1
Et teoretisk grundlag som teksten er nødvendigt
som baggrund for at gøre disse øvelser meningsfulde. Dog er det
øvelserne, der
vil gøre målet muligt. Et utrænet sind kan ikke udrette noget. Det er
formålet
med disse øvelser at træne sindet til at tænke langs de linjer, som
kurset
opstiller.
2
Øvelserne er meget enkle. De kræver ikke mere
end et par minutter, og det betyder ikke noget, hvor eller hvornår du
laver
dem. De behøver ingen forberedelse. De er nummererede og går fra 1 til
365.
Træningsperioden er et år. Påtag dig ikke mere end én øvelse om dagen.
3
Formålet med disse øvelser er at træne sindet
til en anden opfattelse af alting i verden. Arbejdsbogen er opdelt i to
sektioner, hvor den første handler om at ophæve det, du ser nu, og den
anden om
genoprettelse af syn. Det anbefales, at hver øvelse gentages flere gange
om
dagen, helst på et forskelligt sted hver gang og, hvis det er muligt, i
enhver
situation, hvor du tilbringer en længere tidsperiode. Formålet er at
træne
sindet til at generalisere lektionerne, så at du vil forstå, at enhver
af dem
er lige så anvendelig i én situation, som den er i en anden.
4
Medmindre andet er angivet, skal øvelsen øves
med åbne øjne, da målet er at lære at se. Den eneste regel, der bør
føres
igennem, er at praktisere øvelserne med stor specificitet. Hver enkelt
gælder
for enhver situation, du befinder dig i og for alt det, du ser i den.
Hver dags
øvelser er planlagt omkring én central idé, og øvelserne selv består i
at
anvende denne idé på så mange detaljer som muligt. Vær sikker på, at du
ikke
beslutter dig for, at der er nogle ting, du ser, som idéen for dagen er
uanvendelig på. Målet med øvelserne vil altid være at udvide anvendelsen
af
idéen til alt. Dette vil ikke kræve anstrengelse. Vær blot sikker på,
at du
ikke laver nogen undtagelser i anvendelsen af idéen.
5
Nogle af idéerne vil du finde det svært at tro
på, og andre vil synes ganske forskrækkende. Det gør ikke noget. Du
bliver blot
bedt om at anvende dem på det, du ser. Du bliver ikke bedt om at bedømme
dem og
heller ikke en gang om at tro på dem. Du bliver kun bedt om at bruge
dem. Det
er deres brug, der vil give dem mening for dig og vise dig, at de er
sande.
Husk kun dette - du behøver ikke tro på dem, du behøver ikke acceptere
dem, og
du behøver ikke at byde dem velkommen. Nogle af dem modsætter du dig
måske
aktivt. Intet af dette vil betyde noget eller mindske deres
effektivitet. Men
tillad ikke dig selv at lave undtagelser i anvendelsen af de idéer,
øvelserne
indeholder. Uanset hvad dine reaktioner på idéerne måtte være, brug dem.
Intet
andet end dette er påkrævet.
Intet af
det, jeg
ser i dette værelse, (på denne gade, fra dette vindue, på dette sted)
betyder
noget.
1
Se dig nu langsomt omkring, og praktiser at
anvende denne idé meget specifikt på det, du ser:
2
Dette bord betyder ikke noget.
Denne
stol betyder ikke noget.
Denne
hånd betyder ikke noget.
Denne
fod betyder ikke noget.
Denne
pen betyder ikke noget.
3
Se derefter længere væk fra dit umiddelbare
område, og anvend idéen på et større udvalg:
4
Den dør betyder ikke noget.
Denne
krop betyder ikke noget.
Den
lampe betyder ikke noget.
Dette
tegn betyder ikke noget.
Den
skygge betyder ikke noget.
5
Læg mærke til, at disse udtalelser ikke er
arrangeret i nogen som helst rækkefølge, og de giver ikke mulighed for
at gøre
forskel på den type ting, som de anvendes på. Det er formålet med
øvelsen.
Udtalelsen anvendes blot på alt det, du ser. Når du øver dig i at
anvende idéen
for dagen, skal du bruge den fuldstændigt i flæng. Forsøg ikke at
anvende den
på alt det, du ser, for disse øvelser bør ikke blive ritualistiske. Vær
blot
sikker på, at intet, du ser, er specielt udelukket. Én ting er som en
anden
angående anvendelsen af idéen.
Jeg har
givet alt
det, jeg ser i dette værelse (på denne gade, fra dette vindue, på dette
sted)
al den betydning, det har for mig.
1.
Øvelserne med denne idé er de samme som dem for
den første. Begynd med tingene, der er nær dig, og anvend idéen på hvad
som
helst, dit blik falder på. Udvid derefter rækkevidden udad. Drej
hovedet, så du
inkluderer hvad som helst, der er på hver side. Hvis det er muligt, vend
dig om
og anvend idéen på det, der er bag dig. Vær så tilfældig som muligt i
valget af
emner til dens anvendelse, koncentrer dig ikke om noget som helst
specielt, og
prøv ikke på at inkludere alt det, du ser i et område, for ellers
indfører du
belastning. Kast bare et let og forholdsvis hurtigt blik omkring dig,
prøv på
at undgå at vælge efter størrelse, lysstyrke, farve, materiale eller
relativ
vigtighed for dig.
2.
Tag simpelthen emnerne op, efterhånden som du
ser dem. Prøv at anvende øvelsen med samme lethed på en krop eller en
knap, en
flue eller et gulv, en arm eller et æble. Det eneste kriterium for at
anvende
idéen på noget er blot, at dine øjne har oplyst dig om det. Forsøg ikke
at
medtage noget særligt, men sikre dig, at intet er udelukket specielt.
Jeg
forstår ikke
noget som helst af det, jeg ser, i dette værelse, (på denne gade, fra
dette
vindue, på dette sted).
1.
Anvend denne idé på samme måde som de
foregående, uden at gøre forskel af nogen art. Uanset hvad, du ser,
bliver et
passende emne til at anvende idéen. Sørg for, at du ikke sætter
spørgsmålstegn
ved egnetheden af noget som helst til anvendelse af idéen. Dette er ikke
øvelser i dømmekraft. Alt er velegnet, hvis du ser det. Nogle af de
ting, du
ser, kan have en følelsesladet betydning for dig. Prøv at lægge sådanne
følelser til side, og brug blot disse ting nøjagtigt som du ville gøre
med
noget som helst andet.
2.
Pointen med øvelserne er at hjælpe dig med at
rydde sindet for alle tidligere forbindelser og se tingene nøjagtigt,
som de
ser ud for dig nu og at indse, hvor lidt du virkelig forstår om dem.
Derfor er
det vigtigt, at du fastholder et helt åbent sind, uhæmmet af domme, når
du
vælger de ting, som idéen for dagen skal anvendes på. Til dette formål
er én
ting ligesom en anden; lige egnede og derfor lige nyttige.
Disse
tanker
betyder ingenting. De er som de ting, jeg ser i dette værelse (på denne
gade,
fra dette vindue, på dette sted).
1.
Ulig de foregående øvelser, begynder disse
øvelser ikke med idéen for dagen. I disse praksis-perioder, begynd med
at lægge
mærke til de tanker, der går gennem dit sind i cirka et minut. Anvend så
idéen
på dem. Hvis du allerede er opmærksom på ulykkelige tanker, brug dem som
emner
for idéen. Vælg imidlertid ikke kun de tanker, du synes er "dårlige."
Du vil opdage, hvis du træner dig selv til at se på dine tanker, at de
repræsenterer sådan en blanding, at på en måde kan ingen af dem kaldes
"gode” eller ”dårlige." Dette er derfor, de ikke betyder noget.
2.
Ved valg af emnerne til anvendelsen dagens idé
er den sædvanlige konkretisering påkrævet. Vær ikke bange for at bruge
"gode" tanker såvel som "dårlige". Ingen af dem
repræsenterer dine virkelige tanker, som er blevet dækket til af dem. De
“gode”, som du er bevidst om, er kun skygger af det, der ligger hinsides
dem,
og skygger gør syn vanskeligt. De ”dårlige” er blokeringer for syn og
gør syn
umuligt. Du ønsker ingen af dem.
3.
Dette er en større øvelse, og den vil blive
gentaget fra tid til anden i en noget anden form. Målet her er at træne
dig i
de første skridt mod målet om at adskille det meningsløse fra det
meningsfulde.
Det er et første forsøg med det langsigtede formål at lære at se det
meningsløse som udenfor dig og det meningsfulde indeni. Det er også
begyndelsen
til at træne dit sind i at genkende det, der er det samme, og det, der
er
anderledes. Ved at bruge dine tanker på anvendelsen af idéen for i dag,
identificér hver tanke ved hjælp af den centrale figur eller begivenhed,
den
indeholder; for eksempel:
4.
Denne tanke om _________ betyder ikke noget.
Den
er som de ting, jeg ser i dette
værelse [eller hvor som helst du er],
5.
Du kan også bruge idéen på en bestemt tanke,
som du anerkender som skadelig. Denne praksis er nyttig, men er
ikke en
erstatning for de mere tilfældige procedurer, der følges til øvelserne.
Undersøg dog ikke dit sind i mere end et minut eller lignende. Du er
endnu for
uerfaren til at undgå en tendens til at blive meningsløst opslugt.
Eftersom
disse øvelser desuden er de første af deres art, kan du måske finde
udsættelsen
af bedømmelse i forbindelse med tanker særligt vanskelig. Gentag ikke
disse
øvelser mere end tre eller fire gange i løbet af dagen. Vi vil vende
tilbage
til dem senere.
Jeg er
aldrig
oprørt af den grund, jeg tror.
1.
Denne idé, ligesom den foregående, kan blive
brugt på enhver person, situation eller begivenhed, du tænker, giver dig
smerte. Anvend den konkret på hvad som helst, du tror, er årsagen til
din
forstyrrelse, ved at bruge beskrivelsen af følelsen med et hvilket som
helst
udtryk, der forekommer dig at være nøjagtigt. Oprøret kan måske synes at
være
frygt, bekymring, depression, angst, vrede, had, jalousi eller et
hvilket som
helst antal af former, der alle bliver opfattet som forskellige. Dette
er ikke
sandt. Indtil du lærer, at form ikke betyder noget, bliver hver enkelt
form
imidlertid et passende emne til øvelserne for dagen. At anvende den
samme idé
på hver af dem separat er det første skridt til i sidste ende at
erkende, at de
alle er ens.
2.
Når idéen for i dag bruges på en specifikt
opfattet årsag til en forstyrrelse i en hvilken som helst form, brug
både
Navnet på den form, hvori du ser forstyrrelsen, og den årsag, du
tilskriver
den. For eksempel:
3.
Jeg er ikke vred på _________ af den grund,
jeg tror.
Jeg
er ikke bange for _________ af den
grund, jeg tror.
4.
Men endnu en gang: dette bør ikke blive
erstatning for praksisperioder, hvori du først undersøger dit sind for
"kilder" til forstyrrelser, som du tror på, og former for
forstyrrelser, som du tænker er resultatet.
5.
I disse øvelser, mere end i de foregående, kan
du finde det svært at vælge i flæng og at undgå at lægge mere vægt på
nogle
emner end på andre. Det kan måske hjælpe at begynde øvelserne med
erklæringen:
6.
Der er ingen små forstyrrelser. De er alle
lige forstyrrende for min ro i sindet.
7.
Undersøg derefter dit sind for hvad som helst,
der bekymrer dig, uanset hvor meget eller hvor lidt du mener, at det
gør det.
8.
Du kan måske også finde dig selv mindre villig
til at anvende dagens idé på nogle opfattede kilder til forstyrrelse end
på
andre. Hvis dette sker, tænk først på dette:
9.
Du kan ikke holde fast i denne form for
forstyrrelse og give slip i de andre. Med henblik på disse øvelser vil
jeg
herefter betragte dem alle som de samme.
10.
Søg derefter i dit sind i et minut eller lignende,
og prøv at identificere et antal forskellige former for oprørthed, der
forstyrrer dig, uanset den forholdsmæssige vigtighed, du måtte give dem.
Anvend
idéen for i dag på hver enkelt af dem ved hjælp af Navnet både på kilden
til
forstyrrelsen, som du opfatter den, og på følelsen, som du oplever den.
Yderligere eksempler er:
11.
Jeg er ikke bekymret for _________ af den
grund, jeg tror.
Jeg
er ikke deprimeret over _________ af
den grund, jeg tror.
Tre
eller fire gange i løbet af dagen er nok.
Jeg er
oprørt,
fordi jeg ser noget, der ikke er der.
1.
Øvelserne med denne idé ligner meget de
foregående. Igen er det nødvendigt at Navngive både formen på
forstyrrelsen
(vrede, frygt, bekymring, depression osv.) og meget specifikt den
opfattede
kilde på enhver anvendelse af idéen. For eksempel:
2.
Jeg er vred på _________ fordi jeg ser noget
der ikke er der.
Jeg
er bekymret for _________ fordi jeg
ser noget der ikke er der.
3.
Dagens idé er nyttig til anvendelse på alt det,
der ser ud til at forstyrre dig, og kan med fordel blive brugt hele
dagen med
det formål. Imidlertid skal der bruges et minut eller lignende på at
undersøge
sindet ligesom tidligere forud for de tre eller fire praksisperioder,
der
kræves, før anvendelsen af idéen på enhver forstyrrende tanke, der har
vist
sig i søgningen.
4.
Igen, hvis du gør modstand mod at anvende idéen
på nogle forstyrrende tanker mere end på andre, mind dig selv om de to
advarsler, givet i den forrige lektion:
5.
Der er ingen små forstyrrelser. De er alle lige
forstyrrende for min ro i sindet.
6.
Og:
7.
Jeg kan ikke beholde denne form for
forstyrrelse og give slip i de andre.
Med henblik på formålet med disse øvelser vil jeg herefter betragte
dem alle
som det samme.
Jeg ser
kun fortiden.
1.
Denne idé er særligt vanskelig at tro på i
begyndelsen. Dog er den begrundelsen for alle de tidligere.
2. Den er grunden til, at intet af det, du ser, betyder noget.
3. Den er grunden til, at du har givet alt det, du ser, al den
betydning, det
har for dig.
4. Den er grunden til, at du ikke forstår noget som helst af det, du
ser.
5.
Den er grunden til, at dine tanker ikke betyder
noget som helst, og at de er som de ting, du ser.
6. Den er grunden til, at du aldrig er oprørt af den grund, du tror.
7. Den er grunden til, at du er oprørt, fordi du ser noget, som ikke er
der.
8.
Gamle idéer om tid er meget vanskelige at
ændre, fordi alting, du tror, har sin rod i tid og afhænger af, at du
ikke
lærer disse nye idéer om den. Dog er det nøjagtigt derfor, at du har
brug for
nye idéer om tid. Denne første tids-idé er virkeligt ikke så mærkelig,
som den
måske først lyder. Se på en kop for eksempel.
9.
Ser du en kop, eller gennemgår du blot dine
tidligere oplevelser om at tage en kop op, om at være tørstig, om at
drikke fra
en kop, om at føle kanten af koppen mod dine læber, om at spise
morgenmad og så
videre? Er dine æstetiske reaktioner på koppen også baseret på tidligere
oplevelser? Hvordan vil du ellers vide om denne type af kop vil gå i
stykker
eller ej, hvis du taber den? Hvad ved du om denne kop andet end det, du
lærte i
fortiden? Du ville ikke havenogen idé om, hvad denne kop er, hvis det
ikke var
for din fortidige indlæring. Hvad ved du om denne kop, undtagen det, du
lærte i
fortiden? Du ville ikke have en anelse om, hvad denne kop er, bortset
fra det,
du lærte i fortiden. Så ser du den i virkeligheden?
10.
Se dig omkring. Dette er lige sandt, hvad end
du ser på. Anerkend dette ved at anvende dagens idé i flæng på hvad som
helst,
der fanger dit blik. For eksempel:
11.
Jeg ser kun fortiden i denne blyant.
Jeg ser kun fortiden i denne sko.
Jeg ser kun fortiden i denne hånd.
Jeg ser kun fortiden i den krop.
Jeg ser kun fortiden i det ansigt.
12.
Dvæl ikke ved en enkelt bestemt ting, men husk
ikke at udelade noget bestemt. Kast et hurtigt blik på hvert emne og gå
så
videre til det næste.
Mit sind
er
optaget af tidligere tanker.
1.
Denne idé er selvfølgelig grunden til, at du
kun ser fortiden. Ingen ser i virkeligheden noget som helst. Han ser kun
sine
tanker projiceret udad. Sindets optagethed af fortiden er grunden til
den
totale misforståelse af tid, som din seen lider under. Dit sind kan ikke
fatte
nuet, som er den eneste tid, der findes. Derfor kan det ikke forstå tid
og kan
faktisk ikke forstå noget som helst.
2.
Den eneste helt sande tanke, man kan have om
fortiden er, at den ikke er her. At tænke på den overhovedet er derfor
at tænke
på illusioner. Meget få sind har indset, hvad det rent faktisk indebærer
at
forestille sig fortiden eller at foregribe fremtiden. Sindet er faktisk
tomt,
når sindet gør dette, fordi sindet ikke rigtig tænker på noget.
3.
Formålet med øvelserne for i dag er at begynde
at træne dit sind til at lægge mærke til, når det rent faktisk
overhovedet ikke
tænker. Mens tankeløse idéer ¨ optager dit sind, bliver sandheden
blokeret. At
anerkende, at dit sind blot har været tomt i stedet for at tro, at det
er fyldt
med virkelige idéer, er det første skridt til at åbne vejen til syn.
4.
Dagens øvelser bør udføres med lukkede øjne.
Det er, fordi du faktisk ikke kan se noget som helst, og det er lettere
at
erkende, at uanset hvor levende du måske forestiller dig en tanke, ser
du
ingenting. Med så lille en investering som muligt, undersøg dit sind i
det
sædvanlige minut eller lignende, og læg blot mærke til de tanker, du
finder
der. Nævn hver enkelt med den centrale figur eller tema, den indeholder,
og gå
videre til den næste. Begynd praksisperioden ved at sige:
5.
Jeg synes at tænke på _________.
6.
Nævn derefter enhver af dine tanker specifikt;
for eksempel:
7.
Jeg synes at tænke på (Navn på en person),
på (Navn på en genstand) på (Navn på en emotionel følelse)
8.
Og så videre, og konkluder i slutningen af din
sinds-ransagelse periode med:
9.
Men mit sind er optaget af tidligere tanker.
10.
Dette kan gøres fire eller fem gange i løbet
af dagen, med mindre du opdager, at det irriterer dig. Hvis du finder
det
anstrengende, er tre eller fire gange tilstrækkeligt. Imidlertid kan du
måske
synes, at det hjælper dig at inkludere din irritation eller en hvilken
som
helst anden emotionel følelse, som dagens idé fremkalder i selve din
sindsransagelse.
Jeg ser
intet,
som det er nu.
1.
Denne idé følger tydeligvis de to foregående.
Men selvom du måske er i stand til at acceptere det intellektuelt, er
det
usandsynligt, at det vil betyde noget som helst for dig endnu.
Forståelse er
imidlertid ikke nødvendig på dette tidspunkt. Faktisk er anerkendelsen
af, at
du ikke forstår, en forudsætning for at ophæve dine falske idéer. Disse
øvelser
beskæftiger sig med praksis, ikke med forståelse. Du behøver ikke at øve
dig i
at forstå det, du allerede forstår. Det ville bestemt være at bevæge sig
i ring
(antage, at du allerede har forstået det, du er ved at lære at forstå)
at sigte
mod forståelse og antage, at du allerede har forstået det.
2.
Det er vanskeligt for det utrænede sind at tro,
at det, der ser ud til at være afbildet foran det, ikke er der. Denne
idé kan
være ganske forstyrrende og kan måske møde aktiv modstand i mange
forskellige
former. Dette udelukker dog ikke anvendelsen af den. Ikke mere end der
kræves
til disse eller hvilke som helst andre praktiser. Hvert lille skridt vil
rydde
lidt af mørket væk, og forståelsen vil til sidst komme ved at oplyse
hvert hjørne
af sindet, der er blevet renset for affaldet, der formørker det.
3.
Disse praktiser, hvor tre eller fire
praksisperioder er tilstrækkelige, indbefatter at se dig omkring og
anvende
dagens idé på hvad som helst, du ser, og at huske behovet for dens
tilfældige
anvendelse og den væsentligste regel om ikke at udelukke noget. For
eksempel:
4.
Jeg ser ikke denne skrivemaskine, som den er
nu.
Jeg
ser ikke denne nøgle, som den er nu.
Jeg
ser ikke denne telefon, som den er nu.
5.
Begynd med ting, der er tættest på dig, og
udvid derefter rækkevidden:
6.
Jeg ser ikke den frakkehylde, som den er nu.
Jeg
ser ikke det ansigt, som det er nu.
Jeg
ser ikke den dør, som den er nu.
7.
Det understreges igen, at selvom fuldstændig
indbefattelse ikke bør forsøges, skal specifik udelukkelse undgås. Sørg
for, at
du er ærlig i denne skelnen. Du kan blive fristet til at skjule det.
Mine
tanker
betyder ikke noget.
1.
Denne idé gælder for alle de tanker, som du er
opmærksom på eller bliver opmærksom på i praksis-perioderne. Grunden
til, at
idéen kan anvendes på dem alle, er, at de ikke er dine virkelige tanker.
Vi har
foretaget denne sondring før og vil gøre det igen. Du har endnu ikke
noget
grundlag for sammenligning. Når du får det, vil du ikke være i tvivl om,
at
det, du engang troede var dine tanker, ikke betød noget.
2.
Dette er den anden gang, vi har brugt den type
idé. Formen er kun lidt anderledes. Denne gang introduceres idéen med
"Dine tanker" i stedet for "Disse tanker", og der skabes
ingen åbenlys forbindelse til tingene omkring dig. Vægten lægges nu på
den
manglende virkelighed af det, du tror, du tænker.
3.
Dette aspekt af korrektionsprocessen begyndte
med idéen om, at de tanker, du er bevidst om, er meningsløse, udvendige
frem
for indvendige; og så blev deres fortidighed frem for deres nutidige
status
understreget. Nu understreger vi, at tilstedeværelsen af disse
"tanker" betyder, at du ikke tænker.
Dette
er blot en anden måde at gentage vores
tidligere udsagn på om, at dit sind virkelig er et tomt. At indse dette
er at
indse intethed, når du tror, du ser det. Som sådan er det en
forudsætning for
syn.
4.
Luk øjnene til disse praktiser, og introducer
dem ved at gentage dagens idé ganske langsomt for dig selv. Tilføj
derefter:
5.
Denne idé vil hjælpe med til at frigøre mig
fra alt det, jeg tror nu.
6.
Øvelserne består som før i at undersøge dit
sind for alle de tanker, der er tilgængelige for dig, uden at vælge
eller at
dømme. Prøv at undgå klassificering af enhver art. Hvis du synes, at det
er
nyttigt at gøre det, kan du faktisk forestille dig, at du ser en
mærkværdig
forskelligartet procession, der har lidt, hvis overhovedet nogen
personlig
betydning for dig, passere forbi. Når hver især passerer igennem dit
sind, sig:
7.
Min tanke om _________ betyder ikke noget.
Min
tanke om _________ betyder ikke noget.
8.
Dagens idé kan naturligvis bruges på enhver
tanke, der forstyrrer dig på et hvilket som helst tidspunkt. Derudover
anbefales fem praksisperioder, der hver især ikke involverer mere end et
minut
eller lignende af sinds-ransagelse. Det anbefales ikke, at denne
tidsperiode
bliver forlænget, og den bør reduceres til et halvt minut eller endnu
mindre,
hvis du oplever ubehag. Husk dog at gentage idéen langsomt, før du
anvender den
specifikt, og også at tilføje:
Denne
idé vil hjælpe til med at frigøre
mig fra alt det, jeg tror nu.
Mine
meningsløse
tanker viser mig en meningsløs verden.
1.
Dette er den første idé, vi har haft, der er
forbundet med en større fase af korrektionsprocessen; omvendelsen af
verdens
tænkning. Det synes som om, verden bestemmer det, du opfatter. Dagens
idé
introducerer det begreb, at dine tanker bestemmer den verden, du ser.
Vær
virkeligt glad for at praktisere idéen i dens indledende form, for i
denne idé
er din frigørelse gjort sikker. Nøglen til tilgivelse ligger i den.
2.
Træningsperioderne for dagens idé skal udføres
noget anderledes end de tidligere. Begynd med lukkede øjne og gentag
idéen
langsom for dig selv. Åbn så dine øjne og se sig omkring, nært og
fjernt; op og
ned – hvor som helst. I løbet af det minut eller lignende, der skal
anvendes på
at bruge idéen, gentag den blot for dig selv, og sikre dig at gøre det
uden
hastværk og uden en fornemmelse af pres eller anstrengelse.
3.
For at kunne udføre disse praktiser med
maksimal fordel, bør øjnene flytte sig ret hurtigt fra en ting til en
anden,
eftersom de ikke bør dvæle på noget bestemt. Ordene bør imidlertid
bruges uden
jag på en afslappet måde. Introduktionen til denne idé bør blive øvet så
tilfældigt
som muligt. Den indeholder fundamentet for den fred, afslapning og
frihed fra
bekymring, som vi prøver at opnå. Ved afslutning af praksisserne, luk
dine øjne
og gentag idéen langsomt endnu en gang for dig selv.
4.
Tre praksisperioder i dag vil sandsynligvis
være tilstrækkelige. Hvis der imidlertid er lidt eller ingen uro og en
tilbøjelighed til at gøre mere, så mange som fem kan måske gennemføres.
Mere
end dette anbefales ikke.
Jeg er
oprørt,
fordi jeg ser en meningsløs verden.
1.
Vigtigheden af denne idé ligger i den
kendsgerning, at den indeholder en korrektion for en større
opfattelsesmæssig
fordrejning. Du tror, at det, der forstyrrer dig, er en skræmmende
verden
eller en trist verden eller en voldelig verden eller en vanvittig
verden. Alle
disse egenskaber er givet den af dig. Verden er meningsløs i sig selv.
2.
Disse praksis udføres med åbne øjne. Se dig
omkring, denne gang ganske langsomt. Forsøg at fastsætte dit tempo, så
det
langsomme skift af dit blik fra en ting til den næste finder sted i et
ret
konstant tidsinterval. Tillad ikke tiden for skiftet at være markant
længere
eller kortere, men prøv i stedet for at holde et måleligt, jævnt tempo
hele
vejen igennem. Det du ser på, betyder ikke noget. Du lærer dig selv
dette
efterhånden, som du giver hvad som helst dit blik hviler på lige dele
opmærksomhed og lige dele tid. Dette er et begyndende skridt til at lære
at
give dem alle lige værdi.
3.
Når du ser dig omkring, sig til dig selv:
4.
Jeg tror, jeg ser en skræmmende verden, en
farlig verden, en fjendtlig verden, en bedrøvet verden, en ond verden,
en skør
verden
5.
Og så videre ved at bruge hvilke som helst
beskrivende udtryk, der tilfældigvis falder dig ind. Hvis udtryk, der
synes at
være positive i stedet for negative, dukker op, inkludér dem. For
eksempel
tænker du måske på "en god verden" eller "en tilfredsstillende
verden." Hvis sådanne udtryk falder dig ind, brug dem sammen med resten.
Du forstår muligvis endnu ikke, hvorfor disse "dejlige" tillægsord
hører hjemme i disse praksis, men husk, at en "god verden" indebærer
en "dårlig", og en "tilfredsstillende verden" indebærer en
"utilfredsstillende". Alle udtryk, der går gennem dit sind, er egnede
emner til dagens praksis. Deres tilsyneladende kvalitet betyder ikke
noget.
6.
Sikr dig, at du ikke ændrer tidsintervaller
mellem det, du anvender dagens idé på mellem det, du synes er behageligt
og
det, du synes er ubehageligt. For formålet med disse øvelser er der
ingen
forskel på dem. I slutningen af praksisperioden tilføj:
7.
Men jeg er oprørt, fordi jeg ser en
meningsløs verden.
8.
Det, der er meningsløst, er hverken godt eller
dårligt. Hvorfor skulle en meningsløs verden så forstyrre dig? Hvis du
kunne
acceptere verden som meningsløs og lade sandheden blive skrevet på den
for dig,
ville det gøre dig ubeskriveligt lykkelig. Men fordi den er meningsløs,
er du
tvunget til at skrive det på den, du vil have den til at være. Det er
dette, du
ser i den. Det er dette, der i sandhed er meningsløst. Under dine ord er
Guds Ord
skrevet. Sandheden forstyrrer dig nu, men når dine ord er blevet
slettet, vil
du se Hans. Det er det ultimative formål med disse øvelser.
9.
Tre eller fire gange er nok til at øve idéen
for i dag. Træningsperioderne bør heller ikke overstige et minut. Du
finder
måske endog dette for længe. Afslut øvelserne, når som helst du oplever
en
fornemmelse af belastning.
En
meningsløs
verden fremkalder frygt.
1.
Dagens idé er virkelig en anden udgave af den
foregående bortset fra, at den er mere specifik med hensyn til den
rejste
følelse. Faktisk er en meningsløs verden umulig. Intet uden mening
eksisterer.
Imidlertid følger det ikke heraf, at du ikke vil tænke, at du opfatter
noget,
der ikke har nogen mening. Tværtimod, vil du være særligt tilbøjelig til
at
tro, at du opfatter det.
2.
Anerkendelse af meningsløshed vækker intens
angst hos alle de adskilte. Det repræsenterer en situation, hvori Gud og
egoet
"udfordrer" hinanden med hensyn til hvis mening, der skal skrives i
det tomme rum, som meningsløshed giver. Egoet skynder sig febrilsk ind
for at
etablere sine egne "idéer" der, bange for at tomrummet måske ellers
kan bruges til at illustrere dets egen uvirkelighed. Og udelukkende på
dette
punkt har det ret.
3.
Det er derfor vigtigt, at du lærer at genkende
det meningsløse og at acceptere det uden frygt. Hvis du er bange, er det
helt
sikkert, at du vil udstyre verden med egenskaber, som den ikke besidder
og at
overfylde den med billeder, der ikke eksisterer. For egoet er
illusionerne
sikkerhedsanordninger, som de også må være for dig, der sidestiller dig
selv
med egoet.
4.
Øvelserne i dag, som burde gøres cirka tre
eller fire gange i højst et minut eller lignende hver gang, skal øves på
en
noget anden måde end de foregående. Med lukkede øjne gentag dagens idé
for dig
selv. Åbn derefter dine øjne og se dig langsomt omkring, og sig:
5.
Jeg ser på en meningsløs verden.
6.
Gentag denne erklæring for dig selv, mens du
ser dig om. Luk derefter øjnene og afslut med:
7.
En meningsløs verden fremkalder frygt, fordi
jeg tror, at jeg er i konkurrence med Gud.
8.
Du finder det måske svært at undgå modstand i
en eller anden form mod denne afsluttende erklæring. Uanset hvilken form
en
sådan modstand måske antager, mind dig selv om, at du er virkeligt bange
for
sådan en tanke på grund af "hævnen" fra "fjenden". Du
forventes ikke at tro på erklæringen på dette punkt og vil sandsynligvis
prøve
på at afvise den som absurd. Læg imidlertid omhyggeligt mærke til alle
tegn på
åbenlys eller skjult frygt, som den måske vækker. Dette er vores første
forsøg
på at angive et bestemt årsags- og virkningsforhold af en slags, som du
er
meget uerfaren i at genkende. Dvæl ikke ved den afsluttende erklæring,
og prøv
endog ikke at tænke på den, undtagen i praksis-perioderne. Det vil være
tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt.
Gud skabte
ikke
en meningsløs verden.
1.
Idéen for i dag er selvfølgelig grunden til, at
en meningsløs verden er umulig. Det Gud ikke skabte, findes ikke. Og alt
det,
der eksisterer, eksisterer, som Han skabte det. Den verden, du ser, har
intet
at gøre med virkeligheden. Den er din egen skabelse, og den findes ikke.
2. Øvelserne for i dag skal øves med lukkede øjne hele vejen igennem.
Sinds-ransagelses-perioden bør være kort, højst en minut. Hav ikke mere
end tre
praksisperioder med dagens idé, medmindre du finder dem behagelige. Hvis
du gør
det, vil det være, fordi du virkelig forstår det, de er til.
3. Idéen for i dag er endnu et skridt til at lære at slippe de tanker,
som du
har skrevet på verden og se Guds Ord i deres sted. De tidlige skridt i
denne
udveksling, som i sandhed kan kaldes frelse, kan være ganske vanskelige
og
endog ret smertefulde. Nogle af dem vil føre dig direkte ind i frygt. Du
bliver
ikke efterladt der. Du vil gå langt hinsides den. Vores vejledning er
til
perfekt sikkerhed og perfekt fred.
4. Med lukkede øjne tænk på alle rædslerne i verden, der krydser dit
sind.
Navngiv hver enkelt, som den dukker op for dig, og benægt derefter dens
virkelighed. Gud skabte den ikke, og derfor er den ikke virkelig. Sig
f.eks.
5. Gud skabte ikke den krig, og så er den ikke virkelig.
Gud skabte ikke det flystyrt, og så er det ikke virkeligt.
Gud skabte ikke den katastrofe [konkretiser], og så er den ikke
virkelig.
6. Egnede emner til anvendelse af dagens idé inkluderer også alt det, du
er
bange for, at der måske vil ske med dig eller med hvem som helst, du er
bekymret for. I hvert tilfælde Navngiv "katastrofen" helt specifikt.
Brug ikke generelle udtryk. Sig for eksempel ikke, "Gud skabte ikke
sygdom", men "Gud skabte ikke kræft" eller hjerteanfald eller
hvad som helst, der måtte vække frygt i dig.
7. Dette er dit personlige repertoire af rædsler, som du ser på. Disse
ting er
del af den verden, du ser. Nogle af dem er delte illusioner, og andre er
del af
dit personlige helvede. Det er lige meget. Det, Gud ikke skabte, kan kun
være i
dit eget sind, adskilt fra Hans. Derfor har det ingen mening. I
anerkendelse af
denne kendsgerning, afslut praksisperioderne ved at gentage dagens idé:
8. Gud skabte ikke en meningsløs verden.
9. Idéen for i dag kan naturligvis anvendes på hvad som helst, der
forstyrrer
dig i løbet af dagen, ud over praksisperioderne. Vær meget specifik med
at
anvende den. Sig:
10. Gud skabte ikke en meningsløs verden.
Han skabte ikke [konkretiser situationen, der forstyrrer dig], og så er
den
ikke virkelig.
Mine
tanker er
billeder, som jeg har lavet.
1.
Det skyldes, at de tanker, du tror, du
tænker, fremstår som billeder, at du ikke anerkender dem som intet. Du
tror,
du tænker dem, og så tror du, at du ser dem. Det er sådan dit ‘seende’
blev
lavet. Dette er den funktion, du har givet din krops øjne. Det er ikke
seende. Det
er billedskabelse. Det træder i stedet for at se og erstatter syn med
illusioner.
2.
Denne indledende idé til billedskabelsens
proces, som du kalder at se, har ikke meget betydning for dig. Du vil
begynde
at forstå det, når du har set små kanter af lys omkring de samme
velkendte
genstande, som du ser nu. Det er begyndelsen på et virkeligt syn. Du kan
være
sikker på, at ægte syn vil komme hurtigt, når dette er sket.
3.
Efterhånden, som vi går videre, har du muligvis
mange "lys-episoder." De kan antage mange forskellige former, nogle
af dem ganske uventede. Vær ikke bange for dem. De er tegn på, at du
omsider
åbner øjnene. De vil ikke vare ved, fordi de blot symboliserer sand
opfattelse,
og de er ikke forbundet med viden. Disse øvelser vil ikke afsløre viden
for
dig. Men de vil forberede vejen til den.
4.
I praktiseringen af dagens idé, gentag den
først for dig selv og anvend den derefter på hvad som helst, du ser
omkring dig
ved at bruge dens Navn og lade dine øjne hvile på den, når du siger:
5.
Dette _________ er et billede, som jeg har
lavet.
Det
_________ er et billede, som jeg har
lavet.
6.
Det er ikke nødvendigt at medtage et stort
antal specifikke emner til anvendelse af dagens idé. Det er imidlertid
nødvendigt at blive ved med at se på hvert enkelt emne, mens du gentager
idéen
for dig selv. Idéen bør blive gentaget ganske langsomt hver gang.
7.
Selvom du helt klart ikke vil være i stand til
at anvende idéen på særligt mange ting i løbet af det minut eller
lignende af
sindssøgning, der anbefales, så prøv på at gøre udvalget så tilfældig
som
muligt. Mindre end et minut kan gøre det for praksis-perioderne, hvis du
begynder at føle dig utilpas. Hav ikke mere end tre anvendelsesperioder
til
dagens idé, medmindre du føler dig fuldstændigt veltilpas med den og
overskrid
ikke fire.
Jeg har
ingen
neutrale tanker.
1.
Idéen for i dag er et indledende trin til at
fjerne den tro, at dine tanker ikke har nogen virkning. Alt, hvad du
ser, er et
resultat af dine tanker. Der er ingen undtagelse fra denne kendsgerning.
Tanker
er ikke store eller små; kraftfulde eller svage. De er blot sande eller
falske.
De, der er sande, skaber i deres eget billede. De, der er falske, gør
det i
deres.
2.
Der findes ikke et mere selvmodsigende begreb
end "tomgangs-tanker." Det, der giver anledning til opfattelsen af
en hel verden, kan næppe kaldes tomgang. Enhver tanke, du har,
bidrager til
sandheden eller til illusionen; enten udvider den sandheden, eller den
mangfoldiggør illusioner. Du kan faktisk mangfoldiggøre intet, men du
udvider
det ikke ved at gøre det.
3.
Udover aldrig at gå i tomgang, kræver frelse,
at du anerkender, at enhver tanke, du har, enten bringer fred eller
krig; enten
kærlighed eller frygt. Et neutralt resultat er umuligt, fordi en neutral
tanke
er umulig. Der er sådan en fristelse til at afvise frygt-tanker som
uvæsentlige, trivielle og ikke værd at bekymre sig om, at det er
vigtigt, at du
anerkender dem alle som lige destruktive, men lige uvirkelige. Vi vil
praktisere denne idé i mange former, før du virkelig forstår den.
4.
Ved anvendelse af idéen for i dag, undersøg dit
sind i et minut eller lignende med lukkede øjne og prøv aktivt ikke at
overse
nogen som helst "lille" tanke, der har en tilbøjelighed til at undgå
søgningen. Dette er ret vanskeligt, indtil du bliver vant til det. Du
vil
opdage, at det stadigt er svært for dig at ikke lave kunstige
sondringer.
Enhver tanke, der falder dig ind, uanset hvilke kvaliteter, du tildeler
den, er
et passende emne til anvendelse af dagens idé.
5.
Gentag først idéen for dig selv i
praksisperioderne, og derefter, efterhånden som hver enkelt går gennem
dit
sind, hold den i bevidstheden, mens du fortæller dig selv:
6.
Denne tanke om _________ er ikke en neutral
tanke.
Den
tanke om _________ er ikke en neutral
tanke.
7.
Brug dagens idé som sædvanligt når som helst,
du er opmærksom på en bestemt tanke, der vækker uro. Følgende form
foreslås til
dette formål:
8.
Denne tanke om ____________ er ikke en
neutral tanke, fordi jeg ikke har nogen neutrale tanker.
9.
Fire eller fem praksisperioder anbefales, hvis
du finder dem forholdsvist ubesværede. Hvis der opleves belastning, vil
tre
være nok. Længden af praksisperioden bør også reduceres, hvis der er
ubehag.
Jeg ser
ingen
neutrale ting.
1.
Denne idé er endnu et skridt i retningen af at
identificere årsag og virkning, som det virkeligt fungerer. Du ser ingen
neutrale ting, fordi du ikke har nogen neutrale tanker.
Det
er altid tanken, der kommer først, på trods af
fristelsen til at tro, at det virkeligt er omvendt. Dette er ikke den
måde,
verden tænker på, men du skal lære, at det er den måde, du tænker på.
Hvis det
ikke var tilfældet, ville opfattelsen ikke have nogen årsag og ville i
sig selv
være årsagen til virkeligheden. I betragtning af dens meget varierende
karakter
er dette næppe sandsynligt.
2.
Når du anvender dagens idé, sig til dig selv
med åbne øjne:
3.
Jeg ser ingen neutrale ting, fordi jeg ikke
har nogen neutrale tanker.
4.
Se dig så omkring, lad dit blik hvile på hver
ting, der fanger dit øje længe nok til at sige:
5.
Jeg ser ikke en neutral _____, fordi mine
tanker om _________ ikke er neutrale.
6.
For eksempel kunne du sige:
7.
Jeg ser ikke en neutral væg, fordi mine
tanker om vægge ikke er neutrale.
Jeg
ser ikke en neutral krop, fordi mine
tanker om kroppe ikke er neutrale.
8.
Som sædvanligt er det vigtigt, at der ikke
skelnes mellem det, du mener, der er levende eller livløst; behageligt
eller
ubehageligt. Uanset hvad du måske tror, ser du ikke noget, der virkeligt
er levende
eller virkeligt glad. Det er fordi, du endnu er ubevidst om nogen som
helst
tanke, der virkeligt er sand, og derfor virkelig lykkelig.
9.
Tre eller fire specifikke praksisperioder
anbefales, og ikke mindre end tre kræves for maksimal fordel, selvom du
oplever
modstand. Hvis du imidlertid gør det, kan længden af praksisperioden
måske
reduceres til mindre end det minut eller lignende, der ellers anbefales.
Jeg er
ikke alene
om at opleve virkningen af min séen.
1.
Idéen for i dag er endnu et skridt from mod at
lære, at de tanker, der giver anledning til det, du ser, aldrig er
neutrale
eller uvæsentlige. Det understreger også idéen om, at sindene er
sammenføjede,
og det vil blive givet stigende vægt på et senere tidspunkt.
2.
Dagens idé henviser ikke til det, du ser så
meget som til, hvordan du ser det. Derfor understreger øvelserne i dag
dette
aspekt af din opfattelse. De tre eller fire praksisperioder, der
anbefales, bør
udføres som følger:
3.
Se dig omkring, vælg emner til anvendelse af
dagens idé så tilfældigt som muligt og hold dine øjne på dem længe nok
til at
sige:
Jeg
er ikke alene om at opleve virkningen
af, hvordan jeg ser _____.
Afslut
hver praksisperiode ved at gentage den mere
generelle erklæring:
Jeg
er ikke alene om at opleve virkningen
af min séen.
Et
minut eller deromkring, eller endnu mindre, vil
være tilstrækkelig for hver praksisperiode.
Jeg er
ikke alene
om at opleve virkningen af mine tanker.
1.
Dagens idé er helt klart årsagen til, at din
seen ikke påvirker dig alene. Du vil lægge mærke til, at somme tider går
de
idéer, der er forbundet med tænkning forud for dem, der er forbundet med
opfattelse, mens det på andre tidspunkter er omvendt. Årsagen er, at
rækkefølgen ikke betyder noget. Tænkning og dens resultater er i
virkeligheden
samtidige, for årsag og virkning er aldrig adskilte.
2.
I dag understreger vi igen den kendsgerning, at
sind er sammenføjede. Dette er sjældent en helt velkommen idé til at
begynde
med, da det ser ud til at føre en fornemmelse af enormt ansvar med sig,
og den
kan endog blive betragtet som en "invasion af privatlivets fred."
Alligevel er det en kendsgerning, at der ikke er nogen private tanker.
På trods
af din indledende modstand mod denne idé, vil du dog forstå, at den må
være
sand, hvis frelse overhovedet er mulig. Og frelse må være mulig, fordi
det er
Guds Vilje.
3.
Det minut eller lignende til undersøgelse af
sindet, som dagens praksis kræver, skal udføres med lukkede øjne. Idéen
skal
først gentages, og derefter bør sindet omhyggeligt undersøges for de
tanker,
det indeholder på det tidspunkt. Efterhånden, som du overvejer hver
enkelt,
Navngiv den i forhold den centrale person eller tema, den indeholder,
hold den
i dit sind, og når du gør det, sig:
4.
Jeg er ikke alene om at opleve virkningerne
af denne tanke om _______.
5.
Kravet om så stor vilkårlighed som muligt i
udvælgelsen af emner til praksisperioderne burde være temmelig velkendt
for dig
nu og vil ikke længere blive gentaget hver dag, selvom det lejlighedsvis
vil
blive inkluderet som en påmindelse. Glem dog ikke, at tilfældig
udvælgelse af
emner i alle praksisperioder bliver ved med at være vigtig hele vejen
igennem.
Manglende orden i denne forbindelse vil i sidste ende gøre anerkendelsen
af
manglende orden i mirakler meningsfuld for dig.
6.
Bortset fra anvendelsen "efter behov"
af dagens idé kræves der mindst tre praksisperioder, om nødvendigt kan
den
involverede tid forkortes. Forsøg ikke at udføre mere end fire.
Jeg er
fast
besluttet på at se.
1.
Vi har været ganske afslappede med hensyn til
vores praksisperioder indtil nu. Der har nærmest ikke været noget forsøg
at
fastlægge tiden til at påtage sig dem, minimal anstrengelse har været
påkrævet,
og der er endog ikke blevet bedt om et aktivt samarbejde og om
interesse. Denne
tilgang har været forsætlig og meget nøje planlagt. Vi har ikke tabt den
afgørende betydning af omvendelsen af din tænkning af syne. Verdens
frelse
afhænger af den. Alligevel vil du ikke se, om du betragter dig selv som
tvunget,
og om du giver efter for harme og modstand.
2.
Dette er vores første forsøg på at introducere
struktur. Undlad at misfortolke det som en indsats for at udøve tvang
eller
pres. Du ønsker frelse. Du ønsker at være lykkelig. Du ønsker fred. Du
har dem
ikke nu, fordi dit sind er fuldstændigt udisciplineret, og du kan ikke
skelne
mellem glæde og sorg, velbehag og smerte, kærlighed og frygt. Du lærer
nu at
kende forskel på dem. Og din belønning vil blive virkeligt stor.
3.
Din beslutning om at se er alt, hvad syn
kræver. Det, du ønsker, er dit. Tag ikke fejl af den lille indsats, der
bliver
bedt om fra dig, for at være et tegn på, at vores mål er af ringe værdi.
Kan
verdens frelse være et banalt formål? Og kan verden blive frelst, hvis
du ikke
er det? Gud har én Søn, og han er opstandelsen og livet. Hans vilje
bliver
gjort, fordi al magt er givet ham i Himlen og på jorden. I din
beslutsomhed om
at se er syn givet dig.
4.
Øvelserne i dag består i at minde dig selv om
dagen igennem, at du ønsker at se. Dagens idé indebærer også stiltiende
anerkendelsen af, at du ikke ser nu. Efterhånden, som du gentager idéen,
erklærer du derfor, at du er fast besluttet på at ændre din nuværende
tilstand
til en bedre, og én du virkeligt ønsker.
5.
Gentag dagens idé langsomt og positivt mindst
to gange i timen i dag, forsøg at gøre det hver halve time. Vær ikke
bekymret,
hvis du glemmer at gøre det, men gør en virkelig indsats for at huske
det. De
ekstra gentagelser bør anvendes på enhver situation, person eller
begivenhed,
der forstyrrer dig. Du kan se dem anderledes, og det vil du også. Det,
du
ønsker, vil du se. Sådan er den virkelige lov om årsag og virkning, når
den
fungerer i verden.
Jeg er
fast
besluttet på at se ting anderledes.
1.
Idéen for i dag er tydeligvis en fortsættelse
og en udvidelse af den foregående. Denne gang er imidlertid bestemte
perioder
til undersøgelse af sindet nødvendige ud over at anvende idéen på
særlige
situationer, efterhånden som de opstår. Der opfordres indtrængende til
at udføre
fem praksisperioder, tillad et helt minut til hver.
2.
Begynd med at gentage idéen for dig selv i
praksisperioderne. Luk derefter øjnene, og undersøg nøje dit sind for
situationer, fortid, nutid eller forventet, der vækker vrede i dig.
Vreden kan
tage form af enhver reaktion, der spænder fra mild irritation til
raseri.
Graden af den følelse, du oplever, betyder ikke noget. Du vil blive
mere og
mere opmærksom på, at en svag snert af ærgrelse kun er et slør, der
trækkes hen
over et intenst raseri.
3.
Forsøg derfor på ikke at lade de
"små" vredes-tanker undslippe dig i praksisperioderne. Husk, at du
ikke rigtig anerkender det, der vækker vrede i dig, og intet af det, du
tror, i
denne forbindelse, betyder noget. Du vil sandsynligvis blive fristet til
at
dvæle mere ved nogle situationer eller personer end ved andre med den
fejlagtige begrundelse, at de er mere "indlysende." Dette er ikke
tilfældet. Det er blot et eksempel på troen på, at nogle former for
angreb er
mere berettigede end andre.
4.
Efterhånden, som du undersøger dit sind for
alle former, hvori angrebstanker viser sig, hold hver enkelt i sindet,
og
fortæl dig selv:
5.
Jeg er fast besluttet på at se _______
[personens Navn] anderledes.
Jeg
er fast besluttet på at se ______
[konkretiser situationen] anderledes.
6.
Prøv at være så specifik som muligt. Du kan for
eksempel fokusere din vrede på en bestemt egenskab i en bestemt person
og tro
på, at vreden er begrænset til dette aspekt. Hvis din opfattelse af
personen
lider af denne form for forvrængning, sig:
Jeg
er fast besluttet på at se ___ [angive
egenskaben] i __ [personens Navn] anderledes.
Det, jeg
ser, er
en form for hævn.
1.
Dagens idé beskriver nøjagtigt den måde hvorpå,
enhver, der har angrebstanker i sit sind, må se verden. Efter at have
projiceret sin vrede ud på verden ser han hævn parat til at ramme ham.
Hans
eget angreb bliver således opfattet som selvforsvar. Dette bliver en
mere og
mere ond cirkel, indtil han er villig til at ændre, hvordan han ser.
Ellers vil
tanker om angreb og modangreb opsluge ham og befolke hele hans verden.
Hvilken
fred i sindet er da mulig for ham?
2.
Det er fra denne brutale fantasi, at du ønsker
undslippe. Er det ikke glade nyheder at høre, at den ikke er virkelig?
Er det
ikke en lykkelig opdagelse at finde ud af, at du kan undslippe? Du
lavede det,
du ville ødelægge – alt det du hader og ville angribe og dræbe. Alt det
du
frygter, eksisterer ikke.
3.
Se på verden omkring dig mindst fem gange i
dag, i mindst et minut hver gang. Efterhånden, som dine øjne bevæger sig
langsomt fra én genstand til en anden, fra én krop til en anden, sig til
dig
selv:
4.
Jeg ser kun det forgængelige.
Jeg
ser intet, der vil vare ved.
Det,
jeg ser, er ikke virkeligt.
Det,
jeg ser, er en form for hævn.
5.
I slutningen af hver praksisperiode, spørg
dig selv:
6.
Er dette den verden, jeg virkeligt ønsker at
se?
Svaret
er helt sikkert indlysende.
Jeg kan
undslippe
den verden, jeg ser, ved at opgive angrebstanker.
1.
Idéen for i dag indeholder den eneste vej ud af
frygt, der nogensinde vil lykkes. Intet andet vil virke; alt andet er
meningsløst. Men denne måde kan ikke mislykkes. Enhver tanke, du har,
udgør en
del af den verden, du ser. Så det er dine tanker, vi må arbejde på, hvis
din
opfattelse af verden skal ændres.
2.
Hvis årsagen til den verden, du ser, er
angrebstanker, må du lære, at det er disse tanker, du ikke ønsker. Der
er ingen
mening i at begræde verden. Der er ingen mening i at forsøge at ændre
verden.
Den er ude af stand til at forandre sig, fordi den blot er en virkning.
Men der
er helt sikkert en mening med at ændre dine tanker om verden. Her ændrer
du
årsagen. Virkningerne vil ændre sig automatisk.
3.
Den verden, du ser, er en hævngerrig verden, og
alt i den er et symbol på hævn. Enhver af dine opfattelser af "udvendig
virkelighed" er en billedlig repræsentation af dine egne angrebstanker.
Man kan godt spørge, om dette kan kaldes at se. Er fantasi ikke et bedre
ord
for en sådan proces og hallucination en mere passende betegnelse for
resultatet?
4.
Du ser den verden, du har skabt, men du ser
ikke dig selv som billedmageren. Du kan ikke blive frelst fra verden,
men du
kan undslippe fra dens årsag. Dette er, hvad frelse betyder, for hvor er
den
verden, du ser, når dens årsag er borte? At se rummer allerede en
erstatning
for alt det, du tror, du ser nu. Skønhed kan oplyse dine billeder og i
den
grad forvandle dem, at du vil elske dem, selvom de blev lavet af had.
For du
vil ikke lave dem alene.
5.
Idéen for i dag indfører tanken om, at du ikke
er fanget i den verden, du ser, fordi dens årsag kan blive ændret. Denne
ændring kræver først, at årsagen identificeres og derefter slippes, så
den kan
blive erstattet. De to første trin i denne proces kræver dit samarbejde.
Den
sidste gør det ikke. Dine billeder er allerede blevet erstattet. Ved at
tage de
to første trin, vil du se, at det er tilfældet.
6.
Udover at bruge den hele dagen efterhånden, som
behovet opstår, kræves der fem praksisperioder til anvendelse af dagens
idé.
Efterhånden, som du ser dig omkring, gentag idéen langsomt for dig selv,
og luk
så dine øjne og afsæt cirka et minut til at undersøge dit sind for så
mange
angrebstanker, som falder dig ind. Efterhånden, som hver enkelt går
gennem dit
sind, sig:
7.
Jeg kan undslippe fra den verden, jeg ser,
ved at opgive angrebstanker om ___.
8.
Hold hver angrebstanke i sindet, medens du
siger dette, og afvis derefter tanken og gå videre til den næste.
9.
I praksisperioderne sikr dig at indbefatte både
dine angrebstanker og dine tanker om at blive angrebet. Deres virkninger
er
nøjagtig det samme, fordi de er nøjagtig det samme. Du anerkender ikke
dette
endnu, og du bliver kun bedt om at behandle dem som det samme i dagens
praksisperioder. Vi er stadigt i stadiet med at identificere årsagen til
den
verden, du ser. Når du endelig indser, at tanker om angreb og om at
blive
angrebet ikke er forskellige, vil du være rede til at give slip i
årsagen.
Jeg
opfatter ikke
mine egne bedste interesser.
1.
I ingen situation, der opstår, indser du det
udfald, der ville gøre dig lykkelig. Derfor har du ingen vejledning til
passende handling og ingen måde at bedømme resultatet på. Det, du gør,
bestemmes af din opfattelse af situationen, og den opfattelse er
forkert. Så
det er uundgåeligt, at du ikke vil tjene dine egne bedste interesser.
Alligevel
er de dine eneste mål i enhver situation, der er korrekt opfattet.
Ellers ville
du ikke erkende, hvad de er.
2.
Hvis du indså, at du ikke erkender dine egne
bedste interesser, kunne du blive undervist i, hvad de er. Men i
tilstedeværelsen af din overbevisning om, at du ved, hvad de er, kan du
ikke
lære. Idéen for i dag er et skridt i retning af at åbne dit sind, så
indlæring
kan begynde.
3.
Øvelserne i dag kræver meget mere ærlighed, end
du er vant til at bruge. Nogle få emner, ærligt og omhyggeligt overvejet
i hver
af de fem praksisperioder, der bør gennemføres i dag, vil være mere
nyttige end
en mere overfladisk undersøgelse af et stort antal. To minutter foreslås
for
hver af perioderne til undersøgelse af sindet, som øvelserne indebærer.
4.
Træningsperioderne begynder med at gentage
dagens idé efterfulgt af at undersøge sindet med lukkede øjne for uløste
situationer, som du i øjeblikket er bekymret over. Vægten bør lægges på
at
afdække det resultat, du ønsker. Du vil hurtigt indse, at du har et
antal mål i
tankerne som en del af det ønskede resultat, og også at disse mål er på
forskellige niveauer og ofte i konflikt.
5.
Nævn hver situation, der dukker op for dig, og
opregn omhyggeligt så mange mål som muligt, som du gerne vil have
opfyldt i
dens løsning. Formen i hver anvendelse bør være omtrent som følger:
6.
I situationen, der involverer __, vil jeg
gerne have, at __ skal ske, og __at ske,
7.
Og så videre. Prøv at dække så mange forskellige
slags resultater, som ærligt dukker op for dig, selvom nogle af dem ikke
forekommer dig at være direkte forbundne med situationen eller endog at
være
iboende den overhovedet.
8.
Hvis disse øvelser udføres korrekt, vil du
hurtigt erkende, at du stiller et stort antal krav til situationen, som
ikke
har noget at gøre med den. Du vil også erkende, at mange af dine mål er
modstridende, at du ikke har noget samlet resultat i tankerne, og at du
må
opleve skuffelse i forbindelse med nogle af dine mål uanset, hvordan
situationen falder ud.
9.
Efter at have dækket listen over så mange
forhåbede mål som muligt for enhver uløst situation, der passerer gennem
dit
sind, sig til dig selv:
Jeg
erkender ikke mine egne bedste
interesser i denne situation,
og
gå videre til den næste.
Jeg ved
ikke,
hvad noget som helst er til.
1.
Formål er mening. Dagens idé forklarer, hvorfor
intet, du ser, betyder noget. Du ved ikke, hvad det er til. Derfor er
det
meningsløst for dig. Alt er til for dine egne bedste interesser. Det er
det,
det er til; det er dets formål; det er det, det betyder. Det er ved at
erkende
dette, at dine mål bliver forenet. Det er ved at erkende dette, at det,
du ser,
får mening.
2.
Du opfatter verden og alt i den som
meningsfuldt med hensyn til ego-mål. Disse mål har intet at gøre med
dine egne
bedste interesser, fordi egoet ikke er dig. Denne falske identifikation
gør dig
ude af stand til at forstå, hvad noget er til. Som et resultat er du
bundet til
at misbruge det. Når du tror på dette, vil du prøve at trække de mål
tilbage,
du har tildelt verden, i stedet for at forsøge at styrke dem.
3.
En anden måde at beskrive de mål på, som du nu
opfatter som værdifulde, er at sige, at de alle drejer sig om
"personlige" interesser. Eftersom du ikke har nogen personlige
interesser, drejer dine mål sig virkeligt om ingenting. Ved at værne om
dem,
har du derfor overhovedet ingen mål. Og dermed ved du ikke, hvad noget
er til.
4.
Før du kan få noget meningsfuldt ud af
øvelserne i dag, er en tanke til nødvendig. På de mest overfladiske
niveauer
anerkender du da formål. Og dog kan formålet ikke forstås på disse
niveauer.
For eksempel forstår du virkeligt, at en telefon er til med det formål
at tale
med en eller anden, der ikke er fysisk i din umiddelbare nærhed. Det, du
ikke
forstår, er, hvorfor du ønsker at nå ham. Og det er dette, der gør din
kontakt
med ham meningsfuld eller ej.
5.
Det er afgørende for din indlæring at være
villig til at opgive de mål, du har fastlagt for alting. Anerkendelsen
af, at
de er meningsløse snarere end "gode" eller "dårlige", er
den eneste måde at opnå dette på. Idéen for i dag er et skridt i denne
retning.
6.
Seks praksisperioder, hver med en varighed på
to minutter, er nødvendige. Hver praksisperiode bør begynde med en
langsom
gentagelse af idéen for i dag, efterfulgt af at se dig omkring og lade
dit blik
hvile på hvad som helst, der tilfældigvis fanger dit blik, nært eller
fjernt,
"vigtigt" eller "uvigtigt", "menneskeligt" eller
" ikke-menneskeligt.” Med dine øjne hvilende på hvert emne, du vælger,
sig
f.eks.:
7.
Jeg ved ikke, hvad denne stol er til.
Jeg
ved ikke, hvad denne blyant er til.
Jeg
ved ikke, hvad denne hånd er til.
Sig
dette ganske langsomt uden at flytte øjnene
fra emnet, indtil du har afsluttet erklæringen om det. Gå derefter
videre til
det næste emne, og anvend dagens idé som før.
Mine
angrebstanker angriber min usårlighed.
1.
Det er helt sikkert indlysende, at hvis du kan
blive angrebet, er du ikke usårlig. Du ser angreb som en virkelig
trussel. Det
er, fordi du tror, at du virkelig kan angribe. Og det, der ville have
virkninger gennem dig, må også have virkninger på dig. Det er denne lov,
der i
sidste ende vil frelse dig, men du misbruger den nu. Du må derfor lære,
hvordan
den kan blive brugt til dine egne bedste interesser i stedet for imod
dem.
2.
Fordi dine angrebstanker vil blive projiceret,
vil du frygte angreb. Og hvis du frygter angreb, må du tro, at du ikke
er
usårlig. Angrebstanker gør dig derfor sårbar i dit eget sind, som er
der, hvor
angrebstankerne er. Angrebstanker og usårlighed kan ikke blive
accepteret
sammen. De modsiger hinanden.
3.
Idéen for i dag introducerer tanken om, at du
altid angriber dig selv. Hvis angrebstanker må medføre troen på, at du
er
sårbar, er deres virkning at svække dig i dine egne øjne. Således har de
angrebet din opfattelse af dig selv. Og fordi du tror på dem, kan du
ikke
længere tro på dig selv. Et falskt billede af dig selv er kommet til at
træde i
stedet for den, du er.
4.
Øvelse med dagens idé vil hjælpe dig til at
forstå, at sårbarhed eller usårlighed er resultatet af dine egne tanker.
Intet
undtagen dine tanker kan angribe dig. Intet andet end dine tanker, kan
få dig
til at tro, at du er sårbar. Og intet andet end dine tanker kan bevise
for dig,
at dette ikke er tilfældet.
5.
Seks praksisperioder til anvendelse af dagens
idé er påkrævet. Der bør forsøges med hele to minutter til hver af dem,
selvom
tiden kan reduceres til et minut, hvis ubehaget er for stort. Reducer
det ikke
yderligere.
6.
Træningsperioden bør begynde med at gentage
idéen for i dag, derefter lukke dine øjne og gennemgå de uløste
situationer,
hvis resultater giver dig anledning til bekymring. Bekymringen kan tage
form af
depression, bekymring, vrede, en følelse af påtvingelse, frygt,
forudanelse
eller optagethed. Ethvert problem, der endnu er forstyrrende, og som har
en
tendens til at gentage sig i dine tanker i løbet af dagen, er et
passende emne.
Du vil ikke være i stand til at bruge særligt mange i en af
praksisperioderne, fordi
der bør bruges en længere tid end normalt på hver enkelt. Dagens idé
skal
anvendes som følger:
7.
Nævn først situationen:
8.
Jeg er bekymret over _________.
9.
Gå derefter igennem alle mulige resultater, der
er sket for dig i den forbindelse, og som har givet dig anledning til
bekymring, henvis til hver enkelt helt specifikt, og sig imens:
10.
Jeg er bange for, at _________ vil ske.
11.
Hvis du udfører øvelserne ordentligt, bør du
have omkring fem eller seks foruroligende muligheder tilgængelige for
hver
situation, du bruger, og muligvis flere. Det er meget mere gavnligt at
dække
nogle få situationer grundigt end at berøre et større antal.
12.
Efterhånden som listen over forventede
resultater for hver situation fortsætter, vil du sandsynligvis finde
nogle af
dem, især dem, der falder dig ind mod slutningen, mindre acceptable for
dig.
Prøv alligevel at behandle dem alle ens i den udstrækning du kan.
13.
Efter, at du har nævnt hvert resultat, som du
er bange for, sig til dig selv:
14.
Den tanke er et angreb på mig selv.
15.
Afslut hver praksisperiode ved at gentage
dagens idé for dig selv en gang til.
Over alt
andet
ønsker jeg at se.
1.
Dagens idé udtrykker noget stærkere end blot
beslutsomhed. Den giver syn prioritet blandt dine ønsker. Du føler dig
måske
tøvende overfor at bruge idéen med den begrundelse, at du ikke er sikker
på, at
du virkelig mener det. Dette betyder ikke noget. Formålet med dagens
praksis er
at bringe det tidspunkt lidt nærmere, hvor idéen vil være helt sand.
2.
Der kan være en stor fristelse til at tro, at
der bliver bedt om en slags offer fra dig, når du siger, at du ønsker at
se
over alt andet. Hvis du bliver urolig over det manglende forbehold, skal
du
tilføje:
3.
Syn koster ikke nogen noget.
4.
Hvis frygt for tab stadigt fortsætter, tilføj
yderligere:
5.
Det kan kun velsigne.
6.
Idéen for i dag behøver mange gentagelser for
maksimal fordel. Den bør bruges mindst hver halve time og oftere om
muligt. Du
bør prøve hver femtende eller tyvende minut. Det anbefales, at du
afsætter et
bestemt tidsinterval til brug af idéen, når du vågner eller kort
derefter og
forsøger at overholde det hele dagen. Det vil ikke være vanskeligt at
gøre
dette, selvom du er engageret i samtale eller på anden måde er optaget
på det tidspunkt.
Du kan stadigt gentage en kort sætning for dig selv uden at forstyrre
noget som
helst, der foregår.
7.
Det virkelige spørgsmål er, hvor ofte vil du
huske? Hvor meget ønsker du, at dagens idé skal være sand? Besvar et af
disse
spørgsmål, og du har besvaret det andet. Du vil sandsynligvis gå glip af
adskillige anvendelser, og måske et ganske stort antal. Bliv ikke oprørt
af
dette, men prøv virkelig at holde din tidsplan fra da af. Hvis du blot
én gang
i løbet af dagen føler, at du var helt oprigtig, mens du gentog dagens
idé, kan
du være sikker på, at du har sparet dig selv for mange års indsats.
Over alt
andet
ønsker jeg at se tingene anderledes.
1.
I dag giver vi virkeligt en specifik anvendelse
af idéen fra i går. I disse praksisperioder vil du komme til at foretage
dig en
række konkrete forpligtelser. Spørgsmålet om, hvorvidt du vil overholde
dem i
fremtiden, er ikke vores overvejelse her. Hvis du i det mindste er
villig til
at foretage dem nu, er du begyndt på vejen til at overholde dem. Og vi
er
stadigt ved begyndelsen.
2.
Du undrer dig måske over, hvorfor det er
vigtigt at sige, for eksempel: "Over alt andet ønsker jeg at se dette
bord
anderledes." I sig selv er det slet ikke vigtigt. Dog, hvad er i sig
selv?
Og hvad betyder "i sig selv"? Du ser en masse forskellige ting
omkring dig, hvilket i virkeligheden betyder, at du slet ikke ser. Enten
ser du
eller ej. Når du har set én ting anderledes, vil du se alle ting
anderledes.
Det lys, du vil se i nogen som helst af dem, er det samme lys, som du
vil se
i dem alle.
3.
Når du siger: ”Over alt andet ønsker jeg at se
dette bord anderledes”, forpligter du dig til at trække dine
forudfattede idéer
om bordet tilbage og åbne dit sind for det, det er, og det, det er til.
Du
definerer det ikke i fortidens udtryk. Du spørger, hvad det er, snarere
end at
fortælle det, hvad det er. Du hverken binder dets betydning til din
lille bitte
erfaring med borde og begrænser heller ikke dets formål til dine små
personlige
tanker.
4.
Du vil ikke stille spørgsmålstegn ved det, vi
allerede har defineret. Og formålet med disse øvelser er at stille
spørgsmål og
modtage svarene. Ved at sige: "Over alt andet ønsker jeg at se dette
bord
anderledes", forpligter du dig til at se. Det er ikke en udelukkende
forpligtelse.
Det er en forpligtelse, der gælder bordet lige så meget som hvad som
helst
andet, hverken mere eller mindre.
5.
Du kunne faktisk opnå syn blot fra det bord,
hvis du ville trække alle dine egne idéer tilbage fra det og se på det
med et
fuldstændigt åbent sind. Det har noget at vise dig – noget smukt og rent
og af
uendelig værdi, fuldt af lykke og håb. Skjult under alle dine idéer om
det er
dets virkelige formål, det formål, det deler med hele universet.
6.
Når du bruger bordet som en genstand til at
anvende idéen for i dag på, beder du derfor virkeligt om at se
universets
formål. Du vil komme med samme anmodning til hver genstand, som du
bruger i
praksisperioderne. Og du forpligter dig overfor hver af dem til at lade
deres
formål blive åbenbaret for dig i stedet for at anbringe din egen dom på
dem.
7.
Vi vil have seks to-minutters praksisperioder i
dag, hvor idéen for dagen angives først og derefter anvendes på hvad som
helst,
du ser omkring dig. Genstandene bør ikke blot vælges tilfældigt, men
hver
enkelt bør tildeles samme oprigtighed, når dagens idé anvendes på den, i
et
forsøg på at anerkende den ligeværdige værdi af dem alle i deres bidrag
til din
seen.
8.
Som sædvanligt bør anvendelserne inkludere Navnet
på den genstand, dine øjne kommer til at lyse på, og du bør hvile dine
øjne på
den, mens du siger:
Over
alt andet ønsker jeg at se dette
_________ anderledes.
Hver
anvendelse bør fremsættes ganske langsomt og
så eftertænksomt som muligt. Der er ingen hast.
Gud er i
alt,
hvad jeg ser.
1.
Idéen for i dag forklarer, hvorfor du kan se
alle formål i alting. Den forklarer, hvorfor intet er adskilt, for sig
selv
eller i sig selv. Og den forklarer, hvorfor intet, du ser, betyder
noget.
Faktisk forklarer den enhver idé, vi hidtil har brugt, og desuden alle
efterfølgende. Dagens idé er hele grundlaget for syn.
2.
Du vil sandsynligvis finde denne idé meget
vanskelig at forstå på dette tidspunkt. Du kan synes, at den er fjollet,
respektløs, meningsløs, sjov og endog forkastelig. Gud er bestemt ikke i
et
bord, for eksempel, som du ser det. Dog understregede vi i går, at et
bord
deler universets formål. Og det, der deler universets formål, deler dets
Skabers formål.
3.
Prøv derefter, i dag, at begynde at lære at se
på alle ting med kærlighed, værdsættelse og åbensindethed. Du ser dem
ikke nu.
Ville du vide, hvad der er i dem? Intet er, som det ser ud for dig. Dets
hellige formål står hinsides din lille rækkevidde. Når syn har vist dig
den
hellighed, der lyser verden op, vil du forstå dagens idé perfekt. Og du
vil
ikke kunne forstå, hvordan du nogensinde kunne have fundet det
vanskeligt.
4.
Vores seks to-minutters praksisperioder for i
dag bør følge et nu velkendt mønster: Begynd med at gentage idéen for
dig selv,
og anvend den derefter på tilfældigt valgte genstande omkring dig, og
Navngiv
hver enkelt specifikt. Prøv at undgå tendensen til selvstyret
udvælgelse, der
kan være særligt fristende i forbindelse med dagens idé på grund af dens
helt
fremmedartede natur. Husk, at enhver orden, du påtvinger, er lige så
fremmed
for virkeligheden.
5.
Din liste over genstande bør derfor være så fri
for selvvalg som muligt. For eksempel kan en passende liste indeholde:
Gud
er i denne frakkeknage.
Gud
er i dette magasin.
Gud
er i denne finger.
Gud
er i denne lampe.
Gud
er i den krop.
Gud
er i den dør.
Gud
er i den affaldskurv.
Ud
over de tildelte praksisperioder, gentag idéen
for i dag mindst en gang i timen, se dig langsomt omkring, mens du siger
ordene
til dig selv uden at skynde dig. Mindst en eller to gange skulle du
opleve en
følelse af afslappelse, når du gør dette.
Gud er i
alt,
hvad jeg ser, fordi Gud er i mit sind.
1.
Idéen i dag er springbrættet til syn. Fra denne
idé åbner verden sig for dig, og du vil se på den og se det i den, du
aldrig
har set før. Ej heller vil det, du så før, være endog svagt synligt for
dig.
2.
I dag forsøger vi at bruge den nye type
projektion. Vi forsøger ikke at slippe af med det, vi ikke kan lide, ved
at se
det udenfor. I stedet prøver vi at se det i verden, der er i vores sind,
og
det, vi ønsker at erkende, der er der. Således forsøger vi at slå os
sammen med
det, vi ser, snarere end at holde det adskilt fra os. Det er den
grundlæggende
forskel mellem syn og måden, hvorpå du ser.
3.
Dagens idé bør anvendes så ofte som muligt i
løbet af dagen. Hver gang du har et øjeblik eller lignende, bør du
gentage den
langsomt for dig selv, kigge dig omkring og prøve på at erkende, at
idéen
gælder alt det, du ser nu, eller kunne se nu, hvis det var inden for din
synsvidde.
4.
Virkeligt syn er ikke begrænset til begreber
som "nært" og "fjernt." For at hjælpe dig til at begynde at
blive vant til denne idé, prøv at tænke på ting, der ligger ud over din
nuværende rækkevidde, såvel som dem, du faktisk kan se efterhånden, som
du
anvender dagens idé.
5.
Virkeligt syn er ikke blot ubegrænset af sted
og afstand, men det afhænger ikke af kroppens øjne overhovedet. Sindet
er dets
eneste kilde. For derudover at bistå dig i at hjælpe dig selv til at
blive mere
vant til denne idé, bør du afsætte adskillige praksisperioder til at
anvende
dagens idé på med dine øjne lukkede, og ved at bruge hvilke som helst
genstande, du kommer til at tænke på og se indeni snarere end udenfor.
Dagens
idé gælder lige meget for begge dele.
Jeg er
ikke
offeret for den verden, jeg ser.
1.
Dagens idé er introduktionen til din
befrielseserklæring. Igen bør idéen anvendes både i den verden, du ser
udenfor,
og den verden, du ser indeni. Ved anvendelsen af idéen, vil vi bruge en
form
for praksis, der vil blive brugt mere og mere med forandringer som
angivet.
Generelt sagt inkluderer formularen to aspekter, hvoraf det ene anvender
idéen
på et mere vedvarende grundlag, og det andet består af hyppige
anvendelser af
idéen hele dagen igennem.
2.
Der behøves to længere praksisperioder med
idéen for i dag, en om morgenen og en om aftenen. Tre til fem minutter
for hver
af dem anbefales. I løbet af denne tid se dig langsomt omkring, mens du
gentager idéen to eller tre gange. Luk derefter dine øjne, og anvend den
samme
idé på din indre verden. Du vil undslippe fra begge sammen, for det
indre er
årsagen til det ydre.
3.
Når du undersøger din indre verden, skal du
blot lade hvilke som helst tanker, der krydser dit sind, komme ind i din
opmærksomhed, hver især for at blive betragtet et øjeblik og derefter
blive
erstattet af den næste. Prøv på ikke at fastlægge nogen form for
hierarki
blandt dem. Se dem komme og gå så nøgternt som muligt. Dvæl ikke ved
nogen
bestemt, men prøv at lade strømmen bevæge sig videre jævnt og roligt
uden nogen
særlig investering fra din side. Når du sidder og stille og iagttager
dine
tanker, gentag dagens idé for dig selv, så ofte som du har lyst til, men
uden
at have en travl fornemmelse.
4.
Gentag desuden idéen for i dag så ofte som
muligt i løbet af dagen. Husk dig selv på, at du afgiver en
uafhængighedserklæring i din egen friheds Navn. Og i din frihed ligger
verdens
frihed.
5.
Idéen for i dag er også en særlig nyttig én at
bruge som svar på enhver form for fristelse. Det er en erklæring om, at
du ikke
vil give efter for den og sætte dig selv i trældom.
Jeg har
opfundet
den verden, jeg ser.
1.
I dag fortsætter vi med at udvikle temaet årsag
og virkning. Du er ikke offeret for den verden, du ser, fordi du opfandt
den.
Du kan opgive den lige så let, som du fandt på den. Du vil se den eller
ikke se
den, som du ønsker. Mens du ønsker det, vil du se den; når du ikke
længere
ønsker det, vil den ikke være der for dig til at se.
2.
Idéen for i dag, ligesom de foregående, gælder
for dine indre og ydre verdener, som faktisk er de samme. Da du
imidlertid ser
dem som forskellige, vil praksisperioderne for i dag igen inkludere to
faser,
den ene indbefatter den verden, du ser uden for dig, og den anden den
verden,
du ser i dit sind. I dagens praksis prøv på at introducere tanken om, at
begge
er i din egen fantasi.
3.
Igen vil vi begynde praksisperioderne for
morgenen og aftenen ved at gentage idéen for i dag to eller tre gange
ved at se
rundt på den verden, du ser som uden for dig selv. Luk derefter dine
øjne og se
rundt i din indre verden. Prøv på at behandle dem begge som så
ligeværdige som
muligt. Gentag idéen for i dag uden hast så ofte som du ønsker,
efterhånden som
du ser de billeder, din fantasi præsenterer for din bevidsthed.
4.
I de to længere praksisperioder anbefales tre
til fem minutter, med ikke mindre end tre påkrævet. Mere end fem kan
bruges,
hvis du finder øvelsen afslappende. For at lette dette, vælg et
tidspunkt, hvor
få distraktioner forventes, og når du selv føler dig rimeligt klar.
5.
Disse øvelser skal også fortsættes i løbet af
dagen, så ofte som muligt. De kortere anvendelser består i at gentage
idéen
langsomt, efterhånden som du undersøger enten din indre eller din ydre
verden.
Det betyder ikke noget, hvilken du vælger.
6.
Idéen for i dag bør også anvendes øjeblikkeligt
på enhver situation, der måske bekymrer dig. Anvend idéen ved at
fortælle dig
selv:
7.
Jeg har opfundet denne situation, som
jeg ser den.
Der er en
anden
måde at se verden på.
1.
Dagens idé er et forsøg på at erkende, at du
kan ændre din opfattelse af verden i både dens ydre og indre aspekter.
Hele fem
minutter bør bruges til anvendelsen morgen og aften.
2.
I disse praksisperioder bør idéen blive
gentaget så ofte, som du synes, det er lønnende, selvom anvendelser uden
hast
er vigtige. Skift mellem at undersøge dine ydre og indre opfattelser,
men uden
en følelse af at skifte brat. Kast blot et tilfældigt blik rundt i den
verden,
du opfatter som uden for dig selv, luk derefter dine øjne og undersøg
dine
indre tanker med samme afslappethed. Forsøg at forblive lige uengageret
i begge
og oprethold denne ikke-tilknytning, når du gentager idéen igennem hele
dagen.
3.
De kortere praksisperioder bør være så hyppige
som muligt. Specifikke anvendelser af dagens idé bør også gøres straks,
når en
situation opstår, der frister dig til at blive oprørt. For disse
anvendelser
sig:
4.
Der er en anden måde at se dette på.
5.
Husk at anvende dagens idé i samme øjeblik, du
er opmærksom på bekymring. Det kan måske være nødvendigt at tage et
minut eller
lignende til at sidde stille og gentage idéen for dig selv flere gange.
At
lukke øjnene vil sandsynligvis hjælpe med denne form for anvendelse.
Jeg kunne
se fred
i stedet for dette.
1. Idéen for i dag begynder at beskrive de forhold, der hersker i den
anden
måde at se på. Fred i sindet er klart et indre anliggende. Det må
begynde med
dine egne tanker og derefter strække sig udad. Det er fra din fred i
sindet, at
en fredelig opfattelse af verden opstår.
2.
Tre længere praksisperioder er påkrævet til
dagens praksis. En om morgenen og en om aftenen tilrådes med en
yderligere til
at blive udført på et hvilket som helst tidspunkt ind i mellem, der
synes at
være det mest befordrende for parathed. Alle anvendelser bør udføres med
dine
øjne lukkede. Det er din indre verden, som anvendelserne af dagens idé,
bør
gøres på.
3.
Der kræves cirka fem minutters undersøgelse af
sindet i hver af de længere praksisperioder. Søg i dit sind efter frygt
tanker,
angst-provokerende situationer, "fornærmende" personligheder eller
begivenheder, eller noget som helst andet, som du huser ukærlige tanker
om. Læg
afslappet mærke til dem alle, gentag idéen for i dag langsomt,
efterhånden som
du ser dem opstå i dit sind, og giv slip i hver enkelt for at lade dem
blive
erstattet af den næste.
4.
Hvis du begynder at opleve vanskeligheder med
at tænke på specifikke emner, fortsæt med at gentage idéen for dig selv
i ro og
mag uden at anvende den på noget særligt. Vær dog sikker på, at du ikke
foretager nogen specifikke undtagelser.
5.
De kortere anvendelser skal være hyppige og
laves, når som helst du føler, at din fred i sindet er truet på nogen
som helst
måde. Formålet er at beskytte dig mod fristelse gennem hele dagen. Hvis
der
opstår en bestemt form for fristelse i din bevidsthed, bør øvelsen tage
denne
form:
6.
Jeg kunne se fred i denne situation i stedet
for det, jeg nu ser i den.
7.
Hvis indhugget på din ro i sindet tager form af
mere generaliserede ugunstige følelser, såsom depression, angst eller
bekymring, brug idéen i dens oprindelige form. Hvis du finder ud af, at
du har
brug for mere end én anvendelse af dagens idé til at hjælpe dig med at
skifte
mening i en bestemt sammenhæng, prøv at tage flere minutter og vie dem
til at
gentage idéen, indtil du føler en vis fornemmelse af lettelse. Det vil
hjælpe
dig, hvis du fortæller dig selv specifikt:
8.
Jeg kan erstatte mine følelser af
depression, angst eller bekymring [eller mine tanker om denne
situation,
personlighed eller begivenhed] med fred.
Mit sind
er en
del af Guds. Jeg er meget hellig.
1.
Dagens idé beskriver ikke den måde, du ser dig
selv på nu. Den beskriver imidlertid det, som syn vil vise dig. Det er
vanskeligt for nogen som helst, der tror, at han er i denne verden, at
tro
dette om sig selv. Alligevel er grunden til, at han tror, at han er i
denne
verden, fordi han ikke tror på det.
2.
Du vil tro, at du er en del af, hvor du tror,
du er. Det er, fordi du omgiver dig med de omgivelser, du ønsker. Og
du
ønsker at beskytte det billede af dig selv, som du har lavet. Billedet
er en
del af det. Det, du ser, mens du tror, du er i det, ses gennem
billedets
øjne. Dette er ikke syn. Billeder kan ikke se.
3.
Idéen for i dag præsenterer et meget anderledes
syn på dig selv. Ved at fastlægge din Kilde fastlægger det din
identitet, og
den beskriver dig, som du virkelig i sandhed må være. Vi vil bruge en
noget
anderledes type af anvendelse til dagens idé, fordi vægten for i dag er
på
opfatteren snarere end på det, han opfatter.
4.
For hver af de tre-fem minutters
praksisperioder i dag, begynd med at gentage dagens idé for dig selv, og
luk
derefter dine øjne og undersøg dit sind for de forskellige slags
beskrivende
udtryk, som du ser dig selv i. Medtag alle de egobaserede egenskaber,
som du
tilskriver dig selv, positive eller negative, ønskværdige eller
uønskværdige,
grandiose eller fornedrende. De er alle lige uvirkelige, fordi du ikke
ser på
dig selv gennem hellighedens øjne.
5.
I den tidligere del af perioden til
undersøgelse af sindet vil du sandsynligvis understrege det, du
betragter som
de mere negative aspekter af din opfattelse af dig selv. Hen mod den
sidste del
af praksisperioden kan mere opblæste beskrivende udtryk imidlertid
krydse dit
sind. Prøv at erkende, at retningen af dine fantasier om dig selv ikke
betyder
noget. Illusioner har ingen retning i virkeligheden. De er blot ikke
sande.
6.
En passende ikke-valgt liste til anvendelse af
idéen i dag kan være som følger:
7.
Jeg ser mig selv som påtvunget.
Jeg
ser mig selv som deprimeret.
Jeg
ser mig selv som mislykket.
Jeg
ser mig selv som truet.
Jeg
ser mig selv som hjælpeløs.
Jeg
ser mig selv som sejrrig.
Jeg
ser mig selv som taber.
Jeg
ser mig selv som godgørende.
Jeg
ser mig selv som dydig.
8.
Du bør ikke tænke på disse udtryk på en
abstrakt måde. De vil falde dig ind som forskellige situationer,
personligheder
og begivenheder, som du figurerer i, der går gennem dit sind.
Tag
en hvilken som helst bestemt situation, der
falder dig ind, identificer det beskrivende udtryk eller de udtryk, du
føler er
anvendelige på dine reaktioner på den situation, og brug dem til at
anvende
dagens idé på. Efter, at du har Navngivet hver enkelt, tilføj:
9.
Men mit sind er en del af Guds. Jeg
er meget hellig.
10.
I løbet af de længere praksisperioder vil der
sandsynligvis være perioder, hvor noget bestemt ikke falder dig ind.
Anstreng
dig ikke for at udfylde perioden, men slap blot af og gentag dagens idé
langsomt,
indtil noget falder dig ind. Selvom intet, der dukker op, skal udelades
fra
øvelserne, skal intet "graves frem" med besvær. Hverken tvang eller
forskelsbehandling bør anvendes.
11.
Så ofte som muligt i løbet af dagen, tag en
bestemt egenskab eller egenskaber, du tilskriver dig selv på det
tidspunkt, og
anvend idéen for i dag på dem og tilføj idéen i den form, der er
beskrevet
ovenfor, til hver af dem. Hvis der ikke falder dig noget særligt ind,
gentag
blot idéen for dig selv med lukkede øjne.
Min
hellighed
omslutter alt det, jeg ser.
1.
Dagens idé udvider idéen fra i går fra den
opfattende til det opfattede. Du er hellig, fordi dit sind er en del af
Guds.
Og fordi du er hellig, må dit syn også være helligt. "Syndfri"
betyder uden synd. Du kan ikke være lidt uden synd. Du er syndfri eller
ej.
Hvis dit sind er en del af Guds, må du være syndfri, ellers ville en del
af
Hans Sind være syndigt. Dit syn er forbundet med Hans hellighed, ikke
med dit
ego og derfor ikke med din krop.
2.
Der kræves fire praksisperioder på tre til fem
minutter i dag. Prøv at fordele dem temmelig jævnt, og lav ofte de
kortere
anvendelser for at beskytte din beskyttelse gennem hele dagen. De
længere
praksisperioder skal have denne form:
3.
Luk først dine øjne og gentag dagens idé
langsomt flere gange. Åbn derefter øjnene og se dig ganske langsomt
omkring, og
brug idéen specifikt på hvad som helst, du lægger mærke til i din
afslappede
undersøgelse. Sig f.eks.
4.
Min hellighed omslutter det tæppe.
Min
hellighed omslutter den væg.
Min
hellighed omslutter disse fingre.
Min
hellighed omslutter den stol.
Min
hellighed omslutter denne krop.
Min
hellighed omslutter denne pen.
5.
Luk øjnene flere gange i disse praksisperioder
og gentag idéen for dig selv. Åbn derefter øjnene, og fortsæt som før.
6.
Luk øjnene i de kortere praksisperioder og
gentag idéen; se dig omkring, mens du gentager den igen; og afslut med
endnu en
gentagelse med lukkede øjne. Alle anvendelser skal naturligvis laves
ganske
langsomt, så ubesværet og uden hast som muligt.
Min
hellighed
velsigner verden.
1
Denne idé indeholder de første glimt af din
sande funktion i verden, eller hvorfor du er her. Dit formål er at se
verden
gennem din egen hellighed. Således er du og verden velsignet sammen.
Ingen
mister; intet tages væk fra nogen; alle vinder gennem dit hellige syn.
Det
betegner afslutningen på ofring, fordi det tilbyder alle hans fulde ret.
Og han
har ret til alt, fordi det er hans førstefødselsret som en Søn af Gud.
2
Der er ingen anden måde, hvorpå idéen om ofring
kan fjernes fra verdens tænkning. Enhver anden måde at se på vil
uundgåeligt
kræve betaling af nogen eller noget. Som et resultat taber opfatteren.
Han vil
heller ikke have nogen idé om, hvorfor han taber. Alligevel er hans
helhed
genoprettet til hans bevidsthed gennem dit syn. Din hellighed velsigner
ham ved
ikke at bede ham om noget. De, der ser sig selv som hele, stiller ingen
krav.
3
Din hellighed er verdens frelse. Den giver dig
mulighed for at lære verden, at den er ét med dig, ikke ved at prædike
for den,
ikke ved at fortælle den noget, men blot ved din stille anerkendelse af,
at i
din hellighed er alt velsignet sammen med dig.
4
Dagens fire længere praksisperioder, indebærer
hver især tre til fem minutters træning, begynd med gentagelsen af
idéen for
i dag efterfulgt af et minut eller lignende med at se dig omkring, mens
du
anvender idéen på det, du ser:
5
Min hellighed velsigner denne stol.
Min
hellighed velsigner det vindue.
Min
hellighed velsigner denne krop.
6
Luk derefter øjnene og anvend idéen på enhver
person, der falder dig ind, brug hans Navn og sig:
7
Min hellighed velsigner dig, [Navn].
8
Du kan fortsætte praksisperioden med dine øjne
lukkede; du kan åbne dine øjne igen og anvende idéen for i dag på din
ydre
verden, hvis du ønsker det, du kan skifte mellem at anvende den på det,
du ser
omkring dig, og på dem, der er i dine tanker, eller du kan bruge en
hvilken som
helst kombination af disse to anvendelsesfaser, som du foretrækker det.
Praksisperioden skal afsluttes med en gentagelse af idéen lavet med
lukkede
øjne og en anden øjeblikkeligt efterfølgende med øjnene åbne.
9
De kortere øvelser består i at gentage idéen, så
ofte du kan. Det er især nyttigt at anvende den lydløst på enhver, du
møder,
ved at bruge hans Navn, mens du gør det. Det er vigtigt at bruge idéen,
hvis
nogen ser ud til at forårsage en ugunstig virkning i dig. Giv ham straks
din
helligheds velsignelse, så du kan lære at fastholde den i din egen
opmærksomhed.
Der er
intet, min
hellighed ikke kan gøre.
1
Din hellighed vender alle verdens love om. Den
er hinsides enhver begrænsning af tid, rum, afstand og grænser af enhver
art.
Din hellighed er fuldstændig ubegrænset i sin kraft, fordi den fastslår
dig som
en Søn af Gud, ét med sin Skabers Sind. Gennem din hellighed bliver Guds
kraft
åbenbaret. Gennem din hellighed bliver Guds kraft gjort tilgængelig. Og
der er
intet, som Guds kraft ikke kan gøre.
2
Så din hellighed kan fjerne al smerte, kan ende
al sorg og kan løse alle problemer. Den kan gøre det i forbindelse med
dig selv
og med enhver anden. Det er ligeligt i dens magt at hjælpe hvem som
helst,
fordi det er ligeligt i dens magt at frelse nogen. Hvis du er hellig, er
alt
det, Gud skabte, det også. Du er hellig, fordi alle ting, Han skabte, er
hellige. Og alle ting, Han skabte, er hellige, fordi du er det.
3
I dagens praksis vil vi anvende kraften fra din
hellighed på alle problemer, vanskeligheder eller lidelser i en hvilken
som
helst form, som du tilfældigvis tænker på, i dig selv eller en anden. Vi
vil
ikke gøre nogen forskel, fordi der ikke er nogen forskel.
4
I de fire længere praksisperioder, som hver især
foretrækkes at vare hele fem minutter, gentag idéen for i dag, luk
øjnene og
søg så i dit sind efter enhver følelse af tab eller ulykkelighed af en
hvilken
som helst art, som du ser det. Forsøg at gøre så lidt forskel som muligt
på en
situation, der er vanskelig for dig og en, der er vanskelig for en
anden.
Identificer situationen specifikt og også Navnet på den pågældende
person. Brug
denne form til at anvende idéen for i dag:
5
I situationen med ______, som jeg ser mig
selv i, er der intet, som min hellighed ikke kan gøre. I situationen
med
______, hvor _____ ser sig selv, er der intet, som min hellighed ikke
kan gøre.
6
Fra tid til anden ønsker du måske at ændre denne
fremgangsmåde og tilføje nogle af dine egne relevante tanker. Du kunne
måske
synes om f.eks. at inkludere tanker som:
7
Der er intet, som min hellighed ikke kan
gøre, fordi Guds kraft ligger i den.
8
Indfør de forandringer, der tiltrækker dig, men
hold øvelserne fokuseret på temaet "Der er intet, min hellighed ikke kan
gøre." Formålet med dagens praksis er at begynde at give dig en følelse
af, at du har herredømme over alle ting på grund af den, du er.
9
I de hyppige kortere anvendelser, anvend idéen i
dens oprindelige form, medmindre et bestemt problem angående dig eller
en anden
opstår eller dukker op i tankerne. I så fald, brug den mere bestemte
form for
anvendelse.
Min
hellighed er
min frelse.
1.
Hvis skyld er helvede, hvad er dets modsætning?
Ligesom teksten, som denne arbejdsbog blev skrevet til, er idéerne, der
bruges
til øvelserne, meget enkle, meget klare og fuldstændigt entydige. Vi
bekymrer
os ikke om intellektuelle bedrifter eller logiske legetøjer. Vi
beskæftiger os
kun med det meget indlysende, der er blevet overset i de skyer af
kompleksitet,
som du tror, du tænker i.
2.
Hvis skyld er helvede, hvad er dets modsætning?
Dette er bestemt ikke vanskeligt. Den tøven, du måtte føle over at
svare,
skyldes ikke tvetydigheden i spørgsmålet. Men tror du, at skyld er
helvede?
Hvis du gjorde det, ville du med det samme se, hvor direkte og enkel
teksten
er, og du ville ikke behøve en arbejdsbog overhovedet. Ingen har brug
for øvelse
for at få det, der allerede er hans.
3.
Vi har allerede sagt, at din hellighed er
verdens frelse. Hvad med din egen frelse? Du kan ikke give det, du ikke
har. En
frelser må være frelst. Hvordan kan han ellers undervise i frelse?
Dagens
praksis vil gælde for dig alene, hvor du erkender, at din frelse er
afgørende
for verdens frelse. Efterhånden, som du anvender øvelserne på din egen
verden,
står hele verden til at få fordel af det.
4.
Din hellighed er svaret på ethvert spørgsmål,
der nogensinde er blevet stillet, bliver stillet nu eller vil blive
stillet i
fremtiden. Din hellighed betyder afslutningen på skyld og derfor
afslutningen
på helvede. Din hellighed er verdens frelse og din egen. Hvordan kunne
du, som
din hellighed tilhører, blive udelukket fra den? Gud kender ikke
uhellighed.
Kan det være, at Han ikke kender Sin Søn?
5.
I de fire længere praksisperioder for i dag
opfordres der stærkt til hele fem minutter. Der opmuntres til længere og
hyppigere praksissessioner. Hvis du ønsker at overskride
minimumskravene,
anbefales flere snarere end længere sessioner, selvom begge opmuntres.
6.
Begynd praksisperioderne som sædvanligt ved at
gentage dagens idé for dig selv. Søg dernæst med lukkede øjne efter dine
ukærlige tanker i en hvilken som helst form, de dukker op – ubehag,
depression,
vrede, frygt, bekymring, angreb, usikkerhed og så videre. Uanset hvilken
form,
de antager, er de ukærlige og derfor frygtsomme. Og således er det fra
dem, du
har brug for at blive frelst.
7.
Bestemte situationer, begivenheder eller
personligheder, du forbinder med ukærlige tanker af en hvilken som helst
art,
er egnede emner til dagens praksis. Det er bydende nødvendigt for din
egen
frelse, at du ser dem anderledes. Og det er din velsignelse af dem, der
vil
frelse dig og give dig syn.
8.
Langsomt, uden bevidst valg og uden unødig vægt
på noget bestemt, søg i dit sind efter enhver tanke, der står mellem dig
og din
frelse. Anvend idéen for i dag på hver enkelt af dem på denne måde:
9.
Mine ukærlige tanker om _____ fastholder mig
i helvede. Min hellighed er min frelse.
10.
Du finder måske disse sessioner lettere, hvis
du fletter flere korte perioder ind mellem anvendelserne, hvorunder du
blot
gentager dagens idé langsomt for dig selv nogle få gange. Du kan måske
også
finde det nyttigt at inkludere nogle få korte mellemrum, hvor du bare
slapper
af og ikke synes at tænke på noget som helst. Vedvarende koncentration
er meget
vanskelig til at begynde med. Det vil blive meget lettere, efterhånden
som dit
sind bliver mere disciplineret og mindre distraherbart.
11.
I mellemtiden bør du føle dig fri til at
indføre variation i praksisperioderne i en hvilken som helst form, der
appellerer til dig. Lav imidlertid ikke ændringer i selve idéen ved at
variere
metoden til anvendelse af den. Men hvordan du end vælger at bruge den,
bør
idéen angives, så dens betydning er der om, at din hellighed er din
frelse.
12
Afslut hver praksisperiode ved at gentage idéen
i dens oprindelige form endnu en gang og tilføj:
13.
Hvis skyld er helvede, hvad er dens
modsætning?
14.
I de kortere anvendelser, der bør gøres
omkring tre eller fire gange i timen og mere, hvis det er muligt, kan du
stille
dig selv dette spørgsmål, gentage dagens idé eller helst begge dele.
Hvis
fristelser opstår, er en særlig nyttig udgave af idéen:
15.
Min hellighed er min frelse fra dette.
Jeg er
velsignet
som en Søn af Gud.
1.
I dag vil vi begynde at fastslå nogle af de
glade ting, som du har ret til, fordi du er den, du er. Der kræves ikke
nogle
lange praksisperioder i dag, men meget hyppige korte er nødvendige. En
gang
hvert tiende minut ville være meget ønskeligt, og du opfordres stærkt
til at
prøve denne tidsplan og overholde den, når som helst det er muligt. Hvis
du
glemmer det, prøv igen. Hvis der er lange afbrydelser, prøv igen. Når
som helst
du husker det, prøv igen.
2.
Du behøver ikke lukke dine øjne i
praksisperioderne, selvom du sandsynligvis vil finde det mere nyttigt,
hvis du
gør det. Du kan imidlertid være i en række situationer i løbet af dagen,
hvor
det ikke ville være passende at lukke dine øjne. Gå ikke glip af en
praksisperiode på grund af dette. Du kan praktisere ganske godt under
næsten
alle omstændigheder, hvis du virkelig ønsker det.
3.
Dagens praksis tager kun lidt tid og ingen anstrengelse.
Gentag dagens idé og tilføj derefter flere af de egenskaber, som du
forbinder
med at være en Søn af Gud, og anvend dem på dig selv. Én praksisperiode
kunne
for eksempel bestå af følgende:
Jeg
er velsignet som en Søn af Gud.
Jeg
er glad, fredelig, kærlig og tilfreds.
En
anden kunne være noget lignende som det
følgende:
Jeg
er velsignet som en Søn af Gud.
Jeg
er rolig, stille, sikker og
selvsikker.
Hvis
der kun er en kort periode til rådighed, er
det nok blot at fortælle dig selv, at du er velsignet, som en Søn af
Gud.
Gud går
med mig,
hvor end jeg går.
1
Dagens idé vil til sidst fuldstændigt overvinde
den følelse af ensomhed og forladthed, som alle de adskilte oplever.
Depression er en uundgåelig konsekvens af adskillelse. Det samme er
angst,
bekymring, en dyb følelse af hjælpeløshed, elendighed, lidelse og intens
frygt
for tab. De adskilte har opfundet mange "helbredelser" for det, de
mener, er "verdens dårligdom." Men den ene ting, de ikke gør, er at
stille
spørgsmålstegn ved problemets virkelighed. Dog kan dets virkninger ikke
kureres, fordi problemet ikke er virkeligt.
2
Idéen for i dag har magten til at afslutte al
denne tåbelighed for evigt. Og tåbelighed er det på trods af de
alvorlige og
tragiske former, det kan antage. Dybt inde i dig er alt det, der er
perfekt,
parat til at stråle ud gennem dig og ud i hele verden. Det vil helbrede
al sorg
og smerte og frygt og tab, fordi det vil helbrede sindet, der troede, at
disse
ting var virkelige og led under sin loyalitet overfor dem.
3
Du kan aldrig blive frataget din perfekte
hellighed, fordi dens Kilde følger med dig, hvorind du går. Du kan
aldrig lide,
fordi Kilden til al glæde går med dig, hvorind du går. Du kan aldrig
være
alene, fordi Kilden til alt liv følger med dig, hvorind du går. Intet
kan
ødelægge din fred i sindet, fordi Gud går med dig, hvorind du går.
4
Vi forstår, at du ikke tror på alt dette.
Hvordan kunne du, når sandheden er skjult dybt inde under en tung sky af
vanvittige tanker, kompakte og tilslørende endnu repræsenterende alt,
hvad du
ser? I dag vil vi gøre vores første virkelige forsøg på at komme forbi
denne
mørke og tunge sky og gå gennem den til lyset bag den.
5
Der vil kun være én lang praksisperiode i dag.
Om morgenen, så snart du står op, sid stilfærdigt i cirka tre til fem
minutter
med lukkede øjne, hvis det er muligt. I begyndelsen af
praksisperioden,
gentag dagens idé meget langsomt. Lav derefter intet forsøg på at tænke
på
noget som helst. Prøv i stedet på at få en fornemmelse af at vende
indad, forbi
alle verdens ledige tanker. Prøv at gå meget dybt ind i dit eget sind og
hold
det væk fra alle tanker, der kunne aflede din opmærksomhed.
6
Fra tid til anden kan du gentage dagens idé,
hvis du finder det nyttigt. Men mest af alt, prøv at synke ned og indad,
væk
fra verden og alle verdens tåbelige tanker. Du prøver at nå forbi alle
disse
ting. Du prøver at forlade udseender og nærme dig virkeligheden.
7
Det er ganske muligt at nå Gud. Faktisk er det
meget let, fordi det er den mest naturlige ting i verden. Du kunne endda
sige,
at det er den eneste naturlige ting i verden. Vejen vil åbne sig, hvis
du tror,
at det er muligt. Denne øvelse kan give meget forbløffende resultater,
selv
første gang den forsøges. Og før eller senere er den altid vellykket. Vi
vil gå
ind i flere detaljer i forbindelse med denne form for praksis,
efterhånden som
vi går fremad. Men den vil aldrig slå fuldstændigt fejl, og øjeblikkelig
succes
er mulig.
8
Brug dagens idé ofte gennem hele dagen, gentag
den meget langsomt og helst med lukkede øjne. Tænk over det, du siger;
det
ordene betyder. Koncentrer dig om helligheden, som den indebærer om dig;
på det
ufejlbarlige følgeskab, der er dit; på den fuldstændige beskyttelse, der
omgiver dig.
9
Du har i sandhed råd til at le ad frygttanker og
husk, at Gud går med dig, hvor end du går.
Gud er min
styrke. Syn er Hans gave.
1
Idéen for i dag kombinerer to meget magtfulde
tanker, begge af stor vigtighed. Den opstiller også et årsags- og
virkningsforhold, der forklarer, hvorfor du ikke kan fejle i din indsats
for at
nå kursets mål. Du vil se, fordi det er Guds Vilje. Det er Hans styrke,
ikke
din egen, der giver dig kraft. Og det er Hans gave til dig snarere end
din
egen, der tilbyder dig syn.
2
Gud er virkeligt din styrke. Og det, Han giver,
er virkeligt givet. Dette betyder, at du kan modtage det når som helst
og hvor
som helst, hvor end du er og under hvilke som helst omstændigheder, du
befinder
dig. Din bevægelse gennem tid og rum er ikke tilfældig. Du kan ikke være
andet
end på det rette sted på det rette tidspunkt. Sådan er Guds styrke.
Sådan er
Hans gaver.
3
Vi vil have to tre- til fem minutters længere
praksisperioder i dag, den ene så hurtigt som muligt efter du vågner og
den
anden så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor du lægger dig til at
sove. Det
er imidlertid bedre at vente, indtil du kan sidde roligt for dig selv på
et
tidspunkt, hvor du føler dig klar, end det er at være bekymret over
tiden som
sådan.
4
Begynd praksisperioden med at gentage idéen for
i dag langsomt med åbne øjne, medens du ser dig omkring. Luk derefter
dine øjne
og gentag idéen igen ganske langsomt. Efter dette, prøv at tænke på
intet andet
end tanker, der opstår i dig i forhold til dagens idé. Du kan måske
tænke
f.eks.:
5
Syn må være mulig. Gud giver virkelig; eller,
Guds
gaver til mig må være mine, fordi Han
gav dem til mig.
6
Uanset hvilken tanke, der er klart knyttet til
selve idéen, er velegnet. Du kan faktisk blive forbløffet over den
mængde af
kursusforbunden forståelse, nogle af dine egne tanker indeholder. Lad
dem komme
uden at censurere dem, medmindre du indser, at dit sind blot vandrer, og
at du
har ladet tydeligvis uvedkommende tanker trænge sig på. Du kan også nå
et
punkt, hvor du ikke synes at tænke nogen tanker overhovedet. Hvis
sådanne
forstyrrelser opstår, åbn dine øjne og gentag tanken endnu en gang, mens
du ser
dig langsomt omkring; luk dine øjne, gentag idéen en gang til, og
fortsæt så
med at se efter forbundne tanker i dit sind.
7
Husk dog, at aktiv søgning ikke er passende til
dagens praksis. Prøv blot at træde tilbage og lad tankerne komme. Hvis
du
finder det vanskeligt, er det bedre at bruge praksisperioden på at
skifte
mellem langsomme gentagelser af idéen med åbne øjne, derefter med
lukkede,
derefter med åbne osv., end det er at anstrenge dig for at finde
passende
tanker.
8
Der er ingen grænse for antallet af korte
praksisperioder, der ville være mest fordelagtig. Idéen for dagen er et
indledende skridt til at bringe tanker sammen og lære dig, at det, du
studerer,
er et samlet tankesystem, hvor der ikke mangler noget, der er
nødvendigt, og
intet er inkluderet, der er modstridende eller uvedkommende.
9
Jo oftere du gentager idéen i løbet af dagen,
desto oftere vil du minde dig selv om, at kursets mål er vigtigt for
dig, og at
du ikke har glemt det.
Gud er min
kilde.
Jeg kan ikke se adskilt fra Ham.
1
Opfattelse er ikke en egenskab ved Gud. Riget
for viden er Hans. Men Han har dog skabt Helligånden som Mægleren mellem
opfattelse og viden. Uden denne forbindelse til Gud, ville opfattelse
have
erstattet viden i jeres sind for evigt. Med denne forbindelse til Gud
vil
opfattelse blive så ændret og renset, at den vil føre til viden. Det er
dens
funktion, som Helligånden ser det. Derfor er det i sandhed dens
funktion.
2
I Gud kan du ikke se. Opfattelse har ingen
funktion i Gud og eksisterer ikke. I frelse, som er at ophævelsen det,
der
aldrig fandtes, har opfattelse dog et magtfuldt formål. Lavet af Guds
Søn til
et uhelligt formål, må den blive et middel til genoprettelse af hans
hellighed
i hans bevidsthed. Opfattelse har ingen betydning. Alligevel giver
Helligånden
den en betydning meget tæt på Guds. Helbredt opfattelse bliver det
middel, ved
hjælp af hvilket Guds Søn tilgiver sin bror og dermed tilgiver sig selv.
3
Du kan ikke se adskilt fra Gud, fordi du ikke
kan være adskilt fra Gud. Uanset hvad du gør, gør du det i Ham, for hvad
du end
tænker, tænker du med Hans Sind. Hvis syn er virkeligt, og det er
virkeligt i
det omfang, det deler Helligåndens formål, så kan du ikke se adskilt fra
Gud.
4
Der kræves tre fem minutters praksisperioder i
dag, den ene så tidligt som muligt og den anden så sent som muligt. Den
tredje
kan udføres på det mest bekvemme og passende tidspunkt, som
omstændighederne og
beredskabet tillader.
5
I begyndelsen af disse praksisperioder, gentag
idéen for dig selv med åbne øjne. Kast så et blik omkring dig i kort tid
og
anvend idéen specifikt på det, du ser. Fire eller fem emner til denne
fase af
øvelserne er tilstrækkelige. Du kan f.eks. sige:
6
Gud er min Kilde. Jeg kan ikke se dette
skrivebord adskilt fra Ham.
Gud
er min kilde. Jeg kan ikke se det
billede adskilt fra Ham.
7
Selvom denne del af praksisperioden bør være
relativt kort, vær sikker på, at du vælger emnerne til denne fase i
flæng uden
selvstyret indbefattelse eller udelukkelse.
8
I den anden og længere fase af praksisperioden
luk øjnene, gentag dagens idé igen, og lad derefter hvilke som helst
relevante
tanker opstå for dig og føj dem til idéen på din egen personlige måde.
Tanker
som:
9
Jeg ser gennem tilgivelsens øjne.
Jeg
ser verden som velsignet.
Verden
kan vise mig mig selv.
Jeg
ser mine egne tanker, der er som Guds.
10
Enhver tanke mere eller mindre forbundet
direkte med dagens idé er velegnet. Tankerne behøver ikke have et
indlysende
forhold til idéen, men de bør ikke være i modsætning til den.
11
Hvis du skulle finde ud af, at dit sind
vandrer, hvis du begynder at være opmærksom på tanker, der helt klart er
ude af
overensstemmelse med dagens idé, eller hvis du ser ud til at være ude af
stand
til at tænke på noget som helst, åbn dine øjne, gentag den første fase
og prøv
derefter den anden fase igen. Tillad ikke nogen som helst langvarig
periode at
finde sted, hvori du bliver optaget af uvedkommende tanker. Vend tilbage
til
den første fase af øvelserne så ofte som nødvendigt for at forhindre
dette.
12
Ved anvendelse af dagens idé i de kortere
praksisperioder kan formen variere afhængigt af de omstændigheder og
situationer, hvori du befinder dig i løbet af dagen. Når du for eksempel
er
sammen med en anden, prøv at huske at fortælle ham lydløst,
13
Gud er min kilde. Jeg kan ikke se dig
adskilt fra ham.
14
Denne formular er lige så anvendelig på
fremmede og på dem, du kender godt. Prøv faktisk ikke at gøre forskel af
den
slags overhovedet.
15
Idéen bør også bruges gennem hele dagen på
forskellige situationer og begivenheder, der kan forekomme, især dem,
der piner
dig på nogen som helst måde. Til denne form for anvendelse, brug denne
formular:
16
Gud er min kilde. Jeg kan ikke se dette
adskilt fra Ham.
17
Hvis intet bestemt emne viser sig for din
opmærksomhed, gentag blot idéen i dens oprindelige form.
18
Prøv i dag ikke at lade lange perioder glide
forbi uden at huske dagens idé og dermed huske din funktion.
Gud er
Lyset,
hvori jeg ser.
1
I dag fortsætter vi med idéen fra i går og
tilføjer en anden dimension til den. Du kan ikke se i mørke, og du kan
ikke
lave lys. Du kan lave mørke og derefter tro, at du ser i det, men lys
reflekterer livet og er derfor et aspekt af skabelse. Skabelse og mørke
kan
ikke eksistere sammen, men lys og liv må gå sammen, og er blot
forskellige
aspekter af skabelsen.
2
For at blive i stand til at se må man anerkende,
at lys er inden i, ikke udenfor. Du ser ikke udenfor dig selv, ej heller
er
udstyret til at se udenfor dig. En væsentlig del af dette udstyr er
lyset, der
gør at se muligt. Det er altid med dig og gør syn muligt under alle
omstændigheder.
3
I dag vil vi forsøge at nå lyset. Til det formål
vil vi bruge en form for praksis, der er blevet foreslået en gang før,
og som
vi vil bruge i stigende grad. Det er en særligt vanskelig form for det
udisciplinerede sind, fordi det repræsenterer et vigtigt mål for
sindstræning.
Det rummer præcist det, som det utrænede sind mangler. Alligevel må
træningen
gennemføres, hvis du skal blive i stand til at se.
4
Hav mindst tre praksisperioder i dag, der hver
varer tre til fem minutter. En længere tid anbefales stærkt, men kun
hvis du
opdager, at tiden bare glider forbi med en ringe eller ingen fornemmelse
af
belastning. Den praksisform, vi vil bruge i dag, er den mest naturlige
og lette
i verden for det trænede sind, ligesom det ser ud til at være det mest
unaturlige og vanskelige for det utrænede sind.
5
Dit sind er ikke længere helt utrænet. Du er
ganske rede til at lære den praksisform, vi vil bruge i dag, men du
opdager
måske, at du vil støde på stærk modstand. Årsagen er meget enkel. Mens
du
træner i denne form, lader du alt det, du nu tror og alle de tanker, som
du har
opfundet, bag dig. I egentlig forstand er dette løsladelsen fra helvede.
Opfattet gennem egoets øjne er det tab af identitet og en nedstigning
til
helvede.
6
Hvis du kan træde til side fra egoet bare en
lille smule, vil du ikke have vanskeligheder med at erkende, at dets
modstand
og frygt er meningsløse. Du finder det måske nyttigt at minde dig selv
om fra
tid til anden, at nå lys er at undslippe fra mørke, uanset hvad du måtte
tro om
det modsatte. Gud er det Lys, du ser i. Du forsøger at nå Ham.
7
Begynd praksisperioden ved at gentage dagens idé
med dine øjne åbne og luk dem langsomt, medens du gentager idéen flere
gange
til. Forsøg derefter at synke ind i dit sind og giv slip på enhver form
for
forstyrrelse og indblanding ved roligt at synke forbi dem. Dit sind kan
ikke
blive stoppet i dette, medmindre du vælger at stoppe det. Det tager blot
sin
naturlige retning. Prøv at observere dine forbipasserende tanker uden
involvering, og glid roligt forbi dem.
8
Selvom ingen særlig form for fremgangsmåde
fremhæves, er der behov for en fornemmelse af vigtigheden af det, du
gør,
dets uvurderlige værdi for dig og en bevidsthed om, at du forsøger noget
meget
helligt. Frelse er din lykkeligste præstation. Det er også den eneste,
der har
nogen betydning, fordi det er den eneste, der overhovedet er til nogen
nytte
for dig.
9
Hvis modstand rejser sig i nogen form, hold
pause længe nok til at gentage dagens idé, medens du holder dine øjne
lukkede,
med mindre du er opmærksom på frygt. I det tilfælde vil du sandsynligvis
finde det
mere betryggende kort at åbne dine øjne. Prøv dog at vende tilbage til
øvelserne så hurtigt som muligt.
10
Hvis du udfører øvelserne korrekt, bør du
opleve nogle fornemmelser af afslapning og endda en følelse af, at du
nærmer
dig, hvis du ikke rent faktisk går ind i lyset. Prøv at tænke på lys,
formløst
og uden grænser, når du går forbi tankerne fra denne verden. Og glem
ikke, at
de ikke kan holde dig i verden, medmindre du giver dem magten til at
gøre det.
11
Gentag idéen ofte igennem hele dagen med åbne
eller lukkede øjne, som det forekommer dig bedre på det tidspunkt. Glem
det
ikke. Frem for alt vær fast besluttet på ikke at glemme i dag.
Gud er
Sindet,
jeg tænker med.
1
Dagens idé rummer nøglen til det, dine virkelige
tanker er. De er intet af det, du tror, du tænker, fuldstændigt ligesom
intet,
du tror, du ser, er forbundet med syn på nogen måde. Der er intet
forhold
mellem det, der er virkeligt, og det, du tror, er virkeligt. Intet af
det, som
du tror, er dine virkelige tanker, ligner dine virkelige tanker på nogen
måde.
Intet, du tror, du ser, bærer nogen lighed med det, syn vil vise dig.
2
Du tænker med Guds Sind. Derfor deler du dine
tanker med Ham, ligesom Han deler Sine med dig. De er de samme tanker,
fordi de
bliver tænkt af det samme Sind. At dele er at gøre ens eller at gøre til
ét. Ej
heller forlader de tanker, du tænker med Guds Sind, dit sind, fordi
tanker ikke
forlader deres kilde. Derfor er dine tanker i Guds Sind, ligesom du er.
De er
også i dit sind, hvor Han er. Som du er en del af Hans sind, på samme
måde er
dine tanker en del af Hans Tanker.
3
Hvor er så dine virkelige tanker? I dag vil vi
forsøge at nå dem. Vi bliver nødt til at lede efter dem i dit sind,
fordi det
er der, de er. De må stadigt være der, fordi de ikke kan have forladt
det. Det,
der et tænkt af Guds Sind, er evigt da det er en del af skabelsen.
4
Vores tre fem minutters praksisperioder for i
dag vil tage den samme generelle form, som vi brugte til at anvende
gårsdagens
idé. Vi vil forsøge at forlade det uvirkelige og lede efter det
virkelige. Vi
vil fornægte verden til fordel for sandhed. Vi vil ikke lade verdens
tanker
holde os tilbage, og vi vil ikke lade verdens overbevisninger fortælle
os, at
det Gud ville have os til at gøre, er umuligt.
5
I stedet vil vi prøve på at erkende, at kun det,
Gud ville have os til at gøre, er muligt. Vi vil også prøve at forstå,
at kun
det, Gud ville have os til at gøre, er det, vi ønsker gøre. Og vi vil
også
prøve at huske, at vi ikke kan få fiasko ved at gøre det, som Han ville
have os
til at gøre. Der er al mulig grund til at føle dig sikker på, at du får
succes
i dag. Det er Guds Vilje.
6
Begynd øvelserne for i dag ved at gentage idéen
for dig selv, og luk dine øjne, mens du gør det. Brug en forholdsvis
kort
periode på at tænke nogle få relevante af dine egne tanker, og fasthold
idéen i
sindet, mens du gør det. Efter, at du har tilføjet omkring fire eller
fem egne
tanker, gentag idéen igen og fortæl blidt dig selv:
7
Mine virkelige tanker er i mit sind. Jeg vil
gerne finde dem.
8
Prøv derefter at gå forbi alle de uvirkelige
tanker, der tildækker sandheden i dit sind og ræk ud til det evige.
9
Under alle de meningsløse tanker og skøre idéer,
som du har rodet dit sind til med, er de tanker, som du tænkte med Gud i
begyndelsen.
De er der i dit sind nu, fuldstændigt uændrede. De vil altid være i dit
sind,
nøjagtigt som de altid var.
10
Alt, hvad du har tænkt siden da, vil ændre sig,
men det fundament, hvorpå de hviler, er fuldstændigt uforanderlig. Det
er dette
fundament, som øvelserne i dag er rettet mod. Her er dit sind forbundet
med
Guds Sind. Her er dine tanker ét med Hans.
11
Til denne form for praksis er kun én ting
nødvendig – nærm dig det, som du ville et alter viet til Himlen selv,
til Gud
Faderen og Gud Sønnen. For sådan er det sted, du prøver at nå. Du vil
sandsynligvis endnu ikke være klar over, hvor højt du prøver at nå. Selv
med
den lille forståelse, du allerede har opnået, burde du være i stand til
at
minde dig selv om, at dette ikke er nogen tomgangsleg, men en øvelse i
hellighed og et forsøg på at nå Himmeriget.
12
Ved at bruge den kortere form til anvendelse af
dagens idé, prøv at huske, hvor vigtigt det er for dig at forstå det
sinds
hellighed, der tænker sammen med Gud. Tag et minut eller to, mens du
gentager
idéen gennem hele dagen for at værdsætte dit sinds hellighed. Træd til
side,
lige meget hvor kort, fra alle tanker, der er Ham, hvis vært du er,
uværdige.
Og tak Ham for de tanker, han tænker sammen med dig.
Gud er
Kærligheden hvori, jeg tilgiver.
1
Gud tilgiver ikke, fordi Han aldrig har fordømt.
Og der må være fordømmelse, inden tilgivelse er nødvendig. Tilgivelse er
denne
verdens store behov, men det er, fordi det er en verden af illusioner.
De, der
tilgiver, frigør sig således fra illusioner, mens de, der holder
tilgivelse
tilbage, binder sig til dem. Da du kun fordømmer dig selv, tilgiver du
således
også kun dig selv.
2
Selvom Gud ikke tilgiver, er Hans kærlighed
alligevel grundlaget for tilgivelse. Frygt fordømmer, og kærlighed
tilgiver.
Tilgivelse ophæver således det, som frygt har frembragt, og får sindet
til at
vende tilbage til bevidsthed om Gud. Af denne grund kan tilgivelse
virkelig
kaldes frelse. Det er ved hjælp af disse midler, at illusioner
forsvinder.
3
Dagens praksis kræver mindst tre hele fem
minutters praksisperioder og så mange kortere anvendelser som muligt.
Begynd
praksisperioderne med at gentage dagens idé for dig selv som sædvanligt.
Luk
dine øjne, mens du gør det, og brug et minut eller to på at søge i dit
sind
efter dem, som du ikke har tilgivet. Det betyder ikke noget "hvor
meget" du ikke har tilgivet. Du har tilgivet dem fuldstændigt eller slet
ikke.
4
Hvis du udfører øvelserne godt, bør du ikke have
svært ved at finde et antal mennesker, du ikke har tilgivet. Det er en
sikker
regel, at enhver, du ikke kan lide, er et passende emne. Nævn hver
enkelt ved
Navn og sig:
5
Gud er Kærligheden, hvori jeg tilgiver dig
[Navn].
6
Formålet med den første fase af dagens praksis
er at sætte dig i den bedste position til at tilgive dig selv. Efter, du
har
anvendt idéen for i dag på alle dem, du er kommet i tanker om, skal du
fortælle
dig selv,
7
Gud er Kærligheden, hvori jeg tilgiver mig selv.
8
Derefter afsættes resten af praksisperioden til
at tilbyde relaterede idéer som:
9
Gud er Kærligheden, hvori jeg elsker mig selv.
Gud
er Kærligheden, hvori jeg er velsignet.
10
Formen på anvendelserne kan variere betydeligt,
men den centrale idé bør ikke mistes af syne. Du kan f.eks. sige:
11
Jeg kan ikke være skyldig, fordi jeg er en Søn
af Gud.
Jeg
er allerede blevet tilgivet.
Ingen
frygt er mulig i et sind, der er Guds
elskede.
Det
er intet behov for at angribe, fordi Kærlighed
har tilgivet mig.
12
Øvelsesperioden bør dog afsluttes med en
gentagelse af dagens idé som oprindeligt angivet.
13
De kortere anvendelser kan enten bestå af en
gentagelse af idéen for i dag i den oprindelige eller i en beslægtet
form eller
i mere specifikke anvendelser, hvis det er nødvendigt. De bliver
nødvendige på
et hvilket som helst tidspunkt på dagen, hvor du bliver opmærksom på
nogen som
helst form for negativ reaktion på nogen, til stede eller ej. I dette
tilfælde
fortæl ham tavst:
14
Gud er Kærligheden hvori, jeg tilgiver dig.
Gud er
Styrken,
jeg har tillid til.
1
Hvis du har tillid til din egen styrke, har du
al mulig grund til at være bekymret, ængstelig og bange. Hvad kan du
forudsige
eller kontrollere? Hvad er der i dig, man kan regne med? Hvad ville give
dig
muligheden for at være opmærksom på alle aspekterne af ethvert problem
og løse
det på en sådan måde, at kun godt kan komme ud af det? Hvad er der i
dig, der
giver dig erkendelsen af den rette løsning og garantien for, at den
vil blive
gennemført?
2
Af dig selv kan du ikke gøre nogen af disse
ting. At tro på, at du kan, er at anbringe din tillid, hvor tillid er
uberettiget og at retfærdiggøre frygt, angst, depression, vrede og sorg.
Hvem
kan sætte sin lid til svaghed og føle sig tryg? Dog, hvem kan sætte sin
lid til
styrke og føle sig svag?
3
Gud er din tryghed under alle omstændigheder.
Hans stemme taler for Ham i alle situationer og i ethvert aspekt af alle
situationer og fortæller dig nøjagtigt, hvad der kan gøres for at
påkalde sig
Hans styrke og Hans beskyttelse. Der er ingen undtagelser, fordi Gud
ikke har nogen
undtagelser. Og den Stemme, der taler for Ham, tænker, som Han gør.
4
I dag vil vi prøve at nå forbi din egen svaghed
til den virkelige styrkes Kilde. Fire fem minutters praksisperioder er
nødvendige i dag, og der opfordres indtrængende til længere og hyppigere
anvendelser. Luk øjnene og begynd som sædvanligt med at gentage dagens
idé.
Brug derefter et minut eller to på at søge efter situationer i dit liv,
som du
har udstyret med frygt, og afvis hver enkelt ved at fortælle dig selv:
5
Gud er Styrken, jeg har tillid til.
6
Prøv nu at glide forbi alle bekymringer, der er
forbundet med din egen følelse af utilstrækkelighed. Det er indlysende,
at
enhver situation, der giver dig bekymring, er forbundet med følelser af
utilstrækkelighed, da du ellers ville tro, at du kunne håndtere
situationen med
succes. Det er ikke ved at stole på dig selv, at du vil opnå selvtillid.
Men
Guds styrke i dig er succesrig i alle ting.
7
Anerkendelsen af din egen skrøbelighed er et
nødvendigt skridt i korrektionen af dine fejl, men det er næppe
tilstrækkeligt
til at give dig den selvtillid, du har brug for, og som du har ret til.
Du må
også opnå en bevidsthed om, at din tillid til din virkelige styrke er
fuldt ud
retfærdiggjort i enhver henseende og under alle omstændigheder.
8
I den sidste fase af praksisperioden, prøv at nå
ned i dit sind til et sted med virkelig tryghed. Du vil erkende, at du
har nået
det, hvis du føler en dyb fred, ligegyldigt hvor kort. Giv slip i alle
de
trivielle ting, der syder og bobler på overfladen af dit sind, og ræk
ned
under dem til Himmerige. Der er et sted i dig, hvor der er perfekt fred.
Der er
et sted i dig, hvor intet er umuligt. Der er et sted i dig, hvor Guds
styrke
stedse er.
9
Gentag idéen ofte i dag. Brug den som dit svar
på enhver forstyrrelse. Husk, at fred er din ret, fordi du giver din
tillid til
Guds styrke.
Der er
intet at
frygte.
1
Idéen for i dag siger ganske enkelt en
kendsgerning. Det er ikke en kendsgerning for dem, der tror på
illusioner, men
illusioner er ikke fakta. Der er i sandhed intet at frygte. Det er meget
let at
erkende dette. Men det er meget vanskeligt at erkende dette for dem, der
ønsker, at illusioner er sande.
2
Dagens praksisperioder vil være meget korte,
meget enkle og meget hyppige. Gentag blot idéen så ofte som muligt. Du
kan
bruge den med åbne øjne når som helst og i enhver situation. Det
anbefales dog
stærkt, at du tager et minut eller der omkring, hvor som helst det er
muligt
til at lukke øjnene og gentage idéen langsomt for dig selv flere gange.
Det er
især vigtigt, at du straks bruger idéen, hvis noget forstyrrer din fred
i
sindet.
3
Tilstedeværelsen af frygt er et sikkert tegn
på, at du har tillid til din egen styrke. Bevidstheden om, at der ikke
er noget
at frygte, viser, at du et sted i dit sind, ikke nødvendigvis på et
sted, som
du genkender endnu, har husket Gud og ladet Hans styrke tage din egen
styrkes
plads. Det øjeblik, du er villig til at gøre dette, er der bestemt ikke
noget
at frygte.
Guds
stemme taler
til mig hele dagen.
1
Det er ganske muligt at lytte til Guds stemme
hele dagen uden at afbryde dine regelmæssige aktiviteter på nogen måde.
Den del
af dit sind, hvor sandheden stedse er, er i konstant kommunikation med
Gud,
uanset om du er opmærksom på det eller ej. Det er den anden del af dit
sind,
der fungerer i verden og adlyder verdens love. Det er denne del, der
konstant
bliver distraheret, uorganiseret og meget usikker.
2
Den del, der lytter til Guds stemme, er rolig,
altid i ro og helt sikker. Det er virkeligt den eneste del, der er. Den
anden
del er en vild illusion, hektisk og forvirrende, men uden virkelighed af
nogen
art. Prøv i dag ikke at lytte til den. Prøv at identificere dig med den
del af
dit sind, hvor stilhed og fred hersker for evigt. Prøv at høre Guds
Stemme
kalde kærligt på dig og minde dig om, at din Skaber ikke har glemt Sin
Søn.
3
Vi har brug for mindst fire fem minutters
praksisperioder i dag og mere, hvis det er muligt. Vi vil faktisk prøve
at høre
Stemmen minde dig om Gud og om dig selv. Vi vil nærme os denne
lykkeligste og
helligste tanke med selvtillid, vel vidende, at når vi gør det, slutter
vi
vores vilje sammen med Guds vilje. Han vil have dig til at høre Hans
Stemme.
Han gav Det til dig at blive hørt.
4
Lyt i dyb stilhed. Vær meget stille, og åbn dit
sind. Gå forbi alle de ulykkelige skrig og syge forestillinger, der
dækker dine
virkelige tanker og tilslører din evige forbindelse med Gud. Synk dybt
ned i
den fred, der venter på dig hinsides de hektiske, oprørske tanker og
lyde og
syn af denne sindssyge verden. Du bor ikke der. Vi prøver at nå dit
rigtige
hjem. Vi prøver at nå det sted, hvor du i sandhed er velkommen. Vi
prøver at nå
Gud.
5
Glem ikke at gentage dagens idé meget ofte. Gør
det med dine øjne åbne, når det er nødvendigt, men lukkede, når det er
muligt.
Og sikre dig, at du sidder stille og gentager idéen for i dag langsomt,
når som
helst du kan lukke øjnene for verden og indse, at du inviterer Guds
Stemme til
at tale til dig.
Jeg
opretholdes
af Guds kærlighed.
1
Her er svaret på ethvert problem, der
konfronterer dig i dag og i morgen og gennem al tid. I denne verden tror
du, at
du bliver opretholdt af alt undtagen af Gud. Din tro er placeret i de
mest
trivielle og sindssyge symboler - piller, penge, "beskyttende" tøj,
"indflydelse", "prestige", at være vellidt, kende de
"rigtige" mennesker og en uendelig liste over former for intethed,
som du udstyrer med magiske kræfter. Alle disse ting er dine
erstatninger for
Guds Kærlighed. Alle disse ting er skattede for at sikre en
kropsidentifikation. De er lovsange til egoet.
2
Anbring ikke din tro i det værdiløse. Det vil ikke
opretholde dig. Kun Guds kærlighed vil beskytte dig under alle
omstændigheder.
Den vil løfte dig ud af enhver prøvelse og hæve dig højt over alle denne
verdens formodede farer ind i et klima af perfekt fred og sikkerhed. Den
vil
transportere dig ind i en sindstilstand, som intet kan true, intet kan
forstyrre, og hvor intet kan trænge sig ind på Guds Søns evige ro.
3
Anbring ikke din tro i illusioner. De vil svigte
dig. Anbring al din tro i Guds Kærlighed indeni dig, evig, uforanderlig
og for
evigt ufejlbarlig. Dette er svaret på hvad som helst, der konfronterer
dig i
dag. Gennem Guds Kærlighed i dig kan du løse alle tilsyneladende
vanskeligheder
uden anstrengelse og med sikker selvtillid. Fortæl dig selv dette ofte i
dag.
Det er en erklæring om frigørelse fra troen på afguder. Det er din
anerkendelse
af sandheden om dig selv.
4
I to gange ti minutter i dag, morgen og aften,
lad idéen for i dag synke dybt ind i din bevidsthed. Gentag den, tænk
over den,
lad beslægtede tanker komme dig til hjælp med at erkende dens sandhed og
lad
fred flyde over dig som et tæppe af beskyttelse og sikkerhed. Lad ingen
ledige
og tåbelige tanker komme ind og forstyrre Guds Søns hellige sind. Sådan
er
Himmerige. Sådan er det hvilested, hvor din Fader har anbragt dig for
evigt.
R1:
1 Fra og med i dag vil have vi en række
genvurderingsperioder. Hver af dem vil dække fem af de allerede
præsenterede
idéer, begyndende med den første og sluttende med den halvtredsende. Der
vil
være et par korte kommentarer efter hver af de idéer, som du bør
overveje i din
genvurdering. I praksisperioderne bør øvelserne udføres som følger:
2
Begynd dagen med at læse de fem idéer, med
kommentarerne inkluderet. Derefter er det ikke nødvendigt at følge nogen
bestemt rækkefølge i betragtningen af dem, skønt hver enkelt skal øves
mindst
én gang. Brug to minutter eller mere til hver praksisperiode, og tænk på
idéen
og de tilhørende kommentarer. Gør dette så ofte som muligt i løbet af
dagen.
Hvis en af de fem idéer appellerer mere til dig end de andre, skal du
koncentrere dig om den. I slutningen af dagen skal du dog sørge for at
gennemgå dem alle igen.
3
Det er ikke nødvendigt at dække de kommentarer,
der følger hver idé, bogstaveligt eller grundigt i praksisperioderne.
Prøv snarere
blot at understrege det centrale punkt og tænk på det som en del af din
genvurdering af den idé, som den vedrører.
4
Genvurderingsøvelserne skal udføres med lukkede
øjne, og når du er alene på et roligt sted, hvis det er muligt. Dette
fremhæves
især for genvurderinger på dit indlæringsstadium. Det vil dog være
nødvendigt,
at du lærer ikke at kræve specielle omstændigheder for at kunne anvende
det, du
har lært. Du vil have mest brug for det i situationer, der synes at være
foruroligende, snarere end i dem, der allerede synes at være rolige og
stille.
5
Formålet med din indlæring er at gøre det muligt
for dig at bringe roen med dig og at helbrede nød og uro. Dette gøres
ikke ved
at undgå dem og søge en oase af isolering for dig selv. Du vil alligevel
lære,
at fred er en del af dig og kun kræver, at du er der for at omfavne
enhver
situation, hvor du er. Og til sidst vil du lære, at der ikke er nogen
grænse
for, hvor du er, så din fred er overalt, hvor du er.
6
Du vil lægge mærke til, at af hensyn til genvurderingsformål
er idéerne ikke altid givet i deres oprindelige udsagn. Brug dem, som de
er
givet her. Det er ikke nødvendigt at vende tilbage til de originale
udsagn
eller at anvende idéerne, som de blev foreslået dengang. Vi fremhæver nu
forholdet mellem de første halvtreds af de idéer, vi har dækket, og
sammenhængen i det tankesystem, som de fører dig til.
1
Genvurderingen
i dag dækker følgende idéer:
[1] Intet,
jeg
ser, betyder noget.
2
Årsagen til, at dette er således, er, at jeg
intet ser, og intet har ingen betydning. Det er nødvendigt, at jeg
anerkender
dette, så jeg kan lære at se. Det, jeg tror, jeg ser nu, tager synets
plads.
Jeg må give slip i det ved at indse, at det ikke har nogen betydning, så
syn
kan indtage dets plads.
[2] Jeg
har givet
det, jeg ser, den betydning, det har for mig.
3
Jeg har bedømt alt det, jeg ser på. Og det er
dette og kun dette, jeg ser. Dette er ikke syn. Det er blot en illusion
om
virkeligheden, fordi mine bedømmelser er blevet fældet helt adskilt fra
virkeligheden.
Jeg er villig til at anerkende den manglende gyldighed af mine
bedømmelser,
fordi jeg ønsker at se. Mine bedømmelser har skadet mig, og jeg ønsker
ikke at
se i overensstemmelse med dem.
[3] Jeg
forstår
ikke noget som helst af det, jeg ser.
4
Hvordan skulle jeg kunne forstå det, jeg ser,
når jeg har bedømt det galt? Det, jeg ser, er projiceringen af mine
egne
tankefejl. Jeg forstår ikke det, jeg ser, fordi det ikke er forståeligt.
Der er
ingen mening i at prøve at forstå det. Men der er al mulig grund til at
give
slip i det og give plads til det, der kan blive set og forstået og
elsket. Jeg
kan udveksle det, jeg ser nu for dette, blot ved at være villig til at
gøre
det. Er dette ikke et bedre valg end det, jeg foretog før?
[4] Disse
tanker betyder
ikke noget.
5
De tanker, jeg er opmærksom på, betyder ikke
noget, fordi jeg prøver på at tænke uden Gud. Det, jeg kalder "mine"
tanker, er ikke mine virkelige tanker. Mine virkelige tanker er de
tanker, jeg
tænker med Gud. Jeg er ikke opmærksom på dem, fordi jeg har ladet
"mine" tanker tage deres plads. Jeg er villig til at anerkende, at
"mine" tanker ikke betyder noget og til at give slip i dem. Jeg
vælger at få dem erstattet af det, de var beregnet til at erstatte.
"Mine"
tanker er meningsløse, men al skabelse ligger i de tanker, jeg tænker
med Gud.
[5] Jeg er
aldrig
oprørt af den grund, jeg tror.
6
Jeg er aldrig oprørt af den grund, jeg tror,
fordi jeg konstant forsøger at retfærdiggøre "mine" tanker. Jeg
prøver konstant at gøre dem sande. Jeg gør alle ting til mine
"fjender", så min vrede er retfærdiggjort og mine angreb berettiget.
Jeg har ikke indset, hvor meget jeg har misbrugt alt det, jeg ser ved at
tildele det denne rolle. Jeg har gjort dette for at forsvare et
tankesystem, der
har såret mig, og som jeg ikke længere ønsker. Jeg er villig til at give
slip i
det.
1 Dagens
genvurdering dækker disse idéer:
[6] Jeg er
oprørt, fordi jeg ser noget, der ikke er der.
2
Virkeligheden er aldrig skræmmende. Det er
umuligt, at den kunne oprøre mig. Virkelighed bringer kun perfekt fred.
Når jeg
er oprørt, er det altid, fordi jeg har erstattet virkeligheden med
illusioner,
som jeg fandt på. Illusionerne er oprørende, fordi jeg har givet dem
virkelighed og derfor betragter virkeligheden som en illusion. Intet i
Guds
skabelse påvirkes på nogen måde af min forvirring. Jeg er altid oprørt
over
ingenting.
[7] Jeg
ser kun
fortiden.
3
Når jeg ser mig omkring, fordømmer jeg den
verden, jeg ser på. Jeg kalder dette at se. Jeg holder fortiden imod alt
og
alle, hvilket gør dem til mine "fjender". Når jeg har tilgivet mig
selv og husket, hvem jeg er, vil jeg velsigne alt og alle, jeg ser. Der
vil
ikke være nogen fortid og derfor ingen "fjender". Og jeg vil se med
kærlighed på alt det, jeg ikke kunne se før.
[8] Mit
sind er
optaget af tidligere tanker.
4
Jeg ser kun mine egne tanker, og mit sind er
optaget af fortiden. Hvad kan jeg så se, som det er? Lad mig huske, at
jeg ser
på fortiden for at forhindre nutiden i at dæmre i mit sind. Lad mig
forstå, at
jeg prøver på at bruge tiden mod Gud. Lad mig lære at give fortiden væk
og at
indse, at jeg intet opgiver ved at gøre dette.
[9] Jeg
ser intet
som det er nu.
5
Hvis jeg ikke ser noget som det er nu, kan det i
sandhed siges, at jeg ikke ser noget. Jeg kan kun se det, der er nu.
Valget er
ikke om at se fortiden eller nutiden: det er kun om at se eller ikke se.
Det,
jeg har valgt at se, har kostet mig synet. Nu ville jeg vælge igen, så
jeg kan
se.
[10] Mine
tanker
betyder ikke noget.
6
Jeg har ingen private tanker. Alligevel er det
kun private tanker, jeg er opmærksom på. Hvad kan disse tanker betyde?
De
findes ikke, og derfor betyder de ikke noget. Alligevel er mit sind en
del af
skabelsen og en del af dets Skaber. Ville jeg ikke hellere slutte mig
til
universets tænkning end at skjule alt det, der virkelig er mit, med mine
ynkelige og meningsløse "private" tanker?
1 I dag
vil vi
genvurdere følgende:
[11] Mine
meningsløse tanker viser mig en meningsløs verden.
2
Da de tanker, som jeg er opmærksom på, ikke
betyder noget, kan den verden, der afbilder dem, ikke have nogen
betydning.
Det, der producerer denne verden, er sindssygt, og det er det, den
producerer
også. Virkeligheden er ikke sindssyg, og jeg har virkelige tanker såvel
som
sindssyge tanker. Jeg kan derfor se en virkelig verden, hvis jeg ser på
mine
virkelige tanker som min vejledning til at se.
[12] Jeg
er
oprørt, fordi jeg ser en meningsløs verden.
3
Sindssyge tanker er oprørende. De producerer en
verden, hvor der ikke er nogen orden nogen som helst steder. Kun kaos
styrer en
verden, der repræsenterer kaotisk tænkning, og kaos har ingen love. Jeg
kan
ikke leve i fred i sådan en verden. Jeg er taknemmelig for, at denne
verden
ikke er virkelig, og at jeg overhovedet ikke behøver at se den,
medmindre jeg
vælger at værdsætte den. Og jeg vælger ikke at værdsætte det, der er
fuldstændigt sindssygt og ingen mening har.
[13] En
meningsløs verden fremkalder frygt.
4
Det fuldstændigt sindssyge fremkalder frygt,
fordi det er fuldstændigt upålideligt og ikke giver nogen grund til
tillid.
Intet i vanvid er pålideligt. Det rummer ingen tryghed og intet håb. Men
en
sådan verden er ikke virkelig. Jeg har givet den virkelighedens
illusion og
har lidt under min tro på den. Nu vælger jeg at trække denne tro tilbage
og
anbringe min tillid i virkeligheden. Ved at vælge dette, vil jeg
undslippe alle
virkningerne af frygtens verden, fordi jeg anerkender, at den ikke
findes.
[14] Gud
skabte
ikke en meningsløs verden.
5
Hvordan kan en meningsløs verden eksistere, hvis
Gud ikke skabte den? Han er Kilden til al mening, og alt det, der er
virkeligt,
er i Hans sind. Det er også i mit sind, fordi Han skabte det sammen med
mig.
Hvorfor skulle jeg fortsætte med at lide under virkningen af mine egne
vanvittige
tanker, når skabelsens fuldkommenhed er mit hjem? Lad mig huske styrken
i min
beslutning og erkende, hvor jeg virkeligt stedse er.
[15] Mine
tanker
er billeder, som jeg har lavet.
6
Uanset, hvad jeg ser, afspejler det mine tanker.
Det er mine tanker, der fortæller mig, hvor jeg er, og hvad jeg er. Den
kendsgerning, at jeg ser en verden, hvori der er lidelse og tab og død,
viser
mig, at jeg kun ser repræsentationen af mine vanvittige tanker og ikke
tillader, at mine virkelige tanker kaster deres velgørende lys på det,
jeg ser.
Dog er Guds vej sikker. De billeder, jeg har lavet, kan ikke sejre imod
Ham,
fordi det ikke er min vilje, at de gør det. Min vilje er Hans, og jeg
vil ikke
placere nogen andre guder før Ham.
1 Dette er
idéerne til genvurdering for i dag:
[16] Jeg
har
ingen neutrale tanker.
2
Neutrale tanker er umulige, fordi alle tanker
har magt. De vil enten skabe en falsk verden eller føre mig til den
virkelige.
Men tanker kan ikke være uden virkninger. Da den verden, jeg ser, opstår
fra
mine tankefejl, så vil den virkelige verden rejse sig foran mine øjne
efterhånden, som jeg lader mine fejl blive rettede. Mine tanker kan ikke
være
hverken sande eller falske. De må være det ene eller det andet. Det, jeg
ser,
viser mig, hvilket de er.
[17] Jeg
ser
ingen neutrale ting.
3
Det, jeg ser, vidner om det, jeg tænker. Hvis
jeg ikke tænkte, ville jeg ikke eksistere, fordi livet er tanke. Lad mig
se på
den verden, jeg ser, som repræsentationen af min egen sindstilstand.
Jeg ved,
at min sindstilstand kan ændre sig. Og så ved jeg også, at den verden,
jeg ser,
også kan ændre sig.
[18] Jeg
er ikke
alene om at opleve virkningerne af min seen.
4
Hvis jeg ikke har nogen private tanker, kan jeg
ikke se en privat verden. Selv den vanvittige idé om adskillelse måtte
deles,
før den kunne danne grundlaget for den verden, jeg ser. Dog var denne
deling en
deling om ingenting. Jeg kan også påkalde mine virkelige tanker, der
deler
alting med alle og enhver. Da mine tanker om adskillelse påkalder andres
adskillelsestanker,
vækker mine virkelige tanker også de virkelige tanker i dem. Og den
verden, som
mine virkelige tanker viser mig, vil dæmre for deres syn såvel som for
mit.
[19] Jeg
er ikke
alene om at opleve virkningerne af mine tanker.
5
Jeg er ikke alene om noget. Alt det, jeg tænker
eller siger eller gør, berører hele universet. En Søn af Gud kan ikke
tænke
eller tale eller handle forgæves. Han kan ikke være alene om noget. Det
er
derfor i min magt at ændre ethvert sind sammen med mit, for Guds kraft
er min.
[20] Jeg
er fast
besluttet på at se.
6
I det, jeg anerkender den delte karakter af mine
tanker, er jeg fast besluttet på at se. Jeg ville se på de vidner, der
viser
mig, at verdens tænkning er blevet ændret. Jeg ville skue beviset på, at
det,
der er blevet gjort gennem mig, har gjort det muligt for kærlighed at
erstatte
frygt, latter at erstatte gråd og overflod at erstatte tab. Jeg ville se
på den
virkelige verden og lade den lære mig, at min vilje og Guds Vilje er et.
1 Dagens
genvurdering
inkluderer følgende:
[21] Jeg
er fast
besluttet på at se tingene anderledes.
2
Det, jeg ser nu, er intet andet end tegn på
sygdom, katastrofe og død. Dette kan ikke være, hvad Gud skabte for Hans
elskede Søn. Selve den kendsgerning, at jeg ser sådanne ting, er et
bevis på,
at jeg ikke forstår Gud. Derfor forstår jeg heller ikke Hans Søn. Det,
jeg ser,
fortæller mig, at jeg ikke ved, hvem jeg er. Jeg er fast besluttet på at
se
vidnerne om sandheden i mig hellere end de, der viser mig en illusion om
mig
selv.
[22] Det,
jeg
ser, er en form for hævn.
3
Den verden, jeg ser, er næppe repræsentationen
af kærlige tanker. Den er et billede af angreb på alting og af alting.
Den er
alt andet end en afspejling af Guds kærlighed og Hans Søns kærlighed.
Det er
mine egne angrebstanker, der får dette billede til at opstå. Mine
kærlige
tanker vil frelse mig fra denne opfattelse af verden og give mig den
fred, som
Gud havde til hensigt, at jeg skulle have.
[23] Jeg
kan
undslippe fra den verden ved at opgive angrebstanker.
4
Heri ligger min frelse og intet andet sted. Uden
angrebstanker kunne jeg ikke se en verden af angreb. Efterhånden som
tilgivelse tillader kærlighed at vende tilbage til min opmærksomhed, vil
jeg se
en verden af fred og tryghed og glæde. Og det er dette, jeg vælger at
se, i
stedet for det, jeg ser på nu.
[24] Jeg
opfatter
ikke mine egne bedste interesser.
5
Hvordan skulle jeg kunne erkende mine egne
bedste interesser, når jeg ikke ved, hvem jeg er? Det, jeg tænker, er
mine bedste
interesser, ville blot binde mig tættere til illusionernes verden. Jeg
er
villig til at følge den Guide, Gud har givet mig for at finde ud af,
hvad mine
egne bedste interesser er, da jeg anerkender, at jeg ikke kan opfatte
dem
alene.
[25] Jeg
ved ikke,
hvad noget som helst er til.
6
For mig er formålet med alting at bevise, at
mine illusioner om mig selv er virkelige. Det er med det formål for øje,
at jeg
forsøger at bruge alt og alle. Det er dette, jeg tror, verden er til
for.
Derfor anerkender jeg ikke dens virkelige formål. Det formål, jeg har
givet
verden, har ført til et skræmmende billede af den. Lad mig åbne mit sind
for
dens virkelige formål ved at trække det tilbage, jeg har givet den, og
lære
sandheden om den at kende.
1 Vores
genvurdering for i dag dækker følgende:
[26] Mine
angrebstanker angriber min usårlighed.
2
Hvordan kan jeg vide, hvem jeg er, når jeg ser
mig selv som under konstant angreb? Smerter, sygdom, tab, alder og død
synes at
true mig. Alle mine håb og ønsker og planer ser ud til at være prisgivet
en
verden, jeg ikke kan kontrollere. Dog er perfekt sikkerhed og
fuldstændig
opfyldelse min arv. Jeg har forsøgt at give min arv væk i bytte for den
verden,
jeg ser. Men Gud har bevaret min arv for mig. Mine egne virkelige tanker
lærer
mig, hvad den er.
[27] Over
alt
andet ønsker jeg at se.
3
Når jeg anerkender, at det, jeg ser, afspejler
det, jeg tror, jeg er, forstår jeg, at syn er mit største behov. Den
verden,
jeg ser, bekræfter den frygtsomme natur af det selvbillede, jeg har
lavet. Hvis
jeg ønsker at huske, hvem jeg er, er det vigtigt, at jeg giver slip i
dette
billede af mig selv. Efterhånden, som det bliver erstattet af sandhed,
vil syn
helt sikkert blive givet mig. Og med dette syn vil jeg se på verden og
på mig
selv med velvilje og kærlighed.
[28] Over
alt
andet ønsker jeg at se anderledes.
4
Den verden, jeg ser, holder min frygtsomme
selvopfattelse på plads og garanterer dens fortsættelse. Mens jeg ser
verden,
som jeg ser den nu, kan sandheden ikke komme ind i min bevidsthed. Jeg
ville
lade døren bag denne verden blive åbnet for mig, så jeg kan se forbi den
til
den verden, der afspejler Guds Kærlighed.
[29] Gud
er i
alt, hvad jeg ser.
5
Bag hvert billede, jeg har lavet, forbliver
sandheden uændret. Bag ethvert slør, jeg har trukket hen over
kærlighedens
ansigt, forbliver dens lys upåvirket. Ud over alle mine vanvittige
ønsker er
min vilje forenet med min Fars Vilje. Gud er stadigt overalt og i alt
for
evigt. Og vi, der er en del af Ham, vil alligevel se forbi alle
udseender og
anerkende sandheden hinsides dem alle.
[30] Gud
er i
alt, hvad jeg ser, fordi Gud er i mit sind.
6
I mit eget sind, bag alle mine vanvittige tanker
om adskillelse og angreb, er en viden om, at alt er ét for evigt. Jeg
har ikke
mistet min viden om, hvem jeg er, fordi jeg har glemt den. Den er blevet
opbevaret for mig i Guds Sind, Som ikke har forladt Sine tanker. Og jeg,
der er
blandt dem, er ét med dem og ét med Ham.
1 Lad os i
dag
gennemgå disse idéer:
[31] Jeg
er ikke
offeret for den verden, jeg ser.
2
Hvordan kan jeg være offeret for en verden, der
kan ophæves helt, hvis jeg vælger det således? Mine lænker er løsnet.
Jeg kan
give slip i dem blot ved at ønske at gøre det. Fængselsdøren er åben.
Jeg kan
forlade det simpelthen ved at gå ud. Intet holder mig i denne verden.
Kun mit
ønske om at blive holder mig som fange. Jeg ville opgive mine vanvittige
ønsker
og omsider gå ud i sollyset.
[32] Jeg
har
opfundet den verden, jeg ser.
3
Jeg fandt på fængslet, hvori jeg ser mig selv.
Alt, hvad jeg har brug for at gøre, er at erkende dette, og jeg er fri.
Jeg har
narret mig selv til at tro, at det er muligt at fange Guds Søn. Jeg tog
bitterligt fejl i denne tro, som jeg ikke længere ønsker. Guds Søn må
være fri
for evigt. Han er, som Gud skabte ham, og ikke som det jeg ville gøre
ham til.
Han er, hvor Gud ville have ham til at være, og ikke hvor jeg tænkte at
holde
ham som fange.
[33] Der
er en
anden måde at se på verden på.
4
Eftersom formålet med verden ikke er det, jeg tilskrev
den, må der være en anden måde at se på den på. Jeg ser alt omvendt, og
mine
tanker er det modsatte af sandheden. Jeg ser verden som et fængsel for
Guds
Søn. Det må så være sådan, at verden virkelig er et sted, hvor han kan
blive
sat fri. Jeg ville se på verden, som den er og se den som et sted, hvor
Guds
Søn finder sin frihed.
[34] Jeg
kunne se
fred i stedet for dette.
5
Når jeg ser verden som et frihedens sted, vil
jeg forstå, at den afspejler Guds love i stedet for de regler, som jeg
har
fundet på, at den skal adlyde. Jeg vil forstå, at fred, ikke krig,
stedse er i
den. Og jeg vil erkende, at fred også stedse er i hjerterne hos alle,
der deler
dette sted med mig.
[35] Mit
sind er
del af Guds. Jeg er meget hellig.
6
Efterhånden, som jeg deler verdens fred med mine
brødre, begynder jeg at forstå, at denne fred kommer dybt indefra mig
selv. Den
verden, jeg ser på, har påtaget sig min tilgivelses lys og skinner
tilgivelse
tilbage til mig. I dette lys begynder jeg at se det, mine illusioner om
mig selv
havde holdt skjult. Jeg begynder at forstå helligheden af alle levende
ting
inklusive mig selv og deres enhed med mig.
1 Disse
idéer er
til genvurdering i dag:
[36] Min
hellighed omslutter alt, hvad jeg ser.
2
Fra min hellighed kommer opfattelsen af den
virkelige verden. Efter at have tilgivet, ser jeg ikke længere mig selv
som
skyldig. Jeg kan acceptere den uskyld, der er sandheden om mig. Set
gennem
forstående øjne er verdens hellighed alt, hvad jeg ser, for jeg kan kun
danne
mig billeder af de tanker, jeg har om mig selv.
[37] Min
hellighed velsigner verden.
3
Opfattelsen af min hellighed velsigner ikke
mig alene. Alle og alt, jeg ser i dens lys, deler den glæde, den bringer
til
mig. Der er intet, der er adskilt fra denne glæde, fordi der ikke er
noget, der
ikke deler min hellighed. Når jeg anerkender min hellighed, skinner også
verdens hellighed frem, så alle kan se den.
[38] Der
er ikke
noget, min hellighed ikke kan gøre.
4
Min hellighed er ubegrænset i dens kraft til at
helbrede, fordi den er ubegrænset i dens kraft til at frelse. Hvad er
der at
blive frelst fra bortset fra illusioner? Og hvad er alle illusioner
bortset
falske idéer om mig selv? Min hellighed ophæver dem alle ved at fastslå
sandheden om mig. I nærværet af min hellighed, som jeg deler med Gud
Selv,
forsvinder alle afguder.
[39] Min
hellighed er min frelse.
5
Eftersom min hellighed frelser mig fra al skyld,
er erkendelsen af min hellighed erkendelsen af min frelse. Det er også
erkendelsen af verdens frelse. Når først jeg har accepteret min
hellighed, kan
intet gøre mig bange. Og fordi jeg ikke er bange, må alle tage del i min
forståelse, som er gaven fra Gud til mig og til verden.
[40] Jeg
er
velsignet som en Guds Søn.
6
Heri ligger min ret til alt godt og kun godt.
Jeg er velsignet som en Guds Søn. Alle gode ting er mine, fordi Gud
havde
planlagt dem for mig. Jeg kan ikke lide noget tab eller afsavn eller
nogen
smerte på grund af den, jeg er. Min Fader støtter mig, beskytter mig og
vejleder mig i alle ting. Hans omsorg for mig er uendelig og er med mig
for
evigt. Jeg er for evigt velsignet som Hans Søn.
1 Følgende
idéer
er til genvurdering i dag:
[41] Gud
går med
mig, uanset hvor jeg går.
2
Hvordan kan jeg være alene, når Gud altid går
med mig? Hvordan kan jeg være tvivlrådig og usikker på mig selv, når
fuld
sikkerhed stedse er i Ham? Hvordan kan jeg blive oprørt af noget, når
Han
hviler i mig i absolut fred? Hvordan kan jeg lide, når kærlighed og
glæde
omgiver mig gennem Ham? Lad mig ikke værne om illusioner om mig selv.
Jeg er
perfekt, fordi Gud går med mig, uanset hvor jeg går.
[42] Gud
er min
styrke. Syn er Hans gave.
3
Lad mig ikke bruge mine egne øjne til at se i
dag. Lad mig være villig til at bytte min ynkelige illusion om at se for
det
syn, der er givet af Gud. Kristi syn er Hans gave, og Han har givet den
til
mig. Lad mig påkalde denne gave i dag, så denne dag kan hjælpe mig til
at
forstå evigheden.
[43] Gud
er min
Kilde. Jeg kan ikke se adskilt fra Ham.
4
Jeg kan se det, Gud ønsker, at jeg ser. Jeg kan
ikke se noget som helst andet. Hinsides Hans vilje ligger kun
illusioner. Det
er disse, jeg vælger, når jeg tror, jeg kan se adskilt fra Ham. Det er
disse,
jeg vælger, når jeg prøver at se gennem kroppens øjne. Kristi syn er dog
blevet
givet mig til at erstatte dem. Det er ved hjælp af dette syn, jeg vælger
at se.
[44] Gud
er Lyset
hvori, jeg ser.
5
Jeg kan ikke se i mørke. Gud er det eneste Lys.
Derfor, hvis jeg skal se, må det ske gennem Ham. Jeg har forsøgt at
definere,
hvad det er at se, og jeg har taget fejl. Nu er det givet mig at forstå,
at Gud
er Lyset hvori, jeg ser. Lad mig byde syn velkommen og den lykkelige
verden,
det vil vise mig.
[45] Gud
er det
Sind med hvilket, jeg tænker.
6
Jeg har ingen tanker, jeg ikke deler med Gud.
Jeg har ingen tanker adskilt fra Ham, fordi jeg ikke har noget sind
adskilt fra
Hans. Som en del af Hans Sind er mine tanker Hans, og Hans Tanker er
mine.
1 Disse
idéer er
til dagens genvurdering:
[46] Gud
er
Kærligheden hvori, jeg tilgiver.
2
Gud tilgiver ikke, fordi Han aldrig har fordømt.
De skyldløse kan ikke bebrejde, og de, der har accepteret deres uskyld,
ser
intet at tilgive. Alligevel er tilgivelse den måde, hvorpå jeg vil
erkende min
uskyld. Den er afspejlingen af Guds kærlighed på jorden. Den vil
bringe mig
tæt nok på Himlen til, at Guds Kærlighed kan nå ned til mig og hæve mig
op til
mit hjem.
[47] Gud
er
styrken, jeg har tillid til.
3
Det er ikke ved hjælp af min egen styrke, at jeg
tilgiver. Det er ved hjælp af Guds styrke i mig, som jeg husker, mens
jeg
tilgiver. Efterhånden, som jeg begynder at se, genkender jeg Hans
afspejling på
jorden. Jeg tilgiver alle ting, fordi jeg føler Hans styrke stige op i
mig.
Og jeg begynder at huske Kærligheden, som jeg valgte at glemme, men Som
ikke
har glemt mig.
[48] Der
er
intet at frygte.
4
Hvor sikker verden vil se ud for mig, når jeg
kan se den! Den vil ikke se ud som noget som helst, jeg forestiller mig,
at jeg
ser nu. Alle og enhver og hvad som helst, jeg ser, vil læne sig mod mig
for at
velsigne mig. Jeg vil genkende min kæreste Ven i alle og enhver. Hvad
kan der
være at frygte i en verden, som jeg har tilgivet, og som har tilgivet
mig?
[49] Guds
stemme
taler til mig hele dagen.
5
Der er ikke et øjeblik, hvor Guds Stemme ophører
med at påkalde min tilgivelse for at frelse mig. Der er ikke et øjeblik,
hvor
Hans Stemme fejler i at lede mine tanker, vejlede mine handlinger og
føre mine
fødder. Jeg går støt videre fremad mod sandheden. Der er intet andet
sted, jeg
kan gå hen, fordi Guds Stemme er den eneste stemme og den eneste
vejledning,
der er blevet givet til Hans Søn.
[50] Jeg
opretholdes af Guds kærlighed.
6
Når jeg lytter til Guds stemme, bliver jeg
opretholdt af Hans Kærlighed. Når jeg åbner mine øjne, oplyser Hans
Kærlighed
verden for mig at se. Efterhånden, som jeg tilgiver, minder Hans
Kærlighed mig
om, at Hans Søn er syndfri. Og når jeg ser på verden med det syn, Han
har givet
mig, husker jeg, at jeg er Hans Søn.
Jeg er
verdens
lys.
1
Hvem er verdens lys bortset fra Guds Søn? Så
dette er kun et udsagn om sandheden om dig selv. Det er det modsatte af
en
erklæring af stolthed, af eller
af
selvbedrag. Det beskriver ikke det selvbegreb, du har lavet. Det
henviser ikke
til nogen af de egenskaber, som du har udstyret dine afguder med. Det
henviser til dig, som du blev skabt af Gud. Det siger ganske enkelt
sandheden.
2
For egoet er dagens idé indbegrebet af
selvforherligelse. Men egoet forstår ikke ydmyghed og forveksler det med
selvnedgørelse. Ydmyghed består i at acceptere din rolle i frelse og i
ikke at
påtage dig nogen andre. Det er ikke ydmyghed at insistere på, at du ikke
kan
være verdens lys, hvis det er den funktion, Gud tildelte dig. Det er kun
, der
ville hævde, at denne funktion ikke kan være for dig, og
er altid af egoet.
3
Sand ydmyghed kræver, at du accepterer dagens
idé, fordi det er Guds Stemme, Der siger, at det er sandt. Dette er et
begyndelsestrin til at acceptere din virkelige funktion på jorden. Det
er et
kæmpe skridt frem mod at indtage din retmæssige plads i frelse. Det er
en
positiv påstand om din ret til at blive frelst og en anerkendelse af den
magt,
der er givet dig til at frelse andre.
4
Du vil tænke på denne idé så ofte som muligt i
dag. Det er det perfekte svar på alle illusioner og derfor på al
fristelse. Det
bringer alle de billeder, du har lavet om dig selv, til sandheden og
hjælper
dig med at rejse i fred, ubelastet og sikker på dit formål.
5
Så mange praksisperioder som muligt bør
gennemføres i dag, skønt hver enkelt ikke behøver at overstige et minut
eller
to. De skal begynde med, at du fortæller dig selv:
6
Jeg er verdens lys.
Det
er min eneste funktion.
Det
er derfor, jeg er her.
7
Tænk derefter over disse udsagn i et kort stykke
tid, helst med lukkede øjne, hvis situationen tillader det. Lad et par
relaterede tanker komme til dig, og gentag idéen for dig selv, hvis dit
sind
vandrer væk fra den centrale tanke.
8
Sørg for både at begynde og afslutte dagen med
en praksisperiode. Således vil du vågne op med en anerkendelse af
sandheden om
dig selv, forstærk den hele dagen og vend dig mod søvnen, medens du
genbekræfter din funktion og dit eneste formål her. Disse to
praksisperioder
kan være længere end resten, hvis du finder dem nyttige og ønsker at
forlænge
dem.
9
Dagens idé går langt hinsides egoets smålige
synspunkter på, hvad du er, og hvad dit formål er. Som en bringer af
frelse er
dette tydeligvis nødvendigt. Dette er det første af et antal kæmpe trin,
vi vil
tage i de næste par uger. Prøv i dag at begynde at opbygge et solidt
fundament
for disse fremskridt.
10
Du er verdens lys. Gud har bygget sin plan for
frelse af Hans Søn på dig.
Tilgivelse
er min
funktion som verdens lys.
1
Det er din tilgivelse, der vil bringe mørkets
verden til lyset. Det er din tilgivelse, der lader dig genkende lyset
hvori, du
ser. Tilgivelse er demonstrationen af, at du er verdens lys. Gennem din
tilgivelse vender sandheden om dig selv tilbage til din hukommelse.
Derfor
ligger din frelse i din tilgivelse.
2
Illusioner om dig selv og verden er ét. Derfor
er al tilgivelse en gave til dig selv. Dit mål er at finde ud af, hvem
du er
efter at have benægtet din identitet ved at angribe skabelsen og dens
Skaber.
Nu lærer du at huske sandheden. Til dette må angreb erstattes af
tilgivelse, så
tanker om liv kan erstatte tanker om død.
3
Husk i ethvert angreb, at du påkalder din egen
svaghed, mens hver gang du tilgiver, påkalder du Kristi styrke i dig.
Begynder
du så ikke at forstå, hvad tilgivelse vil gøre for dig? Det vil fjerne
al følelse
af svaghed, belastning og træthed fra dit sind. Det vil fjerne al frygt
og
skyld og smerte. Det vil gendanne usårligheden og kraften, som Gud gav
Sin Søn
i din bevidsthed.
4
Lad os være glade for at begynde og slutte denne
dag med at praktisere dagens idé og bruge den så hyppigt som muligt i
løbet af
dagen. Det vil hjælpe til med at gøre dagen så lykkelig for dig, som Gud
vil
have dig til at være. Og det vil hjælpe dem omkring dig såvel som dem,
der ser
ud til at være langt væk i rum og tid at dele denne lykke med dig.
5
Så ofte du kan, luk øjnene, hvis det er muligt,
og sig til dig selv:
6
Tilgivelse er min funktion som verdens lys.
Jeg
ville opfylde min funktion, så jeg kan være
lykkelig.
7
Brug derefter et minut eller to til at overveje
din funktion og lykken og frigørelsen den vil bringe dig.
8
Lad beslægtede tanker komme frit, for dit hjerte
vil genkende disse ord, og i dit sind er bevidstheden om, at de er
sande. Hvis
din opmærksomhed vandrer, skal du gentage idéen og tilføje:
9
Jeg vil huske dette, fordi jeg ønsker at være
lykkelig.
Verdens
lys
bringer fred til ethvert sind ved hjælp af min tilgivelse.
1
Hvor hellig er du, der har magten til at bringe
fred til alle sind! Hvor velsignet er du, som kan lære at anerkende
midlerne
til at lade dette ske gennem dig! Hvilket formål kunne du have, der
ville give
dig større lykke?
2
Du er virkeligt verdens lys med en sådan
funktion. Guds Søn søger din hjælp til hans forløsning. Det er dit at
give ham,
for det tilhører dig. Accepter intet banalt formål eller meningsløst
ønske i
stedet, ellers glemmer du din funktion og efterlader Guds Søn i helvede.
Dette
er ingen tom forespørgsel, der bliver bedt dig om. Du bliver bedt om at
acceptere frelse, så den kan blive din at give.
3
I det vi anerkender vigtigheden af denne
funktion, vil vi være glade for at huske den meget ofte i dag. Vi vil
begynde
dagen med at anerkende den og slutte dagen med tanken om den i vores
bevidsthed. Og hele dagen gentager vi dette så ofte vi kan:
4
Verdens lys bringer fred til ethvert
sind
gennem
min tilgivelse.
Jeg
er det
middel, som Gud har udpeget til verdens frelse.
5
Du vil sandsynligvis finde det lettere at lade
de relaterede tanker komme til dig i det minut eller to, som du bør vie
til at
overveje dette, hvis du kan lukke dine øjne. Vent dog ikke på sådan en
mulighed. Ingen chance bør gå tabt for at forstærke dagens idé.
6
Husk, at Guds Søn søger din hjælp til hans
frelse. Og hvem andre end du kan være Hans Søn?
Lad mig
ikke
glemme min funktion.
1
Dagens idé er blot en anden måde at sige på:
"Lad mig ikke vandre ind i fristelse." Formålet med den verden, du
ser, er at skjule din tilgivelsesfunktion og forsyne dig med en
begrundelse til
at glemme den. Det er fristelsen til at forlade Gud og Hans Søn ved at
påtage
dig et fysisk udseende. Det er dette, kroppens øjne ser på.
2
Intet, som kroppens øjne synes at se, kan være
andet end en form for fristelse, da dette var formålet med kroppen selv.
Dog
har vi lært, at Helligånden har en anden anvendelse af alle de
illusioner, du
har lavet, og derfor ser Han et andet formål i dem. For Helligånden er
verden
et sted, hvor du lærer at tilgive dig selv for det, du tænker på som
dine
synder. Efter denne opfattelse bliver fristelsens fysiske udseende den
åndelige
anerkendelse af frelse.
3
For at gennemgå vores sidste par lektioner er
din funktion her at være verdens lys, en funktion givet dig af Gud. Det
er kun
egoets hovmod, der får dig til at stille spørgsmålstegn ved dette og kun
egoets
frygt, der får dig til at betragte dig selv som uværdig til opgaven, der
er
tildelt dig af Gud Selv.
4
Verdens frelse venter på din tilgivelse, for ved
hjælp af den undslipper Guds Søn fra alle illusioner og dermed fra al
fristelse. Guds Søn er dig. Kun ved at udføre den funktion, Gud har
givet dig,
vil du blive lykkelig. Det er, fordi din funktion er at blive lykkelig
ved at
bruge de midler, som gør, at lykke bliver uundgåelig.
5
Der er ingen anden måde. Derfor vælger du
virkelig, om du vil være lykkelig eller ej, hver gang du vælger, om du
vil
udføre din funktion eller ej. Lad os huske dette i dag. Lad os minde os
selv om
det om morgenen og igen om aftenen og hele dagen igennem.
6
Forbered dig på forhånd på alle de beslutninger,
du vil tage i dag, ved at huske, at de alle virkeligt er meget enkle.
Hver
enkelt vil føre til lykkelighed eller ulykkelighed. Kan så enkel en
beslutning
virkelig være vanskelig at tage? Lad ikke formen på beslutningen narre
dig.
Formens kompleksitet indebærer ikke indholdets kompleksitet. Det er
umuligt, at
nogen som helst beslutning på jorden kan have et andet indhold end netop
dette
enkle valg. Det er det eneste valg, Helligånden ser. Derfor er det det
eneste
valg, der er.
7
Lad os i dag øve med disse tanker:
8
Lad mig ikke glemme min funktion.
Lad
mig ikke prøve på at erstatte min med Guds.
Lad
mig tilgive og være lykkelig.
9
Brug mindst én gang ti eller 15 minutter til at
reflektere over dette med lukkede øjne. Relaterede tanker vil hjælpe
dig, hvis
du husker den afgørende betydning af din funktion for dig og for verden.
10
I de hyppige anvendelser af dagens idé, der
skal udføres i løbet af dagen, vie adskillige minutter til at gennemgå
disse
tanker og derefter til at tænke på dem og intet andet. Dette vil først
være
vanskeligt, især da du ikke er dygtig i den sindsdisciplin, som det
kræver. Du
skal muligvis gentage "Lad mig ikke glemme min funktion" ganske ofte
for at hjælpe dig til at koncentrere dig.
11
Der kræves to former for kortere
praksisperioder. Til tider skal du lave øvelserne med dine øjne lukkede
ved at
forsøge at koncentrere dig om de tanker, du anvender. Hold dine øjne
åbne på
andre tidspunkter efter at have gennemgået tankerne, og se dig langsomt
og
uselektivt om og fortæl dig selv:
12
Dette er den verden, det er min funktion at
frelse.
Min eneste
funktion er den, Gud gav mig.
1
Idéen for i dag genbekræfter din dedikering til
frelse. Den minder dig også om, at du ikke har nogen funktion andet end
denne.
Begge disse tanker er tydeligvist nødvendige for en total dedikering.
Frelse
kan ikke være det eneste formål, du har, mens du stadigt værner om
andre. Den
fulde accept af frelse som din eneste funktion indebærer nødvendigvis to
faser;
anerkendelse af frelse som din funktion og at give afkald på alle de
andre mål,
du har opfundet for dig selv. Dette er den eneste måde, hvorpå du kan
indtage
din retmæssige plads blandt verdens frelsere. Dette er den eneste måde,
hvorpå
du kan sige og mene, "Min eneste funktion er den, Gud gav mig." Dette
er den eneste måde, hvorpå du kan finde ro i sindet.
2
I dag og i et antal dage, der følger, skal du
afsætte ti til 15 minutter til en mere vedvarende praksisperiode, hvor
du
prøver at forstå og acceptere det, dagens idé virkelig betyder. Den
giver dig
undslippelse fra alle dine opfattede vanskeligheder. Den anbringer
nøglen til
fredens dør, som du har lukket for dig selv, i dine egne hænder. Den
giver dig
svaret på al den søgning, du har foretaget dig siden tiden begyndte.
3
Prøv om muligt at gennemføre de daglige
forlængede praksisperioder på omtrent det samme tidspunkt hver dag. Prøv
også
at bestemme dette tidspunkt i dag på forhånd og overhold det derefter så
tæt på
som muligt.
4
Formålet med dette er at arrangere din dag, så
du har afsat tiden til Gud såvel som til alle de trivielle formål og
mål, du
vil forfølge. Dette er en del af den langtrækkende disciplinære træning,
som
dit sind har brug for, så Helligånden kan bruge det vedvarende til det
formål,
Han deler med dig.
5
I denne længere praksisperiode, begynd med at
gennemgå idéen for i dag. Luk derefter øjnene, gentag idéen for dig selv
igen,
og observer dit sind omhyggeligt for at opfange hvilke som helst tanker,
der
krydser det.
6
Forsøg først ikke at koncentrere dig om tanker
relateret til idéen for i dag. Forsøg snarere at afdække enhver tanke,
der
opstår uden at blande dig i den. Læg mærke til hver enkelt efterhånden,
som den
kommer til dig med så lidt involvering eller bekymring som muligt, og
afvis
hver enkelt ved at fortælle dig selv:
7
Denne tanke afspejler et mål, der forhindrer mig
i at acceptere min eneste funktion.
8
Efter et stykke tid vil forstyrrende tanker
blive sværere at finde. Forsøg dog at fortsætte længere, i et minut
eller
lignende, med at prøve at fange nogle få af de tomgangstanker, der
undgik din
opmærksomhed først, men anstreng dig ikke eller gør dig ikke unødvendigt
besvær
for at gøre dette. Fortæl så dig selv:
9
På denne rene tavle, lad min sande funktion
bliver skrevet for mig.
10
Du behøver ikke bruge nøjagtigt disse ord, men
prøv at få en fornemmelse af at være villig til at få dine illusioner om
formål
erstattet af sandheden.
11
Gentag til sidst idéen for i dag endnu en gang
og brug resten af praksisperioden til at prøve at fokusere på dens
betydning
for dig, lettelsen, som dens accept vil bringe dig ved at løse dine
konflikter
en gang for alle, og i hvilket omfang du virkelig ønsker frelse på trods
af
dine egne tåbelige idéer om det modsatte.
12
I de kortere praksisperioder, som bør
gennemføres mindst en gang i timen, brug denne formular til at anvende
dagens
idé:
13
Min eneste funktion er den, Gud gav mig.
Jeg
vil ikke have nogen anden, og jeg har ingen
anden.
14
Luk nogle gange øjnene, mens du praktiserer, og
hold dem nogle gange åbne og se dig omkring. Det er det, du ser nu, der
vil blive
fuldstændigt ændret, når du accepterer dagens idé fuldstændigt.
Min lykke
og min
funktion er ét.
1
Gennem vores seneste lektioner har du sikkert
lagt mærke en vægt lagt på forbindelsen mellem at opfylde din funktion
og at
opnå lykke. Dette skyldes, at du ikke rigtig ser forbindelsen. Alligevel
er der
mere end bare en forbindelse mellem dem; de er det samme. Deres former
er
forskellige, men deres indhold er fuldstændigt ét.
2
Egoet kæmper konstant med Helligånden angående
det grundlæggende spørgsmål om, hvad din funktion er. Så det kæmper
virkeligt
konstant med Helligånden om, hvad din lykke er. Det er ikke en
tovejskamp.
Egoet angriber, og Helligånden reagerer ikke. Han ved, hvad din funktion
er.
Han ved, at det er din lykke.
3
I dag vil vi prøve at gå hinsides denne
fuldstændigt meningsløse kamp og nå frem til sandheden om din funktion.
Vi vil
ikke engagere os i endeløse argumenter om, hvad det er. Vi vil ikke
blive
håbløst inddraget i at definere lykke og fastlæggelse af midlerne til at
opnå
den. Vi vil ikke forkæle egoet ved at lytte til dets angreb på
sandheden. Vi
vil blot være glade for, at vi kan finde ud af, hvad sandheden er.
4
Vores længere praksisperiode i dag har som sit
formål din accept af den kendsgerning, at der ikke blot er en meget
virkelig
forbindelse mellem den funktion, Gud gav dig og din lykke, men at de
faktisk er
identiske. Gud giver dig kun lykke. Derfor må den funktion, Han gav dig,
være
lykke, selvom det ser ud til at være anderledes. Dagens praksis er et
forsøg på
at gå hinsides disse forskelle i udseende og genkende et fælles indhold,
hvor
det i sandhed findes.
5
Begynd praksisperioden på ti til 15 minutter ved
at gennemgå disse tanker:
6
Gud giver mig kun lykke.
Han
har givet min funktion til mig.
Derfor
må min funktion være lykke.
7
Prøv at se logikken i denne rækkefølge, selvom
du endnu ikke accepterer konklusionen. Det er kun, hvis de to første
tanker er
forkerte, at konklusionen kan være falsk. Lad os så tænke over
forudsætningerne
i et stykke tid, mens vi praktiserer.
8
Den første forudsætning er, at Gud kun giver dig
lykke. Dette kan naturligvis være falsk, men for at være falsk er det
nødvendigt at definere Gud som noget, Han ikke er. Kærlighed kan ikke
give
ondt, og det, der ikke er lykke, er ondt. Gud kan ikke give noget, Han
ikke
har, og Han kan ikke have, hvad han ikke er. Medmindre Gud kun giver dig
lykke,
må Han være ond. Og det er denne definition af Ham, som du tror på,
hvis du
ikke accepterer den første forudsætning.
9
Den anden forudsætning er, at Gud har givet dig
din funktion. Vi har set, at der kun er to dele af dit sind. Den ene
styres af
egoet og består af illusioner. Den anden er Helligåndens hjem, hvor
sandhed
stedse er. Der er ingen andre vejledere end disse to at vælge imellem og
ingen
andre mulige udfald som et resultat af dit valg bortset fra den frygt,
som
egoet altid skaber, og den kærlighed, som Helligånden altid tilbyder,
til at
erstatte den.
10
Således må det være, at din funktion er
fastlagt af Gud gennem Hans stemme eller er lavet af det ego, som du har
lavet
til at erstatte Ham. Hvad er sandt? Medmindre Gud gav din funktion til
dig, må
den være egoets gave. Har egoet virkeligt gaver at give, da det selv er
en
illusion og kun tilbyder en illusion af gaver?
11
Tænk over dette i løbet af den længere
praksisperiode i dag. Tænk også på de mange former, som illusionen om
din
funktion har taget i dit sind, og de mange måder du prøver på at finde
frelse
under egoets vejledning. Fandt du den? Var du lykkelig? Bragte de dig
fred?
12
Vi har brug for stor ærlighed i dag. Husk
resultaterne retfærdigt, og overvej også, om det nogensinde var rimeligt
at
forvente lykke fra noget, som egoet nogensinde har foreslået. Alligevel
er
egoet det eneste alternativ til Helligåndens stemme. Du vil lytte til
vanvid
eller høre sandheden. Prøv at foretage dette valg, når du tænker på de
forudsætninger, som vores konklusion hviler på. Vi kan få del i denne
konklusion, men ikke i nogen anden. For Gud selv deler den med os.
13
Dagens idé er endnu et gigantisk skridt i
opfattelsen af det samme som det samme og det forskellige som
forskelligt. På
den ene side står alle illusioner. Al sandhed står på den anden. Lad os
prøve i
dag at indse, at kun sandheden er sand.
14
I de kortere praksisperioder, som ville være
mest nyttige i dag, hvis de gennemføres to gange i timen, foreslås denne
form
for anvendelse:
15
Min lykke og min funktion er ét
fordi
Gud har givet mig begge dele.
16
Det vil ikke tage mere end et minut og
sandsynligvis mindre at gentage disse ord langsomt og tænke lidt på dem
efterhånden, som du siger dem.
Kærlighed
skabte
mig som Den Selv.
1
Dagens idé er en komplet og præcis erklæring om,
hvad du er. Dette er grunden til, at du er verdens lys. Dette er grunden
til,
at Gud udpegede dig som verdens frelser. Dette er grunden til, at Guds
Søn
håber på din hjælp til hans frelse. Han bliver frelst af det, du er.
2
Vi vil gøre alt i dag for at nå denne sandhed om
dig og at erkende fuldt ud, omend det kun er for et øjeblik, at det er
sandheden. I den længere praksisperiode vil vi tænke på din virkelighed
og dens
fuldstændigt uændrede og uforanderlige karakter. Vi begynder med at
gentage
denne sandhed om dig og derefter at bruge et par minutter på at tilføje
nogle
relevante tanker, såsom:
3
Hellighed skabte mig hellig.
Venlighed
skabte
mig venlig.
Hjælpsomhed
skabte
mig hjælpsom.
Perfektion
skabte
mig perfekt.
4
Enhver egenskab, der er i overensstemmelse med
Gud, som Han definerer Sig Selv, er passende at bruge. Vi prøver i dag
at
ophæve din definition af Gud og erstatte den med Hans egen. Vi forsøger
også at
understrege, at du er en del af Hans definition af Ham Selv.
5
Efter, at du har gennemgået flere af sådanne
forbundne tanker, prøv at lade alle tanker falde bort i et kort
forberedende
interval, og prøv så at række forbi alle dine billeder og forudfattede
meninger
om dig selv til sandheden i dig. Hvis Kærlighed skabte dig som Sig Selv,
må
dette Selv være i dig. Og et sted i dit sind er Det der til at finde for
dig.
6
Du finder det måske nødvendigt at gentage idéen
for i dag fra tid til anden for at erstatte distraherende tanker. Du
opdager
måske også, at dette ikke er tilstrækkeligt, og at du er nødt til at
fortsætte
med at tilføje andre tanker, der er forbundne med sandheden om dig selv.
Dog
vil det måske lykkes dig at gå forbi det og gennem intervallet af
tankeløshed
til bevidstheden om et flammende lys, hvori du genkender dig selv, som
Kærlighed skabte dig. Vær sikker på, at du vil gøre meget i dag for at
bringe
den bevidsthed nærmere, hvad enten du føler, at det er lykkedes dig
eller ej.
7
Det vil være særlig nyttigt i dag at øve idéen
for i dag så ofte, du kan. Du har brug for at høre sandheden om dig selv
så
ofte som muligt, fordi dit sind er så optaget af falske selvbilleder.
Fire
eller fem gange i timen, og måske endnu mere, ville det være mest
fordelagtigt
at minde dig selv om, at Kærlighed skabte dig som Den Selv. Hør
sandheden om
dig selv i dette.
8
Prøv at indse i de kortere praksisperioder, at
dette ikke er din lille bitte enlige stemme, der fortæller dette. Dette
er
Stemmen for Gud, der minder dig om din Fader og om dit Selv. Dette er
sandhedens Stemme, der erstatter alt det, egoet fortæller dig om dig
selv, med
den enkle sandhed om Guds Søn. Du blev skabt af Kærlighed som Den Selv.
Kærlighed
rummer
ingen klager.
1
Du, der blev skabt af Kærlighed som Den Selv,
kan ikke rumme nogen klager og kende dit Selv. At rumme en klage er at
glemme,
hvem du er. At rumme en klage er at se dig selv som en krop. Det er
beslutningen om at lade egoet styre dit sind og at dømme kroppen til
døden.
2
Måske indser du endnu ikke helt nøjagtigt det,
at rumme klager gør mod din bevidsthed. Det synes at splitte dig fra din
Kilde
og at gøre dig forskellig fra Ham. Det får dig til at tro, at Han er som
det,
du tror, du er blevet til, for ingen kan forestille sig sin Skaber som
forskellig fra sig selv.
3
Lukket af fra dit Selv, Der forbliver opmærksom
på sin lighed med Sin Skaber, synes dit Selv at sove, mens den del af
dit sind,
der væver illusioner i dets søvn, ser ud til at være vågen. Kan alt
dette opstå
ved at rumme klager? Åh ja! For den, der rummer klager, benægter, at han
blev
skabt af kærlighed, og hans Skaber er blevet bange for ham i hans drøm
om had.
Hvem kan drømme om had og ikke frygte Gud?
4
Det er lige så sikkert, at de, der rummer
klager, vil omdefinere Gud i deres eget billede, som det er sikkert, at
Gud
skabte dem som Sig Selv og definerede dem som del af Ham. Det er lige så
sikkert, at de, der rummer klager, vil lide af skyld, som det er
sikkert, at
de, der tilgiver, vil finde fred. Det er lige så sikkert, at de, der
rummer
klager, vil glemme, hvem de er, som det er sikkert, at de, der tilgiver,
vil
huske. Ville du ikke være villig til at give afkald på dine klager, hvis
du
troede, at alt dette var sådan?
5
Måske tror du ikke, at du kan give slip i alle
dine klager. Det er imidlertid simpelthen et spørgsmål om motivation. I
dag vil
vi prøve at finde ud af, hvordan du ville føle uden dem. Hvis det lykkes
dig
endog den mindste smule, vil der aldrig være et problem med motivation
nogensinde igen.
6
Begynd dagens forlængede praksisperiode ved at
søge i dit sind efter dem mod hvem, du rummer, hvad du betragter som
store
klager. Nogle af disse vil være ganske lette at finde. Tænk derefter på
de
tilsyneladende mindre klager, du rummer mod dem, du kan lide, og endda
tror, at
du elsker. Det vil hurtigt blive tydeligt, at der ikke er nogen, du ikke
værner
om klager imod af en eller anden slags. Dette har efterladt dig alene i
hele
universet i din opfattelse af dig selv.
7
Bestem dig nu for at se alle disse mennesker som
venner. Sig til dem alle kollektivt ved at tænke på hver af dem efter
tur, mens
du gør det:
8
Jeg ville se dig som min ven
så
jeg kan
huske, at du er en del af mig
og
komme
til at kende mig selv.
9
Brug resten af praksisperioden på at prøve på
at tænke på dig selv som fuldstændigt i fred med alt og alle, tryg i en
verden,
der beskytter dig og elsker dig, og som du elsker til gengæld. Prøv at
føle
tryghed omkring dig, svæve over dig og holde dig oppe. Prøv at tro på,
lige
meget hvor kort, at intet kan skade dig på nogen måde. Ved afslutningen
af
praksisperioden fortæl dig selv:
10
Kærlighed rummer ingen klager.
Når
jeg giver slip i alle mine klager,
Vil
jeg vide, at jeg er fuldstændigt tryg.
11
De korte praksisperioder skal omfatte en hurtig
anvendelse af dagens idé i denne form, når som helst nogen som helst
tanke om
klage opstår mod nogen som helst, fysisk til stede eller ej:
12
Kærlighed rummer ingen klager.
Lad
mig ikke forråde mit Selv.
13
Gentag desuden idéen flere gange i timen i
denne form:
14
Kærlighed rummer ingen klager.
Jeg
ville vågne til mit Selv ved at lægge alle
mine
klager
til side og vågne i Ham.
Mine
klager skjuler
verdens lys i mig.
1
Ingen kan se på det, dine klager skjuler. Fordi
dine klager skjuler verdens lys i dig, står alle i mørke, og du ved
siden af
ham. Men når sløret fra dine klager løftes, frigøres du sammen med
ham. Del
nu din frelse med ham, der stod ved siden af dig, da du var i helvede.
Han er
din bror i verdens lys, der frelser jer begge.
2
Lad os i dag gøre endnu et virkeligt forsøg på
at nå lyset i dig. Inden vi påtager os dette i vores mere udvidede
praksisperiode, lad os bruge adskillige minutter på at tænke over det,
vi
prøver at gøre. Vi forsøger bogstaveligt talt at komme i kontakt med
verdens
frelse. Vi prøver at se forbi mørkets slør, der holder det skjult. Vi
forsøger
at lade sløret blive løftet og se Guds Søns tårer forsvinde i sollyset.
3
Lad os begynde vores længere praksisperiode i
dag med den fulde forståelse af alt dette og virkelig beslutsomhed om at
nå
det, der er kærere for os end alt andet. Frelse er vores eneste behov.
Der er
intet andet formål her og ingen anden funktion at udføre. At lære frelse
er
vores eneste mål. Lad os afslutte den ældgamle søgen i dag ved at finde
lyset i
os og holde det op for alle, der søger sammen med os, at se på og glæde
os
over.
4
Meget stilfærdigt nu, med dine øjne lukkede,
prøv at give slip på alt det indhold, der generelt optager din
bevidsthed. Tænk
på dit sind som et umådeligt rundt område, omgivet af et lag af tunge
mørke
skyer. Du kan kun se skyerne, fordi du ser ud til at stå udenfor hele
området
og helt adskilt fra det.
5
Derfra, hvor du står, kan du ikke se nogen grund
til at tro, at der er et strålende lys skjult af skyerne. Skyerne ser ud
til at
være den eneste virkelighed. De ser ud til at være alt, hvad der er at
se.
Derfor forsøger du ikke at gå igennem dem og forbi dem, hvilket er den
eneste
måde, hvorpå du virkelig ville blive overbevist om deres mangel på
substans. Vi
vil gøre dette forsøg i dag.
6
Efter, at du har tænkt over vigtigheden af det,
du prøver at gøre for dig selv og verden, prøv på at falde til ro i
perfekt stilhed,
idet du kun husker, hvor meget du ønsker at nå frem til lyset i dig i
dag - nu.
Bestem dig for at gå forbi skyerne. Ræk ud og rør dem i dit sind; børst
dem til
side med din hånd; føl dem hvile på dine kinder og pande og øjenlåg,
efterhånden som du går gennem dem. Fortsæt; skyer kan ikke stoppe dig.
7
Hvis du laver øvelserne ordentligt, vil du
begynde at føle en fornemmelse af at blive løftet op og båret videre.
Din lille
indsats og lille beslutsomhed opfordrer universets kraft til at hjælpe
dig, og
Gud Selv vil hæve dig fra mørke til lys. Du er i overensstemmelse med
Hans
Vilje. Du kan ikke fejle, fordi din vilje er Hans.
8
Hav tillid til din Fader i dag. Og vær sikker
på, at Han har hørt dig og har svaret dig. Du anerkender måske ikke Hans
svar
endnu, men du kan være helt sikker på, at det er givet dig, og du vil
alligevel
modtage det. Prøv, efterhånden som du forsøger at gå gennem skyerne til
lyset,
at holde denne selvtillid i dit sind. Prøv at huske, at du omsider
slutter din
vilje til Guds. Prøv at holde tanken klar i sindet om, at det, du
foretager dig
med Gud, må lykkes. Lad så Guds kraft arbejde i dig og gennem dig, så
Hans
Vilje og din kan ske.
9
I de kortere praksisperioder, som du vil ønske
at udføre så ofte som muligt i betragtning af vigtigheden af dagens
idé for
dig og din lykke, skal du minde dig selv om, at dine klager skjuler
verdens lys
for din bevidsthed. Mind også dig selv om, at du ikke leder efter det
alene, og
at du ved bestemt, hvor du skal lede efter det. Sig så:
10
Mine klager skjuler verdens lys i mig.
Jeg
kan ikke se det, jeg har skjult.
Ikke
desto mindre ønsker jeg at lade det blive
åbenbaret for mig
af
hensyn til min frelse og verdens frelse.
11
Sørg også for at fortælle dig selv:
12
Hvis jeg har denne klage, vil verdens lys
blive
skjult for mig,
13
hvis du bliver fristet til at holde noget imod
nogen i dag.
Min frelse
kommer
fra mig.
1
Al fristelse er intet andet end en form af den
grundlæggende fristelse til ikke at tro på idéen for i dag. Frelse synes
at
komme hvor som helst fra, men ikke fra dig. Således også kilden til
skyld. Du
ser hverken skyld eller frelse som værende i dit eget sind og intet
andet sted.
Når du indser, at al skyld udelukkende er dit sinds opfindelse, må du
også
indse, at skyld og frelse må være på samme sted. Når du forstår dette,
er du
frelst.
2
Den tilsyneladende "omkostning" ved at
acceptere dagens idé er denne: det betyder, at intet udenfor dig selv
kan
frelse dig; intet udenfor dig selv kan give dig fred. Men det betyder
også, at
intet udenfor dig selv kan skade dig eller forstyrre din fred eller
forstyrre
dig på nogen måde.
3
Dagens idé gør dig ansvarlig for universet, hvor
du hører hjemme på grund af den, du er. Dette er ikke en rolle, som kan
accepteres delvist. Og du må helt sikkert begynde at se, at acceptere
den er
frelse. Det er dog måske ikke klart for dig, hvorfor erkendelsen, at
skyld er i
dit eget sind, indebærer erkendelsen af, at frelse også er der.
4
Gud ville ikke have lagt lægemidlet mod sygdom,
hvor det ikke kan hjælpe. Det er måden dit sind har fungeret på, men
næppe
Hans. Han ønsker, at du bliver helbredt, og således har Han holdt Kilden
til
helbredelse, hvor behovet for helbredelse ligger. Du har prøvet på at
gøre det
stik modsatte ved at gøre ethvert forsøg, uanset hvor forvrænget og
fantastisk
det måtte være, på at adskille helbredelse fra den sygdom, som den var
beregnet
for, og således beholde sygdommen.
5
Dit formål var at sikre, at helbredelse ikke
fandt sted; Guds formål var at sikre, at den gjorde det. I dag
praktiserer vi
at indse, at Guds Vilje og vores virkelig er den samme i dette.
6
Gud ønsker, at vi bliver helbredt, og vi ønsker
ikke rigtigt at være syge, fordi det gør os ulykkelige. Derfor, ved at
acceptere idéen for i dag, er vi enige med Gud. Han ønsker ikke, at vi
skal
være syge. Det gør vi heller ikke. Han ønsker, at vi bliver helbredt.
Det gør
vi også.
7
Vi er klar til to længere praksisperioder i dag,
som hver bør vare ca. 10 til 15 minutter. Vi vil imidlertid stadigt lade
dig
beslutte, hvornår du vil påtage dig dem. Vi vil følge denne praksis i et
antal
lektioner, og det ville igen være godt at beslutte på forhånd, hvornår
et godt
tidspunkt kunne afsættes for hver af dem og at overholde din egen
beslutning så
tæt på som muligt.
8
Begynd disse praksisperioder med at gentage
idéen for i dag og tilføj en erklæring, der angiver din erkendelse af,
at
frelse kommer fra intet udenfor dig. Du kan måske sige det på denne
måde:
9
Min frelse kommer fra mig.
Den
kan ikke komme fra nogen som helst andre
steder.
10
Brug derefter et par minutter med dine øjne
lukkede på at gennemgå nogle af de ydre steder, hvor du har søgt efter
frelse i
fortiden - i andre mennesker, i ejendele, i forskellige situationer og
begivenheder og i selvopfattelser, som du søgte at gøre virkelige.
Anerkend, at
den ikke var der. Fortæl dig selv:
11
Min frelse kan ikke komme fra nogen som helst
af disse ting.
Min
frelse kommer fra mig og kun fra mig.
12
Nu vil vi igen prøve at nå lyset i dig, som er,
hvor din frelse er. Du kan ikke finde den i skyerne, der omgiver lyset,
og det
er i dem, du har ledt efter den. Den er ikke der. Den er forbi skyerne
og i
lyset hinsides. Husk, at du bliver nødt til at gå gennem skyerne, før du
kan nå
lyset. Men husk også, at du aldrig har fundet noget i de skymønstre, du
forestillede dig ville vare ved, eller som du ønskede.
13
Da alle illusioner om frelse har fejlet dig,
vil du sikkert ikke ønske at blive i skyerne og søge forgæves efter
afguder
der, når du så let kunne gå videre ind i lyset af virkelig frelse. Prøv
at gå
forbi skyerne med hvilke som helst midler, der appellerer til dig. Hvis
det
hjælper dig, tænk på mig som holdende din hånd og førende dig. Og jeg
kan
forsikre dig om, at dette ikke vil være nogen tom fantasi.
14
I de korte og hyppige praksisperioder i dag,
mind dig selv om, at din frelse kommer fra dig, og intet andet end dine
egne
tanker kan hæmme dine fremskridt. Du er fri for al udvendig indblanding.
Du er
ansvarlig for din frelse. Du er ansvarlig for verdens frelse. Sig så:
15
Min frelse kommer fra mig.
Intet
udenfor mig kan holde mig tilbage.
Inde
i mig er verdens frelse og min egen.
Kun Guds
plan for
frelse vil virke.
1
Du er måske ikke klar over, at egoet har opsat
en plan for frelse i modsætning til Guds. Det er denne plan, du tror på.
Da den
er det modsatte af Guds, tror du også, at det er at blive fordømt at
acceptere
Guds plan i stedet for egoets. Dette lyder selvfølgelig absurd. Men
efter, at
vi har overvejet nøjagtigt, hvad egoets plan er, vil du måske indse, at
uanset
hvor absurd den måtte være, tror du på den.
2
Egoets plan for frelse er centreret omkring at
afholde klager. Det hævder, at hvis en anden talte eller handlede
anderledes,
hvis nogle ydre omstændigheder eller begivenheder blev ændret, ville du
blive
frelst. Således bliver frelsens kilde konstant opfattet som udenfor dig
selv.
3
Hver klage, du har, er en erklæring og en
påstand, som du tror på, der siger: "Hvis dette var anderledes, ville
jeg
være frelst." Den forandring af sindet, der er nødvendig for frelse,
kræves således af alt og alle undtagen dig selv.
4
Den rolle, der tildeles dit eget sind i denne
plan, er derfor simpelthen at afgøre det, andet end det selv må
forandre, hvis
du skal blive frelst. I følge denne sindssyge plan er enhver opfattet
kilde til
frelse acceptabel forudsat, at den ikke virker. Dette sikrer, at den
frugtesløse søgning fortsætter, for illusionen insisterer på, at selvom
dette
håb altid har fejlet, er der stadigt grund til at håbe på andre steder
og andre
ting. En anden person vil sikkert tjene bedre; en anden situation vil
sikkert
tilbyde succes.
5
Sådan er egoets plan for din frelse. Du kan
sikkert se, hvordan det er i nøje overensstemmelse med egoets
grundlæggende
doktrin, "Søg, men find ikke." For hvad kunne med større sikkerhed
garantere, at du ikke vil finde frelse andet end at kanalisere alle dine
anstrengelser ind i at søge efter den, hvor den ikke er?
6
Guds plan for frelse virker simpelthen, fordi du
ved at følge Hans vejledning søger frelse, hvor den er. Men hvis du skal
opnå
succes, som Gud lover, du vil, må du være villig til kun at søge der.
Ellers er
dit formål delt, og du vil forsøge at følge to planer for frelse, der er
diametralt modsatte på alle måder. Resultatet kan kun bringe forvirring,
elendighed og en dyb følelse af fiasko og fortvivlelse.
7
Hvordan kan du undslippe fra alt dette? Meget
enkelt. Idéen for i dag er svaret. Kun Guds plan for frelse vil virke.
Der kan
ikke være nogen virkelig konflikt i dette, fordi der ikke er noget
muligt
alternativ til Guds plan, der vil frelse dig. Hans er den eneste plan,
der er
sikker i dens udfald. Hans er den eneste plan, der vil lykkes.
8
Lad os praktisere at anerkende denne sikkerhed i
dag. Og lad os glæde os over, at der er et svar på det, der synes at
være en
konflikt uden nogen mulig løsning. Alle ting er mulige for Gud. Frelse
må være
din på grund af Hans plan, som ikke kan mislykkes.
9
Begynd de to længere praksisperioder i dag med
at tænke på dagens idé og med at indse, at den indeholder to dele, der
hver
bidrager lige meget til helheden. Guds plan for din frelse vil virke, og
andre
planer vil ikke. Tillad ikke dig selv at blive deprimeret eller vred på
den
anden del; den er iboende i den første. Og i den første er din fulde
frigørelse
fra alle dine egne sindssyge forsøg og vanvittige forslag til at befri
dig
selv. De har ført til depression og vrede. Men Guds plan vil lykkes. Den
vil
føre til frigivelse og glæde.
10
Husk dette, lad os bruge resten af de lange
praksisperioder til at bede Gud om at afsløre Hans plan for os. Spørg
Ham meget
specifikt:
11
Hvad ville Du have mig til at gøre?
Hvor
ville Du have mig til at gå hen?
Hvad
ville Du have mig til at sige, og til hvem?
12
Giv Ham fuld kontrol over resten af
praksisperioden, og lad Ham fortælle dig, hvad der er behov for at
blive
gjort i Hans plan for din frelse. Han vil svare dig i forhold til din
vilje til
at høre Hans stemme. Nægt ikke at høre. Selve den kendsgerning, at du
udfører
øvelserne, viser, at du har nogen villighed til at lytte. Dette er nok
til at
fastlægge dit krav på Guds svar.
13
I de kortere praksisperioder, fortæl dig selv
ofte, at Guds plan for frelse og kun Hans, vil virke. Vær opmærksom på
al
fristelse til at afholde klager i dag, og svar på dem med denne form af
dagens
idé:
14
At afholde klager er det modsatte af Guds plan
for
Frelse.
Og kun Hans plan vil virke.
15
Prøv at huske idéen for i dag omkring seks
eller syv gange i timen. Der kan ikke være nogen bedre måde at tilbringe
et
halvt minut eller mindre end at huske kilden til din frelse og at se
Den, hvor
Den er.
At afholde
klager
er et angreb på Guds plan for frelse.
1
Selvom vi har erkendt, at egoets frelseplan er
den modsatte af Guds, har vi endnu ikke understreget, at den er et
aktivt angreb
på Hans plan og et bevidst forsøg på at ødelægge den. I angrebet får Gud
tildelt de egenskaber, der faktisk er forbundet med egoet, mens egoet
ser ud
til at påtage sig Guds egenskaber.
2
Egoets grundlæggende ønske er at erstatte Gud.
Egoet er faktisk den fysiske legemliggørelse af dette ønske. For det er
dette
ønske, der ser ud til at omgive sindet med en krop, der holder det
adskilt og
alene og ude af stand til at nå andre sind undtagen gennem det legeme,
der blev
skabt til at fængsle det. Begrænsningen af kommunikation kan ikke være
det
bedste middel til at udvide kommunikation. Alligevel vil egoet have dig
til at
tro, at det er.
3
Selvom forsøget på at fastholde de
begrænsninger, som en krop vil påtvinge, er indlysende her, er det måske
ikke
så tydeligt, hvorfor at afholde klager er et angreb på Guds frelseplan.
Men lad
os overveje den type ting, som du er tilbøjelig til at afholde klager
over. Er
de ikke altid forbundet med noget, en krop gør? En person siger noget,
vi ikke
kan lide; han gør noget, der mishager os, han "forråder" sine
fjendtlige tanker i sin opførsel.
4
Her har vi ikke at gøre med det, personen er.
Tværtimod er vi udelukkende optaget af det, han gør i en krop. Vi gør
mere end
at fejle i at befri ham fra dens begrænsninger. Vi prøver aktivt at
holde ham
til den ved at blande den sammen med ham og bedømme dem som én. Heri
angribes
Gud, for hvis Hans Søn kun er en krop, så må Han også være det. En
skaber, der
er fuldstændig ulig sin skabelse er utænkelig.
5
Hvis Gud er en krop, hvad må Hans plan for
frelse være? Hvad kunne det være andet end døden? Ved at præsentere Sig
Selv
som Forfatteren til livet og ikke døden, er Han en løgner og bedrager,
fuld af
falske løfter og tilbydende illusioner i stedet for sandhed.
6
Kroppens tilsyneladende virkelighed gør dette
syn på Gud ganske overbevisende. Faktisk, hvis kroppen var virkelig,
ville det
bestemt være svært at undslippe denne konklusion. Og enhver klage, du
afholder,
insisterer på, at kroppen er virkelig. Den ser helt bort fra det, din
bror er.
Den styrker din tro på, at han er en krop og fordømmer ham for det. Og
den
hævder, at hans frelse må være døden, og projicerer dette angreb over på
Gud og
holder Ham ansvarlig for det.
7
I denne omhyggeligt forberedte arena, hvor vrede
dyr søger efter bytte og barmhjertighed ikke kan komme ind, kommer egoet
for at
frelse dig. Gud lavede dig en krop. Meget vel. Lad os acceptere dette og
være
glade. Som en krop lad ikke dig selv blive frataget det, som kroppen
tilbyder.
Tag det lidt, du kan få. Gud gav dig intet. Kroppen er din eneste
frelser. Den
er Guds død og din frelse.
8
Dette er den universelle tro i den verden, du
ser. Nogle hader kroppen og prøver på at såre og ydmyge den. Andre
elsker
kroppen og prøver at lovprise og ophøje den. Men mens den står i centrum
for
din opfattelse af dig selv, angriber du Guds plan for frelse og afholder
dine
klager imod Ham og Hans skabelse, så du muligvis ikke kan høre
sandhedens
stemme og byde den velkommen som Ven. Din udvalgte frelser indtager Hans
plads
i stedet. Den er din ven; Han er din fjende.
9
Vi vil prøve i dag at stoppe disse meningsløse
angreb på frelse. Vi vil i stedet forsøge at byde den velkommen. Din
omvendte
opfattelse har været ødelæggende for din ro i sindet. Du har set dig
selv i en
krop og sandheden udenfor dig, låst væk fra din opmærksomhed af kroppens
begrænsninger. Nu vil vi prøve at se dette anderledes.
10
Sandhedens lys er i os, hvor det blev anbragt
af Gud. Det er kroppen, der er udenfor os, og den er ikke vores
anliggende. At
være uden en krop er at være i vores naturlige tilstand. At anerkende
sandheden
i os er at genkende os selv, som vi er. At se vores Selv som adskilt fra
kroppen er at afslutte angrebet på Guds plan for frelse og at acceptere
den i
stedet. Og hvor som helst, Hans plan bliver accepteret, er den allerede
gennemført.
11
Vores mål i de længere praksisperioder i dag er
at blive opmærksom på, at Guds plan for frelse allerede er gennemført i
os. For
at nå dette mål, må vi erstatte angreb med accept. Så længe vi angriber
den,
kan vi ikke forstå det, Guds plan for os, er. Vi angriber derfor det, vi
ikke
genkender. Nu vil vi forsøge at lægge dom til side og spørge, hvad Guds
plan
for os er:
12
Hvad er frelse, Fader?
Jeg
det ved ikke.
Fortæl
mig det, så jeg kan forstå det.
13
Så vil vi vente i stilhed på Hans svar.
14
Vi har angrebet Guds plan for frelse uden at
vente på at høre, hvad den er. Vi har råbt vores klager så højt, at vi
ikke har
lyttet til Hans Stemme. Vi har brugt vores klager til at lukke øjnene og
stoppe
vores ører til. Nu ville vi se og høre og lære. "Hvad er frelse,
Fader?" Spørg, og du vil få svar. Søg, og du vil finde.
15
Vi spørger ikke længere egoet, hvad frelse er,
og hvor vi kan finde den. Vi beder om den fra sandhed. Vær da sikker på,
at
svaret vil være sandt på grund af den, du spørger. Når som helst du
føler din
selvtillid svinde og dit håb om succes flakke og gå ud, gentag dit
spørgsmål og
din anmodning, og husk, at du stiller dem til den uendelige Skaber af
uendeligheden, Der skabte dig som Ham selv:
16
Hvad er frelse, Fader?
Jeg
ved det ikke.
Fortæl
mig det, så jeg kan forstå det.
17
Han vil svare. Vær fast besluttet på at høre.
18
En eller måske to kortere praksisperioder i
timen vil være nok for i dag, da de vil være noget længere end normalt.
Disse
øvelser begynder med dette:
19
At afholde klager er et angreb på Guds plan for
frelse.
Lad mig
acceptere den i stedet for.
Hvad er
frelse, Fader?
20
Vent derefter et minut eller så i stilhed,
helst med dine øjne lukkede, og lyt efter Hans svar.
Jeg vil
der være
lys.
1
I dag overvejer vi den vilje, du deler med Gud.
Denne er ikke den samme som egoets tomgangs-ønsker, ud af hvilke mørke
og
intethed opstår. Viljen, du deler med Gud, har al skaberkraften i sig.
Egoets
tomgangs-ønsker er udelte og har derfor ingen magt overhovedet. Dets
ønsker er
ikke tomme i den forstand, at de ikke kan skabe en verden af
illusioner,
hvori din tro kan være meget stærk. Men de er bestemt tomme med hensyn
til
skabelse. De laver intet, der er virkeligt.
2
Tomme ønsker og klager er partnere eller
medproducenter i at afbilde den verden, du ser. Egoets ønsker gav
anledning
til den, og egoets behov for klager, som er nødvendige for at opretholde
den,
befolker den med figurer, der ser ud til at angribe dig og opfordrer til
"retskaffen" dom. De bliver de mellemmænd, egoet bruger til at
trafikere klager og stå mellem din bevidsthed og dine brødres
virkelighed. Ved
at se på dem, kender du ikke dine brødre ej eller dit Selv.
3
Din vilje er tabt for dig i denne mærkelige
byttehandel, hvori skyld udveksles frem og tilbage og klager øges med
hver
udveksling. Kan en sådan verden være blevet skabt af viljen, som Guds
Søn deler
med sin Fader? Skabte Gud katastrofe for Sin Søn? Skabelse er Begges
samlede
Vilje. Ville Gud skabe en verden, der dræber Ham Selv?
4
I dag vil vi endnu en gang prøve at nå den
verden, der er i overensstemmelse med din vilje. Lyset er i den, fordi
den ikke
modsætter sig Guds vilje. Det er ikke Himlen, men Himmelens lys skinner
på den.
Mørket er forsvundet; egoets tomme ønsker er trukket tilbage.
5
Dog, lyset, der skinner på denne verden,
afspejler din vilje, og så må det være i dig, at vi vil lede efter det.
Dit
billede af verden kan kun afspejle det, der er indeni. Kilden til
hverken lys
eller mørke kan blive fundet udenfor. Klager formørker dit sind, og du
ser på
en formørket verden. Tilgivelse løfter mørket, genbekræfter din vilje og
lader
dig se på en verden af lys.
6
Vi har gentagne gange understreget, at klagernes
barrierer let kan passeres og ikke kan stå mellem dig og din frelse.
Årsagen er
meget enkel. Ønsker du virkelig at være i helvede? Ønsker du virkelig at
græde
og lide og dø? Glem egoets argumenter, der søger at bevise, at alt dette
virkelig er Himlen. Du ved, at det ikke er sådan. Du kan ikke ønske
dette for
dig selv. Der er et punkt, hinsides hvilket illusioner ikke kan gå.
7
Lidelse er ikke lykke, og det er lykke, du
virkelig ønsker. Sådan er din vilje i sandhed. Og så er frelse også din
vilje.
Du ønsker succes med det, vi prøver at gøre i dag. Vi påtager os det med
din
velsignelse og med din glade godkendelse.
8
Vi vil få succes i dag, hvis du husker, at du
vil frelse for dig selv. Du vil acceptere Guds plan, fordi du deltager i
den.
Du har ingen vilje, der virkelig kan modsætte sig den, og du ønsker ikke
gøre
det. Frelse er for dig. Over alt andet ønsker du friheden til at huske,
hvem du
virkelig er.
9
I dag er det egoet, der står magtesløst foran
din vilje. Din vilje er fri, og intet kan sejre over den. Derfor påtager
vi os
øvelserne for i dag med en glad selvtillid, sikre på, at vi vil finde ud
af
det, det er din vilje at finde ud af og at huske det, det er din vilje
at
huske. Ingen tomme ønsker kan holde os tilbage eller bedrage os med en
illusion
om styrke. I dag lad din vilje ske. Og afslut for evigt den vanvittige
tro på,
at det er helvede i stedet for Himlen, som du vælger.
10
Vi vil begynde vores længere praksisperioder
med anerkendelsen af, at Guds plan for frelse, og kun Hans, er helt i
overensstemmelse med din vilje. Den er ikke en fremmed magts formål,
stødt frem
mod dig ufrivilligt. Det er det eneste formål her, som du og din Fader
er i
perfekt overensstemmelse om.
11
Du vil få succes i dag, tidspunktet udpeget til
frigørelsen af Guds Søn fra helvede og fra alle tomme ønsker. Hans vilje
er nu
genoprettet til hans bevidsthed. Han er villig til på selve denne dag at
se på
lyset i ham selv og blive frelst.
12
Efter at have mindet dig selv om dette og
besluttet at holde din vilje klar i sindet, fortæl dig selv med blid
fasthed og
stille sikkerhed:
13
Jeg vil der være lys.
Lad
mig skue lyset, der afspejler Guds vilje og
min.
14
Så lad din vilje gøre sig gældende sammen med
Guds kraft og forenet med dit Selv. Afsæt resten af praksisperioden
til Deres
vejledning. Vær med Dem efterhånden, som De viser vejen.
15
I de kortere praksisperioder, afgiv igen en
erklæring om det, du virkelig ønsker. Sig:
16
Jeg vil der være lys.
Mørke
er ikke min vilje.
17
Dette bør gentages flere gange i timen. Det er
dog vigtigst at anvende dagens idé i denne form øjeblikkeligt, når du
fristes
til at afholde en klage af nogen som helst art. Dette vil hjælpe dig til
at
give slip i dine klager i stedet for at værne om dem og skjule dem i
mørket.
Der er
ingen anden
vilje end Guds.
1
Idéen for i dag kan blive betragtet som den
centrale tanke, som alle vores øvelser er rettet mod. Guds er den eneste
vilje.
Når du har erkendt dette, har du erkendt, at din vilje er Hans. Troen
på, at
konflikt er mulig, er forsvundet. Fred har erstattet den mærkværdige
idé, at du
er splittet mellem modstridende mål. Som et udtryk for Guds Vilje har du
intet
andet mål end Hans.
2
Der er stor fred i dagens idé. Og øvelserne for
i dag er rettet mod at finde den. Idéen selv er fuldstændigt sand.
Derfor kan
den ikke give anledning til illusioner. Uden illusioner er konflikt
umulig. Lad
os prøve at erkende dette i dag og opleve den fred, denne erkendelse
bringer.
3
Begynd de længere praksisperioder med at gentage
disse tanker adskillige gange, langsomt og med fast beslutsomhed for at
forstå
det, de betyder, og at holde dem i sindet:
4
Der er ingen anden vilje end Guds.
Jeg
kan
ikke være i konflikt.
5
Brug derefter flere minutter på at tilføje nogle
relaterede tanker, såsom:
6
Jeg har fred.
Intet
kan
forstyrre mig. Min vilje er Guds.
Min
vilje
og Guds er én.
Gud
vil
fred for Sin Søn.
7
I løbet af denne introduktionsfase, sikre dig
hurtigt at håndtere eventuelle konflikt-tanker, der kan krydse dit sind.
Fortæl
dig selv med det samme:
8
Der er ingen anden vilje end Guds.
Disse
konflikt-tanker
er meningsløse.
9
Hvis der er et konfliktområde, der synes særligt
vanskeligt at løse, udskil det til særlig overvejelse. Tænk kort over
det, men
meget specifikt, identificer den bestemte person eller de personer og
den
situation eller de involverede situationer og fortæl dig selv:
10
Der er ingen anden vilje end Guds.
Jeg deler
den med Ham.
Mine
konflikter om _____ kan ikke være virkelige.
11
Efter at have opklaret dit sind på denne måde,
luk øjnene og prøv at opleve den fred, som din virkelighed giver dig ret
til.
Synk ned i den, og føl den lukke sig omkring dig. Der kan være en vis
fristelse
til at tage fejl af disse forsøg som tilbagetrækning, men forskellen
opdages
let. Hvis det lykkes dig, vil du føle en dyb følelse af glæde og en øget
årvågenhed snarere end en følelse af døsighed og udmattelse. Glæde
karakteriserer fred. I denne oplevelse vil du erkende, at du har opnået
den.
12
Hvis du føler, at du glider ud og ind i
tilbagetrækning, gentag idéen for i dag hurtigt og prøv igen. Gør dette
så
ofte, som det er nødvendigt. Der er bestemt en gevinst ved at afvise at
tillade
at tilbagetræden blive til tilbagetrækning, selvom du ikke oplever den
fred, du
søger.
13
I de kortere perioder, der bør gennemføres med
regelmæssige og forudbestemte mellemrum i dag, sig til dig selv:
14
Der er ingen anden vilje end Guds.
Jeg søger
Hans fred i dag.
15
Prøv derefter at finde det, du leder efter. Et
minut eller to hver halve time med lukkede øjne, hvis det er muligt,
ville være
godt brugt på dette i dag.
Lyset er
kommet.
1
Lyset er kommet. Du er helbredt, og du kan
helbrede. Lyset er kommet. Du er frelst, og du kan frelse. Du har fred,
og du
bringer fred med dig, hvor som helst
du
går. Mørke og tummel og død er forsvundet. Lyset er kommet.
2
I dag fejrer vi den lykkelige afslutning på din
lange drøm om katastrofe. Der er ingen mørke drømme nu. Lyset er kommet.
I dag
begynder lysets tid for dig og alle og enhver. Det er en ny æra, hvori
en ny
verden fødes. Den gamle har ikke efterladt noget spor i den i dens
afgang. I
dag ser vi en anden verden, fordi lyset er kommet.
3
Vores øvelser i dag vil være lykkelige, hvori vi
takker for afgangen af det gamle og begyndelsen af det nye. Ingen
skygger fra
fortiden er tilbage til at formørke vores syn og skjule den verden
tilgivelse
tilbyder os. I dag vil vi acceptere den nye verden som det, vi ønsker at
se. Vi
vil blive givet det, vi ønsker. Vi vil at se lyset; lyset er kommet.
4
Vores længere praksisperioder vil blive viet til
at se på den verden, som vores tilgivelse viser os. Dette er det, vi
ønsker at
se, og kun dette. Vores eneste formål gør vores mål uundgåeligt. I dag
stiger
den virkelige verden op foran os i glæde over endeligt at blive set. Syn
er
givet os, nu da lyset er kommet.
5
Vi ser ikke egoets skygge på verden i dag. Vi
ser lyset, og i det ser vi Himmelens afspejling ligge over hele verden.
Begynd
de længere praksisperioder med at fortælle dig selv de glade nyheder om
din
løsladelse:
6
Lyset er kommet. Jeg har tilgivet verden.
7
Dvæl ikke ved fortiden i dag. Hold et helt åbent
sind, vasket for alle tidligere idéer og rent fra ethvert begreb, du har
lavet.
Du har tilgivet verden i dag. Du kan se på den nu som om, du aldrig har
set den
før. Du ved endnu ikke, hvordan den ser ud. Du venter blot på at få den
vist
til dig. Mens du venter, gentag adskillige gange langsomt og med
fuldstændig
tålmodighed:
8
Lyset er kommet. Jeg har tilgivet verden.
9
Indse, at din tilgivelse berettiger dig til syn.
Forstå, at Helligånden aldrig fejler i at give synets gave til de
tilgivende.
Tro, at Han ikke vil svigte dig nu. Du har tilgivet verden. Han vil være
med
dig, mens du iagttager og venter. Han vil vise dig det, sandt syn ser.
Det er
Hans vilje, og du har sluttet dig til Ham. Vent tålmodigt på Ham. Han
vil være
der. Lyset er kommet. Du har tilgivet verden.
10
Fortæl Ham, du ved, du ikke kan fejle, fordi du
stoler på Ham. Fortæl dig selv, at du venter med sikkerhed på at se på
den
verden, Han lovede dig. Fra dette tidspunkt fremefter vil du se
anderledes. I
dag er lyset kommet. Og du vil se den verden, der er blevet lovet dig,
siden
tiden begyndte, og i hvilken tidens ende er sikret.
11
Også de kortere praksisperioder vil være glade
påmindelser om din løsladelse. Mind dig selv om hver kvarte time eller
lignende, at i dag er en tid til særlig fejring. Giv tak for
barmhjertighed og
Guds kærlighed. Glæd dig over tilgivelsens kraft til at helbrede dit syn
fuldstændigt. Vær sikker på, at der på denne dag er en ny begyndelse.
Uden
fortidens mørke på dine øjne kan du ikke fejle i at se i dag. Og det, du
ser,
vil være så velkomment, at du med glæde vil udvide i dag for evigt. Sig
så:
12
Lyset er kommet. Jeg har tilgivet verden.
13
Skulle du blive fristet, sig til hvem som
helst, der ser ud til at trække dig tilbage til mørket:
14
Lyset er kommet. Jeg har tilgivet dig.
15
Vi helliger denne dag til den sindsro, hvori
Gud ville have dig til at være. Hold den i din bevidsthed om dig selv og
se den
overalt i dag efterhånden, som vi fejrer begyndelsen på dit syn og synet
af den
virkelige verden, der er kommet for at erstatte den utilgivne verden, du
troede, var virkelig.
Jeg
er ikke under andre love end Guds.
1
Vi har før observeret, hvordan mange meningsløse
ting har forekommet dig at være frelse. Hver har sat dig i fængsel med
love så
meningsløse som den selv. Du er ikke bundet af dem. Dog, for at forstå
at dette
er tilfældet, må du først indse, at frelse ikke ligger der. Mens du
ville søge efter
den i ting, der ikke har nogen betydning, binder du dig selv til love,
der ikke
giver mening. Således søger du at bevise, at frelse er, hvor den ikke
er.
2
I dag vil vi være glade for, at du ikke kan
bevise det. For hvis du kunne, ville du for evigt søge, hvor den ikke
er, og
aldrig finde den. Idéen for i dag fortæller dig endnu en gang, hvor
enkel er
frelse. Se efter den, hvor den venter på dig, og der vil den blive
fundet. Søg
intet andet sted, for den er intet andet sted.
3
Tænk på friheden i erkendelsen af, at du ikke er
bundet af alle de underlige og snoede love, som du har oprettet for at
frelse
dig. Du tænker virkeligt, at du ville sulte, medmindre du har stakke af
grønne
papirstrimler og bunker af metalskiver. Du tror virkelig, at en lille
rund
pille eller en væske skubbet ind i dine årer gennem en skærpet nål vil
afværge
døden. Du tror virkelig, du er alene, medmindre en anden krop er med
dig.
4
Det er sindssyge, der tænker disse ting. Du
kalder dem love og anbringer dem under forskellige Navne i et langt
katalog
over ritualer, der ingen nytte gør og ikke tjener noget formål. Du
tænker, at
du skal overholde "lovene" i medicin, i økonomi og i sundhed. Beskyt
kroppen, og du vil blive frelst.
5
Disse er ikke love, men vanvid. Kroppen er bragt
i fare af det sind, der sårer sig selv. Kroppen lider af, at sindet ikke
kan
se, at det er offeret for sig selv. Kroppens lidelse er en maske, sindet
holder
op for at skjule det, der virkelig lider. Det ville ikke forstå, at det
er dets
egen fjende, at det angriber sig selv og ønsker at dø. Det er fra dette,
dine
"love" ville frelse kroppen. Det er for dette du tror, du er en
krop.
6
Der er ingen love undtagen Guds love. Dette
behøver gentagelse igen og igen, indtil du indser, at det gælder for
alting, som
du har lavet i modsætning til Hans Vilje. Din magi har ingen betydning.
Det,
den er beregnet til at frelse, findes ikke. Kun det, den er beregnet til
at
skjule, vil frelse dig.
7
Guds love kan aldrig blive erstattet. Vi vil vie
i dag til at glæde os over, at dette er tilfældet. Det er ikke længere
en
sandhed, som vi ville skjule. Vi indser i stedet, at det er en sandhed,
der
bliver ved med at holde os fri for evigt. Magi sætter i fængsel, men
Guds love
sætter fri. Lyset er kommet, fordi der ikke er nogen andre love end
Hans.
8
Vi vil begynde den længere praksisperiode i dag
med en kort gennemgang af de forskellige slags "love", vi har troet,
at vi må adlyde. Disse vil fx omfatte lovene om ernæring, om
immunisering, om
medicin og om kroppens beskyttelse på utallige måder. Tænk videre - du
tror på
love om venskab, om "gode" forhold og gensidighed.
9
Måske tror du endda, at der er love, der angiver
det, der er Guds, og det, der er dit. Mange "religioner" er blevet
baseret på dette. De ville ikke frelse, men forbande i Himlens Navn.
Alligevel
er de ikke mere underlige end andre "love", du har, der må overholdes
for at gøre dig tryg.
10
Der er ingen andre love end Guds. Afvis alle
tåbelige magiske overbevisninger i dag og hold dit sind i stille
beredskab til at
høre den Stemme, der taler sandheden til dig. Du vil lytte til Èn, Der
siger,
at der ikke er noget tab under Guds love. Betaling bliver hverken givet
eller
modtaget. Bytning kan ikke foretages, der er ingen erstatninger, og
intet
bliver erstattet af noget andet. Guds love giver for evigt og tager
aldrig.
11
Hør Ham, Der fortæller dig dette, og indse,
hvor tåbelige er de love, du troede opretholdt den verden, du troede, du
så.
Lyt derefter videre. Han vil fortælle dig mere. Om Kærligheden din Fader
har til
dig. Om den uendelige glæde Han tilbyder dig. Om Hans higen efter Hans
eneste
Søn, skabt som Hans kanal for skabelse; nægtet Ham af hans tro på
helvede.
12
Lad os i dag åbne Guds kanaler for Ham og lad
Hans Vilje strække sig gennem os til Ham. Dermed øges skabelsen
uendeligt. Hans
Stemme vil tale om dette til os såvel som om Himmelens glæder, som Hans
love
holder grænseløse for evigt. Vi vil gentage dagens idé, indtil vi har
lyttet og
forstået, at der ikke er nogen love andre end Guds. Derefter fortæller
vi os
selv som en dedikation praksisperioden slutter med:
13
Jeg er ikke under nogen andre love end Guds.
14
Vi vil gentage denne dedikation så ofte som
muligt i dag - mindst fire eller fem gange i timen, såvel som svar på
enhver
fristelse til at opleve os selv som underlagt andre love i løbet af
dagen. Det
er vores erklæring om frihed fra al fare og al tyranni. Det er vores
anerkendelse af, at Gud er vores Fader, og at Hans Søn er frelst.
Jeg er
berettiget
til mirakler.
1
Du er berettiget til mirakler på grund af det,
du er. Du vil modtage mirakler på grund af det, Gud er. Og du vil
tilbyde
mirakler, fordi du er ét med Gud. Igen, hvor enkel er frelse! Det er
blot en
erklæring om din sande identitet. Det er dette, at vi vil fejre i dag.
2
Dit krav på mirakler ligger ikke i dine
illusioner om dig selv. Det afhænger ikke af nogen som helst magiske
kræfter,
du har tilskrevet dig selv ej heller af nogen som helst af de
ritualer, du
har udtænkt. Det er iboende i sandheden om det, du er. Det er implicit i
det,
Gud din Fader er. Det blev sikret i din skabelse og garanteret af Guds
love.
3
I dag vil vi gøre krav på de mirakler, der er
din ret, da de tilhører dig. Du er blevet lovet fuld frigørelse fra den
verden,
du lavede. Du er blevet forsikret om, at Guds Rige er indeni dig og
aldrig kan
gå tabt. Vi beder ikke om mere end det, der i sandhed tilhører os. I dag
vil vi
imidlertid også sørge for, at vi ikke vil nøjes med mindre.
4
Begynd de længere praksisperioder ved at
fortælle dig selv ganske selvsikkert, at du er berettiget til mirakler.
Medens
du lukker dine øjne, mind dig selv om, at du kun beder om det, der
retmæssigt
er dit. Mind også dig selv om, at mirakler aldrig bliver taget fra én og
givet
til en anden og at ved at bede om dine rettigheder, opretholder du
rettigheder
for alle og enhver. Mirakler adlyder ikke denne verdens love. De følger
blot
Guds love.
5
Efter denne korte introduktionsfase vent roligt
på forsikringen om, at din anmodning er imødekommet. Du har bedt om
frelse for
verden og for din egen. Du har anmodet om, at du blive givet midlerne,
hvormed
dette bliver opnået. Du kan ikke undgå at være forvisset om dette. Du
beder
ikke om andet end, at Guds Vilje gøres. Ved at gøre dette, beder du ikke
rigtig
om noget som helst. Du erklærer en kendsgerning, der ikke kan blive
benægtet.
6
Helligånden kan ikke andet end at forsikre dig
om, at din anmodning er imødekommet. Den kendsgerning, at du
accepterede, må
være således. Der er ingen plads til tvivl og usikkerhed i dag. Vi
stiller et
virkeligt spørgsmål omsider. Svaret er en enkel erklæring om en enkel
kendsgerning. Du vil modtage den forsikring, du søger.
7
Vores kortere praksisperioder vil være hyppige
og vil også blive viet til en påmindelse om en enkel kendsgerning.
Fortæl dig
selv ofte i dag:
8
Jeg har ret til mirakler.
9
Bed om dem når som helst, en situation opstår, i
hvilken de behøves. Du vil genkende disse situationer; du er ikke
afhængig af
dig selv til at finde dem, du er derfor fuldt ud berettiget til at
modtage dem,
når som helst du beder om dem.
10
Husk også ikke at være tilfreds med mindre end
det perfekte svar. Vær hurtig til at fortælle dig selv, skulle du blive
fristet:
11
Jeg vil ikke bytte mirakler for klager.
Jeg
ønsker kun det, der tilhører til mig.
Gud
har fastlagt mirakler som min ret.
Lad
mirakler
erstatte alle klager.
1
Måske er det endnu ikke helt klart for dig, at
enhver beslutning, du træffer, er en mellem en klage og et mirakel. Hver
klage
står som et mørkt skjold af had foran miraklet, det ville skjule. Og
efterhånden som du løfter det op foran dine øjne, vil du ikke se
miraklet
bagved. Dog venter det på dig i lys, men du skuer dine klager i stedet.
2
I dag går vi bag klagerne for at se på miraklet
i stedet. Vi vil vende den måde, du ser på, om ved ikke at tillade synet
at
standse, før det ser. Vi vil ikke vente foran hadets skjold, men lægge
det ned
og blidt løfte vores øjne i stilhed for at skue Guds Søn.
3
Han venter på dig hinsides dine klager, og
efterhånden som du lægger dem ned, vil han komme til syne i skinnende
lys, hvor
hver enkelt stod før. For enhver klage er en blokering for synet, og
efterhånden som det løftes, ser du Guds Søn, hvor han altid har været.
Han står
i lyset, men du var i mørket. Enhver klage gjorde mørket dybere, og du
kunne
ikke se.
4
I dag vil vi forsøge at se Guds Søn. Vi vil ikke
lade os selv være blinde for ham; vi vil ikke se på vores klager.
Således er at
se verden vendt om efterhånden, som vi ser ud mod sandheden, bort fra
frygt.
5
Vi vil vælge en person, du har brugt som mål for
dine klager og lægge klagerne til side og se på ham. En eller anden du
måske
frygter og endda hader; en eller anden, du mener, du elsker, der gør
dig
vred; en eller anden, du kalder en ven, men som du ser som vanskelig til
tider
eller svær at glæde - krævende, irriterende eller usand overfor det
ideal, han
burde acceptere som sit i henhold til den rolle, du har fastsat for ham.
6
Du ved hvem, der skal vælges; hans Navn har
allerede krydset dit sind. Han vil være den af hvem, vi beder Guds Søn
om at
blive vist til os. Ved at se ham bag de klager, som vi har holdt imod
ham, vil
du lære, at det, der lå skjult, mens du ikke så ham, er der i alle og
enhver,
og kan blive set. Han, der var fjende, er mere end ven, når han bliver
frigjort
til at indtage den hellige rolle, Helligånden har tildelt ham. Lad ham
være
frelser for dig i dag. Sådan er hans rolle i Gud din Faders plan.
7
Vores længere praksisperioder i dag vil se ham i
denne rolle. Vi vil først forsøge at holde ham i vores sind, som du
betragter
ham nu. Vi vil gennemgå hans fejl, de vanskeligheder, du har haft med
ham, den
smerte, han gav dig, hans forsømmelse og alle de små og de større sår,
han gav.
Vi vil også betragte hans krop med dens mangler og bedre punkter, og vi
vil
tænke på hans fejltagelser og endda på hans "synder."
8
Lad os så bede Ham, Der kender denne Guds Søn i
hans virkelighed og sandhed om, at vi må få lov at se ham på en anden
måde og
se vores frelser skinne i lyset af sand tilgivelse givet til os. Vi
beder ham i
Guds Hellige Navn og i Hans Søns, så hellig som Ham Selv:
9
Lad mig skue min frelser i denne ene
Du
har udpeget som den ene for mig
At
bede om at føre mig til det hellige lys
Hvori
han står, så jeg kan slutte mig til ham.
10
Kroppens øjne er lukkede, og når du tænker på
ham, der bedrøvede dig, lad dit sind blive vist lyset i ham hinsides
dine
klager. Det, du har bedt om, kan ikke blive nægtet. Din frelser har
ventet
længe på dette. Han ville være fri og gøre sin frihed din. Helligånden
læner
sig fra ham til dig uden at se nogen adskillelse i Guds Søn. Og det, du
ser
gennem Ham, vil frigøre jer begge.
11
Vær meget stille nu og se på din skinnende
frelser. Ingen mørke klager skjuler synet af ham. Du har tilladt Den
Hellige
Ånd at udtrykke gennem ham den rolle, som Gud gav Ham, så du kunne blive
frelst. Gud takker dig for disse stille tidspunkter i dag, hvori du
lagde dine
billeder til side og så på det mirakel af kærlighed, Helligånden viste
dig i
deres sted. Verden og Himlen tilslutter sig i at takke dig, for ikke en
eneste
Guds Tanke kan andet end glæde sig, når du er frelst og hele verden med
dig.
12
Vi vil huske dette gennem hele dagen og tage
den rolle, der tildelt os som del af Guds frelseplan og ikke vores egen.
Fristelse falder bort, når vi tillader hver enkelt, vi møder, at frelse
os og
nægter at skjule hans lys bag vores klager. Til alle, du møder, og til
dem, du
tænker på eller husker fra fortiden, tillad rollen som frelser at blive
givet,
så du kan dele den med dem. For jer begge og alle de blinde, beder vi:
13
Lad mirakler erstatte alle klager.
Lad mig
erkende
problemet, så det kan blive løst.
1
Et problem kan ikke blive løst, hvis du ikke
ved, hvad det er. Selv hvis det virkeligt allerede er løst, vil du
stadigt have
problemet, fordi du ikke kan erkende, at det er blevet løst. Dette er
verdens
situation. Adskillelsesproblemet, som virkelig er det eneste problem, er
allerede blevet løst. Men løsningen bliver ikke anerkendt, fordi
problemet ikke
bliver anerkendt.
2
Alle i denne verden synes at have sine egne
særlige problemer. Dog er de alle det samme og må blive anerkendt som
ét, hvis
den ene løsning, der løser dem alle, skal blive accepteret. Hvem kan se,
at et
problem er blevet løst, hvis han tænker, problemet er noget andet? Selv
hvis
han bliver givet svaret, kan han ikke se dets relevans.
3
Det er den position, du befinder dig i nu. Du
har svaret, men du er stadigt usikker på, hvad problemet er. En lang
række
forskellige problemer synes at konfrontere dig, og efterhånden som ét
bliver
løst, opstår det næste og det næste. Der synes ikke at være nogen ende
på dem.
Der er intet tidspunkt, hvor du føler dig helt fri for problemer og har
fred.
4
Fristelsen til at betragte problemer som mange
er fristelsen til at holde adskillelsesproblemet uløst. Verden synes at
præsentere dig for et enormt antal problemer, der hver især kræver et
forskelligt svar. Denne opfattelse anbringer dig i en stilling, hvori
din
problemløsning må være utilstrækkelig, og fejlslag må være uundgåelig.
5
Ingen kunne løse alle de problemer, verden lader
til at rumme. De synes at være på så mange niveauer, i så varierende
former og
med så varierende indhold, at de konfronterer dig med en umulig
situation.
Bestyrtelse og depression er uundgåelig, når du betragter dem. Nogle
springer
uventet op, netop som du tror, du har løst de foregående. Andre
forbliver
uløste under en sky af benægtelse og rejser sig for at hjemsøge dig fra
tid til
anden, kun for at blive skjult igen, men stadigt ikke løst.
6
Al denne indviklethed er kun et desperat forsøg
på ikke at anerkende problemet og derfor ikke at lade det blive løst.
Hvis du
kunne anerkende, at dit eneste problem er adskillelse, uanset hvilken
form den
antager, kunne du acceptere svaret, fordi du ville se dets relevans. Ved
at
opfatte den underliggende bestandighed i alle de problemer, der
konfronterer
dig, ville du forstå, at du har midlerne til at løse dem alle. Og du vil
bruge
midlerne, fordi du anerkender problemet.
7
I vores længere praksisperioder i dag vil vi
spørge, hvad problemet er, og hvad svaret er på det. Vi vil ikke antage,
at vi
allerede ved det. Vi vil prøve på at befri vores sind fra alle de mange
forskellige slags problemer, at vi tror, vi har. Vi vil prøve på at
indse, at
vi kun har ét problem, som vi har undladt at anerkende. Vi vil spørge,
hvad det
er, og vente på svaret. Vi vil blive fortalt det. Så vil vi bede om
løsningen
på det. Og vi vil få det at vide.
8
Vores øvelser for i dag vil blive vellykkede i
det omfang, vi ikke insisterer på at definere problemet. Måske vil det
ikke
lykkes os at give slip i alle vores forudfattede opfattelser, men det er
ikke
nødvendigt. Alt, hvad der er nødvendigt, er at nære nogen tvivl om
virkeligheden af vores version af, hvad vores problemer er. Vi prøver på
at
anerkende, at vi er blevet givet svaret ved at anerkende problemet, så
problemet og svaret kan blive bragt sammen, og vi kan være i fred.
9
De kortere praksisperioder for i dag vil ikke
blive fastsat efter tid, men efter behov. Du vil se mange problemer i
dag, der
hver især kræver et svar. Vores anstrengelser vil være rettet mod at
anerkende,
at der kun er ét problem og ét svar. I denne anerkendelse er alle
problemer
løst. I denne anerkendelse er der fred.
10
Bliv ikke bedraget af problemers form i dag.
Når som helst nogen som helst vanskelighed synes at opstå, fortæl
hurtigt dig
selv:
11
Lad mig anerkende dette problem, så det kan
blive løst.
12
Forsøg derefter at suspendere alle domme om
det, problemet er. Hvis muligt, luk øjnene et øjeblik og spørg, hvad det
er. Du
vil blive hørt, og du vil blive svaret.
Lad mig
anerkende, at mine problemer er blevet løst.
1
Hvis du er villig til at anerkende dine
problemer, vil du anerkende, at du ingen problemer har. Dit ene centrale
problem
er blevet besvaret, og du har intet andet. Derfor må du have fred.
Frelse
afhænger virkeligt af at anerkende dette ene problem og forstå, at det
er
blevet løst. Èt problem - èn løsning. Frelse er opnået. Frihed fra
konflikt er
blevet givet dig. Accepter den kendsgerning, og du er rede til at
indtage din
retmæssige plads i Guds plan for frelse.
2
Dit eneste problem er løst! Gentag dette igen og
igen for dig selv i dag med taknemmelighed og overbevisning. Du har
anerkendt
dit eneste problem og åbnet vejen for Helligånden til at give dig Guds
svar. Du
har lagt bedrag til side og set sandhedens lys. Du har accepteret frelse
for
dig selv ved at bringe problemet til svaret. Og du kan anerkendt svaret,
fordi
problemet er blevet identificeret.
3
Du er berettiget til fred i dag. Et problem, der
er blevet løst, kan ikke besvære dig. Vær kun sikker på, at du ikke
glemmer, at
alle problemer er det samme. Deres mange former vil ikke bedrage dig,
hvis du
husker dette. Èt problem - èn løsning. Accepter freden, som denne enkle
erklæring bringer.
4
I vores længere praksisperioder i dag vil vi
kræve den fred, der må være vores, når problemet og svaret er blevet
bragt
sammen. Problemet må være væk, fordi Guds svar ikke kan fejle. Ved at
have
anerkendt det ene, har du anerkendt det andet. Løsningen er iboende i
problemet. Du er blevet svaret og har accepteret svaret. Du er frelst.
5
Lad nu den fred, som din accept bringer, blive
givet dig. Luk dine øjne og modtag din belønning. Anerkend, at dine
problemer
er blevet løst. Anerkend, at du er ude af konflikt, fri og i fred. Husk
først
og fremmest, at du har èt problem, og at problemet har èn løsning. Det
er i
dette, at frelsens enkelhed ligger. Det er på grund af dette, at det er
garanteret at virke.
6
Forsikre dig selv ofte i dag, at dine problemer
er blevet løst. Gentag idéen med dyb overbevisning så ofte som muligt.
Og vær
især sikker på at huske at anvende idéen for i dag på ethvert specifikt
problem, der måtte opstå. Sig hurtigt:
7
Lad mig erkende, at dette problem er løst.
8
Lad os være fast besluttet på ikke at indsamle
klager i dag. Lad os være fast besluttet på at være fri for problemer,
der ikke
findes. Midlerne er enkel ærlighed. Bedrag ikke dig selv med det, der er
problemet, og du må erkende, at det er blevet løst.
R2:
1 Vi er nu klar til endnu en genvurdering. Vi
vil begynde, hvor vores sidste genvurdering slap og dække to idéer hver
dag.
Den tidligere del af hver dag vil blive helliget til én af disse
idéer, og
den senere del af dagen til den anden. Vi vil have én længere
træningsperiode
og hyppige kortere, hvori vi praktiserer hver af dem.
2
De længere praksisperioder vil følge denne
generelle form: Tag omkring 15 minutter til hver af dem og begynd med at
tænke
over idéen og kommentarerne, der er inkluderet i opgaverne. Vie omkring
tre
eller fire minutter til at læse dem langsomt igennem, flere gange hvis
du
ønsker det, og luk derefter øjnene og lyt. Gentag den første fase, hvis
du
opdager, at dit sind vandrer, men prøv at tilbringe hovedparten af
praksisperioden med at lytte stilfærdigt men opmærksomt.
3
Der er et budskab, der venter på dig. Vær
overbevist om, at du vil modtage det. Husk, at det tilhører dig, og at
du
ønsker det. Tillad ikke din hensigt at vakle overfor distraherende
tanker.
Indse, at uanset hvilken form de antager, har de ingen betydning og
ingen magt.
Erstat dem med din beslutsomhed om at få succes. Glem ikke, at din vilje
har
magt over alle fantasier og drømme. Hav tillid til, at den vil hjælpe
dig
igennem og bære dig hinsides dem alle.
4
Betragt disse praksisperioder som dedikationer
til vejen, sandheden og livet. Afslå at blive ført ind på et sidespor,
på
omveje, ind i illusioner og tanker om død. Du er dedikeret til frelse.
Vær fast
besluttet hver dag på ikke at efterlade din funktion uopfyldt.
5 Genbekræft også din beslutsomhed i de kortere praksisperioder ved at
bruge
idéens originale form til generel anvendelse og en mere specifik form,
når det
behøves. Nogle specifikke former vil blive inkluderet i kommentarerne.
Disse er
imidlertid blot forslag. Det er ikke de særlige ord, du bruger, der
betyder
noget.
1 Vores
idéer til
genvurdering i dag er:
[61] Jeg
er
verdens lys.
2
Hvor hellig er jeg, der er blevet givet
funktionen at lyse verden op! Lad mig være stille foran min hellighed. I
dens
rolige lys, lad alle mine konflikter forsvinde. I dens fred, lad mig
huske,
hvem jeg er.
3
Nogle specifikke former for anvendelse af idéen,
når specifikke vanskeligheder synes at opstå, kunne være:
4
Lad mig ikke skjule verdens lys i mig.
Lad
verdens lys skinne gennem dette udseende.
Denne
skygge vil forsvinde foran lyset.
[62]
Tilgivelse er min funktion som verdens lys.
5
Det er ved at acceptere min funktion, at jeg vil
se lyset i mig. Og i dette lys vil min funktion stå klart og fuldstændig
utvetydigt foran mit syn. Min accept afhænger ikke af anerkendelsen af
det, min
funktion er, for jeg forstår endnu ikke tilgivelse. Dog, vil jeg have
tillid
til, at i lyset vil jeg se det, som det er.
6
Specifikke former til brug af idéen kunne
omfatte:
7
Lad dette hjælpe mig til at lære det, tilgivelse
betyder.
Lad
mig ikke adskille min funktion fra min vilje.
Jeg
ville ikke bruge dette til et fremmed formål.
1 Vi vil
genvurdere disse idéer i dag:
[63]
Verdens lys
bringer fred til ethvert sind gennem min tilgivelse.
2
Min tilgivelse er midlet ved hvilket, verdens
lys finder udtryk gennem mig. Min tilgivelse er midlet, hvormed jeg
bliver
opmærksom på verdens lys i mig. Min tilgivelse er midlet med hvilket
verden
bliver helbredt sammen med mig selv. Så lad mig tilgive verden, så den
kan
blive helbredt sammen med mig.
3
Forslag til specifikke former til anvendelse af
denne idé er:
4
Lad fred strække sig fra mit sind til dit,
[Navn].
Jeg
deler
verdens lys med dig, [Navn].
Gennem
min
tilgivelse kan jeg se dette, som det er.
[64]
Lad mig ikke glemme min funktion.
5
Jeg ville ikke glemme min funktion, fordi jeg
ville huske mit Selv. Jeg kan ikke opfylde min funktion ved at glemme.
Og
medmindre jeg opfylder min funktion, vil jeg ikke opleve den glæde, som
Gud har
til hensigt for mig.
6
Passende specifikke former af denne idé
inkluderer:
7
Lad mig ikke bruge dette til at skjule min
funktion for mig.
Jeg
ville
bruge dette som en mulighed for at udføre min funktion.
Dette
kan
true mit ego, men kan ikke ændre min funktion på nogen måde.
1 Lad os i
dag
genvurdere disse idéer:
[65] Min
eneste
funktion er den, Gud gav mig.
2
Jeg har ingen anden funktion end den, Gud gav
mig. Denne anerkendelse befrier mig fra al konflikt, fordi den betyder,
at jeg
ikke kan have modstridende mål. Med kun ét formål er jeg altid sikker på
det,
jeg skal gøre, det jeg skal sige, og det jeg skal tænke. Al tvivl må
forsvinde
efterhånden, som jeg anerkender, at min eneste funktion er den, Gud gav
mig.
3
Mere specifikke anvendelser af denne idé kan
antage disse former:
4
Min opfattelse af dette ændrer ikke min
funktion.
Dette
giver mig ikke en funktion andet end den,
Gud gav mig.
Lad
mig ikke bruge dette til at retfærdiggøre en
funktion, Gud ikke gav mig.
[66]
Min lykke og min funktion er ét.
5
Alle ting, der kommer fra Gud, er ét. De kommer
fra Énhed og må modtages som ét. At opfylde min funktion er min lykke,
fordi
begge kommer fra den samme Kilde. Og jeg må lære at anerkende det, der
gør mig
lykkelig, hvis jeg ville finde lykke.
6
Nogle nyttige former til specifikke anvendelser
af denne idé er:
7
Dette kan ikke adskille min lykke fra min
funktion.
Énheden
af min lykke og min funktion
forbliver
fuldstændig upåvirket af dette.
Intet,
inklusive dette, kan retfærdiggøre
illusionen om lykke
adskilt
fra min funktion.
1 Disse er
idéerne til dagens genvurdering:
[67]
Kærlighed
skabte mig som Den Selv.
2
Jeg ligner min Skaber. Jeg kan ikke lide, jeg
kan ikke opleve tab og jeg kan ikke dø. Jeg er ikke en krop. Jeg ville
anerkende min virkelighed i dag. Jeg vil ikke tilbede nogen afguder ej
heller
hæve mine egne selvopfattelser til at erstatte mit Selv. Jeg ligner min
Skaber.
Kærlighed skabte mig som Den Selv.
3
Du finder måske disse specifikke former nyttige
ved anvendelse af idéen:
4
Lad mig ikke se en illusion af mig selv i dette.
Når
jeg ser på dette, lad mig huske min Skaber.
Min
Skaber skabte ikke dette, som jeg ser det.
[68]
Kærlighed afholder ingen klager.
5
Klager er fuldstændigt fremmede for kærligheden.
Klager angriber kærlighed og holder dens lys tilsløret. Hvis jeg
afholder
klager, angriber jeg kærlighed og angriber derfor mit Selv. Mit Selv
bliver
således fremmed for mig. Jeg er fast besluttet på ikke at angribe mit
Selv i
dag, så jeg kan huske, hvem jeg er.
6
Disse specifikke former til anvendelse af denne
idé ville være nyttige:
7
Dette er ingen begrundelse for at fornægte mit
Selv.
Jeg
vil ikke bruge dette til at angribe kærlighed.
Lad
dette ikke friste mig til at angribe mig selv.
1 Dagens
gennemgang dækker disse idéer:
[69] Mine
klager
skjuler verdens lys i mig.
2
Mine klager viser mig det, der ikke er der, og
skjuler det for mig, jeg ville se. I det jeg anerkender dette, hvad
ønsker jeg
så mine klager for? De holder mig i mørke og skjuler lyset. Klager og
lys kan
ikke gå sammen, men lys og syn må sammenføjes for, at jeg kan se. For at
se, må
jeg lægge klager til side. Jeg ønsker at se, og dette vil være midlet,
hvormed
jeg får succes.
3
Specifikke anvendelser af denne idé kan måske
anvendes i disse former:
4
Lad mig ikke bruge dette som en blokering for
syn.
Verdens
lys vil skinne alt dette bort.
Jeg
har ikke behov for dette. Jeg ønsker at se.
[70]
Min frelse kommer fra mig.
5
I dag vil jeg anerkende, hvor min frelse er. Den
er i mig, fordi dens Kilde er der. Den har ikke forladt sin Kilde, og så
kan
den ikke have forladt mit sind. Jeg vil ikke se efter den udenfor mig
selv. Den
findes ikke udenfor og bringes så ind. Men inde fra mig vil den række
hinsides,
og alting, jeg ser, vil kun genspejle lyset, der skinner i mig og i det
selv.
6
Disse former af idéen er passende til mere
specifik anvendelse:
7
Lad ikke dette friste mig til at se efter min
frelse borte fra mig.
Jeg
vil ikke lade dette gribe ind i min
opmærksomhed på Kilden til min frelse.
Dette
har ingen magt til at fjerne frelse fra mig.
1 Disse
idéer er
til genvurdering i dag:
[71] Kun
Guds
plan for frelse vil virke.
2
Det er meningsløst for mig at søge vildt omkring
efter frelse. Jeg har set den i mange mennesker og i mange ting, men da
jeg
rakte efter den, var den der ikke. Jeg tog fejl af, hvor den er. Jeg tog
fejl
af, hvad den er. Jeg vil ikke påtage mig mere tom søgen. Kun Guds plan
for
frelse vil virke. Og jeg vil glæde mig, fordi Hans plan aldrig kan
mislykkes.
3
Disse er nogle foreslåede former til specifik
anvendelse af denne idé:
4
Guds plan for frelse vil frelse mig fra min
opfattelse af dette.
Dette
er ingen undtagelse i Guds plan for min
frelse.
Lad
mig kun se dette i lyset af Guds plan for
frelse.
[72]
At afholde klager er et angreb på Guds plan
for frelse.
5
At afholde klager er et forsøg på at bevise, at
Guds plan for frelse ikke vil virke. Dog, kun Hans plan vil virke. Ved
at
afholde klager udelukker jeg derfor mit eneste håb om frelse fra min
bevidsthed. Jeg ville ikke længere besejre mine egne bedste interesser
på denne
sindssyge måde. Jeg ville acceptere Guds plan for frelse og være
lykkelig.
6
Specifikke anvendelser af denne idé kunne være i
disse former:
7
Jeg vælger mellem misopfattelse og frelse, når
jeg ser på dette.
Hvis
jeg ser grunde til klager i dette vil
jeg
vil ikke se grundene til min frelse.
Dette
kræver frelse, ikke angreb.
1 Vores
genvurdering i dag vil dække disse idéer:
[73] Jeg
vil der
være lys.
2
Jeg vil bruge magten i min vilje i dag. Det er
ikke min vilje at famle rundt i mørke, frygtsom overfor skygger og bange
for
usete og uvirkelige ting. Lys skal være min vejleder i dag. Jeg vil
følge det,
hvor det fører mig hen, og jeg vil kun se på det, det viser mig. Denne
dag vil
jeg opleve freden ved sand opfattelse.
3
Disse former af denne idé ville være nyttige for
specifik anvendelse:
4
Dette kan ikke skjule lyset, jeg vil se.
Du
står med mig i lyset, [Navn].
I
lyset vil dette se anderledes ud.
[74]
Der er ingen anden vilje end Guds.
5
Jeg er tryg i dag, fordi der ikke er nogen anden
vilje end Guds. Jeg kan kun blive bange, når jeg tror, at der er en
anden
vilje. Jeg prøver kun at angribe, når jeg er bange, og kun når jeg
prøver at
angribe, kan jeg tro, at min evige tryghed er truet. I dag vil jeg
anerkende,
at alt dette ikke er sket. Jeg er tryg, fordi der ikke er nogen anden
vilje end
Guds.
6
Disse er nogle nyttige former af denne idé til
specifikke anvendelser:
7
Lad mig opfatte dette i overensstemmelse med
Guds Vilje.
Det
er Guds Vilje, at du er Hans Søn, [Navn], og
ligeså min.
Dette
er en del af Guds Vilje for mig, hvordan jeg
end måtte se det.
1 I dag
vil vi
genvurdere disse idéer:
[75] Lyset
er
kommet.
2
Ved at vælge frelse hellere end angreb, vælger
jeg blot at anerkende det, der allerede er her. Frelse er en allerede
truffet
beslutning. Angreb og klager er der ikke til at vælge. Det er derfor jeg
altid
vælger mellem sandhed og illusion, mellem det, der er der, og det, der
ikke er.
Lyset er kommet. Jeg kan kun vælge lyset, for det har intet alternativ.
Det har
erstattet mørket, og mørket er væk.
3
Disse ville vise sig at være nyttige former til
specifikke anvendelser af denne idé:
4
Dette kan ikke vise mig mørke, for lyset er
kommet.
Lyset
i dig er alt, hvad jeg ville se, [Navn].
Jeg
ville kun se i dette, hvad der er der.
[76]
Jeg er ikke under nogen love andre end Guds.
5
Her er den perfekte erklæring om min frihed. Jeg
er ikke under nogen andre love end Guds. Jeg bliver konstant fristet til
at
finde på andre love og give dem magt over mig. Jeg lider kun på grund af
min
tro på dem. De har ingen virkelig virkning på mig overhovedet. Jeg er
fuldstændigt fri for virkningerne af alle love, undtagen Guds. Og Hans
er
frihedens love.
6
For specifikke former for anvendelse af denne
idé ville disse være nyttige:
7
Min opfattelse af dette viser mig, at jeg tror
på love, der ikke findes.
Jeg
ser kun Guds love virke i dette.
Lad
mig tillade Guds love at virke på dette og
ikke mine egne.
1 Dette er
vores
genvurderingsidéer for i dag:
[77] Jeg
er
berettiget til mirakler.
2
Jeg har ret til mirakler, fordi jeg ikke er
under nogen andre love end Guds. Hans love frisætter mig fra alle klager
og
erstatter dem med mirakler. Og jeg ville acceptere miraklerne i stedet
for
klagerne, som kun er illusioner, der skjuler miraklerne bagved. Nu ville
jeg
kun acceptere det, Guds love berettiger mig til at have, så jeg kan
bruge det
på vegne af den funktion, Han har givet mig.
3
Du kan muligvis bruge disse forslag til
specifikke anvendelser af denne idé:
4
Bagved dette er et mirakel, som jeg er
berettiget til.
Lad
mig ikke afholde en klage mod dig [Navn],
men
i stedet tilbyde dig det mirakel, der tilhører
dig.
Set
i sandhed, tilbyder dette mig et mirakel.
[78]
Lad mirakler erstatte alle klager.
5
Ved denne idé forener jeg min vilje med
Helligåndens og opfatter dem som én. Ved denne idé accepterer jeg min
løsladelse fra helvede. Ved denne idé udtrykker jeg min villighed til at
få
alle mine illusioner erstattet med sandhed i overensstemmelse med Guds
plan for
min frelse. Jeg ville ikke lave nogen undtagelser og ingen erstatninger.
Jeg
ønsker hele Himlen og kun Himlen, som Gud vil mig at have.
6
Nyttige specifikke former til at anvende denne
idé ville være:
7
Jeg ville ikke holde denne klage borte fra min
frelse.
Lad
vores klager blive erstattet af mirakler,
[Navn].
Hinsides
dette er miraklet, som alle mine klager
bliver erstattet med.
1 Til
denne
genvurdering vil vi bruge disse idéer:
[79] Lad
mig
anerkende problemet, så det kan blive løst.
2
Lad mig erkende i dag, at problemet altid er en
eller anden form for klage, som jeg ville holde kær. Lad mig også
forstå, at
løsningen altid er et mirakel, som jeg lader klagen blive erstattet af.
I dag
ville jeg huske frelsens enkelhed ved at forstærke lektionen om, at der
er ét
problem og én løsning. Problemet er en klage; løsningen er et mirakel.
Og jeg
inviterer løsningen til at komme til mig gennem min tilgivelse af klagen
og min
velkomst af miraklet, der tager dens plads.
3
Specifikke anvendelser af denne idé kan være i
disse former:
4
Dette præsenterer et problem for mig, som jeg
ville have løst.
Miraklet
bag denne klage vil løse det for mig.
Svaret
på dette problem er miraklet, som det
skjuler.
[80]
Lad mig anerkende, mine problemer er blevet
løst.
5
Jeg synes kun at have problemer, fordi jeg
misbruger tid. Jeg tror, at problemet kommer først, og tid må gå, før
det kan
blive løst. Jeg ser ikke problemet og svaret som samtidige i deres
forekomst.
Det er, fordi jeg endnu ikke indser, at Gud har anbragt svaret sammen
med
problemet, så de ikke kan blive adskilt af tid. Helligånden vil lære mig
dette,
hvis jeg vil lade Ham. Og jeg vil forstå, at det er umuligt, at jeg
kunne have
et problem, der ikke allerede er løst.
6
Disse former af idéen vil være nyttige til
specifikke anvendelser:
7
Jeg behøver ikke vente på, at dette bliver løst.
Svaret
på dette problem er allerede givet mig,
hvis jeg vil acceptere det.
Tid
kan ikke adskille dette problem fra dets
løsning.
Mirakler
ses i
lyset.
1
Det er vigtigt at huske, at mirakler og syn
nødvendigvis går sammen. Dette behøver gentagelse og hyppig gentagelse.
Det er
en central idé i dit nye tankesystem og den opfattelse, det producerer.
Miraklet der er altid. Dets tilstedeværelse skyldes ikke dit syn; dets
fravær
er ikke resultatet af dit fejlslag i at se. Det er kun din bevidsthed om
mirakler, der bliver påvirket. Du vil se det i lyset; du vil ikke se det
i
mørket.
2
Så for dig er lyset afgørende. Mens du forbliver
i mørke, forbliver miraklet uset. Således er du overbevist om, at det
ikke er
der. Dette følger af de lokaliteter, hvorfra mørket kommer. Benægtelse
af lys
fører til fejlslag i at opfatte det. Fejlslag i at opfatte lys er at
opfatte
mørke. Så er lyset ubrugeligt for dig, selvom det er der. Du kan ikke
bruge
det, fordi dets tilstedeværelse er ukendt for dig. Og mørkets
tilsyneladende
virkelighed gør idéen om lys meningsløs.
3
At blive fortalt, at det, du ikke ser, er der,
lyder som sindssyge. Det er meget vanskeligt at blive overbevist om, at
det er
sindssyge ikke at se det, der er der, og at se det, der ikke er der, i
stedet.
Du er ikke i tvivl om, at kroppens øjne kan se. Du tvivler ikke på, at
de
billeder, de viser dig, er virkelighed. Din tro ligger i mørket, ikke i
lyset.
4
Hvordan kan dette blive vendt om? For dig er det
umuligt, men du er ikke alene i dette. Dine indsatser, uanset hvor små
de måtte
være, har stærk støtte. Vidste du bare, hvor stor denne styrke er, ville
dine
tvivl forsvinde. I dag vil vi hengive os til forsøget på at lade dig
føle denne
styrke. Når du har følt styrken i dig, der får alle mirakler til let at
være
indenfor din rækkevidde, vil du ikke være i tvivl. De mirakler, din
fornemmelse
af svaghed skjuler, springer ind i bevidstheden efterhånden, som du
føler
styrken i dig.
5
Afsæt cirka ti minutter tre gange i dag til en
stille tid, hvori du prøver at lade din svaghed bag dig. Dette bliver
opnået
meget enkelt efterhånden, som du instruerer dig selv om, at du ikke er
en krop.
Tro går til det, du ønsker, og du instruerer dit sind i overensstemmelse
hermed. Din vilje forbliver din lærer, og din vilje har al styrken til
at gøre
det, den ønsker. Du kan undslippe kroppen, hvis du vælger det. Du kan
opleve
styrken i dig.
6
Begynd de længere praksisperioder med denne
erklæring om sandt årsags- og virkningsforhold:
7
Mirakler bliver set i lyset.
Kroppens
øjne opfatter ikke lyset.
Men
jeg er ikke en krop. Hvad er jeg?
8
Det spørgsmål, som denne erklæring slutter med,
er nødvendigt for vores øvelser i dag. Det, du tror, du er, er en tro,
der må
blive ophævet. Men det, du virkelig er, må blive afsløret for dig. Troen
på, at
du er en krop, kalder på en korrektion eftersom, det er en fejltagelse.
Sandheden om det, du er, kalder på styrken i dig til at bringe det til
din
bevidsthed, som fejlen skjulte.
9
Hvis du ikke er en krop, hvad er du? Du har brug
for at være bevidst om det, Helligånden bruger til at erstatte billedet
af en
krop i dit sind. Du har brug for at føle noget at sætte din lid til
efterhånden, som du løfter den fra kroppen. Du har brug for en virkelig
oplevelse af noget andet, noget mere solidt og mere sikkert, mere din
tro
værdigt og virkeligt der.
10
Hvis du ikke er en krop, hvad er du da? Spørg
om dette med ærlighed, og vie derefter adskillige minutter til at lade
dine
fejlagtige tanker om dine egenskaber blive rettet og deres modsætninger
til at
tage deres plads. Sig f.eks.
11
Jeg er ikke svag, men stærk.
Jeg
er ikke
hjælpeløs, men almægtig.
Jeg
er ikke
begrænset, men ubegrænset.
Jeg
er ikke
tvivlrådig, men sikker.
Jeg
er ikke
en illusion, men en realitet.
Jeg
kan
ikke se i mørke, men i lys.
12
I den anden fase af praksisperioden, prøv at opleve
disse sandheder om dig selv. Koncentrer dig især om oplevelsen af
styrke.
Husk, at al fornemmelse af svaghed er forbundet med den tro, at du er en
krop,
en tro, der er fejlagtig og ikke fortjener nogen tro. Prøv at fjerne din
tro
fra den, omend det kun er for et øjeblik. Du vil blive vant til at
fastholde
troen på det mere værdige i dig efterhånden, som vi går fremad.
13
Slap af i resten af praksisperioden i tillid
til, at din indsats, uanset om den er beskeden, fuldt ud understøttes af
Guds
styrke og alle Hans Tanker. Det er fra Dem, din styrke vil komme. Det er
gennem
Deres stærke støtte, at du vil føle styrken i dig. De er forenet med dig
i
denne praksisperiode, hvor du deler et formål som Deres eget. Deres er
Lyset,
hvori du vil se mirakler, fordi Deres styrke er din. Deres styrke bliver
dine
øjne, så du kan komme til at se.
14
Mind dig selv om fem eller seks gange i timen
med rimeligt regelmæssige mellemrum, at mirakler ses i lyset. Vær også
sikker
på at møde fristelse med dagens idé. Denne form ville være nyttig til
dette
særlige formål:
15
Mirakler ses i lyset. Lad mig ikke lukke mine
øjne på grund af dette.
Mirakler
bliver
set i lys, og lys og styrke er et.
1
Idéen for i dag er en udvidelse af den
tidligere. Du tænker ikke på lys i form af styrke og mørke i form af
svaghed.
Det er, fordi din idé om, hvad at se betyder, er bundet sammen med
kroppen og
dens øjne og hjerne. Dette er grunden til, at du tror, at du kan ændre
det,
du ser ved at holde små glasstykker eller andet klart materiale holdt i
en
ramme foran dine øjne eller anbragt mod øjet.
2
Dette er blandt de mange magiske
overbevisninger, der kommer fra den overbevisning, at du er en krop, og
kroppens øjne kan se. Du tror også, at kroppens hjerne kan tænke. Hvis
du blot
forstod tankens natur, kunne du kun le ad denne sindssyge idé. Det er
som om,
du troede, at du holdt tændstikken, der tænder solen og giver den al
dens
varme, eller at du havde universet fængslet i din hånd, forsvarligt
bundet,
indtil du lader det gå. Dog er dette ikke mere tåbeligt end at tro, at
kroppens
øjne kan se, og hjernen kan tænke.
3
Det er Guds styrke i dig, der er Lyset, hvori du
ser, ligesom det er Hans Sind, du tænker med. Hans styrke benægter din
svaghed.
Det er din svaghed, der ser gennem kroppens øjne, kigger rundt i mørket
for at
skue ligheden med den selv - de små, de svage, de syge og de døende, dem
i nød,
de hjælpeløse og bange, de triste, de fattige, de sultende, og de
glædesløse.
Disse bliver set gennem øjne, der ikke kan se og ikke kan velsigne.
4
Styrke overser disse ting ved at se forbi
udseender. Den holder sit stabile blik på lyset, der ligger hinsides
dem. Den
forener sig med lys, som den er en del af. Den ser sig selv. Den bringer
lyset,
hvori dit Selv kommer til syne. I mørke opfatter du et selv, der ikke er
der.
5
Styrke er sandheden om dig; svaghed er en afgud,
falskt tilbedt og forgudet, så styrke kan blive fordrevet og mørket
herske,
hvor Gud fastsatte, at der skulle være lys. Styrke kommer fra sandhed og
skinner med lys, dens Kilde har givet den; svaghed afspejler dens
skabers
mørke. Den er syg og ser på sygdom, der er som den selv.
6
Sandhed er en frelser og kan kun ville for lykke
og fred for alle og enhver. Den giver sin styrke til alle, der beder om
den, i
grænseløst omfang. Den ser, at mangel i nogen som helst ville være en
mangel i
alle, og derfor giver den sit lys, så alle kan se og drage fordel som
én. Dens
styrke bliver delt, så den kan bringe det mirakel til alle, i hvilket de
vil
forene sig i formål og tilgivelse og i kærlighed.
7
Svaghed, der ser i mørke, kan ikke se et formål
med tilgivelse og med kærlighed. Den ser alle andre forskellige fra den
selv og
intet i verden, som den ville dele. Den dømmer og fordømmer, men elsker
ikke. I
mørke forbliver den for at skjule sig selv og drømmer om, at den er
stærk og
erobrende, en sejrherre over begrænsninger, der kun vokser i mørke til
enorm
størrelse. Den frygter, og den angriber og hader sig selv, og mørket
dækker
alt, hvad den ser, efterladende dens drømme lige så bange som den selv.
Ingen
mirakler er her, men kun had. Den adskiller sig fra det, den ser, mens
lys og
styrke opfatter dem selv som ét.
8
Styrkens lys er ikke det lys, du ser. Det ændrer
sig ikke og flimrer og går ud. Det skifter ikke fra nat til dag og
tilbage til
mørke, indtil morgenen kommer igen. Styrkens lys er konstant, sikker som
kærlighed, for evigt glad for at give sig selv væk, fordi den ikke kan
give til
andet end sig selv. Ingen kan bede forgæves om at dele dens syn, og
ingen, der
kommer ind i dens bolig, kan forlade den uden et mirakel foran hans øjne
og
styrke og lys, der bliver i hans hjerte.
9
Styrken i dig vil tilbyde dig lyset og vejlede
dit syn, så du ikke dvæler ved tomgangs-skygger, som kroppens øjne
sørger for
til selvbedrag. Styrke og lys forener sig i dig, og hvor de mødes, står
dit
Selv klar til at omfavne dig som Dets egen. Sådan er det mødested, vi i
dag
prøver at finde og hvile i, for Guds fred er, hvor dit Selv, Hans Søn,
venter
nu på at møde sig selv igen og være som én.
10
Lad os give 20 minutter to gange i dag til at
deltage i dette møde. Lad dig selv blive bragt til dit Selv. Dets styrke
vil
være lyset, hvori synets gave bliver givet dig. Så forlad mørket et
lille
stykke tid i dag, og vi vil praktisere at se i lyset ved at lukke
kroppens øjne
og bede sandhed vise os, hvordan finde mødestedet for selv og Selv, hvor
lys og
styrke er ét.
11
Efter morgenmødet bruger vi dagen til at
forberede det tidspunkt om natten, hvor vi vil mødes igen i håb og
tillid. Lad
os gentage idéen for i dag så ofte vi kan og anerkende, at vi er ved at
blive
introduceret til syn og ført væk fra mørke til lyset, hvor kun mirakler
kan
opfattes.
Lys og
glæde og
fred er stedse i mig.
1
Du tror, du er ondskabens, mørkets og syndens
hjem. Du tror, at hvis nogen kunne se sandheden om dig, ville han
blive
frastødt og vige tilbage fra dig som fra en giftig slange. Du tror, at
hvis
det, der er sandt om dig, blev åbenbaret for dig, ville du blive ramt af
en
rædsel så intens, at du ville styrte af sted til døden for din egen hånd
for,
at leve videre efter at have set dette ville være umuligt.
2
Disse er overbevisninger, der er så fast
forankrede, at det er vanskeligt at hjælpe dig med at se, at de er
baseret på
intet. At du har begået fejl er indlysende<1. At du har søgt frelse
på
mærkelige måder - er blevet bedraget, har bedraget og været bange for
tåbelige
fantasier og vilde drømme og har bøjet dig for afguder lavet af støv -
alt
dette er sandt ved det, du tror nu.
3
I dag sætter vi spørgsmålstegn ved dette, ikke
set ud fra det du mener, men fra et meget anderledes referencepunkt,
hvorfra
sådanne tomgangstanker er meningsløse. Disse tanker er ikke i
overensstemmelse
med Guds Vilje. Disse mærkelige overbevisninger deler Han ikke med dig.
Dette
er nok til at bevise, at de er forkerte, men du opfatter ikke, at det er
sådan.
4
Hvorfor ville du ikke være himmelhenrykt for at
blive forsikret om, at alt det onde, som du tror, du gjorde, aldrig
blev
gjort, at alle dine "synder" er intet, at du er så ren og hellig, som
du blev skabt, og at lys og glæde og fred stedse er i dig? Dit billede
af dig
selv kan ikke modstå Guds Vilje. Du tror, at dette er død, men det er
liv. Du
tror, du bliver ødelagt, men du bliver frelst.
5
Det selv, du har lavet, er ikke Guds Søn. Derfor
eksisterer dette selv overhovedet ikke. Og hvad som helst, det synes at
gøre og
tænke, betyder intet. Det er hverken dårligt eller godt. Det er
uvirkeligt og
ikke mere end det. Det kæmper ikke med Guds Søn. Det skader ham ikke og
angriber ej heller hans fred. Det har ikke ændret skabelsen eller
reduceret
evig syndfrihed til synd og kærlighed til had. Hvilken magt kan dette
selv, du
lavede, besidde, når det ville modsige Guds Vilje?
6
Din syndfrihed er garanteret af Gud. Igen og
igen må dette gentages, indtil det bliver accepteret. Det er sandt. Din
syndfrihed er garanteret af Gud. Intet kan røre den, ej heller ændre det
Gud
skabte som evigt. Det selv, du har lavet, ondt og fuldt af synd, er
meningsløst. Din syndfrihed er garanteret af Gud, og lys og glæde og
fred
stedse er i dig.
7
Frelse behøver kun accept af én tanke - du er,
som Gud skabte dig, ikke det du gjorde dig selv til. Uanset det onde, du
måske
tror, du lavede, er du som Gud skabte dig. Uanset de fejl du lavede, er
sandheden om dig uændret. Skabelse er evig og uforanderlig. Din
syndfrihed er
garanteret af Gud. Du er og vil for evigt være nøjagtigt, som du blev
skabt.
Lys og glæde og fred er stedse i dig, fordi Gud satte dem der.
8
I vores længere praksisperioder i dag, som ville
være mest lønnende, hvis de blev udført i de første fem minutter af hver
vågne
time, begynder vi med at sige sandheden om vores skabelse:
9
Lys og glæde og fred er stedse i mig.
Min
syndfrihed er garanteret af Gud.
10
Læg derefter dine tåbelige selvbilleder væk og
tilbring resten af praksisperioden med at prøve på at opleve det, Gud
har
givet dig i stedet for det, du har påbudt dig selv.
11
Du er det, Gud skabte, eller det, du lavede. Et
Selv er sandt; det andet er der ikke. Prøv at opleve enheden i dit
Eneste Selv.
Prøv at værdsætte dets hellighed og kærligheden, hvorfra det blev skabt.
Prøv
på ikke at blande dig i det Selv, Gud skabte som dig ved at skjule dets
majestæt bag de bittesmå afguder af ondskab og syndighed, som du har
lavet til
at erstatte det. Lad det komme til sin ret. Her er du. Dette er dig. Og
lys og
glæde og fred er stedse i dig, fordi dette er således.
12
Du er måske ikke villig til eller endog i stand
til at bruge de første fem minutter af hver time til disse øvelser. Prøv
imidlertid på at gøre det, når du kan. Husk i det mindste at gentage
disse
tanker hver time:
13
Lys og glæde og fred er stedse i mig.
Min
syndfrihed
er garanteret af Gud.
14
Prøv derefter at bruge mindst et minut eller
lignende på at lukke dine øjne og indse, at dette er en erklæring af
sandheden
om dig.
15
Hvis der opstår en situation, der synes at være
forstyrrende, fordriv hurtigt illusionen af frygt ved at gentage disse
tanker
igen. Skulle du blive fristet til at blive vred på nogen, fortæl ham
lydløst:
16
Lys og glæde og fred er stedse i dig.
Din
syndfrihed
er garanteret af Gud.
17
Du kan gøre meget for verdens frelse i dag. Du
kan gøre meget i dag for at bringe dig nærmere til den del i frelse, som
Gud
har tildelt dig. Og du kan gøre meget i dag for at bringe
overbevisningen til
dit sind om, at idéen for dagen virkeligt er sand.
Jeg er som
Gud
skabte mig.
1
I dag fortsætter vi med den ene idé, der bringer
fuldstændig frelse; den ene erklæring, der gør alle former for fristelse
magtesløse; den tanke, der gør egoet tavst og fuldstændigt ophævet. Du
er som
Gud skabte dig. Denne verdens lyde er stille, seværdighederne i denne
verden
forsvinder, og alle de tanker, som denne verden nogensinde rummede,
udslettes
for evigt af denne ene idé. Her opnås frelse. Her bliver det sunde sind
gendannet.
2
Sandt lys er styrke, og styrke er syndfrihed.
Hvis du forbliver som Gud skabte dig, må du være stærk og lys må være i
dig.
Han, Der sikrede din syndfrihed, må lige så vel være garantien for
styrke og
lys. Du er som Gud skabte dig. Mørke kan ikke skjule Guds Søns
glorværdighed.
Du står i lyset, stærk i syndfriheden, hvori du blev skabt, og hvori du
vil
forblive igennem hele evigheden.
3
I dag vil vi igen afsætte de første fem minutter
af hver vågne time til forsøget på at føle sandheden i dig. Begynd disse
tidspunkter med at undersøge disse ord:
4
Jeg er som Gud skabte mig.
Jeg
er Hans Søn for evigt.
5
Prøv nu at nå Guds Søn i dig. Dette er det Selv,
der aldrig syndede eller lavede et billede til erstatning for
virkeligheden.
Dette er det Selv, der aldrig forlod sit hjem i Gud for at vandre
usikkert i
verden. Dette er det Selv, der ikke kender frygt og ej heller kunne
forestille
sig tab eller lidelse eller død.
6
Der kræves intet af dig for at nå dette mål,
bortset fra at lægge alle afguder og selvbilleder til side, gå forbi den
lange
liste med egenskaber, både "gode" og "dårlige", du har
tilskrevet dig selv, og vent i stille forventning på sandheden. Gud har
Selv
lovet, at den vil blive afsløret for alle, der beder om den. Du beder om
den
nu. Du kan ikke fejle, fordi Han ikke kan fejle.
7
Hvis du ikke opfylder kravet om at træne i de
første fem minutter af hver time, mind i det mindste dig selv om hver
time:
8
Jeg er som Gud skabte mig.
Jeg
er Hans Søn for evigt.
9
Fortæl dig selv ofte i dag, at du er, som Gud
skabte dig. Og sørg for at reagere på alle og enhver, der synes at
irritere dig
med disse ord:
10
Du er som Gud skabte dig.
Du
er Hans
Søn evigt.
11
Gør alt for at udføre de timemæssige øvelser i
dag. Hver af dem, du udfører, vil være et kæmpe skridt mod din
frigivelse og en
milepæl i at lære tankesystemet, som dette kursus fremstiller.
Jeg er Èt
Selv,
forenet med min Skaber.
1
Dagens idé beskriver dig nøjagtigt, som Gud
skabte dig. Du er ét indeni dig selv og ét med Ham. Din er al skabelses
enhed.
Din perfekte enhed gør ændring i dig umulig. Du accepterer ikke dette,
og du
fejler kun i at indse, at det må være sådan, fordi du tror, at du
allerede
har ændret dig selv. Du ser dig selv som en latterlig parodi på Guds
skabelse -
svag, ond, grim og syndig, elendig og besat af smerte.
2
Sådan er din version af dig selv - et selv,
opdelt i mange krigsførende dele, adskilt fra Gud og spinkelt holdt
sammen af
dets uberegnelige og lunefulde fremstiller, som du beder til. Den hører
ikke
dine bønner, for den er døv. Den ser ikke enheden i dig, for den er
blind. Den
forstår ikke, du er Guds Søn, for den er bevidstløs og forstår intet.
3
Vi vil forsøge i dag kun at være opmærksomme på
det, der kan høre og se, og det, der giver perfekt mening. Vi vil igen
rette
vores øvelser mod at nå dit Eneste Selv, som er forenet med dets Skaber.
Med
tålmodighed og håb prøver vi igen i dag.
4
Brug af de første fem minutter af hver vågne
time til at praktisere idéen for dagen har særlige fordele i denne fase
af
indlæring, hvori du er i øjeblikket. Det er vanskeligt på dette
tidspunkt ikke
at lade dit sind vandre, hvis det foretager udvidede forsøg. Du har
sikkert
indset dette på nuværende tidspunkt. Du har set omfanget af din mangel
på
mental disciplin og dit behov for sindstræning. Det er nødvendigt, at du
er opmærksom
på dette, for det er virkelig en hindring for dit fremskridt.
5
Hyppige, men kortere praksisperioder har andre
fordele for dig på dette tidspunkt. Ud over at anerkende dine
vanskeligheder
med vedvarende opmærksomhed, må du også have lagt mærke til, at
medmindre du
ofte bliver mindet om dit formål, har du en tilbøjelighed til at glemme
det i
lange tidsperioder. Du fejler ofte i at huske de korte anvendelser af
idéen for
dagen, og du har endnu ikke dannet vanen med at bruge den som et
automatisk svar
på fristelse.
6
Struktur er derfor nødvendig for dig på dette
tidspunkt, planlagt for at medtage hyppige påmindelser om dit mål og
regelmæssige forsøg på at nå det. Regelmæssighed med hensyn til tid er
ikke det
ideelle krav til den mest fordelagtige form for praksis i frelse. Den er
imidlertid fordelagtigt for dem, hvis motivation er inkonsekvent, og som
stadigt bliver ved med at have et stærkt forsvar mod indlæring.
7
Vi vil derfor holde fast på de praksisperioder
på fem minutter per time et stykke tid og ivrigt opfordre dig til at
udelade så
få som muligt. Det vil især være nyttigt at bruge de første fem minutter
af
timen, da det pålægger en fastere struktur. Brug dog ikke dine fejlslag
fra
denne tidsplan som en undskyldning til ikke at vende tilbage til den
igen, så
snart du kan.
8
Der kan godt være en fristelse til at betragte
dagen som mistet, fordi du allerede har fejlet i at gøre det, der bliver
krævet. Dette burde dog kun anerkendes, som det er – en afvisning af at
lade
dine fejl blive rettet og en manglende vilje til at prøve igen.
9
Helligånden er ikke forsinket i Hans
undervisning om dine fejl. Han kan kun blive holdt tilbage af din
uvillighed
til at give slip i dem. Lad os derfor være fast besluttede på, især i
den næste
uge eller lignende, at være villige til at tilgive os selv for vores
manglende
øjeblikke af flid og vores fejlslag i at følge instruktionerne til at
praktisere dagens idé.
10
Denne tolerance overfor svaghed vil gøre os i
stand til at overse den snarere end at give den magt til at forsinke
vores
indlæring. Hvis vi giver den magt til at gøre dette, betragter vi den
som
styrke og forveksler styrke med svaghed. Når du fejler i at overholde
kravene i
dette kursus, har du blot begået en fejl. Dette kræver korrektion og
intet
andet.
11
At tillade en fejl at fortsætte er at lave
yderligere fejl baseret på den første og at forstærke den. Det er denne
proces,
der må blive lagt til side, for det er kun en anden måde, hvorpå du kan
forsvare illusioner mod sandheden. Giv slip i alle disse fejl ved at
anerkende
dem for det, de er. De er forsøg på at holde dig ubevidst om, at du er
Èt Selv,
forenet med din Skaber, ét med ethvert aspekt af skabelse og grænseløs i
magt
og i fred.
12
Dette er sandheden, og intet andet er sandt. I
dag vil vi bekræfte denne sandhed igen og forsøge at nå det sted i dig,
hvori
der ikke er nogen tvivl om, at kun dette er sandt. Begynd
praksisperioderne i
dag med denne forsikring, givet til dit sind med al den sikkerhed, som
du kan
give:
13
Jeg er Èt Selv, forenet med min Skaber,
Èt
med
ethvert aspekt af skabelse,
Og
ubegrænset
i magt og i fred.
14
Luk derefter dine øjne og fortæl dig selv igen,
langsomt og eftertænksomt, idet du forsøger at tillade betydningen af
ordene
at synke ind i dit sind og erstatte falske idéer:
15
Jeg er Èt Selv.
16
Gentag dette adskillige gange, og forsøg
derefter at føle den betydning, som ordene formidler. Du er Èt Selv,
forenet og
tryg i lys og glæde og fred. Du er Guds Søn, Èt Selv med èn Skaber og èt
mål -
at bringe bevidsthed om denne enhed til alle sind, så at sand skabelse
kan
udvide Guds Alhed og Ènhed.
17
Du er Èt Selv, fuldendt og helbredt og hel, med
magt til at løfte mørkets slør fra verden og lade lyset i dig komme
igennem for
at lære verden sandheden om den selv. Du er Èt Selv, i perfekt harmoni
med alt
det, der er, og alt det, der vil komme. Du er Èt Selv, Guds hellige Søn,
forenet med dine brødre i dette Selv, forenet med din Fader i Hans
Vilje.
18
Føl dette ene selv i dig, og lad det skinne
alle dine illusioner og dine tvivl bort. Dette er dit Selv, Guds Søns
Selv,
syndfri som hans Skaber, med Hans styrke indeni dig og Hans kærlighed
for evigt
din. Du er Èt Selv, og det er givet dig at føle dette Selv indeni dig og
at
kaste alle dine illusioner ud af det ene Sind, der er dette Selv, den
hellige
sandhed i dig.
19
Glem ikke i dag. Vi behøver din hjælp, din
lille del i at bringe lykke til hele verden. Og Himlen ser på dig i
tillid til,
at du vil prøve i dag. Del så dets sikkerhed, for den er din. Vær
årvågen. Glem
ikke i dag.
20
Glem ikke dit mål gennem hele dagen. Gentag
dagens idé så ofte som muligt, og forstå, hver gang du gør det, hører
nogen
håbets stemme, sandheden i hans sind rører på sig, den blide raslen af
fredens
vinger. Din egen anerkendelse af, at du er Èt Selv, forenet med din
Fader, er
en opfordring til hele verden om at være ét sammen med dig. Til alle og
enhver,
du møder i dag, sikre dig at give løftet fra dagens idé og fortæl ham
dette:
21
Du er Èt Selv med mig,
Forenet
med vores Skaber i dette Selv.
Jeg
ærer dig på grund af det, jeg er,
Og
det Han er, Der elsker os begge som èn.
Frelse
kommer fra
mit Eneste Selv.
1
Selvom du er Èt Selv, oplever du dig selv som to
- som både god og ond, kærlig og hadefuld, sind og krop. Denne følelse
af at være
opdelt i modsætninger fremkalder følelser af akut og konstant konflikt
og fører
til hektiske forsøg på at forlige de modstridende aspekter af denne
selvopfattelse. Du har søgt mange sådanne løsninger, og ingen af dem
har
virket. De modsætninger, du ser i dig, vil aldrig være forenelige. Men
der
findes én.
2.
Den kendsgerning må accepteres, at sandhed og
illusion ikke kan forliges uanset, hvordan du prøver, hvilke midler du
bruger,
og hvor du ser problemet, hvis du ville blive frelst. Indtil du har
accepteret
dette, vil du afprøve uendelige lister over mål, du ikke kan nå; en
meningsløs
række af udgifter af tid og kræfter, håbefuldhed og tvivl, hver enkelt
lige så
ubrugelig som den tidligere og fejlslagen, som den næste helt sikkert
vil være.
3
Problemer, der ikke har nogen mening, kan ikke
blive løst indenfor de rammer, de er sat. To selver i konflikt kunne
ikke blive
løst, og godt og ondt har intet mødested. Det selv, du har lavet, kan
aldrig
være dit Selv, ej heller kan dit Selv opdeles i to og stadigt være det,
det er
og for evigt må være.
4
Et sind og en krop kan ikke begge eksistere. Gør
ikke noget forsøg på at forene de to, for den ene benægter, at den anden
kan
være virkelig. Hvis du er fysisk, er dit sind borte fra din
selvopfattelse, for
det har intet sted, hvor det virkeligt kunne være en del af dig. Hvis du
er
Ånd, så må kroppen være meningsløs for din virkelighed.
5
Ånd gør brug af sindet som middel til at finde
dets Selvudtryk. Og sindet, der tjener Ånden, har fred og er fyldt med
glæde.
Dets kraft kommer fra Ånd, og det udfylder lykkeligt sin funktion her.
Dog kan
sindet også se sig selv skilt fra Ånd og opfatte sig selv indeni en
krop, det
forveksler med sig selv. Så uden dets funktion har det ingen fred, og
lykke er
fremmed for dets tanker.
6
Dog, sind borte fra Ånd kan ikke tænke. Det har
fornægtet sin Kilde til styrke og ser sig selv som hjælpeløs, begrænset
og
svag. Nu, løsrevet fra sin funktion, tror det, at det er alene og
adskilt,
angrebet af hære, samlet mod det selv, og det skjuler sig i kroppens
skrøbelige
støtte. Nu må det forene det ulige med det lige, for det er det, det
tror, at
det er til.
7
Spild ikke mere tid på dette. Hvem kan løse de
meningsløse konflikter, som en drøm præsenterer? Hvad kunne løsningen i
sandhed
betyde? Hvilket formål kunne den tjene? Hvad er den til? Frelse kan ikke
gøre
illusioner virkelige og løse et problem, der ikke findes. Måske håber
du, den
kan. Ville du dog have, at Guds plan til løsladelse af Hans kære Søn
bringer
smerter til ham og fejler i at løslade ham?
8
Dit Selv bibeholder dets tanker, og de forbliver
indeni dit sind og i Guds Sind. Helligånden fastholder frelse i dit sind
og
tilbyder det vejen til fred. Frelse er en tanke, du deler med Gud, fordi
Hans
Stemme accepterede den for dig og svarede i dit Navn, at det blev gjort.
Således holdes frelse blandt de tanker, som dit Selv holder kært og
værner om
for dig.
9
Vi vil forsøge i dag at finde denne tanke, hvis
tilstedeværelse i dit sind er garanteret af Ham, Der taler til dig fra
dit
Eneste Selv. Vores timemæssige fem minutters praksis vil være en søgen
efter
Ham indeni dit sind. Frelse kommer fra dette Eneste Selv gennem Ham, Der
er
broen mellem dit sind og det.
10
Vent tålmodigt, og lad Ham tale til dig om dit
Selv, og det dit sind kan gøre, gendannet til det og fri til at tjene
dets
vilje.
11
Begynd med at sige dette:
12
Frelse kommer fra mit Eneste Selv. Dets tanker
er mine til at bruge.
13
Søg derefter dets tanker, og kræv dem som dine
egne.
14
Disse er dine egne virkelige tanker, som du har
fornægtet og ladet dit sind vandre i en verden af drømme for at finde
illusioner i deres sted. Her er dine tanker, de eneste, du har. Frelse
er
blandt dem; find den der.
15
Hvis det lykkes dig, vil de tanker, der kommer
til dig, fortælle dig, at du er frelst, og at dit sind har fundet den
funktion,
det søgte at miste. Dit Selv vil byde det velkommen og give det fred.
Gendannet
i styrke vil det igen flyde ud fra Ånd til Ånden i alle ting, skabt af
Ånden
som Den Selv. Dit sind vil velsigne alle ting. Forvirring overstået, du
er
gendannet, for du har fundet dit Selv.
16
Dit selv ved, at du ikke kan fejle i dag. Måske
forbliver dit sind usikkert et lille stykke tid endnu. Bliv ikke
bestyrtet over
dette. Den glæde, som dit Selv oplever, vil Det vil gemme til dig, og
det vil
alligevel være dit i fuld bevidsthed. Hver gang du bruger fem minutter
af timen
på at søge efter Ham, Der forener dit sind og Selv, tilbyder du Ham
endnu et
klenodie til at blive opbevaret for dig.
17
Hver gang du i dag fortæller dit hektiske sind,
at frelse kommer fra dit Eneste Selv, lægger du endnu et klenodie i din
voksende butik. Og det hele blive givet til alle og enhver, der beder om
det og
vil acceptere gaven. Tænk så på hvor meget, der bliver givet dig at give
denne
dag, så det kan blive givet dig!
Jeg er
Ånd.
1
Dagens idé identificerer dig med dit Eneste
Selv. Den accepterer ingen splittet identitet og forsøger heller ikke at
væve
modstridende faktorer ind i helhed. Den siger ganske enkelt sandheden.
Praktiser denne sandhed i dag, så ofte som du kan, for den vil bringe
dit sind
fra konflikt til de stille felter af fred. Ingen kuldegysninger af frygt
kan
komme ind, for dit sind er blevet befriet fra vanvid ved at give slip på
illusioner
om en splittet identitet.
2
Vi fastslår igen sandheden om dit Selv, Guds
hellige Søn, der hviler i dig, hvis sind er blevet genoprettet til
tilregnelighed. Du er Ånden, kærligt udstyret med al din Faders
kærlighed og
fred og glæde. Du er den Ånd, der fuldender Ham og deler Hans funktion
som
Skaber. Han er altid med dig, ligesom du er med Ham.
3
I dag forsøger vi at bringe virkelighed endnu
tættere på dit sind. Hver gang du praktiserer, bringes bevidsthed i det
mindste
lidt nærmere; somme tider bliver tusind år eller mere sparet. De
minutter, som
du giver, bliver ganget op igen og igen, for miraklet gør brug af tid,
men
styres ikke af den. Frelse er et mirakel, det første og det sidste; det
første,
der er det sidste, for det er èt.
4
Du er Ånden, i hvis sind miraklet stedse er, i
hvilken al tid står stille; miraklet, hvor ét minut tilbragt med at
bruge disse
idéer bliver en tid, der ikke har nogen længde, og som ikke har nogen
ende. Giv
da disse minutter villigt, og regn med Ham, Der lovede at lægge
tidløshed ved
siden af dem. Han vil tilbyde al Sin styrke til enhver lille indsats,
som du
gør.
5
Giv Ham de minutter, som Han har brug for i dag
til at hjælpe dig med at forstå sammen med Ham, at du er Ånden, der
stedse er i
Ham, og Som kalder på enhver levende ting gennem Hans stemme; tilbyder
Hans syn
til alle, der spørger; erstatter fejl med den enkle sandhed.
6
Helligånden vil være glad for at tage fem
minutter af hver time fra dine hænder og bære dem rundt i denne
smertende
verden, hvor smerte og elendighed synes at herske. Han vil ikke overse
èt åbent
sind, der vil acceptere den helbredende gave, de bringer, og Han vil
lægge dem
overalt, hvor Han ved, at de vil være velkomne. Og de vil stige i
helbredende
kraft, hver gang nogen accepterer dem som hans tanker og bruger dem til
at
helbrede.
7
Således vil din gave til Ham blive ganget
tusindfold og titusinder flere. Og når den bliver givet tilbage til dig,
vil
den i magt overgå den lille gave, du gav, lige så meget som solens
udstråling
overstråler det lille bitte glimt, som en ildflue laver et usikkert
øjeblik og
går ud. Dog vil glansen fra dette bestandige lys blive der og føre dig
ud af
mørket, og du vil heller ikke være i stand til at glemme vejen igen.
8
Begynd disse lykkelige øvelser med de ord, som
Helligånden taler til dig, og lad dem give ekko verden rundt gennem Ham:
9
Ånd er jeg, en hellig Søn af Gud,
fri
af alle begrænsninger, tryg og helbredt og
hel,
fri
til at tilgive og fri til at frelse verden.
10
Udtrykt gennem dig, vil Helligånden acceptere
denne gave, som du modtog af Ham, forøge dens kraft og give den tilbage
til
dig.
11
Tilbyd med glæde i dag hver praksisperiode til
Ham. Og Han vil tale til dig og minde dig om, at du er Ånd, èt med Ham
og Gud,
dine brødre og dit Selv. Lyt efter Hans forsikring, hver gang du udtaler
de
ord, Han tilbyder dig i dag, og lad Ham fortælle dit sind, at de er
sande.
12
Brug dem mod fristelse, og undslip dens triste
konsekvenser, hvis du giver efter for troen på, at du er noget andet.
Helligånden giver dig fred i dag. Modtag Hans ord og tilbud dem til Ham.
Jeg vil
acceptere
min del i Guds plan for frelse.
1
I dag er en dag med særlig indvielse. Vi tager
kun et standpunkt for den ene side i dag. Vi tager sandhedens side og
giver
slip i illusioner. Vi vil ikke svinge mellem de to, men indtage en fast
stilling for den ene. Vi vier os til sandhed i dag og til frelse, som
Gud
planlagde, den skulle være. Vi vil ikke argumentere for, at den er noget
andet;
vi vil ikke søge efter den, hvor den ikke er. Vi accepterer den med
glæde, som
den er, og påtager os den del, Gud tildelte os.
2
Hvor lykkeligt at være sikker! Al vores tvivl
lægger vi til side i dag og påtager os vores holdning med sikkerhed
angående
formål og med tak for, at tvivl er væk og sikkerhed er kommet. Vi har et
mægtigt formål at opfylde og er blevet givet alting, vi behøver, hvormed
vi kan
nå målet. Ikke én fejltagelse står os i vejen, for vi er blevet frikendt
for
fejl. Alle vores synder er vasket bort ved erkendelsen af, at de kun var
fejl.
3
De skyldfri har ingen frygt, for de er trygge og
anerkender deres tryghed. De appellerer ikke til magi eller opfinder
flugtruter
fra indbildte trusler uden virkelighed. De hviler i rolig sikkerhed på,
at de
vil gøre det, der er givet dem at gøre. De tvivler ikke på deres egen
evne,
fordi de ved, at deres funktion vil blive opfyldt fuldstændigt på det
fuldendte
tidspunkt og sted. De indtog den holdning, som vi vil indtage i dag, så
vi kan
tage del i deres sikkerhed og dermed øge den ved at acceptere den selv.
4
De vil være med os - alle, der indtog den
holdning, vi indtager i dag, vil med glæde tilbyde os alt det, de lærte,
og
hver gevinst, de opnåede. De, der stadigt er usikre, vil også slutte sig
til
os, og låne vores sikkerhed, og det vil gøre den stærkere. Mens de endnu
ufødte
vil høre kaldet, vi hørte, og besvare det, når de er kommet for at
foretage
deres valg igen. Vi vælger ikke kun for os selv i dag.
5
Er det ikke fem minutter værd af din tid hver
time at blive i stand til at acceptere den lykke, som Gud har givet dig?
Er det
ikke fem minutter værd i timen at anerkende din specielle funktion her?
Er fem
minutter i timen ikke kun en lille anmodning at fremsætte som betingelse
for en
belønning så stor, at den ikke kan måles? Du har mindst foretaget tusind
tabende handler.
6
Her er et tilbud, der garanterer dig din fulde
frigivelse fra smerter af enhver slags og glæde, verden ikke indeholder.
Du kan
bytte lidt af din tid for ro i sindet og vished om formålet med løftet
om
fuldstændig succes. Og eftersom tid ikke har nogen betydning, bliver du
bedt om
ingenting til gengæld for alting. Her er et tilbud, som du ikke kan tabe
på. Og
det, du opnår, er virkeligt ubegrænset!
7
Hver time i dag giv Ham din lille bitte gave på
kun fem minutter. Han vil give ordene, du bruger, til at praktisere
dagens idé
den dybe overbevisning og den sikkerhed, du mangler. Hans ord vil slutte
sig
sammen med dine og gøre hver gentagelse af dagens idé til en fuldstændig
vielse, foretaget med en tro så perfekt og så sikker som Hans til dig.
8
Hans tillid til dig vil bringe lyset til alle
ordene, du siger, og du vil gå hinsides deres lyd til det, de virkeligt
betyder. I dag træner du med Ham, når du siger:
9
Jeg vil acceptere min del i Guds plan for
frelse.
10
I hver fem minutter, som du tilbringer med Ham,
vil Han acceptere dine ord og give dem tilbage til dig, alle lyse af tro
og
tillid, så stærke og stabile, at de vil oplyse verden med håb og glæde.
Mist
ikke én chance for at være den glade modtager af Hans gaver, så du kan
give dem
til verden i dag.
11
Giv Ham ordene, og vil Han gøre resten. Han vil
gøre dig i stand til at forstå din specielle funktion. Han vil åbne
vejen til
lykke, og fred og tillid vil være Hans gaver, Hans svar på dine ord. Han
vil
svare med al Sin tro og glæde og sikkerhed, at det, du siger, er sandt.
Og
derefter vil du overbevise dig om Ham, Der kender den funktion, som du
har på
jorden såvel som i Himlen. Han vil være med dig hver praksisperiode, du
deler
med Ham, og bytte hvert øjeblik af den tid, du tilbyder Ham for
tidløshed og
fred.
12
Gennem hele timen, lad din tid blive brugt på
lykkelig forberedelse til de næste fem minutter, du igen vil tilbringe
med Ham.
Gentag dagens idé, mens du venter på, at det glade tidspunkt kommer til
dig
igen. Gentag den ofte, og glem ikke, hver gang du gør det, har du ladet
dit
sind blive gjort klar til den lykkelige tid, der kommer.
13
Og når timen er gået, og Han er der endnu en
gang for at tilbringe lidt tid med dig, vær taknemmelig og læg alle
jordiske opgaver
bort, alle små tanker og begrænsede idéer og tilbring en lykkelig tid
sammen
med Ham igen. Fortæl Ham endnu en gang, at du accepterer den del, som
Han ville
have dig til at tage og hjælpe dig med at udfylde, og Han vil sørge for,
at du
ønsker dette valg, som Han har foretaget sig med dig og du med Ham.
Frelse er
min
eneste funktion her.
1
Frelse og tilgivelse er det samme. De antyder
begge, at noget er gået galt - noget du behøver at blive frelst fra
eller
tilgivet for, noget galt, der behøver korrigerende ændring, noget
adskilt eller
forskelligt fra Guds
Vilje.
Begge udtryk antyder således noget umuligt,
men som dog er opstået, resulterende i en tilstand af konflikt mellem
det, der
er, og det, der aldrig kunne være.
2
Sandhed og illusioner er begge ligeværdige nu,
for begge er sket. Det umulige bliver den ting, du behøver tilgivelse
for,
frelse fra. Frelse er grænselandet mellem sandheden og illusion. Den
afspejler
sandheden, fordi den er midlet ved hvilket, du kan undslippe illusioner.
Dog er
den ikke sandhed, fordi den ophæver det, der aldrig blev gjort.
3
Hvordan kunne der være et mødested overhovedet,
hvor jord og Himmel kan blive forsonet indeni et sind, hvor de begge
eksisterer? Sindet, der ser illusioner, tænker dem virkelige. De har
eksistens
i og med, at de er tanker. Og de er ikke virkelige, fordi sindet, der
tænker
disse tanker, er adskilt fra Gud.
4
Hvad sammenføjer det adskilte sind og tanker med
Sind og Tanke, der for evigt er ét? Hvilken plan kunne rumme den
ukrænkelige sandhed,
og dog erkende behovet illusioner bringer og tilbyde midler, hvormed de
bliver
ophævet uden angreb og uden noget strejf af smerte? Hvad andet end en
Guds
Tanke kunne denne plan være med hvilken, det aldrig gjorte bliver
overset og
synder, der aldrig var virkelige, glemte?
5
Helligånden rummer denne Guds plan nøjagtigt,
som den blev modtaget af Ham indeni Guds Sind og i dit eget. Den er
udenfor
tid, da dens Kilde er tidløs. Dog arbejder den i tid på grund af din tro
på, at
tid er virkelig. Urokkeligt ser Helligånden på det, du ser - på synd og
smerte
og død, på sorg og adskillelse og på tab. Dog ved Han, at én ting
stadigt må
være sand - Gud er stadigt kærlighed, og dette er ikke Hans Vilje.
6
Dette er Tanken, der bringer illusioner til
sandheden og ser dem som udseender, bag hvilke det uforanderlige og det
sikre
er. Dette er Tanken, der frelser, og der tilgiver, fordi den ikke
tillægger dét
nogen tro, der ikke er skabt af den eneste Kilde, den kender. Dette er
Tanken,
hvis funktion er at frelse ved at give dig dens funktion som din egen.
7
Frelse er din funktion med den Ene til Hvem
planen blev givet. Nu er du blevet overdraget denne plan sammen med Ham.
Han
har ét svar på udseender uanset deres form, deres størrelse, deres dybde
eller
en hvilken som helst egenskab, de ser ud til at have:
8
Frelse er min eneste funktion her.
Gud
er stadigt kærlighed, og dette er ikke Hans
Vilje.
9
Du, der alligevel vil udføre mirakler, sikr dig,
at du praktiserer idéen for i dag godt. Prøv at opfatte styrken i det,
du
siger, for disse er ord, i hvilke din frihed ligger. Din Fader elsker
dig. Hele
verden af smerte er ikke Hans Vilje. Tilgiv dig selv for tanken om, at
Han
ønskede dette for dig. Lad så Tanken med hvilken, Han har erstattet alle
dine
fejl, gå ind i dit sind på de formørkede steder, der tænkte tankerne,
der
aldrig var Hans Vilje.
10
Denne del tilhører Gud, ligesom resten gør. Den
tænker ikke dens enlige tanker og gør dem virkelige ved at skjule dem
for Ham.
Lad lyset komme ind, og du vil ikke se på nogen hindring for det, Han
vil for
dig. Åbn dine hemmeligheder for Hans venlige Lys, og se, hvor lyst dette
Lys
stadigt skinner i dig.
11
Praktiser Hans Tanke i dag, og lad Hans Lys
udsøge og oplyse alle formørkede pletter og skinne gennem dem for at
forene dem
med resten. Det er Guds Vilje, at dit sind bliver ét med Hans. Det er
Guds
vilje, at Han kun har én Søn. Det er Guds Vilje, at Hans ene Søn er dig.
12
Tænk på disse ting i praktiseringen i dag og
begynd dine længere praksisperioder med denne instruktion på sandheds
vegne:
13
Frelse er min eneste funktion her.
Frelse
og
tilgivelse er det samme.
14
Vend dig så til Ham, der deler din funktion med
dig, og lad Ham lære dig det, du har brug for at lære til at lægge al
frygt til
side og kende dit Selv som Kærlighed, Der ikke har nogen modsætning i
dig.
15
Tilgiv alle tanker, der ville modsætte sig
sandheden om din fuldstændighed, enhed og fred. Du kan ikke miste de
gaver, din
Fader gav. Du ønsker ikke at være et andet selv. Du har ingen funktion,
der ikke
er af Gud. Tilgiv dig selv den, du tror, du lavede. Tilgivelse og
frelse er
det samme. Tilgiv det, du har lavet, og du er frelst.
16
Du har et særligt budskab for i dag, der har
magten til at fjerne alle former for tvivl og frygt for evigt fra dit
sind.
Hvis du bliver fristet til at tænke dem sande, husk, at udseender ikke
kan
modstå sandheden, disse magtfulde ord indeholder:
17
Frelse er min eneste funktion her.
Gud
er
stadigt Kærlighed, og dette er ikke Hans Vilje.
18
Din eneste funktion fortæller dig, at du er én.
Mind dig selv om dette mellem de tidspunkter, du giver fem minutter til
at
blive delt med Ham, Der deler Guds plan med dig. Mind dig selv om:
19
Frelse er min eneste funktion her.
20
Således lægger du tilgivelse på dit sind og
lader al frygt blidt blive lagt til side, så Kærlighed kan finde Sit
retmæssige
sted i dig og vise dig, at du er Guds Søn.
Min del er
afgørende for Guds plan for frelse.
1
Ligesom Guds Søn fuldender sin Fader, således
fuldender din del i den din Faders plan. Frelse må omvende den
vanvittige tro
på adskilte tanker og adskilte kroppe, der lever adskilte liv og går
deres
adskilte veje. Én funktion, delt af adskilte sind, forener dem i ét
formål, for
hver enkelt er lige afgørende for dem alle.
2
Guds vilje for dig er perfekt lykke. Hvorfor
skulle du vælge at gå imod Hans Vilje? Den del, som Han har gemt til dig
at
påtage dig i udarbejdelsen af Hans plan, bliver givet dig, så du kan
bliver
genoprettet til det, Han vil. Denne del er lige så afgørende for Hans
plan som
for din lykke. Din glæde må være fuldstændig for at lade Hans plan blive
forstået af dem til hvem, Han sender dig. De vil se deres funktion i dit
skinnende ansigt og høre Gud kalde på dem i din lykkelige latter.
3
Du er virkelig afgørende for Guds plan. Uden din
glæde er Hans glæde ufuldstændig. Uden dit smil kan verden ikke blive
frelst.
Mens du er trist, er lyset, som Gud Selv udpegede som middel til at
frelse
verden, svagt og glansløst. Og ingen ler, fordi al latter kun kan
gentage din.
4
Du er virkeligt afgørende for Guds plan. Ligesom
dit lys forøger hvert lys, der skinner i Himlen, således opfordrer din
glæde på
jorden alle sind til at give slip i deres sorg og indtage deres plads
ved siden
af dig i Guds plan. Guds budbringere er glade, og deres glæde
helbreder sorg
og fortvivlelse. De er beviset på, at Gud vil fuldkommen lykke for alle,
der
vil acceptere deres Faders gaver som deres.
5
Vi vil ikke lade os selv være triste i dag. For
hvis vi gør det, fejler vi i at indtage den del, der er afgørende for
Guds plan
såvel som for vores syn. Tristhed er tegnet på, at du ville spille en
anden
rolle i stedet for den, der er blevet tildelt dig af Gud. Således fejler
du i
at vise verden, hvor stor den lykke er, Han vil for dig. Og således
anerkender
du ikke, at den er din.
6
I dag vil vi forsøge at forstå, glæde er vores
funktion her. Hvis du er trist, er din del uopfyldt, og hele verden
bliver
således berøvet glæde sammen med dig. Gud beder dig om at være lykkelig,
så
verden kan se, hvor meget Han elsker sin Søn og vil, at ingen sorg
rejser sig
for at mindske hans glæde; ingen frygt kommer over ham for at forstyrre
hans
fred.
7
Du er Guds budbringer i dag. Du bringer Hans
lykke til alle, du ser på, Hans fred til alle og enhver, der ser på dig
og ser
Hans budskab i dit lykkelige ansigt. Vi vil forberede os på dette i dag
i vores
fem minutters praksisperioder ved at føle lykke opstå i os i
overensstemmelse
med vores Faders vilje og vores.
8
Begynd øvelserne med tanken, dagens idé
indeholder. Indse så, at din del er at være lykkelig. Kun dette bliver
du eller
hvem som helst bedt om, der ønsker at indtage sin plads blandt Guds
budbringere. Tænk, hvad dette betyder. Du har bestemt taget fejl i din
tro på,
at der bliver bedt om offer. Du modtager kun i overensstemmelse med Guds
plan
og mister aldrig eller ofrer eller dør.
9
Lad os nu prøve at finde den glæde, der beviser
for os og hele verden, Guds vilje for os. Det er din funktion, at du
finder den
her, og at du finder den nu. Du kom for dette. Lad denne være den dag,
du
lykkes! Se dybt inde i dig, uforfærdet af alle de små tanker og tåbelige
mål,
du passerer, når du stiger op for at møde Kristusen i dig.
10
Han vil være der. Og du kan nå Ham nu. Hvad
kunne du bedre se på i stedet for Ham, Der venter på, at du kan se på
Ham?
Hvilken lille tanke har magt til at holde dig tilbage? Hvilket tåbeligt
mål kan
forhindre dig i at lykkes, når Han, Der kalder på dig, er Gud Selv? Han
vil
være der. Du er væsentlig for Hans plan. Du er Hans budbringer i dag. Og
du må
finde ud af, hvad Han ville have dig til at give.
11
Glem ikke idéen for i dag mellem dine længere
praksisperioder. Det er dit Selv, der kalder på dig i dag. Og det er
Ham, du
svarer, hver gang du fortæller dig selv, at du er væsentlig for Guds
plan for
verdens frelse.
Guds Vilje
for
mig er perfekt lykke.
1
I dag vil vi fortsætte med temaet om lykke.
Dette er en nøgleidé til at forstå det, frelse betyder. Du tror stadigt,
den
beder om lidelse som bodsøvelser for dine "synder." Dette er ikke
sådan. Dog må du tro, det er sådan, mens du tror, at synd er virkelig,
og at
Guds Søn kan synde. Hvis synd er virkelig, så er straf retfærdig og kan
ikke
undslippes. Frelse kan således ikke blive købt andet end gennem lidelse.
2
Hvis synd er virkelig, så må lykke være en
illusion, for de kan ikke begge være sande. De syndige er kun berettiget
til
død og smerte, og det er dette, de beder om, for de ved, at det venter
på dem,
og det vil opsøge dem og finde dem et eller andet sted, på et eller
andet
tidspunkt i en eller anden form, der udligner den gæld, de skylder til
Gud. De
ville undslippe Ham i deres frygt. Og alligevel vil Han forfølge dem, og
de kan
ikke undslippe.
3
Hvis synd er virkelig, må frelse være smerte.
Smerte er prisen for synd, og lidelse kan aldrig blive undsluppet, hvis
synd er
virkelig. Frelse må være frygtet, for den vil dræbe, men langsomt, ved
at tage
alting væk, før den giver dødens velkomne velsignelse til ofre, der kun
er er
lidt mere end knogler, før frelse er formildet. Dens vrede er grænseløs,
nådeløs, men helt retfærdig.
4
Hvem ville opsøge sådan en brutal straf? Hvem
ville ikke flygte fra frelse og forsøge på enhver måde, han kan, at
drukne den
Stemme, Der tilbyder ham den? Hvorfor ville han prøve at lytte og
acceptere
Dens tilbud? Hvis synd er virkelig, er dens tilbud død og udmålt i
grusom form
for at passe til de ondskabsfulde ønsker, i hvilke synd bliver født.
Hvis synd
er virkelig, er frelse blevet din bitre fjende, Guds forbandelse over
dig, der
har korsfæstet Hans Søn.
5
Du behøver praksisperioderne i dag. Øvelserne
underviser i, at synd ikke er virkelig, og alt det, du tror, må komme
fra synd,
vil aldrig ske, for det har ingen årsag. Accepter Soning med et åbent
sind, der
ikke værner om en vedvarende tro på, at du har gjort Guds Søn til en
djævel.
6
Der er ingen synd. Vi praktiserer denne tanke så
ofte, som vi kan i dag, fordi den er grundlaget for dagens idé. Guds
Vilje for
dig er perfekt lykke, fordi der ikke er nogen synd, og lidelse er
årsagsløs.
Glæde er retfærdig, og smerte er kun tegnet på, du har misforstået dig
selv.
7
Frygt ikke Guds Vilje. Men vend dig til den i
tillid til, at den vil sætte dig fri fra alle de konsekvenser, synd har
smedet
i feberagtig fantasi. Sig:
8
Guds Vilje for mig er perfekt lykke.
Der
er ingen synd; den har ingen konsekvens.
9
Således skulle du begynde dine praksisperioder
og derefter prøve igen at finde den glæde, disse tanker vil introducere
i dit
sind. Giv disse fem minutter med glæde for at fjerne den tunge byrde, du
har
lagt på dig selv med den sindssyge tro på, at synd er virkelig.
10
Undslip fra vanvid i dag. Du er sat på friheds
vej, og nu bringer dagens idé vinger til at give dig fremdrift og håb om
at
komme endnu hurtigere til det ventende mål af fred. Der er ingen synd.
Husk
dette i dag, og fortæl dig selv så ofte, du kan:
11
Guds Vilje for mig er perfekt lykke.
Dette
er sandheden, fordi der er ingen synd.
Jeg deler
Guds
vilje til lykke for mig.
1
Du ønsker ikke at lide. Du tror måske, at det køber
dig noget og tror måske stadigt lidt, at det køber dig det, du ønsker.
Dog er
denne tro helt sikkert rystet nu, i det mindste nok til at lade dig
stille
spørgsmålstegn ved den og mistænke, at den virkeligt ingen mening giver.
Den er
ikke forsvundet endnu, men mangler rødderne, der engang holdt den stramt
bundet
til dit sinds mørke og skjulte hemmelige steder.
2
I dag forsøger vi at løsne dens svækkede greb
yderligere. Og at indse, at smerte er formålsløs, uden en grund og uden
magt
til at udrette noget som helst. Den kan ikke købe noget som helst
overhovedet.
Den tilbyder ingenting og eksisterer ikke. Og alt det, du tror, den
tilbyder
dig, mangler eksistens lige som den selv. Du har været slave af intet.
Vær du
fri i dag til at deltage i Guds lykkelige Vilje.
3
I adskillige dage vil vi fortsætte med at vie
vores længere praksisperioder til øvelser, der er planlagt for at hjælpe
dig
med at nå den lykke, Guds Vilje har anbragt i dig. Her er dit hjem, og
her er
din tryghed. Her er din fred, og her er der ingen frygt. Her er frelse.
Her er
hvile omsider.
4
Begynd de længere praksisperioder i dag med
denne accept af Guds vilje for dig:
5
Jeg deler Guds Vilje til lykke for mig,
Og
jeg accepterer den som min funktion nu.
6
Søg så denne funktion dybt inde i dit sind, for
den er der, blot afventende dit valg. Du kan ikke fejle i at finde den,
når du
lærer, det er dit valg, og at du deler Guds Vilje.
7
Vær lykkelig, for din eneste funktion her er
lykke. Du har intet behov for at være mindre kærlig overfor Guds Søn end
Han,
Hvis kærlighed skabte ham så kærlig som Ham Selv. Udover disse timevise
fem
minutters hvile, hold hyppige pauser i dag for at fortælle dig selv, at
du nu
har accepteret lykke som din eneste funktion. Og vær sikker på, at du
slutter
dig til Guds Vilje ved at gøre dette.
Gud, der
er
kærlighed, er også lykke.
1
Lykke er en egenskab ved kærlighed. Den kan ikke
være adskilt fra den, ej heller kan den opleves, hvor kærlighed ikke er.
Kærlighed har ingen grænser og er overalt. Og derfor er glæde også
overalt. Dog
kan sindet benægte, at dette er således, når det tror, at der er
huller i
kærlighed, hvor synd kan komme ind og bringe smerte i stedet for glæde.
2
Denne mærkelige tro ville begrænse lykke ved at
omdefinere kærlighed som begrænset og indføre modstand i det, der ingen
grænse
og ingen modsætning har. Frygt bliver så forbundet med kærlighed, og
dens
resultater bliver arv i sind, der tror, at det, de har lavet, er
virkeligt.
Disse billeder, uden sandhed i virkelighed, bærer vidnesbyrd om frygt
for Gud
og glemmer, at Han er Kærlighed, og derfor må være glæde.
3
Denne grundlæggende fejl vil vi igen prøve at
bringe til sandhed i dag og lære os selv:
4
Gud, der er kærlighed, er også lykke.
At
frygte Ham er at være bange for glæde.
5
Begynd dine længere praksisperioder for i dag
med denne forbindelse, der korrigerer den falske tro på, at Gud er
frygt. Den
understreger også, at lykke tilhører dig på grund af det, Han er.
6
Tillad denne ene korrektion at blive anbragt i
dit sind hver vågne time i dag. Byd derefter al den lykke velkommen, den
bringer efterhånden, som sandhed erstatter frygt, og glæde bliver det,
du
forventer, vil erstatte smerte. Eftersom Gud er kærlighed, vil det blive
givet
dig. Styrk denne forventning ofte i løbet af dagen, og stiln al din
frygt med
denne forsikring, venlig og fuldstændig sand:
7
Gud, der er kærlighed, er også lykke.
Og
det er lykke, jeg søger, i dag.
Jeg
kan ikke fejle, fordi jeg søger sandheden.
Jeg søger
kun
det, der i sandhed tilhører mig.
1
I dagens idé fortsætter vi med tanken om, at
glæde og fred ikke kun er tomgangsdrømme. De er din ret, på grund af
det, du
er. De kommer til dig fra Gud, Som ikke kan fejle i at give dig det, Han
vil.
Dog må der være et sted gjort rede til at modtage Hans gaver. De hilses
ikke
velkommen med glæde af et sind, der i stedet har modtaget de gaver,
det
lavede, hvor Hans hører hjemme, som erstatning for dem.
2
I dag ville vi fjerne alle meningsløse og
selvlavede gaver, som vi har anbragt på det hellige alter, hvor Guds
gaver
hører hjemme. Disse er de gaver, der i sandhed er vores egne. Hans er de
gaver,
som vi arvet, før tiden var til, og som stadigt vil være vores, når
tiden er
gået ind i evigheden.
3
Disse er gaverne, der er inde i os nu, for de er
tidløse. Og vi behøver ikke vente på at få dem. De tilhører os i dag.
Derfor
vil vi have dem nu og vide ved at vælge dem i stedet for det, vi har
lavet,
forener vi blot vores vilje med det, Gud vil, og anerkender de samme som
værende én.
4
Vores længere praksisperioder i dag, de
timermæssige fem minutter, givet til sandhed for din frelse, skulle
begynde med
dette:
5
Jeg søger blot det, der i sandhed tilhører mig,
Og
glæde og fred er min arv.
6
Læg derefter verdens konflikter til side, der
tilbyder andre gaver og andre mål, lavet af illusioner, bevidnet af dem
og kun
søgt efter i en verden af drømme. Alt dette lægger vi til side og
søger i
stedet det, der i sandhed er vores, når vi beder om at anerkende det,
Gud har
givet os.
7
Vi renser et helligt sted i vores sind foran
Hans alter, hvor Hans gaver af fred og glæde er velkomne, og som vi
kommer til
for at finde det, der er blevet givet os af Ham. Vi kommer med tillid i
dag,
bevidste om, at det, der tilhører os i sandhed, er det, Han giver. Og vi
ville
ikke ønske noget andet, for intet andet tilhører os i sandhed.
8
Så vi rydder vejen for Ham i dag ved simpelthen
at erkende, at Hans vilje allerede er gjort, og at glæde og fred
tilhører os
som Hans evige gaver. Vi vil ikke lade os selv miste synet af dem mellem
de
tidspunkter, hvor vi kommer for at søge efter dem, hvor Han har lagt
dem. Denne
påmindelse vil vi bringe til sindet så ofte, som vi kan:
9
Jeg søger kun det, der i sandhed tilhører mig.
Guds
gaver af glæde og fred er alt, hvad jeg
ønsker.
Guds fred
og
glæde er mine.
1
Guds fred og glæde er dine. I dag vil vi
acceptere dem, vel vidende, at de tilhører os. Og vi vil forsøge at
forstå,
disse gaver forøges efterhånden, som vi modtager dem. De er ikke som de
gaver,
verden kan give, i hvilken giveren mister, når han giver gaven; tageren
bliver
endnu rigere af hans tab. Disse er ikke gaver, men gode handler lavet
med
skyld.
2
Den sandt givne gave indebærer intet tab. Det er
umuligt, at én kan vinde, fordi en anden taber. Dette antyder en grænse
og en
utilstrækkelighed. Ingen gave bliver således givet. Sådanne "gaver"
er kun et bud på et mere værdifuldt afkast - et lån med renter, der skal
betales fuldt ud; et midlertidigt udlån, ment som en pantsætningsgæld,
der skal
tilbagebetales med mere, end der blev modtaget af ham, der tog gaven.
3
Denne mærkelige forvrængning af det, given
betyder, gennemsyrer alle niveauer i den verden, du ser. Den fjerner al
mening
fra de gaver, du giver, og giver dig intet i dem, du tager. Et vigtigt
indlæringsmål,
dette kursus har sat, er at omvende dit syn på at give, så du kan
modtage. For
at give er blevet en kilde til frygt, og derfor ville du undgå de eneste
midler
ved hvilke, du kan modtage.
4
Accepter Guds fred og glæde, og du vil lære en
anden måde at se på en gave på. Guds gaver vil aldrig mindskes, når de
bliver
givet væk. De kan kun øges derved. Da himmelens fred og glæde
intensiveres, når
du accepterer dem som Guds gave til dig, vokser din Skabers glæde også,
når du
accepterer Hans glæde og fred som dine.
5
Sand given er skabelse. Den strækker det
grænseløse ud til det ubegrænsede, evighed til tidløshed og kærlighed
til den
selv. Den føjer til alt, der allerede er komplet, ikke i enkle vendinger
ved at
tilføje mere, for det antyder, at det var mindre før. Den tilføjer ved
at lade
det, der ikke kan rumme sig selv, opfylde sit mål om at give alt det,
det har,
væk, og sikre det for evigt for det selv.
6
Accepter i dag Guds fred og glæde som din. Lad
Ham fuldende Sig Selv, som Han definerer fuldendelse. Du vil forstå, at
det,
der fuldender Ham, lige så vel må fuldende Hans Søn. Han kan ikke give
gennem
tab. Ikke mere end du kan. Modtag Hans gave af glæde og fred i dag, og
Han vil
takke dig for din gave til Ham.
7
I dag vil vores praksisperioder starte lidt
anderledes. Begynd i dag med at tænke på de brødre, der af dig er blevet
nægtet
den fred og glæde, der er deres ret under Guds ligeværdige love. Her
nægtede du
dem for dig selv. Og her må du vende tilbage for at kræve dem som dine
egne.
Tænk på dine "fjender" et lille stykke tid og fortæl hver enkelt, når
han falder dig ind:
8
Min broder, fred og glæde tilbyder jeg dig,
At
jeg må have Guds fred og glæde som mine.
9
Således forbereder du dig på at anerkende Guds
gaver til dig og lade dit sind være fri for alt, der ville forhindre
succes i
dag. Nu er du rede til at acceptere gaven af fred og glæde, som Gud har
givet
dig. Nu er du rede til at opleve den glæde og fred, du har nægtet dig
selv. Nu
kan du sige, "Guds fred og glæde er mine," for du har givet det, du
ville modtage.
10
Du må lykkes i dag, hvis du forbereder dit
sind, som vi foreslår, for du har ladet alle blokeringer for fred og
glæde
blive løftet op, og det, der er dit, kan komme til dig omsider. Så
fortæl dig
selv "Guds fred og glæde er mine", og luk dine øjne et stykke tid og
lad Hans stemme forsikre dig om, at de ord, du taler, er sande.
11
Brug dine fem minutter således med Ham hver
gang du kan i dag, men tro ikke, at mindre er værdiløst, når du ikke kan
give
Ham mere. Husk i det mindste hver time at sige ordene, der opfordrer Ham
til at
give dig det, Han vil at give og vil dig at modtage.
12
Bestem dig for ikke at blande dig i dag i det,
Han vil. Og hvis en broder synes at friste dig til at nægte Guds gave
til ham,
se det blot som endnu en chance til at lade dig selv modtage Guds gaver
som
dine. Velsign derefter din broder taknemmeligt og sig:
13
Min broder, fred og glæde tilbyder jeg dig,
At
jeg må
have Guds fred og glæde som mine.
Lad mig
være
stille og lytte til sandheden.
1
Hvis du vil lægge egoets stemme til side, uanset
hvor højt den kan synes at kalde; hvis du ikke vil acceptere dets
smålige
gaver, der ikke giver dig noget, du virkelig ønsker; hvis du vil lytte
med et
åbent sind, der ikke har fortalt dig, hvad frelse er; så vil du høre
sandhedens
mægtige Stemme, stille i magt, stærk i stilhed og fuldstændig sikker i
dens
budskaber.
2
Lyt, og hør din Fader tale til dig gennem Hans
udnævnte Stemme, Der stilner det meningsløses torden og viser vejen til
fred
for dem, der ikke kan se. Vær stille i dag og lyt til sandheden. Bliv
ikke
bedraget af de dødes stemmer, der fortæller dig, at de har fundet livets
kilde
og tilbyder den til dig for din tro. Deltag ikke i dem, men lyt til
sandheden.
3
Vær ikke bange for i dag at omgå verdens
stemmer; gå let forbi deres meningsløse overtalelse. Hør dem ikke. Vær
stille i
dag, og lyt til sandheden. Gå forbi alle ting, der ikke taler om Ham,
der
holder din lykke i Sin hånd, rakt ud til dig i velkomst og i kærlighed.
Hør kun
Ham i dag, og vent ikke på at nå Ham længere. Hør én Stemme i dag.
4
I dag bliver løftet fra Guds ord holdt. Hør og
vær stille. Han ville tale til dig. Han kommer med mirakler tusind gange
så
lykkelige og så vidunderlige som dem, du nogensinde har drømt om eller
ønsket i
dine drømme. Hans mirakler er sande. De falmer ikke, når drømmen
slutter. De
afslutter drømmen i stedet og varer evigt, for de kommer fra Gud til
Hans kære
Søn, hvis andet Navn er dig.
5
Forbered dig på mirakler i dag. Tillad i dag din
Faders ældgamle løfte til dig og alle dine brødre at blive holdt. Hør
Ham i
dag, og lyt til Ordet, der løfter sløret, som ligger på jorden, og
vækker alle
dem, der sover og ikke kan se. Gud kalder på dem gennem dig. Han har
brug for
din stemme til at tale til dem, for hvem kunne nå Guds Søn andre end
hans
Fader, der kalder gennem dit Selv?
6
Hør Ham i dag, og tilbyd Ham din stemme til at
tale til alle skarerne, der venter på at høre Ordet, som Han vil tale i
dag.
Vær rede til frelse. Den er her og vil i dag blive givet dig. Og du vil
lære
din funktion fra den Ene, Der valgte den i din Faders Navn for dig.
7
Lyt i dag, så vil du høre en Stemme, Der vil
give genlyd over hele verden gennem dig. Bringeren af alle mirakler har
brug
for, at du modtager dem først og således bliver den glade giver af det,
du har
modtaget. Således begynder frelse, og således slutter den; når alt er
dit, og
alt er givet bort, vil den forblive hos dig for evigt. Og lektionen er
blevet
lært.
8
I dag praktiserer vi at give, ikke på den måde
du forstår det nu, men som det er. De længere øvelser bør begynde med
denne
anmodning om din enlightenment:
9
Jeg vil være stille og lytte til sandheden.
Hvad
betyder det at give og at modtage?
10
Spørg og forvent et svar. Din anmodning er én,
hvis svar har ventet længe på at blive modtaget af dig. Det vil begynde
det
præsteskab, som du kom for, og som vil befri verden fra at tænke, at
given er
en måde at miste på. Og så bliver verden klar til at forstå og at
modtage.
11
Vær stille og lyt til sandheden i dag. For hver
fem minutter brugt på at lytte, åbnes tusind sind for sandheden. Og de
vil høre
det hellige Ord, du hører. Og når timen er forbi, vil du igen frigive
tusind
mere, der standser for at bede om, at sandheden bliver givet dem sammen
med
dig.
12
I dag bliver Guds hellige Ord holdt ved, at du
modtager det for at give det bort, så du kan lære verden det, given
betyder,
ved at lytte og lære det af Ham. Glem ikke i dag at forstærke dit valg
om at
høre og at modtage Ordet ved denne påmindelse, givet til dig selv så
ofte som
muligt i dag:
13
Lad mig være stille og lytte til sandheden.
Jeg
er Guds
budbringer i dag.
Min
stemme
er Hans, til at give det, jeg modtager.
Sandhed
vil rette
alle fejl i mit sind.
1
Hvad kan korrigere illusioner andet end
sandheden? Og hvad er fejl, andet end illusioner, der forbliver
uerkendte for
det, de er? Hvor sandhed er indtrådt, forsvinder fejl. De forsvinder
blot og
efterlader ikke et spor, som de kan huskes på. De er væk, for uden tro
har de
intet liv, og så forsvinder de til intethed, for de vender tilbage til,
hvor de
kom fra. Fra støv til støv kommer og går de, for kun sandheden
forbliver.
2
Kan du forestille dig, hvad en sindstilstand
uden illusioner er? Hvordan det ville føles? Prøv at huske, da der var
et
tidspunkt - måske et minut, måske endnu mindre - hvor intet kom for at
afbryde
din fred; da du var sikker på, du var elsket og tryg. Prøv så at danne
dig et
billede af, hvordan det ville være at få det øjeblik udvidet til tidens
ende og
til evigheden.
3
Lad derefter følelsen af ro, som du følte,
blive ganget Handrede gange og derefter ganget med Handrede en gang til.
Og nu
har du en antydning, ikke mere end bare den svageste hentydning til den
tilstand, dit sind vil hvile i, når sandheden er kommet.
4
Uden illusioner kunne der ikke være nogen frygt,
ingen tvivl og intet angreb. Når sandhed er kommet, er al smerte forbi,
for der
er ikke plads til forbigående tanker og døde idéer til at blive hængende
i dit
sind. Sandhed optager dit sind fuldstændigt og befrier dig fra alle
former for
tro på det flygtige. De har ingen plads, fordi sandhed er kommet, og de
er
ingen steder. De kan ikke blive fundet, for sandhed er overalt for evigt
nu.
5
Når sandhed er kommet, bliver den ikke et stykke
tid for at forsvinde eller skifte til noget andet. Den skifter ikke og
ændrer
sin form, ej heller kommer og går og går og kommer den igen. Den
forbliver
nøjagtigt, ligesom den altid var, til at blive regnet med i ethvert
behov, til
at have tillid til med perfekt tillid i alle de tilsyneladende
vanskeligheder
og tvivlen, som de fremstillinger, verden præsenterer, giver anledning
til. De
vil blot flyde væk, når sandhed korrigerer fejlene i dit sind.
6
Når sandhed er kommet, huser den i sine vinger
den perfekte bestandighed og kærlighed, der ikke vakler i lyset af
smerte, men
ser hinsides den, støt og sikker. Her er helbredelsesgaven, for sandhed
behøver
intet forsvar, og derfor er intet angreb muligt. Illusioner kan blive
bragt til
sandhed for at blive rettet. Men sandheden står langt hinsides
illusioner og
kan ikke blive bragt til dem for at gøre dem til sandhed.
7
Sandhed kommer og går ikke, ej heller skifter
eller ændrer den sig til dette udseende nu og derefter til det for at
undgå
indfangning og undslippe forståelse. Den skjuler sig ikke. Den står i
åbent lys
og i åbenlys tilgængelighed. Det er umuligt, at nogen som helst kunne
søge den
i sandhed, og ikke ville få succes.
8
I dag tilhører sandhed. Giv sandhed det, der
tilkommer den, og den vil give dig dit. Du var ikke beregnet til at lide
og dø.
Din Fader vil, at disse drømme skal gå væk. Lad sandhed rette dem alle.
Vi
beder ikke om det, vi ikke har. Vi beder blot om det, der tilhører os,
så vi
kan anerkende det som vores eget.
9
I dag praktiserer vi med den lykkelige tone af
sikkerhed, der er blevet født af sandhed. Illusions vaklende og usikre
fodtrin
er ikke vores tilgang i dag. Vi er lige så sikre på succes, som vi er
sikre på,
vi lever og håber og ånder og tænker. Vi tvivler ikke på, vi går med
sandhed i
dag og regner med den til at gå ind i alle de øvelser, vi laver i dag.
10
Begynd med at bede Ham, der går med dig i dette
forehavende, om, at Han vil være i din bevidsthed, når du går med Ham.
Du er
ikke lavet af kød og blod og knogler, men blev skabt af den selvsamme
Tanke,
Der også gav livets gave til Ham. Han er din Broder og så lig dig, at
din Fader
ved, at I begge er det samme. Det er dit Selv, du beder om at gå med
dig, og
hvordan kunne Han være fraværende, hvor du er?
11
Sandhed vil rette alle fejl i dit sind, der
fortæller dig, at du kunne være adskilt fra Ham. Du taler til Ham i dag
og
afgiver dit løfte om at lade Hans funktion blive opfyldt gennem dig. At
dele
Hans funktion er at dele Hans glæde. Hans tillid er med dig, når du
siger:
12
Sandheden vil rette alle fejl i mit sind,
Og
jeg vil
hvile i Ham, Der er mit Selv.
13
Lad så Ham blidt føre dig til sandheden, der
vil omslutte dig og give dig fred så dyb og rolig, at du modvilligt vil
vende
tilbage til den velkendte verden.
14
Og dog vil du være glad for at se på denne
verden igen. For du vil bringe løftet om de ændringer med dig, som
sandheden,
der går med dig, vil bære til verden. De vil forøges med hver gave på
fem små
minutter, du giver, og de fejl, der omgiver verden, vil blive rettet,
efterhånden som du lader dem blive rettet i dit sind.
15
Glem ikke din funktion i dag. Hver gang du
fortæller dig selv med tillid, "Sandhed vil rette alle fejl i mit
sind", taler du for hele verden og Ham, Der ville frigive verden, som
Han
ville sætte dig fri.
At give og
at
modtage er èt i sandhed.
1
Syn afhænger af dagens idé. Lyset er i den, for
den forliger alle tilsyneladende modsætninger. Og hvad er lys andet end
opløsningen, født af fred, af alle dine konflikter og fejlagtige tanker
i ét
begreb, der er fuldstændigt sandt? Selv det ene vil forsvinde, fordi
Tanken bag
det vil dukke op i stedet for at tage dets plads. Og nu har vi fred for
evigt,
for drømmen er forbi nu.
2
Sandt lys, der gør sandt syn muligt, er ikke det
lys hvori, kroppens øjne ser. Det er en sindstilstand, der er blevet så
forenet, at mørke ikke kan blive opfattet overhovedet. Og således ses
det, der
er det samme, som ét, mens det, der ikke er det samme, bliver overset,
for det
er der ikke.
3
Dette er lyset, der ikke viser nogen modsætninger,
og syn, der er helbredt, har magt til at helbrede. Dette er lyset, der
bringer
din fred i sindet til andre sind for at dele den og være glade for, at
de er ét
med dig og med sig selv. Dette er lyset, der helbreder, fordi det
bringer én
enkelt opfattelse, baseret på én referenceramme, hvorfra én betydning
kommer.
4
Her bliver både at give og at modtage set som
forskellige aspekter af én Tanke, Hvis sandhed ikke afhænger af, hvilken
bliver
set som først, ej heller hvilken ser ud til at være på andenpladsen. Her
bliver
det forstået, at begge forekommer sammen, at Tanken forbliver fuldendt.
Og i
denne forståelse er fundamentet, hvorpå alle modsætninger bliver
forliget,
fordi de bliver opfattet fra den samme referenceramme, som forener denne
Tanke.
5
Èn tanke, fuldstændigt forenet, vil tjene til at
forene al tanke. Dette er det samme som at sige, en korrektion vil være
tilstrækkelig til al korrektion, eller at tilgive én broder fuldstændigt
er nok
til at bringe frelse til alle sind. For disse er kun nogle specielle
tilfælde
af én lov, der gælder for enhver form for indlæring, hvis den bliver
dirigeret
af den Ene, Der kender sandheden.
6
At lære at, at give og at modtage er det samme,
har særlig anvendelighed, fordi det kan blive afprøvet så let og set som
sandt.
Og når dette specielle tilfælde har bevist, det altid virker under alle
omstændigheder, hvor det bliver afprøvet, kan tanken bag det blive
generaliseret til andre områder af tvivl og dobbeltsyn. Og derfra vil
det
udvide sig og til sidst nå frem til den ene Tanke, Der ligger under dem
alle.
7
I dag praktiserer vi med det specielle tilfælde
at give og at modtage. Vi vil bruge denne enkle lektion på det
indlysende,
fordi det har resultater, vi ikke kan undgå. At give er at modtage. I
dag vil
vi forsøge at tilbyde fred til alle og se, hvor hurtigt fred vender
tilbage til
os. Lys er rolighed, og i den fred bliver syn givet os, og vi kan se.
8
Så vi begynder praksisperioderne med
instruktionen for i dag og siger:
9
At give og at modtage er ét i sandhed.
Jeg
vil modtage det, jeg giver nu.
10
Luk derefter dine øjne og tænk i fem minutter
på det, du ville holde frem til alle for at få det som dit. Du kunne
f.eks.
sige:
11
Til alle tilbyder jeg stilhed.
Til
alle
tilbyder jeg fred i sindet.
Til
alle
tilbyder jeg blidhed.
12
Sig hver enkelt langsomt, og hold derefter
pause et stykke tid, og forvent at modtage den gave, du gav, og den vil
komme
til dig i det omfang, i hvilket du gav den. Du vil opdage, at du fik
nøjagtigt
det samme tilbage, for dette er det, du bad om. Det kunne også være
nyttigt at
tænke på én at give dine gaver til. Han repræsenterer de andre, og
gennem ham
giver du til alle.
13
Vores meget enkle lektion for i dag vil lære
dig meget. Virkning og årsag vil blive langt bedre forstået fra dette
tidspunkt
fremover, og vi vil gøre meget hurtigere fremskridt nu. Tænk på
øvelserne i dag
som hurtige fremskridt i din indlæring, gjort stadigt hurtigere og mere
sikkert
hver gang, du siger:
14
At give og at modtage er i sandhed ét.
Jeg hviler
i Gud.
1
Vi beder om hvile i dag og ro, der ikke rystes
af verdens fremtrædelsesformer. Vi beder om fred og stilhed midt i al
tummelen,
født af modstridende drømme. Vi beder om tryghed og om lykke, selvom vi
synes
at se på fare og på sorg. Og vi har tanken, der vil besvare vores beden
med
det, vi anmoder om.
2
"Jeg hviler i Gud." Denne tanke vil
bringe dig den hvile og ro, fred og stilhed og den tryghed og den lykke,
du
søger. "Jeg hviler i Gud." Denne tanke har magt til at vække den
sovende sandhed i dig, hvis syn ser hinsides fremtrædelsesformer på den
samme
sandhed i alle og alt, der er. Her er enden på lidelse for hele verden
og alle,
der nogensinde kom og stadigt vil komme for at blive hængende et stykke
tid.
Her er tanken, i hvilken Guds Søn bliver født igen for at anerkende sig
selv.
3
"Jeg hviler i Gud." Fuldstændigt
uforfærdet vil denne tanke bære dig gennem storme og strid, fortidig
elendighed
og smerte, forbi tab og død og videre til Guds vished. Der er ingen
lidelse,
den ikke kan helbrede. Der er intet problem, som den ikke kan løse. Og
ingen
fremtrædelsesformer vil andet end vende sig til sandhed foran øjnene på
dig,
der hviler i Gud.
4
Dette er fredens dag. Du hviler i Gud, og mens
verden bliver flået af vinde af had, forbliver din hvile fuldstændigt
uforstyrret. Din er sandheds hvile. Fremtrædelsesformer kan ikke
trænge ind
på dig. Du kalder på alle til at slutte sig til dig i din hvile, og de
vil høre
og komme til dig, fordi du hviler i Gud. De vil ikke høre en anden
stemme end
din, fordi du gav din stemme til Gud, og nu hviler du i Ham og lader Ham
tale
gennem dig.
5
I Ham har du ingen bekymringer og ingen
ængstelser, ingen byrder, ingen angst, ingen smerte, ingen frygt for
fremtiden
og ingen fortidige fortrydelser. I tidløshed hviler du, mens tiden går
forbi
uden dens berøring af dig, for din hvile kan aldrig ændre sig på nogen
som
helst måde overhovedet.
6
Du hviler i dag. Og når du lukker dine øjne,
synk ind i stilhed. Lad disse hvileperioder og pusterum berolige dit
sind med,
at alle dets hektiske fantasier kun var feberdrømme, der er gået bort.
Lad det
være stille og accepter taknemmeligt dets helbredelse. Ikke flere
frygtsomme
drømme vil komme nu, da du hviler i Gud. Tag dig tid i dag til at smutte
væk
fra drømme og ind i fred.
7
Hver time, du tager din hvile i dag, bliver et
træt sind pludseligt gjort glad, en fugl med brækkede vinger begynder at
synge,
et længe tørt vandløb begynder at flyde igen. Verden bliver født igen,
hver
gang du hviler, og husk hver time, at du kom for at bringe Guds fred ind
i
verden, så den kan få lov til at tage sin hvile sammen med dig.
8
Med hver fem minutter, du hviler i dag, er
verden nærmere opvågning. Og den tid, hvor hvile vil være den eneste
ting, der
er, kommer tættere på alle slidte og trætte sind, for udmattede nu til
at gå
deres vej alene. Og de vil høre fuglen begynde at synge og se vandløbet
begynde
at strømme igen, med genfødt håb og energi gendannet til at gå med
lettede trin
langs vejen, der pludselig synes nem efterhånden, som de går.
9
Du hviler indeni Guds fred i dag og kalder på
dine brødre fra din hvile for at drage dem til deres hvile sammen med
dig. Du
vil være tro mod din betroede opgave i dag, uden at glemme nogen, og
bringe
alle ind i din freds grænseløse
cirkel,
det hellige fristed, hvori du hviler.
10
Åbn tempeldørene, og lad dem komme langvejs fra
fra hele verden, og nær fra ligeså - dine fjerne brødre og dine nærmeste
venner
- byd dem alle om at komme ind her og hvile med dig. Du hviler indeni
Guds fred
i dag, stille og uden frygt. Hver broder kommer for at tage sin hvile og
tilbyde den til dig.
11
Vi hviler sammen her, for således bliver vores
hvile gjort fuldstændig, og det, vi giver i dag, har vi allerede
modtaget. Tid
er ikke vogteren over det, vi giver i dag. Vi giver til de ufødte og
dem, der
er gået bort, til enhver Guds Tanke og til Sindet, i Hvilket disse
Tanker blev
født, og hvor de hviler. Og vi minder dem om deres hvilested hver gang,
vi
fortæller os selv:
12
Jeg hviler i Gud.
Jeg er som
Gud
skabte mig.
1
Vi gentager i dags idé fra tid til anden. For
denne ene tanke ville være nok til at frelse dig og verden, hvis du
troede, at
den er sand. Dens sandhed ville betyde, at du ikke har lavet nogen
ændringer i
dig selv, der har virkelighed, og heller ikke ændret universet, så det,
Gud
skabte, blev erstattet af frygt og ondskab, elendighed og død.
2
Hvis du forbliver, som Gud skabte dig, har frygt
ingen betydning, ondskab er ikke virkelig, og elendighed og død findes
ikke. I
dags idé er derfor alt, hvad du behøver for at lade fuldstændig
korrektion
helbrede dit sind og give dig perfekt syn, der vil helbrede alle de
fejltagelser, som et hvilket som helst sind har lavet på et hvilket som
helst
tidspunkt eller sted. Den er nok til at helbrede fortiden og gøre
fremtiden
fri. Den er nok til at lade nutiden blive accepteret, som den er. Den er
nok
til at lade tid være et middel for hele verden til at lære undslippelse
fra tid
og hver forandring, som tid synes at bringe i forbifarten.
3
Hvis du forbliver, som Gud skabte dig, kan
fremtrædelsesformer ikke erstatte sandheden, sundhed kan ikke vende sig
til
sygdom, og døden kan heller ikke være erstatning for liv eller frygt for
kærlighed. Alt dette er ikke sket, hvis du forbliver, som Gud skabte
dig. Du
behøver ingen tanke, men blot denne ene for at lade forløsning komme til
at
oplyse verden og befri den fra fortiden.
4
I denne ene tanke bliver al fortiden opløst;
nutiden frelst for stilfærdigt at strække sig ind i en tidløs fremtid.
Hvis du
er, som Gud skabte dig, så har der ikke været nogen adskillelse af dit
sind fra
Hans, ingen spaltning mellem dit sind og andre sind og kun enhed i dit
eget.
5
Den helbredende kraft i dagens idé er
ubegrænset. Den er fødestedet for alle mirakler, den store genopretter
af
sandheden til verdens bevidsthed. Praktiser dagens idé med
taknemmelighed.
Dette er sandheden, der kommer for at sætte dig fri. Dette er den
sandhed, som
Gud har lovet dig. Dette er Ordet, i hvilket al sorg slutter.
6
I dine fem minutters praksisperioder, begynd med
dette citat fra teksten:
7
Jeg er som Gud skabte mig. Hans Søn kan ikke
lide.
Og
jeg er Hans Søn.
8
Prøv derefter med denne erklæring fast i dit
sind at opdage i dit sind det Selv, Der er den hellige Søn af Gud Selv.
Søg Ham
inden i dig, Der er Kristus i dig, Guds Søn og broder til verden - den
frelser,
der for evigt er blevet frelst, med magt til at frelse hvem som helst,
der
berører Ham, ligegyldigt hvor let, bedende om Ordet, der fortæller ham,
at han
er broder til Ham.
9
Du er, som Gud skabte dig. I dag ær dit Selv.
Lad gudebilleder, du lavede til at være Guds Søn i stedet for den, han
er,
blive tilbedt ikke i dag. Dybt i dit sind venter den hellige Kristus i
dig på
din anerkendelse som dig. Og du er fortabt og kender ikke dig selv, mens
Han er
uerkendt og ukendt.
10
Søg Ham i dag, og find Ham. Han vil være din
frelser fra alle afguder, du har lavet. For når du finder Ham, vil du
forstå,
hvor værdiløse er dine afguder, og hvor falske de billeder, som du
troede var
dig. I dag gør vi et stort fremskridt for sandhed ved at give slip i
afguder og
åbne vores hænder og hjerter og sind for Gud i dag.
11
Vi vil huske Ham gennem hele dagen med
taknemmelige hjerter og kærlige tanker for alle, der mødes med os i dag,
for
det er således, at vi husker Ham. Og vi vil sige, at vi kan blive mindet
om
Hans Søn, vores hellige Selv, Kristussen i hver af os:
12
Jeg er som Gud skabte mig.
13
Lad os erklære denne sandhed så ofte, som vi
kan. Dette er Guds Ord, der sætter dig fri. Dette er nøglen, der åbner
porten
til Himmelen, og som lader dig træde ind i Guds fred og Hans evighed.
R3:
1 Vores tredje genvurdering begynder i dag. Vi
genvurderer to af de sidste 20 idéer hver dag, indtil vi har genvurderet
dem
alle. Vi vil holde os til et specielt format i disse praksisperioder,
som du
opfordres indtrængende til at følge så nøje, som du kan. Vi forstår
naturligvis, at det kan være umuligt for dig at påtage dig det, der
bliver
foreslået her, så optimalt hver dag og hver time på dagen.
2
Indlæring vil ikke blive hæmmet, når du går glip
af en praksisperiode, fordi den er umulig på det fastsatte tidspunkt.
Det er
heller ikke nødvendigt, at du gør en overdreven indsats for at være
sikker på,
at du indhenter den med hensyn til antal. Ritualer er ikke vores mål og
ville
forpurre vores indlæringsmål.
3
Men indlæring vil blive hæmmet, når du springer
en praksisperiode over, fordi du er uvillig til at vie tiden til den,
som du
bliver bedt om at give. Forfør ikke dig selv i dette. Uvillighed kan
være mest
omhyggeligt skjult bag en kappe af situationer, du ikke kan kontrollere.
Lær at
skelne mellem situationer, der er dårligt tilpasset din praktisering,
fra dem,
som du fastsætter for at opretholde en camouflage for din uvillighed.
4
Disse praksisperioder, som du har mistet, fordi
du ikke ønskede at gøre dem af en eller anden grund, bør blive gjort så
snart,
du har skiftet mening om dit mål. Du er kun uvillig til at samarbejde om
at
praktisere frelse, hvis det griber ind i mål, du holder mere kære. Når
du
trækker den værdi tilbage givet dem, tillad dine praksisperioder at være
erstatninger for dine litanier til dem. De gav dig intet. Men dine
praksisperioder tilbyder dig alting. Accepter deres tilbud og vær i
fred.
5
Det format, du burde bruge til disse
genvurderinger er dette: vie fem minutter to gange om dagen eller
længere, hvis
du ville foretrække at kontemplere de tildelte idéer. Læs de idéer og
kommentarer igennem, der er skrevet først i hver dags øvelser. Begynd
derefter
at tænke stille på dem og lad dit sind forholde dem til dine behov, dine
tilsyneladende problemer og alle dine bekymringer.
6
Placer idéerne indeni dit sind, og lad det bruge
dem, som det vælger. Giv det tro på, at det vil bruge dem viist til at
blive
hjulpet i dets beslutninger af den Ene, Der gav tankerne til dig. Hvad
kan du
stole på andet end det, der i dit sind? Hav tro på i disse
genvurderinger, at
midlerne, Helligånden bruger, ikke vil slå fejl. Dit sinds visdom vil
komme dig
til hjælp. Giv det retning i starten, læn dig derefter tilbage i stille
tro, og
lad det bruge de idéer, du har givet det, som de blev givet dig.
7
Du er blevet givet dem med perfekt tillid, i
fuld tiltro til, at du vil bruge dem godt, i perfekt tro på, at du ville
forstå
deres budskaber og bruge dem for dig selv. Tilbyd dem til dit sind med
samme
tillid og tiltro og tro. Det vil ikke slå fejl. Det er Helligåndens
valgte
midler til din frelse. Og med Hans tillid fortjener det også din.
8
Vi understreger fordelene for dig, hvis du vier
de første fem minutter af dagen til din gennemgang og også giver de
sidste fem
minutter af din vågne dag til den. Hvis dette ikke kan blive gjort, prøv
i det
mindste at opdele dem, så du påtager dig en om morgenen, og den anden i
timen
lige før du lægger dig til at sove.
9
Øvelserne, der skal laves gennem hele dagen, er
lige så vigtige og måske af endnu større værdi. Du har været tilbøjelig
til at
udføre øvelserne og derefter gå videre til andre ting uden at anvende
det, du
lærte, på dem. Som et resultat har din indlæring fået ringe
forstærkning, og du
har ikke givet den muligheden for at bevise dens værdi for dig.
10
Her er en anden chance for at bruge den godt. I
disse genvurderinger understreger vi behovet for ikke at lade din
indlæring
ligge i tomgang mellem dine længere praksisperioder. Forsøg at give dine
daglige to idéer en kort, men seriøs gennemgang hver time. Brug en på
timen og
den anden en halv time senere. Du behøver ikke give mere end et øjeblik
til
hver enkelt.
11
Gentag den, og tillad dit sind at hvile lidt
tid i stilhed og i fred. Vend dig derefter til andre ting, men prøv at
holde
tanken med dig og lad den tjene til at hjælpe dig med at bevare din fred
gennem
hele dagen. Hvis du bliver rystet, tænk på den igen. Disse
praksisperioder er
planlagt for at hjælpe dig til at forme vanen med at anvende det, du
lærer hver
dag på alt det, du gør.
12
Gentag den ikke, og læg den derefter til side.
Dens anvendelighed er ubegrænset for dig. Og den er beregnet til at
tjene dig
på alle måder, på alle tidspunkter og steder, og når som helst du har
behov for
hjælp af nogen som helst art. Prøv derefter at tage den med dig i dagens
opgaver og gør den hellig, Guds Søn værdig, acceptabel for Gud og for
dit Selv.
13
Hver dags genvurderingsopgave vil slutte med en
gentagelse af tanken om at bruge hver time og lige så den, der bør
anvendes
hver halve time. Glem dem ikke. Denne anden chance med hver af disse
idéer vil
bringe så store fremskridt, at vi kommer fra disse genvurderinger med
indlæringsgevinster så store, at vi begynder igen på fast grund.
14
Glem ikke, hvor lidt du har lært. Glem ikke,
hvor meget du kan lære nu. Glem ikke din Faders behov for dig,
efterhånden som
du gennemgår disse tanker Han gav dig.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[91]
Mirakler bliver
set i lys.
2
Jeg kan ikke se i mørket. Lad Hellighedens
og sandhedes lys oplyse mit sind,
Og
lad mig se uskylden indvendig.
[92]
Mirakler bliver set i lys, og lys og styrke
er et.
3
Jeg ser Guds gave til mig gennem styrke.
Min
svaghed er det mørke Hans gave fordriver
Ved
at give mig Hans styrke til at tage dens
plads.
4
På timen:
5
Mirakler bliver set i lys.
6
På halvtimen:
7
Mirakler bliver set i lys, og lys og styrke er
et.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[93] Lys
og glæde
og fred bor i mig.
2
Jeg er hjemmet for lys og glæde og fred.
Jeg
byder dem velkommen ind i det hjem, jeg deler
Med
Gud, fordi jeg er en del af Ham.
[94]
Jeg er som Gud skabte mig.
3
Jeg vil forblive for evigt, som jeg var,
Skabt
af den Uforanderlige som Ham Selv.
Og
jeg er ét med Ham, og Han med mig.
4
På timen:
5
Lys og glæde og fred bor i mig.
6
På halvtimen:
7
Jeg er som Gud skabte mig.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[95] Jeg
er Èt
Selv, forenet med min Skaber.
2
Sindsro og perfekt fred er mine
Fordi
jeg er Èt Selv, fuldstændigt hel,
Èt
med al skabelse og med Gud.
[96]
Frelse kommer fra mit Eneste Selv.
3
Fra mit Eneste Selv, hvis viden stadigt er
Indeni
mit sind ser jeg Guds perfekte plan
For
min frelse perfekt opfyldt.
4
På timen:
5
Jeg er Èt selv, forenet med min Skaber.
6
På halvtimen:
7
Frelse kommer fra mit Eneste Selv.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[97] Jeg
er Ånd.
2
Jeg er Guds Søn. Ingen krop kan
Rumme
min ånd og heller ikke pålægge mig
En
begrænsning Gud skabte ikke.
[98]
Jeg vil acceptere min del i Guds plan for
frelse.
3
Hvad kan min funktion være andet end at
acceptere
Guds
Ord, Der har skabt mig,
For
det jeg er og vil for evigt være?
4
På timen:
5
Jeg er Ånd.
6
På halvtimen:
7
Jeg vil acceptere min del i Guds plan for
frelse.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[99]
Frelse er
min eneste funktion her.
2
Min funktion her er at tilgive verden
For
alle de fejl, jeg har lavet. For således
Bliver
jeg frigjort fra dem sammen med hele
verden.
[100]
Min del er afgørende for Guds plan for
frelse.
3
Jeg er afgørende for Guds plan
For
verdens frelse. For Han
Gav
mig Sin plan for, at jeg kunne frelse verden.
4
På timen:
5
Frelse er min eneste funktion her.
6
På halvtimen:
7
Min del er afgørende for Guds plan for frelse.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[101] Guds
Vilje
for mig er perfekt lykke.
2
Guds Vilje er perfekt lykke for mig.
Og
jeg kan kun lide, hvis jeg tror
Der
er en anden vilje udover fra Hans.
[102]
Jeg deler Guds Vilje til lykke for mig.
3
Jeg deler min Faders Vilje for mig, Hans Søn.
Det,
Han har givet mig, er alt, hvad jeg ønsker.
Det,
Han har givet mig, er alt, hvad der er.
4
På timen:
5
Guds vilje for mig er perfekt lykke.
6
På halvtimen:
Jeg deler
Guds
Vilje til lykke for mig.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[103] Gud,
der er
kærlighed, er også lykke.
2
Lad mig huske, kærlighed er lykke
Og
intet andet bringer glæde. Og så vælger jeg
At
ikke underholde nogen erstatninger for
kærlighed.
[104]
Jeg søger kun det, der tilhører mig i
sandhed.
3
Kærlighed er min arv og med den glæde.
Disse
er de gaver, min Fader gav mig.
Jeg
ville acceptere alt, der er mit i sandhed.
4
På timen:
5
Gud, der er kærlighed, er også lykke.
6
På halvtimen:
7
Jeg søger kun det, der tilhører mig i sandhed.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[105] Guds
fred
og glæde er mine.
2
I dag vil jeg acceptere Guds fred og glæde
I
glad bytte for alle erstatninger
Som
jeg har lavet for lykke og fred.
[106]
Lad mig være stille og lytte til sandheden.
3
Lad min egen svage stemme være stille, og lad
Mig
høre den mægtige Stemme fra sandheden selv
Forsikre
mig om, at jeg er Guds perfekte Søn.
4
På timen:
5
Guds fred og glæde er mine.
6
På halvtimen:
7
Lad mig være stille og lytte til sandheden.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[107]
Sandhed vil
rette alle fejl i mit sind.
2
Jeg tager fejl, når jeg tror, jeg kan
Blive
såret på nogen som helst måde. Jeg er Guds
Søn,
Hvis
Selv hviler trygt i Guds Sind.
[108]
At give og at modtage er ét i sandhed.
3
Jeg vil tilgive alle ting i dag, så jeg
Måske
kan lære at acceptere sandheden i mig,
Og
komme til at erkende min syndfrihed.
4
På timen:
5
Sandhed vil rette alle fejl i mit sind.
6
På halvtimen:
7
At give og at modtage er ét i sandhed.
1 Til
morgen- og
aftengenvurdering:
[109] Jeg
hviler
i Gud.
2
Jeg hviler i Gud i dag og lader Ham arbejde
I
mig og gennem mig, mens jeg hviler i Ham
I
stille og i perfekt vished.
[110]
Jeg er som Gud skabte mig.
3
Jeg er Guds Søn. I dag lægger jeg til side
Alle
syge illusioner om mig selv og lader
Min
Fader fortælle mig, Hvem jeg virkelig er.
4
På timen:
5
Jeg hviler i Gud.
6
På halvtimen:
7
Jeg er som Gud skabte mig.
Tilgivelse
er
nøglen til lykke.
1
Her er svaret på din søgen efter fred. Her er
nøglen til mening i en verden, der ikke synes at give mening. Her er
vejen til
tryghed i tilsyneladende farer, der lader til at true dig ved hver
drejning og
bringe usikkerhed til alle dine håb om nogensinde at finde ro og fred.
Her
bliver alle spørgsmål besvaret; her sikres afslutningen på al
usikkerhed
omsider.
2
Det utilgivende sind er fuldt af frygt og
tilbyder ikke kærlighed nogen plads til at være sig selv, intet sted,
hvor den
kan sprede sine vinger ud i fred og svæve over verdenens tummel. Det
utilgivende sind er trist, uden håb om pusterum og frigørelse fra
smerte. Det
lider og bor i elendighed, kigger rundt i mørke uden at se, dog
alligevel sikker
på faren, der lurer der.
3
Det utilgivende sind er naget af tvivl,
forvirret over sig selv og alt det ser, bange og vred, svag og
bralrende, bange
for at gå videre, bange for at blive, bange for at vågne eller lægge sig
til at
sove, bange for enhver lyd, dog mere bange for stilhed; rædselsslagen
over
mørke, dog mere skrækslagen over lysets tilnærmelse.
4
Hvad kan det utilgivende sind opfatte andet end
dets fortabelse? Hvad kan det skue andet end beviset på, at alle dets
synder er
virkelige? Det utilgivende sind ser ingen fejltagelser, men kun synder.
Det ser
på verden med blinde øjne og hviner, når det skuer dets egne
projektioner rejse
sig for at angribe dets elendige parodi på liv. Det ønsker at leve, men
ønsker
alligevel, at det var dødt. Det ønsker tilgivelse, dog ser det intet
håb. Det
ønsker undslippelse, men kan ikke forestille sig nogen, fordi det ser
det
syndige alle steder.
5
Det utilgivende sind er i fortvivlelse uden
udsigten til en fremtid, der kan tilbyde noget som helst andet end mere
fortvivlelse.
Dog betragter det sin dom over verden som uafvendelig og ser ikke, det
har dømt
sig selv til denne fortvivlelse. Det tænker, det ikke kan ændre sig, for
hvad
det ser vidner om, at dets dom er korrekt. Det spørger ikke, fordi det
tror,
det ved. Det sætter ikke spørgsmålstegn, sikker på, det har ret.
6
Tilgivelse bliver erhvervet. Den er ikke iboende
i et sind, der ikke kan synde. Da synd var en idé, du lærte dig selv, må
tilgivelse også læres af dig, men fra en anden Lærer end dig selv, der
repræsenterer
det andet Selv i dig. Gennem Ham lærer du hvordan du kan tilgive det
selv, du
tror, du lavede og lade det forsvinde. Således returnerer du dit sind
tilbage
til Ham, Der er dit Selv, og Som aldrig kan synde.
7
Hvert utilgivende sind præsenterer en mulighed
for dig til at lære dit eget, hvordan det kan tilgive sig selv. Hver
enkelt
afventer frigivelse fra helvede gennem dig og vender sig til dig
bønfaldende om
Himmelen her og nu. Det har intet håb, men du bliver dets håb. Og som
dets håb,
bliver du dit eget. Det utilgivende sind må lære gennem din tilgivelse,
at det
er blevet frelst fra helvede. Og efterhånden som du underviser i frelse,
vil du
lære.
8
Al din undervisning og din indlæring vil dog
ikke være af dig, men af den Lærer, Der blev givet dig til at vise
vejen til
dig. I dag praktiserer vi at lære at tilgive. Hvis du er villig, kan du
lære i
dag at tage nøglen til lykke og bruge den på dine egne vegne. Vi vil vie
ti
minutter om morgenen og om natten endnu ti til at lære hvordan kan give
tilgivelse
og også modtage tilgivelse.
9
Det utilgivende sind tror ikke at, at give og at
modtage er det samme. Dog vil vi prøve at lære i dag, at de er ét ved at
praktisere tilgivelse overfor én, som du tænker på som en fjende og én,
som du
betragter som en ven. Og efterhånden som du lærer at se dem begge som
én, vil
vi udvide lektionen til os selv og se, at deres undslippelse
indbefattede
vores.
10
Begynd de længere praksisperioder med at tænke
på en, du ikke kan lide, der ser ud til at irritere dig eller forårsage
fortrydelse i dig, hvis du skulle møde ham; en, som du aktivt foragter
eller
blot prøver at overse. Det betyder ikke noget, hvilken form din vrede
har. Du
har sandsynligvis allerede valgt ham. Han er tilstrækkelig.
11
Luk nu dine øjne og se ham i dit sind og se på
ham et stykke tid. Prøv at opfatte noget lys i ham et eller andet sted -
et
lille skær, som du aldrig havde lagt mærke til. Prøv at finde en lille
gnist af
lysstyrke skinne gennem det grimme billede, som du har af ham. Se på
dette billede,
til du ser et lys et eller andet sted inden i det, og prøv så at lade
dette lys
strække sig ud, indtil det dækker ham og gør billedet smukt og godt.
12
Se på denne ændrede opfattelse et stykke tid,
og vend dit sind til én, du kalder en ven. Prøv at overføre lyset, du
lærte at
se omkring din tidligere "fjende" til ham. Oplev ham nu som mere end
ven for dig, for i det lys, viser hans hellighed dig din frelser, frelst
og
frelsende, helbredt og hel. Lad ham derefter tilbyde dig lyset, du ser i
ham,
og lad din "fjende" og ven forene sig ved at velsigne dig med det, du
gav. Nu er du ét med dem, og de med dig. Nu er du blevet tilgivet af dig
selv.
13
Glem ikke gennem hele dagen, hvilken rolle
tilgivelse spiller i at bringe lykke til ethvert utilgivende sind med
dit
blandt dem. Hver time fortæl dig selv:
14
Tilgivelse er nøglen til lykke.
Jeg vil
vågne op fra drømmen om, at jeg
Er
dødelig, fejlbarlig og fuld af synd,
Og vide,
at jeg er den perfekte Søn af Gud.
Tilgivelse
tilbyder alt, hvad jeg ønsker.
1
Hvad kunne du ønske, tilgivelse ikke kan give?
Ønsker du fred? Tilgivelse tilbyder det. Ønsker du lykke, et roligt
sind, en
sikkerhed på formål og en fornemmelse af værdi og skønhed, der
transcenderer
verden? Ønsker du omsorg og sikkerhed og varmen fra sikker beskyttelse
altid?
Ønsker du en ro, der ikke kan blive forstyrret, en blidhed, der aldrig
kan
blive såret, et dybt, vedvarende velvære og en hvile så perfekt, at den
aldrig
kan blive forstyrret?
2
Al dette tilbyder tilgivelse dig og mere. Den
glitrer i dine øjne, når du vågner og giver dig glæde at møde dagen med.
Den
lindrer din pande, mens du sover, og hviler på dine øjenlåg, så du ikke
ser
nogen drømme af frygt og ondskab, nag og angreb. Og når du vågner igen,
tilbyder den dig endnu en dag af lykke og fred. Al dette tilbyder
tilgivelse
dig og mere.
3
Tilgivelse lader sløret blive løftet, der
skjuler Kristi ansigt for de, der ser med utilgivende øjne på verden.
Den lader
dig genkende Guds Søn og rydder din hukommelse for alle døde tanker, så
erindring af din Fader kan opstå på tværs af dit sinds tærskel.
4
Hvad ville du ønske, tilgivelse ikke kan give?
Hvilke andre gaver end disse er værd at blive søgt? Hvilken indbildt
værdi,
ligegyldig virkning eller et kortvarigt løfte, der aldrig bliver holdt,
kan
rumme mere håb end det, tilgivelse bringer? Hvorfor ville du søge et
svar andet
end svaret, der vil besvare alting? Her er det perfekte svar, givet til
ufuldkomne spørgsmål, meningsløse anmodninger, halvhjertet villighed til
at
høre og mindre end halvvejs flid og delvis tillid.
5
Her er svaret! Søg ikke efter det mere. Du vil
ikke finde et andet i stedet. Guds plan for din frelse kan ikke forandre
sig og
kan heller ikke slå fejl. Vær taknemlig for, at den forbliver nøjagtigt
som Han
planlagde den. Uforanderlig står den foran dig som en åben dør med varme
og
velkomst, der kalder fra hinsides døråbningen, byder dig at komme ind og
at
gøre dig hjemme, hvor du hører til.
6
Her er svaret! Ville du stå udenfor, mens hele
Himmelen venter på dig indenfor? Tilgiv og bliv tilgivet. Som du giver,
vil du
modtage. Der er ingen anden plan end denne til frelsen af Guds Søn. Lad
os i
dag glæde os over, at dette er således, for her har vi et svar, klart og
tydeligt, hinsides bedrag i dets enkelhed. Alle kompleksiteterne, verden
har
spundet af skrøbelige spindelvæv, forsvinder foran magten og majestæten
i denne
ekstremt enkle sandhedserklæring.
7
Her er svaret! Vend dig ikke bort i formålsløs
vandring igen. Accepter frelse nu. Den er Gudsgaven og ikke verdens.
Verden kan
ingen gaver give af nogen som helst værdi til et sind, der har modtaget
det,
Gud har givet som dets eget. Gud vil frelse at blive modtaget i dag, og
at
forviklingerne i dine drømme ikke længere skjuler deres intethed for
dig.
8
Åbn dine øjne i dag, og se på en lykkelig verden
af tryghed og fred. Tilgivelse er midlet ved hvilket, den kommer til
at
erstatte helvede. I stilhed stiger den op for at hilse dine åbne øjne og
fylde
dit hjerte med dyb ro efterhånden, som gamle sandheder, for evigt
nyfødte,
opstår i din bevidsthed. Det, du vil huske derefter, kan aldrig blive
beskrevet. Dog, din tilgivelse tilbyder det til dig.
9
Når vi husker de gaver tilgivelse giver, påtager
vi os vores praksis i dag med håb om og tro på, at dette vil være dagen,
hvor
frelse vil blive vores. Oprigtigt og med glæde vil vi søge efter den i
dag,
bevidste om, at vi holder nøglen i vores hænder, idet vi accepterer
Himmelens
svar på det helvede, vi lavede, men hvor vi ikke ville forblive mere.
10
Morgen og aften giver vi virkeligt med glæde et
kvarter til søgningen, hvori helvedets slutning er garanteret. Begynd
med
håbefuldhed, for vi er nået det vendepunkt ved hvilket, vejen bliver
langt
lettere. Og nu er vejen kort, som vi alligevel rejser. Vi er bestemt tæt
på den
fastsatte afslutning af drømmen.
11
Synk ind i lykke, når du begynder disse
praksisperioder, for de rækker besvarede spørgsmåls sikre belønninger
frem, og
det din accept af svaret bringer. I dag vil det blive givet dig at føle
den
fred, tilgivelse tilbyder, og glæden, som løftelsen af sløret rækker
frem til
dig.
12
Foran lyset vil du modtage i dag, verden vil
falme, indtil den forsvinder, og du vil se en anden verden opstå, som du
ingen
ord har til at beskrive. Nu går vi direkte ind i lys, og vi modtager
gaverne,
der er blevet opbevaret for os siden tid begyndte, og holdt i vente til
i dag.
Tilgivelse tilbyder alting, du ønsker. I dag bliver alle ting, du
ønsker, givet
dig.
13
Lad ikke dine gaver aftage gennem dagen, når du
igen vender tilbage for at møde en verden af skiftende ændring og
dystre
fremtrædelsesformer. Fasthold dine gaver i klar bevidsthed, når du ser
det
uforanderlige i forandringens hjerte, sandhedens lys bag
fremtrædelsesformer.
Bliv ikke fristet til at lade dine gaver smutte forbi og drive ind i
glemsomhed, men hold dem fast i dit sind sammen med dine forsøg på at
tænke på
dem i mindst et minut, når hver kvarte time passerer forbi.
14
Mind dig selv om, hvor dyrebare er disse gaver
med denne påmindelse, der har magt til at holde dine gaver i din
bevidsthed
gennem dagen:
15
Tilgivelse tilbyder alting, jeg ønsker.
I dag har
jeg accepteret dette som sandt.
I dag har
jeg modtaget Guds gaver.
Jeg takker
min
Fader for Hans gaver til mig.
1
Lad os være taknemmelige i dag. Vi er kommet til
blidere veje og til glattere gader. Der er ingen tanke om at vende
tilbage og
ingen ubønhørlig modstand mod sandhed. En smule vaklen er tilbage, nogle
små indvendinger
og en smule tøven, men vi kan godt være taknemmelige for vores
gevinster, som
er langt større, end vi er klar over.
2
En dag, nu viet til taknemmelighed, vil tilføje
fordelen ved en vis indsigt i det virkelige omfang af alle de gevinster,
du har
opnået; gaverne, du har modtaget. Vær glad i dag i kærlig taknemmelighed
over,
at din Fader ikke har overladt dig til dig selv og heller ikke ladet dig
vandre
i mørket alene. Vær taknemmelig for, at Han har frelst dig fra det selv,
du
troede, at du lavede til at tage Hans plads og Hans skabelse. Giv Ham
tak i
dag.
3
Giv tak for, at Han ikke har forladt dig, og at
Hans Kærlighed for evigt vil vedblive at skinne på dig for evigt uden
ændring.
Tak også for, at du er uforanderlig, for den Søn, Han elsker, er
uforanderlig
som Ham selv. Vær taknemmelig for, at du er frelst. Vær glad for, at du
har en
funktion i frelse at udføre. Vær taknemmelig for, at din værdi langt
overskrider dine magre gaver og smålige domme af den, som Gud etablerede
som
sin Søn.
4
I dag løfter vi i taknemmelighed vores hjerter
over fortvivlelse og løfter vores taknemmelige øjne og ser ikke længere
nedad
til støvet. Vi synger takkesangen i dag til ære for det Selv, Som Gud
har
villet at være vores sande identitet i Ham. I dag smiler vi til alle, vi
ser,
og går med lette fodtrin, efterhånden som vi går for at gøre det, der er
udpeget for os at gøre. Vi går ikke alene. Og vi giver tak for, at i
vores
ensomhed er en Ven kommet for at tale Guds frelsende Ord til os.
5
Og tak til dig for at have hørt på Ham. Hans ord
er lydløst, hvis det ikke bliver hørt. Ved at takke Ham er takken også
din. Et
uhørt budskab vil ikke frelse verden, uanset hvor mægtig den Stemme er,
der
taler, uanset hvor kærligt budskabet måske er. Tak være til dig, der
hørte, for
du bliver budbringeren, der bringer Hans stemme med dig og lader den
give ekko
rundt og rundt i verden.
6
Modtag Guds tak i dag når, du giver tak til Ham.
For Han ville tilbyde dig den tak, du giver, eftersom Han modtager dine
gaver i
kærlig taknemmelighed og giver dem tilbage tusind og Handrede tusind
gange
mere, end de blev givet. Han vil velsigne dine gaver ved at dele dem med
dig,
og så vokser de i kraft og i styrke, indtil de fylder verden med glæde
og med
taknemmelighed.
7
Modtag Hans tak og tilbyd din til Ham i 15
minutter to gange i dag. Og du vil erkende til Hvem du tilbyder tak, og
Hvem
Han takker, når du takker Ham. Denne hellige halve time givet Ham, vil
blive
givet tilbage til dig i form af år for hvert sekund, magt til at frelse
verden æoner
hurtigere for din tak til Ham.
8
Modtag Hans tak, og du vil forstå, hvor kærligt
Han holder dig i Sit sind, hvor dyb og grænseløs Hans omsorg for dig er,
hvor
perfekt er Hans taknemmelighed overfor dig. Husk timemæssigt at tænke på
Ham og
giv Ham tak for alting, Han gav Sin Søn, så han kunne hæve sig over
verden og
huske sin Fader og sit Selv.
Lad mig
huske,
jeg er ét med Gud.
1
I dag takker vi igen for vores identitet i Gud.
Vores hjem er trygt, beskyttelse garanteret i alt, hvad vi gør, magt og
styrke
til rådighed for os i alle vores foretagender. Vi kan fejle i intet.
Alting, vi
berører, påtager sig et skinnende lys, der velsigner, og der helbreder.
Èt med
Gud og med universet går vi på vores vej og glæder os ved tanken om, at
Gud Selv
går alle steder med os.
2
Hvor hellige er vores sind! Og alt det, vi ser,
afspejler helligheden indeni sindet, ét med Gud og med det selv. Hvor
let fejl
virkeligt forsvinder, og død giver plads til det evige liv. Vores
skinnende
fodaftryk peger på vejen til sandhed, for Gud er vores Ledsager,
efterhånden
som vi vandrer lidt i verden. Og de, der kommer for at følge os, vil
genkende
vejen, fordi lyset, vi bærer, bliver efterladt, dog forbliver det
stadigt med
os, efterhånden som vi går videre.
3
Det, vi modtager, er vores evige gave til de,
der følger efter og til de, der gik forud eller blev hos os et stykke
tid. Og
Gud, Der elsker os med den ligeværdige kærlighed med hvilken, vi blev
skabt,
smiler på os og tilbyder os den lykke, vi gav. I dag vil vi ikke tvivle
på Hans
kærlighed til os eller sætte spørgsmålstegn ved Hans beskyttelse og Hans
omsorg.
4
Ingen meningsløs ængstelse kan komme mellem
vores tro og vores bevidsthed om Hans Nærvær. Vi er et med Ham i dag i
genkendelse og erindring. Vi føler Ham i vores hjerter. Vores sind
indeholder
Hans tanker; vores øjne skuer Hans dejlighed i alt det, vi ser på. I dag
ser vi
kun det kærlige og det elskelige.
5
Vi ser det i smertes udseende, og smerte giver
efter for fred. Vi ser det i den hektiske, den triste og den nødlidte,
den
ensomme og bange, som er gendannet til den ro og fred i sindet i hvilke,
de
blev skabt. Og vi ser det lige så godt i de døende og de døde, i det vi
genopretter dem til liv. Alt dette ser vi, fordi vi så det først indeni
os
selv.
6
Intet mirakel kan nogensinde blive nægtet dem,
der ved, at de er ét med Gud. Ingen af deres tanker har ikke magt til at
helbrede alle former for lidelse i hvem som helst i svundne tider og i
tider,
der skal komme, lige så let som i dem, der går ved siden af dem nu.
Deres
tanker er tidløse og adskilt fra afstand så vel som adskilt fra tid.
7
Vi tilslutter os denne bevidsthed, når vi siger,
at vi er ét med Gud. For med disse ord siger vi også, at vi er frelste
og
helbredte, at vi kan frelse og helbrede i overensstemmelse hermed. Vi
har
accepteret, og vi ville nu give, for vi ville beholde de gaver, vores
Fader
gav. I dag oplever vi os selv som ét med Ham, så verden kan få lov til
dele
vores anerkendelse af virkelighed. I vores oplevelse bliver verden
befriet; når
vi benægter vores adskillelse fra vores Fader, bliver den helbredt
sammen med
os.
8
Fred være med dig i dag. Sikr din ro ved at
praktisere bevidsthed om, at du er ét med din Skaber, ligesom Han er med
dig.
På et tidspunkt i dag, når som helst det synes bedst, vie en halv time
til
tanken om, at du er ét med Gud. Dette er vores første forsøg med en
udvidet
periode for hvilken, vi ikke giver nogen regler eller særlige ord til at
vejlede din meditation. Vi vil have tillid til Guds stemme til at tale,
som Han
finder det passende i dag, sikre på, at Han ikke vil fejle. Bliv hos Ham
denne
halve time. Han vil gøre resten.
9
Dit udbytte vil ikke blive mindre, hvis du tror,
at intet sker. Du er måske ikke rede til at acceptere udbyttet i dag.
Dog, på
et eller andet tidspunkt, et eller andet sted vil det komme til dig, og
du vil
heller ikke fejle i at anerkende det, når det gryr med sikkerhed i dit
sind.
Denne halve time vil blive indrammet i guld, med hvert minut som et
diamantsæt
omkring spejlet, som denne øvelse vil tilbyde dig. Og du vil se Kristi
ansigt i
det i afspejling af dit eget.
10
Måske i dag, måske i morgen, vil du se din egen
forvandling i spejlet, denne hellige halve time vil holde op for dig til
at se
på dig selv. Når du er rede, vil du finde det der i dit sind og ventende
på at
blive fundet. Du vil derefter huske den tanke til hvilken, du gav denne
halv
time, taknemmeligt opmærksom på, at ingen tid nogensinde blev bedre
brugt.
11
Måske i dag, måske i morgen, vil du kigge ind i
dette glas og forstå, det syndfri lys, du ser, tilhører dig, den
dejlighed du
ser på, er din egen. Regn denne halve time som din gave til Gud i vished
om, at
Hans gengældelse vil være en fornemmelse af kærlighed, du ikke kan
forstå, en
glæde for dyb for dig at fatte, et syn for helligt for kroppens øjne at
se, og
alligevel kan du være sikker på en dag, måske i dag, måske i morgen, vil
du
forstå og fatte og se.
12
Tilføj yderligere juveler til den gyldne ramme,
der holder spejlet, tilbudt dig i dag, ved at gentage hver time for dig
selv:
13
Lad mig huske, jeg er ét med Gud,
Èt
med alle mine brødre og mig Selv,
I
evigtvarende hellighed og fred.
I stilhed
modtager jeg Guds Ord i dag.
1
Lad denne dag være en dag med stilhed og stille
lytten. Din Fader vil, du hører Hans Ord i dag. Han kalder på dig fra
dybt inde
i dit sind, hvor Han opholder sig. Hør Ham i dag. Ingen fred er mulig,
før Hans
Ord bliver hørt verden rundt; indtil dit sind i stille lytten accepterer
det
budskab, som verden må høre for at indvarsle fredens stille tid.
2
Denne verden vil forandre sig gennem dig. Ingen
andre midler kan frelse den, for Guds plan er simpelthen denne: Guds Søn
er fri
til at frelse sig selv, er blevet givet Guds Ord til at være hans
Vejleder, for
evigt i hans sind og ved hans side for at føre ham sikkert til hans
Faders hus
af hans egen vilje, for evigt fri som Guds. Han bliver ikke ført med
magt, men
kun kærlighed. Han bliver ikke dømt, men kun helliggjort.
3
I stilhed vil vi høre Guds Stemme i dag uden
indtrængen af vores smålige tanker, uden vores personlige ønsker og
uden alle
domme over Hans hellige Ord. Vi vil ikke dømme os selv i dag, for det,
vi er,
kan ikke blive dømt. Vi står adskilt fra alle de domme, som verden har
lagt på
Guds Søn. Den kender ham ikke. I dag vil vi ikke lytte til verden, men
vente i
stilhed på Guds Ord.
4
Hør, hellige Søn af Gud, din Fader taler. Hans
Stemme ville give til dig Hans hellige Ord til at sprede over verden
frelsens
nyheder og den hellige fredstid. Vi samles ved Guds trone i dag, det
stille
sted indeni dit sind, hvor Han opholder sig for evigt i den hellighed,
som Han
skabte og aldrig vil forlade.
5
Han har ikke ventet på, du returnerer dit sind
til Ham for at give Hans Ord til dig. Han har ikke gemt Sig for dig,
mens du er
vandret væk fra Ham en lille tid. Han værner ikke om de illusioner, du
rummer
om dig selv. Han kender Sin Søn og vil, at han forbliver som en del af
Ham
uanset hans drømme, uanset hans galskab om, at hans vilje ikke er hans
egen.
6
I dag taler Han til dig. Hans Stemme afventer
din stilhed, for Hans ord kan ikke blive hørt, før dit sind er stille et
stykke
tid, og meningsløse ønsker er blevet stilnet. Afvent Hans Ord i stilhed.
Der er
en fred indeni dig, der skal påkaldes i dag for at hjælpe til med at
gøre dit
allerhelligste sind rede til at høre dets Skabers Stemme tale.
7
Tre gange i dag, på tidspunkter mest egnede til
stilhed, giv ti minutter afsat adskilt fra at lytte til verden og vælg i
stedet
en blid lytten til Guds Ord. Han taler fra nærmere end dit hjerte til
dig. Hans
stemme er nærmere end din hånd. Hans kærlighed er alt det, du er, og det
Han er
- det samme som dig, og du det samme som Ham.
8
Det er din stemme, du lytter til, når Han taler
til dig. Det er dit Ord, Han taler. Det er Ordet om frihed og fred, om
enhed af
vilje og formål, uden adskillelse eller opdeling i Faders og Søns eneste
Sind.
Lyt i stilhed til dit Selv i dag, og lad ham fortælle dig, at Gud aldrig
har
forladt sin Søn, og du har aldrig forladt dit Selv.
9
Vær blot stille. Du vil ikke behøve nogen anden
regel end denne for at lade din praksis i dag løfte dig over verdens
tænkning
og frigøre dit syn fra kroppens øjne. Vær kun stille og lyt. Du vil høre
Ordet,
hvor Guds Søns vilje slutter sig til sin Faders vilje, ét med Den, uden
nogen illusioner indskudt mellem det
fuldstændigt udelelige og sande.
10
Efterhånden, som hver time går i dag, vær
stille et øjeblik, og mind dig selv om, at du har et specielt formål for
denne
dag - i stilhed at modtage Guds Ord.
Alt det,
jeg giver,
bliver givet til mig selv.
1
Dagens idé, fuldstændig fremmed for egoet og
verdens tænkning, er afgørende for den tankeomvending, som dette kursus
vil
medføre. Hvis du troede på denne erklæring, ville der ikke være noget
problem
med fuldstændig tilgivelse, vished om mål og sikker retning. Du ville
forstå
midlet ved hvilket, frelse kommer til dig og ville ikke tøve med at
bruge det
nu.
2
Lad os overveje det, du tror på i stedet for
denne idé. Det forekommer dig, at andre mennesker er adskilt fra dig og
i stand
til at opføre sig på måder, der ikke har nogen indflydelse på dine
tanker, og
heller ikke deres på dine. Derfor har dine holdninger ingen virkning på
dem, og
deres appeller om hjælp er ikke på nogen måde forbundet med dine egne.
Du tror
endvidere, at de kan synde uden at påvirke din opfattelse af dig selv,
mens du
kan dømme deres synd og alligevel forblive adskilt fra fordømmelse og
have
fred.
3
Når du "tilgiver" en synd, er der
ingen gevinst for dig direkte. Du giver velgørenhed til en uværdig blot
for at
påpege, at du er bedre, på et højere plan end ham, som du tilgiver. Han
har
ikke fortjent din velgørende tolerance, som du skænker en, der er gaven
uværdig, fordi hans synder har sænket ham under en ægte ligestilling med
dig.
Han har ingen krav på din tilgivelse. Den rækker en gave til ham, men
næppe til
dig selv.
4
Således er tilgivelse grundlæggende usund - et
velgørende indfald, godgørende dog ufortjent; en gave skænket til tider,
andre
gange tilbageholdt. Ufortjent, tilbageholdelse af den er retfærdig, og
det er
heller ikke fair, at du skulle lide, når den tilbageholdes. Synden, som
du
tilgiver, er ikke din egen. En anden end dig begik den. Og hvis du så er
nådig
mod ham ved at give ham det, han ikke fortjener, er din gave ikke mere
din end
hans synd.
5
Hvis dette var sandt, har tilgivelse intet
grundlag at hvile pålideligt og sikkert på. Den er en excentricitet,
hvori du
somme tider vælger overbærende at give en ufortjent benådning. Alligevel
forbliver det din ret ikke at lade synderen undslippe den berettigede
tilbagebetaling for hans synd. Tænker du, at Himmelens Herre ville
tillade
verdens frelse at afhænge af dette? Ville ikke Hans omsorg for dig være
virkeligt lille, hvis din frelse hvilede på et lune?
6
Du forstår ikke tilgivelse. Som du ser det, er
det kun en kontrol over åbent angreb uden at kræve korrektion i dit
sind. Det
kan ikke give dig fred, som du opfatter det. Det er ikke et middel til
din
frigørelse fra det, du ser hos en anden end dig selv. Det har ingen magt
til at
genoprette din enhed med ham i din bevidsthed. Det er ikke det, Gud
havde til
hensigt, det skulle være for dig.
7
Når du ikke har givet Ham den gave, Han beder
dig om, kan du ikke genkende Hans gaver og tænker, Han ikke har givet
dem til
dig. Dog, ville Han bede dig om en gave, medmindre den var til dig?
Kunne Han
være tilfreds med tomme gestus og vurdere sådanne smålige gaver, som
værdige
til Hans Søn? Frelse er en bedre gave end dette, og sand tilgivelse, som
det
middel, hvormed den bliver opnået, må helbrede sindet, der giver, for at
give
er at modtage. Det, der forbliver uimodtaget, er ikke blevet givet, men
det,
der er blevet givet, må være blevet modtaget.
8
I dag prøver vi at forstå den sandhed, at giver
og modtager er den samme. Du vil behøve hjælp til at gøre dette
meningsfuldt,
fordi det er så fremmed for de tanker, du er vant til. Men Hjælpen, du
behøver,
er der. Giv Ham din tro i dag og bed Ham om at dele din praksis i
sandhed i
dag. Og hvis du kun opfanger et lille glimt af frigivelsen, der ligger i
idéen,
vi praktiserer for i dag, er dette en glansdag for verden.
9
Giv 15 minutter to gange i dag til forsøget på
at forstå dagens idé. Det er tanken ved hvilken, tilgivelse indtager sin
rette
plads i dine prioriteter. Det er tanken, der vil frigive dit sind fra
enhver
blokering for det, tilgivelse betyder, og lader dig indse dens værdi for
dig.
10
I stilhed, luk øjnene for verden, der ikke
forstår tilgivelse og søg fristed på det stille sted, hvor tanker bliver
ændret
og falske overbevisninger aflagt. Gentag i dags idé og bed om hjælp til
at
forstå det, den virkelig betyder. Vær villig til at blive undervist. Vær
glad
for at høre sandhedens og helbredelsens Stemme tale til dig, og du vil
forstå
de ord, Han taler, og erkende, at Han taler dine ord til dig.
11
Så ofte, som du kan, mind dig selv om, at du
har et mål i dag - et mål, der gør denne dag af særlig værdi for dig
selv og
alle dine brødre. Lad ikke dit sind glemme dette mål længe, men fortæl
dig
selv:
12
Alt det, jeg giver, bliver givet til mig selv.
Den
hjælp,
jeg behøver for at lære, at dette er sandt
Er
med mig
nu. Og jeg vil stole på Ham.
13
Tilbring derefter et roligt øjeblik med at åbne
dit sind for Hans korrektion og Hans kærlighed. Og det, du hører fra
Ham, vil
du tro, for det, Han giver, vil blive modtaget af dig.
Der er
ingen
anden kærlighed end Guds.
1
Måske tror du, at forskellige slags kærlighed er
mulige. Måske tror du, at der er én slags kærlighed til dette, én slags
til
det; en måde at elske én på, en anden måde at elske endnu en anden på.
Kærlighed er et. Den har ingen adskilte dele og heller ingen grader;
ingen
typer eller niveauer, ingen afvigelser og ingen forskelle. Den er som
sig selv,
uændret hele vejen igennem. Den ændrer sig aldrig med en person eller en
omstændighed. Den er Guds hjerte og er også Hans Søns.
2
Kærligheds betydning er uklar for hvem som
helst, der tror, at kærlighed kan ændre sig. Han ser ikke at, at ændre
kærlighed må være umuligt. Og dermed tænker han, at han kan elske somme
tider
og hade på andre tidspunkter. Han tænker også, at kærlighed kan skænkes
en og
alligevel forblive sig selv, selvom den bliver tilbageholdt fra andre.
At tro
på disse ting om kærlighed er ikke at forstå den. Hvis den kunne
foretage
sådanne sondringer, ville det være nødvendigt at dømme mellem den
retfærdige og
synderen og at opfatte Guds Søn i adskilte dele.
3
Kærlighed kan ikke dømme. Da den selv er ét, ser
den på alle som ét. Dens betydning ligger i enhed. Og den må undvige det
sind,
der tænker på den som delvis eller i dele. Der er ingen anden kærlighed
end
Guds, og al kærlighed er Hans. Der er ikke noget princip, der bestemmer,
hvor
kærlighed ikke er. Kærlighed er en lov uden en modsætning. Dens helhed
er den
magt, der holder alting som ét, forbindelsen mellem Faderen og Sønnen,
der
holder dem begge for evigt som det samme.
4
Intet kursus, hvis formål er at lære dig, hvad
du virkeligt er, kunne undlade at understrege, at der ikke er nogen
forskel på
det, du er, og det kærlighed er. Kærlighedens betydning er din egen og
delt af
Gud Selv. For det, du er, er det, Han er. Der er ingen anden kærlighed
end
Hans, og det Han er, er alt, hvad der er. Der er ingen grænser anbragt
på Ham
Selv, og så er du ubegrænset på samme måde.
5
Ingen love, verden adlyder, kan hjælpe dig med
at fatte kærlighedens betydning. Det, verden tror, blev lavet for at
skjule
kærlighedens betydning og for at holde den mørk og hemmelig. Der er ikke
et
princip, verden opretholder, der ikke krænker sandheden om det,
kærlighed er,
og det, du også er. Søg ikke indeni verden for at finde dit Selv.
Kærlighed
findes ikke i mørke og i død. Dog, er den helt tydelig for øjne, der ser
og
ører, der hører dens Stemme.
6
I dag praktiserer vi at frigøre vores sind fra
alle de love, du tænker, du må adlyde, fra alle de begrænsninger, du
lever
under, og alle de ændringer, som du tænker er del af menneskelig skæbne.
I dag
tager vi det største enkelte skridt, dette kursus anmoder om i dine
fremskridt
mod dets fastlagte mål. Hvis du opnår det svageste glimt af det,
kærlighed
betyder i dag, har du gjort fremskridt i afstand uden mål og i tid
hinsides
antallet af år i din frigivelse.
7
Lad os så sammen glæde os over at give noget tid
til Gud i dag og forstå, at der intet bedre brug af tid er end dette. I
15 minutter
to gange i dag undslip fra enhver lov, som du nu tror på. Åbn dit sind
og hvil.
Den verden, der ser ud til at holde dig som fange, kan blive undsluppet
af hvem
som helst, der ikke holder den kær. Træk al den værdi, du har anbragt i
dens
magre tilbud og sanseløse gaver tilbage, og lad Guds Gave erstatte dem
alle.
8
Kald på din Fader, sikker på, at Hans Stemme vil
svare. Han har Selv lovet dette. Og Han vil Selv anbringe en gnist af
sandhed
indeni dit sind, hvor som helst du opgiver en falsk tro, en mørk
illusion om
din egen virkelighed og det, kærlighed betyder. Han vil skinne igennem
dine
tomgangstanker i dag og hjælpe dig med at forstå kærlighedens sandhed. I
kærlig
blidhed vil Han stedse være med dig efterhånden, som du tillader Hans
Stemme at
undervise i kærlighedens betydning i dit rene og åbne sind. Og Han vil
velsigne
lektionen med Sin Kærlighed.
9
I dag forsvinder legioner af fremtidens års
venten på frelse foran tidløsheden af det, du lærer. Lad os give tak i
dag
for, at vi er skånet for en fremtid som fortiden. I dag lader vi
fortiden bag
os for aldrig mere at blive husket. Og vi løfter vores øjne på en anden
nutid,
hvor en fremtid skinner i modsætning til fortiden i enhver egenskab.
10
Verden som spædbarn er nyligt født. Og vi vil
iagttage den vokse i styrke og sundhed for at kaste sin velsignelse på
alle,
der kommer for at lære at kaste den verden til side, de troede, der var
lavet i
had til at være kærligheds fjende. Nu er de alle gjort fri sammen med
os. Nu er
de alle vores brødre i Guds Kærlighed.
11
Vi vil huske dem hele dagen, fordi vi ikke kan
efterlade en del af os udenfor vores kærlighed, hvis vi ville kende
vores Selv.
Mindst tre gange i timen tænk på en, der foretager rejsen med dig, og
som kom
for at lære det, du må lære. Og når han kommer til sindet, giv ham dette
budskab fra dit Selv:
12
Jeg velsigner dig broder med Guds Kærlighed
Som
jeg
ville dele med dig. For jeg ville lære
Den
glade
lektie, at der er ingen kærlighed
Anden
end
Guds og din og min og alle og enhvers.
Den
verden, jeg
ser, har intet, som jeg ønsker.
1
Den verden, du ser, har intet at tilbyde dig,
som du behøver, intet, som du kan bruge på nogen som helst måde, heller
ikke
noget som helst, der tjener til at give dig glæde. Tro denne tanke, og
du er
frelst fra år af elendighed, fra talløse skuffelser og fra håb, der
vender sig
til bitre asker af fortvivlelse. Ingen må andet end at acceptere denne
tanke
som sand, hvis han ville lade denne verden bag sig og svæve hinsides
dens lille
bitte anvendelsesområde og små måder.
2
Hver ting, du værdsætter her, er blot en lænke,
der binder dig til verden, og den vil ikke tjene noget andet mål end
dette. For
alting må tjene det formål, du har givet det, indtil du ser et andet
formål
der. Det eneste formål, dit sind værdigt, denne verden indeholder, er,
at du
passerer forbi den uden at lade dig forsinke ved at opfatte noget håb,
hvor der
intet er. Vær ikke vildledt mere. Den verden, du ser, har intet, som du
ønsker.
3
Undslip i dag de lænker, du anbringer på dit
sind, når du opfatter frelse her. For det, du værdsætter, gør du til en
del af
dig, som du opfatter dig selv. Alle ting, du søger for at gøre din værdi
større
i dine øjne, begrænser dig yderligere, skjuler din værdi for dig og
tilføjer
endnu en bjælke på tværs af døren, der fører til sand bevidsthed om dit
Selv.
4
Lad intet, der vedrører kropstanker, forsinke
din fremgang til frelse, og tillad heller ikke fristelse til at tro,
verden har
noget som helst, du ønsker, at holde dig tilbage. Intet er her at
værdsætte.
Intet her er et øjeblik af forsinkelse og smerte værd, et øjeblik af
usikkerhed
og tvivl. Det værdiløse tilbyder intet. Sikkerhed på værdi kan ikke
blive
fundet i værdiløshed.
5
I dag praktiserer vi at give slip på alle tanker
om værdier, vi har givet verden. Vi lader den være fri for de formål, vi
gav
dens aspekter og dens faser og dens drømme. Vi holder den formålsløs
indeni
vores sind og løsner den fra alt, vi ønskede, den var. Således løfter vi
lænkerne, der barrikaderer døren til frihed fra verden og går hinsides
alle små
værdier og formindskede mål.
6
Fred, og vær stille et lille stykke tid, og se,
hvor højt du hæver dig over verden, når du frigiver dit sind fra lænker
og
lader det søge det plan, hvor det selv føler sig hjemme. Det vil være
taknemmeligt
for at være fri et stykke tid. Det ved, hvor det hører hjemme. Men befri
dets
vinger, og det vil flyve med sikkerhed og med glæde for at tilslutte sig
dets
hellige formål. Lad det hvile i dets Skaber, der for at blive gendannet
til
tilregnelighed, til frihed og til kærlighed.
7
Giv det ti minutters hvile tre gange i dag. Og
når dine øjne bliver åbnet bagefter, vil du ikke værdsætte noget som
helst, du
ser så meget, som da du så på det før. Dit hele perspektiv på verden vil
skifte
bare lidt hver gang, du lader dit sind undslippe dets lænker. Verden er
ikke,
hvor det hører hjemme. Og du hører hjemme, hvor det ville være, og hvor
det går
hen for at hvile, når du frigiver det fra verden. Din Vejleder er
sikker. Åbn
dit sind for Ham. Vær stille og hvil.
8
Beskyt dit sind gennem hele dagen på samme måde.
Og når du tror, du ser nogen værdi i et aspekt eller et billede af
verden,
afslå at lægge denne lænke på dit sind og fortæl dig selv med stille
sikkerhed:
9
Dette vil ikke friste mig til forsinkelse af mig
selv.
Den
verden, jeg ser, har intet, som jeg ønsker.
Hinsides
denne
verden er der en verden, jeg ønsker.
1
Dette er den tanke, der følger fra den, vi
praktiserede i går. Du kan ikke stoppe med idéen om, at verden er
værdiløs, for
medmindre du ser, at der er noget andet at håbe på, vil du kun være
deprimeret.
Vores eftertryk er ikke på at opgive verden, men på at bytte den for
det, der
er langt mere tilfredsstillende, fyldt med glæde og i stand til at
tilbyde dig
fred. Tænker du, denne verden kan tilbyde det til dig?
2
Det kunne måske være lidt tid værd at tænke
endnu engang over værdien af denne verden. Måske vil du indrømme, at
der ikke
er noget tab ved at give slip på alle tanker om værdi her. Den verden,
du ser,
er helt sikkert ubarmhjertig, ustabil, grusom, ligeglad med dig, hurtig
til at
hævn og ubarmhjertig af had. Den giver kun for at annullere og fjerner
alle
ting, som du har værdsat i et stykke tid. Ingen varig kærlighed findes,
for
ingen er her. Dette er tidens verden, hvor alle ting ender.
3
Er det et tab at finde en verden i stedet, hvor
at miste er umuligt, hvor kærlighed varer for evigt, had ikke kan
eksistere, og
hævn ingen mening har? Er det tab at finde alle ting, du virkelig
ønsker, og
ved, at de ikke har nogen ende, og de vil forblive nøjagtigt, som du vil
have
dem, hele tiden?
4
Dog, selv de vil til sidst blive byttet for,
hvad vi ikke kan tale om, for du går derfra til, hvor ord fejler
fuldstændigt,
ind i en stilhed, hvor sproget er uudtalt og alligevel sikkert forstået.
Kommunikation, entydig og klar som dagen, forbliver ubegrænset i hele
evigheden. Og Gud selv taler til Sin Søn, som Hans Søn taler til Ham.
Deres
sprog har ingen ord, for det, de siger, kan ikke blive symboliseret.
Deres
viden er direkte og fuldt ud delt og fuldstændig ét.
5
Hvor langt væk fra dette er du, der forbliver
bundet til denne verden. Og dog, hvor nær er du, når du bytter den for
den
verden, du ønsker. Nu er det sidste skridt sikkert; nu står du et
øjebliks
plads væk fra tidløshed. Her kan du bare se fremad, aldrig tilbage for
igen at
se den verden, du ikke ønsker. Her er den verden, der kommer for at tage
dens
plads efterhånden, som du frigør dit sind fra små ting, som verden
sætter frem
for at holde dig som fange der. Værdsæt dem ikke, og de vil forsvinde.
Værdsæt
dem, og de vil virke ægte for dig.
6
Sådan er valget. Hvilket tab kan der være for
dig ved at vælge ikke at værdsætte intethed? Denne verden rummer intet,
som du
virkelig ønsker, men det, du vælger i stedet, ønsker du helt bestemt!
Lad det
blive givet dig i dag. Det venter kun på, at du vælger det til at tage
alle de
tings plads, du søger, men ikke ønsker.
7
Praktiser din villighed til at lave denne
forandring ti minutter om morgenen og om natten og endnu en gang ind
imellem.
Begynd med dette:
8
Hinsides denne verden er der en verden, jeg
ønsker.
Jeg
vælger at se den verden i stedet for denne,
For
her er intet, som jeg virkeligt ønsker.
9
Luk så dine øjne for den verden, du ser, og i
det stille mørke, iagttag lysene, der ikke er af denne verden, tænde, ét
efter
ét, indtil, hvor det ene begynder, ender det andet og mister al
betydning, når
de smelter sammen til ét.
10
I dag bøjer Himmelens lys sig for dig for at
skinne på dine øjenlåg efterhånden, som du hviler hinsides mørkets
verden. Her
er lys, dine øjne ikke kan skue. Og dog kan dit sind se det tydeligt og
kan
forstå. En dag af nåde er givet dig i dag, og vi giver tak. Denne dag
indser
vi, at det, du frygtede for at miste, kun var tab.
11
Nu forstår vi virkeligt, der ikke er noget tab,
for vi har set dets modsætning omsider, og vi er taknemmelige for, at
valget er
truffet. Husk din beslutning hver time, og tag et øjeblik til at
bekræfte dit
valg ved at lægge, uanset hvilke tanker, du har, bort, og bare
kortvarigt dvæle
ved dette:
12
Den verden, jeg ser, har intet, som jeg ønsker.
Hinsides
denne verden er der en verden, jeg
ønsker.
Det er
umuligt at
se to verdener.
1
Opfattelse er bestandig. Det, du ser, afspejler
din tænkning. Og din tænkning afspejler kun dit valg af det, du ønsker
at se.
Dine værdier er afgørende for dette, for det, du værdsætter, må du ønske
at se
og tro på, at det, du ser, virkelig er der. Ingen kan se en verden, hans
sind
ikke har tildelt værdi. Og ingen kan fejle i at se på det, han tror,
han
ønsker.
2
Men, hvem kan virkelig hade og elske på én gang?
Hvem kan ønske det at være virkeligt, han ikke ønsker? Og hvem kan vælge
at se
en verden, som han er bange for? Frygt må gøre blind, for dette er dens
våben -
det, som du frygter at se, kan du ikke se. Kærlighed og opfattelse går
således
hånd i hånd, men frygt skjuler det i mørke, der er der.
3
Så hvad kan frygt projicere på verden? Hvad kan
blive set i mørke, der er virkeligt? Sandheden bliver overskygget af
frygt, og
det, der er tilbage, er blot forestillinger. Dog, hvad kan være
virkeligt i
blinde forestillinger, født af panik? Hvad ville du ønske, så dette
bliver vist
til dig? Hvad vil du ønske at beholde i en sådan drøm?
4
Frygt har lavet alting, du tror, du ser. Al
adskillelse, alle sondringer og mangfoldigheden af forskelle, du tror,
verden
er lavet af. De er der ikke. Kærligheds fjende har fundet på dem. Dog
kan
kærlighed ikke have nogen fjende, og så har de ingen årsag, intet væsen
og
ingen konsekvens. De kan blive værdsat, men forbliver uvirkelige. De kan
blive
søgt, men de kan ikke blive fundet.
5
I dag vil vi ikke søge efter dem og heller ikke
spilde denne dag ved ikke at søge det, der kan blive fundet. Det er
umuligt at
se to verdener, der ikke har nogen overlapning af nogen som helst art.
Søg
efter den ene; den anden forsvinder. Men én forbliver. De er rækkevidden
af
valg, hinsides hvilke din beslutning ikke kan gå. Det virkelige og det
uvirkelige er alt, hvad der er at vælge imellem og intet mere end disse.
6
I dag vil vi ikke forsøge noget kompromis, hvor
intet er muligt. Den verden, du ser, er et bevis på, at du allerede har
foretaget et valg så altomfattende som dets modsætning. Det, vi ville
lære i
dag, er mere end bare lektionen om, at du ikke kan se to verdener. Den
underviser også i, at den, du ser, er ganske konsekvent fra det
synspunkt fra
hvilket, du ser den. Det er alt sammen ét stykke, fordi det stammer fra
én
følelse og afspejler dets kilde i alting, du ser.
7
Seks gange i dag med tak og i taknemmelighed
giver vi med glæde fem minutter til tanken, der ender alle kompromiser
og tvivl
og går hinsides dem alle som en. Vi vil ikke foretage tusind meningsløse
sondringer og heller ikke forsøge at bringe med os en lille del af
uvirkelighed
efterhånden, som vi vier vores sind til kun at finde det, der er
virkeligt.
8
Begynd din søgning efter den anden verden ved at
bede om en styrke ud over din egen, og anerkend, hvad det er, du søger.
Du
ønsker ikke illusioner. Og du kommer til disse fem minutter og tømmer
dine
hænder fra alle verdens smålige skatte. Du venter på Gud til at hjælpe
dig
efterhånden, som du siger:
9
Det er umuligt at se to verdener.
Lad
mig acceptere den styrke, Gud tilbyder
mig
Og
ingen værdi se i denne verden som jeg
Kan
få lov at finde min frihed og
befrielse.
10
Gud vil være der. For du har kaldt på den store
ufejlbarlige Magt, Der vil tage dette kæmpe skridt med dig med
taknemmelighed.
Ej heller vil du fejle i at se Hans tak udtrykt i håndgribelig
opfattelse og i
sandhed. Du vil ikke betvivle det, du vil se på. For selvom det er
opfattelse,
er det ikke den slags séen, som dine øjne alene nogensinde har set før.
Og du
vil vide, at Guds styrke opretholdt dig, da du foretog dette valg.
11
Afvis fristelse let i dag, når som helst den
opstår blot ved at huske grænserne for dit valg. Det uvirkelige eller
det
virkelige, det falske eller det sande er det, du ser, og kun det, du
ser.
Opfattelse er i overensstemmelse med dit valg, og helvede eller Himmelen
kommer
til dig som ét.
12
Accepter en lille del af helvede som virkelig,
og du har fordømt dine øjne og forbandet dit syn, og det, du vil skue,
er
virkeligt helvede. Dog, Himmelens befrielse forbliver stadigt indenfor
din
rækkevidde af valg at foretage til at indtage pladsen for alting,
helvede ville
vise dig. Alt, du behøver at sige til nogen som helst del af helvede,
uanset
hvilken form det antager, er simpelthen dette:
13
Det er umuligt at se to verdener.
Jeg
søger
min frihed og befrielse,
Og
dette
er ikke en del af det, jeg ønsker.
Ingen kan
fejle,
der beder om at nå sandheden.
1
At fejle handler alt sammen om dig, mens du
søger efter mål, der ikke kan blive opnået. Du leder efter bestandighed
i det
ubestandige, efter kærlighed, hvor der ikke er nogen, efter sikkerhed i
midten
af fare, udødelighed indeni mørket fra drømmen om døden. Hvem kunne
lykkes,
hvor modsætning er indstillingen i hans søgen og stedet, som han kommer
til for
at finde stabilitet?
2
Mål, der er meningsløse, bliver ikke opnået. Der
er ingen måde at nå dem på, for de midler med hvilke, du stræber efter
dem, er
lige så meningsløse, som de er. Hvem kan bruge sådanne meningsløse
midler og
håbe gennem dem at opnå noget? Hvor kan de føre hen? Og hvad kunne de
opnå, der
tilbyder noget som helst håb om at være virkeligt?
3
Jagt på det indbildte fører til død, fordi det
er søgen efter intethed, og mens du søger efter liv, beder du om død. Du
leder
efter tryghed og sikkerhed, mens du i dit hjerte beder om fare og
beskyttelse
af den lille drøm, du lavede.
4
Men søgning er uundgåelig her. For dette kom du,
og du vil helt sikkert gøre de ting, du kom for. Men verden kan ikke
diktere
det mål, du søger efter, medmindre du giver den magt til at gøre det.
Ellers er
du stadigt fri til at vælge et mål, der ligger hinsides verden og enhver
verdslig tanke og et, der kommer til dig fra en idé, der er givet afkald
på,
dog husket, gammel, dog ny - et ekko af en glemt arv, der dog rummer alt
det,
du virkelig ønsker.
5
Vær glad, for at søge må du. Vær også glad for
at finde ud af, du søger efter Himmelen og må finde det mål, du virkelig
ønsker. Ingen kan fejle i at ønske dette mål og nå det til sidst. Guds
Søn kan
ikke søge forgæves, selvom han forsøger at fremtvinge forsinkelse, at
bedrage
sig selv og tro, at det er helvede, han søger. Når han tager fejl,
finder han
korrektion; når han vandrer væk, ledes han tilbage til sin udpegede
opgave.
6
Ingen forbliver i helvede, for ingen kan forlade
sin Skaber eller påvirke Hans perfekte, tidløse og uforanderlige
kærlighed. Du
vil finde Himmelen. Alt det, du søger, andet end dette vil falde bort,
men ikke
fordi det er blevet taget fra dig. Det vil forsvinde, fordi du ikke
ønsker det.
Du vil nå det mål, du virkelig ønsker så sikkert, som Gud skabte dig i
syndfrihed.
7
Hvorfor vente på Himmelen? Den er her i dag. Tid
er den store illusion, den er fortid eller i fremtiden. Dog, dette kan
ikke
være, hvis det er, hvor Gud vil, at Hans Søn skal være. Hvordan kunne
Guds
Vilje være i fortiden eller i noget, der skal ske? Det, Han vil, er nu,
uden en
fortid og helt fremtidsløs. Det er så langt væk fra tid som et lille
bitte
stearinlys fra en fjern stjerne, eller det, du valgte, fra det, du
virkelig
ønsker.
8
Himmelen forbliver dit eneste alternativ til
denne mærkelige verden, du lavede, og alle dens måder - dens skiftende
mønstre
og usikre mål, dens smertefulde fornøjelser og dens tragiske glæder. Gud
lavede
ingen modsætninger. Det, der benægter sin egen eksistens og angriber sig
selv,
er ikke af Ham. Han skabte ikke to sind med Himmelen som den glade
virkning af
det ene og jorden det andets bedrøvelige udkomme, der er Himmelens
modsætning
på enhver måde.
9
Gud lider ikke konflikt. Hans skabelse er heller
ikke delt i to. Hvordan kunne det være, at Hans Søn kunne være i
helvede, når
Gud Selv etablerede ham i Himmelen? Kunne han miste det, som den Evige
Vilje
har givet ham som hans hjem for evigt? Lad os ikke længere prøve at
påtvinge en
fremmed vilje på Hans enkle formål. Han er her, fordi Han vil at være
det, og
det, Han vil, er nærværende nu hinsides tidens rækkevidde.
10
I dag vil vi ikke vælge et paradoks i stedet
for sandheden. Hvordan kunne Guds Søn få tid til at tage Guds Vilje
bort? Han
fornægter således sig selv og modsiger det, der ikke har nogen
modsætning. Han
tror, at han lavede et helvede, der modsætter sig Himmelen og tror,
at han
bor i det, der ikke eksisterer, medens Himmelen er det sted, han ikke
kan
finde. Læg tåbelige tanker som disse bag dig i dag, og vend dit sind til
sande
idéer i stedet.
11
Ingen kan fejle, der beder om at nå sandheden,
og det er sandhed, vi beder om at nå i dag. Vi vil vie ti minutter til
dette
mål tre gange i dag, og vi vil bede om at se den virkelige verden stige
op for
at erstatte de tåbelige billeder, som vi holdt kære, med sande idéer,
der
opstår i stedet for tanker, der ikke har nogen mening, ingen virkning og
hverken kilde eller substans i sandheden.
12
Dette anerkender vi, når vi begynder på vores
praksisperioder. Begynd med dette:
13
Jeg beder om at se en anden verden og tænke
En
anden
form for tanker end dem, jeg lavede.
Den
verden,
jeg søger, lavede jeg ikke alene,
De
tanker,
jeg ønsker at tænke, er ikke mine egne.
14
Iagttag dit sind i adskillige minutter og se,
selvom dine øjne er lukkede, den meningsløse verden, du tænker, er
virkelig.
Gennemgå også de tanker, der er forenelige med en sådan verden, og som
du mener
er sande. Giv derefter slip i dem og synk under dem til det hellige
sted, hvor
de kan komme ind ikke. Nedenunder dem er der i dit sind en dør, som du
ikke kunne
låse fuldstændigt for at skjule det, der ligger hinsides.
15
Søg efter den dør, og find den. Men inden du
prøver at åbne den, mind dig selv om, at ingen kan fejle, der beder om
at nå
sandheden, og det er denne anmodning, du fremsætter i dag. Intet andet
end
dette har nogen som helst betydning nu; intet andet mål bliver værdsat
nu og
heller ikke søgt; intet før denne dør, ønsker du virkelig, og kun det,
der
ligger forbi den, søger du.
16
Ræk din hånd ud og se, hvor let døren svinger
åben med din ene hensigt at gå hinsides den. Engle oplyser vejen, så alt
mørke
forsvinder, og du står i et lys så lyst og klart, at du kan forstå alle
ting,
du ser. Et lille bitte øjeblik af overraskelse vil måske få dig til at
holde
pause, før du erkender den verden, du ser foran dig i lyset, afspejler
den
sandhed, du kendte og ikke helt glemte ved at vandre væk i drømme.
17
Du kan ikke fejle i dag. Dér går sammen med dig
Ånden, Himmelen sendte dig, så du måske kunne nærme dig denne dør en dag
og ved
Hans hjælp glide ubesværet forbi den til lyset. I dag er den dag kommet.
I dag
holder Gud Sit gamle løfte til Sin hellige Søn, ligesom Hans Søn husker
sine
til Ham. Dette er en glædesdag, for vi kommer til aftalt tid og sted,
hvor du
vil finde målet for al din søgen her og hele verdens søgen, der ender
sammen
efterhånden, som du passerer hinsides døren.
18
Husk ofte, at i dag bør være et tidspunkt med
særlig glæde og afstå fra dystre tanker og meningsløse klager. Frelsens
tid er
kommet. I dag er fastsat af Himmelen Selv til at være et tidspunkt af
nåde for
dig og for verden. Hvis du glemmer denne lykkelige kendsgerning, mind
dig selv
om det med dette:
19
I dag søger og finder jeg alt det, jeg ønsker.
Mit eneste
formål tilbyder det til mig.
Ingen kan
fejle, der beder om at nå sandheden.
Jeg
frisætter der
beder om at nå sandheden verden fra alt, jeg troede, den var.
1
Hvad holder verden i lænker andet end din tro?
Og hvad kan frelse verden andet end dit Selv? Tro er virkelig magtfuld.
De
tanker, du rummer, er mægtige, og illusioner er lige så stærke i deres
virkninger, som sandheden er. En galning tænker, den verden, han ser, er
virkelig og tvivler ikke på den. Han kan heller ikke blive påvirket ved
at
stille spørgsmålstegn ved virkningerne af hans tanker. Det er kun, når
der
rejses spørgsmålstegn ved deres kilde, at håbet om frihed kommer til ham
omsider.
2
Alligevel bliver frelse let opnået, fordi hvem
som helst er fri til at skifte mening, og alle hans tanker ændres med
det. Nu
er tankekilden blevet flyttet, for at skifte mening betyder, at du har
ændret
kilden til alle idéer, du tænker eller nogensinde tænkte eller endnu vil
tænke.
3
Du befrir fortiden fra det, du troede før. Du
befrir fremtiden fra alle ældgamle tanker om at søge det, du ikke ønsker
at
finde. Det nærværende nu forbliver det eneste tidspunkt. Her i nuet
bliver
verden sat fri. For når du lader fortiden blive løftet og frigør
fremtiden fra
din gamle frygt, finder du redning og giver den til verden.
4
Du har slavebundet verden med al din frygt, med
tvivl og elendigheder, din smerte og tårer, og alle dine sorger presser
på den
og holder den som en fange af dine overbevisninger. Døden rammer den
overalt,
fordi du holder den bitre tanke om døden indeni dit sind. Verden er
intet i sig
selv. Dit sind må give den mening. Og det, du skuer på den, er dine
ønsker,
handlet ud, så du kan se på dem og tænke dem virkelige.
5
Måske tror du, at du ikke lavede verden, men kom
ufrivilligt til det, der allerede var lavet, og næppe ventede på, at
dine
tanker skulle give det mening. Dog, i sandhed fandt du nøjagtigt det, du
søgte
efter, da du kom. Der er ingen verden bortset fra den, du ønsker, og
heri
ligger din endelige frigørelse. Skift bare mening om, hvad du ønsker at
se, og
hele verden må ændre sig i overensstemmelse hermed.
6
Idéer forlader ikke deres kilde. Dette centrale
tema er ofte anført i teksten og må blive erindret, hvis du ville forstå
lektionen for i dag. Det er ikke stolthed, der fortæller dig, at du har
skabt
den verden, du ser, og at den ændrer sig efterhånden, som du skifter
mening.
Men det er stolthed, der argumenterer for, at du er kommet ind i en
verden
ganske adskilt fra dig selv, uigennemtrængelig for det, du synes, og
ganske
adskilt fra det, du tilfældigvis tror, den er.
7
Der er ingen verden! Dette er den centrale
tanke, kurset forsøger at undervise i. Ikke alle er parate til at
acceptere
det, og hver enkelt må gå så langt, som han kan lade sig blive ledt på
vejen
til sandheden. Han vil vende tilbage og gå endnu længere, eller måske
træde
tilbage en tid og så vende tilbage igen.
8
Men helbredelse er gaven til dem, der er parate
til at lære, at der ikke er nogen verden og kan acceptere lektionen nu.
Deres
parathed vil bringe lektionen til dem i en eller anden form, som de kan
forstå
og anerkende. Nogle ser det pludseligt på dødspunktet og rejser sig for
at
undervise i det. Andre finder det i erfaringer, der ikke er af denne
verden,
der viser dem, at verden ikke eksisterer, fordi det, de skuer, må være
sandheden, og alligevel er det i klar modstrid med verden. Og nogle vil
finde
det i dette kursus og i de øvelser, vi laver i dag.
9
Dagens idé er sand, fordi verden ikke
eksisterer. Og hvis den virkelig er din egen forestilling, så kan du
løsne den
fra alle ting, du nogensinde troede, den var, blot ved at ændre alle de
tanker,
der gav den disse fremtrædelsesformer. De syge bliver helbredt, når du
giver
slip i alle tanker om sygdom, og de døde rejser sig, når du lader tanker
om liv
erstatte alle tanker, du nogensinde har haft om død.
10
En lektion, der tidligere blev gentaget én
gang, må nu understreges igen, for den indeholder det faste grundlag for
i dags
idé. Du er, som Gud skabte dig. Der er intet sted, hvor du kan lide, og
ingen
tid, der kan bringe forandring i din evige tilstand. Hvordan kan en
verden af
tid og sted eksistere, hvis du forbliver, som Gud skabte dig?
11
Hvad er lektionen for i dag andet end en anden
måde at sige på, at kende dit Selv er verdens frelse? At befri verden
fra
enhver form for smerte er blot at skifte mening om dig selv. Der er
ingen
verden adskilt fra dine idéer, fordi idéer ikke forlader deres kilde, og
du
opretholder verden indeni dit sind i tanke.
12
Dog, hvis du er som Gud skabte dig, kan du ikke
tænke adskilt fra Ham ej heller lave det, der ikke deler Hans tidløshed
og
kærlighed. Er disse iboende i den verden, du ser? Skaber den som Ham?
Medmindre
den gør, er den ikke virkelig og kan ikke være det overhovedet. Hvis du
er
virkelig, er den verden, du ser, falsk, for Guds skabelse er ulig verden
på
enhver måde. Og da det var Hans tanke, hvormed du blev skabt, så er det
dine
tanker, der har lavet den og må sætte den fri, så du kan komme til at
kende de
Tanker, du deler med Gud.
13
Slip verden fri! Dine virkelige skabelser
venter på denne frigivelse for at give dig Faderskab, ikke som
illusioner, men
som Gud i sandhed. Gud deler Sit Faderskab med dig, der er Hans Søn, for
Han
skelner ikke mellem det, der er Ham Selv, og det, der stadigt er Ham
selv. Det
Han Skaber er ikke adskilt fra Ham, og ingen steder slutter Faderen, og
Sønnen
begynder som noget adskilt fra Ham.
14
Der er ingen verden, fordi det er en tanke
adskilt fra Gud og lavet for at adskille Faderen og Sønnen og brække en
del af
Gud Selv af og således ødelægge Hans helhed. Kan en verden, der kommer
fra
denne idé, være virkelig? Kan den være noget som helst sted? Fornægt
illusioner, men accepter sandhed. Benægt, at du er en skygge, som
kortvarigt
lægges på en døende verden. Frigiv dit sind, og du vil se på en frigivet
verden.
15
I dag er vores formål at befri verden fra alle
de tomgangstanker, vi nogensinde har haft om den og om alle de levende
ting, vi
ser på den. De kan ikke være der - ikke mere end os. For vi er i det
hjem,
vores Fader opsatte for os sammen med dem. Og vi, der er, som Han skabte
os,
ville løsne verden i dag fra enhver af vores illusioner, så vi kan blive
frie.
16
Begynd de 15 minutters perioder, hvor vi træner
to gange i dag med dette:
17
Jeg, der forbliver som Gud, skabte mig
Ville
løsne
verden fra alt det, jeg troede, den var.
For
jeg er
virkelig, fordi verden ikke er,
Og
jeg
ville kende min egen virkelighed.
18
Hvil blot derefter, årvågen men uden anstrengelse,
og lad i stilhed dit sind blive ændret, så verden bliver befriet sammen
med
dig.
19
Du behøver ikke at indse, at helbredelse kommer
til mange brødre over hele verden såvel som til dem, du ser tæt på
efterhånden,
som du sender disse tanker ud for at velsigne verden. Men du vil
fornemme din
egen befrielse, selvom du måske endnu ikke helt forstår, at du aldrig
kunne
blive befriet alene.
20
Gennem hele dagen, forøg friheden, sendt gennem
dine idéer til hele verden, og sig når som helst, du bliver fristet til
at
benægte magten i dit enkle skift af mening:
21
Jeg løsner verden fra alt det, jeg troede, den
var
Og
vælger i
stedet min egen virkelighed.
Jeg
værdsætter
ikke det, der er værdiløst.
1
Somme tider er der en fordel ved undervisning
især efter, at du har gennemgået det, der synes teoretisk og ret fjernt
fra
det, som den studerende allerede har lært, for at bringe ham tilbage til
praktiske anliggender. Dette vil vi gøre i dag. Vi vil ikke tale om
ophøjede,
verdensomspændende idéer, men i stedet dvæle ved fordelene for dig.
2
Du beder ikke livet om for meget, men alt for
lidt. Når du lader dit sind blive trukket til kropslige anliggender, til
ting,
du køber, til anseelse som værdsat af verden, beder du om sorg, ikke om
lykke.
Dette kursus forsøger ikke at tage det lidt, du har, fra dig. Det
forsøger ikke
at erstatte utopiske idéer med tilfredsstillelser, som verden
indeholder.
3
Der er ingen tilfredsstillelser i verden. I dag
opregner vi de virkelige kriterier ved hvilke, vi kan teste alle ting,
du tror,
du ønsker. Medmindre de opfylder disse sunde krav, er de ikke værd at
ønske
sig overhovedet, for de kan kun erstatte det, der tilbyder mere.
4
De love, der styrer valg, kan du ikke lave, ikke
mere end du kan lave alternativer at vælge ud fra. Udvælgelsen kan du
gøre;
faktisk skal du. Men det er klogt at lære de love, du sætter i
bevægelse, når
du vælger, og hvilke alternativer du vælger mellem. Vi har allerede
understreget, at der kun er to ligegyldigt, hvor mange der ser ud til at
være.
5
Omfanget er fastsat, og dette kan vi ikke ændre.
Det ville virkeligt være gement overfor dig at lade alternativer være
ubegrænsede og således forsinke dit endelige valg, indtil du havde
overvejet
dem alle i tidens løb og ikke var blevet bragt så klart til det sted,
hvor der
kun er ét valg, der må træffes.
6
En anden venlig og beslægtet lov er, at der ikke
er noget kompromis med hensyn til det, dit valg må medføre. Det kan ikke
give
dig bare lidt, for der er ingen mellemvej. Hvert valg, du foretager,
bringer
alt til dig eller intet. Derfor, hvis du lærer de undersøgelser, hvormed
du kan
skelne alt fra intet, vil du foretage det bedre valg.
7
For det første, hvis du vælger en ting, der ikke
vil vare for evigt, er det, du valgte, værdiløst. En midlertidig værdi
er uden
al værdi. Tid kan aldrig fjerne en værdi, der er virkelig. Det, der
falmer og
dør, var der aldrig og tilbyder intet til ham, der vælger det. Han
bliver
bedraget af intet i en form, som han tror, han kan lide.
8
Dernæst, hvis du vælger at tage en ting bort fra
en anden, vil du ikke have noget tilbage. Dette skyldes, at når du
benægter
hans ret til alting, har du benægtet din egen. Du vil derfor ikke
anerkende de
ting, du virkelig har, ved at benægte, at de er der. Den, der søger at
tage
bort er blevet bedraget af illusionen om, at tab kan tilbyde gevinst.
Dog må
tab tilbyde tab og intet mere.
9
Din næste overvejelse er den, hvorpå de andre
hviler. Hvorfor er det valg, du foretager, af værdi for dig? Hvad
tiltrækker
dit sind til det? Hvilket formål tjener det? Her er det lettest af alt
at blive
bedraget, for det, egoet ønsker, fejler det i at anerkende. Det
fortæller ikke
engang sandheden, som det opfatter den, for det har behov for at beholde
den
glorie, som det bruger til at beskytte dets mål mod pletter og mod rust,
så du
kan få lov til at se, hvor uskyldig det er.
10
Dog er dets kamuflage en tynd fernis, der kun
kunne bedrage de, der er tilfredse med at blive bedraget. Dets mål er
indlysende for enhver, der bryder sig om at lede efter dem. Her er
bedrag
fordoblet, for den, der bliver bedraget, vil ikke opfatte, at han blot
har
fejlet i at vinde. Han vil tro, at han har tjent egoets skjulte mål. Og
selvom
han prøver på at holde sin glorie ren i sit syn, må han dog opfatte dens
plettede
kanter og dens rustede kerne.
11
Hans virkningsløse fejl forekommer ham at være
synder, fordi han ser på det plettede som sit eget – rusten som et tegn
på dyb
uværdighed i ham selv. Han, der stadigt vil bevare egoets mål og tjene
dem som
sine egne, begår ingen fejl ifølge diktaterne fra hans vejleder. Denne
vejledning underviser i, at det er fejl at tro, at synder kun er
fejltagelser,
for hvem ville lide for sine synder, hvis dette var tilfældet?
12
Og så kommer vi til det kriterium for valg, der
er det sværeste at tro, fordi dets åbenlyshed er overlejret med mange
niveauer
af uklarhed. Hvis du føler nogen som helst skyld over dit valg, har du
tilladt
egoets mål at komme mellem de virkelige alternativer, og således indser
du
ikke, at der kun er to. Og det alternativ, du tror, du valgte, virker
skræmmende og for farligt til at være den intethed, det faktisk er.
13
Alle ting er værdifulde eller værdiløse,
værdige eller ej til at blive søgt efter overhovedet, fuldstændigt
ønskelige
eller ikke den mindste indsats værd at opnå. At vælge er let alene på
grund af
dette. Kompleksitet er intet andet end en røgskærm, der skjuler den
meget enkle
kendsgerning, at ingen beslutning kan være vanskelig.
14
Hvad er gevinsten for dig i at lære dette? Det
er langt mere end blot at lade dig træffe valg let og uden smerter.
Himmelen
Selv bliver nået med tomme hænder og åbne sind, der kommer med intet for
at
finde alt og kræve det som deres eget. Vi vil forsøge at nå denne
tilstand i
dag med selvbedrag lagt til side og med en ærlig villighed til kun at
værdsætte
det sandt værdifulde og det virkelige.
15
Vores to udvidede praksisperioder på 15
minutter vil begynde med dette:
16
Jeg vil ikke værdsætte det, der er værdiløst,
Og
kun det, der har værdi, søger jeg virkeligt,
For
kun det ønsker jeg at finde.
17
Og modtag derefter det, der venter på alle, som
når ubesværet til Himmelens port, der svinger åbent, når han kommer.
Skulle du
begynde at lade dig selv samle nogle unødvendige byrder op eller tro, at
du ser
nogle vanskelige beslutninger stå foran dig, vær hurtig til at svare med
denne
enkle tanke:
18
Jeg vil ikke sætte pris på det, der er
værdiløst,
For
det, der er værdifuldt, tilhører mig.
Lad mig
opfatte
tilgivelse, som den er.
1
Lad os genvurdere betydningen af
"tilgive", for den er tilbøjelig til at blive forvrænget og til at
blive opfattet som noget, der indebærer en urimelig ofring af retfærdig
harme,
en gave, der er uberettiget og ufortjent, og en fuldstændig benægtelse
af
sandheden. Efter sådan et synspunkt må tilgivelse ses som en excentrisk
dårskab, og dette kursus ser ud til at lade frelse hvile på
forgodtbefindende.
2
Dette fordrejede syn på det, undskyldning
betyder, korrigeres let, når du kan acceptere den kendsgerning, at
tilgivelse ikke
bliver bedt om for det, der er sandt. Den må være begrænset til det, der
er
falsk. Den er uden betydning for alt andet end illusioner. Sandhed er
Guds
skabelse, og at undskylde denne er meningsløst. Al sandhed tilhører Ham,
afspejler Hans love og udstråler Hans Kærlighed. Har dette brug for
undskyldning? Hvordan kan du tilgive det syndfri og evigt gunstige?
3
Den største vanskelighed, som du finder i ægte
tilgivelse fra din side, er, at du stadigt mener, at du må tilgive
sandheden og
ikke illusioner. Du forestiller dig undskyldning som et forgæves forsøg
på at
se forbi det, der er der; at overse sandheden i en ubegrundet indsats
for at
bedrage dig selv ved at gøre en illusion sand. Dette forvrængede
synspunkt
afspejler kun det greb idéen om synd endnu har på dit sind, når du ser
på dig
selv.
4
Fordi du tror, dine synder er virkelige, ser du
på undskyldning som bedrag. For det er umuligt at tænke på synd som
virkelig og
ikke tro, tilgivelse er en løgn. Således er tilgivelse virkelig ikke
andet end
en synd ligesom alle resten. Den siger, at sandheden er falsk, og smiler
til de
korrupte, som om de var lige så skyldløse som græsset; så hvide som sne.
Den er
selvbedragende i det, den tror, den kan udrette. Den ville se det helt
klart
forkerte som rigtigt, det afskyelige som det gode.
5
Undskyldning er ingen redning i sådan en
opfattelse. Den er blot et yderligere tegn på, at synd er utilgivelig,
må
skjules i bedste fald, benægtes eller kaldes et andet Navn, for
undskyldning er
et forræderi mod sandhed. Skyld kan ikke blive tilgivet. Hvis du synder,
er din
skyld evigt varende. De, der bliver tilgivet fra det synspunkt, at deres
synder
er virkelige, bliver medlidende spottet og to gange dømt - først af sig
selv
for det, de tror, de gjorde, og endnu en gang af dem, der undskyldte
dem.
6
Det er syndens uvirkelighed, der gør tilgivelse
naturlig og fuldstændig tilregnelig, en dyb lettelse for dem, der
tilbyder den;
en stille velsignelse, hvor den bliver modtaget. Den opmuntrer ikke
illusioner,
men samler dem let med en lille latter og lægger dem blidt ved
sandhedens
fødder. Og der forsvinder de fuldstændigt.
7
Tilgivelse er den eneste ting, der står for
sandhed i verdens illusioner. Den ser deres intethed og ser direkte
gennem de
tusind former, som de optræder i. Den ser på løgne, men den bliver ikke
bedraget. Den giver ikke opmærksomhed til de selvanklagende skrig fra
syndere,
der er vanvittige af skyld. Den ser på dem med stille øjne og siger blot
til
dem: "Min broder, det, du tænker, er ikke sandheden."
8
Undskyldningens styrke er dens ærlighed, der er
så ufordærvet, at den ser illusioner som illusioner, ikke som sandhed.
Det er
på grund af dette, at den bliver ubedrageren stillet ansigt til ansigt
med
løgne, den store genopretter af den enkle sandhed. Ved dens evne til at
overse
det, der ikke er der, åbner den vejen op til sandhed, der var blevet
blokeret
af drømme om skyld.
9
Nu er du fri til at følge den vej, din sande
tilgivelse åbner for dig. For hvis en broder har modtaget denne gave af
dig, er
døren åben for dig selv. Der er en meget enkel måde at finde døren til
ægte
tilgivelse på og at opfatte den som vidt åben i velkomst. Når du føler,
at du
er fristet til at anklage en eller anden for synd i nogen som helst
form,
tillad ikke lade dit sind at dvæle ved det, du mener, han gjorde, for
dette
er selvbedrag. Spørg i stedet, "Bør jeg anklage mig selv for at gøre
dette?"
10
Således vil du se alternativer til valg i
udtryk, der gør at vælge meningsfuldt og holder dit sind så frit fra
skyld og
smerte, som Gud Selv havde til hensigt, det skulle være, og som det er i
sandhed. Det er kun løgne, der ville fordømme. I sandhed er uskyld den
eneste
ting, der er. Tilgivelse står mellem illusioner og sandheden, mellem den
verden, du ser, og den, der ligger hinsides, mellem skyldens helvede og
Himmelens port.
11
Over denne bro, så magtfuld som Kærlighed, Der
lagde Sin velsignelse på den, er alle drømme om ondskab og had og angreb
stilfærdigt bragt til sandhed. De bliver ikke beholdt for at kunne
svulme op og
buldre og skræmme den tåbelige drømmer, der tror på dem. Han er blevet
vækket
blidt fra sin drøm ved at forstå, at det, han troede, han så, var der
aldrig.
Og nu kan han ikke føle, at al redning er blevet nægtet ham.
12
Han behøver ikke at kæmpe for at frelse sig
selv. Han behøver ikke at dræbe dragerne, som han troede forfulgte ham.
Han har
heller ikke brug for at opføre de tunge mure af sten og jerndøre, han
troede
ville gøre ham tryg. Han kan fjerne den uhåndterlige og ubrugelige
rustning,
lavet til at lænke hans sind til frygt og elendighed. Hans skridt er
lette, og
når han løfter sin fod for at gå fremad, bliver en stjerne ladt tilbage
for at
vise vejen til de, der følger ham.
13
Tilgivelse må blive praktiseret, for verden kan
ikke opfatte dens betydning og heller ikke give en vejleder til at lære
dig
dens gavnlighed. Der er ingen tanke i hele verden, der fører til nogen
som
helst forståelse af de love, den følger, heller ikke den Tanke, den
afspejler.
Den er så fremmed for verden som din egen virkelighed er. Og dog forener
den
dit sind med virkeligheden i dig.
14
I dag praktiserer vi sand tilgivelse for, at
tidspunktet for tilslutning ikke bliver yderligere forsinket. For vi
ville
mødes med vores virkelighed i frihed og i fred. Vores praktisering
bliver
fodsporene, der lyser vejen op for alle vores brødre, som vil følge os
til den
virkelighed, vi deler med dem.
15
For at dette kan få lov at ske, lad os give et
kvarter to gange i dag og tilbringe det sammen med Vejlederen, Der
forstår
betydningen af tilgivelse og blev sendt til os for at undervise i det.
Lad os
bede Ham:
16
Lad mig opfatte tilgivelse, som den er.
17
Vælg så én broder, som Han vil instruere dig
om, og katalogiser hans "synder" en efter en, som de krydser dit
sind. Sørg for ikke at dvæle ved nogen som helst af dem, men indse, at
du kun
bruger hans "forseelser", til at frelse verden fra alle idéer om
synd. Overvej kort alle de onde ting, du tænkte om ham, og spørg dig
selv hver
gang "Ville jeg fordømme mig selv for at gøre dette?"
18
Lad ham blive befriet fra alle de tanker, du
havde, om synd i ham. Og nu er du gjort klar til frihed. Hvis du hidtil
har
praktiseret med villighed og ærlighed, vil du begynde at fornemme en
opløftelse, en lettelse af vægten på dit bryst, en dyb og sikker følelse
af
lettelse. Den resterende tid bør blive givet til at opleve redningen fra
alle
de tunge lænker, du søgte at lægge på din broder, der blev lagt på dig
selv.
19
Tilgivelse bør blive praktiseret gennem dagen,
for der vil være så mange gange, hvor du glemmer dens betydning og
angriber dig
selv. Når dette sker, tillad dit sind at se gennem denne illusion
efterhånden,
som du fortæller dig selv:
20
Lad mig opfatte tilgivelse, som den er.
Bør
jeg anklage mig selv for at gøre dette?
Jeg
vil ikke lægge denne lænke på mig selv.
21
I alt, hvad du gør, husk dette:
22
Ingen bliver korsfæstet alene og dog
Ingen
kan træde ind i Himmelen alene.
Hvis jeg
forsvarer mig, bliver jeg angrebet.
1
Hvem ville forsvare sig, medmindre han troede,
at han blev angrebet, at angrebet er virkeligt, og at hans eget forsvar
kan
frelse ham? Og heri ligger forsvarets dårskab - det giver illusioner
fuld
virkelighed og forsøger derefter at håndtere dem som virkelige. Det
føjer
illusioner til illusioner, og gør således korrektion dobbelt vanskelig.
2
Og det er dette, du gør, når du forsøger at
planlægge fremtiden, aktivere fortiden eller organisere nutiden, som du
ønsker.
Du opererer ud fra troen på, at du må beskytte dig mod det, der sker,
fordi det
må indeholde noget, der truer dig. En følelse af trussel er en
anerkendelse af
en iboende svaghed, en tro på, at der er fare, som har magt til at kalde
dig
til at lave passende forsvar.
3
Verden er baseret på denne sindssyge tro. Og
alle dens strukturer, alle dens tanker og tvivl, dens sanktioner og
tunge
våben, dens juridiske definitioner og dens koder, dens etik og dens
ledere og
dens guder, alle tjener kun til at bevare dens fornemmelse af trussel.
For
ingen vandrer rundt i verden i rustning uden at måtte have rædsel i sit
hjerte.
4
Forsvar er skræmmende. Det stammer fra frygt,
stigende frygt efterhånden, som hvert forsvar laves. Du tror, det
tilbyder
sikkerhed. Dog taler det om frygt gjort virkelig og rædsel
retfærdiggjort. Er
det ikke underligt, at du ikke standser op for at spørge efterhånden,
som du
uddyber dine planer og gør din rustning tykkere og dine låse stærkere,
hvad du
forsvarer og hvordan og imod hvad?
5
Lad os først overveje, hvad du forsvarer. Det må
være noget, der er meget svagt og let angrebet. Det må være noget, gjort
til et
let bytte, ude af stand til at beskytte sig selv og med behov for dit
forsvar.
Hvad andet end kroppen har sådan skrøbelighed, at konstant omsorg og
årvågen,
dyb bekymring er nødvendig for at beskytte dens lille liv? Hvad andet
end
kroppen vakler og må fejle i at tjene Guds Søn som en værdig vært?
6
Dog er det ikke kroppen, der kan frygte, og ej
heller være en ting at frygte. Den har ingen behov andet end dem, som du
tildeler den. Den behøver ingen komplicerede forsvarsstrukturer, ingen
sundhedsfremkaldende medicin, ingen omsorg og ingen bekymring
overhovedet.
Forsvar dens liv, eller giv den gaver for at gøre den smuk eller vægge
for at
gøre den tryg, og du siger ikke andet end, at dit hjem er åbent for
tidstyven,
forgængeligt og smuldrende, så utrygt, at det må beskyttes med selve dit
liv.
7
Er ikke dette billede frygteligt? Kan du have
fred med sådan en forestilling om dit hjem? Dog, hvad udstyrede kroppen
med
retten til at tjene dig således bortset fra din egen tro? Det er dit
sind, der
gav kroppen alle de funktioner, du ser i den, og fastsatte dens værdi
langt
hinsides en lille bunke støv og vand. Hvem ville lave forsvar af noget,
som han
anerkendte som dette?
8
Kroppen har ikke behov for noget forsvar. Dette
kan ikke blive understreget for ofte. Den vil være stærk og sund, hvis
sindet
ikke misbruger den ved at tildele den roller, den ikke kan udfylde, til
formål,
der ligger hinsides dens rækkevidde, og til ophøjede mål, som den ikke
kan
opnå. Sådanne forsøg, latterlige, men dybt værdsatte, er kilderne til de
mange
vanvittige angreb, du laver på den. For den synes at svigte dine
forhåbninger,
dine behov, dine værdier og dine drømme.
9
Det "selv", der har brug for
beskyttelse, er ikke virkeligt. Kroppen, værdiløs og næppe værd det
mindste
forsvar, behøver blot at blive opfattet som ganske adskilt fra dig, og
den
bliver et sundt, brugbart instrument, hvorigennem sindet kan fungere,
indtil
dens brugbarhed er forbi. Hvem ville ønske at beholde den, når dens
anvendelighed er forbi?
10
Forsvar kroppen, og du har angrebet dit sind.
For du har set i den de fejl, de svagheder, de begrænsninger og de
mangler, som
du mener, at kroppen må frelses fra. Du vil ikke se sindet som adskilt
fra
kropslige forhold. Og du vil pålægge kroppen al den smerte, der kommer
fra
opfattelsen af sindet som begrænset og skrøbeligt og adskilt fra andre
sind
og adskilt fra dets Kilde.
11
Disse er de tanker, der har behov for helbredelse,
og kroppen vil svare med sundhed, når de er blevet korrigeret og
erstattet med
sandhed. Dette er kroppens eneste virkelige forsvar. Dog, er dette, hvor
du
leder efter dens forsvar? Du tilbyder den beskyttelse af en type,
hvorfra den
ikke opnår nogen fordel overhovedet, men blot føjer til din pine i
sindet. Du
helbreder ikke, men fjerner blot håbet om helbredelse, for du fejler i
at se,
hvor håbet må ligge, hvis det skal være meningsfuldt.
12
Et helbredt sind planlægger ikke. Det udfører
de planer, som det modtager ved at lytte til Visdom, der ikke er dets
egen. Det
venter, indtil det er blevet undervist i, hvad der burde gøres og går
derefter
videre med at gøre det. Det er ikke afhængigt af sig selv for noget som
helst
andet end dets egnethed til at opfylde de planer, der er tildelt det.
Det er
trygt i visheden om, at forhindringer ikke kan hæmme dets fremskridt med
gennemførelse af et hvilket som helst mål, der tjener den større plan,
fastlagt
til gavn for alle.
13
Et helbredt sind er befriet fra troen på, at
det må planlægge, selvom det ikke kan vide udfaldet, der er bedst,
midlerne,
hvormed det bliver opnået, ej heller hvordan anerkende det problem, som
planen
er lavet for at løse. Det må misbruge kroppen i sine planer, indtil det
anerkender, dette er således. Men når det har accepteret dette som
sandt, så
helbredes det og giver slip i kroppen.
14
Slavebinding af kroppen til de planer, det
uhelbredte sind opstiller for at frelse sig selv, må gøre kroppen syg.
Den er
ikke fri til at være et hjælpemiddel i en plan, som langt overstiger
dens egen
beskyttelse, og som behøver dens tjeneste i et lille stykke tid. I denne
kapacitet er helbred garanteret. For alting, sindet anvender til dette,
vil
fungere fejlfrit og med den styrke, der er blevet givet det, og kan ikke
fejle.
15
Det er måske ikke let at opfatte, at
selv-indledte planer kun er forsvar med det formål, de alle blev lavet
for at
virkeliggøre. De er midlerne ved hvilke, et bange sind ville påtage sig
sin
egen beskyttelse på bekostning af sandheden. Dette er ikke vanskeligt at
indse
i nogle former, som disse selvbedrag antager, for benægtelsen af
virkeligheden
er meget tydelig. Dog anerkendes planlægning ikke ofte som et forsvar.
16
Det sind, der er engageret i at planlægge for
sig selv, er optaget af at opsætte kontrol over fremtidige begivenheder.
Det
mener ikke, at det vil blive ydet støtte, medmindre det laver sine egne
forsyninger. Tid bliver en understregning af fremtid, der skal kontrolleres af indlæring og erfaring, opnået fra
tidligere begivenheder og tidligere overbevisninger. Det overser
nutiden, for
det hviler på den idé, at fortiden har undervist nok til at lade sindet
styre
dets fremtidige kurs.
17
Sindet, der planlægger, afviser således at give
mulighed for forandring. Det, det har lært før, bliver grundlaget for
dets
fremtidige mål. Dets tidligere erfaring styrer dets valg af det, der vil
ske.
Og det ser ikke, at her og nu er alt, hvad det har behov for til at
garantere
en fremtid helt anderledes end fortiden uden en fortsættelse af gamle
idéer og
syge overbevisninger. Foregribelse spiller ingen rolle overhovedet, for
nutidig
selvtillid styrer vejen.
18
Forsvar er de planer, du påtager dig at lave
imod sandheden. Deres mål er at vælge det, du godkender og se bort fra
det, du
finder uforeneligt med dine overbevisninger om din virkelighed. Dog,
det, der
er tilbage, er helt bestemt meningsløst. For det er din virkelighed, der
er den
"trussel", som dine forsvar ville angribe, skjule og pille fra
hinanden og korsfæste.
19
Hvad kunne du ikke acceptere, hvis bare du
vidste, at alting, der sker, alle begivenheder, fortid, nutid og
kommende, er
blidt planlagt af Én, Hvis eneste formål er dit gode? Måske har du
misforstået
Hans plan, for Han ville aldrig tilbyde smerte til dig. Men dine forsvar
lod
dig ikke se Hans kærlige velsignelse skinne i ethvert skridt, du
nogensinde
tog. Mens du lavede planer for død, førte Han dig blidt til evigt liv.
20
Din nuværende tillid til Ham er det forsvar,
der lover en fremtid uforstyrret, uden et spor af sorg og med glæde, der
konstant forøges efterhånden, som dette liv bliver et helligt øjeblik,
sat i
tid, men som kun ænser udødelighed. Lad ingen andre forsvar end din
nuværende
tillid dirigere fremtiden, og dette liv bliver et meningsfuldt møde med
den
sandhed, som kun dine forsvar ville skjule.
21
Uden forsvar bliver du et lys, som Himmelen
taknemmeligt anerkender som værende dens eget. Og det vil føre dig
videre på
måder, der er udpeget til din lykke i henhold til den ældgamle plan,
påbegyndt,
da tiden blev født. Dine tilhængere vil forene deres lys med dit, og det
vil
blive forøget, indtil verden er lyst op af glæde. Og med glæde vil vores
brødre
lægge deres besværlige forsvar, der ikke gavnede dem og kun kunne
skræmme, til
side.
22
Vi vil forvente det tidspunkt i dag med nutidig
tillid, for dette er del af det, der var planlagt for os. Vi vil være
sikre på,
at alt det, vi behøver, bliver givet os til vores gennemførelse af dette
i dag.
Vi laver ingen planer om, hvordan det vil blive gjort, men indser, at
vores
forsvarsløshed er alt hvad, der er påkrævet for, at
sandheden kan gry i vores sind med sikkerhed.
23
I 15 minutter to gange i dag hviler vi fra
meningsløs planlægning og fra enhver tanke, der blokerer sandheden fra
at komme
ind i vores sind. I dag vil vi modtage i stedet for at planlægge, så vi
kan
give i stedet for at organisere. Og vi bliver i sandhed givet
efterhånden, som
vi siger:
24
Hvis jeg forsvarer mig selv, bliver jeg angrebet.
Men
i forsvarsløshed vil jeg være stærk,
Og
jeg vil lære, hvad mine forsvar skjuler.
25
Intet andet end det. Hvis der er planer at
lave, vil du blive fortalt om dem. De er måske ikke, de planer, du
troede, var
nødvendige, og bestemt heller ikke svarene på de problemer, som, du
troede,
stod overfor dig. Men de er svar på en anden slags spørgsmål, der
forbliver
ubesvarede, dog med behov for at blive besvarede, indtil Svaret kommer
til dig
omsider.
26
Alle dine forsvar har været rettet mod ikke at modtage
det, du vil modtage i dag. Og i lyset af og glæden ved enkel sandhed vil
du
bare undre dig over, hvorfor du nogensinde troede, at du må blive
forsvaret mod
frigivelse. Himmelen beder ikke om noget. Det er helvede, der stiller
ekstravagante krav om ofring. Du opgiver intet på disse tidspunkter i
dag, når
du ubeskyttet præsenterer dig selv for din Skaber, som du virkelig er.
27
Han har husket dig. I dag vil vi huske Ham. For
dette er Påsketid i din frelse. Og du rejser dig igen fra det, der var
tilsyneladende
død og håbløshed. Nu er håbets lys genfødt i dig, for nu kommer du uden
forsvar
for at lære den del, der er til dig indeni Guds plan. Hvilke små planer
eller
magiske overbevisninger kan stadigt have værdi, når du har modtaget din
funktion fra Stemmen for Gud Selv?
28
Prøv ikke at forme denne dag, som, du tror,
ville gavne dig mest. For du kan ikke forestille dig al den lykke, der
kommer
til dig uden din planlægning. Lær i dag. Og hele verden vil tage dette
gigantiske skridt og fejre din Påsketid med dig. Gennem hele dagen
efterhånden,
som tåbelige små ting synes at rejse forsvarsberedthed i dig og frister
dig til
at engagere dig i vævning af planer, mind dig selv om, dette er en
særlig dag
for indlæring og anerkend den med dette:
29
Dette er min Påsketid. Og jeg ville holde Den
Hellig.
Jeg
vil ikke forsvare mig selv,
Fordi
Guds Søn behøver intet forsvar
Mod
sandheden om hans virkelighed.
Sygdom er
et
forsvar mod sandheden.
1
Ingen kan helbrede, medmindre han forstår,
hvilket formål sygdom synes at tjene. For da forstår han også, at dens
formål
ingen mening har. Da den er årsagsløs og uden en meningsfuld hensigt af
nogen
som helst art, kan den ikke være overhovedet. Når dette bliver set, er
helbredelse automatisk. Det fordriver denne meningsløse illusion med den
samme
tilgang, der bærer dem alle til sandhed og blot efterlader dem der for
at
forsvinde.
2
Sygdom er ikke et uheld. Som alle forsvar er den
en sindssyg anordning til selvbedrag. Og som alle resten er dens formål
at
skjule virkeligheden, angribe den, ændre den, gøre den uduelig, fordreje
den,
forvride den eller formindske den til en lille bunke af usamlede dele.
Målet
med alle forsvar er at holde sandheden fra at være hel. Delene bliver
set som
om, hver enkelt var hel i sig selv.
3
Forsvar er ikke utilsigtede, og de bliver heller
ikke lavet uden bevidsthed. De er hemmelige magiske tryllestave, du
vifter, når
sandhed ser ud til at true det, du ville tro. De synes kun at være
ubevidste på
grund af den hurtighed med hvilken, du vælger at bruge dem. I det
sekund, endog
mindre, hvori valget bliver lavet, anerkender du nøjagtigt det, du ville
forsøge at gøre og fortsætter derefter med at tro, at det er gjort.
4
Hvem andre end dig selv vurderer en trussel,
beslutter, at flugt er nødvendig og sætter en række forsvar op for at
formindske den trussel, der er blevet bedømt som virkelig? Alt dette kan
ikke
blive gjort ubevidst. Men bagefter kræver din plan, at du må glemme, du
lavede
den, så den synes at være ydre for din egen hensigt - en hændelse
hinsides din
sindstilstand, et udkomme med en virkelig virkning på dig i stedet for
en,
udført af dig selv.
5
Det er denne hurtige glemsel af den rolle, du
spiller i at lave din "virkelighed", der får forsvar til at synes at
være hinsides din egen kontrol. Men det, du har glemt, kan blive husket,
givet
villigheden til at genoverveje den beslutning, der er dobbelt afskærmet
af
glemsel. Din manglende erindring er kun et tegn på, at denne beslutning
stadigt
forbliver i kraft, hvad angår dine ønsker.
6
Misforstå ikke dette som kendsgerning. Forsvar
må gøre kendsgerninger uigenkendelige. De sigter mod at gøre dette, og
dette
synes de at gøre. Ethvert forsvar tager brudstykker af helheden, samler
dem
uden hensyntagen til alle deres sande forhold og bygger således
illusioner om
en helhed, der ikke er der. Det er denne proces, der indfører trussel,
og ikke
et hvilket som helst udkomme, den måtte resultere i.
7
Når dele bliver vristet fra helheden og ses som
adskilte og helheder i sig selv, bliver de symboler, der står for angreb
på
helheden, vellykkede i virkning og aldrig til at blive set som helhed
igen. Og
dog har du glemt, at de kun står for din egen beslutning om det, der
burde være
virkeligt til at indtage pladsen for det, der er virkeligt.
8
Sygdom er en beslutning. Det er ikke noget, der
sker med dig ganske usøgt, som gør dig svag og bringer dig lidelse. Det
er et
valg, du foretager, en plan, du lægger, når, for et øjeblik, sandhed
opstår i
dit eget vildledte sind, og hele din verden synes at vakle og er klar
til at
falde. Nu er du syg, så sandhed kan få lov til at gå væk og ikke mere
true dine
etablissementer.
9
Hvordan tror du, at sygdom kan lykkes i at
skærme dig mod sandhed? Fordi den beviser, kroppen ikke er adskilt fra
dig, og
så må du være adskilt fra sandheden. Du lider smerte, fordi kroppen gør,
og i
denne smerte er du gjort til ét med den. Således bliver din "sande"
identitet bevaret og den mærkelige, hjemsøgende tanke om, at du måske
kunne
være noget hinsides denne lille bunke støv, gjort tavs og stille. For
se, dette
støv kan få dig til at lide, vride dine lemmer og standse dit hjerte,
beordre
dig til at dø og ophøre med at være.
10
Således er kroppen stærkere end sandheden, der
beder dig leve, men som ikke kan overvinde dit valg om at dø. Og således
er
kroppen mere magtfuld end evigtvarende liv, Himmelen mere skrøbeligt end
helvede, og Guds design til frelse af Hans Søn modarbejdet af en
beslutning,
der er stærkere end Hans Vilje. Hans Søn er støv, Faderen ufuldstændig,
og kaos
sidder i triumf på Hans trone.
11
Sådan er din planlægning for dit eget forsvar.
Og du tror, at Himmelen kryber foran sådanne vanvittige angreb som
disse, med
Gud gjort blind af dine illusioner, sandhed forvandlet til løgne, og
hele
universet gjort til slave af love, som dine forsvar ville påtvinge det.
Dog,
hvem tror på illusioner andre en den, der fandt på dem? Hvem ellers kan
se dem
og reagere på dem, som om de var sandheden?
12
Gud kender ikke til dine planer om at ændre
Hans Vilje. Universet forbliver uopmærksom på de love ved hvilke, du
troede at
styre det. Og Himmelen har ikke bøjet sig for helvede heller ikke liv
for død.
Du kan kun vælge at tro, du dør eller lider af sygdom eller fordrejer
sandheden
på nogen som helst måde. Det, der er skabt er adskilt fra alt dette.
Forsvar er
planer om at besejre det, der ikke kan blive angrebet. Det, der er
uforanderligt, kan ikke forandre sig. Og den, der er fuldstændigt
syndfri, kan
ikke synde.
13
Således er den enkle sandhed. Den appellerer
ikke til magt eller triumf. Den forlanger ikke lydighed, søger heller
ikke at
bevise, hvor ynkelige og nytteløse er dine forsøg på at planlægge
forsvar, der
ville ændre den. Den ønsker blot at give dig lykke, for sådan dens
formål er.
Måske sukker den lidt, når du smider dens gaver væk, og dog ved den med
fuldstændig sikkerhed, at det, Gud vil for dig, må blive modtaget.
14
Det er denne kendsgerning, der demonstrerer, at
tid er en illusion. For den lader dig tro, at det, Gud har givet dig, er
ikke
sandheden lige nu, som den må være. Guds Tanker er ganske adskilt fra
tiden.
For tid er bare endnu et meningsløst forsvar, du lavede, mod sandheden.
Dog,
det, Gud vil, er her, og du forbliver, som Han skabte dig.
15
Sandhed har en magt langt hinsides forsvar, for
ingen illusioner kan forblive, hvor den har fået tilladelse til at komme
ind.
Og den kommer til et hvilket som helst sind, der ville lægge sine våben
ned og
holde op med at lege med dårskab. Den bliver fundet på et hvilket som
helst
tidspunkt – i dag, hvis du vil vælge at praktisere at byde sandheden
velkommen.
Dette er vores mål i dag. Og vi vil give en kvart time to gange til at
bede
sandheden om at komme til os og sætte os fri.
16
Og sandhed vil komme, for den har aldrig været
adskilt fra os. Den venter blot på netop denne invitation, som vi giver
i dag.
Vi introducerer den med en helbredende bøn for at hjælpe os selv til at
hæve os
over forsvarsberedthed og lade sandhed være, som den altid har været:
17
Sygdom er et forsvar mod sandheden.
Jeg
vil
acceptere sandheden om, hvad jeg er
Og
lade mit
sind blive fuldstændigt helbredt i dag.
18
Helbredelse vil glimte hen over dit åbne sind
efterhånden, som fred og sandhed opstår for at indtage krigs og
forfængelige
forestillingers plads. Der vil ikke være nogen mørke hjørner, sygdom kan
skjule
og holde forsvaret mod sandhedens lys. Der vil ikke være svage figurer
fra dine
drømme ej heller deres tilslørede og meningsløse gøremål med dobbelte
formål
vanvittigt søgt, der er tilbage i dit sind. Det vil blive helbredt for
alle de
sygelige ønsker, som det prøvede at bemyndige kroppen til at adlyde.
19
Nu er kroppen helbredt, fordi sygdomskilden er
blevet åbnet for lettelse. Og du vil anerkende, du praktiserede godt med
dette
- kroppen burde ikke føle overhovedet. Hvis du har været succesrig, vil
der
ikke være nogen fornemmelse af at føle sig syg eller føle sig rask, af
smerte
eller velbehag. Ingen besvarelse er i sindet overhovedet på det, kroppen
gør.
Dens nyttighed forbliver der og intet andet.
20
Måske indser du ikke, at dette fjerner de
grænser, du havde anbragt på kroppen med de formål, du gav til den.
Efterhånden, som disse bliver lagt til side, vil styrken, kroppen har,
altid
være nok til at tjene alle sandt nyttige formål. Kroppens helbred er
fuldt ud
garanteret, fordi den ikke er begrænset af tid, af vejr eller træthed,
af mad
og drikke eller af nogen som helst lov, du fik den til at tjene før. Du
behøver
ikke gøre noget nu for at gøre den rask, for sygdom er blevet umulig.
21
Dog, denne beskyttelse behøver at blive bevaret
med omhyggelig overvågning. Hvis du lader dit sind nære angrebstanker,
giver
efter for domme eller laver planer imod kommende usikkerheder, har du
igen
fejlplaceret dig selv og lavet en kropslig identitet, der vil angribe
kroppen,
for sindet er sygt. Giv øjeblikkelig afhjælpning, hvis dette skulle ske,
ved
ikke at tillade din forsvarsberedthed at såre dig længere. Bliv ikke
forvirret
over, hvad der måtte blive helbredt, men fortæl dig selv:
22
Jeg har glemt, hvad jeg virkelig er,
For
jeg
forvekslede min krop med mig selv.
Sygdom
er
et forsvar mod sandheden,
Men
jeg er
ikke en krop. Og mit sind
Kan
ikke
angribe. Så jeg kan ikke være syg.
Når jeg
bliver
helbredt, bliver jeg ikke helbredt alene.
1
I dags idé forbliver den centrale tanke, som
frelsen hviler på. For helbredelse er det modsatte af hele verdens
idéer, der
dvæler i sygdom og adskilte tilstande. Sygdom er en tilbagetrækning fra
andre
og en afskæring af tilslutning. Den bliver en dør, der lukker sig for et
adskilt selv og holder det isoleret og alene.
2
Sygdom er isolation. For den synes at holde ét
selv adskilt fra alle resten for at lide af det, de andre ikke føler.
Den giver
kroppen endelig magt til at lave adskillelsen virkelig og holde sindet i
isolationsfængsel, splittet ad og holdt i stykker af en solid mur af
sygt kød,
som det ikke kan overvinde. Verden adlyder de love, som sygdom tjener,
men
helbredelse fungerer adskilt fra dem.
3
Det er umuligt, at nogen som helst kan helbredes
alene. I sygdom må han være adskilt og separat. Men helbredelse er hans
egen
beslutning om at være én igen og acceptere sit Selv med alle dets dele
intakt
og uangrebne. I sygdom forekommer hans Selv at være lemlæstet og uden
den
enhed, der giver det liv. Men helbredelse bliver opnået efterhånden, som
han
ser, kroppen har ingen magt til at angribe Guds Søns universelle enhed.
4
Sygdom ville bevise, at løgne må være sandheden.
Men helbredelse demonstrerer, at sandhed er sand. Den adskillelse sygdom
ville
påtvinge er aldrig rigtig sket. At blive helbredt er blot at acceptere
det, der
altid var den enkle sandhed og altid vil forblive nøjagtigt, som det har
for
evigt været. Dog, øjne, vant til illusioner, må blive vist, at det, de
ser på,
er falsk. Så helbredelse, aldrig behøvet af sandheden, må demonstrere,
at
sygdom ikke er virkelig.
5
Helbredelse kunne således blive kaldt en
mod-drøm, der udligner drømmen om sygdom i sandhedens Navn, men ikke
sandhed
selv. Fuldstændigt ligesom tilgivelse overser alle synder, der aldrig
blev
udført, fjerner helbredelse kun illusioner, der aldrig har fundet sted.
Ligesom
den virkelige verden vil opstå for at indtage pladsen af det, der aldrig
har
været overhovedet, tilbyder helbredelse genoprettelse for indbildte
tilstande
og falske idéer, som drømme broderer til billeder af sandheden.
6
Dog, tro ikke, at helbredelse er uværdig for din
funktion her. For anti-Krist bliver mere magtfuld end Kristus for de,
der
drømmer, verden er virkelig. Kroppen synes at være mere solid og mere
stabil
end sindet. Og kærlighed bliver en drøm, mens frygt forbliver den ene
virkelighed, der kan blive set og retfærdiggjort og fuldt ud forstået.
7
Ligesom tilgivelse skinner al synd væk, og den
virkelige verden vil optage pladsen for det, du lavede, på samme måde må
helbredelse erstatte fantasierne om sygdom, som du holder op foran den
enkle
sandhed. Når sygdom er blevet set forsvinde på trods af alle de love,
der
påstår, at den ikke kan være andet end virkelig, så er spørgsmål blevet
besvaret. Og lovene kan ikke længere blive værdsat eller adlydt.
8
Helbredelse er frihed. For den viser, at drømme
vil ikke få overhånd over sandheden. Helbredelse bliver delt. Og med
denne
egenskab beviser den, at love, ulig dem, der påstår, at sygdom er
uundgåelig,
er stærkere end deres sygelige modsætninger. Helbredelse er styrke. For
med
dens blide hånd bliver svaghed overvundet. Og sind, der var muret inde i
en
krop, frie til at slutte sig sammen med andre sind, for at være for
evigt
stærke.
9
Helbredelse, tilgivelse og den glade udveksling
af hele sorgens verden for en verden, hvor bedrøvelse ikke kan komme
ind, er de
midler med hvilke, Helligånden opfordrer dig til at følge Ham. Hans
blide
lektioner lærer, hvor let frelse kan blive din, hvor lidt praksis du
behøver at
påtage dig for at lade Hans love erstatte dem, du lavede for at holde
dig selv
som en fange af døden.
10
Hans liv bliver dit eget, når du rækker den
lille hjælp frem, Han beder om, til at befri dig fra alting, der
nogensinde
forårsagede dig smerte. Og efterhånden, som du lader dig selv blive
helbredt,
ser du alle dem omkring dig, eller dem, der krydser dit sind, eller dem,
du
rører ved, eller dem, der ser ud til ikke at have nogen kontakt med dig,
blive
helbredt sammen med dig. Måske vil du ikke genkende dem alle og heller
ikke
indse, hvor stort dit tilbud til hele verden, når du lader helbredelse
komme
til dig. Men du bliver aldrig helbredt alene. Og legioner efter legioner
vil
modtage den gave, som du modtager, når du bliver helbredt.
11
De, der bliver helbredt, bliver helbredelsens
instrumenter. Der går heller ikke tid mellem det øjeblik, de bliver
helbredt,
og al den helbredelses nåde, der bliver givet dem at give. Det, der er i
modsætning til Gud, findes ikke. Og den, der ikke accepterer det indeni
sit
sind, bliver et tilflugtssted, hvor de udmattede kan forblive for at
hvile. For
her bliver sandhed skænket, og her bliver alle illusioner bragt til
sandhed.
12
Ville du ikke tilbyde husly til Guds Vilje? Du
inviterer bare dit Selv til at være hjemme, og kan denne invitation
blive
afvist? Bed det uundgåelige om at ske, og du vil aldrig fejle. Det andet
valg
er ikke andet end at bede om det, der ikke kan være, og dette kan ikke
lykkes.
I dag beder vi om, at kun sandhed vil optage vores sind, at tanker om
helbredelse
vil gå frem på denne dag fra det, der er helbredt til det, der endnu må
blive
helbredt, bevidste om, at de begge vil dukke frem som en.
13
Vi vil huske efterhånden, som timen slår, vores
funktion er at lade vores sind blive helbredt, at vi må bære helbredelse
til
verden, bytte forbandelse med velsignelse, smerte med glæde og
adskillelse med
Guds fred. Er ikke et minut af timen værd at give for at modtage en gave
som
denne? Er ikke lidt tid en lille udgift at tilbyde for altings gave?
14
Dog, må vi være forberedte til en sådan gave.
Og så vil vi begynde dagen med dette og give ti minutter til disse
tanker med
hvilke vi også vil afslutte i dag om natten:
15
Når jeg bliver helbredt, bliver jeg ikke
helbredt alene.
Og
jeg ville dele min helbredelse med verden,
At
sygdom må blive forvist fra sindet
I
Guds ene Søn, Der er mit eneste Selv.
16
Lad helbredelse være gennem dig på selve denne
dag. Og mens du hviler i ro, vær rede til at give, som du modtager, at
kun
beholde det, du giver, og at modtage Guds Ord til at indtage pladsen for
alle
de tåbelige tanker, der nogensinde blev udtænkt. Nu kommer vi sammen for
at
gøre alt det raskt, der var sygt, og tilbyde velsignelse, hvor der var
angreb.
Vi vil heller ikke lade denne funktion blive glemt efterhånden, som hver
time
på dagen glider forbi, ved at huske vores funktion med denne tanke:
17
Når jeg bliver helbredt, bliver jeg ikke
helbredt alene.
Og
jeg
ville velsigne mine brødre, for jeg ville
Blive
helbredt
med dem, som de bliver helbredt med mig.
Himmelen
er
beslutningen, jeg må tage.
1
I denne verden er Himmelen et valg, fordi her
tror vi, der er alternativer at vælge imellem. Vi tror, at alle ting
har en
modsætning, og det vi ønsker, vælger vi. Hvis Himmelen eksisterer, må
der lige
så vel være helvede, for modsigelse er den måde hvorpå, vi laver det, vi
opfatter, og det, vi tror, er virkeligt. Skabelse kender ingen
modsætning. Men
her er modsætning del af at være "virkelig".
2
Det er denne mærkelige opfattelse af sandheden,
der får valget af Himmelen til at synes at være det samme som afkaldet
på
helvede. Det er ikke virkeligt sådan. Dog, det, der er sandt i Guds
skabelse,
kan ikke komme ind her, medmindre den bliver afspejlet i en eller anden
form,
verden kan forstå. Sandhed kan ikke komme, hvor den kun kunne blive
opfattet
med frygt, for dette ville være den fejl, at sandhed kan blive bragt til
illusioner. Modstand gør sandheden uvelkommen, og den kan ikke komme.
3
Valg er den indlysende redning fra det, der
fremstår som modsætninger. Beslutning lader et af modstridende mål blive
målet
for indsats og tidsforbrug. Uden beslutning er tid ikke andet end spild,
og
kræfter afledes. De bliver brugt for intet til gengæld. Og tid går
videre uden
resultater. Der er ingen følelse af gevinst, for intet er opnået; intet
lært.
4
Du behøver at blive mindet om, at du tror, at
tusind valg konfronterer dig, når der virkelig kun er et at foretage. Og
selv
dette ser kun ud til at være et valg. Forvir ikke dig selv med alle de
tvivl,
som myriader af beslutninger ville medføre. Du foretager kun én. Og når
den ene
er foretaget, vil du opfatte, det ikke var noget valg overhovedet, for
sandhed
er sand, og intet andet er virkeligt. Der er ikke nogen modsætning at
vælge i
stedet. Der er ingen modsætning til sandheden.
5
At vælge afhænger af indlæring. Men sandheden
kan ikke blive lært, men kun anerkendt. I anerkendelse ligger dens
accept, og
efterhånden, som den bliver accepteret, bliver den kendt. Men viden er
hinsides
målene, vi søger at undervise i indenfor rammerne af dette kursus. Vores
undervisningsmål er til at blive opnået gennem indlæring om, hvordan man
når
dem, hvad de er, og hvad de tilbyder dig. Beslutninger er resultatet af
din
indlæring, for de hviler på det, du har accepteret som sandheden om,
hvad du
er, og hvad dine behov må være.
6
I denne sindssygt komplicerede verden ser
Himmelen ud til at tage formen af valg snarere end blot at være det, det
er. Af
alle de valg, du har prøvet at foretage, er dette det enkleste, mest
definitive, prototypen for alle de andre, det, der afgør alle
beslutninger.
Hvis du kunne beslutte resten, forbliver denne uløst. Men når du løser
denne
ene, bliver alle de andre løst med den, for alle beslutninger skjuler
kun denne
ene ved at antage forskellige former. Her er det endelige og det eneste
valg,
hvori sandhed accepteres eller fornægtes.
7
Så vi begynder i dag med at overveje det valg,
som tid blev lavet til at hjælpe os med at foretage. Sådan er dens
hellige
formål, nu forvandlet fra den hensigt, du gav den, at den skulle være et
middel
til at demonstrere, at helvede er virkelig, håb ændrer sig til
fortvivlelse, og
livet selv må til sidst blive overvundet af døden. I døden alene bliver
modsætninger
løst, for at afslutte opposition er at dø. Og således må frelse blive
set som
død, for livet bliver set som konflikt. At løse konflikten er også at
afslutte
dit liv.
8
Disse vanvittige overbevisninger kan få et
ubevidst hold med stor intensitet og gribe sindet med rædsel og
ængstelse så
stærk, at det ikke vil give afkald på dets idéer om dets egen
beskyttelse. Det
må blive frelst fra frelse, truet for at være tryg og magisk pansret mod
sandhed. Og disse beslutninger bliver foretaget ubevidst for at holde
dem
sikkert uforstyrret, adskilt fra spørgsmål og fra fornuft og fra tvivl.
9
Himmelen bliver valgt bevidst. Valget kan ikke
blive truffet, før alternativer er set nøjagtigt og forstået. Alt, der
er
tilsløret i skygger, må blive løftet til forståelse for at blive bedømt
igen,
denne gang med Himmelen hjælp, og alle fejltagelser i dømmekraft, som
sindet
havde lavet før, er åbne for korrektion efterhånden, som sandhed afviser
dem
som årsagsløse. Nu er de uden virkninger. De kan ikke blive skjult,
fordi deres
intethed er anerkendt.
10
Det bevidste valg af Himmelen er så sikkert,
som slutningen på frygten for helvede er, når det bliver løftet fra dets
beskyttende skjold af ubevidsthed og bliver bragt til lys. Hvem kan
beslutte
mellem det klart sete og det uerkendte? Dog, hvem kan fejle i at
foretage et
valg mellem alternativer, når kun det ene bliver set som værdifuldt, det
andet
som en fuldstændig værdiløs ting, ikke andet end en indbildt kilde til
skyld og
smerte? Hvem tøver med at træffe et valg som dette? Og bør vi tøve med
at vælge
i dag?
11
Vi træffer valget for Himmelen, når vi vågner
og bruger fem minutter på at sikre os, at vi har taget den ene
beslutning, der
er tilregnelig. Vi anerkender, vi træffer et bevidst valg mellem det,
der har
eksistens og det, der ikke har andet end en fremtrædelsesform af
sandhed. Dets
pseudovæsen, bragt til det, der er virkeligt, er skrøbeligt og
gennemsigtigt i
lyset. Det rummer ingen rædsel nu, for det, der blev lavet enormt,
hævngerigt,
nådesløst af had, kræver uklarhed for, at frygt kan blive investeret
der. Nu er
det anerkendt som ikke andet end kun en tåbelig, banal fejltagelse.
12
Inden vi lukker vores øjne i søvn i nat,
genbekræfter vi det valg, som vi har foretaget hver time ind imellem. Og
nu
giver vi de sidste fem minutter af vores vågne dag til den beslutning,
vi
vågnede med. Efterhånden, som hver time gik, har vi deklareret vores
valg igen
i en kort stille tid, viet til at opretholde tilregnelighed. Og til
sidst
slutter vi dagen med dette, idet vi anerkender, at vi ikke valgte andet
end
det, vi ønsker:
13
Himmelen er beslutningen, jeg må tage.
Jeg
tager den nu og vil ikke skifte mening
Fordi
den er det eneste, jeg ønsker.
Jeg vil
acceptere
Soning for mig selv.
1
Her er afslutningen på valg. For her kommer vi
til en beslutning om at acceptere os selv, som Gud skabte os. Og hvad er
valg
andet end usikkerhed om det, vi er? Der er ingen tvivl, der ikke er
rodfæstet
her. Der er intet spørgsmål, der ikke afspejler dette ene. Der er ingen
konflikt, der ikke indebærer det enkle spørgsmål "Hvad er jeg?"
2
Dog, hvem kunne stille dette spørgsmål andet end
én, der har nægtet at anerkende sig selv? Kun afvisning af at acceptere
dig
selv kunne få spørgsmålet til at synes oprigtigt. Det eneste, der med
sikkerhed
kan vides af en hvilken som helst levende ting, er det, den er. Fra
dette ene
punkt af sikkerhed ser den på andre ting, så sikkert som på sig selv.
Usikkerhed om det, du må være, er selvbedrag på en skala så enorm, at
dens
størrelsesorden næppe kan blive fattet.
3
At være i live og ikke kende dig selv er at tro,
at du er virkelig død. For hvad er livet andet end at være dig selv, og
hvad
andet end du kan være i live i stedet? Hvem er tvivleren? Hvad er det
han
betvivler? Hvem stiller han spørgsmålstegn ved? Hvem kan svare ham? Han
erklærer blot, at han ikke er sig selv, og derfor, eftersom han er noget
andet,
bliver en spørger om, hvad det noget er.
4
Dog, han kunne aldrig være i live overhovedet,
medmindre han kendte svaret. Hvis han spørger, som om han ikke vidste
det,
viser det blot, at han ikke ønsker at være den ting, han er. Han har
accepteret
det, fordi han lever, har dømt mod det og nægtet dets værdi og har
besluttet,
at han ikke kender den eneste sikkerhed ved hvilken, han lever. Således
bliver
han usikker på sit liv, for det, det er, er blevet afvist af ham.
5
Det er for denne fornægtelse, at du har brug for
Soning. Din fornægtelse lavede ingen ændring i det, du er. Men du har
opdelt
dit sind i det, der kender og ikke kender sandheden. Du er dig selv. Der
er
ingen tvivl om dette, og dog betvivler du det. Men du spørger ikke,
hvilken del
af dig kan virkeligt tvivle på dig selv. Det kan ikke virkeligt være en
del af
dig, der stiller dette spørgsmål, for den spørger én, der kender svaret.
Hvis
det var en del af dig, ville usikkerhed være umulig.
6
Soning afhjælper den mærkelige idé, at det er
muligt at tvivle på dig selv og være usikker på, hvad du virkelig er.
Dette er
dybden af vanvid. Dog er det verdens universelle spørgsmål. Hvad beviser
dette
andet end, at verden er vanvittig? Hvorfor dele dens vanvid i den triste
tro,
at det, der er universelt her, er sandt? Intet, verden tror, er sandt.
Den er
et sted, hvis formål er at være et hjem, hvor de, der hævder, at de ikke
kender
sig selv, kan komme for at stille spørgsmålstegn ved, hvad det er, de
er.
7
Og de vil komme igen indtil det tidspunkt, hvor
Soningen bliver accepteret, og de lærer, det er umuligt at tvivle på dig
selv
og ikke være opmærksom på det, du er. Kun accept kan blive bedt om fra
dig, for
det, du er, er sikkert. Det er fastsat for evigt i Guds Hellige Sind og
i dit
eget. Det er så langt hinsides alle tvivl og spørgsmål at, at spørge,
hvad det
må være, er alt det bevis, du behøver for at vise, at du tror på
modsigelsen,
at du ved ikke det, du ikke kan fejle i at vide.
8
Er dette et spørgsmål eller en erklæring, der
fornægter sig selv i erklæringen? Lad os ikke tillade vores hellige sind
at
beskæftige sig med meningsløse spekulationer som denne. Vi har en
mission her.
Vi kom ikke for at forstærke vanviddet, som vi engang troede på. Lad os
ikke
glemme det mål, som vi accepterede. Det er mere end blot vores lykke, vi
kom
for at opnå. Det, vi accepterer som det, vi er, forkynder det, alle må
være
sammen med os.
9
Svigt ikke dine brødre, ellers du svigter dig
selv. Se kærligt på dem, så de kan få lov til at vide, at de er en del
af dig
og du af dem. Dette underviser Soning i og demonstrerer, at Guds Søns
énhed er
uangrebet af hans tro på, at han ikke ved, hvad han er. I dag, accept
Soning, ikke
for at ændre virkeligheden, men blot for at acceptere sandheden om dig
selv og
gå din vej i glæde over Guds uendelige Kærlighed. Det er kun dette, at
vi
bliver bedt om at gøre. Det er kun dette, at vi vil gøre i dag.
10
Fem minutter om morgenen og om natten vil vi
vie til at hellige vores sind til vores opgave for i dag. Vi starter med
denne
gennemgang af det, vores mission er:
11
Jeg vil acceptere Soning for mig selv,
For
jeg forbliver, som Gud skabte mig.
12
Vi har ikke mistet den viden, som Gud gav os,
da Han skabte os som Ham. Vi kan huske det for alle, for i skabelse er
alle
sind som ét, og i vores hukommelse er erindringen om, hvor kære vores
brødre er
for os i sandhed, hvor meget en del af os er ethvert sind, hvor trofaste
de
virkeligt har været mod os, og hvordan vores Faders kærlighed indeholder
os
alle.
13
I tak for al skabelse, i dets Skabers Navn og
Hans énhed med alle aspekter af skabelse, gentager vi vores dedikation
til
vores sag i dag hver time, når vi lægger alle tanker til side, der ville
distrahere os fra vores hellige mål. I adskillige minutter lad dit sind
blive
ryddet for alle de tåbelige spindelvæv, som verden ville væve rundt om
den Guds
hellige Søn. Og lær den skrøbelige natur af de lænker, der synes at
holde
kundskaben om dig selv adskilt fra din bevidsthed efterhånden, som du
siger:
14
Jeg vil acceptere Soning for mig selv,
For
jeg forbliver som Gud skabte mig.
Kun frelse
kan
siges at kurere.
1
Kurere er et ord, der ikke kan blive anvendt på
noget lægemiddel, verden accepterer som fordelagtigt. Det, verden
opfatter som
terapeutisk, er ikke andet end det, der vil gøre kroppen "bedre". Når
den prøver at helbrede sindet, ser den ingen adskillelse fra kroppen,
hvor den
mener, sindet eksisterer. Dens former for helbredelse må således
erstatte
illusion med illusion. Én tro på sygdom antager en anden form, og så
opfatter
patienten nu også sig selv som rask.
2
Han er ikke helbredt. Han havde blot en drøm om,
at han var syg, og i drømmen fandt han en magisk formular til at gøre
sig rask.
Alligevel er han ikke vågnet fra drømmen, og hans sind forbliver
nøjagtigt, som
det var før. Han har ikke set lyset, der ville vække ham og afslutte
drømmen.
Hvad forskel gør indholdet af en drøm i virkeligheden? Man enten sover
eller vågner.
Der er intet derimellem.
3
De lykkelige drømme, Helligånden bringer, er
forskellige fra verdens drømme, hvor man kun kan drømme, at man er
vågen. De
drømme tilgivelse lader sindet opfatte, fremkalder ikke en anden form
for søvn,
så drømmeren drømmer en anden drøm. Hans lykkelige drømme er budbringere
om
sandheds daggry i sindet. De fører fra søvn til blid vågnen, så at
drømme er
væk. Og således kurerer de for all evighed.
4
Soning helbreder med sikkerhed og kurerer al
sygdom. For sindet, der forstår, at sygdom ikke kan være andet end en
drøm,
bliver ikke bedraget af former, drømmen kan antage. Sygdom, hvor skyld
er
fraværende, kan ikke komme, for den er kun en anden form for skyld.
Soning
helbreder ikke de syge, for det er ikke en kur. Den tager skylden, der
gør
sygdommen mulig, væk. Og det er bestemt en kur. For sygdom er nu væk med
intet
tilbage, som den kan vende tilbage til.
5
Fred være med dig, som er blevet kureret i Gud
og ikke i tomgangsdrømme. For kurering må komme fra hellighed, og
hellighed kan
ikke blive fundet, hvor synd bliver skattet. Gud bor i hellige templer.
Han er
lukket ude, hvor synd er kommet ind. Dog, der er intet sted, hvor Han
ikke er.
Og derfor kan synd ikke have noget hjem at skjule sig i for Hans
gavmildhed.
Der er intet sted, hvor hellighed ikke er, og ingen steder kan synd og
sygdom
opholde sig.
6
Dette er tanken, der kurerer. Den skelner ikke
blandt uvirkeligheder. Den søger heller ikke at helbrede det, der ikke
er sygt,
uopmærksom på, hvor behovet for helbredelse er. Dette er ingen magi. Det
er kun
en appel til sandheden, der ikke kan fejle i at helbrede og helbrede for
evigt.
Det er ikke en tanke, der dømmer en illusion efter dens størrelse, dens
tilsyneladende alvor eller noget, der er forbundet med den form, den
tager. Den
fokuserer kun på, hvad den er, og ved, at ingen illusion kan være
virkelig.
7
Lad os ikke prøve i dag at søge at kurere det,
der ikke kan lide af sygdom. Helbredelse må kun blive søgt, hvor den er
og
derefter anvendt på det, der er sygt, så at det kan blive kureret. Der
er intet
lægemiddel, som verden foreskriver, der kan bevirke en ændring i noget
som
helst. Det sind, der bringer illusioner til sandhed, bliver virkeligt
ændret.
Der er ingen anden ændring end denne. For hvordan kan én illusion
adskille sig
fra en anden andet end i egenskaber, der ikke har nogen substans, ingen
virkelighed, ingen kerne og intet, der er sandt anderledes?
8
I dag forsøger vi at skifte mening om kilden til
sygdom, for vi søger en kur for alle illusioner, ikke et andet skift
mellem
dem. Vi vil i dag forsøge at finde kilden til helbredelse, der er i
vores sind,
fordi vores Fader placerede den der til os. Den er ikke længere væk fra
os end
os selv. Den er så tæt på os som vores egne tanker - så tæt på, den er
umuligt
at miste. Vi har kun brug for at søge den, og den må blive fundet.
9
Vi vil ikke blive vildledt i dag af det, der
forekommer os sygt. Vi går hinsides fremtrædelser i dag og når kilden
til
helbredelse, hvorfra intet er undtaget. Vi vil lykkes i det omfang, vi
er klar
over, at der aldrig kan være en meningsfuld sondring mellem det, der er
usandt
og lige så usandt. Her er der ingen grader og ingen overbevisninger om,
at det,
der ikke eksisterer er sandere i nogle former end andre. De er alle
falske og
kan blive kureret, fordi de ikke er sande.
10
Så vi lægger vores amuletter til side, vores
tryllemidler og mediciner, vores messer og stumper af magi uanset
hvilken form,
de antog. Vi vil være stille og lytte til Stemmen for helbredelse, der
vil
kurere alle sygdomme som én og genoprette tilregnelighed for Guds Søn.
Ingen
andre stemmer end denne kan kurere. I dag hører vi en enkelt Stemme, der
taler
til os om sandhed, hvor alle illusioner ender, og fred vender tilbage
til Guds
evigt stille hjem.
11
Vi vågner og hører Ham og lader Ham tale til os
fem minutter, når dagen begynder og afslutter dagen ved at lytte igen
fem
minutter til, før vi falder i søvn. Vores eneste forberedelse er at lade
vores
forstyrrende tanker blive lagt til side, ikke hver for sig, men dem alle
som
én. De er det samme. Vi har intet behov for at gøre dem forskellige og
dermed
forsinke tidspunktet, hvor vi kan høre vores Fader tale til os. Vi hører
Ham
nu. Vi kommer til Ham i dag.
12
Med intet i vores hænder, som vi klynger os
til, med løftede hjerter og lyttende sind beder vi:
13
Kun frelse kan blive sagt at kurere.
Tal
til os,
Fader, at vi må blive helbredt.
14
Og vi vil føle, at frelse dækker os med blød
beskyttelse og med en fred, så dyb, at ingen illusion kan forstyrre
vores sind
og heller ikke tilbyde bevis for os om, at den er virkelig. Dette vil vi
lære i
dag. Og vi vil sige vores bøn om helbredelse hver time og tage et minut,
når
timen slår til at høre svaret på vores bøn blive givet os efterhånden,
som vi
deltager i tavshed og i glæde. Dette er den dag, hvor helbredelse kommer
til
os. Dette er dagen, hvor adskillelse ender, og vi husker, Hvem vi
virkelig er.
R4:
1 Nu gennemgår vi igen, denne gang opmærksomme
på, at vi forbereder os til den anden del af at lære, hvordan sandheden
kan
anvendes. I dag vil vi begynde at koncentrere os om parathed til det,
der
følger herefter. Således er vores mål for denne genvurdering og for de
efterfølgende lektioner. Sådan genvurderer vi de nylige lektioner og
deres
centrale tanker på en sådan måde, der vil gøre det beredskab lettere,
som vi nu
ville opnå.
2
Der er et centralt tema, der forener hvert trin
i den genvurdering, vi påtager os, som ganske enkelt kan siges med disse
ord:
3
Mit sind rummer kun det, jeg tænker med Gud.
4
Dette er en kendsgerning og repræsenterer
sandheden om det, du er, og det din Fader er. Det er denne tanke, ved
hvilken
Faderen skabte Sønnen, idet Han etablerede Sønnen som medskaber med Sig
Selv.
Det er denne tanke, der fuldt ud garanterer frelse for Sønnen. For i
hans sind
kan ingen andre tanker dvæle, end de, hans Fader deler. Mangel på
tilgivelse
blokerer denne tanke fra hans bevidsthed. Dog er den for evigt sand.
5
Lad os begynde vores forberedelse med en vis
forståelse af de mange former, hvori manglen på sand tilgivelse måske
bliver
omhyggeligt skjult. Fordi de er illusioner, bliver de ikke opfattet som
værende
andet end det, de er - forsvar, der beskytter dine utilgivende tanker
mod at
blive set og anerkendt. Deres formål er at vise dig noget andet og holde
korrektion borte gennem selvbedrag, lavet til at tage dens plads.
6
Og dog rummer dit sind kun det, du tænker med
Gud. Dine selvbedrag kan ikke indtage sandhedens plads. Ikke mere end et
barn
kan ændre tidevandets kommen og gåen, opvarmningen af vandet af solen,
månens
sølv på det om natten ved at kaste en pind i havet. Sådan begynder vi
hver
praksisperiode i denne genvurdering med at forberede vores sind på at
forstå de
lektioner, som vi læser, og se den mening, de tilbyder os.
7
Begynd hver dag med tid, viet til forberedelsen
af dit sind på at lære det, hver idé, du vil genvurdere den dag, kan
tilbyde
dig i frihed og fred. Åbn dit sind og ryd det for alle tanker, der ville
bedrage, og lad denne tanke alene engagere det fuldstændigt og fjern
resten:
8
Mit sind rummer kun det, jeg tænker med Gud.
9
Fem minutter med denne tanke vil være nok til at
indstille dagen langs de linjer, som Gud udpegede, og til at anbringe
Hans sind
som ansvarlig for alle de tanker, du vil modtage den dag. De vil ikke
komme fra
dig alene, for de vil alle blive delt med Ham. Og så vil hver enkelt
bringe
budskabet om Hans kærlighed til dig og sende dine beskeder tilbage til
Ham.
Således vil fællesskab med Hærskarernes Herre være dit, som Han Selv har
villet
det at være. Og efterhånden som Hans egen fuldstændiggørelse slutter sig
til
Ham, således vil Han slutte sig til dig, der bliver fuldstændiggjort,
når du
forenes med Ham og Han med dig.
10
Efter din forberedelse læs blot hver af de to
idéer tildelt dig til at blive genvurderet den dag. Luk så dine øjne og
sig dem
langsomt til dig selv. Der er ingen hast nu, for du bruger tid til dens
tilsigtede formål. Lad hvert ord skinne med den betydning, Gud har givet
det,
som det blev givet dig gennem Hans Stemme. Lad hver idé du genvurderer
den dag
give dig den gave, som Han har lagt i den til dig fra Ham. Og vi vil
ikke bruge
noget andet format til vores træning, men dette:
11
Hver time på dagen bring til dit sind den
tanke, med hvilken dagen begyndte, og tilbring et stille øjeblik med
den.
Gentag derefter de to idéer, du praktiserer for dagen uden hast, med tid
nok
til at se de gaver, de indeholder til dig, og lad dem blive modtaget,
hvor det
var meningen, de skulle være. Vi tilføjer ingen andre tanker, men lader
dem
være de budskaber, de er. Vi behøver ikke mere end dette til at give os
lykke
og hvile og uendelig ro, perfekt sikkerhed, og hele vores Faders vilje,
som vi
modtager som den arv, vi har fra Ham.
12
I hver dags praksis efterhånden som vi
genvurderer, slutter vi som vi begyndte, med først at gentage den tanke,
der
gjorde dagen til en særlig tid af velsignelse og lykke for os og gennem
vores
trofasthed genoprettede verden
fra
mørke til lys, fra sorg til glæde, fra smerte
til fred, fra synd til hellighed. Gud tilbyder tak til dig, der således
praktiserer opretholdelsen af Hans ord. Og efterhånden som du giver dit
sind
til dagens idéer igen, før du sover, omgiver Hans taknemmelighed dig i
den
fred, hvori Han vil dig at være for evigt og nu lærer at fordre igen som
din arv.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[121]
Tilgivelse er nøglen til lykke.
[122]
Tilgivelse tilbyder alt det, jeg ønsker.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[123]
Jeg takker min Fader for Hans gaver til mig.
[124]
Lad mig huske, at jeg er ét med Gud.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[125]
I stilhed modtager jeg Guds Ord i dag.
[126]
Alt, hvad jeg giver, bliver givet til mig
selv.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[127]
Der er ingen anden kærlighed end Guds.
[128]
Den verden, jeg ser, har intet, jeg ønsker.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[129]
Hinsides denne verden er der en verden, jeg
ønsker.
[130]
Det er umuligt at se to verdener.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[131]
Ingen kan fejle, der beder om at nå
sandheden.
[132]
Jeg frisætter verden fra alt, jeg troede,
den var.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[133]
Jeg vil ikke værdsætte det, der er
værdiløst.
[134]
Lad mig opfatte tilgivelse, som den er.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[135]
Hvis jeg forsvarer mig selv, bliver jeg
angrebet.
[136]
Sygdom er et forsvar mod sandheden.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[137]
Når jeg bliver helbredt, bliver jeg ikke
helbredt alene.
[138]
Himmelen er den beslutning, jeg må tage.
Mit sind
rummer
kun det, jeg tænker med Gud.
[139]
Jeg vil acceptere Soning for mig selv.
[140]
Kun frelse kan siges at kurere.
Alle ting
er
ekkoer af Guds Stemme.
1
Ingen kan dømme efter delvist bevis. Det er ikke
dom. Det er blot en mening baseret på uvidenhed og tvivl. Dens
tilsyneladende
sikkerhed er kun en kappe over den usikkerhed, den ville skjule. Den har
brug
for irrationelt forsvar, fordi den er irrationel. Og dens forsvar synes
stærkt,
overbevisende og uden en tvivl på grund af al tvivlen nedenunder.
2
Du synes ikke at være i tvivl om den verden, du
ser. Du stiller ikke rigtigt spørgsmålstegn ved det, der bliver vist dig
gennem
kroppens øjne. Du spørger heller ikke, hvorfor du tror det, selvom du
lærte for
længe siden, at dine sanser virkeligt bedrager. At du tror dem til den
sidste
detalje, som de rapporterer, er endnu mærkeligere, når du standser op
for at
genkalde dig, hvor ofte de faktisk har været fejlagtige vidner! Hvorfor
ville
du så stiltiende stole på dem? Hvorfor af anden grund end underliggende
tvivl,
som du ville skjule med en udstilling af sikkerhed?
3
Hvordan kan du dømme? Din dom hviler på det
vidne, som dine sanser tilbyder dig. Dog vidne aldrig mere falsk var end
dette.
Men hvordan ellers dømmer du den verden, du ser? Du anbringer ynkelig
tro på
det, dine øjne og ører rapporterer. Du tror, dine fingre rører
virkelighed og
tæt på sandheden. Dette er bevidsthed, som du forstår og opfatter som
mere
virkelig, end det, der vidnes om af den evige Stemme for Gud Selv.
4
Kan dette være dom? Du er ofte blevet
indtrængende opfordret til at afstå fra at dømme, ikke fordi det er en
ret
tilbageholdt for dig. Du kan ikke dømme. Du kan blot tro egoets domme,
som alle
er falske. Det vejleder dine sanser omhyggeligt for at bevise, hvor svag
du er,
hvor hjælpeløs og bange, hvor bekymret for retfærdig straf, hvor sort af
synd,
hvor elendig i din skyld.
5
Denne ting, det taler om og dog ville forsvare,
fortæller det dig, er dig selv. Og du tror, at dette er således med
stædig
sikkerhed. Dog, nedenunder forbliver den skjulte tvivl om, at det det
viser dig
som virkelighed med en sådan overbevisning, tror det ikke på. Det er det
selv
alene, som det fordømmer. Det er indeni det selv, det ser skylden. Det
er dets
egen fortvivlelse, det ser i dig.
6
Hør ikke dets stemme. De vidner, det sender for
at bevise overfor dig, at dets ondskab er din egen, er falske og taler
med
sikkerhed om det, de ikke ved. Din tro på dem er blind, fordi du ikke
ville
dele tvivlen, deres herre ikke helt kan overvinde. Du tror, at tvivle på
hans
lensmænd er at tvivle på dig selv. Dog, må du lære at betvivle, at deres
beviser vil rydde vejen til at anerkende dig selv og alene lade Stemmen
for Gud
være Dommer over det, der er din egen tro værdig.
7
Han vil ikke fortælle dig, at din broder burde
blive dømt efter det, dine øjne ser i ham, ej heller det hans krops mund
siger
til dine ører, eller det din fingers berøring rapporterer om ham. Han
passerer
forbi sådanne tomgangsvidner, der blot bærer falsk vidnesbyrd om Guds
Søn. Han
anerkender kun det, Gud elsker, og i det hellige lys af det, Han ser,
forsvinder alle egoets drømme, om den du er, foran den pragt, Han skuer.
8
Lad Ham være dommer over den, du er, for Han har
en sikkerhed, hvori der ikke er nogen tvivl, fordi den hviler på en
sikkerhed
så stor, at tvivl er meningsløs foran Dens ansigt. Kristus kan ikke
tvivle på
sig selv. Guds Stemme kan kun ære Ham ved at glæde sig over Hans
perfekte,
evigtvarende syndfrihed. Den, Han har dømt, kan kun le ad skyld, nu
uvillig til
at lege med syndens legetøj, uopmærksom på kroppens vidner foran
henrykkelsen
i Hans hellige ansigt.
9
Og således dømmer Han dig. Accepter Hans ord om
den, du er, for Han bærer vidnesbyrd om din smukke skabelse og Sindet,
Hvis
Tanke skabte din virkelighed. Hvad kan kroppen betyde for Ham, Der
kender
Faderens og Sønnens glorværdighed? Hvilken hvisken fra egoet kan Han
høre? Hvad
kunne overbevise Ham om, at dine synder er virkelige?
10
Lad Ham også være dommer over alting, der ser
ud til at ske med dig i denne verden. Hans lektioner vil gøre dig i
stand til
at slå bro over kløften mellem illusioner og sandheden. Han vil fjerne
al tro,
som du har anbragt i smerte, katastrofe, lidelse og tab. Han giver dig
syn, der
kan se hinsides disse barske fremtrædener og kan skue Kristi blide
ansigt i dem
alle. Du vil ikke længere være i tvivl om, at kun godt kan komme til
dig, der
er Guds elskede, for Han vil dømme alle begivenheder og undervise i den
ene
lektion, som de alle indeholder.
11
Han vil vælge de elementer i dem, der
repræsenterer sandheden og se bort fra de aspekter, der kun genspejler
tomgangsdrømme. Og Han vil genfortolke alt det, du ser, og alle
hændelser,
enhver omstændighed og enhver begivenhed, der ser ud til at berøre dig
på nogen
som helst måde fra Hans ene referenceramme, fuldstændigt forenet og
sikker. Og
du vil se kærligheden hinsides hadet, bestandigheden i forandring, det
rene i
synd og kun Himmelens velsignelse i verden.
12
Sådan er din genopstandelse, for dit liv er
ikke en del af noget som helst, du ser. Det står hinsides kroppen og
verdenen,
forbi ethvert vidne for uhellighed indeni det Hellige, helligt som Det
Selv. I
alle og enhver og i alting ville Hans Stemme tale til dig om intet andet
end
dit Selv og din Skaber, Der er ét med Ham. Så vil du se Kristi hellige
ansigt i
alting og ingen anden lyd høre i alting bortset fra ekkoet af Guds
stemme.
13
Vi praktiserer ordløst i dag undtagen i
begyndelsen af den tid, du tilbringer med Gud. Vi introducerer disse
tider
med kun en enkel, langsom gentagelse af tanken, som dagen begynder med.
Og så
iagttager vi vores tanker, lydløst appellerende til Ham, Der ser
sandhedens
elementer i dem. Lad Ham vurdere hver tanke, der kommer til sindet,
fjerne
drømmes elementer og give dem tilbage til dig som rene idéer, der ikke
er i
modstrid med Guds Vilje.
14
Giv Ham dine tanker, og Han vil give dem
tilbage som mirakler, der fornøjet forkynder helheden og lykken, Gud vil
Sin
Søn som bevis på Hans evige kærlighed. Og når hver tanke således bliver
forvandlet, påtager den sig helbredende kraft fra Sindet, Der så
sandheden i
den og undlod at blive bedraget af det, der falskt blev tilføjet. Alle
fantasitråde er væk, og det, der er tilbage, bliver forenet i en perfekt
tanke,
der tilbyder dens perfektion overalt.
15
Brug 15 minutter, når du vågner op, og giv
yderligere 15, før du lægger dig til at sove. Dit præsteskab begynder,
når alle
dine tanker er renset. Så bliver du lært at undervise Guds Søn i den
hellige
lektie om hans hellighed. Ingen kan undlade at lytte, når du hører
Stemmen for
Gud give ære til Guds Søn. Og alle vil dele tankerne med dig, som Han
har
genoversat i dit sind.
16
Sådan er din påske tid. Og så lægger du gaven
af snehvide liljer på verden til at erstatte vidner om synd og død.
Gennem din
transfiguration er verden forløst og glædesfyldt frigivet fra skyld. Nu
løfter vi
vores genopstandne sind i glæde og i taknemmelighed til Ham, Der har
gendannet
vores fornuft for os.
17
Og vi vil timemæssigt huske Ham, Der er frelse
og befrielse. Efterhånden, som vi takker, forener verden sig med os og
accepterer lykkeligt vores hellige tanker, som Himmelen har korrigeret
og gjort
rene. Nu er vores præsteskab omsider begyndt med at bære den glade nyhed
verden
rundt om, at sandheden ingen illusioner har, og at Guds fred gennem os
tilhører
alle og enhver.
Beslutningsmagten
er
min egen.
1
Ingen kan lide tab, medmindre det er hans egen
beslutning. Ingen lider smerter med mindre, hans valg vælger denne
tilstand for
ham. Ingen kan sørge, heller ikke frygte heller ikke tænke sig syg,
medmindre
disse er de resultater, han ønsker. Og ingen dør uden sit eget samtykke.
Intet
sker, der ikke repræsenterer dit ønske, og intet er udeladt, som du
vælger. Her
er din verden, komplet i alle detaljer. Her er dens hele virkelighed for
dig.
Og det er kun her frelse er.
2
Du kan muligvis tro, at denne stilling er
ekstrem og for altomfattende til at være sand. Dog kan sandhed have
undtagelser? Hvis du har altings gave, kan tab være virkeligt? Kan
smerte være
en del af fred eller sorg af glæde? Kan frygt og sygdom komme ind i et
sind,
hvor kærlighed og perfekt hellighed bor? Sandhed må være altomfattende,
hvis
den overhovedet skal være sandheden. Accepter ingen modsætninger og
ingen
undtagelser, for at gøre det er at modsige sandheden fuldstændigt.
3
Frelse er erkendelsen af, at sandheden er sand,
og intet andet er sandt. Dette har du hørt før, men accepterer muligvis
endnu
ikke begge dele af det. Uden den første har den anden ingen mening, men
uden
den anden er den første ikke længere sand. Sandhed kan ikke have en
modsætning.
Dette kan ikke blive sagt for ofte og tænkt over. For hvis det, der ikke
er
sandt, er lige så sandt som det, der er sandt, så er en del af sandhed
falsk,
og sandhed har mistet sin betydning. Intet andet end sandheden er sand,
og det,
der er falsk, er falsk.
4
Dette er den enkleste af sondringerne, dog den
mest uklare. Men ikke fordi den er en vanskelig sondring at opfatte. Den
er
skjult bag en bred vifte af valg, som ikke synes at være helt dine egne.
Og
dermed ser sandheden ud til at have nogle aspekter, som belyver
konsekvens, men
ikke synes at være andet end modsigelser introduceret af dig.
5
Som Gud skabte dig, må du være uforanderlig med
forbigående tilstande pr. definition falske. Og det inkluderer alle
skift i
følelse, ændringer i kroppens og sindets tilstande, i al bevidsthed og i
alle
svar. Dette er det alt inklusive, der adskiller sandheden fra falskhed,
og det
falske holdt adskilt fra sandheden som den, den er.
6
Er det ikke underligt, at du tror at at tænke,
at du har lavet den verden, du ser, er hovmod? Gud lavede den ikke. På
dette
kan du være sikker. Hvad kan Han vide om det kortvarige, det syndige og
det
skyldige, de bange, de lidende og ensomme og sindet, der lever indeni en
krop,
der må dø? Du beskylder Ham blot for sindssyge ved at tænke, at Han
lavede en
verden, hvor sådanne ting synes at have virkelighed. Han er ikke
vanvittig. Dog
er det kun vanvid, der laver en verden som denne.
7
At tro, at Gud lavede kaos, modsiger Sin Vilje,
opfandt modsætninger til sandhed og lider død for at triumfere over
livet - alt
dette er hovmod. Ydmyghed ville se med det samme, at disse ting ikke er
af Ham.
Og kan du se det, Gud skabte ikke? At tro, at du kan, er blot at tro, at
du kan
opfatte, det, Gud ikke ville at være. Og hvad kunne være mere hovmodigt
end
dette?
8
Lad os i dag være sandt ydmyge og acceptere det,
vi har lavet, som det er. Beslutningsmagten er vores egen. Beslut dig
for kun
at acceptere din retmæssige plads som medskaber af universet, og alt, du
tror,
du lavede, vil forsvinde. Det, der så stiger til bevidsthed, vil være
alt
det, der altid var, evigt, som det er nu. Og det vil indtage den plads,
der er
lavet af selvbedrag blot for at tilrane sig alteret til Faderen og
Sønnen.
9
I dag praktiserer vi ægte ydmyghed ved at
forlade den falske forudsætning, hvormed egoet forsøger at bevise den
som
hovmodig. Kun egoet kan være hovmodig. Men sandhed er ydmyg i
anerkendelsen af
dens vælde, dens uforanderlighed og dens evige helhed - altomfattende,
Guds
perfekte gave til Hans elskede Søn.
10
Vi lægger hovmodet til side, der siger, at vi
er syndere, skyldige og bange, skamfulde over det, vi er. Og vi løfter
vores
hjerter i sand ydmyghed i stedet til Ham, Der har skabt os ubesmittede,
ligesom
Ham Selv i magt og i kærlighed. Beslutningsmagten er vores egen. Og vi
accepterer
det fra Ham, som vi er, og anerkender ydmygt Guds Søn.
11
At anerkende Guds Søn indebærer også, at alle
selvopfattelser er blevet lagt til side og anerkendt som falske. Deres
hovmod
er blevet opfattet. Og i ydmyghed accepteres Guds Søns udstråling,
hans
mildhed, hans perfekte syndfrihed, hans Faders kærlighed, hans ret til
Himmelen
og frigivelse fra helvede bliver glædesfuldt accepteret som vores egen.
Nu
tilslutter vi os med glad anerkendelse, at løgne er falske, og at kun
sandhed
er sand.
12
Vi tænker alene på sandhed efterhånden, som vi
står op og tilbringer fem minutter på at praktisere dens måder og
opmuntrer
vores bange sind med dette:
13
Beslutningsmagten er min egen.
Denne
dag
vil jeg acceptere mig selv som det
Min
Faders
Vilje skabte mig til at være.
14
Så vil vi vente i stilhed og opgive alle
selvbedrag, mens vi ydmygt beder vores Selv om, at Han afslører sig selv
for
os. Og Han, der aldrig tog af sted, vil vende tilbage til vores
bevidsthed,
taknemmelig for at genskabe Sit hjem til Gud, som det var meningen, det
skulle
være.
15
Vent med tålmodighed på Ham hele dagen og
inviter Ham hver time med de ord, som dagen begyndte med og afslut den
med den
samme invitation til dit Selv. Guds Stemme vil svare, for Han taler for
dig og
for din Fader. Han vil erstatte alle dine hektiske tanker med Guds fred,
selvbedrag med Guds sandhed og dine illusioner om dig selv med Guds Søn.
I min
forsvarsløshed ligger min sikkerhed.
1
Du, der føler dig truet af denne foranderlige
verden, dens drejninger af lykke og dens bitre morsomheder, dens korte
forhold
og alle de "gaver", den kun låner ud for at tage væk igen, deltag
godt i denne lektion. Verden leverer ingen sikkerhed. Den er rodfæstet i
angreb, og alle dens "gaver" af tilsyneladende sikkerhed er
illusoriske bedrag. Den angriber og angriber så igen. Ingen fred i
sindet er
mulig, hvor fare truer således.
2
Verden giver ikke anledning til andet end
forsvarsberedthed. For trussel bringer vrede, vrede får angreb til at
virke
rimeligt, ærligt provokeret og retfærdigt i selvforsvars Navn. Alligevel
er
forsvarsberedthed en dobbelt trussel. For den vidner om svaghed og
opsætter et
forsvarssystem, der ikke kan virke. Nu bliver de svage yderligere
undermineret,
for der er forræderi udenfor og et endnu større forræderi indeni. Sindet
er nu
forvirret og ved ikke, hvor det skal vende sig for at finde undslippelse
fra
dets fantasier.
3
Det er som om en cirkel holdt det fast, hvori en
anden cirkel bandt det, og en anden i den, indtil flugt ikke længere kan
blive
håbet på og heller ikke opnået. Angreb, forsvar; forsvar, angreb, bliver
timernes og dagenes cirkler, der binder sindet i tunge bånd af stål med
overlejret jern, der vender tilbage for kun at begynde igen. Der synes
ikke at
være nogen pause eller ende på fængslingens stadigt strammende greb om
sindet.
4
Forsvar er de dyreste af alle de priser, som
egoet ville kræve. I dem ligger vanvid i en form så dyster, at håb om
tilregnelighed kun synes at være en tomgangsdrøm hinsides det mulige.
Fornemmelsen af trussel, som verden opmuntrer til, er så meget dybere
og så
langt hinsides det vanvid og den intensitet, som du kan forestille dig,
at du
ikke har nogen idé om al den ødelæggelse, det har smedet. Du er dets
slave. Du
ved ikke, hvad du gør, af frygt for det. Du, der føler dets jerngreb om
dit
hjerte, forstår ikke, hvor meget du er blevet tvunget til at ofre.
5
Du indser ikke, hvad du har gjort for at
sabotere Guds hellige fred med din forsvarsberedthed. For du skuer Guds
Søn som
intet andet end et offer for angreb af fantasier, af drømme og af
illusioner,
han har lavet; dog hjælpeløs er han i deres nærvær, kun med behov for
forsvar
af endnu flere fantasier og drømme, hvori illusioner om hans sikkerhed
trøster
ham.
6
Forsvarsløshed er styrke. Den vidner om
anerkendelse af Kristus’en i dig. Måske vil du erindre, kurset
fastholder, at
valg altid bliver foretaget mellem Hans styrke og din egen svaghed set
adskilt
fra Ham. Forsvarsløshed kan aldrig blive angrebet, fordi den anerkender
en
styrke så stor, angreb er dårskab eller et fjollet spil, et træt barn
måske vil
spille, når han bliver for søvnig til at huske det, han ønsker.
7
Forsvarsberedthed er svaghed. Den erklærer, du
har fornægtet Kristus og er kommet til at frygte Hans Faders vrede. Hvad
kan
frelse dig nu fra din vildfarelse om en vred gud, hvis skræmmende
billede du
tror, du ser arbejde i alle verdens ondskaber? Hvad andet end
illusioner
kunne forsvare dig nu, når det kun er illusioner, som du bekæmper?
8
Vi vil ikke spille sådanne barnlige spil i dag.
For vores sande formål er at frelse verden, og vi ville ikke bytte for
tåbelighed den endeløse glæde, vores funktion tilbyder os. Vi ville ikke
lade
vores lykke smutte forbi, fordi et meningsløst brudstykke af en drøm
tilfældigvis
krydsede vores sind, og vi forvekslede figurerne i den med Guds Søn,
dens lille
bitte øjeblik med evighed.
9
Vi ser forbi drømme i dag og anerkender, at vi
ikke behøver noget forsvar, fordi vi er skabt uangribelige uden al tanke
eller
ønske eller drøm, hvori angreb har nogen som helst mening. Nu kan vi
ikke
frygte, for vi har ladt alle bange tanker bag os. Og i forsvarsløshed
står vi
sikre, roligt sikre på vores sikkerhed nu, sikre på frelse; sikre på, at
vi vil
opfylde vores udvalgte formål, når vores tjeneste udvider sin hellige
velsignelse gennem verden.
10
Vær stille et øjeblik, og tænk i stilhed på,
hvor helligt er dit formål, hvor sikkert du hviler, uberørbar indeni
dets lys.
Guds præster har valgt, at sandheden skal være med dem. Hvem er
helligere end
de? Hvem kunne være mere sikre på, at hans lykke er fuldt ud garanteret?
Og
hvem kunne være mere mægtigt beskyttet? Hvilket forsvar kunne på nogen
mulig
måde være behøvet nu for dem, der er blandt de udvalgte af Gud efter
Hans valg
og lige så efter deres eget?
11
Det er Guds præsters funktion at hjælpe deres
brødre med at vælge, som de har gjort. Gud har valgt alle, men få er
kommet for
at virkeliggøre, at Hans vilje kun er deres egen. Og medens du fejler i
at
undervise i det, du har lært, venter frelse, og mørke holder verden i
dyster
fængsling. Du vil heller ikke lære, at lys er kommet til dig, og din
undslippelse er blevet gennemført. For du vil ikke se lyset, før du
tilbyder
det til alle dine brødre. Når de tager det fra dine hænder, således vil
du
genkende det som dit eget.
12
Frelse kan blive tænkt på som en leg, som glade
børn leger. Den var designet af En, Der elsker Sine børn, og Som ville
erstatte
deres skræmmende legetøjer med glade lege, der lærer dem, at frygtens
leg er
væk. Hans leg instruerer i lykke, fordi der er ingen taber. Alle, der
leger, må
vinde, og i hans gevinst er gevinsten for alle sikret. Frygtlegen er med
glæde
lagt til side, når børn kommer til at se fordelene, frelse bringer.
13
Du, som har leget, at du er tabt for håb,
forladt af din Fader, efterladt alene i rædsel i en skræmmende verden,
gjort
vanvittig af synd og skyld, vær lykkelig nu. Den leg er forbi. Nu er en
stille
tid er kommet nu, i hvilken vi lægger skyldlegetøjerne bort og låser
vores
maleriske og barnlige tanker om synd ude for evigt fra de rene og
hellige sind
i Himmelens børn og i Guds Søn. Vi standser bare for et øjeblik til for
at lege
vores sidste glade leg på denne jord. Og så går vi for at indtage vores
retmæssige plads, hvor sandhed bor, og lege er meningsløse.
14
Således bliver historien afsluttet. Lad denne
dag bringe det sidste kapitel nærmere til verden, så alle og enhver kan
lære,
at de fortællinger han læser om skræmmende skæbne, nederlag af alle hans
håb,
hans ynkelige forsvar mod en hævn, han ikke kan undslippe, er kun hans
egne
vildledte fantasier. Guds præster er kommet for at vække ham de mørke
drømme,
denne historie har fremkaldt i hans forvirrede, desorienterede erindring
om
denne forvrængede historie. Guds Søn kan smile til sidst ved at lære, at
det
ikke er sandt.
15
I dag praktiserer vi i en form, vi vil
opretholde et godt stykke tid. Vi vil begynde hver dag med at give vores
opmærksomhed til den daglige tanke så længe som muligt. Fem minutter
bliver nu
det mindste, vi giver til forberedelse til en dag, hvori frelse er det
eneste
mål, vi har. Ti ville være bedre; 15 endnu bedre. Og efterhånden, som
distraktion ophører med at opstå for at vende os fra vores formål, vil
vi finde
ud af, at en halv time er for kort tid at tilbringe med Gud. Vi vil
heller ikke
villigt give mindre om natten i taknemmelighed og glæde.
16
Hver time føjer til vores stigende fred
efterhånden, som vi husker at være trofaste mod den Vilje, vi deler med
Gud Til
tider måske vil et minut, endog mindre, være det meste, vi kan tilbyde,
når
timen slår. Somme tider vil vi glemme det. Til andre tider lukker
verdens
virksomhed sig om os, og vi vil være ude af stand til at trække os
tilbage i
lidt tid og vende vores tanker til Gud.
17
Dog, når vi kan, vil vi påtage os vores betroede
opgave som Guds præster i timemæssig erindring af vores mission og Hans
kærlighed. Og vi vil sidde stille og roligt og vente på Ham og lytte til
Hans
stemme og lære det, Han ville have os til at gøre den time, der endnu
ikke er
kommet, mens vi takker Ham for alle de gaver, Han gav os i den, der er
forbi.
18
Med tiden vil du med praksis aldrig ophøre med
at tænke på Ham og høre Hans kærlige Stemme vejlede dine fodspor ind på
rolige
veje, hvor du vil vandre i sand forsvarsløshed, for du vil vide, at
Himmelen
går med dig. Du ville heller ikke holde dit sind væk fra Ham et øjeblik,
selvom
din tid bliver brugt til at tilbyde frelse til verden. Tror du, Han ikke
vil
gøre dette muligt for dig, der valgte at udføre Hans plan til verdens
frelse og
din?
19
I dag er vores tema vores forsvarsløshed. Vi
klæder os i den, mens vi forbereder os på at møde dagen. Vi står op
stærke i
Kristus og lader vores svaghed forsvinde, når vi husker, at Hans styrke
bor i
os. Vi vil minde os selv om, at Han bliver ved siden af os gennem
dagen og
aldrig lader vores svaghed være uden støtte af Hans styrke.
20
Vi påkalder Hans styrke, hver gang vi føler
truslen fra vores forsvar undergrave vores sikkerhed på formål. Vi vil
standse
op et øjeblik, når Han fortæller os, "Jeg er her." Din praktisering
vil nu begynde at antage kærlighedens alvor for at hjælpe dig med at
holde dit
sind fra at vandre bort fra dets hensigt.
21
Vær hverken bange eller sky. Der kan ikke være
nogen tvivl om, at du vil nå dit endelige mål. Guds præster kan aldrig
fejle,
fordi den kærlighed og styrke og fred, der udstråler fra dem til alle
deres
brødre, kommer fra Ham. Disse er Hans gaver til dig. Forsvarsløshed er
alt,
hvad du behøver at give Ham til gengæld. Du lægger ikke andet til side
end det,
der aldrig var virkeligt for at se på Kristus og se Hans syndfrihed.
Jeg er
blandt
Guds præster.
1
Lad os i dag hverken være hovmodige eller falsk
ydmyge. Vi er gået hinsides sådan tåbelighed. Vi kan ikke dømme os selv,
og vi
behøver heller ikke at gøre det. Disse er kun forsøg på at holde
beslutningen
borte og forsinke engagementet i vores funktion. Det er ikke vores del
at
bedømme vores værdi, og vi kan heller ikke vide hvilken rolle, der er
bedst for
os; hvad vi kan gøre indeni en større plan, vi ikke kan se i dens
helhed. Vores
del er udformet i Himmelen, ikke i helvede. Og det, vi tror er svaghed
kan være
styrke; det, vi tror, er vores styrke, er ofte hovmod.
2
Uanset hvad din udpegede rolle måtte være, blev
den valgt af Stemmen for Gud, Hvis funktion også er at tale for dig. At
se dine
styrker nøjagtigt som de er og lige så bevidst om, hvor de bedst kan
anvendes,
til hvad, for hvem og hvornår, vælger Han og accepterer din del for dig.
Han
arbejder ikke uden dit eget samtykke, men Han bliver ikke narret i, hvad
du er,
og lytter kun til Hans Stemme i dig.
3
Det er gennem Hans evne til at høre Én Stemme,
Som er Hans egen, at du omsider bliver opmærksom på, at der er Én Stemme
i dig.
Og at Én Stemme udpeger din funktion og videresender den til dig, giver
dig
styrken til at forstå den, gøre det den indebærer, og at lykkes i alting
du
gør, der er forbundet med den. Gud har sluttet sig til sin Søn i dette,
og
således bliver Hans Søn Hans budbringer om énhed med Ham.
4
Det er denne forening af Fader og Søn ved hjælp
af Stemmen for Gud, der adskiller frelse fra verden. Det er denne
Stemme, der
taler om love, verden ikke adlyder, som lover frelse fra al synd med
skyld
afskaffet i sindet, som Gud skabte syndfrit. Nu bliver dette sind igen
opmærksom på, Hvem der skabte det, og om Hans varende forening med det
selv. Så
er dets Selv den ene virkelighed, hvori dets vilje og Guds bliver
forenet.
5
En budbringer vælger ikke at lave den besked,
han leverer. Han stiller heller ikke spørgsmålstegn ved retten hos ham,
der
gør, spørger heller ikke, hvorfor han har valgt dem, der vil modtage det
budskab, han bringer. Det er nok, at han accepterer det, bringer det til
dem,
som det er udpeget til, og udfylder sin rolle med dets levering. Hvis
han
bestemmer det, budskaberne skal være, eller det, deres formål er, eller
hvor de
skal bæres hen, fejler han i at udføre sin passende rolle som bringer af
Ordet.
6
Der er én stor forskel i rollen som Himmelens
budbringere, der adskiller dem fra dem, verden udnævner. De meddelelser,
som de
leverer, er først beregnet på dem. Og det er kun efterhånden, som de kan
acceptere dem for sig selv, at de bliver i stand til at bringe dem
videre og
give dem overalt, hvor det var meningen, de skulle være. Ligesom
jordiske
budbringere skrev de ikke de budskaber, de bærer, men de bliver deres
første
modtagere i den sandeste forstand, idet de modtager for at forberede sig
på at
give.
7
En jordisk budbringer opfylder sin rolle ved at
give alle budskaberne væk. Guds budbringere udfører deres rolle ved at
acceptere Hans budskaber som til dem selv og vise, de forstår
budskaberne ved
at give dem væk. De vælger ingen roller, der ikke er givet dem af Hans
autoritet. Og således vinder de ved hvert budskab, som de giver bort.
8
Ville I modtage Guds budskaber? For således
bliver I Hans budbringere. Du er udnævnt nu. Og dog venter du på at
afgive de
budskaber, du har modtaget, og så ved du ikke, at de er dine, og
anerkender dem
ikke. Ingen kan modtage og forstå, han har modtaget, før han giver. For
i at
give ligger hans egen accept af det, han modtog.
9
I, som nu er Guds budbringere, modtager Hans
budskaber, for det er en del af jeres udpegede rolle. Gud har ikke
fejlet i at
tilbyde det, du har brug for, og det er heller ikke blevet efterladt
uaccepteret. Endnu en del af din udpegede opgave skal dog gennemføres.
Han, Der
har modtaget Guds budskaber for dig, ville også have dem modtaget af
dig. For
således identificerer du dig med Ham og gør krav på dine egne.
10
Det er denne forening, som vi påtager os at
anerkende i dag. Vi vil ikke søge at holde vores sind adskilt fra Ham,
Der
taler for os, for det er ikke andet end vores stemme, vi hører, når vi
deltager
i Hans. Han alene kan tale til os og for os og forene i Én Stemme
modtagelsen
og afgivelsen af Guds ord, afgivelsen og modtagelsen af Hans Vilje.
11
Vi praktiserer at give Ham det, Han ville have,
så vi kan anerkende Hans gaver til os. Han har brug for vores stemme, så
Han
kan tale gennem os. Han har brug for vores hænder til at holde Sine
budskaber
og bære dem til dem, som Han udpeger. Han har brug for vores fødder til
at
bringe os, hvor Han vil, så de, der venter i elendighed, omsider kan
blive
befriet. Og Han har brug for vores vilje forenet med Hans egen, så vi
kan være
de sande modtagere af de gaver, Han giver.
12
Lad os bare lære denne lektion for i dag: vi
vil ikke erkende det, vi modtager, før vi giver det. Du har hørt dette
sagt Handrede
gange, og alligevel mangler troen stadigt. Men dette er sikkert - indtil
tro er
givet til det, vil du modtage tusind mirakler og derefter modtage tusind
til,
men vil ikke vide, at Gud Selv ikke har efterladt nogen gave hinsides
det, du
allerede har, og har heller ikke nægtet Sin Søn den mindste velsignelse.
Hvad
kan det betyde for dig, før du har identificeret dig med ham og hans
egne?
13
Vores lektie for i dag siges således:
14
Jeg er blandt Guds præster
Og
jeg er taknemmelig for, at jeg har midlerne
Til
at erkende, at jeg er fri.
15
Verden trækker sig tilbage efterhånden, som vi
lyser vores sind op og erkender, disse hellige ord er sande. De er
budskabet
sendt til os i dag fra vores Skaber. Nu demonstrerer vi, hvordan de har
forandret vores tanker om os selv og det, vores funktion er. For
efterhånden,
som vi beviser, at vi accepterer ingen vilje, vi ikke deler, vil vores
mange
gaver fra vores Skaber springe op for vores syn og springe ind i vores
hænder,
og vi vil forstå det, vi modtog.
Jeg vil
træde
tilbage og lade Ham vise vejen.
1
Der er en måde at leve i verden på, der ikke er
her, selvom den ser ud til at være her. Du ændrer ikke udseende, selvom
du
smiler oftere. Din pande er fredfyldt; dine øjne er stille. Og de, der
vandrer
i verden, som du gør, genkender deres egne. Dog de, der endnu ikke har
opfattet
vejen, vil også genkende dig og tro, at du er som dem, ligesom du var
før.
2
Verden er en illusion. De, der vælger at komme
til den, søger efter et sted, hvor de kan være illusioner og undgå deres
egen
virkelighed. Dog, når de finder, deres egen virkelighed endog er her, så
træder
de tilbage og lader den vise vejen. Hvilket andet valg er egentligt
deres at
kunne foretage? At lade illusion gå forud for sandhed er vanvid, men at
lade
illusion synke bagud for sandheden og lade sandheden fremstå som det,
den er,
er enkel tilregnelighed.
3
Dette er det enkle valg, vi foretager i dag. Den
vanvittige illusion vil forblive der et stykke tid som bevis for dem at
se på,
der valgte at komme og endnu ikke har glædet sig over at finde ud af, at
de tog
fejl i valget. De kan ikke lære direkte af sandheden, fordi de har
benægtet, at
den er sådan. Og så behøver de en lærer, der opfatter deres galskab, men
som
stadigt kan se hinsides illusion til den enkle sandhed i dem.
4
Hvis sandhed krævede, de opgiver verden, ville
det forekomme dem, som om den bad om ofringen af noget, der er
virkeligt. Mange
har valgt at give afkald på verden, mens de stadigt tror på dens
virkelighed,
og de har lidt af en følelse af tab og er ikke blevet frigivet i
overensstemmelse hermed. Andre har ikke valgt andet end verden, og de
har lidt
af en følelse af tab, der er endnu dybere, som de ikke forstod.
5
Mellem disse stier er der en anden vej, der
fører væk fra tab af enhver slags, for ofre og afsavn bliver begge
hurtigt ladt
tilbage. Dette er vejen, der er udpeget for dig nu. Du går på denne sti,
ligesom andre går, og du synes heller ikke at være forskellig fra dem,
selvom
du bestemt er. Således kan du tjene dem, mens du tjener dig selv og
sætte deres
fodtrin på den vej, som Gud har åbnet op for dig og dem gennem dig.
6
Illusion ser stadigt ud til at klæbe til dig, så
du kan få lov til at nå dem. Alligevel er den trådt tilbage, og det er
ikke
illusion, som de hører dig tale om, heller ikke illusion, som du bringer
deres
øjne til at se på og deres sind til at fatte Nu kan sandheden, der går
foran
dig, tale til dem gennem illusion, for vejen fører forbi illusion nu,
mens du
kalder på dem på vejen, så de kan få lov til at følge dig.
7
Alle veje vil føre til denne ene i sidste ende.
For ofre og afsavn er stier, der ingen steder fører hen, valg af
nederlag og
mål, der vil forblive umulige. Alt dette træder tilbage efterhånden, som
sandhed kommer frem i dig for at føre dine brødre fra dødens veje og
sætte dem
på vejen til lykke. Deres lidelse er kun illusion. Alligevel har de brug
for en
vejleder til at føre dem ud af den, for de tager fejl af illusion og
sandhed.
8
Sådan er frelsens kald og intet mere. Den beder
om, at du accepterer sandheden og lader den gå foran dig oplysende stien
til
løsesummen for illusion. Det er ikke en løsesum med en pris. Der er
ingen pris,
men kun gevinst. Illusion kan kun synes at holde Guds hellige Søn i
lænker. Det
er kun fra illusioner han bliver frelst. Efterhånden, som de træder
tilbage,
finder han sig selv igen.
9
Gå sikkert nu, dog forsigtigt, fordi denne sti
er ny for dig. Og du kan måske opdage, at du stadigt er fristet til at
gå foran
sandheden og lade illusioner være din vejleder. Dine hellige brødre er
blevet
givet dig til at følge i dine fodspor efterhånden, som du går med
sikkerhed på
formål til sandheden. Den går foran dig nu, så de kan se noget, som de
kan
identificere sig med, noget de forstår, til at vise vejen.
10
Dog, ved rejsens afslutning, vil der ikke være
nogen kløft, ingen afstand mellem sandhed og dig. Og alle illusioner,
der
vandrer på den vej, du rejste, vil lige så være borte, med intet tilbage
til at
holde sandheden borte fra Guds fuldendelse, hellig som Ham Selv. Træd
tilbage i
tro, og lad sandhed føre an på vejen. Du ved ikke, hvor du går, men Én,
Der
ved, går med dig. Lad Ham føre dig med resten.
11
Når drømme er forbi, har tiden lukket døren til
alle de ting, der passerer, og mirakler er formålsløse, vil Guds hellige
Søn
ikke foretage nogen rejser. Der vil ikke være noget ønske om at være
illusion
hellere end sandheden. Og vi træder frem mod dette efterhånden, som vi
går
fremad langs vejen, som sandheden udpeger for os. Dette er vores sidste
rejse,
som vi foretager for alle. Vi må ikke fare vild. For efterhånden, som
sandheden
går foran os, således går den foran vores brødre, som vil følge os.
12
Vi går til Gud. Stop op og reflekter over
dette. Kunne nogen som helst vej være helligere eller fortjene din
indsats
mere, din kærlighed og din fulde hensigt? Hvilken vej kunne give dig
mere end
alting eller tilbyde mindre og stadigt tilfredsstille Guds hellige Søn?
Vi går
til Gud. Sandheden, der går foran os nu, er et med Ham og fører os til,
hvor
Han altid har været. Hvilken anden vej end denne kunne være en sti, du
ville
vælge i stedet?
13
Dine fødder er sat sikkert på vejen, der fører
verden til Gud. Se ikke efter veje, der synes at føre dig andre steder
hen.
Drømme er ikke en værdig vejleder for dig, der er Guds Søn. Glem ikke,
at Han
har lagt Sin hånd i din og givet dig dine brødre i Hans tillid til, at
du er
værdig til Hans tillid til dig. Han kan ikke blive bedraget. Hans tillid
har
gjort din sti sikker og har sikret dit mål. Du vil ikke fejle dine
brødre eller
dit Selv.
14
Og nu beder Han kun om, at du tænker på Ham et
stykke tid hver dag, så Han kan få lov til at tale til dig og fortælle
dig om
Hans Kærlighed, minde dig om hvor stor Hans tillid er, hvor grænseløs
Hans
Kærlighed. I dit Navn og Hans eget, som er det samme, praktiserer vi med
glæde
denne tanke i dag:
15
Jeg vil træde tilbage og lade Ham føre an på
vejen,
For
jeg ville gå langs vejen til Ham.
Jeg
vandrer med
Gud i perfekt hellighed.
1
I dags idé erklærer ikke andet end den enkle
sandhed, der gør tanken om synd umulig. Den lover, der ikke er nogen
grund til
skyld, og da den er årsagsløs, eksisterer den ikke. Det følger med
sikkerhed
fra den grundlæggende tanke, så ofte nævnt i teksten - idéer forlader
ikke
deres kilde. Hvis dette er sandt, hvordan kan du være adskilt fra Gud?
Hvordan
kunne du gå i verden alene og adskilt fra din Kilde?
2
Vi er ikke inkonsekvente i de tanker, som vi
præsenterer i vores læseplan. Sandhed må være sand hele vejen igennem,
hvis den
er sand. Den kan ikke modsige sig selv, heller ikke være usikker på
visse dele
og i andre sikker. Du kan ikke gå i verden adskilt fra Gud, fordi du
ikke kunne
være uden Ham. Han er det, dit liv er. Hvor du er, er Han. Der er ét
liv. Det
Liv, deler du med Ham. Intet kan være adskilt fra Ham og leve.
3
Dog, hvor Han er, må der være hellighed såvel
som liv. Ingen af Hans egenskaber forbliver udelte af alt, hvad der
lever. Det,
der lever, er helligt som Ham Selv, fordi det, der deler Hans liv, er
del af
hellighed og kunne ikke mere være syndig, end solen kunne vælge at være
af is,
havet vælge at være adskilt fra vand eller græsset at vokse med dets
rødder
svævende i luften.
4
Der er et Lys i dig, Der ikke kan dø, Hvis
Nærvær er så helligt, at verden bliver helliggjort på grund af dig. Alle
ting,
der lever, bringer gaver til dig og tilbyder dem i taknemmelighed og
glæde ved
dine fødder. Duften af blomster er deres gave til dig. Bølgerne bøjer
sig ned
foran dig, og træerne strækker deres arme ud for at skærme dig mod
varmen og
lægge deres blade foran dig på jorden, så du kan få lov at gå i blødhed,
mens
vinden synker til en hvisken rundt om dit hellige hoved.
5
Lyset i dig er det, universet længes efter at
skue. Alle levende ting er stille foran dig, for de genkender Den, Der
går med
dig. Det lys, du bærer, er deres eget, og således ser de i dig deres
hellighed,
hilser dig som frelser og som Gud. Accepter deres ærbødighed, for den
skyldes
Helligheden selv, Der går med dig og forvandler i Dens blide Lys alle
ting til
Dens lighed og Dens renhed.
6
Dette er måden, hvorpå frelse fungerer. Når du
træder tilbage, træder Lyset i dig fremad og omfatter verden. Det
indvarsler
ikke syndens afslutning med straf og død. Med lethed og med latter er
den
borte, fordi dens maleriske absurditet bliver set. Det er en tåbelig
tanke, en
fjollet drøm, ikke skræmmende, latterlig måske, men hvem ville spilde et
øjeblik i tilnærmelsen til Gud Selv på sådan et meningsløst indfald?
7
Dog, du har spildt mange, mange år på netop
denne tåbelige tanke. Fortiden er væk med alle dens fantasier. De holder
dig
ikke bundet længere. Tilnærmelsen til Gud er nær. Og i det lille
interval af
tvivl, der stadigt er tilbage, kan du måske miste din Ledsager af syne
og
forveksle Ham med den meningsløse, ældgamle drøm, som nu er forbi.
8
"Hvem går med mig?" Dette spørgsmål
bør stilles tusind gange om dagen, indtil sikkerhed har afsluttet tvivl
og
etableret fred. Lad i dag tvivl ophøre. Gud taler for dig ved at besvare
dit
spørgsmål med disse ord:
9
Jeg går med Gud i fuldkommen hellighed.
Jeg
tænder
verden, jeg tænder mit sind og alle
De
sind,
som Gud skabte ét med mig.
I Hans
Tilstedeværelse ville jeg træde ind nu.
1
Dette er en dag med stilhed og med tillid. Det
er en særlig tid af løfter i dine kalenderdage. Det er en tid, Himmelen
har sat
til side til at skinne på og kaste et tidløst lys på denne dag, hvor
ekkoer af
evigheden bliver hørt. Denne dag er hellig, for den indvarsler en ny
oplevelse,
en anden slags følelse og bevidsthed. Du har tilbragt lange dage og
nætter med
at fejre døden. I dag lærer du at føle livsglæden.
2
Dette er et andet afgørende vendepunkt i
læseplanen. Vi tilføjer en ny dimension nu - en frisk oplevelse, der
kaster lys
over alt det, vi har lært allerede, og forbereder os på det, vi endnu
har at
lære. Den bringer os til døren, hvor indlæring ophører, og vi fanger et
glimt
af det, der ligger forbi de højeste rækkevidder, den på nogen måde kan
opnå.
Den efterlader os der et øjeblik, og vi går hinsides den, sikker på
vores
retning og vores eneste mål.
3
I dag vil det blive givet dig at føle et strejf
af Himmelen, skønt du vil vende tilbage til stier af indlæring. Dog, du
er
kommet langt nok langs vejen til at ændre tid tilstrækkeligt til at hæve
dig
over dens love og gå ind i evigheden et stykke tid. Dette vil du lære at
gøre i
stigende grad efterhånden, som hver lektion, trofast indøvet, bringer
dig
hurtigere til dette hellige sted og overlader dig for et øjeblik til dit
Selv.
4
Han vil lede din praktisering i dag, for det, du
beder om nu, er det, Han vil. Og efter at have sluttet din vilje sammen
med
Hans denne dag, må det, du beder om, blive givet dig. Intet er
nødvendigt andet
end dagens idé til at tænde dit sind og lade det hvile i stille
forventning og
i rolig glæde, hvori du hurtigt lader verden bag dig.
5
Fra denne dag fremefter påtager dit
præsteskab/præstindeskab sig en ægte hengivenhed og en glød, der rejser
fra
dine fingerspidser til dem, du berører og velsigner dem, du ser på. Et
syn når
alle du møder, og alle du tænker på, eller som tænker på dig. For din
oplevelse
i dag vil i den grad forvandle dit sind, at den bliver prøvestenen for
Guds
hellige Tanker.
6
Din krop vil blive helliggjort i dag, dens
eneste formål er nu at bringe synet af det, du oplever denne dag, til at
tænde
verden. Vi kan ikke give oplevelser som denne direkte. Dog efterlader
den et
syn i vores øjne, som vi kan tilbyde enhver, så han muligvis kan komme
så meget
hurtigere til den samme erfaring, i hvilken verden stilfærdigt bliver
glemt, og
Himmelen bliver husket et stykke tid.
7
Efterhånden, som denne oplevelse forøges, og
alle andre mål end dette bliver af ringe værdi, kommer den verden, du
vender
tilbage til, lidt nærmere tidens ende, lidt mere som Himmelen i dens
måder,
lidt nærmere dens befrielse. Og du, der bringer den lys, vil komme til
at se
lyset mere sikkert, synet mere tydeligt.
8
Tiden vil komme, hvor du ikke vil vende tilbage
i den samme form, i hvilken du nu fremtræder, for du vil ikke have brug
for
den. Dog, nu har den et formål og vil tjene det godt. I dag vil vi slå
ind på
en kurs, du ikke har drømt om. Men den Hellige, Giveren af de
lykkelige
drømme om livet, Oversætter af opfattelse til sandhed, den hellige
Vejleder til
Himmelen, givet til dig, har drømt for dig denne rejse, som du foretager
og
begynder i dag med den oplevelse, denne dag rækker frem til dig til at
være din
egen.
9
Ind i Kristi Nærvær træder vi nu, roligt
ubevidst om alting undtagen Hans skinnende ansigt og perfekte Kærlighed.
Synet
af Hans ansigt vil blive hos dig, men der vil være et øjeblik, der
transcenderer alt syn, selv dette, det helligste. Dette vil du aldrig
undervise
i, for du opnåede det ikke gennem indlæring. Dog taler synet om din
erindring
af det, du vidste det øjeblik og helt sikkert vil vide igen.
I dag
lærer jeg
at give, som jeg modtager.
1
Hvad er blevet givet dig? Viden om, at du er et
sind, i Sind og ren og skær sind, syndfri for evigt, helt uden frygt,
fordi du
blev skabt ud af Kærlighed. Du har heller ikke forladt din Kilde og
forbliver,
som du blev skabt. Dette blev givet dig som viden, som du ikke kan
miste. Den
blev ligeledes givet til enhver levende ting, for kun ved den viden
lever den.
2
Du har modtaget alt dette. Ingen, der vandrer i
verden, har ikke modtaget det. Det er ikke denne viden, som du giver,
for det
er det, skabelsen gav. Alt dette kan ikke blive lært. Så hvad skal du
lære at
give i dag? Vores lektion i går fremkaldte et tema, fundet tidligt i
teksten.
Oplevelse kan ikke blive delt direkte på den måde, som syn kan.
Åbenbaringen,
at Faderen og Sønnen er ét, vil komme på et tidspunkt til ethvert sind.
Dog er
det tidspunkt bestemt af sindet selv, er ikke undervist i.
3
Tidspunktet er allerede fastsat. Det synes at
være ganske vilkårligt. Dog er der intet skridt langs vejen, der blot
tages ved
en tilfældighed af nogen som helst. Det er allerede blevet taget af ham,
selvom
han endnu ikke er gået i gang med det. For tid ser kun ud til at gå i én
retning. Vi påtager os kun en rejse, der er forbi. Dog ser den ud til at
have
en fremtid, stadigt ukendt for os.
4
Tid er et trick - et kunstgreb, en enorm
illusion, hvori figurer kommer og går som ved magi. Dog er der bag
fremtrædelser en plan, der ikke ændrer sig. Manuskriptet er skrevet.
Hvornår
oplevelse vil komme for at ende din tvivlrådighed er blevet fastlagt.
For vi
ser kun rejsen fra det punkt, hvor den sluttede, ved at se tilbage på
den og
forestille os, at vi foretager den endnu en gang; genvurderende mentalt
det,
der er passeret.
5
En lærer giver ikke oplevelse, fordi han lærte
den ikke. Den afslørede sig for ham på dets fastsatte tidspunkt. Men syn
er
hans gave. Dette kan han give direkte, for Kristusbevidsthedens viden
går ikke
tabt, fordi han har et syn, han kan give til hvem som helst, der
spørger.
Faderens Vilje og hans bliver forenet i viden. Dog er der et syn, som
Helligånden ser, fordi Kristi sind også skuer den.
6
Her bliver sammenføjningen af tvivlens og
skyggernes verden lavet med det uhåndgribelige. Her er et stille sted
indeni
verden helliggjort af tilgivelse og af kærlighed. Her er alle
modsætninger
forenet, for her slutter rejsen. Oplevelse, ikke lært, ikke undervist,
ikke
set, er blot der. Dette er hinsides vores mål, for det transcenderer
det, der
behøver at blive opnået. Vores beskæftigelse er med Kristi syn. Dette
kan vi
opnå.
7
Kristi syn har én lov. Den ser ikke på en krop
og forveksler den med den Søn, som Gud skabte. Den skuer et lys hinsides
kroppen, en idé hinsides det, der kan blive rørt, en renhed, der er
usvækket af
fejl, ynkelige fejltagelser og frygtsomme tanker om skyld fra drømme om
synd.
Det ser ingen adskillelse. Og det ser på alle og enhver, på alle
omstændigheder, alle begivenheder og alle hændelser uden den mindste
falmen af
det lys, det ser.
8
Dette kan der blive undervist i og må der blive
undervist i af alle, der ville opnå det. Det kræver kun anerkendelsen
af, at
verden ikke kan give noget som helst, der svagt kan sammenlignes med
dette i
værdi; og opsætter heller ikke et mål, der ikke blot forsvinder, når
dette er
blevet opfattet. Og dette giver du i dag - se ingen som en krop. Hils
ham som
den Guds Søn, han er, idet du anerkender, at han er ét med dig i
hellighed.
9
Således er hans synder tilgivet ham, for Kristus
har et syn, der har magt til at overse dem alle. I Hans tilgivelse er de
borte.
Usete af Én forsvinder de blot, fordi et syn af helligheden, der ligger
hinsides dem, kommer til at tage deres plads. Det gør ikke noget,
hvilken form
de tog, ej heller hvor enorme de så ud til at være, ej heller hvem der
syntes
at blive såret af dem. De er ikke mere, og alle virkninger, de syntes at
have,
er forsvundet med dem, ophævet og aldrig til at blive gjorte.
10
Således lærer du at give, som du modtager. Og
således ser Kristi syn også på dig. Denne lektion er ikke vanskelig at
lære,
hvis du husker i din broder, ser du kun dig selv. Hvis han er fortabt i
synd,
må du også være det; Hvis du ser lys i ham, er dine synder blevet
tilgivet af
dig selv. Hver broder, som du møder i dag, giver endnu en chance for at
lade
Kristi syn skinne på dig og tilbyde dig Guds fred.
11
Det betyder ikke noget, hvornår åbenbaringen
kommer, for den er ikke af tid. Dog har tiden stadigt én gave at give, i
hvilken sand viden bliver afspejlet på en måde så nøjagtig, at dens
billede
deler sin usete hellighed; dens lighed skinner med sin udødelige
kærlighed. Vi
praktiserer at se med Kristi øjne i dag. Og med de hellige gaver, vi
giver, ser
Kristi syn også på os selv.
Jeg giver
de
mirakler, jeg har modtaget.
1
Ingen kan give det, han ikke har modtaget. At
give en ting kræver først, at du har den i din egen besiddelse. Her er
Himmelens og verdens love enige. Men her adskiller de sig også. Verden
mener,
at for at besidde en ting, må den beholdes. Frelse underviser i noget
andet. At
give er, hvordan du anerkender, at du har modtaget. Det er beviset på,
at det,
du har, er dit.
2
Du forstår, at du er helbredt, når du giver
helbredelse. Du accepterer tilgivelse som fuldført i dig selv, når du
tilgiver.
Du genkender din broder som dig selv og opfatter således, at du er hel.
Der er
intet mirakel, du ikke kan give, for alle er givet dig. Modtag dem nu
ved at
åbne dit sinds lagerhus, hvor de er lagt og giv dem væk.
3
Kristi syn er et mirakel. Det kommer fra langt
hinsides det selv, for det afspejler evig kærlighed og genfødslen af
kærlighed,
der aldrig døde, men er blevet holdt skjult. Kristi syn skildrer
Himmelen, for
det ser en verden så lig med Himmelen, at det, Gud skabte perfekt, kan
blive
spejlet der. Det formørkede spejl, verden præsenterer, kan kun vise
fordrejede
billeder i brudstykker. Den virkelige verden skildrer Himmelens uskyld.
4
Kristi syn er det mirakel, hvori alle mirakler
bliver født. Det er deres kilde, der forbliver ved hvert mirakel, du
giver, og
dog forbliver dit. Det er det bånd ved hvilket, giver og modtager bliver
forenet i udvidelse her på jorden, ligesom de er ét i Himmelen. Kristus
ser
ingen synd i nogen som helst, og for Hans øjne er de syndfri som én.
Deres
hellighed blev givet af Hans Fader og Ham selv.
5
Kristi syn er broen mellem verdenerne. Og i dets
kraft kan du trygt stole på at blive ført fra denne verden til en, gjort
hellig
af tilgivelse. Ting, der virker ganske kompakte her, er blot skygger
der,
gennemsigtige, svagt set, til tider glemte og aldrig i stand til at
skjule
lyset, der skinner hinsides dem. Hellighed er blevet genoprettet til
syn, og de
blinde kan se.
6
Dette er Helligåndens eneste gave - skatkammeret,
som du kan bede med fuldkommen sikkerhed om alting, der kan bidrage til
din
lykke. Alt er allerede lagt her. Alt kan blive modtaget ved bare at
spørge. Her
er døren aldrig låst, og ingen bliver nægtet hans mindste anmodning
eller hans
mest presserende behov. Der er ingen sygdom, der ikke allerede er
helbredt,
ingen mangel utilfredsstillet, intet behov uopfyldt indeni Kristi gyldne
skatkammer.
7
Her husker verden det, der blev tabt, da den
blev lavet. For her bliver den repareret, gjort nyt igen, men i et andet
lys.
Det, der skulle være syndens hjem, bliver forløsningens centrum og
barmhjertighedens arne, hvor de lidende bliver helbredt og budt
velkommen.
Ingen vil blive afvist fra dette nye hjem, hvor hans frelse venter.
Ingen er
fremmed for ham. Ingen beder om noget af ham bortset fra gaven af hans
accept
af hans velkomst.
8
Kristus syn er den hellige jord, hvori
tilgivelsesliljer sætter deres rødder. Dette er deres hjem. De kan blive
bragt
herfra tilbage til verden, men de kan aldrig vokse i dens næringsløse og
overfladiske jord. De har brug for lys og varme og venlig pleje, som
Kristi
velgørenhed giver. De har brug for Kærligheden, som Han ser på dem med.
Og de
bliver Hans budbringere, der giver, som de modtog.
9
Tag fra Hans lagerbygning, så dens skatte kan
forøges. Hans liljer forlader ikke deres hjem, når de bliver båret
tilbage til
verden. Deres rødder forbliver. De forlader ikke deres kilde, men bærer
dens
velgørenhed med sig og forvandler verden til en have som den, de kom
fra, og
hvortil de vender tilbage med forøget duft. Nu er de to gange
velsignede. De
budskaber, de bragte fra Kristus, er blevet leveret og vendt tilbage til
dem.
Og de returnerer dem med glæde Ham.
10
Se det lager af mirakler, sat frem til dig at
give. Er du ikke gaven værd, når Gud udpegede den til at blive givet
dig? Døm
ikke Guds Søn, men følg den vej, Han har fastlagt. Kristus har drømt
drømmen om
en tilgiven verden. Det er Hans gave, hvorved en sød overgang fra død
til liv
kan blive lavet, fra håbløshed til håb. Lad os et øjeblik drømme med
Ham. Hans
drøm vækker os til sandhed. Hans syn giver midlerne til at vende tilbage
til
vores umistede og evigt varende hellighed i Gud.
Jeg er
hjemme.
Frygt er den fremmede her.
1
Frygt er en fremmed på kærlighedens veje.
Identificer dig med frygt, og du vil blive en fremmed for dig selv. Og
således
er du ukendt for dig. Det, der er dit Selv, forbliver en fremmed for den
del af
dig, der tror, at den er virkelig, men forskellig fra dig selv. Hvem kan
være
tilregnelig under sådanne omstændigheder? Hvem andre end en galning
kunne tro,
at han er det, han ikke er, og dømme mod sig selv?
2
Der er en fremmed i vores midte, der kommer fra
en idé så fremmed for sandheden, han taler et andet sprog, ser på en
verden,
sandhed ikke kender, og forstår det, sandhed anser for meningsløst.
Endnu mere
mærkeligt erkender han ikke hvem, han kommer til, og fastholder
alligevel, at
hans hjem tilhører ham, samtidigt med han nu er en fremmed, der er
hjemme.
3
Og hvor ville det dog være let at sige:
"Dette er mit hjem. Her hører jeg til og vil ikke forlade det, fordi en
galning siger, at jeg skal." Hvilken grund er der til ikke at sige
dette?
Hvad kunne grunden være andet end, at du havde bedt denne fremmede om at
tage
din plads og lade dig være en fremmed for dig selv? Ingen ville lade sig
fordrive så unødvendigt, medmindre han troede, at der var et andet hjem,
mere
velegnet efter hans smag.
4
Hvem er den fremmede? Er det frygt eller dig,
der er uegnet til det hjem, som Gud sørgede for til Hans Søn? Er frygt
Hans
egen skabt i Hans billede? Er det frygt, som kærlighed fuldstændiggør og
bliver
fuldstændiggjort af? Der er intet hjem, der kan give husly til kærlighed
og
frygt. De kan ikke sameksistere. Hvis du er virkelig, så må frygt være
illusion. Og hvis frygt er virkelig, så eksisterer du overhovedet ikke.
5
Hvor enkelt er spørgsmålet så løst. Den, der
frygter har blot fornægtet sig selv og sagt: "Jeg er den fremmede her.
Og
så overlader jeg mit hjem til en mere ligesom mig end mig selv og giver
ham alt
det, jeg troede tilhørte mig." Nu er han udvist af nødvendighed uden at
vide, hvem han er, usikker på alle ting andet end dette - at han ikke er
sig
selv, og at hans hjem er blevet nægtet ham.
6
Hvad søger han efter nu? Hvad kan han finde? En
fremmed for sig selv kan ikke finde noget hjem uanset, hvor han måske
søger,
for han har gjort tilbagevenden umulig. Han er faret vild, medmindre et
mirakel
vil opsøge ham og vise ham, at han ikke er fremmed nu. Miraklet vil
komme. For
i hans hjem forbliver hans Selv. Det inviterede ingen fremmed ind og tog
ingen
fremmed tanke til at være Sig Selv. Og Det vil kalde sit eget til Sig
Selv i
anerkendelse af det, der er dets eget.
7
Hvem er den fremmede? Er han ikke den, dit Selv
ikke kalder på? Du er ude af stand til at genkende denne fremmede i din
midte,
for du har givet ham dit retmæssige sted. Alligevel er dit Selv så
sikker på
Dets eget, som Gud er på Sin Søn. Han kan ikke blive forvirret over
skabelsen.
Han er sikker på, hvad der tilhører Ham. Ingen fremmed kan blive
indskudt
mellem Hans viden og Hans Søns virkelighed. Han kender ikke noget til
fremmede.
Han er sikker på sin Søn.
8
Guds sikkerhed er tilstrækkelig. Den Han kender
som Sin Søn hører til, hvor Han har sat sin Søn for evigt. Han har
svaret dig,
der spørger: "Hvem er den fremmede?" Hør Hans stemme forsikre dig,
roligt og sikkert, om, at du ikke er en fremmed for din Fader, og at din
Skaber
ikke er gjort fremmed for dig. Dem, Gud har forenet, forbliver for evigt
én,
hjemme i Ham, ingen fremmed for Sig Selv.
9
I dag tilbyder vi tak for, at Kristus er kommet
for at søge i verden efter det, der tilhører Ham. Hans syn ser ingen
fremmede,
men ser Hans egne og forener sig glædesfyldt med dem. De ser Ham som en
fremmed, for de genkender ikke sig selv. Men efterhånden, som de byder
Ham
velkommen, husker de. Og Han fører dem forsigtigt hjem igen, hvor de
hører til.
10
Kristus glemmer ikke en eneste. Ikke én
undlader Han at give dig at huske, så dit hjem kan blive komplet og
perfekt,
som det blev etableret. Han har ikke glemt dig. Men du vil ikke huske
Ham, før
du ser på alle, som Han gør. Den, der fornægter sin broder, fornægter
Ham og
afviser således at acceptere den synets gave ved hvilken hans Selv
tydeligt
bliver genkendt, hans hjem husket og frelse kommet.
Giv mig
din
velsignelse, hellige Søn af Gud.
1
I dag praktiserer vi anderledes og tager et
standpunkt mod vores vrede, så vores frygt kan forsvinde, og tilbyder
plads til
kærlighed. Her er frelse i de enkle ord, som vi praktiserer dagens idé
med. Her
er svaret på fristelse, der aldrig kan fejle i at byde Kristus velkommen
indenfor, hvor frygt og vrede havde sejret før. Her bliver Soningen
gjort
færdig, verden gået sikkert forbi, og Himmelen nu genoprettet. Her er
svaret
fra Guds Stemme.
2
Fuldstændig abstraktion er sindets naturlige
tilstand. Men en del af det er nu unaturligt. Det ser ikke på alt som
en. Det
ser i stedet fragmenter af helheden, for kun således kunne det opfinde
den
partielle verden, du ser. Formålet med al seen er at vise dig det, du
ønsker at
se. Al høren bringer kun de lyde til dit sind, det ønsker at høre.
3
Således blev der lavet detaljer. Og nu er det
detaljer, vi må bruge i praktisering. Vi giver dem til Helligånden, så
Han kan
anvende dem til et formål, der er anderledes end det, vi gav til dem.
Dog kan
Han kun bruge det, vi lavede, til at lære os fra et andet synspunkt, så
vi kan
se en anden anvendelse i alting.
4
Èn broder er alle brødre. Ethvert sind
indeholder alle sind, for ethvert sind er ét. Sådan er sandheden. Dog,
gør
disse tanker betydningen af skabelsen tydelig? Bringer disse ord
perfekt
klarhed med sig til dig? Hvad kan de se ud til at være andet end tomme
lyde,
pæne, måske; korrekt fornemmet, men alligevel grundlæggende ikke
forstået eller
forståelige. Sindet, der lærte sig selv at tænke specifikt, kan ikke
længere
forstå abstraktion i den forstand, at den er altomfattende. Vi har brug
for at
se lidt, så vi lærer meget.
5
Det ser ud til at være kroppen, som vi føler
begrænser vores frihed, får os til at lide og til sidst slukker vores
liv. Dog
er kroppe kun symboler på en konkret form for frygt. Frygt uden symboler
kræver
intet svar, for symboler kan stå for det meningsløse. Kærlighed behøver
ingen
symboler, da den er sand. Men frygt knytter sig til detaljer, da den er
falsk.
6
Kroppe angriber men sind gør ikke. Denne tanke
minder sikkert om vores tekst, hvor det ofte bliver understreget. Dette
er
grunden til, at kroppe let bliver frygtens symboler. Du er mange gange
blevet
opfordret indtrængende til at se hinsides kroppen, for synet af den
præsenterer
symbolet for kærlighedens "fjende", som Kristi syn ikke ser. Kroppen
er målet for angreb, for ingen tror, at han hader et sind. Dog, hvad
andet
end sindet dirigerer kroppen til at angribe? Hvad andet kunne være
frygtens
sæde end det, der tænker på frygt?
7
Had er specifikt. Der må være en ting til at
blive angrebet. En fjende må blive opfattet i en sådan form, han kan
blive rørt
og set og hørt og i sidste ende slået ihjel. Når had hviler på en ting,
kræver
det død lige så sikkert som Guds Stemme erklærer, der ikke er nogen død.
Frygt
er umættelig, alt fortærerende af det, dens øjne skuer, ser sig selv i
alting,
tvinges til at vende sig mod sig selv og til at tilintetgøre.
8
Den, der ser en broder som en krop, ser ham som
frygts symbol. Og han vil angribe, fordi det, han skuer, er hans egen
frygt
udenfor ham selv, klar til at angribe og hylende for at forene sig med
ham
igen. Tag ikke fejl af intensiteten af det raseri, projiceret frygt må
udgyde. Den skriger i vrede og fægter med kløerne i luften i et panisk
håb om,
at den kan nå sin ophavsmand og fortære ham.
9
Dette skuer kroppens øjne i en, som Himmelen har
kær, englene elsker, og Gud skabte perfekt. Dette er hans virkelighed.
Og i
Kristi syn afspejles hans dejlighed i en form så hellig og så smuk, at
du knap
nok kunne afholde dig fra at knæle ved hans fødder. Dog, du vil tage
hans hånd
i stedet, for du er som ham i det syn, der ser ham således.
10
Angreb mod ham er din fjende, for du vil ikke
opfatte, at i hans hænder er din frelse. Bed ham kun om dette, så giver
han dig
det. Bed ham om ikke at symbolisere din frygt. Ville du anmode om, at
kærlighed
ødelægger sig selv? Eller ville du have den åbenbaret for dig og sætte
dig fri?
11
I dag træner vi i en form, vi har forsøgt
tidligere. Din parathed er tættere på nu, og du vil komme nærmere Kristi
syn i
dag. Hvis du har til hensigt at nå det, vil du få succes i dag. Og når
du først
har fået succes, vil du ikke være villig til at acceptere de vidner, din
krops
øjne kalder frem. Det, du vil se, vil synge for dig om gamle melodier,
du vil
huske. Du er ikke glemt i Himmelen. Ville du ikke huske den?
12
Vælg en broder, symbol for resten, og bed ham
om frelse. Se ham først så tydeligt som du kan i den samme form, som du
er vant
til. Se hans ansigt, hans hænder og fødder, hans tøj. Se ham smile, og
se
velkendte bevægelser, som han gør så ofte. Tænk så på dette - det, du
ser nu,
skjuler én for dit syn, der kan tilgive dig alle dine synder, hvis
hellige
hænder kan fjerne de nagler, der gennemborer dine egne og løfte den
tornekrone,
som du har anbragt på dit blødende hoved.
13
Bed ham om dette, så han kan sætte dig fri:
14
Giv mig din velsignelse, hellige Søn af Gud.
Jeg
ville
skue dig med Kristi øjne,
Og
se min
perfekte syndfrihed i dig.
15
Og Han, Som du kaldte, vil svare, for Han vil
høre Guds Stemme i dig og svare med din egen. Se ham nu, som du havde
set som
blot kød og ben, og anerkend, at Kristus er kommet til dig.
16
Dagens idé er din sikre undslippelse fra vrede
og fra frygt. Vær sikker på, du bruger den øjeblikkeligt, hvis du skulle
blive
fristet til at angribe en broder og opfatte symbolet på din frygt i ham.
Og du
vil se ham pludselig forvandlet fra fjende til frelser, fra djævelen til
Kristus.
Jeg er som
Gud
skabte mig.
1
Denne eneste tanke, fastholdt i sindet, ville
frelse verden. Fra tid til anden vil vi gentage den efterhånden, som vi
når en
anden fase i indlæring. Det vil betyde langt mere for dig efterhånden,
som du
avancerer. Disse ord er hellige, for det er de ord, Gud gav som svar på
den
verden, du lavede. Ved dem forsvinder den, og alle ting set indeni dens
tågede
skyer og luftige illusioner forsvinder efterhånden, som disse ord bliver
talt.
For de kommer fra Gud.
2
Her er Ordet, hvormed Sønnen blev Hans Faders
lykke, Hans kærlighed og Hans færdiggørelse. Her er skabelsen
proklameret og
æret, som den er. Der er ingen drøm, disse ord ikke vil fordrive, ingen
tanker
om synd og ingen illusion, som drømmen indeholder, som ikke falmer bort
foran
deres kraft. De er opvågningens trompet, der lyder verden rundt. De døde
vågner
som svar på dens kalden. Og de, der lever og hører denne lyd, vil aldrig
se på
døden.
3
Hellig er han bestemt, der gør disse ord til
sine egne – står op med dem i sit sind, genkalder sig dem gennem hele
dagen, og
bringer dem med sig om natten, når han lægger sig til at sove. Hans
drømme er
lykkelige og hans hvile sikret, hans tryghed sikker og hans krop
helbredt,
fordi han sover og vågner med sandheden foran sig altid. Han vil frelse
verden,
fordi han giver verden det, han modtager, hver gang han praktiserer
sandhedens
ord.
4
I dag praktiserer vi simpelthen. For ordene, vi
bruger, er kraftfulde, og de behøver ingen tanker ud over sig selv for
at ændre
sindet hos ham, der bruger dem. Så fuldstændigt bliver det ændret, at
det nu er
det skatkammer, hvori Gud anbringer alle Sine gaver og al Sin kærlighed,
der
skal uddeles til hele verden, forøges ved at blive givet, fuldstændigt
beholdt,
fordi dens deling er ubegrænset. Og således lærer du at tænke med Gud.
Kristi
syn har gendannet dit syn ved at frelse dit sind.
5
Vi ærer dig i dag. Din er retten til perfekt
hellighed, du nu accepterer. Med denne accept bliver frelse bragt til
alle og
enhver, for hvem kunne værdsætte synd, når hellighed som denne har
velsignet
verden? Hvem kunne fortvivle, når perfekt glæde er din, tilgængelig for
alle
som middel mod sorg og elendighed, al følelse af tab og for fuldstændig
undslippelse fra synd og skyld?
6
Og hvem ville ikke være broder til dig nu - du,
hans forløser og hans frelser. Hvem kunne fejle i at byde dig velkommen
ind i
hans hjerte med kærlig invitation, ivrig efter at forene sig med en som
ham i
hellighed? Du er som Gud skabte dig. Disse ord fordriver natten, og
mørket er
ikke mere. Lyset er kommet i dag for at velsigne verden, for du har
anerkendt
Guds Søn, og i din anerkendelse er verdens.
Der er
ingen død.
Guds Søn er fri.
1
Død er en tanke, der antager mange former, ofte
uerkendte. Den kan se ud som tristhed, frygt, ængstelse eller tvivl; som
vrede,
troløshed og mangel på tillid; bekymring for kroppe, misundelse og alle
former,
hvori ønsket om at være, som du ikke er, kan komme for at friste dig.
Alle
sådanne tanker er kun afspejlinger af tilbedelse af død som frelser og
som
giver af befrielse.
2
Personificering af frygt, syndens vært, den
skyldiges gud og herren over alle illusioner og bedrag, får tanken om
døden til
at synes mægtig. For den synes at holde alle levende ting i sin visne
hånd;
alle håb og ønsker i sit ødelæggende greb. Alle mål opfattes kun i dens
tomme
øjne. Den skrøbelige, den hjælpeløse og den syge bøjer sig for dens
billede og
tænker, at den alene er virkelig, uundgåelig og deres tillid værdig. For
den
alene vil helt sikkert komme.
3
Alle andre ting end døden ses som usikre, for
hurtigt tabte, uanset hvor svære at vinde, usikre i deres resultat,
tilbøjelige
til at svigte de forhåbninger, de engang fremkaldte, og til at efterlade
smagen
af støv og aske i deres kølvand i stedet for forhåbninger og drømme.
Men
døden bliver der regnet med. For den vil komme med sikre skridt, når
tiden er
kommet til dens ankomst. Den vil aldrig fejle i at tage alt liv som
gidsel for
sig selv.
4
Ville du bøje dig for afguder som denne? Her
bliver Guds styrke og magt opfattet indeni en afgud lavet af støv. Her
er det
modsatte af Gud, der er proklameret som herre over hele skabelsen,
stærkere end
Guds Vilje til liv, kærlighedens uendelighed og Himmelens perfekte,
uforanderlige bestandighed. Her er Faderens og Sønnens vilje omsider
besejret
og lagt til hvile under gravstenen, død har anbragt på kroppen af Guds
hellige Søn.
5
Uhellig i nederlag er han blevet det, døden
ville have ham til at være. Hans gravskrift, som døden selv har skrevet,
giver
ham intet Navn, for han er gået videre til støv. Den siger kun dette:
"Her
ligger et vidne på, at Gud er død." Og dette skriver den igen og endnu
en
gang, mens alle dens tilbedere er enige, og knælende med panderne mod
jorden
hvisker de bange, at det er sådan.
6
Det er umuligt at tilbede døden i nogen som
helst form og stadigt vælge nogle få, du ikke ville værdsætte og helst
ville
undgå, mens du stadigt tror på resten. For døden er total. Enten dør
alle ting,
ellers lever de og kan ikke dø. Intet kompromis er muligt. For her igen
ser vi
en indlysende holdning, som vi må acceptere, hvis vi er tilregnelige;
det, der
modsiger en tanke fuldstændigt, kan ikke være sandt, medmindre dets
modsætning
er bevist falsk.
7
Idéen om Guds død er så absurd, at selv de
sindssyge har svært ved at tro på den. For den indebærer, at Gud engang
var i
live og på en eller anden måde omkom, dræbt, tilsyneladende af dem, der
ikke
ville have Ham til at overleve. Deres stærkere vilje kunne sejre over
Hans, og
så gav evigt liv plads til døden. Og med Faderen døde også Sønnen.
8
Dødens tilbedere kan være bange. Og dog, kan
tanker som disse være skræmmende? Hvis de så, at det kun var dette, som
de
troede, ville de øjeblikkeligt blive frigivet. Og du vil vise dem dette
i dag.
Der er ingen død, og vi giver afkald på den nu i enhver form med henblik
på
deres frelse og også vores egen. Gud lavede ikke død. Uanset hvilken
form den
antager må derfor være illusion. Dette er det standpunkt, vi indtager i
dag. Og
det er givet os at se forbi døden og se livet hinsides.
9
Vores Fader, velsign vores øjne i dag. Vi er
Dine budbringere, og vi ville se på den strålende afspejling af Din
Kærlighed,
der skinner i alting. Vi lever og ånder i Dig alene. Vi er ikke adskilt
fra Dit
evige liv. Der er ingen død, for død er ikke Din Vilje. Og vi bliver,
hvor Du
har anbragt os, i det Liv, vi deler med Dig og med alle levende ting,
for at
være som Dig og en del af Dig for evigt. Vi accepterer Dine tanker som
vores,
og vores vilje er en med din for evigt. Amen.
Nu er vi
ét med
Ham, Der er vores Kilde.
1
Hvilket andet tidspunkt end nu kan sandheden
erkendes? Nuet er det eneste tidspunkt, der er. Og så i dag, dette
øjeblik, nu,
kommer vi for at se på det, der for evigt er der - ikke i vores øjne,
men i
Kristi øjne. Han ser forbi tiden og ser evigheden som repræsenteret der.
Han
hører lydene, som den meningsløse travle verden fremkalder, dog hører
Han dem
svagt, for ud over dem hører Han Himlens sang og Guds stemme mere klart,
mere
meningsfuldt, mere nært.
2
Verden svinder let bort for Hans øjne. Dens lyde
bliver svage. En melodi fra langt hinsides verden bliver i stigende grad
mere
og mere tydelig - et ældgammelt kald, som Han giver et ældgammelt svar
på. Du
vil genkende dem begge. For de er ikke andet end dit svar på din Faders
kalden
på dig. Kristus svarer for dig, som ekko af dit Selv, ved at bruge din
stemme
til at give Sit glade samtykke til at acceptere din udfrielse for dig.
3
Hvor hellig er din praksis i dag efterhånden,
som Kristus giver dig Sit syn og hører for dig og svarer i dit Navn det
kald, Han
hører. Hvor stille er den tid, du giver til at tilbringe med Ham
hinsides
verden. Hvor let alle dine synder er glemt og alle dine sorger ikke
husket. På
denne dag er sorg lagt bort, for syn og lyde, der kommer nærmere fra end
verden, er gjort klar til dig, som i dag vil acceptere de gaver, Han
giver.
4
Der er en stilhed, som verden ikke kan trænge
ind i. Der er en ældgammel fred, du bærer i dit hjerte og ikke har
mistet. Der
er en fornemmelse af hellighed i dig, tanken om synd aldrig har berørt.
Alt dette
vil du huske i dag. Trofasthed med at praktisere i dag vil bringe
belønninger
så store og så fuldstændigt forskellige fra alle ting, du søgte før, at
du vil
vide, at her er din skat og her din hvile.
5
Dette er dagen, hvor frugtesløse forestillinger trækkes
til side som et gardin for at afsløre det, der ligger hinsides dem. Nu
bliver
det, der virkelig er der, gjort synligt, mens alle skyggerne, der syntes
at
skjule det, synker til uklarhed. Nu er balancen rettet op, og dommens
skalaer
overlades til Ham, der dømmer sandt. Og efter Hans dom vil en verden
udfolde
sig i perfekt uskyld foran dine øjne. Nu vil du se den med Kristi øjne.
Nu er
dens forvandling tydelig for dig.
6
Brødre, denne dag er hellig for verden. Dit syn,
givet dig fra langt hinsides alle ting i verden, ser tilbage på dem i et
nyt
lys. Og det, du ser, bliver verdens helbredelse og frelse. Det
værdifulde og
værdiløse bliver begge opfattet og anerkendt for det, de er. Og det, der
er din
kærlighed værdig, modtager din kærlighed, mens der ikke er noget tilbage
at
frygte.
7
Vi vil ikke dømme i dag. Vi vil kun modtage det,
der er givet os fra dom afsagt hinsides verden. Vores praksis i dag
bliver
vores gave af taknemmelighed for vores udfrielse fra blindhed og fra
elendighed. Alt det, vi ser, vil kun forøge vores glæde, fordi dets
hellighed
afspejler vores egen. Vi står tilgivet i Kristi øjne, med hele verden
tilgivet
i vores egen.
8
Vi velsigner verden efterhånden, som vi ser den
i det lys, hvori vores Frelser ser på os, og tilbyder den friheden,
givet os
gennem Hans tilgivende syn, nu vores eget. Træk forhænget til side i din
praksis ved blot at give slip på alle ting, du tror, du ønsker. Læg
dine
ubetydelige skatte væk og efterlad et rent og åbent rum indeni dit sind,
hvor
Kristus kan komme og tilbyde dig frelsens skat. Han har brug for dit
mest
hellige sind til at frelse verden.
9
Er dette formål ikke værdigt til at være dit? Er
Kristi syn ikke værdigt til at blive søgt frem for verdens
utilfredsstillende
mål? Lad ikke i dag glide forbi uden, at gaverne, den har til dig,
modtager dit
samtykke og din accept. Vi kan ændre verden, hvis du anerkender dem. Du
kan
muligvis ikke se den værdi, din accept giver verden. Men dette ønsker du
helt
sikkert - du kan veksle al lidelse med glæde på selve denne dag.
Praktiser for
alvor, og gaven er din. Ville Gud bedrage dig? Kan Hans løfte slå fejl?
Kan du
tilbageholde så lidt, når Hans hånd rækker fuldstændig frelse frem til
Hans
Søn?
Lad ikke
mit sind
fornægte Guds Tanke.
1
Hvad får denne verden til at virke virkelig
andet end din egen fornægtelse af sandheden, der ligger hinsides? Hvad
andet
end dine tanker om elendighed og død skjuler den perfekte lykke og Det
Evige
Liv, din Fader vil for dig? Og hvad kunne skjule det, der ikke kan blive
skjult,
bortset fra illusion? Hvad kunne holde dig fra det, du allerede har,
andet end
dit valg om ikke at se det ved at nægte, at det er der?
2
Guds Tanke skabte dig. Den forlod dig ikke, og
du har heller ikke nogensinde været adskilt fra Den et øjeblik. Den
tilhører
dig. Ved den lever du. Den er din Livskilde og holder dig som ét med
den, og
alt er ét med dig, fordi Den ikke forlod dig. Guds Tanke beskytter dig,
tager
sig af dig, gør dit hvilested blødt og udglatter din vej, lyser dit sind
op med
lykke og kærlighed. Evighed og evigt liv lyser i dit sind, fordi Guds
Tanke
ikke har forladt dig og stadigt er med dig.
3
Hvem ville fornægte sin sikkerhed og sin fred,
sin glæde, sin helbredelse og sin fred i sindet, sin stille hvile, sin
rolige
opvågnen, hvis han blot erkendte, hvor de er? Ville han ikke med det
samme
forberede sig på at gå hen, hvor de findes, og opgive alt andet som
værdiløst i
sammenligning med dem? Og efter at have fundet dem, ville han ikke sikre
sig,
at de bliver hos ham, og at han bliver hos dem?
4
Fornægt ikke Himlen. Den er din i dag bare ved
at bede om den. Du har heller ikke brug for at forstå, hvor stor gaven
er, hvor
forandret dit sind vil blive, før den kommer til dig. Bed om at modtage,
og den
bliver givet dig. Overbevisning ligger indeni den. Indtil du byder den
velkommen som din, forbliver usikkerhed der. Dog, Gud er retfærdig.
Sikkerhed
bliver ikke krævet for at modtage det, kun din accept kan give.
5
Spørg med begær. Du behøver ikke være sikker på,
at du beder om det eneste, du ønsker. Men når du har modtaget, vil du
være
sikker på, at du har den skat, du altid har søgt. Hvad ville du så bytte
den
for? Hvad ville tilskynde dig til at lade den visne bort fra dit
ekstatiske
syn? For dette syn beviser, at du har byttet din blindhed for Kristi
seende
øjne; dit sind er kommet for at lægge benægtelse til side og at
acceptere Guds
Tanke som dets arv.
6
Nu er al i tvivlen forbi, rejsens afslutning
gjort sikker og frelse givet dig. Nu er Kristi kraft i dit sind til at
helbrede, som du blev helbredt. For nu er du blandt verdens frelsere.
Din
skæbne ligger der og ingen andre steder. Ville Gud gå med til at lade
sin Søn
forblive evigt udsultet af sin fornægtelse af den næring, han har brug
for til
at leve? Overflod bor i ham, og afsavn kan ikke fjerne ham fra Guds
opretholdende kærlighed og fra hans hjem.
7
Praktiser i dag med håb. For håb er bestemt
berettiget. Dine tvivl er meningsløse, for Gud er sikker. Og Hans Tanke
er
aldrig fraværende. Sikkerhed må opholde sig indeni dig, der er vært for
Ham.
Dette kursus fjerner alle tvivl, som du har indskudt mellem Ham og din
sikkerhed på Ham. Vi regner med Gud og ikke med os selv til at give os
sikkerhed. Og i Hans Navn praktiserer vi, som Hans ord instruerer, vi
gør. Hans
sikkerhed ligger hinsides enhver af vores tvivl. Hans kærlighed
forbliver
hinsides enhver del af vores frygt. Tanken om Ham er stadigt hinsides
alle
drømme og i vores sind i overensstemmelse med Hans Vilje.
Jeg er
betroet
Guds gaver.
1
Alle ting er givet til dig. Guds tillid til dig
er ubegrænset. Han kender sin Søn. Han giver uden undtagelse, holder
intet
tilbage, der kan bidrage til din lykke. Og dog, medmindre din vilje er
ét med
Hans, bliver Hans gaver ikke modtaget. Men hvad ville få dig til at tro,
at der
er en anden vilje end Hans?
2
Her er det paradoks, der ligger til grund for,
at verden blev lavet. Denne verden er ikke Guds Vilje, og så er den ikke
virkelig. Dog må de, der tror, den er virkelig, stadigt tro, at der er
en anden
vilje, og en, der fører til modsatte virkninger end dem, Han vil.
Virkeligt
umuligt, men ethvert sind, der ser på verden og bedømmer den som sikker,
solid,
pålidelig og sand, tror på to Skabere eller på en, ham selv alene. Men
aldrig
på én Gud.
3
Guds gaver er ikke acceptable for nogen som
helst, der har så mærkelige trossystemer. Han må tro, at for at
acceptere Guds
gaver, hvor tydelige de end bliver, uanset hvor presserende han måske
bliver
kaldet til at gøre krav på dem som sine egne, er at blive presset til
forræderi
mod sig selv. Han må benægte deres tilstedeværelse, modsige sandheden og
lide
for at bevare den verden, han lavede.
4
Her er det eneste hjem, han tror, han kender.
Her er den eneste tryghed, han tror, at han kan finde. Uden den
verden, han
lavede, er han en udstødt, hjemløs og bange. Han forstår ikke, at det er
her,
han virkeligt er bange og også hjemløs - en udstødt, der vandrer så
langt
hjemmefra, så længe væk, han indser ikke, han har glemt, hvor han kom
fra, hvor
han går, og endog hvem han virkelig er.
5
Men i hans ensomme, meningsløse vandringer går
Guds gaver med ham, alle ukendte for ham. Han kan ikke miste dem. Men
han vil
ikke se på det, der er givet ham. Han vandrer videre, opmærksom på den
nytteløshed, han ser omkring sig overalt, opfattende, hvordan hans lille
lod
svinder ind, medens han går videre til intetsteds. Stadigt vandrer han
videre i
elendighed og fattigdom, alene selvom Gud er med ham, og hans er en
skat, der
er så stor, at alt, verden indeholder, er værdiløst sammenlignet med
dens
størrelse.
6
Han synes at være en bedrøvelig figur -
udmattet, slidt, i tyndslidt tøj og med fødder, der bløder lidt fra den
stenede
vej, han går på. Ingen har andet end identificeret sig med ham, for
alle, der
kommer her, har fulgt den sti, han følger, og har følt nederlag og
håbløshed,
som han føler dem. Dog, er han virkelig tragisk, når man ser, at han
følger den
vej, han valgte og har brug for, men indser, Hvem der går med ham og
åbner hans
skatte op til at være fri?
7
Dette er dit valgte selv, det, du lavede som en
erstatning for virkeligheden. Dette er det selv, du forsvarer vildt mod
al
fornuft, ethvert bevis og alle vidnerne med beviser til at vise, dette
ikke er
dig. Du lytter ikke til dem. Du går på din udpegede vej med nedslåede
øjne for
ikke at få et glimt af sandheden og blive befriet fra selvbedrag og sat
fri.
8
Du kryber frygtsomt sammen for, at du ikke skal
føle Kristi berøring på din skulder og opfatte Hans blide hånd, der
leder dig
til at se på dine gaver. Hvordan skulle du så kunne forkynde din
fattigdom i
eksil? Han ville få dig til at le ad denne opfattelse af dig selv. Hvor
er
selvmedlidenhed så? Og hvad bliver der af al den tragedie, du søgte at
lave for
ham, til hvem Gud kun havde glæde til hensigt for?
9
Din ældgamle frygt er kommet over dig nu, og
retfærdighed har omsider indhentet dig. Kristi hånd har rørt ved din
skulder,
og du føler, at du ikke er alene. Du tror endda, at det elendige selv,
du
troede, var dig, måske ikke er din identitet. Måske er Guds ord sandere
end
dine egne. Måske er Hans gaver til dig virkelige. Måske er Han ikke helt
blevet
overlistet af din plan om at holde Hans Søn i dyb glemsel og gå den vej,
du
valgte, uden dit Selv.
10
Guds Vilje modsætter sig ikke. Den er der bare.
Det er ikke Gud, du har sat i fængsel i din plan om at miste dit Selv.
Han
kender ikke til en plan så fremmed for Hans Vilje. Der var et behov, som
Han
ikke forstod, til hvilket Han gav et Svar. Det er det hele. Og du, der
har
dette Svar givet dig, har ikke mere behov for noget som helst andet end
dette.
11
Nu lever vi, for nu kan vi ikke dø. Ønsket om
død er besvaret, og synet, der så på den, er nu blevet erstattet af
synet, der
opfatter, at du er ikke den, du foregiver at være. Èn går med dig, Som
blidt
besvarer al din frygt med dette ene barmhjertige svar: "Det er ikke
sådan." Han peger på alle de gaver, du har, hver gang tanken om
fattigdom
undertrykker dig og taler om Hans ledsagerskab, når du opfatter dig selv
som
ensom og bange.
12
Dog, minder Han dig stadigt om en ting til, du
havde glemt. For Hans berøring af dig har lavet dig som Ham Selv. De
gaver, du
har, er ikke til dig alene. Det, Han er kommet for at tilbyde dig, må du
nu
lære at give. Dette er den lektion, som Hans given rummer, for Han har
frelst
dig fra den ensomhed, du søgte at lave til at gemme dig for Gud i. Han
har
mindet dig om alle de gaver, som Gud har givet dig. Han taler også om
det, der
bliver din vilje, når du accepterer disse gaver og anerkender, de er
dine egne.
13
Gaverne er dine, betroet din omsorg til at give
til alle, der valgte den ensomme vej, du er undsluppet. De forstår ikke,
de kun
følger deres ønsker. Det er dig, der underviser dem nu. For du har lært
af
Kristus, der er en anden vej for dem at gå. Undervis dem ved at vise dem
den
glæde, der kommer til de, der føler Kristi berøring og anerkender Guds
gaver.
Lad sorg ikke friste dig til at være utro mod din betroede opgave.
14
Dine suk vil nu forråde håbet hos dem, der ser
hen til dig for deres frigivelse. Dine tårer er deres. Hvis du er syg,
tilbageholder du kun deres helbredelse. Det, du frygter, underviser i
dem kun,
deres frygt er berettiget. Din hånd bliver giveren af Kristi berøring;
dit
skift i sindelag bliver beviset for, at den, der accepterer Guds gaver,
aldrig
kan lide af noget som helst. Du er betroet verdens frigørelse fra
smerte.
15
Forråd den ikke. Bliv det levende bevis på det,
Kristi berøring kan tilbyde alle. Gud har overdraget alle Sine gaver til
dig.
Vær vidne i din lykke til, hvor forvandlet sind bliver, der vælger at
acceptere
Hans gaver og føle berøringen af Kristus. Sådan er din mission nu. For
Gud
betror dig at give Hans gaver til alle, der har modtaget dem. Han har
delt sin
glæde med dig. Og nu går du og deler den med verden.
Der er ét
liv, og
det deler jeg med Gud.
1
Der er ikke forskellige slags liv, for livet er
som sandheden. Det har ikke grader. Det er den ene tilstand, som alt
det, Gud
skabte, deler. Som alle Hans Tanker har det ingen modsætning. Der er
ingen død,
fordi det, Gud skabte, deler sit liv. Der er ingen død, fordi en
modsætning til
Gud ikke eksisterer. Der er ingen død, fordi Faderen og Sønnen er ét.
2
I denne verden ser der ud til at være en
tilstand, der er livets modsætning. Du kalder den død. Alligevel har vi
lært,
at idéen om død antager mange former. Den er den ene idé, der ligger
under alle
følelser, der ikke er ekstremt glade. Den er den alarm, som du giver
svar af
enhver art, der ikke er perfekt glæde. Al sorg, tab, ængstelse og
lidelse og
smerte, endog et lille suk af træthed, et let ubehag eller den mindste
panderynken, anerkender døden. Og nægter dermed, at du lever.
3
Du tror, at døden er af kroppen. Alligevel er
det kun en idé, der ikke er relevant for det, der ses som fysisk. En
tanke er i
sindet. Den kan derefter blive anvendt, som sindet dirigerer den. Men
dens
oprindelse er der, hvor den må blive ændret, hvis ændring skal ske.
Idéer
forlader ikke deres kilde. Vægten, dette kursus har lagt på den idé,
skyldes
dens centralitet i vores forsøg på at ændre din mening om dig selv. Det
er
grunden til, at du kan helbrede. Det er årsagen til helbredelse. Det er
derfor,
du ikke kan dø. Dens sandhed fastslår dig som ét med Gud.
4
Døden er tanken om, at du er adskilt fra din
Skaber. Det er troen på, at betingelser ændrer sig, følelser veksler på
grund
af årsager, du ikke kan kontrollere, du ikke lavede, og du kan aldrig
ændre
dig. Det er den faste overbevisning, idéer kan forlade deres kilde og
antage
kvaliteter, kilden ikke indeholder, ved at blive forskellige fra deres
egen
oprindelse, adskilt fra den i type såvel som i afstand, tid og form.
5
Død kan ikke komme fra livet. Idéer forbliver
forenet med deres kilde. De kan udvide alt det, deres kilde indeholder.
På den
måde at forstå, at de kan gå langt hinsides sig selv. Men de kan ikke
give
fødsel til det, der aldrig blev givet dem. Som de bliver lavet, således
vil
det, de laver, også være. Som de blev født, således vil de derefter give
fødsel. Og hvor de kommer fra, der vil de vende tilbage til.
6
Sindet kan tro, det sover, men det er alt. Det
kan ikke ændre det, der er dets vågne tilstand. Det kan ikke lave en
krop og
heller ikke være i en krop. Det, der er fremmed for sindet, eksisterer
ikke,
fordi det ingen kilde har. For sind skaber alle ting, der er, og kan
ikke give
dem egenskaber, det mangler, eller ændre sin egen evige, sindstilstand.
Det kan
ikke lave det fysiske. Det, der ser ud til at dø, er kun tegn på, at
sindet
sover.
7
Det modsatte af livet kan kun være en anden form
for liv. Som sådan kan det forenes med det, der skabte det, fordi det
ikke er
modsat i sandhed. Dets form kan ændre sig; det kan se ud til at være
det, det
ikke er. Dog, sind er sind, vågent eller sovende. Det er ikke dets
modsætning i
noget som helst skabt eller i det, det ser ud til at lave, når det tror,
det
sover.
8
Gud skaber kun vågne sind. Han sover ikke, og
Hans skabninger kan ikke dele det, Han ikke giver, og heller ikke stille
betingelser, som Han ikke deler med dem. Tanken om død er ikke det
modsatte af
tanker om liv. For evigt ubestridt af modsætninger af nogen som helst
art,
forbliver Guds Tanker for evigt uforanderlige med magten til at udvide
Sig for
evigt uforanderligt, men alligevel indeni Sig Selv, for De er alle
steder.
9
Det, der ser ud til at være det modsatte af
livet, er blot at sove. Når sindet vælger at være det, det ikke er, og
at
påtage sig en fremmed magt, som det ikke har, en fremmed stat, det ikke
kan
komme ind i, eller en falsk tilstand, der ikke er indeni dets Kilde, ser
det
bare ud til at falde i søvn et stykke tid. Det drømmer om tid - et
interval,
hvori det, der ser ud til at ske, aldrig har fundet sted, forandringerne
fremkaldt er substansløse, og alle begivenheder er ingen steder. Når
sindet
vågner op, fortsætter det bare, som det altid var.
10
Lad os i dag være sandhedens børn og ikke fornægte
vores hellige arv. Vores liv er ikke, som vi forestiller os det. Hvem
ændrer
livet, fordi han lukker øjnene eller gør sig selv til det, han ikke er,
fordi
han sover og ser i drømme en modsætning til det, han er? Vi vil ikke
bede om
død i nogen som helst form i dag. Vi vil heller ikke lade fantaserede
modsætninger til livet forblive bare et øjeblik, hvor Tanken om evigt
liv er
blevet fastsat af Gud selv.
11
Hans hellige hjem stræber vi efter at bevare i
dag, som Han fastlagde det, og vil det at være for evigt og for altid.
Han er
Herre over det, vi tænker i dag. Og i Hans Tanker, der ikke har nogen
modsætning, forstår vi, at der er ét liv, og det deler vi med Ham, med
hele
skabelsen, såvel som med deres tanker, som Han skabte i en enhed af liv,
der ikke
kan adskilles i død og forlade Livets Kilde, hvor det kom fra.
12
Vi deler vores liv, fordi vi har én Kilde, én
Kilde fra Hvilken perfektion kommer til os, som altid forbliver i de
hellige
sind, som Han skabte perfekte. Som vi var, sådan er vi nu og vil for
evigt
være. Et sovende sind må vågne, når det ser sin egen perfektion afspejle
Livets
Herre så perfekt, at det forsvinder ind i det, der afspejles der. Og nu
er det
ikke mere blot en afspejling . Det bliver den ting, der afspejles, og
det lys,
der muliggør afspejling. Intet syn er behøvet nu. For det vågne sind er
et, der
kender sin Kilde, sit Selv, sin hellighed.
Din nåde
er givet
mig. Jeg gør krav på den nu.
1
Gud taler til os. Skal vi ikke tale til Ham? Han
er ikke langt væk. Han gør intet forsøg på at skjule sig for os. Vi
prøver at
skjule os for Ham og lider af bedrag. Han forbliver fuldstændigt
tilgængelig.
Han elsker sin Søn. Der er ingen anden sikkerhed end dette, dog er det
tilstrækkeligt. Han vil elske sin Søn for evigt. Når hans sind vedbliver
med at
sove, elsker Han ham stadigt. Og når hans sind vågner, elsker Han ham
med en
Kærlighed, der aldrig ændrer sig.
2
Hvis du blot kendte betydningen af Hans
Kærlighed, ville håb og fortvivlelse være umulig, for håb ville blive
tilfredsstillet
for evigt; fortvivlelse af nogen som helst slags utænkelig. Hans nåde,
Hans
svar er på al fortvivlelse, for i den ligger erindringen om Hans
kærlighed.
Ville Han ikke med glæde give de midler, Hans Vilje bliver erkendt med?
Hans
nåde er din ved din anerkendelse. Og erindringen om Ham vågner op i det
sind,
der beder Ham om midlerne, hvorved dets søvn bliver afsluttet.
3
I dag beder vi Gud om den gave, Han mest
omhyggeligt har bevaret i vores hjerter, ventende på at blive anerkendt.
Dette
er gaven ved hvilken, Gud bøjer sig til os og løfter os op, idet Han
tager
frelsens sidste skridt Selv. Alle andre skridt end dette lærer vi,
instrueret
af Hans Stemme. Men til sidst kommer Han selv og tager os i Sine arme og
fejer
spindelvævene fra vores søvn væk. Hans nådegave er mere end blot et
svar. Det
gendanner alle erindringer, det sovende sind glemte; al sikkerhed på
det,
kærligheds betydning er.
4
Gud elsker sin Søn. Anmod Ham nu om at give det
middel ved hvilket denne verden vil forsvinde, og syn først vil komme
med
viden, men et øjeblik senere. For i nåde ser du et lys, der dækker hele
verden
med kærlighed, og iagttager frygt forsvinde fra ethvert ansigt
efterhånden, som
hjerter hæver sig og gør krav på lyset som deres. Hvad mangler der nu,
så
Himmelen bliver forsinket et øjeblik længere? Hvad forbliver ugjort, når
din
tilgivelse hviler på alting?
5
Det er en ny og hellig dag i dag, for vi
modtager det, der er blevet givet os. Vores tro ligger i Giveren, ikke
vores
egen accept. Vi anerkender vores fejl, men Han, for hvem alle fejl er
ukendte,
er alligevel den Ene, Der besvarer vores fejltagelser ved at give os
midlerne
til at lægge dem ned og stige op til Ham i taknemmelighed og kærlighed.
6
Og Han stiger ned for at møde os, når vi kommer
til Ham, for det, Han har forberedt til os, giver Han, og vi modtager.
Således
er Hans Vilje, fordi Han elsker Sin Søn. Til Ham beder vi i dag og
sender kun
de ord tilbage, Han gav os gennem Hans egen Stemme, Hans ord, Hans
Kærlighed:
7
Din nåde er givet mig. Jeg gør krav på den nu.
Fader,
jeg kommer til Dig. Og Du vil komme
Til
mig, der beder. Jeg er den Søn, Du elsker.
Af nåde
lever
jeg. Af nåde bliver jeg befriet.
1
Nåde er et aspekt af Guds kærlighed, der er mest
som den tilstand, der hersker i sandhedens enhed. Den er verdens mest
ophøjede
forhåbning, for den fører fuldstændigt hinsides verden. Den ligger forbi
indlæring, er dog målet for indlæring, for nåde kan ikke komme, før
sindet
forbereder sig selv på sand accept. Nåde bliver uundgåelig øjeblikkeligt
i de,
der har forberedt et bord, hvor den blidt kan blive lagt og villigt
modtaget,
et alter, rent og helligt til gaven.
2
Nåde er accept af Guds Kærlighed indeni en
verden af tilsyneladende had og frygt. Af nåde alene er hadet og
frygten borte,
for nåde præsenterer en tilstand så modsat alting, verden indeholder, at
de,
hvis sind er oplyste af nådegaven, ikke kan tro, frygtens verden er
virkelig.
3
Nåde bliver ikke lært. Det sidste trin må gå
hinsides al indlæring. Nåde er ikke målet, dette kursus stræber efter at
opnå.
Alligevel forbereder vi os på nåde i den forstand, at et åbent sind kan
høre
kaldet til at vågne. Det er ikke lukket fast i mod Guds Stemme. Det er
blevet
opmærksomt på, at der er ting, det ikke ved, og er således rede til at
acceptere en tilstand fuldstændigt anderledes end erfaring, hvori det er
fortroligt hjemme.
4
Vi har måske syntes at modsige vores erklæring
om, at åbenbaringen af Faderen og Sønnen som én allerede er blevet
fastlagt.
Men vi har også sagt, at sindet afgør, hvornår det tidspunkt skal være,
og har
besluttet det. Og dog opfordrer vi dig indtrængende til at bære
vidnesbyrd om
Guds Ord for at fremskynde oplevelsen af sandhed og for at fremskynde
dens
indtræden i ethvert sind, der erkender dens virkninger på dig.
5
Enhed er simpelthen den idé, Gud er. Og i Sit
væsen omfatter Han alle ting. Intet sind rummer noget som helst andet
end Ham.
Vi siger "Gud er", og så holder vi op med at tale, for i den viden er
ord meningsløse. Der er ingen læber til at udtale dem, og ingen del af
sind
tilstrækkeligt tydelig til at føle, at det nu er opmærksomt på noget,
der ikke
er det selv. Det har forenet sig med sin Kilde, og ligesom dets Kilde
selv, ér
det blot.
6
Vi kan ikke tale om, heller ikke skrive om,
endog heller ikke tænke på dette overhovedet. Det kommer til ethvert
sind, når
fuldstændig anerkendelse af, at dets vilje er Guds, er blevet
fuldstændigt
givet og fuldstændigt modtaget. Det bringer sindet tilbage, ind i den
uendelige
nutid, hvor fortiden og fremtiden ikke kan blive opfattet. Det ligger
hinsides
frelse - forbi al tanke om tid, tilgivelse og Kristi hellige ansigt.
Guds Søn
er blot forsvundet ind i sin Fader, som hans Fader er i ham. Verden har
aldrig
været overhovedet. Evighed forbliver en konstant tilstand.
7
Dette er hinsides den oplevelse, vi prøver at
fremskynde. Dog, tilgivelse, undervist i og lært, bringer de oplevelser
med
sig, der bærer vidnesbyrd om, at det tidspunkt, sindet selv fastsatte
til at
opgive alt andet end dette, er ved hånden nu. Vi fremskynder det ikke i
den
forstand, at det, du vil tilbyde, var tilsløret for Ham, der underviser
i det,
tilgivelse betyder. Al indlæring var allerede i Hans sind, gennemført og
fuldendt. Han anerkendte alt det, som tiden rummer, og gav det til alle
sind,
så hver enkelt kunne bestemme ud fra et tidspunkt, hvor tiden er
afsluttet,
hvornår det bliver frigivet til åbenbaring og evighed.
8
Vi har gentaget adskillige gange før, at du kun
foretager en rejse, der er foretaget. For enhed må være her. Uanset
tidspunktet
sindet har fastsat til åbenbaring, er det fuldstændigt uden betydning
for det,
der må være en konstant tilstand for evigt, som den altid var; for evigt
til at
forblive som den er nu. Vi tager kun den del, der blev tildelt for længe
siden
og fuldt ud anerkendt som perfekt opfyldt af Ham, Der skrev frelsens
manuskript
i Sin Skabers Navn og i Sin Skabers Søns Navn.
9
Der er intet behov for yderligere forklaring på
det, ingen i verden kan forstå. Når åbenbaring af din énhed kommer,
vil den
være kendt og fuldt ud forstået. Nu har vi arbejde at gøre, for de i tid
kan
tale om ting hinsides og lytte til ord, der forklarer, at det, der skal
komme,
allerede er forbi. Dog, hvilken betydning kan ordene formidle til de,
der
stadigt tæller timerne, står op og arbejder og lægger sig til at sove
efter
dem?
10
Det er derfor nok, at du har arbejde at gøre
for at påtage dig din del. Afslutningen må forblive tilsløret for dig,
indtil
din del er gjort. Det er lige meget. For din del er stadigt den, som alt
det
andet afhænger af. Efterhånden, som du påtager dig den rolle, du er
tildelt,
kommer frelsen lidt nærmere hvert usikkert hjerte, der endnu ikke slår i
harmoni med Gud. Tilgivelse er det centrale tema, der løber overalt
gennem
frelse og holder alle dens dele i meningsfulde forhold på den kurs den
instrueret løber, og dens resultat er sikkert.
11
Og nu beder vi om nåde, den sidste gave frelse
kan skænke. Oplevelse, som nåden giver, vil ende i tid, for nåde
indvarsler
Himmelen, men erstatter dog ikke tanken om tid andet end for et lille
stykke
tid. Det interval er tilstrækkeligt. Det er her, mirakler er lagt, der
skal
gives tilbage af dig fra hellige øjeblikke, du modtager gennem nåde i
din
oplevelse, til alle, der ser lyset, der hviler på dit ansigt.
12
Hvad andet er Kristi ansigt end hans, der et
øjeblik gik ind i tidløshed og bragte en klar afspejling af enheden, han
følte
et øjeblik, tilbage for at velsigne verden? Hvordan kunne du endelig
opnå den
for evigt, mens en del af dig forbliver udenfor, uvidende, uopvækket og
med
behov for dig som vidne til sandheden?
13
Vær taknemmelig for at vende tilbage, ligesom
du var glad for at gå et øjeblik, og accepter de gaver, som nåden gav
dig. Du
bærer dem tilbage til dig selv. Og åbenbaring står ikke langt bagefter.
Dens
ankomst er sikret. Vi beder om nåde og om oplevelse, der kommer fra
nåde. Vi
byder frigivelsen, den tilbyder alle, velkommen. Vi beder ikke om det
uopnåelige. Vi ser ikke hinsides det, nåde kan give. For dette kan vi
give i
den nåde, der er blevet givet os.
14
Vores indlæringsmål i dag overstiger ikke denne
bøn, dog, i verden, hvad kunne være mere end det, vi beder om denne dag
fra
Ham, Der giver den nåde, vi beder om, som den blev givet Ham?
15
Af nåde lever jeg. Af nåde bliver jeg befriet.
Af
nåde giver jeg. Af nåde vil jeg sætte fri.
Der er
ingen
grusomhed i Gud og ingen i mig.
1
Ingen angriber uden at have til hensigt at såre.
Dette kan ikke have nogen undtagelse. Når du tænker, at du angriber i
selvforsvar, mener du at, at være grusom er beskyttelse; du er tryg på
grund af
grusomhed. Du mener, at du tror at, at såre en anden bringer dig frihed.
Og du
mener at, at angribe er at bytte den tilstand, du er i, for noget bedre,
tryggere, mere sikkert mod farlig invasion og mod frygt.
2
Hvor gennemført sindssyg er idéen om at, at
forsvare sig mod frygt er at angribe! For her bliver frygt undfanget og
madet
med blod for at få den til at vokse og svulme og rase. Og således bliver
frygt
beskyttet, ikke undsluppet. I dag lærer vi en lektion, der kan spare dig
for
mere forsinkelse og unødvendig elendighed, end du muligvis kan
forestille dig.
Det er denne:
3
Du laver det, du forsvarer dig imod, og igennem
dit
eget forsvar imod det, bliver det virkeligt
og
uundgåeligt. Nedlæg dine våben,
og
først da opfatter du det som falsk.
4
Det ser ud til at være fjenden udenfor, at du
angriber. Dog sætter dit forsvar en fjende op indeni - en fremmed tanke
i krig
med dig, der fratager dig fred og splitter dit sind i to lejre, der
synes helt
uforenelige. For kærlighed har nu en "fjende", en modsat; og frygt,
den fremmede, har nu behov for dit forsvar mod truslen fra det, du
virkelig er.
5
Hvis du nøje overvejer de midler med hvilke, dit
indbildte selvforsvar går fremad den vej, det forestiller sig, vil du
opfatte
de forudsætninger, som idéen hviler på. For det første er det
indlysende, at
idéer må forlade deres kilde. For det er dig, der laver angreb, og først
må du
have udtænkt det. Dog angriber du udenfor dig selv og adskiller dit sind
fra
ham, der skal angribes med perfekt tro på, at den splittelse, du lavede,
er
virkelig.
6
Dernæst bliver kærlighedens egenskaber tildelt
dens "fjende". For frygt bliver din tryghed og beskytter af din fred,
som du henvender dig til for trøst og undslippelse fra tvivl om din
styrke og
håb om hvile i drømmeløs stilhed. Og da kærlighed er afskåret fra det,
der
tilhører den og den alene, bliver kærlighed udstyret med
frygtegenskaber. For
kærlighed ville bede dig om at nedlægge alle forsvar som blot tåbelige.
Og dine
våben ville afgjort smuldre til støv. For sådan er de.
7
Med kærlighed som fjende må grusomhed blive en
gud, og guder forlanger, at de, der tilbeder dem, adlyder deres diktater
og
afslår at stille spørgsmålstegn ved dem. Hårde straffe udmåles
ubønhørligt til
dem, der spørger om kravene er fornuftige eller endog tilregnelige. Det
er
deres fjender, der er urimelige og sindssyge, mens de altid er
barmhjertige og
retfærdige.
8
I dag ser vi lidenskabsløst på denne grusomme
gud. Og vi bemærker, at selvom hans læber er smurt ind i blod og ild ser
ud til
at stå i flammer ud fra ham, er han ikke lavet af andet end sten. Han
kan ikke
gøre noget. Vi behøver ikke at trodse hans magt. Han har ingen. Og de,
der ser
deres tryghed i ham, har ingen beskytter, ingen styrke at påkalde i fare
og ingen
mægtig kriger til at kæmpe for dem.
9
Dette øjeblik kan være forfærdeligt. Men det kan
også være tidspunktet for din frigivelse fra ynkeligt slaveri. Du
træffer et
valg, når du står foran denne afgud og ser ham nøjagtigt, som han er.
Vil du
gendanne det til kærlighed, du har forsøgt at fravriste den og lægge
foran
dette hjernedøde stykke af sten? Eller vil du lave endnu en afgud til at
erstatte den? For grusomhedens gud antager mange former. En anden kan
blive
fundet.
10
Dog, tro ikke, at frygt er undslippelsen fra
frygt. Lad os huske det, kurset har understreget om forhindringerne for
fred.
Den sidste, den sværeste at tro er ingenting, og en tilsyneladende
forhindring
med en fremtræden som en solid blokering, uigennemtrængelig, skræmmende
og
hinsides overvindelse, er frygten for Gud Selv. Her er den grundlæggende
forudsætning, der sætter tanken om frygt på tronen som gud. For frygt er
elsket
af dem, der tilbeder den, og kærlighed ser nu ud til at være udstyret
med
grusomhed.
11
Hvor kommer den helt sindssyge tro på hævnguder
fra? Kærlighed har ikke forvekslet sine egenskaber med dem fra frygt.
Dog må
tilbederne af frygt opfatte deres egen forvirring i frygtens
"fjende", dens grusomhed som nu en del af kærlighed. Og hvad bliver
mere skræmmende end Selve Kærlighedens hjerte? Blodet ser ud til at være
på
Hans læber; ilden kommer fra Ham. Og Han er mere frygtelig end alt
andet,
grusom hinsides fatte-evne, slående alle dem ned, der anerkender Ham som
deres
Gud.
12
Det valg, du foretager i dag, er sikkert. For
du ser for sidste gang på dette stykke udskårne sten, du lavede og
kalder det
ikke længere gud. Du har nået dette sted før, men du har valgt, at denne
grusomme gud forbliver hos dig i endnu en anden form, og så vendte
Gudsfrygten
igen tilbage hos dig. Denne gang efterlader du den her. Og du vender
tilbage
til en ny verden, ubelastet af dens vægt; ikke skuet med dens blinde
øjne, men
med synet, som dit valg gendannede for dig.
13
Nu tilhører dine øjne Kristus, og Han ser
gennem dem. Nu tilhører din stemme Gud og er et ekko af Hans. Og nu
bliver dit
hjerte ved med at have fred for evigt. Du har valgt Ham i stedet for
afguder,
og dine egenskaber, givet af din Skaber, er genoprettet til dig omsider.
Guds
Kald bliver hørt og besvaret. Nu har frygt gjort plads til kærlighed,
ligesom
Gud Selv erstatter grusomhed.
14
Fader, vi er som dig. Ingen grusomhed bor i os,
for der er ingen i Dig. Din fred er vores. Og vi velsigner verden med
det, vi
har modtaget fra Dig alene. Vi vælger igen og træffer vores valg for
alle vores
brødre vel vidende, at de er ét med os. Vi bringer dem nu Din frelse,
som vi
har modtaget den. Og vi giver tak til dem, der gør os fuldendte. I dem
ser vi
Din glorværdighed, og i dem finder vi vores fred. Hellige er vi, fordi
Din
hellighed har sat os fri. Og vi giver tak. Amen.
R5:
1 Vi genvurderer nu igen. Denne gang er vi
klar til at give flere kræfter og mere tid til det, vi påtager os. Vi
anerkender, at vi forbereder os på en anden fase af forståelse. Vi ville
tage
dette skridt fuldstændigt, så vi kan få lov til at fortsætte mere sikre,
mere
oprigtige med tro opretholdt mere sikkert. Vores fodtrin har ikke været
urokkelige, og tvivl har fået os til at gå usikkert og langsomt på den
vej,
dette kursus angiver. Men nu skynder vi os, for vi nærmer os en større
sikkerhed, et fastere formål og et mere sikkert mål.
2
Gør vores skridt faste, vor Fader; lad vores
tvivl blive stilnet og vores hellige sind være stille og tal til os. Vi
har
ingen ord at give til Dig. Vi ville kun lytte til Dit Ord og gøre det
til
vores. Led vores praksis, ligesom en fader fører et lille barn hen ad en
vej,
han ikke forstår. Dog følger han med, sikker på, at han er i sikkerhed,
fordi
hans fader viser vejen til ham.
3
Således bringer vi vores praksis til Dig. Og
hvis vi snubler, vil Du rejse os op. Hvis vi glemmer vejen, regner vi
med Din
sikre erindring. Vi vandrer væk, men Du vil ikke glemme at kalde os
tilbage.
Gør vores skridt hurtigere nu, så vi kan gå mere sikkert og hurtigt hen
til
Dig. Og vi accepterer Ordet, Du tilbyder os til at forene vores praksis
efterhånden, som vi genvurderer de tanker, som Du har givet os.
4
Dette er den tanke, der bør gå forud for de
tanker, vi genvurderer. Hver enkelt afklarer kun ét eller andet aspekt
af denne
tanke eller hjælper den til at blive mere meningsfuld, mere personlig og
sand
og mere beskrivende af det hellige Selv, som vi deler og nu forbereder
os på at
kende igen:
5
Gud er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
6
Dette Selv alene kender kærlighed. Dette Selv
alene er fuldstændigt modsigelsesfrit i Sine tanker, kender Sin Skaber,
forstår
Sig Selv, er perfekt i Sin viden og Sin kærlighed og ændrer sig aldrig
fra Sin
konstante tilstand af forening med Sin Fader og Sig Selv.
7
Og det er Dette, der venter på at møde os ved
rejsens slutning. Hvert skridt, vi tager, bringer os lidt nærmere. Denne
genvurdering vil afkorte tiden umådeligt, hvis vi husker, at Dette
forbliver
vores mål, og efterhånden, som vi praktiserer, er det til Dette, vi
nærmer os.
Lad os hæve vores hjerter fra støv til liv efterhånden, som vi husker,
at Dette
er lovet os, og at dette kursus blev sendt for at åbne lysets vej op for
os og
lære os, skridt for skridt, hvordan vi kan vende tilbage til det evige
Selv, vi
troede vi mistede.
8
Jeg tager rejsen med dig. For jeg deler din
tvivl og frygt i kort tid, så du kan komme til mig, der anerkender den
vej,
hvorpå al frygt og tvivl bliver overvundet. Vi går sammen. Jeg må forstå
usikkerhed og smerte, selvom jeg ved, de ikke har nogen mening. Dog, må
en
frelser blive hos dem, han underviser, se det, de ser, men stadigt
fastholde i
sit sind den vej, der førte ham ud og nu vil føre dig ud sammen med ham.
Guds
Søn er korsfæstet, indtil du går vejen sammen med mig.
9
Min genopstandelse kommer igen, hver gang jeg
fører en broder sikkert til det sted, hvor rejsen ender og bliver glemt.
Jeg
bliver fornyet, hver gang en broder lærer, at der er en vej væk fra
elendighed
og smerte. Jeg bliver genfødt hver gang en broders sind vender sig mod
lyset i sig
og søger efter mig. Jeg har ikke glemt nogen. Hjælp mig nu med at føre
dig
tilbage til, hvor rejsen blev begyndt for at træffe et andet valg sammen
med
mig.
10
Befri mig, når du endnu en gang praktiserer de
tanker, jeg bragte til dig fra Ham, Der ser dit bitre behov og kender
det svar,
som Gud har givet Ham. Sammen genvurderer vi disse tanker. Sammen vier
vi vores
tid og kræfter til dem. Og sammen vil vi undervise vores brødre i dem.
Gud
ville ikke have Himmelen ufuldstændig. Den venter på dig, ligesom jeg
gør. Jeg
er ufuldstændig uden din del i mig. Og når jeg bliver hel, går vi sammen
til
vores ældgamle hjem, gjort rede til os før tiden var til og holdt
uændret af
tid, ulasteligt og sikkert, som det vil være omsider, når tiden er
fuldbragt.
11
Lad så denne genvurdering være din gave til
mig. For dette alene behøver jeg - at du vil høre de ord, jeg taler, og
give
dem til verden. Du er min stemme, mine øjne, mine fødder, mine hænder,
gennem
hvilke jeg frelser verden. Det Selv fra Hvilket, jeg kalder på dig, er
kun dit
eget. Til Ham går vi sammen. Tag din broders hånd, for dette er ikke en
vej, vi
går alene. I ham går jeg med dig og du med mig. Vores Fader vil, at Hans
Søn er
ét med Ham. Må det, der lever, så ikke blot være ét med dig?
12
Lad denne genvurdering blive et tidspunkt,
hvori vi deler en for dig ny oplevelse, som dog er så gammel som tid og
endnu
ældre. Helliget være dit navn. Din glorværdighed ubesmittet i evighed.
Og din
helhed nu komplet som Gud fastlagde den. Du er Hans Søn, kompletterende
Hans
forlængelse med din egen. Vi praktiserer blot en ældgammel sandhed, vi
kendte,
før illusion syntes at gøre krav på verden. Og vi minder verden om, at
den er
fri af alle illusioner, hver gang vi siger,
13
Gud er kun kærlighed, og derfor er jeg det
også.
14
Med dette begynder vi hver dag af vores
genvurdering. Med dette begynder og afslutter vi hver periode af praksis
tid.
Og med denne tanke sover vi for at vågne igen med disse samme ord på
vores
læber til at hilse på endnu en dag. Ingen tanke genvurderer vi uden, at
vi
omgiver den og bruger tankerne til at holde den op foran vores sind og
holde
den klar i vores erindring gennem hele dagen. Og når vi således har
afsluttet
denne genvurdering, vi vil have anerkendt, at de ord, vi taler, er
sande.
15
Dog er ordene kun hjælpemidler til at bruge
efter behov, bortset fra i begyndelsen og slutningen af praksisperioder
for at
minde sindet om dets formål. Vi sætter lid til den oplevelse, der kommer
fra
praksis, ikke de midler, vi bruger. Vi venter på oplevelsen og
anerkender, at
det kun er her, overbevisning ligger. Vi bruger ordene og prøver og
prøver igen
at gå hinsides dem til deres betydning, der er langt hinsides deres lyd.
Lyden
bliver svag og forsvinder efterhånden, som vi nærmer os betydningens
Kilde. Det
er her, at vi finder hvile.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[151]
Alle ting er ekkoer af Guds stemme.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[152]
Beslutningsmagten er min egen.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[153]
I min forsvarsløshed ligger min sikkerhed.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[154]
Jeg er blandt Guds præster.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[155]
Jeg vil træde tilbage og lade Ham vise
vejen.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[156]
Jeg vandrer med Gud i perfekt hellighed.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[157]
I Hans Tilstedeværelse ville jeg træde ind
nu.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[158]
I dag lærer jeg at give, som jeg modtager.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[159]
Jeg giver de mirakler, jeg har modtaget.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[160]
Jeg er hjemme. Frygt er den fremmede her.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[161]
Giv mig din velsignelse, hellige Søn af Gud.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[162]
Jeg er som Gud skabte mig.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[163]
Der er ingen død. Guds Søn er fri.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[164]
Nu er vi en med Ham, der er vores kilde.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[165]
Lad mig ikke fornægte Guds Tanke.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[166]
Jeg er betroet Guds gaver.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[167]
Der er ét liv, og det deler jeg med Gud.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[168]
Din nåde er givet mig. Jeg gør krav på den
nu.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
Gud er kun
kærlighed, og derfor er jeg det også.
[169]
Af nåde lever jeg. Af nåde bliver jeg
befriet.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
[170]
Der er ingen grusomhed i Gud og ingen i mig.
Gud
er kun kærlighed, og derfor er jeg det også.
I181:
1 Vores næste par lektioner lægger især vægt
på at styrke din vilje til at gøre dit svage engagement stærkt, blande
dine
spredte mål sammen til én hensigt. Du bliver endnu ikke bedt om
fuldstændig
hengivelse. Men du bliver bedt om at praktisere nu for at opnå den
følelse af
fred, sådan en forenet forpligtelse vil give, omend kun sporadisk. Det
er
oplevelsen af dette, der gør det sikkert, at du vil give din fulde
villighed
til at følge den vej, kurset angiver.
2
Vores lektioner er nu konkret rettet mod at
udvide horisonter og styre tilnærmelser til de konkrete blokeringer, der
holder
dit syn snævert og for begrænset til at lade dig se værdien af vores
mål. Vi
forsøger nu at løfte disse blokeringer, ligegyldigt hvor kort. Ord alene
kan
ikke formidle følelsen af befrielse, som deres løftning medfører. Men
oplevelsen af frihed og fred, der kommer efterhånden, som du opgiver
din
stramme kontrol med det, du ser, taler for sig selv. Din motivation vil
blive
så intensiveret, at ord bliver af ringe betydning. Du vil være sikker på
det,
du vil, og det, der er værdiløst.
3
Og så begynder vi vores rejse hinsides ord ved
først at koncentrere os om det, der stadigt hæmmer vores fremskridt.
Oplevelse
af det, der eksisterer hinsides forsvarsberedthed, forbliver hinsides
opnåelse,
så længe det bliver fornægtet. Det kan være der, men du kan ikke
acceptere dets
tilstedeværelse. Så vi forsøger nu at gå forbi alle forsvar i et lille
stykke
tid hver dag. Ikke mere end dette bliver der bedt om, fordi ikke mere
end dette
er nødvendigt. Det vil være nok til at garantere, at resten vil komme.
Jeg stoler
på
mine brødre, der er ét med mig.
1
Det er væsentligt at stole på dine brødre for at
fastlægge og opretholde din tro på din evne til at transcendere tvivl og
mangel
på sikker overbevisning i dig selv. Når du angriber en broder, forkynder
du, at
han er begrænset af det, du har opfattet i ham. Du ser ikke hinsides
hans fejl.
De bliver snarere forstærket og bliver blokeringer for din bevidsthed om
det
Selv, der ligger hinsides dine egne fejl og forbi hans tilsyneladende
synder
såvel som dine.
2
Opfattelse har et fokus. Det er dette, der giver
sammenhæng i det, du ser. Skift blot dette fokus, og det, du ser, vil
ændre sig
i overensstemmelse hermed. Dit syn vil nu skifte til at give støtte til
den
hensigt, der har erstattet den, du opretholdt før. Fjern dit fokus fra
din
broders synder, og du oplever den fred, der kommer fra tro på
syndfrihed. Denne
tro får sin eneste sikre støtte fra det, du ser i andre bag deres
synder. For
deres fejl, hvis de bliver fokuseret på, er vidner til synder i dig. Og
du vil
ikke transcendere deres syn og se den syndfrihed, der ligger hinsides.
3
Derfor, i praktisering i dag, lader vi først
alle sådanne små fokus give plads til vores store behov for at lade
vores
syndfrihed blive synlig. Vi instruerer vores sind om, at det er dette,
vi søger
og kun dette, bare et lille stykke tid. Vi er ligeglade med vores
fremtidige mål,
og det, vi så et øjeblik tidligere, bekymrer vi os ikke om indenfor
dette
tidsinterval, hvori vi praktiserer at ændre vores hensigt. Vi søger
efter
uskyld og intet andet. Vi søger efter den uden at bekymre os om andet
end nu.
4
En stor fare for succes har været involvering i
dine fortidige og fremtidige mål. Du har været ret optaget af, hvor
ekstremt
forskellige de mål, dette kursus går ind for, er fra dem, du havde før.
Og du
har også været bestyrtet over den deprimerende og begrænsende tanke om,
at selvom
du skulle få succes, vil du uundgåeligt fare vild igen. Hvordan kunne
dette
gøre noget? For fortiden er væk, fremtiden kun fantaseret. Disse
bekymringer er
blot forsvar mod den nuværende ændring af fokus i opfattelse. Intet
mere.
5
Vi lægger disse meningsløse begrænsninger bort
et øjeblik. Vi ser ikke på tidligere trosystemer, og det, vi vil tro,
vil ikke
forstyrre os nu. Vi går ind i tidspunktet for praktisering med én
hensigt - at
se på syndfriheden indeni. Vi anerkender, at vi har mistet dette mål,
hvis
vrede i nogen som helst form blokerer vores vej. Og hvis en broders
synder
falder os ind, vil vores snævre fokus begrænse vores syn og vende vores
blik
mod vores egne fejl, som vi vil forstørre og kalde vores "synder."
6
Så, i lidt tid, uden hensyn til fortid eller
fremtid, skulle sådanne blokeringer opstå, vil vi transcendere dem med
instruktioner til vores sind om at ændre deres fokus efterhånden, som vi
siger:
7
Det er ikke dette, at jeg ville se på.
Jeg
stoler på mine brødre, som er ét med mig.
8
Og vi vil også bruge disse tanker til at holde
os trygge gennem hele dagen. Vi søger ikke efter langtidsmål.
Efterhånden, som
hver forhindring synes at blokere synet af vores syndfrihed, søger vi
bare
ophøret af elendigheden for et øjeblik, som fokuseringen på synd
medfører, og
vil forblive hvis ukorrigeret.
9
Vi beder heller ikke om fantasier. For det, vi
søger at se på, er der virkeligt. Og når vores fokus går hinsides fejl,
vil vi
skue en helt syndfri verden. Når vi ser, at dette er alt det, vi ønsker
at se,
når dette er alt det, vi søger efter i sand opfattelses Navn, er Kristi
øjne
uundgåeligt vores. Og kærligheden, Han føler for os, bliver også vores
egen.
Dette vil blive den eneste ting, vi ser afspejlet i verden og i os selv.
10
Den verden, der engang forkyndte vores synder,
bliver beviset på, at vi er syndfri. Og vores kærlighed til alle, vi ser
på,
vidner om vores erindring af det hellige Selv, Der ikke kender nogen
synd og
aldrig kunne forestille sig noget som helst uden Dets syndfrihed. Vi
søger
efter denne erindring efterhånden, som vi vender vores sind mod at
praktisere i
dag. Vi ser hverken fremad eller bagud. Vi ser lige ind i nutiden. Og vi
giver
vores tillid til den oplevelse, vi beder om nu. Vores syndfrihed er blot
Guds
vilje. Dette øjeblik er vores villen ét med Hans.
Jeg vil
være
stille et øjeblik og gå hjem.
1
Denne verden, du synes at leve i, er ikke hjem
for dig. Og et eller andet sted i dit sind ved du, at dette er sandt. En
erindring om hjem vedbliver at hjemsøge dig, som om der var et sted, der
kaldte
dig til at vende tilbage, selvom du ikke genkender Stemmen, eller hvad
det er,
Stemmen minder dig om. Dog føler du dig stadigt som en fremmed her, fra
et
eller andet helt ukendt sted. Intet så klart, at du kunne sige med
sikkerhed,
at du er en landflygtig her. Bare en vedvarende følelse, somme tider
ikke mere
end en lille bitte puls, til andre tider næsten ikke husket, aktivt
afvist, men
som sikkert vil vende tilbage til sindet igen.
2
Ingen ved, hvad vi taler om. Dog prøver nogle at
sætte deres lidelser ind i spil, de spiller for at optage deres tid og
holde
deres bedrøvelse borte fra sig. Andre vil benægte, at de er bedrøvede og
anerkender ikke deres tårer overhovedet. Atter andre vil fastholde, at
det, vi
taler om, er illusion, ikke til at blive regnet for andet end en drøm.
Dog,
hvem i enkel ærlighed uden forsvarsberedthed og selvbedrag ville
benægte, han
forstår de ord, vi taler?
3
Vi taler i dag for alle, der vandrer i denne
verden, for han er ikke hjemme. Han går usikkert rundt i uendelig søgen,
søgende det i mørke, han ikke kan finde, uden at erkende, hvad det er,
han
søger. Tusind hjem laver han, men alligevel tilfredsstiller intet hans
rastløse
sind. Han forstår ikke, at han bygger forgæves. Hjemmet han søger kan
ikke
blive lavet af ham. Der er ingen erstatning for Himmelen. Alt, han
nogensinde
lavede, var helvede.
4
Måske tror du, at det er dit barndomshjem, som
du ville finde igen. Din krops barndom og dens huslys sted er en
erindring, nu
så forvrænget, at du blot rummer et billede af en fortid, der aldrig
skete. Dog
er der et Barn i dig, Der søger sin Faders hus og ved, at Han er fremmed
her.
Denne Barndom er evig med en uskyld, der vil vare for evigt. Hvor dette
Barn
skal gå, er hellig jord. Det er Hans hellighed, der lyser Himmelen op,
og som
bringer jorden den rene refleksion af lyset foroven, hvori jorden og
Himlen er
sammenføjet som ét.
5
Det er dette Barn i dig, din Fader kender som
Sin egen Søn. Det er dette Barn, Der kender Sin Fader. Han ønsker at gå
hjem så
inderligt, så uophørligt, at Hans stemme råber til dig om at lade Ham
hvile et
stykke tid. Han beder ikke om mere end bare et par øjeblikkes pusterum -
bare
et interval, hvori Han kan vende tilbage for at indånde igen den hellige
luft,
der fylder Hans Faders hus. Du er også Hans hjem. Han vender tilbage.
Men giv
Ham bare lidt tid til at være Sig Selv indeni den fred, der er Hans
hjem,
hvilende i stilhed og i fred og kærlighed.
6
Dette Barn har brug for din beskyttelse. Han er
langt hjemmefra. Han er så lille, at Han virker så let at lukke ude,
Hans lille
Stemme så let tilsløret, Hans råb om hjælp næsten uhørt midt i
skrattelydene og
de barske og raspende lyde fra verden. Dog ved Han, at i dig bor stadigt
Hans
sikre beskyttelse. Du vil svigte Ham ikke. Han vil tage hjem, og du
sammen med
Ham.
7
Dette Barn er din forsvarsløshed, din styrke.
Han stoler på dig. Han kom, fordi Han vidste, at du ikke ville fejle.
Han
hvisker uophørligt om sit hjem til dig. For Han ville bringe dig tilbage
med
Sig, så Han selv kan blive og ikke vende tilbage igen, hvor Han ikke
hører
hjemme, og hvor Han lever som en udstødt i en verden af fremmede
tanker. Hans
tålmodighed har ingen grænser. Han vil vente, indtil du hører Hans blide
stemme
i dig og kalder dig til at lade Ham gå i fred sammen med dig til det
sted, hvor
Han er hjemme og du med Ham.
8
Når du er stille et øjeblik, når verden trækker
sig tilbage fra dig, når værdiløse idéer ophører med at have værdi i dit
rastløse sind, så vil du høre Hans stemme. Så gribende kalder Han på
dig, at du
ikke vil modstå Ham længere. I det øjeblik vil Han tage dig med til sit
hjem,
og du vil blive hos Ham i perfekt stilhed, tavs og i fred, hinsides alle
ord,
uberørt af frygt og tvivl, sublimt sikker på, at du er hjemme.
9
Hvil hyppigt med Ham i dag. For Han var villig
til at blive et lille barn, så du måske kunne lære af Ham, hvor stærk er
Han,
der kommer uden forsvar kun tilbydende kærlighedens budskaber til dem,
der
tror, at Han er deres fjende. Han holder Himmelens magt i sin hånd og
kalder
dem ven og giver sin styrke til dem, så de kan se, at Han ville være Ven
for
dem. Han beder kun om, de beskytter Ham, for Hans hjem er langt borte,
og Han
vil ikke vende tilbage til det alene.
10
Kristi genfødes som kun et lille barn, hver
gang en vandrer ville forlade sit hjem. For han må lære, at det, han
ville
beskytte, kun er dette Barn, Der kommer forsvarsløst, og Som bliver
beskyttet
af forsvarsløshed. Gå hjem med Ham fra tid til anden i dag. Du er lige
så meget
en fremmed her, som Han er.
11
Tag dig tid i dag til at lægge dit skjold, der
ikke tjener til noget, til side, og nedlæg det spyd og sværd, du hævede
mod en
fjende uden eksistens. Kristus har kaldt dig ven og broder. Han er endog
kommet
til dig for at bede om din hjælp til at lade Ham gå fuldstændiggjort
hjem
fuldstændigt. Han er kommet ligesom et lille barn gør, der må bønfalde
sin
fader om beskyttelse og om kærlighed. Han styrer universet, og dog beder
Han
uophørligt om, at du vender tilbage med Ham og ikke mere tager
illusioner som
dine guder.
12
Du har ikke mistet din uskyld. Det er efter
denne, du længes. Dette er dit hjertes ønske. Dette er Stemmen, du
hører, og
dette Råbet, som ikke kan blive benægtet. Det hellige Barn forbliver hos
dig.
Hans hjem er dit. I dag giver Han dig sin forsvarsløshed, og du
accepterer den
i bytte for alt det kamplegetøj, du har lavet. Og nu er vejen åben, og
rejsen
har en ende i sigte omsider. Vær stille et øjeblik og gå hjem med Ham,
og vær i
fred et stykke tid.
Jeg
påkalder Guds
Navn og mit eget.
1
Guds Navn er helligt, men ikke helligere end
dit. At påkalde Hans Navn er kun at påkalde dit eget. En fader giver sin
søn
sit navn og identificerer således sønnen med sig. Hans brødre deler hans
navn,
og således er de forenet i et bånd, hvortil de henvender sig angående
deres
identitet. Din Faders Navn minder dig om, hvem du er, selv indeni en
verden,
der ikke ved det; selvom du ikke har husket det.
2
Guds Navn kan ikke blive hørt uden besvarelse,
heller ikke sagt uden et ekko i sindet, der kalder dig til at huske. Sig
Hans
Navn, og du inviterer englene til at omringe den jord, du står på, og
synge for
dig samtidigt med, de spreder deres vinger for at holde dig i sikkerhed
og
beskytte dig mod enhver verdslig tanke, der ville trænge ind på din
hellighed.
3
Gentag Guds Navn, og hele verden svarer ved at
nedlægge illusioner. Enhver drøm, verden har kær, er pludselig
forsvundet, og
hvor den så ud til at stå, finder du en stjerne; et mirakel af nåde. De
syge
står op, helbredt for deres sygelige tanker. De blinde kan se; de døve
kan
høre; de sorgfulde kaster deres sorg bort, og smertens tører bliver
tørret bort
efterhånden, som glad latter kommer for at velsigne verden.
4
Gentag Guds Navn, og små navne har mistet deres
betydning. Ingen fristelse bliver andet end en navnløs og uønsket ting
foran
Guds Navn. Gentag Hans Navn og se, hvor let du vil glemme navnene på
alle de
guder, du værdsætter. De har mistet det guds navn, du gav dem. De bliver
anonyme og værdiløse for dig, selvom du, før du erstattede deres små
navne med
Guds Navn, stod tilbedende foran dem, og kaldte dem guder.
5
Gentag Guds Navn og påkald dit Selv, Hvis Navn
er Hans. Gentag Hans Navn, og alle de små bitte, navnløse ting på jorden
glider
ind i rette perspektiv. De, der påkalder Guds Navn, kan ikke forveksle
det
navnløse med Navnet eller synd med nåde, ej heller kroppe med Guds
hellige Søn.
6
Og skulle du slutte dig til en broder
efterhånden, som du sidder sammen med ham i stilhed og gentager Guds
Navn
sammen med ham i jeres stille sind, har du der oprettet et alter, der
når til
Gud Selv og til Hans Søn. Praktiser kun dette i dag; gentag Guds Navn
langsomt
igen og igen til stadighed. Vær forglemmende overfor noget som helst
andet navn
end Hans.
7
Hør intet andet. Lad alle dine tanker blive
forankret i dette. Ingen andre ord bruger vi undtagen i begyndelsen, når
vi kun
siger dagens idé én gang. Og så bliver Guds Navn vores eneste tanke,
vores
eneste ord, den eneste ting, der optager vores sind, det eneste ønske,
vi har,
den eneste lyd med nogen som helst betydning, og det eneste Navn på alt,
hvad
vi ønsker at se; på alting, som vi ville kalde vores eget.
8
Således giver vi en invitation, der aldrig kan
blive afslået. Og Gud vil Selv komme og besvare den. Tro ikke, Han hører
de små
bønner fra de, der påkalder Ham med navne på afguder, værdsatte af
verden. De
kan ikke nå Ham således. Han kan ikke høre anmodninger om, at Han ikke
skal
være sig selv, eller at Hans Søn får et andet navn end Hans.
9
Gentag Hans Navn, og du anerkender Ham som
eneste Skaber af virkeligheden. Og du anerkender også, at Hans Søn er
del af
Ham, skabende i Hans Navn. Sid i stilhed, og lad Hans Navn blive den
altomfattende idé, der fylder dit sind fuldstændigt. Lad alle tanker
være
stille undtagen denne ene. Og til alle andre tanker, svar med denne og
se Guds
Navn erstatte de tusinde små Navne, du gav dine tanker uden at indse, at
der er
Et Navn for alt, der er, og for alt, der vil være.
10
I dag kan du opnå en tilstand, hvori du vil
opleve nådegaverne. Du kan undslippe al verdens trældom og give verden
den
samme befrielse, du fandt. Du kan huske det, verden glemte, og tilbyde
den din
egen erindring. Du kan i dag acceptere den rolle, du spiller i dens
frelse så
vel som i din egen, og begge kan blive udført perfekt.
11
Ty til Guds Navn for din befrielse, og den
bliver givet dig. Ingen anden bøn end denne er nødvendig, for den rummer
dem
alle indeni sig. Ord er ubetydelige, og alle anmodninger unødvendige,
når Guds
Søn påkalder sin Faders Navn. Hans Faders Tanker bliver hans egne. Han
gør krav
på alt det, hans Fader gav, stadigt giver og vil for evigt give. Han
påkalder
Ham til at lade alle ting, han troede, han lavede, være navnløse nu, og
i deres
sted bliver Guds hellige Navn hans dom over deres værdiløshed.
12
Alle små ting er tavse. Små lyde er lydløse nu.
Jordens små ting er forsvundet. Universet består af intet andet end Guds
Søn,
der påkalder sin Fader. Og hans Faders Stemme giver svar i hans Faders
hellige
Navn. I dette evige, stille forhold, hvori kommunikation langt
transcenderer
alle ord og dog overgår i dybde og højde hvad som helst, ord på nogen
mulig
måde kunne formidle, er evig fred. I vores Faders Navn ville vi opleve
denne
fred i dag. Og i Hans Navn skal den blive givet os.
Guds Navn
er min
arv.
1
Du lever af symboler. Du har fundet på navne til
alting, du ser. Hver enkelt bliver en separat enhed, identificeret ved
dens
eget navn. Med dette skærer du den ud af enhed. Med dette udpeger du
dens
særlige egenskaber og skiller den fra andre ting ved at understrege
rummet, der
omgiver den. Dette rum lægger du mellem alle ting, til hvilke du giver
et andet
navn - alle begivenheder med hensyn til sted og tid, alle kroppe, der
bliver
hilst med et navn.
2
Dette rum, du ser som adskillende alle ting fra
hinanden, er det middel ved hvilket, verdens opfattelse opnås. Du ser
noget,
hvor intet er, og ser ligeledes ikke noget, hvor der er enhed - et
mellemrum
mellem alle ting, mellem alle ting og dig. Således tror du, at du har
givet liv
til adskillelse. Ved denne splittelse tror du, du er fastlagt som en
énhed, der
fungerer med en uafhængig vilje.
3
Hvad er disse navne, ved hvilke verden bliver en
række af adskilte begivenheder, af uforenede ting, af kroppe holdt
adskilte, og
af at holde stumper af sindet som adskilte bevidstheder? Du gav disse
navne til
dem ved at fastlægge opfattelse, som du ønskede, opfattelse skulle være.
De
navnløse ting blev givet navne, og dermed blev virkeligheden også givet
til
dem. For det, der er navngivet, bliver givet mening, og vil så blive set
som
meningsfuldt, en årsag til sande virkninger med konsekvens iboende i den
selv.
4
Dette er den måde, hvorpå virkeligheden bliver
lavet ved delvist syn, målrettet sat op mod den givne sandhed. Dens
fjende er
helhed. Den forestiller sig små ting og ser på dem. Og en mangel på rum,
en
fornemmelse af enhed eller syn, der ser anderledes, bliver de trusler,
som den
må overvinde, være i konflikt med og benægte.
5
Dog forbliver dette andet syn stadigt en
naturlig retning for sindet at kanalisere dets opfattelse i. Det er
svært at
lære sindet tusind fremmede navne og tusind til. Alligevel tror du, at
det er
det, indlæring betyder - dets ene væsentlige mål, hvormed kommunikation
bliver
opnået, og begreber kan blive meningsfuldt delt.
6
Dette er summen af den arv, verden skænker. Og
alle, der lærer at tænke, at det er sådan, accepterer de tegn og
symboler, der
hævder, verden er virkelig. Det er dette, de står for. De efterlader
ingen
ingen tvivl om, at det, der er navngivet, er der. Det kan blive set, som
det
forventes. Det, der benægter, at det er sandt, er ikke andet end
illusion, for
det er den ultimative virkelighed. At stille spørgsmålstegn ved den er
vanvid;
At acceptere dens tilstedeværelse er beviset på tilregnelighed.
7
Sådan er verdens undervisning. Det er en fase af
indlæring, som alle, der kommer, må gå igennem. Men jo før han opfatter
det,
den hviler på, hvor tvivlsomme dens forudsætninger er, hvor tvivlsomme
dens
resultater, desto hurtigere sætter han spørgsmålstegn ved dens
virkninger.
Indlæring, der stopper ved det, verden ville undervise i, stopper ved
mindre
end mening. På sin rette plads tjener den ikke som andet end et
udgangspunkt,
hvorfra en anden form for indlæring kan begynde, en ny opfattelse kan
blive
opnået, og alle de vilkårlige navne, som verden skænker, kan trækkes
tilbage,
når de bliver rejst til tvivl.
8
Tænk ikke, du lavede verden. Illusioner, ja! Men
det, der er sandt på jorden og i Himmelen, er hinsides din navngivning.
Når du
kalder på en broder, er det hans krop, som du appellerer til. Hans sande
identitet er skjult for dig af det, du tror, han virkelig er. Hans
krop laver
svar på det, du kalder ham, for hans sind samtykker i at antage det
navn, du
giver ham som hans eget. Og dermed bliver hans enhed benægtet to gange,
for du
opfatter ham adskilt fra dig, og han accepterer dette separate navn som
hans.
9
Det ville bestemt være underligt, hvis du blev
bedt om at gå hinsides alle verdens symboler, glemme dem for evigt; dog
blev
bedt om at påtage dig en undervisningsfunktion. Du har behov for at
bruge
verdens symboler et stykke tid. Men lad dig ikke også narre af dem. De
står
ikke for noget overhovedet, og i din praksis er det denne tanke, der vil
frigøre dig fra dem. De bliver ikke andet end midler ved hvilke, du kan
kommunikere på måder, verden kan forstå, men som du anerkender ikke er
den
enhed, hvor sand kommunikation kan blive fundet.
10
Så det, du har brug for, er intervaller hver
dag i hvilke, verdens lærdom bliver en forbigående fase - et
fængselshus,
hvorfra du går ud i sollyset og glemmer mørket. Her forstår du Ordet,
Navnet,
Som Gud har givet dig; den Ene Identitet, Som alle ting deler; den ene
anerkendelse af det, der er sandt. Og gå så tilbage til mørke, ikke
fordi du
tænker det virkeligt, men kun for at forkynde dets uvirkelighed i
begreber, der
stadigt har mening i den verden, som mørket hersker over.
11
Brug alle de små navne og symboler, der
afgrænser mørkets verden. Dog, accepter dem ikke som din virkelighed.
Helligånden bruger dem alle, men Han glemmer ikke, skabelsen har Èt
Navn, Èn
betydning og en enkelt Kilde, Der forener alle ting indeni Sig Selv.
Brug alle
navnene, verden skænker dem, udelukkende for nemheds skyld, dog, glem
ikke, de
deler Guds Navn sammen med dig.
12
Gud har intet navn. Og alligevel bliver Hans
Navn den sidste lektion i, at alle ting er ét, og med denne lektion
ender al
indlæring virkelig. Alle Navne bliver forenet; alt rum er fyldt med
sandhedens
afspejling. Hvert hul bliver lukket og adskillelse helbredt. Guds Navn
er den
arv, Han gav dem, der valgte verdens undervisning til at indtage
Himmelens
plads. I vores praksis er vores formål at lade vores sind acceptere det,
Han
har givet som svaret på den ynkelige arv, du har lavet som passende
hyldest til
den søn, Han elsker.
13
Ingen kan fejle, der søger meningen med Guds
Navn. Erfaring må komme for at supplere Ordet. Men først må du acceptere
Et
Navn for al virkelighed og indse, de mange Navne, du gav dets aspekter,
har
forvrænget det, du ser, men har ikke forstyrret sandhed overhovedet. Èt
Navn
bringer vi ind i vores praktisering. Èt Navn vi bruger til at forene
vores syn.
14
Og selvom vi bruger et forskelligt navn til
hver bevidsthed om et aspekt af Guds Søn, forstår vi, at de kun har Èt
Navn,
Som Han har givet dem. Det er dette Navn, vi bruger i praktisering. Og
gennem
Dets brug forsvinder alle tåbelige adskillelser, der holdt os blinde. Og
vi
bliver givet styrke til at se hinsides dem. Nu er vores syn velsignet
med
velsignelser, vi kan give efterhånden, som vi modtager.
15
Fader, vores Navn er dit. I Det er vi forenet
med alle levende ting og Dig, Der er deres Eneste Skaber. Det, vi lavede
og
kalder ved mange forskellige navne, er kun en skygge, vi har prøvet på
at kaste
over Din Egen Virkelighed. Og vi er glade og taknemmelige for, at vi tog
fejl.
Alle vores fejl, giver vi Dig, så vi kan blive fritaget fra alle
virkninger,
vores fejl syntes at have. Og vi accepterer sandheden, Du giver, i
stedet for
alle dem. Dit Navn er vores frelse og undslippelse fra det, vi lavede.
Dit Navn
forener os i den Ènhed, der er vores arv og fred. Amen.
Jeg ønsker
Guds
fred.
1
At sige disse ord er ingenting. Hvis du kun mene
dem blot et øjeblik, ville der ikke være nogen yderligere sorg mulig for
dig i
nogen som helst form, på noget som helst sted eller tidspunkt. Himmelen
ville
blive givet tilbage fuldstændigt til fuld bevidsthed, erindringen om Gud
helt
genoprettet, og hele skabelsens genopstandelse blive anerkendt fuldt ud.
2
Ingen kan mene disse ord og ikke blive helbredt.
Han kan ikke lege med drømme og heller ikke tro, at han selv er en drøm.
Han
kan ikke lave et helvede og tænke det virkeligt. Han ønsker Guds fred,
og den
bliver givet ham. For den er alt, hvad han ønsker, og den er alt, hvad
han vil
modtage. Mange har sagt disse ord. Men få har virkeligt ment dem. Du
behøver
bare se på den verden, du ser omkring dig, for at være sikker på, hvor
virkeligt få de er. Verden ville blive fuldstændigt forandret, hvis
hvilke som
helst to var enige om, disse ord udtrykker det eneste, de ønsker.
3
To sind med én hensigt bliver så stærke, at det,
de vil, bliver Guds Vilje. For sind kan kun slutte sig sammen i sandhed.
I
drømme kan to ikke dele den samme hensigt. For hver især er drømmen helt
forskellig – det ønskede resultat ikke det samme for begge. Taber og
vinder
skifter blot i vekslende mønstre efterhånden, som forholdet fra gevinst
og tab
til tab og gevinst antager et andet aspekt af en anden form.
4
Dog, alene kompromis kan en drøm bringe.
Undertiden tager det form af forening, men kun formen. Meningen må
undslippe
drømmen, for kompromis er målet med at drømme. Sind kan ikke forene sig
i
drømme. De købslår blot. Og hvilken købslåen kan give dem Guds fred?
Illusioner
kommer for at indtage Hans plads. Og det, Han betyder, går tabt for
sovende
sinds hensigt om kompromis, hver til hans/hendes fordel og til en andens
tab.
5
At mene, du ønsker Guds fred, er at give afkald
på alle drømme. For ingen, som ønsker illusioner, og som derfor søger de
midler, der bringer illusioner, mener disse ord. Han har set på dem og
fundet
dem mangelfulde. Nu søger han at gå hinsides dem anerkendende, at en
anden drøm
ikke ville tilbyde mere end alle de andre. Drømme er ét for ham. Og han
har
lært, at deres eneste forskel er i form, for én vil bringe den samme
fortvivlelse og elendighed, som resten gør.
6
Det sind, der mener, at alt, hvad det ønsker, er
fred, må slutte sig sammen med andre sind, for det er sådan fred opnås.
Og når
ønsket om fred er ægte, bliver midlerne til at finde den givet i en
form, hvert
sind, der ærligt søger efter, kan forstå. Ligegyldigt hvilken form,
lektionen
tager, er den planlagt for ham på en sådan måde, at han ikke kan tage
fejl af
den, hvis hans bøn er oprigtig. Og hvis han beder uden oprigtighed, er
der
ingen form, hvori lektionen vil blive mødt med accept og i sandhed blive
lært.
7
Lad os i dag vie vores praksis til at anerkende,
at vi virkelig mener de ord, vi siger. Vi ønsker Guds fred. Dette er
intet
tomgangsønske. Disse ord anmoder ikke om, at en anden drøm bliver givet
os. De
beder ikke om kompromis, forsøger heller ikke at slå en anden handel af
i håb
om, at der dog kan være én, der kan lykkes, hvor alle de andre har
fejlet. At
mene disse ord anerkender, illusioner er forgæves, og anmoder om det
evige i
stedet for skiftende drømme, der ser ud til at ændre sig i det, de
tilbyder,
men er èt i intethed.
8
Hellig i dag dine praksisperioder til
omhyggeligt at undersøge dit sind for at finde de drømme, du stadigt
værner om.
Hvad beder du om i dit hjerte? Glem de ord, du bruger til at lave dine
anmodninger. Overvej kun det, du tror, vil trøste dig og give dig lykke.
Men
vær ikke bestyrtet over dvælende illusioner, for deres form er ikke det,
der
betyder noget nu. Lad ikke nogle drømme være mere acceptable og
forbeholde skam
og hemmeligholdelse til andre. De er ét.
9
Og som ét, bør der stilles ét spørgsmål til dem
alle: "Er dette det, jeg ville have i stedet for Himmelen og Guds
fred?" Dette er det valg, du foretager. Bliv ikke narret, at det er
anderledes. Intet kompromis er muligt i dette. Du vælger Guds fred,
eller du
har bedt om drømme. Og drømme vil komme, som du anmodede dem om. Dog,
vil Guds
fred komme lige så sikkert og forblive hos dig for evigt. Den vil ikke
være væk
med hver vending og drejning af vejen for at dukke op igen uerkendt i
former,
der skifter og ændrer sig med hvert skridt, du tager.
10
Du ønsker Guds fred. Og det samme gør alle, der
ser ud til at søge efter drømme. For dem såvel som for dig selv beder du
kun om
dette, når du fremsætter denne anmodning med dyb oprigtighed. For
således når
du til det, de virkelig ønsker, og slutter din egen hensigt til det, de
søger
over alt andet, måske ukendt for dem selv, men sikkert for dig. Du har
været
svag til tider, usikker på dit formål og usikker på det, du ønskede,
hvor du
skulle søge efter det, og hvor du skulle henvende dig for at f[ hjælp
til
forsøget. Hjælp er blevet givet dig. Og ville du ikke benytte dig af den
ved at
dele den?
11
Ingen, der i sandhed søger Guds fred, kan fejle
i finde den. For han beder blot om, at han ikke bedrager sig selv
længere ved
at nægte sig selv det, der er Guds Vilje. Hvem kan forblive utilfreds,
der
beder om det, han allerede har? Hvem kunne være ubesvaret, der beder om
et
svar, der er hans at give? Guds fred er din.
12
Til dig blev den skabt, givet dig af dens
Skaber og fastlagt som Hans egen evige gave. Hvordan kan du fejle, når
du ikke
beder om andet end det, Han vil for dig? Og hvordan kunne din anmodning
blive
begrænset til dig alene? Ingen Guds gave kan være udelt. Det er denne
egenskab,
der adskiller Guds gaver fra enhver drøm, der nogensinde syntes at
indtage
sandhedens plads.
13
Ingen kan tabe, og alle må vinde, når som helst
nogen som helst Guds gave er blevet anmodet om og modtaget af nogen som
helst.
Gud giver kun for at forene. At tage bort er meningsløst for Ham. Og når
det er
lige så meningsløst for dig, kan du være sikker på, du deler én Vilje
med Ham
og Han med dig. Og du vil også vide, du deler én vilje med alle dine
brødre,
hvis hensigt er din.
14
Det er denne ene hensigt, vi søger i dag, og at
forene vores ønsker med behovet i ethvert hjerte, kaldt på af ethvert
sind,
håbet, der ligger hinsides fortvivlelse, som kærlighedsangrebet ville
skjule,
broderskabet, som had har forsøgt at afskære, men som stadigt forbliver,
som
Gud skabte det. Med hjælp som denne ved siden af os, kan vi så fejle i
dag,
når vi anmoder om, at Guds fred bliver givet os?
Verdens
frelse
afhænger af mig.
1
Her er erklæringen, der en dag vil fjerne alt
hovmod fra ethvert sind. Her er den sande ydmygheds tanke, der ikke
rummer
nogen anden funktion som din egen end den, der er blevet givet dig. Den
tilbyder din accept af en del, der er tildelt dig uden at insistere på
en anden
rolle. Den bedømmer ikke din passende rolle. Den anerkender bare, Guds
vilje
bliver gjort på jorden så vel som i Himmelen. Den forener alle viljer på
jorden
i Himmelens plan om at frelse verden, genoprettende den til Himmelens
fred.
2
Lad os ikke bekæmpe vores funktion. Vi
etablerede den ikke. Den er ikke vores idé. Midlerne bliver givet os,
hvormed
den vil blive perfekt fuldført. Alt, hvad vi bliver bedt om at gøre, er
at
acceptere vores del med ægte ydmyghed og ikke benægte med selvbedragende
hovmod, at vi er værdige. Det, vi bliver givet at gøre, har vi styrken
til at
gøre. Vores sind er perfekt egnede til at indtage den rolle, tildelt os
af En,
Der kender os godt.
3
Dagens idé kan virke ganske ædrueliggørende,
indtil du ser dens betydning. Alt hvad, den siger, er, at din Fader
stadigt
husker dig og tilbyder dig den perfekte tillid, Han rummer til dig, som
er Hans
Søn. Den beder ikke om, at du på nogen som helst måde skal være
anderledes, end
du er. Hvad kunne ydmyghed anmode om andet end dette? Og hvad kunne
hovmod
fornægte andet end dette? I dag vil vi ikke vige tilbage fra vores
opgave af
den besnærende grund, at beskedenhed bliver forarget. Det er stolthed,
der
ville fornægte Guds Egen kalden.
4
Al falsk ydmyghed lægger vi til side i dag, så
vi kan lytte til Guds Stemme åbenbare det for os, Han ville have os til
at
gøre. Vi tvivler ikke på vores tilstrækkelighed til den funktion, Han
vil
tilbyde os. Vi vil blot være sikre på, at Han kender vores styrker,
vores
visdom og vores hellighed. Og hvis Han finder os værdige, så er vi det.
Det er
kun hovmod, der dømmer anderledes.
5
Der er én måde og kun én til at blive løsladt
fra den fængsling, din plan om at bevise, at det falske er sandt, har
bragt
dig. Accepter den plan, du ikke lavede i stedet. Døm ikke din værdi for
den.
Hvis Guds Stemme forsikrer dig om, at frelse behøver din rolle, og at
helheden
afhænger af dig, vær sikker på, at det er således. Den hovmodige må
klamre sig
til ord, bange for at gå hinsides dem for at opleve noget, der kan
krænke deres
holdning. Dog er de ydmyge frie til at høre Stemmen, der fortæller dem,
hvad de
er, og hvad de skal gøre.
6
Hovmod laver et billede af dig, der ikke er
virkeligt. Det er dette billede, der viger til side og trækker sig
tilbage i
rædsel, når Stemmen for Gud forsikrer dig om, at du har styrken,
visdommen og
helligheden til at gå hinsides alle billeder. Du er ikke svag, som
billedet af
dig selv er. Du er ikke uvidende og hjælpeløs. Synd kan ikke plette
sandheden i
dig, og elendighed kan ikke komme nær Guds hellige hjem.
7
Alt dette fortæller Stemmen for Gud dig. Og mens
Han taler, skælver billedet og forsøger at angribe den trussel, det ikke
kender, følende dets grundlag smuldre. Giv slip i det. Verdens frelse
afhænger
af dig og ikke af denne lille bunke støv. Hvad kan den fortælle Guds
hellige
Søn? Hvorfor behøver han at beskæftige sig med den overhovedet?
8
Og så finder vi vores fred. Vi vil acceptere den
funktion, Gud har givet os, for alle illusioner hviler på den
mærkværdige tro
på, at vi kan lave en anden til os selv. Vores selvlavede roller
skifter, og de
ser ud til at forandre sig fra sørgende til ekstatisk lyksalighed af
elsket og
elskende. Vi kan le eller græde og hilse på dagen med velkomst eller med
tårer.
Selve vores væsen synes at forandre sig efterhånden, som vi oplever et
tusinde
humørsvingninger, og vores følelser hæver os virkeligt højt eller slår
os til
jorden i håbløshed.
9
Er dette Guds Søn? Kunne Han skabe sådan
ustabilitet og kalde den Søn? Han, Der er uforanderlig, deler Sine
egenskaber
med Sin skabelse. Alle de billeder, Hans Søn ser ud til at have, har
ingen
indflydelse på det, Han er. De blæser hen over Hans sind som vindblæste
blade,
der former et mønster et øjeblik, går i stykker for at gruppere sig igen
og
hastigt forsvinde. Eller som luftspejlinger set over en ørken, stigende
op fra
støvet.
10
Disse billeder uden substans vil forsvinde og
efterlade dit sind skyfrit og fredfyldt, når du accepterer den funktion,
givet
dig. De billeder, du laver, giver kun anledning til modstridende mål,
forgængelige og vage, usikre og tvetydige. Hvem kunne være konstant i
sine
bestræbelser eller dirigere sine energier og koncentrerede drivkraft mod
mål
som disse? De funktioner, som verden værdsætter er så usikre, at de
skifter ti
gange i timen på deres mest sikre. Hvilket håb om gevinst kan hvile på
mål som
dette?
11
I yndig kontrast, så sikker som solens
tilbagevenden hver morgen for at fordrive natten, står din sandt givne
funktion
frem klart og helt utvetydigt. Der er ingen tvivl om dens gyldighed. Den
kommer
fra Èn, Der ikke kender til fejl. Og Hans Stemme er sikker på sine
budskaber.
De vil ikke ændre sig eller være i konflikt. De peger alle på ét mål, og
et du
kan opnå. Din plan kan være umulig, men Guds kan aldrig slå fejl, fordi
Han er
dens Kilde.
12
Gør som Hans Stemme instruerer. Og hvis den
beder dig om en ting, der synes umulig, husk, Hvem det er, Der beder, og
hvem,
der ville nægte. Overvej derefter dette – hvilken er mere sandsynligvis
korrekt? Den stemme, der taler for Skaberen af alle ting, Der ved alle
ting
nøjagtigt, som de er, eller et forvrænget billede af dig selv,
forvirret,
forvildet, ubestandig og usikker på alting? Lad ikke dens stemme
dirigere dig.
Hør i stedet en sikker Stemme, Der fortæller dig om en funktion, givet
dig af
din Skaber, Som husker dig og opfordrer til, at du nu husker Ham.
13
Hans blide Stemme kalder fra det kendte på de
uvidende. Han ville trøste dig, selvom Han ikke kender sorg. Han ville
foretage
en genoprettelse, skønt Han er komplet; en gave til dig, selvom Han ved,
at du
allerede har alt. Han har tanker, der besvarer ethvert behov, Hans Søn
opfatter, selvom Han ikke ser dem. For Kærlighed må give, og det, der
bliver
givet i Hans Navn antager den form, der er mest nyttig i en verden af
form.
14
Disse er de former, der aldrig kan bedrage,
selvom de kommer fra Formløsheden Selv. Tilgivelse er en jordisk form
for
kærlighed, der, som den er i Himmelen, ikke har nogen form. Dog, det,
der er
nødvendigt her, bliver givet her efterhånden, som det bliver behøvet. I
denne
form kan du her opfylde din funktion, selvom det, kærlighed vil betyde
for dig,
når formløshed er blevet gendannet til dig, er stadigt større. Verdens
frelse
afhænger af dig, der kan tilgive. Sådan er din funktion her.
Jeg
velsigner
verden, fordi jeg velsigner mig selv.
1
Ingen kan give, medmindre han har. Faktisk er at
give et bevis på at have. Vi har lavet denne pointe før. Det, der synes
at gøre
det svært at tro, er ikke dette. Ingen kan betvivle, at du først må
besidde
det, du ville give. Det er den anden fase, hvori verden og den sande
opfattelse
afviger. At have haft og givet, så hævder verden, at du har mistet det,
du
besad. Sandheden fastholder at, at give vil forøge det, du besidder.
2
Hvordan er dette muligt? For det er sikkert, at
hvis du giver en begrænset ting væk, vil din krops øjne ikke opfatte den
som
din. Dog har vi lært, at ting kun repræsenterer de tanker, der laver
dem. Og du
mangler ikke bevis på, at når du giver idéer væk, styrker du dem i dit
eget
sind. Måske forekommer formen, i hvilken tanken synes at vise sig, at
være
ændret ved at blive givet. Dog må den vende tilbage til ham, der giver.
Ej
heller kan formen, den antager, være mindre acceptabel. Den må være
mere.
3
Idéer må først tilhøre dig, før du giver dem.
Hvis du skal frelse verden, accepterer du først frelse for dig selv. Men
du vil
ikke tro, at dette er gjort, før du ser de mirakler, det bringer til
alle, du
ser på. Heri er idéen om at give gjort klar og givet mening. Nu kan du
opfatte,
at ved din given bliver din beholdning forøget.
4
Beskyt alle ting, du værdsætter med handlingen
at give dem væk, og du er sikker på, at du aldrig vil miste dem. Det, du
troede, du ikke havde, er dermed bevist dit. Dog, værdsæt ikke dets
form. For
denne vil ændre sig og blive uigenkendelig med tiden, ligegyldigt hvor
meget du
prøver at holde den sikker. Ingen form varer ved. Det er tanken bag
formen af
ting, der lever uforanderlig.
5
Giv med glæde. Du kan kun vinde derved. Tanken
forbliver og vokser i styrke efterhånden, som den bliver forstærket ved
given.
Tankerne udvider sig efterhånden, som de bliver delt, for de kan ikke
blive
mistet. Der er ingen giver og modtager i den forstand, verden
forestiller sig
dem. Der er en giver, der beholder, og en anden der også vil give. Og
begge må
vinde i denne udveksling, for hver vil have den tanke i form, der er
mest
nyttig for ham. Det, han ser ud til at miste, er altid noget, han vil
værdsætte
mindre end det, der helt sikkert vil blive returneret til ham.
6
Glem aldrig du giver kun til dig selv. Den, der
forstår det, given betyder, må le ad ideen om ofring. Han kan heller
ikke fejle
i at anerkende de mange former, som ofring kan antage. Han ler både af
smerte
og tab, af sygdom og sorg, af fattigdom, sult og af død. Han anerkender,
at
offer forbliver den ene idé, der står bag dem alle, og i hans blide
latter
bliver de helbredt.
7
Anerkendte illusioner må forsvinde. Accepter
ikke lidelse, og du fjerner tanken om lidelse. Din velsignelse ligger på
alle,
der lider, når du vælger at se al lidelse, som den er. Tanken om ofring
giver
anledning til alle de former, som lidelse ser ud til at antage. Og offer
er en
idé så vanvittig, at tilregnelighed afviser den øjeblikkeligt.
8
Tro aldrig, at du kan ofre. Der er intet sted
for ofring i det, der har nogen som helst værdi. Hvis tanken opstår,
beviser
selve dens tilstedeværelse, at fejl er opstået, og korrektion må blive
foretaget. Din velsignelse vil rette den. Givet først til dig, er den nu
også
din at give. Ingen form for ofring og lidelse kan vare længe foran
ansigtet på
én, der har tilgivet og velsignet sig selv.
9
De liljer, som din broder tilbyder dig, er lagt
på dit alter med dem, du tilbyder ham ved siden af dem. Hvem kunne
frygte at
se på sådan yndig hellighed? Den store illusion af Gudsfrygt formindskes
til
intethed foran den renhed, som du vil se på her. Vær ikke bange for at
se. Den
velsignelse, du vil skue, vil fjerne enhver tanke om form og i stedet
efterlade
den perfekte gave for evigt der, for evigt at forøge, for evigt din, for
evigt
givet bort.
10
Nu er vi én tanke, for frygt er borte. Og her,
foran alteret for én Gud, én Fader, én Skaber og én Tanke, står vi
sammen som
én Søn af Gud. Ikke adskilte fra Ham, Der er vores Kilde; ikke fjernt
fra én
broder, der er del af vores Ene Selv, Hvis uskyld har sluttet os alle
sammen
som én, står vi i velsignelse og giver, som vi modtager. Guds Navn er på
vores
læber. Og efterhånden, som vi ser indad, ser vi Himmelens renhed skinne
i vores
afspejling af vores Faders kærlighed.
11
Nu er vi velsignede, og nu velsigner vi verden.
Det, vi har set på, ville vi udvide, for vi ville se det overalt. Vi
ville skue
det skinnende af Guds nåde i alle og enhver. Vi ville ikke have, det
blev
tilbageholdt fra noget som helst, vi ser på. Og for at sikre, at dette
hellige
syn er vores, tilbyder vi det til alt det, vi ser. For hvor vi ser det,
vil det
blive returneret til os i form af liljer, vi kan lægge på vores alter,
og gøre
det til et hjem for Uskylden Selv, Der bor i os og tilbyder os Sin
hellighed
som vores.
Guds fred
skinner
i mig nu.
1
Hvorfor vente på Himmelen? De, der søger lyset,
dækker blot deres øjne til. Lyset er i dem nu. Oplysning er kun en
anerkendelse, ikke en forandring overhovedet. Lys er ikke af verden, dog
er du,
der bærer lyset i dig, også fremmed her. Lyset kom med dig fra dit
fødehjem og
blev hos dig, fordi det er dit eget. Det er det eneste, du bragte med
dig fra
Ham, der er din Kilde. Det skinner i dig, fordi det oplyser dit hjem og
leder
dig tilbage til, hvor det kom fra, og hvor du hører hjemme.
2
Dette lys kan ikke blive mistet. Hvorfor vente
på at finde det i fremtiden eller tro, at det er blevet mistet allerede
eller
aldrig var der? Det kan så let blive set på, at argumenter, der beviser,
at det
ikke er der, bliver latterlige. Hvem kan benægte tilstedeværelsen af
det, han
skuer i sig? Det er ikke svært at se indeni, for der starter alt syn.
Der er
intet syn, det være sig drømme eller fra en sandere kilde, der ikke er
andet
end skyggen af det sete gennem indre syn. Der begynder opfattelse, og
der slutter
den. Den har ingen anden kilde
end
dette.
3
Guds fred skinner i dig nu, og fra dit hjerte
strækker den sig rundt om verden. Den standser for at kærtegne hver
enkelt
levende ting og efterlade en velsignelse hos den, som bliver der for
evigt og
for altid. Det, den giver, må være evigt. Det fjerner alle tanker om det
flygtige og værdiløse. Det bringer fornyelse til alle trætte hjerter og
tænder
for alt syn efterhånden, som det går forbi. Alle dets gaver bliver givet
alle,
og alle forener sig i at give tak til dig, der giver, og dig, der har
modtaget.
4
Det skinnende i dit sind minder verden om det,
den har glemt, og verden gendanner hukommelsen for dig også. Fra dig
udstråler
frelse med gaver hinsides ethvert mål, givet og returneret. Til dig,
giveren af
gaven, giver Gud Selv tak. Og i Hans velsignelse skinner lyset i dig
klarere og
forøger de gaver, du har at tilbyde til verden.
5
Guds fred kan aldrig blive tilbageholdt. Den,
der anerkender den i sig selv, må give den. Og midlerne til at give den
er i
hans forståelse. Han tilgiver, fordi han anerkendte sandheden i sig
selv. Guds
fred skinner i dig nu og i alle levende ting. I stilhed bliver den
anerkendt
universelt. For det, dit indre syn ser på, er din opfattelse af
universet.
6
Sid stille og luk dine øjne. Lyset indeni dig er
tilstrækkeligt. Det alene har magt til at give synets gave til dig.
Udeluk den
ydre verden, og lad dine tanker flyve til freden indeni. De kender
vejen. For
ærlige tanker, ubesmittede af drømmen om verdslige ting udenfor dig
selv,
bliver de hellige budbringere fra Gud Selv. Disse tanker tænker du med
Ham. De
genkender deres hjem. Og de peger sikkert på deres Kilde, hvor Gud
Faderen og
Sønnen er ét.
7
Guds fred skinner på dem, men de må også
forblive hos dig, for de blev født indeni dit sind, som dine blev født i
Guds.
De fører dig tilbage til fred hvorfra de kom, kun for at minde dig om,
hvordan
du må vende tilbage. De agter på din Faders Stemme, når du nægter at
lytte. Og
de opfordrer dig blidt til at acceptere Hans Ord for det, du er, i
stedet for
fantasier og skygger. De minder dig om, at du er medskaberen af alle
ting,
der lever. For ligesom Guds fred skinner i dig, må den skinne på dem.
8
Vi praktiserer at komme lyset i os nærmere i
dag. Vi tager vores vandrende tanker og bringer dem blidt tilbage der
til, hvor
de falder på linje med alle de tanker, vi deler med Gud. Vi vil ikke
lade dem
komme på afveje. Vi lader lyset indeni vores sind lede dem til at komme
hjem.
Vi har forrådt dem og beordret dem til at forlade os. Men nu kalder vi
dem
tilbage og vasker dem rene for mærkelige begær og uordnede ønsker. Vi
genopretter til dem deres arvs hellighed.
9
Således bliver vores sind gendannet med dem, og
vi anerkender, at Guds fred stadigt skinner i os og fra os til alle de
levende
ting, der deler vores liv. Vi vil tilgive dem alle og frikende hele
verden for
det, vi troede, den gjorde mod os. For det er vi, der laver verden, som
vi
ville have den. Nu vælger vi, at den skal være uskyldig, blottet for
synd og
åbent for frelse. Og vi lægger vores frelsende velsignelse på den
efterhånden,
som vi siger:
10
Guds fred skinner i mig nu.
Lad
alle
ting skinne på mig i den fred,
Og
lad mig
velsigne dem med lyset i mig.
Jeg føler
Guds
kærlighed indeni mig nu.
1
Der er et lys i dig, verden ikke kan opfatte. Og
med dens øjne vil du ikke se dette lys, for du er blindet af verden. Dog
har du
øjne til at se det. Det er der for dig til at se på. Det blev ikke
anbragt i
dig for at blive holdt skjult for dit syn. Dette lys er en afspejling af
den
tanke, vi praktiserer nu. At føle Guds kærlighed indeni dig er at se
verden på
ny, skinnende i uskyld, levende af håb og velsignet med perfekt
godgørenhed og
kærlighed.
2
Hvem kunne føle frygt i sådan en verden som
denne? Den byder dig velkommen, glæder sig over, at du kom, og synger
din pris
samtidigt med, den holder dig beskyttet mod enhver form for fare og
smerte. Den
tilbyder dig et varmt og blidt hjem i hvilket, du kan bo et stykke tid.
Den
velsigner dig gennem hele dagen og våger gennem natten som stille
beskytter af
din hellige søvn. Den ser frelse i dig og beskytter lyset i dig, hvori
den ser
sit eget. Den tilbyder dig sine blomster og sin sne i taknemmelighed for
din
velvilje.
3
Dette er den verden, som Guds Kærlighed
afslører. Den er så forskellig fra den verden, du ser gennem formørkede
øjne af
ondskab og af frygt, at den ene belyver den anden. Kun én kan blive
opfattet
overhovedet. Den anden er fuldstændigt meningsløs. En verden, hvori
tilgivelse
skinner overalt, og fred tilbyder sit blide lys til alle, er utænkelig
for dem,
der ser en verden af had stige op fra angreb, klar til at hævne, at
myrde og
ødelægge.
4
Dog er hadets verden lige så uset og utænkelig
for de, der føler Guds Kærlighed i sig. Deres verden afspejler den
stilhed og
fred, der skinner i dem, den blidhed og uskyld, de ser omgive sig, den
glæde
hvormed de ser ud fra de endeløse kilder af glæde indeni. Det, de har
følt i
sig, ser de på, og ser dets sikre genspejling overalt.
5
Hvad ville du se? Valget er givet dig. Men lær
og lad ikke dit sind glemme denne lov om at se: du vil se på det, du
føler
indeni. Hvis had finder et sted indeni dit hjerte, vil du opfatte en
skræmmende
verden, holdt grusomt i dødens skarpe, spidse, benede fingre. Hvis du
føler
Guds Kærlighed indeni dig, ser du på en verden af barmhjertighed og
kærlighed.
6
I dag passerer vi forbi illusioner efterhånden,
som vi søger at nå til det, der er sandt i os og føler Dets altfavnende
ømhed,
Dets Kærlighed, Der kender os fuldstændigt som Sig Selv, Dets syn, der
er den
gave, som Dets Kærlighed skænker os. Vi lærer vejen i dag. Den er så
sikker som
Kærligheden Selv, til Hvilken den bærer os. For dens enkelhed undgår de
fælder,
som verdens tåbelige indviklinger i tilsyneladende begrundelser kun
tjener
til at skjule.
7
Gør simpelthen dette: vær stille og læg alle
tanker til side om det, du er, og det Gud er, alle begreber, du har lært
om
verden, alle billeder, du rummer om dig selv. Tøm dit sind for alt, hvad
det
tænker er enten sandt eller falsk eller godt eller dårligt, for enhver
tanke,
det vurderer værdig og alle de idéer, som det skammer sig over. Hold
fast i
ingenting. Bring ikke med dig én tanke, fortiden har lært dig, eller én
tro, du
har lært før, fra noget som helst. Glem denne verden, glem dette kursus,
og kom
med helt tomme hænder til din Gud.
8
Er det ikke Ham, Der kender vejen til dig? Du
behøver ikke kende vejen til Ham. Din del er simpelthen at tillade alle
hindringer, som du har indskudt mellem Sønnen og Gud Faderen, stille at
blive
fjernet for evigt. Gud vil gøre Sin del i glad og øjeblikkelig
besvarelse. Bed
og modtag. Men stil ikke krav, og peg heller ikke på den vej til Gud, på
hvilken Han skal vise sig for dig. Vejen til at nå Ham er blot at lade
Ham
være. For på den måde er også din virkelighed anerkendt.
9
Og i dag vælger vi således ikke den måde, hvorpå
vi går til Ham. Men vi vælger bestemt at lade Ham komme. Og med dette
valg
hviler vi. Og i vores stille hjerter og åbne sind vil Hans kærlighed
brænde sin
sti af sig selv. Det, der ikke er blevet fornægtet, er der helt sikkert,
hvis
det er sandt, og det kan helt sikkert blive nået. Gud kender Sin Søn og
kender
vejen til ham. Han behøver ikke Sin Søn til at vise Sig, hvordan Han
finder
vejen. Gennem enhver åbnet dør skinner Hans Kærlighed udad fra sit hjem
indeni
og lyser verden op i uskyld.
10
Fader, vi kender ikke vejen til Dig. Men vi
har kaldt, og Du har svaret os. Vi vil ikke blande os. Frelsens veje
er ikke
vores egne, for de tilhører Dig. Og det er hos Dig, vi ser efter dem.
Vores hænder
er åbne for at modtage Dine gaver. Vi har ingen tanker, vi tænker
adskilt fra
Dig og værdsætter ingen tro på det, vi er, eller hvem, der skabte os.
Din er
den vej, som vi ville finde og følge. Og vi beder kun om, at Din
Vilje, som
også er vores egen, bliver gjort i os og i verden, så den bliver en
del af
Himmelen nu. Amen.
Jeg vælger
Guds
glæde i stedet for smerte.
1
Smerte er et forkert perspektiv. Når den bliver
oplevet i nogen som helst form, er den et bevis på selvbedrag. Den er
ikke en
kendsgerning overhovedet. Der er ingen form, den antager, som ikke
forsvinder,
hvis set ret. For smerte forkynder Gud grusom. Hvordan kunne det være
virkeligt
i nogen som helst form? Den vidner om Guds Faderens had mod Hans Søn,
den
syndighed, Han ser i ham, og Hans vanvittige ønske om hævn og død. Kan
sådanne
projektioner bekræftes? Kan de være noget som helst andet end
fuldstændigt
falske?
2
Smerte er kun vidne til Sønnens fejl i det, han
tror, han er. Den er en drøm om voldsom gengældelse for en
forbrydelse, der
ikke kunne blive begået, for angreb på det, der er fuldstændigt
uangribeligt.
Den er et mareridt om forladthed af en evig Kærlighed, der ikke kunne
forlade
den Søn, som den skabte ud af kærlighed.
3
Smerte er et tegn på, illusioner hersker i
stedet for sandhed. Den demonstrerer, Gud bliver fornægtet, forvekslet
med
frygt, opfattet som vanvittig og set som forræder overfor Ham Selv. Hvis
Gud er
virkelig, er der ingen smerte. Hvis smerte er virkelig, er der ingen
Gud. For
hævn er ikke del af kærlighed. Og frygt, ved at fornægte kærlighed og
bruge
smerte for at bevise, at Gud er død, har vist, at død er sejrherre over
livet.
Kroppen er Guds Søn, forkrænkelig i død, lige så dødelig som Faderen,
Han har
dræbt.
4
Fred være med sådan tåbelighed Tiden er kommet
til at le ad sådanne sindssyge idéer. Der er intet behov for at tænke på
dem
som brutale forbrydelser eller hemmelige synder med tungtvejende
konsekvens.
Hvem andre end en galning vil kunne forestille sig dem som årsag til
noget som
helst? Deres vidne, smerte, er lige så vanvittig, som de er, og ikke
mere at
frygte end de sindssyge illusioner, som den beskytter og forsøger at
demonstrere må stadigt være sande.
5
Det er alene dine tanker, der forårsager dig
smerte. Intet udenfor dit sind kan såre eller skade dig på nogen som
helst
måde. Der er ingen årsag hinsides dig selv, der kan række ned og bringe
undertrykkelse. Ingen andre end dig selv påvirker dig. Der er intet i
verden,
der har magten til at gøre dig syg eller trist eller svag eller
skrøbelig. Men
det er dig, der har magten til at dominere alle ting, du ser, ved blot
at
anerkende det, du er. Efterhånden, som du opfatter harmløsheden i dem,
vil de
acceptere din hellige vilje som deres. Og det, der blev set som
skræmmende,
bliver nu en kilde til uskyld og hellighed.
6
Mine hellige brødre, tænk over dette et stykke
tid - den verden, I ser, gør ingenting. Den har ingen virkninger
overhovedet.
Den repræsenterer blot jeres tanker. Og den vil ændre sig fuldstændigt
efterhånden, som I vælger at skifte dit tankegang og vælge Guds glæde
som det,
I virkeligt ønsker. Jeres Selv er strålende i denne hellige glæde,
uforandret,
uforanderlig og uændret for evigt og for altid. Og vil I nægte et lille
hjørne
i jeres sind dets egen arv og beholde det som et hospital for smerte, et
sygeligt sted, hvor levende ting må komme for at dø til sidst?
7
Verden kan se ud til at forårsage jer smerte. Og
dog har verden, som årsagsløs, ingen magt til at forårsage. Som en
virkning kan
den ikke lave virkninger. Som en illusion er den det, I vil. Jeres
tomgangsønsker repræsenterer dens smerter. Jeres mærkelige ønsker
bringer den
onde drømme. Jeres tanker om død omslutter den med frygt, hvorimod den,
i jeres
venlige, tilgivelse lever.
8
Smerte er tanken om ondt, der tager form og
laver ravage i jeres hellige sind. Smerte er løsepengene, I med glæde
har
betalt for ikke at være fri. I smerte bliver Gud nægtet den Søn, Han
elsker. I
smerte ser frygt ud til at sejre over kærlighed og tid at erstatte
evighed og
Gudsrige. Og verden bliver et grusomt og et bittert sted, hvor sorg
styrer, og
små glæder viger for overfaldet fra de brutale smerter, der venter på at
ende
al glæde i elendighed.
9
Læg jeres våben ned og kom uden forsvar til det
stille sted, hvor Himmelens fred holder alle ting stille, omsider.
Nedlæg alle
tanker om fare og frygt. Lad intet angreb komme ind sammen med jer. Læg
det
grusomme dømmesværd, som I holder mod jeres strube, og læg de visne
overfald
til side, hvormed I søger at skjule jeres hellighed. Her vil I forstå,
der er
ingen smerte. Her tilhører Guds glæde jer.
10
Dette er dagen, hvor det bliver givet jer at
erkende lektionen, der indeholder al frelsens magt. Den er dette: smerte
er
illusion; glæde virkelighed. Smerte er ikke andet end søvn; glæde er
opvågnen.
Smerte er bedrag; glæde alene er sandhed.
11
Og så foretager vi igen det eneste valg, der
nogensinde kan blive foretaget - vi vælger mellem illusioner og
sandheden,
eller smerte og glæde, eller helvede og Himmel. Lad vores taknemmelighed
for
vores Lærer fylde vores hjerter efterhånden, som vi bliver frie til at
vælge
vores glæde i stedet for smerte, vores hellighed i stedet for synd, Guds
fred i
stedet for konflikt og Himmelens lys for verdens mørke.
Jeg er den
hellige Søn af Gud Selv.
1
Her er din erklæring om befrielse fra verdens
trældom. Og her bliver hele verden ligeledes befriet. Du ser ikke det,
du har
gjort ved at give verden rollen som fangevogter for Guds Søn. Hvad kunne
den
være andet end ondskabsfuld og bange, bange for skygger, straffende og
vild,
manglende al fornuft, blind, sindssyg og trist?
2
Hvad har du gjort for, at dette skulle være din
verden? Hvad har du gjort for, at dette er det, du ser? Fornægt din egen
identitet, og dette er det, der bliver tilbage. Du ser på kaos og
forkynder det
som dig selv. Der er intet syn, der fejler i at bevidne dette for dig.
Der er
ingen lyd, der ikke taler om skrøbelighed indeni dig og udenfor, intet
åndedræt
du drager, der ikke synes at bringe dig nærmere død, intet håb, du
rummer, vil
andet end opløse sig i tårer.
3
Fornægt din egen identitet, og du vil ikke
undslippe vanviddet, der indgød denne mærkelige, unaturlige og
spøgelsesagtige
tanke, der spotter skabelsen, og som ler ad Gud. Fornægt din egen
identitet, og
du angriber universet, alene, uden en ven, en lille partikel af støv mod
dine
fjenders legioner. Fornægt din egen identitet og se på ondskab, synd og
død. Og
iagttag fortvivlelse snuppe hvert gran af håb fra dine fingre,
efterladende dig
intet andet end ønsket om at dø.
4
Dog, hvad er det andet end en leg, du leger, i
hvilken identitet kan blive fornægtet? Du er som Gud skabte dig. Alt
andet end
denne ene ting er dårskab at tro. I denne ene tanke bliver alting sat
fri. I
denne ene sandhed er alle illusioner borte. I denne ene kendsgerning
bliver
syndfrihed erklæret at være for evigt del af alting, den centrale kerne
i dets
eksistens og dens garanti for udødelighed.
5
Men lad i dags idé finde et sted blandt dine
tanker, og du har hævet dig højt over verden og alle de verdslige
tanker, der
holder den som fange. Og fra dette sted af tryghed og undslippelse, vil
du
vende tilbage og sætte den fri. For den, der kan acceptere sin sande
identitet,
er i sandhed frelst. Og hans frelse er den gave, han giver til alle og
enhver i
taknemmelighed overfor Ham, Der udpegede vejen til lykke, der forandrede
hans
hele opfattelse af verden.
6
Én hellig tanke som denne, og du er fri; du er
den hellige Søn af Gud Selv. Og med denne hellige tanke lærer du ligeså,
at du
har befriet verden. Du har intet behov for at bruge den grusomt og
derefter
opfatte dette brutale behov i dén. Du sætter den fri fra din fængsling.
Du vil
ikke se et ødelæggende billede af dig selv vandre i verden i rædsel med
verden
vridende sig i smerte, fordi din frygt har lagt dødens mærke på dens
hjerte.
7
Vær glad i dag for, hvor virkeligt let helvede
bliver opløst. Du behøver bare at fortælle dig selv:
8
Jeg er Gud Selvs hellige Søn.
Jeg
kan ikke lide, kan ikke være i smerte;
Jeg
kan ikke miste, jeg kan heller ikke fejle i at
gøre
Alt
det, frelse beder om.
9
Og i den tanke er alting, du ser på,
fuldstændigt ændret.
10
Et mirakel har oplyst alle mørke og ældgamle
huler, hvor dødens ritualer gav genlyd, siden tid begyndte. For tid har
mistet
sit greb om verden. Guds Søn er kommet i glorværdighed for at udfri de
fortabte, for at frelse de hjælpeløse og for at give verden hans
tilgivelses
gave. Hvem kunne se verden som mørk og syndig, når Guds Søn er kommet
igen
omsider for at sætte den fri?
11
Du, der opfatter dig selv som svag og
skrøbelig, med forgæves håb og knuste drømme, kun født til at dø, at
græde og
lide smerte, hør dette: al magt er givet til dig på jorden og i
Himmelen. Der
er intet, som du ikke kan gøre. Du spiller dødens spil om at være
hjælpeløs,
ynkeligt bundet til opløsning i en verden, der ikke viser dig nåde. Dog,
når du
indrømmer den nåde, vil dens nåde skinne på dig.
12
Så lad Guds Søn vågne op fra sin søvn og åbne
sine hellige øjne og vende tilbage igen for at velsigne den verden, han
lavede.
I en fejl begyndte den. Men den vil ende i afspejlingen af hans
hellighed. Og
han vil ikke sove mere og drømme om døden. Så slut dig til mig i dag.
Din
glorværdighed er lyset, der frelser verden. Tilbagehold ikke frelse
længere. Se
dig omkring i verden og se lidelsen der. Er dit hjerte ikke villigt til
at
bringe dine trætte brødre hvile?
13
De må afvente din egen befrielse. De opholder
sig i lænker, til du er fri. De kan ikke se verdens barmhjertighed, før
du
finder den for dig selv. De lider smerte, indtil du har fornægtet dens
greb om
dig. De dør, indtil du accepterer dit eget evige liv. Du er den hellige
Søn af
Gud Selv. Husk dette, og hele verden er fri. Husk dette, og jorden og
Himmelen
er ét.
Jeg har en
funktion, Gud ville have mig til at udfylde.
1
Det er din Faders hellige vilje, at du fuldender
Ham Selv, og at dit Selv skal være Hans hellige Søn, for evigt ren som
Han, af
kærlighed skabt og i kærlighed bevaret, udvidende kærlighed, skabende i
dens
navn, for evigt et med Gud og med dit Selv. Dog, hvad kan sådan en
funktion
betyde indeni en verden af misundelse, had og angreb? Derfor har du en
funktion i verden på dens egne betingelser. For hvem kan forstå et sprog
langt
hinsides hans enkle fatteevne?
2
Tilgivelse repræsenterer din funktion her. Den er
ikke Guds skabelse, for den er det middel ved hvilket, usandhed kan
blive
ophævet. Og hvem ville tilgive Himmelen? Dog, på jorden behøver du
midlerne til
at give slip i illusion. Skabelse venter blot på din tilbagevenden for
at blive
anerkendt, ikke for at blive færdiggjort.
3
Skabelse kan endog ikke blive opfattet i verden.
Den har ingen mening her. Tilgivelse er det nærmeste, den kan komme på
jorden.
For da den er Himmelfødt, har den ingen form overhovedet. Dog skabte Gud
Èn,
Der har magten til at oversætte til form det fuldstændigt formløse. Det,
Han
laver, er drømme, men af en slags så tæt på at vågne, at dagslyset
allerede
skinner i dem. Og øjne, der allerede er ved at åbne sig, skuer de glade
seværdigheder, deres tilbud indeholder.
4
Tilgivelse ser blidt på alle ting ukendte i
Himmelen, ser dem forsvinde og efterlade verden som en ren og ubeskrevet
tavle,
på hvilken Guds Ord nu kan erstatte de meningsløse symboler, skrevet der
før.
Tilgivelse er det middel ved hvilket, frygt for død bliver overvundet,
fordi
den ikke rummer nogen voldsom tiltrækning nu, og skyld er borte.
5
Tilgivelse lader kroppen blive opfattet som det,
den er - et simpelt undervisningshjælpemiddel til at blive aflagt, når
indlæringen er færdiggjort, men som næppe ændrer ham, der lærer,
overhovedet.
Sindet uden kroppen kan ikke lave fejl. Det kan ikke tænke, at det vil
dø og
heller ikke blive byttet for nådesløst angreb. Vrede bliver umulig, og
hvor er
rædsel så? Hvilken frygt kan stadigt angribe de, der har mistet kilden
til alt angreb,
kernen af kval og frygtens sæde?
6
Kun tilgivelse kan lette sindet fra at tænke, at
kroppen er dets hjem. Kun tilgivelse kan genoprette den fred, som Gud
havde til
hensigt for Hans hellige Søn. Kun tilgivelse kan overtale Sønnen til
igen at se
på sin hellighed. Med vrede borte, vil du virkelig forstå, at der for
Kristi
syn og for synets gave ikke blev bedt om noget offer, og kun smerte blev
løftet
fra et sygt og tortureret sind.
7
Er dette uvelkomment? Skal dette frygtes? Eller
skal det blive håbet på, mødt med tak og accepteret med glæde? Vi er ét
og
opgiver derfor intet. Men vi er helt sikkert blevet givet alt af Gud.
Dog, har
vi brug for tilgivelse for at opfatte, at dette er således. Uden dens
venlige
lys famler vi i mørke og bruger kun grunde til at retfærdiggøre vores
raseri og
vores angreb. Vores forståelse er så begrænset, at det, vi tror, vi
forstår,
ikke er andet end forvirring, født af fejl. Vi er fortabte i tåger af
skiftende
drømme og bange tanker, vores øjne tæt lukkede imod lyset, vores sind
engageret
i at tilbede det, der ikke er der.
8
Hvem kan blive født på ny i Kristi andre end
ham, der har tilgivet alle, han ser eller tænker på eller forestiller
sig? Hvem
kunne blive sat fri, medens han fængsler nogen som helst andre? En
fangevogter
er ikke fri, for han er bundet sammen med sin fange. Han må være sikker
på, at
han ikke slipper ud, og så bruger han sin tid til at holde øje med ham.
Tremmerne, der begrænser ham, bliver den verden, hvori fangevogteren bor
sammen
med ham. Og det er på hans frihed, at vejen til frihed afhænger for dem
begge.
9
Hold derfor ingen som fange. Frigiv i stedet for
binde, for således bliver du gjort fri. Vejen er enkel. Hver gang du
føler et
dolkestik af vrede, indse, du holder et sværd over dit hoved. Og det vil
falde
eller blive afværget efterhånden, som du vælger at blive fordømt eller
fri.
Således repræsenterer hver enkelt, der ser ud til at friste dig til at
være
vred, din frelser fra dødens fængselshus. Og så skylder du ham tak i
stedet for
smerte.
10
Vær barmhjertig i dag. Guds Søn fortjener din
barmhjertighed. Det er ham, der beder om, at du accepterer vejen til
frihed nu.
Nægt ham det ikke. Hans Faders kærlighed til ham tilhører dig. Din
funktion her
på jorden er kun at tilgive ham, så du kan få lov til at acceptere ham
tilbage
igen som din identitet. Han er, som Gud skabte ham. Og du er det, han
er.
Tilgiv ham nu hans synder, og du vil se, at du er et med ham.
Alle ting
er
lektioner, som Gud ville have mig til at lære.
1
Gud kender ikke noget til at lære. Dog
udstrækker Hans Vilje sig til det, Han ikke forstår ved, at Han vil
lykken,
Hans Søn arvede fra Ham, skal være uforstyrret, evig og for evigt
vindende i
omfang, for evigt ekspanderende i glæden over fuld skabelse og for evigt
åben og
fuldstændigt grænseløs i Ham. Dette er Hans Vilje. Og således
tilvejebringer
Hans Vilje midlerne til at garantere, at det sker.
2
Gud ser ingen modsigelser. Dog tror Hans Søn,
han ser dem. Således har han et behov for Èn, Der kan korrigere hans
fejlagtige
syn og give ham et syn, der vil føre ham tilbage til, hvor opfattelse
ophører.
Gud opfatter ikke overhovedet. Dog er det Ham, Der giver de midler, med
hvilke
opfattelse bliver gjort sand og smuk nok til at lade Himmelens lys
skinne på
den. Det er Ham, Der besvarer det, Hans Søn ville modsige og holder hans
syndfrihed for evigt sikker.
3
Gud tilbyder ingen tilgivelse, for Han ved,
ingen synd er mulig. Og dog lod Han Sin hellige lov om Kærlighed blive
givet en
form, i hvilken den kunne blive tilbudt til verden. Og Han skabte Èn,
Der kunne
opfatte, hvilken form denne lov skulle antage for at blive modtaget af
ethvert
sind, der havde glemt den, som den eksisterer i Himmelen og i Gud.
Således
omfattede Han det, som Han ikke kunne se eller forstå ved at give af Sin
Kærlighed og lave Svar på et spørgsmål, som, selvom det var meningsløst,
Hans
Søn havde stillet Ham.
4
Den Ène, Som Gud skabte til at erstatte de
tåbelige tanker, der sneg sig ind i sindet på Hans allerhelligste Søn,
med fred
og glæde, udfylder Sin funktion nu. Han omdirigerer hver lektion, du
ville
undervise i had til én, hvor tilgivelse træder ind, og returnerer had
til
kærlighed, så at frygten er væk. Og nu kan skyld ikke komme ind, for
dens kilde
er blevet udelukket, da formålet med lektionen er blevet ændret til
skyldfrihed; hadet er blevet udryddet af kærlighed.
5
Disse er de lektioner, Gud ville have dig til at
lære. Hans Vilje afspejler dem alle, og de afspejler Hans kærlige
venlighed
overfor den Søn, Han elsker. Hver lektion har en central tanke, den
samme i dem
alle. Kun formen bliver tilsyneladende ændret med forskellige
omstændigheder og
begivenheder, med forskellige karakterer og forskellige temaer, men ikke
virkeligt. De er det samme i det grundlæggende indhold. Det er dette:
6
Tilgiv, og du vil se dette anderledes.
7
Sikkert er det, at al elendighed ikke ser ud til
at være andet end utilgivelse. Dog, det er indholdet nedenunder formen.
Det er
denne ensartethed, der gør indlæringen sikker, fordi lektionen er så
enkel, at
den ikke kan blive afvist i sidste ende. Ingen kan skjule sig evigt for
en
sandhed, der er så virkeligt indlysende, at den viser sig i utallige
former og
dog bliver erkendt så let i dem alle, hvis man ikke ønsker andet end at
se den
enkle lektion der.
8
Tilgiv, og du vil se dette anderledes.
9
Disse er de ord, som Helligånden siger til alle
dine trængsler, al din smerte, al lidelse uanset dens former. Disse er
de ord
med hvilke, fristelse ender, og skyld, afvist, ikke bliver æret mere.
Disse er
de ord, der ender drømmen om synd og skiller sindet af med frygt. Disse
er de
ord, hvormed frelse kommer til hele verden.
10
Skal vi ikke lære at sige disse ord, når vi
bliver fristet til at tro, at smerte er virkelig, og døden bliver vores
valg i
stedet for livet? Skal vi ikke lære at sige disse ord, når vi har
forstået
deres magt til at frigive alle sind fra trældom? Disse er ord, der giver
dig
magt over alle begivenheder, der synes at være blevet givet magt over
dig. Du
ser dem rigtigt, når du fastholder disse ord i fuld bevidsthed og glem
ikke, at
disse ord gælder alting, du ser, eller det nogen som helst broder ser
galt på.
11
Hvordan kan du sige, hvornår du ser fejlagtigt,
eller en eller anden fejler i at opfatte den lektion, han burde lære?
Synes
smerte at være virkelig i opfattelsen? Hvis den gør, vær sikker på, at
lektionen ikke er lært. Og der er en utilgivenhed tilbage, der gemmer
sig i
sindet, der ser smerten gennem øjnene, sindet styrer.
12
Gud ville ikke have, du lider således. Han
ville hjælpe dig med at tilgive dig selv. Hans Søn husker ikke, hvem han
er. Og
Gud ville have ham til ikke at glemme Hans kærlighed og alle de gaver,
Hans
kærlighed fører med sig. Ville du nu give afkald på din egen frelse?
Ville du
fejle i at lære de enkle lektioner, Himmelens Lærer sætter foran dig, så
al
smerte kan forsvinde, og Gud kan blive husket af Sin Søn?
13
Alle ting er lektioner, Gud ville have, du
lærer. Han ville ikke efterlade en utilgivende tanke uden korrektion, ej
heller
en torn eller et søm til at skade Hans hellige Søn på nogen som helst
måde. Han
ville sikre, at hans hellige hvile forbliver ubesværet og fredfyldt uden
en
bekymring i et evigt hjem, der tager sig af ham. Og han ville få alle
tårer
visket bort uden nogen endnu ufældede tilbage, og ingen, der kun venter
på
deres bestemte tidspunkt til at falde. For Gud har villet, at latter
skulle
erstatte hver enkelt, og at Hans Søn skal være fri igen.
14
Vi vil forsøge i dag at overvinde tusind
tilsyneladende forhindringer for fred på bare én dag. Lad barmhjertighed
komme
hurtigere til dig. Prøv ikke at udsætte den en dag til, et minut til
eller et
øjeblik til. Tid blev lavet til dette. Brug den i dag til det, der er
dens
formål. Morgen og aften, vie så meget tid du kan til at tjene dens
passende
mål, og lad ikke tiden være mindre end til a kunnet opfylde dit dybteste
behov.
15
Giv alt, du kan og giv en lille smule til, for
nu ville vi skynde os at stå op og gå til vores Faders hus. Vi har været
væk
for længe, og vi ville ikke tøve her mere. Og efterhånden, som vi
praktiserer,
lad os tænke på alle ting, vi gemte for at ordne selv og holdt borte fra
helbredelse. Lad os give dem alle til Ham, Der kender måden at se dem
på, så at
de vil forsvinde. Sandhed er Hans budskab; sandhed Hans lære er. Hans er
de
lektioner, Gud ville have os til at lære.
16
Hver time, tilbring lidt tid i dag og i de
kommende dage på at praktisere lektionen i tilgivelse i den form, der er
fastlagt for dagen. Og prøv at give den anvendelse på de begivenheder,
timen
bragte, så at den næste er fri af den foregående. Tidens lænker bliver
let
løsnet på denne måde.
17
Lad ingen enkelt time kaste sin skygge på den,
der følger, og når den ene går, lad alting, der sker i dens løb, gå med
den.
Således vil du forblive ubundet, i evigheds fred i tidens verden. Dette
er den
lektion, Gud ville have dig til at lære: der er en måde at se på alting,
der
lader det være endnu et skridt for dig til Ham og til frelse af verden.
18
Til alle, der taler om rædsel, svar således:
19
Jeg vil tilgive, og dette vil forsvinde.
20
Til enhver frygt, enhver bekymring og enhver
form for lidelse gentag disse selvsamme ord. I dem holder du nøglen, der
åbner
Himmelens port og bringer Gud Faderens Kærlighed ned på jorden omsider
for at
æøfte den op til Himmelen. Gud vil tage dette sidste skridt Selv.
Fornægt ikke
de små skridt, Han beder dig tage til Ham.
Jeg lægger
fremtiden i Guds hænder.
1
I dags idé tager endnu et skridt frem mod hurtig
frelse, og et kæmpe skridt er det virkeligt! Så stor er den afstand, som
det
omfatter, at det sætter dig ned lige undenfor Himmelen, med målet i
sigte og
forhindringer bag dig. Din fod har nået græsplænerne, der byder dig
velkommen
til Himmelens port, det rolige fredens sted, hvor du venter med
sikkerhed på
det sidste skridt fra Gud. Hvor langt fra jorden gør vi nu fremskridt!
Hvor tæt
på vores mål nærmer vi os! Hvor kort rejsen, der stadigt skal forfølges,
er!
2
Accepter dagens idé, og du har passeret al
angst, alle helvedeshuller, al mørk depression, tanker om synd og
ødelæggelse
frembragt af skyld. Accepter i dags idé, og du har løsladt verden fra al
fængsling ved at løsne de tunge lænker, der låste døren til frihed for
den. Du
er frelst, og din frelse bliver således gaven, du giver verden, fordi du
har
modtaget.
3
I intet enkelt tilfælde bliver depression følt
eller smerte oplevet eller tab opfattet. I intet enkelt tilfælde kan
sorg blive
sat på en trone og trofast tilbedt. I intet enkelt tilfælde kan man
endog
nogensinde dø. Og således er hvert øjeblik, givet til Gud i forbifarten
sammen
med det næste, der allerede er givet Ham, en tid til din befrielse fra
tristhed, smerte og endog døden selv.
4
Gud holder din fremtid, ligesom Han holder din
fortid og nutid. De er ét for Ham, og derfor burde de være ét for dig.
Dog, i
denne verden synes den tidsmæssige fremadskriden stadigt at være
virkelig. Og
derfor bliver du ikke bedt om at forstå den mangel på rækkefølge, der
virkelig
findes i tid. Du bliver bedt om at give slip i fremtiden og anbringe den
i Guds
hænder. Og med din erfaring vil du se, at du ligeledes har lagt fortiden
og
nutiden i Hans hænder, fordi fortiden vil ikke længere straffe dig, og
frygt
for fremtiden vil nu være meningsløs.
5
Frigiv fremtiden. For fortiden er borte, og det,
der er til stede, befriet fra dets arv af sorg og elendighed, af smerte
og tab,
bliver det øjeblik, hvor tiden undslipper illusioners trældom, hvori den
løber
sin nådesløse, uundgåelige kurs. Så bliver hvert øjeblik, der var slave
af
tiden, forvandlet til et helligt øjeblik, hvor lyset, der blev holdt
skjult i
Guds Søn, bliver befriet til at velsigne verden. Nu er han fri, og al
hans
glorværdighed skinner over en verden, der bliver frigivet med ham til at
dele
hans hellighed.
6
Hvis du kan se lektionen for i dag som den
befrielse, den virkelig er, vil du ikke tøve med konsekvent at give den
så stor
en indsats, som du kan, for at gøre den til en del af dig. Efterhånden,
som den
bliver en tanke, der styrer dit sind, en vane i dit
problemløsningsrepertoire,
en måde hurtig at reagere på fristelse på, strækker du din indlæring ud
til
verden. Og efterhånden, som du lærer at se frelse i alle ting, så vil
verden
opfatte, at den er frelst.
7
Hvilken bekymring kan overgå den, der lægger sin
fremtid i Guds kærlige hænder? Hvad kan han lide af? Hvad kan forårsage
ham
smerter eller bringe ham oplevelse af tab? Hvad kan han frygte? Og hvad
kan han
betragte med andet end kærlighed? For han, der er undsluppet al frygt
for
fremtidig smerte, har fundet sin vej til fred i nuet og en sikkerhed på
omsorg,
verden aldrig kan true. Han er sikker på, at hans opfattelse kan være
fejlagtig, men vil aldrig mangle korrektion. Han er fri til at vælge
igen, når
han er blevet bedraget, at skifte mening, når han har begået fejl.
8
Så anbring din fremtid i Guds hænder. For
således påkalder du erindringen om Ham til at komme igen og erstatte
alle dine
tanker om synd og ondskab med kærlighedens sandhed. Tror du, at verden
kunne
fejle i at vinde derved, og at enhver levende skabning ikke ville
reagere med
helbredt opfattelse? Den, der overgiver sig selv til Gud har også
anbragt
verden i de hænder, hvorfra han selv har bedt om trøst og sikkerhed. Han
lægger
verdens syge illusioner væk sammen med sine og tilbyder fred til begge.
9
Nu er vi helt sikkert frelst. For i Guds hænder
hviler vi ubesværede, sikre på, at kun godt kan komme til os. Hvis vi
glemmer
det, vil vi blidt blive beroliget. Hvis vi accepterer en utilgivende
tanke,
bliver den snart erstattet af kærlighedens afspejling. Og hvis vi bliver
fristet til at angribe, vil vi bede til Ham, Der beskytter vores hvile,
om at
træffe det valg for os, der lægger fristelse langt bag os. Verden er
ikke længere
vores fjende, for vi har valgt, at vi vil være dens ven.
Kærlighed
er
vejen jeg går i taknemmelighed.
1
Taknemmelighed er en lektion, der er svær at
lære for de, der ser galt på verden. Det meste, som de kan gøre, er at
se sig
selv som bedre stillet end andre. Og de prøver at være tilfredse, fordi
en
anden ser ud til at lide mere end de. Hvor ynkelige og nedvurderende
sådanne
tanker er! For hvem har grund til at takke, mens andre har mindre grund,
og
hvem kunne lide mindre, fordi han ser en anden lide mere? Din
taknemmelighed
tilkommer alene Ham, Der fik al grund til sorg til at forsvinde over
hele
verden.
2
Det er sindssygt at tilbyde tak på grund af
lidelse. Men det er lige så sindssygt at fejle i taknemmelighed overfor
En, Der
tilbyder dig de bestemte midler, hvormed al smerte bliver helbredt og
lidelse
erstattet med latter og med lykke. Ej heller kunne de endog delvist
tilregnelige afslå at tage de skridt, som Han anviser og følge med på
den vej,
Han sætter foran dem, for at undslippe et fængsel, som de troede ingen
dør
rummede til den befrielse, de nu opfatter.
3
Din broder er din "fjende", fordi du
ser i ham en rivalen til din fred, en plyndrerer, der tager sin glæde
fra dig
og efterlader dig intet andet end en sort fortvivlelse så bitter og
nådeløs, at
der ikke er noget håb tilbage. Nu er hævn alt, der er at ønske sig. Nu
kan du
kun prøve at bringe ham ned at ligge i døden med dig, så nytteløs som
dig selv,
lige så lidt tilbage i hans/Hans gribende fingre som i dine.
4
Du tilbyder ikke Gud din taknemmelighed, fordi
din broder er mere slave end dig, ej heller kunne du tilregneligt blive
rasende, hvis han virker friere. Kærlighed laver ingen sammenligninger.
Og
taknemmelighed kan kun være oprigtig, hvis den er knyttet til kærlighed.
Vi tilbyder
tak til Gud, vores Fader, fordi alle ting finder deres frihed i os. Det
vil
aldrig være, at nogle bliver løsnet, mens andre stadigt er bundne, for
hvem kan
forhandle i kærlighedens navn?
5
Derfor, giv tak, men med oprigtighed. Og lad din
taknemmelighed give plads til alle, der vil undslippe sammen med dig -
de syge,
de svage, de trængende og bange, og dem, der sørger over et
tilsyneladende tab
eller føler tilsyneladende smerte, der lider af kulde eller sult, eller
som går
hadets vej eller dødens sti. Alle disse går med dig. Lad os ikke
sammenligne os
med dem, for således adskiller vi dem i vores bevidsthed fra den enhed,
vi
deler med dem, ligesom de må dele med os.
6
Vi takker vores Fader for én ting alene - at vi
ikke er adskilt fra nogen levende ting og derfor er ét med Ham. Og vi
glæder os
over, at ingen undtagelser nogen sinde kan blive lavet, der ville
formindske
vores helhed eller skade eller ændre vores funktion med at færdiggøre
den Ene,
Der Selv er færdiggørelse. Vi giver tak for enhver levende ting, for
ellers
tilbyder vi tak for intet, og vi fejler i at anerkende Guds gaver til
os.
7
Så lad vores brødre læne deres trætte hoveder
mod vores skuldre, når de hviler et stykke tid. Vi tilbyder tak for dem.
For
hvis vi kan lede dem til den fred, som vi ville finde, åbner vejen sig
omsider
for os. En ældgammel dør svinger fri igen; et længe glemt Ord genlyder i
vores
hukommelse og samler klarhed efterhånden, som vi igen er villige til at
høre.
8
Så gå i taknemmelighed kærlighedens vej. For had
bliver glemt, når vi lægger sammenligninger til side. Hvad mere er
tilbage som
hindringer for fred? Gudsfrygten er nu ophævet omsider, og vi tilgiver
uden
sammenligning. Således kan vi ikke vælge at overse nogle ting og dog
beholde
nogle andre ting, der stadigt er låst inde som synder. Når din
tilgivelse er
færdiggjort, vil du have total taknemmelighed, for du vil se, at alting
har
optjent retten til kærlighed ved at være kærlig ligesom som dit Selv.
9
I dag lærer vi at tænke på taknemmelighed i
stedet for vrede, ondskab og hævn. Vi er blevet givet alting. Hvis vi
nægter at
anerkende det, er vi ikke derfor berettiget til vores bitterhed og til
en
selvopfattelse, der anser os for at være på et sted med nådeløs
forfølgelse,
hvor vi uophørligt bliver plaget og skubbet rundt uden en tanke på eller
omsorg
for os eller for vores fremtid. Taknemmelighed bliver den eneste tanke,
vi
erstatter disse sindssyge opfattelser med. Gud har taget sig af os og
kalder os
Søn. Kan der være mere end dette?
10
Vores taknemmelighed vil bane vejen til Ham og
forkorte vores indlæringstid med mere end du nogensinde kunne drømme om.
Taknemlighed går hånd i hånd med kærlighed, og hvor den ene er, må den
anden
findes. For taknemmelighed er kun et aspekt af den kærlighed, der er
Kilden til
al skabelse. Gud giver tak til dig, Hans Søn, for at være det, du er -
Hans
egen færdiggørelse og kilden til kærlighed sammen med Ham. Din
taknemmelighed
overfor Ham er ét med Hans overfor dig. For kærlighed kan ingen vej
vandre
undtagen taknemmelighedens
vej, og
således går vi, der vandrer vejen til Gud.
Det kan
kun være
mig selv jeg korsfæster.
1
Når dette er grundigt forstået og holdt i fuld
bevidsthed, vil du ikke forsøge at skade dig selv eller gøre din krop
til slave
af hævn. Du vil ikke angribe dig selv, og du vil indse at, at angribe en
anden
er kun at angribe dig selv. Du vil være fri af den sindssyge tro at, at
angribe
en broder frelser dig selv. Og du vil forstå, hans tryghed er din egen,
og i
hans helbredelse bliver du helbredt.
2
Først vil du måske ikke forstå, hvordan
barmhjertighed, grænseløs og med alle ting holdt i dens sikre
beskyttelse, kan
blive fundet i den idé, vi praktiserer for i dag. Den kan faktisk se ud
til at
være et tegn på, at straf aldrig kan blive undsluppet, fordi egoet,
under det,
det ser som en trussel, er hurtig til at citere sandheden for at frelse
dets
løgne. Dog må det fejle i at forstå den sandhed, det bruger således. Men
du kan
lære at se disse tåbelige anvendelser og fornægte den betydning, de ser
ud til
at have.
3
Således underviser du også dit sind i, at du
ikke er et ego. For de måder, hvorpå egoet ville fordreje sandheden, vil
ikke
bedrage dig længere. Du vil ikke tro, du er en krop, der skal
korsfæstes. Og du
vil se genopstandelsens lys indeni i dags idé ved at se forbi alle
tanker om
korsfæstelse og om død til tanker om befrielse og om liv.
4
I dags idé er ét skridt, vi tager for at føre os
fra trældom til tilstanden af perfekt frihed. Lad os tage dette skridt
i dag,
så vi hurtigt kan gå vejen, som frelse viser os ved at tage hvert skridt
i dets
udnævnte rækkefølge efterhånden, som sindet opgiver sine byrder en efter
en.
Det er ikke tid, vi behøver til dette. Det er kun villighed. For det,
der ser
ud til at behøve tusind år, kan let blive gjort på bare et øjeblik ved
Guds
nåde.
5
Den triste, håbløse tanke om, at du kan lave
angreb på andre og selv undslippe, har naglet dig til korset. Måske så
det ud
at være frelse. Dog stod det blot for den tro, at Gudsfrygt er virkelig.
Og
hvad er det andet end helvede? Hvem kunne tro, at hans Fader er hans
dødelige
fjende adskilt fra ham, kun ventende på at ødelægge hans liv og udslette
ham
fra universet, uden frygt for helvede i sit hjerte?
6
Sådan er den form for vanvid, du tror på, hvis
du accepterer den skræmmende tanke, du kan angribe en anden og selv være
fri.
Indtil denne form bliver ændret, er der intet håb. Indtil du ser, at
dette i
det mindste må være fuldstændigt umuligt, hvordan kunne der være
undslippelse?
Frygten for Gud er virkelig for hvem som helst, der tror, denne tanke er
sand.
Og han vil ikke opfatte dens tåbelighed eller endog se, at den er der,
så at
det ville være muligt at stille spørgsmålstegn ved den.
7
For overhovedet at sætte spørgsmålstegn ved den,
må dens form først blive ændret i det mindste så meget, som vil tillade
frygt
for gengældelse at aftage og ansvaret at vende tilbage til en vis grad
til dig.
Derfra kan du i det mindste overveje, om du ønsker at gå langs denne
smertefulde
sti. Indtil dette skift er blevet gennemført, kan du ikke opfatte, at
det kun
er dine tanker, der bringer dig frygt, og din udfrielse afhænger af dig.
8
Vores næste skridt vil være lette, hvis du tager
dette ene i dag. Derfra går vi ganske hurtigt videre. For når du først
forstår,
det er umuligt, at du kan blive såret undtagen af dine egne tanker, må
frygten for Gud forsvinde. Du tror ikke nu, at frygt er forårsaget
udenfor. Og
Gud, Som du havde tænkt dig at landsforvise, kan blive budt velkommen
tilbage
indeni det hellige sind, Han aldrig forlod.
9
Frelsens sang kan bestemt blive hørt i den idé,
vi praktiserer i dag. Hvis det kun kan være dig, du korsfæster, har du
ikke
såret verden og behøver ikke frygte dens hævn og forfølgelse. Du behøver
heller
ikke skjule dig i rædsel for den dødbringende frygt for Gud, projektion
skjuler
sig bag. Den ting, du frygter mest, er din frelse. Du er stærk, og det
er
styrke, du ønsker. Og du er fri og glad for frihed. Du har søgt at være
både
svag og bundet, fordi du frygtede din styrke og frihed. Dog ligger
frelse i
dem.
10
Der er et øjeblik, hvori rædsel ser ud til at
gribe dit sind så fuldstændigt, at undslippelse ser ud til at være
ganske
håbløs. Når du en gang for alle indser, at det er dig, du frygter,
opfatter
sindet sig selv som splittet. Og dette havde været skjult, mens du
troede,
angreb kunne blive rettet udad og blive returneret udefra til indeni.
Det så ud
til at være en fjende udenfor, du var nødt til at frygte. Og således
blev en
gud udenfor dig selv din dødelige fjende - kilden til frygt.
11
Nu, for et øjeblik, bliver en morder opfattet
indeni dig, ivrig efter din død opsat på at planlægge straf for dig
indtil det
tidspunkt, hvor det kan dræbe omsider. Dog i dette øjeblik er også
tidspunktet,
i hvilket frelse kommer. For Gudsfrygt er forsvundet. Og du kan kalde på
Ham
til at frelse dig fra illusioner i Hans kærlighed og kalde Ham Fader og
dig
selv Hans Søn. Bed om, at øjeblikket snart må komme - i dag. Træd
tilbage fra
frygt og gå frem mod kærlighed.
12
Der er ingen Guds Tanke, der ikke går med dig
for at hjælpe dig med at nå det øjeblik og at gå hurtigt hinsides det,
sikkert
og for evigt. Når frygten for Gud er væk, er der ingen hindringer, der
stadigt
forbliver mellem dig og Guds hellige fred. Hvor venlig og barmhjertig er
den
idé, vi praktiserer! Byd den velkommen, som du burde, for den er din
frigivelse. Det er den bestemt, men dig kan dit sind prøve at korsfæste.
Dog
vil din forløsning også komme fra dig.
Det kan
kun være
min taknemmelighed, jeg tjener.
1
Her er det andet skridt, vi tager for at befri
dit sind fra troen på udvendig styrke sat op mod din egen. Du gør forsøg
på
venlighed og tilgivelse. Dog vender du dem til angreb igen, medmindre du
finder
udvendig taknemmelighed og overdådig tak. Dine gaver må blive modtaget
med ære
for ikke at blive trukket tilbage. Og så tror du, at Guds gaver er lån i
bedste
fald; i værste bedrag, der ville snyde dig for forsvar for at sikre, at
når Han
slår til, ikke vil Han ikke fejle i at dræbe.
2
Hvor let bliver Gud og skyld forvekslet af de,
der ikke ved, hvad deres tanker kan gøre. Fornægt din styrke, og svaghed
må
blive frelse for dig. Se dig selv som bundet, og tremmer bliver dit
hjem. Ej
heller vil du forlade fængselshuset eller gøre krav på din styrke, før
skyld og
frelse ikke blive set som ét, og frihed og frelse bliver opfattet som
sammenføjede med styrke ved siden af sig til at blive søgt og gjort
krav på
og fundet og fuldt ud anerkendt.
3
Verden må takke dig, når du tilbyder den frigørelse
fra dine illusioner. Dog tilhører din tak også dig, for dens frigørelse
kan kun
afspejle din. Din taknemmelighed er alt, hvad dine gaver forlanger, så
de kan
blive et taknemmeligt hjertes varige tilbud, frigivet fra helvede for
evigt. Er
det dette, du ville ophæve ved at tage dine gaver tilbage, fordi de ikke
blev
hædret? Det er dig, der ærer dem og giver dem passende tak, for det er
dig, der
har modtaget gaverne.
4
Det gør ikke noget, hvis en anden synes, dine
gaver er uværdige. I hans sind er en del, der slutter sig sammen med dit
i at
takke dig. Det gør ikke noget, hvis dine gaver synes mistede og
virkningsløse.
De bliver modtaget, hvor de bliver givet. I din taknemmelighed bliver de
accepteret universelt og taknemmeligt anerkendt af Gud Selvs Hjerte. Og
ville
du tage dem tilbage, når Han taknemmeligt har accepteret dem?
5
Gud velsigner enhver gave, du giver til Ham, og
enhver gave bliver givet Ham, fordi den kun kan blive givet til dig
selv, og
det, der tilhører Gud, må være Hans eget. Dog vil du aldrig indse, Hans
gaver
er sikre, evige, uforanderlige, grænseløse, for evigt givende ud,
udstrækkende
kærlighed og føjende til din uendelige glæde, mens du tilgiver kun for
at
angribe igen.
6
Træk de gaver, du giver, tilbage, og du vil tro,
at det, der er givet dig, er blevet trukket tilbage. Men lær at lade
tilgivelse
tage de synder bort, du tror, du ser udenfor dig selv, og du kan
aldrig tro,
at Guds gaver kun bliver lånt for et lille stykke tid, før Han snupper
dem bort
igen i død. For død vil så ikke have nogen mening for dig.
7
Og med slutningen af denne tro er frygt for
evigt forbi. Tak dit Selv for dette, for han er kun taknemmelig overfor
Gud, og
han giver tak for dig til sig selv. Til enhver, der lever, vil Kristus
endnu
komme, for alle må leve og ånde i Ham. Hans Væren i Hans Fader er tryg,
fordi
Deres Vilje er én. Deres taknemmelighed overfor alle, De har skabt, har
ingen
ende, for taknemmelighed forbliver en del af kærlighed.
8
Takket være du, Guds hellige Søn, for sådan, som
du blev skabt, indeholder du alle ting indeni dit Selv. Og du er
stadigt, som
Gud skabte dig. Ej heller kan du dæmpe din perfektions lys. I dit hjerte
er
Guds hjerte lagt. Han har dig kær, fordi du er Ham selv. Al
taknemmelighed
tilhører dig på grund af den, du er.
9
Giv tak, som du modtager den. Vær du fri af al
utaknemmelighed overfor nogen som helst, der færdiggør dit Selv. Og fra
dette
Selv er ingen efterladt udenfor. Giv tak for alle de utallige kanaler,
der
udstrækker dette Selv. Alt det, du gør, bliver givet til Ham. Alt det,
du
tænker, kan kun være Hans tanker, som deler Guds hellige Tanker med Ham.
Tjen
nu den taknemmelighed, du har nægtet dig selv, da du glemte den
funktion, Gud
har givet dig. Men tro aldrig, at Han nogensinde er ophørt med at
tilbyde tak
til dig.
Kun min
fordømmelse skader mig.
1
Skade er umulig. Og illusion laver illusion.
Hvis du kan fordømme, kan du blive skadet. For du har troet, at du kan
skade,
og den ret, du har fastlagt for dig selv, kan nu blive brugt imod dig,
indtil
du lægger den ned som værdiløs, uønsket og uvirkelig. Så ophører
illusionen med
at have virkninger, og alt, den så ud til at have, vil blive ophævet. Så
er du
fri, for frihed er din gave, og du kan nu modtage den gave, du gav.
2
Fordøm, og du bliver gjort til en fange. Tilgiv,
og du bliver befriet. Sådan er den lov, der styrer opfattelse. Det er
ikke en
lov, som viden forstår, for frihed er en del af viden. At fordømme er
således
umuligt i sandhed. Det, der ser ud til at være dens indflydelse og dens
virkninger, har ikke fundet sted overhovedet. Dog må vi have med dem at
gøre et
stykke tid, som om de havde. Illusion laver illusion. Undtagen en.
Tilgivelse
er illusion, der er svaret på resten.
3
Tilgivelse fejer alle andre drømme bort, og
selvom den i sig selv er en drøm, avler den ingen andre. Alle illusioner
bortset fra denne ene må formere sig tusind gange. Men dette er, hvor
illusioner ender. Tilgivelse er afslutningen på drømme, fordi den er en
drøm om
at vågne. Den er ikke i sig selv sandheden. Dog peger den virkeligt på,
hvor
sandheden må være, og angiver retning med Gud Selvs sikkerhed. Den er en
drøm,
hvori Guds Søn vågner til sit Selv og til sin Fader og ved, De er ét.
4
Tilgivelse er den eneste vej, der fører ud af
katastrofe, forbi al lidelse og til til sidst væk fra død. Hvordan kunne
der
være en anden måde, når denne er planen fra Gud Selv? Og hvorfor ville
du
modsætte dig den, skændes med den, søge at finde tusind måder, hvorpå
den må
være forkert, tusind andre muligheder?
5
Er det ikke klogere at være glad for, du holder
svaret på dine problemer i din hånd? Er det ikke mere intelligent at
takke Den,
Der giver frelse, og acceptere Hans gave med taknemmelighed? Og er det
ikke en
venlighed overfor dig selv at høre Hans Stemme og lære de enkle
lektioner, Han
ville undervise i, i stedet for at prøve på at afvise Hans ord og
erstatte dem
med dine egne i stedet for Hans?
6
Hans ord vil virke. Hans ord vil frelse. Hans
ord indeholder alt håb, al velsignelse og al glæde, der nogensinde kan
blive
fundet på denne jord. Hans ord er født i Gud og kommer til dig med
Himmelens
kærlighed i sig. De, der hører Hans ord, har hørt Himmelens sang, for
disse er
de ord, der alle vil smelte sammen til et omsider. Og efterhånden, som
dette
ene falmer bort, vil Guds Ord komme for at tage dets plads, for så vil
det
blive husket og elsket.
7
Denne verden har mange tilsyneladende separate
hjemsøgelser, hvor barmhjertighed ikke har nogen betydning, og angreb
fremstår
som retfærdiggjort. Dog, alle er ét – et sted, hvor død bliver tilbudt
Guds Søn
og Hans Fader. Du kan tænke, De har accepteret, men hvis du vil kigge
igen på
det sted, hvor du brskuede Deres blod, vil du opfatte et mirakel i
stedet.
8
Hvor tåbeligt at tro, at De kunne dø! Hvor
tåbeligt at tro, du kan angribe! Hvor vanvittigt at tro, at du kunne
blive
fordømt, og at Guds hellige Søn kan dø! Dit Selvs stilhed forbliver
ubevægelig,
uberørt af tanker som disse og ubevidst om nogen som helst fordømmelse,
der
kunne behøve tilgivelse. Drømme af en hvilken som helst slags er
mærkelige og
fremmede for sandheden. Dog, hvad andet end Sandhed kunne have en Tanke,
der
bygger en bro til sandhed, som bringer illusioner til den anden side?
9
I dag praktiserer vi at lade frihed komme for at
lave sit hjem hos dig. Sandheden skænker disse ord til dit sind, så du
kan
finde nøglen til lys og lade mørket ende:
10
Kun min fordømmelse skader mig.
Kun
min
egen tilgivelse sætter mig fri.
11
Glem ikke i dag, at der ikke kan være nogen
form for lidelse, der fejler i at skjule en utilgivende tanke. Der kan
heller
ikke være en form for smerte, tilgivelse ikke kan helbrede.
12
Accepter den eneste illusion, der erklærer, der
ingen fordømmelse er i Guds Søn, og Himmelen bliver husket
øjeblikkeligt;
verden glemt, alle dens underlige overbevisninger glemt med den
efterhånden,
som Kristi ansigt dukker utilsløret op omsider i denne ene drøm. Dette
er den
gave, Helligånden rummer til dig fra Gud din Fader. Lad i dag blive
fejret både
på jorden og ligeså i dit hellige hjem. Vær venlig overfor begge
efterhånden,
som du tilgiver overtrædelserne, du troede dem skyldige i, og se din
uskyld
skinne på dig fra Kristi ansigt.
13
Nu er der stilhed over hele verden. Nu er der
en stilhed, hvor der før var et hektisk jag af tanker, der ingen mening
gav. Nu
er der roligt lys hen over jordens ansigt, gjort stille i en drømmeløs
søvn. Og
nu forbliver Guds Ord på alene det. Kun dét kan blive opfattet et
øjeblik
længere. Så er symboler forbi, og alting, du nogensinde troede, du
lavede,
forsvandt fuldstændigt fra det sind, som Gud for evigt kender som
værende Hans
eneste Søn.
14
Der er ingen fordømmelse i ham. Han er perfekt
i sin hellighed. Han behøver ingen tanker om barmhjertighed. Hvem kunne
give
ham gaver, når alt er hans? Og hvem kunne drømme om at tilbyde
tilgivelse til
Sønnen af Syndfriheden Selv, så lig Ham, hvis Søn han er at, at skue
Sønnen er
ikke at opfatte mere og kun kende Faderen? I dette syn af Sønnen, så
kort, at
ikke et øjeblik står mellem dette enkelte syn og tidløshed selv, ser du
synet
af dig selv og så forsvinder du for evigt ind i Gud.
15
I dag kommer vi endnu nærmere slutningen på
alting, der endnu ville stå mellem dette syn og vores syn. Og vi er
glade for,
at vi er kommet så langt og anerkender, at Han, Der bragte os her, ikke
vil
svigte os nu. For Han ville give os den gave, som Gud har givet os
gennem Ham i
dag. Nu er det tid til din befrielse. Tiden er inde. Tiden er kommet i
dag.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri.
1
Frihed må være umulig, så længe du opfatter en
krop som dig selv. Kroppen er en grænse. Den, der ville søge frihed i en
krop
søger efter den, hvor den ikke kan blive fundet. Sindet kan blive gjort
frit,
når det ikke længere ser sig selv som i en krop, fast bundet til den og
beskyttet af dens tilstedeværelse. Hvis dette var sandheden, var sindet
bestemt
sårbart!
2
Sindet, der tjener Helligånden, er ubegrænset
for evigt, på alle måder, hinsides lovene for tid og rum, ubundet af
nogen som
helst forudgående opfattelser og med styrke og kraft til at gøre hvad
som
helst, det bliver bedt om. Angrebstanker kan ikke komme ind i sådan et
sind,
fordi det er blevet givet til Kærlighedens Kilde. Og frygt kan aldrig
komme ind
i et sind, der har fastgjort sig selv til Kærlighed. Det hviler i Gud,
og hvem
kan være bange, der lever i Uskyld og kun elsker?
3
Det er væsentligt for dine fremskridt i dette
kursus, at du accepterer i dags idé og holder den meget kær. Vær ikke
bekymret
over, at den er ret sindssyg for egoet. Egoet har kroppen kær, fordi det
bor i
den og lever forenet med det hjem, det har lavet. Det er en del af
illusionen,
der har beskyttet det mod selv at blive fundet illusorisk.
4
Her skjuler det sig, og her vil det blive set,
som det, det er. Erklær din uskyld, og du er fri. Kroppen forsvinder,
fordi du
ikke har noget behov for den bortset fra det behov, som Helligånden ser.
Til
dette vil kroppen fremtræde som en nyttig form for det, sindet må gøre.
Den
bliver således et fartøj, der hjælper tilgivelse at blive strakt ud til
det
altomfattende mål, som den må nå i overensstemmelse med Guds plan.
5
Værdsæt i dags idé, og praktiser den i dag og
hver dag. Gør den en del af hver praksisperiode, du påtager dig. Der er
ingen
tanke, der ikke vil vinde derved i magt til at hjælpe verden, og ingen,
der
ikke vil vinde i tilføjede gaver til dig også. Vi lader frihedens kald
lyde
rundt om i verden med denne idé. Og ville du være undtaget fra accepten
af de
gaver, du giver?
6
Helligånden er hjemmet for sind, der søger efter
frihed. I Ham har det fundet det, det har søgt. Kroppens formål er nu
entydigt.
Og den bliver perfekt i evnen til at tjene et udelt mål. I konfliktfri
og
utvetydig reaktion på sind uden andet end tanken om frihed som dens mål,
tjener
kroppen og tjener sit formål godt. Uden magten til at slavebinde er den
en
værdig tjener af den frihed, som sindet indeni Helligånden søger.
7
Vær fri i dag og bær frihed som din gave til
dem, der stadigt tror, de er slavebundet indeni en krop. Vær du fri, så
at
Helligånden kan gøre brug af din undslippelse fra trældom til at
frisætte de
mange, der opfatter sig selv som bundne og hjælpeløse og bange. Lad
kærlighed
erstatte deres frygt gennem dig. Accepter frelse nu, og giv dit sind til
Ham,
Der kalder dig til at give denne gave til Ham. For Han ville give dig
perfekt
frihed, perfekt glæde og håb, der finder dens fulde fuldbyrdelse i Gud.
8
Du er Guds Søn. I udødelighed lever du for
evigt. Ville du ikke give dit sind tilbage til dette? Så praktiser den
tanke
godt, Helligånden giver dig for i dag. Dine brødre står frigjorte med
dig i
den; verden er velsignet sammen med dig; Guds Søn vil ikke græde mere,
og
Himmelen takker for den forøgelse af glæde, din praksis bringer endog
til den.
Og Gud Selv strækker sin kærlighed og lykke ud, hver gang du siger:
9
Jeg er ikke en krop. Jeg er fri.
Jeg
hører den Stemme, som Gud har givet mig,
Og
det er kun denne mit sind adlyder.
Der er
ingen
anden fred end Guds fred.
1
Søg du ikke længere. Du vil ikke finde fred
undtagen Guds fred. Accepter denne kendsgerning, og frels dig selv fra
pinen af
endnu flere bitre skuffelser, dyster fortvivlelse og fornemmelse af
iskold
håbløshed og tvivl. Søg du ikke længere. Der er intet andet for dig at
finde
undtagen Guds fred, medmindre du søger efter elendighed og smerte.
2
Dette er det sidste punkt, til hvilket hver
enkelt må komme til sidst, at lægge alt håb til side om at finde lykke,
hvor
der ingen er, at blive frelst af det, der kun kan såre, at lave fred af
kaos,
glæde af smerte og Himmelen ud af helvede. Forsøg ikke mere at vinde ved
at miste
eller at dø for at leve. Du kan kun bede nederlag.
3
Dog, du kan lige så let bede om kærlighed, om
lykke og om evigt liv i fred, der ingen ende har. Bed om dette, og du
kan kun
vinde. At bede om det, du har allerede, må lykkes. At bede om, at det,
der er
falskt, skal være sandt, kan kun fejle. Tilgiv dig selv for forgæves
forestillinger, og søg ikke længere det, du ikke kan finde. For hvad
kunne være
mere tåbeligt end at søge og søge og søge igen efter helvede, når du kun
behøver at se med åbne øjne for at finde ud af, at Himmelen ligger foran
dig,
gennem en dør, der let åbnes for at byde dig velkommen?
4
Kom hjem. Du har ikke fundet din lykke på
fremmede steder og i fremmede former, der ikke har nogen mening for dig,
skønt
du søgte at gøre dem meningsfulde. Denne verden er ikke, hvor du hører
til. Du
er en fremmed her. Men det er givet dig at finde de midler, hvormed
verden ikke
længere ser ud til at være et fængselshus for dig eller nogen som helst.
5
Frihed bliver givet dig, hvor du ikke skuede andet
end lænker og jerndøre. For du må skifte mening om verdens formål, hvis
du vil
finde undslippelse. Du vil være bundet, indtil hele verden bliver set af
dig
som velsignet, og enhver bliver gjort fri af dine fejl og æret, som han
er. Du
lavede ham ikke; ikke mere end dig selv. Og efterhånden som du frigør
den ene,
bliver den anden accepteret, som han er.
6
Hvad gør tilgivelse? I sandhed har den ingen
funktion og gør ingenting, for den er ukendt i Himmelen. Det er kun
helvede,
hvori den er behøvet, og hvor den må tjene en mægtig funktion. Er ikke
undslippelse af Guds elskede Søn fra onde drømme, som han fantaserer sig
til og
dog tror, er sande, et værdigt formål? Hvem kunne håbe på mere, mens der
ser ud
til at være et valg at foretage mellem succes og fiasko, kærlighed og
frygt?
7
Der er ingen anden fred end Guds fred, fordi Han
har én Søn, der ikke kan lave en verden i modsætning til Guds Vilje og
til sin
egen, som er den samme som Hans. Hvad kunne han håbe på at finde i sådan
en
verden? Den kan ikke have virkelighed, fordi den aldrig blev skabt. Er
det her,
han ville søge efter fred? Eller må han se, at verden, som han ser på
den, ikke
kan andet end bedrage? Dog kan han lære at se på den på en anden måde og
finde
Guds fred.
8
Fred er den bro, som alle vil krydse for at lade
denne verden bag sig. Men fred begynder indeni verden, anderledes
opfattet, og
fører fra denne nye opfattelse til Himmelens port og vejen hinsides.
Fred er
svaret på modstridende mål, på tåbelige rejser, hektiske, forgæves
søgener og meningsløse
bestræbelser. Nu er vejen let, skrånende blidt henimod den bro, hvor
frihed
ligger indeni Guds fred.
9
Lad os ikke fare vild igen i dag. Vi går til
Himmelen, og stien er lige. Kun hvis vi forsøger at strejfe omkring, kan
der
være forsinkelse og unødvendig spildt tid på tornede sideveje. Gud alene
er
sikker, og Han vil vejlede vores skridt. Han vil ikke forlade sin Søn i
nød og
heller ikke lade ham forvilde sig for evigt fra sit hjem. Faderen
kalder;
Sønnen vil høre. Og det er alt, der er til det, der ser ud til at være
en
verden adskilt fra Gud, hvor kroppe har virkelighed.
10
Nu er der stilhed. Søg ikke længere. Du er
kommet til, hvor vejen er tæppebelagt med falske ønskers blade, faldet
fra
håbløshedens træer, du søgte før. Nu er de under fode. Og du ser op og
videre
mod Himmelen med kroppens øjne, der nu kun tjener et øjeblik længere.
Endelig
er fred allerede anerkendt, og du kan føle dens bløde omfavnelse omgive
dit
hjerte og sind med trøst og med kærlighed.
11
I dag søger vi ingen afguder. Fred kan ikke
blive fundet i dem. Guds fred er vores, og kun dette vil vi acceptere og
ønske.
Fred være med os i dag. For vi har fundet en enkel, lykkelig måde at
forlade
tvetydighedens verden på og at erstatte vores skiftende mål og ensomme
drømme
med et enkelt formål og fællesskab. For fred er forening, hvis den er af
Gud.
Vi søger ikke længere. Vi er tæt på hjemmet og nærmer os stadigt mere
hver gang
vi siger:
12
Der er ingen anden fred end Guds fred,
Og
jeg er
glad og taknemmelig for, at det er sådan.
R6:
1 Til denne genvurdering tager vi kun én idé
hver dag og praktiserer den så ofte, som det er muligt. Foruden den tid,
du
giver morgen og aften, som ikke bør være mindre end 15 minutter, og de
timemæssige erindringer, du foretager gennem hele dagen, brug idéen så
ofte,
som du kan, mellem dem. Hver af disse idéer alene ville være
tilstrækkeligt til
frelse, hvis de blev lært i sandhed. Hver enkelt ville være nok til at
befri
dig og verden fra enhver form for trældom og invitere erindringen om Gud
til at
komme igen.
2
Med dette på sinde begynder vi vores
praktisering, hvori vi omhyggeligt genvurderer de tanker, Helligånden
har
skænket os i vores sidste 20 lektioner. Hver enkelt indeholder hele
læseplanen,
hvis forstået, praktiseret, accepteret og anvendt på alle de
tilsyneladende
begivenheder igennem hele dagen. Èn er nok. Men for den ene må der ikke
blive
gjort nogen undtagelser. Og derfor behøver vi at bruge dem alle og lade
dem
blive blandet sammen som én efterhånden, som hver bidrager til den
helhed, vi
lærer.
3
Disse praksis sessioner, ligesom vores sidste
genvurdering, er centreret omkring et centralt tema, med hvilket vi
begynder og
afslutter hver lektion. Det er dette:
4
Jeg er ikke en krop. Jeg er fri.
For
jeg er stadigt, som Gud skabtemanifesterede
mig.
5
Dagen begynder og slutter med dette. Og vi
gentager det hver gang, timen slår, eller vi husker ind imellem, vi har
en
funktion, der transcenderer den verden, vi ser. Ud over dette og en
repetition
af den specielle tanke, vi praktiserer for dagen, bliver ingen form for
træning
tilskyndet bortset fra en dyb afståelse fra alting, der tilstopper
sindet og
gør det døvt for fornuft, tilregnelighed og enkel sandhed.
6
Vi vil forsøge at komme hinsides alle ord og
specielle former for praktisering i denne genvurdering. For vi forsøger
denne
gang at nå et hurtigere tempo langs en kortere vej til sindsroen og Guds
fred.
Vi lukker blot vores øjne og glemmer så alt det, vi troede, vi vidste og
forstod. For således bliver frihed givet os fra alt, vi ikke vidste og
fejlede
i at forstå.
7
Der er kun én undtagelse fra denne mangel på
strukturering. Tillad ingen tomgangstanke at gå uantastet. Hvis du
lægger mærke
til en, fornægt dens greb og skynd dig at forsikre dit sind om, at dette
ikke
er det, det ville have. Lad derefter blidt den tanke, som du fornægtede,
blive
opgivet i en sikker og hurtig ombytning med den idé, du praktiserer for
dagen.
8
Når du bliver fristet, skynd dig at forkynde din
frihed fra fristelse efterhånden, som du siger:
9
Denne tanke ønsker jeg ikke. Jeg vælger i
stedet….
10
Og gentag så idéen for dagen og lad den indtage
pladsen for det, du tænkte. Ud over sådanne specielle anvendelser af
hver dags
idé, tilføjer vi kun nogle få formelle udtryk eller bestemte tanker for
at støtte
din praktisering. I stedet giver vi disse tidspunkter med stilhed til
Læreren,
der instruerer i stilhed, taler om fred og giver vores tanker den
betydning, de
måtte have.
11
Til Ham tilbyder jeg denne genvurdering for
dig. Jeg anbringer dig i Hans varetægt og lader Ham undervise dig i det,
du
skal gøre og sige og tænke, hver gang du henvender dig til Ham. Han vil
ikke
fejle i at være til rådighed for dig, hver gang du påkalder Ham til at
hjælpe
dig. Lad os tilbyde Ham hele den genvurdering, vi nu begynder, og lad os
heller
ikke glemme, til Hvem den er blevet givet efterhånden, som vi
praktiserer dag
for dag, når vi går fremad mod det mål, Han satte for os, og at tillade
Ham at
undervise os i hvordan vi skal gå og at stole fuldstændigt på Ham
omkring den
måde, hvorpå hver enkelt praksisperiode bedst kan blive en kærlig gave
af
frihed til verden.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigtt, som Gud skabtemanifesterede mig.
[181]
Jeg stoler på mine brødre/søstre, der er ét
med mig.
1
Ingen er andet end min broder/søster. Jeg er
velsignet med énhed med universet og Gud, min Fader, Én SkaberManifestor
af
helheden, der er mit Selv, for evigt ét med mig.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabtemanifesterede mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[182]
Jeg vil være stille et øjeblik og gå hjem.
1
Hvorfor skulle jeg vælge at blive et øjeblik
længere, hvor jeg ikke hører til, når Gud Selv har givet mig Sin Stemme
til at
kalde mig hjem?
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[183]
Jeg påkalder Guds Navn og mit eget.
1
Guds Navn er min udfrielse fra enhver tanke om
ondskab og om synd, fordi det er mit eget og Hans.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[184]
Guds Navn er min arv.
1
Guds Navn minder mig om, at jeg er Hans Søn,
ikke slave af tid, ubundet af love, der styrer syge illusioners verden,
fri i
Gud for evigt og for evigt Ét med Ham.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[185]
Jeg ønsker Guds fred.
1
Guds fred er alt, hvad jeg
ønsker. Guds fred er mit eneste mål;
Målet med hele mit liv her, afslutningen jeg søger, mit formål og min
funktion
og mit liv, mens jeg opholder mig, hvor jeg ikke er hjemme.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[186]
Verdens frelse afhænger af mig.
1
Jeg er betroet Guds gaver, fordi jeg er Hans
Søn. og jeg ville give Hans gaver, hvor Han havde til hensigt, at de
skulle
være.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[187]
Jeg velsigner verden, fordi jeg velsigner
mig selv.
1
Guds velsignelse skinner på mig inde fra mit
hjerte, hvor Han bor. Jeg behøver kun at henvende mig til Ham, og enhver
sorg
smelter bort, når jeg accepterer Hans grænseløse Kærlighed til mig.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[188]
Guds fred skinner i mig nu.
1
Jeg vil være stille og lade jorden være stille
sammen med mig. Og i den stilhed vil vi finde Guds fred. Den er indeni
mit
hjerte, der vidner om Gud Selv.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[189]
Jeg føler Guds kærlighed indeni mig nu.
1
Guds Kærlighed er det, der skabte mig. Guds
Kærlighed er alt, hvad jeg er. Guds Kærlighed forkyndte mig som Hans
Søn. Guds
Kærlighed i mig sætter mig fri.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[190]
Jeg vælger Guds glæde i stedet for smerte.
1
Smerte er min egen idé. Den er ikke en Guds
tanke, men én jeg tænkte adskilt fra Ham og fra Hans Vilje. Hans Vilje
er glæde
og kun glæde for Hans elskede Søn. Og den vælger jeg i stedet for den,
jeg
lavede.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[191]
Jeg er den hellige Søn af Gud Selv.
1
I stilhed og i sand ydmyghed søger jeg Guds
glorværdighed for at skue den i den Søn, som Han skabte som mit Selv.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[192]
Jeg har en funktion, som Gud ville have mig
til at udfylde.
1
Jeg søger den funktion, der ville sætte mig fri
fra alle verdens forgæves illusioner. Kun den funktion, Gud har givet
mig, kan
tilbyde frihed. Kun denne søger jeg, og kun denne vil jeg acceptere som
min.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[193]
Alle ting er lektioner, som Gud ville have
mig til at lære.
1
En lektion er et mirakel, som Gud tilbyder mig i
stedet for tanker, jeg lavede, der sårede mig. Det, jeg lærer af Ham,
bliver
måden, jeg bliver sat fri på. Og så vælger jeg at lære Hans lektioner og
glemme
mine egne.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[194]
Jeg anbringer fremtiden i Guds hænder.
1
Fortiden er borte; fremtiden er ikke endnu. Nu
er jeg befriet for begge. For det, Gud giver, kan kun være for altid. Og
jeg
accepterer den måde, jeg bliver sat fri på. Og så vælger jeg kun det,
Han giver
som det, der tilhører mig.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[195]
Kærlighed er den vej, jeg går i
taknemmelighed.
1
Helligånden er min eneste Vejleder. Han går med
mig i kærlighed, og jeg giver tak til Ham for at vise mig vejen.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[196]
Det kan ikke være andre end mig selv, jeg
korsfæster.
1
Alt, hvad jeg gør, gør jeg mod mig selv. Hvis
jeg angriber, lider jeg. Men hvis jeg tilgiver, vil frelse blive givet
mig.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[197]
Det kan ikke være andet end min
taknemmelighed, jeg tjener.
1
Hvem andre end mig selv burde give tak for min
frelse? Og på hvilken anden måde end gennem frelse kan jeg finde det
Selv, til
hvem jeg skylder min tak?
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[198]
Kun min fordømmelse skader mig.
1
Min fordømmelse holder mit syn mørkt, og gennem
mine synsløse øjne kan jeg ikke se synet af min glorværdighed. Dog, i
dag kan
jeg i skue denne glorværdighed og være glad.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[199]
Jeg er ikke en krop. Jeg er fri.
1
Jeg er Guds Søn. Vær stille, mit sind, og tænk
et øjeblik på dette. Og vend så tilbage til jorden uden forvirring om,
hvad min
Fader elsker for evigt som Sin Søn.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
Jeg er
ikke en
krop. Jeg er fri. For jeg er stadigt, som Gud skabte mig.
[200]
Der er ingen anden fred end Guds fred.
1
Lad mig ikke vandre væk fra fredens vej, for jeg
er fortabt på andre veje end denne. Men lad mig følge Ham, Der fører mig
hjem,
og fred er sikker som Guds kærlighed.
Jeg
er ikke en krop. Jeg er fri. For jeg
er stadigt, som Gud skabte mig.
IP2:
1 Ord vil betyde meget lidt nu. Vi bruger dem
ikke som andet end vejledninger, som vi ikke er afhængige af nu. For nu
søger
vi udelukkende direkte oplevelse af sandheden. De lektioner, der er
tilbage, er
blot introduktioner til de tidspunkter, hvori vi lader smerteverdenen
bag os og
går hen for at gå ind i fred. Nu begynder vi at nå det mål, dette kursus
har
fastsat, og finde den afslutning, som vores praksis var rettet mod.
2
Nu forsøger vi at lade øvelsen blot være en
begyndelse. For vi venter i stille forventning på vores Gud og Fader.
Han har
lovet, at Han vil tage det sidste skridt Selv. Og vi er sikre på, at
Hans
løfter bliver holdt. Vi er kommet langt ad vejen, og nu venter vi på
Ham. Vi
vil fortsætte med at tilbringe tid med Ham hver morgen og aften så
længe, at
det gør os glade. Vi vil ikke betragte tid som et spørgsmål om varighed
nu. Vi
bruger så meget, som vi vil have brug for til det resultat, vi ønsker.
Vi vil
heller ikke glemme vores timemæssige erindring ind imellem og at kalde
på Gud,
når vi har brug for Ham, hvis vi bliver fristet til at glemme vores mål.
3
Vi vil fortsætte med én central tanke i alle de
kommende dage. Og vi vil bruge den tanke til at indføre vores hviletider
og
berolige vores sind efter behov. Dog vil vi ikke nøjes med simpel
praktisering
i de resterende hellige øjeblikke, der afslutter det år, som vi har
givet Gud.
Vi siger nogle enkle velkomstord og forventer, vores Fader vil åbenbare
Sig,
som Han har lovet. Vi har kaldt på Ham, og Han har lovet, at Hans Søn
ikke vil
forblive ubesvaret, når han påkalder Hans Navn.
4
Nu kommer vi til Ham kun med Hans Ord i vores
sind og hjerter. Og venter på, at Han skal tage det skridt hen til os,
som Han
har fortalt os, gennem Sin Stemme, Han ikke ville fejle i at tage, da vi
inviterede Ham. Han har ikke forladt Sin Søn i al hans vanvid eller
forrådt Sin
tillid til Ham. Har Hans trofasthed ikke gjort Ham fortjent til den
invitation,
som Han søger til at gøre os lykkelige? Vi vil tilbyde den, og den vil
blive
accepteret. Så vores tidspunkter vil nu blive tilbragt sammen med Ham.
Vi siger
de inviterende ord som Hans Stemme foreslår, og så venter vi på, at Han
kommer
til os.
5
Nu bliver profetiens tid opfyldt. Nu bliver alle
ældgamle løfter holdt og opfyldt fuldt ud. Intet skridt er tilbage for
tiden til
at adskille fra dens fuldførelse. For nu kan vi ikke fejle. Sid stille
og vent
på din Fader. Han har villet at komme til dig, når du har anerkendt, at
det er
din vilje, Han gør det. Og du kunne aldrig være kommet så langt,
medmindre du
så, uanset hvor svagt, at det er din vilje.
6
Jeg er så tæt på dig, vi kan ikke fejle. Fader,
vi giver disse hellige tidspunkter til Dig i taknemmelighed overfor Ham,
der
lærte os, hvordan forlade sorgens verden til gengæld for dens afløser,
givet os
af Dig. Vi ser ikke bagud nu. Vi ser fremad og retter vores øjne mod
rejsens
afslutning. Accepter disse små gaver af tak fra os, når vi gennem Kristi
syn
skuer en verden hinsides den, vi lavede, og tager den verden som den
fulde
erstatning for vores egen.
7
Og nu venter vi i tavshed, uden frygt og sikre
på, at Du kommer. Vi har søgt at finde vej ved at følge den Vejleder, Du
har
sendt til os. Vi kendte ikke vejen, men du glemte os ikke. Og vi ved, at
Du
ikke vil glemme os nu. Vi beder ikke om andet end, at de af Dine
ældgamle
løfter bliver holdt, som er Din Vilje at holde. Vi vil med Dig ved at
bede om
dette. Faderen og Sønnen, Hvis hellige Vilje skabte alt, der er, kan
fejle i
intet. Med denne sikkerhed foretager vi disse sidste få skridt til Dig
og
hviler i tillid til Din Kærlighed, Der ikke vil fejle den Søn, der
kalder på
Dig.
8
Og så begynder vi den sidste del af dette ene
hellige år, som vi har tilbragt sammen i søgen efter sandhed og Gud, Der
er
dens eneste Skaber. Vi har fundet den vej, Han valgte for os og
foretaget valget
om at følge den, som Han ville have os til at gå. Hans hånd har holdt os
oppe.
Hans tanker har oplyst vores sinds mørke. Hans Kærlighed har kaldt på os
uophørligt, siden tid begyndte.
9
Vi havde et ønske om, at Gud ville fejle i at
have den Søn, som Han skabte til Sig Selv. Vi ønskede, Gud skulle
forandre Sig
og være det, vi ville gøre Ham til. Og vi troede, at vores sindssyge
ønsker var
sandheden. Nu er vi glade for, at alt dette er ophævet, og vi tænker
ikke
længere illusioner sande. Erindringen om Gud skinner hen over vores
sinds vide
horisonter. Et øjeblik endnu, og den vil stige op igen. Et øjeblik
endnu, og
vi, der er Guds Sønner, er sikkert hjemme, hvor Han ville have os til at
være.
10
Nu er behovet for praksis næsten væk. For i
denne sidste del vil vi komme til at forstå, at vi kun behøver at kalde
på Gud,
og alle fristelser forsvinder. I stedet for ord behøver vi kun at føle
Hans
Kærlighed. I stedet for bøn behøver vi kun at kalde Hans Navn. I stedet
for at
dømme behøver vi kun at være stille og lade alle ting blive helbredt. Vi
vil
acceptere den måde, Guds plan vil ende på, ligesom vi modtog den måde,
den
begyndte på. Nu er den komplet. Dette år har bragt os til evigheden.
11
Èn yderligere brug af ord beholder vi stadigt.
Fra tid til anden vil instruktioner om et tema af særlig relevans blive
spredt
mellem vores daglige lektioner og perioder med ordløs, dyb oplevelse,
der
skulle komme bagefter. Disse specielle tanker burde blive genvurderet
hver dag,
og hver enkelt af dem fortsættes, indtil den næste bliver givet dig. De
burde
blive læst langsomt og tænkt over et lille stykke tid forud for et af de
hellige og velsignede øjeblikke på dagen. Vi giver den første af disse
instruktioner nu.
1
Tilgivelse anerkender, det, du troede, din
broder gjorde mod dig, er ikke sket. Den undskylder ikke synder og gør
dem
virkelige. Den ser, der ingen synd var. Og i dette synspunkt er alle
dine
synder tilgivet. Hvad andet er synd end en falsk idé om Guds Søn?
Tilgivelse
ser blot dens falskhed og giver derfor slip i den. Det, der så er frit
til at
indtage dens plads nu, er Guds Vilje.
2
En utilgivende tanke er en, der laver en dom,
som den ikke vil rejse tvivl om, selvom den ikke er sand. Sindet bliver
lukket
og vil ikke blive frigivet. Den tanke beskytter projektion og strammer
sine
lænker, så at forvrængninger er mere tilslørede og mere uklare, mindre
lettilgængelige for tvivl og holdt længere væk fra fornuft. Hvad kan der
komme
mellem en fikseret projektion og det sigte, den har valgt som sit
behøvede mål?
3
En utilgivende tanke gør mange ting. En
utilgivende tanke gør mange ting. I hektisk handling forfølger den sit
mål,
vrider og vælter det, den ser som forstyrrende for sin valgte sti.
Forvrængning
er dens formål og også midlet med hvilket den ville gennemføre det. Den
går i
gang med sine rasende forsøg på at smadre virkeligheden uden at bekymre
sig om
noget, der ser ud til at udgøre en modsætning til dens synspunkt..
4
Tilgivelse er derimod stille og gør stilfærdigt
ingenting. Den krænker intet aspekt af virkeligheden og forsøger heller
ikke at
fordreje den til fremtrædelsesformer, den kan lide. Den kigger blot og
venter
og dømmer ikke. Han, der ikke ville tilgive, må dømme, for han må
retfærdiggøre
sin manglende tilgivelse. Men han, der ville tilgive sig selv, må lære
at byde
sandheden velkommen nøjagtigt, som den er.
5
Så gør intet, og lad tilgivelse vise dig det, du
skal gøre gennem Ham, der er din Vejleder, din Frelser og Forsvarer,
stærk i
håb og sikker på din endelige succes. Han har allerede tilgivet dig, for
sådan
er Hans funktion, givet Ham af Gud. Nu må du dele Hans funktion og
tilgive den,
Han har frelst, hvis syndfrihed Han ser, og som Han ærer som Guds Søn.
Fred i mit
sind.
Lad alle mine tanker være stille.
1
Fader, jeg kommer til Dig i dag for at søge den
fred, som Du alene kan give. Jeg kommer i stilhed. I mit hjertes
stilhed, i de
dybe hvilesteder i mit sind venter jeg og lytter efter Din Stemme. Min
Fader,
tal til mig i dag. Jeg kommer for at høre Din Stemme i stilhed og i
vished og
kærlighed, sikker på, at Du vil høre min kalden og svare mig.
2
Nu venter vi i stilhed. Gud er her, fordi vi
venter sammen. Jeg er sikker på, at Han vil tale til dig, og du vil
høre.
Accepter min tillid, for den er din. Vores sind er sammenføjede. Vi
venter med
én hensigt - at høre vores Faders svar på vores kalden, at lade vores
tanker
være stille og finde Hans fred, at høre Ham tale til os om det, vi er,
og
åbenbare Sig for Sin Søn.
Gud er med
mig.
Jeg lever og ånder i Ham.
1
Gud er med mig. Han er min Livskilde, livet
indeni, luften, jeg indånder, maden, som jeg bliver opretholdt af,
vandet, der
fornyer og renser mig. Han er mit hjem, hvori jeg bor og færdes, Ånden,
Der
styrer mine handlinger, tilbyder mig Sine Tanker og garanterer min
sikkerhed
mod al smerte. Han dækker mig med venlighed og med omsorg og rummer i
kærlighed
den Søn, Han skinner på, der også skinner på Ham. Hvor stille er han,
der
kender sandheden i det, Han siger i dag!
2
Fader, vi har ingen ord bortset fra Dit Navn på
vores læber og i vores sind, når vi kommer stille ind i Din
Tilstedeværelse nu
og beder om at hvile med Dig i fred et stykke tid.
Gud er mit
liv.
Jeg har intet andet liv end Hans.
1
Jeg tog fejl, da jeg troede, at jeg levede
adskilt fra Gud, en adskilt enhed, der bevægede sig i isolation,
utilknyttet og
huset indeni en krop. Nu ved jeg, mit liv er Guds. Jeg har intet andet
hjem, og
jeg eksisterer ikke adskilt fra Ham. Han har ingen Tanker, der ikke er
del af
mig, og jeg har ingen andre end dem, der er af Ham.
2
Vor Fader, lad os se Kristi ansigt i stedet for
vores fejltagelser. For vi, der er Din hellige Søn, er syndfri. Vi ville
se på
vores syndfrihed, for skyld erklærer, at vi ikke er Din Søn. Og vi vil
ikke
glemme Dig længere. Vi er ensomme her og længes efter Himmelen, hvor vi
er
hjemme. I dag ville vi vende tilbage. Vores Navn er Dit, og vi
anerkender, at
vi er Din Søn.
Gud er min
Fader,
og Han elsker Sin Søn.
1
Min sande identitet er så sikker, så ophøjet,
syndfri, glorværdig og stor, fuldstændigt velgørende og fri for skyld,
at
Himmelen henvender sig til den for at blive givet lys. Den oplyser også
verden.
Den er den gave, min Fader gav mig og også den, jeg giver verden. Der er
ingen
anden gave end denne, der enten kan blive givet eller modtaget. Denne er
virkelighed, og kun denne. Denne er illusions ophør. Den er Sandheden.
2
Mit Navn, oh Fader, er stadigt kendt af Jer. Jeg
har glemt det og ved ikke, hvor jeg går hen, hvem jeg er, eller hvad det
er,
jeg gør. Husk mig på det, Fader, nu, for jeg er træt af den verden, jeg
ser.
Åbenbar det, Du ville have mig til at se i stedet.
Gud er min
Fader,
og Hans Søn elsker Ham.
1
Fader, jeg må gengælde Din kærlighed til mig.
For at give og at modtage er det samme, og Du har givet al Din kærlighed
til
mig. Jeg må gengælde den, for jeg ønsker den som min ved fuld
bevidsthed,
flammende i mit sind og fastholdende det indeni dens venlige lys,
ukrænkelig -
elskede, med frygt bagved og kun fred fremefter. Hvor stille vejen, Din
elskende Søn bliver ført videre ad vejen til Dig!
2
Broder, vi finder den stilhed nu. Vejen er åben.
Nu følger vi den i fred sammen. Du har rakt din hånd ud til mig, og jeg
vil
aldrig forlade dig. Vi er ét og det er ikke andet end denne enhed, som
vi
søger, når vi gennemfører disse få afsluttende trin, der afslutter en
rejse,
der ikke blev begyndt.
Mit hjem
venter
på mig. Jeg vil skynde mig derhen.
1
Hvis jeg vælger det, kan jeg forlade denne
verden fuldstændigt. Det er ikke døden, der gør dette muligt, men det er
at
skifte mening om formålet med verden. Hvis jeg tror, den har en værdi,
som jeg
ser den nu, således vil den stadigt forblive for mig. Men hvis jeg ingen
værdi
ser i verden, som jeg beskuer den, intet som jeg ønsker at beholde som
mit
eller søge efter som et mål, vil den forlade mig. For jeg har ikke søgt
efter
illusioner til at erstatte sandheden.
2
Fader, mit hjem venter på min glade
tilbagevenden. Din arme er åbne, og jeg hører Din stemme. Hvilket behov
har jeg
for at dvæle et sted med forgæves ønsker og med knuste drømme, når
Himmelen så
let kan blive min?
Dette er
min
befrielses hellige øjeblik.
1
Fader, det er i dag, at jeg er fri, fordi min
vilje er Din. Jeg tænkte på at lave en anden vilje. Dog, intet, som jeg
tænkte
adskilt fra Dig, eksisterer. Og jeg er fri, fordi jeg tog fejl og ikke
påvirkede min egen virkelighed overhovedet med mine illusioner. Nu
opgiver jeg
dem og lægger dem ned foran sandheds fødder for at blive fjernet for
altid fra
mit sind. Dette er min befrielses hellige øjeblik. Fader, jeg ved, at
min vilje
er ét med Din.
2
Og således finder vi i dag vores glade
tilbagevenden til Himmelen, som vi aldrig virkeligt forlod. Guds Søn
lægger på
denne dag sine drømme bort. Guds Søn kommer hjem igen på denne dag,
befriet fra
synd og klædt i hellighed med sit rette sind gendannet for ham omsider
Gud har
fordømt
mig ikke. Heller ikke mere gør jeg.
1
Min Fader kender min hellighed. Skal jeg
fornægte Hans viden og tro på det, Hans viden gør umuligt? Skal jeg
acceptere
det som sandt, Han erklærer som falskt? Eller skal jeg tage Hans Ord for
det,
jeg er, eftersom Han er min Skaber og Den, Der kender Sin Søns sande
tilstand?
2
Fader, jeg tog fejl om mig selv, fordi jeg fejlede
i at indse Kilden, fra Hvilken jeg kom. Jeg har ikke forladt den Kilde
for at
komme ind i en krop og for at dø. Min hellighed forbliver en del af mig,
da jeg
er en del af Dig. Og mine fejltagelser om mig selv er drømme. Jeg giver
slip i
dem i dag. Og jeg står klar til at modtage Dine Ord alene for det, jeg
virkelig
er.
Kærlighed,
Der
skabte mig, er Det, jeg er.
1
Jeg søger min egen identitet og finder den i
disse ord: "Kærlighed, Som skabte mig, er det, jeg er." Nu behøver
jeg ikke søge mere. Kærlighed har sejret. Så stille ventede den på min
hjemkomst, at jeg ikke længere vil vende mig bort fra Kristi hellige
ansigt. Og
det, jeg ser på, bevidner sandheden om den identitet, jeg forsøgte at
miste,
men som min Fader har bevaret sikkert for mig.
2
Fader, min tak til Dig for det, jeg er; for at
holde min identitet uberørt og syndfri midt i alle syndens tanker, som
mit
tåbelige sind fandt på. Og tak til Dig for at have frelst mig fra dem.
Amen.
Nu vil jeg
søge
og finde Guds fred.
1
I fred blev jeg skabt. Og i fred forbliver jeg.
Det er ikke givet mig at ændre mit Selv. Hvor barmhjertig er Gud, min
Fader,
at, da Han skabte mig, Han gav mig fred for evigt. Nu beder jeg kun om
at være
det, jeg er. Og kan dette blive nægtet mig, når det er sådan for evigt?
2
Fader, jeg søger den fred, Du gav som min i min
skabelse. Det, der blev givet den gang, må være her nu, for min skabelse
var
adskilt fra tid og forbliver stadigt hinsides al forandring. Den fred,
hvori
Din Søn blev født ind i Dit sind, skinner der uforandret. Jeg er som Du
skabte
mig. Jeg behøver ikke andet end at kalde på Dig for at finde den fred,
Du gav.
Det er Din Vilje, der gav den til Din Søn.
1
Frelse er et løfte lavet af Gud om, at du ville
finde vej til Ham omsider. Det kan ikke ikke blive holdt. Det
garanterer, at
tid vil få en ende, og alle de tanker, der er blevet født i tid, vil
også ende.
Guds Ord er givet til ethvert sind, der tænker, at det har adskilte
tanker og
vil erstatte disse tanker om konflikt med Tanken om fred.
2
Tanken om fred blev givet til Guds Søn det
øjeblik, som hans sind havde tænkt på krig. Der var intet behov for en
sådan
Tanke før, for fred blev givet uden modsætning og var bare. Men når
sindet er
splittet, er der et behov for helbredelse. Så Tanken, der har magten til
at
helbrede splittelsen, blev en del af hvert fragment af sindet, der
stadigt var
ét, men fejlede i at anerkende dets enhed. Nu kendte det ikke sig selv
og
troede, at dets egen identitet var mistet.
3
Frelse er ophævelse i den forstand, at den
ingenting gør ved at fejle i at støtte drømmenes og ondskabens verden.
Således
giver den slip i illusioner. Ved ikke at støtte dem lader den dem blot
stille
falde sammen til støv. Og det, de skjulte, bliver nu åbenbaret - et
alter til
Guds hellige Navn, hvorpå Hans Ord er skrevet, med din tilgivelses gaver
lagt
foran det og erindringen om Gud ikke langt bagefter.
4
Lad os komme dagligt til dette hellige sted og
tilbringe et stykke tid sammen. Her deler vi vores sidste drøm. Det er
en drøm
i hvilken, der ikke er nogen sorg, for den rummer en antydning af al
glorværdigheden, givet os af Gud. Græsset skubber sig gennem jorden,
træerne
står i knop nu, og fugle er kommet for at leve indenfor deres grene.
Jorden
bliver født igen i ny opfattelse. Natten er borte, og vi er kommet
sammen i
lyset.
5
Herfra giver vi frelse til verden, for det er
her, frelse blev modtaget. Vores jubels Sang er kaldet til hele verden
om, at
frihed er vendt tilbage, at tid næsten er forbi, og Guds Søn har ikke
andet end
et øjeblik endnu at vente, før hans Fader bliver husket, drømme er
forbi,
evighed har skinnet verden væk, og kun Himmelen eksisterer nu
overhovedet.
Fader, jeg
vil
ikke andet end at huske Dig.
1
Hvad kan jeg søge efter, Fader, andet end Din
kærlighed? Måske tror jeg, jeg søger efter noget andet – et noget jeg
har kaldt
ved mange navne. Dog er Din kærlighed den eneste ting, jeg søger eller
nogensinde søgte. For der er intet andet, som jeg nogensinde virkeligt
kunne
ønske at finde. Lad mig huske Dig. Hvad andet kunne jeg ønske end
sandheden om
mig selv?
2
Dette er din vilje, min broder. Og du deler
denne vilje med mig og ligeså med den Eneste, Der er vores Fader. At
huske Ham
er Himmelen. Dette søger vi. Og kun dette er det, det vil blive givet os
at
finde.
Vær i mit
sind,
min Fader, dagen igennem.
1
Vær i mit sind, min Fader, når jeg vågner og
skin på mig gennem hele dagen i dag. Lad hvert minut være en tid, hvori
jeg er
hos Dig. Og lad mig ikke glemme min timemæssige taksigelse for, at Du er
blevet
hos mig og altid vil være der for at høre min kalden på Dig og svare
mig.
Efterhånden, som aftenen kommer, lad alle mine tanker stadigt være om
Dig og om
Din Kærlighed, og lad mig sove sikker på min tryghed, sikker på Din
omsorg og
lykkeligt bevidst om, at jeg er Din Søn.
2
Dette er, som hver dag burde være. Praktiser
afslutningen på frygt i dag. Tro på Ham, Der er din Fader. Betro alle
ting til
Ham. Lad Ham åbenbare alle ting for dig, og vær du ubesværet, fordi du
er Hans
Søn.
Jeg giver
Gud mit
liv til at lede i dag.
1
Fader, jeg giver Dig alle mine tanker i dag. Jeg
ville ikke have nogen af mine. I stedet for dem giv mig Dine egne. Jeg
giver
Dig også alle mine handlinger, så jeg kan gøre Din Vilje i stedet for at
søge
mål, som ikke kan blive opnået og spilde tid på forgæves fantasier. I
dag
kommer jeg til Dig. Jeg vil træde tilbage og blot følge Dig. Vær Du
Vejlederen
og jeg følgeren, der ikke stiller spørgsmålstegn ved Uendelighedens
visdom
eller Kærlighed, Hvis ømhed jeg ikke kan fatte, men som dog er Din
perfekte
gave til mig.
2
I dag har vi én Vejleder til at føre os videre.
Og efterhånden, som vi går sammen, vil vi give denne dag til Ham uden
nogen
forbehold overhovedet. Dette er Hans dag. Og så er det en dag med
utallige
gaver og barmhjertigheder til os.
Fader, i
dag er
jeg Din Søn igen.
1
I dag vil vi forudse det tidspunkt, hvor drømme
om synd og skyld er væk, og vi har igen nået den hellige fred, vi aldrig
forlod. Blot et lille, bitte øjeblik er gået mellem evighed og
tidløshed. Så
kort er intervallet, der var intet bortfald i kontinuitet eller brud i
tanker,
der for evigt er forenet som en. Intet er nogensinde sket, der
forstyrrer Gud
Faderens og Sønnens fred. Dette accepterer vi som fuldstændigt sandt i
dag.
2
Vi takker Dig, Fader, for, at vi ikke kan miste
erindringen om Dig og Din Kærlighed. Vi anerkender vores sikkerhed og
giver tak
for alle gaverne, Du har skænket os, for al den kærlige hjælp, vi har
modtaget,
for Din evige tålmodighed og det Ord, som Du har givet os, at vi er
frelst.
Gud i Sin
barmhjertighed vil, at jeg bliver frelst.
1
Jeg behøver kun at se på alle ting, der synes at
såre mig og med perfekt sikkerhed forsikre mig selv, "Gud vil, at jeg
bliver frelst fra dette," og blot se dem forsvinde. Jeg behøver kun at
huske, at min Faders Vilje for mig kun er lykke for at opdage, at kun
lykke er
kommet til mig. Og jeg behøver kun at huske, at Hans kærlighed omgiver
Hans Søn
og holder hans syndfrihed for evigt perfekt for at være sikker på, at
jeg er
frelst og sikker for evigt i Hans arme. Jeg er den Søn, Han elsker. Og
jeg er
frelst, fordi Gud i Sin barmhjertighed vil det.
2
Fader, Din hellighed er min. Din kærlighed
skabte mig og gjorde min syndfrihed for evigt del af Dig. Jeg har ingen
skyld,
heller ikke synd i mig, for der er ingen i Dig.
Jeg
regerer mit
sind, som jeg alene må regere.
1
Jeg har et Rige, jeg må regere. Somme tider ser
det overhovedet ikke ud som om, jeg er dets konge. Det synes at sejre
over mig
og fortælle mig, hvad jeg skal tænke, og hvad jeg skal gøre og føle. Og
dog er
det blevet givet mig at tjene et hvilket som helst formål, jeg opfatter
i det.
Mit sind kan kun tjene. I dag giver jeg dets tjeneste til Helligånden
til at
anvende, som Han finder det passende. Jeg styrer således mit sind, som
jeg
alene kan regere. Og således sætter jeg det fri til at gøre Guds Vilje.
2
Fader, mit sind er åbent for Dine Tanker og
lukket i dag for enhver anden tanke end Din. Jeg regerer mit sind og
tilbyder
det til Dig. Accepter min gave, for den er Din til mig.
Nu ville
jeg
være, som Gud skabte mig.
1
I dag vil jeg acceptere sandheden om mig selv.
Jeg vil stå op i glorværdighed og tillade lyset i mig at skinne på
verden
gennem hele dagen. Jeg bringer verden budskabet om frelse, som jeg
hører, når
Gud min Fader taler til mig. Og jeg skuer den verden, som Kristus ville
have
mig til at se, bevidst om, den afslutter den bitre drøm om død, bevidst
om, det
er min Faders kalden på mig.
2
Kristus er mine øjne i dag, og Hans ørerne, der
lytter til Guds Stemme i dag. Fader, jeg kommer til Dig gennem ham, der
er Din
Søn og også mit sande Selv. Amen.
På min
beslutning
hviler al frelse.
1
Fader, Din tillid til mig har været så stor, jeg
må være værdig. Du skabte mig og kender mig som jeg er. Og dog anbragte
Du Din
Søns frelse i mine hænder og lader den hvile på min beslutning. Jeg må
virkelig
være elsket af Dig. Og jeg må også være urokkelig i hellighed, siden Du
vil
give din Søn til mig i vished om, at han, Som stadigt er del af Dig og
dog er
min, fordi han er mit Selv, er tryg.
2
Og så, igen i dag, standser vi for at tænke på,
hvor meget vores Fader elsker os. Og hvor kær Hans Søn, skabt af Hans
Kærlighed, forbliver for Ham, Hvis Kærlighed bliver gjort fuldstændig i
ham.
Min Faders
glorværdighed er min egen.
1
Lad ikke sandheden om os selv i dag blive skjult
af en falsk ydmyghed. Lad os i stedet være taknemmelige for de gaver,
som vores
Fader gav os. Kan vi se i de, med hvem Han deler sin glorværdighed,
noget som
helst spor af synd og skyld? Og kan det være, at vi ikke er blandt dem,
når Han
elsker Sin Søn for evigt og med perfekt bestandighed vel vidende, at han
er,
som Han skabte ham?
2
Vi takker Dig, Fader, for Lyset, der skinner for
evigt i os. Og vi ærer det, fordi Du deler det med os. Vi er ét,
forenede i
dette lys og ét med Dig i fred med al skabelse og os selv.
Frygt er
ikke
berettiget i nogen som helst form.
1
Frygt er bedrag. Den vidner om, at du har set
dig selv, som du aldrig kunne være, og derfor ser på en verden, der er
umulig.
Ikke én ting i denne verden er sand. Det er lige meget, i hvilken form
den kan
forekomme. Den vidner kun om dine egne illusioner om dig selv. Lad os
ikke
blive bedraget i dag. Vi er Guds Søn. Der er ingen frygt i os, for vi er
hver
især en del af Kærlighed Selv.
2
Hvor tåbelig er frygt! Ville Du tillade Din Søn
at lide? Giv os tro i dag til at anerkende Din Søn og sætte ham fri. Lad
os
tilgive ham i Dit Navn, så vi kan forstå hans hellighed og føle
Kærligheden for
ham, der også er Din egen.
ST241:
1 Verden er falsk opfattelse. Den er født
af fejl, og den har ikke forladt sin kilde. Den vil ikke vare længere,
end den
tanke, der gav den fødsel, bliver værdsat. Når tanken om adskillelse er
blevet
ændret til en af sand tilgivelse, vil verden blive set i et ganske
andet lys,
og et, der fører til sandhed, hvor hele verden må forsvinde, og alle
dens fejl
forsvinder. Nu er dens kilde væk, og dens virkninger er også væk.
2
Verden blev lavet som et angreb på Gud. Den
symboliserer frygt. Og hvad er frygt andet end kærligheds fravær?
Således var
det meningen, verden skulle være et sted, hvor Gud ikke kunne komme ind,
og
hvor Hans Søn kunne være adskilt fra Ham. Her blev opfattelse født, for
viden
kunne ikke fremkalde sådanne sindssyge tanker. Men øjne bedrager, og
ører hører
løgn. Nu bliver fejltagelser ganske mulige, for sikkerhed er borte.
3
Illusionens mekanismer er blevet født i stedet.
Og nu går de ud for at finde det, der er blevet givet dem at søge efter.
Deres
mål er at opfylde det formål, som verden blev lavet for at bevidne og
gøre
virkeligt. De ser kun i dens illusioner et solidt grundlag, hvor sandhed
eksisterer, opretholdt adskilt fra løgne. Dog, alting, som de
rapporterer, er
kun illusion, der bliver holdt adskilt fra sandhed.
4
Da syn blev lavet til at føre væk fra sandhed,
kan det blive omdirigeret. Lyde bliver Guds kalden. Og al opfattelse kan
blive
givet et nyt formål af den ene, Som Gud udpegede Som verdens frelser.
Følg Hans
lys og se verden, som Han beskuer den. Hør alene Hans Stemme i alt, der
taler
til dig. Og lad Ham give dig den fred og sikkerhed, som du har smidt
væk, men
som Himmelen har bevaret for dig i Ham.
5
Lad os ikke hvile tilfredse, før verden har
sluttet sig til vores ændrede opfattelse. Lad os ikke være tilfredse,
før
tilgivelsen er blevet gjort fuldstændig. Og lad os ikke forsøge at ændre
vores
funktion. Vi må frelse verden. For vi, der lavede den, må beskue den
gennem
Kristi øjne, så det, der blev lavet til at dø, kan blive genoprettet til
Evigt
Liv.
Dette
hellige
øjeblik er frelse kommet.
1
Hvilken glæde der er i dag! Det er en tid til
særlig fejring. For i dag holder det øjeblik frem til den formørkede
verden, hvori
dens frigivelse er fastlagt. Dagen er kommet, hvor sorger forsvinder og
smerte
er væk. Frelsens glorværdighed gryr i dag på en verden sat fri. Dette er
håbets
tid for utallige millioner. De vil blive forenede nu efterhånden, som du
tilgiver dem alle. For jeg vil blive tilgivet af dig i dag.
2
Vi har tilgivet hinanden nu, og så kommer vi
omsider til Dig igen. Fader, Din Søn, der aldrig tog bort, vender
tilbage til
Himmelen og sit hjem. Hvor glade er vi for at få vores tilregnelighed
genoprettet til os og for at huske, at vi alle er én.
Denne dag
er
Guds. Den er min gave til Ham.
1
Jeg vil ikke lede mit liv alene i dag. Jeg
forstår ikke verden. Og så må det ikke være andet end tåbelighed at
prøve på at
lede mit liv alene. For der er Èn, Der ved alt, der er bedst for mig. Og
Han er
glad for ingen valg at træffe for mig andre end dem, der fører til Gud.
Denne
dag giver jeg Ham, for jeg ville ikke forsinke min hjemkomst, og det er
Ham,
Der kender vejen til Ham.
2
Og så giver vi i dag til Dig. Vi kommer med
fuldstændigt åbne sind. Vi beder ikke om noget som helst, som vi måake
tror, vi
ønsker. Giv os det, Du ville have modtaget af os. Du kender alle vores
ønsker
og vores behov. Og du vil give os alting, vi ønsker, og det vil hjælpe
os til
at finde vejen til Dig.
I dag vil
jeg
ikke dømme noget, der opstår.
1
Jeg vil være ærlig overfor mig selv i dag. Jeg
vil ikke tænke, at jeg allerede ved det, der må være hinsides min
nuværende
fatteevne. Jeg vil ikke tænke, at jeg forstår det hele ud fra dele af
min
opfattelse, der er alt, hvad jeg kan se. I dag anerkender jeg, at dette
er
sådan. Og er derfor befriet fra dom, som jeg ikke kan lave. Således
befrir jeg
mig selv og det, jeg ser på, til at være i fred, som Gud skabte os.
2
Fader, i dag lader jeg skabelsen være fri til at
være sig selv. Jeg ærer alle dens dele, hvori jeg er inkluderet. Vi er
ét,
fordi hver del indeholder Din erindring, og sandhed må skinne i os alle
som én.
Jeg er
ingen
steder i verden i fare.
1
Din Søn er i sikkerhed, hvor som helst han måtte
være, for Du er der sammen med ham. Han behøver kun at kalde Dit Navn,
og han
vil huske sin sikkerhed og Din Kærlighed, for de er et. Hvordan kan han
frygte
eller tvivle eller fejle i at vide, han ikke kan lide, være i fare eller
opleve
ulykkelighed, når han tilhører Dig, elsket og elskende, i Din Faderlige
omfavnelses sikkerhed?
2
Og der er vi i sandhed. Ingen storme kan komme
ind i vores hjems hellige havn. I Gud er vi trygge. For hvad kan komme
og true
Gud Selv eller gøre det bange, der for evigt vil være en del af Ham?
Din fred
er med
mig, Fader. Jeg er i sikkerhed.
1
Din fred omgiver mig, Fader. Hvor jeg går, går
Din fred der sammen med mig. Den kaster sit lys på alle og enhver, jeg
møder.
Jeg bringer den til de forladte og ensomme og bange. Jeg giver Din fred
til de,
der lider smerte eller sørger over tab eller tænker, de er berøvet håb
og
lykke. Send dem til mig, min Fader. Lad mig bringe Din fred med mig. For
jeg
ville frelse Din Søn, som det er Din Vilje, så jeg kan komme til at
anerkende
mit Selv.
2
Og så går vi i fred. Til hele verden giver vi
budskabet, som vi har modtaget. Og således kommer vi til at høre Guds
Stemme,
Der taler til os efterhånden, som vi fortæller Hans Ord, Hvis kærlighed
vi anerkender,
fordi vi deler det Ord, som Han har givet os.
At elske
min
Fader er at elske Hans Søn.
1
Lad mig ikke tænke, at jeg kan finde vejen til
Gud, hvis jeg har had i mit hjerte. Lad mig ikke prøve at såre Guds Søn
og
tænke, at jeg kan kende hans Fader eller mit Selv. Lad mig ikke fejle i
at
genkende mig selv og stadigt tro, at min bevidsthed kan indeholde min
Fader,
eller at mit sind kan fatte al den Kærlighed, min Fader har til mig, og
al den
Kærlighed, som jeg gengælder Ham med.
2
Jeg vil acceptere den vej, Du vælger for mig til
at komme til Dig, min Fader. For i den vil jeg lykkes, fordi det er Din
vilje.
Og jeg vil anerkende, at det, Du vil, er det, jeg også vil, og kun det.
Og
derfor vælger jeg at elske Din Søn. Amen.
Uden
tilgivelse
vil jeg stadigt være blind.
1
Synd er symbolet på angreb. Skue det hvor som
helst, og jeg vil lide. For tilgivelse er det eneste middel, hvormed
Kristi syn
kommer til mig. Lad mig acceptere det, Hans syn viser mig som den enkle
sandhed, og jeg bliver helbredt fuldstændigt. Broder kom og lad mig se
på dig.
Din dejlighed afspejler min egen. Din syndfrihed er min. Du står
tilgivet, og
jeg står med dig.
2
Således ville jeg se på alle og enhver i dag.
Mine brødre er Dine Sønner. Dit Faderskab skabte dem og gav dem alle til
mig
som en del af Dig og mit eget Selv. I dag ærer jeg Dig gennem dem, og
således
håber jeg at genkende mit Selv på denne dag.
Hvad som
helst,
der lider, er ikke del af mig.
1
Jeg har slået hånden af sandheden. Lad mig nu
være lige så trofast til at slå hånden af falskhed. Hvad som helst, der
lider,
er ikke del af mig. Det, der sørger, er ikke mig selv. Det, der har
smerte, er
ikke andet end en illusion i mit sind. Det, der dør, var aldrig levende
i
virkeligheden og gjorde ikke andet end at spotte sandheden om mig selv.
Nu slår
jeg hånden af selvopfattelser og bedragerier og løgne om Guds hellige
Søn. Nu
er jeg rede til at acceptere ham tilbage, som Gud skabte ham, og som han
er.
2
Fader, min ældgamle kærlighed til Dig vender
tilbage og lader mig også elske Din Søn. Fader, jeg er som Du skabte
mig. Nu
bliver Din Kærlighed husket og min egen. Nu forstår jeg, at de er én.
Tilgivelse
afslutter al lidelse og tab.
1
Tilgivelse maler et billede af en verden, hvor
lidelse er forbi, tab bliver umuligt, og vrede giver ingen mening.
Angreb er
væk, og vanvid har en ende. Hvilken lidelse er nu tænkelig? Hvilket tab
kan
blive opretholdt? Verden bliver et sted med glæde, overflod, godgørenhed
og
endeløs given. Den er nu så lig Himmelen, at den hurtigt bliver
forvandlet til
Lyset, som den afspejler. Således endte den rejse, som Guds Søn begyndte
i
Lyset, hvorfra han kom.
2
Fader, vi ville give vores sind tilbage til Dig.
Vi har forrådt dem, holdt dem i en skruestik af bitterhed og skræmt dem
med
tanker om vold og død. Nu ville vi hvile igen i Dig, som Du skabte os.
Lad mig
ikke se
mig selv som begrænset.
1
Lad mig skue Guds Søn i dag og bevidne hans
glorværdighed. Lad mig ikke forsøge at tilsløre det hellige lys i ham og
se
hans styrke formindsket og reduceret til skrøbelighed ej heller opfatte
manglerne i ham med hvilke, jeg ville angribe hans suverænitet.
2
Han er Din Søn, min Fader. Og i dag ville jeg
skue hans blidhed i stedet for mine illusioner. Han er det, jeg er, og
som jeg
ser ham, således ser jeg mig selv. I dag ville jeg virkelig se, at jeg i
dag
endelig kan få lov til at identificere mig med ham.
ST251:1
Synd er sindssyge. Den er det middel med
hvilket, sindet bliver drevet til vanvid og søger at lade illusioner
indtage
sandhedens plads. Og ved at være vanvittigt, ser det illusioner, hvor
sandheden
burde være, og hvor den virkelig er. Synd gav kroppen øjne, for hvad er
der, de
syndfri ville skue? Hvilket behov har de for seværdigheder eller lyde
eller
berøring? Hvad ville de høre eller nå frem til at fatte? Hvad ville de
sanse
overhovedet? At sanse er ikke at vide. Og sandhed kan kun være fyldt med
viden
og med intet andet.
2
Kroppen er det instrument, sindet lavede i dets
stræben efter at bedrage sig selv. Dens formål er at stræbe. Dog kan
målet for
stræben forandre sig. Og nu tjener kroppen et andet mål for stræben.
Det, den
søger efter nu, bliver valgt af det mål, sindet har taget som erstatning
for
selvbedragets mål. Sandhed kan være dens mål såvel som løgne. Sanserne
vil så i
stedet søge efter vidner til det, der er sandt.
3
Synd er alle illusioners hjem, der kun står for
forestillede ting, udstedt af tanker, der er usande. De er ”beviset” på,
at
det, der ikke har nogen virkelighed, er virkeligt. Synd "beviser",
Guds Søn er ond; tidløshed må have en ende; evigt liv må dø. Og Gud Selv
har
mistet den Søn, Han elsker og har intet andet end fordærv til at
fuldende Sig
Selv med,Hans Vilje er for evigt besejret af døden, kærlighed er dræbt
af had
og fred skal ikke være mere.
4
En galnings drømme er skræmmende, og synd ser
bestemt ud til at forfærde. Og dog, det, synd opfatter, er blot en
barnlig leg.
Guds Søn kan måske lege, han er blevet en krop, bytte for ondskab og for
skyld
uden andet end et lille liv, der ender i død. Men alt imens skinner hans
Fader
på ham og elsker ham med en evigtvarende Kærlighed, som hans
forstillelser ikke
kan ændre overhovedet.
5
Hvor længe, oh Søn af Gud, vil du opretholde
syndens leg? Skal vi ikke lægge disse skarpkantede børnelegetøjer væk?
Hvor
hurtigt vil du være rede til at komme hjem? Måske i dag? Der er ingen
synd.
Skabelsen er uforandret. Ville du stadigt tilbageholde din tilbagevenden
til
Himmelen? Hvor længe, oh hellige Søn af Gud, hvor længe?
Jeg har
ikke
behov for andet end sandheden.
1
Jeg søgte efter mange ting og fandt
fortvivlelse. Nu søger jeg kun efter én, for i den ene er alt det, jeg
behøver,
og kun det, jeg behøver. Alt det, jeg søgte efter før, behøvede jeg ikke
og
ønskede ikke engang. Mit eneste behov anerkendte jeg ikke. Men nu ser
jeg, at
jeg kun behøver sandhed. I den bliver alle behov tilfredsstillede, al
higen
afsluttet, alle håb bliver endeligt opfyldt, og drømme er borte. Nu har
jeg
alting, som jeg kunne behøve. Nu har jeg alting, som jeg kunne ønske. Og
nu
finder jeg endelig fred i mig selv.
2
Og for den fred, vor Fader, giver vi tak. Det,
vi nægtede os selv, har Du gendannet, og kun det er det, vi virkeligt
ønsker.
Guds Søn
er min
identitet.
1
Mit Selv er helligt hinsides alle tankerne om
hellighed, som jeg nu forestiller mig. Dets lysende og perfekte renhed
er langt
mere strålende end noget som helst lys, som jeg nogensinde har set på.
Dets
kærlighed er grænseløs med en intensitet, der holder alle ting indeni
sig i
roen fra stille sikkerhed. Dets styrke kommer ikke fra brændende
impulser, der
bevæger verden, men fra Guds Egen grænseløse Kærlighed. Hvor langt
hinsides
denne verden mit Selv må være, og dog hvor tæt på mig og tæt på Gud!
2
Fader, Du kender min sande identitet. Åbenbar
den nu for mig, som er Din Søn, så jeg kan få lov til at vågne op til
sandheden
i Dig og vide, at Himmelen er genoprettet til mig.
Mit Selv
er
universets hersker.
1
Det er umuligt, at noget som helst skulle komme
ubudt af mig selv til mig. Selv i denne verden er det mig, der hersker
over min
skæbne. Det, der sker, er det, jeg ønsker. Det, der ikke forekommer, er
det,
jeg ikke ønsker, skal ske. Dette må jeg acceptere. For således bliver
jeg ført
forbi denne verden til mine skabninger, børn af min Vilje i Himmelen,
hvor mit
hellige Selv bor sammen med dem og Ham, Der har skabt mig.
2
Du er det Selv, som Du skabte som Søn,
der skaber ligesom Dig Selv og som ét med Dig. Mit Selv, Der hersker
over universet,
er ikke andet end Din Vilje i perfekt forening med min egen, der ikke
kan andet
end tilbyde glad samtykke med Din, så den kan blive strakt ud til sig
selv.
Lad enhver
anden
stemme end Guds være stille i mig.
1
Fader, i dag ville jeg ikke høre andet end Din
Stemme. I dybeste stilhed ville jeg komme til Dig for at høre Din Stemme
og
modtage Dit ord. Jeg har ingen bøn andet end denne: Jeg kommer til Dig
for at
bede Dig om sandheden. Og sandheden er ikke andet end Din Vilje, som jeg
ville
dele med Dig i dag.
2
I dag lader vi ingen onde tanker dirigere vores
ord eller handlinger. Når den slags tanker opstår, tager vi stille og
roligt et
skridt tilbage og ser på dem, og så giver vi slip i dem. Vi ønsker ikke
det, de
ville bringe med sig. Og så vælger vi ikke at beholde dem. De er stille
nu. Og
i stilheden, helliggjort af Hans Kærlighed, taler Gud til os og
fortæller os om
vores vilje, eftersom vi har valgt at huske Ham.
Denne dag
vælger
jeg at tilbringe i perfekt fred.
1
Det forekommer mig ikke, at jeg kan vælge ikke
at have andet end fred i dag. Og dog forsikrer min Gud mig om, at Hans
Søn er
ligesom Ham selv. Lad mig på denne dag have tro på Ham, Der siger, jeg
er Guds
Søn. Og lad den fred, jeg vælger som min i dag, bevidne sandheden om
det, Han
siger. Guds Søn kan ingen bekymringer have og må forblive for evigt i
Himmelens
fred. I Hans Navn giver jeg i dag til at finde ud af det, min Fader vil
for
mig, acceptere det som mit og give det til alle min Faders Sønner sammen
med mig.
2
Og således min Fader, ville jeg tilbringe denne
dag med Dig. Din Søn har ikke glemt Dig. Den fred, Du gav ham, er
stadigt i
hans sind, og det er der, jeg vælger at tilbringe i dag.
Gud er det
eneste
mål, jeg har i dag.
1
Vejen til Gud går gennem tilgivelse her. Der er
ingen anden måde. Hvis synd ikke var blevet værdsat af sindet, hvilket
behov
ville der have været for at finde en vej til, hvor du er? Hvem ville
stadigt
være usikker? Hvem kunne være usikker på, hvem han er? Og hvem, som Gud
skabte
syndfri, ville endnu forblive sovende i tunge skyer af tvivl om sin
hellighed?
Her kan vi ikke andet end drømme. Men vi kan drømme, vi har tilgivet
ham, i
hvem al synd forbliver umulig, og det er dette, vi vælger at drømme i
dag. Gud
er vores mål; tilgivelse er den måde, hvorpå vores sind vender tilbage
til Ham
omsider.
2
Og således, vor Fader, ville vi komme til Dig på
Din udpegede måde. Vi har intet mål andet end at høre Din Stemme og
finde
vejen, Dit hellige Ord har udpeget for os.
Lad mig
huske
det, der er mit formål.
1
Hvis jeg glemmer mit mål, kan jeg ikke være
andet end forvirret, usikker på det, jeg er, og dermed i konflikt med
mine
handlinger. Ingen kan tjene selvmodsigende mål og tjene dem godt. Han
kan
heller ikke fungere uden at være i dyb pine og stor depression. Lad os
derfor
være fast besluttet på at huske det, vi ønsker i dag, så vi kan forene
vores
tanker og handlinger meningsfuldt og kun opnå det, Gud ville have os til
at
gøre i dag.
2
Fader, tilgivelse er Dit udvalgte middel til
vores frelse. Lad os ikke glemme, at vi ikke kan have nogen anden vilje
end Din
i dag. Og derfor må vores formål også være Dit, hvis vi ville nå den
fred, Du
vil for os.
Lad mig
huske, at
mit mål er Gud.
1
Alt hvad, der er fornødent, er at træne vores
sind til at overse alle små, meningsløse mål og huske, at vores mål er
Gud.
Erindringen om Ham er skjult i vores sind, skjult af intet andet end
vores
meningsløse små mål, der intet tilbyder og ikke eksisterer. Skal vi
fortsætte
med at tillade Guds nåde at skinne i ubemærkethed, mens verdens legetøj
og
nipsgenstande bliver søgt i stedet? Gud er vores eneste mål, vores
eneste
Kærlighed. Vi har intet andet mål end at huske Ham.
2
Vores mål er intet andet end at følge den vej,
der fører til Dig. Vi har intet andet mål end dette. Hvad kunne vi ønske
andet
end at huske Dig? Hvad kunne vi søge andet end vores identitet?
Lad mig
huske, at
der ingen synd er.
1
Synd er den eneste tanke, der får målet om Gud
til at virke uopnåeligt. Hvad kunne ellers blinde os for det indlysende
og få
det mærkelige og det forvrængede til at synes mere klart? Hvad andet end
synd
afføder vores angreb? Hvad andet end synd kunne være kilden til skyld og
til at
forlange straf og lidelse? Og hvad andet end dette kunne være kilden til
frygt,
til at skjule Guds skabelse og til at give kærlighed frygtens og
angrebets
egenskaber?
2
Fader, jeg ville ikke være sindssyg i dag. Jeg
ville ikke være bange for kærlighed og heller ikke søge tilflugt i dens
modsætning.
For kærlighed kan ikke have nogen modsætning. Du er Kilden til alting,
der er.
Og alting, der er, forbliver hos Dig og Dig med det.
Lad mig
huske, at
Gud skabte mig.
1
Fader, jeg lavede ikke mig selv, selvom jeg i
min sindssyge troede, jeg gjorde. Dog, som Din Tanke har jeg ikke
forladt min
Kilde, men forbliver del af Det, der skabte mig. Din Søn, min Fader,
kalder på
Dig i dag. Lad mig huske, Du skabte mig. Lad mig huske min Identitet. Og
lad
min syndfrihed opstå igen foran Kristi syn, hvor igennem jeg ville se på
mine
brødre og mig selv i dag.
2
Nu bliver vores Kilde husket, og deri finder vi
vores sande Identitet omsider. Hellige er vi bestemt, fordi vores Kilde
ikke
kan kende nogen synd. Og vi, der er Hans Sønner, er ligesom hinanden og
ligesom
Ham.
1
Kroppen er et stakit, Guds Søn forestiller sig,
at han har bygget for at adskille dele af sit Selv fra andre dele. Det
er
indenfor dette stakit, han tænker, han lever for at dø efterhånden, som
det
nedbrydes og smuldrer. For indenfor dette stakit tænker han, at han er i
sikkerhed for kærlighed. Når han identificerer sig med sin sikkerhed,
betragter
han sig selv som det, hans sikkerhed er. Hvordan kunne han ellers være
sikker
på, at han forbliver indeni kroppen og holder kærlighed udenfor?
2
Kroppen varer ikke ved. Dog, dette ser han som
dobbelt sikkerhed. For Guds Søn er forgængelighed ”bevis” på, hans
stakitter
virker og udfører den opgave, hans sind tildeler dem. For hvis hans
enhed
stadigt forblev uberørt, hvem kunne angribe, og hvem kunne blive
angrebet? Hvem
kunne være besejrer? Hvem kunne være hans bytte? Hvem kunne være offer?
Hvem
morderen? Og hvis han ikke døde, hvilket "bevis" er der for, at Guds
evige Søn kan blive ødelagt?
3
Kroppen er en drøm. Som andre drømme ser den
sommetider ud til at forestille lykke, men kan ganske pludseligt vende
tilbage
til frygt, hvor enhver drøm bliver født. For kun kærlighed skaber i
sandhed, og
sandhed kan aldrig frygte. Lavet til at være bange, må kroppen tjene det
formål,
der er givet den. Men vi kan ændre det formål, som kroppen vil adlyde
ved at
ændre det, vi tænker, at den er til.
4
Kroppen er det middel ved hvilket Guds Søn
vender tilbage til tilregnelighed. Selvom den blev lavet for at indhegne
ham i
helvede uden mulighed for undslippelse, er stræben efter helvede nu
blevet
erstattet med Himmelen som målet i stedet for. Guds Søn rækker sin hånd
ud for
at nå sin broder og for at hjælpe ham med at gå ad vejen sammen med ham.
Nu er
kroppen hellig. Nu tjener den til at helbrede sindet, som den blev lavet
til at
dræbe.
5
Du vil identificere dig med det, du tror, vil
gøre dig sikker. Uanset hvad det måtte være, vil du tro, at det er ét
med dig.
Din sikkerhed ligger i sandhed og ikke i løgne. Kærlighed er din
sikkerhed. Frygt
findes ikke. Identificer dig med kærlighed, og du er sikker. Identificer
dig
med kærlighed, og du er hjemme. Identificer dig med kærlighed og find
dit Selv.
Gud er min
tilflugt og min sikkerhed.
1
Jeg vil identificere mig med det, jeg tænker, er
tilflugt og sikkerhed. Jeg vil beskue mig selv, hvor jeg opfatter min
styrke,
og tænke, jeg lever indeni den fæstning, hvor jeg er sikker og ikke kan
blive
angrebet. Lad mig i dag ikke søge sikkerhed i fare, ej heller forsøge at
finde
min fred i morderiske angreb. Jeg lever i Gud. I Ham finder jeg min
tilflugt og
min styrke. I Ham er min Identitet. I Ham er evigt varende fred. Og kun
der vil
jeg huske, hvem jeg virkeligt er.
2
Lad mig ikke søge efter afguder/afgudinder. Jeg
ville komme, min Fader, hjem til Jer i dag. Jeg vælger at være som I
skabtemanifesterede mig og at finde den Søn, som I skabtemanifesterede
som mit
Selv.
Lad mig
ikke
opfatte forskelle i dag.
1
Fader, Du har én Søn. Og det er ham, jeg ville
se på i dag. Han er Din eneste skabelse. Hvorfor skulle jeg opfatte
tusind
former i det, der forbliver som én? Hvorfor skulle jeg give denne ene
tusind
Navne, når kun ét er tilstrækkeligt? For Din Søn må bære Dit Navn, for
Du
skabte ham. Lad mig ikke se ham som en fremmed for sin Fader, og heller
ikke
som en fremmed for mig selv. For han er en del af mig og jeg af ham, og
vi er
en del af dig, som er vores Kilde, evigt forenet i Din Kærlighed, evigt
Guds
hellige Søn.
2
Vi, som er en, vil i dag erkende sandheden om os
selv. Vi ville komme hjem og hvile i enhed. For der er fred, og intet
andet
sted kan fred søges og findes.
Mit
hellige syn
ser alle ting som rene.
1
Fader, Dit sind skabte alt det, der er; Din Ånd
gik ind i det; Din kærlighed gav det liv. Og ville jeg se på det, Du
skabte,
som om det kunne blive gjort syndigt? Jeg ville ikke opfatte sådanne
mørke og
skræmmende billeder. En galnings drøm er næppe egnet til at være mit
valg i
stedet for al den dejlighed med hvilken, Du velsignede skabelsen - al
dens
renhed, dens glæde og dens evige, stille hjem i Dig.
2
Og mens vi stadigt forbliver udenfor Himmelens
port, lad os se på alt det, vi ser, gennem helligt syn og Kristi øjne.
Lad alle
tilsynekomster forekomme os at være rene, så vi kan få lov til at gå
forbi dem
i uskyld og gå sammen til vores Faders hus som brødre og Guds hellige
Sønner.
Jeg er
omgivet af
Guds kærlighed.
1
Fader, Du står foran mig og bagved, ved siden af
mig, på det sted, jeg ser mig selv, og overalt, hvor jeg går. Du er i
alle de
ting, jeg ser på, de lyde, jeg hører, og enhver hånd, der rækker ud
efter min
egen. I Dig forsvinder tiden, og sted bliver en meningsløs tro. For det,
der
omgiver Din Søn og bevarer ham i sikkerhed, er Kærligheden Selv. Der er
ingen
anden Kilde end Denne, og intet er, der ikke deler Dens hellighed, som
står
hinsides Din eneste skabning eller uden den Kærlighed, Der holder alle
ting
indeni Sig Selv. Fader, Din Søn er som Dig selv. Vi kommer til Dig i Dit
eget
Navn i dag for at være i fred i Din evigtvarende Kærlighed.
2
Mine brødre, slut jer til mig i dag. Dette er
frelsens bøn. Måtte vi ikke slutte os til det, der vil frelse verden
sammen med
os?
Skabelsens
blidhed er alt, hvad jeg ser.
1
Jeg har bestemt misforstået verden, fordi jeg
lagde mine "synder" på den og så dem se tilbage på mig. Hvor virkede
de voldsomme! Og hvor vildledt jeg var ved at tænke, at det, jeg
frygtede, var
i verden i stedet for udelukkende i mit sind. I dag ser jeg verden i den
himmelske blidhed, som skabelsen lyser af. Der er ingen frygt i den. Lad
ingen
tilsynekomst af mine "synder" tilsløre Himmelens lys, der skinner på
verden. Det, der bliver afspejlet her er i Guds sind. De billeder, jeg
ser,
afspejler mine tanker. Dog er mit sind i et med Guds. Og derfor kan jeg
opfatte
skabelsens blidhed.
2
I stilhed ville jeg se på verden som kun
genspejler Dine tanker lige så vel som mine. Lad mig huske, at de er de
samme,
og jeg vil se skabelsens blidhed.
Mit
hellige Selv
bor i dig, Guds Søn.
1
Fader, Du gav mig alle Dine Sønner til at være
mine frelsere og mine rådgivere i at se - bærerne af Din hellige Stemme
til
mig. I dem bliver Du genspejlet, og i dem ser Kristus tilbage på mig fra
mit
Selv. Lad ikke Din Søn glemme Dit hellige Navn. Lad ikke Din Søn glemme
sin hellige
Kilde. Lad ikke Din Søn glemme, at Dit Navn er hans.
2
Denne dag går vi ind i paradis påkaldende Guds
Navn og vores eget, anerkendende vores Selv i enhver af os, forenede i
Guds
hellige Kærlighed. Sikke mange frelsere Gud har givet os! Hvordan kan vi
fare
vild på vejen til Ham, når Han har fyldt verden med dem, der peger på
Ham, og
har givet os synet til at se på dem?
Mit hjerte
banker
i Guds fred.
1
Omkring mig er alt det liv, som Gud skabte i Sin
Kærlighed. Det kalder på mig i ethvert hjerteslag og i ethvert åndedræt,
i
enhver handling og i enhver tanke. Fred fylder mit hjerte og oversvømmer
min
krop med tilgivelsens formål. Nu er mit sind helbredt, og alt det, jeg
behøver
for at frelse verden, er givet mig. Ethvert hjerteslag bringer mig fred;
ethvert åndedrag indgyder mig styrke. Jeg er en Guds budbringer, ledet
af Hans
stemme, opretholdt af Ham i kærlighed og holdt for evigt stille og i
fred i
Hans kærlige arme. Ethvert hjerteslag kalder Hans Navn, og hvert eneste
af dem
bliver besvaret af Hans Stemme, der forsikrer mig om, jeg er hjemme i
Ham.
2
Lad mig tage del i Dit svar, ikke mit eget.
Fader, mit hjerte banker i den fred, Kærlighedens Hjerte skabte. Det er
der og
kun der, jeg kan være hjemme.
Lad alle
ting
være nøjagtigt, som de er.
1
Lad mig ikke være Din kritiker i dag Herre og
dømme imod Dig. Lad mig ikke prøve på at blande mig i Din skabelse og
fordreje
den til sygelige former. Lad mig være villig til at trække mine ønsker
tilbage
fra dens enhed og således lade den være som Du skabte den. For således
vil jeg
også være i stand til at genkende mit Selv, som Du har skabt mig. I
Kærlighed
blev jeg skabt, og i Kærlighed vil jeg forblive for evigt. Hvad kan
skræmme
mig, når jeg lader alle ting være nøjagtigt, som de er?
2
Lad ikke vores syn være gudsbespottende i dag,
og lad heller ikke vores ører være nærværende overfor løgnagtige tunger.
Kun
virkelighed er smertefri. Kun virkelighed er tabsfri. Kun virkelighed er
fuldstændig sikker. Og det er kun dette, vi søger i dag.
Mit syn
går
videre for at se på Kristi ansigt.
1
Jeg beder om Din velsignelse af mit syn i dag.
Det er midlet, som Du har valgt til at være måden at vise mig mine fejl
på og
se hinsides dem. Det er givet mig at finde en ny opfattelse gennem den
Vejleder, Du gav mig, og gennem Hans lektioner til at overgå opfattelse
og
vende tilbage til sandhed. Jeg beder om den illusion, der overskrider
alle dem,
jeg lavede. I dag vælger jeg at se en tilgivet verden, hvori alle og
enhver
viser mig Kristi ansigt og lærer mig, at det, jeg ser på, tilhører mig,
at
intet er bortset fra Din hellige Søn.
2
I dag er vores syn bestemt velsignet. Vi deler
ét syn efterhånden, som vi ser på ham, hvis Selv er vores. Vi er én på
grund af
ham, der er Guds Søn, ham, der er vores egen identitet.
Jeg vil
ikke
bruge kroppens øjne i dag.
1
Fader, Kristi syn er Din gave til mig, og det
har magt til at oversætte alt det, kroppens øjne skuer til synet af en
tilgivet
verden. Hvor strålende og nåderig er denne verden! Dog, hvor meget mere
vil jeg
opfatte i den, end syn kan give. Den tilgivne verden betyder, Din Søn
anerkender sin Fader, lader sine drømme blive bragt til sandhed og
venter
forventningsfuldt på det ene tilbageblevne øjeblik af tid, der slutter
for
evigt, når erindringen om Dig vender tilbage til ham. Og nu er hans
vilje et
med Din. Hans funktion er nu kun Din egen, og enhver tanke bortset fra
Din egen
er væk.
2
Dagens stilhed vil velsigne vores hjerter, og
gennem dem vil fred komme til alle og enhver. Kristus er vores øjne i
dag. Og
gennem Hans syn tilbyder vi helbredelse til verden gennem Ham, den
hellige Søn,
som Gud skabte hel, den hellige Søn, som Gud skabte som én.
1
Kristus er Guds Søn, som Han skabte Ham. Han er
det Selv, vi deler, Der forener os med hinanden såvel som med Gud. Han
er den
tanke, der stadigt forbliver i det Sind, Der er Hans kilde. Han har ikke
forladt sit hellige hjem eller mistet den uskyld, hvori Han blev skabt.
Han
forbliver uændret for evigt i Guds Sind.
2
Kristus er det led, der holder dig som ét med
Gud og garanterer, at adskillelse ikke er andet end en illusion af
fortvivlelse. For håb vil for evigt bo i Ham. Dit sind er del af Hans og
Hans
af dit. Han er den del, hvori Guds svar ligger, hvor alle beslutninger
allerede
er truffet, og drømme er forbi. Han forbliver uberørt af noget som
helst,
kroppens øjne opfatter. For selvom Hans Fader anbragte midlerne til din
frelse
i Ham, forbliver Han dog det Selv, Der, ligesom Hans Fader ikke kender
nogen
synd.
3
Helligåndens hjem og hjemme i Gud alene
forbliver Kristus i fred indeni dit hellige sinds Himmel. Dette er den
eneste
del af dig, der har virkelighed i sandhed. Resten er drømme. Dog vil
disse
drømme blive givet til Kristus for at falme foran Hans glorværdighed og
åbenbare dit hellige Selv, Kristus, for dig langt om længe.
4
Helligånden rækker ud fra Kristus i dig til alle
dine drømme og byder dem komme til Ham for at blive oversat til sandhed.
Han
vil bytte dem for den sidste drøm, som Gud udpegede til at være
slutningen på
drømme. For når tilgivelse hviler på verden, og fred er kommet til
enhver Søn
af Gud, hvad kunne der være tilbage til at holde ting adskilte, for hvad
er der
tilbage at se bortset fra Kristi ansigt?
5
Og hvor længe vil dette hellige ansigt blive
set, når det kun er symbolet på, at tiden for indlæring nu er forbi, og
Soningens mål er blevet nået omsider? Så lad os derfor søge at finde
Kristi
ansigt og at se på intet andet. Når vi ser på Hans herlighed, ved vi, at
vi
ikke har brug for lærdom eller opfattelse eller tid eller noget som
helst andet
end det hellige Selv, Kristus, som Gud skabte som Sin Søn.
Kristus er
det
syn, jeg vil bruge i dag.
1
Hver dag, hver time, hvert øjeblik vælger jeg
det, jeg ønsker at se på, de lyde, jeg ønsker at høre, vidnerne til det,
jeg
ønsker skal være sandheden for mig. I dag vælger jeg at se på det,
Kristus
ville have mig til at se, at lytte til Guds Stemme og søge vidnerne til
det,
der er sandt i Guds skabelse. I Kristi syn mødes verden og Guds skabelse
og
efterhånden, som de kommer sammen, forsvinder al opfattelse. Hans
venlige syn
udfrier verden fra døden. For intet, som Han ser på kan andet end at
leve og
huske Faderen og Sønnen; Skaberen og skabelsen forenet.
2
Fader, Kristi syn er vejen til Dig. Det, Han
skuer, inviterer erindringen om Dig til at blive gendannet for mig. Og
dette,
vælger jeg, skal være det, jeg ville se på i dag.
Hvordan
kan
illusioner tilfredsstille Guds Søn?
1
Fader, sandheden tilhører mig. Mit hjem er sat i
Himmelen af Din Vilje og min. Kan drømme tilfredsstille mig? Kan
illusioner
bringe mig lykke? Hvad andet end erindringen om Dig kan tilfredsstille
Din Søn?
Jeg vil ikke acceptere mindre, end Du har givet mig. Jeg er stadigt
omgivet af
Din kærlighed for evigt, for evigt stille, for evigt blid og for evigt
tryg.
Guds Søn må være som Du skabte ham.
2
I dag passerer vi forbi illusioner, og hvis vi
hører fristelse kalde på os om at blive og dvæle i en drøm, vender vi os
væk og
spørger os selv, om vi, Guds Sønner, kunne være tilfredse med drømme,
når
Himmelen kan blive valgt lige så let som helvede, og kærlighed lykkeligt
vil
erstatte al frygt.
Stilheden
i Guds
fred er min.
1
Måske er vi nu rede til en dag med uforstyrret
ro. Hvis dette endnu ikke er gennemførligt, er vi tilfredse og endda
mere end
tilfredse med at lære, hvordan sådan en dag kan opnås. Hvis vi giver
efter for
en forstyrrelse, lad os lære at afvise den og vende tilbage til fred. Vi
behøver kun at fortælle vores sind med sikkerhed, " Stilheden i Guds
fred
er min", og intet kan trænge ind på den fred, som Gud selv har givet sin
Søn.
2
Fader, Din fred er min. Hvilket behov har jeg
for at frygte, at noget som helst kan frarøve mig det, Du ville have mig
til at
beholde? Jeg kan ikke miste Dine gaver til mig. Og så er den fred, Du
gav Din
Søn, stadigt med mig i stilhed og i min egen evige kærlighed til Dig.
I dag
tilhører
Kærlighed. Lad mig ikke frygte.
1
Fader, i dag ville jeg lade alle ting være, som
Du skabte dem, og give Din Søn den ære, der tilkommer ham, på grund af
hans
syndfrihed, kærligheden fra en broder til hans broder og hans Ven.
Gennem dette
bliver jeg udfriet. Gennem dette vil sandheden også komme ind, hvor
illusioner
var, lys vil erstatte alt mørke, og Din Søn vil vide, at han er, som Du
skabte
ham.
2
En særlig velsignelse kommer til os i dag fra
Ham, Der er vores Fader. Giv denne dag til Ham, og der vil ingen frygt
være i
dag, fordi dagen er givet til Kærlighed.
Guds
helbredende
Stemme beskytter alle ting i dag.
1
Lad os i dag tage del i den Guds Stemme, Der
udtaler en ældgammel lektion, ikke mere sand i dag end nogen som helst
anden
dag. Dog er denne dag blevet valgt som det tidspunkt, hvor vi vil søge
og høre
og lære og forstå. Tilslut dig mig i at høre. For Guds stemme fortæller
os om
ting, vi ikke kan forstå alene, ej heller lære adskilte. Det er i dette,
at
alle ting er beskyttede. Og i dette bliver helbredelsen fra Guds Stemmes
fundet.
2
Din helbredende Stemme beskytter alle ting i
dag, og derfor overlader jeg alle ting til Dig. Jeg behøver ikke at være
ængstelig over noget. For Din Stemme vil fortælle mig, hvad jeg skal
gøre, og
hvorhen jeg skal gå hen, hvem jeg skal tale til, og hvad jeg skal sige
til ham,
hvilke tanker jeg skal tænke, hvilke ord jeg skal give verden. Den
tryghed, som
jeg bringer, er givet mig. Fader, Din stemme beskytter alle ting gennem
mig.
Guds Ord
er givet
mig at tale.
1
Hvad er Guds ord? "Min Søn er ren og hellig
som Mig Selv." Og således blev Gud Faderen til den Søn, Han elsker, for
således blev han skabt. Dette, det Ord, skabte Hans Søn ikke sammen med
Ham,
fordi i dette blev Hans Søn født. Lad os acceptere Hans Faderskab, og
alt
bliver givet os. Benægt, at vi blev skabt i Hans Kærlighed, og vi
benægter vores
Selv, for at blive usikre på, hvem vi er, på hvem vores Fader er, og på
hvilket
formål vi er kommet med. Og dog behøver vi kun at anerkende Ham, Der gav
Sit
ord til os i vores skabelse for at huske Ham og således erindre vores
Selv.
2
Fader, Dine Ord er mine. Og det er dette, som
jeg ville sige til alle mine brødre, der er givet mig til at værdsætte
som mine
egne, ligesom jeg bliver elsket og velsignet og frelst af Dig.
Lad mig
ikke
binde Din Søn med love, jeg lavede.
1
Din Søn er fri, min Fader. Lad mig ikke
forestille mig, jeg har bundet ham med de love, jeg lavede for at styre
kroppen. Han er ikke underlagt nogen som helst love, jeg lavede,
hvormed jeg forsøger at gøre kroppen mere
tryg. Han bliver ikke forandret af det, der er foranderligt. Han er ikke
slave
af nogen som helst tidslove. Han er som Du skabte ham, fordi han kender
ingen
andre love end Kærlighedens Lov.
2
Lad os ikke tilbede afguder, ej heller tro på
nogen som helst love, afgudsdyrkelse ville lave for at skjule Guds Søns
frihed.
Han er ikke bundet bortset fra af hans overbevisninger. Dog, det, han
er, er
langt hinsides hans tro på slaveri eller frihed. Han er fri, fordi han
er sin
Faders Søn. Og han kan ikke være bundet, medmindre Guds Sandhed kan
lyve, og
Gud kan ville, at Han bedrager Sig Selv.
Hvis jeg
er
bundet, er min Fader ikke fri.
1
Hvis jeg accepterer, at jeg er fange indeni en
krop i en verden, hvori alle ting, der synes at leve, ser ud til at dø,
så er
min Fader fange sammen med mig. Og dette tror jeg, når jeg fastholder,
at de
love, verden adlyder, må jeg adlyde – at de skrøbeligheder og de synder,
som
jeg opfatter, er virkelige og ikke kan blive undsluppet. Hvis jeg er
bundet på
nogen som helst måde, kender jeg ikke min Fader eller mit Selv. Og jeg
er tabt
for al virkelighed. For sandhed er fri, og det, der er bundet, er ikke
en del
af sandhed.
2
Fader, jeg beder ikke om andet end sandheden.
Jeg har haft mange tåbelige tanker om mig selv og min skabelse og har
bragt en
drøm om frygt ind i mit sind. I dag ville jeg ikke drømme. Jeg vælger
vejen til
Dig i stedet for vanvid og i stedet for frygt. For sandhed er sikker, og
kun
kærlighed er tryg.
Skabelsens
frihed
lover min egen.
1
Slutningen på drømme er lovet mig, fordi Guds
Søn ikke er forladt af sin Kærlighed. Kun i drømme er der et tidspunkt,
hvor
han ser ud til at være i fængsel og venter på en fremtidig frihed, hvis
den
overhovedet findes. Dog, i virkeligheden er hans drømme væk med
sandheden
fastlagt i deres sted. Og nu er friheden allerede hans. Bør jeg vente på
befrielse i lænker, der er blevet brudt, når Gud tilbyder mig frihed nu?
2
Jeg vil acceptere Dine løfter i dag og give min
tro til dem. Min Fader elsker den Søn, Som Han skabte som Sin egen.
Ville Du
tilbageholde de gaver, Du gav mig?
Hvilke
grænser
kan jeg pålægge Guds Søn?
1
Den, Gud skabte grænseløs, er fri. Jeg kan
opfinde fængsling for ham, men kun i illusioner, ikke i sandhed. Ingen
Guds
Tanke har forladt sin Faders Sind. Ingen Guds Tanke er begrænset
overhovedet.
Ingen Guds Tanke er andet end for evigt ren. Kan jeg lægge begrænsninger
på
Guds Søn, hvis Fader ville, at han skulle være grænseløs ligesom Ham
Selv i
frihed og i kærlighed?
2
Lad mig i dag give ære til Din Søn, for kun
sådan finder jeg vejen til Dig. Fader, jeg lægger ingen grænser på den
Søn, Du
elsker, og Du skabte grænseløs. Den ære, som jeg giver ham, er Din, og
det, der
er Dit, tilhører også til mig.
1
Helligånden mægler mellem illusioner og
sandheden. Da Han må bygge bro over mellemrummet mellem virkelighed og
drømme,
føre opfattelse til viden gennem den nåde, som Gud har givet Ham, til at
være
Hans gave til alle, der henvender sig til Ham for sandhed. På tværs af
broen,
som Han leverer, bliver alle drømme
båret til sandheden, for at blive fjernet af kundskabens lys. Der
bliver
seværdigheder og lyde for evigt lagt til side. Og hvor de blev opfattet
før,
har tilgivelse muliggjort opfattelses rolige afslutning.
2
Målet, som Helligåndens undervisning sætter, er
netop denne afslutning på drømme. For seværdigheder og lyde må blive
oversat
fra frygtens vidner til kærlighedens. Og når dette er fuldstændigt
opnået, har
indlæring opnået det eneste mål, det i sandhed har. For indlæring, som
Helligånden vejleder i den til det resultat, Han opfatter for den,
bliver
midlet til at gå hinsides den selv for at blive erstattet af den Evige
Sandhed.
3
Hvis du bare vidste, hvor meget din Fader higer
efter at få dig til at anerkende din syndfrihed, ville du ikke lade Hans
Stemme
appellere forgæves eller vende dig væk fra Hans erstatning af de
skræmmende
billeder og drømme, du lavede. Helligånden forstår de midler, du lavede,
ved
hvilke du ville opnå det, der for evigt er uopnåeligt. Og hvis du
tilbyder dem
til Ham, vil Han anvende de midler, du lavede, til eksil, for at
genoprette dit
sind til, hvor det virkeligt er hjemme.
4
Fra viden, hvor Han er blevet anbragt af Gud,
kalder Helligånden dig til at lade tilgivelse hvile på dine drømme og
blive
genoprettet til tilregnelighed og fred i sindet. Uden tilgivelse vil
dine
drømme blive for at skræmme dig. Og erindringen om al din Faders
Kærlighed vil
ikke vende tilbage for at indikere drømmenes afslutning er kommet.
5
Accepter din Faders gave. Det er et kald fra
Kærlighed til Kærlighed, at den ikke skal være andet end sig selv.
Helligånden
er Hans gave ved Hvilken Himmelens stilhed bliver genoprettet til Guds
elskede
Søn. Ville du afvise at antage funktionen med at komplettere Gud, når
alt, hvad
Han vil, er, at du bliver komplet?
Jeg kan
ikke
blive såret af andet end mine tanker.
1
Fader, Din Søn er perfekt. Når han tror, at han
er skadet på nogen som helst måde, er det fordi, han har glemt, hvem han
er. Og
at han er som Du skabte ham. Dine tanker kan kun bringe mig lykke. Hvis
jeg nogensinde
er trist eller såret eller syg, har jeg glemt det, Du tænker, og anbragt
mine
små, meningsløse idéer på stedet, hvor Dine tanker hører hjemme, og hvor
de er.
Jeg kan ikke blive såret af andet end mine tanker. Tankerne, jeg tænker
med
Dig, kan kun velsigne. De Tanker, jeg tænker med Dig, er alene sande.
2
Jeg ville ikke såre mig selv i dag. For jeg er
langt hinsides al smerte. Min Fader anbragte mig trygt i Himmelen og
passede på
mig. Og jeg ville ikke angribe den Søn, Han elsker, for det, Han elsker,
er
også mit til at elske.
Jeg vil
ikke være
bange for kærlighed i dag.
1
Hvis jeg ikke kunne forstå andet end dette i
dag, ville frelse blive opnået for hele verden. Dette, beslutningen om
ikke at
være sindssyg og at acceptere mig selv som Gud selv, min Fader og min
Kilde,
skabte mig. Dette, beslutningen om ikke at sove i drømme om død, mens
sandhed
forbliver for evigt i livsglæden. Og dette, valget om at anerkende det
Selv,
Som Gud skabte som den Søn, Han elsker, og Som forbliver min eneste
Virkelighed.
2
Fader, Dit Navn er Kærlighed, og det er også
mit. Sådan er sandheden. Og kan sandheden blive ændret ved blot at give
den et
andet navn? Frygtens navn er simpelthen en fejltagelse. Lad mig ikke
være bange
for sandhed i dag.
Min sande
Identitet bor i Dig.
1
Fader, jeg lavede et billede af mig selv, og det
er dette, jeg kalder Guds Søn. Dog er skabelsen, som den altid var, for
Din
skabelse er uforanderlig. Lad mig ikke tilbede afguder. Jeg er han, min
Fader
elsker. Hans hellighed forbliver Himmelens lys og Guds Kærlighed. Er
ikke det,
der er elsket af Dig, trygt? Er ikke Himmelens lys uendeligt? Er ikke
Din Søn
min sande Identitet, da Du skabte alt det, der er?
2
Nu er vi én i delt identitet med Gud vores Fader
som vores eneste Kilde og alt skabt en del af os. Og så tilbyder vi
velsignelse
til alle ting ved at forene os kærligt med hele verden, som vores
tilgivelse
har lavet én med os.
Jeg kan
vælge at
ændre alle tanker, der sårer.
1
Tab er ikke tab, når det opfattes korrekt.
Smerte er umulig. Der er ingen sorg af nogen som helst grund
overhovedet. Og
lidelse af nogen som helst slags er intet andet end en drøm. Sådan er
sandheden
- først kun at blive sagt og så gentaget mange gange og derefter at
blive
accepteret som kun delvist sandt med mange forbehold. Derefter at blive
overvejet alvorligt mere og mere og endelig accepteret som sandheden.
Jeg kan
vælge at ændre alle tanker, der gør ondt. Og jeg ville gå hinsides disse
ord i
dag, gå forbi alle forbehold og ankomme til fuld accept af sandheden i
dem.
2
Fader, det Du har givet, kan ikke såre, og sorg
og smerte må være umulig. Lad mig ikke fejle i at stole på Dig i dag ved
kun at
acceptere det glædelige som Dine gaver, ved kun at acceptere det
glædelige som
sandheden.
Min
hellighed
skinner lyst og klart i dag.
1
I dag vågner jeg med glæde og forventer kun Guds
lykkelige ting vil komme til mig. Jeg beder kun dem om at komme og
indser, min
invitation vil blive besvaret af de tanker, som den er sendt til af mig.
Og jeg
vil bede om kun glade ting i det øjeblik, jeg accepterer min hellighed.
For
hvad være ville nytten af smerte for mig, hvilket formål ville min
lidelse
opfylde, og hvordan ville sorg og tab nytte mig, hvis sindssyge går bort
fra
mig i dag, og jeg accepterer min hellighed i stedet?
2
Fader, min hellighed er Din. Lad mig glæde mig
over den og gennem tilgivelse blive genoprettet til tilregnelighed. Din
Søn er
stille, som Du skabte ham. Min hellighed er del af mig og også del af
Dig. Og
hvad kan ændre Hellighed Selv?
Himmelens
tysthed
holder mit hjerte i dag.
1
Fader, hvor stille i dag! Hvor stilfærdigt alle
ting falder på plads! Dette er dagen, der er blevet valgt som det
tidspunkt,
hvor jeg kommer til at forstå lektionen, at der ikke er behov for, at
jeg gør
noget som helst. I Dig er ethvert valg, der allerede er foretaget. I Dig
er
enhver konflikt blevet løst. I Dig er alting, jeg håber at finde
allerede givet
mig. Din fred er min. Mit hjerte er stille og mit sind i ro. Din
Kærlighed er
Himmelen, og Din Kærlighed er min.
2
Dagens stilhed vil give os håb om, at vi har
fundet vejen og rejst langt langs den til et helt sikkert mål. I dag vil
vi
ikke betvivle afslutningen, som Gud Selv har lovet os. Vi stoler på Ham
og på
vores Selv, Der stadigt er ét med Ham.
Du er mit
mål,
min Fader. Kun Dig.
1
Hvor ville jeg gå hen andet end til Himmelen?
Hvad kunne være erstatningen for lykke? Hvilken gave kunne jeg
foretrække i
stedet for Guds fred? Hvilken skat ville jeg søge efter og finde og
beholde,
der kan sammenlignes med min identitet? Og ville jeg hellere leve med
frygt end
kærlighed?
2
Du er mit mål, min Fader. Hvad andet end Dig
kunne jeg ønske at have? Hvilken vej anden end den, der fører til Dig,
kunne
jeg ønske at gå? Og hvad, bortset fra erindringen om Dig, kunne betyde
slutningen på drømme og forgæves udskiftninger af sandheden for mig? Du
er mit
eneste mål. Din Søn ville være som Du skabte ham. På hvilken anden måde
end
denne kunne jeg forvente at genkende mit Selv og blive ét med min
identitet?
Lad mig
glemme
min broders fortid i dag.
1
Dette er tanken, der viser vejen til Dig og
bringer mig til mit mål. Jeg kan ikke komme til Dig uden min broder. Og
for at
kende min Kilde, må jeg først erkende det, Du skabte èt med mig. Min
broders er
den hånd, der fører mig på vejen til Dig. Hans synder er i fortiden
sammen med
mine. Og jeg er frelst, fordi fortiden er væk. Lad mig ikke værne om den
indeni
mit hjerte, eller jeg vil fare vild på vejen til Dig. Min broder er min
frelser. Lad mig ikke angribe frelseren, Du har givet mig. Men lad mig
ære ham,
der bærer Dit Navn og således huske, at Det er mit eget.
2
Så tilgiv mig i dag. Og du vil vide, at du har
tilgivet mig, hvis du skuer din broder i hellighedens lys. Han kan ikke
være
mindre hellig, end jeg kan, og du kan ikke være helligere end ham.
Fortiden
er
forbi. Den kan ikke røre mig.
1
Medmindre fortiden er forbi i mit sind, må den
virkelige verden undslippe mit syn. For jeg ser virkeligt ingen steder,
og ser
kun det, der ikke er der. Hvordan kan jeg så opfatte den verden,
tilgivelse
tilbyder? Denne fortid blev skabt til at skjule denne verden, der kun
kan blive
set på nu. Den har ingen fortid. For hvad kan blive tilgivet andet end
fortiden, og hvis den er tilgivet, er den væk.
2
Fader, lad mig ikke se på en fortid, der ikke er
der. For Du har tilbudt mig Din egen erstatning i en nutidig verden,
fortiden
har forladt uberørt og fri af synd. Her er slutningen på skyld. Og her
er jeg
gjort klar til Dit sidste skridt. Bør jeg kræve, at Du ikke venter
længere på,
at Din Søn finder den dejlighed, Du planlagde som slutningen på alle
hans
drømme og al hans smerte?
Min
nuværende
lykke er alt, jeg ser.
1
Medmindre jeg ser på det, der ikke er der, er
min nuværende lykke alt, jeg ser. Øjne, der begynder at åbne, ser
omsider. Og
jeg ville have Kristi syn komme til mig på selve denne dag. Det, jeg
opfatter
uden Guds egen korrektion for det syn, jeg lavede, er skræmmende og
smertefuldt
at skue. Dog ville jeg ikke tillade mit sind at blive bedraget af den
tro,
drømmen, jeg lavede, er virkelig, et øjeblik længere. Denne dag søger
jeg min
nuværende lykke og ser ikke på andet bortset fra den ting, jeg søger.
2
Med denne beslutning kommer jeg til Dig og beder
Din styrke om at holde mig oppe i dag, mens jeg kun udfører Din vilje.
Du kan
ikke fejle i at høre mig, Fader. Det, jeg beder om, har Du allerede
givet mig,
og jeg er sikker på, at jeg vil se min lykke i dag.
1
Den virkelige verden er et symbol som resten på
det, opfattelse tilbyder. Dog står den for det, der er modsat til det,
du
lavede. Din verden bliver set gennem frygtens øjne og bringer rædslernes
vidner
til dit sind. Den virkelige verden kan ikke blive opfattet undtagen
gennem
øjne, tilgivelse velsigner, så de ser en verden, hvor rædsel er umulig,
og
vidner til frygt ikke kan blive fundet.
2
Den virkelige verden rummer et modstykke til
enhver ulykkelig tanke, afspejlet i din verden, en sikker korrektion af
frygtens seværdighederne og lyde af kamp, som din verden indeholder.
Den
virkelige verden viser en verden set anderledes, gennem stille øjne og
med et
sind i fred. Intet andet end hvile er der. Der høres ingen skrig af
smerte og
sorg, for intet her forbliver udenfor tilgivelse. Og seværdighederne er
blide.
Kun lykkelige seværdigheder og lyde kan nå sindet, der har tilgivet det
selv.
3
Hvilket behov har sådan et sind for tanker om
død, angreb og mord? Hvad kan det opfatte omgiver det andet end
sikkerhed,
kærlighed og glæde? Hvad er der, det ville vælge, til at blive fordømt,
og hvad
er der, det ville dømme imod? Den verden, det ser, opstår fra et sind i
fred
med sig selv. Ingen fare lurer i noget som helst, det ser, for det er
venligt
og kun venlighed ser det på.
4
Den virkelige verden er symbolet på, at drømmen
om synd og skyld er forbi, og at Guds Søn ikke længere sover. Hans vågne
øjne
opfatter den sikre afspejling af hans FadersModers kærlighed, det sikre
løfte
om, at han er forløst. Den virkelige verden betegner tidens afslutning,
for
opfattelsen af den, gør tid formålsløs.
5
Helligånden har intet behov for tid, når den har
tjent Hans formål. Nu venter Han kun det ene øjeblik mere på, at Gud
tager Sit
sidste skridt, og tid er forsvundet og tager opfattelse med sig
efterhånden,
som den går og efterlader Sandheden til kun at være Den selv. Det
øjeblik er
vores mål, for det indeholder erindringen om Gud. Og efterhånden, som vi
ser på
en tilgivet verden, er det Ham, Der kalder på os og kommer for at tage
os hjem
og minder os om vores Identitet, som vores tilgivelse har genoprettet
for os.
Dette er
en dag
med stilhed og fred.
1
Kristi syn ser gennem mig i dag. Hans syn viser
mig alle ting tilgivne og med fred og tilbyder dette samme syn til
verden. Og
jeg accepterer dette syn i dets navn, både for mig selv og også for
verden.
Hvilken dejlighed vi ser på i dag! Hvilken hellighed vi ser omgive os!
Og det
bliver givet os at erkende, at det er en hellighed, som vi deler; det er
Gud
Selvs Hellighed.
2
Denne dag er mit sind stille for at modtage de
Tanker, Du tilbyder mig. Og jeg accepterer det, der kommer fra Dig i
stedet for
fra mig selv. Jeg kender ikke vejen til Dig. Men Du er helt sikker.
Fader, led
Din Søn langs den stille sti, der ender i Dig. Lad min tilgivelse være
komplet,
og lad erindringen om Dig vende tilbage til mig.
Et
lykkeligt
resultat for alle ting er sikkert.
1
Guds løfter laver ingen undtagelser. Og Han
garanterer, at kun glæde kan være det endelige resultat, der findes for
alting.
Dog er det op til os, hvornår dette bliver nået - hvor længe vi lader en
fremmed vilje se ud til at modsætte sig Hans. Og mens vi tænker, denne
vilje er
virkelig, vil vi ikke finde den afslutning, som Han har udpeget som
resultatet
af alle problemer, vi opfatter, alle prøvelser, vi ser, og enhver
situation,
som vi møder. Dog er slutningen sikker. For Guds vilje bliver gjort på
jorden
og i Himmelen. Vi vil søge og vi vil finde i overensstemmelse med Hans
Vilje,
der garanterer, at vores vilje bliver gjort.
2
Vi takker Dig, Fader, for Din garanti for kun
lykkelige resultater til sidst. Hjælp os med ikke at blande os, og
således
forsinke de lykkelige afslutninger, Du har lovet os, på ethvert problem,
som vi
kan opfatte, på enhver prøvelse, vi tænker, vi stadigt må møde.
Al frygt
er
forbi, og kun kærlighed er her.
1
Al frygt er forbi, fordi dens kilde er væk, og
alle dens tanker væk med den. Kærlighed forbliver den eneste nuværende
tilstand, hvis Kilde er her for evigt og for altid. Kan verden virke lys
og
klar og tryg og indbydende med alle mine tidligere fejl til at
undertrykke den
og vise mig forvrængede former af smerte? Dog i nuet er kærlighed
indlysende,
og dens virkninger tydelige. Hele verden skinner i afspejling af dens
hellige
lys, og jeg opfatter en verden, tilgivet omsider.
2
Fader, lad ikke Din hellige verden undslippe mit
syn i dag. Lad heller ikke mine ører være døve for alle
taknemmelighedens
salmer, verden synger under lydene af frygt. Der er en virkelig verden,
som
nutiden beskytter mod alle tidligere fejl. Og jeg ville kun se denne
verden for
mine øjne i dag.
Min krop
er en
helt neutral ting.
1
Jeg er en Søn af Gud. Og kan jeg også være en
anden ting? Skabte Gud det dødelige og forkrænkelige? Hvilken nytte har
Guds
elskede Søn af det, der må dø? Og dog, en neutral ting ser ikke døden,
for
tanker om frygt er ikke investeret der, heller ikke er en hån af
kærlighed
skænket den. Dens neutralitet beskytter den, mens den har et brug. Og
bagefter,
uden et formål, bliver den lagt til side. Den er ikke syg eller gammelt
eller
såret. Den er kun funktionsløs, unødvendig og smidt ud. Lad mig ikke se
den som
mere end dette i dag – til tjeneste i et stykke tid og egnet til at
tjene for
at bevare dens brugbarhed, mens den kan tjene, og derefter blive
erstattet af
noget bedre
2
Min krop, Fader, kan ikke være Din Søn. Og det,
der ikke er skabt, kan ikke være syndigt eller syndfri, hverken godt
eller
dårligt. Så lad mig bruge denne drøm til at hjælpe med Din plan om, at
vi
vågner op fra alle drømme, vi lavede.
Helligånden
ser
gennem mig i dag.
1
Kristus beder om, at Han må få lov til bruge
mine øjne i dag og således forløse verden. Han beder om denne gave, at
Han må
få lov til at tilbyde ro i sindet til mig og tage al rædsel og al smerte
væk.
Og efterhånden, som de bliver fjernet fra mig, er drømme, der så ud til
at slå
sig ned på verden, væk. Forløsning må være én. Efterhånden, som jeg
bliver
frelst, bliver verden frelst med mig. For vi må alle sammen blive
forløst sammen.
Frygt forekommer i mange forskellige former, men kærlighed er én.
2
Min Fader, Kristus har bedt mig om en gave, og
én jeg giver, så den bliver givet mig. Hjælp mig med at bruge Kristi
øjne i dag
og således tillade Helligåndens Kærlighed at velsigne alle ting, som jeg
måske
ser på, så Hans tilgivende kærlighed kan hvile på mig.
Helligånden
taler
gennem mig i dag.
1
Helligånden behøver min stemme i dag, så hele
verden kan lytte til Din Stemme og høre Dine ord gennem mig. Jeg er
besluttet på
at lade Dig tale gennem mig, for jeg ville ikke bruge andre ord end Dine
og har
ingen tanker, der er adskilt fra Dine, for kun Dine er sande. Jeg ville
være
frelser for den verden, jeg lavede. For at have fordømt den ville jeg
sætte den
fri, så jeg kan få lov til at finde undslippelse og høre Ordet, Din
hellige
Stemme vil tale til mig i dag.
2
Vi underviser i dag i det, vi ville lære, og det
alene. Og således bliver vores indlæringsmål et uden konflikt og muligt
med let
rækkevidde og hurtig gennemførelse. Hvor gladeligt kommer Helligånden
for at
frelse os fra helvede, når vi tillader Hans lære at overtale verden
gennem os
til at søge og finde den lette vej til Gud!
Tilgivelse
er den
eneste gave jeg giver.
1
Tilgivelse er den eneste gave, jeg giver, fordi
det er den eneste gave jeg ønsker, og alting jeg giver, giver jeg mig
selv.
Dette er frelsens enkle formel. Og jeg, der ville blive frelst, ville
gøre den
til min som den måde, jeg lever på i en verden, der har brug for frelse,
og som
vil blive frelst efterhånden, som jeg accepterer Soning for mig selv.
2
Fader, hvor sikre er Dine veje, hvor sikre deres
resultat og hvor virkelig trofast er hvert skridt i min frelse allerede
sat og
opnået ved Din nåde. Tak til Dig for Dine evige gaver, og tak til Dig
for min
identitet.
Jeg elsker
Dig,
Fader, og jeg elsker Din Søn.
1
Min taknemmelighed tillader min kærlighed at
blive accepteret uden frygt. Og således er jeg omsider genoprettet til
min
Virkelighed. Alt det, der trængte sig ind på mit hellige syn, tager
tilgivelse
bort. Og jeg nærmer mig slutningen på meningsløse rejser, vanvittige
karrierer
og kunstige værdier. Jeg accepterer i stedet det, som Gud fastlægger som
mit,
sikker på at i det alene vil jeg blive frelst, sikker på, at jeg går
gennem
frygt for at møde min kærlighed.
2
Fader, jeg kommer til Dig i dag, fordi jeg ikke
ville følge nogen som helst anden vej end Din. Du er ved siden af mig.
Sikker
er Din vej. Og jeg er taknemmelig for Dine hellige gaver af sikre
tilflugtssteder og undslippelse fra alt det, der ville skjule min
kærlighed til
Gud, min Fader og Hans hellige Søn.
Evig
hellighed
bor i mig.
1
Min hellighed er langt hinsides min egen evne
til at forstå eller vide. Dog Gud, min Fader, Der skabte den, anerkender
min
hellighed som Sin. Vores Vilje til sammen forstår det. Og vores vilje
til
sammen ved, at det er sådan.
2
Fader, min hellighed er ikke af mig. Den er ikke
min til at ødelægge med synd. Den er ikke min til at lide af angreb.
Illusioner
kan skjule den, men kan ikke slukke dens udstråling eller dæmpe dens
lys. Den
står for evigt perfekt og uberørt. I den bliver alle ting helbredt, for
de
forbliver, som Du skabte dem. Og jeg kan kende min hellighed. For
hellighed
Selv skabte mig, og jeg kan kende min Kilde, fordi det er Din vilje, at
Du
bliver kendt.
Kun et
øjeblik
holder denne verden ud.
1
Dette er den tanke, der kan blive brugt til at
sige, at død og sorg er den sikre skæbne for alle, der kommer her. For
deres
glæder er væk, før de bliver ejet eller endog fattet. Dog, dette er også
den
idé, der ikke lader nogen falsk opfattelse holde os i dens greb eller
repræsenterer mere end en forbipasserende sky på en himmel evigt
fredfyldt. Og
det er denne sindsro, vi søger i dag, skyfri, indlysende og sikker.
2
Vi søger Din hellige verden i dag. For vi, Din
elskende Søn, har været faret vild et stykke tid. Men vi har lyttet til
Din
Stemme og lært nøjagtigt det, vi skal gøre for at blive genoprettet til
Himmelen og vores sande identitet. Og vi giver tak i dag for, at verden
kun
holder ud et øjeblik. Vi ville gå hinsides det lille bitte øjeblik til
evighed.
1
Kristi Genkomst, der er så sikker som Gud, er
blot korrektion af fejltagelser og tilregnelighedens tilbagevenden.
Den er en
del af den tilstand, der genopretter det aldrig mistede og genindfører
det, der
er evigt og for evigt sandt. Det er invitationen til Guds Ord om at
indtage
illusionens sted, viljen til at lade tilgivelse hvile på alle ting uden
undtagelse og uden forbehold.
2
Det er den alt-inklusive natur af Kristi
Genkomst, der tillader den at favne verden og holde dig i sikkerhed
indeni dens
blide fremkomst, der omfatter alle levende ting med dig. Der er ingen
ende på
befrielsen, som Genkomsten bringer, da Guds skabelse må være grænseløs.
Tilgivelse oplyser Genkomstens vej, fordi den skinner på alle som én.
3
Genkomsten afslutter de lektioner, som
Helligånden underviser i, og gør plads til den Sidste Dom, hvori
indlæring
ender i en sidste sammenfatning, der vil strække sig hinsides den selv
og nå op
til Gud. Genkomsten er det tidspunkt, hvor alle sind bliver givet til
Kristi
hænder for at blive tilbageført til Ånden i sand skabelses Navn og Guds
Vilje.
4
Genkomsten er den eneste begivenhed i tid, som
tid selv ikke kan påvirke. For alle, der nogensinde kom for at dø eller
endnu
vil komme, eller som er til stede nu, er ligeligt befriet fra det, han
lavede.
I denne ligeværdighed bliver Kristus gendannet som en identitet, hvor
alle Guds
Sønner erkender, at de alle er én. Og Gud Faderen smiler til Sin Søn,
Hans
eneste skabelse og Hans eneste glæde.
5
Bed om, at Genkomsten vil være snart, men hvil
ikke med det. Den har brug for dine øjne og ører og hænder og fødder.
Den har
brug for din stemme. Og mest af alt behøver den din vilje. Lad os glæde
os
over, at vi kan gøre Guds Vilje og slutte os sammen i dens hellige lys.
Se,
Guds Søn er én i os, og vi kan nå vores Faders kærlighed gennem ham.
Og Gud
Selv vil
viske alle tårer bort.
1
Fader, medmindre jeg dømmer, kan jeg ikke græde.
Jeg kan heller ikke lide af smerter eller føle, at jeg er forladt og
unødvendig
i verden. Dette er mit hjem, fordi jeg dømmer det ikke. Og derfor er det
kun
det, Du vil. Lad mig i dag skue den ufordømt gennem lykkelige øjne
tilgivelse
har befriet fra al forvrængning. Lad mig se Din verden i stedet for min.
Og
alle de tårer, jeg fældede, vil blive glemt, for deres kilde er væk.
Fader, jeg
vil ikke dømme Din verden i dag.
2
Guds verden er lykkelig. De, der ser på den, kan
kun tilføje deres glæde til den og velsigne den som en årsag til
yderligere
glæde i dem. Vi græd, fordi vi ikke forstod. Men vi har lært, at den
verden, vi
så, var falsk, og vi vil se på Guds verden i dag.
Hvor
mørket var,
ser jeg på lyset.
1
Fader, vores øjne er ved at åbne sig omsider.
Din hellige verden venter på os efterhånden, som vores syn endelig
bliver
genoprettet, og vi kan se. Vi troede, at vi led. Men vi havde glemt den
Søn,
som Du skabte. Nu ser vi, at mørket er vores egen forestilling, og at
lyset er
der for os at se på. Kristi syn ændrer mørket til lys, for frygt må
forsvinde,
når kærlighed er kommet. Lad mig tilgive Din hellige verden i dag, så
jeg kan
få lov til at se på dens hellighed og forstå, at den kun afspejler min
egen.
2
Vores Kærlighed venter os, når vi går til Ham og
går ved siden af os og viser os vejen. Han fejler i intet. Han den
afslutning,
vi søger, og Han det middel med hvilket, vi kommer til Ham.
Den
hellige
Kristus er født i mig i dag.
1
Se med mig, engle; se med mig i dag. Lad alle
Guds hellige Tanker omgive mig og være stille med mig, mens Himmelens
Søn
bliver født. Lad jordiske lyde være stille, og de seværdigheder, som jeg
er
vant til, forsvinde. Lad Kristus blive budt velkommen, hvor Han er
hjemme, og
lad Ham høre de lyde, Han forstår og ikke se andet end de seværdigheder,
der
viser Hans Faders Kærlighed. Lad Ham ikke længere være en fremmed her,
for Han
er født på ny i mig i dag.
2
Din Søn er velkommen, Fader. Han er kommet for
at frelse mig fra det onde selv, jeg lavede. Han er det Selv, som Du har
givet
mig. Han er kun det, jeg virkelig er i sandhed. Han er den Søn, du
elsker over
alle ting. Han er mit selv, som Du skabte mig. Det er ikke Kristus, der
kan
blive korsfæstet. Inde i Din verden lad mig modtage Din Søn.
Lad ikke
min
verden skjule synet af Kristus.
1
Jeg kan tilsløre mit hellige syn, hvis jeg
presser min verden ind i det. Jeg kan heller ikke skue de hellige
seværdigheder, Kristus ser på, medmindre det er Hans syn, jeg bruger.
Opfattelse er et spejl, ikke en kendsgerning. Og det, jeg ser på, er min
sindstilstand reflekteret udad. Jeg ville velsigne verden ved at se på
den
gennem Kristi øjne. Og jeg vil se på de sikre tegn på, at alle mine
synder er
blevet tilgivet mig.
2
Du fører mig fra mørket til lyset, fra synd til
hellighed. Lad mig tilgive og således modtage frelse for verden. Det er
Din
gave, min Fader, givet mig til at tilbyde Din hellige Søn, så han igen
kan få
lov at finde erindringen om Dig og din Søn, som Du skabte ham.
Der er en
fred,
som Kristus skænker os.
1
Den, der kun bruger Kristi syn, finder en fred
så dyb og stille, uforstyrbar og fuldstændigt forandringsløs, at verden
ikke indeholder
noget modstykke. Sammenligninger bliver stille foran denne fred. Og hele
verden
afgår i stilhed efterhånden, som denne fred omslutter den og blidt bærer
den
til sandhed for ikke mere at være frygtens hjem. For Kærlighed er kommet
og
helbredte verden ved at give den Kristi fred.
2
Fader, Kristi fred blev givet os, fordi det er
Din vilje, at vi bliver frelst. Hjælp os i dag til kun at acceptere Din
gave og
at dømme den ikke. For den er kommet til os for at frelse os fra vores
dom over
os selv.
Kristi
gave er
alt, jeg søger i dag.
1
Hvad andet end Kristi syn ville jeg bruge i dag,
når det kan tilbyde mig en dag, hvori jeg ser en verden så lig Himmelen,
at en
ældgammel erindring vender tilbage til mig? I dag kan jeg glemme den
verden,
jeg lavede. I dag kan jeg gå forbi al frygt og blive genoprettet til
kærlighed
og hellighed og fred. I dag er jeg forløst og født på ny ind i en verden
af
barmhjertighed og omsorg; af kærlig venlighed og Guds fred.
2
Og så, vores Fader, vender vi tilbage til Dig,
idet vi husker, vi aldrig gik væk og husker Dine hellige gaver til os. I
taknemmelighed og takgivelse kommer vi med tomme hænder og åbne hjerter
og sind
og beder kun om det, Du giver. Vi kan ikke give et tilbud, der er
tilstrækkeligt, til Din Søn. Men i Din Kærlighed er Kristi gave hans.
Modstridende
ønsker
kan ikke være min vilje.
1
Fader, Din Vilje er min, og kun den. Der er
ingen anden vilje for mig at have. Lad mig ikke prøve at lave en anden
vilje,
for den er meningsløs og vil give mig smerte. Din vilje alene kan bringe
mig
lykke, og kun den findes. Hvis jeg ville have det, kun Du kan give, må
jeg
acceptere Din Vilje for mig og gå ind i fred, hvor konflikt er umulig.
Din Søn
er én med Dig i væren og i vilje, og intet modsiger den hellige sandhed,
at jeg
forbliver, som Du skabte mig.
2
Og med denne bøn går vi stille ind i en
tilstand, hvor konflikt ikke kan komme, fordi vi slutter vores hellige
vilje
til Guds i erkendelse af, at de kun er én.
Dette
øjeblik er
det eneste tidspunkt, der er.
1
Jeg har opfattet tid på sådan en måde, at jeg
tilintetgør mit mål. Hvis jeg vælger at række forbi tid til tidløshed,
må jeg
ændre min opfattelse af det, tid er til. Tids formål kan ikke være at
holde
fortiden og fremtiden som én. Det eneste interval, hvori jeg kan blive
frelst
fra tid, er nu. For i dette øjeblik er tilgivelse kommet for at sætte
mig fri.
Kristi fødsel er nu uden en fortid eller fremtid. Han er kommet for at
give sin
nutidige velsignelse til verden og genoprette den til tidløshed og
kærlighed.
Og kærlighed er evigt til stede, her og nu.
2
Tak for dette øjeblik, Fader. Det er nu, jeg er
forløst. Dette øjeblik er det tidspunkt, Du har udpeget til Din Søns
frigivelse
og til frelse af verden i ham.
Jeg
frygter ikke
at se indad i dag.
1
Inde i mig er evig uskyld, fordi det er Guds
Vilje, at den er der for evigt og for altid. Jeg, Hans Søn, hvis vilje
er
grænseløs, som Hans egen, kan ikke ville at ændre i dette. For at
benægte min
Faders Vilje er at benægte min egen. At kigge indenad er kun at finde
min
vilje, som Gud skabte den, og som den er. Jeg frygter at kigge indad,
fordi jeg
tror, jeg lavede en anden vilje, som ikke er sand, og gjorde den
virkelig. Dog
har den ingen virkninger. Inde i mig er Guds hellighed. Inde i mig er
erindringen om Ham.
2
Det skridt, jeg tager i dag, min Fader, er min
sikre frigørelse fra tomgangs-drømme om synd. Dit alter står roligt og
ubesmittet. Det er det hellige alter til mit Selv, og der finder jeg min
sande
identitet.
I
frygtløshed og
kærlighed tilbringer jeg i dag.
1
Denne dag, min Fader, ville jeg tilbringe med
Dig, som Du har valgt alle mine dage skulle være. Og det, jeg vil
opleve, er
ikke af tid overhovedet. Den glæde, der kommer til mig, er ikke af dage
eller
timer, for den kommer fra Himmelen til Din Søn. Denne dag vil være Din
søde
påmindelse om at huske Dig, Din nådige kalden på Din hellige Søn, tegnet
på Din
nåde er kommet til mig, og at det er Din Vilje, at jeg skal være fri i
dag.
2
Vi tilbringer denne dag sammen, Du og jeg. Og
hele verden slutter sig til os i vores taknemmeligheds Sang og glæde
over Ham,
Der gav frelse til os, og Der satte os fri. Vi er genoprettet til fred
og
hellighed. Der er ikke plads i os til frygt i dag, for vi har budt
kærlighed
velkommen ind i vores hjerter.
1
Kristi Genkomst giver Guds Søn gaven at høre
Guds Stemme forkynde, at det, der er falsk, er falsk, og det, der er
sandt, har
aldrig ændret sig. Og dette er
dommen,
hvori opfattelse slutter. Først ser du en verden, der har accepteret
dette som
sandt, projiceret fra et nu korrigeret sind. Og med dette hellige syn
giver
opfattelse en stille velsignelse og forsvinder så, dens mål er opnået og
dens
mission udført.
2
Den sidste dom over verden indeholder ingen
fordømmelse. For den ser verden som fuldstændig tilgivet, uden synd og
fuldstændig formålsløs. Uden en årsag og nu uden en funktion i Kristi
øjne
glider den blot bort til intethed. Der blev den født, og der slutter den
også.
Og alle figurerne i den drøm, hvori verden begyndte, går med den. Kroppe
er nu
ubrugelige og vil derfor forsvinde, for Guds Søn er grænseløs.
3
Du, som troede, at Guds Sidste Dom ville dømme
verden til helvede sammen med dig, accepter denne hellige sandhed: Guds
Dom er gaven
fra den korrektion, Han skænkede alle dine fejl og befriede dig fra dem
og alle
virkninger, de nogensinde så ud til at have. At frygte Guds frelsende
nåde er
kun at frygte komplet frigørelse fra lidelse, vende tilbage til fred,
sikkerhed
og lykke og forening med din egen Identitet.
4
Guds Sidste Dom er lige så barmhjertig som
ethvert skridt i Hans udpegede plan til at velsigne Sin Søn og kalde ham
til at
vende tilbage til den evige fred, han deler med Ham. Vær ikke bange for
kærlighed. For den alene kan helbrede al sorg, viske alle tårer bort og
blidt
vække den Søn, som Gud anerkender som Sin, fra hans drøm om smerte. Vær
ikke
bange for dette. Frelse beder dig give den velkomst. Og verden venter på
din
glade accept, som vil sætte den fri.
5
Dette er Guds Sidste Dom: "Du er stadigt
min hellige Søn, for evigt uskyldig, for evigt elskende og for evigt
elsket,
lige så grænseløs som din Skaber og fuldstændigt forandringsløs og for
evigt
ren. Derfor, vågn op og vend tilbage til Mig. Jeg er din Fader, og du er
Min
Søn."
Jeg dømmer
alle
ting, som jeg ville have dem til at være.
1
Dom blev lavet til at være et våben, brugt mod
sandheden. Den adskiller det, den bliver brugt imod, og sætter det af,
som om
det var en adskilt ting. Og så laver den ud af det, hvad du ville have
det til
at være. Den dømmer det, den ikke kan forstå, fordi den ikke kan se
helheden og
dømmer derfor falsk. Lad os ikke bruge den i dag, men lave en gave af
den til
Ham, Der har en anden brug den. Han vil lette dig for pinen af alle de
domme,
du har afsagt over dig selv, og genoprette fred i sindet ved at give dig
Guds
Dom af Hans Søn.
2
Fader, vi venter med åbent sind i dag for at
høre Din dom over den Søn, Du elsker. Vi kender ham ikke, og vi kan ikke
dømme.
Og så lader vi Din Kærlighed bestemme, hvad han, som Du skabte som Din
Søn,
skal være.
Jeg ser
alle
ting, som jeg ville have dem til at være.
1
Opfattelse følger dom. Havende dømt, ser du
derfor det, du ville se på. For syn kan blot tjene til at tilbyde dig
det, du
ville have. Det er umuligt at overse det, du ville se, og fejle i at se
det, du
har valgt at skue. Hvor sikkert må den virkelige verden derfor komme for
at
hilse på det hellige syn af hvem som helst, der tager Helligåndens
formål som
hans mål med at se. Og han kunne ikke fejle i at se på det, Kristus
ville have
ham til at se og dele Kristi kærlighed til det, han ser på.
2
Jeg har intet formål i dag undtagent at se på en
befriet verden, sat fri fra alle de domme, jeg har lavet. Fader, dette
er Din
Vilje for mig i dag, og derfor må det også være mit mål.
Lad nu en
ny
opfattelse komme til mig.
1
Fader, der er et syn, der skuer alle ting som
syndfri, så at frygt er forsvundet, og hvor den var, er kærlighed
inviteret
ind. Og kærlighed vil komme, hvor som helst den bliver bedt om det.
Dette syn
er Din gave. Kristi øjne ser på en tilgivet verden. For Hans øjne er
alle dens
synder tilgivet, for Han ser ingen synd i noget, Han ser på. Lad nu Hans
sande
opfattelse komme til mig, så jeg kan få lov til at vågne fra
skylddrømmen og se
indad på min syndfrihed, som Du har holdt fuldstændigt ubesmittet på
alteret
til Din hellige Søn, det Selv, som jeg ville identificere mig med.
2
Lad os i dag skue hinanden i Kristi øjne. Hvor
smukke vi er! Hvor hellige og hvor kærlige! Broder, kom og vær med mig i
dag.
Vi frelser verden, når vi er sammen. For i vores syn bliver den lige så
hellig
som lyset i os.
Jeg søger
en
fremtid forskellig fra fortiden.
1
Fra ny opfattelse af verden kommer der en
fremtid meget forskellig fra fortiden. Fremtiden bliver nu anerkendt som
en
forlængelse af nuet. Fortidige fejltagelser kan ingen skygger kaste på
den, så
at frygt har mistet sine afguder og sine billeder, og da den er formløs,
har
den ingen virkninger. Døden vil ikke gøre krav på fremtiden nu, for
livet er nu
dens mål, og alle de nødvendige midler bliver med glæde stillet til
rådighed.
Hvem kan sørge eller lide, når nuet er blevet befriet og strækker sin
sikkerhed
og fred ind i en rolig fremtid fyldt med håb?
2
Fader, vi tog fejl i fortiden og vælger at bruge
nuet til at være fri. Nu lægger vi fremtiden i Dine hænder, lægger vores
fortidige fejltagelser bag os, sikre på, at Du vil holde Dine nuværende
løfter
og lede fremtiden i deres hellige lys.
Alle
gaver, mine
brødre giver, tilhører mig
1
Hver dag kommer tusind skatte til mig med hvert
forbipasserende øjeblik. Jeg bliver velsignet med gaver gennem hele
dagen, i
værdi langt hinsides alle ting, som jeg kan forestille mig. En broder
smiler
til en anden, og mit hjerte bliver glad. En eller anden udtaler et
taknemmeligt
eller barmhjertigt ord, og mit sind opfatter denne gave og tager den som
sin
egen. Og alle og enhver, der finder vejen til Gud, bliver min frelser,
der
udpeger vejen for mig og giver mig sin sikkerhed for, at det, han lærte,
helt
sikkert også er mit.
2
Jeg takker Dig, Fader, for de mange gaver, der
kommer til mig i dag og hver dag fra enhver Guds Søn. Mine brødre er
grænseløse
i alle deres gaver til mig. Må jeg nu få lov at tilbyde dem min
taksigelse, så
taknemlighed overfor dem kan få lov til at føre mig videre til min
Skaber og
erindringen om Ham.
Alle
gaver, jeg
giver mine brødre, er mine egne.
1
Ligesom hver eneste gave, som mine brødre giver,
er min, således tilhører hver eneste gave, jeg giver, mig. Hver enkelt
tillader
en tidligere fejltagelse at forsvinde uden at efterlade nogen skygge på
det
hellige sind, min Fader elsker. Hans nåde bliver givet mig i enhver
gave, som
en broder har modtaget gennem al tid og også hinsides al tid. Mit
skatkammer er
fuldt, og engle holder øje med dets åbne døre, så ikke én gave går tabt
og kun
mere bliver tilføjet. Lad mig komme til, hvor mine skatte er, og træde
ind,
hvor jeg er sandt velkommen og hjemme blandt de gaver, som Gud har givet
mig.
2
Fader, jeg ville acceptere Jeres gaver i dag.
Jeg genkender dem ikke. Dog stoler jeg på, at Du, Som gav dem, vil give
de
midler, med hvilke jeg kan beskue dem, se deres værdi og kun værdsætte
dem som
det, jeg ønsker.
Jeg følger
vejen
udpeget for mig.
1
Jeg har en speciel plads at udfylde - en rolle
til mig alene. Frelse venter, indtil jeg påtager mig denne rolle som
det, jeg
vælger at gøre. Indtil jeg foretager dette valg, er jeg slave af tid og
menneskelig skæbne. Men når jeg villigt og gladeligt går den vej, min
Faders
plan udpegede for mig at gå, så vil jeg erkende, at frelse allerede er
her,
allerede givet alle mine brødre og også allerede min.
2
Fader, Din vej er den, jeg vælger i dag. Hvor
den ville føre mig hen, vælger jeg at gå; Det, den ville have mig til at
gøre,
vælger jeg at gøre. Din vej er sikker og afslutningen sikret.
Erindringen om
Dig venter mig der, og alle mine sorger ender i Din omfavnelse, som Du
har
lovet til Din Søn, der fejlagtigt tænkte, at han var vandret bort fra
den sikre
beskyttelse i Dine kærlige arme.
I mig er
frelsens
midler og mål et.
1
I mig, Guds hellige Søn, bliver alle dele af
Himmelens plan til at frelse verden forsonet. Hvad kunne være i
konflikt, når
alle dele kun har ét formål og ét mål? Hvordan kunne der være en enkelt
del,
der står udenfor eller er af en mere eller mindre betydning? Jeg er det
middel ved
hvilket, Guds Søn bliver frelst, fordi frelsens formål er at finde den
syndfrihed, som Gud har anbragt i mig. Jeg blev skabt som den ting, jeg
søger.
Jeg er det mål, verden søger efter. Jeg er Guds Søn, Hans ene Evige
Kærlighed.
Jeg er frelsens middel så vel som dens mål.
2
Lad mig i dag, min Fader, påtage mig den rolle,
Du tilbyder mig i Din anmodning om, at jeg accepterer Soning for mig
selv. For
således bliver det, der derved bliver forsonet i mig, lige så sikkert
forsonet
med Dig.
Jeg kom
for
verdens frelse.
1
Her er en tanke, hvorfra alt hovmod er blevet
fjernet, og kun sandhed er tilbage. For hovmod modsætter sig sandhed.
Men hvor
der intet hovmod er, vil sandheden komme øjeblikkeligt og udfylde den
plads,
egoet efterlod ubesat af løgne. Kun egoet kan være begrænset, og derfor
må det
søge efter mål, der er forkortede og begrænsende. Egoet tænker, at det,
én
vinder, må helheden tabe. Og dog er det Guds Vilje, jeg lærer, at det én
vinder, bliver givet til alle.
2
Fader, Din Vilje er hel. Og målet, der stammer
fra den, har del i dens helhed. Hvilket andet mål end verdens frelse
kunne Du
have givet mig? Og hvad andet end dette kan være den Vilje, mit Selv har
delt
med Dig?
Min Fader
giver
al magt til mig.
1
Guds Søn er grænseløs. Der er ingen grænser for
hans styrke, hans fred, hans glæde eller nogen som helst egenskaber,
hans Fader
i hans skabelse. Det, han vil sammen med sin Skaber og Forløser, må
blive
gjort. Hans hellige vilje kan aldrig blive fornægtet, fordi hans Fader
skinner
på hans sind og lægger foran det al styrke og kærlighed på jorden og i
Himmelen. Jeg er ham til hvem, alt dette er givet. Jeg er ham i hvem,
magten
fra min Faders Vilje bor.
2
Din Vilje kan gøre alle ting i mig og derefter
strække sig ud på samme måde til hele verden gennem mig. Der er ingen
grænser
for Din Vilje. Og således er al magt blevet givet til Din Søn.
1
Skabelsen er summen af alle Guds Tanker, i
antal uendelige og overalt uden nogen som helst begrænsning. Kun
Kærlighed
skaber og kun ligesom Den Selv. Der var intet tidspunkt, hvor alt det,
Den
skabte, ikke var der. Ej heller vil der være et tidspunkt, hvor noget
som
helst, som Den skabte, lider nogen som helst forandring. For evigt og
for altid
er Guds Tanker nøjagtigt, som de var, og som de er, uændrede gennem tid
og
efter tid er forbi.
2
Guds Tanker er givet al den magt, som Deres egen
Skaber har. For Han ville føje til Kærlighed med dens forlængelse.
Således
deltager Hans Søn i skabelsen og må derfor deltage i magten til at
skabe. Det,
Gud har villet at være for evigt én, vil stadigt være én, når tid er
forbi, og
vil ikke blive ændret hele vejen gennem tidens løb og vil forblive, som
den
var, før tanken om tid begyndte.
3
Skabelsen er modsætningen til alle illusioner,
for Skabelsen er sandheden. Skabelsen er Guds hellige Søn, for i
Skabelsen er
Hans Vilje komplet i ethvert aspekt og gør enhver del til en beholder
for det
hele. Dens énhed er for evigt garanteret ukrænkelig, for evigt holdt
indeni
Hans hellige Vilje hinsides alle muligheder for skade, for adskillelse,
ufuldkommenhed og nogen som helst plet på dens syndfrihed.
4
Vi er Skabelsen --- vi, Guds Sønner. Vi synes at
være adskilte og uopmærksomme på vores evige énhed med Ham. Dog bag alle
vores
tvivl, forbi al vores frygt er der stadigt vished. For Kærlighed
forbliver med
alle Dens Tanker, Dens vished er deres. Guds erindring er i vores
hellige sind,
der kender deres énhed og deres forening med deres Skaber. Lad vores
funktion
være kun at lade denne erindring vende tilbage, kun at lade Guds Vilje
blive
gjort på jorden, kun at blive genoprettet til tilregnelighed og kun at
være,
som Gud skabte os.
5
Vores Fader kalder på os. Vi hører Hans Stemme,
og vi tilgiver skabelsen i dens Skabers Navn, Helligheden Selv, Hvis
hellighed
Hans egen skabelse deler; Hvis hellighed stadigt er en del af os.
Fader, min
frihed
er i Dig alene.
1
Jeg forstod ikke, hvad der gjorde mig fri, ej
heller hvad min frihed er, heller ikke hvor jeg skulle søge for at finde
den. Fader,
jeg har søgt forgæves, indtil jeg hørte Din Stemme dirigere mig. Nu vil
jeg
ikke vejlede mig selv mere. For jeg har hverken lavet eller forstået
vejen til
at finde min frihed. Men jeg stoler på Dig. Du, Der begavede mig med min
frihed
som Din hellige Søn, vil ikke blive borte for mig. Din Stemme dirigerer
mig. Og
vejen til Dig er ved at åbne sig og er tydelig for mig omsider. Fader,
min
frihed er i Dig alene. Fader, det er min vilje, at jeg vender tilbage.
2
I dag svarer vi for verden, som vil blive
befriet sammen med os. Sikke glade vi er for at finde vores frihed på
den
bestemte måde, vores Fader har etableret. Og hvor er hele verdens frelse
sikker, når vi lærer, vores frihed kan blive fundet i Gud alene.
Jeg kan
kun
opgive det, der aldrig var virkeligt.
1
Jeg ofrer illusioner, intet andet. Og når
illusionerne går væk, finder jeg de gaver, illusioner forsøgte at
skjule,
ventende på mig i lysende velkomst og i beredskab til at give Guds
ældgamle
budskaber til mig. Hans hukommelse bor i enhver gave, som jeg modtager
af Ham.
Og enhver drøm tjener kun til at skjule det Selv der er Guds eneste Søn,
i Hans
Selvs lignelse, den Hellige, der stadigt bor i ham for evigt, da Han
stadigt
bor i mig.
2
Fader, for Dig forbliver alle ofre for evigt utænkelige.
Og så kan jeg ikke ofre undtagen i drømme. Som Du skabte mig, kan jeg
intet
opgive, Du gav mig. Det, Du ikke gav, har ingen virkelighed. Hvilket tab
kan
jeg forvente bortset fra tabet af frygt og tilbagevenden af kærlighed i
mit
sind?
Jeg
foretager med
glæde "ofringen" af frygt.
1
Her er det eneste "offer", Du beder
Din elskede Søn om. Du beder ham om at opgive al lidelse, al fornemmelse
af tab
og tristhed, al ængstelse og tvivl og frit lade Din Kærlighed strømme
ind i
hans bevidsthed, helbredende ham for smerter og givende ham Din egen
evige
glæde. Sådan er det "offer", Du beder mig om, og ét, jeg gladeligt
laver, den eneste "omkostning" fra genoprettelse af Din erindring til
mig til frelse af verden.
2
Og efterhånden, som vi betaler den gæld, vi
skylder til sandhed - en gæld, der blot er at give slip i selvbedrag og
af
billeder, vi tilbedte falskt – vender
sandhed
tilbage til os i helhed og i glæde. Vi bliver ikke bedraget længere.
Kærlighed er nu vendt tilbage til vores bevidsthed. Og vi har fred igen,
for
frygt er borte, og kun kærlighed er tilbage.
Jeg følger
bare,
for jeg ville ikke lede.
1
Fader, Du er Den, Der gav planen for min frelse
til mig. Du har fastsat den vej, jeg skal gå, rollen jeg skal antage, og
hvert
skridt på min udpegede vej. Jeg kan ikke fare vild. Jeg kan kun vælge at
vandre
væk et stykke tid og derefter vende tilbage. Din kærlige Stemme vil
altid kalde
mig tilbage og styre mine fødder på rette vej. Alle mine brødre kan
følge den
vej, jeg fører dem på. Dog følger jeg kun den vej til Dig, som Du
dirigerer mig
til og vil have mig til at gå.
2
Så lad os følge Èn, Der kender vejen. Vi behøver
ikke at vente, og vi kan ikke forvilde os væk andet end et øjeblik fra
Hans
kærlige hånd. Vi går sammen, for vi følger Ham. Og det er Ham, Der gør
afslutningen sikker og garanterer en sikker tilbagevenden hjem.
Alle ting,
jeg
tror, jeg ser, afspejler idéer.
1
Dette er frelsens grundtone: Det, jeg ser,
afspejler en proces i mit sind, der starter med min idé om det, jeg
ønsker.
Derfra finder sindet på et billede af den ting, sindet ønsker, bedømmer
som
værdifuld og derfor søger at finde. Disse billeder bliver derefter
projiceret
udad, set på, vurderet som virkelige og bevogtet som ens egne. Fra
sindssyge
ønsker kommer en sindssyg verden. Fra dom kommer en fordømt verden. Og
fra
tilgivende tanker kommer en blid verden frem med barmhjertighed for den
hellige
Søn af Gud ved at tilbyde ham et venligt hjem, hvor han kan hvile et
stykke
tid, før han rejser videre og hjælper sine brødre med at gå fremad med
ham og
finde vejen til Himmelen og til Gud.
2
Vor Fader, Dine idéer afspejler sandheden og
mine adskilt fra Dine finder kun på drømme. Lad mig skue det, kun Dine
afspejler, for Dine og Dine alene fastslår sandhed.
Jeg er for
evigt
en virkning af Gud.
1
Fader, jeg blev skabt i Dit Sind, en hellig
Tanke, der aldrig forlod sit hjem. Jeg er Din Virkning for evigt, og Du
er for
evigt og for altid min Årsag. Som Du skabte mig, er jeg forblevet. Hvor
Du
etablerede mig, bor jeg stadig, og alle Dine egenskaber bor i mig, fordi
det er
Din Vilje at have en Søn så lig hans Årsag, at Årsagen og Dens virkning
ikke
kan skelnes fra hinanden. Lad mig vide, at jeg er en Virkning af Gud, og
derfor
har jeg magten til at skabe som Dig. Og som det er i Himmelen, således
også på
jorden. Din plan følger jeg her, og i afslutningen ved jeg, at Du vil
samle
Dine Virkninger med din kærlighed ind i Din Kærligheds rolige Himmel,
hvor
jorden vil forsvinde og adskilte tanker forener sig i glorværdighed som
Guds
Søn.
2
Lad os i dag skue jorden forsvinde, først
forvandlet og så tilgivet og falme fuldstændigt ind i Guds hellige
Vilje.
Jeg
behøver kun
at kalde, og I vil svare mig.
1
Jeg bliver ikke bedt om at tage frelse som
grundlag for en u-understøttet tro. For Gud har lovet, at Han vil høre
min
kalden og Selv svare mig. Lad mig kun lære af min erfaring, at dette er
sandt,
og troen på Ham må helt sikkert komme til mig. Dette er den tro, der vil
holde
ud og tage mig længere og stadigt længere på den vej, der fører til Ham.
For
således vil jeg være sikker på, at Han ikke har forladt mig og stadigt
elsker
mig, kun afventende min kalden for at give mig al den hjælp, jeg
behøver, for
at komme til Ham.
2
Fader, jeg takker Dig for, at Dine løfter aldrig
vil fejle i min oplevelse, hvis jeg blot afprøver dem. Lad mig derfor
forsøge
at afprøve dem og ikke dømme dem. Dine ord er et med Dig. Du giver de
midler,
hvorved overbevisning kommer, og sikkerhed på Din vedvarende kærlighed
bliver
opnået omsider.
Jeg vælger
andenpladsen for at vinde den første.
1
Det, der ser ud til at være andenpladsen, er
først, for alle ting, vi opfatter, er vendt op og ned, indtil vi lytter
til
Guds Stemme. Det ser ud til, at vi kun får selvstyre ved vores stræben
efter at
være adskilt, og at vores uafhængighed fra resten af Guds skabelse er
den måde,
hvorpå frelse bliver opnået. Dog, alt det vi finder, er sygdom, lidelse
og tab
og død. Dette er ikke det, vores Fader vil for os, og der er heller ikke
nogen
som helst nummer to til Hans Vilje. At tilslutte sig Hans er kun at
finde vores
egen. Og eftersom vores vilje er Hans, er det til Ham, vi må gå for at
erkende
vores vilje.
2
Der er ingen anden vilje end Din. Og jeg er glad
for, at intet, jeg forestiller mig, modsiger det, Du ville have mig til
at
gøre. Det er Din Vilje, at jeg er helt sikker og for evigt har fred. Og
lykkeligvis deler jeg den Vilje, som Du, min Fader, gav som del af mig.
Jeg har
allerede
valgt det, Du vil.
1
Fader, jeg troede, jeg vandrede bort fra Din
Vilje, trodsede den, brød dens love og indsatte en anden vilje mere
magtfuld
end Din. Dog, det, jeg er i sandhed, er kun Din Vilje, udvidende og
udvidende.
Dette er jeg. Og dette vil aldrig ændre sig. Ligesom Du er Èt, således
er jeg
ét med Dig. Og dette valgte jeg i min skabelse, hvor min vilje for evigt
blev
ét med Din. Det valg blev foretaget for al evighed. Det kan ikke ændre
sig og
være i opposition til sig selv. Fader, min vilje er Din. Og jeg er tryg,
ubesværet
og fredfyldt i endeløs glæde, fordi det er Din Vilje, at det skal være
sådan.
2
I dag vil vi acceptere vores forening med
hinanden og vores Kilde. Vi har ingen vilje adskilt fra Hans, og vi alle
er én,
fordi Hans vilje er delt af os alle. Gennem den erkender vi, at vi er
én.
Gennem den finder vi vores vej til Gud omsider.
Jeg vil
ikke såre
mig selv igen i dag.
1
Lad os i dag acceptere tilgivelse som vores
eneste funktion. Hvorfor skulle vi angribe vores sind og give dem
billeder af
smerte? Hvorfor skulle vi undervise dem i, at de er magtesløse, når Gud
holder
Sin magt frem og Sin Kærlighed og byder dem tage det, der allerede er
deres?
Sindet, der er gjort villig til at acceptere Guds gaver, er blevet
genoprettet
til Ånd og udstrækker sin frihed og sin glæde, som det er Guds Vilje
forenet
med dets egen. Det selv, som Gud skabte, kan ikke synde og kan derfor
ikke
lide. Lad os vælge i dag, at han skal være vores identitet og således
undslippe
for evigt fra alle ting, drømmen om frygt ser ud til at tilbyde os.
2
Fader, Din Søn kan ikke blive såret. Og hvis vi
tror, vi lider, fejler vi blot i at kende vores eneste Identitet, vi
deler med
jer. Vi ville vende tilbage til Den i dag for at blive gjort fri for
evigt fra
alle vores fejltagelser og for at blive frelst fra det, vi troede, vi
var.
1
Egoet er afgudsdyrkelse - tegnet på et begrænset
og adskilt selv, født i en krop, dømt til at lide og til at ende dets
liv i
død. Det er viljen, der ser Guds Vilje som fjende og antager en form,
hvori Den
bliver fornægtet. Egoet er ”beviset” på, at styrke er svag og kærlighed
er
skræmmende, livet er virkelig død, og det, der modsætter sig Gud, er
alene
sandt.
2
Egoet er sindssygt. I frygt står hinsides
Overaltet, adskilt fra Alle, i adskillelse fra det Uendelige. I dets
sindssyge
mener det, at det er blevet en sejrherre over Gud Selv, og i dets
frygtelige
selvbestemmelse "ser" det Guds Vilje er blevet ødelagt. Det drømmer
om straf og skælver over figurerne i dets drømme, dets fjender, der
forsøger at
myrde det, før det kan sikre dets sikkerhed ved at angribe dem.
3
Guds Søn er egoløs. Hvad kan han vide om galskab
og Guds død, når han bor i Ham? Hvad kan han vide om sorg og lidelse,
når han
lever i evig glæde? Hvad kan han vide om frygt og straf, om synd og
skyld, om
had og angreb, når alt det, der er omkring ham, er evig fred, for evigt
konfliktfrit og uforstyrret i dybeste stilhed og ro?
4
At kende Virkelighed er ikke at se egoet og dets
tanker, dets værker, dets handlinger, dets love og dets overbevisninger,
dets
drømme, dets håb, dets planer for dets frelse og den omkostning tro på
det
medfører. Når vi lider, er prisen for tro på det så enorm, at
korsfæstelse af
Guds Søn dagligt tilbydes ved dens mørklagte helligdom, og blod må flyde
foran
alteret, hvor dets sygelige tilhængere forbereder sig på døden.
5
Dog, vil én lilje af tilgivelse forandre mørket
til lys, alteret for illusioner til helligdommen for Livet Selv. Og
freden vil
blive genoprettet for evigt til de hellige sind, som Gud skabte som Hans
Søn,
Hans bolig, Hans glæde, Hans kærlighed, fuldkomment Hans, fuldstændigt
ét med
Ham.
Der er
ingen
konflikt, for min vilje er Din.
1
Hvor tåbeligt, Fader, at tro Din Søn kunne
forårsage sig selv lidelse! Kunne han lave en plan for sin fordømmelse
og blive
efterladt uden en sikker vej til sin frigivelse? Du elsker mig, Fader.
Du kunne
aldrig efterlade mig ulykkelig til at dø i en verden af smerte og
grusomhed.
Hvordan kunne jeg tro, at Kærlighed har forladt Sig Selv? Der er ingen
anden
vilje end Kærlighedens Vilje. Frygt er en drøm og har ingen vilje, der
kan være
i konflikt med Din. Konflikt er søvn og fred opvågning. Død er illusion;
liv,
Evig Sandhed. Der er ingen modstand mod Din Vilje. Der er ingen
konflikt, for
min vilje er Din.
2
Tilgivelse viser os, at Guds Vilje er én, og at
vi deler den. Lad os se på de hellige seværdigheder, tilgivelse viser i
dag, så
vi kan få lov til at finde Guds fred. Amen.
Frygt
binder
verden. Tilgivelse sætter det fri.
1
Egoet laver illusioner. Sandhed ophæver dets
onde drømme ved at skinne dem væk. Sandhed laver aldrig angreb. Den er
bare. Og
ved dens tilstedeværelse tilbagekaldes sindet fra fantasier og vågner op
til
det virkelige. Tilgivelse byder dette nærvær at komme ind og tage dets
retmæssige plads indeni sindet. Uden tilgivelse er sindet i lænker og
tror på
dets egen nytteløshed. Dog med tilgivelse skinner lyset virkeligt gennem
drømmen om mørke, tilbyder det håb og giver det midlerne til at
virkeliggøre
den frihed, der er dets arv.
2
Vi ville ikke binde verden igen i dag. Frygt
holder den som fange. Og dog har Din Kærlighed givet os midlerne til at
sætte
den fri. Fader, vi ville frigive den nu. For efterhånden, som vi
tilbyder
frihed, bliver den givet os. Og vi ville ikke forblive som fanger, mens
Du
holder vores frihed frem til os.
Tilgivelse
afslutter drømmen om konflikt her.
1
Konflikt må blive løst. Den kan ikke blive
undgået, sat til side, benægtet, forklædt, set et andet sted, kaldt ved
et
andet navn, og heller ikke blive skjult af bedrag af nogen som helst
slags,
hvis det ville undslippe. Den må blive set nøjagtigt, som den er, hvor
den
menes at være, i den virkelighed, der er blevet givet den, og med det
formål,
som sindet tildelte den. For først da bliver dens forsvar løftet, og
sandheden
kan skinne på den efterhånden, som den forsvinder.
2
Fader, tilgivelse er lyset hvori, Du valgte at
skinne alle konflikter og enhver tvivl bort og oplyse vejen til vores
tilbagevenden til Dig. Intet andet lys end dette kan afslutte vores onde
drømme. Intet andet lys end dette kan frelse verden. For dette alene vil
aldrig
fejle i noget som helst, da det er Din gave til Din elskede Søn.
I dag gør
jeg
krav på de gaver, tilgivelse giver.
1
Jeg vil ikke vente endnu en dag med at finde de
skatte, som min Fader tilbyder mig. Illusioner må være forgæves, og
drømme er
væk, selv mens de bliver vævet ud af tanker, der hviler på falsk
opfattelse.
Lad mig ikke acceptere sådanne magre gaver igen i dag. Guds Stemme
tilbyder
Guds fred til alle, der hører og vælger at følge Ham. Dette er mit valg
i dag.
Og så går jeg for at finde de skatte, Gud har givet mig.
2
Jeg søger kun det evige. For jeres Søn kan ikke
være tilfreds med noget mindre end dette. Hvad kan da være hans trøst
andet end
det Du tilbyder til hans forvildede sind og bange hjerte for at give ham
sikkerhed og bringe ham fred? I dag ville jeg se min broder syndfri.
Dette er
Din Vilje for mig, for således vil jeg skue min syndfrihed.
Jeg vælger
at se min
broders syndfrihed.
1
Tilgivelse er et valg. Jeg ser aldrig min
broder, som han er, for det er langt hinsides opfattelse. Det, jeg ser i
ham,
er blot det, jeg ønsker at se, fordi det står for det, jeg ønsker, skal
være
sandheden. Det er kun dette, jeg reagerer på, uanset hvor meget jeg ser
ud til
at blive drevet af begivenheder udenfor. Jeg vælger at se det, jeg ville
se på,
og dette ser jeg, og kun dette. Min broders syndfrihed viser mig, at jeg
ville
se på min egen. Og jeg vil se den, når jeg har valgt at skue min broder
i dens
hellige lys.
2
Hvad kunne genoprette erindringen om Dig for mig
undtagen at se min broders syndfrihed? Hans hellighed minder mig om, at
han
blev skabt som én med mig og ligesom mig selv. I ham finder jeg mit
Selv, og i
Din Søn finder jeg også erindringen om Dig.
Tilgivelse
lader
mig vide, at sind er forbundne.
1
Tilgivelse er midlet, udnævnt til opfattelses
afslutning. Viden bliver genoprettet efter, at opfattelse først bliver
ændret,
og derefter giver efter fuldstændigt for det, der for evigt ligger forbi
dens
højeste rækkevidde. For seværdigheder og lyde kan i bedste fald ikke
tjene til
andet end at genkalde sig den erindring, der ligger hinsides dem alle.
Tilgivelse fejer fordrejninger bort og åbner det skjulte alter for
sandheden.
Dets liljer skinner ind i sindet og kalder det til at vende tilbage og
kigge
indeni for at finde det, det forgæves har søgt udenfor. For her og kun
her
bliver fred i sindet genoprettet, for dette er Guds bolig.
2
I stilhed kan tilgivelse få lov at viske mine
drømme om adskillelse og synd bort. Så lad mig, Fader, se indeni og
finde ud
af, at Dit løfte om min syndfrihed er holdt; Dine ord forbliver uændret
indeni
mit sind; Din Kærlighed bor stadigt i mit hjerte.
Min
syndfrihed
beskytter mig mod al skade.
1
Min syndfrihed sikrer mig perfekt fred, evig
sikkerhed, evigtvarende kærlighed, frihed fra alle tanker om tab,
fuldstændig
befrielse fra lidelse. Og kun lykke kan være min tilstand, for kun lykke
bliver
givet mig. Hvad må jeg gøre for at vide, at alt dette er mit? Jeg må
acceptere
Soning for mig selv og intet mere. Gud har allerede gjort alle ting, der
behøver at blive gjort. Og jeg må lære, at jeg ikke behøver at gøre
noget af
mig selv, for jeg behøver kun at acceptere mit Selv, min syndfrihed,
skabt for
mig, nu allerede min, for at føle Guds kærlighed beskytte mig mod skade,
at
forstå min Fader elsker sin Søn, at vide jeg er den Søn, min Fader
elsker.
2
Du, der skabte mig i syndfrihed, tager ikke fejl
af det, jeg er. Jeg tog fejl, da jeg troede, at jeg syndede, men jeg
accepterer
Soning for mig selv. Fader, min drøm er afsluttet nu. Amen.
Jeg er kun
påvirket af mine tanker.
1
Den behøver kun dette for at lade frelsen komme
til hele verden. For i denne ene tanke bliver alle omsider befriet fra
frygt.
Nu har han lært, at ingen skræmmer ham, og intet kan bringe ham i fare.
Han har
ingen fjender, og han er i sikkerhed fra alle ydre ting. Hans tanker kan
skræmme ham, men da disse tanker tilhører ham alene, har han magten til
at
ændre dem og udveksle hver frygttanke med en lykkelig tanke om
kærlighed. Han
korsfæstede sig selv. Dog har Gud planlagt, at Hans elskede Søn vil
blive forløst.
2
Din plan er sikker, min Fader - kun Din. Alle
andre planer vil mislykkes. Og jeg vil have tanker, der vil skræmme mig,
indtil
jeg lærer, at Du har givet mig den eneste Tanke, der fører mig til
frelse. Mine
alene vil fejle og føre mig intetsteds. Men Tanken, Du gav mig, lover at
føre
mig hjem, fordi den holder Dit løfte til Din Søn.
Jeg vil
modtage
hvad som helst, jeg anmoder om.
1
Ingen ønsker smerte. Men han kan tro, at smerte
er glæde. Ingen ville undgå sin lykke. Men han kan tro, at glæde er
smertefuld,
truende og farlig. Alle vil modtage det, han anmoder om. Men han kan
bestemt
være forvirret over de ting, han ønsker, den tilstand, han ville opnå.
Hvad kan
han så bede om, som han ønsker, når han modtager det? Han har bedt om
det, der
vil skræmme ham og bringe ham lidelse. Lad os beslutte i dag at bede om
det, vi
virkelig ønsker, og kun dette, så vi kan få lov til at tilbringe denne
dag i
frygtløshed uden at forveksle smerte med glæde eller frygt med
kærlighed.
2
Fader, dette er Din dag. Det er en dag, hvori
jeg intet ville gøre alene men høre Din Stemme i alting, jeg gør;
anmodende kun
om det, Du tilbyder mig, accepterende kun tanker, Du deler med mig.
Jeg kan
være fri
for lidelse i dag.
1
Fader, jeg takker Dig for i dag og for den
frihed, jeg er sikker på, den vil bringe. Denne dag er hellig, for i dag
vil
Din Søn blive forløst. Hans lidelse er slut. For han vil høre Din Stemme
dirigere ham til at finde Kristi syn gennem tilgivelse og være fri for
evigt
fra al lidelse. Tak for i dag, min Fader. Jeg blev født ind i denne
verden, kun
for at opnå denne dag, og det, den rummer i glæde og frihed for Din
hellige Søn
og for den verden, han lavede, som bliver frigivet sammen med ham i dag.
2
Vær glad i dag! Vær glad! Der er ingen plads til
noget som helst andet end glæde og tak i dag. Vores Fader har forløst
sin Søn i
dag! Ikke én af os vil andet end at blive frelst i dag. Ikke en vil
forblive i
frygt, og ingen, Faderen ikke
vil tage
til Sig Selv, vågen i Himmelen i Kærlighedens Hjerte.
1
Et mirakel er en korrektion. Det
skabermanifesterer ikke og ændrer heller ikke på noget overhovedet. Det
ser
blot på ødelæggelse og minder sindet om, at det, det ser, er falsk. Det
ophæver
fejl, men forsøger ikke at gå hinsides opfattelse eller overskride
tilgivelsens
funktion. Således forbliver det indenfor tids grænser. Dog baner det
vejen for
tilbagevenden af tidløshed og kærligheds opvågnen, for frygt må glide
væk
under det blide lægemiddel, det giver.
2
Et mirakel indeholder nådegaven, for det bliver
givet og modtaget som et. Og således illustrerer det sandhedens lov,
verden
ikke adlyder, fordi den fejler fuldstændigt i at forstå dens veje. Et
mirakel
spejlvender opfattelse, der var op og ned før, og således afslutter det
de
underlige fordrejninger, der var åbenlyse. Nu er opfattelsen åben for
sandheden. Nu bliver tilgivelse set som retfærdiggjort.
3
Tilgivelse er miraklernes hjem. Kristi øjne
leverer dem til alt det, de ser på i barmhjertighed og i kærlighed.
Opfattelsen
står korrigeret i Hans øjne, og det, der var beregnet til at forbande er
kommet
for at velsigne. Hver lilje af tilgivelse tilbyder hele verden
kærlighedens
stille mirakel. Og enhver bliver lagt foran Guds Ord på det universelle
alter
til Skaber og skabelse i lyset af perfekt renhed og endeløs glæde.
4
Miraklet bliver først taget på tro, fordi at
bede om det indebærer, sindet er blevet gjort rede til at forestille sig
det,
det ikke kan se og ikke forstår. Dog vil tro bringe sine vidner til at
vise, at
det, det hviler på, virkelig er der. Og således vil miraklet
retfærdiggøre din
tro på det og vise, det hvilede på en verden mere virkelig end den, du
så før -
en verden forløst fra det, du troede, du så.
5
Mirakler falder som dråber af helbredende regn
fra Himmelen på en tør og støvet verden, hvor udsultede og tørstige
skabninger
kom for at dø. Nu har de vand. Nu er verden grøn. Og overalt springer
tegnene
på liv op for at vise, at det, der er født, aldrig kan dø, for det, der
har
liv, har udødelighed.
Jeg kan
ikke
angribe andet end min egen syndfrihed,
Og det er
kun
den, der holder mig i sikkerhed.
1
Fader, jeres Søn er hellig. Jeg er ham til hvem,
Du smiler i kærlighed og ømhed så dyb og kær, og stadigt smiler
universet
tilbage til Dig og deler Din hellighed. Så hvor rene, hvor trygge, hvor
hellige
er vi, boende i Dit smil, med al Din kærlighed skænket os, levende
fuldstændigt
som et med Dig i broderskab og Faderskab, i syndfrihed så perfekt, at
Herren af
syndfrihed opfatter os som Hans Søn, et univers af Tanke, der fuldender
Ham.
2
Lad os så ikke angribe vores syndfrihed, for den
indeholder Guds Ord til os, og i dens venlige afspejling bliver vi
frelst.
Jeg lader
tilgivelse hvile på alle ting,
For
således vil
tilgivelse blive givet mig.
1
Jeg takker Dig, Fader, for Din plan om at frelse
mig fra det helvede, jeg lavede. Det er ikke virkeligt. Og Du har givet
mig
midlet til at bevise dets uvirkelighed for mig. Nøglen er i min hånd, og
jeg
har nået den dør, hinsides hvilken ligger drømmes afslutning. Jeg står
foran
porten til Himmelen og undrer mig over, om jeg skulle gå ind og være
hjemme.
Lad mig ikke vente igen i dag. Lad mig tilgive alle ting, og lad
skabelsen
være, som Du ville have den til at være, og som den er. Lad mig huske,
at jeg
er Din Søn, og åbne døren til sidst og glemme illusioner i sandhedens
flammende
lys efterhånden, som erindringen om Dig vender tilbage til mig.
2
Broder, tilgiv mig nu. Jeg kommer til dig for at
tage dig med mig hjem. Og mens vi går, går verden med os på vejen til
Gud.
Jeg bliver
ikke
bedt om at lave et offer
For at
finde
barmhjertigheden og den fred, der er af Gud.
1
Afslutningen på lidelse kan ikke være tab. Altes
gave kan kun være gevinst. Du giver kun. Du tager aldrig væk. Og Du
skabte mig
til at være ligesom Dig, så ofre bliver umulige for mig såvel som for
Dig. Jeg
må også give, og så bliver alle ting givet til mig for evigt og for
altid. Som
jeg blev skabt, forbliver jeg. Din Søn kan ikke lave ofre, for han må
være
komplet, havende funktionen med at komplettere Dig. Jeg er komplet,
fordi jeg
er Din Søn. Jeg kan ikke tabe, for jeg kan kun give. Og alting er mit
for
evigt.
2
Guds barmhjertighed og fred er gratis. Frelse
har ingen pris. Den er en gave, der må blive frit givet og modtaget, og
det er
dette, vi ville lære i dag.
I dag
lærer jeg
kærlighedens lov; at det
Jeg giver
min
broder er min gave til mig.
1
Dette er Din lov, min Fader, ikke min egen. Jeg
forstod ikke, hvad det at give betyder, og tænkte på at gemme det, jeg
ønskede
til mig selv alene. Og da jeg så på den skat, som jeg troede, jeg havde,
fandt
jeg et tomt sted, hvor intet nogensinde var eller er eller vil være.
Hvem kan
dele en drøm? Og hvad kan en illusion tilbyde mig? Alligevel vil han,
som jeg tilgiver,
give mig gaver hinsides værdien af noget som helst på jorden. Lad mine
tilgivne
brødre fylde min butik med Himmelens skatte, der alene er virkelige.
Således
bliver kærlighedens lov opfyldt. Og således opstår din Søn og vender
tilbage
til dig.
2
Hvor tæt vi er på hinanden, når vi går til Gud.
Hvor tæt er Han på os. Hvor tæt på afslutningen af drømmen om synd og
forløsningen af Guds Søn.
Jeg
tilbyder kun
mirakler i dag,
For jeg
ville
have dem givet tilbage til mig.
1
Fader, et mirakel afspejler Dine gaver til mig,
Din Søn. Og hver eneste, jeg giver, vender tilbage til mig og minder mig
om,
kærlighedens lov er universel. Selv her antager den en form, der kan
blive
genkendt og set at virke. De mirakler, jeg giver, bliver givet tilbage i
netop
den form, jeg behøver, til at hjælpe mig med de problemer, jeg opfatter.
Fader,
i Himmelen er det anderledes, for der er der ingen behov. Men her på
jorden er
miraklet tættere på Dine gaver end nogen anden gave, som jeg kan give.
Så lad
mig give denne gave alene i dag, som, født af sand tilgivelse, oplyser
vejen,
jeg må rejse for at huske Dig.
2
Fred til alle, der søger hjerter i dag. Lyset er
kommet for at tilbyde mirakler for at velsigne den trætte verden. Den
vil finde
hvile i dag, for vi vil tilbyde det, vi har modtaget.
I dag
omslutter
Guds fred mig,
Og jeg
glemmer
alle ting undtagen Hans kærlighed.
1
Fader, jeg vågner i dag med mirakler, der
korrigerer min opfattelse af alle ting. Og således begynder dagen, jeg
deler
med Dig, ligesom jeg vil dele evigheden, for tid er trådt til side i
dag. Jeg
søger ikke tidens ting, og så vil jeg ikke se på dem. Det, jeg søger i
dag,
transcenderer alle tidslove og ting, opfattet i tid. Jeg ville glemme
alle ting
undtagen Din Kærlighed. Jeg ville blive i Dig og ikke kende nogen love
andet
end Din Kærlighedslov. Og jeg ville finde den fred, som Du skabte for
Din Søn,
og glemme alt det tåbelige legetøj, jeg lavede, når jeg skuer Din
glorværdighed
og min egen.
2
Og når aftenen kommer i dag, vil vi ikke huske
andet end Guds fred. For vi vil lære i dag, at fred er vores, når vi
glemmer
alle ting undtagen Guds kærlighed.
Vrede må
komme
fra dom. Dom er
Det våben,
jeg
ville bruge imod mig selv
Til at
holde alle
mirakler borte fra mig.
1
Fader, jeg ønsker det, der strider mod min
vilje, og vil ikke have det, der er min vilje. Ret mit sind, min Fader.
Det er
sygt. Men Du har tilbudt frihed, og jeg vælger at gøre krav på Din gave
i dag.
Og derfor giver jeg al dom til Den, Du gav mig for at dømme for mig. Han
ser
det, jeg ser, og dog kender Han sandheden. Han ser på smerte, og
alligevel
forstår Han, den er ikke virkelig, og i Hans forståelse er den helbredt.
Han
giver de mirakler, mine drømme ville skjule for min bevidsthed. Lad Ham
dømme i
dag. Jeg kender ikke min vilje, men Han er sikker på, den er Din egen.
Og Han
vil tale for mig og kalde Dit mirakel til at komme til mig.
2
Lyt i dag. Vær meget stille og hør den blide
Stemme for Gud forsikre dig om, at Han har dømt dig som den Søn, Han
elsker.
Jeg har
ingen
grund til vrede eller til frygt,
For Du
omgiver
mig. Og i ethvert behov
Som jeg
opfatter,
er Din nåde mig nok.
1
Fader, lad mig huske, Du er her, og jeg er ikke
alene. Omgivende mig er evigtvarende Kærlighed. Jeg har ingen grund til
noget
som helst andet end den perfekte fred og glæde, jeg deler med Dig.
Hvilket
behov har jeg for vrede eller for frygt? Omgivende mig er perfekt
sikkerhed.
Kan jeg være bange, når Dine evige løfter går med mig? Omgivende mig er
perfekt
syndfrihed. Hvad kan jeg frygte, når Du skabte mig i en hellighed så
perfekt
som Din egen?
2
Guds nåde er os nok i alting, Han ville have os
til at gøre. Og kun det vælger vi til at være vores vilje såvel som
Hans.
I dag
lader jeg
Kristi syn se på
Alle ting
for mig
og dømmer dem ikke, men giver
Hver især
et
mirakel af kærlighed i stedet.
1
Så ville jeg befri alle ting, jeg ser, og give
til dem den frihed, jeg søger. For således adlyder jeg kærlighedens lov
og
giver det, jeg ville finde og gøre til mit eget. Det vil blive givet
mig, fordi
jeg har valgt det som den gave, jeg ønsker at give. Fader, Dine gaver er
mine.
Hver enkelt, som jeg accepterer, giver mig et mirakel at give. Og
givende, som
jeg ville modtage, lærer jeg, Dine helbredende mirakler tilhører mig.
2
Vor Fader kender vores behov. Han giver os nåde
til at opfylde dem alle. Og derfor stoler vi på Ham til at sende os
mirakler
til at velsigne verden og helbrede vores sind efterhånden, som vi vender
tilbage til Ham.
Mirakler
spejler
Guds evige Kærlighed.
At tilbyde
dem er
at huske Ham,
Og gennem
Hans
hukommelse at frelse verden.
1
Det, vi tilgiver, bliver en del af os, som vi
opfatter os selv. Guds Søn inkorporerer alle ting indeni sig selv, som
Du
skabte ham. Din erindring afhænger af hans tilgivelse. Det, han er, er
upåvirket af hans tanker. Men det, han ser på, er deres direkte
resultat.
Derfor, min Fader ville jeg henvende mig til Dig. Kun erindringen af Dig
vil
sætte mig fri. Og kun min tilgivelse lærer mig at lade erindringen af
Dig vende
tilbage til mig og give den til verden i taksigelse.
2
Og når vi samler mirakler fra Ham, vil vi
virkeligt være taknemmelige. For efterhånden, som vi husker Ham, vil
Hans Søn
blive genoprettet til os i Kærlighedens Virkelighed.
1
Jeg er Guds Søn, komplet og helbredt og hel,
skinnende i refleksionen af Hans Kærlighed. I mig er Hans skabelse
helliggjort
og garanteret evigt liv. I mig bliver kærlighed perfektioneret, frygt
umulig og
glæde fastlagt uden modsætning. Jeg er det hellige hjem for Gud Selv.
Jeg er
Gudriget, hvor Hans Kærlighed er bosiddende. Jeg er Hans hellige
syndfrihed
selv, for i min renhed bor Hans egen.
2
Vores brug af ord er næsten forbi nu. Dog, i de
sidste dage af dette ene år vi sammen gav til Gud, du og jeg, fandt vi
et
enkelt formål, som vi delte. Og dermed sluttede du dig til mig. Så det
jeg er,
er du også. Sandheden om det, vi er, er ikke for ord til at tale om
eller
beskrive. Alligevel kan vi virkeliggøre vores funktion her, og ord kan
tale om
dette og også undervise i det, hvis vi eksemplificerer ordene i os.
3
Vi er bringere af frelse. Vi accepterer vores
del som verdens frelsere, der gennem vores fælles tilgivelse forløses.
Og
denne, vores gave, bliver derfor givet os. Vi ser på alle og enhver som
brødre
og opfatter alle ting som venlige og som gode. Vi søger ikke en
funktion, der
er forbi Himmelens porte. Viden vil vende tilbage, når vi har gjort
vores del.
Vi beskæftiger os kun med at byde sandheden velkommen.
4
Vores er øjnene, gennem hvilke Kristi syn ser en
verden forløst fra enhver tanke om synd. Vores er ørerne, der hører Guds
Stemme
erklære verden som syndfri. Vores er sindene, der slutter sig sammen
efterhånden, som vi velsigner verden. Og fra den enhed, vi har opnået,
kalder
vi på alle vores brødre og beder dem om at dele vores fred og fuldbyrde
vores
glæde.
5
Vi er Guds hellige budbringere, der taler for
Ham og ved at bære Hans ord til alle, som Han har sendt til os, lærer
vi, at
det er skrevet på vores hjerter. Og således bliver vores sind ændret om
det
mål, som vi kom for, og som vi søger at tjene. Vi bringer glade
budskaber til
Guds Søn, som troede, at han led. Nu er han forløst. Og når han ser
Himmelens
port stå åben for ham, vil han gå ind og forsvinde ind i Guds Hjerte.
Min
syndfri broder
er min vejleder til fred.
Min
syndige
broder er min vejleder til smerte.
Og som jeg
vælger
at se, vil jeg skue.
1
Hvem er min broder andet end Din hellige Søn? Og
hvis jeg ser ham som syndig, forkynder jeg mig selv som en synder, ikke
en Guds
Søn, alene og venneløs i en skræmmende verden. Dog er denne opfattelse
et valg,
jeg træffer og kan give afkald på. Jeg kan også se min broder syndfri
som din
hellige Søn. Og med dette valg ser jeg min syndfrihed, min evige
Talsmand og
Ven ved siden af mig og min vej tryg og klar. Vælg da for mig, min
Fader,
gennem Din Stemme. For Han alene afgiver dom i Dit Navn.
Dom og
kærlighed
er modsætninger. Fra den ene
Kommer
alle
verdens sorger. Men fra
Den anden
kommer
freden fra Gud Selv.
1
Tilgivelse ser på syndfrihed alene og dømmer
ikke. Gennem denne kommer jeg til dig. Dom vil binde mine øjne og gøre
mig
blind. Dog, kærlighed afspejlet i tilgivelse her, minder mig om, at Du
har
givet mig en vej til at finde Din fred igen. Jeg er forløst, når jeg
vælger at
følge denne vej. Du har ikke efterladt mig trøstesløs. Jeg har indeni
mig både
erindringen om Dig og Èn, Der fører mig til den. Fader, jeg ville høre
Din
Stemme og finde Din fred i dag. For jeg ville elske min egen Identitet
og finde
i ham erindringen om Dig.
Mine øjne,
min
tunge, mine hænder, mine fødder i dag
Har kun et formål - at blive givet til Kristus
Til at bruge til at velsigne verden med mirakler.
1
Fader, jeg giver alt, der er mit i dag, til
Kristus til at bruge på en hvilken som helst måde, der bedst vil tjene
det
formål, som jeg deler med Ham. Intet er mit alene, for Han og jeg har
sluttet
os sammen i formål. Således er indlæring næsten nået til dens udnævnte
afslutning. Et stykke tid arbejder jeg med Ham for at tjene Hans formål.
Derefter mister jeg mig selv i min identitet og erkender, at Kristus
ikke er
andet end mit Selv.
Vi står
sammen,
Kristus og jeg, i fred
Og vished
om
formål. Og i Ham
Er Hans
Skaber,
som Han er i mig.
1
Min enhed med Kristus fastslår mig som Din Søn
hinsides tidens rækkevidde og helt fri af enhver anden lov end Din. Jeg
har
intet selv andet end Kristus i mig. Jeg har intet andet formål end Hans
eget.
Og Han er som sin Fader. Således må jeg være én med Dig såvel som Ham.
For hvem
er Kristus andet end Din Søn, som Du skabte ham? Og hvad er jeg andet
end
Kristus i mig?
Der er
ingen ende
på al fred og glæde
Og alle de
mirakler, som jeg vil give
Når jeg
accepterer Guds Ord. Hvorfor ikke i dag?
1
Hvorfor skulle jeg vente, min Fader, på den
glæde, Du lovede mig? For Du vil holde Dit ord, Du gav Din Søn i eksil.
Jeg er
sikker på, at min skat venter på mig, og jeg behøver kun at række min
hånd ud
for at finde den. Selv nu rører mine fingre den. Den er meget nær. Jeg
behøver
ikke vente et øjeblik mere for at have fred for evigt. Det er Dig, jeg
vælger,
og min identitet sammen med Dig. Din Søn ville være sig selv og kende
Dig som
hans Fader og Skaber og hans Kærlighed.
Sygdom er
kun et
andet navn for synd.
Helbredelse
er
kun et andet Navn for Gud.
Miraklet
er
således en kalden på Ham.
1
Fader, Du lovede, at Du aldrig ville fejle i at
svare på nogen som helst kalden, Din Søn måtte foretage til Dig. Det
betyder
ikke noget, hvor han er, hvad der ser ud til at være hans problem,
heller ikke
hvad han tror, at han er blevet. Han er din Søn, og du vil svare ham.
Miraklet
afspejler din kærlighed, og således svarer det ham. Dit Navn erstatter
enhver
tanke om synd, og den, der er syndfri, kan ikke lide af smerte. Dit Navn
giver
svar til Din Søn, for at kalde Dit Navn er kun at kalde hans eget.
LEKTION
357
Sandhed
besvarer hver eneste kalden på Gud, vi foretager,
Svarer
først med mirakler og
Vender
så tilbage
til os for at være
sig selv.
1
Tilgivelse,
sandheds genspejling,
fortæller mig, hvordan jeg skal tilbyde mirakler og således
undslippe det fængselshus, hvori jeg tror, jeg lever. Din hellige Søn
bliver
udpeget for mig, først i min broder, derefter i mig. Din
stemme instruerer
mig i tålmodigt at høre Dit Ord og give, som jeg modtager. Og
efterhånden, som
jeg ser på Din Søn i dag, hører jeg Din Stemme instruere mig i at
finde vejen
til Dig, som Du udnævnte, at vejen skal være: "Sku hans syndfrihed,
og bliv
du helbredt."
LEKTION
358
Ingen
kalden på Gud kan være uhørt ej heller efterladt
Ubesvaret.
Og dette kan jeg være sikker på -
Hans
svar
er det eneste, jeg virkelig ønsker.
1
Du, Som husker
det, jeg udelukkende virkeligt er, husker det, jeg virkelig
ønsker. Du taler
for Gud, og så taler Du for mig. Og det, du giver mig, kommer fra
Gud Selv. Din
Stemme, min Fader, er således også min, og alt det, jeg ønsker, er
det, Du
tilbyder mig i netop den form, Du valgte det til at skulle være mit.
Lad mig huske
alt det, jeg ikke ved, og lad min stemme være stille, og huske.
Men
lad mig ikke glemme Din Kærlighed og omsorg og at holde Dit løfte
til Din Søn
i min bevidsthed
altid. Lad mig ikke glemme jeg selv er intet, men mit Selv er alt.
Guds svar
er en
eller anden form for fred. Al smerte
Bliver
helbredt;
al elendighed erstattet med glæde.
Alle
fængsels-døre
bliver åbnede. Og al synd
Bliver
forstået
som blot en fejltagelse.
1
Fader, i dag vil vi tilgive Din verden og lade
skabelsen være Din egen. Vi har misforstået alle ting. Men vi har ikke
lavet
syndere ud af Guds hellige Sønner. Det, Du skabte syndfrit, forbliver
således
for evigt og for altid. Sådan er vi. Og vi glæder os over at lære, at vi
har
lavet fejltagelser, der ikke har nogen virkelig virkning på os. Synd er
umulig,
og på denne kendsgerning hviler tilgivelse på et sikkert grundlag, mere
solidt
end den skyggeverden, vi ser. Hjælp os med at tilgive, for vi ville
blive forløst.
Hjælp os med at tilgive, for vi ville have fred.
Fred være
med
mig, Guds hellige Søn.
Fred være
med min
broder, der er ét med mig.
Lad hele
verden
være velsignet med fred gennem os.
1
Fader, det er Din fred, at jeg ville give, og
modtage den af Dig. Jeg er Din Søn, for evigt nøjagtigt som Du skabte
mig, for
de Store Stråler forbliver for evigt stille og uforstyrrede inden i mig.
Jeg
ville nå dem i stilhed og i sikkerhed, for intet andet sted kan
sikkerhed blive
fundet. Fred være med mig og fred være med hele verden. I hellighed blev
vi
skabt, og i hellighed forbliver vi. Din Søn er ligesom Dig i perfekt
syndfrihed, og med denne tanke siger vi med glæde "Amen."
IF:
1 Vores sidste lektioner vil blive ladt så
frie for ord som muligt. Vi bruger dem kun i begyndelsen af vores
praktisering og kun for at minde os om, at vi søger at gå hinsides dem.
Lad os
vende os mod Ham, Der fører an på vejen og gør vores fodtrin sikre. Til
Ham
overlader vi disse lektioner, ligesom vi giver vores liv til Ham
fremover. For
vi ville ikke vende tilbage igen til troen på synd, der fik verden til
at virke
grim og usikker, angribende og ødelæggende, farlig på alle dens måder og
forræderisk hinsides håb om tillid og undslippelsen fra smerte.
2
Hans er den eneste vej til at finde den fred,
som Gud har givet os. Det er Hans vej, enhver må rejse til sidst, fordi
det er
denne afslutning, som Gud Selv har udpeget. I drømmen om tid ser den ud
til at
være langt væk. Og dog, i sandhed er den allerede her og tjener os
allerede som
en nådig vejledning om vejen, vi skal gå. Lad os sammen følge denne vej,
som
sandhed udpeger for os. Og lad os være lederne for vores mange brødre,
der
søger efter vejen, men finder den ikke.
3
Og til dette formål lad os vie vores sind og
rette alle vores tanker mod at tjene frelsens funktion. Til os er målet
givet,
at tilgive verden. Det er det mål, som Gud har givet os. Det er Hans
afslutning
på drømmen, vi søger, og ikke vores egen. For alt det, vi tilgiver, kan
vi ikke
undlade at anerkende som del af Gud Selv. Og således bliver erindringen
om Ham
erindring givet tilbage fuldstændigt og komplet
4
Det er vores funktion at huske Ham på jorden,
ligesom det er givet os at være Hans egen fuldførelse i virkeligheden.
Så lad
os ikke glemme, at vores mål bliver delt. For det er den erindring, der
indeholder erindringen om
Gud og peger
på vejen til Ham og til Hans Himmeriges fred. Og skal vi ikke tilgive
vores
broder, der kan tilbyde os dette? Han er vejen, sandheden og livet, der
viser os
vejen. I ham bor frelse, tilbudt os gennem vores tilgivelse givet ham.
5
Vi afslutter ikke dette år uden den gave, vores Fader
lovede Sin hellige Søn. Vi er tilgivet nu. Og vi er frelst fra al den
vrede, vi
troede, tilhørte Gud, og fandt ud af, det var en drøm. Vi er genoprettet
til
tilregnelighed, hvori vi forstår, at vrede er sindssyge, angreb er
vanvid og
hævn kun tåbelig fantasi. Vi er blevet frelst fra vrede, fordi vi lærte,
vi tog
fejl. Intet mere end det. Og er en Fader vred på sin Søn, fordi han
fejlede i
at forstå sandheden?
6
Vi kommer til Ham med ærlighed og siger, vi ikke
forstod og beder Ham om at hjælpe os med at lære Hans lektioner gennem
Hans
egen Lærers Stemme. Ville Han såre Sin Søn? Eller ville Han skynde sig
at svare
ham og sige: "Dette er min Søn, og alt, jeg har, er hans"? Vær sikker
på, at Han vil svare således, for dette er Hans egne Ord til dig. Og
mere end
det kan ingen nogensinde have, for i disse Ord er alt, hvad der er, og
alt hvad
der vil være gennem al tid og i evighed.
Dette
hellige
øjeblik ville jeg give Dig.
Hav Du
ansvaret.
For jeg ville følge Dig,
Sikker på,
at Din
vejledning giver mig fred.
1
Og hvis jeg behøver et ord til at hjælpe mig,
vil Han give det til mig. Hvis jeg behøver en tanke, den vil Han også
give. Og
hvis jeg kun behøver stilhed og et roligt, åbent sind, disse er de
gaver, jeg
vil modtage fra Ham. Han har ansvaret efter min anmodning. Og Han vil
høre og
svare mig, fordi Han taler for Gud, min Fader og Hans hellige Søn.
Dette
hellige
øjeblik ville jeg give Dig.
Hav Du
ansvaret.
For jeg ville følge Dig,
Sikker på,
at Din
vejledning giver mig fred.
1
Og hvis jeg behøver et ord til at hjælpe mig,
vil Han give det til mig. Hvis jeg behøver en tanke, den vil Han også
give. Og
hvis jeg kun behøver stilhed og et roligt, åbent sind, disse er de
gaver, jeg
vil modtage fra Ham. Han har ansvaret efter min anmodning. Og Han vil
høre og
svare mig, fordi Han taler for Gud, min Fader og Hans hellige Søn.
Dette
hellige
øjeblik ville jeg give Dig.
Hav Du
ansvaret.
For jeg ville følge Dig,
Sikker på,
at Din
vejledning giver mig fred.
1
Og hvis jeg behøver et ord til at hjælpe mig,
vil Han give det til mig. Hvis jeg behøver en tanke, den vil Han også
give. Og
hvis jeg kun behøver stilhed og et roligt, åbent sind, disse er de
gaver, jeg
vil modtage fra Ham. Han har ansvaret efter min anmodning. Og Han vil
høre og
svare mig, fordi Han taler for Gud, min Fader og Hans hellige Søn.
Dette
hellige
øjeblik ville jeg give Dig.
Hav Du
ansvaret.
For jeg ville følge Dig,
Sikker på,
at Din
vejledning giver mig fred.
1
Og hvis jeg behøver et ord til at hjælpe mig,
vil Han give det til mig. Hvis jeg behøver en tanke, den vil Han også
give. Og
hvis jeg kun behøver stilhed og et roligt, åbent sind, disse er de
gaver, jeg
vil modtage fra Ham. Han har ansvaret efter min anmodning. Og Han vil
høre og
svare mig, fordi Han taler for Gud, min Fader og Hans hellige Søn.
Dette
hellige
øjeblik ville jeg give Dig.
Hav Du
ansvaret.
For jeg ville følge Dig,
Sikker på,
at Din
vejledning giver mig fred.
1
Og hvis jeg behøver et ord til at hjælpe mig,
vil Han give det til mig. Hvis jeg behøver en tanke, den vil Han også
give. Og
hvis jeg kun behøver stilhed og et roligt, åbent sind, disse er de
gaver, jeg
vil modtage fra Ham. Han har ansvaret efter min anmodning. Og Han vil
høre og
svare mig, fordi Han taler for Gud, min Fader og Hans hellige Søn.
1
Dette kursus er en begyndelse, ikke en afslutning.
Din Ven går med dig. Du er ikke alene. Ingen, der kalder på Ham kan
kalde
forgæves. Uanset hvad der plager dig, vær sikker på, at Han har svaret
og med
glæde vil give det til dig, hvis du simpelthen henvender dig til Ham og
beder Ham
om det. Han vil ikke tilbageholde alle de svar, du behøver til noget som
helst,
der ser ud til at besvære dig. Han kender måden at løse alle problemer
og
opklare alle tvivl på. Hans sikkerhed er din. Du behøver bare at bede
Ham om
det, og det vil blive givet dig.
2
Du er lige så sikker på at komme hjem, som
solens vej er fastlagt, før den står op, efter den er gået ned, og i de
halvoplyste timer ind imellem. Faktisk er din vej endnu mere sikker, for
det
kan ikke være muligt at ændre kursen for dem, som Gud har kaldt til Sig.
Adlyd derfor
din vilje og følg Ham, Som du accepterede som din Stemme, til at tale om
det,
du virkelig ønsker og virkelig har brug for. Hans er Stemmen for Gud og
også
din. Og således taler Han om frihed og sandhed.
3
Der er ikke tildelt flere specifikke lektioner,
for der er ikke mere behov for dem. Herefter hør kun Stemmen for Gud og
for dit
Selv, når du trækker dig tilbage fra verden for at søge Virkelighed i
stedet. Han
vil lede dine bestræbelser, fortælle dig nøjagtigt, hvad du skal gøre,
hvordan
du skal instruere dit sind, og hvornår du skal komme til Ham i stilhed
og bede
om Hans sikre vejledning og Hans bestemte ord. Hans er det Ord, som Gud
har
givet dig. Hans er det Ord, du valgte til at være dit eget.
4
Og nu anbringer jeg jer i Hans hænder til at
være Hans trofaste tilhængere, med Ham som Vejleder gennem enhver
vanskelighed
og al smerte, som I måske synes er virkelig. Han vil heller ikke give
jer
glæder, der vil forsvinde, for Han giver kun det evige og det gode. Lad
Ham
forberede jer yderligere. Han har fortjent jeres tillid ved at tale
dagligt til
jer om jeres Fader og jeres broder og jeres Selv. Han vil fortsætte; nu
vandrer
du med Ham, lige så sikker som Han er på, hvor du går; lige så sikker
som Han
er på, hvordan du skal gå videre, lige så sikker som Han er på målet og
på din
sikre ankomst til sidst.
5
Afslutningen er sikker, og midlerne lige så. Til
dette siger vi "Amen." Vi vil blive fortalt nøjagtigt, hvad Gud vil
for os hver gang, der er et valg at træffe. Og Han vil tale for Gud og
for dit
Selv og således sikre, at helvede ikke vil gøre krav på dig, og at hvert
valg,
du foretager, bringer Himmelen nærmere din rækkevidde. Og så vandrer vi
med Ham
fra dette tidspunkt og fremefter og henvender os til Ham for vejledning
og for
fred og den rette vej. Glæde ledsager os på vores vej. For vi går hjemad
til en
åben dør, som Gud har holdt ulukket for at byde os velkommen.
6
Vi stoler på vores veje til Ham og siger
"Amen." I fred vil vi fortsætte på Hans vej og betro Ham alle ting. I
tillid venter vi på Hans svar, når vi beder om Hans vilje i alting, vi
gør. Han
elsker Guds Søn, som vi ville elske ham, og Han underviser os i, hvordan
vi kan
skue ham gennem Hans øjne og elske ham, som Han gør. Du vandrer ikke
alene.
Guds engle svæver tæt på og over alt. Hans Kærlighed omgiver dig, og vær
sikker
på dette: at jeg aldrig vil efterlade dig uden trøst.