1
Et teoretisk grundlag som teksten er nødvendigt
som baggrund for at gøre disse øvelser meningsfulde. Dog er det
øvelserne, der
vil gøre målet muligt. Et utrænet sind kan ikke udrette noget. Det er
formålet
med disse øvelser at træne sindet til at tænke langs de linjer, som
kurset
opstiller.
2
Øvelserne er meget enkle. De kræver ikke mere
end et par minutter, og det betyder ikke noget, hvor eller hvornår du
laver
dem. De behøver ingen forberedelse. De er nummererede og går fra 1 til
365.
Træningsperioden er et år. Påtag dig ikke mere end én øvelse om dagen.
3
Formålet med disse øvelser er at træne sindet
til en anden opfattelse af alting i verden. Arbejdsbogen er opdelt i to
sektioner, hvor den første handler om at ophæve det, du ser nu, og den
anden om
genoprettelse af syn. Det anbefales, at hver øvelse gentages flere gange
om
dagen, helst på et forskelligt sted hver gang og, hvis det er muligt, i
enhver
situation, hvor du tilbringer en længere tidsperiode. Formålet er at
træne
sindet til at generalisere lektionerne, så at du vil forstå, at enhver
af dem
er lige så anvendelig i én situation, som den er i en anden.
4
Medmindre andet er angivet, skal øvelsen øves
med åbne øjne, da målet er at lære at se. Den eneste regel, der bør
føres
igennem, er at praktisere øvelserne med stor specificitet. Hver enkelt
gælder
for enhver situation, du befinder dig i og for alt det, du ser i den.
Hver dags
øvelser er planlagt omkring én central idé, og øvelserne selv består i
at
anvende denne idé på så mange detaljer som muligt. Vær sikker på, at du
ikke
beslutter dig for, at der er nogle ting, du ser, som idéen for dagen er
uanvendelig på. Målet med øvelserne vil altid være at udvide anvendelsen
af
idéen til alt. Dette vil ikke kræve anstrengelse. Vær blot sikker på,
at du
ikke laver nogen undtagelser i anvendelsen af idéen.
5
Nogle af idéerne vil du finde det svært at tro
på, og andre vil synes ganske forskrækkende. Det gør ikke noget. Du
bliver blot
bedt om at anvende dem på det, du ser. Du bliver ikke bedt om at bedømme
dem og
heller ikke en gang om at tro på dem. Du bliver kun bedt om at bruge
dem. Det
er deres brug, der vil give dem mening for dig og vise dig, at de er
sande.
Husk kun dette - du behøver ikke tro på dem, du behøver ikke acceptere
dem, og
du behøver ikke at byde dem velkommen. Nogle af dem modsætter du dig
måske
aktivt. Intet af dette vil betyde noget eller mindske deres
effektivitet. Men
tillad ikke dig selv at lave undtagelser i anvendelsen af de idéer,
øvelserne
indeholder. Uanset hvad dine reaktioner på idéerne måtte være, brug dem.
Intet
andet end dette er påkrævet.
Intet af
det, jeg
ser i dette værelse, (på denne gade, fra dette vindue, på dette sted)
betyder
noget.
1
Se dig nu langsomt omkring, og praktiser at
anvende denne idé meget specifikt på det, du ser:
2
Dette bord betyder ikke noget.
Denne
stol betyder ikke noget.
Denne
hånd betyder ikke noget.
Denne
fod betyder ikke noget.
Denne
pen betyder ikke noget.
3
Se derefter længere væk fra dit umiddelbare
område, og anvend idéen på et større udvalg:
4
Den dør betyder ikke noget.
Denne
krop betyder ikke noget.
Den
lampe betyder ikke noget.
Dette
tegn betyder ikke noget.
Den
skygge betyder ikke noget.
5
Læg mærke til, at disse udtalelser ikke er
arrangeret i nogen som helst rækkefølge, og de giver ikke mulighed for
at gøre
forskel på den type ting, som de anvendes på. Det er formålet med
øvelsen.
Udtalelsen anvendes blot på alt det, du ser. Når du øver dig i at
anvende idéen
for dagen, skal du bruge den fuldstændigt i flæng. Forsøg ikke at
anvende den
på alt det, du ser, for disse øvelser bør ikke blive ritualistiske. Vær
blot
sikker på, at intet, du ser, er specielt udelukket. Én ting er som en
anden
angående anvendelsen af idéen.
Jeg har
givet alt
det, jeg ser i dette værelse (på denne gade, fra dette vindue, på dette
sted)
al den betydning, det har for mig.
1.
Øvelserne med denne idé er de samme som dem for
den første. Begynd med tingene, der er nær dig, og anvend idéen på hvad
som
helst, dit blik falder på. Udvid derefter rækkevidden udad. Drej
hovedet, så du
inkluderer hvad som helst, der er på hver side. Hvis det er muligt, vend
dig om
og anvend idéen på det, der er bag dig. Vær så tilfældig som muligt i
valget af
emner til dens anvendelse, koncentrer dig ikke om noget som helst
specielt, og
prøv ikke på at inkludere alt det, du ser i et område, for ellers
indfører du
belastning. Kast bare et let og forholdsvis hurtigt blik omkring dig,
prøv på
at undgå at vælge efter størrelse, lysstyrke, farve, materiale eller
relativ
vigtighed for dig.
2.
Tag simpelthen emnerne op, efterhånden som du
ser dem. Prøv at anvende øvelsen med samme lethed på en krop eller en
knap, en
flue eller et gulv, en arm eller et æble. Det eneste kriterium for at
anvende
idéen på noget er blot, at dine øjne har oplyst dig om det. Forsøg ikke
at
medtage noget særligt, men sikre dig, at intet er udelukket specielt.
Jeg
forstår ikke
noget som helst af det, jeg ser, i dette værelse, (på denne gade, fra
dette
vindue, på dette sted).
1.
Anvend denne idé på samme måde som de
foregående, uden at gøre forskel af nogen art. Uanset hvad, du ser,
bliver et
passende emne til at anvende idéen. Sørg for, at du ikke sætter
spørgsmålstegn
ved egnetheden af noget som helst til anvendelse af idéen. Dette er ikke
øvelser i dømmekraft. Alt er velegnet, hvis du ser det. Nogle af de
ting, du
ser, kan have en følelsesladet betydning for dig. Prøv at lægge sådanne
følelser til side, og brug blot disse ting nøjagtigt som du ville gøre
med
noget som helst andet.
2.
Pointen med øvelserne er at hjælpe dig med at
rydde sindet for alle tidligere forbindelser og se tingene nøjagtigt,
som de
ser ud for dig nu og at indse, hvor lidt du virkelig forstår om dem.
Derfor er
det vigtigt, at du fastholder et helt åbent sind, uhæmmet af domme, når
du
vælger de ting, som idéen for dagen skal anvendes på. Til dette formål
er én
ting ligesom en anden; lige egnede og derfor lige nyttige.
Disse
tanker
betyder ingenting. De er som de ting, jeg ser i dette værelse (på denne
gade,
fra dette vindue, på dette sted).
1.
Ulig de foregående øvelser, begynder disse
øvelser ikke med idéen for dagen. I disse praksis-perioder, begynd med
at lægge
mærke til de tanker, der går gennem dit sind i cirka et minut. Anvend så
idéen
på dem. Hvis du allerede er opmærksom på ulykkelige tanker, brug dem som
emner
for idéen. Vælg imidlertid ikke kun de tanker, du synes er "dårlige."
Du vil opdage, hvis du træner dig selv til at se på dine tanker, at de
repræsenterer sådan en blanding, at på en måde kan ingen af dem kaldes
"gode” eller ”dårlige." Dette er derfor, de ikke betyder noget.
2.
Ved valg af emnerne til anvendelsen dagens idé
er den sædvanlige konkretisering påkrævet. Vær ikke bange for at bruge
"gode" tanker såvel som "dårlige". Ingen af dem
repræsenterer dine virkelige tanker, som er blevet dækket til af dem. De
“gode”, som du er bevidst om, er kun skygger af det, der ligger hinsides
dem,
og skygger gør syn vanskeligt. De ”dårlige” er blokeringer for syn og
gør syn
umuligt. Du ønsker ingen af dem.
3.
Dette er en større øvelse, og den vil blive
gentaget fra tid til anden i en noget anden form. Målet her er at træne
dig i
de første skridt mod målet om at adskille det meningsløse fra det
meningsfulde.
Det er et første forsøg med det langsigtede formål at lære at se det
meningsløse som udenfor dig og det meningsfulde indeni. Det er også
begyndelsen
til at træne dit sind i at genkende det, der er det samme, og det, der
er
anderledes. Ved at bruge dine tanker på anvendelsen af idéen for i dag,
identificér hver tanke ved hjælp af den centrale figur eller begivenhed,
den
indeholder; for eksempel:
4.
Denne tanke om _________ betyder ikke noget.
Den
er som de ting, jeg ser i dette
værelse [eller hvor som helst du er],
5.
Du kan også bruge idéen på en bestemt tanke,
som du anerkender som skadelig. Denne praksis er nyttig, men er
ikke en
erstatning for de mere tilfældige procedurer, der følges til øvelserne.
Undersøg dog ikke dit sind i mere end et minut eller lignende. Du er
endnu for
uerfaren til at undgå en tendens til at blive meningsløst opslugt.
Eftersom
disse øvelser desuden er de første af deres art, kan du måske finde
udsættelsen
af bedømmelse i forbindelse med tanker særligt vanskelig. Gentag ikke
disse
øvelser mere end tre eller fire gange i løbet af dagen. Vi vil vende
tilbage
til dem senere.
Jeg er
aldrig
oprørt af den grund, jeg tror.
1.
Denne idé, ligesom den foregående, kan blive
brugt på enhver person, situation eller begivenhed, du tænker, giver dig
smerte. Anvend den konkret på hvad som helst, du tror, er årsagen til
din
forstyrrelse, ved at bruge beskrivelsen af følelsen med et hvilket som
helst
udtryk, der forekommer dig at være nøjagtigt. Oprøret kan måske synes at
være
frygt, bekymring, depression, angst, vrede, had, jalousi eller et
hvilket som
helst antal af former, der alle bliver opfattet som forskellige. Dette
er ikke
sandt. Indtil du lærer, at form ikke betyder noget, bliver hver enkelt
form
imidlertid et passende emne til øvelserne for dagen. At anvende den
samme idé
på hver af dem separat er det første skridt til i sidste ende at
erkende, at de
alle er ens.
2.
Når idéen for i dag bruges på en specifikt
opfattet årsag til en forstyrrelse i en hvilken som helst form, brug
både
Navnet på den form, hvori du ser forstyrrelsen, og den årsag, du
tilskriver
den. For eksempel:
3.
Jeg er ikke vred på _________ af den grund,
jeg tror.
Jeg
er ikke bange for _________ af den
grund, jeg tror.
4.
Men endnu en gang: dette bør ikke blive
erstatning for praksisperioder, hvori du først undersøger dit sind for
"kilder" til forstyrrelser, som du tror på, og former for
forstyrrelser, som du tænker er resultatet.
5.
I disse øvelser, mere end i de foregående, kan
du finde det svært at vælge i flæng og at undgå at lægge mere vægt på
nogle
emner end på andre. Det kan måske hjælpe at begynde øvelserne med
erklæringen:
6.
Der er ingen små forstyrrelser. De er alle
lige forstyrrende for min ro i sindet.
7.
Undersøg derefter dit sind for hvad som helst,
der bekymrer dig, uanset hvor meget eller hvor lidt du mener, at det
gør det.
8.
Du kan måske også finde dig selv mindre villig
til at anvende dagens idé på nogle opfattede kilder til forstyrrelse end
på
andre. Hvis dette sker, tænk først på dette:
9.
Du kan ikke holde fast i denne form for
forstyrrelse og give slip i de andre. Med henblik på disse øvelser vil
jeg
herefter betragte dem alle som de samme.
10.
Søg derefter i dit sind i et minut eller lignende,
og prøv at identificere et antal forskellige former for oprørthed, der
forstyrrer dig, uanset den forholdsmæssige vigtighed, du måtte give dem.
Anvend
idéen for i dag på hver enkelt af dem ved hjælp af Navnet både på kilden
til
forstyrrelsen, som du opfatter den, og på følelsen, som du oplever den.
Yderligere eksempler er:
11.
Jeg er ikke bekymret for _________ af den
grund, jeg tror.
Jeg
er ikke deprimeret over _________ af
den grund, jeg tror.
Tre
eller fire gange i løbet af dagen er nok.
Jeg er
oprørt,
fordi jeg ser noget, der ikke er der.
1.
Øvelserne med denne idé ligner meget de
foregående. Igen er det nødvendigt at Navngive både formen på
forstyrrelsen
(vrede, frygt, bekymring, depression osv.) og meget specifikt den
opfattede
kilde på enhver anvendelse af idéen. For eksempel:
2.
Jeg er vred på _________ fordi jeg ser noget
der ikke er der.
Jeg
er bekymret for _________ fordi jeg
ser noget der ikke er der.
3.
Dagens idé er nyttig til anvendelse på alt det,
der ser ud til at forstyrre dig, og kan med fordel blive brugt hele
dagen med
det formål. Imidlertid skal der bruges et minut eller lignende på at
undersøge
sindet ligesom tidligere forud for de tre eller fire praksisperioder,
der
kræves, før anvendelsen af idéen på enhver forstyrrende tanke, der har
vist
sig i søgningen.
4.
Igen, hvis du gør modstand mod at anvende idéen
på nogle forstyrrende tanker mere end på andre, mind dig selv om de to
advarsler, givet i den forrige lektion:
5.
Der er ingen små forstyrrelser. De er alle lige
forstyrrende for min ro i sindet.
6.
Og:
7.
Jeg kan ikke beholde denne form for
forstyrrelse og give slip i de andre.
Med henblik på formålet med disse øvelser vil jeg herefter betragte
dem alle
som det samme.
Jeg ser
kun fortiden.
1.
Denne idé er særligt vanskelig at tro på i
begyndelsen. Dog er den begrundelsen for alle de tidligere.
2. Den er grunden til, at intet af det, du ser, betyder noget.
3. Den er grunden til, at du har givet alt det, du ser, al den
betydning, det
har for dig.
4. Den er grunden til, at du ikke forstår noget som helst af det, du
ser.
5.
Den er grunden til, at dine tanker ikke betyder
noget som helst, og at de er som de ting, du ser.
6. Den er grunden til, at du aldrig er oprørt af den grund, du tror.
7. Den er grunden til, at du er oprørt, fordi du ser noget, som ikke er
der.
8.
Gamle idéer om tid er meget vanskelige at
ændre, fordi alting, du tror, har sin rod i tid og afhænger af, at du
ikke
lærer disse nye idéer om den. Dog er det nøjagtigt derfor, at du har
brug for
nye idéer om tid. Denne første tids-idé er virkeligt ikke så mærkelig,
som den
måske først lyder. Se på en kop for eksempel.
9.
Ser du en kop, eller gennemgår du blot dine
tidligere oplevelser om at tage en kop op, om at være tørstig, om at
drikke fra
en kop, om at føle kanten af koppen mod dine læber, om at spise
morgenmad og så
videre? Er dine æstetiske reaktioner på koppen også baseret på tidligere
oplevelser? Hvordan vil du ellers vide om denne type af kop vil gå i
stykker
eller ej, hvis du taber den? Hvad ved du om denne kop andet end det, du
lærte i
fortiden? Du ville ikke havenogen idé om, hvad denne kop er, hvis det
ikke var
for din fortidige indlæring. Hvad ved du om denne kop, undtagen det, du
lærte i
fortiden? Du ville ikke have en anelse om, hvad denne kop er, bortset
fra det,
du lærte i fortiden. Så ser du den i virkeligheden?
10.
Se dig omkring. Dette er lige sandt, hvad end
du ser på. Anerkend dette ved at anvende dagens idé i flæng på hvad som
helst,
der fanger dit blik. For eksempel:
11.
Jeg ser kun fortiden i denne blyant.
Jeg ser kun fortiden i denne sko.
Jeg ser kun fortiden i denne hånd.
Jeg ser kun fortiden i den krop.
Jeg ser kun fortiden i det ansigt.
12.
Dvæl ikke ved en enkelt bestemt ting, men husk
ikke at udelade noget bestemt. Kast et hurtigt blik på hvert emne og gå
så
videre til det næste.
Mit sind
er
optaget af tidligere tanker.
1.
Denne idé er selvfølgelig grunden til, at du
kun ser fortiden. Ingen ser i virkeligheden noget som helst. Han ser kun
sine
tanker projiceret udad. Sindets optagethed af fortiden er grunden til
den
totale misforståelse af tid, som din seen lider under. Dit sind kan ikke
fatte
nuet, som er den eneste tid, der findes. Derfor kan det ikke forstå tid
og kan
faktisk ikke forstå noget som helst.
2.
Den eneste helt sande tanke, man kan have om
fortiden er, at den ikke er her. At tænke på den overhovedet er derfor
at tænke
på illusioner. Meget få sind har indset, hvad det rent faktisk indebærer
at
forestille sig fortiden eller at foregribe fremtiden. Sindet er faktisk
tomt,
når sindet gør dette, fordi sindet ikke rigtig tænker på noget.
3.
Formålet med øvelserne for i dag er at begynde
at træne dit sind til at lægge mærke til, når det rent faktisk
overhovedet ikke
tænker. Mens tankeløse idéer ¨ optager dit sind, bliver sandheden
blokeret. At
anerkende, at dit sind blot har været tomt i stedet for at tro, at det
er fyldt
med virkelige idéer, er det første skridt til at åbne vejen til syn.
4.
Dagens øvelser bør udføres med lukkede øjne.
Det er, fordi du faktisk ikke kan se noget som helst, og det er lettere
at
erkende, at uanset hvor levende du måske forestiller dig en tanke, ser
du
ingenting. Med så lille en investering som muligt, undersøg dit sind i
det
sædvanlige minut eller lignende, og læg blot mærke til de tanker, du
finder
der. Nævn hver enkelt med den centrale figur eller tema, den indeholder,
og gå
videre til den næste. Begynd praksisperioden ved at sige:
5.
Jeg synes at tænke på _________.
6.
Nævn derefter enhver af dine tanker specifikt;
for eksempel:
7.
Jeg synes at tænke på (Navn på en person),
på (Navn på en genstand) på (Navn på en emotionel følelse)
8.
Og så videre, og konkluder i slutningen af din
sinds-ransagelse periode med:
9.
Men mit sind er optaget af tidligere tanker.
10.
Dette kan gøres fire eller fem gange i løbet
af dagen, med mindre du opdager, at det irriterer dig. Hvis du finder
det
anstrengende, er tre eller fire gange tilstrækkeligt. Imidlertid kan du
måske
synes, at det hjælper dig at inkludere din irritation eller en hvilken
som
helst anden emotionel følelse, som dagens idé fremkalder i selve din
sindsransagelse.
Jeg ser
intet,
som det er nu.
1.
Denne idé følger tydeligvis de to foregående.
Men selvom du måske er i stand til at acceptere det intellektuelt, er
det
usandsynligt, at det vil betyde noget som helst for dig endnu.
Forståelse er
imidlertid ikke nødvendig på dette tidspunkt. Faktisk er anerkendelsen
af, at
du ikke forstår, en forudsætning for at ophæve dine falske idéer. Disse
øvelser
beskæftiger sig med praksis, ikke med forståelse. Du behøver ikke at øve
dig i
at forstå det, du allerede forstår. Det ville bestemt være at bevæge sig
i ring
(antage, at du allerede har forstået det, du er ved at lære at forstå)
at sigte
mod forståelse og antage, at du allerede har forstået det.
2.
Det er vanskeligt for det utrænede sind at tro,
at det, der ser ud til at være afbildet foran det, ikke er der. Denne
idé kan
være ganske forstyrrende og kan måske møde aktiv modstand i mange
forskellige
former. Dette udelukker dog ikke anvendelsen af den. Ikke mere end der
kræves
til disse eller hvilke som helst andre praktiser. Hvert lille skridt vil
rydde
lidt af mørket væk, og forståelsen vil til sidst komme ved at oplyse
hvert hjørne
af sindet, der er blevet renset for affaldet, der formørker det.
3.
Disse praktiser, hvor tre eller fire
praksisperioder er tilstrækkelige, indbefatter at se dig omkring og
anvende
dagens idé på hvad som helst, du ser, og at huske behovet for dens
tilfældige
anvendelse og den væsentligste regel om ikke at udelukke noget. For
eksempel:
4.
Jeg ser ikke denne skrivemaskine, som den er
nu.
Jeg
ser ikke denne nøgle, som den er nu.
Jeg
ser ikke denne telefon, som den er nu.
5.
Begynd med ting, der er tættest på dig, og
udvid derefter rækkevidden:
6.
Jeg ser ikke den frakkehylde, som den er nu.
Jeg
ser ikke det ansigt, som det er nu.
Jeg
ser ikke den dør, som den er nu.
7.
Det understreges igen, at selvom fuldstændig
indbefattelse ikke bør forsøges, skal specifik udelukkelse undgås. Sørg
for, at
du er ærlig i denne skelnen. Du kan blive fristet til at skjule det.
Mine
tanker
betyder ikke noget.
1.
Denne idé gælder for alle de tanker, som du er
opmærksom på eller bliver opmærksom på i praksis-perioderne. Grunden
til, at
idéen kan anvendes på dem alle, er, at de ikke er dine virkelige tanker.
Vi har
foretaget denne sondring før og vil gøre det igen. Du har endnu ikke
noget
grundlag for sammenligning. Når du får det, vil du ikke være i tvivl om,
at
det, du engang troede var dine tanker, ikke betød noget.
2.
Dette er den anden gang, vi har brugt den type
idé. Formen er kun lidt anderledes. Denne gang introduceres idéen med
"Dine tanker" i stedet for "Disse tanker", og der skabes
ingen åbenlys forbindelse til tingene omkring dig. Vægten lægges nu på
den
manglende virkelighed af det, du tror, du tænker.
3.
Dette aspekt af korrektionsprocessen begyndte
med idéen om, at de tanker, du er bevidst om, er meningsløse, udvendige
frem
for indvendige; og så blev deres fortidighed frem for deres nutidige
status
understreget. Nu understreger vi, at tilstedeværelsen af disse
"tanker" betyder, at du ikke tænker.
Dette
er blot en anden måde at gentage vores
tidligere udsagn på om, at dit sind virkelig er et tomt. At indse dette
er at
indse intethed, når du tror, du ser det. Som sådan er det en
forudsætning for
syn.
4.
Luk øjnene til disse praktiser, og introducer
dem ved at gentage dagens idé ganske langsomt for dig selv. Tilføj
derefter:
5.
Denne idé vil hjælpe med til at frigøre mig
fra alt det, jeg tror nu.
6.
Øvelserne består som før i at undersøge dit
sind for alle de tanker, der er tilgængelige for dig, uden at vælge
eller at
dømme. Prøv at undgå klassificering af enhver art. Hvis du synes, at det
er
nyttigt at gøre det, kan du faktisk forestille dig, at du ser en
mærkværdig
forskelligartet procession, der har lidt, hvis overhovedet nogen
personlig
betydning for dig, passere forbi. Når hver især passerer igennem dit
sind, sig:
7.
Min tanke om _________ betyder ikke noget.
Min
tanke om _________ betyder ikke noget.
8.
Dagens idé kan naturligvis bruges på enhver
tanke, der forstyrrer dig på et hvilket som helst tidspunkt. Derudover
anbefales fem praksisperioder, der hver især ikke involverer mere end et
minut
eller lignende af sinds-ransagelse. Det anbefales ikke, at denne
tidsperiode
bliver forlænget, og den bør reduceres til et halvt minut eller endnu
mindre,
hvis du oplever ubehag. Husk dog at gentage idéen langsomt, før du
anvender den
specifikt, og også at tilføje:
Denne
idé vil hjælpe til med at frigøre
mig fra alt det, jeg tror nu.
Mine
meningsløse
tanker viser mig en meningsløs verden.
1.
Dette er den første idé, vi har haft, der er
forbundet med en større fase af korrektionsprocessen; omvendelsen af
verdens
tænkning. Det synes som om, verden bestemmer det, du opfatter. Dagens
idé
introducerer det begreb, at dine tanker bestemmer den verden, du ser.
Vær
virkeligt glad for at praktisere idéen i dens indledende form, for i
denne idé
er din frigørelse gjort sikker. Nøglen til tilgivelse ligger i den.
2.
Træningsperioderne for dagens idé skal udføres
noget anderledes end de tidligere. Begynd med lukkede øjne og gentag
idéen
langsom for dig selv. Åbn så dine øjne og se sig omkring, nært og
fjernt; op og
ned – hvor som helst. I løbet af det minut eller lignende, der skal
anvendes på
at bruge idéen, gentag den blot for dig selv, og sikre dig at gøre det
uden
hastværk og uden en fornemmelse af pres eller anstrengelse.
3.
For at kunne udføre disse praktiser med
maksimal fordel, bør øjnene flytte sig ret hurtigt fra en ting til en
anden,
eftersom de ikke bør dvæle på noget bestemt. Ordene bør imidlertid
bruges uden
jag på en afslappet måde. Introduktionen til denne idé bør blive øvet så
tilfældigt
som muligt. Den indeholder fundamentet for den fred, afslapning og
frihed fra
bekymring, som vi prøver at opnå. Ved afslutning af praksisserne, luk
dine øjne
og gentag idéen langsomt endnu en gang for dig selv.
4.
Tre praksisperioder i dag vil sandsynligvis
være tilstrækkelige. Hvis der imidlertid er lidt eller ingen uro og en
tilbøjelighed til at gøre mere, så mange som fem kan måske gennemføres.
Mere
end dette anbefales ikke.
Jeg er
oprørt,
fordi jeg ser en meningsløs verden.
1.
Vigtigheden af denne idé ligger i den
kendsgerning, at den indeholder en korrektion for en større
opfattelsesmæssig
fordrejning. Du tror, at det, der forstyrrer dig, er en skræmmende
verden
eller en trist verden eller en voldelig verden eller en vanvittig
verden. Alle
disse egenskaber er givet den af dig. Verden er meningsløs i sig selv.
2.
Disse praksis udføres med åbne øjne. Se dig
omkring, denne gang ganske langsomt. Forsøg at fastsætte dit tempo, så
det
langsomme skift af dit blik fra en ting til den næste finder sted i et
ret
konstant tidsinterval. Tillad ikke tiden for skiftet at være markant
længere
eller kortere, men prøv i stedet for at holde et måleligt, jævnt tempo
hele
vejen igennem. Det du ser på, betyder ikke noget. Du lærer dig selv
dette
efterhånden, som du giver hvad som helst dit blik hviler på lige dele
opmærksomhed og lige dele tid. Dette er et begyndende skridt til at lære
at
give dem alle lige værdi.
3.
Når du ser dig omkring, sig til dig selv:
4.
Jeg tror, jeg ser en skræmmende verden, en
farlig verden, en fjendtlig verden, en bedrøvet verden, en ond verden,
en skør
verden
5.
Og så videre ved at bruge hvilke som helst
beskrivende udtryk, der tilfældigvis falder dig ind. Hvis udtryk, der
synes at
være positive i stedet for negative, dukker op, inkludér dem. For
eksempel
tænker du måske på "en god verden" eller "en tilfredsstillende
verden." Hvis sådanne udtryk falder dig ind, brug dem sammen med resten.
Du forstår muligvis endnu ikke, hvorfor disse "dejlige" tillægsord
hører hjemme i disse praksis, men husk, at en "god verden" indebærer
en "dårlig", og en "tilfredsstillende verden" indebærer en
"utilfredsstillende". Alle udtryk, der går gennem dit sind, er egnede
emner til dagens praksis. Deres tilsyneladende kvalitet betyder ikke
noget.
6.
Sikr dig, at du ikke ændrer tidsintervaller
mellem det, du anvender dagens idé på mellem det, du synes er behageligt
og
det, du synes er ubehageligt. For formålet med disse øvelser er der
ingen
forskel på dem. I slutningen af praksisperioden tilføj:
7.
Men jeg er oprørt, fordi jeg ser en
meningsløs verden.
8.
Det, der er meningsløst, er hverken godt eller
dårligt. Hvorfor skulle en meningsløs verden så forstyrre dig? Hvis du
kunne
acceptere verden som meningsløs og lade sandheden blive skrevet på den
for dig,
ville det gøre dig ubeskriveligt lykkelig. Men fordi den er meningsløs,
er du
tvunget til at skrive det på den, du vil have den til at være. Det er
dette, du
ser i den. Det er dette, der i sandhed er meningsløst. Under dine ord er
Guds Ord
skrevet. Sandheden forstyrrer dig nu, men når dine ord er blevet
slettet, vil
du se Hans. Det er det ultimative formål med disse øvelser.
9.
Tre eller fire gange er nok til at øve idéen
for i dag. Træningsperioderne bør heller ikke overstige et minut. Du
finder
måske endog dette for længe. Afslut øvelserne, når som helst du oplever
en
fornemmelse af belastning.
En
meningsløs
verden fremkalder frygt.
1.
Dagens idé er virkelig en anden udgave af den
foregående bortset fra, at den er mere specifik med hensyn til den
rejste
følelse. Faktisk er en meningsløs verden umulig. Intet uden mening
eksisterer.
Imidlertid følger det ikke heraf, at du ikke vil tænke, at du opfatter
noget,
der ikke har nogen mening. Tværtimod, vil du være særligt tilbøjelig til
at
tro, at du opfatter det.
2.
Anerkendelse af meningsløshed vækker intens
angst hos alle de adskilte. Det repræsenterer en situation, hvori Gud og
egoet
"udfordrer" hinanden med hensyn til hvis mening, der skal skrives i
det tomme rum, som meningsløshed giver. Egoet skynder sig febrilsk ind
for at
etablere sine egne "idéer" der, bange for at tomrummet måske ellers
kan bruges til at illustrere dets egen uvirkelighed. Og udelukkende på
dette
punkt har det ret.
3.
Det er derfor vigtigt, at du lærer at genkende
det meningsløse og at acceptere det uden frygt. Hvis du er bange, er det
helt
sikkert, at du vil udstyre verden med egenskaber, som den ikke besidder
og at
overfylde den med billeder, der ikke eksisterer. For egoet er
illusionerne
sikkerhedsanordninger, som de også må være for dig, der sidestiller dig
selv
med egoet.
4.
Øvelserne i dag, som burde gøres cirka tre
eller fire gange i højst et minut eller lignende hver gang, skal øves på
en
noget anden måde end de foregående. Med lukkede øjne gentag dagens idé
for dig
selv. Åbn derefter dine øjne og se dig langsomt omkring, og sig:
5.
Jeg ser på en meningsløs verden.
6.
Gentag denne erklæring for dig selv, mens du
ser dig om. Luk derefter øjnene og afslut med:
7.
En meningsløs verden fremkalder frygt, fordi
jeg tror, at jeg er i konkurrence med Gud.
8.
Du finder det måske svært at undgå modstand i
en eller anden form mod denne afsluttende erklæring. Uanset hvilken form
en
sådan modstand måske antager, mind dig selv om, at du er virkeligt bange
for
sådan en tanke på grund af "hævnen" fra "fjenden". Du
forventes ikke at tro på erklæringen på dette punkt og vil sandsynligvis
prøve
på at afvise den som absurd. Læg imidlertid omhyggeligt mærke til alle
tegn på
åbenlys eller skjult frygt, som den måske vækker. Dette er vores første
forsøg
på at angive et bestemt årsags- og virkningsforhold af en slags, som du
er
meget uerfaren i at genkende. Dvæl ikke ved den afsluttende erklæring,
og prøv
endog ikke at tænke på den, undtagen i praksis-perioderne. Det vil være
tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt.
Gud skabte
ikke
en meningsløs verden.
1.
Idéen for i dag er selvfølgelig grunden til, at
en meningsløs verden er umulig. Det Gud ikke skabte, findes ikke. Og alt
det,
der eksisterer, eksisterer, som Han skabte det. Den verden, du ser, har
intet
at gøre med virkeligheden. Den er din egen skabelse, og den findes ikke.
2. Øvelserne for i dag skal øves med lukkede øjne hele vejen igennem.
Sinds-ransagelses-perioden bør være kort, højst en minut. Hav ikke mere
end tre
praksisperioder med dagens idé, medmindre du finder dem behagelige. Hvis
du gør
det, vil det være, fordi du virkelig forstår det, de er til.
3. Idéen for i dag er endnu et skridt til at lære at slippe de tanker,
som du
har skrevet på verden og se Guds Ord i deres sted. De tidlige skridt i
denne
udveksling, som i sandhed kan kaldes frelse, kan være ganske vanskelige
og
endog ret smertefulde. Nogle af dem vil føre dig direkte ind i frygt. Du
bliver
ikke efterladt der. Du vil gå langt hinsides den. Vores vejledning er
til
perfekt sikkerhed og perfekt fred.
4. Med lukkede øjne tænk på alle rædslerne i verden, der krydser dit
sind.
Navngiv hver enkelt, som den dukker op for dig, og benægt derefter dens
virkelighed. Gud skabte den ikke, og derfor er den ikke virkelig. Sig
f.eks.
5. Gud skabte ikke den krig, og så er den ikke virkelig.
Gud skabte ikke det flystyrt, og så er det ikke virkeligt.
Gud skabte ikke den katastrofe [konkretiser], og så er den ikke
virkelig.
6. Egnede emner til anvendelse af dagens idé inkluderer også alt det, du
er
bange for, at der måske vil ske med dig eller med hvem som helst, du er
bekymret for. I hvert tilfælde Navngiv "katastrofen" helt specifikt.
Brug ikke generelle udtryk. Sig for eksempel ikke, "Gud skabte ikke
sygdom", men "Gud skabte ikke kræft" eller hjerteanfald eller
hvad som helst, der måtte vække frygt i dig.
7. Dette er dit personlige repertoire af rædsler, som du ser på. Disse
ting er
del af den verden, du ser. Nogle af dem er delte illusioner, og andre er
del af
dit personlige helvede. Det er lige meget. Det, Gud ikke skabte, kan kun
være i
dit eget sind, adskilt fra Hans. Derfor har det ingen mening. I
anerkendelse af
denne kendsgerning, afslut praksisperioderne ved at gentage dagens idé:
8. Gud skabte ikke en meningsløs verden.
9. Idéen for i dag kan naturligvis anvendes på hvad som helst, der
forstyrrer
dig i løbet af dagen, ud over praksisperioderne. Vær meget specifik med
at
anvende den. Sig:
10. Gud skabte ikke en meningsløs verden.
Han skabte ikke [konkretiser situationen, der forstyrrer dig], og så er
den
ikke virkelig.
Mine
tanker er
billeder, som jeg har lavet.
1.
Det skyldes, at de tanker, du tror, du
tænker, fremstår som billeder, at du ikke anerkender dem som intet. Du
tror,
du tænker dem, og så tror du, at du ser dem. Det er sådan dit ‘seende’
blev
lavet. Dette er den funktion, du har givet din krops øjne. Det er ikke
seende. Det
er billedskabelse. Det træder i stedet for at se og erstatter syn med
illusioner.
2.
Denne indledende idé til billedskabelsens
proces, som du kalder at se, har ikke meget betydning for dig. Du vil
begynde
at forstå det, når du har set små kanter af lys omkring de samme
velkendte
genstande, som du ser nu. Det er begyndelsen på et virkeligt syn. Du kan
være
sikker på, at ægte syn vil komme hurtigt, når dette er sket.
3.
Efterhånden, som vi går videre, har du muligvis
mange "lys-episoder." De kan antage mange forskellige former, nogle
af dem ganske uventede. Vær ikke bange for dem. De er tegn på, at du
omsider
åbner øjnene. De vil ikke vare ved, fordi de blot symboliserer sand
opfattelse,
og de er ikke forbundet med viden. Disse øvelser vil ikke afsløre viden
for
dig. Men de vil forberede vejen til den.
4.
I praktiseringen af dagens idé, gentag den
først for dig selv og anvend den derefter på hvad som helst, du ser
omkring dig
ved at bruge dens Navn og lade dine øjne hvile på den, når du siger:
5.
Dette _________ er et billede, som jeg har
lavet.
Det
_________ er et billede, som jeg har
lavet.
6.
Det er ikke nødvendigt at medtage et stort
antal specifikke emner til anvendelse af dagens idé. Det er imidlertid
nødvendigt at blive ved med at se på hvert enkelt emne, mens du gentager
idéen
for dig selv. Idéen bør blive gentaget ganske langsomt hver gang.
7.
Selvom du helt klart ikke vil være i stand til
at anvende idéen på særligt mange ting i løbet af det minut eller
lignende af
sindssøgning, der anbefales, så prøv på at gøre udvalget så tilfældig
som
muligt. Mindre end et minut kan gøre det for praksis-perioderne, hvis du
begynder at føle dig utilpas. Hav ikke mere end tre anvendelsesperioder
til
dagens idé, medmindre du føler dig fuldstændigt veltilpas med den og
overskrid
ikke fire.
Jeg har
ingen
neutrale tanker.
1.
Idéen for i dag er et indledende trin til at
fjerne den tro, at dine tanker ikke har nogen virkning. Alt, hvad du
ser, er et
resultat af dine tanker. Der er ingen undtagelse fra denne kendsgerning.
Tanker
er ikke store eller små; kraftfulde eller svage. De er blot sande eller
falske.
De, der er sande, skaber i deres eget billede. De, der er falske, gør
det i
deres.
2.
Der findes ikke et mere selvmodsigende begreb
end "tomgangs-tanker." Det, der giver anledning til opfattelsen af
en hel verden, kan næppe kaldes tomgang. Enhver tanke, du har,
bidrager til
sandheden eller til illusionen; enten udvider den sandheden, eller den
mangfoldiggør illusioner. Du kan faktisk mangfoldiggøre intet, men du
udvider
det ikke ved at gøre det.
3.
Udover aldrig at gå i tomgang, kræver frelse,
at du anerkender, at enhver tanke, du har, enten bringer fred eller
krig; enten
kærlighed eller frygt. Et neutralt resultat er umuligt, fordi en neutral
tanke
er umulig. Der er sådan en fristelse til at afvise frygt-tanker som
uvæsentlige, trivielle og ikke værd at bekymre sig om, at det er
vigtigt, at du
anerkender dem alle som lige destruktive, men lige uvirkelige. Vi vil
praktisere denne idé i mange former, før du virkelig forstår den.
4.
Ved anvendelse af idéen for i dag, undersøg dit
sind i et minut eller lignende med lukkede øjne og prøv aktivt ikke at
overse
nogen som helst "lille" tanke, der har en tilbøjelighed til at undgå
søgningen. Dette er ret vanskeligt, indtil du bliver vant til det. Du
vil
opdage, at det stadigt er svært for dig at ikke lave kunstige
sondringer.
Enhver tanke, der falder dig ind, uanset hvilke kvaliteter, du tildeler
den, er
et passende emne til anvendelse af dagens idé.
5.
Gentag først idéen for dig selv i
praksisperioderne, og derefter, efterhånden som hver enkelt går gennem
dit
sind, hold den i bevidstheden, mens du fortæller dig selv:
6.
Denne tanke om _________ er ikke en neutral
tanke.
Den
tanke om _________ er ikke en neutral
tanke.
7.
Brug dagens idé som sædvanligt når som helst,
du er opmærksom på en bestemt tanke, der vækker uro. Følgende form
foreslås til
dette formål:
8.
Denne tanke om ____________ er ikke en
neutral tanke, fordi jeg ikke har nogen neutrale tanker.
9.
Fire eller fem praksisperioder anbefales, hvis
du finder dem forholdsvist ubesværede. Hvis der opleves belastning, vil
tre
være nok. Længden af praksisperioden bør også reduceres, hvis der er
ubehag.
Jeg ser
ingen
neutrale ting.
1.
Denne idé er endnu et skridt i retningen af at
identificere årsag og virkning, som det virkeligt fungerer. Du ser ingen
neutrale ting, fordi du ikke har nogen neutrale tanker.
Det
er altid tanken, der kommer først, på trods af
fristelsen til at tro, at det virkeligt er omvendt. Dette er ikke den
måde,
verden tænker på, men du skal lære, at det er den måde, du tænker på.
Hvis det
ikke var tilfældet, ville opfattelsen ikke have nogen årsag og ville i
sig selv
være årsagen til virkeligheden. I betragtning af dens meget varierende
karakter
er dette næppe sandsynligt.
2.
Når du anvender dagens idé, sig til dig selv
med åbne øjne:
3.
Jeg ser ingen neutrale ting, fordi jeg ikke
har nogen neutrale tanker.
4.
Se dig så omkring, lad dit blik hvile på hver
ting, der fanger dit øje længe nok til at sige:
5.
Jeg ser ikke en neutral _____, fordi mine
tanker om _________ ikke er neutrale.
6.
For eksempel kunne du sige:
7.
Jeg ser ikke en neutral væg, fordi mine
tanker om vægge ikke er neutrale.
Jeg
ser ikke en neutral krop, fordi mine
tanker om kroppe ikke er neutrale.
8.
Som sædvanligt er det vigtigt, at der ikke
skelnes mellem det, du mener, der er levende eller livløst; behageligt
eller
ubehageligt. Uanset hvad du måske tror, ser du ikke noget, der virkeligt
er levende
eller virkeligt glad. Det er fordi, du endnu er ubevidst om nogen som
helst
tanke, der virkeligt er sand, og derfor virkelig lykkelig.
9.
Tre eller fire specifikke praksisperioder
anbefales, og ikke mindre end tre kræves for maksimal fordel, selvom du
oplever
modstand. Hvis du imidlertid gør det, kan længden af praksisperioden
måske
reduceres til mindre end det minut eller lignende, der ellers anbefales.
Jeg er
ikke alene
om at opleve virkningen af min séen.
1.
Idéen for i dag er endnu et skridt from mod at
lære, at de tanker, der giver anledning til det, du ser, aldrig er
neutrale
eller uvæsentlige. Det understreger også idéen om, at sindene er
sammenføjede,
og det vil blive givet stigende vægt på et senere tidspunkt.
2.
Dagens idé henviser ikke til det, du ser så
meget som til, hvordan du ser det. Derfor understreger øvelserne i dag
dette
aspekt af din opfattelse. De tre eller fire praksisperioder, der
anbefales, bør
udføres som følger:
3.
Se dig omkring, vælg emner til anvendelse af
dagens idé så tilfældigt som muligt og hold dine øjne på dem længe nok
til at
sige:
Jeg
er ikke alene om at opleve virkningen
af, hvordan jeg ser _____.
Afslut
hver praksisperiode ved at gentage den mere
generelle erklæring:
Jeg
er ikke alene om at opleve virkningen
af min séen.
Et
minut eller deromkring, eller endnu mindre, vil
være tilstrækkelig for hver praksisperiode.
Jeg er
ikke alene
om at opleve virkningen af mine tanker.
1.
Dagens idé er helt klart årsagen til, at din
seen ikke påvirker dig alene. Du vil lægge mærke til, at somme tider går
de
idéer, der er forbundet med tænkning forud for dem, der er forbundet med
opfattelse, mens det på andre tidspunkter er omvendt. Årsagen er, at
rækkefølgen ikke betyder noget. Tænkning og dens resultater er i
virkeligheden
samtidige, for årsag og virkning er aldrig adskilte.
2.
I dag understreger vi igen den kendsgerning, at
sind er sammenføjede. Dette er sjældent en helt velkommen idé til at
begynde
med, da det ser ud til at føre en fornemmelse af enormt ansvar med sig,
og den
kan endog blive betragtet som en "invasion af privatlivets fred."
Alligevel er det en kendsgerning, at der ikke er nogen private tanker.
På trods
af din indledende modstand mod denne idé, vil du dog forstå, at den må
være
sand, hvis frelse overhovedet er mulig. Og frelse må være mulig, fordi
det er
Guds Vilje.
3.
Det minut eller lignende til undersøgelse af
sindet, som dagens praksis kræver, skal udføres med lukkede øjne. Idéen
skal
først gentages, og derefter bør sindet omhyggeligt undersøges for de
tanker,
det indeholder på det tidspunkt. Efterhånden, som du overvejer hver
enkelt,
Navngiv den i forhold den centrale person eller tema, den indeholder,
hold den
i dit sind, og når du gør det, sig:
4.
Jeg er ikke alene om at opleve virkningerne
af denne tanke om _______.
5.
Kravet om så stor vilkårlighed som muligt i
udvælgelsen af emner til praksisperioderne burde være temmelig velkendt
for dig
nu og vil ikke længere blive gentaget hver dag, selvom det lejlighedsvis
vil
blive inkluderet som en påmindelse. Glem dog ikke, at tilfældig
udvælgelse af
emner i alle praksisperioder bliver ved med at være vigtig hele vejen
igennem.
Manglende orden i denne forbindelse vil i sidste ende gøre anerkendelsen
af
manglende orden i mirakler meningsfuld for dig.
6.
Bortset fra anvendelsen "efter behov"
af dagens idé kræves der mindst tre praksisperioder, om nødvendigt kan
den
involverede tid forkortes. Forsøg ikke at udføre mere end fire.
Jeg er
fast
besluttet på at se.
1.
Vi har været ganske afslappede med hensyn til
vores praksisperioder indtil nu. Der har nærmest ikke været noget forsøg
at
fastlægge tiden til at påtage sig dem, minimal anstrengelse har været
påkrævet,
og der er endog ikke blevet bedt om et aktivt samarbejde og om
interesse. Denne
tilgang har været forsætlig og meget nøje planlagt. Vi har ikke tabt den
afgørende betydning af omvendelsen af din tænkning af syne. Verdens
frelse
afhænger af den. Alligevel vil du ikke se, om du betragter dig selv som
tvunget,
og om du giver efter for harme og modstand.
2.
Dette er vores første forsøg på at introducere
struktur. Undlad at misfortolke det som en indsats for at udøve tvang
eller
pres. Du ønsker frelse. Du ønsker at være lykkelig. Du ønsker fred. Du
har dem
ikke nu, fordi dit sind er fuldstændigt udisciplineret, og du kan ikke
skelne
mellem glæde og sorg, velbehag og smerte, kærlighed og frygt. Du lærer
nu at
kende forskel på dem. Og din belønning vil blive virkeligt stor.
3.
Din beslutning om at se er alt, hvad syn
kræver. Det, du ønsker, er dit. Tag ikke fejl af den lille indsats, der
bliver
bedt om fra dig, for at være et tegn på, at vores mål er af ringe værdi.
Kan
verdens frelse være et banalt formål? Og kan verden blive frelst, hvis
du ikke
er det? Gud har én Søn, og han er opstandelsen og livet. Hans vilje
bliver
gjort, fordi al magt er givet ham i Himlen og på jorden. I din
beslutsomhed om
at se er syn givet dig.
4.
Øvelserne i dag består i at minde dig selv om
dagen igennem, at du ønsker at se. Dagens idé indebærer også stiltiende
anerkendelsen af, at du ikke ser nu. Efterhånden, som du gentager idéen,
erklærer du derfor, at du er fast besluttet på at ændre din nuværende
tilstand
til en bedre, og én du virkeligt ønsker.
5.
Gentag dagens idé langsomt og positivt mindst
to gange i timen i dag, forsøg at gøre det hver halve time. Vær ikke
bekymret,
hvis du glemmer at gøre det, men gør en virkelig indsats for at huske
det. De
ekstra gentagelser bør anvendes på enhver situation, person eller
begivenhed,
der forstyrrer dig. Du kan se dem anderledes, og det vil du også. Det,
du
ønsker, vil du se. Sådan er den virkelige lov om årsag og virkning, når
den
fungerer i verden.
Jeg er
fast
besluttet på at se ting anderledes.
1.
Idéen for i dag er tydeligvis en fortsættelse
og en udvidelse af den foregående. Denne gang er imidlertid bestemte
perioder
til undersøgelse af sindet nødvendige ud over at anvende idéen på
særlige
situationer, efterhånden som de opstår. Der opfordres indtrængende til
at udføre
fem praksisperioder, tillad et helt minut til hver.
2.
Begynd med at gentage idéen for dig selv i
praksisperioderne. Luk derefter øjnene, og undersøg nøje dit sind for
situationer, fortid, nutid eller forventet, der vækker vrede i dig.
Vreden kan
tage form af enhver reaktion, der spænder fra mild irritation til
raseri.
Graden af den følelse, du oplever, betyder ikke noget. Du vil blive
mere og
mere opmærksom på, at en svag snert af ærgrelse kun er et slør, der
trækkes hen
over et intenst raseri.
3.
Forsøg derfor på ikke at lade de
"små" vredes-tanker undslippe dig i praksisperioderne. Husk, at du
ikke rigtig anerkender det, der vækker vrede i dig, og intet af det, du
tror, i
denne forbindelse, betyder noget. Du vil sandsynligvis blive fristet til
at
dvæle mere ved nogle situationer eller personer end ved andre med den
fejlagtige begrundelse, at de er mere "indlysende." Dette er ikke
tilfældet. Det er blot et eksempel på troen på, at nogle former for
angreb er
mere berettigede end andre.
4.
Efterhånden, som du undersøger dit sind for
alle former, hvori angrebstanker viser sig, hold hver enkelt i sindet,
og
fortæl dig selv:
5.
Jeg er fast besluttet på at se _______
[personens Navn] anderledes.
Jeg
er fast besluttet på at se ______
[konkretiser situationen] anderledes.
6.
Prøv at være så specifik som muligt. Du kan for
eksempel fokusere din vrede på en bestemt egenskab i en bestemt person
og tro
på, at vreden er begrænset til dette aspekt. Hvis din opfattelse af
personen
lider af denne form for forvrængning, sig:
Jeg
er fast besluttet på at se ___ [angive
egenskaben] i __ [personens Navn] anderledes.
Det, jeg
ser, er
en form for hævn.
1.
Dagens idé beskriver nøjagtigt den måde hvorpå,
enhver, der har angrebstanker i sit sind, må se verden. Efter at have
projiceret sin vrede ud på verden ser han hævn parat til at ramme ham.
Hans
eget angreb bliver således opfattet som selvforsvar. Dette bliver en
mere og
mere ond cirkel, indtil han er villig til at ændre, hvordan han ser.
Ellers vil
tanker om angreb og modangreb opsluge ham og befolke hele hans verden.
Hvilken
fred i sindet er da mulig for ham?
2.
Det er fra denne brutale fantasi, at du ønsker
undslippe. Er det ikke glade nyheder at høre, at den ikke er virkelig?
Er det
ikke en lykkelig opdagelse at finde ud af, at du kan undslippe? Du
lavede det,
du ville ødelægge – alt det du hader og ville angribe og dræbe. Alt det
du
frygter, eksisterer ikke.
3.
Se på verden omkring dig mindst fem gange i
dag, i mindst et minut hver gang. Efterhånden, som dine øjne bevæger sig
langsomt fra én genstand til en anden, fra én krop til en anden, sig til
dig
selv:
4.
Jeg ser kun det forgængelige.
Jeg
ser intet, der vil vare ved.
Det,
jeg ser, er ikke virkeligt.
Det,
jeg ser, er en form for hævn.
5.
I slutningen af hver praksisperiode, spørg
dig selv:
6.
Er dette den verden, jeg virkeligt ønsker at
se?
Svaret
er helt sikkert indlysende.
Jeg kan
undslippe
den verden, jeg ser, ved at opgive angrebstanker.
1.
Idéen for i dag indeholder den eneste vej ud af
frygt, der nogensinde vil lykkes. Intet andet vil virke; alt andet er
meningsløst. Men denne måde kan ikke mislykkes. Enhver tanke, du har,
udgør en
del af den verden, du ser. Så det er dine tanker, vi må arbejde på, hvis
din
opfattelse af verden skal ændres.
2.
Hvis årsagen til den verden, du ser, er
angrebstanker, må du lære, at det er disse tanker, du ikke ønsker. Der
er ingen
mening i at begræde verden. Der er ingen mening i at forsøge at ændre
verden.
Den er ude af stand til at forandre sig, fordi den blot er en virkning.
Men der
er helt sikkert en mening med at ændre dine tanker om verden. Her ændrer
du
årsagen. Virkningerne vil ændre sig automatisk.
3.
Den verden, du ser, er en hævngerrig verden, og
alt i den er et symbol på hævn. Enhver af dine opfattelser af "udvendig
virkelighed" er en billedlig repræsentation af dine egne angrebstanker.
Man kan godt spørge, om dette kan kaldes at se. Er fantasi ikke et bedre
ord
for en sådan proces og hallucination en mere passende betegnelse for
resultatet?
4.
Du ser den verden, du har skabt, men du ser
ikke dig selv som billedmageren. Du kan ikke blive frelst fra verden,
men du
kan undslippe fra dens årsag. Dette er, hvad frelse betyder, for hvor er
den
verden, du ser, når dens årsag er borte? At se rummer allerede en
erstatning
for alt det, du tror, du ser nu. Skønhed kan oplyse dine billeder og i
den
grad forvandle dem, at du vil elske dem, selvom de blev lavet af had.
For du
vil ikke lave dem alene.
5.
Idéen for i dag indfører tanken om, at du ikke
er fanget i den verden, du ser, fordi dens årsag kan blive ændret. Denne
ændring kræver først, at årsagen identificeres og derefter slippes, så
den kan
blive erstattet. De to første trin i denne proces kræver dit samarbejde.
Den
sidste gør det ikke. Dine billeder er allerede blevet erstattet. Ved at
tage de
to første trin, vil du se, at det er tilfældet.
6.
Udover at bruge den hele dagen efterhånden, som
behovet opstår, kræves der fem praksisperioder til anvendelse af dagens
idé.
Efterhånden, som du ser dig omkring, gentag idéen langsomt for dig selv,
og luk
så dine øjne og afsæt cirka et minut til at undersøge dit sind for så
mange
angrebstanker, som falder dig ind. Efterhånden, som hver enkelt går
gennem dit
sind, sig:
7.
Jeg kan undslippe fra den verden, jeg ser,
ved at opgive angrebstanker om ___.
8.
Hold hver angrebstanke i sindet, medens du
siger dette, og afvis derefter tanken og gå videre til den næste.
9.
I praksisperioderne sikr dig at indbefatte både
dine angrebstanker og dine tanker om at blive angrebet. Deres virkninger
er
nøjagtig det samme, fordi de er nøjagtig det samme. Du anerkender ikke
dette
endnu, og du bliver kun bedt om at behandle dem som det samme i dagens
praksisperioder. Vi er stadigt i stadiet med at identificere årsagen til
den
verden, du ser. Når du endelig indser, at tanker om angreb og om at
blive
angrebet ikke er forskellige, vil du være rede til at give slip i
årsagen.
Jeg
opfatter ikke
mine egne bedste interesser.
1.
I ingen situation, der opstår, indser du det
udfald, der ville gøre dig lykkelig. Derfor har du ingen vejledning til
passende handling og ingen måde at bedømme resultatet på. Det, du gør,
bestemmes af din opfattelse af situationen, og den opfattelse er
forkert. Så
det er uundgåeligt, at du ikke vil tjene dine egne bedste interesser.
Alligevel
er de dine eneste mål i enhver situation, der er korrekt opfattet.
Ellers ville
du ikke erkende, hvad de er.
2.
Hvis du indså, at du ikke erkender dine egne
bedste interesser, kunne du blive undervist i, hvad de er. Men i
tilstedeværelsen af din overbevisning om, at du ved, hvad de er, kan du
ikke
lære. Idéen for i dag er et skridt i retning af at åbne dit sind, så
indlæring
kan begynde.
3.
Øvelserne i dag kræver meget mere ærlighed, end
du er vant til at bruge. Nogle få emner, ærligt og omhyggeligt overvejet
i hver
af de fem praksisperioder, der bør gennemføres i dag, vil være mere
nyttige end
en mere overfladisk undersøgelse af et stort antal. To minutter foreslås
for
hver af perioderne til undersøgelse af sindet, som øvelserne indebærer.
4.
Træningsperioderne begynder med at gentage
dagens idé efterfulgt af at undersøge sindet med lukkede øjne for uløste
situationer, som du i øjeblikket er bekymret over. Vægten bør lægges på
at
afdække det resultat, du ønsker. Du vil hurtigt indse, at du har et
antal mål i
tankerne som en del af det ønskede resultat, og også at disse mål er på
forskellige niveauer og ofte i konflikt.
5.
Nævn hver situation, der dukker op for dig, og
opregn omhyggeligt så mange mål som muligt, som du gerne vil have
opfyldt i
dens løsning. Formen i hver anvendelse bør være omtrent som følger:
6.
I situationen, der involverer __, vil jeg
gerne have, at __ skal ske, og __at ske,
7.
Og så videre. Prøv at dække så mange forskellige
slags resultater, som ærligt dukker op for dig, selvom nogle af dem ikke
forekommer dig at være direkte forbundne med situationen eller endog at
være
iboende den overhovedet.
8.
Hvis disse øvelser udføres korrekt, vil du
hurtigt erkende, at du stiller et stort antal krav til situationen, som
ikke
har noget at gøre med den. Du vil også erkende, at mange af dine mål er
modstridende, at du ikke har noget samlet resultat i tankerne, og at du
må
opleve skuffelse i forbindelse med nogle af dine mål uanset, hvordan
situationen falder ud.
9.
Efter at have dækket listen over så mange
forhåbede mål som muligt for enhver uløst situation, der passerer gennem
dit
sind, sig til dig selv:
Jeg
erkender ikke mine egne bedste
interesser i denne situation,
og
gå videre til den næste.
Jeg ved
ikke,
hvad noget som helst er til.
1.
Formål er mening. Dagens idé forklarer, hvorfor
intet, du ser, betyder noget. Du ved ikke, hvad det er til. Derfor er
det
meningsløst for dig. Alt er til for dine egne bedste interesser. Det er
det,
det er til; det er dets formål; det er det, det betyder. Det er ved at
erkende
dette, at dine mål bliver forenet. Det er ved at erkende dette, at det,
du ser,
får mening.
2.
Du opfatter verden og alt i den som
meningsfuldt med hensyn til ego-mål. Disse mål har intet at gøre med
dine egne
bedste interesser, fordi egoet ikke er dig. Denne falske identifikation
gør dig
ude af stand til at forstå, hvad noget er til. Som et resultat er du
bundet til
at misbruge det. Når du tror på dette, vil du prøve at trække de mål
tilbage,
du har tildelt verden, i stedet for at forsøge at styrke dem.
3.
En anden måde at beskrive de mål på, som du nu
opfatter som værdifulde, er at sige, at de alle drejer sig om
"personlige" interesser. Eftersom du ikke har nogen personlige
interesser, drejer dine mål sig virkeligt om ingenting. Ved at værne om
dem,
har du derfor overhovedet ingen mål. Og dermed ved du ikke, hvad noget
er til.
4.
Før du kan få noget meningsfuldt ud af
øvelserne i dag, er en tanke til nødvendig. På de mest overfladiske
niveauer
anerkender du da formål. Og dog kan formålet ikke forstås på disse
niveauer.
For eksempel forstår du virkeligt, at en telefon er til med det formål
at tale
med en eller anden, der ikke er fysisk i din umiddelbare nærhed. Det, du
ikke
forstår, er, hvorfor du ønsker at nå ham. Og det er dette, der gør din
kontakt
med ham meningsfuld eller ej.
5.
Det er afgørende for din indlæring at være
villig til at opgive de mål, du har fastlagt for alting. Anerkendelsen
af, at
de er meningsløse snarere end "gode" eller "dårlige", er
den eneste måde at opnå dette på. Idéen for i dag er et skridt i denne
retning.
6.
Seks praksisperioder, hver med en varighed på
to minutter, er nødvendige. Hver praksisperiode bør begynde med en
langsom
gentagelse af idéen for i dag, efterfulgt af at se dig omkring og lade
dit blik
hvile på hvad som helst, der tilfældigvis fanger dit blik, nært eller
fjernt,
"vigtigt" eller "uvigtigt", "menneskeligt" eller
" ikke-menneskeligt.” Med dine øjne hvilende på hvert emne, du vælger,
sig
f.eks.:
7.
Jeg ved ikke, hvad denne stol er til.
Jeg
ved ikke, hvad denne blyant er til.
Jeg
ved ikke, hvad denne hånd er til.
Sig
dette ganske langsomt uden at flytte øjnene
fra emnet, indtil du har afsluttet erklæringen om det. Gå derefter
videre til
det næste emne, og anvend dagens idé som før.
Mine
angrebstanker angriber min usårlighed.
1.
Det er helt sikkert indlysende, at hvis du kan
blive angrebet, er du ikke usårlig. Du ser angreb som en virkelig
trussel. Det
er, fordi du tror, at du virkelig kan angribe. Og det, der ville have
virkninger gennem dig, må også have virkninger på dig. Det er denne lov,
der i
sidste ende vil frelse dig, men du misbruger den nu. Du må derfor lære,
hvordan
den kan blive brugt til dine egne bedste interesser i stedet for imod
dem.
2.
Fordi dine angrebstanker vil blive projiceret,
vil du frygte angreb. Og hvis du frygter angreb, må du tro, at du ikke
er
usårlig. Angrebstanker gør dig derfor sårbar i dit eget sind, som er
der, hvor
angrebstankerne er. Angrebstanker og usårlighed kan ikke blive
accepteret
sammen. De modsiger hinanden.
3.
Idéen for i dag introducerer tanken om, at du
altid angriber dig selv. Hvis angrebstanker må medføre troen på, at du
er
sårbar, er deres virkning at svække dig i dine egne øjne. Således har de
angrebet din opfattelse af dig selv. Og fordi du tror på dem, kan du
ikke
længere tro på dig selv. Et falskt billede af dig selv er kommet til at
træde i
stedet for den, du er.
4.
Øvelse med dagens idé vil hjælpe dig til at
forstå, at sårbarhed eller usårlighed er resultatet af dine egne tanker.
Intet
undtagen dine tanker kan angribe dig. Intet andet end dine tanker, kan
få dig
til at tro, at du er sårbar. Og intet andet end dine tanker kan bevise
for dig,
at dette ikke er tilfældet.
5.
Seks praksisperioder til anvendelse af dagens
idé er påkrævet. Der bør forsøges med hele to minutter til hver af dem,
selvom
tiden kan reduceres til et minut, hvis ubehaget er for stort. Reducer
det ikke
yderligere.
6.
Træningsperioden bør begynde med at gentage
idéen for i dag, derefter lukke dine øjne og gennemgå de uløste
situationer,
hvis resultater giver dig anledning til bekymring. Bekymringen kan tage
form af
depression, bekymring, vrede, en følelse af påtvingelse, frygt,
forudanelse
eller optagethed. Ethvert problem, der endnu er forstyrrende, og som har
en
tendens til at gentage sig i dine tanker i løbet af dagen, er et
passende emne.
Du vil ikke være i stand til at bruge særligt mange i en af
praksisperioderne, fordi
der bør bruges en længere tid end normalt på hver enkelt. Dagens idé
skal
anvendes som følger:
7.
Nævn først situationen:
8.
Jeg er bekymret over _________.
9.
Gå derefter igennem alle mulige resultater, der
er sket for dig i den forbindelse, og som har givet dig anledning til
bekymring, henvis til hver enkelt helt specifikt, og sig imens:
10.
Jeg er bange for, at _________ vil ske.
11.
Hvis du udfører øvelserne ordentligt, bør du
have omkring fem eller seks foruroligende muligheder tilgængelige for
hver
situation, du bruger, og muligvis flere. Det er meget mere gavnligt at
dække
nogle få situationer grundigt end at berøre et større antal.
12.
Efterhånden som listen over forventede
resultater for hver situation fortsætter, vil du sandsynligvis finde
nogle af
dem, især dem, der falder dig ind mod slutningen, mindre acceptable for
dig.
Prøv alligevel at behandle dem alle ens i den udstrækning du kan.
13.
Efter, at du har nævnt hvert resultat, som du
er bange for, sig til dig selv:
14.
Den tanke er et angreb på mig selv.
15.
Afslut hver praksisperiode ved at gentage
dagens idé for dig selv en gang til.
Over alt
andet
ønsker jeg at se.
1.
Dagens idé udtrykker noget stærkere end blot
beslutsomhed. Den giver syn prioritet blandt dine ønsker. Du føler dig
måske
tøvende overfor at bruge idéen med den begrundelse, at du ikke er sikker
på, at
du virkelig mener det. Dette betyder ikke noget. Formålet med dagens
praksis er
at bringe det tidspunkt lidt nærmere, hvor idéen vil være helt sand.
2.
Der kan være en stor fristelse til at tro, at
der bliver bedt om en slags offer fra dig, når du siger, at du ønsker at
se
over alt andet. Hvis du bliver urolig over det manglende forbehold, skal
du
tilføje:
3.
Syn koster ikke nogen noget.
4.
Hvis frygt for tab stadigt fortsætter, tilføj
yderligere:
5.
Det kan kun velsigne.
6.
Idéen for i dag behøver mange gentagelser for
maksimal fordel. Den bør bruges mindst hver halve time og oftere om
muligt. Du
bør prøve hver femtende eller tyvende minut. Det anbefales, at du
afsætter et
bestemt tidsinterval til brug af idéen, når du vågner eller kort
derefter og
forsøger at overholde det hele dagen. Det vil ikke være vanskeligt at
gøre
dette, selvom du er engageret i samtale eller på anden måde er optaget
på det tidspunkt.
Du kan stadigt gentage en kort sætning for dig selv uden at forstyrre
noget som
helst, der foregår.
7.
Det virkelige spørgsmål er, hvor ofte vil du
huske? Hvor meget ønsker du, at dagens idé skal være sand? Besvar et af
disse
spørgsmål, og du har besvaret det andet. Du vil sandsynligvis gå glip af
adskillige anvendelser, og måske et ganske stort antal. Bliv ikke oprørt
af
dette, men prøv virkelig at holde din tidsplan fra da af. Hvis du blot
én gang
i løbet af dagen føler, at du var helt oprigtig, mens du gentog dagens
idé, kan
du være sikker på, at du har sparet dig selv for mange års indsats.
Over alt
andet
ønsker jeg at se tingene anderledes.
1.
I dag giver vi virkeligt en specifik anvendelse
af idéen fra i går. I disse praksisperioder vil du komme til at foretage
dig en
række konkrete forpligtelser. Spørgsmålet om, hvorvidt du vil overholde
dem i
fremtiden, er ikke vores overvejelse her. Hvis du i det mindste er
villig til
at foretage dem nu, er du begyndt på vejen til at overholde dem. Og vi
er
stadigt ved begyndelsen.
2.
Du undrer dig måske over, hvorfor det er
vigtigt at sige, for eksempel: "Over alt andet ønsker jeg at se dette
bord
anderledes." I sig selv er det slet ikke vigtigt. Dog, hvad er i sig
selv?
Og hvad betyder "i sig selv"? Du ser en masse forskellige ting
omkring dig, hvilket i virkeligheden betyder, at du slet ikke ser. Enten
ser du
eller ej. Når du har set én ting anderledes, vil du se alle ting
anderledes.
Det lys, du vil se i nogen som helst af dem, er det samme lys, som du
vil se
i dem alle.
3.
Når du siger: ”Over alt andet ønsker jeg at se
dette bord anderledes”, forpligter du dig til at trække dine
forudfattede idéer
om bordet tilbage og åbne dit sind for det, det er, og det, det er til.
Du
definerer det ikke i fortidens udtryk. Du spørger, hvad det er, snarere
end at
fortælle det, hvad det er. Du hverken binder dets betydning til din
lille bitte
erfaring med borde og begrænser heller ikke dets formål til dine små
personlige
tanker.
4.
Du vil ikke stille spørgsmålstegn ved det, vi
allerede har defineret. Og formålet med disse øvelser er at stille
spørgsmål og
modtage svarene. Ved at sige: "Over alt andet ønsker jeg at se dette
bord
anderledes", forpligter du dig til at se. Det er ikke en udelukkende
forpligtelse.
Det er en forpligtelse, der gælder bordet lige så meget som hvad som
helst
andet, hverken mere eller mindre.
5.
Du kunne faktisk opnå syn blot fra det bord,
hvis du ville trække alle dine egne idéer tilbage fra det og se på det
med et
fuldstændigt åbent sind. Det har noget at vise dig – noget smukt og rent
og af
uendelig værdi, fuldt af lykke og håb. Skjult under alle dine idéer om
det er
dets virkelige formål, det formål, det deler med hele universet.
6.
Når du bruger bordet som en genstand til at
anvende idéen for i dag på, beder du derfor virkeligt om at se
universets
formål. Du vil komme med samme anmodning til hver genstand, som du
bruger i
praksisperioderne. Og du forpligter dig overfor hver af dem til at lade
deres
formål blive åbenbaret for dig i stedet for at anbringe din egen dom på
dem.
7.
Vi vil have seks to-minutters praksisperioder i
dag, hvor idéen for dagen angives først og derefter anvendes på hvad som
helst,
du ser omkring dig. Genstandene bør ikke blot vælges tilfældigt, men
hver
enkelt bør tildeles samme oprigtighed, når dagens idé anvendes på den, i
et
forsøg på at anerkende den ligeværdige værdi af dem alle i deres bidrag
til din
seen.
8.
Som sædvanligt bør anvendelserne inkludere Navnet
på den genstand, dine øjne kommer til at lyse på, og du bør hvile dine
øjne på
den, mens du siger:
Over
alt andet ønsker jeg at se dette
_________ anderledes.
Hver
anvendelse bør fremsættes ganske langsomt og
så eftertænksomt som muligt. Der er ingen hast.
Gud er i
alt,
hvad jeg ser.
1.
Idéen for i dag forklarer, hvorfor du kan se
alle formål i alting. Den forklarer, hvorfor intet er adskilt, for sig
selv
eller i sig selv. Og den forklarer, hvorfor intet, du ser, betyder
noget.
Faktisk forklarer den enhver idé, vi hidtil har brugt, og desuden alle
efterfølgende. Dagens idé er hele grundlaget for syn.
2.
Du vil sandsynligvis finde denne idé meget
vanskelig at forstå på dette tidspunkt. Du kan synes, at den er fjollet,
respektløs, meningsløs, sjov og endog forkastelig. Gud er bestemt ikke i
et
bord, for eksempel, som du ser det. Dog understregede vi i går, at et
bord
deler universets formål. Og det, der deler universets formål, deler dets
Skabers formål.
3.
Prøv derefter, i dag, at begynde at lære at se
på alle ting med kærlighed, værdsættelse og åbensindethed. Du ser dem
ikke nu.
Ville du vide, hvad der er i dem? Intet er, som det ser ud for dig. Dets
hellige formål står hinsides din lille rækkevidde. Når syn har vist dig
den
hellighed, der lyser verden op, vil du forstå dagens idé perfekt. Og du
vil
ikke kunne forstå, hvordan du nogensinde kunne have fundet det
vanskeligt.
4.
Vores seks to-minutters praksisperioder for i
dag bør følge et nu velkendt mønster: Begynd med at gentage idéen for
dig selv,
og anvend den derefter på tilfældigt valgte genstande omkring dig, og
Navngiv
hver enkelt specifikt. Prøv at undgå tendensen til selvstyret
udvælgelse, der
kan være særligt fristende i forbindelse med dagens idé på grund af dens
helt
fremmedartede natur. Husk, at enhver orden, du påtvinger, er lige så
fremmed
for virkeligheden.
5.
Din liste over genstande bør derfor være så fri
for selvvalg som muligt. For eksempel kan en passende liste indeholde:
Gud
er i denne frakkeknage.
Gud
er i dette magasin.
Gud
er i denne finger.
Gud
er i denne lampe.
Gud
er i den krop.
Gud
er i den dør.
Gud
er i den affaldskurv.
Ud
over de tildelte praksisperioder, gentag idéen
for i dag mindst en gang i timen, se dig langsomt omkring, mens du siger
ordene
til dig selv uden at skynde dig. Mindst en eller to gange skulle du
opleve en
følelse af afslappelse, når du gør dette.
Gud er i
alt,
hvad jeg ser, fordi Gud er i mit sind.
1.
Idéen i dag er springbrættet til syn. Fra denne
idé åbner verden sig for dig, og du vil se på den og se det i den, du
aldrig
har set før. Ej heller vil det, du så før, være endog svagt synligt for
dig.
2.
I dag forsøger vi at bruge den nye type
projektion. Vi forsøger ikke at slippe af med det, vi ikke kan lide, ved
at se
det udenfor. I stedet prøver vi at se det i verden, der er i vores sind,
og
det, vi ønsker at erkende, der er der. Således forsøger vi at slå os
sammen med
det, vi ser, snarere end at holde det adskilt fra os. Det er den
grundlæggende
forskel mellem syn og måden, hvorpå du ser.
3.
Dagens idé bør anvendes så ofte som muligt i
løbet af dagen. Hver gang du har et øjeblik eller lignende, bør du
gentage den
langsomt for dig selv, kigge dig omkring og prøve på at erkende, at
idéen
gælder alt det, du ser nu, eller kunne se nu, hvis det var inden for din
synsvidde.
4.
Virkeligt syn er ikke begrænset til begreber
som "nært" og "fjernt." For at hjælpe dig til at begynde at
blive vant til denne idé, prøv at tænke på ting, der ligger ud over din
nuværende rækkevidde, såvel som dem, du faktisk kan se efterhånden, som
du
anvender dagens idé.
5.
Virkeligt syn er ikke blot ubegrænset af sted
og afstand, men det afhænger ikke af kroppens øjne overhovedet. Sindet
er dets
eneste kilde. For derudover at bistå dig i at hjælpe dig selv til at
blive mere
vant til denne idé, bør du afsætte adskillige praksisperioder til at
anvende
dagens idé på med dine øjne lukkede, og ved at bruge hvilke som helst
genstande, du kommer til at tænke på og se indeni snarere end udenfor.
Dagens
idé gælder lige meget for begge dele.
Jeg er
ikke
offeret for den verden, jeg ser.
1.
Dagens idé er introduktionen til din
befrielseserklæring. Igen bør idéen anvendes både i den verden, du ser
udenfor,
og den verden, du ser indeni. Ved anvendelsen af idéen, vil vi bruge en
form
for praksis, der vil blive brugt mere og mere med forandringer som
angivet.
Generelt sagt inkluderer formularen to aspekter, hvoraf det ene anvender
idéen
på et mere vedvarende grundlag, og det andet består af hyppige
anvendelser af
idéen hele dagen igennem.
2.
Der behøves to længere praksisperioder med
idéen for i dag, en om morgenen og en om aftenen. Tre til fem minutter
for hver
af dem anbefales. I løbet af denne tid se dig langsomt omkring, mens du
gentager idéen to eller tre gange. Luk derefter dine øjne, og anvend den
samme
idé på din indre verden. Du vil undslippe fra begge sammen, for det
indre er
årsagen til det ydre.
3.
Når du undersøger din indre verden, skal du
blot lade hvilke som helst tanker, der krydser dit sind, komme ind i din
opmærksomhed, hver især for at blive betragtet et øjeblik og derefter
blive
erstattet af den næste. Prøv på ikke at fastlægge nogen form for
hierarki
blandt dem. Se dem komme og gå så nøgternt som muligt. Dvæl ikke ved
nogen
bestemt, men prøv at lade strømmen bevæge sig videre jævnt og roligt
uden nogen
særlig investering fra din side. Når du sidder og stille og iagttager
dine
tanker, gentag dagens idé for dig selv, så ofte som du har lyst til, men
uden
at have en travl fornemmelse.
4.
Gentag desuden idéen for i dag så ofte som
muligt i løbet af dagen. Husk dig selv på, at du afgiver en
uafhængighedserklæring i din egen friheds Navn. Og i din frihed ligger
verdens
frihed.
5.
Idéen for i dag er også en særlig nyttig én at
bruge som svar på enhver form for fristelse. Det er en erklæring om, at
du ikke
vil give efter for den og sætte dig selv i trældom.
Jeg har
opfundet
den verden, jeg ser.
1.
I dag fortsætter vi med at udvikle temaet årsag
og virkning. Du er ikke offeret for den verden, du ser, fordi du opfandt
den.
Du kan opgive den lige så let, som du fandt på den. Du vil se den eller
ikke se
den, som du ønsker. Mens du ønsker det, vil du se den; når du ikke
længere
ønsker det, vil den ikke være der for dig til at se.
2.
Idéen for i dag, ligesom de foregående, gælder
for dine indre og ydre verdener, som faktisk er de samme. Da du
imidlertid ser
dem som forskellige, vil praksisperioderne for i dag igen inkludere to
faser,
den ene indbefatter den verden, du ser uden for dig, og den anden den
verden,
du ser i dit sind. I dagens praksis prøv på at introducere tanken om, at
begge
er i din egen fantasi.
3.
Igen vil vi begynde praksisperioderne for
morgenen og aftenen ved at gentage idéen for i dag to eller tre gange
ved at se
rundt på den verden, du ser som uden for dig selv. Luk derefter dine
øjne og se
rundt i din indre verden. Prøv på at behandle dem begge som så
ligeværdige som
muligt. Gentag idéen for i dag uden hast så ofte som du ønsker,
efterhånden som
du ser de billeder, din fantasi præsenterer for din bevidsthed.
4.
I de to længere praksisperioder anbefales tre
til fem minutter, med ikke mindre end tre påkrævet. Mere end fem kan
bruges,
hvis du finder øvelsen afslappende. For at lette dette, vælg et
tidspunkt, hvor
få distraktioner forventes, og når du selv føler dig rimeligt klar.
5.
Disse øvelser skal også fortsættes i løbet af
dagen, så ofte som muligt. De kortere anvendelser består i at gentage
idéen
langsomt, efterhånden som du undersøger enten din indre eller din ydre
verden.
Det betyder ikke noget, hvilken du vælger.
6.
Idéen for i dag bør også anvendes øjeblikkeligt
på enhver situation, der måske bekymrer dig. Anvend idéen ved at
fortælle dig
selv:
7.
Jeg har opfundet denne situation, som
jeg ser den.
Der er en
anden
måde at se verden på.
1.
Dagens idé er et forsøg på at erkende, at du
kan ændre din opfattelse af verden i både dens ydre og indre aspekter.
Hele fem
minutter bør bruges til anvendelsen morgen og aften.
2.
I disse praksisperioder bør idéen blive
gentaget så ofte, som du synes, det er lønnende, selvom anvendelser uden
hast
er vigtige. Skift mellem at undersøge dine ydre og indre opfattelser,
men uden
en følelse af at skifte brat. Kast blot et tilfældigt blik rundt i den
verden,
du opfatter som uden for dig selv, luk derefter dine øjne og undersøg
dine
indre tanker med samme afslappethed. Forsøg at forblive lige uengageret
i begge
og oprethold denne ikke-tilknytning, når du gentager idéen igennem hele
dagen.
3.
De kortere praksisperioder bør være så hyppige
som muligt. Specifikke anvendelser af dagens idé bør også gøres straks,
når en
situation opstår, der frister dig til at blive oprørt. For disse
anvendelser
sig:
4.
Der er en anden måde at se dette på.
5.
Husk at anvende dagens idé i samme øjeblik, du
er opmærksom på bekymring. Det kan måske være nødvendigt at tage et
minut eller
lignende til at sidde stille og gentage idéen for dig selv flere gange.
At
lukke øjnene vil sandsynligvis hjælpe med denne form for anvendelse.
Jeg kunne
se fred
i stedet for dette.
1. Idéen for i dag begynder at beskrive de forhold, der hersker i den
anden
måde at se på. Fred i sindet er klart et indre anliggende. Det må
begynde med
dine egne tanker og derefter strække sig udad. Det er fra din fred i
sindet, at
en fredelig opfattelse af verden opstår.
2.
Tre længere praksisperioder er påkrævet til
dagens praksis. En om morgenen og en om aftenen tilrådes med en
yderligere til
at blive udført på et hvilket som helst tidspunkt ind i mellem, der
synes at
være det mest befordrende for parathed. Alle anvendelser bør udføres med
dine
øjne lukkede. Det er din indre verden, som anvendelserne af dagens idé,
bør
gøres på.
3.
Der kræves cirka fem minutters undersøgelse af
sindet i hver af de længere praksisperioder. Søg i dit sind efter frygt
tanker,
angst-provokerende situationer, "fornærmende" personligheder eller
begivenheder, eller noget som helst andet, som du huser ukærlige tanker
om. Læg
afslappet mærke til dem alle, gentag idéen for i dag langsomt,
efterhånden som
du ser dem opstå i dit sind, og giv slip i hver enkelt for at lade dem
blive
erstattet af den næste.
4.
Hvis du begynder at opleve vanskeligheder med
at tænke på specifikke emner, fortsæt med at gentage idéen for dig selv
i ro og
mag uden at anvende den på noget særligt. Vær dog sikker på, at du ikke
foretager nogen specifikke undtagelser.
5.
De kortere anvendelser skal være hyppige og
laves, når som helst du føler, at din fred i sindet er truet på nogen
som helst
måde. Formålet er at beskytte dig mod fristelse gennem hele dagen. Hvis
der
opstår en bestemt form for fristelse i din bevidsthed, bør øvelsen tage
denne
form:
6.
Jeg kunne se fred i denne situation i stedet
for det, jeg nu ser i den.
7.
Hvis indhugget på din ro i sindet tager form af
mere generaliserede ugunstige følelser, såsom depression, angst eller
bekymring, brug idéen i dens oprindelige form. Hvis du finder ud af, at
du har
brug for mere end én anvendelse af dagens idé til at hjælpe dig med at
skifte
mening i en bestemt sammenhæng, prøv at tage flere minutter og vie dem
til at
gentage idéen, indtil du føler en vis fornemmelse af lettelse. Det vil
hjælpe
dig, hvis du fortæller dig selv specifikt:
8.
Jeg kan erstatte mine følelser af
depression, angst eller bekymring [eller mine tanker om denne
situation,
personlighed eller begivenhed] med fred.
Mit sind
er en
del af Guds. Jeg er meget hellig.
1.
Dagens idé beskriver ikke den måde, du ser dig
selv på nu. Den beskriver imidlertid det, som syn vil vise dig. Det er
vanskeligt for nogen som helst, der tror, at han er i denne verden, at
tro
dette om sig selv. Alligevel er grunden til, at han tror, at han er i
denne
verden, fordi han ikke tror på det.
2.
Du vil tro, at du er en del af, hvor du tror,
du er. Det er, fordi du omgiver dig med de omgivelser, du ønsker. Og
du
ønsker at beskytte det billede af dig selv, som du har lavet. Billedet
er en
del af det. Det, du ser, mens du tror, du er i det, ses gennem
billedets
øjne. Dette er ikke syn. Billeder kan ikke se.
3.
Idéen for i dag præsenterer et meget anderledes
syn på dig selv. Ved at fastlægge din Kilde fastlægger det din
identitet, og
den beskriver dig, som du virkelig i sandhed må være. Vi vil bruge en
noget
anderledes type af anvendelse til dagens idé, fordi vægten for i dag er
på
opfatteren snarere end på det, han opfatter.
4.
For hver af de tre-fem minutters
praksisperioder i dag, begynd med at gentage dagens idé for dig selv, og
luk
derefter dine øjne og undersøg dit sind for de forskellige slags
beskrivende
udtryk, som du ser dig selv i. Medtag alle de egobaserede egenskaber,
som du
tilskriver dig selv, positive eller negative, ønskværdige eller
uønskværdige,
grandiose eller fornedrende. De er alle lige uvirkelige, fordi du ikke
ser på
dig selv gennem hellighedens øjne.
5.
I den tidligere del af perioden til
undersøgelse af sindet vil du sandsynligvis understrege det, du
betragter som
de mere negative aspekter af din opfattelse af dig selv. Hen mod den
sidste del
af praksisperioden kan mere opblæste beskrivende udtryk imidlertid
krydse dit
sind. Prøv at erkende, at retningen af dine fantasier om dig selv ikke
betyder
noget. Illusioner har ingen retning i virkeligheden. De er blot ikke
sande.
6.
En passende ikke-valgt liste til anvendelse af
idéen i dag kan være som følger:
7.
Jeg ser mig selv som påtvunget.
Jeg
ser mig selv som deprimeret.
Jeg
ser mig selv som mislykket.
Jeg
ser mig selv som truet.
Jeg
ser mig selv som hjælpeløs.
Jeg
ser mig selv som sejrrig.
Jeg
ser mig selv som taber.
Jeg
ser mig selv som godgørende.
Jeg
ser mig selv som dydig.
8.
Du bør ikke tænke på disse udtryk på en
abstrakt måde. De vil falde dig ind som forskellige situationer,
personligheder
og begivenheder, som du figurerer i, der går gennem dit sind.
Tag
en hvilken som helst bestemt situation, der
falder dig ind, identificer det beskrivende udtryk eller de udtryk, du
føler er
anvendelige på dine reaktioner på den situation, og brug dem til at
anvende
dagens idé på. Efter, at du har Navngivet hver enkelt, tilføj:
9.
Men mit sind er en del af Guds. Jeg
er meget hellig.
10.
I løbet af de længere praksisperioder vil der
sandsynligvis være perioder, hvor noget bestemt ikke falder dig ind.
Anstreng
dig ikke for at udfylde perioden, men slap blot af og gentag dagens idé
langsomt,
indtil noget falder dig ind. Selvom intet, der dukker op, skal udelades
fra
øvelserne, skal intet "graves frem" med besvær. Hverken tvang eller
forskelsbehandling bør anvendes.
11.
Så ofte som muligt i løbet af dagen, tag en
bestemt egenskab eller egenskaber, du tilskriver dig selv på det
tidspunkt, og
anvend idéen for i dag på dem og tilføj idéen i den form, der er
beskrevet
ovenfor, til hver af dem. Hvis der ikke falder dig noget særligt ind,
gentag
blot idéen for dig selv med lukkede øjne.
Min
hellighed
omslutter alt det, jeg ser.
1.
Dagens idé udvider idéen fra i går fra den
opfattende til det opfattede. Du er hellig, fordi dit sind er en del af
Guds.
Og fordi du er hellig, må dit syn også være helligt. "Syndfri"
betyder uden synd. Du kan ikke være lidt uden synd. Du er syndfri eller
ej.
Hvis dit sind er en del af Guds, må du være syndfri, ellers ville en del
af
Hans Sind være syndigt. Dit syn er forbundet med Hans hellighed, ikke
med dit
ego og derfor ikke med din krop.
2.
Der kræves fire praksisperioder på tre til fem
minutter i dag. Prøv at fordele dem temmelig jævnt, og lav ofte de
kortere
anvendelser for at beskytte din beskyttelse gennem hele dagen. De
længere
praksisperioder skal have denne form:
3.
Luk først dine øjne og gentag dagens idé
langsomt flere gange. Åbn derefter øjnene og se dig ganske langsomt
omkring, og
brug idéen specifikt på hvad som helst, du lægger mærke til i din
afslappede
undersøgelse. Sig f.eks.
4.
Min hellighed omslutter det tæppe.
Min
hellighed omslutter den væg.
Min
hellighed omslutter disse fingre.
Min
hellighed omslutter den stol.
Min
hellighed omslutter denne krop.
Min
hellighed omslutter denne pen.
5.
Luk øjnene flere gange i disse praksisperioder
og gentag idéen for dig selv. Åbn derefter øjnene, og fortsæt som før.
6.
Luk øjnene i de kortere praksisperioder og
gentag idéen; se dig omkring, mens du gentager den igen; og afslut med
endnu en
gentagelse med lukkede øjne. Alle anvendelser skal naturligvis laves
ganske
langsomt, så ubesværet og uden hast som muligt.
Min
hellighed
velsigner verden.
1
Denne idé indeholder de første glimt af din
sande funktion i verden, eller hvorfor du er her. Dit formål er at se
verden
gennem din egen hellighed. Således er du og verden velsignet sammen.
Ingen
mister; intet tages væk fra nogen; alle vinder gennem dit hellige syn.
Det
betegner afslutningen på ofring, fordi det tilbyder alle hans fulde ret.
Og han
har ret til alt, fordi det er hans førstefødselsret som en Søn af Gud.
2
Der er ingen anden måde, hvorpå idéen om ofring
kan fjernes fra verdens tænkning. Enhver anden måde at se på vil
uundgåeligt
kræve betaling af nogen eller noget. Som et resultat taber opfatteren.
Han vil
heller ikke have nogen idé om, hvorfor han taber. Alligevel er hans
helhed
genoprettet til hans bevidsthed gennem dit syn. Din hellighed velsigner
ham ved
ikke at bede ham om noget. De, der ser sig selv som hele, stiller ingen
krav.
3
Din hellighed er verdens frelse. Den giver dig
mulighed for at lære verden, at den er ét med dig, ikke ved at prædike
for den,
ikke ved at fortælle den noget, men blot ved din stille anerkendelse af,
at i
din hellighed er alt velsignet sammen med dig.
4
Dagens fire længere praksisperioder, indebærer
hver især tre til fem minutters træning, begynd med gentagelsen af
idéen for
i dag efterfulgt af et minut eller lignende med at se dig omkring, mens
du
anvender idéen på det, du ser:
5
Min hellighed velsigner denne stol.
Min
hellighed velsigner det vindue.
Min
hellighed velsigner denne krop.
6
Luk derefter øjnene og anvend idéen på enhver
person, der falder dig ind, brug hans Navn og sig:
7
Min hellighed velsigner dig, [Navn].
8
Du kan fortsætte praksisperioden med dine øjne
lukkede; du kan åbne dine øjne igen og anvende idéen for i dag på din
ydre
verden, hvis du ønsker det, du kan skifte mellem at anvende den på det,
du ser
omkring dig, og på dem, der er i dine tanker, eller du kan bruge en
hvilken som
helst kombination af disse to anvendelsesfaser, som du foretrækker det.
Praksisperioden skal afsluttes med en gentagelse af idéen lavet med
lukkede
øjne og en anden øjeblikkeligt efterfølgende med øjnene åbne.
9
De kortere øvelser består i at gentage idéen, så
ofte du kan. Det er især nyttigt at anvende den lydløst på enhver, du
møder,
ved at bruge hans Navn, mens du gør det. Det er vigtigt at bruge idéen,
hvis
nogen ser ud til at forårsage en ugunstig virkning i dig. Giv ham straks
din
helligheds velsignelse, så du kan lære at fastholde den i din egen
opmærksomhed.
Der er
intet, min
hellighed ikke kan gøre.
1
Din hellighed vender alle verdens love om. Den
er hinsides enhver begrænsning af tid, rum, afstand og grænser af enhver
art.
Din hellighed er fuldstændig ubegrænset i sin kraft, fordi den fastslår
dig som
en Søn af Gud, ét med sin Skabers Sind. Gennem din hellighed bliver Guds
kraft
åbenbaret. Gennem din hellighed bliver Guds kraft gjort tilgængelig. Og
der er
intet, som Guds kraft ikke kan gøre.
2
Så din hellighed kan fjerne al smerte, kan ende
al sorg og kan løse alle problemer. Den kan gøre det i forbindelse med
dig selv
og med enhver anden. Det er ligeligt i dens magt at hjælpe hvem som
helst,
fordi det er ligeligt i dens magt at frelse nogen. Hvis du er hellig, er
alt
det, Gud skabte, det også. Du er hellig, fordi alle ting, Han skabte, er
hellige. Og alle ting, Han skabte, er hellige, fordi du er det.
3
I dagens praksis vil vi anvende kraften fra din
hellighed på alle problemer, vanskeligheder eller lidelser i en hvilken
som
helst form, som du tilfældigvis tænker på, i dig selv eller en anden. Vi
vil
ikke gøre nogen forskel, fordi der ikke er nogen forskel.
4
I de fire længere praksisperioder, som hver især
foretrækkes at vare hele fem minutter, gentag idéen for i dag, luk
øjnene og
søg så i dit sind efter enhver følelse af tab eller ulykkelighed af en
hvilken
som helst art, som du ser det. Forsøg at gøre så lidt forskel som muligt
på en
situation, der er vanskelig for dig og en, der er vanskelig for en
anden.
Identificer situationen specifikt og også Navnet på den pågældende
person. Brug
denne form til at anvende idéen for i dag:
5
I situationen med ______, som jeg ser mig
selv i, er der intet, som min hellighed ikke kan gøre. I situationen
med
______, hvor _____ ser sig selv, er der intet, som min hellighed ikke
kan gøre.
6
Fra tid til anden ønsker du måske at ændre denne
fremgangsmåde og tilføje nogle af dine egne relevante tanker. Du kunne
måske
synes om f.eks. at inkludere tanker som:
7
Der er intet, som min hellighed ikke kan
gøre, fordi Guds kraft ligger i den.
8
Indfør de forandringer, der tiltrækker dig, men
hold øvelserne fokuseret på temaet "Der er intet, min hellighed ikke kan
gøre." Formålet med dagens praksis er at begynde at give dig en følelse
af, at du har herredømme over alle ting på grund af den, du er.
9
I de hyppige kortere anvendelser, anvend idéen i
dens oprindelige form, medmindre et bestemt problem angående dig eller
en anden
opstår eller dukker op i tankerne. I så fald, brug den mere bestemte
form for
anvendelse.
Min
hellighed er
min frelse.
1.
Hvis skyld er helvede, hvad er dets modsætning?
Ligesom teksten, som denne arbejdsbog blev skrevet til, er idéerne, der
bruges
til øvelserne, meget enkle, meget klare og fuldstændigt entydige. Vi
bekymrer
os ikke om intellektuelle bedrifter eller logiske legetøjer. Vi
beskæftiger os
kun med det meget indlysende, der er blevet overset i de skyer af
kompleksitet,
som du tror, du tænker i.
2.
Hvis skyld er helvede, hvad er dets modsætning?
Dette er bestemt ikke vanskeligt. Den tøven, du måtte føle over at
svare,
skyldes ikke tvetydigheden i spørgsmålet. Men tror du, at skyld er
helvede?
Hvis du gjorde det, ville du med det samme se, hvor direkte og enkel
teksten
er, og du ville ikke behøve en arbejdsbog overhovedet. Ingen har brug
for øvelse
for at få det, der allerede er hans.
3.
Vi har allerede sagt, at din hellighed er
verdens frelse. Hvad med din egen frelse? Du kan ikke give det, du ikke
har. En
frelser må være frelst. Hvordan kan han ellers undervise i frelse?
Dagens
praksis vil gælde for dig alene, hvor du erkender, at din frelse er
afgørende
for verdens frelse. Efterhånden, som du anvender øvelserne på din egen
verden,
står hele verden til at få fordel af det.
4.
Din hellighed er svaret på ethvert spørgsmål,
der nogensinde er blevet stillet, bliver stillet nu eller vil blive
stillet i
fremtiden. Din hellighed betyder afslutningen på skyld og derfor
afslutningen
på helvede. Din hellighed er verdens frelse og din egen. Hvordan kunne
du, som
din hellighed tilhører, blive udelukket fra den? Gud kender ikke
uhellighed.
Kan det være, at Han ikke kender Sin Søn?
5.
I de fire længere praksisperioder for i dag
opfordres der stærkt til hele fem minutter. Der opmuntres til længere og
hyppigere praksissessioner. Hvis du ønsker at overskride
minimumskravene,
anbefales flere snarere end længere sessioner, selvom begge opmuntres.
6.
Begynd praksisperioderne som sædvanligt ved at
gentage dagens idé for dig selv. Søg dernæst med lukkede øjne efter dine
ukærlige tanker i en hvilken som helst form, de dukker op – ubehag,
depression,
vrede, frygt, bekymring, angreb, usikkerhed og så videre. Uanset hvilken
form,
de antager, er de ukærlige og derfor frygtsomme. Og således er det fra
dem, du
har brug for at blive frelst.
7.
Bestemte situationer, begivenheder eller
personligheder, du forbinder med ukærlige tanker af en hvilken som helst
art,
er egnede emner til dagens praksis. Det er bydende nødvendigt for din
egen
frelse, at du ser dem anderledes. Og det er din velsignelse af dem, der
vil
frelse dig og give dig syn.
8.
Langsomt, uden bevidst valg og uden unødig vægt
på noget bestemt, søg i dit sind efter enhver tanke, der står mellem dig
og din
frelse. Anvend idéen for i dag på hver enkelt af dem på denne måde:
9.
Mine ukærlige tanker om _____ fastholder mig
i helvede. Min hellighed er min frelse.
10.
Du finder måske disse sessioner lettere, hvis
du fletter flere korte perioder ind mellem anvendelserne, hvorunder du
blot
gentager dagens idé langsomt for dig selv nogle få gange. Du kan måske
også
finde det nyttigt at inkludere nogle få korte mellemrum, hvor du bare
slapper
af og ikke synes at tænke på noget som helst. Vedvarende koncentration
er meget
vanskelig til at begynde med. Det vil blive meget lettere, efterhånden
som dit
sind bliver mere disciplineret og mindre distraherbart.
11.
I mellemtiden bør du føle dig fri til at
indføre variation i praksisperioderne i en hvilken som helst form, der
appellerer til dig. Lav imidlertid ikke ændringer i selve idéen ved at
variere
metoden til anvendelse af den. Men hvordan du end vælger at bruge den,
bør
idéen angives, så dens betydning er der om, at din hellighed er din
frelse.
12
Afslut hver praksisperiode ved at gentage idéen
i dens oprindelige form endnu en gang og tilføj:
13.
Hvis skyld er helvede, hvad er dens
modsætning?
14.
I de kortere anvendelser, der bør gøres
omkring tre eller fire gange i timen og mere, hvis det er muligt, kan du
stille
dig selv dette spørgsmål, gentage dagens idé eller helst begge dele.
Hvis
fristelser opstår, er en særlig nyttig udgave af idéen:
15.
Min hellighed er min frelse fra dette.
Jeg er
velsignet
som en Søn af Gud.
1.
I dag vil vi begynde at fastslå nogle af de
glade ting, som du har ret til, fordi du er den, du er. Der kræves ikke
nogle
lange praksisperioder i dag, men meget hyppige korte er nødvendige. En
gang
hvert tiende minut ville være meget ønskeligt, og du opfordres stærkt
til at
prøve denne tidsplan og overholde den, når som helst det er muligt. Hvis
du
glemmer det, prøv igen. Hvis der er lange afbrydelser, prøv igen. Når
som helst
du husker det, prøv igen.
2.
Du behøver ikke lukke dine øjne i
praksisperioderne, selvom du sandsynligvis vil finde det mere nyttigt,
hvis du
gør det. Du kan imidlertid være i en række situationer i løbet af dagen,
hvor
det ikke ville være passende at lukke dine øjne. Gå ikke glip af en
praksisperiode på grund af dette. Du kan praktisere ganske godt under
næsten
alle omstændigheder, hvis du virkelig ønsker det.
3.
Dagens praksis tager kun lidt tid og ingen anstrengelse.
Gentag dagens idé og tilføj derefter flere af de egenskaber, som du
forbinder
med at være en Søn af Gud, og anvend dem på dig selv. Én praksisperiode
kunne
for eksempel bestå af følgende:
Jeg
er velsignet som en Søn af Gud.
Jeg
er glad, fredelig, kærlig og tilfreds.
En
anden kunne være noget lignende som det
følgende:
Jeg
er velsignet som en Søn af Gud.
Jeg
er rolig, stille, sikker og
selvsikker.
Hvis
der kun er en kort periode til rådighed, er
det nok blot at fortælle dig selv, at du er velsignet, som en Søn af
Gud.
Gud går
med mig,
hvor end jeg går.
1
Dagens idé vil til sidst fuldstændigt overvinde
den følelse af ensomhed og forladthed, som alle de adskilte oplever.
Depression er en uundgåelig konsekvens af adskillelse. Det samme er
angst,
bekymring, en dyb følelse af hjælpeløshed, elendighed, lidelse og intens
frygt
for tab. De adskilte har opfundet mange "helbredelser" for det, de
mener, er "verdens dårligdom." Men den ene ting, de ikke gør, er at
stille
spørgsmålstegn ved problemets virkelighed. Dog kan dets virkninger ikke
kureres, fordi problemet ikke er virkeligt.
2
Idéen for i dag har magten til at afslutte al
denne tåbelighed for evigt. Og tåbelighed er det på trods af de
alvorlige og
tragiske former, det kan antage. Dybt inde i dig er alt det, der er
perfekt,
parat til at stråle ud gennem dig og ud i hele verden. Det vil helbrede
al sorg
og smerte og frygt og tab, fordi det vil helbrede sindet, der troede, at
disse
ting var virkelige og led under sin loyalitet overfor dem.
3
Du kan aldrig blive frataget din perfekte
hellighed, fordi dens Kilde følger med dig, hvorind du går. Du kan
aldrig lide,
fordi Kilden til al glæde går med dig, hvorind du går. Du kan aldrig
være
alene, fordi Kilden til alt liv følger med dig, hvorind du går. Intet
kan
ødelægge din fred i sindet, fordi Gud går med dig, hvorind du går.
4
Vi forstår, at du ikke tror på alt dette.
Hvordan kunne du, når sandheden er skjult dybt inde under en tung sky af
vanvittige tanker, kompakte og tilslørende endnu repræsenterende alt,
hvad du
ser? I dag vil vi gøre vores første virkelige forsøg på at komme forbi
denne
mørke og tunge sky og gå gennem den til lyset bag den.
5
Der vil kun være én lang praksisperiode i dag.
Om morgenen, så snart du står op, sid stilfærdigt i cirka tre til fem
minutter
med lukkede øjne, hvis det er muligt. I begyndelsen af
praksisperioden,
gentag dagens idé meget langsomt. Lav derefter intet forsøg på at tænke
på
noget som helst. Prøv i stedet på at få en fornemmelse af at vende
indad, forbi
alle verdens ledige tanker. Prøv at gå meget dybt ind i dit eget sind og
hold
det væk fra alle tanker, der kunne aflede din opmærksomhed.
6
Fra tid til anden kan du gentage dagens idé,
hvis du finder det nyttigt. Men mest af alt, prøv at synke ned og indad,
væk
fra verden og alle verdens tåbelige tanker. Du prøver at nå forbi alle
disse
ting. Du prøver at forlade udseender og nærme dig virkeligheden.
7
Det er ganske muligt at nå Gud. Faktisk er det
meget let, fordi det er den mest naturlige ting i verden. Du kunne endda
sige,
at det er den eneste naturlige ting i verden. Vejen vil åbne sig, hvis
du tror,
at det er muligt. Denne øvelse kan give meget forbløffende resultater,
selv
første gang den forsøges. Og før eller senere er den altid vellykket. Vi
vil gå
ind i flere detaljer i forbindelse med denne form for praksis,
efterhånden som
vi går fremad. Men den vil aldrig slå fuldstændigt fejl, og øjeblikkelig
succes
er mulig.
8
Brug dagens idé ofte gennem hele dagen, gentag
den meget langsomt og helst med lukkede øjne. Tænk over det, du siger;
det
ordene betyder. Koncentrer dig om helligheden, som den indebærer om dig;
på det
ufejlbarlige følgeskab, der er dit; på den fuldstændige beskyttelse, der
omgiver dig.
9
Du har i sandhed råd til at le ad frygttanker og
husk, at Gud går med dig, hvor end du går.
Gud er min
styrke. Syn er Hans gave.
1
Idéen for i dag kombinerer to meget magtfulde
tanker, begge af stor vigtighed. Den opstiller også et årsags- og
virkningsforhold, der forklarer, hvorfor du ikke kan fejle i din indsats
for at
nå kursets mål. Du vil se, fordi det er Guds Vilje. Det er Hans styrke,
ikke
din egen, der giver dig kraft. Og det er Hans gave til dig snarere end
din
egen, der tilbyder dig syn.
2
Gud er virkeligt din styrke. Og det, Han giver,
er virkeligt givet. Dette betyder, at du kan modtage det når som helst
og hvor
som helst, hvor end du er og under hvilke som helst omstændigheder, du
befinder
dig. Din bevægelse gennem tid og rum er ikke tilfældig. Du kan ikke være
andet
end på det rette sted på det rette tidspunkt. Sådan er Guds styrke.
Sådan er
Hans gaver.
3
Vi vil have to tre- til fem minutters længere
praksisperioder i dag, den ene så hurtigt som muligt efter du vågner og
den
anden så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor du lægger dig til at
sove. Det
er imidlertid bedre at vente, indtil du kan sidde roligt for dig selv på
et
tidspunkt, hvor du føler dig klar, end det er at være bekymret over
tiden som
sådan.
4
Begynd praksisperioden med at gentage idéen for
i dag langsomt med åbne øjne, medens du ser dig omkring. Luk derefter
dine øjne
og gentag idéen igen ganske langsomt. Efter dette, prøv at tænke på
intet andet
end tanker, der opstår i dig i forhold til dagens idé. Du kan måske
tænke
f.eks.:
5
Syn må være mulig. Gud giver virkelig; eller,
Guds
gaver til mig må være mine, fordi Han
gav dem til mig.
6
Uanset hvilken tanke, der er klart knyttet til
selve idéen, er velegnet. Du kan faktisk blive forbløffet over den
mængde af
kursusforbunden forståelse, nogle af dine egne tanker indeholder. Lad
dem komme
uden at censurere dem, medmindre du indser, at dit sind blot vandrer, og
at du
har ladet tydeligvis uvedkommende tanker trænge sig på. Du kan også nå
et
punkt, hvor du ikke synes at tænke nogen tanker overhovedet. Hvis
sådanne
forstyrrelser opstår, åbn dine øjne og gentag tanken endnu en gang, mens
du ser
dig langsomt omkring; luk dine øjne, gentag idéen en gang til, og
fortsæt så
med at se efter forbundne tanker i dit sind.
7
Husk dog, at aktiv søgning ikke er passende til
dagens praksis. Prøv blot at træde tilbage og lad tankerne komme. Hvis
du
finder det vanskeligt, er det bedre at bruge praksisperioden på at
skifte
mellem langsomme gentagelser af idéen med åbne øjne, derefter med
lukkede,
derefter med åbne osv., end det er at anstrenge dig for at finde
passende
tanker.
8
Der er ingen grænse for antallet af korte
praksisperioder, der ville være mest fordelagtig. Idéen for dagen er et
indledende skridt til at bringe tanker sammen og lære dig, at det, du
studerer,
er et samlet tankesystem, hvor der ikke mangler noget, der er
nødvendigt, og
intet er inkluderet, der er modstridende eller uvedkommende.
9
Jo oftere du gentager idéen i løbet af dagen,
desto oftere vil du minde dig selv om, at kursets mål er vigtigt for
dig, og at
du ikke har glemt det.
Gud er min
kilde.
Jeg kan ikke se adskilt fra Ham.
1
Opfattelse er ikke en egenskab ved Gud. Riget
for viden er Hans. Men Han har dog skabt Helligånden som Mægleren mellem
opfattelse og viden. Uden denne forbindelse til Gud, ville opfattelse
have
erstattet viden i jeres sind for evigt. Med denne forbindelse til Gud
vil
opfattelse blive så ændret og renset, at den vil føre til viden. Det er
dens
funktion, som Helligånden ser det. Derfor er det i sandhed dens
funktion.
2
I Gud kan du ikke se. Opfattelse har ingen
funktion i Gud og eksisterer ikke. I frelse, som er at ophævelsen det,
der
aldrig fandtes, har opfattelse dog et magtfuldt formål. Lavet af Guds
Søn til
et uhelligt formål, må den blive et middel til genoprettelse af hans
hellighed
i hans bevidsthed. Opfattelse har ingen betydning. Alligevel giver
Helligånden
den en betydning meget tæt på Guds. Helbredt opfattelse bliver det
middel, ved
hjælp af hvilket Guds Søn tilgiver sin bror og dermed tilgiver sig selv.
3
Du kan ikke se adskilt fra Gud, fordi du ikke
kan være adskilt fra Gud. Uanset hvad du gør, gør du det i Ham, for hvad
du end
tænker, tænker du med Hans Sind. Hvis syn er virkeligt, og det er
virkeligt i
det omfang, det deler Helligåndens formål, så kan du ikke se adskilt fra
Gud.
4
Der kræves tre fem minutters praksisperioder i
dag, den ene så tidligt som muligt og den anden så sent som muligt. Den
tredje
kan udføres på det mest bekvemme og passende tidspunkt, som
omstændighederne og
beredskabet tillader.
5
I begyndelsen af disse praksisperioder, gentag
idéen for dig selv med åbne øjne. Kast så et blik omkring dig i kort tid
og
anvend idéen specifikt på det, du ser. Fire eller fem emner til denne
fase af
øvelserne er tilstrækkelige. Du kan f.eks. sige:
6
Gud er min Kilde. Jeg kan ikke se dette
skrivebord adskilt fra Ham.
Gud
er min kilde. Jeg kan ikke se det
billede adskilt fra Ham.
7
Selvom denne del af praksisperioden bør være
relativt kort, vær sikker på, at du vælger emnerne til denne fase i
flæng uden
selvstyret indbefattelse eller udelukkelse.
8
I den anden og længere fase af praksisperioden
luk øjnene, gentag dagens idé igen, og lad derefter hvilke som helst
relevante
tanker opstå for dig og føj dem til idéen på din egen personlige måde.
Tanker
som:
9
Jeg ser gennem tilgivelsens øjne.
Jeg
ser verden som velsignet.
Verden
kan vise mig mig selv.
Jeg
ser mine egne tanker, der er som Guds.
10
Enhver tanke mere eller mindre forbundet
direkte med dagens idé er velegnet. Tankerne behøver ikke have et
indlysende
forhold til idéen, men de bør ikke være i modsætning til den.
11
Hvis du skulle finde ud af, at dit sind
vandrer, hvis du begynder at være opmærksom på tanker, der helt klart er
ude af
overensstemmelse med dagens idé, eller hvis du ser ud til at være ude af
stand
til at tænke på noget som helst, åbn dine øjne, gentag den første fase
og prøv
derefter den anden fase igen. Tillad ikke nogen som helst langvarig
periode at
finde sted, hvori du bliver optaget af uvedkommende tanker. Vend tilbage
til
den første fase af øvelserne så ofte som nødvendigt for at forhindre
dette.
12
Ved anvendelse af dagens idé i de kortere
praksisperioder kan formen variere afhængigt af de omstændigheder og
situationer, hvori du befinder dig i løbet af dagen. Når du for eksempel
er
sammen med en anden, prøv at huske at fortælle ham lydløst,
13
Gud er min kilde. Jeg kan ikke se dig
adskilt fra ham.
14
Denne formular er lige så anvendelig på
fremmede og på dem, du kender godt. Prøv faktisk ikke at gøre forskel af
den
slags overhovedet.
15
Idéen bør også bruges gennem hele dagen på
forskellige situationer og begivenheder, der kan forekomme, især dem,
der piner
dig på nogen som helst måde. Til denne form for anvendelse, brug denne
formular:
16
Gud er min kilde. Jeg kan ikke se dette
adskilt fra Ham.
17
Hvis intet bestemt emne viser sig for din
opmærksomhed, gentag blot idéen i dens oprindelige form.
18
Prøv i dag ikke at lade lange perioder glide
forbi uden at huske dagens idé og dermed huske din funktion.
Gud er
Lyset,
hvori jeg ser.
1
I dag fortsætter vi med idéen fra i går og
tilføjer en anden dimension til den. Du kan ikke se i mørke, og du kan
ikke
lave lys. Du kan lave mørke og derefter tro, at du ser i det, men lys
reflekterer livet og er derfor et aspekt af skabelse. Skabelse og mørke
kan
ikke eksistere sammen, men lys og liv må gå sammen, og er blot
forskellige
aspekter af skabelsen.
2
For at blive i stand til at se må man anerkende,
at lys er inden i, ikke udenfor. Du ser ikke udenfor dig selv, ej heller
er
udstyret til at se udenfor dig. En væsentlig del af dette udstyr er
lyset, der
gør at se muligt. Det er altid med dig og gør syn muligt under alle
omstændigheder.
3
I dag vil vi forsøge at nå lyset. Til det formål
vil vi bruge en form for praksis, der er blevet foreslået en gang før,
og som
vi vil bruge i stigende grad. Det er en særligt vanskelig form for det
udisciplinerede sind, fordi det repræsenterer et vigtigt mål for
sindstræning.
Det rummer præcist det, som det utrænede sind mangler. Alligevel må
træningen
gennemføres, hvis du skal blive i stand til at se.
4
Hav mindst tre praksisperioder i dag, der hver
varer tre til fem minutter. En længere tid anbefales stærkt, men kun
hvis du
opdager, at tiden bare glider forbi med en ringe eller ingen fornemmelse
af
belastning. Den praksisform, vi vil bruge i dag, er den mest naturlige
og lette
i verden for det trænede sind, ligesom det ser ud til at være det mest
unaturlige og vanskelige for det utrænede sind.
5
Dit sind er ikke længere helt utrænet. Du er
ganske rede til at lære den praksisform, vi vil bruge i dag, men du
opdager
måske, at du vil støde på stærk modstand. Årsagen er meget enkel. Mens
du
træner i denne form, lader du alt det, du nu tror og alle de tanker, som
du har
opfundet, bag dig. I egentlig forstand er dette løsladelsen fra helvede.
Opfattet gennem egoets øjne er det tab af identitet og en nedstigning
til
helvede.
6
Hvis du kan træde til side fra egoet bare en
lille smule, vil du ikke have vanskeligheder med at erkende, at dets
modstand
og frygt er meningsløse. Du finder det måske nyttigt at minde dig selv
om fra
tid til anden, at nå lys er at undslippe fra mørke, uanset hvad du måtte
tro om
det modsatte. Gud er det Lys, du ser i. Du forsøger at nå Ham.
7
Begynd praksisperioden ved at gentage dagens idé
med dine øjne åbne og luk dem langsomt, medens du gentager idéen flere
gange
til. Forsøg derefter at synke ind i dit sind og giv slip på enhver form
for
forstyrrelse og indblanding ved roligt at synke forbi dem. Dit sind kan
ikke
blive stoppet i dette, medmindre du vælger at stoppe det. Det tager blot
sin
naturlige retning. Prøv at observere dine forbipasserende tanker uden
involvering, og glid roligt forbi dem.
8
Selvom ingen særlig form for fremgangsmåde
fremhæves, er der behov for en fornemmelse af vigtigheden af det, du
gør,
dets uvurderlige værdi for dig og en bevidsthed om, at du forsøger noget
meget
helligt. Frelse er din lykkeligste præstation. Det er også den eneste,
der har
nogen betydning, fordi det er den eneste, der overhovedet er til nogen
nytte
for dig.
9
Hvis modstand rejser sig i nogen form, hold
pause længe nok til at gentage dagens idé, medens du holder dine øjne
lukkede,
med mindre du er opmærksom på frygt. I det tilfælde vil du sandsynligvis
finde det
mere betryggende kort at åbne dine øjne. Prøv dog at vende tilbage til
øvelserne så hurtigt som muligt.
10
Hvis du udfører øvelserne korrekt, bør du
opleve nogle fornemmelser af afslapning og endda en følelse af, at du
nærmer
dig, hvis du ikke rent faktisk går ind i lyset. Prøv at tænke på lys,
formløst
og uden grænser, når du går forbi tankerne fra denne verden. Og glem
ikke, at
de ikke kan holde dig i verden, medmindre du giver dem magten til at
gøre det.
11
Gentag idéen ofte igennem hele dagen med åbne
eller lukkede øjne, som det forekommer dig bedre på det tidspunkt. Glem
det
ikke. Frem for alt vær fast besluttet på ikke at glemme i dag.
Gud er
Sindet,
jeg tænker med.
1
Dagens idé rummer nøglen til det, dine virkelige
tanker er. De er intet af det, du tror, du tænker, fuldstændigt ligesom
intet,
du tror, du ser, er forbundet med syn på nogen måde. Der er intet
forhold
mellem det, der er virkeligt, og det, du tror, er virkeligt. Intet af
det, som
du tror, er dine virkelige tanker, ligner dine virkelige tanker på nogen
måde.
Intet, du tror, du ser, bærer nogen lighed med det, syn vil vise dig.
2
Du tænker med Guds Sind. Derfor deler du dine
tanker med Ham, ligesom Han deler Sine med dig. De er de samme tanker,
fordi de
bliver tænkt af det samme Sind. At dele er at gøre ens eller at gøre til
ét. Ej
heller forlader de tanker, du tænker med Guds Sind, dit sind, fordi
tanker ikke
forlader deres kilde. Derfor er dine tanker i Guds Sind, ligesom du er.
De er
også i dit sind, hvor Han er. Som du er en del af Hans sind, på samme
måde er
dine tanker en del af Hans Tanker.
3
Hvor er så dine virkelige tanker? I dag vil vi
forsøge at nå dem. Vi bliver nødt til at lede efter dem i dit sind,
fordi det
er der, de er. De må stadigt være der, fordi de ikke kan have forladt
det. Det,
der et tænkt af Guds Sind, er evigt da det er en del af skabelsen.
4
Vores tre fem minutters praksisperioder for i
dag vil tage den samme generelle form, som vi brugte til at anvende
gårsdagens
idé. Vi vil forsøge at forlade det uvirkelige og lede efter det
virkelige. Vi
vil fornægte verden til fordel for sandhed. Vi vil ikke lade verdens
tanker
holde os tilbage, og vi vil ikke lade verdens overbevisninger fortælle
os, at
det Gud ville have os til at gøre, er umuligt.
5
I stedet vil vi prøve på at erkende, at kun det,
Gud ville have os til at gøre, er muligt. Vi vil også prøve at forstå,
at kun
det, Gud ville have os til at gøre, er det, vi ønsker gøre. Og vi vil
også
prøve at huske, at vi ikke kan få fiasko ved at gøre det, som Han ville
have os
til at gøre. Der er al mulig grund til at føle dig sikker på, at du får
succes
i dag. Det er Guds Vilje.
6
Begynd øvelserne for i dag ved at gentage idéen
for dig selv, og luk dine øjne, mens du gør det. Brug en forholdsvis
kort
periode på at tænke nogle få relevante af dine egne tanker, og fasthold
idéen i
sindet, mens du gør det. Efter, at du har tilføjet omkring fire eller
fem egne
tanker, gentag idéen igen og fortæl blidt dig selv:
7
Mine virkelige tanker er i mit sind. Jeg vil
gerne finde dem.
8
Prøv derefter at gå forbi alle de uvirkelige
tanker, der tildækker sandheden i dit sind og ræk ud til det evige.
9
Under alle de meningsløse tanker og skøre idéer,
som du har rodet dit sind til med, er de tanker, som du tænkte med Gud i
begyndelsen.
De er der i dit sind nu, fuldstændigt uændrede. De vil altid være i dit
sind,
nøjagtigt som de altid var.
10
Alt, hvad du har tænkt siden da, vil ændre sig,
men det fundament, hvorpå de hviler, er fuldstændigt uforanderlig. Det
er dette
fundament, som øvelserne i dag er rettet mod. Her er dit sind forbundet
med
Guds Sind. Her er dine tanker ét med Hans.
11
Til denne form for praksis er kun én ting
nødvendig – nærm dig det, som du ville et alter viet til Himlen selv,
til Gud
Faderen og Gud Sønnen. For sådan er det sted, du prøver at nå. Du vil
sandsynligvis endnu ikke være klar over, hvor højt du prøver at nå. Selv
med
den lille forståelse, du allerede har opnået, burde du være i stand til
at
minde dig selv om, at dette ikke er nogen tomgangsleg, men en øvelse i
hellighed og et forsøg på at nå Himmeriget.
12
Ved at bruge den kortere form til anvendelse af
dagens idé, prøv at huske, hvor vigtigt det er for dig at forstå det
sinds
hellighed, der tænker sammen med Gud. Tag et minut eller to, mens du
gentager
idéen gennem hele dagen for at værdsætte dit sinds hellighed. Træd til
side,
lige meget hvor kort, fra alle tanker, der er Ham, hvis vært du er,
uværdige.
Og tak Ham for de tanker, han tænker sammen med dig.
Gud er
Kærligheden hvori, jeg tilgiver.
1
Gud tilgiver ikke, fordi Han aldrig har fordømt.
Og der må være fordømmelse, inden tilgivelse er nødvendig. Tilgivelse er
denne
verdens store behov, men det er, fordi det er en verden af illusioner.
De, der
tilgiver, frigør sig således fra illusioner, mens de, der holder
tilgivelse
tilbage, binder sig til dem. Da du kun fordømmer dig selv, tilgiver du
således
også kun dig selv.
2
Selvom Gud ikke tilgiver, er Hans kærlighed
alligevel grundlaget for tilgivelse. Frygt fordømmer, og kærlighed
tilgiver.
Tilgivelse ophæver således det, som frygt har frembragt, og får sindet
til at
vende tilbage til bevidsthed om Gud. Af denne grund kan tilgivelse
virkelig
kaldes frelse. Det er ved hjælp af disse midler, at illusioner
forsvinder.
3
Dagens praksis kræver mindst tre hele fem
minutters praksisperioder og så mange kortere anvendelser som muligt.
Begynd
praksisperioderne med at gentage dagens idé for dig selv som sædvanligt.
Luk
dine øjne, mens du gør det, og brug et minut eller to på at søge i dit
sind
efter dem, som du ikke har tilgivet. Det betyder ikke noget "hvor
meget" du ikke har tilgivet. Du har tilgivet dem fuldstændigt eller slet
ikke.
4
Hvis du udfører øvelserne godt, bør du ikke have
svært ved at finde et antal mennesker, du ikke har tilgivet. Det er en
sikker
regel, at enhver, du ikke kan lide, er et passende emne. Nævn hver
enkelt ved
Navn og sig:
5
Gud er Kærligheden, hvori jeg tilgiver dig
[Navn].
6
Formålet med den første fase af dagens praksis
er at sætte dig i den bedste position til at tilgive dig selv. Efter, du
har
anvendt idéen for i dag på alle dem, du er kommet i tanker om, skal du
fortælle
dig selv,
7
Gud er Kærligheden, hvori jeg tilgiver mig selv.
8
Derefter afsættes resten af praksisperioden til
at tilbyde relaterede idéer som:
9
Gud er Kærligheden, hvori jeg elsker mig selv.
Gud
er Kærligheden, hvori jeg er velsignet.
10
Formen på anvendelserne kan variere betydeligt,
men den centrale idé bør ikke mistes af syne. Du kan f.eks. sige:
11
Jeg kan ikke være skyldig, fordi jeg er en Søn
af Gud.
Jeg
er allerede blevet tilgivet.
Ingen
frygt er mulig i et sind, der er Guds
elskede.
Det
er intet behov for at angribe, fordi Kærlighed
har tilgivet mig.
12
Øvelsesperioden bør dog afsluttes med en
gentagelse af dagens idé som oprindeligt angivet.
13
De kortere anvendelser kan enten bestå af en
gentagelse af idéen for i dag i den oprindelige eller i en beslægtet
form eller
i mere specifikke anvendelser, hvis det er nødvendigt. De bliver
nødvendige på
et hvilket som helst tidspunkt på dagen, hvor du bliver opmærksom på
nogen som
helst form for negativ reaktion på nogen, til stede eller ej. I dette
tilfælde
fortæl ham tavst:
14
Gud er Kærligheden hvori, jeg tilgiver dig.
Gud er
Styrken,
jeg har tillid til.
1
Hvis du har tillid til din egen styrke, har du
al mulig grund til at være bekymret, ængstelig og bange. Hvad kan du
forudsige
eller kontrollere? Hvad er der i dig, man kan regne med? Hvad ville give
dig
muligheden for at være opmærksom på alle aspekterne af ethvert problem
og løse
det på en sådan måde, at kun godt kan komme ud af det? Hvad er der i
dig, der
giver dig erkendelsen af den rette løsning og garantien for, at den
vil blive
gennemført?
2
Af dig selv kan du ikke gøre nogen af disse
ting. At tro på, at du kan, er at anbringe din tillid, hvor tillid er
uberettiget og at retfærdiggøre frygt, angst, depression, vrede og sorg.
Hvem
kan sætte sin lid til svaghed og føle sig tryg? Dog, hvem kan sætte sin
lid til
styrke og føle sig svag?
3
Gud er din tryghed under alle omstændigheder.
Hans stemme taler for Ham i alle situationer og i ethvert aspekt af alle
situationer og fortæller dig nøjagtigt, hvad der kan gøres for at
påkalde sig
Hans styrke og Hans beskyttelse. Der er ingen undtagelser, fordi Gud
ikke har nogen
undtagelser. Og den Stemme, der taler for Ham, tænker, som Han gør.
4
I dag vil vi prøve at nå forbi din egen svaghed
til den virkelige styrkes Kilde. Fire fem minutters praksisperioder er
nødvendige i dag, og der opfordres indtrængende til længere og hyppigere
anvendelser. Luk øjnene og begynd som sædvanligt med at gentage dagens
idé.
Brug derefter et minut eller to på at søge efter situationer i dit liv,
som du
har udstyret med frygt, og afvis hver enkelt ved at fortælle dig selv:
5
Gud er Styrken, jeg har tillid til.
6
Prøv nu at glide forbi alle bekymringer, der er
forbundet med din egen følelse af utilstrækkelighed. Det er indlysende,
at
enhver situation, der giver dig bekymring, er forbundet med følelser af
utilstrækkelighed, da du ellers ville tro, at du kunne håndtere
situationen med
succes. Det er ikke ved at stole på dig selv, at du vil opnå selvtillid.
Men
Guds styrke i dig er succesrig i alle ting.
7
Anerkendelsen af din egen skrøbelighed er et
nødvendigt skridt i korrektionen af dine fejl, men det er næppe
tilstrækkeligt
til at give dig den selvtillid, du har brug for, og som du har ret til.
Du må
også opnå en bevidsthed om, at din tillid til din virkelige styrke er
fuldt ud
retfærdiggjort i enhver henseende og under alle omstændigheder.
8
I den sidste fase af praksisperioden, prøv at nå
ned i dit sind til et sted med virkelig tryghed. Du vil erkende, at du
har nået
det, hvis du føler en dyb fred, ligegyldigt hvor kort. Giv slip i alle
de
trivielle ting, der syder og bobler på overfladen af dit sind, og ræk
ned
under dem til Himmerige. Der er et sted i dig, hvor der er perfekt fred.
Der er
et sted i dig, hvor intet er umuligt. Der er et sted i dig, hvor Guds
styrke
stedse er.
9
Gentag idéen ofte i dag. Brug den som dit svar
på enhver forstyrrelse. Husk, at fred er din ret, fordi du giver din
tillid til
Guds styrke.
Der er
intet at
frygte.
1
Idéen for i dag siger ganske enkelt en
kendsgerning. Det er ikke en kendsgerning for dem, der tror på
illusioner, men
illusioner er ikke fakta. Der er i sandhed intet at frygte. Det er meget
let at
erkende dette. Men det er meget vanskeligt at erkende dette for dem, der
ønsker, at illusioner er sande.
2
Dagens praksisperioder vil være meget korte,
meget enkle og meget hyppige. Gentag blot idéen så ofte som muligt. Du
kan
bruge den med åbne øjne når som helst og i enhver situation. Det
anbefales dog
stærkt, at du tager et minut eller der omkring, hvor som helst det er
muligt
til at lukke øjnene og gentage idéen langsomt for dig selv flere gange.
Det er
især vigtigt, at du straks bruger idéen, hvis noget forstyrrer din fred
i
sindet.
3
Tilstedeværelsen af frygt er et sikkert tegn
på, at du har tillid til din egen styrke. Bevidstheden om, at der ikke
er noget
at frygte, viser, at du et sted i dit sind, ikke nødvendigvis på et
sted, som
du genkender endnu, har husket Gud og ladet Hans styrke tage din egen
styrkes
plads. Det øjeblik, du er villig til at gøre dette, er der bestemt ikke
noget
at frygte.
Guds
stemme taler
til mig hele dagen.
1
Det er ganske muligt at lytte til Guds stemme
hele dagen uden at afbryde dine regelmæssige aktiviteter på nogen måde.
Den del
af dit sind, hvor sandheden stedse er, er i konstant kommunikation med
Gud,
uanset om du er opmærksom på det eller ej. Det er den anden del af dit
sind,
der fungerer i verden og adlyder verdens love. Det er denne del, der
konstant
bliver distraheret, uorganiseret og meget usikker.
2
Den del, der lytter til Guds stemme, er rolig,
altid i ro og helt sikker. Det er virkeligt den eneste del, der er. Den
anden
del er en vild illusion, hektisk og forvirrende, men uden virkelighed af
nogen
art. Prøv i dag ikke at lytte til den. Prøv at identificere dig med den
del af
dit sind, hvor stilhed og fred hersker for evigt. Prøv at høre Guds
Stemme
kalde kærligt på dig og minde dig om, at din Skaber ikke har glemt Sin
Søn.
3
Vi har brug for mindst fire fem minutters
praksisperioder i dag og mere, hvis det er muligt. Vi vil faktisk prøve
at høre
Stemmen minde dig om Gud og om dig selv. Vi vil nærme os denne
lykkeligste og
helligste tanke med selvtillid, vel vidende, at når vi gør det, slutter
vi
vores vilje sammen med Guds vilje. Han vil have dig til at høre Hans
Stemme.
Han gav Det til dig at blive hørt.
4
Lyt i dyb stilhed. Vær meget stille, og åbn dit
sind. Gå forbi alle de ulykkelige skrig og syge forestillinger, der
dækker dine
virkelige tanker og tilslører din evige forbindelse med Gud. Synk dybt
ned i
den fred, der venter på dig hinsides de hektiske, oprørske tanker og
lyde og
syn af denne sindssyge verden. Du bor ikke der. Vi prøver at nå dit
rigtige
hjem. Vi prøver at nå det sted, hvor du i sandhed er velkommen. Vi
prøver at nå
Gud.
5
Glem ikke at gentage dagens idé meget ofte. Gør
det med dine øjne åbne, når det er nødvendigt, men lukkede, når det er
muligt.
Og sikre dig, at du sidder stille og gentager idéen for i dag langsomt,
når som
helst du kan lukke øjnene for verden og indse, at du inviterer Guds
Stemme til
at tale til dig.
Jeg
opretholdes
af Guds kærlighed.
1
Her er svaret på ethvert problem, der
konfronterer dig i dag og i morgen og gennem al tid. I denne verden tror
du, at
du bliver opretholdt af alt undtagen af Gud. Din tro er placeret i de
mest
trivielle og sindssyge symboler - piller, penge, "beskyttende" tøj,
"indflydelse", "prestige", at være vellidt, kende de
"rigtige" mennesker og en uendelig liste over former for intethed,
som du udstyrer med magiske kræfter. Alle disse ting er dine
erstatninger for
Guds Kærlighed. Alle disse ting er skattede for at sikre en
kropsidentifikation. De er lovsange til egoet.
2
Anbring ikke din tro i det værdiløse. Det vil ikke
opretholde dig. Kun Guds kærlighed vil beskytte dig under alle
omstændigheder.
Den vil løfte dig ud af enhver prøvelse og hæve dig højt over alle denne
verdens formodede farer ind i et klima af perfekt fred og sikkerhed. Den
vil
transportere dig ind i en sindstilstand, som intet kan true, intet kan
forstyrre, og hvor intet kan trænge sig ind på Guds Søns evige ro.
3
Anbring ikke din tro i illusioner. De vil svigte
dig. Anbring al din tro i Guds Kærlighed indeni dig, evig, uforanderlig
og for
evigt ufejlbarlig. Dette er svaret på hvad som helst, der konfronterer
dig i
dag. Gennem Guds Kærlighed i dig kan du løse alle tilsyneladende
vanskeligheder
uden anstrengelse og med sikker selvtillid. Fortæl dig selv dette ofte i
dag.
Det er en erklæring om frigørelse fra troen på afguder. Det er din
anerkendelse
af sandheden om dig selv.
4
I to gange ti minutter i dag, morgen og aften,
lad idéen for i dag synke dybt ind i din bevidsthed. Gentag den, tænk
over den,
lad beslægtede tanker komme dig til hjælp med at erkende dens sandhed og
lad
fred flyde over dig som et tæppe af beskyttelse og sikkerhed. Lad ingen
ledige
og tåbelige tanker komme ind og forstyrre Guds Søns hellige sind. Sådan
er
Himmerige. Sådan er det hvilested, hvor din Fader har anbragt dig for
evigt.
R1:
1 Fra og med i dag vil have vi en række
genvurderingsperioder. Hver af dem vil dække fem af de allerede
præsenterede
idéer, begyndende med den første og sluttende med den halvtredsende. Der
vil
være et par korte kommentarer efter hver af de idéer, som du bør
overveje i din
genvurdering. I praksisperioderne bør øvelserne udføres som følger:
2
Begynd dagen med at læse de fem idéer, med
kommentarerne inkluderet. Derefter er det ikke nødvendigt at følge nogen
bestemt rækkefølge i betragtningen af dem, skønt hver enkelt skal øves
mindst
én gang. Brug to minutter eller mere til hver praksisperiode, og tænk på
idéen
og de tilhørende kommentarer. Gør dette så ofte som muligt i løbet af
dagen.
Hvis en af de fem idéer appellerer mere til dig end de andre, skal du
koncentrere dig om den. I slutningen af dagen skal du dog sørge for at
gennemgå dem alle igen.
3
Det er ikke nødvendigt at dække de kommentarer,
der følger hver idé, bogstaveligt eller grundigt i praksisperioderne.
Prøv snarere
blot at understrege det centrale punkt og tænk på det som en del af din
genvurdering af den idé, som den vedrører.
4
Genvurderingsøvelserne skal udføres med lukkede
øjne, og når du er alene på et roligt sted, hvis det er muligt. Dette
fremhæves
især for genvurderinger på dit indlæringsstadium. Det vil dog være
nødvendigt,
at du lærer ikke at kræve specielle omstændigheder for at kunne anvende
det, du
har lært. Du vil have mest brug for det i situationer, der synes at være
foruroligende, snarere end i dem, der allerede synes at være rolige og
stille.
5
Formålet med din indlæring er at gøre det muligt
for dig at bringe roen med dig og at helbrede nød og uro. Dette gøres
ikke ved
at undgå dem og søge en oase af isolering for dig selv. Du vil alligevel
lære,
at fred er en del af dig og kun kræver, at du er der for at omfavne
enhver
situation, hvor du er. Og til sidst vil du lære, at der ikke er nogen
grænse
for, hvor du er, så din fred er overalt, hvor du er.
6
Du vil lægge mærke til, at af hensyn til genvurderingsformål
er idéerne ikke altid givet i deres oprindelige udsagn. Brug dem, som de
er
givet her. Det er ikke nødvendigt at vende tilbage til de originale
udsagn
eller at anvende idéerne, som de blev foreslået dengang. Vi fremhæver nu
forholdet mellem de første halvtreds af de idéer, vi har dækket, og
sammenhængen i det tankesystem, som de fører dig til.
1
Genvurderingen
i dag dækker følgende idéer:
[1] Intet,
jeg
ser, betyder noget.
2
Årsagen til, at dette er således, er, at jeg
intet ser, og intet har ingen betydning. Det er nødvendigt, at jeg
anerkender
dette, så jeg kan lære at se. Det, jeg tror, jeg ser nu, tager synets
plads.
Jeg må give slip i det ved at indse, at det ikke har nogen betydning, så
syn
kan indtage dets plads.
[2] Jeg
har givet
det, jeg ser, den betydning, det har for mig.
3
Jeg har bedømt alt det, jeg ser på. Og det er
dette og kun dette, jeg ser. Dette er ikke syn. Det er blot en illusion
om
virkeligheden, fordi mine bedømmelser er blevet fældet helt adskilt fra
virkeligheden.
Jeg er villig til at anerkende den manglende gyldighed af mine
bedømmelser,
fordi jeg ønsker at se. Mine bedømmelser har skadet mig, og jeg ønsker
ikke at
se i overensstemmelse med dem.
[3] Jeg
forstår
ikke noget som helst af det, jeg ser.
4
Hvordan skulle jeg kunne forstå det, jeg ser,
når jeg har bedømt det galt? Det, jeg ser, er projiceringen af mine
egne
tankefejl. Jeg forstår ikke det, jeg ser, fordi det ikke er forståeligt.
Der er
ingen mening i at prøve at forstå det. Men der er al mulig grund til at
give
slip i det og give plads til det, der kan blive set og forstået og
elsket. Jeg
kan udveksle det, jeg ser nu for dette, blot ved at være villig til at
gøre
det. Er dette ikke et bedre valg end det, jeg foretog før?
[4] Disse
tanker betyder
ikke noget.
5
De tanker, jeg er opmærksom på, betyder ikke
noget, fordi jeg prøver på at tænke uden Gud. Det, jeg kalder "mine"
tanker, er ikke mine virkelige tanker. Mine virkelige tanker er de
tanker, jeg
tænker med Gud. Jeg er ikke opmærksom på dem, fordi jeg har ladet
"mine" tanker tage deres plads. Jeg er villig til at anerkende, at
"mine" tanker ikke betyder noget og til at give slip i dem. Jeg
vælger at få dem erstattet af det, de var beregnet til at erstatte.
"Mine"
tanker er meningsløse, men al skabelse ligger i de tanker, jeg tænker
med Gud.
[5] Jeg er
aldrig
oprørt af den grund, jeg tror.
6
Jeg er aldrig oprørt af den grund, jeg tror,
fordi jeg konstant forsøger at retfærdiggøre "mine" tanker. Jeg
prøver konstant at gøre dem sande. Jeg gør alle ting til mine
"fjender", så min vrede er retfærdiggjort og mine angreb berettiget.
Jeg har ikke indset, hvor meget jeg har misbrugt alt det, jeg ser ved at
tildele det denne rolle. Jeg har gjort dette for at forsvare et
tankesystem, der
har såret mig, og som jeg ikke længere ønsker. Jeg er villig til at give
slip i
det.
1 Dagens
genvurdering dækker disse idéer:
[6] Jeg er
oprørt, fordi jeg ser noget, der ikke er der.
2
Virkeligheden er aldrig skræmmende. Det er
umuligt, at den kunne oprøre mig. Virkelighed bringer kun perfekt fred.
Når jeg
er oprørt, er det altid, fordi jeg har erstattet virkeligheden med
illusioner,
som jeg fandt på. Illusionerne er oprørende, fordi jeg har givet dem
virkelighed og derfor betragter virkeligheden som en illusion. Intet i
Guds
skabelse påvirkes på nogen måde af min forvirring. Jeg er altid oprørt
over
ingenting.
[7] Jeg
ser kun
fortiden.
3
Når jeg ser mig omkring, fordømmer jeg den
verden, jeg ser på. Jeg kalder dette at se. Jeg holder fortiden imod alt
og
alle, hvilket gør dem til mine "fjender". Når jeg har tilgivet mig
selv og husket, hvem jeg er, vil jeg velsigne alt og alle, jeg ser. Der
vil
ikke være nogen fortid og derfor ingen "fjender". Og jeg vil se med
kærlighed på alt det, jeg ikke kunne se før.
[8] Mit
sind er
optaget af tidligere tanker.
4
Jeg ser kun mine egne tanker, og mit sind er
optaget af fortiden. Hvad kan jeg så se, som det er? Lad mig huske, at
jeg ser
på fortiden for at forhindre nutiden i at dæmre i mit sind. Lad mig
forstå, at
jeg prøver på at bruge tiden mod Gud. Lad mig lære at give fortiden væk
og at
indse, at jeg intet opgiver ved at gøre dette.
[9] Jeg
ser intet
som det er nu.
5
Hvis jeg ikke ser noget som det er nu, kan det i
sandhed siges, at jeg ikke ser noget. Jeg kan kun se det, der er nu.
Valget er
ikke om at se fortiden eller nutiden: det er kun om at se eller ikke se.
Det,
jeg har valgt at se, har kostet mig synet. Nu ville jeg vælge igen, så
jeg kan
se.
[10] Mine
tanker
betyder ikke noget.
6
Jeg har ingen private tanker. Alligevel er det
kun private tanker, jeg er opmærksom på. Hvad kan disse tanker betyde?
De
findes ikke, og derfor betyder de ikke noget. Alligevel er mit sind en
del af
skabelsen og en del af dets Skaber. Ville jeg ikke hellere slutte mig
til
universets tænkning end at skjule alt det, der virkelig er mit, med mine
ynkelige og meningsløse "private" tanker?
1 I dag
vil vi
genvurdere følgende:
[11] Mine
meningsløse tanker viser mig en meningsløs verden.
2
Da de tanker, som jeg er opmærksom på, ikke
betyder noget, kan den verden, der afbilder dem, ikke have nogen
betydning.
Det, der producerer denne verden, er sindssygt, og det er det, den
producerer
også. Virkeligheden er ikke sindssyg, og jeg har virkelige tanker såvel
som
sindssyge tanker. Jeg kan derfor se en virkelig verden, hvis jeg ser på
mine
virkelige tanker som min vejledning til at se.
[12] Jeg
er
oprørt, fordi jeg ser en meningsløs verden.
3
Sindssyge tanker er oprørende. De producerer en
verden, hvor der ikke er nogen orden nogen som helst steder. Kun kaos
styrer en
verden, der repræsenterer kaotisk tænkning, og kaos har ingen love. Jeg
kan
ikke leve i fred i sådan en verden. Jeg er taknemmelig for, at denne
verden
ikke er virkelig, og at jeg overhovedet ikke behøver at se den,
medmindre jeg
vælger at værdsætte den. Og jeg vælger ikke at værdsætte det, der er
fuldstændigt sindssygt og ingen mening har.
[13] En
meningsløs verden fremkalder frygt.
4
Det fuldstændigt sindssyge fremkalder frygt,
fordi det er fuldstændigt upålideligt og ikke giver nogen grund til
tillid.
Intet i vanvid er pålideligt. Det rummer ingen tryghed og intet håb. Men
en
sådan verden er ikke virkelig. Jeg har givet den virkelighedens
illusion og
har lidt under min tro på den. Nu vælger jeg at trække denne tro tilbage
og
anbringe min tillid i virkeligheden. Ved at vælge dette, vil jeg
undslippe alle
virkningerne af frygtens verden, fordi jeg anerkender, at den ikke
findes.
[14] Gud
skabte
ikke en meningsløs verden.
5
Hvordan kan en meningsløs verden eksistere, hvis
Gud ikke skabte den? Han er Kilden til al mening, og alt det, der er
virkeligt,
er i Hans sind. Det er også i mit sind, fordi Han skabte det sammen med
mig.
Hvorfor skulle jeg fortsætte med at lide under virkningen af mine egne
vanvittige
tanker, når skabelsens fuldkommenhed er mit hjem? Lad mig huske styrken
i min
beslutning og erkende, hvor jeg virkeligt stedse er.
[15] Mine
tanker
er billeder, som jeg har lavet.
6
Uanset, hvad jeg ser, afspejler det mine tanker.
Det er mine tanker, der fortæller mig, hvor jeg er, og hvad jeg er. Den
kendsgerning, at jeg ser en verden, hvori der er lidelse og tab og død,
viser
mig, at jeg kun ser repræsentationen af mine vanvittige tanker og ikke
tillader, at mine virkelige tanker kaster deres velgørende lys på det,
jeg ser.
Dog er Guds vej sikker. De billeder, jeg har lavet, kan ikke sejre imod
Ham,
fordi det ikke er min vilje, at de gør det. Min vilje er Hans, og jeg
vil ikke
placere nogen andre guder før Ham.
1 Dette er
idéerne til genvurdering for i dag:
[16] Jeg
har
ingen neutrale tanker.
2
Neutrale tanker er umulige, fordi alle tanker
har magt. De vil enten skabe en falsk verden eller føre mig til den
virkelige.
Men tanker kan ikke være uden virkninger. Da den verden, jeg ser, opstår
fra
mine tankefejl, så vil den virkelige verden rejse sig foran mine øjne
efterhånden, som jeg lader mine fejl blive rettede. Mine tanker kan ikke
være
hverken sande eller falske. De må være det ene eller det andet. Det, jeg
ser,
viser mig, hvilket de er.
[17] Jeg
ser
ingen neutrale ting.
3
Det, jeg ser, vidner om det, jeg tænker. Hvis
jeg ikke tænkte, ville jeg ikke eksistere, fordi livet er tanke. Lad mig
se på
den verden, jeg ser, som repræsentationen af min egen sindstilstand.
Jeg ved,
at min sindstilstand kan ændre sig. Og så ved jeg også, at den verden,
jeg ser,
også kan ændre sig.
[18] Jeg
er ikke
alene om at opleve virkningerne af min seen.
4
Hvis jeg ikke har nogen private tanker, kan jeg
ikke se en privat verden. Selv den vanvittige idé om adskillelse måtte
deles,
før den kunne danne grundlaget for den verden, jeg ser. Dog var denne
deling en
deling om ingenting. Jeg kan også påkalde mine virkelige tanker, der
deler
alting med alle og enhver. Da mine tanker om adskillelse påkalder andres
adskillelsestanker,
vækker mine virkelige tanker også de virkelige tanker i dem. Og den
verden, som
mine virkelige tanker viser mig, vil dæmre for deres syn såvel som for
mit.
[19] Jeg
er ikke
alene om at opleve virkningerne af mine tanker.
5
Jeg er ikke alene om noget. Alt det, jeg tænker
eller siger eller gør, berører hele universet. En Søn af Gud kan ikke
tænke
eller tale eller handle forgæves. Han kan ikke være alene om noget. Det
er
derfor i min magt at ændre ethvert sind sammen med mit, for Guds kraft
er min.
[20] Jeg
er fast
besluttet på at se.
6
I det, jeg anerkender den delte karakter af mine
tanker, er jeg fast besluttet på at se. Jeg ville se på de vidner, der
viser
mig, at verdens tænkning er blevet ændret. Jeg ville skue beviset på, at
det,
der er blevet gjort gennem mig, har gjort det muligt for kærlighed at
erstatte
frygt, latter at erstatte gråd og overflod at erstatte tab. Jeg ville se
på den
virkelige verden og lade den lære mig, at min vilje og Guds Vilje er et.
1 Dagens
genvurdering
inkluderer følgende:
[21] Jeg
er fast
besluttet på at se tingene anderledes.
2
Det, jeg ser nu, er intet andet end tegn på
sygdom, katastrofe og død. Dette kan ikke være, hvad Gud skabte for Hans
elskede Søn. Selve den kendsgerning, at jeg ser sådanne ting, er et
bevis på,
at jeg ikke forstår Gud. Derfor forstår jeg heller ikke Hans Søn. Det,
jeg ser,
fortæller mig, at jeg ikke ved, hvem jeg er. Jeg er fast besluttet på at
se
vidnerne om sandheden i mig hellere end de, der viser mig en illusion om
mig
selv.
[22] Det,
jeg
ser, er en form for hævn.
3
Den verden, jeg ser, er næppe repræsentationen
af kærlige tanker. Den er et billede af angreb på alting og af alting.
Den er
alt andet end en afspejling af Guds kærlighed og Hans Søns kærlighed.
Det er
mine egne angrebstanker, der får dette billede til at opstå. Mine
kærlige
tanker vil frelse mig fra denne opfattelse af verden og give mig den
fred, som
Gud havde til hensigt, at jeg skulle have.
[23] Jeg
kan
undslippe fra den verden ved at opgive angrebstanker.
4
Heri ligger min frelse og intet andet sted. Uden
angrebstanker kunne jeg ikke se en verden af angreb. Efterhånden som
tilgivelse tillader kærlighed at vende tilbage til min opmærksomhed, vil
jeg se
en verden af fred og tryghed og glæde. Og det er dette, jeg vælger at
se, i
stedet for det, jeg ser på nu.
[24] Jeg
opfatter
ikke mine egne bedste interesser.
5
Hvordan skulle jeg kunne erkende mine egne
bedste interesser, når jeg ikke ved, hvem jeg er? Det, jeg tænker, er
mine bedste
interesser, ville blot binde mig tættere til illusionernes verden. Jeg
er
villig til at følge den Guide, Gud har givet mig for at finde ud af,
hvad mine
egne bedste interesser er, da jeg anerkender, at jeg ikke kan opfatte
dem
alene.
[25] Jeg
ved ikke,
hvad noget som helst er til.
6
For mig er formålet med alting at bevise, at
mine illusioner om mig selv er virkelige. Det er med det formål for øje,
at jeg
forsøger at bruge alt og alle. Det er dette, jeg tror, verden er til
for.
Derfor anerkender jeg ikke dens virkelige formål. Det formål, jeg har
givet
verden, har ført til et skræmmende billede af den. Lad mig åbne mit sind
for
dens virkelige formål ved at trække det tilbage, jeg har givet den, og
lære
sandheden om den at kende.
1 Vores
genvurdering for i dag dækker følgende:
[26] Mine
angrebstanker angriber min usårlighed.
2
Hvordan kan jeg vide, hvem jeg er, når jeg ser
mig selv som under konstant angreb? Smerter, sygdom, tab, alder og død
synes at
true mig. Alle mine håb og ønsker og planer ser ud til at være prisgivet
en
verden, jeg ikke kan kontrollere. Dog er perfekt sikkerhed og
fuldstændig
opfyldelse min arv. Jeg har forsøgt at give min arv væk i bytte for den
verden,
jeg ser. Men Gud har bevaret min arv for mig. Mine egne virkelige tanker
lærer
mig, hvad den er.
[27] Over
alt
andet ønsker jeg at se.
3
Når jeg anerkender, at det, jeg ser, afspejler
det, jeg tror, jeg er, forstår jeg, at syn er mit største behov. Den
verden,
jeg ser, bekræfter den frygtsomme natur af det selvbillede, jeg har
lavet. Hvis
jeg ønsker at huske, hvem jeg er, er det vigtigt, at jeg giver slip i
dette
billede af mig selv. Efterhånden, som det bliver erstattet af sandhed,
vil syn
helt sikkert blive givet mig. Og med dette syn vil jeg se på verden og
på mig
selv med velvilje og kærlighed.
[28] Over
alt
andet ønsker jeg at se anderledes.
4
Den verden, jeg ser, holder min frygtsomme
selvopfattelse på plads og garanterer dens fortsættelse. Mens jeg ser
verden,
som jeg ser den nu, kan sandheden ikke komme ind i min bevidsthed. Jeg
ville
lade døren bag denne verden blive åbnet for mig, så jeg kan se forbi den
til
den verden, der afspejler Guds Kærlighed.
[29] Gud
er i
alt, hvad jeg ser.
5
Bag hvert billede, jeg har lavet, forbliver
sandheden uændret. Bag ethvert slør, jeg har trukket hen over
kærlighedens
ansigt, forbliver dens lys upåvirket. Ud over alle mine vanvittige
ønsker er
min vilje forenet med min Fars Vilje. Gud er stadigt overalt og i alt
for
evigt. Og vi, der er en del af Ham, vil alligevel se forbi alle
udseender og
anerkende sandheden hinsides dem alle.
[30] Gud
er i
alt, hvad jeg ser, fordi Gud er i mit sind.
6
I mit eget sind, bag alle mine vanvittige tanker
om adskillelse og angreb, er en viden om, at alt er ét for evigt. Jeg
har ikke
mistet min viden om, hvem jeg er, fordi jeg har glemt den. Den er blevet
opbevaret for mig i Guds Sind, Som ikke har forladt Sine tanker. Og jeg,
der er
blandt dem, er ét med dem og ét med Ham.
1 Lad os i
dag
gennemgå disse idéer:
[31] Jeg
er ikke
offeret for den verden, jeg ser.
2
Hvordan kan jeg være offeret for en verden, der
kan ophæves helt, hvis jeg vælger det således? Mine lænker er løsnet.
Jeg kan
give slip i dem blot ved at ønske at gøre det. Fængselsdøren er åben.
Jeg kan
forlade det simpelthen ved at gå ud. Intet holder mig i denne verden.
Kun mit
ønske om at blive holder mig som fange. Jeg ville opgive mine vanvittige
ønsker
og omsider gå ud i sollyset.
[32] Jeg
har
opfundet den verden, jeg ser.
3
Jeg fandt på fængslet, hvori jeg ser mig selv.
Alt, hvad jeg har brug for at gøre, er at erkende dette, og jeg er fri.
Jeg har
narret mig selv til at tro, at det er muligt at fange Guds Søn. Jeg tog
bitterligt fejl i denne tro, som jeg ikke længere ønsker. Guds Søn må
være fri
for evigt. Han er, som Gud skabte ham, og ikke som det jeg ville gøre
ham til.
Han er, hvor Gud ville have ham til at være, og ikke hvor jeg tænkte at
holde
ham som fange.
[33] Der
er en
anden måde at se på verden på.
4
Eftersom formålet med verden ikke er det, jeg tilskrev
den, må der være en anden måde at se på den på. Jeg ser alt omvendt, og
mine
tanker er det modsatte af sandheden. Jeg ser verden som et fængsel for
Guds
Søn. Det må så være sådan, at verden virkelig er et sted, hvor han kan
blive
sat fri. Jeg ville se på verden, som den er og se den som et sted, hvor
Guds
Søn finder sin frihed.
[34] Jeg
kunne se
fred i stedet for dette.
5
Når jeg ser verden som et frihedens sted, vil
jeg forstå, at den afspejler Guds love i stedet for de regler, som jeg
har
fundet på, at den skal adlyde. Jeg vil forstå, at fred, ikke krig,
stedse er i
den. Og jeg vil erkende, at fred også stedse er i hjerterne hos alle,
der deler
dette sted med mig.
[35] Mit
sind er
del af Guds. Jeg er meget hellig.
6
Efterhånden, som jeg deler verdens fred med mine
brødre, begynder jeg at forstå, at denne fred kommer dybt indefra mig
selv. Den
verden, jeg ser på, har påtaget sig min tilgivelses lys og skinner
tilgivelse
tilbage til mig. I dette lys begynder jeg at se det, mine illusioner om
mig selv
havde holdt skjult. Jeg begynder at forstå helligheden af alle levende
ting
inklusive mig selv og deres enhed med mig.
1 Disse
idéer er
til genvurdering i dag:
[36] Min
hellighed omslutter alt, hvad jeg ser.
2
Fra min hellighed kommer opfattelsen af den
virkelige verden. Efter at have tilgivet, ser jeg ikke længere mig selv
som
skyldig. Jeg kan acceptere den uskyld, der er sandheden om mig. Set
gennem
forstående øjne er verdens hellighed alt, hvad jeg ser, for jeg kan kun
danne
mig billeder af de tanker, jeg har om mig selv.
[37] Min
hellighed velsigner verden.
3
Opfattelsen af min hellighed velsigner ikke
mig alene. Alle og alt, jeg ser i dens lys, deler den glæde, den bringer
til
mig. Der er intet, der er adskilt fra denne glæde, fordi der ikke er
noget, der
ikke deler min hellighed. Når jeg anerkender min hellighed, skinner også
verdens hellighed frem, så alle kan se den.
[38] Der
er ikke
noget, min hellighed ikke kan gøre.
4
Min hellighed er ubegrænset i dens kraft til at
helbrede, fordi den er ubegrænset i dens kraft til at frelse. Hvad er
der at
blive frelst fra bortset fra illusioner? Og hvad er alle illusioner
bortset
falske idéer om mig selv? Min hellighed ophæver dem alle ved at fastslå
sandheden om mig. I nærværet af min hellighed, som jeg deler med Gud
Selv,
forsvinder alle afguder.
[39] Min
hellighed er min frelse.
5
Eftersom min hellighed frelser mig fra al skyld,
er erkendelsen af min hellighed erkendelsen af min frelse. Det er også
erkendelsen af verdens frelse. Når først jeg har accepteret min
hellighed, kan
intet gøre mig bange. Og fordi jeg ikke er bange, må alle tage del i min
forståelse, som er gaven fra Gud til mig og til verden.
[40] Jeg
er
velsignet som en Guds Søn.
6
Heri ligger min ret til alt godt og kun godt.
Jeg er velsignet som en Guds Søn. Alle gode ting er mine, fordi Gud
havde
planlagt dem for mig. Jeg kan ikke lide noget tab eller afsavn eller
nogen
smerte på grund af den, jeg er. Min Fader støtter mig, beskytter mig og
vejleder mig i alle ting. Hans omsorg for mig er uendelig og er med mig
for
evigt. Jeg er for evigt velsignet som Hans Søn.
1 Følgende
idéer
er til genvurdering i dag:
[41] Gud
går med
mig, uanset hvor jeg går.
2
Hvordan kan jeg være alene, når Gud altid går
med mig? Hvordan kan jeg være tvivlrådig og usikker på mig selv, når
fuld
sikkerhed stedse er i Ham? Hvordan kan jeg blive oprørt af noget, når
Han
hviler i mig i absolut fred? Hvordan kan jeg lide, når kærlighed og
glæde
omgiver mig gennem Ham? Lad mig ikke værne om illusioner om mig selv.
Jeg er
perfekt, fordi Gud går med mig, uanset hvor jeg går.
[42] Gud
er min
styrke. Syn er Hans gave.
3
Lad mig ikke bruge mine egne øjne til at se i
dag. Lad mig være villig til at bytte min ynkelige illusion om at se for
det
syn, der er givet af Gud. Kristi syn er Hans gave, og Han har givet den
til
mig. Lad mig påkalde denne gave i dag, så denne dag kan hjælpe mig til
at
forstå evigheden.
[43] Gud
er min
Kilde. Jeg kan ikke se adskilt fra Ham.
4
Jeg kan se det, Gud ønsker, at jeg ser. Jeg kan
ikke se noget som helst andet. Hinsides Hans vilje ligger kun
illusioner. Det
er disse, jeg vælger, når jeg tror, jeg kan se adskilt fra Ham. Det er
disse,
jeg vælger, når jeg prøver at se gennem kroppens øjne. Kristi syn er dog
blevet
givet mig til at erstatte dem. Det er ved hjælp af dette syn, jeg vælger
at se.
[44] Gud
er Lyset
hvori, jeg ser.
5
Jeg kan ikke se i mørke. Gud er det eneste Lys.
Derfor, hvis jeg skal se, må det ske gennem Ham. Jeg har forsøgt at
definere,
hvad det er at se, og jeg har taget fejl. Nu er det givet mig at forstå,
at Gud
er Lyset hvori, jeg ser. Lad mig byde syn velkommen og den lykkelige
verden,
det vil vise mig.
[45] Gud
er det
Sind med hvilket, jeg tænker.
6
Jeg har ingen tanker, jeg ikke deler med Gud.
Jeg har ingen tanker adskilt fra Ham, fordi jeg ikke har noget sind
adskilt fra
Hans. Som en del af Hans Sind er mine tanker Hans, og Hans Tanker er
mine.
1 Disse
idéer er
til dagens genvurdering:
[46] Gud
er
Kærligheden hvori, jeg tilgiver.
2
Gud tilgiver ikke, fordi Han aldrig har fordømt.
De skyldløse kan ikke bebrejde, og de, der har accepteret deres uskyld,
ser
intet at tilgive. Alligevel er tilgivelse den måde, hvorpå jeg vil
erkende min
uskyld. Den er afspejlingen af Guds kærlighed på jorden. Den vil
bringe mig
tæt nok på Himlen til, at Guds Kærlighed kan nå ned til mig og hæve mig
op til
mit hjem.
[47] Gud
er
styrken, jeg har tillid til.
3
Det er ikke ved hjælp af min egen styrke, at jeg
tilgiver. Det er ved hjælp af Guds styrke i mig, som jeg husker, mens
jeg
tilgiver. Efterhånden, som jeg begynder at se, genkender jeg Hans
afspejling på
jorden. Jeg tilgiver alle ting, fordi jeg føler Hans styrke stige op i
mig.
Og jeg begynder at huske Kærligheden, som jeg valgte at glemme, men Som
ikke
har glemt mig.
[48] Der
er
intet at frygte.
4
Hvor sikker verden vil se ud for mig, når jeg
kan se den! Den vil ikke se ud som noget som helst, jeg forestiller mig,
at jeg
ser nu. Alle og enhver og hvad som helst, jeg ser, vil læne sig mod mig
for at
velsigne mig. Jeg vil genkende min kæreste Ven i alle og enhver. Hvad
kan der
være at frygte i en verden, som jeg har tilgivet, og som har tilgivet
mig?
[49] Guds
stemme
taler til mig hele dagen.
5
Der er ikke et øjeblik, hvor Guds Stemme ophører
med at påkalde min tilgivelse for at frelse mig. Der er ikke et øjeblik,
hvor
Hans Stemme fejler i at lede mine tanker, vejlede mine handlinger og
føre mine
fødder. Jeg går støt videre fremad mod sandheden. Der er intet andet
sted, jeg
kan gå hen, fordi Guds Stemme er den eneste stemme og den eneste
vejledning,
der er blevet givet til Hans Søn.
[50] Jeg
opretholdes af Guds kærlighed.
6
Når jeg lytter til Guds stemme, bliver jeg
opretholdt af Hans Kærlighed. Når jeg åbner mine øjne, oplyser Hans
Kærlighed
verden for mig at se. Efterhånden, som jeg tilgiver, minder Hans
Kærlighed mig
om, at Hans Søn er syndfri. Og når jeg ser på verden med det syn, Han
har givet
mig, husker jeg, at jeg er Hans Søn.
Jeg er
verdens
lys.
1
Hvem er verdens lys bortset fra Guds Søn? Så
dette er kun et udsagn om sandheden om dig selv. Det er det modsatte af
en
erklæring af stolthed, af eller
af
selvbedrag. Det beskriver ikke det selvbegreb, du har lavet. Det
henviser ikke
til nogen af de egenskaber, som du har udstyret dine afguder med. Det
henviser til dig, som du blev skabt af Gud. Det siger ganske enkelt
sandheden.
2
For egoet er dagens idé indbegrebet af
selvforherligelse. Men egoet forstår ikke ydmyghed og forveksler det med
selvnedgørelse. Ydmyghed består i at acceptere din rolle i frelse og i
ikke at
påtage dig nogen andre. Det er ikke ydmyghed at insistere på, at du ikke
kan
være verdens lys, hvis det er den funktion, Gud tildelte dig. Det er kun
, der
ville hævde, at denne funktion ikke kan være for dig, og
er altid af egoet.
3
Sand ydmyghed kræver, at du accepterer dagens
idé, fordi det er Guds Stemme, Der siger, at det er sandt. Dette er et
begyndelsestrin til at acceptere din virkelige funktion på jorden. Det
er et
kæmpe skridt frem mod at indtage din retmæssige plads i frelse. Det er
en
positiv påstand om din ret til at blive frelst og en anerkendelse af den
magt,
der er givet dig til at frelse andre.
4
Du vil tænke på denne idé så ofte som muligt i
dag. Det er det perfekte svar på alle illusioner og derfor på al
fristelse. Det
bringer alle de billeder, du har lavet om dig selv, til sandheden og
hjælper
dig med at rejse i fred, ubelastet og sikker på dit formål.
5
Så mange praksisperioder som muligt bør
gennemføres i dag, skønt hver enkelt ikke behøver at overstige et minut
eller
to. De skal begynde med, at du fortæller dig selv:
6
Jeg er verdens lys.
Det
er min eneste funktion.
Det
er derfor, jeg er her.
7
Tænk derefter over disse udsagn i et kort stykke
tid, helst med lukkede øjne, hvis situationen tillader det. Lad et par
relaterede tanker komme til dig, og gentag idéen for dig selv, hvis dit
sind
vandrer væk fra den centrale tanke.
8
Sørg for både at begynde og afslutte dagen med
en praksisperiode. Således vil du vågne op med en anerkendelse af
sandheden om
dig selv, forstærk den hele dagen og vend dig mod søvnen, medens du
genbekræfter din funktion og dit eneste formål her. Disse to
praksisperioder
kan være længere end resten, hvis du finder dem nyttige og ønsker at
forlænge
dem.
9
Dagens idé går langt hinsides egoets smålige
synspunkter på, hvad du er, og hvad dit formål er. Som en bringer af
frelse er
dette tydeligvis nødvendigt. Dette er det første af et antal kæmpe trin,
vi vil
tage i de næste par uger. Prøv i dag at begynde at opbygge et solidt
fundament
for disse fremskridt.
10
Du er verdens lys. Gud har bygget sin plan for
frelse af Hans Søn på dig.
Tilgivelse
er min
funktion som verdens lys.
1
Det er din tilgivelse, der vil bringe mørkets
verden til lyset. Det er din tilgivelse, der lader dig genkende lyset
hvori, du
ser. Tilgivelse er demonstrationen af, at du er verdens lys. Gennem din
tilgivelse vender sandheden om dig selv tilbage til din hukommelse.
Derfor
ligger din frelse i din tilgivelse.
2
Illusioner om dig selv og verden er ét. Derfor
er al tilgivelse en gave til dig selv. Dit mål er at finde ud af, hvem
du er
efter at have benægtet din identitet ved at angribe skabelsen og dens
Skaber.
Nu lærer du at huske sandheden. Til dette må angreb erstattes af
tilgivelse, så
tanker om liv kan erstatte tanker om død.
3
Husk i ethvert angreb, at du påkalder din egen
svaghed, mens hver gang du tilgiver, påkalder du Kristi styrke i dig.
Begynder
du så ikke at forstå, hvad tilgivelse vil gøre for dig? Det vil fjerne
al følelse
af svaghed, belastning og træthed fra dit sind. Det vil fjerne al frygt
og
skyld og smerte. Det vil gendanne usårligheden og kraften, som Gud gav
Sin Søn
i din bevidsthed.
4
Lad os være glade for at begynde og slutte denne
dag med at praktisere dagens idé og bruge den så hyppigt som muligt i
løbet af
dagen. Det vil hjælpe til med at gøre dagen så lykkelig for dig, som Gud
vil
have dig til at være. Og det vil hjælpe dem omkring dig såvel som dem,
der ser
ud til at være langt væk i rum og tid at dele denne lykke med dig.
5
Så ofte du kan, luk øjnene, hvis det er muligt,
og sig til dig selv:
6
Tilgivelse er min funktion som verdens lys.
Jeg
ville opfylde min funktion, så jeg kan være
lykkelig.
7
Brug derefter et minut eller to til at overveje
din funktion og lykken og frigørelsen den vil bringe dig.
8
Lad beslægtede tanker komme frit, for dit hjerte
vil genkende disse ord, og i dit sind er bevidstheden om, at de er
sande. Hvis
din opmærksomhed vandrer, skal du gentage idéen og tilføje:
9
Jeg vil huske dette, fordi jeg ønsker at være
lykkelig.
Verdens
lys
bringer fred til ethvert sind ved hjælp af min tilgivelse.
1
Hvor hellig er du, der har magten til at bringe
fred til alle sind! Hvor velsignet er du, som kan lære at anerkende
midlerne
til at lade dette ske gennem dig! Hvilket formål kunne du have, der
ville give
dig større lykke?
2
Du er virkeligt verdens lys med en sådan
funktion. Guds Søn søger din hjælp til hans forløsning. Det er dit at
give ham,
for det tilhører dig. Accepter intet banalt formål eller meningsløst
ønske i
stedet, ellers glemmer du din funktion og efterlader Guds Søn i helvede.
Dette
er ingen tom forespørgsel, der bliver bedt dig om. Du bliver bedt om at
acceptere frelse, så den kan blive din at give.
3
I det vi anerkender vigtigheden af denne
funktion, vil vi være glade for at huske den meget ofte i dag. Vi vil
begynde
dagen med at anerkende den og slutte dagen med tanken om den i vores
bevidsthed. Og hele dagen gentager vi dette så ofte vi kan:
4
Verdens lys bringer fred til ethvert
sind
gennem
min tilgivelse.
Jeg
er det
middel, som Gud har udpeget til verdens frelse.
5
Du vil sandsynligvis finde det lettere at lade
de relaterede tanker komme til dig i det minut eller to, som du bør vie
til at
overveje dette, hvis du kan lukke dine øjne. Vent dog ikke på sådan en
mulighed. Ingen chance bør gå tabt for at forstærke dagens idé.
6
Husk, at Guds Søn søger din hjælp til hans
frelse. Og hvem andre end du kan være Hans Søn?
Lad mig
ikke
glemme min funktion.
1
Dagens idé er blot en anden måde at sige på:
"Lad mig ikke vandre ind i fristelse." Formålet med den verden, du
ser, er at skjule din tilgivelsesfunktion og forsyne dig med en
begrundelse til
at glemme den. Det er fristelsen til at forlade Gud og Hans Søn ved at
påtage
dig et fysisk udseende. Det er dette, kroppens øjne ser på.
2
Intet, som kroppens øjne synes at se, kan være
andet end en form for fristelse, da dette var formålet med kroppen selv.
Dog
har vi lært, at Helligånden har en anden anvendelse af alle de
illusioner, du
har lavet, og derfor ser Han et andet formål i dem. For Helligånden er
verden
et sted, hvor du lærer at tilgive dig selv for det, du tænker på som
dine
synder. Efter denne opfattelse bliver fristelsens fysiske udseende den
åndelige
anerkendelse af frelse.
3
For at gennemgå vores sidste par lektioner er
din funktion her at være verdens lys, en funktion givet dig af Gud. Det
er kun
egoets hovmod, der får dig til at stille spørgsmålstegn ved dette og kun
egoets
frygt, der får dig til at betragte dig selv som uværdig til opgaven, der
er
tildelt dig af Gud Selv.
4
Verdens frelse venter på din tilgivelse, for ved
hjælp af den undslipper Guds Søn fra alle illusioner og dermed fra al
fristelse. Guds Søn er dig. Kun ved at udføre den funktion, Gud har
givet dig,
vil du blive lykkelig. Det er, fordi din funktion er at blive lykkelig
ved at
bruge de midler, som gør, at lykke bliver uundgåelig.
5
Der er ingen anden måde. Derfor vælger du
virkelig, om du vil være lykkelig eller ej, hver gang du vælger, om du
vil
udføre din funktion eller ej. Lad os huske dette i dag. Lad os minde os
selv om
det om morgenen og igen om aftenen og hele dagen igennem.
6
Forbered dig på forhånd på alle de beslutninger,
du vil tage i dag, ved at huske, at de alle virkeligt er meget enkle.
Hver
enkelt vil føre til lykkelighed eller ulykkelighed. Kan så enkel en
beslutning
virkelig være vanskelig at tage? Lad ikke formen på beslutningen narre
dig.
Formens kompleksitet indebærer ikke indholdets kompleksitet. Det er
umuligt, at
nogen som helst beslutning på jorden kan have et andet indhold end netop
dette
enkle valg. Det er det eneste valg, Helligånden ser. Derfor er det det
eneste
valg, der er.
7
Lad os i dag øve med disse tanker:
8
Lad mig ikke glemme min funktion.
Lad
mig ikke prøve på at erstatte min med Guds.
Lad
mig tilgive og være lykkelig.
9
Brug mindst én gang ti eller 15 minutter til at
reflektere over dette med lukkede øjne. Relaterede tanker vil hjælpe
dig, hvis
du husker den afgørende betydning af din funktion for dig og for verden.
10
I de hyppige anvendelser af dagens idé, der
skal udføres i løbet af dagen, vie adskillige minutter til at gennemgå
disse
tanker og derefter til at tænke på dem og intet andet. Dette vil først
være
vanskeligt, især da du ikke er dygtig i den sindsdisciplin, som det
kræver. Du
skal muligvis gentage "Lad mig ikke glemme min funktion" ganske ofte
for at hjælpe dig til at koncentrere dig.
11
Der kræves to former for kortere
praksisperioder. Til tider skal du lave øvelserne med dine øjne lukkede
ved at
forsøge at koncentrere dig om de tanker, du anvender. Hold dine øjne
åbne på
andre tidspunkter efter at have gennemgået tankerne, og se dig langsomt
og
uselektivt om og fortæl dig selv:
12
Dette er den verden, det er min funktion at
frelse.
Min eneste
funktion er den, Gud gav mig.
1
Idéen for i dag genbekræfter din dedikering til
frelse. Den minder dig også om, at du ikke har nogen funktion andet end
denne.
Begge disse tanker er tydeligvist nødvendige for en total dedikering.
Frelse
kan ikke være det eneste formål, du har, mens du stadigt værner om
andre. Den
fulde accept af frelse som din eneste funktion indebærer nødvendigvis to
faser;
anerkendelse af frelse som din funktion og at give afkald på alle de
andre mål,
du har opfundet for dig selv. Dette er den eneste måde, hvorpå du kan
indtage
din retmæssige plads blandt verdens frelsere. Dette er den eneste måde,
hvorpå
du kan sige og mene, "Min eneste funktion er den, Gud gav mig." Dette
er den eneste måde, hvorpå du kan finde ro i sindet.
2
I dag og i et antal dage, der følger, skal du
afsætte ti til 15 minutter til en mere vedvarende praksisperiode, hvor
du
prøver at forstå og acceptere det, dagens idé virkelig betyder. Den
giver dig
undslippelse fra alle dine opfattede vanskeligheder. Den anbringer
nøglen til
fredens dør, som du har lukket for dig selv, i dine egne hænder. Den
giver dig
svaret på al den søgning, du har foretaget dig siden tiden begyndte.
3
Prøv om muligt at gennemføre de daglige
forlængede praksisperioder på omtrent det samme tidspunkt hver dag. Prøv
også
at bestemme dette tidspunkt i dag på forhånd og overhold det derefter så
tæt på
som muligt.
4
Formålet med dette er at arrangere din dag, så
du har afsat tiden til Gud såvel som til alle de trivielle formål og
mål, du
vil forfølge. Dette er en del af den langtrækkende disciplinære træning,
som
dit sind har brug for, så Helligånden kan bruge det vedvarende til det
formål,
Han deler med dig.
5
I denne længere praksisperiode, begynd med at
gennemgå idéen for i dag. Luk derefter øjnene, gentag idéen for dig selv
igen,
og observer dit sind omhyggeligt for at opfange hvilke som helst tanker,
der
krydser det.
6
Forsøg først ikke at koncentrere dig om tanker
relateret til idéen for i dag. Forsøg snarere at afdække enhver tanke,
der
opstår uden at blande dig i den. Læg mærke til hver enkelt efterhånden,
som den
kommer til dig med så lidt involvering eller bekymring som muligt, og
afvis
hver enkelt ved at fortælle dig selv:
7
Denne tanke afspejler et mål, der forhindrer mig
i at acceptere min eneste funktion.
8
Efter et stykke tid vil forstyrrende tanker
blive sværere at finde. Forsøg dog at fortsætte længere, i et minut
eller
lignende, med at prøve at fange nogle få af de tomgangstanker, der
undgik din
opmærksomhed først, men anstreng dig ikke eller gør dig ikke unødvendigt
besvær
for at gøre dette. Fortæl så dig selv:
9
På denne rene tavle, lad min sande funktion
bliver skrevet for mig.
10
Du behøver ikke bruge nøjagtigt disse ord, men
prøv at få en fornemmelse af at være villig til at få dine illusioner om
formål
erstattet af sandheden.
11
Gentag til sidst idéen for i dag endnu en gang
og brug resten af praksisperioden til at prøve at fokusere på dens
betydning
for dig, lettelsen, som dens accept vil bringe dig ved at løse dine
konflikter
en gang for alle, og i hvilket omfang du virkelig ønsker frelse på trods
af
dine egne tåbelige idéer om det modsatte.
12
I de kortere praksisperioder, som bør
gennemføres mindst en gang i timen, brug denne formular til at anvende
dagens
idé:
13
Min eneste funktion er den, Gud gav mig.
Jeg
vil ikke have nogen anden, og jeg har ingen
anden.
14
Luk nogle gange øjnene, mens du praktiserer, og
hold dem nogle gange åbne og se dig omkring. Det er det, du ser nu, der
vil blive
fuldstændigt ændret, når du accepterer dagens idé fuldstændigt.
Min lykke
og min
funktion er ét.
1
Gennem vores seneste lektioner har du sikkert
lagt mærke en vægt lagt på forbindelsen mellem at opfylde din funktion
og at
opnå lykke. Dette skyldes, at du ikke rigtig ser forbindelsen. Alligevel
er der
mere end bare en forbindelse mellem dem; de er det samme. Deres former
er
forskellige, men deres indhold er fuldstændigt ét.
2
Egoet kæmper konstant med Helligånden angående
det grundlæggende spørgsmål om, hvad din funktion er. Så det kæmper
virkeligt
konstant med Helligånden om, hvad din lykke er. Det er ikke en
tovejskamp.
Egoet angriber, og Helligånden reagerer ikke. Han ved, hvad din funktion
er.
Han ved, at det er din lykke.
3
I dag vil vi prøve at gå hinsides denne
fuldstændigt meningsløse kamp og nå frem til sandheden om din funktion.
Vi vil
ikke engagere os i endeløse argumenter om, hvad det er. Vi vil ikke
blive
håbløst inddraget i at definere lykke og fastlæggelse af midlerne til at
opnå
den. Vi vil ikke forkæle egoet ved at lytte til dets angreb på
sandheden. Vi
vil blot være glade for, at vi kan finde ud af, hvad sandheden er.
4
Vores længere praksisperiode i dag har som sit
formål din accept af den kendsgerning, at der ikke blot er en meget
virkelig
forbindelse mellem den funktion, Gud gav dig og din lykke, men at de
faktisk er
identiske. Gud giver dig kun lykke. Derfor må den funktion, Han gav dig,
være
lykke, selvom det ser ud til at være anderledes. Dagens praksis er et
forsøg på
at gå hinsides disse forskelle i udseende og genkende et fælles indhold,
hvor
det i sandhed findes.
5
Begynd praksisperioden på ti til 15 minutter ved
at gennemgå disse tanker:
6
Gud giver mig kun lykke.
Han
har givet min funktion til mig.
Derfor
må min funktion være lykke.
7
Prøv at se logikken i denne rækkefølge, selvom
du endnu ikke accepterer konklusionen. Det er kun, hvis de to første
tanker er
forkerte, at konklusionen kan være falsk. Lad os så tænke over
forudsætningerne
i et stykke tid, mens vi praktiserer.
8
Den første forudsætning er, at Gud kun giver dig
lykke. Dette kan naturligvis være falsk, men for at være falsk er det
nødvendigt at definere Gud som noget, Han ikke er. Kærlighed kan ikke
give
ondt, og det, der ikke er lykke, er ondt. Gud kan ikke give noget, Han
ikke
har, og Han kan ikke have, hvad han ikke er. Medmindre Gud kun giver dig
lykke,
må Han være ond. Og det er denne definition af Ham, som du tror på,
hvis du
ikke accepterer den første forudsætning.
9
Den anden forudsætning er, at Gud har givet dig
din funktion. Vi har set, at der kun er to dele af dit sind. Den ene
styres af
egoet og består af illusioner. Den anden er Helligåndens hjem, hvor
sandhed
stedse er. Der er ingen andre vejledere end disse to at vælge imellem og
ingen
andre mulige udfald som et resultat af dit valg bortset fra den frygt,
som
egoet altid skaber, og den kærlighed, som Helligånden altid tilbyder,
til at
erstatte den.
10
Således må det være, at din funktion er
fastlagt af Gud gennem Hans stemme eller er lavet af det ego, som du har
lavet
til at erstatte Ham. Hvad er sandt? Medmindre Gud gav din funktion til
dig, må
den være egoets gave. Har egoet virkeligt gaver at give, da det selv er
en
illusion og kun tilbyder en illusion af gaver?
11
Tænk over dette i løbet af den længere
praksisperiode i dag. Tænk også på de mange former, som illusionen om
din
funktion har taget i dit sind, og de mange måder du prøver på at finde
frelse
under egoets vejledning. Fandt du den? Var du lykkelig? Bragte de dig
fred?
12
Vi har brug for stor ærlighed i dag. Husk
resultaterne retfærdigt, og overvej også, om det nogensinde var rimeligt
at
forvente lykke fra noget, som egoet nogensinde har foreslået. Alligevel
er
egoet det eneste alternativ til Helligåndens stemme. Du vil lytte til
vanvid
eller høre sandheden. Prøv at foretage dette valg, når du tænker på de
forudsætninger, som vores konklusion hviler på. Vi kan få del i denne
konklusion, men ikke i nogen anden. For Gud selv deler den med os.
13
Dagens idé er endnu et gigantisk skridt i
opfattelsen af det samme som det samme og det forskellige som
forskelligt. På
den ene side står alle illusioner. Al sandhed står på den anden. Lad os
prøve i
dag at indse, at kun sandheden er sand.
14
I de kortere praksisperioder, som ville være
mest nyttige i dag, hvis de gennemføres to gange i timen, foreslås denne
form
for anvendelse:
15
Min lykke og min funktion er ét
fordi
Gud har givet mig begge dele.
16
Det vil ikke tage mere end et minut og
sandsynligvis mindre at gentage disse ord langsomt og tænke lidt på dem
efterhånden, som du siger dem.
Kærlighed
skabte
mig som Den Selv.
1
Dagens idé er en komplet og præcis erklæring om,
hvad du er. Dette er grunden til, at du er verdens lys. Dette er grunden
til,
at Gud udpegede dig som verdens frelser. Dette er grunden til, at Guds
Søn
håber på din hjælp til hans frelse. Han bliver frelst af det, du er.
2
Vi vil gøre alt i dag for at nå denne sandhed om
dig og at erkende fuldt ud, omend det kun er for et øjeblik, at det er
sandheden. I den længere praksisperiode vil vi tænke på din virkelighed
og dens
fuldstændigt uændrede og uforanderlige karakter. Vi begynder med at
gentage
denne sandhed om dig og derefter at bruge et par minutter på at tilføje
nogle
relevante tanker, såsom:
3
Hellighed skabte mig hellig.
Venlighed
skabte
mig venlig.
Hjælpsomhed
skabte
mig hjælpsom.
Perfektion
skabte
mig perfekt.
4
Enhver egenskab, der er i overensstemmelse med
Gud, som Han definerer Sig Selv, er passende at bruge. Vi prøver i dag
at
ophæve din definition af Gud og erstatte den med Hans egen. Vi forsøger
også at
understrege, at du er en del af Hans definition af Ham Selv.
5
Efter, at du har gennemgået flere af sådanne
forbundne tanker, prøv at lade alle tanker falde bort i et kort
forberedende
interval, og prøv så at række forbi alle dine billeder og forudfattede
meninger
om dig selv til sandheden i dig. Hvis Kærlighed skabte dig som Sig Selv,
må
dette Selv være i dig. Og et sted i dit sind er Det der til at finde for
dig.
6
Du finder det måske nødvendigt at gentage idéen
for i dag fra tid til anden for at erstatte distraherende tanker. Du
opdager
måske også, at dette ikke er tilstrækkeligt, og at du er nødt til at
fortsætte
med at tilføje andre tanker, der er forbundne med sandheden om dig selv.
Dog
vil det måske lykkes dig at gå forbi det og gennem intervallet af
tankeløshed
til bevidstheden om et flammende lys, hvori du genkender dig selv, som
Kærlighed skabte dig. Vær sikker på, at du vil gøre meget i dag for at
bringe
den bevidsthed nærmere, hvad enten du føler, at det er lykkedes dig
eller ej.
7
Det vil være særlig nyttigt i dag at øve idéen
for i dag så ofte, du kan. Du har brug for at høre sandheden om dig selv
så
ofte som muligt, fordi dit sind er så optaget af falske selvbilleder.
Fire
eller fem gange i timen, og måske endnu mere, ville det være mest
fordelagtigt
at minde dig selv om, at Kærlighed skabte dig som Den Selv. Hør
sandheden om
dig selv i dette.
8
Prøv at indse i de kortere praksisperioder, at
dette ikke er din lille bitte enlige stemme, der fortæller dette. Dette
er
Stemmen for Gud, der minder dig om din Fader og om dit Selv. Dette er
sandhedens Stemme, der erstatter alt det, egoet fortæller dig om dig
selv, med
den enkle sandhed om Guds Søn. Du blev skabt af Kærlighed som Den Selv.
Kærlighed
rummer
ingen klager.
1
Du, der blev skabt af Kærlighed som Den Selv,
kan ikke rumme nogen klager og kende dit Selv. At rumme en klage er at
glemme,
hvem du er. At rumme en klage er at se dig selv som en krop. Det er
beslutningen om at lade egoet styre dit sind og at dømme kroppen til
døden.
2
Måske indser du endnu ikke helt nøjagtigt det,
at rumme klager gør mod din bevidsthed. Det synes at splitte dig fra din
Kilde
og at gøre dig forskellig fra Ham. Det får dig til at tro, at Han er som
det,
du tror, du er blevet til, for ingen kan forestille sig sin Skaber som
forskellig fra sig selv.
3
Lukket af fra dit Selv, Der forbliver opmærksom
på sin lighed med Sin Skaber, synes dit Selv at sove, mens den del af
dit sind,
der væver illusioner i dets søvn, ser ud til at være vågen. Kan alt
dette opstå
ved at rumme klager? Åh ja! For den, der rummer klager, benægter, at han
blev
skabt af kærlighed, og hans Skaber er blevet bange for ham i hans drøm
om had.
Hvem kan drømme om had og ikke frygte Gud?
4
Det er lige så sikkert, at de, der rummer
klager, vil omdefinere Gud i deres eget billede, som det er sikkert, at
Gud
skabte dem som Sig Selv og definerede dem som del af Ham. Det er lige så
sikkert, at de, der rummer klager, vil lide af skyld, som det er
sikkert, at
de, der tilgiver, vil finde fred. Det er lige så sikkert, at de, der
rummer
klager, vil glemme, hvem de er, som det er sikkert, at de, der tilgiver,
vil
huske. Ville du ikke være villig til at give afkald på dine klager, hvis
du
troede, at alt dette var sådan?
5
Måske tror du ikke, at du kan give slip i alle
dine klager. Det er imidlertid simpelthen et spørgsmål om motivation. I
dag vil
vi prøve at finde ud af, hvordan du ville føle uden dem. Hvis det lykkes
dig
endog den mindste smule, vil der aldrig være et problem med motivation
nogensinde igen.
6
Begynd dagens forlængede praksisperiode ved at
søge i dit sind efter dem mod hvem, du rummer, hvad du betragter som
store
klager. Nogle af disse vil være ganske lette at finde. Tænk derefter på
de
tilsyneladende mindre klager, du rummer mod dem, du kan lide, og endda
tror, at
du elsker. Det vil hurtigt blive tydeligt, at der ikke er nogen, du ikke
værner
om klager imod af en eller anden slags. Dette har efterladt dig alene i
hele
universet i din opfattelse af dig selv.
7
Bestem dig nu for at se alle disse mennesker som
venner. Sig til dem alle kollektivt ved at tænke på hver af dem efter
tur, mens
du gør det:
8
Jeg ville se dig som min ven
så
jeg kan
huske, at du er en del af mig
og
komme
til at kende mig selv.
9
Brug resten af praksisperioden på at prøve på
at tænke på dig selv som fuldstændigt i fred med alt og alle, tryg i en
verden,
der beskytter dig og elsker dig, og som du elsker til gengæld. Prøv at
føle
tryghed omkring dig, svæve over dig og holde dig oppe. Prøv at tro på,
lige
meget hvor kort, at intet kan skade dig på nogen måde. Ved afslutningen
af
praksisperioden fortæl dig selv:
10
Kærlighed rummer ingen klager.
Når
jeg giver slip i alle mine klager,
Vil
jeg vide, at jeg er fuldstændigt tryg.
11
De korte praksisperioder skal omfatte en hurtig
anvendelse af dagens idé i denne form, når som helst nogen som helst
tanke om
klage opstår mod nogen som helst, fysisk til stede eller ej:
12
Kærlighed rummer ingen klager.
Lad
mig ikke forråde mit Selv.
13
Gentag desuden idéen flere gange i timen i
denne form:
14
Kærlighed rummer ingen klager.
Jeg
ville vågne til mit Selv ved at lægge alle
mine
klager
til side og vågne i Ham.
Mine
klager skjuler
verdens lys i mig.
1
Ingen kan se på det, dine klager skjuler. Fordi
dine klager skjuler verdens lys i dig, står alle i mørke, og du ved
siden af
ham. Men når sløret fra dine klager løftes, frigøres du sammen med
ham. Del
nu din frelse med ham, der stod ved siden af dig, da du var i helvede.
Han er
din bror i verdens lys, der frelser jer begge.
2
Lad os i dag gøre endnu et virkeligt forsøg på
at nå lyset i dig. Inden vi påtager os dette i vores mere udvidede
praksisperiode, lad os bruge adskillige minutter på at tænke over det,
vi
prøver at gøre. Vi forsøger bogstaveligt talt at komme i kontakt med
verdens
frelse. Vi prøver at se forbi mørkets slør, der holder det skjult. Vi
forsøger
at lade sløret blive løftet og se Guds Søns tårer forsvinde i sollyset.
3
Lad os begynde vores længere praksisperiode i
dag med den fulde forståelse af alt dette og virkelig beslutsomhed om at
nå
det, der er kærere for os end alt andet. Frelse er vores eneste behov.
Der er
intet andet formål her og ingen anden funktion at udføre. At lære frelse
er
vores eneste mål. Lad os afslutte den ældgamle søgen i dag ved at finde
lyset i
os og holde det op for alle, der søger sammen med os, at se på og glæde
os
over.
4
Meget stilfærdigt nu, med dine øjne lukkede,
prøv at give slip på alt det indhold, der generelt optager din
bevidsthed. Tænk
på dit sind som et umådeligt rundt område, omgivet af et lag af tunge
mørke
skyer. Du kan kun se skyerne, fordi du ser ud til at stå udenfor hele
området
og helt adskilt fra det.
5
Derfra, hvor du står, kan du ikke se nogen grund
til at tro, at der er et strålende lys skjult af skyerne. Skyerne ser ud
til at
være den eneste virkelighed. De ser ud til at være alt, hvad der er at
se.
Derfor forsøger du ikke at gå igennem dem og forbi dem, hvilket er den
eneste
måde, hvorpå du virkelig ville blive overbevist om deres mangel på
substans. Vi
vil gøre dette forsøg i dag.
6
Efter, at du har tænkt over vigtigheden af det,
du prøver at gøre for dig selv og verden, prøv på at falde til ro i
perfekt stilhed,
idet du kun husker, hvor meget du ønsker at nå frem til lyset i dig i
dag - nu.
Bestem dig for at gå forbi skyerne. Ræk ud og rør dem i dit sind; børst
dem til
side med din hånd; føl dem hvile på dine kinder og pande og øjenlåg,
efterhånden som du går gennem dem. Fortsæt; skyer kan ikke stoppe dig.
7
Hvis du laver øvelserne ordentligt, vil du
begynde at føle en fornemmelse af at blive løftet op og båret videre.
Din lille
indsats og lille beslutsomhed opfordrer universets kraft til at hjælpe
dig, og
Gud Selv vil hæve dig fra mørke til lys. Du er i overensstemmelse med
Hans
Vilje. Du kan ikke fejle, fordi din vilje er Hans.
8
Hav tillid til din Fader i dag. Og vær sikker
på, at Han har hørt dig og har svaret dig. Du anerkender måske ikke Hans
svar
endnu, men du kan være helt sikker på, at det er givet dig, og du vil
alligevel
modtage det. Prøv, efterhånden som du forsøger at gå gennem skyerne til
lyset,
at holde denne selvtillid i dit sind. Prøv at huske, at du omsider
slutter din
vilje til Guds. Prøv at holde tanken klar i sindet om, at det, du
foretager dig
med Gud, må lykkes. Lad så Guds kraft arbejde i dig og gennem dig, så
Hans
Vilje og din kan ske.
9
I de kortere praksisperioder, som du vil ønske
at udføre så ofte som muligt i betragtning af vigtigheden af dagens
idé for
dig og din lykke, skal du minde dig selv om, at dine klager skjuler
verdens lys
for din bevidsthed. Mind også dig selv om, at du ikke leder efter det
alene, og
at du ved bestemt, hvor du skal lede efter det. Sig så:
10
Mine klager skjuler verdens lys i mig.
Jeg
kan ikke se det, jeg har skjult.
Ikke
desto mindre ønsker jeg at lade det blive
åbenbaret for mig
af
hensyn til min frelse og verdens frelse.
11
Sørg også for at fortælle dig selv:
12
Hvis jeg har denne klage, vil verdens lys
blive
skjult for mig,
13
hvis du bliver fristet til at holde noget imod
nogen i dag.
Min frelse
kommer
fra mig.
1
Al fristelse er intet andet end en form af den
grundlæggende fristelse til ikke at tro på idéen for i dag. Frelse synes
at
komme hvor som helst fra, men ikke fra dig. Således også kilden til
skyld. Du
ser hverken skyld eller frelse som værende i dit eget sind og intet
andet sted.
Når du indser, at al skyld udelukkende er dit sinds opfindelse, må du
også
indse, at skyld og frelse må være på samme sted. Når du forstår dette,
er du
frelst.
2
Den tilsyneladende "omkostning" ved at
acceptere dagens idé er denne: det betyder, at intet udenfor dig selv
kan
frelse dig; intet udenfor dig selv kan give dig fred. Men det betyder
også, at
intet udenfor dig selv kan skade dig eller forstyrre din fred eller
forstyrre
dig på nogen måde.
3
Dagens idé gør dig ansvarlig for universet, hvor
du hører hjemme på grund af den, du er. Dette er ikke en rolle, som kan
accepteres delvist. Og du må helt sikkert begynde at se, at acceptere
den er
frelse. Det er dog måske ikke klart for dig, hvorfor erkendelsen, at
skyld er i
dit eget sind, indebærer erkendelsen af, at frelse også er der.
4
Gud ville ikke have lagt lægemidlet mod sygdom,
hvor det ikke kan hjælpe. Det er måden dit sind har fungeret på, men
næppe
Hans. Han ønsker, at du bliver helbredt, og således har Han holdt Kilden
til
helbredelse, hvor behovet for helbredelse ligger. Du har prøvet på at
gøre det
stik modsatte ved at gøre ethvert forsøg, uanset hvor forvrænget og
fantastisk
det måtte være, på at adskille helbredelse fra den sygdom, som den var
beregnet
for, og således beholde sygdommen.
5
Dit formål var at sikre, at helbredelse ikke
fandt sted; Guds formål var at sikre, at den gjorde det. I dag
praktiserer vi
at indse, at Guds Vilje og vores virkelig er den samme i dette.
6
Gud ønsker, at vi bliver helbredt, og vi ønsker
ikke rigtigt at være syge, fordi det gør os ulykkelige. Derfor, ved at
acceptere idéen for i dag, er vi enige med Gud. Han ønsker ikke, at vi
skal
være syge. Det gør vi heller ikke. Han ønsker, at vi bliver helbredt.
Det gør
vi også.
7
Vi er klar til to længere praksisperioder i dag,
som hver bør vare ca. 10 til 15 minutter. Vi vil imidlertid stadigt lade
dig
beslutte, hvornår du vil påtage dig dem. Vi vil følge denne praksis i et
antal
lektioner, og det ville igen være godt at beslutte på forhånd, hvornår
et godt
tidspunkt kunne afsættes for hver af dem og at overholde din egen
beslutning så
tæt på som muligt.
8
Begynd disse praksisperioder med at gentage
idéen for i dag og tilføj en erklæring, der angiver din erkendelse af,
at
frelse kommer fra intet udenfor dig. Du kan måske sige det på denne
måde:
9
Min frelse kommer fra mig.
Den
kan ikke komme fra nogen som helst andre
steder.
10
Brug derefter et par minutter med dine øjne
lukkede på at gennemgå nogle af de ydre steder, hvor du har søgt efter
frelse i
fortiden - i andre mennesker, i ejendele, i forskellige situationer og
begivenheder og i selvopfattelser, som du søgte at gøre virkelige.
Anerkend, at
den ikke var der. Fortæl dig selv:
11
Min frelse kan ikke komme fra nogen som helst
af disse ting.
Min
frelse kommer fra mig og kun fra mig.
12
Nu vil vi igen prøve at nå lyset i dig, som er,
hvor din frelse er. Du kan ikke finde den i skyerne, der omgiver lyset,
og det
er i dem, du har ledt efter den. Den er ikke der. Den er forbi skyerne
og i
lyset hinsides. Husk, at du bliver nødt til at gå gennem skyerne, før du
kan nå
lyset. Men husk også, at du aldrig har fundet noget i de skymønstre, du
forestillede dig ville vare ved, eller som du ønskede.
13
Da alle illusioner om frelse har fejlet dig,
vil du sikkert ikke ønske at blive i skyerne og søge forgæves efter
afguder
der, når du så let kunne gå videre ind i lyset af virkelig frelse. Prøv
at gå
forbi skyerne med hvilke som helst midler, der appellerer til dig. Hvis
det
hjælper dig, tænk på mig som holdende din hånd og førende dig. Og jeg
kan
forsikre dig om, at dette ikke vil være nogen tom fantasi.
14
I de korte og hyppige praksisperioder i dag,
mind dig selv om, at din frelse kommer fra dig, og intet andet end dine
egne
tanker kan hæmme dine fremskridt. Du er fri for al udvendig indblanding.
Du er
ansvarlig for din frelse. Du er ansvarlig for verdens frelse. Sig så:
15
Min frelse kommer fra mig.
Intet
udenfor mig kan holde mig tilbage.
Inde
i mig er verdens frelse og min egen.
Kun Guds
plan for
frelse vil virke.
1
Du er måske ikke klar over, at egoet har opsat
en plan for frelse i modsætning til Guds. Det er denne plan, du tror på.
Da den
er det modsatte af Guds, tror du også, at det er at blive fordømt at
acceptere
Guds plan i stedet for egoets. Dette lyder selvfølgelig absurd. Men
efter, at
vi har overvejet nøjagtigt, hvad egoets plan er, vil du måske indse, at
uanset
hvor absurd den måtte være, tror du på den.
2
Egoets plan for frelse er centreret omkring at
afholde klager. Det hævder, at hvis en anden talte eller handlede
anderledes,
hvis nogle ydre omstændigheder eller begivenheder blev ændret, ville du
blive
frelst. Således bliver frelsens kilde konstant opfattet som udenfor dig
selv.
3
Hver klage, du har, er en erklæring og en
påstand, som du tror på, der siger: "Hvis dette var anderledes, ville
jeg
være frelst." Den forandring af sindet, der er nødvendig for frelse,
kræves således af alt og alle undtagen dig selv.
4
Den rolle, der tildeles dit eget sind i denne
plan, er derfor simpelthen at afgøre det, andet end det selv må
forandre, hvis
du skal blive frelst. I følge denne sindssyge plan er enhver opfattet
kilde til
frelse acceptabel forudsat, at den ikke virker. Dette sikrer, at den
frugtesløse søgning fortsætter, for illusionen insisterer på, at selvom
dette
håb altid har fejlet, er der stadigt grund til at håbe på andre steder
og andre
ting. En anden person vil sikkert tjene bedre; en anden situation vil
sikkert
tilbyde succes.
5
Sådan er egoets plan for din frelse. Du kan
sikkert se, hvordan det er i nøje overensstemmelse med egoets
grundlæggende
doktrin, "Søg, men find ikke." For hvad kunne med større sikkerhed
garantere, at du ikke vil finde frelse andet end at kanalisere alle dine
anstrengelser ind i at søge efter den, hvor den ikke er?
6
Guds plan for frelse virker simpelthen, fordi du
ved at følge Hans vejledning søger frelse, hvor den er. Men hvis du skal
opnå
succes, som Gud lover, du vil, må du være villig til kun at søge der.
Ellers er
dit formål delt, og du vil forsøge at følge to planer for frelse, der er
diametralt modsatte på alle måder. Resultatet kan kun bringe forvirring,
elendighed og en dyb følelse af fiasko og fortvivlelse.
7
Hvordan kan du undslippe fra alt dette? Meget
enkelt. Idéen for i dag er svaret. Kun Guds plan for frelse vil virke.
Der kan
ikke være nogen virkelig konflikt i dette, fordi der ikke er noget
muligt
alternativ til Guds plan, der vil frelse dig. Hans er den eneste plan,
der er
sikker i dens udfald. Hans er den eneste plan, der vil lykkes.
8
Lad os praktisere at anerkende denne sikkerhed i
dag. Og lad os glæde os over, at der er et svar på det, der synes at
være en
konflikt uden nogen mulig løsning. Alle ting er mulige for Gud. Frelse
må være
din på grund af Hans plan, som ikke kan mislykkes.
9
Begynd de to længere praksisperioder i dag med
at tænke på dagens idé og med at indse, at den indeholder to dele, der
hver
bidrager lige meget til helheden. Guds plan for din frelse vil virke, og
andre
planer vil ikke. Tillad ikke dig selv at blive deprimeret eller vred på
den
anden del; den er iboende i den første. Og i den første er din fulde
frigørelse
fra alle dine egne sindssyge forsøg og vanvittige forslag til at befri
dig
selv. De har ført til depression og vrede. Men Guds plan vil lykkes. Den
vil
føre til frigivelse og glæde.
10
Husk dette, lad os bruge resten af de lange
praksisperioder til at bede Gud om at afsløre Hans plan for os. Spørg
Ham meget
specifikt:
11
Hvad ville Du have mig til at gøre?
Hvor
ville Du have mig til at gå hen?
Hvad
ville Du have mig til at sige, og til hvem?
12
Giv Ham fuld kontrol over resten af
praksisperioden, og lad Ham fortælle dig, hvad der er behov for at
blive
gjort i Hans plan for din frelse. Han vil svare dig i forhold til din
vilje til
at høre Hans stemme. Nægt ikke at høre. Selve den kendsgerning, at du
udfører
øvelserne, viser, at du har nogen villighed til at lytte. Dette er nok
til at
fastlægge dit krav på Guds svar.
13
I de kortere praksisperioder, fortæl dig selv
ofte, at Guds plan for frelse og kun Hans, vil virke. Vær opmærksom på
al
fristelse til at afholde klager i dag, og svar på dem med denne form af
dagens
idé:
14
At afholde klager er det modsatte af Guds plan
for
Frelse.
Og kun Hans plan vil virke.
15
Prøv at huske idéen for i dag omkring seks
eller syv gange i timen. Der kan ikke være nogen bedre måde at tilbringe
et
halvt minut eller mindre end at huske kilden til din frelse og at se
Den, hvor
Den er.
At afholde
klager
er et angreb på Guds plan for frelse.
1
Selvom vi har erkendt, at egoets frelseplan er
den modsatte af Guds, har vi endnu ikke understreget, at den er et
aktivt angreb
på Hans plan og et bevidst forsøg på at ødelægge den. I angrebet får Gud
tildelt de egenskaber, der faktisk er forbundet med egoet, mens egoet
ser ud
til at påtage sig Guds egenskaber.
2
Egoets grundlæggende ønske er at erstatte Gud.
Egoet er faktisk den fysiske legemliggørelse af dette ønske. For det er
dette
ønske, der ser ud til at omgive sindet med en krop, der holder det
adskilt og
alene og ude af stand til at nå andre sind undtagen gennem det legeme,
der blev
skabt til at fængsle det. Begrænsningen af kommunikation kan ikke være
det
bedste middel til at udvide kommunikation. Alligevel vil egoet have dig
til at
tro, at det er.
3
Selvom forsøget på at fastholde de
begrænsninger, som en krop vil påtvinge, er indlysende her, er det måske
ikke
så tydeligt, hvorfor at afholde klager er et angreb på Guds frelseplan.
Men lad
os overveje den type ting, som du er tilbøjelig til at afholde klager
over. Er
de ikke altid forbundet med noget, en krop gør? En person siger noget,
vi ikke
kan lide; han gør noget, der mishager os, han "forråder" sine
fjendtlige tanker i sin opførsel.
4
Her har vi ikke at gøre med det, personen er.
Tværtimod er vi udelukkende optaget af det, han gør i en krop. Vi gør
mere end
at fejle i at befri ham fra dens begrænsninger. Vi prøver aktivt at
holde ham
til den ved at blande den sammen med ham og bedømme dem som én. Heri
angribes
Gud, for hvis Hans Søn kun er en krop, så må Han også være det. En
skaber, der
er fuldstændig ulig sin skabelse er utænkelig.
5
Hvis Gud er en krop, hvad må Hans plan for
frelse være? Hvad kunne det være andet end døden? Ved at præsentere Sig
Selv
som Forfatteren til livet og ikke døden, er Han en løgner og bedrager,
fuld af
falske løfter og tilbydende illusioner i stedet for sandhed.
6
Kroppens tilsyneladende virkelighed gør dette
syn på Gud ganske overbevisende. Faktisk, hvis kroppen var virkelig,
ville det
bestemt være svært at undslippe denne konklusion. Og enhver klage, du
afholder,
insisterer på, at kroppen er virkelig. Den ser helt bort fra det, din
bror er.
Den styrker din tro på, at han er en krop og fordømmer ham for det. Og
den
hævder, at hans frelse må være døden, og projicerer dette angreb over på
Gud og
holder Ham ansvarlig for det.
7
I denne omhyggeligt forberedte arena, hvor vrede
dyr søger efter bytte og barmhjertighed ikke kan komme ind, kommer egoet
for at
frelse dig. Gud lavede dig en krop. Meget vel. Lad os acceptere dette og
være
glade. Som en krop lad ikke dig selv blive frataget det, som kroppen
tilbyder.
Tag det lidt, du kan få. Gud gav dig intet. Kroppen er din eneste
frelser. Den
er Guds død og din frelse.
8
Dette er den universelle tro i den verden, du
ser. Nogle hader kroppen og prøver på at såre og ydmyge den. Andre
elsker
kroppen og prøver at lovprise og ophøje den. Men mens den står i centrum
for
din opfattelse af dig selv, angriber du Guds plan for frelse og afholder
dine
klager imod Ham og Hans skabelse, så du muligvis ikke kan høre
sandhedens
stemme og byde den velkommen som Ven. Din udvalgte frelser indtager Hans
plads
i stedet. Den er din ven; Han er din fjende.
9
Vi vil prøve i dag at stoppe disse meningsløse
angreb på frelse. Vi vil i stedet forsøge at byde den velkommen. Din
omvendte
opfattelse har været ødelæggende for din ro i sindet. Du har set dig
selv i en
krop og sandheden udenfor dig, låst væk fra din opmærksomhed af kroppens
begrænsninger. Nu vil vi prøve at se dette anderledes.
10
Sandhedens lys er i os, hvor det blev anbragt
af Gud. Det er kroppen, der er udenfor os, og den er ikke vores
anliggende. At
være uden en krop er at være i vores naturlige tilstand. At anerkende
sandheden
i os er at genkende os selv, som vi er. At se vores Selv som adskilt fra
kroppen er at afslutte angrebet på Guds plan for frelse og at acceptere
den i
stedet. Og hvor som helst, Hans plan bliver accepteret, er den allerede
gennemført.
11
Vores mål i de længere praksisperioder i dag er
at blive opmærksom på, at Guds plan for frelse allerede er gennemført i
os. For
at nå dette mål, må vi erstatte angreb med accept. Så længe vi angriber
den,
kan vi ikke forstå det, Guds plan for os, er. Vi angriber derfor det, vi
ikke
genkender. Nu vil vi forsøge at lægge dom til side og spørge, hvad Guds
plan
for os er:
12
Hvad er frelse, Fader?
Jeg
det ved ikke.
Fortæl
mig det, så jeg kan forstå det.
13
Så vil vi vente i stilhed på Hans svar.
14
Vi har angrebet Guds plan for frelse uden at
vente på at høre, hvad den er. Vi har råbt vores klager så højt, at vi
ikke har
lyttet til Hans Stemme. Vi har brugt vores klager til at lukke øjnene og
stoppe
vores ører til. Nu ville vi se og høre og lære. "Hvad er frelse,
Fader?" Spørg, og du vil få svar. Søg, og du vil finde.
15
Vi spørger ikke længere egoet, hvad frelse er,
og hvor vi kan finde den. Vi beder om den fra sandhed. Vær da sikker på,
at
svaret vil være sandt på grund af den, du spørger. Når som helst du
føler din
selvtillid svinde og dit håb om succes flakke og gå ud, gentag dit
spørgsmål og
din anmodning, og husk, at du stiller dem til den uendelige Skaber af
uendeligheden, Der skabte dig som Ham selv:
16
Hvad er frelse, Fader?
Jeg
ved det ikke.
Fortæl
mig det, så jeg kan forstå det.
17
Han vil svare. Vær fast besluttet på at høre.
18
En eller måske to kortere praksisperioder i
timen vil være nok for i dag, da de vil være noget længere end normalt.
Disse
øvelser begynder med dette:
19
At afholde klager er et angreb på Guds plan for
frelse.
Lad mig
acceptere den i stedet for.
Hvad er
frelse, Fader?
20
Vent derefter et minut eller så i stilhed,
helst med dine øjne lukkede, og lyt efter Hans svar.
Jeg vil
der være
lys.
1
I dag overvejer vi den vilje, du deler med Gud.
Denne er ikke den samme som egoets tomgangs-ønsker, ud af hvilke mørke
og
intethed opstår. Viljen, du deler med Gud, har al skaberkraften i sig.
Egoets
tomgangs-ønsker er udelte og har derfor ingen magt overhovedet. Dets
ønsker er
ikke tomme i den forstand, at de ikke kan skabe en verden af
illusioner,
hvori din tro kan være meget stærk. Men de er bestemt tomme med hensyn
til
skabelse. De laver intet, der er virkeligt.
2
Tomme ønsker og klager er partnere eller
medproducenter i at afbilde den verden, du ser. Egoets ønsker gav
anledning
til den, og egoets behov for klager, som er nødvendige for at opretholde
den,
befolker den med figurer, der ser ud til at angribe dig og opfordrer til
"retskaffen" dom. De bliver de mellemmænd, egoet bruger til at
trafikere klager og stå mellem din bevidsthed og dine brødres
virkelighed. Ved
at se på dem, kender du ikke dine brødre ej eller dit Selv.
3
Din vilje er tabt for dig i denne mærkelige
byttehandel, hvori skyld udveksles frem og tilbage og klager øges med
hver
udveksling. Kan en sådan verden være blevet skabt af viljen, som Guds
Søn deler
med sin Fader? Skabte Gud katastrofe for Sin Søn? Skabelse er Begges
samlede
Vilje. Ville Gud skabe en verden, der dræber Ham Selv?
4
I dag vil vi endnu en gang prøve at nå den
verden, der er i overensstemmelse med din vilje. Lyset er i den, fordi
den ikke
modsætter sig Guds vilje. Det er ikke Himlen, men Himmelens lys skinner
på den.
Mørket er forsvundet; egoets tomme ønsker er trukket tilbage.
5
Dog, lyset, der skinner på denne verden,
afspejler din vilje, og så må det være i dig, at vi vil lede efter det.
Dit
billede af verden kan kun afspejle det, der er indeni. Kilden til
hverken lys
eller mørke kan blive fundet udenfor. Klager formørker dit sind, og du
ser på
en formørket verden. Tilgivelse løfter mørket, genbekræfter din vilje og
lader
dig se på en verden af lys.
6
Vi har gentagne gange understreget, at klagernes
barrierer let kan passeres og ikke kan stå mellem dig og din frelse.
Årsagen er
meget enkel. Ønsker du virkelig at være i helvede? Ønsker du virkelig at
græde
og lide og dø? Glem egoets argumenter, der søger at bevise, at alt dette
virkelig er Himlen. Du ved, at det ikke er sådan. Du kan ikke ønske
dette for
dig selv. Der er et punkt, hinsides hvilket illusioner ikke kan gå.
7
Lidelse er ikke lykke, og det er lykke, du
virkelig ønsker. Sådan er din vilje i sandhed. Og så er frelse også din
vilje.
Du ønsker succes med det, vi prøver at gøre i dag. Vi påtager os det med
din
velsignelse og med din glade godkendelse.
8
Vi vil få succes i dag, hvis du husker, at du
vil frelse for dig selv. Du vil acceptere Guds plan, fordi du deltager i
den.
Du har ingen vilje, der virkelig kan modsætte sig den, og du ønsker ikke
gøre
det. Frelse er for dig. Over alt andet ønsker du friheden til at huske,
hvem du
virkelig er.
9
I dag er det egoet, der står magtesløst foran
din vilje. Din vilje er fri, og intet kan sejre over den. Derfor påtager
vi os
øvelserne for i dag med en glad selvtillid, sikre på, at vi vil finde ud
af
det, det er din vilje at finde ud af og at huske det, det er din vilje
at
huske. Ingen tomme ønsker kan holde os tilbage eller bedrage os med en
illusion
om styrke. I dag lad din vilje ske. Og afslut for evigt den vanvittige
tro på,
at det er helvede i stedet for Himlen, som du vælger.
10
Vi vil begynde vores længere praksisperioder
med anerkendelsen af, at Guds plan for frelse, og kun Hans, er helt i
overensstemmelse med din vilje. Den er ikke en fremmed magts formål,
stødt frem
mod dig ufrivilligt. Det er det eneste formål her, som du og din Fader
er i
perfekt overensstemmelse om.
11
Du vil få succes i dag, tidspunktet udpeget til
frigørelsen af Guds Søn fra helvede og fra alle tomme ønsker. Hans vilje
er nu
genoprettet til hans bevidsthed. Han er villig til på selve denne dag at
se på
lyset i ham selv og blive frelst.
12
Efter at have mindet dig selv om dette og
besluttet at holde din vilje klar i sindet, fortæl dig selv med blid
fasthed og
stille sikkerhed:
13
Jeg vil der være lys.
Lad
mig skue lyset, der afspejler Guds vilje og
min.
14
Så lad din vilje gøre sig gældende sammen med
Guds kraft og forenet med dit Selv. Afsæt resten af praksisperioden
til Deres
vejledning. Vær med Dem efterhånden, som De viser vejen.
15
I de kortere praksisperioder, afgiv igen en
erklæring om det, du virkelig ønsker. Sig:
16
Jeg vil der være lys.
Mørke
er ikke min vilje.
17
Dette bør gentages flere gange i timen. Det er
dog vigtigst at anvende dagens idé i denne form øjeblikkeligt, når du
fristes
til at afholde en klage af nogen som helst art. Dette vil hjælpe dig til
at
give slip i dine klager i stedet for at værne om dem og skjule dem i
mørket.
Der er
ingen anden
vilje end Guds.
1
Idéen for i dag kan blive betragtet som den
centrale tanke, som alle vores øvelser er rettet mod. Guds er den eneste
vilje.
Når du har erkendt dette, har du erkendt, at din vilje er Hans. Troen
på, at
konflikt er mulig, er forsvundet. Fred har erstattet den mærkværdige
idé, at du
er splittet mellem modstridende mål. Som et udtryk for Guds Vilje har du
intet
andet mål end Hans.
2
Der er stor fred i dagens idé. Og øvelserne for
i dag er rettet mod at finde den. Idéen selv er fuldstændigt sand.
Derfor kan
den ikke give anledning til illusioner. Uden illusioner er konflikt
umulig. Lad
os prøve at erkende dette i dag og opleve den fred, denne erkendelse
bringer.
3
Begynd de længere praksisperioder med at gentage
disse tanker adskillige gange, langsomt og med fast beslutsomhed for at
forstå
det, de betyder, og at holde dem i sindet:
4
Der er ingen anden vilje end Guds.
Jeg
kan
ikke være i konflikt.
5
Brug derefter flere minutter på at tilføje nogle
relaterede tanker, såsom:
6
Jeg har fred.
Intet
kan
forstyrre mig. Min vilje er Guds.
Min
vilje
og Guds er én.
Gud
vil
fred for Sin Søn.
7
I løbet af denne introduktionsfase, sikre dig
hurtigt at håndtere eventuelle konflikt-tanker, der kan krydse dit sind.
Fortæl
dig selv med det samme:
8
Der er ingen anden vilje end Guds.
Disse
konflikt-tanker
er meningsløse.
9
Hvis der er et konfliktområde, der synes særligt
vanskeligt at løse, udskil det til særlig overvejelse. Tænk kort over
det, men
meget specifikt, identificer den bestemte person eller de personer og
den
situation eller de involverede situationer og fortæl dig selv:
10
Der er ingen anden vilje end Guds.
Jeg deler
den med Ham.
Mine
konflikter om _____ kan ikke være virkelige.
11
Efter at have opklaret dit sind på denne måde,
luk øjnene og prøv at opleve den fred, som din virkelighed giver dig ret
til.
Synk ned i den, og føl den lukke sig omkring dig. Der kan være en vis
fristelse
til at tage fejl af disse forsøg som tilbagetrækning, men forskellen
opdages
let. Hvis det lykkes dig, vil du føle en dyb følelse af glæde og en øget
årvågenhed snarere end en følelse af døsighed og udmattelse. Glæde
karakteriserer fred. I denne oplevelse vil du erkende, at du har opnået
den.
12
Hvis du føler, at du glider ud og ind i
tilbagetrækning, gentag idéen for i dag hurtigt og prøv igen. Gør dette
så
ofte, som det er nødvendigt. Der er bestemt en gevinst ved at afvise at
tillade
at tilbagetræden blive til tilbagetrækning, selvom du ikke oplever den
fred, du
søger.
13
I de kortere perioder, der bør gennemføres med
regelmæssige og forudbestemte mellemrum i dag, sig til dig selv:
14
Der er ingen anden vilje end Guds.
Jeg søger
Hans fred i dag.
15
Prøv derefter at finde det, du leder efter. Et
minut eller to hver halve time med lukkede øjne, hvis det er muligt,
ville være
godt brugt på dette i dag.
Lyset er
kommet.
1
Lyset er kommet. Du er helbredt, og du kan
helbrede. Lyset er kommet. Du er frelst, og du kan frelse. Du har fred,
og du
bringer fred med dig, hvor som helst
du
går. Mørke og tummel og død er forsvundet. Lyset er kommet.
2
I dag fejrer vi den lykkelige afslutning på din
lange drøm om katastrofe. Der er ingen mørke drømme nu. Lyset er kommet.
I dag
begynder lysets tid for dig og alle og enhver. Det er en ny æra, hvori
en ny
verden fødes. Den gamle har ikke efterladt noget spor i den i dens
afgang. I
dag ser vi en anden verden, fordi lyset er kommet.
3
Vores øvelser i dag vil være lykkelige, hvori vi
takker for afgangen af det gamle og begyndelsen af det nye. Ingen
skygger fra
fortiden er tilbage til at formørke vores syn og skjule den verden
tilgivelse
tilbyder os. I dag vil vi acceptere den nye verden som det, vi ønsker at
se. Vi
vil blive givet det, vi ønsker. Vi vil at se lyset; lyset er kommet.
4
Vores længere praksisperioder vil blive viet til
at se på den verden, som vores tilgivelse viser os. Dette er det, vi
ønsker at
se, og kun dette. Vores eneste formål gør vores mål uundgåeligt. I dag
stiger
den virkelige verden op foran os i glæde over endeligt at blive set. Syn
er
givet os, nu da lyset er kommet.
5
Vi ser ikke egoets skygge på verden i dag. Vi
ser lyset, og i det ser vi Himmelens afspejling ligge over hele verden.
Begynd
de længere praksisperioder med at fortælle dig selv de glade nyheder om
din
løsladelse:
6
Lyset er kommet. Jeg har tilgivet verden.
7
Dvæl ikke ved fortiden i dag. Hold et helt åbent
sind, vasket for alle tidligere idéer og rent fra ethvert begreb, du har
lavet.
Du har tilgivet verden i dag. Du kan se på den nu som om, du aldrig har
set den
før. Du ved endnu ikke, hvordan den ser ud. Du venter blot på at få den
vist
til dig. Mens du venter, gentag adskillige gange langsomt og med
fuldstændig
tålmodighed:
8
Lyset er kommet. Jeg har tilgivet verden.
9
Indse, at din tilgivelse berettiger dig til syn.
Forstå, at Helligånden aldrig fejler i at give synets gave til de
tilgivende.
Tro, at Han ikke vil svigte dig nu. Du har tilgivet verden. Han vil være
med
dig, mens du iagttager og venter. Han vil vise dig det, sandt syn ser.
Det er
Hans vilje, og du har sluttet dig til Ham. Vent tålmodigt på Ham. Han
vil være
der. Lyset er kommet. Du har tilgivet verden.
10
Fortæl Ham, du ved, du ikke kan fejle, fordi du
stoler på Ham. Fortæl dig selv, at du venter med sikkerhed på at se på
den
verden, Han lovede dig. Fra dette tidspunkt fremefter vil du se
anderledes. I
dag er lyset kommet. Og du vil se den verden, der er blevet lovet dig,
siden
tiden begyndte, og i hvilken tidens ende er sikret.
11
Også de kortere praksisperioder vil være glade
påmindelser om din løsladelse. Mind dig selv om hver kvarte time eller
lignende, at i dag er en tid til særlig fejring. Giv tak for
barmhjertighed og
Guds kærlighed. Glæd dig over tilgivelsens kraft til at helbrede dit syn
fuldstændigt. Vær sikker på, at der på denne dag er en ny begyndelse.
Uden
fortidens mørke på dine øjne kan du ikke fejle i at se i dag. Og det, du
ser,
vil være så velkomment, at du med glæde vil udvide i dag for evigt. Sig
så:
12
Lyset er kommet. Jeg har tilgivet verden.
13
Skulle du blive fristet, sig til hvem som
helst, der ser ud til at trække dig tilbage til mørket:
14
Lyset er kommet. Jeg har tilgivet dig.
15
Vi helliger denne dag til den sindsro, hvori
Gud ville have dig til at være. Hold den i din bevidsthed om dig selv og
se den
overalt i dag efterhånden, som vi fejrer begyndelsen på dit syn og synet
af den
virkelige verden, der er kommet for at erstatte den utilgivne verden, du
troede, var virkelig.
Jeg
er ikke under andre love end Guds.
1
Vi har før observeret, hvordan mange meningsløse
ting har forekommet dig at være frelse. Hver har sat dig i fængsel med
love så
meningsløse som den selv. Du er ikke bundet af dem. Dog, for at forstå
at dette
er tilfældet, må du først indse, at frelse ikke ligger der. Mens du
ville søge efter
den i ting, der ikke har nogen betydning, binder du dig selv til love,
der ikke
giver mening. Således søger du at bevise, at frelse er, hvor den ikke
er.
2
I dag vil vi være glade for, at du ikke kan
bevise det. For hvis du kunne, ville du for evigt søge, hvor den ikke
er, og
aldrig finde den. Idéen for i dag fortæller dig endnu en gang, hvor
enkel er
frelse. Se efter den, hvor den venter på dig, og der vil den blive
fundet. Søg
intet andet sted, for den er intet andet sted.
3
Tænk på friheden i erkendelsen af, at du ikke er
bundet af alle de underlige og snoede love, som du har oprettet for at
frelse
dig. Du tænker virkeligt, at du ville sulte, medmindre du har stakke af
grønne
papirstrimler og bunker af metalskiver. Du tror virkelig, at en lille
rund
pille eller en væske skubbet ind i dine årer gennem en skærpet nål vil
afværge
døden. Du tror virkelig, du er alene, medmindre en anden krop er med
dig.
4
Det er sindssyge, der tænker disse ting. Du
kalder dem love og anbringer dem under forskellige Navne i et langt
katalog
over ritualer, der ingen nytte gør og ikke tjener noget formål. Du
tænker, at
du skal overholde "lovene" i medicin, i økonomi og i sundhed. Beskyt
kroppen, og du vil blive frelst.
5
Disse er ikke love, men vanvid. Kroppen er bragt
i fare af det sind, der sårer sig selv. Kroppen lider af, at sindet ikke
kan
se, at det er offeret for sig selv. Kroppens lidelse er en maske, sindet
holder
op for at skjule det, der virkelig lider. Det ville ikke forstå, at det
er dets
egen fjende, at det angriber sig selv og ønsker at dø. Det er fra dette,
dine
"love" ville frelse kroppen. Det er for dette du tror, du er en
krop.
6
Der er ingen love undtagen Guds love. Dette
behøver gentagelse igen og igen, indtil du indser, at det gælder for
alting, som
du har lavet i modsætning til Hans Vilje. Din magi har ingen betydning.
Det,
den er beregnet til at frelse, findes ikke. Kun det, den er beregnet til
at
skjule, vil frelse dig.
7
Guds love kan aldrig blive erstattet. Vi vil vie
i dag til at glæde os over, at dette er tilfældet. Det er ikke længere
en
sandhed, som vi ville skjule. Vi indser i stedet, at det er en sandhed,
der
bliver ved med at holde os fri for evigt. Magi sætter i fængsel, men
Guds love
sætter fri. Lyset er kommet, fordi der ikke er nogen andre love end
Hans.
8
Vi vil begynde den længere praksisperiode i dag
med en kort gennemgang af de forskellige slags "love", vi har troet,
at vi må adlyde. Disse vil fx omfatte lovene om ernæring, om
immunisering, om
medicin og om kroppens beskyttelse på utallige måder. Tænk videre - du
tror på
love om venskab, om "gode" forhold og gensidighed.
9
Måske tror du endda, at der er love, der angiver
det, der er Guds, og det, der er dit. Mange "religioner" er blevet
baseret på dette. De ville ikke frelse, men forbande i Himlens Navn.
Alligevel
er de ikke mere underlige end andre "love", du har, der må overholdes
for at gøre dig tryg.
10
Der er ingen andre love end Guds. Afvis alle
tåbelige magiske overbevisninger i dag og hold dit sind i stille
beredskab til at
høre den Stemme, der taler sandheden til dig. Du vil lytte til Èn, Der
siger,
at der ikke er noget tab under Guds love. Betaling bliver hverken givet
eller
modtaget. Bytning kan ikke foretages, der er ingen erstatninger, og
intet
bliver erstattet af noget andet. Guds love giver for evigt og tager
aldrig.
11
Hør Ham, Der fortæller dig dette, og indse,
hvor tåbelige er de love, du troede opretholdt den verden, du troede, du
så.
Lyt derefter videre. Han vil fortælle dig mere. Om Kærligheden din Fader
har til
dig. Om den uendelige glæde Han tilbyder dig. Om Hans higen efter Hans
eneste
Søn, skabt som Hans kanal for skabelse; nægtet Ham af hans tro på
helvede.
12
Lad os i dag åbne Guds kanaler for Ham og lad
Hans Vilje strække sig gennem os til Ham. Dermed øges skabelsen
uendeligt. Hans
Stemme vil tale om dette til os såvel som om Himmelens glæder, som Hans
love
holder grænseløse for evigt. Vi vil gentage dagens idé, indtil vi har
lyttet og
forstået, at der ikke er nogen love andre end Guds. Derefter fortæller
vi os
selv som en dedikation praksisperioden slutter med:
13
Jeg er ikke under nogen andre love end Guds.
14
Vi vil gentage denne dedikation så ofte som
muligt i dag - mindst fire eller fem gange i timen, såvel som svar på
enhver
fristelse til at opleve os selv som underlagt andre love i løbet af
dagen. Det
er vores erklæring om frihed fra al fare og al tyranni. Det er vores
anerkendelse af, at Gud er vores Fader, og at Hans Søn er frelst.
Jeg er
berettiget
til mirakler.
1
Du er berettiget til mirakler på grund af det,
du er. Du vil modtage mirakler på grund af det, Gud er. Og du vil
tilbyde
mirakler, fordi du er ét med Gud. Igen, hvor enkel er frelse! Det er
blot en
erklæring om din sande identitet. Det er dette, at vi vil fejre i dag.
2
Dit krav på mirakler ligger ikke i dine
illusioner om dig selv. Det afhænger ikke af nogen som helst magiske
kræfter,
du har tilskrevet dig selv ej heller af nogen som helst af de
ritualer, du
har udtænkt. Det er iboende i sandheden om det, du er. Det er implicit i
det,
Gud din Fader er. Det blev sikret i din skabelse og garanteret af Guds
love.
3
I dag vil vi gøre krav på de mirakler, der er
din ret, da de tilhører dig. Du er blevet lovet fuld frigørelse fra den
verden,
du lavede. Du er blevet forsikret om, at Guds Rige er indeni dig og
aldrig kan
gå tabt. Vi beder ikke om mere end det, der i sandhed tilhører os. I dag
vil vi
imidlertid også sørge for, at vi ikke vil nøjes med mindre.
4
Begynd de længere praksisperioder ved at
fortælle dig selv ganske selvsikkert, at du er berettiget til mirakler.
Medens
du lukker dine øjne, mind dig selv om, at du kun beder om det, der
retmæssigt
er dit. Mind også dig selv om, at mirakler aldrig bliver taget fra én og
givet
til en anden og at ved at bede om dine rettigheder, opretholder du
rettigheder
for alle og enhver. Mirakler adlyder ikke denne verdens love. De følger
blot
Guds love.
5
Efter denne korte introduktionsfase vent roligt
på forsikringen om, at din anmodning er imødekommet. Du har bedt om
frelse for
verden og for din egen. Du har anmodet om, at du blive givet midlerne,
hvormed
dette bliver opnået. Du kan ikke undgå at være forvisset om dette. Du
beder
ikke om andet end, at Guds Vilje gøres. Ved at gøre dette, beder du ikke
rigtig
om noget som helst. Du erklærer en kendsgerning, der ikke kan blive
benægtet.
6
Helligånden kan ikke andet end at forsikre dig
om, at din anmodning er imødekommet. Den kendsgerning, at du
accepterede, må
være således. Der er ingen plads til tvivl og usikkerhed i dag. Vi
stiller et
virkeligt spørgsmål omsider. Svaret er en enkel erklæring om en enkel
kendsgerning. Du vil modtage den forsikring, du søger.
7
Vores kortere praksisperioder vil være hyppige
og vil også blive viet til en påmindelse om en enkel kendsgerning.
Fortæl dig
selv ofte i dag:
8
Jeg har ret til mirakler.
9
Bed om dem når som helst, en situation opstår, i
hvilken de behøves. Du vil genkende disse situationer; du er ikke
afhængig af
dig selv til at finde dem, du er derfor fuldt ud berettiget til at
modtage dem,
når som helst du beder om dem.
10
Husk også ikke at være tilfreds med mindre end
det perfekte svar. Vær hurtig til at fortælle dig selv, skulle du blive
fristet:
11
Jeg vil ikke bytte mirakler for klager.
Jeg
ønsker kun det, der tilhører til mig.
Gud
har fastlagt mirakler som min ret.
Lad
mirakler
erstatte alle klager.
1
Måske er det endnu ikke helt klart for dig, at
enhver beslutning, du træffer, er en mellem en klage og et mirakel. Hver
klage
står som et mørkt skjold af had foran miraklet, det ville skjule. Og
efterhånden som du løfter det op foran dine øjne, vil du ikke se
miraklet
bagved. Dog venter det på dig i lys, men du skuer dine klager i stedet.
2
I dag går vi bag klagerne for at se på miraklet
i stedet. Vi vil vende den måde, du ser på, om ved ikke at tillade synet
at
standse, før det ser. Vi vil ikke vente foran hadets skjold, men lægge
det ned
og blidt løfte vores øjne i stilhed for at skue Guds Søn.
3
Han venter på dig hinsides dine klager, og
efterhånden som du lægger dem ned, vil han komme til syne i skinnende
lys, hvor
hver enkelt stod før. For enhver klage er en blokering for synet, og
efterhånden som det løftes, ser du Guds Søn, hvor han altid har været.
Han står
i lyset, men du var i mørket. Enhver klage gjorde mørket dybere, og du
kunne
ikke se.
4
I dag vil vi forsøge at se Guds Søn. Vi vil ikke
lade os selv være blinde for ham; vi vil ikke se på vores klager.
Således er at
se verden vendt om efterhånden, som vi ser ud mod sandheden, bort fra
frygt.
5
Vi vil vælge en person, du har brugt som mål for
dine klager og lægge klagerne til side og se på ham. En eller anden du
måske
frygter og endda hader; en eller anden, du mener, du elsker, der gør
dig
vred; en eller anden, du kalder en ven, men som du ser som vanskelig til
tider
eller svær at glæde - krævende, irriterende eller usand overfor det
ideal, han
burde acceptere som sit i henhold til den rolle, du har fastsat for ham.
6
Du ved hvem, der skal vælges; hans Navn har
allerede krydset dit sind. Han vil være den af hvem, vi beder Guds Søn
om at
blive vist til os. Ved at se ham bag de klager, som vi har holdt imod
ham, vil
du lære, at det, der lå skjult, mens du ikke så ham, er der i alle og
enhver,
og kan blive set. Han, der var fjende, er mere end ven, når han bliver
frigjort
til at indtage den hellige rolle, Helligånden har tildelt ham. Lad ham
være
frelser for dig i dag. Sådan er hans rolle i Gud din Faders plan.
7
Vores længere praksisperioder i dag vil se ham i
denne rolle. Vi vil først forsøge at holde ham i vores sind, som du
betragter
ham nu. Vi vil gennemgå hans fejl, de vanskeligheder, du har haft med
ham, den
smerte, han gav dig, hans forsømmelse og alle de små og de større sår,
han gav.
Vi vil også betragte hans krop med dens mangler og bedre punkter, og vi
vil
tænke på hans fejltagelser og endda på hans "synder."
8
Lad os så bede Ham, Der kender denne Guds Søn i
hans virkelighed og sandhed om, at vi må få lov at se ham på en anden
måde og
se vores frelser skinne i lyset af sand tilgivelse givet til os. Vi
beder ham i
Guds Hellige Navn og i Hans Søns, så hellig som Ham Selv:
9
Lad mig skue min frelser i denne ene
Du
har udpeget som den ene for mig
At
bede om at føre mig til det hellige lys
Hvori
han står, så jeg kan slutte mig til ham.
10
Kroppens øjne er lukkede, og når du tænker på
ham, der bedrøvede dig, lad dit sind blive vist lyset i ham hinsides
dine
klager. Det, du har bedt om, kan ikke blive nægtet. Din frelser har
ventet
længe på dette. Han ville være fri og gøre sin frihed din. Helligånden
læner
sig fra ham til dig uden at se nogen adskillelse i Guds Søn. Og det, du
ser
gennem Ham, vil frigøre jer begge.
11
Vær meget stille nu og se på din skinnende
frelser. Ingen mørke klager skjuler synet af ham. Du har tilladt Den
Hellige
Ånd at udtrykke gennem ham den rolle, som Gud gav Ham, så du kunne blive
frelst. Gud takker dig for disse stille tidspunkter i dag, hvori du
lagde dine
billeder til side og så på det mirakel af kærlighed, Helligånden viste
dig i
deres sted. Verden og Himlen tilslutter sig i at takke dig, for ikke en
eneste
Guds Tanke kan andet end glæde sig, når du er frelst og hele verden med
dig.
12
Vi vil huske dette gennem hele dagen og tage
den rolle, der tildelt os som del af Guds frelseplan og ikke vores egen.
Fristelse falder bort, når vi tillader hver enkelt, vi møder, at frelse
os og
nægter at skjule hans lys bag vores klager. Til alle, du møder, og til
dem, du
tænker på eller husker fra fortiden, tillad rollen som frelser at blive
givet,
så du kan dele den med dem. For jer begge og alle de blinde, beder vi:
13
Lad mirakler erstatte alle klager.
Lad mig
erkende
problemet, så det kan blive løst.
1
Et problem kan ikke blive løst, hvis du ikke
ved, hvad det er. Selv hvis det virkeligt allerede er løst, vil du
stadigt have
problemet, fordi du ikke kan erkende, at det er blevet løst. Dette er
verdens
situation. Adskillelsesproblemet, som virkelig er det eneste problem, er
allerede blevet løst. Men løsningen bliver ikke anerkendt, fordi
problemet ikke
bliver anerkendt.
2
Alle i denne verden synes at have sine egne
særlige problemer. Dog er de alle det samme og må blive anerkendt som
ét, hvis
den ene løsning, der løser dem alle, skal blive accepteret. Hvem kan se,
at et
problem er blevet løst, hvis han tænker, problemet er noget andet? Selv
hvis
han bliver givet svaret, kan han ikke se dets relevans.
3
Det er den position, du befinder dig i nu. Du
har svaret, men du er stadigt usikker på, hvad problemet er. En lang
række
forskellige problemer synes at konfrontere dig, og efterhånden som ét
bliver
løst, opstår det næste og det næste. Der synes ikke at være nogen ende
på dem.
Der er intet tidspunkt, hvor du føler dig helt fri for problemer og har
fred.
4
Fristelsen til at betragte problemer som mange
er fristelsen til at holde adskillelsesproblemet uløst. Verden synes at
præsentere dig for et enormt antal problemer, der hver især kræver et
forskelligt svar. Denne opfattelse anbringer dig i en stilling, hvori
din
problemløsning må være utilstrækkelig, og fejlslag må være uundgåelig.
5
Ingen kunne løse alle de problemer, verden lader
til at rumme. De synes at være på så mange niveauer, i så varierende
former og
med så varierende indhold, at de konfronterer dig med en umulig
situation.
Bestyrtelse og depression er uundgåelig, når du betragter dem. Nogle
springer
uventet op, netop som du tror, du har løst de foregående. Andre
forbliver
uløste under en sky af benægtelse og rejser sig for at hjemsøge dig fra
tid til
anden, kun for at blive skjult igen, men stadigt ikke løst.
6
Al denne indviklethed er kun et desperat forsøg
på ikke at anerkende problemet og derfor ikke at lade det blive løst.
Hvis du
kunne anerkende, at dit eneste problem er adskillelse, uanset hvilken
form den
antager, kunne du acceptere svaret, fordi du ville se dets relevans. Ved
at
opfatte den underliggende bestandighed i alle de problemer, der
konfronterer
dig, ville du forstå, at du har midlerne til at løse dem alle. Og du vil
bruge
midlerne, fordi du anerkender problemet.
7
I vores længere praksisperioder i dag vil vi
spørge, hvad problemet er, og hvad svaret er på det. Vi vil ikke antage,
at vi
allerede ved det. Vi vil prøve på at befri vores sind fra alle de mange
forskellige slags problemer, at vi tror, vi har. Vi vil prøve på at
indse, at
vi kun har ét problem, som vi har undladt at anerkende. Vi vil spørge,
hvad det
er, og vente på svaret. Vi vil blive fortalt det. Så vil vi bede om
løsningen
på det. Og vi vil få det at vide.
8
Vores øvelser for i dag vil blive vellykkede i
det omfang, vi ikke insisterer på at definere problemet. Måske vil det
ikke
lykkes os at give slip i alle vores forudfattede opfattelser, men det er
ikke
nødvendigt. Alt, hvad der er nødvendigt, er at nære nogen tvivl om
virkeligheden af vores version af, hvad vores problemer er. Vi prøver på
at
anerkende, at vi er blevet givet svaret ved at anerkende problemet, så
problemet og svaret kan blive bragt sammen, og vi kan være i fred.
9
De kortere praksisperioder for i dag vil ikke
blive fastsat efter tid, men efter behov. Du vil se mange problemer i
dag, der
hver især kræver et svar. Vores anstrengelser vil være rettet mod at
anerkende,
at der kun er ét problem og ét svar. I denne anerkendelse er alle
problemer
løst. I denne anerkendelse er der fred.
10
Bliv ikke bedraget af problemers form i dag.
Når som helst nogen som helst vanskelighed synes at opstå, fortæl
hurtigt dig
selv:
11
Lad mig anerkende dette problem, så det kan
blive løst.
12
Forsøg derefter at suspendere alle domme om
det, problemet er. Hvis muligt, luk øjnene et øjeblik og spørg, hvad det
er. Du
vil blive hørt, og du vil blive svaret.
Lad mig
anerkende, at mine problemer er blevet løst.
1
Hvis du er villig til at anerkende dine
problemer, vil du anerkende, at du ingen problemer har. Dit ene centrale
problem
er blevet besvaret, og du har intet andet. Derfor må du have fred.
Frelse
afhænger virkeligt af at anerkende dette ene problem og forstå, at det
er
blevet løst. Èt problem - èn løsning. Frelse er opnået. Frihed fra
konflikt er
blevet givet dig. Accepter den kendsgerning, og du er rede til at
indtage din
retmæssige plads i Guds plan for frelse.
2
Dit eneste problem er løst! Gentag dette igen og
igen for dig selv i dag med taknemmelighed og overbevisning. Du har
anerkendt
dit eneste problem og åbnet vejen for Helligånden til at give dig Guds
svar. Du
har lagt bedrag til side og set sandhedens lys. Du har accepteret frelse
for
dig selv ved at bringe problemet til svaret. Og du kan anerkendt svaret,
fordi
problemet er blevet identificeret.
3
Du er berettiget til fred i dag. Et problem, der
er blevet løst, kan ikke besvære dig. Vær kun sikker på, at du ikke
glemmer, at
alle problemer er det samme. Deres mange former vil ikke bedrage dig,
hvis du
husker dette. Èt problem - èn løsning. Accepter freden, som denne enkle
erklæring bringer.
4
I vores længere praksisperioder i dag vil vi
kræve den fred, der må være vores, når problemet og svaret er blevet
bragt
sammen. Problemet må være væk, fordi Guds svar ikke kan fejle. Ved at
have
anerkendt det ene, har du anerkendt det andet. Løsningen er iboende i
problemet. Du er blevet svaret og har accepteret svaret. Du er frelst.
5
Lad nu den fred, som din accept bringer, blive
givet dig. Luk dine øjne og modtag din belønning. Anerkend, at dine
problemer
er blevet løst. Anerkend, at du er ude af konflikt, fri og i fred. Husk
først
og fremmest, at du har èt problem, og at problemet har èn løsning. Det
er i
dette, at frelsens enkelhed ligger. Det er på grund af dette, at det er
garanteret at virke.
6
Forsikre dig selv ofte i dag, at dine problemer
er blevet løst. Gentag idéen med dyb overbevisning så ofte som muligt.
Og vær
især sikker på at huske at anvende idéen for i dag på ethvert specifikt
problem, der måtte opstå. Sig hurtigt:
7
Lad mig erkende, at dette problem er løst.
8
Lad os være fast besluttet på ikke at indsamle
klager i dag. Lad os være fast besluttet på at være fri for problemer,
der ikke
findes. Midlerne er enkel ærlighed. Bedrag ikke dig selv med det, der er
problemet, og du må erkende, at det er blevet løst.
R2:
1 Vi er nu klar til endnu en genvurdering. Vi
vil begynde, hvor vores sidste genvurdering slap og dække to idéer hver
dag.
Den tidligere del af hver dag vil blive helliget til én af disse
idéer, og
den senere del af dagen til den anden. Vi vil have én længere
træningsperiode
og hyppige kortere, hvori vi praktiserer hver af dem.
2
De længere praksisperioder vil følge denne
generelle form: Tag omkring 15 minutter til hver af dem og begynd med at
tænke
over idéen og kommentarerne, der er inkluderet i opgaverne. Vie omkring
tre
eller fire minutter til at læse dem langsomt igennem, flere gange hvis
du
ønsker det, og luk derefter øjnene og lyt. Gentag den første fase, hvis
du
opdager, at dit sind vandrer, men prøv at tilbringe hovedparten af
praksisperioden med at lytte stilfærdigt men opmærksomt.
3
Der er et budskab, der venter på dig. Vær
overbevist om, at du vil modtage det. Husk, at det tilhører dig, og at
du
ønsker det. Tillad ikke din hensigt at vakle overfor distraherende
tanker.
Indse, at uanset hvilken form de antager, har de ingen betydning og
ingen magt.
Erstat dem med din beslutsomhed om at få succes. Glem ikke, at din vilje
har
magt over alle fantasier og drømme. Hav tillid til, at den vil hjælpe
dig
igennem og bære dig hinsides dem alle.
4
Betragt disse praksisperioder som dedikationer
til vejen, sandheden og livet. Afslå at blive ført ind på et sidespor,
på
omveje, ind i illusioner og tanker om død. Du er dedikeret til frelse.
Vær fast
besluttet hver dag på ikke at efterlade din funktion uopfyldt.
5 Genbekræft også din beslutsomhed i de kortere praksisperioder ved at
bruge
idéens originale form til generel anvendelse og en mere specifik form,
når det
behøves. Nogle specifikke former vil blive inkluderet i kommentarerne.
Disse er
imidlertid blot forslag. Det er ikke de særlige ord, du bruger, der
betyder
noget.
1 Vores
idéer til
genvurdering i dag er:
[61] Jeg
er
verdens lys.
2
Hvor hellig er jeg, der er blevet givet
funktionen at lyse verden op! Lad mig være stille foran min hellighed. I
dens
rolige lys, lad alle mine konflikter forsvinde. I dens fred, lad mig
huske,
hvem jeg er.
3
Nogle specifikke former for anvendelse af idéen,
når specifikke vanskeligheder synes at opstå, kunne være:
4
Lad mig ikke skjule verdens lys i mig.
Lad
verdens lys skinne gennem dette udseende.
Denne
skygge vil forsvinde foran lyset.
[62]
Tilgivelse er min funktion som verdens lys.
5
Det er ved at acceptere min funktion, at jeg vil
se lyset i mig. Og i dette lys vil min funktion stå klart og fuldstændig
utvetydigt foran mit syn. Min accept afhænger ikke af anerkendelsen af
det, min
funktion er, for jeg forstår endnu ikke tilgivelse. Dog, vil jeg have
tillid
til, at i lyset vil jeg se det, som det er.
6
Specifikke former til brug af idéen kunne
omfatte:
7
Lad dette hjælpe mig til at lære det, tilgivelse
betyder.
Lad
mig ikke adskille min funktion fra min vilje.
Jeg
ville ikke bruge dette til et fremmed formål.
1 Vi vil
genvurdere disse idéer i dag:
[63]
Verdens lys
bringer fred til ethvert sind gennem min tilgivelse.
2
Min tilgivelse er midlet ved hvilket, verdens
lys finder udtryk gennem mig. Min tilgivelse er midlet, hvormed jeg
bliver
opmærksom på verdens lys i mig. Min tilgivelse er midlet med hvilket
verden
bliver helbredt sammen med mig selv. Så lad mig tilgive verden, så den
kan
blive helbredt sammen med mig.
3
Forslag til specifikke former til anvendelse af
denne idé er:
4
Lad fred strække sig fra mit sind til dit,
[Navn].
Jeg
deler
verdens lys med dig, [Navn].
Gennem
min
tilgivelse kan jeg se dette, som det er.
[64]
Lad mig ikke glemme min funktion.
5
Jeg ville ikke glemme min funktion, fordi jeg
ville huske mit Selv. Jeg kan ikke opfylde min funktion ved at glemme.
Og
medmindre jeg opfylder min funktion, vil jeg ikke opleve den glæde, som
Gud har
til hensigt for mig.
6
Passende specifikke former af denne idé
inkluderer:
7
Lad mig ikke bruge dette til at skjule min
funktion for mig.
Jeg
ville
bruge dette som en mulighed for at udføre min funktion.
Dette
kan
true mit ego, men kan ikke ændre min funktion på nogen måde.
1 Lad os i
dag
genvurdere disse idéer:
[65] Min
eneste
funktion er den, Gud gav mig.
2
Jeg har ingen anden funktion end den, Gud gav
mig. Denne anerkendelse befrier mig fra al konflikt, fordi den betyder,
at jeg
ikke kan have modstridende mål. Med kun ét formål er jeg altid sikker på
det,
jeg skal gøre, det jeg skal sige, og det jeg skal tænke. Al tvivl må
forsvinde
efterhånden, som jeg anerkender, at min eneste funktion er den, Gud gav
mig.
3
Mere specifikke anvendelser af denne idé kan
antage disse former:
4
Min opfattelse af dette ændrer ikke min
funktion.
Dette
giver mig ikke en funktion andet end den,
Gud gav mig.
Lad
mig ikke bruge dette til at retfærdiggøre en
funktion, Gud ikke gav mig.
[66]
Min lykke og min funktion er ét.
5
Alle ting, der kommer fra Gud, er ét. De kommer
fra Énhed og må modtages som ét. At opfylde min funktion er min lykke,
fordi
begge kommer fra den samme Kilde. Og jeg må lære at anerkende det, der
gør mig
lykkelig, hvis jeg ville finde lykke.
6
Nogle nyttige former til specifikke anvendelser
af denne idé er:
7
Dette kan ikke adskille min lykke fra min
funktion.
Énheden
af min lykke og min funktion
forbliver
fuldstændig upåvirket af dette.
Intet,
inklusive dette, kan retfærdiggøre
illusionen om lykke
adskilt
fra min funktion.
1 Disse er
idéerne til dagens genvurdering:
[67]
Kærlighed
skabte mig som Den Selv.
2
Jeg ligner min Skaber. Jeg kan ikke lide, jeg
kan ikke opleve tab og jeg kan ikke dø. Jeg er ikke en krop. Jeg ville
anerkende min virkelighed i dag. Jeg vil ikke tilbede nogen afguder ej
heller
hæve mine egne selvopfattelser til at erstatte mit Selv. Jeg ligner min
Skaber.
Kærlighed skabte mig som Den Selv.
3
Du finder måske disse specifikke former nyttige
ved anvendelse af idéen:
4
Lad mig ikke se en illusion af mig selv i dette.
Når
jeg ser på dette, lad mig huske min Skaber.
Min
Skaber skabte ikke dette, som jeg ser det.
[68]
Kærlighed afholder ingen klager.
5
Klager er fuldstændigt fremmede for kærligheden.
Klager angriber kærlighed og holder dens lys tilsløret. Hvis jeg
afholder
klager, angriber jeg kærlighed og angriber derfor mit Selv. Mit Selv
bliver
således fremmed for mig. Jeg er fast besluttet på ikke at angribe mit
Selv i
dag, så jeg kan huske, hvem jeg er.
6
Disse specifikke former til anvendelse af denne
idé ville være nyttige:
7
Dette er ingen begrundelse for at fornægte mit
Selv.
Jeg
vil ikke bruge dette til at angribe kærlighed.
Lad
dette ikke friste mig til at angribe mig selv.
1 Dagens
gennemgang dækker disse idéer:
[69] Mine
klager
skjuler verdens lys i mig.
2
Mine klager viser mig det, der ikke er der, og
skjuler det for mig, jeg ville se. I det jeg anerkender dette, hvad
ønsker jeg
så mine klager for? De holder mig i mørke og skjuler lyset. Klager og
lys kan
ikke gå sammen, men lys og syn må sammenføjes for, at jeg kan se. For at
se, må
jeg lægge klager til side. Jeg ønsker at se, og dette vil være midlet,
hvormed
jeg får succes.
3
Specifikke anvendelser af denne idé kan måske
anvendes i disse former:
4
Lad mig ikke bruge dette som en blokering for
syn.
Verdens
lys vil skinne alt dette bort.
Jeg
har ikke behov for dette. Jeg ønsker at se.
[70]
Min frelse kommer fra mig.
5
I dag vil jeg anerkende, hvor min frelse er. Den
er i mig, fordi dens Kilde er der. Den har ikke forladt sin Kilde, og så
kan
den ikke have forladt mit sind. Jeg vil ikke se efter den udenfor mig
selv. Den
findes ikke udenfor og bringes så ind. Men inde fra mig vil den række
hinsides,
og alting, jeg ser, vil kun genspejle lyset, der skinner i mig og i det
selv.
6
Disse former af idéen er passende til mere
specifik anvendelse:
7
Lad ikke dette friste mig til at se efter min
frelse borte fra mig.
Jeg
vil ikke lade dette gribe ind i min
opmærksomhed på Kilden til min frelse.
Dette
har ingen magt til at fjerne frelse fra mig.
1 Disse
idéer er
til genvurdering i dag:
[71] Kun
Guds
plan for frelse vil virke.
2
Det er meningsløst for mig at søge vildt omkring
efter frelse. Jeg har set den i mange mennesker og i mange ting, men da
jeg
rakte efter den, var den der ikke. Jeg tog fejl af, hvor den er. Jeg tog
fejl
af, hvad den er. Jeg vil ikke påtage mig mere tom søgen. Kun Guds plan
for
frelse vil virke. Og jeg vil glæde mig, fordi Hans plan aldrig kan
mislykkes.
3
Disse er nogle foreslåede former til specifik
anvendelse af denne idé:
4
Guds plan for frelse vil frelse mig fra min
opfattelse af dette.
Dette
er ingen undtagelse i Guds plan for min
frelse.
Lad
mig kun se dette i lyset af Guds plan for
frelse.
[72]
At afholde klager er et angreb på Guds plan
for frelse.
5
At afholde klager er et forsøg på at bevise, at
Guds plan for frelse ikke vil virke. Dog, kun Hans plan vil virke. Ved
at
afholde klager udelukker jeg derfor mit eneste håb om frelse fra min
bevidsthed. Jeg ville ikke længere besejre mine egne bedste interesser
på denne
sindssyge måde. Jeg ville acceptere Guds plan for frelse og være
lykkelig.
6
Specifikke anvendelser af denne idé kunne være i
disse former:
7
Jeg vælger mellem misopfattelse og frelse, når
jeg ser på dette.
Hvis
jeg ser grunde til klager i dette vil
jeg
vil ikke se grundene til min frelse.
Dette
kræver frelse, ikke angreb.
1 Vores
genvurdering i dag vil dække disse idéer:
[73] Jeg
vil der
være lys.
2
Jeg vil bruge magten i min vilje i dag. Det er
ikke min vilje at famle rundt i mørke, frygtsom overfor skygger og bange
for
usete og uvirkelige ting. Lys skal være min vejleder i dag. Jeg vil
følge det,
hvor det fører mig hen, og jeg vil kun se på det, det viser mig. Denne
dag vil
jeg opleve freden ved sand opfattelse.
3
Disse former af denne idé ville være nyttige for
specifik anvendelse:
4
Dette kan ikke skjule lyset, jeg vil se.
Du
står med mig i lyset, [Navn].
I
lyset vil dette se anderledes ud.
[74]
Der er ingen anden vilje end Guds.
5
Jeg er tryg i dag, fordi der ikke er nogen anden
vilje end Guds. Jeg kan kun blive bange, når jeg tror, at der er en
anden
vilje. Jeg prøver kun at angribe, når jeg er bange, og kun når jeg
prøver at
angribe, kan jeg tro, at min evige tryghed er truet. I dag vil jeg
anerkende,
at alt dette ikke er sket. Jeg er tryg, fordi der ikke er nogen anden
vilje end
Guds.
6
Disse er nogle nyttige former af denne idé til
specifikke anvendelser:
7
Lad mig opfatte dette i overensstemmelse med
Guds Vilje.
Det
er Guds Vilje, at du er Hans Søn, [Navn], og
ligeså min.
Dette
er en del af Guds Vilje for mig, hvordan jeg
end måtte se det.
1 I dag
vil vi
genvurdere disse idéer:
[75] Lyset
er
kommet.
2
Ved at vælge frelse hellere end angreb, vælger
jeg blot at anerkende det, der allerede er her. Frelse er en allerede
truffet
beslutning. Angreb og klager er der ikke til at vælge. Det er derfor jeg
altid
vælger mellem sandhed og illusion, mellem det, der er der, og det, der
ikke er.
Lyset er kommet. Jeg kan kun vælge lyset, for det har intet alternativ.
Det har
erstattet mørket, og mørket er væk.
3
Disse ville vise sig at være nyttige former til
specifikke anvendelser af denne idé:
4
Dette kan ikke vise mig mørke, for lyset er
kommet.
Lyset
i dig er alt, hvad jeg ville se, [Navn].
Jeg
ville kun se i dette, hvad der er der.
[76]
Jeg er ikke under nogen love andre end Guds.
5
Her er den perfekte erklæring om min frihed. Jeg
er ikke under nogen andre love end Guds. Jeg bliver konstant fristet til
at
finde på andre love og give dem magt over mig. Jeg lider kun på grund af
min
tro på dem. De har ingen virkelig virkning på mig overhovedet. Jeg er
fuldstændigt fri for virkningerne af alle love, undtagen Guds. Og Hans
er
frihedens love.
6
For specifikke former for anvendelse af denne
idé ville disse være nyttige:
7
Min opfattelse af dette viser mig, at jeg tror
på love, der ikke findes.
Jeg
ser kun Guds love virke i dette.
Lad
mig tillade Guds love at virke på dette og
ikke mine egne.
1 Dette er
vores
genvurderingsidéer for i dag:
[77] Jeg
er
berettiget til mirakler.
2
Jeg har ret til mirakler, fordi jeg ikke er
under nogen andre love end Guds. Hans love frisætter mig fra alle klager
og
erstatter dem med mirakler. Og jeg ville acceptere miraklerne i stedet
for
klagerne, som kun er illusioner, der skjuler miraklerne bagved. Nu ville
jeg
kun acceptere det, Guds love berettiger mig til at have, så jeg kan
bruge det
på vegne af den funktion, Han har givet mig.
3
Du kan muligvis bruge disse forslag til
specifikke anvendelser af denne idé:
4
Bagved dette er et mirakel, som jeg er
berettiget til.
Lad
mig ikke afholde en klage mod dig [Navn],
men
i stedet tilbyde dig det mirakel, der tilhører
dig.
Set
i sandhed, tilbyder dette mig et mirakel.
[78]
Lad mirakler erstatte alle klager.
5
Ved denne idé forener jeg min vilje med
Helligåndens og opfatter dem som én. Ved denne idé accepterer jeg min
løsladelse fra helvede. Ved denne idé udtrykker jeg min villighed til at
få
alle mine illusioner erstattet med sandhed i overensstemmelse med Guds
plan for
min frelse. Jeg ville ikke lave nogen undtagelser og ingen erstatninger.
Jeg
ønsker hele Himlen og kun Himlen, som Gud vil mig at have.
6
Nyttige specifikke former til at anvende denne
idé ville være:
7
Jeg ville ikke holde denne klage borte fra min
frelse.
Lad
vores klager blive erstattet af mirakler,
[Navn].
Hinsides
dette er miraklet, som alle mine klager
bliver erstattet med.
1 Til
denne
genvurdering vil vi bruge disse idéer:
[79] Lad
mig
anerkende problemet, så det kan blive løst.
2
Lad mig erkende i dag, at problemet altid er en
eller anden form for klage, som jeg ville holde kær. Lad mig også
forstå, at
løsningen altid er et mirakel, som jeg lader klagen blive erstattet af.
I dag
ville jeg huske frelsens enkelhed ved at forstærke lektionen om, at der
er ét
problem og én løsning. Problemet er en klage; løsningen er et mirakel.
Og jeg
inviterer løsningen til at komme til mig gennem min tilgivelse af klagen
og min
velkomst af miraklet, der tager dens plads.
3
Specifikke anvendelser af denne idé kan være i
disse former:
4
Dette præsenterer et problem for mig, som jeg
ville have løst.
Miraklet
bag denne klage vil løse det for mig.
Svaret
på dette problem er miraklet, som det
skjuler.
[80]
Lad mig anerkende, mine problemer er blevet
løst.
5
Jeg synes kun at have problemer, fordi jeg
misbruger tid. Jeg tror, at problemet kommer først, og tid må gå, før
det kan
blive løst. Jeg ser ikke problemet og svaret som samtidige i deres
forekomst.
Det er, fordi jeg endnu ikke indser, at Gud har anbragt svaret sammen
med
problemet, så de ikke kan blive adskilt af tid. Helligånden vil lære mig
dette,
hvis jeg vil lade Ham. Og jeg vil forstå, at det er umuligt, at jeg
kunne have
et problem, der ikke allerede er løst.
6
Disse former af idéen vil være nyttige til
specifikke anvendelser:
7
Jeg behøver ikke vente på, at dette bliver løst.
Svaret
på dette problem er allerede givet mig,
hvis jeg vil acceptere det.
Tid
kan ikke adskille dette problem fra dets
løsning.
Mirakler
ses i
lyset.
1
Det er vigtigt at huske, at mirakler og syn
nødvendigvis går sammen. Dette behøver gentagelse og hyppig gentagelse.
Det er
en central idé i dit nye tankesystem og den opfattelse, det producerer.
Miraklet der er altid. Dets tilstedeværelse skyldes ikke dit syn; dets
fravær
er ikke resultatet af dit fejlslag i at se. Det er kun din bevidsthed om
mirakler, der bliver påvirket. Du vil se det i lyset; du vil ikke se det
i
mørket.
2
Så for dig er lyset afgørende. Mens du forbliver
i mørke, forbliver miraklet uset. Således er du overbevist om, at det
ikke er
der. Dette følger af de lokaliteter, hvorfra mørket kommer. Benægtelse
af lys
fører til fejlslag i at opfatte det. Fejlslag i at opfatte lys er at
opfatte
mørke. Så er lyset ubrugeligt for dig, selvom det er der. Du kan ikke
bruge
det, fordi dets tilstedeværelse er ukendt for dig. Og mørkets
tilsyneladende
virkelighed gør idéen om lys meningsløs.
3
At blive fortalt, at det, du ikke ser, er der,
lyder som sindssyge. Det er meget vanskeligt at blive overbevist om, at
det er
sindssyge ikke at se det, der er der, og at se det, der ikke er der, i
stedet.
Du er ikke i tvivl om, at kroppens øjne kan se. Du tvivler ikke på, at
de
billeder, de viser dig, er virkelighed. Din tro ligger i mørket, ikke i
lyset.
4
Hvordan kan dette blive vendt om? For dig er det
umuligt, men du er ikke alene i dette. Dine indsatser, uanset hvor små
de måtte
være, har stærk støtte. Vidste du bare, hvor stor denne styrke er, ville
dine
tvivl forsvinde. I dag vil vi hengive os til forsøget på at lade dig
føle denne
styrke. Når du har følt styrken i dig, der får alle mirakler til let at
være
indenfor din rækkevidde, vil du ikke være i tvivl. De mirakler, din
fornemmelse
af svaghed skjuler, springer ind i bevidstheden efterhånden, som du
føler
styrken i dig.
5
Afsæt cirka ti minutter tre gange i dag til en
stille tid, hvori du prøver at lade din svaghed bag dig. Dette bliver
opnået
meget enkelt efterhånden, som du instruerer dig selv om, at du ikke er
en krop.
Tro går til det, du ønsker, og du instruerer dit sind i overensstemmelse
hermed. Din vilje forbliver din lærer, og din vilje har al styrken til
at gøre
det, den ønsker. Du kan undslippe kroppen, hvis du vælger det. Du kan
opleve
styrken i dig.
6
Begynd de længere praksisperioder med denne
erklæring om sandt årsags- og virkningsforhold:
7
Mirakler bliver set i lyset.
Kroppens
øjne opfatter ikke lyset.
Men
jeg er ikke en krop. Hvad er jeg?
8
Det spørgsmål, som denne erklæring slutter med,
er nødvendigt for vores øvelser i dag. Det, du tror, du er, er en tro,
der må
blive ophævet. Men det, du virkelig er, må blive afsløret for dig. Troen
på, at
du er en krop, kalder på en korrektion eftersom, det er en fejltagelse.
Sandheden om det, du er, kalder på styrken i dig til at bringe det til
din
bevidsthed, som fejlen skjulte.
9
Hvis du ikke er en krop, hvad er du? Du har brug
for at være bevidst om det, Helligånden bruger til at erstatte billedet
af en
krop i dit sind. Du har brug for at føle noget at sætte din lid til
efterhånden, som du løfter den fra kroppen. Du har brug for en virkelig
oplevelse af noget andet, noget mere solidt og mere sikkert, mere din
tro
værdigt og virkeligt der.
10
Hvis du ikke er en krop, hvad er du da? Spørg
om dette med ærlighed, og vie derefter adskillige minutter til at lade
dine
fejlagtige tanker om dine egenskaber blive rettet og deres modsætninger
til at
tage deres plads. Sig f.eks.
11
Jeg er ikke svag, men stærk.
Jeg
er ikke
hjælpeløs, men almægtig.
Jeg
er ikke
begrænset, men ubegrænset.
Jeg
er ikke
tvivlrådig, men sikker.
Jeg
er ikke
en illusion, men en realitet.
Jeg
kan
ikke se i mørke, men i lys.
12
I den anden fase af praksisperioden, prøv at opleve
disse sandheder om dig selv. Koncentrer dig især om oplevelsen af
styrke.
Husk, at al fornemmelse af svaghed er forbundet med den tro, at du er en
krop,
en tro, der er fejlagtig og ikke fortjener nogen tro. Prøv at fjerne din
tro
fra den, omend det kun er for et øjeblik. Du vil blive vant til at
fastholde
troen på det mere værdige i dig efterhånden, som vi går fremad.
13
Slap af i resten af praksisperioden i tillid
til, at din indsats, uanset om den er beskeden, fuldt ud understøttes af
Guds
styrke og alle Hans Tanker. Det er fra Dem, din styrke vil komme. Det er
gennem
Deres stærke støtte, at du vil føle styrken i dig. De er forenet med dig
i
denne praksisperiode, hvor du deler et formål som Deres eget. Deres er
Lyset,
hvori du vil se mirakler, fordi Deres styrke er din. Deres styrke bliver
dine
øjne, så du kan komme til at se.
14
Mind dig selv om fem eller seks gange i timen
med rimeligt regelmæssige mellemrum, at mirakler ses i lyset. Vær også
sikker
på at møde fristelse med dagens idé. Denne form ville være nyttig til
dette
særlige formål:
15
Mirakler ses i lyset. Lad mig ikke lukke mine
øjne på grund af dette.
Mirakler
bliver
set i lys, og lys og styrke er et.
1
Idéen for i dag er en udvidelse af den
tidligere. Du tænker ikke på lys i form af styrke og mørke i form af
svaghed.
Det er, fordi din idé om, hvad at se betyder, er bundet sammen med
kroppen og
dens øjne og hjerne. Dette er grunden til, at du tror, at du kan ændre
det,
du ser ved at holde små glasstykker eller andet klart materiale holdt i
en
ramme foran dine øjne eller anbragt mod øjet.
2
Dette er blandt de mange magiske
overbevisninger, der kommer fra den overbevisning, at du er en krop, og
kroppens øjne kan se. Du tror også, at kroppens hjerne kan tænke. Hvis
du blot
forstod tankens natur, kunne du kun le ad denne sindssyge idé. Det er
som om,
du troede, at du holdt tændstikken, der tænder solen og giver den al
dens
varme, eller at du havde universet fængslet i din hånd, forsvarligt
bundet,
indtil du lader det gå. Dog er dette ikke mere tåbeligt end at tro, at
kroppens
øjne kan se, og hjernen kan tænke.
3
Det er Guds styrke i dig, der er Lyset, hvori du
ser, ligesom det er Hans Sind, du tænker med. Hans styrke benægter din
svaghed.
Det er din svaghed, der ser gennem kroppens øjne, kigger rundt i mørket
for at
skue ligheden med den selv - de små, de svage, de syge og de døende, dem
i nød,
de hjælpeløse og bange, de triste, de fattige, de sultende, og de
glædesløse.
Disse bliver set gennem øjne, der ikke kan se og ikke kan velsigne.
4
Styrke overser disse ting ved at se forbi
udseender. Den holder sit stabile blik på lyset, der ligger hinsides
dem. Den
forener sig med lys, som den er en del af. Den ser sig selv. Den bringer
lyset,
hvori dit Selv kommer til syne. I mørke opfatter du et selv, der ikke er
der.
5
Styrke er sandheden om dig; svaghed er en afgud,
falskt tilbedt og forgudet, så styrke kan blive fordrevet og mørket
herske,
hvor Gud fastsatte, at der skulle være lys. Styrke kommer fra sandhed og
skinner med lys, dens Kilde har givet den; svaghed afspejler dens
skabers
mørke. Den er syg og ser på sygdom, der er som den selv.
6
Sandhed er en frelser og kan kun ville for lykke
og fred for alle og enhver. Den giver sin styrke til alle, der beder om
den, i
grænseløst omfang. Den ser, at mangel i nogen som helst ville være en
mangel i
alle, og derfor giver den sit lys, så alle kan se og drage fordel som
én. Dens
styrke bliver delt, så den kan bringe det mirakel til alle, i hvilket de
vil
forene sig i formål og tilgivelse og i kærlighed.
7
Svaghed, der ser i mørke, kan ikke se et formål
med tilgivelse og med kærlighed. Den ser alle andre forskellige fra den
selv og
intet i verden, som den ville dele. Den dømmer og fordømmer, men elsker
ikke. I
mørke forbliver den for at skjule sig selv og drømmer om, at den er
stærk og
erobrende, en sejrherre over begrænsninger, der kun vokser i mørke til
enorm
størrelse. Den frygter, og den angriber og hader sig selv, og mørket
dækker
alt, hvad den ser, efterladende dens drømme lige så bange som den selv.
Ingen
mirakler er her, men kun had. Den adskiller sig fra det, den ser, mens
lys og
styrke opfatter dem selv som ét.
8
Styrkens lys er ikke det lys, du ser. Det ændrer
sig ikke og flimrer og går ud. Det skifter ikke fra nat til dag og
tilbage til
mørke, indtil morgenen kommer igen. Styrkens lys er konstant, sikker som
kærlighed, for evigt glad for at give sig selv væk, fordi den ikke kan
give til
andet end sig selv. Ingen kan bede forgæves om at dele dens syn, og
ingen, der
kommer ind i dens bolig, kan forlade den uden et mirakel foran hans øjne
og
styrke og lys, der bliver i hans hjerte.
9
Styrken i dig vil tilbyde dig lyset og vejlede
dit syn, så du ikke dvæler ved tomgangs-skygger, som kroppens øjne
sørger for
til selvbedrag. Styrke og lys forener sig i dig, og hvor de mødes, står
dit
Selv klar til at omfavne dig som Dets egen. Sådan er det mødested, vi i
dag
prøver at finde og hvile i, for Guds fred er, hvor dit Selv, Hans Søn,
venter
nu på at møde sig selv igen og være som én.
10
Lad os give 20 minutter to gange i dag til at
deltage i dette møde. Lad dig selv blive bragt til dit Selv. Dets styrke
vil
være lyset, hvori synets gave bliver givet dig. Så forlad mørket et
lille
stykke tid i dag, og vi vil praktisere at se i lyset ved at lukke
kroppens øjne
og bede sandhed vise os, hvordan finde mødestedet for selv og Selv, hvor
lys og
styrke er ét.
11
Efter morgenmødet bruger vi dagen til at
forberede det tidspunkt om natten, hvor vi vil mødes igen i håb og
tillid. Lad
os gentage idéen for i dag så ofte vi kan og anerkende, at vi er ved at
blive
introduceret til syn og ført væk fra mørke til lyset, hvor kun mirakler
kan
opfattes.
Lys og
glæde og
fred er stedse i mig.
1
Du tror, du er ondskabens, mørkets og syndens
hjem. Du tror, at hvis nogen kunne se sandheden om dig, ville han
blive
frastødt og vige tilbage fra dig som fra en giftig slange. Du tror, at
hvis
det, der er sandt om dig, blev åbenbaret for dig, ville du blive ramt af
en
rædsel så intens, at du ville styrte af sted til døden for din egen hånd
for,
at leve videre efter at have set dette ville være umuligt.
2
Disse er overbevisninger, der er så fast
forankrede, at det er vanskeligt at hjælpe dig med at se, at de er
baseret på
intet. At du har begået fejl er indlysende<1. At du har søgt frelse
på
mærkelige måder - er blevet bedraget, har bedraget og været bange for
tåbelige
fantasier og vilde drømme og har bøjet dig for afguder lavet af støv -
alt
dette er sandt ved det, du tror nu.
3
I dag sætter vi spørgsmålstegn ved dette, ikke
set ud fra det du mener, men fra et meget anderledes referencepunkt,
hvorfra
sådanne tomgangstanker er meningsløse. Disse tanker er ikke i
overensstemmelse
med Guds Vilje. Disse mærkelige overbevisninger deler Han ikke med dig.
Dette
er nok til at bevise, at de er forkerte, men du opfatter ikke, at det er
sådan.
4
Hvorfor ville du ikke være himmelhenrykt for at
blive forsikret om, at alt det onde, som du tror, du gjorde, aldrig
blev
gjort, at alle dine "synder" er intet, at du er så ren og hellig, som
du blev skabt, og at lys og glæde og fred stedse er i dig? Dit billede
af dig
selv kan ikke modstå Guds Vilje. Du tror, at dette er død, men det er
liv. Du
tror, du bliver ødelagt, men du bliver frelst.
5
Det selv, du har lavet, er ikke Guds Søn. Derfor
eksisterer dette selv overhovedet ikke. Og hvad som helst, det synes at
gøre og
tænke, betyder intet. Det er hverken dårligt eller godt. Det er
uvirkeligt og
ikke mere end det. Det kæmper ikke med Guds Søn. Det skader ham ikke og
angriber ej heller hans fred. Det har ikke ændret skabelsen eller
reduceret
evig syndfrihed til synd og kærlighed til had. Hvilken magt kan dette
selv, du
lavede, besidde, når det ville modsige Guds Vilje?
6
Din syndfrihed er garanteret af Gud. Igen og
igen må dette gentages, indtil det bliver accepteret. Det er sandt. Din
syndfrihed er garanteret af Gud. Intet kan røre den, ej heller ændre det
Gud
skabte som evigt. Det selv, du har lavet, ondt og fuldt af synd, er
meningsløst. Din syndfrihed er garanteret af Gud, og lys og glæde og
fred
stedse er i dig.
7
Frelse behøver kun accept af én tanke - du er,
som Gud skabte dig, ikke det du gjorde dig selv til. Uanset det onde, du
måske
tror, du lavede, er du som Gud skabte dig. Uanset de fejl du lavede, er
sandheden om dig uændret. Skabelse er evig og uforanderlig. Din
syndfrihed er
garanteret af Gud. Du er og vil for evigt være nøjagtigt, som du blev
skabt.
Lys og glæde og fred er stedse i dig, fordi Gud satte dem der.
8
I vores længere praksisperioder i dag, som ville
være mest lønnende, hvis de blev udført i de første fem minutter af hver
vågne
time, begynder vi med at sige sandheden om vores skabelse:
9
Lys og glæde og fred er stedse i mig.
Min
syndfrihed er garanteret af Gud.
10
Læg derefter dine tåbelige selvbilleder væk og
tilbring resten af praksisperioden med at prøve på at opleve det, Gud
har
givet dig i stedet for det, du har påbudt dig selv.
11
Du er det, Gud skabte, eller det, du lavede. Et
Selv er sandt; det andet er der ikke. Prøv at opleve enheden i dit
Eneste Selv.
Prøv at værdsætte dets hellighed og kærligheden, hvorfra det blev skabt.
Prøv
på ikke at blande dig i det Selv, Gud skabte som dig ved at skjule dets
majestæt bag de bittesmå afguder af ondskab og syndighed, som du har
lavet til
at erstatte det. Lad det komme til sin ret. Her er du. Dette er dig. Og
lys og
glæde og fred er stedse i dig, fordi dette er således.
12
Du er måske ikke villig til eller endog i stand
til at bruge de første fem minutter af hver time til disse øvelser. Prøv
imidlertid på at gøre det, når du kan. Husk i det mindste at gentage
disse
tanker hver time:
13
Lys og glæde og fred er stedse i mig.
Min
syndfrihed
er garanteret af Gud.
14
Prøv derefter at bruge mindst et minut eller
lignende på at lukke dine øjne og indse, at dette er en erklæring af
sandheden
om dig.
15
Hvis der opstår en situation, der synes at være
forstyrrende, fordriv hurtigt illusionen af frygt ved at gentage disse
tanker
igen. Skulle du blive fristet til at blive vred på nogen, fortæl ham
lydløst:
16
Lys og glæde og fred er stedse i dig.
Din
syndfrihed
er garanteret af Gud.
17
Du kan gøre meget for verdens frelse i dag. Du
kan gøre meget i dag for at bringe dig nærmere til den del i frelse, som
Gud
har tildelt dig. Og du kan gøre meget i dag for at bringe
overbevisningen til
dit sind om, at idéen for dagen virkeligt er sand.
Jeg er som
Gud
skabte mig.
1
I dag fortsætter vi med den ene idé, der bringer
fuldstændig frelse; den ene erklæring, der gør alle former for fristelse
magtesløse; den tanke, der gør egoet tavst og fuldstændigt ophævet. Du
er som
Gud skabte dig. Denne verdens lyde er stille, seværdighederne i denne
verden
forsvinder, og alle de tanker, som denne verden nogensinde rummede,
udslettes
for evigt af denne ene idé. Her opnås frelse. Her bliver det sunde sind
gendannet.
2
Sandt lys er styrke, og styrke er syndfrihed.
Hvis du forbliver som Gud skabte dig, må du være stærk og lys må være i
dig.
Han, Der sikrede din syndfrihed, må lige så vel være garantien for
styrke og
lys. Du er som Gud skabte dig. Mørke kan ikke skjule Guds Søns
glorværdighed.
Du står i lyset, stærk i syndfriheden, hvori du blev skabt, og hvori du
vil
forblive igennem hele evigheden.
3
I dag vil vi igen afsætte de første fem minutter
af hver vågne time til forsøget på at føle sandheden i dig. Begynd disse
tidspunkter med at undersøge disse ord:
4
Jeg er som Gud skabte mig.
Jeg
er Hans Søn for evigt.
5
Prøv nu at nå Guds Søn i dig. Dette er det Selv,
der aldrig syndede eller lavede et billede til erstatning for
virkeligheden.
Dette er det Selv, der aldrig forlod sit hjem i Gud for at vandre
usikkert i
verden. Dette er det Selv, der ikke kender frygt og ej heller kunne
forestille
sig tab eller lidelse eller død.
6
Der kræves intet af dig for at nå dette mål,
bortset fra at lægge alle afguder og selvbilleder til side, gå forbi den
lange
liste med egenskaber, både "gode" og "dårlige", du har
tilskrevet dig selv, og vent i stille forventning på sandheden. Gud har
Selv
lovet, at den vil blive afsløret for alle, der beder om den. Du beder om
den
nu. Du kan ikke fejle, fordi Han ikke kan fejle.
7
Hvis du ikke opfylder kravet om at træne i de
første fem minutter af hver time, mind i det mindste dig selv om hver
time:
8
Jeg er som Gud skabte mig.
Jeg
er Hans Søn for evigt.
9
Fortæl dig selv ofte i dag, at du er, som Gud
skabte dig. Og sørg for at reagere på alle og enhver, der synes at
irritere dig
med disse ord:
10
Du er som Gud skabte dig.
Du
er Hans
Søn evigt.
11
Gør alt for at udføre de timemæssige øvelser i
dag. Hver af dem, du udfører, vil være et kæmpe skridt mod din
frigivelse og en
milepæl i at lære tankesystemet, som dette kursus fremstiller.
Jeg er Èt
Selv,
forenet med min Skaber.
1
Dagens idé beskriver dig nøjagtigt, som Gud
skabte dig. Du er ét indeni dig selv og ét med Ham. Din er al skabelses
enhed.
Din perfekte enhed gør ændring i dig umulig. Du accepterer ikke dette,
og du
fejler kun i at indse, at det må være sådan, fordi du tror, at du
allerede
har ændret dig selv. Du ser dig selv som en latterlig parodi på Guds
skabelse -
svag, ond, grim og syndig, elendig og besat af smerte.
2
Sådan er din version af dig selv - et selv,
opdelt i mange krigsførende dele, adskilt fra Gud og spinkelt holdt
sammen af
dets uberegnelige og lunefulde fremstiller, som du beder til. Den hører
ikke
dine bønner, for den er døv. Den ser ikke enheden i dig, for den er
blind. Den
forstår ikke, du er Guds Søn, for den er bevidstløs og forstår intet.
3
Vi vil forsøge i dag kun at være opmærksomme på
det, der kan høre og se, og det, der giver perfekt mening. Vi vil igen
rette
vores øvelser mod at nå dit Eneste Selv, som er forenet med dets Skaber.
Med
tålmodighed og håb prøver vi igen i dag.
4
Brug af de første fem minutter af hver vågne
time til at praktisere idéen for dagen har særlige fordele i denne fase
af
indlæring, hvori du er i øjeblikket. Det er vanskeligt på dette
tidspunkt ikke
at lade dit sind vandre, hvis det foretager udvidede forsøg. Du har
sikkert
indset dette på nuværende tidspunkt. Du har set omfanget af din mangel
på
mental disciplin og dit behov for sindstræning. Det er nødvendigt, at du
er opmærksom
på dette, for det er virkelig en hindring for dit fremskridt.
5
Hyppige, men kortere praksisperioder har andre
fordele for dig på dette tidspunkt. Ud over at anerkende dine
vanskeligheder
med vedvarende opmærksomhed, må du også have lagt mærke til, at
medmindre du
ofte bliver mindet om dit formål, har du en tilbøjelighed til at glemme
det i
lange tidsperioder. Du fejler ofte i at huske de korte anvendelser af
idéen for
dagen, og du har endnu ikke dannet vanen med at bruge den som et
automatisk svar
på fristelse.
6
Struktur er derfor nødvendig for dig på dette
tidspunkt, planlagt for at medtage hyppige påmindelser om dit mål og
regelmæssige forsøg på at nå det. Regelmæssighed med hensyn til tid er
ikke det
ideelle krav til den mest fordelagtige form for praksis i frelse. Den er
imidlertid fordelagtigt for dem, hvis motivation er inkonsekvent, og som
stadigt bliver ved med at have et stærkt forsvar mod indlæring.
7
Vi vil derfor holde fast på de praksisperioder
på fem minutter per time et stykke tid og ivrigt opfordre dig til at
udelade så
få som muligt. Det vil især være nyttigt at bruge de første fem minutter
af
timen, da det pålægger en fastere struktur. Brug dog ikke dine fejlslag
fra
denne tidsplan som en undskyldning til ikke at vende tilbage til den
igen, så
snart du kan.
8
Der kan godt være en fristelse til at betragte
dagen som mistet, fordi du allerede har fejlet i at gøre det, der bliver
krævet. Dette burde dog kun anerkendes, som det er – en afvisning af at
lade
dine fejl blive rettet og en manglende vilje til at prøve igen.
9
Helligånden er ikke forsinket i Hans
undervisning om dine fejl. Han kan kun blive holdt tilbage af din
uvillighed
til at give slip i dem. Lad os derfor være fast besluttede på, især i
den næste
uge eller lignende, at være villige til at tilgive os selv for vores
manglende
øjeblikke af flid og vores fejlslag i at følge instruktionerne til at
praktisere dagens idé.
10
Denne tolerance overfor svaghed vil gøre os i
stand til at overse den snarere end at give den magt til at forsinke
vores
indlæring. Hvis vi giver den magt til at gøre dette, betragter vi den
som
styrke og forveksler styrke med svaghed. Når du fejler i at overholde
kravene i
dette kursus, har du blot begået en fejl. Dette kræver korrektion og
intet
andet.
11
At tillade en fejl at fortsætte er at lave
yderligere fejl baseret på den første og at forstærke den. Det er denne
proces,
der må blive lagt til side, for det er kun en anden måde, hvorpå du kan
forsvare illusioner mod sandheden. Giv slip i alle disse fejl ved at
anerkende
dem for det, de er. De er forsøg på at holde dig ubevidst om, at du er
Èt Selv,
forenet med din Skaber, ét med ethvert aspekt af skabelse og grænseløs i
magt
og i fred.
12
Dette er sandheden, og intet andet er sandt. I
dag vil vi bekræfte denne sandhed igen og forsøge at nå det sted i dig,
hvori
der ikke er nogen tvivl om, at kun dette er sandt. Begynd
praksisperioderne i
dag med denne forsikring, givet til dit sind med al den sikkerhed, som
du kan
give:
13
Jeg er Èt Selv, forenet med min Skaber,
Èt
med
ethvert aspekt af skabelse,
Og
ubegrænset
i magt og i fred.
14
Luk derefter dine øjne og fortæl dig selv igen,
langsomt og eftertænksomt, idet du forsøger at tillade betydningen af
ordene
at synke ind i dit sind og erstatte falske idéer:
15
Jeg er Èt Selv.
16
Gentag dette adskillige gange, og forsøg
derefter at føle den betydning, som ordene formidler. Du er Èt Selv,
forenet og
tryg i lys og glæde og fred. Du er Guds Søn, Èt Selv med èn Skaber og èt
mål -
at bringe bevidsthed om denne enhed til alle sind, så at sand skabelse
kan
udvide Guds Alhed og Ènhed.
17
Du er Èt Selv, fuldendt og helbredt og hel, med
magt til at løfte mørkets slør fra verden og lade lyset i dig komme
igennem for
at lære verden sandheden om den selv. Du er Èt Selv, i perfekt harmoni
med alt
det, der er, og alt det, der vil komme. Du er Èt Selv, Guds hellige Søn,
forenet med dine brødre i dette Selv, forenet med din Fader i Hans
Vilje.
18
Føl dette ene selv i dig, og lad det skinne
alle dine illusioner og dine tvivl bort. Dette er dit Selv, Guds Søns
Selv,
syndfri som hans Skaber, med Hans styrke indeni dig og Hans kærlighed
for evigt
din. Du er Èt Selv, og det er givet dig at føle dette Selv indeni dig og
at
kaste alle dine illusioner ud af det ene Sind, der er dette Selv, den
hellige
sandhed i dig.
19
Glem ikke i dag. Vi behøver din hjælp, din
lille del i at bringe lykke til hele verden. Og Himlen ser på dig i
tillid til,
at du vil prøve i dag. Del så dets sikkerhed, for den er din. Vær
årvågen. Glem
ikke i dag.
20
Glem ikke dit mål gennem hele dagen. Gentag
dagens idé så ofte som muligt, og forstå, hver gang du gør det, hører
nogen
håbets stemme, sandheden i hans sind rører på sig, den blide raslen af
fredens
vinger. Din egen anerkendelse af, at du er Èt Selv, forenet med din
Fader, er
en opfordring til hele verden om at være ét sammen med dig. Til alle og
enhver,
du møder i dag, sikre dig at give løftet fra dagens idé og fortæl ham
dette:
21
Du er Èt Selv med mig,
Forenet
med vores Skaber i dette Selv.
Jeg
ærer dig på grund af det, jeg er,
Og
det Han er, Der elsker os begge som èn.
Frelse
kommer fra
mit Eneste Selv.
1
Selvom du er Èt Selv, oplever du dig selv som to
- som både god og ond, kærlig og hadefuld, sind og krop. Denne følelse
af at være
opdelt i modsætninger fremkalder følelser af akut og konstant konflikt
og fører
til hektiske forsøg på at forlige de modstridende aspekter af denne
selvopfattelse. Du har søgt mange sådanne løsninger, og ingen af dem
har
virket. De modsætninger, du ser i dig, vil aldrig være forenelige. Men
der
findes én.
2.
Den kendsgerning må accepteres, at sandhed og
illusion ikke kan forliges uanset, hvordan du prøver, hvilke midler du
bruger,
og hvor du ser problemet, hvis du ville blive frelst. Indtil du har
accepteret
dette, vil du afprøve uendelige lister over mål, du ikke kan nå; en
meningsløs
række af udgifter af tid og kræfter, håbefuldhed og tvivl, hver enkelt
lige så
ubrugelig som den tidligere og fejlslagen, som den næste helt sikkert
vil være.
3
Problemer, der ikke har nogen mening, kan ikke
blive løst indenfor de rammer, de er sat. To selver i konflikt kunne
ikke blive
løst, og godt og ondt har intet mødested. Det selv, du har lavet, kan
aldrig
være dit Selv, ej heller kan dit Selv opdeles i to og stadigt være det,
det er
og for evigt må være.
4
Et sind og en krop kan ikke begge eksistere. Gør
ikke noget forsøg på at forene de to, for den ene benægter, at den anden
kan
være virkelig. Hvis du er fysisk, er dit sind borte fra din
selvopfattelse, for
det har intet sted, hvor det virkeligt kunne være en del af dig. Hvis du
er
Ånd, så må kroppen være meningsløs for din virkelighed.
5
Ånd gør brug af sindet som middel til at finde
dets Selvudtryk. Og sindet, der tjener Ånden, har fred og er fyldt med
glæde.
Dets kraft kommer fra Ånd, og det udfylder lykkeligt sin funktion her.
Dog kan
sindet også se sig selv skilt fra Ånd og opfatte sig selv indeni en
krop, det
forveksler med sig selv. Så uden dets funktion har det ingen fred, og
lykke er
fremmed for dets tanker.
6
Dog, sind borte fra Ånd kan ikke tænke. Det har
fornægtet sin Kilde til styrke og ser sig selv som hjælpeløs, begrænset
og
svag. Nu, løsrevet fra sin funktion, tror det, at det er alene og
adskilt,
angrebet af hære, samlet mod det selv, og det skjuler sig i kroppens
skrøbelige
støtte. Nu må det forene det ulige med det lige, for det er det, det
tror, at
det er til.
7
Spild ikke mere tid på dette. Hvem kan løse de
meningsløse konflikter, som en drøm præsenterer? Hvad kunne løsningen i
sandhed
betyde? Hvilket formål kunne den tjene? Hvad er den til? Frelse kan ikke
gøre
illusioner virkelige og løse et problem, der ikke findes. Måske håber
du, den
kan. Ville du dog have, at Guds plan til løsladelse af Hans kære Søn
bringer
smerter til ham og fejler i at løslade ham?
8
Dit Selv bibeholder dets tanker, og de forbliver
indeni dit sind og i Guds Sind. Helligånden fastholder frelse i dit sind
og
tilbyder det vejen til fred. Frelse er en tanke, du deler med Gud, fordi
Hans
Stemme accepterede den for dig og svarede i dit Navn, at det blev gjort.
Således holdes frelse blandt de tanker, som dit Selv holder kært og
værner om
for dig.
9
Vi vil forsøge i dag at finde denne tanke, hvis
tilstedeværelse i dit sind er garanteret af Ham, Der taler til dig fra
dit
Eneste Selv. Vores timemæssige fem minutters praksis vil være en søgen
efter
Ham indeni dit sind. Frelse kommer fra dette Eneste Selv gennem Ham, Der
er
broen mellem dit sind og det.
10
Vent tålmodigt, og lad Ham tale til dig om dit
Selv, og det dit sind kan gøre, gendannet til det og fri til at tjene
dets
vilje.
11
Begynd med at sige dette:
12
Frelse kommer fra mit Eneste Selv. Dets tanker
er mine til at bruge.
13
Søg derefter dets tanker, og kræv dem som dine
egne.
14
Disse er dine egne virkelige tanker, som du har
fornægtet og ladet dit sind vandre i en verden af drømme for at finde
illusioner i deres sted. Her er dine tanker, de eneste, du har. Frelse
er
blandt dem; find den der.
15
Hvis det lykkes dig, vil de tanker, der kommer
til dig, fortælle dig, at du er frelst, og at dit sind har fundet den
funktion,
det søgte at miste. Dit Selv vil byde det velkommen og give det fred.
Gendannet
i styrke vil det igen flyde ud fra Ånd til Ånden i alle ting, skabt af
Ånden
som Den Selv. Dit sind vil velsigne alle ting. Forvirring overstået, du
er
gendannet, for du har fundet dit Selv.
16
Dit selv ved, at du ikke kan fejle i dag. Måske
forbliver dit sind usikkert et lille stykke tid endnu. Bliv ikke
bestyrtet over
dette. Den glæde, som dit Selv oplever, vil Det vil gemme til dig, og
det vil
alligevel være dit i fuld bevidsthed. Hver gang du bruger fem minutter
af timen
på at søge efter Ham, Der forener dit sind og Selv, tilbyder du Ham
endnu et
klenodie til at blive opbevaret for dig.
17
Hver gang du i dag fortæller dit hektiske sind,
at frelse kommer fra dit Eneste Selv, lægger du endnu et klenodie i din
voksende butik. Og det hele blive givet til alle og enhver, der beder om
det og
vil acceptere gaven. Tænk så på hvor meget, der bliver givet dig at give
denne
dag, så det kan blive givet dig!
Jeg er
Ånd.
1
Dagens idé identificerer dig med dit Eneste
Selv. Den accepterer ingen splittet identitet og forsøger heller ikke at
væve
modstridende faktorer ind i helhed. Den siger ganske enkelt sandheden.
Praktiser denne sandhed i dag, så ofte som du kan, for den vil bringe
dit sind
fra konflikt til de stille felter af fred. Ingen kuldegysninger af frygt
kan
komme ind, for dit sind er blevet befriet fra vanvid ved at give slip på
illusioner
om en splittet identitet.
2
Vi fastslår igen sandheden om dit Selv, Guds
hellige Søn, der hviler i dig, hvis sind er blevet genoprettet til
tilregnelighed. Du er Ånden, kærligt udstyret med al din Faders
kærlighed og
fred og glæde. Du er den Ånd, der fuldender Ham og deler Hans funktion
som
Skaber. Han er altid med dig, ligesom du er med Ham.
3
I dag forsøger vi at bringe virkelighed endnu
tættere på dit sind. Hver gang du praktiserer, bringes bevidsthed i det
mindste
lidt nærmere; somme tider bliver tusind år eller mere sparet. De
minutter, som
du giver, bliver ganget op igen og igen, for miraklet gør brug af tid,
men
styres ikke af den. Frelse er et mirakel, det første og det sidste; det
første,
der er det sidste, for det er èt.
4
Du er Ånden, i hvis sind miraklet stedse er, i
hvilken al tid står stille; miraklet, hvor ét minut tilbragt med at
bruge disse
idéer bliver en tid, der ikke har nogen længde, og som ikke har nogen
ende. Giv
da disse minutter villigt, og regn med Ham, Der lovede at lægge
tidløshed ved
siden af dem. Han vil tilbyde al Sin styrke til enhver lille indsats,
som du
gør.
5
Giv Ham de minutter, som Han har brug for i dag
til at hjælpe dig med at forstå sammen med Ham, at du er Ånden, der
stedse er i
Ham, og Som kalder på enhver levende ting gennem Hans stemme; tilbyder
Hans syn
til alle, der spørger; erstatter fejl med den enkle sandhed.
6
Helligånden vil være glad for at tage fem
minutter af hver time fra dine hænder og bære dem rundt i denne
smertende
verden, hvor smerte og elendighed synes at herske. Han vil ikke overse
èt åbent
sind, der vil acceptere den helbredende gave, de bringer, og Han vil
lægge dem
overalt, hvor Han ved, at de vil være velkomne. Og de vil stige i
helbredende
kraft, hver gang nogen accepterer dem som hans tanker og bruger dem til
at
helbrede.
7
Således vil din gave til Ham blive ganget
tusindfold og titusinder flere. Og når den bliver givet tilbage til dig,
vil
den i magt overgå den lille gave, du gav, lige så meget som solens
udstråling
overstråler det lille bitte glimt, som en ildflue laver et usikkert
øjeblik og
går ud. Dog vil glansen fra dette bestandige lys blive der og føre dig
ud af
mørket, og du vil heller ikke være i stand til at glemme vejen igen.
8
Begynd disse lykkelige øvelser med de ord, som
Helligånden taler til dig, og lad dem give ekko verden rundt gennem Ham:
9
Ånd er jeg, en hellig Søn af Gud,
fri
af alle begrænsninger, tryg og helbredt og
hel,
fri
til at tilgive og fri til at frelse verden.
10
Udtrykt gennem dig, vil Helligånden acceptere
denne gave, som du modtog af Ham, forøge dens kraft og give den tilbage
til
dig.
11
Tilbyd med glæde i dag hver praksisperiode til
Ham. Og Han vil tale til dig og minde dig om, at du er Ånd, èt med Ham
og Gud,
dine brødre og dit Selv. Lyt efter Hans forsikring, hver gang du udtaler
de
ord, Han tilbyder dig i dag, og lad Ham fortælle dit sind, at de er
sande.
12
Brug dem mod fristelse, og undslip dens triste
konsekvenser, hvis du giver efter for troen på, at du er noget andet.
Helligånden giver dig fred i dag. Modtag Hans ord og tilbud dem til Ham.
Jeg vil
acceptere
min del i Guds plan for frelse.
1
I dag er en dag med særlig indvielse. Vi tager
kun et standpunkt for den ene side i dag. Vi tager sandhedens side og
giver
slip i illusioner. Vi vil ikke svinge mellem de to, men indtage en fast
stilling for den ene. Vi vier os til sandhed i dag og til frelse, som
Gud
planlagde, den skulle være. Vi vil ikke argumentere for, at den er noget
andet;
vi vil ikke søge efter den, hvor den ikke er. Vi accepterer den med
glæde, som
den er, og påtager os den del, Gud tildelte os.
2
Hvor lykkeligt at være sikker! Al vores tvivl
lægger vi til side i dag og påtager os vores holdning med sikkerhed
angående
formål og med tak for, at tvivl er væk og sikkerhed er kommet. Vi har et
mægtigt formål at opfylde og er blevet givet alting, vi behøver, hvormed
vi kan
nå målet. Ikke én fejltagelse står os i vejen, for vi er blevet frikendt
for
fejl. Alle vores synder er vasket bort ved erkendelsen af, at de kun var
fejl.
3
De skyldfri har ingen frygt, for de er trygge og
anerkender deres tryghed. De appellerer ikke til magi eller opfinder
flugtruter
fra indbildte trusler uden virkelighed. De hviler i rolig sikkerhed på,
at de
vil gøre det, der er givet dem at gøre. De tvivler ikke på deres egen
evne,
fordi de ved, at deres funktion vil blive opfyldt fuldstændigt på det
fuldendte
tidspunkt og sted. De indtog den holdning, som vi vil indtage i dag, så
vi kan
tage del i deres sikkerhed og dermed øge den ved at acceptere den selv.
4
De vil være med os - alle, der indtog den
holdning, vi indtager i dag, vil med glæde tilbyde os alt det, de lærte,
og
hver gevinst, de opnåede. De, der stadigt er usikre, vil også slutte sig
til
os, og låne vores sikkerhed, og det vil gøre den stærkere. Mens de endnu
ufødte
vil høre kaldet, vi hørte, og besvare det, når de er kommet for at
foretage
deres valg igen. Vi vælger ikke kun for os selv i dag.
5
Er det ikke fem minutter værd af din tid hver
time at blive i stand til at acceptere den lykke, som Gud har givet dig?
Er det
ikke fem minutter værd i timen at anerkende din specielle funktion her?
Er fem
minutter i timen ikke kun en lille anmodning at fremsætte som betingelse
for en
belønning så stor, at den ikke kan måles? Du har mindst foretaget tusind
tabende handler.
6
Her er et tilbud, der garanterer dig din fulde
frigivelse fra smerter af enhver slags og glæde, verden ikke indeholder.
Du kan
bytte lidt af din tid for ro i sindet og vished om formålet med løftet
om
fuldstændig succes. Og eftersom tid ikke har nogen betydning, bliver du
bedt om
ingenting til gengæld for alting. Her er et tilbud, som du ikke kan tabe
på. Og
det, du opnår, er virkeligt ubegrænset!
7
Hver time i dag giv Ham din lille bitte gave på
kun fem minutter. Han vil give ordene, du bruger, til at praktisere
dagens idé
den dybe overbevisning og den sikkerhed, du mangler. Hans ord vil slutte
sig
sammen med dine og gøre hver gentagelse af dagens idé til en fuldstændig
vielse, foretaget med en tro så perfekt og så sikker som Hans til dig.
8
Hans tillid til dig vil bringe lyset til alle
ordene, du siger, og du vil gå hinsides deres lyd til det, de virkeligt
betyder. I dag træner du med Ham, når du siger:
9
Jeg vil acceptere min del i Guds plan for
frelse.
10
I hver fem minutter, som du tilbringer med Ham,
vil Han acceptere dine ord og give dem tilbage til dig, alle lyse af tro
og
tillid, så stærke og stabile, at de vil oplyse verden med håb og glæde.
Mist
ikke én chance for at være den glade modtager af Hans gaver, så du kan
give dem
til verden i dag.
11
Giv Ham ordene, og vil Han gøre resten. Han vil
gøre dig i stand til at forstå din specielle funktion. Han vil åbne
vejen til
lykke, og fred og tillid vil være Hans gaver, Hans svar på dine ord. Han
vil
svare med al Sin tro og glæde og sikkerhed, at det, du siger, er sandt.
Og
derefter vil du overbevise dig om Ham, Der kender den funktion, som du
har på
jorden såvel som i Himlen. Han vil være med dig hver praksisperiode, du
deler
med Ham, og bytte hvert øjeblik af den tid, du tilbyder Ham for
tidløshed og
fred.
12
Gennem hele timen, lad din tid blive brugt på
lykkelig forberedelse til de næste fem minutter, du igen vil tilbringe
med Ham.
Gentag dagens idé, mens du venter på, at det glade tidspunkt kommer til
dig
igen. Gentag den ofte, og glem ikke, hver gang du gør det, har du ladet
dit
sind blive gjort klar til den lykkelige tid, der kommer.
13
Og når timen er gået, og Han er der endnu en
gang for at tilbringe lidt tid med dig, vær taknemmelig og læg alle
jordiske opgaver
bort, alle små tanker og begrænsede idéer og tilbring en lykkelig tid
sammen
med Ham igen. Fortæl Ham endnu en gang, at du accepterer den del, som
Han ville
have dig til at tage og hjælpe dig med at udfylde, og Han vil sørge for,
at du
ønsker dette valg, som Han har foretaget sig med dig og du med Ham.
Frelse er
min
eneste funktion her.
1
Frelse og tilgivelse er det samme. De antyder
begge, at noget er gået galt - noget du behøver at blive frelst fra
eller
tilgivet for, noget galt, der behøver korrigerende ændring, noget
adskilt eller
forskelligt fra Guds
Vilje.
Begge udtryk antyder således noget umuligt,
men som dog er opstået, resulterende i en tilstand af konflikt mellem
det, der
er, og det, der aldrig kunne være.
2
Sandhed og illusioner er begge ligeværdige nu,
for begge er sket. Det umulige bliver den ting, du behøver tilgivelse
for,
frelse fra. Frelse er grænselandet mellem sandheden og illusion. Den
afspejler
sandheden, fordi den er midlet ved hvilket, du kan undslippe illusioner.
Dog er
den ikke sandhed, fordi den ophæver det, der aldrig blev gjort.
3
Hvordan kunne der være et mødested overhovedet,
hvor jord og Himmel kan blive forsonet indeni et sind, hvor de begge
eksisterer? Sindet, der ser illusioner, tænker dem virkelige. De har
eksistens
i og med, at de er tanker. Og de er ikke virkelige, fordi sindet, der
tænker
disse tanker, er adskilt fra Gud.
4
Hvad sammenføjer det adskilte sind og tanker med
Sind og Tanke, der for evigt er ét? Hvilken plan kunne rumme den
ukrænkelige sandhed,
og dog erkende behovet illusioner bringer og tilbyde midler, hvormed de
bliver
ophævet uden angreb og uden noget strejf af smerte? Hvad andet end en
Guds
Tanke kunne denne plan være med hvilken, det aldrig gjorte bliver
overset og
synder, der aldrig var virkelige, glemte?
5
Helligånden rummer denne Guds plan nøjagtigt,
som den blev modtaget af Ham indeni Guds Sind og i dit eget. Den er
udenfor
tid, da dens Kilde er tidløs. Dog arbejder den i tid på grund af din tro
på, at
tid er virkelig. Urokkeligt ser Helligånden på det, du ser - på synd og
smerte
og død, på sorg og adskillelse og på tab. Dog ved Han, at én ting
stadigt må
være sand - Gud er stadigt kærlighed, og dette er ikke Hans Vilje.
6
Dette er Tanken, der bringer illusioner til
sandheden og ser dem som udseender, bag hvilke det uforanderlige og det
sikre
er. Dette er Tanken, der frelser, og der tilgiver, fordi den ikke
tillægger dét
nogen tro, der ikke er skabt af den eneste Kilde, den kender. Dette er
Tanken,
hvis funktion er at frelse ved at give dig dens funktion som din egen.
7
Frelse er din funktion med den Ene til Hvem
planen blev givet. Nu er du blevet overdraget denne plan sammen med Ham.
Han
har ét svar på udseender uanset deres form, deres størrelse, deres dybde
eller
en hvilken som helst egenskab, de ser ud til at have:
8
Frelse er min eneste funktion her.
Gud
er stadigt kærlighed, og dette er ikke Hans
Vilje.
9
Du, der alligevel vil udføre mirakler, sikr dig,
at du praktiserer idéen for i dag godt. Prøv at opfatte styrken i det,
du
siger, for disse er ord, i hvilke din frihed ligger. Din Fader elsker
dig. Hele
verden af smerte er ikke Hans Vilje. Tilgiv dig selv for tanken om, at
Han
ønskede dette for dig. Lad så Tanken med hvilken, Han har erstattet alle
dine
fejl, gå ind i dit sind på de formørkede steder, der tænkte tankerne,
der
aldrig var Hans Vilje.
10
Denne del tilhører Gud, ligesom resten gør. Den
tænker ikke dens enlige tanker og gør dem virkelige ved at skjule dem
for Ham.
Lad lyset komme ind, og du vil ikke se på nogen hindring for det, Han
vil for
dig. Åbn dine hemmeligheder for Hans venlige Lys, og se, hvor lyst dette
Lys
stadigt skinner i dig.
11
Praktiser Hans Tanke i dag, og lad Hans Lys
udsøge og oplyse alle formørkede pletter og skinne gennem dem for at
forene dem
med resten. Det er Guds Vilje, at dit sind bliver ét med Hans. Det er
Guds
vilje, at Han kun har én Søn. Det er Guds Vilje, at Hans ene Søn er dig.
12
Tænk på disse ting i praktiseringen i dag og
begynd dine længere praksisperioder med denne instruktion på sandheds
vegne:
13
Frelse er min eneste funktion her.
Frelse
og
tilgivelse er det samme.
14
Vend dig så til Ham, der deler din funktion med
dig, og lad Ham lære dig det, du har brug for at lære til at lægge al
frygt til
side og kende dit Selv som Kærlighed, Der ikke har nogen modsætning i
dig.
15
Tilgiv alle tanker, der ville modsætte sig
sandheden om din fuldstændighed, enhed og fred. Du kan ikke miste de
gaver, din
Fader gav. Du ønsker ikke at være et andet selv. Du har ingen funktion,
der ikke
er af Gud. Tilgiv dig selv den, du tror, du lavede. Tilgivelse og
frelse er
det samme. Tilgiv det, du har lavet, og du er frelst.
16
Du har et særligt budskab for i dag, der har
magten til at fjerne alle former for tvivl og frygt for evigt fra dit
sind.
Hvis du bliver fristet til at tænke dem sande, husk, at udseender ikke
kan
modstå sandheden, disse magtfulde ord indeholder:
17
Frelse er min eneste funktion her.
Gud
er
stadigt Kærlighed, og dette er ikke Hans Vilje.
18
Din eneste funktion fortæller dig, at du er én.
Mind dig selv om dette mellem de tidspunkter, du giver fem minutter til
at
blive delt med Ham, Der deler Guds plan med dig. Mind dig selv om:
19
Frelse er min eneste funktion her.
20
Således lægger du tilgivelse på dit sind og
lader al frygt blidt blive lagt til side, så Kærlighed kan finde Sit
retmæssige
sted i dig og vise dig, at du er Guds Søn.
Min del er
afgørende for Guds plan for frelse.
1
Ligesom Guds Søn fuldender sin Fader, således
fuldender din del i den din Faders plan. Frelse må omvende den
vanvittige tro
på adskilte tanker og adskilte kroppe, der lever adskilte liv og går
deres
adskilte veje. Én funktion, delt af adskilte sind, forener dem i ét
formål, for
hver enkelt er lige afgørende for dem alle.
2
Guds vilje for dig er perfekt lykke. Hvorfor
skulle du vælge at gå imod Hans Vilje? Den del, som Han har gemt til dig
at
påtage dig i udarbejdelsen af Hans plan, bliver givet dig, så du kan
bliver
genoprettet til det, Han vil. Denne del er lige så afgørende for Hans
plan som
for din lykke. Din glæde må være fuldstændig for at lade Hans plan blive
forstået af dem til hvem, Han sender dig. De vil se deres funktion i dit
skinnende ansigt og høre Gud kalde på dem i din lykkelige latter.
3
Du er virkelig afgørende for Guds plan. Uden din
glæde er Hans glæde ufuldstændig. Uden dit smil kan verden ikke blive
frelst.
Mens du er trist, er lyset, som Gud Selv udpegede som middel til at
frelse
verden, svagt og glansløst. Og ingen ler, fordi al latter kun kan
gentage din.
4
Du er virkeligt afgørende for Guds plan. Ligesom
dit lys forøger hvert lys, der skinner i Himlen, således opfordrer din
glæde på
jorden alle sind til at give slip i deres sorg og indtage deres plads
ved siden
af dig i Guds plan. Guds budbringere er glade, og deres glæde
helbreder sorg
og fortvivlelse. De er beviset på, at Gud vil fuldkommen lykke for alle,
der
vil acceptere deres Faders gaver som deres.
5
Vi vil ikke lade os selv være triste i dag. For
hvis vi gør det, fejler vi i at indtage den del, der er afgørende for
Guds plan
såvel som for vores syn. Tristhed er tegnet på, at du ville spille en
anden
rolle i stedet for den, der er blevet tildelt dig af Gud. Således fejler
du i
at vise verden, hvor stor den lykke er, Han vil for dig. Og således
anerkender
du ikke, at den er din.
6
I dag vil vi forsøge at forstå, glæde er vores
funktion her. Hvis du er trist, er din del uopfyldt, og hele verden
bliver
således berøvet glæde sammen med dig. Gud beder dig om at være lykkelig,
så
verden kan se, hvor meget Han elsker sin Søn og vil, at ingen sorg
rejser sig
for at mindske hans glæde; ingen frygt kommer over ham for at forstyrre
hans
fred.
7
Du er Guds budbringer i dag. Du bringer Hans
lykke til alle, du ser på, Hans fred til alle og enhver, der ser på dig
og ser
Hans budskab i dit lykkelige ansigt. Vi vil forberede os på dette i dag
i vores
fem minutters praksisperioder ved at føle lykke opstå i os i
overensstemmelse
med vores Faders vilje og vores.
8
Begynd øvelserne med tanken, dagens idé
indeholder. Indse så, at din del er at være lykkelig. Kun dette bliver
du eller
hvem som helst bedt om, der ønsker at indtage sin plads blandt Guds
budbringere. Tænk, hvad dette betyder. Du har bestemt taget fejl i din
tro på,
at der bliver bedt om offer. Du modtager kun i overensstemmelse med Guds
plan
og mister aldrig eller ofrer eller dør.
9
Lad os nu prøve at finde den glæde, der beviser
for os og hele verden, Guds vilje for os. Det er din funktion, at du
finder den
her, og at du finder den nu. Du kom for dette. Lad denne være den dag,
du
lykkes! Se dybt inde i dig, uforfærdet af alle de små tanker og tåbelige
mål,
du passerer, når du stiger op for at møde Kristusen i dig.
10
Han vil være der. Og du kan nå Ham nu. Hvad
kunne du bedre se på i stedet for Ham, Der venter på, at du kan se på
Ham?
Hvilken lille tanke har magt til at holde dig tilbage? Hvilket tåbeligt
mål kan
forhindre dig i at lykkes, når Han, Der kalder på dig, er Gud Selv? Han
vil
være der. Du er væsentlig for Hans plan. Du er Hans budbringer i dag. Og
du må
finde ud af, hvad Han ville have dig til at give.
11
Glem ikke idéen for i dag mellem dine længere
praksisperioder. Det er dit Selv, der kalder på dig i dag. Og det er
Ham, du
svarer, hver gang du fortæller dig selv, at du er væsentlig for Guds
plan for
verdens frelse.
Guds Vilje
for
mig er perfekt lykke.
1
I dag vil vi fortsætte med temaet om lykke.
Dette er en nøgleidé til at forstå det, frelse betyder. Du tror stadigt,
den
beder om lidelse som bodsøvelser for dine "synder." Dette er ikke
sådan. Dog må du tro, det er sådan, mens du tror, at synd er virkelig,
og at
Guds Søn kan synde. Hvis synd er virkelig, så er straf retfærdig og kan
ikke
undslippes. Frelse kan således ikke blive købt andet end gennem lidelse.
2
Hvis synd er virkelig, så må lykke være en
illusion, for de kan ikke begge være sande. De syndige er kun berettiget
til
død og smerte, og det er dette, de beder om, for de ved, at det venter
på dem,
og det vil opsøge dem og finde dem et eller andet sted, på et eller
andet
tidspunkt i en eller anden form, der udligner den gæld, de skylder til
Gud. De
ville undslippe Ham i deres frygt. Og alligevel vil Han forfølge dem, og
de kan
ikke undslippe.
3
Hvis synd er virkelig, må frelse være smerte.
Smerte er prisen for synd, og lidelse kan aldrig blive undsluppet, hvis
synd er
virkelig. Frelse må være frygtet, for den vil dræbe, men langsomt, ved
at tage
alting væk, før den giver dødens velkomne velsignelse til ofre, der kun
er er
lidt mere end knogler, før frelse er formildet. Dens vrede er grænseløs,
nådeløs, men helt retfærdig.
4
Hvem ville opsøge sådan en brutal straf? Hvem
ville ikke flygte fra frelse og forsøge på enhver måde, han kan, at
drukne den
Stemme, Der tilbyder ham den? Hvorfor ville han prøve at lytte og
acceptere
Dens tilbud? Hvis synd er virkelig, er dens tilbud død og udmålt i
grusom form
for at passe til de ondskabsfulde ønsker, i hvilke synd bliver født.
Hvis synd
er virkelig, er frelse blevet din bitre fjende, Guds forbandelse over
dig, der
har korsfæstet Hans Søn.
5
Du behøver praksisperioderne i dag. Øvelserne
underviser i, at synd ikke er virkelig, og alt det, du tror, må komme
fra synd,
vil aldrig ske, for det har ingen årsag. Accepter Soning med et åbent
sind, der
ikke værner om en vedvarende tro på, at du har gjort Guds Søn til en
djævel.
6
Der er ingen synd. Vi praktiserer denne tanke så
ofte, som vi kan i dag, fordi den er grundlaget for dagens idé. Guds
Vilje for
dig er perfekt lykke, fordi der ikke er nogen synd, og lidelse er
årsagsløs.
Glæde er retfærdig, og smerte er kun tegnet på, du har misforstået dig
selv.
7
Frygt ikke Guds Vilje. Men vend dig til den i
tillid til, at den vil sætte dig fri fra alle de konsekvenser, synd har
smedet
i feberagtig fantasi. Sig:
8
Guds Vilje for mig er perfekt lykke.
Der
er ingen synd; den har ingen konsekvens.
9
Således skulle du begynde dine praksisperioder
og derefter prøve igen at finde den glæde, disse tanker vil introducere
i dit
sind. Giv disse fem minutter med glæde for at fjerne den tunge byrde, du
har
lagt på dig selv med den sindssyge tro på, at synd er virkelig.
10
Undslip fra vanvid i dag. Du er sat på friheds
vej, og nu bringer dagens idé vinger til at give dig fremdrift og håb om
at
komme endnu hurtigere til det ventende mål af fred. Der er ingen synd.
Husk
dette i dag, og fortæl dig selv så ofte, du kan:
11
Guds Vilje for mig er perfekt lykke.
Dette
er sandheden, fordi der er ingen synd.
Jeg deler
Guds
vilje til lykke for mig.
1
Du ønsker ikke at lide. Du tror måske, at det køber
dig noget og tror måske stadigt lidt, at det køber dig det, du ønsker.
Dog er
denne tro helt sikkert rystet nu, i det mindste nok til at lade dig
stille
spørgsmålstegn ved den og mistænke, at den virkeligt ingen mening giver.
Den er
ikke forsvundet endnu, men mangler rødderne, der engang holdt den stramt
bundet
til dit sinds mørke og skjulte hemmelige steder.
2
I dag forsøger vi at løsne dens svækkede greb
yderligere. Og at indse, at smerte er formålsløs, uden en grund og uden
magt
til at udrette noget som helst. Den kan ikke købe noget som helst
overhovedet.
Den tilbyder ingenting og eksisterer ikke. Og alt det, du tror, den
tilbyder
dig, mangler eksistens lige som den selv. Du har været slave af intet.
Vær du
fri i dag til at deltage i Guds lykkelige Vilje.
3
I adskillige dage vil vi fortsætte med at vie
vores længere praksisperioder til øvelser, der er planlagt for at hjælpe
dig
med at nå den lykke, Guds Vilje har anbragt i dig. Her er dit hjem, og
her er
din tryghed. Her er din fred, og her er der ingen frygt. Her er frelse.
Her er
hvile omsider.
4
Begynd de længere praksisperioder i dag med
denne accept af Guds vilje for dig:
5
Jeg deler Guds Vilje til lykke for mig,
Og
jeg accepterer den som min funktion nu.
6
Søg så denne funktion dybt inde i dit sind, for
den er der, blot afventende dit valg. Du kan ikke fejle i at finde den,
når du
lærer, det er dit valg, og at du deler Guds Vilje.
7
Vær lykkelig, for din eneste funktion her er
lykke. Du har intet behov for at være mindre kærlig overfor Guds Søn end
Han,
Hvis kærlighed skabte ham så kærlig som Ham Selv. Udover disse timevise
fem
minutters hvile, hold hyppige pauser i dag for at fortælle dig selv, at
du nu
har accepteret lykke som din eneste funktion. Og vær sikker på, at du
slutter
dig til Guds Vilje ved at gøre dette.
Gud, der
er
kærlighed, er også lykke.
1
Lykke er en egenskab ved kærlighed. Den kan ikke
være adskilt fra den, ej heller kan den opleves, hvor kærlighed ikke er.
Kærlighed har ingen grænser og er overalt. Og derfor er glæde også
overalt. Dog
kan sindet benægte, at dette er således, når det tror, at der er
huller i
kærlighed, hvor synd kan komme ind og bringe smerte i stedet for glæde.
2
Denne mærkelige tro ville begrænse lykke ved at
omdefinere kærlighed som begrænset og indføre modstand i det, der ingen
grænse
og ingen modsætning har. Frygt bliver så forbundet med kærlighed, og
dens
resultater bliver arv i sind, der tror, at det, de har lavet, er
virkeligt.
Disse billeder, uden sandhed i virkelighed, bærer vidnesbyrd om frygt
for Gud
og glemmer, at Han er Kærlighed, og derfor må være glæde.
3
Denne grundlæggende fejl vil vi igen prøve at
bringe til sandhed i dag og lære os selv:
4
Gud, der er kærlighed, er også lykke.
At
frygte Ham er at være bange for glæde.
5
Begynd dine længere praksisperioder for i dag
med denne forbindelse, der korrigerer den falske tro på, at Gud er
frygt. Den
understreger også, at lykke tilhører dig på grund af det, Han er.
6
Tillad denne ene korrektion at blive anbragt i
dit sind hver vågne time i dag. Byd derefter al den lykke velkommen, den
bringer efterhånden, som sandhed erstatter frygt, og glæde bliver det,
du
forventer, vil erstatte smerte. Eftersom Gud er kærlighed, vil det blive
givet
dig. Styrk denne forventning ofte i løbet af dagen, og stiln al din
frygt med
denne forsikring, venlig og fuldstændig sand:
7
Gud, der er kærlighed, er også lykke.
Og
det er lykke, jeg søger, i dag.
Jeg
kan ikke fejle, fordi jeg søger sandheden.
Jeg søger
kun
det, der i sandhed tilhører mig.
1
I dagens idé fortsætter vi med tanken om, at
glæde og fred ikke kun er tomgangsdrømme. De er din ret, på grund af
det, du
er. De kommer til dig fra Gud, Som ikke kan fejle i at give dig det, Han
vil.
Dog må der være et sted gjort rede til at modtage Hans gaver. De hilses
ikke
velkommen med glæde af et sind, der i stedet har modtaget de gaver,
det
lavede, hvor Hans hører hjemme, som erstatning for dem.
2
I dag ville vi fjerne alle meningsløse og
selvlavede gaver, som vi har anbragt på det hellige alter, hvor Guds
gaver
hører hjemme. Disse er de gaver, der i sandhed er vores egne. Hans er de
gaver,
som vi arvet, før tiden var til, og som stadigt vil være vores, når
tiden er
gået ind i evigheden.
3
Disse er gaverne, der er inde i os nu, for de er
tidløse. Og vi behøver ikke vente på at få dem. De tilhører os i dag.
Derfor
vil vi have dem nu og vide ved at vælge dem i stedet for det, vi har
lavet,
forener vi blot vores vilje med det, Gud vil, og anerkender de samme som
værende én.
4
Vores længere praksisperioder i dag, de
timermæssige fem minutter, givet til sandhed for din frelse, skulle
begynde med
dette:
5
Jeg søger blot det, der i sandhed tilhører mig,
Og
glæde og fred er min arv.
6
Læg derefter verdens konflikter til side, der
tilbyder andre gaver og andre mål, lavet af illusioner, bevidnet af dem
og kun
søgt efter i en verden af drømme. Alt dette lægger vi til side og
søger i
stedet det, der i sandhed er vores, når vi beder om at anerkende det,
Gud har
givet os.
7
Vi renser et helligt sted i vores sind foran
Hans alter, hvor Hans gaver af fred og glæde er velkomne, og som vi
kommer til
for at finde det, der er blevet givet os af Ham. Vi kommer med tillid i
dag,
bevidste om, at det, der tilhører os i sandhed, er det, Han giver. Og vi
ville
ikke ønske noget andet, for intet andet tilhører os i sandhed.
8
Så vi rydder vejen for Ham i dag ved simpelthen
at erkende, at Hans vilje allerede er gjort, og at glæde og fred
tilhører os
som Hans evige gaver. Vi vil ikke lade os selv miste synet af dem mellem
de
tidspunkter, hvor vi kommer for at søge efter dem, hvor Han har lagt
dem. Denne
påmindelse vil vi bringe til sindet så ofte, som vi kan:
9
Jeg søger kun det, der i sandhed tilhører mig.
Guds
gaver af glæde og fred er alt, hvad jeg
ønsker.
Guds fred
og
glæde er mine.
1
Guds fred og glæde er dine. I dag vil vi
acceptere dem, vel vidende, at de tilhører os. Og vi vil forsøge at
forstå,
disse gaver forøges efterhånden, som vi modtager dem. De er ikke som de
gaver,
verden kan give, i hvilken giveren mister, når han giver gaven; tageren
bliver
endnu rigere af hans tab. Disse er ikke gaver, men gode handler lavet
med
skyld.
2
Den sandt givne gave indebærer intet tab. Det er
umuligt, at én kan vinde, fordi en anden taber. Dette antyder en grænse
og en
utilstrækkelighed. Ingen gave bliver således givet. Sådanne "gaver"
er kun et bud på et mere værdifuldt afkast - et lån med renter, der skal
betales fuldt ud; et midlertidigt udlån, ment som en pantsætningsgæld,
der skal
tilbagebetales med mere, end der blev modtaget af ham, der tog gaven.
3
Denne mærkelige forvrængning af det, given
betyder, gennemsyrer alle niveauer i den verden, du ser. Den fjerner al
mening
fra de gaver, du giver, og giver dig intet i dem, du tager. Et vigtigt
indlæringsmål,
dette kursus har sat, er at omvende dit syn på at give, så du kan
modtage. For
at give er blevet en kilde til frygt, og derfor ville du undgå de eneste
midler
ved hvilke, du kan modtage.
4
Accepter Guds fred og glæde, og du vil lære en
anden måde at se på en gave på. Guds gaver vil aldrig mindskes, når de
bliver
givet væk. De kan kun øges derved. Da himmelens fred og glæde
intensiveres, når
du accepterer dem som Guds gave til dig, vokser din Skabers glæde også,
når du
accepterer Hans glæde og fred som dine.
5
Sand given er skabelse. Den strækker det
grænseløse ud til det ubegrænsede, evighed til tidløshed og kærlighed
til den
selv. Den føjer til alt, der allerede er komplet, ikke i enkle vendinger
ved at
tilføje mere, for det antyder, at det var mindre før. Den tilføjer ved
at lade
det, der ikke kan rumme sig selv, opfylde sit mål om at give alt det,
det har,
væk, og sikre det for evigt for det selv.
6
Accepter i dag Guds fred og glæde som din. Lad
Ham fuldende Sig Selv, som Han definerer fuldendelse. Du vil forstå, at
det,
der fuldender Ham, lige så vel må fuldende Hans Søn. Han kan ikke give
gennem
tab. Ikke mere end du kan. Modtag Hans gave af glæde og fred i dag, og
Han vil
takke dig for din gave til Ham.
7
I dag vil vores praksisperioder starte lidt
anderledes. Begynd i dag med at tænke på de brødre, der af dig er blevet
nægtet
den fred og glæde, der er deres ret under Guds ligeværdige love. Her
nægtede du
dem for dig selv. Og her må du vende tilbage for at kræve dem som dine
egne.
Tænk på dine "fjender" et lille stykke tid og fortæl hver enkelt, når
han falder dig ind:
8
Min broder, fred og glæde tilbyder jeg dig,
At
jeg må have Guds fred og glæde som mine.
9
Således forbereder du dig på at anerkende Guds
gaver til dig og lade dit sind være fri for alt, der ville forhindre
succes i
dag. Nu er du rede til at acceptere gaven af fred og glæde, som Gud har
givet
dig. Nu er du rede til at opleve den glæde og fred, du har nægtet dig
selv. Nu
kan du sige, "Guds fred og glæde er mine," for du har givet det, du
ville modtage.
10
Du må lykkes i dag, hvis du forbereder dit
sind, som vi foreslår, for du har ladet alle blokeringer for fred og
glæde
blive løftet op, og det, der er dit, kan komme til dig omsider. Så
fortæl dig
selv "Guds fred og glæde er mine", og luk dine øjne et stykke tid og
lad Hans stemme forsikre dig om, at de ord, du taler, er sande.
11
Brug dine fem minutter således med Ham hver
gang du kan i dag, men tro ikke, at mindre er værdiløst, når du ikke kan
give
Ham mere. Husk i det mindste hver time at sige ordene, der opfordrer Ham
til at
give dig det, Han vil at give og vil dig at modtage.
12
Bestem dig for ikke at blande dig i dag i det,
Han vil. Og hvis en broder synes at friste dig til at nægte Guds gave
til ham,
se det blot som endnu en chance til at lade dig selv modtage Guds gaver
som
dine. Velsign derefter din broder taknemmeligt og sig:
13
Min broder, fred og glæde tilbyder jeg dig,
At
jeg må
have Guds fred og glæde som mine.
Lad mig
være
stille og lytte til sandheden.
1
Hvis du vil lægge egoets stemme til side, uanset
hvor højt den kan synes at kalde; hvis du ikke vil acceptere dets
smålige
gaver, der ikke giver dig noget, du virkelig ønsker; hvis du vil lytte
med et
åbent sind, der ikke har fortalt dig, hvad frelse er; så vil du høre
sandhedens
mægtige Stemme, stille i magt, stærk i stilhed og fuldstændig sikker i
dens
budskaber.
2
Lyt, og hør din Fader tale til dig gennem Hans
udnævnte Stemme, Der stilner det meningsløses torden og viser vejen til
fred
for dem, der ikke kan se. Vær stille i dag og lyt til sandheden. Bliv
ikke
bedraget af de dødes stemmer, der fortæller dig, at de har fundet livets
kilde
og tilbyder den til dig for din tro. Deltag ikke i dem, men lyt til
sandheden.
3
Vær ikke bange for i dag at omgå verdens
stemmer; gå let forbi deres meningsløse overtalelse. Hør dem ikke. Vær
stille i
dag, og lyt til sandheden. Gå forbi alle ting, der ikke taler om Ham,
der
holder din lykke i Sin hånd, rakt ud til dig i velkomst og i kærlighed.
Hør kun
Ham i dag, og vent ikke på at nå Ham længere. Hør én Stemme i dag.
4
I dag bliver løftet fra Guds ord holdt. Hør og
vær stille. Han ville tale til dig. Han kommer med mirakler tusind gange
så
lykkelige og så vidunderlige som dem, du nogensinde har drømt om eller
ønsket i
dine drømme. Hans mirakler er sande. De falmer ikke, når drømmen
slutter. De
afslutter drømmen i stedet og varer evigt, for de kommer fra Gud til
Hans kære
Søn, hvis andet Navn er dig.
5
Forbered dig på mirakler i dag. Tillad i dag din
Faders ældgamle løfte til dig og alle dine brødre at blive holdt. Hør
Ham i
dag, og lyt til Ordet, der løfter sløret, som ligger på jorden, og
vækker alle
dem, der sover og ikke kan se. Gud kalder på dem gennem dig. Han har
brug for
din stemme til at tale til dem, for hvem kunne nå Guds Søn andre end
hans
Fader, der kalder gennem dit Selv?
6
Hør Ham i dag, og tilbyd Ham din stemme til at
tale til alle skarerne, der venter på at høre Ordet, som Han vil tale i
dag.
Vær rede til frelse. Den er her og vil i dag blive givet dig. Og du vil
lære
din funktion fra den Ene, Der valgte den i din Faders Navn for dig.
7
Lyt i dag, så vil du høre en Stemme, Der vil
give genlyd over hele verden gennem dig. Bringeren af alle mirakler har
brug
for, at du modtager dem først og således bliver den glade giver af det,
du har
modtaget. Således begynder frelse, og således slutter den; når alt er
dit, og
alt er givet bort, vil den forblive hos dig for evigt. Og lektionen er
blevet
lært.
8
I dag praktiserer vi at give, ikke på den måde
du forstår det nu, men som det er. De længere øvelser bør begynde med
denne
anmodning om din enlightenment:
9
Jeg vil være stille og lytte til sandheden.
Hvad
betyder det at give og at modtage?
10
Spørg og forvent et svar. Din anmodning er én,
hvis svar har ventet længe på at blive modtaget af dig. Det vil begynde
det
præsteskab, som du kom for, og som vil befri verden fra at tænke, at
given er
en måde at miste på. Og så bliver verden klar til at forstå og at
modtage.
11
Vær stille og lyt til sandheden i dag. For hver
fem minutter brugt på at lytte, åbnes tusind sind for sandheden. Og de
vil høre
det hellige Ord, du hører. Og når timen er forbi, vil du igen frigive
tusind
mere, der standser for at bede om, at sandheden bliver givet dem sammen
med
dig.
12
I dag bliver Guds hellige Ord holdt ved, at du
modtager det for at give det bort, så du kan lære verden det, given
betyder,
ved at lytte og lære det af Ham. Glem ikke i dag at forstærke dit valg
om at
høre og at modtage Ordet ved denne påmindelse, givet til dig selv så
ofte som
muligt i dag:
13
Lad mig være stille og lytte til sandheden.
Jeg
er Guds
budbringer i dag.
Min
stemme
er Hans, til at give det, jeg modtager.
Sandhed
vil rette
alle fejl i mit sind.
1
Hvad kan korrigere illusioner andet end
sandheden? Og hvad er fejl, andet end illusioner, der forbliver
uerkendte for
det, de er? Hvor sandhed er indtrådt, forsvinder fejl. De forsvinder
blot og
efterlader ikke et spor, som de kan huskes på. De er væk, for uden tro
har de
intet liv, og så forsvinder de til intethed, for de vender tilbage til,
hvor de
kom fra. Fra støv til støv kommer og går de, for kun sandheden
forbliver.
2
Kan du forestille dig, hvad en sindstilstand
uden illusioner er? Hvordan det ville føles? Prøv at huske, da der var
et
tidspunkt - måske et minut, måske endnu mindre - hvor intet kom for at
afbryde
din fred; da du var sikker på, du var elsket og tryg. Prøv så at danne
dig et
billede af, hvordan det ville være at få det øjeblik udvidet til tidens
ende og
til evigheden.
3
Lad derefter følelsen af ro, som du følte,
blive ganget Handrede gange og derefter ganget med Handrede en gang til.
Og nu
har du en antydning, ikke mere end bare den svageste hentydning til den
tilstand, dit sind vil hvile i, når sandheden er kommet.
4
Uden illusioner kunne der ikke være nogen frygt,
ingen tvivl og intet angreb. Når sandhed er kommet, er al smerte forbi,
for der
er ikke plads til forbigående tanker og døde idéer til at blive hængende
i dit
sind. Sandhed optager dit sind fuldstændigt og befrier dig fra alle
former for
tro på det flygtige. De har ingen plads, fordi sandhed er kommet, og de
er
ingen steder. De kan ikke blive fundet, for sandhed er overalt for evigt
nu.
5
Når sandhed er kommet, bliver den ikke et stykke
tid for at forsvinde eller skifte til noget andet. Den skifter ikke og
ændrer
sin form, ej heller kommer og går og går og kommer den igen. Den
forbliver
nøjagtigt, ligesom den altid var, til at blive regnet med i ethvert
behov, til
at have tillid til med perfekt tillid i alle de tilsyneladende
vanskeligheder
og tvivlen, som de fremstillinger, verden præsenterer, giver anledning
til. De
vil blot flyde væk, når sandhed korrigerer fejlene i dit sind.
6
Når sandhed er kommet, huser den i sine vinger
den perfekte bestandighed og kærlighed, der ikke vakler i lyset af
smerte, men
ser hinsides den, støt og sikker. Her er helbredelsesgaven, for sandhed
behøver
intet forsvar, og derfor er intet angreb muligt. Illusioner kan blive
bragt til
sandhed for at blive rettet. Men sandheden står langt hinsides
illusioner og
kan ikke blive bragt til dem for at gøre dem til sandhed.
7
Sandhed kommer og går ikke, ej heller skifter
eller ændrer den sig til dette udseende nu og derefter til det for at
undgå
indfangning og undslippe forståelse. Den skjuler sig ikke. Den står i
åbent lys
og i åbenlys tilgængelighed. Det er umuligt, at nogen som helst kunne
søge den
i sandhed, og ikke ville få succes.
8
I dag tilhører sandhed. Giv sandhed det, der
tilkommer den, og den vil give dig dit. Du var ikke beregnet til at lide
og dø.
Din Fader vil, at disse drømme skal gå væk. Lad sandhed rette dem alle.
Vi
beder ikke om det, vi ikke har. Vi beder blot om det, der tilhører os,
så vi
kan anerkende det som vores eget.
9
I dag praktiserer vi med den lykkelige tone af
sikkerhed, der er blevet født af sandhed. Illusions vaklende og usikre
fodtrin
er ikke vores tilgang i dag. Vi er lige så sikre på succes, som vi er
sikre på,
vi lever og håber og ånder og tænker. Vi tvivler ikke på, vi går med
sandhed i
dag og regner med den til at gå ind i alle de øvelser, vi laver i dag.
10
Begynd med at bede Ham, der går med dig i dette
forehavende, om, at Han vil være i din bevidsthed, når du går med Ham.
Du er
ikke lavet af kød og blod og knogler, men blev skabt af den selvsamme
Tanke,
Der også gav livets gave til Ham. Han er din Broder og så lig dig, at
din Fader
ved, at I begge er det samme. Det er dit Selv, du beder om at gå med
dig, og
hvordan kunne Han være fraværende, hvor du er?
11
Sandhed vil rette alle fejl i dit sind, der
fortæller dig, at du kunne være adskilt fra Ham. Du taler til Ham i dag
og
afgiver dit løfte om at lade Hans funktion blive opfyldt gennem dig. At
dele
Hans funktion er at dele Hans glæde. Hans tillid er med dig, når du
siger:
12
Sandheden vil rette alle fejl i mit sind,
Og
jeg vil
hvile i Ham, Der er mit Selv.
13
Lad så Ham blidt føre dig til sandheden, der
vil omslutte dig og give dig fred så dyb og rolig, at du modvilligt vil
vende
tilbage til den velkendte verden.
14
Og dog vil du være glad for at se på denne
verden igen. For du vil bringe løftet om de ændringer med dig, som
sandheden,
der går med dig, vil bære til verden. De vil forøges med hver gave på
fem små
minutter, du giver, og de fejl, der omgiver verden, vil blive rettet,
efterhånden som du lader dem blive rettet i dit sind.
15
Glem ikke din funktion i dag. Hver gang du
fortæller dig selv med tillid, "Sandhed vil rette alle fejl i mit
sind", taler du for hele verden og Ham, Der ville frigive verden, som
Han
ville sætte dig fri.
At give og
at
modtage er èt i sandhed.
1
Syn afhænger af dagens idé. Lyset er i den, for
den forliger alle tilsyneladende modsætninger. Og hvad er lys andet end
opløsningen, født af fred, af alle dine konflikter og fejlagtige tanker
i ét
begreb, der er fuldstændigt sandt? Selv det ene vil forsvinde, fordi
Tanken bag
det vil dukke op i stedet for at tage dets plads. Og nu har vi fred for
evigt,
for drømmen er forbi nu.
2
Sandt lys, der gør sandt syn muligt, er ikke det
lys hvori, kroppens øjne ser. Det er en sindstilstand, der er blevet så
forenet, at mørke ikke kan blive opfattet overhovedet. Og således ses
det, der
er det samme, som ét, mens det, der ikke er det samme, bliver overset,
for det
er der ikke.
3
Dette er lyset, der ikke viser nogen modsætninger,
og syn, der er helbredt, har magt til at helbrede. Dette er lyset, der
bringer
din fred i sindet til andre sind for at dele den og være glade for, at
de er ét
med dig og med sig selv. Dette er lyset, der helbreder, fordi det
bringer én
enkelt opfattelse, baseret på én referenceramme, hvorfra én betydning
kommer.
4
Her bliver både at give og at modtage set som
forskellige aspekter af én Tanke, Hvis sandhed ikke afhænger af, hvilken
bliver
set som først, ej heller hvilken ser ud til at være på andenpladsen. Her
bliver
det forstået, at begge forekommer sammen, at Tanken forbliver fuldendt.
Og i
denne forståelse er fundamentet, hvorpå alle modsætninger bliver
forliget,
fordi de bliver opfattet fra den samme referenceramme, som forener denne
Tanke.
5
Èn tanke, fuldstændigt forenet, vil tjene til at
forene al tanke. Dette er det samme som at sige, en korrektion vil være
tilstrækkelig til al korrektion, eller at tilgive én broder fuldstændigt
er nok
til at bringe frelse til alle sind. For disse er kun nogle specielle
tilfælde
af én lov, der gælder for enhver form for indlæring, hvis den bliver
dirigeret
af den Ene, Der kender sandheden.
6
At lære at, at give og at modtage er det samme,
har særlig anvendelighed, fordi det kan blive afprøvet så let og set som
sandt.
Og når dette specielle tilfælde har bevist, det altid virker under alle
omstændigheder, hvor det bliver afprøvet, kan tanken bag det blive
generaliseret til andre områder af tvivl og dobbeltsyn. Og derfra vil
det
udvide sig og til sidst nå frem til den ene Tanke, Der ligger under dem
alle.
7
I dag praktiserer vi med det specielle tilfælde
at give og at modtage. Vi vil bruge denne enkle lektion på det
indlysende,
fordi det har resultater, vi ikke kan undgå. At give er at modtage. I
dag vil
vi forsøge at tilbyde fred til alle og se, hvor hurtigt fred vender
tilbage til
os. Lys er rolighed, og i den fred bliver syn givet os, og vi kan se.
8
Så vi begynder praksisperioderne med
instruktionen for i dag og siger:
9
At give og at modtage er ét i sandhed.
Jeg
vil modtage det, jeg giver nu.
10
Luk derefter dine øjne og tænk i fem minutter
på det, du ville holde frem til alle for at få det som dit. Du kunne
f.eks.
sige:
11
Til alle tilbyder jeg stilhed.
Til
alle
tilbyder jeg fred i sindet.
Til
alle
tilbyder jeg blidhed.
12
Sig hver enkelt langsomt, og hold derefter
pause et stykke tid, og forvent at modtage den gave, du gav, og den vil
komme
til dig i det omfang, i hvilket du gav den. Du vil opdage, at du fik
nøjagtigt
det samme tilbage, for dette er det, du bad om. Det kunne også være
nyttigt at
tænke på én at give dine gaver til. Han repræsenterer de andre, og
gennem ham
giver du til alle.
13
Vores meget enkle lektion for i dag vil lære
dig meget. Virkning og årsag vil blive langt bedre forstået fra dette
tidspunkt
fremover, og vi vil gøre meget hurtigere fremskridt nu. Tænk på
øvelserne i dag
som hurtige fremskridt i din indlæring, gjort stadigt hurtigere og mere
sikkert
hver gang, du siger:
14
At give og at modtage er i sandhed ét.
Jeg hviler
i Gud.
1
Vi beder om hvile i dag og ro, der ikke rystes
af verdens fremtrædelsesformer. Vi beder om fred og stilhed midt i al
tummelen,
født af modstridende drømme. Vi beder om tryghed og om lykke, selvom vi
synes
at se på fare og på sorg. Og vi har tanken, der vil besvare vores beden
med
det, vi anmoder om.
2
"Jeg hviler i Gud." Denne tanke vil
bringe dig den hvile og ro, fred og stilhed og den tryghed og den lykke,
du
søger. "Jeg hviler i Gud." Denne tanke har magt til at vække den
sovende sandhed i dig, hvis syn ser hinsides fremtrædelsesformer på den
samme
sandhed i alle og alt, der er. Her er enden på lidelse for hele verden
og alle,
der nogensinde kom og stadigt vil komme for at blive hængende et stykke
tid.
Her er tanken, i hvilken Guds Søn bliver født igen for at anerkende sig
selv.
3
"Jeg hviler i Gud." Fuldstændigt
uforfærdet vil denne tanke bære dig gennem storme og strid, fortidig
elendighed
og smerte, forbi tab og død og videre til Guds vished. Der er ingen
lidelse,
den ikke kan helbrede. Der er intet problem, som den ikke kan løse. Og
ingen
fremtrædelsesformer vil andet end vende sig til sandhed foran øjnene på
dig,
der hviler i Gud.
4
Dette er fredens dag. Du hviler i Gud, og mens
verden bliver flået af vinde af had, forbliver din hvile fuldstændigt
uforstyrret. Din er sandheds hvile. Fremtrædelsesformer kan ikke
trænge ind
på dig. Du kalder på alle til at slutte sig til dig i din hvile, og de
vil høre
og komme til dig, fordi du hviler i Gud. De vil ikke høre en anden
stemme end
din, fordi du gav din stemme til Gud, og nu hviler du i Ham og lader Ham
tale
gennem dig.
5
I Ham har du ingen bekymringer og ingen
ængstelser, ingen byrder, ingen angst, ingen smerte, ingen frygt for
fremtiden
og ingen fortidige fortrydelser. I tidløshed hviler du, mens tiden går
forbi
uden dens berøring af dig, for din hvile kan aldrig ændre sig på nogen
som
helst måde overhovedet.
6
Du hviler i dag. Og når du lukker dine øjne,
synk ind i stilhed. Lad disse hvileperioder og pusterum berolige dit
sind med,
at alle dets hektiske fantasier kun var feberdrømme, der er gået bort.
Lad det
være stille og accepter taknemmeligt dets helbredelse. Ikke flere
frygtsomme
drømme vil komme nu, da du hviler i Gud. Tag dig tid i dag til at smutte
væk
fra drømme og ind i fred.
7
Hver time, du tager din hvile i dag, bliver et
træt sind pludseligt gjort glad, en fugl med brækkede vinger begynder at
synge,
et længe tørt vandløb begynder at flyde igen. Verden bliver født igen,
hver
gang du hviler, og husk hver time, at du kom for at bringe Guds fred ind
i
verden, så den kan få lov til at tage sin hvile sammen med dig.
8
Med hver fem minutter, du hviler i dag, er
verden nærmere opvågning. Og den tid, hvor hvile vil være den eneste
ting, der
er, kommer tættere på alle slidte og trætte sind, for udmattede nu til
at gå
deres vej alene. Og de vil høre fuglen begynde at synge og se vandløbet
begynde
at strømme igen, med genfødt håb og energi gendannet til at gå med
lettede trin
langs vejen, der pludselig synes nem efterhånden, som de går.
9
Du hviler indeni Guds fred i dag og kalder på
dine brødre fra din hvile for at drage dem til deres hvile sammen med
dig. Du
vil være tro mod din betroede opgave i dag, uden at glemme nogen, og
bringe
alle ind i din freds grænseløse
cirkel,
det hellige fristed, hvori du hviler.
10
Åbn tempeldørene, og lad dem komme langvejs fra
fra hele verden, og nær fra ligeså - dine fjerne brødre og dine nærmeste
venner
- byd dem alle om at komme ind her og hvile med dig. Du hviler indeni
Guds fred
i dag, stille og uden frygt. Hver broder kommer for at tage sin hvile og
tilbyde den til dig.
11
Vi hviler sammen her, for således bliver vores
hvile gjort fuldstændig, og det, vi giver i dag, har vi allerede
modtaget. Tid
er ikke vogteren over det, vi giver i dag. Vi giver til de ufødte og
dem, der
er gået bort, til enhver Guds Tanke og til Sindet, i Hvilket disse
Tanker blev
født, og hvor de hviler. Og vi minder dem om deres hvilested hver gang,
vi
fortæller os selv:
12
Jeg hviler i Gud.
Jeg er som
Gud
skabte mig.
1
Vi gentager i dags idé fra tid til anden. For
denne ene tanke ville være nok til at frelse dig og verden, hvis du
troede, at
den er sand. Dens sandhed ville betyde, at du ikke har lavet nogen
ændringer i
dig selv, der har virkelighed, og heller ikke ændret universet, så det,
Gud
skabte, blev erstattet af frygt og ondskab, elendighed og død.
2
Hvis du forbliver, som Gud skabte dig, har frygt
ingen betydning, ondskab er ikke virkelig, og elendighed og død findes
ikke. I
dags idé er derfor alt, hvad du behøver for at lade fuldstændig
korrektion
helbrede dit sind og give dig perfekt syn, der vil helbrede alle de
fejltagelser, som et hvilket som helst sind har lavet på et hvilket som
helst
tidspunkt eller sted. Den er nok til at helbrede fortiden og gøre
fremtiden
fri. Den er nok til at lade nutiden blive accepteret, som den er. Den er
nok
til at lade tid være et middel for hele verden til at lære undslippelse
fra tid
og hver forandring, som tid synes at bringe i forbifarten.
3
Hvis du forbliver, som Gud skabte dig, kan
fremtrædelsesformer ikke erstatte sandheden, sundhed kan ikke vende sig
til
sygdom, og døden kan heller ikke være erstatning for liv eller frygt for
kærlighed. Alt dette er ikke sket, hvis du forbliver, som Gud skabte
dig. Du
behøver ingen tanke, men blot denne ene for at lade forløsning komme til
at
oplyse verden og befri den fra fortiden.
4
I denne ene tanke bliver al fortiden opløst;
nutiden frelst for stilfærdigt at strække sig ind i en tidløs fremtid.
Hvis du
er, som Gud skabte dig, så har der ikke været nogen adskillelse af dit
sind fra
Hans, ingen spaltning mellem dit sind og andre sind og kun enhed i dit
eget.
5
Den helbredende kraft i dagens idé er
ubegrænset. Den er fødestedet for alle mirakler, den store genopretter
af
sandheden til verdens bevidsthed. Praktiser dagens idé med
taknemmelighed.
Dette er sandheden, der kommer for at sætte dig fri. Dette er den
sandhed, som
Gud har lovet dig. Dette er Ordet, i hvilket al sorg slutter.
6
I dine fem minutters praksisperioder, begynd med
dette citat fra teksten:
7
Jeg er som Gud skabte mig. Hans Søn kan ikke
lide.
Og
jeg er Hans Søn.
8
Prøv derefter med denne erklæring fast i dit
sind at opdage i dit sind det Selv, Der er den hellige Søn af Gud Selv.
Søg Ham
inden i dig, Der er Kristus i dig, Guds Søn og broder til verden - den
frelser,
der for evigt er blevet frelst, med magt til at frelse hvem som helst,
der
berører Ham, ligegyldigt hvor let, bedende om Ordet, der fortæller ham,
at han
er broder til Ham.
9
Du er, som Gud skabte dig. I dag ær dit Selv.
Lad gudebilleder, du lavede til at være Guds Søn i stedet for den, han
er,
blive tilbedt ikke i dag. Dybt i dit sind venter den hellige Kristus i
dig på
din anerkendelse som dig. Og du er fortabt og kender ikke dig selv, mens
Han er
uerkendt og ukendt.
10
Søg Ham i dag, og find Ham. Han vil være din
frelser fra alle afguder, du har lavet. For når du finder Ham, vil du
forstå,
hvor værdiløse er dine afguder, og hvor falske de billeder, som du
troede var
dig. I dag gør vi et stort fremskridt for sandhed ved at give slip i
afguder og
åbne vores hænder og hjerter og sind for Gud i dag.
11
Vi vil huske Ham gennem hele dagen med
taknemmelige hjerter og kærlige tanker for alle, der mødes med os i dag,
for
det er således, at vi husker Ham. Og vi vil sige, at vi kan blive mindet
om
Hans Søn, vores hellige Selv, Kristussen i hver af os:
12
Jeg er som Gud skabte mig.
13
Lad os erklære denne sandhed så ofte, som vi
kan. Dette er Guds Ord, der sætter dig fri. Dette er nøglen, der åbner
porten
til Himmelen, og som lader dig træde ind i Guds fred og Hans evighed.
R3:
1 Vores tredje genvurdering begynder i dag. Vi
genvurderer to af de sidste 20 idéer hver dag, indtil vi har genvurderet
dem
alle. Vi vil holde os til et specielt format i disse praksisperioder,
som du
opfordres indtrængende til at følge så nøje, som du kan. Vi forstår
naturligvis, at det kan være umuligt for dig at påtage dig det, der
bliver
foreslået her, så optimalt hver dag og hver time på dagen.
2
Indlæring vil ikke blive hæmmet, når du går glip
af en praksisperiode, fordi den er umulig på det fastsatte tidspunkt.
Det er
heller ikke nødvendigt, at du gør en overdreven indsats for at være
sikker på,
at du indhenter den med hensyn til antal. Ritualer er ikke vores mål og
ville
forpurre vores indlæringsmål.
3
Men indlæring vil blive hæmmet, når du springer
en praksisperiode over, fordi du er uvillig til at vie tiden til den,
som du
bliver bedt om at give. Forfør ikke dig selv i dette. Uvillighed kan
være mest
omhyggeligt skjult bag en kappe af situationer, du ikke kan kontrollere.
Lær at
skelne mellem situationer, der er dårligt tilpasset din praktisering,
fra dem,
som du fastsætter for at opretholde en camouflage for din uvillighed.
4
Disse praksisperioder, som du har mistet, fordi
du ikke ønskede at gøre dem af en eller anden grund, bør blive gjort så
snart,
du har skiftet mening om dit mål. Du er kun uvillig til at samarbejde om
at
praktisere frelse, hvis det griber ind i mål, du holder mere kære. Når
du
trækker den værdi tilbage givet dem, tillad dine praksisperioder at være
erstatninger for dine litanier til dem. De gav dig intet. Men dine
praksisperioder tilbyder dig alting. Accepter deres tilbud og vær i
fred.
5
Det format, du burde bruge til disse
genvurderinger er dette: vie fem minutter to gange om dagen eller
længere, hvis
du ville foretrække at kontemplere de tildelte idéer. Læs de idéer og
kommentarer igennem, der er skrevet først i hver dags øvelser. Begynd
derefter
at tænke stille på dem og lad dit sind forholde dem til dine behov, dine
tilsyneladende problemer og alle dine bekymringer.
6
Placer idéerne indeni dit sind, og lad det bruge
dem, som det vælger. Giv det tro på, at det vil bruge dem viist til at
blive
hjulpet i dets beslutninger af den Ene, Der gav tankerne til dig. Hvad
kan du
stole på andet end det, der i dit sind? Hav tro på i disse
genvurderinger, at
midlerne, Helligånden bruger, ikke vil slå fejl. Dit sinds visdom vil
komme dig
til hjælp. Giv det retning i starten, læn dig derefter tilbage i stille
tro, og
lad det bruge de idéer, du har givet det, som de blev givet dig.
7
Du er blevet givet dem med perfekt tillid, i
fuld tiltro til, at du vil bruge dem godt, i perfekt tro på, at du ville
forstå
deres budskaber og bruge dem for dig selv. Tilbyd dem til dit sind med
samme
tillid og tiltro og tro. Det vil ikke slå fejl. Det er Helligåndens
valgte
midler til din frelse. Og med Hans tillid fortjener det også din.
8
Vi understreger fordelene for dig, hvis du vier
de første fem minutter af dagen til din gennemgang og også giver de
sidste fem
minutter af din vågne dag til den. Hvis dette ikke kan blive gjort, prøv
i det
mindste at opdele dem, så du påtager dig en om morgenen, og den anden i
timen
lige før du lægger dig til at sove.
9
Øvelserne, der skal laves gennem hele dagen, er
lige så vigtige og måske af endnu større værdi. Du har været tilbøjelig
til at
udføre øvelserne og derefter gå videre til andre ting uden at anvende
det, du
lærte, på dem. Som et resultat har din indlæring fået ringe
forstærkning, og du
har ikke givet den muligheden for at bevise dens værdi for dig.
10
Her er en anden chance for at bruge den godt. I
disse genvurderinger understreger vi behovet for ikke at lade din
indlæring
ligge i tomgang mellem dine længere praksisperioder. Forsøg at give dine
daglige to idéer en kort, men seriøs gennemgang hver time. Brug en på
timen og
den anden en halv time senere. Du behøver ikke give mere end et øjeblik
til
hver enkelt.
11
Gentag den, og tillad dit sind at hvile lidt
tid i stilhed og i fred. Vend dig derefter til andre ting, men prøv at
holde
tanken med dig og lad den tjene til at hjælpe dig med at bevare din fred
gennem
hele dagen. Hvis du bliver rystet, tænk på den igen. Disse
praksisperioder er
planlagt for at hjælpe dig til at forme vanen med at anvende det, du
lærer hver
dag på alt det, du gør.
12
Gentag den ikke, og læg den derefter til side.
Dens anvendelighed er ubegrænset for dig. Og den er beregnet til at
tjene dig
på alle måder, på alle tidspunkter og steder, og når som helst du har
behov for
hjælp af nogen som helst art. Prøv derefter at tage den med dig i dagens
opgaver og gør den hellig, Guds Søn værdig, acceptabel for Gud og for
dit Selv.
13
Hver dags genvurderingsopgave vil slutte med en
gentagelse af tanken om at bruge hver time og lige så den, der bør
anvendes
hver halve time. Glem dem ikke. Denne anden chance med hver af disse
idéer vil
bringe så store fremskridt, at vi kommer fra disse genvurderinger med
indlæringsgevinster så store, at vi begynder igen på fast grund.
14
Glem ikke, hvor lidt du har lært. Glem ikke,
hvor meget du kan lære nu. Glem ikke din Faders behov for dig,
efterhånden som
du gennemgår disse tanker Han gav dig.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[91]
Mirakler bliver
set i lys.
2
Jeg kan ikke se i mørket. Lad Hellighedens
og sandhedes lys oplyse mit sind,
Og
lad mig se uskylden indvendig.
[92]
Mirakler bliver set i lys, og lys og styrke
er et.
3
Jeg ser Guds gave til mig gennem styrke.
Min
svaghed er det mørke Hans gave fordriver
Ved
at give mig Hans styrke til at tage dens
plads.
4
På timen:
5
Mirakler bliver set i lys.
6
På halvtimen:
7
Mirakler bliver set i lys, og lys og styrke er
et.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[93] Lys
og glæde
og fred bor i mig.
2
Jeg er hjemmet for lys og glæde og fred.
Jeg
byder dem velkommen ind i det hjem, jeg deler
Med
Gud, fordi jeg er en del af Ham.
[94]
Jeg er som Gud skabte mig.
3
Jeg vil forblive for evigt, som jeg var,
Skabt
af den Uforanderlige som Ham Selv.
Og
jeg er ét med Ham, og Han med mig.
4
På timen:
5
Lys og glæde og fred bor i mig.
6
På halvtimen:
7
Jeg er som Gud skabte mig.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[95] Jeg
er Èt
Selv, forenet med min Skaber.
2
Sindsro og perfekt fred er mine
Fordi
jeg er Èt Selv, fuldstændigt hel,
Èt
med al skabelse og med Gud.
[96]
Frelse kommer fra mit Eneste Selv.
3
Fra mit Eneste Selv, hvis viden stadigt er
Indeni
mit sind ser jeg Guds perfekte plan
For
min frelse perfekt opfyldt.
4
På timen:
5
Jeg er Èt selv, forenet med min Skaber.
6
På halvtimen:
7
Frelse kommer fra mit Eneste Selv.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[97] Jeg
er Ånd.
2
Jeg er Guds Søn. Ingen krop kan
Rumme
min ånd og heller ikke pålægge mig
En
begrænsning Gud skabte ikke.
[98]
Jeg vil acceptere min del i Guds plan for
frelse.
3
Hvad kan min funktion være andet end at
acceptere
Guds
Ord, Der har skabt mig,
For
det jeg er og vil for evigt være?
4
På timen:
5
Jeg er Ånd.
6
På halvtimen:
7
Jeg vil acceptere min del i Guds plan for
frelse.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[99]
Frelse er
min eneste funktion her.
2
Min funktion her er at tilgive verden
For
alle de fejl, jeg har lavet. For således
Bliver
jeg frigjort fra dem sammen med hele
verden.
[100]
Min del er afgørende for Guds plan for
frelse.
3
Jeg er afgørende for Guds plan
For
verdens frelse. For Han
Gav
mig Sin plan for, at jeg kunne frelse verden.
4
På timen:
5
Frelse er min eneste funktion her.
6
På halvtimen:
7
Min del er afgørende for Guds plan for frelse.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[101] Guds
Vilje
for mig er perfekt lykke.
2
Guds Vilje er perfekt lykke for mig.
Og
jeg kan kun lide, hvis jeg tror
Der
er en anden vilje udover fra Hans.
[102]
Jeg deler Guds Vilje til lykke for mig.
3
Jeg deler min Faders Vilje for mig, Hans Søn.
Det,
Han har givet mig, er alt, hvad jeg ønsker.
Det,
Han har givet mig, er alt, hvad der er.
4
På timen:
5
Guds vilje for mig er perfekt lykke.
6
På halvtimen:
Jeg deler
Guds
Vilje til lykke for mig.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[103] Gud,
der er
kærlighed, er også lykke.
2
Lad mig huske, kærlighed er lykke
Og
intet andet bringer glæde. Og så vælger jeg
At
ikke underholde nogen erstatninger for
kærlighed.
[104]
Jeg søger kun det, der tilhører mig i
sandhed.
3
Kærlighed er min arv og med den glæde.
Disse
er de gaver, min Fader gav mig.
Jeg
ville acceptere alt, der er mit i sandhed.
4
På timen:
5
Gud, der er kærlighed, er også lykke.
6
På halvtimen:
7
Jeg søger kun det, der tilhører mig i sandhed.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[105] Guds
fred
og glæde er mine.
2
I dag vil jeg acceptere Guds fred og glæde
I
glad bytte for alle erstatninger
Som
jeg har lavet for lykke og fred.
[106]
Lad mig være stille og lytte til sandheden.
3
Lad min egen svage stemme være stille, og lad
Mig
høre den mægtige Stemme fra sandheden selv
Forsikre
mig om, at jeg er Guds perfekte Søn.
4
På timen:
5
Guds fred og glæde er mine.
6
På halvtimen:
7
Lad mig være stille og lytte til sandheden.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[107]
Sandhed vil
rette alle fejl i mit sind.
2
Jeg tager fejl, når jeg tror, jeg kan
Blive
såret på nogen som helst måde. Jeg er Guds
Søn,
Hvis
Selv hviler trygt i Guds Sind.
[108]
At give og at modtage er ét i sandhed.
3
Jeg vil tilgive alle ting i dag, så jeg
Måske
kan lære at acceptere sandheden i mig,
Og
komme til at erkende min syndfrihed.
4
På timen:
5
Sandhed vil rette alle fejl i mit sind.
6
På halvtimen:
7
At give og at modtage er ét i sandhed.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[109] Jeg
hviler
i Gud.
2
Jeg hviler i Gud i dag og lader Ham arbejde
I
mig og gennem mig, mens jeg hviler i Ham
I
stille og i perfekt vished.
[110]
Jeg er som Gud skabte mig.
3
Jeg er Guds Søn. I dag lægger jeg til side
Alle
syge illusioner om mig selv og lader
Min
Fader fortælle mig, Hvem jeg virkelig er.
4
På timen:
5
Jeg hviler i Gud.
6
På halvtimen:
7
Jeg er som Gud skabte mig.
Tilgivelse
er
nøglen til lykke.
1
Her er svaret på din søgen efter fred. Her er
nøglen til mening i en verden, der ikke synes at give mening. Her er
vejen til
tryghed i tilsyneladende farer, der lader til at true dig ved hver
drejning og
bringe usikkerhed til alle dine håb om nogensinde at finde ro og fred.
Her
bliver alle spørgsmål besvaret; her sikres afslutningen på al
usikkerhed
omsider.
2
Det utilgivende sind er fuldt af frygt og
tilbyder ikke kærlighed nogen plads til at være sig selv, intet sted,
hvor den
kan sprede sine vinger ud i fred og svæve over verdenens tummel. Det
utilgivende sind er trist, uden håb om pusterum og frigørelse fra
smerte. Det
lider og bor i elendighed, kigger rundt i mørke uden at se, dog
alligevel sikker
på faren, der lurer der.
3
Det utilgivende sind er naget af tvivl,
forvirret over sig selv og alt det ser, bange og vred, svag og
bralrende, bange
for at gå videre, bange for at blive, bange for at vågne eller lægge sig
til at
sove, bange for enhver lyd, dog mere bange for stilhed; rædselsslagen
over
mørke, dog mere skrækslagen over lysets tilnærmelse.
4
Hvad kan det utilgivende sind opfatte andet end
dets fortabelse? Hvad kan det skue andet end beviset på, at alle dets
synder er
virkelige? Det utilgivende sind ser ingen fejltagelser, men kun synder.
Det ser
på verden med blinde øjne og hviner, når det skuer dets egne
projektioner rejse
sig for at angribe dets elendige parodi på liv. Det ønsker at leve, men
ønsker
alligevel, at det var dødt. Det ønsker tilgivelse, dog ser det intet
håb. Det
ønsker undslippelse, men kan ikke forestille sig nogen, fordi det ser
det
syndige alle steder.
5
Det utilgivende sind er i fortvivlelse uden
udsigten til en fremtid, der kan tilbyde noget som helst andet end mere
fortvivlelse.
Dog betragter det sin dom over verden som uafvendelig og ser ikke, det
har dømt
sig selv til denne fortvivlelse. Det tænker, det ikke kan ændre sig, for
hvad
det ser vidner om, at dets dom er korrekt. Det spørger ikke, fordi det
tror,
det ved. Det sætter ikke spørgsmålstegn, sikker på, det har ret.
6
Tilgivelse bliver erhvervet. Den er ikke iboende
i et sind, der ikke kan synde. Da synd var en idé, du lærte dig selv, må
tilgivelse også læres af dig, men fra en anden Lærer end dig selv, der
repræsenterer
det andet Selv i dig. Gennem Ham lærer du hvordan du kan tilgive det
selv, du
tror, du lavede og lade det forsvinde. Således returnerer du dit sind
tilbage
til Ham, Der er dit Selv, og Som aldrig kan synde.
7
Hvert utilgivende sind præsenterer en mulighed
for dig til at lære dit eget, hvordan det kan tilgive sig selv. Hver
enkelt
afventer frigivelse fra helvede gennem dig og vender sig til dig
bønfaldende om
Himmelen her og nu. Det har intet håb, men du bliver dets håb. Og som
dets håb,
bliver du dit eget. Det utilgivende sind må lære gennem din tilgivelse,
at det
er blevet frelst fra helvede. Og efterhånden som du underviser i frelse,
vil du
lære.
8
Al din undervisning og din indlæring vil dog
ikke være af dig, men af den Lærer, Der blev givet dig til at vise
vejen til
dig. I dag praktiserer vi at lære at tilgive. Hvis du er villig, kan du
lære i
dag at tage nøglen til lykke og bruge den på dine egne vegne. Vi vil vie
ti
minutter om morgenen og om natten endnu ti til at lære hvordan kan give
tilgivelse
og også modtage tilgivelse.
9
Det utilgivende sind tror ikke at, at give og at
modtage er det samme. Dog vil vi prøve at lære i dag, at de er ét ved at
praktisere tilgivelse overfor én, som du tænker på som en fjende og én,
som du
betragter som en ven. Og efterhånden som du lærer at se dem begge som
én, vil
vi udvide lektionen til os selv og se, at deres undslippelse
indbefattede
vores.
10
Begynd de længere praksisperioder med at tænke
på en, du ikke kan lide, der ser ud til at irritere dig eller forårsage
fortrydelse i dig, hvis du skulle møde ham; en, som du aktivt foragter
eller
blot prøver at overse. Det betyder ikke noget, hvilken form din vrede
har. Du
har sandsynligvis allerede valgt ham. Han er tilstrækkelig.
11
Luk nu dine øjne og se ham i dit sind og se på
ham et stykke tid. Prøv at opfatte noget lys i ham et eller andet sted -
et
lille skær, som du aldrig havde lagt mærke til. Prøv at finde en lille
gnist af
lysstyrke skinne gennem det grimme billede, som du har af ham. Se på
dette billede,
til du ser et lys et eller andet sted inden i det, og prøv så at lade
dette lys
strække sig ud, indtil det dækker ham og gør billedet smukt og godt.
12
Se på denne ændrede opfattelse et stykke tid,
og vend dit sind til én, du kalder en ven. Prøv at overføre lyset, du
lærte at
se omkring din tidligere "fjende" til ham. Oplev ham nu som mere end
ven for dig, for i det lys, viser hans hellighed dig din frelser, frelst
og
frelsende, helbredt og hel. Lad ham derefter tilbyde dig lyset, du ser i
ham,
og lad din "fjende" og ven forene sig ved at velsigne dig med det, du
gav. Nu er du ét med dem, og de med dig. Nu er du blevet tilgivet af dig
selv.
13
Glem ikke gennem hele dagen, hvilken rolle
tilgivelse spiller i at bringe lykke til ethvert utilgivende sind med
dit
blandt dem. Hver time fortæl dig selv:
14
Tilgivelse er nøglen til lykke.
Jeg vil
vågne op fra drømmen om, at jeg
Er
dødelig, fejlbarlig og fuld af synd,
Og vide,
at jeg er den perfekte Søn af Gud.
Tilgivelse
tilbyder alt, hvad jeg ønsker.
1
Hvad kunne du ønske, tilgivelse ikke kan give?
Ønsker du fred? Tilgivelse tilbyder det. Ønsker du lykke, et roligt
sind, en
sikkerhed på formål og en fornemmelse af værdi og skønhed, der
transcenderer
verden? Ønsker du omsorg og sikkerhed og varmen fra sikker beskyttelse
altid?
Ønsker du en ro, der ikke kan blive forstyrret, en blidhed, der aldrig
kan
blive såret, et dybt, vedvarende velvære og en hvile så perfekt, at den
aldrig
kan blive forstyrret?
2
Al dette tilbyder tilgivelse dig og mere. Den
glitrer i dine øjne, når du vågner og giver dig glæde at møde dagen med.
Den
lindrer din pande, mens du sover, og hviler på dine øjenlåg, så du ikke
ser
nogen drømme af frygt og ondskab, nag og angreb. Og når du vågner igen,
tilbyder den dig endnu en dag af lykke og fred. Al dette tilbyder
tilgivelse
dig og mere.
3
Tilgivelse lader sløret blive løftet, der
skjuler Kristi ansigt for de, der ser med utilgivende øjne på verden.
Den lader
dig genkende Guds Søn og rydder din hukommelse for alle døde tanker, så
erindring af din Fader kan opstå på tværs af dit sinds tærskel.
4
Hvad ville du ønske, tilgivelse ikke kan give?
Hvilke andre gaver end disse er værd at blive søgt? Hvilken indbildt
værdi,
ligegyldig virkning eller et kortvarigt løfte, der aldrig bliver holdt,
kan
rumme mere håb end det, tilgivelse bringer? Hvorfor ville du søge et
svar andet
end svaret, der vil besvare alting? Her er det perfekte svar, givet til
ufuldkomne spørgsmål, meningsløse anmodninger, halvhjertet villighed til
at
høre og mindre end halvvejs flid og delvis tillid.
5
Her er svaret! Søg ikke efter det mere. Du vil
ikke finde et andet i stedet. Guds plan for din frelse kan ikke forandre
sig og
kan heller ikke slå fejl. Vær taknemlig for, at den forbliver nøjagtigt
som Han
planlagde den. Uforanderlig står den foran dig som en åben dør med varme
og
velkomst, der kalder fra hinsides døråbningen, byder dig at komme ind og
at
gøre dig hjemme, hvor du hører til.
6
Her er svaret! Ville du stå udenfor, mens hele
Himmelen venter på dig indenfor? Tilgiv og bliv tilgivet. Som du giver,
vil du
modtage. Der er ingen anden plan end denne til frelsen af Guds Søn. Lad
os i
dag glæde os over, at dette er således, for her har vi et svar, klart og
tydeligt, hinsides bedrag i dets enkelhed. Alle kompleksiteterne, verden
har
spundet af skrøbelige spindelvæv, forsvinder foran magten og majestæten
i denne
ekstremt enkle sandhedserklæring.
7
Her er svaret! Vend dig ikke bort i formålsløs
vandring igen. Accepter frelse nu. Den er Gudsgaven og ikke verdens.
Verden kan
ingen gaver give af nogen som helst værdi til et sind, der har modtaget
det,
Gud har givet som dets eget. Gud vil frelse at blive modtaget i dag, og
at
forviklingerne i dine drømme ikke længere skjuler deres intethed for
dig.
8
Åbn dine øjne i dag, og se på en lykkelig verden
af tryghed og fred. Tilgivelse er midlet ved hvilket, den kommer til
at
erstatte helvede. I stilhed stiger den op for at hilse dine åbne øjne og
fylde
dit hjerte med dyb ro efterhånden, som gamle sandheder, for evigt
nyfødte,
opstår i din bevidsthed. Det, du vil huske derefter, kan aldrig blive
beskrevet. Dog, din tilgivelse tilbyder det til dig.
9
Når vi husker de gaver tilgivelse giver, påtager
vi os vores praksis i dag med håb om og tro på, at dette vil være dagen,
hvor
frelse vil blive vores. Oprigtigt og med glæde vil vi søge efter den i
dag,
bevidste om, at vi holder nøglen i vores hænder, idet vi accepterer
Himmelens
svar på det helvede, vi lavede, men hvor vi ikke ville forblive mere.
10
Morgen og aften giver vi virkeligt med glæde et
kvarter til søgningen, hvori helvedets slutning er garanteret. Begynd
med
håbefuldhed, for vi er nået det vendepunkt ved hvilket, vejen bliver
langt
lettere. Og nu er vejen kort, som vi alligevel rejser. Vi er bestemt tæt
på den
fastsatte afslutning af drømmen.
11
Synk ind i lykke, når du begynder disse
praksisperioder, for de rækker besvarede spørgsmåls sikre belønninger
frem, og
det din accept af svaret bringer. I dag vil det blive givet dig at føle
den
fred, tilgivelse tilbyder, og glæden, som løftelsen af sløret rækker
frem til
dig.
12
Foran lyset vil du modtage i dag, verden vil
falme, indtil den forsvinder, og du vil se en anden verden opstå, som du
ingen
ord har til at beskrive. Nu går vi direkte ind i lys, og vi modtager
gaverne,
der er blevet opbevaret for os siden tid begyndte, og holdt i vente til
i dag.
Tilgivelse tilbyder alting, du ønsker. I dag bliver alle ting, du
ønsker, givet
dig.
13
Lad ikke dine gaver aftage gennem dagen, når du
igen vender tilbage for at møde en verden af skiftende ændring og
dystre
fremtrædelsesformer. Fasthold dine gaver i klar bevidsthed, når du ser
det
uforanderlige i forandringens hjerte, sandhedens lys bag
fremtrædelsesformer.
Bliv ikke fristet til at lade dine gaver smutte forbi og drive ind i
glemsomhed, men hold dem fast i dit sind sammen med dine forsøg på at
tænke på
dem i mindst et minut, når hver kvarte time passerer forbi.
14
Mind dig selv om, hvor dyrebare er disse gaver
med denne påmindelse, der har magt til at holde dine gaver i din
bevidsthed
gennem dagen:
15
Tilgivelse tilbyder alting, jeg ønsker.
I dag har
jeg accepteret dette som sandt.
I dag har
jeg modtaget Guds gaver.
Jeg takker
min
Fader for Hans gaver til mig.
1
Lad os være taknemmelige i dag. Vi er kommet til
blidere veje og til glattere gader. Der er ingen tanke om at vende
tilbage og
ingen ubønhørlig modstand mod sandhed. En smule vaklen er tilbage, nogle
små indvendinger
og en smule tøven, men vi kan godt være taknemmelige for vores
gevinster, som
er langt større, end vi er klar over.
2
En dag, nu viet til taknemmelighed, vil tilføje
fordelen ved en vis indsigt i det virkelige omfang af alle de gevinster,
du har
opnået; gaverne, du har modtaget. Vær glad i dag i kærlig taknemmelighed
over,
at din Fader ikke har overladt dig til dig selv og heller ikke ladet dig
vandre
i mørket alene. Vær taknemmelig for, at Han har frelst dig fra det selv,
du
troede, at du lavede til at tage Hans plads og Hans skabelse. Giv Ham
tak i
dag.
3
Giv tak for, at Han ikke har forladt dig, og at
Hans Kærlighed for evigt vil vedblive at skinne på dig for evigt uden
ændring.
Tak også for, at du er uforanderlig, for den Søn, Han elsker, er
uforanderlig
som Ham selv. Vær taknemmelig for, at du er frelst. Vær glad for, at du
har en
funktion i frelse at udføre. Vær taknemmelig for, at din værdi langt
overskrider dine magre gaver og smålige domme af den, som Gud etablerede
som
sin Søn.
4
I dag løfter vi i taknemmelighed vores hjerter
over fortvivlelse og løfter vores taknemmelige øjne og ser ikke længere
nedad
til støvet. Vi synger takkesangen i dag til ære for det Selv, Som Gud
har
villet at være vores sande identitet i Ham. I dag smiler vi til alle, vi
ser,
og går med lette fodtrin, efterhånden som vi går for at gøre det, der er
udpeget for os at gøre. Vi går ikke alene. Og vi giver tak for, at i
vores
ensomhed er en Ven kommet for at tale Guds frelsende Ord til os.
5
Og tak til dig for at have hørt på Ham. Hans ord
er lydløst, hvis det ikke bliver hørt. Ved at takke Ham er takken også
din. Et
uhørt budskab vil ikke frelse verden, uanset hvor mægtig den Stemme er,
der
taler, uanset hvor kærligt budskabet måske er. Tak være til dig, der
hørte, for
du bliver budbringeren, der bringer Hans stemme med dig og lader den
give ekko
rundt og rundt i verden.
6
Modtag Guds tak i dag når, du giver tak til Ham.
For Han ville tilbyde dig den tak, du giver, eftersom Han modtager dine
gaver i
kærlig taknemmelighed og giver dem tilbage tusind og Handrede tusind
gange
mere, end de blev givet. Han vil velsigne dine gaver ved at dele dem med
dig,
og så vokser de i kraft og i styrke, indtil de fylder verden med glæde
og med
taknemmelighed.
7
Modtag Hans tak og tilbyd din til Ham i 15
minutter to gange i dag. Og du vil erkende til Hvem du tilbyder tak, og
Hvem
Han takker, når du takker Ham. Denne hellige halve time givet Ham, vil
blive
givet tilbage til dig i form af år for hvert sekund, magt til at frelse
verden æoner
hurtigere for din tak til Ham.
8
Modtag Hans tak, og du vil forstå, hvor kærligt
Han holder dig i Sit sind, hvor dyb og grænseløs Hans omsorg for dig er,
hvor
perfekt er Hans taknemmelighed overfor dig. Husk timemæssigt at tænke på
Ham og
giv Ham tak for alting, Han gav Sin Søn, så han kunne hæve sig over
verden og
huske sin Fader og sit Selv.
Lad mig
huske,
jeg er ét med Gud.
1
I dag takker vi igen for vores identitet i Gud.
Vores hjem er trygt, beskyttelse garanteret i alt, hvad vi gør, magt og
styrke
til rådighed for os i alle vores foretagender. Vi kan fejle i intet.
Alting, vi
berører, påtager sig et skinnende lys, der velsigner, og der helbreder.
Èt med
Gud og med universet går vi på vores vej og glæder os ved tanken om, at
Gud Selv
går alle steder med os.
2
Hvor hellige er vores sind! Og alt det, vi ser,
afspejler helligheden indeni sindet, ét med Gud og med det selv. Hvor
let fejl
virkeligt forsvinder, og død giver plads til det evige liv. Vores
skinnende
fodaftryk peger på vejen til sandhed, for Gud er vores Ledsager,
efterhånden
som vi vandrer lidt i verden. Og de, der kommer for at følge os, vil
genkende
vejen, fordi lyset, vi bærer, bliver efterladt, dog forbliver det
stadigt med
os, efterhånden som vi går videre.
3
Det, vi modtager, er vores evige gave til de,
der følger efter og til de, der gik forud eller blev hos os et stykke
tid. Og
Gud, Der elsker os med den ligeværdige kærlighed med hvilken, vi blev
skabt,
smiler på os og tilbyder os den lykke, vi gav. I dag vil vi ikke tvivle
på Hans
kærlighed til os eller sætte spørgsmålstegn ved Hans beskyttelse og Hans
omsorg.
4
Ingen meningsløs ængstelse kan komme mellem
vores tro og vores bevidsthed om Hans Nærvær. Vi er et med Ham i dag i
genkendelse og erindring. Vi føler Ham i vores hjerter. Vores sind
indeholder
Hans tanker; vores øjne skuer Hans dejlighed i alt det, vi ser på. I dag
ser vi
kun det kærlige og det elskelige.
5
Vi ser det i smertes udseende, og smerte giver
efter for fred. Vi ser det i den hektiske, den triste og den nødlidte,
den
ensomme og bange, som er gendannet til den ro og fred i sindet i hvilke,
de
blev skabt. Og vi ser det lige så godt i de døende og de døde, i det vi
genopretter dem til liv. Alt dette ser vi, fordi vi så det først indeni
os
selv.
6
Intet mirakel kan nogensinde blive nægtet dem,
der ved, at de er ét med Gud. Ingen af deres tanker har ikke magt til at
helbrede alle former for lidelse i hvem som helst i svundne tider og i
tider,
der skal komme, lige så let som i dem, der går ved siden af dem nu.
Deres
tanker er tidløse og adskilt fra afstand så vel som adskilt fra tid.
7
Vi tilslutter os denne bevidsthed, når vi siger,
at vi er ét med Gud. For med disse ord siger vi også, at vi er frelste
og
helbredte, at vi kan frelse og helbrede i overensstemmelse hermed. Vi
har
accepteret, og vi ville nu give, for vi ville beholde de gaver, vores
Fader
gav. I dag oplever vi os selv som ét med Ham, så verden kan få lov til
dele
vores anerkendelse af virkelighed. I vores oplevelse bliver verden
befriet; når
vi benægter vores adskillelse fra vores Fader, bliver den helbredt
sammen med
os.
8
Fred være med dig i dag. Sikr din ro ved at
praktisere bevidsthed om, at du er ét med din Skaber, ligesom Han er med
dig.
På et tidspunkt i dag, når som helst det synes bedst, vie en halv time
til
tanken om, at du er ét med Gud. Dette er vores første forsøg med en
udvidet
periode for hvilken, vi ikke giver nogen regler eller særlige ord til at
vejlede din meditation. Vi vil have tillid til Guds stemme til at tale,
som Han
finder det passende i dag, sikre på, at Han ikke vil fejle. Bliv hos Ham
denne
halve time. Han vil gøre resten.
9
Dit udbytte vil ikke blive mindre, hvis du tror,
at intet sker. Du er måske ikke rede til at acceptere udbyttet i dag.
Dog, på
et eller andet tidspunkt, et eller andet sted vil det komme til dig, og
du vil
heller ikke fejle i at anerkende det, når det gryr med sikkerhed i dit
sind.
Denne halve time vil blive indrammet i guld, med hvert minut som et
diamantsæt
omkring spejlet, som denne øvelse vil tilbyde dig. Og du vil se Kristi
ansigt i
det i afspejling af dit eget.
10
Måske i dag, måske i morgen, vil du se din egen
forvandling i spejlet, denne hellige halve time vil holde op for dig til
at se
på dig selv. Når du er rede, vil du finde det der i dit sind og ventende
på at
blive fundet. Du vil derefter huske den tanke til hvilken, du gav denne
halv
time, taknemmeligt opmærksom på, at ingen tid nogensinde blev bedre
brugt.
11
Måske i dag, måske i morgen, vil du kigge ind i
dette glas og forstå, det syndfri lys, du ser, tilhører dig, den
dejlighed du
ser på, er din egen. Regn denne halve time som din gave til Gud i vished
om, at
Hans gengældelse vil være en fornemmelse af kærlighed, du ikke kan
forstå, en
glæde for dyb for dig at fatte, et syn for helligt for kroppens øjne at
se, og
alligevel kan du være sikker på en dag, måske i dag, måske i morgen, vil
du
forstå og fatte og se.
12
Tilføj yderligere juveler til den gyldne ramme,
der holder spejlet, tilbudt dig i dag, ved at gentage hver time for dig
selv:
13
Lad mig huske, jeg er ét med Gud,
Èt
med alle mine brødre og mig Selv,
I
evigtvarende hellighed og fred.
I stilhed
modtager jeg Guds Ord i dag.
1
Lad denne dag være en dag med stilhed og stille
lytten. Din Fader vil, du hører Hans Ord i dag. Han kalder på dig fra
dybt inde
i dit sind, hvor Han opholder sig. Hør Ham i dag. Ingen fred er mulig,
før Hans
Ord bliver hørt verden rundt; indtil dit sind i stille lytten accepterer
det
budskab, som verden må høre for at indvarsle fredens stille tid.
2
Denne verden vil forandre sig gennem dig. Ingen
andre midler kan frelse den, for Guds plan er simpelthen denne: Guds Søn
er fri
til at frelse sig selv, er blevet givet Guds Ord til at være hans
Vejleder, for
evigt i hans sind og ved hans side for at føre ham sikkert til hans
Faders hus
af hans egen vilje, for evigt fri som Guds. Han bliver ikke ført med
magt, men
kun kærlighed. Han bliver ikke dømt, men kun helliggjort.
3
I stilhed vil vi høre Guds Stemme i dag uden
indtrængen af vores smålige tanker, uden vores personlige ønsker og
uden alle
domme over Hans hellige Ord. Vi vil ikke dømme os selv i dag, for det,
vi er,
kan ikke blive dømt. Vi står adskilt fra alle de domme, som verden har
lagt på
Guds Søn. Den kender ham ikke. I dag vil vi ikke lytte til verden, men
vente i
stilhed på Guds Ord.
4
Hør, hellige Søn af Gud, din Fader taler. Hans
Stemme ville give til dig Hans hellige Ord til at sprede over verden
frelsens
nyheder og den hellige fredstid. Vi samles ved Guds trone i dag, det
stille
sted indeni dit sind, hvor Han opholder sig for evigt i den hellighed,
som Han
skabte og aldrig vil forlade.
5
Han har ikke ventet på, du returnerer dit sind
til Ham for at give Hans Ord til dig. Han har ikke gemt Sig for dig,
mens du er
vandret væk fra Ham en lille tid. Han værner ikke om de illusioner, du
rummer
om dig selv. Han kender Sin Søn og vil, at han forbliver som en del af
Ham
uanset hans drømme, uanset hans galskab om, at hans vilje ikke er hans
egen.
6
I dag taler Han til dig. Hans Stemme afventer
din stilhed, for Hans ord kan ikke blive hørt, før dit sind er stille et
stykke
tid, og meningsløse ønsker er blevet stilnet. Afvent Hans Ord i stilhed.
Der er
en fred indeni dig, der skal påkaldes i dag for at hjælpe til med at
gøre dit
allerhelligste sind rede til at høre dets Skabers Stemme tale.
7
Tre gange i dag, på tidspunkter mest egnede til
stilhed, giv ti minutter afsat adskilt fra at lytte til verden og vælg i
stedet
en blid lytten til Guds Ord. Han taler fra nærmere end dit hjerte til
dig. Hans
stemme er nærmere end din hånd. Hans kærlighed er alt det, du er, og det
Han er
- det samme som dig, og du det samme som Ham.
8
Det er din stemme, du lytter til, når Han taler
til dig. Det er dit Ord, Han taler. Det er Ordet om frihed og fred, om
enhed af
vilje og formål, uden adskillelse eller opdeling i Faders og Søns eneste
Sind.
Lyt i stilhed til dit Selv i dag, og lad ham fortælle dig, at Gud aldrig
har
forladt sin Søn, og du har aldrig forladt dit Selv.
9
Vær blot stille. Du vil ikke behøve nogen anden
regel end denne for at lade din praksis i dag løfte dig over verdens
tænkning
og frigøre dit syn fra kroppens øjne. Vær kun stille og lyt. Du vil høre
Ordet,
hvor Guds Søns vilje slutter sig til sin Faders vilje, ét med Den, uden
nogen illusioner indskudt mellem det
fuldstændigt udelelige og sande.
10
Efterhånden, som hver time går i dag, vær
stille et øjeblik, og mind dig selv om, at du har et specielt formål for
denne
dag - i stilhed at modtage Guds Ord.
Alt det,
jeg giver,
bliver givet til mig selv.
1
Dagens idé, fuldstændig fremmed for egoet og
verdens tænkning, er afgørende for den tankeomvending, som dette kursus
vil
medføre. Hvis du troede på denne erklæring, ville der ikke være noget
problem
med fuldstændig tilgivelse, vished om mål og sikker retning. Du ville
forstå
midlet ved hvilket, frelse kommer til dig og ville ikke tøve med at
bruge det
nu.
2
Lad os overveje det, du tror på i stedet for
denne idé. Det forekommer dig, at andre mennesker er adskilt fra dig og
i stand
til at opføre sig på måder, der ikke har nogen indflydelse på dine
tanker, og
heller ikke deres på dine. Derfor har dine holdninger ingen virkning på
dem, og
deres appeller om hjælp er ikke på nogen måde forbundet med dine egne.
Du tror
endvidere, at de kan synde uden at påvirke din opfattelse af dig selv,
mens du
kan dømme deres synd og alligevel forblive adskilt fra fordømmelse og
have
fred.
3
Når du "tilgiver" en synd, er der
ingen gevinst for dig direkte. Du giver velgørenhed til en uværdig blot
for at
påpege, at du er bedre, på et højere plan end ham, som du tilgiver. Han
har
ikke fortjent din velgørende tolerance, som du skænker en, der er gaven
uværdig, fordi hans synder har sænket ham under en ægte ligestilling med
dig.
Han har ingen krav på din tilgivelse. Den rækker en gave til ham, men
næppe til
dig selv.
4
Således er tilgivelse grundlæggende usund - et
velgørende indfald, godgørende dog ufortjent; en gave skænket til tider,
andre
gange tilbageholdt. Ufortjent, tilbageholdelse af den er retfærdig, og
det er
heller ikke fair, at du skulle lide, når den tilbageholdes. Synden, som
du
tilgiver, er ikke din egen. En anden end dig begik den. Og hvis du så er
nådig
mod ham ved at give ham det, han ikke fortjener, er din gave ikke mere
din end
hans synd.
5
Hvis dette var sandt, har tilgivelse intet
grundlag at hvile pålideligt og sikkert på. Den er en excentricitet,
hvori du
somme tider vælger overbærende at give en ufortjent benådning. Alligevel
forbliver det din ret ikke at lade synderen undslippe den berettigede
tilbagebetaling for hans synd. Tænker du, at Himmelens Herre ville
tillade
verdens frelse at afhænge af dette? Ville ikke Hans omsorg for dig være
virkeligt lille, hvis din frelse hvilede på et lune?
6
Du forstår ikke tilgivelse. Som du ser det, er
det kun en kontrol over åbent angreb uden at kræve korrektion i dit
sind. Det
kan ikke give dig fred, som du opfatter det. Det er ikke et middel til
din
frigørelse fra det, du ser hos en anden end dig selv. Det har ingen magt
til at
genoprette din enhed med ham i din bevidsthed. Det er ikke det, Gud
havde til
hensigt, det skulle være for dig.
7
Når du ikke har givet Ham den gave, Han beder
dig om, kan du ikke genkende Hans gaver og tænker, Han ikke har givet
dem til
dig. Dog, ville Han bede dig om en gave, medmindre den var til dig?
Kunne Han
være tilfreds med tomme gestus og vurdere sådanne smålige gaver, som
værdige
til Hans Søn? Frelse er en bedre gave end dette, og sand tilgivelse, som
det
middel, hvormed den bliver opnået, må helbrede sindet, der giver, for at
give
er at modtage. Det, der forbliver uimodtaget, er ikke blevet givet, men
det,
der er blevet givet, må være blevet modtaget.
8
I dag prøver vi at forstå den sandhed, at giver
og modtager er den samme. Du vil behøve hjælp til at gøre dette
meningsfuldt,
fordi det er så fremmed for de tanker, du er vant til. Men Hjælpen, du
behøver,
er der. Giv Ham din tro i dag og bed Ham om at dele din praksis i
sandhed i
dag. Og hvis du kun opfanger et lille glimt af frigivelsen, der ligger i
idéen,
vi praktiserer for i dag, er dette en glansdag for verden.
9
Giv 15 minutter to gange i dag til forsøget på
at forstå dagens idé. Det er tanken ved hvilken, tilgivelse indtager sin
rette
plads i dine prioriteter. Det er tanken, der vil frigive dit sind fra
enhver
blokering for det, tilgivelse betyder, og lader dig indse dens værdi for
dig.
10
I stilhed, luk øjnene for verden, der ikke
forstår tilgivelse og søg fristed på det stille sted, hvor tanker bliver
ændret
og falske overbevisninger aflagt. Gentag i dags idé og bed om hjælp til
at
forstå det, den virkelig betyder. Vær villig til at blive undervist. Vær
glad
for at høre sandhedens og helbredelsens Stemme tale til dig, og du vil
forstå
de ord, Han taler, og erkende, at Han taler dine ord til dig.
11
Så ofte, som du kan, mind dig selv om, at du
har et mål i dag - et mål, der gør denne dag af særlig værdi for dig
selv og
alle dine brødre. Lad ikke dit sind glemme dette mål længe, men fortæl
dig
selv:
12
Alt det, jeg giver, bliver givet til mig selv.
Den
hjælp,
jeg behøver for at lære, at dette er sandt
Er
med mig
nu. Og jeg vil stole på Ham.
13
Tilbring derefter et roligt øjeblik med at åbne
dit sind for Hans korrektion og Hans kærlighed. Og det, du hører fra
Ham, vil
du tro, for det, Han giver, vil blive modtaget af dig.
Der er
ingen
anden kærlighed end Guds.
1
Måske tror du, at forskellige slags kærlighed er
mulige. Måske tror du, at der er én slags kærlighed til dette, én slags
til
det; en måde at elske én på, en anden måde at elske endnu en anden på.
Kærlighed er et. Den har ingen adskilte dele og heller ingen grader;
ingen
typer eller niveauer, ingen afvigelser og ingen forskelle. Den er som
sig selv,
uændret hele vejen igennem. Den ændrer sig aldrig med en person eller en
omstændighed. Den er Guds hjerte og er også Hans Søns.
2
Kærligheds betydning er uklar for hvem som
helst, der tror, at kærlighed kan ændre sig. Han ser ikke at, at ændre
kærlighed må være umuligt. Og dermed tænker han, at han kan elske somme
tider
og hade på andre tidspunkter. Han tænker også, at kærlighed kan skænkes
en og
alligevel forblive sig selv, selvom den bliver tilbageholdt fra andre.
At tro
på disse ting om kærlighed er ikke at forstå den. Hvis den kunne
foretage
sådanne sondringer, ville det være nødvendigt at dømme mellem den
retfærdige og
synderen og at opfatte Guds Søn i adskilte dele.
3
Kærlighed kan ikke dømme. Da den selv er ét, ser
den på alle som ét. Dens betydning ligger i enhed. Og den må undvige det
sind,
der tænker på den som delvis eller i dele. Der er ingen anden kærlighed
end
Guds, og al kærlighed er Hans. Der er ikke noget princip, der bestemmer,
hvor
kærlighed ikke er. Kærlighed er en lov uden en modsætning. Dens helhed
er den
magt, der holder alting som ét, forbindelsen mellem Faderen og Sønnen,
der
holder dem begge for evigt som det samme.
4
Intet kursus, hvis formål er at lære dig, hvad
du virkeligt er, kunne undlade at understrege, at der ikke er nogen
forskel på
det, du er, og det kærlighed er. Kærlighedens betydning er din egen og
delt af
Gud Selv. For det, du er, er det, Han er. Der er ingen anden kærlighed
end
Hans, og det Han er, er alt, hvad der er. Der er ingen grænser anbragt
på Ham
Selv, og så er du ubegrænset på samme måde.
5
Ingen love, verden adlyder, kan hjælpe dig med
at fatte kærlighedens betydning. Det, verden tror, blev lavet for at
skjule
kærlighedens betydning og for at holde den mørk og hemmelig. Der er ikke
et
princip, verden opretholder, der ikke krænker sandheden om det,
kærlighed er,
og det, du også er. Søg ikke indeni verden for at finde dit Selv.
Kærlighed
findes ikke i mørke og i død. Dog, er den helt tydelig for øjne, der ser
og
ører, der hører dens Stemme.
6
I dag praktiserer vi at frigøre vores sind fra
alle de love, du tænker, du må adlyde, fra alle de begrænsninger, du
lever
under, og alle de ændringer, som du tænker er del af menneskelig skæbne.
I dag
tager vi det største enkelte skridt, dette kursus anmoder om i dine
fremskridt
mod dets fastlagte mål. Hvis du opnår det svageste glimt af det,
kærlighed
betyder i dag, har du gjort fremskridt i afstand uden mål og i tid
hinsides
antallet af år i din frigivelse.
7
Lad os så sammen glæde os over at give noget tid
til Gud i dag og forstå, at der intet bedre brug af tid er end dette. I
15 minutter
to gange i dag undslip fra enhver lov, som du nu tror på. Åbn dit sind
og hvil.
Den verden, der ser ud til at holde dig som fange, kan blive undsluppet
af hvem
som helst, der ikke holder den kær. Træk al den værdi, du har anbragt i
dens
magre tilbud og sanseløse gaver tilbage, og lad Guds Gave erstatte dem
alle.
8
Kald på din Fader, sikker på, at Hans Stemme vil
svare. Han har Selv lovet dette. Og Han vil Selv anbringe en gnist af
sandhed
indeni dit sind, hvor som helst du opgiver en falsk tro, en mørk
illusion om
din egen virkelighed og det, kærlighed betyder. Han vil skinne igennem
dine
tomgangstanker i dag og hjælpe dig med at forstå kærlighedens sandhed. I
kærlig
blidhed vil Han stedse være med dig efterhånden, som du tillader Hans
Stemme at
undervise i kærlighedens betydning i dit rene og åbne sind. Og Han vil
velsigne
lektionen med Sin Kærlighed.
9
I dag forsvinder legioner af fremtidens års
venten på frelse foran tidløsheden af det, du lærer. Lad os give tak i
dag
for, at vi er skånet for en fremtid som fortiden. I dag lader vi
fortiden bag
os for aldrig mere at blive husket. Og vi løfter vores øjne på en anden
nutid,
hvor en fremtid skinner i modsætning til fortiden i enhver egenskab.
10
Verden som spædbarn er nyligt født. Og vi vil
iagttage den vokse i styrke og sundhed for at kaste sin velsignelse på
alle,
der kommer for at lære at kaste den verden til side, de troede, der var
lavet i
had til at være kærligheds fjende. Nu er de alle gjort fri sammen med
os. Nu er
de alle vores brødre i Guds Kærlighed.
11
Vi vil huske dem hele dagen, fordi vi ikke kan
efterlade en del af os udenfor vores kærlighed, hvis vi ville kende
vores Selv.
Mindst tre gange i timen tænk på en, der foretager rejsen med dig, og
som kom
for at lære det, du må lære. Og når han kommer til sindet, giv ham dette
budskab fra dit Selv:
12
Jeg velsigner dig broder med Guds Kærlighed
Som
jeg
ville dele med dig. For jeg ville lære
Den
glade
lektie, at der er ingen kærlighed
Anden
end
Guds og din og min og alle og enhvers.
Den
verden, jeg
ser, har intet, som jeg ønsker.
1
Den verden, du ser, har intet at tilbyde dig,
som du behøver, intet, som du kan bruge på nogen som helst måde, heller
ikke
noget som helst, der tjener til at give dig glæde. Tro denne tanke, og
du er
frelst fra år af elendighed, fra talløse skuffelser og fra håb, der
vender sig
til bitre asker af fortvivlelse. Ingen må andet end at acceptere denne
tanke
som sand, hvis han ville lade denne verden bag sig og svæve hinsides
dens lille
bitte anvendelsesområde og små måder.
2
Hver ting, du værdsætter her, er blot en lænke,
der binder dig til verden, og den vil ikke tjene noget andet mål end
dette. For
alting må tjene det formål, du har givet det, indtil du ser et andet
formål
der. Det eneste formål, dit sind værdigt, denne verden indeholder, er,
at du
passerer forbi den uden at lade dig forsinke ved at opfatte noget håb,
hvor der
intet er. Vær ikke vildledt mere. Den verden, du ser, har intet, som du
ønsker.
3
Undslip i dag de lænker, du anbringer på dit
sind, når du opfatter frelse her. For det, du værdsætter, gør du til en
del af
dig, som du opfatter dig selv. Alle ting, du søger for at gøre din værdi
større
i dine øjne, begrænser dig yderligere, skjuler din værdi for dig og
tilføjer
endnu en bjælke på tværs af døren, der fører til sand bevidsthed om dit
Selv.
4
Lad intet, der vedrører kropstanker, forsinke
din fremgang til frelse, og tillad heller ikke fristelse til at tro,
verden har
noget som helst, du ønsker, at holde dig tilbage. Intet er her at
værdsætte.
Intet her er et øjeblik af forsinkelse og smerte værd, et øjeblik af
usikkerhed
og tvivl. Det værdiløse tilbyder intet. Sikkerhed på værdi kan ikke
blive
fundet i værdiløshed.
5
I dag praktiserer vi at give slip på alle tanker
om værdier, vi har givet verden. Vi lader den være fri for de formål, vi
gav
dens aspekter og dens faser og dens drømme. Vi holder den formålsløs
indeni
vores sind og løsner den fra alt, vi ønskede, den var. Således løfter vi
lænkerne, der barrikaderer døren til frihed fra verden og går hinsides
alle små
værdier og formindskede mål.
6
Fred, og vær stille et lille stykke tid, og se,
hvor højt du hæver dig over verden, når du frigiver dit sind fra lænker
og
lader det søge det plan, hvor det selv føler sig hjemme. Det vil være
taknemmeligt
for at være fri et stykke tid. Det ved, hvor det hører hjemme. Men befri
dets
vinger, og det vil flyve med sikkerhed og med glæde for at tilslutte sig
dets
hellige formål. Lad det hvile i dets Skaber, der for at blive gendannet
til
tilregnelighed, til frihed og til kærlighed.
7
Giv det ti minutters hvile tre gange i dag. Og
når dine øjne bliver åbnet bagefter, vil du ikke værdsætte noget som
helst, du
ser så meget, som da du så på det før. Dit hele perspektiv på verden vil
skifte
bare lidt hver gang, du lader dit sind undslippe dets lænker. Verden er
ikke,
hvor det hører hjemme. Og du hører hjemme, hvor det ville være, og hvor
det går
hen for at hvile, når du frigiver det fra verden. Din Vejleder er
sikker. Åbn
dit sind for Ham. Vær stille og hvil.
8
Beskyt dit sind gennem hele dagen på samme måde.
Og når du tror, du ser nogen værdi i et aspekt eller et billede af
verden,
afslå at lægge denne lænke på dit sind og fortæl dig selv med stille
sikkerhed:
9
Dette vil ikke friste mig til forsinkelse af mig
selv.
Den
verden, jeg ser, har intet, som jeg ønsker.
Hinsides
denne
verden er der en verden, jeg ønsker.
1
Dette er den tanke, der følger fra den, vi
praktiserede i går. Du kan ikke stoppe med idéen om, at verden er
værdiløs, for
medmindre du ser, at der er noget andet at håbe på, vil du kun være
deprimeret.
Vores eftertryk er ikke på at opgive verden, men på at bytte den for
det, der
er langt mere tilfredsstillende, fyldt med glæde og i stand til at
tilbyde dig
fred. Tænker du, denne verden kan tilbyde det til dig?
2
Det kunne måske være lidt tid værd at tænke
endnu engang over værdien af denne verden. Måske vil du indrømme, at
der ikke
er noget tab ved at give slip på alle tanker om værdi her. Den verden,
du ser,
er helt sikkert ubarmhjertig, ustabil, grusom, ligeglad med dig, hurtig
til at
hævn og ubarmhjertig af had. Den giver kun for at annullere og fjerner
alle
ting, som du har værdsat i et stykke tid. Ingen varig kærlighed findes,
for
ingen er her. Dette er tidens verden, hvor alle ting ender.
3
Er det et tab at finde en verden i stedet, hvor
at miste er umuligt, hvor kærlighed varer for evigt, had ikke kan
eksistere, og
hævn ingen mening har? Er det tab at finde alle ting, du virkelig
ønsker, og
ved, at de ikke har nogen ende, og de vil forblive nøjagtigt, som du vil
have
dem, hele tiden?
4
Dog, selv de vil til sidst blive byttet for,
hvad vi ikke kan tale om, for du går derfra til, hvor ord fejler
fuldstændigt,
ind i en stilhed, hvor sproget er uudtalt og alligevel sikkert forstået.
Kommunikation, entydig og klar som dagen, forbliver ubegrænset i hele
evigheden. Og Gud selv taler til Sin Søn, som Hans Søn taler til Ham.
Deres
sprog har ingen ord, for det, de siger, kan ikke blive symboliseret.
Deres
viden er direkte og fuldt ud delt og fuldstændig ét.
5
Hvor langt væk fra dette er du, der forbliver
bundet til denne verden. Og dog, hvor nær er du, når du bytter den for
den
verden, du ønsker. Nu er det sidste skridt sikkert; nu står du et
øjebliks
plads væk fra tidløshed. Her kan du bare se fremad, aldrig tilbage for
igen at
se den verden, du ikke ønsker. Her er den verden, der kommer for at tage
dens
plads efterhånden, som du frigør dit sind fra små ting, som verden
sætter frem
for at holde dig som fange der. Værdsæt dem ikke, og de vil forsvinde.
Værdsæt
dem, og de vil virke ægte for dig.
6
Sådan er valget. Hvilket tab kan der være for
dig ved at vælge ikke at værdsætte intethed? Denne verden rummer intet,
som du
virkelig ønsker, men det, du vælger i stedet, ønsker du helt bestemt!
Lad det
blive givet dig i dag. Det venter kun på, at du vælger det til at tage
alle de
tings plads, du søger, men ikke ønsker.
7
Praktiser din villighed til at lave denne
forandring ti minutter om morgenen og om natten og endnu en gang ind
imellem.
Begynd med dette:
8
Hinsides denne verden er der en verden, jeg
ønsker.
Jeg
vælger at se den verden i stedet for denne,
For
her er intet, som jeg virkeligt ønsker.
9
Luk så dine øjne for den verden, du ser, og i
det stille mørke, iagttag lysene, der ikke er af denne verden, tænde, ét
efter
ét, indtil, hvor det ene begynder, ender det andet og mister al
betydning, når
de smelter sammen til ét.
10
I dag bøjer Himmelens lys sig for dig for at
skinne på dine øjenlåg efterhånden, som du hviler hinsides mørkets
verden. Her
er lys, dine øjne ikke kan skue. Og dog kan dit sind se det tydeligt og
kan
forstå. En dag af nåde er givet dig i dag, og vi giver tak. Denne dag
indser
vi, at det, du frygtede for at miste, kun var tab.
11
Nu forstår vi virkeligt, der ikke er noget tab,
for vi har set dets modsætning omsider, og vi er taknemmelige for, at
valget er
truffet. Husk din beslutning hver time, og tag et øjeblik til at
bekræfte dit
valg ved at lægge, uanset hvilke tanker, du har, bort, og bare
kortvarigt dvæle
ved dette:
12
Den verden, jeg ser, har intet, som jeg ønsker.
Hinsides
denne verden er der en verden, jeg
ønsker.
Det er
umuligt at
se to verdener.
1
Opfattelse er bestandig. Det, du ser, afspejler
din tænkning. Og din tænkning afspejler kun dit valg af det, du ønsker
at se.
Dine værdier er afgørende for dette, for det, du værdsætter, må du ønske
at se
og tro på, at det, du ser, virkelig er der. Ingen kan se en verden, hans
sind
ikke har tildelt værdi. Og ingen kan fejle i at se på det, han tror,
han
ønsker.
2
Men, hvem kan virkelig hade og elske på én gang?
Hvem kan ønske det at være virkeligt, han ikke ønsker? Og hvem kan vælge
at se
en verden, som han er bange for? Frygt må gøre blind, for dette er dens
våben -
det, som du frygter at se, kan du ikke se. Kærlighed og opfattelse går
således
hånd i hånd, men frygt skjuler det i mørke, der er der.
3
Så hvad kan frygt projicere på verden? Hvad kan
blive set i mørke, der er virkeligt? Sandheden bliver overskygget af
frygt, og
det, der er tilbage, er blot forestillinger. Dog, hvad kan være
virkeligt i
blinde forestillinger, født af panik? Hvad ville du ønske, så dette
bliver vist
til dig? Hvad vil du ønske at beholde i en sådan drøm?
4
Frygt har lavet alting, du tror, du ser. Al
adskillelse, alle sondringer og mangfoldigheden af forskelle, du tror,
verden
er lavet af. De er der ikke. Kærligheds fjende har fundet på dem. Dog
kan
kærlighed ikke have nogen fjende, og så har de ingen årsag, intet væsen
og
ingen konsekvens. De kan blive værdsat, men forbliver uvirkelige. De kan
blive
søgt, men de kan ikke blive fundet.
5
I dag vil vi ikke søge efter dem og heller ikke
spilde denne dag ved ikke at søge det, der kan blive fundet. Det er
umuligt at
se to verdener, der ikke har nogen overlapning af nogen som helst art.
Søg
efter den ene; den anden forsvinder. Men én forbliver. De er rækkevidden
af
valg, hinsides hvilke din beslutning ikke kan gå. Det virkelige og det
uvirkelige er alt, hvad der er at vælge imellem og intet mere end disse.
6
I dag vil vi ikke forsøge noget kompromis, hvor
intet er muligt. Den verden, du ser, er et bevis på, at du allerede har
foretaget et valg så altomfattende som dets modsætning. Det, vi ville
lære i
dag, er mere end bare lektionen om, at du ikke kan se to verdener. Den
underviser også i, at den, du ser, er ganske konsekvent fra det
synspunkt fra
hvilket, du ser den. Det er alt sammen ét stykke, fordi det stammer fra
én
følelse og afspejler dets kilde i alting, du ser.
7
Seks gange i dag med tak og i taknemmelighed
giver vi med glæde fem minutter til tanken, der ender alle kompromiser
og tvivl
og går hinsides dem alle som en. Vi vil ikke foretage tusind meningsløse
sondringer og heller ikke forsøge at bringe med os en lille del af
uvirkelighed
efterhånden, som vi vier vores sind til kun at finde det, der er
virkeligt.
8
Begynd din søgning efter den anden verden ved at
bede om en styrke ud over din egen, og anerkend, hvad det er, du søger.
Du
ønsker ikke illusioner. Og du kommer til disse fem minutter og tømmer
dine
hænder fra alle verdens smålige skatte. Du venter på Gud til at hjælpe
dig
efterhånden, som du siger:
9
Det er umuligt at se to verdener.
Lad
mig acceptere den styrke, Gud tilbyder
mig
Og
ingen værdi se i denne verden som jeg
Kan
få lov at finde min frihed og
befrielse.
10
Gud vil være der. For du har kaldt på den store
ufejlbarlige Magt, Der vil tage dette kæmpe skridt med dig med
taknemmelighed.
Ej heller vil du fejle i at se Hans tak udtrykt i håndgribelig
opfattelse og i
sandhed. Du vil ikke betvivle det, du vil se på. For selvom det er
opfattelse,
er det ikke den slags séen, som dine øjne alene nogensinde har set før.
Og du
vil vide, at Guds styrke opretholdt dig, da du foretog dette valg.
11
Afvis fristelse let i dag, når som helst den
opstår blot ved at huske grænserne for dit valg. Det uvirkelige eller
det
virkelige, det falske eller det sande er det, du ser, og kun det, du
ser.
Opfattelse er i overensstemmelse med dit valg, og helvede eller Himmelen
kommer
til dig som ét.
12
Accepter en lille del af helvede som virkelig,
og du har fordømt dine øjne og forbandet dit syn, og det, du vil skue,
er
virkeligt helvede. Dog, Himmelens befrielse forbliver stadigt indenfor
din
rækkevidde af valg at foretage til at indtage pladsen for alting,
helvede ville
vise dig. Alt, du behøver at sige til nogen som helst del af helvede,
uanset
hvilken form det antager, er simpelthen dette:
13
Det er umuligt at se to verdener.
Jeg
søger
min frihed og befrielse,
Og
dette
er ikke en del af det, jeg ønsker.
Ingen kan
fejle,
der beder om at nå sandheden.
1
At fejle handler alt sammen om dig, mens du
søger efter mål, der ikke kan blive opnået. Du leder efter bestandighed
i det
ubestandige, efter kærlighed, hvor der ikke er nogen, efter sikkerhed i
midten
af fare, udødelighed indeni mørket fra drømmen om døden. Hvem kunne
lykkes,
hvor modsætning er indstillingen i hans søgen og stedet, som han kommer
til for
at finde stabilitet?
2
Mål, der er meningsløse, bliver ikke opnået. Der
er ingen måde at nå dem på, for de midler med hvilke, du stræber efter
dem, er
lige så meningsløse, som de er. Hvem kan bruge sådanne meningsløse
midler og
håbe gennem dem at opnå noget? Hvor kan de føre hen? Og hvad kunne de
opnå, der
tilbyder noget som helst håb om at være virkeligt?
3
Jagt på det indbildte fører til død, fordi det
er søgen efter intethed, og mens du søger efter liv, beder du om død. Du
leder
efter tryghed og sikkerhed, mens du i dit hjerte beder om fare og
beskyttelse
af den lille drøm, du lavede.
4
Men søgning er uundgåelig her. For dette kom du,
og du vil helt sikkert gøre de ting, du kom for. Men verden kan ikke
diktere
det mål, du søger efter, medmindre du giver den magt til at gøre det.
Ellers er
du stadigt fri til at vælge et mål, der ligger hinsides verden og enhver
verdslig tanke og et, der kommer til dig fra en idé, der er givet afkald
på,
dog husket, gammel, dog ny - et ekko af en glemt arv, der dog rummer alt
det,
du virkelig ønsker.
5
Vær glad, for at søge må du. Vær også glad for
at finde ud af, du søger efter Himmelen og må finde det mål, du virkelig
ønsker. Ingen kan fejle i at ønske dette mål og nå det til sidst. Guds
Søn kan
ikke søge forgæves, selvom han forsøger at fremtvinge forsinkelse, at
bedrage
sig selv og tro, at det er helvede, han søger. Når han tager fejl,
finder han
korrektion; når han vandrer væk, ledes han tilbage til sin udpegede
opgave.
6
Ingen forbliver i helvede, for ingen kan forlade
sin Skaber eller påvirke Hans perfekte, tidløse og uforanderlige
kærlighed. Du
vil finde Himmelen. Alt det, du søger, andet end dette vil falde bort,
men ikke
fordi det er blevet taget fra dig. Det vil forsvinde, fordi du ikke
ønsker det.
Du vil nå det mål, du virkelig ønsker så sikkert, som Gud skabte dig i
syndfrihed.
7
Hvorfor vente på Himmelen? Den er her i dag. Tid
er den store illusion, den er fortid eller i fremtiden. Dog, dette kan
ikke
være, hvis det er, hvor Gud vil, at Hans Søn skal være. Hvordan kunne
Guds
Vilje være i fortiden eller i noget, der skal ske? Det, Han vil, er nu,
uden en
fortid og helt fremtidsløs. Det er så langt væk fra tid som et lille
bitte
stearinlys fra en fjern stjerne, eller det, du valgte, fra det, du
virkelig
ønsker.
8
Himmelen forbliver dit eneste alternativ til
denne mærkelige verden, du lavede, og alle dens måder - dens skiftende
mønstre
og usikre mål, dens smertefulde fornøjelser og dens tragiske glæder. Gud
lavede
ingen modsætninger. Det, der benægter sin egen eksistens og angriber sig
selv,
er ikke af Ham. Han skabte ikke to sind med Himmelen som den glade
virkning af
det ene og jorden det andets bedrøvelige udkomme, der er Himmelens
modsætning
på enhver måde.
9
Gud lider ikke konflikt. Hans skabelse er heller
ikke delt i to. Hvordan kunne det være, at Hans Søn kunne være i
helvede, når
Gud Selv etablerede ham i Himmelen? Kunne han miste det, som den Evige
Vilje
har givet ham som hans hjem for evigt? Lad os ikke længere prøve at
påtvinge en
fremmed vilje på Hans enkle formål. Han er her, fordi Han vil at være
det, og
det, Han vil, er nærværende nu hinsides tidens rækkevidde.
10
I dag vil vi ikke vælge et paradoks i stedet
for sandheden. Hvordan kunne Guds Søn få tid til at tage Guds Vilje
bort? Han
fornægter således sig selv og modsiger det, der ikke har nogen
modsætning. Han
tror, at han lavede et helvede, der modsætter sig Himmelen og tror,
at han
bor i det, der ikke eksisterer, medens Himmelen er det sted, han ikke
kan
finde. Læg tåbelige tanker som disse bag dig i dag, og vend dit sind til
sande
idéer i stedet.
11
Ingen kan fejle, der beder om at nå sandheden,
og det er sandhed, vi beder om at nå i dag. Vi vil vie ti minutter til
dette
mål tre gange i dag, og vi vil bede om at se den virkelige verden stige
op for
at erstatte de tåbelige billeder, som vi holdt kære, med sande idéer,
der
opstår i stedet for tanker, der ikke har nogen mening, ingen virkning og
hverken kilde eller substans i sandheden.
12
Dette anerkender vi, når vi begynder på vores
praksisperioder. Begynd med dette:
13
Jeg beder om at se en anden verden og tænke
En
anden
form for tanker end dem, jeg lavede.
Den
verden,
jeg søger, lavede jeg ikke alene,
De
tanker,
jeg ønsker at tænke, er ikke mine egne.
14
Iagttag dit sind i adskillige minutter og se,
selvom dine øjne er lukkede, den meningsløse verden, du tænker, er
virkelig.
Gennemgå også de tanker, der er forenelige med en sådan verden, og som
du mener
er sande. Giv derefter slip i dem og synk under dem til det hellige
sted, hvor
de kan komme ind ikke. Nedenunder dem er der i dit sind en dør, som du
ikke kunne
låse fuldstændigt for at skjule det, der ligger hinsides.
15
Søg efter den dør, og find den. Men inden du
prøver at åbne den, mind dig selv om, at ingen kan fejle, der beder om
at nå
sandheden, og det er denne anmodning, du fremsætter i dag. Intet andet
end
dette har nogen som helst betydning nu; intet andet mål bliver værdsat
nu og
heller ikke søgt; intet før denne dør, ønsker du virkelig, og kun det,
der
ligger forbi den, søger du.
16
Ræk din hånd ud og se, hvor let døren svinger
åben med din ene hensigt at gå hinsides den. Engle oplyser vejen, så alt
mørke
forsvinder, og du står i et lys så lyst og klart, at du kan forstå alle
ting,
du ser. Et lille bitte øjeblik af overraskelse vil måske få dig til at
holde
pause, før du erkender den verden, du ser foran dig i lyset, afspejler
den
sandhed, du kendte og ikke helt glemte ved at vandre væk i drømme.
17
Du kan ikke fejle i dag. Dér går sammen med dig
Ånden, Himmelen sendte dig, så du måske kunne nærme dig denne dør en dag
og ved
Hans hjælp glide ubesværet forbi den til lyset. I dag er den dag kommet.
I dag
holder Gud Sit gamle løfte til Sin hellige Søn, ligesom Hans Søn husker
sine
til Ham. Dette er en glædesdag, for vi kommer til aftalt tid og sted,
hvor du
vil finde målet for al din søgen her og hele verdens søgen, der ender
sammen
efterhånden, som du passerer hinsides døren.
18
Husk ofte, at i dag bør være et tidspunkt med
særlig glæde og afstå fra dystre tanker og meningsløse klager. Frelsens
tid er
kommet. I dag er fastsat af Himmelen Selv til at være et tidspunkt af
nåde for
dig og for verden. Hvis du glemmer denne lykkelige kendsgerning, mind
dig selv
om det med dette:
19
I dag søger og finder jeg alt det, jeg ønsker.
Mit eneste
formål tilbyder det til mig.
Ingen kan
fejle, der beder om at nå sandheden.
Jeg
frisætter der
beder om at nå sandheden verden fra alt, jeg troede, den var.
1
Hvad holder verden i lænker andet end din tro?
Og hvad kan frelse verden andet end dit Selv? Tro er virkelig magtfuld.
De
tanker, du rummer, er mægtige, og illusioner er lige så stærke i deres
virkninger, som sandheden er. En galning tænker, den verden, han ser, er
virkelig og tvivler ikke på den. Han kan heller ikke blive påvirket ved
at
stille spørgsmålstegn ved virkningerne af hans tanker. Det er kun, når
der
rejses spørgsmålstegn ved deres kilde, at håbet om frihed kommer til ham
omsider.
2
Alligevel bliver frelse let opnået, fordi hvem
som helst er fri til at skifte mening, og alle hans tanker ændres med
det. Nu
er tankekilden blevet flyttet, for at skifte mening betyder, at du har
ændret
kilden til alle idéer, du tænker eller nogensinde tænkte eller endnu vil
tænke.
3
Du befrir fortiden fra det, du troede før. Du
befrir fremtiden fra alle ældgamle tanker om at søge det, du ikke ønsker
at
finde. Det nærværende nu forbliver det eneste tidspunkt. Her i nuet
bliver
verden sat fri. For når du lader fortiden blive løftet og frigør
fremtiden fra
din gamle frygt, finder du redning og giver den til verden.
4
Du har slavebundet verden med al din frygt, med
tvivl og elendigheder, din smerte og tårer, og alle dine sorger presser
på den
og holder den som en fange af dine overbevisninger. Døden rammer den
overalt,
fordi du holder den bitre tanke om døden indeni dit sind. Verden er
intet i sig
selv. Dit sind må give den mening. Og det, du skuer på den, er dine
ønsker,
handlet ud, så du kan se på dem og tænke dem virkelige.
5
Måske tror du, at du ikke lavede verden, men kom
ufrivilligt til det, der allerede var lavet, og næppe ventede på, at
dine
tanker skulle give det mening. Dog, i sandhed fandt du nøjagtigt det, du
søgte
efter, da du kom. Der er ingen verden bortset fra den, du ønsker, og
heri
ligger din endelige frigørelse. Skift bare mening om, hvad du ønsker at
se, og
hele verden må ændre sig i overensstemmelse hermed.
6
Idéer forlader ikke deres kilde. Dette centrale
tema er ofte anført i teksten og må blive erindret, hvis du ville forstå
lektionen for i dag. Det er ikke stolthed, der fortæller dig, at du har
skabt
den verden, du ser, og at den ændrer sig efterhånden, som du skifter
mening.
Men det er stolthed, der argumenterer for, at du er kommet ind i en
verden
ganske adskilt fra dig selv, uigennemtrængelig for det, du synes, og
ganske
adskilt fra det, du tilfældigvis tror, den er.
7
Der er ingen verden! Dette er den centrale
tanke, kurset forsøger at undervise i. Ikke alle er parate til at
acceptere
det, og hver enkelt må gå så langt, som han kan lade sig blive ledt på
vejen
til sandheden. Han vil vende tilbage og gå endnu længere, eller måske
træde
tilbage en tid og så vende tilbage igen.
8
Men helbredelse er gaven til dem, der er parate
til at lære, at der ikke er nogen verden og kan acceptere lektionen nu.
Deres
parathed vil bringe lektionen til dem i en eller anden form, som de kan
forstå
og anerkende. Nogle ser det pludseligt på dødspunktet og rejser sig for
at
undervise i det. Andre finder det i erfaringer, der ikke er af denne
verden,
der viser dem, at verden ikke eksisterer, fordi det, de skuer, må være
sandheden, og alligevel er det i klar modstrid med verden. Og nogle vil
finde
det i dette kursus og i de øvelser, vi laver i dag.
9
Dagens idé er sand, fordi verden ikke
eksisterer. Og hvis den virkelig er din egen forestilling, så kan du
løsne den
fra alle ting, du nogensinde troede, den var, blot ved at ændre alle de
tanker,
der gav den disse fremtrædelsesformer. De syge bliver helbredt, når du
giver
slip i alle tanker om sygdom, og de døde rejser sig, når du lader tanker
om liv
erstatte alle tanker, du nogensinde har haft om død.
10
En lektion, der tidligere blev gentaget én
gang, må nu understreges igen, for den indeholder det faste grundlag for
i dags
idé. Du er, som Gud skabte dig. Der er intet sted, hvor du kan lide, og
ingen
tid, der kan bringe forandring i din evige tilstand. Hvordan kan en
verden af
tid og sted eksistere, hvis du forbliver, som Gud skabte dig?
11
Hvad er lektionen for i dag andet end en anden
måde at sige på, at kende dit Selv er verdens frelse? At befri verden
fra
enhver form for smerte er blot at skifte mening om dig selv. Der er
ingen
verden adskilt fra dine idéer, fordi idéer ikke forlader deres kilde, og
du
opretholder verden indeni dit sind i tanke.
12
Dog, hvis du er som Gud skabte dig, kan du ikke
tænke adskilt fra Ham ej heller lave det, der ikke deler Hans tidløshed
og
kærlighed. Er disse iboende i den verden, du ser? Skaber den som Ham?
Medmindre
den gør, er den ikke virkelig og kan ikke være det overhovedet. Hvis du
er
virkelig, er den verden, du ser, falsk, for Guds skabelse er ulig verden
på
enhver måde. Og da det var Hans tanke, hvormed du blev skabt, så er det
dine
tanker, der har lavet den og må sætte den fri, så du kan komme til at
kende de
Tanker, du deler med Gud.
13
Slip verden fri! Dine virkelige skabelser
venter på denne frigivelse for at give dig Faderskab, ikke som
illusioner, men
som Gud i sandhed. Gud deler Sit Faderskab med dig, der er Hans Søn, for
Han
skelner ikke mellem det, der er Ham Selv, og det, der stadigt er Ham
selv. Det
Han Skaber er ikke adskilt fra Ham, og ingen steder slutter Faderen, og
Sønnen
begynder som noget adskilt fra Ham.
14
Der er ingen verden, fordi det er en tanke
adskilt fra Gud og lavet for at adskille Faderen og Sønnen og brække en
del af
Gud Selv af og således ødelægge Hans helhed. Kan en verden, der kommer
fra
denne idé, være virkelig? Kan den være noget som helst sted? Fornægt
illusioner, men accepter sandhed. Benægt, at du er en skygge, som
kortvarigt
lægges på en døende verden. Frigiv dit sind, og du vil se på en frigivet
verden.
15
I dag er vores formål at befri verden fra alle
de tomgangstanker, vi nogensinde har haft om den og om alle de levende
ting, vi
ser på den. De kan ikke være der - ikke mere end os. For vi er i det
hjem,
vores Fader opsatte for os sammen med dem. Og vi, der er, som Han skabte
os,
ville løsne verden i dag fra enhver af vores illusioner, så vi kan blive
frie.
16
Begynd de 15 minutters perioder, hvor vi træner
to gange i dag med dette:
17
Jeg, der forbliver som Gud, skabte mig
Ville
løsne
verden fra alt det, jeg troede, den var.
For
jeg er
virkelig, fordi verden ikke er,
Og
jeg
ville kende min egen virkelighed.
18
Hvil blot derefter, årvågen men uden anstrengelse,
og lad i stilhed dit sind blive ændret, så verden bliver befriet sammen
med
dig.
19
Du behøver ikke at indse, at helbredelse kommer
til mange brødre over hele verden såvel som til dem, du ser tæt på
efterhånden,
som du sender disse tanker ud for at velsigne verden. Men du vil
fornemme din
egen befrielse, selvom du måske endnu ikke helt forstår, at du aldrig
kunne
blive befriet alene.
20
Gennem hele dagen, forøg friheden, sendt gennem
dine idéer til hele verden, og sig når som helst, du bliver fristet til
at
benægte magten i dit enkle skift af mening:
21
Jeg løsner verden fra alt det, jeg troede, den
var
Og
vælger i
stedet min egen virkelighed.
Jeg
værdsætter
ikke det, der er værdiløst.
1
Somme tider er der en fordel ved undervisning
især efter, at du har gennemgået det, der synes teoretisk og ret fjernt
fra
det, som den studerende allerede har lært, for at bringe ham tilbage til
praktiske anliggender. Dette vil vi gøre i dag. Vi vil ikke tale om
ophøjede,
verdensomspændende idéer, men i stedet dvæle ved fordelene for dig.
2
Du beder ikke livet om for meget, men alt for
lidt. Når du lader dit sind blive trukket til kropslige anliggender, til
ting,
du køber, til anseelse som værdsat af verden, beder du om sorg, ikke om
lykke.
Dette kursus forsøger ikke at tage det lidt, du har, fra dig. Det
forsøger ikke
at erstatte utopiske idéer med tilfredsstillelser, som verden
indeholder.
3
Der er ingen tilfredsstillelser i verden. I dag
opregner vi de virkelige kriterier ved hvilke, vi kan teste alle ting,
du tror,
du ønsker. Medmindre de opfylder disse sunde krav, er de ikke værd at
ønske
sig overhovedet, for de kan kun erstatte det, der tilbyder mere.
4
De love, der styrer valg, kan du ikke lave, ikke
mere end du kan lave alternativer at vælge ud fra. Udvælgelsen kan du
gøre;
faktisk skal du. Men det er klogt at lære de love, du sætter i
bevægelse, når
du vælger, og hvilke alternativer du vælger mellem. Vi har allerede
understreget, at der kun er to ligegyldigt, hvor mange der ser ud til at
være.
5
Omfanget er fastsat, og dette kan vi ikke ændre.
Det ville virkeligt være gement overfor dig at lade alternativer være
ubegrænsede og således forsinke dit endelige valg, indtil du havde
overvejet
dem alle i tidens løb og ikke var blevet bragt så klart til det sted,
hvor der
kun er ét valg, der må træffes.
6
En anden venlig og beslægtet lov er, at der ikke
er noget kompromis med hensyn til det, dit valg må medføre. Det kan ikke
give
dig bare lidt, for der er ingen mellemvej. Hvert valg, du foretager,
bringer
alt til dig eller intet. Derfor, hvis du lærer de undersøgelser, hvormed
du kan
skelne alt fra intet, vil du foretage det bedre valg.
7
For det første, hvis du vælger en ting, der ikke
vil vare for evigt, er det, du valgte, værdiløst. En midlertidig værdi
er uden
al værdi. Tid kan aldrig fjerne en værdi, der er virkelig. Det, der
falmer og
dør, var der aldrig og tilbyder intet til ham, der vælger det. Han
bliver
bedraget af intet i en form, som han tror, han kan lide.
8
Dernæst, hvis du vælger at tage en ting bort fra
en anden, vil du ikke have noget tilbage. Dette skyldes, at når du
benægter
hans ret til alting, har du benægtet din egen. Du vil derfor ikke
anerkende de
ting, du virkelig har, ved at benægte, at de er der. Den, der søger at
tage
bort er blevet bedraget af illusionen om, at tab kan tilbyde gevinst.
Dog må
tab tilbyde tab og intet mere.
9
Din næste overvejelse er den, hvorpå de andre
hviler. Hvorfor er det valg, du foretager, af værdi for dig? Hvad
tiltrækker
dit sind til det? Hvilket formål tjener det? Her er det lettest af alt
at blive
bedraget, for det, egoet ønsker, fejler det i at anerkende. Det
fortæller ikke
engang sandheden, som det opfatter den, for det har behov for at beholde
den
glorie, som det bruger til at beskytte dets mål mod pletter og mod rust,
så du
kan få lov til at se, hvor uskyldig det er.
10
Dog er dets kamuflage en tynd fernis, der kun
kunne bedrage de, der er tilfredse med at blive bedraget. Dets mål er
indlysende for enhver, der bryder sig om at lede efter dem. Her er
bedrag
fordoblet, for den, der bliver bedraget, vil ikke opfatte, at han blot
har
fejlet i at vinde. Han vil tro, at han har tjent egoets skjulte mål. Og
selvom
han prøver på at holde sin glorie ren i sit syn, må han dog opfatte dens
plettede
kanter og dens rustede kerne.
11
Hans virkningsløse fejl forekommer ham at være
synder, fordi han ser på det plettede som sit eget – rusten som et tegn
på dyb
uværdighed i ham selv. Han, der stadigt vil bevare egoets mål og tjene
dem som
sine egne, begår ingen fejl ifølge diktaterne fra hans vejleder. Denne
vejledning underviser i, at det er fejl at tro, at synder kun er
fejltagelser,
for hvem ville lide for sine synder, hvis dette var tilfældet?
12
Og så kommer vi til det kriterium for valg, der
er det sværeste at tro, fordi dets åbenlyshed er overlejret med mange
niveauer
af uklarhed. Hvis du føler nogen som helst skyld over dit valg, har du
tilladt
egoets mål at komme mellem de virkelige alternativer, og således indser
du
ikke, at der kun er to. Og det alternativ, du tror, du valgte, virker
skræmmende og for farligt til at være den intethed, det faktisk er.
13
Alle ting er værdifulde eller værdiløse,
værdige eller ej til at blive søgt efter overhovedet, fuldstændigt
ønskelige
eller ikke den mindste indsats værd at opnå. At vælge er let alene på
grund af
dette. Kompleksitet er intet andet end en røgskærm, der skjuler den
meget enkle
kendsgerning, at ingen beslutning kan være vanskelig.
14
Hvad er gevinsten for dig i at lære dette? Det
er langt mere end blot at lade dig træffe valg let og uden smerter.
Himmelen
Selv bliver nået med tomme hænder og åbne sind, der kommer med intet for
at
finde alt og kræve det som deres eget. Vi vil forsøge at nå denne
tilstand i
dag med selvbedrag lagt til side og med en ærlig villighed til kun at
værdsætte
det sandt værdifulde og det virkelige.
15
Vores to udvidede praksisperioder på 15
minutter vil begynde med dette:
16
Jeg vil ikke værdsætte det, der er værdiløst,
Og
kun det, der har værdi, søger jeg virkeligt,
For
kun det ønsker jeg at finde.
17
Og modtag derefter det, der venter på alle, som
når ubesværet til Himmelens port, der svinger åbent, når han kommer.
Skulle du
begynde at lade dig selv samle nogle unødvendige byrder op eller tro, at
du ser
nogle vanskelige beslutninger stå foran dig, vær hurtig til at svare med
denne
enkle tanke:
18
Jeg vil ikke sætte pris på det, der er
værdiløst,
For
det, der er værdifuldt, tilhører mig.
Lad mig
opfatte
tilgivelse, som den er.
1
Lad os genvurdere betydningen af
"tilgive", for den er tilbøjelig til at blive forvrænget og til at
blive opfattet som noget, der indebærer en urimelig ofring af retfærdig
harme,
en gave, der er uberettiget og ufortjent, og en fuldstændig benægtelse
af
sandheden. Efter sådan et synspunkt må tilgivelse ses som en excentrisk
dårskab, og dette kursus ser ud til at lade frelse hvile på
forgodtbefindende.
2
Dette fordrejede syn på det, undskyldning
betyder, korrigeres let, når du kan acceptere den kendsgerning, at
tilgivelse ikke
bliver bedt om for det, der er sandt. Den må være begrænset til det, der
er
falsk. Den er uden betydning for alt andet end illusioner. Sandhed er
Guds
skabelse, og at undskylde denne er meningsløst. Al sandhed tilhører Ham,
afspejler Hans love og udstråler Hans Kærlighed. Har dette brug for
undskyldning? Hvordan kan du tilgive det syndfri og evigt gunstige?
3
Den største vanskelighed, som du finder i ægte
tilgivelse fra din side, er, at du stadigt mener, at du må tilgive
sandheden og
ikke illusioner. Du forestiller dig undskyldning som et forgæves forsøg
på at
se forbi det, der er der; at overse sandheden i en ubegrundet indsats
for at
bedrage dig selv ved at gøre en illusion sand. Dette forvrængede
synspunkt
afspejler kun det greb idéen om synd endnu har på dit sind, når du ser
på dig
selv.
4
Fordi du tror, dine synder er virkelige, ser du
på undskyldning som bedrag. For det er umuligt at tænke på synd som
virkelig og
ikke tro, tilgivelse er en løgn. Således er tilgivelse virkelig ikke
andet end
en synd ligesom alle resten. Den siger, at sandheden er falsk, og smiler
til de
korrupte, som om de var lige så skyldløse som græsset; så hvide som sne.
Den er
selvbedragende i det, den tror, den kan udrette. Den ville se det helt
klart
forkerte som rigtigt, det afskyelige som det gode.
5
Undskyldning er ingen redning i sådan en
opfattelse. Den er blot et yderligere tegn på, at synd er utilgivelig,
må
skjules i bedste fald, benægtes eller kaldes et andet Navn, for
undskyldning er
et forræderi mod sandhed. Skyld kan ikke blive tilgivet. Hvis du synder,
er din
skyld evigt varende. De, der bliver tilgivet fra det synspunkt, at deres
synder
er virkelige, bliver medlidende spottet og to gange dømt - først af sig
selv
for det, de tror, de gjorde, og endnu en gang af dem, der undskyldte
dem.
6
Det er syndens uvirkelighed, der gør tilgivelse
naturlig og fuldstændig tilregnelig, en dyb lettelse for dem, der
tilbyder den;
en stille velsignelse, hvor den bliver modtaget. Den opmuntrer ikke
illusioner,
men samler dem let med en lille latter og lægger dem blidt ved
sandhedens
fødder. Og der forsvinder de fuldstændigt.
7
Tilgivelse er den eneste ting, der står for
sandhed i verdens illusioner. Den ser deres intethed og ser direkte
gennem de
tusind former, som de optræder i. Den ser på løgne, men den bliver ikke
bedraget. Den giver ikke opmærksomhed til de selvanklagende skrig fra
syndere,
der er vanvittige af skyld. Den ser på dem med stille øjne og siger blot
til
dem: "Min broder, det, du tænker, er ikke sandheden."
8
Undskyldningens styrke er dens ærlighed, der er
så ufordærvet, at den ser illusioner som illusioner, ikke som sandhed.
Det er
på grund af dette, at den bliver ubedrageren stillet ansigt til ansigt
med
løgne, den store genopretter af den enkle sandhed. Ved dens evne til at
overse
det, der ikke er der, åbner den vejen op til sandhed, der var blevet
blokeret
af drømme om skyld.
9
Nu er du fri til at følge den vej, din sande
tilgivelse åbner for dig. For hvis en broder har modtaget denne gave af
dig, er
døren åben for dig selv. Der er en meget enkel måde at finde døren til
ægte
tilgivelse på og at opfatte den som vidt åben i velkomst. Når du føler,
at du
er fristet til at anklage en eller anden for synd i nogen som helst
form,
tillad ikke lade dit sind at dvæle ved det, du mener, han gjorde, for
dette
er selvbedrag. Spørg i stedet, "Bør jeg anklage mig selv for at gøre
dette?"
10
Således vil du se alternativer til valg i
udtryk, der gør at vælge meningsfuldt og holder dit sind så frit fra
skyld og
smerte, som Gud Selv havde til hensigt, det skulle være, og som det er i
sandhed. Det er kun løgne, der ville fordømme. I sandhed er uskyld den
eneste
ting, der er. Tilgivelse står mellem illusioner og sandheden, mellem den
verden, du ser, og den, der ligger hinsides, mellem skyldens helvede og
Himmelens port.
11
Over denne bro, så magtfuld som Kærlighed, Der
lagde Sin velsignelse på den, er alle drømme om ondskab og had og angreb
stilfærdigt bragt til sandhed. De bliver ikke beholdt for at kunne
svulme op og
buldre og skræmme den tåbelige drømmer, der tror på dem. Han er blevet
vækket
blidt fra sin drøm ved at forstå, at det, han troede, han så, var der
aldrig.
Og nu kan han ikke føle, at al redning er blevet nægtet ham.
12
Han behøver ikke at kæmpe for at frelse sig
selv. Han behøver ikke at dræbe dragerne, som han troede forfulgte ham.
Han har
heller ikke brug for at opføre de tunge mure af sten og jerndøre, han
troede
ville gøre ham tryg. Han kan fjerne den uhåndterlige og ubrugelige
rustning,
lavet til at lænke hans sind til frygt og elendighed. Hans skridt er
lette, og
når han løfter sin fod for at gå fremad, bliver en stjerne ladt tilbage
for at
vise vejen til de, der følger ham.
13
Tilgivelse må blive praktiseret, for verden kan
ikke opfatte dens betydning og heller ikke give en vejleder til at lære
dig
dens gavnlighed. Der er ingen tanke i hele verden, der fører til nogen
som
helst forståelse af de love, den følger, heller ikke den Tanke, den
afspejler.
Den er så fremmed for verden som din egen virkelighed er. Og dog forener
den
dit sind med virkeligheden i dig.
14
I dag praktiserer vi sand tilgivelse for, at
tidspunktet for tilslutning ikke bliver yderligere forsinket. For vi
ville
mødes med vores virkelighed i frihed og i fred. Vores praktisering
bliver
fodsporene, der lyser vejen op for alle vores brødre, som vil følge os
til den
virkelighed, vi deler med dem.
15
For at dette kan få lov at ske, lad os give et
kvarter to gange i dag og tilbringe det sammen med Vejlederen, Der
forstår
betydningen af tilgivelse og blev sendt til os for at undervise i det.
Lad os
bede Ham:
16
Lad mig opfatte tilgivelse, som den er.
17
Vælg så én broder, som Han vil instruere dig
om, og katalogiser hans "synder" en efter en, som de krydser dit
sind. Sørg for ikke at dvæle ved nogen som helst af dem, men indse, at
du kun
bruger hans "forseelser", til at frelse verden fra alle idéer om
synd. Overvej kort alle de onde ting, du tænkte om ham, og spørg dig
selv hver
gang "Ville jeg fordømme mig selv for at gøre dette?"
18
Lad ham blive befriet fra alle de tanker, du
havde, om synd i ham. Og nu er du gjort klar til frihed. Hvis du hidtil
har
praktiseret med villighed og ærlighed, vil du begynde at fornemme en
opløftelse, en lettelse af vægten på dit bryst, en dyb og sikker følelse
af
lettelse. Den resterende tid bør blive givet til at opleve redningen fra
alle
de tunge lænker, du søgte at lægge på din broder, der blev lagt på dig
selv.
19
Tilgivelse bør blive praktiseret gennem dagen,
for der vil være så mange gange, hvor du glemmer dens betydning og
angriber dig
selv. Når dette sker, tillad dit sind at se gennem denne illusion
efterhånden,
som du fortæller dig selv:
20
Lad mig opfatte tilgivelse, som den er.
Bør
jeg anklage mig selv for at gøre dette?
Jeg
vil ikke lægge denne lænke på mig selv.
21
I alt, hvad du gør, husk dette:
22
Ingen bliver korsfæstet alene og dog
Ingen
kan træde ind i Himmelen alene.
Hvis jeg
forsvarer mig, bliver jeg angrebet.
1
Hvem ville forsvare sig, medmindre han troede,
at han blev angrebet, at angrebet er virkeligt, og at hans eget forsvar
kan
frelse ham? Og heri ligger forsvarets dårskab - det giver illusioner
fuld
virkelighed og forsøger derefter at håndtere dem som virkelige. Det
føjer
illusioner til illusioner, og gør således korrektion dobbelt vanskelig.
2
Og det er dette, du gør, når du forsøger at
planlægge fremtiden, aktivere fortiden eller organisere nutiden, som du
ønsker.
Du opererer ud fra troen på, at du må beskytte dig mod det, der sker,
fordi det
må indeholde noget, der truer dig. En følelse af trussel er en
anerkendelse af
en iboende svaghed, en tro på, at der er fare, som har magt til at kalde
dig
til at lave passende forsvar.
3
Verden er baseret på denne sindssyge tro. Og
alle dens strukturer, alle dens tanker og tvivl, dens sanktioner og
tunge
våben, dens juridiske definitioner og dens koder, dens etik og dens
ledere og
dens guder, alle tjener kun til at bevare dens fornemmelse af trussel.
For
ingen vandrer rundt i verden i rustning uden at måtte have rædsel i sit
hjerte.
4
Forsvar er skræmmende. Det stammer fra frygt,
stigende frygt efterhånden, som hvert forsvar laves. Du tror, det
tilbyder
sikkerhed. Dog taler det om frygt gjort virkelig og rædsel
retfærdiggjort. Er
det ikke underligt, at du ikke standser op for at spørge efterhånden,
som du
uddyber dine planer og gør din rustning tykkere og dine låse stærkere,
hvad du
forsvarer og hvordan og imod hvad?
5
Lad os først overveje, hvad du forsvarer. Det må
være noget, der er meget svagt og let angrebet. Det må være noget, gjort
til et
let bytte, ude af stand til at beskytte sig selv og med behov for dit
forsvar.
Hvad andet end kroppen har sådan skrøbelighed, at konstant omsorg og
årvågen,
dyb bekymring er nødvendig for at beskytte dens lille liv? Hvad andet
end
kroppen vakler og må fejle i at tjene Guds Søn som en værdig vært?
6
Dog er det ikke kroppen, der kan frygte, og ej
heller være en ting at frygte. Den har ingen behov andet end dem, som du
tildeler den. Den behøver ingen komplicerede forsvarsstrukturer, ingen
sundhedsfremkaldende medicin, ingen omsorg og ingen bekymring
overhovedet.
Forsvar dens liv, eller giv den gaver for at gøre den smuk eller vægge
for at
gøre den tryg, og du siger ikke andet end, at dit hjem er åbent for
tidstyven,
forgængeligt og smuldrende, så utrygt, at det må beskyttes med selve dit
liv.
7
Er ikke dette billede frygteligt? Kan du have
fred med sådan en forestilling om dit hjem? Dog, hvad udstyrede kroppen
med
retten til at tjene dig således bortset fra din egen tro? Det er dit
sind, der
gav kroppen alle de funktioner, du ser i den, og fastsatte dens værdi
langt
hinsides en lille bunke støv og vand. Hvem ville lave forsvar af noget,
som han
anerkendte som dette?
8
Kroppen har ikke behov for noget forsvar. Dette
kan ikke blive understreget for ofte. Den vil være stærk og sund, hvis
sindet
ikke misbruger den ved at tildele den roller, den ikke kan udfylde, til
formål,
der ligger hinsides dens rækkevidde, og til ophøjede mål, som den ikke
kan
opnå. Sådanne forsøg, latterlige, men dybt værdsatte, er kilderne til de
mange
vanvittige angreb, du laver på den. For den synes at svigte dine
forhåbninger,
dine behov, dine værdier og dine drømme.
9
Det "selv", der har brug for
beskyttelse, er ikke virkeligt. Kroppen, værdiløs og næppe værd det
mindste
forsvar, behøver blot at blive opfattet som ganske adskilt fra dig, og
den
bliver et sundt, brugbart instrument, hvorigennem sindet kan fungere,
indtil
dens brugbarhed er forbi. Hvem ville ønske at beholde den, når dens
anvendelighed er forbi?
10
Forsvar kroppen, og du har angrebet dit sind.
For du har set i den de fejl, de svagheder, de begrænsninger og de
mangler, som
du mener, at kroppen må frelses fra. Du vil ikke se sindet som adskilt
fra
kropslige forhold. Og du vil pålægge kroppen al den smerte, der kommer
fra
opfattelsen af sindet som begrænset og skrøbeligt og adskilt fra andre
sind
og adskilt fra dets Kilde.
11
Disse er de tanker, der har behov for helbredelse,
og kroppen vil svare med sundhed, når de er blevet korrigeret og
erstattet med
sandhed. Dette er kroppens eneste virkelige forsvar. Dog, er dette, hvor
du
leder efter dens forsvar? Du tilbyder den beskyttelse af en type,
hvorfra den
ikke opnår nogen fordel overhovedet, men blot føjer til din pine i
sindet. Du
helbreder ikke, men fjerner blot håbet om helbredelse, for du fejler i
at se,
hvor håbet må ligge, hvis det skal være meningsfuldt.
12
Et helbredt sind planlægger ikke. Det udfører
de planer, som det modtager ved at lytte til Visdom, der ikke er dets
egen. Det
venter, indtil det er blevet undervist i, hvad der burde gøres og går
derefter
videre med at gøre det. Det er ikke afhængigt af sig selv for noget som
helst
andet end dets egnethed til at opfylde de planer, der er tildelt det.
Det er
trygt i visheden om, at forhindringer ikke kan hæmme dets fremskridt med
gennemførelse af et hvilket som helst mål, der tjener den større plan,
fastlagt
til gavn for alle.
13
Et helbredt sind er befriet fra troen på, at
det må planlægge, selvom det ikke kan vide udfaldet, der er bedst,
midlerne,
hvormed det bliver opnået, ej heller hvordan anerkende det problem, som
planen
er lavet for at løse. Det må misbruge kroppen i sine planer, indtil det
anerkender, dette er således. Men når det har accepteret dette som
sandt, så
helbredes det og giver slip i kroppen.
14
Slavebinding af kroppen til de planer, det
uhelbredte sind opstiller for at frelse sig selv, må gøre kroppen syg.
Den er
ikke fri til at være et hjælpemiddel i en plan, som langt overstiger
dens egen
beskyttelse, og som behøver dens tjeneste i et lille stykke tid. I denne
kapacitet er helbred garanteret. For alting, sindet anvender til dette,
vil
fungere fejlfrit og med den styrke, der er blevet givet det, og kan ikke
fejle.
15
Det er måske ikke let at opfatte, at
selv-indledte planer kun er forsvar med det formål, de alle blev lavet
for at
virkeliggøre. De er midlerne ved hvilke, et bange sind ville påtage sig
sin
egen beskyttelse på bekostning af sandheden. Dette er ikke vanskeligt at
indse
i nogle former, som disse selvbedrag antager, for benægtelsen af
virkeligheden
er meget tydelig. Dog anerkendes planlægning ikke ofte som et forsvar.
16
Det sind, der er engageret i at planlægge for
sig selv, er optaget af at opsætte kontrol over fremtidige begivenheder.
Det
mener ikke, at det vil blive ydet støtte, medmindre det laver sine egne
forsyninger. Tid bliver en understregning af fremtid, der skal kontrolleres af indlæring og erfaring, opnået fra
tidligere begivenheder og tidligere overbevisninger. Det overser
nutiden, for
det hviler på den idé, at fortiden har undervist nok til at lade sindet
styre
dets fremtidige kurs.
17
Sindet, der planlægger, afviser således at give
mulighed for forandring. Det, det har lært før, bliver grundlaget for
dets
fremtidige mål. Dets tidligere erfaring styrer dets valg af det, der vil
ske.
Og det ser ikke, at her og nu er alt, hvad det har behov for til at
garantere
en fremtid helt anderledes end fortiden uden en fortsættelse af gamle
idéer og
syge overbevisninger. Foregribelse spiller ingen rolle overhovedet, for
nutidig
selvtillid styrer vejen.
18
Forsvar er de planer, du påtager dig at lave
imod sandheden. Deres mål er at vælge det, du godkender og se bort fra
det, du
finder uforeneligt med dine overbevisninger om din virkelighed. Dog,
det, der
er tilbage, er helt bestemt meningsløst. For det er din virkelighed, der
er den
"trussel", som dine forsvar ville angribe, skjule og pille fra
hinanden og korsfæste.
19
Hvad kunne du ikke acceptere, hvis bare du
vidste, at alting, der sker, alle begivenheder, fortid, nutid og
kommende, er
blidt planlagt af Én, Hvis eneste formål er dit gode? Måske har du
misforstået
Hans plan, for Han ville aldrig tilbyde smerte til dig. Men dine forsvar
lod
dig ikke se Hans kærlige velsignelse skinne i ethvert skridt, du
nogensinde
tog. Mens du lavede planer for død, førte Han dig blidt til evigt liv.
20
Din nuværende tillid til Ham er det forsvar,
der lover en fremtid uforstyrret, uden et spor af sorg og med glæde, der
konstant forøges efterhånden, som dette liv bliver et helligt øjeblik,
sat i
tid, men som kun ænser udødelighed. Lad ingen andre forsvar end din
nuværende
tillid dirigere fremtiden, og dette liv bliver et meningsfuldt møde med
den
sandhed, som kun dine forsvar ville skjule.
21
Uden forsvar bliver du et lys, som Himmelen
taknemmeligt anerkender som værende dens eget. Og det vil føre dig
videre på
måder, der er udpeget til din lykke i henhold til den ældgamle plan,
påbegyndt,
da tiden blev født. Dine tilhængere vil forene deres lys med dit, og det
vil
blive forøget, indtil verden er lyst op af glæde. Og med glæde vil vores
brødre
lægge deres besværlige forsvar, der ikke gavnede dem og kun kunne
skræmme, til
side.
22
Vi vil forvente det tidspunkt i dag med nutidig
tillid, for dette er del af det, der var planlagt for os. Vi vil være
sikre på,
at alt det, vi behøver, bliver givet os til vores gennemførelse af dette
i dag.
Vi laver ingen planer om, hvordan det vil blive gjort, men indser, at
vores
forsvarsløshed er alt hvad, der er påkrævet for, at
sandheden kan gry i vores sind med sikkerhed.
23
I 15 minutter to gange i dag hviler vi fra
meningsløs planlægning og fra enhver tanke, der blokerer sandheden fra
at komme
ind i vores sind. I dag vil vi modtage i stedet for at planlægge, så vi
kan
give i stedet for at organisere. Og vi bliver i sandhed givet
efterhånden, som
vi siger:
24
Hvis jeg forsvarer mig selv, bliver jeg angrebet.
Men
i forsvarsløshed vil jeg være stærk,
Og
jeg vil lære, hvad mine forsvar skjuler.
25
Intet andet end det. Hvis der er planer at
lave, vil du blive fortalt om dem. De er måske ikke, de planer, du
troede, var
nødvendige, og bestemt heller ikke svarene på de problemer, som, du
troede,
stod overfor dig. Men de er svar på en anden slags spørgsmål, der
forbliver
ubesvarede, dog med behov for at blive besvarede, indtil Svaret kommer
til dig
omsider.
26
Alle dine forsvar har været rettet mod ikke at modtage
det, du vil modtage i dag. Og i lyset af og glæden ved enkel sandhed vil
du
bare undre dig over, hvorfor du nogensinde troede, at du må blive
forsvaret mod
frigivelse. Himmelen beder ikke om noget. Det er helvede, der stiller
ekstravagante krav om ofring. Du opgiver intet på disse tidspunkter i
dag, når
du ubeskyttet præsenterer dig selv for din Skaber, som du virkelig er.
27
Han har husket dig. I dag vil vi huske Ham. For
dette er Påsketid i din frelse. Og du rejser dig igen fra det, der var
tilsyneladende
død og håbløshed. Nu er håbets lys genfødt i dig, for nu kommer du uden
forsvar
for at lære den del, der er til dig indeni Guds plan. Hvilke små planer
eller
magiske overbevisninger kan stadigt have værdi, når du har modtaget din
funktion fra Stemmen for Gud Selv?
28
Prøv ikke at forme denne dag, som, du tror,
ville gavne dig mest. For du kan ikke forestille dig al den lykke, der
kommer
til dig uden din planlægning. Lær i dag. Og hele verden vil tage dette
gigantiske skridt og fejre din Påsketid med dig. Gennem hele dagen
efterhånden,
som tåbelige små ting synes at rejse forsvarsberedthed i dig og frister
dig til
at engagere dig i vævning af planer, mind dig selv om, dette er en
særlig dag
for indlæring og anerkend den med dette:
29
Dette er min Påsketid. Og jeg ville holde Den
Hellig.
Jeg
vil ikke forsvare mig selv,
Fordi
Guds Søn behøver intet forsvar
Mod
sandheden om hans virkelighed.
Sygdom er
et
forsvar mod sandheden.
1
Ingen kan helbrede, medmindre han forstår,
hvilket formål sygdom synes at tjene. For da forstår han også, at dens
formål
ingen mening har. Da den er årsagsløs og uden en meningsfuld hensigt af
nogen
som helst art, kan den ikke være overhovedet. Når dette bliver set, er
helbredelse automatisk. Det fordriver denne meningsløse illusion med den
samme
tilgang, der bærer dem alle til sandhed og blot efterlader dem der for
at
forsvinde.
2
Sygdom er ikke et uheld. Som alle forsvar er den
en sindssyg anordning til selvbedrag. Og som alle resten er dens formål
at
skjule virkeligheden, angribe den, ændre den, gøre den uduelig, fordreje
den,
forvride den eller formindske den til en lille bunke af usamlede dele.
Målet
med alle forsvar er at holde sandheden fra at være hel. Delene bliver
set som
om, hver enkelt var hel i sig selv.
3
Forsvar er ikke utilsigtede, og de bliver heller
ikke lavet uden bevidsthed. De er hemmelige magiske tryllestave, du
vifter, når
sandhed ser ud til at true det, du ville tro. De synes kun at være
ubevidste på
grund af den hurtighed med hvilken, du vælger at bruge dem. I det
sekund, endog
mindre, hvori valget bliver lavet, anerkender du nøjagtigt det, du ville
forsøge at gøre og fortsætter derefter med at tro, at det er gjort.
4
Hvem andre end dig selv vurderer en trussel,
beslutter, at flugt er nødvendig og sætter en række forsvar op for at
formindske den trussel, der er blevet bedømt som virkelig? Alt dette kan
ikke
blive gjort ubevidst. Men bagefter kræver din plan, at du må glemme, du
lavede
den, så den synes at være ydre for din egen hensigt - en hændelse
hinsides din
sindstilstand, et udkomme med en virkelig virkning på dig i stedet for
en,
udført af dig selv.
5
Det er denne hurtige glemsel af den rolle, du
spiller i at lave din "virkelighed", der får forsvar til at synes at
være hinsides din egen kontrol. Men det, du har glemt, kan blive husket,
givet
villigheden til at genoverveje den beslutning, der er dobbelt afskærmet
af
glemsel. Din manglende erindring er kun et tegn på, at denne beslutning
stadigt
forbliver i kraft, hvad angår dine ønsker.
6
Misforstå ikke dette som kendsgerning. Forsvar
må gøre kendsgerninger uigenkendelige. De sigter mod at gøre dette, og
dette
synes de at gøre. Ethvert forsvar tager brudstykker af helheden, samler
dem
uden hensyntagen til alle deres sande forhold og bygger således
illusioner om
en helhed, der ikke er der. Det er denne proces, der indfører trussel,
og ikke
et hvilket som helst udkomme, den måtte resultere i.
7
Når dele bliver vristet fra helheden og ses som
adskilte og helheder i sig selv, bliver de symboler, der står for angreb
på
helheden, vellykkede i virkning og aldrig til at blive set som helhed
igen. Og
dog har du glemt, at de kun står for din egen beslutning om det, der
burde være
virkeligt til at indtage pladsen for det, der er virkeligt.
8
Sygdom er en beslutning. Det er ikke noget, der
sker med dig ganske usøgt, som gør dig svag og bringer dig lidelse. Det
er et
valg, du foretager, en plan, du lægger, når, for et øjeblik, sandhed
opstår i
dit eget vildledte sind, og hele din verden synes at vakle og er klar
til at
falde. Nu er du syg, så sandhed kan få lov til at gå væk og ikke mere
true dine
etablissementer.
9
Hvordan tror du, at sygdom kan lykkes i at
skærme dig mod sandhed? Fordi den beviser, kroppen ikke er adskilt fra
dig, og
så må du være adskilt fra sandheden. Du lider smerte, fordi kroppen gør,
og i
denne smerte er du gjort til ét med den. Således bliver din "sande"
identitet bevaret og den mærkelige, hjemsøgende tanke om, at du måske
kunne
være noget hinsides denne lille bunke støv, gjort tavs og stille. For
se, dette
støv kan få dig til at lide, vride dine lemmer og standse dit hjerte,
beordre
dig til at dø og ophøre med at være.
10
Således er kroppen stærkere end sandheden, der
beder dig leve, men som ikke kan overvinde dit valg om at dø. Og således
er
kroppen mere magtfuld end evigtvarende liv, Himmelen mere skrøbeligt end
helvede, og Guds design til frelse af Hans Søn modarbejdet af en
beslutning,
der er stærkere end Hans Vilje. Hans Søn er støv, Faderen ufuldstændig,
og kaos
sidder i triumf på Hans trone.
11
Sådan er din planlægning for dit eget forsvar.
Og du tror, at Himmelen kryber foran sådanne vanvittige angreb som
disse, med
Gud gjort blind af dine illusioner, sandhed forvandlet til løgne, og
hele
universet gjort til slave af love, som dine forsvar ville påtvinge det.
Dog,
hvem tror på illusioner andre en den, der fandt på dem? Hvem ellers kan
se dem
og reagere på dem, som om de var sandheden?
12
Gud kender ikke til dine planer om at ændre
Hans Vilje. Universet forbliver uopmærksom på de love ved hvilke, du
troede at
styre det. Og Himmelen har ikke bøjet sig for helvede heller ikke liv
for død.
Du kan kun vælge at tro, du dør eller lider af sygdom eller fordrejer
sandheden
på nogen som helst måde. Det, der er skabt er adskilt fra alt dette.
Forsvar er
planer om at besejre det, der ikke kan blive angrebet. Det, der er
uforanderligt, kan ikke forandre sig. Og den, der er fuldstændigt
syndfri, kan
ikke synde.
13
Således er den enkle sandhed. Den appellerer
ikke til magt eller triumf. Den forlanger ikke lydighed, søger heller
ikke at
bevise, hvor ynkelige og nytteløse er dine forsøg på at planlægge
forsvar, der
ville ændre den. Den ønsker blot at give dig lykke, for sådan dens
formål er.
Måske sukker den lidt, når du smider dens gaver væk, og dog ved den med
fuldstændig sikkerhed, at det, Gud vil for dig, må blive modtaget.
14
Det er denne kendsgerning, der demonstrerer, at
tid er en illusion. For den lader dig tro, at det, Gud har givet dig, er
ikke
sandheden lige nu, som den må være. Guds Tanker er ganske adskilt fra
tiden.
For tid er bare endnu et meningsløst forsvar, du lavede, mod sandheden.
Dog,
det, Gud vil, er her, og du forbliver, som Han skabte dig.
15
Sandhed har en magt langt hinsides forsvar, for
ingen illusioner kan forblive, hvor den har fået tilladelse til at komme
ind.
Og den kommer til et hvilket som helst sind, der ville lægge sine våben
ned og
holde op med at lege med dårskab. Den bliver fundet på et hvilket som
helst
tidspunkt – i dag, hvis du vil vælge at praktisere at byde sandheden
velkommen.
Dette er vores mål i dag. Og vi vil give en kvart time to gange til at
bede
sandheden om at komme til os og sætte os fri.
16
Og sandhed vil komme, for den har aldrig været
adskilt fra os. Den venter blot på netop denne invitation, som vi giver
i dag.
Vi introducerer den med en helbredende bøn for at hjælpe os selv til at
hæve os
over forsvarsberedthed og lade sandhed være, som den altid har været:
17
Sygdom er et forsvar mod sandheden.
Jeg
vil
acceptere sandheden om, hvad jeg er
Og
lade mit
sind blive fuldstændigt helbredt i dag.
18
Helbredelse vil glimte hen over dit åbne sind
efterhånden, som fred og sandhed opstår for at indtage krigs og
forfængelige
forestillingers plads. Der vil ikke være nogen mørke hjørner, sygdom kan
skjule
og holde forsvaret mod sandhedens lys. Der vil ikke være svage figurer
fra dine
drømme ej heller deres tilslørede og meningsløse gøremål med dobbelte
formål
vanvittigt søgt, der er tilbage i dit sind. Det vil blive helbredt for
alle de
sygelige ønsker, som det prøvede at bemyndige kroppen til at adlyde.
19
Nu er kroppen helbredt, fordi sygdomskilden er
blevet åbnet for lettelse. Og du vil anerkende, du praktiserede godt med
dette
- kroppen burde ikke føle overhovedet. Hvis du har været succesrig, vil
der
ikke være nogen fornemmelse af at føle sig syg eller føle sig rask, af
smerte
eller velbehag. Ingen besvarelse er i sindet overhovedet på det, kroppen
gør.
Dens nyttighed forbliver der og intet andet.
20
Måske indser du ikke, at dette fjerner de
grænser, du havde anbragt på kroppen med de formål, du gav til den.
Efterhånden, som disse bliver lagt til side, vil styrken, kroppen har,
altid
være nok til at tjene alle sandt nyttige formål. Kroppens helbred er
fuldt ud
garanteret, fordi den ikke er begrænset af tid, af vejr eller træthed,
af mad
og drikke eller af nogen som helst lov, du fik den til at tjene før. Du
behøver
ikke gøre noget nu for at gøre den rask, for sygdom er blevet umulig.
21
Dog, denne beskyttelse behøver at blive bevaret
med omhyggelig overvågning. Hvis du lader dit sind nære angrebstanker,
giver
efter for domme eller laver planer imod kommende usikkerheder, har du
igen
fejlplaceret dig selv og lavet en kropslig identitet, der vil angribe
kroppen,
for sindet er sygt. Giv øjeblikkelig afhjælpning, hvis dette skulle ske,
ved
ikke at tillade din forsvarsberedthed at såre dig længere. Bliv ikke
forvirret
over, hvad der måtte blive helbredt, men fortæl dig selv:
22
Jeg har glemt, hvad jeg virkelig er,
For
jeg
forvekslede min krop med mig selv.
Sygdom
er
et forsvar mod sandheden,
Men
jeg er
ikke en krop. Og mit sind
Kan
ikke
angribe. Så jeg kan ikke være syg.
Når jeg
bliver
helbredt, bliver jeg ikke helbredt alene.
1
I dags idé forbliver den centrale tanke, som
frelsen hviler på. For helbredelse er det modsatte af hele verdens
idéer, der
dvæler i sygdom og adskilte tilstande. Sygdom er en tilbagetrækning fra
andre
og en afskæring af tilslutning. Den bliver en dør, der lukker sig for et
adskilt selv og holder det isoleret og alene.
2
Sygdom er isolation. For den synes at holde ét
selv adskilt fra alle resten for at lide af det, de andre ikke føler.
Den giver
kroppen endelig magt til at lave adskillelsen virkelig og holde sindet i
isolationsfængsel, splittet ad og holdt i stykker af en solid mur af
sygt kød,
som det ikke kan overvinde. Verden adlyder de love, som sygdom tjener,
men
helbredelse fungerer adskilt fra dem.
3
Det er umuligt, at nogen som helst kan helbredes
alene. I sygdom må han være adskilt og separat. Men helbredelse er hans
egen
beslutning om at være én igen og acceptere sit Selv med alle dets dele
intakt
og uangrebne. I sygdom forekommer hans Selv at være lemlæstet og uden
den
enhed, der giver det liv. Men helbredelse bliver opnået efterhånden, som
han
ser, kroppen har ingen magt til at angribe Guds Søns universelle enhed.
4
Sygdom ville bevise, at løgne må være sandheden.
Men helbredelse demonstrerer, at sandhed er sand. Den adskillelse sygdom
ville
påtvinge er aldrig rigtig sket. At blive helbredt er blot at acceptere
det, der
altid var den enkle sandhed og altid vil forblive nøjagtigt, som det har
for
evigt været. Dog, øjne, vant til illusioner, må blive vist, at det, de
ser på,
er falsk. Så helbredelse, aldrig behøvet af sandheden, må demonstrere,
at
sygdom ikke er virkelig.
5
Helbredelse kunne således blive kaldt en
mod-drøm, der udligner drømmen om sygdom i sandhedens Navn, men ikke
sandhed
selv. Fuldstændigt ligesom tilgivelse overser alle synder, der aldrig
blev
udført, fjerner helbredelse kun illusioner, der aldrig har fundet sted.
Ligesom
den virkelige verden vil opstå for at indtage pladsen af det, der aldrig
har
været overhovedet, tilbyder helbredelse genoprettelse for indbildte
tilstande
og falske idéer, som drømme broderer til billeder af sandheden.
6
Dog, tro ikke, at helbredelse er uværdig for din
funktion her. For anti-Krist bliver mere magtfuld end Kristus for de,
der
drømmer, verden er virkelig. Kroppen synes at være mere solid og mere
stabil
end sindet. Og kærlighed bliver en drøm, mens frygt forbliver den ene
virkelighed, der kan blive set og retfærdiggjort og fuldt ud forstået.
7
Ligesom tilgivelse skinner al synd væk, og den
virkelige verden vil optage pladsen for det, du lavede, på samme måde må
helbredelse erstatte fantasierne om sygdom, som du holder op foran den
enkle
sandhed. Når sygdom er blevet set forsvinde på trods af alle de love,
der
påstår, at den ikke kan være andet end virkelig, så er spørgsmål blevet
besvaret. Og lovene kan ikke længere blive værdsat eller adlydt.
8
Helbredelse er frihed. For den viser, at drømme
vil ikke få overhånd over sandheden. Helbredelse bliver delt. Og med
denne
egenskab beviser den, at love, ulig dem, der påstår, at sygdom er
uundgåelig,
er stærkere end deres sygelige modsætninger. Helbredelse er styrke. For
med
dens blide hånd bliver svaghed overvundet. Og sind, der var muret inde i
en
krop, frie til at slutte sig sammen med andre sind, for at være for
evigt
stærke.
9
Helbredelse, tilgivelse og den glade udveksling
af hele sorgens verden for en verden, hvor bedrøvelse ikke kan komme
ind, er de
midler med hvilke, Helligånden opfordrer dig til at følge Ham. Hans
blide
lektioner lærer, hvor let frelse kan blive din, hvor lidt praksis du
behøver at
påtage dig for at lade Hans love erstatte dem, du lavede for at holde
dig selv
som en fange af døden.
10
Hans liv bliver dit eget, når du rækker den
lille hjælp frem, Han beder om, til at befri dig fra alting, der
nogensinde
forårsagede dig smerte. Og efterhånden, som du lader dig selv blive
helbredt,
ser du alle dem omkring dig, eller dem, der krydser dit sind, eller dem,
du
rører ved, eller dem, der ser ud til ikke at have nogen kontakt med dig,
blive
helbredt sammen med dig. Måske vil du ikke genkende dem alle og heller
ikke
indse, hvor stort dit tilbud til hele verden, når du lader helbredelse
komme
til dig. Men du bliver aldrig helbredt alene. Og legioner efter legioner
vil
modtage den gave, som du modtager, når du bliver helbredt.
11
De, der bliver helbredt, bliver helbredelsens
instrumenter. Der går heller ikke tid mellem det øjeblik, de bliver
helbredt,
og al den helbredelses nåde, der bliver givet dem at give. Det, der er i
modsætning til Gud, findes ikke. Og den, der ikke accepterer det indeni
sit
sind, bliver et tilflugtssted, hvor de udmattede kan forblive for at
hvile. For
her bliver sandhed skænket, og her bliver alle illusioner bragt til
sandhed.
12
Ville du ikke tilbyde husly til Guds Vilje? Du
inviterer bare dit Selv til at være hjemme, og kan denne invitation
blive
afvist? Bed det uundgåelige om at ske, og du vil aldrig fejle. Det andet
valg
er ikke andet end at bede om det, der ikke kan være, og dette kan ikke
lykkes.
I dag beder vi om, at kun sandhed vil optage vores sind, at tanker om
helbredelse
vil gå frem på denne dag fra det, der er helbredt til det, der endnu må
blive
helbredt, bevidste om, at de begge vil dukke frem som en.
13
Vi vil huske efterhånden, som timen slår, vores
funktion er at lade vores sind blive helbredt, at vi må bære helbredelse
til
verden, bytte forbandelse med velsignelse, smerte med glæde og
adskillelse med
Guds fred. Er ikke et minut af timen værd at give for at modtage en gave
som
denne? Er ikke lidt tid en lille udgift at tilbyde for altings gave?
14
Dog, må vi være forberedte til en sådan gave.
Og så vil vi begynde dagen med dette og give ti minutter til disse
tanker med
hvilke vi også vil afslutte i dag om natten:
15
Når jeg bliver helbredt, bliver jeg ikke
helbredt alene.
Og
jeg ville dele min helbredelse med verden,
At
sygdom må blive forvist fra sindet
I
Guds ene Søn, Der er mit eneste Selv.
16
Lad helbredelse være gennem dig på selve denne
dag. Og mens du hviler i ro, vær rede til at give, som du modtager, at
kun
beholde det, du giver, og at modtage Guds Ord til at indtage pladsen for
alle
de tåbelige tanker, der nogensinde blev udtænkt. Nu kommer vi sammen for
at
gøre alt det raskt, der var sygt, og tilbyde velsignelse, hvor der var
angreb.
Vi vil heller ikke lade denne funktion blive glemt efterhånden, som hver
time
på dagen glider forbi, ved at huske vores funktion med denne tanke:
17
Når jeg bliver helbredt, bliver jeg ikke
helbredt alene.
Og
jeg
ville velsigne mine brødre, for jeg ville
Blive
helbredt
med dem, som de bliver helbredt med mig.
Himmelen
er
beslutningen, jeg må tage.
1
I denne verden er Himmelen et valg, fordi her
tror vi, der er alternativer at vælge imellem. Vi tror, at alle ting
har en
modsætning, og det vi ønsker, vælger vi. Hvis Himmelen eksisterer, må
der lige
så vel være helvede, for modsigelse er den måde hvorpå, vi laver det, vi
opfatter, og det, vi tror, er virkeligt. Skabelse kender ingen
modsætning. Men
her er modsætning del af at være "virkelig".
2
Det er denne mærkelige opfattelse af sandheden,
der får valget af Himmelen til at synes at være det samme som afkaldet
på
helvede. Det er ikke virkeligt sådan. Dog, det, der er sandt i Guds
skabelse,
kan ikke komme ind her, medmindre den bliver afspejlet i en eller anden
form,
verden kan forstå. Sandhed kan ikke komme, hvor den kun kunne blive
opfattet
med frygt, for dette ville være den fejl, at sandhed kan blive bragt til
illusioner. Modstand gør sandheden uvelkommen, og den kan ikke komme.
3
Valg er den indlysende redning fra det, der
fremstår som modsætninger. Beslutning lader et af modstridende mål blive
målet
for indsats og tidsforbrug. Uden beslutning er tid ikke andet end spild,
og
kræfter afledes. De bliver brugt for intet til gengæld. Og tid går
videre uden
resultater. Der er ingen følelse af gevinst, for intet er opnået; intet
lært.
4
Du behøver at blive mindet om, at du tror, at
tusind valg konfronterer dig, når der virkelig kun er et at foretage. Og
selv
dette ser kun ud til at være et valg. Forvir ikke dig selv med alle de
tvivl,
som myriader af beslutninger ville medføre. Du foretager kun én. Og når
den ene
er foretaget, vil du opfatte, det ikke var noget valg overhovedet, for
sandhed
er sand, og intet andet er virkeligt. Der er ikke nogen modsætning at
vælge i
stedet. Der er ingen modsætning til sandheden.
5
At vælge afhænger af indlæring. Men sandheden
kan ikke blive lært, men kun anerkendt. I anerkendelse ligger dens
accept, og
efterhånden, som den bliver accepteret, bliver den kendt. Men viden er
hinsides
målene, vi søger at undervise i indenfor rammerne af dette kursus. Vores
undervisningsmål er til at blive opnået gennem indlæring om, hvordan man
når
dem, hvad de er, og hvad de tilbyder dig. Beslutninger er resultatet af
din
indlæring, for de hviler på det, du har accepteret som sandheden om,
hvad du
er, og hvad dine behov må være.
6
I denne sindssygt komplicerede verden ser
Himmelen ud til at tage formen af valg snarere end blot at være det, det
er. Af
alle de valg, du har prøvet at foretage, er dette det enkleste, mest
definitive, prototypen for alle de andre, det, der afgør alle
beslutninger.
Hvis du kunne beslutte resten, forbliver denne uløst. Men når du løser
denne
ene, bliver alle de andre løst med den, for alle beslutninger skjuler
kun denne
ene ved at antage forskellige former. Her er det endelige og det eneste
valg,
hvori sandhed accepteres eller fornægtes.
7
Så vi begynder i dag med at overveje det valg,
som tid blev lavet til at hjælpe os med at foretage. Sådan er dens
hellige
formål, nu forvandlet fra den hensigt, du gav den, at den skulle være et
middel
til at demonstrere, at helvede er virkelig, håb ændrer sig til
fortvivlelse, og
livet selv må til sidst blive overvundet af døden. I døden alene bliver
modsætninger
løst, for at afslutte opposition er at dø. Og således må frelse blive
set som
død, for livet bliver set som konflikt. At løse konflikten er også at
afslutte
dit liv.
8
Disse vanvittige overbevisninger kan få et
ubevidst hold med stor intensitet og gribe sindet med rædsel og
ængstelse så
stærk, at det ikke vil give afkald på dets idéer om dets egen
beskyttelse. Det
må blive frelst fra frelse, truet for at være tryg og magisk pansret mod
sandhed. Og disse beslutninger bliver foretaget ubevidst for at holde
dem
sikkert uforstyrret, adskilt fra spørgsmål og fra fornuft og fra tvivl.
9
Himmelen bliver valgt bevidst. Valget kan ikke
blive truffet, før alternativer er set nøjagtigt og forstået. Alt, der
er
tilsløret i skygger, må blive løftet til forståelse for at blive bedømt
igen,
denne gang med Himmelen hjælp, og alle fejltagelser i dømmekraft, som
sindet
havde lavet før, er åbne for korrektion efterhånden, som sandhed afviser
dem
som årsagsløse. Nu er de uden virkninger. De kan ikke blive skjult,
fordi deres
intethed er anerkendt.
10
Det bevidste valg af Himmelen er så sikkert,
som slutningen på frygten for helvede er, når det bliver løftet fra dets
beskyttende skjold af ubevidsthed og bliver bragt til lys. Hvem kan
beslutte
mellem det klart sete og det uerkendte? Dog, hvem kan fejle i at
foretage et
valg mellem alternativer, når kun det ene bliver set som værdifuldt, det
andet
som en fuldstændig værdiløs ting, ikke andet end en indbildt kilde til
skyld og
smerte? Hvem tøver med at træffe et valg som dette? Og bør vi tøve med
at vælge
i dag?
11
Vi træffer valget for Himmelen, når vi vågner
og bruger fem minutter på at sikre os, at vi har taget den ene
beslutning, der
er tilregnelig. Vi anerkender, vi træffer et bevidst valg mellem det,
der har
eksistens og det, der ikke har andet end en fremtrædelsesform af
sandhed. Dets
pseudovæsen, bragt til det, der er virkeligt, er skrøbeligt og
gennemsigtigt i
lyset. Det rummer ingen rædsel nu, for det, der blev lavet enormt,
hævngerigt,
nådesløst af had, kræver uklarhed for, at frygt kan blive investeret
der. Nu er
det anerkendt som ikke andet end kun en tåbelig, banal fejltagelse.
12
Inden vi lukker vores øjne i søvn i nat,
genbekræfter vi det valg, som vi har foretaget hver time ind imellem. Og
nu
giver vi de sidste fem minutter af vores vågne dag til den beslutning,
vi
vågnede med. Efterhånden, som hver time gik, har vi deklareret vores
valg igen
i en kort stille tid, viet til at opretholde tilregnelighed. Og til
sidst
slutter vi dagen med dette, idet vi anerkender, at vi ikke valgte andet
end
det, vi ønsker:
13
Himmelen er beslutningen, jeg må tage.
Jeg
tager den nu og vil ikke skifte mening
Fordi
den er det eneste, jeg ønsker.
Jeg vil
acceptere
Soning for mig selv.
1
Her er afslutningen på valg. For her kommer vi
til en beslutning om at acceptere os selv, som Gud skabte os. Og hvad er
valg
andet end usikkerhed om det, vi er? Der er ingen tvivl, der ikke er
rodfæstet
her. Der er intet spørgsmål, der ikke afspejler dette ene. Der er ingen
konflikt, der ikke indebærer det enkle spørgsmål "Hvad er jeg?"
2
Dog, hvem kunne stille dette spørgsmål andet end
én, der har nægtet at anerkende sig selv? Kun afvisning af at acceptere
dig
selv kunne få spørgsmålet til at synes oprigtigt. Det eneste, der med
sikkerhed
kan vides af en hvilken som helst levende ting, er det, den er. Fra
dette ene
punkt af sikkerhed ser den på andre ting, så sikkert som på sig selv.
Usikkerhed om det, du må være, er selvbedrag på en skala så enorm, at
dens
størrelsesorden næppe kan blive fattet.
3
At være i live og ikke kende dig selv er at tro,
at du er virkelig død. For hvad er livet andet end at være dig selv, og
hvad
andet end du kan være i live i stedet? Hvem er tvivleren? Hvad er det
han
betvivler? Hvem stiller han spørgsmålstegn ved? Hvem kan svare ham? Han
erklærer blot, at han ikke er sig selv, og derfor, eftersom han er noget
andet,
bliver en spørger om, hvad det noget er.
4
Dog, han kunne aldrig være i live overhovedet,
medmindre han kendte svaret. Hvis han spørger, som om han ikke vidste
det,
viser det blot, at han ikke ønsker at være den ting, han er. Han har
accepteret
det, fordi han lever, har dømt mod det og nægtet dets værdi og har
besluttet,
at han ikke kender den eneste sikkerhed ved hvilken, han lever. Således
bliver
han usikker på sit liv, for det, det er, er blevet afvist af ham.
5 Det er for denne fornægtelse, at du har brug for Soning. Din fornægtelse lavede ingen ændring i det, du er. Men du har opdelt dit sind i det, der kender og ikke kender sandheden. Du er dig selv. Der er ingen tvivl om dette, og d