For at forstå ændringerne i den nye udgave af Et Kursus i
Mirakler, kaldet EKIM, det nye udgivet af Verdens Service Kontoret
for http://acim-ekim.org/, er der
brug for en forklaring på, hvordan Kursets begreber er blevet ændret set
gennem øjnene på principperne fra ToTo Doktrinen – Den Nye
Verdensorden.
Et Kursus i Mirakler, originalen bruger udelukkende det
maskuline princip til forklaring på, hvordan det Åndelige og det
jordiske er forbundne, og ToTo Doktrinen – Den Nye
Verdensorden bruger både det maskuline princip og det feminine
princip til disse forklaringer.
ToTo Doktrinen – Den Nye
Verdensorden opfatter
det sammensmeltede maskuline og feminine princip som en individuel Ånd,
der er en skabningsmanifestations personlige Gud, og i den personlige
Gud opfattes det maskuline princip som skaberkraften og det feminine
princip som manifestationskraften.
I nedenstående fire
grafer opfattes de sorte områder som en illustration af det
umanifesterede maskuline princip Gud Faderen som de to sorte fisk og Gud
Sønnen som de to sorte cirkler, og til sammen udgør de det skabende
princip.
De hvide områder opfattes som en illustration af det umanifesterede
feminine princip Gudinde Moderen som de to hvide fisk og Gudinde
Datteren som de to hvide cirkler, og til sammen udgør de det
manifesterende princip.
På samme måde rummer
menneskesønnen det skabende princip i form af Kærlighedens Sæd og
menneskedatteren rummer det manifesterende princip i form af
Kærlighedens Æg.
Gudinde Moderen og
Gudinde Datteren bliver opfattet som det tilslørede feminine princip,
Den Hellige Ånd, som Gud nu ønsker at løfte sløret fra, og som det
manifesterende princip forstår Helligånden både the umanifeste og det
manifeste og kan derfor oversætte det umanifeste til det manifeste, og
det manifeste til det umanifeste.
Den
anden graf er en illustration af arketypen, der er det energifelt, som
rummer alle de individuelle Ånder, skabtmanifesteret af Gud, og det
energifelt kaldes Gudsriget eller Åndsplanet.
Dette energifelt kaldes også den universelle og upersonlige Gud for
alle individuelle Ånder og deres skabningermanifestationer, fordi
arketypen ikke blot rummer en enkelt individuel Ånd, men alle
individuelle Ånder og deres skabningersmanifestationer
Hver enkelt individuelle og personlige Ånd i arketypen er Guds
SønDatter og rummer det sammensmeltede maskuline og feminine princip
på samme måde som Gud selv, og alle Guds SønnerDøtre udgør til sammen
SønDatterskabet, der er Gudsriget.
I
arketypen bliver den individuelle Ånd betragtet som et individuelt og
personligt mønster for hver enkelt Ånd, og sammenhængen mellem arketypen
X og den enkelte del Y bliver opsat i ligningen:
X
= (Y x Z) + S
idet man ganger Y med
Z, der er antallet af delene og hertil lægger S, der er syntesen af dem,
da syntesen af delene er større end summen af enkeltdelene, på samme
måde som et vækkeur er mere end summen af sine individuelle dele, og
denne arketype er, hvad menneskeheden i almindelighed henviser til som
Gud.
Den tredje graf
illustrerer det sammensmeltede maskuline og feminine princip i form af
hjertet, der er fremhævet med rød farve, og som illustrerer énheden, der
rummer varmen fra Gud Faderens, Gudinde Moderens, Gud Sønnens og Gudinde
Datterens fælles hjerte, og de to områder uden for hjertet illustrerer
individualiteten, der rummer Gud Faderens og Gud Sønnens og Gudinde
Moderens og Gudinde Datterens kulde.
Den fjerde graf
illustrerer Den Hellige Gral, den Absolutte Enhed, der rummer Hjertets
Hjertes betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed
i det sammensmeltede maskuline og feminine princip, fremhævet med rød
farve.
Nedenstående fire grafer illustrerer dette:
DEN
INDIVIDUELLE OG PERSONLIGE GUD:
DET SAMMENSMELTEDE MASKULINE OG FEMININE PRINCIP
GUD FADEREN OG GUD SØNNEN OG GUDINDE MODEREN OG GUDINDE DATTEREN PÅ
ÅNDSPLANET
DEN
UNIVERSELLE OG UPERSONLIGE GUD:
DET SAMMENSMELTEDE
MASKULINE OG FEMININE PRINCIPS ARKETYPE
Da et ønske opstod i
en individuel Ånd om at se hanshendes Åndepartner, hanshendes Evigt
Elskede i et nyt perspektiv, projicerede hanhun en spejlbillede af sig
selv ud i Kærlighedens Hav, der er altets næring, i den begivenhed, der
kaldes ‘the big bang’.
I denne
kerne-spaltning blev det maskuline og det feminine princip adskilt i en
‘han’ og en ‘hun’, og i den individuelle Ånds skabelsemanifestion af
Sjælsplanet opstod i de adskilte de fire grundlæggende følelser
kærlighed, frygt, smerte og glæde.
På grund af adskillelsen opstod en frygt for at have mistet sin
Åndepartner, sin Evigt Elskede i adskillelsens proces.
Denne frygt er Sjælsplanets grundlæggende smerte, men glæden genopstod,
da de adskilte opdagede, at deres Åndepartner, deres Evigt Elskede
stadigt befandt sig sammen med dem indeni Det Kosmiske Æg.
Denne ‘han’ og denne ‘hun’ kaldes
Sjælepartnere, og nedenfor findes to grafer, der først illustrerer to
Sjælepartnere efterfulgt af en graf, der illustrerer Sjælepartnernes
arketype, der kaldes Sjælsplanet eller Sjælsriget.
GUD
FADEREN OG GUD SØNNEN OG GUDINDE MODEREN OG GUDINDE DATTEREN PÅ
SJÆLSPLANET:
DE
INDIVIDUELLE SJÆLEPARTNERE
Ændringerne
i sprogbruget vil således være:
Når det drejer sig om ‘Himmelen’ bruges i stedet ordet ‘Gudsriget’, hvis
det drejer sig om Åndsplanet og ordet ‘Sjælsriget’, hvis det drejer sig
om Sjælsplanet.
Desuden ændres ordet ‘Sjæl’ til ordene ‘individuel Ånd’ eller blot ‘Ånd’
på de steder, hvor det drejer sig om Åndsplanet, og ordet ’Sjæl’, hvor
det drejer sig om Sjælsplanet.
I
stedet for ordene Kristus Sind eller ordene Kristus/Kristi bruges ordet
Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed, der er en betegnelse for
barmhjertighedens bevidsthedstilstand, der kommer til udtryk i et
menneske, der har en personlig kontakt med sin udvalgte Højere Magt, har
overgivet sin vilje og sit liv til sin udvalgte Højere Magts omsorg og
har opnået en åndeligt opvågnen til en tilstand af barmhjertighed
overfor de, der stadigt lider.
For
Gudsriget i stedet for ordet ’Han’ for
Gud bruges ordet ‘HanHun’, i
stedet for Ham Selv bruges HamHende Selv, ‘FaderModer’ i stedet for
‘Fader’, ‘SønDatter’ i stedet for ‘Søn’ og ordet ‘SønDatterskabet’ i
stedet for ‘Sønskabet’.
Derudover bruges ordet ‘SkaberManifestor’ i stedet for ‘Skaber’ for at
inkludere det feminine princip, fordi det maskuline princip er Skaberen,
og det feminine princip er Manifestoren, fuldstændigt ligesom det er på
Jorden, hvor mandens sæd er den skabende kraft, og kvindens æg er den
manifesterende kraft.
Stor begyndelsesbogstav bliver brugt for Gud, FaderenModeren som
SkaberManifestor, og lille begyndelsesbogstav bliver brugt for
skaberenmanifestoren, når det drejer sig om Gud, SønnenDatteren.
For
SønDatterskabet i Gudsriget bruges ordet ‘hanhun’ med lille forbogstav
for at vise, hvorvidt det drejer sig om ‘SønnenDatteren’, eller
‘FaderenModer’, der skrives med stort forbogstav som ‘HanHun’.
Ordet
‘HerrenFruen’ vil blive brugt i stedet for ‘Herren’.
Når det drejer sig om Sjælsplanet, bruges ordet ‘Han/Hun’ for
Faderen/Moderen, der står for Han eller
Hun eller for Han og Hun,
da Han og Hun er blevet adskilt i ’the big bang’ og således er blevet
til to i stedet for én på grund af kernespaltningen.
‘Han’
er den maskuline Sjæl, Gud Faderen og Gud Sønnen og ‘Hun’ er den
feminine Sjæl Gudinde Moderen og Gudinde Datteren, og desuden bruges Skaberen/Manifestoren i
stedet for Skaberen, hvor /
også står enten for eller eller
for og.
For
at skelne mellem Gud Faderen og Gudinde Moderen, der skrives som
’Han/Hun, og Gud Sønnen og Gudinde Datteren på Sjælsplanet, er der brugt
små bogstaver ‘han/hun’ for Gud Sønnen og Gudinde Datteren.
Det
feminine princip Gudinde Moderen og Gudinde Datteren, der er ét både på
Åndsplanet og på Sjælsplanet, bliver opfattet som Helligånden, og vil
derfor blive henvist til som ‘Hun’ i stedet for ‘Han’, og når Hun nævnes
som Guds Lærer vil lærer blive skrevet med stort L, og den feminine form
’Lærerinde’ vil blive brugt.
I
alle sammenhænge, der drejer sig om mennesket, bruges ordene
‘manden/kvinden’, og hvor ordet ‘han’ er brugt, bruges ordene ‘han/hun’
i stedet.
______________________________________________________________
Nu
findes der fire udgaver af et
Kursus i Mirakler ud over den originale stenografiske tekst fra Helen
Schucman.
En udgave af originalen, som den blev nedfældet mere eller mindre
stenografisk
af Helen Schucman
og renskrevet
på skrivemaskine af og diskuteret med William T. Thetford findes i en
redigeret
udgave, udgivet af ’Foundation for inner
peace’, som
Helen Schucman sammen med Kenneth Wapnick valgte at redigere, så de
områder af
den originale udgave, som Helen Schucman ikke syntes skulle være der,
blev
fjernet, og den redigerede udgave kan findes gratis her:
https://acim.org/digital-editions/
Den
originale version af
Et Kursus i Mirakler fra JCIM, der står for Jesu Kursus i Mirakler, også
kaldet
originalen, kom for dagens lys efter, at ’Foundation for inner peace’
havde
udgivet deres version, og JCIM gruppen påtog sig at skrive originalen
ned ved
at inkludere det, der var blevet bortredigeret af Helen Schucman og
Kenneth
Wapnick, og den udgave kan findes gratis her:
https://www.jcim.net/acim_us/Acim.php
Circle of Atonement lavede en kommenteret udgave af Kurset, der er
forskellig
fra Originalen, fordi den inkluderer Helen Schucmans håndskrevne noter
fra de
første fire kapitler omkring sex og personlige fejltagelser, der var
blevet
bortredigeret af Helen Schucman og Kenneth Wapnick, og de fire kapitler
findes
gratis på nedenstående link samt deres underoriginale noter på link
nummer to:
https://drive.google.com/file/d/1z4t54On1IbLX0F_pcnoGKdxNIbQ39fL8/view
http://www.jcim.net/Images/Notes_Transcript.pdf
De
ovenfor nævnte tekster
inkluderer udelukkende de maskuline princip i forklaringerne på
sammenhængen
mellem det jordiske og det åndelige, og den nye udgave bruger originalen
som
grundlag til at inkludere det feminine princip til disse forklaringer,
som de
kommer til udtryk i ToTo Doktrinen – Den Nye Verdensorden, der er gratis
til
rådighed her:
http://totos-solfond.org/
Den
nye udgave af Et Kursus
i Mirakler kan findes gratis på nedenstående link, der indeholder
originalen på
engelsk og i dansk oversættelse samt den nye udgave både på dansk og
engelsk,
så den studerende har muligheden for at sammenligne den engelske
original, plus
den danske oversættelse af originalen med den engelske og danske version
af den
nye udgave, der findes her:
http://acim-ekim.org/
Dette kursus er en
begyndelse, ikke en afslutning. Din Veninde går med dig. Du er ikke
alene. Ingen, der påkalder på Hende,
kan kalde forgæves. Uanset, hvad der plager dig, vær sikker på, at Hun
har svaret og med glæde vil give det til dig, hvis du simpelthen
henvender dig til Hende og beder Hende om det. Hun vil ikke
tilbageholde noget svar, du har brug for, til noget som helst, der ser
ud til at plage dig. Hun kender måden at løse alle problemer og
opklare alle tvivl på. Hendes sikkerhed er din. Du har blot brug for
at bede Hende om den, og den vil blive givet dig.
Du er lige så sikker på at
komme hjem, som solens vej, der er lagt fast, inden den står op, er,
efter den er gået ned, og i de halvt-oplyste timer ind imellem. Din
vej er så sandeligt endnu mere sikker, for det kan ikke lade sig gøre
at ændre kursen for dem, som Gud har kaldt til Sig. Adlyd derfor din
vilje, og følg Hende, som du accepterede som din Stemme til at tale om
det, du virkelig ønsker og virkeligt har brug for. Hendes er Stemmen
for Gud og også din. Og således taler Hun om frihed og om sandhed. [1]
Med
disse ord afslutter Et Kursus i Mirakler, det nye sin foreskrevne læseplan på 365
daglige lektioner, og det er også med disse ord, vi begynder vores
studie.
Et Kursus i Mirakler
(ofte bare kaldet "Kurset") er
et selvstudium kursus til omskoling af det sind, der er Åndeligt snarere
end religiøst i sit perspektiv. Selvom det bruger kristen terminologi,
er det økumenisk i sin tilgang, og dets underliggende ontologi minder om
gamle refræner, der gentager verdens mest hellige traditioner.
Kurset
er pragmatisk i sin metode, og dets mål er et fredeligt sind: "Viden
er ikke motivationen til at lære dette kursus. Fred er. [2] Ikke
desto mindre understreger Kurset
ofte dets enkelhed. [3]
Historien
om Kurset begyndte, da, midt
i et miljø med intens konkurrence og negative holdninger, den kliniske
psykolog fra Columbia Universitet, dr. William T. Thetford, besluttede,
at han havde fået nok, og erklærede til sin kollega, Dr. Helen Schucman,
"Der må være en anden måde, og jeg er fast besluttet på at finde den."
Dr. Schucman lovede at hjælpe ham.
Det,
der fulgte, var et dramatisk forløb af vågne drømme for Schucman, som
kulminerede i oktober 1965 med hendes oplevelse af en stemme, der talte
tydeligt i hendes sind og sagde "Dette er et kursus i mirakler. Vær
venlig at tage notater."
Med
Thetfords støtte og hjælp til at transskribere hendes stenografi noter,
skrev Schucman omkring femtenhundrede maskinskrevne sider ned af Et
Kursus i Mirakler over en periode på syv år.
Schucman
hævdede ikke selv at være forfatteren til materialet. Som hun ofte
forklarede, hørte hun en slags indre diktat, og hun følte sig tvunget
til at skrive det ned, selvom hun til tider var uenig i indholdet og
modsatte sig processen. Den stemme, der talte gennem Helen,
identificerer sig helt klart som Jesus. Ikke desto mindre behøver man
ikke være kristen og heller ikke at acceptere kristendommens
traditionelle doktriner for at drage fordel af Kursets
lære. Faktisk vil traditionelle kristne til at begynde med synes, at
mange af de udtalelser, der er indeholdt i dette arbejde, er
overraskende og måske utrolige. Vedholdenhed og åbensindethed vil ikke
desto mindre blive belønnet.
Dikteringen
af Et Kursus i Mirakler blev
afsluttet i september 1972 og resulterede i tre bind - Teksten,
Arbejdsbogen for Studerende og Brugervejledning for Lærere. Da
udviklingen af materialet skred frem, stod Schucman og Thetford ansigt
til ansigt med den enorme opgave at organisere det originale
maskinskrevne skrift (ofte kaldet "Urteksten") til det, der skulle blive
Et Kursus i Mirakler. De delte
Teksten ind i kapitler og sektioner og gav titler til hver enkelt, og de
fjernede en hel del materiale fra de tidlige kapitler, materiale, som,
de mente, var beregnet for dem personligt, ikke for Kurset.
Den udgave, der blev resultatet af denne indsats, er den bog, du har i
dine hænder.
Tekstmængden
fra den Originale Udgave har gennemgået en udviklingsproces siden
1972-manuskriptet af Et Kursus i
Mirakler blev opdaget og frigivet på internettet i slutningen af
1999. I begyndelsen af 2000 trykkede Course in Miracle Society
(CIMS) manuskriptet fra 1972 som Jesu
Kursus i Mirakler. Distribution af denne bog blev suspenderet
under opretholdelsen af ophavsretstvister, der blev afsluttet i 2006.
I
november 2006 blev den første trykning af den Originale Udgave frigivet
(kaldet 2006-trykningen), der indeholder Arbejdsbogen for Studerende og
Brugervejledning for lærere ud over Teksten. Trykningen i 2006
korrigerede adskillige typografiske fejl, stavefejl og afvigende
tegnsætning, der havde vist sig i det originale manuskript fra 1972, og
som blev gengivet i Jesu Course
in Miracle-udgaven.
Der
var en anden trykning i 2009 (kaldet 2009-trykningen), der fortsatte
processen med at rette fejl i manuskriptet. I dette forehavende så
redaktørerne for første gang tilbage på tidligere manuskripter og
gendannet materiale, der syntes at være utilsigtet eller fejlagtigt
udeladt ved genoptrykning. Denne genopretningsproces er fortsat gennem
2012, 2017 og 2018. Trykninger, der altid overholder det grundlæggende
direktiv, "tro mod Kilden." Blandt forbedringerne, der begyndte med
2012-trykningen, var opdatering af afsnitsnummerering i kapitel 2, 9, 26
og 27, hovedsageligt nødvendiggjort af gendannelse af materiale fra et
tidligere manuskript. Afsnit omnummerering er beskrevet i fodnoter, hvor
relevant.
I
sin fortsatte udvikling gengiver denne Originale
Udgave trofast det originale udskrift af bogen, der var resultatet
af samarbejdet mellem Schucman og Thetford, som mange mener var
involveret med hinanden i det "hellige forhold" beskrevet i kapitel 17
til 22 i Teksten. Denne udgave bevarer det originale sprog for
dikteringen af kapitlerne, som blev adresseret til de to
samarbejdspartnere, da de arbejdede sammen om at fremstille
manuskriptet. Senere redigering af manuskriptet ændrede fokus for disse
vigtige kapitler og adresserer dem til en enkelt læser og fjernede den
gensidighed, der er tydelig i den originale diktering.
Det
ser ud til, at denne Originale Udgave er det, Schucman og Thetford
oprindeligt havde til hensigt skulle være Et Kursus i Mirakler. Men i 1973 udtrykte Ken Wapnick, der havde
sluttet sig til deres lille kreds og modtaget en kopi af manuskriptet
fra 1972, imidlertid sin tro på, at der var behov for yderligere
redigering. Thetford trak sig tilbage fra yderligere detaljeret
redigeringsarbejde, og Schucman og Wapnick genoptog
redigeringsprocessen. Sammen med ændringer i afsnit, tegnsætning, store
bogstaver og afsnits-titler var der en hel del line-for-line redigering.
Derudover blev ca. en femtedel af materialet i de første fem kapitler
fjernet. Endelig blev der tilføjet et nyt afsnit, Præcisering af Udtryk.
Den resulterende udgave, der blev udgivet i 1975 af Foundation for Inner
Peace, blev det Kursus, som verden skulle blive bekendt med.
Selvom
vi ærer den udgave af Kurset, tror vi, at den ekstra redigering resulterede både i et
meningsskift og en ændring i værkets overordnede tone. Ved mødet med
Schucman og Thetfords Originale Udgave, finder de studerende ofte frisk
klarhed, når de læser dens ordlyd eller nye forståelse, når de støder på
passager, der ikke var inkluderet i den senere udgave fra 1975. I
tilfælde af redigering ser det ud til, at "mindre-er-bedst"-reglen
gælder - jo mindre manipulation med den veltalende og omhyggeligt
formulerede diktering, som Schucman modtog, jo bedre.
I
denne Originale Udgave har vi
været meget omhyggelige med at håndtere de redaktionelle problemer, der
er præsenteret i det originale, skrivemaskine skrevne manuskript. Vores
fokus har været på at gengive indholdet så tæt som muligt, som det
oprindeligt blev givet til Schucman og Thetford. Det skal imidlertid
bemærkes, at der er nogle få lejligheder, hvor vi stødte på materiale
fra det oprindelige diktat, der lader til at være utilsigtet eller
fejlagtigt droppet i den tidlige maskingenskrivning. I disse tilfælde
har vi indsat de manglende linjer igen og noteret vores tilføjelse ved
at anbringe det indsatte materiale i firkantede parenteser. Ellers har
de eneste ændringer, der er blevet foretaget i det originale manuskript
til Kurset som afsluttet af
Schucman og Thetford, været at korrigere åbenlyse typografiske fejl og
stavefejl, standardisere tegnsætning og store bogstaver og at formatere
materialet til trykt offentliggørelse. Bortset fra den enkle afsnits- og
paragraf-nummerering, som vi inkluderer for nem reference og navigation,
er der ikke tilføjet eller udeladt noget fra værket.
Vi
ville være forsømmelige, hvis vi undlod at anerkende den uselviske
støtte, stillet til rådighed for the
Course in Miracles Society af
dets medlemmer og andre. Fra dets tidligste dage er Samfundets arbejde
blevet muliggjort ved utrættelige bidrag fra arbejdskraft og gavmild
økonomisk støtte fra mange enkeltpersoner, hvis eneste kompensation har
været tilfredsstillelsen ved at fremme cirkuleringen af dette hellige
skrift i verden. Især offentliggørelsen af denne udgave blev
garanteret af et betydeligt tilskud fra et medlem, der ønsker at
forblive anonym. Til disse støtter og alle vores medlemmer udtrykker vi
en oprigtig "tak." Vi er meget taknemmelige.
1
Dette er et kursus i mirakler. Det er et påkrævet kursus. Kun
tidspunktet, du tager det på, er frivillig. Fri vilje betyder ikke, at
du kan fastlægge læseplanen. Det betyder bare, at du kan vælge det, du
ønsker at tage på et bestemt tidspunkt.
2
Kurset sigter ikke mod at undervise i betydningen af kærlighed, for det
er hinsides det, der kan undervises i. Det sigter imidlertid mod at
fjerne blokeringerne overfor bevidstheden om kærlighedens
tilstedeværelse, som er din naturlige arv. Det modsatte af kærlighed er
frygt, men det, der er altomfattende, kan ikke have nogen modsætning.
3
Dette kursus kan derfor opsummeres meget enkelt på denne måde:
4
Intet virkeligt kan trues.
Intet uvirkeligt eksisterer.
5
Heri ligger Guds fred.
1.1
Der er ingen rækkefølge efter sværhedsgrad blandt mirakler. Det ene er
ikke ‘sværere’ eller ‘større’ end det andet. De er alle det samme. Alle
udtryk for kærlighed er maksimale.
2.2
Mirakler som sådan betyder ikke noget. Det eneste, der betyder noget, er
deres Kilde, Der er langt hinsides menneskelig bedømmelse.
3.3 Mirakler forekommer naturligt som udtryk for kærlighed. Det
virkelige mirakel er kærligheden, der inspirerer dem. I denne forstand
er alting, der kommer fra kærlighed, et mirakel.
4.4 Alle mirakler betyder liv, og Gud er Giveren af liv. HansHendes
Stemme vil lede dig meget konkret. Du vil blive fortalt alt det, du
behøver at vide.
5.5
Mirakler er vaner og bør være ufrivillige. De bør ikke være under
bevidst kontrol. Bevidst udvalgte mirakler kan være vildledte.
6.6
Mirakler er naturlige. Når de ikke
finder sted, er noget gået galt.
7.7 Mirakler er alles ret, men renselse er nødvendig først.
8.8 Mirakler er helbredelse, fordi de opfylder en mangel ved, at de
bliver udført af dem, der midlertidig har mere, for dem, der
midlertidigt har mindre.
9.9
Mirakler er en slags udveksling. Som alle udtryk for kærlighed, der altid
er mirakuløse i den sande betydning, vender udvekslingen de fysiske love
om. De bringer mere både til
giveren og modtageren.
10.10 Brugen af mirakler som udstillinger for at indgyde tro er forkert, eller bedre, er en misforståelse af deres
formål. De bliver virkeligt brugt for
og af troende.
11.11
Bøn er miraklers medium. Bøn er det skabtesmanifesteredes naturlige
kommunikation med SkaberenManifestoren. Gennem bøn modtages kærlighed,
og gennem mirakler udtrykkes kærlighed.
12.12
Mirakler er tanker. Tanker kan repræsentere lavere-orden eller
højere-orden virkelighed. Dette er den grundlæggende forskel mellem
intellektualisering og tænkning. Den ene laver det fysiske og den anden
skabermanifesterer det Åndelige, og vi tror på det, vi laver eller
skabermanifesterer.
13.13
Mirakler er både begyndelser og afslutninger. De ændrer således den
tidsmæssige orden. De er altid bekræftelser af genfødsel, der ser ud til
at gå tilbage, men som virkeligt går fremad. De ophæver fortiden i nuet,
og dermed frigiver de fremtiden.
14.14 Mirakler vidner om sandheden. De er overbevisende, fordi de opstår
fra overbevisning. Uden overbevisning forfalder de til magi, som er
tankeløs og derfor destruktiv, eller det er snarere den
ukreativeumanifestive brug af sindet.
15.15 Hver dag burde vies til mirakler. Formålet med tid er at gøre
manden/kvinden i stand til at lære at bruge den konstruktivt. Tid er
således et undervisningsmiddel og et middel til et mål. Den vil ophøre,
når den ikke længere er nyttig til at lette indlæring.
16.16
Mirakler er undervisningsmidler til at demonstrere, at det er lige så
velsignet at give som at modtage. De forøger samtidigt giverens styrke
og forsyner modtageren med styrke.
17.17
Mirakler er transcendensen af kroppen. De er pludselige skift ind i
usynlighed, bort fra en fornemmelse af lavere-orden virkelighed. Det er
derfor, de helbreder.
18.18
Et mirakel er en service. Det er den maksimale service, en person kan
give til en anden. Det er en måde at elske din næste som dig selv på.
Den, der handler, erkender samtidigt sin egen og sin næstes uvurderlige
værdi.
19.19
[Mirakler gør Ånder til et i Kristusbevidstheden/Barmhjertigheden] De er
afhængige af samarbejde, fordi SønDatterskabet er summen af alle de
Ånder, Gud skabtemanifesterede. Mirakler hviler derfor på evighedens
love, ikke på tid.
20.20
Mirakler genopvækker bevidstheden om, at Ånden, ikke kroppen, er
sandhedens alter. Dette er anerkendelsen, der fører til miraklets
helbredende kraft.
21.21 Mirakler er naturlige udtryk for fuldstændig tilgivelse. Gennem
mirakler accepterer manden/kvinden Guds tilgivelse ved at give den
videre til andre.
22.22
Mirakler er udelukkende forbundet med frygt på grund at den fejlagtige
tro, at mørket kan skjule. Manden/kvinden tror, at det, han/hun ikke kan se, ikke
eksisterer, og hans/hendes fysiske øjne kan ikke se i mørket. Dette er
en meget primitiv løsning og har ført til benægtelse af det Åndelige
Øje.
Undslippelsen
fra mørket involverer to stadier:
A.23 Anerkendelsen af, at mørket ikke
kan skjule. Dette trin medfører sædvanligvis frygt.
B.24 Anerkendelsen af, at der ikke er noget, du ønsker at skjule, selvom du kunne.
Dette trin bringer undslippelse
fra frygt.
23.25 Mirakler omarrangerer opfattelse og anbringer opfattelsens
niveauer i sandt perspektiv. Dette helbreder på alle
niveauer, fordi sygdom stammer fra at blande niveauerne sammen.
23.26
Når du er blevet villig til ikke at skjule noget, vil du ikke blot være
villig til at indtræde i helligt fællesskab, men vil også forstå fred og
glæde. Din forpligtelse er endnu ikke fuldstændig, og det er derfor, du
stadigt har mere at lære end at lære fra dig. Når din ligevægt
stabiliserer sig, vil du blive i stand til at lære fra dig lige så
meget, som du lærer, og det vil give dig den rette balance. I
mellemtiden husk på, at ingen indsats er spildt, for med mindre du
husker dette, kan du ikke gøre brug af mine
indsatser, som er grænseløse.
Kun evigheden er virkelig. Hvorfor ikke bruge illusionen om tid
konstruktivt.
24.27
Mirakler gør manden/kvinden i stand til at helbrede de syge og oprejse
de døde, fordi han/hun selv skabtemanifesterede sygdom og død og kan
afskaffe begge. Du er et
mirakel i stand til at skabemanifestere på samme måde som din
SkaberManifestor. Alt andet er kun dit eget mareridt og eksisterer ikke.
Kun skabelsermanifestationer af lys er virkelige.
25.28 Mirakler er en del af en sammenhængende kæde af tilgivelse, som,
når den er komplet, er Soningen. Denne proces fungerer hele tiden og i
alle tidens dimensioner.
25.29 Jeg har ansvaret for Soningsprocessen, som jeg påtog mig at
begynde. Når du tilbyder et mirakel til nogen som helst af mine
brødre/søstre , gør du det for dig
selv og mig. Grunden til, at du
kommer før mig er, at jeg ikke har behov for mirakler for min egen Soning, men
jeg står ved afslutningen i tilfælde af, at du midlertidigt fejler.
Formålet med min del af Soningen er at annullere al mangel på kærlighed,
som mænd/kvinder ellers ikke kunne rette op på. Ordet ‘synd’ bør ændres
til ‘mangel på kærlighed’, fordi ‘synd’ er et
menneskeskabtmenneskemanifesteret ord med trussel associationer, som
han/hun selv har fundet på. Ingen virkelig
trussel er involveret noget sted. Intet er vundet ved at skræmme
jer selv, og det er meget destruktivt at gøre det.
26.30 Mirakler repræsenterer frihed
fra frygt. ‘Soning’ betyder i virkeligheden ‘ophævelse’. Ophævelse
af frygt er en væsentlig del af Soningsværdien af mirakler.
26.31
Formålet med Soningen er at gendanne alt til dig, eller rettere at
gendanne din bevidsthed. Du blev givet alting, da du blev
skabtmanifesteret ligesom alle andre blev. Når du er blevet gendannet
til erkendelsen af din oprindelige tilstand, bliver du selv naturligt en
del af Soningen. Efterhånden, som du deler min manglende evne til at
tolerere manglende kærlighed i dig selv og andre, må du tilslutte dig
Det Store Korstog for at rette op på det. Sloganet for Korstoget er
‘Lyt, lær og gør’: Lyt til
min stemme, lær at ophæve fejl, og gør noget for at korrigere den. De to første er ikke nok. De
virkelige medlemmer af mit
parti er aktive arbejdere.
26.32 Kraften til at udføre mirakler tilhører
dig. Jeg vil give mulighederne for at udføre dem, men du må være rede og villig, eftersom du allerede er i stand til det.
At udføre dem vil føre til overbevisning om evnen, da overbevisning
virkelig kommer ved hjælp af udførelse. Evnen er potentialet;
opfyldelsen er dens udtryk; og Soningen er formålet.
27.
33 Et mirakel er en universel velsignelse fra Gud gennem mig til alle
mine brødre/søstre og søstre. Det er den tilgivnes privilegium at
tilgive.
27.34
Disciplene blev konkret bedt om at være HerrensFruens læger og om at
helbrede andre. De blev også bedt om at helbrede sig selv og blev lovet, at jeg aldrig ville forlade dem
eller svigte dem. Soning er Guds Børns naturlige profession, fordi de
har bekendt sig til mig. “Gudsrige og jord skal forgå” betyder
simpelthen, at de ikke fortsat vil eksistere som adskilte tilstande. Mit
ord, som er genopstandelsen og lyset, skal ikke forgå, fordi lyset er
evigt. Du er Guds værk, og HansHendes arbejde er helt og fuldt
kærlighedsværdigt og helt og fuldt kærligt. Sådan skal
en mand/kvinde tænke på sig selv i sit hjerte, fordi det er det, han/hun
er.
28.
35 Mirakler er et middel til at organisere forskellige
bevidsthedsniveauer.
28.36
Mirakler kommer fra det nedre eller underbevidste niveau. Åbenbaringer
kommer fra det øvre eller overbevidste niveau. Det bevidste niveau er
derimellem og reagerer enten på under-eller overbevidste impulser i
forskellige forhold. Bevidsthed er det niveau, der engagerer sig i
verden og er i stand til at reagere på begge dele. Uden egne impulser og
primært en mekanisme til at fremkalde svar, kan den tage meget fejl.
28.37
Åbenbaring fremkalder fuldstændig, men midlertidig fravær af tvivl og
frygt. Den repræsenterer den oprindelige form for kommunikation mellem
Gud og HansHendes Ånder, og indebærer en ekstremt personlig følelse af
nærhed med skabelsemanifestation, som manden/kvinden prøver på at finde
i fysiske relationer. Fysisk nærhed kan ikke opnå dette. De underbevidste impulser fremkalder korrekte
mirakler, som er ægte mellemmenneskelige, og som resulterer i virkelig
nærhed med andre. Dette kan blive misforstået af en personlig
egenrådig bevidsthed som impulser til fysisk tilfredsstillelse.
28.38
Åbenbaring forener Sjæle direkte med Gud. Mirakler forener [Sjæle]
direkte med hinanden. Ingen af dem stammer fra bevidstheden, men begge opleves
der. Dette er vigtigt, da bevidsthed er den tilstand, der fremkalder
handling, selvom den ikke
inspirerer den. Manden/kvinden er fri til at tro det, han/hun vælger, og
det han/hun gør, vidner om det, han/hun tror. De dybere niveauer i hans/hendes
underbevidsthed indeholder altid
impulsen til mirakler, men det står ham/hende frit for at opfylde
dets mere overfladiske niveauer, der er tættere på bevidstheden, med
denne verdens impulser og til at identificere sig med dem. Dette
resulterer i at nægte sig
selv adgang til mirakelniveauet nedenunder. I bevidste handlinger bliver
hans/hendes forhold så også overfladiske, og mirakelinspireret
relatering bliver umulig.
29.39
Mirakler er en måde at optjene frihed fra frygt på.
29.40
Åbenbaring fremkalder en tilstand, hvor frygt allerede
er blevet ophævet. Mirakler er således et middel, og åbenbaring er et
mål. Mirakler er ikke afhængige af åbenbaring; de fremkalder
den. Åbenbaring er intenst personlig og kan faktisk overhovedet ikke
oversættes til bevidst indhold. Det er derfor, at ethvert forsøg på at
beskrive den med ord sædvanligvis er uforståelig. Åbenbaring fremkalder
kun oplevelse. Mirakler fremkalder på den anden side handling.
Mirakler er mere nyttige nu på grund af deres upersonlige
karakter. I denne fase af indlæring er det vigtigere at arbejde med
mirakler, fordi frihed fra frygt ikke kan blive dig påtvunget.
30.41
Mirakler lovpriser Gud gennem mænd/kvinder. De lovpriser Gud ved at ære
HansHendes skabelsermanifestationer og bekræfte deres perfektion. De
helbredes, fordi de benægter kropsidentifikation og bekræfter
Sjælsidentifikation. Ved at erkende Ånden justerer de niveauerne og ser
dem i korrekt linje. Dette sætter Ånden i centrum, hvor individuelle
Sjæle kan kommunikere direkte.
31.42
Mirakler bør inspirere taknemmelighed, ikke ærefrygt. Manden/kvinden bør
takke Gud for det, han/hun virkelig er. Guds Børn er meget hellige, og
miraklet ærer deres hellighed.
31.43
Guds skabelsermanifestationer mister aldrig deres hellighed, selvom den
kan skjules. Miraklet afslører den og bringer den ind i lyset, hvor den
hører hjemme. Hellighed kan aldrig virkelig blive skjult i mørke, men
manden/kvinden kan bedrage sig selv angående den. Denne illusion gør
ham/hende frygtsom, fordi han/hun i sit hjerte ved, at det er en
illusion, og han/hun udfører enorme bestræbelser for at fastslå dens
virkelighed. Miraklet anbringer virkeligheden, hvor den hører hjemme.
Evig virkelighed tilhører kun Ånden, og miraklet anerkender kun
sandheden. Det fordriver således mandens/kvindens illusioner om
ham/hende selv og anbringer ham/hende i fællesskab med sig selv og
Gud.
32.44
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden inspirerer alle
mirakler, der virkelig er forbøn. De griber ind i mandens/kvindens
hellighed og gør hans/hendes opfattelser hellige. Ved at anbringe
ham/hende uden for de fysiske love, hæver de ham/hende ind i den
ophøjede ordens sfære. I denne
orden er manden/kvinden perfekt.
32.45
Den individuelle Ånd mister aldrig sit fællesskab med Gud. Kun sindet behøver
Soning. Miraklet tilslutter sig
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens Soning ved at anbringe
sindet i Åndens tjeneste. Dette fastlægger sindets rette funktion og
korrigerer dets fejl.
33.46
Mirakler ærer manden/kvinden, fordi
han/hun er elsk-værdig. De fordriver illusioner om ham/hende og opfatter
lyset i ham/hende. De soner således for hans/hendes fejl ved at befri
ham/hende fra hans/hendes egne mareridt. De frigiver ham/hende fra et
fængsel, hvor han/hun har fængslet sig
selv, og ved at befri hans/hendes sind fra illusioner genopretter
de hans/hendes tilregnelighed. Menneskets sind kan
blive besat af illusioner, men hans/hendes Ånd er for evigt fri. Hvis et
sind opfatter uden kærlighed, opfatter det en tom skal og er ubevidst om
Ånden indeni den. Men Soningen genopretter den Sjælen til dens rette
plads. Sindet, der tjener Ånden, er usårligt.
34.47
Mirakler genopretter [Sjælen] til dens fylde. Ved at sone for mangel
etablerer de perfekt beskyttelse. Åndens styrke efterlader ingen plads
til indtrængninger. De tilgivne er fyldt med Ånden, og de tilgiver til
gengæld. Det er de befriedes pligt at befri deres brødre/søstre .
34.48
De tilgivne er Soningens middel. De, der er befriede af
Kristusbevidstheden/Barmhjertigheden, skal være med til at befri deres
brødre/søstre , for dette er Soningens plan. Mirakler er den måde hvorpå
sind, der tjener Ånden, forener sig med
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden for at frelse eller
befri alle Guds skabelsermanifestationer.
35.49
Mirakler er udtryk for kærlighed, men det følger ikke,
at de altid vil have observerbare virkninger. Jeg er den eneste, der kan
udføre mirakler i flæng, fordi jeg er
Soningen. Du har en rolle i
Soningen, som jeg vil diktere dig. Spørg mig,
hvilke mirakler du bør udføre. Dette skåner dig for udmattelse, fordi du
vil handle under direkte kommunikation.
36.50 Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrollerede mirakler er en
del af Soningen, men Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-vejledning er
personlig og fører til personlig
frelse. Miraklers upersonlige karakter er en vigtig ingrediens, fordi
dette gør det muligt for mig
at kontrollere deres fordeling.
Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-vejledning fører til den yderst personlige
oplevelse af åbenbaring. Dette er derfor, det involverer personligt valg. En vejleder kontrollerer ikke, men han/hun instruerer dog,
hvilket lader følgende være op til dig. ”Led os ikke ind i fristelse”
betyder ”før os ud af vores egne fejl.” ”Tag dit kors på dig og følg
mig” betyder, ”Anerkend dine fejl, og vælg at opgive dem ved at følge
min vejledning.”
36.51
Husk, at fejl ikke virkeligt kan true sandheden, som altid
kan modstå den. Kun fejlen er
virkelig sårbar. Du er fri til at fastlægge dit rige, som det passer
dig, men det rette valg er uundgåeligt, hvis du husker dette:
36.52
Ånden er i en tilstand af nåde for evigt.
Mandens/kvindens virkelighed er kun
hans/hendes Ånd.
Derfor
er en mand/kvinde i en tilstand af nåde for evigt.
36.53
Soning ophæver alle fejl i denne sammenhæng og rykker således den virkelige
kilde til frygt op ved roden. Når som helst Guds forsikringer opleves
som en trussel, skyldes det altid,
at du forsvarer fejlplaceret og fejladresseret loyalitet. Det er det,
projicering altid indebærer. Fejl er mangel på kærlighed. Når
manden/kvinden projicerer dette over på andre, putter han/hun dem
i fængsel, men kun i den udstrækning han/hun forstærker de fejl, de allerede
har begået. Dette gør dem sårbare overfor andres fordrejninger, eftersom
deres egen opfattelse af sig selv er fordrejet. Mirakelarbejderen kan kun
velsigne og dermed ophæve deres fordrejninger og befri dem fra fængsel.
37.54
Mirakler er eksempler på ret tænkning. Kontakt med virkeligheden på alle
niveauer bliver stærk og nøjagtig og tillader således korrekt
afgrænsning af intra- og mellemmenneskelige grænser. Som et resultat er
opfattelsen hos den, der handler, på linje med sandheden, som Gud
skabtemanifesterede den.
38.55
Et mirakel er en korrektionsfaktor, der introduceres i falsk tænkning af
mig. Det fungerer som en katalysator, der ryster fejlagtig opfattelse og
omorganiserer den til det korrekte. Dette placerer manden/kvinden under
Soningsprincippet, hvor hans/hendes opfattelse bliver helbredt. Indtil
dette er indtruffet, er åbenbaring af den guddommelige orden umulig.
39.56
Det Åndelige øje er miraklernes mekanisme, fordi det, Det opfatter, er
sandt. Det opfatter både Guds skabelsermanifestationer og
mandens/kvindens skabelsermanifestationer. Blandt mandens/kvindens
skabelsermanifestationer kan det også adskille det sande fra det falske
ved hjælp af dets evne til at opfatte totalt snarere end selektivt. Det
bliver således det rette instrument til virkelighedsafprøvning, som
altid involverer den nødvendige sondring mellem det falske og det sande.
40.57
Miraklet opløser fejl, fordi det Åndelige øje identificerer fejl som
falske eller uvirkelige. Dette er det samme som at sige, at ved at
opfatte lys forsvinder mørket automatisk.
40.58
Mørke er mangel på lys, som synd er mangel på kærlighed. Det har ikke
sine egne enestående egenskaber. Det er et eksempel på fejlslutningen om
"knaphed", hvorfra kun fejl kan fortsætte. Sandhed er altid overflod. De, der opfatter
og anerkender, at de har alt, har ikke behov for drevet adfærd af nogen
som helst slags.
41.59
Miraklet anerkender alle mænd/kvinder som dine brødre/søstre og
mine. Det er en måde at opfatte Guds universelle mærke i dem på. Det
særlige ved Guds SønnerDøtre stammer ikke
fra udelukkelse men fra inkludering. Alle
mine brødre/søstre er
specielle. Hvis de tror, at de er berøvet noget som helst, bliver deres
opfattelse fordrejet. Når dette sker, hæmmes hele Guds familie eller
SønDatterskabet i dets forhold. I sidste ende må hvert medlem af Guds
familie vende tilbage. Miraklet kalder ham/hende til at vende tilbage,
fordi det velsigner og ærer ham/hende, selvom han/hun måske er
fraværende i Ånden.
41.60
“Gud bliver ikke spottet” er ikke en advarsel, men en beroligelse på
dette punkt. Gud ville blive spottet, hvis nogen af HansHendes
skabelsermanifestationer manglede hellighed. Skabelsenmanifestationen er hel, og helhedens mærke er hellighed.
42.61
Helhed er det opfattelsesmæssige indhold i mirakler. De korrigerer eller
soner således for den fejlagtige opfattelse af mangel hvor som helst.
42.62
Her begynder vi at foretage den grundlæggende sondring mellem mirakler
og projicering. Stimulussen må
gå forud for responset og vil også afgøre den type respons, der
fremkaldes. Adfærd er svar,
så spørgsmålet “svar på hvad?” bliver afgørende. Da stimuli bliver
identificeret gennem opfattelse, opfatter du først stimulussen og
opfører dig dernæst derefter. Det følger således, at:
42.63
Som I forstår det,
således vil I opføre jer.
42.64
Den Gyldne Regel beder dig om at opføre dig mod andre, som du ville have
dem til at opføre sig mod dig. Dette betyder, at opfattelsen af
begge må være nøjagtig. Den Gyldne Regel er reglen for passende
opførsel. Du kan ikke opføre dig passende, medmindre du opfatter
nøjagtigt, fordi passende adfærd afhænger
af manglen på niveauforvirring. Tilstedeværelsen af niveauforvirring
resulterer altid i foranderlig virkeligheds-afprøvning og derfor i foranderlig
adfærdsmæssig hensigtsmæssighed. Da du og din næste er ligeværdige
medlemmer af den samme familie, som du opfatter begge, således vil du
opføre dig overfor begge. Måden at opfatte Gylden Regel-opførsel på er
at se ud fra opfattelsen af din egen
hellighed og opfatte andres hellighed.
42.65
Tomheden, frembragt af frygt, bør blive erstattet af kærlighed, fordi
kærlighed og dens fravær er i samme dimension, og korrektion kan ikke
blive foretaget, undtagen indenfor en dimension. Ellers har der været en niveau forvirring.
Døden er en menneskelig bekræftelse af en tro på [had] eller niveau
forvirring. Det er derfor, Bibelen siger, ”Der er
ingen død”, og derfor jeg demonstrerede, at døden ikke findes. Jeg kom
for at opfylde loven ved at genfortolke
den. Loven selv, hvis den forstås korrekt, tilbyder kun beskyttelse til
manden/kvinden. Det er de, der endnu ikke har ”ændret deres sind”, der
indførte ”det brændende helvede” begreb i den.
42.66
Jeg forsikrer dig om, at jeg
vil være vidne for enhver, der tillader mig det, og i et hvilket som
helst omfang han/hun tillader det. Din
bevidnelse demonstrerer din
tro, og styrker den således. De, der vidner for mig, udtrykker gennem
deres mirakler, at de har forladt troen på berøvelse til fordel for den
overflod, de har lært, tilhører
dem.
43.67
Et stort bidrag fra mirakler
er deres styrke til at befri manden/kvinden fra hans/hendes
fejlplacerede følelse af isolation, afsavn og mangel.
43.68
Mirakler er bekræftelser af SønDatterskab, som er en tilstand af
fuldendelse og overflod. Hvad som helst, der er sandt og virkeligt er
evigt og kan ikke forandre
sig eller blive ændret. Ånden
er derfor uforanderlig, fordi den allerede er perfekt, men sindet kan
vælge det niveau, det vælger at tjene. Den eneste
grænse, der er sat for dets valg, er, at det ikke kan tjene to mestre.
43.69
Sindet, hvis det vælger at gøre det, bliver et medium, hvormed Ånden
skabermanifesterer langs linjen af dens egen skabelsemanifestation. Hvis
det ikke frit vælger at gøre det, bevarer det sit kreativemanifestive potentiale,
men placerer sig under tyrannisk snarere end ægte autoritativ kontrol.
Som følge heraf putter det i fængsel, fordi sådan er tyranners diktater.
At ændre dit sind betyder at stille det til rådighed for sand
autoritet.
43.70
Miraklet er således et tegn på, at sindet har valgt at lade sig lede af
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i sin tjeneste.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens overflod er det
naturlige resultat af at vælge at følge ham/hende. Alle overfladiske rødder må rykkes op, fordi de ikke er dybe nok til
at opretholde dig. Illusionen om, at overfladiske rødder kan blive dybdegjort
og således få dem til at holde, er en af de fordrejninger, hvorpå omvendingen
af den Gyldne Regel hviler. Når disse falske underbygninger opgives,
opleves ligevægten midlertidigt som ustabil. Faktum er dog, at intet er
mindre stabilt end en opfattelse, der vender på hovedet. Hvad som helst,
der fastholder den på den måde, kan heller ikke bidrage til større
stabilitet.
44.71
Mirakler opstår fra en mirakuløs sindstilstand. Ved at være én, går
denne sindstilstand ud til enhver,
selv uden mirakelarbejderens egen bevidsthed om det. Miraklernes
upersonlige karakter skyldes, at Soningen i sig selv er én, der forener
alle skabelsermanifestationer med deres SkaberManifestor.
45.72
Miraklet er et udtryk for en indre bevidsthed om
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og accept af Dens
Soning. Sindet er da i en tilstand af nåde og bliver naturligvis
imødekommende både overfor værten indeni og den fremmede udenfor. Ved at
bringe den fremmede ind, bliver han/hun din broder/søster/søster.
46.73
Et mirakel mistes aldrig. Det berører mange mennesker, som du end ikke
kender, og producerer sommetider uanede ændringer i kræfter, som du end
ikke er opmærksom på. Det er ikke dit problem. Miraklet vil altid
velsigne dig.
46.74
De mirakler, som du ikke bliver bedt om at udføre, har ikke mistet deres værdi. De er
stadigt udtryk for din egen tilstand af nåde, men handlings-aspektet ved miraklet bør være
Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrolleret på grund af Dens
fuldstændige opmærksomhed på hele planen. Den upersonlige karakter af
mirakel-sindethed sikrer din
nåde, men kun Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er i en
position til at vide, hvor nåde kan skænkes.
47.75
Mirakel-sindethed betyder mirakel-parathed. Parathed betyder, at du
altid bør holde dine opfattelser retskafne, så du altid
vil være klar, villig og handlekraftig. Disse er de væsentlige for ”at
lytte, lære og gøre.” Du må være rede
til at lytte, villig til at lære og være
i stand til at gøre. Kun det
sidste er ufrivilligt, fordi det er anvendelsen
af mirakler, der skal være
Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrolleret. De to andre, som er de
frivillige aspekter af
mirakel-sindethed, er op til dig.
48.76
Ærefrygt er et upassende svar på mirakler.
48.77
Åbenbaring er bogstaveligt talt ubeskrivelig, fordi det er en oplevelse
af uudsigelig kærlighed. Ærefrygt bør forbeholdes åbenbaring, som den er
perfekt og korrekt anvendelig på. Den er ikke
passende på mirakler, fordi en ærefrygtig tilstand er tilbedende. Det
indebærer, at en af en mindre orden
står
foran en større. Dette er kun
tilfældet, når en Ånd står foran sin SkaberManifestor. Individuelle
Ånder er perfekte skabelsermanifestationer og oplever kun ærefrygt i
Nærværet af SkaberenManifestoren af perfektion.
48.78
Miraklet er på den anden side et tegn på kærlighed blandt ligestillede.
Ligestillede kan ikke være nære ærefrygt for hinanden, fordi ærefrygt
antyder ulighed. Det er derfor en upassende reaktion overfor mig. En
ældre broder/søster/søster har ret til respekt for hans/hendes større
erfaring og en rimelig mængde lydighed på grund af hans/hendes større
visdom. Han/hun har også ret til kærlighed, fordi han/hun er
en broder/søster/søster og også til hengivenhed, hvis han/hun er
hengiven. Det er kun min hengivenhed, der giver mig ret til din. Der er
intet ved mig, som du ikke
kan opnå. Jeg har intet, der ikke kommer fra Gud. Den største forskel
mellem os endnu er, at jeg ikke har noget
andet. Dette efterlader mig i en tilstand af sand hellighed, som
kun er et potentiale i dig.
48.79
”Ingen kommer til Faderen uden gennem mig” er blandt de mest
misforståede udsagn i Bibelen. Det betyder ikke,
at jeg på nogen måde er adskilt fra eller anderledes end dig undtagen angående
tid, som ikke rigtig eksisterer overhovedet. Citatet er faktisk
mere meningsfuldt, hvis det betragtes på en lodret snarere end en
vandret akse. Med hensyn til det lodrette står manden/kvinden under mig,
og jeg står under Gud. I processen med at "stige op" er
jeg højere. Dette skyldes, at uden mig ville afstanden mellem Gud og
manden/kvinden være for stor til, at I kan omslutte den
48.80
Jeg slår bro over afstanden som en ældre brodersøster til manden/kvinden
på den ene side og som en SønDatter af Gud på den anden. Min hengivenhed
overfor mine brødre/søstre har
placeret mig som ansvarlig for SønDatterskabet, som jeg kun kan
fuldstændiggøre i den udstrækning, jeg kan dele det. Dette kan synes at modsige udsagnet, ”Jeg og min
FaderModer er et,” men der er stadig adskilte dele i udsagnet til
erkendelse af, at FaderenModeren er større. (Det oprindelige udsagn var
"er af samme type"). Helligånden bringer åbenbaringer. Åbenbaringer er indirekte inspireret af mig, fordi jeg er tæt på Helligånden og er
opmærksom på mine brødre/søstres/søstres åbenbaringsberedskab. Jeg kan
således bringe mere ned til
dem, end de kan trække ned
til sig selv.
49.
81 Helligånden er det højeste kommunikationsmedium. Mirakler involverer
ikke denne type af kommunikation, fordi de er midlertidige
kommunikationsenheder. Når manden/kvinden vender tilbage til sin
oprindelige form for kommunikation med Gud, er behovet for mirakler
ovre. Helligånden formidler højere til lavere kommunikation og holder
den direkte kanal fra Gud til menneske åben for åbenbaring. Åbenbaring
er ikke gensidig. Den er altid fra
Gud til menneske. Miraklet er
gensidigt, fordi det involverer lighed.
50.
82 Miraklet er en indlæringsanordning, der mindsker behovet for tid. På
det lodrette eller vandrette niveau synes anerkendelsen af den sande
ligestilling for alle medlemmer af SønDatterskabet at involvere næsten
uendelig tid. Imidlertid indfører det pludselige skift fra en vandret
til en lodret opfattelse, som miraklet indebærer, et interval, hvorfra
den, der handler og modtageren begge
dukker frem langt længere fremme i tid, end de ellers ville have
været.
50.83
Miraklet har således den enestående egenskab at forkorte tiden ved at
gøre det tidsrum, det optager, unødvendig. Der er intet
forhold mellem den tid et mirakel tager
og den tid det dækker. Det
erstatter indlæring, der måske ville have taget tusinder af år.. Det gør
dette med den underliggende anerkendelse af perfekt ligeværdighed og
hellighed mellem den, der handler og modtageren, som miraklet hviler på.
50.84
Vi sagde før, at miraklet afskaffer tiden. Det gør dette med en proces
til at kollapse den og dermed
afskaffe visse intervaller
indenfor den. Det gør det dog indenfor
den større tidsmæssige sekvens. Det etablerer et tidsinterval udenfor
mønsteret, som ikke er
underlagt de sædvanlige love for tid. Kun i denne forstand er det
tidløst. Ved at kollapse tid sparer det bogstaveligt taget tid. Meget på
samme måde som sommertid gør det, omorganiserer det fordelingen af
lys.
51.85
Miraklet er den eneste enhed, som manden/kvinden har til rådighed til
hans/hendes øjeblikkelige kontrol af tid. Kun åbenbaring transcenderer
tiden og har slet ikke noget at gøre med tid.
51.86
Miraklet er meget ligesom kroppen, eftersom begge er indlæringsmidler,
der sigter mod at muliggøre en tilstand, hvor de er unødvendige. Når den
Individuelle Ånds oprindelige tilstand af direkte kommunikation er nået,
tjener hverken kroppen eller miraklet noget formål. Mens han/hun tror,
at han/hun er i en krop, kan manden/kvinden dog vælge mellem
kærlighedsløse og mirakuløse udtrykskanaler. Han/hun kan lave en tom
skal, men han/hun kan ikke
lade være med udtrykke noget overhovedet. Han/hun kan vente, forsinke,
lamme sig selv, reducere sin kreativitet/manifestivitet til næsten intet
og endda indføre en udviklingsarrest eller endda en regression. Men
han/hun kan ikke afskaffe
sin kreativitet. Han/hun kan ødelægge sit kommunikationsmedium, men ikke
sit potentiale.
51.87
Manden/kvinden blev ikke skabtmanifesteret af egen fri vilje alene. Kun det han/hun
skaber/manifesterer, kan han/hun afgøre. Den mirakel-sindedes
grundlæggende beslutning er ikke at vente på tiden længere end
nødvendigt. Tid kan spilde såvel som blive spildt. Mirakelarbejderen
accepterer derfor tidskontrolfaktoren med glæde, fordi han/hun erkender,
at enhver kollaps af tid bringer alle mænd/kvinder tættere på den
ultimative frigørelse fra
tiden, hvori SønnenDatteren og FaderenModeren er
et.
51.88
Ligeværdighed indebærer ikke ensartethed nu.
Når alle anerkender, at han/hun har alt, er individuelle bidrag til
SønDatterskabet ikke længere nødvendige. Når Soningen er blevet
afsluttet, vil alle talenter
blive delt af alle Guds
SønnerDøtre. Gud er ikke
partisk. Alle HansHendes børn har HansHendes fulde kærlighed, og alle
HansHendes gaver gives frit til alle og enhver. ”Med mindre I bliver som
små børn” betyder, at medmindre I helt og fuldt anerkender jeres
fuldstændige afhængighed af Gud, kan I ikke kende SønnensDatterens
virkelige kraft i hanshendes sande forhold til FaderenModeren.
51.89
Du, der ønsker fred, kan kun finde den ved hjælp af fuldstændig
tilgivelse. Du har aldrig virkelig ønsket fred før, så der var ingen mening i at få fortalt, hvordan
det kunne opnås. Ingen indlæring erhverves af nogen, medmindre han/hun
ønsker lære det og på en eller anden måde tror, at han/hun har behov for det. Selvom begrebet mangel ikke findes i Guds
skabelsemanifestation, er det meget
tydeligt i menneskets skabelsermanifestationer. Det er rent faktisk den
væsentlige forskel. Et behov indebærer mangel pr. definition. Det
involverer erkendelsen af, at du ville have det bedre i en tilstand, der
på en eller anden måde er forskellig fra den, du er i.
51.90
Indtil "adskillelsen", som er et bedre udtryk end "faldet", manglede der
intet. Dette betød, at manden/kvinden overhovedet ikke havde behov. Hvis
han/hun ikke havde berøvet sig selv, ville han/hun aldrig have oplevet
dem. Efter adskillelsen blev behov den mest magtfulde kilde til
motivation for menneskelig handling. Al adfærd er i det væsentlige
motiveret af behov, men adfærd i sig selv er ikke en guddommelig
egenskab. Kroppen er mekanismen for adfærd. Troen på, at han/hun kunne være i en bedre situation, er grunden til, at manden/kvinden
har denne mekanisme til sin rådighed.
51.91
Hver og en handler i overensstemmelse med det særlige hierarki af behov,
han/hun har fastlagt for sig selv. Hans/hendes hierarki afhænger på sin
side af hans/hendes opfattelse af det, han/hun er
- det vil sige det, han/hun mangler.
En fornemmelse af adskillelse fra Gud er den eneste
mangel, han/hun virkelig har brug for at rette op på. Denne fornemmelse
af adskillelse ville aldrig være opstået, hvis han/hun ikke havde
fordrejet sin opfattelse af sandheden og dermed opfattede sig
selv som mangelfuld. Opfattelsen af et hvilket
som
helst behovshierarki opstod, fordi han/hun, efter at have begået
denne grundlæggende fejl, allerede havde fragmenteret sig i niveauer med
forskellige behov. Når han/hun integrerer, bliver han/hun
én, og hans/hendes behov bliver ét i overensstemmelse hermed.
51,92
Forenet behov fremkalder forenet handling, fordi det fremkalder en
mangel på ambivalens. Opfattelsen af et behovshierarki er en naturlig
følge af den oprindelige fejl, at manden/kvinden kan være adskilt fra
Gud, og dette nødvendiggør korrektion på sit eget niveau, før fejlen i
opfattelsen af niveauer overhovedet kan rettes. Manden/kvinden kan ikke
opføre sig effektivt, medens han/hun arbejder på spaltede niveauer. Mens
han/hun gør det, må der imidlertid indføres korrektion nedefra og op. Dette skyldes, at han/hun nu opererer i rummet, hvor begreber
som "op" og "ned" er meningsfulde. I sidste ende er rum lige så
meningsløs som tid. Konceptet består virkelig af en rum-tid tro.
51.93
Den fysiske verden eksisterer kun, fordi manden/kvinden kan bruge den
til at korrigere sin vantro,
som anbragte ham/hende i den oprindeligt. Han/hun kan aldrig selv
kontrollere virkningerne af frygt, fordi han/hun lavede
frygt og tror på det, han/hun lavede. Så i holdning, omend ikke i indhold, ligner han/hun så sin egen SkaberManifestor, Der har
perfekt tro på Sine skabningermanifestationer, fordi HanHun skabtemanifesterede dem. Troen på en
skabelsemanifestation fremkalder dens eksistens. Derfor kan en
mand/kvinde tro på det, ingen andre mener er sandt. Det er sandt for
ham/hende, fordi det blev lavet af
ham/hende.
51.94
Ethvert aspekt af frygt bevæger sig fra en oppefra og ned opfattelse. De
mere sandt kreativemanifestive vier deres bestræbelser på at rette
opfattelsesmæssige fordrejninger. Den neurotiske vier sine til
kompromis. Den psykotiske forsøger at undslippe ved at fastlægge sine
egne fejl som den visse sandhed. Det er mest vanskeligt at befri
ham/hende på almindelige måder, fordi han/hun er mere konsekvent i sin
egen benægtelse af sandhed. Miraklet laver imidlertid ikke sådanne
sondringer. Det korrigerer fejl, fordi
de er fejl. Det næste punkt at huske på om mirakler er:
52.95
Miraklet skelner ikke mellem grader af fejlopfattelser. Det er en enhed til
opfattelses-korrektion, effektiv fuldstændigt adskilt fra både graden
eller retningen af fejlen. Dette er dets sande
vilkårlighed.
52.96
Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrollerede mirakler er kun
selektive i den forstand, at de er rettet mod dem, der kan bruge dem på
sig selv. Eftersom dette gør det uundgåeligt, at de vil strække dem
ud til andre, bliver der svejset en stærk Soningskæde. Imidlertid tager
Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrol overhovedet ikke hensyn til
størrelsen af selve miraklet, fordi begrebet størrelse findes på et
niveau, der i sig selv er uvirkeligt. Eftersom miraklet sigter mod at genoprette
bevidstheden om virkeligheden, ville det næppe være nyttigt, hvis det
var bundet af de love, der styrer den fejl, det sigter mod at rette. Kun
manden/kvinden begår denne type af fejl. Det er et eksempel på den
tåbelige bestandighed, som hans/hendes egne falske overbevisninger har
affødt.
52.97
Kraften og styrken i mandens/kvindens kreativemanifestive vilje skal
forstås, før den virkelige betydning af benægtelse kan blive værdsat og
opgivet. Det er ikke blot benægtelse. Det er en positiv misskabelsemismanifestation.
Mens den, der lavede den, nødvendigvis
tror på misskabelsenmismanifestationen, eksisterer den slet ikke på
niveauet for sand skabelsemanifestion.
53.98
Miraklet sammenligner det, manden/kvinden har lavet med det højere plan
af skabelsemanifestation, accepterer det, der er i
overensstemmelse som sandt, og afviser det uharmoniske
som falsk. Alle aspekter af
frygt er usande, fordi de ikke findes på det højere kreativemanifestive
plan, og de findes derfor slet ikke. I en hvilken som helst grad et
menneske er villig til at lade sine overbevisninger underkaste denne
prøve, i det omfang bliver opfattelser korrigeret.
53.99
Ved at sortere det falske fra det sande fortsætter miraklet efter de
følgende linjer:
53.100
Hvis perfekt kærlighed driver
frygt ud,
Og hvis frygt findes,
Så er der ikke perfekt
kærlighed.
Men kun perfekt kærlighed eksisterer virkeligt.
Hvis der er frygt,
skabermanifesterer det en tilstand, der ikke findes.
53.101
Tro dette, og du vil være fri. Kun Gud kan fastlægge denne løsning, og denne
tro er HansHendes gave.
53.102
Du er involveret i ubevidste fordrejninger, der producerer et tæt lag
over mirakelimpulser, og dette gør det svært for dem at nå bevidstheden.
Arten af ethvert mellemmenneskeligt forhold er begrænset eller
defineret af det, du ønsker, det skal gøre.
Relatering er en måde at opnå et resultat på. Faren ved forsvar ligger i
deres tilbøjelighed til stift at holde misforståelser på plads. Alle
handlinger, der stammer fra omvendt tænkning, er bogstaveligt talt
adfærdsmæssige udtryk for dem, der ikke ved, hvad de gør. En stiv
holdning kan være ekstremt pålidelig, selvom den er vendt på hovedet. Jo
mere konsekvent omvendt den er, jo mere
pålidelig er den faktisk.
53.103
Imidlertid er gyldighed stadigt det ultimative mål, som pålidelighed kun
kan tjene. Fjendtlighed, triumf, hævn, selvfornedrelse og alle slags
udtryk for manglende kærlighed ses ofte meget tydeligt i fantasierne,
der følger med dem. Men det er en dybtgående fejl at forestille sig, at fordi disse fantasier er så
hyppige eller dukker op så pålideligt, at dette indebærer gyldighed.
Husk, at selvom gyldighed indebærer pålidelighed, kan forholdet ikke vendes om. Du kan være fuldstændig pålidelig og tage helt
fejl. Selvom et pålideligt instrument måler
noget, hvilken nytte er det
til, medmindre du opdager, hvad "noget" er? Så dette kursus vil
koncentrere sig om gyldighed og lade pålidelighed falde naturligt på
plads.
53.104
Sammenblanding af mirakelimpulser med fysiske impulser er en vigtig
kilde til opfattelsesmæssig fordrejning, fordi den fremkalder snarere
end at udjævne den grundlæggende niveauforvirring, der ligger til grund
for opfattelsen hos alle dem, der søger lykke med denne verdens
instrumenter. Upassende fysiske impulser (eller fejldirigerede
mirakelimpulser) resulterer i bevidst skyld hvis udtrykt og depression
hvis benægtet. Al virkelig
nydelse kommer fra at gøre Guds vilje. Dette er, fordi ikke
at gøre det er en fornægtelse af selv. Benægtelse
af fejl resulterer i projektion. Rettelse
af fejl bringer frigørelse. "Led os ikke i fristelse" betyder "lad
os ikke narre os selv til at tro, at vi kan forholde os til Gud i fred
eller til vores brødre/søstre med
noget som helst ydre."
53.105
Guds barn, du blev skabtmanifesteret til at skabemanifestere det gode,
det smukke og det hellige. Mist det ikke af syne. I et lille stykke tid
må Guds kærlighed stadigt udtrykkes fra én krop til en anden, fordi det
virkelige syn stadigt er så svagt. Alle kan bedst bruge deres krop til
at udvide sin opfattelse, så han/hun kan se det virkelige syn. Dette syn
er usynligt for det fysiske øje. Kroppens ultimative formål er at gøre
sig unødvendig. At lære at gøre dette er den eneste virkelige grund til
dens skabelsemanifestation.
53.106
Fantasier af enhver art er fordrejede former for tænkning, fordi de altid
indebærer at forvrænge opfattelser ind i uvirkelighed. Fantasi er en
fornedret form for syn. Syn og åbenbaring hænger tæt sammen, mens
fantasi og projektion er tættere forbundet, fordi begge forsøger at
kontrollere den ydre virkelighed i overensstemmelse med falske indre
behov. Forvræng virkeligheden på nogen
måde, og du oplever destruktivt. Virkeligheden gik tabt ved hjælp af
tilranelse, som til gengæld fremkaldte tyranni. Jeg fortalte jer, at I
nu er genoprettet til jeres tidligere rolle i Soningsplanen, men I må
stadigt vælge frit at vie jer til den større genoprettelse. Så længe
blot en enkelt slave er tilbage, der går på jorden, er jeres frigørelse
ikke fuldstændig. Fuldstændig
genoprettelse af SønDatterskabet er det eneste sande mål for de
mirakel-sindede.
53.107
Ingen fantasier er sande. De
er fordrejninger af opfattelse pr. definition. De er et middel til at
lave falske associationer og at opnå nydelse fra dem. Manden/kvinden kan
kun gøre dette, fordi han/hun er
kreativmanifestiv. Men selv om han/hun kan opfatte falske associationer,
kan han/hun aldrig gøre dem virkelige undtagen
for sig selv. Manden/kvinden tror på det, han/hun
skabermanifesterer. Hvis han/hun skabermanifesterer mirakler, vil
han/hun være lige så stærk i sin tro på dem.
Styrken i hans/hendes overbevisning
vil derefter støtte mirakelmodtagerens tro. Og fantasier bliver
fuldstændigt unødvendige, da virkelighedens fuldt ud tilfredsstillende
karakter bliver tydelig for begge.
2:1
Dette afsnit omhandler et grundlæggende misbrug af viden, der i Bibelen
kaldes årsagen til ”faldet” eller adskillelse. Der er nogle
definitioner, som jeg bad dig om at tage fra ordbogen, der vil være
nyttige her. De er noget usædvanlige, da de ikke er de første
definitioner, der er givet. Ikke desto mindre burde det faktum, at hver
af dem vises i ordbogen, være betryggende.
2.2
Projicerer (verbum): at udvide
fremad eller ud.
Projekt (substantiv): en plan
i sindet.
Verden: en naturlig storslået
opdeling.
2.3
Vi vil senere henvise til projektion som relateret til både mental
sundhed og mental sygdom. Vi har allerede observeret, at manden/kvinden
kan skabemanifestere en tom skal, men han/hun kan ikke skabemanifestere
ingenting overhovedet. Denne tomhed fremskaffer skærmen til misbrug af
projektion.
2.4
Edens Have, der beskrives som en bogstavelig have i Bibelen,
var
overhovedet ikke en egentlig have. Den var blot en mental tilstand af
fuldstændig behovsmangel. Selv i den bogstavelige beretning er det
bemærkelsesværdigt, at tilstanden før adskillelsen essentielt var en
situation, hvor manden/kvinden ikke havde behov for noget. ”Videnstræet”
er også en alt for bogstavelig figur. Disse begreber behøver at blive
afklaret, før den virkelige betydning af adskillelsen eller "omvejen ind
i frygt" kan forstås fuldt ud.
2.5
At "projicere" som defineret ovenfor er en grundlæggende egenskab ved
Gud, som HanHun gav Sin SønDatter. I skabelsenmanifestationen
projicerede Gud Sin kreativemanifestive evne fra Sig Selv til de Ånder,
HanHun SkabteManifesterede, og HanHun gennemsyrede dem også med den
samme kærlige vilje til at skabemanifestere. Den individuelle Ånd er
ikke kun blevet skabtmanifesteret fuldt ud, men er også blevet
skabtmanifesteret perfekt. Der er ingen
tomhed i den. På grund af sin lighed med sin SkaberManifestor er den
skabendemanifesterende. Intet barn af Gud kan miste denne evne, fordi
den er iboende i det, hanhun er,
men hanhun kan bruge den uhensigtsmæssigt. Når som helst projektion bruges
uhensigtsmæssigt, indebærer det altid,
at der eksisterer en vis tomhed eller mangel, og at det ligger i
mandens/kvindens evne at placere sine egne
idéer der i stedet for
sandheden.
2.6
Hvis du nøje overvejer, hvad dette indebærer, vil det følgende blive
ganske tydeligt:
2.7
For det første er antagelsen underforstået, at det Gud
skabtemanifesterede kan blive ændret
af mandens/kvindens sind.
2.8
For det andet accepteres begrebet om, at det, der er perfekt, kan gøres
ufuldkomment eller mangelfuldt.
2.9
For det tredje accepteres troen på, at manden/kvinden kan fordreje Guds
skabelsermanifestationer, inklusive
ham/hende
selv.
2.10
For det fjerde underforstås idéen om, at eftersom manden/kvinden selv
kan skabemanifestere, er retningen for hans/hendes egen
skabelsemanifestation op til ham/hende.
2.11
Disse forbundne forvrængninger repræsenterer et billede af det, der
faktisk skete i adskillelsen. Intet af dette eksisterede før, og det
findes faktisk ikke nu. Verden blev
skabtmanifesteret som ”en naturlig storslået opdeling” eller som
en projicering udad af Gud. Det er derfor, at alt det, HanHun
skabtemanifesterede, er ligesom HamHende. Projektion, som udført af Gud,
ligner meget den slags indre udstråling, som FaderensModerens Børn arver
fra HamHende. Det er vigtigt at bemærke, at udtrykket “projicere udad”
nødvendigvis indebærer, at den virkelige
projektionskilde er indre. Dette er lige sandt for SønnenDatteren som
for FaderenModeren.
2.12
Verden indeholdt, i den oprindelige betydning af begrebet, både den
rette skabelsemanifestation af manden/kvinden af Gud og
den rette skabelsemanifestation af manden/kvinden i hans/hendes
retsindethed Sidstnævnte krævede, at manden/kvinden begavedes med fri
vilje af Gud, fordi al kærlig
skabelsemanifestation bliver frit givet. Intet i disse udsagn indebærer
nogen form for involvering i niveauer eller faktisk intet som helst
andet end én kontinuerlig linje af skabelsemanifestation, i hvilken alle
aspekter er af samme type.
2.13
Da "slangens løgne" blev introduceret, blev de specielt kaldt "løgne",
fordi de ikke er sande. Da manden/kvinden lyttede, var alt det, han/hun
hørte, usandt. Han/hun behøver ikke fortsat at tro på det, der ikke er
sandt, medmindre han/hun vælger at gøre det. Alle hans/hendes
misskabelsermismanifestationer kan bogstaveligt talt forsvinde i ”et
blink af et øje”, fordi de kun er visuelle misopfattelser.
Mandens/kvindens Åndelige øje kan sove, men et sovende øje kan stadigt
se. Det, der ses i drømme, synes at være meget virkeligt. Bibelen
nævner, at ”Adam og Eva faldt i en dyb søvn,” og intetsteds er der nogen
henvisning til deres opvågnen.
2.14
Mandens/kvindens historie i verden, som han/hun ser den, er endnu ikke
præget af nogen ægte eller omfattende genopvågnen eller genfødsel. Dette
er umuligt, så længe manden/kvinden projicerer i en Ånd af
misskabelsemismanifestation. Det forbliver imidlertid stadigt indeni
ham/hende at projicere, som Gud projicerede Sin Egen Ånd til ham/hende.
I virkeligheden er dette hans/hendes eneste
valg, fordi hans/hendes frie vilje blev givet ham/hende til hans/hendes
egen glæde over at skabemanifestere det perfekte.
2.15
Al frygt kan i sidste ende reduceres til den grundlæggende
misforståelse, at manden/kvinden har evnen til at tilrane
sig Guds magt. Det kan kun understreges, at han/hun hverken kan
eller har været i stand til
at gøre dette. I denne kendsgerning ligger den virkelige begrundelse for
hans/hendes undslippelse fra frygt. Undslippelsen bliver
skabtmanifesteret af hans/hendes accept af Soningen, der anbringer
ham/hende i en position til at indse, at hans/hendes egne fejl aldrig
rigtig fandt sted. Da Adam/Eva faldt i den "dybe søvn", var han/hun i en
tilstand til at kunne opleve mareridt, fordi
han/hun sov. Hvis et lys pludselig tændes, mens nogen drømmer en bange
drøm, kan han/hun i første omgang tolke selve lyset som en del af
hans/hendes egen drøm og være bange for det. Men når han/hun imidlertid
vågner op, opfattes lyset korrekt som frigørelsen
fra drømmen, som ikke længere er virkelighed.
2.16
Det er helt åbenlyst, at denne forløsning ikke
afhænger af den slags ”viden”, der ikke er andet end bedrageriske løgne.
Den viden, der oplyser frem for at skjule, er den viden, der ikke blot sætter
dig fri, men som også tydeligt viser dig, at du er fri. Uanset hvilke løgne du måtte tro, bekymrer det ikke
miraklet, som kan helbrede en hvilken
som helst af dem med samme lethed. Det skelner ikke mellem misforståelser. Dets eneste forehavende er at skelne mellem sandheden på den ene side og
alle slags fejl på den anden. Nogle mirakler kan synes at være af et
større omfang end andre. Men husk det første punkt på dette kursus - at
der ikke er nogen rækkefølge
af vanskeligheder ved mirakler.
2.17
I virkeligheden er du fuldstændig upåvirket af alle
udtryk for manglende kærlighed. Disse kan enten være fra dig selv og andre eller fra dig selv til
andre eller fra andre til dig.
Fred er en egenskab i dig. Du
kan ikke finde den udenfor. Al mental sygdom er en eller anden form for
udvendig søgen. Mental sundhed
er indre fred. Det giver dig
mulighed for at forblive uforstyrret af mangel på kærlighed fra det
udenfor og i stand til gennem dine egne mirakler at korrigere de ydre
betingelser, som udspringer fra manglende kærlighed i andre.
2.18
Når du er bange for noget som helst, anerkender du dets magt til at skade dig. Husk, at
hvor dit hjerte er, der er din skat også. Det betyder, at du tror på
det, du værdsætter. Hvis du
er bange, værdsætter du forkert. Menneskelig forståelse vil uundgåeligt værdsætte forkert,
og at udstyre alle menneskelige tanker med samme magt vil uundgåeligt ødelægge
fred. Det er derfor, Bibelen taler om ”Guds fred, der er hinsides
forståelse.” Denne fred er fuldstændigt ude af stand til at blive rystet af
menneskelige fejl af nogen som
helst art. Den nægter noget
som helst, der ikke er af Gud, evnen til at påvirke dig på nogen
måde.
2.19
Dette er den passende brug af fornægtelse. Den bruges ikke til at skjule
noget, men til at rette fejl.
Den bringer alle fejl ud i
lyset, og eftersom fejl og mørke er det samme, korrigerer den automatisk
fejl. Sand benægtelse er en magtfuld beskyttelsesenhed. Du kan og bør
benægte enhver tro på, at fejl kan skade dig. Denne form for benægtelse
er ikke en hemmeligholdelsesenhed, men en korrektionsenhed.
”Retsindetheden” hos de tilregnelige er afhængige af det. Du kan gøre hvad
som helst, jeg beder dig om. Jeg har bedt dig om at udføre
mirakler og har gjort det klart, at mirakler er naturlige,
korrigerende, helbredende og universelle. Der er intet godt, de
ikke kan gøre, men de kan ikke udføres i en Ånd af tvivl.
2.20
Gud og de individuelle Ånder, HanHun skabtemanifesterede, er fuldstændigt
afhængige af hinanden. Skabelsenmanifestationen af de individuelle
Ånder er allerede blevet perfekt udført, men skabelsenmanifestationen fra de individuelle Ånder er ikke. Gud skabtemanifesterede
individuelle Ånder, så HanHun kunne stole på dem, fordi
HanHun skabtemanifesterede dem perfekt. HanHun gav dem sin fred, så de
ikke kunne rystes og ikke kunne bedrages. Hver gang du er bange, bliver
du bedraget. Dit sind tjener ikke
Ånden. Dette sulter bogstaveligt talt Ånden ved at nægte den dens
daglige brød. Gud tilbyder udelukkende nåde. Dine
ord skal kun afspejle barmhjertighed, fordi det er det, du har modtaget,
og det er det, du bør give.
2.21
Retfærdighed er en midlertidig hjælp eller et forsøg på at lære
manden/kvinden betydningen af barmhjertighed. Dens fordømmende side
opstår kun, fordi manden/kvinden er i stand til uretfærdighed,
hvis det er det, hans/hendes sind skabermanifesterer. Du er bange for
Guds Vilje, fordi du har brugt din egen vilje, som HanHun
skabtemanifesterede i lighed med HansHendes egen, til at misskabemismanifestere.
Det, du ikke er klar over,
er, at sindet kun kan
misskabemismanifestere, når det ikke
er frit. Et fængslet sind er per definition ikke frit. Det er besat
eller holdes tilbage af sig selv. Dets vilje er derfor begrænset og er
ikke fri til at gøre sig gældende. Den virkelige betydning af "er samme
type", som blev nævnt tidligere, er "er af ét sind eller én vilje." Når
SønDatterskabets og FaderensModerens vilje er én, er
deres perfekte overensstemmelse Gudsriget.
2.22
Benægtelse af fejl er et kraftfuldt forsvar for sandheden. Du vil
bemærke, at vi har flyttet vægten fra den negative til den positive brug
af benægtelse. Som vi allerede har sagt, er benægtelse ikke et rent
negativt middel; den resulterer i positiv misskabelsemismanifestation.
Det er den måde, psykisk syge anvender
den på. Men husk din egen meget tidlige tanke – ”Undervurder aldrig
benægtelsens magt.” I ”retsindethedens” tjeneste befrier benægtelse af fejl sindet og genindfører viljens frihed. Når viljen virkelig
er fri, kan den ikke
misskabemismanifestere, fordi den kun
genkender sandheden.
2.23
Falsk projicering opstår som følge af falsk benægtelse, ikke
af dens rette brug. Min egen rolle i Soningen er sand
projicering; Jeg kan projicere bekræftelse af sandheden til dig. Hvis du
projicerer fejl til mig eller til dig selv, griber du ind i processen. Min brug af projektion, som også kan være din, er ikke
baseret på fejlagtig benægtelse. Den involverer imidlertid dog
den meget magtfulde brug af benægtelse af fejl. Mirakelarbejderen er en,
der accepterer min form for benægtelse og projektion, forener sine egne
iboende evner til at benægte og projicere med min og pålægger sig selv
og andre dem. Dette fastlægger den totale mangel
på trusler noget som helst sted. Sammen kan vi så arbejde for den virkelige fredstid, der er evig.
2.24
Den upassende brug af forsvar anerkendes vidt og bredt, men deres
passende anvendelse var endnu ikke tilstrækkeligt forstået. De kan virkelig
skabemanifestere mandens/kvindens opfattelse både af sig selv og af
verden. De kan fordreje eller korrigere afhængigt af det, du bruger dem
til.
2.25
Benægtelse bør kun rettes mod fejl, og projektion bør kun forbeholdes
sandheden. Du bør i sandhed give, som du i sandhed har modtaget. Den
Gyldne Regel kan kun arbejde effektivt på dette grundlag.
2.26
Intellektualisering er et udtryk, der stammer fra
sind-hjerne-forvirring. "Retsindethed" er den enhed, der forsvarer det rette
sind og giver det kontrol over kroppen. "Intellektualisering" indebærer
en spaltelse, mens "retsindighed" involverer helbredelse.
2.27
Tilbagetrækning anvendes korrekt i tjenesten til at trække sig ud af det
meningsløse. Det er ikke en
enhed til undslippelse, men til konsolidering. Der er kun Et Sind.
2.28
Adskillelse er meget lignende. Du bør
udskille eller adskille dig selv fra fejl, men kun i forsvar for
integration.
2.29
Ikke-tilknytning er i det væsentlige en svagere form for adskillelse.
2.30
Flugt kan udføres i en hvilken som helst retning, du vælger, men bemærk,
at selve begrebet indebærer flugt fra
noget. Flugt fra fejl er fuldstændigt passende.
2.31
Afstandtagen kan passende bruges som en måde at anbringe afstand mellem
dig selv og det, du bør flygte fra.
2.32
Regression er et forsøg på at vende tilbage til din egen oprindelige
tilstand. Den kan således bruges til at gendanne
snarere end at vende tilbage til det mindre
modne.
2.33
Sublimering bør være en omdirigering af indsatsen til det sublime.
2.34
Der er mange andre såkaldte “dynamiske” begreber, som er dybe fejl,
væsentligst på grund af misbrug af forsvar. Blandt dem er begrebet
forskellige niveauer af aspirationer, der faktisk er resultatet af
niveauforvirring. Det vigtigste punkt, der skal forstås fra dette
afsnit, er imidlertid, at du kan forsvare sandheden såvel som fejl og
faktisk meget bedre.
2.35
Midlerne er lettere at afklare, når værdien af selve målet er
fastlagt. Enhver forsvarer sin egen skat. Du behøver ikke at bede
ham/hende om at gøre det, fordi han/hun gør det automatisk. De virkelige
spørgsmål er stadig tilbage. Hvad
værdsætter du, og hvor meget
værdsætter du det? Når du engang har lært at overveje disse to spørgsmål
og at bringe dem ind i alle dine handlinger som de sande kriterier for
adfærd, vil jeg have meget få vanskeligheder med at afklare midlerne. Du
har ikke lært at være konsekvent i dette endnu. Jeg har derfor
koncentreret mig om at vise dig, at midlerne er
tilgængelige, når som helst du beder
om det. Du kan dog spare meget tid, hvis du ikke forlænger dette trin
unødvendigt. Det korrekte fokus vil forkorte det umådeligt.
2.36
Soningen er det eneste forsvar, der ikke kan bruges destruktivt. Det skyldes, at
selvom alle til sidst må tilslutte sig den, er den ikke en enhed, der blev produceret af manden/kvinden. Soningsprincippet
var i kraft længe før selve Soningen begyndte. Princippet var kærlighed,
og Soningen i sig selv var en kærlighedshandling.
Handlinger var ikke nødvendige før adskillelsen, fordi tid-rum troen
ikke eksisterede. Det var først efter adskillelsen, at Soningens forsvar
og de nødvendige betingelser for dens opfyldelse blev niveaulagt.
2.37
Det blev mere og mere tydeligt, at alle de forsvar, som manden/kvinden
kan vælge at bruge konstruktivt eller destruktivt, ikke var nok til at
redde ham/hende. Det blev derfor besluttet, at han/hun havde brug for et
forsvar, der var så pragtfuldt, at han/hun ikke kunne misbruge det,
selvom han/hun kunne afvise
det. Hans/hendes valg kunne dog ikke omdanne det til et angrebsvåben,
som er den iboende egenskab ved alle andre forsvar. Soningen bliver
således det eneste forsvar, der ikke er et tveægget sværd.
2.38
Soningen begyndte faktisk længe før korsfæstelsen. Mange individuelle
Ånder tilbød deres indsats på vegne af de adskilte, men de kunne ikke
modstå styrken af angrebet og måtte bringes tilbage. Engle kom også,
men deres beskyttelse var ikke tilstrækkelig, fordi de adskilte ikke var
interesseret i fred. De havde allerede delt deres sind og var
tilbøjelige til at opdele yderligere snarere end at genintegrere. De
niveauer, de introducerede i deres sind, vendte sig mod hinanden, og de
fastlagde forskelle, opdelinger, spaltninger, spredninger og alle de
andre begreber forbundet med de stigende spaltelser, som de producerede.
2.39
Da de ikke var i deres retsind, vendte de deres forsvar fra beskyttelse
til overfald og handlede bogstaveligt sindssygt. Det var vigtigt at
indføre en split-sikker enhed, der kun kunne bruges til at helbrede, hvis den overhovedet blev brugt.
Soningen blev indbygget i rum-tid-troen for at sætte en grænse for
behovet for troen og i sidste ende for at gøre indlæringen komplet.
Soningen er den sidste lektion. Indlæringen selv, som de klasseværelser,
hvori den forekommer, er midlertidige. Evnen til at lære har ingen
værdi, når ændring af forståelse ikke længere er nødvendig. De evigt
kreativemanifestive har intet at lære. Først efter adskillelsen var det
nødvendigt at dirigere de kreativemanifestive kræfter til at lære, fordi
ændret adfærd var blevet obligatorisk.
2.40
Mænd/kvinder kan lære at forbedre deres opførsel og kan også lære at
blive bedre og bedre elever. Dette tjener til at bringe dem i tættere og
tættere overensstemmelse med SønDatterskabet, men SønDatterskabet selv
er en perfekt skabelsemanifestation, og perfektion er ikke et spørgsmål om grad. Kun mens der er forskellige grader, er
indlæring meningsfuld. Mandens/kvindens "evolution" er blot en proces,
hvor han/hun går videre fra den ene grad til den næste. Han/hun
korrigerer sine tidligere fejltrin ved at gå fremad. Dette repræsenterer
en proces, der faktisk er uforståelig på tidsmæssige vilkår, fordi
han/hun vender tilbage, når han/hun går fremad.
2.41
Soningen er det middel, hvormed han/hun kan befri sig fra fortiden,
efterhånden som han/hun går fremad. Den ophæver
hans/hendes tidligere fejl, hvilket gør det unødvendigt for ham/hende at
blive ved med at gå tilbage over sine skridt uden at fremme sin
tilbagevenden. I denne forstand sparer Soningen tid, men ligesom
miraklet, der tjener den, afskaffes den ikke. Så længe, der er behov for Soning, er der behov for tid. Men
Soningen som et afsluttet niveau har
et enestående forhold til tiden. Indtil Soningen er afsluttet, vil dens
forskellige faser fortsætte indeni
tiden, men hele Soningen står ved tidens ende. På dette tidspunkt er
tilbagevendelsens bro blevet bygget.
2.42
Soningen er en total forpligtelse. Du tror stadig, at dette er forbundet med tab.
Dette er den samme fejl, alle
de adskilte begår på den ene eller den anden måde. De kan ikke tro, at
et forsvar, der ikke kan angribe, er
det bedste forsvar. Dette er det, der menes med ”de sagtmodige skal arve
jorden.” De vil bogstaveligt talt overtage den på grund af deres styrke.
Et tovejs forsvar er i sig selv svagt netop, fordi
det har to kanter og kan vende sig mod selvet meget uventet. Denne
tendens kan ikke kontrolleres
undtagen af mirakler.
2.43
Miraklet vender Soningens forsvar til beskyttelsen af det indre selv,
som, når det bliver mere og mere sikkert, antager sit naturlige talent
for at beskytte andre. Det indre selv kender sig selv som både en
broder/søster/søster og en
SønDatter. Du ved, at når forsvaret forstyrres, er der en periode med
virkelig desorientering ledsaget af frygt, skyld og normalt en vaklen
mellem angst og depression. Dette kursus er anderledes, fordi forsvaret
ikke bliver forstyrret, men genfortolket,
selvom du måske oplever det som den samme ting. Ved genfortolkning af
forsvar tabes kun deres anvendelse til angreb.
Da dette betyder, at de kun kan bruges på én
måde, bliver de meget stærkere og meget mere pålidelige. De er ikke
længere imod Soningen, men letter den meget.
2.44
Soningen kan kun accepteres indeni
dig. Du har opfattet den stort set som udenfor
indtil nu, og det er derfor, din oplevelse af den har været minimal.
Genfortolkning af forsvar er vigtig for at frigive det indre
lys. Siden adskillelsen er mandens/kvindens forsvar næsten udelukkende
blevet brugt til at forsvare sig mod
Soningen og således opretholde adskillelsen. Selv ser de generelt dette
som et behov for at beskytte kroppen.
De mange kropsfantasier, som mænds/kvinders sind beskæftiger sig med,
stammer fra den forvrængede opfattelse af, at kroppen kan bruges som et
middel til at opnå ”Soning.”
2.45
Det at opfatte kroppen som et tempel er kun det første skridt til at
rette op på denne form for forvrængning. Det ændrer en del af
misforståelsen, men ikke det hele. Dog erkendes det, at begrebet Soning på fysiske vilkår ikke er passende.
Imidlertid er det næste trin at indse, at et tempel overhovedet ikke er
en bygning. Dets virkelige
hellighed ligger i det indre
alter, som bygningen er bygget omkring. Den upassende vægt, som
mænd/kvinder har lagt på smukke kirkebygninger, er et tegn på deres frygt for Soning og deres uvillighed til at nå selve alteret.
Templets virkelige skønhed
kan ikke ses med det fysiske øje. Det Åndelige øje på den anden side kan
ikke se bygningen overhovedet, fordi det har perfekt syn. Det kan dog se alteret med perfekt klarhed.
2.46
For perfekt effektivitet hører Soningen til i centrum af det indre
alter, hvor det ophæver adskillelsen og gendanner sindets helhed. Før
adskillelsen var sindet usårligt overfor frygt, fordi frygt ikke
eksisterede. Både adskillelsen og
frygten er sindets misskabelsermismanifestationer, som må opløses. Dette
er det, der menes med ”restaurering af templet.” Det betyder ikke
genoprettelse af bygningen, men åbningen af alteret for at modtage
Soningen. Dette heler adskillelsen og placerer indeni
manden/kvinden det ene forsvar mod alle
adskillelse sind-fejl, der kan gøre ham/hende fuldstændig usårlig.
2.47
Accepten af Soningen af alle er kun et spørgsmål om tid. Faktisk blev
både tid og stof
skabtmanifesteret til dette formål. Dette ser ud til at være i modstrid
med den frie vilje på grund af uundgåeligheden af den endelige
beslutning. Hvis du gennemgår idéen omhyggeligt, vil du imidlertid
indse, at dette ikke er sandt. Alt er begrænset på en eller anden måde
af den måde, det skabtesmanifesteredes på. Fri vilje kan nøle og er i
stand til enorm tøven. Men den kan ikke helt adskille sig fra sin
SkaberManifestor, Der sætter grænserne for dens evne til at
misskabemismanifestere i kraft af dens eget virkelige
formål.
2.48
Misbrug af vilje skabermanifesterer en situation, der i det ekstreme
bliver helt utålelig. Smertetærskler kan være høje, men de er ikke
ubegrænsede. Til sidst begynder alle at indse, ligegyldigt hvor svagt,
at der må være en bedre måde.
Efterhånden som denne erkendelse bliver mere fast etableret, bliver den
et opfattelsesmæssigt vendepunkt. Dette genopvækker i sidste ende det
Åndelige øje og svækker samtidig investeringen i fysisk syn. De
skiftende investeringer i de to typer eller niveauer af opfattelse
opleves sædvanligvis som konflikt i lang tid og kan blive meget akut,
men resultatet er lige så sikkert som Gud.
2.49
Det Åndelige øje kan bogstaveligt talt ikke
se fejl og søger blot Soning.
Alle de løsninger, som de fysiske øjne søger, opløses i Dets syn. Det
Åndelige øje, der ser indeni, indser med det samme, at alteret er blevet
besmittet og behøver at blive repareret og beskyttet. Fuldstændig
bevidst om det rette forsvar, passerer Det forbi alt andet, forbi fortidens fejl
til sandheden. På grund af den virkelige styrke i Dets syn, trækker Det viljen ind i Dets tjeneste og tilskynder
sindet til at være enig. Dette genindfører viljens sande kraft og gør
den i stigende grad ude af stand til at tolerere forsinkelse. Sindet
indser så med stigende sikkerhed, at forsinkelse kun er en måde at øge
unødvendig smerte på, som det ikke behøver at tolerere overhovedet.
Smertetærsklen falder i overensstemmelse hermed, og sindet bliver stadig
mere følsomt overfor det, det engang ville have betragtet som en meget
mindre indtrængen af ubehag.
2.50
Guds Børn er berettiget til perfekt trøst, der kommer fra en følelse af perfekt
tillid. Indtil de opnår dette, spilder de sig selv og deres sande
skabendemanifesterende kræfter på unyttige forsøg på at gøre sig selv
mere komfortable med upassende midler. Men de virkelige midler er allerede
givet og involverer overhovedet ikke nogen indsats fra deres side. Deres
egocentrering misopfatter normalt dette som personligt fornærmende, en
fortolkning, der tydeligvis stammer fra deres misforståelse af sig selv.
Egocentrering og helligt fællesskab kan ikke eksistere sammen. Selv
udtrykkene er modstridende.
2.51
Soningen er den eneste gave, der er værdig til at blive tilbudt til Guds
alter. Dette er på grund af den uvurderlige værdi af selve alteret. Det
blev skabtmanifesteret perfekt og er helt værdigt til at modtage
perfektion. Gud er ensom uden
HansHendes Ånder, og de er
ensomme uden HamHende. Mænd/kvinder må lære at opfatte verden som et
middel til at helbrede
adskillelsen. Soningen er garantien for, at de i sidste ende vil have
succes.
2.52
Vægten vil nu være på helbredelse. Miraklet er midlet, Soningen er
princippet, og helbredelse er resultatet. De, der taler om
”helbredelsens mirakel”, kombinerer to virkelighedsordner
uhensigtsmæssigt. Helbredelse er ikke
et mirakel. Soningen eller det endelige mirakel er et middel,
mens enhver form for helbredelse er et resultat. Den type fejl, som Soning anvendes på, er uden betydning. I det
væsentlige er al helbredelse
frigørelse fra frygt. For at påtage dig dette, kan du ikke være bange
for dig selv. Du forstår ikke helbredelse på grund af din egen frygt.
2.53
Et vigtigt trin i Soningsplanen er at opløse fejl på alle
niveauer. Sygdom, som virkelig er "ikke-ret-sindethed," er resultatet af
niveau forvirring i den forstand, at den altid indebærer en tro på, at
det, der er galt på et niveau, kan have negativ indflydelse på et andet.
Vi har konstant omtalt mirakler som middel til at korrigere
niveauforvirring, og alle fejl må rettes på det niveau, hvor de
forekommer. Kun sindet er i
stand til at fejle. Kroppen kan handle
fejlagtigt, men det er kun fordi den reagerer på forkert tanke. Kroppen
kan ikke skabemanifestere, og troen på, at den kan,
en fundamental fejl, producerer alle fysiske symptomer.
2.54
Al fysisk sygdom repræsenterer en tro på magi. Hele forvrængningen, der
skabtemanifesterede magi, hviler på troen på, at der er en
skabendemanifesterende evne i stof, som sindet ikke kan kontrollere.
Denne fejl kan antage to former – det kan blive troet, at sindet kan
misskabemismanifestere i
kroppen, eller at kroppen kan misskabemismanifestere i
sindet. Hvis det er forstået, at sindet, som er det eneste
skabelsesniveau, ikke kan skabemanifestere ud over sig selv, behøver
ingen af de to typer af forvirring at forekomme.
2.55
Årsagen til, at kun sindet kan skabemanifestere, er mere indlysende, end
det måske umiddelbart er tydeligt. Den individuelle Ånd er
blevet skabtmanifesteret. Kroppen er en indlæringsanordning for
sindet. Indlæringsanordninger er ikke lektioner i sig selv. Deres formål
er kun at gøre tænkningen lettere for den studerende. Det højeste, en
fejlagtig brug af en indlæringsanordning kan gøre, er at undlade at
fremme indlæring. Det har i sig selv ingen magt til at introducere
faktiske indlæringsfejl.
2.56
Kroppen, hvis den forstås korrekt, deler Soningens usårlighed overfor
tveægget anvendelse. Dette er ikke, fordi kroppen er et mirakel, men
fordi den ikke iboende er
åben for fejlfortolkning. Kroppen er kun et faktum i menneskelig
oplevelse. Dens evner kan blive og er ofte overvurderet. Det er
imidlertid næsten umuligt at benægte dens eksistens. De, der gør det,
engagerer sig i en særlig uværdig form for benægtelse. Udtrykket
"uværdig" indebærer her simpelthen, at det ikke er nødvendigt at
beskytte sindet ved at benægte den uopmærksomme. [Der er næppe tvivl om,
at sindet kan misskabemismanifestere.] Hvis man benægter dette uheldige
aspekt af sindets magt, benægter man også selve magten.
2.57
Alle materielle midler, som manden/kvinden accepterer som løsninger på
kropslig sygdom, er kun generklæringer af magiske principper. Det var
det første niveau af fejlen at tro, at kroppen skabtemanifesterede sin
egen sygdom. Det er et andet fejltrin at forsøge på at helbrede den
gennem ikke-kreativeikke-manifestive midler. Det følger imidlertid ikke,
at brugen af disse meget svage korrigerende anordninger er ond. Nogle
gange har sygdommen et tilstrækkeligt stort greb om et sind til at gøre
en person utilgængelig for Soning. I dette tilfælde kan det være klogt
at anvende en kompromis-tilgang til sind og
krop, hvor noget udefra
midlertidigt giver helbredende tro.
2.58
Dette er, fordi den sidste ting, der kan hjælpe den ikke-ret-sindede, eller den syge, er
en forøgelse af frygt. De er
allerede i en frygtsvækket
tilstand. Hvis de uhensigtsmæssigt udsættes for et ”ufortyndet” mirakel,
kan de måske gå brat ind i panik. Dette forekommer især sandsynligt, når
omvendt opfattelse har skabtmanifesteret troen på, at mirakler er
skræmmende.
2.59
Værdien af Soningen ligger ikke i den måde, hvorpå den udtrykkes.
Faktisk, hvis den i sandhed bruges, vil den uundgåeligt blive udtrykt på
en hvilken som helst måde, der er mest nyttig for modtageren. Dette
betyder, at et mirakel, for at opnå dets fulde effektivitet, må
udtrykkes i et sprog, som modtageren kan forstå uden
frygt. Det følger ikke på nogen måde, at dette er det højeste
kommunikationsniveau, som han/hun er i stand til. Det betyder dog,
at det er det højeste kommunikationsniveau, som han/hun er i stand til nu. Hele målet med miraklet er at hæve kommunikationsniveauet og ikke at pålægge regression i den
upassende forstand på det.
2.60
Før mirakelarbejdere er rede til at påtage sig deres funktion i denne
verden, er det vigtigt, at de fuldt ud forstår frygten
for frigørelse. Ellers fremmer de uforvarende troen på, at
frigørelse er at blive puttet i fængsel, en tro, der er meget
fremherskende. Denne misopfattelse opstod fra den underliggende
fejlopfattelse, at skade kan blive begrænset til kroppen. Dette var på
grund af den meget større frygt for, at sindet kan skade sig selv. Ingen
af fejlene er virkelig meningsfulde, fordi sindets
misskabelsermismanifestationer ikke rigtigt eksisterer. Denne
erkendelse er en langt bedre beskyttelsesanordning end nogen
som
helst form for niveauforvirring, fordi den introducerer korrektion
på fejlens niveau.
2.61
Det er vigtigt at huske, at kun sindet kan skabemanifestere.
Underforstået i dette er den naturlige følge, at korrektion hører til på
tankeniveauet. For at gentage en tidligere erklæring og udvide den noget
er den individuelle Ånd allerede perfekt og kræver derfor ikke
korrektion. Kroppen findes ikke rigtig, undtagen som en
indlæringsanordning for sindet. Denne indlæringsanordning er ikke
underlagt egne fejl, fordi den blev skabtmanifesteret, men den er ikke
skabendemanifesterende. Så det burde være indlysende at korrigere
skaberenmanifestoren eller tilskynde den til at opgive sin
misskabelsemismanifestation er den eneste anvendelse af
kreativemanifestive evner, der i sandhed er meningsfuld.
2.62
Magi er essentielt tankeløs eller den misskabendemismanifesterende brug
af sindet. Fysiske medikamenter er former for ”besværgelser.” De, der er
bange for at bruge sindet til helbredelse, bør ikke forsøge at gøre det.
Selve den kendsgerning, at de er bange,
har gjort dem sårbare over for misskabelsemismanifestation. De vil
derfor sandsynligvis misforstå nogen som helst helbredelse, de måtte
fremkalde, og fordi egocentrering og frygt normalt forekommer sammen,
måske ikke være i stand til at acceptere den virkelige Kilde til
helbredelsen. Under disse forhold er det mere trygt for dem midlertidigt
at stole på fysiske helbredelses-anordninger, fordi de ikke kan
misforstå dem som deres egne skabelsermanifestationer. Så længe deres
følelse af sårbarhed vedvarer, bør de afskærmes fra endog at forsøge
mirakler.
2.63
Vi har allerede sagt, at miraklet er et udtryk for mirakel-sindethed.
Mirakel-sindethed betyder blot ret-sindethed i den forstand, som vi nu
bruger det. De ret-sindede hverken ophøjer eller nedgør
mirakelarbejderens eller
mirakelmodtagerens sind. Som en skabendemanifesterende handling behøver
miraklet imidlertid ikke at afvente modtagerens ret-sindethed. I
virkeligheden er dets formål at genoprette
ham/hende til hans/hendes rette sind. Det er imidlertid vigtigt, at
mirakelarbejderen er i sit
rette sind, ellers vil han/hun være ud af stand til at genindføre
ret-sindethed i en anden.
2.64
Den healer, der er stoler på sin egen
parathed, bringer sin forståelse i fare. Han/hun er fuldstændigt tryg,
så længe han/hun er helt ubekymret om sin
parathed, men opretholder en bestandig tillid til min.
Hvis dine mirakelarbejdende tendenser ikke fungerer korrekt, er det altid, fordi frygt har trængt sig ind i din ret-sindethed og
bogstaveligt talt har forstyrret den. Alle former for ikke-ret-sindethed
er resultatet af afvisning af at acceptere Soningen for dig selv. Hvis mirakelarbejderen virkeligt accepterer den, anbringer han/hun sig selv i en position
til at erkende, at de, der har brug for at blive helbredt, simpelthen er
dem, der ikke har indset, at ret-sindethed er
helbredelse.
2.65
Mirakelarbejderens eneste ansvar er at acceptere Soningen for sig selv. Dette betyder,
at han/hun anerkender, at sindet er det eneste skabendemanifesterende
niveau, og at dets fejl bliver
helbredt af Soningen. Når han/hun først accepterer dette, kan
hans/hendes sind kun blive
helbredt. Ved at nægte sit sind ethvert destruktivt potentiale og
genindføre dets rent konstruktive kræfter, har han/hun anbragt sig selv
i en position, hvor han/hun kan opløse andres niveauforvirring.
Budskabet, han/hun så giver andre, er sandheden, at deres
sind er konstruktive på samme måde, og at deres
misskabelsermismanifestationer ikke kan skade dem. Ved at bekræfte dette
frigiver mirakelarbejderen sindet fra at overvurdere sin egen
indlæringsanordning (kroppen) og gendanner sindet til dets sande
position som den studerende.
2.66
Det bør igen understreges, at kroppen ikke lærer mere end den
skabermanifesterer. Som en indlæringsanordning følger den blot den
studerende, men hvis den falskt bliver udstyret med selvinitiativ,
bliver det en alvorlig hindring for selve indlæringen, som den skal
lette. Kun sindet er i stand
til illumination. Den individuelle Ånd er allerede illumineret, og
kroppen i sig selv er for kompakt. Sindet kan imidlertid bringe sin
illumination til kroppen ved
at erkende, at kompaktheden er det modsatte af intelligens og er derfor
utilbøjelig til uafhængig indlæring. Den bringes imidlertid let i
overensstemmelse med et sind, der har lært at se hinsides kompakthed mod
lys.
2.67
Korrigerende indlæring begynder altid med vækningen af det Åndelige øje
og vender sig bort fra troen på fysisk syn. Årsagen til, at dette så
ofte indebærer frygt, er, fordi manden/kvinden er bange for det,
hans/hendes Åndelige øje vil se. Vi sagde før, at det Åndelige øje ikke
kan se fejl og kun er i stand til at se ud over den til Soningens
forsvar. Der er ingen tvivl om, at det Åndelige øje virkeligt fremkalder
ekstremt ubehag ved det, det ser. Dog det, manden/kvinden glemmer, er,
at ubehaget ikke er det
endelige resultat af dets opfattelse. Når det Åndelige øje får lov til
at se på besmittelsen af alteret, ser det også øjeblikkeligt
hen mod Soningen.
2.68
Intet, som det åndelige øje
opfatter, kan fremkalde frygt. Alt, der er resultatet af nøjagtig åndelig bevidsthed, kanaliseres
blot mod korrektion. Ubehag vækkes kun for at bringe behovet for korrektion til bevidstheden med magt. Det, det fysiske
øje ser, er ikke
korrigerende, og det kan heller ikke korrigeres med nogen
anordning, der kan ses fysisk. Så længe et menneske tror på det,
hans/hendes fysiske syn fortæller ham/hende, vil al
hans/hendes korrigerende opførsel blive fejlagtig. Det virkelige syn er skjult, fordi manden/kvinden ikke kan udholde at se
sit eget besmittede alter. Men eftersom alteret er blevet besmittet, bliver hans/hendes tilstand dobbelt farlig,
medmindre det bliver
opfattet.
2.69
Frygten for helbredelse opstår i sidste ende fra en manglende vilje til
at acceptere den utvetydige kendsgerning, at helbredelse er nødvendig.
Manden/kvinden er ikke villig til at se på det, han/hun har gjort mod
sig selv. Helbredelse er en evne, der er lånt ud til
manden/kvinden efter adskillelsen, før hvilken den var fuldstændig
unødvendig. Som alle aspekter af rum-tid-troen, er helbredelses-evnen
midlertidig. Så længe tiden fortsætter, er der imidlertid brug for
helbredelse som et middel til menneskelig beskyttelse. Dette skyldes, at
helbredelse hviler på næstekærlighed, og næstekærlighed er en måde at
opfatte en andens perfektion på, selvom han/hun ikke selv kan opfatte
den.
2.70
De fleste af de højere begreber, som manden/kvinden er i stand til nu,
er tidsafhængige. Næstekærlighed er virkelig en svagere afspejling af en
meget mere magtfuld kærlighedsomslutning, der er langt
ud over nogen som helst form for næstekærlighed, som
manden/kvinden endnu kan forestille sig. Næstekærlighed er væsentlig for
ret-sindethed i den begrænsede forstand, som ret-sindethed nu kan opnås.
Næstekærlighed er en måde at se på en anden på, som om han/hun allerede var gået langt hinsides sine faktiske
resultater i tid. Da hans/hendes egen tænkning er fejlagtig, kan han/hun
ikke se Soningen for sig selv, ellers ville han/hun ikke have behov for
næstekærlighed. Den næstekærlighed, der tildeles ham/hende, er både en
anerkendelse af, at han/hun er svag, og en anerkendelse af, at han/hun kunne
være stærkere.
2.71
Den måde, hvorpå begge disse opfattelser er anført, indebærer klart
deres afhængighed af tid, hvilket gør det ganske tydeligt, at
næstekærlighed ligger indenfor de menneskelige begrænsninger, dog mod
dens højere niveauer. Vi sagde før, at kun åbenbaring overskrider tiden.
Miraklet, som et udtryk for sand menneskelig næstekærlighed, kan højst
forkorte tiden. Det må imidlertid forstås, at når som helst et menneske
tilbyder et mirakel til en anden, forkorter han/hun lidelsen for begge. Dette introducerer en korrektion i hele optegnelsen, der
korrigerer såvel med tilbagevirkende kraft som fremadskridende.
2.72
Du tror, "at være bange" er ufrivilligt, noget hinsides din kontrol.
Dog har jeg fortalt dig flere gange, at kun konstruktive
handlinger bør være ufrivillige. Vi har sagt, at
Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrol kan overtage alt det, der ikke
betyder noget, mens Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-vejledning kan
dirigere alt det, der gør,
hvis du vælger det således. Frygt kan ikke være
Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrolleret, men den kan
være selvkontrolleret. Den forhindrer
mig i at kontrollere den. Korrektionen er derfor et spørgsmål om din
vilje, fordi dens tilstedeværelse viser, at du har hævet det uvæsentlige
til et højere niveau, end det berettiger til. Du har således bragt det
under din vilje, hvor det
ikke hører hjemme. Det betyder, at du
føler dig ansvarlig for det. Niveauforvirringen her er indlysende.
2.73
Årsagen til, at jeg ikke kan kontrollere frygt for dig, er, at du
forsøger at hæve det rette indhold af lavere orden virkelighed til
sindets niveau. Jeg fostrer ikke niveau forvirring, men du
kan vælge at rette den. Du ville ikke tolerere sindssyg opførsel
fra din side og ville næppe komme frem med den undskyldning, at du ikke
kunne gøre for det. Hvorfor skulle du tolerere sindssyg tænkning?
Der er en forvirring her, som du ville have godt af at se klart på. Du
tror, at du er ansvarlig for det, du gør,
men ikke for det, du tænker.
Sandheden er, at du er
ansvarlig for det, du tænker, fordi det kun er på dette niveau, du kan
udøve valg.
2.74
Det, du gør, kommer fra det, du tænker. Du kan ikke adskille dig fra sandheden
ved at "give" selvbestemmelse til adfærd. Denne styres automatisk af
mig, så snart du placerer det, du tænker under min vejledning. Når som
helst du er bange, er det et sikkert tegn på, at du har tilladt dit sind
at misskabemismanifestere eller ikke
har tilladt mig at vejlede det. Det er meningsløst at tro, at kontrol af
resultatet af forkert tænkning kan resultere i helbredelse. Når du
er bange, har du villet forkert. Derfor føler du dig ansvarlig for det.
Du må ændre dit sind, ikke din opførsel, og dette er
et spørgsmål om vilje.
2.75
Du har ikke brug for vejledning undtagen
på sindsniveau. Korrektion hører kun
til på det niveau, hvor skabelsemanifestation er mulig. Udtrykket
betyder ikke noget på symptomniveauet, hvor det ikke kan fungere.
Korrektion af frygt er dit ansvar. Når du beder om frigørelse fra frygt, antyder du, at
det ikke er tilfældet. I stedet bør du bede om hjælp til de forhold, der
har frembragt frygt. Disse forhold indebærer altid
en adskilt sindsvillighed. På det niveau kan
du gøre for det. Du er alt for tolerant overfor at lade sindet vandre og
godkender dermed passivt dets misskabelsermismanifestationer. Det
særlige resultat betyder ikke noget, men den grundlæggende fejl gør det.
Korrektionen er altid den samme. Før du vil at gøre noget som helst, så
spørg mig, om din vilje er i overensstemmelse med min. Hvis du er sikker
på, at den er det, vil der ikke være
nogen frygt.
2.76
Frygt er altid et tegn på belastning, der opstår, når som helst viljen
til at gøre er i konflikt med det,
du gør. Denne situation opstår på to måder:
2.77
For det første kan du ville at gøre modstridende ting, enten samtidigt
eller efter hinanden. Dette fremkalder konfliktadfærd, som er utålelig
for dig selv, fordi den del af viljen, der ønsker at gøre noget andet,
er rasende.
2.78
For det andet kan du opføre dig, som du synes, du bør, men uden at gøre det helt villigt.
Dette fremkalder konsekvent opførsel, men indebærer stor belastning indeni
selvet.
2.79
I begge tilfælde er viljen og opførslen ude af overensstemmelse, hvilket
resulterer i en situation, hvori du gør det, du
ikke vil. Dette vækker en følelse af tvang, der normalt producerer
raseri. Raseriet invaderer derefter sindet og projicering i den forkerte
betydning vil sandsynligvis følge. Depression eller angst er næsten
sikker.
2.80
Husk, at når som helst der er frygt, skyldes det, at du ikke har
besluttet dig. Din vilje er spaltet, og din opførsel bliver uundgåeligt
svingende. Korrigering på adfærdsniveau kan flytte fejlen fra den første
til den anden type belastning beskrevet ovenfor, men vil ikke udslette
frygt. Det er muligt at nå en tilstand, hvor du bringer din vilje under
min vejledning uden meget bevidst indsats, men dette indebærer
vanemønstre, som du endnu ikke har udviklet pålideligt. Gud kan ikke
bede om mere end du vil. Styrken til at gøre kommer fra din egen udelte
vilje til at gøre. Der er ingen belastning i at gøre Guds vilje, så
snart du anerkender, at det også er din egen.
2.81
Lektionen her er ganske enkel, men særligt velegnet til at blive
overset. Jeg vil derfor gentage den og opfordre dig til at lytte. Kun
dit sind kan frembringe frygt. Det gør det, når det er i konflikt med
det, det vil, og derved frembringes en uundgåelig belastning, fordi
villen og gøren bliver uharmonisk. Dette kan ikke korrigeres ved bedre gøren,
men det kan blive korrigeret af højere villen.
2.82
Det første korrigerende trin er vid
først, at dette er et udtryk for frygt. Så sig til dig selv, at du på en
eller anden måde må have villet ikke at elske, ellers kunne den frygt,
der opstår ved adfærd-vilje konflikt, ikke være opstået. Så er hele
processen intet andet end en række pragmatiske trin i den større proces
med at acceptere Soningen som selve
midlet. Disse trin kan sammenfattes som følger:
2.1.83
Vid først, at dette er frygt.
2.2.84
Frygt opstår fra manglende kærlighed.
2.3.85
Det eneste middel mod
manglende kærlighed er perfekt kærlighed.
2.4.86
Perfekt kærlighed er Soningen.
2.87
Vi har understreget, at miraklet eller Soningens udtryk
altid er et tegn på virkelig respekt fra
den værdige til den værdige.
Dette værd bliver genoprettet af Soningen. Så det er indlysende, at når
du er bange, har du placeret dig selv i en position, hvor du har brug for Soning, fordi du har foretaget dig noget kærlighedsløst,
har villet uden kærlighed. Dette er netop den situation, hvortil
Soningen blev tilbudt. Behovet for lægemidlet inspirerede dets
oprettelse. Så længe du kun anerkender behovet for lægemidlet, vil du
blive ved med at være bange. Så snart du afhjælper
det, har du imidlertid også afskaffet frygt. Sådan forekommer sand
helbredelse.
2.88
Alle oplever frygt, og ingen nyder den. Dog kræver det meget lidt
ret-tænkning at indse, hvorfor frygt dukker op. Meget få mennesker
sætter pris på sindets virkelige kraft, og ingen er fuldt ud klar over
den hele tiden. Men hvis nogen håber at skåne sig selv for frygt, er der
nogle ting, han/hun må indse og indse fuldt ud. Sindet er en meget
magtfuld skabermanifestor, og det mister aldrig sin kreativemanifestive
kraft. Det sover aldrig. Hvert øjeblik skabermanifesterer det og altid,
som du vil. Mange af dine almindelige udtryk afspejler dette. Når du
f.eks. Siger: "Giv det ikke
en tanke," antyder du, at hvis du ikke tænker på noget, vil det ikke
have nogen indflydelse på dig. Og det er sandt nok.
2.89
På den anden side illustrerer mange andre udtryk tydeligt den
fremherskende manglende bevidsthed om tanke-kraft. For eksempel siger du
”Bare en strøtanke” og mener, at den tanke ikke har nogen virkning. Du
taler også om nogle handlinger som "tankeløse", hvilket betyder, at hvis
personen havde tænkt, ville han/hun ikke opføre sig, som han/hun gjorde.
Mens udtryk som "tænke stort" giver en vis anerkendelse af tankens
kraft, kommer det stadigt ikke i nærheden af sandheden. Du forventer
ikke at vokse, når du siger det, fordi du ikke virkelig tror, at du
vil.
2.90
Det er svært at anerkende, at tanke og tro kombineres til et strømstød,
der bogstaveligt talt kan flytte bjerge. Ved første øjekast ser det ud
til, at det blot er hovmodigt at tro en sådan magt om dig selv, men det
er ikke den egentlige grund til, at du ikke tror på den. Folk foretrækker
at tro, at deres tanker ikke kan udøve virkelig kontrol, fordi de
bogstaveligt talt er bange
for dem. Mange psykoterapeuter forsøger at hjælpe mennesker, der fx er
bange for deres dødsønsker ved at afskrive ønskets kraft. De forsøger
endda at "befri" patienten ved at overtale ham/hende til, at han/hun kan
tænke, hvad han/hun vil, uden nogen virkelig
virkning overhovedet.
2.91
Der er et rigtigt dilemma her, som kun de sandt ret-sindede kan
undslippe. Dødsønsker dræber ikke i fysisk forstand, men de dræber virkeligt
åndelig bevidsthed. Al
destruktiv tænkning er farlig. Givet et dødsønske har et menneske intet
andet valg end at handle på
tanken eller at opføre sig i modsætning
til den. Han/hun vælger således kun
mellem mord og frygt. Den anden mulighed er, at han/hun nedskriver
kraften i sin tanke. Dette er den sædvanlige psykoanalytiske tilgang.
Det mindsker virkeligt skyld, men med den omkostning at gøre tænkning impotent.
Hvis du tror, at det, du tænker, er ineffektivt, kan du ophøre med at
være for bange for det, men du vil sandsynligvis næppe respekterer det.
2.92
Verden er fuld af eksempler på, hvordan mennesket har nedskrevet sig
selv, fordi personen er bange for sine egne tanker. I nogle former for
sindssyge glorificeres tankerne, men det er kun, fordi den underliggende
nedskrivning var for effektiv til at kunne tolereres. Sandheden er, at
der ikke er nogen "strø"
tanker. Al tænkning producerer form på et eller andet niveau. Årsagen
til, at folk er bange for ESP og så ofte reagerer imod det, er, fordi de
ved, at tanker kan skade dem. Deres egne tanker har gjort dem sårbare.
2.93
Du, der konstant klager over frygt,
fortsætter med at skabemanifestere den. Jeg fortalte dig før, at du ikke
kan bede mig om at befri dig
fra frygt, fordi jeg ved, at
den ikke findes, men du gør
ikke. Hvis jeg blot greb ind mellem dine tanker og deres resultater,
ville jeg manipulere med en grundlæggende lov om årsag og virkning, den
mest grundlæggende lov, der er i denne verden. Jeg ville næppe hjælpe,
hvis jeg nedskrev kraften i din egen tænkning. Dette ville være i
direkte modstrid mod formålet med dette kursus. Det er meget mere
nyttigt at minde dig om, at du ikke beskytter dine tanker omhyggeligt
med undtagelse af en lille del af dagen og noget inkonsekvent, selv da.
Du føler måske på dette tidspunkt, at det ville kræve et mirakel at gøre
dig i stand til at gøre dette, hvilket er helt sandt.
2.94
Mænd/kvinder er ikke vant til mirakuløs tænkning, men de kan trænes til
at tænke på den måde. Alle mirakelarbejdere har brug for den slags
træning. Jeg kan ikke lade dem efterlade deres sind ubeskyttet, ellers
vil de ikke være i stand til hjælpe mig. Mirakelarbejde indebærer en
fuldstændig forståelse af tankens kraft og virkelig undgåelse af
misskabelsemismanifestation. Ellers vil et mirakel være nødvendigt for
at rette sindet selv ind i den rette retning, en cirkulær proces, der næppe ville
fremkalde den tidskollaps, som miraklet var beregnet til. Det ville
heller ikke fremkalde den sunde respekt for sand årsag og virkning, som
enhver mirakelarbejder må have.
2.95
[Mirakler kan ikke befri mirakelarbejderen fra frygt]. Både mirakler og
frygt kommer fra tanker, og hvis du ikke var fri til at vælge det ene,
ville du heller ikke være fri til at vælge det andet. Ved at vælge
miraklet har du afvist frygt.
I har været bange for Gud, for mig, for jer selv og for praktisk talt
alle dem, I kender på et eller andet tidspunkt. Det er fordi, I har
misforstået eller misskabtmismanifesteret mig og tror på det, I har
lavet. I ville aldrig have gjort dette, hvis I ikke var bange for jeres
egne tanker. De sårbare er essentielt misskaberemismanifesterere, fordi
de misopfatter skabelsemanifestation.
2.96
Du bliver ved med at tro på, at når du ikke bevidst holder øje med dit
sind, er det uopmærksomt. Det er imidlertid på tide at overveje hele
det ubevidste eller ”uovervågede” sinds verden. Dette kan godt skræmme
dig, fordi det er kilden til
frygt. Det uovervågede sind er ansvarlig for hele indholdet af det
ubevidste, der ligger over
mirakelniveauet. Alle psykoanalytiske teoretikere har ydet et vist
bidrag i denne forbindelse, men ingen af dem har set det i dets sande
helhed. De har alle begået én fælles fejl ved, at de forsøgte at afdække
ubevidst indhold. Du kan ikke forstå ubevidst aktivitet med disse udtryk,
fordi "indhold" kun gælder
for de mere overfladiske ubevidste niveauer, som individet selv bidrager
til. Dette er det niveau, på hvilket han/hun let kan introducere frygt
og sædvanligvis gør.
2.97
Når manden/kvinden misskabermismanifesterer, smerter han/hun. Årsag og
virkningsprincippet her er midlertidigt en virkelig fremskynder. Faktisk
er "Årsag" et udtryk, der korrekt tilhører Gud, og "Virkning", som også
bør skrives med stort, er HansHendes SønDatter. Dette indebærer et sæt
af årsags- og virkningsforhold, der er helt forskellige fra dem, som
manden/kvinden introducerede i sine egne misskabelsermismanifestationer.
De fundamentale modstandere i den virkeligt grundlæggende konflikt er
skabelsemanifestation og misskabelsemismanifestation. Al
frygt er underforstået i det andet, ligesom al kærlighed er
iboende i det første. På grund af denne forskel, er den grundlæggende
konflikt en mellem kærlighed og frygt.
2.98
Det er allerede blevet sagt, at manden/kvinden mener, at han/hun ikke
kan kontrollere frygt, fordi han/hun selv skabtemanifesterede den.
Hans/hendes tro på den ser ud til at fjerne den fra hans/hendes kontrol
per definition. Alligevel er ethvert forsøg på at løse den grundlæggende
konflikt gennem begrebet mesterskab
over frygt meningsløst. Faktisk gør det frygtens magt
gældende ved den enkle antagelse, at den behøver
at blive mestret. Den væsentlige løsning hviler udelukkende på
mesterskab over kærlighed. I
mellemtiden er fornemmelsen
af konflikt uundgåelig, eftersom manden/kvinden har placeret sig selv
i en mærkværdigt ulogisk position. Han/hun tror på magten i det, der
ikke findes.
2.99
To begreber, der ikke kan eksistere sammen, er "intet" og "alt." I den
grad én bliver troet på, er
den anden blevet benægtet. I konflikten er frygt virkelig ingenting, og
kærlighed er alt. Dette skyldes, at når lyset kommer ind i mørket, er
mørket afskaffet. Det, manden/kvinden tror, er
sandt for ham/hende. I denne forstand har
adskillelsen fundet sted, og at benægte dette er blot at misbruge
benægtelse. At koncentrere
sig om fejl er imidlertid blot et yderligere misbrug af forsvar. Den
rigtige korrektionsprocedure er at anerkende fejl midlertidigt, men kun
som et tegn på, at øjeblikkelig
korrektion er obligatorisk. Dette fastlægger en sindstilstand, hvor
Soningen kan blive accepteret uden
forsinkelse.
2.100
Det bør dog understreges, at der i sidste ende ikke er
noget kompromis muligt mellem alt og intet. Tid er i det væsentlige en
anordning, hvorpå alle kompromiser i denne henseende kan blive opgivet.
Den ser ud til at være blevet afskaffet gradvist, fordi tiden i sig selv
indebærer et begreb om intervaller, som ikke rigtigt findes. Den
fejlagtige brug af skabelsenmanifestationen gjorde dette nødvendigt som
en korrigerende anordning. ”Og Gud elskede verden så meget, at HanHun
gav sin enbårne SønDatter, så enhver, der tror på hamhende, ikke skal
fortabes, men have evigt liv” behøver kun en lille korrektion for at
være fuldstændig meningsfuld i denne sammenhæng. Der skulle stå, "HanHun
gav den til Sin enbårne
SønDatter."
2.101
Det skal især bemærkes, at Gud kun har én
SønDatter. Hvis alle de individuelle Ånder, som Gud skabtemanifesterede,
er HansHendes SønnerDøtre, så
må enhver individuel Ånd være
en integreret del af hele SønDatterskabet. Du finder ikke begrebet, at
helheden er større end dens dele, vanskelig at forstå. Du bør derfor
ikke have for meget besvær med at forstå dette.
2.102
SønDatterskabet i dets énhed transcenderer bestemt
summen af dets dele. Dette er imidlertid skjult, så længe nogen som
helst af dets dele mangler. Det er derfor konflikten i sidste ende
ikke kan løses, før alle dele
af SønDatterskabet er vendt tilbage. Først da kan betydningen af
helhed i den sande forstand forstås fuldt ud.
2.103
Enhver del af SønDatterskabet kan tro på fejl eller ufuldstændighed,
hvis hanhun vælger det. Hvis hanhun gør det, tror hanhun imidlertid på
eksistensen af intethed. Korrektionen af denne fejl er Soningen. Vi
har allerede kort fortalt om at være rede, men der er nogle yderligere
punkter, der måske kan være nyttige her. At være rede er intet andet end
forudsætningen for
fuldbyrdelse. De to bør ikke forveksles. Så snart en tilstand af at være
rede opstår, er der normalt en vis vilje til at fuldende, men dette er
på ingen måde nødvendigvis udelt. Tilstanden indebærer ikke mere end et
potentiale for et viljesskift.
2.104
Tillid kan ikke udvikle sig fuldt ud, før mesterskab er blevet opnået.
Vi har allerede forsøgt at rette den grundlæggende fejl, at frygt kan
mestres og har understreget, at kun kærlighed
kan mestres. Du har kun bekræftet dit beredskab. Mesterskab over
kærlighed involverer en meget mere fuldstændig tillid, end nogen af
jer har opnået. Beredskabet er dog i det mindste et tegn på, at du
tror, at dette er muligt. Det er kun begyndelsen på selvtillid. I
tilfælde af, at dette misforstås til at antyde, at en enorm mængde tid
er nødvendig mellem beredskab og mesterskab, lad mig minde dig om, at
tid og rum er under min kontrol.
2.105
En af de vigtigste måder, hvorpå manden/kvinden kan korrigere sin
magi-mirakel-forvirring, er at huske, at han/hun ikke skabtemanifesterede sig selv. Han/hun har en tilbøjelighed til at
glemme dette, når han/hun bliver egocentreret, og dette anbringer
ham/hende i en position, hvor troen på magi i en eller anden form er
praktisk talt uundgåelig. Hans/hendes vilje til at skabemanifestere blev
givet ham/hende af hans/hendes egen SkaberManifestor, Der udtrykte den
samme vilje i Sin skabelsemanifestation. Da kreativ evne ligger i
sindet, er alt det, manden/kvinden skabermanifesterer nødvendigvis et
spørgsmål om vilje. Det følger også, at uanset hvad han/hun
skabermanifesterer, er det virkeligt i hans/hendes egne øjne, men ikke
nødvendigvis i Guds øjne. Denne grundlæggende skelnen fører os direkte
ind i den virkelige betydning af Den Sidste Dom.
2.106
Den sidste dom er et af de største trusselbegreber i manden/kvindens
opfattelse. Dette er kun, fordi han/hun ikke forstår den. Dom er ikke en
væsentlig egenskab ved Gud. Manden/kvinden bragte udelukkende dom ind på
grund af adskillelsen. Efter adskillelsen var
der imidlertid en plads til at dømme som en af de mange
indlæringsanordninger, der var nødt til at blive indbygget i hele
planen. Ligesom adskillelsen skete over mange millioner af år, vil Den
Sidste Dom strække sig over en lignende lang periode og måske endnu
længere. Dens længde afhænger imidlertid af effektiviteten af den
nuværende fremskyndelse.
2.107
Vi har ofte bemærket, at miraklet er en anordning til at forkorte men
ikke til at afskaffe tid. Hvis et tilstrækkeligt antal mennesker hurtigt
bliver virkeligt mirakelsindede, kan forkortelsesprocessen være næsten
uendelig. Det er dog vigtigt, at disse individer frigør sig fra frygt
hurtigere, end det normalt ville være tilfældet, fordi de må dukke ud af
konflikten, hvis de skal bringe fred til andre sind.
2.108
Den Sidste Dom betragtes generelt som en procedure, der udføres af Gud.
Faktisk vil den blive udført af mennesker med min hjælp. Det er en
endegyldig helbredelse snarere end et møde med straf, hvor meget
mennesker måske end synes, at straf er fortjent. Straf er et begreb i fuldstændig
modstrid mod ret-sindethed. Målet med Den Sidste Dom er at gendanne ret-sindethed for manden/kvinden.
2.109
Den Sidste Dom kan kaldes en proces med ret bedømmelse. Det betyder
simpelthen, at alle mennesker endelig vil komme til at forstå det, der
er værdigt, og det, der ikke er. Herefter kan deres evne til at vælge
rettes med rimelighed. Indtil denne skelnen er lavet, kan svingningen
mellem fri eller fængslet vilje kun
fortsætte. Det første skridt mod frihed må
indebære en sortering af det falske fra det sande. Dette er udelukkende
en opdelingsproces i den konstruktive forstand og afspejler den sande
betydning af Apokalypsen. Manden/kvinden vil i sidste ende se på sine
egne skabelsermanifestationer
og vil kun at bevare det, der er godt, ligesom Gud selv så på det,
HanHun havde skabtmanifesteret og vidste, at det var
godt.
2.110
På dette tidspunkt kan viljen begynde at se med kærlighed på sine egne
skabelsermanifestationer
på grund af deres store værdighed. Sindet vil uundgåeligt forstøde sine
misskabelsermismanifestationer, som uden sindets tro ikke vil eksistere
længere. Udtrykket "Sidste Dom" er skræmmende, ikke kun fordi det er
blevet fejlagtigt projiceret over på Gud, men også på grund af
associationen af "sidste" til døden. Dette er et fremragende eksempel på
omvendt opfattelse. Hvis betydningen af Den Sidste Dom rent faktisk er
blevet objektivt undersøgt, er det tydeligt, at den i virkeligheden er
døren til livet.
2.111
Ingen, der lever i frygt, er virkeligt levende. Hans/hendes egen sidste
dom kan ikke rettes mod ham/hende selv, fordi han/hun ikke er sin egen
skabelsemanifestation. Han/hun kan dog anvende den meningsfuldt og til enhver
tid på alt det, han/hun har skabtmanifesteret og kun bevare det gode i sin hukommelse. Kun dette er det, hans/hendes ret-sindethed kan diktere. Formålet
med tiden er udelukkende at ”give ham/hende tid” til at opnå denne dom.
Det er hans/hendes egen perfekte bedømmelse af hans/hendes egne
skabelsermanifestationer.
Når alt det, han/hun beholder, er elsk-værdigt, er der ingen grund for
frygt til at blive hos ham/hende. Dette er
hans/hendes del i Soningen.
3.1
Dette er et kursus i sindstræning. Al indlæring involverer opmærksomhed og studier på et
eller andet niveau. Nogle af de senere dele af kurset hviler meget tungt
på disse tidligere sektioner for ikke at sige kræver deres studier. Du
har også brug for dem til forberedelse. Uden dette kan du blive alt for
bange for at gøre konstruktivt brug af det, når det uventede virkeligt sker. Når du imidlertid studerer disse tidligere
sektioner, vil du begynde at se nogle af deres følgevirkninger, der vil
blive forstærket betydeligt senere.
3.2
Grunden til, at et solidt fundament er nødvendigt, er den forvirring
mellem frygt og ærefrygt, som vi allerede har henvist til, og som så
mange mennesker har. Du vil huske, at vi sagde, at ærefrygt er upassende
i forbindelse med Guds SønnerDøtre, fordi du ikke burde opleve ærefrygt
i dine ligestilledes nærvær. Det blev dog også understreget, at ærefrygt
er en passende reaktion i din
SkabersManifestors Nærvær. Jeg har været omhyggelig med at afklare min
egen rolle i Soningen uden hverken at overdrive eller underdrive den.
Jeg har også forsøgt at gøre det samme i forbindelse med din. Jeg har
understreget, at ærefrygt ikke
er en passende reaktion overfor mig på grund af vores iboende
ligeværdighed.
3.3
Nogle af de senere trin i dette kursus involverer dog
en mere direkte tilnærmelse til Gud Selv. Det ville være særdeles uklogt
at begynde på disse trin uden omhyggelig forberedelse ellers vil
ærefrygt blive blandet sammen med frygt, og oplevelsen vil være mere
traumatisk end lyksalig. Helbredelse er af Gud i sidste ende. Midlerne
er ved at blive grundigt forklaret for dig. Åbenbaring kan undertiden løfte
sløret for slutningen for dig, men for at nå den er midlerne
nødvendige.
3.4
Miraklet afskaffer behovet for lavere orden bekymringer. Da det er et
uden-for-mønsteret tidsinterval, gælder de almindelige hensyn til tid og
rum ikke. Når du udfører et
mirakel, vil jeg arrangere,
at både tid og rum tilpasser sig til det.
3.5
En klar skelnen mellem det, der er
blevet skabtmanifesteret og det, der bliver
skabtmanifesteret, er væsentlig. Alle former for korrektion (eller
helbredelse) hviler på denne grundlæggende
korrektion i niveauopfattelse.
3.6
En anden måde at udtrykke ovenstående punkt på er: Forveksl aldrig
ret-med-forkert-sindethed. At besvare enhver form for misskabelsemismanifestation med noget som helst
andet end et ønske om at helbrede
(eller et mirakel) er et udtryk for denne forvirring.
3.7
Miraklet er altid en benægtelse af denne fejl og en bekræftelse af sandheden. Kun
ret-sindethed kan skabemanifestere på en måde, der har nogen virkelig
virkning. Pragmatisk har det, der ikke har nogen virkelig virkning,
ingen virkelig eksistens. Dets virkning er derfor tomhed. At være uden
væsentligt indhold gør projicering i ukorrekt forstand mulig.
3.8
Miraklets niveaujusteringskraft fremkalder den rette opfattelse af
helbredelse. Indtil dette er sket, kan helbredelse ikke forstås.
Tilgivelse er en tom gestus, medmindre den medfører korrektion. Uden
denne er den i det væsentlige fordømmende snarere end helbredende.
3.9
Mirakuløs tilgivelse er kun korrektion. Den har intet element af dom overhovedet.
”FaderModer, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad
de gør” vurderer på ingen måde det, de gør. Den er strengt begrænset til
en appel til Gud om at helbrede deres sind. Der er ingen henvisning til
resultatet af deres fejl-tanke. Den
gør ikke noget.
3.10
Det bibelske påbud, ”Vær af ét sind” er udsagnet om
åbenbarings-parathed. Mit eget
påbud, "Gør dette til minde om mig" er anmodningen om samarbejde fra
mirakelarbejdere. Det bør bemærkes, at de to udsagn ikke er i samme
virkeligheds-rækkefølge. Sidstnævnte involverer en tidsbevidsthed, da at
huske indebærer at huske fortiden i nuet. Tiden er under min
ledelse, men Tidløshed hører Gud alene til. I tiden eksisterer vi
for og med hinanden. I tidløshed sameksisterer vi med Gud.
3.11
Der er et andet punkt, der må være fuldstændigt klart, inden enhver
resterende frygt, der stadigt kan være forbundet med mirakler, bliver
helt grundløs. Korsfæstelsen fastlagde ikke Soningen. Opstandelsen gjorde det. Dette er et punkt, som mange
meget oprigtige kristne har misforstået. Ingen, der er fri for
knapheds-fejlen, kunne på nogen
måde begå denne fejl. Hvis korsfæstelsen bliver set på fra et
omvendt synspunkt, ser det bestemt
ud, som om Gud tillod og endda opmuntrede en af HansHendes SønnerDøtre
til at lide, fordi hanhun var god. Mange præster prædiker dette hver
dag.
3.12
Denne særligt uheldige fortolkning, der opstod som følge af de samlede
fejlprojektioner fra et stort antal af mine kommende tilhængere, har
ført til, at mange mennesker er bitterligt bange for Gud. Dette særligt
anti-religiøse begreb indgår i mange religioner, og dette er hverken
sket ved et uheld eller ved en tilfældighed. Alligevel bliver den
virkeligt Kristne nødt til at standse op og spørge: ”Hvordan kunne dette
være?” Er det sandsynligt, at Gud Selv ville være i stand til den form
for tankegang, som HansHendes egne ord tydeligt har sagt, er uværdige
for manden/kvinden?
3.13
Det bedste forsvar er som altid ikke at angribe en andens holdning, men
snarere at beskytte sandheden. Det er uklogt at acceptere noget
som helst begreb, hvis du skal vende en hel referenceramme om for
at retfærdiggøre det. Denne procedure er smertefuld i dens mindre
anvendelser og ægte tragisk på massebasis. Forfølgelse er et hyppigt
resultat, der gennemføres for at retfærdiggøre den forfærdelige
fejlopfattelse, at Gud Selv forfulgte Sin egen SønDatter for frelsens
skyld. Selve ordene er meningsløse.
3.14
Det har været særligt vanskeligt at overvinde dette, selvom fejlen i sig
selv ikke er sværere at overvinde end nogen anden fejl, men mænd/kvinder
var uvillige til at opgive denne på grund af dens fremtrædelsesforms
"undslippelses"-værdi. I mildere former siger en forælder: ”Dette
smerter mig mere end det smerter dig,” og føler sig frikendt fra at slå
et barn. Kan du tro, at FaderenModeren virkelig
tænker på denne måde? Det er så vigtigt, at al
sådan tænkning fjernes, at vi må være meget sikre på, at intet af denne art forbliver i dit sind. Jeg blev ikke
straffet, fordi du var slem.
Den helt godartede lektion, som Soningen lærer, går tabt, hvis den er
besmittet med denne form for forvrængning i nogen
som helst form.
3.15
”Hævnen er min, siger Herren,” er et strengt karmisk synspunkt. Det er
en virkelig misforståelse af sandheden, hvorigennem manden/kvinden
tilskriver Gud sin egen ”onde” fortid. Den "onde samvittighed" fra
fortiden har intet at gøre med Gud. HanHun skabtemanifesterede den ikke,
og HanHun opretholder den ikke. Gud tror ikke
på karmisk gengældelse. HansHendes Guddommelige Sind skabermanifesterer
ikke på den måde. HanHun
holder ikke en mands/kvindes onde handlinger mod ham/hende selv. Er det
så sandsynligt, at HanHun ville holde imod nogen som helst, det onde,
som en anden gjorde?
3.16
Vær meget sikker på, at du anerkender, hvor fuldstændig
umulig denne antagelse virkelig er, og hvordan den udelukkende opstår
som følge af forkert projektion. Denne type fejl er ansvarlig for en
række relaterede fejl, herunder troen på, at Gud afviste manden/kvinden
og tvang ham/hende ud af Edens Have. Den er også ansvarlig for det
faktum, at du fra tid til anden måske tror, at jeg vildleder dig. Jeg
har gjort alt for at bruge ord, der næsten er umulige at fordreje, men
manden/kvinden er meget opfindsom, når det kommer til at fordreje
symboler.
3.17
Gud selv er ikke symbolsk; HanHun er kendsgerning.
Også Soningen er helt uden symbolik. Den er fuldstændig klar, fordi den
eksisterer i lyset. Kun mandens/kvindens forsøg på at hylle den i mørke
har gjort den utilgængelig for den uvillige og tvetydig for den til dels
villige. Soningen selv udstråler intet andet end sandheden. Derfor er
den indbegrebet af harmløshed og afkaster kun
velsignelse. Den kunne ikke gøre dette, hvis den stammede fra andet end
perfekt uskyld. Uskyld er visdom, fordi den ikke er opmærksom på det
onde, der ikke findes. Den er dog perfekt
opmærksom på alt det, der er
sandt.
3.18
Opstandelsen demonstrerede, at intet
kan ødelægge sandheden. Gud kan modstå en
hvilken som helst form for ondskab, fordi lys afskaffer alle
former for mørke. Soningen er således den perfekte lektion. Den er den
endegyldige demonstration af, at alle de andre lektioner, som jeg
underviste i, er sande. Manden/kvinden bliver frigjort fra alle fejl, hvis han/hun tror på dette. Den deduktive tilgang til
undervisning accepterer den generalisering, der gælder for alle enkelte tilfælde i stedet for at opbygge generaliseringen efter
at have analyseret adskillige enkeltstående tilfælde adskilt. Hvis du
kan acceptere den ene
generalisering nu, er der
ikke behov for at lære mange mindre lektioner.
3.19
Intet kan sejre over en
SønDatter af Gud, der giver sin individuelle Ånd over i sin FadersModers
hænder. Ved at gøre dette vågner sindet op fra sin søvn, og [den
individuelle Ånd] husker sin SkaberManifestor. Al fornemmelse af
adskillelse forsvinder, og niveauforvirring forsvinder. Guds SønDatter er en del af den Hellige Treenighed, men Treenigheden selv er Én.
Der er ingen forvirring indenfor dens niveauer, fordi de er af Èt Sind
og Èn Vilje. Dette eneste formål skabermanifesterer perfekt integration
og indfører Guds fred. Dog kan dette syn kun opfattes af den sandt
uskyldige.
3.20
Fordi deres hjerter er rene, forsvarer de uskyldige sand opfattelse i
stedet for at forsvare sig mod den. Eftersom de forstår Soningens lektie, er de uden vilje til
at angribe, og derfor ser de i sandhed. Dette er det, Bibelen mener, når
den siger: ”Når HanHun viser sig (eller bliver opfattet), bliver vi som
HamHende, for vi skal se HamHende som HanHun er.”
3.21
Offer er en opfattelse, der er helt ukendt for Gud. Den opstår
udelukkende fra frygt. Dette er særligt uheldigt, fordi bange mennesker
er tilbøjelige til at være ondskabsfulde. At ofre en anden på nogen
som helst måde er en klar overtrædelse af Guds eget påbud om, at
manden/kvinden bør være barmhjertig, endog som sin FaderModer i
Gudsriget. Det har været svært for mange kristne at indse, at dette bud
(eller denne opgave) også gælder for dem selv. Gode lærere/lærerinder terroriserer aldrig deres
studerende. At terrorisere er at angribe, og dette resulterer i
afvisning af det, læreren tilbyder. Resultatet er indlæringsfejl.
3.22
Jeg er korrekt blevet omtalt som ”Guds Lam, der fjerner verdens synder.”
De, der præsenterer lammet som blodbestænkt, en alt for udbredt fejl,
forstår ikke symbolets betydning. Korrekt forstået er det en meget enkel
lignelse, der blot taler om min uskyld. Løven og lammet, der lægger sig
ned sammen, henviser til det faktum, at styrke og uskyld ikke
er i konflikt, men lever naturligt i fred. ”Salige er de rene i hjertet,
for de skal se Gud” er en anden måde at sige det samme på.
3.23
Der har været nogle menneskelige uenigheder om karakteren af at se i
forhold til hjernens integrerende kræfter. Korrekt forstået, drejer
emnet sig om spørgsmålet om, hvorvidt kroppen eller sindet kan se (eller
forstå). Dette er ikke virkeligt åbent for diskussion overhovedet.
Kroppen er ikke i stand til at forstå, og kun sindet kan opfatte noget
som helst. Et rent sind kender sandheden, og dette er
dets styrke. Det kan ikke angribe kroppen, fordi det anerkender
nøjagtigt, hvad kroppen er.
Dette er det, ”et sundt sind i et sundt legeme” virkelig betyder. Det
forveksler ikke ødelæggelse med uskyld, fordi det forbinder uskyld med styrke,
ikke med svaghed.
3.24
Uskyld er ude af stand til at
ofre noget som helst, fordi det uskyldige sind har
alting og kun stræber mod at beskytte
sin helhed. Dette er grunden til at det ikke
kan fejlprojicere. Det kan kun ære manden/kvinden, fordi ære er
den sandt elskedes naturlige hilsen på andre, der er som dem. Lammet
fjerner kun verdens synder i den forstand, at uskyldens tilstand, eller
nåde, er én, hvor Soningens betydning er fuldstændig tydelig. Guds
uskyld er HansHendes SønsDatters sande sindstilstand. I denne tilstand ser
mandens/kvindens sind virkeligt Gud, og fordi han/hun ser HamHende som
HanHun er, ved han/hun, at Soningen, ikke
ofring, er den eneste
passende gave til hans/hendes eget
alter, hvor intet undtagen perfektion i sandhed hører til. Den
uskyldiges forståelse er sandhed.
Det er derfor, deres altre er virkeligt strålende.
3.25
Vi har gentagne gange erklæret, at de grundlæggende begreber, der er
henvist til i dette kursus, ikke er spørgsmål om grad. Visse grundlæggende begreber kan
ikke forstås meningsfuldt i form af sameksisterende polariteter.
Det er umuligt at forestille sig lys og mørke eller alt og intet som
polariteter. De er alle sande eller alle falske. Det er væsentligt, at du indser, at adfærd er
uberegnelig, indtil en fast forpligtelse til det ene eller det anden
laves.
3.26
En fast forpligtelse til mørke eller intethed er umulig. Ingen har
nogensinde levet, der ikke har oplevet noget
lys og nogle ting. Dette gør, at alle virkeligt ikke er i stand til at
benægte sandheden fuldstændigt, selvom han generelt bedrager sig selv i
denne forbindelse. Det er derfor, de, der stort set lever i mørke og
tomhed, aldrig finder nogen varig trøst. Uskyldighed er ikke
en delvis egenskab. Den er ikke et virkeligt forsvar, før den er total. Når den er delvis, er den kendetegnet ved den
samme uberegnelige natur, der gælder for andre tveæggede forsvar.
3.27
De delvist uskyldige er tilbøjelige til at være temmelig dumme til
tider. Det er først, når deres uskyld bliver et ægte synspunkt, der er
universelt i dets anvendelse, at det bliver visdom. Uskyldig (eller
sand) opfattelse betyder, at du aldrig
misopfatter og altid ser
sandt. Mere enkelt betyder det, at du aldrig ser det, der ikke rigtig
findes. Når du mangler tillid til det, nogen vil gøre, bekræfter du din
tro på, at han/hun ikke er ved sine fulde fem. Dette er næppe en
mirakelbaseret fortolkningsramme. Det har også den katastrofale virkning
at benægte miraklets skabendemanifesterende kraft.
3.28
Miraklet opfatter alt som det er. Hvis intet andet end sandheden eksisterer (og dette er
virkeligt et overflødig udsagn, fordi det, der ikke er sandt, ikke
kan eksistere), kan ret-sindet seen ikke se andet end
perfektion. Vi har sagt mange gange, at kun
det, Gud skabermanifesterer, eller det, manden/kvinden
skabermanifesterer med den samme vilje, har nogen virkelig eksistens.
Dette er så alt det, de uskyldige kan se. De lider ikke af de adskiltes
forvrængninger. Måden at korrigere alle sådanne forvrængninger på er
at trække din tro tilbage fra
dem og kun investere den i
det, der er sandt.
3.29
Du kan ikke godkende det
ugyldige. Jeg ville foreslå, at du frivilligt opgiver alle sådanne
forsøg, fordi de kun kan være uberegnelige. Hvis du er villig til at
godkende det, der er sandt i
alt det, du opfatter, vil du gøre det sandt for dig.
Sandheden overvinder alle
fejl. Dette betyder, at hvis du opfatter sandt, ophæver du
misforståelser i dig selv og
i andre samtidigt. Fordi du ser dem, som de er, tilbyder du dem din egen
godkendelse af deres sandhed. Dette er den helbredelse, som miraklet
aktivt fremmer.
3.30
Vi har understreget opfattelse og har sagt meget lidt om erkendelse
indtil nu, fordi du er forvirret over forskellen mellem dem. Årsagen
til, at vi har behandlet erkendelse så lidt, er, fordi du må få dine
opfattelser gjort klare, før du kan vide noget som helst. At vide er at være sikker. Usikkerhed betyder
blot, at du ikke ved det.
Viden er magt, fordi den er
sikker, og sikkerhed er styrke. Opfattelse er blot midlertidig. Den er
en egenskab ved rum-tid-opfattelsen og er derfor underlagt frygt eller
kærlighed. Fejl-opfattelse frembringer frygt, og ægte opfattelser
frembringer kærlighed. Ingen
af dem skabermanifesterer sikkerhed, fordi al
opfattelse varierer. Det er derfor, det ikke
er viden.
3.31
Sand opfattelse er grundlaget for viden, men viden
er bekræftelsen af sandheden. Alle jeres vanskeligheder stammer i
sidste ende fra det faktum, at I ikke genkender eller kender
jer selv, hinanden eller Gud. At genkende betyder at ”kende igen”,
hvilket antyder, at du kendte før. Du kan se på mange måder, fordi
opfattelse involverer forskellige fortolkninger, og det betyder, at den
ikke er hel. Miraklet er en måde at opfatte på, ikke
at vide på. Det er det rette svar på et spørgsmål, og du stiller ikke
spørgsmål overhovedet, når du ved.
3.32
At stille spørgsmål til illusioner er det første skridt til at opløse
dem. Miraklet eller det "rette svar" korrigerer dem. Eftersom
opfattelser forandrer sig, er
deres afhængighed af tid indlysende. De er underlagt forbigående
tilstande, og dette indebærer nødvendigvis variation. Hvordan du
opfatter til enhver tid bestemmer det, du gør,
og handling må ske i tid.
Viden er tidløs, fordi vished ikke
er tvivlrådig. Du ved,
hvornår du er ophørt med at
stille spørgsmål.
3.33
Det spørgende sind opfatter sig selv i tid og søger derfor efter fremtidige
svar. Det ikke-spørgende sind er lukket, fordi det mener, at fremtiden
og nutiden vil være den samme. Dette fastlægger en uændret tilstand
eller stagnation. Det er normalt et forsøg på at modvirke en
underliggende frygt for, at fremtiden vil være værre
end nutiden, og denne frygt hæmmer tendensen til overhovedet at stille
spørgsmål.
3.34
Visioner er den naturlige opfattelse af det Åndelige øje, men de er
stadigt korrektioner. Det Åndelige øje er symbolsk og derfor ikke en
vidensanordning. Det er
imidlertid et middel til ret opfattelse, der bringer det ind i miraklets
passende domæne. Korrekt sagt er ”et syn af Gud” et mirakel snarere end
en åbenbaring. Den kendsgerning, at opfattelse overhovedet er
involveret, fjerner oplevelsen fra Gudsriget for viden. Derfor varer syn
ikke ved.
3.35
Bibelen instruerer dig i at "kende
dig selv" eller at være sikker.
Sikkerhed er altid af Gud.
Når du elsker nogen, har du opfattet ham/hende, som han/hun er, og det
gør det muligt for dig at kende
ham/hende. Det er dog først, når du genkender
ham/hende, at du kan kende
ham/hende. Medens du stiller spørgsmål om Gud, antyder du tydeligt, at
du ikke kender HamHende. Sikkerhed kræver ikke handling. Når du siger,
at du handler på grundlag af viden, blander du virkelig opfattelse og
erkendelse sammen. Viden bringer den mentale styrke til kreativ tænkning,
men ikke til ret gøren.
Opfattelse, mirakler og gøren er tæt forbundne. Viden er resultatet af
åbenbaring og fremkalder kun tanke. Opfattelse involverer kroppen, endog
i dens mest åndeliggjorte form. Viden kommer fra alteret indeni og er
tidløs, fordi den er sikker. At opfatte sandheden er ikke
det samme som at vide den.
3.36
Hvis I angriber fejl i hinanden, vil I skade jer selv. I kan ikke genkende
hinanden, når I angriber. Angreb bliver altid
gjort mod en fremmed. Du gør
ham/hende til en fremmed ved at misopfatte ham/hende, så du ikke kan kende ham/hende. Det er, fordi du har gjort ham/hende til en fremmed, at du er bange for
ham/hende. Opfat ham/hende
korrekt, så du kan kende
ham/hende. Ret opfattelse er nødvendig, før Gud kan kommunikere direkte
til HansHendes egne altre, som HanHun har oprettet i Sine SønnerDøtre.
Der kan HanHun kommunikere Sin sikkerhed, og HansHendes
viden vil bringe fred uden
tvivl.
3.37
Gud er ikke en fremmed for Sine SønnerDøtre, og HansHendes SønnerDøtre
er ikke fremmede for hinanden. Viden går forud for både opfattelse og
tid og vil i sidste ende erstatte dem. Det er den virkelige betydning af
den bibelske beskrivelse af Gud som ”Alfa og Omega, Begyndelsen og
Slutningen.” Det forklarer også citatet, ”Før Abraham [Adam] var Jeg er.”
Opfattelse kan og må stabiliseres, men viden er
stabil. ”Frygt Gud og overhold HansHendes bud” skulle være ”Kend
Gud og accepter HansHendes sikkerhed.” Der er ingen fremmede i
HansHendes skabelsemanifestation. For at skabemanifestere som HanHun
skabtemanifesterede, kan du kun skabemanifestere det, du ved
og accepterer som dit. Gud kender Sine Børn med perfekt sikkerhed.
HanHun skabtemanifesterede dem ved
at kende dem. HanHun genkendte dem perfekt. Når de ikke genkender
hinanden, genkender de ikke HamHende.
3.38
[Ånden
ved, elsker, and skabermanifesterer.
Disse er dens entydige funktioner.] De
evner, som manden/kvinden nu besidder, er kun skygger af hans/hendes
virkelige styrker. Alle hans/hendes funktioner er tvetydige og åbne for
spørgsmål eller tvivl. Det er, fordi han/hun ikke er sikker på, hvordan
han/hun vil bruge dem.
Han/hun er derfor ude af stand til viden, da han/hun er usikker. Han/hun
er også ude af stand til at vide, fordi han/hun kan opfatte
kærlighedsløst. Han/hun kan ikke skabemanifestere sikkert, fordi
hans/hendes opfattelse bedrager [og illusioner er ikke rene]. Opfattelse
eksisterede ikke, før adskillelsen havde introduceret grader, aspekter
og intervaller. Ånden har ingen niveauer, og al
konflikt opstår fra begrebet niveauer. [Krige opstår, hvor nogle
opfatter andre, som om de var på et andet niveau. Alle
mellemmenneskelige konflikter opstår fra denne fejlslutning]. Kun
niveauerne i Treenigheden er i stand til enhed. De niveauer, som
manden/kvinden skabtemanifesterede ved adskillelsen, kan kun
være i konflikt. Dette er,
fordi de hovedsageligt er meningsløse for hinanden.
3.39
Freud indså dette perfekt, og det er derfor, at han forestillede sig de
forskellige niveauer i hans syn på psyken som for evigt uforsonlige. De
var konflikt-tilbøjelige per definition, fordi de ønskede forskellige
ting og adlød forskellige principper. I vores billede af psyken er der et ubevidst niveau, der korrekt kun
består af mirakelevnen, og som burde være under min
ledelse. Der er også et bevidst niveau, som opfatter eller er opmærksom
på impulser både fra det ubevidste og det overbevidste. Bevidsthed er
således niveauet for opfattelse, men ikke for viden. Igen, at opfatte er
ikke at vide.
3.40
Bevidsthed var den første spaltelse, som manden/kvinden introducerede i
sig selv. Han/hun blev en opfatter
snarere end en skabermanifesterer i den sande forstand. Bevidsthed er
korrekt identificeret som egoets domæne. Egoet er et
mand/kvinde-skabtmanifesteret forsøg på at opfatte sig selv, som han/hun
ønskede at være snarere end,
som han/hun er. Dette er et
eksempel på den skabtmanifesteret-skabermanifestor forvirring, vi har
talt om før. Dog kan manden/kvinden kun kende
sig selv, som han/hun er,
fordi det er alt, han/hun kan være sikker
på. Alt andet er åbent for
spørgsmål.
3.41
Egoet er spørgsmålsafdelingen i efter-adskillelsens psyke, som
manden/kvinden skabtemanifesterede for sig selv. Det er i stand til at
stille gyldige spørgsmål, men ikke til at opfatte gyldige svar, fordi disse er kognitive og ikke
kan blive opfattet. De
uendelige spekulationer om betydningen af sindet har ført til betydelig
forvirring, fordi sindet er
forvirret. Kun Èn-Sindethed er uden forvirring. Et adskilt eller delt
sind må være forvirret; det er usikkert per definition. Det er nødt
til være i konflikt, fordi det er ude af overensstemmelse med sig
selv.
3.42
Intrapersonel konflikt opstår fra det samme grundlag som
mellemmenneskelig konflikt. En del af psyken opfatter en anden del som
på et andet niveau og forstår den ikke. Dette gør delene fremmede for
hinanden uden genkendelse. Dette er essensen i den frygt-tillbøjelige
tilstand, I hvilken angreb altid
er mulig. Manden/kvinden har al mulig grund til at føle sig bange, som
han/hun opfatter sig selv. Det er derfor han/hun kan ikke undslippe fra
frygt, før han/hun ved, at
han/hun ikke gjorde og ikke kunne skabemanifestere sig selv. Han/hun kan
aldrig gøre sine misopfattelser gyldige. Hans/hendes
skabelsemanifestation er hinsides hans/hendes egen fejl, og det er
derfor, han/hun til sidst må
vælge at helbrede adskillelsen.
3.43
Retsindethed skal ikke forveksles med det vidende
sind, fordi det kun kan anvendes på ret opfattelse. Du kan være
ret-sindet eller forkert-sindet, og selv dette er underlagt grader, en
kendsgerning, der tydeligt viser en mangel på tilknytning til viden.
Begrebet "ret-sindethed" bruges korrekt som korrektion
for "forkert-sindethed", og gælder for den sindstilstand, der fremkalder
nøjagtig opfattelse. Det er mirakuløst, fordi det helbreder misopfattelse, og dette er virkelig et mirakel i
betragtning af, hvordan manden/kvinden opfatter sig selv.
3.44
Opfattelse involverer altid noget misbrug af vilje, fordi det involverer sindet i områder
med usikkerhed. Sindet er meget aktiv, fordi det har viljestyrke. Da det
ville adskillelsen, ville det at opfatte. Indtil da ville det kun at vide. Bagefter ville det tvetydigt, og den eneste vej ud
af tvetydighed er klar opfattelse. Sindet vender kun tilbage til sin rette
funktion, når det vil at vide.
Dette placerer det i Åndens tjeneste, hvor opfattelse er meningsløs. Det
overbevidste er det niveau i sindet, der vil dette.
3.45
Sindet valgte at opdele sig selv, da det ville at skabemanifestere både
dets egne niveauer og evnen til at opfatte, men det kunne ikke adskille sig selv helt
fra Ånden, fordi det er fra
Ånden, at det får sin fulde kraft til at skabemanifestere. Selv ved
misskabelsemismanifestation bekræfter viljen sin Kilde, ellers ville den
blot ophøre med at være til. Dette er umuligt, fordi den er del af
Ånden, som Gud skabtemanifesterede, og som derfor er evig.
3.46
Evnen til at opfatte gjorde kroppen mulig, fordi du må opfatte noget
og med noget. Dette er
grunden til at opfattelse involverer en udveksling eller oversættelse,
som viden ikke har brug for. Opfattelsens fortolkende funktion, faktisk
en forvrænget form for skabelsemanifestation, tillod derefter
manden/kvinden at fortolke kroppen som ham/hende selv, hvilket, selv om det var deprimerende, var et forsøg
på at undslippe fra den konflikt, han/hun havde fremkaldt. Det
overbevidste, der ved, kunne
ikke blive forenet med dette tab af magt, fordi det er ude af stand til
mørke. Det er derfor, det næsten blev utilgængeligt for sindet og
fuldstændigt utilgængeligt for kroppen.
3.47
Derefter blev det overbevidste opfattet som en trussel, fordi lys
afskaffer virkeligt mørke blot ved at fastslå den kendsgerning, at det
ikke er der. Sandheden vil altid overvinde fejl i denne forstand. Dette er overhovedet ikke en
aktiv ødelæggelsesproces. Vi
har allerede understreget, at viden ikke gør
noget
som helst. Den kan blive opfattet
som en angriber, men den kan ikke
angribe. Det, manden/kvinden opfatter som dens angreb, er blot
hans/hendes egen vage anerkendelse af det faktum, at det altid kan blive
husket og aldrig er blevet ødelagt.
3.48
Gud og Ånderne, HanHun skabtemanifesterede, forbliver i sikkerhed og ved
derfor, at der ikke findes nogen misskabelsemismanifestation. Sandheden
kan ikke håndtere uvillige fejl, fordi den ikke vil at blive blokeret.
Jeg var en mand, der huskede Ånden og dens viden, og som en mand
forsøgte jeg ikke at modvirke
fejl med viden så meget som at rette
fejl fra bunden og op. Jeg demonstrerede både kroppens magtesløshed og
sindets kraft. Ved at forene min vilje med min SkabersManifestors vilje
huskede jeg naturligvis Ånden og dens eget virkelige formål.
3.49
Jeg kan ikke forene din vilje med Guds for
dig, men jeg kan slette alle misopfattelser fra dit sind, hvis du vil bringe det
under min vejledning. Kun
dine misopfattelser står i vejen for dig. Uden dem er dit valg sikkert.
Tilregnelig opfattelse fremkalder
tilregnelig vælgen. Soningen var en handling baseret på sand opfattelse.
Jeg kan ikke vælge for dig, men jeg kan
hjælpe dig med at foretage dit eget rette valg. ”Mange er kaldede, men
få er udvalgte ”skal forstås,“ Alle
kaldes, men få vælger at lytte. Derfor vælger de ikke ret.
3.50
De “udvalgte ”er kun dem, der vælger ret tidligere.
Dette er den virkelige betydning af Gudsrigets fremskyndelse. Stærke
viljer kan gøre dette nu, og
I vil finde hvile for jeres Sjæle. Gud kender jer kun i fred, og dette
er jeres virkelighed.
3.51
Vi sagde før, at de evner, som manden/kvinden besidder, kun er skygger
af hans/hendes virkelige styrker, og at den indtrængen af evnen til at
opfatte, der er fordømmende i sagens natur, først blev introduceret efter
adskillelsen. Ingen har været sikker på noget som helst siden. Du vil
imidlertid også huske, at jeg gjorde det klart, at opstandelsen var
midlet til tilbagevendingen af viden, som blev opnået af foreningen af min
vilje med FaderensModerens. Vi kan nu foretage en sondring, der i høj
grad vil lette klarheden i vores efterfølgende erklæringer.
3.52
Siden adskillelsen er ordene "skabemanifestere" og "lave" i høj grad
blevet blandet sammen. Når du laver noget, gør du det ud af en følelse
af mangel eller behov. Hvad som helst, der bliver lavet, bliver lavet
med et bestemt formål og har ingen ægte generaliserbarhed. Når du laver
noget for at udfylde en opfattet mangel, hvilket naturligvis er årsagen
til, at du ville ønske at lave noget som helst, antyder du stiltiende,
at du tror på adskillelse. At vide, som vi ofte har observeret, fører
ikke til gøren overhovedet.
3.53
Forvirringen mellem din egen skabelsemanifestation og det, du
skabermanifesterer, er så dybtgående, at det er blevet bogstaveligt talt
umuligt for dig at vide noget som helst. Viden er altid stabil, og det
er helt tydeligt, at mennesker ikke er det. Ikke desto mindre er
de fuldstændigt stabile som Gud skabtemanifesterede dem. I denne
forstand er de uenige i Guds
idé om skabelsenmanifestationen, når deres opførsel er ustabil.
Manden/kvinden kan gøre dette, hvis han/hun vælger det, men han/hun
ville næppe ønske at gøre
det, hvis han/hun var ved sine fulde fem. Det problem, der generer dig
mest, er det grundlæggende spørgsmål, som manden/kvinden konstant
stiller sig selv, men som overhovedet ikke kan rettes behørigt til
ham/hende selv. Han/hun bliver ved med at spørge sig selv, hvad han/hun
er. Dette antyder, at svaret ikke kun er et, som han/hun kender, men
er også et, det er op til ham/hende at levere.
3.54
Manden/kvinden kan ikke opfatte sig selv korrekt. Han/hun har intet billede. Ordet "billede" er altid opfattelsesrelateret og
ikke et produkt af viden.
Billeder er symbolske og står for noget andet. Den nuværende vægt på at
"ændre dit billede" anerkender blot opfattelsens kraft, men det antyder
også, at der ikke er noget at vide. At vide er ikke
åben for fortolkning. Det er muligt at "fortolke" mening, men dette er
altid åbent for fejl, fordi det henviser til opfattelsen af mening. Sådanne helt unødvendige kompleksiteter er
resultatet af mandens/kvindens forsøg på at betragte sig selv som både
adskilt og uadskilt på samme tid. Det er umuligt at påtage sig en
forvirring så grundlæggende som dette uden at engagere sig i yderligere
forvirring.
3.55
Metodisk set har mandens/kvindens sind været meget kreativ, men som det
altid viser sig, når metode og indhold bliver adskilt, er det ikke
blevet anvendt til noget som helst andet end et forsøg på at undslippe
et grundlæggende og helt uundgåeligt dødvande. Denne form for tænkning
kan ikke resultere i et kreativtmanifestivt resultat, selvom det har
resulteret i betydelig opfindsomhed. Det er dog bemærkelsesværdigt, at
denne opfindsomhed næsten fuldstændigt har adskilt ham/hende fra viden.
Viden kræver ikke opfindsomhed.
Når vi siger ”sandheden skal sætte dig fri”, mener vi, at al denne form
for tænkning er spild af tid, men at du er
fri for behovet for at engagere dig i det, hvis du er villig til at give
slip i det.
3.56
Bøn er en måde at bede om noget på. Bøn er mediet for mirakler, men den
eneste meningsfulde bøn er om tilgivelse, fordi de, der er blevet
tilgivet, har alt. Når først
tilgivelse er blevet accepteret, bliver bøn i sædvanlig forstand
fuldstændig meningsløs. I bund og grund er en bøn om tilgivelse intet
andet end en anmodning om, at vi må blive i stand til kan anerkende noget, vi allerede har. Ved at vælge at opfatte i stedet
for at vide, anbragte manden/kvinden sig selv i en position, hvor
han/hun kun kunne ligne sin
FaderModer ved mirakuløs opfattelse. Han/hun har mistet den viden om, at
han/hun selv er et mirakel. Mirakuløs skabelsemanifestation var hans/hendes
Kilde og også hans/hendes virkelige funktion.
3.57
“Gud skabtemanifesterede manden/kvinden i Sit eget billede og sin egen
lighed” er korrekt i betydningen, men ordene er åbne for betydelig
fejlfortolkning. Dette undgås imidlertid, hvis "billede" forstås som at
betyde "tanke" og "lighed" betragtes som "af en lignende kvalitet." Gud
skabtemanifesterede virkeligt Ånden
i Sin egen Tanke og af en kvalitet som HansHendes egen. Der er
intet andet. Opfattelse, på den anden side, er umulig uden en tro på "mere" og "mindre." Opfattelse på ethvert niveau
involverer udvælgelse og er ude af stand til at organisere uden det. I
alle former for opfattelse er der en fortsat proces med at acceptere og
afvise eller organisere og omorganisere, at skifte og ændre fokus.
Vurdering er en væsentlig del af opfattelsen, fordi domme må udføres for udvælgelse.
3.58
Hvad sker der med opfattelser, hvis der ikke er
nogen domme, og der intet andet er end perfekt ligeværdighed? Opfattelse
bliver umulig. Sandhed kan kun være kendt.
Den er al sammen lige sand, og at kende nogen som helst del af den er
at kende den hele. Kun opfattelse involverer delvis bevidsthed. Viden
overskrider alle de love, der
styrer opfattelse, fordi delvis viden er umulig. Den er al sammen én og
har ingen adskilte dele. Du,
der virkelig er ét med den, har kun brug for at kende dig selv, og din viden er fuldendt. At kende Guds mirakel er at
kende HamHende.
3.59
Tilgivelse er helbredelsen af opfattelsen af adskillelse. Korrekt
opfattelse af hinanden er
nødvendig, fordi sind har villet at se sig selv som adskilte. Hver
individuel Ånd kender Gud fuldstændigt. Det er
den individuelle Ånds mirakuløse kraft. Den kendsgerning, at hver
enkelt har denne kraft fuldstændigt, er en kendsgerning, der er helt
fremmed for menneskelig tænkning, som er, at hvis nogen som helst har
alting, er der intet tilbage.
Guds mirakler er lige så fuldendte som HansHendes Tanker, fordi de er
HansHendes Tanker.
3.60
Så længe opfattelse varer, har bøn en plads. Eftersom opfattelse hviler
på mangel, har de, der opfatter, ikke fuldstændigt accepteret Soningen
og overgivet sig til sandheden. Opfattelse er
en adskilt tilstand, og en opfatter har virkeligt
brug for helbredelse. Helligt fællesskab, ikke bøn, er den naturlige
tilstand for dem, der ved. Gud og HansHendes mirakler er
uadskillelige. Hvor virkeligt smukke er Guds Tanker, der lever i
HansHendes lys! Din værdi er hinsides opfattelse, fordi den er hinsides
tvivl. Se ikke dig selv i forskellige lys. Kend
dig selv i det Ene Lys, hvor det mirakel, der er dig, er fuldstændigt
tydelig.
3.61
Vi har allerede drøftet Den Sidste Dom i nogle omend utilstrækkelige
detaljer. Efter Den Sidste Dom vil der ikke være flere. Dette er kun
symbolsk i den forstand, at alle er meget bedre stillet uden
dom. Når Bibelen siger: ”Døm ikke, at I ikke skal blive dømt”, betyder
det blot, at hvis du overhovedet dømmer andres virkelighed, vil du være
ude af stand til at undgå at dømme din egen. Valget at dømme hellere end
at vide var årsagen til tabet af fred. Dom er den proces hvorpå
opfattelse, men ikke
kognition, hviler. Vi har drøftet dette før med hensyn til
selektiviteten i opfattelse og påpeget, at bedømmelse er dens åbenlyse
forudsætning.
3.62
Dom involverer altid afvisning. Det er ikke
en evne, der kun understreger de positive aspekter af det, der dømmes,
hvad enten det er indeni eller udenfor selvet. Det, der imidlertid er
blevet opfattet og afvist - eller bedømt og fundet for let -
forbliver i det ubevidste, fordi det er
blevet opfattet. En af de illusioner, som manden/kvinden lider af, er
troen på, at det, han/hun dømte imod, ikke har nogen virkning. Dette kan
ikke være sandt, medmindre han/hun også mener, at det, han/hun dømte
mod, ikke eksisterer. Han/hun tror tydeligvis ikke
på dette, ellers ville han/hun ikke have dømt imod det. Det betyder ikke
noget i sidste ende, om du dømmer rigtigt eller forkert. Uanset hvad
anbringer du din tro i det uvirkelige. Dette kan ikke undgås i nogen som
helst form for bedømmelse, fordi det antyder den tro, at virkeligheden
er din at vælge fra.
3.63
I har ingen idé om den enorme befrielse og den dybe fred, der kommer fra
at møde jer selv og jeres brødre/søstre fuldstændigt
uden dom. Når I anerkender det, I og jeres brødre/søstre er,
vil I indse, at det er uden mening at dømme dem på nogen
som helst måde. Faktisk bliver deres betydning mistet af jer
netop, fordi I dømmer dem. Al usikkerhed stammer fra en fuldstændig falsk
tro på, at I er under tvang til at dømme. I har ikke brug for dom for at
organisere jeres liv, og I har bestemt ikke brug for den til at
organisere jer selv. I nærvær af viden suspenderes al
dom automatisk, og dette er den proces, der gør det muligt for
anerkendelse at erstatte
opfattelse.
3.64
Manden/kvinden er meget bange for alt det, han/hun har opfattet, men har
nægtet at acceptere. Han/hun tror, at fordi han/hun har nægtet at
acceptere det, har han/hun mistet kontrol over det. Det er derfor, at
han/hun ser det i mareridt eller i behagelige forklædninger i det, der
ser ud til at være hans/hendes lykkeligere drømme. Intet, som du har
nægtet at acceptere, kan bringes ind i bevidstheden. Det følger ikke deraf, at det er farligt, men det følger virkeligt, at du har gjort
det farligt.
3.65
Når du føler dig træt, er det kun fordi du har bedømt dig selv som i
stand til at være træt. Når du griner ad nogen, skyldes det, at du har
bedømt ham/hende som foragtelig. Når du griner ad dig selv, vil du
ualmindeligt sandsynligt grine ad andre om ikke andet, fordi du ikke kan
tåle tanken om at være mere foragtelig, end de er. Alt dette får dig til
at føle dig træt, fordi det i det væsentlige er nedslående. I er ikke virkeligt
i stand til at være trætte, men I er meget
i stand til at trætte jer selv. Presset fra konstant domfældelse er
praktisk talt utålelig. Det er en underlig ting, at nogen som helst
evne, der er så svækkende, skulle være så dybt værdsat.
3.66
Dog, hvis du ønsker at være virkelighedens forfatter, hvilket alligevel
er fuldstændigt umuligt, vil du insistere på at holde fast i dom. Du vil også bruge udtrykket
med betydelig frygt og tro på, at dommen en dag vil blive brugt mod dig.
I en hvilken som helst grad den bliver
brugt mod dig, skyldes kun din tro på dens effektivitet som et
forsvarsvåben for din egen autoritet. Spørgsmålet om autoritet er
virkelig et spørgsmål om forfatterskab. Når et individ har et
"autoritetsproblem", er det altid fordi han/hun tror, at han/hun er forfatteren af sig selv,
projicerer sin vrangforestilling over på andre og opfatter derefter
situationen som en, hvori folk bogstaveligt talt kæmper mod ham/hende om
hans/hendes forfatterskab. Dette er den grundlæggende fejl hos alle dem,
der tror, at de har tilegnet sig Guds magt.
3.67
Troen er meget skræmmende for dem,
men besværer næppe Gud. HanHun er imidlertid ivrig efter at opløse den,
ikke for at straffe Sine Børn, men
kun fordi HanHun ved, at den gør dem ulykkelige. Individuelle
Ånder blev givet deres sande
Forfatterskab, men mænd/kvinder foretrak at være anonyme, da de valgte
at adskille sig fra deres Forfatter. Ordet "autoritet" har været et af
deres mest frygtede symboler lige siden. Autoritet er blevet brugt til
stor grusomhed, fordi, da de var usikre på deres sande Forfatterskab,
troede mænd/kvinder, at deres skabelsemanifestation var anonym. Dette
har efterladt dem i en position, hvor det lyder
meningsfuldt at overveje muligheden af, at de må have skabt sig selv.
3.68
Striden om forfatterskab har efterladt en sådan usikkerhed i
mænds/kvinders sind, at nogle endda har tvivlet på, om de overhovedet
eksisterer. På trods af den tilsyneladende modsigelse i denne position
er den i én forstand mere holdbar end det synspunkt, at de
skabtemanifesterede sig selv. I det mindste anerkender det den
kendsgerning, at noget sandt
forfatterskab er nødvendigt for eksistens.
3.69
Kun de, der overgiver ethvert ønske om at afvise, kan vide,
at deres egen afvisning er umulig. Du har ikke
tilegnet dig Guds magt, men du har
mistet den. Heldigvis, når du mister noget, betyder det ikke, at dette
"noget" er væk. Det betyder blot, at du ikke ved, hvor det er.
Eksistensen er ikke afhængig af din evne til at identificere den endog
ej heller til at placere den. Det er fuldstændigt muligt at se på
virkeligheden uden dom og blot vide,
at den er der.
3.70
Fred er den individuelle Ånds naturlige arv. Alle er frie til at afvise
at acceptere sin arv, men
han/hun er ikke fri til at
fastslå, hvad hans/hendes arv er.
Problemet, som alle må beslutte, er det grundlæggende spørgsmål om
forfatterskab. Al frygt kommer i sidste ende og undertiden via meget
luskede ruter fra fornægtelsen af Forfatterskab. Krænkelsen er aldrig
mod Gud, men kun mod de, der fornægter HamHende. At fornægte HansHendes
Forfatterskab er at nægte dem selv grunden til deres egen fred således,
at de kun ser sig selv stykkevis. Denne mærkelige opfattelse er
autoritetsproblemet.
3.71
Der er ingen mand/kvinde, der ikke føler, at han/hun er sat i fængsel på
en eller anden måde. Hvis dette er resultatet af hans/hendes egen fri
vilje, må han/hun se på sin vilje, som om den ikke
var fri, ellers ville det åbenlyse cirkulære ræsonnement involveret i
hans/hendes position være ganske åbenlyst. Fri vilje må
føre til frihed. Dom putter altid
i fængsel, fordi den adskiller virkelighedsdele i overensstemmelse med
de meget ustabile skalaer for ønsker. Ønsker er ikke kendsgerninger pr.
definition. At ønske er at antyde, at villen ikke er tilstrækkelig. Dog
tror ingen, at det, der ønskes, er lige så virkeligt som det, der er
villet. I stedet for: ”Søg først Gudsriget”, sig ”Vil
først Gudsriget”, og du har sagt: ”Jeg ved, hvad jeg er, og jeg vil at
acceptere min egen arv.”
3.72
Ethvert tankesystem må have et begyndelsespunkt. Det begynder med enten
at lave eller at skabemanifestere en forskel, som vi allerede har
drøftet. Deres lighed ligger i deres magt som fundamenter.
Deres forskelle ligger i det, der hviler på dem. Begge er hjørnesten i
trossystemer, som mænd/kvinder lever efter. Det er en fejltagelse at
tro, at et tankesystem, der er baseret på løgne, er svagt. Intet
skabt af et Guds Barn er uden magt. Det er væsentligt at indse dette,
for ellers forstår I ikke, hvorfor I har så mange problemer med dette
kursus, og vil være ude af stand til at undslippe fra de fængsler, som I
har lavet til jer selv.
3.73
I kan ikke løse autoritetsproblemet ved at afskrive jeres sinds magt. At
gøre det er at bedrage dig selv, og dette vil såre dig, fordi du kender
sindets styrke. Du ved også, at du ikke
kan svække det mere end du
kan svække Gud. "Djævelen" er et skræmmende begreb, fordi han/hun
betragtes som ekstremt magtfuld og ekstremt aktiv. Han/hun opfattes som
en kraft i kamp med Gud, kæmpende med HamHende om besiddelse af de
individuelle Ånder, HanHun skabtemanifesterede. Han/hun bedrager ved
hjælp af løgne og bygger sine egne Riger, hvori alting er i direkte
modstrid med Gud. Alligevel tiltrækker
han/hun mænd/kvinder snarere end frastøder dem, og de bliver set som
villige til at ”sælge” ham/hende deres individuelle Ånd til gengæld for
gaver, de anerkender, ikke er
af nogen virkelig værdi.
3.74
Dette giver absolut ingen mening. Hele billedet er et, hvori
manden/kvinden handler på en måde, som han/hun selv
indser er selvdestruktiv, men som han/hun ikke vælger at rette og derfor
opfatter årsagen som udenfor hans/hendes kontrol. Vi har drøftet faldet
eller adskillelsen før, men dens betydning må forstås klart uden
symboler. Adskillelsen er ikke symbolsk. Det er en del af virkeligheden
eller et tankesystem, der er virkeligt nok i tid, dog ikke
i evigheden. Al tro er virkelig for den troende.
3.75
Frugten af kun ét træ var "forbudt" for manden/kvinden i hans/hendes symbolske
have. Men Gud kunne ikke have
forbudt det, for ellers kunne det ikke være blevet spist. Hvis Gud kender Sine Børn, og jeg kan forsikre dig
om, at det gør HanHun, ville HanHun have sat dem i en position, hvor
deres egen ødelæggelse var mulig? Det ”træ”, der var forbudt, blev kaldt
”videnstræet.” Dog skabtemanifesterede Gud viden og gav den frit til
Sine skabelsermanifestationer. Symbolikken her er blevet givet mange
fortolkninger, men du kan være sikker på, at enhver
fortolkning, der ser enten Gud eller
HansHendes skabelsermanifestationer som i stand til at ødelægge deres
eget formål, tager fejl.
3.76
At spise af frugten fra kundskabens træ er et symbolsk udtryk for at
indbygge evnen til selvskabelseselvmanifestation i selvet. Dette er den
eneste forstand, hvori Gud og
HansHendes individuelle Ånder ikke
er medskaberemedmanifestorer. Troen på, at de er, er underforstået i ”selv-opfattelse”, et begreb, nu gjort
acceptabelt ved hjælp af dets svaghed
og forklaret med en tendens fra selvet til at skabemanifestere et billede
af det selv. Dets frygt aspekt tilskrives ofte frygt for gengældelse fra
en "fader/moderfigur", en særligt mærkelig idé i betragtning af, at
ingen bruger udtrykket til at henvise til den fysiske fader/moder. Det
henviser til et billede af en fader/moder i forhold til et billede af selvet
3.77
Billeder bliver opfattet, ikke
kendt. Viden kan ikke bedrage, men opfattelse
kan. Manden/kvinden kan opfatte sig selv som selvskabende, men
han/hun kan ikke gøre mere end at tro
det. Han/hun kan ikke gøre det sandt. Og som vi sagde før, når du endelig
opfatter korrekt, kan du kun være glad for, at du ikke kan. Men indtil
da er troen på, at du kan den
centrale grundsten i dit tankesystem, og alle dine forsvar bliver brugt
til at angribe idéer, der muligvis bringer det frem i lyset. I tror
stadigt, at I er billeder af jeres egen skabelsemanifestation. Jeres
sind er adskilte fra jeres individuelle Ånder på dette punkt, og der er
ingen løsning, mens I tror på den ene ting, der bogstaveligt talt er
utænkelig. Det er derfor, I ikke
kan skabemanifestere og er fyldt med frygt for det, I laver.
3.78
Sindet kan gøre troen på adskillelse meget
virkelig og meget skræmmende, og denne tro er
"djævelen." Den er magtfuld, aktiv, destruktiv og klart i modsætning til
Gud, fordi den bogstaveligt talt benægter HansHendes FaderskabModerskab.
Undervurder aldrig kraften i denne benægtelse. Se på jeres liv og se
det, djævelen har lavet. Men vid,
at denne fremstilling helt sikkert vil blive opløst i sandhedens lys,
fordi dens fundament er en
løgn.
3.79
Din skabelsemanifestation af Gud er det eneste
fundament, der ikke kan blive rystet, fordi lyset er i
det. Dit udgangspunkt er sandhed, og du må vende tilbage til denne
begyndelse. Meget er blevet opfattet siden da, men intet andet er sket.
Det er derfor jeres Individuelle Ånder stadigt har fred, selvom jeres
sind er i konflikt. I er endnu ikke gået langt nok tilbage, og det er
derfor, I bliver så frygtsomme. Efterhånden, som I nærmer jer
begyndelsen, føler I frygten over ødelæggelsen af jeres tankesystem i
jer, som om det var frygten for døden. Der er
ingen død, men der er en tro
på døden.
7.80
Bibelen siger, at den gren, der ikke bærer nogen frugt, vil blive skåret
af og vil visne væk. Vær glad! Lyset vil
skinne fra det sande Livsgrundlag, og dit eget tankesystem vil
stå korrigeret. Det kan ikke stå anderledes. Du, som frygter frelse, vil
virkeligt døden. Liv og død, lys og mørke, viden og opfattelse er
uforenelige. At tro, at de kan forenes, er at tro, at Gud og
manden/kvinden ikke kan. Kun
énheden i viden er konfliktløs. Dit Rige er ikke af denne verden, fordi
det blev givet dig fra hinsides
denne verden. Kun i denne
verden er idéen om et autoritetsproblem meningsfuld. Verden bliver ikke
efterladt ved død, men ved sandhed, og sandhed kan
blive kendt af alle dem, som Gudsriget blev skabt for og som det venter
på.
4.1
Bibelen siger, at du bør gå med en broder/søster dobbelt så langt, som
han/hun beder om. Den foreslår bestemt ikke, at du sætter ham/hende
tilbage på hans/hendes rejse. Hengivenhed overfor en broder/søster kan
heller ikke sætte dig
tilbage. Den kan kun føre til
gensidig fremgang. Resultatet af ægte hengivenhed er inspiration, et
ord, der korrekt forstået, er det modsatte af træthed. At være træt er
at være ånd-løs, men at være
inspireret er at være i ånden.
At være egocentrisk er at
være ånd-løs, men at være Selvcentreret i den rette forstand er at være
inspireret eller i Ånden. De virkeligt inspirerede er oplyste og kan
ikke tåle at være i mørke.
4.2
Du kan tale fra Ånden eller fra egoet, nøjagtigt som du vælger. Hvis du
taler fra Ånden, har du valgt "at være stille og vide, at Jeg
er Gud." Disse ord er inspirerede, fordi de kommer fra viden. Hvis du
taler fra egoet, fraskriver du dig viden i stedet for at bekræfte den og
gør dermed dig selv ånd-løs. Begynd ikke på tåbelige rejser, fordi de
virkelig er forgæves. Egoet ønsker dem måske, men den individuelle Ånd
kan ikke gå i gang med dem, fordi den for evigt er uvillig til at
forlade sit fundament.
4.3
Rejsen til korset skulle være den sidste tåbelige rejse for ethvert
sind. Dvæl ikke ved den, men bortvis den som gennemført. Hvis du kan
acceptere den som din egen sidste tåbelige rejse, er du også fri til at deltage i min
genopstandelse. Menneskelig levevis er faktisk blevet unødvendigt spildt
på en gentagelses-tvangshandling. Den udspiller adskillelsen igen og
igen, tabet af magt, egoets tåbelige rejse i et forsøg på reparation og
endelig korsfæstelsen af kroppen eller døden.
4.4
Gentagelses-tvangshandlinger kan være endeløse, medmindre de bliver
opgivet med en viljeshandling. Foretag ikke den patetiske menneskelige
fejl med at ”klæbe fast til det gamle forrevne kors.” Det eneste budskab
fra korsfæstelsen var, at vi kan overvinde korset. Medmindre du gør dette, er du fri til at korsfæste
dig selv, så ofte du vælger. Men dette er ikke det Evangelium, jeg havde
til hensigt at tilbyde dig. Vi har en anden rejse at påtage os, og hvis
du vil læse disse lektioner omhyggeligt, vil de hjælpe til med at
forberede dig til at påtage dig den.
4.5
Vi har talt om mange forskellige menneskelige symptomer, og på dette
niveau er der næsten en uendelig variation. Der er imidlertid kun én
årsag til dem alle. Autoritetsproblemet er
”roden til alt ondt. " Penge er blot en af dets mange afspejlinger og de
er et rimeligt repræsentativt eksempel på den type af tankegang, der
stammer fra det. Idéen om at købe og sælge indebærer nøjagtigt den slags
udveksling, som den individuelle Ånd overhovedet ikke kan forstå, fordi
dens forsyning altid er rigelig og alle dens krav er fuldt ud opfyldt.
4.6
Ethvert symptom, som egoet har lavet, indebærer en modsigelse i vilkår.
Dette er, fordi sindet er spaltet mellem egoet og den individuelle Ånd,
så hvad som helst egoet laver
er ufuldstændigt og selvmodsigende. Denne uholdbare stilling er
resultatet af autoritetsproblemet, som, fordi det accepterer den ene
utænkelige tanke som dets forudsætning, kun kan frembringe idéer, der er
utænkelige. Udtrykket ”bekende” bruges ganske ofte i Bibelen. At bekende
er at identificere sig med en idé og tilbyde idéen til andre til at
blive deres egen. Idéen mindskes ikke; den bliver stærkere.
4.7
En god lærer/lærerinde tydeliggør sine egne idéer og styrker dem ved at
undervise i dem. Lærer/lærerinde og elev er ens i læreprocessen. De er i
den samme rækkefølge af indlæring, og medmindre de deler
deres lektioner, vil de mangle overbevisning. En god lærer/lærerinde må
tro på de idéer, han/hun bekender sig til, men han/hun må opfylde en
anden betingelse; han/hun må også tro på de studerende, som han/hun
tilbyder sine idéer. Mange står vagt ved deres idéer, fordi de ønsker at
beskytte deres tankesystemer, som de er, og indlæring betyder
forandring. Forandring er altid skræmmende for de adskilte, fordi de
ikke kan forestille sig det som en forandring i retning
af helbredelse af
adskillelsen. De opfatter det altid
som en forandring i retning af yderligere adskillelse, fordi
adskillelsen var deres første oplevelse af forandring.
4.8
Du tror, at hvis du ikke tillader nogen forandring at indgå i dit ego,
vil din individuelle Ånd finde fred. Denne dybtgående forvirring er kun
mulig, hvis man hævder, at det samme tankesystem kan stå på to
fundamenter. Intet kan nå den
individuelle Ånd fra egoet, og intet fra
den individuelle Ånd kan styrke egoet eller mindske konflikten indeni
det. Egoet er en modsigelse.
Mandens/kvindens selv og Guds Selv er
i modsætning. De er modsatte i skabelsemanifestation, i vilje og i
resultat. De er grundlæggende uforenelige, fordi den individuelle Ånd
ikke kan opfatte, og egoet kan ikke vide. De er derfor ikke
i kommunikation og kan aldrig være
i kommunikation. Ikke desto mindre kan egoet lære, fordi dets
skabermanifestor kan blive vildledt, men kan
ikke lave det fuldstændigt livløse ud af det liv givne. Den
individuelle Ånd behøver ikke at blive undervist, men egoet skal.
4.9
Den ultimative grund til, at indlæring opfattes som skræmmende, er, at
indlæring virkelig fører til
afgivelse af egoet (ikke
ødelæggelse) til den individuelle Ånds lys. Dette er den ændring, som
egoet må frygte, fordi det
ikke deler min næstekærlighed. Min lektion var som jeres, og fordi jeg
lærte den, kan jeg undervise i den. Jeg angriber aldrig jeres egoer, men
jeg prøver virkeligt at lære
jer, hvordan deres tankesystem(er) opstod. Når jeg minder jer om jeres sande skabelsemanifestation, kan jeres egoer ikke andet
end at reagere med frygt.
4.10
Undervisning og indlæring er dine største styrker nu, fordi du må
skifte sindelag og hjælpe andre med at skifte deres. Det er meningsløst
at nægte at tolerere forandring, fordi du tror, at du kan dokumentere,
at adskillelsen ikke har fundet sted. Drømmeren, der tvivler på sin
drøms virkelighed, mens han/hun stadigt drømmer, helbreder ikke rigtigt
niveau-spaltningen. Du har
drømt om et adskilt ego, og du har
troet på en verden, der hviler på det. Dette er meget virkeligt for dig.
Du kan ikke ophæve dette ved ikke at gøre noget og ikke
at forandre dig.
4.11
Hvis du/I er villig/e til at give afkald på rollen som beskytter[/e] af
dit/jeres tankesystem[/er] og åbner [det/dem] for mig, vil jeg korrigere
[det/dem] meget blidt og føre dig hjem. Enhver god lærer/lærerinde håber
at give sine elever så meget af sin egen tænkning, at de en dag ikke
længere behøver ham/hende. Dette er det ene virkelige mål for
forælderen, læreren/lærerinden og terapeuten. Dette mål vil ikke blive
opnået af dem, der tror, at de vil miste
deres barn eller elev eller patient, hvis de får succes. Det er umuligt
at overbevise egoet om dette, fordi det strider mod alle dets egne love.
Men husk, at love er oprettet for at beskytte fortsættelsen af det
system, som lovgiveren tror på.
4.12
Det er naturligt nok for egoet at prøve at beskytte sig selv, når du
først har lavet det, men det er ikke naturligt for dig at
ønske adlyde dets love, medmindre du
tror på dem. Egoet kan ikke træffe dette valg på grund af karakteren af
dets oprindelse. Du kan det
på grund af karakteren af din.
Egoer kan støde sammen i enhver situation, men individuelle Ånder kan
ikke støde sammen overhovedet. Hvis du opfatter en lærer/lærerinde som
blot et "større ego", vil du
være bange, fordi at forstørre
et ego er at forøge
adskillelses-angst. Jeg vil undervise med dig og leve med dig, hvis du
vil tænke med mig, men mit mål vil altid være til sidst at frigøre dig
fra behovet for en
lærer/lærerinde.
4.13
Dette er det modsatte af den ego-orienterede lærers/lærerindes mål. Han/hun er
optaget af virkningen af hans/hendes
ego på andre egoer og
fortolker derfor deres samspil som et middel til ego-bevarelse. Jeg
ville ikke være i stand til at vie mig til undervisning, hvis jeg troede
på dette, og du vil ikke være
en hengiven lærer, så længe du
vedligeholder det. Jeg bliver konstant opfattet som en lærer, der enten
skal ophøjes eller afvises, men jeg accepterer ingen af opfattelserne
for mig selv.
4.14
Din værdi bliver ikke fastlagt af din undervisning eller din indlæring. Din værdi blev fastlagt af Gud. Så længe du
bestrider dette, vil alting,
du gør, være frygtsomt, især en hvilken som helst situation, der egner
sig til "overlegenhed-underlegenhed"-vildfarelsen. Lærere/lærerinder må
være tålmodige og gentage deres lektioner, indtil de er lært. Jeg er
villig til at gøre dette, fordi jeg har ingen ret til at fastsætte dine
indlæringsgrænser for dig. Endnu en gang - intet,
du gør eller tænker eller ønsker eller laver, er nødvendigt for at
fastlægge din værdi. Dette punkt kan ikke diskuteres undtagen i
vrangforestillinger. Dit ego står aldrig
på spil, fordi Gud ikke
skabtemanifesterede det. Din individuelle Ånd står aldrig på spil, fordi
HanHun gjorde. Nogen
som helst forvirring på dette punkt er en vrangforestilling, og
ingen form for hengivenhed er mulig, så længe denne vildfarelse varer.
4.15
Egoet prøver at udnytte alle situationer til former for ros for det selv for at blive i
stand til overvinde dets tvivl. Det vil være tvivlrådigt for evigt,
eller rettere, så længe du tror på det. Du, der lavede det, kan ikke have tillid til det, fordi du ved, at det ikke er virkeligt. Den eneste tilregnelige løsning er ikke at forsøge at ændre virkeligheden, som
virkelig er et frygtsomt forsøg, men at se den, som den er. Du er en del af den
virkelighed, der står uændret hinsides dit egos rækkevidde, men let
indenfor din Ånds rækkevidde. Når du er bange, vær stille og vid, at Gud er virkelig, og at du
er HansHendes elskede SønDatter, som HanHun er godt tilfreds med. Lad
ikke dit ego bestride dette, fordi egoet ikke kan vide, hvad der er så
langt uden for dets rækkevidde, som du er.
4.16
Gud er ikke frygtens
forfatter. I er. I har derfor
valgt at skabemanifestere i modsætning til HamHende, og I har lavet
frygt til jer selv. I har ikke fred, fordi I ikke opfylder jeres
funktion. Gud gav jer et meget ophøjet ansvar, som I ikke opfylder. I ved dette, og I er bange. Faktisk har jeres egoer valgt at være
bange i stedet for at opfylde den. Når I vågner op, vil I ikke være i
stand til at forstå dette, fordi det bogstaveligt talt er utroligt. Tro ikke det utrolige nu. Ethvert forsøg på at forøge dets
troværdighed er blot at udsætte det uundgåelige.
4.17
Ordet "uundgåelig" er skræmmende for egoet, men glædeligt for den
individuelle Ånd. Gud er uundgåelig, og du kan ikke
undgå HamHende mere end, HanHun kan undgå dig.
Egoet er bange for den individuelle Ånds glæde, for når du først har
oplevet den, trækker du al beskyttelse tilbage fra egoet og bliver helt
uden investering i frygt. Din investering er stor nu, fordi frygt er et
vidne til adskillelsen, og dit ego glæder sig, når du bevidner det. Lad
det bag dig! Lyt ikke til det, og bevar det ikke. Lyt kun til Gud, Der
er lige så ude af stand til at bedrag som de individuelle Ånder, HanHun
skabtemanifesterede.
4.18
Frigør jer selv, og frigør andre. Præsenter ikke et falsk og uværdigt
billede af jer selv overfor andre, og accepter ikke selv et sådant
billede af dem. Egoet har bygget et lurvet og ubeskyttet hjem til dig,
fordi det ikke kan bygge anderledes. Forsøg ikke at få dette forarmede
hus til at stå. Dets svaghed
er din styrke. Kun Gud kunne
oprette et hjem, der er værdigt til HansHendes skabelsermanifestationer,
der har valgt at efterlade det tomt med deres egen frasigelse. Alligevel
vil HansHendes hjem stå for evigt og er rede til dig, når du vælger at
gå ind i det. På dette kan du være helt sikker. Gud er lige så ude af
stand til at skabemanifestere det forgængelige som egoet er til at lave
det evige.
4.19
Fra jeres egoer kan I ikke gøre noget for at redde jer selv eller andre,
men fra jeres Ånd kan I gøre alt for at frelse begge. Ydmyghed er en
lektion for egoet, ikke for
den individuelle Ånd. Den individuelle Ånd er hinsides ydmyghed, fordi
den anerkender sin udstråling og med glæde kaster sit lys overalt. De
sagtmodige skal arve jorden, fordi deres egoer er ydmyge, og dette giver
dem bedre opfattelse. Den individuelle Ånd, hvis skønhed og værdighed er
langt hinsides tvivl, hinsides opfattelse, og som står for evigt som
kendemærket for Guds kærlighed til HansHendes skabninger, som er
HamHende og kun HamHende fuldstændigt værdige, har Gudsriget som ret.
Intet andet er tilstrækkeligt værdigt til at være en gave til en
skabelsemanifestation af Gud Selv.
4.20
Jeg vil stå i stedet for dit ego, hvis du ønsker det, men aldrig
for din individuelle Ånd. En fader/moder kan trygt efterlade et barn hos
en ældre broder/søster, der har vist sig ansvarlig, men dette indebærer
ingen forvirring om barnets oprindelse. Broderen/søsteren kan beskytte
barnets krop og hans/hendes ego, der er meget
tæt forbundne, men han/hun forveksler ikke sig
selv med FaderenModeren, fordi han/hun gør dette, selvom barnet
måske gør. Jeg kan blive betroet din krop og dit ego, simpelthen fordi
dette gør det muligt for dig ikke
at være bekymret for dem og lader mig
lære dig deres uvigtighed. Jeg kunne ikke forstå deres vigtighed for dig,
hvis jeg ikke en gang selv var blevet fristet til at tro på dem.
4.21
Lad os påtage os at lære denne lektion sammen, så vi kan blive fri for
dem sammen. Jeg har brug for hengivne lærere/lærerinder, der deler mit
mål med at helbrede sindet. Den individuelle Ånd er langt hinsides
behovet for din beskyttelse eller
min. Husk dette:
4.22
I denne verden behøver
du ikke have prøvelser,
fordi jeg
har overvundet verden.
4.23
Det er derfor, du skulle være ved godt mod.
4.24
Du har spurgt på det seneste, hvordan Sjælen nogensinde kunne have lavet
egoet. Dette er et fuldstændigt rimeligt spørgsmål; faktisk det bedste
spørgsmål, du kunne stille. Der er imidlertid ingen grund til at give et
historisk svar, fordi fortiden ikke betyder noget i menneskelige udtryk,
og historien ville ikke eksistere, hvis de samme fejl ikke blev gentaget
i nuet. Abstrakt tanke gælder for viden, fordi viden er fuldstændig
upersonlig, og eksempler er uvedkommende for at kunne forstå den.
Opfattelse er imidlertid altid specifik og derfor ganske konkret.
4.25
Hver mand/kvinde laver et ego til sig selv, selvom det er udsat for
enorm variation på grund af dets ustabilitet, og et for alle han/hun
opfatter, der er lige så foranderlige. Deres samspil er en proces, der
bogstaveligt talt ændrer dem begge, fordi de hverken blev skabt af
eller med det uforanderlige. Det er særligt vigtigt at indse, at denne
ændring kan og også sker lige så let, når samspillet finder sted i
sindet, som når den involverer fysisk tilstedeværelse. At
tænke på et andet ego er lige så effektivt til at ændre relativ
opfattelse som fysisk samspil. Der kunne ikke være noget bedre eksempel
på den kendsgerning, at egoet er en idé, dog ikke en virkelighedsbaseret
tanke.
4.26
Din egen nuværende tilstand er et godt eksempel på, hvordan Sjælen
lavede egoet. Du har virkelig viden nogle gange, men når du smider den væk, er det som
om, du aldrig havde den. Denne egenrådighed er så tydelig, at man kun
behøver at opfatte den for at se, at det virkeligt
sker. Hvis det kan forekomme på den måde i nuet, hvorfor er det så
overraskende, at det skete på den måde i fortiden? Psykologi hviler på
princippet om kontinuitet i adfærd. Overraskelse er en rimeligt svar på
det ukendte, men næppe på noget, der er sket med en sådan vedholdenhed.
Jeg bruger din nuværende tilstand [som et eksempel] på, hvordan sindet kan
fungere forudsat, at du fuldt ud anerkender, at det ikke behøver
at fungere på den måde. Hvorfor er du overrasket over, at noget skete i
den vage fortid, når det så klart sker lige nu?
4.27
Du glemmer den kærlighed, dyr har til deres eget afkom og behovet, de
føler, for at beskytte dem. Dette er fordi de betragter dem som en del
af sig selv. Ingen fornægter noget, han/hun betragter som en meget
virkelig del af sig selv. Mennesket reagerer på sit ego meget ligesom,
Gud gør på Sine individuelle Ånder: med kærlighed, beskyttelse og stor
godgørenhed. Mandens/kvindens reaktion på det selv, han/hun lavede, er
slet ikke overraskende. Faktisk kopierer det på mange måder hvordan
han/hun en dag vil reagere på hans/hendes virkelige
skabelsermanifestationer, der er lige så tidløse, som han/hun er.
Spørgsmålet er ikke, hvordan
manden/kvinden reagerer på sit ego, men det han/hun tror, han/hun er.
4.28
Tro er en egofunktion, og så længe din oprindelse er åben for tro
overhovedet, betragter du den virkeligt fra et ego synspunkt. [Det er derfor Bibelen citerer mig
for at sige ”Du tror på Gud, tro også på mig”. Tro gælder virkeligt for
mig, for jeg er egoets lærer] Når undervisning ikke længere er
nødvendig, vil du blot kende
Gud. Troen på, at der er en
anden måde, er den mest ophøjede idé, som egotænkning er i stand til.
Det er, fordi det indeholder en antydning af anerkendelse af, at egoet ikke
er selvet. Undergravning af egoets tankesystem må
blive opfattet som smertefuldt, selvom dette er alt andet end sandt.
Babyer skriger i raseri, hvis du tager en kniv eller en saks væk, selvom
de måske kan skade sig selv, hvis du ikke gør det. Hastighedsforøgelsen
har placeret dig i samme position.
4.29
I er ikke forberedt, og i
denne forstand er I babyer. I
har ingen fornemmelse for virkelig selvbevarelse og vil meget sandsynlig
beslutte, at I har brug for nøjagtigt det, der ville skade jer mest.
Uanset om du ved det nu eller ej, har
du imidlertid villet at samarbejde i en samordnet og meget prisværdig
indsats for at blive både ufarlige
og hjælpsomme, to egenskaber,
der må gå sammen. Jeres
holdninger, endog til dette, er nødvendigvis konfliktfyldte, fordi alle holdninger er egobaserede. Dette vil ikke vare ved. Vær
tålmodige et stykke tid og husk, at resultatet er så sikkert som Gud.
4.30
Kun de, der har en virkelig og vedvarende fornemmelse af overflod, kan
være sandt godgørende. Dette er helt indlysende, når du overvejer de
involverede begreber. For egoet betyder at give noget som helst, at du
klarer dig uden det. Når du forbinder given med opofrelse, giver du kun,
fordi du tror, at du på en eller anden måde får noget bedre, så du kan
klare dig uden den ting, du giver. "At give for at få" er en uundgåelig
lov for egoet, som altid
bedømmer sig selv i forhold til andre egoer og derfor hele tiden er
optaget af knaphedsprincippet, der gav anledning til det. Dette er
betydningen af Freuds ”virkelighedsprincip”, da Freud tænkte på egoet
som meget svagt og udplyndret og kun i stand til at fungere som en ting med behov.
4.31
Egoets ”virkelighedsprincip” er ikke virkeligt overhovedet. Egoet er
tvunget til at opfatte andre egoers "virkelighed", fordi det ikke kan
fastlægge virkeligheden af det
selv. Faktisk er hele opfattelsen af andre egoer som
virkelige kun et forsøg på at overbevise det selv om, at det
er virkeligt. "Selvværd" i ego-udtryk betyder intet andet end, at egoet
har vildledt sig selv til at acceptere dets virkelighed og er derfor
midlertidigt mindre på rov. Denne "selvtillid" er altid
sårbar over for stress, et udtryk, der faktisk henviser til en tilstand,
hvor vrangforestillingen om egoets virkelighed trues. Dette producerer
enten ego-punktering eller ego-oppustning, der resulterer i enten
tilbagetrækning eller angreb.
4.32
Egoet lever bogstaveligt talt af sammenligninger. Dette betyder, at
ligeværdighed er hinsides dets rækkevidde, og godgørenhed bliver umulig.
Egoet giver aldrig ud af
overflod, fordi det blev lavet som en erstatning
for den. Det er derfor begrebet ”at få” opstod i egoets tankesystem.
Alle lyster er "at få" mekanismer, der repræsenterer egoets behov for at
bekræfte sig selv. Dette er lige så sandt for kropslige lyster, som det
er for de såkaldte "højere" ego behov. Kropslige lyster er ikke
fysiske i oprindelsen. Egoet anser kroppen for at være dets hjem og
prøver virkelig at
tilfredsstille sig selv gennem kroppen, men tanken om, at dette er muligt, er en beslutning af egoet, der er
fuldstændig forvirret over, hvad der virkeligt
er muligt. Dette er baggrunden for dets uberegnelige natur.
4.33
Egoet tror, at det er fuldstændigt på egen hånd, hvilket blot er en
anden måde at beskrive på, hvordan det opstod. Dette er sådan en
frygtsom tilstand, at det kun kan henvende sig til andre egoer og
forsøge at forene sig med dem i et svagt forsøg på identifikation eller
at angribe dem i en lige så svag udstilling af styrke. Det er imidlertid
ikke frit at overveje
gyldigheden af selve forudsætningen, fordi denne forudsætning er dets
fundament Egoet er
sindets tro på, at det er fuldstændigt på egen hånd. Dets uophørlige
forsøg på at opnå Åndens anerkendelse og dermed fastslå sin egen
eksistens er fuldstændig ubrugelig.
4.34
Ånden i sin viden er uopmærksom på egoet. Den angriber det ikke; den kan
blot ikke forestille sig det overhovedet. Mens egoet er lige så
uopmærksom på Ånden, opfatter det virkeligt sig selv som afvist af “noget”, der er større end det
selv. Det er derfor selvværd på ego vilkår må
være en vrangforestilling. Guds skabelsermanifestationer
skabermanifesterer ikke myter, selvom mandens/kvindens
skabendemanifesterende indsatser kan
vende sig til mytologi. Den kan imidlertid kun gøre det på én
betingelse; det manden/kvinden derefter laver ikke længere er
skabendemanifesterende. Myter er helt og aldeles opfattelser og er så
tvetydige i form og så karakteristisk godt og ondt af natur, at de
mest velvillige af dem ikke er uden frygtsomme bestanddele om ikke
andet i antydninger.
4.35
Myter og magi er tæt forbundne på den måde, at myter normalt er knyttet
til egoets oprindelse og magi til de kræfter, som egoet tilskriver sig
selv. Ethvert mytologisk system inkluderer en vis beretning om
"skabelsen" og forbinder dette med dens særlige opfattelse af magi.
"Kampen for overlevelse" er intet andet end egoets kamp for at bevare
sig selv og dets fortolkning af dets egen begyndelse. Denne begyndelse
er altid forbundet med fysisk fødsel, fordi ingen hævder, at egoet
eksisterede før det tidspunkt. De religiøst ego-orienterede tror, at
Ånden eksisterede før og vil fortsætte med at eksistere bagefter, efter
et midlertidigt bortfald i egoliv. Nogle tror faktisk, at Ånden vil
blive straffet for dette bortfald, selvom den i virkeligheden umuligt
kunne vide noget om det.
4.36
Udtrykket "frelse" gælder ikke
Ånden, som ikke er i fare og ikke behøver at blive frelst. Frelse er
ikke andet end "ret-sindethed", som ikke er Åndens Èn-sindethed, men som
må gennemføres, før Èn-sindethed kan blive gendannet. Ret-sindethed
dikterer det næste trin automatisk, fordi ret opfattelse er ensartet
uden angreb, så forkert-sindethed bliver udslettet. Egoet kan ikke
overleve uden dom og bliver lagt til side i overensstemmelse hermed.
Sindet har så kun én retning,
som det kan bevæge sig i. Retningen, som sindet vil tage, er altid
automatisk, fordi det ikke kan andet
end at være dikteret af det tankesystem, som sindet holder sig til.
4.37
Ethvert tankesystem har indre konsistens, og dette giver grundlaget for
kontinuiteten i opførsel. Dette er imidlertid et spørgsmål om
pålidelighed og ikke om gyldighed. ”Pålidelig adfærd” er en meningsfuld
opfattelse, hvad egotænkning angår. Imidlertid er "gyldig adfærd" et
udtryk, som i sig selv er modstridende, fordi gyldighed er et mål
og adfærd er et middel. Disse kan ikke kombineres logisk, fordi når et mål er nået,
er midlerne til at nå det ikke længere meningsfulde.
4.
38 En hypotese er enten falsk eller sand, og vil blive accepteret eller
afvist i overensstemmelse hermed. Hvis den viser sig at være sand,
bliver den en kendsgerning, hvorefter ingen forsøger at vurdere den,
medmindre dens status som
kendsgerning bliver betvivlet. Enhver
idé, som egoet har tildelt status, er tvivlsom, fordi kendsgerninger
befinder sig i riget for viden.
4.39
At blande riger af debat sammen er en tænkefejl, som filosoffer har
anerkendt i århundreder. Psykologer er generelt ret mangelfulde i denne
henseende, ligesom mange teologer. Data fra et debat rige betyder ikke
noget i et andet, fordi de kun kan forstås indenfor
det tankesystem, som de er en del af. Det er derfor psykologer
koncentrerer sig i stigende grad om egoet i et forsøg på at forene deres
tydeligvis ubeslægtede data. Det behøver næppe siges, at et forsøg på at
beslægte det ubeslægtede ikke kan
lykkes.
4.40
De nyere økologiske betoninger er kun en anden genial måde at forsøge at
påtvinge orden på kaos. Vi har allerede krediteret egoet med betydelig
opfindsomhed, dog ikke med kreativitet. Det bør imidlertid blive husket,
at opfindsomhed virkelig er spildt indsats, selv i dens mest geniale
former. Vi behøver ikke at forklare noget som helst. Dette er, fordi vi ikke behøver at besvære os selv
med opfindsomhed. Opfindelsens meget konkrete karakter er ikke Guds
skabelsersmanifestationers abstrakte kreativitet værdig.
4.41
Du har aldrig forstået det, "Gudsriget er indeni dig"
betyder. Grunden til, at du ikke har forstået det, er, fordi
det ikke er forståeligt for egoet, som fortolker det som om, noget
udenfor er indeni, og dette betyder ingenting. Ordet "indeni" er
unødvendigt. Gudsriget er
dig. Hvad skabtemanifesterede SkaberenManifestoren andet end dig, og
hvad andet end dig er
HansHendes Rige? Dette er hele Soningens budskab, et budskab, der i sin
helhed overskrider summen af dets dele. Julen er ikke en tid; den er
en sindstilstand. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden vil
fra den individuelle Ånd ikke
fra egoet, og Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er din.
4.42
Du har også et rige, som din individuelle Ånd skabtemanifesterede. Den
er ikke ophørt med at
skabemanifestere, fordi dit ego har sat dig på vejen til opfattelse. Din
individuelle Ånds skabelsermanifestationer er ikke mere
faderløse/moderløse, end du
er. Dit ego og din individuelle Ånd vil aldrig være
medskaberemedmanifestorer, men din individuelle Ånd og din
SkaberManifestor vil altid
være det. Vær sikker på, at dine skabelsermanifestationer er lige så
sikre, som du er.
4.43
Gudsriget er perfekt forenet og
perfekt beskyttet, og egoet vil ikke få magt over det. Amen.
4.
44 Det blev skrevet i den form, fordi det er en god ting at bruge som en
slags bøn i øjeblikke af fristelse. Det er en uafhængighedserklæring. Du
vil finde den meget nyttig, hvis du forstår den fuldt ud.
4.45
På sin karakteristiske omvendte måde har egoet taget impulserne fra
overbevidstheden og opfatter dem som om, de opstår i det ubevidste.
Egoet dømmer om, hvad der skal accepteres, og impulserne fra det
superbevidste er uacceptable for det, fordi de tydeligt peger på
ikke-eksistensen af egoet selv. Egoet oplever derfor trussel og
censurerer ikke kun, men genfortolker også dataene. Som Freud imidlertid
med rette påpegede, kan det, du har undertrykt, bibeholde et meget
aktivt liv hinsides din opmærksomhed.
4.46
Undertrykkelse fungerer således for at skjule, ikke kun foragtelige
impulser, men også de mest ophøjede, for bevidstheden, fordi begge
er truende for egoet, og da det først og fremmest er optaget af sin egen
bevaring i lyset af trussel, opfatter egoet dem som det
samme. Trusselsværdien af det ophøjede er faktisk meget større for
egoet, fordi trækket fra Gud Selv næppe kan sidestilles med trækket fra
menneskelige lyster. Ved at opfatte dem som
det samme forsøger egoet at redde sig selv fra at blive fejet bort, som
det helt sikkert ville blive
i nærværelse af viden.
4.47
Det ubevidstes øverste niveau indeholder således Guds Kalden såvel som
kroppens kalden. Det er derfor, den grundlæggende konflikt mellem
kærlighed og frygt er ubevidst; egoet kan ikke tolerere nogen af dem
og undertrykker begge dele ved at ty til hæmning. Samfundet er afhængig
af at hæmme sidstnævnte, men frelse
afhænger af at uhæmme
det førstnævnte. Grunden til, du behøver min
hjælp, er, fordi du har undertrykt din egen Vejleder og derfor behøver
vejledning. Min rolle er at adskille det sande fra det falske i jeres
ubevidste, så det kan bryde igennem de barrierer, som egoet har opsat og
skinne ind i jeres sind. Mod vores forenede styrke kan
egoet ikke sejre.
4.48
Det skulle være tydeligt for dig nu, hvorfor egoet betragter Ånden som
dets "fjende." Egoet opstod fra adskillelsen, og dets fortsatte
eksistens afhænger af din fortsatte tro på adskillelsen. Efter at have reduceret Åndens
impulser til det ubevidste er egoet nødt til at tilbyde dig en eller
anden slags belønning for at opretholde denne tro. Alt, hvad det kan tilbyde, er en fornemmelse af midlertidig eksistens, der
begynder med dets egen
begyndelse og slutter med dets
egen afslutning. Det fortæller dig, at dette liv er din
eksistens, fordi det er dets
egen. Imod denne fornemmelse af midlertidig eksistens tilbyder Ånden dig
viden om varighed og urokkelig væren.
Ingen, der har oplevet åbenbaringen af
dette, kan nogensinde tro fuldt ud på egoet igen. Hvordan kan
dets magre tilbud til dig sejre over Guds glorværdige gave.
4.49
Du, der identificerer dig med
dine egoer, kan ikke tro, at Gud elsker dig. Du
elsker ikke det, du har lavet, og det, du lavede, elsker ikke dig.
Da det blev lavet ud af benægtelse af FaderenModeren, har egoet ingen
troskab overfor sin egen producent. Du kan ikke forestille dig det
virkelige forhold, der eksisterer mellem Gud og HansHendes Ånder på
grund af det had, du har for det selv, du
har lavet. Du projicerer over på din egen
idé om dig selv viljen til at adskille, der er i konflikt med den
kærlighed, du føler for det, du lavede, fordi
du lavede det. Ingen menneskelig kærlighed er uden disse blandede
følelser, og da intet ego har oplevet kærlighed uden
blandede følelser, er begrebet hinsides dets forståelse.
4.50
Kærlighed vil øjeblikkeligt komme ind i et hvilket
som helst sind, der virkelig ønsker den, men det må
virkeligt ønske den. Det betyder, at den vil have den uden
blandede følelser, og denne form for ønsken er fuldstændigt uden egoets
"drift til at få." Der er en slags oplevelse, der er så forskellig fra
alt, hvad egoet kan tilbyde, at du aldrig vil komme dig. Ordene "komme
sig" bruges ganske bogstaveligt her - du vil aldrig være i stand til at
tildække eller skjule igen. Det er nødvendigt at gentage her, at din tro
på mørke og at skjule sig er
grunden til, at lyset ikke kan komme ind. Bibelen giver mange
henvisninger til de umålelige gaver, der er til
dig, men som du må bede om.
Dette er ikke en betingelse, som egoet sætter betingelser. Det er den
glorværdige tilstand af det, du er.
4.51
Ingen kraft undtagen din egen vilje er stærk nok eller værdig nok til at
vejlede dig. I dette er du så fri som Gud og må forblive det for evigt.
Du kan aldrig blive bundet undtagen i ære, og det er altid frivilligt.
Lad os bede FaderenModeren i mit navn om at holde dig bevidst om
HansHendes kærlighed til dig og din til HamHende. HanHun har aldrig
fejlet i at besvare denne anmodning, for den beder kun om det, HanHun
allerede har villet. De, der i sandhed kalder, bliver altid
svaret. Du skal ikke have nogen andre guder end HamHende, fordi der er
ingen.
4.52
Det er aldrig rigtig faldet dig ind at opgive enhver idé, du nogensinde
har haft, der modsætter sig
viden. Du bibeholder tusinder af små rester af ondskab, der forhindrer
Den Hellige i at komme ind. Lys kan ikke trænge gennem væggene, du laver
for at blokere det, og det er for evigt uvilligt til at ødelægge det, du
har lavet. Ingen kan se gennem
en mur, men jeg kan gå
omkring den. Observer jeres sind for rester af ondskab, ellers vil I
være ude af stand til at bede mig om at gøre det. Jeg kan kun hjælpe
dig, som vores FaderModer skabtemanifesterede os. Jeg vil elske dig og
ære dig og opretholde fuldstændig respekt for det, du har lavet, men jeg
vil hverken ære det eller elske det, medmindre det er sandt.
4.53
Jeg vil aldrig svigte dig mere end Gud vil, men jeg må
vente, så længe du vælger at svigte dig selv. Fordi jeg venter i
kærlighed og ikke i utålmodighed, vil du helt sikkert spørge mig i
sandhed. Jeg vil komme som svar på et enkelt utvetydigt kald. Iagttag
nøje og se, hvad det er, du virkelig beder om. Vær meget ærlig overfor
dig selv om dette, for vi må ikke skjule noget for hinanden. Hvis du
virkelig vil prøve at gøre dette, har du taget det første skridt hen
imod at forberede dit sind på at lade Den Hellige træde ind. Vi vil
forberede os på dette sammen, for når HanHun først er kommet, vil du
være klar til at hjælpe mig med at gøre andre sind klar til HamHende.
Hvor længe vil du nægte HamHende HansHendes Rige?
4.54
I dit eget ubevidste, dybt undertrykt af egoet, er erklæringen om din
befrielse. Gud har givet dig alt.
Dette er den ene kendsgerning, der betyder, at egoet ikke eksisterer, og
som derfor gør det dybt bange. Husk, "at have" og "at være" er
forskellige i egoets sprog, men de er identiske for den individuelle
Ånd. Den individuelle Ånd ved, at I begge har alt og er alt. Enhver
sondring i denne henseende er kun meningsfuld, når idéen om at ”få”,
hvilket indebærer en mangel, allerede
er blevet accepteret. Derfor foretog vi ingen sondring før mellem at
have Guds Rige og at være Guds Rige.
4.55
Guds Riges rolige væsen, som i dit tilregnelige sind er fuldstændigt
bevidst, er hensynsløst forvist fra den del af sindet, som egoet styrer.
Egoet er desperat, fordi det er modsætter sig bogstaveligt talt
uovervindelige odds, uanset om du sover eller er vågen. Overvej hvor
meget agtpågivenhed, du har været villig til at udøve for at beskytte
dit ego, og hvor lidt du har været villig til at bruge for at beskytte
dit højere sind. Hvem andre end de vanvittige ville forpligte sig til at
tro det, der ikke er sandt og derefter beskytte denne tro på bekostning
af sandheden?
4.56
Hvis du ikke kan høre Guds Stemme, er det fordi du ikke vælger at lytte.
Den kendsgerning, at du virkeligt lytter til dit egos stemme, demonstreres af dine
holdninger, dine følelser og din opførsel. Dine holdninger er tydeligvis
i konflikt, dine følelser har en snæver rækkevidde på den negative side,
men er aldrig rent glade, og din opførsel er enten anstrengt eller
uforudsigelig. Alligevel er det det, du ønsker.
Dette er det, du kæmper for at beholde, og det, du er agtpågivende for
at redde. Jeres sind er fyldt med planer for at redde jeres egoers
ansigt, og I søger ikke Guds Ansigt. Spejlet, som egoet søger at se sit
ansigt i, er så sandeligt mørkt. Hvordan kan det opretholde tricket af
sin eksistens undtagen med spejle? Men hvor du
søger for at finde dig selv er op til dig.
4.57
Vi har sagt, at du ikke kan skifte mening ved at ændre din adfærd, men
vi har også sagt og mange gange før, at du kan
skifte mening. Når dit humør fortæller dig, at du har valgt forkert, og
det er sådan, når som helst du ikke er glad, så vid,
at dette ikke behøver at være. I ethvert tilfælde hvor du har tænkt
forkert om en eller anden individuel Ånd, som Gud skabtemanifesterede,
og opfatter billeder, dit ego laver i et formørket spejl. Tænk ærligt
over det, du har tænkt, som Gud ikke
ville have tænkt, og det, du ikke
har tænkt, som Gud ville have dig til at tænke. Søg oprigtigt efter det,
I har gjort og ladet ugjort i overensstemmelse hermed, og skift derefter
jeres sind til at tænke med Guds.
4.58
Det kan forekomme dig hårdt, men det er meget lettere end at prøve at
tænke imod det. Dit sind er
et med Guds. At benægte dette og tænke anderledes har holdt dit ego
sammen, men har bogstaveligt taget spaltet dit sind. Som en kærlig
broder er jeg dybt bekymret over jeres sind og opfordrer jer til at
følge mit eksempel, når I ser på jer selv og på hinanden og ser i begge
de glorværdige skabningermanifestationer af en glorværdig FaderModer.
4.59
Når du er trist, vid, at dette ikke behøver at være. Depression opstår altid
i sidste ende af en følelse af at blive berøvet noget, du ønsker og ikke
har. Vid, at du ikke er
berøvet noget undtagen på grund af dine egne beslutninger, og beslut
derefter anderledes.
4.60
Når du er ængstelig, vid, at al ængstelighed stammer fra egoets lunefuldhed og ikke
behøver at være. Du kan være lige så agtpågivende imod
egoets diktater som for dem.
4.61
Når du føler dig skyldig, vid,
at egoet virkeligt har krænket Guds love, men du
har ikke. Overlad egoets synder til mig. Det er det, Soningen er til.
Men indtil du skifter sind om dem, dit ego har såret, kan Soningen ikke
sætte dig fri. Så længe du føler dig skyldig, har dit ego kommandoen,
fordi kun egoet kan opleve skyld. Dette
behøver ikke være.
4.62
Hold øje med dit sind for egoets fristelser, og bliv ikke narret af det.
Vid, at det tilbyder dig
intet. Når du har opgivet denne frivillige nedslåethed, vil du se,
hvordan dit sind kan fokusere og hæve sig over træthed og komme sig.
Endnu er du ikke tilstrækkelig agtpågivende mod
egoets krav til at frigøre dig selv. Dette
behøver
ikke være.
4.63
Vanen med at gå i kontakt med
Gud og HansHendes skabelsermanifestationer bliver let lavet, hvis I
aktivt nægter at lade jeres sind smutte væk. Problemet er ikke
et om koncentration; det er troen på, at ingen, inklusive dig selv, er
konstant anstrengelse værd.
Tag min side konsekvent mod dette bedrag og tillad ikke denne lurvede tro at
trække dig tilbage. De modløse er ubrugelige for sig selv og for mig,
men kun egoet kan være
modløs. Har I virkeligt
overvejet, hvor mange muligheder I har for at glæde jer selv, og hvor
mange af dem I har afvist? Der er ingen grænse for en Guds SønsDatters
kraft, men han/hun kan selv begrænse udtrykket for hans/hendes kraft så
meget, som han/hun vælger.
4.64
Dit sind og mit kan forene sig i at lyse dit ego væk og forløse Guds
styrke ind i alt, hvad du tænker og vil og gør. Nøjes ikke med noget mindre
end dette, og afslå at acceptere andet end
dette som dit mål. Observer jeres sind omhyggeligt for en hvilken som helst tro, der hindrer dets fuldførelse, og træd
tilbage fra dem. Bedøm, hvor godt du har gjort dette ud fra dine egne
følelser, for dette er den ene rette
brug af dom. Dom kan, som ethvert andet forsvar, bruges til at angribe
eller beskytte, til at såre eller helbrede. Egoet burde
blive bragt til din bedømmelse og blive fundet mangelfuld der. Uden din
egen loyalitet, beskyttelse og kærlighed kan det ikke eksistere. Døm dit
ego i sandhed, og du må
trække loyalitet, beskyttelse og kærlighed tilbage fra det.
4.65
I er sandhedsspejle, hvori Gud Selv skinner i perfekt lys. Til egoets
mørke spejl har du kun brug for at sige ”Jeg vil ikke se der, fordi jeg
ved, at disse billeder ikke er
sande.” Så lad Den Hellige skinne på dig i fred, vel vidende, at dette
og kun dette må være. HansHendes Sind skinnede på dig i din
skabelsemanifestation og bragte dit
sind ind i væren. HansHendes Sind skinner stadig på dig og må skinne gennem
dig. Dit ego kan ikke forhindre HamHende
i at skinne på dig, men det kan
forhindre dig i at lade HamHende skinne gennem
dig.
4.
66 Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens første komme er
blot et andet navn på skabelsenmanifestationen, for
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er Guds SønDatter.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens anden
komme betyder ikke andet end afslutningen på egoets herredømme over en
del af mandens/kvindens sind og helbredelsen af sindet. Jeg blev skabt
ligesom dig i den første, og jeg har kaldt dig til at slutte dig til mig
i den anden. Hvis I vil tænke over jeres liv, vil I se, hvor nøje
forberedelserne blev lavet. Jeg har ansvaret for genkomsten, og min dom,
der kun bliver brugt til beskyttelse, kan ikke tage fejl, fordi den aldrig
angriber. Din er så
forvrænget, at du mener, at jeg tog fejl ved at vælge dig. Jeg forsikrer
jer om, at dette er jeres egoers fejltagelse. Forveksl det ikke
med ydmyghed.
4.67
Jeres egoer prøver at overbevise jer om, at de
er virkelige, og jeg er ikke, hvis jeg er
virkelig, er jeg ikke mere virkelige end I
er. Den viden, og jeg forsikrer jer om, at det er viden, betyder, at
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden må komme ind i jeres
sind og helbrede dem. Selvom jeg ikke angriber jeres egoer, arbejder jeg bestemt med jeres højere sind, hvad enten I sover eller er vågne,
fuldstændigt som jeres ego gør med jeres lavere sind. Jeg er din
agtpågivenhed i dette, fordi du er for forvirret til at anerkende dit
eget håb. Jeg tog ikke fejl.
Jeres sind vil vælge at slutte
sig til mit, og sammen er vi uovervindelige.
4.68
I vil dog komme sammen i mit navn, og jeres tilregnelighed vil blive
genoprettet. Jeg oprejste de døde ved at vide, at livet er en evig egenskab ved alt det, den levende Gud
skabtemanifesterede. Hvorfor tror du, at det er sværere for mig at
inspirere de nedslåede eller at stabilisere det ustabile? Jeg tror ikke, at der er
en rækkefølge af vanskeligheder i mirakler; du
gør. Jeg har kaldt, og du vil svare. Jeg ved,
at mirakler er naturlige, fordi de er udtryk for kærlighed. Mit kald på
dig er lige så naturlig som dit svar og lige så uundgåeligt.
4.69
Alle ting arbejder sammen for
det gode. Der er ingen
undtagelser undtagen efter egoets dom. Kontrol er en central faktor i
det egoet tillader at komme ind i bevidsthed, og en, som det vier sin
maksimale agtpågivenhed. Dette er ikke
måden, et afbalanceret sind holder sig sammen på. Dets
kontrol er ubevidst. Egoet er yderligere ude af balance ved at holde
dets primære motivation
ubevidst og hæve kontrol til dominans i stedet for fornuftig dom. Egoet
har al mulig grund til at gøre dette ifølge det tankesystem, der gav
anledning til det, og som det tjener. Tilregnelig dom vil uundgåeligt
dømme mod egoet og må blive udslettet af egoet af hensyn til dets
selvopholdelsesdrift.
4.70
En væsentlig kilde til egoets uafbalancerede tilstand er dets manglende
skelne-evne mellem impulser fra Gud og fra kroppen. Et hvilket som helst
tankesystem, der laver denne forveksling, må
være sindssygt. Dog er denne demente tilstand vigtig
for egoet, der kun dømmer på grundlag af trussel eller ikke-trussel mod det selv. På en måde er egoets frygt for idéen om Gud i det
mindste logisk, da denne idé virkeligt
fordriver egoet. Frygt for opløsning fra den Højere Kilde giver derfor nogen
mening på ego-vilkår. Men frygt for kroppen, som egoet identificerer sig
så nøje med, er mere åbenlyst meningsløs.
4.71
Kroppen er egoets hjem efter dets eget valg. Det er den eneste
identifikation, som egoet føler sig tryg ved, fordi kroppens sårbarhed
er dets bedste argument for, at du ikke kan være af Gud. Dette er den tro, egoet ivrigt sponsorerer.
Alligevel hader egoet kroppen, fordi det ikke accepterer tanken om, at
kroppen er god nok til at
være dets hjem. Det er her, sindet faktisk bliver fortumlet. At få
fortalt af egoet, at det virkelig er en del af kroppen, og at kroppen er
dets beskytter, og sindet bliver også konstant informeret om, at kroppen
ikke kan beskytte det. Dette
er selvfølgelig ikke blot nøjagtigt, men fuldstændigt indlysende.
4.72
Derfor spørger sindet: ”Hvor kan jeg søge beskyttelse?”, hvortil egoet
svarer: ”Vend dig til mig.” Sindet, og ikke uden grund, minder egoet om,
at det selv har insisteret på, at det er
identificeret med kroppen, så der er ingen grund til at vende sig til
det for beskyttelse. Egoet har intet virkeligt svar på dette, fordi der
intet er, men det har virkeligt
en typisk løsning. Det udsletter spørgsmålet
fra sindets opmærksomhed. Når det først er ubevidst, kan og vil
spørgsmålet skabemanifestere ubehag, men det kan ikke besvares, fordi
det ikke kan stilles. Dette
er spørgsmålet, der må blive
stillet: ”Hvor kan jeg gå hen for beskyttelse?” Selv de sindssyge
spørger om det ubevidst, men det kræver virkelig tilregnelighed at
stille det bevidst.
4.73
Når Bibelen siger: ”Søg og I skal finde”, betyder det ikke, at I skal
søge blindt og desperat efter noget, I ikke ville genkende. Meningsfuld
søgen gennemføres bevidst, organiseres bevidst og styres bevidst. Målet
må blive klart formuleret og
holdes for øje. Lad mig, som en lærer med en vis erfaring, minde
dig om, at lære og at ønske
at lære er uadskillelige. Alle elever lærer bedst, når de tror, at
det, de prøver at lære, er af værdi
for dem. Værdier i denne verden er imidlertid hierarkiske, og ikke alt
det, du måske ønsker at lære har varig værdi.
4.74
Mange af de ting, du ønsker at lære, er bestemt valgt, fordi
deres værdi ikke vil vare. Egoet tænker, at det er en fordel ikke at
forpligte sig til noget som helst,
der er evigt, fordi det evige må
komme fra Gud. Evighed er den ene funktion, som egoet har forsøgt at
udvikle, men har systematisk fejlet i. Det kan måske overraske dig at
finde ud af, at havde egoet ønsket at gøre det, kunne det have lavet det
evige, fordi det, som et produkt af sindet, er
begavet med sin egen skabersmanifestors magt. Imidlertid er beslutningen
om at gøre dette snarere end evnen til at gøre det, hvad egoet ikke kan
tolerere. Det er, fordi beslutningen, hvorfra evnen naturligt ville
udvikle sig, nødvendigvis ville indbefatte en nøjagtig opfattelse, en
tilstand af klarhed, som egoet, frygtsomt for at blive bedømt i sandhed,
må undgå.
4.75
Resultaterne af dette dilemma er ejendommelige, men ikke mere end selve
dilemmaet. Egoet har reageret karakteristisk her som andre steder, fordi
mental sygdom, som altid er
en form for ego involvering, og ikke er et spørgsmål om pålidelighed så
meget som om gyldighed. Egoet går på kompromis med spørgsmålet om det
evige, fuldstændigt ligesom det gør med alle spørgsmål, der berører det
virkelige spørgsmål på nogen som helst måde. Ved at gå på kompromis i
forbindelse med alle tangerende spørgsmål håber det at skjule det
virkeligt spørgsmål og holde det
ude af sindet. Egoets karakteristiske travlhed med det
ikke-væsentlige er netop med det præcise formål.
4.76
Tænk over alkymistens ældgamle forsøg på at omdanne basismetal til guld.
Det ene spørgsmål, som alkymisten ikke tillod sig at stille, var: ”Til
hvad?” Han/hun kunne ikke spørge om dette, fordi det straks ville blive
tydeligt, at der ikke var nogen mening i hans/hendes anstrengelser,
selvom det lykkedes ham/hende. Hvis guld blev mere rigeligt, ville dets
værdi falde, og hans/hendes eget formål ville blive besejret. Egoet har
tolereret nogle mærkelige kompromiser med idéen om det evige og gjort
mange underlige forsøg på at forbinde begrebet med det uvigtige
i et forsøg på at tilfredsstille sindet uden at bringe sig selv i fare.
Således har det tilladt sind at vie sig til muligheden af evig
bevægelse, men ikke til evige tanker.
4.77
Idémæssig optagethed af problemer, sat op til ikke at have nogen
løsning, er også foretrukne ego-anordninger til at hindre de med stærke
viljer i at gøre virkelige indlæringsfremskridt. Problemerne med at
kvadrere cirklen og føre pi ud i uendelighed er gode eksempler. Et nyere
egoforsøg er særligt bemærkelsesværdigt. Idéen om at bevare kroppen
ved ophængning og dermed give den den form for begrænset udødelighed,
som egoet kan tolerere, er blandt dets nyere appelleringer til sindet.
Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at i alle disse afledningsmanøvrer
er det ene spørgsmål, der aldrig stilles af dem, der forfølger dem, er: "Til
hvad?"
4.78
Dette er spørgsmålet, som du
må lære at stille i forbindelse med alting,
dit sind ønsker at påtage sig. Hvad er formålet? Uanset, hvad det er,
kan du ikke være i tvivl om, at det automatisk vil kanalisere dine
bestræbelser. Når du træffer en beslutning om formål, så har du taget en
beslutning om din fremtidige bestræbelse, en beslutning, der forbliver i
kraft, medmindre du ændrer beslutningen.
4.79
Psykologer er i en god stilling til at indse, at egoet er i stand til at
skabemanifestere og acceptere som virkeligt nogle meget forvrængede
associationer. Forvekslingen af sex med aggression og den resulterende
opførsel, der opfattes som den samme for begge, tjener som et eksempel.
Dette er "forståeligt" for psykologen og producerer ikke overraskelse.
Manglen på overraskelse er imidlertid ikke et tegn på forståelse. Det er et symptom på psykologens evne
til at acceptere som rimeligt et kompromis, der klart er meningsløst -
at tilskrive det til patientens mentale sygdom snarere end hans/hendes
egen og at begrænse hans/hendes spørgsmål om både patienten og ham/hende selv til det trivielle.
4.80
Sådanne relativt mindre forvirringer i egoet er ikke blandt dets mere
dybtgående fejlassociationer, selvom de virkeligt afspejler dem. Jeres
egoer har blokeret de mere vigtige spørgsmål, som jeres sind burde
stille. I forstår ikke en patient, mens I selv er villige til at
begrænse de spørgsmål, I stiller om hans/hendes
sind, fordi I også accepterer disse grænser for jeres.
Dette gør jer ude af stand til at helbrede ham/hende og jer selv. Vær altid uvillig til at tilpasse jer nogen som helst
situation, hvori mirakel-sindethed er utænkelig. Denne tilstand er i sig
selv nok til at demonstrere, at opfattelsen er forkert.
4.81
Det kan ikke understreges for ofte, at korrigere opfattelse kun er en
midlertidig hjælp. Det er kun nødvendigt at gøre det, fordi
fejlopfattelse er en blokering af viden, mens nøjagtig opfattelse er et
springbræt til den. Hele
værdien af ret opfattelse ligger i den uundgåelige dom, som den
indebærer, at den er
unødvendig. Dette fjerner blokeringen helt. Du kan spørge, hvordan dette
er muligt, så længe du ser ud til at leve i denne verden, og eftersom
dette er et fornuftigt spørgsmål, har det et fornuftigt svar. Du må
imidlertid være forsigtig med, om du virkeligt forstår spørgsmålet. Hvad
er det "du", der lever i denne
verden.
4.82
Udødelighed er en konstant tilstand. Det er lige så sandt nu, som det
nogensinde var eller nogensinde vil være, fordi det indebærer ingen
forandring overhovedet. Det er ikke et kontinuum, og det forstås
heller ikke ved at blive sammenlignet med en modsætning. Viden inddrager
aldrig sammenligninger. Det er dens væsentlige forskel fra alt andet,
sindet kan fatte. ”En lille smule viden” er ikke farlig undtagen for
egoet. Vagt fornemmer det trussel, og da det er ude af stand til at
indse, at "en lille smule viden" er en meningsløs sætning, da "alt" og
"en lille smule" i denne sammenhæng er det samme, beslutter egoet, at
eftersom "alt" er umuligt, ligger frygten ikke der. ”En lille smule” er
imidlertid et knaphedsbegreb, og dette forstår egoet godt. ”En lille
smule” opfattes derefter som den virkelige trussel.
4.83
Den vigtige ting at huske er, at egoet ikke
rigtigt erkender den virkelige kilde til dets opfattede trussel,
og hvis du forbinder dig selv
med egoet, opfatter du ikke
hele situationen, som den er. Kun din loyalitet overfor det giver egoet
nogen som helst magt over dig.
4.84
Vi har talt om egoet, som om det var en adskilt ting, der handler på
egen hånd. Dette var nødvendigt for at overbevise dig om, at du ikke kan
afvise det let og må erkende, hvor meget af din tænkning, der er
ego-styret. Vi kan imidlertid ikke trygt give slip i det med det, ellers
vil I nødvendigvis anse jer selv som konfliktfyldte, så længe I er her,
eller mere korrekt, så længe I tror,
at I er her.
4.85
Egoet er intet andet end en del
af jeres tro på jer selv. Dit andet liv er fortsat uden afbrydelse og er
og vil altid være fuldstændig upåvirket af dine forsøg på at tage
afstand. Forholdet mellem undertrykkelse og afstandtagen varierer med
den enkelte ego-illusion, men afstandtagen er altid involveret, ellers
ville du ikke tro, at du er
her. Ved at lære at undslippe fra de illusioner, I har lavet, er jeres
store gæld til hinanden noget, I aldrig må glemme. Det er nøjagtigt den
samme gæld, som I skylder mig. Hver gang I reagerer egoistisk overfor
hinanden, bortkaster I nåden fra jeres gæld og den hellige opfattelse,
den ville frembringe.
4.86
Udtrykket "hellig" kan bruges her, for efterhånden som I lærer, hvor
meget gæld I er i til hele SønDatterskabet, som inkluderer mig, kommer I så tæt på viden, som opfattelse nogensinde
kan. Kløften er derefter så lille, at viden let kan flyde over den og
udslette den for evigt. I har meget lidt tillid til mig endnu, men den
vil stige, når I henvender jer mere og mere ofte til mig i
stedet for til jeres egoer for at få vejledning. Resultaterne vil
overbevise jer i stigende grad om, at jeres valg ved at vende jer til
mig er det eneste tilregnelige valg, I kan foretage jer. Ingen, der har
lært af erfaring, at ét valg bringer fred og glæde, mens et andet
bringer kaos og ulykke, behøver meget betingning.
4.87
Egoet kan ikke modstå betingningsprocessen, fordi selve processen demonstrerer,
at der er en anden måde. Betingning ved belønning har altid været mere
effektiv end betingning ved smerte, fordi smerte er en ego-illusion og
kan aldrig fremkalde mere end en midlertidig virkning. Guds belønninger
genkendes dog straks som evige. Eftersom denne anerkendelse foretages af
dig og ikke af egoet,
fastlægger selve erkendelsen,
at du og dit ego ikke kan
være identiske. Du tror måske, at du allerede har accepteret forskellen,
men du er på ingen måde overbevist endnu. Selve det faktum, at du er
optaget af idéen om at undslippe
fra egoet, viser dette.
4.88
Du kan ikke undslippe fra
egoet ved at ydmyge det eller kontrollere det eller straffe det. Husk,
at egoet og Ånden ikke kender
hinanden. Det adskilte sind kan ikke opretholde adskillelsen undtagen
ved afstandtagen. Efter at have gjort dette, benytter det undertrykkelse
imod alle virkeligt naturlige impulser, ikke fordi egoet
er en adskilt ting, men fordi du ønsker tro, at du
er. Egoet er en anordning til at opretholde denne tro, men det er stadig
kun din villighed til at
bruge anordningen, der gør den i stand til at holde ud.
4.89
Min tillid til dig er større end din til mig i øjeblikket, men det vil
ikke altid være på den måde. Din mission er meget enkel. Du er blevet
valgt til at leve for at demonstrere, at du er ikke
et ego. Jeg gentager, at jeg ikke vælger Guds kanaler fejlagtigt. Den
Hellige deler min tillid og godkender altid mine Soningsbeslutninger,
fordi min vilje aldrig er ude af overensstemmelse med Hendes. Jeg har
fortalt dig før, at jeg har ansvaret for hele Soningen. Dette er kun,
fordi jeg afsluttede min del i den som et menneske og kan nu gennemføre
den gennem andre mennesker. Mine udvalgte modtagelses- og
afsendelses-kanaler kan ikke fejle, fordi jeg vil låne dem min
styrke, så længe deres mangler.
4.90
Jeg vil gå med dig til Den Hellige, og gennem min
opfattelse kan Hun slå bro over den lille kløft. Jeres taknemmelighed
overfor hinanden er den eneste gave jeg ønsker. Jeg vil bringe den til Gud
for dig, vel vidende at kende din broder/søster er at kende Gud. En lille smule viden er en altomfattende ting. Hvis
I er taknemmelige overfor hinanden, er I taknemmelige overfor Gud for
det, HanHun skabtemanifesterede. Gennem jeres taknemmelighed kan I komme
til at kende hinanden, og ét øjeblik af virkelig anerkendelse gør alle
mænd/kvinder til dine brødre/søstre , fordi de alle er af din
FaderModer. Kærlighed overvinder ikke alle ting, men den sætter virkeligt
alle ting på deres rette plads. Fordi I alle er Guds Rige, kan jeg føre
jer tilbage til jeres egne skabelsermanifestationer, som I endnu ikke
kender. Det, der er blevet taget afstand fra, er der stadigt.
4.91
Efterhånden, som du kommer nærmere til en broder/søster, nærmer du dig virkeligt
mig, og efterhånden som du trækker dig tilbage fra ham/hende, bliver jeg
fjern for dig. Dit kæmpe skridt fremad var at insistere på et "samarbejdsprojekt."
Dette
strider ikke mod den sande Ånd i meditation; det er iboende i den.
Meditation er et samarbejdsprojekt med Gud. Det kan ikke gennemføres med succes af dem, der frigør sig fra
SønDatterskabet, fordi de frigør sig fra mig. Gud vil kun
komme til dig efterhånden, som du vil give HamHende til dine
brødre/søstre . Lær først af dem, og du vil blive rede til at høre Gud
efterhånden, som du hører dem. Det er, fordi kærlighedens funktion er
én.
4.92
Hvordan kan du undervise nogen i værdien af noget, han/hun har smidt
væk med vilje? Han/hun må have smidt det væk, fordi han/hun ikke
værdsatte det. Du kan kun vise ham/hende, hvor ulykkelig han/hun er uden
det og bringe det meget langsomt nærmere, så han/hun kan lære, hvordan
hans/hendes ulykkelighed mindskes, når han/hun nærmer sig det. Dette
betinger ham/hende til at forbinde sin elendighed med dets fravær og til
at forbinde det modsatte af elendighed med dets tilstedeværelse. Det
bliver gradvist ønskværdigt, når han/hun skifter mening om dets værdi.
4.93
Jeg betinger dig til at forbinde elendighed med egoet og glæde med den
Ånden. I har betinget jer selv den anden vej rundt. En langt større
belønning vil dog bryde igennem enhver betingning, hvis den gentagne
gange tilbydes, når som helst de gamle vanemønstre brydes. Du er stadig
fri til at vælge, men kan du virkelig ønske egoets belønninger i
nærværelse af Guds belønninger?
4.94
Det burde være tydeligt nu, at selvom indholdet af en hvilken som helst
ego-illusion ikke betyder noget, er det som regel mere nyttigt at
korrigere den i en bestemt sammenhæng. Ego-illusioner er ganske
konkrete, selvom de ofte ændrer sig, og selvom sindet naturligt er
abstrakt. Sindet bliver ikke desto mindre konkret frivilligt, så snart
det spalter. Imidlertid spalter kun en del
af det, så kun en del af det
er konkret. Den konkrete del er den samme del, der tror på egoet, fordi
egoet afhænger af det konkrete. Det er den del, der tror, at din eksistens
betyder, at du er adskilt.
4.95
Alt det, egoet opfatter, er en adskilt helhed uden de relationer, der
indebærer væren. Egoet er
således imod kommunikation,
undtagen i det omfang det bruges til at fastslå
adskillelse snarere end at afskaffe den. Egoets kommunikationssystem er
baseret på dets eget tankesystem ligesom alt andet, det dikterer. Dets
kommunikation bliver kontrolleret af dets behov for at beskytte sig
selv, og det vil afbryde kommunikationen, når det oplever trussel.
Selvom dette altid er tilfældet, opfatter individuelle egoer forskellige
slags trusler, der er ganske konkrete efter deres egen vurdering. Selvom
alle former for opfattede krav, for eksempel, kan blive klassificeret
eller bedømt af egoet som tvangskommunikation, der må afbrydes, vil
besvarelsen med at afbryde kommunikation ikke desto mindre være til en bestemt
person eller personer.
4.96
Egoets konkrete tænkning resulterer derefter i en falsk type af
generalisering, som ikke virkeligt er abstrakt overhovedet. Det vil
reagere på visse bestemte måder på alle
stimuli, som det opfatter som beslægtede. I modsætning hertil reagerer
Ånden på samme måde på alt det, den ved, er sandt og reagerer ikke på
noget som helst andet overhovedet. Ej heller gør den noget forsøg på at
fastslå det, der er sandt. Den ved, at det, der er sandt, er alting, som
Gud skabtemanifesterede. Den er i fuldstændig og direkte kommunikation
med ethvert aspekt af skabelsenmanifestationen, fordi den er i
fuldstændig og direkte kommunikation med dens SkaberManifestor.
4.97
Denne kommunikation er
Guds Vilje. Skabelsemanifestation og kommunikation er synonyme.
Gud skabtemanifesterede ethvert sind ved at kommunikere Sit Sind til det
og således oprette det for evigt som en kanal til modtagelse af
HansHendes Sind og Vilje. Eftersom kun væsener af samme type virkelig
kan kommunikere, kommunikerer HansHendes skabelsermanifestationer
naturligt med HamHende og som
HamHende. Denne kommunikation er fuldstændigt abstrakt på den måde, at
dens kvalitet er universel i anvendelse og ikke underlagt nogen
som helst dom, nogen som
helst undtagelse eller nogen
som helst ændring. Gud skabtemanifesterede dig af
dette og for dette. Sindet kan fordreje sin funktion, men det kan ikke
udstyre sig selv med funktioner, det ikke blev givet. Det er derfor,
sindet ikke fuldstændigt kan miste evnen til at kommunikere, selvom det
kan afvise at bruge den på vegne af væren.
4.98
Eksistens såvel som væren hviler på kommunikation. Eksistens er
imidlertid konkret i,
hvordan, hvad og med hvem kommunikation vurderes at være værd at
foretage sig. Væren er fuldstændigt uden disse sondringer. Det er en
tilstand, hvor sindet er i
kommunikation med alt det, der er ægte, inklusive den individuelle Ånd.
I en hvilken som helst grad du tillader denne tilstand at blive
afkortet, begrænser du din fornemmelse af din egen
virkelighed, som kun bliver fuldstændig ved, at du erkender al
virkelighed i den glorværdige sammenhæng af dens virkelige forhold til dig. Dette er din virkelighed. Undlad at vanhellige den eller at vige tilbage
fra den. Den er dit virkelige hjem, dit virkeligt tempel og dit
virkelige Selv.
4.99
Gud, der omfatter al væren, skabtemanifesterede ikke desto mindre væsener, der
individuelt har alting, men som ønsker at dele det for at øge deres
glæde. Intet, der er virkeligt, kan blive forøget undtagen
ved at dele. Det er derfor Gud Selv skabtemanifesterede dig. Guddommelig
abstraktion glæder sig over anvendelse, og det er det,
skabelsemanifestation betyder.
”Hvordan”, ”hvad” og ”med hvem” er irrelevant, fordi virkelig
skabelsemanifestation giver alt, eftersom den kun
kan skabemanifestere som sig selv. Husk, at i væren er der ikke nogen
forskel mellem at “have” og at ”være”, som der er i eksistensen. I
tilstanden af væren, giver sindet alting altid.
4.100
Bibelen siger gentagne gange, at du bør lovprise Gud. Dette betyder
næppe, at du skal fortælle HamHende, hvor vidunderlig HanHun er. HanHun
har ikke noget ego til at acceptere sådan tak med og ingen opfattelse at
bedømme sådanne ydelser med. Men medmindre du påtager dig din del i
skabelsenmanifestationen, er HansHendes glæde ikke fuldstændig, fordi din
er ufuldstændig. Og dette ved
HanHun. HanHun ved det i Sit eget Væsen og dets oplevelse af HansHendes
SønsDatters oplevelse. HansHendes Kærligheds konstante udadgående
bliver blokeret, når HansHendes kanaler er lukkede, og HanHun er ensom, når de sind, HanHun skabtemanifesterede, ikke kommunikerer
fuldt ud med HamHende.
4.101
Gud har bevaret dit Rige for
dig, men HanHun kan ikke dele Sin glæde med dig, før du ved det med hele
dit sind. Selv åbenbaring er ikke nok, fordi det er kommunikation fra
Gud. Det er ikke nok, før det er delt.
Gud har ikke brug for åbenbaring bragt tilbage til HamHende, hvilket
helt klart ville være umuligt, men HanHun ønsker virkeligt
åbenbaring bragt til andre. Dette kan ikke gøres med den faktiske
åbenbaring, fordi dens indhold ikke kan udtrykkes, og den er intenst
personlig for sindet, der modtager den. Den kan imidlertid stadigt blive
returneret af sindet gennem
dets holdninger til andre
sind, som den viden fra den åbenbaring bringer.
4.102
Gud bliver lovprist, når som helst et hvilket som helst sind lærer at
være fuldstændigt hjælpsom. Dette er umuligt uden at være fuldstændigt
ufarlig, fordi de to overbevisninger eksisterer sammen. De sandt
hjælpsomme er usårlige, fordi de ikke beskytter deres ego, så intet kan såre dem. Deres hjælpsomhed er
deres lovprisning af Gud, og HanHun vil returnere deres lovprisning af
HamHende, fordi de er som HamHende, og de kan glæde sig sammen. Gud går
ud til dem og gennem dem, og der er stor glæde i hele Gudsriget. Hvert
sind, der er ændret, føjer til denne glæde med sin egen individuelle
villighed til at deltage i den. De sandt hjælpsomme er Guds
mirakelarbejdere, som jeg leder, indtil vi alle er forenet i Gudsrigets
glæde. Jeg vil vise dig hen til hvor som helst, du kan være sandt
hjælpsom, og til hvem som helst, der kan følge min vejledning gennem
dig.
4.103
Ethvert sind, der er spaltet, behøver genoptræning. Den medicinske
orientering til genoptræning lægger vægt kroppen, mens den
erhvervsmæssige retning understreger egoet. "Hold"-tilgangen fører
generelt mere til forvirring end til noget andet, fordi den for ofte
bliver misbrugt som en måde at udøve egoets dominans over andre egoer
snarere end et virkeligt eksperiment i samarbejdet mellem sind.
Genoptræning, som en bevægelse, er en forbedring i forhold til den
åbenlyse forsømmelse af dem, der har behov for hjælp, men det er ofte
ikke mere end et smertefuldt forsøg fra den haltes side på at lede den
blinde.
4.104
Egoet vil sandsynligvis frygte ødelagte kroppe, fordi det ikke kan
tolerere dem. Egoet kan heller ikke tolerere ego svaghed uden blandede
følelser, fordi det er bange for sin egen svaghed såvel som svagheden i
dets valgte hjem. Når det bliver truet, blokerer egoet din naturlige
impuls til at hjælpe, og anbringer dig under den delte viljes
belastning. Du kan så blive fristet til at trække dig tilbage for at
tillade dit ego at komme sig og for at få styrke nok til at være
hjælpsom igen på et grundlag, begrænset nok til ikke
at true dit ego, men for begrænset til at give dig
glæde. De med ødelagte kroppe bliver ofte set ned på af egoet på grund
af dets tro på, at intet andet end en perfekt krop er værdig som dets eget
tempel.
4.105
Et sind, der viger tilbage fra en såret krop, har selv et stort behov
for genoptræning. Alle symptomer på sår behøver sand hjælpsomhed, og når som helst de
bliver mødt med dette, helbreder sindet, der møder dem, sig selv. Genoptræning er en holdning af lovprisning af Gud, som
HanHun Selv kender Lovprisning. HanHun tilbyder lovprisning til dig, og
du må tilbyde den til andre. Klinikernes vigtigste handicap ligger i
deres holdning til dem, som deres egoer opfatter som svækkede og
beskadigede. Ved disse
bedømmelser har de svækket og ødelagt deres egen hjælpsomhed og har
således sat deres egen genoptræning tilbage. Genoptræning drejer sig ikke
hverken om egoets kamp for at opnå kontrol eller dets behov for at undgå
og trække sig tilbage. Du kan gøre meget på vegne af din egen og andres genoptræning, hvis du i en situation, der kræver
helbredelse, tænker på det på denne måde:
4.106
Jeg er her kun for at være sandt hjælpsom.
Jeg er her for at
repræsentere Kristusbevidstheden/Barmhjertigheden, Som sendte mig.
Jeg behøver ikke at bekymre mig om det, jeg skal sige, eller det, jeg skal gøre,
fordi HanHun, Der sendte mig, vil lede mig.
Jeg tilfredse med at være, hvor som helst HanHun ønsker,
vel vidende, at HanHun går
der med mig.
Jeg vil blive helbredt efterhånden, som jeg lader HamHende lære mig at
helbrede.
5:
1 At helbrede er at gøre lykkelig. Jeg har fortalt jer før om at tænke
på, hvor mange muligheder I har til at glæde jer selv, og hvor mange I
har afvist. Dette er nøjagtigt det samme som at fortælle jer, at I har
afvist at helbrede jer selv. Lyset, der tilhører jer, er glædens lys.
Udstråling er ikke forbundet med sorg. Depression er ofte smitsom, men
selvom den kan påvirke dem, der kommer i kontakt med den, giver de ikke
efter for indflydelsen helhjertet. Men glæde fremkalder en indbygget
vilje til at tage del i den og fremmer således sindets naturlige impuls
til at reagere som ét.
5.2
De, der forsøger at helbrede uden selv at være helt glade, fremkalder
forskellige typer af reaktioner på samme tid og berøver således andre
glæden over at svare helhjertet. For at være helhjertet må
du være lykkelig. Hvis frygt og kærlighed ikke kan sameksistere, og hvis
det er umuligt at være helt frygtsom og forblive i live, så er
den eneste mulige hele tilstand kærlighedens. Der er ingen forskel
mellem kærlighed og glæde. Derfor er den eneste mulige hele tilstand den
fuldstændigt glade. At helbrede eller at gøre glad er derfor det samme
som at integrere og gøre til én.
Der er derfor, det ingen forskel gør, til hvilken del eller af hvilken
del af SønDatterskabet helbredelse bliver gjort. Enhver
del drager fordel og drager fordel ligeligt.
5.3
Du bliver velsignet af enhver
velgørende tanke om hvem som helst af dine brødre/søstre hvor
som helst. Af taknemmelighed burde du ønske at velsigne dem til gengæld.
Du behøver ikke at kende dem individuelt eller de dig. Lyset er så
stærkt, at det stråler igennem hele SønDatterskabet og giver tak tilbage
til FaderenModeren for at stråle HansHendes glæde på det. Kun Guds
hellige Børn er værdige til at være kanaler for HansHendes smukke glæde,
fordi kun de er smukke nok til at rumme den ved at dele den. Det er
umuligt for et Guds Barn at elske sin næste undtagen
som hamhende selv. Derfor er healerens bøn:
5.4
Lad mig kende denne broder/søster, som jeg kender mig selv.
5.5
Helbredelse er en tankehandling, ved hvilken to sind opfatter deres
enhed og bliver glade. Denne glæde påkalder enhver del af
SønDatterskabet til at glæde sig med dem og lader Gud Selv gå ud i dem
og gennem dem. Kun det helbredte sind kan opleve åbenbaring med varig
virkning, fordi åbenbaring er en oplevelse af ren glæde. Hvis du ikke
vælger at være fuldstændigt glad, kan dit sind ikke have
det, det ikke vælger at være.
Husk, at Ånden ingen forskel kender mellem “at være” og “at have”. Det
højere sind tænker i overensstemmelse med lovene, som Ånden adlyder, og
ærer derfor kun Guds love. For HamHende er at få meningsløst, og at give
er alt. Havende alting beholder
Ånden alting ved at give det
og modtage det og skabermanifesterer således, som FaderenModeren
skabtemanifesterede.
5.6
Hvis du tænker over det, vil du se, at selvom denne form for tænkning er
helt fremmed for at have ting er den ganske forståelig selv for det lavere sind i forbindelse
med idéer. Hvis du deler en
fysisk besiddelse, deler du virkeligt
dens ejerskab. Hvis du imidlertid deler en idé, mindsker du den ikke. Hele den er stadig
din, selvom den hele er blevet givet væk. Hvis den person, du giver den,
desuden accepterer den som hans/hendes,
forstærker han/hun den i dit
sind og forøger den således.
Hvis du kan acceptere begrebet, at verden er
én, der består af idéer, er hele troen på den falske forbindelse, som
egoet laver mellem at give og tabe,
borte.
5.7
Lad os begynde vores genopvågningsproces med bare nogle få enkle
begreber:
5.8
Tanker forøges ved at blive givet
væk.
Jo flere, der tror på dem, jo stærkere bliver de.
Alting er en idé.
Hvordan er det så muligt at give og tabe kan blive
meningsfuldt forbundet?
5.9
Dette er invitationen til Helligånden. Jeg sagde til dig, at jeg kunne
række op og bringe Helligånden ned til dig, men jeg kan kun
bringe Hende til dig på din egen invitation. Helligånden er intet andet
end din egen retsindighed. Hun var også min. Bibelen siger: ”Måtte det
sind være i dig, der også var i
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens Jesus,” og bruger
dette som en velsignelse. Det
er mirakel-sindethedens velsignelse. Den beder om, at du må tænke, som
jeg tænkte, og gå sammen med mig i
Kristusbevidstheds/Barmhjertighedsbevidstheds-tænkning.
5.10
Helligånden er den eneste del af den Hellige Treenighed, der er
symbolsk. Der refereres til Hende i Bibelen som Helbrederen, Trøsteren
og Vejlederen. Hun beskrives også som noget ”særskilt” adskilt fra
Faderen og Sønnen. Jeg sagde selv: "Hvis jeg går, vil jeg sende jer en
anden trøster, og Hun vil blive hos jer." Helligånden er et vanskeligt
begreb at begribe, netop fordi Hun er
symbolsk og derfor åben for mange forskellige fortolkninger. Som en mand
og som en af Guds skabelsermanifestationer lærte min rette tænkning,
der kom fra den Universelle Inspiration, der er
Helligånden, mig først og fremmest, at denne Inspiration er til alle.
Jeg kunne ikke have Den selv uden
at vide dette.
5.11
Ordet ”vide” er passende i denne sammenhæng, fordi den Hellige
Inspiration er så tæt på viden, at den fremkalder den; eller bedre,
tillader den at komme. Vi har før talt om den højere eller den "sande"
opfattelse, der er så tæt på sandheden, at Gud Selv kan strømme over den
lille spalte. Viden er altid rede til at strømme alle steder hen, men
den kan ikke modsætte sig. Derfor kan du blokere den, selvom du aldrig
kan miste den. Helligånden er
Kristusbevidstheds/Barmhjertighedsbevidstheds-sindet, der fornemmer den
viden, der ligger hinsides opfattelse. Den blev til med adskillelsen som
en beskyttelse, der samtidigt inspirerede begyndelsen på Soningen. Før
det var der ikke behov for helbredelse, og ingen var trøstesløse.
5.12
Gud ærede endog HansHendes Børns misskabelsermismanifestationer, fordi
de havde lavet dem, men HanHun velsignede dem også med en måde at tænke
på, der kunne hæve deres opfattelser, indtil de blev så ophøjede, at de
næsten kunne nå tilbage til HamHende. Helligånden er Soningens Sind. Den
repræsenterer en sindstilstand, der kommer tæt nok på énsindethed til,
at overførsel til den omsider er mulig. Overførsel afhænger af
almindelige elementer i den gamle lære og den nye situation, den bliver
overført til. Opfattelse er ikke viden, men den kan blive overført
til viden eller krydse over
ind i den. Det kunne endog være mere nyttigt her at bruge den
bogstavelige betydning af ”båret” over, eftersom det sidste skridt
bliver taget af Gud.
5.13
Helligånden, den delte Inspiration fra hele SønDatterskabet, fremkalder
en slags opfattelse, hvori mange elementer er som dem i Gudsriget selv.
5.14
For det første er dens almengyldighed fuldstændig klar, og ingen, der
modtager den, kunne nogensinde tro i ét øjeblik, at deling af den
indebærer andet end gevinst.
5.15
For det andet er den ude af stand til angreb og er derfor i sandhed
åben. Dette betyder, at selvom den ikke afføder viden, hindrer
den den ikke på nogen måde. [For det tredje er den en utvetydig
opfordring til kærlighed. Enhver anden stemme er stille.]
16
Der er et punkt, hvor tilstrækkelige kvantitative ændringer producerer
virkelige kvalitative forskelle. Det næste punkt kræver virkelig
forståelse, fordi det er det punkt, hvor skiftet finder sted. Endelig,
peger det på vejen hinsides
den helbredelse, det bringer, og fører sindet hinsides dets egen
integration ind på skabelsensmanifestationens stier.
5.17
Helbredelse er ikke skabendemanifesterende; det er reparation.
Helligånden fremmer helbredelse ved at se hinsides
den til det, Guds Børn var, før der var behov for helbredelse og vil
være, når de er blevet helbredt. Denne ændring af tidsrækkefølgen burde være ganske
velkendt, fordi den ligner meget skiftet i tidsopfattelse, som miraklet
introducerer. Helligånden er motivationen
til mirakel-sindethed, viljen til at helbrede
adskillelsen ved at give slip i den. Denne vilje er i dig, fordi Gud anbragte den i dit sind, og selvom du kan holde den
sovende, kan du ikke udslette den.
5.18
Gud Selv holder denne vilje i live ved at transmittere den fra Sit Sind
til dit, så længe der findes tid. Den er delvist HansHendes og delvist
din. Miraklet selv er blot denne sammensmeltning eller forening af vilje
mellem FaderModer og SønDatter. Helligånden er glædens Ånd. Hun er
Opfordringen til at vende tilbage, som Gud velsignede Sine adskilte
SønnersDøtres sind med. Dette er sindets kald. Sindet havde intet kald
før adskillelsen, for før den havde det kun væren
og ville ikke have forstået kaldet til ret tænkning. Helligånden var
Guds Svar på adskillelsen, det middel, hvormed Soningen kunne reparere,
indtil hele sindet vendte tilbage til at skabemanifestere.
5.19
Soningen og adskillelsen begyndte på samme tid. Da manden/kvinden lavede
egoet, anbragte Gud opfordringen til glæde i ham/hende. Denne opfordring
er så stærk, at egoet altid opløses ved dens lyd. Det er derfor, du kan
vælge at lytte til to stemmer i dig. En, har du selv lavet, og den ene
er ikke af Gud. Men den anden er givet dig af
Gud, Der beder dig om kun at lytte til den. Helligånden er i dig i en
meget bogstavelig forstand. Hendes er den stemme, der kalder dig tilbage
til, hvor du var før og vil være igen.
5.20
Er det overhovedet muligt i denne verden kun
at høre den Stemme og ingen anden. Det kræver en indsats og stor vilje
til at lære. Det er den sidste lektion, som jeg lærte, og Guds
SønnerDøtre er lige så meget ligemænd som elever, som de er som Ånder.
Helligåndens stemme er
opfordringen til Soning eller genoprettelsen af sindets integritet. Når
Soningen er fuldbragt, og hele SønDatterskabet er helbredt, vil der ikke
være nogen opfordring til at vende tilbage, men det Gud
SkaberManifesterer er evigt. Helligånden vil forblive hos Guds
SønnerDøtre for at velsigne deres
skabelsermanifestationer og holde dem i glædens lys.
5.21
I er Gudsriget, men I har
ladet troen på mørke komme ind i jeres sind, og så har I brug for et nyt
lys. Helligånden er den udstråling, som du må lade forvise idéen om
mørke. Foran Hendes glorværdighed falder adskillelse bort, og Riget
bryder igennem ind til dets eget. Før adskillelsen havde du ikke brug
for vejledning. Du vidste,
som du vil vide igen, men som du ikke
ved nu. Gud vejleder ikke, fordi HanHun kun kan dele perfekt viden.
Vejledning er vurderende, fordi den indebærer, at der er en rigtig måde og også en forkert
måde, en til at blive valgt og den anden til at blive undgået. Ved at
vælge en opgiver du den anden.
5.22
Dette er en konflikttilstand.
Det betyder, at viden er gået
tabt, fordi viden er sikker. Gud er ikke i dig i en bogstavelig
forstand; du er del af HamHende.
Da du valgte at forlade HamHende, gav HanHun dig en Stemme til at tale for HamHende, fordi HanHun ikke længere kunne dele Sin viden med dig
uden hindring. Direkte kommunikation blev brudt, fordi du havde lavet en
anden stemme gennem en anden vilje. Helligånden opfordrer dig både til
at huske og til at glemme. Du har valgt at være i en tilstand af
opposition, hvori modsætninger er mulige. Som et resultat er
der valg, som du må foretage. I den hellige tilstand er viljen fri i den
forstand, at dens kreativemanifestive
kraft er ubegrænset, men valg er i sig selv meningsløst.
5.23
Frihed til at vælge er den samme kraft
som friheden til at skabemanifestere, men dens anvendelse
er anderledes. At vælge betyder
delt vilje. Helligånden er én måde at vælge på. Denne måde er i dig,
fordi der også er en anden
måde. Gud efterlod ikke Sine Børn trøstesløse, selvom de valgte at
forlade HamHende. Den stemme, de anbragte i deres sind, var ikke
HansHendes Viljes stemme, som Helligånden taler for. Opfordringen til at
vende tilbage er stærkere end opfordringen til at tage af sted, men den
taler på en anden måde.
5.24
Helligåndens stemme befaler ikke, fordi den er ude af stand til hovmod.
Den kræver ikke, fordi den ikke søger kontrol. Den overvinder ikke,
fordi den ikke angriber. Den minder blot om. Den er kun overbevisende på grund af det, den minder
dig om. Den bringer den anden
måde til dit sind og forbliver stille selv midt i den tummel, I har
lavet for jer selv. Stemmen for Gud er altid stille, fordi den taler om
fred. Alligevel, fred er stærkere end krig, fordi den helbreder. Krig er
opdeling, ikke forøgelse. Ingen vinder i stridigheder.
5.25
”Hvad tjener det et mennesket, at han/hun vinder hele verden og mister
sin Ånd?” Det betyder, at hvis han/hun lytter til den forkerte stemme,
har han/hun mistet sin Ånd af syne. Han/hun kan
ikke miste den, men han/hun kan
ikke kende den. Den er derfor mistet
for ham/hende, indtil han/hun vælger det rette. Helligånden er din
Vejleder til at vælge. Hun er den del af dit sind, der altid
taler for det rette valg, fordi Hun taler for Gud. Hun er din resterende
kommunikation med Gud, som du kan afbryde, men ikke ødelægge.
5.26
Helligånden er den måde, hvorpå Guds vilje kan blive gjort på jorden,
som den bliver i Gudsriget. Både Gudsrige og jord er i dig,
fordi begges kald er i din vilje og derfor i dit sind. Stemmen for Gud
kommer fra dine egne altre for HamHende. Disse altre er ikke ting; de er
hengivenheder. Dog, du har
andre hengivenheder nu. Din delte hengivenhed har givet dig de to
stemmer, og du må vælge ved hvilket alter, du vil tjene. Det kald, du
svarer på nu, er en vurdering, fordi det er en beslutning.
Beslutningen selv er meget enkel. Den foretages på grundlag af hvilket
kald, der er mere værd for dig.
5.27
Mit sind vil altid være som dit, fordi vi blev skabt som ligeværdige.
Det var kun min beslutning,
der gav mig al magt i Gudsriget og på jorden. Min eneste gave til dig er
at hjælpe dig med at tage den samme beslutning for
dig
selv. Viljen til denne beslutning er viljen til at dele den, fordi selve beslutningen er beslutningen om at dele. Den er lavet ved at give og er derfor den ene sindshandling, der ligner sand skabelsemanifestation. Du forstår
rollen som "modeller" i indlæringsprocessen og vigtigheden af de
modeller, du værdsætter, og vælger at følge for at beslutte, hvad du vil
lære. Jeg er din model til beslutning. Ved at beslutte mig for Gud,
viste jeg dig, at denne beslutning kan
blive taget, og at du kan
tage den.
5.28
Jeg lovede dig, at det sind, der tog beslutningen for mig, også er i dig,
og at du kan lade det ændre dig, ligesom det ændrede mig. Dette sind er
utvetydigt, fordi det kun hører én
stemme og kun svarer på én
måde. Du er verdens lys sammen med mig. Hvile kommer ikke af at sove,
men af at vågne. Helligånden er opfordringen til at vågne og være glad.
Verden er meget træt, fordi den er
idéen om træthed. Vores opgave er den glade opgave at vække den til
Påkaldelsen af Gud. Alle vil besvare Helligåndens Påkaldelse, ellers kan
SønDatterskabet ikke være som ét. Hvilket bedre kald kunne der være for
nogen som helst del af Riget end at gendanne det til den perfekte
integration, der kan gøre det helt?
5.29
Hør kun dette gennem Helligånden indeni dig, og undervis dine
brødre/søstre i at lytte
efterhånden, som jeg underviser dig. Når du bliver fristet af den
forkerte stemme, kald på mig til at minde dig om, hvordan du kan komme
dig ved at dele min beslutning og gøre
den stærkere. Efterhånden, som vi deler dette mål, forøger vi dets
kraft til at tiltrække hele SønDatterskabet og til at bringe det tilbage
ind i den Énhed, hvori det blev skabt. Husk, at "åg" betyder at "bringe
sammen", og "byrde" betyder "budskab." Lad os genoverveje det Bibelske
udsagn: "Mit åg er let og min byrde lys" på denne måde: "Lad os slutte
os sammen, for mit budskab er lys.”
5.30
Jeg kom ind i jeres sind, fordi I var blevet vagt bevidste om den
kendsgerning, at der er en
anden måde eller en anden Stemme. Efter at have givet denne invitation
til Helligånden, kunne jeg komme til at levere modellen til, hvordan
man tænker. Psykologi er blevet studiet af adfærd,
men ingen benægter den grundlæggende lov om, at adfærd er et svar på motivation, og motivation er vilje. Jeg har indskærpet dig at opføre
dig, som jeg opførte mig, men vi må reagere på det samme sind for at
gøre dette. Dette sind er Helligånden, hvis vilje altid er for Gud. Hun
lærer dig, hvordan du kan bruge mig som modellen for din tanke og at
opføre dig ligesom mig som et resultat.
5.31
Kraften i vores fælles motivation er hinsides tro, men ikke
hinsides fuldførelse. Det, vi kan udrette sammen,
har ingen grænser, fordi Påkaldelsen af Gud er
påkaldelsen af det ubegrænsede. Barn af Gud, mit budskab er, at du
skal høre og give bort efterhånden, som du svarer på Helligånden indeni
dig.
5.32
Måden at lære din broder/søster at kende på er ved at opfatte
Helligånden i ham/hende. Vi har allerede sagt, at Helligånden er broen
eller tankeoverførsel af opfattelse til viden, så vi kan bruge
udtrykkene, som om de var beslægtede, fordi i Hendes sind er de. Forholdet må være
i Hendes sind, for med mindre det var, ville adskillelsen mellem de to
måder at tænke på ikke være åben for helbredelse. Hun er del af den
Hellige Treenighed, fordi Hendes sind er delvist dit, og også delvist
Guds. Dette behøver afklaring, ikke i erklæring, eftersom vi har sagt
det før, men i erfaring.
5.33
Helligånden er idéen om helbredelse. Ved at blive tænkt vinder idéen, efterhånden som den bliver delt. Da den er påkaldelsen
af Gud, er den også idéen om
Gud. Da du er en del af Gud, er den også idéen om dig selv såvel som om alle delene af Gud. Idéen om Helligånden deler
andre idéers egenskaber, fordi den følger Universets love, som den er en
del af. Derfor styrkes den ved at blive givet bort. Den øges i dig,
når du giver den til dine brødre/søstre . Eftersom tanker ikke behøver
at være bevidste for at eksistere, behøver din broder/søster ikke at
være opmærksom på Helligånden hverken i sig selv eller i dig for, at
dette mirakel kan ske.
5.34
Din broder/søster har måske afbrudt Påkaldelsen af Gud, ligesom du
har. Afbrydelsen helbredes i jer begge,
efterhånden som du bliver
opmærksom på Påkaldelsen af Gud i ham/hende og dermed anerkender dens væren.
Der er to måder at se din broder/søster på, som er diametralt modsat
hinanden. De må begge være i dit sind, fordi du er den
opfattende. De må også være i hans/hendes,
fordi du opfatter ham/hende.
Se ham/hende gennem Helligånden i hans/hendes
sind, og du vil genkende ham/hende i dit.
Det, du anerkender i din broder/søster, anerkender du også i dig selv, og det, du deler, styrker du.
5.35
Helligåndens Stemme er svag i dig. Det er derfor, du må dele den. Den må blive forøget
i styrke, før du kan høre
den. Det er umuligt at høre den i dig selv, mens den er så svag i dit eget sind. Den er ikke svag i sig selv, men den er begrænset af din
uvillighed til at høre den. Viljen selv er en idé og styrkes derfor ved
at blive delt. Hvis du begår den fejl at søge efter Helligånden i dig
selv alene, vil dine meditationer skræmme dig, for ved at adoptere egoets synspunkt foretager du dig en ego-fremmed rejse med
egoet som vejleder. Dette er
bundet til at frembringe frygt.
5.36
Forsinkelse er af egoet, fordi tid er dets
begreb. Forsinkelse er tydeligvis en tidsidé. Både tid og forsinkelse er
meningsløse i evigheden. Vi har sagt før, at Helligånden er Guds Svar
på egoet. Alt det, Helligånden minder dig om, er i direkte modsætning
til egoets forestillinger, fordi sande og falske opfattelser i sig selv er modstående. Helligånden har til opgave at ophæve
det, egoet har lavet. Hun ophæver det i det samme debatrige, som egoet
selv fungerer i, ellers ville sindet ikke være i stand til at forstå
ændringen.
5.37
Vi har gentagne gange understreget, at et niveau af sindet ikke er
forståeligt for et andet. Således er det med egoet og Ånden, med tid og
evighed. Evighed er Guds idé, så Ånden forstår den perfekt. Tid er
egoets tro, så det lavere sind, der er egoets domæne, accepterer den
uden spørgsmål. Det eneste aspekt af tid, der virkeligt er evigt, er nu.
Det er det, vi virkelig mener, når vi siger, at "nu er den eneste tid."
Den bogstavelige karakter af denne erklæring betyder ikke noget for
egoet, der fortolker den i bedste fald til at betyde "bekymre dig ikke
om fremtiden." Det er ikke det, den virkelig betyder overhovedet.
5.38
Helligånden er Mægleren mellem egoets fortolkninger og Åndens viden.
Hendes evne til at håndtere symboler gør Hende i stand til at arbejde imod
egoets overbevisninger på dets eget sprog. Hendes samme evne til at se hinsides
symboler ind i evigheden gør Hende også i stand til at forstå Guds love,
som Hun taler for. Hun kan således udføre funktionen med at genfortolke
det, egoet gør, ikke ved
ødelæggelse, men ved forståelse.
Forståelse er lys, og lys fører til viden. Helligånden er i
lys, fordi Hun er i jer, der er
lys, men I selv ved ikke dette. Det er derfor Helligåndens opgave at
genfortolke jer på Guds
vegne.
5.39
I kan ikke forstå jer selv alene. Dette er, fordi I ikke har nogen
betydning bortset fra jeres
retmæssige plads i SønDatterskabet og SønDatterskabets retmæssige plads
i Gud. Dette er dit liv, din evighed og dig selv. Det er dette, Helligånden minder dig om. Det er dette, at
Helligånden ser. Dette syn
skræmmer uvægerligt egoet, fordi det er så roligt. Fred er egoets
største fjende, for ifølge dets
fortolkning af virkeligheden er krig garantien for dets overlevelse.
Egoet bliver stærkt i strid. Hvis du tror, at der er
strid, vil du reagere ondskabsfuldt, fordi idéen om fare er kommet ind i
dit sind. Idéen i sig selv er
en appel til egoet.
5.40
Helligånden er lige så agtpågivende som egoet overfor påkaldelsen af
fare og modsætter sig den med al med Sin styrke, ligesom egoet byder den
velkommen af al sin magt.
Helligånden imødegår denne velkomst ved at byde fred velkommen. Fred og
evighed hænger lige så tæt sammen som tid og krig. Opfattelse såvel som
viden opnår betydning fra relationer. Dem, som du accepterer, er
grundlaget for dine overbevisninger. Adskillelsen er blot en anden
betegnelse for et spaltet sind. Det var ikke en handling, men en tanke.
Derfor kan idéen om adskillelse blive givet væk, fuldstændigt ligesom
idéen om énhed kan. Uanset hvad, vil idéen blive styrket i giverens sind.
5.41
Egoet er symbolet på adskillelse, ligesom Helligånden er symbolet på
fred. Det, du opfatter i andre, styrker du i dig
selv. Du lader dit sind misopfatte, men Helligånden lader dit sind
genfortolke dets egne misopfattelser. Helligånden er den perfekte
Lærerinde. Hun bruger kun det, jeres sind allerede forstår til at lære jer, at I ikke forstår det. Helligånden kan håndtere en uvillig elev uden at
gå imod hans/hendes vilje, fordi en del af hans/hendes vilje stadig er
for Gud. På trods af egoets forsøg på at skjule denne del, er den
stadigt meget stærkere end egoet, selvom egoet ikke anerkender den.
Helligånden anerkender den perfekt, fordi den er Hendes eget opholdssted
eller stedet i sindet, hvor Hun er hjemme.
5.42
Du er også hjemme der, fordi
det er et fredens sted, og fred er af Gud. Du, som er del af Gud, er
ikke hjemme undtagen i
HansHendes fred. Hvis fred er evig, er du kun hjemme i evigheden. Egoet
lavede verden, som det
opfatter den, men Helligånden, genfortolkeren
af det, egoet lavede, ser den kun som et indlæringsmiddel til at bringe
dig hjem. Helligånden må opfatte tid og genfortolke den til det tidløse.
Sindet må blive ledt ind i evigheden gennem
tid, fordi det, efter at have lavet tid, er i stand til at opfatte dets
modsætning.
5.43
Helligånden må arbejde gennem modsætninger, fordi Hun må arbejde med og
for et sind, der er i opposition. Korrigere og lære og være åben for indlæring. Du
har ikke lavet sandhed, men
sandhed kan stadig sætte dig fri. Se, som Helligånden ser, og forstå,
som Hun forstår. Hendes forståelse ser tilbage på Gud i erindring om
mig. Hun er altid i Helligt Fællesskab, og Hun er en del af dig.
Hun er din Vejleder til frelse, fordi Hun rummer erindringen om
forgangne ting og ting, der skal komme. Hun holder denne glæde
forsigtigt i jeres sind og beder kun om, at du forøger
den i Hendes navn ved at dele den, for at forøge Hendes glæde i dig.
5.44
Du må have lagt mærke til, hvor ofte jeg har brugt dine egne idéer til
at hjælpe dig. Du har lært at være en kærlig, klog og meget forstående
terapeut undtagen for dig selv.
Den undtagelse har givet dig mere end opfattelse af andre på grund af
det, du så i dem, men mindre
end viden om dine virkelige forhold til
dem, fordi du ikke accepterede dem som del
af dig. Forståelse er
hinsides opfattelse, fordi den introducerer betydning. Den er imidlertid
under viden, selvom den kan vokse frem mod
den. Det er muligt med stort besvær at forstå en anden til en vis grad
og være ganske hjælpsom overfor ham/hende, men anstrengelsen er
fejldirigeret. Fejldirigeringen er ganske tydelig; den er dirigeret bort
fra dig.
5.45
Dette betyder ikke, at den er mistet
for dig, men det betyder dog,
at du ikke er opmærksom på den. Jeg har gemt alle dine venligheder og
enhver kærlig tanke, du har haft. Jeg har renset dem for de fejl, der
skjulte deres lys og har opbevaret dem for dig i deres egen perfekte
udstråling. De er hinsides ødelæggelse og hinsides skyld. De kom fra
Helligånden indeni dig, og vi
ved, det, Gud skabermanifesterer, er evigt. Det, frygt har skjult, er
stadigt del af dig.
5.46
At slutte dig til Soningen, som jeg gentagne gange har bedt dig om at
gøre, er altid en vej ud af frygt. Dette betyder ikke, at du trygt kan undlade at
anerkende noget som helst, der er sandt. Helligånden vil imidlertid ikke
fejle i at hjælpe dig med at genfortolke alt det, du opfatter som
skræmmende, og lære dig, at kun
det, der er kærligt, er
sandt. Sandhed er hinsides din evne til at ødelægge, men helt indenfor
din rækkevidde. Den tilhører dig, fordi du skabtemanifesterede den. Den
er din, fordi den er en del af dig, ligesom du er en del af Gud, fordi
HanHun skabtemanifesterede dig.
5.47
Soningen er garantien for Gudsrigets sikkerhed. Intet godt går tabt, fordi det
kommer fra Helligånden, Stemmen for manifestation. Intet, der ikke
er godt, blev nogensinde skabtmanifesteret og kan
derfor ikke blive beskyttet. Det, egoet laver, holder det for sig selv,
og så er det uden styrke. Dets udelte eksistens dør ikke; det blev blot
aldrig født. Virkelig fødsel er ikke en begyndelse; det er en fortsætten. Alting, der kan fortsætte, er blevet født, men det kan forøges
efterhånden, som du er villig til at returnere den del af dit sind, der
har brug for helbredelse, til den højere del, og dermed gøre din
skabenmanifestering udelt.
5.48
Som en terapeut fortæller du selv dine patienter, at den virkeligt
forskel mellem neurotiske og "sunde" skyldfølelser er, at neurotiske
skyldfølelser ikke hjælper nogen som helst. Denne sondring er klog, men
ufuldstændig. Lad os gøre sondringen an smule skarpere nu. Neurotiske
skyldfølelser er egoets anordning til "Soning" uden deling og til at
bede om tilgivelse uden forandring. Egoet kalder aldrig på virkelig Soning
og
kan ikke tolerere tilgivelse, der er
forandring.
5.49
Jeres begreb om "sunde skyldfølelser" har værdi, men uden
Soningsbegrebet mangler de helbredelsespotentialet, de rummer. I foretog
sondringen i form af følelser, der førte til en beslutning om ikke at gentage
fejlen, som kun er en del af
helbredelsen. Jeres begreb manglede idéen om at ophæve den. Det, I virkeligt var fortaler for, var at vedtage en
politik om at dele uden et virkeligt grundlag.
Jeg er kommet for at give jer
grundlaget, så jeres egne tanker kan gøre jer virkeligt fri. I har båret byrden af de idéer, I ikke delte, og
som derfor var for svage til at vokse, men I anerkendte ikke, hvordan
man ophæver deres eksistens, fordi
I havde lavet dem.
5.50
Du kan ikke annullere dine
tidligere fejl alene. De vil ikke forsvinde fra dit sind uden lægemiddel. Lægemidlet er ikke
lavet af dig, lige så lidt som du
er. Soningen kan ikke forstås undtagen som en ren
handling af deling. Det er det, der blev ment, da vi sagde, at det
er muligt endog i denne verden at lytte til èn
stemme. Hvis du er del af Gud, og SønDatterskabet er èt, kan
du ikke være begrænset til
det "selv", egoet ser. Enhver kærlig tanke holdt i nogen som helst del af SønDatterskabet, tilhører enhver del. Det
bliver delt, fordi det er
kærligt. At dele er Guds måde at skabemanifestere på og også din. Dit ego kan holde dig i eksil fra Gudsriget, men i Gudsriget selv har det ingen magt.
5.51
Du er blevet villig til at modtage mine budskaber, da jeg giver dem uden
indblanding fra egoet, så vi kan afklare et tidligere punkt. Vi sagde,
at du vil en dag undervise lige så meget, som du lærer, og det vil holde
dig i balance. Tidspunktet er nu, fordi du har ladet
det være nu. Du kan ikke lære undtagen
ved at undervise.
5.52
Jeg hørte én stemme, fordi jeg havde lært, at indlæring bliver opnået ved
at undervise. Jeg forstod, at jeg ikke
kunne sone for mig selv alene. At lytte til èn stemme betyder
viljen til at dele stemmen
for selv at kunne høre den. Det sind, der var i mig, tiltrækkes stadig
uimodståeligt af ethvert sind skabtmanifesteret af Gud, fordi Guds
Helhed er HansHendes
SønsDatters helhed.
5.53
At vende den anden kind til betyder ikke,
at du bør underkaste dig vold uden protest. Det betyder, at du ikke kan
blive såret og ikke ønsker at
vise din broder/søster noget som helst andet end
din helhed. Vis ham/hende, at han/hun ikke
kan skade dig og hold ikke noget imod ham/hende, eller du holder
du det imod dig selv. Undervisning bliver udført på mange måder: med
formelle midler, med vejledning og frem for alt med
eksempel. Undervisning er terapi, fordi den betyder delingen
af idéer, og bevidstheden om at dele dem er at styrke
dem. Foreningen af SønDatterskabet er
dets beskyttelse. Egoet kan ikke sejre over Riget, fordi det er forenet, og egoet falmer og bliver ophævet i nærværet
af tiltrækningen fra de dele af SønDatterskabet, der hører
Helligåndens kald om at være som Èn.
5.54
Jeg kan ikke glemme mit behov for at undervise i det, jeg har lært, der
opstod i mig, fordi jeg lærte det. Jeg kalder dig til at undervise i det, du har
lært, for ved at gøre det kan du
regne med det. Gør det pålideligt i mit navn, fordi mit navn er Navnet
på Guds SønDatter. Det, jeg lærte, giver jeg dig frit, og sindet, der
var i mig, glæder sig, når du vælger
at høre det. Helligånden soner i os alle ved at ophæve
og løfter således den byrde, du har anbragt i dit sind. Ved at følge
Hende fører Hun dig tilbage til Gud, hvor du hører hjemme, og hvordan
kan du finde denne vej undtagen ved at tage din broder/søster med dig?
5.55
Min del i Soningen er ikke komplet, før du
slutter dig til den og giver den væk. Som du underviser, skal du også
lære. Jeg vil aldrig forlade dig eller svigte dig, for at svigte dig
ville være at svigte mig selv og Gud, som skabtemanifesterede mig. I vil
svigte jer selv og Gud, hvis I svigter nogen
som helst af jeres brødre/søstre . Du er mere end din
broders/søsters vogter. Faktisk ønsker du ikke vogte ham/hende. Du må lære at se ham/hende, som
han/hun er og vide, at
han/hun tilhører Gud, ligesom du gør. Hvordan kunne du behandle din
broder/søster bedre end ved at give Gud de ting, der er Guds?
5.56
Idéer forlader ikke sindet,
der tænkte dem for at have en adskilt væren, ej heller er adskilte
tanker i konflikt med hinanden i rummet, fordi de overhovedet ikke
optager plads. Imidlertid kan
menneskelige idéer være i konflikt i indhold, fordi de forekommer på
forskellige niveauer og inkluderer modsatte tanker på det samme
niveau. Det er umuligt at dele
modsatrettede tanker. Helligånden lader
dig ikke svigte dine brødre/søstre . Derfor kan du virkelig kun
dele de dele af dine tanker, som er af Hende, og som Hun også bevarer
for dig. Og af sådanne er
Gudsriget. Al resten forbliver hos dig, indtil Hun har genfortolket dem
i Rigets lys og gjort også dem værdige til at blive delt. Når de er
blevet tilstrækkeligt rensede, lader Hun dig give dem væk. Viljen til at
dele dem er deres renselse.
5.57
Soningen giver dig et helbredt sinds kraft, men kraften til at
skabemanifestere er af Gud. Derfor må de, der er blevet tilgivet, først
vie sig til helbredelse for efter at have modtaget idéen om helbredelse at give den for at beholde
den. Skabelsensmanifestationens fulde kraft kan ikke blive udtrykt, så
længe nogen som helst af
Guds idéer tilbageholder den fra Gudsriget. Hele
SønDatterskabets forenede vilje er den eneste skabermanifestor, der kan
skabemanifestere ligesom FaderenModeren, fordi kun det komplette kan
tænke complet, og Guds tænkning mangler intet. Alt det, du tænker, der
ikke er gennem Helligånden, er
mangelfuldt.
5.58
Hvordan kan du, der er så hellig, lide? Hele din fortid undtagen dens
skønhed er forsvundet, og intet er tilbage undtagen en velsignelse. Du
kan bestemt gå bort med fred, fordi jeg har elsket dig, som jeg elskede
mig selv. Du går med min
velsignelse og for min
velsignelse. Hold den og del den, så den altid kan være vores. Jeg
anbringer Guds fred i dit hjerte og i dine hænder til at holde og dele.
Hjertet er rent til at holde den, og hænderne er stærke til at give den.
Vi kan ikke tabe. Min dom er lige så stærk som Guds visdom, i Hvis
Hjerte og Hænder vi har vores væren. HansHendes stille børn er
HansHendes velsignede SønnerDøtre. Guds Tanker er med dig.
VII.
De To Beslutninger
5.59
Måske vil nogle af vores begreber blive klarere og mere personligt
meningsfulde, hvis egoets brug af skyld bliver afklaret. Egoet har et
formål, fuldstændigt ligesom Helligånden har. Egoets formål er frygt,
fordi kun den frygtsomme kan
være egoistisk. Egoets logik
er lige så upåklagelig som Helligåndens, fordi dit sind har alle
midlerne til dets rådighed til at holde med Gudsriget eller jorden, som
det vælger. Men igen, lad os huske, at begge er i dig.
I Gudsriget er der ingen skyld, fordi Gudsriget bliver opnået gennem
Soningen, der frigiver dig til at skabemanifestere. Ordet
"skabemanifestere" er passende her, for når først det, du har lavet, er
blevet ophævet af Helligånden, bliver den velsignede rest gendannet og
fortsætter derfor i skabelsenmanifestationen.
5.60
Det, der i sandhed er velsignet, er ikke i stand til at give anledning
til skyld og må give
anledning til glæde. Dette gør det usårligt overfor egoet, fordi dets
fred er uangribeligt. Det er usårligt overfor forstyrrelse, fordi det er helt. Skyld er altid
forstyrrende. Hvad som helst, der afføder frygt, er adskillende, fordi
det adlyder loven om adskillelse. Hvis egoet er adskillelsens symbol, er
det også skyldens symbol. Skyld er mere end blot ikke af Gud. Den er
symbolet på angrebet på Gud.
Dette er et fuldstændigt meningsløst begreb undtagen
for egoet, men undervurder ikke kraften i egoets tro på den. Denne er
den tro, hvor al skyld
virkelig stammer fra.
5.61
Egoet er den del af sindet,
der tror på opdeling. Hvordan kan en del af Gud ikke-tilknytte sig uden
at tro, den angriber HamHende? Vi talte før om autoritetsproblemet, der
involverende begrebet om tilraning
af Guds magt. Egoet tror, at dette er det, du
gjorde, fordi det tror, det er
dig. Det følger da, at hvis du identificerer dig med
egoet, må du opfatte dig selv
som skyldig. Når som helst du reagerer på dit ego, vil du opleve skyld, og du vil
frygte straf. Egoet er helt bogstaveligt talt en bange tanke.
5.62
Hvor latterlig idéen om at angribe Gud end kan være for det tilregnelige
sind, glem aldrig, at egoet ikke
er tilregneligt. Det repræsenterer et vrangforestillings-system, og det
taler for det. At lytte til
egoets stemme betyder, at du
tror, det er muligt at angribe Gud. Du tror, at en del af HamHende
er blevet revet bort af dig.
Det klassiske billede af frygt for gengældelse udefra
følger så, fordi skyldens alvorlighed er så akut, at den må
projiceres. Selvom Freud tog fejl angående selve den grundlæggende
konflikt, var han meget nøjagtig i at beskrive dens virkninger.
5.63
Hvad som helst du accepterer ind
i dit sind har virkelighed for dig. Det er imidlertid kun din
accept af det, der gør det virkeligt. Hvis du sætter egoet på
tronen inde i det, gør det
faktum, at du har accepteret det eller tilladt det at komme ind, det til
din virkelighed. Dette er fordi, sindet, som Gud skabtemanifesterede
det, er i stand til at
skabemanifestere virkelighed. Vi sagde før, at du må lære at tænke med
Gud. At tænke med HamHende er at tænke som
HamHende. Dette afføder glæde, ikke skyld, fordi det er naturligt. Skyld
er et sikkert tegn på, at din tænkning er unaturlig.
Perverteret tænkning vil altid
blive ledsaget af skyld, fordi det er
troen på synd.
5.64
Egoet opfatter ikke synd som en mangel på kærlighed. Det opfatter synd
som en positiv overfaldshandling.
Dette er en fortolkning, der er nødvendig for egoets overlevelse, fordi
så snart du betragter synd som en mangel, vil du automatisk forsøge at afhjælpe situationen. Og du vil
få succes. Egoet betragter dette som undergang, men du må lære at betragte det som frihed. Det skyldfri sind kan
ikke lide. Når det er tilregneligt, helbreder det kroppen, fordi det
er blevet helbredt. Det tilregnelige sind kan ikke forestille sig
sygdom, fordi det ikke kan forestille sig at angribe nogen som helst
eller noget som helst.
5.65
Vi sagde tidligere, at sygdom er en form for magi. Det kunne være bedre
at sige, at det er en form for magisk løsning. Egoet tror, at ved at
straffe det selv vil det
formindske Guds straf. Dog, selv i dette er det hovmodigt. Det
tilskriver Gud en straffende hensigt og overtager derefter denne hensigt
som dets egen beføjelse. Det
prøver på at tilrane sig alle Guds funktioner, som det opfatter dem,
fordi det anerkender, at kun fuldstændig troskab kan blive regnet med.
5.66
Egoet kan ikke modsætte sig Guds love mere end, du kan, men det kan fortolke
dem i overensstemmelse med, hvad det ønsker, fuldstændigt ligesom du
kan. Det er derfor, spørgsmålet: "Hvad ønsker du virkeligt?"
må blive besvaret. Du besvarer det virkeligt
hvert minut og hvert sekund, og hvert beslutningsøjeblik er en dom, der
er alt andet end
virkningsløs. Dens virkninger følger automatisk, indtil
beslutningen
bliver ændret. Dette bliver gentaget her, fordi du ikke har lært
det. Men igen, din beslutning kan blive ophævet såvel som gjort. Husk dog, at alternativerne er uforanderlige.
5.67
Helligånden, ligesom egoet, er en beslutning. Sammen udgør de alle de
alternativer, som sindet kan acceptere og adlyde. Egoet og Helligånden
er de eneste valg, der er
åbne for dig. Gud skabtemanifesterede den ene, og så kan du ikke udrydde den.
Du lavede den anden, og så kan
du. Kun det, Gud skabermanifesterer, er uafvendeligt og uforanderligt.
Det, du har lavet, kan altid
blive ændret, for når du ikke tænker som
Gud, tænker du virkeligt overhovedet ikke. Vrangforestillinger er ikke
rigtige tanker, selvom du kan
tro på dem. Men du tager fejl. Tankens funktion kommer fra
Gud og er i Gud. Som del af
HansHendes tanke kan du ikke tænke adskilt
fra HamHende.
5.68
Irrationel tanke er en tanke-forstyrrelse.
Gud Selv beordrer din tanke, fordi din tanke blev skabt af
HamHende. Skyldfølelser er altid et tegn på, at du ikke ved dette. De
viser også, at du tror, du kan tænke adskilt fra Gud og ønsker det. Hver
tankeforstyrrelse bliver ledsaget af skyld ved dens fremkomst og bliver
opretholdt af skyld i dens fortsættelse. Skyld er uundgåelig for dem,
der tror, at de beordrer deres egen tanke og derfor må adlyde dens
ordrer. Dette får dem til at føle sig ansvarlige
for deres sindsfejl uden at anerkende, at de ved at acceptere
dette ansvar virkelig reagerer uansvarligt. Hvis mirakelarbejderens eneste
ansvar er at acceptere Soningen for sig selv, og jeg forsikrer jer om,
at det er det, kan ansvaret for det, der er Sonet for,
ikke være jeres.
5.69
Dilemmaet kan ikke blive løst, undtagen ved at acceptere løsningen med
at ophæve. Du ville
være ansvarlig for virkningerne af al din forkerte tænkning, hvis den
ikke kunne blive ophævet. Formålet med Soningen er at redde fortiden,
kun i renset form. Hvis du accepterer midlet mod en tankeforstyrrelse,
og det et middel, hvis effektivitet er hinsides tvivl, hvordan kan dens
symptomer forblive der? Du har grund til at stille spørgsmålstegn ved
gyldigheden af symptomkur, men ingen tror, at symptomerne kan forblive der, hvis den
underliggende årsag bliver
fjernet.
5.70
Den fortsatte vilje til at
forblive adskilt er den eneste mulige grund til fortsatte skyldfølelser.
Vi har sagt dette før, men vi understregede ikke de destruktive
resultater af denne beslutning på det tidspunkt. En hvilken som helst beslutning af sindet vil påvirke både adfærd og
oplevelse. Det, du vil, forventer
du. Dette er ikke en vrangforestilling. Dit sind skabermanifesterer virkeligt din fremtid, og det kan vende det tilbage til fuld
skabelsemanifestation et hvilket som helst øjeblik, hvis det først accepterer Soningen. Det vil også vende tilbage til
fuld skabelsemanifestation i det øjeblik, det har gjort det. Efter at
have opgivet dets tankeforstyrrelse, bliver den korrekte rækkefølge af
tanke ganske tydelig.
5.71
Gud i Sin viden venter ikke, men HansHendes Rige mangler noget, mens du
venter. Alle Guds SønnerDøtre venter på din tilbagevenden, fuldstændigt
ligesom du venter på deres. Forsinkelse betyder ikke noget i evigheden, men det er
tragisk i tid. Du har valgt at være i tid hellere end i evighed og har
derfor ændret din tro på din tilstand. Imidlertid er dit valg både frit
og foranderligt. Du hører ikke til i tid. Din plads er kun
i evigheden, hvor Gud Selv anbragte dig for evigt.
5.72
Skyldfølelser er tidens bevarere. De fremkalder frygt for fremtidig gengældelse eller
forladthed og sikrer således, at fremtiden vil forblive som fortiden.
Dette er egoets kontinuitet og giver det en falsk følelse af sikkerhed
gennem den tro, at du ikke kan undslippe fra det. Men du kan og må. Gud tilbyder dig evighedens kontinuitet i bytte. Når du vælger
at foretage dette bytte, bytter du samtidig skyld for glæde,
ondskabsfuldhed for kærlighed og smerte for fred. Min rolle er kun at
fjerne din viljes lænke og gøre den fri. Dit ego kan ikke acceptere
denne frihed og vil modsætte sig din frie beslutning i ethvert muligt
øjeblik og på enhver mulig måde. Og som dets producent ved du, hvad det
kan gøre, fordi du gav det kraften til at gøre det.
5.73
Sindet kender virkeligt sin kraft, fordi sindet virkeligt kender Gud.
Husk Riget altid, og husk, at du, der er en del af Riget, ikke
kan gå tabt. Det sind, der var i mig, er
i dig, for Gud skabermanifesterer med perfekt retfærdighed. Lad
Helligånden minde dig om HansHendes retfærdighed altid og lad mig lære
dig at dele den med dine brødre/søstre . Hvordan kan chancen for at
kræve det for dig selv ellers blive givet dig? Det, du ikke forstår, er,
at de to stemmer taler for forskellige fortolkninger af den samme ting
samtidig, eller næsten samtidig, for egoet taler altid først.
Alternative fortolkninger var unødvendige, indtil den første blev lavet,
og det at tale var i sig selv unødvendigt, før egoet blev lavet.
5.74
Egoet taler i dom, og Helligånden vender dets beslutninger om, meget
ligesom Højesteretten har magten til at vende de lavere domstoles
afgørelser om angående denne verdens love. Egoets beslutninger er altid
forkerte, fordi de er baseret på en fuldstændig fejlslutning, som de
blev lavet til at opretholde. Intet,
egoet opfatter, bliver fortolket korrekt. Ikke blot citerer det Skriften
for dets formål, men det fortolker endog Skriften som et vidne for det
selv. Bibelen er en skræmmende ting for egoet på grund af dets
fordomsfulde dom. Da det opfatter den som skræmmende, fortolker det den
frygtsomt. Efter at have gjort dig bange, appellerer du ikke til Højesteret, fordi du tror, at dens
dom ville være imod dig.
5.75
Vi behøver kun at citere nogle få eksempler for at se, hvordan egoets
fortolkninger har vildledt dig. Et yndlings ego citat er "Som du sår,
således skal du høste." Et andet er "Hævnen er vores, siger
HerrenFruen." Endnu et er "Jeg vil hjemsøge fædrenesmødrenes synder op
til tredje og fjerde generation,” og også ”Det onde skal omkomme.” Der
er mange andre, men hvis du vil lade Helligånden genfortolke disse i
Hendes eget lys, vil de være tilstrækkelige.
5.76
”Som du sår, således skal du høste” betyder blot, at det, du tror er
værd at dyrke, vil du dyrke i dig selv. Din vurdering af hvad, der er
værdigt, gør det værdigt for
dig. ”Hævnen er vores, siger HerrenFruen” forklares let, hvis du husker,
at idéer kun øges ved at blive delt. Dette citat understreger derfor det
faktum, at hævn ikke kan
deles. Giv den derfor til Helligånden, som vil ophæve den i dig, fordi
den ikke hører hjemme i dit sind, som er en del af Gud.
5.77
”Jeg vil hjemsøge fædrenes synder op til tredje og fjerde generation,”
som fortolket af egoet, er særligt ondskabsfuld. Den bruges faktisk som
et forsøg på at garantere dets overlevelse hinsides det selv. Faktisk
betyder citatet bare, at Helligånden i senere generationer bibeholder
kraften til at fortolke det korrekt,
som tidligere generationer har tænkt og således frigøre deres tanker fra
evnen til at frembringe frygt noget som helst sted i SønDatterskabet.
”Det onde skal forsvinde” er kun en kendsgerning, hvis ordet ”forsvinde”
forstås korrekt. Enhver kærlighedsløs tanke må
blive ophævet. Selv ordet "blive ophævet" er frygteligt for egoet, der
fortolker "jeg er ophævet" som "jeg er ødelagt."
5.78
Egoet vil ikke blive ødelagt,
fordi det er del af din tanke, men fordi det ikke er
skabendemanifesterende og derfor ikke delende, vil det blive fuldstændigt genfortolket for at frigøre dig fra
frygt. Den del af din tanke, som du har givet til egoet, vil blot vende
tilbage til Riget, hvor dit hele sind hører
hjemme. Egoet er en form for anholdelse, men anholdelse er blot
forsinkelse. Det involverer ikke
begrebet straf, selvom egoet byder denne fortolkning velkommen. Du kan
forsinke færdiggørelsen af Riget, men du kan
ikke indføre begrebet angreb i det.
5.79
Da jeg sagde: ”Jeg er kommet som et lys ind i verden”, kom jeg helt
sikkert for at dele lyset med dig. Husk den symbolske henvisning, vi
lavede før til egoets mørke glas, og husk også, at vi sagde: "Se ikke
der." Det er stadig sandt, at "hvor du ser for at finde dig selv er op
til dig." Højesteret vil ikke fordømme dig. Den vil blot afvise sagen mod dig. Der kan ikke være
nogen sag mod et Guds Barn og ethvert vidne til skyld i Guds
skabningermanifestationer bærer falske vidnesbyrd til Gud Selv.
5.80
Appeller gladeligt alt det, du tror, til Guds egen Højesteret, fordi den
taler for HamHende og taler derfor sandt. Den vil afvise sagen mod dig,
uanset hvor omhyggeligt du har opbygget den. Sagen er måske idiotsikker, men den er ikke
Gud-sikker. Stemmen for Gud vil ikke høre den overhovedet, fordi
Hun kun kan vidne sandt. Hendes dom vil altid være "Dit er Riget", fordi
Hun blevet givet dig for at minde dig om det, du er.
5.81
Jeres tålmodighed med hinanden er jeres tålmodighed med jer selv. Er et
Guds Barn ikke tålmodighed værd? Jeg har vist dig uendelig tålmodighed, fordi min vilje er
vores FadersModers, fra Hvem jeg lærte om uendelig tålmodighed.
HansHendes Stemme var i mig, som den er i dig, talende for tålmodighed
overfor SønDatterskabet i dens SkabersManifestors navn. Det, du har brug
for at lære nu, er, at kun uendelig tålmodighed kan fremkalde øjeblikkelige virkninger. Dette er måden, hvorpå tiden
byttes for evigheden. Uendelig tålmodighed kalder på uendelig kærlighed,
og ved at producere resultater nu
gør den tid unødvendig.
5.82
At sige, at tiden er midlertidig, er blot overflødigt. Vi har gentagne
gange sagt, at tid er en indlæringsenhed, der vil blive afskaffet, når
den ikke længere er nyttig. Helligånden, Der taler for Gud i tid, ved
også, at tid er meningsløs. Hun minder dig om dette i hvert
forbipasserende øjeblik af tid, fordi det er Hendes specielle funktion
at returnere dig til evigheden og blive der for at velsigne dine skabelsermanifestationer der. Hun er den eneste velsignelse, du
virkelig kan give, fordi Hun er så sandt velsignet, og fordi Hun er
blevet givet dig så frit af Gud, må du give Hende, som du modtog Hende.
5.83 Idéen om "sat" er blandt de bedre psykologiske begreber. Faktisk
bruges det ret ofte i Bibelen og også i dette kursus med mange
forskellige udtryk. For eksempel: "Gud vil fastholde ham/hende i
fuldendt fred, hvis sind er fastholdt (eller sat) på HamHende," en
erklæring, der betyder, at Guds fred er sat i Helligånden, fordi Hun er
fikseret på Gud. Hun er også fikseret i dig. Du er
således fikseret i Guds fred. Begrebet "fiksering" er også meget
nyttigt, som Freud forstod perfekt. Uheldigvis mistede han sin
forståelse, fordi han var bange, og som du ved alt for godt, er frygt
uforenelig med god dømmekraft. Frygt forvrænger tænkning og uordentliggør
derfor tanke.
5.84 Freuds tankesystem var ekstremt genialt, fordi Freud var ekstremt
genial, og et sind må udstyre
dets tanker med dets egne egenskaber. Dette er dets iboende styrke,
selvom det muligvis misbruger sin magt. Freud mistede meget af den
potentielle værdi af sit tankesystem, fordi han ikke
inkluderede sig selv i det. Dette er en afstandtagende tilstand, fordi
tænkeren afskærer sig selv fra sine tanker. Freuds tanke var så
konfliktfyldt, at han ikke kunne have opretholdt sin mentale sundhed,
som han så den uden
afstandtagen. Det er derfor, at de mange modsigelser, der er ganske
tydelige i hans tænkning, blev stadigt mindre synlige for ham. En mand, der ved, hvad fiksering virkelig betyder og alligevel
ikke giver efter for den, er forfærdeligt bange.
5.85 Fiksering er trækket fra Gud, som dit sind er fikseret på grund af Helligåndens uigenkaldelige sathed.
"Uigenkaldelig" betyder "kan ikke kaldes tilbage eller omdirigeres." Den
uigenkaldelige natur af Helligåndens sathed er grundlaget for Hendes
utvetydige stemme. Helligånden skifter aldrig
mening. Tankens klarhed kan ikke
forekomme under vaklende betingelser. Medmindre et sind er fikseret på
dets formål, er det ikke
klart. Klarhed betyder bogstaveligt talt lysets tilstand, og oplysning er
forståelse. Oplysning står under
opfattelse, fordi du har benægtet den som det virkelige
tankegrundlag. Dette er grundlaget for alle
vrangforestillings-systemer.
5.86 Begrebet fiksering, som Freud så det, har en række
indlærings-fordele. For det første anerkender det, at mennesket kan
blive fikseret på et punkt i udvikling, der ikke
stemmer overens med et punkt i tid. Dette kunne klart have været et
middel til virkelig frigørelse fra tidstroen, hvis Freud havde forfulgt
det med et åbent sind. Freud led imidlertid hele sit liv af at nægte at
tillade evigheden at dæmre for hans sind og virkeligt oplyse det. Som et
resultat overså han nu
fuldstændigt og så blot kontinuiteten i fortid og fremtid.
5.87 For det andet, selvom Freud fejlfortolkede det, Helligånden
fortalte ham, eller bedre, mindede ham om, var han for ærlig til at
benægte mere, end det var nødvendigt for at holde hans frygt indenfor
tålelige grænser, som han opfattede situationen. Derfor understregede
han, at det punkt i udviklingen, hvor sindet er fikseret, er mere
virkeligt for det selv end
den ydre virkelighed, som det er uenig i. Dette kunne igen have været en
magtfuld frisættelses-mekanisme,
hvis
Freud ikke havde besluttet at involvere det i et stærkt forsvars-system,
fordi han opfattede det som et angreb.
5.88 For det tredje, selvom Freud fortolkede fiksering som involverende
uigenkaldelige "farepunkter", som sindet altid kunne regressere til, kan
begrebet også blive fortolket som et uigenkaldeligt kald til
tilregnelighed, som sindet ikke kan miste.
Freud selv kunne ikke acceptere denne fortolkning, men igennem hele hans
tankesystem forblev "truslen" om fiksering der og kunne aldrig blive
elimineret af noget som helst levende menneske. Hovedsageligt var dette
grundlaget for Freuds pessimisme, personligt så vel som teoretisk. Han
prøvede ethvert middel, hans meget opfindsomme sind kunne udtænke, for
at fastlægge en form for terapi, der kunne gøre sindet i stand til at
undslippe fra fiksering for evigt, selvom han vidste,
dette var umuligt.
5.89 Denne viden plagede Freuds tro på hans eget tankesystem ved enhver
vending, fordi han både var en ærlig mand og en healer. Han var derfor
kun delvis sindssyg og var ude af stand til at opgive håbet om frisættelse, selvom han ikke kunne klare det. Årsagen til
denne mængde af detaljer er, at du
er i samme position. Du blev for evigt fikseret på Gud i din
skabelsemanifestation, og denne fikserings træk er så stærk, at du
aldrig vil overvinde den. Årsagen er fuldstændigt tydelig. Fikseringen
er på et niveau så højt, at den ikke kan blive overvundet. Du bliver altid trukket tilbage til din SkaberManifestor, fordi du tilhører
HamHende.
5.90 Tror du virkelig, at du
kan lave en stemme, der kan drukne HansHendes? Tror du virkelig, at du kan udtænke et tankesystem, der kan adskille dig fra
HansHendes? Tror du virkelig,
at du kan planlægge din tryghed og glæde bedre, end HanHun kan? Du
behøver hverken være forsigtig eller uforsigtig; du behøver kun at kaste
dine bekymringer på HamHende, fordi HanHun drager omsorg for dig.
Du er i HansHendes omsorg,
fordi HanHun elsker dig. HansHendes Stemme minder dig altid om, at alt
håb er dit på grund af
HansHendes omsorg. Du kan ikke
vælge at undslippe HansHendes omsorg, fordi det ikke er HansHendes
Vilje, men du kan vælge at acceptere HansHendes omsorg og bruge den uendelige
kraft fra HansHendes omsorg
for alle dem, HanHun skabtemanifesterede med
den.
5.91
Der har været mange healere, der ikke helbredte sig selv. De har ikke
flyttet bjerge med deres tro, fordi deres tro ikke var hel. Nogle af dem
har til tider helbredt de syge, men de har ikke rejst de døde. Med
mindre healeren helbreder sig selv, tror han/hun ikke
på, at der ikke er nogen rækkefølge efter sværhedsgrad ved mirakler.
Han/hun har ikke lært, at ethvert
sind, Gud skabtemanifesterede, er ligeligt værdigt til at blive
helbredt, fordi Gud
skabtemanifesterede det helt. Du bliver blot bedt om at returnere
sindet til Gud, som HanHun skabtemanifesterede det. HanHun beder dig kun om det, HanHun
gav vel vidende, at denne given vil helbrede dig. Tilregnelighed er
helhed, og dine brødre/søstres/søstres tilregnelighed er
din.
5.92
Hvorfor skulle du lytte til de endeløse utilregnelige krav, som du tror,
der bliver stillet til dig, når du ved,
at Stemmen fra Gud Selv er i dig? Gud betroede dig Sin Ånd og beder dig
om at betro HamHende din. HanHun vil at holde den i fuldendt fred, fordi
du er af ét sind og én ånd med HamHende. At udelukke dig selv fra
Soningen er egoets sidste fortvivlede forsvar for dets egen
eksistens. Det afspejler både egoets behov for at adskille og din
villighed til at holde med dets adskilthed. Denne villighed betyder, at
du ikke ønsker at blive helbredt.
5.93
Men tiden er nu. I er ikke
blevet bedt om at udarbejde planen for frelse selv, for, som jeg
fortalte jer før, midlet er ikke
lavet af jer. Gud Selv gav jer den perfekte korrektion for alt det, I
har lavet, der ikke er i
overensstemmelse med HansHendes hellige Vilje. Jeg har gjort HansHendes
plan fuldstændigt tydelig for jer og har også fortalt jer om jeres del i
HansHendes plan, og hvor presserende det er, at I opfylder den. Der er
tid til forsinkelse, men der behøver ikke være det. Gud græder ved
"ofringen" af HansHendes Børn, der tror, de er tabt for HamHende.
5.94
Jeg har allerede fortalt dig, at når som helst du ikke er fuldstændigt
glædesfyldt, skyldes det, at du har reageret med en mangel på kærlighed
overfor en eller anden individuel Ånd, som Gud skabtemanifesterede. Ved
at opfatte dette som "synd", bliver du forsvarsberedt, fordi du forventer
angreb. Beslutningen om at reagere på denne måde er imidlertid din
og kan derfor blive ophævet. Den kan
ikke blive ophævet af anger i den sædvanlige forstand, fordi dette
indebærer skyld. Hvis du tillader dig selv at føle dig skyldig, vil du forstærke
fejlen snarere end at tillade den bliver ophævet for dig.
5.95
Beslutninger kan ikke være vanskelige. Dette er indlysende, hvis du indser, at du
allerede må have truffet en
beslutning om ikke at være fuldstændigt glædesfyldt, hvis det er sådan,
du føler. Derfor er det første skridt til at ophæve at anerkende, at du
aktivt besluttede forkert, men kan lige så
aktivt beslutte noget andet. Vær meget faste overfor jer selv i
dette, og hold jer selv fuldt ud opmærksomme på den kendsgerning, at
ophæve processen, der ikke
kommer fra jer, ikke desto mindre er indeni
jer, fordi Gud placerede den der. Jeres
del er blot at returnere jeres tænkning til det punkt, hvor fejlen blev
begået og overgive den til Soningen i fred. Sig det følgende til jer
selv så oprigtigt, som I kan, idet I husker, at Helligånden vil besvare
jeres mindste invitation fuldt ud:
5.96
Jeg må have besluttet forkert, fordi jeg ikke
har fred.
Jeg
tog beslutningen selv, men jeg kan også beslutte noget andet.
Jeg
vil beslutte noget andet,
fordi jeg ønsker at have
fred.
Jeg
føler mig ikke skyldig,
fordi Helligånden vil ophæve alle konsekvenserne af
min forkerte beslutning, hvis jeg vil lade Hende.
Jeg
vil at lade Hende ved at
tillade Hende at beslutte for Gud for Mig.
6.1
Forholdet mellem vrede og angreb er indlysende, men den uundgåelige
forbindelse mellem vrede og frygt
er ikke altid så klar. Vrede indebærer altid
projicering af adskillelse, som i sidste ende må accepteres som helt
ens eget ansvar. Vrede kan ikke forekomme, medmindre du tror, at du er
blevet angrebet, at dit angreb var berettiget, og at du på ingen måde er ansvarlig. I betragtning af disse tre
fuldstændigt irrationelle forudsætninger følger den lige så irrationelle
konklusion, at en broder/søster er værdig
til angreb i stedet for kærlighed. Hvad kan forventes fra vanvittige
forudsætninger andet end en vanvittig konklusion?
6.2
Måden at ophæve en sindssyg konklusion på er at overveje
tilregneligheden i de forudsætninger, den hviler på. Du kan ikke blive
angrebet; angreb har ingen
retfærdiggørelse; og du er
ansvarlig for det, du tror. Du er blevet bedt om at tage mig som din
model for indlæring, da et ekstremt eksempel er en særlig nyttig
indlæringsenhed. Alle underviser og underviser hele tiden. Dette er et
ansvar, som han/hun nødvendigvis påtager sig i det øjeblik, han/hun
overhovedet accepterer nogen som helst forudsætning, og ingen kan
organisere sit liv uden noget som
helst tankesystem. Når han/hun først har udviklet et tankesystem
af en hvilken som helst art, lever han/hun efter det og
underviser
i det.
6.3
I er blevet udvalgt til at undervise i Soningen, netop fordi I har været
ekstreme eksempler på loyalitet overfor jeres tankesystemer og derfor
har udviklet kapaciteten til
loyalitet. Den er bestemt blevet fejlplaceret, men den er en form for tro, som I selv har været villige til at omdirigere.
Du kan ikke tvivle på styrken i din hengivenhed, når du overvejer, hvor
trofast du har overholdt den. Det var helt tydeligt, at du allerede
havde udviklet evnen til at følge en bedre model, hvis du kunne
acceptere den.
6.4
For undervisningsformål lad os overveje korsfæstelsen igen. Vi har ikke
dvælet ved den før på grund af dens frygtsomme bibetydninger. Den eneste
vægt, vi lagde på den, var, at den ikke
var en form for straf. Intet kan imidlertid virkeligt blive forklaret
udelukkende med negative udtryk. Der er en positiv fortolkning af
korsfæstelsen, der er fuldstændig blottet for frygt og derfor
fuldstændigt godartet i det, den underviser i, hvis den bliver
forstået korrekt. Korsfæstelsen er intet andet end et ekstremt eksempel.
Dens værdi, ligesom værdien af en hvilken som helst
undervisningsenhed, ligger udelukkende i den type indlæring, den letter.
Den kan blive og er blevet misforstået. Dette er kun, fordi de
frygtsomme er tilbøjelige til at opfatte frygtsomt.
6.5
Jeg har allerede fortalt dig, at du altid kan påkalde mig til at dele
min beslutning og dermed gøre den
stærkere. Jeg fortalte dig også, at korsfæstelsen var den sidste
tåbelige rejse, som SønDatterskabet behøver at foretage sig, og at den
burde betyde frigørelse fra
frygt for hvem som helst, der forstår den. Selvom vi kun understregede
genopstandelsen før, blev formålet med korsfæstelsen, og hvordan den
faktisk førte til opstandelsen, ikke forklaret på det tidspunkt. Ikke desto
mindre har den et bestemt bidrag at yde til jeres egne liv, og hvis I
vil overveje den uden frygt,
vil den hjælpe jer til at forstå jeres egen rolle som lærere/lærerinder.
6.6
I har reageret i årevis, som om I var blevet korsfæstet. Dette er en markant tendens hos de
adskilte, der altid afviser at overveje det, de har gjort mod sig
selv. Projektion betyder vrede, vrede fostrer overfald, og
overfald fremmer frygt. Den virkelige betydning af korsfæstelsen ligger
i den tilsyneladende
intensitet af angrebet fra nogle af Guds SønnerDøtre på en anden. Dette
er selvfølgelig umuligt og må blive forstået fuldt ud som en umulighed. Faktisk, medmindre, den bliver fuldt ud forstået som kun det, kan jeg ikke tjene som en
virkelig model for indlæring.
6.7
Overfald kan i sidste ende kun
foretages på kroppen. Der er næppe tvivl om, at en krop kan angribe en
anden og endda kan ødelægge den. Dog, hvis ødelæggelse i
sig selv er umulig, så kan alt det, der er forgængeligt, ikke være
virkeligt. Derfor retfærdiggør
dens ødelæggelse ikke vrede.
I det omfang, du tror, at den gør
det, må du acceptere falske forudsætninger og
undervise
andre i dem. Det budskab, korsfæstelsen havde til formål at lære
fra sig, var, at det ikke er nødvendigt at opfatte nogen som helst form for overgreb som forfølgelse, fordi du ikke kan
blive forfulgt. Hvis du
reagerer med vrede, må du sidestille dig selv med det forgængelige og
ser derfor sindssygt på dig selv.
6.8
Jeg har gjort det fuldstændigt klart, at jeg er som dig, og du er som
mig, men vores grundlæggende lighed kan kun blive demonstreret gennem
fælles beslutning. I er frie
til at opfatte jer selv som forfulgte, hvis I vælger det. Imidlertid kan
I måske huske på, når I virkeligt
vælger at reagere på den måde, at jeg blev
forfulgt efter verdens bedømmelse og ikke
delte denne vurdering af mig selv. Og fordi jeg ikke delte den, styrkede
jeg den ikke. Derfor tilbød jeg en anden
fortolkning af angreb og en, som jeg virkeligt
ønsker at dele med jer. Hvis I vil tro
på den, vil I hjælpe mig med at undervise
i den.
6.9
Vi har sagt tidligere: "Som du underviser, således skal du lære." Hvis
du reagerer, som om du er forfulgt, underviser
du i forfølgelse. Dette er ikke en lektion, som Guds SønnerDøtre burde ønske
at undervise i, hvis de skal virkeliggøre deres egen frelse. Undervis i
stedet i din egen perfekte immunitet, som er
sandheden i dig, og vid, at
den ikke kan blive angrebet. Beskyt den ikke selv, ellers har du troet,
at den er angribelig. Du bliver ikke bedt om at blive korsfæstet, der var en del af mit eget undervisningsbidrag. Du
bliver blot bedt om at følge mit eksempel ansigt til ansigt med langt mindre
ekstreme fristelser til at misopfatte og til ikke
falskt at acceptere dem som retfærdiggørelser af vrede.
6.10
Der kan ikke være nogen retfærdiggørelse for det uberettigede. Tro ikke, at der
er, og undervis ikke i, at
der er. Husk altid, at det, du tror, vil
du lære fra dig. Tro med mig, og vi vil blive ligeværdige som lærere. Din
genopstandelse er din genopvågning. Jeg er modellen for genfødsel, men
genfødsel i sig selv er blot det, der gryer i jeres sind om det, der
allerede er i dem. Gud Selv anbragte det der, og så er det sandt for
evigt. Jeg troede på det og gjorde det derfor sandt for mig for evigt.
Hjælp mig med at lære vores brødre/søstre det
i Guds Riges navn, men tro først, at det er sandt for dig,
ellers vil du undervise galt.
6.11
Mine brødre/søstre sov
under den såkaldte "kval" i haven, men jeg kunne ikke være vred på dem,
fordi jeg havde lært, at jeg ikke kunne blive
forladt. Peter svor, at han aldrig ville fornægte mig, men han gjorde
det tre gange. Han tilbød dog at forsvare mig med sværdet, Hvilket jeg
naturligvis afslog, da jeg overhovedet ikke havde brug for kropslig
beskyttelse. Jeg er ked af det, når mine brødre/søstre ikke
deler min beslutning om kun at høre én stemme, fordi det svækker dem som
lærere/lærerinder og som elever. Dog ved jeg, at de ikke virkeligt kan forråde sig
selv eller mig, og at det
stadig er på dem, jeg må bygge min kirke.
6.12
Der er intet valg i dette, fordi kun I kan være
grundlaget for Guds kirke. En kirke er, hvor der er et alter, og
tilstedeværelsen af alteret er det, der gør
det til en kirke. En hvilken som helst kirke, der ikke inspirerer
kærlighed, har et skjult alter, der ikke tjener det formål, Gud havde
til hensigt. Jeg må grundlægge HansHendes kirke på jer, fordi I, der
accepterer mig som en model, er bogstaveligt talt mine disciple.
Disciple er tilhængere, men hvis modellen, de følger, har valgt at
frelse dem fra smerter i alle henseender, er de sandsynligvis ukloge i ikke
at følge ham/hende.
6.13
Jeg valgte både for jeres skyld og
min at demonstrere, at det mest uhyrlige angreb, som egoet bedømte det,
ikke gjorde noget. Som verden dømmer disse ting, men ikke
som Gud kender dem, blev jeg
forrådt, forladt, slået, revet og til sidst dræbt. Det var fuldstændigt
tydeligt, at dette kun var på grund af andres projektion, fordi jeg ikke
havde skadet nogen og havde helbredt mange. Vi er stadigt ligeværdige
som elever, selvom vi ikke behøver at have ligeværdige erfaringer.
Helligånden er glad, når du kan lære nok af mine til at blive
genopvækket af dem. Det var deres eneste formål, og det er den eneste
måde, hvorpå jeg kan opfattes som Vejen, Sandheden og Lyset.
6.14
Når I kun hører én stemme, bliver I aldrig
opfordret til offer. Tværtimod, ved at gøre jer selv i stand til at høre
den Hellige Ånd i andre, kan I lære fra deres erfaringer og opnå gevinst
fra dem uden at opleve dem selv. Det er, fordi Helligånden er én, og alle og
enhver, der lytter, bliver uundgåeligt ledt til at demonstrere Hendes
måde overfor alle. Du bliver ikke forfulgt og ej heller blev jeg. Du
bliver ikke bedt om at gentage
mine oplevelser, fordi Helligånden, Som vi deler,
gør dette unødvendigt. For at bruge
mine oplevelser konstruktivt, skal du imidlertid stadigt følge mit
eksempel på, hvordan de skal opfattes.
6.15
Mine brødre/søstre og dine
er konstant engagerede i at retfærdiggøre det uberettigede. Min eneste
lektion, som jeg må undervise i, som jeg lærte den, er, at ingen
opfattelse, der er ude af overensstemmelse med Helligåndens dom, kan
blive retfærdiggjort. Jeg påtog mig at vise, at dette var sandt i et
meget ekstremt tilfælde, blot fordi det ville tjene som et godt
undervisningsmiddel for dem, hvis fristelser til at give efter for vrede
og overfald ikke ville være så ekstreme. Jeg vil med Gud, at ingen af
HansHendes SønnerDøtre skulle lide.
6.16
Husk, at Helligånden er kommunikationsforbindelsen mellem Gud
FaderenModeren og HansHendes adskilte SønnerDøtre. Hvis du vil lytte til
Hendes Stemme, vil du vide, at du hverken kan såre eller blive
såret, og at mange har behov for din velsignelse til at hjælpe dem med
at høre dette selv. Når du kun
opfatter dette behov i dem og ikke reagerer på nogen som helst andre,
vil du have lært af mig og være lige så ivrig efter at dele din lærdom,
som jeg er. Korsfæstelsen kan
ikke blive delt, fordi den er symbolet på projektion, men
genopstandelsen er symbolet på deling, fordi genopvågningen af enhver SønDatter af Gud er
nødvendig for at gøre SønDatterskabet i stand til at kende dets helhed.
Kun dette er viden.
6.17
Korsfæstelsens budskab er fuldstændigt tydelig:
6.18 Undervis kun i kærlighed, for det er det, du er.
6.19
Hvis du fortolker korsfæstelsen på nogen som helst anden måde, bruger du
den som et våben til overfald i stedet for som en påkaldelse af fred,
som den var beregnet til. Apostlene misforstod det ofte og altid af
samme grund, der får hvem som helst til at misforstå noget som helst.
Deres egen ufuldkomne kærlighed gjorde dem sårbare overfor projektion,
og ud af deres egen frygt talte de om ”Guds vrede” som HansHendes
gengældelsesvåben. De kunne heller ikke tale om korsfæstelsen
fuldstændigt uden vrede, fordi deres egen fornemmelse af skyld havde gjort
dem vrede.
6.20
Der er to grelle eksempler på omvendt tænkning i Det Nye Testamente,
hvis hele evangelium kun er budskabet om kærlighed. Disse er ikke som de adskillige
smuttere ind i utålmodighed, som jeg lavede. Jeg havde lært
Soningsbønnen, som jeg også kom for at undervise i, for godt til at
engagere mig i omvendt tænkning selv. Hvis apostlene ikke havde følt sig
skyldige, kunne de aldrig have citeret mig som at sige: "Jeg kommer ikke
for at bringe fred, men et sværd." Dette er helt klart det modsatte af
alt det, jeg underviste i.
6.21
Ej heller kunne de have beskrevet mine reaktioner på Judas, som de
gjorde, hvis de virkelig havde forstået mig. De ville have indset, at
jeg ikke kunne have sagt:
"Forråder du Menneskesønnen med et kys?" medmindre jeg troede
på forræderi. Hele korsfæstelsens budskab var ganske enkelt, at jeg ikke
gjorde. Den "straf", som jeg siges at have fremkaldt på Judas, var en
lignende omvending. Judas var min broder og en Søn af Gud, lige så meget
en del af SønDatterskabet som mig selv. Var det sandsynligt, at jeg
ville fordømme ham, n
6.22
Jeg er apostlene meget taknemmelig for deres undervisning og fuldt ud
opmærksom på omfanget af deres hengivenhed overfor mig. Efterhånden, som
du læser deres undervisninger, husk ikke desto mindre, at jeg selv
fortalte dem, at der var meget, de ville forstå senere, fordi de ikke
var helt rede til at følge mig på det tidspunkt. Jeg understreger kun
dette, fordi jeg ikke ønsker, at du tillader nogen
som helst frygt at komme ind i det tankesystem frem mod hvilket,
jeg vejleder dig. Jeg kalder ikke
på martyrer, men på lærere/lærerinder.
Ingen bliver "straffet" for synder, og Guds SønnerDøtre er ikke syndere.
6.23
Et hvilket som helst begreb om
"straf" involverer projicering af bebrejdelse og forstærker
idéen om, at bebrejdelse er retfærdiggjort. Den opførsel, det resulterer
i, er en lektion i bebrejdelse,
ligesom al opførsel underviser i de overbevisninger, der motiverer den.
Korsfæstelsen var et kompleks af opførsler, der opstod ud af klart
modsatrettede tankesystemer. Som sådan var den det perfekte symbol på
konflikt mellem egoet og Guds SønDatter. Konflikten er lige så virkelig
nu, og også dens lektioner har samme virkelighed, når
de bliver lært. Jeg har ikke brug for taknemmelighed mere end, jeg
havde brug for beskyttelse, men du har brug for at udvikle din svækkede
evne til at være taknemmelig, ellers kan du ikke værdsætte Gud. HanHun har ikke
brug for din værdsættelse, men du
har.
6.24
Du kan ikke elske det, du ikke værdsætter, og frygt
gør værdsættelse umulig. Når som helst du er bange for det, du er,
værdsætter du det ikke og vil derfor afvise det. Som et resultat underviser du i afvisning.
Kraften fra Guds SønnerDøtre fungerer hele tiden, fordi de blev skabt
som skaberemanifestorer. Deres indflydelse på hinanden
er uden grænser og må bruges
til deres fælles frelse. Hver enkelt må lære at undervise i, at alle
former for afvisning er fuldstændigt meningsløse. Adskillelsen er forestillingen om afvisning. Så længe du underviser i dette, tror du stadig på det. Dette er ikke
som Gud tænker, og du må tænke, som HanHun tænker, hvis du skal
komme til at kende HamHende igen.
6.25
En hvilken som helst spaltning i vilje må
involvere en afvisning af en del af den, og dette er
troen på adskillelse. Guds helhed, som er
HansHendes fred, kan ikke værdsættes undtagent
af et helt sind, der anerkender helheden i Guds skabelsemanifestation og
ved denne anerkendelse kender
dens SkaberManifestor. Udelukkelse og adskillelse er synonyme, ligesom
adskillelse og afstandtagen. Vi har sagt før, at adskillelsen var og er afstandtagen, og også, at når det først var sket, blev projektion
dets hovedforsvar eller den indretning, der holder den i gang. Årsagen er imidlertid måske ikke så klar, som du
tror.
6.26
I egoets brug af projektion, som vi tydeligvis henviser til, forkaster
du det, du projicerer, og derfor tror
du ikke, det er dit. Du udelukker
dig selv med selve erklæringen, du fremsætter om, at du er forskellig fra den, du projicerer på. Eftersom du også har dømt imod
det, du projicerer, fortsætter du med at angribe det, fordi du allerede
har angrebet det ved at
projicere det. Ved at gøre dette ubevidst prøver du på at holde den
kendsgerning udenfor bevidsthed, at du må have angrebet dig selv først
og forestiller dig således, at du har gjort dig selv tryg.
6.27
Projektion vil altid såre dig. Den forstærker din tro på dit eget spaltede sind, og
dens eneste formål er at
holde adskillelsen i gang. Det er udelukkende
egoets indretning til at få dig til at føle dig anderledes
end dine brødre/søstre og
adskilt fra dem. Egoet retfærdiggør dette på det fuldstændige falske
grundlag, at det får dig til at synes "bedre", end de er, og skjuler
dermed din ligestilling med dem endnu mere. Projektion og angreb er
uundgåeligt beslægtede, fordi projektion altid
er et middel til at retfærdiggøre angreb. Vrede uden projektion er
umulig.
6.28
Egoet bruger projektion udelukkende til at fordreje din opfattelse både af dig selv og
dine brødre/søstre . Processen begynder med at udelukke noget [du tror]
findes i dig, som du ikke ønsker, og fører direkte til at udelukke dig
fra dine brødre/søstre . Vi har imidlertid lært, at der er en anden
anvendelse af projektion. Enhver af egoets evner har et bedre modstykke,
fordi dets evner bliver styret af sindet, der har en bedre Stemme.
Helligånden anvender projektion ligesom egoet, men eftersom deres mål er
modsatrettede, er resultatet det også.
6.29
Helligånden begynder med at opfatte dig
som perfekt. Viden om denne perfektion deles, Hun anerkender den i andre og
styrker den således i begge. I stedet for vrede vækker dette kærlighed
til begge, fordi det fastslår
inkludering. Ved at opfatte ligeværdighed, opfatter Helligånden
ligeværdige behov. Dette inviterer Soning automatisk, fordi Soning er
det ene behov, som i denne verden er
universelt. At opfatte dig selv på denne måde er den eneste
måde, hvorpå du kan finde lykke i verden. Det er, fordi det er
anerkendelsen af, at du ikke
er i denne verden, for verden er
ulykkelig.
6.30
Hvordan kan du ellers finde glæde på et glædesløst sted, undtagen
ved at indse, at du ikke er
der? Du kan ikke være noget som helst sted, som Gud ikke anbragte dig,
og Gud skabtemanifesterede dig som en del af HamHende. Det er både hvor
du er, og hvad du er. Det er
fuldstændigt uforanderligt.
Det er fuldstændig inkludering. Du kan ikke ændre det nu eller
nogensinde. Det er for evigt sandt. Det er ikke en tro, men en kendsgerning.
Hvad som helst, Gud skabtemanifesterede, er lige så sandt, som HanHun
er. Dets sandhed ligger kun i dets fuldendte inkludering i HamHende, Som
alene er perfekt. At benægte
dette på nogen som helst måde er at benægte dig selv og
HamHende, eftersom det er umuligt at acceptere den ene uden den anden.
6.31
Helligåndens opfattelse af den perfekte ligeværdighed er det nøjagtige
sidestykke til Guds vidende om den perfekte ligeværdighed. Egoets
opfattelse har intet
sidestykke i Gud, men Helligånden forbliver broen mellem opfattelse og
viden. Ved at gøre dig i stand til at bruge opfattelse på en måde, der paralleller
viden, vil du i sidste ende møde den og vide
den. Egoet ville foretrække at tro, at dette møde er umuligt, dog
er det din opfattelse, som Helligånden vejleder. Du kan måske huske, at det
menneskelige øje opfatter parallelle linjer, som om de mødes i det fjerne, hvilket er det samme som i fremtiden,
hvis tid og rum er én dimension. Din opfattelse vil slutte, hvor den begyndte. Alting
mødes i Gud, fordi alt blev skabt af
HamHende og i HamHende.
6.32
Gud skabtemanifesterede Sine SønnerDøtre ved at strække Sin tanke udad
og fastholde udvidelsen af Sin tanke i Sit sind. Alle HansHendes tanker
er således perfekt forenede indeni dem selv og med hinanden, fordi de
hverken blev skabtmanifesteret delvist eller til dels. Helligånden gør
jer i stand til at opfatte denne
helhed nu. I kan ikke mere bede for jer selv alene, end I kan
finde glæde for jer selv alene. Bøn er generklæringen om inkludering,
styret af Helligånden under Guds love. Gud skabtemanifesterede dig til
at skabemanifestere. Du kan ikke udvide
HansHendes Rige, før du kender til dets helhed.
6.33
Tanker begynder i tænkerens sind, hvorfra de strækker sig udad. Dette er
lige så sandt for Guds tænkning, som det er for jeres. Fordi jeres sind
er spaltede, kan I også opfatte så vel som at tænke. Dog kan opfattelse
ikke undslippe sindets grundlæggende love. Du opfatter fra
dit sind og strækker din opfattelse udad. Selvom opfattelse af en
hvilken som helst art er unødvendig, lavede du
den, og Helligånden kan derfor bruge den godt. Hun kan inspirere
opfattelse og føre den mod Gud ved at gøre den parallel med Guds måde at tænke på og således garantere deres
endelige møde. Denne konvergens synes
kun at være langt ude i fremtiden, fordi dit sind ikke er i fuldendt
tilpasning til idéen og derfor ikke
ønsker det nu.
6.34
Helligånden bruger tid, men tror ikke
på den. Da Hun kommer fra Gud, bruger Hun alt til det gode, men Hun tror
ikke på det, der ikke er sandt. Da Helligånden er i
jeres sind, må jeres sind også være i stand til kun at tro på det, der
er sandt. Helligånden kan kun tale for dette, fordi Hun taler for Gud.
Hun fortæller dig om at lade hele dit sind vende tilbage til Gud, fordi
det aldrig har forladt HamHende.
Hvis det aldrig har forladt HamHende, behøver du kun at opfatte det, som
det er, for at være
returneret. Den fulde bevidsthed om Soningen er således anerkendelsen
af, at adskillelsen aldrig fandt
sted. Egoet kan ikke sejre imod dette, fordi det er en udtrykkelig
erklæring om, at egoet aldrig
opstod.
6.35
Egoet kan acceptere idéen om,
at tilbagevenden er nødvendig, fordi det så let kan få idéen til at
synes så vanskelig. Dog fortæller Helligånden dig, at selv tilbagevenden
er unødvendig, fordi det, der aldrig skete, ikke kan indebære noget
som helst problem. Det følger imidlertid ikke,
at du ikke kan gøre idéen om
tilbagevenden både nødvendig og
vanskelig. Det er imidlertid helt klart, at de perfekte ikke behøver
noget og ikke kan opleve
perfektion som en vanskelig præstation, fordi det er det, de er.
6.36
Dette er den måde, hvorpå du må
opfatte Guds skabelsermanifestationer og bringe alle dine opfattelser
ind i den ene parallelle linje, som Helligånden ser. Denne linje er den
direkte kommunikationslinje med Gud og lader dit sind konvergere med HansHendes.
Der er ingen konflikt noget som helst sted i denne opfattelse, fordi det
betyder, at al opfattelse
bliver vejledt af Helligånden, Hvis sind er fikseret på Gud. Kun
Helligånden kan løse konflikter, fordi kun
Helligånden er konfliktfri. Hun opfatter kun
det, der er sandt i dit sind og strækker sig kun udad til det, der er sandt i andre sind.
6.37
Forskellen mellem egoets brug af projektion og projektion, som
Helligånden bruger den, er meget enkel. Egoet projicerer for at udelukke
og derfor for at vildlede. Helligånden projicerer ved at genkende
Sig
selv i ethvert sind og opfatter dem således som ét. Intet er i konflikt med denne opfattelse, fordi det, Helligånden
opfatter, er det samme. Hvor
som helst Hun ser hen, ser Hun sig selv, og fordi Hun er forenet,
tilbyder Hun altid hele Gudsriget. Dette er det ene budskab, Gud gav til
Hende, og som Hun må tale for, fordi det er det, Hun er.
Guds fred ligger i det budskab, og således ligger Guds fred i dig.
6.38
Gudsrigets store fred skinner i dit sind for evigt, men det må skinne udad
for at gøre dig bevidst om
det. Helligånden blev givet dig med perfekt upartiskhed, og kun ved at
opfatte Hende upartisk kan du opfatte Hende overhovedet. Egoet er
legion, men Helligånden er Én. Intet mørke opholder sig noget som helst
sted i Gudsriget, men din del er kun at tillade, at intet mørke opholder
sig i dit eget sind. Denne
tilpasning til lys er ubegrænset, fordi den er på linje med verdens lys.
Hver af os er verdens lys, og ved at forene vores sind i
dette lys forkynder vi Gudsriget sammen og som
én.
6.39
Vi har brugt mange ord som synonyme, der normalt ikke betragtes som det
samme. Vi begyndte med at have og at være og har for nylig brugt andre.
At høre og at være er eksempler til hvilke vi også kan tilføje at
undervise og at være, at lære og at være og frem for alt at projicere
og at være. Dette skyldes, som vi har sagt før, at enhver idé begynder i
tænkerens sind og strækker sig udad. Derfor er
det, der strækker sig ud fra
sindet, stadigt i det, og fra det, det strækker ud, ved det noget om sig
selv. Det er dets naturlige talent. Ordet "ved" er korrekt her,
selvom egoet ikke ved og ikke beskæftiger sig med væren overhovedet.
6.40
Helligånden holder stadigt viden tryg ved hjælp af Hendes upartiske
opfattelse. Ved intet at angribe udgør Hun ingen forhindring overhovedet
for Guds kommunikation. Således bliver væren aldrig truet. Jeres
Gudlignende sind kan aldrig blive
besmittet. Egoet var aldrig og vil aldrig blive en del af det, men gennem
egoet kan I høre og undervise og lære det,
der ikke er sandt. Fra dette, som I
har lavet, har I lært jer selv at tro, at I ikke
er det, I er. I kan ikke undervise i det, I ikke har lært, og det I underviser i,
styrker I i jer selv, fordi I
deler det. Hver lektion I underviser i, lærer I.
6.41
Det er derfor I kun må undervise i én
lektion. Hvis I selv skal være konfliktfri, må I kun
lære af Helligånden og kun undervise fra Hende. I er
kun kærlighed, men da I benægtede dette, lavede I det, I er til noget, I skal lære.
Vi sagde før, at korsfæstelsens budskab var: "Undervis kun i kærlighed,
for det er det, I er." Dette
er den ene lektion, der er
perfekt forenet, fordi det er den eneste lektion, der er én. Kun ved at
undervise i det, kan I lære det. "Sådan som du underviser, således vil
du lære." Hvis det er sandt, og det er bestemt sandt, må du aldrig
glemme, at det, du underviser i, underviser dig.
Det, du projicerer, tror du.
6.42
Den eneste virkelige tryghed ligger i kun at projicere Helligånden, for, når du
ser Hendes blidhed i andre, opfatter dit eget
sind sig selv som helt
ufarligt. Når det først kan acceptere dette fuldt ud, ser det ikke behovet for at beskytte
sig selv. Guds beskyttelse går så op for det og forsikrer det om,
at det er fuldstændigt trygt for evigt. De fuldkomment trygge er helt
godartede. De velsigner, fordi de ved, at de er
velsignede. Uden ængstelse er sindet fuldstændigt venligt, og fordi det
projicerer godhed, er det velgørende.
6.43
Tryghed er den fuldstændige afståelse fra angreb. Intet kompromis er muligt i
dette. Undervis i angreb i nogen
som helst form, og du har
lært det, og det vil såre dig. Din indlæring er dog ikke udødelig,
og du kan aflære den ved ikke at
undervise i den. Eftersom du ikke kan ikke
undervise, ligger din frelse i at undervise i det stik modsatte af alt
det, egoet tror. Dette er sådan, du
vil lære sandheden, der vil sætte dig fri dig og fastholde dig sådan
efterhånden, som andre lærer det af dig.
Den eneste måde at have fred
på er at undervise i fred. Ved at lære det gennem projektion bliver det en
del af det, du ved, fordi du
kan ikke undervise i det, du har taget afstand fra.
6.44
Kun således kan du vinde den viden tilbage, som du smed væk. En idé, som
du deler, må du have.
Den vågner i dig gennem undervisningens overbevisning. Husk, at hvis
undervisning er væren og indlæring er væren, så er undervisning
indlæring. Alt det, du
underviser i, lærer du. Undervis kun i kærlighed, og lær, at kærlighed
er din, og at du er
kærlighed.
6.45
Husk, at Helligånden er Svaret, ikke spørgsmålet.
Egoet taler altid først, fordi det er lunefuldt og ikke vil dets skabermanifestor godt. Det er, fordi det tror, og det
korrekt, at dets skabermanifestor måske trækker sin støtte tilbage fra
det når som helst. Hvis det mente dig det godt, ville det være glad, som
Helligånden ville være glad, når Hun har bragt dig hjem, og du ikke
længere behøver Hendes vejledning. Egoet betragter ikke sig selv som en
del af dig. Heri ligger dets primære opfattelsesfejl, fundamentet
for hele dets tankesystem.
6.46
Da Gud skabtemanifesterede dig, gjorde HanHun dig til en del af
HamHende. Det er derfor, at angreb indenfor Gudsriget er umulig. Du
lavede egoet uden kærlighed, og så elsker det ikke dig. Du kunne ikke forblive indenfor
Gudsriget uden kærlighed, og eftersom Gudsriget er kærlighed, tror du,
at du er uden det. Dette gør
egoet i stand til at betragte sig selv som adskilt og udenfor
dets skabermanifestor og således at kunne tale for den del af dit sind,
der tror, at du er adskilt og udenfor Gudssindet. Egoet rejste så det
første spørgsmål, der nogensinde blev stillet, men et, det aldrig kan
besvare. Det spørgsmål, "Hvad er du?" var begyndelsen på tvivl.
6.47
Egoet har aldrig besvaret nogen
som helst spørgsmål siden, selvom det har stillet virkeligt mange.
Egoets mest opfindsomme aktiviteter har aldrig gjort andet end at
tilsløre spørgsmålet, fordi du har
svaret, og egoet er bange for dig.
Du kan ikke forstå konflikten, før du fuldt ud forstår én grundlæggende
kendsgerning, som egoet ikke
ved. Helligånden taler ikke først, men
Hun svarer altid. Alle har kaldt Hende til hjælp på et eller andet
tidspunkt og på en eller anden måde og
er blevet svaret. Eftersom Helligånden svarer sandt, svarer Hun for
aller tider, hvilket betyder, at alle og enhver har svaret nu.
6.48
Egoet kan ikke høre Helligånden, men det tror virkeligt,
at en del af det samme sind, der lavede det, er imod
det. Det fortolker dette som en retfærdiggørelse til at angribe sin skabermanifestor. Det tror, at det bedste forsvar er
angreb og ønsker, at du skal tro det. Medmindre du virkeligt tror det, vil du ikke holde med det, og egoet føler, at
det har hårdt brug for allierede, dog ikke brødre/søstre . Når det
opfatter noget, der er fremmed for det selv i dit sind, vender egoet sig
til kroppen, ikke til sindet,
som dets allierede, fordi kroppen ikke
er en del af dig. Dette gør kroppen til egoets ven. Det er en alliance
baseret på adskillelse ærligt talt. Hvis du holder
med denne alliance, vil
du være bange, fordi du holder med en alliance af frygt.
6.49
Egoet og kroppen konspirerer imod
jeres sind, og fordi egoet indser, at dets "fjende" kan
gøre en ende på dem begge blot ved at vide, at de ikke er en del af ham/hende, deltager de sammen i angrebet. Dette er
måske den mærkværdigste opfattelse af alle, hvis du overvejer, hvad det
virkelig indebærer. Egoet, der ikke
er virkeligt, forsøger at overbevise sindet, der er virkeligt, om, at sindet er dets egen indlæringsenhed, og at
indlæringsenheden er mere virkelig end det
er. Ingen ved sine fulde fem kunne på
nogen
måde tro dette, og ingen ved sine fulde fem tror det virkeligt.
6.50
Hør derefter Helligåndens ene
svar på alle de spørgsmål, som egoet rejser. Du er et Barn af Gud, en
uvurderlig del af HansHendes Rige, som HanHun skabtemanifesterede som en
del af HamHende. Intet andet findes, og kun
dette er virkeligt. Du har valgt en søvn, hvori du har haft dårlige
drømme, men søvnen er ikke virkelig, og Gud opfordrer dig til at vågne.
Der vil ikke være noget tilbage af din drøm, når du hører HamHende,
fordi du vil være vågen. Dine drømme har indeholdt mange af egoets symboler,
og de har forvirret dig. Det var dog kun, fordi du sov og ikke vidste det. Når du vågner, vil du se sandheden omkring dig
og i dig, og du vil ikke længere tro på drømme, fordi de ikke vil have
nogen virkelighed for dig.
6.51
Gudsriget og alt det, du har skabt der, vil dog have stor virkelighed
for dig, fordi de er smukke og sande. I Gudsriget er det helt sikkert,
hvor du er, og hvad du er. Der er ingen tvivl der, fordi det første
spørgsmål aldrig blev stillet. Efter endeligt at være blevet
fuldstændigt besvaret, har det
aldrig været til. Udelukkende Væren bor i Gudsriget, hvor alt
lever i Gud uden spørgsmål. Tiden, der blev brugt på at stille
spørgsmålstegn i drømmen, har givet plads til skabelsemanifestation og
til dens evighed.
6.52
Du er lige så sikker som Gud,
fordi du er lige så sand, som HanHun er, men det, der engang var helt
sikkert i jeres sind er kun blevet til evnen til sikkerhed. Indførelsen af evner i væren var begyndelsen
på usikkerhed, fordi evner er
potentialer, ikke
præstationer. Jeres evner er fuldstændigt ubrugelige i nærvær af Guds
præstationer og også af jeres. Præstationer er resultater, der er
blevet opnået. Når de er perfekte, er evner meningsløse. Det er
underligt, at det perfekte nu må perfektioneres. Det er faktisk umuligt.
I må imidlertid huske, at når I anbragte jer selv i en umulig situation,
troede I, at det umulige var
muligt.
6.53
Evner må udvikles, ellers kan
du ikke bruge dem. Dette er ikke sandt for noget som helst, som Gud
skabtemanifesterede, men det er den bedst mulige løsning på det, du
har lavet. I en umulig situation kan du udvikle dine evner til det
punkt, hvor de kan få dig ud af den. Du har en Vejleder til, hvordan du kan udvikle
dem, men du har ingen kommandør
undtagen dig selv. Dette overlader dig
ansvaret for Gudsriget med både en Vejleder til at finde det og et middel til at beholde
det. Du har en model at følge, der vil styrke
din kommando og aldrig forringe den på nogen måde. Du bevarer derfor den
centrale plads i dit opfattede slaveri, en kendsgerning, som i sig
selv viser, at du ikke
er slavebundet.
6.54
Du er kun i en umulig situation, fordi du troede, det var muligt at være
i en. Du ville være i en
umulig situation, hvis Gud viste dig din perfektion og beviste for dig,
at du tog fejl. Dette ville demonstrere, at de perfekte var
utilstrækkelige i at bringe sig
selv til bevidstheden om deres perfektion og dermed holde med
troen på, at de, der har alt, har brug for hjælp og derfor er
hjælpeløse. Dette er den slags "ræsonnement", som egoet engagerer sig i,
men Gud, Der ved, at HansHendes skabelsermanifestationer er perfekte,
fornærmer dem ikke. Dette ville være lige så umuligt som egoets opfattelse af, at
det har fornærmet HamHende.
6.55
Det er derfor, Helligånden aldrig
beordrer. At beordre er at antage ulighed,
som Helligånden påviser ikke findes. Troskab overfor lokaliteter er en
lov i sindet, og alt det, Gud skabtemanifesterede, er tro mod HansHendes
love. Troskab mod andre love er også mulig, dog ikke fordi lovene er
sande, men fordi I lavede dem.
Hvad ville være vundet, hvis Gud beviste for dig, at du har tænkt
sindssygt? Kan Gud miste HansHendes egen sikkerhed? Vi har ofte
erklæret, at det, du underviser i, er
du. Ville du have Gud til at lære dig, at du har syndet? Hvis HanHun
konfronterede det selv, du lavede, med den sandhed, HanHun
skabtemanifesterede for dig, hvad kunne du være andet end bange? Du
ville betvivle din tilregnelighed, som er den ene ting, hvori du kan finde
tilregneligheden, HanHun gav dig.
6.56
Gud underviser ikke. At undervise er at antyde en mangel, som Gud ved
ikke er der. Gud er ikke i konflikt. Undervisning sigter mod forandring,
men Gud skabtemanifesterede kun det uforanderlige. Adskillelsen var ikke
et tab af perfektion, men en kommunikationsfejl. En barsk og højrøstet
form for kommunikation opstod som egoets stemme. Den kunne ikke splintre
Guds fred, men den kunne splintre din. Gud
udslettede den ikke, for at udrydde den ville være at angribe den. Når
HanHun blev afhørt, afhørte HanHun ikke. HanHun gav blot Svaret.
HansHendes Svar er din Lærerinde.
6.57
Som en hvilken som helst god Lærerinde ved Helligånden virkeligt mere
end du gør nu, men Hun
underviser kun for at gøre dig ligeværdig
med Hende. Det er fordi, du allerede havde undervist forkert efter, at
du havde troet det, der ikke var sandt. Du
troede ikke på din egen perfektion. Kunne Gud lære dig, at du
havde lavet et spaltet sind, når HanHun kun kender dit sind som helt?
Det, Gud virkeligt ved, er, at HansHendes kommunikationskanaler ikke er åbne
for HamHende, så HanHun ikke kan overføre Sin Glæde og vide, at
HansHendes Børn er fuldstændigt glade. Dette er en løbende proces, ikke
i tid, men i evigheden. Guds strækken sig udad, dog ikke HansHendes
fuldstændighed, bliver blokeret, når SønDatterskabet ikke kommunikerer
med HamHende som én. Så HanHun tænkte: "Vores Børn sover og skal
vækkes."
6.58
Hvordan kan du vække børn bedre og mere venligt end med en blid stemme,
der ikke vil skræmme dem, men blot vil minde dem om, at natten er forbi,
og lyset er kommet? Du oplyser dem ikke om, at mareridtene, der skræmte
dem så slemt, ikke var virkelige, fordi børn tror
på magi. Du forsikrer dem bare om, at de er trygge nu.
Derefter træner du dem til at erkende
forskellen mellem at sove og
være vågen, så de vil forstå, at de ikke behøver at være bange for
drømme. Når dårlige drømme så kommer, vil de selv
påkalde lyset til at fordrive dem.
6.59
En klog lærer/lærerinde underviser gennem tilgang, ikke
undgåelse. Han/hun understreger ikke
det, du må undgå for at undslippe skade så meget som det, du har brug
for at lære for at få glæde. Dette er endog sandt for verdens
lærere/lærerinden. Tænk på den forvirring, et barn ville opleve, hvis
han/hun fik fortalt, "Gør ikke dette,
fordi det måske kan skade dig og gøre dig utryg, men hvis du gør det,
vil du undslippe skade og være tryg, og så vil du ikke være bange." Alt
dette kunne blive inkluderet i bare tre ord: "Gør kun det!" Denne enkle erklæring er helt klar, let forståelig og
meget let husket.
6.60
Helligånden konkretiserer aldrig
fejl, fordi Hun ikke skræmmer børn, og de, der mangler visdom, er
børn. Dog, besvarer Hun altid
deres kalden, og Hendes pålidelighed gør dem
mere sikre. Børn blander virkeligt
fantasi og virkelighed sammen, og de er
bange, fordi de ikke kender forskel. Helligånden skelner ikke mellem drømme. Hun skinner dem blot væk. Hendes lys er altid
opfordringen til at vågne, uanset hvad du har drømt om. Intet varigt
ligger i drømme, og Helligånden, der skinner med lyset fra Gud Selv,
taler kun for det, der varer for evigt.
6.61
Når din krop og dit ego og dine drømme er borte, vil du vide, at du
vil vare for evigt. Mange mener, at dette bliver opnået gennem døden,
men intet bliver opnået
gennem døden, fordi døden er
intet. Alting bliver opnået gennem livet, og livet er af sindet og i
Sindet. Kroppen hverken lever eller dør, fordi den ikke kan indeholde
dig, som er livet. Hvis vi
deler det samme sind, kan du overvinde døden, fordi
jeg gjorde det. Døden er et forsøg på at løse konflikter ved
overhovedet ikke at være villig til det. Som enhver anden umulig
løsning, som egoet forsøger, vil
det ikke virke.
6.62
Gud lavede ikke kroppen, fordi den er forgængelig og derfor ikke af
Gudsriget. Kroppen er symbolet på det, du tror,
du er. Den er helt klart en adskillelsesenhed og findes derfor ikke.
Helligånden tager som altid det, du har lavet, og oversætter det til en
indlæringsenhed for dig. Igen, som altid, genfortolker Hun det, egoet bruger som et
argument for adskillelse til
en demonstration imod den.
Hvis sindet kan helbrede kroppen, men kroppen ikke kan helbrede sindet,
må sindet være stærkere.
Ethvert mirakel demonstrerer dette.
6.63
Vi har sagt, at Helligånden er motivationen
for mirakler. Dette skyldes, at Hun altid fortæller dig, at kun
sindet er virkeligt, eftersom kun
sindet kan blive delt.
Kroppen er adskilt og kan derfor ikke være en
del af dig. At være af ét sind er
meningsfuldt, men at være af én krop
er meningsløst. Efter sindets love er kroppen
således meningsløs. For Helligånden er der
ingen
rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler. Dette er velkendt
nok for dig nu, men det er endnu ikke blevet troværdigt. Derfor forstår
du det ikke og kan ikke bruge
det.
6.64
Vi har for meget at udrette på Gudsrigets vegne til at lade dette
afgørende begreb smutte væk. Det er en virkelig grundsten i
tankesystemet, jeg underviser i og ønsker, at du underviser i. Du kan ikke udføre mirakler uden at tro på det,
fordi det er en tro på fuldendt ligeværdighed. Kun en ligeværdig gave kan
blive tilbudt Guds ligeværdige SønnerDøtre, og det er fuld
værdsættelse. Intet mere og intet mindre. Uden en rækkevidde er en rækkefølge af vanskeligheder meningsløs, og der må ikke være
nogen rækkevidde i det, I tilbyder hinanden.
6.65
Helligånden, der fører til Gud, oversætter kommunikation til væren,
ligesom Hun i sidste ende oversætter opfattelse til viden. [Du mister
ikke det, du kommunikerer.] Egoet bruger kroppen til angreb, til
nydelse og til stolthed. Vanviddet i denne opfattelse gør den virkeligt
til en frygtsom én. Helligånden ser kun
kroppen som et middel til kommunikation,
og fordi kommunikation er at dele, bliver den til fællesskab. Du kan
muligvis hævde, at frygt såvel som kærlighed kan blive kommunikeret og
kan derfor blive delt. Dog er dette ikke så virkeligt, som det lyder.
De, der kommunikerer frygt, fremmer angreb, og angreb afbryder altid
kommunikationen, hvilket gør den umulig.
6.66
Egoer slutter sig virkeligt sammen i midlertidig loyalitet, men altid for det
hver enkelt kan få hver for sig. Helligånden kommunikerer kun det,
hver enkelt kan give til alle. Hun tager aldrig noget tilbage,
fordi Hun ønsker, at du
beholder det. Derfor begynder Hendes lære med lektionen:
6.67
For at have,
giv alt til alle.
6.68
Dette er et meget indledende trin, og det eneste du selv må tage. Det er
ikke engang nødvendigt, at du fuldfører
trinnet selv, men det er
nødvendigt, at du vender dig i den retning. Ved at have valgt at gå den
vej, placerer du dig selv som ansvarlig for rejsen, hvor du og kun du må blive ved med at være.
6.69
Dette trin synes til at forværre konflikten snarere end at løse den, fordi det
er begyndelsestrinnet til at
vende din opfattelse om og vende den med den rette side opad. Dette er i
konflikt med den omvendte opfattelse, som du endnu ikke har forladt,
ellers ville ændringen i retning ikke have været nødvendig. Nogle
mennesker bliver på dette trin i meget lang tid og oplever meget
akut konflikt. På dette tidspunkt prøver mange at acceptere konflikten hellere end at tage det næste skridt mod dens løsning.
Efter at have taget det første skridt, vil
de imidlertid blive hjulpet. Når de først har valgt det, de ikke
kan fuldføre alene, er de
ikke længere alene.
6.70
Alle de adskilte har en grundlæggende frygt for gengældelse og
forladthed. Dette er, fordi de tror på angreb og afvisning, så dette er det, de opfatter og
underviser i og lærer. Disse
sindssyge begreber er helt klart resultatet af deres egen afstandtagen
og projektion. Det, I underviser i, er I, men det er helt tydeligt, at I
kan undervise forkert og derfor undervise
jer selv forkert. Mange troede, at jeg
angreb dem, selvom det var helt tydeligt, at jeg ikke gjorde det. En
sindssyg elev lærer underlige lektioner.
6.71
Det, du må forstå, er, at når du ikke deler
et tankesystem, svækker du
det. De, der tror på det,
opfatter derfor dette som et angreb på
dem. Dette skyldes, at alle identificerer sig
med deres tankesystem, og ethvert
tankesystem centrerer sig om det,
du tror, du er. Hvis tankesystemets centrum er sandt, udvider
kun sandheden sig ud fra det. Men hvis en løgn er dets centrum,
fortsætter kun bedrag fra det. Alle gode lærere/lærerinder indser, at kun
grundlæggende ændring vil vare ved, men de begynder
ikke på dette plan. At styrke motivation
til forandring er deres første og vigtigste mål. Det er også deres
sidste og endelige.
6.72
At forøge motivation til forandring i
eleven er alt, hvad en lærer/lærerinde behøver
gøre for at garantere forandring. Dette er, fordi en ændring i
motivation er en ændring af sindet, og dette vil uvægerligt frembringe
grundlæggende ændringer, fordi sindet er
grundlæggende. Så det første trin i omvendings- eller
ophævelsesprocessen er at ophæve at
få-begrebet. I overensstemmelse med det var Helligåndens første
lektion "for at have, giv alt til alle." Vi
sagde, at dette er egnet til at øge konflikten midlertidigt, og vi kan
klarlægge dette endnu mere nu.
6.73
På dette tidspunkt opfattes ligeværdigheden mellem "have" og "være"
endnu ikke. Indtil det gør,
synes "at have" at være det modsatte
af "at være". Derfor synes
den første lektion at indeholde en modsigelse, da den læres af
et
modstridende sind. Dette betyder
modstridende motivation, og lektionen kan
derfor ikke blive lært
konsekvent endnu. Desuden projicerer elevens sind sin egen spaltning og
opfatter således ikke konsekvente sind i andre, hvilket gør ham/hende
mistroisk overfor deres
motivation. Dette er den virkelige årsag til, at den første lektion i
mange henseender er den sværeste at lære. Stadigt i høj grad opmærksom
på egoet i sig selv og primært reagerende på egoet i andre, bliver
han/hun undervist i at reagere på begge, som om det, han/hun virkeligt
tror, ikke er sandt.
6.74
Omvendt som altid opfatter egoet den første lektion som sindssyg.
Faktisk er dette dets eneste alternativ her, eftersom det andet, der
ville være meget mindre
acceptabelt for det, tydeligvis ville være, at det er sindssygt. Så egoets vurdering er forudbestemt af det, det er,
dog ikke mere sådan end noget som helst andet tankeprodukt. Den
grundlæggende forandring vil stadig ske med ændringen af sindet i
tænkeren. I mellemtiden gør den stigende klarhed i Helligåndens
Stemme det umuligt for den studerende ikke
at lytte. I et stykke tid modtager han/hun så virkeligt
modstridende beskeder og
accepterer begge. Dette er den klassiske "dobbeltbinding" i
kommunikation.
6.75
Vejen ud af konflikt mellem
to modsatte tankesystemer er helt klart at vælge et og opgive
det andet. Hvis du identificerer
dig med dit tankesystem, og du ikke kan undslippe dette, og hvis du
accepterer to tankesystemer, som er i fuldstændig
uoverensstemmelse, er ro i
sindet umulig. Hvis du underviser
i begge dele, hvilket du helt sikkert vil gøre, så længe du accepterer
begge, underviser du i konflikt og lærer
det. Dog, du ønsker virkeligt
fred, ellers ville du ikke have påkaldt Freden Stemme til at hjælpe dig.
Hendes lektion er ikke
sindssyg; konflikten er.
6.76
Der kan ikke være nogen konflikt mellem tilregnelighed og utilregnelighed. Kun én
er sand, og derfor er kun én virkelig.
Egoet prøver at overbevise dig
om, at det er op til dig at bestemme, hvilken stemme der er sand, men
Helligånden lærer dig, at sandheden blev skabtmanifesteret af Gud, og din beslutning kan ikke
ændre den. Efterhånden, som I begynder at erkende Helligåndens Stemmes
stille magt, og dens perfekte
konsekvens, må det
dæmre for jeres sind, at I prøver at ophæve en beslutning, der blev
taget uigenkaldeligt for jer. Det er derfor vi foreslog før, at der var hjælp til at
minde jer selv om at tillade Helligånden ‘beslutte sig for Gud for jer.
6.77
Du bliver ikke bedt om at foretage sindssyge beslutninger, selvom du er fri til at
tro, at du er. Det må
imidlertid være sindssygt at tro, at det er
op til dig at beslutte, hvad Guds skabelsermanifestationer er.
Helligånden opfatter konflikten nøjagtigt, som den er. Derfor er Hendes
anden lektion:
6.78
For at have
fred, undervis i fred for at lære
det.
6.79
Dette er stadigt et indledende trin, da det at
have og at være stadigt ikke er sidestillet. Det er imidlertid mere
avanceret end det første trin, der virkeligt kun er en tankeomvending.
Det andet trin er en positiv bekræftelse af det,
du ønsker. Dette er så et skridt i retningen ud
af konflikt, eftersom det betyder, at alternativer er blevet taget i
betragtning, og ét er blevet
valgt som mere ønskværdigt.
6.80
Ikke desto mindre indebærer vurderingen "mere ønskværdig" stadigt, at
det ønskværdige har grader.
Selvom dette trin er vigtigt for den endelige beslutning, er det derfor helt klart ikke den
endelige. Det er klart på dette tidspunkt, at den manglende rækkefølge
af vanskeligheder ved mirakler endnu ikke er blevet accepteret, fordi
intet er vanskeligt, der er ønsket
fuldt ud. At ønske fuldt ud er at skabemanifestere,
og skabelsemanifestation kan ikke
være vanskelig, hvis Gud Selv skabtemanifesterede dig som en
skabermanifestor. Så det andet trin er stadigt opfattelsesmæssigt,
selvom det er et kæmpe skridt hen imod den forenede opfattelse, der er
parallel med Guds viden.
6.81
Efterhånden, som du tager dette trin og fastholder
denne retning, vil du skubbe dig frem mod centrum af dit
tankesystem, hvor den grundlæggende ændring vil finde sted. Du er kun i begyndelsen af
dette trin nu, men du er begyndt på denne måde ved at erkende, at kun
en måde er mulig. Du erkender endnu ikke dette konsekvent, og
derfor er dine fremskridt sporadiske, men det andet trin er lettere end
det første, fordi det følger.
Selve det faktum, at du har accepteret det,
er en demonstration af din voksende bevidsthed om, at Helligånden vil
føre dig videre.
6.82
For din egen frelse må du være kritisk, eftersom din frelse er afgørende
for hele SønDatterskabet. Vi sagde tidligere, at Helligånden er
vurderende og må være det.
Alligevel strækker Hendes vurdering sig ikke hinsides dig, ellers ville du dele den. I dit sind og kun i dit
sind sorterer Hun det sande fra det falske og lærer dig at bedømme hver
tanke, som du tillader at komme ind i dit sind, i lyset af det, Gud anbragte
der. Hvad end, der er er i
overensstemmelse med dette lys, beholder Hun for at styrke Riget i
dig. Det, der delvist
er i overensstemmelse med sandheden, accepterer og renser Hun. Men det,
der er fuldstændigt ude af
overensstemmelse, afviser Hun ved at dømme imod
det. Dette er således, Hun holder Riget fuldstændigt konsekvent og
fuldstændigt forenet.
6.83
Det, du imidlertid må huske, er, at det, Helligånden afviser, accepterer
egoet. Dette er, fordi de grundlæggende er uenige om alting, eftersom de
er grundlæggende uenige om, hvad
du er. Egoets overbevisninger i dette afgørende spørgsmål
varierer, og det er derfor, det fremmer forskellige sindsstemninger.
Helligånden varierer aldrig
på dette punkt, og derfor er den eneste
sindsstemning, Hun fremkalder, glæde. Hun beskytter
den ved at afvise alt det, der ikke
giver glæde, og derfor kan Hun alene holde dig fuldstændigt glad.
6.84
Helligånden lærer ikke jeres sind at være kritisk overfor andre sind,
fordi Hun ikke ønsker, I underviser i fejl og
lærer dem selv. Hun ville næppe være konsekvent, hvis Hun tillod
dig at styrke det, du må lære
at undgå. Så i tænkerens
sind er Hun fordømmende, men kun for at forene sindet, så det kan opfatte
uden dom. Dette gør sindet i stand til at undervise uden dom og derfor at lære at være uden dom. Ophævelsen er kun nødvendig i dit sind, så du ikke kan projicere falsk. Gud Selv har fastlagt det,
du kan projicere med fuldendt sikkerhed. Derfor er Helligåndens tredje
lektion:
6.85
Vær kun agtpågivende
overfor Gud og HansHendes
Rige.
6.86
Dette er et stort skridt frem mod grundlæggende
forandring. Dog er det stadigt en lektion i tankeomvendelse, eftersom
det indebærer, at der er noget, du må være på vagt imod.
Det er kommet langt forud fra den første lektion, der først og fremmest var en omvending og også fra den anden, som i det
væsentlige var identificeringen af det, der er mere ønskværdigt. Dette
trin, der følger fra det andet, som det andet følger fra det første,
lægger vægt på modsætningen
mellem det ønskværdige og det uønskværdige. Det gør derfor det ultimative valg uundgåeligt.
6.87
Mens det første trin ser ud til at forøge
konflikten, og det andet trin stadig indebærer den til en vis grad,
kræver dette en konsekvent indsats imod den. Vi sagde allerede, at du kan være lige
så agtpågivende imod egoet
som for det. Denne lektion
underviser ikke kun i, at du kan
være det, men at du må være
det. Den beskæftiger sig ikke med rækkefølgen af vanskeligheder, men med
en éntydig prioritet for agtpågivenhed. Dette trin er utvetydigt på den
måde, at det underviser i, at der ikke må være nogen undtagelser, selvom det ikke benægter, at fristelsen til at lave
undtagelser vil forekomme. Så her kaldes der på din konsekvens på
trods af kaos. Dog kan
kaos og konsekvens ikke
eksistere side om side længe eftersom, de er gensidigt udelukkende.
6.88
Så længe, som du må være agtpågivende mod noget, anerkender du
imidlertid ikke denne gensidige udelukkelse og rummer troen på, at du
kan vælge enten det ene eller det
andet. Ved at undervise i det
man skal vælge, vil Helligånden i sidste ende være i stand til at lære
dig, at du slet ikke behøver at
vælge. Dette vil til sidst befri din vilje fra
valg og dirigere den mod skabelsemanifestation indenfor
Gudsriget. At vælge gennem Helligånden, vil føre dig til Gudsriget. Du skabermanifesterer af det, du er,
men dette er det, du må lære. Måden at lære det på er iboende i det
tredje trin, der bringer de lektioner sammen, der er underforstået i de
andre og går hinsides dem mod virkelig integration.
6.89
Hvis I kun tillader jer selv
at have det i jeres sind, Gud anbragte der, anerkender I virkeligt
jeres sind, som Gud skabtemanifesterede det. Derfor accepterer I det som
det er. Eftersom, det er helt, underviser du i fred, fordi du tror på det. Det sidste trin vil stadigt blive taget for
dig af Gud, men med det tredje trin har Helligånden klargjort
dig til Gud. Hun gør dig klar
til oversættelsen af at have til at være med selve karakteren af de
trin, du må tage med Hende.
6.90
Du lærer først, at have hviler på at give
og ikke på at få. Derefter lærer du, at du lærer det, du underviser i,
og at du ønsker at lære fred.
Dette er betingelsen for at
identificere sig med Gudsriget, eftersom det er tilstanden af Gudsriget. Du har troet, at du er uden Gudsriget og har derfor udelukket dig selv fra
det i din tro. Det er derfor vigtigt at lære dig, at du må være inkluderet,
og at troen på, at du ikke
er, er det eneste, som du må udelukke.
6.91
Det tredje trin er således en beskyttelse
af jeres sind og tillader jer kun
at identificere jer med centeret, hvor Gud anbragte alteret til HamHende
Selv. Vi har allerede sagt, at altre er overbevisninger, men Gud og
HansHendes skabelsermanifestationer er hinsides
tro, fordi de er hinsides spørgsmål. Stemmen for Gud taler kun for tro
hinsides spørgsmål, som er forberedelsen til væren uden spørgsmål. Så længe troen på Gud og HansHendes Rige
bliver angrebet af en hvilken som
helst tvivl i jeres sind, er HansHendes perfekte præstation ikke tydelig for jer. Derfor må I være agtpågivende på
Guds vegne. Egoet taler imod
HansHendes skabelsemanifestation og fremkalder derfor virkeligt
tvivl. Du kan ikke gå hinsides
tro, før du tror fuldt ud.
6.92
Overførsel, som er udvidelse, er et indlæringsmål for, fordi det er dets målbare
resultat. Dette betyder imidlertid ikke, at det, det overfører til,
er målbart. Tværtimod, medmindre det overfører til hele SønDatterskabet,
der er umåleligt, fordi det blev skabtmanifesteret af
den Umålelige, må selve
indlæringen være ufuldstændig. At undervise hele SønDatterskabet uden undtagelse demonstrerer, at I opfatter dets helhed og har lært, at det er ét. Nu må I være agtpågivende ved at holde dets enhed i jeres sind, for hvis I lader tvivl komme ind,
mister I bevidstheden om dets helhed og
vil
være ude af i stand til at undervise i det.
6.93
Gudsrigets helhed afhænger ikke
af din opfattelse, men din bevidsthed
om dets helhed gør. Det er
kun din bevidsthed, der har brug
for beskyttelse, eftersom din væren ikke kan blive
angrebet. Dog kan en virkelig
følelse af væren ikke blive
din, medens du er tvivlrådig om det, du er.
Det er derfor, at
agtpågivenhed er væsentlig.
Tvivl om væren må ikke komme ind i dit sind, ellers kan
du ikke vide, hvad du er med
sikkerhed. Sikkerhed er af
Gud til dig. Agtpågivenhed er
ikke nødvendig for sandhed, men den er
nødvendigt mod illusioner.
6.94
Sandhed er uden illusioner og derfor indenfor
Gudsriget. Alt udenfor
Gudsriget er illusion, men du
må lære at acceptere sandheden, fordi du smed den væk. Du så derfor dig
selv som om du var uden den. Ved at lave et andet Rige, som I værdsatte,
holdt I ikke kun Guds Rige i
jeres sind og anbragte således en del af jeres sind udenfor
det. Det, du har lavet, har således delt din vilje og givet dig et sygt
sind, der må blive helbredt.
Din agtpågivenhed imod denne
sygdom er måden at helbrede den på. Når først dit sind er helbredt,
udstråler det sundhed og underviser
derved i helbredelse. Dette fastslår dig som en lærer/lærerinde, der
underviser ligesom mig. Agtpågivenhed var påkrævet af mig lige så meget
som af dig, men husk, at de, der vil lære det samme, må være enige om
det, de tror.
6.95
Så det tredje trin er en erklæring om det, du ønsker
at tro og indebærer en villighed til
at give afkald på alt andet. Jeg fortalte dig, at du lige var
begyndt på det andet trin, men jeg fortalte dig også, at det tredje følger
det. Helligånden vil gøre dig i stand til at fortsætte, hvis du følger
Hende. Din agtpågivenhed er tegnet på, at du ønsker,
at Hun vejleder dig. Agtpågivenhed kræver anstrengelse, men kun for at
lære dig, at anstrengelse i sig
selv er unødvendig. Du har udøvet stor anstrengelse for at bevare
det, du lavede, fordi det
ikke var sandt. Derfor må du nu vende din anstrengelse imod
det. Kun dette kan annullere behovet
for anstrengelse og påkalde den væren,
som du både har og er.
Denne anerkendelse er
fuldstændigt uden
anstrengelse, eftersom den allerede
er sand og ingen beskyttelse behøver.
Den er i Guds fuldendte tryghed. Derfor er indbefatning fuldstændig, og
skabelsenmanifestationen er uden grænser.
7.1
Både Guds og HansHendes skabningersmanifestationers
skabendemanifesterende kraft er ubegrænset, men de er ikke i gensidigt
forhold. Du kommunikerer virkeligt
fuldt ud med Gud, som HanHun gør med dig. Dette er en løbende proces,
hvori du deler, og fordi du
deler den, er du inspireret til at skabemanifestere ligesom
Gud. Dog er du i skabelsemanifestation ikke i gensidigt forhold til Gud,
eftersom HanHun skabtemanifesterede dig,
men du skabtemanifesterede ikke
HamHende. Vi har allerede sagt, at kun i denne henseende adskiller din
kreative kraft sig fra HansHendes. Selv i denne verden er der en
parallel. Forældre giver fødsel til børn, men børn giver ikke fødsel til
forældre. De giver imidlertid virkeligt
fødsel til deres børn og
giver således fødsel, som
deres forældre gør.
7.2
Hvis
du skabtemanifesterede Gud, og HanHun skabtemanifesterede dig, kunne
Gudsriget ikke vokse gennem sin egen kreativemanifestive tanke.
Skabelsemanifestation ville derfor være begrænset, og I ville ikke være
medskaberemedmanifestorer sammen med Gud. Som Guds
skabendemanifesterende Tanke går videre fra HamHende til dig, således må
din skabendemanifesterende tanke gå videre fra dig til dine
skabningermanifestationer. Kun på denne måde kan al kreativmanifestiv
kraft strække sig udad. Guds præstationer er ikke dine. Men dine er ligesom
HansHendes. HanHun skabtemanifesterede SønDatterskabet, og du forøger
det. Du har magten til at føje til Gudsriget, men ikke til
at føje til SkaberenManifestoren af Gudsriget. Du gør krav på
denne magt, når du kun forbliver agtpågivende overfor Gud og HansHendes
Rige. Ved at acceptere denne magt som din, har du lært at være
den, du er.
7.3
Dine
skabningermanifestationer hører til i dig, ligesom du hører til i Gud.
Du er del af Gud, som dine sønnerdøtre er del af HansHendes sønnerdøtre.
At skabemanifestere er at elske. Kærlighed strækker sig udad simpelthen,
fordi den ikke kan blive styret. Da den er ubegrænset stopper den
ikke. Den skabermanifesterer for evigt, men ikke i tid. Guds
skabningermanifestationer har altid været, fordi HanHun altid
har været. Dine skabningermanifestationer har altid været, fordi
du kun kan skabemanifestere, som Gud skabermanifesterer. Evigheden er
din, fordi HanHun skabtemanifesterede dig evig.
7.4
Egoet kræver gensidige rettigheder, fordi det er rivaliserende snarere
end elskende. Det er altid villigt til at indgå en "handel", men det kan
ikke forstå at, at være ligesom en anden betyder, at ingen
handler er mulige. For at opnå må du give, ikke forhandle. At forhandle
er at begrænse given, og dette er ikke Guds Vilje. At ville med Gud er
at skabemanifestere som HamHende. Gud begrænser ikke Sine gaver på nogen
måde. Du er HansHendes gaver, og derfor skal dine gaver være som
HansHendes. Dine gaver til
Gudsriget må være som HansHendes gaver til dig.
7.5
Jeg gav kun kærlighed til
Riget, fordi jeg troede, at det var det, jeg var. Det, du tror, du er, afgør
dine gaver, og hvis Gud skabtemanifesterede dig ved at udvide sig selv som
dig, kan du kun udvide dig selv,
som HanHun gjorde. Kun glæde forøges for evigt, eftersom glæde og
evighed er uadskillelige. Gud strækker sig udad hinsides grænser og
hinsides tid, og I, som er medskaberemedmanifestorer med HamHende,
strækker HansHendes Rige ud for evigt og hinsides grænse. Evigheden er
skabelsesmanifestations uudslettelige stempel. De evige er i fred og
glæde for evigt.
7.6
At tænke som Gud er at dele HansHendes sikkerhed
om det, du er, og at skabemanifestere
som HamHende er at dele den perfekte kærlighed, HanHun deler med dig.
Til dette fører Helligånden dig, så din glæde kan blive komplet, fordi
Guds Rige er helt. Vi har sagt, at det sidste skridt i genopvågningen af
viden bliver taget af Gud. Dette er sandt, men det er svært at
forklare med ord, fordi ord er symboler, og intet, der er sandt, behøver
at blive forklaret. Helligånden har imidlertid opgaven med at oversætte
det nytteløse til det nytterige, det meningsløse til
det meningsfulde og det
midlertidige til det tidløse. Hun kan
derfor fortælle dig noget om dette sidste trin, selvom dette ene må du
selv vide, eftersom ved det
ved du, hvad du er. Dette er
dit væsen.
7.7
Gud tager ikke skridt, fordi
HansHendes præstationer ikke er gradvise. HanHun underviser ikke, fordi
HansHendes skabelsermanifestationer er uforanderlige. HanHun gør intet sidst,
fordi HanHun skabtemanifesterede først
og for altid. Det må forstås, at ordet "først", som anvendt på
HamHende, ikke er et
tidsbegreb. HanHun er først i den forstand, at HanHun er den første i
Den Hellige Treenighed selv. HanHun er den Primære SkaberManifestor,
fordi HanHun skabtemanifesterede Sine medskaberemedmanifestorer. Fordi
HanHun gjorde det, gælder tiden hverken for HamHende eller for det, HanHun skabtemanifesterede. Det "sidste skridt", som
Gud vil tage, var derfor sandt i begyndelsen, er sandt nu og vil være
sandt for evigt.
7.8
Det, der er tidløst, er der altid,
fordi dets væren er evigt uforanderlig. Det forandrer sig ikke ved forøgelse,
fordi det for evigt blev skabtmanifesteret til
at forøge. Hvis du opfatter det som ikke forøgende, ved du ikke,
hvad det er. Du ved heller
ikke, hvad der skabtemanifesterede det, eller Hvem HanHun
er. Gud afslører ikke dette
for dig, fordi det aldrig blev skjult. HansHendes Lys blev aldrig
tilsløret, fordi det er HansHendes Vilje at dele
det. Hvordan kan det, der er delt fuldt ud, blive tilbageholdt og derefter
afsløret?
7.9
At helbrede er den eneste slags tænkning i denne verden, der ligner Guds
Tanke, og på grund af de elementer, som de deler, kan overføre til
den. Når en broder/søster opfatter sig selv som syg, opfatter
han/hun sig selv som ikke hel og derfor i nød.
Hvis du også ser ham/hende på denne måde, ser du ham/hende, som om
han/hun var fraværende fra Gudsriget eller adskilt fra det, og tilslører
således Gudsriget selv for jer begge.
Sygdom og adskillelse er ikke af Gud, men Gudsriget er. Hvis du
tilslører Gudsriget, opfatter du det, der ikke
er af Gud.
7.10
At helbrede er så at korrigere opfattelse i din broder/søster og
dig selv ved at dele Helligånden med ham/hende. Dette anbringer jer begge indeni Gudsriget og gendanner dets helhed i jeres sind. Dette
parallellerer skabelsemanifestation, fordi det forener ved at forøge og
integrerer ved at udvide. Det,
du projicerer, tror du. Dette er en uforanderlig sindets lov i denne
verden såvel som i Gudsriget. Imidlertid er indholdet anderledes i denne
verden, fordi de tanker, den styrer, er meget forskellige fra tankerne i
Gudsriget. Love må tilpasses omstændighederne, hvis de skal opretholde
orden.
7.11
Det fremragende karaktertræk ved sindets love, som de fungerer i denne
verden, er, at ved at adlyde dem - og jeg forsikrer dig om, at du må
adlyde dem - kan du nå frem til diametralt modsatte resultater. Dette
er, fordi lovene har tilpasset sig denne verdens omstændigheder i
hvilken, der bliver troet på diametralt modsatte resultater. Sindets love styrer
tanker, og du reagerer virkeligt
på to modstridende stemmer. Du har hørt mange argumenter på
"frihedernes" vegne, der bestemt ville have været frihed, hvis
manden/kvinden ikke havde valgt at kæmpe
for dem. Det er derfor, de opfatter "friheder" som mange i stedet
for som én. Alligevel er argumentet, der ligger under forsvaret for
frihed, fuldt ud gyldigt. Fordi det er sandt, burde det ikke blive kæmpet for, men det burde
holdes med.
7.12
De, der er imod frihed, tror, at dens udfald vil skade
dem, hvilket ikke kan være
sandt. Men de, der er for
frihed, selvom de er vildledt i hvordan forsvare den, holder med den ene
ting i denne verden, der er
sand. Når som helst nogen som helst kan lytte retfærdigt til begge sider
af et hvilket som helst
problem, vil han/hun træffe den rette beslutning. Dette er fordi han/hun
har svaret. Konflikt kan synes
at være mellemmenneskelig, men den må
være indrepersonlig først.
7.13
Udtrykket "indrepersonligt" er et egobegreb, fordi "personligt" antyder
"af en person" og ikke af
andre. "mellemmenneskeligt" har en lignende fejl ved, at det henviser
til noget, der eksisterer mellem forskellige eller adskilte
mennesker. Da vi talte tidligere om åbenbaringens ekstremt personlige
natur, fulgte vi straks denne erklæring op med en beskrivelse af de
uundgåelige udfald af åbenbaringen med hensyn til deling.
En person opfatter sig selv som adskilt hovedsageligt, fordi hans/hendes
opfattelse af sig selv er som
afgrænset af en krop. Kun
hvis han/hun opfatter sig selv som et sind,
kan dette blive overvundet. Så er han/hun fri til at bruge udtryk som
"indremental" og "mellemmental" uden at se dem som forskellige eller
modstridende, fordi sind kan
være i perfekt overensstemmelse.
7.14
Udenfor Gudsriget er loven,
der hersker indeni det,
tilpasset til "det, du projicerer, tror du." Dette er dens undervisningsform,
eftersom
undervisning udenfor Gudsriget er obligatorisk, fordi indlæring
er nødvendig. Denne form af loven indebærer tydeligt, at du vil lære,
hvad du er, fra det, du har projiceret på andre, og derfor tror, de
er. I Gudsriget er der ingen undervisning eller indlæring, fordi der ikke er nogen tro. Der er kun vished.
Gud og HansHendes SønnerDøtre ved,
i sikkerheden fra væren, at det, du projicerer, er du. Den form af loven er ikke tilpasset overhovedet, da det er
skabelsesmanifestationsloven. Gud Selv skabtemanifesterede loven ved at
skabemanifesterer ved den. Og
HansHendes SønnerDøtre, der skabermanifesterer som HamHende, følger den
med glæde, da de ved, at forøgelsen af Gudriget afhænger af den,
ligesom deres egen skabelsemanifestation gjorde.
7.15
Love må kommunikeres, hvis de skal være nyttige. I virkeligheden må de oversættes
for dem, der taler et andet sprog. Ikke desto mindre ændrer en god
oversætter aldrig betydningen
af det, han/hun oversætter, selvom han/hun må ændre formen
på det. Faktisk er hele hans/hendes formål at ændre formen, så den
oprindelige betydning bliver fastholdt. Helligånden er oversætteren
af Guds love for dem, der ikke
forstår dem. I kunne ikke gøre dette selv, fordi konflikt-ramte sind ikke
kan være tro mod én betydning og derfor vil ændre
betydningen for at bevare formen.
7.16
Helligåndens formål med at oversætte er naturligvis nøjagtigt
det modsatte. Hun oversætter kun for at bevare
den oprindelige betydning i alle
henseender og på alle sprog.
Derfor modsætter Hun sig forskelle i form som meningsfulde, og
understreger altid, at disse
forskelle ikke betyder noget. Betydningen af Hendes budskab er altid
det samme, og kun betydningen
betyder noget. Guds skabelsesmanifestationslov i perfekt form indebærer
ikke brugen af sandhed til
at overbevise HansHendes SønnerDøtre om
sandhed. Udvidelsen af
sandheden, som er
Gudsrigets lov, hviler kun på viden om det, sandhed er.
Dette er jeres arv og kræver slet ikke ikke nogen indlæring, men da I
gjorde jer selv arveløse, blev I elever.
7.17
Ingen sætter spørgsmålstegn ved den intime forbindelse mellem indlæring
og hukommelse. Indlæring er umulig uden
hukommelse, da den ikke kan være konsekvent, medmindre
den bliver husket. Der er derfor Helligånden er
en lektion i at huske. Vi sagde tidligere, at Hun underviser i at huske
og i at glemme, men glemme aspektet er kun for at
gøre
huskningen konsekvent. Du glemmer for at huske bedre. Du vil ikke
forstå Hendes oversættelser, mens du lytter til to måder at opfatte dem
på. Derfor må du glemme eller give afkald på den ene for at forstå den anden. Dette er den eneste måde, du kan lære konsekvens på, så du endelig kan blive konsekvent.
7.18
Hvad kan Gudsrigets perfekte konsekvens betyde for de forvirrede? Det er
tydeligt, at forvirring forstyrrer betydning og forhindrer
derfor eleven i at værdsætte den.
Der er ingen forvirring i
Gudsriget, fordi der kun er én
betydning. Denne betydning kommer fra Gud og er
Gud. Fordi den også er dig,
deler du den og stækker den ud, som din SkaberManifestor gjorde. Dette behøver ingen
oversættelse, fordi det er perfekt forstået, men det har brug for udvidelse, fordi det betyder udvidelse. Kommunikation er fuldendt direkte og fuldendt
forenet. Den er helt uden belastning, fordi intet uharmonisk nogensinde
kommer ind. Det er derfor, det er
Guds Rige. Det tilhører HamHende og er derfor ligesom
HamHende. Det er dets virkelighed, og intet kan
angribe det.
7.19
At helbrede er at befri fuldstændigt. Vi sagde engang, at der ikke er
nogen rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler, fordi de alle
er maksimale udtryk for kærlighed. Denne har ingen rækkefølge
overhovedet. Det ikke-maksimale synes
kun at have en rækkefølge. Dette er, fordi det synes
at være meningsfuldt at måle det fra
det maksimale og identificere dets position ved, hvor meget det ikke er
der. Det betyder faktisk ikke noget. Det er som negative tal på den
måde, at begrebet kan blive brugt teoretisk, men det har ingen praktisk
anvendelse. Det er rigtigt, at hvis du lægger tre æbler på bordet og
derefter tager dem væk, er de tre æbler der ikke. Men det er ikke
sandt, at bordet nu er minus
tre æbler. Hvis der intet er
på bordet, betyder det ikke noget, hvad der var
der med hensyn til mængde. "Intet" er hverken større eller mindre på
grund af det, der er fraværende.
7.20
Det er derfor, "alt" og "intet" er dikotomier uden
rækkevidde. Dette er fuldstændigt tydeligt i overvejelser om
psykologiske prøver for maksimal ydeevne. Du kan ikke fortolke
resultaterne overhovedet,
medmindre du antager enten maksimal
motivation eller ingen
motivation overhovedet. Kun på disse to betingelser kan du med gyldighed
sammenligne svar, og du må
antage det førstnævnte, for hvis det sidstnævnte var sandt, ville
personen ikke gøre noget som helst. Givet variabel
motivation vil han/hun gøre noget, men du
kan ikke forstå, hvad det er.
7.21
Resultaterne af sådanne prøver vurderes relativt ud fra antagelsen
om
maksimal
motivation, men dette er, fordi vi har at gøre med evner,
hvor udviklingsgraden er meningsfuld. Dette betyder ikke,
at det, evnen bruges til, nødvendigvis enten er begrænset eller delt. En ting er dog sikker - evner er potentialer for indlæring, og du vil anvende dem til det, du ønsker
lære. Indlæring er anstrengelse,
og anstrengelse betyder vilje.
Vi har brugt udtrykket "evner" i flertal, fordi evner begyndte med
egoet, der opfattede dem som potentialer
for at udmærke sig. Sådan oplever egoet dem stadigt
og bruger dem.
7.22
Egoet ønsker ikke at lære
alle og enhver alt det, det har lært, fordi det ville være nederlag
for dets formål. Derfor lærer det ikke virkeligt
noget overhovedet. Helligånden lærer dig at bruge det, egoet har lavet,
til at undervise i det modsatte af det, egoet har lært. Den slags
indlæring er lige så irrelevant som den særlige evne, der blev anvendt på
indlæringen. Du kunne ikke have et bedre eksempel på Helligåndens
samlede formål end dette kursus. Helligånden har taget meget alsidige
områder af din indlæring og
anvendt dem til en samlet læseplan. Den kendsgerning, at dette ikke
var egoets grund til at lære, er fuldstændigt irrelevant.
7.23
Du lavede indsatsen for at
lære, og Helligånden har et samlet mål for al
indsats. Hun tilpasser egoets potentialer for at udmærke sig til potentialer for
at gøre lige. Dette gør dem unyttige
til egoets formål, men meget
nyttige for Hendes. Hvis forskellige evner anvendes længe nok på ét mål,
bliver evnerne selv forenede.
Dette er, fordi de bliver kanaliseret i én retning eller på én måde.
I sidste ende bidrager de så alle til ét
resultat og ved at gøre det, bliver deres lighed snarere end deres
forskelle understreget. Du kan udmærke
dig på mange forskellige
måder, men du kan kun gøre lige
på én måde. Ligeværdighed er
pr. definition ikke en
variabel tilstand.
7.24
Det er derfor, at du vil blive i stand til at udføre alle
aspekter af dit arbejde med lethed, når du har lært dette
kursus. For egoet ser der ikke ud til at være nogen forbindelse, fordi
egoet er diskontinuerligt. Alligevel underviser Helligånden i én
lektion og anvender den på alle
individer i alle situationer.
Da Hun er konfliktfri, maksimerer Hun alle
anstrengelser og alle
resultater. Ved Selv at undervise i Guds Riges kraft lærer Hun dig, at al
magt
er din. Dens anvendelse betyder ikke noget. Den er altid
maksimal. Din agtpågivenhed fastslår
den ikke som din, men den gør
dig i stand til at bruge den altid
og på alle måder.
7.25
Da jeg sagde: "Jeg er altid med dig", mente jeg det bogstaveligt. Jeg er
ikke fraværende fra nogen som
helst i nogen som helst situation. Fordi
jeg altid er med dig, er du
vejen og sandheden og lyset. Du lavede ikke denne kraft, mere end jeg
gjorde. Den blev skabt til at blive
delt og kan derfor ikke blive meningsfuldt opfattet som tilhørende nogen
som helst på bekostning af en
anden. En sådan opfattelse gør den meningsløs ved at eliminere eller
overse dens virkelige og eneste betydning.
7.26
Guds betydning venter i Gudsriget, fordi det var der, HanHun placerede
den. Den venter ikke i tid. Den hviler blot i Gudsriget, fordi den hører til der, ligesom du gør. Hvordan kan I, som er
Guds betydning, opfatte jer selv som fraværende fra
den? I kan kun se jer selv som adskilt fra jeres betydning ved
at
opleve jer selv som uvirkelige. Dette er derfor, egoet er
sindssygt; det underviser i, at du ikke
er det, du er. Dette er så
selvmodsigende, at det helt klart er umuligt. Det er derfor en lektion,
som du ikke virkeligt kan lære og derfor heller ikke rigtig kan undervise i. Alligevel underviser du altid. Du må
derfor lige så vel undervise i noget andet,
selvom egoet ikke ved, hvad det er.
7.27
Så egoet bliver altid ophævet
og mistænker virkeligt dine
motiver. Dit sind kan ikke
blive forenet i loyalitet overfor egoet, fordi sindet ikke tilhører det. Dog det, der er "forræderisk" for egoet, er
trofast mod fred. Egoets "fjende" er derfor din
ven. Vi sagde tidligere, at egoets ven ikke er en del af dig, eftersom
egoet opfatter det selv som i krig og derfor med behov for allierede. Du,
som ikke er i krig, må se efter brødre/søstre og
anerkende alle, som du ser som
brødre/søstre , fordi kun
ligemænd har fred.
7.28
Fordi Guds ligeværdige SønnerDøtre har alt, kan
de ikke konkurrere. Dog, hvis de opfatter nogen som helst af deres brødre/søstre som
noget som helst andet end deres fuldendt ligeværdige, er
idéen om konkurrence kommet ind i deres sind. Undervurder ikke dit behov
for at være agtpågivende imod
denne idé, fordi alle dine
konflikter kommer fra den. Det er troen på, at modstridende interesser
er mulige, og derfor har du accepteret det umulige som sandt.
Hvordan er det anderledes end at sige, at du opfatter dig
selv som uvirkelig?
7.29
At være i Gudsriget er blot
at fokusere din fulde opmærksomhed på det. Så længe du tror, at du kan deltage i noget, der ikke er
sandt, accepterer du konflikt som dit valg.
Er det virkeligt et valg? Det
synes at være det, men synes
at være og virkelighed er næppe det samme. Du, som er
Gudsriget, er ikke optaget af synes at være. virkelighed er din, fordi
du er virkelighed. Dette er
sådan, at have og at være i sidste ende forenes, ikke i Gudsriget, men i jeres sind. Alteret dér er den eneste virkelighed. Alteret er fuldstændigt klart i tanke, fordi det
er en afspejling af perfekt
Tanke. Det ser kun brødre/søstre , fordi det kun
ser i Dets eget lys.
7.30
Gud har Selv tændt jeres sind og holder jeres sind tændt med Sit lys,
fordi HansHendes lys er det, jeres sind er.
Gud har Selv tændt jeres sind, og I blev
svaret. Svaret ophæver blot spørgsmålet ved at fastslå den kendsgerning at, at
sætte spørgsmålstegn ved virkeligheden er meningsløst. Det er derfor
Helligånden aldrig stiller
spørgsmål. Hendes eneste funktion er at ophæve
det tvivlsomme og således føre til
sikkerhed. De sikre er fuldstændigt rolige, fordi de ikke er i
tvivl. De rejser ikke spørgsmål, fordi ingen tvivlsomt indtræder i deres sind. Dette holder dem i perfekt sindsro, fordi
dette er det, de deler, velvidende
hvad de er.
7.31
Som det så ofte er blevet sagt, er helbredelse både en kunst og en
videnskab. Den er en kunst, fordi den afhænger af inspiration i den
forstand, hvori vi allerede har brugt betegnelsen. Inspiration er det
modsatte af nedslående og betyder derfor at gøre glad. De nedslåede er
deprimerede, fordi de tror, at de bogstaveligt talt er "uden Ånden",
hvilket er en illusion. Du putter ikke Ånden i dem ved at inspirere dem, fordi det ville være
magi og ville derfor ikke være virkelig helbredelse. Du anerkender
imidlertid virkeligt den Ånd,
der allerede er der, og genopvækker den derved. Dette er grunden til at healeren er en del
af genopstandelsen og livet.
Ånden er ikke sovende i de syges sind, men den del af sindet, der kan
opfatte den og være glad, er.
7.32
Helbredelse er også en videnskab, fordi den adlyder love fra Gud, Hvis
love er sande. Fordi de er
sande, er de fuldstændigt pålidelige og derfor universelle i anvendelse.
Videnskabs virkelige mål er
hverken forudsigelse ej heller kontrol, men kun
forståelse. Dette er, fordi den ikke
fastlægger de love, den søger, kan
ikke opdage dem gennem forudsigelse og har overhovedet ingen kontrol over dem. Videnskab er ikke andet end en tilnærmelse
til det, der allerede er.
Ligesom inspiration kan den blive misforstået som magi og vil blive det, når som helst den bliver udført som adskilt
fra det, der allerede er, og bliver opfattet
som et middel til at fastlægge det. At tro, at dette er muligt, er at
tro, at du kan gøre det. Dette kan kun
være egoets stemme.
7.33
Sandhed kan kun blive anerkendt og behøver kun
at blive anerkendt. Inspiration er af Ånden, og sikkerhed er af Gud i
overensstemmelse med HansHendes love. Begge kommer derfor fra den samme
kilde, da inspiration kommer fra Stemmen for
Gud, og sikkerhed kommer fra love af
Gud. Helbredelse kommer ikke direkte
fra Gud, Der kender HansHendes skabninger som perfekt helhed. Alligevel
er helbredelse [ikke desto mindre] af
Gud, fordi den kommer fra HansHendes Stemme og fra HansHendes love. Det
er deres resultat i en sindstilstand, som ikke
kender HamHende. Tilstanden
er ukendt for HamHende og eksisterer derfor ikke, men de, der sover, er
bedøvede eller bedre, uvidende.
Fordi de er uvidende, ved de det ikke.
7.34
Helligånden må arbejde gennem dig for at lære dig, at Hun er i
dig. Dette er et mellemtrin frem mod den viden, at du er i Gud, fordi du
er del af HamHende. De mirakler, som Helligånden inspirerer, kan ikke
have nogen rækkefølge af vanskeligheder, fordi hver del af
skabelsenmanifestationen er af én
type. Dette er Guds vilje og din. Guds love fastlægger
dette, og Helligånden minder dig om
det. Når du helbredes, husker
du Guds love og glemmer egoets love. Vi sagde før, at glemme kun er en
måde at huske bedre på. Det
er derfor ikke det modsatte
af at huske, når det bliver korrekt opfattet. Opfattet ukorrekt
fremkalder det en opfattelse af konflikt
med noget andet, som al
ukorrekt opfattelse gør. Korrekt opfattet kan det blive brugt som en vej
ud af konflikt, som al korrekt
opfattelse kan.
7.35
Så derfor bør alle evner overdrages til Helligånden, Der ved, hvordan man bruger dem korrekt. Hun kan kun
bruge dem til helbredelse, fordi Hun kun
kender dig som hel. Ved at
helbrede lærer du helhed, og ved at lære om helhed lærer du at huske
Gud. Du har glemt HamHende,
men Helligånden ved stadig, at din glemsel må oversættes til en måde at
huske på og ikke
opfattes som en adskilt evne, der modsætter sig en modsætning. Det er
måden, hvorpå egoet prøver på at bruge alle
evner, eftersom dets mål altid er at få dig til at tro, at du
er i opposition.
7.36
Egoets mål er lige så forenet som Helligåndens, og det er på grund af
dette, at deres mål aldrig kan forenes på nogen
som helst måde eller i nogen
som helst grad. Egoet søger altid
at opdele og adskille. Helligånden søger altid at forene og helbrede.
Efterhånden, som du heles, bliver
du helbredt, fordi Helligånden ikke ser nogen rækkefølge i helbredelse.
Helbredelse er måden at opløse
troen på forskelle på, da den er den eneste
måde at opfatte SønDatterskabet på uden denne tro på. Denne opfattelse
er derfor i overensstemmelse med Guds love, endog i en sindstilstand, der er
ude af overensstemmelse med HansHendes. Styrken af den rigtige
opfattelse er så stor, at den bringer sindet ind
i overensstemmelse med HansHendes, fordi det giver efter for
HansHendes træk, der er i jer alle.
7.37
At modsætte sig trækket eller
Guds Vilje er ikke en evne, men en virkelig vrangforestilling.
Egoet tror, at det har
denne evne og kan tilbyde den til dig som en gave. Du
ønsker den ikke. Den er ikke
en gave. Den er overhovedet ikke
noget. Gud har givet dig en gave, som du både har og er. Når du
ikke bruger den, ved du ikke, at du har
den. Ved ikke at vide dette, ved du ikke, hvad du er. Så helbredelse er altså
en måde at nærme sig viden på
ved at tænke i overensstemmelse
med Guds love og anerkende deres universalitet.
Uden denne anerkendelse har du gjort selve lovene meningsløse for dig.
Dog er lovene ikke
meningsløse, eftersom al mening er rummet af
dem og i dem.
7.38
Søg I først Gudsriget, fordi
det er, hvor Guds love i sandhed fungerer, og de kan kun
fungere i sandhed, da de er Sandhedens love. Men søg kun
dette, fordi du ikke kan finde
noget andet. Der er intet
andet. Gud er alt i alt i en meget bogstavelig forstand. Al væren er i
HamHende, der er al Væren. Du er derfor i HamHende, da din
væsen er HansHendes.
Helbredelse er en måde at glemme den følelse af fare på, som egoet har
fremkaldt i dig ved ikke at anerkende dens eksistens i dine brødre/søstre . Dette
styrker Helligånden i jer begge,
fordi det er en nægtelse af
at anerkende frygt. Kærlighed behøver kun denne invitation. Den kommer
frit til hele
SønDatterskabet, da det er det, SønDatterskabet er.
Ved at vågne op til det,
glemmer du blot det, du ikke
er. Dette gør dig i stand til at huske det, du er.
7.39
Kroppen er intet andet end en ramme til udvikling af evner. Den er
derfor et middel til at udvikle potentialer, som er ganske adskilt fra det, potentialet bliver brugt
til. Det er en beslutning.
Virkningerne af egoets beslutning i denne sag er så tydelige, at de ikke
behøver nogen uddybning her, men Helligåndens beslutning om kun
at bruge kroppen til kommunikation har sådan en direkte forbindelse med
helbredelse, at det virkeligt behøver afklaring. Den uhelbredte helbreder forstår tydeligvis
ikke sit eget kald.
7.40
Kun sind kommunikerer.
Eftersom egoet ikke kan
udslette impulsen til at kommunikere, fordi det også er impulsen til at
skabe, kan egoet kun lære dig, at kroppen
både kan kommunikere og
skabemanifestere og derfor ikke behøver
sindet. Egoet prøver således at lære dig, at kroppen kan handle
som sindet og derfor er selvforsynende. Alligevel har vi lært, at adfærd
ikke er niveauet hverken for
undervisning eller indlæring.
Dette må være sådan, eftersom
du kan handle i
overensstemmelse med det, du ikke
tror. At gøre dette vil imidlertid svække jer som lærere/lærerinder og
elever, fordi I, som det gentagne gange er blevet understreget, lærer
det, I virkeligt tror. En
inkonsekvent lektion vil blive undervist dårligt og
dårligt lært. Hvis du
underviser i både sygdom og
helbredelse, er du både en dårlig lærer/lærerinde og
en dårlig elev.
7.41
Helbredelse er den ene evne, som alle kan udvikle og må
udvikle, hvis han/hun skal blive helbredt. Helbredelse er Helligåndens
form for kommunikation og den eneste,
Hun kender. Hun anerkender ingen andre, fordi Hun ikke accepterer egoets
forvirring i sind og krop. Sind kan kommunikere, men de kan
ikke såre. Kroppen, i egoets tjeneste, kan såre andre kroppe,
men dette kan ikke forekomme, medmindre kroppen allerede er blevet forvekslet med sindet. Denne kendsgerning kan
også bruges enten til helbredelse eller til magi, men du må huske, at
magi altid er troen på, at
helbredelse er skadelig.
Dette er dens fuldstændigt sindssyge forudsætning, og således bevæger
den sig videre i overensstemmelse med det.
7.42
Helbredelse styrker kun. Magi forsøger altid
at svække. Helbredelse opfatter
intet i helbrederen, som alle andre ikke deler
med ham/hende. Magi ser altid
noget "specielt" i helbrederen, som han/hun tror, han/hun kan tilbyde
som en gave til en, der ikke
har det. Han/hun tror måske, at gaven kommer fra
Gud til ham/hende, men det er helt tydeligt, at han/hun ikke forstår
Gud, hvis han/hun tror, at han/hun har noget, som andre mangler.
Du kan så godt spørge, hvorfor noget helbredelse kan resultere i denne form for tænkning, og der er en grund til
dette.
7.43
Uanset hvor vildledt den "magiske helbreder" måske er, prøver han/hun også
at hjælpe. Han/hun er forvirret og ustabil, men sommetider tilbyder han/hun noget til SønDatterskabet, og det
eneste, SønDatterskabet kan acceptere,
er helbredelse. Når den såkaldte "helbredelse" virker, så er impulsen at
hjælpe og blive hjulpet
sammenfaldende. Dette er tilfældigt, fordi helbrederen muligvis ikke
oplever sig selv som virkeligt hjælpsom på det tidspunkt, men troen på,
at han/hun er i en andens sind, hjælper ham/hende.
7.44
Helligånden fungerer ikke ved en tilfældighed, og helbredelse, der er af Hende, fungerer
altid. Medmindre helbrederen altid
helbreder ved Hende, vil
resultaterne variere. Alligevel er
helbredelse i sig selv bestandig, da kun
bestandighed er konfliktfri, og kun den konfliktfri er
hel. Ved at acceptere undtagelser og anerkende, at han/hun sommetider
kan helbrede og sommetider ikke, accepterer helbrederen tydeligvis
ubestandighed. Han/hun er derfor i
konflikt og underviser i
konflikt. Kan noget som helst af Gud ikke være til alle og for altid?
7.45
Kærlighed er ude af stand til nogen
som helst undtagelser. Kun hvis der er frygt, synes idéen
om undtagelser at være meningsfuld. Undtagelser er frygtsomme, fordi de
lavet af frygt. Den
"frygtsomme helbreder" er en modsigelse i udtryk og er derfor et begreb,
som kun et forvirret sind på
nogen mulig måde kunne opfatte som meningsfuldt. Frygt gør ikke glad. Helbredelse gør.
Frygt laver altid
undtagelser. Helbredelse gør det aldrig.
Frygt fremkalder afstandtagen, fordi den frembringer adskillelse.
Helbredelse fremkalder altid
harmoni, fordi den kommer fra integration.
7.46
Helbredelse er forudsigelig, fordi der kan regnes med den. Alt
det, der er af Gud, kan der regnes med, fordi alt af Gud er fuldstændigt
ægte. Helbredelse kan der regnes med, fordi den er inspireret af HansHendes Stemme og er i
overensstemmelse med HansHendes love. Dog, hvis helbredelse er
konsistent, kan den ikke forstås inkonsistent. At forstå betyder
konsistens, fordi Gud betyder konsistens. Eftersom det er HansHendes mening, er det også din.
Din mening kan ikke være ude
af overensstemmelse med HansHendes, fordi hele din mening og din eneste
mening kommer fra HansHendes
og er som HansHendes. Gud kan
ikke være ude af overensstemmelse med Sig
Selv, og du kan ikke
være ude af overensstemmelse med HamHende. Du kan ikke adskille dit selv
fra din SkaberManifestor, Der skabtemanifesterede dig ved at dele HansHendes
væren med dig.
7.47
Den uhelbredte helbreder ønsker taknemlighed fra
sine brødre/søstre , men han/hun er ikke taknemmelig overfor
dem. Dette er, fordi han/hun tror, han/hun giver
noget til dem og ikke modtager noget lige så ønskværdigt til gengæld. Hans/hendes undervisning
er begrænset, fordi han/hun lærer
så lidt. Hans/hendes helbredende lektion er begrænset af hans/hendes
egen utaknemmelighed, der er en lektion i sygdom.
Indlæring er konstant og så afgørende i sin kraft til forandring, at en
Søn/Datter af Gud kan anerkende sin kraft i det ene øjeblik og forandre
verden i det næste. Det er, fordi ved at ændre sit sind
har han/hun ændret den mest kraftfulde enhed, der nogensinde blev
skabtmanifesteret til
forandring.
7.48
Dette modsiger på ingen måde sindets uforanderlighed, som Gud
skabtemanifesterede det, men du tror, at du har
ændret det, så længe du lærer gennem egoet. Dette placerer dig virkeligt i en stilling, hvor du har brug for at lære en lektion,
der synes modstridende - du må lære at skifte mening om dit sind. Kun ved dette kan du lære, at det er uforanderlig. Når du heler, er det nøjagtigt det, du lærer.
Du genkender det uforanderlige sind i din broder/søster/søsterved at
indse, at han/hun ikke kunne
have ændret sit sind. Det er sådan, du opfatter Helligånden i ham/hende.
Det er kun Helligånden i ham/hende, der aldrig ændrer HansHendes sind.
Han/hun må selv tro, at han/hun kan,
ellers ville han/hun ikke opfatte sig selv som syg. Han/hun ved derfor
ikke, hvad hans/hendes selv er.
7.49
Hvis du kun ser det
uforanderlige i ham/hende, har du ikke virkeligt ændret ham/hende
overhovedet. Ved at ændre dit
sind om hans/hendes for
ham/hende hjælper du ham/hende med at ophæve
den ændring, hans/hendes ego mener, at det har lavet i ham/hende. Som du
kan høre to stemmer, således kan du se på to måder. En måde viser dig et
billede eller bedre, en afgud/afgudinde, som du kan tilbede af frygt,
men som du aldrig vil elske. Den anden viser dig kun sandhed, som du vil
elske, fordi du vil forstå
den. Forståelse er påskønnelse,
fordi det, du forstår, kan du identificere
dig med, og ved at gøre det til en del af dig
har du accepteret det med kærlighed.
7.50
Det er sådan, Gud Selv skabtemanifesterede dig
- i forståelse, i påskønnelse og i kærlighed. Egoet er fuldstændig ude
af stand til at forstå dette, fordi det ikke
forstår det, det laver; det værdsætter det ikke;
og det elsker det ikke. Det
inkorporerer at tage væk. Det
tror bogstaveligt, at hver gang det fratager nogen noget, er det
forøget. Vi har ofte talt om forøgelsen af Gudsriget ved dine skabningermanifestationer, som kun kan blive skabtmanifesteret,
som du var. Hele
glorværdigheden og den perfekte glæde, der er
Gudsriget, ligger i dig at give. Ønsker
du ikke at give det?
7.51
Du kan ikke glemme
FaderenModeren, fordi jeg er med dig, og jeg kan ikke glemme HamHende. At glemme mig er at glemme dig selv og HamHende, Der skabtemanifesterede dig.
Vores brødre/søstre er glemsomme. Det er derfor, de har brug for din erindring om mig og
HamHende, der skabtemanifesterede mig. Gennem denne erindring kan du
ændre deres tanker om dem selv,
ligesom jeg kan ændre dine.
Jeres sind er så magtfuldt et lys, at I kan se ind i deres og oplyse
dem, som jeg kan oplyse jeres. Jeg ønsker ikke at dele min krop
i fællesskab, fordi det er at dele intet. [Ville jeg prøve at dele en
illusion med de mest hellige børn af en mest hellig FaderModer?] Dog,
ønsker jeg at dele mit sind
med dig, fordi vi er af Èt
Sind, og det Sind er vores.
7.52
Se kun dette Sind
overalt, fordi kun dette er
overalt og i alting. Det er
alting, fordi det omfatter alle ting indeni det
selv. Velsignet er du, der kun opfatter dette, fordi du opfatter
kun det, der er sandt. Kom derfor til mig og lær om sandheden i dig.
Sindet, vi deler, bliver delt af alle vores brødre/søstre , og
efterhånden som vi i sandhed ser dem, vil
de blive helbredt. Lad dit
sind skinne med mit på deres sind og med vores taknemmelighed overfor
dem gøre dem opmærksomme på lyset i dem.
7.53
Dette lys vil skinne tilbage på dig
og på hele SønDatterskabet, fordi dette er din passende gave til Gud.
HanHun vil acceptere den og give den til SønDatterskabet, fordi den er
acceptabel for HamHende og derfor for HansHendes SønnerDøtre. Dette er
det sande fællesskab i Ånden, Der ser Guds alter i alle og enhver, og
ved at bringe det til din
påskønnelse opfordrer dig til at elske Gud og HansHendes
skabelsermanifestationer. Du kan kun
værdsætte SønDatterskabet som én. Dette er en del af Skabelsesloven og
styrer derfor al tanke.
7.54
Selvom du kun kan elske SønDatterskabet som én, kan du opfatte det som opdelt. Det er imidlertid umuligt for dig at se
noget i en del af det, som du
ikke vil tilskrive det hele.
Derfor er angreb aldrig
særskilt, og derfor må angreb opgives
fuldstændigt. Hvis det ikke
opgives fuldstændigt, opgives det overhovedet ikke. Frygt og kærlighed
er lige gensidige. De laver eller skabermanifesterer, afhængigt af om
egoet eller Helligånden avler eller inspirerer dem, men de vil
vende tilbage til tænkerens sind, og de vil
påvirke hans/hendes totale opfattelse. Det inkluderer hans/hendes
opfattelse af Gud, af HansHendes skabningermanifestationer og af
hans/hendes egne. Han/hun vil ikke værdsætte nogen som helst af dem, hvis han/hun betragter dem frygtsomt.
Han/hun vil værdsætte dem alle,
hvis han/hun betragter dem med kærlighed.
7.55
Det sind, der accepterer angreb, kan
ikke elske. Det er, fordi det tror, at det kan ødelægge
kærlighed og derfor ikke forstår, hvad kærlighed er.
Hvis det ikke forstår, hvad kærlighed er,
kan det ikke opfatte sig selv som kærlig. Dette mister bevidstheden om
væren, fremkalder følelser af uvirkelighed og resulterer i fuldstændig
forvirring. Din egen tænkning har gjort dette på grund af dens kraft,
men din egen tænkning kan også frelse dig fra
dette, fordi dens kraft ikke
er fremstillet af dig. Din evne til at dirigere din tænkning, som du
vil, er del af dens magt. Hvis du ikke tror, at du kan gøre dette, har du
benægtet kraften i din tanke
og således gjort den magtesløs i din tro.
7.56
Egoets genialitet til at bevare sig selv er enorm, men det stammer fra
sindets kraft, som egoet benægter. Dette betyder, at egoet angriber det, der bevarer
det, og dette må være en
kilde til ekstrem ængstelse. Derfor ved egoet aldrig
hvad, det gør. Det er fuldstændigt logisk, men helt klart sindssygt.
Egoet trækker på den ene kilde, der er fuldstændigt fjendtlig mod dets
eksistens for sin eksistens.
Frygtsom overfor at opdage kraften
i denne kilde tvinges det til at nedskrive den. Dette truer dets egen
eksistens, en tilstand, som det finder utålelig.
7.57
Vedblivende logisk, men stadigt sindssyg, løser egoet dette fuldstændigt
sindssyge dilemma på en fuldstændigt sindssyg måde. Det opfatter ikke dets
eksistens som truet ved at projicere truslen over på dig og opfatte din væren
som ikke-eksisterende. Dette sikrer dets
fortsættelse, hvis du holder med det ved at garantere, at du ikke vil
kende din egen tryghed. Egoet
har ikke råd til at vide noget
som helst. Viden er total, og egoet tror
ikke på totalitet. Denne mangel på tro er dets oprindelse, og selvom
egoet ikke elsker dig, er
det trofast mod dets egne forfædre og avler, som det blev avlet.
7.58
Sindet reproducerer altid, som det blev produceret. Produceret af frygt reproducerer
egoet frygt. Dette er dets troskab, og denne troskab gør det forræderisk
mod kærlighed, fordi du er
kærlighed. Kærlighed er din kraft, som egoet må fornægte. Det må også
fornægte alting, som denne magt giver dig, fordi den giver dig alting.
Ingen, der har alting, ønsker
egoet. Så dets egen fremstiller ønsker det ikke. Afvisning er derfor den
eneste beslutning, som egoet på nogen mulig måde kunne støde på, hvis
sindet, der lavede det, kendte sig
selv. Og hvis det anerkendte nogen
som helst del af SønDatterskabet, ville
det kende sig selv.
7.59
Egoet modsætter sig derfor al
forståelse, al anerkendelse, al
tilregnelighed opfattelse og al
viden. Det opfatter deres trussel som total, fordi det fornemmer den
kendsgerning, at alle forpligtelser,
sindet laver, er totale.
Derfor tvunget til at frigøre sig fra dig, der er
sind, er det villigt til at knytte sig til hvad
som helst andet. Men der er
intet andet. Det følger ikke, at sindet ikke kan lave illusioner, men
det følger virkeligt, at hvis
det laver illusioner, vil det tro på dem, fordi det er
sådan, det lavede dem.
7.60
Helligånden ophæver illusioner uden at angribe dem blot, fordi Hun ikke
kan opfatte dem overhovedet. De eksisterer derfor ikke for Hende. Hun
løser den tilsyneladende
konflikt, som de fremkalder, ved at opfatte konflikt
som meningsløs. Vi sagde før, at Helligånden opfatter konflikten
nøjagtigt, som den er, og den er
meningsløs. Helligånden ønsker ikke, du forstår
konflikt; Hun ønsker, du indser at, fordi
konflikt er meningsløs, kan den ikke blive
forstået. Vi har allerede sagt, at forståelse bringer påskønnelse, og
påskønnelse bringer kærlighed. Intet andet kan
blive forstået, fordi intet andet er virkeligt,
og derfor har intet andet
betydning.
7.61
Hvis du vil huske det, Helligånden tilbyder dig, kan du ikke være
agtpågivende over for noget som helst andet end
Gud og HansHendes Rige. Den eneste grund til, at du finder dette
vanskeligt, er, fordi du tror, at der er
noget andet. Tro kræver ikke agtpågivenhed, medmindre
den er i konflikt. Hvis den er, er
der modstridende bestanddele indeni den, der har affødt en
krigstilstand, og agtpågivenhed er derfor blevet væsentlig.
Agtpågivenhed har overhovedet ingen plads i fred. Den er nødvendig imod
tro, der ikke er sande og
aldrig ville være blevet påkaldt af Helligånden, hvis du ikke havde
troet det usande. Du kan ikke benægte, at når du tror på noget, har du gjort det sandt for dig.
7.62
Når du tror på det, Gud ikke ved, synes din tanke at modsige HansHendes,
og det får det til at se ud som om, du angriber HamHende. Vi har gentagne gange understreget, at
egoet virkeligt tror, det kan
angribe Gud og forsøger at overtale dig til, at du har gjort dette. Hvis sindet ikke
kan angribe, fortsætter egoet fuldstændigt logisk til den
stilling, at du ikke kan være
sind. Ved ikke at se dig, som du er,
kan det se sig selv, som det
ønsker at være. Bevidst om sin svaghed, ønsker egoet din troskab,
men ikke som du virkelig er. Egoet ønsker derfor at engagere dit sind i
sit eget
vrangforestillingssystem, for ellers ville din forståelses lys fordrive
det.
7.63
Egoet ønsker ingen del af sandheden, fordi sandheden er, at egoet
ikke er sandt. Hvis sandhed
er total, kan det usande ikke eksistere. Forpligtelse til den ene eller den anden af dem må
være total, eftersom de ikke
kan sameksistere i jeres sind uden
at spalte dem. Hvis de ikke kan sameksistere i fred, og hvis du ønsker fred, må du opgive idéen om konflikt fuldstændigt og til alle
tider. [Dette kræver kun
agtpågivenhed, så længe som du
ikke anerkender det, der er sandt.] Medens du tror, at to helt
modstridende tankesystemer deler
sandhed, er dit behov for agtpågivenhed indlysende. Jeres sind deler virkeligt
deres troskab mellem to riger, og du er hverken fuldstændigt engageret i
det ene eller det andet.
7.64
Din identifikation med Gudsriget er fuldstændigt hinsides tvivl undtagen
for dig, når du tænker vanvittigt. Det, du er, bliver ikke fastlagt af
din opfattelse og bliver ikke påvirket af den overhovedet. Alle opfattede problemer med identifikation på
et hvilket som helst plan er ikke
problemer med kendsgerninger. De er problemer med forståelse, eftersom de betyder,
at du tror, at det, du kan forstå, er
op til dig at beslutte. Egoet tror dette helt og fuldt og er fuldstændigt
engageret i det. Det er ikke sandt. Egoet er derfor fuldstændigt
engageret i usandhed og opfatter i fuldstændig modsigelse med
Helligånden og med kundskaben om Gud.
7.65
Du kan kun blive opfattet med
betydning af Helligånden, fordi din væren er
viden om Gud. En hvilken som helst tro, du accepterer, der er adskilt
fra dette, vil skjule Guds Stemme i dig og vil derfor skjule Gud for
dig. Medmindre du i sandhed opfatter HansHendes skabelsemanifestation,
kan du ikke kende SkaberenManifestoren, eftersom Gud og HansHendes
skabelsemanifestation ikke er adskilte. Ènheden i SkaberenManifestoren
og det skabtemanifesterede er din helhed, din tilregnelighed og din
grænseløse magt. Denne ubegrænsede magt er Guds gave til dig, fordi det
er det, du er. Hvis du
adskiller dit sind fra den, opfatter du den mest kraftfulde magt i
universet [af tanke] som om den var svag, fordi du ikke tror, at du
er en del af den.
7.66
Opfattet uden din del i den,
bliver Guds
skabelsemanifestation opfattet som svag, og de, der ser sig selv som
svækkede, angriber virkeligt.
Angrebet må imidlertid være blindt, fordi der ikke er noget at
angribe. Derfor finder de på billeder, opfatter dem som uværdige og
angriber dem for deres uværdighed. Det er alt, hvad egoets verden er - intet.
Det har ingen betydning. Det findes ikke. Prøv ikke på at forstå det,
for hvis du gør, tror du på, at det kan blive
forstået og er derfor i stand til at blive værdsat og elsket. Det ville
retfærdiggøre det, og det kan ikke blive
retfærdiggjort. Du kan ikke gøre det meningsløse meningsfuldt. Dette kan
kun blive et sindssygt forsøg.
7.67
At tillade utilregnelighed at komme ind i jeres sind betyder, at I ikke
har bedømt tilregnelighed som fuldt ud ønskelig. Hvis I ønsker
noget andet, vil I lave noget
andet, men fordi det er noget
andet, vil det angribe jeres tankesystem og opdele jeres troskab. I kan
ikke skabemanifestere i denne spaltede tilstand, og I må være
agtpågivende imod denne spaltede tilstand, fordi kun fred kan blive
udvidet. Jeres spaltede sind blokerer udvidelsen af Gudsriget, og dets
udvidelse er jeres glæde. Hvis I ikke udvider Gudsriget, tænker I ikke med
jeres SkaberManifestor og skabermanifesterer som HanHun
skabtemanifesterede.
7.68
I denne deprimerende tilstand minder Helligånden jer blidt om, at I er
bedrøvede, fordi I ikke opfylder jeres funktion som
medskabere-medmanifestorer med Gud og berøver derfor jer selv glæde.
Dette er ikke Guds Vilje, men jeres.
Hvis din vilje er ude af overensstemmelse med Guds, er du villig uden
betydning. Dog, fordi Guds Vilje er uforanderlig, er ingen virkelig viljeskonflikt mulig. Dette er Helligåndens fuldendt
bestandige lære.
7.69
Skabelse, ikke adskillelse,
er din vilje, fordi det er
Guds, og intet, der modsætter sig dette, betyder noget overhovedet. Som
en fuldendt fuldbyrdelse kan SønDatterskabet kun fuldbyrde fuldendt og
udvide den glæde, i hvilket det blev skabtmanifesteret og identificere
sig både med sin SkaberManifestor og dets skabningermanifestationer, vel
vidende, at de er ét.
7.70
Når som helst du nægter en broder/søster en velsignelse, vil du
føle dig mangelfuld. Dette er, fordi benægtelse er så total som
kærlighed. Det er lige så umuligt at benægte en del af SønDatterskabet,
som det er at elske det delvist. Det er heller ikke muligt at elske det
fuldstændigt til tider. Du kan ikke være fuldstændigt
engageret somme tider. Husk
en meget tidlig lektion - "Undervurder aldrig benægtelsens magt." Den
har ingen magt i sig selv, men du kan give den magten i dit sind, hvis magt er uden grænse af nogen som helst slags. Hvis du
bruger den til at benægte virkeligheden, er
virkeligheden væk for dig. virkeligheden
kan
ikke blive delvist værdsat. Det er derfor, benægtelse af nogen som
helst del af den betyder, du har mistet bevidstheden om den hele.
7.71
Det er den negative side af loven, som den fungerer i denne verden.
Alligevel er benægtelse et forsvar, og så er den i stand til at blive
brugt positivt, ligesom den er til at blive brugt destruktivt. Brugt
negativt vil den være
destruktiv, fordi den vil blive brugt til angreb, men i Helligåndens
tjeneste [bliver loven lige så gavnlig som alle Guds love. Positivt
angivet] kræver loven, at du kun anerkender en del
af virkeligheden for at værdsætte det hele.
Sindet er for magtfuldt til at være genstand for udelukkelse. Du vil aldrig
være i stand til at udelukke dig selv fra det, du projicerer.
7.72
Når en broder/søster handler sindssygt, tilbyder han/hun dig en mulighed
for at velsigne ham/hende. Hans/hendes behov er dit.
Du behøver den velsignelse, du kan tilbyde ham/hende. Der er ingen måde
for dig at have den på bortset
fra at give den. Dette er Guds lov, og den har ingen
undtagelser. Det, du benægter, mangler du,
ikke fordi det virkeligt
mangler, men fordi du har benægtet det i en anden og derfor ikke er
bevidst om det i dig. Hver
reaktion, du kommer med, bliver bestemt af det, du tænker, du er, og
det, du ønsker at være, er det,
du tror, du er. Derfor bestemmer det, du ønsker at være, enhver
reaktion, du kommer med.
7.73
Du har ikke behov for Guds velsignelse, eftersom du har den for evigt,
men du har virkeligt brug for
din. Det billede, du ser af
dig selv, er mangelfuldt, ukærligt og meget sårbart. Du kan ikke elske dette. Alligevel kan du meget let flygte fra det
eller, bedre, lade det bag dig. Du er ikke der,
og det er ikke dig. Se ikke
dette billede i nogen som helst, eller du har accepteret det som dig. Alle illusioner
om SønDatterskabet bliver fordrevet sammen, ligesom de blev lavet
sammen. Lær ikke nogen, at han/hun er det, du
ikke ville ønske at være. Din broder/søster er det spejl, hvori du
vil se billedet af dig selv, så længe opfattelsen varer. Og opfattelsen
vil vare, indtil
SønDatterskabet kender sig selv som hel.
7.74
Du lavede opfattelse, og den må vare så længe du ønsker
den. Illusioner er investeringer. De vil vare, så længe du værdsætter
dem. Værdier er forholdsmæssige, men de er magtfulde, fordi de er
mentale domme. Den eneste måde at fordrive illusioner på er at trække alle
investeringer tilbage fra dem, og de vil ikke have noget liv for dig,
fordi du har sat dem ud af dit
sind. Mens du inkluderer dem i
det, giver du dem virkeligt
liv bortset fra, at der er intet der til at modtage din gave.
7.75
Livets gave er din til at give, fordi den blev givet dig. Du er uvidende om din gave, fordi du ikke giver den. Du kan ikke få noget til at leve, da det
ikke kan blive levendegjort.
Derfor udvider du ikke gaven, du både har og er, og så kender du ikke
din væren. Al forvirring
stammer fra ikke at udvide liv, eftersom det ikke
er din SkabersManifestors Vilje. Du kan ikke gøre noget adskilt fra
HamHende, og du gør virkeligt intet adskilt fra HamHende. Fasthold HansHendes måde
til at huske jer selv og undervis i HansHendes måde, så I ikke glemmer
jer selv. Giv kun ære til den levende Guds SønnerDøtre og indregn jer
selv blandt dem med glæde.
7.76
Kun ære er en passende gave
til dem, som Gud Selv skabtemanifesterede værdige til ære, og som HanHun
ærer. Giv dem den værdsættelse, som Gud tildeler dem altid, fordi de er
HansHendes elskede SønnerDøtre, med hvilke HanHun er godt tilfreds. Du
kan ikke være adskilt fra
dem, fordi du ikke er adskilt fra HamHende. Hvil i HansHendes kærlighed,
og beskyt din hvile ved at elske. Men elsk
alt, HanHun skabtemanifesterede, som du er en del af, eller du kan
ikke lære om HansHendes fred og acceptere HansHendes gave til dig
selv og som dig selv.
Du kan ikke kende din egen perfektion, før du har hædret alle dem, der
blev skabtmanifesteret ligesom
dig.
7.77
Èt Guds barn er den eneste lærer/lærerinde tilstrækkeligt værdigt til at undervise et
andet. Èn Lærerinde er i alle jeres sind, og Hun underviser alle i den
samme lektion. Hun underviser dig altid i den uvurderlige værdi af enhver
SønDatter af Gud og underviser i den med uendelig tålmodighed, født af
den uendelige kærlighed, som Hun taler for. Hvert angreb er et
påkaldelse af Hendes tålmodighed, da kun
Hendes tålmodighed kan oversætte angreb til velsignelse. De, der
angriber, ved ikke, at de
bliver velsignede. De angriber, fordi de tror, at de bliver berøvede.
Giv derfor af din overflod og
lær dine brødre/søstre om deres.
Del ikke deres vrangforestillinger om knaphed, ellers vil du opfatte dig
selv som manglende.
7.78
Angreb kunne aldrig fremme angreb, medmindre du opfattede det som et
middel til at berøve dig noget, du ønsker. Alligevel kan du ikke miste
noget som helst, medmindre du
ikke værdsatte det og derfor ikke ønskede
det. Dette får dig til at føle dig berøvet
det, og ved at projicere din egen afvisning tror du, at andre tager det
fra dig. Man må være frygtsom, hvis han/hun tror, at hans/hendes broder/søster
angriber ham/hende for at rive Gudsriget fra ham/hende. Dette er det
ultimative grundlag for alle
egoets projektioner.
7.79
Som den del af dit sind, der ikke tror, at det er ansvarligt for sig
selv og som er uden loyalitet overfor Gud, er egoet ude af stand
til at have tillid. Ved at projicere dens sindssyge tro på, at du
har været forræderisk overfor din
SkaberManifestor, tror den, at dine brødre/søstre , der er lige så ude
af stand til det, som du er,
er ude på at tage Gud fra
dig. Når som helst en broder/søster angriber en anden, dette er
det, han/hun tror. Projektion ser altid
din vilje i andre. Hvis du vil at adskille dig selv fra Gud, det er hvad, du vil tro, at andre gør imod dig.
7.80
Du er Guds Vilje. Accepter
ikke noget andet som din
vilje, eller du fornægter det, du er. Fornægt dette, og du vil
angribe, fordi du tror, at du er blevet
angrebet. Men se Guds kærlighed i dig, og du vil se den overalt, fordi
den er overalt. Se HansHendes
overflod i alle, og vil du vide, at du er i HamHende med
dem. De er del af dig, som du er del af Gud. Du
er lige så ensom uden at forstå dette, som Gud Selv er ensom, når
HansHendes SønnerDøtre ikke kender HamHende. Guds fred er
forståelse af dette. Der er kun en vej ud
af verdens tænkning, ligesom der kun var en vej ind
i den. Forstå fuldstændigt ved at forstå totaliteten.
7.81
Oplev en hvilken som helst
del af egoets tankesystem som fuldstændig sindssyg, og en fuldstændig
vrangforestilling og fuldstændig uønskværdig, og du har korrekt vurderet
det hele. Denne korrektion
gør dig i stand til at opfatte en
hvilken som helst del af skabelsemanifestation som fuldstændig
virkelig, fuldstændig fuldendt og fuldstændig
ønskværdig. Ved at kun
ønske dette, vil du kun have
dette, og ved kun at give dette vil du kun være
dette. De gaver, du tilbyder til egoet, bliver altid
opfattet som ofre, men de gaver, du tilbyder til Gudsriget, er gaver til
dig. De vil altid blive
skattet af Gud, fordi de tilhører HansHendes elskede SønnerDøtre, der
tilhører HamHende. Al magt og ære er dine, fordi
Gudsriget er HansHendes.
7.82
Vi sagde engang, at uden projicering kan der ikke være nogen vrede, men
det er også sandt, at uden projicering kan der ikke være nogen
kærlighed. Projektion er en grundlæggende lov i sindet og derfor en, der
altid fungerer. Det er den lov
ved hvilken, du skabermanifesterer og blev skabtmanifesteret. Det er
loven, der forener Gudsriget og holder det i Guds sind. For egoet bliver
loven opfattet som en måde at slippe
af med noget, det ikke
ønsker. For Helligånden er det den grundlæggende lov om at dele, ved
hvilken du giver det, du værdsætter for at beholde det i dit eget
sind.
7.83
Projektion, for Helligånden, er loven om udvidelse. For egoet er det
loven om afsavn. Det producerer derfor overflod eller knaphed afhængigt
af, hvordan du vælger at anvende det. Dette valg er
op til dig, men det er ikke
op til dig at beslutte, om du vil benytte
projicering eller ej. Hvert sind må
projicere, fordi det er sådan det lever, og hvert sind er
liv. Egoets brug af projektion må blive forstået fuldt ud, før dets
uundgåelige associering mellem projektion og vrede omsider kan blive
ophævet.
7.84
Egoet prøver altid at bevare konflikt. Det er meget genialt til at udforme måder,
der synes at formindske
konflikt, fordi det ikke
ønsker, at du finder konflikten så utålelig, at du vil insistere
på at opgive den. Derfor prøver egoet at overbevise dig om, at det
kan befri dig fra konflikt, så du ikke skal opgive egoet og befri dig
selv. Egoet bruger sin egen forkvaklede version af Guds love ved kun
at udnytte sindets magt til at overvinde sindets virkelige formål. Det
projicerer konflikt fra dit
sind til andre sind i et
forsøg på at overbevise dig om, at du er blevet
af med den. Dette har adskillige fejlslutninger, som måske ikke er
så indlysende.
7.85
Strengt taget kan konflikt ikke blive
projiceret netop, fordi den
ikke kan blive delt fuldt ud. Ethvert forsøg på at beholde én del
af den og skille sig af med en anden del, betyder virkeligt ikke noget
som helst. Husk, at en konfliktfyldt lærer/lærerinde er en dårlig
lærer/lærerinde og en dårlig elev. Hans/hendes lektioner er forvirrede, og deres
overførselsværdi er alvorligt begrænsede af
hans/hendes forvirring. En anden fejlslutning er idéen om, at du kan slippe
af med noget, du ikke ønsker, ved at give det væk. At
give det er sådan, du beholder
det. Troen på, at ved at give det ud,
har du udelukket det fra det indvendige,
er en fuldstændig fordrejning af udvidelseskraften.
7.86
Der er derfor, de, der projicerer fra egoet, er agtpågivende overfor
deres egen tryghed. De er
bange for, at deres projektioner vil vende tilbage og såre dem. De tror
virkeligt, at de har udslettet
deres projektioner fra deres egne sind, men de tror også, deres projektioner prøver på at krybe
tilbage ind i dem. Dette er,
fordi projektionerne ikke har
forladt deres sind, og dette tvinger dem til gengæld til at deltage i
tvangsmæssig aktivitet for ikke
at anerkende dette. Du kan ikke
forevige en illusion om en anden uden
at forevige den om dig selv. Der er ingen vej ud af dette, fordi det er
umuligt at fragmentere sindet.
7.87
At fragmentere er at brække i stykker, og sindet kan
ikke angribe eller blive
angrebet. Troen på, at det kan,
en fejlslutning, som egoet altid
laver, ligger under hele dets brug af projektion. Det forstår ikke
det, sindet er, og forstår derfor ikke det, du
er. Dog er dets eksistens afhængig af dit sind, fordi egoet er
din tro. Egoet er derfor en forvirring i identifikation, der aldrig
havde en konsekvent model og aldrig udviklede sig konsekvent. Det er det
forvrængede produkt af fejlanvendelse af Guds love af forvrængede sind,
der misbruger deres egen magt.
7.88
Vær ikke bange for egoet. Det
afhænger virkeligt af dit
sind efterhånden, som du lavede det ved at tro på det, så du kan fjerne
det ved at trække troen tilbage fra
det. Projicér ikke ansvaret for din tro på det over på nogen anden,
ellers du vil bevare troen.
Når du selv er villig til at
acceptere eneansvar for egoets eksistens, vil du have lagt al vrede og
al angreb til side, fordi de kommer
fra et forsøg på at projicere ansvaret for dine egne
fejl. Men når du har accepteret
fejlene som dine, behold dem ikke. Læg dem hurtigt over til Helligånden
for at blive fuldstændigt ophævet, så alle
deres virkninger vil forsvinde fra jeres sind og fra SønDatterskabet som
helhed.
7.89
Helligånden vil lære dig at opfatte hinsides
tro, fordi sandheden er uden
tro, og Hendes opfattelse er
sand. Egoet kan blive fuldstændigt glemt på et
hvilket som helst tidspunkt, fordi det var altid en tro, der er
fuldstændig utrolig. Ingen kan bevare
en tro, han/hun har vurderet til at være
utroligt. Jo mere du lærer om egoet, desto mere forstår du, at det ikke
kan blive troet. Det utrolige kan ikke blive forstået, fordi det er
utroligt. Den fuldstændige meningsløshed af al opfattelse, der kommer
fra det utrolige, må være åbenlys, men det anerkendes
ikke som hinsides tro, fordi det blev lavet af
tro.
90
Hele formålet med dette kursus er at lære dig, at egoet er utroværdigt
og for evigt vil være
utroværdigt. Du, der lavede egoet ved at tro det utroværdige, kan ikke
lave denne vurdering alene. Ved at acceptere Soningen for dig selv beslutter du dig imod troen på, at du kan være
alene, og således fjerner du din idé om adskillelse og bekræfter din
sande identifikation med hele Gudsriget som bogstaveligt talt del
af dig. Denne identifikation er lige så hinsides tvivl, som den er
hinsides tro. Din helhed har ingen grænser, fordi væren er i
uendelighed.
7.91
Kun du kan begrænse din
kreativemanifestive magt, men Gud vil at frigive den. HanHun vil ikke
mere, du berøver dig selv dine skabningermanifestationer, end HanHun vil
at berøve Sig Selv Sine. Hold ikke dine gaver til SønDatterskabet
tilbage, ellers holder du dig selv tilbage fra Gud. Selviskhed er af
egoet, men selvets fylde er af den individuelle Ånd, fordi det er sådan,
Gud skabtemanifesterede den. Helligånden er den del af sindet, der
ligger mellem egoet og den individuelle Ånd, mæglende mellem dem, altid
til fordel for den individuelle Ånd. For egoet er dette partiskhed, og
det reagerer derfor som om, det var den del, der blev holdt sammen imod. For den individuelle Ånd er dette sandhed, fordi den kender
dens fylde og ikke kan forestille sig nogen som helst del af den, som
den er udelukket fra.
7.92
Den individuelle Ånd ved, at alle dens brødres/søstres bevidsthed er inkluderet i dens
egen, som den er inkluderet i
Gud. Magten i hele SønDatterskabet og
i dets SkaberManifestor er derfor den individuelle Ånds egen fylde,
hvilket gør dens skabningermanifestationer ligeværdigt hele og
ligeværdige i perfektion. Egoet kan ikke få overhånd imod en totalitet,
der inkluderer Gud, og en hvilken som helst totalitet må
inkludere Gud. Alt, hvad HanHun skabtemanifesterede, bliver givet al
HansHendes magt, fordi det er del af HamHende og deler HansHendes Væren
med HamHende. At skabemanifestere er det modsatte af tab, som
velsignelse er det modsatte af offer. Væren må
blive udvidet. Det er sådan, det bevarer viden om den selv.
7.93
Den individuelle Ånd higer efter at dele sin væren, som dens
SkaberManifestor gjorde. Skabtmanifesteret ved
deling, er dets vilje at skabemanifestere. Den ønsker ikke at holde Gud inde, men at udvide
HansHendes væren. Udvidelsen af Guds Væren er den Individuelle Ånds eneste
funktion. Dens fylde kan ikke blive holdt inde mere end dens
SkabersManifestors fylde kan. Fylde er
udvidelse. Egoets hele tankesystem blokerer for udvidelse og blokerer
dermed for din eneste funktion. Det blokerer derfor din glæde, og det er
derfor, I opfatter jer selv som uopfyldte. Medmindre du
skabermanifesterer, er du uopfyldt; men Gud kender ikke til uopfyldelse, og derfor må
du skabemanifestere. Du
kender måske ikke dine egne skabelsermanifestationer, men dette kan ikke
mere forstyrre deres virkelighed end din ubevidsthed om din individuelle
Ånd kan forstyrre dens væren.
7.94
Gudsriget bliver udvidet for evigt, fordi det er i Guds Sind. Du kender
ikke din glæde, fordi du ikke kender din egen selvfylde. Udeluk nogen som helst del af Riget for dig selv, og du er ikke
hel. Et spaltet sind kan ikke opfatte dets fylde og behøver dets helheds
mirakel at gå op for det og helbrede det. Dette genopvækker helheden i
det og gendanner det til Gudsriget på grund af dets accept
af helhed. Den fulde værdsættelse af dets selvfylde gør selviskhed
umulig og udvidelse uundgåelig. Det er derfor, der er perfekt fred i
Riget. Hver individuel Ånd opfylder virkeligt sin funktion, og kun fuldstændig opfyldelse er
fred.
7.95
Sindssyge synes at føje til
virkeligheden, men ingen ville påstå, at det, den tilføjer, er sandt.
Sindssyge er derfor ikke-udvidelsen
af
sandheden, der blokerer glæde, fordi den blokerer
skabelsemanifestation og dermed blokerer for selvopfyldelse. De
uopfyldte må være deprimerede, fordi deres selvfylde er ukendt for dem. Dine
skabelsermanifestationer er beskyttet for
dig, fordi Helligånden, Der er i dit sind, kender dem og kan bringe dem
ind i din bevidsthed, når du
vil tillade Hende. De er der som del af din egen væren, fordi din
opfyldelse inkluderer dem.
Skabelsernemanifestationerne af enhver Guds SønDatter er dine, eftersom
enhver skabelsemanifestation tilhører alle, i det de bliver skabt til
SønDatterskabet som en helhed.
7.96
I har ikke fejlet i at føje
til Guds SønnersDøtres arv og har således ikke fejlet i at sikre den for
jer selv. Hvis det var Guds Vilje at give det til jer, gav HanHun det
for evigt. Hvis det var HansHendes vilje, at du har det for evigt, gav
HanHun dig midlerne til at bevare det, og
du har således gjort det. At være ulydig mod Guds vilje er kun
meningsfuldt for de sindssyge. I sandhed er det umuligt. Din selvfylde
er så grænseløs som Guds. Ligesom HansHendes, udvider den sig for evigt
og i perfekt fred. Dens udstråling er så intens, at den
skabermanifesterer i perfekt glæde, og kun det hele kan blive født af
dens helhed.
7.97
Vær sikker på, at du aldrig har mistet din identitet og de udvidelser,
der opretholder den i helhed og fred. Mirakler er et udtryk
for denne selvtillid. De er afspejlinger både af din egen korrekte
identifikation med dine brødre/søstre og
af din egen bevidsthed om, at din identifikation bliver
opretholdt ved udvidelse. Miraklet er en lektion
i total opfattelse. Ved at inkludere nogen
som helst del af totaliteten i lektionen har
du inkluderet helheden. Du har sagt, at når du skriver om Gudsriget og
dine skabningermanifestationer, der hører til i det, beskriver du det,
du ikke ved. Det er sandt i en forstand, men ikke mere sandt end
din manglende anerkendelse af hele resultatet af egoets præmisser.
Gudsriget er resultatet af præmisser, fuldstændigt ligesom denne verden
er.
7.98
Du har ført egoets præmisser
til dens logiske slutning, der er total forvirring om alting. Alligevel tror du ikke rigtig på dette, ellers kunne du ikke på nogen mulig
måde opretholde det. Hvis du virkelig så dette resultat, kunne du ikke ønske
det. Den eneste grund til, at du muligvis kunne ønske nogen
som helst del af det, er, fordi du ikke
ser det hele. Du er villig til at se på egoets præmisser, men ikke på deres logiske udkomme. Er det ikke muligt, at du har gjort
det samme med Guds præmisser?
7.99
Dine skabelsermanifesteringer er
det logiske udkomme af HansHendes præmisser. HansHendes Tænkning har
fastlagt dem for dig. De er
derfor der, nøjagtigt hvor de
hører hjemme. De hører hjemme i dit sind som del af din identifikation
med HansHendes, men din sindstilstand og din anerkendelse af det, der er
i dit sind, afhænger på et hvilket som helst givet tidspunkt af det,
du tror om dit sind. Uanset
hvad disse overbevisning måske er, er de præmisserne, der vil afgøre,
hvad du accepterer ind i dit
sind. Det er sikkert klart, at du både kan acceptere ind i dit sind det,
der ikke rigtig er der, og benægte det, der er.
Ingen af disse muligheder kræver yderligere uddybning her, men begge
er klart uforsvarlige, endog selvom du vælger at forsvare dem.
7.100
Dog, den funktion, som Gud Selv gav jeres sind gennem HansHendes, kan du
benægte, men du kan ikke forhindre den. Den er det logiske udkomme af
det, du er. Evnen til at se
et logisk udkomme afhænger af villigheden til at se det, men dets sandhed har intet at gøre med
din villighed overhovedet. Sandhed er Guds
Vilje. Del HansHendes
Vilje, og du deler det, HanHun ved. Fornægt
HansHendes Vilje som din, og du fornægter HansHendes Rige og dit. Helligånden vil kun lede dig for at undgå smerte.
Opløsningen af smerte må tydeligvis undgå smerte. Ingen ville sikkert
protestere mod dette mål, hvis
han/hun anerkendte det. Problemet er ikke, om det, Helligånden
siger, er sandt, men om du ønsker lytte
til det, Hun siger.
7.101
Du erkender ikke mere det, der er smertefuldt, end du kender det, der er
glædeligt og er faktisk tilbøjelig til at sammenblande de to.
Helligåndens hovedfunktion er at lære dig at
skelne dem fra hinanden. Ligegyldigt hvor mærkeligt det kan synes,
at det er nødvendigt, er det tydeligvis det. Årsagen er lige så indlysende. Det, der
glæder dig, er smertefuldt
for egoet, og så længe du er i tvivl om det, du
er, vil du blive forvirret over glæde og smerte. Denne forvirring er
årsagen til hele idéen om ofring. Adlyd Helligånden, og du vil opgive egoet. Men du vil ofre ingenting. Tværtimod vil du vinde alting. Hvis du troede dette, ville der ikke være nogen konflikt.
7.102
Det er derfor du er nødt til at demonstrere
det indlysende for dig selv. Det er ikke
indlysende for dig. Du tror, at gøre det modsatte
af Guds Vilje kan være bedre for dig. Du tror også, at det er muligt at
gøre det modsatte af Guds Vilje.
Derfor tror du, at et umuligt valg er åbent for dig og et, der både er
meget frygtsomt og meget
ønskeligt. Dog Gud vil. HanHun
ønsker ikke. Din vilje er lige
så magtfuld som HansHendes, fordi den er
HansHendes. Egoets ønsker betyder ikke noget som helst, fordi egoet
ønsker det umulige. Du kan ønske
dig det umulige, men du kan kun ville
med Gud. Dette er egoets svaghed og din
styrke.
7.103
Helligånden holder altid med dig og med din styrke. Så længe du undgår Hendes
vejledning på nogen som helst måde, ønsker
du være svag. Alligevel er
svaghed skræmmende. Hvad kan denne beslutning ellers betyde andet end,
at du ønsker at være
frygtsom? Helligånden beder aldrig
om offer, men egoet gør altid.
Når du er forvirret over denne meget
klare forskel i motivation, kan det kun
skyldes projektion. Projektion af denne art er
en forvirring i motivation, og i betragtning af denne forvirring bliver
tillid umulig.
7.104
Ingen adlyder med glæde en vejleder, han/hun ikke har tillid til, men
det betyder ikke, at vejlederen er utroværdig. I dette tilfælde betyder det
altid, at efterfølgeren er. Dette er imidlertid også kun et spørgsmål om
hans/hendes egen tro. Ved at tro, at han/hun kan forråde, tror han/hun,
at alting kan forråde ham/hende.
Alligevel er dette kun fordi han/hun har valgt
at følge falsk vejledning. Ude af stand til at følge denne
vejledning uden frygt, forbinder han/hun frygt med vejledning og afslår at følge nogen som helst vejledning overhovedet. [Hvis resultatet af denne
beslutning er forvirring, er dette næppe overraskende.] Helligånden er
fuldstændig troværdig, som du
er. Gud Selv stoler på dig, og derfor er
din troværdighed hinsides tvivl. Den vil altid forblive hinsides
spørgsmålstegn, uanset hvor meget du
måtte sætte spørgsmålstegn ved den.
7.105
Vi sagde før, at du er Guds Vilje. HansHendes Vilje er ikke et tomgangsønske, og din
identifikation med HansHendes
vilje er ikke valgfri, da det er
det, du er. At dele HansHendes vilje med mig er ikke rigtigt åbent for
valg, skønt det kan synes at være. Hele adskillelsen ligger i denne
fejlslutning. Den eneste vej ud af fejlslutningen er at beslutte, at du ikke behøver at beslutte
noget som helst. Alt er blevet
givet dig ved Guds
beslutning. Det er HansHendes
Vilje, og du kan ikke ophæve
den. Selv afståelsen af din falske beslutningsbeføjelse, som egoet
vogter så skinsygt, bliver ikke opnået af dit ønske. Den blev opnået for
dig af Guds Vilje, Som ikke har efterladt dig uden trøst. HansHendes
Stemme vil lære dig, hvordan
du skelner mellem smerte og glæde, og vil føre dig ud af den forvirring,
som du har lavet. Der er
ingen forvirring i sindet hos en SønDatter af Gud, hvis vilje må være
FaderensModerens Vilje, fordi FaderensModerens Vilje er
HansHendes SønDatter.
7.106
Mirakler er i overensstemmelse med Guds Vilje, Hvis Vilje du ikke kender, fordi
du er forvirret om det, du
vil. Det betyder, at du er forvirret om det, du er. Hvis du er Guds Vilje og ikke accepterer
HansHendes vilje, fornægter du glæde. Miraklet er derfor en lektion i det,
glæde er.
Ved at være en lektion i deling, er det en lektion i kærlighed, som er
glæde. Ethvert mirakel er således en lektion i sandhed, og ved at
tilbyde sandhed lærer du forskellen mellem smerte og glæde.
7.107
Helligånden vil altid vejlede dig i sandhed, fordi din glæde er Hendes.
Dette er Hendes Vilje for alle og enhver, fordi Hun taler for Gudsriget,
som er glæde. At følge Hende
er derfor den letteste ting i verden og den eneste ting, der er let, fordi den ikke er af verden og derfor er naturlig.
Verden går imod din natur ved at være ude af overensstemmelse med Guds
love. Verden opfatter rækkefølger af vanskeligheder i alting. Dette er,
fordi egoet ikke opfatter noget som helt ønskværdigt. Ved at demonstrere
for jer selv, at der ikke er nogen rækkefølge af vanskeligheder i
mirakler, vil I overbevise jer selv om, at der i jeres naturlige
tilstand ikke er nogen vanskeligheder, fordi det er en tilstand af nåde.
7.108
Nåde er den naturlige tilstand for enhver SønDatter af Gud. Når han/hun ikke
er i en tilstand af nåde, er han/hun ude af sit naturlige miljø og
fungerer ikke godt. Alting, han/hun gør, bliver en belastning, fordi
han/hun ikke blev skabtmanifesteret til det miljø, han/hun har lavet.
Han/hun kan derfor ikke
tilpasse sig til det, og han/hun kan heller ikke tilpasse det
til ham/hende. Der er ingen
mening i at prøve. En SønDatter af Gud er kun
lykkelig, når hanhun ved, at hanhun er med Gud. Det er også det eneste
miljø, hvor hanhun ikke vil opleve belastning, fordi det er her, hanhun
hører hjemme. Det er også det eneste miljø, der er hamhende værdigt,
fordi hanshendes egen værdi er hinsides alt, hvad hanhun kan lave.
7.109
Overvej det rige, du har lavet, og bedøm dets værdi retfærdigt. Er det værdigt til at
være et hjem for et Barn af Gud? Beskytter det hanshendes fred og
skinner kærlighed på hamhende? Holder det hanshendes hjerte uberørt af
frygt og tillader hamhende altid at give uden nogen som helst
fornemmelse af tab? Lærer det hamhende, at denne gave er hanshendes
glæde, og at Gud Selv takker hamhende for hanshendes given? Det er det eneste
miljø, hvori I kan være lykkelige. I kan ikke lave det mere end I kan
lave jer selv. Det er blevet skabtmanifesteret til
jer, som I blev skabtmanifesteret til det. Gud våger over Sine Børn og
nægter dem intet. Dog, når de fornægter HamHende, ved de ikke dette,
fordi de fornægter sig selv
alting.
7.110
I, som kunne give Guds kærlighed til alting, I ser og berører og husker,
nægter bogstaveligt jer selv Gudsriget. Jeg kalder igen på dig til at
huske, at jeg har valgt dig til at undervise om Gudsriget til
Gudsriget. Der er ingen undtagelser fra denne lektion, fordi manglen på
undtagelser er lektionen. Enhver SønDatter, der vender tilbage til Gudsriget med
denne lektie i sit hjerte, har helbredt SønDatterskabet og givet tak til
Gud. Alle, der lærer denne lektion, er blevet den perfekte
lærer/lærerinde, fordi han/hun har lært den af Helligånden, der vil
lære ham/hende alt det, Hun ved. Når et sind kun har
lys, kender det kun lys. Dets
egen udstråling skinner fuldstændigt rundt om det og udvider sig ind i
andre sinds mørke og forvandler dem til majestæt.
7.111
Guds Majestæt er der for dig til at genkende og værdsætte og vide.
At opfatte Guds Majestæt som
din broder/søster er at acceptere din egen
arv. Gud giver kun ligeligt. Hvis du genkender HansHendes gave i nogen
som helst anden, har du anerkendt det, HanHun har givet dig.
Intet er så let at opfatte som sandhed. Dette er opfattelsen, der er
øjeblikkelig, klar og naturlig. I har trænet jer til ikke
at se det, og dette har været meget vanskeligt for jer. Ude af dit naturlige miljø kan du godt spørge, "Hvad er sandhed?"
eftersom sandhed er det miljø
ved hvilket og for hvilket du blev skabtmanifesteret.
7.112
I kender ikke jer selv, fordi I ikke kender jeres
SkaberManifestor. I kender ikke jeres skabelsermanifestationer, fordi I
ikke kender jeres brødre/søstre , som skabtemanifesterede dem med
jer. Vi sagde før, at kun hele SønDatterskabet er værdigt til at være
medskabendemedmanifesterende med Gud, fordi kun hele SønDatterskabet kan
skabemanifesterer som HamHende. Når som helst du helbreder en broder/søster ved at
anerkende hans/hendes værdi, anerkender du hans/hendes magt til at
skabemanifestere og din.
Han/hun kan ikke have mistet det, du
anerkender, og du må have den
glorværdighed, du ser i ham/hende. Han/hun er en
medSkabermedmedManifestor med Gud med dig.
Benægt hans/hendes skabendemanifesterende kraft, og du benægter din og
den Gud, som skabtemanifesterede dig, har. Du kan ikke benægte en del af
sandheden. Du kender ikke dine skabelsermanifestationer, fordi du ikke
kender deres SkaberManifestor. I kender ikke jer selv, fordi I ikke
kender jeres.
7.113
Dine skabelsermanifestationer kan ikke etablere din virkelighed mere end
du kan etablere Guds. Men du kan kende
begge dele. Væren bliver kendt ved at dele. Fordi
Gud delte Sin Væren med dig, kan du kende HamHende. Men du må også kende
alt det, HanHun skabtemanifesterede for at vide, hvad de
har delt. Uden din FaderModer vil du ikke kende dit FaderskabModerskab.
Guds Rige inkluderer alle HansHendes SønnerDøtre og deres børn, der er
som SønnerneDøtrene, ligesom de er som FaderenModeren. Kend så Guds
SønnerDøtre, og du vil kende du al
skabelsemanifestation.
8.1
Du bliver hæmmet i dine fremskridt af dine krav om at vide det, du ikke
ved. Dette er faktisk en måde at holde fast i afsavn på. Du kan ikke med
rimelighed protestere mod at følge instruktioner i et kursus for viden
på grund af, at du ikke ved.
Behovet for kurset er underforstået i din protest. Viden er ikke
motivationen for at lære dette kursus. Fred
er. Som forudsætningen for viden må
fred blive lært. Dette er kun, fordi de, der er i konflikt, ikke
er fredelige, og fred er
betingelsen for viden, fordi det er betingelsen for Gudsriget.
8.2
Viden vil blive genoprettet, når du opfylder dets betingelser. Dette er
ikke en handel, lavet af Gud, Der ikke laver nogen
handler. Det er blot resultatet af dit misbrug af HansHendes love på
vegne af en vilje, der ikke er HansHendes. Viden er
HansHendes vilje. Hvis du modsætter dig HansHendes Vilje, hvordan kan du
have viden? Jeg har fortalt dig, hvad viden tilbyder dig, men det er
tydeligt, at du ikke betragter dette som helt ønskværdigt. Hvis du
gjorde, ville du næppe være villig til at smide det væk så let, når
egoet beder om din loyalitet. Egoets afledning synes at forstyrre din
indlæring, men egoet har
ingen magt til at aflede dig, medmindre du giver
det magten.
8.3
Egoets stemme er en hallucination. Du kan ikke forvente, at det siger:
"Jeg er ikke virkelig." Hallucinationer er
unøjagtige opfattelser af virkeligheden. Dog bliver du ikke bedt om at
fordrive dem alene. Du bliver blot bedt om at vurdere dem med hensyn til
deres resultater for dig.
Hvis du ikke ønsker dem på grundlag af tab af fred, vil de blive fjernet
fra dit sind for dig. Hver reaktion på egoet er en opfordring til krig,
og krig fratager dig virkeligt
fred. Dog, i denne krig er der ingen modstander. Dette er
genfortolkningen af virkelighed, som du må gøre for at sikre fred, og
den eneste, du nogensinde behøver at foretage.
8.4
De, som du opfatter som modstandere er del
af din fred, som du opgiver
ved at angribe dem. Hvordan kan du have
det, du opgiver? Du deler for
at have, men du opgiver det ikke selv. Når du opgiver fred, udelukker
du dig selv fra den. Dette er en betingelse, der er så fremmed for
Gudsriget, at du ikke kan forstå den tilstand, der hersker indeni det.
Din fortidige indlæring må have lært dig de forkerte ting simpelthen,
fordi det ikke har gjort dig lykkelig. På dette grundlag alene burde der
stilles spørgsmålstegn ved dets værdi.
8.5
Hvis indlæring sigter mod forandring, og det er altid
dens formål, er du tilfreds med de forandringer, din
indlæring har bragt dig? Utilfredshed med indlæringsresultater må være
et tegn på indlæringsfejl, eftersom det betyder, at du ikke fik det, du
ønsker. Soningens læseplan er
det modsatte af den læseplan, I selv har fastlagt, men det er resultatet også. Hvis resultatet af din har gjort dig
ulykkelig, og hvis du ønsker
en anden, er en forandring af læseplanen tydeligvis nødvendig.
8.6
Den første ændring, der må indføres, er en ændring i retning.
Et meningsfuldt pensum kan ikke
være inkonsekvent. Hvis det er planlagt af to lærere/lærerinder, der
hver især tror på diametralt modsatte idéer, kan det ikke blive
integreret. Hvis det bliver udført af disse to lærere/lærerinden
samtidigt, forstyrrer hver især blot den anden. Dette fører til udsving, men ikke
til forandring. De svingende har
ingen retning. De kan ikke vælge én, fordi de ikke kan give afkald
på den anden, selv hvis den anden ikke findes. Deres modstridende
læseplan lærer dem, alle
retninger findes og giver dem ingen begrundelse til at vælge.
8.7
Den fuldstændige meningsløshed i sådan en læseplan må anerkendes fuldt
ud, før en virkelig ændring en retning bliver mulig. Du kan
ikke lære samtidigt fra to lærere/lærerinder, der er fuldstændigt
uenige om alting. Deres fælles læseplan præsenterer en umulig
indlæringsopgave. De lærer dig fuldstændigt
forskellige ting på fuldstændigt forskellige måder, der kunne være
mulige bortset fra den afgørende kendsgerning, at begge lærer
dig om dig selv. Din virkelighed er upåvirket af begge, men hvis
du lytter til begge, vil dit
sind blive spaltet om, hvad din virkelighed er.
8.8
Der er en begrundelse for
valg. Kun én Lærerinde ved,
hvad din virkelighed er. Hvis indlæring, der er formålet med læseplanen, må du lære det af Hende. Egoet ved
ikke, hvad det prøver på at undervise i. Det prøver at lære dig, hvad du
er, uden at vide det. Egoet er kun ekspert i forvirring. Det forstår
ikke noget som helst andet. Som lærer/lærerinde er det således
fuldstændigt forvirret og fuldstændigt
forvirrende. Selv hvis du kunne se fuldstændigt bort fra
Helligånden, hvilket er ganske umuligt, kunne du ikke lære noget af
egoet, fordi egoet ikke ved
noget.
8.9
Er der nogen som helst mulig
grund til at vælge en lærer/lærerinde som denne? Giver den fuldstændige
tilsidesættelse af noget som helst, det underviser i, noget andet
end mening? Er dette
læreren/lærerinden til hvem, en SønDatter af Gud bør henvende sig for at
finde sig selv? Egoet har aldrig givet dig et fornuftigt svar på noget
som helst. Simpelthen på grundlag af din egen oplevelse med egoets
undervisning, burde dette alene ikke diskvalificere det som din
fremtidige lærer/lærerinde? Dog har egoet gjort mere skade på din
indlæring end dette alene. Indlæring er glædesfyldt, hvis det fører dig
ad din naturlige vej og letter udviklingen af det, du har.
Når du bliver undervist imod
din natur, vil du imidlertid miste
ved din indlæring, fordi din indlæring vil sætte dig i fængsel. Din
vilje er i din natur og kan
derfor ikke gå imod den.
8.10
Egoet kan ikke lære dig noget, så længe din vilje er fri, fordi du ikke
vil lytte til det. Det er ikke
din vilje at være fængslet, fordi
din vilje er fri. Det er derfor egoet er fornægtelse
af fri vilje. Det er aldrig
Gud, der tvinger dig, fordi HanHun deler
Sin Vilje med dig. HansHendes stemme underviser kun
i HansHendes Vilje, men det er ikke Helligåndens lektion, fordi det er
det, du er. Den lektion er, at din vilje og Guds ikke kan være ude af
overensstemmelse, fordi de er
ét. Dette er at ophæve alting,
egoet prøver at undervise i. Det er ikke kun retningen for læseplanen,
der skal være uden konflikt, men også indholdet.
8.11
Egoet ønsker at lære dig, at du ønsker at modsætte
dig Guds Vilje. Denne unaturlige
lektion kan ikke blive lært,
men forsøget på at lære den er en krænkelse af din egen frihed og gør
dig bange for din vilje, fordi
den er fri. Helligånden modsætter sig en hvilken som helst fængsling af
Guds SønsDatters vilje i viden
om, at SønnensDatterens vilje er
FaderensModerens. Helligånden fører dig støt langs frihedens vej og
lærer dig, hvordan tilsidesætte eller se hinsides alting,
der ville holde dig tilbage.
8.12
Vi sagde før, at Helligånden lærer dig forskellen mellem smerte og
glæde. Det er det samme som at sige, at Hun lærer dig forskellen mellem
fængsling og frihed. Du kan
ikke lave denne skelnen uden
Hende. Det er, fordi du har lært dig selv, at fængsling er frihed. At tro på dem som det samme, hvordan kan
du se forskel på dem? Kan du bede den del af dit sind, der lærte dig at
tro, at de er de samme, om at lære dig
forskellen mellem dem?
8.13
Helligåndens undervisning tager kun én
retning og har kun ét mål.
Hendes retning er frihed, og Hendes mål er Gud. Alligevel kan Hun ikke
forestille sig Gud uden dig, fordi det ikke er Guds Vilje at være uden dig. Når du har lært, at din vilje er Guds, kunne du ikke mere ville at være uden HamHende end HanHun
kunne være uden dig. Dette er
frihed, og dette er glæde. Nægt dig selv dette, og du nægter virkeligt Gud HansHendes Rige, fordi HanHun skabtemanifesterede dig
til dette. Da vi sagde: "Al
magt og glorværdighed er din, fordi Gudsriget er HansHendes," var dette,
hvad vi mente.
8.14
Guds Vilje er uden grænser, og al magt og glorværdighed ligger indeni
den. Den er ubegrænset i styrke og i kærlighed og i fred. Den har ingen
grænser, fordi dens udvidelse er ubegrænset, og den omfatter alle ting,
fordi den skabtemanifesterede alle ting. Ved at skabemanifestere alle
ting, gjorde den dem til en del af sig selv. Du
er Guds vilje, fordi det er sådan, du blev skabtmanifesteret. Fordi din
SkaberManifestor kun
skabermanifesterer som Sig selv, er
du som HamHende. Du er en del af HamHende, der er
al magt og ære og er derfor lige så ubegrænset som HanHun
er.
8.15
Til hvad andet undtagen al magt og ære kan Helligånden appellere for at genoprette
Gudsriget? Så Hendes appel er blot til det Gudsriget er og til dets egen anerkendelse af, hvad det er. Når du anerkender
dette, bringer du automatisk anerkendelsen til alle, fordi du har
anerkendt alle. Ved din
anerkendelse vækker du deres,
og gennem deres bliver din
udvidet. Opvågning løber let og med glæde gennem Gudsriget som svar på
Guds Kald. Dette er den naturlige reaktion fra enhver SønDatter af Gud
på hanshendes SkabersManifestors Stemme, fordi det er Stemmen for
hanshendes skabelsermanifestationer og for hanshendes egen udvidelse.
8.16
Ære være til Gud i det højeste og til dig,
fordi HanHun har villet det således. Bed, og det skal blive givet dig,
fordi det allerede er blevet givet. Bed om lys og lær, at du er lys. Hvis du ønsker forståelse og enlightenment, vil
du lære det, fordi din vilje til at lære det er din beslutning om at
lytte til Lærerinden, der kender til lys og derfor kan lære
det til dig. Der er ingen grænse for jeres indlæring, fordi der ingen
begrænsning er for jeres sind.
Der er ingen begrænsning på Hendes vilje til at undervise, fordi Hun
blev skabtmanifesteret [af ubegrænset vilje] til
at undervise. Da Hun kender
Sin funktion perfekt, vil Hun at udfylde den perfekt, fordi det er
Hendes glæde og din.
8.17
At opfylde Guds Vilje perfekt er den eneste glæde og fred, der kan blive
kendt fuldt ud, fordi det er den eneste funktion, der kan blive erfaret
fuldt ud. Når dette er gennemført, så er
der ingen anden erfaring. Dog vil ønsket
om anden oplevelse blokere dens gennemførelse, fordi Guds Vilje ikke kan
blive påtvunget dig, da den er en oplevelse af fuldstændig villighed. Helligånden ved, hvordan man underviser i dette, men du
gør ikke. Det er derfor, du har brug for Hende, og derfor Gud gav
Hende til dig. Kun Hendes undervisning vil frigive din vilje til Guds
ved at forene den med HansHendes magt og ære og etablere dem som dine. Du deler dem, som Gud deler dem, fordi dette er det naturlige
resultat af deres væsen.
8.18
FaderensModerens og SønnensDatterens Vilje er én tilsammen ved
deres udvidelse. Deres udvidelse er resultatet
af deres énhed og holder deres énhed sammen ved at udvide deres fælles
vilje. Dette er perfekt skabelsemanifestation af det perfekt
skabtemanifesterede i forening med Perfekt SkaberManifestor.
FaderenModeren må give
FaderskabModerskab til Sin SønDatter, fordi HansHendes eget
FaderskabModerskab må blive udvidet udad. Du, der hører til i Gud, har
den hellige funktion at udvide HansHendes FaderskabModerskab ved ikke at
anbringe nogen grænser for
det. Lad Helligånden lære dig, hvordan
du kan gøre dette, for du vil vide, hvad det betyder af Gud selv.
8.19
Når du møder nogen som helst, husk, det er et hellig møde. Når du ser
ham/hende, vil du se dig selv. Som du behandler ham/hende, vil du
behandle dig selv. Som du tænker om ham/hende, vil du tænke om dig selv.
Glem aldrig dette, for i ham/hende vil du finde dig selv eller miste dig
selv af syne. Når som helst to Guds SønnerDøtre mødes, bliver de givet
en ny chance for frelse. Forlad ikke nogen uden at give frelse til ham/hende og modtage den selv, for jeg er altid der med dig i
erindring om dig.
8.20
Målet med læseplanen, uanset hvilken lærer/lærerinde du vælger, er, kend
dig selv. Der er intet andet at lære. Alle leder efter sig selv og
efter den magt og ære, han/hun tror, han/hun har mistet. Når som helst
du er sammen med hvem som helst, har du endnu en mulighed for at finde
dem. Din magt og ære er i ham/hende, fordi
de er dine. Egoet prøver at finde dem i dig
selv, fordi det ikke ved, hvor det skal søge. Helligånden lærer
dig, at hvis du kun ser på dig selv, kan
du ikke finde dig selv,
fordi det ikke er det, du er.
8.21
Når som helst du er sammen med en broder/søster, lærer du, hvad du er,
fordi du underviser i det, du
er. Han/hun vil svare enten med smerte eller med glæde, afhængigt af
hvilken lærer/lærerinde du
følger. Han/hun vil blive fængslet eller løsladt efter din beslutning, og
det vil du også. Glem aldrig dit ansvar overfor ham/hende, fordi
det er dit ansvar over for dig selv. Giv ham/hende hans/hendes plads i Gudsriget, og du vil
have din. Gudsriget kan
ikke findes alene, og I, som er
Gudsriget, kan ikke finde jer
selv alene.
8.22
For at opnå målet med læseplanen kan
du ikke lytte til egoet. Dets
formål er at forkaste dets eget mål. Egoet ved ikke dette, fordi det
ikke ved noget. Men du kan
vide dette, og du vil vide
det, hvis du er villig til at se på, hvad egoet har gjort dig
til. Dette er dit ansvar, for
når først du virkelig har gjort dette, vil
du acceptere Soningen for dig selv. Hvilket andet valg kunne du
foretage? Når du har truffet dette valg, vil du begynde at lære og
forstå, hvorfor du har troet, at når du mødte en anden, havde du tænkt,
at han/hun var en anden. Og hvert hellig møde, i hvilket du går ind fuldt ud, vil lære dig, dette ikke er tilfældet.
8.23
Du kan kun støde på en del af
dig selv, fordi du er en del af Gud, Der er
alting. HansHendes magt og ære er overalt, og du kan
ikke blive udelukket fra dem. Egoet underviser i, at din styrke er
i dig alene. Helligånden underviser i, at al styrke er i Gud og derfor
i dig. Gud vil, at ingen lider. HanHun vil virkeligt ikke, at nogen
som helst skal lide på grund af en forkert beslutning, inklusive
dig. Det er derfor, HanHun har givet dig midlerne til at ophæve den. Gennem HansHendes magt og ære bliver alle dine forkerte
beslutninger ophævet, hvorved du og
dine brødre/søstre fuldstændigt frigøres fra enhver
fængslingstanke, som nogen som
helst del af SønDatterskabet har accepteret. Forkerte beslutninger
har ingen magt, fordi de ikke
er sande. Det fængsel, som de synes
at producere, er ikke mere sandt, end de
er.
8.24
Magt og ære hører Gud alene til. Det gør du
også. Gud giver hvad som helst, der tilhører til HamHende, fordi HanHun giver af Sig
Selv, og alting tilhører til
HamHende. At give af dig selv
er den funktion, HanHun gav dig. At opfylde det perfekt vil lære dig,
hvad du har af HamHende, og dette vil lære dig, hvad du er
i HamHende. Du kan ikke være magtesløs i at gøre dette, fordi dette er
din magt. Ære er Guds gave til dig, fordi det er det, HanHun er. Se
denne ære overalt for at lære, hvad du
er.
8.25
Hvis Guds Vilje for dig er fuldstændig fred og glæde, så medmindre du kun
oplever dette, må du afvise at anerkende
HansHendes Vilje. HansHendes Vilje vakler ikke, da den er uforanderlig
for evigt. Når du ikke har fred, kan det kun være, fordi du ikke tror,
at du er i HamHende.
Alligevel er HanHun alt i alt. HansHendes fred er fuldstændig, og du må
være inkluderet i den. HansHendes love styrer dig, fordi de styrer alting.
Du kan ikke fritage dig selv fra HansHendes love, selvom du kan være
ulydig overfor dem. Dog, hvis du gør det, og kun
hvis du gør det, vil du føle
dig ensom og hjælpeløs, fordi du nægter dig selv alt.
8.26
Jeg er kommet som et lys ind i en verden, der virkeligt
nægter sig selv alt. Det gør den simpelthen ved at tage afstand fra
alt. Det er derfor en illusion af isolering, opretholdt af frygt for den
samme ensomhed, som er dens
illusion. Jeg har fortalt dig, at jeg er med dig altid, endda til
verdens ende. Det er derfor,
jeg er verdens lys. Hvis jeg er med dig i verdens ensomhed, er
ensomheden borte. Du kan
ikke opretholde illusionen om ensomhed, hvis du ikke
er alene. Mit formål er så at overvinde verden. Jeg angriber den ikke,
men mit lys må fordrive den på grund af det, den er.
8.27
Lys angriber ikke mørke, men det skinner det virkeligt
væk. Hvis mit lys går med dig overalt, skinner du
det væk med mig. Lyset
bliver vores, og du kan ikke
blive i mørke mere end mørke kan blive, hvor som helst du går.
Erindringen om mig er
erindringen om dig selv og HamHende, Der sendte mig til dig. Du var i
mørke, indtil Guds vilje blev udført fuldstændigt af nogen
som helst del af SønDatterskabet. Da dette blev gjort, blev det
perfekt udført af alle. Hvordan kunne det ellers blive
perfekt gennemført? Min mission var simpelthen at forene
SønDatterskabets vilje med FaderensModerens Vilje ved selv at være
opmærksom på FaderensModerens vilje. Dette er den bevidsthed, jeg kom
for at give dig, og dit problem med at acceptere det er denne verdens problem. At fordrive det er frelse, og i denne
forstand er jeg verdens
frelse.
8.28
Verden må foragte og forkaste mig, fordi verden er
troen på, at kærlighed er umulig. Dine
reaktioner på mig er verdens
reaktioner på Gud. Hvis du accepterer den kendsgerning, at jeg er med
dig, fornægter du verden og accepterer
Gud. Min vilje er HansHendes, og din
vilje til at høre mig er beslutningen om at høre HansHendes stemme og
holde dig til HansHendes vilje. Som Gud sendte mig til dig, sådan vil
jeg sende dig til andre, og jeg vil gå til dem med
dig, så vi kan lære dem [forening og fred].
8.29
Tror du ikke, at verden har brug
for fred lige så meget, som du har? Ønsker du ikke give
den til verden lige så meget, som du ønsker at modtage
den? For medmindre du gør, vil du ikke modtage den. Hvis du vil have den
af os, må du give den.
Rehabilitering kommer ikke fra nogen som helst andre. Du kan have
vejledning udefra, men du må acceptere
den indefra. Vejledningen må [blive] det, du
ønsker, ellers vil den være meningsløs for dig. Derfor er rehabilitering
et samarbejdsforetagende.
8.30
Jeg kan fortælle dig, hvad du skal gøre, men dette vil ikke hjælpe dig,
medmindre du samarbejder ved at tro, at jeg ved,
hvad der skal gøres. Først da vil dit sind vælge at følge mig. Uden din
vilje kan du ikke blive
rehabiliteret. Motivation til
at blive helbredt er den afgørende faktor i rehabilitering. Uden dette
beslutter du dig imod
helbredelse, og dit veto mod min vilje for dig gør
helbredelse umulig. Hvis helbredelse er
vores fælles vilje, kan du ikke blive helbredt medmindre vores viljer er forenede. Dette er indlysende, når du overvejer, hvad helbredelse
er til. Helbredelse er den
måde, hvorpå adskillelsen bliver overvundet. Adskillelse overvindes af
forening. Den kan ikke blive overvundet ved at adskille.
8.31
Viljen til at forene må være
entydig, ellers er viljen selv delt eller ikke hel. Din vilje er midlet, ved hvilket du
bestemmer din egen tilstand, fordi vilje er mekanismen
for beslutning. Den er den magt, hvormed du adskiller eller forener og
oplever smerte eller glæde i overensstemmelse hermed. My vilje kan ikke
overvinde din, fordi din er
lige så magtfuld som mine. Hvis det ikke var tilfældet, ville Guds
SønnerDøtre ikke være ligeværdige. Alle ting er mulige gennem vores forenede
vilje, men min vilje alene kan ikke hjælpe dig. Din vilje er lige så fri
som min, og Gud Selv ville ikke gå imod den. Jeg
kan ikke ville det, Gud ikke
vil. Jeg kan tilbyde dig min vilje til at gøre din
uovervindelig ved denne deling, men jeg kan ikke modsætte mig din uden at
konkurrere med den og derved krænke Guds Vilje for dig.
8.32
Intet, som Gud skabtemanifesterede kan modsætte sig din vilje, ligesom
intet, Gud skabtemanifesterede, kan modsætte sig HansHendes. Gud gav
din vilje dens magt, som jeg kun kan anerkende til ære for HansHendes.
Hvis du ønsker at være som mig, vil jeg hjælpe dig til at vide, at vi er
ens. Hvis du ønsker at være anderledes, vil jeg vente, indtil du
ombestemmer dig. Jeg kan undervise
dig, men kun du kan vælge at lytte
til min undervisning. Hvordan kan det være anderledes, hvis Guds Rige er
frihed? Frihed kan ikke blive lært af tyranni af nogen art, og den
perfekte ligeværdighed af alle
Guds SønnerDøtre kan ikke blive anerkendt gennem én viljes herredømme
over en anden. Guds SønnerDøtre er ligeværdige i vilje, da alt er deres
FadersModers Vilje. Dette er den eneste
lektion, jeg kom for at undervise i vel vidende, at den er sand.
8.33
Når din vilje ikke er min, er den ikke vores FadersModers. Dette betyder, at du
har sat din i fængsel og ikke
har ladet den være fri. Af
jer selv kan I ikke gøre noget, fordi i jer selv er
I ingenting. Jeg er ingenting uden FaderenModeren, og du
er ingenting uden mig, for
ved at fornægte FaderenModeren fornægter du dig
selv. Jeg vil altid
huske dig, og i min erindring
af dig ligger din erindring af dig
selv. I vores erindring af hinanden
anden ligger vores erindring af Gud, og i denne erindring ligger
din frihed, fordi din frihed er i HamHende. Så tilslut dig til mig i
lovprisning af HamHende og
dig, som HanHun skabtemanifesterede. Dette er vores taknemlighedsgave
til HamHende, som HanHun vil dele med alle
HansHendes skabningermanifestationer, til hvem HanHun giver det
ligeligt, der er acceptabelt for HamHende. Fordi
det er acceptabelt for HamHende, er det frihedens gave, som er
HansHendes vilje for alle HansHendes SønnerDøtre. Ved at tilbyde frihed, vil du
blive fri.
8.34
Frihed er den eneste gave, du kan tilbyde Guds SønnerDøtre, da det er en
anerkendelse af det, de
er, og det, HanHun er. Frihed er skabelsemanifestation, fordi det er
kærlighed. Det, du søger at sætte i fængsel, elsker du ikke.
Derfor, når du søger at sætte nogen som helst i fængsel, inklusive dig selv, elsker du ikke ham/hende, og du kan ikke identificere dig
med ham/hende. Når du sætter dig
selv i fængsel, mister du af syne din sande identifikation med mig og med FaderenModeren. Din identifikation er
med FaderenModeren og med SønnenDatteren. Det kan
ikke være med den ene og ikke med den anden. Hvis du er del af den
ene, må du være del af den anden, fordi de er
den ét.
8.35
Den Hellige Treenighed er hellig, fordi
den er én. Hvis du udelukker dig
selv fra denne forening, opfatter du den Hellige Treenighed som
adskilt. Du må være inkluderet i Den, fordi Den er
alting. Medmindre du indtager din plads i Den og udfylder din funktion
som del af Den, er Den lige
så berøvet som du er. Ingen
del af Den kan blive sat i fængsel, hvis Dens sandhed skal blive kendt.
Kan du blive adskilt fra din identifikation og have fred? Afstandtagen
er ikke en løsning; den er en vrangforestilling. De vildfarne tror, at sandheden vil angribe dem,
og derfor ser de den ikke,
fordi de foretrækker
vrangforestillingen. Ved at bedømme sandhed som noget, de ikke
ønsker, opfatter de bedrag og blokerer viden.
8.36
Hjælp dem ved at tilbyde dem din
samlede vilje på deres vegne, som jeg tilbyder dig min på dine.
Alene kan vi ikke gøre noget, men sammen
smelter vores viljer sammen til noget, hvis magt er langt hinsides
magten i dens adskilte dele. Ved ikke
at være adskilt, bliver Guds vilje etableret i
vores og som vores. Denne
Vilje er uovervindelig, fordi
den er udelt. SønDatterskabets udelte vilje er den perfekte
SkaberManifestor, da den er fuldstændigt i Guds billede, Hvis Vilje den
er. Du
kan ikke blive fritaget fra den, hvis du skal komme til at forstå det, den
er, og det, du er. Ved at
adskille din vilje fra min,
fritager du dig selv fra Guds Vilje, som er
dig selv.
8.37
At helbrede er stadigt at gøre hel. Derfor er at helbrede at forene
sig med de, der er som dig, fordi det at anerkende denne lighed er at anerkende FaderenModeren. Hvis din perfektion er i HamHende og kun i HamHende, hvordan kan du vide
det uden at anerkende HamHende? Anerkendelse af Gud er
anerkendelsen af dig selv. Der er
ingen adskillelse mellem Gud og HansHendes skabelsemanifestation. Du vil
lære dette efterhånden, som du lærer, at der ikke er nogen adskillelse
af din vilje og min. Lad Guds kærlighed skinne på dig ved din accept af mig. Min
virkelighed er din og
HansHendes. Ved at slutte din vilje til min, tilkendegiver du din
bevidsthed om, at Guds Vilje er en.
8.38
Guds Énhed og vores er ikke adskilt, fordi HansHendes Énhed omslutter
vores. At slutte dig sammen med mig er at genoprette HansHendes magt til
dig, fordi vi deler den. Jeg tilbyder dig kun anerkendelsen af HansHendes magt i dig, men i den ligger al
sandhed. Når vi forener os, forener vi os med HamHende. Ære være foreningen af
Gud og HansHendes hellige SønnerDøtre! Al ære ligger i dem, fordi
de er forenede. Miraklerne, vi laver, bærer vidnesbyrd om
FaderensModerens Vilje for HansHendes SønDatter og om vores glæde ved at
forene os med HansHendes
Vilje for os.
8.39
Når du forener dig med mig, forener du dig uden
egoet, fordi jeg har forsaget egoet i mig selv og kan
derfor ikke forene mig
med dit. Vores forening er
derfor måden til at give afkald på egoet i dig
selv. Sandheden i os begge er hinsides
egoet. Ved at ville det er du
gået hinsides det mod sandhed. Vores succes med at transcendere egoet
garanteres af Gud, og jeg kan dele [min perfekte tillid til HansHendes
løfte, fordi jeg ved, at HanHun gav mig] denne tillid for os begge og os
alle. Jeg bringer Guds fred
tilbage til alle HansHendes Børn, fordi jeg modtog den af HamHende for
os alle. Intet kan sejre mod vores forenede vilje, fordi intet kan sejre
mod Guds. Ville du kende Guds Vilje for dig? Bed mig om det, der ved det for dig, og du vil finde det. Jeg vil intet nægte dig, da Gud intet
nægter mig.
8.40
Vores er simpelthen rejsen tilbage til Gud, Der er vores hjem. Når som
helst frygt trænger ind noget som helst sted langs vejen til fred, er
det altid, fordi egoet har
forsøgt at slutte sig til rejsen med os
og ikke kan gøre det. Da det fornemmer nederlag og vredes over
det, betragter egoet sig selv som afvist og bliver hævngerrig. Du er
usårlig overfor dets gengældelse, fordi
jeg er med dig. På denne rejse har du valgt mig som dine ledsagere i stedet for egoet. Prøv ikke på at holde fast i begge, ellers vil
du prøve at gå i forskellige retninger og vil fare vild.
8.41
Egoets måde er ikke min, men den er heller ikke
din. Helligånden har én
vejledning til alle sind, og den, Hun lærte mig, er din. Lad os ikke tabe Hendes vejledning af syne gennem illusioner,
for kun illusioner om en anden vejledning kan skjule den ene, som Guds
Stemme taler for i os alle. Giv aldrig egoet magten til at blande sig i
rejsen, fordi det ingen har,
[og] rejsen er vejen til det, der er sandt. Lad al
vildledning bagud og ræk hinsides alle egoets forsøg på at holde dig
tilbage. Jeg går foran dig, fordi jeg er hinsides egoet. Ræk derfor ud
efter min hånd, fordi du ønsker
at transcendere egoet. Min vilje vil aldrig
mangle, og hvis du ønsker at
dele den, vil du det. Jeg giver den villigt og gladeligt, fordi jeg har brug
for dig lige så meget, som du har brug for mig.
8.42
Vi er SønDatterskabets fælles
vilje fra, hvis helhed er for alle. Vi begynder rejsen tilbage med at
begive os af sted sammen og
samler vores brødre/søstre , når vi fortsætter
sammen. Hver gevinst i vores styrke tilbydes til alle, så de også kan
lægge deres svaghed til side og føje deres styrke til os. Guds velkomst
venter på os alle, og HanHun vil byde os velkommen, som jeg byder dig
velkommen. Glem ikke Guds Rige for noget som helst, verden har at
tilbyde. Verden kan intet tilføje til Guds og HansHendes hellige
SønsDatters magt og ære, men den kan
blinde SønnerneDøtrene for FaderenModeren, hvis de beskuer den. Du kan
ikke beskue verden og kende Gud. Kun én er sand.
8.43
Jeg er kommet for at fortælle dig, at valget af det, der er sandt, ikke
er dit. Hvis det var, ville I have ødelagt jer selv. Dog, Gud ville ikke
ødelæggelsen HansHendes skabelsermanifestationer, da HanHun havde
skabtmanifesteret dem til evigheden. HansHendes Vilje har frelst jer,
ikke fra jer selv, men fra jeres
illusioner om jer selv. HanHun har frelst jer for jer selv. Lad os lovprise HamHende, som verden fornægter, for
over HansHendes Rige har den ingen magt. Ingen, der er skabtmanifesteret
af Gud, kan finde glæde i noget som helst andet undtagen
det evige. Det er ikke, fordi han/hun er berøvet noget som helst andet,
men fordi intet andet er ham/hende værdigt.
Det, Gud og HansHendes SønnerDøtre skabermanifesterer, er evigt, og i dette og kun i dette er deres glæde.
8.44
Lyt til historien om den fortabte søn, og lær, hvad Guds skat er og din:
Denne søn af en kærlig FaderModer forlod sit hjem og troede, at han
spildte alt for intet af nogen som helst værdi, selvom han ikke vidste
dets værdiløshed på det tidspunkt. Han skammede sig over at vende
tilbage til sin fader, fordi han troede, at han havde såret ham. Men da
han kom hjem, bød faderen ham velkommen med glæde, fordi kun sønnen selv
var hans faders skat. Han
ønskede intet andet.
8.45
Gud ønsker kun Sin SønDatter, fordi HansHendes SønDatter er HansHendes
eneste skat. Du ønsker dine skabningermanifestationer, som HanHun ønsker Sine. Dine
skabningermanifestationer er din gave til den Hellige Treenighed,
skabtmanifesteret i taknemlighed for din
skabelsemanifestation. De forlader dig ikke mere, end du har forladt din
SkaberManifestor, men de udvider
din skabelsemanifestation, som Gud udvidede sig til dig. Kan skabelsernemanifestationerne af Gud Selv finde glæde i det,
der ikke er virkeligt? Og hvad er
virkeligt bortset fra Guds skabningermanifestationer og dem, der er
skabtmanifesteret ligesom HansHendes? Dine
skabningermanifestationer elsker dig, som din individuelle Ånd elsker
din FaderModer for skabelsensmanifestationens gave. Der er
ingen anden gave, som er evig, og derfor er der ingen anden gave, der er
sand.
8.46
Hvordan kan du så acceptere noget som helst andet eller give noget som helst andet og forvente glæde til gengæld? Og hvad
andet end glæde ville du ønske?
Du lavede hverken dig selv eller din funktion. Du tog kun beslutningen om at være uværdig til begge. Dog, kunne du ikke gøre dig
selv uværdig, fordi du er Guds skat. Det, HanHun værdsætter, er
værdifuldt. Der kan ikke være nogen tvivl om dets værdi, fordi dets værdi ligger i, at Gud
deler Sig Selv med det og fastlægger
dets værdi for evigt.
8.47
Din funktion er at føje til
Guds skat ved at skabemanifestere din. HansHendes Vilje til
dig er HansHendes vilje for
dig. HanHun ville ikke holde skabelsemanifestation tilbage fra dig,
fordi HansHendes glæde er i den. Du kan ikke finde glæde bortset
fra, som Gud gør det. HansHendes glæde ligger i at skabemanifestere dig,
og HanHun udvider Sit FaderskabModerskab til dig, så du kan udvide dig
selv, som HanHun gjorde. Du forstår ikke dette, fordi du ikke forstår HamHende.
Ingen, der ikke kender sin funktion, kan forstå det, og ingen kan
kende sin funktion, medmindre han/hun ved, hvem han/hun er.
Skabelsemanifestation er Guds Vilje. HansHendes Vilje
skabtemanifesterede dig til at skabemanifesterer. Din vilje blev ikke
skabtmanifesteret adskilt fra HansHendes, og så vil den, som HanHun vil.
8.48
En "uvillig vilje" betyder ikke noget, [fordi det er] en selvmodsigelse
i udtryk, der faktisk ikke efterlader noget. [Du kan kun gøre dig selv
magtesløs på en måde, der overhovedet ikke har nogen betydning.] Når du
tror, at du er uvillig til
at ville med Gud, tænker du ikke.
Guds vilje er tanke. Den kan
ikke blive modsagt af tanke.
Gud modsiger ikke Sig Selv,
og HansHendes SønnerDøtre, der er som HamHende, kan ikke modsige sig
selv eller HamHende. Dog er
deres tanke så magtfuld, at de endog kan putte Guds SønsDatters sind i
fængsel, hvis de vælger således. Dette valg gør SønnensDatterens funktion ukendt for hamhende, men aldrig for
hanshendes SkaberManifestor. Og fordi
den ikke er ukendt for hanshendes SkaberManifestor, kan den for evigt
kendes af hamhende.
8.49
Der er intet andet spørgsmål, du nogensinde bør spørge dig selv om - "Ønsker
jeg at kende min FadersModers Vilje for mig?" HanHun vil ikke skjule den. HanHun har afsløret den for mig, fordi
jeg bad HamHende om det og lærte om det, HanHun allerede havde givet.
Vores funktion er at fungere sammen, for adskilt
fra hinanden kan vi ikke fungere overhovedet. Hele Guds SønsDatters magt
ligger i os alle, men ikke i nogen som helst af os alene. Gud ville
ikke have os til at være alene, fordi HanHun ikke vil at være alene. Det
er derfor HanHun skabtemanifesterede sin SønDatter og gav hamhende
magten til at skabemanifestere med HamHende.
8.50
Vores skabningermanifestationer er lige så hellige, som vi er, og vi er
SønnerDøtre af Gud Selv og derfor så hellige, som HanHun er. Gennem
vores skabelsermanifestationer udvider vi vores kærlighed og forøger
således den Hellige Tre-enigheds glæde. Du forstår ikke dette af en
meget enkel grund. I, der er Guds egen skat, betragter ikke jer selv som
værdifulde. I betragtning af denne tro kan I ikke forstå noget
som
helst. Jeg deler den viden med Gud kundskaben om den værdi, HanHun
tillægger på dig. Min hengivenhed for dig er af HamHende, og er født af
min viden om mig selv og
HamHende. Vi kan ikke blive
skilt ad. De, som Gud har forenet, kan ikke blive skilt ad, og Gud har
forenet alle Sine SønnerDøtre med Sig Selv. Kan du blive skilt ad fra
dit liv og dit væsen?
8.51
Rejsen til Gud er blot genopvækkelsen af viden om, hvor
du altid er, og hvad du er
for evigt. Det er en rejse uden afstand til et mål, der aldrig har
ændret sig. Sandhed kan kun blive oplevet.
Den kan ikke blive beskevet, og den kan ikke blive forklaret. Jeg kan
gøre dig opmærksom på sandheds betingelser,
men oplevelsen er af Gud. Sammen kan vi imødekomme dens betingelser, men
sandheden vil gå op for dig af den selv.
8.52
Hvad Gud har villet for dig, er
dit. HanHun har givet Sin Vilje til Sin skat, hvis skat det er. Dit
hjerte ligger, hvor din skat er, som HansHendes gør. Du, der er elsket
af Gud, er fuldt ud velsignet. Lær dette af os, og befri den hellige
vilje for alle de, der er så velsignede som du er.
8.53
Angreb er altid fysisk. Når
angreb i nogen som helst form kommer ind i dit sind, sidestiller
du dig selv med en krop. Dette er egoets fortolkning
af kroppen. Du behøver ikke at angribe fysisk for at acceptere denne
fortolkning. Du accepterer den simpelthen ved at tro, at angreb kan skaffe dig noget, du ønsker. Hvis du ikke troede på dette, ville
idéen om angreb ingen appel have for dig. Når du sidestiller dig selv
med en krop, vil du altid
opleve depression. Når et Guds Barn tænker på sig selv på denne måde,
bagatelliserer han/hun sig selv og ser sine brødre/søstre som
bagatelliseret
på samme måde. Eftersom han/hun kun kan finde sig selv i dem, har han/hun afskåret sig fra frelse.
8.54
Husk, at Helligånden kun tolker kroppen som et kommunikationsmiddel. Da
den er kommunikationsforbindelsen mellem Gud og HansHendes adskilte
SønnerDøtre, fortolker Helligånden alt det, du har lavet i lyset af det, HanHun er. Egoet adskiller gennem kroppen. Helligånden rækker gennem den til andre. Du opfatter ikke dine brødre/søstre ,
som Helligånden gør, fordi du ikke fortolker deres kroppe og din
udelukkende som et middel til at slutte dig sammen med deres sind og forene dem med dine og mine. Denne fortolkning af kroppen
vil ændre dit sind fuldstændigt om dens værdi. I sig selv har den ingen.
8.55
Hvis du bruger kroppen til angreb, er
den skadelig for dig. Hvis du kun bruger den til at nå sindet hos dem,
der tror, de er kroppe og lærer dem gennem
kroppen, at dette ikke er således, vil du begynde at forstå magten i
sindet, der er i jer begge. Hvis du bruger kroppen til dette og kun
til dette, kan du ikke bruge den til angreb. I tjenesten med at forene bliver den en
smuk lektion i fællesskab, der har værdi indtil fællesskab er. Dette er Guds måde at gøre ubegrænset på, hvad du har begrænset.
Helligånden ser ikke kroppen, som du gør, fordi Hun ved, at den eneste
virkelighed, noget som helst kan have, er den tjeneste, den kan yde Gud
på vegne af den funktion, HanHun har givet den.
8.56
Kommunikation afslutter adskillelse. Angreb fremmer
den. Kroppen er smuk eller grim, hellig eller brutal, hjælpsom eller
skadelig i overensstemmelse med anvendelsen, den bliver brugt til. Og i
en andens krop vil du se brugen, som du har anvendt din til. Hvis
kroppen for dig bliver et middel, som du giver Helligånden til at bruge
på vegne af foreningen af SønDatterskabet, vil du ikke se noget fysisk
andet end, som det er. Brug det til sandhed, og du vil se det i sandhed.
Misbrug det, og du vil
misforstå det, fordi du allerede har gjort det ved
at misbruge det. Fortolk noget
som helst adskilt fra Helligånden, og du vil have mistillid til
det. Dette vil føre dig til had og angreb og
tab af fred.
8.57
Dog kommer alt tab kun fra din egen misforståelse. Tab af nogen
som helst art er umulig. Når du ser på en broder/søster som en
fysisk enhed, bliver hans/hendes magt og ære mistet for
dig, og det gør din også. Du
har angrebet ham/hende, men du må
have angrebet dig selv først. Se ham/hende ikke på denne måde af hensyn
til din egen frelse, som må
bringe ham/hende hans/hendes.
Tillad ham/hende ikke forklejne sig selv i dit
sind, men giv ham/hende frihed fra hans/hendes tro på lidenhed og
således undslippelse fra din.
Som del af dig er han/hun hellig. Som en del af me er du
det. At kommunikere med en del af Gud Selv er at nå hinsides Gudsriget
til dets SkaberManifestor gennem HansHendes stemme, som HanHun har
oprettet som del af dig.
8.58
Glæd jer så over, at af jer selv kan I ikke gøre noget. I er ikke af
jer selv. HanHun af Hvem du er,
har villet din magt og ære for
dig, med hvilken du perfekt kan fuldføre HansHendes hellige Vilje for
dig, når du selv vil det således. HanHun har ikke trukket Sine gaver
tilbage fra dig, men du har
trukket dem tilbage fra HamHende. Lad ingen Guds SønDatter forblive
skjult for HansHendes navns skyld, fordi HansHendes navn er dit.
8.59
Husk, at Bibelen siger, "Ordet (eller tanken) blev gjort til kød."
Strengt taget er dette umuligt, eftersom det ser ud til at involvere
oversættelsen af én virkelighedsorden til en anden. Forskellige
virkelighedsordner ser bare ud
til at eksistere, ligesom forskellige rækkefølger af mirakler gør. Tanke
kan ikke blive gjort til kød undtagen ved tro, eftersom tanke ikke
er fysisk. Dog, tanke er
kommunikation, for hvilken kroppen kan
blive brugt. Dette er den eneste naturlige
anvendelse, som den kan blive
sat til. At bruge kroppen unaturligt er at miste Helligåndens formål af
syne og således forvirre målet med Hendes læseplan.
8.60
Der er intet så frustrerende for en elev som at blive placeret i en
læseplan, som han/hun ikke kan lære. Hans/hendes følelse af
tilstrækkelighed lider, og han/hun må
blive deprimeret. At komme ansigt til ansigt med en umulig
indlæringssituation, uanset hvorfor den er umulig, er den mest
deprimerende ting i verden. Faktisk er det i sidste ende derfor,
verden er deprimerende. Helligåndens læseplan er aldrig
deprimerende, fordi den er en glædens læseplan. Hver gang reaktionen på
indlæring er depression, er det kun fordi målet med læseplanen er blevet
mistet af syne.
8.61
I verden opfattes ikke engang kroppen som hel. Dens formål bliver set
som opdelt i mange funktioner, der har ringe eller intet forhold til
hinanden, så den ser ud til at være styret af kaos. Vejledt af egoet er
den. Vejledt af Helligånden er den ikke.
Den bliver kun et middel, ved hvilket den del af sindet, du har adskilt
fra din Ånd, kan nå hinsides dens forvrængninger og vende
tilbage til Ånden. Egoets tempel bliver således Helligåndens
tempel, hvor hengivenhed til Hende erstatter hengivenhed til egoet. I
denne forstand bliver kroppen
et tempel for Gud, fordi HansHendes Stemme bor i det ved at dirigere
anvendelsen, som det bliver brugt til.
8.62
Helbredelse er resultatet af at bruge kroppen udelukkende
til kommunikation. Eftersom dette er naturligt, helbreder den ved at
gøre hel, der også er naturligt. Al sind er hel, og troen på, at en del
af det er fysisk eller ikke sind, er en opdelt (eller syg) fortolkning. Sind kan
ikke blive gjort fysisk, men det kan
blive gjort synligt gennem det fysiske, hvis det bruger kroppen til at
gå hinsides sig selv. Ved at
række ud, udvider sindet sig
selv. Det stopper ikke ved
kroppen, for hvis det gør det, bliver det blokeret i dets formål. Et
sind, der er blokeret, har tilladt sig selv at være sårbart overfor
angreb, fordi det har vendt sig
mod sig selv.
8.63
Fjernelsen af blokeringerne er så den eneste
måde at garantere hjælp og helbredelse på. Hjælp og helbredelse er de
normale udtryk for et sind, der arbejder gennem
kroppen, men ikke i den. Hvis
sindet tror, at kroppen er dets mål,
vil det fordreje sin opfattelse af kroppen og ved at blokere dets
egen udvidelse hinsides den, vil det fremkalde sygdom ved at fremme adskillelse.
At opfatte kroppen som en adskilt
enhed kan ikke andet end
fremme sygdom, fordi det ikke er sandt. Et kommunikationsmedium mister
nytten, hvis det bruges til noget andet. At bruge et
kommunikationsmiddel som et middel til angreb er en åbenlys forvirring i formål.
8.64
At kommunikere er at sammenslutte og at angribe er at adskille. Hvordan
kan du gøre begge samtidig med den samme
ting og ikke lide? Opfattelse af kroppen kan kun blive forenet med ét
formål. Dette frigiver sindet fra fristelsen til at se kroppen i mange
lys og overgiver den udelukkende til Det Ene Lys, Hvori den overhovedet virkeligt kan
blive forstået. At forveksle en indlæringsenhed med en læseplans mål
er en grundlæggende forveksling. Indlæring kan næppe blive bremset af
dens egne hjælpemidler med hverken håb om at forstå hjælpemidlerne eller
indlæringens virkelige formål. Indlæring må føre hinsides
kroppen for genindførelsen af sindets magt i den. Dette kan kun
blive opnået, hvis sindet udvider sig til andre sind og ikke bremser
sig selv i dets udvidelse.
8.65
Bremsningen af sindets udvidelse er årsagen til al
sygdom, fordi kun udvidelse er sindets funktion. Det modsatte af glæde
er depression. Når din indlæring fremmer depression i stedet for glæde,
kan du ikke lytte til Guds glade Lærerinde, og du må lære galt. At se en
krop som noget som helst andet end et middel til ren udvidelse er at
begrænse dit sind og skade dig
selv. Sundhed er derfor ikke andet end forenet formål. Hvis
kroppen bliver bragt under sindets formål, bliver kroppen hel, fordi sindets formål er ét.
Angreb kan kun være et formodet
formål med kroppen, fordi adskilt
fra sindet har kroppen intet formål overhovedet.
8.66
Du er ikke begrænset af
kroppen, og tanke kan ikke
blive gjort til kød. Dog, kan sindet blive manifesteret gennem kroppen,
hvis det går hinsides den og ikke
fortolker den som en begrænsning. Hver gang du ser en anden som
begrænset til eller af kroppen, påtvinger du dig
selv denne grænse. Er du villig til at acceptere
dette, når hele dit formål med indlæring burde være at undslippe fra begrænsninger? At opfatte kroppen som et middel til
angreb af nogen som helst slags og endda underholde den mulighed, at
glæde på nogen mulig måde
kunne blive resultatet, er et éntydigt tegn på en dårlig elev. Han/hun
har accepteret et indlæringsmål i åbenlys modsætning til læseplanens
samlede formål og har forstyrret sin evne til at acceptere dens formål
som sit eget.
8.67
Glæde er forenet formål, og et forenet formål er kun
Guds. Når dit er forenet, er
det HansHendes. Bland dig i HansHendes formål, og du har behov
for frelse. Du har fordømt dig selv, men fordømmelse er ikke
af Gud. Derfor er den ikke sand. Ikke mere end nogen som helst af resultaterne
af din fordømmelse. Når du ser en broder/søster som en krop, fordømmer
du ham/hende, fordi du har fordømt dig selv. Dog hvis al fordømmelse er uvirkelig,
og den må være uvirkelig,
eftersom den er en form for angreb, så kan den ikke have
nogen resultater.
8.68
Tillad ikke jer selv at lide under resultaterne af det, der ikke er
sandt. Befri jeres sind fra troen på, at dette er muligt.
I dets fuldstændige umulighed og din fulde bevidsthed om
dets fuldstændige umulighed ligger dit eneste håb om frigivelse. Men
hvilket andet håb ville du ønske dig? Frihed fra illusioner ligger kun i
ikke at tro på dem. Der er intet angreb, men der er
ubegrænset kommunikation og derfor ubegrænset magt og helhed. Helhedens
styrke er udvidelse. Arrester ikke din tanke i denne verden, og du vil
åbne dit sind for skabelsemanifestation i Gud.
8.69
Holdninger til kroppen er holdninger hen imod angreb.
Egoets definitioner af alting
er barnlige og altid baseret på, hvad det mener, en ting er til.
Dette er, fordi det er ude af stand til ægte generaliseringer og
sidestiller det, det ser, med den funktion, det
tilskriver det. Det sidestiller det ikke
med, hvad det er. For egoet
er kroppen til at angribe
med. Ved at sidestille dig
med kroppen lærer det dig, at
du er til angribe med, fordi det er det, det tror. Kroppen er så ikke
kilden til sit eget helbred. Kroppens tilstand ligger udelukkende i din
fortolkning af dens funktion.
8.70
Grunden til, at definitioner med hensyn til funktion er ringere, er, at
de godt kan være unøjagtige. Funktioner er del af væren, da de opstår
fra den, men forholdet er ikke gensidigt. Helheden definerer virkeligt
delen, men delen definerer ikke
helheden. Dette er lige så sandt for viden, som det er for opfattelse.
Grunden til, at vide delvist
er at vide fuldstændigt, er
på grund af den grundlæggende forskel
mellem viden og opfattelse. I opfattelse er helheden opbygget af dele,
der kan adskilles og samles igen i forskellige konstellationer. Viden
ændrer sig aldrig, så dens
konstellation er permanent. De eneste områder, hvori del-helhed forhold
har nogen som helst
betydning, er dem, hvori ændring er mulig. Der er
ingen forskel mellem helheden og delen, hvor forandring er umulig.
8.71
Kroppen eksisterer i en verden, der synes
at indeholde to stemmer, der kæmper om dens besiddelse. I denne
opfattede konstellation bliver kroppen opfattet som i stand til at
flytte sin kontrol fra den ene til den anden, hvilket muliggør
opfattelsen af både sundhed og sygdom. Egoet laver en grundlæggende
sammenblanding af midler og mål, som det altid gør. Ved at anse kroppen
som et mål har egoet ingen virkelig
brug for den, fordi den ikke
er et mål. Du må have lagt mærke til en bemærkelsesværdig egenskab ved
ethvert mål, som egoet har accepteret som sit eget. Når du har opnået
det, har det ikke tilfredsstillet
dig. Det er derfor, egoet bliver tvunget til at skifte fra det ene
mål til det anden uden ophør, så du vil fortsætte med at håbe, at det dog kan tilbyde dig noget.
8.72
Det har været særligt vanskeligt at overvinde egoets tro på kroppen som
et mål, fordi dette er ensbetydende med troen på angreb
som en mål. Egoet har en virkelig investering
i sygdom. Hvis du er syg, hvordan kan du protestere
mod egoets faste overbevisning om, at du ikke
er usårlig? Dette er et særligt tiltalende argument fra egoets
synspunkt, fordi det skjuler det åbenlyse angreb,
der ligger til grund for sygdommen. Hvis du accepterede dette og også besluttede dig imod
angreb, kunne du ikke give dette falske vidne til egoets standpunkt.
8.73
Det er svært at opfatte sygdom som
et falskt vidne, fordi du ikke indser, at det er
helt ude af overensstemmelse med det, du ønsker. Dette vidne ser ud til at være uskyldig og troværdig, fordi du ikke alvorligt
har krydsforhørt ham/hende. Hvis du gjorde, ville du ikke betragte
sygdom som sådan et stærkt vidne på vegne af egoets synspunkter.
8.74
En mere ærlig erklæring ville være som følger: De, der ønsker
egoet, er forudbestemt til at forsvare det. Derfor bør deres valg af
vidner være under mistanke fra begyndelsen. Egoet påkalder ikke vidner,
der ville være uenige i dets sag, ej
heller gør Helligånden. Vi har sagt, at dom er
Helligåndens funktion og en, som Hun er perfekt udrustet til at udføre.
Egoet, som dommer, giver alt andet end
en upartisk dom. Når egoet påkalder et vidne, har det allerede
gjort vidnet til en allieret.
8.75
Det er stadig sandt, at kroppen ikke har nogen funktion af sig selv,
fordi den ikke er et mål.
Egoet fastlægger den imidlertid som
et mål, fordi den som sådan vil miste sin sande funktion. Dette er
formålet med alting, egoet
gør. Dets eneste mål er at miste altings funktion af syne. En syg krop
giver ingen mening. Den kunne ikke
give mening, fordi sygdom er ikke det, kroppen er til. Sygdom er kun meningsfuld, hvis de to grundlæggende
forudsætninger, på hvilke egoets fortolkning af kroppen hviler, er
sande. Helt konkret er det, at kroppen er til angreb, og at du er
en krop. Uden disse forudsætninger er sygdom fuldstændig ufattelig.
8.76
Sygdom er en måde at demonstrere på, at du
kan blive såret. Den er et vidnesbyrd om din skrøbelighed, din
sårbarhed og dit ekstreme behov for at være afhængig af ydre
vejledning. Egoet bruger dette som dets bedste argument for dit behov
for dets vejledning. Det dikterer endeløse forskrifter for at undgå
katastrofale resultater. Helligånden, der er fuldstændigt opmærksom på
de samme data, gider ikke at analysere dem overhovedet. Hvis dataene er
meningsløse, er der ingen grund til at overveje dem. Sandheds funktion
er at indsamle data, der er sande. Der er ingen mening i at forsøge at lave mening ud af
meningsløse data. Hvilke som
helst måder, du håndterer dem på, resulterer i intet. Jo mere
komplicerede resultaterne bliver, desto sværere kan det muligvis være at
anerkende deres intethed, men det er ikke nødvendigt at undersøge alle mulige resultater, som forudsætningerne giver anledning til,
for at bedømme dem i sandhed.
8.77
En indlæringsenhed er ikke en lærer/lærerinde. Den
kan ikke fortælle dig, hvordan du
har det. Du ved ikke, hvordan
du har det, fordi du har accepteret egoets forvirring, og du tror, at en læringsenhed kan
fortælle dig, hvordan du har det. Sygdom er blot et andet eksempel på
din insistering på at bede om vejledning fra en lærer/lærerinde, der
ikke kender svaret. Egoet er ude
af stand til at vide, hvordan du har det. Da vi sagde, at egoet
ikke ved noget som helst,
sagde vi den ene ting om egoet, der er fuldstændigt sandt. Men der er en naturlig følge; hvis viden er
væren, og egoet ikke har nogen viden, så har egoet ingen væren.
8.78
Du kunne godt spørge, hvordan stemmen fra noget, der ikke findes, kan
være så insisterende. Har du alvorligt overvejet den forvrængende kraft
af noget, du ønsker, selvom
det ikke er sandt? Du har
haft mange tilfælde af, hvordan det, du ønsker, kan fordreje det, du ser
og hører. Ingen kan betvivle egoets dygtighed til at opbygge falske
sager. Ej heller kan nogen som helst betvivle din villighed til at
lytte, indtil du ikke vil
tolerere noget som helst andet
end sandhed. Når du
lægger egoet til side, vil det være borte. Helligåndens Stemme er så høj
som din villighed til at lytte. Den kan ikke være højere uden at krænke
din vilje, som Helligånden forsøger at befri, men aldrig
kommandere.
8.79
Helligånden lærer dig at bruge din krop til kun
at nå dine brødre/søstre , så Hun kan undervise i Sit budskab gennem
dig. Dette vil helbrede dem og derfor
helbrede dig. Alting, brugt i overensstemmelse med dets funktion, som
Helligånden ser det, kan ikke
være sygt. Alting brugt anderledes er.
Tillad ikke kroppen at være et spejl af et spaltet sind. Lad den ikke
være et billede af din egen opfattelse af lidenhed. Lad den ikke
afspejle din vilje til at angribe. Sundhed er den naturlige tilstand af
hvad som helst, hvis fortolkning bliver overladt til Helligånden, Der
ikke opfatter noget angreb på noget som helst. Sundhed er resultatet af
at give afkald på alle forsøg
på at bruge kroppen kærlighedsløst. Sundhed er begyndelsen på det
passende perspektiv på livet under vejledning af den ene Lærerinde, Der
ved, hvad livet er, da den er
Stemmen for Livet Selv.
8.80
Vi sagde engang, at Helligånden er Svaret.
Hun er Svaret på alting, fordi Hun ved, hvad svaret på alting er.
Egoet ved ikke, hvad et virkeligt spørgsmål er, selvom det stiller et
endeløst antal. Dog, du kan
lære dette efterhånden, som du lærer at stille spørgsmålstegn ved egoets
værdi og således fastlægger din evne til at vurdere dets spørgsmål. Når
egoet frister dig til sygdom, bed ikke Helligånden om at helbrede
kroppen, for dette ville blot være at acceptere egoets tro på, at kroppen
er det passende mål for helbredelse. Bed snarere Helligånden om at lære
dig den rette opfattelse af
kroppen, for opfattelse alene kan blive forvrænget. Kun
opfattelse kan være syg, fordi kun opfattelse kan være forkert.
8.81
Forkert opfattelse er forvrænget villen, der ønsker, ting skal være, som de ikke er. Altings
virkelighed er fuldstændigt harmløs, fordi fuldstændig harmløshed
er betingelsen for dens virkelighed. Det er også betingelsen for din
bevidsthed om dens virkelighed. Du behøver ikke at søge
virkelighed. Den vil søge dig
og finde dig, når du opfylder dens betingelser. Dens betingelser er en
del af det, den er. Og kun denne del er op til dig. Resten er af den selv. Du
behøver at gøre så lidt, fordi den er så magtfuldt, at din lille del vil
bringe det hele til dig. Så
accepter din lille del, og lad
det hele blive dit.
8.82
Helhed helbreder, fordi den er af sindet. Alle
former for sygdom, endog død, er fysiske udtryk for frygten
for at vågne op. De er forsøg på at forstærke bevidstløshed
af frygt for bevidsthed.
Dette er en ynkelig måde at prøve på ikke
at vide ved at gøre evnerne til at vide ineffektive. "Hvil i fred" er en
velsignelse for de levende, ikke de døde, fordi hvile kommer fra at vågne, ikke fra at sove. Søvn er tilbagetrækning; at vågne er
tilslutning. Drømme er illusioner
om tilslutning, der påtager sig egoets forvrængninger om det,
tilslutning betyder, hvis du sover under dets vejledning. Dog, kan
Helligånden også finde anvendelse for søvn og kan bruge drømme på vegne
af at vågne, hvis du vil lade
Hende.
8.83
Hvordan du vågner, er er et tegn på, hvordan du har brugt søvn. Hvem gav
du den til? Under hvilken lærer/lærerinde anbragte du den? Når som helst
du vågner nedslået, var det ikke af Helligånden. Kun
når du vågner med glæde, har du udnyttet søvn i overensstemmelse med
Helligåndens formål. Du kan bestemt være "søvndrukken", men det er altid
fordi du har misbrugt den på
vegne af sygdom. Søvn er ikke mere en form for død end, at død er en
form for bevidstløshed. Bevidstløshed
er umulig. Du kan kun hvile i fred, fordi
du er vågen.
8.84
Helbredelse er befrielse fra frygten for at vågne og erstatningen af viljen
til at vågne. Viljen til at vågne er viljen til at elske, eftersom
al helbredelse indebærer at
erstatte frygt med kærlighed. Helligånden kan ikke skelne mellem grader
af fejl, for hvis Hun underviste i, at én form for sygdom er mere
alvorlig end en anden, ville Hun undervise i, at en fejl kan være mere
virkelig end en anden. Hendes funktion er kun at skelne mellem det falske og det sande og erstatte
det falske med det sande.
8.85
Egoet, der altid svækker viljen, ønsker at adskille
kroppen fra sindet. Dette er et forsøg på at ødelægge det, men alligevel tror egoet faktisk, at det beskytter
det. Dette er, fordi egoet tror, at sind
er farligt, og at gøre sindsløst er at helbrede. Men at gøre
sindsløs er umuligt, eftersom det ville betyde at gøre intet ud af det
Gud skabtemanifesterede. Egoet foragter svaghed, selvom det gør alt for
at fremkalde den. Egoet
ønsker kun det, det hader.
For egoet er dette fuldstændigt fornuftigt. Da det tror på magten i
angreb, ønsker egoet angreb.
8.86
Du er sikkert begyndt at indse, at dette er et meget praktisk kursus,
der mener nøjagtigt, hvad
det siger. Det samme gør Bibelen, hvis den bliver forstået korrekt. Der
har været en udpræget tendens fra mange af Bibelens tilhængere og også
dens oversættere til at være fuldstændigt bogstavelig om frygt og dens
virkninger, men ikke om
kærlighed og dens resultater.
Således betyder "helvedesild" "at brænde", men at rejse de døde bliver
symbolsk. Faktisk er det især henvisningerne
til resultaterne af kærlighed, der burde
blive taget bogstaveligt, fordi Bibelen er om
kærlighed, da den er om Gud.
8.87
Bibelen formaner dig til at være perfekt, til at helbrede alle
fejl, til ikke at tænke på kroppen som
adskilt og til at udføre alle ting i mit navn. Dette er ikke mit navn
alene, for vores er en delt identifikation. Navnet på Guds SønDatter er
ét, og du bliver formanet til at udføre kærlighedens værker, fordi vi deler
denne énhed. Vores sind er hele, fordi
de er ét. Hvis du er syg, trækker du dig tilbage fra mig. Dog, du kan
ikke trække dig tilbage fra mig alene. Du kan kun trække dig tilbage fra
dig selv og mig.
8.88
Jeg ville ikke bede dig om at gøre de ting, du ikke kan gøre, og det er
umuligt, at jeg kunne gøre ting, du ikke kan gøre. I betragtning af
dette og i betragtning af dette ganske bogstaveligt, kan der ikke være noget, der forhindrer dig i
at gøre nøjagtigt det, jeg
beder om, og alting, der argumenterer for,
at du gør det. Jeg giver dig ingen grænser, fordi Gud ikke lægger nogen
på dig. Når du begrænser dig selv,
er vi ikke af ét sind, og det
er sygdom. Dog, sygdom ikke af
kroppen, men af sindet. Alle
former for dysfunktion er blot tegn på, at sindet har delt sig og ikke
accepterer et forenet formål.
8.89
Så foreningen af formål er Helligåndens eneste
måde at helbrede på. Dette er, fordi det er det eneste niveau på
hvilket, helbredelse betyder noget. Genindførelse af mening i et kaotisk
tankesystem er den eneste
måde at helbrede det på. Vi har sagt, at din opgave kun er at opfylde
betingelserne for mening, eftersom mening i sig selv er af Gud. Dog, er din tilbagevenden
til mening væsentlig for HansHendes, fordi din mening er del
af HansHendes. Så din helbredelse er del af HansHendes helbred, eftersom
den er del af HansHendes Helhed. HanHun kan ikke miste
dette, men du kan ikke kende den. Alligevel er den stadig HansHendes vilje for dig, og
HansHendes vilje må bestå for
evigt og i alle ting.
8.90
Frygt for Guds Vilje er en af de mærkeligste overbevisninger, som det
menneskelige sind nogensinde har lavet. Dette kunne ikke på nogen mulig
måde have fundet sted, medmindre sindet allerede var dybt spaltet, hvilket gjorde det muligt for sindet at
være bange for det, det
virkeligt er. Det er åbenlyst, at virkeligheden ikke kan "true" andet
end illusioner, eftersom virkeligheden kun kan opretholde sandheden.
Selve den kendsgerning, at Guds Vilje, som er det, du er,
bliver opfattet som skræmmende af dig, viser, at du er bange for det, du
er. Så det er ikke Guds vilje, som du er
bange for, men din. Din vilje
er ikke egoets, og det er derfor,
egoet er imod dig. Det, der
synes at være frygt for Gud, er virkelig kun frygten for din egen
virkelighed.
8.91
Det er umuligt at lære noget som helst konsekvent i en tilstand af
panik. Hvis formålet med dette kursus er at lære, hvad du er, og hvis du
allerede har besluttet, at
det, du er, er skræmmende, må
det følge, at du ikke vil
lære dette kursus. Dog, du kan måske huske, at grunden til
kurset er, at du ikke ved,
hvem du er. Hvis du ikke kender din virkelighed, hvordan ville du vide,
om det er skræmmende eller ej?
8.92
Foreningen af sandhed og frygt, som højst ville være meget kunstig, er
særligt upassende i sindet hos de, der ikke ved, hvad sandhed er.
Alt, hvad denne type af forening betyder, er, at du vilkårligt udstyrer
noget helt hinsides din bevidsthed med noget, du ikke
ønsker. Det er således indlysende, at du dømmer noget, som du er
fuldstændigt ubevidst om. Du
har opsat denne mærkelige situation, så det er fuldstændigt umuligt at
undslippe fra den uden en
Vejleder, der virkeligt ved,
hvad din virkelighed er. Formålet med denne Vejleder er blot at minde
dig om, hvad du ønsker. Hun
forsøger ikke at tvinge en fremmed vilje over
på dig. Hun gør blot enhver mulig indsats inden for de grænser, du
pålægger Hende, for at genoprette
din egen vilje i din bevidsthed.
8.93
Du har sat din vilje i fængsel i dit ubevidste, hvor den forbliver tilgængelig, men ikke
kan hjælpe dig. Da vi sagde, at Helligåndens funktion er at sortere det
sande ud fra det falske i din ubevidste, mente vi, at Hun har magten til
at undersøge det nærmere, du
har skjult og opfatte Guds Vilje der. Hendes opfattelse af denne Vilje
kan gøre den virkelig for dig,
fordi Hun er i dit sind, og derfor er
Hun din virkelighed. Så hvis Hendes opfattelse af dit sind bringer dets
virkelighed til dig, lærer
Hun dig virkeligt, hvad du
er.
8.94
Den eneste kilde til frygt i denne hele proces kan kun
være det, du tror, du mister.
Dog, er det kun det, Helligånden ser, du på nogen mulig måde kan have.
Vi har understreget de mange gange, at Helligånden aldrig vil påkalde
dig til at ofre noget som helst.
Men hvis I selv beder jer
selv om ofringen af virkeligheden, må
Helligånden minde jer om, at dette ikke er Guds Vilje, fordi
det ikke er jeres. Der er ingen
forskel mellem din vilje og Guds. Hvis I ikke havde spaltede sind, ville
I anerkende, at villen er frelse, fordi
det er kommunikation. Det er umuligt at kommunikere i fremmede tunger.
Du og din SkaberManifestor kan kommunikere gennem
skabelsenmanifestationen, fordi det, og kun
det, er jeres fælles Vilje.
8.95
Delte viljer kommunikerer ikke, fordi de taler for forskellige ting til
det samme sind. Dette mister evnen til at kommunikere, simpelthen
fordi forvirret kommunikation ikke betyder noget
som helst. Et budskab kan ikke siges at være blevet formidlet, medmindre
det giver mening. Hvor fornuftige kan dine budskaber være, når du beder
om det, du ikke ønsker? Dog,
så længe, som du er bange for
din vilje, er dette præcist det, du vil
bede om. Du insisterer måske på, at Helligånden ikke svarer dig, men det
kunne måske være klogere at overveje, hvilken slags spørger
du er.
8.96
Du beder ikke kun om det, du
ønsker. Dette er udelukkende,
fordi du er bange for, at du måske vil modtage
det, og det ville du. Det er
virkeligt derfor, du fortsætter med at spørge læreren/lærerinden, som
umuligt kunne lære dig din
vilje. Af ham/hende kan du aldrig
lære den, og dette giver dig en illusion af tryghed. Dog, kan du ikke
være tryg mod sandhed, men kun i
den. virkelighed er den eneste
tryghed. Din vilje er din frelse, fordi
den er den samme som Guds. Adskillelsen er intet andet end troen på, at
den er anderledes.
8.97
Intet sind kan tro, at dets vilje er stærkere
end Guds. Så hvis et sind tror, at dets
vilje er forskellig fra HansHendes, kan det kun beslutte, at der er
ingen Gud, eller at Guds
Vilje er skræmmende. Det førstnævnte gør rede for ateisten og det
sidstnævnte for martyren. Martyrdom antager de mange former, kategorien
inkluderer alle doktriner, der fastholder, at Gud kræver ofre af nogen
som helst art. Begge grundlæggende typer af sindssyg beslutning
vil fremkalde panik, fordi ateisten tror, at han/hun er alene, og
martyren tror, at Gud korsfæster ham/hende. Begge frygter virkelig
forladthed og repressalier, men ateisten er mere reaktiv mod forladthed
og martyren mod repressalier.
8.98
Ateisten hævder, at Gud har forladt ham/hende, men han/hun er ligeglad.
Han/hun vil imidlertid blive meget bange og dermed meget vred, hvis
nogen som helst antyder, at Gud ikke har forladt ham/hende. Martyren, på den anden side, er mere
bevidst om skyld og tror på, at straf er uundgåelig og forsøger at lære
sig selv at kunne lide den.
Sandheden er ganske enkelt, at ingen ønsker hverken
at blive forladt eller få
repressalier. Mange mennesker søger
begge, men det er stadig sandt, at de ikke ønsker
dem. Kan du bede Helligånden om "gaver" som disse og forvente rent
faktisk at modtage dem?
[Helligånden er fuldstændig ude af stand til at give dig noget som
helst, der ikke kommer fra Gud. Hendes opgave er ikke at lave noget som
helst til dig.] Hun kan ikke få dig til at ønske noget, du ikke
ønsker. Når du beder den Universelle Giver om det, du ikke ønsker, beder
du om det, der ikke kan blive
givet, fordi det aldrig blev
skabtmanifesteret. Det blev aldrig skabtmanifesteret, fordi det
aldrig var din vilje for dig.
8.99
I sidste ende må alle huske Guds Vilje, fordi i sidste ende må alle
anerkende sig selv. Denne
anerkendelse er anerkendelsen
af, at hans/hendes vilje og Guds
er én. I sandheds nærvær er der ingen
vantro og ingen ofre. I
virkelighedens tryghed er frygt fuldstændig meningsløs. At benægte det,
der er, kan kun synes at være
skræmmende. Frygt kan ikke være virkelig uden en årsag, og Gud er den eneste
Årsag. Gud er kærlighed, og du ønsker HamHende virkelig.
Dette er din vilje. Bed om
dette, og du vil blive
besvaret, fordi du vil kun bede om det, der tilhører
dig.
8.100
Når du beder Helligånden om det, der ville såre dig, kan Hun ikke svare,
fordi intet kan såre dig, og
derfor beder du om ingenting. Et
hvilket som helst ønske, der stammer fra egoet, er
et ønske om intet, og at bede om det er ikke
en
anmodning. Det er blot en benægtelse i form af en anmodning. Helligånden er ikke optaget af form
overhovedet og er kun bevidst om mening.
Egoet kan ikke bede Helligånden om noget
som helst, fordi der er fuldstændig
kommunikationsfejl mellem dem. Dog, du
kan bede Helligånden om alting,
fordi dine anmodninger er
virkelige, fordi de er af din vilje. Ville Helligånden benægte Guds
vilje? Og kunne Hun fejle i at anerkende det i HansHendes SønnerDøtre?
8.101
Den energi, du trækker tilbage fra skabelsenmanifestationen, bruger du
på frygt. Dette er ikke, fordi din energi er begrænset, men fordi du
har begrænset den. Du anerkender ikke det enorme spild af energi,
som du bruger på at benægte sandhed. Hvad ville du sige om én, der
vedholdende forsøgte det umulige og troede på, at opnå
det er succes? Troen på, at du må
have det umulige for at være lykkelig, er fuldstændigt i modstrid med
skabelsesmanifestationsprincippet. Gud kunne
ikke ville, at lykke afhang
af det, du aldrig kunne have.
8.102
Det kendsgerning, at Gud er kærlighed, kræver ikke tro, men den kræver virkeligt
accept. Det er bestemt muligt for dig at benægte
kendsgerninger, selvom det er umuligt for dig at forandre dem. Hvis du holder dine hænder over dine øjne, vil du ikke
se, fordi du griber ind i lovene om at se. Hvis du benægter kærlighed,
vil du ikke kende den, fordi
dit samarbejde er loven om dens
væren. Du kan ikke ændre love, du ikke lavede, og lovene om lykke
blev skabtmanifesteret for
dig, ikke af dig.
8.103
Forsøg af enhver art på at benægte det, der er,
er skræmmende, og hvis de er stærke, vil
de fremkalde panik. Villen imod
virkelighed, skønt umulig, kan blive gjort
til et meget vedvarende mål, selvom
du ikke ønsker det. Men overvej resultatet af denne mærkelige
beslutning. Du vier dit sind til det, du ikke ønsker. Hvor virkelig kan denne
hengivenhed være? Hvis du
ikke ønsker det, blev det aldrig skabtmanifesteret. Hvis det aldrig blev
skabtmanifesteret, er det intet. Kan du virkelig
vie dig selv til intet?
8.104
Gud i HansHendes hengivenhed for dig skabtemanifesterede dig viet til alting
og gav dig det, du er viet til. Ellers ville du ikke være blevet
skabtmanifesteret perfekt. virkelighed er
alting, og derfor har du alting, fordi
du er virkelig. Du kan ikke lave det uvirkeligt, fordi fraværet
af virkelighed er skræmmende, og frygt kan ikke blive
skabtmanifesteret. Så længe, som du tror, at frygt er mulig, vil
du ikke skabemanifestere. At modsætte sig virkelighedens ordener gør
virkeligheden meningsløs, og virkeligheden er
mening.
8.105
Så husk, at Guds Vilje er allerede
mulig, og intet andet vil nogensinde
være. Dette er den enkle accept af virkelighed, fordi kun dette er
virkeligt. Du kan ikke fordreje
virkelighed og vide, hvad den
er. Og hvis du virkeligt
forvrænger virkeligheden, vil du opleve ængstelse, depression og i
sidste ende panik, fordi du prøver at gøre
dig selv uvirkelig. Når du føler disse ting, prøv ikke at se hinsides
dig selv efter sandhed, for sandhed kan kun være indeni dig. Sig derfor
8.106 Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden
er
i mig, og hvor Den er, må
Gud være,
for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er del
af HamHende.
8.107
Alle, der nogensinde har forsøgt at bruge bøn til at anmode om noget,
har oplevet, hvad der ser ud til at være fiasko. Dette er ikke kun sandt
i forbindelse med bestemte ting, der måske kunne være skadelige, men
også i forbindelse med anmodninger, der er i nøje overensstemmelse med
dette kursus. Især sidstnævnte kunne måske fortolkes som "bevis" på, at
kurset ikke mener det, det siger. Du må imidlertid huske, at kurset
erklærer og gentagne gange, at dets formål er undslippelsen
fra frygt.
8.108
Så lad os antage, at det, du anmoder Helligånden om, er
det, du virkelig ønsker, men du er stadig bange
for det. Skulle dette være tilfældet, ville din opnåelse
af det ikke længere være det,
du ønsker, selvom det er.
Dette redegør for, hvorfor visse bestemte former for helbredelse ikke
bliver opnået, selvom tilstanden af helbredelse bliver.
Det sker hyppigt, at et individ beder om fysisk helbredelse, fordi
han/hun er bange for kropslig
skade. På samme tid, hvis han/hun blev
helbredt fysisk, ville truslen imod hans/hendes tankesystem imidlertid
være betydeligt mere
skræmmende for ham/hende end dens fysiske udtryk. I dette tilfælde beder
han/hun ikke rigtig om frigivelse
fra frygt, men om fjernelsen af et symptom, som han/hun har valgt. Denne
anmodning er derfor ikke om
helbredelse overhovedet.
8.109
Bibelen understreger, at alle
bønner bliver besvaret, og dette må være sandt, hvis ingen indsats
bliver spildt. Selve den kendsgerning, at man har bedt Helligånden om noget
som helst, vil sikre et svar. Dog, er det lige så sikkert, at ingen besvarelse givet af Helligånden vil nogensinde vil være én, der ville forøge frygt. Det er muligt, at
Hendes svar ikke vil blive hørt overhovedet. Det er imidlertid umuligt, at det vil gå tabt. Der er mange svar, som du allerede har
modtaget, men endnu ikke har hørt.
Jeg forsikrer dig om, at de venter på dig. Det er med bestemthed sandt,
at ingen indsats bliver spildt.
8.110
Hvis du ville vide, dine bønner bliver besvaret, tvivl aldrig på en Guds
SønDatter. Stil ikke spørgsmålstegn ved hamhende, og forvir hamhende
ikke, for din tro på hamhende er din tro på dig
selv. Hvis du ville kende Gud og HansHendes Svar, tro på os, hvis
tro på dig ikke kan blive rystet. Kan du i sandhed bede Helligånden om
noget og betvivle din broder/søster? Tro på, at hans/hendes ord er sande
på grund af sandheden, der er i ham.
Du vil forene dig med sandheden i
ham/hende, og hans/hendes ord vil være
sande. Som du hører ham/hende, vil du høre os.
At lytte til sandhed er den
eneste måde, du kan høre den på nu og endelig vide
den.
8.111
Det budskab, din broder/søster giver dig, er op
til dig. Hvad siger han/hun til dig? Hvad ville du have
ham/hende til at sige? Din beslutning om
ham/hende afgør det budskab, du modtager. Husk, at Helligånden er i
ham/hende, og Hendes Stemme taler til dig gennem
ham/hende. Hvad kan så hellig en broder/søster fortælle dig undtagen
sandhed? Men lytter du til
den? Din broder/søster ved måske ikke, hvem han/hun er, men der er et
lys i hans/hendes sind, som virkeligt
ved det. Dette lys kan skinne ind i dine, gøre hans/hendes ord sande og
gøre dig i stand til at høre dem. Hans/hendes ord er Helligåndens svar
til dig. Er din tro på ham/hende stærk nok til at lade dig høre?
8.112
Frelse er af din broder/søster. Helligånden udvider sig fra dit sind til
hans/hendes og svarer dig. Du
kan ikke høre Guds Stemme i dig selv alene, fordi du ikke er alene. Og HansHendes svar er kun til den, du er.
Du vil ikke vide tilliden, jeg har til dig, medmindre du udvider
den. Du vil ikke have tillid til Helligåndens vejledning eller tro, at
den er til dig, medmindre du hører den i andre. Det må være til din
broder/søster, fordi det er til dig. Ville Gud have skabtmanifesteret en
Stemme til dig alene? Kunne du høre HansHendes svar, undtagen
hvis HanHun svarer alle Guds
SønnerDøtre? Hør det fra din broder/søster, du ville have mig til at
høre fra dig, for du vil ikke ønske for mig
at blive bedraget.
8.113
Jeg elsker dig for sandheden i dig, som Gud gør. Dine bedrag kan måske
bedrage dig, men de kan
ikke bedrage mig. Da
jeg ved, hvad du er, kan jeg
ikke tvivle på dig. Jeg hører kun Helligånden i dig, der taler til
mig gennem dig. Hvis du vil
høre mig, hør mine brødre/søstre , i hvilke Guds Stemme taler. Svaret på
alle bønner ligger i dem. Du vil blive svaret efterhånden, som du
hører svaret i alle og enhver.
Lyt ikke til noget som helst andet, ellers vil du ikke høre sandhed.
8.114
Tro på dine brødre/søstre , fordi
jeg tror på dig, og du vil lære, at min tro på dig er berettiget. Tro på
mig ved at tro på dem af
hensyn til det, Gud gav dem. De vil svare dig, hvis du lærer at bede dem om sandhed. Bed ikke om
velsignelser uden at velsigne dem, for kun på denne måde kan du lære,
hvor velsignet du er. Ved at
følge denne måde leder du virkeligt
efter sandheden i dig. Dette er ikke at gå hinsides
dig selv, men mod dig selv.
Hør kun Guds Svar i HansHendes SønnerDøtre, og du er
blevet besvaret.
8.115
At betvivle er at vælge side imod eller at angribe.
At tro er at acceptere og at holde med. At tro er ikke at være
godtroende, men at acceptere og værdsætte.
Det, du ikke tror, værdsætter du ikke, og du kan
ikke være taknemmelig for det, du ikke værdsætter. Der er en pris, du vil betale for dom, fordi dom er fastsætningen af en pris. Og når du fastsætter den, vil
du betale den.
8.116
Hvis at betale bliver ligestillet med at få,
vil du sætte prisen lavt, men kræve et højt afkast.
Du vil have glemt [at, at fastsætte pris er at værdsætte,
så], at dit afkast står i forhold
til din bedømmelse af værdi. Hvis betaling er associeret med at give,
kan det ikke blive opfattet som tab, og det gensidige
forhold mellem at give og modtage vil blive anerkendt. Prisen vil så
blive sat højt på grund af værdien af afkastet. Prisen for at få
er at miste værdien af syne, hvilket gør det uundgåeligt, at du ikke
vil værdsætte det, du modtager. Værdisæt det lidt, og du vil ikke
værdsætte det og vil ikke ønske
det.
8.117
Så glem aldrig, at du har sat værdien på det, du modtager, og har prissat det efter
det, du giver. At tro, at det er muligt at få meget for lidt, er at tro,
at du kan forhandle med Gud. Guds love er altid
retfærdige og fuldkommen konsekvente. Ved
at give modtager du. Men at modtage er at acceptere,
ikke at få. Det er umuligt ikke at have,
men det er muligt ikke at vide,
du har. Anerkendelsen af at have er villigheden til at give,
og kun ved denne villighed
kan du anerkende det, du har. Det, du giver, er derfor den værdi, du
tillægger det, du har, da det er det nøjagtige mål for den værdi, du
tillægger det. Og dette er til gengæld målet for, hvor meget du ønsker
det.
8.118
Så du kan bede fra Helligånden kun ved at give til Hende, og du kan give
til Hende kun, hvor du ser
Hende. Hvis du ser Hende i alle og enhver, overvej, hvor meget du vil bede
Hende om, og hvor meget du vil modtage. Hun vil ikke nægte dig noget, fordi du
ikke har nægtet Hende noget, og så kan du dele alting. Dette er måden og
den eneste måde at få Hendes
svar på, fordi Hendes svar er alt, hvad du kan
bede om og ønske. Så sig til
alle og enhver,
8.119 Fordi jeg vil at
kende mig selv, ser jeg dig som Guds SønDatter
og min broder/søster.
9.1
Egoets agtpågivenhed overfor de fejl, som andre egoer laver, er ikke den
slags årvågenhed, Helligånden ville have dig til at opretholde. Egoer er
kritiske med hensyn til den type af "fornuft", de står for. De
forstår denne slags fornuft, fordi den er
fornuftig for dem. For Helligånden giver den ingen mening overhovedet.
For egoet er det venligt og rigtigt og godt at pege på fejl og
"korrigere" dem. Dette giver perfekt mening for egoet, som er
fuldstændigt ubevidst om om, hvad fejl er,
og hvad korrektion er.
9.2
Fejl er af egoet, og
korrektion af fejl af en hvilken som helst art ligger udelukkende i frasigelsen
af egoet. Når du korrigerer en broder/søster, fortæller du ham/hende, at
han/hun tager fejl. Han/hun giver muligvis ingen mening på det
tidspunkt, og det er sikkert, at hvis han/hun taler fra egoet, vil
han/hun ikke give mening. Men din opgave er stadig at fortælle
ham/hende, at han/hun har ret.
Du vil ikke fortælle ham/hende dette verbalt, hvis han/hun taler
tåbeligt, fordi han/hun behøver korrektion på et andet
niveau, eftersom hans/hendes fejl er
på et andet niveau. Han/hun har stadigt ret, fordi han/hun er en
SønDatter af Gud. Hans/hendes ego tager altid fejl, uanset hvad
det siger eller gør.
9.3
Hvis du påpeger fejlene i din broders/søsters ego, må du se gennem dit,
fordi Helligånden ikke opfatter hans/hendes fejl. Dette må være sandt,
hvis der overhovedet ikke er nogen kommunikation mellem egoet og
Helligånden. Egoet giver ingen mening, og Helligånden forsøger ikke at
forstå noget, der opstår fra det. Da Hun ikke forstår det, dømmer
Hun ikke det, for Hun ved, at intet, det afføder, betyder noget som
helst.
9.4
Når du overhovedet reagerer
på fejl, lytter du ikke til Helligånden. Hun har blot set bort fra dem,
og hvis du deltager i dem, hører du ikke Hende. Hvis du ikke hører Hende, lytter du bestemt til dit ego og giver lige så lidt mening som den
broder/søster, hvis fejl du opfatter. Dette kan ikke være korrektion.
Dog er det mere end blot mangel på korrektion af ham/hende. Det er at
opgive korrektion i dig selv.
9.5
Når en broder/søster opfører sig sindssygt, kan du kun helbrede
ham/hende ved at opfatte tilregneligheden i ham/hende. Hvis du opfatter hans/hendes fejl og accepterer
dem, accepterer du dine. Hvis
du ønsker at overgive dine til Helligånden, må du gøre dette med
hans/hendes. Med mindre dette bliver den ene måde, hvorpå du håndterer alle
fejl, kan du ikke forstå, hvordan alle fejl bliver ophævet. Hvordan er dette forskelligt fra at fortælle dig, at det,
du underviser i, lærer du? Din broder/søster har lige så ret som du har,
og hvis du tror, han/hun tager fejl, fordømmer du dig selv.
9.6
Du kan ikke korrigere dig
selv. Er det så muligt for dig at korrigere en anden? Dog, du kan se ham/hende i sandhed, fordi det er muligt for dig at se dig
selv i sandhed. Det er ikke op til dig at ændre ham/hende, men
blot at acceptere ham/hende som han/hun er.
Hans/hendes fejl kommer ikke fra den sandhed, der er i ham/hende, og kun
denne sandhed er din. Hans/hendes fejl kan ikke ændre dette og kan
overhovedet ikke have nogen virkning på sandheden i dig.
At opfatte fejl hos nogen som helst og reagere på dem, som om de var
virkelige, er at gøre dem virkelige for dig. Du vil ikke undslippe at betale prisen
for dette, ikke fordi du bliver straffet for det, men fordi du følger
den forkerte vejleder og vil fare vild.
9.7
Din broders/søsters fejl er ikke af ham/hende mere, end dine er af dig.
Accepter hans/hendes fejl som virkelige, og du har angrebet dig
selv. Hvis du ville finde din vej og beholde den, se kun sandhed
ved siden af dig, for I går sammen. Helligånden i dig tilgiver alle
ting i dig og i din
broder/søster. Hans/hendes fejl bliver tilgivet med
dine. Soning er ikke mere adskilt end kærlighed. Soning kan ikke være
adskilt, fordi den kommer fra
kærlighed. Et hvilket som helst
forsøg, du gør for at korrigere en broder/søster, betyder, at du mener,
at korrektion ved dig er
mulig, og dette kan kun være
egoets hovmod. Korrektion er af Gud, Der ikke kender til hovmod.
Helligånden tilgiver alt, fordi Gud skabtemanifesterede alting.
9.8
Påtag dig ikke HansHendes funktion, ellers vil du glemme din.
Accepter kun helbredelsens
funktion i tid, fordi det er det, tid er til.
Gud gav dig funktionen at
skabemanifestere i evighed. Du behøver ikke at lære dette, men du
behøver bestemt at lære at ønske
det, og til dette blev al indlæring lavet. Dette er Helligåndens gode
brug af en evne, som du ikke behøver,
men som du har lavet. Giv den
til Hende! Du ved ikke, hvordan du kan bruge den. Hun vil lære dig,
hvordan du kan se dig selv uden fordømmelse ved at lære at se på alting
uden den. Fordømmelse vil så ikke være virkelig for dig, og alle dine
fejl vil blive tilgivet.
9.9
Soning er for alle, fordi den er måden at ophæve
den tro på, at noget som helst er til dig alene. At tilgive er at overse.
Se så hinsides fejl, og lad ikke din opfattelse hvile på den, for du vil tro det, din opfattelse rummer. Accepter som
sandt kun det, din broder/søster er,
hvis du ville kende dig selv. Opfat det han/hun ikke er, og du kan ikke vide, hvad du er, fordi du ser ham/hende falskt. Husk altid, at din identitet bliver
delt, og at deling er dens
virkelighed.
9.10
Du har en rolle at spille i Soningen, men Soningsplanen er
hinsides dig. Du ved ikke, hvordan du kan overse fejl, ellers du vil
ikke lave dem. Det ville blot være en yderligere fejl at tænke enten at
du ikke laver dem, eller at
du kan rette dem uden en
Vejleder til korrektion. Og hvis du ikke følger
denne Vejleder, vil dine fejl ikke
blive rettet. Planen er ikke din, på
grund
af dine begrænsede idéer om, hvad du er. Denne begrænsning er,
hvor alle fejl opstår. Måden
til at ophæve dem på er derfor ikke af
dig, men for dig.
9.11
Soningen er en lektion i deling, som bliver givet dig, fordi du
har glemt, hvordan du kan gøre det. Helligånden minder dig blot om
det, der er din naturlige evne. Ved at genfortolke evnen til angreb, som
du virkeligt lavede, til evnen til at dele, oversætter Hun det, du har lavet, til det, Gud
skabtemanifesterede. Hvis du ville gennemføre dette gennem
Hende, kan du ikke se på dine evner gennem egoets øjne, ellers du vil
dømme dem, som det gør. Al
deres skadelighed ligger i dets dom. Al deres hjælpsomhed ligger i
Helligåndens dom.
9.12
Egoet har også en plan for tilgivelse, fordi du beder
om en, dog ikke af den rette lærer/lærerinde. Egoets plan giver
naturligvis ingen mening og
vil ikke virke. Ved at følge den vil du blot anbringe dig selv i en
umulig situation, til hvilken egoet altid
fører dig. Egoets plan er først
at få dig til at se fejl, og derefter
overse den. Men hvordan kan du overse det, du har gjort virkelig? Ved at
se det tydeligt har du gjort
det virkeligt og kan ikke
overse det.
9.13
Dette er hvor egoet bliver tvunget til at appellere til "mysterier" og
begynder at insistere på, at du må acceptere det meningsløse for at
redde dig selv. Mange har forsøgt at gøre dette i mit navn og glemt, at
mine ord giver perfekt mening, fordi de kommer fra Gud. De er lige så fornuftige nu
som de nogensinde var, fordi de taler om idéer, der er evige.
Tilgivelse, der bliver lært af mig, bruger ikke
frygt til at ophæve frygt.
Den gør heller ikke det uvirkelige
virkeligt og ødelægger det derefter.
9.14
Tilgivelse gennem Helligånden ligger simpelthen i at se hinsides fejl
fra begyndelsen og dermed holde den uvirkelig for dig. Lad ikke nogen som helst tro på dens
virkelighed komme ind i jeres sind overhovedet,
ellers vil du også tro, at du
må ophæve det, du har lavet, for at blive tilgivet. Det, der ingen
virkning har, eksisterer ikke, og for Helligånden er virkningerne af
fejl fuldstændigt
ikke-eksisterende. Ved støt og konsekvent at annullere alle
dets virkninger alle steder
og i alle henseender
underviser Hun i, at egoet ikke eksisterer og beviser
det. Følg så Hendes undervisning i tilgivelse, fordi tilgivelse er
Hendes funktion, og Hun ved, hvordan man udfører den perfekt. Det er
det, vi mente, da vi engang sagde, at mirakler er naturlige,
og når de ikke forekommer, er
noget gået galt.
9.15
Mirakler er blot tegnet på din villighed til at følge Helligåndens plan
for frelse i anerkendelse af den kendsgerning, at du ikke
ved, hvad den er. Hendes arbejde er ikke
din funktion, og medmindre du accepterer dette, kan du ikke lære det, din
funktion er. Funktionsforvirringen er så typisk for egoet, at du burde
være ganske fortrolig med den nu. Egoet tror, at alle
funktioner tilhører det, selvom det ikke har nogen idé om, hvad de er.
Dette er mere end blot forvirring. Det er en særlig farlig kombination
af pompøsitet og forvirring, der gør det sandsynligt, at egoet vil angribe hvem
som helst og hvad som helst uden nogen grund overhovedet. Dette er
nøjagtigt, hvad egoet gør. Det er fuldstændigt
uforudsigeligt i sine svar, fordi det ikke har nogen idé om, hvad
det opfatter.
9.16
Hvis man ikke har nogen idé om, hvad der sker, hvor passende kan du forvente,
at han/hun reagerer? Du kunne måske stadig spørge dig selv, uanset
hvordan du kan redegøre for reaktionerne, hvorvidt de placerer egoet i
en meget sund position som vejlederen for dine.
Det synes absurd at skulle understrege gentagne gange, at egoets
kvalifikationer som vejleder er entydigt uheldige, og at det er et
bemærkelsesværdigt dårligt valg som lærer/lærerinde i frelse. Dog, dette
spørgsmål, så latterligt som det synes at være, er virkelig det
afgørende spørgsmål i hele adskillelsesfantasien. Hvem som helst, der
vælger en fuldstændig sindssyg vejleder, må selv være fuldstændigt sindssyg.
9.17
Det er ikke sandt, at du ikke ved, vejlederen er sindssyg. Du
ved det, fordi jeg ved det,
og du har bedømt det efter samme standard, som jeg har. Egoet lever
bogstaveligt talt på lånt tid, og dets dage er talte. Frygt ikke for den
Sidste Dom, men byd den velkommen og vent ikke, for egoets tid er lånt
fra din evighed. Dette er Den
Genkomne, som blev lavet for
dig efterhånden, som den Første blev skabtmanifesteret. Genkomsten er
blot tilbagevenden af fornuft.
Kan dette på nogen mulig måde være skræmmende?
9.18
Hvad andet end fantasi kan være skræmmende, og ingen vender sig til
fantasi, medmindre han/hun er desperat efter at finde tilfredsstillelse
i virkeligheden. Dog er det sikkert, at han/hun aldrig
vil finde tilfredshed i fantasi, så hans/hendes eneste håb er at skifte
mening
om virkeligheden. Kun hvis beslutningen om, at virkeligheden er
skræmmende, er forkert, kan Gud have ret. Og jeg forsikrer dig om, at
Gud har ret. Vær derfor glad
for, at du har taget fejl,
men dette var kun, fordi du ikke vidste, hvem du var. Havde du husket,
kunne du ikke mere have taget fejl, end Gud kan. Det umulige kan kun
ske i fantasi. Når du søger efter virkelighed i fantasier, vil du ikke
finde den. Fantasi-symbolerne er af egoet, og af disse
vil du finde mange. Men se ikke efter mening i dem. De har ikke mere
mening end de fantasier ind i hvilke, de blev vævet.
9.19
Eventyr kan være behagelige eller skræmmende, smukke eller grimme, men
ingen kalder dem sande. Børn
kan måske tro på dem, og så er historierne sande for dem i et stykke
tid. Dog når virkeligheden gryr, er fantasierne borte. Virkeligheden er ikke borte i mellemtiden. Genkomsten er
bevidstheden om virkelighed, ikke dens tilbagevenden.
Se, mine børn, virkelighed er her. Den tilhører dig og mig og Gud og er
fuldstændigt tilfredsstillende for os alle. Kun
denne bevidsthed helbreder, fordi det er bevidstheden om sandheden.
9.20
Egoets plan for tilgivelse er langt mere udbredt end Guds. Dette er,
fordi den bliver udført af uhelbredte helbredere og derfor er af egoet.
Lad os betragte den uhelbredte helbreder mere omhyggeligt. Per
definition forsøger han/hun at give,
hvad han/hun ikke har modtaget.
Hvis han/hun er en teolog, kan han/hun måske begynde med den
forudsætning, "Jeg er en elendig synder, og det er du også." Hvis
han/hun er en psykoterapeut, vil han/hun mere sandsynligt begynde med
den lige så utrolige idé, at han/hun virkelig tror på angreb, og det gør
patienten også, men det betyder ikke noget i begge tilfælde.
9.21
Vi har gentagne gange erklæret, at egoets overbevisninger ikke kan blive
delt, og det er derfor, de er uvirkelige. Så hvordan kan "afdækningen" af dem gøre
dem virkelige? Enhver helbreder, der leder i fantasier efter sandhed, må
være uhelbredt, fordi han/hun ikke ved,
hvor han/hun skal lede efter sandheden, og har derfor ikke har svaret på
helbredelsesproblemet. Der er en fordel ved at bringe mareridt ind i
bevidsthed, men kun for at
undervise i at de ikke er virkelige, og at hvad
som helst de indeholder, er meningsløst. Den uhelbredte helbreder
kan ikke gøre dette, fordi han/hun ikke tror
på det.
9.22
Alle uhelbredte helbredere følger egoets plan for tilgivelse i en eller
anden form. Hvis de er teologer, fordømmer de sandsynligvis sig selv,
underviser i fordømmelse og er fortalere for en meget bange løsning. Ved
at projicere fordømmelse over på Gud får de HamHende til at virke
hævngerrig og frygter HansHendes straf. Det, de har gjort, er blot at identificere
sig med egoet og ved klart at opfatte, hvad det gør, fordømme sig selv
på grund af denne dybtgående forvirring. Det er forståeligt, at der har
været et oprør mod dette begreb, men at oprør mod det stadigt er at tro
på det. Oprørets form er derfor forskellig, men ikke
indholdet.
9.23
De nyere former af egoets plan er lige så uhjælpsomme som de ældre,
fordi form ikke betyder noget for Helligånden og derfor ikke betyder
noget overhovedet. I følge de nyere former af egoets plan fortolker
terapeuten egoets symboler i mareridtet og bruger dem derefter til at
bevise, at mareridtet er
virkeligt. Efter at have gjort
det virkelig, forsøger han/hun derefter at fjerne dens virkninger ved at
afskrive vigtigheden af drømmeren.
Dette ville være en helbredende tilgang, hvis drømmeren blev korrekt
identificeret som uvirkelig. Dog hvis drømmeren bliver sidestillet med sindet, bliver sindets korrigerende kraft gennem Helligånden benægtet.
9.24
Det er bemærkelsesværdigt, at dette er en selvmodsigelse, endog i egoets
udtryk, og en, som det normalt virkeligt
bemærker, selv i dens forvirring. Hvis måden til at modvirke frygt
på er at reducere frygterens betydning, hvordan kan dette opbygge egoets
styrke? Disse fuldstændigt selvindlysende uoverensstemmelser redegør
for, hvorfor ingen, undtagen i visse stiliserede verbale beretninger,
kan forklare, hvad der sker i psykoterapi. Intet rigtigt gør.
Intet virkeligt er sket med den uhelbredte helbreder, og han/hun lærer
af sin egen undervisning.
9.25
Fordi hans/hendes ego er
involveret, forsøger det altid at få en vis støtte fra situationen. Ved
at prøve på at få noget for sig selv ved den uhelbredte helbreder ikke, hvordan man giver,
og kan følgelig ikke dele. Han/hun kan ikke korrigere, fordi han/hun
ikke arbejder korrigerende. Han/hun mener, at det er op til ham/hende at lære
patienten, hvad der er virkeligt, men han/hun ved det ikke selv. Så hvad
burde der ske? Da Gud sagde:
"Lad der være lys," var der
lys. Kan du finde lys ved at analysere mørket, som psykoterapeuterne gør
eller som teologen ved at anerkende mørke i dig selv og lede efter et
fjernt lys til at fjerne det, mens du understreger
afstanden?
9.26
Helbredelse er ikke mystisk. Intet vil ske, medmindre du forstår det, da lys er
forståelse. En "elendig synder" kan ikke blive helbredt uden magi, ej
heller kan et "uvigtigt sind" værdsætte sig selv uden magi. Så begge
former af egoets tilgang må derfor ankomme til en blindgyde, den
karakteristiske "umulige situation", til hvilken egoet altid
fører. Det kan være nyttigt
at påpege for en patient, hvor han/hun er på vej, men pointen går tabt,
medmindre han/hun kan ændre sin retning. Terapeuten kan ikke gøre dette
for ham/hende, men han/hun kan heller ikke gøre dette for sig
selv.
9.27
Det eneste meningsfulde
bidrag, terapeuten kan yde, er at præsentere et eksempel på én, hvis
retning er ændret for
ham/hende, og som ikke længere tror på mareridt af nogen
som
helst art. Lyset i hans/hendes sind vil derfor svare spørgeren, som må beslutte med Gud, at der er
lys, fordi han/hun ser det.
Og ved hans/hendes anerkendelse ved terapeuten,
det er der. Det er sådan, opfattelse i sidste ende bliver oversat til
viden. Mirakelarbejderen begynder med at opfatte
lys og oversætter sin opfattelse til sikkerhed ved konstant at udvide
det og acceptere dets anerkendelse. Dets virkninger
forsikrer ham/hende om, at det er der.
9.28
Terapeuten helbreder ikke; han/hun lader
helbredelse være til. Han/hun kan pege på mørke, men han/hun kan
ikke bringe lys af sig selv, for lys er ikke af ham/hende. Dog, at være der for
ham/hende, må det også være der for hans/hendes patient. Helligånden er
den eneste terapeut. Hun gør
helbredelse fuldstændigt klar i en hvilken som helst situation, hvori Hun er Vejledningen. Den
menneskelige terapeut kan kun lade Hende opfylde
sin funktion. Hun behøver ingen hjælp til dette. Hun vil fortælle dig nøjagtigt,
hvad du skal gøre for at hjælpe nogen
som helst, Hun sender til dig for at få hjælp, og vil tale med
ham/hende gennem dig, hvis du ikke blander
dig. Husk, at du vælger en vejleder til hjælp, og at det forkerte
valg ikke vil hjælpe. Men
husk også, at det rigtige valg
vil. Stol på Hende, for hjælp
er Hendes funktion, og Hun er af Gud.
9.29
Når du vækker andre sind til Helligånden gennem Hende og ikke
dig selv, vil du forstå, at du ikke adlyder denne verdens love, men at
de love, du adlyder, virker.
"Det gode er det, der virker" er en sund, dog utilstrækkelig, erklæring.
Kun det gode kan
virke. Intet andet fungerer overhovedet. Dette kursus er en vejledning
til adfærd. Da det er en meget direkte og meget enkel
indlæringssituation giver det dig den Vejleder, der fortæller
dig, hvad du skal gøre. Hvis du gør det, vil du se,
at det virker. Dets resultater
er mere overbevisende end dets ord. De vil overbevise dig om, at ordene
er sande. Ved at følge den rette Vejleder lærer du den enkleste af alle
lektioner -
9.30 Ved deres frugter
skal I kende dem,
og de skal kende
sig selv.
9.31
Hvordan kan du i stigende grad blive bevidst om Helligånden i dig undtagen
ved Hendes virkninger? Du kan ikke se Hende med dine øjne eller høre
Hende med dine ører. Så hvordan kan du opfatte Hende overhovedet? Hvis
du inspirerer til glæde, og andre reagerer på dig med
glæde, selvom du ikke selv oplever glæde, må
der være noget i dig, der er i stand til at frembringe den. Hvis
det er i dig og kan
frembringe glæde, og hvis du ser, at det virkeligt
frembringer glæde i andre, må
du tage afstand fra det i dig selv.
9.32
Det forekommer dig, at Helligånden ikke
bestandigt frembringer glæde i dig udelukkende,
fordi du ikke bestandigt vækker glæde
i andre. Deres reaktioner på dig er
dine bedømmelser af Hendes bestandighed. Når du er inkonsekvent, vil du
ikke altid give anledning til glæde, og så vil du ikke altid anerkende Hendes
bestandighed. Det, du tilbyder din broder/søster/søster, tilbyder du
Hende, fordi Hun ikke kan gå hinsides
dit tilbud i Hendes given. Dette er ikke, fordi Hun begrænser Sin given,
men blot fordi du har begrænset din modtagen.
Viljen til at modtage er viljen til at acceptere.
9.33
Hvis dine brødre/søstre er
en del af dig, vil du acceptere
dem? Kun de kan lære dig, hvad du er, og din indlæring er resultatet af
det, du lærte dem. Det, du kalder på i dem, kalder du på i dig selv. Og når du kalder på det i dem, bliver det virkeligt for dig.
Gud har kun én SønDatter, og kender dem alle som
én. Kun Gud Selv er mere end dem, men de er ikke mindre end HanHun er.
Ville du vide, hvad dette betyder? Hvis det, du gør mod min
broder/søster, gør du mod mig, og hvis du gør alting for dig selv, fordi
vi er del af dig, tilhører
alt det, vi gør, lig så godt
dig. Enhver Ånd, Gud skabtemanifesterede, er
del af dig og deler sin glorværdighed med
dig. Hanshendes Glorværdighed tilhører hamhende, men den er lige så
meget din. Så du kan ikke
være mindre herlig end hanhun
er.
9.34
Gud er kun mere end dig, fordi HanHun skabtemanifesterede dig, men ikke
engang dette ville HanHun holde fra dig. Derfor kan
du skabemanifestere som HanHun gjorde, og din dissociation vil ikke
ændre dette. Hverken Guds lys eller
dit er dæmpet, fordi du ikke ser. Fordi SønDatterskabet må skabemanifestere som en, husker du skabelsenmanifestationen, hver
gang du anerkender en del af
skabelsenmanifestationen. Hver del, du husker, føjer til din
helhed, fordi hver del er
hel. Helhed er udelelig, men du kan ikke lære om din helhed, før du ser
den overalt. Du kan kun kende dig selv, som Gud kender sin SønDatter, for viden bliver delt
med Gud. Når du vågner i
HamHende, vil du kende din storhed ved at acceptere HansHendes
grænseløshed som din, men i
mellemtiden vil du dømme den, når du dømmer dine brødre/søstre og
accepterer
den efterhånden, som du accepterer deres.
9.35
Du er endnu ikke vågen, men du kan lære, hvordan
du kan vågne op. Helligånden lærer dig ganske enkelt at vække andre. Når
du ser dem vågne, lærer du, hvad opvågning betyder,
og fordi du har villet at vække dem, vil deres taknemmelighed og deres
påskønnelse af det, du har givet dem, lære dig
dets værdi. De bliver vidner
til din virkelighed, ligesom I
blev skabtemanifesterede vidner til Guds. Dog, når SønDatterskabet
kommer sammen og accepterer dets enhed, vil det blive kendt af dets
skabningermanifestationer, der vidner om dets virkelighed, som
SønnenDatteren gør for FaderensModerens.
9.36
Mirakler har ingen plads i evigheden, fordi de er reparerende. Dog,
medens du stadigt behøver helbredelse, er dine mirakler de eneste vidner
til din virkelighed, som du kan anerkende. Du kan ikke udføre et mirakel for dig selv, fordi mirakler er en måde at give accept på og at
modtage den. Med tiden kommer at give først, skønt de er samtidige i
evigheden, hvor de ikke kan blive adskilt. Når du har lært, at de er de samme, er behovet for tid forbi.
9.37
Evigheden er én tid, dens eneste dimension er "altid". Dette kan dog ikke betyde
noget for dig, før du husker Guds åbne arme og endelig kender HansHendes
åbne sind. Som HamHende er du
"altid" i HansHendes sind og med et sind som HansHendes. I dit
åbne sind er dine skabelsermanifestationer, i perfekt kommunikation født af
perfekt forståelse. Kunne du blot acceptere en af dem, ville du ikke
have noget som helst, verden
har at tilbyde. Alt andet ville være totalt meningsløst. Guds mening er
ufuldstændig uden dig, og du er ufuldstændig uden dine
skabelsermanifestationer. Accepter din broder/søster i denne verden og
accepter intet andet, for i
ham/hende vil du finde du dine skabelsermanifestationer, fordi han/hun
skabtemanifesterede dem med
dig. Du vil aldrig vide, at du er medskabermedmanifestor med Gud, før du
lærer, at din broder/søster er en medskabermedmanifestor med dig.
9.38
Guds Vilje er din frelse. Ville HanHun ikke have givet dig midlerne til
at finde den? Hvis HanHun vil dig at have
den, må HanHun have gjort det muligt og meget let at få den. Dine
brødre/søstre er overalt.
Du behøver ikke at søge langt borte efter frelse. Hvert minut og hvert
sekund giver dig en chance for at frelse dig
selv. Mist ikke disse chancer, ikke fordi de ikke vil vende
tilbage, men fordi forsinkelse af glæde er unødvendig. Gud vil dig
perfekt lykke nu. Er det
muligt, at dette ikke også er din
vilje? Og er det muligt, at dette ikke også
er dine brødre/søstres/søstres vilje?
9.39
Overvej derefter, at i denne fælles vilje er
I alle forenede og kun
i denne. Der vil være uenighed om hvad som helst andet, men ikke
om dette. Så dette er, hvor fred bor.
Og du bor i fred, når du
beslutter således. Alligevel kan du ikke bo i fred, medmindre du
accepterer Soningen, fordi Soningen er
vejen til fred. Grunden er meget enkel og så indlysende, at den ofte
bliver overset. Det er, fordi egoet er bange
for det indlysende, eftersom det indlysende er det væsentligste
kendetegn ved virkeligheden. Dog, du
kan ikke overse det, medmindre du ikke
kigger efter.
9.40
Det er fuldstændigt tydeligt,
at hvis Helligånden ser med kærlighed på alt, hvad Hun opfatter, ser Hun med kærlighed på dig.
Hendes vurdering af dig er baseret på Hendes viden om, hvad du er, og så
vurderer Hun dig i sandhed. Og denne vurdering må
være i dit sind, fordi Hun er det. Egoet er også i dit sind, fordi du
har accepteret det der. Dets
vurdering af dig er imidlertid den nøjagtige modsætning til
Helligåndens, fordi egoet ikke
elsker dig. Det er ubevidst om, hvad du er, og fuldstændig
mistillidsfuld overfor alt, hvad det opfatter, fordi dets egne opfattelser er så skiftende.
Egoet er derfor i stand til mistænksomhed i bedste fald og
ondskabsfuldhed i værste fald. Det er dets rækkevidde. Det kan ikke
overskride den på grund af dets usikkerhed. Og det kan aldrig gå hinsides
den, fordi det aldrig kan være
sikker.
9.41
Du har så to modstridende bedømmelser af dig selv i dit sind, og de kan
ikke begge være sande. Du er endnu ikke klar over, hvor fuldstændigt
forskellige disse vurderinger er, fordi du ikke forstår, hvor ophøjet
Helligåndens opfattelse af dig virkelig er. Hun bliver ikke bedraget af
noget, du gør, fordi Hun aldrig glemmer, hvad du er.
Egoet bliver bedraget af alt, hvad du gør, også når du svarer
Helligånden, for på sådanne tidspunkter forøges
dets forvirring. Egoet vil derfor særligt sandsynligt angribe dig, når
du reagerer kærligt, fordi det har vurderet dig som ukærlig,
og du går imod dets dom.
9.42
Egoet vil begynde at angribe dine motiver, så snart de bliver klart ude af
overensstemmelse med dets opfattelse af dig. Dette er, når det brat
skifter fra mistænksomhed til ondskabsfuldhed, eftersom dets usikkerhed
er forøget. Dog er det helt sikkert meningsløst at angribe til gengæld.
Hvad kan dette betyde bortset fra, at du er enig
i egoets vurdering af, hvad du er? Hvis du er villig til at se dig selv
som ukærlig, vil du ikke være
lykkelig. Du fordømmer dig selv og må
derfor betragte dig selv som utilstrækkelig. Ville du henvende dig til
egoet for at at få hjælp til at undslippe fra en følelse af
utilstrækkelighed, det har frembragt og må opretholde
for dets eksistens? Kan du undslippe dets vurdering af dig ved at bruge
dets metoder til at holde dette billede intakt?
9.43
Du kan ikke vurdere et vanvittigt trossystem indefra.
Dets eget rækkevidde udelukker dette. Du kan kun gå hinsides
det, se tilbage fra et punkt, hvor tilregnelighed
eksisterer, og se kontrasten.
Kun ved denne kontrast kan
sindssygdommen blive bedømt som sindssyg. Med Guds pragt i dig har du
valgt at være lille og beklage dig over din lidenhed. Indeni
det system, der dikterede dette valg, er
klagesangen uundgåelig. Din lidenhed tages for givet der, og du spørger
ikke, "Hvem gav tilladelse?" Spørgsmålet er meningsløst i egoets
tankesystem, fordi det åbner hele
tankesystemet for spørgsmålstegn.
9.44
Vi sagde før, at egoet ikke ved, hvad et virkeligt spørgsmål er. Mangel
på viden af en hvilken som helst art er altid forbundet med uvillighed
til at vide og producerer en fuldstændig mangel på viden, simpelthen
fordi viden er total. Ikke at stille spørgsmålstegn ved din lidenhed er derfor at fornægte
al viden og holde egoets hele
tankesystem intakt. Du kan ikke beholde en del
af et tankesystem, fordi der kun
kan blive sat spørgsmålstegn ved dets fundament. Og dette må der sættes
spørgsmålstegn ved hinsides det, fordi indeni
det, står dets fundament virkeligt.
Helligånden dømmer mod virkeligheden af egoets tankesystemet blot, fordi
Hun ved, at dets fundament ikke er sandt. Derfor betyder intet, der
opstår fra det, noget. Helligånden dømmer enhver tro, du rummer efter,
hvor den kommer fra. Hvis den kommer fra Gud, ved Hun, den er sand. Hvis
den ikke gør, ved Hun, at den er meningsløs.
9.45
Når som helst du sætter spørgsmålstegn ved din værdi, sig:
9.46 Gud Selv er
ufuldstændig uden mig.
9.47
Husk dette, når egoet taler, og du vil ikke høre det. Sandheden om dig
er så ophøjet, at intet uværdigt for Gud er dig værdigt. Så vælg, hvad
du ønsker på disse vilkår, og accepter ikke noget, som du ikke ville
tilbyde Gud som fuldt ud passende for HamHende, for du ønsker
ikke noget som helst andet. Returner din del af HamHende, og HanHun vil
give dig hele HamHende Selv i bytte for din returnering af det, der
hører til HamHende og gør HamHende komplet.
9.48
Storslåethed er af Gud og kun
af HamHende. Derfor er den i dig. Når som helst du bliver opmærksom på
den, uanset hvor svag den er, forlader du egoet automatisk, for i
tilstedeværelsen af Guds storslåethed bliver egoets meningsløshed
fuldstændigt tydelig. Selvom det ikke forstår dette, tror egoet, at dets
"fjende" har slået til og forsøger at tilbyde gaver for at få dig til at
vende tilbage til dets "beskyttelse". Selvoppustethed af egoet er dets alternativ til Guds storslåethed.
Hvilket vil du vælge?
9.49
Pompøsitet er altid et dække for fortvivlelse. Det er uden håb, fordi det er ikke
virkeligt. Det er et forsøg på at modvirke din lidenhed, baseret på
troen på, at lidenhed er virkelig.
Uden denne tro er grandiositet meningsløs, og du kunne umuligt ønske
den. Essensen af grandiositet er konkurrenceevne, fordi den altid
indebærer angreb. Den er et vildfarent forsøg på at overgå,
men ikke at ophæve. Vi sagde
før, at egoet vakler mellem mistænksomhed og ondskabsfuldhed. Det
forbliver mistænksomt, så længe du fortvivler over dig selv. Det skifter
til ondskabsfuldhed, når du ikke vil tåle selvfornedrelse og søger
lettelse. Så tilbyder det dig en illusion af angreb som en løsning.
9.50
Egoet kender ikke forskellen mellem storslåethed og grandiositet, fordi
det ikke kender forskellen mellem mirakelimpulser og dets eget
ego-fremmede forestillinger. Jeg sagde engang, at egoet er
opmærksom på trussel, men skelner ikke mellem to fuldstændigt
forskellige typer af trusler mod dets eksistens. Dets egen dybtgående
fornemmelse af sårbarhed gør det ude af stand til at dømme undtagen med
hensyn til angreb. Når det oplever trussel, er dets eneste beslutning om
at skulle angribe nu eller
trække sig tilbage for at angribe senere. Hvis du accepterer dets tilbud
om grandiositet, vil det angribe øjeblikkeligt, Hvis du ikke gør det,
vil det vente.
9.51
Egoet er kan ikke røre sig i tilstedeværelsen af Guds storslåethed,
fordi HansHendes storslåethed fastslår din
frihed. Selv den svageste antydning af din virkelighed driver
bogstaveligt talt egoet ud af dit sind på grund af fuldstændig mangel på
investering i det. Storslåethed er helt uden
illusioner, og fordi den er virkelig, er den uafviseligt overbevisende.
Alligevel vil overbevisningen om virkeligheden ikke forblive hos dig,
medmindre du ikke tillader egoet at angribe den. Egoet vil gøre alt for
at komme sig og mobilisere sine energier mod din frigivelse. Det vil fortælle dig, at du er sindssyg og
argumentere for, at storslåethed ikke
kan være en virkelig del af dig på grund af den lidenhed, som det tror på.
9.52
Dog, din storslåethed er ikke en vrangforestilling, fordi du ikke har
lavet det. Du har lavet
grandiositet og er bange for den, fordi den er en form for angreb, men
din storslåethed er af Gud, Som skabtemanifesterede den ud af HansHendes
Kærlighed. Fra din storslåethed kan du kun velsigne dig, fordi din
storslåethed er din overflod.
Ved velsignelse holder du den i dit sind, beskytter den mod illusioner
og fastholder dig selv i Guds Sind. Husk altid, at du ikke kan være
nogen som helst andre steder undtagen
i Guds Sind. Når du glemmer dette, vil
du fortvivle, og du vil
angribe.
9.53
Egoet afhænger udelukkende af din vilje til at tåle det. Hvis du er villig til at
se på din storslåethed, kan
du ikke fortvivle, og derfor
kan du ikke ønske egoet. Din
storslåethed er Guds svar på
egoet, fordi den er sand. Lidenhed og storslåethed kan ikke
sameksistere, og det er heller ikke muligt for dem at veksle i din
bevidsthed. Lidenhed og grandiositet kan og må veksle i din bevidsthed, eftersom begge er usande og derfor er på
samme niveau. Eftersom der er niveauet for skift, opleves det som
skiftende, og ekstremer er dets væsentligste karakteristika.
9.54
Sandhed og lidenhed er benægtelser af hinanden, fordi storslåethed er sandhed. Sandhed vakler ikke; den er altid sand. Når storslåethed smutter væk fra dig, har du erstattet
den med noget, du har lavet.
Måske er det troen på lidenhed; måske er det troen på grandiositet. Dog,
den må være sindssyge, fordi
den ikke er sand. Din
storslåethed vil aldrig
bedrage dig, men dine illusioner vil det altid.
Illusioner er bedrag. Du kan
ikke sejre, men du er
ophøjet. Og i din ophøjede tilstand søger du andre som dig og glæder dig
med dem.
9.55
Det er let at skelne storslåethed fra grandiositet, fordi kærlighed
bliver gengældt, men stolthed gør ikke. Stolthed vil ikke frembringe
mirakler og berøver derfor dig dine sande vidner til din virkelighed.
Sandhed er ikke uklar eller skjult, men dens tydelighed for dig
ligger i den glæde, du bringer til dens vidner, der viser
den til dig. De attesterer din storslåethed, men de kan ikke attestere
stolthed, fordi stolthed bliver ikke delt. Gud ønsker,
at du beskuer det, HanHun skabtemanifesterede, fordi det er HansHendes
glæde.
9.56
Kan din storslåethed være hovmodig, når Gud Selv vidner om den? Og hvad
kan være virkeligt, som ikke har nogen vidner? Hvad godt kan der komme ud af det? Og hvis intet
godt kan komme ud af det, kan Helligånden ikke bruge det. Det, Hun ikke
kan forvandle til Guds vilje, eksisterer slet ikke. Pompøsitet er
vildfarende, fordi den bruges til at erstatte din storslåethed. Men hvad
Gud har skabtmanifesteret kan ikke erstattes. Gud er ufuldstændig uden
dig, fordi HansHendes storslåethed er total, og du kan ikke mangle i
den.
9.57
Du er fuldstændigt uerstattelig i Guds sind. Ingen andre kan udfylde din
del i Det, og mens du efterlader din del i Det tomt, venter dit evige
sted blot på din tilbagevenden. Gud minder dig gennem Sin stemme om Det,
og Gud Selv holder dine udvidelser sikre inden i Det. Alligevel kender
du dem ikke, før du vender tilbage til dem. Du kan ikke erstatte Gudsriget, og du kan ikke erstatte dig
selv. Gud, Der kender din værdi, ville ikke have det sådan, og så er det ikke
sådan. Din værdi ligger i Guds
sind og derfor ikke i dit alene. At acceptere dig selv som Gud
skabtemanifesterede dig kan ikke være hovmod, fordi det er fornægtelse
af hovmod. At acceptere din lidenhed er
hovmod, fordi det betyder, at du mener, din
vurdering af dig selv er sandere
end Guds.
9.58
Men hvis sandheden er udelelig, må din vurdering af dig selv være
Guds. Du fastlagde ikke din værdi, og den behøver
intet forsvar. Intet kan angribe den eller sejre over den. Den varierer
ikke. Det er bare. Spørg
Helligånden, hvad den er, og
Hun vil fortælle dig det, men vær ikke bange for Hendes svar, for det
kommer fra Gud. Det er et
ophøjet svar på grund af dets Kilde, men Kilden er sand og det er Dens
svar også. Lyt og stil ikke spørgsmålstegn ved det, du hører, for Gud
bedrager ikke. HanHun ville have dig til at erstatte egoets tro på
lidenhed med HansHendes eget ophøjede svar på spørgsmålet om dit væsen,
så du kan holde op med at stille spørgsmålstegn ved det og kende
det for det, det er.
9.59
Intet hinsides dig selv kan gøre dig bange eller kærlig, fordi intet er
hinsides dig. Tid og evighed er begge i dit sind og vil
være i konflikt, indtil du udelukkende opfatter tid som et middel til at
genvinde evigheden. Du kan
ikke gøre dette, så længe du tror, at noget som helst, der sker med dig, er forårsaget af faktorer udenfor
dig selv. Du må lære, at tiden udelukkende er til din
rådighed, og at intet i verden kan tage dette ansvar fra dig. Du kan overtræde Guds love i din fantasi, men du kan ikke undslippe
dem. De blev etableret til din beskyttelse og er lige så ukrænkelige som
din sikkerhed.
9.60
Gud skabtemanifesterede intet ud over dig, og intet ud over dig
eksisterer, for du er en del af HamHende. Hvad andet end HamHende kan
eksistere? Intet hinsides
HamHende kan ske, fordi intet andet
end HamHende er virkelig. Dine skabelsermanifestationer føjer til
HamHende, ligesom du gør, men
intet bliver tilføjet, der er anderledes, fordi alting har altid været.
Hvad kan oprive dig bortset fra det flygtige, og hvordan kan det
flygtige være virkeligt, hvis du er Guds eneste
skabningmanifestation, og HanHun skabtemanifesterede dig evig? Din
hellige vilje fastlægger alt,
hvad der sker med dig. Hver
reaktion, du har på alting,
du opfatter, er op til dig, fordi din vilje afgør din opfattelse af det.
9.61
Gud skifter ikke Sin Mening om dig,
for HanHun ikke er usikker på Sig
Selv. Og det, HanHun ved, kan
blive kendt, fordi HanHun ikke kun Selv ved det. HanHun
skabtemanifesterede dig til Sig Selv, men HanHun gav dig kraften til at
skabemanifestere for dig
selv, så du kunne være som HamHende. Det er derfor
din vilje hellig. Kan noget som helst overgå Guds kærlighed? Så kan
noget som helst overgå din
vilje? Intet kan nå dig fra hinsides den, for når du er i Gud, omfatter
du alt. Tro dette, og du vil erkende, hvor meget der er op til dig.
Når noget som helst truer din fred i sindet, spørg dig selv,
9.62 Har Gud ændret
mening om mig?
9.63
Accepter derefter HansHendes
beslutning, for den er helt bestemt uforanderlig, og nægt at skifte
mening om dig selv. Gud vil
aldrig beslutte imod dig,
ellers ville HanHun beslutte imod sig selv.
9.64
Grunden til, at I ikke kender jeres
skabelsermanifestationer, er simpelthen, at I ville beslutte imod dem,
så længe jeres sind er spaltede, og at angribe det, I har
skabtmanifesteret, er umuligt. Men husk, at det er lige
så umuligt for Gud. SkabelsesManifestationsloven er, at du elsker dine
skabningermanifestationer som dig selv, fordi de er del af dig. Alt, hvad der blev skabtmanifesteret, er derfor
fuldstændigt trygt, fordi Guds love beskytter det med HansHendes
kærlighed. En hvilken som helst del af dit sind, der ikke ved dette, har
forvist sig selv fra viden, fordi det ikke har opfyldt dens betingelser.
9.65
Hvem kunne have gjort dette andet end dig? Anerkend dette med glæde, for
i denne anerkendelse ligger erkendelsen af, at din forvisning ikke
er af Gud og derfor ikke eksisterer. Du er hjemme i Gud og drømmer om
eksil, men er fuldstændig i stand til at vågne til virkeligheden. Er det
din vilje at gøre det? Du ved fra din egen oplevelse, at det, du ser i
drømme, synes du, er virkeligt, så længe du sover. Men i det øjeblik, du
vågner, ved du, at alt det, der syntes at ske, overhovedet ikke skete. Du
synes ikke, at dette er mystisk, selvom alle de love, du vågnede op til,
blev overtrådt, mens du sov. Er det ikke muligt, at du blot skiftede fra
en drøm til en anden uden virkeligt at vågne op?
9.66
Ville du gide forene det, der skete i modstridende drømme, eller ville
du afvise begge to sammen, hvis du opdagede, at virkeligheden er i
overensstemmelse med ingen af dem? Du kan ikke huske at være vågen.
Når du hører Helligånden, føler du dig bare bedre tilpas, fordi
kærlighed synes mulig for
dig, men du husker endnu ikke,
at det engang var sådan. Og det er i denne erindring, at du vil vide, at
det kan blive sådan igen. Det, der er muligt, er endnu ikke opnået. Dog,
det, der engang har været, er sådan nu,
hvis det er evigt. Når du husker, vil du vide, at det, du husker, er
evigt og derfor er nu.
9.67
Du vil huske alting i det øjeblik, du ønsker
det fuldstændigt, for hvis at ønske fuldstændigt er at skabemanifestere,
vil du have villet adskillelsen væk og samtidig givet dit sind tilbage
til din SkaberManifestor og dine skabningermanifestationer. Når du
kender dem, vil du ingen
ønsker have om at sove, men kun viljen til at vågne og være glad. Drømme
vil være umulige, fordi du ønsker
udelukkende sandhed, og når det omsider er din vilje, vil den være
din.
9.68
Medmindre du ved noget, kan du ikke
tage afstand fra det. Viden går derfor forud
for afstandtagen, og afstandtagen er intet andet end en
beslutning om at glemme. Det, der er blevet glemt, ser derefter ud
til at være skræmmende, men kun
fordi afstandtagen var et angreb
på sandheden. Du er bange, fordi
du har glemt. Og du har erstattet
din viden med en bevidsthed om drømme, fordi du er bange
for din afstandtagen, ikke
for det, du har taget afstand fra. Selv i denne verdens terapi ophører
det med at være skræmmende, når afstandtaget materiale bliver
accepteret, for sindets love holder altid.
9.69
Dog, at opgive afstandtagen fra virkeligheden
bringer mere end blot mangel på frygt. I denne
beslutning ligger glæde og fred og skabelsensmanifestationens
glorværdighed. Tilbyd Helligånden udelukkende din vilje til at huske,
for Hun opbevarer viden om Gud og dig selv for
dig og venter på din accept. Opgiv med glæde alting, der står i vejen
for din erindring, for Gud er i din hukommelse, og HansHendes stemme vil
fortælle dig, at du er en del af HamHende, når du er villig til at huske
HamHende og kende din egen virkelighed igen. Lad intet i denne verden
forsinke din erindring om HamHende, for i denne erindring er kundskaben
om dig selv.
9.70
At huske er blot at gendanne det til dit sind, der allerede er der. Du
laver ikke det, du husker; du accepterer blot igen det, der er
lavet, men blev afvist. Evnen til at acceptere sandhed i denne verden er
det opfattelsesmæssige modstykke til at skabemanifestere i Gudsriget.
Gud vil gøre Sin del, hvis du vil gøre din, og HansHendes gengæld i
bytte for din er ombytningen af viden for
opfattelse. Intet er hinsides HansHendes Vilje til dig. Men tilkendegiv din
vilje til at huske HamHende og se! HanHun vil give dig alt bare for at
spørge.
9.71
Når du angriber, fornægter du dig
selv. Du lærer konkret dig selv, at du ikke
er det, du er. Din benægtelse af virkeligheden hindrer accepten
af Guds gave, fordi du har accepteret noget
andet i dens plads. Hvis du forstår, at misbrug af forsvar altid
udgør et angreb på sandhed, og sandhed er Gud, vil du indse, hvorfor
dette altid er skræmmende.
Hvis du yderligere anerkender, at du er del
af Gud, vil du forstå, hvorfor det er, at du altid angriber dig selv først.
9.72
[Alt angreb er selvangreb. Det
kan ikke være noget som helst
andet. Opstående fra din egen
beslutning om ikke at være det, du er,
er det et angreb på din
identifikation. Angreb er således den måde, hvorpå din
identifikation bliver mistet, fordi, når du angriber, har du glemt det,
du er. Og hvis din virkelighed er Guds, husker du ikke HamHende,
når du angriber. Dette
er ikke fordi HanHun er væk, men fordi du er villig til aktivt
ikke at huske HamHende.]
9.73
Hvis du indså den fuldstændige ødelæggelse, dette laver af din ro i
sindet, kunne du ikke lave sådan en vanvittig beslutning. Du gør det
kun, fordi du stadig tror, at det kan skaffe dig noget, du ønsker.
Det følger således, at du ønsker noget andet
end fred i sindet, men du har ikke overvejet, hvad det må være. Dog, det
logiske resultat af din beslutning er fuldstændigt klart, hvis du vil se
på det. Ved at beslutte imod
din virkelighed har du gjort dig selv agtpågivende imod
Gud og HansHendes Rige. Og det er denne
agtpågivenhed, der gør dig bange for at huske HamHende.
9.74
Du har ikke angrebet Gud, og
du elsker HamHende virkeligt.
Kan du ændre din virkelighed? Ingen kan ville at ødelægge sig selv. Når
du tror, du angriber dig selv, er det et sikkert tegn på, at du hader,
hvad du tror, du er. Og
dette, og kun dette, kan blive angrebet af dig. Det, du tror,
du er, kan være hadefuld, og det, dette underlige billede får dig til
at gøre, kan være meget ødelæggende. Dog er ødelæggelsen ikke mere
virkelig end billedet, selvom de, der laver afguder/afgudinder, virkeligt tilbeder dem. Afguderne/afgudinderne er intet, men deres
tilbedere er Guds SønnerDøtre i sygdom.
9.75
Gud ville have dem frigjort fra deres sygdom og tilbage til HansHendes
Sind. HanHun vil ikke begrænse din magt til at hjælpe dem, fordi HanHun
har givet den til dig. Vær
ikke bange for den, for den er din frelse. Hvilken anden Trøster kan der
være for Guds syge børn end HansHendes kraft gennem dig? Husk, at det ikke gør noget, hvor i SønDatterskabet HanHun
bliver accepteret. HanHun bliver altid
accepteret for alle, og når dit
sind modtager HamHende, vågner erindringen om HamHende igennem hele
SønDatterskabet. Helbred dine brødre/søstre ved simpelthen at acceptere
Gud for dem.
9.76
Jeres sind er ikke adskilte, og Gud har kun én kanal til helbredelse,
fordi HanHun kun har en SønDatter. HansHendes resterende
kommunikationsled med alle HansHendes Børn forener dem med hinanden og
dem med HamHende. At være opmærksom på dette er at helbrede dem, fordi
det er bevidstheden om, at ingen er adskilte, så er ingen syge. At tro,
at en Guds SønDatter kan være
syg, er at tro, at en del af Gud kan lide. Kærlighed kan
ikke lide, fordi den ikke kan angribe. Erindringen om kærlighed
bringer derfor usårlighed med sig.
9.77
Hold ikke med sygdom i nærværelse af en Guds SønDatter tilstedeværelse,
selvom han/hun tror på den, for din accept af Gud i ham/hende anerkender
Guds kærlighed, som han/hun har glemt. Din anerkendelse af ham/hende som
del af Gud lærer ham/hende sandheden om ham/hende selv, som han/hun
benægter. Ville du styrke
hans/hendes benægtelse af Gud og dermed miste dig selv af syne? Eller
vil du minde ham/hende om hans/hendes helhed og huske din
SkaberManifestor med
ham/hende? At tro, at en Guds SønDatter er syg, er at tilbede den samme
afgud/afgudinde, som han/hun gør. Gud skabtemanifesterede kærlighed,
ikke afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse. Alle former for
afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse er karikaturer af
skabelsemanifestation, undervist i af syge sind, der er for spaltede til
at vide, at skabelsenmanifestationen deler
magt og tilraner sig den aldrig.
Sygdom er afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse, fordi den er troen på, at
magt kan blive taget fra dig. Dog er dette umuligt, fordi du er del af Gud, Som er
al magt.
9.78
En syg gud må være en afgud/afgudinde, lavet i billedet af det, den, der lavede
den, mener, at han/hun er. Og det er virkeligt
nøjagtigt det, egoet opfatter i en SønDatter af Gud; en syg gud,
selvskabtselvmanifesteret, selvtilstrækkelig, meget ond og meget sårbar.
Er dette afguden/afgudinden, du ville tilbede? Er dette billedet, du ville være på vagt for at frelse? [Er du virkelig
bange for at miste dette?] Se
roligt på den logiske konklusion af egoets tankesystem, og bedøm, om
dets tilbud virkelig er det, du ønsker, for dette er,
hvad det tilbyder dig. For at opnå
dette er du villig til at angribe dine brødre/søstres/søstres
guddommelighed og således miste din egen af syne. Og du er villig til at
holde den skjult og beskytte denne afgud/afgudinde, som du tror vil
frelse dig fra de farer, som afguden/afgudinden selv står
for, men som ikke findes.
9.79
Der er ingen afgudsdyrkere/afgudsdyrkerinder i Gudsriget, men der er
stor påskønnelse for enhver Ånd, som Gud skabtemanifesterede på grund af
den rolige viden om, at hver enkelt er del af HamHende. Guds SønDatter
kender ingen afguder/afgudinder, men hanhun kender virkeligt sin FaderModer. Sundhed i denne verden er modstykket til
værdi i Gudsriget. Det er ikke min fortjeneste, at jeg bidrager til jer
men min kærlighed, for I værdsætter ikke jer selv. Når du ikke
værdsætter dig selv, bliver du syg, men min
værdsættelse af dig kan helbrede dig, fordi værdien af Guds SønDatter
er en. Da jeg sagde: "Min fred giver jeg til dig," mente jeg det. Fred
kom fra Gud gennem mig til dig.
Den var til dig, selvom du ikke bad om den.
9.80
Når en broder/søster er syg, er det, fordi han/hun ikke
beder om fred og derfor ikke ved, at han/hun har
den. Accepten af fred er
fornægtelse af illusion, og sygdom er
en illusion. Dog har enhver SønDatter Gud magten til at fornægte
illusioner et hvilket som helst sted i Gudsriget blot ved at fornægte
dem fuldstændigt i sig selv. Jeg kan helbrede dig, fordi jeg kender dig.
Jeg kender din værdi for dig, og det er denne værdi, der gør dig hel. Et helt sind er
ikke afgudsdyrkende/afgudsindedyrkende og kender ikke til modstridende
love. Jeg vil helbrede dig blot fordi jeg kun har ét
budskab, og det er sandt. Din tro på det vil gøre dig hel, når du har
tro på mig.
9.81
Jeg bringer ikke Guds budskab med bedrag, og du vil lære dette
efterhånden, som du lærer, at du altid modtager så meget, som du accepterer.
Du kunne acceptere fred nu
for alle og enhver, du møder, og tilbyde dem perfekt frihed fra alle
illusioner, fordi du hørte.
Men hav ingen andre guder end HamHende, ellers vil du ikke høre. Gud er ikke jaloux på de guder, du laver, men du
er. Du ville frelse dem og tjene dem, fordi du tror, at de lavede dig.
Du tror, de er din FaderModer, fordi du har projiceret over på dem den
skræmmende kendsgerning, at du lavede dem til at erstatte
Gud. Dog, når de synes at tale til dig, husk, at intet kan erstatte Gud, og at ligegyldigt hvilke erstatninger, du har
forsøgt dig med, er de intet
9.82
Så ganske enkelt tror du måske, at du er bange for intethed, men du er virkeligt
bange for ingenting. Og i den
bevidsthed bliver du helbredt. Du vil
høre den gud, du lytter til. Du lavede
sygdoms gud, og ved at lave
ham/hende gjorde du dig selv i stand til at høre ham/hende. Dog,
skabtemanifesterede du ham/hende ikke, fordi han/hun ikke
er FaderensModerens Vilje. Han/hun er derfor ikke evig og vil blive
ophævet for dig i det øjeblik du angiver din villighed til kun
at acceptere det evige. Hvis Gud kun har en SønDatter, er der kun en
Gud. Du deler virkeligheden med HamHende, fordi virkeligheden ikke er
delt. At acceptere andre guder end HamHende er at placere andre billeder
foran dig selv.
9.83
Du er ikke klar over, hvor meget du lytter til dine guder, og hvor på
vagt du er på deres vegne. Alligevel findes de kun, fordi
du ærer dem. Anbring ære, hvor den er passende, og fred vil være din.
Det er din arv fra din virkelige FaderModer. Du kan ikke lave din fadermoder, og den
fadermoder, du lavede, lavede ikke dig. Ære er ikke passende for
illusioner, for at ære dem er at ære ingenting. Dog er frygt heller ikke
passende for dem, for intet kan ikke være skræmmende. Du har valgt at
frygte kærlighed på grund af dens perfekte harmløshed, og på grund af denne frygt,
har du været villig til at opgive din egen perfekte hjælpsomhed og din
egen perfekte Hjælp.
9.84
Kun ved Guds alter vil du finde fred. Og dette alter er i dig, fordi Gud
anbragte det der. HansHendes stemme kalder stadigt på dig om at vende
tilbage, og Hun vil blive hørt, når du ikke anbringer andre guder foran
HamHende. Du kan opgive sygdommens gud for dine brødre/søstre ; faktisk
er du nødt til at gøre det,
hvis du giver ham/hende op for dig selv. For hvis du ser ham/hende noget
som helst sted, har du accepteret ham/hende. Og hvis du accepterer
ham/hende, vil du bøje dig og
tilbede ham/hende, fordi han/hun blev lavet som Guds erstatning. Han/hun
er troen på, at du kan vælge
hvilken gud, der er virkelig. Selvom det er fuldstændigt tydeligt, at
dette ikke har noget at gøre med virkeligheden, er det lige så tydeligt,
at det har alting at gøre med
virkeligheden, som du opfatter den.
9.85
Al magi er en form for
forening af det uforenelige. Al religion er anerkendelsen af, at det
uforenelige ikke kan forenes. Sygdom og perfektion er
uforenelige. Hvis Gud skabtemanifesterede dig perfekt, er
du perfekt. Hvis du tror, du kan være syg, har du anbragt andre guder
foran HamHende. Gud er ikke i krig med sygdommens gud, du lavede, men du
er. Han/hun er symbolet for villen imod
Gud, og du er bange for ham/hende, fordi
han/hun ikke kan blive forenet med Guds Vilje. Hvis du angriber
ham/hende, vil du gøre ham/hende virkelig for dig. Men hvis du afslår at
tilbede ham/hende i en hvilken som helst form, han/hun muligvis viser
sig for dig, og hvor som helst du tror, du ser ham/hende, vil han/hun
forsvinde ind i den intethed, som han/hun blev lavet af.
9.86
Virkeligheden kan kun gry i et uforplumret sind. Den er der altid til at
blive accepteret, men dens accept afhænger af din vilje til at have
den. At kende virkeligheden må involvere viljen til at bedømme uvirkelighed
for det, den er. Dette er den rette anvendelse af selektiv
opfattelse. At overse intethed er blot at bedømme den korrekt, og på
grund af din evne til at vurdere den sandt, at
give slip i den. Viden kan ikke gry i et sind, fuldt af
illusioner, fordi sandhed og illusioner er uforenelige. Sandhed er hel
og kan ikke blive kendt af
del af et sind.
9.87
SønDatterskabet kan ikke blive opfattet som delvist
syg, fordi at opfatte det på den måde er ikke at opfatte det
overhovedet. Hvis SønDatterskabet er ét, er det ét i alle
henseender. Ènhed kan ikke
blive delt. Hvis du opfatter andre guder, er dit sind spaltet, og du vil
ikke være i stand til at begrænse
spaltelsen, fordi spaltelsen er
tegnet på, at du har fjernet en del af dit sind fra Guds Vilje, og det
betyder, at det er ude af kontrol. At være ude af kontrol er at være
uden fornuft, og sindet bliver
ufornuftigt uden fornuft. Dette er blot et spørgsmål om definition. Ved
at definere sindet forkert, opfatter du det som forkert fungerende.
9.88
Guds love vil holde jeres sind fredfyldte, fordi fred er HansHendes
vilje, og HansHendes love er etablerede for at opretholde den.
HansHendes er frihedens love, men dine er trældommens love. Da frihed og
trældom er uforenelige, kan deres love ikke forstås sammen. Guds love
arbejder kun for dit gode, og der er
ingen andre love ud over HansHendes. Alt andet er blot lovløst og derfor
kaotisk. Dog, Gud Selv har beskyttet alt, hvad HanHun
skabtemanifesterede med Sine
love. Derfor eksisterer alt det, der ikke er under dem, ikke. "Kaoslove"
er per definition meningsløse. Skabelsemanifestation er fuldstændig
lovlig, og det kaotiske er uden betydning, fordi det er uden Gud.
Du har givet din fred til de guder, du lavede, men de er der ikke for at
tage den fra dig, og du er ikke i stand til at give den til dem.
9.89
Du er ikke fri til at
opgive frihed, men kun at fornægte
den. Du kan ikke gøre det,
Gud ikke havde til hensigt, for det, HanHun ikke havde til hensigt, sker ikke. Dine guder bringer
ikke kaos; du begaver dem
med kaos og accepterer det af dem. Alt dette har aldrig været. Intet
andet end Guds love har nogensinde fungeret, og intet andet end
HansHendes Vilje vil nogensinde være. I blev skabtmanifesteret gennem
HansHendes love og med HansHendes Vilje, og jeres
skabelsesmanifestationsmåde etablerede jer som SkabereManifestorer. Det, du har lavet er så uværdigt af dig,
at du næppe kunne ønske det, hvis du var villig til at se det, som
det er. Du ser overhovedet intet. Og dit syn vil automatisk se
hinsides det til det, der er i dig og hele vejen rundt omkring dig.
Virkeligheden kan ikke bryde igennem de forhindringer, du indskyder, men
den vil omslutte dig
fuldstændigt, når du giver slip i dem.
9.90
Når du har oplevet Guds beskyttelse, bliver fremstilling af
afguder/afgudinder utænkelig. Der er ingen mærkelige billeder i Guds
Sind, og det, der ikke er i HansHendes Sind kan ikke være i dit, fordi
du er af Èt Sind, og det Sind tilhører HamHende. Det er dit, fordi det tilhører HamHende, for ejerskab er at dele for HamHende.
Og hvis det er sådan for HamHende, er det sådan for dig. HansHendes
definitioner er HansHendes
love, for med dem etablerede HanHun universet som det, det er. Ingen
falske guder, du forsøger at indskyde mellem dig selv og din
virkelighed, påvirker sandhed overhovedet. Fred er din, fordi Gud
skabtemanifesterede dig. Og HanHun skabtemanifesterede intet andet.
9.91
Miraklet er handlingen af en Guds SønDatter, der har lagt alle falske
guder til side, og som opfordrer sine brødre/søstre til
at gøre det samme. Det er en troshandling, fordi det er anerkendelsen
af, at hanshendes broder/søster kan gøre det. Det er et kald på
Helligånden i hans/hendes sind, et kald på Hende, der styrkes ved denne
sammenføjning. Fordi mirakelarbejderen har hørt Hende, styrker han/hun
Hendes stemme i en syg broder/søster ved at svække hans/hendes tro på sygdom, som han/hun ikke
deler. Kraften fra ét sind kan
skinne ind i et andet, fordi alle Guds lamper blev oplyst af den samme
gnist. Den er overalt, og den er evig.
9.92
I mange er kun gnisten tilbage, for de Store Stråler er skjult. Dog, Gud
har holdt gnisten i live, så strålerne aldrig kan glemmes helt. Hvis du
kun ser den lille gnist, vil du lære om det større lys, for strålerne er
der usete. At opfatte gnisten vil helbrede, men at kende lyset vil
skabe. Dog, i tilbagevendingen må det lille lys blive anerkendt først,
for adskillelsen var en nedstigning fra storhed til lidenhed. Men
gnisten er stadig lige så ren som det store lys, fordi den er det
tiloversblevne kald af skabelsemanifestation. Sæt al din tro ind på det,
og Gud Selv vil svare dig.
9.93
Sygdomsgudens ritualer er underlige og meget krævende. Glæde er aldrig
tilladt, for depression er tegn på troskab til ham/hende. Depression
betyder, at du har afsvoret Gud. Mænd/kvinder er bange for blasfemi, men
de ved ikke, hvad det betyder. De er ikke klar over, at det at fornægte
Gud er at fornægte deres egen
identitet, og i denne forstand er
syndens løn død. Den forstand er meget bogstavelig; livsfornægtelse
opfatter dens modsætning, da alle
former for fornægtelse erstatter det, der er
med det, der ikke er. Ingen
kan virkeligt gøre dette, men at du kan tro,
du kan og tro, at du har
gjort det, er hinsides diskussion.
9.94
Glem dog ikke, at fornægte Gud vil uundgåeligt resultere i projektion,
og du vil tro, at andre og ikke
du selv har gjort dette mod dig. Du vil modtage det budskab, du
afgiver, fordi det er det budskab, du ønsker.
Du tror muligvis, at du dømmer dine brødre/søstre efter
de budskaber, de giver dig,
men du har dømt dem efter det budskab, du giver dem.
Tilskriv ikke dem din fornægtelse af glæde, ellers kan du ikke se
gnisten i dem, der kunne bringe glæde til dig.
Det er fornægtelsen af
gnisten, der bringer depression, og når som helst du ser dine
brødre/søstre uden
den, fornægter du virkeligt
Gud.
9.95
Troskab mod Gudsfornægtelsen er egoets religion. Sygdommens gud kræver
tydeligvis fornægtelse af helbred, fordi sundhed er i direkte modstrid
med dens egen overlevelse. Men overvej, hvad det betyder for
dig. Medmindre du er syg, kan du ikke beholde de guder, du lavede,
for kun i sygdom kunne du på nogen mulig måde ønske
dem. Så blasfemi er selvdestruktiv,
ikke Gud-destruktiv. Det
betyder, at du er villig til ikke
at kende dig selv for at kunne
være syg. Dette er det offer, som din gud kræver, for efter at have
lavet ham/hende ud af din
sindssygdom, er han/hun en sindssyg idé. Han/hun har mange former, men
selvom han/hun muligvis synes at være de mange forskellige ting, er
han/hun kun én idé – fornægtelsen af Gud.
9.96
Sygdom og død trådte ind i Guds SønsDatters sind imod
hanshendes vilje. "Angrebet på Gud" fik HansHendes SønDatter til at tro,
at hanhun var FaderModerløs, og ud af hanshendes depression lavede
hanhun depressionens gud. Dette var hanshendes alternativ til glæde,
fordi hanhun ikke ville acceptere den kendsgerning, at selvom hanhun var
en skabermanifestor, var hanhun blevet skabtmanifesteret. Dog er
SønnenDatteren hjælpeløs uden FaderenModeren, Der alene er hanshendes
hjælp. Vi sagde før, at af jer selv kan I ikke gøre noget, men I er ikke
af jer selv. Hvis I var det,
ville det, I har lavet, være sandt, og I kunne aldrig
undslippe.
9.97
Det er fordi I ikke lavede
jer selv, at I behøver at blive foruroliget af intet. Jeres guder er
intet, fordi jeres FaderModer ikke skabtemanifesterede dem. Du kan ikke
lave SkabereManifestorer, der er forskellige fra din SkaberManifestor
noget som helst mere, end HanHun kunne have skabtmanifesteret en
SønDatter, der var forskellig fra HamHende. Hvis
skabelsenmanifestationen er at dele, kan den ikke skabemanifestere det,
der er forskelligt fra den selv. Den kan kun dele det, den er.
Depression er isolation, og den kunne derfor ikke være blevet
skabtmanifesteret.
9.98
Guds SønDatter, du har ikke syndet, men du har
taget meget fejl. Dog, dette kan blive rettet, og Gud vil hjælpe dig vel
vidende, at du ikke kunne
synde mod HamHende. Du fornægtede HamHende, fordi
du elskede HamHende, vel vidende at hvis du anerkendte
din kærlighed til HamHende, kunne
du ikke fornægte HamHende. Din fornægtelse af HamHende betyder derfor,
at du elsker HamHende, og at du ved, at HanHun elsker dig.
Husk, at det, du fornægter, må du have kendt. Og hvis du accepterer
fornægtelse, kan du acceptere dens fortrydelse.
9.99
Din FaderModer har ikke fornægtet dig. HanHun gør ikke gengæld, men
HanHun opfordrer dig virkeligt til
at vende tilbage. Når du tror, at HanHun ikke har besvaret din kalden,
har du ikke besvaret HansHendes.
HanHun kalder på dig fra enhver del af SønDatterskabet på grund af
HansHendes kærlighed til sin SønDatter. Hvis du hører
HansHendes budskab, har HanHun svaret dig, og du vil lære af HamHende,
hvis du hører ordentligt efter. Guds kærlighed er i alting, HanHun
skabtemanifesterede, for HansHendes SønDatter er alle steder. Se med
fred på dine brødre/søstre , og Gud vil komme farende ind i dit hjerte i
taknemlighed for din gave til HamHende.
9.100
Vend dig ikke til sygdomens gud for helbredelse, men kun til
kærlighedens Gud, for helbredelse er anerkendelsen
af HamHende. Når du anerkender HamHende, vil du vide,
at HanHun aldrig er ophørt med at anerkende dig,
og at i HansHendes anerkendelse af dig ligger dit Væren. Du er ikke syg,
og du kan ikke dø. Men du kan
forveksle dig selv med ting, der gør. Husk dog, at gøre dette er blasfemi, for det betyder, at du ser uden kærlighed på Gud og
HansHendes skabelsemanifestation, hvorfra HanHun ikke kan adskilles. Kun
det evige kan blive elsket, for kærlighed dør ikke. Det, der er af Gud,
er HansHendes for evigt, og du er
af Gud. Ville HanHun tillade Sig Selv at lide? Og ville HanHun tilbyde
sin SønDatter noget, der ikke er acceptabelt for HamHende?
9.101
Hvis du vil acceptere dig selv, som Gud skabtemanifesterede dig, vil du
være ude af stand til at lide. Dog, for at gøre dette må du anerkende
HamHende som din SkaberManifestor. Dette er ikke, fordi du ellers vil
blive straffet. Det er kun fordi din anerkendelse af din FaderModer er
anerkendelsen af dig selv, som du er. Din FaderModer skabtemanifesterede
dig helt uden synd, helt uden smerter og helt uden lidelse af nogen som
helst art. Hvis du fornægter HamHende, bringer du synd, smerte og
lidelse ind i dit eget sind
på grund af den magt, HanHun gav det. Dit sind er i stand til at
skabemanifestere verdener, men det kan også fornægte, hvad det
skabermanifesterer, fordi det er frit.
9.102
Du er ikke bevidst om, hvor meget du har nægtet dig selv, og hvor meget
Gud i Sin kærlighed ikke ville have det således. Alligevel ville HanHun
ikke forstyrre dig, fordi HanHun ikke ville kende sin SønDatter, hvis
han/hun ikke var fri. At forstyrre dig ville være at angribe HamHende
selv, og Gud er ikke sindssyg. Da du fornægtede HamHende, var du
sindssyg. Ville du have HamHende til at dele
din sindssyge? Gud vil aldrig ophøre med at elske Sin SønDatter, og
HansHendes SønDatter vil aldrig ophøre med at elske HamHende. Det var
betingelsen for HansHendes SønsDatters skabelsemanifestation, fastlagt
for evigt i Guds sind. At vide det er tilregnelighed. At benægte det er
utilregnelighed. Gud gav Sig Selv til dig i din skabelsemanifestation,
og HansHendes gaver er evige. Vil du nægte dig selv for HamHende?
9.103
Ud af dine gaver til HamHende vil Gudsriget blive genoprettet til
HansHendes SønDatter. HansHendes SønDatter fjernede sig selv fra
sin gave ved at nægte at acceptere det, der var blevet skabtmanifesteret
til hamhende, og det hanhun selv havde skabtmanifesteret i hanshendes
FadersModers Navn. Gudsriget venter på hanshendes tilbagevenden, for det
blev skabtmanifesteret som bolig for Guds SønDatter. Du er ikke hjemme
noget som helst andet sted eller under nogen som helst andre vilkår.
Nægt ikke dig selv den glæde, der blev skabtmanifesteret til dig til
fordel for den elendighed, du har lavet til dig selv. Gud har givet dig
midlerne til at ophæve det, du har lavet. Hør, og du vil lære, hvad du er.
9.104
Hvis Gud kender Sine børn som fuldstændig syndfri, er det blasfemisk at
opfatte dem som skyldige. Hvis Gud kender sine børn som helt uden
smerter, er det blasfemisk at opfatte lidelse noget som helst sted. Hvis
Gud ved, at HansHendes børn er fuldstændigt glade, er det blasfemisk at
føle sig deprimeret. Alle disse illusioner og de mange andre former, som
blasfemi kan antage, er afvisning
af at acceptere skabelsenmanifestationen, som den er. Hvis Gud
skabtemanifesterede sin SønDatter perfekt, er det sådan, du må lære at
se hamhende for at lære af hanshendes virkelighed. Og som del
af SønDatterskabet, er det sådan, du må se dig
selv for at lære af din.
9.105
Opfat ikke noget som helst, Gud ikke skabtemanifesterede, eller du fornægter
HamHende. HansHendes er det eneste
FaderskabModerskab, og det er kun dit, fordi HanHun har givet det til
dig. Dine gaver til dig selv er meningsløse, men dine gaver til dine
skabningermanifestationer er som HansHendes, fordi de er givet i
HansHendes navn. Det er derfor, dine skabelsermanifestationer lige så
virkelige som HansHendes. Dog må det virkelige FaderskabModerskab
anerkendes, hvis den virkelige SønDatter skal blive kendt. Du tror, at
de syge ting, som du har lavet, er dine virkelige
skabelsermanifestationer, fordi du tror, at de syge billeder, du
opfatter, er Guds
SønnerDøtre.
9.106
Kun hvis du accepterer Guds FaderskabModerskab, vil du have noget
som helst, fordi HansHendes FaderskabModerskab gav
dig alting. Det er derfor, at fornægte HamHende er
at fornægte dig selv. Hovmod er fornægtelse af kærlighed, fordi
kærlighed deler og hovmod tilbageholder. Så længe begge forekommer dig at være ønskværdige,
vil begrebet valg, som ikke
er af Gud, forblive hos dig. Selvom dette ikke er sandt i evighed, er
det sandt i tid, så længe tid varer i jeres sind, vil der være valg. Tid
selv var dit valg.
9.107
Hvis du ville huske evigheden, må du lære kun
at se på det evige. Hvis I tillader jer selv at blive optaget af
det tidsmæssige, lever I i tiden. Som altid bliver dit valg bestemt af det, du
værdsætter. Tid og evighed kan ikke begge være virkelige, fordi de
modsiger hinanden. Hvis du kun vil accepterer det, der er tidløst som
virkeligt, vil du begynde at forstå evighed og gøre den til din.
10.1
Enten er Gud eller egoet sindssyge. Hvis du vil undersøge beviserne på
begge sider retfærdigt, vil du indse, at dette må være sandt. Hverken
Gud eller egoet foreslår et delvist tankesystem. Hver er indvendigt
konsekvent, men de er diametralt modsatte i alle henseender, så at
delvis troskab er umulig. Husk også, at deres resultater er lige så
forskellige som deres grundlag, og deres grundlæggende uforenelige natur
kan ikke blive forenet med dine vaklinger frem og tilbage. Intet
levende er faderløstmoderløst, for livet er skabelsemanifestation.
Derfor er din beslutning altid et svar på spørgsmålet, "Hvem er min
fadermoder?" Og du vil være trofast mod den fadermoder, du vælger.
10.2
Dog, hvad ville du sige til nogen, der virkelig troede, at dette
spørgsmål indebar konflikt? Hvis du lavede egoet, hvordan kan egoet have lavet dig?
Autoritetsproblemet forbliver den eneste kilde til opfattet konflikt,
fordi egoet blev lavet ud af Guds SønsDatters ønske om, at være
fadermoder til HamHende. Egoet er altså intet andet end et
vrangforestillingssystem, hvori du lavede din egen fadermoder. Tag ikke
fejl af dette. Det lyder vanvittigt, når det bliver sagt med perfekt
ærlighed, men egoet ser aldrig på, hvad det gør med perfekt ærlighed.
Dog, det er det dets
sindssyge forudsætning, som bliver omhyggeligt skjult i den mørke
hjørnesten af dets tankesystem. Og enten er
egoet, som du lavede, din
fadermoder, ellers vil dets hele tankesystemet ikke stå.
10.3
Du har lavet med projektion, men Gud har skabtmanifesteret med
udvidelse. Hjørnestenen i Guds skabelsemanifestation er dig, for
HansHendes tankesystem er lys. Husk de stråler, der er usete der. Jo
mere du nærmer dig centrum af HansHendes tankesystem, jo klarere
bliver lyset. Jo nærmere du kommer [grundlaget for] egoets tankesystem,
jo mørkere og mere uklar bliver vejen. Alligevel er selv den lille
gnist i dit sind nok til at lysne den. Bring frygtløst dette lys med dig
og hold det tappert op til fundamentet i egoets tankesystem. Vær villig
til at bedømme det med perfekt ærlighed. Åbn terrorens mørke hjørnesten,
hvorpå det hviler, og og bring den ud i lyset. Der vil du se, at det
hviler på meningsløshed, og at alting, du har været bange for, var
baseret på intet.
10.4
Min broder/søster, du er del af Gud og del af mig. Når du omsider har
set på egoets fundament uden at krympe, vil du også have set på vores.
Jeg kommer til dig fra vores FaderModer for at tilbyde dig alting igen.
Afvis det ikke for at holde en mørk hjørnesten skjult, for dens
beskyttelse vil ikke frelse dig. Jeg giver
dig lampen, og jeg vil gå med
dig. Du vil ikke foretage denne rejse alene. Jeg vil føre dig til din
sande FaderModer, Der har brug for dig, ligesom jeg har. Vil du ikke
besvare kærlighedens kald med glæde?
10.5
Du har lært du behøver helbredelse. Ville du bringe noget som helst
andet til SønDatterskabet, anerkendende dit behov for helbredelse for
dig selv? For i dette ligger begyndelsen på viden, det fundament på
hvilket Gud vil hjælpe dig med at bygge det tankesystem igen, som du
deler med HamHende. Ikke én sten, som du anbringer på det vil blive
andet end velsignet af HamHende, for du vil gendanne HansHendes
SønsDatters hellige bolig, hvor HanHun vil, at HansHendes SønDatter skal
være, og hvor HanHun er. Uanset i hvilken del af Guds SønDatters sind,
du gendanner denne virkelighed, gendanner du den til dig selv. For du
bor i Guds Sind med din broder/søster, for Gud Selv ville ikke være
alene.
10.6
At være alene er at være adskilt fra uendeligheden, men hvordan kan det
være, hvis uendelig ikke har nogen ende? Ingen kan være hinsides
det ubegrænsede, fordi det, der ikke har nogen grænser, må være overalt.
Der er ingen begyndelser og ingen afslutninger i Gud, Hvis univers er
HamHende Selv. Kan du udelukke dig selv fra universet eller fra Gud, Der
er universet? Jeg og min
FaderModer er et med dig, for
du er del af os. Tror du
virkelig, at en del af Gud kan blive manglet eller mistet af HamHende?
10.7
Hvis du ikke var en del af Gud, ville HansHendes Vilje ikke blive
forenet. Kan dette tænkes? Kan en del af HansHendes sind indeholde
intet? Hvis din plads i HansHendes Sind ikke kan udfyldes af nogen undtagen
dig, og din udfyldning af den var
din skabelsemanifestation, ville der være et tomt sted i Guds sind uden
dig. Udvidelse kan ikke blive blokeret, og den har ingen tomrum. Den fortsætter for evigt, ligegyldigt hvor meget
den bliver benægtet. Din benægtelse af dens virkelighed standser den i
tid, men ikke i evighed. Det er derfor, at dine skabelsermanifestationer
ikke er ophørt med at blive udvidet, og derfor så meget venter på din
hjemkomst.
10.8
Det er kun muligt at vente i
tid, men tid har ingen mening. Du, der lavede forsinkelse, kan lade tid
bag dig ved blot at anerkende, at hverken begyndelser eller afslutninger
blev skabtmanifesteret af Den Evige, Som ikke anbragte nogen grænser på
HansHendes skabelsemanifestation, ej heller på dem, der
skabermanifesterer som HamHende. Du ved ikke dette, simpelthen fordi du
har prøvet at begrænse det, HanHun
skabtemanifesterede, og så tror du, at al
skabelsemanifestation er begrænset. Så hvordan kunne du så kende dine
skabningermanifestationer, når du har benægtet
uendelighed? Universets love tillader ikke modsigelse. Det, der gælder
for Gud, gælder for dig. Hvis
du tror, du er fraværende
fra Gud, vil du tro, at
HanHun er fraværende fra dig.
10.9
Uendelighed er meningsløs uden
dig, og du er meningsløs uden Gud. Der er
ingen ende på Gud og HansHendes SønDatter, for vi er universet. Gud er ikke ufuldstændig, og HanHun er ikke barnløs.
Fordi HanHun ikke ville at være alene, skabtemanifesterede HanHun en
SønDatter som Sig Selv. Nægt HamHende ikke HansHendes SønDatter, for din
uvillighed til at acceptere HansHendes FaderskabModerskab har nægtet dig
for dit. Se HansHendes
skabelsermanifestationer som HansHendes
SønDatter, for dine blev skabtmanifesteret til ære for HamHende.
Kærlighedens univers stopper ikke, fordi du ikke ser det, og dine
lukkede øjne har ikke mistet evnen til at se. Se på HansHendes
skabelsesmanifestations glorværdighed, så vil du lære, hvad Gud har opbevaret
for dig.
10.10
Gud har givet dig et sted i HansHendes Sind, der er dit for evigt.
Alligevel kunne du kun beholde det ved at give
det, som det blev givet dig.
Kunne du være alene der, hvis det blev givet dig, fordi Gud ikke ville at være alene? Guds sind kan ikke blive
formindsket. Det kan kun
blive udvidet, og alt, hvad HanHun skabermanifesterer, har som funktion
at skabemanifestere. Kærlighed begrænser ikke, og hvad den
skabermanifesterer er ikke begrænset. At give uden grænse er Guds Vilje
for dig, fordi kun dette kan bringe dig den glæde, som er HansHendes, og
som HanHun vil at dele med dig. Din kærlighed er lige så grænseløs som HansHendes,
fordi den er HansHendes.
10.11
Kunne nogen del af Gud være uden
HansHendes kærlighed, og kunne nogen del af HansHendes kærlighed blive
tilbageholdt? Gud er din arv, fordi HansHendes ene gave er HamHendeselv.
Hvordan kan du give undtagen ligesom HamHende, hvis du ville kende
HansHendes gave til dig? Så
giv uden grænse og uden ende for at lære, hvor meget HanHun har givet dig. Din
evne til at acceptere
HamHende afhænger af din villighed til at give, som HanHun giver. Dit
FaderskabModerskab og din FaderModer er
et. Gud ville at skabemanifestere, og din vilje er HansHendes. Så det
følger, at du vil at skabemanifestere, eftersom din vilje følger af HansHendes.
Og som en udvidelse af HansHendes Vilje, må din være den samme.
10.12
Dog, hvad du vil, ved du ikke. Dette er ikke underligt, når du indser
at, at "benægte" er at "ikke vide."
Guds Vilje er, at du er HansHendes SønDatter. Ved at benægte dette
benægtede du din egen vilje
og ved derfor ikke, hvad den
er. Grunden til, at du må spørge, hvad Guds Vilje er i alting, er kun,
fordi det er din. Du ved ikke, hvad den er, men Helligånden husker den for
dig. Spørg Hende derfor, hvad Guds Vilje er for dig, og Hun vil
fortælle dig din. Det kan
ikke gentages for ofte, at du ikke
kender den. Hver gang det, Helligånden fortæller dig, ser ud til at være
et tvangsindgreb, er det kun, fordi du ikke anerkender
din egen vilje.
10.13
Egoets projektion får det til at se ud, som om Guds Vilje er udenfor
dig selv og derfor ikke din.
I denne fortolkning er det
muligt for Guds Vilje og din at være i konflikt. Gud kan så synes
at kræve af dig, hvad du ikke ønsker at give, og dermed berøve dig
det, du ønsker. Ville Gud, der kun
ønsker din vilje, være i stand til dette? Din vilje er HansHendes liv,
som HanHun har givet dig. Selv i tid kan du ikke leve adskilt fra
HamHende, for søvn er ikke død. Det, HanHun skabtemanifesterede kan
sove, men det kan ikke dø.
Udødelighed er HansHendes Vilje for HansHendes SønDatter og HansHendes
SønsDatters vilje for hamhende selv. Guds SønDatter kan ikke ville død
for sig selv, fordi hanshendes FaderModer er Liv og HansHendes SønDatter
er som HamHende. Skabelsemanifestation er din vilje, fordi
det er HansHendes.
10.14
Du kan ikke være lykkelig, medmindre du gør det, du i sandhed vil, og du
kan ikke ændre dette, fordi det er uforanderligt. Det er uforanderligt
ved Guds Vilje og din, for
ellers ville HansHendes vilje ikke være blevet udvidet. Du er bange for
at kende Guds Vilje, fordi du tror, den ikke er din. Denne tro er din hele sygdom og din hele frygt. Ethvert
symptom på sygdom og frygt opstår her, fordi dette er den tro, der får
dig til at ønske ikke kende den. Når du tror på dette, skjuler du dig i
mørke og benægter, at lyset er i dig.
10.15
Du bliver kun bedt om at stole på Helligånden, fordi Hun taler for dig.
Hun er Stemmen for Gud, men glem aldrig, at Gud ikke ville at være
alene. HanHun deler Sin Vilje
med dig; HanHun pådutter dig
den ikke. Husk altid, at det, HanHun giver, rummer HanHun, så intet,
HanHun giver, kan modsige HamHende. Du, der deler HansHendes liv, må
dele det for at kende det, for at dele er
at vide. Velsignet er du, der lærer at, at høre din FadersModers Vilje
er at kende din egen. For det
er din vilje at være som HamHende, Hvis Vilje det er, at det skal være
således. Guds Vilje er, at HansHendes SønDatter er én og forenet med
HamHende i HansHendes Énhed. Derfor er helbredelse begyndelsen på
erkendelsen, at din vilje er
HansHendes.
10.16
Hvis sygdom er adskillelse, er viljen til heling og til at blive
helbredt det første skridt mod anerkendelsen af det, du i sandhed ønsker. Ethvert angreb er et
skridt væk fra dette, og enhver helbredende tanke bringer det nærmere.
Guds SønDatter har både
FaderModer og SønDatter, fordi hanhun er
både FaderModer og SønDatter. At forene have og være er kun at forene
din vilje med HansHendes, for HanHun vil dig HamHende selv. Og du vil
dig selv til HamHende, fordi, i din perfekte forståelse af HamHende, du
ved, der kun er Èn Vilje. Men
når du angriber nogen som helst del af Gud og HansHendes Rige, er din
forståelse ikke perfekt, og det, du vil, er derfor tabt for dig.
10.17
Helbredelse bliver således en lektion i forståelse,
og jo mere du praktiserer den, jo bedre lærer/lærerinde og
studerende bliver du. Hvis du har benægtet sandhed, hvilke bedre vidner
til dens virkelighed kunne du have end dem, der er blevet helbredt af
den? Vær sikker på at regne dig selv blandt dem, for i din villighed til
at slutte sig til dem er din helbredelse
opnået. Ethvert mirakel, som du opnår, taler til dig om Guds
FaderskabModerskab. Enhver helbredende tanke, som du accepterer, enten
fra din broder/søster eller i dit eget sind, lærer dig, at du er Guds
SønDatter. I enhver sårende tanke, du rummer, hvor som helst du opfatter
den, ligger benægtelsen af Guds FaderskabModerskab og dit
SønDatterskab.
10.18
Og benægtelse er så total som kærlighed. Du kan ikke benægte en del af
dig selv, fordi resten vil synes at være uintegreret og derfor uden
mening. Og da den er uden mening for dig, vil du ikke forstå den. At
benægte mening må være at
fejle i at forstå. Du kan kun helbrede dig selv, for kun Guds SønDatter
behøver helbredelse. Han/hun
behøver den, fordi han/hun ikke forstår sig selv og derfor ikke ved,
hvad han/hun gør. Efter at have glemt sin vilje, ved han/hun ikke, hvad
han/hun ønsker.
10.19
Helbredelse er et tegn på, at han/hun ønsker at
gøre hel. Og denne vilje åbner hans/hendes egne
ører for Helligåndens Stemme, hvis budskab er
helhed. Hun vil gøre dig i stand til at gå langt hinsides den
helbredelse, du ville påtage dig, for ved siden af din lille villighed til at
gøre hel, lægger Hun Sin egen komplette
Vilje og gør din hel. Hvad kan Guds SønDatter ikke udrette med Guds
FaderskabModerskab i sig? Og alligevel må invitationen komme fra dig,
for du har helt sikkert lært, at den, du inviterer som din gæst, vil
være hos dig.
10.20
Helligånden kan ikke tale med en uvelkommende vært, fordi Hun vil ikke
blive hørt. Den Evige Gæst bliver, men Hendes stemme bliver svag i
fremmed selskab. Hun har brug for din beskyttelse, men kun fordi din
omsorg er et tegn på, at du ønsker
Hende. Tænk en anelse som Hende, og den lille gnist bliver et flammende
lys, der fylder dit sind, så Hun bliver din eneste
gæst. Hver gang du beder egoet om at komme ind, mindsker du Hendes
velkomst. Hun vil blive, men du
har allieret dig imod Hende. Uanset hvilken rejse du vælger at foretage, vil Hun gå
med dig og vente. Du kan trygt stole på Hendes tålmodighed, for Hun kan
ikke forlade en del af Gud. Alligevel har du brug for langt mere end
tålmodighed.
10.21
Du vil aldrig hvile, før du kender din funktion og
opfylder den, for kun i dette kan din vilje og din FadersModers
være fuldstændigt sammenføjet. At have
HamHende er at være som HamHende, og HanHun har givet sig selv til dig.
Du, der har Gud, må være som Gud, for HansHendes
funktion blev din med
HansHendes gave. Inviter denne viden tilbage til jeres sind, og lad
intet, der vil skjule den, komme ind. Gæsten, som Gud sendte jer, vil
lære jer, hvordan I kan gør dette, hvis I blot vil anerkende den lille
gnist og er villige til at lade
den vokse. Jeres vilje behøver ikke være perfekt, fordi HansHendes er.
Hvis I blot vil tilbyde HamHende et lille sted, vil HanHun lysne det så
meget, at I med glæde vil udvide det. Og ved denne
udvidelse vil I begynde at huske skabelsenmanifestationen.
10.22
Ville du være gidsel for egoet eller være vært for Gud? Du vil kun
acceptere den, du inviterer.
Du er fri til at bestemme, hvem der skal være din gæst, og hvor længe
han/hun skal blive hos dig. Alligevel er dette ikke virkelig frihed, for det afhænger stadigt af, hvordan du ser det.
Helligånden er der, selvom
Hun ikke kan hjælpe dig uden din invitation, og egoet er intet, uanset
om du inviterer det ind eller ej. Virkelig frihed afhænger af at byde virkeligheden velkommen, og af dine gæster er det kun Hende, der er
virkelig. Vid da hvem der bor med dig blot ved at anerkende det, der allerede
er der, og vær ikke tilfreds med indbildte trøstere, for Talskvinden for
Gud er i dig.
10.23
Når du er træt, husk, du har såret dig selv. Din Trøster vil hvile dig,
men du kan ikke. Du ved ikke
hvordan, for hvis du gjorde,
kunne du aldrig være blevet træt. Medmindre I har skadet jer selv, kunne
I aldrig lide på nogen som helst
måde, for det er ikke Guds Vilje for HansHendes SønDatter. Smerte er
ikke af HamHende, for HanHun kender intet til angreb, og HansHendes fred
omgiver dig stille. Gud er meget stille, for der er ingen konflikt i
HamHende. Konflikt er roden til alt ondt, for den ser ikke, hvem den
angriber, da den er blind. Alligevel angriber den
altid Guds SønDatter, og Guds SønDatter er dig.
10.24
Guds SønDatter har virkelig brug for trøst, for han/hun ved ikke, hvad
han/hun gør og tror, hans/hendes vilje er ikke hans/hendes egen. Riget
er hanshendes, og alligevel vandrer hanhun hjemløst. Hjemme i Gud er
hanhun ensom, og midt mellem alle sine brødre/søstre er hanhun venneløs.
Ville Gud lade dette være
virkeligt, hvis HanHun ikke Selv ville være alene? Og hvis din vilje er
HansHendes, kan det ikke være sandt om dig, fordi det ikke er sandt om
HamHende. Åh, mine børn, hvis I vidste, hvad Gud vil for jer, ville
jeres glæde være fuldstændig! Og det, HanHun vil er
sket, for det var altid
sandt.
10.25
Når lyset kommer, og du har sagt: "Guds vilje er min," vil du se en
sådan skønhed, at du vil vide, at den ikke er af dig. Ud af din glæde vil du skabemanifestere
skønhed i HansHendes navn, for din
glæde kunne ikke mere tilbageholdes end HansHendes. Den dystre, lille
verden vil forsvinde i intethed, og dit hjerte vil være så fyldt med
glæde, at det vil springe ind i Gudsriget og ind i Guds Tilstedeværelse.
Jeg kan ikke fortælle jer, hvordan dette vil være, for jeres hjerter er
ikke klar. Alligevel kan jeg fortælle jer og minde jer ofte om, at det,
Gud vil for sig selv, vil HanHun for jer, og det, HanHun vil for jer,
er jeres.
10.26
Vejen er ikke svær, men den er
meget anderledes. Din er smertens vej, som Gud ikke ved noget om. Den
vej er virkelig svær og meget ensom. Frygt og sorg er dine gæster, og de
går med dig og bor hos dig undervejs. Men den mørke rejse er ikke Guds
SønDatters vej. Gå i lyset og se ikke de mørke ledsagere, for de er ikke
egnede ledsagere for Guds SønDatter, der blev skabtmanifesteret af
lys og i lys. Det Store Lys
omgiver dig altid og skinner ud fra
dig. Hvordan kan du se de mørke ledsagere i et lys som dette? Hvis du
ser dem, er det kun fordi du fornægter
lyset. Men fornægt dem i
stedet, for lyset er her, og vejen er klar.
10.27
Gud skjuler intet for sin SønDatter, selvom HansHendes SønDatter ville
skjule sig selv. Alligevel kan Guds SønDatter ikke skjule sin
glorværdighed, for Gud vil hamhende at være herlig og gav hamhende det
lys, der skinner i hamhende. Du farer aldrig vild, for Gud leder dig.
Når du vandrer, foretager du kun en rejse, der ikke er virkelig. De
mørke ledsagere, den mørke vej, er alle illusioner. Drej dig mod lyset,
for den lille gnist i dig er del af et lys så stort, at det kan feje dig
ud af alt mørke for evigt. For din FaderModer er
din SkaberManifestor, og du er
som HamHende.
10.28
Lysets børn kan ikke bo i mørke, for mørke er ikke i dem. Lad dig ikke
narre af de mørke trøstere, og lad dem aldrig komme ind i Guds
SønsDatters sind, for de har ikke noget at gøre i HansHendes tempel. Når
du er fristet til at fornægte HamHende, husk, at der er ingen andre guder, som du kan anbringe foran HamHende og accepter
HansHendes Vilje for dig i fred. For ellers kan du ikke acceptere
den.
10.29
Kun Guds Talskvinde kan trøste dig. I stilheden i Hendes tempel venter Hun på at give
dig den fred, der er din. Giv Hendes
fred, så du muligvis kan træde ind i templet og finde den ventende på
dig. Men vær hellig i Guds Tilstedeværelse, ellers vil du ikke vide, at
du er der. For det, der i forskelligt fra Gud, kan ikke komme ind i
HansHendes sind, fordi det ikke var HansHendes tanke og derfor ikke
tilhører HamHende. Og jeres sind må være lige så rene som HansHendes,
hvis I ville vide, hvad der hører til jer.
Vogt HansHendes tempel omhyggeligt, for HanHun selv bor der og er der i
fred. Du kan ikke komme ind i Guds Tilstedeværelse med de mørke
ledsagere ved siden af dig, men du kan heller ikke komme ind alene.
10.30
Alle dine brødre/søstre må
komme ind med dig, for indtil
du har accepteret dem, kan du
ikke komme ind. For du kan ikke forstå Helhed, medmindre du
er hel, og ingen del af SønnenDatteren kan blive udelukket, hvis han/hun
vil kende sin FadersModers Helhed. I dit sind kan du acceptere hele
SønDatterskabet og velsigne det med det lys, som din FaderModer gav det.
Så vil du være værdig til at bo i templet med
HamHende, fordi det er din
vilje at ikke være alene. Gud velsignede sin SønDatter for evigt. Hvis
du vil velsigne hamhende i tid, vil du være
i evigheden. Tid kan ikke adskille dig fra Gud, hvis du bruger den på vegne af det evige.
10.31
Glem aldrig, at SønDatterskabet er din frelse, for SønDatterskabet er
din Ånd. Som Guds skabelsemanifestation, er det dit, og da det tilhører
dig, er det HansHendes. Din Ånd har ikke brug for frelse, men dit sind
behøver at lære, hvad frelse er. Du bliver ikke frelst fra
noget som helst, men du er frelst til
glorværdighed. Glorværdighed er din arv, givet din Ånd af dens
SkaberManifestor, så du kan udvide
den. Dog, hvis du hader en del af din egen Ånd, bliver hele
din forståelse mistet, fordi du ser på det, Gud skabtemanifesterede som
dig selv uden kærlighed. Og
eftersom det, HanHun skabtemanifesterede, er en del af HamHende, nægter
du HamHende HansHendes plads i HansHendes eget alter.
10.32
Kunne du prøve på at gøre Gud hjemløs og vide, at du
er hjemme? Kan SønnenDatteren fornægte FaderenModeren uden
at tro, at FaderenModeren har fornægtet hamhende?
Guds love gælder kun for din beskyttelse, og de gælder aldrig forgæves.
Det, du oplever, når du fornægter din FaderModer, er stadig for din
beskyttelse, for din viljes kraft kan ikke blive formindsket uden Guds
indgriben imod den, og nogen
som helst begrænsning af din magt er ikke Guds Vilje. Se derfor kun
på den magt, som Gud gav til at frelse dig ved at huske, at den er din,
fordi den er HansHendes, og
slut dig sammen med dine brødre/søstre i
HansHendes fred.
10.33
Din Ånds fred ligger i dens grænseløshed. Begræns den fred, du deler, og
din egen Ånd må være ukendt
for dig. Hvert alter for Gud er en del af din Ånd, fordi det lys, HanHun
skabtemanifesterede, er et med HamHende. Ville du afskære en
broder/søster fra det lys, der er dit? Du ville ikke gøre det, hvis du
indså, at du kun kan formørke dit eget
sind. Når du bringer ham/hende tilbage, så vil dit
sind vende tilbage. Det er Guds lov til beskyttelse af HansHendes
SønsDatters helhed.
10.34
Kun du kan fratage dig selv noget
som helst. Modsæt dig ikke denne erkendelse, for det er i sandhed
begyndelsen på lysets daggry. Husk også, at benægtelsen af denne enkle
kendsgerning antager mange former, og disse må du lære at genkende og
modstå standhaftigt og uden
undtagelse. Dette er et afgørende trin i genopvågningen.
Begyndelsesfaserne af denne tilbageførsel er ofte ret smertefulde for
efterhånden, som skyld bliver trukket tilbage fra det ydre, er der en
stærk tendens til at holde den indeni. Det er først vanskeligt til at
begynde med at indse, at dette er nøjagtigt
det samme, for der er
ingen forskel på indenfor og udenfor.
10.35
Hvis dine brødre/søstre er
en del af dig, og du bebrejder dem
for dit afsavn, bebrejder du virkeligt
dig selv. Og du kan ikke bebrejde dig selv uden
at bebrejde dem. Det er derfor, bebrejdelse må blive ophævet og ikke omfordelt. Læg den hos dig selv, og du kan ikke kende
dig selv, for kun egoet bebrejder overhovedet. Selvbebrejdelse er derfor
ego-identifikation og et lige så stærkt ego-forsvar som at bebrejde
andre. Du kan ikke træde ind i
Guds Tilstedeværelse, hvis du angriber HansHendes SønDatter. Når
HansHendes SønDatter løfter sin stemme i lovprisning af hans/hendes
SkaberManifestor, vil han/hun høre sin FadersModers Stemme. Dog kan
SkaberenManifestoren ikke blive lovprist uden
HansHendes SønDatter, for deres glorværdighed er delt, og de bliver
lovprist sammen.
10.36
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er ved Guds alter og
venter på at byde HansHendes SønDatter velkommen. Men kom helt uden
fordømmelse, for ellers vil du tro, at døren er stænget, og du ikke kan
komme ind. Døren er ikke
stænget, og det er umuligt for dig at være ude af stand til at komme ind
på det sted, hvor Gud ville have dig til at være. Men elsk dig selv med
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed, for således
elsker din FaderModer dig. Du kan afslå at komme ind, men du kan
ikke stænge den dør, som
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden holder åbent. Kom til
mig, der holder den åben for dig, for mens jeg lever, kan den ikke blive lukket, og jeg lever
for evigt. Gud er mit liv og dit,
og intet nægtes HansHendes SønDatter af Gud. Husk at, at fornægte er at
afslå at acceptere, og alting
venter kun på din accept.
10.37
Ved Guds alter venter Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden på
genoprettelse af Sig Selv i dig.
Gud kender Sin SønDatter så fuldstændigt skyldfri som HamHende Selv, og
HanHun bliver kontaktet gennem værdsættelsen af HansHendes SønDatter.
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden venter på din accept af
HamHende som dig selv og
HansHendes helhed som din.
For Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er Guds SønDatter,
der lever i sin SkaberManifestor og skinner med HansHendes
glorværdighed. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er
udvidelsen af Guds kærlighed og yndighed, så perfekt som hanshendes
SkaberManifestor og i fred med HamHende.
10.38
Velsignet er Guds SønDatter, hvis udstråling er af hanshendes
FaderModer, og hvis glorværdighed hanhun vil at dele, som hanshendes
FaderModer deler det med hamhende. Der er ingen fordømmelse i
SønnenDatteren, for der er ingen fordømmelse i FaderenModeren. Når
han/hun deler FaderensModerens perfekte kærlighed, må SønnenDatteren
dele det, der tilhører HamHende, for ellers kender hanhun ikke
FaderenModeren eller
SønnenDatteren. Fred være med jer, der hviler i Gud, og i hvem hele
SønDatterskabet hviler.
10.39
Ingen kan undslippe fra illusioner, medmindre han/hun ser på dem, for ikke
at se er den måde, de bliver beskyttet
på. Det er intet behov for at vige tilbage fra illusioner, for de kan
ikke være farlige. Vi er klar til at se nærmere på egoets tankesystem,
fordi vi sammen har den lampe, der vil fordrive det, og eftersom du
indser, du ikke ønsker det, må du være klar. Lad os være meget rolige i at gøre dette, for vi
leder kun ærligt efter sandhed. Egoets "dynamik" vil være vores lektion
i et stykke tid, for vi må først se på dette for at se hinsides det
eftersom, du har gjort det
virkeligt. Vi vil sammen ophæve
denne fejl stille og roligt og derefter se hinsides den til sandheden.
10.40
Hvad er helbredelse andet end fjernelsen af alt, der står
i vejen for viden? Og hvordan kan man ellers fordrive illusioner undtagen
ved at se direkte på dem uden at
beskytte dem? Vær derfor ikke bange for det, du vil se på, er kilden til frygt, men du har helt sikkert lært på nuværende
tidspunkt, at frygt ikke er
virkelig. Vi har allerede accepteret den kendsgerning, at dens virkninger kan blive fordrevet blot ved at benægte deres
virkelighed. Det næste trin er selvfølgelig at anerkende, at det, der
ikke har nogen virkninger, ikke
eksisterer. Love fungerer ikke i et tomrum, og det, der fører til
ingenting, er ikke sket. Hvis
virkeligheden bliver genkendt på dens forlængelse,
kan det, der udvider sig til intet, ikke være
virkeligt.
10.41
Så vær ikke bange for at se på frygt, for den kan ikke blive set.
Klarhed opløser forvirring pr. definition, og at se mørke gennem lys må
fordrive det. Lad os begynde denne lektion i "egodynamikker" med at
forstå, at selve udtrykket ikke betyder noget som helst. Faktisk
indeholder det nøjagtigt den modsigelse i udtryk, der gør
det meningsløst. "Dynamik" indebærer magten til at gøre noget, og hele
adskillelsesfalskheden ligger
i troen på, at egoet har magten til at gøre noget
som helst. Egoet er skræmmende for dig, fordi
du tror dette. Dog, sandheden er meget enkel:
10.42 Al magt er af Gud. Det der ikke er af
HamHende, har
ingen magt til at gøre noget
som helst.
10.43
Når vi så ser på egoet, overvejer vi ikke dynamikker, men
vrangforestillinger. Vi kan helt sikkert betragte et
vrangforestillingssystem uden frygt, for det kan ikke have nogen
virkning, hvis dets kilde ikke er sand. Frygt bliver mere åbenlyst
uhensigtsmæssigt, hvis man anerkender egoets mål,
som er så klart meningsløst, at en hvilken som helst indsats, der udøves
på dets vegne, nødvendigvis
bliver brugt på intet. Egoets mål er ganske udtrykkeligt ego autonomi.
Så fra begyndelsen er dets formål
at være adskilt, nok i sig selv og uafhængigt af nogen som helst kraft andet
end dets egen. Dette er derfor,
det er adskillelsens symbol.
10.44
Enhver idé har et formål, og dens formål er altid den naturlige
forlængelse af det, den er.
Alting, der stammer fra egoet, er det naturlige resultat af dets
centrale tro, og måden at opløse dets resultater
på er blot at anerkende, at deres kilde
ikke er naturlig, da den er ude af overensstemmelse med din sande
natur. Vi sagde engang, at ville i modsætning til Gud er ønsketænkning
og ikke virkelig villen. HansHendes Vilje er én, fordi forlængelsen af
HansHendes Vilje ikke kan være forskellig fra den selv. Så den
virkelige konflikt, du oplever, er mellem egoets tomgangsønsker og Guds
Vilje, som du deler. Kan dette være
en virkelig konflikt?
10.45
Din er skabelsensmanifestationens uafhængighed, ikke
autonomi. Hele din kreativemanifestive funktion ligger i din
fuldstændige afhængighed af Gud, Hvis funktion HanHun deler med dig.
Ved HansHendes villighed til at dele den blev HanHun lige så afhængig af
dig, som du er af HamHende. Tilskriv ikke egoets hovmod til HamHende,
Der ikke vil at være uafhængig af dig.
HanHun har inkluderet dig i Sin
autonomi. Kan du tro, at
autonomi er meningsfuld adskilt
fra HamHende? Troen på egoautonomi koster dig viden om din afhængighed
af Gud, hvori din frihed
ligger. Egoet ser al
afhængighed som truende og har endda forvrænget din længsel efter Gud
til et middel til at etablere det
selv. Men lad dig ikke blive narret af dets
fortolkning af din konflikt.
10.46
Ego angriber altid på vegne af adskillelse. Da det tror, at det har magten til
at gøre dette, gør det intet andet, fordi dets mål om autonomi er
ikke andet. Egoet er fuldstændigt forvirret over virkeligheden, men det
mister ikke sit mål af syne. Det er meget mere agtpågivende, end du
er, fordi det er fuldstændigt sikker på sit formål. Du
er forvirret, fordi du ikke
kender dit.
10.47
Det, du må lære at erkende, er, at det sidste, egoet ønsker, at du
indser, er, at du er bange for
det. For hvis egoet giver anledning til frygt, formindsker
det din uafhængighed og svækker
din magt. Dog, dets eneste krav på din loyalitet er, at det kan give
magt til dig. Uden denne tro ville du overhovedet ikke lytte til det.
Hvordan kan dets eksistens så fortsætte, hvis du indser, at ved at acceptere det, bagatelliserer du virkeligt dig selv og berøver
dig selv magten?
10.48
Egoet kan og giver dig tilladelse til at anse dig selv for at være
hoven, vantro, "lethjertet" fjern, følelsesmæssigt overfladisk,
afstumpet, uengageret og endda desperat, men ikke
virkeligt bange. At formindske frygt, men ikke
dens opløsning, er egoets konstante indsats og er bestemt den færdighed,
hvori det er meget genialt. Hvordan kan det prædike adskillelse uden
at opretholde den gennem frygt, og ville du lytte til det, hvis du
anerkendte, at dette er, hvad
det gør?
10.49
Din anerkendelse af, at uanset
hvad, der ser ud til at adskille dig fra Gud, kun
er frygt, uanset hvilken form den antager og helt bortset fra, hvordan egoet
ønsker, du oplever den, er derfor den grundlæggende egotrussel. Dets
drøm om autonomi bliver rystet i sin grundvold af denne opmærksomhed.
For selvom du måske kan se en falsk idé om uafhængighed, vil du ikke acceptere frygtens omkostning, hvis du anerkender den. Dog, dette er omkostningen, og egoet kan
ikke formindske den. For hvis du overser kærlighed, overser du dig
selv, og du må frygte uvirkelighed, fordi
du har fornægtet dig selv. Ved at tro, at du med succes har angrebet
sandhed, tror du, at angreb har magt.
Så meget enkelt er du blevet bange for dig
selv. Og ingen ville at lære det, han/hun tror, ville ødelægge
ham/hende.
10.50
Hvis egoets mål om autonomi kunne blive opnået, kunne Guds formål blive
besejret, og dette er umuligt. Kun ved at lære, hvad frygt er, kan du endelig lære at skelne det mulige fra det umulige og det
falske fra det sande. I følge egoets undervisning kan dets mål nås, og Guds formål kan det ikke. I følge Helligåndens undervisning bliver kun Guds formål opfyldt, og det er allerede gennemført.
10.51
Gud er lige så afhængig af dig, som du er af HamHende, fordi HansHendes
autonomi omfatter din og
derfor er ufuldstændig uden
den. Du kan kun fastlægge din autonomi ved at identificere dig med
HamHende og opfylde din funktion, som
den eksisterer i sandhed. Egoet tror at, at opnå dets
mål er lykke. Men det er givet dig
at vide, at Guds funktion er
din, og lykke ikke kan blive fundet adskilt fra jeres fælles
vilje. Indse blot, at egoets mål, som du har forfulgt meget flittigt,
kun har bragt dig frygt, og
det bliver svært at holde fast i, at frygt er
lykke.
10.52
Holdt oppe af frygt, dette er
hvad egoet ville have dig til at tro. Dog er Guds SønDatter ikke
sindssyg og kan ikke tro det.
Lad ham/hende bare anerkende
det, og han/hun vil ikke
acceptere det. For kun de vanvittige ville vælge frygt
i stedet for kærlighed, og kun de sindssyge kunne tro, at
kærlighed kan blive opnået med angreb. Men de tilregnelige ved, at kun
angreb kunne frembringe frygt,
hvorfra Guds kærlighed fuldstændigt beskytter dem.
10.53
Egoet analyser; Helligånden accepterer.
Værdsættelsen af helhed kommer kun
gennem accept, for at analysere betyder at udskille. Forsøget på at
forstå totalitet ved at nedbryde den er tydeligvis egoets
karakteristiske modstridende tilgang til alting. Glem aldrig, at egoet
tror, at magt, forståelse og sandhed ligger i adskillelse, og for at fastlægge denne tro må
det angribe. Ubevidst om, at den tro ikke kan blive fastlagt og besat af overbevisningen om, at adskillelse er
frelse, angriber egoet alting, det opfatter, ved at bryde det op i små
og adskilte dele uden meningsfulde forhold og således uden mening. Egoet
vil altid erstatte mening med
kaos, for hvis adskillelse er frelse, er harmoni trussel.
10.54
Egoets fortolkning af opfattelsens love er og ville være nødt
til at være den nøjagtige modsætning til Helligåndens. Egoet
fokuserer på fejl og overser sandhed.
Det gør enhver fejl, det
opfatter, virkelig, og konkluderer med karakteristisk cirkulær logik, at
på grund af fejltagelsen må
konsekvent sandhed være meningsløs. Så er det næste skridt indlysende.
Hvis konsekvent sandhed er meningsløs, må inkonsekvens være sand, hvis
sandhed har mening. Ved at holde fejl tydeligt i sindet og beskytte det,
det har gjort virkeligt, fortsætter egoet med det næste skridt i sit
tankesystem - denne fejl er virkelig, og sandhed
er fejl.
10.55
Egoet gør ikke noget forsøg på at forstå dette, og det er tydeligvis ikke
forståeligt, men egoet gør ethvert
forsøg på at demonstrere det,
og dette gør det konstant. Ved at analysere for at angribe mening, lykkes det egoet at overse den og sidde tilbage med en række
fragmenterede opfattelser, som det forener til fordel for det selv. Så dette bliver det univers, det opfatter. Og det er dette
univers, der til gengæld bliver dets demonstration af dets egen
virkelighed.
10.56
Undervurder ikke appellen i egoets demonstrationer for dem, der ville
lytte. Selektiv opfattelse vælger sine vidner omhyggeligt, og dens
vidner er konsekvente. Sagen
til fordel for sindssyge er
stærk for den sindssyge. For ræsonnementet slutter ved dens begyndelse,
og intet tankesystem overskrider dens kilde. Alligevel kan ræsonnement
uden mening ikke demonstrere noget som helst, og de, der bliver
overbevist af det, må være
vildledte. Kan egoet undervise i sandhed, når det overser
sandheden? Kan det opfatte, hvad det har benægtet?
Dets vidner attesterer virkeligt
dets benægtelse, men næppe det, det har benægtet! Egoet ser direkte på
FaderenModeren og ser HamHende ikke, for det har fornægtet HansHendes
SønDatter.
10.57
Ville du huske
FaderenModeren? Accepter HansHendes SønDatter, og du vil huske HamHende. Intet kan demonstrere, at HansHendes SønDatter
er uværdig, for intet kan bevise, at en løgn er sand. Det, du ser af
HansHendes SønDatter gennem egoets øjne er en demonstration af, at
HansHendes SønDatter ikke eksisterer, men hvor SønnenDatteren er, må FaderenModeren være. Accepter det, Gud ikke benægter, og HanHun vil demonstrere dets sandhed. Vidnerne for
Gud står i HansHendes lys og beskuer det, HanHun skabtemanifesterede.
Deres stilhed er tegnet på, at de har set Guds SønDatter, og i
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens nærvær har de ikke
behov for at demonstrere noget, for
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden taler til dem om Sig
Selv og om sin FaderModer. De er tavse, fordi
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden taler til dem, og det er
Hendes ord, de taler.
10.58
Hver broder/søster, du møder, bliver et vidne for
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden eller for egoet,
afhængigt af det, du opfatter i ham/hende. Alle overbeviser dig om det,
du ønsker at opfatte og om
virkeligheden i det Rige, du har valgt til din årvågenhed. Alt, hvad du
opfatter, er et vidne om det tankesystem, du ønsker
skal være sandt. Hver broder/søster har magten til at frigive dig, hvis du vil at være fri. Du kan ikke acceptere falske vidner om
ham/hende, medmindre du har fremkaldt falske vidner imod
ham/hende. Hvis han/hun ikke taler om
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til dig, talte du ikke
om Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til ham/hende. Du
hører kun din egen stemme, og
hvis Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden taler gennem
dig, vil du høre Hende.
10.59
Det er umuligt ikke at tro det, du ser, men det er lige så umuligt at se
det, du ikke tror.
Opfattelser er bygget op på grundlag af erfaring, og erfaring fører til
overbevisninger. Det er ikke før, overbevisninger er fastlagte, at
opfattelser stabiliseres. Faktisk ser du derefter virkeligt
det, du tror. Det var det, jeg mente, da jeg sagde: "Velsignede er I,
som ikke har set og stadigt tror," for de, der tror på genopstandelsen,
vil se den. Genopstandelsen er
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens fuldstændige sejr over
egoet, ikke ved angreb, men ved transcendens. For
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden hæver sig sikkert
over egoet og alle dets gerninger og stiger op til FaderenModeren og HansHendes Rige.
10.60
Ville du deltage i genopstandelsen eller korsfæstelsen? Ville du
fordømme dine brødre/søstre eller
befri dem? Ville du transcendere dit
fængsel og stige op til FaderenModeren? For disse spørgsmål er alle det
samme og bliver besvaret samlet. Der har været meget forvirring omkring
det, opfattelse betyder, fordi det samme ord bruges både om bevidsthed
og om fortolkning af
bevidsthed. Dog kan du ikke være
bevidst uden fortolkning, og det, du opfatter, er
din fortolkning. Dette kursus er fuldstændigt klart. Du ser det ikke
klart, fordi du fortolker imod
det og tror derfor ikke på
det. Og hvis overbevisning afgør opfattelse, opfatter du ikke,
hvad det betyder, og accepterer det derfor ikke.
10.61
Dog fører forskellige oplevelser til forskellige overbevisninger [og med
dem forskellige opfattelser. For opfattelser bliver lært med
overbevisninger,] og erfaring underviser. Jeg fører dig til en ny slags
erfaring, som du vil blive mindre og mindre villig til at benægte. At
lære af Kristusbevidstheden/Barmhjertigheden er let for at opfatte med
Hende involverer overhovedet ingen belastning. Hendes opfattelse er din naturlige
bevidsthed, og det er kun fordrejninger, som du introducerer, der trætter dig. Lad
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig fortolke for
dig, og prøv ikke på at begrænse det, du ser, med snævre
overbevisninger, som er uværdige for Guds SønDatter. For indtil
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kommer til Sin Ret, vil
Guds SønDatter se sig selv som FaderløsModerløs.
10.62
Jeg er din opstandelse og dit
liv. Du lever i mig, fordi du lever i Gud. Og alle og enhver lever i dig, som du lever i alle
og enhver. Kan du så opfatte uværdighed i en broder/søster og ikke
opleve det i dig selv? Og kan du opfatte det i dig selv og ikke
opfatte det i Gud? Tro på genopstandelsen, fordi den er blevet gennemført, og den er gennemført i dig. Dette er lige så sandt nu, som det nogensinde vil være, for
genopstandelsen er Guds Vilje, der ikke kender tid og ingen undtagelser.
Men lav ingen undtagelser selv, ellers vil du ikke opfatte det, der er
blevet opnået for dig. For vi
stiger sammen op til FaderenModeren, som det var i begyndelsen, er nu og
altid vil være, for sådan er Guds SønsDatters natur, som hanshendes
FaderModer skabtemanifesterede hamhende.
10.63
Undervurder ikke hengivenhedens magt i Guds SønDatter og heller ikke den
magt den gud, hanhun tilbeder, har over hamhende. For hanhun anbringer sig
selv ved sin guds alter, hvad enten det er den gud, hanhun har
skabtmanifesteret, eller den Gud, der skabtemanifesterede hamhende. Det
er derfor, at hanshendes slaveri så komplet som hanshendes frihed, for
hanhun vil kun adlyde den gud, hanhun accepterer. Korsfæstelsens gud kræver, at
hanhun korsfæster, og hanshendes tilbedere adlyder. I hanshendes navn
korsfæster de sig selv i den
tro, at Guds SønsDatters kraft er født af ofre og smerte. Opstandelsens
Gud kræver intet, for HanHun
vil ikke at tage noget bort. HanHun kræver ikke lydighed, for lydighed
indebærer underkastelse. HanHun ville kun have dig til at lære din egen
vilje og følge den, ikke i en Ånd af offer og underkastelse, men i
frihedens glæde.
10.64
Genopstandelse må tvinge din troskab med glæde, fordi den er glædens
symbol. Hele dens overbevisende kraft ligger i den kendsgerning, at den
repræsenterer det, du ønsker
at være. Friheden til at efterlade alt det, der sårer dig og ydmyger dig
og skræmmer dig, kan ikke blive påtvunget dig, men det kan blive tilbudt dig gennem Guds nåde. Og du kan
acceptere den af HansHendes nåde, for Gud er
HansHendes SønDatter nådig og accepterer hamhende uden spørgsmål som Sin
egen. Hvem er så din egen?
FaderenModeren har givet dig alt det, der er HansHendes, og HanHun selv
er din med dem. Vogt over dem i deres genopstandelse, for ellers vil du
ikke vågne i Gud, trygt omgivet af det, der er dit for evigt.
10.65
Du vil ikke finde fred, før du har fjernet naglerne fra Guds SønsDatters
hænder og taget den sidste torn fra hanshendes pande. Guds kærlighed
omgiver HansHendes SønDatter, som korsfæstelsesguden fordømmer. Undervis
ikke i, at jeg døde forgæves. Undervis hellere i, at jeg ikke døde ved at demonstrere, at jeg lever i dig. For at ophæve korsfæstelsen af Guds SønDatter er
forløsningens arbejde, hvori alle har en del af samme værdi. Gud dømmer
ikke sin skyldløse SønDatter. Efter at have givet Sig Selv til hamhende, hvordan kunne det være anderledes?
10.66
Du har naglet dig selv til et kors og anbragt en tornekrone på dit eget
hoved. Alligevel kan du ikke korsfæste Guds SønDatter, for Guds Vilje kan ikke dø. HansHendes
SønDatter er blevet forløst
fra sin egen korsfæstelse, og du kan ikke give dén til døden, som Gud
har givet evigt liv. Drømmen om korsfæstelse ligger stadig tungt på dine
øjne, men det, du ser i drømme er ikke virkeligheden. Mens du opfatter
Guds SønDatter som korsfæstet, sover du. Og så længe du tror, at du
kan korsfæste hamhende, har du kun mareridt. Du, som er begyndt at
vågne, er stadigt opmærksom på drømme og har endnu ikke glemt dem.
Forglemmelsen af drømme og bevidstheden om
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kommer med vækningen af
andre, der kan dele din
forløsning.
10.67
Du vil vågne op til dit eget råb, for Råbet til at vågne er indeni dig. Hvis jeg lever i dig, er du vågen. Dog, du må se de værker, jeg udfører gennem dig, ellers
vil du ikke opfatte, at jeg har lavet dem til dig. Sæt ikke grænser for det, du tror, jeg kan gøre gennem
dig, ellers vil du ikke acceptere det, jeg kan gøre for dig. For det er allerede
gjort, og medmindre du giver alt det, du har modtaget, vil du ikke vide,
at din Forløser lever, og at du
er vågnet sammen med HamHende. Forløsning erkendes kun
ved at dele den.
10.68
Guds SønDatter er frelst. Bring blot denne
bevidsthed til SønnenDatteren, og vil du have en del i forløsningen lige
så værdifuld som min. For din del må være ligesom
min, hvis du lærer den af mig. Hvis du mener, at din er begrænset, begrænser du
min. Der er ingen rækkefølge
af vanskeligheder ved mirakler, fordi alle Guds SønnerDøtre er af samme
værdi, og deres ligeværdighed er deres énhed. Hele Guds kraft er i hver
del af HamHende, og intet modstridende mod HansHendes Vilje er hverken
stort eller småt. Det, der ikke findes, har ingen størrelse og intet
mål. For Gud er alle ting
mulige. Og til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er det
givet at være ligesom
FaderenModeren.
10.69
Verden, som du opfatter den, kan ikke være skabtmanifesteret af
FaderenModeren, for verden er ikke,
som du ser den. Gud skabtemanifesterede kun den evige, og alt det, du
ser, er letfordærveligt. Derfor må der være en anden verden, som du ikke
ser. Bibelen taler om en ny
Himmel og en ny jord, men dette kan ikke være bogstaveligt talt sandt, for det
evige er ikke genskabtgenmanifesteret.
At opfatte på ny er blot at
opfatte igen underforstået,
at du før eller i mellemrummet ikke oplevede overhovedet.
Hvad er da den verden, der venter på din opfattelse, når du ser den?
10.70
Enhver kærlig tanke, som Guds SønDatter nogensinde har haft, er evig.
De, som hanshendes sind opfattede i denne verden, er verdens eneste
virkelighed. De er stadig opfattelser, fordi hanhun stadigt tror, at
hanhun er adskilt. Alligevel er de evige, fordi de er kærlige. Og da de
er kærlige, er de som FaderenModeren og kan derfor ikke dø. Den
virkelige verden kan faktisk blive opfattet. Alt, hvad der er nødvendigt, er en vilje til
ikke at opfatte noget andet.
For hvis du opfatter både godt og
ondt, accepterer du både det falske og
det sande og skelner ikke mellem
dem.
10.71
Egoet ser noget godt, men aldrig kun
godt. Det er derfor, dets opfattelser er så variable. Det afviser ikke
helt godhed, for det kunne du ikke acceptere, men det tilføjer altid
noget, der ikke er virkeligt
til det virkelige, og blander derved
illusion og virkelighed sammen. For opfattelser kan ikke være
delvist sande. Hvis du tror på sandhed og
illusion, kan du ikke sige, hvilken
er sand. For at fastslå din personlige
autonomi prøvede du på at skabemanifestere ulig din FaderModer, idet du
troede, at det, du lavede, var i stand til at være
ulig HamHende. Dog er alt i
det, du har lavet, der er
sandt, som HamHende. Kun dette er den virkelige verden, og at opfatte kun dette vil føre dig til det virkelige Gudsrige, fordi det vil
gøre dig i stand til at forstå
det.
10.72
Opfattelsen af godhed er ikke viden, men benægtelsen af det modsatte
af godhed gør dig i stand til at opfatte en tilstand, hvori modsætninger
ikke eksisterer. Og dette er
betingelsen for viden. Uden denne
bevidsthed har du ikke opfyldt dens betingelser, og indtil du gør det,
vil du ikke vide, at den allerede er din. I har lavet de mange idéer,
som I har anbragt mellem jer selv og jeres SkaberManifestor, og disse
overbevisninger er verden, som I opfatter den. Sandhed er ikke
fraværende her, men den er
tilsløret. Du kender ikke forskellen på det, du har lavet og det, Gud
skabtemanifesterede, og så kender du ikke forskellen på det, du har
lavet og det, du har skabtmanifesteret.
10.73
At tro, at du kan opfatte den virkelige verden, er at tro, at du kan
kende dig selv. Du kan kende Gud, fordi det er HansHendes vilje at være
kendt. Den virkelige verden er alt, hvad Helligånden har frelst for dig
ud af det, du har lavet, og kun at opfatte dette er frelse, fordi det er
erkendelsen, at virkeligheden er kun
det, der er sandt.
10.74
Dette er et meget enkelt kursus. Måske føler du ikke, at et kursus, der
i sidste ende ikke underviser i andet end, at kun virkeligheden er sand,
er nødvendigt. Men tror du på det?
Når du har opfattet den virkelige verden, vil du erkende, at du ikke
troede på den. Dog vil den hurtighed, hvormed din nye og eneste
virkelige opfattelse vil blive oversat til viden, kun give dig et
øjeblik til at indse, at denne dom er sand.
10.75
Og så bliver alting, du lavede, glemt, det gode og det dårlige, det
falske og det sande. For når Gudsrige og jord bliver ét, vil selv den
virkelige verden forsvinde fra dit syn. Enden på verden er ikke dens
ødelæggelse, men dens oversættelse
til Gudsriget. Genfortolkningen af verden er overførslen af al
opfattelse til viden. Bibelen fortæller jer, at I skal blive som
små børn. Små børn anerkender, at de ikke forstår det, de opfatter, og
derfor spørger de, hvad det
betyder. Lav ikke den fejl at tro, at du forstår det, du opfatter, for dets betydning er gået tabt for
dig. Alligevel har Helligånden frelst dets mening for dig, og hvis du vil lade
Hende fortolke det for dig, vil Hun gendanne det, du har kastet bort. Så
længe du tror, at du kender
dens betydning, vil du ikke se noget behov for at spørge Hende om det.
10.76
Du kender ikke betydningen af noget
som helst, du opfatter. Ikke
én eneste tanke, du rummer, er helt sand. Anerkendelsen af dette
er din faste begyndelse. Du bliver ikke vildledt; du har overhovedet
ikke accepteret nogen vejleder. Instruktion i opfattelse er dit store
behov, for du forstår intet. Anerkend dette, men accepter
det ikke, for forståelse er din arv. Opfattelser bliver lært, og du er
ikke uden en Lærerinde. Dog afhænger jeres vilje til at lære af Hende af
jeres vilje til at stille spørgsmålstegn ved alting,
I har lært af jer selv, for I, som har lært galt, burde ikke være jeres
egne lærere/lærerinder.
10.77
Ingen kan tilbageholde sandheden undtagent fra sig selv. Alligevel vil
Gud ikke afvise det svar, Hun gav dig. Spørg så om, hvad der er dit, men som du ikke lavede, og
forsvar ikke dig selv mod
sandheden. Du lavede
problemet, som Gud har besvaret. Stil derfor jer selv bare ét enkelt
spørgsmål -
10.78 Ønsker jeg
problemet, eller ønsker jeg svaret?
10.79
Beslut dig for svaret, og du vil få det, for du vil se det, som det er,
og det er dit allerede.
10.80
Du klager over, at dette kursus ikke er tilstrækkeligt konkret til, at
du kan forstå det og bruge det. Alligevel har det været meget konkret, og du har ikke
gjort det, det konkret taler for. Dette er ikke et kursus i at lege med
idéer, men i deres praktiske
anvendelse. Intet kunne være mere konkret end at blive fortalt
meget klart, at hvis du spørger, vil
du modtage. Helligånden vil besvare ethvert konkret problem, så længe du
tror, at problemer er
konkrete. Hendes svar er både de mange og ét, så længe du tror, at det
ene er de mange. Indse, at du
er bange for Hendes
konkretisering af frygt for det, du tror, det vil kræve af dig. Dog, kun ved at spørge lærer du, at intet, der er af
Gud, kræver noget som helst
af dig. Gud giver; HanHun
tager ikke.
10.81
Du nægter at spørge, fordi du tror, at spørge er at tage,
og du opfatter det ikke som
deling. Helligånden vil kun give dig det, der er dit, og vil ikke tage noget
til gengæld. For det, der er dit, er
alting, og du deler det med Gud. Dette er
dets virkelighed. Ville Helligånden, Som vil kun at genoprette, være i stand til at misfortolke det spørgsmål, du må
stille for at lære Hendes svar at kende?
10.82
Du har hørt svaret, men du
har misforstået spørgsmålet.
Du har troet at, at spørge om vejledning af Helligånden er at bede om afsavn.
Guds små børn, I forstår ikke jeres FaderModer. I tror på en verden, der
tager, fordi I tror, at I kan klare
jer ved at tage. Og med den
opfattelse har I mistet den virkelige verden af syne. I er bange for
verden, som I ser den, men den virkelige verden er stadig jeres bare ved at bede
om den. Benægt den ikke for dig selv, for den kan kun frigøre dig. Intet af Gud vil slavebinde HansHendes SønDatter,
som HanHun skabtemanifesterede fri, og hvis frihed er beskyttet af
HansHendes Væren.
10.83
Velsignet er du, som vil bede om Guds sandhed uden frygt, for kun
således kan du lære, at HansHendes svar er
befrielsen fra frygt. Smukke Guds barn, du beder kun om det, jeg lovede
dig. Tror du, jeg ville bedrage dig? Gudsriget er
inden i dig. Tro på, at sandheden er i mig, for jeg ved,
at den er i dig. Guds
SønnerDøtre har intet, som de ikke deler. Bed om sandhed om nogen som
helst SønDatter af Gud, og du har bedt mig om den. Ingen af os har
ikke svaret svaret i sig at give til enhver, der beder
hamhende om den. Bed Guds SønDatter om hvad som helst, og
hanshendes FaderModer vil svare dig, for
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden bliver ikke bedraget i
sin FaderModer, og Hendes FaderModer bliver ikke bedraget i Hende.
10.84
Så lad dig ikke bedrage i din broder/søster og se kun hans/hendes
kærlige tanker som hans/hendes virkelighed, for ved at benægte, at
hans/hendes sind er spaltet, vil du helbrede dit. Accepter ham/hende, som hans/hendes FaderModer accepterer
ham/hende og helbred ham/hende til
Kristusbevidstheden/barmhjertighedsbevidstheden, for
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er hans/hendes
helbredelse og din. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er
Guds SønDatter, der på ingen måde er adskilt fra sin FaderModer, hvis
tanker alle er lige så kærlige som hanshendes FadersModers Tanke,
hvormed hanhun blev skabtmanifesteret. Bliv ikke bedraget i Guds
SønDatter, for derved må du blive bedraget i dig selv. Og når du bliver bedraget i dig
selv, bliver du bedraget i
din FaderModer, i Hvem intet bedrag er muligt.
10.85
I den virkelige verden er der ingen sygdom, for der er ingen adskillelse
og ingen opdeling. Kun kærlige tanker bliver anerkendt, og fordi ingen
er uden din hjælp, går Guds
Hjælp med dig overalt.
Efterhånden, som du bliver villig til at acceptere denne Hjælp ved at
bede om den, vil du give den, fordi du ønsker
den. Intet vil være hinsides din helbredende kraft, fordi intet vil
blive nægtet din enkle anmodning. Hvilke problemer vil ikke forsvinde i
nærværet fra Guds svar? Bed så for at lære om din broders/søsters
virkelighed, fordi det er det, du vil
opfatte i ham/hende, og du vil se din
skønhed afspejlet i ham/hende.
10.86
Accepter ikke din broders/søsters variable opfattelse af sig selv, for
hans/hendes spaltede sind er dit, og du vil ikke acceptere din
helbredelse uden hans/hendes. For du deler den virkelige verden
efterhånden, som du deler Gudsriget, og hans/hendes helbredelse er
din. At elske dig selv er at helbrede
dig selv, og du kan ikke opfatte en del af dig som syg og opnå dit eget mål. Broder/søster, vi kommer os sammen efterhånden, som vi
lever sammen og elsker sammen. Bliv ikke bedraget i Guds SønDatter, for
hanhun er ét med sig selv og ét med sin FaderModer. Elsk hamhende, der
er elsket af sin FaderModer, og du vil lære om FaderensModerens
Kærlighed til dig.
10.87
Hvis du opfatter fornærmelse i en broder/søster, fjern fornærmelsen fra
dit sind, for du er fornærmet af
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og er bedraget i Hende.
Helbred i Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og vær ikke
fornærmet af Hende, for der er ingen fornærmelser i Hende. Hvis det, du
opfatter, fornærmer dig, er du fornærmet i dig selv og fordømmer Guds SønDatter, som Gud ikke fordømmer. Lad
Helligånden fjerne al
krænkelse af Guds SønDatter mod hamhende selv og opfat ingen andre andet
end gennem Hendes vejledning, for Hun ville frelse dig fra al
fordømmelse. Accepter Hendes helbredende kraft og brug den for alle, Hun
sender dig, for Hun vil at helbrede Guds SønDatter, i hvem Hun ikke er
bedraget.
10.88
Børn opfatter skræmmende spøgelser og uhyrer og drager, og de er
rædselsslagne. Dog, hvis de spørger nogen, de stoler på, om den virkelige
betydning af det, de opfatter, og er villige til at give slip i deres
fortolkninger til fordel for
virkeligheden, følger deres frygt med dem. Når et barn bliver hjulpet
til at oversætte sit "spøgelse" til et gardin, hans/hendes "uhyre" til
en skygge og hans/hendes "drage" til en drøm, er han/hun ikke længere
bange og ler glad ad sin egen frygt. I, mine børn, er bange for jeres
brødre/søstre og for jeres
FaderModer og jer selv. Men I
er kun bedraget i dem.
10.89
Spørg Lærerinden af virkelighed om det, de er,
og ved at høre Hendes svar, du også vil le ad dine former for frygt og
erstatte dem med fred. For frygt ligger ikke i virkelighed, men i sindet
hos børn, der ikke forstår virkelighed. Det er kun deres mangel
på forståelse, der skræmmer dem, og når de lærer at opfatte sandt, er de
ikke bange. Og på grund af dette vil de bede om sandhed igen, når de er
bange. Det er ikke dine brødre/søstres/søstres
virkelighed, eller din FadersModers eller dig selv, der gør dig
bange. Du ved ikke, hvad de er, og så opfatter du dem som spøgelser og
uhyrer og drager. Spørg Den
Ene, Der ved det, om deres virkelighed, og Hun vil fortælle dig, hvad de er. For du forstår dem ikke, og fordi du
bliver bedraget af det, du ser,
behøver du virkeligheden til at fordrive din frygt.
10.90
Ville du ikke bytte din frygt for sandhed, hvis udvekslingen er din blot
ved at bede om den? For hvis Gud ikke er bedraget i dig, kan du kun
blive bedraget i dig selv.
Dog kan du lære sandheden om dig selv af Helligånden, som vil lære dig,
at som del af Gud er bedrag i dig
umulig. Når du opfatter dig selv uden bedrag, vil du acceptere den
virkelige verden i stedet for den falske, du har lavet. Og så vil din
FaderModer læne dig ned til dig og tage det sidste skridt for dig ved at
hæve dig til HamHende Selv.
11.1
Du er blevet fortalt ikke at gøre fejl virkelig, og måden at gøre dette
på er meget enkel. Hvis du ønsker
at tro på fejl, ville du være
nødt til at gøre den virkelig, fordi den ikke er sand. Men sandhed
er virkelig i sig selv, og for at tro på sandhed behøver
du ikke gøre noget. Forstå, at du ikke reagerer på stimuli, men på
stimuli, som du fortolker dem. Din fortolkning bliver således
retfærdiggørelsen for svaret. Det er derfor, analysering af andres
motiver er farlig for dig.
Hvis du beslutter, at en eller anden virkelig prøver at angribe dig
eller forlade dig eller gøre dig til slave, vil du reagerer, som
om han/hun faktisk havde gjort det, fordi du har gjort hans/hendes
fejl virkelig for dig. At fortolke fejl er at give den magt, og efter at
have gjort dette vil du
overse sandheden.
11.2
Egomotivationens analyse er meget kompliceret, meget tilslørende og aldrig
uden risiko for din egen egoinvolvering. Hele processen repræsenterer et
tydeligt forsøg på at demonstrere din egen
evne til at forstå det, du opfatter. Dette bliver vist med den
kendsgerning, at du reagerer på dine fortolkninger, som
om de var korrekte og styrer dine reaktioner adfærdsmæssigt, men
ikke følelsesmæssigt. Dette er ganske tydeligt en mental spaltelse,
hvori du har angrebet dit sinds integritet og sat ét plan inden i det op
mod et andet.
11.3
Der er kun én fortolkning af al motivation, der giver mening. Og fordi
det er Helligåndens dom, kræver det overhovedet ingen indsats fra din
side. Enhver kærlig tanke er sand. Alt andet er en bøn om helbredelse og
hjælp. Det er det, det er, uanset hvilken form det antager. Kan nogen
som helst blive retfærdiggjort i at reagere med vrede på et bøn om
hjælp? Intet svar kan være passende undtagen villigheden til at give det
til ham/hende, for dette og kun dette
er det, han/hun beder om. Tilbyd ham/hende noget som helst andet, og du
påtager dig retten til at angribe hans/hendes virkelighed ved at
fortolke den, som du finder
passende.
11.4
Måske er faren ved dette for dit eget sind endnu ikke helt tydelig for
dig, men dette betyder på ingen måde, at det ikke er fuldstændigt
tydeligt. Hvis du fastholder, at en bøn om hjælp er noget andet, vil du
reagere på noget andet, og dit
svar vil være upassende for virkeligheden, som den er, men ikke for din
opfattelse af den. Dette er dårlig virkelighedsafprøvelse per
definition. Der er intet til at forhindre dig i at anerkende alle råb om hjælp som nøjagtigt det, de er, andet end dit eget
opfattede behov for at
angribe. Det er kun dette,
der gør dig villig til at deltage i endeløse "kampe" med virkeligheden,
hvori du nægter virkeligheden
behovet for helbredelse ved at gøre det
uvirkeligt. Du ville ikke gøre dette for andet end din uvillighed
til at opfatte virkeligheden, som du tilbageholder for dig selv.
11.5
Det er helt sikkert et godt råd at bede dig om ikke at dømme det, du
ikke forstår. Ingen med en personlig investering er et pålideligt vidne,
for sandheden for ham/hende er blevet det, han/hun ønsker,
den skal være. Hvis du er uvillig til at opfatte en bøn om hjælp som
det, den er, er det, fordi du er uvillig til at give hjælp og at modtage den.
Analysen af egoets "virkelige" motivation svarer til inkvisitionen i
moderne form, for i begge bliver en broders/søsters fejl "afsløret", og
han/hun bliver derefter angrebet for hans/hendes eget bedste. Hvad kan dette være andet
end projektion? For hans/hendes fejl, som de straffede ham/hende
for, lå i fortolkningen hos hans/hendes fortolkere.
11.6
Når som helst du fejler i at anerkende et råb om hjælp, afslår
du hjælp. Ville du fastholde, at du ikke behøver
den? Dog dette er det, du
fastholder, når du afslår at anerkende en broders/søsters bøn, for kun
ved at besvare hans/hendes bøn kan du
blive hjulpet. Nægt ham/hende din hjælp, og du vil ikke opfatte Guds
svar til dig. Helligånden har
ikke brug for din hjælp til at fortolke motivation, men du har virkeligt brug for Hendes.
Kun værdsættelse er et
passende svar til din broder/søster. Han/hun fortjener taknemmelighed
både for hans/hendes kærlige tanker og hans/hendes bønner om hjælp, for
begge er i stand til at bringe kærlighed ind i din
bevidsthed, hvis du opfatter dem sandt. Og al
din fornemmelse af belastning kommer fra dine forsøg på ikke
bare at gøre dette.
11.7
Så hvor enkel er Guds plan for frelse. Der er kun ét
svar på virkeligheden, for virkeligheden fremkalder overhovedet ingen
konflikt. Der er kun én Lærerinde i virkelighed, Der forstår det, den er.
Hun ændrer ikke Mening om virkelighed, fordi virkelighed
ikke ændrer sig. Selvom dine
fortolkninger af virkelighed er meningsløse i din delte tilstand,
forbliver Hendes konsekvent sand. Hun giver
dem til dig, fordi de er til
dig. Forsøg ikke at "hjælpe" en broder/søster på jeres
måde, for I kan ikke hjælpe jer selv. Men hør hans/hendes råb om Guds
hjælp, så vil du erkende dit eget
behov for FaderenModeren.
11.8
Din fortolkning af din broders/søsters behov er din fortolkning af dit.
Ved at give hjælp beder du om den, og hvis du kun opfatter dette ene behov i dig selv,
vil du blive helbredt. For du
vil anerkende Guds svar, som du ønsker, det skal være, og hvis du ønsker
det i sandhed, vil det virkelig blive dit. Enhver bøn, du besvarer i
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens navn, bringer
erindringen om din FaderModer nærmere til din bevidsthed. Så af hensyn til dit behov hør ethvert råb om hjælp som det, det er, så Gud kan svare
dig.
11.9
Ved at anvende Helligåndens fortolkning af andres reaktioner mere og
mere konsekvent vil du opnå en stigende bevidsthed om, at Hendes
kriterier er lige så anvendelige overfor dig. For at anerkende frygt er ikke nok til at undslippe fra den,
selvom anerkendelsen er nødvendig for at påvise behovet for
undslippelse. Helligånden må stadigt oversætte
det til sandhed. Hvis du blev efterladt
med frygt efter at have erkendt den, ville du have taget et skridt væk
fra virkelighed, ikke hen mod
den. Dog, har vi gentagne gange understreget behovet for at anerkende
frygt og møde den uden forklædning som et afgørende trin i ophævelsen af egoet.
Overvej, hvor godt Helligåndens fortolkning af andres motiver så vil
tjene dig.
11.10
Efter at have lært dig kun at acceptere kærlige tanker i andre og
betragte alt andet som en bøn om hjælp, har Hun lært dig, at frygt er en
bøn om hjælp. Dette er det, anerkendelsen af den virkelig
betyder. Hvis du ikke beskytter
den, vil Hun genfortolke den. Det er den ultimative værdi for
dig ved at lære at opfatte angreb som et råb på kærlighed. Vi har helt
sikkert lært, at frygt og angreb uundgåeligt er forbundne. Hvis kun angreb fremkalder frygt, og hvis du ser angreb som det råb på
hjælp, som det er, må
frygtens uvirkelighed gå op for dig. For frygt er
et råb om kærlighed i ubevidst anerkendelse af det, der er blevet
nægtet.
11.11
Frygt er et symptom på din dybe fornemmelse af tab. Hvis, når du oplever
det i andre, du lærer at levere det tabte, bliver den grundlæggende årsag til frygt fjernet. Dermed underviser du dig selv i, at frygt
ikke eksisterer i dig, for
du har i dig selv midlet til
at fjerne den og har demonstreret dette ved at give
den. Frygt og kærlighed er de eneste følelser, som du er i stand til.
Den ene er falsk, for den blev lavet af benægtelse, og benægtelse
afhænger af den virkelige tro på det, der benægtes, for dets egen
eksistens.
11.12
Ved at fortolke frygt korrekt som
en positiv bekræftelse af den underliggende tro, den maskerer,
undergraver du dens opfattede anvendelighed ved at gøre den ubrugelig.
Forsvar, der overhovedet ikke fungerer, kasseres automatisk.
Hvis du hæver det, frygt skjuler, til en
klar, utvetydig overvægt, bliver frygt meningsløs. Du har
fornægtet dens magt til at skjule kærlighed, som var dens eneste formål.
Masken, som du har trukket
hen over kærlighedens ansigt, er forsvundet.
11.13
Hvis du ville se på kærlighed, som er
verdens virkelighed, hvordan bedre kunne du gøre det end ved at
anerkende ethvert forsvar imod den som den underliggende bøn om den? Og hvordan kunne du bedre lære om dens virkelighed end ved
at besvare bønnen om den ved at give
den? Helligåndens fortolkning af frygt fordriver den virkeligt, for bevidstheden om sandhed kan ikke blive
benægtet. Således erstatter Helligånden frygt med kærlighed og
oversætter fejl til sandhed. Og således vil du
lære af Hende hvordan erstatte din drøm om adskillelse med énhedens
kendsgerning. For adskillelsen er kun fornægtelse
af forening og, korrekt fortolket, vidner om din evige viden om,
at forening er sand.
11.14
Mirakler er blot oversættelsen af benægtelse til sandhed. Hvis at
elske sig selv er at helbrede sig selv, elsker de, der er syge, ikke sig selv. Derfor beder de om den kærlighed, der ville helbrede
dem, men som de nægter sig selv. Hvis de kendte sandheden om sig selv,
kunne de ikke være syge.
Mirakelarbejderens opgave bliver således at
fornægte sandheds fornægtelse. De syge må helbrede sig selv, for sandheden er i dem. Dog, efter at have tilsløret
den, må lyset i et andet sind
skinne ind i deres, fordi det lys er
deres.
11.15
Lyset i dem skinner lige stærkt, uanset
tætheden af tågen, der tilslører det. Hvis du
ikke giver tågen nogen magt til at tilsløre lyset, har
den ingen, for den har kun magt, fordi Guds SønDatter gav magt til den.
Hanhun må selv trække den magt tilbage og huske, at al
magt er af Gud. Du kan huske
dette for hele SønDatterskabet. Tillad ikke din broder/søster ikke
at huske, for hans/hendes glemsomhed er din. Men din
erindring er hans/hendes, for
Gud kan ikke blive husket alene. Dette
er det, du har glemt. At opfatte din broders/søsters helbredelse
som din helbredelse er således måden at huske Gud på. For du glemte dine
brødre/søstre med HamHende, og Guds svar på din glemsel er blot måden at huske på.
11.16
Opfat ikke i sygdom andet endnu et råb om kærlighed og tilbyd din
broder/søster det, han/hun tror, han/hun ikke kan tilbyde sig selv.
Ligegyldigt hvilken sygdom er der kun ét middel. Du vil blive gjort hel efterhånden, som du laver
hel, for at opfatte i sygdom bønnen om helbred er at anerkende i
had bønnen om kærlighed. Og at give en broder/søster det, han/hun virkelig
ønsker, er at tilbyde det til dig selv, for din FaderModer vil dig at
kende din broder/søster som
dig selv. Besvar hans/hendes råb om kærlighed, og dit
er besvaret. Helbredelse er
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed til sin
FaderModer og til hamhende selv.
11.17
Husk det, vi sagde om de små børns bange opfattelser, der skræmmer dem,
fordi de ikke forstår dem. Hvis de beder om oplysning og accepterer
den, forsvinder deres frygt, men hvis de skjuler
deres mareridt, vil de beholde
dem. Det er let at hjælpe et usikkert barn, for han/hun erkender, at
han/hun ikke ved, hvad hans/hendes opfattelse betyder. Dog, du tror, at
du virkeligt ved det. Små
børn, I skjuler jeres hoveder under dække af de tunge tæpper, I har lagt
på jer selv. I skjuler jeres mareridt i mørket af jeres egen sikkerhed
og afslår at åbne jeres øjne og
se på dem.
11.18
Lad os ikke gemme mareridt, for de er ikke passende tilbud til
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og så er de ikke
passende gaver til dig. Fjern
tæpperne og se på det, du er bange for. Kun
foregribelsen vil skræmme dig, for intethedens virkelighed kan
ikke være skræmmende. Lad os ikke udsætte dette, for din drøm om had vil
ikke forlade dig uden hjælp, og hjælp er her. Lær at være stille i
midten af tumult, for stilhed er afslutningen på strid, og dette er
rejsen til fred. Se direkte på hvert billede, der rejser sig for at
forsinke dig, for målet er uundgåeligt, fordi det er evigt. Målet om
kærlighed er ikke andet end din ret, og den tilhører dig på
trods af din præference.
11.19
Du ønsker stadigt det, Gud vil,
og intet mareridt kan besejre et Guds Barn i hans/hendes formål. For dit
formål blev givet dig af Gud, og du må fuldende det, fordi
det er HansHendes Vilje. Vågn op og husk dit formål, for det er din
vilje at gøre det. Det, der er blevet opnået for dig, må være dit. Lad ikke dit had stå i vejen for kærlighed, for intet
kan modstå Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed
til Hendes FaderModer eller hans/hendes Faders kærlighed til Hende.
11.20
En lille stund, og du vil se mig, for jeg er ikke skjult, fordi du gemmer dig. Jeg vil vække dig så sikkert, som jeg selv vågnede,
for jeg vågnede for dig. I min
genopstandelse er din
frigivelse. Vores mission er at undslippe korsfæstelse,
ikke genløsning. Stol på min hjælp, for jeg vandrede ikke alene, og jeg
vil vandre med dig, som vores FaderModer vandrede med mig. Vidste du
ikke, at jeg vandrede med HamHende i fred? Og betyder det ikke, at fred
går med os på rejsen?
11.21
Der er ingen frygt i perfekt kærlighed. Vi vil kun lave dét perfekt til
dig, der allerede er perfekt
i dig. Du frygter ikke det ukendte,
men det kendte. Du vil ikke fejle i din mission, fordi jeg ikke fejlede i
min. Giv mig kun en lille smule tillid i navnet på den komplette tillid, jeg har til dig, og vi vil let opnå målet af
perfektion sammen. For perfektion er
og kan ikke blive benægtet.
At benægte benægtelse af perfektion er ikke så vanskeligt som
benægtelsen af sandhed, og det, vi kan udrette sammen, må
blive troet, når du ser det
som gennemført.
11.22
Du, som har forsøgt at forvise kærlighed, har ikke haft succes, men du,
der vælger at forvise frygt, vil få succes. HerrenFruen er med dig, men du ved det ikke. Dog
lever din Forløser og bor i dig i den fred ud af hvilken, hanhun blev
skabtmanifesteret. Ville du ikke udveksle denne
bevidsthed med bevidstheden om din frygt? Når vi har overvundet frygt -
ikke ved at skjule den, ikke ved at formindske den, ikke ved at benægte
dens fulde betydning på nogen måde - er
dette det, du virkelig vil se. Du kan ikke lægge forhindringen for
virkeligt syn bort uden at se på den, for at lægge midler bort betyder
at dømme imod. Hvis du
vil se, vil Helligånden dømme og dømme sandt. Hun kan ikke skinne
det bort, du holder skjult, for du har ikke tilbudt det til Hende, og Hun kan
ikke tage det fra dig.
11.23
Vi går derfor i gang med et organiseret, velstruktureret og omhyggeligt
planlagt program med det formål at lære at tilbyde Helligånden alt det,
du ikke ønsker. Hun ved, hvad Hun skal gøre med det. Du ved
ikke, hvordan du bruger det, Hun ved. Hvad som helst, der bliver
åbenbaret for Hende, der ikke er af Gud, er væk. Dog, må du afsløre det
for dig selv med perfekt
villighed, for ellers forbliver Hendes viden nytteløs for dig. Hun vil
bestemt ikke undlade at hjælpe dig, da hjælp er Hendes eneste
formål. Har du ikke større grund til at frygte verden, som du
opfatter den, end at se på årsagen til frygt og give slip i den for
evigt?
11.24
Jeg spurgte engang, om du var villig til at sælge alt, hvad du har, og
give det til de fattige og følge mig. Dette var det, jeg mente: Hvis du
ikke havde investeret i noget i denne verden, kunne du lære de fattige,
hvor deres skat er. De
fattige er blot de, der har investeret forkert, og de er virkeligt
fattige! Fordi de er i nød, er det givet dig at hjælpe dem, da du er iblandt dem. Overvej, hvor perfekt din lektion ville blive
lært, hvis du var uvillig til at dele
deres fattigdom. For fattigdom er mangel, og der er kun én mangel, da der kun er et
behov.
11.25
Antag, at en broder/søster insisterer på at få dig til at gøre noget, du
mener, du ikke ønsker at gøre. Selve kendsgerningen af hans/hendes
insisteren skulle fortælle dig, at han/hun mener, at frelse ligger i
det. Hvis du insisterer på at afslå og oplever et hurtigt svar af
modstand, tror du, at din
frelse ligger i ikke at gøre
det. Så du begår den samme fejl, som han/hun gør, og gør hans/hendes
fejl virkelig for jer begge.
Insistering betyder investering, og det, du investerer i, er altid
forbundet med din forestilling om frelse. Spørgsmålet er altid dobbelt –
for det første, hvad skal
frelses, og for det andet, hvordan
kan det blive frelst?
11.26
Hver gang du bliver vred på en broder/søster, uanset
af hvilken grund, tror du på, at egoet
skal reddes og reddes med angreb.
Hvis han/hun angriber, er du enig i denne tro, og hvis du angriber,
forstærker du den. Husk, at de, der angriber, er fattige. Deres fattigdom beder om
gaver, ikke om yderligere
forarmelse. Du, der kunne hjælpe dem, handler helt sikkert destruktivt,
hvis du accepterer deres fattigdom som din.
Hvis du ikke havde investeret, som de
havde gjort, ville det aldrig falde dig ind at overse deres behov.
11.27
Anerkend det, der ikke betyder
noget, og hvis dine brødre/søstre beder dig om noget "skandaløst",
gør det, fordi det ikke
betyder noget. Afslå og din modstand fastslår, at det virkeligt betyder noget for dig. Det er derfor kun dig,
der har gjort anmodningen skandaløs, for intet kan blive
bedt dig om, og enhver anmodning fra en broder/søster er til dig. Hvorfor skulle du insistere på at nægte ham/hende det? For at gøre det er at nægte dig selv og forarme
begge. Han/hun beder om frelse, som du
gør. Fattigdom er af egoet og aldrig
af Gud. Ingen "skandaløs" anmodning kan blive gjort fra én, der
anerkender det, der er værdifuldt og ikke ønsker at acceptere noget som
helst andet.
11.28
Frelse er til sindet, og den bliver opnået gennem fred. Dette er den eneste
ting, der kan blive frelst, og den eneste
måde at frelse det på. Noget som helst andet svar end kærlighed stammer
fra en forvirring om frelsen af "hvad" og "hvordan", og dette er det eneste
svar. Mist aldrig dette af syne, og tillad aldrig dig selv at tro
et øjeblik, at der er et andet svar. For du vil helt sikkert placere dig
blandt de fattige, som ikke forstår, at de bor i overflod, og at frelse
er kommet.
11.29
At identificere dig med egoet er at angribe dig selv og gøre
dig selv fattig. Det er derfor, alle, der identificerer sig med egoet,
føler sig berøvede. Det, han/hun så oplever
er depression eller vrede, men det, han/hun gjorde
er at udveksle sin selvkærlighed med selvhad og gøre sig bange for sig selv. Han/hun indser
ikke dette. Selv hvis han/hun er fuldstændig opmærksom på angst,
opfatter han/hun ikke dens kilde som sin egen ego-identifikation,
og han/hun prøver altid at
håndtere den ved at lave en form for vanvittigt "arrangement" med
verden. Han/hun opfatter altid denne verden som udenfor
sig selv, for dette er afgørende for hans/hendes tilpasning. Han/hun er
ikke klar over, at han/hun laver denne verden, for der er ingen verden
udenfor ham/hende.
11.30
Hvis kun Guds SønsDatters kærlige tanker er verdens virkelighed, må
den virkelige verden være i hanshendes sind. Hanshendes vanvittige
tanker må også være i hanshendes sind, men en indre konflikt af denne
størrelsesorden kan hanhun ikke tolerere. Et spaltet sind er
truet, og anerkendelsen af, at det omfatter helt modsatte tanker i sig
selv, er utålelig. Derfor projicerer sindet spaltelsen, ikke
virkeligheden. Alt det, du opfatter som den ydre verden, er kun dit
forsøg på at opretholde din ego-identifikation, for alle tror, at
identifikation er frelse. Dog, overvej det, der er sket, for tanker har
virkeligt konsekvenser for tænkeren.
11.31
Du er på kant med verden, som
du opfatter den, fordi du mener, den er fjendtlig overfor dig. Dette er en nødvendig konsekvens af
det, du har gjort. Du har projiceret det udad, der er fjendtlig overfor det, der er indre, og derfor ville du være nødt
til at opfatte det på denne måde. Det er derfor, du må indse, at dit had
er i dit sind og ikke udenfor det, før du kan slippe af med det, og derfor du må
slippe af med det, før du kan
opfatte verden, som den virkelig er.
11.32
Vi sagde engang, at Gud så elskede verden, at HanHun gav den til sin
enbårne SønDatter. Gud elsker virkeligt den virkelige verden, og de, der opfatter dens
virkelighed, kan ikke se
dødens verden. For død er ikke
af den virkelige verden i hvilken, alting er evigt. Gud gav dig den
virkelige verden i bytte for den, du lavede ud af dit spaltede sind, og
som er symbolet på død. For
hvis I virkelig kunne
adskille jer selv fra Guds Sind, ville
I dø, og den verden, I opfatter, er
en verden af adskillelse.
11.33
Du var endog villig til at acceptere døden for at fornægte din
FaderModer. Dog, ville HanHun ikke have det således, og så er det ikke
således. Du kunne stadigt ikke ville imod HamHende, og det er derfor, du
ingen kontrol har over den verden, du lavede. Det er ikke en verden af
vilje, fordi den bliver styret af ønsket om at være i ulig HamHende,
og dette ønske er ikke vilje. Den verden, du lavede, er derfor totalt kaotisk, styret
af vilkårlige og meningsløse "love" og uden mening af nogen
som helst slags. For den blev lavet af det, du ikke
ønsker, projiceret fra dit sind, fordi du var bange for det.
11.34
Dog er denne verden kun i sindet hos den, der lavede den sammen hans/hendes virkelige
frelse. Tro ikke, den er udenfor dig selv, for kun ved at anerkende, hvor
den er, vil du få kontrol over den. For du har
virkeligt kontrol over dit sind, eftersom sindet er
beslutningsmekanismen. Hvis du vil anerkende, at alle
angreb, som du opfatter, er i dit eget sind og
intet andet sted, vil du omsider have placeret dets kilde, og hvor
det begyndte, må det slutte. For på dette samme sted ligger også frelse.
Guds alter, hvor Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden bor, er
der.
11.35
Du har besmittet alteret, men ikke
verden. Dog har Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden lagt
Soningen på alteret til dig.
Bring din opfattelse af verden til dette alter, for det er alteret for
sandhed. Der vil du se dit syn forandret, og der vil du lære at se i
sandhed. Fra dette sted, hvor Gud og HansHendes SønDatter bor i fred, og
hvor du er velkommen, vil du se ud i fred og skue verden i sandhed. Dog,
for at finde stedet, må du opgive din investering i verden, som du
har projiceret den, så Helligånden kan projicere den virkelige verden
til dig fra Guds alter.
11.36
Egoet er sikker på, at kærlighed er farlig, og dette er altid dets
centrale undervisning. Det udtrykker det aldrig på denne måde; tværtimod, alle, der tror, at
egoet er frelse, er intenst engageret i søgen efter kærligheden. Dog,
selvom egoet tilskynder til søgningen meget aktivt, laver det ét
forbehold - find den ikke.
Dets dikter kan således opsummeres simpelthen som "Søg og find ikke."
Dette
er det ene løfte, som egoet holder frem til dig, og det ene løfte, det
vil holde. For egoet forfølger
sit mål med fanatisk insistering, og dets virkelighedsafprøvning, selvom
den er alvorligt forringet, er fuldstændig bestandig.
11.37
Den søgning, som egoet påtager sig, er derfor bestemt til at mislykkes.
Og eftersom det også underviser i, at det er din
identifikation, fører dets vejledning dig til en rejse, der må ende med
en opfattelse af selvforskyldt nederlag. For egoet
kan ikke elske, og i dets hektiske søgen efter kærlighed søger
det, hvad det er bange for at
finde. Søgningen er uundgåelig, fordi egoet er en del af dit sind, og på
grund af dets kilde er egoet ikke helt spaltet fra, ellers kunne det
slet ikke blive troet. For det er dit
sind, der tror på det og giver eksistens til det. Dog er det også dit
sind, der har magten til at nægte
egoets eksistens til det, og du vil helt sikkert gøre det, når du indser
nøjagtigt, hvad den rejse er, som egoet sætter dig på.
11.38
Det er sikkert indlysende, at ingen ønsker at finde det, der fuldstændigt
ville besejre ham/hende. Ude af stand til at elske ville egoet være
totalt utilstrækkeligt i kærlighedens tilstedeværelse, for det kunne
ikke samspille overhovedet. Du ville være
nødt til at opgive egoets vejledning, for det ville være helt tydeligt,
at det ikke havde lært dig den reaktion, du behøver.
Egoet vil derfor fordreje
kærligheden og lære dig, at kærlighed kalder på de svar, som egoet kan undervise i. Så følg dets undervisning, og du vil søge
efter kærlighed, men vil ikke genkende
den.
11.39
Indser du, at egoet må sætte dig på en rejse, der ikke kan føre til andet
end en følelse af nytteløshed og depression? At søge og ikke finde er næppe glædesfyldt. Er dette det løfte, du vil holde?
Helligånden tilbyder dig et andet løfte og et, der vil føre til glæde.
For Hendes løfte er altid: "Søg, og du vil finde,"
og
under Hendes vejledning kan du ikke
blive besejret. Hendes er rejsen til fuldbyrdelse, og det mål, Hun
sætter foran dig, vil Hun give
dig. For Hun vil aldrig vildlede Guds SønDatter, som Hun elsker med
FaderensModerens kærlighed.
11.40
Du vil påtage dig en rejse,
fordi du ikke er hjemme i
denne verden. Og du vil søge
efter dit hjem, uanset om du ved, hvor det er, eller ikke. Hvis du tror,
det er udenfor dig selv, vil søgningen være forgæves, for du vil søge
det, hvor det ikke er. Du ved ikke, hvordan du ser indeni dig selv, for
du tror ikke, at dit hjem er
der. Dog, Helligånden ved det for
dig, og Hun vil vejlede dig til
dit hjem, fordi det er Hendes mission. Efterhånden, som Hun udfører sin
mission, lærer Hun dig din,
for din mission er den samme som Hendes. Ved at lede dine brødre/søstre
hjem følger du blot Hende.
11.41
Sku den Vejleder, din FaderModer gav dig, så du kunne lære, du har evigt
liv. For død er ikke din FadersModers vilje eller din, og det, der er
sandt, er FaderensModerens
Vilje. Du betaler ingen pris for livet, for det blev givet dig, men du
betaler virkeligt en pris for
døden og en meget tung én. Hvis døden er din skat, vil du sælge alt det
andet for at købe den. Og du vil tro, at du har
købt den, fordi du har solgt
alt andet. Dog, du kan ikke
sælge Gudsriget. Din arv kan hverken blive købt eller
solgt. Der kan ingen arveløse dele være
af SønDatterskabet, for Gud er hel, og alle HansHendes udvidelser er som
HamHende.
11.42
Soningen var ikke prisen for vores helhed, men det var
prisen for din bevidsthed om
din helhed. For det, du valgte at "sælge", var nødt til at blive
opbevaret for dig, eftersom du ikke kunne "købe" det tilbage. Dog, må du investere i det, ikke med penge, men med din Ånd. For Ånd er vilje og vilje er Gudsrigets "pris". Din arv venter kun på anerkendelsen af, at du
er blevet forløst. Helligånden
leder dig ind i evigt liv, men du
må opgive din investering i død, ellers vil du ikke se liv, selvom det er overalt rundt om dig.
11.43
Kun kærlighed er stærk, fordi den er uopdelt.
De stærke angriber ikke, fordi de ikke ser behov for at gøre det. Inden
idéen om angreb kan komme ind i dit sind, må du have opfattet dig selv som svag. Fordi du havde angrebet dig selv og
troet, at angrebet var effektivt,
anskuer du dig selv som svækket. Uden længere at opfatte dig selv og
alle dine brødre/søstre som ligestillede og betragte dig selv som svagere, forsøger du at "ligestille" den situation, du
har lavet. Du bruger angreb til at gøre det, fordi du tror, at angreb
lykkedes i at svække dig.
11.44
Det er derfor, anerkendelsen af din
egen usårlighed er så vigtig i gendannelsen af din sundhed. For
hvis du accepterer din usårlighed, anerkender du, at angreb ingen
virkning har. Selvom du har
angrebet dig selv og meget brutalt, vil du demonstrere, at intet
skete. Derfor, ved at angribe har du ikke gjort noget
som helst. Når du først indser dette, er der ikke længere nogen
som helst mening i angreb, for det virker åbenbart ikke og kan
ikke beskytte dig. Dog, anerkendelsen af din usårlighed har mere
end negativ værdi. Hvis dine angreb på dig selv har fejlet
i at svækket dig, er du
stadig stærk. Du har derfor intet behov for at "ligestille" situationen
for at fastslå din styrke.
11.45
Du vil aldrig indse den fuldstændige nytteløshed af angreb undtagen
ved at erkende, at dit angreb på dig
selv ingen virkning havde. For andre reagerer virkeligt
på angreb, hvis de opfatter det, og hvis du prøver at angribe dem,
vil du være ude af stand til at undgå at fortolke dette som
forstærkning. Det eneste sted, hvor du kan annullere al forstærkning, er i dig selv.
For du er altid det første
punkt i dit angreb, og hvis dette
aldrig har været, har det
ingen konsekvenser.
11.46
Helligåndens kærlighed er din styrke, for din er opdelt og derfor ikke
virkelig. Du kunne ikke stole på din egen kærlighed, når du har angrebet
den. Du kan ikke lære perfekt kærlighed med et spaltet sind, fordi et
spaltet sind har gjort sig
selv til en dårlig elev. Du prøvede at gøre adskillelsen evig, fordi du
ville beholde egenskaberne ved skabelsenmanifestationen med dit eget indhold.
Dog er skabelsenmanifestationen ikke
af dig, og dårlige elever har brug for særlig undervisning. I har
læringshandicapper i en meget bogstavelig forstand.
11.47
Der er områder i dine indlæringsevner, der er så forringede, at du kun
kan bevæge dig frem under konstant, tydelig ledelse, leveret af en
Lærer, Der kan transcendere
dine begrænsede ressourcer. Hun bliver
din ressource, fordi du, af dig
selv, ikke kan lære.
Den indlæringssituation, hvori du anbragte dig self, er
umulig, og i denne situation kræver du helt klart en speciel Lærer og en
særlig læseplan. Dårlige elever er ikke gode valg for lærere/lærerinder,
hverken for dem selv eller for nogen som helst anden. Du vil næppe
henvende dig til dem for at
etablere læseplanen ved hvilken, de kan undslippe
fra deres begrænsninger. Hvis de forstod det, der er hinsides dem, ville
de ikke være handicappede.
11.48
Du kender ikke kærlighedens betydning, og det er
dit handicap. Forsøg ikke at lære jer selv det, I ikke forstår, og prøv
ikke at opsætte læseplansmål, hvor jeres klart har fejlet. Dit
indlæringsmål har været ikke at
lære, og dette kan ikke føre
til succesfuld indlæring. Du kan ikke overføre det, du ikke har lært, og
forringelsen af evnen til at generalisere er en afgørende
indlæringsfejl. Ville du spørge dem, der har fejlet i at lære, hvad
hjælpemidler til indlæring er til? De ved det ikke. For
hvis de kunne fortolke hjælpemidlerne korrekt, ville de have lært af
dem.
11.49
Vi har sagt, at egoets regel er: "Søg og find
ikke." Oversat til læseplans begreber er dette det samme som at
sige, "Prøv at lære, men lykkes ikke."
Resultatet
af dette læseplansmål er indlysende. Ethvert legitimt
undervisningshjælpemiddel, enhver virkelig instruktion og enhver
fornuftig vejledning til indlæring vil
blive misfortolket. For de er alle sammen til fremme af indlæring,
som dette mærkelige læseplansmål er imod.
Hvis du prøver at lære, hvordan du ikke
lærer og bruger undervisningsmålet til at besejre
det selv, hvad kan du forvente andet
end forvirring? Læreplanen giver ikke mening.
11.50
Denne form for "indlæring" har i den grad svækket dit sind, at du ikke
kan elske, for den læseplan, du har valgt, er imod
kærlighed og beløber sig til et kursus i, hvordan
man
angriber sig selv. Et nødvendigt mindre, der supplerer dette store
læseplansmål, er at lære, hvordan man
ikke overvinder den spaltelse, der gjorde dette mål troværdigt. Og
du kan ikke overvinde det,
for al din indlæring er på
dets vegne. Dog, din vilje
taler imod din indlæring, ligesom din indlæring taler imod din vilje, og
så kæmper du imod indlæring
og succes, for det er din
vilje. Men du erkender endog ikke nu, at der er
noget, du virkeligt vil at
lære, og at du kan lære det, fordi det er
din vilje at gøre det.
11.51
Du, som har forsøgt at lære det, du ikke
vil, bør samle mod, for selv om den læseplan, du opsætter for dig selv,
helt sikkert er deprimerende, er den bare latterlig, hvis du ser på den.
Er det muligt, at måden at nå
et mål på er ikke at nå det?
Træd nu tilbage som jeres egne lærere. Denne fratræden vil ikke
føre til depression. Den er blot resultatet af en ærlig vurdering af
det, I har lært jer selv, og af de indlæringsresultater, der har
resulteret i. Under de rette indlæringsbetingelser, som I hverken kan
tilvejebringe eller forstå, vil I blive fremragende elever og lærere.
Men det er ikke således endnu og vil ikke være
det, før hele indlæringssituationen, som du
har opsat den, er vendt om.
11.52
Dit indlæringspotentiale, korrekt forstået, er grænseløst, fordi det vil føre dig
til Gud. Du kan undervise i
vejen til HamHende og lære
den, hvis du følger den Lærer, Der kender den og Hendes læseplan, for at
lære den. Læseplanen er fuldstændig entydig, fordi målet ikke
er opdelt, og midlerne og slutningen er i komplet
overensstemmelse. Du har kun brug for at tilbyde udelt opmærksomhed. Alt andet vil blive givet dig. For det er din
vilje til at lære ordentligt, og intet kan modsætte sig Guds SønsDatters
vilje. Hanshendes indlæring er lige så ubegrænset som hanhun er.
11.53
Egoet prøver at lære dig at vinde hele verden og miste din egen Ånd.
Helligånden lærer, at du ikke kan miste din Ånd, og at der ikke er nogen gevinst i verden, for i sig selv tjener den intet. At investere i noget uden fortjeneste er
helt sikkert at forarme dig selv, og omkostningen er høj. Ikke alene er
der ingen fortjeneste i investeringen, men omkostningen for dig er enorm. For denne investering koster dig verdens virkelighed
ved at fornægte din og giver
dig intet til gengæld. Du kan
ikke sælge din Ånd, men du kan
sælge din bevidsthed om den.
Du kan ikke opfatte din Ånd, men du vil ikke kende
den, mens du opfatter noget som helst andet
som mere værdifuldt.
11.54
Helligånden er din styrke, fordi Hun opfatter intet andet end
din Ånd som dig. Hun er fuldstændig opmærksom på, at I ikke
kender jer selv og fuldstændig opmærksom på at lære jer, hvad I er. Fordi
Hun elsker dig, vil Hun med glæde lære dig det, Hun elsker, for Hun vil
at dele det. Da Hun altid husker dig, kan Hun ikke lade dig glemme din
værdi. For FaderenModeren ophører aldrig med at minde Hende om Sin
SønDatter, og Hun ophører aldrig med at minde HansHendes SønDatter om
FaderenModeren. Gud er i din hukommelse
på grund af Hende. Du valgte at glemme din FaderModer, men du ville
ikke at gøre det, og derfor kan du beslutte anderledes. Som det var min
beslutning, således er det også din.
11.55
Du ønsker ikke verden. Den
eneste ting af værdi i den er en hvilken som helst del af den, du ser på
med kærlighed. Dette giver den den eneste virkelighed, den nogensinde
vil have. Dens værdi er ikke
i den selv, men din er i dig.
Som selvværdi kommer fra selvudvidelse,
således kommer opfattelsen af selvværdi fra projicering af kærlige
tanker udad. Gør verden virkelig for dig
selv, for den virkelige verden er Helligåndens gave, og så tilhører den dig.
11.56
Korrektion er for alle, der ikke kan se. At åbne de blindes øjne er
Helligåndens mission, for Hun ved, at de ikke har mistet deres syn, men
blot sover. Hun ville vække dem fra søvnens glemsel til erindringen om
Gud. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens øjne er åbne, og
Hun vil se på hvad som helst, du ser på, med kærlighed, hvis du
accepterer Hendes syn som dit.
11.57
Helligånden bevarer Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens
syn for enhver Guds SønDatter, der sover. I Hendes øjne er Guds
SønDatter perfekt, og Hun længes efter at dele sit syn med dig. Hun vil
vise dig den virkelige verden, fordi Gud gav dig Gudsriget. Gennem Hende
kalder din FaderModer sin SønDatter til at huske. Vækningen af
HansHendes SønDatter begynder med hanshendes investering i den virkelige
verden, og på denne måde lærer hanhun at geninvestere i sig selv. For
virkelighed er et med FaderenModeren og
SønnenDatteren, og Helligånden velsigner den virkelige verden i deres
navn.
11.58
Når du har set denne virkelige verden, som du helt sikkert vil gøre, vil
du huske os. Dog, må du lære omkostningen ved at sove og afvise at betale den. Først da vil du beslutte at vågne. Og så vil
den virkelige verden springe op for dit syn, for
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden har aldrig sovet.
Han/Hun venter på at blive set, for Han/Hun har aldrig mistet dig af
syne. Han/Hun ser stille på den virkelige verden, som Han/Hun ville dele
med dig, fordi Han/Hun kender til FaderensModerens kærlighed til
Ham/Hende. Og vidende dette, ville Han/Hun give dig det, der er dit. I
perfekt fred venter Han/Hun på dig ved sin FadersModers alter og holder
FaderensModerens kærlighed frem til dig i det stille lys af Helligåndens
velsignelse. For Helligånden vil føre alle hjem til sin FaderModer, hvor
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden venter som hans/hendes
Selv.
11.59
Ethvert Guds barn er ét i
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, for hans/hendes væsen
er i Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, som
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens er i Gud.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed til dig er
Hans/Hendes kærlighed til Hans/Hendes FaderModer, som Han/Hun kender,
fordi Han/Hun kender Hans/Hendes FadersModers kærlighed til Ham/Hende.
Når Helligånden omsider har ført dig til
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden ved alteret for Hendes
FaderModer, smelter opfattelse ind i viden, fordi opfattelse er blevet
så hellig, at dens overførsel til hellighed kun er dens naturlige
udvidelse. Kærlighed overføres til kærlighed uden indblanding, for
situationerne er identiske. [Kun evnen til at foretage denne overførsel
er produktet af indlæring.] Efterhånden, som du opfatter flere og flere
fælles elementer i alle
situationer, forøges overførslen af din træning under Helligåndens
vejledning og bliver generaliseret. Gradvist lærer du at anvende den på
alle og alt, for dens anvendelighed er
universel. Når dette er blevet opnået, er opfattelse og viden blevet så
ens, at de deler Guds loves forening.
11.60
Det, der er ét, kan ikke blive opfattet som adskilt, og fornægtelsen af
adskillelsen er genindførelse af viden. Ved Guds alter bliver Guds
SønsDatters hellige opfattelse af så oplyst, at lys strømmer ind i den,
og Guds SønsDatters Ånd skinner i FaderensModerens Sind og bliver ét med
det. Meget blidt skinner Gud på Sig Selv og elsker udvidelsen af Sig
Selv, som er HansHendes SønDatter. Verden har intet formål efterhånden,
som den smelter ind i Guds formål. For den virkelige verden er gledet
stille ind i Gudsriget, hvor alt evigt i den altid har været. Der
forener Forløseren og den forløste sig i perfekt kærlighed til Gud og
til hinanden. Gudsriget er dit hjem, og væren i Gud må også
være i dig.
11.61
Mirakler demonstrerer, at indlæring har fundet sted under den rette
vejledning, for indlæring er usynlig, og det, der er blevet lært, kan
kun blive genkendt på dets resultater. Dets generalisering demonstreres efterhånden, som du
bruger det i flere og flere situationer. Du vil anerkende, at du har
lært, at der ikke er nogen rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler,
når du har anvendt dem i alle
situationer. Der er ingen
situation for hvilken mirakler ikke gælder, og ved at anvende dem i alle
situationer vil du vinde den virkelige verden. For i denne hellige
opfattelse vil du blive gjort hel, og Soningen udstråler fra din
accept af den for dig selv
til alle og enhver, Helligånden sender dig til for din velsignelse. I
ethvert Guds Barn ligger HansHendes velsignelse, og i din
velsignelse af Guds børn er HansHendes velsignelse til dig.
11.62
Enhver i verden må spille sin rolle i verdens forløsning for at
anerkende, at verden er blevet forløst. Du kan ikke se det usynlige. Dog, hvis du ser
dets virkninger, ved du, det
må være der. Ved at opfatte, hvad det gør,
anerkender du dets væsen. Og ved
det, det gør, lærer du, hvad det er.
Du kan ikke se dine evner,
men du vinder tillid til deres eksistens efterhånden, som de gør dig i
stand til at handle. Og resultaterne
af dine handlinger, kan du
se.
11.63
Helligånden er usynlig, men du kan se resultaterne af Hendes
Tilstedeværelse, og gennem dem vil du lære, at Hun er der. Det, Hun gør
dig i stand til at gøre, er tydeligvis ikke af denne verden, for mirakler krænker enhver virkelighedslov,
som denne verden bedømmer det. Enhver lov om tid og rum, om størrelse og
masse, om forudsigelighed og kontrol bliver transcenderet, for det,
Helligånden gør dig i stand til at gøre, er klart hinsides dem alle. Ved at opfatte Hendes resultater, vil du forstå, hvor
Hun må være, og til sidst vide,
hvad Hun er.
11.64
Du kan ikke se Helligånden, men du kan se Hendes manifestationer. Og
medmindre du gør det, vil du ikke indse, Hun er der. Mirakler er Hendes
vidner og taler for Hendes Tilstedeværelse. Det, du ikke kan se, bliver
kun virkeligt for dig gennem de vidner, der taler for det. For du kan
være bevidst om det, du ikke
kan se, og det kan blive overbevisende virkeligt for dig efterhånden,
som dets tilstedeværelse bliver manifesteret
gennem dig. Gør Helligåndens arbejde, for du har del i Hendes
funktion. Da din funktion i Gudsriget er skabelsemanifestation, så er
din funktion på jorden helbredelse. Gud deler Sin funktion med dig i
Gudsriget, og Helligånden deler Sin med dig på jorden.
11.65
Så længe, som du tror, du har to funktioner, så længe vil du behøve
korrektion. For denne tro er ødelæggelsen
af fred, et mål i direkte modstrid med Helligåndens formål. Du ser det,
du forventer, og du forventer det, du inviterer. Din opfattelse er resultatet af din invitation, der
kommer til dig efterhånden, som du sendte bud efter den. Hvis
manifestationer ville du se? Om hvis tilstedeværelse ville du være
overbevist? For du vil tro på det, du manifesterer,
og som du ser ud, således vil du også se ind. To måder at se verden på
er i dit sind, og din opfattelse vil afspejle den vejledning, du valgte.
11.66
Jeg er manifestationen af Helligånden, og når du ser mig, vil det være
fordi du har inviteret Hende. For Hun vil
sende dig Sine vidner, hvis du blot vil se på dem. Husk altid, at du ser
det, du søger, for det, du søger, vil
du finde. Egoet finder det, det
søger, og kun det. Det finder ikke kærlighed, for det er ikke det, det søger. Dog, søgen og finden er det samme, og hvis du
søger efter to mål, vil du finde dem, men ingen af dem vil du genkende.
For du vil tænke, de er de samme, fordi du ønsker
dem begge. Sindet stræber altid efter integration, og hvis det er
spaltet og ønsker at beholde spalten, vil det tro, at det har ét mål ved
at gøre det til ét.
11.67
Vi sagde før, at det, du projicerer, er op til dig, men det er ikke op til dig, om at
projicere, for projektion er en sindslov. Opfattelse er projektion, og du ser ind, før
du ser ud. Når du ser ind, vælger du vejlederen for det at se, og så
ser du ud og beskuer hans/hendes vidner. Det er derfor
du finder det, du søger. Det, du ønsker i dig
selv, vil du gøre manifest ved projektion, og du vil acceptere det
fra verden, fordi du anbragte det der ved at ønske det.
11.68
Når du tænker, du projicerer det, du ikke
ønsker, er det stadigt, fordi du virkeligt
ønsker det. Dette fører direkte til dissociation, for det repræsenterer
accept af to mål, hver opfattet på et forskelligt
sted, adskilt fra hinanden, fordi
du gjorde dem forskellige. Sindet ser derefter en opdelt verden udenfor sig selv, men ikke indeni.
Dette giver det en illusion af integritet og gør det i stand til at tro,
at det forfølger ét mål. Så længe, som du opfatter verden som spaltet,
bliver du ikke helbredt. For
at blive helbredt er at forfølge ét mål, fordi du kun har accepteret
ét og kun ønsker ét.
11.69
Når du kun ønsker kærlighed,
vil du intet andet se. Den modstridende natur af de vidner, du opfatter,
er blot afspejlingen af dine modstridende invitationer. I har set på
jeres sind og accepteret modstand der ved at have søgt den der. Men tro ikke derefter, at vidnerne for modstanden er
sande, for de vidner kun om din
beslutning om virkeligheden og giver det budskab tilbage til dig, du gav
dem. Kærlighed bliver genkendt af dens budbringere. Hvis du gør
kærlighed manifest, vil dens budbringere komme til dig, fordi du inviterede
dem.
11.70
Beslutningskraften er din eneste resterende frihed som fange af denne
verden. Du kan beslutte at se det
rigtigt. Det, du gjorde
den til, er ikke dens
virkelighed, for dens virkelighed er kun det, du gav
den. Du kan ikke virkeligt give andet end kærlighed til nogen som helst
eller noget som helst, og du kan heller ikke modtage
noget som helst andet fra dem. Hvis du tror, du har modtaget noget som
helst andet, er det fordi du har set indeni og troet, at du så kraften
til at give noget andet indeni
dig selv. Det var kun denne beslutning, der bestemte, hvad du
fandt, for det var beslutningen om det, du søgte.
11.71
Du er bange for mig, fordi du så ind og er bange for det, du så. Dog
kunne du ikke have set virkeligheden, for dit sinds virkelighed er den
yndigste af Guds skabelsermanifestationer. Kommende udelukkende fra Gud,
kunne dets kraft og storhed kun bringe dig fred, hvis du virkelig så på det. Hvis du er bange, er det, fordi du så
noget, der ikke er der. Dog,
på det samme sted kunne du have set på mig og alle dine brødre/søstre i
den perfekte sikkerhed i det Sind, der skabtemanifesterede os. For vi er
der i freden fra FaderenModeren, som vil projicere sin fred gennem dig.
11.72
Når du har accepteret din mission om at projicere
fred, vil du finde den, for
ved at gøre den manifest, vil
du se den. Dens hellige
vidner vil omgive dig, fordi du kaldte
på dem, og de vil komme til dig. Jeg har hørt dit kald, og jeg har
besvaret det, men du vil ikke se på mig eller høre
det svar, som du søgte. Det er, fordi du endnu ikke kun
ønsker det. Dog, efterhånden som jeg bliver mere virkelig for dig, vil
du lære, at du virkeligt kun
ønsker det. Og du vil se mig efterhånden, som du ser indad, og vi vil
sammen se på verden, som Gud skabtemanifesterede den. Gennem
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens øjne eksisterer der kun
den virkelige verden og kan blive
set. Som du beslutter dig, således vil du se. Og alt det, du ser, vidner
kun om din beslutning.
11.73
Når du ser indad og ser mig, vil det være fordi du har besluttet at
manifestere sandheden. Og når du manifesterer den, vil du se den både
udenfor og indeni, for du vil
se den udenfor, fordi du
først så den indeni. Alt, hvad du beskuer udenfor, er en dom over det,
du beskuede indeni. Hvis det er din
bedømmelse, vil den være forkert, for dom er ikke din funktion. Hvis det
er Helligåndens dom, vil den være rigtig, for dom er
Hendes funktion. I deler Hendes funktion ved kun ved at dømme, som Hun
gør, uden at reservere nogen dom overhovedet for jer selv. For I vil
dømme imod jer selv, men Hun vil dømme for jer.
11.74
Husk så, at når som helst du ser udad og reagerer ugunstigt på det, du
ser, har du dømt dig selv uværdig og har dømt dig selv til døden.
Dødsstraffen er egoets ultimative mål, for det tror fuldt ud på, at du
er en kriminel, som fortjener døden, ligesom Gud ved, du fortjener
livet. Dødsstraffen forlader aldrig egoets sind, for det er det, det
altid reserverer til dig til slut. Ønsker at dræbe dig som det endelige
udtryk for dets følelse for dig, lader det dig leve men afvente døden.
Det vil plage dig, mens du lever, men dets had er ikke tilfredsstillet,
før du dør. For din ødelæggelse er det eneste mål, som det arbejder mod,
og det eneste mål med hvilket, det vil være tilfreds.
11.75
Egoet er ikke en forræder mod Gud, mod Hvem forræderi er umuligt, men
det er en forræder mod dig,
der tror, du har været
forræderisk overfor din FaderModer. Det er derfor, opløsningen af skyld er en væsentlig del af Helligåndens
undervisning. For så længe du føler dig skyldig, lytter du til egoets
stemme, der fortæller dig, at du har
været forræderisk mod Gud og derfor fortjener
død. Du vil tro, at død kommer fra Gud og ikke
fra egoet, fordi, ved at forveksle dig selv med
egoet, tror du, at du ønsker
død. Og fra det, du ønsker, frelser Gud dig ikke.
11.76
Når du bliver fristet til at give efter for ønsket om død, husk,
at jeg ikke døde. Du vil indse, at dette er sandt, når du ser
indad og ser mig. Ville jeg have overvundet døden for mig selv alene? Og
ville evigt liv være blevet givet mig af FaderenModeren, medmindre HanHun også havde givet det til dig? Når du lærer at gøre
mig manifest, vil du aldrig
se døden. For du vil have set på det dødsløse i dig
selv, og du vil kun se det evige efterhånden, som du ser ud på en
verden, der ikke kan dø.
11.77
Tror du virkelig, at du kan
dræbe Guds SønDatter? FaderenModeren har skjult Sin SønDatter sikkert
indeni sig Selv og holdt hamhende langt væk fra dine destruktive tanker,
men du kender hverken
FaderenModeren eller SønnenDatteren på grund af dem. Du angriber den
virkelige verden hver dag og hver time og hvert minut, og dog er du
overrasket over, at du ikke kan se den. Hvis du søger kærlighed for at
angribe den, vil du aldrig
finde den. For hvis kærlighed at dele, hvordan kan du finde den undtagen
gennem den selv? Tilbyd den,
og den vil komme til dig, fordi den drages til sig selv. Men tilbyd
angreb, og den vil forblive skjult, for den kan kun leve i fred.
11.78
Guds SønDatter er så tryg som sin FaderModer, for SønnenDatteren kender
sin FadersModers beskyttelse og kan ikke frygte. Hanshendes FadersModers kærlighed holder hamhende i
perfekt fred, og da hanhun intet behøver, beder hanhun om intet. Dog er
hanhun langt fra dig, hvis Selv hanhun er, for du valgte at angribe
hamhende, og hanhun forsvandt fra dit syn ind i sin FaderModer. Hanhun
forandrede sig ikke, men du
gjorde. For et spaltet sind og alle dets gerninger blev ikke
skabtmanifesteret af FaderenModeren og kunne ikke leve i viden om
HamHende.
11.79
Da du lavede det, der ikke er sandt synligt, blev det, der er sandt, usynligt. Dog kan det ikke være usynligt i sig
selv, for Helligånden ser det med perfekt klarhed. Det er usynligt
for dig, fordi du ser på noget
andet. Dog er det ikke mere op til dig at beslutte, hvad der er
synligt og hvad der er usynligt, end det er op til dig at beslutte, hvad
virkeligheden er. Det, der kan blive set, er det, Helligånden
ser. Definitionen af virkelighed er Guds, ikke din. HanHun
skabtemanifesterede den, og HanHun ved, hvad den er. I, som vidste, har
glemt det, og medmindre HanHun havde givet jer en måde at huske på,
ville I have fordømt jer selv til glemsel.
11.80
På grund af din FadersModers kærlighed kan du aldrig
glemme HamHende, for ingen kan glemme det, Gud selv anbragte i
hans/hendes hukommelse. Du kan fornægte
det, men du kan ikke miste
det. En Stemme vil besvare ethvert spørgsmål, du stiller, og et Syn vil
korrigere opfattelsen af alting, du ser. For det, du har gjort
usynlig, er den eneste
sandhed, og det, du ikke har hørt, er det eneste svar. Gud ville genforene dig med dig selv og ikke forlade
dig i din tilsyneladende pine. Du venter kun på HamHende og ved det
ikke. Dog skinner HansHendes erindring i jeres sind og kan ikke blive udslettet. Det er ikke mere fortid end fremtid, da det er for
evigt for altid.
11.81
Du behøver kun at bede om denne erindring, og du vil
huske. Dog kan erindringen om Gud ikke skinne i et sind, der har gjort
den usynlig og ønsker at opretholde
det sådan. For erindringen om Gud kan kun gry et sind, der vil at huske,
og som har givet afkald på det sindsyge ønske om at kontrollere
virkeligheden. I, der ikke engang kan kontrollere jer selv, burde næppe
stræbe efter at kontrollere universet. Men se på det, du har gjort det
til, og glæd dig over, at det ikke er således. SønDatter af Gud, vær
ikke tilfreds med intet! Det, der ikke er virkeligt, kan ikke blive
set og har ingen værdi. Gud
kunne ikke tilbyde Sin SønDatter det, der ikke har nogen værdi, og
HansHendes SønDatter kunne heller ikke modtage det. Du blev forløst i
samme øjeblik, du troede, at du havde forladt HamHende.
11.82
Alt det, du lavede, har aldrig været og er usynligt, fordi Helligånden
ikke ser det. Dog, det Hun virkeligt ser er dit til at beskue, og gennem Hendes syn bliver din
opfattelse helbredt. Du har gjort det usynlige til den eneste sandhed,
som denne verden rummer. Værdsættende intet, har du søgt intet og fundet
intet. Ved at gøre intet virkeligt
for dig har du set det. Men det er der ikke. Og
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er usynlig for jer på
grund af det, I har gjort synligt for jer
selv. Dog betyder det ikke noget, hvor meget afstand du har prøvet
at indskyde mellem din bevidsthed og sandhed. Guds SønDatter kan
blive set, fordi hanshendes syn bliver delt. Helligånden ser på hamhende
og ser intet andet i dig.
Det, der er usynligt for dig, er perfekt for Hendes øjne og omfatter det
alt sammen. Hun har husket dig, fordi Hun ikke glemte
FaderenModeren.
11.83
Du så på det uvirkelige og fandt fortvivlelse. Dog, ved at søge det
uvirkelige, hvad andet kunne du finde? Den uvirkelige verden er en ting af fortvivlelse, for den kan aldrig være. Og du, der
deler Guds Væsen med HamHende, kunne aldrig være tilfreds uden
virkelighed. Det, Gud ikke gav dig, har ingen magt over dig, og
kærlighedens tiltrækning til kærlighed forbliver uimodståelig. For det
er kærlighedens funktion at forene alle ting i sig selv og at holde alle
ting sammen ved at udvide sin helhed.
11.84
Den virkelige verden blev givet dig af Gud i kærligt bytte for den
verden, du lavede, og som du
ser. Men tag den fra Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens
hånd og se på den. Dens virkelighed vil gøre alt andet usynligt, for at
beskue den er total
opfattelse. Og efterhånden, som du ser på den, vil du huske, at det
altid var sådan. Intethed vil blive usynlig, for du vil omsider have set
sandt. Forløst opfattelse bliver let oversat til viden, for kun
opfattelse er i stand til fejl, og opfattelse har aldrig været. Ved at
være korrigeret giver den plads til viden, der for evigt er den eneste virkelighed. Soningen er ikke andet end vejen tilbage til
det, der aldrig blev mistet. Din FaderModer kunne ikke ophøre med at
elske Sin SønDatter.
11.85
Hvis du ikke følte dig skyldig, kunne
du ikke angribe, for fordømmelse er roden til angreb. Det er ét sinds
fordømmelse af et andet som uværdig
til kærlighed, og som fortjener
straf. Men heri ligger spaltelsen. For det sind, der dømmer opfatter sig
selv som adskilt fra det sind, der bliver dømt, idét det tror, at ved at
straffe et andet vil det
undslippe straf. Alt dette er kun sindets vilfarne forsøg på at fornægte
sig selv og undslippe
fornægtelsens straf. Det er ikke et forsøg på at opgive
fornægtelse, men på at holde
fast ved den. For det er skyld, der har skjult FaderenModeren for
dig, og det er skyld, der har drevet dig vanvittig.
11.86
Accepten af skyld ind i Guds SønsDatters sind var begyndelsen på
adskillelsen, ligesom accepten af Soningen er dens afslutning. Den
verden, du ser, er vrangforestillingssystemet for de, der er gjort
vanvittige af skyld. Se omhyggeligt på denne verden, og vil du indse, at
dette er således. For denne verden er symbolet på straf, og alle de
love, der ser ud til at styre den, er love om død. Børn bliver født ind
i den gennem smerte og i smerte. Deres vækst ledsages af lidelse, og de
lærer om sorg og adskillelse og død. Deres sind er fanget i deres
hjerne, og dets kræfter forfalder, hvis deres kroppe bliver såret. De
ser ud til at elske, men alligevel forlader de og bliver forladt. De ser
ud til at miste det, de elsker, måske den mest sindsyge tro af alle. Og
deres kroppe visner og gisper og bliver lagt i jorden og ser ikke ud til
at være mere. Ikke en af dem har troet andet end, at Gud er grusom.
11.87
Hvis dette var den virkelige verden, ville
Gud være grusom. For ingen fader/moder kunne udsætte sine børn dette som
prisen for frelse og være
kærlige. Kærlighed dræber ikke
for at frelse. Hvis den gjorde, ville
angreb være frelse, og dette er egoets
fortolkning, ikke Guds. Kun
skyldens verden kunne forlange dette, for kun de skyldige kunne forestille sig det. Adams "synd" kunne have rørt ingen af jer,
havde I ikke havde troet, at det var FaderenModeren, Der drev ham ud af
paradis. For i den tro blev FaderensModerens viden mistet, eftersom kun
de, der ikke forstår
HamHende, kunne tro det.
11.88
Denne verden er et billede på korsfæstelsen af Guds SønDatter. Og indtil du
indser, at Guds SønDatter ikke kan blive
korsfæstet, er dette den verden, du vil se. Dog, du vil ikke indse
dette, før du accepterer den evige kendsgerning, at Guds SønDatter er ikke skyldig. Hanhun fortjener
kun kærlighed, fordi hanhun kun har givet
kærlighed. Hanhun kan ikke blive fordømt, fordi hanhun aldrig har
fordømt. Soningen er den sidste lektion, hanhun har brug for at lære,
for den lærer hamhende, at hanhun aldrig har syndet og ikke har
behov for frelse.
11.89
For længe siden sagde vi, at Helligånden deler målet for alle gode
lærere/lærerinder, hvis ultimative mål er at gøre sig selv unødvendige
ved at lære deres elever alt det, de ved. Helligånden vil
kun dette, for da Hun deler FaderensModerens kærlighed til
HansHendes SønDatter, vil Hun at fjerne al skyld fra hanshendes sind, så hanhun kan få lov at huske sin
FaderModer i fred. For fred og skyld er modsætninger, og
FaderenModerenkan kun blive
husket i fred. Kærlighed og skyld kan ikke sameksistere, og at acceptere
den ene er at fornægte den anden. Skyld skjuler
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden for dit syn, for den er
fornægtelse af Guds SønsDatters skyldfrihed.
11.90
I denne mærkelige verden, som du har lavet, har
Guds SønDatter syndet. Hvordan kunne du så se
ham? Ved at gøre hamhende usynlig rejste gengældelsens verden sig i den
sorte sky af skyld, som du accepterede, og du har den kær. For
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens skyldfrihed er beviset
på, at egoet aldrig var og aldrig kan være. Uden skyld har
egoet intet liv, og Guds SønDatter er
uden skyld. Efterhånden, som I ser på jer selv og dømmer det, I gør
ærligt, som I er blevet bedt om at gøre, kan I blive fristet til at
undre jer over, hvordan I kan være skyldfri.
11.91
Dog, overvej dette: Du er ikke skyldfri i tid, men i evighed.
Du har "syndet" i fortiden,
men der er ingen fortid.
Altid har ingen retning. Tid
ser ud til at gå i én retning, men når du når dens ende, vil den rulle
sig op som et langt tæppe, der har spredt sig langs fortiden bag dig, og
vil forsvinde. Så længe du tror, at Guds SønDatter er skyldig, vil du
gå langs dette tæppe og tro, at det fører til døden. Og rejsen vil virke
lang og grusom og meningsløs, for sådan er
den.
11.92
Den rejse, som Guds SønDatter har sat sig selv på, er bestemt tåbelig,
men rejsen, som hanshendes FaderModer sætter hamhende på, er én af
befrielse og glæde. FaderenModeren er ikke grusomme, og HansHendes
SønDatter kan ikke såre sig
selv. Den gengældelse, hanhun frygter, og som hanhun ser,
vil aldrig røre hamhende, for selv om hanhun tror på den, ved Helligånden, den ikke er sand. Helligånden står ved tidens ende,
hvor du må være, fordi Hun er med
dig. Hun har altid opløst
alting, der er uværdigt for Guds SønDatter, for sådan var Hendes
mission, givet Hende af Gud. Og det, Gud giver, har altid
været.
11.93
Du vil se mig efterhånden, som du lærer, Guds SønDatter er skyldfri.
Hanhun har altid søgt sin skyldfrihed, og hanhun har
fundet den. For alle søger at undslippe fra det fængsel, han/hun
har lavet, og vejen til at finde frigivelse bliver ikke nægtet
ham/hende. Da den er i
ham/hende, har han/hun fundet
den. Når han/hun finder den
er det kun et spørgsmål om tid, og tid er ikke andet end en illusion.
For Guds SønDatter er skyldfri nu,
og lysstyrken af hanshendes renhed skinner uberørt for evigt i Guds
sind. Guds SønDatter vil altid
være som hanhun blev skabtmanifesteret. Fornægt din
verden og døm hamhende ikke, for hanshendes evige skyldfrihed er i
hanshendes FadersModers sind og beskytter hamhende for evigt.
11.94
Når I har accepteret Soningen for jer selv, vil I indse, at der ikke er
nogen skyld i Guds SønDatter. Og kun
når du ser på hamhende som skyldfri, kan du forstå hanshendes enhed. For
idéen om skyld medfører en tro på fordømmelse fra én til en anden og
projicering af adskillelse i stedet for enhed. Du kan kun fordømme dig selv, og ved at gøre det kan du ikke vide, at du er
Guds SønDatter. Du har fornægtet betingelsen for hanshendes Væren, der
er hanshendes perfekte skyldfrihed. Ud af kærlighed blev hanhun
skabtmanifesteret, og i kærlighed bor hanhun. Godhed og barmhjertighed
har altid fulgt hamhende, for hanhun har altid udvidet sin FadersModers
kærlighed.
11.95
Efterhånden, som du opfatter de hellige ledsagere, der rejser med dig,
vil du indse, at der er ikke nogen rejse, men kun en opvågning. Guds SønDatter, der sover
ikke, har opretholdt troen med sin FaderModer for dig. Der er ingen vej at rejse på og ingen tid at rejse igennem.
For Gud venter ikke på sin SønDatter i tid, er for evigt uvillig til at
være uden hamhende. Og sådan har det altid været. Lad Guds SønsDatters
hellighed skinne væk den sky af skyld, der mørkner dit sind, og ved at
acceptere hanshendes renhed som din, lær af hamhende, at den er
din.
11.96
Du er usårlig, fordi du er skyldfri. Du kan
kun holde fast ved fortiden gennem skyld. For skyld fastslår, at
du vil blive straffet for det, du har gjort, og er derfor afhængig af
en-dimensionel tid, der går ud fra fortid til fremtid. Ingen, der tror
dette kan forstå, hvad altid
betyder. Og derfor må skyld berøve dig værdsættelsen af evighed. Du er
udødelig, fordi du er evig og altid må
være nu. Så skyld er en måde at holde fortid og fremtid i jeres sind på
for at sikre egoets kontinuitet. For hvis det, der har været vil blive
straffet, bliver egoets kontinuitet garanteret. Dog, garantien for din
kontinuitet er Guds, ikke egoets. Og udødelighed er det modsatte af
tiden, for tid går bort, mens udødelighed er konstant.
11.97
At acceptere Soningen lærer dig, hvad udødelighed er,
for ved at acceptere din skyldfrihed lærer du, at fortiden aldrig har
været, og så er fremtiden unødvendig. Fremtiden i tid er altid forbundet
med bod, og kun skyld kan fremkalde en fornemmelse af behov for bod. At acceptere Guds SønsDatters skyldfrihed som
din er derfor Guds måde at minde dig om HansHendes SønDatter på og
det, hanhun er i sandhed. For Gud har aldrig fordømt sin SønDatter, og
som skyldfri er hanhun evig.
11.98
Du kan ikke fordrive skyld ved at gøre den virkelig og derefter
Sone for den. Dette er egoets plan, som det tilbyder i
stedet for at fordrive den. Egoet tror på soning gennem angreb og er fuldt ud forpligtet til den vanvittige opfattelse, at
angreb er frelse. Og du, der
værdsættet skyld, må også tro det, for hvordan anderledes end ved at
identificere dig med egoet,
kunne du holde det kært, du ikke ønsker?
11.99
Egoet lærer dig at angribe dig selv,
fordi du er skyldig, og dette må forøge
skylden, for skyld er resultatet
af angreb. Så i egoets undervisning er
der ingen undslippelse fra skyld. For angreb gør skyld virkelig, og hvis
den er virkelig, er der ingen måde at overvinde den på. Helligånden fordriver den
simpelthen gennem den rolige anerkendelse af, at den har aldrig været.
Når Hun ser på Guds skyldlfri SønDatter, ved Hun, at dette er sandt. Og
fordi, det er sandt for dig,
kan du ikke
angribe dig selv, for uden skyld er angreb umuligt. Så du er
frelst, fordi Guds SønDatter er skyldfri. Og fordi du er helt ren, er
du usårlig.
12.1
Det ultimative formål med projektion, som egoet bruger den, er altid
at slippe af med skyld. Dog forsøger egoet, karakteristisk, kun at
slippe af med skyld fra dets
synspunkt, for lige meget hvor meget egoet ønsker at bevare skyld,
finder du den utåleligt,
eftersom skyld står i vejen for din erindring af Gud, Hvis træk er så
stærkt, at du kan ikke modstå
det. Så på dette punkt sker der den dybeste spaltelse af alle, for hvis
du skal bevare skyld, som egoet insisterer på, kan
du
ikke være dig. Kun ved at overtale dig til, at det er dig, kunne egoet på nogen mulig måde påvirke dig til at
projicere skyld og derved fastholde
den i dit sind.
12.2
Dog, overvej, hvor mærkelig en løsning egoets arrangement er. Du
projicerer skyld for at slippe af med den, men du skjuler den faktisk
bare. Du oplever virkeligt
skyldfølelser, men du har ingen idé om, hvorfor. Tværtimod forbinder du
dem med et underligt sortiment af ego-idealer, som egoet hævder, du har
fejlet. Dog har du ingen idé om, at du fejler Guds SønDatter ved at se
hamhende som skyldig. Ved at tro at du ikke længere er dig, indser du
ikke, at du fejler dig selv.
12.3
Den mørkeste af dine skjulte hjørnesten holder din tro på skyld fra din
bevidsthed. For på det mørke og hemmelige sted er erkendelsen af, at du
har forrådt Guds SønDatter ved at dømme hamhende til døden. Du har end
ikke mistanke om, at denne morderiske, men vanvittige, idé ligger skjult
der, for egoets destruktive trang er så intens, at intet mindre end
korsfæstelsen af Guds SønDatter i sidste ende kan tilfredsstille det.
Det ved ikke, hvem Guds SønDatter er, fordi det er blindt. Dog, lad det
opfatte skyldfrihed overalt, og det vil forsøge at ødelægge den, fordi
det er bange.
12.4
Meget af egoets mærkelige opførsel kan direkte tilskrives til dets
definition af skyld. For egoet er de skyldfri skyldige. De, der ikke angriber, er dets "fjender",
fordi de, ved ikke at værdsætte dets fortolkning af frelse, er i en
fremragende position til at give
slip i det. De har nærmet sig den mørkeste og dybeste hjørnesten i
egoets fundament, og selvom egoet kan modstå, du stiller spørgsmålstegn
ved alt andet, beskytter det denne ene hemmelighed med sit liv, for dets
eksistens afhænger virkeligt af at holde denne hemmelighed. Så det er denne
hemmelighed, som vi må se roligt på, for egoet kan ikke beskytte dig mod
sandhed, og i dens
tilstedeværelse fordrives egoet.
12.5
I sandheds rolige lys, lad os anerkende, at du tror, du har
korsfæstet Guds SønDatter. Du har ikke indrømmet denne "frygtelige"
hemmelighed, fordi du stadigt
ønsker at korsfæste hamhende, hvis du kunne finde hamhende. Dog har
ønsket skjult hamhende for dig, fordi det er meget skræmmende, og du er
bange for at finde hamhende.
Du har håndteret dette ønske om at dræbe dig
selv ved ikke at vide, hvem du er og identificere dig med noget andet.
Du har projiceret skyld blindt og uden at skelne, men du har ikke
afsløret dens kilde. For egoet ønsker virkeligt
at dræbe dig, og hvis du identificerer dig med det, må du tro, dets
mål er dit.
12.6
Vi sagde engang, at korsfæstelsen er symbolet på egoet. Da det blev
konfronteret med Guds SønsDatters virkelige skyldfrihed, forsøgte det virkeligt at dræbe hamhende, og grunden, det gav, var, at
skyldfrihed er blasfemisk overfor Gud. For egoet er egoet
gud, og skyldfrihed må blive
fortolket som den endelige skyld, der fuldt ud retfærdiggør mord. Du
forstår endnu ikke, at al din frygt for dette kursus i sidste ende
stammer fra denne fortolkning, men hvis du vil overveje dine reaktioner
på det, vil du blive mere og mere overbevist om, at dette er tilfældet.
12.7
Dette kursus har udtrykkeligt erklæret, at dets mål for dig er lykke og
fred. Alligevel er du bange for det. Du er blevet fortalt igen og igen, at det vil gøre
dig fri, men alligevel reagerer du som om, det prøver at sætte dig i
fængsel. Det meste af tiden afviser du det, men du afviser ikke egoets tankesystem. Du har
set dets resultater, og du mangler stadigt
tillid til det. Du må så tro
at ved ikke at lære kurset, beskytter
du dig selv. Og du indser ikke, at det kun er din skyldfrihed, der kan
beskytte dig.
12.8
Soningen er altid blevet fortolket som befrielsen fra skyld, og dette er
korrekt, hvis det bliver forstået. Dog, selv når jeg har fortolket det for
dig, har du afvist det og har ikke
accepteret det for dig selv. Du har anerkendt egoets nytteløshed og dets
tilbud, men selvom du ikke ønsker egoet, ser du ikke på alternativet med
glæde. Du er bange for
frigørelse, og du tror, det vil dræbe dig. Tag ikke fejl af dybden af
din frygt. For du tror, at i sandhedens nærvær vil du angribe dig
selv og ødelægge dig selv.
12.9
Små børn, det er ikke sådan. Din "skyldige hemmelighed" er intet, og
hvis du bare vil bringe den til lyset, vil lyset fordrive den. Og så vil
ingen mørk sky forblive mellem dig og erindringen af din FaderModer, for
du vil huske HansHendes skyldfri SønDatter, der ikke døde, fordi hanhun
er udødelig. Og du vil se, at du blev forløst
med hamhende og aldrig er blevet adskilt fra
hamhende. I denne forståelse ligger din erindring, for det er
anerkendelsen af kærlighed uden
frygt. Der vil være stor glæde i Gudsriget ved din hjemkomst, og glæden
vil være din. For den
forløste menneskesøn/menneskedatter
er Guds skyldfri SønDatter, og at genkende hamhende er din forløsning.
12.10
Du kan måske undre dig over, hvorfor det er så afgørende, at du ser på
dit had og indser dets fulde omfang. Du kan måske også tænke, at det
ville være let nok for Helligånden at vise det til dig og fordrive det uden
behovet for, at du selv hæver det til bevidsthed. Dog, er der
endnu en komplikation, som du har indsat mellem dig selv og Soningen,
som du endnu ikke indser. Vi har sagt, at ingen vil tåle frygt, hvis
han/hun erkender den. Dog, i
din uorganiserede tilstand, er du ikke bange for frygt. Du kan ikke lide den, men det er ikke dit
ønske om at angribe, der virkeligt
skræmmer dig. Du er ikke alvorligt forstyrret af din fjendtlighed. Du
holder den stkjult, fordi du er mere
bange for det, den dækker over.
12.11
Du kunne se på selv egoets mørkeste hjørnesten uden
frygt, hvis du ikke troede, at
uden egoet, ville du finde noget inde i dig selv, du frygter endnu
mere. Du er ikke bange for korsfæstelse. Din virkeligt skræk er for forløsning.
Under egoets mørke fundament er erindringen om Gud, og det er denne,
du virkeligt er bange for. For denne erindring vil øjeblikkeligt genoprette dig til dit rette sted, og det er dette
sted, som du har søgt at forlade.
12.12
Din frygt for angreb er intet sammenlignet med din frygt for kærlighed.
Du ville være villig til endog at se på dit brutale ønske om at dræbe
Guds SønDatter, hvis du ikke troede, at det
redder dig fra kærlighed. For dette ønske forårsagede
adskillelsen. Du har beskyttet det, fordi du ikke ønsker
adskillelsen helbredt, og du indser, at ved at fjerne den mørke sky, der skjuler det, ville din kærlighed til din
FaderModer tvinge dig til at besvare HansHendes kald og springe ind i
Gudsriget. Du tror, at angreb er frelse til at forhindre dig i dette. For stadig dybere end egoets fundament, og meget stærkere end
det nogensinde vil være, er din intense og brændende kærlighed til Gud
og HansHendes til dig. Dette er det, du virkelig
vil skjule.
12.13
Ærligt talt, er det ikke sværere for dig at sige "Jeg elsker" end "Jeg
hader"? Du forbinder kærlighed med svaghed og had med styrke, og din
egen virkelige magt
forekommer dig at være din virkelige svaghed.
For du kunne ikke kontrollere dit glade svar på kærlighedens kald, hvis
du hørte det, og hele den verden, du tror, du kontrollerer, ville forsvinde. Så Helligånden ser ud til at angribe din fæstning,
for du ville holde Gud ude, og HanHun vil ikke at være udelukket.
12.14
Du har bygget hele dit sindsyge trossystem, fordi du tror, du ville
være hjælpeløs i Guds Nærvær, og du ville redde
dig selv fra HansHendes kærlighed, fordi du tror, den ville knuse dig
til intet. Du er bange for, at den vil feje dig bort fra dig selv og
gøre dig lille. For du tror, at størrelsesorden ligger i trods, og at
angreb er storslåethed. Du tror, du har lavet en verden, som Gud ville
ødelægge; og ved at elske HamHende, hvilket du gør,
ville du smide denne verden væk, hvilket du ville.
Derfor har du brugt verden til at tildække
din kærlighed, og jo dybere du går ind i sortheden i egoets fundament,
jo tættere kommer du på den kærlighed, der er skjult der. Og
det er dette, der skræmmer dig.
12.15
Du kan acceptere sindssyge, fordi du har lavet den, men du kan ikke
acceptere kærlighed, fordi du ikke gjorde. I ville hellere være slaver af korsfæstelsen end Guds
SønnerDøtre i forløsning. For din individuelle
død er mere værdsat end din levende enhed, og det, der er givet dig, er
ikke så kært som det, du
lavede. Du er mere bange for Gud end for egoet, og kærlighed kan ikke
komme ind, hvor den ikke er velkommen. Men had kan, for det træder ind
efter sin vilje og
er ligeglad med din.
12.16
Årsagen til, at du må se på dine vrangforestillinger og ikke holde dem
skjult, er, at de ikke hviler på deres eget fundament. I skjul ser de ud til at gøre
det, og således synes de at
være selvbærende. Dette er den grundlæggende illusion på
hvilken, de hviler. For nedenunder dem og skjult, så længe de bliver skjult, er det kærlige sind, der troede, det lavede dem i vrede. Og smerten i dette sind er så
tydelig, når den bliver afdækket, at dets behov for helbredelse ikke kan
blive nægtet. Ikke alle de
tricks og lege, du tilbyder det, kan helbrede det, for her er den virkelige korsfæstelse af Guds SønDatter.
12.17
Og alligevel er han/hun ikke korsfæstet. Her er både hans/hendes smerte og
hans/hendes helbredelse, for Helligåndens syn er barmhjertigt, og Hendes
lægemiddel er hurtigt. Skjul ikke
lidelse for Hendes syn, men bring det med glæde til Hende. Læg foran
Hendes evige tilregnelighed al
din smerte og lad Hende helbrede dig. Lad ikke nogen som helst plet af smerte være
skjult for Hendes lys og undersøg jeres sind omhyggeligt for nogen som
helst tanker, som I måske frygter at afdække. For Hun vil helbrede
enhver lille tanke, som du har beholdt til at såre dig selv, rense den
for dens lidenhed og genoprette den til Guds storhed.
12.18
Nedenunder al din grandiositet, som du har så kær, er dit virkeligt råb
om hjælp. For du kalder på kærlighed til din FaderModer, ligesom din
FaderModer kalder dig til Sig Selv. På det sted, som du har skjult, vil
du kun forene dig med FaderenModeren i kærlig erindring af HamHende. Du
vil finde dette sted af sandhed efterhånden, som du ser det i dine
brødre/søstre, for selvom de muligvis bedrager sig selv, længes de
ligesom dig efter den storhed, der er i dem. Og når du opfatter det, vil
du byde det velkommen, og det vil være
dit. For storhed er Guds SønsDatters ret,
og ingen illusioner kan
tilfredsstille ham/hende eller frelse ham/hende fra det, han/hun er.
Kun hans/hendes kærlighed er virkelig, og han/hun vil kun være tilfreds med sin virkelighed.
12.19
Frels ham/hende fra hans/hendes illusioner, så du måske kan acceptere
din FadersModers storhed i fred og glæde. Men undtag ingen fra din
kærlighed, eller du vil skjule et mørkt sted i dit sind, hvor
Helligånden ikke er velkommen. Og du vil undtage dig selv for Hendes helbredende kraft, for ved ikke at tilbyde total
kærlighed, vil du ikke blive helbredt fuldstændigt. Helbredelse må være
så fuldstændig som frygt, for kærlighed kan ikke komme ind, hvor der er
én plet af frygt til at spolere dens velkomst.
12.20
I, der foretrækker specielhed frem for sundhed, kunne ikke opnå den i
jeres rette sind. Du havde fred, indtil du bad om særlig fordel. Og Gud
gav den ikke, for anmodningen var fremmed for HamHende, og du kunne ikke
bede om dette fra en FaderModer, der i sandhed elskede Sin SønDatter.
Derfor lavede du HamHende til en ukærlig FaderModer og krævede det af
HamHende, kun en sådan FaderModer kunne give. Og Guds SønsDatters fred
blev knust, for han/hun forstod ikke længere sin FaderModer. Han/hun
frygtede det, han/hun havde lavet, men endnu mere frygtede han/hun sin virkelige
FaderModer efter at have angrebet sin egen strålende ligestilling med
HamHende.
12.21
I fred behøvede han/hun intet og bad om intet. I krig krævede
han/hun alt og fandt intet.
For hvordan kunne kærlighedens blidhed svare på hans/hendes krav undtagen ved at gå bort i fred og vende tilbage til FaderenModeren?
Hvis SønnenDatteren ikke ønskede at blive i fred, kunne hanhun ikke
blive overhovedet. For et formørket sind kan ikke leve i lyset, og det
må søge et sted med mørke, hvor det kan tro, at det er, hvor det ikke
er. Gud tillod ikke dette at ske. Dog forlangte
du, at det skete, og troede derfor, at det var sådan.
12.22
At "udvælge" er at "gøre alene" og således gøre
ensom. Gud gjorde ikke dette mod dig. Kunne HanHun gøre dig
adskilt og vide, at din fred
ligger i HansHendes Enhed? HanHun nægtede dig kun din anmodning om
smerte, for lidelse er ikke af HansHendes skabelsemanifestation. Efter
at have givet dig
skabelsemanifestation, kunne HanHun ikke tage den fra dig. HanHun kunne kun besvare din sindsyge anmodning med et
tilregneligt svar, der ville bo hos dig i din sindssyge. [Og dette
gjorde HanHun. Ingen, der hører HansHendes svar, vil andet end opgive
sindssyge.] For HansHendes svar er referencepunktet hinsides
illusioner, hvorfra du kan se tilbage på dem og se
dem som sindsyge. Men søg dette
sted, og du vil finde det,
for kærlighed er i dig og vil føre dig der.
12.23
Og nu burde grunden til, hvorfor du er bange for dette kursus, være
åbenbar. For dette er et kursus om kærlighed, fordi det er om dig.
Du er blevet fortalt, at din funktion i denne verden er helbredelse, og
at din funktion i Gudsriget er skabelsemanifestation. Egoet underviser
i, at din funktion på jorden er ødelæggelse, og at du overhovedet ikke
har nogen funktion i Gudsriget. Det ville således ødelægge dig her og
begrave dig her og ikke efterlade dig nogen arv bortset fra det støv,
som det tror, du er lavet af. Så længe det er rimeligt tilfreds med
dig efter det egen logik, giver det dig glemsel. Når det bliver åbenlyst
brutal, tilbyder det dig helvede.
12.24
Dog, hverken glemsel eller helvede er så uacceptable for dig som
Gudsriget. For din definition af Gudsriget er
helvede og glemsel, og det virkelige
Gudsrige er den største trussel, du kunne opleve, tror du. For helvede
og glemsel er idéer, som du
har fundet på, og du er fast besluttet på at demonstrere deres
virkelighed for at fastslå din.
Hvis der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres
virkelighed, tror du, at det bliver på din.
For du tror, at angreb er
din virkelighed, og at din ødelæggelse er det endelige bevis på, at du
havde ret.
12.25
Under omstændighederne ville det ikke være mere ønskeligt
at have taget fejl, endog bortset fra den kendsgerning at du tog
fejl? Selvom der måske kunne blive argumenteret for, at døden antyder,
der var liv, ville ingen
hævde, at den beviser, at der er
liv. Selv det forgangne liv, som døden muligvis kunne antyde, kun kunne
have været nytteløst, hvis det skulle komme til dette, og behøver
dette for at bevise, at det var. Du stiller spørgsmålstegn ved
Gudsriget, men du stiller ikke spørgsmålstegn ved dette.
Du kunne komme dig og blive helbredt, hvis du virkeligt satte spørgsmålstegn ved det. Og selvom du ikke kender
Gudsriget, kunne det måske ikke være mere ønskeligt end døden? Du har
været lige så selektiv i dine spørgsmål som i din opfattelse. Et åbent
sind er mere ærligt end dette.
12.26
Egoet har en meget mærkelig forestilling om tid, og det er med denne
forestilling, at din afhøring godt kan begynde. Egoet investerer
kraftigt i fortiden og tror i sidste ende, at fortiden er det eneste
aspekt af tid, der er meningsfuldt. Du vil huske, at vi sagde, at dets
understregning af skyld gør det i stand til at sikre dets kontinuitet
ved at lave fremtiden ligesom fortiden og således undgå nutiden. Med forestillingen om at
betale for fortiden i
fremtiden, bliver fortiden bestemmeren
af fremtiden, hvilket gør dem kontinuerlige
uden en mellemliggende nutid. For egoet bruger kun
nutiden som en kort overgang til fremtiden, hvori det bringer fortiden til
fremtiden ved at fortolke nutiden på fortidens
betingelser.
12.27
Nu har ingen betydning for
egoet. Nuet minder det blot om fortidige smerter, og det reagerer på
nutiden som om den var
fortiden. Egoet kan ikke tolerere befrielse
fra fortiden, og selvom fortiden ikke er mere, prøver egoet at bevare
dens billede ved at reagere som
om den var nutid. Således dikterer det reaktioner på dem, du møder
nu, ud fra et fortidigt synspunkt og skjuler deres nuværende
virkelighed. Hvis du i virkeligheden følger egoets diktater, vil du
reagere på dine brødre/søstre, som om de var en
anden, og dette vil helt sikkert forhindre dig i at opfatte dem,
som de er. Og du vil modtage
budskaber fra dem ud fra din egen fortid, fordi du, ved at gøre den virkelig i nuet, forbyder dig
selv at give slip i den. Du nægter således dig selv det budskab om
frigørelse, som hver broder/søster tilbyder dig nu.
12.28
De skyggeagtige figurer fra fortiden er netop dem, du må undslippe
fra. For de er ikke virkelige og har ingen magt over dig, medmindre du
bringer dem med dig. De bærer
smertepunkterne i jeres sind og instruerer jer om at angribe i nuet med
gengældelse for en fortid, der ikke er mere. Og denne beslutning er en
om fremtidig smerte. Medmindre du lærer, at fortidig smerte er en
vrangforestilling, vælger du en fremtid af illusioner og mister de
uendelige muligheder, som du kunne finde til frigørelse i nuet. Egoet
ville bevare dine mareridt og
forhindre dig i at vågne op og
forstå, at de er forbi.
12.29
Vil du anerkende et hellig
møde, hvis du blot opfatter det som et møde med din egen fortid? For du
møder ingen, og delingen af
frelse, der gør mødet
helligt, er udelukket fra dit syn. Helligånden underviser i, at du altid
møder dig selv, og mødet er
helligt, fordi du er. Egoet
underviser i, at du altid møder din fortid, og fordi dine drømme ikke var
hellige, kan fremtiden ikke
være det, og nuet er uden mening. Det er indlysende, at Helligåndens
opfattelse af tid er den nøjagtigt modsatte af egoets. Årsagen er lige
så klar, for de opfatter målet med tid som diametralt modsat.
12.30
Helligånden fortolker tidens formål som at gøre behovet for den
unødvendigt. Således anser Hun tidens funktion som midlertidig og kun
til at tjene Hendes undervisningsfunktion, der per definition er
midlertidig. Hendes understregning ligger derfor på det eneste aspekt af
tid, der kan udvide sig til
det uendelige, for nu er den
nærmeste tilnærmelse til evighed, som denne verden tilbyder. Det er i
nuets virkelighed, uden
fortid eller fremtid,
begyndelsen på værdsættelsen af evigheden ligger. For kun nu er her, og det præsenterer
mulighederne for de hellige møder, hvor frelse kan blive fundet.
12.31
Egoet, på den anden side, betragter tidens funktion som en til udvidelse
af det selv i stedet for af
evighed, for ligesom Helligånden fortolker egoet målet om tid som dets
eget. Kontinuiteten af fortid og fremtid under dets ledelse er det eneste formål, som egoet opfatter i tid, og det
lukker af for nutiden, så der ikke kan opstå et hul i dets egen
kontinuitet. Dets kontinuitet
ville så holde dig i tid,
mens Helligånden ville befri dig fra
den. Det er Hendes fortolkning af midlerne til frelse, som du må lære at
acceptere, hvis du ville dele Hendes mål om frelse for dig.
12.32
Du vil også fortolke tidens funktion, ligesom du fortolker din. Hvis du
accepterer din funktion i tidens verden som helbredelse, vil du kun
understrege det aspekt af tid, hvori helbredelse kan forekomme. For
helbredelse kan ikke blive
gennemført i fortiden og må
blive gennemført i nuet for at frigive fremtiden. Denne fortolkning
binder fremtiden til nutiden og udvider nutiden snarere end fortiden. Men hvis du
fortolker din funktion som ødelæggelse, vil du miste nutiden af synes og
holde fast i fortiden for at sikre
en destruktiv fremtid. Og tid vil
være, som du fortolker den, for i sig selv er den intet.
12.33
Vi har sagt, at du kun har to følelser, kærlighed og frygt. Den ene er
uforanderlig men udveksles kontinuerligt ved at blive tilbudt af
det evige til det evige. I
denne udveksling bliver den udvidet, for den udvides
efterhånden, som den bliver givet. Den anden har mange former, for
indholdet af individuelle illusioner adskiller sig meget. Dog, har de én
ting til fælles - de er alle sindssyge. De bliver lavet af syn, der ikke bliver set, og lyde, der ikke
bliver hørt. De udgør en privat verden, der ikke
kan blive delt. For de er kun
meningsfulde for den, der lavede den, og så har de ingen betydning
overhovedet. I denne verden bevæger den, der lavede den, sig alene, for
kun han/hun opfatter dem.
12.34
Hver enkelt befolker sin verden med figurer fra sin individuelle fortid,
og det er på grund af dette, at private verdener virkeligt
er forskellige. Dog, var de figurer, han/hun ser, aldrig
virkelige, for de består kun af hans/hendes reaktioner på hans/hendes
brødre/søstre og inkluderer ikke deres reaktioner på ham/hende. Derfor ser han/hun ikke, at han/hun lavede dem, og at de ikke er hele. For
disse figurer har ingen vidner, da de kun bliver opfattet i ét adskilt
sind.
12.35
Det er gennem disse mærkelige
og skyggeagtige figurer, de sindssyge forholder sig til deres sindsyge
verden. For de ser kun dem,
der minder dem om disse billeder, og det er til dem,
at de forholder sig. Således kommunikerer de med de, der ikke er der, og
det er dem, der svarer dem, og ingen hører deres svar undtagen
ham/hende, der kaldte på dem, og han/hun alene tror, at de svarede
ham/hende. Projektion laver opfattelse, og du kan
ikke se hinsides den. Igen og igen har mænd/kvinder angrebet
hinanden, fordi de i dem så en skyggefigur i deres egen
private verden. Og således er det, at du først må
angribe dig selv, for det, du angriber, er ikke i andre. Dets
eneste virkelighed er i dit eget
sind, og ved at angribe andre angriber du bogstaveligt talt det, der ikke er der.
12.36
De vildfarne kan være meget destruktiv, for de anerkender ikke, at de
har fordømt sig selv. De
ønsker ikke at dø, dog vil de ikke give slip i fordømmelse. Og så skilles de ind i deres private verdener,
hvor alt er uordnet, og hvor det der er indeni ser ud til at være
udenfor. Dog, det, der er
indeni de ikke ser, for deres brødres/søstres virkelighed
kan de ikke se.
12.37
Du har kun to følelser, men alligevel reagerer du i din private verden
på hver af dem, som om de var den anden.
For kærlighed kan ikke blive i en verden adskilt fra hinanden, hvor den
ikke anerkendes, når den kommer. Hvis du ser dit eget had som
din broder/søster, ser du ikke ham/hende.
Alle nærmer sig det, han/hun elsker og viger tilbage fra det, han/hun
frygter. Og du reagerer med frygt på kærlighed og trækker dig væk fra
den. Dog, frygt tiltrækker
dig, og ved at tro den er
kærlighed, kalder du den til dig selv. Din private verden er fyldt med
de frygtfigurer, du har inviteret ind i den, og al den kærlighed, som
dine brødre/søstre tilbyder dig, ser
du ikke. Efterhånden, som du ser med åbne øjne på din verden, må
det falde dig ind, at du har trukket dig tilbage ind i sindssygdom.
12.38
Du ser det, der ikke er der, og du hører det, der er lydløst. Dine
adfærdsmæssige manifestationer af følelser er det modsatte
af det, følelserne er. Du kommunikerer ikke med nogen, og du er så
isoleret fra virkeligheden, som om du var alene i hele universet. I din
galskab overser du virkeligheden fuldstændigt,
og du ser kun dit eget
spaltede sind overalt, hvor du ser hen. Gud kalder dig, og du hører
ikke, for du er optaget af din egen stemme. Og
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn er ikke i dit syn,
for du ser udelukkende på dig
selv.
12.39
Små børn, ville I tilbyde jeres FaderModer dette?
For hvis du tilbyder det til dig selv, tilbyder du det virkeligt
til HamHende. Og HanHun vil ikke
give det tilbage, for det er dig uværdigt, fordi det er HamHende
uværdigt. Dog, HanHun ville
befri dig fra det og sætte dig fri. HansHendes tilregnelige svar
fortæller dig, at det, du har tilbudt dig selv, ikke er sandt, men
HansHendes tilbud til dig har aldrig forandret sig. Du, der ikke ved,
hvad du gør, kan lære, hvad
sindssyge er og se hinsides den. Det er givet dig at lære, hvordan fornægte
sindssyge og komme ud af din private verden i fred.
12.40
Du vil se alt det, du fornægtede i dine brødre/søstre, fordi
du fornægtede det i dig selv. For du vil elske dem, og ved at
nærme dig dem, vil du trække dem til dig selv og opfatte dem som vidner
til din virkelighed, som du deler med Gud. Jeg er med dem,
ligesom jeg er med dig, og vi
vil trække dem fra deres private verdener for efterhånden, som vi bliver
forenet, således ville vi forene os med dem. FaderenModeren byder os
alle velkommen med glæde, og glæde er det, vi
burde tilbyde HamHende. For alle Guds SønnerDøtre er givet dig til hvem,
Gud gav sig Selv. Og det er
Gud til Hvem du må tilbyde dem for at anerkende HansHendes gave til dig.
12.41
Syn afhænger af lys, og du kan ikke se i mørke. Dog, i mørket i den
private søvnverden ser du drømme, selvom dine øjne er lukkede. Og det er her det, du
ser, bliver lavet. Men giv slip i mørket, og alt du lavede, vil du ikke
længere se, for synet af det afhænger af at fornægte
syn. Dog, fra at fornægte syn følger det ikke, at du ikke kan se. Men dette er det, fornægtelse gør, for med den accepterer du
sindssyge,
idét du tror, du kan lave en privat verden og styre dine egne
opfattelser. Dog, for dette må
lys blive udelukket. Drømme forsvinder, når lyset er kommet, og du kan se.
12.42
Søg ikke syn gennem dine øjne, for du lavede
din måde at se, så du måske kunne se i mørke, og i dette, bliver du
bedraget. Hinsides dette
mørke og dog stadigt indeni
dig er Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn, Der ser på
alle i lys. Dit syn kommer fra frygt som Hendes fra kærlighed. Og Hun
ser for dig som dit vidne til den virkelige verden. Hun er Helligåndens
manifestation, der altid ser på den virkelige verden og kalder dens
vidner frem og trækker dem til dig.
For Hun elsker det, Hun ser indeni dig, og Hun ville udvide det. Og Hun
vil ikke vende tilbage til FaderenModeren, før Hun har udstrakt din
opfattelse endog til HamHende. Og der er opfattelse ikke mere, for Hun
har returneret dig til FaderenModeren med Sig.
12.43
Du har kun to følelser, og én lavede du, og én blev givet dig. Hver især
er en måde at se på, og
forskellige verdener opstår fra deres forskellige syn. Se gennem det
syn, der er givet dig, for gennem
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn skuer hanhun sig
selv. Og når hanhun ser det, hanhun er, kender hanhun sin FaderModer.
Hinsides dine mørkeste drømme, ser hanhun Guds skyldfri SønDatter indeni
dig, skinnende med perfekt udstråling, der er udæmpet af dine drømme. Og
dette vil du se efterhånden,
som du ser med hamhende, for hanshendes syn er hanshendes kærlighedsgave
til dig, givet hamhende af FaderenModeren
til dig.
12.44
Helligånden er det lys, hvori
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden står åbenbaret. Og alle,
der ville skue Hende, kan se Hende, for de har bedt
om lys. De vil heller ikke se Hende alene,
for Hun er ikke mere alene, end de er. Fordi de så SønnenDatteren, er de
steget i hamhende til FaderenModeren. Og alt dette vil de forstå, fordi
de så indeni og så Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden
hinsides mørket i sig og genkendte Hende. I Hendes syns tilregnelighed,
så de på sig selv med kærlighed, idet de så sig selv, som den Hellige
Ånd ser dem. Og med dette syn
af sandheden i dem kom al verdens skønhed til at skinne på dem.
12.45
At opfatte virkelig er at være bevidst om al
virkelighed gennem din egen bevidsthed. Men for dette kan ingen
illusioner rejse sig for at møde dit syn, for hele virkeligheden efterlader ingen plads til nogen som helst fejl. Det betyder, at du kun opfatter en
broder/søster, som du ser ham/hende nu.
Hans/hendes fortid har ingen
virkelighed i nuet, og du kan ikke se den. Dine
tidligere reaktioner på ham/hende er der heller
ikke, og hvis det er dem, som du reagerer på nu, ser du ikke andet end et billede af ham/hende, som du lavede og
værdsætter i stedet for
ham/hende. I dit forhør af illusioner, spørg dig selv, om det virkeligt er tilregneligt at opfatte det, der var, nu. Hvis du
husker fortiden, når du ser på din broder/søster, vil du være ude af
stand til at opfatte den virkelighed, der er
nu.
12.46
Du betragter det som "naturligt" at bruge din tidligere erfaring som
referencepunkt, hvorfra du kan bedømme
nutiden. Dog, dette er unaturligt, fordi det er vildledende. Når du har
lært at se på alle og enhver uden
nogen henvisning overhovedet til fortiden, hverken hans/hendes
eller din, som du opfattede den, vil du blive i stand til at lære af
det, du ser nu. For fortiden
kan ikke kaste nogen skygge for at formørke nutiden, medmindre
du er bange for lys. Og kun hvis du er, ville du vælge at bringe
dette mørke med dig, og ved at holde det i dit sind se det som en mørk sky, der
tilslører dine brødre/søstre og skjuler deres virkelighed for dit syn.
12.47
Dette mørke er i dig.
Kristusbevidstheden/Barmhjertigshedsbevidstheden, åbenbaret for dig nu,
har nu ingen fortid, for Hun er uforanderlig, og i Hendes
uforanderlighed ligger din frigivelse. For hvis Hun er, som Hun blev skabtmanifesteret, er
der ingen skyld i Hende. Ingen sky af skyld er opstået til at skjule
Hende, og Hun står åbenbaret i alle og enhver, du møder, fordi du ser
Hende gennem Hende Selv. At
blive født igen er at give slip i fortiden og se uden fordømmelse på
nutiden. For den sky, der skjuler Guds SønDatter for dig, er
fortiden, og hvis du ville have den fortid overstået og borte,
må du ikke se den nu. Hvis du
ser det nu i dine vrangforestillinger, er den ikke
gået fra dig, selvom den ikke er der.
12.48
Tid kan frigive såvel som fængsle afhængigt af hvis fortolkning af den,
du bruger. Fortid, nutid og fremtid er ikke kontinuerlige, medmindre du
påtvinger dem kontinuitet. Du
kan opfatte dem som
kontinuerlige og lave dem sådan for dig.
Men vær ikke narret og derefter tro på, at dette er sådan det er,
for at tro, at virkeligheden er det, du ville have
den til at være i overensstemmelse med dit brug af den, er
en vrangforestilling. Du ville ødelægge tidens kontinuitet ved at bryde
den op i fortid, nutid og fremtid at hensyn til
dine
egne formål. Du ville forudse fremtiden på baggrund af din
tidligere erfaring og planlægge for den i overensstemmelse hermed. Dog,
ved at gøre det, justerer du
fortid og fremtid og tillader ikke miraklet, der kunne gribe ind imellem
dem, at befri dig til at blive født på ny.
12.49
Miraklet gør det muligt for dig at se din broder/søster uden
hans/hendes fortid og således opfatte ham/hende som født på ny.
Hans/hendes fejl er alle fortid, og ved at opfatte ham/hende uden dem frigiver du
ham/hende. Og eftersom hans/hendes fortid er din,
deler du denne frigivelse. Lad
ingen mørk sky fra din fortid
skjule ham/hende for dig, for sandheden ligger kun
i nuet, og du vil finde den, hvis du søger den der. Du har set efter
den, hvor den ikke er, og har derfor ikke fundet den. Så lær at søge
den, hvor den er, og den vil
gry for øjne, der ser. Din fortid blev lavet i vrede, og hvis du bruger
den til at angribe nutiden, vil du ikke se
den frihed, som nutiden rummer. Dom og fordømmelse er bag
dig, og medmindre du bringer dem
med dig, vil du se, at du er
fri af dem.
12.50
Se kærligt på nutiden, for den rummer de eneste
ting, der for evigt er sande. Al helbredelse ligger inden i den, fordi dens
kontinuitet er virkelig. Den udvider sig til alle aspekter af bevidsthed
på samme tid og gør dem
således i stand til at nå hinanden.
Nutiden er før tid var og vil være, når tid ikke er mere. I den er alt
det, der er evigt, og det er ét. Deres kontinuitet er tidløs, og deres
kommunikation er ubrudt, for de er ikke adskilt af fortiden. Kun
fortiden kan adskille, og den er
intetsteds.
12.51
Nuet tilbyder dig dine brødre/søstre i det lys, der ville forene dig med
dem og befri dig fra fortiden. Så ville du holde fortiden imod dem? For hvis du gør, vælger du at forblive i mørket, der ikke
er der, og afviser at acceptere det lys, der bliver tilbudt dig. For det
perfekte syns lys bliver frit givet, som det frit bliver modtaget og kan
kun blive accepteret uden grænser.
I denne ene stille tidsdimension, der ikke ændrer sig, og hvor der ikke
er noget syn af det, du var, ser du på
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og kalder Hendes vidner
til at skinne på dig, fordi du
kaldte dem frem. Og de
vil ikke benægte sandheden i dig, fordi du så efter den i dem og fandt den der.
12.52
Nu er frelsens tid, for nu er frigivelsen
fra tid. Ræk ud til alle dine brødre/søstre og rør dem med
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens berøring. I tidløs
forening med dem er din
kontinuitet, ubrudt, fordi den bliver der fuldstændigt. Guds skyldfri
SønDatter er kun lys. Der er
intet mørke i hamhende noget som helst sted, for hanhun er hel. Kald på
alle dine brødre/søstre til at bevidne om hans/hendes helhed, ligesom
jeg kalder på dig til at forene dig med mig. Hver stemme har en del i
forløsningens sang, glædesalmen og taksigelse for lyset til
SkaberenManifestoren af lys. Det hellige lys, der skinner frem fra
Guds SønDatter, er vidnesbyrdet om, at hanshendes lys er af hanshendes
FaderModer.
12.53
Skin på dine brødre/søstre i erindring om din SkaberManifestor, for du
vil huske HamHende efterhånden, som du kalder vidnerne til HansHendes
skabelsemanifestation frem. De, som du helbreder bær vidnesbyrd om din
helbredelse, for i deres helhed vil du se din egen. Og efterhånden, som
dine salmer af ros og glæde stiger op til din SkaberManifestor, vil
HanHun returnere din tak i HansHendes klare svar på din kalden. For det
kan aldrig være, at HansHendes SønDatter kaldte på HamHende og forblev
ubesvaret. HansHendes kalden på dig er ikke andet end din kalden på
HamHende. Og i HamHende
bliver du svaret af HansHendes fred.
12.54
Lysets børn, I ved ikke, at lyset er i jer. Dog, vil I finde det gennem
dets vidner, for havende givet lys til dem, vil de returnere
det. Enhver du ser i lys bringer dit
lys tættere på din egen
bevidsthed. Kærlighed fører altid til kærlighed. De syge, der beder om
kærlighed, er taknemmelige for den, og i deres glæde skinner de med
hellig tak. Og dette tilbyder de dig, der gav
dem glæde. De er dine vejledere til glæde, for at have modtaget den af
dig ville de beholde den. Du har fastlagt dem som vejledere til fred,
for du har gjort den manifest i dem. Og ved at se
den, kalder dens skønhed dig
hjem.
12.55
Der er et lys, som denne verden ikke kan give. Dog, du
kan give det, som det blev givet dig. Og efterhånden, som du giver det,
skinner det frem for at kalde dig fra verden og følge det. For dette lys
vil tiltrække dig, som intet i denne verden kan gøre. Og du vil lægge
verden til side og finde en anden. Denne anden verden er lys af
kærlighed, som du har givet
den. Og her vil alting minde dig om din FaderModer og HansHendes Hellige
SønDatter. Lys er ubegrænset og spreder sig over denne verden i stille
glæde. Alle de, du bragte med dig, vil skinne på dig, og du vil skinne
på dem i taknemmelighed, fordi de bragte dig her. Dit lys vil slutte dig
til deres i en kraft, så overbevisende, at det vil trække de andre ud af
mørket efterhånden, som du ser på dem.
12.56
At vågne op til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden følger
kærlighedens love fra din frie vilje og ud af stille anerkendelse af
sandheden i dem. Lysets tiltrækning må trække dig villigt, og villighed
er kendetegnet ved at give.
De, der accepterer kærlighed fra dig, bliver dine villige vidner til den
kærlighed, du gav dem, og det er de,
der holder den ud til dig. I
søvn er du alene, og din bevidsthed er snævret ind til dig selv. Og det
er derfor mareridtene kommer. Du drømmer om isolation, fordi
dine øjne er lukkede. Du ser ikke
dine brødre/søstre, og i mørket kan du ikke se på det lys, du gav til
dem.
12.57
Og dog er kærlighedens love ikke suspenderede, fordi du sover. Og du har
fulgt dem gennem alle dine mareridt og har været trofast i din given,
for du var ikke alene. Selv
i søvne har Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden beskyttet
dig og sikret den virkelige verden til dig, når du vågner. I dit navn har Hun givet for
dig og givet dig de gaver,
Hun gav. Guds SønDatter er stadig lige så kærlig som hanshendes
FaderModer. Til stadighed med
sin FaderModer har hanhun ingen fortid adskilt fra HamHende. Så hanhun
er aldrig ophørt med at være sin FadersModers vidne og
sit eget. Selvom hanhun sov, forlod
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn hamhende ikke. Og
sådan er det, at hanhun kan kalde vidner sig, der lærer hamhende, at
hanhun aldrig sov.
12.58
Sid stille og se på den verden, du ser, og fortæl dig selv,
12.59 Den virkelige
verden er ikke sådan. Den har ingen bygninger, og
der er
ingen gader, hvor folk går alene og adskilt.
Der er ingen butikker, hvor folk køber en endeløs liste af
ting, de ikke har brug for. Den er ikke oplyst med kunstigt
lys,
og natten kommer ikke over den. Der er ingen dag, der lyser
op
og bliver dunkel. Der er intet tab. Intet er der andet end
det, der skinner,
og skinner for evigt.
12.60
Den verden, du ser, må blive fornægtet,
for synet af den koster dig en anden slags syn. Du kan ikke se begge verdener, for hver af dem involverer en anden
slags seen og afhænger af det, du værdsætter. Synet af én er muligt, fordi
du har fornægtet den anden. Begge er ikke sande, dog enhver af dem vil
forekomme dig at være lige virkelig i den udstrækning, du holder den
kær. Og dog er deres magt ikke den samme, fordi deres virkelige tiltrækning til dig er ulige.
12.61
Du ønsker ikke virkeligt den verden, du ser, for den har skuffet dig
siden tiden begyndte. De hjem, du byggede, har aldrig beskyttet dig. De
veje, du lavede, har ført dig ingen steder hen, og ingen by, som du
byggede, har modstået det smuldrende overfald af tid. Intet du lavede
har andet end dødsmærket på sig. Hold det ikke kært, for det er gammelt
og træt og klar til at vende tilbage til støv endog, medens du lavede
det. Denne smertende verden har ikke magten til at røre ved den levende
verden overhovedet. Du kunne ikke give den det, og selvom du så vender
dig i tristhed fra den, kan du ikke finde i den
vejen, der fører væk fra den ind i en anden verden.
12.62
Dog, den virkelige verden har kraften til at røre ved dig selv her,
fordi du elsker den. Og det, du kalder på med kærlighed, vil
komme til dig. Kærlighed svarer altid,
da den ikke er i stand til at fornægte et råb om hjælp eller ikke at
høre skrigene af smerte, der stiger op til den fra alle dele af denne
mærkelige verden, du lavede, men ikke ønsker. Den eneste anstrengelse,
du behøver at gøre dig for at give denne verdern væk i glad bytte for
det, du ikke lavede, er villighed til lære, at den, du lavede, er falsk.
12.63
Du har taget fejl af verden,
fordi du har fejlbedømt dig selv. Fra et så fordrejet referencepunkt, hvad kunne
du se? Alt syn begynder med den
opfattende, der bedømmer, hvad der er sandt og hvad der er falsk.
Og det, han/hun dømmer som falsk, ser
han/hun ikke. Du, der ville dømme virkeligheden, kan ikke se den, for når som helst dom kommer ind, er virkeligheden
gledet væk. Ude af sindet er ude af syne, fordi det, der bliver
fornægtet er der, men bliver ikke
anerkendt. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er der
stadigt, selvom du ikke kender Hende. Hendes væsen afhænger ikke af din
anerkendelse. Hun lever inde i dig i den stille nutid og venter på, at
du lægger fortiden bag dig og går ind i den verden, Hun holder frem til
dig i kærlighed.
12.64
Ingen i denne distraherede verden har set andet end nogle glimt af den
anden verden omkring ham/hende. Dog, medens han/hun stadig tillægger sin
egen værdi, vil han/hun fornægte synet den anden verden og fastholde, at han/hun elsker det,
han/hun ikke elsker, og ikke følge den vej, som kærligheden udpeger.
Kærlighed leder med glæde! Og når du følger HamHende, vil du glæde dig
over, at du har fundet HansHendes selskab og lært af HamHende om den
glade rejse hjem. Du venter ikke på andet end dig
selv. At overgive denne bedrøvede verden og udveksle dine fejl med
Guds fred er ikke andet end din
vilje. Og Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden vil altid
tilbyde dig Guds Vilje i anerkendelse af, at du deler den med HamHende.
12.65
Det er Guds vilje, at intet rører HansHendes SønDatter undtagen HamHende
Selv, og intet andet kommer hamhende nær. Hanhun er lige så sikret mod
smerte som Gud Selv, Der våger over hamhende i alt. Verden omkring
hamhende skinner med kærlighed, fordi Gud anbragte hamhende i Sig Selv,
hvor smerte ikke er, og kærlighed omgiver hamhende uden ende eller fejl.
Forstyrrelse af hanshendes fred kan aldrig hænde. I perfekt
tilregnelighed ser hanhun på kærlighed, for den er overalt omkring
hamhende og inden i hamhende. Hanhun må
fornægte smertens verden i det øjeblik, han/hun opfatter kærlighedens
arme omkring sig. Og fra dette tryghedspunkt ser hanhun stilfærdigt
omkring sig og anerkender, at verden er ét med hamhende.
12.66
Guds fred overgår kun din forstand i fortiden. Dog, her er den, og du kan forstå den nu.
Gud elsker sin SønDatter for evigt, og HansHendes SønDatter gengælder
sin FadersModers kærlighed for evigt. Den virkelige verden er
vejen, der fører dig til erindring af denne ene ting, der er helt sandt
og fuldstændigt din. For alt
andet har du lånt dig selv i tid, og det vil falme. Men denne ene ting
er altid din, da den er Guds
gave til Sin SønDatter. Din eneste
virkelighed blev givet dig, og ved den skabtemanifesterede Gud dig som
ét med HamHende.
12.67
Du vil først drømme om fred og derefter vågne op til den. Din første
udveksling af det, du har lavet med det, du ønsker, er udvekslingen af
mareridt til de lykkelige drømme om kærlighed. I disse ligger dine sande
opfattelser, for Helligånden korrigerer drømmeverdenen, hvor alle
opfattelse er. Viden behøver ingen korrektion. Dog fører kærlighedens
drømme til viden. I dem ser du intet skræmmende, og på grund af dette er de
den velkomst, at du tilbyder
viden. Kærlighed venter på velkomst, ikke
på tid, og den virkelige verden er ikke andet end din velkomst af det,
der altid var. Derfor er glædens kald i den, og dit glade svar er din
opvågning til det, du ikke har mistet. Så lovpris FaderenModeren for den
perfekte tilregnelighed af HansHendes mest hellige SønDatter.
12.68
Din FaderModer ved, at du ikke behøver noget. I Gudsriget er dette
således, for hvad kunne du behøve i evigheden? I din
verden har du virkeligt brug for ting, fordi det er en verden af knaphed i
hvilken, du befinder dig, fordi
du mangler. Dog kan du finde
dig selv i en sådan verden? Uden Helligånden ville svaret være nej. Dog
på grund af Hende er svaret et glad ja! Som mægler mellem de to verdener
ved Hun, hvad du behøver, og hvad der ikke vil skade dig. Ejerskab er et
farligt begreb, hvis det bliver overladt til dig. Egoet vil have
ting til frelse, for besiddelse er dets lov. Besiddelse for sin egen skyld er egoets grundlæggende trosbekendelse, en grundlæggende
hjørnesten i kirkerne, som det byggede til sig selv. Og ved dets alter
kræver det, at du lægger alle
de ting, det forlanger, du får fat i uden at efterlade nogen glæde af
dem til dig.
12.69
Alting, egoet fortæller dig, at du behøver, vil såre dig. For selvom
egoet indtrængende opfordrer dig igen og igen til at få,
efterlader det dig intet, for det du får, vil det kræve
af dig. Og endog fra selve de hænder, der greb fat i det, vil det blive
fravristet dig og slynget ned i støvet. For hvor egoet ser frelse, ser
det adskillelse, og så mister du alt det, du har fået i dets navn. Spørg
derfor ikke jer selv, hvad I behøver, for I ved det ikke, og jeres råd til jer selv vil såre jer. For det, du tror, du behøver, vil kun tjene til at
stramme din verden op imod
lyset og gøre dig uvillig til at stille spørgsmålstegn ved den værdi,
som denne verden virkelig kan have for dig.
12.70
Kun Helligånden ved, hvad du behøver. For Hun vil give dig alle ting, der ikke
blokerer vejen til lyset. Og hvad andet kunne
du have brug for? I tidens løb giver Hun dig alle de ting, du behøver at
have, og vil forny dem så længe, som du har brug for dem. Hun vil ikke
tage noget fra dig så længe, som du har noget
som helst behov for det. Og dog ved Hun, at alt det, du behøver,
er midlertidigt og vil ikke vare længere end til, du træder til side for
alle dine behov og lærer, at de alle sammen, er blevet opfyldt. Derfor har Hun ingen investering i de ting, som
Hun leverer, undtagen at sikre sig, at du ikke vil bruge dem til at
blive hængende i tid. Hun ved, at du ikke er hjemme der, og Hun vil ikke
forsinke at vente på din glade hjemkomst.
12.71
Overlad derefter dine behov til Hende. Hun vil levere dem uden at lægge
nogen vægt på dem overhovedet. Det, der kommer til dig, fra Hende,
kommer sikkert, for Hun vil sikre, det aldrig kan blive en mørk plet,
skjult i dit sind og fastholdt for at såre dig. Under Hendes vejledning
vil du rejse let og rejse med lethed, for Hendes syn er altid på rejsens
afslutning, der er Hendes mål. Guds SønDatter er ikke en rejsende gennem
ydre verdener. Uanset hvor
hellig hanshendes opfattelse måtte blive, rummer ingen verden udenfor
hamhende selv hanshendes arv. Indeni sig selv
har hanhun ingen behov, for lys behøver intet andet end at skinne
i fred og fra det selv at lade strålene udvide sig i stilhed til
uendelighed.
12.72
Når som helst du bliver fristet til at foretage en tåbelig rejse, der
ville føre væk fra lys, husk
det, du virkelig ønsker og sig,
12.73 Helligånden fører
mig til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden,
og hvor ellers ville jeg gå?
Hvilket behov har jeg andet end at vågne i Hende?
12.74
Følg derefter Hende i glæde med tro på, at Hun vil føre dig sikkert
gennem alle farer, som denne verden sætter foran dig, til din sindsro.
Knæl ikke foran altrene for at ofre og søg ikke det, du helt sikkert vil
miste. Stil jer tilfredse med det, I lige så sikkert vil beholde
og vær ikke rastløse, for I påtager jer en stille rejse til Guds fred,
hvor HanHun ville have jer til at være i stilhed.
12.75
I mig har du allerede overvundet enhver
fristelse, der ville holde dig tilbage. Vi går sammen på vejen til
stilhed, der er Guds gave. Hold mig kær, for hvad andet end dine
brødre/søstre kan du behøve?
Vi vil genoprette til dig den fred i sindet, som vi må finde sammen.
Helligånden vil lære dig at vågne op til os og dig selv. Dette er det eneste
virkelige behov at opfylde i tid. Frelse fra
verden ligger kun her. Min fred giver
jeg dig. Tag den af mig i
glad udveksling for alt, verden har tilbudt, blot for at tage væk. Og vi
vil sprede den som et lysslør over verdens bedrøvede ansigt, hvor vi
skjuler vores brødre/søstre fra
verden og den fra dem.
12.76
Vi kan ikke synge forløsningens salme alene. Vores opgave er ikke
afsluttet, før jeg har løftet enhver stemme med min. Og dog er den ikke
min, for, som den er min gave til dig, således var den også
FaderensModerens gave til mig, givet os gennem HansHendes Ånd. Lyden af
den vil forvise sorg fra sindet af Guds allerhelligste SønDatter, hvor
den ikke kan bo. Helbredelse i tid er
behøvet, for glæde kan ikke fastlægge sit evige styre, hvor sorg bor. Du
bor ikke her, men i evigheden. Du rejser kun i drømme, mens du er
sikkert hjemme. Giv tak til enhver del af dig, som du har lært, hvordan
den skal huske dig. Således
giver Guds SønDatter tak til sin FaderModer for sin renhed.
13.1
Al terapi er frigivelse fra fortiden. Der er derfor, Helligånden er den
eneste terapeut. Hun underviser i, at fortiden ikke eksisterer, en
kendsgerning, der hører til sfæren for viden, og som derfor ingen i
verden ved. Det ville bestemt være umuligt at være i verden med denne viden. For sindet, der ved dette utvetydigt,
ved også, at det bor i evigheden og bruger overhovedet ikke nogen
opfattelse. Det overvejer derfor ikke, hvor det er, fordi begrebet
"hvor" ikke betyder noget for det. Det ved, at det er overalt,
ligesom det har alting og for evigt.
13.2
Den meget virkelige forskel mellem opfattelse og viden bliver ganske
tydelig, hvis du overvejer dette: Der er intet delvist ved viden.
Ethvert aspekt er helt, og derfor er intet aspekt adskilt. Du
er et aspekt af viden ved at være i Guds Sind, Der kender
dig. Al viden må være din, for i dig er
al viden. Opfattelse på sit højeste er aldrig komplet. Selv
Helligåndens opfattelse, så perfekt som opfattelsen kan være, er uden
mening i Gudsriget. Opfattelse kan nå overalt under Hendes vejledning,
for Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn ser alt i lys.
Dog vil ingen opfattelse, hvor hellig den end er, vare evigt.
13.3
Så perfekt opfattelse har de mange elementer til fælles med viden,
hvilket gør overførsel til den mulig. Dog, det sidste skridt må blivet
taget af Gud, fordi det sidste skridt i din forløsning, der ser ud til
at være i fremtiden, blev gennemført af Gud i din skabelsemanifestation.
Adskillelsen har ikke afbrudt den. Skabelsemanifestion kan ikke blive
afbrudt. Adskillelsen er blot en fejlagtigt formulering af virkeligheden
uden nogen virkning overhovedet. Miraklet, uden en funktion i Gudsriget,
er nødvendigt her. Aspekter af
virkeligheden kan stadigt blive set, og de vil erstatte aspekter af uvirkelighed.
Aspekter af virkelighed kan blive set i alting og overalt. Dog er det
kun Gud, der kan samle dem sammen ved at krone dem som ét med evighedens
sidste gave.
13.4
Adskilt fra FaderenModeren og SønnenDatteren, har Helligånden ingen
funktion. Hun er ikke adskilt fra nogen af dem, siden Hun er i begge
sind og ved, at Sind er ét. Hun er en Guds tanke, og Gud har givet Hende
til dig, fordi Hun ikke har nogen tanker, som HanHun ikke deler. Hendes
budskab taler om tidløshed i tid, og det er derfor,
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn ser på alt med
kærlighed. Dog, selv Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens
syn er ikke Hendes virkelighed. De gyldne aspekter af virkeligheden, der
springer frem under Hendes kærlige blik, er delvise glimt af Gudsriget,
der ligger hinsides dem.
13.5
Dette er skabelsensmanifestationens mirakel; at
den er én for evigt. Ethvert mirakel, du tilbyder til Guds
SønDatter, er ikke andet end den sande opfattelse af et aspekt af
helheden. Selvom hvert aspekt er
det hele, kan du ikke vide dette, før du ser, at hvert aspekt er det samme,
opfattet i det samme lys og derfor ét. Enhver, set uden
fortiden bringer dig således nærmere til tidens ende ved at bringe
helbredt og helbredende syn ind i mørket og gøre verden i stand til at
se. For lys må komme ind i den formørkede verden for at gøre
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn mulig endog her.
Hjælp Hende med at give sin gave af lys til alle, der tror, de vandrer
i mørket, og lad Hende samle dem i sit stille syn, der gør dem til én.
13.6
De er alle den samme; alle smukke og ligeværdige i deres hellighed. Og
Hun vil tilbyde dem til sin FaderModer, som de blev tilbudt til Hende.
Der er ét mirakel, ligesom
der er én virkelighed. Og
ethvert mirakel, du laver, indeholder dem alle, da ethvert aspekt af den
virkelighed, du ser, smelter stille ind i Guds Ene virkelighed. Det
eneste mirakel, der nogensinde var, er Guds aller helligste SønDatter,
skabtmanifesteret i den Ene virkelighed, der er hanshendes FaderModer.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn er Hendes gave til
dig. Hendes væren er Hendes FadersModers gave til Hende.
13.7
Vær du tilfreds med helbredelse, for
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens gave kan
du skænke, og din FadersModers gave kan
du ikke miste. Tilbyd Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens
gave til alle og overalt, for mirakler, tilbudt Guds SønDatter gennem
Helligånden, afstemmer dig med virkeligheden. Helligånden kender din del
i forløsningen, og hvem der søger dig, og hvor de kan findes. Viden er
langt hinsides dit individuelle anliggende. I, der er en del af det og
det hele, behøver kun at indse, at det er af FaderenModeren, ikke
af jer. Jeres rolle i forløsningen fører jer til den ved at genoprette
dens enhed i jeres sind.
13.8
Når du har set dine brødre/søstre som dig selv, vil du blive frigivet
til viden, når du har lært at befri dig selv af Hende, Der kender til
frihed. Foren dig med os under Hendes hellige banner af Hendes
undervisning, og efterhånden som vi vokser i styrke, vil Guds
SønsDatters magt bevæge sig i os, og vi vil ikke efterlade nogen uberørt
og ingen efterladt alene. Og pludselig vil tiden være forbi, og vi vil
alle forene os i Gud FaderensModerens evighed. Det hellige lys, du så
udenfor dig selv i ethvert mirakel, du tilbød dine brødre/søstre, vil
blive returneret til dig. Og
vidende, at lyset er i
dig, vil dine skabningermanifestationer være der med dig, som du er i
din FaderModer.
13.9
Efterhånden, som mirakler i denne verden forener dig med dine
brødre/søstre, således fastlægger dine skabningermanifestationer dit
FaderskabModerskab i Gudsriget. I
er vidnerne til Guds FaderskabModerskab, og HanHun har givet jer magten
til at skabemanifestere vidner til jeres FaderskabModerskab i Gudsriget.
Det mirakel, som Gud skabtemanifesterede, er perfekt, ligesom de
mirakler, som du
skabtemanifesterede i HansHendes navn. De behøver ingen helbredelse, og
heller ikke dig, når du kender dem.
13.10
Dog i denne verden er din perfektion ubevidnet. Gud ved det, men du
gør ikke, og derfor deler du ikke HansHendes bevidning af den. Du vidner
heller ikke for HamHende, for virkeligheden bliver bevidnet om som én.
Gud venter din bevidning af HansHendes SønDatter og af HamHende Selv. De
mirakler, du laver på jorden, bliver løftet op til Gudsriget og til
HamHende. De vidner om det, du ikke ved, og efterhånden som de når
Gudsrigets porte, vil Gud åbne dem. For aldrig ville HanHun efterlade
Sin egen elskede SønDatter udenfor dem og hinsides Sig Selv.
13.11
Skyld forbliver den eneste ting, der skjuler FaderenModeren, for skyld
er angrebet på HansHendes SønDatter. De skyldige fordømmer altid
og efter at have gjort det, vil
de fordømme ved forbinde fremtiden med fortiden, som det er egoets lov.
Troskab mod denne lov slipper intet lys ind, for den kræver
troskab mod mørke og forbyder
opvågning. Egoets love er strenge, og overtrædelser straffes hårdt. Giv
derfor ingen lydighed til dets love, for de er straffelove. Og de, der
følger dem, tror, at de er skyldige, og derfor må
de fordømme. Mellem fremtiden og fortiden må Guds love gribe ind, hvis I
ville befri jer selv. Soning står mellem dem som en lampe, der skinner
så lyst, at mørkets lænke, i hvilken I har bundet jer selv, vil
forsvinde.
13.12
Befrielse fra skyld er at ophæve egoet fuldstændigt. Gør
ingen bange, for hans/hendes skyld er din, og ved at adlyde egoets
barske kommandoer frembringer du dets fordømmelse af dig selv, og du vil
ikke undslippe den straf, det tilbyder dem, der adlyder det. Egoet
belønner troskab til det med smerte, for tro på det er
smerte. Og tro kan kun blive belønnet i overensstemmelse med den
overbevisning, hvori troen blev anbragt. Tro laver
ovebevisningens magt, og hvor den bliver investeret, afgør dens
belønning. For tro bliver altid givet til det, der bliver værdsat, og det, der bliver værdsat,
bliver sendt tilbage til dig.
13.13
Verden kan kun give dig det, du gav den, for værende intet andet end din
egen projektion har den ingen
anden betydning end den, du fandt i den og anbragte din tro i. Vær tro
mod mørket og du vil ikke se,
fordi din tro vil blive belønnet, som du gav
den. Du vil acceptere din skat, og hvis du anbringer din tro i fortiden,
vil fremtiden være som den.
Lige meget, hvad du holder som kært, tænker du, er dit.
Magten i din værdisættelse
vil lave det sådan.
13.14
Soning bringer en omvurdering af alting, du værdsætter, for den er
midlet ved hvilket, Helligånden kan adskille det falske og det sande,
som du har accepteret ind i dit sind uden
at
skelne. Derfor kan du
ikke værdsætte det ene uden det andet, og skyld er blevet lige så sand for
dig som uskyld. Du tror ikke, at Guds SønDatter er skyldfri, fordi
du ser fortiden og ser hamhende ikke. Når du fordømmer en broder/søster,
siger du: "Jeg, der var skyldig, vælger at forblive
sådan." Du har fornægtet hans/hendes frihed, og ved at gøre det har du
fornægtet vidnet til din. Du kunne lige så let have befriet
ham/hende fra fortiden og løftet den sky af skyld fra hans/hendes sind,
der binder ham/hende til den. Og i hans/hendes frihed ville din egen
have været.
13.15
Læg ikke hans/hendes skyld på ham/hende, for hans/hendes skyld ligger i
hans/hendes hemmelighed, at han/hun tænker, at han/hun har gjort dette
mod dig. Ville du så lære
ham/hende, at han/hun har ret i sin vrangforestilling? Idéen om, at den
skyldfri SønDatter af Gud kan angribe sig selv og gøre sig skyldig er
sindsyg. I nogen som helst form, i nogen som helst, tro dette ikke. For
synd og fordømmelse er det samme, og troen på det ene er troen på det
andet og og nedkalder straf i stedet for kærlighed. Intet kan
retfærdiggøre sindssyge, og at nedkalde straf over dig selv må være
sindssygt.
13.16
Se derfor ingen som skyldige, og du vil bekræfte skyldfrihedens sandhed
om skyldfrihed overfor dig selv. I enhver fordømmelse, som du tilbyder Guds SønDatter,
ligger overbevisningen om din egen
skyld. Hvis du ville have Helligånden til at gøre dig fri af den,
accepterer Hendes tilbud om Soning for alle dine brødre/søstre. For så
lærer du, at det er sandt for dig.
Husk altid, at det er umuligt at fordømme Guds SønDatter delvist.
De, som du ser som skyldige, bliver vidnerne til skyld i dig, og du vil se den
der, for den er der, indtil
den bliver ophævet. Skyld er altid
i dit eget sind, der har fordømt sig
selv. Projicer den ikke, for mens du gør det, kan den ikke blive ophævet. Med enhver, du sætter fri fra skyld, stor er glæden i
Gudsriget, hvor vidnerne til dit faderskab/moderskab glæder sig.
13.17
Skyld gør dig blind, for mens du ser én plet af skyld indeni dig, vil du
ikke se lyset. Og ved at
projicere den virker verden
mørk og indhyllet i din skyld. Du kaster et mørkt slør over den og kan
ikke se den, fordi du ikke kan se
indad. Du er bange for det, du ville se der, men det er ikke der. Tingen, du frygter,
er væk. Hvis du ville kigge indad, ville du kun se Soningen,
skinnende i stilhed og i fred på alteret til for din FaderModer.
13.18
Vær ikke bange for at kigge indad. Egoet fortæller dig, alt er sort af
skyld indeni dig og beder dig om ikke at kigge. I stedet byder det dig se på dine brødre/søstre og
se skylden i dem. Dog, dette kan du ikke gøre uden at forblive
blind. For de, der ser deres brødre/søstre i mørket og skyldige i det
mørke, hvori de indhyller dem, er for bange for at se på lyset indeni.
Indeni dig er ikke det, du
tror, der er, og det, du sætter din lid til.
13.19
Inde i dig er det hellige tegn på perfekt tro, som din FaderModer har på
dig. HanHun værdsætter ikke dig, som du gør. HanHun kender Sig Selv og
kender sandheden i dig. HanHun
ved, der er ingen forskel,
for HanHun kender ikke til forskelle. Kan du se skyld, hvor Gud ved,
at der er perfekt uskyld? Du kan fornægte
HansHendes viden, men du kan ikke ændre
den. Så se på det lys, HanHun anbragte indeni dig, og lær, at det, du
frygtede, var der, er blevet erstattet med kærlighed.
13.20
Du er vant til forestillingen om, at sindet kan se smertens kilde, hvor
den ikke er. Den tvivlsomme tjeneste af forskydning er at skjule den virkelige
kilde til din skyld og holde din
opmærksomhed fra den fulde opfattelse af, at
den er sindssyg. Forskydning bliver altid opretholdt af illusionen
om, at kilden, hvorfra opmærksomheden bliver afledt, må være sand og må være skræmmende, ellers ville du ikke have forskudt
skylden til det, du troede var mindre
skræmmende. Du er derfor med kun lidt modstand villig til at se på alle
slags "kilder" under bevidstheden, forudsat at de ikke er den dybere
kilde, som de slet ikke har et reelt forhold til.
13.21
Sindssyge idéer har ingen virkelige forhold, for det er derfor, de er sindssyge. Intet virkeligt forhold kan hvile på skyld
eller end ikke rumme en plet af den til at ødelægge dets renhed. For
alle forhold, som skyld har berørt, bliver ikke brugt til andet end at
undgå det personlige og
skylden. Sikke mærkelige forhold har du lavet med dette mærkelige
formål! Og du glemte, at virkelige forhold er hellige og ikke kan blive
brugt af dig overhovedet. De bliver kun brugt af Helligånden, og det er det,
der gør dem rene. [Hvis du
forskyder din skyld til dem,
kan Helligånden ikke bruge dem.] For ved at have foregrebet det til dine
egne formål, du skulle have givet Hende, kan Hun ikke bruge dem til
din frigivelse. Ingen, der
ville forene sig på nogen som helst måde med nogen som helst for
hans/hende egen frelse, vil finde den i det underlige forhold. Det
bliver ikke delt, og derfor er det ikke virkeligt.
13.22
I enhver forening med en broder/søster, hvor du søger at lægge din skyld
på ham/hende eller dele den med ham/hende eller opfatte hans/hendes
egen, vil du føle dig
skyldig. Du vil heller ikke finde tilfredsstilelse og fred sammen med
ham/hende, fordi din forening med ham/hende ikke
er virkelig. Du vil se skyld i det forhold, fordi du anbragte den der.
Det er uundgåeligt, at de, der lider af skyld, vil
forsøge at forskyde den, fordi de virkelig
tror på den. Dog, selvom de lider, vil de ikke se indad og give slip i den. De kan ikke vide, de elsker og kan ikke forstå,
hvad at elske er. Deres hovedbeskæftigelse er at opfatte skyldens kilde
udenfor dem selv hinsides deres egen kontrol.
13.23
Når du fastholder, at du er skyldig, men kilden ligger i fortiden,
ser du ikke indad. Fortiden
er ikke i dig. Dine
mærkværdige associationer giver ingen mening i nuet. Dog lader du dem
stå mellem dig og dine brødre/søstre, til hvem du ingen virkelige
forhold finder overhovedet. Kan du forvente at bruge dine brødre/søstre
som et middel til at "løse" fortiden og stadigt se dem, som de virkeligt
er? Frelse bliver ikke fundet af de, der bruger deres brødre/søstre til
at løse problemer, der ikke er der. Du ønskede ikke frelse i fortiden.
Ville du påtvinge dine tomgangsønsker på nuet og håbe på at finde frelse
nu?
13.24
Så beslut ikke at være, som du var. Brug intet forhold til at holde dig
i fortiden, men med hver enkelt hver dag bliv født igen. Et minut, endog
mindre, vil være nok til at befri dig fra fortiden og i fred give dit
sind over til Soningen. Når alle er velkomne hos dig, som du ville have
dig selv til at være velkommen hos din FaderModer, vil du ikke se nogen
skyld i dig. For du vil have accepteret Soningen, der skinnede i dig
hele tiden, mens du drømte om skyld og ikke ville se indad og se den.
13.25
Så længe du tror, at skyld er berettiget på nogen
som helst måde i nogen som
helst, for noget som helst
han/hun end måtte gøre, vil du ikke kigge indad, hvor du
altid ville finde Soning. Enden på skyld vil aldrig komme, så
længe du mener, der er en grund
til den. For du må lære, at skyld altid
er totalt sindssyg og ikke har
nogen grund. Helligånden søger ikke at fordrive virkeligheden. Hvis skyld
var virkelig, ville Soning
ikke være det. Formålet med Soning er at fordrive illusioner og ikke at
fastslå dem som virkelige og derefter
tilgive dem.
13.26
Helligånden holder ikke illusioner i dit sind for at skræmme dig og vise
dem som skræmmende for dig for at demonstrere det, Hun har frelst dig
fra. Det, Hun har frelst dig fra, er væk.
Giv ingen virkelighed til skyld og se ingen
grund til den. Helligånden gør det, Gud ville have Hende til at gøre, og
har altid gjort det. Hun har set adskillelse, men kender til forening.
Hun underviser i helbredelse, men Hun kender også til
skabelsemanifestation. Hun ville have dig til at se og undervise som Hun
gør og gennem Hende. Men det, Hun ved, ved du ikke, selvom det er dit.
13.27
Nu er det givet dig at
helbrede og undervise, at gøre det, der vil ske, nu.
Endnu er det ikke nu. Guds SønDatter tror, at han/hun er mistet i skyld,
alene i en mørk verden, hvor smerte presser overalt på ham/hende udefra.
Når han/hun har kigget indad og set stråleglansen der, vil han/hun
huske, hvor meget hans/hendes FaderModer elsker ham/hende. Og det vil
virke utroligt, at han/hun nogensinde har troet, at hans/hendes
FaderModer elskede ham/hende ikke og kiggede på ham/hende som fordømt.
Det øjeblik du indser, skyld er sindssyg,
fuldstændig uberettiget og fuldstændig
uden grund, vil du ikke frygte at se på Soningen og acceptere det
fuldstændigt.
13.28
I, der har været ubarmhjertige overfor jer selv, husker ikke jeres
FadersModers kærlighed. Og når I kigger uden barmhjertighed på jeres
brødre/søstre, kan I ikke huske, hvor meget I elsker HamHende. Dog er
det for evigt sandt. I skinnende fred indeni dig er den perfekte renhed
i hvilken, du blev skabtmanifesteret. Frygt ikke for at se på den
dejlige sandhed i dig. Kig gennem
skyen af skyld, der dæmper dit syn, og kig
forbi mørket til det hellige sted, hvor du vil se lyset. Alteret
til din FaderModer er lige så rent som HanHun, Der rejste det til Sig
Selv. Intet kan holde dig fra det,
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden ville have dig til at
se. Hendes Vilje er som Hendes FadersModers, og Hun tilbyder
barmhjertighed til ethvert Guds Barn, ligesom Hun ville have dig til at
gøre.
13.29
Befri fra skyld, som du ville
blive befriet. Der er ingen
anden måde at kigge indad på og se kærlighedens lys skinne så støt og så
sikkert, som Gud Selv altid har elsket sin SønDatter. Og
som HansHendes SønDatter elsker HamHende. Der er ingen frygt i
kærlighed, for kærlighed er skyldfri. Du, der altid har elsket din
FaderModer, kan ingen frygt have af nogen som helst grund for at se
indad og se din hellighed. Du kan ikke være,
som du troede, du var. Din skyld er uden årsag, fordi den ikke er i Guds
Sind, hvor du er. Og dette er
årsag, som Helligånden ville genoprette til dig. Hun ville kun fjerne
illusioner. Alt andet ville Hun have dig til at se. Og i
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn ville Hun vise dig
den perfekte renhed, der for evigt er indeni Guds SønDatter.
13.30
Du kan ikke indgå i virkelige forhold med nogen som helst af Guds SønnerDøtre,
medmindre du elsker dem alle og
ligeligt. Kærlighed er ikke speciel. Hvis du udskiller del af SønDatterskabet til din kærlighed, påtvinger du alle
dine forhold skyld og gør dem uvirkelige. Du kan kun
elske, som Gud elsker. Forsøg ikke at elske ulig HamHende, for der er ingen kærlighed adskilt fra HansHendes. Indtil du anerkender, at
dette er sandt, vil du ingen idé have om det, kærlighed er. Ingen, der
fordømmer en broder/søster, kan se sig selv som skyldfri i Guds fred.
Hvis han/hun er skyldfri og
har fred og ser det ikke, er
han/hun forvildet og har ikke set på sig selv. Til ham/hende siger jeg:
13.31
Skue Guds SønDatter og se på
hanshendes renhed og
vær stille. I stilhed kig på hanshendes hellighed og tilbyd tak
til hanshendes FaderModer,
at ingen skyld nogensinde har rørt hamhende.
13.32
Ingen illusion, som du nogensinde har holdt imod hamhende, har berørt
hanshendes uskyld på nogen som helst måde. Hanshendes skinnende renhed,
helt uberørt af skyld og helt kærlig, er lys indeni dig. Lad os se på
hamhende sammen og elske hamhende. For i vores kærlighed til hamhende er
din skyldfrihed. Men se på dig selv, og glæde og værdsættelse af det, du
ser, vil forvise skyld for evigt. Jeg takker Jer, FaderModer for
renheden af Jeres mest hellige SønDatter, som I har skabtmanifesteret
skyldfri for evigt.
13.33
Som for dig er min tro og min tiltro centreret på det, jeg værdsætter.
Forskellen er, at jeg kun elsker det, som Gud elsker sammen med mig, og på grund af dette
værdsætter jeg jer hinsides den værdi, som I fastsætter på jer selv,
endog op til den værdi, som Gud har tillagt jer. Jeg elsker alt det,
HanHun skabtemanifesterede, og al min tro og min tiltro, tilbyder jeg
det. Min tro på dig er stærk ligesom al den kærlighed, jeg giver min
FaderModer. Min tillid til dig er uden grænser og uden frygt for, at du
ikke vil høre mig. Jeg takker FaderenModerenfor din dejlighed og for de
mange gaver, som du vil lade mig tilbyde til Gudsriget til ære for dets
helhed, der er af Gud.
13.34
Priset være eder, der gør FaderenModeren til et med HansHendes egen
SønDatter. Alene er vi alle ringe, men sammen skinner vi med en
lysstyrke så intens, at ingen af os alene kan endog tænke på det.
Foran Gudsrigets strålende udstråling smelter skyld bort og, forvandlet
til venlighed, vil den aldrig mere være det, den var. Hver reaktion, som
du oplever, vil være så renset, at den er passende som en lovsang af ros
til din FaderModer. Se kun lovprisning af HamHende i det, HanHun har
skabtmanifesteret, for HanHun vil aldrig ophøre med sin lovprisning af dig.
Forenet i denne lovprisning står vi foran Gudsrigets porte, hvor vi helt
sikkert vil træde ind i vores skyldfrihed. Gud elsker dig. Kunne jeg da
mangle tro på dig og elske HamHende perfekt?
13.35
Glemsomhed og søvn og endda død bliver egoets bedste råd til at håndtere
den opfattede og barske indtrængen af skyld på fred. Dog ser ingen sig
selv i konflikt og hærget af en grusom krig, medmindre han/hun tror, at
begge modstandere i krigen er
virkelige. Ved at tro på dette, må han/hun flygte, for sådan en krig
ville helt sikkert afslutte hans/hendes sindsro og således ødelægge
ham/hende. Dog, hvis han/hun blot kunne indse, krigen er mellem magter,
der er virkelige og uvirkelige
magter, kunne han/hun se på sig selv og se
sin frihed. Ingen finder sig hærget og revet i stykker i uendelige
kampe, som han/hun selv
opfatter som helt uden mening.
13.36
Gud ville ikke have sin SønDatter kampberedt, og derfor er HansHendes
SønsDatters indbildte "fjende", som han/hun lavede, fuldstændig
uvirkelig. Du prøver blot at undslippe en bitter krig, som du
er undsluppet fra. Krigen er borte. For du har hørt frihedens
hymne stige op til Gudsriget. Glæde og fryd tilhører til Gud for din
frigivelse, fordi du ikke lavede den. Dog, ligesom du ikke lavede
frihed, således lavede du ikke en krig, der kunne true
frihed. Intet destruktivt var nogensinde eller vil komme. Krigen,
skylden, fortiden er gået bort som ét ind i den uvirkelighed, hvorfra de
kom.
13.37
Når vi alle er forenede i Gudsriget, vil du intet
værdsætte, som du værdsætter her. For intet, som du værdsætter her,
værdsætter du helt, og så værdsætter du det ikke overhovedet. Værdi er,
hvor Gud anbragte den, og værdien af det, Gud værdsætter, kan ikke blive
bedømt, for den er blevet fastlagt.
Den er fuldt ud værdi. Den
kan kun blive værdsat eller ej. At værdsætte den delvist er at ikke
kende dens værdi. I Gudsriget er alt det, Gud værdsætter og intet andet.
Gudsriget er perfekt utvetydig. Alt er klart og lyst og fremkalder
ét svar. Der er intet mørke, og der er ingen kontrast. Der er
ingen variation. Der er ingen afbrydelse. Der er en følelse af fred så
dyb, at ingen drøm i denne verden nogensinde har bragt en svag
forestilling om det, den er.
13.38 Intet i denne verden kan give denne fred, for intet i denne verden
bliver delt fuldt ud. Perfekt opfattelse kan kun vise dig det, der er i
stand til at blive delt fuldt ud. Den kan også vise dig resultaterne
af deling, mens du stadig husker resultaterne af ikke at dele. Helligånden peger stilfærdigt på kontrasten vel
vidende, at du omsider vil lade Hende om at dømme om forskellen for dig
og tillade Hende at demonstrere hvilket, der må
være sandt. Hun har perfekt tro på din endelige dom, fordi Hun
ved, at Hun vil udføre den for
dig. At tvivle på dette ville være at tvivle på, at Hendes mission vil
blive opfyldt. Hvordan er dette muligt, når Hendes mission er af Gud?
13.39
I, hvis sind er formørkede af tvivl og skyld, husk dette: Gud gav
Helligånden til jer og gav Hende den mission at fjerne enhver tvivl og
ethvert spor af skyld, som HansHendes kære SønDatter har lagt på sig
selv. Det er umuligt, at
denne mission kan fejle. Intet kan forhindre det, Gud ville have
gennemført fra gennemførelse. Uanset hvad dine reaktioner på
Helligåndens Stemme måtte være, uanset hvilken stemme du vælger at lytte
til, uanset hvilke mærkelige tanker, der måtte falde dig ind,
bliver Guds Vilje gjort. Du vil finde den fred, som HanHun har
etableret dig i, fordi HanHun ikke ændrer Sit Sindelag. HanHun er
ufravigelig som den fred, hvori du bor, og som Helligånden minder dig
om.
13.40
Du vil ikke huske forandring og skift i Gudsriget. Du har kun brug for
kontrast her. Kontrast og forskelle er nødvendige undervisningsmidler,
for med dem lærer du det, du skal undgå, og det, du skal søge. Når du
har lært dette, finder du svaret, der får behovet for nogen som helst forskelle til at forsvinde. Sandhed kommer af sin
egen vilje til sit eget. Når du har lært, at du tilhører sandhed, vil den flyde let over dig uden en forskel af
nogen som helst art. For du behøver ingen kontrast til at hjælpe dig med
at indse, at dette er det, du ønsker, og kun
dette. Frygt ikke, Helligånden vil fejle i det, som din FaderModer har
givet Hende at gøre. Guds Vilje kan fejle i intet.
13.41
Tro kun på denne ene ting, og det vil være tilstrækkeligt: Gud Vil, du
er i Gudsriget, og intet kan holde dig
fra det eller det fra dig. Dine vildeste misopfattelser, dine mærkelige
forestillinger, dine sorteste mareridt betyder alle sammen intet. De vil
ikke sejre over den fred, Gud vil for dig. Helligånden vil genoprette
din tilregnelighed, fordi sindssyge ikke
er Guds Vilje. Hvis det er tilstrækkeligt for HamHende, er det nok for
dig. Du vil ikke beholde det, Gud ville have fjernet, fordi det afbryder
kommunikationen med dig, med hvem HanHun ville kommunikere. HansHendes
Stemme vil blive hørt.
13.42
Den kommunikationsforbindelse, som Gud selv anbragte indeni jer,
forbindende jeres sind med HansHendes, kan ikke blive brudt. Du kan måske tro, at du ønsker den brudt, og denne tro griber virkeligt forstyrrende ind i den dybe fred, i hvilken den søde og
konstante kommunikation, som Gud ville dele med dig, bliver kendt. Dog
kan HansHendes kanaler til at række ud ikke blive lukket helt og adskilt
fra HamHende. Fred vil blive din, fordi HansHendes fred stadigt flyder
til dig fra HamHende, hvis vilje
er fred. Du har den nu.
Helligånden vil lære dig, hvordan du man bruger
den og ved at projicere den at lære at den er i dig.
13.43
Gud ville dig Gudsriget og vil altid
ville intet andet. Helligånden kender kun
til HansHendes Vilje. Der er ingen chance for, at Gudsriget ikke vil
blive dit, for Gud er sikker, og det, HanHun vil, er lige så sikkert,
som HanHun er. Du vil lære frelse, fordi du vil lære, hvordan
man kan frelse. Det vil ikke være muligt at undtage dig selv fra
det, Helligånden vil at undervise dig i. Frelse er så sikker som Gud.
HansHendes sikkerhed er tilstrækkelig. Lær, at selv det mørkeste
mareridt, der forstyrrede sindet hos Guds sovende SønDatter, rummer
ingen magt over hamhende. Hanhun vil
lærer lektionen om opvågning. Gud våger over ham, og lys omgiver
hamhende.
13.44
Kan Guds SønDatter fortabe sig i drømme, når Gud har anbragt indeni
hamhende den glade kalden om at vågne og være glad? Hanhun kan ikke
adskille sig selv fra det,
der er i hamhende. Hanshendes
søvn vil ikke modstå kaldet til at vågne. Forløsningens mission vil
blive opfyldt så sikkert, som skabelsenmanifestationen vil forblive
uforandret gennem hele evigheden. Du behøver ikke at vide, at Gudsriget
er din for at gøre det således. Det er
således. Dog, må Guds Vilje blive accepteret som din
vilje for at vide det.
13.45
Helligånden kan ikke fejle i at ophæve for
dig alt det, du har lært, der underviser dig i, at det, der ikke er
sandt, må blive forenet med sandheden. Dette er den forsoning, hvormed
egoet ville erstatte din forsoning med tilregnelighed og med fred.
Helligånden har en helt anden form for forsoning for dig i Sit Sind, og
én, som Hun vil udvirke så
sikkert, som egoet ikke vil udvirke det, det forsøger.
13.46
Fejlslag er af egoet, ikke af Gud. Fra HamHende kan
du ikke vandre bort, og der
er ingen mulighed for, at den plan, som Helligånden tilbyder alle til
frelse af alle, ikke vil
blive perfekt fuldført. Du vil
blive forløst, og du vil ikke huske noget som helst, du lavede, der ikke
blev skabtmanifesteret til dig
og af dig til gengæld. For hvordan kan du huske det, der aldrig
var sandt eller ikke huske
det, der altid har været? Det er denne forsoning med sandhed og kun
sandhed, hvori Gudsrigets fred ligger.
13.47
Ja, du er i sandhed velsignet. Dog, i denne verden ved du det ikke. Men
du har midlerne til at lære det og se det ganske tydeligt. Helligånden
bruger logik så let og så godt som egoet bortset fra, at Hendes
konklusioner ikke er
sindssyge. De tager en retning stik modsat og peger lige så tydeligt på
Gudsriget, som egoet peger på mørke og død. Vi har fulgt meget af egoets
logik og har set dets logiske konklusioner. Og efter at have set dem,
har vi indset, at de ikke kan blive set i andet end i illusioner, for
alene der synes deres
tilsyneladende klarhed at blive set tydeligt. Lad os nu vende os bort
fra dem og følge den enkle logik ved hvilken, Helligånden lærer dig de
enkle konklusioner, der taler for sandhed og kun
sandhed.
13.48
Hvis du er velsignet og ikke ved det, behøver du at lære,
det må være sådan. Viden bliver der ikke undervist i, men dens betingelser
må blive erhvervet, for det er dem, der er blevet smidt væk. Du kan
lære at velsigne og kan ikke
give det, du ikke har. Hvis du så tilbyder
velsignelse, må den være
kommet først til dig selv. Og du må også have accepteret
den som din, for hvordan kunne du ellers give den væk?
13.49
Det er derfor dine mirakler tilbyder dig
vidnesbyrdet om, at du er velsignet. Hvis det, du tilbyder, er
fuldstændig tilgivelse, må du
have givet slip i skyld, accepteret Soningen for dig selv og lært, at du
er skyldfri. Hvordan kunne du lære det, der er blevet gjort for dig, men
som du ikke ved, medmindre du gør det, du ville være nødt
til at gøre, hvis det var
blevet gjort for dig? Indirekte
bevis på sandhed er nødvendige i en verden lavet af benægtelse og uden
retning. Du vil opfatte behovet for dette, hvis du vil indse at, at
benægte er beslutningen om ikke
at vide. Verdens logik må
derfor føre til intet, for dens mål
er intet.
13.50
Hvis du beslutter intet andet at have og give og være
end en drøm, må du dirigere
dine tanker ind i glemsel. Og hvis du har og giver og er alting,
og alt dette er blevet fornægtet,
er dit tankesystem lukket og helt adskilt fra sandheden. Dette er
en sindssyg verden og undervurder ikke det faktiske omfang af dens
sindssyge. Der er ikke noget område i din opfattelse, som den ikke har
berørt, og din drøm er hellig for dig. Det er derfor Gud anbragte Helligånden i
dig, hvor du anbragte drømmen.
13.51
At se er altid udad. Var dine tanker helt af dig,
ville det tankesystem, som du lavede, for evigt være mørkt. De tanker,
som sindet fra Guds SønDatter projicerer, har al den magt, hanhun giver
til dem. De tanker, hanhun deler med Gud, er hinsides
hanshendes tro, men dem, hanhun lavede, er
hanshendes trossystem. Og det er disse
og ikke sandheden, som hanhun
har valgt at forsvare og elske. De vil ikke blive taget fra hamhende.
Men de kan blive opgivet af
hamhende, for Kilden til deres ophævelse er
i hamhende. Der er intet i
verden til at undervise hamhende i, at verdens logik er totalt sindssyg
og fører til intet. Dog, i hamhende, der lavede denne sindssyge logik,
er der Èn, Der ved, at den fører til intet, for HanHun ved alt.
13.52
En hvilken som helst retning, der fører dig, hvor Helligånden fører dig
ikke, går ingen steder hen. Hvad som helst, du fornægter, som Hun ved er
sandt, har du nægtet dig selv,
og Hun må derfor undervise dig i
ikke at fornægte det. Ophævelse er
indirekte, som at handle er. Du blev kun skabtmanifesteret til at skabemanifestere,
hverken til at se eller gøre.
Disse er ikke andet end indirekte udtryk for viljen til at leve, der er
blevet blokeret af det lunefulde og uhellige indfald om død og mord, som
din FaderModer delte ikke med dig. I har sat jer selv den opgave at dele
det, der ikke kan blive delt.
Og selvom du tror, det er muligt at lære
at gøre dette, vil du ikke tro alt det, der er
muligt at lære at gøre.
13.53
Helligånden må derfor begynde Sin undervisning ved at vise dig det, du aldrig
kan lære. Hendes budskab er ikke indirekte, men Hun må introducere den
enkle sandhed i et tankesystem, der er blevet så fordrejet og så
komplekst, at du ikke kan se, at det betyder intet. Hun ser blot på dets
fundament og afviser det. Men I,
der ikke kan ophæve det, I har lavet [og heller ikke undslippe den tunge
byrde af dets sløvhed, der ligger på jeres sind], kan ikke se igennem
det. Det bedrager jer, fordi I valgte at bedrage jer selv. De, der
vælger at blive bedraget, vil
blot angribe direkte tilgange, der ville synes ikke at være andet end
angreb på bedrag og at slå til det.
13.54
Helligånden behøver en lykkelig elev, i hvem Hendes mission kan blive
lykkeligt fuldført. Du, der er standhaftigt viet til elendighed, må
først erkende, at du er
elendig tilpas og ikke
lykkelig. Helligånden kan ikke undervise uden denne kontrast, for du
tror, at elendighed er
lykke. Dette har forvirret dig så meget, at du har påtaget dig at lære
at gøre det, du aldrig kan
gøre, i den tro, at medmindre
du lærer det, vil du ikke blive lykkelig. Du erkender ikke, at det
fundament, hvorpå dette højst ejendommelige indlæringsmål afhænger,
betyder absolut ingenting.
Det giver virkeligt mening
for dig.
13.55
Tro ikke på noget, og du vil finde
den "skat", som du søgte. Dog vil du føje endnu en byrde til dit allerede tyngede sind, eller du ville ikke have søgt en anden. Du
vil tro, at intet er af værdi
og vil værdsætte det. Et
lille stykke glas, et støvfnug, en krop eller en krig er ét for dig. For
hvis du værdsætter én ting,
lavet af ingenting, har du
troet, at ingenting kan være dyrebar, og at du kan lære, hvordan du kan
gøre det usande sandt.
13.56
Helligånden, der ser, hvor du er, men ved,
du er et andet sted, begynder Sin lektion i enkelhed med den
grundlæggende undervisning i, at sandhed
er sand. Dette er den sværeste lektion, du nogensinde vil lære, og i
sidste ende den eneste.
Enkelhed er meget vanskelig for fordrejede sind. Overvej alle de
fordrejninger, du har lavet af ingenting - alle de mærkelige former og
følelser og handlinger og reaktioner, som du har vævet ud af det. Intet
er så fremmed for dig som den enkle sandhed, og intet er du mindre
tilbøjelig til at lytte til. Kontrasten mellem det, der er sandt, og
det, der ikke er, er helt tydelig, men du ser den ikke.
13.57
Det enkle og det åbenlyse er ikke tydeligt for de, der ville lave
paladser og kongelige rober af ingenting i den tro, de er konger med
gyldne kroner på grund af dem. Alt dette ser Helligånden og underviser
simpelthen i, at alt dette ikke er sandt. Til disse ulykkelige elever,
der ikke ville undervise sig selv i noget og bedrage sig selv til at
tro, at det er ikke
ingenting, siger Helligånden med standhaftig stilfærdighed:
13.58
Sandheden er sand. Intet andet
betyder noget, intet andet er virkeligt,
og alting ud over den er der ikke. Lad Os lave den ene
sondring for dig, som du ikke kan foretage, men behøver at lære.
Din tro på ingenting bedrager dig. Tilby din tro til mig,
og jeg vil anbringe den
blidt på det hellige sted, hvor den hører til.
Du vil ingen bedrag finde der, men kun den enkle sandhed.
Og du vil elske den, fordi du vil forstå
den.
13.59
Ligesom dig lavede Helligånden ikke sandhed. Ligesom Gud ved Hun, det er sandt. Hun bringer sandhedens lys ind i mørket og lader
det skinne på dig. Og efterhånden, som det skinner, ser dine
brødre/søstre det, og når de indser, at dette lys ikke er det, du har
lavet, ser de i dig mere, end du ser. De vil være lykkelige elever i den lektion, som dette lys
bringer dem, fordi det lærer dem frigørelse
fra ingenting og fra alle ingentings værker. De tunge lænker, der ser ud
til at binde dem til fortvivlelse, ser de ikke som ingenting, før du
bringer lyset til dem. Og så
ser de, lænkerne er forsvundet, og så må
de have været ingenting. Og du
vil se det sammen med dem. Fordi
du underviste dem i glæde og befrielse, vil de blive dine
lærere i frigivelse og glæde.
13.60
Når du underviser nogen som helst i, at sandheden er sand, lærer du det
sammen med ham/hende. Og så
lærer du, at det, der forekom at være sværest, var det letteste. Lær at
være lykkelige elever. Du vil aldrig
lære at gøre ingenting til alting. Dog se, at dette har været dit mål, og anerkend,
hvor tåbeligt det har været. Vær glad for, at det er ophævet, for når du
ser på det med enkel ærlighed, bliver
det ophævet. Vi sagde før, "Vær ikke tilfreds med intet," for du har
troet, at intet kunne tilfredsstille dig. Det er ikke sådan.
13.61
Hvis du ville være en lykkelig elev, må du lægge alting, som du har lært
over til Helligånden for at blive aflært af dig. Og derefter begynde at lære de glade lektioner, der
kommer hurtigt på det faste fundament, at sandheden er sand. For det,
der er bygget der, er sandt og
bygget på sandhed.
Indlæringens univers vil åbne sig foran dig i al sin nådige enkelhed.
Med sandhed foran dig, vil du ikke se tilbage.
13.62
Den lykkelige elev opfylder betingelserne for at lære her, da han/hun
også opfylder betingelserne for viden i Gudsriget. Alt dette ligger i
Helligåndens plan om at befri dig fra fortiden og åbne vejen til frihed
for dig. For sandhed er sand.
Hvad andet kunne nogensinde være det eller var det nogensinde? Denne
enkle lektion rummer nøglen til den mørke dør, som, du tror, er låst for
evigt. Du lavede denne dør af
ingenting, og bag den er
ingenting. Nøglen er kun lyset, der skinner alle skikkelser og former og
frygt for ingenting bort. Accepter denne nøgle til frihed fra
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens hænder, Der giver den
til dig, så du kan få lov til at slutte dig til Hende i den hellige
opgave at bringe lys til mørke. For ligesom dine brødre/søstre indser du
ikke, at lyset er kommet og befriede dig fra mørkets søvn.
13.63
Beskue dine brødre/søstre i deres frihed og lær af dem hvordan at være fri
af mørke. Lyset i dig vil vække dem, og de vil ikke forlade dig sovende. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn
bliver givet i det selvsamme øjeblik, at dette bliver opfattet. Hvor
alting er klart, er det alt sammen helligt. Stilfærdigheden i dets
enkelhed er så overbevisende, at du vil erkende, at det er umuligt
at benægte den enkle sandhed. For der er
intet andet. Gud er overalt, og HansHendes SønDatter er i HamHende med
alting. Kan hanhun synge sorgens requiem, når dette
er sandt?
13.64
Indlæring vil svare til motivation, og indblandingen i din motivation
for indlæring er nøjagtig den samme som den, der forstyrrer al
din tænkning. Den lykkelige elev kan ikke føle
sig skyldig i at lære. Dette er så vigtigt for indlæring, at det
aldrig bør blive glemt. Den skyldfri elev lærer så let, fordi
hans/hendes tanker er frie. Dog indebærer dette erkendelsen af, at skyld
er indblanding, ikke
frelse, og ikke tjener nogen nyttig funktion overhovedet.
13.65
I er vant til at bruge skyldfrihed blot for at opveje skyldens smerte og
ser ikke på den som havende værdi i
sig selv. I mener, at skyld og skyldfrihed begge
har værdi, hver især repræsenterende en flugt fra det, den anden ikke
tilbyder jer. I ønsker ikke den ene eller den anden af dem alene, for
uden begge dele ser I ikke jer selv som hele og derfor lykkelige. Dog er
I kun hele i jeres skyldfrihed, og kun i jeres skyldfrihed kan
I være lykkelige. Der er
ingen konflikt her. At ønske sig skyld på nogen
som helst måde, i nogen som
helst form, vil fortabe forståelsen af værdien af jeres
skyldfrihed og skubbe den ud af jeres syn.
13.66
Der er intet kompromis, som du kan lave med skyld og undslippe den
smerte, som kun skyldfrihed
lindrer. Indlæring er at leve her, som at skabemanifestere er at være i
Gudsriget. Når som helst skyldens smerte synes at tiltrække dig, husk, at hvis du giver efter for den,
beslutter du dig mod din
lykke og vil ikke lære hvordan
være lykkelig. Sig derfor blidt til dig selv, men med overbevisningen,
født af kærligheden til Gud og til HansHendes SønDatter,
13.67 Det, jeg oplever,
vil jeg manifestere.
Hvis jeg er skyldfri, har jeg intet at frygte.
Jeg vælger at vidne om min accept
af Soningen,
ikke
om dets afvisning.
Jeg ville acceptere min skyldfrihed ved at gøre den manifest
og dele den.
Lad mig bringe fred til Guds SønDatter fra hanshendes
FaderModer.
13.68
Hver dag, hver time og minut, endog hvert sekund, vælger du mellem
korsfæstelsen og opstandelsen, mellem egoet og Helligånden. Egoet er
valget af skyld; Helligånden er beslutningen om skyldfrihed.
Beslutningsmagten er alt, hvad der er dit. Det, du kan vælge mellem,
er fastlagt, fordi der ingen alternativer er bortset fra mellem sandhed
og illusion. Og der er ingen overlapning mellem dem, fordi de er
modsætninger, der ikke kan forenes og kan ikke
begge være sande. Du er skyldig eller
skyldfri, bundet eller fri,
lykkelig eller ulykkelig.
13.69
Miraklet underviser dig i, at du har valgt skyldfrihed, frihed og glæde.
Det er ikke en årsag, men en virkning. Det er det naturlige resultat af at vælge det rette, være
vidne for din lykke, der kommer fra at vælge at være fri for skyld.
Alle, du tilbyder helbredelse, returnerer den. Alle, du angriber,
beholder det og værner om det ved at holde det imod dig. Om han/hun gør
dette eller gør det ikke, vil ikke gøre nogen forskel; du vil tænke,
han/hun gør det. Det er umuligt at tilbyde det, du ikke ønsker, uden
denne straf. Omkostningerne ved at give er
at modtage. Enten er det en straf, som du lider under, eller det
lykkelige køb af en skat at holde kær.
13.70
Der bliver aldrig bedt om nogen straf af Guds SønDatter undtagen ved
hamhende selv og af
hamhende selv. Hver chance givet hamhende til at helbrede er en anden
mulighed for at erstatte mørke med lys og frygt med kærlighed. Hvis
hanhun afviser det, binder hanhun sig til mørket, fordi hanhun ikke
valgte at befri sin broder/søster og gå ind i lyset sammen med
ham/hende. Ved at give magt
til intet smed hanhun den glade mulighed væk for at lære, at intet ingen
magt har. Og ved ikke at fordrive mørket blev hanhun bange for mørke og
for lys. Glæden ved at lære, at mørket ingen magt har over Guds
SønDatter, er den lykkelige lektion, Helligånden underviser i og ville
have dig til at undervise
sammen med Hende. Det er Hendes glæde at undervise i det, som det vil
blive din.
13.71
Måden at undervise i denne enkle lektion på er blot denne: skyldfrihed er
usårlighed. Lav derfor din usårlighed åbenbar for alle, og undervis
ham/hende i, at uanset hvad
han/hun måtte prøve at gøre mod dig, viser din perfekte frihed fra troen
på, at du kan blive skadet, ham, at han/hun er skyldfri. Han/hun kan
intet gøre, der kan såre dig, og ved at nægte at tillade ham/hende
at tænke, han/hun kan,
underviser du ham/hende i, at Soningen, som du har accepteret for dig
selv, også er hans/hendes.
Der er intet at tilgive.
Ingen kan såre Guds SønDatter. Hanshendes skyld er helt uden årsag, og
det, der er uden årsag, kan ikke
eksistere.
13.72
Gud er den eneste Årsag, og skyld er ikke af HamHende. Undervis ingen i,
han/hun har såret dig, for hvis du gør, lærer du dig selv, at det, der
ikke er af Gud, har magt
over dig. Det årsagsløse kan ikke være. Attester ikke til det og foster ikke
troen på det i noget som helst sind. Husk altid, at sind er et, og årsag er
en. Du vil kun lære
kommunikation med denne enhed, når du lærer at fornægte
det årsagsløse og acceptere Guds Årsag som din.
Den magt, som Gud har givet til sin SønDatter, er HansHendes, og intet andet kan HansHendes SønDatter se eller
vælge at se på uden at pålægge sig selv skyldens straf i stedet for al den lykkelige undervisning, Helligånden med glæde
ville tilbyde ham/hende.
13.73
Hver gang du beslutter at tage beslutninger for dig selv, tænker du
destruktiv, og beslutningen vil være forkert. Den vil såre dig på grund af beslutningsbegrebet,
der førte til den. Det er ikke sandt, at du kan tage beslutninger af
dig selv eller for dig selv. Ingen Guds SønsDatters tanke kan være adskilt eller isoleret i dens virkninger. Hver beslutning
bliver lavet for hele
SønDatterskabet, dirigeret ind og ud og påvirkende en konstellation
større end noget som helst, du nogensinde har drømt om. De, der
accepterer Soningen, er usårlige. Men de, der tror, de er skyldige, vil
reagere på skyld, fordi de tror, den er frelse, og vil ikke afvise at
se den og vil holde med den. [De tror,
at forøge skyld er selvbeskyttelse.]
Og
de vil fejle i at forstå den enkle kendsgerning, at det, de ikke ønsker,
må såre dem.
13.74
Alt dette opstår, fordi de ikke tror, at det, de ønsker, er godt.
Dog blev vilje givet dem, fordi
den er hellig og vil bringe dem alt
det, de har brug for, til at komme lige så naturligt som fred, der ikke
kender nogen grænser. Der er intet, deres vilje ikke forsyner dem med,
der giver dem noget som helst
af værdi. Dog, fordi de ikke forstår deres vilje, forstår Helligånden
den stilfærdigt for dem og giver dem det, de vil have, uden anstrengelse, belastning eller den
umulige byrde af at skulle beslutte det, de ønsker og har brug for,
alene.
13.75
Det vil aldrig ske, at du bliver nødt til at tage beslutninger for dig
selv. Du er ikke berøvet hjælp og Hjælp, der kender
svaret. Ville du være tilfreds med lidt, der er alt det, du alene kan
tilbyde dig selv, når Hun, Der giver dig alt, simpelthen vil tilbyde
det til dig? Hun vil aldrig spørge, hvad du har gjort for at gøre dig
værdig til Guds gave. Spørg derfor ikke jer selv om det. Accepter i
stedet Hendes svar, for Hun ved,
at du er værdig til alting, Gud vil for
dig. Prøv ikke at undslippe Guds gave, som Hun så frit og med glæde
tilbyder dig. Hun tilbyder dig ikke andet end det, Gud gav Hende til
dig. Du behøver ikke beslutte, om du fortjener det eller ej. Gud ved, at
du gør.
13.76
Vil du fornægte sandheden i Guds beslutning og sætte din ynkelige
bedømmelse af dig selv i stedet for HansHendes rolige og urokkelige
værdsættelse af HansHendes SønDatter? Intet
kan ryste Guds overbevisning om den perfekte renhed af alt det, HanHun
skabtemanifesterede, for det er
fuldstændigt rent. Beslut dig ikke imod det, for da det er af HamHende,
må det være sandt. Fred bor i ethvert sind, der stilfærdigt
accepterer den plan, som Gud har fastsat for hans/hendes Soning, og
giver afkald på hans/hendes egen. Du ved ikke noget om frelse, for du
forstår den ikke. Tag ingen beslutninger om, hvad den er, eller hvor den
ligger, men spørg Helligånden om alt og overlad
alle beslutninger til Hendes blide vejledning.
13.77
Den, Der kender den plan fra Gud, som Gud ville have dig til at følge,
kan lære dig det, den er. Kun Hendes visdom er i stand til at vejlede dig til at følge
den. Enhver beslutning, du påtager dig alene, betegner ikke andet end,
at du ville definere det, frelse er,
og det, du ville blive frelst fra.
Helligånden ved, at al frelse
er undslippelse fra skyld. Du har ingen anden "fjende", og mod denne
mærkværdige forvrængning af Guds SønsDatters renhed er Helligånden din eneste veninde. Hun er den stærke beskytter af din uskyld, der
sætter dig fri. Og det er Hendes beslutning at ophæve alt det, der ville
skjule din uskyld for dit uoverskyede sind.
13.78
Lad Hende derfor være den eneste
Vejleder, som du vil følge til frelse. Hun kender vejen og fører dig med
glæde på den. Med Hende vil du ikke fejle i at lære, at det, Gud vil for dig, er
din vilje. Uden Hendes vejledning vil du tænke, at du ved alene og vil
beslutte imod din fred lige
så sikkert, som du tog den forkerte beslutning ved nogensinde at tænke,
at frelse lå i dig alene. Frelse er af Hende til Hvem, Gud gav den til,
til dig. Hun har ikke glemt det. Glem Hende ikke, og Hun vil foretage
enhver beslutning for dig, for din frelse og Guds fred i dig.
13.79
Forsøg ikke at vurdere værdien af Guds SønDatter, som HanHun
skabtemanifesterede hellig, for at gøre det er at vurdere hanshendes
FaderModer og dømme imod
HamHende. Og du vil føle dig
skyldig over denne fantaserede forbrydelse, som ingen i denne verden
eller Gudsriget på nogen mulig måde kunne begå. Guds Ånd underviser kun
i, at "synden" ved selvudskiftning på Guds trone ikke
er en kilde til skyld. Det, der ikke kan ske, kan ikke have nogen
virkninger at frygte. Vær stille i din tro på Hende, Der elsker dig og
vil føre dig ud af sindssygdom. Vanvid er måske dit valg, men ikke
din virkelighed. Glem aldrig kærligheden fra Gud, Der har
husket dig. For det er helt umuligt, at HanHun nogensinde kunne lade sin
SønDatter falde fra HansHendes elskende sind, hvori hanhun blev
skabtmanifesteret, og hvor hanshendes opholdssted blev fastlagt i
perfekt fred for evigt.
13.80
Sig kun til den Hellige Ånd: "Beslut for mig", og det er gjort. For
Hendes beslutninger er afspejlinger af det, Gud ved
om dig, og i dette lys bliver fejl af nogen
som helst slags umulige. Hvorfor ville du kæmpe så hektisk for at
forudse alt det, du ikke kan
vide, når al viden ligger bag enhver beslutning, som Helligånden træffer
for dig? Lær af Hendes visdom
og Hendes kærlighed og undervis i Hendes svar til alle, der kæmper i
mørket. For du beslutter for dem og for dig selv.
13.81
Hvor nådig er det at beslutte alle ting gennem Hende, Hvis upartiske
kærlighed bliver givet ligeligt på samme måde til alle! Hun efterlader
dig ingen udenfor dig selv,
alene uden dig. Og så giver
Hun dig det, der er dit, fordi din FaderModer ville have, du deler det
med HamHende. I alting bliv ledt af Hende og genovervej ikke. Stol på,
at Hun vil svare hurtigt, sikkert og med kærlighed til alle, der på
nogen som helst måde vil blive berørt af beslutningen. Og det vil
alle blive. Ville du påtage dig eneansvaret for at beslutte det, der kun
kan bringe godt til alle? Ville du vide
dette?
13.82
I underviste jer selv i den mest unaturlige vane med
ikke at kommunikere med jeres SkaberManifestor. Alligevel
forbliver du i tæt kommunikation med HamHende og med alting, der er i
HamHende, som det er indeni dig selv. Aflær
isolation gennem HansHendes kærlige vejledning og lær om al den
lykkelige kommunikation, som du har smidt væk, men ikke kunne miste.
13.83
Når som helst du er i tvivl om, hvad du burde gøre, tænk på Hendes
Tilstedeværelse i dig og fortæl dig selv dette og kun
dette:
13.84 Hun leder mig og
kender vejen, som jeg ikke kender.
Dog vil Hun aldrig holde det fra mig, Hun ville have mig til
at lære.
Og derfor stoler jeg på, at Hun vil kommunikere alt det til
mig
Hun ved for mig.
13.85
Lad Hende så undervise dig stilfærdigt i, hvordan du kan opfatte din
skyldfrihed, der allerede er
der.
13.86
Når du accepterer en broders/søsters skyldfrihed, vil du se Soningen i
ham/hende. For ved at forkynde den i ham/hende, gør du den til din,
og du vil se det, du søgte. Du vil ikke se symbolet på din broders/søsters
skyldfrihed skinne indeni ham, mens du stadig tror, at den ikke er
der. Hans/hendes skyldfrihed er din
Soning. Tilstå ham/hende den, og du vil se sandheden i det, du har
anerkendt. Dog, sandhed bliver først
tilbudt for at blive modtaget, endog ligesom Gud først gav den til Sin
SønDatter. Den første i tid betyder ingenting, men den Første i evighed
er Gud FaderenModeren, Der er både Først og Én. Hinsides den Første er
der ingen anden, for der er ingen rækkefølge, ingen anden eller tredje
og intet andet end den
Første.
13.87
Du, der tilhører den Første Årsag, skabtmanifesteret af HamHende som
HamHende Selv og en del af HamHende, er mere end blot skyldfri. Den
skyldfri tilstand er kun den tilstand, hvori det, der ikke er der, er
blevet fjernet fra det uordnede sind, som troede, det var. Denne tilstand, og kun denne, må du nå med Gud ved siden af dig. For indtil du gør det, vil du
stadigt tro, at du er adskilt fra HamHende. Du kan føle HansHendes
Tilstedeværelse ved siden af dig, men kan
ikke vide, at du er ét med HamHende. Dette behøver der ikke at
blive undervist. Lærdom gælder kun den tilstand, hvor det sker af sig
selv.
13.88
Når du har ladet alt det, der skjulte sandheden i dit mest hellige sind,
blive ophævet for dig og står i nåde foran din FaderModer, vil HanHun
give Sig Selv til dig, som HanHun altid har gjort. At give Sig Selv er
alt, hvad HanHun kender, og det er således al viden. For det, HanHun ved
ikke, kan ikke være til og kan derfor ikke blive givet. Bed om ikke at
blive tilgivet, for dette er allerede blevet gennemført. Bed snarere om
at lære hvordan at tilgive og
gendanne det, der altid var, til dit utilgivende sind. Soning bliver
virkelig og synlig for dem, der
bruger den. På jorden er dette din eneste funktion, og du må lære,
at det er alt, du ønsker at
lære.
13.89
I vil føle jer skyldige,
indtil I lærer dette. For i sidste ende, uanset hvilken form den
antager, opstår jeres skyld fra jeres fejlslag i at opfylde jeres
funktion i Guds Sind med alle jeres.
Kan I undslippe denne skyld ved at fejle i at udføre jeres funktion her?
I behøver ikke forstå skabelsemanifestation for at gøre det, der må
blive gjort, før den viden ville være meningsfuld for jer. Gud nedbryder
ingen barrierer; HanHun lavede
dem heller ikk. Når du
frigiver dem, er de væk. Gud vil ikke fejle og har heller aldrig gjort
det i noget som helst.
13.90
Beslut, at Gud har ret, og du
tager fejl af dig selv. HanHun skabtemanifesterede dig ud af Sig Selv,
men stadigt indeni Sig. HanHun ved, hvad du er. Husk, at der ikke er nogen anden efter HamHende.
Der kan derfor ikke være nogen som helst uden HansHendes Hellighed eller
nogen som helst uværdig til HansHendes perfekte Kærlighed. Fejl ikke i
din funktion med at elske på et kærlighedsløst sted, lavet ud af mørke
og bedrag, for således bliver mørke og bedrag ophævet. Svigt ikke dig
selv, men tilbyd i stedet til Gud og
dig HansHendes skyldfri SønDatter. For denne lille gave af
påskønnelse af HansHendes kærlighed vil Gud Selv bytte din gave til
HansHendes.
13.91
Før du foretager nogen som helst beslutninger for dig selv, husk, at du har besluttet
imod din funktion i Gudsriget
og overvej omhyggeligt, om du ønsker
at foretage beslutninger her. Din funktion her er kun at beslutte imod
at beslutte, hvad du ønskser i anerkendelse af, at du ikke ved
det. Hvordan kan du så beslutte, hvad du burde gøre? Overlad alle
beslutninger til den Ene, Der taler for Gud og for din funktion, som Hun
kender den. Så vil Hun
undervise dig i at fjerne den forfærdelige byrde, du har lagt på dig
selv, ved at elske Guds SønDatter ikke og prøve at undervise hamhende i
skyld i stedet for kærlighed. Opgiv dette hektiske og sindssyge forsøg,
der snyder dig for glæden ved at leve sammen med din Gud og FaderModer
og vågne op med glæde til HansHendes kærlighed og hellighed, der går
sammen efterhånden, som sandheden i dig gør dig til ét med HamHende.
13.92
Når du har lært at bestemme dig med
Gud, bliver alle beslutninger lige så lette og lige så rigtige som et
åndedræt. Der er ingen anstrengelse, og du vil blive ført så blidt, som
om du blev båret langs en stille sti om sommeren. Kun din egen vilje
synes at gøre det svært at beslutte. Helligånden vil ikke udsætte at
besvare hvert eneste af dine
spørgsmål overhovedet om, hvad du skal gøre. Hun ved det. Og Hun vil fortælle
dig det og derefter gøre det for
dig. Du, der er træt, kunne måske overveje, om dette ikke er mere
afslappende end søvn. For du kan bringe din skyld ind i søvn, men ikke
ind i dette.
14.1
Medmindre du er skyldfri, kan du ikke kende Gud, Hvis vilje er, at du
kender HamHende. Derfor må du være skyldfri. Dog, hvis du ikke accepterer de nødvendige
betingelser for at kende HamHende, har du fornægtet HamHende og
anerkender HamHende ikke, selvom HanHun er overalt omkring dig. HanHun
kan ikke blive kendt uden Sin SønDatter, hvis skyldfrihed er betingelsen
for at kende HamHende. At acceptere HansHendes SønDatter som skyldig er
fornægtelse af FaderenModeren så komplet, at viden bliver fejet bort fra
anerkendelse i selve det sind, hvori Gud Selv har anbragt den. Hvis du
bare ville lytte og lære, hvor umuligt dette er! Udstyr ikke HamHende
med egenskaber, du forstår. Du lavede HamHende ikke, og noget som helst,
som du forstår, er ikke af HamHende.
14.2
Din opgave er ikke at lave virkelighed. Den er her uden, du laver den,
men ikke uden dig. I, som har
smidt jer selv væk og værdsat Gud så lidt, hør mig tale for HamHende og
for jer selv. I kan ikke forstå, hvor meget jeres FaderModer elsker jer,
for der er ingen parallel i jeres oplevelse af verden til at hjælpe jer
med at forstå det. Der er intet på jorden, med hvilket I kan sammenligne
den, og intet, I nogensinde har følt adskilt fra HamHende, der ligner
den på mindste måde. I kan end ikke give en velsignelse med perfekt
blidhed. Kunne I vide noget om En, Der giver for evigt, og Som ikke
kender til andet undtagen at
give?
14.3
Gudsrigets Børn lever i lyset af deres FadersModers velsignelse, fordi
de ved, at de er syndfri.
Soningen blev etableret som et middel til at genoprette skyldfrihed for
sindet, der har fornægtet den og dermed fornægtet Gudsriget for det
selv. Soning underviser dig i Guds SønsDatters sande tilstand. Den
underviser dig ikke i det, du er, eller det, din FaderModer er.
Helligånden, Der husker dette for dig, underviser dig bare i, hvordan du
fjerner de blokeringer, der står mellem dig og det, du ved. Hendes
hukommelse er din. Hvis du
husker det, du har lavet,
husker du intet. Erindring af virkeligheden er i Hende og derfor i dig.
14.4
De skyldfri og de skyldige er fuldstændigt ude af stand til at forstå
hinanden. Hver opfatter den anden ligesom sig selv, hvilket gør dem ude
af stand til at kommunikere, fordi hver ser den anden forskellig
fra den måde, han/hun ser sig
selv på. Gud kan kun
kommunikere til Helligånden i dit sind, fordi kun Hun deler viden om
det, du er, med Gud. Og kun Helligånden kan svare
Gud for dig, for kun Hun ved, hvad Gud er.
Alt andet, som du har placeret indeni dit sind, kan
ikke eksistere, for det, der ikke er i kommunikation med Guds
Sind, har aldrig været. Kommunikation med Gud er liv. Intet udover det er til overhovedet.
14.5
Den eneste del af dit sind, der har virkelighed, er den del, der stadigt
forbinder dig med Gud. Ville du have det hele
forvandlet til et strålende budskab om Guds Kærlighed til at dele med
alle de ensomme, der fornægtede HamHende med dig? Gud
gør dette muligt. Vil du fornægte HansHendes længsel efter at være
kendt? Du længes efter HamHende, som HanHun efter dig. Dette er for
evigt uforanderligt. Så accepter det uforanderlige. Lad dødens verden
bag dig, og vend stille og roligt tilbage til Gudsriget. Der er intet
af værdi her og alting
af værdi der. Lyt til Helligånden og til Gud gennem Hende. Hun taler om
dig til dig. Der er ingen skyld i
dig, for Gud er velsignet i Sin SønDatter, ligesom SønnenDatteren er
velsignet i HamHende.
14.6
Enhver af jer har en særlig rolle at spille i Soningen, men budskabet,
givet enhver af jer at dele, er altid det samme - Guds
SønDatter er skyldfri. Hver enkelt underviser forskelligt i
budskabet og lærer det forskelligt. Dog, indtil han/hun underviser i det
og lærer det, vil han/hun lide under smerten fra en vag bevidsthed om,
at hans/hendes sande funktion forbliver uopfyldt i ham/hende.
Skyldbyrden er tung, men Gud ville ikke have dig bundet af den.
HansHendes plan for din opvågning er lige så perfekt, som din er
fejlbarlig. Du ved ikke, hvad du gør, men Hun, Der ved, er med dig.
Hendes blidhed er din, og al den kærlighed, du deler med Gud, holder Hun
opbevaret for dig. Hun ville undervise dig i intet andet end at være
lykkelig.
14.7
Velsignede SønDatter af en fuldstændigt velsignende FaderModer, glæde
blev skabtmanifesteret til dig. Hvem kan fordømme den, Gud har velsignet? Der er intet i Guds
sind, der ikke deler HansHendes skinnende uskyld. Skabelsemanifestation
er den naturlige udvidelse af perfekt renhed. Dit eneste kald her er at
hengive dig selv med aktiv villighed til fornægtelsen af skyld i alle
dens former. At anklage er ikke
at forstå. Soningens lykkelige elever bliver uskyldens
lærere/lærerinder, som alt det, Gud skabtemanifesterede, har ret til.
Nægt dem ikke det, der tilkommer dem, for du vil ikke tilbageholde det
fra dem alene.
14.8
Gudsrigets arv er Guds SønsDatters ret, givet hamhende i hanshendes
skabelsemanifestation. Prøv ikke på at stjæle den fra hamhende, for
ellers vil du bede om skyld
og vil opleve den. Beskyt
hanshendes renhed mod enhver tanke, der ville stjæle den bort og holde
den fra hanshendes øjesyn. Bring uskyld til lyset som svar på Soningens
kald. Tillad aldrig renhed at forblive skjult, men skin de tunge slør af
skyld bort, indeni hvilke Guds SønDatter har skjult sig selv fra sit
eget syn. Vi er alle tilsluttet Soningen her, og intet andet kan forene
os i denne verden. Så vil adskillelsesverdenen glide væk, og fuld
kommunikation blive genoprettet mellem FaderenModeren og SønnenDatteren.
14.9
Miraklet anerkender den skyldfrihed, der må
være blevet nægtet for at producere behov
for helbredelse. Tilbagehold ikke denne glade anerkendelse, for håb om
lykke og frigivelse fra lidelse af enhver art ligger i den. Hvem er der,
som ikke ønsker at være fri for smerte? Han/hun har måske endnu ikke
lært, hvordan udveksle sin
skyld for uskyld eller indset, at kun i denne udveksling kan frihed fra
smerte blive hans/hendes. Dog, de, der har fejlet i at lære, behøver undervisning,
ikke angreb. At angribe dem, der har behov for undervisning, er at
fejle i at lære fra dem.
14.10
Lærere/lærerinder i uskyld har sluttet sig sammen og indtager deres
rolle i Soningens samlede læseplan, hver på sin egen måde. Der er ingen
enhed i indlæringsmål bortset fra dette. Der er ingen konflikt i denne
læseplan, der har ét mål
ligegyldigt, hvordan det bliver undervist. Enhver indsats, gjort på dens
vegne, bliver tilbudt med det ene formål at frigive
fra skyld til Guds og HansHendes skabelsesmanifestations evige ære. Og
enhver undervisning, der peger på dette, peger direkte på Gudsriget og
på Guds fred. Der er ingen smerte, ingen prøvelse, ingen frygt, som
undervisning i dette kan fejle i at overvinde. Magten fra Gud Selv selv
understøtter denne undervisning og garanterer
dens grænseløse resultater.
14.11
Slut dine egne anstrengelser til den magt, der ikke
kan fejle, må resultere
i fred. Ingen kan være uberørt af undervisning sådan som denne. Du vil
ikke se dig selv hinsides Guds magt, hvis du kun underviser i dette. Du
vil ikke være undtaget fra virkningerne af denne helligste lektion, der
kun søger at genoprette det, der er det rette for Guds
skabelsemanifestation. Fra alle og enhver, som du indrømmer befrielse
fra skyld, vil du uundgåeligt lære din
uskyld. Soningens cirkel har
ingen ende. Og du vil finde en stadigt stigende tillid til din sikre
inkludering i det, der er til alle i enhver, du bringer indenfor dens
sikkerhed og dens perfekte fred.
14.12
Så fred være med enhver, der bliver lærer/lærerinde i fred. For fred er
anerkendelsen af perfekt renhed, fra hvilken ingen er udelukket.
Indenfor dens hellige cirkel er alle og enhver, som Gud
skabtemanifesterede som sin SønDatter. Glæde er dens forenende egenskab
med ingen ladt tilbage udenfor til at lide under skyld alene. Guds magt
trækker alle til dens sikre omfavnelse af kærlighed og forening. Stå
stilfærdigt indeni denne cirkel og tiltræk alle torturede sind til at
slutte sig sammen med dig i dens freds sikkerhed og hellighed. Vær med
mig indeni den som lærere/lærerinder i Soning, ikke
i skyld.
14.13
Velsignet er du, der underviser med mig. Vores magt kommer ikke af os,
men af vores FaderModer. I skyldfrihed kender vi HamHende, som HanHun
kender os skyldfri. Jeg står indeni cirklen og kalder dig til fred.
Undervis i fred med mig og stå med mig på hellig grund. Husk for alle og
enhver din FadersModers magt, som HanHun har givet ham/hende. Tro ikke,
at du ikke kan undervise i HansHendes perfekte fred. Stå ikke udenfor,
men slut dig til mig indenfor. Fejl ikke i det eneste formål, til
hvilket min undervisning kalder dig. Genopret til Gud HansHendes
SønDatter, som HanHun skabtemanifesterede hamhende ved at undervis
hamhende i hanshendes uskyld.
14.14
Korsfæstelsen spillede ingen rolle i Soningen. Kun opstandelsen blev min
del i den. Den er symbolet på frigivelsen fra skyld af skyldfrihed. Den,
du opfatter som skyldig, ville du korsfæste. Dog genopretter
du skyldfrihed til hvem som helst, du ser som skyldfri. Korsfæstelse er
altid egoets mål. Det ser som
skyldig, og med dets fordømmelse ville det dræbe. Helligånden ser
kun skyldfrihed, og i Sin mildhed ville Hun frigøre fra frygt og
genoprette kærlighedens regeringstid. Kærlighedens magt er i Hendes
mildhed, der er af Gud, og derfor ikke kan korsfæste eller lide
korsfæstelse. Templet, du gendanner, bliver dit
alter, for det blev genopbygget gennem dig. Og alt det, du giver til
Gud, er dit. Således
skabermanifesterer HanHun, og således må du genoprette.
14.15
Hver enkelt, du ser, anbringer du indeni Soningens hellige cirkel eller
efterlader udenfor ved at bedømme ham/hende egnet til korsfæstelse eller
til genløsning. Hvis du bringer ham/hende ind
i renhedens circel, vil du hvile der sammen med ham/hende. Hvis du
efterlader ham/hende udenfor, slutter du dig til ham/hende der. Døm ikke undtagen i
stilheden, der ikke er af dig. Nægt at acceptere nogen som helst som uden
Soningens velsignelse, og bring ham/hende ind
i den ved at velsigne ham/hende. Hellighed må blive delt, for deri
ligger alting, der gør den hellig. Kom med glæde til den hellige cirkel
og se ud i fred på alle, der tror, de er udenfor. Kast ingen ud, for
dette er det, han/hun søger sammen med dig. Kom, lad os slutte os til
ham/hende i det hellige sted for fred, som er til os alle, forenet som
én indeni fredens årsag.
14.16
Den rejse, vi foretager sammen, er udvekslingen af mørke for lys,
uvidenhed for forståelse. Intet, du forstår, er skræmmende. Det er kun i
mørke og i uvidenhed, at du opfatter det skræmmende, og du viger bort
fra det til yderligere mørke. Og dog er det kun det skjulte, der kan
skræmme, ikke for det, det er,
men for dets skjulthed. Det uklare er skræmmende, fordi du ikke forstår dens betydning. Hvis du gjorde det, ville det
være klart, og du ville ikke længere være i mørket. Intet har skjult
værdi, for det, der er skjult, kan ikke deles, og således er dets værdi
ukendt. Det skjulte bliver holdt
adskilt, men værdien ligger altid i fælles forståelse. Det, der er
skjult, kan ikke blive elsket, og så må
det blive frygtet.
14.17
Det stille lys, i hvilket Helligånden bor indeni dig, er blot perfekt
åbenhed, hvori intet er skjult, og derfor er intet skræmmende. Angreb
vil altid give efter for
kærlighed, hvis det bliver bragt
til kærlighed, ikke skjult for
den. Der er ikke noget mørke, som kærlighedens lys ikke vil fordrive,
medmindre det er skjult for kærlighedens gavnlighed. Det, der holdes adskilt fra kærlighed kan ikke dele dets helbredende magt, fordi det
er blevet skilt fra og holdt i mørke. Mørkets vagtposter våger
omhyggeligt over det, og du, der lavede disse vogtere af illusioner ud
af intet, er nu bange for dem.
14.18
Ville du fortsætte med at give
indbildt magt til disse mærkelige idéer om tryghed? De er hverken trygge
eller utrygge. De beskytter ikke; de angriber heller ikke. De gør
overhovedet ingenting, da de er
ingenting overhovedet. Som vogtere over mørke og over uvidenhed, skal du
kun se på dem med frygt, for det, de holder tilsløret, er skræmmende. Men giv slip i dem, og det, der var skræmmende, vil
ikke være det længere. Uden tilsløringens beskyttelse er kun kærlighedens lys tilbage, for kun dette har betydning og kan
leve i lys. Alt andet må
forsvinde.
14.19
Død giver efter for liv simpelthen, fordi ødelæggelse ikke er sand.
Skyldfrihedens lys skinner skyld væk, fordi, når de bliver bragt sammen, må sandheden gøre
falskheden af dens modsætning fuldstændig tydelig. Hold ikke skyld og
skyldlfrihed adskilte, for din tro på, at du kan have dem begge, er
meningsløs. Alt, hvad du har gjort ved at holde dem adskilte, er at
miste deres betydning ved at blande dem sammen med hinanden. Og så
indser du ikke, at kun den ene betyder noget, og den anden er fuldkommen
uden mening af nogen som helst
art.
14.20
Du har fortolket adskillelsen som et middel, som du har lavet for at
bryde din kommunikation med din FaderModer. Helligånden genfortolker den
som et middel til at genoprette det, der ikke er blevet brudt, men er
blevet gjort tilsløret. Alle ting, du lavede, er nyttige for Hende til
Hendes mest hellige formål. Hun ved,
du ikke er adskilt fra Gud, men Hun opfatter meget i dit sind, der lader
dig tro, du er. Alt dette og
intet andet ville Hun adskille fra dig. Beslutningsmagten, som du lavede
i stedet for magten til at
skabemanifestere, ville Hun undervise dig i at bruge på dine vegne.
I, der lavede den til at korsfæste jer selv, må lære af Hende, hvordan
man anvender den til genoprettelsens hellige sag.
14.21
Du, der taler i mørke og luskede symboler, forstår ikke det sprog, du
har lavet. Det har ingen
betydning, for dets formål er ikke kommunikation, men snarere afbrydelse
af kommunikation. Hvis formålet med sprog er
kommunikation, hvordan kan dette tungemål betyde noget som helst? Dog,
selv denne mærkelige og snoede indsats for at kommunikere gennem ikke
at kommunikere rummer nok af kærlighed til at gøre den meningsfuld, hvis dens fortolker ikke er den, der lavede det. Du, der lavede det, udtrykker kun
konflikt, hvorfra Helligånden ville frigive dig. Overlad det, du ville
kommunikere, til Hende. Hun vil fortolke det for dig med perfekt
klarhed, for Hun ved med Hvem, du
er i perfekt kommunikation.
14.22
Du ved ikke, hvad du siger, og så ved du ikke, hvad der bliver sagt til
dig. Dog opfatter din Fortolker betydningen af dit fremmede sprog. Hun
vil ikke forsøge at kommunikere det meningsløse. Men Hun vil
udskille alt det der har betydning, droppe resten og tilbyde din ægte
kommunikation til de, der ville kommunikere lige så sandt med dig. Du
taler to sprog samtidigt, og det må
føre til uforståelighed. Dog, hvis det ene ikke betyder noget og det
andet alting, er kun det ene muligt med kommunikationsformål. Det andet
forstyrrer det bare.
14.23
Helligåndens funktion er udelukkende
kommunikation. Derfor må Hun fjerne hvad som helst, der forstyrrer den
for at genoprette den. Hold derfor ingen kilde til forstyrrelse fra Hendes
øjesyn, for Hun vil ikke angribe dine vagtposter. Men bring dem til
Hende, og lad Hendes blidhed lære dig, at de ikke er skræmmende i lyset
og ikke kan tjene til at
bevogte de mørke døre, bag hvilke intet er omhyggeligt skjult
overhovedet. Vi må åbne alle døre og lade lyset komme strømmende
igennem. Der er ingen skjulte kamre i Guds tempel. Dets porte er åbne på
vid gab for at hilse HansHendes SønDatter. Ingen kan fejle i at komme,
hvor Gud har kaldt ham/hende, hvis han/hun ikke lukker døren selv for
sin FadersModers velkomst.
14.24
Hvad ønsker du? Lys eller
mørke, viden eller uvidenhed er dine, men ikke begge. Modsætninger må
blive bragt sammen og ikke holdt adskilte. For deres adskillelse er kun
i dit sind, og de bliver forsonet af forening, ligesom du
bliver. I forening må alt det,
der ikke er virkeligt, forsvinde, for sandhed er
forening. Ligesom mørket forsvinder i lys, således svinder
uvidenhed
bort, når viden gryr. Opfattelse er det medium, ved hvilket uvidenhed
bliver bragt til viden. Dog må opfattelsen være uden bedrag, for ellers
bliver den uvidenhedens budbringer snarere end en hjælper i søgen efter
sandhed.
14.25
Søgningen efter sandhed er kun den ærlige søgen efter alting, der
forstyrrer sandheden. Sandhed er. Den kan hverken blive mistet eller søgt eller fundet. Den er der
hvor som helst, du er, da den
er indeni dig. Dog kan den blive anerkendt eller ikke anerkendt, virkelig eller falsk
for dig. Hvis du skjuler den,
bliver den uvirkelig for dig, fordi
du skjulte den og omgav den med frygt. Under hver hjørnesten af frygt,
på hvilken du har opført dit sindsyge trossystem, ligger sandheden
skjult. Dog kan du ikke vide dette for ved at skjule sandhed i frygt,
ser du ingen grund til at tro, jo mere
du ser på frygt, jo mindre ser
du den, og jo klarere bliver det, den skjuler.
14.26
Det er ikke muligt at overbevise de uvidende om, at de ved. Fra deres
synspunkt er det ikke sandt. Dog er det sandt, fordi Gud
ved det. Disse er helt klart modsatte synspunkter på det, de "uvidende"
er. For Gud er uvidende umuligt. Det er derfor ikke et synspunkt
overhovedet, men kun en tro på noget, der ikke findes. Det er kun denne
tro, som de uvidende har, og med den tager de fejl sig selv. De har defineret sig selv, eftersom de ikke blev skabtmanifesteret. Deres
skabelsemanifestation var ikke et synspunkt, men snarere en sikkerhed.
Usikkerhed bragt til sikkerhed opretholder ikke nogen som helst overbevisning om virkeligheden.
14.27
Du må have bemærket, at vægten har været på at bringe det, der er
uønskværdigt til det
ønskværdige; det, du ikke
ønsker til det, du gør. Du
vil indse, at frelse må komme til dig på denne måde, hvis du overvejer
det, spaltelse er. Splittelse er en fordrejet tankesproces, hvorved to
trossystemer, der ikke kan sameksistere, begge bliver opretholdt.
Det er blevet anerkendt, at
hvis de blev bragt sammen,
ville deres fælles accept blive umulig. Men hvis én bliver holdt i mørke
for den anden, synes deres adskillelse
at holde dem begge i live og ligeværdige i deres virkelighed. Deres
sammenføjning bliver således kilden til frygt, for hvis de mødes, må
accept blive trukket tilbage fra en af dem.
14.28
Du kan ikke have dem begge,
for hver fornægter den anden. Adskilt bliver denne kendsgerning mistet
af syne, for hver, på et adskilt
sted, kan blive udstyret med fast tro. Bring dem sammen,
og kendsgerningen om deres fuldstændige uforenelighed bliver
øjeblikkeligt åbenbar. Èn vil forsvinde, fordi
den anden bliver set på samme sted. Lys kan ikke træde ind i mørket, når
et sind tror på mørket og ikke vil give
slip i det. Sandhed kæmper ikke mod uvidenhed, og kærlighed angriber
ikke frygt. Det, der ikke behøver nogen beskyttelse, forsvarer sig ikke.
Forsvar er din fremstilling.
Gud kender den ikke. Helligånden bruger kun forsvar på sandheds vegne
fordi du lavede dem imod den.
Hendes opfattelse af dem i henhold til Hendes formål ændrer dem blot til
en kalden på det, du har angrebet
med dem.
14.29
Forsvar, ligesom alting du lavede, må blidt blive vendt til dit eget
bedste, oversat af Helligånden fra midler til selvdestruktion til midler
til bevarelse og frigivelse. Hendes opgave er mægtig, men Guds magt er
med Hende. Derfor er det så let for Hende, at det blev fuldført i det
øjeblik, det blev givet Hende til dig. Forsink ikke jer selv i jeres
tilbagevenden til fred ved at undre jer over, hvordan Hun kan opfylde
det, Gud har givet Hende at gøre. Overlad det til Hende, Der ved. Du
bliver ikke bedt om selv at udføre mægtige opgaver. Du bliver blot bedt
om at gøre den smule, Hun foreslår dig at gøre, ved kun at have den
smule tillid til Hende ved at tro, at hvis Hun beder om det,
kan du gøre det. Du vil se,
hvor let alt det, Hun beder om, kan blive udført.
14.30
Helligånden beder dig kun om dette - bring enhver hemmelighed til Hende,
du har låst bort fra Hende. Åbn enhver dør for Hende og bed Hende om at
træde ind i mørket og lysne væk. På din anmodning træder Hun ind med
glæde. Hun bringer lyset til mørket, hvis du gør mørket åbent for Hende.
Men det, du skjuler, kan Hun ikke se på. For Hun ser for dig, og
medmindre du ser med Hende, kan Hun ikke se.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn er ikke for Hende
alene, men for Hende med dig. Bring derfor alle dine mørke og hemmelige tanker til Hende og
se på dem med Hende. Hun
holder lyset, og du mørket. De kan
ikke sameksistere, når I begge ser på dem sammen. Hendes dom må sejre, og Hun vil give
den til dig efterhånden, som du tilslutter din opfattelse til Hendes. At
slutte dig sammen med Hende i at se er den måde, hvorpå du lærer at dele
fortolkningen af opfattelse, der fører til viden, med Hende.
14.31
Du kan ikke se alene. At dele opfattelse med Hende, Som Gud har givet
dig, underviser dig i at anerkende det, du ser. Det er anerkendelsen af, at intet, du ser,
betyder noget som helst
alene. At se sammen med Hende vil vise dig, at al mening, inklusive din, ikke kommer fra dobbelt syn, men fra den blide sammensmeltning
af alting til én betydning, én
følelse og ét formål. Gud har ét
formål, som Hun deler med dig. Det eneste syn, som Helligånden tilbyder
dig, vil bringe denne enhed til dit sind med en klarhed og en lysstyrke
så intens, du ikke kunne ønske, at hele verden ikke accepterer det, Gud
ville have, du har. Besku din vilje, accepter den som Hendes, med al
Hendes kærlighed som din. Al ære til dig gennem Hende og gennem Hende
til Gud.
14.32
I mørket har du tilsløret den glorværdighed, Gud gav dig og den magt,
HanHun skænkede sin skyldfri SønDatter. Alt dette ligger skjult i
ethvert mørklagt sted, indhyllet i skyld og i den mørke fornægtelse af
uskyld. Bag de mørke døre, som du har lukket, ligger ingenting, fordi
ingenting kan skjule Guds
gave. Det er lukningen af dørene, der forstyrrer anerkendelsen af
Guds magt, der skinner i dig. Forvis ikke magt fra dit sind, men lad
alt det, der ville skjule din glorværdighed, blive bragt til
Helligåndens dom og der ophævet. Den, Hun ville frelse til
glorværdighed, bliver frelst
til den. Hun har lovet FaderenModeren, at du, gennem Hende, ville blive
frigivet fra lidenhed til glorværdighed. Til det, Hun lovede Gud, er Hun
fuldstændig tro, for Hun delte med Gud det løfte, som blev givet Hende
at dele med dig.
14.33
Hun deler det stadigt for dig.
Alting, der lover noget andet, stort eller småt, uanset hvor meget eller
hvor lidt værdsat, vil Hun erstatte med det ene
løfte, givet til Hende til at lægge på alteret til din FaderModer og
HansHendes SønDatter. Intet alter står for Gud uden
HansHendes SønDatter. Og intet bragt der, der ikke er lige værdigt til
begge, vil andet end blive erstattet af gaver, fuldstændigt acceptable
for FaderModer og SønDatter.
Kan du tilbyde skyld til Gud? Du kan så ikke tilbyde den til HansHendes
SønDatter. For de er ikke adskilte, og gaver til den ene bliver
tilbudt den anden.
14.34
Du kender ikke Gud, fordi du ikke ved dette. Og dog kender du virkeligt
Gud og også dette. Alt dette
er trygt indeni dig, hvor Helligånden skinner. Hun skinner ikke i
opdeling, men på mødestedet, hvor Gud, forenet med Sin SønDatter, taler
til sin SønDatter gennem Hende. Kommunikation mellem det, der ikke kan
blive opdelt, kan ikke ophøre. Det hellige mødested for den useparerede FaderModer
og HansHendes SønDatter ligger i Helligånden og i dig. Al indblanding i den kommunikation, som Gud Selv vil med Sin
SønDatter, er ganske umulig her. Ubrudt og uafbrudt kærlighed flyder
konstant mellem FaderenModeren og SønnenDatteren, som begge
ville have det til at være. Og sådan er
det.
14.35
Lad jeres sind ikke vandre gennem mørklagte korridorer, væk fra lysets
centrum. I kan måske vælge at føre jer selv på afveje, men I kan kun
blive bragt sammen af den
Vejleder, udnævnt til jer. Hun vil helt sikkert føre jer til, hvor Gud
og HansHendes SønDatter venter på jeres anerkendelse. De er sammen om at
give jer enhedens gave, foran hvilken al
adskillelse forsvinder. Foren jer med det, I er. I kan ikke tilslutte
jer noget som helst bortset fra virkelighed. Guds glorværdighed og
HansHendes SønsDatters tilhører jer i sandhed. De har
ingen modsætning, og intet andet kan I skænke jer selv.
14.36
Der er ingen erstatning for sandhed. Og sandhed vil gøre dette klart for
dig efterhånden, som du bliver bragt ind på det sted, hvor du må mødes
med sandhed. Og der til må du blive ført gennem blid forståelse, der
ikke kan føre til noget andet sted. Hvor Gud er, der er du.
Sådan er sandheden. Intet kan
ændre den viden, givet til dig af Gud, til uvidenhed. Alt det, Gud
skabtemanifesterede, kender dets SkaberManifestor. For dette er, hvordan
skabelsenmanifestationen gennemføres af SkaberenManifestoren og af
HansHendes skabelsermanifestationer. På det hellige mødested er
FaderenModeren og HansHendes skabningermanifestationer sammensluttet, og
HansHendes SønsDatters skabelsermanifestationer sammen med dem. Der er
ét led, der slutter dem alle sammen, holdende dem i den enhed, ud af
hvilken skabelsemanifestation sker.
14.37
Det led, med hvilket FaderenModeren slutter sig til de, HanHun giver
magten til at skabemanifestere som HamHende, kan aldrig
blive opløst. Gudsriget selv er forening med hele
skabelsenmanifestationen og med dens Ene SkaberManifestor. Og Gudsriget
forbliver Guds Vilje for dig. Læg ingen andre gaver end dette på dine
altre, for intet kan sameksistere ved siden af det. Her bliver dine
magre tilbud bragt sammen med Guds gave, og kun det, der er
FaderenModeren værdigt, vil blive accepteret af SønnenDatteren, til hvem
det var beregnet. Til den, Gud giver Sig Selv, er
HanHun givet. Dine små gaver vil forsvinde på alteret, hvor HanHun har
anbragt Sin Egen.
14.38
Soningen gør ikke hellig. I
blev skabtmanifesteret
hellige. Den bringer blot vanhellighed
til hellighed eller det, I lavede til det, I er. At bringe sandhed og illusion sammen, egoet til Gud er
Helligåndens eneste funktion. Hold ikke det, I laver, fra jeres
FaderModer, for at skjule det har kostet jer viden om HamHende og jer
selv. Kundskaben er tryg, men hvori er
din tryghed adskilt fra den? At lave tid til at indtage
tidløshedens plads lå i
beslutningen om ikke at være, som du var. Således blev sandhed gjort til
fortid, og nutiden blev viet til illusion. Og fortiden blev også ændret
og indskudt mellem det, der altid var og nu.
Den fortid, som du husker,
var aldrig og repræsenterer kun benægtelsen af det, der altid var.
14.39
At bringe egoet til Gud er kun at bringe fejl til sandheden, hvor den
står korrigeret, fordi den er det modsatte
af det, den møder, og bliver ophævet, fordi modsigelsen ikke længere kan
opretholdes. Hvor længe kan modsigelse opretholdes, når dens umulige
natur bliver klart afsløret? Det, der forsvinder i lys, bliver ikke
angrebet. Det forsvinder blot, fordi det ikke er sandt. Forskellige
virkeligheder er meningsløse, for virkelighed må være én. Den kan ikke ændre sig med tid eller humør eller tilfældighed. Dens
uforanderlighed er det, der gør den
virkelig. Dette kan ikke blive
ophævet. Ophævelse er for uvirkelighed. Og denne virkelighed er
nok for dig.
14.40
Bare ved at være det, den er, befrier sandhed dig fra alting, som den
ikke er. Soningen er så blid, du kun behøver at hviske til den, og al
dens kraft vil skynde sig til din assistance og støtte. Du er ikke
skrøbelig med Gud ved siden af dig. Dog uden HamHende er du intet.
Soningen tilbyder dig Gud. Den gave, som du afslog, bliver holdt af
HamHende i dig. HansHendes Ånd holder den der for dig. Gud har ikke
forladt Sit alter, selvom HansHendes tilbeder anbragte andre guder på
det. Templet er stadig helligt, for Tilstedeværelsen, der dvæler indeni
det, er Hellighed.
14.41
I templet venter Hellighed stilfærdigt på tilbagevenden af dem, der
elsker den. Tilstedeværelsen ved, at de vil vende tilbage til renhed og
til nåde. Guds nåde vil tage dem blidt ind og dække alle deres
fornemmelser af smerte og tab med den udødelige forsikring om deres
FadersModers kærlighed. Der vil frygt for død blive erstattet med
livsglæde. For Gud er Liv, og de bor
i Liv. [Liv er lige så hellig som Helligheden, med hvilken det blev
skabtmanifesteret.] Hellighedens Tilstedeværelse lever i alting, der
lever, for Hellighed skabtemanifesterede liv og efterlader ikke det, Det
skabtemanifesterede hellig som Den Selv.
14.42
I denne verden kan du blive et pletfrit spejl, i hvilket din
SkabersManifestors hellighed skinner frem fra dig og hele vejen rundt
omkring dig. Du kan afspejle Gudsriget her. Dog ingen afspejlinger af billeder af andre guder må svække
spejlet, der ville rumme Guds afspejling i sig. Jorden kan afspejle
Gudsriget eller helvede; Gud eller egoet. Du behøver kun at efterlade
spejlet rent og frit for alle de billeder af skjult mørke, du har tegnet
på det. Gud vil skinne på det af sig selv. Kun den klare afspejling af
HamHende Selv kan blive opfattet på det. Afspejlinger bliver set i lys.
I mørke er de tilslørede, og deres betydning synes kun at ligge i
skiftende fortolkninger snarere end i dem selv.
14.43
Afspejlingen af Gud behøver ingen fortolkning. Den er klar. Rens bare spejlet, og det budskab, der skinner frem fra det,
spejlet holder frem til alle at se på, kan ingen fejle i at forstå. Det er budskabet, som Helligånden holder til
spejlet, der er i Hende. Hun anerkender det, fordi Hun er blevet
undervist i Sit behov for
det, men ved ikke, hvor Hun skal se for at finde det. Så lad Hende se
det i dig og dele det med dig.
14.44
Kunne du blot i et enkelt øjeblik erkende helbredelsens magt, som
afspejlingen af Gud, der skinner i dig, kan bringe til hele verden,
kunne du ikke vente med at gøre dit sinds spejl rent til at modtage
billedet af den hellighed, der helbreder verden. Billedet af hellighed,
der skinner i dit sind, er ikke tilsløret og vil ikke forandre sig. Dens
betydning for dem, der ser på den, er ikke tilsløret, for enhver
opfatter den som det samme.
Alle bringer deres forskellige problemer til dens helbredende lys, men
alle deres problemer bliver kun
mødt med helbredelse der.
14.45
Hellighedens reaktion på en
hvilken som helst form for fejl er altid den samme. Der er ingen
modsigelse i det, hellighed fremkalder. Dets eneste
svar er helbredelse uden hensyntagen til det, der bliver bragt til det.
De, der har lært kun at tilbyde helbredelse på grund af afspejlingen af
hellighed i dem, er rede til Gudsriget omsider. Der er hellighed ikke
en afspejling, men snarere den faktiske tilstand af det, der kun var
spejlet til dem her. Gud er intet billede, og HansHendes
skabelsermanifestationer, som del af HamHende, rummer HamHende i sig i
sandhed. De afspejler ikke blot sandhed, for de er sandhed.
14.46
Når ingen opfattelse står mellem Gud og HansHendes
skabelsermanifestationer, eller mellem HansHendes Børn og deres egne, må
viden om skabelsemanifestation fortsætte for evigt. De afspejlinger, som
I accepterer i jeres sinds
spejl i tid, bringer kun evigheden nærmere eller fjernere. Men evigheden
i sig selv er hinsides al tid.
Ræk ud af tiden og rør ved den ved hjælp af dens afspejling i dig. Og du
vil vende dig fra tid til hellighed så sikkert, som afspejlingen af
hellighed kalder enhver til at lægge al skyld til side. Afspejl
Gudsrigets fred her og bring
denne verden til Gudsriget. For afspejlingen af sandhed trækker enhver
til sandhed, og efterhånden,
som de går ind i den, lader de alle afspejlinger bag sig.
14.47
I Gudsriget bliver virkeligheden delt og ikke afspejlet. Ved at dele
dens afspejling her bliver dens sandhed den eneste opfattelse, Guds
SønDatter accepterer. Og således gryr erindringen om hanshendes
FaderModer i hamhende, og hanhun kan ikke længere være tilfreds med
andet end sin egen virkelighed. Du, på jorden, har intet begreb om
grænseløshed, for den verden, du synes at leve i, er
en verden af grænser. I denne verden er det ikke sandt, at noget
som helst uden en rækkefølge af vanskeligheder kan forekomme. Miraklet
har derfor en enestående funktion og er motiveret af en enestående
Lærerinde, Der bringer en anden verdens love til denne ene. Miraklet er
den eneste ting, du kan gøre,
der transcenderer orden, idét det ikke er baseret på forskelle, men på
lighed.
14.48
Mirakler er ikke i konkurrence, og antallet af dem, du kan lave, er
grænseløst. De kan være samtidige og talrige som legioner. Dette er ikke
svært at forstå, når du først forestiller dig dem som mulige
overhovedet. Det, der er
vanskeligere at begribe, er den manglende rækkefølge af vanskeligheder,
der stempler miraklet som noget, der skal komme andetsteds fra, ikke
herfra. Fra verdens synspunkt er dette umuligt. Du har oplevet mangel på
konkurrence blandt dine tanker, som, selvom de kan være i konflikt, kan
falde dig ind sammen og i stort antal. Du er så vant til dette, at det
kan give dig ringe overraskelse.
14.49
Dog, du er også vant til at klassificere nogle af dine tanker som
vigtigere, større eller bedre, klogere eller mere produktive og
værdifulde end andre. Og dette er sandt om tankerne, der krydser sindet
for de, der tror, de lever adskilte. For nogle er overvejelser om
Gudsriget, mens andre er motiverede af egoet, som kun synes
at tænke. Resultatet er et vævende, skiftende mønster, der aldrig hviler
og aldrig er stille. Det skifter uophørligt over dit sinds spejl, og
Gudsrigets genspejlinger varer kun et øjeblik og bliver svage
efterhånden, som mørket udsletter dem. Hvor der var lys, fjerner mørket
det på et øjeblik, og skiftende mønstre af lys og mørke fejer konstant
over jeres sind.
14.50
Den smule tilregnelighed, der stadigt er tilbage, bliver holdt sammen af
en fornemmelse af orden, som du
fastlægger. Dog, selve den kendsgerning, at du
kan gøre dette og bringe en
hvilken som helst orden ind i kaos, viser dig, at du ikke er et
ego, og at mere end et ego må
være i dig. For egoet er
kaos, og hvis det var hele dig, ville ingen orden overhovedet være
mulig. Dog, selvom den orden, I pålægger jeres sind, begrænser egoet,
begrænser den også jer. At
ordne er at dømme og at arrangere ved dom. [Derfor er det ikke din funktion, men Helligåndens.] Det
vil synes svært for dig at lære, at du ikke har noget grundlag overhovedet
for at ordne dine tanker. Denne lektion underviser Helligånden i
ved at give dig skinnende eksempler for at vise dig, at din måde at
ordne på er forkert, men at en bedre måde bliver tilbudt dig.
14.51
Miraklet tilbyder nøjagtigt det samme svar på ethvert råb om hjælp. Det
dømmer ikke råbet. Det anerkender blot det, det er,
og svarer i overensstemmelse hermed. Det overvejer ikke, hvilket råb er
højere eller større eller vigtigtigere. Du kan undre dig over, hvordan
du, der stadig er bundet til dom, kan blive bedt om at gøre det, der
ikke kræver din egen dom. Svaret er meget enkelt. Guds magt, og ikke
din, fremkalder mirakler. Miraklet selv er kun vidnesbyrdet om, at du
har Guds magt i dig. Det er grunden til, at miraklet giver ligeværdig
velsignelse til alle, der tager del i det, og det er også grunden til,
at alle og enhver tager del i
det. Guds magt er grænseløs. Og da den altid er maksimal, tilbyder den alting
til enhvert råb fra hvem som helst. Her er
der ingen rækkefølge af vanskeligheder. Et råb om hjælp bliver givet
hjælp.
14.52
Den eneste dom involveret overhovedet, er Helligåndens eneste
opdeling i to kategorier - den ene af kærlighed og den anden råbet på
kærlighed. Du kan ikke trygt
lave denne opdeling, for du er alt for forvirret til enten at anerkende
kærlighed eller til at tro, at alt andet ikke er andet end et behov for
kærlighed. Du er for bundet til form og ikke til indhold. Det, du anser
for indhold, er ikke indhold overhovedet. Det er kun form og intet
andet. For du reagerer ikke på det, en broder/søster virkelig
tilbyder dig, men kun på den særlige opfattelse af hans/hendes tilbud,
med hvilken egoet bedømmer det.
14.53
Egoet er ude af stand til at forstå indhold og er fuldstændigt ligeglad
med det. For egoet, hvis formen er acceptabel, må
indholdet være det. Ellers vil det angribe formen. I, der tror, I
forstår noget af sindets dynamik, lad mig forsikre jer om, at I ved
intet om det overhovedet. For af jer selv kunne I ikke vide noget om det. Undersøgelsen af egoet er ikke
studiet af sindet. Faktisk nyder egoet studiet af det selv og
anerkender fuldt ud engagementet fra studerende, der ville analysere
det, og godkende dets vigtighed. Dog, studerer de kun form med
meningsløst indhold. For deres lærer er meningsløs, skønt omhyggelig med
at skjule denne kendsgerning bag en masse ord, der lyder imponerende,
men som mangler nogen som helst konsekvent fornuft, når de bliver sat sammen.
14.54
Dette er karakteristisk for egoets domme. Separat ser de ud til at
holde, men sæt dem sammen, og det tankesystem, der opstår ved at
sammenslutte dem, er usammenhængende og fuldstændigt kaotisk. For form
er ikke nok til at give mening, og den underliggende mangel på indhold
gør et sammenhængende system umuligt. Adskillelse forbliver derfor
egoets valgte tilstand. For ingen kan alene dømme egoet sandt. Dog, når
to eller flere slår sig sammen
om at søge efter sandhed, kan egoet ikke længere forsvare dets mangel på
indhold. Foreningens kendsgerning fortæller
dem, det ikke er sandt.
14.55
Det er umuligt at huske Gud i hemmelighed og alene. For at huske
HamHende betyder, du er ikke
alene og villig til at huske det. Tag ingen tanke for dig selv, for
ingen tanke, du rummer, er
for dig selv. Hvis du ville huske din FaderModer, lad Helligånden ordne
dine tanker og giv kun det svar, med hvilket Hun svarer dig. Alle søger
efter kærlighed, som du gør, og ved det ikke, medmindre han/hun slutter
sig sammen med dig i at søge efter den. Hvis I foretager den søgen
sammen, bringer I et lys med jer så magtfuldt, at det, I ser, bliver
givet mening. Den ensomme rejse mislykkes, fordi den har udelukket det,
den ville finde.
14.56
Ligesom Gud kommunikerer med den Hellige Ånd i dig, således oversætter
Helligånden HansHendes kommunikationer gennem
dig, så du kan forstå dem. Gud har ingen hemmelige kommunikationer, for
alting ved HamHende er fuldstændig åbent og frit tilgængelig for alle,
er til alle. Intet lever i
hemmelighed, og det, du ville skjule for Helligånden, er ingenting. Hver
fortolkning, du ville lægge
på en broder/søster, er meningsløs. Lad Helligånden vise
ham/hende til dig og undervise dig både i hans/hendes kærlighed og behov
for kærlighed. Hverken hans/hendes sind eller
dit rummer mere end disse to tanker.
14.57
Miraklet er erkendelsen af, at dette er sandt. Hvor der er kærlighed, må
din broder/søster give den til dig på grund af det, den er. Men hvor,
der er behov for kærlighed,
må du give den på grund af
det, du er. For længe siden sagde vi, at dette kursus vil undervise dig
i det, du er, og gendanne din identitet for dig. Vi har allerede lært,
at denne identitet bliver delt. Miraklet bliver midlet til at dele den. Ved at levere din identitet, hvor som helst
den ikke bliver anerkendt,
vil du anerkende den. Og Gud
Selv, Der vil være sammen med Sin SønDatter for evigt, vil velsigne
enhver anerkendelse af HansHendes SønDatter med al den kærlighed, HanHun
rummer for hamhende. Magten i al
HansHendes kærlighed vil heller ikke være fraværende fra noget som
helst mirakel, du tilbyder HansHendes SønDatter. Hvordan kan der så være
en rækkefølge af vanskeligheder blandt dem?
14.58
Dog er det væsentlige at lære, at du
ikke ved. Viden er magt, og al magt er af Gud. I, der har prøvet
på at beholde magt for jer selv, har mistet den. I har stadig magten,
men I har anbragt så meget mellem den og jeres bevidsthed
om den, at I ikke kan bruge den. Alting, I har lært jer selv, har gjort
jeres magt mere og mere tilsløret for jer. I ved ikke, hvad
den er eller hvor. I har
lavet en efterligning af magt og en fremvisning af styrke så ynkelig, at
den må svigte jer. For magt er ikke en tilsyneladende styrke, og sandhed
er hinsides efterligning af nogen som helst slags. Dog er alt det, der
står mellem dig og Guds magt i dig, ikke andet end din indlæring af det
falske og dine forsøg på at ophæve det sande.
14.59
Så vær villig til at lade det hele blive ophævet, og vær glad for, at I
ikke er bundet til det for evigt. For I har lært jer selv, hvordan putte
Guds SønDatter i fængsel, en lektion så utænkelig, at kun de sindssyge i
den dybeste søvn endog kunne drømme om det. Kan Gud lære hvordan ikke
at være Gud? Og kan HansHendes SønDatter, givet al magt af HamHende,
lære at være magtesløs? Hvad har I undervist jer selv i, som I på nogen
mulig måde foretrækker at beholde i stedet for det, I
har, og det, I er?
14.60
Soning underviser jer i, hvordan undslippe for evigt fra alting, I har
undervist jer selv i, i fortiden ved kun at vise jer det, I er nu.
Indlæring er blevet
gennemført, før dens virkninger bliver manifesterede. Indlæring er
derfor i fortiden, men dens indflydelse afgør nutiden ved at give den en
hvilken som helst betydning, den har for jer. Jeres
indlæring giver ingen mening i nutiden overhovedet. Intet, I nogensinde
har lært, kan hjælpe jer med at forstå nutiden eller lære jer at ophæve
fortiden. Jeres fortid er
det, I har undervist jer selv i. Giv
slip i det hele. Forsøg ikke at forstå nogen som helst begivenhed
eller noget som helst eller nogen som helst i dens lys, for mørkets lys,
i hvilket I prøver på at se, kan kun
tilsløre.
14.61
Anbring overhovedet ingen tillid i mørke til at oplyse din forståelse,
for hvis du gør, modsiger du lyset og tror
derved, du ser mørket. Dog, mørket kan ikke blive
set, for det er intet andet end en tilstand, i hvilken det at se
bliver umuligt. I, der endnu ikke har bragt alt mørket, som I har
undervist jer selv i til lyset i jer, kan næppe bedømme sandheden og
værdien af dette kursus. Dog forlod Gud jer ikke. Og så har I en anden
lektion, sendt fra HamHende, allerede
lært for ethvert Barn af lys af Hende, til Hvem Gud gav den. Denne
lektion skinner af Guds glorværdighed, for i den ligger HansHendes magt,
som HanHun så gladeligt deler med Sin SønDatter.
14.62
Lær om HansHendes lykke, som er din.
Men for at udføre dette, må alle dine mørke lektioner blive bragt
villigt til sandhed og med glæde lagt ned af hænder åbne for at modtage,
ikke lukkede for at tage. Hver mørk lektion, som du bringer til Hende,
Der underviser i lys, vil Hun acceptere fra dig, fordi du ikke ønsker
den. Og Hun vil med glæde udveksle
hver enkelt for den lyse lektion, Hun har lært for dig. Tro aldrig på,
at nogen som helst lektion, du har lært adskilt
fra Hende, betyder noget.
14.63
I har én prøve, så sikker som Gud, til at anerkende, om det, I lærte, er
sandt. Hvis I er fuldstændigt fri for frygt af nogen som helst slags, og
hvis alle de, der mødes med eller endog tænker på jer, tager del i jeres
perfekte fred, så kan I være sikre på, at I har lært Guds lektion og
ikke jeres. Medmindre alt dette er sandt, er der mørke lektioner i jeres sind, der skader og hindrer jer og
alle omkring jer. Fraværet af
perfekt fred betyder kun én
ting: I tror, I ikke vil det for Guds SønDatter, hanshendes FaderModer
vil for hamhende. Enhver mørk lektion underviser i dette i en eller
anden form. Og enhver lys lektion, med hvilken Helligånden vil erstatte
de mørke, du ikke accepterer og skjuler, underviser dig i, at du vil med
FaderenModeren og HansHendes SønDatter.
14.64
Vær ikke bekymret for, hvordan I kan lære en lektion så fuldstændigt
forskellig fra alting, I har lært jer selv. Hvordan ville I vide det?
Jeres del er meget enkel. I behøver kun at anerkende, at alting, I
lærte, ønsker I ikke. Bed om
at blive undervist, og brug
ikke jeres erfaringer til at bekræfte det, I
har lært. Når jeres fred bliver truet eller forstyrret på nogen som
helst måde, sig til jer selv,
14.65 Jeg ved ikke hvad
noget som helst, inklusive dette, betyder.
Og så ved jeg ikke, hvordan jeg skal reagere på det.
Og jeg vil ikke bruge min egen fortidige indlæring som lyset
til at vejlede mig nu.
14.66
Ved denne afvisning af at forsøge at undervise dig selv i det, du ikke
ved, vil den Vejleder, Som Gud har givet dig, tale til dig. Hun vil
indtage Sin retmæssige plads i din bevidsthed, i det øjeblik
du forlader den og tilbyder den til Hende.
14.67
Du kan ikke være din vejleder
til mirakler, for det er dig, der gjorde dem nødvendige. Og fordi
du gjorde det, er de midler, du kan regne med til mirakler, blevet
leveret til dig. Guds
SønDatter kan ikke lave noget behov, hanshendes FaderModer ikke vil
opfylde, hvis hanhun men henvender sig til HamHende den mindste smule.
Dog kan HanHun ikke tvinge sin SønDatter til at vende sig til HamHende
og forblive Sig Selv. Det er umuligt, at Gud mister Sin identitet, for
hvis HanHun gjorde det, ville du miste
din. Og når HanHun er din, kan HanHun ikke ændre sig selv, for din
identitet er uforanderlig.
Miraklet anerkender HansHendes uforanderlighed ved at se HansHendes
SønDatter, som hanhun altid var, og ikke som hanhun ville gøre sig selv
til. Miraklet bringer de virkninger, som kun
skyldfrihed kan bringe, og fastlægger således den kendsgerning, at
skyldfrihed må være.
14.68
Hvordan kan du, så fast bundet til skyld og forpligtet til at forblive
det, fastlægge din skyldfrihed for dig selv? Det er umuligt. Men vær
sikker på, at du er villig til at anerkende, at det er
umuligt. Det er kun, fordi du tror, at du kan styre en lille del eller
håndtere bestemte aspekter af dit liv alene, at Helligåndens vejledning
er begrænset. Således ville du gøre Hende upålidelig og bruge denne
indbildte upålidelighed som en undskyldning for at holde visse mørke
lektioner fra Hende. Og ved at begrænse den vejledning, som du ville acceptere,
er du ude af stand til at regne med mirakler til at besvare alle dine
problemer for dig.
14.69
Tror du, at det, Helligånden ville have dig til at give,
ville Hun tilbageholde for
dig? Du har ingen problemer,
som Hun ikke kan løse ved at tilbyde dig et mirakel. Mirakler er til dig. Og enhver frygt eller smerte eller prøvelse, du har, er
blevet ophævet. Hun har bragt dem alle til lys efter at have
accepteret dem i stedet for
dig og anerkendt, de aldrig var. Der er ingen mørke lektioner, Hun ikke
allerede har lettet for dig. De lektioner, I ville undervise jer selv i,
har Hun allerede korrigeret. De findes ikke i Hendes sind overhovedet.
For fortiden binder Hende ikke og binder derfor ikke dig. Hun ser ikke
tid, som du gør. Og hvert mirakel, Hun tilbyder dig, korrigerer dit brug
af tid og gør den til Hendes.
14.70
Hun, der har befriet dig fra fortiden, ville undervise dig i, du er
fri af den. Hun ville bare have dig til at acceptere Hendes præstationer
som dine, fordi Hun lavede dem for
dig. Og fordi Hun gjorde det, er
de dine. Hun har gjort dig fri af det, du lavede. Du kan fornægte Hende,
men du kan ikke påkalde Hende forgæves. Hun giver altid det, Hun har lavet i dit sted. Hun ville lægge Sin lyse
undervisning så fast i dit sind, at ingen mørke lektioner kan blive i
det, Hun har fastlagt som helligt ved Sin Tilstedeværelse. Tak Gud, at
Hun er der og arbejder gennem dig. Og alle Hendes værker er dine. Hun
tilbyder dig et mirakel med hver eneste du lader Hende lave gennem dig.
14.71
Guds SønDatter vil altid være udelelig. Ligesom vi bliver holdt som èn i Gud, således
lærer vi som én i HamHende. Guds Lærer er så lig Sin SkaberManifestor
som HansHendes SønDatter er, og gennem Sin Lærer forkynder Gud Sin Énhed
og Sin SønsDatters. Lyt i stilhed, og hæv ikke din stemme mod Hende. For
Hun underviser i enhedens mirakel, og foran Hendes lektioner forsvinder
opdeling. Undervis som Hende her, og du vil huske, at du altid har
skabtmanifesteret som din FaderModer. Skabelsensmanifestationens mirakel
er aldrig ophørt, og har det hellige stempel af udødelighed på sig.
Dette er Guds Vilje for al skabelsemanifestation, og al
skabelsemanifestation tilslutter sig i at ville det.
14.72
De, der altid husker, at de intet ved, men som er villige til at lære alting,
vil lære det. Men når som helst de stoler på sig selv, vil de ikke
lære. De har ødelagt deres motivation til at lære ved at tænke, de allerede
ved. Tænk ikke, du forstår noget som helst, før du har bestået prøven om
perfekt fred, for fred og forståelse går sammen og kan aldrig blive
fundet alene. Hver bringer den anden med
sig, for det er Guds lov, de ikke er adskilte. De er årsag og virkning,
hver for den anden, så hvor den ene er fraværende, kan den anden ikke være.
14.73
Kun de, der ser, de ikke kan vide, medmindre virkningen af forståelse
er hos dem, kan virkelig lære overhovedet. Og for dette må det være
fred, de ønsker, og intet andet. Når som helst du tror, du
ved, vil fred vige fra dig, fordi du har forladt Fredens Lærer. Når som
helst du fuldt ud indser, at du ikke
ved, vil fred vende tilbage, for du vil have inviteret Hende til at gøre
det ved at opgive egoet på Hendes vegne. Påkald ikke egoet for noget som
helst. Det er kun dette, som
du behøver. Helligånden vil af Sig Selv
fylde alle sind, der således gør plads til Hende.
14.74
Hvis du ønsker fred, må du forlade angrebets lærer. Fredens Lærer vil aldrig
forlade dig. Du kan svigte Hende, men Hun vil aldrig gøre gengæld, for
Hendes tro på dig er Hendes
forståelse. Den er lige så fast som Hendes tro på Hendes
SkaberManifestor, og Hun ved, at troen på Hendes SkaberManifestor må
omfatte tro på HansHendes skabelsemanifestation. I denne konsistens
ligger Hendes hellighed, som Hun ikke kan opgive, for det er ikke Hendes
Vilje at gøre det. Med din perfektion for øje altid, giver Hun fredens
gave til enhver, der opfatter behovet for fred, og som ville have den.
Gør plads til fred, og den vil komme. For forståelse er i dig, og fra
den må fred komme.
14.75
Guds kraft, fra hvilken de begge opstår, er din lige så sikkert, som den
er HansHendes. Du tror, du kender HamHende ikke, kun fordi det, alene,
er umuligt at kende HamHende. Dog se de mægtige værker, som HanHun vil
lave gennem dig, og du må være overbevist om, at du lavede dem gennem
HamHende. Det er umuligt at fornægte Kilden til virkninger så kraftige,
at de ikke kunne være af dig.
Giv plads til HamHende, så finder du dig selv så fyldt med magt, at
intet vil sejre mod din fred. Og dette vil være den prøven, ved hvilken
du anerkender, at du har forstået det.
15.1
Kan du forestille dig, hvad det betyder ingen sorger at have, ingen
frygt, ingen bekymringer, men blot at være perfekt rolig og stille hele
tiden? Dog det er det, tid er til - at lære kun det og intet andet. Guds
Lærerinde kan ikke være tilfreds med Sin undervisning, før den udgør hele
din indlæring. Hun har ikke opfyldt sin undervisningsfunktion, før du er
blevet en så konsekvent elev, at du kun
lærer af Hende. Når dette er sket, vil du ikke længere behøve en
lærerinde eller tid til at lære i.
15.2
En kilde til opfattet modløshed, fra hvilken du lider, er din tro på, at
dette tager tid, og at resultaterne af Helligåndens undervisning er
langt ude i fremtiden. Sådan er det ikke. For Helligånden bruger
tid på sin egen måde og er ikke bundet af den. [Tid er Hendes ven i
undervisning. Den spilder Hende ikke, som den gør dig.] Og alt det
spild, som tiden synes at bringe med sig, skyldes kun din identifikation
med egoet, der bruger tid til at støtte sin tro på ødelæggelse. Egoet,
ligesom Helligånden, bruger tid til at overbevise dig om uundgåeligheden
af målet og slutningen på undervisning. For egoet er målet død, der
er dets slutning. Men for Helligånden er målet liv, der ikke har
nogen slutning.
15.3
Egoet er tidens allierede, men ikke en ven. For det er lige så
mistillidsfuld overfor døden, som det er overfor livet, og det, det
ønsker for dig, kan det ikke tolerere. Egoet vil ønsker dig
død, men ikke sig selv. Resultatet af dets mærkelige religion må derfor være
overbevisningen om, at det kan forfølge dig hinsides graven. Og ud af
dets uvillighed til at lade dig finde fred, selv i den død, det ønsker
for dig, tilbyder det dig udødelighed i helvede. Det taler til dig om
Gudsriget, men forsikrer dig om, at Gudsriget ikke er til dig. Hvordan
kan de skyldige håbe på Gudsriget? Troen på helvede er uundgåelig for
de, der identificerer sig med egoet. Deres mareridt og deres frygt er
alle forbundet med det.
15.4
Egoet underviser i, at helvede er i fremtiden,
for dette er det, al dets undervisning er rettet mod. Helvede er dets mål,
for selvom egoet sigter mod død og opløsning som en slutning, tror det ikke på det. Dødsmålet, som det higer efter for dig,
efterlader det utilfredsstillet. Ingen, der følger egoets undervisning,
er uden dødsfrygten. Dog, hvis døden blot blev tænkt på at være en ende
på smerte, ville den være frygtet?
Vi har set dette mærkelige paradoks i egoets tankesystem før, men aldrig
så tydeligt som her. For egoet må synes at holde
frygt væk fra dig for at beholde din troskab. Dog må det fremkalde frygt for at bevare sig
selv.
15.5
Igen prøver egoet, og lykkes alt for ofte i at gøre begge dele ved at
bruge dissociation, at holde dets modstridende mål sammen, så de ser ud
til at blive forenet. Egoet underviser således: Død er slutningen, hvad
angår håb om Gudsriget. Dog, fordi du og det selv ikke kan blive
adskilt, og fordi det ikke kan forestille sig det egen død, vil det stadigt forfølge dig, fordi skyld er evig. Sådan
er egoets version af udødelighed. Og det er denne, egoets version af tid
understøtter.
15.6
Egoet underviser i, at Gudsriget er her og nu, fordi fremtiden
er helvede. Selv når det angriber så vildt, at det prøver på at tage
livet af en eller anden, der hører det midlertidigt som den eneste
stemme, taler det om helvede selv til ham/hende. For det fortæller
ham/hende, at helvede er her
og byder ham/hende at springe fra helvede ind i glemsel. Den eneste tid,
egoet tillader
nogen
som helst at se på med en vis grad af sindsligevægt, er fortiden. Og
selv der, er dens eneste værdi, at den ikke er mere.
15.7
Hvor dyster og fortvivlet er egoets brug af tid! Og hvor
frygtindgydende! For nedenunder dets fanatiske insistering på, at
fortiden og fremtiden skal være den samme, er skjult en langt mere lumsk
trussel mod fred. Egoet reklamerer ikke for sin endelige trussel, for
det ville have dets tilbedere til stadigt at tro, at det kan tilbyde undslippelse fra det. Men troen på skyld må føre til troen på helvede og
gør
det altid. Den eneste måde, på hvilken egoet tillader frygten for
helvede at blive oplevet, er at bringe helvede her, men altid som en forsmag på fremtiden. For ingen, der betragter
sig selv som fortjenende helvede, kan tro, at straf vil ende i fred.
15.8
Helligånden underviser således: Der
er intet helvede. Helvede er kun det, egoet har lavet ud af nutiden.
Troen på helvede er det, der forhindrer dig i at forstå
nutiden, fordi du er bange
for den. Helligånden fører lige så støt til Gudsriget, som egoet driver
til helvede. For Helligånden, Der kun
kender nutiden, bruger den til at ophæve den frygt, med hvilken egoet
ville gøre nutiden ubrugelig. Der er ingen
undslippelse fra frygt i egoets brug af tid. For tiden er, ifølge
dets undervisning, intet andet end et undervisningsmiddel til forøgelse
af skyld, indtil den bliver altomfattende og kræver hævn for evigt.
15.9
Helligånden ville ophæve alt dette nu.
Frygt er ikke af nutiden, men kun af fortiden og fremtiden, der ikke
eksisterer. Der er ingen frygt i nuet, når hvert øjeblik står klart og
adskilt fra fortiden uden, at dens skygge når ud og ind i fremtiden.
Hvert øjeblik er en ren, uplettet fødsel, i hvilket Guds SønDatter
dukker frem fra fortiden ind i nutiden. Og nutiden udvider sig for
evigt. Den er så smuk og så ren og fri for skyld, at intet andet end
lykke er der. Intet mørke bliver husket, og udødelighed og glæde er nu.
15.10
Denne lektion tager ingen tid. For hvad er tiden uden en fortid og fremtid? Det
har taget tid at vildlede dig så fuldstændigt, men det tager ingen
tid overhovedet at være det, du er.
Begynd at praktisere Helligåndens brug af tid som et undervisningsmiddel
til lykke og fred. Tag selve dette øjeblik,
nu, og tænk på det som alt,
der er af tid. Intet kan nå dig her ud af fortiden, og det er her
du er fuldstændig frikendt,
fuldstændigt fri og helt uden fordømmelse. Fra dette hellige øjeblik,
hvori hellighed blev født igen, vil du gå frem i tiden uden frygt og
uden nogen fornemmelse af forandring med
tiden.
15.11
Tiden er ufattelig uden forandring, dog ændres hellighed ikke. Lær fra
dette øjeblik mere end blot, helvede ikke findes. I dette forløsende
øjeblik ligger Gudsriget. Og Gudsriget vil ikke forandre sig, for
fødslen ind i den hellige nutid er frelse
fra forandring. Forandring er en illusion, undervist i af de, der ikke
kunne se sig selv som skyldfri. Der er ingen forandring i Gudsriget,
fordi der ingen forandring er i Gud. I det hellige øjeblik, i hvilket du
ser dig selv som skinnende af frihed, vil
du huske Gud. For at huske HamHende
er at huske frihed.
15.12
Når som helst du bliver fortvivlet ved tanken om, hvor lang tid det vil
tage at skifte sindelag så fuldstændigt, spørg dig selv: "Hvor længe er
et øjeblik?" Kunne du ikke give så kort en tid til Helligånden til din
frelse? Hun beder ikke om mere, for Hun har intet behov for mere. Det
tager langt længere at undervise dig i, hvordan at blive villig til at
give Hende dette end for Hende at bruge dette lille bitte øjeblik til at
tilbyde dig hele Gudsriget. Til gengæld for dette øjeblik står Hun klar
til at give dig erindringen om evigheden.
15.13
Du vil aldrig give dette hellige øjeblik til Helligånden på din
frigivelses vegne, så længe du er uvillig til at give det til dine
brødre/søstre på deres. For
det øjeblik af hellighed bliver delt og kan ikke være dit alene. Husk
så, når du bliver fristet til at angribe en broder/søster, at
hans/hendes øjeblik af frigørelse er dit.
Mirakler er de øjeblikke af frigivelse, du tilbyder og vil modtage.
De bekræfter din villighed til at blive
frigivet og til at tilbyde tid til Helligånden til Hendes brug af den.
Hvor længe er et øjeblik? Det er lige så kort for din broder/søster, som
det er for dig. Praktiser at give dette velsignede øjeblik af frihed til
alle, der er slavebundet af tid, og gør således tid til deres ven for dem. Helligånden giver deres velsignede øjeblik til dig
gennem din given af det. Når du giver det, tilbyder Hun det til dig.
15.14
Vær ikke uvillig til at give det, du ville modtage af Hende, for du
slutter dig til Hende i at give. I den krystalklare renhed af den
befrielse, du giver, er din øjeblikkelige
undslippelse fra skyld. Du må
være hellig, hvis du tilbyder hellighed. Hvor længe er et øjeblik? Så
længe som det tager at genoprette perfekt tilregnelighed, perfekt fred
og perfekt kærlighed til enhver, til Gud og til dig
selv. Så længe som det tager at huske udødelighed og dine
udødelige skabelsermanifestationer, der deler det med dig. Så længe som
det tager at bytte helvede for Gudsriget. Længe nok til at transcendere
al egoets gøren og stige op til din FaderModer.
15.15
Tid er din ven, hvis du overlader den til Helligånden at bruge. Hun
behøver kun meget lidt for at genoprette hele Guds magt til dig. Hun,
Der transcenderer tid for dig, forstår det, tid er til.
Hellighed ligger ikke i tid, men i evighed. Der var aldrig et øjeblik,
hvori Guds SønDatter kunne miste sin renhed. Hanshendes uforanderlige
tilstand er hinsides tid, for hanshendes renhed forbliver for evigt
hinsides angreb og uden variabilitet. Tid står stille i hanshendes
hellighed og ændrer sig ikke. Og så er den ikke længere tid overhovedet.
For fanget i Guds skabelsesmanifestions eneste, evige hellige øjeblik,
forvandles den til for evigt. Giv det evige øjeblik, så evighed kan
blive husket for dig i det
skinnende øjeblik af perfekt frigivelse. Tilbyd det hellige øjebliks
mirakel gennem Helligånden, og lad Hende give det til dig til Hende.
15.16
Soningen er i tid, men ikke for tid.
Værende i dig, er den evig. Det, der rummer erindringen af Gud, kan ikke
være bundet af tid. Lige så lidt kan du. For medmindre Gud er bundet,
kan du ikke være det. Et øjeblik, tilbudt til Helligånden, bliver
tilbudt Gud på dine vegne, og i det øjeblik vil du vågne blidt i
HamHende. I det velsignede øjeblik vil du give slip på al din tidligere
lærdom, og Helligånden vil hurtigt tilbyde dig hele fredens lektion.
Hvad kan tage tid, når alle forhindringer for indlæring er blevet
fjernet? Sandhed er så langt hinsides tiden, at det hele sker med det
samme. For da den blev skabtmanifesteret én, afhænger dens enhed ikke af
tid overhovedet.
15.17
Vær ikke bekymret over tid, og frygt ikke for det øjeblik af hellighed,
der vil fjerne al frygt. For fredens øjeblik er evigt, fordi det er fuldstændigt uden frygt. Det vil komme, da det er den lektion, Gud giver dig gennem den
Lærerinde, HanHun har udpeget til at oversætte tid til evighed.
Velsignet er Guds Lærerinde, Hvis glæde det er at undervist Guds hellige
SønDatter i hanshendes hellighed. Hendes glæde er ikke indeholdt i tid.
Hendes undervisning er til dig, fordi Hendes glæde er din.
Gennem Hende står du foran Guds alter, hvor Hun blidt oversætter helvede
til Gudsriget. For det er kun i Gudsriget, at Gud ville have dig til at
være.
15.18
Hvor længe kan det tage at være, hvor Gud ville have dig? For du er,
hvor du for evigt har været og for evigt vil være. Alt det, du har, har
du for evigt. Det velsignede øjeblik når ud til at omfatte tid, da Gud
udvider Sig Selv til at omfatte dig. I, der har tilbragt dage, timer og
endda år med at lænke jeres brødre/søstre til jeres egoer i et forsøg på
at støtte det og opretholde dets svaghed, opfatter ikke styrkens
Kilde. I det hellige øjeblik vil du fjerne alle dine brødres/søstres
lænker og afslå at støtte deres svaghed eller din egen.
15.19
Du er ikke bevidst om, hvor meget du har misbrugt dine brødre/søstre ved
at se dem som kilder til egoetstøtte. Som et resultat vidner de for
egoet i din opfattelse og synes at give grunde til ikke at give slip i
det. Dog er de langt stærkere og meget mere overbevisende vidner for
Helligånden. Og de støtter Hendes styrke.
Det er derfor dit valg, om de støtter egoet eller Helligånden i dig.
Og du vil vide, hvad du har valgt ved deres
reaktioner. En Guds SønDatter, der er blevet frigivet gennem Helligånden
i en broder, bliver altid
anerkendt, hvis frigivelsen er fuldstændig.
Han/hun kan ikke blive
fornægtet. Så længe du forbliver usikker, kan det kun være, fordi du
ikke har givet fuldstændig frigivelse. Og på grund af dette har du ikke
givet ét eneste øjeblik fuldstændigt
til Helligånden. For når du har, vil du være sikker på, du har. Du vil
være sikker, fordi vidnet for Hende vil tale så tydeligt om Hende, at du
vil høre og forstå.
15.20
Du vil tvivle, indtil du hører ét
vidne, som du fuldstændig har frigivet gennem Helligånden. Og så vil du
ikke tvivle mere. Det hellige øjeblik er endnu ikke sket for dig. Dog
vil det, og du vil anerkende det med perfekt sikkerhed. Ingen Guds gave
anerkendes på nogen som helst anden måde. Du kan praktisere det hellige
øjebliks mekanik og vil lære meget af at gøre det. Dog dets skinnende og
glitrende glans, som bogstaveligt talt vil blinde dig for denne verden
med dets eget syn, kan du ikke levere. Og her er det ; alt
i dette øjeblik komplet, gennemført og givet fuldstændigt.
15.21
Begynd nu på at praktisere din lille del i at udskille det hellige
øjeblik. Du vil modtage meget konkrete instruktioner efterhånden, som du
går fremad. At lære at udskille dette enkelte sekund og begynde at
opleve det som tidløst er at begynde at opleve dig selv som ikke
adskilt. Frygt ikke, at du ikke vil blive givet hjælp til dette. Guds
Lærerinde og Hendes lektion vil støtte din styrke. Det er kun din
svaghed, der vil gå væk fra dig i denne praksis, for det er
praktiseringen af Guds magt i dig. Brug den bare i ét øjeblik, og du
vil aldrig fornægte den igen. Hvem kan fornægte Tilstedeværelsen af den,
universet bøjer sig for i påskønnelse og glæde? Foran anerkendelsen af
universet, som vidner om Den, må
dine tvivl forsvinde.
15.22
Vær ikke tilfreds med lidenhed, men vær sikker på, du forstår det,
lidenhed er, og hvorfor du aldrig kunne være tilfred med den. Lidenhed
er det tilbud, du gav dig selv.
Du tilbød denne i stedet for storhed, og du accepterede den. Alting i denne verden er småt, fordi det er en
verden lavet af lidenhed i den mærkelige tro, at lidenhed kan
tilfredsstille dig. Når du stræber efter noget som helst i denne verden
i den tro, at det vil bringe dig fred, nedgør du dig selv og blinder dig
selv for glorværdighed. Lidenhed og glorværdighed er de valg, der er
åbne for din stræben og din årvågenhed. Du vil altid vælge den ene på bekostning
af den andet.
15.23
Dog, det, du ikke indser, hver gang du vælger, er, at dit valg er din
vurdering af dig selv. Vælg
lidenhed, og du vil ikke have fred, for du vil have dømt dig selv
uværdig til den. Og ligegyldigt hvad du tilbyder som erstatning er en
alt for dårlig gave til at tilfredsstille dig. Det er afgørende, at du
accepterer kendsgerningen og accepterer det med glæde, at der ikke er
nogen form for lidenhed, der nogensinde
kan tilfredsstille dig. Du er fri til at prøve så mange, som du ønsker,
men alt, hvad du vil gøre, er at forsinke din hjemkomst. For du vil kun
være tilfreds med storhed, der er dit hjem.
15.24
Der er et dybt ansvar, du skylder dig selv, og et, som du må lære at
huske hele tiden. Lektionen vil synes hård til at begynde med, men du
vil lære at elske den, når du indser, at den er sand og udgør en hyldest
til din magt. Du, der har søgt og fundet lidenhed, husk dette: Enhver
beslutning, som du træffer, stammer fra det, du tror, du er,
og repræsenterer den værdi, du pålægger
dig selv. Tro det småtte kan tilfredsstille dig og ved at begrænse dig
selv, vil du ikke blive tilfreds. For din funktion er ikke
lille, og det er kun ved at finde din funktion og opfylde den, at du kan
undslippe fra lidenhed.
15.25
Der er ingen tvivl om det, din funktion er, for Helligånden ved,
hvad den er. Der er ingen tvivl om dens storhed, for den når dig gennem
Hende fra Storhed. Du behøver
ikke at stræbe efter den, fordi du har
den. Al din stræben må være rettet imod
lidenhed, for det kræver virkeligt
årvågenhed at beskytte din storhed i denne verden. At fastholde din
storhed i fuldkommen bevidsthed i en verden af lidenhed er en opgave,
det småtte ikke kan påtage sig. Dog, det bliver bedt om af dig i hyldest
til din storhed og ikke din lidenhed. Det bliver heller ikke bedt om af dig alene.
15.26
Guds magt vil støtte enhver indsats, du laver på HansHendes kære
SønsDatters vegne. Søg efter det småtte, og du nægter dig selv
HansHendes magt. Gud vil ikke, at HansHendes SønDatter er tilfreds med
mindre end alting. For HanHun er ikke tilfreds uden HansHendes
SønDatter, og HansHendes SønDatter kan ikke være tilfreds med mindre,
end hanshendes FaderModer har givet hamhende. Vi spurgte dig en gang
før, "Ville du være gidsel for egoet eller vært for Gud?" Lad dette
spørgsmål blive stillet dig af Helligånden i dig, hver gang du træffer
en beslutning. For enhver beslutning, du træffer, besvarer virkeligt
dette og inviterer sorg eller glæde i overensstemmelse hermed.
15.27
Da Gud gav Sig Selv til dig i din skabelsemanifestation, etablerede
HanHun dig som vært for HamHende for evigt. HanHun har ikke forladt dig,
og du har ikke forladt HamHende. Alle dine forsøg på at benægte
HansHendes størrelsesorden og gøre HansHendes SønDatter til gidsel for
egoet kan ikke gøre den lille, Gud har sluttet til Sig. Hver beslutning,
du træffer, er for Gudsriget eller for helvede og vil bringe dig
bevidsthed om det, du besluttede dig for.
Helligånden kan rumme jeres størrelsesorden, ren for al lidenhed, klar
og i perfekt sikkerhed i jeres sind, uberørt af enhver lille gave,
lidenhedens verden ville tilbyde jer. Men for dette kan du ikke gå imod
Hende i det, Hun vil for dig.
15.28
Beslut for Gud gennem Hende. For lidenhed og troen på, at du kan være
tilfreds med lidenhed, er de beslutninger, du har truffet om dig selv.
Magten og glorværdigheden, der ligger i dig fra Gud, er for alle, der,
ligesom du, opfatter sig selv som små og har bedraget sig selv til at
tro, at lidenhed kan blive blæst op af dem til en følelse af storhed,
der kan tilfredsstille dem. Giv hverken lidenhed eller accepter den. Al
ære tilkommer Guds vært. Din lidenhed bedrager dig, men din storhed er
af HamHende, Der bor i dig, og i Hvem du bor. Så rør ingen med lidenhed
i Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens navn, evig vært for
Hendes FaderModer.
15.29
På denne årstid (jul), der fejrer fødslen af hellighed ind i denne
verden, slut dig til mig, der besluttede for hellighed for dig.
Det er vores opgave sammen at
genoprette bevidstheden om storhed for værten, som Gud udpegede til Sig
Selv. Det er hinsides al din lidenhed at give Guds gave, men ikke
hinsides dig. For Gud ville
give Sig Selv gennem dig.
HanHun rækker fra dig til alle og enhver og hinsides alle og enhver til
HansHendes SønsDatters skabelsermanifestationer, men uden at forlade
dig. Langt hinsides din lille verden, men stadigt i dig, udvider HanHun
sig for evigt. Dog bringer HanHun alle Sine udvidelser til dig som vært
for HamHende.
15.30
Er det et offer at lade lidenhed bag dig og ikke vandre forgæves? Det er
ikke offer at vågne til glorværdighed. Men det er
et offer at acceptere noget som helst mindre end glorværdighed. Lær at
du må være værdig til Fredens
Prins/Prinsesse, født i dig til ære for HamHende, Hvis vært er du. Du
ved ikke, hvad kærlighed betyder, fordi du har forsøgt at købe den med
små gaver og dermed værdsat den for lidt til at være i stand til at
forstå dens størrelsesorden. Kærlighed er ikke
lille, og kærlighed bor i dig, for du er vært for HamHende. Foran den
storhed, der bor i dig, glider din dårlige værdsættelse af dig selv og
alle de små tilbud, du har givet, ind i intet. Hellige Barn af Gud,
hvornår vil du lære, at kun
hellighed kan tilfredsstille dig og give dig fred?
15.31
Husk, at du ikke lærer for dig selv alene, ikke mere end jeg gjorde. Det
er, fordi jeg lærte for dig,
at du kan lære af mig. Jeg ville kun lære dig det, der er dit, så at vi
sammen kan erstatte den lurvede lidenhed, der binder Guds vært til skyld
og svaghed med den glade bevidsthed om den glorværdighed, der er i
ham/hende. Min fødsel i dig er din opvågnen til storhed. Byd mig
velkommen, ikke ind i en krybbe, men ind i alteret til hellighed, hvor
hellighed bor i perfekt fred. Mit Rige er ikke af denne verden, fordi
det er i dig. Og du er af din FaderModer. Lad os slutte os sammen i at ære
dig, der må forblive for evigt hinsides lidenhed.
15.32
Beslut med mig, der har besluttet at leve med dig. Jeg vil, som min
FaderModer vil, vidende, at HansHende Vilje er konstant og i fred for
evigt med Sig Selv. Du vil være tilfreds med intet andet end
HansHendes Vilje. Accepter intet mindre, erindrende at alting, jeg
lærte, er dit. Det, min FaderModer elsker, elsker jeg, som HanHun gør,
og jeg kan ikke mere acceptere det, det ikke er, end HanHun kan. Og du
kan heller ikke. Når I har lært at acceptere det, I er, vil I ikke lave
flere gaver at tilbyde jer selv, for I vil vide, at I er komplette, har
brug for intet og ude af stand til at acceptere noget
som helst for jer selv. Men I vil gladeligt give efter at
have modtaget. Guds vært behøver ikke søge at finde noget som
helst.
15.33
Hvis du er fuldstændig villig til at overlade frelse til Guds plan og
uvillig til selv at forsøge at gribe efter fred, vil frelse blive givet
dig. Dog tænk ikke, du kan erstatte din plan med HansHendes. Slut dig
hellere sammen med mig i HansHendes, så vi kan løslade alle dem, der
ville være bundet, og sammen forkynde, at Guds SønDatter er vært for
HamHende. Således vil vi lade ingen glemme det, du
ville huske. Og således vil du huske det.
15.34
Fremkald i alle kun erindringen om Gud og Gudsriget, som er i ham/hende.
For hvor du ville hjælpe din broder/søster til at være, der vil du tro,
du er. Hør ikke hans/hendes
påkaldelse af helvede og lidenhed, men kun hans/hendes påkaldelse af
Gudsriget og storhed. Glem ikke, at hans/hendes påkaldelse er din, og
svar ham/hende med mig. Guds magt er for evigt på HansHendes værts side,
for den beskytter kun den fred, i hvilken HanHun bor. Læg ikke lidenhed
foran HansHendes hellige alter, der hæver sig over stjernerne og endog
når til Gudsriget på grund af det, der er givet det.
15.35
Dette kursus er ikke hinsides øjeblikkelig indlæring, medmindre du
foretrækker at tro, at Guds vilje tager tid. Og dette betyder kun, at du
ville hellere forsinke
anerkendelsen af, at HansHendes Vilje er således. Det hellige øjeblik er
dette og ethvert. Det, du ønsker,
skal være det, er det. Det,
du ikke ville have, det skal være det, er mistet for dig. Du må beslutte, hvornår det er. Forsink det ikke. For hinsides
fortiden og fremtiden, i hvilke du ikke vil finde den, står det i
skinnende parathed til din accept. Dog kan du ikke bringe det ind i glad
bevidsthed, mens du ikke ønsker det, for det rummer hele løsladelsen fra
lidenhed.
15.36
Din praksis må derfor hvile på din villighed til at give slip i al
lidenhed. Det øjeblik, hvori storhed vil gry for dig, er kun så langt
væk som dit ønske om den. Så
længe, som du ikke ønsker den og værdsætter lidenhed i stedet, med så
meget er den langt fra dig. Med så meget, som du ønsker den, vil du
bringe den nærmere. Tænk ikke, at du kan finde frelse på din egen måde
og få den. Overgiv enhver
plan, som du har lavet for din frelse i bytte for Guds. HansHendes Vilje
tilfredsstiller dig, og der er intet andet, der kan bringe dig fred. For
fred er af Gud og af ingen anden foruden HamHende.
15.37
Vær ydmyg foran HamHende og alligevel stor
i HamHende. Og værdsæt ingen plan af egoets foran Guds plan. For
du efterlader tom din plads i HansHendes plan, som du må opfylde, hvis
du ville slutte dig til mig med din beslutning om ikke at deltage i
nogen som helst plan andre end
HansHendes.
Jeg kalder dig til at opfylde din hellige del i den plan, som HanHun har
givet verden til dens løsladelse fra lidenhed. Gud ville have Sin vært
til at være i perfekt frihed. Enhver troskab overfor en plan til frelse,
der er adskilt fra HamHende, formindsker værdien af HansHendes Vilje
for jer i jeres egne sind. Og dog er det dit sind, der er
værten for HamHende.
15.38
Ville du lære, hvor perfekt og ubesmittet det hellige alter, som din
FaderModer har anbragt Sig Selv på, er? Dette vil du anerkende i det
hellige øjeblik, i hvilket du villigt og med glæde overgiver enhver
anden plan end HansHendes. For der ligger fred, fuldstændigt ren, fordi
du har været villig til at opfylde dens betingelser. Du kan gøre krav på
det hellige øjeblik på et hvilket som helst tidspunkt og hvor som helst,
du ønsker det. I din praksis, prøv at overgive enhver plan, du har
accepteret til at finde storhed i lidenhed. Den
er ikke der. Brug det hellige øjeblik til kun at anerkende, at du
alene ikke kan vide, hvor den er, og kun kan bedrage dig selv.
15.39
Jeg står indeni det hellige øjeblik så tydelig, som du ville have mig.
Og den udstrækning, i hvilken du lærer at være villig til at acceptere
mig, er målestokken for den tid, hvori det hellige øjeblik vil være dit.
Jeg kalder på dig til at gøre det hellige øjeblik dit øjeblikkeligt, for
løsladelsen fra lidenhed i sindet hos Guds vært afhænger af villighed og
ikke af tid. Årsagen til, at
dette kursus er enkelt, er, at
sandhed er enkel. Kompleksitet er af egoet og er intet andet end
egoets forsøg på at tilsløre det åbenlyse.
15.40
Du kunne leve for evigt i det hellige øjeblik, begynde
nu, og nå til evighed, og af en meget enkel grund. Tilslør ikke
enkeltheden af denne grund, for hvis du gør, vil det kun være, fordi
du foretrækker ikke at anerkende den og ikke at give slip. Den enkle
grund, enkelt udtrykt, er denne: Det hellige øjeblik er et tidspunkt,
hvori du modtager og giver perfekt kommunikation. Dette betyder imidlertid, at det er et
tidspunkt, hvori dit sind er åbent,
både til at modtage og give. Det er anerkendelsen, at alle sind er
i kommunikation. Den søger derfor at forandre
intet, men blot at acceptere
alting.
15.41
Hvordan kan du gøre dette, når du ville foretrække at have private
tanker og beholde dem? Den
eneste måde, du kunne gøre det,
er at fornægte den perfekte kommunikation, der gør det hellige øjeblik til
det, det er. Du tror, at det er muligt at huse tanker, du ikke ville
dele, og at frelse ligger i at holde dine tanker for dig selv alene.
For i private tanker, kun kendt af dig selv, tænker du, du finder en
måde at beholde det, du ville have
alene og dele det, du ville
dele. Og så undrer du dig over, hvorfor det er, at du ikke er i fuld
kommunikation med dem omkring dig og med Gud, Der omgiver jer alle
sammen.
15.42
Hver tanke, at du ville holde skjult, lukker kommunikation af, fordi du
ville have det sådan. Det er
umuligt at anerkende perfekt kommunikation, medens at afbryde
kommunikation rummer værdi for dig. Spørg jer selv ærligt, "Ville jeg ønske
at have perfekt kommunikation, og er jeg fuldstændig villig til at give
slip i alting, der forstyrrer den, for evigt?" Hvis svaret er nej, så er
Helligåndens parathed til at give den til dig ikke nok til at gøre den
din, for du er ikke rede til at dele
den med Hende. Og den kan ikke komme ind i et sind, der har besluttet at
modsætte sig den. For det hellige øjeblik bliver givet og modtaget med ligeværdig villighed, da det er accepten af den ene Vilje, der
styrer al tanke.
15.43
Den nødvendige betingelse for det hellige øjeblik kræver ikke,
at du ingen tanker har, der ikke er rene. Men den kræver virkelig,
at du ingen har, du ville beholde.
Uskyld er ikke lavet af dig. Den blkver givet dig det øjeblik, du ville
have den. Dog ville den ikke
være Soning, hvis der ikke var noget behov
for Soning. Du vil ikke være i stand til at acceptere perfekt
kommunikation, så længe du ville skjule
den for dig selv. For det, du ville skjule, er
skjult for dig.
15.44
Så prøv i din praksis kun at være agtpågivende overfor bedrag og søg
ikke at beskytte de tanker, du ville beholde for dig selv. Lad
Helligåndens renhed skinne dem væk og bringe al din opmærksomhed til
parathed til den renhed, Hun tilbyder dig. Således vil Hun gøre dig rede
til at anerkende, at du er
vært for Gud og gidsel for ingen og intet.
15.45
Det hellige øjeblik er Helligåndens mest nyttige indlæringsenhed til at
undervise dig i kærlighedens betydning. For dets formål er at suspendere
dom fuldstændigt. Dom hviler
altid på fortiden, for fortidig erfaring er det grundlag, på hvilket du
dømmer. Dom bliver umulig uden fortiden, for uden den forstår du ikke
noget som helst. Du ville intet forsøg gøre på at dømme, fordi det ville
være ganske tydeligt for dig, at du ikke ved, hvad noget som helst betyder. Du er bange for dette, fordi du tror, at uden
egoet ville alt være kaos. Dog forsikrer jeg dig om, at uden egoet ville
alt være kærlighed.
15.46
Fortiden er egoets vigtigste indlæringsenhed, for det er i fortiden, at du lærte
at definere dine egne behov og erhvervede metoder til at imødekomme dem
på dine egne betingelser. Vi sagde før, at begrænse kærlighed til en del
af SønDatterskabet er at bringe skyld ind i dine forhold og således gøre
dem uvirkelige. Hvis du søger at udskille bestemte aspekter af
totaliteten og søger dem for at imødekomme dine fantaserede behov,
forsøger du at bruge adskillelse til at frelse dig. Hvordan kunne skyld så ikke træde ind? For adskillelse er
kilden til skyld, og at appellere til den om frelse er at tro, du er
alene. At være alene er at
være skyldig. For at opleve dig selv som alene er at fornægte
FaderensModerens og HansHendes SønsDatters enhed og således at angribe
virkeligheden.
15.47
Du kan ikke elske dele af virkeligheden og forstå det, kærlighed
betyder. Hvis du ville elske anderledes end Gud, Der ikke kender
nogen speciel kærlighed, hvordan kan
du forstå den? At tro, at specielle
forhold med speciel kærlighed
kan tilbyde dig frelse, er troen på, at adskillelse er
frelse. For det er Soningens fuldstændige ligeværdighed,
i hvilken frelse ligger. Hvordan kan du beslutte, at specielle aspekter
af SønDatterskabet kan give dig mere end andre? Fortiden
har lært dig dette. Dog underviser det hellige øjeblik dig i, det er
ikke således.
15.48
På grund af skyld har alle specielle forhold nogle elementer af frygt i sig. Og dette er
derfor, de skifter og ændrer sig så ofte. De er ikke baseret på
uforanderlig kærlighed alene. Og kærlighed, hvor frygt er trådt ind, kan
ikke afhænges af, fordi den ikke er perfekt. I Sin funktion som
Fortolker af det, du har lavet, bruger
Helligånden specielle forhold, som du
har valgt til at støtte egoet, som en indlæringsoplevelse, der peger på
sandhed. Igennem Hendes undervisning bliver ethvert
forhold en lektion i kærlighed.
15.49
Helligånden ved, ingen er speciel. Alligevel opfatter Hun også, at du
har lavet specielle forhold,
som Hun ville rense og ikke lade dig ødelægge. Uanset hvor uhellig
grunden til, du har lavet dem, kan være, kan Hun oversætte dem til
hellighed ved at fjerne så meget frygt, som du vil lade Hende. Du kan
anbringe et hvilket som helst forhold under Hendes pleje og være sikker
på, at det ikke vil resultere i smerte, hvis du tilbyder Hende din
villighed til ikke at lade det tjene andre behov end Hendes. Al skylden
i det opstår fra dit brug af det. Al kærligheden fra Hendes. Vær derfor ikke bange
for at give slip på dine fantaserede behov, der ville ødelægge
forholdet. Dit eneste behov
er Hendes.
15.50
Et hvilket som helst forhold, som du ville erstatte med et andet, er
ikke blevet tilbudt Helligånden til Hendes brug. Der er
ingen erstatning for kærlighed. Hvis du ville forsøge at erstatte et
aspekt af kærlighed med et andet, har du tillagt det ene mindre
værdi og det andet mere. Du
har ikke kun adskilt dem,
men du har også dømt imod begge.
Dog havde du dømt imod dig selv først, ellers ville du aldrig have
forestillet dig, at du havde brug for dem, som de ikke var. Medmindre du
havde set dig selv som uden kærlighed, kunne du ikke have dømt dem så lig dig i mangel.
15.51
Egoets brug af forhold er så fragmenteret, at det ofte går endnu længere
- en del af et aspekt passer dets formål, mens det foretrækker
forskellige dele af et andet aspekt. Således sammensætter det
virkeligheden efter dets egen lunefulde smag og tilbyder et billede til
din søgen, hvis lighed ikke eksisterer. For der er intet i Gudsriget
eller på jorden, som det ligner, og det ligegyldigt, hvor meget du søger
efter dets virkelighed, så kan du ikke finde det, fordi det ikke er
virkeligt.
15.52
Alle på jorden har formet specielle forhold, og selvom dette ikke er
sådan i Gudsriget, ved Helligånden, hvordan bringe et strejf af
Gudsriget til dem her. I det hellige øjeblik er ingen speciel, for dine
personlige behov trænger sig ikke ind på nogen for at gøre dem
anderledes. Uden værdier fra fortiden, ville
du se dem alle som det samme og ligesom dig
selv. Du ville heller ikke se nogen adskillelse mellem dig selv og
dem. I det hellige øjeblik ser du i ethvert forhold, hvad det vil være, når du kun opfatter nutiden.
15.53
Gud kender dig nu. HanHun husker intet, da HanHun altid har kendt dig nøjagtigt, som HanHun kender dig nu. Det hellige
øjeblik svarer til HansHendes viden ved at bringe al opfattelse ud af fortiden og således fjerne den referenceramme,
du har opbygget, til at dømme dine brødre/søstre. Når denne er væk,
erstatter Helligånden den med Hendes referenceramme. Hendes
referenceramme er simpelthen Gud. Helligåndens tidløshed ligger kun her.
For i det hellige øjeblik, fri af fortiden, ser du, at kærlighed er i
dig, og du har intet behov for at se uden
og snuppe det skyldigt der fra, hvor du troede, det var.
15.54
Alle dine forhold bliver velsignet i det hellige øjeblik, fordi
velsignelsen ikke er begrænset. I det hellige øjeblik vinder
SønDatterskabet som ét. Og
forenet i din velsignelse, bliver
det ét for dig. Betydningen af kærlighed er den betydning, Gud gav
til den. Giv den nogen som helst betydning adskilt fra HansHendes, og
det bliver umuligt at forstå den. Gud elsker enhver broder/søster,
ligesom HanHun elsker dig - hverken mindre eller mere. HanHun har
ligeligt brug for dem alle, og det har du
også. I tid er du blevet bedt om at tilbyde mirakler, som
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden instruerer, og lade
Helligånden bringe til dig dem, der søger dig. Dog, i det hellige
øjeblik forener du dig direkte med Gud, og alle
dine brødre/søstre slutter sig til
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden. De, der er
sammensluttet i Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, er på
ingen måde adskilte. For Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden
er det Selv, SønDatterskabet deler, ligesom Gud deler Sit Selv med
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden.
15.55
Tænker du, at du kan dømme Guds Selv? Gud har skabtmanifesteret det
hinsides dom ud fra HansHendes behov for at udvide Sin Kærlighed.
Med kærlighed i dig har du intet behov undtagent
at udvide den. I det hellige øjeblik er der ingen behovskonflikter, for
der er kun ét. For det
hellige øjeblik når til evigheden og til Guds Sind. Og det er kun der,
kærlighed har betydning, og kun der kan
den blive forstået.
15.56
Det er umuligt at bruge et forhold på bekostning af et andet og ikke
lide skyld. Og det er lige så umuligt at fordømme dele af et forhold og
finde fred inde i det. Under
Helligåndens undervisning bliver alle
forhold set som totale forpligtelser, dog er de ikke i konflikt med
hinanden på nogen som helst måde. Perfekt tro på hvert enkelt for dets
evne til at tilfredsstille dig fuldstændigt
opstår kun fra perfekt tro på dig
selv. Og dette kan du ikke have, mens skyld vedbliver. Og der vil
være skyld, så længe du accepterer muligheden og værdsætter det, at du kan gøre en broder/søster til det, han/hun ikke
er, fordi du ville have
ham/hende sådan.
15.57
Du har så lidt tro på dig selv, fordi du er uvillig til at acceptere den
kendsgerning, at perfekt kærlighed er i dig.
Og så søger du det udenfor, du ikke kan finde
udenfor. Jeg tilbyder dig min perfekte tro på dig i stedet for al din
tvivl. Men glem ikke, at min tro må være lige så perfekt i alle dine
brødre/søstre som i dig, ellers ville det være en begrænset gave til dig.
I det hellige øjeblik deler vi vores tro på Guds SønDatter, fordi vi
sammen anerkender, at hanhun er helt værdig til den, og i vores
påskønnelse af hanshendes værdi kan vi ikke tvivle på hanshendes
hellighed. Og så elsker vi hamhende.
15.58
Al adskillelse forsvinder efterhånden, som hellighed bliver delt. For
hellighed er magt, og ved at dele den vinder
den i styrke. Hvis du søger efter tilfredsstillelse ved at
tilfredsstille dine behov, som du opfatter dem, må du tro, at styrke kommer fra en anden, og det,
du vinder, mister han/hun. En eller anden må altid tabe, hvis du opfatter dig selv som svag. Dog er der en anden
fortolkning af forhold, der transcenderer begrebet om tab af magt
fuldstændigt.
15.59
Du finder det ikke svært ved at tro at, når en anden påkalder Gud for
kærlighed, forbliver din påkaldelse lige stærk. Du tror heller ikke, at
ved Guds svar til ham/hende, bliver dit håb om svar formindsket. Tværtimod er du langt mere tilbøjelig
til at betragte hans/hendes succes som vidne til muligheden for din.
Det er, fordi du anerkender, uanset hvor svagt, at Gud er en idé,
og så bliver din tro på HamHende styrket
ved at dele. Det, du finder svært at acceptere, er den kendsgerning, at
du, ligesom din FaderModer, er
en idé. Og ligesom HamHende kan du give dig selv fuldstændigt, helt uden tab og kun med
gevinst.
15.60
Heri ligger fred, for her er
der ingen konflikt. I knaphedens verden har kærlighed ingen betydning,
og fred er umulig. For gevinst og tab bliver begge
accepteret, og derfor er ingen opmærksom på, at perfekt kærlighed er i
ham/hende. I det hellige øjeblik anerkender du idéen
om kærlighed i dig og forener denne idé med det Sind, der tænkte den og
ikke kunne give afkald på
den. Ved at holde den inden i det selv var
der intet tab. Det hellige øjeblik bliver således en lektion i hvordan
at holde alle dine brødre/søstre i dit sind uden at opleve tab, men færdiggørelse.
Fra dette følger det, at du kun
kan give. Og dette er
kærlighed, for dette alene er naturligt under Guds love.
15.61
I det hellige øjeblik råder Guds love, og kun de har betydning. Denne
verdens love holder op med at have nogen som helst betydning
overhovedet. Når Guds SønDatter accepterer Guds love som det, hanhun med
glæde vil, er det umuligt, at hanhun er bundet eller begrænset på nogen
som helst måde. I dette øjeblik er hanhun så fri, som Gud ville have
hamhende til at være. For det øjeblik hanhun afslår at blive bundet,
bliver hanhun ikke bundet.
15.62
I det hellige øjeblik sker intet, der ikke altid har været. Kun det
slør, der har været trukket hen over virkeligheden, bliver løftet. Intet har forandret sig. Dog
kommer bevidstheden om
uforanderlighed hurtigt, når tidssløret bliver skubbet til side. Ingen,
der endnu ikke har oplevet løftet af sløret og har følt sig trukket
uimodståeligt ind i lyset bag det, kan have tro på kærlighed uden
frygt. Dog giver Helligånden
dig denne tro, fordi Hun tilbød den til mig, og jeg accepterede den. Frygt ikke, det hellige øjeblik vil blive nægtet
dig, for jeg nægtede det ikke. Og gennem mig gav Helligånden det til
dig, som du vil give det. Lad
intet behov, som du opfatter, tilsløre dit behov for dette. For i det
hellige øjeblik vil du anerkende det eneste behov, aspekterne af Guds
SønDatter deler ligeligt, og ved denne anerkendelse vil du sllutte dig
til mig i at tilbyde det, der er behøvet.
15.63 Det er gennem os, at
fred vil komme. Slut dig sammen med mig i
idéen om fred, for i idéer kan
sindet kommunikere. Hvis du ville give dig
selv, ligesom din FaderModer giver Sit Selv, vil du lære at forstå
selvhed. Og deri bliver kærligheds betydning forstået. Men husk, at
forståelse er af sindet og kun af sindet. Viden er derfor af sindet, og dens betingelser er i
sindet med den. Hvis du ikke kun var en idé og intet andet, kunne du ikke være i fuld kommunikation med alt, der
nogensinde var. Dog, så længe du foretrækker
at være noget andet, eller du ville forsøge at være intet andet og noget
andet sammen, vil du ikke
huske kommunikationens sprog, som du kender perfekt.
15.64
I det hellige øjeblik bliver Gud husket, og sproget for kommunikation
med alle dine brødre/søstre bliver husket med HamHende. For
kommunikation bliver husket sammen,
ligesom sandhed bliver. Der er ingen udelukkelse i det hellige øjeblik,
fordi fortiden er borte, og med den forsvinder hele grundlaget for udelukkelse. Uden dens kilde forsvinder udelukkelse.
Og dette tillader din og alle
dine brødre/søstres Kilde at erstatte den i din bevidsthed. Gud og Guds
magt vil tage deres retmæssige plads i dig, og du vil opleve den fulde
kommunikation af idéer med idéer. Gennem din evne til at gøre dette vil
du lære det, du må være, for
du vil begynde at forstå det, din SkaberManifestor er, og det HansHendes
skabelsemanifestation er sammen med HamHende.
15.65
Hinsides det specielle kærlighedsforholds ringe tiltrækning og altid
tilsløret af det er FaderensModerens magtfulde tiltrækning til
HansHendes SønDatter. Der er ingen anden kærlighed, der kan
tilfredsstille dig, fordi der er
ingen anden kærlighed. Dette er den eneste
kærlighed, der bliver fuldt ud givet og fuldt ud gengældt. Da den
er komplet, beder den om intet. Da den er helt ren, har
alle, der tilsluttede sig den, alt. Dette er ikke grundlaget for noget
som
helst forhold, i hvilket egoet træder ind. For ethvert forhold,
egoet går i gang med, er
specielt. Egoet etablerer kun forhold for at få
noget. Og det ville holde giveren bundet til sig gennem skyld.
15.66
Det er umuligt for egoet at indgå i noget som helst forhold uden vrede,
for egoet tror, at vrede laver venner.
Dette er ikke dets erklæring, men det
er dets formål. For egoet tror
virkelig, at det kan få og beholde ved
at gøre skyldig. Dette er dets eneste
tiltrækning; en tiltrækning så svag, at den ikke ville have noget greb
overhovedet, bortset fra at ingen anerkender
det. For egoet ser altid ud til at tiltrække gennem kærlighed og har overhovedet ingen
tiltrækning for nogen som helst, der opfatter, at det tiltrækker gennem
skyld.
15.67
Skyldens syge tiltrækning må blive anerkendt for det, den er.
For da den er blevet gjort virkelig for dig, er det afgørende at se
klart på den og at trække din investering
i den tilbage ved at lære at give slip i den. Ingen ville vælge at give
slip på det, han/hun tror har værdi. Dog har skyldens tiltrækning kun
værdi for dig, fordi du ikke har set på det, den er, og har bedømt den i fuldstændigt mørke.
Efterhånden, som vi bringer den frem i lyset, vil dit eneste spørgsmål
være, hvorfor det var, du nogensinde
ønskede den. Du har intet at tabe ved at se åben-øjet på dette, for
grimhed så som dette hører ikke til i dit hellige sind. Guds vært kan ingen virkelig investering have her.
15.68
Vi sagde før, at egoet forsøger at bevare og øge skyld, men på sådan en
måde, at du ikke anerkender, hvad det ville gøre imod dig.
For det er egoets grundlæggende doktrin, at det, du gør mod andre, er
du undsluppet. Egoet ønsker ingen
det godt. Dog afhænger dets overlevelse af din tro på, at du er undtaget fra dets onde hensigter. Det rådgiver derfor, at hvis
du er vært for det, vil det
gøre dig i stand til at rette den vrede, som det indeholder udad, og
således beskytte dig. Og
dermed går det i gang med en endeløs, ulønsom kæde af specielle forhold,
smedet ud af vrede og viet til kun én sindsyg tro - at jo mere vrede du
investerer udenfor dig selv, jo tryggere bliver du.
15.69
Det er denne kæde, der binder Guds SønDatter til skyld, og det er denne
kæde, Helligånden ville fjerne fra hanshendes hellige sind. For kæden af
vildskab hører ikke til omkring Guds udvalgte vært, som ikke
kan gøre sig selv til vært for egoet. I hanshendes løsladelses
navn og i Hendes navn, Der ville løslade hamhende, lad os se nærmere på
de forhold, som egoet konstruerer, og lad den Hellige Ånd dømme dem
sandt. For det er sikkert, at hvis du ser på dem, vil du med glæde tilbyde dem til Hende. Det, Hun kan
lave ud af dem, ved du ikke, men du vil blive villig til at finde ud af
først, om du er villig til at forstå det, du
har lavet ud af dem.
15.70
På en eller anden måde er ethvert forhold, som egoet laver, baseret på
idéen om, at ved at ofre det selv bliver det større.
”Ofret”, som det anser for at være renselse, er faktisk roden til dets
bitre fortørnelse. For det ville langt hellere foretrække at angribe
direkte og undgå at forsinke det, det virkelig
ønsker. Dog anerkender egoet "virkelighed", som det ser den, og
anerkender, at ingen kunne fortolke direkte
angreb som kærlighed. Dog, at gøre skyldig er
direkte angreb, men det ser
ikke ud til at være det. For
de skyldige forventer angreb,
og efter at have bedt om det,
bliver de tiltrukket af det.
15.71
I disse sindsyge forhold ser tiltrækningen af det, du ikke ønsker, at
være meget stærkere end tiltrækningen til det, du gør.
For hver enkelt tænker, at han/hun har ofret noget for den anden og hader
ham/hende for det. Dog, det er det, han/hun tænker, han/hun ønsker.
Han/hun er ikke forelsket i den anden overhovedet. Han/hun tror blot,
han/hun er forelsket i opofrelse.
Og for denne opofrelse, som han/hun krævede af sig selv, forlanger
han/hun, den anden accepterer
skylden og ligeledes ofrer sig. Tilgivelse bliver umulig, for egoet tror
at, at tilgive en anden er at miste
ham/hende. For det er kun med angreb uden
tilgivelse, at egoet kan sikre den skyld, der holder alle dets forhold
sammen.
15.72
Dog ser de kun ud
at være sammen. For forhold betyder for egoet kun, at kroppe
er sammen. Det er altid fysisk nærhed, som egoet kræver, og det
protesterer ikke imod, hvor sindet
går hen, eller hvad det
tænker, for dette synes uvigtig. Så længe kroppen er der til at modtage
sin ofring, er det tilfreds. For egoet er sindet privat, og kun kroppen
kan blive delt. Idéer er grundlæggende uden betydning, undtagen når de
bringer en andens krop nærmere eller fjernere. Og det er på disse
vilkår, som det vurderer idéer som gode eller dårlige. Det, der gør en
anden skyldig og fastholder
ham/hende gennem skyld, er "godt." Det, der
løslader ham/hende fra skyld, er "dårligt", fordi han/hun ikke
længere ville tro, at kroppe kommunikerer, og så ville han/hun være
"væk".
15.73
Lidelse og opofrelse er de gaver, med hvilke egoet ville "velsigne" alle
foreninger. Og de, der bliver forenet ved dets alter,
accepterer lidelse og opofrelse som prisen for forening. I deres
vrede forbindelser, født af frygten for ensomhed og alligevel viet til fortsættelsen
af ensomhed, søger de lettelse for skyld ved at forøge den i den anden.
For de tror, at dette formindsker den i dem.
Den anden ser altid ud til at angribe og såre dem,
måske på små måder, måske "ubevidst", dog aldrig uden krav om opofrelse.
Raseriet i de, der blev sammenføjet ved egoets alter, overskrider langt
din bevidsthed om det. For det, egoet
virkeligt ønsker, er du ikke klar over.
15.74
Når som helst du er vred, kan du være sikker på, at du har dannet et
specielt forhold, som egoet har "velsignet", for vrede er
dets velsignelse. Vrede antager mange former, men den kan ikke længe
bedrage dem, der vil lære, at kærlighed ikke bringer skyld overhovedet,
og det, der bringer skyld, kan ikke være kærlighed og må
være vrede. Al vrede er intet
andet end et forsøg på at få en eller anden til at føle sig skyldig, og
dette forsøg er det eneste
grundlag, som egoet accepterer for specielle forhold. Skyld er det
eneste behov, egoet har, og så længe du identificerer dig med det, vil
skyld forblive tiltrækkende
for dig.
15.75
Dog, husk dette- at være sammen med en krop er
ikke kommunikation. Og hvis du tror, det er, vil du føle dig
skyldig over kommunikation og vil være bange
for at høre Helligånden, da du erkender dit eget behov for at
kommunikere i Hendes stemme. Helligånden kan
ikke undervise gennem frygt. Og hvordan kan Hun kommunikere med
dig, mens du tror at, at kommunikere er at gøre dig selv alene?
Det er klart sindssygt at tro, at ved at kommunikere vil I blive
forladt. Og dog tror I virkelig på det. For I tror, at jeres sind må
blive holdt private, eller I vil miste
dem, og hvis jeres kroppe er
sammen, forbliver jeres sind jeres egne. Foreningen af kroppe bliver
således den måde, hvorpå I ville holde sind
adskilte. For kroppe kan ikke tilgive. De kan kun gøre, som sindet
anviser.
15.76
Illusionen om kroppens selvbestemmelse og dens
evne til at overvinde ensomhed er kun virkningen af egoets plan til at
fastlægge dets egen selvbestemmelse. Så længe du tror, at det at være sammen med
en krop er samvær, vil du blive tvunget til at forsøge at holde din
broder/søster i hans/hendes krop, holdt der af skyld. Og du vil se tryghed i skyld og fare i
kommunikation. For egoet vil altid
undervise i, at ensomhed bliver løst af skyld, og at kommunikation er årsagen
til ensomhed. Og på trods af den indlysende sindssyge i denne lektion,
har du lært den.
15.77
Tilgivelse ligger i kommunikation lige så sikkert som fordømmelse ligger
i skyld. Det er Helligåndens undervisningsfunktion at instruere de, der
tror, at kommunikation er fordømmelse i, at kommunikation er frelse.
Og Hun vil gøre det, for Guds magt i Hende og
dig er forbundet i et virkeligt
forhold, så helligt og så stærkt, at det kan overvinde selv dette uden frygt. Det er gennem det hellige øjeblik, at det, der
ser umuligt ud, bliver udført,
hvilket gør det indlysende, at det ikke
er umuligt. I det hellige øjeblik rummer skyld ingen
tiltrækning, eftersom kommunikation er blevet genoprettet. Og skyld,
hvis eneste formål er at
afbryde kommunikation, har ingen funktion her.
15.78
Her er der ingen fortielse og ingen private tanker. Villigheden til at
kommunikere trækker kommunikation
til sig og overvinder ensomhed fuldstændigt. Der er komplet
tilgivelse her, for der er intet ønske om at udelukke nogen som helst
fra din færdiggørelse i pludselig anerkendelse af værdien af
hans/hendes del i den. I beskyttelsen af din helhed bliver alle inviteret og budt velkomne. Og du forstår, at
din færdiggørelse er Guds, Hvis eneste behov er at have dig til at være færdiggjort. For din færdiggørelse gør dig til
HansHendes i din bevidsthed. Og her er det, at du oplever dig selv, som
du blev skabtmanifesteret, og som du er.
15.79
Det hellige øjeblik erstatter ikke behovet for at lære, for Helligånden
må ikke forlade dig som din Lærerinde, før det hellige øjeblik har
strakt sig langt hinsides tid. Til sådan en undervisningsopgave som
Hendes, må Hun bruge alting i denne verden til din frigivelse. Hun må
holde med ethvert tegn eller symbol på din villighed til at lære det af
Hende, sandheden må være. Hun er hurtig til at udnytte hvad som helst,
du tilbyder Hende på vegne af dette. Hendes interesse i og omsorg for
dig er grænseløs. I lyset af din frygt
for tilgivelse, som Hun opfatter lige så klart, som Hun ved, at
tilgivelse er frigivelse, vil Hun undervise dig i at huske, at
tilgivelse ikke er tab, men din frelse.
Og at i komplet tilgivelse, i hvilken du erkender, at der intet er at
tilgive, bliver du frikendt
fuldstændigt.
15.80
Hør Hende med glæde, og lær af Hende, at I ikke har brug for specielle
forhold overhovedet. I søger kun det i dem, I har smidt væk. Og gennem
dem vil I aldrig lære værdien af det, I har kastet til side, men som I
stadigt ønsker af hele jeres hjerte. Lad os slutte os sammen om at gøre
det hellige øjeblik til alt det, der er, ved at ønske, at det skal være
alt, der er. Guds SønDatter har sådan et stort behov for din villighed
til at stræbe efter dette, at du ikke kan forestille dig et behov så
stort. Besku det eneste behov, som Gud og HansHendes SønDatter deler og
vil at møde sammen. Du er ikke alene i dette. Dine
skabelsersmanifestationers vilje påpkalder dig til at dele din vilje med
dem. Så vend dig i fred fra skyld til Gud og dem.
15.81
Forhold dig kun til det, der aldrig
vil forlade dig, og det du aldrig
kan forlade. Ensomheden i Guds SønDatter er hanshendes FadersModers
ensomhed. Afslå ikke bevidstheden om jeres færdiggørelse, og søg ikke at
genoprette den til jer selv. Frygt ikke at overgive forløsning til din
Forløsers kærlighed. Hun vil ikke fejle dig, for Hun kommer fra Èn, Der
ikke kan fejle. Accepter din
fornemmelse af at fejle som intet andet end en fejl i, hvem du er. For
den hellige vært for Gud er hinsides fejl, og intet, som hanhun vil, kan
blive nægtet. Du er for evigt
i et forhold så helligt, at det opfordrer alle og enhver til at
undslippe fra ensomhed og slutte sig til dig i din kærlighed. Og hvor du
er, skal alle og enhver søge efter og finde
dig der.
15.82
Tænk bare et øjeblik på dette: Gud gav SønDatterskabet til jer for at
sikre jeres perfekte skabelsemanifestation. Dette var HansHendes gave,
for da HanHun ikke tilbageholdt Sig Selv fra jer, tilbageholdt HanHun
ikke sin skabelsemanifestation. Intet, der nogensinde blev
skabtmanifesteret, er andet end jeres. Jeres forhold er til universet.
Og dette univers, da det er af Gud, er langt hinsides den lille bitte
sum af alle de adskilte kroppe, I
opfatter. For alle dets dele er sluttet sammen i Gud gennem
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, hvor de bliver ligesom
deres FaderModer. For Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden
kender ingen adskillelse fra Sin FaderModer, Der er Hendes eneste
forhold, i hvilket Hun giver, som Hendes FaderModer giver til Hende.
15.83
Helligånden er Guds forsøg på at befri dig fra det, HanHun ikke forstår.
Og på grund af Kilden til forsøget, vil det lykkes.
Helligånden beder dig om at reagerer, som Gud gør, for Hun ville lære
dig det, du ikke forstår. Gud
ville reagere på ethvert behov,
uanset hvilken form det antager. Og så har HanHun holdt denne kanal åben
for at modtage Sin kommunikation til dig og din med HamHende. Gud
forstår ikke dit problem med kommunikation, for HanHun deler det ikke
med dig. Det er kun dig, der tror, at det
er forståeligt.
15.84
Helligånden ved, at det ikke er forståeligt, og alligevel forstår Hun
det, fordi du har lavet det.
I Hende alene ligger bevidstheden om det, Gud ikke kan vide, og det, du
ikke forstår. Det er Hendes hellige funktion at acceptere dem begge og
ved at fjerne ethvert element af uoverensstemmelse at slutte dem sammen
til ét. Hun vil gøre dette, fordi
det er Hendes funktion. Overlad derfor det, der ser ud til at være
umuligt, til Hende, Der ved, det må
være muligt, fordi det er Guds Vilje. Og lad Hende, hvis undervisning
kun er af Gud, undervise dig i den eneste mening med forhold. For
Gud skabtemanifesterede det eneste forhold, der har mening, og det er
HansHendes forhold til dig.
15.85
Ligesom egoet ville begrænse din opfattelse af dine brødre/søstre til
kroppen, således ville Helligånden frigive dit syn og lade dig se de
Store Stråler skinne fra dem så ubegrænsede, at de når til Gud. Det er
dette skift i syn, der bliver opnået i det hellige øjeblik. Dog er det
nødvendigt for dig at lære præcist det, dette skift indebærer, så du vil
blive villig til at gøre det permanent. I betragtning af denne villighed
vil det ikke forlade dig, for det er
permanent. For når du først har accepteret det som den eneste
opfattelse, du ønsker, bliver
det oversat til viden af den rolle, som Gud Selv spiller i Soningen,
for det er det eneste skridt i den, HanHun forstår. Derfor vil der ikke
være nogen forsinkelse i dette, når du er rede til det. Gud er rede nu,
men du er ikke.
15.86
Vores opgave er kun at fortsætte så hurtigt som muligt den nødvendige
proces med at se direkte på al forstyrrelsen og se den nøjagtigt,
som den er. For det er umuligt at anerkende det som helt uden
tilfredsstillelse, du tror, du ønsker.
Kroppen er symbolet på egoet, ligesom egoet er symbolet på adskillelsen.
Og begge er intet andet end forsøg på at begrænse kommunikation og
derved gøre den umulig. For kommunikation må være ubegrænset for at
kunne have mening, og berøvet mening vil den ikke
tilfredsstille dig fuldstændigt. Dog forbliver den det eneste middel,
hvormed du kan etablere virkelige forhold.
15.87
Virkelige forhold har ingen grænser, da de er blevet etableret af Gud. I det hellige
øjeblik, hvor de Store Stråler erstatter
kroppen i bevidsthed, bliver anerkendelsen af forhold uden grænser givet
til dig. Men for at se dette er det nødvendigt at opgive enhver brug,
egoet har for kroppen og at acceptere den kendsgerning, at egoet har intet formål, du ville dele med det. For egoet ville begrænse enhver
til en krop til dets formål,
og så længe du tror, det har
et formål, vil du vælge at bruge de midler, hvormed det
forsøger at vende dets formål til gennemførelse. Dette vil aldrig blive
gennemført. Dog har du helt sikkert anerkendt, at egoet, hvis mål er
helt igennem uopnåelige, vil stræbe efter dem af al sin magt og vil gøre
det med den styrke, du har givet det.
15.88
Det er umuligt at dele jeres styrke mellem Gudsriget og helvede, Gud og
egoet og frigive jeres magt til skabelsemanifestation, der er det eneste
formål, med hvilket den blev givet jer. Kærlighed ville altid
give forøgelse. Begrænsning bliver krævet af egoet, repræsenterende dets
krav om at gøre lidt og virkningsløst. Begræns jeres syn på en
broder/søster til hans/hendes krop, som I vil
gøre, så længe som I ikke vil befri ham/hende fra den, og I har
fornægtet hans/hendes gave til jer. Hans/hendes krop kan
ikke give den. Og søg den ikke gennem jeres. Dog er jeres sind
allerede sammenhængende, og deres forening behøver kun at blive
accepteret, og ensomheden i Gudsriget er væk.
15.89
Hvis du bare ville lade Helligånden fortælle dig om Guds kærlighed til
dig og behovet, som dine skabelsermanifestationer har for at være sammen
med dig for evigt, ville du opleve det eviges tiltrækning. Ingen kan
høre Hende tale om dette og forblive villig til at blive hængende her
længe. For det er din vilje
at være i Gudsriget, hvor du er færdiggjort og stille i sådanne trygge
og kærlige forhold, at nogen som
helst begrænsning er umulig. Ville du ikke bytte dine små forhold
med dette? For kroppen er
lille og begrænset, og kun de, som du ville se uden
de grænser, egoet ville pålægge dem, kan tilbyde dig frihedens gave.
15.90
Du har ingen opfattelse af de grænser, du har anbragt på din opfattelse,
og ingen idé om al den yndighed, du kunne se. Men dette må du huske –
skyldens tiltrækning modsætter sig Guds tiltrækning. For dig forbliver HansHendes
tiltrækning ubegrænset, men fordi din magt, der er HansHendes, er lige
så stor som HansHendes, kan du vende dig bort fra kærlighed. Det, du
investerer i skyld, trækker du tilbage fra Gud. Og dit syn vokser sig
svagt og tåget og begrænset, for du har forsøgt at skille FaderenModeren
fra SønnenDatteren og begrænse deres kommunikation. Søg ikke Soning i yderligere adskillelse. Og begræns ikke dit syn af Guds SønDatter
til det, der griber ind i
hanshendes løsladelse, og det Helligånden må ophæve
for at sætte hamhende fri. For hanshendes tro på grænser har fængslet
hamhende.
15.91
Når kroppen holder op med at tiltrække dig, og når du ingen værdi
anbringer i den som et middel til at få noget
som helst, så vil der ikke være nogen indblanding i kommunikation,
og dine tanker vil være lige så frie som Guds. Efterhånden, som du lader
Helligånden undervise dig i, hvordan du kun
bruger kroppen til kommunikationsformål og giver afkald på dens
brug til adskillelse og angreb, som egoet ser i den, vil du lære, du
intet behov har for en krop overhovedet. I det hellige øjeblik er
der ingen kroppe, og du oplever kun Guds tiltrækning. Ved at accepterer
den som udelt, slutter du dig fuldstændigt til HamHende på et øjeblik.
[For du ville ingen grænser
anbringe på din forening med
HamHende.] Virkeligheden i dette forhold bliver den eneste sandhed, du
nogensinde kunne ønske dig. Al sandhed er
her.
15.92
Det er i din magt i
tid at udsætte den perfekte forening af FaderenModeren og
SønnenDatteren. For i denne verden står skyldens tiltrækning virkeligt
mellem dem. Hverken tid eller årstid betyder noget i evigheden. Men her
er det Helligåndens funktion at bruge dem begge, dog ikke som egoet
bruger dem. Dette er årstiden, hvor du ville fejre min fødsel ind i
verden. Dog ved du ikke, hvordan man gør det. Lad Helligånden undervise
dig, og lad mig fejre din
fødsel gennem Hende. Den eneste gave, jeg kan acceptere fra dig, er den
gave, jeg gav til dig. Befri mig,
som jeg vil din befrielse.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid fejrer vi sammen,
for den har ingen mening, hvis vi er fra hinanden.
15.93
Det hellige øjeblik er i sandhed
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid. For i dette
befriende øjeblik er der ikke lagt nogen skyld på Guds SønDatter, og
hanshendes ubegrænsede magt er således genoprettet til hamhende. Hvilken
anden gave kan du tilbyde mig, når jeg kun vil tilbyde dig denne? Og at se mig er at se mig i alle og enhver og tilbyde
alle og enhver den gave, du tilbyder mig. Jeg er lige så ude af stand
til at modtage offer, som Gud er, og ethvert offer du beder dig selv om,
beder du mig om. Lær nu, at
ofre af nogen som helst slags ikke er andet end en begrænsning pålagt
det at give. Og ved denne begrænsning har du begrænset accept af den
gave, jeg tilbyder dig.
15.94
Vi, der er én, kan ikke give hver for sig. Når du er villig til at acceptere vores
forhold som ægte, vil skyld ingen tiltrækning rumme for dig. For i
vores forening, vil du acceptere alle vores brødre/søstre. Foreningens
gave er den eneste gave, som jeg blev født til at give. Giv den til mig,
så du kan få den.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid er den tid, der er
fastlagt til frihedens gave, tilbudt til alle. Og ved din
accept af den, har du tilbudt
den til alle. Det er i din
magt at gøre denne årstid hellig, for det er i din magt at lade
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid være nu.
15.95
Det er muligt at gøre dette på én gang, fordi det kun er
ét skift i opfattelse, der er nødvendig, for du lavede kun én fejltagelse. Den ser ud som de mange, men den er alt sammen den
samme. For selvom egoet antager mange former, er det altid den samme idé. Det, der ikke er kærlighed, er altid
frygt og intet andet. Det er ikke nødvendigt at følge frygt gennem alle
de kredsløb, med hvilke den graver under jorden og gemmer sig i mørke
for at dukke op i former, der er helt forskellige fra det, det er. Dog er
det nødvendigt at undersøge hver enkelt, så længe du ville beholde princippet,
der styrer dem alle. Når du bliver villig til at betragte dem, ikke som
adskilte, men som forskellige manifestationer af den samme
idé, og én du ikke ønsker,
forsvinder de sammen. Idéen er simpelthen denne - du tror, at det er
muligt at være vært for egoet eller gidsel for Gud. Dette er det valg,
du tror, du har, og den beslutning, som du tror, at du må tage.
15.96
Du ser ingen andre alternativer, for du kan ikke acceptere den
kendsgerning, at ofring ingenting får. Ofring er så væsentlig for dit
tankesystem, at frelse adskilt
fra ofring ingenting betyder for dig. Din sammenblanding af ofring og
kærlighed er så dybtgående, at du ikke kan forestille dig kærlighed uden ofring. Og det er dette, som du må se på - ofring er angreb,
ikke kærlighed. Hvis du bare ville acceptere denne ene
idé, ville din frygt for kærlighed forsvinde. Skyld kan
ikke vare ved, når idéen om ofring er fjernet. For hvis der er
ofring, som du er overbevist om, må en eller anden betale, og en eller
anden må få. Og det eneste spørgsmål, der må afgøres, er, hvor
meget er prisen for at få hvad.
15.97
Som vært for egoet tror du, at du kan give al
din skyld væk, ligegyldigt hvad du tænker, og købe fred. Og betalingen
ser ikke ud til at være din. Selvom det er indlysende, at egoet virkeligt kræver betaling, ser det aldrig ud at kræve den af dig.
For du er uvillig til at anerkende, at egoet, som du inviterede, kun er
forræderisk overfor de, der tror, de er dets vært. Egoet vil aldrig
lade dig opfatte dette, eftersom denne anerkendelse ville gøre det
hjemløs. For når denne anerkendelse gryr tydeligt, vil du ikke blive
bedraget af nogen som helst
form, egoet antager for at beskytte sig selv mod dit syn.
15.98
Hver form vil kun blive anerkendt som et dække over den eneste idé, der
skjuler sig bag dem alle - at kærlighed kræver ofring og er derfor
uadskillelig fra angreb og frygt. Og denne skyld er prisen
for kærlighed, der må blive betalt med
frygt. Så hvor skræmmende er Gud da blevet for dig, og hvor stort et
offer tror du, at HansHendes kærlighed forlanger! For total kærlighed
ville forlange total ofring. Og så ser egoet ud til at forlange mindre
af dig end Gud og bliver af de to bedømt som det mindste af to onder,
den ene må frygtes lidt, men den anden må blive ødelagt. For du ser
kærlighed som ødelæggende, og
dit eneste spørgsmål er, hvem der skal ødelægges, du eller en anden? Du
søger at besvare dette spørgsmål i dine specielle forhold, i hvilke du
både er ødelægger og delvist ødelagt, men med idéen om ikke at være i
stand til at være hverken det ene eller det andet fuldstændig. Og dette,
tror du, frelser dig fra Gud, Hvis totale kærlighed fuldstændigt ville
ødelægge dig.
15.99
Du tror, at alle udenfor dig selv kræver din ofring, men du ser ikke, at kun
du kræver ofring og kun af
dig selv. Dog er kravet om ofring så brutalt og så skræmmende, at du ikke
kan acceptere det, hvor det er. Men den virkelige
pris for ikke at acceptere dette har været så stor, at du har givet Gud
bort hellere end at se på det. For hvis Gud ville forlange total ofring
af dig, tænkte du det som mere sikkert at projicere HamHende udad og væk
fra dig og ikke være vært for HamHende. Til HamHende tilskrev du egoets
forræderi og inviterede det til at indtage HansHendes plads for at beskytte
dig mod HamHende. Og du anerkender ikke, at det er det, du inviterede ind, der ville ødelægge dig og virkeligt forlanger total ofring af dig. Ingen delvis ofring vil
berolige denne brutale gæst, for det er en indtrænger, der kun ser ud til at tilbyde venlighed, men altid for at gøre ofringen
komplet.
15.100
Det vil ikke lykkes dig at være delvist gidsel for egoet, for det rummer
ingen gode tilbud og ville intet levne dig. [Du kan heller ikke være
delvis vært for det.] Du
bliver nødt til at vælge mellem total
frihed og total trældom, for
der er ingen andre alternativer end disse. Du har prøvet mange
kompromiser i forsøget på at undgå at anerkende den ene beslutning, der
må blive truffet. Og dog er det anerkendelsen af beslutningen, nøjagtigt
som
den er, der gør beslutningen så let! Frelse er enkel, da den er af
Gud og derfor meget let at forstå. Forsøg ikke at projicere den fra dig
og se den udenfor dig selv. I
dig er både spørgsmålet og svaret - kravet om ofring og Guds fred.
15.101
Frygt ikke for at anerkende hele idéen om ofring som udelukkende
lavet af dig. Og søg ikke tryghed ved at forsøge at beskytte dig selv
der, hvor den ikke er. Dine brødre/søstre og din FaderModer er blevet
meget skræmmende for dig. Og du ville forhandle med dem for nogle få
specielle forhold, i hvilke du tror, du ser nogle smuler af tryghed.
Forsøg ikke længere at holde dine tanker og den Tanke, der er blevet
givet dig, adskilt. Når de bliver bragt sammen og opfattet, hvor de er,
er valget mellem dem ikke andet end en blid opvågning og så enkelt som
at åbne dine øjne for dagslys, når du ikke har mere behov for søvn.
15.102
Julens tegn er en stjerne, et lys i mørke. Se det ikke uden for dig
selv, men skinnende i Gudsriget indeni og accepter det som tegnet på,
tiden for Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens er kommet.
Hun kommer og kræver ingenting.
Ingen ofring af nogen som helst slags af nogen som helst bliver der bedt
af Hende. I Hendes Tilstedeværelse mister hele tanken om ofring al
mening. For Hun er Vært for Gud. Og du behøver bare at invitere Hende
ind, Der allerede er der, ved at erkende, at Hendes Vært er Èn, og ingen
tanke, fremmed for Hendes Énhed, kan være hos Hende der. Kærlighed må
være total for at byde Hende velkommen, for Tilstedeværelsen af
Hellighed skabermanifesterer
den hellighed, der omgiver den. Ingen frygt kan røre ved værten, der
vugger Gud i tiden for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden,
for Værten er lige så hellig som den Perfekte Uskyld, som Hun beskytter,
og Hvis magt beskytter Hende.
15.103
Giv denne Jul Helligånden alting,
der ville såre dig. Lad dig
selv blive helbredt fuldstændigt, så du kan slutte dig til Hende i
helbredelse, og lad os fejre vores frigivelse sammen ved at frigive alle
og enhver sammen med os. Efterlad intet, for frigivelse er total, og når
du har accepteret den med mig, vil du give
den med mig. Al smerte og ofring og lidenhed vil forsvinde i vores
forhold, der er lige så uskyldigt som vores forhold til vores FaderModer
og lige så magtfuldt. Smerte vil blive bragt til os og forsvinde i vores
tilstedeværelse, og uden smerte kan der ikke være
nogen ofring. Og uden ofring må der
være kærlighed.
15.104
Du, der tror, at ofring er
kærlighed, må lære, at ofring er adskillelse
fra kærlighed. For ofring bringer skyld, så sikkert som kærlighed
bringer fred. Skyld er ofringens betingelse,
ligesom fred er betingelsen for bevidstheden om dit forhold til Gud.
Gennem skyld udelukker du din FaderModer og dine brødre/søstre fra dig
selv. Gennem fred inviterer du dem tilbage og indser, at de er, hvor din
invitation byder dem. Det, du udelukkede fra dig selv, synes skræmmende,
for du udstyrede det med frygt og prøvede at kaste det ud, selvom det
var del af dig. Hvem kan opfatte del af sig selv som afskyelig og leve i
sig selv i fred? Og hvem kan prøve at løse den opfattede konflikt mellem
Gudsriget og helvede i sig ved at kaste Gudsriget ud og give det
helvedes egenskaber uden at opleve sig selv som ufuldstændig og ensom?
15.105
Så længe som du opfatter kroppen som din virkelighed, så længe vil du
opfatte dig selv som ensom og berøvet. Og så længe vil du også opleve
dig selv som et offer for ofring, retfærdiggjort i ofring af andre. For
hvem kunne kaste Gudsriget og dets SkaberManifestor til side uden
fornemmelse af ofring og tab? Og hvem kan lide ofring og tab uden at
forsøge at genoprette sig selv? Dog, hvordan kunne I selv udrette dette, når
grundlaget for jeres forsøg er troen på afsavnets virkelighed? For afsavn fostrer angreb, da det er troen på, at
angreb er berettiget. Og så
længe du ville bevare afsavnet, bliver angreb frelse, og ofring bliver
kærlighed.
15.106
Således er det, at i al din søgen efter kærlighed, søger du ofring og finder
den. Dog finder du ikke kærlighed. Det er umuligt at fornægte det,
kærlighed er, og stadigt anerkende
den. Meningen med kærlighed ligger i det, du har kastet udenfor
dig selv, og det har ingen mening overhovedet adskilt fra dig. Det er
det, du foretrak at beholde,
der ikke har nogen mening, mens alt det, du ville holde borte,
rummer hele universets mening og holder universet sammen i dets
mening. For medmindre universet var sammensluttet i dig,
ville det være adskilt fra Gud, og at være uden HamHende er at være uden mening.
15.107
I det hellige øjeblik bliver kærlighedens betingelse opfyldt, for sind
er sluttet sammen uden kroppens indblanding, og hvor der er
kommunikation, er der fred. Fredens Prinsesse blev født for at
genoprette kærlighedens tilstand ved at undervise i, at kommunikation
forbliver ubrudt, selvom kroppen bliver ødelagt forudsat, at du ikke ser
kroppen som det nødvendige middel til kommunikation. Og hvis du forstår
denne lektion, vil du indse, at ofringen af kroppen er at ofre ingenting,
og kommunikation, der må være
af sindet, kan ikke blive ofret. Hvor er
offer da?
15.108
Den lektion, jeg blev født til at undervise i og stadigt ville undervise
alle mine brødre/søstre i, er, at ofring er ingen steder og kærlighed er
alle steder. For kommunikation omfavner alting,
og i den fred, den genopretter, kommer kærlighed af sig selv. Lad
ingen fortvivlelse formørke Julens glæde, for
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid er meningsløs
adskilt fra glæde. Lad os være med til at fejre fred ved ingen ofring at
kræve af nogen som helst, for så vil du tilbyde mig den kærlighed, jeg
tilbyder dig. Hvad kan være mere glædeligt end at opfatte, at vi er
berøvet intet? Sådan er budskabet i
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid, som jeg giver
dig, så du kan give det og
give det tilbage til FaderenModeren, Der gav det til mig. For i
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid gendannes
kommunikation, og Hun slutter sig til os i fejringen af HansHendes
SønsDatters skabelsemanifestation.
15.109
Gud tilbyder tak til den hellige vært, der ville modtage HamHende og
lade HamHende træde ind og være der, hvor HanHun ville være. Og ved din
velkomst byder HanHun dig velkommen ind i Sig Selv, for det, der er
indeholdt i dig, der byder HamHende velkommen, bliver tilbagegivet
til HamHende. Og vi fejrer blot HansHendes Helhed, når vi byder HamHende
velkommen ind i os selv. De, der modtager FaderenModeren, er et med
HamHende, da de er vært for HamHende, Der skabtemanifesterede dem. Og
ved at tillade HamHende at træde ind, træder erindringen om
FaderenModeren ind med HamHende, og med HamHende husker de det eneste
forhold, de nogensinde havde og nogensinde ønsker
at have.
15.110
Dette er den weekend, hvori et nyt år vil blive født fra
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid. Jeg har perfekt
tro på dig til at gøre alt det, du vil udrette. Intet vil mangle, og du
vil gøre komplet og ikke
ødelægge. Sig og forstå dette:
15.111 Jeg giver dig til
Helligånden som del af mig selv.
Jeg ved, at du vil blive frigivet, medmindre jeg ønsker at
bruge dig til at sætte mig selv i fængsel.
I min friheds navn vil jeg din frigivelse,
Fordi jeg erkender, at vi vil blive frigivet sammen.
15.112
Så vil året begynde med glæde og frihed. Der er meget at gøre, og vi er
blevet forsinket længe. Accepter det hellige øjeblik efterhånden, som
dette år bliver født, og indtag din plads, så længe efterladt uopfyldt,
i den Store Opvågning. Gør dette år anderledes ved at gøre det hele til
det samme. Og lad alle
dine forhold blive gjort hellige for
dig. Dette er vores vilje. Amen.
16.1
At indleve sig betyder ikke at tilslutte sig lidelse,
for det er den, du må afvise
at forstå. Det er egoets
fortolkning af indlevelse og bliver altid brugt til at danne et specielt
forhold, i hvilket lidelsen bliver delt. Kapaciteten til indlevelse er
meget nyttig for Helligånden, forudsat at du lader Hende bruge den på
Sin måde. [Hendes måde er meget anderledes.] Hun forstår ikke lidelse og
ville have dig til at undervise i, den ikke er forståelig.
Når Hun forholder sig gennem dig, forholder Hun sig ikke gennem egoet
til et andet ego. Hun tilslutter sig ikke smerte vel vidende, at
helbredelse af smerte ikke bliver opnået ved vrangforestillede forsøg på
at træde ind i den og lette den ved at dele vrangforestillingen.
16.2
Det klareste bevis på, at indlevelse, som egoet bruger den, er
ødelæggende, ligger i den kendsgerning, at den kun bliver anvendt til
visse typer problemer og på visse mennesker. Disse udvælger
det og slutter sig til. Og
det slutter sig aldrig til undtagent for at styrke sig
selv. [Efter at have identificeret sig med, hvad det tror, det forstår, ser det sig
selv og ville forøge
sig selv ved at dele det, der er ligesom
det selv.] Misforstå ikke denne manøvre; egoet indlever sig altid for at
svække, og at svække er
altid at angribe. Du ved ikke, hvad indlevelse betyder. Dog kan du
være sikker på dette - hvis du blot vil sidde stille og lade Helligånden
forholde sig gennem dig, vil du indføle dig med
styrke, og I vil begge vinde i styrke og ikke i svaghed.
16.3
Din del er kun at huske dette - du ønsker ikke noget som helst, du
værdsætter, at komme af forholdet. Du vil hverken skade det eller
helbrede det på din egen måde. Du ved ikke, hvad helbredelse er. Alt
det, du har lært om indlevelse, er fra fortiden.
Og der er intet fra fortiden, som du ville dele, for der er intet der,
som du ville beholde. Brug
ikke indlevelse til at gøre fortiden virkelig og således forevige den.
Træd blidt til side, og lad helbredelsen blive gjort for
dig. Hold kun én tanke for øje og mist den ikke af syne, uanset hvor
fristet du måtte være til at dømme nogen som helst situation og afgøre
dit svar ved at dømme den. Fokuser kun dit sind på dette:
16.4 Jeg er ikke alene,
og jeg ville ikke påtvinge
fortiden på min Gæst.
Jeg har inviteret HamHende, og HanHun er her.
Jeg behøver intet gøre andet end ikke at gribe ind.
16.5
Sand indlevelse er er af Hende, Der ved, hvad den er.
Du lærer Hendes fortolkning af den, hvis du lader Hende bruge din evne
til styrke og ikke til
svaghed. Hun vil ikke svigte dig, men vær sikker på, at du ikke svigter
Hende. Ydmyghed er kun styrke
i denne forstand - at anerkende og acceptere den kendsgerning, at du ikke
ved, er at anerkende og acceptere den kendsgerning, at Hun bestemt
ved det. Du er ikke sikker på, at Hun vil gøre Sin del, fordi du aldrig
har gjort din fuldstændigt.
Du vil ikke vide, hvordan du kan reagere på det, du ikke forstår. Bliv
ikke fristet i dette, og giv ikke efter for egoets triumferende brug af
indlevelse til dets herliggørelse.
16.6
Svaghedens triumf er ikke det, du ville tilbyde en broder/søster. Og dog
kender du ingen anden triumf end
denne. Dette er ikke viden, og den form for indlevelse, der ville
frembringe dette, er så fordrejet, at den ville sætte det i fængsel, den
ville frigive. De uforløste kan ikke forløse, dog har
de en Forløser. Forsøg ikke at undervise Hende. Du
er den studerende; Hun Lærerinden. Bland ikke din rolle sammen med
Hendes, for dette vil aldrig bringe fred til nogen som helst. Tilbyd din
indfølingsevne til Hende, for det er Hendes opfattelse og Hendes styrke,
som du ville dele. Og lad Hende tilbyde dig Hendes styrke og Hendes
opfattelse til at blive delt gennem dig.
16.7
Betydningen af kærlighed går tabt i et hvilket som helst forhold, der
ser på svaghed og håber at finde kærlighed der. Kærlighedens magt, der er
dens betydning, ligger i Guds styrke, der svæver over det og lydløst
velsigner det ved at omslutte det med helbredende vinger. Lad
dette være, og prøv ikke at erstatte dit
"mirakel" med dette. Vi sagde engang, at hvis en broder/søster beder dig
om en tåbelig ting, så gør det. Men vær sikker på, at dette ikke betyder
at gøre en tåbelig ting, der ville skade enten ham/hende eller dig, for det, der ville skade den ene vil skade den anden. Tåbelige anmodninger er tåbelige af den enkle
grund, at de er i konflikt, fordi de indeholder et element af
specielhed. Kun Helligånden anerkender tåbelige behov såvel som
virkelige. Og Hun vil undervise dig i, hvordan man opfylder begge uden
at miste nogen af dem.
16.8
Du vil kun forsøge at gøre
dette i hemmelighed. Og du vil tænke at ved at opfylde den enes behov,
skader du ikke en anden, fordi du holder dem adskilte og hemmelige for
hinanden. Det er ikke måden, for det fører ikke til lys og sandhed.
Ingen behov vil blive efterladt uopfyldte længe, hvis du overlader dem
alle til Hende, Hvis funktion
er at opfylde dem. Det er Hendes funktion og ikke
din. Hun vil ikke opfylde dem hemmeligt, for Hun ville dele alt det, du
giver gennem Hende. Og det er derfor,
Hun giver det.
16.9
Det, du giver gennem Hende, er til hele SønDatterskabet, ikke
til en del af det. Overlad Hende Hendes funktion, for Hun vil opfylde
den, hvis du bare beder Hende om at gå ind i dine forhold og velsigne
dem for dig.
16.10
Du synes stadigt, at hellighed er vanskelig, fordi du ikke kan se,
hvordan den kan udvides til at omfatte alle. Og du har lært, at den må
omfatte alle for at være
hellig. Bekymre jer ikke om udvidelsen af hellighed, for miraklernes
natur forstår I ikke. I laver
dem heller ikke. Det er deres udvidelse, langt ud over de grænser, I
opfatter, der demonstrerer, at I ikke
laver dem. Hvorfor skulle I bekymre jer om, hvordan miraklet udvider sig
til hele SønDatterskabet, når I ikke forstår miraklet selv? Èn egenskab
er ikke vanskeligere at forstå, end helheden er. Hvis mirakler findes
overhovedet, ville deres egenskaber være nødt
til at være mirakuløse, da de er en del af dem.
16.11
Der er en tendens til at fragmentere og derefter at være bekymret over
sandheden i blot en lille del af helheden. Og dette er kun en måde at
undgå på eller at se bort fra
helheden til det, du tror, du måske er bedre i stand til at forstå.
For dette er kun en anden måde, hvorpå du stadigt vil prøve at holde
forståelse for dig selv. En
bedre og langt nyttigere måde
at tænke på mirakler på er denne: Du forstår dem ikke, hverken delvist eller helt. Dog har du lavet
dem. Derfor kan din forståelse ikke være nødvendig. Dog er det stadigt
umuligt at udføre det, du ikke forstår. Og så må der være noget i dig,
der virkeligt forstår.
16.12
For jer kan miraklet ikke
virke naturligt, fordi det, I har gjort for at såre jeres sind,
har gjort dem så unaturlige,
at de ikke husker det, der er naturligt for dem. Og når I bliver fortalt
om det, kan I ikke forstå det. Anerkendelsen af delen som hel og
helheden i hver del er fuldkommen
naturlig. For det er den måde, Gud tænker på, og det, der er
naturligt for HamHende, er
naturligt for jer. Helt naturlig opfattelse ville øjeblikkeligt vise
jer, at rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler er ganske umulig,
for det indebærer en modsigelse af det, mirakler betyder. Og hvis I
kunne forstå deres betydning, kunne deres egenskaber næppe forårsage jer
forvirring.
16.13
Du har lavet mirakler, men
det er ganske tydeligt, at du ikke har lavet dem alene. Du har fået
succes, når som helst du har nået et andet sind og sluttet
dig sammen med det. Når to sind slutter sig sammen til ét og deler én
idé ligeligt, er det første led i bevidstheden om SønDatterskabet som ét
blevet foretaget. Når du har lavet denne sammenslutning, som Helligånden
byder dig, og har tilbudt Hende at bruge den, sådan som Hun ved hvordan,
gør Hendes naturlige opfattelse af din gave Hende i stand til at forstå
den, og dig til at bruge Hendes forståelse på dine vegne. Det er umuligt at
overbevise dig om virkeligheden af det, der klart er blevet gennemført gennem din villighed, så længe du tror, at du må
forstå det, for ellers er det ikke virkeligt.
16.14
Du tror, at din mangel på forståelse er et
tab for dig, og så er du uvillig til at tro, at det, der er sket,
er sandt. Men kan du virkeligt tro, at alt det, der er sket, ikke er sket, selvom du ikke
forstår det? Dog er dette
din holdning. Du ville have perfekt tro på Helligånden og på
virkningerne af Hendes undervisning, hvis du ikke var bange for at anerkende
det, Hun lærte dig. For denne anerkendelse betyder, at det, der er sket,
forstår du ikke, men at du er villig til at acceptere det, fordi det er sket.
16.15
Hvordan kan tro på virkeligheden være din, mens du er besluttet på at
gøre den uvirkelig? Og er du virkeligt tryggere ved at opretholde uvirkeligheden af det, der er
sket, end du ville være ved gladeligt at acceptere det for det, det er,
og give tak for det? Ær sandheden, der er blevet givet dig, og vær glad
for, du ikke forstår den. Mirakler er naturlige for Gud og for Den, Der
taler for HamHende. For Hendes opgave er at oversætte miraklet til den
viden, som det repræsenterer, og som er tabt for dig. Lad Hendes
forståelse af miraklet være nok for dig, og vend dig ikke bort fra alle
de vidnesbyrd, som Hun har givet dig om Hendes virkelighed.
16.16
Intet bevis vil overbevise dig om sandheden af det, du ikke ønsker. Dog
er dit forhold til Hende
virkeligt og er blevet
demonstreret. Betragt ikke dette med frygt, men med glæde. Den, du
kaldte på, er med dig. Byd
Hende velkommen og ær Hendes vidnesbyrd, der bringer dig de glade
budskaber om, Hun er kommet. Det er sandt, nøjagtigt som du frygter, at
at anerkende Hende er at fornægte alt det, du tror, du ved. Men det
var aldrig sandt. Hvilken
gevinst er der for dig ved at klamre dig til det og fornægte bevis for
sandhed? For du er kommet for tæt på sandheden til at give afkald på den
nu, og du vil give efter for
dens uimodståelige tiltrækning. Du kan udskyde dette nu, men kun et
lille stykke tid. Guds vært har kaldt på dig, og du har
hørt det. Aldrig mere vil du være fuldstændig villig til ikke at lytte.
16.17
Dette er glædens år, i hvilket din lytning vil forøges, og fred vil
vokse med dens forøgelse. Det Helliges magt og angrebets svaghed
er begge blevet bragt til
bevidsthed. Og dette er opnået i sind, fast overbevist om, at hellighed
er svaghed og angreb er magt. Burde dette ikke være et tilstrækkeligt
mirakel til at undervise dig i, at din Lærerinde ikke
er af dig? Men husk også, at når som helst du har lyttet til
Hendes fortolkning, har resultaterne bragt dig glæde. Ville du
foretrække resultaterne af din
fortolkning, når du ærligt overvejer det, de har været? Gud vil dig
bedre. Kunne du ikke se med større velgørenhed på hvem, Gud elsker med
perfekt kærlighed?
16.18
Fortolk ikke imod Guds kærlighed, for du har de mange vidnesbyrd, der taler om
den så tydeligt, at kun de blinde og døve kunne fejle i at se og høre
dem. Dette år, beslut ikke at fornægte det, der er blevet givet dig af
Gud. [Vågn op og del det], for det er den eneste grund til, HanHun har
kaldt på dig. HansHendes Stemme har talt tydeligt, og dog har du så lidt
tro på det, du har hørt, fordi du har foretrukket at sætte endnu større
lid til den katastrofe, du har lavet. Lad os i dag beslutte sammen at acceptere de glade budskaber om, at katastrofe ikke er
virkelig, og at virkelighed ikke er katastrofe.
16.19
Virkeligheden er tryg og sikker og fuldstændig venlig overfor alle og
enhver og alting. Der er ingen større kærlighed end at acceptere dette
og være glad. For kærlighed beder kun om, at du er lykkelig
og vil give dig alting, der skaber lykke. Du har aldrig givet noget som
helst problem til Helligånden, Hun ikke har løst for dig, ej heller vil
du nogensinde gøre det. Du har aldrig prøvet at løse noget som helst
selv og været succesrig. Er det ikke på tide, du bragte disse
kendsgerninger sammen og
fandt mening i dem?
16.20
Dette er året til anvendelsen af de idéer, der er blevet givet dig. For de idéer er
mægtige kræfter, der skal anvendes og ikke blive holdt passivt hen. De
har allerede bevist deres magt tilstrækkeligt til, at du kan fæste lid
til dem og ikke til deres fornægtelse. Invester i sandhed i dette år, og
lad den arbejde i fred. Tro på det, der har tro på dig.
Tænk på det, du virkeligt har
set og hørt, og anerkend det.
Kan du være alene med vidnesbyrd som disse?
16.21
Du har undervist godt, og dog har du ikke lært, hvordan du kan acceptere
komforten ved din undervisning. Hvis du vil overveje det, du har
undervist i, og hvor fremmed det er for det, du troede, du vidste, vil
du blive tvunget til at anerkende, at din Lærerinde kom fra hinsides dit
tankesystem og kunne således se retfærdigt på det og opfatte, det var
usandt. Og Hun må have gjort det ud fra et meget anderledes tankesystem
og et med intet til fælles
med dit. For det, Hun har undervist i, og det, du har undervist i gennem
Hende, har bestemt intet til fælles med det, du underviste i, før Hun
kom. Og resultaterne har været at bringe fred, hvor der var smerte, og
lidelse er forsvundet for at blive erstattet af glæde.
16.22
Du har undervist i frihed, men du har ikke lært at være fri. Vi sagde
engang: "Ved deres frugter skal I kende dem, og de skal kende sig selv."
For det er sikkert, at du dømmer dig selv i overensstemmelse med din
undervisning. Egoets undervisning producerer øjeblikkelige resultater,
fordi dets beslutninger øjeblikkeligt bliver accepteret som dit
valg. Og denne accept betyder, at du er villig til at bedømme dig selv i
overensstemmelse hermed. Årsag og virkning er meget tydelige i egoets
tankesystem, fordi al din indlæring er rettet mod at oprette
forholdet mellem dem. Og ville du ikke have tro på det, du så flittigt
har lært dig selv at tro? Dog, husk hvor meget omhu du har udøvet i at
vælge dets vidnesbyrd og i at undgå dem, der talte sandhedens sag og dens
virkninger.
16.23
Viser den kendsgerning dig ikke, at du ikke har lært det, du underviser
i ved, at du ikke opfatter SønDatterskabet som én? Og viser det dig ikke
også, at du ikke betragter dig selv som en? For det er umuligt at undervise med succes
fuldstændigt uden
overbevisning, og det er lige så umuligt, at overbevisning er udenfor
dig. Du kunne aldrig have undervist i frihed, medmindre du virkeligt troede på den. Og det må være sådan, at det, du
underviste i, kom fra dig selv.
Og dog, dette Selv kender du
tydeligvis ikke og anerkender Det ikke, selvom Det fungerer. Det, der
fungerer, må være der. Og det er kun, hvis du benægter, hvad Det har gjort,
at du på nogen mulig måde kunne benægte Dets Tilstedeværelse.
16.24
Dette er et kursus i, hvordan du kan kende dig selv. Du har
undervist i det, du er, men ikke ladet det, du er, undervise dig.
Du har været meget omhyggelig med at undgå det indlysende og ikke at se
det virkelige årsags- og
virkningsforhold, der er fuldstændigt tydeligt. Dog inden i dig er
alting, du underviste i. Hvad kan det være, der
ikke har lært det? Det må være dette, der virkeligt
er udenfor dig selv, ikke efter din egen projektion, men i sandhed. Og det er dette, som du har taget ind, der ikke
er dig. Det, I accepterer i Jeres sind, ændrer dem ikke virkeligt.
Illusioner er kun tro på det, der ikke er der. Og den tilsyneladende
konflikt mellem sandhed og illusion kan kun blive løst ved at adskille
dig selv fra illusionen og ikke fra sandhed.
16.25
Din undervisning har allerede gjort dette, for Helligånden er del af dig.
Skabtmanifesteret af Gud forlod Hun hverken Gud eller HansHendes
skabelsemanifestation. Hun er både Gud og
dig, ligesom du er Gud og Hende sammen. For Guds svar på adskillelsen
føjede mere til dig, end du prøvede på at tage bort. HanHun beskyttede
både dine skabelsermanifestationer og dig sammen og holdt det ét med
dig, du ville udelukke. Og de vil indtage pladsen for det, du tog ind
til at erstatte dem. De er ganske virkelige som en del af det Selv, du
ikke kender. Og de kommunikerer til dig gennem Helligånden, og deres
magt og taknemmelighed overfor dig for deres skabelsemanifestation
tilbyder de med glæde til din undervisning om dig selv, som er deres
hjem. Du, der er vært for Gud, er også vært for dem. For intet virkeligt
har nogensinde forladt dets SkabersManifestors sind. Og det, der ikke er
virkeligt, var aldrig der.
16.26
Du er ikke to selver i konflikt. Hvad er hinsides Gud? Hvis du, der
rummer HamHende, og som HanHun rummer, er universet, må alt andet være udenfor,
hvor der intet er. Du har
undervist i dette, og fra langt væk i universet, men ikke hinsides dig
selv, har vidnerne til din undervisning samlet sig for at hjælpe dig med
at lære. Deres taknemmelighed har sluttet sig sammen med din og Guds for
at styrke din tro på det, du underviste i. For det, du underviste i, er
sandt. Alene står du udenfor din undervisning og adskilt
fra den. Men med dem må du
lære, at du kun underviste dig
selv og lærte af den overbevisning, du delte med dem.
16.27
I år vil du begynde at lære og få indlæring til at svare til
undervisning. Du har valgt dette ved din egen villighed til at
undervise. Selvom du så ud til at lide for det, vil glæden ved at
undervise dog blive din. For glæden ved at undervise er i den studerende, der tilbyder den til læreren i taknemmelighed og deler
den med ham/hende. Efterhånden, som du lærer, vil din taknemmelighed
over for dit Selv, Der underviser dig i det, hanhun er, vokse og hjælpe
dig med at ære hamhende. Og du vil lære hanshendes magt og styrke og
renhed og elske hamhende, som hanshendes FaderModer gør. Hanshendes Rige
har ingen grænser og ingen ende, og der er intet i hamhende, der ikke er
perfekt og evigt. Alt dette er dig, og intet udenfor dette er
dig.
16.28
Til dit allerhelligste Selv tilkommer al lovprisning for det, du er, og
for det hanhun er, Der skabtemanifesterede dig, som du er. Før eller
senere må alle bygge bro over den kløft, som han/hun forestiller sig
findes mellem hans/hendes selver. Hver enkelt bygger denne bro, der
bærer ham/hende hen over
kløften, så snart han/hun er villig til at gøre en lille indsats på
vegne af at danne bro over den. Hans/hendes lille indsats bliver
magtfuldt suppleret af Gudsrigets styrke og af den forenede vilje fra
alle, der gør Gudsriget til det, det er, ved at være forenet indeni det.
Og således bliver den, der ville krydse over, bogstaveligt talt
transporteret der.
16.29
Din bro er bygget stærkere end du tror, og din fod er plantet fast på
den. Frygt ikke for, at tiltrækningen af dem, der står på den anden side
og venter på dig, ikke vil trække dig sikkert over. For du vil
komme, hvor du ville være, og hvor dit Selv venter dig.
16.30
Vær ikke bange for at se på det specielle hadforhold, for friheden
ligger i at se på det. Det ville være umuligt ikke at kende meningen med
kærlighed hvis det ikke var for dette. For det specielle
kærlighedsforhold, i hvilket betydningen af kærlighed går tabt,
indgås udelukkende for at opveje hadet, men ikke for at give slip i det.
Din frelse vil opstå tydeligt foran dine åbne øjne efterhånden, som du
ser på dette. Du kan ikke begrænse
had. Det specielle kærlighedsforhold vil ikke opveje det, men vil blot
drive det under jorden og ud af syne. Det er afgørende at bringe det til
syne og intet forsøg gøre
på at skjule det. For det er forsøget på at afbalancere had med
kærlighed, der gør kærlighed
meningsløs for dig. Omfanget af den spaltning, der ligger i dette,
indser du ikke. Og indtil du
gør det, vil spaltningen forblive uerkendt og derfor uhelbredt.
16.31
Hadsymbolerne mod kærlighedssymbolerne udspiller en konflikt, der ikke
eksisterer. For symboler står for noget andet,
og symbolet på kærlighed er uden mening, hvis kærlighed er alting. Du
vil gå gennem denne sidste ophævelse ganske uskadt og vil omsider dukke
frem som dig selv. Dette er det sidste trin i parathed til Gud. Vær ikke
uvillig nu. Du er for for tæt på, og du vil krydse broen i perfekt
sikkerhed, roligt oversat fra krig til fred. For illusionen om kærlighed
vil aldrig tilfredsstille,
men dens virkelighed, der venter dig på den anden side, vil give dig
alting.
16.32
Det særlige kærlighedsforhold er et forsøg på at begrænse de ødelæggende
virkninger af had ved at finde et tilflugtssted i stormen af skyld. Det
gør intet forsøg på at hæve sig over stormen op i sollyset. Tværtimod understreger det skyld
udenfor tilflugtsstedet ved at forsøge at opbygge barrikader mod det og
holde sig indeni dem. Det specielle kærlighedsforhold bliver ikke
opfattet som en værdi i sig selv, men som et sikkert sted, hvor had
spaltes fra og holdes adskilt. Den specielle kærlighedspartner er kun
acceptabel, så længe han/hun tjener dette formål. Had kan komme ind og
er bestemt velkommen i nogle aspekter af forholdet, men det bliver stadigt holdt sammen af
illusionen om kærlighed. Hvis illusionen forsvinder, afbrydes
forholdet eller bliver utilfredsstillende på grund af desillusionering.
16.33
Kærlighed er ikke en illusion. Den er en kendsgerning. Hvor desillusionering er
mulig, var der ikke kærlighed, men had. For had er en illusion, og det, der kan forandre sig, var aldrig
kærlighed. Det er sikkert, at de, der vælger nogle bestemte som partnere
i noget som helst aspekt af at leve og bruger dem til et hvilket som
helst formål, som de ikke ville dele med andre, prøver at leve
med skyld snarere end at dø
af den. Dette er det valg, de ser. Og for dem er kærlighed kun en flugt
fra døden. De søger den desperat, men ikke i den fred, hvor den med
glæde stilfærdigt ville komme til
dem. Og når de finder, dødsfrygten stadigt er over dem, mister
kærlighedsforholdet illusionen om, at det er, hvad det ikke er. For da
er barrikaderne mod den brudt, frygt vælder ind og had triumferer.
16.34
Der er ingen kærlighedstriumfer. Kun had beskæftiger sig med
"kærlighedens triumf" overhovedet. Illusionen om kærlighed kan
triumfere over illusionen om had, men altid for den pris at gøre begge
til illusioner. Så længe illusionen om had varer, så længe vil
kærligheden være en illusion for dig. Og så er det eneste valg, der
forbliver muligt, hvilken illusion, du foretrækker. Der er
ingen konflikt i valget mellem sandhed og illusion. Set på disse vilkår ville ingen tøve. Men konflikt kommer ind i det
øjeblik, valget ser ud til at være et mellem illusioner, for dette valg betyder ikke noget. Hvor ét valg er lige
så farligt som det andet, må
beslutningen være en af fortvivlelse.
16.35
Din opgave er ikke at søge efter kærlighed, men blot at søge og finde
alle de barrierer indeni dig selv, som du har opbygget imod
den. Det er ikke nødvendigt at søge efter det, der er sandt, men det er nødvendigt at søge efter det, der er falsk. Hver illusion består
af frygt, uanset hvilken form den tager. Og forsøget på at undslippe fra
én illusion ind i en anden må
mislykkes. Hvis du søger kærlighed udenfor dig selv, kan du være sikker
på, at du opfatter had indeni og er bange
for det. Dog vil fred aldrig komme fra illusionen om kærlighed, men kun fra dens virkelighed.
16.36
Anerkend dette, for det er sandt, og sandhed må
blive anerkendt, hvis den skal kunne skelnes fra illusion: Det særlige
kærlighedsforhold er et forsøg [på at bringe kærlighed
ind i adskillelse. Og som sådan er det intet andet end et forsøg
på] at bringe kærlighed ind i frygt og gøre den virkelig
i frygt. I grundlæggende krænkelse af kærlighedens betingelse ville det
særlige kærlighedsforhold udrette det umulige. Hvor andet end i illusion
kunne dette blive gjort? Det
er afgørende, at vi ser meget nøje nøjagtigt på, hvad det er, du tror,
du kan gøre for at løse dilemmaet, der forekommer dig meget virkeligt,
men som ikke findes. Du er kommet meget tæt på sandhed, og kun dette
står mellem dig og broen, der fører dig ind i den.
16.37
Gudsriget venter lydløst, og dine skabelsermanifestationer rækker deres
hænder ud for at hjælpe dig med at krydse den og byde dem velkommen. For
det er dem, du søger.
Du søger kun efter din egen kompletering, og det er dem, der gør dig
komplet. Det specielle kærlighedsforhold er kun en lurvet erstatning for
det, der gør dig hel i sandhed, ikke i illusion. Dit forhold til dem er uden skyld, og dette gør dig
i stand til for at se på alle dine brødre/søstre med taknemmelighed,
fordi dine skabelsermanifestationer blev skabtmanifesteret i forening med
dem. Accept af dine skabningermanifestationer er accepten af
skabelsensmanifestationens enhed, uden hvilken du aldrig kunne blive
komplet. Ingen specialhed kan tilbyde dig det, Gud har givet, og det, du
er sluttet sammen med HamHende om at give.
16.38
På den anden side af broen er din kompletering, for du vil være helt i
Gud, ville intet specielt, men kun at være helt ligesom HamHende,
kompleterende HamHende med din
kompletering. Frygt ikke for at krydse over til fredens og den perfekte
helligheds opholdssted. Kun der bliver kompletteringen af Gud og
HansHendes SønDatter oprettet for evigt. Søg ikke efter dette i
illusionens dystre verden , hvor intet er sikkert, og hvor alting
fejler i at tilfredsstille. I Guds navn vær fuldstændigt villig til at
opgive alle illusioner. I et
hvilket som helst forhold, hvor du er fuldstændig villig til at
acceptere kompletering, og kun
dette, der er Gud gjort komplet og HansHendes SønDatter med HamHende.
16.39
Den bro, der fører til forening i dig selv, må
føre til viden, for den blev bygget med Gud ved siden af dig og vil
føre dig direkte til HamHende, hvor din kompletering hviler fuldt ud
forenelig med HansHendes. Hver illusion, som du accepterer i dit sind
ved at bedømme den som opnåelig, fjerner din egen følelse af
kompletering og fornægter således din FadersModers helhed. Enhver
fantasi, hvad enten den er om kærlighed eller had, berøver dig viden,
for fantasier er det slør, som sandhed er skjult bag. For at løfte
sløret, der ser ud til at være så mørkt og tungt, er det kun nødvendigt
at værdsætte sandhed hinsides al fantasi og at være fuldstændigt uvillig til at nøjes med
illusion i stedet for sandhed
.
16.40
Ville du ikke gå gennem frygt til kærlighed? For sådan ser rejsen ud til at
være. Kærlighed kalder, men had ville have dig til at blive. Hør ikke
hadets kalden, og se ingen fantasier [for din kompletering ligger i
sandhed og intet andet sted].
Se i hadets kalden og i enhver fantasi, der opstår for at forsinke dig,
intet andet end råbet om hjælp, der uophørligt stiger op fra dig til din
SkaberManifestor. Ville HanHun ikke svare dig, hvis kompletering er
HansHendes? HanHun elsker dig helt uden illusion, ligesom du må elske.
For kærlighed er helt uden illusion og derfor helt uden frygt. Den, Gud husker må
være hel. Og Gud har aldrig glemt, hvad der gør HamHende hel. I din
kompletering ligger erindringen om HansHendes helhed og HansHendes
taknemmelighed til dig for HansHendes kompletering. I HansHendes
forbindelse med dig ligger både HansHendes manglende evne til at glemme
og din evne til at huske. I HamHende er din villighed til at elske
tilsluttet al kærligheden til Gud, Der ikke har glemt dig.
16.41
Din FaderModer kan ikke mere glemme sandheden i dig, end du kan fejle i
at huske den. Helligånden er broen til HamHende, lavet af din villighed
til at forene dig med HamHende og skabtmanifesteret af HansHendes glæde
i forening med dig. Rejsen, der syntes at være endeløs, er næsten
komplet, for det, der er
endeløst, er meget nær. Du har næsten anerkendt det. Vend dig sammen med
mig fast væk fra alle illusioner nu,
og lad intet stå i vejen for sandhed. Vi vil tage den sidste tåbelige
rejse væk fra sandhed sammen, og derefter går vi sammen direkte til Gud
i glædeligt svar på HansHendes kalden på HansHendes kompletering.
16.42
Hvis specielle forhold af nogen som helst art ville hindre Guds
kompletering, kan de have
værdi for dig? Det, der ville gribe ind mod Gud, må gribe ind mog dig. Kun i tid ser ingriben mod Guds kompletering
ud til at være mulig. Broen, som HanHun ville bære dig hen over, løfter
dig fra tid ind i evighed. Vågn fra tid og besvar frygtløst kaldet fra
HamHende, Der gav dig evighed i din skabelsemanifestation. På denne side
af broen til tidløshed forstår du ingenting. Men når du træder let over
den, holdt oppe af tidløshed,
bliver du ledt direkte til Guds Hjerte. I dets centrum, og kun
der, er du tryg for evigt, fordi du er komplet
for evigt. Der er ingen slør, som Guds kærlighed i os til sammen ikke
kan løfte. Vejen til sandhed er åben. Følg den med mig.
16.43
For at se på det specielle forhold er det nødvendigt først at indse, at
det indebærer en stor mængde smerte. Ængstelse, fortvivlelse, skyld og
angreb indgår alle i det, opdelt i perioder, hvori de synes
at være borte. Alle disse må forstås for det, de er. Uanset hvilken form
de antager, er de altid et angreb på selvet for at gøre den anden
skyldig. Vi har talt om dette før, men der er nogle aspekter af det, der
virkelig bliver forsøgt, som vi ikke har berørt.
16.44
Meget enkelt er forsøget på at gøre skyldig altid
rettet mod Gud. For egoet ville have, at du ser ham/hende og ham/hende alene
som skyldig, og dermed efterlader SønDatterskabet åbent for angreb og
ubeskyttet mod det. Det specielle kærlighedsforhold er egoets vigtigste
våben til at holde dig fra Gudsriget. Det ser
ikke ud til at være et våben,
men hvis du overvejer, hvordan
du værdsætter det og hvorfor,
vil du indse, hvad det må være. Det særlige kærlighedsforhold er egoets
mest pralede gave, og en, der har den største appel for dem, der er
uvillige til at opgive skyld. Egoets "dynamik" er tydeligst her, for da
det regner med tiltrækningen i dette tilbud, er fantasierne, der
centrerer sig omkring det, ofte ganske åbne. Her bliver de sædvanligvis
bedømt til at være acceptable og endda naturlige. Ingen betragter det
som besynderligt at elske og hade samtidigt, og selv de, der tror, at
had er synd, føler sig blot skyldige og retter det ikke.
16.45
Dette er adskillelsens
"naturlige" tilstand, og de, der lærer, at det ikke er naturligt
overhovedet, ser ud til at være de unaturlige. For denne verden er
det modsatte af Gudsriget, da den er lavet
til at være dets modsætning, og alt her antager en retning nøjagtigt
modsat af det, der er sandt. I Gudsriget, hvor meningen med kærlighed er
kendt, er kærlighed det samme som forening.
Her, hvor illusionen om kærlighed bliver accepteret i kærligheds sted,
opfattes kærlighed som adskillelse og udelukkelse.
16.46
Det er i det specielle forhold, født af det skjulte ønske om speciel
kærlighed fra Gud, at egoets had sejrer. For det specielle forhold er afkaldet
på Guds kærlighed og forsøget på at sikre for selvet den
specialhed, som HanHun fornægtede. Det er afgørende for bevarelsen af
egoet, at du tror, denne specialhed ikke er helvede, men Gudsriget.
For egoet ville aldrig have du ser, at adskillelse kun
kan være tab, da det er den eneste betingelse, hvori Gudsriget ikke
kan være.
16.47
For alle er Gudsriget kompletering. Der kan ikke være nogen uenighed om
dette, fordi både egoet og Helligånden accepterer det. De er imidlertid
komplet uenige om det,
kompletering er, og hvordan
den bliver opnået. Helligånden ved, at kompletering ligger først i
forening og derefter i udvidelsen af forening. For egoet ligger
kompleteringen i sejr og i udvidelsen af "sejren", endda til den
endelige sejr over Gud. I dette ser det selvets ultimative frihed, for
intet ville være tilbage til at forstyrre det.
Dette er dets idé om Gudsriget. Fra dette følger det, at forening, der er
en tilstand, hvori egoet ikke kan
blande sig, må være helvede.
16.48
Det specielle forhold er en mærkelig og unaturlig egoindretning for at
sammenføje helvede og Gudsriget og gøre dem uskelnelige fra hinanden. Og
forsøget på at finde begge verdeners fantaserede "bedste" har blot ført
til fantasier om begge og til den manglende evne til at opfatte hver af
dem, som den er. Det specielle forhold er denne forvirrings sejr. Det
er en slags forening, hvorfra forening er udelukket,
og grundlaget for forsøget på
forening hviler på udelukkelse. Hvilket bedre eksempel kunne der være på
egoets leveregel, "Søg men find ikke?"
16.49
Mest mærkværdig af alle er den selvopfattelse, som egoet fremmer i det
specielle forhold. Dette "selv" søger forholdet for at gøre sig selv
komplet. Dog, når det finder det
specielle forhold, i hvilket det tror, det kan udrette dette, giver
det sig selv væk og forsøger at "bytte" sig selv for en andens selv. Dette er
ikke forening, for der er ingen forøgelse og ingen udvidelse. Hver
partner prøver at ofre det selv, han/hun ikke ønsker, for et, han/hun
tror, han/hun ville foretrække. Og han/hun føler sig skyldig i den
"synd" at tage og intet af værdi at give til gengæld. For hvor meget
værdi kan han/hun tillægge et
selv, som han/hun ville give væk for at få et bedre et?
16.50
Det "bedre" selv, egoet søger, er altid et, der er mere
specielt. Og hvem som helst, der ser ud til at besidde et specielt selv,
bliver "elsket" for det, der kan blive taget fra ham/hende. Hvor begge partnere ser dette specielle selv i
hinanden, ser egoet "en forening lavet i Gudsriget." For ingen af dem
vil anerkende, at han/hun har bedt om helvede, og derfor vil han/hun
ikke blande sig i egoets illusion om Gudsriget, som det tilbød ham/hende
for at blande sig i
Gudsriget. Dog, hvis alle illusioner er lavet af frygt, og de kan
være lavet af intet andet, er Gudsrigets illusion ikke andet end en
"tiltrækkende" form for frygt, hvori skylden bliver begravet dybt og
rejser sig i "kærlighedens"form.
16.51
Helvedes tiltrækning ligger kun i skyldens frygtelige tiltrækning, som
egoet holder frem til dem, der sætter deres lid til lidenhed.
Overbevisningen om lidenhed ligger i ethvert
specielt forhold, for kun de, der mangler noget, kunne værdsætte specialhed. Kravet om specialhed og opfattelsen af at
give specialhed som en kærlighedshandling ville gøre kærlighed hadefuld.
Og det specielle forholds virkelige formål, i nøje overensstemmelse med
egoets mål, er at tilintetgøre virkeligheden og erstatte den med
illusion. For egoet er selv
en illusion, og kun illusioner kan
være vidnesbyrd til dets "virkelighed".
16.52
Hvis du opfattede det specielle forhold som en sejr over Gud, ville du
så ønske det? Lad os ikke
tænke på dets skræmmende natur eller på den skyld, det må medføre, eller
på den bedrøvelse og den ensomhed. For dette er kun egenskaber fi hele
adskillelsens religion og den totale sammenhæng, hvori det menes at
forekomme. Det centrale tema i dets litani til ofring er, at Gud må dø,
så du kan leve. Og det er dette tema, der bliver handlet ud i det
specielle forhold. Gennem døden af dit
selv, tror du, du kan angribe et andet selv og snuppe det fra den anden
til at erstatte det selv, som du foragter. Og du foragter det, fordi du
ikke tror, det tilbyder den specialhed, som du forlanger. Og da du hader det, har du gjort det lille og uværdigt, fordi du er bange
for det.
16.53
Hvordan kan du give ubegrænset magt til det, du tror, du har angrebet?
Så skræmmende er sandheden blevet for dig, at medmindre
den er svag og lille, [og uværdig til værdi], ville du ikke vove at se
på den. Du tror, det er mere sikkert at udstyre det lille selv, som du
har lavet, med magt, du har fravristet sandhed, sejret over den og
efterladt den hjælpeløs. Se hvordan dette ritual bliver udspillet nøjagtigt
i det specielle forhold. Et alter bliver rejst mellem to adskilte
mennesker, på hvilket hver især forsøger at dræbe sit selv og på
hans/hendes krop oprejse et andet selv, der tager sin magt fra
hans/hendes død. Om og om igen bliver dette ritual udspillet. Og det
bliver aldrig afsluttet, og vil
heller aldrig blive afsluttet. For ritualet af kompletering kan
ikke komplettere, og livet opstår ikke fra døden, ej heller
Gudsriget fra helvede.
16.54
Hver gang nogen som helst form for specielt forhold frister dig til at
søge efter kærlighed i ritualer, husk at kærlighed er
indhold og ikke form af nogen som helst slags. Det specielle
forhold er et form ritual, der sigter mod at hæve formen til at indtage Guds plads på bekostning
af indhold. Der er ingen
mening i formen, og der vil aldrig blive det. Det specielle forhold må
blive anerkendt for det, det er - et meningsløst ritual, hvori styrke
udvindes fra Guds død og investeret i HansHendes morder som tegnet på,
at form har sejret over indhold og kærlighed har mistet sin betydning.
Ville du ønske dette kunne
være muligt, bortset endog fra dets indlysende umulighed? For hvis det
var muligt, ville du have gjort dig
selv hjælpeløs. Gud er ikke vred. HanHun kunne blot ikke lade
dette ske. Du kan ikke ændre
HansHendes sind.
16.55
Ingen ritualer, som du har opsat, hvori dødedansen glæder dig, kan
bringe døden til evigheden. Ej heller kan din udvalgte erstatning for
Guds helhed have nogen som helst indflydelse på den overhovedet. Se i
det specielle forhold intet andet end et meningsløst forsøg på at rejse
andre guder foran HamHende og ved at tilbede dem at skjule deres lillbittehed og HansHendes storhed. I din kompleterings navn ønsker du ikke dette. For enhver afgud/afgudinde, som du hæver til
at anbringe foran HamHende, står foran dig
i stedet for det, du er.
16.56
Frelse ligger i den enkle kendsgerning, at illusioner ikke er
skræmmende, fordi de ikke er sande. De ser kun ud til at være skræmmende i den udstrækning, i
hvilken du fejler i at anerkende dem for det, de er, og du vil fejle i at gøre dette i det omfang, hvori du ønsker, de er
sande. Og i samme udstrækning
fornægter du sandhed, og således gør du dig selv ude af stand til
at foretage det enkle valg mellem sandhed og illusion, Gud og fantasi.
Husk dette, og du vil ingen vanskeligheder have med at opfatte
beslutningen, præcist som det, den er, og intet mere.
16.57
Kernen i adskillelsesbedraget ligger simpelthen i fantasien
om ødelæggelse af kærligheds betydning. Og medmindre kærligheds
betydning bliver genoprettet for
dig, kan du ikke kende dig selv, der deler
dens betydning. Adskillelse er kun beslutningen om ikke
at kende dig selv. Hele dets tankesystem er en omhyggelig konstrueret
indlæringsoplevelse designet til at føre væk
fra sandhed og ind i fantasi. Dog for enhver indlæring, der ville såre
dig, tilbyder Gud dig korrektion og komplet undslippelse fra alle
dens konsekvenser. Beslutningen om at lytte til dette kursus eller ej og
følge det er kun valget mellem sandhed og illusion. For her er sandhed adskilt
fra illusion og ikke forvekslet med den overhovedet.
16.58
Hvor enkelt bliver dette valg, når det kun bliver opfattet, som det er.
For kun fantasier gjorde
forvirring ved at vælge mulig, og de er fuldstændigt uvirkelige. Dette
år er således tiden til at tage den letteste beslutning, der nogensinde
har konfronteret dig og også den eneste.
Du vil krydse broen ind i virkelighed
simpelthen,
fordi du vil anerkende, at Gud er på den anden side, og intet overhovedet
er her. Det er umuligt ikke
at tage den naturlige beslutning, når dette er erkendt.
16.59
Søgningen efter det specielle forhold er tegnet på, at du sidestiller
dig selv med egoet og ikke med Gud. For det specielle forhold har kun
værdi for egoet. Medmindre et
forhold har speciel værdi, har det ingen
betydning for egoet, og det opfatter al
kærlighed som speciel. Dog, dette kan
ikke være naturligt, for det er ulig forholdet mellem Gud og
HansHendes SønDatter, og alle forhold, der er ulig dette, må være
unaturlige. For Gud skabtemanifesterede kærlighed, som HanHun ville have
den, og gav den, som den er. Kærlighed har ingen betydning, undtagen som
dens SkaberManifestor definerede den ved HansHendes Vilje. Det er
umuligt at definere den anderledes og forstå den.
16.60
Kærlighed er frihed. At søge efter den ved at anbringe dig selv i trældom er at adskille
dig selv fra den. For Guds kærlighed, søg ikke længere forening i
adskillelse eller frihed i trældom! Efterhånden, som du frigiver, vil du
også blive frigivet. Glem dette ikke, ellers vil kærlighed være ud af
stand til at finde dig og trøste dig. Der er en måde, på hvilken
Helligånden beder om din hjælp, hvis du ville have Hendes. Det hellige
øjeblik er Hendes mest nyttige værktøj til at beskytte dig mod skyldens
tiltrækning, den virkelige tillokkelse i det specielle forhold. Du
anerkender ikke, at dette er
dets virkelige tiltrækning, for egoet har lært dig, at frihed
ligger i det. Dog, jo nærmere du ser på det specielle forhold, jo
tydeligere bliver det, at det må
fostre skyld og må derfor
sætte i fængsel.
16.61
Det specielle forhold er fuldstændigt uden betydning uden en krop. Og
hvis du værdsætter det, må du også værdsætte kroppen. Og det, du værdsætter, vil du beholde. Det specielle forhold er et redskab til at begrænse
dig selv til en krop og til at
begrænse din opfattelse af andre til deres.
De Store Stråler ville fastlægge den totale mangel
på det specielle forholds værdi, hvis de blev set. For ved at se dem,
ville kroppen forsvinde, fordi dens værdi
ville gå tabt. Og så ville hele din investering i at se den blive
trukket tilbage fra den. Du ser den verden, du værdsætter.
16.62
På denne side af broen ser du en verden af adskilte kroppe, der søger
at slutte sig til hinanden i adskilte foreninger og blive ét ved at
miste. Når to individer
forsøger at blive ét, prøver de at formindske
deres storhed. Hver ville fornægte sin magt, for den adskilte forening udelukker universet. Langt mere bliver efterladt
udenfor, end der ville blive taget ind. For Gud bliver efterladt udenfor
og intet taget ind. Hvis én
sådan forening blev lavet i perfekt tro, ville
universet træde ind i det. Dog, det specielle forhold, som egoet søger,
inkluderer endog ikke ét helt individ. For egoet ønsker kun en del
af ham/hende og ser kun denne
del og intet andet.
16.63
På den anden side af broen er der så anderledes! I noget tid bliver
kroppen stadigt set, men ikke udelukkende som den bliver set her. For
den lille gnist, der holder de Store Stråler indeni sig, er også
synlig, og denne gnist kan ikke blive begrænset længe af lidenhed.
Når du først har krydset broen, bliver værdien af kroppen så
formindsket i dit syn, at du ikke vil se noget behov overhovedet for at
forstørre den. For du vil indse, at den eneste værdi, som kroppen har,
er at gøre dig i stand til at bringe dine brødre/søstre til broen med
dig og blive frigivet sammen
der.
16.64
Broen selv er intet andet end en overgang i dit perspektiv på
virkeligheden. På denne side er alt det, du ser, groft forvrænget og
fuldstændigt ude af perspektiv. Det, der er småt og ubetydeligt, bliver
forstørret, og det, der er stærkt og magtfuldt, skåret ned til lidenhed.
I overgangen er der en periode med forvirring, hvori en følelse af
virkelig desorientering ser ud til at dukke op. Men frygt det ikke, for
det betyder intet andet end, at du har været villig til at give slip på
din forvredne referenceramme, der så ud til at holde din verden sammen.
Denne referenceramme er bygget omkring det specielle forhold. Uden
denne illusion kan der ikke være
nogen mening, du stadigt ville søge her.
16.65
Frygt ikke, at du pludselig vil blive løftet op og kastet ind i
virkeligheden. Tid er venlig, og hvis du bruger den på
virkelighed, vil den blidt holde trit med dig i din overgang. Det
presserende ligger kun i at flytte jeres sind
fra deres faste position her. Dette vil ikke efterlade dig hjemløs og
uden en referenceramme. Perioden med desorientering, der går forud for
den faktiske overgang, er langt kortere end den tid, det tog at fæstne
jeres sind så fast til illusioner. Forsinkelse vil kun skade dig nu mere
end før, fordi du indser, det er forsinkelse, og at undslippelse fra smerte virkelig er mulig.
Find håb og trøst snarere end fortvivlelse i dette: Du kunne ikke
længere finde endog kærlighedens illusion i noget som helst specielt
forhold her. For du er ikke længere helt sindssyg, og du vil anerkende
skylden over selvforrådelse som det, den er.
16.66
Intet, du søger at styrke i det specielle forhold, er virkelig
del af dig. Og du kan ikke beholde en del af tankesystemet, der lærte
dig, det var virkeligt og forstå Tanken, der virkeligt
ved, hvad du er. I har
tilladt Tanken om jeres virkelighed at komme ind i jeres sind, og fordi
I inviterede den, vil den blive hos jer. Din kærlighed til den vil ikke
tillade dig at forråde dig selv, og du kunne ikke indgå i et forhold,
hvor den ikke kunne gå med dig, for du ville ikke være
adskilt fra den.
16.67
Vær glad for, at du er undsluppet den hån af frelse, som egoet tilbød
dig, og se ikke tilbage med længsel på den parodi, det lavede ud af dine
forhold. Nu behøver ingen at lide, for du er kommet for langt til at
give efter for illusionen om skyldens skønhed og hellighed. Kun den helt
sindssyge kunne se på død og lidelse, sygdom og fortvivlelse og se det
sådan. Det, skyld har smedet er grimt, skræmmende og meget farligt. Se
ingen illusion om sandhed og skønhed der. Og vær du taknemmelig for, at
der er et sted, hvor sandhed og skønhed venter på dig. Gå videre for at
møde dem med glæde, og lær, hvor meget der venter dig for den enkle
villighed til at opgive intet, fordi
det er intet.
16.68
Det nye perspektiv, du vil opnå ved at gå over, vil være forståelsen af,
hvor Gudsriget er. Herfra ser det ud til at være udenfor og over broen. Dog, når du
går over for at slutte dig til det, vil det slutte sig til dig
og blive et med dig. Og du vil tænke med glad forbløffelse, at for alt
dette opgav du intet! Gudsrigets glæde, der ikke har nogen grænse, bliver forøget
med hvert lys, der vender tilbage for at indtage sin retmæssige plads
indeni det. Vent ikke længere af kærlighed til Gud og dig.
Og måtte det hellige øjeblik fremskynde din vej, som det helt sikkert
vil gøre, hvis du bare lader det komme til dig.
16.69
Helligånden beder kun om denne lille hjælp fra dig. Når som helst dine
tanker vandrer til et specielt forhold, der stadigt tiltrækker dig, gå
med Hende ind i et hellig øjeblik og lad Hende frigive dig der. Hun
behøver kun din villighed til at dele
Hendes perspektiv for at give det til dig fuldstændigt. Og din villighed
behøver ikke være fuldstændig, fordi Hendes er perfekt. Det er Hendes
opgave at Sone for din uvillighed med Sin perfekte tro, og det er Hendes
tro, du deler med Hende der. Ud af din anerkendelse af din manglende
villighed til din frigivelse bliver Hendes perfekte
villighed givet dig. Påkald Hende, for Gudsriget er til Hendes
tjeneste. Og lad Hende
påkalde Gudsriget for dig.
16.70
Det er umuligt at give slip i fortiden uden at give afkald på det
specielle forhold. For det specielle forhold er et forsøg på at handle
ud på fortiden og ændre
den. Indbildte krænkelser, erindret smerte, fortidige skuffelser,
opfattede uretfærdigheder og berøvelser kommer alle ind i det specielle
forhold, der bliver en måde, hvorpå du søger at genoprette dit sårede
selvværd. Hvilket grundlag ville du have til at vælge en speciel partner
uden fortiden? Ethvert sådant
valg bliver foretaget på grund af noget "ondt" i fortiden, som du
klynger dig til, og for hvilken en anden må sone.
16.71
Det specielle forhold tager hævn over fortiden. Ved at søge at fjerne
lidelse fra fortiden overser
det nutiden i dets optagethed af fortiden og dets totale engagement i
den. Intet specielt forhold
bliver oplevet i nuet. Fortidens skygger omslutter det og gør det til
det, det er. Det har ingen
betydning i nuet, og hvis det intet betyder nu,
kan det ikke have nogen virkelig betydning overhovedet. Hvordan kan du
ændre fortiden undtagen i fantasien? Og hvem kan give dig det, du synes, fortiden
berøvede dig? Fortiden er intet. Forsøg ikke at lægge skylden for
berøvelse på den, for fortiden er borte. Du kan virkelig ikke
give slip i det, der allerede
er borte. Det må derfor være, at du opretholder illusionen om, at det ikke
er borte, fordi du synes, det tjener et eller andet formål, som du
ønsker opfyldt. Og det må også være, at dette formål ikke kunne blive opfyldt i nuet, men kun i fortiden.
16.72
Undervurder ikke intensiteten af egoets drivkraft mod at tage hævn
over fortiden. Den er fuldstændigt vild og fuldstændig sindssyg. For
egoet husker alting, som du har gjort, der krænkede det og søger at gøre
gengæld mod dig. De
fantasier, det bringer til de specielle forhold, det vælger til at
handle dets had ud, er fantasier om din
ødelæggelse. For egoet holder fortiden imod
dig, og i din undslippelse
fra fortiden ser det sig selv berøvet den hævn, det tror, at du så
retfærdig fortjener. Dog, uden dit samarbejde i din egen ødelæggelse
kunne egoet ikke holde dig til fortiden.
16.73
I det specielle forhold tillader du din ødelæggelse være. At dette er sindssygt er
indlysende. Men det, der er mindre indlysende for dig, er, at nutiden er ubrugelig for dig, mens du forfølger egoets mål som dets
allierede. Fortiden er borte; søg ikke at bevare den i det specielle
forhold, der binder dig til den og ville undervise dig i, at frelse er
fortid, og at du må vende tilbage til
fortiden for at finde frelse. Der er ingen fantasi, der ikke indeholder
drømmen om gengældelse for fortiden. Ville du handle drømmen ud eller
give slip i den?
16.74
I det specielle forhold ser det ikke til at være en handlen ud af hævn, som du søger. Og
selv når hadet og vildskaben kortvarigt bryder igennem ind i
bevidstheden, bliver illusionen om kærlighed ikke dybtgående rystet.
Dog, den eneste ting, som egoet aldrig tillader at nå bevidsthed, er, at
det specielle forhold er at handle ud af hævn over dig
selv. Men hvad ellers kunne
det være? Ved at søge det specielle forhold, ser du ikke efter
glorværdighed i dig selv. Du har fornægtet, at den er der, og forholdet bliver din erstatning
for den. Og hævn bliver din erstatning for Soning, og undslippelsen fra hævn bliver dit tab.
16.75
Mod egoets sindsyge forestilling om frelse lægger Helligånden blidt det
hellige øjeblik. Vi sagde tidligere, at Helligånden må undervise gennem
sammenligninger og bruge modsætninger til at pege på sandheden. Det
hellige øjeblik er det modsatte af egoets fastlagte tro på frelse gennem hævn for fortiden.
I det hellige øjeblik bliver det accepteret, at fortiden er borte, og
med dens bortgang er drivkraften til hævn blevet rykket op med rode og
er forsvundet. Stillheden og freden i nu
omslutter dig med perfekt blidhed. Alting er væk undtagen sandheden.
16.76
I en tid forsøger du måske at bringe illusioner ind i det hellige
øjeblik for at hindre din fulde bevidsthed om den komplette
forskel i alle henseender mellem din oplevelse af sandhed og illusion.
Dog vil du ikke forsøge dette længe. I det hellige øjeblik vil
Helligåndens magt sejre, fordi du sluttede dig til Hende. De illusioner,
du bringer med dig, vil svække oplevelsen af Hende et stykke tid og
vil forhindre dig i at fastholde oplevelsen i dit sind. Dog, det hellige
øjeblik er evigt, og dine
illusioner om tid vil ikke forhindre det tidløse i at være det, det er,
ej heller dig fra at opleve det, som det er.
16.77
Det, Gud har givet dig er i sandhed givet og vil i sandhed blive modtaget.
For Guds gaver har ingen
virkelighed adskilt fra din modtagelse af dem. Din
modtagelse fuldender HansHendes given.
Du vil modtage, fordi det er
HansHendes vilje at give. HanHun gav det hellige øjeblik til at blive
givet dig, og det er umuligt, at du modtager det ikke, fordi
HanHun gav det. Når HanHun ville, at HansHendes SønDatter skulle være
fri, var HansHendes SønDatter
fri. I det hellige øjeblik er HansHendes påmindelse om, at HansHendes
SønDatter altid vil være nøjagtigt,
som hanhun blev skabtmanifesteret. Og alting, Helligånden underviser dig
i, er for at minde dig om, at du har
modtaget det, Gud har givet dig.
16.78
Der er intet, du kan holde mod virkeligheden. Alt, der må blive
tilgivet, er de illusioner, du har holdt mod dine brødre/søstre. Deres
virkelighed har ingen fortid,
og kun illusioner kan blive
tilgivet. Gud holder intet imod nogen som helst, for HanHun er ude af
stand til illusioner af nogen som
helst slags. Frigiv dine brødre/søstre fra deres illusioners
slaveri ved at tilgive dem for de illusioner, som du
opfatter i dem. Således vil du lære, at du
er blevet tilgivet, for det er dig,
der tilbød dem illusioner. I det hellige øjeblik bliver dette gjort for
dig i tid for at bringe dig
til Gudsrigets den sande tilstand.
16.79
Husk, at du altid vælger mellem sandhed og illusion - mellem den virkelige
Soning, der ville helbrede, og egoets "soning", der ville ødelægge. Guds
magt og al HansHendes Kærlighed uden grænser vil støtte dig, når du kun
søger din plads i Soningens plan, opstået af HansHendes Kærlighed. Vær
en forbundsfælle med Gud og ikke med egoet i at søge efter, hvordan
Soning kan komme til dig. HansHendes hjælp er tilstrækkelig, for
HansHendes Sendebud forstår, hvordan Gudsriget kan genoprettes til dig
og anbringe al din
investering i frelse i dit forhold til HamHende.
16.80
Søg og find HansHendes
budskab i det hellige øjeblik, hvor alle illusioner bliver tilgivet.
Derfra udvider miraklet sig til at velsigne alle og enhver og løse alle
problemer, hvad enten de bliver opfattet som store eller små, mulige
eller umulige. Der er ingenting, der ikke vil give HamHende og
HansHendes majestæt plads. At tilslutte sig et tæt forhold til HamHende
er at acceptere forhold som virkelige
og gennem deres virkelighed at overgive alle illusioner til gengæld for
virkeligheden i dit forhold til Gud. Priset være dit forhold til
HamHende og ingen anden. Sandheden ligger her og intet andet sted. Du
vælger dette eller ingenting.
16.81 Tilgiv os vores
illusioner, FaderModer, og hjælp os til at acceptere vores sande
forhold til Jer, hvor der ikke er nogen illusioner, og hvor ingen
nogensinde kan komme ind. Vores hellighed er Jeres. Hvad kan der være
i os, der har brug for tilgivelse, når Jeres er perfekt? Glemsomhedens
søvn er kun uvilligheden til at huske Jeres tilgivelse og Jeres
Kærlighed. Lad os ikke vandre ind i fristelse, for Guds SønsDatters
fristelse er ikke Jeres Vilje. Og lad os kun modtage det, I har givet
og kun acceptere dette ind i de sind, som I skabtemanifesterede, og
som I elsker.
Amen.
17.1
Guds SønsDatters forræderi ligger kun i illusioner, og alle hanshendes
"synder" er ikke andet end hanshendes egen forestilling. Hanshendes
virkelighed er for evigt syndfri. Hanhun behøver ikke blive tilgivet,
men vækket. I sine drømme har hanhun forrådt sig selv, sine
brødre/søstre og sin Gud. Dog, det, der sker i drømme, er ikke virkeligt
blevet gjort. Det er umuligt at overbevise drømmeren om, at dette er
således, for drømme er det, de er, på
grund af deres illusion om virkeligheden. Kun ved at vågne findes
den fulde frigørelse fra dem, for først da bliver det fuldstændigt
tydeligt, at de ikke havde nogen indflydelse på virkeligheden
overhovedet og ikke forandrede den. Fantasier forandrer virkeligheden.
Det er deres formål. De kan ikke gøre det i virkeligheden, men de kan
gøre det i sindet, der ville have virkeligheden anderledes.
17.2
Så det er kun dit ønske om at ændre virkeligheden, der er skræmmende,
for ved dit ønske tror du, at du har gennemført det, du ønsker. Denne
mærkelige position anerkender på en måde din magt. Dog, ved at fordreje
den og vie den til "ondt", gør det den også uvirkelig. Du kan ikke være
trofast mod to mestre, der beder dig om modstridende ting. Det, du
bruger i fantasi, nægter du til sandhed. Dog, det, du giver til sandhed
at bruge for dig, er i sikkerhed for fantasi.
17.3
Når du fastholder, at der må være sværhedsgrader i mirakler, er alt,
hvad du mener, at der er nogle ting, du ville tilbageholde fra sandhed.
Du tror kun, at sandhed ikke kan håndtere dem, fordi du ville holde
dem fra sandhed. Meget enkelt, opstår din mangel på tro på den magt, der
helbreder al smerte, fra dit ønske om at tilbageholde nogle aspekter af
virkelighed til fantasien. Hvis du blot indså, hvad dette må gøre mod
din værdsættelse af helheden! Det, du forbeholder dig selv, tager du væk
fra HamHende, Der ville befri dig. Medmindre du giver det tilbage, er
det uundgåeligt, at dit perspektiv på virkeligheden bliver forvredet og
ukorrigeret.
17.4
Så længe, som du ville have det således, så længe vil illusionen om
sværhedsgrader i mirakler forblive hos dig. For du har fastlagt denne
orden af virkeligheden ved at give noget af den til én lærer og noget
til en anden. Og så lærer du at håndtere en del af sandheden på én måde
og den anden del på en anden måde. At fragmentere sandhed er at ødelægge
den ved at gøre den meningsløs. Virkelighedsordener er et perspektiv
uden forståelse, en referenceramme for virkeligheden, som den
overhovedet ikke kan blive sammenlignet med.
17.5
Tror du, at du kan bringe sandhed til fantasi og lære, hvad sandhed
betyder fra illusioners perspektiv? Sandhed har
ingen betydning i illusion. Referencerammen for dens betydning må være
den selv. Når du prøver at bringe sandhed til illusioner, prøver du på
at gøre illusioner virkelige og beholde dem ved at retfærdiggøre din tro på dem. Men at
give illusioner til sandhed er at gøre sandhed i stand til at undervise
i, at illusionerne er uvirkelige og således gøre dig i stand til at
undslippe fra dem. Hold ikke én idé til side fra sandheden, eller du
fastlægger ordener af virkelighed, der må sætte dig fængsel. Der er
ingen orden i virkelighed, fordi alting
der er sandt.
17.6
Vær derfor villig til at give alt, du har holdt udenfor sandheden, til
Hende, der kender sandheden og i Hvem, alt bliver bragt til sandhed.
[Frelse fra adskillelse vil være komplet eller vil ikke være
overhovedet.] Vær ikke bekymret om noget som helst bortset fra din
villighed til at få dette gennemført. Hun vil gennemføre det; ikke du.
Men glem ikke dette: Når du bliver forstyrret og mister din ro i sindet,
fordi en anden forsøger at løse sine problemer gennem fantasi, afviser
du at tilgive dig selv for netop dette samme forsøg. Og du holder jer
begge væk fra sandhed og fra frelse. Efterhånden, som du tilgiver
ham/hende, genopretter du til sandhed det, der er blevet fornægtet af
jer begge. Og du vil se tilgivelse, hvor du har givet den.
17.7
Kan du forestille dig, hvor smukke de, du tilgiver, vil se ud for dig? I
ingen fantasi har du nogensinde set noget som helst så dejligt. Intet,
du ser her, sovende eller vågen, nærmer sig sådan dejlighed. Og intet
vil du værdsætte sammenlignet med dette eller holde så kær. Intet, som
du husker, der fik dit hjerte til at synge af glæde, har nogensinde
bragt dig en lille del af den lykke, dette syn vil bringe dig. For du
vil se Guds SønDatter. Du vil skue den skønhed, som Helligånden elsker
at se på, og som Hun takker FaderenModeren for. Hun blev
skabtmanifesteret til at se dette for dig, indtil du lærer at se det for
dig selv. Og al Hendes undervisning fører til at se den og give tak med
Hende.
17.8
Denne dejlighed er ikke en fantasi. Det er den virkelige verden, lys og
ren og ny med alting glitrende under den åbne sol. Intet er skjult her,
for alting er blevet tilgivet, og der er ingen fantasier til at skjule
sandheden. Broen mellem denne verden og dette er så lille og så let at
krydse, at du ikke kunne tro, den er mødestedet for verdener så
forskellige. Dog, denne lille bro er den stærkeste ting, der berører
denne verden overhovedet. Dette lille skridt, så lille, at det har
undgået din opmærksomhed, er et skridt gennem tid ind i evighed og
hinsides al grimhed ind i skønhed, der vil fortrylle dig og aldrig vil
ophøre med at få dig til at undre dig over dens perfektion.
17.9
Dette skridt, det mindste nogensinde taget af noget som helst, er
stadigt den største bedrift af alle i Guds plan for Soning. Alt andet
bliver lært, men dette bliver givet, komplet og helt perfekt. Ingen
andre end HamHende, Der planlagde frelse, kunne fuldføre det således.
Den virkelige verden, i dens dejlighed, lærer du at nå. Fantasier bliver
alle ophævet, og ingen og intet forbliver stadigt bundet af dem, og ved
din egen tilgivelse bliver du fri til at se. Dog, det, du ser, er kun
det, du har lavet, med din tilgivelses velsignelsen på det. Og med
denne sidste velsignelse af Guds SønDatter på hamhende selv, har den
virkelige opfattelse, født af det nye perspektiv, hanhun har lært, tjent
sit formål.
17.10
Stjernerne vil forsvinde i lys, og solen, der åbnede verden op for
skønhed, vil forsvinde. Opfattelse vil blive meningsløs, når den er
blevet perfektioneret, for alting, der er blevet brugt til indlæring,
vil ikke have nogen funktion. Intet vil nogensinde ændre sig; ingen
skift eller skygger, ingen forskelle, ingen variationer, der gjorde
opfattelse mulig, vil forekomme. Opfattelsen af den virkelige verden
vil være så kort, at du dårligt nok vil have tid til at takke Gud for
den. For Gud vil tage det sidste skridt hurtigt, når du har nået den
virkelige verden og er blevet gjort klar til HamHende.
17.11
Den virkelige verden bliver opnået simpelthen ved fuldstændig tilgivelse
af den gamle, den verden, du ser uden tilgivelse. Den Store Forvandler
af opfattelse vil påtage sig sammen med dig den omhyggelige søgning i
sindet, der lavede denne verden, og afdække for dig de tilsyneladende
grunde til, at du lavede den. I lyset af den virkelige grund, som Hun
bringer efterhånden, som du følger Hende, vil Hun vise dig, at der ikke
er nogen grund her overhovedet. Hver plet, Hendes begrundelse berører,
vokser sig levende i skønhed, og det, der forekom at være grimt i mørket
fra din manglende grund, bliver pludselig frigivet til dejlighed. Selv
ikke det, Guds SønDatter lavede i sindssyge kunne være uden en skjult
gnist af skønhed, som mildhed kunne frigive.
17.12
Al denne skønhed vil rejse sig for at velsigne dit syn efterhånden, som
du ser på verden med tilgivende øjne. For tilgivelse forvandler
bogstaveligt talt syn og lader dig se den virkelige verden nå
stilfærdigt og blidt hen over kaos og fjerne alle illusioner, der havde
forvredet din opfattelse og fikseret den på fortiden. Det mindste blad
bliver en ting at undre sig over og et græsblad et tegn på Guds
perfektion. Fra den tilgivne verden bliver Guds SønDatter let løftet ind
i sit hjem. Og der ved hanhun, at hanhun altid har hvilet der i fred.
Selv frelse vil blive en drøm og forsvinder fra hanshendes sind. For
frelse er slutningen på drømme og vil med afslutningen af drømmen
ingen betydning have. Hvem, vågen i Gudsriget, kunne drømme om, at der
nogensinde kunne være behov for frelse?
17.13
Hvor meget ønsker du frelse? Den vil give dig den virkelige verden,
skælvende af beredskab til at blive givet dig. Helligåndens iver efter
at give dig dette er så intens, Hun ville ikke vente, selvom Hun venter
i tålmodighed. Mød Hendes tålmodighed med din utålmodighed over
forsinkelse i at møde Hende. Gå ud med glæde for at mødes med din
Forløser og gå med Hende i tillid ud af denne verden og ind i den
virkelige verden af skønhed og tilgivelse.
17.14
At tilgive er blot kun at huske de kærlige tanker, du gav i fortiden, og
de, der blev givet dig. Alt resten må blive glemt. Tilgivelse er en
selektiv erindring, der ikke er baseret på din udvælgelse. For de
skyggefigurer, du ville gøre udødelige, er "fjender" af virkeligheden.
Vær villig til at tilgive Guds SønDatter for det, hanhun ikke gjorde.
Skyggefigurerne er de vidner, du bringer med dig for at demonstrere,
hanhun gjorde det, hanhun ikke gjorde. Fordi du bragte dem, vil du høre
dem. Og I, der beholdt dem efter jeres eget valg, forstår ikke, hvordan
de kom ind i jeres sind, og hvad deres formål er.
17.15
De repræsenterer det onde, som du tror
blev gjort mod dig. Du bringer dem kun med dig, så du kan
tilbagegive ondt med ondt i håb om, at deres vidnesbyrd vil gøre dig i
stand at tænke bevidst om skyld om en anden og ikke skade dig selv. De
taler så klart for adskillelsen, at ingen, der ikke var besat af at
beholde adskillelse, kunne høre dem. De tilbyder dig ”grundene” til,
hvorfor du skulle gå ind i uhellige alliancer, der støtter egoets mål og
gør dine forhold til vidner til dets magt. Det er disse skyggefigurer,
der ville gøre egoet helligt i dit syn og undervise dig i det, du gør
for at holde det sikkert, virkeligt er kærlighed.
17.16
Skyggefigurerne taler altid for hævn, og alle forhold, hvori de går ind,
er fuldstændigt sindssyge. Uden undtagelse har disse forhold som deres
formål udelukkelsen af sandheden om den anden og om dig selv. Dette er
derfor, du ser det i begge, der ikke er der, og gør begge til hævnens
slaver. Og derfor tiltrækker hvad som helst dig, der minder dig om dine
tidligere klager, uanset hvor forvredne de associationer, hvorved du
kommer til erindringen, kan være, og se for dig ud til at gå under
kærlighedens navn. Og i sidste instans bliver derfor alle sådanne
forhold forsøget på forening gennem kroppen, for kun kroppe kan blive
set som midler til hævn. At kroppe er centrale i alle uhellige forhold
er indlysende. Din egen erfaring har lært dig dette. Men det, du ikke
indser, er alle de grunde, der er til at at gøre forholdet uhelligt. For
uhellighed søger at styrke sig selv, ligesom hellighed gør, ved at samle
det til sig, det opfatter som ligesom det selv.
17.17
I det uhellige forhold er det ikke den andens krop, med hvilken forening
bliver forsøgt, men kroppene af de, der ikke er der. Selv den andens
krop, allerede en alvorligt begrænset opfattelse af ham/hende, er ikke
det centrale fokus, som den er eller i sin helhed. Det, der kan blive
brugt til fantasier om hævn, og det, der lettest kan blive forbundet med
de, på hvem hævn virkelig søges, bliver det centreret på og adskilt fra
som værende de eneste dele af værdi. Hvert skridt, der tages i at lave,
opretholde og afbryde det uhellige forhold er en bevægelse mod
yderligere fragmentering og uvirkelighed. Skyggefigurerne indtræder mere
og mere, og den, i hvem de ser ud til at være, formindskes i betydning.
17.18
Tid er virkeligt uvenlig overfor det uhellige forhold. For tid er
grusom i egoets hænder, ligesom den er venlig, når den bruges til
mildhed. Det uhellige forholds tiltrækning begynder at falme og at blive
udsat for spørgsmålstegn næsten med det samme. Når det først er dannet,
må tvivl komme ind, fordi dets formål er umuligt. De eneste af sådanne
forhold, der bibeholder fantasierne, der centrerer sig på dem, er de,
der er blevet drømt om, men ikke er blevet lavet overhovedet. Hvor, der
ikke er kommet nogen virkelighed ind, er der intet til at trænge ind på
drømmen om lykke. Dog, overvej hvad dette betyder - jo mere virkelighed,
der indgår i det uhellige forhold, jo mindre tilfredsstillende bliver
det. Og jo mere fantasierne kan omfatte, jo større synes tilfredsheden
at være.
17.19
Det uhellige forholds " idéal" bliver således et, hvori den andens
virkelighed ikke kommer ind overhovedet til at "ødelægge" drømmen. Og jo
mindre den anden virkelig bringer til det, jo "bedre" bliver det.
Således bliver forsøget på forening en måde at udelukke endog den, som
foreningen blev søgt med. For det blev dannet for at få ham/hende ud af
det og slutte sig sammen med fantasier i uafbrudt "lykke". Hvordan kan
Helligånden bringe Sin fortolkning af kroppen som et middel til
kommunikation i forhold, hvis eneste formål er adskillelse fra
virkelighed? Det, tilgivelse er, gør Hende i stand til det.
17.20
Hvis alle andre end kærlige tanker er blevet glemt, er det, der er
tilbage, evigt. Og den forvandlede fortid er lavet ligesom nutiden.
Fortiden er ikke længere i konflikt med nu. Denne kontinuitet udvider nutiden ved at forøge dens virkelighed
og dens værdi i din opfattelse af den. I disse kærlige tanker er gnisten
af skønhed skjult i det uhellige forholds grimhed, hvori hadet bliver
husket, dog der for at komme til live efterhånden, som forholdet bliver
givet til Hende, Der giver det liv og skønhed. Det er derfor, Soning
centrerer sig på fortiden, der er kilden til adskillelse, og hvor den må
blive ophævet. For adskillelse må blive korrigeret, hvor den blev lavet.
Egoet forsøger at "løse" dets problemer, ikke ved deres kilde, men hvor
de ikke blev lavet. Og således forsøger det at garantere, at der ikke
vil være nogen løsning.
17.21
Helligånden vil kun at gøre
Sine beslutninger komplette og perfekte, og derfor søger og finder Hun
problemers kilde, hvor den er og ophæve den der. Og med hvert trin i
Hendes ophævelse bliver adskillelsen mere og mere ophævet og forening
bragt nærmere. Hun er ikke forvirret overhovedet over nogen som helst
"grunde" til adskillelse. Alt, hvad Hun opfatter ved adskillelse, er, at
den må blive ophævet. Lad Hende afdække den skjulte gnist af skønhed i
dine forhold og vise den til
dig. Dens dejlighed vil tiltrække dig så meget, at du vil være uvillig
til nogensinde at miste den af syne igen. Og du vil lade det forvandle
forholdet, så du kan se det mere og mere. For du vil ønske det mere og
mere og bliver til stadighed mere uvillig til at lade den være skjult
for dig. Og du vil lære at søge efter og fastlægge betingelser, hvori
denne skønhed kan blive set.
17.22
Alt dette vil du med glæde gøre, hvis du bare lader Hende holde gnisten
foran dig for at oplyse din vej og gøre den tydelig for dig. Guds
SønDatter er én, Hvem, Gud har sat sammen som én, egoet kan ikke bryde
fra hinanden. Hellighedens
gnist må være sikker, uanset hvor skjult den måtte være i ethvert
forhold. For SkaberenManifestoren af det ene forhold har ikke
efterladt nogen del af det uden HamHende Selv.
17.23
Dette er den eneste del af forholdet, Helligånden ser, fordi Hun ved, at
kun dette er sandt. Du har gjort forholdet uvirkeligt og derfor uhellig
ved at se det, hvor det ikke er, og som det ikke er. Giv fortiden til
Hende, Der kan skifte mening om den for dig. Men vær først sikker på, at
du fuldt ud indser det, du har fået fortiden til at repræsentere og
hvorfor.
17.24
Kort fortalt er fortiden nu din retfærdiggørelse til at indgå en
vedvarende, uhellig alliance med egoet mod nutiden. For nutiden er
tilgivelse. Derfor bliver de forhold, som den uhellige alliance
dikterer, ikke opfattet eller følt som nu.
Dog er den referenceramme, som nutiden bliver henvist til for at få
mening, en illusion om fortiden, hvori de elementer, der passer til formålet
med den uhellige alliance, bliver bevaret og alle de andre sluppet fri.
Og det, der således er sluppet fri er al den sandhed, fortiden
nogensinde kunne tilbyde til nutiden som vidner for dens virkelighed,
mens det, der bliver beholdt, kun vidner om drømmenes virkelighed.
17.25
Det er stadig op til dig at vælge at være villig til at slutte dig til
sandhed eller illusion. Men husk at, at vælge den ene er at give slip på
den anden. Den, du vælger, vil du udstyre med skønhed og virkelighed,
fordi valget afhænger af det, du værdsætter mere. Skønhedens gnist eller
grimhedens slør, den virkelige verden eller skyldens og frygtens
verden, sandhed eller illusion, frihed eller slaveri - det er alt
sammen det samme. For du kan aldrig vælge undtagen mellem Gud og egoet.
Tankesystemer er kun sande eller falske, og alle deres attributter
kommer simpelthen fra det, de er. Kun Guds Tanker er sande. Og alt det,
der følger fra dem, kommer fra det, de er, og er lige så sandt som den
hellige Kilde, hvorfra de kom.
17.26
Mine hellige brødre/søstre, jeg ville indgå i alle jeres forhold og
træde ind mellem jer og jeres fantasier. Lad mit
forhold til dig være virkeligt for dig, og lad mig bringe virkelighed
til din opfattelse af dine brødre/søstre. De blev ikke skabtmanifesteret
for at gøre jer i stand til at såre jer selv gennem dem. De blev
skabtmanifesteret for at skabemanifestere med dig. Dette er sandheden,
som jeg ville skyde ind mellem jer og jeres vanvids mål. Vær ikke
adskilt fra mig, og lad ikke Soningens hellige formål gå tabt for dig i
drømme om hævn. Forhold, hvori sådanne drømme bliver næret har udelukket
mig. Lad mig komme ind i Guds Navn og bringe dig fred, så du kan tilbyde
fred til mig.
17.27
Gud fastlagde Sit forhold til dig for at gøre dig lykkelig, og intet, du
gør, der ikke deler HansHendes formål, kan være virkeligt. Guds formål
tilskrevet noget som helst er dets eneste funktion. På grund af
HansHendes årsag til at skabemanifestere HansHendes forhold til dig,
blev forholdenes funktion for evigt "at gøre lykkelig." Og
intet andet. For at opfylde denne funktion forholder du dig til
dine skabningermanifestationer som Gud til Sine. For intet, Gud
skabtemanifesterede, er adskilt fra lykke, og intet, Gud
skabtemanifesterede, ville andet end udvide lykke, som dets
SkaberManifestor gjorde. Uanset hvad, der udfører denne funktion ikke,
kan ikke være virkelig.
17.28
I denne verden er det umuligt at skabemanifestere, dog er det muligt at
gøre lykkelig. Vi har sagt gentagne gange, at Helligånden ikke ville
berøve dig dine specielle forhold, men ville forvandle dem. Og det er
alt, hvad der menes med, at Hun vil genoprette den funktion til dem, som
Gud har givet dem. Den funktion, du har givet dem, er tydeligvis ikke at
gøre lykkelig. Men det hellige forhold deler Guds formål snarere end at
sigte mod at erstatte det. Ethvert specielt forhold, som du har lavet,
er en erstatning for Guds Vilje og glorifiserer din i stedet for
HansHendes på grund af den vildfarelse, at de er forskellige.
17.29
Du har lavet meget virkelige forhold, endog i denne verden, som du ikke
anerkender simpelthen, fordi du har hævet deres erstatninger til en
sådan overvægt, at når sandheden kalder på dig, som den gør konstant,
svarer du med en erstatning. Ethvert specielt forhold, som I nogensinde
har påtaget jer, har som dets grundlæggende formål det mål at besætte
jeres sind så fuldstændigt, at I ikke vil høre sandhedens kald. På en
måde var det specielle forhold egoets svar på skabelsenmanifestationen
af Helligånden, Der var Guds svar på adskillelsen. For selv om egoet
ikke forstod det, der var blevet skabtmanifesteret, var det opmærksom på
trussel.
17.30
Hele forsvarssystemet, som egoet udviklede for at beskytte adskillelsen
mod Helligånden, var som svar på den gave med hvilken, Gud velsignede
det, og med Sin velsignelse gjorde det muligt for det at blive helbredt.
Denne velsignelse holder i sig selv sandheden om alting. Og sandheden
er, at Helligånden er i et tæt forhold til dig, fordi i Hende bliver dit
forhold til Gud genoprettet til dig. Forholdet til Hende er aldrig
blevet brudt, fordi Helligånden ikke har været adskilt fra nogen siden
adskillelsen. Og gennem Hende er alle dine hellige forhold blevet
omhyggeligt bevaret for at tjene Guds formål for dig.
17.31
Egoet er hyperårvågent overfor trussel, og den del af dit sind, hvori
egoet blev accepteret, er meget ængstelig for at bevare sin fornuft, som
det ser den. Det indser ikke, at det er fuldstændigt sindsygt. Og du må
indse, nøjagtigt hvad det betyder, hvis du ville blive genoprettet til
tilregnelighed. De sindssyge beskytter deres tankesystemer, men de gør
det sindssygt. Og alle deres forsvar er lige så sindssyge som det, de
skulle forestille at beskytte. Adskillelsen har intet i sig, ingen del,
ingen "grund" og ingen egenskab, der ikke
er sindssyg. Og dens "beskyttelse" er en del af den, lige så sindssyg
som den hele. Det specielle forhold, der er dens hovedforsvar, må derfor
være sindssyg.
17.32
Du har nu blot få vanskeligheder med at indse, at tankesystemet, som det
specielle forhold beskytter, kun er et system af vrangforestillinger. Du
anerkender, i det mindste i generelle vendinger, at egoet er sindsygt.
Dog forekommer det specielle forhold dig stadig på en eller anden måde
at være "anderledes." Dog har vi set langt nærmere på det end mange
andre aspekter af egoets tankesystem, som du har været mere villig til
at give slip på. Mens dette ene er tilbage, vil du ikke give slip i de
andre. For dette ene er ikke anderledes. Behold dette, og du har beholdt
det hele.
17.33
Det er væsentligt at indse, at alle forsvar gør
det, de ville forsvare. Det underliggende grundlag for deres effektivitet er, at
de tilbyder det, de forsvarer. Det, de forsvarer, bliver anbragt i dem
til opbevaring, og når de arbejder, bringer de det til dig. Ethvert
forsvar fungerer ved at give gaver, og gaven er altid en miniature af
det tankesystem, forsvaret beskytter, anbragt i en gylden ramme. Rammen
er meget detaljeret, helt besat med juveler og dybt udskåret og poleret.
Dens formål er at være af værdi i
sig selv og at aflede din opmærksomhed fra det, den omslutter. Men
rammen uden billedet, kan du ikke have. Forsvar fungerer for at få dig
til at tro, du kan.
17.34
Det specielle forhold har den mest imponerende og vildledende ramme af
alle de forsvar, egoet bruger. Dets tankesystem bliver tilbudt her,
omgivet af en ramme så tung og så detaljeret, at billedet næsten bliver
udslettet af dens imponerende struktur. Ind i rammen er vævet alle typer
af fantasifulde og fragmenterede illusioner om kærlighed, opsat med
drømme om ofring og selvforherligelse og sammenflettet med forgyldte
tråde af selvdestruktion. Glitteret af blod skinner som rubiner, og
tårerne er facetteret som diamanter og glimter i det svage lys, hvori
tilbudet bliver fremsat.
17.35
Se på billedet. Lad ikke
rammen distrahere dig. Denne gave bliver givet dig til din forbandelse,
og hvis du tager den, vil du tro, at du er
forbandet. Du kan ikke få rammen uden billedet. Det, du værdsætter er
rammen, for der ser du ingen konflikt. Dog er rammen kun indpakningen af
konfliktens gave. Rammen er ikke
gaven. Bliv ikke narret af de mest overfladiske aspekter af dette
tankesystem, for disse aspekter omslutter helheden, komplet i ethvert
aspekt. Døden ligger i denne glitrende gave. Lad ikke dit blik dvæle ved
rammens hypnotiske skinnen. Se på billedet,
og indse, at død bliver
tilbudt dig.
17.36
Det er derfor, det hellige øjeblik er så vigtigt i sandheds forsvar.
Sandheden selv behøver intet
forsvar, men du behøver bestemt
forsvar mod din egen accept af dødens gave. Når du, der er sandhed,
accepterer en idé så farlig for sandhed, truer du sandhed med
ødelæggelse. Og dit forsvar må nu gennemføres for at holde sandhed hel.
Gudsrigets magt, Guds kærlighed,
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tårer og Hendes evige
Ånds glæde mobiliseres for at forsvare dig mod dit eget angreb. For du
angriber Dem, da du er en del af Dem, og De må redde dig, for De elsker
Sig Selv.
17.37
Det hellige øjeblik er en miniature af Gudsriget, sendt dig fra
Gudsriget. Det er også et billede, sat i en ramme. Dog, hvis du
accepterer denne gave, vil du ikke se rammen overhovedet, fordi gaven
kun kan blive accepteret gennem din villighed til at fokusere al
din opmærksomhed på billedet.
Det hellige øjeblik er en miniature af evigheden. Det er et billede af
tidløshed, sat i en ramme af tid. Hvis du fokuserer på billedet, vil du
indse, at det kun var rammen, der fik dig til at tro, det var
et billede. Uden rammen bliver billedet set som det, det repræsenterer.
For ligesom hele egoets tankesystem ligger i dets gaver, således ligger
hele Gudsriget i dette øjeblik, lånt fra evigheden og sat i tid til dig.
17.38
To gaver bliver tilbudt dig. Hver er komplet og kan ikke blive delvist
accepteret. Hver er et billede af alt det, du kan få, set meget
anderledes. Du kan ikke sammenligne deres værdi ved at sammenligne et
billede med en ramme. Det må kun være billederne, at du sammenligner,
ellers er sammenligningen helt uden mening. Husk, at det er billedet,
der er gaven. Og kun på dette grundlag er du virkelig fri til at vælge.
Se på billederne. Begge to.
Et er et lille bitte billede, svært at se overhovedet under de tunge
skygger fra dets enorme og uproportionerede indramning. Den anden er let
indrammet og ophængt i lys, dejligt at se på som det, det er.
17.39
Du, der har prøvet så hårdt og stadigt prøver på at passe det bedre
billede ind i den forkerte ramme og således kombinere det, der ikke kan
blive kombineret, accepter dette og være glad: disse billeder er hver
især indrammet perfekt for det, de repræsenterer. Et er indrammet til at
være ude af fokus og ikke set. Det andet er indrammet med perfekt
klarhed. Billedet af mørke og af død bliver mindre overbevisende
efterhånden, som du finder det frem midt i dets indpakning. Efterhånden,
som hver eneste meningsløs sten, der ser ud til at skinne i mørket fra
rammen, bliver udsat for lys, bliver den kedelig og livløs og ophører
med at distrahere dig fra billedet. Og til sidst ser du på billedet
selv, og ser omsider, at det, ubeskyttet af rammen, ikke har nogen
mening.
17.40
Det andet billede er indrammet let, for tiden kan ikke rumme evigheden.
Der er ingen distraktion her. Billedet af Gudsriget og evigheden bliver
mere overbevisende efterhånden, som du ser på det. Og nu med virkelig
sammenligning kan en forvandling af begge billeder ske omsider. Og hver
bliver givet sin retmæssige plads, når begge bliver set i forhold til
hinanden. Det mørke billede, bragt til lys, bliver ikke opfattet som
skræmmende, men den kendsgerning, at det bare er et billede,
bliver bragt til klarhed omsider. Og det, du ser der, vil du anerkende,
som det er - et billede af det, du troede var virkeligt og intet mere.
For hinsides dette billede ser du ingenting.
17.41
Billedet af lys, i tydelig og umiskendelig kontrast, bliver forvandlet
til det, der ligger hinsides billedet. Efterhånden, som du ser på dette,
indser du, at det er ikke et
billede, men en virkelighed.
Dette er ikke en forestillet repræsentation af et tankesystem, men
Tanken Selv. Det, den
repræsenterer er der. Rammen falmer blidt, og Gud rejser sig i din
erindring og tilbyder dig hele skabelsenmanifestationen i bytte for dit
lille billede, helt uden værdi og helt frataget mening.
17.42
Når Gud stiger ind på Sin retmæssige plads og du på din, vil du igen
opleve betydningen af
forhold og vide, at det er sandt. Lad os sammen stige op i fred til
FaderenModeren ved at give HamHende opstigning i vores sind. Vi vil
vinde alting ved at give HamHende magten og æren og ingen illusioner holde
om, hvor de er. De er i os
gennem HansHendes opstigning. Det HanHun har givet, er HansHendes.
Det lyser i hver del af HamHende som i helheden. Hele virkeligheden i
dit forhold til HamHende ligger i vores
forhold til hinanden. Det hellige øjeblik skinner ens på alle forhold,
for i det er de et. For her
er kun helbredelse, allerede
komplet og perfekt. For her er Gud, og hvor HanHun er, kan
kun det perfekte og komplette være.
17.43
Det hellige forhold er det hellige øjebliks udtryk i livet i denne
verden. Ligesom alting om frelse er det hellige øjeblik et praktisk
middel, bevidnet af dets resultater. Det hellige øjeblik fejler aldrig.
Oplevelsen af det bliver altid følt. Dog, uden udtryk bliver det ikke
husket. Det hellige forhold er en konstant påmindelse om den oplevelse,
hvori forholdet blev det, det er. Og ligesom det uhellige forhold er en
fortsættende hymne af had i lovprisning af dets ophavsmand, så er det
hellige forhold en lykkelig Lovsang til Forløseren af forhold.
17.44
Det hellige forhold, et vigtigt skridt mod opfattelsen af den
virkelige verden, bliver lært. Det er det gamle uhellige forhold,
forvandlet og set på ny. Det hellige forhold er en fænomenal
undervisningspræstation. I alle dets aspekter efterhånden, som det
begynder, udvikler sig og bliver fuldført, repræsenterer det
tilbageførslen af det uhellige forhold. Vær trøstet i dette - den
eneste vanskelige fase er begyndelsen. For her skifter målet med
forholdet brat til den nøjagtige modsætning af det, det var. Dette er
det første resultat af at tilbyde forholdet til Helligånden til brug for
Hendes formål.
17.45
Denne invitation bliver accepteret øjeblikkeligt, og Helligånden spilder
ingen tid på at introducere de praktiske resultater af at bede Hende
komme ind. Straks erstatter Hendes mål dit. Dette bliver opnået meget
hurtigt, men det får forholdet til at virke forstyrret, splittet og
endda ret bekymrende. Årsagen er ganske tydelig. For forholdet, som det
er, er ude af trit med dets eget mål og klart uegnet til det formål,
der er blevet accepteret for det. I dets uhellige tilstand var dit
mål alt, hvad der så ud til at give det mening. Nu ser det ud til ikke
at give mening. Mange forhold er blevet afbrudt på dette tidspunkt, og
forfølgelsen af det gamle mål genetableres i et andet forhold. For når
først det uhellige forhold har accepteret hellighedens mål, kan det
aldrig mere blive det, det var.
17.46
Egoets fristelse bliver ekstremt intens med dette skift i mål. For
forholdet er ikke endnu blevet ændret tilstrækkeligt til at gøre dets
tidligere mål fuldstændigt uden tiltrækning, og dets struktur bliver
"truet" af anerkendelsen af dets uhensigtsmæssighed til at opfylde
dets nye formål. Konflikten mellem forholdets mål og struktur er så
åbenlys, at de ikke kan sameksistere. Dog, nu vil målet ikke blive
ændret. Fastsat i det uhellige forhold, er der ingen retning bortset fra
at ændre forholdet til at passe til målet. Indtil denne lykkelige
løsning bliver set og accepteret som den eneste vej ud af konflikten,
ser forholdet ud til at være alvorligt anstrengt.
17.47
Det ville ikke være venligere at ændre målet langsommere, for kontrasten
ville blive skjult og egoet givet tid til at genfortolke ethvert
langsomt skridt i overensstemmelse med dets smag. Kun et radikalt skift
i formålet kunne fremkalde et fuldstændig tankeskift om, hvad hele
forholdet er til. Når denne
ændring udvikler sig og endelig gennemføres, bliver det stadig mere
velgørende og gladt. Men i begyndelsen opleves situationen som meget
usikker. Et forhold, påtaget sig af to personer til deres uhellige
formål, har pludselig hellighed som sit mål. Efterhånden, som disse to
kontemplerer deres forhold set ud fra dette nye formål, er de
uundgåeligt forfærdede. Deres opfattelse af forholdet kan endog blive
ganske uorganiseret. Og dog tjener den tidligere organisation af deres
opfattelse ikke længere det formål, de har aftalt at opfylde.
17.48
Dette er tiden for tro. Du lader dette mål blive sat for dig. Det var en troshandling.
Forlad ikke tro, nu da troens belønninger bliver introduceret. Hvis du
troede, at Helligånden var der for at acceptere forholdet, hvorfor ville
du nu ikke stadigt tro, at Hun er der for at rense det, Hun har taget
under Sin vejledning? Tro på hinanden i det, der ikke ser ud til at være
andet end en prøvelsens tid. Målet er
sat. Og jeres forhold har tilregnelighed som sit formål. For nu befinder
I jer i et sindsygt forhold, anerkendt som sådan i lyset af dets mål.
17.49
Nu rådgiver egoet således - erstat for dette et andet forhold, hvori
jeres tidligere mål var ganske passende. I kan kun undslippe fra jeres
pine ved at slippe af med hinanden. I behøver ikke at skilles
fuldstændigt, hvis I vælger ikke at gøre det. Men I må udelukke større
fantasiområder fra hinanden for at redde jeres tilregnelighed. Hør ikke
dette nu! Tro på Hende, Der svarede dig. Hun hørte. Har Hun ikke været
meget tydelig i sit svar? Du er ikke helt sindssyg nu. Kan du benægte,
at Hun har givet dig en meget tydelig erklæring? Nu beder Hun om tro
lidt længere, selv i forvirring. For denne vil forsvinde, og du vil se
retfærdiggørelsen af din tro dukke frem for at give dig skinnende
overbevisning. Forlad ikke Hende eller hinanden nu. Dette forhold er
blevet genfødt som helligt.
17.50
Accepter med glæde det, du ikke forstår, og lad det blive forklaret for
dig efterhånden, som du opfatter dets formål arbejde i det med at gøre
det helligt. I vil finde mange lejligheder til at bebrejde hinanden for
jeres forholds "fiasko", for det vil til tider se ud til ikke at have
noget formål. En følelse af formålsløshed vil komme for at hjemsøge jer
og minde jer om alle de måder, hvorpå I engang søgte efter
tilfredsstillelse og troede, at I fandt den. Glem ikke nu den
elendighed, I fandt i virkeligheden, og pust ikke nu liv ind i jeres
svigtende egoer. For jeres forhold er ikke blevet forstyrret. Det er
gemt.
17.51
I er meget nye i frelsens måder og tror, at I er faret vild. Jeres
måde er mistet, men tro ikke,
dette er tab. Husk i jeres nykommerhed, at I er begyndt igen sammen. Og tag hinandens hånd for at gå sammen ad en vej, der er
langt mere velkendt, end I nu tror. Er det ikke helt sikkert, at I vil
huske et mål uændret gennem hele
evigheden? For I har valgt alt andet end Guds mål, hvorfra jeres sande
hensigt aldrig var fraværende.
17.52
Gennem hele SønDatterskabet bliver Frihedens sang hørt i glædesfyldt
ekko over dit valg. Du har sluttet dig sammen med de mange i det hellige
øjeblik, og de har sluttet sig sammen med dig. Tro ikke, dit valg vil
efterlade dig trøstesløs, for Gud Selv har velsignet dit hellige
forhold. Deltag i HansHendes velsignelse, og hold ikke din tilbage på
det. For alt, hvad det behøver nu, er
din velsignelse, så du kan se, at i den hviler frelse. Fordøm frelse
ikke, for den er kommet til dig. Og byd den velkommen sammen, for den er
kommet for at slutte jer sammen i et forhold, hvori hele SønDatterskabet
sammen er velsignet.
17.53
I påtog jer sammen at invitere Helligånden ind i jeres forhold. Hun
kunne ikke være kommet ind på anden måde. Selvom I måske har begået de
mange fejl siden da, har I også gjort jer enorme anstrengelser for at
hjælpe Hende til at udføre Sit arbejde. Og Hun har ikke manglet nogen
påskønnelse af alt det, I har gjort for Hende. Hun ser heller ikke
fejlene overhovedet. Har I på samme måde været taknemmelige overfor
hinanden? Har I konsekvent værdsat den gode indsats og overset fejl?
Eller har jeres påskønnelse flakket og vokset sig svag i det, der ser ud
til at være fejlenes lys? I går nu ind i en kampagne for at bebrejde
hinanden for ubehaget i den situation, hvori I befinder jer. Og ved
denne mangel på tak og taknemlighed gør I jer ude af stand til at
udtrykke det hellige øjeblik, og dermed mister I det af syne.
17.54
Oplevelsen af et øjeblik, uanset hvor overbevisende det måtte være,
bliver let glemt, hvis du tillader tid til at lukke sig over det. Det må
blive holdt skinnende og nåderigt i din bevidsthed om tid, men ikke
skjult indeni den. Øjeblikket forbliver. Men hvor er du? At takke
hinanden er at værdsætte det hellige øjeblik og således gøre det muligt
for dets resultater at blive accepteret og delt. At angribe hinanden er
ikke at miste øjeblikket, men at gøre det magtesløst i dets virkninger.
I har modtaget det hellige
øjeblik, men I har etableret en tilstand, hvori I ikke kan bruge det.
Som et resultat er I ikke klar over, at det stadigt er med jer. Og ved
at afskære jer selv fra dets udtryk, har I nægtet jer selv dets fordel.
I forstærker dette hver gang I angriber hinanden, for angrebet må blinde
jer overfor jer selv. Og det er umuligt at fornægte jer selv og
anerkende det, der er blevet givet og modtaget af jer.
17.55
I står sammen i sandheden selvs hellige nærvær. Her er målet sammen med
jer. Tror ikke I, målet selv med glæde vil arrangere midlerne til dets
gennemførelse? Det er blot denne samme uoverensstemmelse mellem
formålet, der er blevet accepteret, og midlerne, som de står nu, der ser
ud til at få jer til at lide, men der gør Gudsriget glad. Hvis Gudsriget
var udenfor jer, kunne I ikke deltage i dets glæde. Dog, fordi det er
indeni, er glæden også jeres. I er
sluttet sammen i formål, men forbliver stadig adskilt og splittede
angående midlerne.
17.56
Dog, målet er fastlagt, fast og uforanderligt, og midlerne vil helt
sikkert falde på plads, fordi målet er sikkert. Og I vil dele
SønDatterskabets glæde over, at det er sådan. Efterhånden, som I
begynder at anerkende og acceptere de gaver, I så frit har givet
hinanden, vil I også acceptere virkningerne af det hellige øjeblik og
bruge dem til at korrigere alle jeres fejl og befri jer fra deres
resultater. Og ved at lære dette, vil I også have lært, hvordan I
frigiver hele SønDatterskabet og tilbyder det med glæde og taksigelse
til Hende, Der gav jer jeres Hende frigivelse, og Som ville udvide den
gennem jer.
17.57 Den praktiske
anvendelse af Helligåndens formål er overordentligt enkel, men den er
utvetydig. For at være enkel, må
den faktisk være entydig. Det enkle er blot det, der let bliver
forstået, og for dette er det indlysende, at det må være klart.
Opsætningen af Helligåndens mål er generel. Nu vil Hun arbejde med
dig for at gøre det konkret [for anvendelse er konkret]. Der er visse meget konkrete retningslinjer, Hun
forsyner en hvilken som helst situation med, men husk, at du endnu
ikke indser deres universelle anvendelse. Derfor er det vigtigt på
dette tidspunkt at bruge dem i hver situation adskilt, indtil du mere
sikkert kan se hinsides enhver situation med en forståelse langt bredere, end du nu
besidder.
17.58 I en hvilken
som helst situation, hvori du er usikker, er den første ting at
overveje ganske enkelt: "Hvad, ønsker jeg, skal komme ud af dette?
Hvad er det til?"
Afklaringen af målet hører til i begyndelsen,
for det er dette, der bestemmer udfaldet. I egoets procedure er dette
vendt om. Situationen bliver bestemmeren af udfaldet, der kan være
hvad som helst. Årsagen til denne uorganiserede tilgang er indlysende.
Egoet ved ikke, hvad det ønsker
skal komme ud af det. Det er opmærksomt på det, det ikke ønsker, men
kun det. Det har ikke intet positivt mål overhovedet.
17.59 Uden et klart
positivt mål, fastsat i begyndelsen, ser situationen blot ud til at
ske og giver ingen mening, før den allerede
er sket. Så ser du tilbage
på den og prøver på at stykke sammen, hvad den må have betydet. Og du
vil tage fejl. Ikke alene er din dom i fortiden, men du har ingen idé om,
hvad der burde ske. Der blev ikke fastsat noget mål, hvormed midlerne
kan bringes på linje. Og nu er den eneste dom tilbage at foretage, om
egoet kan lide det eller ej - er det acceptabelt, eller kalder det på
hævn? Fraværet af et kriterium for udkommet fastsat i
forvejen gør forståelse tvivlsom og evaluering umulig.
17.60 Værdien i at
beslutte på det på forhånd, du ønsker
skal ske, er simpelthen at du vil opfatte situationen som et middel
til at få det til at ske.
Du vil derfor gøre dig enhver anstrengelse for at overse det, der
forstyrrer gennemførelsen af dit mål og koncentrere dig om alting,
der hjælper dig med at opfylde det. Det er ganske bemærkelsesværdigt,
at denne tilgang har bragt dig nærmere til Helligåndens udsortering af
sandhed og falskhed. Det sande bliver det, der kan blive brugt til at
opfylde målet. Det falske bliver det unyttige fra dette synspunkt.
Situationen har nu mening, men kun fordi målet
har gjort det meningsfuldt.
17.61 Sandhedens mål
har yderligere praktiske fordele. Hvis situationen bliver brugt til
sandhed og tilregnelighed, må
dens resultat være fred. Og dette er helt bortset
fra det, resultatet er.
Hvis fred er betingelsen for sandhed og tilregnelighed og ikke kan
være uden dem, hvor der er
fred er, må de være.
Sandhed kommer af sig selv. Hvis du oplever fred, er det, fordi
sandheden er kommet til dig, og du vil se udfaldet i sandhed, for
bedrag kan ikke sejre over dig. Og du vil anerkende resultatet, fordi
du har fred. Her igen ser du det modsatte af egoets måde at se på, for
egoet tror, situationen
bringer oplevelsen. Helligånden ved, at situationen er, som målet
bestemmer den, og bliver oplevet i overensstemmelse med målet.
17.62 Sandhedens mål
kræver tro. Tro er underforstået i accepten af Helligåndens formål, og
denne tro er altomfattende. Hvor sandhedens mål er fastsat, der må tro være. Helligånden ser situationen som en helhed.
Målet fastlægger den kendsgerning, at alle, der er involveret i det,
vil spille hans/hendes rolle i dets gennemførelse. Dette er
uundgåeligt. Ingen vil fejle i noget som helst. Dette synes at bede om
tro hinsides dig og hinsides det, du kan give. Dog er dette kun set
fra egoets synspunkt, for egoet tror på at "løse" konflikt gennem
opsplitning, og opfatter ikke
situationen som en helhed. Derfor søger det at opsplitte dele af
situationen og håndtere dem adskilt,
for det tror på adskillelse og ikke på helhed.
17.63 Konfronteret
med ethvert aspekt af situationen, der synes at være vanskelig, vil
egoet forsøge at tage dette aspekt andetsteds og løse det der. Og det
vil se ud til at være en succes bortset fra, at dette forsøg er i
konflikt med enheden og må
skjule sandhedens mål. Og fred vil ikke blive oplevet undtagen i
fantasien. Sandhed er ikke kommet, fordi tro er blevet fornægtet og
holdt tilbage fra det sted, hvor den med rette hørte til. Således
mister du forståelsen af den situation, sandhedens mål ville bringe.
For fantasiløsninger bringer kun oplevelsens illusionen, og fredens
illusion er ikke betingelsen, hvori sandheden kan træde ind.
17.64 Erstatningerne
for aspekter af situationen er vidnerne på din manglende tro. De
demonstrerer, at du ikke troede, at situationen og problemet
var på samme sted. Problemet var
manglen på tro, og det er dette, du demonstrerer, når du fjerner det
fra dets kilde og anbringer det et andet sted. Som et resultat ser du
ikke problemet. Hvis du
ikke havde manglet troen på, det kunne blive løst, ville problemet
være borte. Og situationen ville have været meningsfuld for dig, fordi
indblandingen i måden at forstå forstå på ville være blevet fjernet.
At flytte problemet andetsteds er at beholde det. For du fjerner dig
selv fra det og gør det
uløseligt.
17.65 Der er intet
problem i nogen som helst situation, som tro ikke vil løse. Der er
intet skift i noget som helst aspekt af problemet, der ikke vil gøre
løsning umulig. For hvis du flytter en del af problemet andetsteds, må
problemets betydning gå tabt, og løsningen på problemet er iboende
dets betydning. Er det ikke muligt, at alle dine problemer er blevet
løst, men du har fjernet dig fra løsningen? Dog, tro må være, hvor
noget er blevet gjort, og hvor du ser det gjort. En situation er et
forhold, der er sammenføjningen af tanker. Hvis problemer bliver
opfattet, er det fordi, tankerne bliver bedømt til at være i konflikt.
Men hvis målet er sandhed, er dette umuligt. Nogle idéer om kroppe må
være trådt ind, for sind kan ikke angribe.
17.66 Tanken om
kroppe er tegnet på troløshed, for kroppe kan ikke løse noget. Og det
er deres indtrængen på forholdet, en fejl i dine tanker om
situationen, som så bliver retfærdiggørelse af din mangel på tro. Du
vil lave denne fejl, men vær ikke bekymret over det overhovedet.
Fejlen betyder ikke noget. Troløshed bragt til tro vil aldrig
forstyrre sandheden. Men troløshed brugt mod sandhed vil altid
ødelægge troen. Hvis du mangler tro, bed om, at den bliver genoprette,
hvor den blev mistet, og søg ikke at få godtgørelse for det andet
sted, som om du uretfærdigt var blevet frataget den.
17.67 Kun det, du
ikke har givet, mangler i enhver situation. Men husk dette:
Hellighedens mål blev fastsat for dit forhold og ikke af dig. Du
fastsatte det ikke, fordi hellighed ikke kan blive set undtagen gennem
tro, og jeres forhold var ikke helligt, fordi jeres tro på hinanden
var så begrænset og lidt. Jeres tro må vokse for at opfylde det mål,
der er fastsat. Målets virkelighed vil fremkalde dette, for du vil se,
at fred og tro ikke vil komme adskilt. Hvilken situation kan I være i
uden tro og forblive trofaste overfor hinanden?
17.68 Enhver
situation, hvori du finder dig selv, er kun et middel til at opfylde
formålet, fastsat for dit forhold. Se det som noget andet, og du er troløse. Brug ikke din troløshed. Lad den træde ind og se roligt
på den, men brug den ikke. Troløshed er illusionens tjener og
fuldstændig tro mod sin mester. Brug den, og den fører dig direkte til
illusioner. Bliv ikke fristet af det, den tilbyder dig. Den blander
sig ikke i målet, men i værdien af målet for dig. Accepter ikke
illusionen om fred, den tilbyder, men se på dens tilbud og anerkend,
at det er illusion.
17.69 Målet med
illusion er lige så tæt knyttet til trosløshed som tro til sandhed.
Hvis du mangler tro på nogen som helst til at opfylde, og det perfekt,
hans/hendes del i en hvilken som helst situation, på forhånd viet til
sandhed, er din vielse delt. Og så har I været troløse overfor
hinanden og brugt jeres troløshed mod hinanden. Intet forhold er
helligt, medmindre dets hellighed går med det alle steder.
Efterhånden, som hellighed og tro går hånd i hånd, således må dens tro
gå overalt med den. Målets virkelighed vil fremkalde og udføre ethvert
mirakel, behøvet for dets opfyldelse. Intet for småt eller for enormt,
for svagt eller for overbevisende, men det vil blidt blive vendt til
dets anvendelse og formål. Universet vil tjene det med glæde, da det
tjener universet. Men bland dig ikke.
17.70 Magten, fastsat
i dig, i hvem Helligåndens mål er blevet etableret, er så langt
hinsides din lille forestilling om det uendelige, at du ikke har nogen
idé om, hvilken storslået styrke, der går med dig. Og du kan bruge denne
i perfekt sikkerhed. Dog, for all dens magt, så stor, at den når forbi
stjernerne og til universet, der ligger hinsides dem, kan din lille
troløshed gøre den ubrugelig, hvis du ville bruge troløsheden i
stedet.
17.71 Dog, tænk på
dette, og lær årsagen til troløshed: Du tror, du holderdet imod den
anden, han/hun har gjort dig. Men det, du virkelig beskylder ham/hende
for, er det, du gjorde mod
ham/hende. Det er ikke hans/hendes fortid, men din
du holder imod ham/hende. Og du mangler tro på ham/hende
på grund af det, du var.
Dog, du er lige så uskyldig i det, du var, som han/hun er. Det, der
aldrig var, er årsagsløst og er ikke der til at blande sig i sandhed.
Der er ingen grund til troløshed, men der er
en Årsag til tro. Den Årsag er trådt ind i en hvilken som helst
situation, der deler Dens formål. Sandhedens lys skinner fra
situationens centrum og berører enhver, situationens formål kalder på.
Den kalder på enhver. Der er ingen situation, der ikke involverer hele
dit forhold i alle aspekter og komplet i enhver del. Du kan ikke
efterlade noget af dig selv udenfor det og holde situationen hellig.
For det deler formålet med hele dit forhold og får sin betydning fra
det.
17.72 Træd ind i hver
enkelt situation med den tro, som I giver hinanden, eller I er troløse
overfor jeres eget forhold. Din tro vil kalde på de andre til at dele
dit formål, da det samme formål fremkaldte troen i dig. Og du vil se
de midler, du engang anvendte til at føre dig til illusioner,
forvandlet til midler til sandhed. [Sandhed kræver tro, og tro
SkaberManifestor plads til sandhed.] Da Helligånden ændrede formålet
med dit forhold ved at udveksle dit for Hendes, blev målet, Hun
placerede der, udvidet til enhver situation, hvori du træder ind eller
nogensinde vil træde ind i. Og enhver situation blev således frigjort
fortiden, hvilket ville have gjort den formålsløs.
17.73 Du påkalder tro
på grund af HamHende, Der går med dig i enhver situation. Du er ikke
længere helt sindssyg, heller ikke længere alene. For ensomhed i Gud
må være en drøm. Du, hvis forhold deler Helligåndens mål, er adskilt
fra ensomhed, fordi sandheden er kommet. Dens påkaldelse af tro er
stærk. Brug ikke din troløshed imod den, for den påkalder dig til
frelse og til fred.
17.74 Det hellige
øjeblik er intet andet end et specielt tilfælde eller et ekstremt
eksempel på det, det var meningen, enhver situation skulle være. Den
betydning, som Helligåndens formål har givet det, bliver også givet
til enhver situation. Det fremkalder den samme udsættelse af
troløshed, tilbageholdt og ladt uudnyttet tilbage, så tro kan svare på
sandhedens kalden. Det hellige øjeblik er det lysende eksempel, den
klare og utvetydige demonstration af betydningen af ethvert forhold
og enhver situation, set som en helhed. Tro har accepteret ethvert
aspekt af situationen, og troløshed har ikke påtvunget nogen som helst
udelukkelse på den. Det er en situation med perfekt fred, simpelthen
fordi du har lader den være det, den er.
17.75 Denne enkle
høflighed er alt, hvad Helligånden beder dig om. Lad sandhed være det,
den er. Grib ikke ind i den, angrib den ikke, afbryd ikke dens komme.
Lad den omfatte enhver situation og bringe dig fred. Du bliver ikke
engang bedt om tro, for sandhed beder ikke om noget. Lad den træde
ind, og det vil fremkalde og sikre dig den tro, du behøver for fred.
Men rejs dig ikke imod den, for mod din opposition kan den ikke komme.
17.76 Ville du ikke
lave et hellig øjeblik ud af enhver situation? For sådan er troens
gave, frit givet hvor som
helst troløshed bliver lagt til side ubrugt. Og så er magten i
Helligåndens formål frit til at blive brugt i stedet. Denne magt
forvandler øjeblikkeligt alle situationer til et sikkert og
kontinuerligt middel til at fastlægge Hendes formål og demonstrere
dets virkelighed. Det, der er blevet demonstreret, har påkaldt tro og
er blevet givet den. Nu bliver det en kendsgerning, hvorfra tro ikke
længere kan tilbageholdes. Anstrengelsen ved at afvise tro overfor
sandhed er enorm og langt større, end du er klar over. Men at besvare
sandhed med tro indebærer ingen belastning overhovedet.
17.77 For dig, der
har anerkendt din Forløsers kalden, synes belastningen vedikke at
besvare Hendes kalden større end før. Dette er ikke således. Tidligere
var belastningen der, men du tilskrev den noget andet i troen på, at
"noget andet" frembragte den. Dette var aldrig sandt. For det, dette
"noget andet" frembragte, var sorg og depression, sygdom og smerte,
mørke og vage forestillinger om terror, kolde fantasier af frygt og
brændende drømme om helvede. Og det var intet andet end den utålelige
belastning ved at nægte at give tro til sandhed og se dens indlysende
virkelighed.
17.78 Således var
korsfæstelsen af Guds SønDatter. Hanshendes troløshed gjorde dette
mod hamhende. Tænk omhyggeligt, før du lader dig selv bruge trosløshed
mod hamhende. For hanhun er opstanden, og du har accepteret årsagen
til hanshendes opvågnen som din. Du har indtaget din rolle i
hanshendes forløsning, og du er nu fuldt ansvarlig overfor hamhende.
Svigt hamhende ikke nu, for det er blevet givet dig at indse det, din
mangel på tro på hamhende må betyde for dig. Hanshendes frelse er
dit eneste formål. Se kun dette i enhver situation, og det vil være et
middel til kun at bringe dette.
17.79 Da I
accepterede sandhed som målet for jeres forhold, blev I givere af fred
lige så sikkert, som jeres FaderModer gav fred til jer. For fredens
mål kan ikke blive accepteret adskilt fra dens betingelser, og I havde
tro på det, for ingen accepterer det, han/hun ikke tror er virkeligt.
Jeres formål er ikke ændret og vil ikke ændre sig, for I accepterede
det, der aldrig kan ændres. Og intet, som det behøver for at være
uforanderligt for evigt, kan I nu tilbageholde fra det. Jeres
frigivelse er vis. Giv som I har modtaget. Og demonstrer, at I er
steget langt hinsides en hvilken som helst situation, der kunne holde
jer tilbage og holde jer adskilt fra HamHende, Hvis kalden i
besvarede.
18.1 At erstatte er
at acceptere i stedet for. Hvis du blot ville overveje nøjagtigt, hvad
dette indebærer, ville du straks opfatte, hvor meget det er i strid
med det mål, Helligånden har givet dig og ville fuldbyrde for dig. At
erstatte er at vælge mellem, give afkald på én til fordel for den
anden. Til dette særlige formål bliver én bedømt som mere værdifuld,
og den anden bliver erstattet af ham/hende. Forholdet, hvori
udskiftningen fandt sted, er således spaltet, og dets formål spaltet i
overensstemmelse hermed. At spalte er at udelukke, og erstatning er
det stærkeste forsvar, egoet har, for adskillelse.
18.2 Helligånden
bruger aldrig erstatninger. Hvor egoet opfatter én personlighed som en
erstatning for en anden, ser Helligånden dem sammenføjede og
udelelige. Hun dømmer ikke mellem dem vel vidende, de er én. Da de er
forenede, er de én, fordi de er den samme.
Erstatning er helt klart en proces, hvori de bliver opfattet som
forskellige. Èn ville forene; den anden adskillle. Intet kan komme
imellem det, Gud har sammenføjet, og det Helligånden ser som ét. Men
alting synes at komme
mellem de splittede forhold, egoet sponsorerer for at tilintetgøre.
18.3 Den ene følelse,
i hvilken erstatning er umulig, er kærlighed. Frygt indebærer
erstatning per definition, for den er kærlighedens erstatning. Frygt
er både en splittet og en splittende følelse. Den synes at antage de
mange former, og hver synes at kræve en anden form for at handle ud
for at opnå tilfredsstillelse. Selvom dette ser ud til at indføre en
ganske skiftende opførsel, ligger en langt mere alvorlig virkning i
den spaltede opfattelse, hvorfra denne opførsel stammer. Ingen bliver
set som komplet. Kroppen bliver understreget med særlig vægt på visse
dele og bruges som standard til sammenligning for enten at acceptere
eller afvise egnethed til at handle en særlig form for frygt ud på.
18.4 Du, der tror,
at Gud er frygt, lavede kun én erstatning. Den har antaget de mange
former, fordi den var erstatning af sandhed med illusion, af helhed
med spaltning. Den er blevet så splintret og underopdelt og delt igen,
igen og igen, at det nu er næsten umuligt at opfatte, at den engang
var én, og stadigt er det, den var. Den ene fejl, der bragte sandhed
til illusion, uendelighed til tid og liv til død, var alt, hvad du
nogensinde lavede. Din hele verden hviler på den. Alting, du ser,
afspejler den, og ethvert specielt forhold, som du nogensinde har
lavet, er del af den.
18.5 Du har udtrykt
overraskelse over at høre, hvor meget anderledes er virkeligheden fra
det, du ser. Du erkender ikke størrelsesordenen af den ene fejl. Den
var så enorm og så fuldstændigt utrolig, at fra den var en verden af
total uvirkelighed nødt til
at dukke frem. Hvad andet kunne komme fra den? Dens spaltede aspekter
er skræmmende nok efterhånden, som du begynder at se på dem. Men
intet, du har set, begynder at vise dig størrelsesordenen af den
oprindelige fejl, der syntes at kaste dig ud af Gudsriget for at
splintre viden i meningsløse stumper af usammenhængende opfattelser og
tvinge dig til yderligere erstatninger.
18.6 Det var den
første projektion af fejl udad. Verden opstod for at skjule den og
blev den skærm, hvorpå den blev projiceret og trukket mellem dig og
sandheden. For sandhed udvider sig indad, hvor idéen om tab er
meningsløs og kun forøgelse er tænkelig. Synes du virkelig, det er
mærkeligt, at en verden, hvor alt er bagvendt og vendt på hovedet,
opstod fra denne? [Det var
uundgåeligt.] For sandhed, bragt til dette, kunne kun forblive i
ro og ikke tage nogen del i al den vanvittige projicering ved hvilken,
denne verden blev lavet. Kald det ikke for synd, men vanvid, for sådan
var det, og sådan forbliver det stadigt. Iklæd den ikke skyld, for
skyld antyder, den blev gennemført i virkeligheden. Og frem for alt,
vær ikke bange for den.
Når du synes at se en eller anden forvredet form af den oprindelige
fejl opstå for at skræmme dig, siger du blot, "Gud er ikke frygt, men
kærlighed," og den vil forsvinde.
18.7 Sandheden vil
frelse dig. Den har ikke ladt dig tilbage til at gå ud i den
vanvittige verden og således gå fra dig. Indad er tilregnelighed;
sindssyge er udenfor dig. Du tror bare, det er den anden vej rundt;
at sandhed er udenfor og fejl og skyld indeni. Dine små meningsløse
erstatninger, berørt af sindssyge og hvirvlende let afsted på en
vanvittig kurs som fjer, der danser sindssygt i vinden, har ingen
substans. De smelter og blandes sammen og skilles i skiftende og
totalt meningsløse mønstre, der ikke behøver at blive bedømt
overhovedet. At bedømme dem individuelt er meningsløst. Deres små
bitte forskelle i form er overhovedet ingen forskelle. Ingen af dem
betyder noget. Det, har de til fælles og intet andet. Dog, hvad andet
er nødvendigt for at gøre dem alle ens?
18.8 Giv slip i dem
alle, dansende i vinden, hvirvlende og drejende, til de forsvinder af
syne, langt, langt udenfor dig. Og vend dig mod den statelige ro
indeni, hvor den levende Gud, du aldrig har forladt, og som aldrig har
forladt dig, hviler i hellig stillhed. Helligånden tager dig blidt ved
hånden og sporer din vanvittige rejse udenfor dig selv tilbage sammen
med dig og fører dig blidt tilbage til sandheden og sikkerheden
indeni. Hun bringer alle dine sindssyge projektioner og dine vilde
erstatninger, som du har anbragt udenfor dig, til sandheden. Således
omvender Hun sindssyge og genopretter dig til tilregnelighed.
18.9 I jeres forhold,
hvor Hun har taget ansvaret for alting efter jeres anmodning, har Hun
sat kursen indad til den sandhed, I deler. I den vanvittige verden
udenfor jer kan intet blive delt, men kun erstattet, og deling og
erstatning har intet til fælles i virkelighed. Indeni jer selv elsker
I hinanden med en perfekt kærlighed. Her er hellig grund, hvori ingen
erstatning kan komme ind, og hvor kun sandheden om hinanden kan være.
Her er I forenet i Gud, lige så meget sammen som I er med HamHende.
Den oprindelige fejl er ikke kommet ind her og vil heller aldrig. Her
er den strålende sandhed, som Helligånden har forpligtet jeres forhold
overfor. Lad Hende bringe det her, hvor I vil have det til at være. Giv Hende bare lidt tro på hinanden til
at hjælpe Hende med at vise jer, at ingen erstatning, I lavede for
Gudsriget, kan holde jer fra det. I jer er
ingen adskillelse, og ingen erstatning kan holde jer fra hinanden.
Jeres virkelighed var Guds skabelsemanifestation og har ingen
erstatning.
18.10 I er så fast
sammenføjet i sandhed, at kun Gud er der. Og HanHun ville aldrig
acceptere noget andet i stedet for jer. Han elsker jer begge,
ligeværdigt og som én. Og som HanHun elsker jer, således er
I. I er ikke sluttet sammen i illusioner, men i den Tanke så hellig og
så perfekt, at illusioner ikke kan være der for at formørke det
hellige sted, hvori I står sammen. Gud er med jer, mine brødre/søstre.
Lad os sllutte os sammen med HamHende i fred og taknemmelighed og
acceptere HansHendes gave som vores mest hellige og perfekte
virkelighed, som vi deler i HamHende.
11 Gudsriget er
genoprettet til hele SønDatterskabet gennem jeres forhold, for i det
ligger SønDatterskabet, helt og smukt, sikker i jeres kærlighed.
Gudsriget er trådt stille ind, for alle illusioner er blidt bragt til
sandheden i jer, og kærlighed har skinnet på jer og velsignet jeres
forhold til sandheden. Gud og hele HansHendes skabelsemanifestation er
kommet ind i det sammen. Hvor dejligt og hvor helligt er jeres forhold
med sandheden skinnende på det! Gudsriget beskuer det og glæder sig
over, at I har ladet det komme til jer. [Og Gud Selv er glad for, at
Jeres forhold er, som det blev skabtmanifesteret.] Universet i jer
står med jer, sammen. Og Gudsriget ser med kærlighed på det, der er
sammenføjet i det sammen med dets SkaberManifestor.
18.12 Den, Gud har
kaldet, burde ikke høre nogen erstatninger. Deres kalden er ikke andet
end et ekko af den oprindelige fejl, der rystede Gudsriget. Og hvad
blev der af fred i dem, der hørte? Vend tilbage med mig til Gudsriget
ved at gå sammen ud af denne verden og gennem en anden til den
dejlighed og glæde, den anden rummer indeni sig. Ville du yderligere
svække og bryde det fra hinanden, der allerede er nedbrudt og håbløst?
Er det her, du ville lede efter lykke? Eller vil du ikke foretrække at
helbrede det, der er blevet nedbrudt og deltage i at gøre det helt,
der er blevet hærget af adskillelse og sygdom?
18.13 I er blevet
kaldt sammen til den helligste funktion, som denne verden ville
indeholde. Det er den eneste, der ingen grænser har og rækker ud til
hver nedbrudt del af SønDatterskabet med helbredelse og forenende
trøst. Dette bliver tilbudt dig i dit hellige forhold. Accepter det
her, og du vil give, ligesom du har accepteret. Guds fred bliver givet
dig med det glødende formål, hvori du deltager. Det hellige lys, der
bragte jer sammen, må udvide sig, da du accepterede det.
18.14 Opstår der ikke
en verden, der synes at være virkelig, i drømme? Dog, tænk på det,
denne verden er. Den er helt klart ikke den verden, du så, før du sov.
Den er snarere en forvrængning af verden, kun planlagt omkring det, du
ville have forestrukket. Her er du "fri" til at lave om på det, der
syntes at angribe dig og ændre det til en hyldest til dit ego, der
blev rasende over "angrebet." Dette ville ikke være
dit ønske, medmindre du så dig selv som ét med egoet, der altid ser på
sig selv og derfor på dig som under angreb og meget sårbar overfor
det.
18.15 Drømme er
kaotiske, fordi de bliver styret af dine modstridende ønsker, og
derfor har de ingen bekymringer om det, der er sandt. De er det bedste
eksempel, du kunne have på, hvordan opfattelse kan blive brugt til at
erstatte sandhed med illusioner. Du tager dem ikke alvorligt, når du
vågner op, fordi den kendsgerning, at virkeligheden bliver så uhyrligt
krænket i dem, bliver tydelig. Dog er de en måde at se verden på og
ændre den til at passe egoet bedre. De giver slående eksempler både på
egoets manglende evne til at tolerere virkeligheden og din vilje til
at ændre virkeligheden på dets vegne.
18.16 Du finder ikke
forskellene mellem det, du ser i søvne og ved opvågnen forstyrrende.
Du anerkender, at det, du ser ved opvågnen, er udslettet i drømme. Dog
forventer du ikke, det er væk, ved opvågnen. I drømme arrangerer du alting. Folk bliver det, som du ville have dem til at være, og
det, de gør, beordrer du. Ingen grænse for erstatning bliver lagt på
dig. Et stykke tid ser det ud som om, verden blev givet dig til at
gøre den til det, du vil. Du indser ikke, at du angriber den ved at
prøve på at sejre over den og få den til at tjene dig.
18.17 Drømme er
opfattelsesmæssige raserianfald, hvori du bogstaveligt talt skrigr:
"Jeg ønsker det således!" Og
således ser det ud til at være. Og dog kan drømmen ikke undslippe sin
oprindelse. Vrede og frygt gennemsyrer den, og på et øjeblik bliver
illusionen om tilfredshed invaderet af illusionen om rædsel. For
drømmen om din evne til at kontrollere virkeligheden ved at erstatte
den med en verden, som du foretrækker, er rædselsvækkende. Dine forsøg
på at udslette virkeligheden er meget skræmmende, men dette er du ikke
villig til at acceptere. Og så erstatter du det med fantasien om, at virkelighed
er skræmmende, ikke det, du ville gøre
mod den. Og således bliver skyld gjort virkelig.
18.18 Drømme viser
dig, at du har magten til at lave en verden, som du ville have den til
at være og at, fordi du ønsker den, ser du den. Og mens du ser den,
tvivler du ikke på, at den er virkelig. Dog, her er en verden
tydeligvis indeni dit sind, der synes at være udenfor.
Du reagerer ikke på den, som om du lavede den, og du indser heller
ikke, at de følelser, som drømmen producerer, må komme fra dig. Det er
figurerne i drømmen, og det, de gør, der ser ud til at lave drømmen.
Du indser ikke, at du får dem til at handle ud for dig, for hvis du
gjorde, ville skylden ikke være deres, og illusionen om tilfredshed
ville være væk. I drømme er disse funktioner ikke tilslørede. Du synes
at vågne, og drømmen er væk. Dog det, du undlader at erkende, er, at
det, der forårsagede drømmen, ikke er borte med den.
18.19 Dit ønske om at
lave en anden verden, der ikke er virkelig, forbliver
hos dig. Og det, du ser ud til at vågne op til, er ikke andet end en
anden form af denne samme verden, som du ser i drømme. Al din tid
bliver brugt på at drømme. Dine sovende og dine vågne drømme har
forskellige former, og det er alt. Deres indhold
er det samme. De er din protest mod virkeligheden og din fastlagte og
sindsyge idé om, at du kan ændre den. I dine vågne drømme har det
specielle forhold [et specielt sted. Det er det middel, hvormed du
prøver at opfylde dine sovende drømme. Fra dette vågner du ikke. Det specielle forhold] er
din beslutsomhed til at holde dit greb om uvirkelighed og at forhindre
dig selv i at vågne. Og så længe du ser mere værdi i at sove end i at
vågne, vil du ikke give slip på den.
18.20 Helligånden,
altid praktisk i Hendes visdom, accepterer dine drømme og bruger dem
som midler til at vågne op. Du ville have brugt dem til at forblive i
søvn. Vi sagde engang, at den første forandring, før drømme
forsvinder, er, at jeres drømme om frygt bliver forandret til glade
drømme. Det er det Helligånden gør i jeres specielle forhold. Hun
ødelægger det ikke og snupper det heller ikke væk fra jer. [Men Hun
bruger det anderledes som en hjælp til at gøre Hendes formål virkelig
for jer.] Jeres specielle forhold vil forblive, ikke som en kilde til
smerte og skyld, men som en kilde til glæde og frihed. Det vil ikke
være for jer alene, for deri lå dets elendighed. Ligesom dets
uhellighed holdt det som en adskilt ting, vil dets hellighed blive et
tilbud til alle.
18.21 Jeres specielle
forhold vil være et middel til at ophæve skyld hos alle, velsignede
gennem jeres hellige forhold. Det vil være en lykkelig drøm, og en,
som I vil dele med alle, der kommer indenfor jeres synsvidde. Gennem
dét vil velsignelsen, som Helligånden har lagt på det, blive udvidet.
Tænk ikke, at Hun har glemt nogen som helst i det formål, Hun har
givet jer. Og tænk ikke, at Hun har glemt jer, til hvem Hun gav gaven.
Hun bruger alle, der påkalder Hende som midler til frelse af alle. Og
Hun vil vække alle gennem jer, der tilbød jeres forhold til Hende.
Hvis I dog blot erkendte Hendes taknemmelighed! Eller min gennem
Hendes! For vi er sammenføjede som i ét formål, da vi er af Ét Sind
sammen med Hende.
18.22 Lad ikke
drømmen få magt til at lukke jeres øjne. Det er ikke mærkeligt, at
drømme kan lave en verden, der er uvirkelig. Ønsket
om at lave den er utroligt. Jeres forhold er blevet et, hvori
ønsket er blevet fjernet, fordi dets formål er blevet ændret fra et af
drømme til et af sandhed. I er ikke sikre på dette, fordi I
tænker, det måske er dette,
der er drømmen. I er så vant til at vælge mellem drømme, I ikke ser,
at I omsider har foretaget valget mellem sandheden og alle
illusioner.
18.23 Dog, Gudsriget
er sikkert. Dette er ingen drøm. Dets komme betyder, at I har valgt
sandhed, og det er kommet, fordi I har været villige til at lade jeres
specielle forhold opfylde dets betingelser. I jeres forhold har
Helligånden blidt lagt den virkelige verden - den verden af
lykkelige drømme, hvorfra opvågnen er så let og så naturlig. For
efterhånden, som jeres sovende og jeres vågne drømme repræsenterer de
samme ønsker i jeres sind, således sammenføjes den virkelige verden og
Gudsrigets sandhed med Guds vilje. Drømmen om at vågne bliver let
overført til dens virkelighed. For denne drøm kommer fra jeres vilje
sluttet sammen med Guds Vilje. Og det, denne Vilje ville have
gennemført, er aldrig ikke
blevet gjort.
18.24
I, som har brugt jeres liv på at bringe sandhed til illusion,
virkelighed til fantasi, har vandret drømmenes vej. For I er gået fra
vågen til sovende og videre og videre til en endnu dybere søvn. Hver
drøm har ført til andre drømme, og enhver fantasi, der syntes at bringe
et lys ind i mørket, gjorde kun mørket dybere. Jeres mål var mørke,
hvori ingen stråle af lys kunne træde ind. Og I søgte en sorthed så
komplet, at I kunne skjule jer for sandhed for evigt i fuldstændig
sindssyge. Det, I glemte, var ganske enkelt, at Gud ikke kan ødelægge
Sig Selv. Lyset er i jer. Mørke kan dække det, men kan
ikke slukke det.
18.25
Efterhånden, som lyset kommer nærmere, vil I haste ind i mørke, skrumpe
væk fra sandheden, somme tider trække jer tilbage til de mindre former
for frygt og somme tider til ren rædsel. Men I vil gå fremad, fordi
jeres mål er at gå fremad
fra frygt til sandhed. I ved
dette. Det mål, som I accepterede, er
videns mål, for hvilket I tilkendegav jeres villighed. Frygt synes at
leve i mørke, og når I er bange, er I trådt tilbage. Lad os derefter
hurtigt slutte os til et øjeblik af lys, og det vil være nok til at
minde jer om, at jeres mål er lys. Sandhed har hastet for at møde jer,
siden I påkaldte den.
18.26
Hvis I vidste Hvem, som I har valgt, der
vandrer ved siden af jer på denne måde, ville frygt være umulig. I ved
det ikke, fordi rejsen ind i mørket har været lang og grusom, og I er
gået dybt ind i den. En lille flimren af jeres øjenlåg, lukket så længe,
har endnu ikke været tilstrækkelig til at give jer tillid til jer
selv, så længe foragtet. I går mod kærlighed, stadigt hadende den og
frygteligt bange for dens dom over jer. Og I er ikke klar over, at I
ikke er bange for kærlighed, men kun for det, I har gjort den til. I går
fremad mod kærligheds betydning og væk fra alle illusioner, som I har
omgivet den med. Når I trækker jer tilbage fra alle illusionener,
forøges jeres frygt, for der er ringe tvivl om, at det, I tænker, den
betyder, er skræmmende. Dog,
hvad er det for os, der rejser sikkert og meget hurtigt væk fra frygt?
18.27
I, der holder hinandens hånd, holder også min, for da I sluttede jer
sammen med hinanden, var I ikke alene. Tror I, at jeg ville efterlade
jer i mørket, I accepterede at forlade sammen med mig? I jeres forhold
er denne verdens lys. Og frygt må forsvinde foran jer nu. Bliv ikke
fristet til at bortsnuppe den tro, I har tilbudt hinanden. I vil kun
lykkes i at skræmme jer selv. Gaven er givet for evigt, for Gud Selv
modtog den. I kan ikke tage den tilbage. I har accepteret Gud. Jeres
forholds hellighed er fastlagt i Gudsriget. I forstår ikke det, I
accepterede, men husk, at jeres forståelse ikke er nødvendig. Alt, hvad
der var nødvendigt, var blot ønsket om at forstå. Dette ønske var ønsket om at være hellig. Guds
vilje er tilstået jer. For
I ønsker det eneste, I nogensinde havde eller nogensinde var.
18.28
Hvert øjeblik, som vi tilbringer sammen, vil lære jer, at dette mål er
muligt og vil styrke jeres ønske om at nå det. Og i jeres ønske ligger
dets gennemførelse. Jeres ønske er nu i fuldkommen overensstemmelse med
al Helligåndens Viljes magt. Ingen små, vaklende fodtrin, som I måtte
tage, kan adskille Jeres ønske fra Hendes vilje og fra Hendes styrke.
Jeg holder jeres hånd lige så sikkert, som I indvilligede i at tage
hinandens. I vil ikke skilles, for jeg står sammen med jer og vandrer
sammen med jer i jeres fremgang mod sandheden. Og hvor vi går, bærer vi
Gud med os.
18.29
I jeres forhold er I sammen med mig i at bringe Gudsriget til Guds
SønDatter, der gemte sig i mørke. I har været villige til at bringe
mørket til lys, og denne villighed har givet styrke til alle, der ville
forblive i mørke. De, der ville se, vil
se. Og de vil slutte sig sammen med mig i at føre deres lys ind i
mørket, når mørket i dem bliver tilbudt lyset og bliver fjernet for
evigt. Mit behov for jer, sluttet sammen med mig i jeres forholds
hellige lys, er jeres behov for frelse. Ville jeg ikke give jer det, I
gav mig? For da I sluttede jer sammen med hinanden, svarede I mig.
18.30
I, der nu er bringere af frelse, har den funktion at bringe lys til
mørke. Mørket i jer er blevet
bragt til lys. Bær det tilbage til mørket fra det hellige øjeblik,
hvortil I bragte det. Vi bliver gjort hele i vores ønske om at gøre
hele. Lad ikke tid bekymre jer, for al den frygt, som I oplever, er
virkelig fortid. Tid er blevet genjusteret for at hjælpe os med at gøre
det sammen, jeres adskilte fortider ville hindre. I er gået forbi frygt,
for to sind kan ikke tilslutte sig ønsket om kærlighed uden kærligheds
tilslutning til dem.
18.31
Der er ikke èt lys i Gudsriget, der ikke går med jer. Ikke én stråle,
der skinner for evigt i Guds Sind, skinner ikke også på jer. Gudsriget
har tilsluttet sig jer på jeres vej til Gudsriget. Når sådant et stort
lys har sluttet sig til jer for at give jeres ønskes lille gnist Gud
Selvs magt, kan I forblive i mørke? I kommer hjem sammen efter en lang
og meningsløs rejse, som I foretog adskilte, og som førte intetsteds
hen. I har fundet hinanden og vil oplyse hinandens vej. Og fra dette lys
vil de Store Stråler udvide sig ud i mørket og fremad til Gud for at
skinne fortiden væk og således gøre plads til HansHendes evige
Tilstedeværelse, hvor alt stråler i lyset.
18.32
Det hellige øjeblik er resultatet af din beslutsomhed om at være hellig.
Det er svaret. Ønsket og
villigheden til at lade det komme går forud for dets komme. I forbereder
kun jeres sind på det i omfanget af anerkendelse af, at I ønsker det
over alt andet. Det er ikke nødvendigt, at I gør mere; det er bestemt
nødvendigt, at I indser, at I ikke kan gøre mere. Forsøg ikke at give
Helligånden det, Hun ikke beder om, ellers vil du føje egoet til Hende
og blande de to sammen. Hun beder kun om lidt. Det er Hende, der
tilføjer storheden og mægtigheden. Hun slutter sig sammen med dig for at
gøre det hellige øjeblik langt større, end du kan forstå. Det er din
erkendelse af, at du behøver at gøre så lidt, der gør Hende i stand til
at give så meget.
18.33
Stol ikke på dine gode hensigter. De er ikke nok. Men stol stiltiende på
din villighed uanset hvad som helst, der ellers måtte komme ind.
Koncentrer dig kun om dette og vær ikke forstyrret af, at skygger
omgiver det. Det er derfor, du kom. Hvis du kunne komme uden dem, ville
du ikke behøve det hellige øjeblik. Kom ikke til det med hovmod ved at
antage, at du må opnå den tilstand, dets komme bringer med sig. Det
hellige øjebliks mirakel ligger i din villighed til at lade det være
det, det er. Og i din villighed til dette ligger også din accept af dig
selv, som det var meningen, du skulle være.
18.34
Ydmyghed vil aldrig bede om, at du forbliver tilfreds med lidenhed. Men
den kræver virkeligt, at du ikke
er tilfreds med mindre end storhed, der ikke kommer af dig. Din
vanskelighed med det hellige øjeblik opstår fra din fikserede
overbevisning om, at du ikke er værdig til det. Og hvad er dette andet
end beslutningen om at være det, som du ville gøre dig selv til? Gud
skabtemanifesterede ikke sin bolig HamHende uværdig. Og hvis du tror,
at HanHun ikke kan komme ind, hvor HanHun vil at være, må du blande
dig i HansHendes vilje. Du behøver ikke, at villighedens styrke kommer
fra dig, men kun fra HansHendes Vilje.
18.35
Det hellige øjeblik kommer ikke fra din lille villlighed alene. Det er
altid resultatet af din lille villighed kombineret med Guds Viljes
ubegrænsede magt. Du har taget fejl i at tænke, at det er nødvendigt at
forberede dig selv til HamHende. Det er umuligt at lave hovmodige
forberedelser til hellighed og ikke tro, at det er op til dig at
fastlægge betingelserne for fred. Gud har fastlagt dem. De venter ikke
på din villighed til det, de er. Din villighed er kun behøvet for at
gøre det muligt at undervise
dig i det, de er. Hvis du fastholder, at du er uværdig til at lære
dette, blander du dig i lektionen ved at tro, at du gør eleven
anderledes. Du lavede ikke eleven, og du kan heller ikke gøre ham/hende
anderledes. Ville du først lave et mirakel selv og derefter forvente, at
ét bliver lavet for dig?
18.36
Du stiller blot spørgsmålet. Svaret er givet. Forsøg ikke at besvare
det, men modtag blot svaret, som det er givet. I forberedelse til det
hellige øjeblik, forsøg ikke at gøre dig selv hellig for at være rede
til at modtage det. Det er ikke andet end at forveksle din rolle med
Guds. Soning kan ikke komme til de, der mener, at de først må sone, men
kun til de, der tilbyder intet andet end simpel villighed til at gøre
plads til det. Renselse er af Gud alene og derfor til dig. Snarere end
at forsøge at forberede dig selv til HamHende, prøv at tænke således:
18.37 Jeg, der er vært
for Gud, er HamHende
værdig.
HanHun, der fastlagde Sin bolig i mig, skabtemanifesterede
den
som HanHun ville have den til at være.
Det er ikke nødvendigt, at jeg gør den rede til HamHende,
Men
kun,
at jeg ikke blander mig i HansHendes plan om at genoprette til mig min
egen bevidsthed om min parathed, der er evig.
Jeg behøver ingenting at tilføje til HansHendes plan.
Men for at modtage den, må jeg være villig til ikke at
erstatte den med
min egen i stedet for den.
18.38
Og det er alt. Tilføj mere, og du vil blot tage den smule bort, der
bliver bedt om. Husk, du lavede skyld, og at din plan om at undslippe
fra skyld har været at bringe Soning til den og gøre frelse skræmmende. Og det er kun frygt, at du vil
tilføje, hvis du forbereder dig på kærlighed. Forberedelsen til det
hellige øjeblik tilhører Hende, Der giver det. Overgiv jer selv til
Hende, Hvis funktion er frigivelse. Antag ikke Hendes funktion for
Hende. Giv Hende kun det, Hun beder om, så du kan lære, hvor lille din
del er, og hvor stor er Hendes.
18.39
Det er dette, der gør det hellige øjeblik så let og så naturligt. Du gør
det vanskeligt, fordi du insisterer på, der må være mere, du behøver
gøre. [Du finder det svært at acceptere den idé, at du behøver give så lidt for at modtage så meget.] Og det er meget svært for dig at
indse, at det ikke er personligt fornærmende, at dit bidrag og
Helligåndens er i et så ekstremt misforhold. Du er stadigt overbevist
om, at din forståelse er et magtfuldt bidrag til sandheden og gør den
til det, den er. Dog har vi understreget, at du behøver ingenting at
forstå. Frelse er let, bare fordi
den ikke beder om noget, du ikke kan give lige
nu.
18.40
Glem ikke, at det har været din beslutning at gøre alting, der er
naturligt og let for dig, umuligt. Det, du tror, er umuligt, vil blive
til, hvis Gud vil det, men du vil forblive ganske uopmærksom på det.
Hvis du tror, det hellige øjeblik er vanskeligt for dig, er det, fordi
du er blevet voldgiftsmand/kvinde for det, der er muligt, og forbliver
uvillig til at give plads til Én, Der ved. Hele troen på rækkefølge af
vanskeligheder ved mirakler er centreret om dette. Alting, Gud vil, er
ikke kun muligt, men er allerede sket. Og det er derfor, fortiden er
forbi. Den skete aldrig i
virkeligheden. Kun i jeres sind, der troede, den gjorde, er dens
ophævelse nødvendig.
18.41
Forbered dig ikke på ophævelsen det, der aldrig var. Hvis du allerede
forstod forskellen mellem sandhed og illusion, ville Soningen ikke have
nogen betydning. Det hellige øjeblik, dit hellige forhold, Helligåndens
undervisning og alle de midler, hvormed frelse bliver opnået, ville ikke
have noget formål. For de er alle ikke andet end aspekter af planen om
at ændre dine drømme om frygt til lykkelige drømme, hvorfra du let
vågner til viden. Gør ikke dig selv ansvarlig for dette, for du kan ikke
skelne mellem fremskridt og tilbagetog. Nogle af dine største fremskridt
har du bedømt som fiaskoer, og nogle af dine dybeste tilbagetog har du
vurderet som succes.
18.42
Nærm dig aldrig det hellige øjeblik efter, at du har prøvet at fjerne al
frygt og had fra dit sind. Det er déts
funktion. Forsøg aldrig at overse din skyld, før du beder om
Helligåndens hjælp. Det er Hendes funktion. Din del er kun at tilbyde
Hende en lille villighed til at lade Hende fjerne al frygt og had og at blive tilgivet. På din lille tro sluttet sammen med Hendes
forståelse vil Hun bygge din del i Soningen og sørge for, at du let
opfylder den. Og med Hende vil du bygge en stige, plantet på troens
faste klippe og stigende op til Gudsriget. Du vil heller ikke bruge den
til at stige op til Gudsriget alene.
18.43
Gennem dit hellige forhold, genfødt og velsignet i ethvert helligt
øjeblik, som du ikke arrangerer, vil tusinder stige op til Gudsriget
sammen med dig. Kan du planlægge dette? Eller kunne I forberede jer selv
på sådan en funktion? Dog er det muligt, fordi Gud vil det. HanHun vil
heller ikke skifte Mening om det. Midlerne og formålet tilhører begge
HamHende. Du har accepteret én; den anden leveres. Et formål som dette
uden midlerne er utænkeligt. HanHun vil forsyne hvem som helst, der
deler HansHendes formål, med midlerne
18.44
Lykkelige drømme går i opfyldelse, ikke
fordi de er drømme, men kun fordi de er lykkelige.
Og derfor må de være kærlige. Deres budskab er, "Din vilje ske," og
ikke, "Jeg ønsker det anderledes." Samstemningen af midler og mål er
et forehavende, umuligt for dig at forstå. Du forstår ikke engang, at du
har accepteret Helligåndens formål som dit eget, og du ville blot
bringe uhellige midler til dets gennemførelse. Den lille tro, det
behøvede for at ændre formålet, er alt, hvad der kræves, for at modtage
midlerne og bruge dem.
18.45
Det er ingen drøm at elske din broder/søster som dig selv. Dit hellige
forhold er heller ikke en drøm. Alt, der er tilbage af drømme indeni
det, er, at det stadigt er et specielt forhold. Dog er det meget nyttigt
for Helligånden, Der har en
særlig funktion her. Det vil blive den lykkelige drøm, gennem hvilken
Hun kan sprede glæde til tusinder og atter tusinder, der tror, at
kærlighed er frygt, ikke lykke. Lad Hende fuldføre den funktion, som Hun
gav til jeres forhold ved at acceptere det for
dig, og intet ville mangle, der ville gøre det til det, som Hun ville
have det til at være.
18.46
Når du føler, dit forholds hellighed bliver truet af noget som helst,
stop øjeblikkeligt og tilbyd Helligånden din villighed på
trods af frygt for at lade Hende udveksle dette øjeblik med det
hellige, som du hellere ville have. Hun vil aldrig fejle i dette. Men
glem ikke, at dit forhold er ét, og derfor må det være således, at hvad
som helst, der truer den enes fred, er den samme trussel for den anden.
Sammenslutningens magt og dens velsignelse ligger i den kendsgerning, at
det nu er umuligt for nogen af jer at opleve frygt alene eller at
forsøge at håndtere den alene. Tro aldrig, at dette er nødvendigt eller
endog muligt. Dog, ligesom dette er umuligt, er det lige så umuligt, at
det hellige øjeblik kommer til den ene af jer uden også til den anden.
Og det vil komme til begge på anmodning af den ene af jer.
18.47
Uanset hvem, der er mest tilregnelig på det tidspunkt, hvor truslen
bliver opfattet, burde huske, hvor dyb hans/hendes gæld er til den
anden, og hvor meget taknemmelighed, der bliver skyldt til ham/hende, og
være glad for, at han/hun kan betale sin gæld ved at bringe lykke til
begge. Lad ham/hende huske dette og sige:
18.48
Jeg ønsker dette hellige øjeblik
for mig selv
At jeg kan dele det med min
broder/søster, som jeg elsker.
Det er ikke muligt, at jeg
kan have det uden ham/hende, eller han/hun uden mig
Dog er det fuldstændigt
muligt for os at dele det nu.
Og derfor vælger jeg dette
øjeblik som det at ville tilbyde Helligånden
Så Hendes velsignelse kan
nedstige på os og bevare os begge
i fred.
18.49
Der er ingenting udenfor dig.
Det er det, du i sidste ende må lære, for det er i den erkendelse, at
Gudsriget bliver genoprettet for dig. For Gud skabtemanifesterede kun
dette, og HanHun hverken veg fra det eller efterlod det adskilt fra Sig
Selv. Gudsriget er bostedet for Guds SønDatter, der ikke forlod sin
FaderModer og ikke bor adskilt fra HamHende. Gudsriget er ikke et sted
eller en tilstand. Det er blot en bevidsthed om perfekt Enhed og viden
om, at der er intet andet; intet udenfor denne Enhed og intet andet
indeni.
18.50
Hvad kunne Gud give andet end viden om HamHende Selv? Hvad andet er der
at give? Troen på, at I kunne give og få noget andet, noget udenfor jer
selv, har kostet jer bevidstheden om Gudsriget og tabet af jeres
Identitet. Og I har gjort en mærkeligere ting, end I endnu er klar over.
I har fordrevet jeres skyld fra jeres sind til jeres kroppe. Dog, en
krop kan ikke være skyldig,
for den kan ikke gøre noget af sig selv. I, der tror, at I hader jeres
kroppe, bedrager jer selv. I hader jeres sind, for skyld er kommet ind i
dem, og de ville forblive adskilte, hvilket de ikke kan gøre.
18.51
Sind er sammensluttede;
kroppe er det ikke. Kun ved at tildele sindet kroppens egenskaber ser
adskillelse ud til at være mulig. Og det er sindet, der ser ud til at være splintret og privat og alene. Dets
skyld, der holder det adskilt, bliver projiceret over på kroppen, der
lider og dør, fordi den bliver angrebet for at fastholde adskillelsen i
sindet og ikke lade det vide dets identitet. Sind kan ikke angribe, men
det kan lave fantasier og dirigerer kroppen til at handle dem ud. Dog er
det aldrig det, kroppen gør, der ser ud til at tilfredsstille. Medmindre
sindet tror, kroppen rent faktisk handler dets fantasier ud, vil det
angribe kroppen ved at forøge projektionen af dets skyld på den.
18.52
I dette er sindet tydeligvis vrangforestillende. Det kan ikke angribe,
men det fastholder, det kan, og bruger det, det gør, til at såre kroppen
for at bevise, at det kan.
Sindet kan ikke angribe, men det kan
bedrage sig selv. Og det er alt, hvad det gør, når det tror, det har
angrebet kroppen. Det kan projicere sin skyld, men det vil ikke slippe
af med den gennem projektion. Og selvom det klart kan misopfatte
kroppens funktion, kan det ikke ændre dens funktion fra det, Helligånden
fastlægger den til at være. Kroppen blev ikke lavet af kærlighed. Dog
fordømmer kærlighed den ikke og kan bruge den kærligt, respektere det
Guds SønDatter har lavet og bruge det til at redde hamhende fra
illusioner.
18.53
Ville du ikke have instrumenterne til adskillelse genfortolket som
midler til frelse og brugt til kærlighedsformål? Ville du ikke støtte og
byde velkommen skiftet fra fantasier om hævn til befrielse fra dem? Din
opfattelse af kroppen kan tydeligvis være syg, men projicer ikke dette
over på kroppen. For dit ønske om at gøre dét ødelæggende, der ikke kan
ødelægge, kan ikke have nogen virkelig virkning overhovedet. Og det, Gud
skabtemanifesterede, er kun det, HanHun ville have det til at være, da
det er HansHendes Vilje. Du kan ikke lave HansHendes Vilje ødelæggende.
Du kan lave fantasier, hvori din vilje er i konflikt med HansHendes, men
det er alt.
18.54
Det er sindssygt at bruge kroppen som syndebuk for skyld, dirigere dens
angreb og beskylde den for det, du ønskede, den skulle gøre. Det er
umuligt at handle fantasier ud. For det er stadigt fantasierne, du
ønsker, og de har intet at gøre med det, kroppen gør. Den drømmer ikke
om dem, og de gør den kun til en belastning, hvor den kunne være en
fordel. For fantasier har gjort din krop til din "fjende", svag, sårbar
og forræderisk, værdig til det had, som du investerer i den. Hvordan har
dette tjent dig? Du har identificeret dig med denne ting, du hader,
instrumentet til hævn og den opfattede kilde til din skyld. Du har gjort
dette til en ting, der ikke har nogen betydning, ved at forkynde, at den
er Guds SønsDatters bolig og vende den mod hamhende.
18.55
Dette er den vært for Gud, som du
har lavet. Og hverken Gud eller HansHendes allerhelligste SønDatter kan
træde ind i en bolig, der nærer had, og hvor du har sået hævnens,
voldens og dødens frø. Denne ting, du lavede til at tjene din skyld,
står mellem dig og andre sind. Sindene er sammensluttede, men du identificerer dig ikke med dem. Du ser dig
selv låst inde i et adskilt fængsel, fjernet og ikke til at nå, lige så
ude af stand til at række ud som at blive nået. Du hader dette fængsel,
du har lavet, og ville ødelægge det. Men du ville ikke undslippe fra det
og efterlade det uskadt uden din skyld på det.
18.56
Dog kun således kan du undslippe. Hævnens hjem er ikke dit; det sted, du afsatte til
at huse din had, er ikke et fængsel, men en illusion om dig selv.
Kroppen er en grænse, pålagt den universelle kommunikation, der er en
evig egenskab ved sindet. Men kommunikationen er indre. [Den består ikke
af forskellige dele, der når
hinanden.] Sind når til det selv.
Det går ikke ud. Indeni det
selv har det ingen grænser, og der er intet udenfor det. [Det omfatter alting.] Det omfatter dig fuldstændigt; dig indeni det, og det
indeni dig. Der er intet andet noget som helst sted eller nogensinde.
18.57
Kroppen er udenfor dig og synes
kun at omgive dig, afskære dig fra andre og holde dig adskilt fra dem
[og dem fra dig]. Den er der ikke. Der er
ingen barriere mellem Gud og HansHendes SønDatter, ej heller kan
HansHendes SønDatter blive skilt fra sig selv undtagen i illusioner.
Dette er ikke hanshendes virkelighed, skønt hanhun mener, at det er.
Dog, dette kunne kun være, hvis Gud tog fejl. Gud ville have været nødt
til at skabemanifestere anderledes og have adskilt Sig Selv fra Sin
SønDatter for at gøre dette muligt. HanHun ville have været nødt til at
skabemanifestere forskellige ting og at fastlægge forskellige
virkelighedsordener, hvoraf kun nogle var kærlighed. Dog, kærlighed må
være for evigt ligesom den selv, uforanderlig for evigt og for evigt
uden alternativ. Og således er det. Du kan ikke anbringe en barriere
rundt omkring dig selv, fordi Gud anbragte ingen mellem Sig Selv og dig.
18.58
Du kan række din hånd ud og nå til Gudsriget. I, hvis hænder er sluttet
sammen, er begyndt at nå hinsides kroppen, men ikke udenfor jer selv,
for at nå jeres fælles Identitet sammen. Kunne dette være udenfor
jer? Hvor Gud ikke er? Er
HanHun en krop, og skabtemanifesterede HanHun dig, som HanHun ikke er,
og hvor HanHun ikke kan være? Du er omgivet udelukkende af HamHende.
Hvilken grænse kan der være på dig, som HanHun omfatter? Alle har
oplevet det, han/hun ville kalde en fornemmelse af at blive flyttet
hinsides sig selv. Denne følelse af befrielse overgår langt den drøm om
frihed, der nogle gange opleves i specielle forhold. Det er en
fornemmelse af faktisk undslippelse fra begrænsninger.
18.59
Hvis du vil overveje det, denne "transport" virkelig indebærer, vil du
indse, at det er en pludselig ubevidsthed om kroppen og en tilslutning
til dig selv og noget andet, hvori dit sind udvider sig til at omfatte
det. Det bliver del af dig efterhånden, som du forener dig med det. Og
begge bliver hele, da ingen af dem bliver opfattet som adskilte. Det,
der virkeligt sker, er, at du har opgivet illusionen om en begrænset
bevidsthed og mistet din frygt for forening. Kærligheden, der
øjeblikkeligt erstatter den, udvider sig til det, der har befriet dig og
forener sig med det. Og medens dette varer, er du ikke usikker på din
Identitet og ville ikke begrænse den. Du er undsluppet fra frygt til
fred og stiller ikke spørgsmål om virkeligheden, men accepterer den
blot. Du har accepteret dette i stedet for kroppen og har ladet dig selv
være ét med noget hinsides den, simpelthen ved ikke at lade dit sind
blive begrænset af den.
18.60
Dette kan forekomme uanset den fysiske afstand, der ser ud til at være
mellem dig og det, du tilslutter dig, af jeres respektive positioner i
rummet og af jeres forskelle i størrelse og tilsyneladende kvalitet. Tid
er ikke relevant; det kan forekomme med noget fortidigt, nutidigt eller
forventet. Dette "noget" kan være hvad som helst og hvor som helst - en
lyd, et syn, en tanke, en erindring og endog en generel idé uden konkret
henvisning. Dog i hvert tilfælde tilsluttede du dig det uden forbehold,
fordi du elsker det og ville være sammen med det. Og så skynder du dig
at møde det, lader dine begrænsninger smelte bort, suspenderer alle de
"love", din krop adlyder, og sætter dem blidt til side.
18.61
Der er ingen vold i denne undslippelse overhovedet. Kroppen bliver ikke
angrebet, men simpelthen korrekt opfattet. Den begrænser dig ikke, blot
fordi du ikke ville have det således. Du bliver ikke rigtig "løftet ud"
af den; den kan ikke indeholde dig. Du går hen, hvor du ville være, vinder, taber ikke,
en fornemmelse af selv. I disse øjeblikke af befrielse fra fysiske
restriktioner oplever du meget af det, der sker i det hellige øjeblik;
løftelsen af tids- og rumbarrierer, den pludselige oplevelse af fred og
glæde og frem for alt manglen på bevidsthed om kroppen og
spørgsmålstegnet ved om alt dette er muligt eller ej.
18.62
Det er muligt, fordi du ønsker det. Den pludselige udvidelse af selvet, der finder sted med
dit ønske om det, er den uimodståelige appel, som det hellige øjeblik
rummer. Det påkalder dig til at være dig selv indeni dets trygge
omfavnelse. Der er lovene for grænser løftet for
dig for at byde dig velkommen til sindets åbenhed og frihed. Kom
til dette tilflugtssted, hvor du kan være dig selv i fred. Ikke gennem
ødelæggelse, ikke gennem at "bryde ud", men blot ved en stilfærdig
"indsmeltning." For fred vil slutte sig til dig der, simpelthen fordi du
har været villig til at give slip på grænserne, du har pålagt
kærligheden, og sluttet dig til den, hvor den er, og hvor den førte dig
hen som svar på dens blide kalden til at være
i fred.
18.63
Du har stadigt for meget tro på kroppen som en kilde til styrke. Hvilke
planer laver du, der ikke involverer dens velbefindende eller
beskyttelse eller nydelse på en eller anden måde? Dette gør den til et
mål og ikke et middel i din fortolkning, og dette betyder altid, du
stadigt finder synd tiltrækkende. Ingen, der stadig accepterer synd som
sit mål, accepterer Soning for sig selv,. Du har således ikke opfyldt
dit eneste ansvar. Soning
bydes ikke velkommen af de, der foretrækker smerte og ødelæggelse.
18.64
Du har gjort store fremskridt og prøver virkelig at gøre endnu mere, men
der er en ting, du aldrig har gjort - ikke et eneste øjeblik har du
fuldstændigt glemt kroppen. Den er til tider blegnet for dit syn, men
den er endnu ikke fuldstændigt forsvundet. Du bliver ikke bedt om at
lade dette ske i mere end et øjeblik; dog er det i dette øjeblik, at
Soningens mirakel sker. Bagefter vil du se kroppen igen, men aldrig helt
på samme måde. Og hvert øjeblik, du bruger uden bevidsthed om den, giver
dig et andet syn på den, når du vender tilbage.
18.65
I intet enkelt øjeblik findes kroppen overhovedet. Den bliver altid
husket eller forventet, men aldrig oplevet lige nu. Kun debs fortid og
fremtid får den til at virke virkelig. Tid styrer den fuldstændigt, for
synd er aldrig nærværende. I et hvilket som helst enkelt øjeblik ville
tiltrækningen til skyld blive oplevet som smerte og intet andet og ville
blive undgået. Det har ingen tiltrækningskraft nu. Hele dens tiltrækningskraft er indbildt og må derfor blive tænkt
på som i fortiden eller i fremtiden.
18.66
Det er umuligt at acceptere det hellige øjeblik uden forbehold,
medmindre du bare for et øjeblik er villig til at se ingen
fortid eller fremtid. Du kan ikke forberede dig på det uden at placere
det i fremtiden. Frigivelse bliver givet dig det øjeblik, du ønsker det.
Mange har tilbragt en livstid med forberedelse og har virkelig opnået
deres øjeblikke af succes. Dette kursus forsøger ikke at undervise i
mere end de lærte i tid, men det sigter bestemt mod at spare
tid. Du forsøger at følge en meget lang vej til det mål, du har
accepteret. Det er ekstremt vanskeligt at opnå Soning ved at kæmpe mod
synd. [Enorm anstrengelse bliver brugt i forsøget på at helliggøre det,
der bliver hadet og foragtet.] Ej heller er en livstid med kontemplation
og lange perioder med meditation rettet mod løsrivelse fra kroppen
nødvendig. Alle sådanne forsøg vil i sidste ende lykkes på grund af
deres formål. Dog er midlerne trættende og meget tidskrævende, for de
ser alle hen til fremtiden efter frigørelse fra en tilstand af nutidig
uværdighed og utilstrækkelighed.
18.67
Din måde vil være anderledes, ikke i formål, men i midler. Et helligt
forhold er et middel til at spare tid. Et øjeblik tilbragt sammen genopretter universet for jer
begge. Du er forberedt. Nu
har du kun brug for at huske, du behøver ikke gøre noget. Det ville være
langt mere indbringende nu blot at koncentrere dig om dette end at
overveje, hvad du burde gøre. Når fred kommer omsider til dem, der
brydes med fristelse og kæmper mod at give efter for synd; når lyset
omsider kommer ind i sindet givet til kontemplation; eller når målet
omsider bliver nået af nogen som helst, kommer det altid
med blot én lykkelig erkendelse: "Jeg behøver ikke at gøre noget."
18.68
Her er den ultimative frigivelse, som alle en dag vil finde på sin egen
måde, på sit eget tidspunkt. Vi har ikke brug for dette tidspunkt. Tid
er blevet sparet tid for jer, fordi I er sammen. Dette er det specielle
middel, dette kursus bruger til at spare tid for jer. I gør ikke brug af
kurset, hvis I insisterer på at gøre brug af midler, der har tjent andre
godt og forsømmer det, der blev lavet til jer.
Spar tid for os med kun denne ene forberedelse og praksis uden at gøre
noget som helst andet. "Vi behøver ikke gøre noget" er en erklæring om
troskab, en sandt udelt loyalitet. Tro det i bare et øjeblik, og du vil
opnå mere end givet af et århundrede af kontemplation eller af kamp mod
fristelse.
18.69
At gøre noget som helst
involverer kroppen. Og hvis du anerkender, du intet behøver at gøre, har
du trukket kroppens værdi tilbage fra dit sind. Her er den hurtige og
åbne dør, gennem hvilken du smutter forbi århundreders anstrengelser og
undslipper fra tid. Dette er den måde, hvorpå synd mister al tiltrækning
lige nu. For her er tid fornægtet, og fortid og fremtid borte. Den, der
intet behøver gøre, har intet behov for tid. At gøre intet er at hvile
og lave et sted indeni dig, hvor kroppens aktivitet ophører med at kræve
opmærksomhed. Ind i dette sted kommer den Hellige Ånd, og bor der. Hun
vil forblive, når du glemmer, og kroppens aktiviteter vender tilbage til
at optage dit bevidste sind.
18.70
Dog vil der altid være dette hvilested, som du kan vende tilbage til. Og
du vil være mere opmærksom på dette stille centrum i stormen end al dens
rasende aktivitet. Dette stille centrum, hvori du ikke gør noget, vil
forblive hos dig og give dig hvile midt i enhver travl handling, som du
bliver sendt til. For fra dette centrum vil du blive styret til, hvordan
du bruger kroppen syndfrit. Det er dette centrum, hvorfra kroppen er
fraværende, som vil fastholde den sådan i din bevidsthed om det.
18.71
Det er kun bevidstheden om kroppen, der får kærlighed til at virke
begrænset. For kroppen er en begrænsning af kærlighed. Troen på begrænset kærlighed var
dens oprindelse, og den blev lavet for at begrænse det ubegrænsede. Tænk
ikke, at dette blot er i overført betydning, for det blev gjort for at
begrænse jer. Kan I, der ser
jer selv indeni et krop, kende jer selv som en idé? Alt det, I
genkender, identificerer I med det udvendige, noget udenfor det selv. I
kan endog ikke tænke på Gud uden en krop eller en eller anden form, I
tænker, I genkender.
18.72
Kroppen kan ikke vide. Og mens du begrænser din bevidsthed til dens små bitte sanser,
vil du ikke se den storhed, der omgiver dig. Gud kan ikke komme ind i en
krop, og du kan heller ikke slutte dig til HamHende der. Begrænsning på
kærlighed vil altid synes at lukke HamHende ude og at holde dig adskilt
fra HamHende. Kroppen er et lille bitte stakit omkring en lille del af
en strålende og komplet idé. Den tegner en cirkel, uendeligt lille,
omkring et meget lille afsnit af Gudsriget, splintret fra helheden
erklærende, at indeni den er dit rige, hvor Gud ikke kan komme ind.
18.73
Indeni dette rige hersker egoet og grusomt. Og for at forsvare dette
lille støvkorn byder det dig at kæmpe imod universet. Dette brudstykke
af dit sind er sådan en lille bitte del af det, at, kunne du bare
værdsætter det hele, ville du øjeblikkeligt se, at det er som den
mindste solstråle mod solen eller som den svageste krusning på havets
overflade. I dens forbløffende hovmod har denne lille bitte solstråle
besluttet, den er solen;
denne næsten umærkelige krusning hylder sig selv som havet. Tænk, hvor
alene og bange er denne lille tanke, denne uendeligt lille illusion, der
holder sig adskilt overfor universet. Solen bliver solstrålens "fjende",
der ville fortære den, og havet forfærder den lille krusning og ønsker
at sluge den.
18.74
Dog er hverken sol eller hav overhovedet klar over al denne mærkelige og
meningsløse aktivitet. De fortsætter bare, uopmærksomme på, at de er
frygtede og hadede af et lille udsnit af sig selv. Selv det udsnit går
ikke tabt for dem, for det kunne ikke overleve adskilt fra dem. Og det,
den tænker, den er, ændrer på ingen måde dens totale afhængighed af dem
for dens væren. Dens hele eksistens forbliver stadigt i dem. Uden solen
ville solstrålen være væk; krusningen uden havet er utænkelig.
18.75
Således er den mærkværdige stilling, hvori de, i en verden beboet af
kroppe, synes at være. Hver krop synes at huse et adskilt sind, en
løsrevet tanke, der lever alene og på ingen måde er sluttet sammen med
den Tanke, hvormed den blev skabtmanifesteret. Hvert lille brudstykke
synes at være selvtilstrækkeligt og har brug for hinanden til nogle
ting, men er på ingen måde fuldstændigt afhængige af deres eneste
SkaberManifestor for alting og behøver helheden til at give sig nogen
som helst mening, for i sig selv betyder de intet. Ej heller har de
noget som helst liv adskilt og i sig selv.
18.76
Ligesom med solen og havet fortsætter dit Selv, uopmærksom på, at denne
lille del betragter sig selv som dig. Den mangler ikke; den kunne ikke eksistere, hvis den var
adskilt, ej heller ville helheden være hel uden den. Den er ikke et
adskilt rige, styret af en idé om adskillelse fra resten. Et hegn
omgiver det heller ikke, forhindrende det i at slutte sig sammen med
resten og holde det adskilt fra dets SkaberManifestor. Dette lille
aspekt er ikke anderledes end helheden og er til stadighed med den og
som ét med den. Det fører ikke et adskilt liv, fordi dets liv er den
énhed, hvori dets væren blev skabtmanifesteret.
18.77
Accepter ikke dette lille indhegnede aspekt som dig selv. Solen og havet
er som intet ved siden af det, du er. Solstrålen stråler kun i
sollyset, og krusningen danser, mens den hviler på havet. Dog er hverken
solen eller havet den magt, der hviler i dig. Ville du forblive indeni
dit lille rige, en stakkels konge/dronning, en bitter hersker over alt
det, han/hun kan overskue, der ser på intet, dog, som stadigt ville dø
for at forsvare det? Dette lille selv er ikke dit rige. Hvælvet højt
over det og omgivende det med kærlighed er den strålende helhed, der
tilbyder al sin lykke og sit dybe indhold til enhver del. Det lille
aspekt, som du tror, du har skilt fra, er ingen undtagelse.
18.78
Kærlighed kender ingen kroppe og når ud til alting, der er
skabtmanifesteret som den selv. Dens totale mangel på grænse er
dens mening. Den er fuldstændig upartisk i sin given og omfatter kun for
at bevare og holde det fuldstændigt, den ville give. I dit lille bitte
rige har du så lidt! Burde det så ikke være der, at du ville påkalde
kærlighed til at komme ind? Se på ørkenen, tør og uproduktiv, sveden og
glædeløs, der udgør dit lille rige. Og indse det liv og den glæde, som
kærlighed ville bringe til det, hvor den kommer fra, og hvor den ville
vende tilbage med dig.
18.79
Guds Tanke omgiver dit lille rige og venter ved afspærringen, du
byggede, på at komme indenfor og skinne på den ufrugtbare jord. Se
hvordan liv dukker op overalt! Ørkenen bliver en have, grøn og dyb og
stille, tilbydende hvile til dem, der er faret vild og vandrer i støvet.
Giv dem et tilflugtssted, udarbejdet af kærlighed til dem, hvor den en
gang var en ørken. Og enhver, du byder velkommen, vil bringe kærlighed
med sig fra Gudsriget til dig. De træder ind, én efter én, i dette
hellige sted, men de vil ikke drage afsted, som de var kommet; alene.
Den kærlighed, de bragte med sig, vil blive hos dem, ligesom den vil
blive hos dig. Og under dens velgørenhed vil din lille have udvide sig
og række ud til alle, der tørster efter levende vand, men er blevet for
trætte til at fortsætte alene.
18.80
Gå ud og find dem, for de bringer dit Selv med sig. Og før dem blidt til
din stille have og modtag deres velsignelse der. Så vil den vokse og
udvide sig over ørkenen og ikke efterlade nogle ensomme små riger, der
er låst væk fra kærlighed og efterladende dig indeni. Og du vil genkende
dig selv og se din lille have blidt forvandlet til Gudsriget med al dets
SkabersManifestors kærlighed skinnende over det. Det hellige øjeblik er
din invitation til kærlighed, at gå ind i dit dystre og glædeløse rige
og at omdanne det til en have med fred og velkomst.
18.81
Kærlighedens svar er uundgåeligt. Det vil komme, fordi du kom uden
kroppen og ingen forhindringer indsatte, der ville forstyrre dens glade
komme. I det hellige øjeblik beder du kun kærlighed om det, den tilbyder
enhver, hverken mindre eller mere. Når du beder om alting, vil du
modtage det. Og dit skinnende Selv vil løfte det lille bitte aspekt, som
du prøvede på at skjule for Gudsriget lige ind i Gudsriget. Ingen del af
kærlighed kalder forgæves på helheden. Ingen Guds SønDatter forbliver
udenfor HansHendes FaderModerskab.
18.82
Vær sikker på dette - kærlighed er indgået i dit specielle forhold og
indgået fuldt ud på din svage anmodning. I anerkender ikke, at kærlighed
er kommet, fordi I endnu ikke har givet slip på alle de forhindringer, I
holder op imod hinanden. Og I vil ikke være i stand til at byde
kærlighed velkommen adskilt. I kunne ikke mere kende Gud alene, end
HanHun kender dig uden din broder/søster. Men sammen kunne I ikke mere
være uvidende om kærlighed, end kærlighed ikke kunne kende jer eller
fejle i at genkende sig selv i jer.
18.83
Du er nået til afslutningen af en ældgammel rejse, endnu ikke klar
over, at den er forbi. Du er stadigt slidt og træt, og ørkenens støv ser
stadig ud til at sløre dine øjne og holde dig synsløs. Dog er HanHun,
Som du bød velkommen, kommet til dig og ville byde dig velkommen. HanHun
har ventet længe på at give dig dette. Modtag det nu af HamHende, for
HanHun ville have, at du kender HamHende. Kun en lille mur af støv står
stadigt mellem jer. Pust let på det og med glad latter, og det vil falde
bort. Og gå ind i haven, kærlighed har gjort klar til jer begge.
18.84
Du er blevet bedt om at bringe mørket til lyset og skyld til hellighed.
Og du har også fået at vide, at fejl må blive rettet ved dens kilde.
Derfor er det den lille bitte del af dig selv, den lille tanke, der
synes spaltet fra og adskilt, som Helligånden har brug for. Resten er
fuldt ud i Guds varetægt og behøver ingen vejledning. Dog, denne vilde
og vrangforestillende tanke behøver hjælp, fordi den i sine
vrangforestillinger tænker, at den er Guds SønDatter, hel og almægtig,
enehersker over det rige, den adskilte for med vanvid at tyrannisere det
til lydighed og slaveri.
18.85
Dette er den lille del af dig, du tænker, du stjal fra Gudsriget. Giv
den tilbage til Gudsriget. Gudsriget har ikke mistet den, men du har
mistet Gudsriget af syne. Lad Helligånden fjerne den fra det visne rige,
hvori du satte den ud, omgivet af mørke, beskyttet af angreb og
forstærket af had. Indenfor dets barrikader er stadigt et lille bitte
fragment af Guds SønDatter, fuldendt og hellig, fredfyldt og uvidende om
det, du tænker, omgiver den. Vær du ikke adskilt, for Den, Der omgiver
det, har bragt forening til dig og givet dit lille tilbud af mørke
tilbage til det evige Lys.
18.86
Hvordan bliver dette gjort? Det er ekstremt enkelt, da det er baseret på
det, dette lille rige virkeligt er. De golde sande, mørket og
livløsheden bliver kun set gennem kroppens øjne. Dens syn er
forvrænget, og budskaberne, den overfører til dig, der lavede den for at
begrænse din bevidsthed,
er små og begrænsede og så fragmenterede, de er meningsløse. Fra
kroppenes verden, lavet af sindssyge, synes sindssyge budskaber at blive
sendt tilbage til sindet, der lavede den. Og disse budskaber vidner om
denne verden og erklærer den som sand. For du sendte disse budbringere
ud for at bringe dette tilbage til dig.
18.87
Alt det, disse budskaber videregiver til dig, er helt ydre. Der er ingen
budskaber, der taler om det, der ligger nedenunder, for det er ikke
kroppen, der kunne tale om dette. Dens øjne opfatter det ikke; dens
sanser forbliver ganske uopmærksomme på det; dens tunge kan ikke
videregive dets budskaber. Dog kan Gud bringe dig derhen, hvis du er
villig til at følge Helligånden gennem tilsyneladende rædsel og at stole
på, at Hun ikke vil forlade dig og efterlade dig der. For det er ikke
Hendes formål at skræmme dig, men kun dit. Du er alvorligt fristet til
at forlade Hende ved den ydre ring af frygt, men Hun ville føre dig
sikkert gennem og langt hinsides.
18.88
Frygtens cirkel ligger lige under det niveau, kroppen ser, og synes at
være hele fundamentet, som verden er grundlagt på. Her er alle
illusionerne, alle de fordrejede tanker, alle de vanvittige angreb,
raseriet, hævn og forræderi, der blev lavet for at holde skylden på
plads, så verden kunne rejse sig fra den og holde den skjult. Dens
skygge stiger til overfladen, nok til at holde dens mest ydre
manifestationer i mørke og til at bringe fortvivlelse og ensomhed til
den og holde den glædeløs. Dog er dens intensitet tilsløret af dens
tunge tildækninger og holdt adskilt fra det, der blev lavet til at holde
den skjult. Kroppen kan ikke se denne, for kroppen opstod fra denne til
dens beskyttelse, der altid må afhænge af at holde den uset. Kroppens
øjne ser aldrig på den. Dog vil de se det, den dikterer.
18.89
Kroppen vil forblive skyldens budbringer og vil handle, som den anviser,
når du tror, at skyld er virkelig. For skyldens virkelighed er den
illusion, der ser ud til at gøre den tung og uigennemsigtig,
uigennemtrængelig og et virkeligt grundlag for egoets tankesystem. Dens
tyndhed og gennemsigtighed er ikke indlysende, før du ser lyset bag den. Og så ser du den som et skrøbeligt slør foran lyset.
18.90
Denne tungt-forekommende barriere, dette kunstige gulv, der ligner
klippe, er som en banke af lave mørke skyer, der ser ud til at være en
fast mur foran solen. Dens uigennemtrængelige fremtræden er helt og
holdent en illusion. Den giver blødt efter for bjergtoppene, der rejser
sig over den, og har ingen magt overhovedet til at holde nogen som helst
tilbage, der er villig til at klatre over den og se solen. Den er ikke
stærk nok til at stoppe en knaps fald og heller ikke at tilbageholde en
fjer. [Intet kan hvile på den, for den er ikke andet end en illusion
af et fundament.] Prøv bare at røre ved den, og den forsvinder; forsøg
at forstå den, og dine hænder holder ingenting.
18.91
Dog, i denne skybanke er det let at se en hel verden rejse sig. En fast
bjergkæde, en sø, en by, alle rejser sig i din fantasi, og fra skyerne
vender budbringerne af din opfattelse tilbage til dig forsikrende dig
om, at det hele er der. Figurer skiller sig ud og bevæger sig omkring,
handlinger synes virkelige, og former dukker op og skifter fra yndighed
til det groteske. Og frem og tilbage går de, så længe du ville lege
børne-fantasiens leg. Dog, ligegyldigt hvor længe du leger den, og
uanset hvor meget fantasi du bringer til den, forveksler du den ikke med
verden nedenunder og søger heller ikke at gøre den virkelig.
18.92
Således skulle det være med de mørke skyldskyer, ikke mere
uigennemtrængelige og uden mere substans. Du vil ikke give dig selv blå
mærker fra dem ved at rejse igennem. Lad din Vejleder lære dig deres
usubstantielle karakter efterhånden, som Hun fører dig forbi dem, for
under dem er en verden af lys, hvorpå de inger skygger kaster. Deres
skygger ligger på verden hinsides dem, endnu længere væk fra lyset. Dog,
fra dem til lyset kan deres
skygger ikke falde.
18.93
Denne verden af lys, denne cirkel af lysstyrke, er den virkelige
verden, hvor skyld mødes med tilgivelse. Her ses verden udenfor på ny
uden skyldens skygge på den. Her er du tilgivet, for her har du tilgivet
alle og enhver. Her er den nye opfattelse, hvor alting er lyst og
skinnende af uskyld, vasket i tilgivelsens vande og renset for enhver
ond tanke, du havde lagt på den. Her er der intet angreb på Guds
SønDatter, og du er velkommen. Her er din uskyld, ventende på at beklæde
dig og beskytte dig og gøre dig klar til det sidste trin i rejsen indad.
Her er de mørke og tunge skyldbeklædninger lagt ned og blidt erstattet
af renhed og kærlighed.
18.94
Dog, selv tilgivelse er ikke slutningen. Tilgivelse gør
yndig, men den skabermanifesterer ikke. Den er kilden til helbredelse,
men den er kærlighedens budbringer og ikke dens Kilde. Herhen bliver du
ført, så Gud Selv kan tage det sidste skridt uhindret, for her
forstyrrer intet kærligheden og lader den være sig selv. Et skridt
hinsides dette hellige sted [af tilgivelse], et skridt endnu længere
indad, men det ene du ikke kan tage, transporterer dig til noget helt
andet. Her er lyskilden - intet opfattet, tilgivet eller forvandlet, men
kun kendt.
18.95
Dette kursus vil føre til viden, men viden i sig selv er stadigt hinsides omfanget
af vores læseplan. Der er heller ikke noget som helst behov for os for
at prøve på at tale om det, der for evigt må ligge hinsides ord. Vi
behøver kun at huske, at hvem som helst, der opnår den virkelige verden,
som lærdom ikke kan gå hinsides, vil gå hinsides den, men på en anden
måde. Hvor lærdom ender, der begynder Gud, for lærdom slutter foran
HamHende, Som er fuldendt, hvor HanHun begynder, og hvor der er
ingen ende. Det er ikke op til os at dvæle ved det, der ikke kan
opnås. Der er for meget at lære. Beredskabet til kundskab må stadigt
blive opnået.
18.96
Kærlighed bliver ikke lært. Dens mening ligger i den selv. Og indlæring
slutter, når du har anerkendt alt det, den ikke
er. Det er forstyrrelsen; det er den, der behøver at blive ophævet.
Kærlighed bliver ikke lært, fordi der aldrig var et tidspunkt, hvori du
ikke kendte den. Lærdom er nytteløs i Tilstedeværelsen af din
SkaberManifestor, Hvis anerkendelse af dig og din af HamHende
transcenderer så langt al lærdom, at alting, du lærte, er meningsløst,
erstattet for evigt af viden om kærlighed og dens eneste mening.
18.97
Dit forhold er blevet rykket op med rode fra skyggernes verden, og dets
uhellige formål er blevet sikkert bragt gennem skyldbarrierer, vasket
med tilgivelse og sat skinnende og fast rodfæstet i lysets verden.
Derfra kalder det dig til at følge kursen, det tog, løftet højt over
mørket og blidt anbragt foran Gudsrigets porte. Det hellige øjeblik,
hvori I blev forenet, er kun kærlighedens budbringer, sendt fra hinsides
tilgivelse for at minde dig om alt det, der ligger hinsides den. Dog er
det gennem tilgivelse, at den vil blive husket.
18.98
Og når erindringen om Gud er kommet til dig på tilgivelsens hellige
sted, vil du intet andet huske, og hukommelse vil være lige så ubrugelig
som lærdom, for dit eneste formål vil være at skabemanifestere. Dog,
dette kan du ikke vide, før enhver opfattelse er blevet rengjort og
renset og endelig fjernet for evigt. Tilgivelse fjerner kun det usande, løfter skyggerne fra verden og bærer den trygt og sikkert
indeni sin blidhed til den lyse verden af ny og ren opfattelse. Der er
dit formål nu. Og det er der,
fred venter på dig.
19.1
Vi sagde før, at når en situation er blevet viet fuldstændigt til
sandheden, er fred uundgåelig. Dens opnåelse er det kriterium, ved
hvilket vielsens helhed kan antages sikkert. Dog sagde vi også, at fred
uden tro vil aldrig blive
opnået, for det, der vies fuldstændigt til sandhed, som dets eneste mål
bliver bragt til sandhed af
tro. Denne tro omfatter alle involverede, for kun således bliver
situationen opfattet som meningsfuld og som en helhed. Og alle må være
involverede i den, for ellers er din tro begrænset og din vielse
ufuldstændig.
19.2
Enhver situation, korrekt forstået, bliver en mulighed for at helbrede
Guds SønDatter. Og hanhun bliver helbredt, fordi
du tilbød hamhende tro, gav hamhende til Helligånden og frisatte
hamhende fra ethvert krav, dit ego ville stille til hamhende. Således
ser du hamhende fri, og i dette syn deltager Helligånden. Og eftersom
Hun deltager i det, har Hun givet det, og således helbreder Hun gennem dig.
Det er denne slutten dig til Hende i et fælles formål, der gør dette
formål virkeligt, fordi du gør det helt. Og dette er
helbredende. Kroppen bliver helbredt, fordi du kom uden den og sluttede
sig til Sindet, hvori al helbredelse hviler.
19.3
Kroppen kan ikke helbrede, fordi den ikke kan gøre sig selv syg. Den behøver
ingen helbredelse. Dens sundhed eller sygdom afhænger udelukkende af,
hvordan sindet opfatter den, og det formål, som sindet ville bruge den til. Og det er indlysende, at et fragment af sindet kan se sig selv
som adskilt fra det Universelle Formål. Når dette forekommer, bliver
kroppen dets våben, der bruges imod dette Formål for at demonstrere
"kendsgerningen", at adskillelse har fundet sted. Kroppen bliver således
illusionens instrument og handler i overensstemmelse hermed; ser det,
der ikke er der, hører det, sandhed aldrig har sagt, og opfører sig
sindsygt, sat i fængsel af
sindssyge.
19.4
Overse ikke vores tidligere erklæring om, at troløshed fører direkte til
illusioner. For troløshed er opfattelsen af en broder/søster som en
krop, og kroppen kan ikke blive brugt til foreningsformål. Hvis så du
ser din broder/søster som en krop, har du fastlagt en tilstand, hvori
forening med ham/hende bliver umulig. Din trosløshed overfor ham/hende
har adskilt dig fra ham/hende og holdt jer begge
adskilt fra at blive helbredt. Din troløshed har således modsat sig
Helligåndens formål og bragt illusioner centreret om kroppen til at stå
imellem jer. Og kroppen vil synes
at være syg, for du har gjort den til en "fjende" af helbredelse og
modsætningen til sandheden.
19.5
Det kan ikke være vanskeligt at indse, at tro må være det modsatte af
troløshed. Dog er forskellen mindre indlysende om, hvordan de fungerer,
skønt den følger direkte fra den grundlæggende forskel på det, de er.
Troløshed ville altid begrænse og angribe; tro ville fjerne alle
begrænsninger og gøre hel. Troløshed ville ødelægge og adskille; tro ville forene og helbrede.
Troløshed ville indskyde illusioner mellem Guds SønDatter og hanshendes
SkaberManifestor; tro ville fjerne alle forhindringer, der ser ud til at
rejse sig imellem dem. Troløshed er fuldstændigt viet til illusioner;
tro fuldstændigt til sandhed. Delvis vielse er umulig. Sandhed er
fraværet af illusion; illusion fraværet af sandhed.
19.6
Begge kan ikke være sammen eller opfattes på samme sted. At vie dig selv til begge
er at opsætte et mål for evigt umuligt at opnå, for del af det bliver
søgt gennem kroppen, tænkt som et middel til at udsøge virkelighed
gennem angreb, mens den anden del ville helbrede og derfor påkalde
sindet og ikke kroppen. Det uundgåelige kompromis er troen på, at
kroppen må blive helbredt, og ikke sindet. For dette delte mål har givet
begge en ligeværdig virkelighed, der kun kunne være mulig, hvis sindet
er begrænset til kroppen og opdelt i små dele af tilsyneladende helhed,
men uden forbindelse. Dette vil ikke skade kroppen, men det vil
holde det vildledende tankesystem i sindet.
19.7
Så her er helbredelse behøvet. Og det er her, at helbredelse er.
For Gud gav ikke helbredelse adskilt fra sygdom og fastlagde heller ikke
kure, hvor sygdom ikke kan være. De er sammen, og når de bliver set
sammen, bliver alle forsøg på at holde både sandhed og illusion i
sindet, hvor begge må være, set som vielse til illusion og bliver
opgivet, når bragt til sandheden og ses som totalt uforsonlige med
sandheden i enhver respekt eller på nogen måde.
19.8
Sandhed og illusion har ingen forbindelse. Dette vil forblive sandt for
evigt ligegyldigt, hvor meget du søger at forbinde dem. Men illusioner
er altid forbundne, ligesom sandhed er. Hver især er forenet, et komplet
tankesystem, men helt frakoblet hinanden. Hvor der ingen overlapning er,
der må adskillelsen være fuldstændig. Og at opfatte dette er at erkende,
hvor adskillelse er, og hvor den må blive helbredt. Resultatet af en idé
er aldrig adskilt fra dens kilde. Idéen
om adskillelse producerede kroppen og forbliver forbundet med den,
hvilket gør den syg på grund af dens identifikation med den. Du tror,
du beskytter kroppen ved at skjule denne forbindelse, for denne
tilsløring synes at holde din identifikation sikker mod sandhedens
"angreb".
19.9
Hvis du bare forstod, hvor meget denne mærkelig tilsløring har såret dit
sind, og hvor forvirret din egen identifikation er blevet på grund af
den! Du ser ikke, hvor stor ødelæggelsen er, forårsaget af din
troløshed. For troløshed er et angreb, der synes at blive retfærdiggjort
af dens resultater. For ved at tilbageholde tro ser du det, der er
uværdigt til den og kan ikke se hinsides barrieren til det, der er
forbundet med dig.
19.10
At have tro er at helbrede. Det er tegnet på, at du har accepteret
Soningen for dig selv og derfor ville dele den. Ved tro tilbyder du
frihedens gave fra fortiden, som du modtog. Du bruger ikke noget, din
broder/søster har gjort før til at fordømme ham/hende nu.
Du vælger frit at overse hans/hendes fejl ved at se forbi alle barrierer
mellem dig selv og hans/hendes og se dem som en. Og i den ene ser du din
tro er fuldt ud retfærdiggjort. Der er
ingen begrundelse for troløshed, men tro er altid
berettiget.
19.11
Tro er det modsatte af frygt, lige så meget en del af kærlighed, som
frygt er af angreb. Tro er anerkendelse af forening. Det er den nådige
anerkendelse af alle og enhver som en SønDatter af din allerkærligste
FaderModer, elsket af HamHende ligesom dig og derfor elsket af dig som
dig selv. Det er HansHendes kærlighed, der forener jer, og for
HansHendes kærlighed ville du holde ingen adskilt fra din. Hver enkelt
fremtræder, ligesom han/hun bliver opfattet i det hellige øjeblik,
forenet i jeres formål om at blive frigivet fra skyld. Du så
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende, og han/hun
blev helbredt, fordi du så på det, der gør tro for evigt retfærdiggjort
i alle og enhver.
19.12
Tro er Guds gave gennem Hende, Som Gud har givet dig. Troløshed ser på
Guds SønDatter og dømmer hamhende uværdig til tilgivelse. Men gennem
troens øjne bliver Guds SønDatter set som allerede tilgivet, fri for al
den skyld, hanhun lagde på sig selv. Tro ser hamhende kun nu,
fordi den ikke ser efter fortiden for at dømme ham, men ville kun se det
i hamhende, den ville se i dig. Den ser ikke gennem kroppens øjne og ser
heller ikke på kroppe for sin retfærdiggørelse. Den er budbringeren af
den nye opfattelse, sendt ud for at samle vidner til dens komme og for
at sende deres budskaber tilbage til dig. Tro bliver lige så let byttet
med viden, som den virkelige verden gør. For tro opstår fra den Hellige
Ånds opfattelse og er tegnet på, at du deler den med Hende. Tro er en
gave, du tilbyder til Guds SønDatter gennem Hende, og den er fuldstændig
lige så acceptabel for Hendes FaderModer som for Hende. Og derfor
tilbudt dig.
19.13
Jeres hellige forhold med dets nye formål tilbyder jer tro at give til
hinanden. Jeres troløshed havde fordrevet jer fra hinanden, og derfor
erkendte I ikke frelse i hinanden. Dog forener troen jer i den
hellighed, I ser, ikke gennem kroppens øjne, men i synet af Hende, Der
sluttede sig til jer og i Hvem I er forenet. Nåde bliver ikke givet til
en krop, men til et sind. Og
sindet, der modtager den, ser øjeblikkeligt hinsides kroppen og ser det
hellige sted, hvor det blev helbredt. Der er alteret, hvor nåden blev
givet, hvori det står. Tilbyder I så nåde og velsignelse til hinanden,
for I står ved det samme alter, hvor nåde blev lagt til jer begge. Og
bliv I helbredt af nåde sammen, så I kan blive helbredt gennem tro.
19.14
I det hellige øjeblik står I foran alteret, Gud har rejst til Sig Selv
og jer begge. Læg trosløsheden til side og kom til det sammen. Der vil I
se jeres forholds mirakel, som det blev lavet igen gennem tro. Og der er
det, at I vil indse, at der er ingenting, tro ikke kan tilgive. Ingen
fejl forstyrrer dens rolige syn, der bringer helbredelsens mirakel med
samme lethed til dem alle. For det, kærlighedens budbringere er sendt
for at gøre, gør de, sendende
de glade tidener tilbage om, at det blev gjort for jer, der står sammen
foran alteret, hvorfra de blev sendt ud.
19.15
Ligesom troløshed vil holde jeres små riger golde og adskilte, således
vil tro hjælpe Helligånden med at forberede jorden til den helligste
have, som Hun ville lave ud af den. For tro bringer fred, og således
påkalder den sandhed til at komme ind og lave det yndigt, der allerede
er gjort klar til yndighed. Sandhed følger tro og fred og fuldender
processen med at gøre det yndigt, som de påbegynder. For tro er stadigt
et indlæringsmål, der ikke længere er nødvendigt, når lektionen er
blevet lært. Dog, sandhed for for evigt.
19.16
Lad din vielse være til det evige og lær, hvordan du ikke forstyrrer det
og gør det til slave af tid. For det, du tror, du gør mod det evige,
gør du mod dig. Den, Gud
skabtemanifesterede som Sin SønDatter er slave af intet og er herrefrue
hele tiden sammen med sin SkaberManifestor. Du kan lave en slave ud af
en krop, men en idé er fri,
ude af stand til at blive holdt i fængsel eller begrænset på nogen som
helst måde undtagen af sindet, der tænkte den. For den forbliver
forbundet med sin kilde, der er dens fangevogter eller dens befrier i
overensstemmelse med det, den vælger som sit formål for sig selv.
19.17
Det er væsentligt, at fejl ikke bliver forvekslet med "synd", og det er
denne sondring, der gør frelse mulig. For fejl kan blive rettede og det
forkerte gjort rigtigt. Men synd, hvis den var mulig, ville være
uigenkaldelig. Troen på synd er nødvendigvis baseret på den faste
overbevisning om, at sind,
ikke kroppe, kan angribe. Og dermed er sindet skyldigt og vil forblive
det for evigt, medmindre et sind, der ikke er del af det, kan give det
syndsforladelse. Synd kræver straf ligesom fejl kræver korrektion, og
overbevisningen om, at straf er
korrektion, er helt klart sindssyg.
19.18
Synd er ikke en fejl, for synd indebærer et hovmod, som idéen om fejl
mangler. At synde ville være at krænke virkeligheden og at lykkes med
det. Synd er bekendtgørelsen om, at angreb er virkeligt og skyld er
retfærdiggjort. Den antager, at Guds SønDatter er skyldig og således er
lykkedes i at miste sin uskyld og gøre sig selv til det, Gud ikke
skabtemanifesterede. Således bliver skabelsemanifestation set som ikke
evig, og Guds Vilje er åben for modstand og nederlag. Synd er den "store
illusion", der ligger under al egoets grandiositet. For med den bliver
Gud selv ændret og gjort ufuldstændig.
19.19
Guds SønDatter kan tage fejl; hanhun kan bedrage sig selv; hanhun kan
endda vende sindets magt mod sig selv. Men hanhun kan
ikke synde. Der er intet, hanhun kan gøre, som virkelig ville
ændre hanshendes virkelighed på nogen måde eller gøre hamhende virkelig
skyldig. Det er det, synd ville gøre, for sådan er dens formål. Dog, for
al den vilde sindssyge indbygget i hele idéen om synd, er den umulig.
For syndens løn er død, og hvordan kan den udødelige dø?
19.20
Et vigtigt grundsætning i egoets sindsyge religion er, at synd er ikke
fejl, men sandhed, og det er
uskyld, der ville bedrage.
Renhed bliver set som hovmod, og accept af selvet som syndigt bliver
opfattet som hellighed. Og det er denne doktrin, der erstatter Guds
SønsDatters virkelighed, som hanshendes FaderModer skabtemanifesterede
hamhende og ville, at hanhun skulle være for evigt. Er dette ydmyghed?
Eller er det snarere et forsøg på at vride skabelsemanifestation væk fra
sandhed og holde den adskilt?
19.21
Et hvilket som helst forsøg på at genfortolke synd som fejl er altid
uforsvarligt for egoet. Idéen om synd er fuldstændig hellig for dets
tankesystem og ganske utilgængelig undtagen gennem ærbødighed og
ærefrygt. Det er det mest "hellige" begreb i egoets system - yndig og
magtfuld, fuldstændigt sand og nødvendigvis beskyttet med ethvert
forsvar til dets rådighed. For her ligger dets "bedste" forsvar, som
alle de andre tjener. Her er dets rustning, dets beskyttelse og det
grundlæggende formål med det specielle forhold efter dets fortolkning.
19.22
Det kan absolut siges, at egoet lavede sin verden på synd. Kun i sådan
en verden kunne alt være vendt på hovedet. Dette er den underlige
illusion, der får skyldskyene til at virke tunge og uigennemtrængelige.
Fastheden, denne verdens grundlag synes at have, bliver fundet i dette.
For synd har ændret skabelsemanifestation fra en Guds Idé til et idéal,
egoet ønsker; en verden, det
hersker over, lavet af kroppe, sindsløs og i stand til fuldstændig
fordærv og forfald. Hvis dette er en fejltagelse, kan den let blive
ophævet af sandhed. En hvilken som helst fejl kan blive rettet, hvis det
overlades til sandhed at bedømme den. Men hvis fejltagelsen bliver givet
status som sandhed, hvad kan den da blive bragt til? Syndens "hellighed"
bliver holdt på plads blot med denne mærkelige anordning. Som sandhed er
den ukrænkelig, og alting bliver bragt til den
til domfældelse. Som en fejltagelse må den
blive bragt til sandhed. Det er umuligt at have tro på synd, for synd er
troløshed. Dog er det muligt at have tro på, at en fejltagelse kan blive rettet.
19.23
Der er ingen sten i hele egoets kampberedte fæstning stærkere forsvaret
end tanken om, at synd er virkelig - det naturlige udtryk for det, Guds
SønDatter har gjort sig selv til at være, og det, hanhun er.
For egoet er dette ingen fejltagelse. For dette er
dets virkelighed; dette er den "sandhed", hvorfra flugt altid vil være
umulig. Dette er hanshendes fortid, hanshendes nutid og hanshendes
fremtid. For hanhun har på en eller anden måde formået at fordærve sin
FaderModer og ændret HansHendes Sind fuldstændigt. Så sørg over Guds
død, Som synden har dræbt! Og dette ville være egoets ønske, som det
tror i sin galskab, at det har opnået.
19.24
Ville du ikke hellere, at alt dette ikke er andet end en fejltagelse,
fuldstændig korrigerbar, og så let undsluppet fra, at dens hele
korrektion er som at gå gennem en tåge ind i solen? For det er alt, hvad
det er. Måske ville du blive fristet til at være enig med egoet om, at
det er langt bedre at være syndig end at tage fejl. Men tænk dig
omhyggeligt om, inden du tillader dig selv at træffe dette valg. Tag
ikke let på dette, for det er
valget melle, helvede eller Gudsriget.
19.25
Skyldens tiltrækning findes i synd, ikke i fejl. Synd vil blive gentaget
på grund af denne tiltrækning. Frygt kan blive så akut, at synden bliver
nægtet udhandlen, men mens skylden forbliver tiltrækkende, vil sindet
lide og ikke give slip i tanken om synd. For skyld kalder stadigt på
den, og sindet hører den og higer efter den, og gør sig selv til en
villig fange til dens syge appellering. Synd er en idé om ondskab, der
ikke kan blive rettet og vil være ønskværdig for evigt. Som en væsentlig
del af det, egoet tænker, du er, vil du altid ønske den. Og kun en
hævner med et sind, forskelligt fra dit eget, kunne slå den ud gennem
frygt.
19.26
Egoet tror ikke, det er muligt, at kærlighed, ikke frygt,
virkeligt bliver påkaldt af synd og altid svarer.
For egoet bringer synd til frygt
og kræver straf. Dog er straf kun en anden form for beskyttelse af
skyld, for det, der fortjener straf, må virkelig være blevet gjort.
Straf er altid den store bevarer af synd og behandler den med respekt og
ærer dens enormhed. Det, der må blive straffet, må
være sandt. Og det, der er sandt, må
være evigt og vil blive
gentaget i det uendelige. For det, du tror, er virkeligt, ønsker du og
vil ikke give slip i det. En fejl, på den anden side, er ikke attraktiv.
Det, du ser klart, som en fejl ønsker du rettet.
19.27
Somme tider kan en synd blive gentaget igen og igen med åbenlyst
ubehagelige resultater, men uden at miste sin tillokkelse. Og pludselig
ændrer du dens status fra en synd til en fejl. Nu vil du ikke gentage
den; du vil blot standse og vil give slip i den, medmindre skylden
bliver tilbage. For så vil du blot ændre syndens form ved at medgive, at
den var en fejl, men fastholde den som urettelig. Dette er ikke
virkeligt en ændring i din opfattelse, for det er synd, der kalder på
straf, ikke fejl. Helligånden kan ikke straffe synd. Fejl anerkender Hun
og ville rette dem alle, som Gud betroede Hende at gøre. Men synd kender
Hun ikke, og Hun kan heller ikke anerkende fejl, der ikke kan blive
rettet. For en fejl, der ikke kan blive rettet, er meningsløs for Hende.
19.28
Fejl er til at rette, og de
kræver intet andet. Det, der råber på straf, må råbe på ingenting.
Enhver fejltagelse må være et
råb på kærlighed. Så hvad er synd? Hvad kunne den være andet end en
fejltagelse, du ville holde skjult - et råb om hjælp, som du ville holde
uhørt og således ubesvaret? I tid ser Helligånden klart, at Guds
SønDatter kan begå fejl. I dette deler du Hendes syn. Dog deler du ikke
Hendes anerkendelse af forskellen mellem tid og evighed. Og når rettelse
er afsluttet, er tid evighed.
19.29
Tid er som en nedadgående spiral, der synes at rejse nedad fra en lang,
ubrudt linje langs et andet plan, som der på ingen måde bryder linjen
eller forstyrrer dens jævne kontinuitet. Langs spiralen virker det som
om linjen må være blevet brudt. Dog, ved linjen er dens helhed tydelig.
Set fra spiralen bliver alting misopfattet, men når du nærmer dig
linjen, indser du, at den overhovedet ikke blev påvirket af faldet ind
på et andet plan. Dog fra planet ser linjen ud til at være afbrudt. Og
dette er kun en fejl i opfattelse, der let kan blive rettet i sindet,
selvom kroppens øjne ingen ændring vil se. Øjnene ser mange ting, sindet
retter, og du svarer ikke på øjenes illusioner, men på sindets
rettelser.
19.30
Du ser linjen som brudt, og når du skifter til forskellige aspekter af
spiralen, ser linjen anderledes ud. Dog, i dit sind er En, Der ved, at
den er ubrudt og for evigt uforanderlig. Denne Ene kan lære dig
hvorledes at se anderledes på tid og se hensides den, men ikke mens du
tror på synd. På fejl, ja; for denne kan blive rettet af sindet. Men
synd er troen på, at din opfattelse er uforanderlig, og at sindet må
acceptere det som sandt, det bliver fortalt gennem den. Hvis det ikke
adlyder, dømmes sindet som sindsygt. Den eneste magt, der kunne ændre
opfattelse, bliver således holdt magtesløs, holdt fast til kroppen af frygten
for ændret opfattelse, som dens lærer, der er ét med den, ville bringe.
19.31
Når du bliver fristet til at tro, at synd er virkelig, husk dette: Hvis
synd er virkelig, er både Gud og du det ikke. Hvis skabelsemanifestation
er udvidelse, må SkaberenManifestoren have udvidet Sig Selv, og det er
umuligt, at det, der er en del af HamHende, er helt i modsætning til
resten. Hvis synd er virkelig, må Gud være i krig med Sig Selv. HanHun
må være splittet og sønderevet mellem godt og ondt - delvis tilregnelig
og delvis sindsyg. For HanHun må have skabtmanifesteret det, der vil at
ødelægge HamHende og har magten
til at gøre det. Er det ikke lettere at tro, at du har taget fejl, end
at tro på dette?
19.32
Mens du tror, at din virkelighed eller din broders/søsters er
afgrænset af en krop, vil du tro på synd. Mens du tror, at kroppe kan
forene sig, vil du finde skyld tiltrækkende og tro, at synd er dyrebar.
For troen på, at kroppe begrænser sind, fører til en opfattelse af
verden, hvori beviset for adskillelse synes at være overalt. Og Gud og
HansHendes skabelsemanifestation synes at være splittet ad og væltet.
For synd ville bevise, det, Gud skabtemanifesterede helligt, ikke kunne
overvinde den eller forblive sig selv foran syndens magt. Synd bliver
opfatttet som mægtigere end
Gud, foran hvilken Gud Selv må bøje sig og tilbyde Sin
skabelsemanifestation til dens sejrherre/sejrfrue. Er dette ydmyghed
eller vanvid?
19.33
Hvis synd var virkelig, ville den for evigt være hinsides håb om
helbredelse. For der ville være en magt hinsides Guds, der er i stand
til at lave en anden vilje, der kunne angribe HansHendes Vilje og overvinde
den og give HansHendes SønDatter en vilje adskilt fra HansHendes og stærkere. Og hver enkelt del af Guds opsplittede
skabelsemanifestation ville have en anden vilje i modsætning til
HansHendes og i evig modstand mod HamHende og mod hinanden. Dit hellige
forhold har som sit formål nu det mål at bevise, at dette er umuligt.
Gudsriget har smilet til det, og troen på synd er blevet rykket op rode
i dets kærligheds smil. Du ser den stadigt, fordi du ikke indser, at
dens fundament er borte. Dens kilde er blevet fjernet, og så kan den kun
blive værdsat et lille stykke tid, før den forsvinder. Kun vanen med at
lede efter den er stadigt tilbage.
19.34
Og dog ser du med Gudsrigets smil på dine læber og Gudsrigets
velsignelse i dit syn. Du vil ikke se den længe. For i den nye
opfattelse korrigerer sindet den, når den synes at blive set, og den
bliver usynlig. Og fejl bliver hurtigt anerkendt og hurtigt givet til
korrektion for at blive helbredt, ikke skjult. I vil blive helbredt for
synd og alle dens ødelæggelser det øjeblik, at I ikke giver den nogen
magt over jer hver især. Og I vil hjælpe hinanden med at overvinde fejl
ved med glæde at frisætte hinanden fra troen på synd.
19.35
I det hellige øjeblik vil I se Gudsrigets smil stråle mod jer begge. Og
I vil stråle mod hinanden i glad anerkendelse af den nåde, der er blevet
givet jer. For synd vil ikke sejre over en forening, Gudsriget har
smilet til. Din opfattelse blev helbredt i det hellige øjeblik,
Gudsriget gav dig. Glem det, du har set, og løft dine øjne i tro til
det, du nu kan se. Barriererne mod Gudsriget vil forsvinde foran dit
hellige syn, for du, som var synsløs, er blevet givet syn, og du kan se.
Se ikke efter det, der er blevet fjernet, men efter den glorværdighed,
der er blevet gendannet for dig at se.
19.36
Se på jeres Forløser, og sku det, Hun ville vise jer i hinanden, og lad
ikke synd opstå igen til at blinde jeres øjne. For synd ville holde jer
adskilt, men jeres Forløser ville have jer til at se på hinanden som jer
selv. Jeres forhold er nu et tempel for helbredelse - et sted, hvor alle
de trætte kan komme og finde hvile. Her er hvilen, der venter på alle
efter rejsen. Og den bliver bragt nærmere til alle af jeres forhold.
19.37
Efterhånden, som denne fred udvider sig fra dybt inde i jer selv til at
omfavne hele SønDatterskabet og give det hvile, vil den støde på mange
hindringer. Nogle af dem vil du prøve at påtvinge. Andre vil synes at
stamme andetsteds fra - fra dine brødre/søstre og fra forskellige
aspekter af verden udenfor. Dog vil fred blidt dække dem, udvidende sig
forbi fuldstændigt uhindret. Udvidelsen af Helligåndens formål fra
jeres forhold til andre for at bringe dem blidt ind er allerede begyndt.
Dette er den måde, hvorpå Hun vil bringe midler og mål på linje. Den
fred, Hun lagde dybt inde i jer
begge, vil stilfærdigt udvide sig til alle aspekter af jeres liv,
omgivende jer begge med glødende lykke og den rolige bevidsthed om
fuldstændig beskyttelse. Og I vil bære dens budskab af kærlighed og
sikkerhed og frihed til enhver, der nærmer sig jeres tempel, hvor
helbredelse venter på ham/hende.
19.38
I vil ikke vente med at give ham/hende dette, for I vil kalde på
ham/hende, og han/hun vil svare jer, anerkendende i jeres kalden Guds
kalden. Og I vil trække ham/hende ind og give ham/hende hvile, som den
blev givet jer. Alt dette vil I gøre. Dog, må den fred, der allerede
ligger dybt inde i, først udvide sig og flyde over de forhindringer, I
anbragte foran den. Dette vil I gøre, for intet, påtaget sammen med
Helligånden, forbliver uafsluttet. I kan virkelig være sikker på intet,
I ser udenfor jer, men på dette kan
I være sikre: Helligånden beder jer om at tilbyde Hende et hvilested,
hvor I vil hvile i Hende. Hun svarede jer og gik ind i jeres forhold.
Ville I ikke nu gengælde Hendes elskværdighed og indgå i et forhold til
Hende? For det er Hende, der tilbød jeres forhold hellighedens gave,
uden hvilken det ville have været umuligt for evigt at værdsætte
hinanden.
19.39
Den taknemmelighed, I skylder Hende, beder Hun kun om, at I modtager for
Hende. Og når I ser med blid elskværdighed på hinanden, skuer I virkeligt
Hende. For I ser, hvor Hun er
og ikke adskilt fra Hende. I kan ikke se Helligånden, men I kan se jeres
brødre/søstre sandt. Og lyset i dem viser jer alt det, I har brug for at
se. Når freden i jer er blevet udvidet til at omfatte alle og enhver,
vil Helligåndens funktion her blive fuldført. Hvilket behov er der så
for at se? Når Gud har taget det sidste skridt Selv, vil Helligånden
samle al jeres tak og taknemlighed, som I har tilbudt Hende og lægge dem
blidt foran Sin SkaberManifestor i HansHendes hellige SønsDatters navn.
Og FaderenModeren vil acceptere dem i Sit navn. Hvilket behov er der for
at se i nærværelses af HansHendes taknemmelighed?
19.40
Den første hindring, som fred må flyde over, er jeres ønske om at slippe
af med den. For den kan ikke udvide sig, medmindre I beholder den. I er det centrum, hvorfra den stråler udad for at
kalde de andre ind. I er dens hjem, dens rolige opholdssted, hvorfra den
blidt rækker ud, men den forlader jer aldrig. Hvis I ville gøre den
hjemløs, hvordan kan den da blive indeni Guds SønDatter? Hvis den ville
sprede sig over hele skabelsenmanifestationen, må den begynde med jer og
fra jer nå til alle og enhver, der kalder, og bringe ham/hende hvile ved
at tilslutte sig jer.
19.41
Hvorfor ville I ønske fred hjemløs? Hvad tænker I, at den må skille sig
af med for at bo hos jer? Hvad synes den omkostning at være, I er så
uvillige til at betale? Den lille barriere af sand står stadig mellem
jer. Vil I forstærke den nu?
I bliver ikke bedt om at give slip i den for jer selv alene.
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden beder jer om det for
Hende selv. Hun ville bringe fred til alle og enhver, og hvordan kan Hun
gøre dette undtagen gennem jer? Ville I lade en lille sandbanke, en mur
af støv, en lille bitte tilsyneladende barriere stå mellem jeres
brødre/søstre og frelse? Og dog, det er
det denne lille rest af angreb på hinanden, I stadigt værdsætter, og som
er den første hindring, freden i jer støder på, i dens fremadskriden.
Denne lille mur af had ville stadigt modsætte sig Guds vilje og holde
den begrænset.
19.42
Helligåndens formål hviler i fred indeni jer. Dog er I stadigt uvillige
til at lade den slutte sig til jer fuldstændigt. I modsætter jer stadigt
Guds vilje bare lidt. Og den smule er en begrænsning, I ville anbringer
på det hele. Guds Vilje er Én, ikke de mange. Den har ingen modsætning,
for der er ingen ved siden af den. Det, I stadigt ville indeholde bag
jeres lille barriere og holde adskilt fra hinanden, synes mægtigere end
universet, for det ville holde universet og dets SkaberManifestor
tilbage. Denne lille mur ville skjule Gudsrigets formål og holde det fra
Gudsriget.
19.43
Ville I støde frelse væk fra frelsens giver? For sådan er I blevet. Fred
kunne ikke mere gå bort fra jer end fra Gud. Frygt ikke for denne lille
forhindring. Det kan ikke tilbageholde Guds vilje. Fred vil
flyde over den og slutte sig til jer uden hindring. Frelse kan ikke blive
tilbageholdt fra jer. Den er jeres formål. I kan ikke ville adskilt fra dette. I har intet formål adskilt fra hinanden, heller ikke adskilt fra det, I bad
Helligånden om at dele med jer. Den lille mur vil falde bort lige så
stille under fredens vinger! For fred vil sende sine budbringere fra jer
til hele verden. Og barrierer vil falde væk, før deres ankomst, så let
som de, som I ville indskyde, vil blive overvundet.
19.44
At overvinde verden er ikke vanskeligere end at overvinde jeres lille
mur. For i jeres forholds mirakel, uden denne barriere, er ethvert
mirakel indeholdt. Der er ingen sværhedsgrader for mirakler, for de er
alle de samme. Hver især er en blid sejr for kærligheds tiltrækning over
skylds tiltrækning. Hvordan kan dette fejle i at blive opnået, når som
helst det bliver foretaget? Skyld kan ingen virkelige barrierer rejse
mod den. Og alt det, der ser ud til at stå mellem jer, må falde bort på
grund af den tiltrækning, I besvarede. For fra jer, der svarede, ville
Hun, der svarede jer, kalde. Hendes hjem er i jeres hellige forhold.
Prøv ikke på at stå mellem Hende og Hendes hellige formål, for det er
jeres. Men lad Hende lige så stille udvide miraklet i jeres forhold til
alle og enhver, indeholdt i det efterhånden, som det blev givet.
19.45
Der er en tyssen i Gudsriget, en lykkelig forventning, en lille pause af
glæde i anerkendelse af rejsens afslutning. For Gudsriget kender jer
godt, ligesom I kender Gudsriget. Ingen illusioner står imellem jer nu.
Se ikke på den lille mur af skygger. Solen er stået op over den. Hvordan
kan en skygge holde dig fra solen? Lige så lidt kan skygger holde jer
tilbage fra lyset, hvori illusioner slutter. Ethvert mirakel er bare
afslutningen på en illusion. Sådan var rejsen; sådan dens afslutning. Og
i sandhedens mål, som I accepterede, må alle illusioner slutte.
19.46
Det lille sindsyge ønske om at slippe af med HamHende, Som I inviterede
ind, og skubbe HamHende ud, må producere konflikt. Efterhånden, som I ser på verden, kan dette
lille ønske, hevet op med rode og flydende formålsløst omkring, lande og
kortvarigt slå sig ned på noget, for det har intet formål nu. Før
Helligånden trådte ind for at bo hos jer, syntes det at have et mægtigt formål; den fikserede og uforanderlige vielse til synd og
dens resultater. Nu er det formålsløst, meningsløst vandrende omkring,
forårsagende intet mere end små bitte afbrydelser i kærligheds
tiltrækning.
19.47
Denne fjer af et ønske, denne lille bitte illusion, denne mikroskopiske
rest af troen på synd, er alt, der er tilbage af det, der engang syntes
at være verden. Det er ikke længere en ubønhørlig barriere for fred.
Dets meningsløse omkringflakken får dets resultater til at forekomme
mere uberegnelige og uforudsigelige end før. Dog, hvad kunne være mere
ustabilt end et fast organiseret vrangforestillingssystem? Dets
tilsyneladende stabilitet er dets gennemgribende svaghed, der udvider
sig ud over alting. Den omskiftelighed, som den lille rest fremkalder,
antyder blot dens begrænsede resultater.
19.48
Hvor mægtig kan en lille fjer være foran sandhedens store vinger? Kan
den modsætte sig en ørns flugt eller hindre sommerens fremskridt? Kan
den forstyrre virkningen af sommersol på en have, dækket af sneen? Se
blot hvor let dette lille fnug bliver løftet op og båret væk, for aldrig
for at vende tilbage, og skil jer af med det med glæde, ikke
fortrydelse. For det er intet i sig selv og stod for ingenting, da I
havde større tro på dets beskyttelse. Vil I ikke hellere hilse
sommersolen end rette jeres blik mod et forsvindende snefnug og ryste
ved erindringen af vinterens kulde?
19.49
Skylds tiltrækning frembringer frygt for kærlighed, for kærlighed ville
aldrig se på skyld overhovedet. Det er kærlighedens natur kun at se på
sandheden, for der ser den sig selv, som den ville forene sig med i
hellig forening og fuldendelse. Ligesom kærlighed må se forbi frygt,
således må frygt ikke se kærlighed. For kærlighed indeholder
afslutningen på skyld så sikkert, som frygt afhænger af den. Kærlighed
bliver kun tiltrukket af
kærlighed. Da den overser skyld fuldstændigt, ser den ingen frygt. Da
den er helt uden angreb, kunne den ikke være bange. Frygt tiltrækkes af
det, kærlighed ikke ser, og hver især tror, at det, den anden ser på,
ikke findes. Frygt ser på skyld med nøjagtig den samme hengivenhed, som
kærlighed ser på sig selv. Og hver især har budbringere, som de sender
ud, og som vender tilbage til dem med budskaber, skrevet på det sprog,
som deres gåen ud blev spurgt i.
19.50
Kærligheds budbringere bliver blidt sendt ud og vender tilbage med
budskaber om kærlighed og blidhed. Frygtens budbringere bliver
hårdhændet beordret til at opsøge skyld og værdsætte enhver rest af
ondskab og af synd, som de kan finde, og med trussel om dødssmerter ikke
at miste nogen af dem og lægge dem respektfuldt foran deres herre/frue
og mester/mesterinde. Opfattelse kan ikke adlyde to mestre/mesterinder,
der hver især beder om budskaber om forskellige ting på forskellige
sprog. Det, frygt ville ernære sig med, overser kærlighed. Det, frygt
forlanger, kan kærlighed endog ikke se.
19.51
Den voldsomme tiltræking, som skyld rummer for frygt, er fuldstændigt
fraværende fra kærligheds blide opfattelse. Det, kærlighed ville se på,
er meningsløst for frygt og ganske usynligt. Forhold i denne verden er
resultatet af, hvordan verden bliver set. Og dette afhænger af hvilken
følelse, der blev påkaldt, til at sende dens budbringere ud for at se på
den og vende tilbage med ord om det, de så. Frygts budbringere bliver
trænet gennem rædsel, og de skælver, når deres herre/frue påkalder dem
til at tjene ham/hende. For frygt er nådeløs, selv over for dens venner.
Dens budbringere stjæler skyldbetyngede løs i sulten søgen efter skyld,
for de bliver holdt kolde og sultende og gjort ondskabsfulde af deres
herre/frue, der kun tillader dem at spise af det, de vender tilbage til
ham/hende med. Ingen lille snert af skyld undslipper deres sultne øjne.
Og i deres vilde søgen efter synd, kaster de sig over enhver levende
ting, de ser, og bærer den skrigende til deres herre/frue til at blive
fortæret.
19.52
Send ikke disse vilde budbringere ind i verden for at fæste på den og
for at forgribe sig på virkeligheden. For de vil bringe dig ord om
knogler og hud og kød. De er blevet lært at søge efter det fordærvelige
og vende tilbage med bugen fyldt med ting, forfaldne og rådnede. For dem
er sådanne ting smukke, fordi de ser ud til at dæmpe deres vilde
hungersmerter. For de er panikslagne af frygtsmerten og ville afværge
straffen fra ham/hende, der sender dem ud ved at tilbyde ham/hende det,
de holder af.
19.53
Helligånden har givet dig kærligheds budbringere at sende i stedet for
dem, du trænede, gennem frygt. De er lige så ivrige efter at give det
tilbage til dig, de holder af, som de andre er. Hvis du sender dem ud,
vil de kun se det skyldfri og det smukke, det blide og det venlige. De
vil være lige så omhyggelige med ikke at lade nogen lille handling af
velgørenhed, intet lille bitte udtryk for tilgivelse, intet lille
åndedræt af kærlighed undslippe deres opmærksomhed. Og de vil vende
tilbage med alle de lykkelige ting, de fandt, for at dele dem kærligt
med dig. Vær ikke bange for dem.
De tilbyder dig frelse. Deres er budskaberne om sikkerhed, for de ser
verden som venlig.
19.54
Hvis du kun sender de budbringere ud, Helligånden giver dig, uden at
ønske nogen andre budskaber end deres, vil du ikke se frygt mere. Verden
vil blive forvandlet foran dit syn, renset for al skyld og blødt børstet
med skønhed. Verden indeholder ingen frygt, som du ikke pålagde den. Og
ingen, du ikke kan bede kærlighedens budbringere om at fjerne fra den,
og stadigt se den. Helligånden har givet jer Hendes budbringere til at
sende til hinanden og give det tilbage til hver enkelt, kærlighed ser.
De er blevet givet til at erstatte de sultne hunde af frygt, du sendte i
stedet. Og de går ud for at markere afslutningen
på frygt.
19.55
Også kærlighed ville sætte et gilde foran dig på et bord dækket med en
pletfri dug, sat op i en stille have, hvor ingen anden lyd end sang og
en blød glædesfyldt hvisking nogensinde bliver hørt. Dette er et gilde,
der ærer jeres hellige forhold, og hvortil alle bydes velkommen som en
æret gæst. Og i et helligt øjeblik siges nådens bøn af alle i
fællesskab, når de samles i blidhed foran fællesskabets bord. Og jeg vil
slutte mig til jer der, som jeg lovede for længe siden og stadigt lover.
For i jeres nye forhold er jeg blevet budt velkommen. Og hvor jeg bliver
budt velkommen, der er jeg.
19.56
Jeg bliver budt velkommen i nådens tilstand, hvilket betyder, at I
omsider har tilgivet mig. For jeg blev symbolet på jeres synd, og derfor
måtte jeg dø i stedet for jer. For egoet betyder synd død, og således
bliver Soning opnået gennem mord. Frelse bliver set på som en måde,
hvorpå Guds SønDatter blev dræbt i stedet for jer.
19.57
Dog ville jeg tilbyde jer min krop, jer, som jeg elsker, vel vidende
dens lidenhed? Eller vil jeg lære jer, at kroppe ikke kan holde os
adskilte? Min var af ingen større værdi end jeres; intet bedre middel
til kommunikation af frelse, men ikke dens Kilde. Ingen kan dø for nogen
som helst, og døden Soner ikke for synd. Dog kan I leve for at vise, den
ikke er virkelig. Kroppen synes at være symbolet på synd, medens I tror,
at den kan skaffe jer det, I ønsker. Medens I tror, at den kan give
jer nydelse, vil I også tro, at den kan bringe jer smerte.
19.58
At tænke, I kunne blive tilfredsstillede og lykkelige med så lidt, er at
såre jer selv og at begrænse den lykke, I ville have, påkalder smerte
til at udfylde jeres magre lager og gøre jeres liv fuldkomne. Dette er
fuldkommengørelse, som egoet ser det. For skyld kryber ind, hvor lykke
er blevet fjernet og erstatter den. Fællesskab er en anden form for
fuldkommengørelse, der går hinsides skyld, fordi den går hinsides
kroppen.
19.59
Vi sagde, at fred først må overvinde forhindringen fra dit ønske om at
slippe af med den. Hvor skyldens tiltrækning hersker, er fred ikke
ønsket. Den anden forhindring, som fred må flyde over, og tæt forbundet
med den første, er troen på, at kroppen er værdifuld for det, den
tilbyder. For her bliver skyldens tiltrækning manifesteret i kroppen og
set i den.
19.60
Dette er den værdi, som du tror, at fred ville frarøve dig. Dette er
det, du tror, at den ville fratage dig og efterlade dig hjemløs. Og det
er for dette, du vil nægte fred et hjem. Dette "offer", føler du, er for
stort at foretage, for meget at bede dig om.
19.61
Er det et offer eller en frigivelse? Hvad har kroppen virkeligt givet
dig, der retfærdiggør din mærkelige tro på, at i den ligger frelse? Ser
du ikke, at dette er troen på død? Her er fokus på opfattelsen af
Soning som mord. Her er kilden til idéen om, at kærlighed er frygt.
Helligåndens budbringere bliver sendt langt hinsides kroppen, og kalder
sindet til at deltage i helligt fællesskab og være i fred. Sådan er det
budskab, som jeg gav dem til dig.
19.62
Det er kun frygtens budbringere, der ser kroppen, for de søger efter
det, der kan lide. Er det et offer at blive fjernet fra det, der kan
lide? Helligånden kræver ikke, at du ofrer håbet om kroppens nydelser;
den har intet håb om nydelse.
Men den kan heller ikke bringe dig frygt for smerte. Smerte er det
eneste "offer", Helligånden beder om, og dette ville Hun fjerne.
19.63
Fred bliver kun udvidet fra dig til det evige, og den rækker ud fra det
evige i dig. Den flyder hen over alt andet. Den anden forhindring er
ikke mere solid end den første. For du vil hverken slippe af med fred
eller begrænse den. Hvad er disse forhindringer, som du vil indskyde
mellem fred og dens fremadskriden andet end barrierer, du anbringer
mellem din vilje og dens fuldbyrdelse? Du ønsker fællesskab, ikke
frygtens gilde. Du ønsker frelse, ikke skyldens smerte. Og du ønsker,
din FaderModer, ikke en lille klump ler, skal være dit hjem. I dit
hellige forhold er din FadersModers SønDatter. Hanhun har ikke mistet
fællesskabet med HamHende eller med sig selv. Da I blev enige om at
slutte jer til hinanden, erkendte I, dette er således. Dette har ingen
omkostning, men det har sat fri fra omkostning.
19.64
Du har betalt meget dyrt for dine illusioner, og intet, du har betalt
for, bragte dig fred. Er du ikke glad for, at Gudsriget ikke kan blive
ofret, og offer kan du ikke blive bedt om? Der er ingen hindring, som du
kan anbringe foran vores forening, for i dit hellige forhold er jeg der
allerede. Vi vil besejre alle forhindringer sammen, for vi står indenfor
portene og ikke udenfor. Hvor let portene bliver åbnet indefra for at
lade freden gå igennem til at velsigne den trætte verden! Kan det være
vanskeligt for os at gå forbi barrierer sammen, når du har tilsluttet
dig det ubegrænsede? Afslutningen på skyld er i dine hænder at give. Vil
I stoppe nu for at se efter skyld i hinanden?
19.65
Lad mig være et symbol for dig på skyldens afslutning,
og se på hinanden, som I ville se på mig. Tilgiv mig alle de synder, du
tænker, Guds SønDatter begik. Og i lyset af din tilgivelse, vil hanhun
huske, hvem hanhun er, og glemme det, der aldrig var. Jeg beder om din
tilgivelse, for hvis du er skyldig, således må jeg være det. Men hvis
jeg besejrede skyld og overvandt verden, var du med mig. Ville du i mig
se symbolet på skyld eller afslutningen på skyld og huske, at det, jeg
betegner for dig, ser du indeni dig selv?
19.66
Fra dit hellige forhold forkynder sandhed sandheden, og kærlighed ser på
sig selv. Frelse flyder fra dybt inde i det hjem, du tilbød min
FaderModer og mig. Og vi er der sammen i det stille fællesskab, hvori
FaderenModeren og SønnenDatteren er sammensluttet. Oh, kom I trofaste
til den hellige forening af FaderenModeren og SønnenDatteren i jer! Og
hold dig ikke adskilt fra det, der bliver tilbudt jer i taknemmelighed
for at give fred dens hjem i Gudsriget. Udsend til hele verden det glade
budskab om afslutningen på skyld, og hele verden vil svare. Tænk på
din lykke efterhånden, som alle tilbyder dig vidnesbyrd om syndens
afslutning og viser dig, at dens magt er borte for evigt. Hvor kan skyld
være, når troen på synd er borte? Og hvor er døden, når dens store
fortaler ikke bliver hørt mere?
19.67
Tilgiv mig dine illusioner, og sæt mig fri for straf for det, jeg ikke
har gjort. Så vil I lære den frihed at kende, som jeg underviste i, ved
at undervise hinanden i frihed og således sætte mig fri. Jeg er indeni
jeres hellige forhold, dog ville I spærre mig inde bag de forhindringer,
I rejser mod frihed og blokere min vej til jer. Dog er det ikke muligt
at holde Èn væk, Der allerede er der. Og i HamHende er
det muligt, at vores fællesskab, hvori vi er sammensluttede allerede,
vil være den nye opfattelses fokus, der bringer lys til hele verden,
indeholdt i dig.
19.68
Din lille del er kun at give Helligånden hele idéen om ofring. Og at
acceptere den fred, Hun gav i stedet uden de grænser, der ville holde
dens udvidelse tilbage og således ville begrænse din bevidsthed om den.
For det, Hun giver, må blive udvidet, hvis du vil have dets ubegrænsede
magt og bruge den til Guds SønsDatters frigivelse. Det er ikke dette, du
ville af med, og når du har den, kan du ikke begrænse den. Hvis fred er
hjemløs, er du det også, og det er jeg også. Og HanHun, Der er vores
hjem, er hjemløs med os. Er dette din vilje? Ville du for evigt være en
vandrerer i søgen efter fred? Ville du investere dit håb om fred og
lykke i det, der må mislykkes?
19.69
Troen på det evige er altid retfærdiggjort, for det evige er for evigt
venlig, uendelig i dets tålmodighed og fuldstændig kærlig. Det vil
acceptere dig fuldstændigt og give dig fred. Dog kan det kun forene sig
med det, der allerede har fred i dig, udødeligt som det selv. Kroppen
kan hverken give dig fred eller tummel; hverken smerte eller glæde. Den
er et middel og ikke et mål. Den har intet formål i sig selv, men kun
det, der gives til den. Kroppen vil synes at være, hvad som helst, der
er midlerne til at nå det mål, du tildeler den. Kun sindet kan opsætte
et formål, og kun sindet kan se midlerne til dets gennemførelse og
retfærdiggøre dens anvendelse. Fred og skyld er begge sindets tilstande,
der kan opnås. Og disse tilstande er hjemstedet for den følelse, der
kaldte dem frem og derfor er forenelig med dem. Men tænk du, hvilken det
er, der er forenelig med dig.
19.70
Her er dit valg, og det er frit. Men alt det, der ligger i det, vil kommer med det, og det,
du tænker, du er, kan aldrig være adskilt fra det. Kroppen er den
store tilsyneladende forråder af tro. I den ligger desillusionering og
troløshedens frø, men kun hvis du beder den om det, den ikke kan give.
Kan din fejltagelse være rimelig grund til depression og
desillusionering og til gengældelsesangreb på det, du tænker, har
svigtet dig? Brug ikke din fejl som begrundelse for din troløshed. Du
har ikke syndet, men du har taget fejl i det, der er trofast. Og
korrektion af din fejltagelse vil give dig grunde til tro.
19.71
Det er umuligt at søge nydelse gennem kroppen og ikke finde smerte. Det
er væsentligt, at dette forhold bliver forstået, for det er et, egoet
ser som bevis på synd. Det er egentlig slet ikke straffende. Det er ikke
andet end det uundgåelige resultat af at sidestille dig selv med
kroppen, der er invitationen til smerte. For det indbyder frygt til at
komme ind og blive dit formål. Skyldens tiltrækning må komme ind sammen med den, og uanset hvad, frygt dirigerer
kroppen til at gøre, er derfor smertefuldt. Det vil dele alle
illusioners smerte, og illusionen om nydelse vil være det samme som
smerte.
19.72
Er dette ikke uundgåeligt? Under frygtens ordrer vil kroppen søge efter
skyld og tjene sin herre/frue, hvis tiltrækning til skyld opretholder
hele illusionen om dens eksistens. Dette er således smertens
tiltrækning. Styret af denne opfattelse bliver kroppen smertens tjener
og søger den pligtopfyldende og adlyder tanken om, at smerte er nydelse.
Det er denne idé, der ligger under hele egoets store investering i
kroppen. Og det er dette sindssyge forhold, som det holder skjult og dog
lever af. Dig underviser det i, at kroppens nydelse er lykke. Dog, til
sig selv hvisker det, "Det er død."
19.73
Hvorfor skulle kroppen være noget som helst for dig? Det, den er lavet
af, er bestemt ikke dyrebart. Og lige så sikkert har den ingen følelse.
Den overfører til dig de følelser, som du ønsker. Som et hvilket som
helst andet kommunikationsmiddel modtager og sender kroppen de
budskaber, den bliver givet. Den har ingen følelse for dem. Al den
følelse, som de bliver udstyret med, bliver givet af afsenderen og
modtageren. Egoet og Helligånden anerkender begge dette, og begge
anerkender også, at her er afsenderen og modtageren den samme.
Helligånden fortæller dig dette med glæde. Egoet skjuler det, for det
ville holde dig ubevidst om det. Hvem ville sende budskaber om had og
angreb, hvis han/hun bare forstod, at han/hun sender dem til sig selv?
Hvem vil anklage, gøre skyldig og fordømme sig selv?
19.74
Egoets budskaber bliver altid sendt væk fra dig i den tro, at en anden
end dig selv lider under dit budskab om angreb og skyld. Og selvom du
lider, vil en anden dog lide mere. Den store bedrager anerkender, at
dette ikke er således, men som "fjenden" af fred, opfordrer den dig
indtrængende til at udsende alle dine budskaber om had og befri dig
selv. Og for at overbevise dig om, at dette er muligt, byder den kroppen
at søge efter smerte i angreb på en anden, kalde det nydelse og tilbyde
det til dig som frihed fra
angreb.
19.75
Hør ikke dets galskab, og tro ikke, det umulige er sandt. Glem ikke, at
egoet har viet kroppen til syndens mål og anbringer i den hele sin tro
på, at dette kan blive gennemført. Dens bedrøvede disciple synger
kontinuerligt kroppens pris i højtidelig fejring af egoets styre. Ikke
én må tro andet end, at give efter for skyldens tiltrækning er flugten
fra smerte. Ikke én må betragte kroppen som andet end sig selv, uden
hvilken han/hun ville dø, og dog indeni hvilken hans/hendes død er lige
så uundgåelig.
19.76
Det er ikke givet til egoets disciple at indse, at de har viet sig til
døden. Frihed bliver tilbudt dem, men de har ikke accepteret den, og
det, der bliver tilbudt, må også blive modtaget for i sandhed at blive
givet. For Helligånden er også et kommunikationsmiddel, modtagende fra
FaderenModeren og tilbydende sine budskaber til SønnenDatteren. Ligesom
egoet er Helligånden både afsenderen og modtageren. For det, der bliver
sendt gennem Hende vender tilbage til Hende og søger sig selv undervejs
og finder det, det søger. Således finder egoet den død, det søger, og
senden den tilbage til dig.
19.77
Til dig, i hvis specielle forhold Helligånden trådte ind, er det givet
at befri og blive befriet fra vielsen til død. For det blev tilbudt dig,
og du accepterede. Dog må du lære endnu mere om denne mærkelige
hengivenhed, for den indeholder den tredje af forhindringerne, som
freden må flyde over. Ingen kan dø, medmindre han/hun vælger død. Det,
der synes at være frygt for død, er virkelig dens tiltrækning. Skyld er
også frygtet og frygtsom. Dog kunne den overhovedet ikke have noget greb
undtagen over dem, der er tiltrukket af den og opsøger den. Og sådan er
det med død. Lavet af egoet falder dets mørke skygge over alle levende
ting, fordi egoet er livets "fjende".
19.78
Og dog kan en skygge ikke dræbe. Hvad er en skygge for de levende? De
går bare forbi, og den er borte. Men hvad med dem, hvis vielse er til
det ikke at leve - de sortdrapede "syndere", egoets sorgfulde kor, som
trasker så tungt væk fra livet, trækker deres lænker og marcherer i den
langsomme procession, der ærer deres dystre herre/frue, dødens
herre/frue? Rør ved nogen som helst af dem med tilgivelsens blide
hænder og iagttag lænkerne falde bort sammen med dine. Se ham/hende
kaste den sorte kåbe til side, han/hun bar til sin begravelse og hør
ham/hende le ad døden. Dommen, synd ville lægge på ham/hende, kan
han/hun undslippe gennem din tilgivelse.
19.79
Dette er intet hovmod. Det er Guds Vilje. Hvad er umuligt for dig, der
valgte HansHendes Vilje som din? Hvad er død for dig? Din vielse er ikke
til død eller til dens herre/frue. Da du accepterede Helligåndens formål
i stedet for egoets, gav du afkald på død og byttede den for liv. Vi
ved, at en idé ikke forlader sin kilde. Og død er resultatet af den
tanke, vi kalder egoet så sikkert, som liv er resultatet af Guds Tanke.
19.80
Fra egoet kom synd og skyld og død, i modsætning til liv og uskyld og
til Gud Selvs Vilje. Hvor kan sådan modsætning ligge andet end i de
sindsyges syge sind, viet til vanvid og sat imod Gudsrigets fred? Én
ting er sikker - Gud, Der hverken skabtemanifesterede synd eller død,
vil ikke, at du skal være bundet af dem. HanHun kender hverken synd
eller dens resultater. De indhyllede figurer i begravelsesprocessen
marcherer ikke til ære for deres SkaberManifestor, Hvis Vilje det er, de
lever. De følger ikke den; de modsætter sig den.
19.81
Og hvad er den sortdrapede krop, de ville begrave? En krop, som de viede
til døden, et symbol på fordærvelse, et offer til synd, tilbudt til synd
at ernære sig af og holde sig selv i live med - en ting fordømt,
forbandet af den, der lavede den og begrædt af enhver sørgende, der ser
på den som sig selv. Du, som tror, du har dømt Guds SønDatter til
dette, er hovmodig. Men du,
der ville sætte hamhende fri, ærer ikke andet end hanshendes
SkabersManifestors Vilje. Syndens hovmod, skyldens stolthed,
adskillelsens gravsted - alle er del af din uerkendte vielse til død.
Skyldens glimmer, du lagde på kroppen, ville dræbe den. For det, egoet
elsker, dræber det for dets lydighed. Men det, der adlyder det ikke, det
kan ikke dræbe.
19.82
Du har en anden vielse, som vil holde kroppen ufordærvet og perfekt, så
længe den er nyttig for dit hellige formål. Kroppen dør ikke mere, end
den kan føle. Den gør ingenting. I sig selv er den hverken fordærvet
eller ufordærvet. Den er
ingenting. Den er resultatet af en lille bitte vanvittig idé om
fordærvethed, der kan blive korrigeret. For Gud har besvaret denne
sindssyge idé med Sin egen, et Svar, der ikke forlod HamHende og derfor
bringer SkaberenManifestoren til ethvert sinds bevidsthed, der hørte
HansHendes Svar og accepterede det.
19.83
Du, der er viet til det ufordærvede, er gennem din accept blevet givet
magten til at sætte fri fra fordærvelse. Hvilken bedre måde at undervise
i det første og grundlæggende princip i et kursus om mirakler end ved at
vise dig, at det ene, der synes at være det sværeste, kan blive
gennemført først? Kroppen kan ikke andet end at tjene dit formål. Som du
ser på den, således vil den synes at være. Død, var den sand, ville være
den endelige og fuldstændige afbrydelse af kommunikation, der er egoets
mål.
19.84
De, der frygter døden, ser ikke, hvor ofte og hvor højt de kalder på den
og byder den komme for at redde dem fra kommunikation. For død bliver
set som sikkerhed, den store mørke frelser/frelserinde fra sandhedens
lys, svaret på Svaret, lyddæmperen af den Stemme, der taler for Gud. Dog
er tilbagetrækningen til død ikke enden på konflikt. Kun Guds svar er
dens ende. Forhindringen for din tilsyneladende kærlighed til død, som
fred må flyde over, synes at være meget stor. For i den ligger skjult
alle egoets hemmeligheder, alle dets mærkelige redskaber til bedrag,
alle dets syge idéer og underlige forestillinger. Her er den endelige
ende på foreningen, sejren lavet af egoet over skabelsemanifestation,
livløshedens sejr over Livet Selv.
19.85
Under den støvede kant af dets forvrængede verden ville egoet lægge Guds
SønDatter, dræbt på dets ordrer, bevis på hanshendes forfald, at Gud
Selv er magtesløs foran egoets mægtighed, ude af stand til at beskytte
det liv, som HanHun skabtemanifesterede mod egoets vilde ønske om at
dræbe. Mine brødre/søstre, børn af vores FaderModer, dette er en drøm
om død. Der er ingen begravelse, ingen mørke altre, ingen dystre
befalinger eller fordrejede ritualer af fordømmelse, til hvilke kroppen
fører dig. Bed ikke om frigivelse af den. Men befri den fra de nådeløse
og ubønhørlige ordrer, du har pålagt den, og tilgiv den for det, du
beordrede den at gøre. I dens ophøjelse befalede du den at dø, for kun
død kunne besejre livet. Og hvad andet end sindssyge kunne se på Guds
nederlag og tro det virkeligt?
19.86
Frygt for død vil forsvinde efterhånden, som dens tiltrækning bliver
overgivet til kærlighedens virkelige tiltrækning. Enden på synd, der
putter sig stille i i jeres forholds sikkerhed, beskyttet af jeres
forening, rede til at vokse til en mægtig styrke for Gud, er meget nær.
Frelsens barndom er omhyggeligt beskyttet af kærlighed, bevaret fra
enhver tanke, der ville angribe den og stilfærdigt gjort klar til at
opfylde den mægtige opgave, for hvilken den blev givet til dig. Dit
nyfødte formål bliver plejet af engle, værdsat af Helligånden og
beskyttet af Gud Selv. Det behøver ikke din beskyttelse; det er dit.
For det er dødsfrit, og inden i det ligger dødens ende.
19.87
Hvilken fare kan angribe den fuldkomment uskyldige? Hvad kan angribe de
skyldløse? Hvilken frygt kan komme ind og forstyrre syndfrihedens fred?
Det, der er blevet givet jer, selv i dets spæde barndom, er i fuld
kommunikation med Gud og jer. I dets bittesmå hænder holder det i
perfekt sikkerhed ethvert mirakel, I vil udføre, rakt ud til jer. Livets
mirakel er tidløst, født i tid, men ernæret i evighed. Sku dette
spædbarn, som I gav et hvilested med jeres tilgivelse af hinanden, og se
i det Guds Vilje. Her blive baben fra Bethlehem genfødt. Og alle, der
giver ham husly, vil følge ham, ikke til korset, men til Genopstandelsen
og Livet.
19.88
Når noget som helst synes at være en kilde til frygt for dig, når nogen
som helst situation slår dig med rædsel og får din krop til at skælve,
og den kolde sved af frygt kommer over den, husk, at det er altid af
én grund - egoet har opfattet det som en symbol for frygt, et tegn
på synd og død. Husk så, at hverken tegn eller symbol burde blive
forvekslet med kilde, for de må stå for noget andet end sig selv. Deres
mening kan ikke ligge i dem, men må blive søgt i det, de repræsenterer.
Og de kan således betyde alting eller ingenting i overensstemmelse med
sandheden eller idéens falskhed, som de afspejler. Konfronteret med en
så tilsyneladende usikkerhed om mening, bedøm den ikke. Husk det hellige
Nærvær af den Ene, givet til dig til at være dommens Kilde. Giv det til
Hende at dømme for dig og sig:
19.89 Tag dette fra mig
og se på det, og døm det for mig.
Lad mig ikke se det som et tegn på synd og død
Heller ikke bruge det til ødelæggelse.
Lær mig hvordan ikke at gør det til en forhindring for fred,
Men lade Dig bruge det for
mig til at lette dens komme.
19.90
Hvad ville du se uden frygt for død? Hvad ville du føle og tænke, hvis
død ikke rummede nogen tiltrækning for dig? Meget enkelt, vil du huske
din FaderModer. SkaberenManifestoren af liv, Kilden til alting, der
lever, universets FaderModer og universers univers og alting, der ligger
endog hinsides dem, ville du huske. Og efterhånden, som denne erindring
stiger op i dit sind, må fred stadig overvinde en sidste hindring,
hvorefter frelse er fuldbragt, og Guds SønDatter fuldstændigt
genoprettet til tilregnelighed. For her ender din verden virkeligt.
19.91
Den fjerde forhindring til at blive overvundet, hænger som et tungt slør
foran Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt. Dog, når
Hendes ansigt stiger hinsides det, skinnende af glæde, fordi Hun er i
sin FadersModers kærlighed, vil fred let børste sløret til side og løbe
for at møde Hende og slutte sig til Hende omsider. For dette mørke slør,
der synes at få ansigtet af
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden Selv til at ligne en
spedalsks, og de lyse stråler fra Hendes FadersModers kærlighed, der
oplyser Hendes ansigt med glorværdighed, fremtræder som strømme af blod,
falmer i det flammende lys hinsides det, når frygt for død er borte.
19.92
Dette er det mørkeste slør, opretholdt af troen på død og beskyttet af
dens tiltrækning. Vielsen til død og til dens herredømme er ikke andet
end den højtidelige ed, det løfte aflagt i hemmelighed til egoet om
aldrig at løfte dette slør, ikke til at nærme sig det eller endog at
have mistanke om, at det er der. Dette er den hemmelige handel, lavet
med egoet om at holde det, der ligger hinsides sløret, for evigt
udslettet og uerindret. Her er dit løfte om aldrig at tillade forening
at kalde dig ud af adskillelse; det store hukommelsestab, hvor
erindringen om Gud synes helt glemt; spaltningen af dit Selv fra dig - frygten
for Gud, det sidste trin i din dissociation.
19.93
Se hvordan troen på død synes at "redde" dig. For hvis dette er borte,
hvad kan du frygte andet end livet?
Det er dødens tiltrækning, der får livet til at synes at være grimt,
grusomt og tyrannisk. Du er ikke mere bange for døden end for egoet.
Disse er dine valgte venner. For i din hemmelige overenskomst med dem er
du gået med til aldrig at lade frygten for Gud blive ophævet, så du
kunne se på Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og
slutte dig til Hende i Hendes FaderModer.
19.94
Enhver forhindring, som fred må flyde over, bliver overvundet på
nøjagtigt samme måde; frygten, der rejste den, giver efter for
kærligheden nedenunder, og så er frygten borte. Og sådan er det også med
dette. Ønsket om at slippe af med fred og drive Helligånden bort fra dig
falmer i tilstedeværelsen af den stille anerkendelse af, at du elsker
Hende. Ophøjelsen af kroppen bliver opgivet til fordel for Ånden, som
du elsker, som du aldrig kunne elske kroppen. Og dødens tiltrækning
bliver mistet for evigt efterhånden, som kærlighedens tiltrækning rører
på sig og kalder på dig. Fra hinsides hver enkelt af forhindringerne for
kærlighed har Kærlighed Selv kaldt, og hver især af dem er blevet
overvundet af magten i tiltrækningen af det, der ligger hinsides. Dit
ønske om frygt syntes at holde dem på plads. Dog, da du hørte
kærlighedens stemme hinsides dem, svarede du, og de forsvandt.
19.95
Og nu står du i rædsel foran det, du svor aldrig at se på. Dine øjne ser
ned og husker dit løfte til dine "venner". Syndens "yndighed", skyldens
sarte tiltrækning, det "hellige" voksbillede af død og frygt for hævn
fra egoet, du svor i blod ikke at forlade, rejser sig alle og byder dig
ikke at løfte dine øjne. For du indser, at hvis du ser på dette og lader
sløret blive løftet, vil de
være væk for evigt. Alle dine "venner", dine "beskyttere" og dit "hjem"
vil forsvinde. Intet, som du husker nu, vil du huske.
19.96
Det ser ud for dig som om, verden fuldstændigt vil forlade dig, hvis du
bare løfter dine øjne. Dog er alt, der vil ske, du vil forlade verden
for evigt. Dette er genetablering af din vilje. Se på den åbenøjet, og du vil aldrig mere tro på, at du
er prisgivet ting hinsides dig, kræfter, du ikke kan kontrollere, og
tanker, der kommer til dig mod din vilje. Det er din vilje at se på
dette. Intet vanvittigt ønske, ingen ubetydelig impuls til at glemme
igen, intet stik af frygt eller den kolde sved af tilsyneladende død kan
stå imod din vilje. For det, der tiltrækker dig hinsides sløret er også
dybt indeni dig, uadskilt fra det og fuldstændigt et.
19.97
Glem ikke, at I kom så langt sammen. Og det var bestemt ikke egoet, der
førte jer hertil. Ingen forhindring for fred kan blive besejret ved dets
hjælp. Det åbner ikke sine hemmeligheder op og byder jer at se på dem
dem og gå hinsides dem. Det ville ikke have jer til at se dets svaghed
og lære, at det ingen magt har til at holde jer fra sandheden.
Vejlederen, der bragte jer her til forbliver med jer, og når I løfter
jeres øjne, vil I være rede til at se på rædsel uden nogen frygt
overhovedet. Men løft først jeres øjne og se på hinanden i uskyld, født
af fuldstændig tilgivelse af hinandens illusioner og gennem troens øjne,
som ikke ser dem.
19.98
Ingen kan se uforfærdet på frygt for Gud, medmindre han/hun har
accepteret Soningen og lært, at illusioner ikke er virkeligt. Ingen kan
stå foran denne forhindring alene, for han/hun kunne ikke være nået så
langt, medmindre hans/hendes broder/søster gik ved siden af ham/hende.
Og ingen ville turde se på den uden fuldstændig tilgivelse af sin
broder/søster i sit hjerte. Stå du her en tid og skjælv ikke. Du vil
være rede. Lad os slutte os sammen i et hellig øjeblik, her på dette
sted, hvor formålet, givet i et hellig øjeblik, har ført dig. Og lad os
slutte os til troen på, at Hun, Der bragte os her sammen, vil tilbyde
dig den uskyld, du behøver, og at du vil acceptere den for min kærlighed
og Hendes.
19.99
Det er heller ikke muligt at se på dette for tidligt. Dette er det sted,
som alle må komme til, når han/hun er rede. Når han/hun først har fundet
sin broder/søster, er han/hun rede. Dog, blot at nå stedet er ikke nok.
En rejse uden et formål er stadig meningsløs, og selv når den er forbi,
synes den ikke at give mening. Hvordan kan du vide, at den er forbi,
medmindre du indser, dens formål er gennemført? Her, med rejsens ende
foran dig, ser du dens
formål. Og det er her du vælger, om du vil se på den eller vandre
videre, kun for at vende tilbage og træffe valget igen.
19.100
At se på frygten for Gud har virkeligt
behov nogen forberedelse. Kun de tilregnelige kan se på
skarpt-tegnet sindssyge og rablende galskab med medlidenhed og
medfølelse, men ikke med frygt. For kun hvis de deltager i den, virker
den skræmmende, og I deltager i den, indtil I ser på hinanden med
perfekt tro og kærlighed og ømhed. Foran fuldstændig tilgivelse, står I
stadigt utilgivende. I er bange for Gud, fordi
I frygter hinanden. De, I ikke tilgiver, frygter
I. Og ingen når kærlighed med frygt ved siden af sig.
19.101
Denne broder/søster, der står ved siden af dig, synes stadigt at være
en fremmed. Du kender ham/hende ikke, og din fortolkning af ham/hende er
meget skræmmende. Og du angriber ham/hende stadigt for at holde det, der
synes at være dig selv uskadt. Dog, i hans/hendes hænder er din frelse.
Du ser hans/hendes galskab, som du hader, fordi du deler den. Og al den
medlidenhed og tilgivelse, der ville helbrede den, giver efter for
frygt. Brødre/søstre, I har brug for tilgivelse af hinanden, for I vil
deltage i vanvid eller i Gudsriget sammen. Og I vil løfte jeres øjne i
tro sammen eller slet ikke.
19.102
Ved siden af hver af jer er en, der tilbyder jer Soningens kalk, for
Helligånden er i ham/hende. Ville du holde hans/hendes synder mod
ham/hende eller acceptere hans/hendes gave til dig? Er denne giver af
frelse din ven eller fjende? Vælg hvilken han/hun er ved at huske, at du
vil modtage af ham/hende i overensstemmelse med dit valg. Han/hun har i
sig magten til at tilgive dine synder, som du har for ham/hende. Ingen
kan give det til sig selv alene. Og dog står din frelser/frelserinde ved
siden af hver enkelt. Lad ham/hende være det, han/hun er, og søg ikke
at gøre kærlighed til en fjende.
19.103
Sku din Ven, Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, Der står
ved siden af dig. Hvor hellig og hvor smuk Hun er! Du troede, at
han/hun syndede, fordi du kastede syndens slør på ham/hende for at
skjule hans/hendes yndighed. Alligevel holder han/hun tilgivelse ud til
dig for at dele sin hellighed. Denne "fjende", denne "fremmede" tilbyder
dig stadig frelse som sin ven.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens "fjender", syndens
tilbedere, ved ikke, Hvem de angriber. Dette er din broder/søster,
korsfæstet af synd og ventende på at blive sat fri fra smerte. Ville du
ikke tilbyde ham/hende tilgivelse, når kun han/hun kan tilbyde den til
dig? Til sin forløsning vil han/hun give dig din lige så sikkert, som
Gud skabtemanifesterede enhver levende ting og elsker den. Og han/hun
vil give den sandt, for den vil blive både tilbudt og modtaget.
19.104
Der er ingen Gudsrigets nåde, som I ikke kan tilbyde hinanden og modtage
fra jeres helligste Veninde. Lad ham/hende ikke tilbageholde den, for
ved at modtage den tilbyder I den. For han/hun vil modtage det af jer, I
har modtaget af ham/hende. Der er givet jer forløsning til at give
hinanden og således modtage den. Den, I tilgiver er fri, og det, du
giver, deler du. Tilgiv de synder, din broder/søster mener, han/hun har
begået, og al den skyld, I mener, I ser i ham.
19.105
Her er opstandelsens hellige sted, som vi kommer til igen; som vi vender
tilbage til indtil forløsningen er gennemført og modtaget. Tænk på, hvem
din broder/søster er, før du ville fordømme ham/hende. Og tilbyd Gud tak
for, at han/hun er hellig og er blevet givet hellighedens gave til dig.
Slut dig sammen med ham/hende i glæde og fjern alle spor af skyld fra
hans/hendes forstyrrede og torturerede sind. Hjælp ham/hende med at
løfte den tunge byrde af synd, du lagde på ham/hende, og han/hun
accepterede som sin egen, og smid den let og med glad latter væk fra
ham/hende. Tryk den ikke som torne mod hans/hendes pande, og nagl
ham/hende heller ikke på den uforløst og håbløs.
19.106
Giv hinanden tro, for tro og håb og barmhjertighed er dine at give. Ind
i hænderne, der giver gaven, bliver der givet. Se på din broder/søster
og se i ham/hende den Guds gave, du ville modtage. Det er næsten påske,
tiden til genopstandelse. Lad os give hinanden forløsning og tage del i
den, så vi kan hæve os som én i genopstandelse og ikke adskille os i
død. Sku frihedens gave som jeg gav Helligånden til jer begge. Og vær I
frie sammen, når I tilbyder Helligånden den samme gave. Og ved at give
den, modtag den af Hende til gengæld for det, I gav. Hun fører jer og
mig sammen, så vi kunne mødes her på dette hellige sted og træffe den
samme beslutning.
19.107
Befri din broder/søster her, ligesom jeg befriede dig. Giv ham/hende den
samme gave og se heller ikke på ham/hende med fordømmelse af nogen som
helst art. Se ham/hende som skyldfri, ligesom jeg ser på dig, og overse
de synder, han/hun tror, han/hun ser indeni sig selv. Tilbyd hinanden
frihed og fuldstændig frigørelse fra synd her i haven for tilsyneladende
smerte og død. Så vil vi sammen forberede vejen til Guds SønsDatters
genopstandelse og lade hamhende rejse sig igen til glad erindring af
hanshendes FaderModer, Der ingen synd kender, ingen død, men kun evigt
liv.
19.108
Sammen vil vi forsvinde ind i Tilstedeværelsen hinsides sløret, ikke for
at gå tabt, men fundet; ikke
for at blive set, men kendt.
Og vide, intet i den plan, Gud har fastlagt for frelse, vil blive ladt
ugjort. Dette er rejsens formål, uden hvilket rejsen er meningsløs. Her
er Guds fred, givet dig for evigt af HamHende. Her er den hvile og ro,
som du søger, årsagen til rejsen fra dens begyndelse. Gudsriget er den
gave, I skylder hinanden, den taknemmelighedsgæld, som du tilbyder til
Guds SønDatter som tak for det, hanhun er, og det hanshendes FaderModer
skabtemanifesterede hamhende til at være.
19.109
Tænk omhyggeligt over, hvordan du ville se på giveren af denne gave,
for som du ser på ham/hende, sådan vil gaven i sig selv synes at være.
Som han/hun bliver set, enten som giveren af skyld eller frelse, sådan
vil hans/hendes tilbud blive set og sådan modtaget. De korsfæstede giver
smerter, fordi de har smerte. Men de forløste giver glæde, fordi de er
blevet helbredt for smerte. Alle giver, som han/hun modtager, men
han/hun må vælge det, det vil være,
som han/hun modtager. Og han/hun vil erkende sit valg ved det, han/hun
giver, og det der gives ham/hende. Ej heller er det givet til noget i
helvede eller Gudsriget at blande sig i hans/hendes beslutning.
19.110
Du er nået så langt, fordi rejsen var dit valg. Og ingen påtager sig at
gøre det, han/hun tror er meningsløst. Det, du havde tro på, er stadigt
trofast og våger over dig med tro så blid, dog så stærk, at det ville
løfte dig langt hinsides sløret og anbringe Guds SønDatter trygt indeni
hanshendes FadersModers sikre beskyttelse. Her er det eneste formål, der
giver denne verden og den lange rejse gennem denne verden, en hvilken
som helst mening, der ligger i dem. Ud over dette er
de meningsløse. I står sammen, stadigt uden overbevisning om, de har et
formål. Dog er det givet dig at se dette formål i din hellige Veninde og
erkende, at det er dit eget.
20.1
Dette er Palmesøndag, fejringen af sejr og accepten af sandheden. Lad os
ikke tilbringe denne hellige uge med at ruge over korsfæstelsen af Guds
SønDatter, men lykkeligt i fejringen af hanshendes befrielse. For påske
er tegnet på fred, ikke smerte. En ihjelslået
Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed har ingen mening. Men en opstanden
Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed bliver symbolet på
Guds SønsDatters tilgivelse af hamhende selv; tegnet på, hanhun ser på
sig selv som helet og hel.
20.2
Denne uge begynder med palmer og slutter med liljer, det hvide og
hellige tegn på, Guds SønDatter er uskyldig. Lad intet mørkt tegn på
korsfæstelse komme mellem rejsen og dens formål; mellem accepten af
sandheden og dens udtryk. Denne uge fejrer vi liv, ikke død. Og vi ærer
Guds SønsDatters perfekte renhed og ikke hanshendes synder. Tilbyd
hinanden liljegaven, ikke tornekronen; kærlighedens gave og ikke
frygtens "gave". I står ved siden af hinanden, torne i den ene hånd og
liljer i den anden, usikre på, hvad I skal give. Slut jer nu til mig og
smid tornene væk og tilbyd liljerne til at erstatte dem. Denne påske
ville jeg gerne have din tilgivelses gave, tilbudt af dig til mig og
givet tilbage af mig til dig.
20.3
Vi kan ikke blive forenet i
korsfæstelse og i død. Genopstandelsen kan heller ikke være fuldstændig,
før din tilgivelse hviler i
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden sammen med min. En uge
er kort, og dog er denne hellige uge symbolet på hele rejsen, Guds
SønDatter har påtaget sig. Hanhun begyndte med tegnet på sejr og løftet
om genopstandelsen allerede givet til hamhende. Lad hamhende ikke vandre
ind i korsfæstelsens fristelse og forsinke hamhende der. Hjælp hamhende
til at gå i fred hinsides den med lyset fra hanshendes egen uskyld til
at oplyse hanshendes vej til hanshendes forløsning og frigivelse. Hold
hamhende ikke tilbage med torne og nagler, når hanshendes forløsning er
så nær. Men lad hvidheden fra din skinnende gave af liljer fremskynde
hanshendes vej til genopstandelse.
20.4
Påske er ikke fejringen af syndens pris,
men af dens afslutning. Hvis du ser glimt af
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt bag sløret, der
kigger mellem de snehvide kronblade på de liljer, du har modtaget og
givet som din gave, vil I se hinandens ansigt og genkende det. Jeg var
en fremmed, og du tog mig ind uden at vide, hvem jeg var. Dog, på grund
af din gave af liljer vil du vide. I din tilgivelse af denne fremmede,
ukendt for dig og dog din ældgamle Ven, ligger hanshendes frigivelse og
din forløsning med hamhende. Påsketiden er en tid af glæde og ikke af
sorg. Se på din opstandne Ven/veninde og fejr hanshendes hellighed
sammen med mig. For påske er din frelses tid sammen med min.
20.5
Se på alle nipsgenstandene, lavet til at hænge på kroppen eller til at
dække den eller til dens anvendelse. Se alle de nytteløse ting lavet for
dens øjne til at se på. Tænk på de mange tilbud, lavet til dens nydelse
og husk, at alle disse blev lavet for at få det til at virke dejligt, du
hader. Ville du anvende denne forhadte ting til at trække din
broder/søster til dig og til at tiltrække hans/hendes krops øjne? Lær,
at du kun tilbyder ham/hende en krone af torne uden at anerkende den for
det, den er, og prøver at retfærdiggøre din egen fortolkning af dens
værdi med hans/hendes accept. Dog erklærer gaven hans/hendes værdiløshed
for dig, da hans/hendes accept og glæde anerkender den manglende værdi,
han/hun tillægger sig selv.
20.6
Gaver bliver ikke lavet gennem kroppe, hvis de bliver givet og modtaget
sandt. For kroppe kan hverken tilbyde eller acceptere; række ud eller
tage. Kun sindet kan værdsætte, og kun sindet beslutter, hvad det ville
modtage og give. Og enhver gave, det tilbyder, afhænger af, hvad det
ønsker. Det vil smykke sit udvalgte hjem mest omhyggeligt og gøre det
klar til at modtage de gaver, det ønsker, ved at tilbyde dem til de, der
kommer til dets udvalgte hjem, eller de, det ville tiltrække til det. Og
der vil de udveksle deres gaver, tilbyde og modtage det, deres sind
bedømmer til at være værdige til dem.
20.7
Hver gave er en bedømmelse af modtageren og giveren.
Ingen ser andet i sit udvalgte hjem end et alter for sig selv. Ingen
søger andet end at tiltrække tilbedere til det, han/hun har anbragt på
det, der gør det deres hengivenhed værdigt. Og hver især har sat et lys
på sit altar, så de kan se det, han/hun har lagt på det, og tage det til
deres eget. Her er den værdi, som du tillægger din broder/søster og dig
selv. Her er din gave til begge; din dom over Guds SønDatter for det,
han/hun er. Glem ikke, at det er til din frelser/frelserinde, gaven
bliver tilbudt. Giv ham/hende torne, og du
bliver korsfæstet. Tilbyd ham/hende liljer, og det er dig selv, du
befrier.
20.8
Jeg har stort behov for liljer, for Guds SønDatter har ikke tilgivet
mig. Og kan jeg tilbyde hamhende tilgivelse, når hanhun tilbyder mig
torne? For hamhende, der tilbyder nogen som helst torne, er stadigt imod
mig, og hvem er hel uden hamhende? Vær du hanshendes ven for mig, så jeg
kan blive tilgivet, og du kan se på Guds SønDatter som hel. Men se du
først på alteret i dit udvalgte hjem og se det, du har lagt på det for
at tilbyde mig. Hvis det er torne, hvis spidser skinner skarpt i et
blodrødt lys, er kroppen dit valgte hjem, og det er adskillelse, som du
tilbyder mig. Og dog er tornerne borte. Se du endnu nærmere på dem nu,
og du vil se, dit alter ikke længere er det, det var.
20.9
Du ser stadigt med kroppens øjne, og de kan kun se torne. Dog har du
bedt om og modtaget et andet syn. De, der accepterer Helligåndens formål
som deres eget, deler også Hendes syn. Og det, der sætter Hende i stand
til at se Hendes formål skinne frem fra hvert alter nu, er dit såvel som
Hendes. Hun ser ingen fremmede, kun dybt elskede og elskende venner. Hun
ser ingen torne, men kun liljer, der skinner i den blide glød af fred,
der skinner på alting, Hun ser på og elsker.
20.10
Se med forskellige øjne på hinanden denne Påske. I har
tilgivet mig. Og dog kan jeg ikke bruge jeres gave af liljer, mens I
ikke ser dem. I kan heller ikke bruge det, jeg har givet, medmindre I
deler det. Helligåndens syn er ingen tomgangsgave, intet legetøj til at
smide rundt med et stykke tid og så lagt til side. Lyt og hør dette
omhyggeligt, og tænk heller ikke på det som en drøm - en skødesløs tanke
at lege med eller et legetøj, som du vil samle op fra tid til anden og
derefter lægge væk. For hvis du gør det, vil det være sådan for dig.
20.11
Du har nu synet til at se forbi alle
illusioner. Det er blevet givet dig ingen torner at se, ingen fremmede
og ingen forhindringer for fred. Frygt for Gud er intet for dig nu. Hvem
er bange for at se på illusioner vel vidende, at hans/hendes
frelser/frelserinde står ved siden af ham/hende? Sammen med ham/hende
er dit syn blevet den største magt, som Gud Selv kunne give til at
ophæve illusionen. For det Gud gav Helligånden, har du modtaget. Guds
SønDatter ser hen til dig for sin frigivelse. For du har bedt om og er
blevet givet styrken til at se på denne sidste forhindring og ingen
torne eller nagler se til at korsfæste Guds SønDatter og krone hamhende
dødens konge. Dit udvalgte hjem er på den anden side, hinsides sløret.
Det er blevet omhyggeligt forberedt til dig, og det er rede til at
modtage dig nu. Du vil ikke se det med kroppens øjne. Dog, alt hvad du
har brug for, har du.
20.12
Dit hjem har kaldt på dig, siden tid begyndte, og du har heller aldrig
helt fejlet i at høre. Du hørte, men vidste ikke, hvordan
se heller ikke hvor. Og nu
ved du det. I dig ligger den viden rede til at blive afsløret og befriet
for al den rædsel, der holdt den skjult. Der er
ingen frygt i kærlighed. Påskens sang er det glade refrain, Guds
SønDatter blev aldrig
korsfæstet. Lad os løfte vores øjne sammen, ikke i frygt, men tro. Og
der vil ikke være nogen frygt i os, for i vores syn vil ingen illusioner
være - kun en vej til Gudsrigets åbne dør, hjemmet vi deler i stilhed,
og hvor vi lever sammen i blidhed og fred som én.
20.13
Ville du ikke have din hellige broder/søster til føre dig derhen?
Hans/hendes uskyld vil oplyse din vej, tilbyde dig dens ledelys og sikre
beskyttelse og skinne fra det hellige alter indeni ham/hende, hvor du
lagde liljer af tilgivelse. Lad ham/hende være som
frelseren/frelserinden fra illusioner for dig, og se på ham/hende med
det nye syn, der ser på liljer og bringer dig glæde. Vi går hinsides
frygtens slør og oplyser hinandens vej. Den hellighed, der fører os, er
indeni os, ligesom vores hjem er. Så vil vi finde det, det var meningen,
vi skulle finde gennem Hende, Der leder os.
20.14
Dette er vejen til Gudsriget og til Påskefreden, hvori vi deltager i
glad bevidsthed om, at Guds SønDatter er opstanden fra fortiden og er
vågnet til nutiden. Nu er hanhun fri, ubegrænset i sit fællesskab med
alt, der er indeni hamhende. Nu er hanshendes liljers uskyld uberørt af
skyld og perfekt beskyttet både mod det kolde gys af frygt og skyldens
visnende sygdom. Din gave har reddet hamhende fra torne og nagler, og
hanshendes stærke arm er fri til at vejlede dig sikkert gennem dem og
hinsides. Gå med med glæde med hamhende nu, for frelseren/frelserinden
fra illusioner er kommet for at hilse dig og føre dig hjem med hamhende.
20.15
Her er din frelser/frelserinde og din ven, befriet fra korsfæstelse
gennem dit syn og fri til at lede dig nu, hvor hanhun ville være. Hanhun
vil ikke forlade dig og ej heller svigte frelseren/frelserinden fra
hanshendes smerte. Og med glæde vil I gå uskyldens vej sammen og synge
efterhånden, som I ser Gudsrigets åbne dør og anerkender det hjem, der
kaldte på jer. Giv med glæde til hinanden friheden og styrken til at
føre jer derhen. Og kom foran hinandens hellige alter, hvor styrken og
friheden venter på at tilbyde og modtage den lyse bevidsthed, der fører
jer hjem. Lampen er tændt i jer begge for hinanden. Og ved de hænder,
der gav det til hinanden, skal I begge blive ført forbi frygt til
kærlighed.
20.16
Troen på synd er en tilpasning. Og en tilpasning er en forandring; et
skift i opfattelse eller en tro på, at det, der var sådan før, er blevet
gjort anderledes. Enhver tilpasning er derfor en forvrængning og kalder
på forsvar for at opretholde den mod virkeligheden. Viden kræver ingen
tilpasning og går faktisk tabt, hvis noget som helst skift eller en
ændring bliver foretaget. For dette formindsker den øjeblikkeligt til
blot og bar opfattelse - en måde at se på, hvori sikkerhed bliver mistet
og tvivl er indtrådt. Til denne svækkede tilstand er
tilpasninger nødvendige, fordi de ikke er sande. Hvem behøver at
tilpasse sig sandheden, som kun kalder på det, han/hun er, for at
forstå?
20.17
Tilpasninger af en hvilken som helst art er af egoet. For det er egoets
faste tro, at alle forhold afhænger af tilpasninger for at gøre dem til
det, det ville have dem til at være. Direkte forhold, hvori der ikke er
indblandinger, bliver altid set som farlige. Egoet er alle forholds
selvudnævnte mægler og foretager de tilpasninger, det skønner
nødvendige, og indskyder dem mellem dem, der ville mødes for at holde
dem adskilt og forhindre deres forening. Det er denne studerede
indblanding, der gør det vanskeligt for dig at erkende dit hellige
forhold for det, det er.
20.18
De hellige blander sig ikke sandheden. De er ikke bange for den, for det
er indeni sandheden, de anerkendte deres hellighed og glædede sig over
det, de så. De kiggede direkte på den uden at forsøge at tilpasse sig
den eller den til dem. Og således så de, at den var i dem
uden først at beslutte, hvor de ville have
den til at være. Deres seen stillede blot et spørgsmål, og det var det,
de så, der svarede dem. Du
laver verden og tillpasser dig så
til den og den til dig. Der er heller ingen forskel mellem dig selv og
den efter din opfattelse, der lavede dem begge.
20.19
Et enkelt spørgsmål er dog tilbage og behøver et svar. Kan du lide
det, du har lavet - en verden med mord og angreb, hvorigennem du træder
på din frygtsomme vej gennem konstante farer, alene og bange, og håber
højst, at døden vil vente lidt længere, før den overmander dig, og du
forsvinder? Du fandt på dette. Det er et billede af det, du tror, du er, af
hvordan du ser dig selv. En morder er bange, og de, der dræber, frygter
døden. Alle disse er ikke andet end de frygtsomme tanker hos de, der
ville tilpasse sig en verden, gjort skræmmende af deres tilpasninger. Og
de ser ud med sorg fra det, der er bedrøvet indeni, og ser tristheden
der.
20.20
Har du ikke undret dig over, hvordan verden virkelig er? Hvordan den
ville se ud gennem lykkelige øjne? Den verden, du ser, er ikke andet end
en dom over dig selv. Den er der ikke overhovedet. Dog lægger bedømmelse
en dom på den, retfærdiggør den og gør den virkelig. Sådan er den verden, du ser - en dom over dig selv og
foretaget af dig. Dette sygelige billede af dig selv bliver omhyggeligt
bevaret af egoet, hvis billede det er, og som det elsker, og anbragte
udenfor dig i verden. Og til denne verden må du tilpasse dig, så længe
du tror, dette billede er udenfor og har dig prisgivet dets
barmhjertighed. Denne verden er
ubarmhjertig, og hvis den var udenfor dig, burde du bestemt være
frygtsom. Dog var det dig, der lavede den ubarmhjertig, og nu, hvis ubarmhjertighed synes at se
tilbage på dig, kan det blive rettet.
20.21
Hvem, i et hellig forhold, kan længe forblive uhellig? Den verden, de
hellige ser, er ét med dem, ligesom den verden, egoet ser på, er som det
selv. Den verden, de hellige ser, er smuk, fordi de ser deres uskyld i
den. De fortalte den ikke, hvad den var; de foretog ikke tilpasninger
til at passe til deres ordrer. De spurgte den blidt og hviskede: "Hvad
er du?" Og Hun, Der våger over al opfattelse, svarede. Tag ikke verdens
dom som svar på spørgsmålet "Hvad er jeg?"
20.22
Verden tror på synd, men den tro, der lavede den, som du ser den, er
ikke udenfor dig. Forsøg ikke at få Guds SønDatter til at tilpasse sig
sin sindssyge. Der er en fremmed i hamhende, der vandrede skødesløst ind
i sandhedens hjem, og som vil vandre bort. Han/hun kom uden et formål,
men han/hun vil ikke forblive foran det skinnende lys, som Helligånden
tilbød, og du accepterede. For der bliver den fremmede hjemløs, og du er
velkommen.
20.23
Spørg ikke denne forbipasserende fremmed: "Hvad er jeg?" Han/hun er den
eneste ting i hele universet, der ikke ved det. Dog er det ham/hende, du
spurgte, og det er til hans/hendes svar, at du ville tilpasse dig. Denne
ene vilde tanke, heftig i sit hovmod og dog så lille bitte og så
meningsløs, den glider ubemærket gennem sandhedens univers, bliver din
vejleder. Til den vender du dig for at spørge om meningen med
universet. Og den ene blinde ting i hele det seende univers af sandhed
spørger du: "Hvordan skal jeg se på Guds SønDatter?"
20.24
Beder I om bedømmelse fra det, der fuldstændigt er berøvet dømmekraft?
Og hvis I har, ville I tro på svaret og tilpasse jer til det, som om det
var sandheden? Den verden, I ser på, er svaret, det gav jer, og I har
givet det magt til at tilpasse verden til at gøre dets svar sandt. I
spurgte dette pust af vanvid om meningen med jeres uhellige forhold og
tilpassede det efter dets sindssyge svar. Hvor lykkelig gjorde det jer?
Mødtes I med glæde for at velsigne Guds SønDatter og takke hamhende for
al den lykke, som hanhun holdt ud til jer? Anerkendte I hinanden som
Guds evige gave til jer? Så I den hellighed, der skinnede i jer begge
for at velsigne den anden? Det er formålet med jeres hellige forhold.
Spørg ikke den ene ting om midlerne til dets opnåelse, der stadigt ville
have det til at være uhelligt. Giv det ingen magt til at tilpasse
midlerne og målet.
20.25
Fanger, bundet med tunge lænker i årevis, sultede og afmagrede, svage og
udmattede og med øjne så længe kastet ned i mørke, de ikke husker lyset,
springer ikke op i glæde det øjeblik, de bliver gjort frie. Det tager et
stykke tid for dem at forstå det, frihed er.
I famlede kun svagt i støvet og fandt hinandens hånd, usikre på om I
skulle give slip eller gribe fat i det liv, I for længst har glemt.
Forstærk dit greb og løft dine øjne op til din stærke ledsager, i hvem
meningen med din frihed ligger. Han/hun syntes at være korsfæstet ved
siden af dig. Og dog forblev hans/hendes hellighed uberørt og perfekt,
og med ham/hende ved siden af dig skal du på denne dag træde ind
sammen med ham/hende i Paradiset og kende Guds fred.
20.26
Sådan er min vilje for jer begge og for hver af jer for hinanden og for
jer selv. Her er der kun hellighed og sammenføjning uden grænser. For
hvad er Gudsriget andet end forening, direkte og perfekt og uden
frygtens slør på den? Her er vi ét og ser med perfekt blidhed på
hinanden og på os selv. Her bliver alle tanker om nogen som helst
adskillelse mellem os umulige. I, som var fanger i adskillelse, er nu
gjort frie i Paradis. Og her ville jeg forene mig med jer, mine
venner/veninder, mine brødre/søstre og mit Selv. Jeres gave til hinanden
har givet mig sikkerheden på, vores forening vil være snart.
20.27
Del så denne tro med mig og vid, at den er retfærdiggjort. Der er ingen
frygt i perfekt kærlighed, fordi
den ingen synd kender, og den må se på andre som på den selv. Seende med
næstekærlighed indeni, hvad kan den frygte udenfor? De uskyldige ser
sikkerhed, og de rene i hjertet ser Gud indeni HansHendes SønDatter og
vender sig til SønnenDatteren for, at hanhun skal føre dem til
FaderenModeren. Og hvor ellers ville de gå hen andet end, hvor de vil
være? Hver af jer vil nu føre den anden til FaderenModeren ligeså
sikkert som Gud skabtemanifesterede sin SønDatter hellig og fastholdt
hamhende sådan. I din broder/søster er lyset fra Guds evige løfte om din
udødelighed. Se ham/hende som syndfri, og der kan ingen frygt være i dig.
20.28
Intet kan såre dig, medmindre du giver det magten til at gøre det. For
du giver magt, som denne verdens love fortolker at give - når du giver,
mister du. Det er ikke op til
dig at give magt overhovedet. Magt er af Gud, givet af HamHende og
genopvækket af Helligånden, Der ved, at når du giver, får
du. Hun giver ingen magt til synd, og derfor har den ingen; heller
ikke til dens resultater, som denne verden ser dem - sygdom og død og
elendighed og smerte. Disse ting har ikke fundet sted, fordi Helligånden
ser dem ikke og giver ingen magt til deres tilsyneladende kilde. Således
ville Hun holde dig fri af dem. Uden illusion om det, du er, giver
Helligånden blot alt til Gud, Der allerede har givet og modtaget alt
det, der er sandt. Det usande, har HanHun hverken modtaget eller givet.
20.29
Synd har ingen plads i Gudsriget, hvor dens resultater er fremmede og
ikke kan komme ind mere end deres kilde kan. Og deri ligger jeres behov
for at se jeres broder/søster syndfri. I ham/hende er Gudsriget. Se synd
i ham/hende i stedet, og Gudsriget bliver mistet for jer. Men se
ham/hende, som han/hun er, og det, der er jeres, skinner fra ham/hende
til jer. Jeres frelser/frelserinde giver jer kun kærlighed, men det, I
ville modtage af ham/hende, er op til jer. Det ligger i ham/hende at
overse alle jeres fejltagelser, og deri ligger hans/hendes egen frelse.
Og sådan er det med jeres. Frelse er en lektion i at give, som
Helligånden fortolker den. Den er genopvågningen af Guds love i
sindene, der har fastlagt andre love og givet dem magt til at håndhæve
det, Gud ikke skabtemanifesterede.
20.30
Jeres sindsyge love blev lavet for at garantere, at I ville begå
fejltagelser og give dem magt over jer ved at acceptere deres resultater
som jeres rette løn. Hvad kunne dette være andet end galskab? Og er det
dette, du ville se indeni din frelser/frelserinde fra sindssyge? Han/hun
er lige så fri fra dette, som du er, og i den frihed, du ser i
ham/hende, ser du din egen. For dette deler I. Det, Gud har givet,
følger HansHendes love og HansHendes alene. Det er heller ikke muligt
for dem, der følger dem, at lide resultaterne fra nogen som helst anden
kilde.
20.31
De, der vælger frihed, vil kun opleve dens resultater. Deres magt er af
Gud, og de vil kun give den til hvad, Gud har givet at dele med dem.
Intet andet end dette kan berøre dem, for de ser kun dette ved at dele
deres magt efter Guds Vilje. Og således er deres frihed fastlagt og
opretholdt. Den opretholdes gennem al fristelse til at indespærre og
blive indespærret. Det er af dem, der lærte om frihed, at du burde
spørge, hvad frihed er. Spørg ikke spurven, hvordan ørnen svæver, for
dem med små vinger har ikke accepteret magten for sig selv til at dele
med dig.
20.32
De syndfri giver, som de modtog. Se så syndfrihedens magt indeni din
broder/søster, og del med ham/hende magten i frigivelsen fra synd, du
tilbød ham/hende. For hver enkelt, der vandrer på denne jord i
tilsyneladende ensomhed, er givet en frelser/frelserinde, hvis særlige
funktion her er at befri ham/hende og således befri sig selv. I
adskillelsesverdenen bliver hver enkelt udnævnt, selvom de alle er det
samme. Dog, de, der ved, at de alle er det samme, behøver ikke frelse.
Og hver enkelt finder sin frelser/frelserinde, når han/hun er rede til
at stå ansigt til ansigt med
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og se Hende
syndfri.
20.33
Planen er ikke af dig, heller ikke behøver du være optaget af noget som
helst undtagen den del, der er blevet givet dig at lære. For Hun, der
kender resten, vil sørge for det uden din hjælp. Men tænk ikke, at Hun
ikke har brug for din del til at hjælpe Hende med resten. For i din del
ligger det hele, uden hvilket
ingen del er komplet, ej heller bliver det hele komplet uden din del.
Fredens ark betrædes to og to, dog går en anden verdens begyndelse
sammen med dem. Hvert helligt forhold må træde her ind for at lære dets
specielle funktion i Helligåndens plan, nu da det deler Hendes formål.
Og efterhånden, som dette formål bliver opfyldt, rejser der sig en ny
verden, hvor synd ikke kan komme ind, og hvor Guds SønDatter kan træde
ind uden frygt, og hvor hanhun hviler et stykke tid for at glemme
indespærringen og huske friheden. Hvordan kan hanhun træde ind for at
hvile og huske uden dig? Med mindre du er der, er hanhun ikke komplet.
Og det er hanshendes færdiggørelse, som hanhun husker der.
20.34
Dette er formålet givet dig. Tænk ikke, at jeres tilgivelse af hinanden
kun tjener jer to alene. For hele den nye verden hviler i hænderne på
hver to, der kommer ind her for at hvile. Og mens de hviler, skinner
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt på dem, og de
husker Guds love, glemmer alle resten og længes kun efter at have
HansHendes love perfekt opfyldt i sig og alle deres brødre/søstre.
Tænker du, når dette er blevet opnået, at du vil hvile uden dem? Du
kunne ikke mere efterlade en af dem udenfor, end jeg kunne efterlade
dig og glemme del af mig selv.
20.35
Du kan undre dig over, hvordan du kan være fredfyldt, når, medens du er
i tid, der er der så meget, der må blive gjort, før vejen til fred er
åben. Måske synes dette umuligt for dig. Men spørg dig selv, om det er
muligt, at Gud ville have en plan for din frelse, der ikke virker. Når
først du accepterer HansHendes plan som den eneste funktion, du ville
opfylde, vil der intet andet være, Helligånden ikke vil arrangere for
dig uden, du behøver at anstrenge dig.
20.36
Hun vil gå foran dig og gøre din vej lige og ingen sten efterlade på din
vej at snuble over og ingen forhindringer til at blokere dig. Intet, du
behøver, vil blive nægtet dig. Ikke én tilsyneladende vanskelighed vil
andet end smelte væk, før du når den. Du behøver intet at tænke på, kan
være skødesløs med alt undtagen det eneste formål, som du ville opfylde.
Som det blev givet dig, således vil dets opfyldelse være. Guds garanti
vil holde mod alle forhindringer, for den hviler på vished og ikke
uforudsethed. Den hviler på dig.
Og hvad kan være mere sikkert end en Guds SønDatter?
20.37
I denne verden kommer Guds SønDatter tættest på sig selv i et hellig
forhold. Der begynder hanhun at finde den vished, hanshendes FaderModer
har i hamhende. Og der finder hanhun sin funktion med at genoprette sin
FadersModers love til det, der blev holdt udenfor dem og finde det, der
var mistet. Kun i tid kan noget
som helst gå tabt og aldrig
tabt for evigt. Således slutter delene af Guds SønDatter sig gradvist
sammen i tid, og med hver sammenføjning bliver afslutningen af tid
bragt nærmere. Ethvert mirakel af sammenslutning er en mægtig forkynder
af evigheden. Ingen, der har et enkelt formål, forenet og sikkert, kan
være bange. Ingen, der deler hanshendes formål med hamhende, kan ikke
være ét med hamhende.
20.38
Hver enkelt forkynder af evighed synger om syndens og frygtens
afslutning. Hver enkelt taler i tid om det, der er langt hinsides den.
To stemmer, hævet sammen, kalder på alles hjerter og lader dem slå som
ét. Og i det enkle hjerteslag bliver kærlighedens enhed forkyndt og
givet velkomst. Fred til dit hellige forhold, som har magten til at
holde Guds SønsDatters enhed sammen. I giver til hinanden for alle og
enhver, og i jeres gave bliver alle gjort glade. Glem ikke, Hvem, der
har givet jer de gaver, I giver, og gennem jeres ikke forglemmelse vil I
huske dette, Hvem der gav gaverne til Hende at give dig.
20.39
Det er umuligt at overvurdere din broders/søsters værdi. Kun egoet gør
dette, men alt det, det betyder, er, at det vil have den anden for sig
selv og derfor værdsætter ham/hende for lidt. Det, der er uvurderligt, kan tydeligvis ikke blive
vurderet. Anerkender du den frygt, der opstår fra det meningsløse
forsøg på at dømme det, der ligger så langt hinsides din dom, du end og
ikke kan se det? Døm ikke det, der er usynligt for dig, ellers vil du
aldrig se det, men vent med tålmodighed på dets komme. Det vil blive
givet dig at se din broders/søsters værdi, når alt, hvad du ønsker for
ham/hende, er fred. Og det, du ønsker for ham/hende, vil du modtage.
20.40
Hvordan kan du vurdere værdien af ham/hende, der tilbyder fred til
dig? Hvad ville du ønske bortset hans/hendes tilbud? Hans/hendes værdi
er blevet fastlagt af hans/hendes FaderModer, og du vil anerkende den
efterhånden, som du modtager hans/hendes FadersModers gave gennem
ham/hende. Det, der er i ham/hende vil skinne så lyst i dit taknemmelige
syn, at du bare vil elske ham/hende og være glad. Du vil ikke tænke på
at dømme ham/hende, for hvem ville se
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og dog
insistere på, at dom stadig har mening? For denne insistering er af dem,
der ikke ser. Syn eller dom er dit valg, men aldrig begge disse.
20.41
Din broders/søsters krop er lige så lidt nyttig for dig, som den er for
ham/hende. Når den kun bliver brugt, som Helligånden underviser, har
den ingen funktion, for sindene behøver ikke kroppen til at
kommunikere. Synet, der ser kroppen, har intet brug, der tjener formålet
med et hellig forhold. Og mens I ser på hinanden således, er midlerne og
målet ikke blevet bragt på linje. Hvorfor skulle det tage så mange
hellige øjeblikke at lade dette blive gennemført, når ét ville være nok?
Der er kun ét. Det lille åndedræt af evighed, der løber gennem tiden som
gyldent lys, er alle det samme - intet før det, intet bagefter.
20.42
Du ser på hvert helligt
øjeblik som et forskelligt punkt i tid. Det
ændrer sig aldrig. Alt det, det nogensinde rummede eller nogensinde vil
rumme, er her lige nu. Fortiden tager intet fra det, og fremtiden vil
ikke føje mere til. Her er så alting. Her er dit forholds yndighed med
midler og mål i perfekt harmoni allerede. Her er den perfekte tro på, at
I en dag vil tilbyde det til hinanden allerede tilbudt jer. Og her er den grænseløse tilgivelse I vil give
hinanden allerede givet;
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt, du dog vil se
på er allerede set.
20.43
Kan du vurdere giveren af en gave som denne? Vil du bytte denne gave
med nogen som helst anden? Denne gave får Guds love til at vende tilbage
til din erindring. Og blot ved at huske dem, må de love, der holdt dig
som fange af smerte og død, blive glemt. Dette er ingen gave, som din
broders/søsters krop tilbyder dig. Sløret, der skjuler gaven, skjuler
ham/hende ligeså. Han/hun er gaven, og dog ved han/hun det ikke. Ikke
mere gør du. Og dog, hav tro på, at Hun, Der ser gaven i jer begge, vil
tilbyde og modtage den for jer begge. Og gennem Hendes syn vil I se den,
og gennem Hendes forståelse anerkende den og elske den som jeres egen.
20.44
Vær fortrøstningsful og føl Helligånden våger over dig i kærlighed og
perfekt tillid til det, Hun ser. Hun kender Guds SønDatter og deler
hanshendes FadersModers sikkerhed på, universet hviler i hanshendes
blide hænder i sikkerhed og i fred. Lad os nu overveje det, hanhun skal
lære for at dele sin FadersModers tillid til hamhende. Hvad er hanhun,
at SkaberenManifestoren af universet skulle tilbyde det til hamhende
og vide, at det hviler i sikkerhed? Hanhun ser ikke på sig selv, som
hanshendes FaderModer kender hamhende. Og dog er det umuligt, at Guds
tillid kunne være fejlplaceret.
20.45
Meningen med Guds SønDatter ligger udelukkende i hanshendes forhold
til hanshendes SkaberManifestor. Hvis den lå andetsteds, ville den hvile
på tilfældigheder, men der er intet andet. Og dette er fuldstændigt kærligt og for evigt. Dog
har Guds SønDatter opfundet et uhellig forhold mellem sig selv og sin
FaderModer. Hanshendes virkelige forhold er et af perfekt forening og
ubrudt kontinuitet. Det, hanhun lavede, er partielt, selvcentreret,
brudt op i brudstykker og fuld af frygt. Det, skabtmanifesteret af
hanshendes FaderModer, er fuldstændigt selvomfattende og selvudvidende.
Den, hanhun lavede, er fuldstændigt selvdestruktiv og selvbegrænsende.
20.46
Intet kan vise kontrasten bedre end oplevelsen af både et hellig og et
uhellig forhold. Det første er baseret på kærlighed og hviler på den,
roligt og uforstyrret. Kroppen trænger sig ikke ind på det. Et hvilket
som helst forhold, hvori kroppen træder ind, er ikke baseret på
kærlighed, men på afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse. Kærlighed ønsker at
blive kendt, fuldstændig forstået og delt. Den har ingen hemmeligheder;
intet som den ville holde adskilt og skjule. Den går i sollys, åbenøjet
og rolig, i smilende velkomst og i oprigtighed så enkel og så tydelig,
at den ikke kan misforstås. Men afguder/afgudinder deler ikke.
20.47
Afguder/afgudinder modtager, men giver aldrig tilbage. De kan blive
elsket, men kan ikke elske. De forstår ikke det, de bliver tilbudt, og
et hvilket som helst forhold, de indtræder i, har mistet sin mening. De
lever i hemmeligholdelse, hader sollyset og er lykkelige i kroppens
mørke, hvor de kan skjule sig og holde deres hemmeligheder skjulte
sammen med sig. Og de har ingen forhold, for ingen andre er velkomne
der. De smiler til ingen, og de, der smiler til dem, ser de ikke.
20.48
Kærlighed har ingen mørklagte templer, hvor mysterier bliver holdt
tilslørede og skjult for solen. Den søger ikke efter magt, men efter
forhold. Kroppen er egoets valgte våben til at søge magt gennem
forhold. Og dets forhold må være uhellige, for det, de er, ser det ikke
engang. Det ønsker dem udelukkende på grund af de tilbud, som dets
afguder/afgudinder trives på. Resten smider det bare væk, for alt, hvad
det kunne tilbyde, bliver set som værdiløs. Hjemløst søger egoet så
mange kroppe, som det kan samle sig til at anbringe sine
afguder/afgudinder i og fastlægge dem som templer for det selv.
20.49
Helligåndens tempel er ikke en krop, men et forhold. Kroppen er en
isoleret plet af mørke; et skjult hemmeligt værelse, et lille sted af
meningsløst mysterium, en meningsløs indhegning omhyggeligt beskyttet,
dog skjuler den intet. Her undslipper det uhellige forhold virkeligheden
og søger efter krummer for at holde sig selv i live. Her hen ville det
slæbe dets brødre/søstre og holde dem her i dets
afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse. Her er det "sikkert", for her kan
kærlighed ikke komme ind. Helligånden bygger ikke sine templer, hvor
kærlighed aldrig kan være. Ville Hun, Der ser
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt, vælge som Sit
hjem det eneste sted i hele universet, hvor det ikke
kan blive set?
20.50
Du kan ikke gøre kroppen til
Helligåndens tempel, og den vil aldrig blive kærlighedens sæde. Den er
afgudsdyrkerens/afgudsdyrkerindens hjem og kærlighedens fordømmelse. For
her er kærlighed gjort skræmmende og håb forladt. Selv
afguderne/afgudinderne, der bliver tilbedt her, bliver indhyllet i
mystik og holdt adskilt fra de, der tilbeder dem. Dette er templet viet
til intet forhold og ingen tilbagevenden. Her bliver adskillelsens
"mysterium" opfattet med ærefrygt og holdt i ærbødighed. Det, Gud
ikke ville have til at være, bliver her holdt "sikkert" fra
HamHende. Men det, du ikke indser, er det, du frygter indeni din
broder/søster og ikke ville se i ham/hende, er det, der får Gud til at
virke skræmmende for dig og holdt ukendt.
20.51
Afgudsdyrkere/afgudsdyrkerinder vil altid være bange for kærlighed, for
intet truer dem så alvorligt som kærlighedens tilnærmelse. Lad
kærligheden komme dem nær og overse kroppen, som den helt sikkert vil
gøre, og de trækker sig tilbage i frygt, og føler at det tilsyneladende
faste fundament i deres tempel begynder at ryste og løsne sig.
Brødre/søstre, I skælvede med dem. Dog det, I frygter, er ikke andet end
undslippelse. Dette sted af mørke er ikke jeres hjem. Jeres tempel er
ikke truet. I er ikke længere afgudsdyrkere/afgudsdyrkerinder.
Helligåndens formål ligger sikkert i jeres forhold og ikke i jeres
kroppe. I er undsluppet kroppen. Hvor I er, kan kroppen ikke komme ind,
for Helligånden har opsat sit tempel der.
20.52
Der er ingen grader i forhold. De enten er
eller ikke. Et uhellig forhold er intet forhold. Det er en tilstand af
isolation, der synes at være det, det ikke er. Ikke mere end det. Det
øjeblik, hvor den vanvittige idé om at gøre dit forhold til Gud
uhelligt, syntes at være muligt, blev alle dine forhold gjort
meningsløse. I det uhellige øjeblik blev tiden født og kroppe lavet til
at huse den vanvittige idé og give den illusionen af virkelighed. Og
således syntes den at have et hjem, der holdt sammen et lille stykke tid
og forsvandt. For hvad kunne huse denne vanvittige idé mod virkeligheden
andet end et øjeblik?
20.53
Afguder/afgudinder må forsvinde og ikke efterlade sig spor efter deres afgang. Deres
tilsyneladende magts uhellige øjeblik er skrøbeligt, ligesom et snefnugs
er, men uden dets yndighed. Er dette den erstatning, du ønsker, for det
hellige øjebliks evige velsignelse og dets ubegrænsede godgørenhed? Er
det uhellige forholds ondsindethed, så tilsyneladende magtfuldt og så
bittert misforstået og så investeret i en falsk tiltrækning det, du
foretrækker frem for det hellige øjeblik, der tilbyder dig fred og
forståelse? Så læg kroppen til side, transcender den stilfærdigt og hæv
dig til at byde det velkommen, du virkelig ønsker. Og fra Hendes hellige
tempel se du ikke tilbage på det, du er vågnet op af. For ingen
illusioner kan tiltrække de sind, der har transcenderet dem og efterladt
dem langt bagude.
20.54
Det hellige forhold afspejler det sande forhold, som Guds SønDatter har
med sin FaderModer i virkeligheden. Helligånden hviler indeni det med
den sikkerhed, det vil vare evigt. Dets faste fundament bliver for evigt
opretholdt af sandhed, og kærlighed skinner på det med det blide smil og
den ømme velsignelse, det tilbyder dets egne. Her byttes det uhellige
øjeblik med glæde for det helliges sikre tilbagevenden. Her er vejen til
sande forhold blidt holdt åbent, gennem hvilken I går sammen,
taknemmeligt efterladende kroppen bag jer og hvilende i de Evige Arme.
Kærlighedens arme er åbne for at modtage jer og give jer fred for evigt.
20.55
Kroppen er egoets afgud/afgudinde; troen på synd gjort til kød og
derefter projiceret udad. Dette producerer det, der synes at være en mur
af kød omkring sindet, og holder
det som fange på et lille bitte sted af rum og tid, forpligtet til død
og kun givet et øjeblik til at sukke og sørge og dø til ære for sin
herre/frue. Og dette uhellige øjeblik synes at være livet; et øjeblik af
fortvivlelse, en lille ø med tørt sand, berøvet
vand og indstillet usikkert på glemsel. Her stopper Guds SønDatter
kortvarigt for at tilbyde sin hengivenhed til dødens afguder/afgudinder
og derefter gå videre. Og her er hanhun mere død end levende. Dog er det
også her, hanhun vælger igen mellem afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse og
kærlighed.
20.56
Her bliver det givet hamhende at vælge at bruge dette øjeblikkelig til
at hylde kroppen eller lade sig selv blive givet frihed fra den. Her kan
hanhun acceptere det hellige øjeblik, tilbudt hamhende til at erstatte
det uhellige, hanhun valgte før. Og her kan hanhun lære, forhold er
hanshendes frelse og ikke hanshendes undergang. Du, der lærer dette, kan
stadigt være bange, men du er ikke gjort ubevægelig. Det hellige øjeblik
er af større værdi for dig nu end dets uhellige tilsyneladende
modstykke, og du har lært, at du virkelig kun ønsker ét. Dette er ikke
tiden til tristhed. Måske forvirring, men næppe modløshed.
20.57
Du har et virkeligt forhold, og det har
mening. Det er så lig dit virkelige forhold til Gud, som ligeværdige
ting er lig hinanden. Afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse er fortid og
meningsløs. Måske frygter I hinanden lidt endnu; måske forbliver en
skygge af frygt for Gud hos dig. Dog, hvad er det for de, der er blevet
givet ét ægte forhold hinsides
kroppen? Kan de længe blive holdt tilbage fra at se på
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt? Og kan de
længe tilbageholde erindringen om deres forhold til deres FaderModer fra
sig selv og holde erindringen om HansHendes kærlighed adskilt fra deres
bevidsthed?
20.58
Vi har sagt meget om uoverensstemmelser mellem midler og mål, og hvordan
disse må blive bragt på linje, før dit hellige forhold kun kan bringe
dig glæde. Men vi har også sagt, midlerne til at opfylde Helligåndens
mål vil komme fra den samme Kilde, som Hendes formål gør. Da det er så
enkelt og direkte, har dette kursus intet i sig, der ikke stemmer
overens. De tilsyneladende uoverensstemmelser eller dele, du finder
vanskeligere end andre, er blot symptomer på områder, hvor midler og mål
stadigt er uoverensstemmende. Og dette fremkalder stort ubehag. Dette
behøver ikke være sådan. Dette kursus kræver næsten intet af dig. Det er
umuligt at forestille sig ét, der beder om så lidt eller kunne tilbyde
mere.
20.59
Den periode med ubehag, der følger den pludselige ændring i et forhold
fra synd til hellighed, burde nu næsten være forbi. I det omfang du
stadigt oplever det, afviser du at overlade midlerne til Hende, Der
ændrede formålet. Du anerkender, du ønsker målet. Er du ikke også villig
til at acceptere midlerne? Hvis du ikke er, lad os indrømme, at du
er inkonsekvent. Et formål bliver opnået med midler, og hvis du ønsker
et formål, må du også være villig til at ønske midlerne. Hvordan kan man
være oprigtig og sige: ”Jeg vil have dette frem for alt andet, og dog
ønsker jeg ikke lære midlerne til at få det”?
20.60
For at opnå målet bad Helligånden virkeligt om lidt. Hun beder ikke om
mere for også at give midlerne. Midlerne er underordnet målet. Og når du
tøver, er det, fordi formålet skræmmer dig og ikke midlerne. Husk dette,
for ellers vil du begå den fejl at tro, midlerne er vanskelige. Dog,
hvordan kan de være vanskelige, hvis de blot bliver givet dig? De
garanterer målet, og de er perfekt på linje med det. Før vi ser lidt
nærmere på dem, husk, at hvis du tænker, de er umulige, er dit ønske om
formålet blevet rystet. For hvis et mål er muligt at nå, må midlerne til
at gøre det også være mulige.
20.61
Det er umuligt at se din
broder/søster som syndfri og dog se på ham/hende som en krop. Er dette
ikke fuldkommen i overensstemmelse med målet om hellighed? For hellighed
er blot resultatet af at lade syndens virkninger blive løftet, så det,
der altid var sandt, bliver anerkendt. At se en syndfri krop
er umuligt, for hellighed er positiv, og kroppen er blot neutral. Den er
ikke syndig, men heller ikke syndfri. Som intet, som den er, kan kroppen
ikke meningsfuldt blive udstyret med
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens eller egoets
egenskaber. Begge må være en fejl, for begge anbringer egenskaberne,
hvor de ikke kan være. Og begge må blive ophævet for sandhedens formål.
20.62
Kroppen er det middel, ved
hvilket egoet prøver at få det uhellige forhold til at virke virkeligt.
Det uhellige øjeblik er
kroppenes tid. Men formålet
her er synd. Den kan ikke blive opnået andet end i illusion, og således
er illusionen om en broder/søster som krop helt i overensstemmelse med
uhellighedens formål. På grund af denne overensstemmels forbliver
midlerne udenfor tvivl, så længe målet bliver værdsat. Syn tilpasser sig
ønske, for syn er altid sekundært i forhold til ønsket. Og hvis du ser
kroppen, har du valgt dom og ikke syn. For syn, ligesom forhold, har
ingen grader. Du enten ser eller
ej.
20.63
Den, der ser en broders/søsters krop, har lagt en dom på ham/hende og
ser ham/hende ikke. Han/hun ser ham/hende ikke rigtig som syndig;
han/hun ser ham/hende ikke overhovedet. I syndens mørke er han/hun
usynlig. Han/hun kan kun forestilles i mørket, og det er her, de
illusioner, du rummer om ham/hende, ikke bliver holdt opmod hans/hendes
virkelighed. Her bliver illusioner og virkelighed holdt adskilte. Her
bliver illusioner aldrig bragt til sandhed og altid skjult for den. Og
her i mørket bliver din broders/søsters virkelighed fantaseret som en
krop i uhellige forhold med andre kroppe, der tjener syndens sag et
øjeblik, før han/hun dør.
20.64
Der er bestemt en forskel på denne forfængelige forestilling og syn.
Forskellen ligger ikke i dem, men i deres formål. Begge er kun et
middel, hver især passende til målet, som det anvendes til. Ingen af dem
kan tjene den andens formål, for hver enkelt er et valg af formål,
anvendt på dets vegne. Hver især er meningsløst uden målet, som det var
beregnet til, og det er heller ikke værdsat som en adskilt ting adskilt
fra hensigten. Midlerne virker virkelige, fordi målet bliver værdsat. Og
dom har ingen værdi, medmindre målet er synd.
20.65
Kroppen kan ikke blive set på, undtagen gennem dom. At se kroppen er
tegnet på, at du mangler syn og har fornægtet de midler, Helligånden
tilbyder dig til at tjene Hendes formål. Hvordan kan et hellig forhold
opnå sit formål gennem syndens midler? Dom, lærte du dig selv; syn læres
af Hende, Der ville ophæve din undervisning. Hendes Syn kan ikke se
kroppen, fordi det ikke kan se på synd. Og således fører det dig til
virkeligheden. Din hellige broder/søster, hvis syn er din befrielse, er
ingen illusion. Forsøg ikke at se ham/hende i mørke, for dine
forestillinger om ham/hende vil virke ægte der. Du lukkede dine øjne for
at udelukke ham/hende. Således var dit formål, og så længe dette formål
synes at have nogen som helst mening, vil midlerne til at opnå det blive
vurderet som værd at se, og så vil du ikke se.
20.66
Dit spørgsmål burde ikke være: "Hvordan kan jeg se min broder/søster
uden kroppen?" Spørg kun: "Ønsker jeg virkelig at se ham/hende syndfri?"
Og efterhånden, som du spørger, glem ikke, at hans/hendes syndfrihed er
din undslippelse fra frygt.
Frelse er Helligåndens mål. Midlet er syn. For det, den seende ser på,
er syndfrit. Ingen, der elsker, kan dømme, og det, han/hun ser er
fri for fordømmelse. Og det, han/hun ser, lavede han/hun ikke, for det
blev givet ham/hende at se ligesom synet, der gjorde hans/hendes seen
mulig.
20.67
Syn vil først komme til dig i glimt, men de vil være nok til at vise dig
det, der er givet dig, der ser din broder/søster syndfri. Sandhed bliver
genoprettet til dig gennem dit ønske, som den blev mistet for dig gennem
dit ønske om noget andet. Åbn det hellige sted, som du lukkede af ved at
værdsætte dette "noget andet", og det, der aldrig blev mistet, vil
stilfærdigt vende tilbage. Det er blevet frelst for dig. Syn ville ikke
være nødvendigt, var dom ikke blevet lavet. Ønsk nu dens hele ophævelse,
og det bliver gjort for dig.
20.68
Ønsker du ikke at kende din egen identitet? Ville du ikke lykkeligt
bytte dine tvivl med sikkerhed? Ville du ikke villigt være fri for
elendighed og lære igen om glæde? Dit hellige forhold tilbyder alt dette
til dig. Som det blev givet dig, således vil dets virkning være. Og da
dets hellige formål ikke blev lavet af dig, er det middel, hvormed dets
lykkelige afslutning er din, heller ikke af dig. Glæd dig over det, der
er dit, blot ved at bede om det, og tænk ikke, at du behøver lave midler
eller mål. Alt dette bliver givet dig, som ikke ville se din
broder/søster som andet end syndfri. Alt dette er givet og venter kun på
dit ønske om at modtage det. Syn bliver givet frit til de, der beder om
at se.
20.69
Din broders/søsters syndfrihed bliver givet dig i skinnende lys til at
se på med Helligåndens syn og til at finde glæde i sammen med Hende. For
fred vil komme til alle, der beder om den med et virkeligt ønske og
oprigtighed i formål, delt med Helligånden og ét med Hende om det,
frelse er. Så vær villig til at se din broder/søster syndfri, så
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kan rejse sig foran dit
syn og give dig glæde. Og anbring ingen værdi i din broders/søsters
krop, som fastholder ham/hende i illusioner om det, han/hun er. Det er
hans/hendes ønske at se sin syndfrihed, som det er dit. Og velsign Guds
SønDatter i dit forhold, og se heller ikke det i hamhende, du har gjort
hamhende til.
20.70
Helligånden garanterer, at det, Gud ville og gav jer, skal være jeres.
Dette er jeres formål nu, og synet, der gør det jeres, er rede til at
blive givet. I har synet, der gør det muligt for hver enkelt at se
kroppen ikke. Og når I ser på hinanden, vil I se et alter for jeres
FaderModer, helligt som Gudsriget, der lyser med strålende renhed og
glitrende af de skinnende liljer, I lagde på det. Hvad kan I værdsætte
mere end dette? Hvorfor tror I, at kroppen er et bedre hjem, et mere
sikkert husly for Guds SønDatter? Hvorfor vil I hellere se på den end på
sandheden? Hvordan kan ødelæggelsesmotoren blive foretrukket og valgt
til at erstatte det hellige hjem, Helligånden tilbyder, hvor Hun vil bo
sammen med jer?
20.71
Kroppen er tegnet på svaghed, sårbarhed og tab af magt. Kan sådan en
frelser/frelserinde hjælpe dig? Ville du henvende dig i din fortvivlelse
og dit behov for hjælp til de hjælpeløse? Er det ynkeligt lille det
perfekte valg at kalde på for styrke? Dom vil synes at gøre din
frelser/frelserinde svag. Dog er det dig, der har brug for hans/hendes
styrke. Der er intet problem, ingen begivenhed eller situation, ingen
forvirring, som syn ikke vil løse. Alt bliver forløst, når det bliver
set på med syn. For dette er ikke dit
syn og bringer med sig de love, der er elsket af Hende, Hvis syn det er.
20.72
Alting, set på med syn, falder blidt på plads i overensstemmelse med
lovene, bragt til det af Hendes rolige og sikre syn. Målet for alting,
Hun ser på, er altid sikkert. For det vil opfylde Hendes formål, set i
utilpasset form og perfekt egnet til at imødekomme det.
Ødelæggelsestrang bliver mildhed, og synd bliver vendt til velsignelse
under Hendes blide blik. Hvad kan kroppens øjne opfatte med magt til at
korrigere? Dens øjne tilpasser
sig til synd ude af stand til at overse den i nogen form og ser den
overalt, i alting. Se gennem dens øjne, og alting vil stå fordømt foran
dig. Alt det, der kunne frelse dig, vil du aldrig se. Dit hellige
forhold, kilden til din frelse, vil blive berøvet mening, og dets
helligste formål frarøvet midler til dets fuldførelse.
20.73
Dom er kun et legetøj, et indfald, det meningsløse middel til at spille
dødens tomgangsspil i din fantasi. Men syn sætter alle ting på plads og
bringer dem blidt indenfor Gudsrigets loves venlige svingning. Hvad nu,
hvis du anerkendte, denne verden er en hallucination? Hvad nu, hvis du
virkelig forstod, at du fandt på den? Hvad nu, hvis du indså, at de, der
ser ud til at gå rundt i den for at synde og dø, angribe og myrde og
ødelægge sig selv, er fuldstændigt uvirkelige? Kunne du have tro på det,
du ser, hvis du accepterede
dette? Og ville du se det?
20.74
Hallucinationer forsvinder, når de bliver anerkendt for det, de er.
Dette er helbredelsen og midlet. Tro dem ikke, og de er borte. Og alt,
du behøver at gøre, er at erkende, at du gjorde dette. Når du først accepterer denne enkle kendsgerning og
tager den magt til dig selv, du gav dem, bliver du befriet fra dem. En
ting er sikker - hallucinationer tjener et formål, og når dette formål
ikke længere opretholdes, forsvinder de. Derfor er spørgsmålet aldrig,
om du ønsker dem, men altid, ønsker du det formål, som de tjener? Denne
verden ser ud til at rumme mange formål, hver enkelt forskelligt og med
forskellige værdier. Dog er de alle de samme. Igen er der ingen grader
andet end et tilsyneladende hierarki af værdier.
20.75
Kun to formål er mulige. Og ét er synd, det andet hellighed. Intet er
der imellem, og hvilket, du vælger, afgør det, du ser. For det, du ser,
er blot, hvordan du vælger at nå dit mål. Hallucinationer tjener til at
opfylde vanviddets mål. De er de midler ved hvilke den ydre verden,
projiceret indefra, tilpasser sig til synd og synes at være vidne til
dens virkelighed. Det er stadigt sandt, at intet er udenfor. Dog på
ingenting bliver alle projektioner lavet. For det er projektionen, der
giver "ingenting" al den mening, som den rummer.
20.76
Det, der ikke har nogen mening, kan ikke blive opfattet. Og mening
kigger altid indeni at finde sig selv og så
se ud. Al mening, som du giver verden udenfor, må således afspejle det
syn, du så indeni; eller bedre, hvis du så overhovedet eller blot dømte
imod. Syn er det middel, hvorved Helligånden oversætter dine mareridt
til glade drømme; dine vilde hallucinationer, der viser dig alle de
skræmmende resultater af fantaseret synd til de stille og beroligende
syn med hvilke, Hun ville erstatte dem. Disse blide syn og lyde bliver
set lykkeligt på og hørt med glæde. De er Hendes erstatning for alle de
frygtindgydende syn og skrigende lyde, egoets formål bragte til din
rædselslagne bevidsthed. De træder væk fra synd, minder dig om, at det
ikke er virkeligheden, der skræmmer dig, og at de fejl, som du lavede,
kan blive rettet.
20.77
Når du har set på det, der syntes frygtindgydende og set det forandre
sig til syn af yndighed og fred; når du har set på scener med vold og
død og iagttaget dem forandre sig til rolige syn af haver under åbne
himler, med klart, livgivende vand, der løber lykkeligt ved siden af
dem i dansende bække, der aldrig tørrer ud, hvem behøver at overtale
dig til at acceptere synets gav? Og efter syn, hvem er der, som kunne
afvise det, der må komme efter? Tænk lige et øjeblik bare på dette - du
kan beskue den hellighed, Gud gav Sin SønDatter. Og du behøver aldrig at
tro, at der er noget andet for dig at se.
21.1
Projektion laver opfattelse. Den verden, du ser, er det, du gav den,
intet mere end det. Men selvom det ikke er mere end det, er det ikke
mindre. Derfor, for dig, er den vigtig. Den er vidnet til din
sindstilstand, det udvendige billede af en indre tilstand. Som en
mand/kvinde tænker, således opfatter han/hun den. Derfor, forsøg ikke at
ændre verden, men ville at skifte mening om
verden. Opfattelse er et resultat,
ikke en årsag. Og det er derfor, en rækkefølge af vanskeligheder ved
mirakler er meningsløs. Alting, set på med syn, er helbredt og helligt.
Intet opfattet uden det betyder ikke noget som helst. Og hvor der ingen
mening er, er der kaos.
21.2
Forbandelse er din dom over dig selv, og dette vil
du projicere på verden. Se den som forbandet, og alt det, du ser,
er det, du gjorde for at såre Guds SønDatter. Hvis du beskuer ulykke og
katastrofe, prøvede du på at korsfæste hamhende. Hvis du ser hellighed
og håb, sluttede du dig til Guds vilje om at sætte hamhende fri. Der er
ikke noget valg, der ligger mellem disse to beslutninger. Og du vil
se vidnet til det valg, du har lavede, og lære fra dette at anerkende
hvilket et, du valgte. [Den verden, du ser, viser dig kun, hvor meget
glæde du har tilladt dig selv
at se i dig og acceptere som din.
Og hvis dette er dens
betydning, så må magten til at give
den glæde ligge indeni dig.]
21.3
Glem aldrig, den verden, de synsløse "ser" må være fantaseret, for
hvordan, den virkelig ser ud, er ukendt for dem. De må udlede det, der
kunne blive set, fra for evigt indirekte beviser og rekonstruere deres
konklusioner efterhånden, som de snubler og falder på grund af det, de
ikke anerkendte, eller gå uskadte gennem åbne døre, som, de troede, var
lukkede. Og sådan er det med dig. Du ser ikke. Dine stikord til
konklusioner er forkerte, og så snubler du og falder ned på de sten, du
ikke anerkendte, men fejler i at være bevidst om, at du kan
gå gennem de døre, du troede var lukkede, men som står åbne foran ikke
seende øjne og venter på at byde dig velkommen.
21.4
Hvor tåbeligt det er at forsøge at bedømme det, der kunne blive set i
stedet. Det er ikke nødvendigt at fantasere sig til, hvordan verden må
se ud. Den må blivet set, før du anerkender den for det, den er. Du kan
blive vist hvilke døre, der er åbne, og du kan se, hvor sikkerhed ligger
og hvilken vej, der fører til mørke, hvilken til lys. Dom vil altid
give dig falske retninger, men syn
viser dig, hvor gå hen. Hvorfor skulle du gætte?
21.5
Det er intet behov at lære gennem smerte. Og blide lektioner bliver
erhvervet glædesfyldt og bliver husket med glæde. Det, der giver jer
lykke, ønsker I at lære og ikke glemme. Det er ikke dette, I ville
fornægte. Jeres spørgsmål er,
om de midler, hvormed dette kursus bliver lært, vil bringe til jer den glæde, det lover. Hvis I troede, det ville, ville
indlæringen af det ikke være noget problem. I er ikke glade elever
endnu, fordi I stadigt er usikre på, om syn giver jer mere end dom gør, og I har lært, at begge kan I ikke få.
21.6
De blinde bliver vant til deres verden ved hjælp af deres tilpasning til
den. De tror, de ved, hvordan de skal finde rundt i den. De lærte det,
ikke gennem glade lektioner, men gennem den strenge nødvendighed af
grænser, de troede, de ikke kunne overvinde. Og stadigt tror de på dette
og har disse lektioner kære og klynger sig til dem, fordi
de ikke kan se. De forstår ikke lektionerne holder
dem blinde. Dette tror de ikke. Og så beholder de den verden, de lærte
at "se" i deres fantasi, i troen på, at deres valg er den eller
ingenting. De hader den verden, de lærte gennem smerte. Og alting, de
tænker, er i den, tjener til at minde dem om, at de er ufuldstændige og
bittert underpriviligerede.
21.7
Således definerer de deres
liv, og hvor de bor, og tilpasser sig det, som de tror, de skal, bange
for at miste det lidt, som de har. Og sådan er det med alle, der ser
kroppen som alt, hvad de har, og som alle deres brødre/søstre har. De
prøver at nå hinanden, og de fejler og fejler igen. Og de tilpasser sig
ensomhed, da de tror på at, at beholde kroppen er at redde det lidt,
som de har. Lyt og prøv at tænke over, om du husker det, vi vil tale om
nu.
21.8
Lyt - måske fanger du en antydning af en ældgammel tilstand, ikke helt
glemt; vagt, måske, og dog ikke fuldstændigt ubekendt, som en sang, hvis
navn længe er glemt, og de omstændigheder hvori du hørte den
fuldstændigt ikke husket. Ikke hele sangen er blevet hos dig, men bare
et lille melodistump, ikke knyttet til noget personligt eller et sted
eller noget som helst andet. Men du husker fra bare lige denne lille
del, hvor yndig var sangen, hvor vidunderlige omgivelserne hvori du
hørte den, og hvordan du elskede de, der var der og lyttede sammen med
dig.
21.9
Noderne er ingenting. Dog har du holdt dem hos dig, ikke for dem selv,
men som en blød påmindelse om det, der ville få dig til at græde, hvis
du huskede, hvor kært det var for dig. Du kunne huske, dog er du bange,
da du tror, du ville miste den verden, du lærte siden da. Og dog ved du,
at intet i den verden, du lærte, er dig halvt så kært som dette. Lyt og
se, om du husker en ældgammel sang, du kendte for så længe siden og
holdt mere kær end nogen som helst melodi, du lærte dig selv at
værdsætte siden.
21.10
Hinsides kroppen, hinsides solen og stjernerne, forbi alting, du ser og
dog på en eller anden måde bekendt, er en bue af gyldent lys, der
udvider sig efterhånden, som du ser ind i en stor og skinnende cirkel.
Og hele cirklen fyldes med lys foran dine øjne. Kanterne på cirklen
forsvinder, og det, der er i den, er ikke længere indeholdt overhovedet.
Lyset udvider sig og dækker alting, udvider sig til uendelighed, skinner
for evigt og uden brud eller begrænsning noget som helst sted. Indeni
den er alting sluttet sammen i perfekt kontinuitet. Det er heller ikke
muligt at forestille sig, at noget som helst kunne være udenfor, for der
er ingen steder, at dette lys ikke er.
21.11
Dette er synet af Guds SønDatter, som du kender godt. Her er synet af
hamhende, der kender sin FaderModer. Her er erindringen om det, du er -
en del af dette, med det hele indeni og sluttet sammen med alt lige så
sikkert, som alt er sluttet sammen i dig. Accepter det syn, der kan vise
dig dette og ikke kroppen. Du
kender den ældgamle sang og kender den godt. Intet vil nogensinde være
så kært for dig som denne ældgamle salme [af kærlighed], Guds SønDatter
stadigt synger til sin FaderModer.
21.12
Og nu kan de blinde se, for den samme sang, de synger til ære for deres
SkaberManifestor, giver også lovprisning til dem. Den blindhed, som de
lavede, vil ikke modstå erindringen om denne sang. Og de vil se på synet
af Guds SønDatter og huske, hvem hanhun er, de synger om. Hvad er et
mirakel andet end denne erindring? Og hvem er der, i hvem denne
erindring ikke ligger? Lyset i én vækker det i alle. Og når I ser det i
hinanden, vil I huske det
for alle.
21.13
Vi har gentaget hvor lidt, der bliver bedt dig om om for at lære dette
kursus. Det er den samme lille villighed, du behøver, for at få hele dit
forhold forvandlet til glæde; den lille gave, du tilbyder til
Helligånden, for hvilken Hun giver dig alt; det meget lidt, frelse
hviler på; det lille bitte tankeskift, hvormed korsfæstelsen bliver
ændret til genopstandelse. Og da det er sandt, er det så enkelt, at det
ikke kan fejle i at blive fuldstændigt forstået. Afvist ja, men ikke
tvetydigt. Og hvis du vælger imod det nu, vil det ikke være, fordi det
er uklart, men snarere at denne lille omkostning efter din vurdering
syntes at være for meget til at betale for fred.
21.14
Dette er den eneste ting, du behøver at gøre for syn, lykke, frisættelse
fra smerte og den komplette undslippelse fra synd, alt sammen kan blive
givet dig. Sig kun dette, men mén det uden forbehold, for her ligger
frelsens magt:
21.15 Jeg er ansvarlig
for det, jeg ser. Jeg valgte de følelser, jeg oplever, og jeg
besluttede det mål, jeg ville opnå. Og alting, der ser ud til at ske
med mig, bad jeg om og modtog, som jeg havde bedt om.
21.16
Bedrag ikke dig selv længere med, at du er hjælpeløs i lyset af det, der
bliver gjort mod dig. Anerkend bare, at du har taget fejl,
og alle virkninger af dine fejl vil forsvinde.
21.17
Det er umuligt, at Guds SønDatter blot bliver drevet af begivenheder
udenfor hamhende. Det er umuligt, at de begivenheder, der kommer til
hamhende, ikke var hanshendes valg. Hanshendes beslutningsmagt er
bestemmeren i enhver situation, hanhun synes at finde sig selv i ved
tilfældighed eller uheld. Ingen ulykke eller tilfældighed er mulig i
universet, som Gud skabtemanifesterede det, udenfor hvilket der ikke er
noget. Lid, og du besluttede, at synd var dit mål. Vær lykkelig, og du
gav beslutningsmagten til Hende, der må beslutte sig for Gud for dig.
Dette er den lille gave, du tilbyder til Helligånden, og endog denne gav
Hun dig til at give dig selv. For med denne gave er du givet magten til
at frigive din frelser/frelserinde, så han/hun kan give frelse til dig.
21.18
Giv derfor ikke dette lille tilbud modstræbende. Tilbagehold det, og du
beholder verden, som du nu ser den. Giv den væk, og alting, du ser, går
væk med den. Aldrig blev så meget givet for så lidt. I det hellige
øjeblik bliver denne udveksling gennemført og opretholdt. Her er den
verden, du ikke ønsker bragt til den, du gør. Og her bliver den, du gør,
givet dig, fordi du ønsker
den. Dog for dette må magten i din ønsken først blive anerkendt. Du må
acceptere dens styrke og ikke
dens svaghed. Du må opfatte, at det, der er stærkt nok til at lave en
verden, kan give slip i den og kan acceptere korrektion, hvis det er
villigt til at se, at det var forkert.
21.19
Den verden, du ser, er kun tomgangsvidnet til, at du havde ret. Dette
vidne er sindsygt. Du trænede det i dets vidnesbyrd, og da det gav det
tilbage til dig, lyttede du og overbeviste dig selv om, at det, det så,
var sandt. Du gjorde dette mod dig
selv. Se kun dette, og du vil også se, hvor cirkulær er
begrundelsen, på hvilken din "seen" hviler . Dette blev ikke givet dig.
Dette var din gave til dig og til din broder/søster. Så vær villig til
at få den taget fra ham/hende og blive erstattet med sandhed. Og
efterhånden, som du ser på forandringen i ham/hende, vil det blive givet
dig at se det i dig selv.
21.20
Måske ser du ikke behovet for dig til at give dette lille tilbud. Så se
nærmere på det, det er. Og se ganske enkelt i det hele ombytningen af adskillelse med
frelse. Alt det, egoet er, er en idé om, at det er muligt, at ting kunne
ske med Guds SønDatter uden
hanshendes vilje og dermed uden hanshendes SkabersManifestors Vilje,
Hvis Vilje ikke kan blive
adskilt fra hanshendes egen.
21.21
Dette er Guds SønsDatters erstatning
for hanshendes vilje, et vanvittigt oprør mod det, der må for evigt
være. Dette er erklæringen om, at hanhun har magten til at gøre Gud
magtesløs og således tage den for sig selv og efterlade sig selv uden
det, Gud har villet for hamhende. Dette er den vanvittige idé, I har
helligjort på jeres altre, og som I tilbeder. Og noget som helst, der
truer dette, synes at angribe jeres tro, for her er den investeret. Tænk
ikke, at I er troløse, for jeres tro på og tillid til dette er virkeligt
stærk.
21.22
Helligånden kan let nok give dig tro på hellighed og syn til at se den.
Men du har ikke efterladt alteret åbent og ubesat, hvor gaverne hører
hjemme. Hvor de skulle være,
har du opsat dine afguder/afgudinder til noget andet. Denne anden vilje,
der ser ud til at fortælle dig det, der må ske, gav du virkelighed. Og
det, der ville vise dig andet, må derfor synes uvirkeligt. Alt, hvad der
bliver bedt dig om, er at give plads til sandhed. Du bliver ikke bedt om
at lave eller gøre det, der ligger hinsides din forståelse. Alt, hvad du
bliver bedt om at gøre, er at lade
det komme ind; blot for at stoppe din indblanding i det, der vil
ske af sig selv; helt enkelt at anerkende igen tilstedeværelsen af
det, du troede, du gav væk.
21.23
Vær villig et øjeblik til at lade dine altre være fri for det, du
anbragte på dem, og det, der virkelig er der, kan
du ikke fejle i at se. Det hellige øjeblik er ikke et øjeblik af
skabelsemanifestation, men af anerkendelse. For anerkendelse kommer af
syn og udsat dom. Kun da er det muligt at kigge indad og se det, der må
være der, klart synligt og fuldstændigt uafhængigt af indblanding og
dom. Ophævelse er ikke din opgave, men det er
op til dig at byde den velkommen eller ej. Tro og ønske går hånd i hånd,
for alle tror på det, han/hun ønsker.
21.24
Vi har allerede sagt, at ønsketænkning er, hvordan egoet håndterer det,
det ønsker for at lave det sådan. Der er ingen bedre demonstration af
ønskets magt og derfor af tro, for at få dets mål til at synes virkelige
og mulige. Tro på det uvirkelige fører til tilpasninger af virkeligheden
for at få den til at passe til vanvidddets mål. Syndens mål fører til
opfattelsen af en skræmmende verden for at retfærdiggøre dens formål.
Det, du ønsker, vil du se. Og
hvis dets virkelighed er falsk, vil du opretholde det ved ikke at indse
alle de justeringer, du har indført for at gøre det sådan.
21.25
Når syn bliver fornægtet, bliver sammenblanding af årsag og virkning
uundgåelig. Formålet bliver nu at holde årsagen til virkningen uklar og
få virkning til at fremtræde som værende en årsag.
Denne tilsyneladende uafhængighed af virkning gør det mulig at betragte
den som stående for sig selv og i stand til at tjene som en årsag til de
begivenheder og følelser, dens ophavsmand/kvinde mener, den forårsager.
For længe siden talte vi om dit ønske om at skabemanifestere din egen
SkaberManifestor og være fadermoder og ikke SønDatter til HamHende.
Dette er det samme ønske. SønnenDatteren er virkningen, hvis årsag
hanhun ville fornægte. Og så synes hanhun at være årsagen, der producerer virkelige virknnger. Intet kan have
virkninger uden en årsag, og at forveksle de to er blot at fejle i at
forstå dem begge.
21.26
Det er lige så nødvendigt, at du anerkender, du lavede den verden, du
ser, som at du anerkender, at du ikke skabtemanifesterede dig selv. De
er den samme fejltagelse. Intet, ikke skabtmanifesteret af din
SkaberManifestor, har nogen som helst indflydelse på dig. Og hvis du
tror det, du har lavet, kan fortælle dig, hvad du ser og føler og
anbringe din tro på dets evne til at gøre det, fornægter du din
SkaberManifestor og tror, at du lavede dig selv. For hvis du tror,
at den verden, du lavede, har magt til at gøre dig til det, den vil,
forveksler du SønDatter og FaderModer, virkning og Kilde.
21.27
SønnenDatterens skabelsermanifestationer er som hanshendes FadersModers.
Dog ved at skabemanifestere dem bedrager SønnenDatteren ikke sig selv
med, at hanhun er uafhængig af sin Kilde. Hanshendes forening med Den er
Kilden til hanshendes skabelsemanifestation. Adskilt fra denne har hanhun ingen magt til at skabemanifestere, og
det, hanhun laver er meningsløst. Det ændrer intet i
skabelsemanifestation, “og er fuldstændigt afhængigt af vanviddet hos
ham/hende, der lavede det, og kan ikke tjene til at retfærdiggøre
vanviddet”. Din broder/søster tror, at han/hun lavede verden sammen
med dig. Således fornægter han/hun skabelsemanifestation. Sammen med dig
tænker han/hun, den verden, han/hun lavede, lavede ham/hende. Således benægter
han/hun, at han/hun lavede den.
21.28
Dog er sandheden, at I blev begge skabtmanifesteret af en kærlig
FaderModer, Der skabtemanifesterede jer sammen og som én. Se det, der
"beviser" andet, og du fornægter hele din virkelighed. Men indrøm, at
alt det, der ser synes at stå mellem jer og holder jer fra hinanden og
adskilt fra jeres FaderModer, har I lavet i hemmelighed, og
frisættelsens øjeblik er kommet til jer. Alle dens virkninger er væk,
fordi dens kilde er blevet afdækket. Det er dens tilsyneladende
uafhængighed af dens kilde, der holdt dig som fange. Dette er den samme
vildledning som, at du er uafhængig af Kilden, af hvilken du blev
skabtmanifesteret og aldrig har forladt.
21.29
Alle specielle forhold har synd som deres mål. For de er forhandlinger
med virkeligheden, som den tilsyneladende forening bliver tilpasset.
Glem ikke dette - at forhandle er at sætte en grænse, og en hvilken som
helst broder/søster med hvem, du har et begrænset forhold, hader
du. Du kan forsøge at beholde forhandlingen i "retfærdighedens"
navn, sommetider forlange betaling af dig selv, måske oftere af den
anden. I "retfærdighedens" navn forsøger du således at lette den skyld,
der kommer fra forholdets accepterede formål. Og det er derfor,
Helligånden må forandre dets formål for at gøre det nyttigt for Hende og
uskadeligt for jer.
21.30
Hvis du accepterer denne forandring, har du accepteret idéen om at gøre
plads til sandheden. Kilden til synd er væk. Du kan forestille dig, at du stadigt oplever
dens virkninger, men det er ikke dit formål, og du ønsker den ikke længere. Ingen tillader et formål at blive
udskiftet, mens han/hun ønsker det, for intet er så værdsat og
beskyttet, som er et mål, sindet accepterer. Dette vil det følge, grumt
eller lykkeligt, men altid med tro og med den vedholdenhed, som troen
uundgåeligt bringer. Troens kraft bliver aldrig
anerkendt, hvis den bliver anbragt i synd. Men den bliver altid
anerkendt, hvis den bliver anbragt i kærlighed.
21.31
Hvorfor er det mærkeligt for dig, at tro kan flytte bjerge? Dette er
bestemt en lille bedrift for en sådan magt. For tro kan holde Guds
SønDatter i lænker, så længe hanhun tror, hanhun er
i lænker. Og når hanhun bliver befriet fra dem, vil det simpelthen være
fordi hanhun ikke længere tror på dem og trækker troen tilbage på, at de
kan fastholde hamhende og anbringer den i sin frihed i stedet. Det er
umuligt at anbringe ligeværdig tro i modsatte retninger. Den tro, du
giver synd, tager du væk fra
hellighed. Og det, du tilbyder hellighed, er blevet fjernet
fra synd.
21.32
Tro og overbevisning og syn er de midler, hvormed målet om hellighed
bliver nået. Gennem dem fører Helligånden dig til den virkelige verden
og væk fra alle illusioner, hvor din tro blev lagt. Dette er Hendes
retning, den eneste, Hun nogensinde ser. Og når du vandrer omkring,
minder Hun dig om, at der er
kun én. Hendes tro og Hendes overbevisning og syn er alle sammen til
dig. Og når du har accepteret dem fuldstændigt i stedet for dine, vil du
ikke længere have brug for dem. For tro og syn og overbevisning er kun
meningsfulde, før
sikkerhedstilstanden bliver nået. I Gudsriget er de ukendte. Dog bliver
Gudsriget nået gennem dem.
21.33
Det er umuligt, at Guds SønDatter mangler tro, men hanhun kan vælge,
hvor hanhun ville have den. Troløshed er ikke en mangel
på tro, men tro på ingenting.
Tro givet til illusioner mangler ikke magt, for med det tror Guds
SønDatter, at hanhun er magtesløs. Således er hanhun troløs overfor sig
selv, men stærk i tro på sine illusioner om
sig selv. For tro, opfattelse og overbevisning lavede du
som middel til at miste sikkerhed og finde synd. Denne vanvittige
retning var dit valg, og med din tro på det, du valgte, lavede du det,
du ønskede.
21.34
Helligånden har et brug for alle midler til synd, hvormed du søgte at
finde den. Men når Hun bruger dem, fører de væk
fra synd, fordi Hendes formål ligger i den modsatte retning. Hun ser de
midler, du bruger, men ikke
det formål, som du har lavet
dem til. Hun ville ikke tage dem fra dig, for Hun ser deres værdi som et
middel til det, Hun vil for dig. Du lavede opfattelse for, at du kunne
få lov til at vælge blandt dine brødre/søstre og lede efter synd med
dem. Helligånden ser opfattelse som et middel til at undervise dig i, at
synet af et helligt forhold er alt, hvad du ønsker
at se. Så vil du give din tro til hellighed og ønske og tro på den på
grund af dit ønske.
21.35
Tro og overbevisning bliver knyttet til syn, da alle de midler, der
engang tjente synd, nu omdirigeres til hellighed. For det, du tænker, er
synd, er begrænsning, og den,
du prøver at begrænse til kroppen, hader du, fordi du frygter. I din
afvisning af at tilgive ham/hende, ville du fordømme ham/hende til
kroppen, fordi midlet til synd er dyrebart for dig. Og så har kroppen
din tro og din overbevisning. Men hellighed ville sætte din
broder/søster fri og fjerne had ved at fjerne frygt, ikke som et
symptom, men ved dens kilde.
21.36
De, der ville befri deres brødre/søstre fra kroppen, kan ingen frygt have.
De har afstået fra midlet til synd ved at vælge at lade alle
begrænsninger blive fjernet. Når de ønsker at se på deres brødre/søstre
i hellighed, går overbevisningens og troens magt langt hinsides kroppen,
understøtter syn og hindrer
det ikke. Men først valgte de at anerkende, hvor meget deres tro havde
begrænset deres forståelse af verden, og ønsker at anbringe dens magt et
andet sted, hvis et andet synspunkt blev givet dem. Miraklerne, der
følger denne beslutning, bliver også født af tro. For alle, der vælger
at se bort fra synd, bliver givet syn og bliver ført til hellighed.
21.37
De, der tror på synd, må tænke, Helligånden beder om offer, for det er sådan, de tænker, deres
formål bliver opfyldt. Brødre/søstre, Helligånden ved, at offer intet
bringer. Hun laver ingen handelsaftaler. Og hvis du søger at begrænse
Hende, vil du hade Hende, fordi du er bange. Gaven, som Hun har givet
dig, er mere end noget som helst andet, der står på denne side af
Gudsriget. Øjeblikket for dens anerkendelse er nær. Slut i din
bevidsthed til det, der allerede
er blevet sammensluttet. Den tro, I giver hinanden, kan opnå dette. For
Hun, Der elsker verden, ser den for dig uden én plet af synd på den og i
uskylden, der gør synet af den lige så smukt som Gudsriget.
21.38
Din tro på offer har givet det stor magt i dit syn bortset fra, du ikke
indser, du ikke kan se på grund af det. For offer må blive afkrævet en krop af en anden
krop. Sindet kunne hverken bede om eller modtage det fra sig selv. Lige
så lidt kunne kroppen. Hensigten er i sindet, der prøver at bruge
kroppen til at udføre de midler til synd, som sindet
tror på. Således er sammenslutningen af sind og krop en uundgåelig tro
for de, der værdsætter synd. Og således er offer uvægerligt et middel
til begrænsning og dermed til had.
21.39
Tror du, Helligånden er optaget af dette?
Hun giver ikke det, det er Hendes formål at føre dig fra.
Du tænker, Hun ville berøve dig for dit bedste. Men "bedste" og
"berøvelse" er modsætninger og kan ikke meningsfuldt slutte sig sammen
på nogen som helst måde. Det er som at sige, at månen og solen er én,
fordi de kommer med nat og dag, og derfor må
de være sammensluttet. Dog er synet af den ene ikke andet end tegnet på,
den anden forsvandt ud af syne. Det er heller ikke muligt, at det, der
giver lys, er ét med det, der afhænger af mørke for at blive set. Ingen
af dem kræver offer af den anden. Dog, på den andens fravær
afhænger de hver især.
21.40
Kroppen blev lavet til at være et offer til synd, og i mørket bliver den
stadigt set sådan. Dog i lysets syn bliver den set på ganske anderledes.
Du kan have tro på den til at
tjene Helligåndens mål og give den magt til at tjene som middel til at
hjælpe de blinde til at se. Men i deres seen, ser de forbi
den, ligesom du gør. Den tro og den overbevisning, du gav den, tilhører
hinsides. Du gav opfattelse og overbevisning og tro fra sind til krop.
Lad dem nu blive givet tilbage til det, der frembragte dem, og stadigt
kan bruge dem til at frelse sig selv fra det, det lavede.
21.41
Helligånden vil aldrig lære dig, at du er syndig. Fejl vil Hun rette, men dette gør
ingen bange. Du er virkeligt bange for at se indad og se den synd, du
tror, er der. Dette ville du ikke være bange for at indrømme. Frygt i
forbindelse med synd bedømmer egoet til at være ganske passende og
smiler godkendende. Det har ingen frygt for at lade dig føle dig
skamfuld. Det tvivler ikke på din tro og tro på synd. Dets templer
ryster ikke på grund af dette. Din tro på, at synd er der, vidner ikke
om andet end dit ønske om, at den skal være der at se. Dette synes blot at være kilden til frygt.
21.42
Husk, at egoet ikke er alene. Dets styre er
behersket, og dets ukendte "fjende", Hvem det ikke engang kan se,
frygter det. Højt fortæller egoet dig ikke at se indad, for hvis du gør
det, vil dine øjne lyse på synd, og Gud vil slå dig blind. Dette tror
du, og så ser du ikke efter. Dog dette er ikke egoets skjulte frygt,
heller ikke din, der tjener det. Virkeligt højrøstet erklærer egoet, at
det er - for højt og for
ofte. For nedenunder dette konstante råb og denne hektiske proklamering
er egoet ikke sikker på, det er sådan. Nedenunder din frygt for at se
indad på grund af synd er endnu en frygt og en, der får egoet til at
skælve.
21.43
Hvad hvis du så indad og ingen
synd så? Dette "skræmmende" spørgsmål er et, egoet aldrig
stiller. Og du, der spørger det nu, truer egoets hele forsvarssystem for
alvorligt til, at det vil besvære sig med at foregive, det er din ven.
De, der har sluttet sig sammen med deres brødre/søstre, har frigjort sig fra deres tro på, at deres identitet ligger i
egoet. Et helligt forhold er et, hvori du slutter dig til det, der er en
del af dig i sandhed. Og din
tro på synd er allerede
blevet rystet, og du er heller ikke helt uvillig nu til at se indad og
ikke se den.
21.44
Din befrielse er stadigt kun delvis - stadigt begrænset og ufuldstændig,
dog født indeni dig. Ikke helt vanvittig, har du været villig til at se
på meget af din sindssyge og anerkende dens vanvid. Din tro bevæger sig
indad, forbi sindssyge og videre til fornuft. Og det, din fornuft
fortæller dig nu, ville egoet ikke høre. Helligåndens formål blev
accepteret af den del af dit sind, som egoet ikke kender til. Du gjorde heller ikke. Og dog er denne del, som du nu identificerer
dig med, ikke bange for at se på sig selv. Den kender ingen synd. Hvordan kunne den ellers være blevet villig til
at se Helligåndens formål som sit eget?
21.45
Denne del har set din broder/søster og genkendt ham/hende fuldstændigt
siden tiden begyndte. Og den ønskede intet andet end at slutte sig
sammen med ham/hende og at være fri igen, som den engang var. Den har
ventet på frihedens fødsel, frigørelsens accept, for at komme til dig.
Og nu anerkender du, at det ikke var egoet, der sluttede sig til
Helligåndens formål, og så må
der være noget andet. Tro ikke, at dette
er vanvid. For dette fortæller din fornuft
dig, og det følger perfekt fra det, du allerede har lært.
21.46
Der er ingen inkonsekvens i det, Helligånden underviser i. Dette er de tilregneliges
ræsonnement. I har opfattet egoets galskab og er ikke blevet gjort
bange, fordi I ikke valgte at tage del i det. Nogle gange bedrager det
jer stadigt. Dog, i jeres mere tilregnelige øjeblikke, vækker dets
skrålen ingen rædsel i jeres hjerter. For I har indset, at alle de
gaver, det ville trække tilbage fra jer i raseri over jeres
"formastelige" ønske om at kigge indenad, ønsker
I ikke. Et par resterende nipsgenstande ser stadigt ud til at skinne og
fange jeres øje. Alligevel ville I ikke "sælge" Gudsriget for at få dem.
21.47
Og nu er egoet bange. Dog
det, det hører med rædsel, hører den anden del som den sødeste musik -
den sang, den længtes efter at høre, siden egoet først kom ind i jeres
sind. Egoets svaghed er dens styrke. Frihedens sang, der synger en anden
verdens lovprisninger, bringer håb om fred til den. For den husker Gudsriget, og nu ser den, at Gudsriget omsider er kommet til
jorden, hvorfra egoets styre har holdt det ude så længe. Gudsriget er
kommet, fordi det fandt et hjem i jeres forhold på jorden. Og jorden kan
ikke længere beholde det, der er blevet givet Gudsriget som dets eget.
21.48
Se blidt på hinanden, og husk, egoets svaghed bliver åbenbaret i begge
jeres syn. Det, det ville holde adskilt, har mødtes og sluttet sig
sammen, og ser frygtløst på egoet. Små børn, uskyldige i synd, følger
med glæde vejen til sikkerhed. Bliv ikke tilbageholdt af frygtens
sindssyge insistering på, at sikkerhed ligger i tvivl. Dette har ingen
mening. Hvad gør det dig, hvor højt det bliver proklameret? Det
meningsløse bliver ikke gjort meningsfuldt af gentagelse og højtråben.
Den stille vej er åben. Følg den med glæde og spørg ikke om det, der må
være sådan.
21.49
Opfattelse vælger og laver den verden, du ser. Den udvælger bogstaveligt
talt det, som sindet dikterer. Lovene om størrelse og form og lysstyrke
ville måske holde, hvis andre ting var ligeværdige. De er ikke
ligeværdige. For det, du leder efter, er du langt mere tilbøjelig til at
opdage end det, du foretrækker at overse. Den stille lille Guds Stemme
for Gud bliver ikke druknet af alle egoets hæse skrig og meningsløse
rablen til de, der ønsker at høre det. Opfattelse er et valg og ikke en kendsgerning. Men af dette valg afhænger langt
mere, end du måske indser endnu. For på den stemme, du vælger at høre,
og på de syn, du vælger at se, afhænger hele din tro helt og holdent på
det, du er. Opfattelse er kun
et vidne til dette og aldrig
til virkelighed. Dog kan den vise dig de betingelser, hvori bevidsthed
om virkeligheden er mulig, eller de hvor den aldrig kunne være.
21.50
Virkelighed behøver intet samarbejde fra dig for at være sig selv. Men
din bevidsthed om den har brug for din hjælp, fordi den er dit valg. Lyt
til det egoet siger, og se det, det dirigerer dig til at se, og det er
sikkert, at du vil se dig selv som lille bitte, sårbar og bange. Du vil
opleve depression, en fornemmelse af værdiløshed og følelser af
forgængelighed og uvirkelighed. Du vil tro, at du er hjælpeløst bytte
for kræfter langt hinsides din egen kontrol og langt mere magtfulde end
dig. Og du vil tro, den verden, du lavede, dirigerer din skæbne. For
dette vil være din tro. Men tro aldrig, fordi det er din tro, det gør det til
virkelighed.
21.51
Der er et andet syn og en anden Stemme, hvori din frihed ligger og kun
venter på dit valg. Og hvis du anbringer din tro i dem, vil du opfatte
et andet Selv i dig. Dette andet selv ser mirakler som naturlige. De er
lige så enkle og naturlige for Det som at trække vejret er for kroppen.
De er det indlysende svar på kaldet på hjælp, det eneste, Det laver.
Mirakler synes unaturlige for egoet, fordi det ikke forstår, hvordan
adskilte sind kan påvirke hinanden. De kunne
heller ikke gøre det. Men sind kan ikke være
adskilte. Dette andet Selv er fuldstændigt klar over dette. Og således
erkender Det, at mirakler ikke påvirker en andens sind, kun Dets eget.
[De ændrer altid dit sind.]
Der er intet andet.
21.52
Du indser ikke hele omfanget af, hvordan idéen om adskillelse har grebet
ind i fornuft. Fornuft ligger i det andet Selv, du har afskåret fra din
bevidsthed. Og intet, du har tilladt at blive i den, er i stand til
fornuft. Hvordan kan det fragment af sindet, der er blottet for fornuft,
forstå det, fornuft er eller begribe de oplysninger, den ville give?
Alle typer af spørgsmål kan opstå i det, men hvis det grundlæggende
spørgsmål stammer fra fornuft, vil det ikke stille det. Ligesom alt, der
stammer fra fornuft, er det grundlæggende spørgsmål indlysende, enkelt
og forbliver ustillet. Men tro ikke, fornuft ikke kunne besvare det.
21.53
Guds plan for din frelse kunne ikke være blevet fastlagt uden din vilje
og dit samtykke. Den må være blevet accepteret af Guds SønDatter, for
det, Gud vil for hamhende, må hanhun modtage. For Gud vil ikke adskilt fra hamhende, og Guds
Vilje venter heller ikke på tid for at blive gennemført. Derfor må det,
der tilsluttede sig Guds Vilje, være i dig nu,
da det er evigt. Du må have afsat et sted, hvori Helligånden kan bo, og
hvor Hun er. Hun må have
været der, siden behovet for Hende opstod og blev opfyldt i det samme
øjeblik. Sådanne ting ville din fornuft fortælle dig, hvis du lyttede.
Dog er en sådan ting tydeligvis ikke egoets "ræsonnement". Dens fremmede
natur er for egoet et bevis på, at du ikke vil finde svaret der. Dog,
hvis det må være sådan, må det eksistere. Og hvis det eksisterer for dig
og har din frihed som det formål, givet til det, må du være fri til at finde
den.
21.54
Guds plan er enkel - aldrig cirkulær og aldrig selvdestruktiv. HanHun
har ingen Tanker bortset fra den Selv-udvidende, og i denne må din vilje
være inkluderet. Således må der være en del af dig, der kender
HansHendes vilje og deler den. Det er ikke meningsfuldt at spørge, om
det, der må være sådan, er sådan. Men det er
meningsfuldt at spørge, hvorfor du er ubevidst
om det, der er sådan, for dette må have et svar, hvis Guds plan for din
frelse er fuldstændig. Og den må være
fuldstændig, fordi dens Kilde ikke kender til ufuldstændighed. Hvor
ville svaret være andet end i Kilden? Og hvor er du
andet end der, hvor dette samme svar er? Din identitet, lige så meget en
sand virkning af denne samme Kilde, som svaret er, må derfor være sammen
og den samme.
21.55
Åh ja, du ved dette og mere end dette alene. Dog, truer en hvilken som
helst del af viden adskillelse lige så meget som den hele. Og den hele vil
komme med en hvilken som helst del. Her er den del, du kan acceptere.
Det, fornuft peger på for dig, kan du se, fordi vidnerne på dets vegne
er klare. Kun de fuldstændigt sindssyge kan se bort fra dem, og du er
gået forbi dette. Fornuft, i dens egen ret, er et middel, der tjener
Helligåndens formål. Den bliver ikke genfortolket og omdirigeret fra
syndens mål, som de andre bliver. For fornuft er hinsides egoets
rækkevidde af midler.
21.56
Tro og opfattelse og tiltro kan blive fejlplaceret og tjene den store
bedragers behov lige så godt som sandhed. Men fornuft har overhovedet
ingen plads i vanvid, og den kan heller ikke tilpasses, så den passer
til dets formål. Tro og tiltro er stærke i vanvid og leder opfattelse
mod det, sindet har værdsat. Men fornuft går ikke ind i dette
overhovedet. For opfattelsen ville falde bort øjeblikkeligt, hvis
fornuft blev anvendt. Der er
ingen fornuft i sindssyge, for den afhænger fuldstændigt af fornufts
fravær. Egoet bruger den aldrig, fordi det ikke indser, at den
eksisterer. De delvist sindssyge har adgang til den, og kun de har behov
for den. Viden afhænger ikke af den, og vanvid holder den ude.
21.57
Den del af sind, hvor fornuft ligger, blev viet af din vilje i forening
med din FadersModers til at ophæve sindssyge. Her blev Helligåndens
formål både accepteret og opnået på én gang. Fornuft er fremmed for
sindssyge, og de, der bruger den, har fået et middel, som ikke
kan blive anvendt på synd. Viden er langt hinsides opnåelse af
nogen som helst art. Men fornuft kan tjene til at åbne døre, du lukkede
imod den.
21.58
Du er kommet meget tæt på dette. Tro og tiltro har skiftet, og du har
stillet det spørgsmål, som egoet aldrig vil stille. Fortæller din fornuft dig ikke nu, spørgsmålet må
være kommet fra noget, som du ikke kender, men må tilhøre dig? Tro og
tiltro, opretholdt af fornuft, kan ikke fejle i at føre til ændret
opfattelse. Og i denne ændring er der lavet plads til syn. Syn udvider
sig hinsides det selv, ligesom det formål, det tjener, gør, og alle
midlerne til dets opnåelse.
21.59
Fornuft kan ikke se synd, men kan
se fejl, og fører til deres korrektion. Den værdsætter ikke dem, men
deres korrektion. Fornuft vil også fortælle dig, når du tror, du synder,
kalder du på hjælp. Dog, hvis du ikke accepterer den hjælp, du kalder
på, vil du ikke tro, at den er din at give. Og så vil du ikke give den
og således opretholde troen.
For ukorrigerede fejl af nogen som helst art bedrager dig angående den
magt, der er i dig til at lave korrektion.
Hvis
den kan korrigere, og du ikke tillader den at gøre det, nægter du dig
selv og din broder/søster den. Og hvis han/hun deler denne samme tro,
vil I begge tro, at I er forbandede. Dette kan du skåne ham/hende og dig
selv for. Fornuften ville ikke gøre plads til korrektion i dig alene.
21.60
Korrektion kan ikke blive accepteret eller nægtet af dig uden
din broder/søster. Synd ville hævde, den kan. Dog fortæller fornuft dig,
at du ikke kan se din broder/søster eller dig selv som syndige og
stadigt opfatte den anden som uskyldig. Hvem ser på sig selv som skyldig
og ser en syndfri verden? Og hvem kan se en syndig verden og se på sig
selv adskilt fra den? Synd ville hævde, du må være adskilt. Men fornuft
fortæller dig, at dette må være forkert. Hvis du er tilsluttet, hvordan
kunne det ske, at du har private tanker? Og hvordan kunne tanker, der
indgår i dem, der synes at være dine alene ingen virkning have
overhovedet på det, der er
dit? Hvis sind er sluttet sammen, er dette umuligt.
21.61
Ingen kan tænke kun for sig selv, da Gud ikke tænker uden sin SønDatter.
Kun hvis begge var i kroppe, kunne dette være sådan. Et sind kunne
heller ikke tænke kun for sig selv, medmindre kroppen var
sindet. For kun kroppe kan være adskilte og derfor uvirkelige.
Vanviddets hjem kan ikke være fornuftens hjem. Dog, det er let at
forlade vanviddets hjem, hvis du ser fornuft. Du forlader ikke sindssyge
ved at gå et andet sted hen. Du forlader den simpelthen ved at acceptere
fornuft, hvor vanvid var. Vanvid og fornuft ser de samme ting, men det
er sikkert, at de ser forskelligt på dem.
21.62
Vanvid er et angreb på fornuft, der driver den ud af sindet og indtager
dens plads. Fornuft angriber ikke, men indtager stilfærdigt vanviddets
plads og erstatter vanvid, hvis det er den sindssyges vilje at lytte til
den. Men de sindssyge kender ikke deres vilje. For de tror, de ser
kroppen og lader deres vanvid fortælle dem, den er ægte. Fornuft ville
være ude af stand til dette. Og hvis du ville forsvare kroppen mod din
fornuft, vil du ikke forstå kroppen eller dig selv.
21.63
Kroppen adskiller dig ikke fra din broder/søster, og hvis du tror, den
gør, er du sindssyg. Men vanvid har et formål og tror, det også har
midlerne til at gøre sit formål virkeligt. At se kroppen som en barriere
mellem det, fornuft fortæller, du må
være tilsluttet, må være sindssyge. Du kunne heller ikke se den, hvis du
hørte fornuftens stemme. Hvad kan der være, der står mellem det, der er
kontinuerligt? Og hvis der ikke er noget imellem, hvordan kan det, der
indgår i en del holdes væk fra andre dele? Fornuft ville fortælle dig
dette. Men tænk over det, du må erkende, hvis det er tilfældet.
21.64
Hvis du vælger synd i stedet for helbredelse, ville du dømme Guds
SønDatter til det, der aldrig kan blive korrigeret. Du fortæller
ham/hende med dit valg, at han/hun er fordømt - adskilt fra dig og fra
hans/hendes FaderModer for evigt og uden håb om tryg tilbagevenden. Du
underviser ham/hende i dette, og du vil lære af ham/hende nøjagtigt det, du underviste i. For du kan kun undervise ham/hende
i, at han/hun er, som du ville have ham/hende, og det, du vælger,
han/hun er, er kun dit valg for dig.
Dog, tro ikke, dette er skræmmende. At du er sluttet sammen med
ham/hende er en blot og bar kendsgerning, ikke en fortolkning. Hvordan
kan en kendsgerning være skræmmende, medmindre den er i
uoverensstemmelse med det, du holder mere kært end sandheden? Fornuft
vil fortælle dig, at denne kendsgerning er din frigivelse. Hverken din
broder/søster eller du selv kan blive angrebet alene. Men ingen af jer
kan acceptere et mirakel i stedet uden,
den anden bliver velsignet af det og helbredt for smerte.
21.65
Fornuft, ligesom kærlighed, ville berolige dig og søger at ikke gøre dig
bange. Magten til at helbrede Guds SønDatter er givet dig, fordi han/hun
må være ét med dig. Du er
ansvarlig for, hvordan han/hun ser sig selv. Og fornuft fortæller dig,
at den er givet dig til at ændre hele hans/hendes sind, som er ét med
dig, på bare et øjeblik. Og et hvilket som helst øjeblik tjener til at
bringe fuldstændig korrektion af hans/hendes fejl og gøre ham/hende hel.
Det øjeblik, som du vælger at lade dig
selv blive helbredt, i det samme øjeblik bliver hele hans/hendes
frelse set som komplet med din. Fornuft er givet dig for at forstå, at
dette er således. For fornuft, venlig, ligesom det formål, den er midlet
til, fører støt væk fra vanvid mod sandhedens mål. Og her vil du lægge
byrden ved at fornægte sandhed ned. Dette er den byrde, der er frygtelig og ikke sandheden.
21.66
At I er sammensluttet, er din frelse - Gudsrigets gave, ikke frygtens
gave. Synes Gudsriget at være en byrde for dig? I vanvid, ja. Og dog,
det vanvid ser, må fordrives med fornuft. Fornuft forsikrer dig om, at
Gudsriget er det, du ønsker,
og alt hvad du ønsker. Lyt
til Hende, Der taler med fornuft og bring din fornuft på linje med
Hendes. Vær villig til at lade fornuft være det middel, hvormed Hun vil
instruere dig i, hvordan du kan efterlade sindssygdom. Skjul dig ikke
bag sindssyge for at undslippe fra fornuft. Det, vanvid ville skjule,
holder Helligånden stadig frem til alle og enhver til at se på med
glæde.
21.67
Du er din broders/søsters
frelser/frelserinde. Han/hun er din. Fornuft taler bestemt lykkeligt om
dette. Denne nådige plan blev givet kærlighed af Kærlighed. Og det,
Kærlighed planlægger er ligesom Den Selv i dette: Værende forenet, ville
Den have dig til at lære det, du
må være. Og værende ét med Den, må det være givet dig at give det, Den
har givet og stadigt giver. Brug kun et øjeblik på den glade accept af
det, der er givet dig at give din broder/søster, og lær med ham/hende
det, der er blevet givet jer begge.
At give er ikke mere velsignet end at modtage. Men heller ikke mindre.
21.68
Guds SønDatter bliver altid velsignet som én. Og når hanshendes taknemmelighed går ud til
dig, der velsignede hamhende, vil fornuft fortælle dig, at det ikke kan
være, du står adskilt fra velsignelse. Den taknemmelighed, hanhun
tilbyder dig, minder dig om den tak, din FaderModer giver dig for at
fuldende HamHende. Og her alene fortæller fornuft dig, at du kan forstå
det, du må være. Din FaderModer er lige så tæt på dig som din
broder/søster er. Dog, hvad er der, der kunne være nærmere dig end dit
Selv?
21.69
Den magt, du har over Guds SønDatter, er ikke en trussel mod hanshendes
virkelighed. Den vidner kun om den. Hvor kunne hanshendes frihed ligge i andet end
hamhende selv, hvis hanhun allerede er fri? Og hvem kunne binde hamhende
andre end hamhende selv, hvis hanhun fornægter sin frihed? Gud hånes
ikke; lige så lidt kan HansHendes SønDatter blive fængslet undtagen
efter hanshendes eget ønske. Og det er efter hanshendes eget ønske, at
hanhun bliver befriet. Sådan er hanshendes styrke og ikke hanshendes
svaghed. Hanhun er prisgivet
sin egen barmhjertighed. Og hvor hanhun vælger at være barmhjertig, der
er hanhun fri. Men hvor hanhun vælger at fordømme i stedet, der bliver
hanhun holdt som fange, ventende i lænker på sin benådning af sig selv
for at sætte sig fri.
21.70
Ser du ikke, at al din elendighed stammer fra den underlige tro på, at
du er magtesløs? At være hjælpeløs er synds
pris. Hjælpeløshed er syndens betingelse - det ene krav, som den
forlanger tro på. Kun de hjælpeløse kunne
tro på det. Enormitet appellerer ikke til andre end de små. Og kun de,
der først tror, at de er
små, kunne se tiltrækning der. Forræderi mod Guds SønDatter er forsvaret
for dem, der ikke identificerer sig med hamhende. Og du er for hamhende
eller imod hamhende; enten elsker du hamhende eller angriber hamhende,
beskytter hanshendes enhed eller ser hamhende knust og dræbt af dit
angreb.
21.71
Ingen tror, at Guds SønDatter er magtesløs. Og de, der ser sig selv
som hjælpeløse, må tro, at de ikke er Guds SønDatter. Hvad kan de være bortset
hanshendes fjende? Og hvad kan de gøre andet end at misunde hamhende
hanshendes magt og med deres misundelse gøre sig selv bange for den?
Dette er de mørke, tavse og bange, alene og ikke kommunikerende, bange
for, Guds SønsDatters magt vil slå dem ihjel, og de rejser deres
hjælpeløshed op mod hamhende. De slutter sig til de magtesløses hær for
at føre deres krig af hævn, bitterhed og trods mod hamhende for at gøre
hamhende til ét med dem. Fordi de ikke ved, at de er
ét med hamhende, ved de ikke, hvem de hader. De er bestemt en bedrøvelig
hær, hver især vil lige så sandsynligt angribe sin broder/søster eller
vende sig mod sig selv, som at huske, de troede, de havde en fælles sag.
21.72
Vilde og højtlydte og stærke synes de mørke at være. Dog kender de ikke
deres fjende bortset fra, de hader ham/hende. I had er de kommet sammen, men har ikke sluttet sig
sammen med hinanden. For havde de gjort det, ville had være umuligt. De
magtesløses hær må blive opløst i styrkes tilstedeværelse. De, der er
stærke, er aldrig
forræderriske, fordi de intet behov har for at drømme om magt og at
handle deres drøm ud. Hvordan ville en hær handle i drømme? På en
hvilken som helst måde overhovedet. Den kunne blive set angribe hvem som
helst med hvad som helst. Drømme har ingen fornuft i sig. En blomst
bliver til et forgiftet spyd, et barn bliver en kæmpe, og en mus brøler
som en løve. Og kærlighed bliver vendt til had lige så let. Dette er
ingen hær, men et galehus. Det, der ser synes at være et planlagt
angreb, er en dårekiste.
21.73
De magtesløses hær er bestemt svag. Den har ingen våben, og den har
ingen fjende. Ja, den kan løbe verden over ende og søge
en fjende. Men den kan aldrig finde det, der ikke er der. Ja, den kan drømme,
den fandt en fjende, men dette vil ændre sig, endog medens den angriber,
så den løber straks for at finde en anden og falder aldrig til ro i
sejr. Og medens den løber, vender den sig mod sig selv, og tænker, at
den fangede et glimt af den store fjende, der altid undslippe dens
mordiske angreb ved at blive til noget andet. Hvor forræderisk fremstår
denne fjende, der ændrer sig, så det endog er umuligt at genkende
ham/hende!
21.74
Dog, had må have et mål. Der kan ikke være nogen tro på synd uden en
fjende. Ville den, der tror på synd, turde
tro, han/hun ikke har nogen fjende? Kunne han/hun indrømme, at ingen
gjorde ham/hende magtesløs? Fornuft ville helt sikkert byde ham/hende
ikke længere søge det, der ikke er der til at finde. Dog, først må
han/hun være villig til at opfatte en verden, hvor den ikke er. Det er
ikke nødvendigt, at han/hun forstår, hvordan han/hun kan se den. Han/hun burde heller ikke prøve. For
hvis han/hun fokuserer på det, han/hun ikke kan forstå, vil han/hun kun
understrege sin hjælpeløshed og lade synd fortælle ham/hende, at
hans/hendes fjende må være ham/hende
selv. Men lad ham/hende kun stille sig selv disse spørgsmål, som
han/hun må beslutte sig om for at få det gjort for sig:
21.75 Ønsker
jeg en verden, jeg regerer i stedet for en, der regerer mig?
Ønsker
jeg en verden, hvor jeg er magtfuld i stedet for hjælpeløs?
Ønsker jeg en
verden, hvor jeg ingen fjender har og ikke kan synde?
Og ønsker jeg at se det, jeg fornægtede,
fordi det er sandheden?
21.76
Du har allerede besvaret de tre første spørgsmål, men endnu ikke det
sidste. For dette ene virker stadigt skræmmende og forskelligt fra de
andre. Dog ville fornuft forsikre dig om, de er
alle det samme. Vi sagde, at dette år ville understrege ensartetheden af
ting, der er det samme. Dette sidste spørgsmål, der bestemt er det sidste, du
behøver at beslutte dig for, synes stadigt at rumme en trussel, resten
har mistet for dig. Og denne indbildte forskel vidner om din tro på, at
sandhed måske er den fjende, du muligvis endnu finder. Her vil det så
synes at være det sidste tilbageværende håb om at finde synd og ikke
acceptere magt.
21.77
Glem ikke, at valget mellem sandhed eller synd, magt eller hjælpeløshed
er valget mellem at angribe eller helbrede. For helbredelse kommer af
magt og angreb af hjælpeløshed. Den, du angriber, kan
du ikke ønske at helbrede. Og den, du ville have helbredt, må være den,
du valgte til at være beskyttet
mod angreb. Og hvad er denne beslutning andet end valget om at se
ham/hende gennem kroppens øjne eller lade ham/hende blive åbenbaret for
dig gennem syn? Hvordan denne
beslutning fører til dens virkninger, er ikke dit problem. Men det, du ønsker at se, må være dit
valg. Dette er et kursus i årsag
og ikke virkning.
21.78
Overvej omhyggeligt dit svar på det sidste spørgsmål, du stadigt har
efterladt ubesvaret. Og lad din fornuft fortælle dig, at det må
blive besvaret og er besvaret
i de andre tre. Og så vil det være klart for dig, at når du ser på
syndens virkninger i nogen som helst form, er alt, hvad du behøver at
gøre simpelthen at spørge dig selv,
21.79 Er dette det, jeg
ville se? Ønsker jeg
dette?
21.80
Dette er din eneste beslutning; denne er betingelsen for det, der sker. Den er
uden betydning for, hvordan
det sker, men ikke hvorfor.
Du har kontrol over dette. Og
hvis du vælger at se en verden uden en fjende, hvori du ikke er
hjælpeløs, vil midlerne til
at se den blive givet dig.
21.81
Hvorfor er det sidste spørgsmål så vigtigt? Fornuft vil fortælle dig
hvorfor. Det er det samme som de andre tre undtagen i tid.
De andre er beslutninger, der kan blive taget og derefter opgivet og
taget igen. Men sandhed er konstant og indebærer en tilstand, hvor
vaklen er umulig. Du kan ønske en verden, du regerer, der ikke regerer
dig, og skifte mening. Du kan ønske at bytte din hjælpeløshed for magt
og miste dette samme ønske, når et lille glimt af synd tiltrækker dig.
Og du kan ønske at se en syndfri verden og lade en "fjende" friste dig
til at bruge kroppens øjne og ændre det, du ønsker.
21.82
I indhold er alle spørgsmålene det samme. For hver enkelt spørger, om du er
villig til at bytte syndens verden for det, Helligånden ser, da det er
dette, syndens verden fornægter. Og derfor ser de, der ser på synd,
fornægtelsen af den virkelige verden. Dog tilføjer det sidste
spørgsmål ønsket om bestandighed
i dit ønske om at se den virkelige verden, så det ønske bliver det eneste,
du har. Ved at besvare det sidste spørgsmål med "ja" tilføjer du
oprigtighed til de beslutninger, du allerede har truffet til alle de
andre. For først da har du givet afkaldt på muligheden for at skifte
mening igen. Når det er dette, du
ikke ønsker, er resten besvaret fuldt ud.
21.83
Hvorfor tror du, at du er usikker på om, de andre er
blevet besvaret? Kunne det være nødvendigt, de bliver stillet så ofte,
hvis de var? Indtil den sidste beslutning er blevet truffet, er svaret
både "ja" og "nej." For du har svaret "ja" uden at opfatte, at "ja" må
betyde "ikke nej." Ingen beslutter sig imod sin lykke, men han/hun kan
gøre det, hvis han/hun ikke ser, han/hun gør det. Og hvis han/hun ser
sin lykke som altid omskiftelig, nu dette, nu det og nu en flygtig
skygge knyttet til intet, beslutter han/hun sig bestemt
imod den.
21.84
Flygtig lykke eller lykke i foranderlig form, der skifter med tid og
sted, er en illusion, der ingen mening har. Lykke må
være konstant, fordi den bliver opnået ved at opgive ønsket om
ukonstant. Glæde kan ikke blive opfattet undtagen
gennem konstant syn. Og konstant syn kan kun blive givet de, der ønsker
sig bestandighed. Magten i Guds SønsDatters ønske forbliver beviset på,
at han/hun tager fejl, der ser sig selv som hjælpeløs. Ønsk hvad du vil,
og du vil se på det og tænke
det virkeligt. Ingen tanke har andet end magten til at frigive eller
dræbe. Og ingen kan forlade tænkerens sind eller efterlade ham/hende
upåvirket.
21.85
Så er tanker farlige? For kroppe, ja!
De tanker, der ser ud til at dræbe, er de, der lærer tænkeren, at
han/hun kan blive dræbt. Og
så dør han/hun på grund af
det, han/hun lærte. Han/hun går fra liv til død, det endegyldige bevis
på, at han/hun værdsatte ukonstant mere end konstant. Han/hun tænkte bestemt, han/hun ønskede lykke. Dog ønskede han/hun den ikke,
fordi den var sandheden og
derfor må være konstant.
21.86
Glædens bestandighed er en tilstand, ganske fremmed for din forståelse.
Dog, hvis du endog kunne forestille dig det, den må være, ville du ønske
den, selvom du forstår den ikke.
21.87
Lykkens bestandighed har ingen undtagelser - ingen ændringer af nogen
som helst art. Den er urokkelig, ligesom Guds kærlighed for HansHendes
skabelsemanifestation er. Sikker på sit syn, ligesom dens
SkaberManifestor er på det, HanHun ved, ser den på alting og ser, det er
det samme. Den ser ikke det flygtige, for den ønsker, at alt skal være
som den selv og se den sådan. Intet har magt til at forvirre dens
bestandighed, fordi dens eget ønske ikke kan blive rokket. Den kommer
lige så sikkert til dem, der ser, det endegyldige spørgsmål er
nødvendigt for resten, da fred må komme til de, der vælger at helbrede
og ikke at dømme.
21.88
Fornuft vil fortælle dig, at du ikke
kan bede om lykke ukonstant. For hvis det, du ønsker, du modtager,
og lykke er konstant, så behøver du kun bede om den én gang for at have
den altid. Og hvis du ikke
har den altid, bad du ikke om den, da den er det, den er. For ingen
fejler i at bede om sit ønske fra noget, som han/hun mener, rummer et
løfte om magten til at give det. Han/hun tager muligvis fejl i det,
han/hun beder om, hvor og hvad. Dog vil han/hun bede, fordi ønske er en
anmodning, en bøn om og lavet af én, som Gud Selv aldrig vil fejle i at
besvare. Gud har allerede givet ham/hende alt det, han/hun virkeligt
ønsker. Dog, det han/hun ikke er sikker på, kan
Gud ikke give. For han/hun
ønsker det ikke, mens han/hun forbliver usikker, og Guds given må være
ufuldstændig, medmindre den bliver modtaget.
21.89
Du, der fuldfører Guds vilje og er HansHendes lykke, hvis vilje er
magtfuld som HansHendes, en magt, der ikke er mistet i dine illusioner,
tænk omhyggeligt over, hvorfor det skulle være, at du endnu ikke har
besluttet, hvordan du vil besvare det endegyldige spørgsmål. Dit svar på
de andre har gjort det muligt at hjælpe dig med kun at være delvist
sindsyg. Og dog er det det endegyldige, der virkeligt spørger, om du er
villig til at være fuldstændigt
tilregnelig.
21.90
Hvad er det hellige øjeblik andet end Guds opfordring til dig om at
anerkende det, HanHun har givet dig? Her er den store opfordring til
fornuft; bevidstheden om det, der altid er der til at se, den lykke, der
altid kunne være din. Her er den konstante fred, du kunne opleve for
evigt. Her er det, fornægtelse har nægtet afsløret
for dig. For her er det endegyldige spørgsmål allerede
besvaret, og det, du beder om, givet. Her er fremtiden nu, for tid er magtesløs på grund af dit ønske om det, der aldrig
vil ændre sig. For du har bedt om, at intet står mellem helligheden i
dit forhold og din bevidsthed
om dets hellighed.
22.1
Hav medlidenhed med jer selv, så længe slavebundet. Glæd jer, de, som
Gud har sammensluttet, er kommet sammen og behøver ikke længere se på
synd adskilt. Ingen to kan se på synd sammen, for de kunne aldrig se den
på samme sted og tid. Synd er en strengt individuel opfattelse, set i
den anden, dog troet af hver især at være indeni ham/hende selv. Og hver
enkelt af dem synes at lave en forskellige fejl, og én den anden ikke
kan forstå. Brødre/søstre, det er
den samme, lavet af den samme og tilgivet den, der lavede den, på samme
måde.
22.2
Jeres forholds hellighed tilgiver jer begge og ophæver virkningerne af
det, I begge troede og så. Og med deres bortgang er behovet for synd
forsvundet med dem. Hvem har brug for synd? Kun de ensomme og alene, der
ser deres brødre/søstre forskellige fra dem selv. Det er denne forskel,
set, men ikke virkelig, der får behovet for synd, ikke virkeligt, men
set, til at synes berettiget. Og alt dette ville være virkeligt, hvis
synd var det. For et uhellig forhold er baseret på forskelle, hvor hver
især tænker, at den anden har det, han/hun ikke har. De kommer sammen,
hver især for at fuldkommengøre sig selv og berøve den anden. De bliver,
indtil de tror, der ikke er noget tilbage at stjæle, og går så videre.
Og så vandrer de gennem en verden af fremmede ulig dem selv og lever
med deres kroppe, måske under et fælles tag, der huser ingen af dem - i
det samme værelse og og en verden fra hinanden.
22.3
Et helligt forhold begynder fra en anderledes forudsætning. Hver især
har kigget indeni og ingen mangel set. Ved at acceptere sin
færdiggørelse ville han/hun udvide den ved at slutte sig sammen med en
anden, hel som sig selv. Han/hun ser ingen forskel mellem disse selver,
for forskelle er kun af kroppen. Derfor kigger han/hun ikke på noget,
han/hun ville tage. Han/hun fornægter ikke sin egen virkelighed, fordi den er sandheden. Lige under Gudsriget står han/hun, men tæt
nok til ikke at vende tilbage til jorden. For dette forhold har
Gudsrigets hellighed. Hvor langt hjemmefra kan et forhold, så lig
Gudsriget, være?
22.4
Tænk en gang, hvad et hellig forhold kan undervise i! Her bliver troen
på forskelle ophævet. Her er troen på forskelle skiftet til lighed. [Og
her bliver synet af forskelle omdannet til syn.] Og fornuft kan nu kan føre jer til jeres forenings logiske
konklusion. Den må udvide sig hinsides den selv, som I rakte ud hinsides
kroppen for at lade jer blive
sluttet sammen. Den må række ud hinsides sig selv, som I rakte ud
hinsides kroppen for at lade jer blive sammenføjet. Og nu udvider
ligheden, som du så, sig, og fjerner til sidst al følelse af forskelle,
så at ligheden, der ligger nedenunder dem alle bliver åbenbar. Her er
den gyldne cirkel, hvor du anerkender Guds SønDatter. For det, der er
født ind i et hellig forhold, kan aldrig ende.
22.5
Lad fornuft tage et endnu et skridt. Hvis du angriber den, Gud ville
helbrede og hader den, HanHun elsker, så har
du og din SkaberManifestor en forskellig vilje. Dog hvis du er
HansHendes Vilje, det, du så må tro, er, at du ikke er dig
selv. Du kan virkelig tro dette, og du gør
det. Og du har tillid til
dette og ser meget bevis på dets vegne. Og hvor, undrer du dig, opstår
din mærkelige uro, din fornemmelse af at være frakoblet og din
hjemsøgende frygt for manglende mening med dig selv? Det er, som om du
vandrede ind uden en plan af nogen som helst art bortset fra at vandre
væk, for kun det synes sikkert.
22.6
Dog, vi har hørt en meget lignende beskrivelse tidligere, men den var
ikke af dig. Og dog, denne
mærkelige idé, som den virkeligt
nøjagtigt beskriver, tror du,
er dig. Fornuft ville fortælle dig, at den verden, du ser gennem øjne,
der ikke er dine, må ingen
mening have for dig. Hvem ville syn sådan som dette sende sine
meddelelser tilbage til? Helt sikkert ikke dig, hvis syn er fuldstændig
uafhængigt af øjnene, der ser på verden. Hvis dette ikke er dit syn,
hvad kan det vise dig? Hjernen kan ikke fortolke det, dit
syn ser. Dette ville du forstå. Hjernen fortolker kroppen, som den er en
del af. Men det, den siger, kan du
ikke forstå. Dog, har du lyttet til den. Og længe og hårdt prøvede du at
forstå dens budskaber. Du indså ikke, det er umuligt at forstå det, der
fejler fuldstændigt i at nå dig.
22.7
Du har overhovedet ingen budskaber modtaget, du forstår. For du har
lyttet til det, der aldrig kan kommunikere overhovedet. Tænk, hvad der
så skete. Ved at fornægte det, du er, og være fast i troen på, at du er
noget andet, blev dette
"noget andet", som du har lavet til at være dig selv, dit syn. Dog må
det være det "noget andet", der ser, og som ikke dig, forklarer sit
syn til dig. Dit syn ville
naturligvis gøre dette ganske unødvendigt. Dog, hvis dine øjne er
lukkede, og du har påkaldt denne ting til at lede dig ved at bede den om
at forklare dig den verden, den ser, har du ingen grund til ikke at
lytte eller mistænke, at det, den fortæller dig, ikke er sandt. Fornuft
ville fortælle dig, at det ikke kan være sandt, fordi
du ikke forstår det. Gud har ingen hemmeligheder. HanHun fører dig ikke
gennem en verden af elendighed og venter på at fortælle dig i
rejsens slutning, hvorfor HanHun gjorde dette mod dig.
22.8
Hvad kunne være hemmeligt for Guds vilje? Dog tror du, at du
har hemmeligheder. Hvad kunne dine hemmeligheder være bortset fra en anden vilje, der er din egen, adskilt fra HansHendes? Fornuft ville
fortælle dig, dette er ingen hemmelighed, der behøver at blive skjult
som en synd. Men bestemt en fejl! Lad ikke din frygt for synd beskytte
den mod korrektion, for skyldens tiltrækning er kun frygt. Her er den
følelse, som du lavede, uanset hvad den måtte se ud til at være. Dette
er hemmeligholdelsens følelsen af private tanker og af kroppen. Dette
er den ene følelse, der modsætter sig kærlighed og altid fører til syn
af forskelle og tab af lighed. Her er den ene følelse, der holder dig
blind, afhængig af det selv, du tror, du lavede til at lede dig gennem
den verden, det lavede til dig.
22.9
Dit syn blev givet dig sammen med alting, du kan forstå. Du vil ikke
opfatte noget problem med at forstå det, dette syn fortæller dig, for
alle og enhver ser kun det, han/hun tror, han/hun er.
Og det, dit syn ville vise dig, vil du forstå, fordi
det er sandheden. Kun dit syn kan formidle det til dig, du
kan se. Det når dig direkte uden et behov for at blive fortolket for
dig. Det, der behøver fortolkning, må
være fremmed. Det vil heller aldrig blive gjort forståeligt af en tolk,
du ikke kan forstå.
22.10
Af alle de budskaber, du har modtaget og fejlet i at forstå, er dette
kursus alene åbent for din
forståelse og kan blive
forstået. Dette er dit sprog.
Du forstår det dog ikke endnu, fordi hele din kommunikation er kun som
en babys. De lyde en baby laver, og det, han/hun hører, er meget
upålideligt, og det betyder forskellige ting for ham/hende på
forskellige tidspunkter. Hverken de lyde, han/hun hører, eller synene,
han/hun ser, er endnu stabile. Men det, han/hun hører og ikke forstår,
vil blive hans/hendes modersmål, hvorigennem han/hun vil kommunikere med
dem omkring sig, og de med ham/hende. Og de mærkelige, skiftende, dem,
han/hun ser om sig, vil blive hans/hendes trøstere for ham/hende, og
han/hun vil anerkende sit hjem og se dem der sammen med sig.
22.11
Så i ethvert helligt forhold bliver evnen til at kommunikere i stedet
for at adskille genfødt. Dog er et hellig forhold, selv for et så nyligt genfødt fra et uhellig
forhold, dog mere ældgammelt end den gamle illusion, som det nu har
erstattet, ligesom en baby i sin genfødsel. Dog i dette spædbarn bliver
dit syn givet tilbage til dig, og han/hun vil tale det sprog, I begge
kan forstå. Han/hun bliver ikke ernæret af det "noget andet", du troede
var dig. Han/hun blev ikke givet der, og blev heller ikke modtaget af
noget som helst andet end dig selv. For ingen to mennesker kan forene
sig undtagen gennem Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden,
Hvis syn ser dem som én.
22.12
Tænk, hvad der er givet jer, mine hellige brødre/søstre. Dette barn vil
lære jer det, I ikke forstår, og gør det tydeligt. For hans/hendes vil
ikke være nogen fremmed tunge. Han/hun vil ingen tolk behøve til dig,
for det var dig, der lærte ham/hende det, han/hun ved, fordi du vidste det. Han/hun kunne ikke komme til nogen som helst
andre end dig, aldrig til "noget som helst andet." Hvor
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er trådt ind, er ingen
alene, for aldrig kunne Hun finde et hjem i de adskilte. Dog må Hun
blive genfødt ind i sit gamle hjem, så tilsyneladende nyt og dog så
gammelt som Hun, en lille bitte nykommer, afhængig af helligheden i
jeres forhold for at kunne lade Hende leve.
22.13
Vær sikker på, Gud ikke betroede sin SønDatter til den uværdige. Intet
andet end det, der er en del af HamHende, er værdigt til at blive
tilsluttet. Det er heller ikke muligt, at noget som helst, der ikke er
del af HamHende, kan
tilslutte sig. Kommunikationen må være blevet genoprettet for de, der
tilslutter sig, for dette kunne de ikke gøre gennem kroppe. Hvad har så
sluttet sig til dem? Fornuft vil fortælle jer, at de må have set
hinanden gennem et syn, ikke af kroppen, og kommunikeret på et sprog,
kroppen ikke taler. Ej heller kunne det være et skræmmende syn eller en
skræmmende lyd, der blidt drog dem ind i én. Snarere så hver især i den
anden et perfekt husly, hvor hans/hendes Selv kunne blive genfødt i
sikkerhed og i fred. Sådan sagde hans/hendes fornuft til ham/hende;
sådan troede han, fordi det var sandheden.
22.14
Her er den første direkte opfattelse, som du har lavet. Du lavede den
gennem bevidsthed ældre end opfattelse og dog genfødt på bare et
øjeblik. For hvad er tid for det, der altid var sådan? Tænk, hvad det
øjeblik bragte - anerkendelsen af, at det "noget andet", du troede var
dig, er en illusion. Og sandhed kom øjeblikkeligt for at vise dig, hvor
dit Selv må være. Det er fornægtelse
af illusioner, der påkalder sandhed, for at fornægte illusioner er at
anerkende, at frygt er meningsløs. Ind i det hellige hjem, hvor frygt er
magtesløs, træder kærlighed heldigvis, taknemmelig for, den er ét med
dig, der tilsluttede dig for at lade den komme ind.
22.15
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kommer til det, der er
ligesom Hende Selv, ikke anderledes. For Hun bliver altid draget til sig
selv. Hvad er så lig Hende som et hellig forhold? Og det, der drager jer
sammen, drager Hende til jer. Her er Hendes sødme og Hendes blide uskyld
beskyttet mod angreb. Og her kan Hun vende tilbage med tillid, for tro
på hinanden er altid tro på Hende. I har virkelig ret i at kigge på
hinanden som Hendes udvalgte hjem, for her vil I med Hende og med Hendes
FaderModer. Dette er jeres FadersModers Vilje for jer og jeres med
HansHendes. Og hvem, der bliver draget til
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, bliver draget til Gud,
så sikkert som begge bliver draget til ethvert helligt forhold, hjemmet,
forberedt til dem efterhånden, som jorden bliver vendt til Gudsriget.
22.16
Det modsatte af illusioner er ikke desillusionering, men sandhed. Kun
for egoet, for hvilket sandhed er meningsløs, ser de ud til at være de
eneste alternativer og forskellige fra hinanden. I sandhed, de er det
samme. Begge bringer den samme mængde elendighed, skønt hver enkelt
synes at være måden at miste den elendighed på, den anden bringer. Hver
illusion bærer smerter og lidelser i de mørke folder af den tunge
klædning med hvilken, den skjuler sin intethed. Dog, i disse mørke og
tunge klædninger er de, der søger illusioner tildækket og skjult fra
sandheds glæde.
22.17
Sandhed er det modsatte af illusioner, fordi den tilbyder glæde. Hvad
andet end glæde kunne være det modsatte af elendighed? At forlade én
slags elendighed og søge en anden er næppe en undslippelse. At ændre
illusioner er ingen ændring at lave. Søgning efter glæde i elendighed er
meningsløst, for hvordan kunne glæde blive fundet i elendighed? Alt
hvad, der er muligt i elendighedens mørke verden, er at vælge nogle
aspekter ud af den, se dem som anderledes og definere forskellen som
glæde. Dog, at opfatte en forskel, hvor ingen findes, vil helt sikkert
fejle i at gøre en forskel.
22.18
Illusioner bærer kun skyld og lidelse, sygdom og død til deres troende.
Den form, hvori de bliver accepteret, er betydningsløs. Ingen form for
elendighed kan i fornuftens øjne blive forvekslet med glæde. Glæde er
evig. Du kan bestemt være sikker på, at nogen som helst tilsyneladende
lykke, der ikke varer, virkeligt er frygt. Glæde vender sig ikke til
sorg, for det evige kan ikke ændre sig. Men sorg kan
blive vendt til glæde, for tid giver efter for det evige. Kun det
tidløse må forblive uændret, men alting i tid kan ændre sig med tid.
Dog, hvis ændringen er virkelig og ikke fantaseret, må illusioner give
efter for sandhed og ikke for andre drømme, der blot er lige så
uvirkelige. Dette er ingen forskel.
22.19
Fornuft vil fortælle dig, at den eneste måde at undslippe fra elendighed
på er ved at anerkende den og gå den anden vej. Sandhed er det samme og elendighed det samme,
men de er forskellige fra
hinanden på enhver måde, i ethvert tilfælde og uden undtagelse. At tro,
at en undtagelse kan eksistere, er at forveksle det, der er det samme,
med det, der er forskelligt. En
illusion, værdsat og forsvaret mod sandheden, gør al
sandhed meningsløs og alle
illusioner virkelige. Således er troens magt. Det kan ikke gå på
kompromis. Og tro på uskyld er tro på synd, hvis troen udelukker én
levende ting og holder den adskilt fra dens tilgivelse.
22.20
Både fornuft og egoet vil fortælle dig dette, men det, de laver
ud af det, er ikke det samme. Egoet vil forsikre dig nu, at det er
umuligt for dig ingen skyld at se i nogen som helst. Og hvis dette syn
er det eneste middel, hvormed undslippelse fra skyld kan blive opnået, så
må troen på synd være evig. Dog, fornuft ser dette på en anden måde, for
fornuft ser kilden til en idé
som det, der vil gøre den sand eller falsk. Dette må være sådan, hvis
idéen er ligesom dens kilde. Derfor siger fornuft, hvis undslippelse fra
skyld blev givet til Helligånden som Hendes formål, og af Èn for Hvem
intet, HanHun vil, kan være
umuligt, er midlerne til dets opnåelse mere
end mulige. De må være der,
og du må have dem.
22.21
Dette er en afgørende periode i dette kursus, for her må adskillelsen af
egoet og dig blive gjort fuldstændig. For hvis du har
midlerne til at lade Helligåndens formål blive gennemført, kan de blive
brugt. Og gennem deres
brug vil du opnå tro på dem. Dog, for egoet må dette være umuligt, og
ingen påtager sig at gøre det, der intet håb rummer om nogensinde at
blive gjort. Du ved, at det,
din SkaberManifestor vil, er muligt, men det, du lavede, tror, det ikke
er tilfældet. Nu må du vælge mellem dig selv og en illusion
om dig selv. Ikke begge, men
én. Der er ingen mening i at
forsøge at undgå denne ene beslutning. Den må
foretages. Tro og overbevisning kan falde til begge sider, men fornuft
fortæller dig, at elendighed ligger kun på den ene side og glæde på den
anden.
22.22
Forlad nu ikke hinanden. For I, der er den samme, vil ikke beslutte
alene eller forskelligt. Enten giver I hinanden liv eller død; enten er
I hinandens frelser/frelserinde eller hans/hendes dommer ved at tilbyde
ham/hende fristed eller fordømmelse. Dette kursus vil blive troet
fuldstændigt eller overhovedet ikke. For det er fuldstændigt sandt eller
fuldstændigt falskt og kan ikke blive troet delvist. Og du vil enten
undslippe fuldstændigt fra elendighed eller overhovedet ikke. Fornuft
vil fortælle dig, at der er ingen mellemgrund, hvor du kan stoppe
usikkert og vente med at vælge mellem Gudsrigets glæde og helvedes
elendighed. Indtil du vælger Gudsriget, er du i helvede og elendighed.
22.23
Der er ingen del af Gudsriget, du kan tage og væve ind i illusioner. Der
er heller ikke én illusion, du kan træde ind i Gudsriget med. En
frelser/frelserinde kan ikke være en dommer og barmhjertighed ikke
fordømmelse. Og syn kan ikke forbande, men kun velsigne. Den, hvis
funktion er at frelse, vil frelse. Hvordan
han/hun vil gøre det er hinsides din forståelse, men hvornår
må være dit valg. For tid du lavede, og tid du kan befale over. Du er ikke mere en slave af tid end af den verden,
du har lavede.
22.24
Lad os se nærmere på hele illusionen om, at det, du lavede, har magt til
at slavebinde den, der lavede det. Dette er den samme tro, der medførte
adskillelsen. Det er den meningsløse idé, at tanker kan forlade
tænkerens sind, være forskellige fra det og i modsætning til det. Hvis dette var sandt, ville tanker ikke være
sindets forlængelser, men dets fjender. Og her ser vi igen en anden form
af den samme grundlæggende illusion, vi har set de mange gange før. Kun
hvis det var muligt, kunne Guds SønDatter forlade sin FadersModers sind,
lave sig selv anderledes og modsætte sig HansHendes Vilje, ville det
være muligt, at det selv, hanhun lavede og alt det, det lavede, kunne
være hanshendes herre/frue.
22.25
Besku den store projektion, men se på den med beslutningen om, at den må
være helbredt og ikke med frygt. Intet, du har lavet, har nogen som
helst magt over dig medmindre, du stadigt ville være adskilt fra din
SkaberManifestor og med en vilje i modsætning til HansHendes. For kun
hvis du ville tro, at HansHendes SønDatter kunne være HansHendes fjende,
synes det muligt, at det, du
lavede, er dit. Du ville fordømme HansHendes glæde til elendighed og
gøre HamHende anderledes. Og al den elendighed, du
lavede, har været din egen. Er du ikke glad
for at finde ud af, det ikke er sandt? Er det ikke velkomne nyheder at
høre, ikke en af de illusioner, som du lavede, har erstattet
sandheden?
22.26
Kun dine tanker har været
umulige. Frelse kan ikke være
det. Det er umuligt at se på
din frelser/frelserinde som din fjende og genkende ham/hende. Dog er
det muligt at genkende ham/hende for det, han/hun er, hvis Gud ville
have det sådan. Det, Gud har givet til dit hellige forhold, er der.
For Det, HanHun gav Helligånden at give til dig, gav
Hun. Ville du ikke se på den frelser/frelserinde, der er blevet givet
dig? Og ville du ikke med taknemmelighed udveksle bøddelens funktion, du
gav ham/hende for den, han/hun har i sandhed? Modtag det fra ham/hende
Gud har givet ham/hende til dig, ikke det, du prøvede at give dig selv.
22.27
Hinsides de kroppe, som du indskød mellem jer, og skinnende i det gyldne
lys, der når det fra den lyse endeløse cirkel, der udvider sig for
evigt, er dit hellige forhold, elsket af Gud Selv. Hvor stille det
hviler i tid og dog hinsides, udødeligt dog på jorden. Hvor stor den
magt der ligger i det. Tiden venter på dets vilje, og jorden ville være,
som det ville have den til at være. Her er ingen adskilt vilje eller
ønsket om, at noget som helst
skal være adskilt. Dets vilje har ingen undtagelser, og det, det vil, er
sandt. Hver illusion, bragt til dets tilgivelse, bliver blidt overset og
forsvinder. For i dets centrum er
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden blevet genfødt til at
oplyse sit hjem med syn, der overser verden. Ville du ikke have, dette
hellige hjem til også at være dit? Ingen elendighed er her, men kun
glæde.
22.28
Alt, du behøver gøre for at dvæle i stilhed her med
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, er at dele Hendes syn.
Hurtigt og med glæde bliver Hendes syn givet til hvem som helst, der er
villig til at se sin broder/søster syndfri. Og ingen kan forblive
hinsides denne villighed, hvis I ville blive frigivet fuldstændigt fra
alle synds virkninger. Ville du have delvis tilgivelse for dig selv? Kan
du nå Gudsriget, mens en enkelt synd stadigt frister dig til at forblive
i elendighed? Gudsriget er perfekt renheds hjem, og Gud
skabtemanifesterede det til dig. Se på din hellige broder/søster, syndfri som dig selv, og lad
ham/hende lede dig derhen.
22.29
Indførelsen af fornuft i egoets tankesystem er begyndelsen til dets
ophævelse. For fornuft og egoet er modsatrettede. Det er heller ikke
muligt for dem at sameksistere i din bevidsthed. Og fornufts mål er at
gøre enkelt og derfor indlysende. Du kan se fornuft. Dette er ikke en leg med ord, for her er begyndelsen på
et syn, der har mening. Syn er fornuft ganske bogstaveligt. Hvis det
ikke er kroppens syn, må det
blive forstået. For det er enkelt, og det, der er indlysende, og er ikke
tvetydigt. Det kan blive
forstået. Og her skilles fornuft og egoet for at gå deres forskellige
veje.
22.30
Egoets hele fortsættelse afhænger af dets overbevisning om, at du ikke
kan lære dette kursus. Del denne tro, og fornuft vil ikke være i stand
til at se dine fejl og gøre plads for deres korrektion. Fornuft ser
gennem fejl ved at fortælle dig, det, du troede, var virkeligt,
ikke er det. Fornuft kan se forskellen mellem synd og fejltagelser,
fordi den ønsker korrektion.
Derfor fortæller den dig, det, du troede, var ukorrigerbart, kan
blive korrigeret, og således må det have været en fejl. Egoets modstand
mod korrektion fører til dets fikserede overbevising om synd og
ignorering af fejl. Det ser på intet,
der kan blive rettet. Således fordømmer egoet og fornuft
frelser/frelserinde.
22.31
Fornuft er ikke frelse i sig selv, men det giver plads til fred og
bringer dig til en sindstilstand, hvori frelse kan blive givet dig. Synd
er en blokering, fastlagt som en tung port, låst og uden en nøgle, på
tværs af vejen til fred. Ingen, der ser på den uden fornuftens hjælp,
ville prøve at passere den. Kroppens øjne beskuer den som solid granit,
så tyk, at det ville være vanvid at forsøge at passere den. Dog, fornuft
ser let gennem den, fordi den
er en fejl. Den form, den tager, kan ikke skjule dens tomhed for
fornufts øjne.
22.32
Kun fejlens form tiltrækker
egoet. Det betyder, den ikke genkender og ikke ved, om den er der eller
ej. Alting, som kroppens øjne kan se, er en fejltagelse, en fejl i
opfattelse, et forvrænget fragment af helheden uden den mening, som det
hele ville give. Og dog kan fejltagelser, uanset deres form, blive
rettet. Synd er kun fejl i en special form, som egoet ærer. Det ville
bevare alle fejl og gøre dem til synder. For her er dets egen
stabilitet, dets tunge anker i den skiftende verden, det lavede -
klippen, på hvilken dets kirke er bygget, og hvor dets tilbedere er
bundet til kroppe og mener, kroppens frihed er deres egen.
22.33
Fornuft vil fortælle dig, at fejlens form ikke er det, der gør den til
en fejltagelse. Hvis det, fejlen skjuler,
er en fejltagelse, kan formen ikke forhindre korrektion. Kroppens øjne
ser kun form. De kan ikke se hinsides det, de blev lavet til at se. Og de blev lavet til at se på fejl og ikke se forbi
den. Deres opfattelse er bestemt mærkelig, for de kan kun se illusioner,
ude af stand til at se hinsides syndens granitblok, og de standser ved
den ydre form af ingenting. For denne forvrængede form for syn, det ydre
af alting, er muren, der står mellem dig og sandheden, helt sand. Dog,
hvordan kan syn, der standser ved intethed, som om den var en solid mur,
virkeligt se? Det bliver holdt tilbage af form ved at være blevet lavet
til at garantere, at intet andet end form vil blive opfattet.
22.34
Disse øjne, lavet til ikke at se, vil aldrig
se. For idéen, de repræsenterer, forlod ikke den, der lavede den, og det
er den, der lavede den, der ser igennem dem. Hvad var målet for den, der lavede den, andet end ikke at se? Til dette er
kroppens øjne perfekte midler, men ikke til at se. Se, hvordan kroppens øjne hviler på udvendige ting og ikke kan
gå hinsides. Iagttag, hvordan de standser ved intethed ude af stand til
at gå hinsides formen til mening. Intet så blændende som opfattelse af
form. For synet af form betyder, forståelse er blevet tilsløret.
22.35
Kun fejltagelser har
forskellige former, og således kan de bedrag. Du kan ændre form, fordi
den ikke er sand. Den kunne ikke være virkelighed, fordi
den kan blive ændret. Fornuft vil fortælle dig, at hvis form ikke er
virkelighed, må den være en illusion og ikke er der
at se. Og hvis du ser den, må du tage fejl, for du ser det, der ikke kan være virkeligt, som om det var. Det, der ikke kan se hinsides det, der ikke er der, må
være forvrænget opfattelse og må opfatte illusioner som sandheden.
Kunne den så genkende sandheden?
22.36
Lad ikke hans/hendes fejltagelsers form holde dig fra ham/hende, hvis
hellighed er din. Lad ikke synet om hans/hendes hellighed, synet af
hvilket ville vise dig din tilgivelse, blive holdt fra dig af det,
kroppens øjne kan se. Lad din bevidsthed om din broder/søster ikke blive
blokeret af din opfattelse af hans/hendes synder og hans/hendes krop.
Hvad er der i ham/hende, som du ville angribe, undtagen det, du
forbinder med hans/hendes krop, som du
tror kan synde? Hinsides hans/hendes fejl er hans/hendes hellighed og din
frelse. Du gav ham/hende ikke hans/hendes hellighed, men prøvede at se
dine synder i ham/hende for at redde dig selv. Og dog er hans/hendes hellighed din tilgivelse. Kan du blive frelst ved at syndiggøre den, hvis hellighed er din frelse?
22.37
Et hellig forhold, uanset hvor nyfødt, må værdsætte hellighed over alt
andet. Uhellige værdier vil producere forvirring og i bevidsthed.
I et uhellig forhold værdsættes hver enkelt, fordi han/hun synes at
retfærdiggøre den andens synd. Han/hun ser det indeni den anden, der
tvinger ham/hende til at synde mod sin vilje. Og således lægger han/hun
sine synder på den anden og bliver tiltrukket af ham/hende for at forevige
sine synder. Og således må det blive umuligt for hver isære at se sig
selv som forårsagende synd med sit ønske om at virkelig have synd. Dog,
fornuft ser et hellig forhold, som det er - en fælles sindstilstand,
hvor begge med glæde giver fejl til korrektion, så begge lykkeligt kan
blive helbredt som én.
22.38
Når du kommer til det sted, hvor forgreningen på vejen er ganske synlig,
kan du ikke gå fremad. Du må gå enten den ene eller den anden vej. For nu, hvis du går lige
frem, som du gik før, du nåede til forgreningen, vil du ingen steder gå hen. Hele formålet med at komme så langt var at
beslutte, hvilken gren du vil tage nu.
Den måde, du kom på, betyder ikke længere noget. Den kan ikke længere
tjene dig. Ingen, der når så langt, kan
tage den forkerte beslutning, men han/hun kan
forsinke. Og der er ingen del af rejsen, der synes mere håbløs og
forgæves end at stå, hvor vejen forgrener sig, og ikke beslutte sig for
hvilken vej at gå.
22.39
Det er kun de første par skridt langs den rigtige vej, der synes hårde,
for du har valgt, selvom du
stadig måske tror, du kan gå tilbage og tage det andet valg. Dette er
ikke således. Et valg, truffet med Gudsrigets magt til at opretholde
det, kan ikke blive ophævet.
Din vej er besluttet. Der vil
intet være, du ikke vil blive fortalt, hvis du anerkender dette.
22.40
Og så står du her på dette hellige sted foran syndens slør, der hænger
mellem dig og Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt.
Lad det blive løftet! Løft det
sammen, for det er kun et slør, der står mellem jer. Hver især alene vil
se det som en solid blokering eller indse, hvor tyndt forhænget er, der
adskiller jer nu. Dog, det er næsten forbi i din bevidsthed, og fred har
nået dig selv her foran sløret. Tænk, hvad der vil ske efter!
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed vil oplyse
jeres ansigter og skinne fra dem ind en formørket verden, der behøver
lyset. Og fra dette hellige sted vil Hun vende tilbage sammen med dig og
ikke forlade det eller dig. I vil blive Hendes budbringere og give Hende
tilbage til sig selv.
22.41
Tænk på den yndighed, som du vil se, der vandrer med Hende! Og tænk,
hvor smukke hver af jer vil se ud for den anden! Hvor lykkelige I vil
være sammen efter sådan en lang og ensom rejse, hvor I vandrede alene.
Gudsrigets porte, åbne for dig nu, vil du nu åbne for de sorgfulde. Og
ingen, der ser på Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig,
vil andet end glæde sig. Hvor smukt synet er, du så hinsides sløret, som
du vil bringe til at oplyse de trætte øjne på dem, der er så trætte nu,
som du engang var. Hvor taknemmelige vil de være for at se dig komme
blandt dem ved at tilbyde
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tilgivelse til at
fordrive deres tro på synd.
22.42
Enhver fejltagelse, du begår, vil den anden, blidt have rettet for dig,
for i hans/hendes syn er din yndighed hans/hendes frelse, som han/hun
ville beskytte mod skade. Og hver især vil være den andens stærke
beskytter mod alting, der synes at opstå mellem jer. Så skal I vandre i
verden med mig, hvis budskab endnu ikke er blevet givet til alle og
enhver. For I er her for at lade det blive modtaget.
Guds tilbud er stadig åbent, dog afventer det accept. Fra jer, der har
accepteret det, er det modtaget. I jeres sammensluttede hænder er det
trygt givet, for I, der deler det, er blevet dets villige vogtere og
beskyttere.
22.43
Til alle, der deler Guds kærlighed, bliver nåden givet til at være
giverne af det, de har modtaget. Og så lærer de, at den er deres for
evigt. Alle barrierer forsvinder før deres ankomst efterhånden, som
enhver forhindring, der syntes at rejse sig og blokere deres vej før,
omsider blev overvundet,. Dette slør, I løfter sammen, åbner vejen til
sandhed for mere end jer. De, der ville lade illusioner blive løftet fra
deres sind, er denne verdens frelsere/frelserinder, der vandrer gennem
verden sammen med deres Forløser og bærer Hendes budskab om håb og
frihed og frisættelse fra lidelse til alle, der behøver et mirakel til
at frelse sig.
22.44
Hvor let er det at tilbyde dette mirakel til alle og enhver! Ingen, der
har modtaget det for sig selv, kunne finde det svært. For ved at modtage
det, lærte han/hun, at det ikke blev givet ham/hende alene. Sådan er
et helligt forholds funktion - at modtage sammen og give, som I har
modtaget. Når det står foran sløret, virker det stadigt vanskeligt. Men
ræk jeres sammenføjede hænder ud og rør ved denne tungt-udseende
blokering, og I vil lære, hvor let jeres fingre glider gennem dens
intethed. Det er ingen solid mur. Og kun en illusion står mellem jer og
det hellige Selv, I deler.
22.45
Hvordan overvinder man illusioner? Helt sikkert ikke med magt eller
vrede eller ved at modsætte sig dem på nogen som helst måde. Blot ved at
lade fornuft fortælle jer, at de modsiger virkelighed. De går imod det, der må være sandt. Modstanden
kommer fra dem og ikke fra virkeligheden. Virkeligheden modsætter sig
intet. Det, der blot er,
behøver intet forsvar og tilbyder intet. Kun illusioner behøver forsvar
på grund af svaghed. Og hvordan kan det være vanskeligt at gå sandhedens
vej, når kun svaghed griber ind? I er de stærke i denne tilsyneladende
konflikt. Og I behøver intet forsvar. Alting, der behøver forsvar,
ønsker du ikke, for noget som helst, der behøver forsvar, svækker
dig.
22.46
Overvej det, egoet ønsker forsvar for - altid for at retfærdiggøre det,
der går imod sandheden, trodser fornuft og ingen mening giver. Kan dette
blive retfærdiggjort? Hvad kan
dette være undtagen en invitation til sindssyge til at redde dig fra
sandheden? Og hvad ville du blive frelst fra andet end det, du frygter?
Overbevisning om synd behøver stort forsvar og enorme omkostninger. Alt
det, Helligånden tilbyder, må blive forsvaret sig imod og ofret. For
synd er hugget ind i en blok ud af din fred og lagt mellem dig og dens
tilbagevenden. Dog, hvordan kan fred være så fragmenteret? Den er stadig
hel, og intet er blevet taget fra den.
22.47
Se, hvordan midlerne og onde drømmes materiale er intet. I sandhed står
I sammen med intet derimellem. Gud holder jeres hænder, og hvad kan
adskille dem, HanHun har sluttet sig sammen med som ét med HamHende? Det
er din FaderModer, som du ville forsvare dig mod. Dog, det forbliver
umuligt at holde kærligheden ude. Gud hviler med dig i stilhed,
uforsvaret og fuldstændig uforsvarende, for alene i denne stille
tilstand er styrke og magt. Her kan ingen svaghed komme ind, for her er
intet angreb og derfor ingen illusioner. Kærlighed hviler i sikkerhed.
Kun usikkerhed kan være forsvarsberedt. Og al usikkerhed er tvivl om dig
selv.
22.48
Hvor svag er frygt - hvor lille og hvor meningsløs! Hvor ubetydelig
foran den stille styrke hos de, som kærlighed har sluttet sig til! Dette
er din "fjende" - en bange mus, der ville angribe universet. Hvor
sandsynligt er det, at det vil lykkes? Kan det være vanskeligt at se
bort fra dens svage skrig, der fortæller om dens almagt og ville drukne
salmen af ros til dets SkaberManifestor, som ethvert hjerte i hele
universet for evigt synger om som ét? Hvilken er den stærkere? Er det
denne lille bitte mus eller alt det, Gud skabtemanifesterede? I er ikke
sluttet sammen af denne mus, men af Guds Vilje. Og kan en mus forråde
den, Gud har tilsluttet sig?
22.49
Hvis du bare anerkendte hvor lidt, der står mellem dig og din bevidsthed
om din forening! Bliv ikke bedraget af de illusioner, det præsenterer i
størrelse og tykkelse, vægt, soliditet og fasthed i fundamentet. Ja, for
kroppens øjne ser det ud som et enormt solidt legeme, urokkeligt som et
bjerg er. Dog, indeni dig er der en Kraft, som ingen illusioner kan
modstå. Dette legeme synes kun at være urokkelig; denne Kraft er i
sandhed uimodståelig. Hvad må der så ske, når de kommer sammen? Kan
illusionen om urokkelighed blive forsvaret længe mod det, der
stilfærdigt er passeret igennem og gået hinsides?
22.50
Glem ikke, når du føler behovet opstå for at blive forsvarsberedt
overfor noget som helst, har du identificeret dig selv med en illusion.
Og føl derfor, at du er svag, fordi du er alene. Dette er prisen for alle
illusioner. Ikke én hviler på andet end troen på, at du er
adskilt. Ikke én, der ikke synes at stå tung og solid og urokkelig
mellem dig og din broder/søster. Og ikke én, som sandheden ikke kan
passere hen over med lethed og så let, at du må være overbevist om, på
trods af det du troede, den var, at den er ingenting. Hvis I tilgiver
hinanden, må dette ske. For
det er jeres uvillighed til at overse det, der synes at stå mellem jer,
der får den til at se uigennemtrængelig ud og forsvarer illusionen om
dens urokkelighed.
22.51
Ønsker du frihed for kroppen eller for sindet? For begge kan du ikke
have. Hvilken værdsætter du? Hvilken er dit mål? For én ser du som
middel; den anden, mål. Og én må tjene den anden og føre til dens
dominans og øge dens vigtighed ved at formindske sin egen. Midler tjener
målet, og efterhånden som afslutningen bliver nået, formindskes værdien
af midlerne, fuldstændigt overskygget, når de bliver anerkendt som
funktionsløse. Ingen længes efter andet end frihed og prøver at finde
den. Dog vil han/hun søge efter den, hvor han/hun tror, den er og kan
blive fundet. Han/hun vil tro det muligt af sind eller krop, og han/hun
vil få den anden til at tjene sit valg som middel til at finde den.
22.52
Hvor kroppens frihed er blevet valgt, bruges sindet som middel, hvis
værdi ligger i dets evne til at finde på måder at opnå kroppens frihed
på. Dog har kroppens frihed ingen mening, og således bliver sindet viet
til at tjene illusioner. Dette er en situation så modstridende og så
umulig, at hvem som helst, der vælger dette, ingen idé har om hvad, der
er værdifuldt. Men selv i
denne forvirring, så dybtgående, at den ikke kan beskrives, venter
Helligånden i blid tålmodighed, så sikker på resultatet, som Hun er
sikker på sin SkabersManifestors kærlighed. Hun ved, at denne vanvittige
beslutning blev taget af en, som er Hendes SkaberManifestor så kær, som
kærlighed er for den selv.
22.53
Bliv ikke forstyrret overhovedet ved at tænke på, hvordan Hun kan ændre
rollen for midler og mål så let i det, som Gud elsker og ville have fri
for evigt. Men vær du snarere taknemmelig for, at du
kan være middel til at tjene Hendes mål. Dette er den eneste tjeneste,
der fører til frihed. For at tjene dette mål må kroppen blive opfattet
som syndfri, fordi målet er syndfrihed. Manglen på modsigelse gør den bløde overgang
fra middel til mål så let som skiftet fra had til taknemmelighed foran
tilgivende øjne. I vil blive
helliggjort af hinanden ved kun at bruge jeres kroppe til at tjene det
syndfrie. Og det vil være
umuligt for jer at hade det, der tjener det, I ville helbrede.
22.54
Dette hellige forhold, yndigt i dets uskyld, mægtigt i styrke og
flammende med et lys langt lysere end solen, der oplyser den himmel, du
ser, er valgt af din FaderModer som et middel til HansHendes egen plan.
Vær taknemmelig for, at det overhovedet ikke tjener din. Intet, betroet
til det, kan blive misbrugt, og intet givet det vil blive andet end
brugt. Dette hellige forhold har magten til at helbrede al smerte,
uanset dens form. Ingen af jer kan tjene alene overhovedet. Kun i
jeres forenede vilje ligger helbredelse. For her er din
helbredelse, og her vil du acceptere Soning. Og i din helbredelse bliver
SønDatterskabet helbredt, fordi
jeres viljer er sluttet sammen.
22.55
Foran et hellig forhold er der ingen synd. Fejlens form bliver ikke
længere set, og fornuft, sluttet sammen med kærlighed, ser stille på al
forvirring ved blot at observere, "Dette var en fejltagelse." Og så
korrigerer den samme Soning, du accepterede i dit forhold, fejlen og
lægger en del af Gudsriget på dens plads. Hvor velsignet er du, der
lader denne gave blive givet! Hver del af Gudsriget, som du bringer,
bliver givet dig. Og hvert
tomt sted i Gudsriget, som du fylder igen med det Evige Lys, du bringer,
skinner nu på dig. Midlerne
til syndfrihed kan ingen frygt kende, fordi de kun bærer kærlighed med
sig.
22.56
Børn af fred, lyset er kommet til jer. Det lys, I bringer, genkender I ikke, og dog vil
I huske det. Hvem kan nægte sig selv det syn, han/hun bringer til andre?
Og hvem ville fejle i at anerkende en gave, som han/hun lod blive lagt i
Gudsriget gennem sig selv? Den blide tjeneste, som du giver Helligånden,
er tjeneste til dig selv. Du, som nu er Hendes middel, må elske alt det,
Hun elsker. Og det, du bringer, er din erindring om alt det, der er
evigt. Intet spor af noget som helst i tid kan forblive længe i sind,
der tjener det tidløse. Og ingen illusion kan forstyrre freden i et
forhold, der er blevet midlet til fred.
22.57
Når I har set på hinanden med fuldstændig tilgivelse, hvorfra ingen fejl
bliver udelukket, og intet holdt skjult, hvilken fejl kan der være noget
som helst sted, du ikke kan overse? Hvilken form for lidelse kunne
blokere dit syn og forhindre dig i at se forbi den? Og hvilken illusion
kunne der være, du ikke vil anerkende som en fejltagelse - en skygge,
gennem hvilken du vandrer fuldstændig uforfærdet? Gud ville intet lade
forstyrre de viljer, der er HansHendes, og de vil erkende, at deres
vilje er HansHendes, fordi de
tjener HansHendes Vilje og tjener den villigt. Og kunne
erindring om det, de er, blive forsinket længe?
22.58
I vil se jeres værdi gennem hinandens øjne, og hver enkelt bliver sat
fri efterhånden, som han/hun skuer sin frelser/frelserinde i stedet for
angriberen, som han/hun troede var der. Gennem denne frigivelse bliver
verden frigivet. Dette er din del i at bringe fred. For du har spurgt,
hvad din funktion er her og er blevet svaret. Forsøg ikke at ændre det
eller erstatte det med et andet mål. [Dette blev givet dig og kun
dette.] Accepter dette og tjen det villigt, for hvad Helligånden gør med
de gaver, I giver hinanden, hvem Hun tilbyder dem, og hvor og hvornår er
op til Hende. Hun vil skænke dem, hvor de bliver modtaget og hilst
velkommen. Hun vil bruge enhver af dem til fred. Ej heller vil ét lille
smil eller villighed til at overse den mindste fejl blive mistet for
nogen som helst.
22.59
Hvad kan det være andet end universel velsignelse at se på det, din
FaderModer elsker med godgørenhed? Udvidelse af tilgivelse er
Helligåndens funktion. Overlad dette til Hende. Lad din sag kun være, at
du giver Hende det, der kan blive
udvidet. Gem ingen mørke hemmeligheder, som Hun ikke kan bruge, men
tilbyd Hende de små bitte gaver, Hun kan udvide for evigt. Hun vil tage
hver enkelt og gøre den til en stærk kraft for fred. Hun vil ikke
tilbageholde nogen velsignelse fra den eller begrænse den på nogen som
helst måde. Hun vil tilslutte den til al den magt, som Gud har givet
Hende til at gøre hver lille kærlighedsgave til en kilde til helbredelse
for alle og enhver. Hver lille gave, du tilbyder til den anden, lyser
verden op. Vær ikke bekymret over mørke; kig væk fra det og mod
hinanden. Og lad mørket blive fordrevet af Hende, Der kender lyset og
lægger det blidt i hvert stille smil af tro og tillid med hvilke, I
velsigner hinanden.
22.60
Af din indlæring afhænger verdens velfærd. Og det er kun hovmod, der
ville fornægte din viljes magt. Tror du, Guds vilje er magtesløs? Er
dette ydmyghed? Du ser ikke det, denne tro har gjort. Du ser dig selv
som sårbar, skrøbelig og let ødelagt og prisgivet utallige angribere
mere magtfulde end dig. Lad os se direkte på, hvordan denne fejl blev
til, for her ligger det tunge anker begravet, der synes at holde frygten
for Gud på plads, urokkelig og solid som en klippe. Medens dette
forbliver, således vil det synes at være.
22.61
Hvem kan angribe Guds SønDatter og ikke angribe hanshendes FaderModer?
Hvordan kan Guds SønDatter være svag og skrøbelig og let ødelagt,
medmindre hanshendes FaderModer er det? Du ser ikke, at enhver synd og
enhver fordømmelse, som du opfatter og retfærdiggør, er
et angreb på din FaderModer. Og det er derfor, det ikke er sket, og
heller ikke kunne være
virkeligt. Du ser ikke, at dette er dit forsøg, fordi du tror,
FaderenModeren og SønnenDatteren er adskilte. Og du må
tro, at de er adskilte på grund af frygt. For det synes tryggere at
angribe en anden eller dig selv end at angribe den store
SkaberManifestor af universet, hvis magt du kender.
22.62
Hvis du var ét med Gud og anerkendte
denne enhed, ville du vide, at HansHendes magt er din.
Men du vil ikke huske dette, mens du mener, at angreb af nogen som helst
art betyder noget som helst. Dette er uberettiget i enhver form, fordi det ikke har nogen mening. Den eneste måde, det kunne blive
retfærdiggjort på, er, hvis hver af jer var adskilt fra den anden, og
alle var adskilte fra jeres SkaberManifestor. For først da ville det
være muligt at angribe en del af skabelsenmanifestationen uden helheden,
SønnenDatteren uden FaderenModeren, og at angribe en anden uden dig selv
eller såre dig selv, uden den anden føler smerte. Og denne overbevisning
ønsker du. Dog, hvori ligger
dens værdi bortset fra ønsket om at angribe i sikkerhed? Angreb er
hverken sikkert eller farligt. Det er umuligt. Og dette er således, fordi universet er ét. Du ville ikke
vælge angreb på dets virkelighed, hvis det ikke var væsentligt at
angribe for at se det [adskilt fra
dets SkaberManifestor]. Og således synes det som om, kærligheden
kunne angribe og blive frygtsom.
22.63
Kun de anderledes kan
angribe. Så du konkluderer, fordi
du kan angribe, må du være
anderledes. Dog forklarer Helligånden dette anderledes. Fordi du ikke er anderledes, kan
du ikke angribe. Hver
position er en logisk konklusion, hvis kun de anderledes kan angribe.
Hver især kunne opretholdes, men aldrig begge. Det eneste spørgsmål at
besvare for at beslutte, hvilket må være sandt, er, om du
er anderledes. Fra positionen af det, du forstår, synes du at være
det og kan derfor angribe. Af alternativerne synes dette mere naturligt
og mere i tråd med din oplevelse. Og derfor er det nødvendigt, at du har
andre oplevelser mere i tråd med sandhed for at lære dig det, der er
naturligt og sandt.
22.64
Dette er dit hellige forholds funktion. For det, den ene tænker, vil den
anden opleve sammen med ham/hende. Hvad kan dette betyde bortset
fra, at jeres sind er ét? Se ikke med frygt på denne lykkelige
kendsgerning, og tænk ikke, at den lægger en tung byrde på dig. For når
du har accepteret det med glæde, vil du indse, at dit forhold er en
afspejling af SkaberensManifestorens og HansHendes SønsDatters forening.
For kærlige sind er der ingen
adskillelse. Og enhver tanke i den ene bringer glæde til den anden, fordi
de er den samme. Glæde er ubegrænset, fordi hver enkelt lysende tanke af
kærlighed udvider sin væren og skabermanifestor mere af den selv. Der er
ingen forskel noget som helst sted i den, for enhver tanke er ligesom
sig selv.
22.65
Lyset, der slutter sig til dig, skinner gennem hele universet, og fordi
det slutter sig til dig, så gør det dig til ét med din SkaberManifestor.
Og i HamHende er hele skabelsenmanifestationen sluttet sammen. Ville du
fortryde, at du ikke kan frygte alene, når dit forhold også kan
undervise i, at kærlighedens kraft er der, hvilket gør al frygt umulig?
Forsøg ikke at beholde lidt af egoet med denne gave. For den blev givet
dig til at blive brugt og
ikke skjult. Det, der underviser dig i, du ikke kan adskille, fornægter
egoet. Lad sandhed bestemme, om du er anderledes eller den samme, og
undervise dig i, hvilken er sand.
23.1
Ser du ikke, det modsatte af skrøbelighed og svaghed er syndfrihed?
Uskyld er styrke, og intet andet er stærkt. De syndfri kan ikke frygte,
for synd af nogen som helst slags er svaghed. Den opvisning af styrke
angreb ville bruge til at dække skrøbelighed, skjuler den ikke, for
hvordan kan det uvirkelige blive skjult? Ingen er stærke, der har en
fjende, og ingen kan angribe, medmindre han/hun tror, han/hun har det.
Troen på fjender er derfor troen på svaghed, og det, der er svagt er ikke Guds Vilje. At være i modsætning til det er dets "fjende". Og
Gud bliver frygter som en modstridende vilje.
23.2
Hvor mærkelig bliver denne krig imod dig selv bestemt! Du vil tro, at
alting, du bruger til synd, kan såre dig og blive din fjende. Og du vil
kæmpe imod det og prøve på at svække det på grund af dette; og du vil
tro, at det lykkedes og angribe igen. Det er lige så sikkert, at du vil
frygte det, du angriber, ligesom det er sikkert, at du vil elske det, du
opfatter som syndfrit. Han/hun vandrer i fred, der rejser syndfrit langs
vejen, kærlighed viser ham/hende. For kærlighed vandrer med ham/hende
der og beskytter ham/hende mod frygt. Og han/hun vil kun se de syndfri,
der ikke kan angribe.
23.3
Gå du i glorværdighed med dit hovede holdt højt og frygt intet ondt. De
uskyldige er trygge, fordi de deler deres uskyld. Intet, de ser, er
skadeligt, for deres bevidsthed om sandheden frigiver alting fra
illusionen om skadelighed. Og det, der syntes skadeligt, står nu
skinnende i deres uskyld, sat fri fra synd og frygt og lykkeligt givet
tilbage til kærlighed. De deler kærlighedens styrke, fordi
de så på uskyld. Og enhver fejl forsvandt, fordi de ikke så den. Den,
der søger efter glorværdighed finder den, hvor den er.
Hvor kunne det være andet end i den uskyldige?
23.4
Lad ikke de små forstyrrere trække dig til lidenhed. Der kan
ikke være nogen tiltrækning til skyld i uskyld. Tænk, hvilken lykkelig
verden du vandrer i med sandhed ved siden af dig! Giv ikke denne
verden af frihed op for et lille suk af tilsyneladende synd eller et
lille bitte røre fra skylds tiltrækning. Ville du lægge Gudsriget til
side for alle disse meningsløse forstyrrelser? Din skæbne og dit formål
er langt hinsides dem på det rene sted, hvor lidenhed ikke eksisterer.
Dit formål er afvigende fra lidenhed af nogen som helst slags. Og det er
derfor i modstrid med synd.
23.5
Lad os ikke lade lidenhed lede Guds SønDatter i fristelse. Hanshendes
glorværdighed er hinsides
den, umålelig og tidløs som evighed. Lad ikke tid trænge ind på dit syn
på hamhende. Lad hamhende ikke være bange og alene i sin fristelse, men
hjælp hamhende til at hæve sig over den og opfatte det lys, hanhun er en
del af. Din uskyld vil oplyse vejen til hanshendes, og således bliver
din beskyttet og opretholdt i din bevidsthed. For hvem kan kende hanshendes
glorværdighed og opfatte det småtte og det svage i hamhende? Hvem kan
vandre skælvende i en frygtsom verden og indse, at Gudsrigets
glorværdighed skinner på hamhende?
23.6
Intet omkring dig er andet end en del af dig. Se kærligt på det og se
Gudsrigets lys i det. Så vil du forstå alt, der er givet dig. I venlig
tilgivelse vil verden glitre og skinne, og alting, du engang troede
syndigt, vil nu blive genfortolket som del af Gudsriget. Hvor smukt det
er at vandre ren og forløst og lykkelig gennem en verden med bittert
behov for den forløsning, som din uskyld skænker til den! Hvad kan du
værdsætte mere end dette? For her er din frelse og din frihed. Og den må
være fuldkommen, hvis du
ville anerkende den.
23.7
Erindringen om Gud kommer til det stille sind. Den kan ikke komme, hvor
der er konflikt, for et sind i krig mod sig selv husker ikke evig
mildhed. Krigens midler er ikke fredens midler, og det, det krigeriske
vil huske, er ikke kærlighed. Krig er umulig, medmindre tro på sejr
bliver værdsat. Konflikt indeni dig må antyde, at du tror, egoet har
magt til at være sejrrig.
Hvorfor ville du ellers identificere dig med det? Du er sikkert klar
over, at egoet er i krig med Gud. Sikkert det er, det har ingen fjende.
Dog, lige så sikkert dets fikserede tro er på, det har
en fjende, som det må overvinde og vil
lykkes i.
23.8
Indser du ikke, en krig mod dig selv ville være
en krig mod Gud? Er sejr tænkelig? Og hvis den var, er dette en sejr,
som du ville ønske? Guds død, hvis den var mulig, ville være din
død. Er dette en sejr? Egoet
marcherer altid for at
besejre, fordi det mener, at sejr over dig er mulig. Og Gud mener noget
andet. Dette er ingen krig - kun de vanvittige tror på, Guds vilje kan
blive angrebet og omstyrtet. Du kan identificere dig med denne
overbevisning, men aldrig vil den blive mere end vanvid. Og frygt vil
regere i vanvid og vil synes at have erstattet kærlighed der. Dette er
konfliktens formål. Og for
de, der mener, at det er muligt, synes midlerne virkelige.
23.9
Vær sikker på, at det er umuligt, Gud og egoet, eller du selv og det nogensinde
vil mødes. I synes at mødes
og lave jeres mærkelige aftaler af grunde, der ingen mening har. For
jeres overbevisninger mødes på kroppen, egoets udvalgte hjem, som, du
tror, er dit. I mødes ved en fejltagelse - en fejl i din selvvurdering. Egoet
slutter sig sammen med en illusion om dig selv, du deler med det. Og dog kan illusioner ikke slutte sig sammen. De er
det samme, og de er intet. Deres sammenføjning ligger i intethed; to er
lige så meningsløse som en eller som et tusinde. Egoet slutter sig
sammen med ingenting ved at være
ingenting. Den sejr, det søger, er meningsløs, som den selv er.
23.10
Brødre/søstre, krigen mod jer selv er næsten forbi. Rejsens afslutning
er fredens sted. Ville du ikke nu acceptere den fred, tilbudt dig her?
Denne "fjende", du bekæmpede som en indtrængende på din fred, bliver her
forvandlet foran dit syn til giveren af din fred. Din "fjende" var Gud
selv, for Hvem enhver konflikt, triumf og angreb af nogen som helst
slags alle er ukendte. HanHun elsker dig perfekt, fuldstændigt og for
evigt. Guds SønDatter i krig med sin SkaberManifestor er en tilstand,
der er så latterlig, som naturen brølende mod vinden i vrede og
erklærerende, at den ikke er en del af den selv mere.
23.11
Kunne naturen på nogen mulig måde fastlægge dette og gøre det sandt? Det
er heller ikke op til dig at
sige, hvad der skal være en del af dig, og hvad der bliver holdt
adskilt. Krigen mod dig selv blev iværksat for at undervise Guds
SønDatter i, at hanhun ikke er sig selv og ikke
sin FadersModers SønDatter. For dette må
erindringen om hanshendes FaderModer blive glemt. Den bliver glemt i kroppens liv, og hvis du tror, du er en krop, vil
du tro, du har glemt den.
Dog, sandhed kan aldrig blive glemt af den
selv, og du har ikke
glemt det, du er. Kun en mærkelig illusion om dig selv, et ønske om at
sejre over det, du er, husker ikke.
23.12
Krigen mod dig selv er ikke andet end slaget mellem to illusioner ved at
kæmpe for at gøre dem forskellige fra hinanden i den tro, den, som
sejrer, vil være sand. Der er ingen konflikt mellem dem og sandheden.
De er heller ikke forskellige
fra hinanden. Begge er ikke sande. Og det gør ikke noget, hvilken form
de tager. Det, der lavede dem, er sindssygt, og de forbliver del af det,
der lavede dem. Vanvid rummer ingen trussel mod virkeligheden og har
ingen indflydelse på den. Illusioner kan
ikke sejre over sandhed og kan heller ikke true den på nogen som
helst måde. Og den virkelighed, som de fornægter, er ikke en del af dem.
23.13
Det, du husker, er
en del af dig. For du må være
som Gud skabtemanifesterede dig. Sandhed kæmper ikke mod illusioner, og
illusioner kæmper heller ikke mod sandheden. Illusioner kæmper kun med
sig selv. Da de er brudt i stykker, bryder de i stykker. Men sandheden
er udelelig og langt hinsides deres lille rækkevidde. Du vil huske det,
du ved, når du har lært, du ikke kan være
i konflikt. En illusion om dig selv kan kæmpe med en anden, men krigen
mellem to illusioner er en tilstand, hvor intet
sker. Der er ingen sejrherre/frue, og der er ingen sejr. Og sandheden
står strålende adskilt fra konflikt, uberørt og stille i Guds fred.
23.14
Konflikt må være mellem to kræfter. Den kan ikke eksistere mellem en magt og intethed. Der
er intet, du kunne angribe, der ikke er en del af dig. Og ved at angribe det, laver du dig selv til to illusioner i konflikt
med hinanden. Og dette sker, når som helst du ser på noget som helst,
som Gud skabtemanifesterede med noget som helst andet end kærlighed.
Konflikt er frygtsom, for den er fødslen
af frygt. Dog, det, der er født af ingenting, kan ikke vinde
virkeligheden gennem kamp. Hvorfor ville du fylde din verden med
konflikter med dig selv? Lad al denne galskab blive ophævet for dig og
vend dig i fred til erindringen Gud, der stadigt skinner i dit stille
sind.
23.15
Se, hvordan illusioners konflikt forsvinder, når den bliver bragt til
sandhed! For den virker kun virkelig, så længe den bliver set som krig
mellem modstridende sandheder,
sejrherren/fruen som den sandere, den mere virkelige og overvinderen af
illusionen, der var mindre virkelig, gjort til en illusion af nederlag.
Konflikt er således valget mellem
illusioner for at krone den ene som virkelig, den anden overvundet og
foragtet. Her vil FaderenModeren
aldrig blive husket. Dog kan ingen illusion invadere HansHendes
hjem og drive HamHende ud af det, HanHun elsker for evigt. Og det,
HanHun elsker, må være for evigt stille og i fredeligt, fordi det er
HansHendes hjem. Og I, der er HansHendes elskede, er ingen illusioner
ved at være lige så sande og hellige som HamHende selv.
23.16
Stillheden i din sikkerhed på HamHende og dig selv er hjem for jer
begge, der bor som én og ikke adskilt. Åbn døren til HansHendes
helligste hjem, og lad tilgivelse feje alle spor væk af troen på synd,
der holder Gud hjemløs og HansHendes SønDatter med HamHende. I er ikke
fremmede i Guds hus. Byd din brodersøster velkommen til det hjem, hvor
Gud har sat hamhende i sindsro og fred og bor hos hamhende. Illusioner
har ingen plads, hvor kærlighed opholder sig og beskytter dig mod alt
det, der ikke er sandt. Du bor i fred så grænseløs som dens
SkaberManifestor, og alting bliver givet de, der ville huske HamHende.
Over HansHendes hjem våger den Hellige Ånd, sikker på, at dets fred
aldrig kan blive forstyrret.
23.17
Hvordan kan Guds hvilested vende sig mod sig selv og søge at besejre
Den, der bor der? Og tænk, hvad der sker, når Guds hus opfatter sig selv
som delt. Alteret forsvinder, lyset bliver svagt, Den Helliges tempel
bliver et syndens hus. Og intet bliver husket undtagen illusioner.
Illusioner kan komme i konflikt, fordi deres former er forskellige. Og
de kæmper kun for at fastslå hvilken form, der er sand.
23.18
Illusion møder illusion; sandheden den selv. Mødet mellem illusioner
fører til krig. Fred, der ser på sig selv, udvider sig. Krig er den
tilstand, hvor frygt bliver født og vokser og søger at dominere. Fred er
den tilstand, hvor kærlighed bor og søger at dele sig selv. Konflikt og
fred er modsætninger. Hvor den ene opholder sig, kan den anden ikke
være; hvor den ene går, forsvinder den anden. Således bliver erindringen
om Gud tilsløret i sind, der er blevet illusions slagmark. Dog, langt
hinsides denne meningsløse krig, skinner den, rede til at blive husket,
når du er på fredens side.
23.19
Kaos’ "love" kan blive bragt til lyset, men aldrig forstået. Kaotiske
love er næppe meningsfulde og derfor ude fra fornufts sfære. Dog, de set
ud til at udgøre en forhindring for fornuft og for sandhed. Lad os så se
roligt på dem, så vi kan se hinsides dem og forstå det, de er, ikke det,
de ville opretholde. Det er væsentligt, det bliver forstået, hvad de er
til, fordi det er deres formål at gøre meningsløs og angribe sandheden.
Her er de love, der styrer den verden, du lavede. Og dog styrer de
ingenting og behøver ikke at blive brudt; bare set på og gået hinsides.
23.20
Den første kaotiske lov er, at sandheden er forskellig for alle og
enhver. Som alle disse principper fastholder denne, at hver af dem er
adskilte og har et forskelligt sæt af tanker, der skiller ham/hende fra
andre. Dette princip udvikler sig fra den overbevisning, der er et
hierarki af illusioner; nogle er mere værdifulde og derfor sande. Hver
enkelt fastlægger dette for sig selv og gør
det sandt med sit angreb på det, en anden værdsætter. Og dette bliver
retfærdiggjort, fordi værdierne er forskellige, og de, der rummer dem,
synes at være ulige og derfor fjender.
23.21
Tænk på, hvordan dette synes at forstyrre miraklers første princip. For
dette fastlægger grader af sandhed blandt illusioner og får det til at
se ud som om, nogle af dem er sværere at overvinde end andre. Hvis det
blev erkendt, at de alle er det samme og ligeligt usande, ville det så
være let at forstå, at mirakler gælder dem alle.
Fejl af en hvilken som helst slags kan blive rettet, fordi de er usande. Når bragt til sandhed i stedet for til hinanden,
forsvinder de blot. Ingen del af ingenting kan være mere modstandsdygtig
overfor sandheden end en anden.
23.22
Den anden kaoslov, virkeligt kær for enhver tilbeder af synd, er, at
hver enkelt må synde og derfor fortjener angreb og død. Dette princip,
tæt knyttet til det første, er kravet om, at fejl kalder på straf og
ikke korrektion. For ødelæggelsen af den, der begår fejlen, anbringer
ham/hende hinsides korrektion og hinsides tilgivelse. Det, han/hun har
gjort, bliver således fortolket som en uigenkaldelig dom over ham/hende
selv, som Gud Selv er magtesløs over at overvinde. Synd kan ikke blive
eftergivet i følge den tro, at Guds SønDatter kan begå fejl, for hvilke
hanshendes egen ødelæggelse bliver uundgåelig.
23.23
Tænk, hvad dette synes at gøre ved forholdet mellem FaderenModeren og
SønnenDatteren. Nu virker det som om, at de aldrig kan være ét igen. For
én må altid blive fordømt og af den anden.
Nu er de forskellige og fjender.
Og deres forhold er et af modstand, ligesom SønnensDatterens adskilte
aspekter kun mødes for at være i konflikt, men ikke for at slutte sig
sammen. Én bliver svag, den anden stærk af hans/hendes nederlag. Og
frygt for Gud og for hinanden virker nu som fornuftig, virkeliggjort af
det, Guds SønDatter har gjort både mod sig selv og sin SkaberManifestor.
Hovmodet, på hvilke kaosloverne bygger, kunne ikke være mere synligt,
end det fremgår her.
23.24
Her er et princip, der ville definere det, SkaberenManifestoren af
virkelighed må være; det, HanHun må tænke, og det, HanHun må tro; og
hvordan HanHun må svare ved at tro på det. Det bliver endog ikke set som
nødvendigt, at HanHun bliver spurgt om sandheden i det, der er blevet
fastlagt for HansHendes tro. HansHendes SønDatter kan fortælle HamHende
dette, og HanHun har kun valget mellem at tage hanshendes ord for det
eller tage fejl. Dette fører direkte til den tredje absurde
overbevisning, der synes at gøre kaos evigt. For hvis Gud ikke kan tage
fejl, må HanHun acceptere sin SønsDatters tro på det, HanHun er, og hade
hamhende for det.
23.25
Se, hvordan frygten for Gud bliver styrket af dette tredje princip. Nu
bliver det umuligt at henvende sig til HamHende efter hjælp i
elendighed. For nu er HanHun blevet "fjenden", Der forårsagede
den og til Hvem appel er nytteløs. Frelse kan heller ikke ligge indeni
SønnenDatteren, i hvem ethvert aspekt synes at være i krig med HamHende
og retfærdiggjort i dets angreb. Og nu er konflikt gjort uundgåelig og
hinsides Guds hjælp. Og nu må frelse forblive umulig, fordi
frelseren/frelserinden er blevet fjenden.
23.26
Der kan ingen frigivelse være og ingen undslippelse. Soning bliver
således en myte, og hævn, ikke tilgivelse, bliver Guds vilje. Der fra,
hvor alt dette begynder, er ingen hjælp, der kan lykkes, i sigte. Kun
ødelæggelse kan blive
udfaldet. Og Gud Selv synes at holde med den for at overvinde Sin
SønDatter. Tro ikke, egoet vil gøre dig i stand til at unslippe fra det,
det ønsker. Det er funktionen i dette kursus, der ikke værdsætter det,
egoet værner om.
23.27
Egoet værdsætter kun det, det tager.
Dette fører til den fjerde kaoslov, som, hvis de andre bliver
accepteret, må være sand. Denne tilsyneladende lov er overbevisningen,
du har, om det, du har taget.
Dermed bliver andres tab din gevinst, og dermed undlader den at
anerkende, at du aldrig kan tage væk, undtagen fra dig selv. Dog må alle andre love føre til dette. For fjender giver
ikke villigt til hinanden, og de vil heller ikke forsøge at dele de
ting, de værdsætter. Og det, dine fjender ville holde fra dig, må være
værd at have, bare fordi de holder det skjult for dit syn.
23.28
Alle vanviddets mekanismer bliver set dukke frem her: "fjenden", gjort
stærk ved at gemme den værdifulde arv, der skulle være din; din
retfærdige position, og angreb for det, der er blevet tilbageholdt, og
det uundgåelige tab, fjenden må lide for at redde dig selv. Således
bedyrer de skyldige deres "uskyld." Var de ikke tvunget til dette
modbydelige angreb af fjendens skrupelløse opførsel, ville de kun svare
med venlighed. Men i en brutal verden kan de venlige ikke overleve, så
de må tage eller blive taget fra.
23.29
Og nu er der et vagt ubesvaret spørgsmål, endnu ikke "forklaret". Hvad
er denne dyrebare ting, denne uvurderlige perle, denne skjulte hemmelige
skat, der skal kæmpes om med retfærdig harme fra denne mest forræderiske
og listige fjende? Det må være det, du ønsker, men aldrig fandt. Og nu
"forstår" du grunden til, hvorfor du ikke fandt det. For det blev taget
fra dig af denne fjende og skjult, hvor du ikke ville tænke på at lede.
Han/hun skjulte det i sin krop og gjorde det for at dække over sin
skyld, skjulestedet for det, der tilhører dig. Nu må hans/hendes krop
blive ødelagt og ofret, så du kan få
det, der tilhører dig. Hans/hendes forræderi kræver hans/hendes død, så
du kan leve. Og du angriber
kun i selvforsvar.
23.30
Men hvad er det du ønsker, der behøver
hans/hendes død? Kan du være sikker på, dit morderiske angreb er
retfærdiggjort, medmindre du ved, hvad det er til?
Og her kommer et sidste kaos
princip til undsætning. Det rummer det, der er en erstatning
for kærlighed. Dette er "magien", der vil kurere al din smerte; den
manglende faktor i dit vanvid, der gør det "tilregneligt". Dette er
grunden til, at du må angribe. Her er det, der gør din hævn berettiget.
Besku, utilsløret, egoets hemmelige gave, revet fra din broders/søsters
krop, skjult der i ondskab og i had for den, som gaven tilhører. Han/hun
ville berøve dig den hemmelige ingrediens, der ville give mening til dit
liv. Erstatningen for kærlighed, født af jeres fjendskab for hinanden,
må være frelse. Den har ingen erstatning, og der er kun en. Og alle dine
forhold har kun det formål at gribe den og gøre den til din egen.
23.31
Aldrig bliver din besiddelse gjort fuldstændig. Og aldrig vil din
broder/søster ophøre med sit angreb på dig for det, du stjal. Ej heller
vil Gud afslutte sin hævn mod begge, for i HansHendes vanvid må HanHun
have denne erstatning for kærlighed og dræbe jer begge. Du, som tror,
at du går i tilregnelighed med fødderne på fast grund og gennem en
verden, hvor mening kan blive fundet, overvej dette: [Disse er
de love, på hvilke din "tilregnelighed" ser ud til at hvile.] Disse er
de principper, der får jorden under dine fødder til at synes fast. Og
det er her du leder efter
mening. Disse er de love, du lavede til din frelse. De holder den
erstatning for Gudsriget, som du foretrækker, på plads. Dette er deres
formål; de blev lavet til dette. Der er ingen grund til at spørge, hvad
de betyder. Det er åbenlyst. Vanviddets midler må være sindssyge. Er du
så sikker på, at du indser, målet
er vanvid?
23.32
Ingen ønsker vanvid, ej
heller klynger nogen som helst sig til sit vanvid, hvis han/hun ser, at
det er det, det er. Det, der
beskytter vanvid, er overbevisningen om, at det er sandt. Det er sindssygens funktion at indtage sandhedens plads.
Den må blive set som sandhed for at blive troet. Og hvis den er
sandheden, må det modsatte, der var sandheden før, være vanvid nu. Sådan
en omvending, fuldstændigt vendt om, med galskab tilregnelig, illusioner
sande, angreb en venlighed, had kærlighed og mord velsignelse, er målet,
som kaoslovene tjener. Dette er midlerne med hvilke Guds love ser ud til
at være vendt om. Her ser syndens love ud til at holde kærlighed fanget
og lade synd gå fri.
23.33
Dette synes ikke at være
målene med kaos, for med den store omvending forekommer de at være
lovene for orden. Hvordan
kunne det ikke være sådan? Kaos er lovløshed og har
ingen love. For at blive troet, må dets tilsyneladende love blive
opfattet som virkelige. Deres vanvids mål må blive set som
tilregnelighed. Og frygt, med askegrå læber og synsløse øjne, blinde og
frygtelige at se på, bliver løftet til kærlighedens trone, dens døende
besejrer, dens erstatning, frelseren/frelserinden fra frelse. Hvor yndig
får frygtens love døden til at fremstå! Giv tak til helten/heltinden på
kærligheds trone, der reddede Guds SønDatter fra frygt og død!
23.34
Og dog, hvordan kan det være, at love som disse kan blive troet? Der er
en mærkelig indretning, der gør det muligt. Ej heller er den ukendt; vi
har set, hvordan den ser ud til at fungere de mange gange før. I sandhed
fungerer den ikke, dog i
drømme, hvor kun skygger spiller de store roller, synes den mest
magtfuld. Ingen kaoslov kunne fremtvinge overbevisning andet end
eftertrykket på form og
tilsidesættelse af indhold.
Ingen, der mener, at en af dem er sand, ser det, den siger. Nogle
former, den antager, synes at have mening, og det er alt.
23.35
Hvordan kan nogle former for mord ikke
betyde død? Kan et angreb i nogen
som helst form være kærlighed? Hvilken form
for fordømmelse er en velsignelse? Hvem gør sin frelser/frelserinde
magtesløs og finder frelse? Lad ikke angrebets form på ham/hende bedrage dig. Du
kan ikke søge at skade
ham/hende og blive frelst. Hvem kan finde tryghed mod angreb ved at
vende sig mod sig selv? Hvordan kan det betyde noget, hvilken
form dette vanvid antager? Det er en dom, der besejrer sig selv og
fordømmer, det, den siger, den ønsker at frelse. Bliv ikke bedraget, når
vanvid tager en form, som du synes er yndig. Det, der har din
ødelæggelse til hensigt, er ikke
din ven.
23.36
Du ville fastholde og tænke det sandt, at du ikke tror på disse
meningsløse love eller handler på dem. Og når du ser på det, de siger,
kan de ikke blive troet.
Brødre/søstre, I tror virkeligt på dem. For hvordan kunne I ellers
opfatte den form, de antager med indhold som dette? Kan nogen
som helst form af dette være holdbar? Dog, tror I dem for
den form, de antager, og anerkender ikke indholdet. Det ændrer sig
aldrig. Kan du male lyserøde læber på et skelet, klæde det i yndighed,
klappe det og forkæle det og få det til at leve?
Og kan du være tilfreds med en illusion
om, at du lever?
23.37
Der er ikke noget liv uden
for Gudsriget. Hvor Gud skabtemanifesterede liv, der må livet være. I
nogen som helst tilstand adskilt fra Gudsriget er livet illusion. I
bedste fald synes det at være ligesom livet; i værste fald ligesom
døden. Dog, begge er domme om det, der ikke er liv, ligeværdige i deres
unøjagtighed og mangel på mening. Liv, ikke i Gudsriget, er umuligt, og
det, der ikke er i Gudsriget, er ikke nogen som helst steder. Udenfor
Gudsriget står kun illusionernes konflikter; meningsløse, umulige og
hinsides al fornuft og dog opfattede som en evig barriere mod Gudsriget.
Illusioner er kun former.
Deres indhold er aldrig
sande.
23.38
Kaosloverne styrer alle illusioner. Deres former er i konflikt og får
det til at synes ganske muligt at værdsætte nogle over de andre. Dog
hviler hver især lige så sikkert på den overbevisning, kaoslovene er
ordenens love, ligesom de andre. Hver enkelt opretholder disse love
fuldstændigt og tilbyder en bestemt bevidnelse om, at disse love er
sande. De tilsyneladende blidere former af angrebet er ikke mindre sikre
i deres bevidnelse eller deres resultater. Sikkert det er, illusioner
vil bringe frygt på grund af den overbevisning, som de indebærer, ikke
på grund af deres form. Og mangel på tro på kærlighed i nogen som helst
form vidner om kaos som virkelighed.
23.39
Fra troen på synd må troen på kaos følge. Det er, fordi det følger, at det synes at
være en logisk konklusion - et gyldigt trin i ordnet tanke. Trinene til
kaos følger virkeligt pænt
fra deres udgangspunkt. Hver er en forskellig form i udviklingen af
sandheds omvending, der fører stadigt dybere ind i rædsel og væk fra
sandhed. Tro ikke, ét trin er mindre end et andet, og at tilbagevending
fra ét er lettere. Hele nedstigningen fra Gudsriget ligger i hver
enkelt. Og hvor din tænkning begynder, der må den ende.
23.40
Brødre/søstre, tag ikke ét skridt i nedstigningen til helvede. For efter
at have taget ét, vil du ikke anerkende resten for det, de er. Og de vil
følge. Angreb i nogen som helst form har anbragt din fod på den snoede
trappe, der fører fra Gudsriget. Dog, et hvilket som helst øjeblik er
det muligt at få dette ophævet. Hvordan kan du vide, om du valgte
trappetrinene til Gudsriget eller vejen til helvede? Ganske let. Hvordan
har du det? Er fred i din bevidsthed? Er du sikker på hvilken vej, du
går? Og er du sikker på, Gudsrigets mål kan blive nået? Hvis ikke, går du alene. Bed så din Veninde om at
være sammen med dig og give dig sikkerhed på, hvor du går.
23.41
Er det ikke sandt, at du ikke genkender nogle af de former, angreb kan
antage? Hvis det er sandt, angreb i nogen som helst form vil såre dig og
vil gøre det lige så meget som i en anden form, som du virkeligt
genkender, så må det følge, at du ikke altid genkender kilden til
smerte. Angreb i en hvilken som
helst form er lige ødelæggende. Dets formål ændrer sig ikke. Dets
eneste hensigt er mord, og hvilken form for mord tjener til at dække den
massive skyld og hektiske frygt for straf, morderen må føle? Han/hun kan
benægte at han/hun er en morder og retfærdiggøre sin brutalitet med
smil, når han/hun angriber. Dog vil han/hun lide og se på sine hensigter
i mareridt, hvor smilene er væk, og hvor formålet rejser sig for at
imødekomme hans/hendes rædselsslagne bevidsthed og stadigt forfølge
ham/hende. For ingen tænker på mord og undslipper skylden, tanken
indebærer. Hvis hensigten er død, hvad betyder den form, den tager?
23.42
Er døden i nogen som helst form, hvor yndig og velgørende den måske ser
ud til at være, en velsignelse og et tegn, som Stemmen for Gud taler
gennem dig til din broder/søster? Indpakningen laver ikke den gave, du
giver. En tom æske, uanset hvor smuk og blidt givet, indeholder stadig
intet. Og hverken modtageren eller giveren er længe bedraget.
Tilbagehold tilgivelse fra din broder/søster, og du angriber ham/hende.
Du giver ham/hende intet og modtager kun af ham det, du gav.
23.43
Frelse er intet kompromis af nogen som helst slags. At gå på kompromis
er kun at acceptere en del af det, du ønsker - at tage lidt og opgive
resten. Frelse opgiver intet. Den er fuldstændig for alle. Lad blot
idéen om at gå på kompromis, træde ind, og bevidstheden om frelsens
formål bliver mistet, fordi det ikke bliver anerkendt. Det bliver
fornægtet, hvor kompromis er blevet accepteret, for kompromis er
overbevisningen om, frelse er umulig. Det ville fastholde, at du kan
angribe lidt, elske lidt og kende forskellen.
Således underviser det i, at lidt af det samme stadigt kan være
anderledes, og dog forblive det samme, intakt som et. Giver dette
mening? Kan det blive forstået?
23.44
Dette kursus er let netop, fordi det ikke indgår kompromis. Dog synes
det vanskeligt for de, der stadig mener, at kompromis er muligt. De ser
ikke, at hvis det er, er frelse et angreb.
Dog er det sikkert, at overbevisningen om, at frelse er umulig, ikke kan
opretholde en stille, rolig tillid til, den er kommet. Tilgivelse kan
ikke blive tilbageholdt en smule. Det er heller ikke muligt at angribe
dette og elske dette og forstå tilgivelse. Ville du ikke ønske
at anerkende angreb på din fred i hvilken som helst form, hvis det kun
således bliver umuligt, at du mister den af syne? Den kan blive fastholdt skinnende foran dit
syn, for evigt klar og aldrig ude af syne, hvis du ikke forsvarer den.
23.45
De, der tror, at fred kan blive
forsvaret, og at angreb er berettiget på dens vegne, kan ikke opfatte
den ligger indeni dem. Hvordan kunne de vide det? Kunne de acceptere
tilgivelse side om side med overbevisningen om, at mord antager nogle
former, hvor deres fred bliver frelst? Ville de være villige til at
acceptere den kendsgerning, deres brutale formål er rettet mod dem selv?
Ingen forener sig med fjender eller er ét med dem i formål. Og ingen går
på kompromis med en fjende, men hader ham/hende stadigt for det, han/hun
holdt tilbage fra ham/hende.
23.46
Forveksl ikke våbenhvile med fred eller kompromis med undslippelse fra
konflikt. At være sat fri fra konflikt betyder, at den er forbi.
Døren er åben; du har forladt slagmarken. Du er ikke blevet hængende der
i krybende håb, fordi kanonerne er stille et øjeblik, og det ikke er
åbenlyst, at frygten, der hjemsøger dødens sted, ikke vil vende tilbage.
Der er ingen sikkerhed på en slagmark. Du kan se ned på den i sikkerhed
ovenfra og ikke blive berørt. Men indefra den, kan du ingen sikkerhed finde. Ikke ét træ, der stadigt står tilbage, vil
beskytte dig. Ikke én illusion om beskyttelse står imod troen på mord.
Her står kroppen, splittet mellem det naturlige ønske om at kommunikere
og den unaturlige hensigt om at myrde og at dø. Tror du, den form, som mord antager, kan tilbyde sikkerhed? Kan skyld være fraværende
fra en slagmark? [Forbliv ikke i konflikt, for der er
ingen krig uden angreb.]
23.47
Frygt for Gud er frygt for liv
og ikke for død. Dog er HanHun det eneste sikre sted. I HamHende er
ingen angreb, og ingen illusion i nogen som helst form forfølger
Gudsriget. Gudsriget er fuldstændigt sandt. Ingen forskelle kommer ind,
og det, der er det samme, kan ikke være i konflikt. Du bliver ikke bedt
om at kæmpe imod dit ønske om mord. Men du bliver bedt om at indse, den form det antager, skjuler den samme
hensigt. Og det er dette du
frygter og ikke formen. Det, der ikke er kærlighed, er mord. Det, der
ikke er kærligt, må være et
angreb. Enhver illusion er et angreb på sandhed, og enhver udøver vold
mod idéen om kærlighed, fordi den synes at være af ligeværdig
sandhed.
23.48
Hvad kan være ligeværdigt med sandheden, dog forskelligt? Mord og
kærlighed er uforenelige. Dog, hvis de begge er sande, så må de være det
samme og ikke til at skelne fra hinanden. Således vil de være for dem,
der ser Guds SønDatter som en krop. For det er ikke kroppen, der er
ligesom SønnensDatterens SkaberManifestor. Og det, der er livløst, kan
ikke være Livets SønDatter.
Hvordan kan en krop blive udvidet til at rumme universet? Kan den
skabemanifestere og være det,
den skabermanifesterer? Og kan den tilbyde sine
skabningermanifestationer alt det, den er, og aldrig lide tab?
23.49
Gud deler ikke sin funktion med en krop. HanHun gav funktionen til at
skabemanifestere til sin SønDatter, fordi den er HansHendes egen. Det er
ikke syndigt at tro, SønnensDatterens funktion er mord, men det er
sindssyge. Det, der er det samme, kan ikke have
en forskellig funktion. Skabelsemanifestation er midlet til Guds
udvidelse, og det, der er HansHendes, må også være HansHendes
SønsDatters. Enten er FaderenModeren og
SønnenDatteren mordere, eller ingen af dem er det. Liv laver ikke død
ved at skabemanifestere som det selv.
23.50
Jeres forholds yndige lys er som Guds kærlighed. Det kan endnu ikke
påtage sig den hellige funktion, Gud gav sin SønDatter, for jeres
tilgivelse af hinanden er endnu ikke fuldstændig, og så kan den ikke
udvides til at omfatte hele skabelsenmanifestationen. Hver form for mord
og angreb, der stadig tiltrækker dig, og som du ikke anerkender for det,
den er, begrænser helbredelse og de mirakler, du har magten til at
udstrække til alle. Dog forstår Helligånden hvordan øge dine små gaver
og gøre dem mægtige. Hun forstår også, hvordan dit forhold er hævet over
slagmarken, ikke i den mere. Dette er din del - at indse, at mord i en
hvilken som helst form ikke er din vilje. At overse
slagmarken er nu dit formål.
23.51
Bliv løftet op og fra et højere sted se ned på den. Derfra vil dit
perspektiv være ganske anderledes. Her midt i den virker den bestemt
virkelig. Her har du valgt at
være en del af den. Her er
mord dit valg. Dog, ovenfra er valget mirakler i stedet for mord. Og det
perspektiv, der kommer fra dette valg, viser dig, at slaget ikke er
virkeligt og undsluppet med lethed. Kroppe kan kæmpe, men formers
sammenstød er meningsløse. Og det er forbi, når du indser, at det aldrig
blev begyndt. Hvordan kan en kamp blive opfattet som intethed, når du
engagerer dig i den? Hvordan kan miraklers sandhed bliver anerkendt,
hvis mord er dit valg?
23.52
Når fristelsen til at angribe stiger op for at gøre dit sind formørket
og morderisk, husk, at du kan se slaget ovenfra. Selv i former du ikke genkender, kender du
tegnene. Der er et dolkestik af smerte, et stik af skyld og frem for alt
et tab af fred. Dette ved du godt. Når det dukker op, forlad ikke dit
sted højt oppe, men vælg hurtigt et mirakel i
stedet for mord. Og Gud selv og alle Gudsrigets lys vil blidt læne
sig mod dig og holde dig oppe. For du har valgt at forblive der, hvor
HanHun ville have dig, og ingen
illusion kan angribe Guds fred sammen med HansHendes SønDatter.
23.53
Se ingen fra slagmarken, for der ser du på ham/hende intetsteds fra. Du
har intet referencepunkt at kigge fra, hvor mening kan blive givet til
det, du ser. For kun kroppe kunne angribe og myrde, og hvis dette er dit
formål, må du være ét med dem. Kun et formål forener, og de, der deler
et formål, har et sind som ét. Kroppen har
intet formål og må være alene-stående. Nedefra kan den den ikke
blive overvundet. Ovenfra er begrænsningerne, den udøver på dem
i kamp, forsvundet og ikke opfattet. Kroppen står mellem
FaderenModeren og Gudsriget, som HanHun skabtemanifesterede til sin
SønDatter, fordi den ingen
formål har.
23.54
Tænk, hvad der bliver givet de, der deler deres FadersModers formål, og
som ved, at det er deres! De vil ingenting mangle. Sorg af nogen som
helst slags er ufattelig. Kun det lys, de elsker, er i bevidsthed, og
kun kærlighed skinner på dem for evigt. Det er deres fortid, deres nutid
og deres fremtid, altid det samme, for evigt fuldstændigt og
fuldstændigt delt. De ved, det er umuligt, deres lykke nogensinde kunne
lide forandringer af nogen som helst slags. Måske tror du, slagmarken
kan tilbyde noget, som du kan vinde. Kan det være noget som helst, der
tilbyder dig en perfekt rolighed og en fornemmelse af kærlighed så dyb
og stille, at intet strejf af tvivl nogensinde kan skæmme din sikkerhed?
Og den vil vare for evigt?
23.55
De med Guds styrke i deres bevidsthed kunne aldrig tænke på kamp. Hvad
kunne de opnå andet end tab af deres perfektion? For alting, kæmpet for på slagmarken, er af
kroppen - noget, den synes at tilbyde eller at eje. Ingen, der ved, at
han/hun har alt, kunne søge efter begrænsning, ej heller kunne han/hun
værdsætte kroppens tilbud. Erobringens sanseløshed er ganske åbenlys fra
den stille sfære over slagmarken. Hvad kan være i konflikt med alting?
Og hvad er der, der tilbyder mindre, dog kunne blive ønsket mere? Hvem,
med Guds kærlighed opretholdende ham/hende, kunne finde valget mellem
mirakler eller mord svært at foretage?
24.1
Glem ikke, at motivationen til dette kursus er opnåelsen og
opretholdelsen af fredens tilstand. Givet denne tilstand er sindet
stille, og den tilstand, hvori Gud bliver erindret bliver opnået. Det er
ikke nødvendigt at fortælle HamHende det, HanHun skal gøre. HanHun vil
ikke fejle. Hvor HanHun kan komme ind, der er HanHun allerede. Og kan
det være, at HanHun ikke kan komme ind, hvor HanHun vil at være? Fred
vil være din, fordi det er HansHendes Vilje. Kan du tro, en skygge kan
holde den Vilje tilbage, der holder universet sikkert? Gud venter ikke
på, illusioner tillader HamHende være sig selv. Lige så lidt HansHendes
SønDatter. De er. Og hvilken
illusion, som i tomgang synes at flyde mellem dem, har magten til at
besejre det, der er Deres Vilje?
24.2
At lære dette kursus kræver villighed til at stille spørgsmålstegn ved
enhver værdi, du rummer. Ikke én kan blive holdt skjult og tilsløret,
for det vil bringe din indlæring i fare. Ingen overbevisning er neutral.
Hver eneste har magten til at diktere hver enkelt beslutning, du
foretager. For en beslutning er en konklusion baseret på alt det, du
tror. Den er udfaldet af
overbevisning og følger den lige så sikkert som lidelse følger skyld og
frihed syndfrihed. Der er
ingen erstatning for fred. Det, Gud SkaberManifesterer, har
intet alternativ. Sandheden opstår fra det, HanHun ved.
Og dine beslutninger kommer fra dine overbevisninger, så sikkert som al
skabelsemanifestation opstod i HansHendes sind på
grund af det, HanHun ved.
24.3
Kærlighed er udvidelse. At tilbageholde den mindste gave er ikke at
kende kærligheds formål. Kærlighed tilbyder alt for evigt. Hold blot én
overbevisning tilbage, ét tilbud og kærlighed er væk, fordi du bad en
erstatning om at indtage dens plads. Og nu må krig, erstatningen for
fred, komme med det eneste alternativ, som du kan vælge for kærlighed.
Dit valg af det har givet det al den virkelighed, det synes at have.
24.4
Overbevisninger vil aldrig åbent angribe hinanden, fordi modstridende
resultater er umulige. Men en uerkendt overbevisning er en beslutning om
at føre krig i hemmelighed, hvor resultaterne af konflikten bliver holdt
ukendte og aldrig bragt til fornuft for at blive betragtet som
fornuftige eller ej. Og mange meningsløse resultater er blevet nået, og
meningsløse beslutninger er blevet truffet og holdt skjult for at blive
overbevisninger, nu givet magt til at dirigere alle efterfølgende
beslutninger. Tag du ikke fejl af disse skjulte krigeres magt til at
afbryde din fred. For den er
prisgivet dem, så længe du beslutter at efterlade den der. Fredens
hemmelige fjender, din mindste beslutning om at vælge angreb i stedet
for kærlighed, uerkendt og hurtig til at udfordre dig til kamp og til
vold langt mere indbefattende end du tror, er der efter dit valg.
Fornægt ikke deres tilstedeværelse eller deres frygtelige resultater.
Alt, hvad der kan fornægtes, er deres virkelighed,
men ikke deres udkomme.
24.5
Alt det, der nogensinde bliver værdsat som en skjult overbevisning, der
skulle forsvares, dog ikke anerkendes, er tro på særlighed. Dette
antager de mange former, men støder altid sammen med virkeligheden i
Guds skabelsemanifestation og med den storslåethed, som HanHun gav sin
SønDatter. Hvad ellers kunne retfærdiggøre angreb? For hvem kunne hade
én, hvis Selv er hans/hendes, og som han/hun kender? Kun den særlige
kunne have fjender, for de er forskellige og ikke den samme. Og forskel
af nogen som helst slags påtvinger virkelighed ordner og et behov for at
dømme, der ikke kan undslippes.
24.6
Det, Gud skabtemanifesterede, kan ikke blive angrebet, for der er
ingenting i universet ulig det selv. Men det, der er forskelligt, påkalder
dom, og denne må komme fra én "bedre", en person, der ikke er i stand
til at ligne det, han/hun fordømmer, hævet "over" det, syndfri i
sammenligning med det. Og således bliver særlighed et middel og mål på
en gang. For særlighed adskiller ikke kun, men tjener som grunde,
hvorfra angreb på dem, der synes "under" den særlige, er "naturlige" og
"retfærdige". De særlige føler sig svage og skrøbelige på
grund
af forskelle, for det, der ville gøre dem særlige, er
deres fjende. Dog beskytter de dets fjendskab og kalder det ”ven”. På
dets vegne kæmper de mod universet, for intet i verden værdsætter de
mere.
24.7
Særlighed er de forkerte beslutningers store diktator. Her er den store
illusion om det, du er, og det din broder/søster er. Og her er det, der
må gøre kroppen kær og værd at bevare. Særlighed må blive forsvaret.
Illusioner kan angribe den,
og de gør. For det, din
broder/søster må blive for at opretholde
din særlighed er en illusion.
Han/hun, der er "værre" end dig, må blive angrebet, så din særlighed kan
leve på hans/hendes nederlag. For særlighed er triumf, og dens sejr er
hans/hendes nederlag og skam. Hvordan kan han/hun leve med alle dine
synder på ham/hende? Og hvem andre må være hans/hendes besejrer end du?
24.8
Ville det være muligt for dig at hade din broder/søster, hvis du var
ligesom ham/hende? Kunne du angribe ham/hende, hvis du indså, du rejser
med ham/hende til et mål, der er det samme? Ville du ikke hjælpe
ham/hende med at nå det på enhver måde, du kunne, hvis hans/hendes
opnåelse af det blev opfattet som dit? Du er
hans/hendes fjende i særlighed; hans/hendes ven i et fælles formål.
Særlighed kan aldrig dele, for den afhænger af mål, som du alene kan nå.
Og han/hun må aldrig nå det, ellers er dit mål i fare. Kan kærlighed
have mening, hvor målet er triumf? Og hvilken beslutning kan træffes for
dette, der ikke vil såre dig? Din broder/søster er din ven, fordi
hans/hendes FaderModer skabtemanifesterede ham/hende ligesom dig. Der er ingen forskel. I er blevet givet hinanden, så kærlighed kan blive
udvidet, ikke afskåret fra hinanden. Det, du beholder, er mistet for dig. Gud gav jer begge HamHende Selv, og at
huske dette er nu det eneste formål, som I deler. Og så er det det
eneste, I har.
24.9
Kunne I angribe hinanden, hvis I valgte ingen særlighed at se mellem jer
af nogen som helst slags? Se retfærdigt på hvad som helst, der kun får
jer til at give hinanden delvis velkomst eller vil lade jer tænke, at I
er bedre stillet adskilt. Er det ikke altid din overbevisning, din
særlighed bliver begrænset af
dit forhold? Og er ikke dette den "fjende", der gør jer begge til
illusioner for hinanden?
24.10
Frygten for Gud og for hinanden kommer fra hver enkelt uerkendt
overbevisning om særlighed. For hver især kræver den anden bøjer sig for
den imod hans/hendes vilje.
Og Gud selv må ære den eller lide under din hævn. Hver stik af
ondskabsfuldhed eller dolkestik af had eller ønske om at adskille opstår
her. For her bliver det formål, som I deler, tilsløret for jer begge. I
ville modsætte jer dette kursus, fordi det underviser i, I er ens.
I har intet formål, der ikke er det samme, og intet, jeres FaderModer
ikke deler med jer. For jeres forhold er blevet renset for særlige mål.
Og ville I nu besejre
hellighedens mål, som Gudsriget gav det? Hvilket perspektiv kan det
særlige have, der ikke ændrer sig med hvert tilsyneladende slag, hver
ringeagt eller lyst til dom over det selv?
24.11
De, der er særlige, må forsvare illusioner mod sandheden. For hvad er særlighed andet
end et angreb på Guds Vilje? Du elsker din broder/søster ikke, medens
det er dette, du ville forsvare imod ham/hende. Dette er det, han/hun
angriber, og du beskytter.
Her er kamppladsen, som du fører imod ham/hende. Her må han/hun være din
fjende og ikke din ven. Der kan aldrig være fred blandt de forskellige.
Han/hun er din ven/veninde, fordi
I er det samme.
24.12
Sammenligning må være en ego-indretnomg, for kærlighed laver ingen.
Særlighed foretager altid
sammenligninger. Den bliver fastlagt af en mangel, set i en anden, og
vedligeholdt ved at søge efter og holde klart for øje, alle mangler, den
kan opfatte. Dette søger den, og dette ser den på. Og altid, ville den,
den således formindsker, være din frelser/frelserinde, havde du ikke
valgt at gøre ham/hende som en lille bitte målestok for din særlighed i
stedet. Imod den lidenhed, du ser i ham/hende, står du som høj og
statelig, ren og ærlig, pur og ubesudlet i sammenligning med det, du
ser. Du forstår heller ikke, det er dig
selv, at du formindsker således.
24.13
Forfølgelse af særlighed er altid på bekostning af fred. Hvem kan
angribe sin frelser/frelserinde og skære ham/hende ned og dog anerkende
hans/hendes stærke støtte? Hvem kan forringe hans/hendes almægtighed,
dog dele hans/hendes magt? Og hvem kan bruge ham/hende som målestokken
for lidenhed og blive befriet
fra begrænsninger? Du har en funktion i frelse. Jagten på den vil give
dig glæde. Men jagten på særlighed må
bringe dig smerte. Her er et mål, der ville besejre frelse og således
stride imod Guds Vilje. At værdsætte særlighed er at værdsætte en
fremmed vilje, for hvilken illusionerne om dig selv er mere dyrebare end
sandheden.
24.14
Særlighed er tanken om synd virkeliggjort. Synd er umulig endog at
forestille sig uden denne base. For synd opstod fra den ud af intethed;
en ond blomst med ingen rødder overhovedet. Her er den selvlavede
"frelser/frelserinde", "skaberenmanifestoren", der skabermanifesterer
ulig FaderenModeren, og som lavede HansHendes SønDatter i lighed med den
selv og ikke i lighed med HamHende. Hans/hendes "særlige" sønner/døtre
er mange, aldrig ét, hver
især i eksil fra sig selv og fra HamHende af Hvem de er en del. De
elsker heller ikke den Ènhed, Der skabtemanifesterede dem som ét med
HamHende. De valgte deres særlighed i stedet for Gudsriget og i stedet
for fred og pakkede den omhyggeligt ind i synd for at holde den "tryg"
fra sandhed.
24.15
Du er ikke særlig. Hvis du
tror, du er og ville forsvare din særlighed mod sandheden i det, du virkeligt
er, hvordan kan du kende sandheden? Hvilket svar, som Helligånden giver,
kan nå dig, når det er din særlighed, som du lytter til, og som spørger
og svarer? Dens lille bitte svar, lydløst i melodien, der strømmer fra
Gud til dig, evigt i kærlig lovprisning af det, du er, er alt, hvad du
lytter til. Og den enorme sang om ære af og kærlighed til det, du er,
synes tavs og uhørt foran dens "mægtighed." Du anstrenger dine ører for
at høre dens lydløse stemme, og dog er Gud Selvs Kalden lydløs for dig.
24.16
Du kan forsvare din særlighed, men aldrig vil du høre Guds stemme ved
siden af den. De taler et forskelligt sprog, og de falder på forskellige
ører. For hver særlige én er et forskelligt budskab og et med forskellig
betydning sandheden. Dog, hvordan kan sandheden være forskellig for hver
enkelt? De særlige budskaber, de særlige hører, overbeviser dem om, at
de er forskellige og adskilte – hver især i sine særlige synder og
"tryg" fra kærlighed, som ikke ser hans/hendes særlighed overhovedet.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn er deres "fjende",
for det ser ikke det, de ville se på, og det ville vise dem, at den
særlighed, de tror, de ser, er en illusion. Hvad ville de se i stedet?
24.17
Guds SønsDatters skinnende udstråling – så lig hanshendes FaderModer, at
erindingen om HamHende øjeblikkeligt springer op i sindet. Og med denne
erindring husker SønnenDatteren sine egne skabningermanifestationer, så
lig hamhende, som hanhun er sin FaderModer. Og hele den verden, han/hun
har lavet, og al hans/hendes særlighed og alle de synder, han/hun
rummede til dens forsvar mod ham/hende selv, forsvinder, når hans/hendes
sind accepterer sandheden om ham/hende selv efterhånden, som den vender
tilbage til sin plads. Dette er sandheds eneste "omkostning": du vil
ikke længere se det, der aldrig var, ej heller høre det, der ingen lyd
laver. Er det et offer at opgive ingenting og at modtage Guds kærlighed
for evigt?
24.18
Du, der har lænket din frelser/frelserinde til din særlighed og givet
den hans/hendes plads, husk dette: Han/hun har ikke mistet magten til at
tilgive dig alle de synder, du tror, du anbragte mellem ham/hende og
den funktion af frelse, der blev givet ham/hende til dig. Du vil heller
ikke ændre hans/hendes funktion noget som helst mere, end du kan ændre
sandheden i ham/hende og i dig selv. Men vær du sikker på, at sandheden
er nøjagtigt den samme i begge. Den giver ingen forskellige budskaber og
har én betydning. Og det er en, I
begge kan forstå, og én, der bringer frigivelse til jer begge.
Her står din broder/søster med nøglen til Gudsriget i sin hånd rakt ud
til dig. Lad ikke drømmen om særlighed forblive mellem jer. Det, der er
ét, er sluttet sammen i sandhed.
24.19
Tænk på den yndighed, som du vil se indeni dig selv, når du har set på
ham/hende som på en ven. Han/hun er
særlighedens fjende, men kun ven af det, der er virkeligt i dig. Ikke ét
angreb, du troede, at du lavede på ham/hende, har taget den gave fra
ham/hende, som Gud ville have ham/hende give dig. Hans/hendes behov for
at give den er lige så stort som dit for at få den. Lad ham/hende
tilgive dig al din særlighed og gøre dig hel i tankerne og ét med
ham/hende. Han/hun venter kun på din tilgivelse, så han/hun kan give den
tilbage til dig. Det er ikke Gud, Der har fordømt sin SønDatter. Men kun
dig for at redde hanshendes særlighed og dræbe hanshendes Selv.
24.20
Du er kommet langt på vej til sandheden - for langt til at vakle nu.
Blot et skridt mere, og ethver spor af Gudsfrygt smelter væk i
kærlighed. Din broders/søsters særlighed og din er
fjender og bundet i had til at dræbe hinanden og fornægte, de er det
samme. Dog er det ikke illusioner, der har nået denne sidste hindring,
der ser ud til at gøre Gud og HansHendes Rige så fjerne, at de ikke kan
nås. Her på dette hellige sted står sandhed virkeligt og venter på at
modtage jer begge i stille velsignelse og i fred så virkelig og så
omfattende, at intet står udenfor. Efterlad alle illusioner om dig selv
uden for dette sted, som du kommer til i håb og ærlighed.
24.21
Her er din frelser/frelserinde fra
din særlighed. Han/hun har brug for din accept af ham/hende selv som del
af dig, som du har for hans/hendes. I er så lig med Gud, som Gud er for
Sig Selv. HanHun er ikke særlig, for HanHun ville ikke beholde en del af
det, HanHun er, for sig selv, ikke givet til HansHendes SønDatter, men
beholdt for HamHende alene. Og det er dette, du frygter, for hvis HanHun
ikke er særlig, så villede HanHun sin SønDatter være som HamHende, og
din broder/søster er ligesom
dig. Ikke særlig, men besidder af alt inklusive
dig.
24.22
Giv ham/hende kun det, han/hun har ved at huske, at Gud gav Sig Selv til
jer begge med ligeværdig kærlighed, så begge kunne dele universet med
HamHende, Der valgte, at kærlighed aldrig kunne blive delt og holdt
adskilt fra det, den er og må for evigt være. Du er din broders/søsters;
en del af kærlighed blev ikke nægtet ham/hende. Men kan det være, at du
har mistet, fordi han/hun er fuldstændig? Det, der er blevet givet
ham/hende, gør dig fuldstændig, som det gør ham/hende. Guds kærlighed
gav dig til ham/hende og ham/hende til dig, fordi HanHun gav Sig Selv.
Det, der er det samme som Gud, er ét med HamHende. Og kun særlighed
kunne få sandheden om Gud og dig som
én til at synes som alt andet end Gudsriget og håbet om fred omsider i
syne.
24.23
Særlighed er forræderiets segl på kærlighedens gave. Uanset hvad der
tjener dens formål må blive givet for at dræbe. Ingen gave, der bærer
dens segl, tilbyder andet end forræderi til giver og
modtager. Ikke et blik fra øjne, den tilslører, ser på andet end synet
af død. Ikke én, der tror på dens styrke søger efter andet end handler
og efter kompromis, der ville fastlægge synd som kærligheds erstatning
og tjene den trofast. Og intet forhold, der holder dens formål kært,
klæber til andet end mord som trygheds våben og den store forsvarer af
alle illusioner mod kærlighedens "trussel".
24.24
Håbet om særlighed får det til at synes muligt, Gud lavede kroppen som
fængselshuset, der holder HansHendes SønDatter fra HamHende. For det
kræver et særligt sted, Gud ikke kan komme ind og et skjulested, hvor
ingen er velkomne andre end dit lille bitte selv. Intet er helligt her
andet end for dig og dig alene, adskilt og adskilt fra alle dine
brødre/søstre, tryg mod al indtrængen på illusioner af tilregnelighed,
sikre mod Gud og sikre mod evigtvarende konflikt. Her er de
helvedesporte, du lukkede for dig selv, for at regere dit særlige rige i
vanvid og i ensomhed, adskilt fra Gud, borte fra sandhed og fra frelse.
24.25
Den nøgle, du smed bort, gav Gud din broder/søster, hvis hellige hænder
ville tilbyde den til dig, når du var rede til at acceptere HansHendes
plan for din frelse i stedet for din. Hvordan kunne dette beredskab
blive nået andet end ved synet af al din elendighed og bevidstheden om,
at din plan havde slået fejl og vil for evigt fejle i at bringe dig fred
og glæde af nogen som helst slags? Gennem denne fortvivlelse rejser du
nu, men dog er det kun en illusion
af fortvivlelse. Særlighedens død er ikke din
død, men din opvågnen til evigt liv. Du dukker kun ud af en illusion om
det, du er, til accepten af dig selv, som Gud skabtemanifesterede dig.
24.26
Tilgivelse er afslutningen på særlighed. Kun illusioner kan blive
tilgivet, og så forsvinder de. Tilgivelse er frigivelse fra
alle illusioner, og det er derfor, det er umuligt kun at tilgive
delvist. Ingen, der klynger sig til en illusion, kan se sig selv som
syndfri, for han/hun holder stadigt én fejl for sig selv som yndig. Og
så kalder han/hun den "utilgivelig" og får den til at synde. Hvordan kan
han/hun så give sin tilgivelse fuldstændigt, når han/hun ikke ville
modtage den for sig selv? For det er helt sikkert, at han/hun ville
modtage den fuldstændigt i det øjeblik, han/hun gav den således. Og
dermed ville hans/hendes hemmelige skyld forsvinde, tilgivet af
ham/hende selv.
24.27
Uanset hvilken form for særlighed du værner om, har du lavet synd.
Ukrænkelig står den, stærkt forsvaret med al din sølle magt mod Guds
Vilje. Og således står den imod dig selv; din fjende, ikke Guds. Således ser den ud til at splitte dig fra Gud
og gøre dig adskilt fra HamHende som dens forsvarer. Du ville beskytte
det, Gud skabtemanifesterede ikke. Og dog, denne afgud/afgudinde, der
synes at give dig magt, har
taget den bort. For du har givet din broders/søsters førstefødselsret
til den, efterladt ham/hende alene og utilgivet og dig selv i synd ved
siden af ham, begge i elendighed foran afguden/afgudinden, der kan
frelse dig ikke.
24.28
Det er ikke dig, der er så sårbar og åben for angreb, så bare et ord, en lille
hvisken, som du ikke kan lide, en omstændighed, der ikke passer dig,
eller en begivenhed, som du ikke forventede, forstyrrer din verden og
kaster den ud i kaos . Sandhed er ikke skrøbelig. Illusioner efterlader
den fuldstændigt uberørt [og uforstyrret]. Men særlighed er ikke
sandheden i dig. Den kan
blive bragt ud af balance af hvad som helst. Det, der hviler på intet,
kan aldrig være stabilt.
Uanset hvor stort og opblæst, det ser ud til at være, må det stadigt
vende og dreje og hvirvle rundt med enhver brise.
24.29
Uden fundament er intet sikkert. Ville Gud have efterladt sin SønDatter
i en sådan tilstand, hvor sikkerhed ingen betydning har? Nej, HansHendes
SønDatter er sikker og hviler på HamHende. Det er din særlighed, der
bliver angrebet af alt det, der kan gå og ånder eller kryber eller
kravlet eller endda lever overhovedet. Intet er sikkert mod dens angreb,
og den er sikker mod intet. Den vil for evigt og for altid være
utilgivende, for det er det, den er
- et hemmeligt løfte om, at det, Gud ønsker for dig, aldrig vil være, og
at du vil modsætte dig HansHendes Vilje for evigt. Ej heller er det
muligt, at de to nogensinde kan være det samme, mens særlighed står som
et flammende sværd af død mellem dem og gør dem til "fjender".
24.30
Gud beder om din tilgivelse. HanHun ville ingen adskillelse have som en
fremmed vilje, der rejser sig mellem det HanHun vil for dig og det, du
vil. De er den samme, for
ingen af dem vil særlighed. Hvordan kunne de ville døden af
kærligheden selv? Dog er de magtesløse overfor at lave angreb
illusioner. De er ikke kroppe; som Èt Sind venter de på, alle illusioner
bliver bragt til dem og efterladt. Frelse udfordrer end ikke døden. Og
Gud Selv, Der ved, at død ikke er din vilje, må sige, "Din vilje ske",
fordi du tror, at det er.
24.31
Tilgiv den store SkaberManifestor af universet, Livets Kilde, af
kærlighed og hellighed, den perfekte SønsDatters perfekte FaderModer for
dine illusioner om din særlighed. Her er det helvede, du valgte til at
være dit hjem. HanHun valgte ikke dette for dig. Bed ikke HamHende om at
træde ind i dette. Vejen er spærret for kærlighed og og for frelse. Dog,
hvis du sætter din broder/søster fri fra helvedes dybder, har du
tilgivet HamHende, Hvis Vilje det er, du hviler for evigt i fredens arme
i perfekt tryghed og uden varmen og ondskaben fra en eneste tanke om
særlighed til at skade din hvile. Tilgiv Den Hellige den særlighed,
HanHun ikke kunne give, og som du lavede i stedet.
24.32
De særlige sover alle sammen, omgivet af en verden af yndighed, de
ikke ser. Frihed og fred og glæde står der ved siden af den båre, de
sover på, og kalder dem til at komme frem og vågne op fra deres drøm om
død. Dog hører de intet. De er fortabt i drømme om særlighed. De hader
den kalden, der ville vække dem, og de forbander Gud, fordi HanHun ikke
gjorde deres drøm til virkelighed. Forband Gud og dø, men ikke ved
HamHende, Der ikke lavede døden, men kun i drømmen. Åbn dine øjne en
lille smule; se den frelser/frelserinde, Gud gav til dig, så du kunne
kigge på ham/hende og give ham/hende hans/hendes førstefødselsret
tilbage. Den er din.
24.33
Særlighedens slaver vil dog blive frie. Sådan er Guds og HansHendes
SønsDatters Vilje. Ville Gud fordømme Sig
Selv til helvede og til
fordømmelse? Og vil du, at
dette gøres mod din frelser/frelserinde? Gud påkalder dig fra ham/hende
til at slutte dig til HansHendes Vilje for at redde jer begge fra helvede. Se på naglernes aftryk på hans/hendes hænder, som
han/hun rækker ud efter din tilgivelse. Gud beder om din barmhjertighed
overfor HansHendes SønDatter og HamHende Selv. Nægt dem den ikke. De
beder dig ikke om andet, end din vilje bliver gjort. De søger din
kærlighed, så du kan elske dig selv. Elsk ikke din særlighed i stedet
for dem. Aftrykket af nagler er også på dine hænder. Tilgiv din
FaderModer. Det var ikke HansHendes Vilje, at du blev korsfæstet.
24.34
Særlighed er en mangel på tillid til nogen som helst bortset fra dig
selv. Tro bliver investeret i dig selv alene. Alt andet bliver din
fjende - frygtet og angrebet, dødbringende og farlig, hadet og kun
værdig til ødelæggelse. Uanset hvilken mildhed det tilbyder er bare
bedrag, men dets had er virkeligt. I fare for ødelæggelse må det dræbe,
og du bliver draget til det for at dræbe det først. Og sådan er skyldens
tiltrækning. Her er død tronet som frelser/frelserinde; korsfæstelse er
nu indfrielse, og frelse kan kun betyde ødelæggelse af verden, undtagen
dig selv.
24.35
Hvad kunne formålet med kroppen være
andet end særlighed? Og det er dette, der gør den skrøbelig og hjælpeløs
i dens eget forsvar. Den blev udtænkt for at gøre dig
skrøbelig og hjælpeløs. Adskillelsens mål er dens forbandelse. Dog har kroppe ikke noget mål. Formål er af sindet. Og sind kan forandre sig, som de ønsker. Det, de er og alle
deres egenskaber, kan de ikke
forandre. Men det, de rummer som formål, kan
blive forandret, og kropstilstande må skifte i overensstemmelse hermed.
Af sig selv kan kroppen ingenting gøre. Se den som middel til at såre,
og den er såret. Se den som middel til helbredelse, og den er helbredt.
24.36
Du kan kun skade dig selv. Dette er ofte blevet gentaget, men er vanskeligt at
begribe endnu. For sindets hensigt om særlighed, er det umuligt. Dog,
for dem, der ønsker at helbrede og ikke angribe, er det ganske
indlysende. Angrebets formål er i sindet,
og dets virkninger bliver kun følt, hvor det er.
Sind er heller ikke begrænset; således må det være, at skadeligt formål
sårer sindet som helhed. Intet kunne give mindre
mening for særlighed. Intet kunne give mere
mening for mirakler. For mirakler er blot ændring af formål fra sår til
helbredelse.
24.37
Dette skift i formål "bringer" virkeligt
særlighed i fare, men kun i den forstand, at alle illusioner
bliver "truet" af sandheden. De vil ikke
stå sig foran den. Dog, hvilken trøst har nogensinde været i dem, at du
ville beholde den gave, som din FaderModer beder om fra HamHende, og
give den der i stedet? Givet til HamHende er universet dit. Tilbudt til
dem kan ingen gaver blive
givet tilbage. Det, du har givet særlighed, har efterladt dig bankerot
og dit skattekammer ufrugtbart og tomt med en åben dør, der inviterer
alting, der ville forstyrre din fred til at træde ind og ødelægge.
24.38
For længe siden sagde vi, overvej ikke midlerne ved hvilke frelse bliver
opnået, ej heller hvordan opnå den. Men overvej bestemt
og overvej grundigt, om det er dit ønske, at du kan få lov at se din
broder/søster syndfri. For særlighed må svaret være "nej." En syndfri
broder/søster er dens fjende, mens synd, hvis den var mulig, ville være dens ven.
Din broders/søsters synder ville retfærdiggøre den selv og give den
mening, som sandhed fornægter. Alt, der er virkeligt, proklamerer
hans/hendes syndfrihed. Alt, der er falsk, proklamerer, hans/hendes
synder som virkelige. Hvis han/hun er syndig, så er din virkelighed ikke
virkelig, men bare en drøm om særlighed, der varer et øjeblik og
smuldrer til støv.
24.39
Forsvar ikke denne meningsløse drøm, hvor Gud er berøvet det, HanHun
elsker, og du forbliver hinsides frelse. Kun dette er sikkert i denne
skiftende verden, der ikke har nogen mening i virkeligheden: når fred
ikke er fuldstændigt hos dig, og når du lider af smerte af nogen som
helst slags, har du skuet en vis synd i din broder/søster og har glædet
dig over det, du troede, var der. Din særlighed syntes tryg på grund af
det. Og således frelste du det, du
udnævnte til at være din frelser/frelserinde og korsfæstede i stedet
den, som Gud har givet dig. Så er du bundet til ham/hende, for I er
en. Og så er særlighed også hans/hendes "fjende" og lige så din.
24.40
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig er meget stille.
Hun ser på det, Hun elsker og kender det som Sig Selv. Og således glæder
Hun sig over det, Hun ser, fordi Hun ved, at det er et med Hende og med
Hendes FaderModer. Særlighed finder også glæder i det, den ser, selvom
det ikke er sandt. Dog det, du søger efter, er
en kilde til glæde, som du forestiller dig det. Det, du ønsker, er sandt
for dig. Ej heller er det muligt, at du kan ønske dig noget og mangle
tro på, at det er sådan. At ønske gør
virkeligt, så sikkert som vilje skabermanifesterer. Et ønskes magt
opretholder illusioner lige så stærkt som kærligheden udvider sig,
bortset fra at den ene bedrager; den anden helbreder.
24.41
Der er ingen drøm om særlighed - uanset hvor skjult eller forklædt
formen, uanset hvor yndig den kan synes at være, uanset hvor fintfølende
den tilbyder håb om fred og undslippelse fra smerte - hvori du ikke
lider af din fordømmelse. I drømme bliver virkning og årsag byttet
rundt, for her tror den, der laver drømmen, at det, han/hun lavede, sker
med ham/hende. Han/hun indser ikke, at han/hun plukkede en tråd herfra,
en stump derfra og vævede et billede ud af ingenting. For delene hører
ikke sammen, og helheden bidrager intet til delene for at give dem
mening.
24.42
Hvor kunne din fred opstå fra andet
end fra tilgivelse? Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i
dig ser kun på sandheden og ser ingen fordømmelse, den kunne behøve
for tilgivelse. Hun har fred, fordi
Hun ingen synd ser. Identificer dig med Hende, og hvad har Hun, som du
ikke har? Hun er dine øjne, dine ører, dine hænder, dine fødder. Hvor
blide er de syn, Hun ser, de lyde, Hun hører. Hvor smuk Hendes hånd, der
holder Hendes broders/søsters, og hvor kærligt Hun går ved siden af
ham/hende, viser ham/hende det, der kan ses og høres, og hvor han/hun
ikke ser noget, og der ingen lyd er at høre.
24.43
Dog lad din særlighed dirigere hans/hendes vej, og du
vil følge. Og begge vil
vandre i fare, hver især opsat på, i de synsløses mørke skov, uoplyst af
andet end de bitte små skiftende glimt, der gnistrer et øjeblik fra
syndens ildfluer og derefter gå ud, at føre den anden til en navnløs
afgrund og kaste ham/hende derned. For hvad kan særlighed glæde sig over
andet end at dræbe? Hvad søger den efter andet end synet af død? Hvor
fører den hen andet end til ødelæggelse? Dog tro ikke, at den så på din
broder/søster først, ej heller hadede ham/hende, før den hadede dig.
Synden, dens øjne ser i ham/hende og elsker at se på, så den i dig
og ser stadigt på med glæde. Dog, er
det glæde at se på forfald og vanvid og tro, denne smuldrende ting, med
kød allerede løsnet fra knoglen og synsløse huller som øjne, er som dig
selv?
24.44
Glæd dig over, du har ingen øjne at se med, ingen ører til at lytte med og ingen
hænder at holde eller fødder til at vejlede. Vær glad for, at kun
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kan låne dig Hendes,
mens du har behov for dem. De er også illusioner, lige så meget som
dine. Og dog, fordi de tjener et andet formål, bliver styrken deres
formål rummer, givet dem. Og det, de ser og hører og holder og fører
bliver givet lys, som du kan føre, ligesom du blev ført.
24.45
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig er meget stille.
Hun ved, hvor I går hen, og Hun fører dig derhen med blidhed og
velsignelse hele vejen. Hendes kærlighed til Gud erstatter al den frygt,
du troede, du så indeni dig selv. Hendes hellighed viser dig Hende Selv
i ham/hende, hvis hånd du holder, og som du fører til Hende. Og det, du
ser, er ligesom dig selv. For hvad andet end
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er der at se og høre og
elske og følge hjem? Hun så først på dig, men anerkendte, at du ikke var
fuldstændig. Og så søgte Hun efter din færdiggørelse i hver enkelt
levende ting, som Hun skuer og elsker. Og søger det stadigt, så hver
især kan tilbyde dig Guds kærlighed.
24.46
Dog er Hun stille, for Hun ved, at kærlighed er i dig nu og sikkert
holdt i dig af den samme hånd, der holder din broders/søsters i din
egen. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens hånd holder alle
Hendes brødre/søstre i Hende selv. Hun giver dem syn til deres synsløse
øjne og synger for dem om Gudsriget, så deres ører ikke mere kan høre
lyden af kamp og død. Hun rækker gennem dem og strækker sin hånd ud,
så alle og enhver kan velsigne alle levende ting og se deres hellighed.
Og Hun glæder sig over, at disse syn er dine at se på sammen med Hende
og dele Hendes glæde. Hendes perfekte mangel på særlighed tilbyder Hun
dig, så du kan redde alle levende ting fra døden, og modtage fra hver
enkelt livets gave, som din tilgivelse tilbyder dit Selv. Synet af
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er alt, hvad der er at
se. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens sang er alt, hvad
der er at høre. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens hånd
er alt, hvad der er at holde. Der er
ingen rejse andet end at vandre med Hende.
24.47
Du, der ville være tilfreds med særlighed og søge frelse i en krig med
kærlighed, overvej dette: Gudsrigets hellige Frue er Selv kommet ned til
dig for at tilbyde dig din egen færdiggørelse. Det, der er Hendes, er
dit, for din færdiggørelse er Hendes Egen. HanHun, der ikke ville at
være uden sin SønDatter, kunne aldrig ville, at du er
broderløs/søsterløs. Og ville HanHun give en broder/søster til dig,
undtagen hvis han/hun var så perfekt som dig selv og fuldstændigt så lig
HamHende i hellighed som du må være?
24.48
Der må være tvivl, før der kan være konflikt. Og enhver tvivl må være om
dig selv. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er ikke i
tvivl, og fra Hendes sikkerhed kommer Hendes ro. Hun vil bytte sin
sikkerhed for al din tvivl, hvis du er enig i, at Hun er ét med dig, og
at denne Ènhed er endeløs, tidløs og inden for din rækkevidde, fordi
dine hænder er Hendes. Hun er inden i dig, dog går Hun ved siden af dig
og foran og fører an på vejen, som Hun må gå for at finde Sig Selv
fuldstændig. Hendes stilhed bliver din sikkerhed. Og hvor er tvivl, når
sikkerhed er kommet?
24.49
Foran din broders/søsters hellighed er verden stille, og freden
nedstiger på den i mildhed og velsignelse, så fuldstændig, at ikke et
spor af konflikt stadigt er tilbage til at hjemsøge dig i nattens mørke.
Hun er din frelserinde fra frygtens drømme. Hun er helbredelsen af din
fornemmelse af offer og frygt for, at det, du har, vil sprede sig med
vinden og blive til støv. I Hende er din forsikring om, at Gud er her og
med dig nu. Da Hun er det,
Hun er, kan du være sikker på, at Gud er kendbar og vil
blive kendt for dig. For HanHun kunne aldrig forlade Sin Egen
skabelsemanifestation. Og tegnet på, at dette er sådan ligger i din
broder/søster, tilbudt dig, så al din tvivl om dig selv kan forsvinde
foran hans/hendes hellighed. Se i ham/hende Guds skabelsemanifestation.
For i ham/hende venter hans/hendes FaderModer på din anerkendelse af, at
HanHun skabtemanifesterede dig som en del af Sig.
24.50
Uden dig ville der være en mangel i Gud, et ufuldstændigt Gudsrige, en
SønDatter uden en FaderModer. Der ville intet univers være og ingen
virkelighed. For det, Gud vil, er helt og del af HamHende, fordi
HansHendes Vilje er Én. Intet levende, der ikke er del af HamHende, og
intet er levende andet end i
HamHende. Din broders/søsters hellighed viser dig, at Gud er ét med
ham/hende og dig - at det, han/hun har, er dit, fordi
du ikke er adskilt fra ham/hende ej heller fra hans/hendes FaderModer.
24.51
Intet er mistet for dig i hele universet. Intet, som Gud
skabtemanifesterede, har HanHun fejlet i at lægge kærligt foran dig som
dit for evigt. Og ingen tanke indeni HansHendes sind er fraværende fra
din eget. Det er HansHendes vilje, du deler HansHendes kærlighed til dig
og ser på dig selv så kærligt som HanHun udtænkte dig, før verden
begyndte, og som HanHun stadigt kender dig. Gud skifter ikke Mening om
Sin SønDatter med forbipasserende omstændigheder, der ingen betydning
har i evigheden, hvor HanHun bor og du sammen med HamHende. Din
broder/søster er, som HanHun skabtemanifesterede ham/hende. Og det er dette, der
frelser dig fra en verden, som HanHun skabte ikke.
24.52
Glem ikke, at helbredelsen af Guds SønDatter er alt, hvad verden er til.
Det er det eneste formål, Helligånden ser i den, og således det eneste,
den har. Indtil du ser helbredelsen af SønnenDatteren som alt, du ønsker
at blive fuldført af verden, af tid og alle fremtrædener, vil du ikke
kende FaderenModeren ej heller dig selv. For du vil bruge verden til
det, der ikke er dens formål, og vil ikke undslippe dens love om vold og
død. Dog er det givet dig at være hinsides dens love i alle
henseender, på alle måder og
under enhver omstændighed, i al fristelse til at opfatte det, der ikke er
der, og al overbevisning om,
Guds SønDatter kan lide smerte, fordi hanhun ser sig selv som hanhun
ikke er.
24.53
Se på din broder/søster, og sku i ham/hende hele omvendingen af de
love, der synes at herske i denne verden. Se i hans/hendes frihed din,
for sådan er det. Lad ikke hans/hendes særlighed skjule sandheden i ham,
for ikke en lov om død du binder ham/hende til, vil du
undslippe. Og ikke en synd, du ser i ham/hende holder jer begge
andet end i helvede. Dog vil hans/hendes perfekte syndfrihed frisætte
jer begge, for hellighed er ganske upartisk med én dom, lavet for alt,
den ser på. Og den er lavet, ikke af den selv, men gennem den Stemme,
der taler for Gud i alting, der lever og deler Hendes Væsen.
24.54
Det er Hendes syndfrihed, som øjne, der ser, kan kigge på. Det er Hendes
yndighed, de ser i alting. Og det er Hende, de kigger efter overalt og
finder intet syn eller sted eller tidspunkt, hvor Hun ikke er. Indeni
din broders/søsters hellighed, den perfekte ramme for din frelse og
verdens, er den lysende erindring om HamHende i Hvem din broder/søster
lever og dig sammen med ham/hende. Lad ikke dine øjne blive blændet af
det slør af særlighed, der skjuler
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt for ham, og dig
ligeså. Og lad frygten for Gud ikke længere holde det syn, det var
hensigten du skulle se, fra dig. Din broders/søsters krop viser ikke
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til dig. Hun er
sat frem indeni hans/hendes hellighed.
24.55
Vælg så hans/hendes krop eller hans/hendes hellighed som det, du ønsker
at se, og det, du vælger, er dit at se på. Dog vil du vælge det i
talløse situationer og gennem tid, der synes at have ingen ende, indtil
sandheden er din beslutning. For evigheden er ikke genvundet af stadigt
flere fornægtelser af Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i
ham/hende. Og hvor er din frelse, hvis han/hun ikke er andet end en
krop? Hvor er din fred andet end i hans/hendes hellighed? Og hvor er Gud
selv andet end i den del af HamHende, for evigt nedsat i din
broders/søsters hellighed, så du måske kan se sandheden om dig selv
omsider sat frem under betingelser, du genkendte og forstod?
24.56
Din broders/søsters hellighed er sakramente og velsignelse af dig.
Hans/hendes fejl kan ikke tilbageholde Guds velsignelse fra ham/hende
selv, ej heller dig, der ser ham/hende sandt. Hans/hendes fejl kan
forårsage forsinkelser, som det er givet dig at tage fra ham/hende, så
begge kan afslutte en rejse, der aldrig er blevet begyndt og ingen ende
behøver. Det, der aldrig var, er ikke en del af dig. Dog vil du tænke, det er, indtil du indser, at den ikke er en del af ham/hende,
der står ved siden af dig. Han/hun er spejlet af dig selv, hvori du
ser den dom, du har afsagt over jer begge.
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig beskuer
hans/hendes hellighed. Din særlighed ser på hans/hendes krop og beskuer
ham/hende ikke.
24.57
Se ham/hende som det, han/hun er,
så din udfrielse ikke må vente længe. En meningsløs vandring, uden et
formål og uden opnåelse af nogen som helst slags, er alt, det andet valg
kan tilbyde dig. Forgæveshed i funktion, ikke opfyldt, vil hjemsøge dig,
mens din broder/søster ligger og sover, indtil det, der er blevet
tildelt dig, er gjort, og han/hun er opstået fra fortiden. Han/hun, der
fordømte sig selv, og dig ligeså, er givet dig at redde fra fordømmelse
sammen med dig. Og begge skal
se Guds glorværdighed i HansHendes SønDatter, som du forvekslede med kød
og bundet til love, der ingen magt har over ham/hende overhovedet.
24.58
Ville du ikke med glæde indse, disse love ikke er for dig? Så se
ham/hende ikke som en fange af dem. Det kan ikke være, at det, der
styrer en del af Gud, ikke gælder for al resten. Du anbringer dig selv
under de love, du ser som regerende ham/hende. Tænk så, hvor stor Guds
kærlighed til dig må være, at HanHun har givet dig en del af Sig Selv at
redde fra smerte og give dig lykke. Og betvivl aldrig, at din særlighed
vil forsvinde foran Guds Vilje, Der elsker hver enkelt del af Sig Selv
med ligeværdig kærlighed [og omsorg].
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig kan
se din broder/søster sandt. Ville du
beslutte imod den hellighed, Hun ser?
24.59
Særlighed er den funktion, som du gav dig selv. Den står for dig alene,
som selvskabtmanifesteret, selvvedligeholdt, med behov for intet og
usammensluttet med noget som helst ud over kroppen. I dens øjne er du et
adskilt univers med al magten til at holde sig selv fuldstændig indeni
sig selv, med hver indgang lukket mod indtrængen og hvert vindue spærret
mod lyset. Altid angrebet og altid rasende, med vrede altid fuldt ud
retfærdiggjort, har du forfulgt dette mål med årvågenhed, du aldrig
troede at ville opgive og anstrengelse, som du aldrig troede at holde op
med. Og al denne dystre beslutsomhed var for dette - du ønskede,
særlighed skulle være sandheden.
24.60
Nu bliver du blot bedt om, at du forfølger et andet mål med langt mindre
agtpågivenhed - med lidt anstrengelse og med lidt tid og med Guds magt,
der opretholder det og lover succes. Dog af de to er det denne
ene, du finder er vanskeligere. ’Opofrelsen’ af selvet forstår du,
ej heller bedømmer du denne omkostning for høj. Men en lille bitte
villighed, et nik til Gud, en hilsen til
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig, finder du en
trættende og kedsommelig byrde, for tung til at blive båret. Dog, til
vielsen til sandheden som Gud fastlagde den, bliver der ingen ofre bedt
om, ingen belastning kaldt frem, og al Gudsrigets magt og selve
sandhedens magt bliver givet for at forsyne dig med midlerne og garantere
målets opfyldelse.
24.61
Du, der tror, det lettere at se din broders/søsters krop end
hans/hendes hellighed, vær sikker på, at du forstår det, der lavede
denne dom. Her bliver særlighedens stemme hørt tydeligt ved at dømme mod
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og fremsætte det formål,
du kan opnå, og det du ikke kan gøre. Glem ikke, at denne dom skal gælde
for det, du gør med den som
din allierede. For det, du gør gennem
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden ved den ikke. For Hende
giver denne dom overhovedet ingen mening, for kun det, Hendes FaderModer
vil, er muligt, og der er intet alternativ at se for Hende. Ud af Hendes
mangel på konflikt kommer din fred. Og fra Hendes formål kommer midlerne
til ubesværet gennemførelse og hvile.
24.62
Hvor bittert forsvarer alle, bundet til denne verden, den særlighed,
han/hun ønsker skal være sandheden! Hans/hendes ønske er lov for
ham/hende, og han/hun adlyder. Intet, hans/hendes særlighed forlanger,
tilbageholder han/hun. Intet, den behøver, nægter han/hun den, han/hun
elsker. Og mens den kalder på ham/hende, hører han/hun ingen anden
Stemme. Ingen anstrengelse er for stor, ingen omkostning for meget,
ingen pris for høj til at frelse hans/hendes særlighed fra den mindste
ringeagt, det allermindste angreb, den hviskede tvivl, antydningen af
trussel eller alt andet end den dybeste ærbødighed. Dette er din
søndatter, elsket af dig, som du er af din FaderModer. Dog står den på
pladsen for dine skabningermanifestationer, der er søndatter for dig, så du kan dele
Guds FaderModerskab og ikke snuppe det fra HamHende. Hvad er denne
søndatter, som du har lavet til at være din styrke? Hvad er dette
jordbarn, på hvilket en sådan kærlighed bliver ødslet? Hvad er denne
parodi på Guds skabelsemanifestation, der tager dines plads? Og hvor er
de, nu hvor Guds vært har
fundet en anden søndatter, som han/hun foretrækker frem for dem?
24.63
Erindringen om Gud skinner ikke alene. Det, der er indeni din
broder/søster, indeholder stadigt hele skabelsenmanifestationen, alt
skabtmanifesteret og skabendemanifesterende, født og endnu ufødt,
stadigt i fremtiden eller tydeligvis gået forbi. Det, der er i ham/hende
er uforanderligt, og din uforanderlighed bliver genkendt i dens
anerkendelse. Helligheden i dig tilhører ham/hende. Og ved, at du ser
den i ham/hende, vender den tilbage til dig. Al den hyldest, du har
givet særlighed, tilhører ham/hende og vender således tilbage til dig.
Al den kærlighed og omsorg, den stærke beskyttelse, tanken dag og nat,
den dybe bekymring, den magtfulde overbevisning om, dette er dig,
tilhører ham/hende. Intet, du gav til særlighed tilkommer andet end
ham/hende. Og intet, der tilkommer ham/hende, tilkommer ikke også dig.
24.64
Hvordan kan du kende dit værd, mens særlighed kræver dig i stedet?
Hvordan kan du fejle i at kende det i hans/hendes hellighed? Forsøg ikke
at gøre din særlighed sandheden, for hvis den var, ville du virkelig
være fortabt. Vær snarere taknemlig for, det er givet dig at se
hans/hendes hellighed, fordi
det er sandheden. Og det, der er sandt i ham/hende, må være lige så
sandt i dig.
24.65
Spørg dig selv om dette: kan du
beskytte sindet? Kroppen, ja, en smule - ikke mod tiden, men
midlertidigt. Og meget, du tror, du frelser, sårer du. Hvad ville du
frelse det for? For i det
valg ligger både dets sundhed og skade, Frels det for at vise dig, som
madding for at fange en anden fisk, for at huse din særlighed i bedre
stil eller væve en ramme af yndighed omkring din had, og du fordømmer
det til forfald og død. Og hvis du ser dette formål i din
broders/søsters, sådan er din fordømmelse af din egen. Så væv hellere en
ramme af hellighed omkring ham/hende, så sandheden kan skinne på
ham/hende og give dig sikkerhed mod forfald.
24.66
FaderenModeren holder det, HanHun skabtemanifesterede, trygt. Du kan
ikke røre det med de falske idéer, du lavede, fordi de ikke blev
skabtmanifesteret af dig. Lad ikke dine tåbelige lyster skræmme dig.
Det, der er udødeligt, kan ikke blive
angrebet; det, der kun er midlertidigt har
ingen virkning. Kun det formål, du ser i det, har betydning, og hvis det
er sandt, hviler dets tryghed sikkert. Hvis ikke, har det intet formål
og er middel til intet. Hvad som helst, der bliver opfattet som middel
til sandhed, tager del i dens hellighed og hviler i lys lige så sikkert
som den selv. Ej heller vil det lys gå ud, når det er borte. Dets
hellige formål gav det udødelighed ved at sætte et andet lys i
Gudsriget, hvor dine skabningermanifestationer anerkender en gave fra
dig, som et tegn på, at du ikke har glemt dem.
24.67
Prøven af alt på jorden er simpelthen dette: "Hvad er det til?"
Svaret gør det til det, det er for dig. Det har ingen mening i sig selv,
dog kan du give virkelighed til det i overensstemmelse med det formål,
du tjener. Her er du kun middel sammen med det. Gud er et Middel såvel
som et Mål. I Gudsriget er midler og mål et og et med HamHende. Dette er
sand skabelsesmanifestations tilstand, der ikke findes indeni tid, men i
evighed. For ingen her er dette beskriveligt. Ej heller er der nogen som
helst måde at lære på, hvad denne tilstand betyder. Ikke før du går
forbi al indlæring til det Givne; Ikke før du igen laver et hellig hjem
for dine skabningermanifestationer, bliver det forstået.
24.68
En medSkaberManifestor med FaderenModeren må have en søndatter. Dog, må
denne søndatter være blevet skabtmanifesteret som hamhende selv. Et
perfekt væsen, altomfattende og altomfattet, intet at tilføje og intet
taget fra - ikke født af størrelse, ej heller vægt, ej heller tid, ej
heller holdt til grænser eller usikkerheder af nogen som helst slags.
Her forener midlerne og målet sig som en, ej heller har denne ene nogen
som helst ende overhovedet. Alt dette er sandt, og dog har det ingen
mening for nogen som helst, der stadig tilbageholder en ulært lektie i
sin erindring, en tanke med et formål, der stadig er usikkert, eller et
ønske med et delt mål.
24.69
Dette kursus gør intet forsøg på at undervise i det, der ikke let kan
læres. Dets omfang overstiger ikke dit eget, bortset fra at sige, det,
der er dit, vil komme til dig, når du er rede. Her er midler og mål
adskilt, fordi de blev lavet således og opfattet således. Og derfor
behandler vi dem som om, de var. Det er væsentligt, at det bliver
husket, at al opfattelse stadig er på hovedet, indtil dens formål er
blevet forstået. Opfattelse synes
ikke at være et middel. Og det er dette, der gør det svært at begribe
hele omfanget af dens afhængighed af det, du tror, den tjener til.
Opfattelse synes at undervise
dig i det, du ser. Dog bevidner den kun det, du
underviste i. Den er det ydre billede af et ønske - et billede, som du ønskede
skulle være sandt.
24.70
Se på dig selv, og du vil se en krop. Se på denne krop i et andet lys,
og den ser anderledes ud. Og uden et lys synes den at være væk. Dog er
du beroliget med, at den er der, fordi du stadig kan føle den med dine
hænder og høre den bevæge sig. Her er et billede, som du ønsker skal
være dig selv. Den er midlet til at gøre dit ønske til virkelighed. Den
giver øjnene, som du ser på den med, hænderne, der føler den, og ørerne
hvormed du lyttede til de lyde, den laver. Den beviser
sin egen virkelighed for dig.
24.71
Således bliver kroppen gjort til en teori om dig selv uden
forholdsregler lavet som bevis hinsides den selv og ingen undslippelse
indenfor dens syn. Dens kurs er sikker, når set gennem dens egne øjne.
Det vokser og visner, blomstrer og dør. Og du kan ikke forestille dig
adskilt fra den. Du brændemærker det syndig, og du hader dens handlinger
og dømmer den som ond. Dog hvisker din særlighed, "Her er vores egen
elskede søndatter, med hvem jeg er godt tilfreds." Således bliver
"sønnendatteren" midlet til at tjene sin "fadersmoders" formål. Ikke
identisk med, ikke engang ligesom, men stadigt et middel til at tilbyde
det til "faderenmoderen", han/hun ønsker.
Sådan er travestien på Guds skabelsemanifestation. For som HansHendes
SønsDatters skabelsemanifestation gav HamHende glæde og vidne til
HansHendes kærlighed og delte HansHendes formål, således vidner kroppen
om den idé, der lavede den og taler for dens virkelighed og sandhed.
24.72
Og således blev to sønnerdøtre lavet, og begge lader til at vandre på
denne jord uden et mødested og intet sammentræf. Èn ser du udenfor dig
selv, din egen elskede søndatter. Den anden hviler indeni, sin
FadersModers SønDatter, indeni din broder/søster, ligesom hanhun er i
dig. Forskellen ligger ikke i, hvordan de ser ud, ej heller hvor de går
hen, endog ej heller hvad de gør. De har et forskelligt formål.
Det er dette, der slutter dem sammen med deres lige og adskiller hver
især fra alle aspekter med et forskelligt formål. Guds SønDatter bevarer
sin FadersModers Vilje. Menneskets søndatter opfatter en fremmed vilje
og ønsker, det var sådan. Og således tjener hans/hendes opfattelse
hans/hendes ønske ved at give det sandheds fremtrædelsesform. Dog kan
opfattelse tjene et andet mål. Den er ikke bundet til særlighed, men af
dit valg. Og det er givet dig at tage et andet valg og bruge opfattelse til et
anderledes formål. Og det, du ser vil tjene det formål godt og bevise dets egen virkelighed for dig.
25.1
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig bebor ikke en
krop. Dog, Hun er i dig. Og således må det være, at du
ikke er indeni en krop. Det, der er indeni dig, kan ikke være udenfor.
Og det er sikkert, at du ikke kan være adskilt fra det, der er i selve
centeret i dit liv. Det, der giver dig liv, kan ikke huses i død. Lige
så lidt kan du. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er
indenfor en ramme af hellighed, hvis eneste formål er at blive
synliggjort for dem, der ikke kender Hende, så Hun kan opfordre dem til
at komme til Hende og se Hende, hvor de troede, deres kroppe var. Så vil
deres kroppe smelte væk, så de kan indramme Hendes hellighed i dem.
25.2
Ingen, der bærer Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i sig,
kan fejle i at genkende Hende overalt. Undtagen i kroppe. Og så længe de tror, de er i kroppe, hvor de tænker, de er, kan Hun ikke være der. Og
så bærer de Hende uden at vide det og gør Hende ikke manifest. Og
således anerkender de Hende ikke, hvor Hun er. Menneskesønnen/datteren
er ikke den opstandne Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed. Dog
bor Guds SønDatter nøjagtigt, hvor han/hun er og vandrer med ham/hende
indeni sin hellighed, så tydelig at se som hans/hendes særlighed bliver
fremvist indeni hans/hendes krop.
25.3
Kroppen behøver ingen
helbredelse. Men sindet, der tænker, det er en krop, er bestemt sygt! Og det er her
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden fremsætter kuren. Hendes
formål omslutter kroppen med Hendes lys og fylder den med den hellighed,
der skinner fra Hende. Og intet, som kroppen siger eller gør, laver
andet end at gøre Hende manifest. For de, der kender Hende ikke, bærer
den Hende i blidhed og kærlighed for at helbrede deres sind. Sådan er
den mission, som din broder/søster har til dig. Og sådan må det være, at
din mission er til ham/hende.
25.4
Det kan ikke være, at det er svært at udføre den opgave, som
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden udpegede dig til at
udføre, da det er Hende, Der udfører den. Og i udførelsen af den vil du
lære, kroppen kun synes at være midlet til at gøre det. For Sindet er
Hendes. Og så må det være dit. Hendes hellighed dirigerer kroppen gennem
det sind, der er ét med Hende. Og du er manifesteret for din hellige
broder/søster, som han/hun er for dig. Her er den hellige
Kristusbevidstheds/Barmhjertighedsbevidstheds møde med Sig Selv; ej
heller bliver nogen som helst forskelle opfattet som at stå mellem
Hendes helligheds aspekter, der mødes og slutter sig sammen og hæver
Hende op til Hendes FaderModer, hel og ren og værdig til HansHendes
evige kærlighed.
25.5
Hvordan kan du manifestere
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig, medmindre du ser
på hellighed og ser Hende der? Opfattelse fortæller dig, at du
er manifesteret i det, du ser. Besku kroppen, og du vil tro, at du er
der. Og enhver krop, du ser på, minder dig om dig selv - din syndighed,
din ondskab og frem for alt din død. Og ville du ikke foragte den, der
fortæller dig dette og i stedet søge hans/hendes død? Budskabet og
budbringeren er én. Og du må
se din broder/søster som dig selv. Indrammet i hans/hendes krop vil du
se din syndighed, hvori du står fordømt. Sat i hans/hendes hellighed,
proklamerer Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende
sig selv som dig.
25.6
Opfattelse er et valg af det, du ønsker, du selv skal være - den verden,
du ønsker at leve i, og den tilstand, hvori du mener, dit sind vil
være tilfreds og tilfredsstillet. Den vælger, hvor du mener, din tryghed
ligger, ved din beslutning. Den åbenbarer dig for dig selv, som du ville
have dig til at være. Og den er altid trofast mod dit formål, som den
aldrig adskiller sig fra eller giver den mindste bevidnelse til noget
som helst, formålet i dit sind ikke fastholder. Opfattelse er en del af
det, det er dit formål at beskue, for midler og mål er aldrig adskilte.
Og således lærer du det, der synes at have et adskilt liv, ikke har
noget.
25.7
Du er midlet for Gud - ikke
adskilt, ej heller med et liv adskilt fra HansHendes. HansHendes Liv er
manifesteret i dig, der er HansHendes SønDatter. Hvert aspekt af
HamHende Selv er indrammet i hellighed og perfekt renhed, i himmelsk
forelskelse og så fuldstændig, at det kun ønsker, at det kan frigive alt
det, det ser på til sig selv. Dets udstråling skinner gennem enhver
krop, som det ser på, og børster alt dens mørke til lys blot ved at se
forbi det til lyset. Sløret bliver løftet gennem dets blidhed, og intet
skjuler Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt for
dets beskuere. Og I står begge der foran Hende nu for at lade Hende
trække det slør til side, der ser ud til at holde jer og adskilte.
25.8
Eftersom I tror, at I er adskilte, præsenterer Gudsriget også sig selv for
jer som adskilt. Ikke, at den er i sandhed, men at den forbindelse, der
er blevet givet jer til at slutte jer til sandheden, kan nå jer gennem
det, I forstår. FaderModer og SønDatter og Helligånd er som én, som alle
dine brødre/søstre slutter sig til som én i sandhed.
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og Hendes FaderModer har
aldrig været adskilte, og
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden bor indeni din
forståelse i den del af dig, der deler Hendes FadersModers Vilje.
Helligånden forbinder den anden del, det lille bitte vanvittige ønske om
at være adskilt, anderledes og særlig til
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden for at gøre enheden
tydelig for det, der virkelig
er ét. I denne verden bliver dette ikke forstået, men kan blive undervist i.
25.9
Helligånden tjener Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens
formål i dit sind, så at særlighedens mål kan blive rettet, hvor fejlen
ligger. Fordi Hendes formål stadigt er ét med både FaderenModeren og
SønnenDatteren, kender Hun Guds vilje og det, du
virkelig vil. Men dette bliver forstået af sind opfattet som et, bevidst
om, det er et og således oplevet.
Det er Helligåndens funktion at undervise dig i, hvordan
denne enhed bliver oplevet, det,
du må gøre, så det kan blive oplevet, og hvor
du skulle gå hen for at gøre det.
25.10
Alt dette noterer sig tid og sted, som om de var forskellige, for mens
du tænker, at en del af dig er adskilt, er begrebet om enhed forbundet
som én, meningsløst. Det er indlysende, at et så splittet sind aldrig
kunne være underviseren af en Ènhed, der forener alle ting indeni sig
selv. Og så må Det, der er
indeni dette sind og virkeligt
forener alle ting til sammen, være dets Underviser. Dog må det bruge det
sprog, som dette sind kan forstå i den tilstand, som det tror, det er
i. Og Det må bruge al indlæring til at overføre illusioner til
sandheden, tage alle falske idéer om det, du er, og føre dig hinside dem
til den sandhed, der er hinsides dem. Alt dette kan ganske enkelt blive reduceret til
dette:
25.11 Det, der er det
samme, kan ikke være forskelligt,
Og det, der er ét kan
ikke have adskilte dele.
25.12
Er det ikke tydeligt, at det, kroppens øjne opfatter, fylder dig med
frygt? Måske tror du, at du finder et håb om tilfredshed der. Måske har
du lyst til at opnå nogen fred og tilfredshed i verden, som du opfatter
den. Dog må det være tydeligt, at udkommet ikke ændrer sig. På trods af
dine håb og ønsker, altid er
fortvivlelse resultatet. Og der er ingen undtagelse, ej heller vil der
nogensinde være. Den eneste værdi, som fortiden kan rumme, er, at du
lærer, at den ikke gav dig nogen belønninger, som du ville ønske at
beholde. For kun således vil du blive villig til at give afkald på den
og have den til at gå bort for evigt.
25.13
Er det ikke mærkeligt, at du stadig værner om et håb om
tilfredsstillelse fra den verden, du ser? På ingen måde på noget som
helst tidspunkt eller sted har noget som helst andet end frygt og skyld
været din belønning. Hvor længe er nødvendig for, at du indser, chancen
for forandring i denne
henseende er næppe værd at forsinke ændringer for, der kan resultere i
et bedre udkomme. For én ting er sikker - den måde, du ser og længe har
set på, giver ingen støtte at basere dine fremtidige forhåbninger på og
ingen forslag til succes overhovedet. At anbringe dine forhåbninger,
hvor ingen håb ligger, må
gøre dig håbløs. Dog er denne håbløshed dit valg, mens du ville søge
efter håb, hvor intet nogensinde bliver fundet.
25.14
Er det ikke også sandt, at du har fundet noget håb adskilt
fra dette - noget glimtende, ubestandigt, vaklende, dog dunkelt set, at
håbefuldhed er berettiget af grunde, der ikke er i denne verden? Og dog
kan dit håb om, at de stadigt kan være her, stadigt forhindre dig i at
opgive den håbløse og ulønnende opgave, du har sat dig selv. Kan det
give mening at fastholde den fikserede overbevisning, at der er grund
til at opretholde forfølgelsen af det, der altid har fejlet med
begrundelsen, at det pludselig vil lykkes og bringe det, det aldrig har
bragt før?
25.15
Dets fortid har fejlet. Vær glad for, at det er borte indeni dit sind til at
formørke det, der er der. Tag ikke formen for indhold, for formen er kun
et middel til indhold. Og rammen er kun et middel til at holde billedet
op, så at det kan blive set. En ramme, der skjuler billedet, har intet
formål. Det kan ikke være en
ramme, hvis det er den, du ser. Uden billedet er rammen uden dens
betydning. Dens formål er at fremhæve billedet fra og ikke den selv.
25.16
Hvem hænger en tom ramme på en væg og står foran den i dyb ærbødighed,
som om et mesterværk var der til at se? Dog, hvis du ser din
broder/søster som en krop, er
det kun dette, du gør. Det mesterværk, som Gud har sat indeni denne
ramme, er alt, der er at se. Kroppen rummer det et stykke tid uden at
tilsløre det på nogen som helst måde. Dog, det, Gud har
skabtmanifesteret, behøver ingen ramme, for det, HanHun har
skabtmanifesteret, støtter og indrammer HanHun indeni Sig Selv.
HansHendes mesterværk tilbyder HanHun dig at se. Og ville du hellere se
rammen i stedet for dette? Og
overhovedet ikke se billedet?
25.17
Helligånden er den ramme, Gud satte rundt om den del af HamHende, som du
ville se som adskilt. Dog er dens ramme sluttet sammen med dens
SkaberManifestor, ét med HamHende og med HansHendes mesterværk. Dette er
dens formål, og du laver ikke rammen til billedet, når du vælger at se
den på dens plads. Den ramme, som Gud har givet det, tjener ikke andet
end HansHendes formål, ikke dit adskilt fra HansHendes. Det er dit adskilte
formål, der tilslører billedet og værner om rammen i stedet for
det. Dog har Gud sat Sit mesterværk ind i en ramme, der vil holde for
evigt, når din er smuldret til støv. Men tro du ikke, billedet er
ødelagt på nogen som helst måde. Det, Gud skabermanifester, er sikkert
mod al fordærvelse, uændret og perfekt i evighed.
25.18
Accepter Guds ramme i stedet for din, så vil du se mesterværket. Se på
dets yndighed og forstå Sindet, der tænkte det, ikke i kød og blod, men
i en ramme så yndig som Det Selv. Dens hellighed oplyser den syndfrihed,
som mørkets ramme skjuler og kaster et slør af lys hen over billedets
ansigt, som kun reflekterer lyset, der skinner fra det til dets
SkaberManifestor. Tænk ikke, dette ansigt nogensinde blev formørket,
fordi du så det i en ramme af død. Gud holdt det sikkert, så du måske
kunne se på det og se den hellighed, som HanHun har givet det.
25.19
Indeni mørket, se frelseren/frelserinden fra
mørket og forstå din broder/søster, som hans/hendes FadersModers Sind
viser ham/hende til dig. Han/hun vil træde frem fra mørket, når du ser
på ham/hende, og du vil ikke se mørket mere. Mørket rørte ham/hende
ikke, ej heller dig, der bragte ham/hende frem for dig til at se på.
Hans/hendes syndfrihed afbilder kun din. Hans/hendes blidhed bliver din
styrke, og begge vil med glæde kigge indeni og se den hellighed, der må
være der på grund af det, du
kiggede på i ham/hende. Han/hun er den ramme, i hvilken din hellighed er
sat, og det, Gud gav ham/hende, må blive givet dig. Hvor meget han/hun
end overser mesterværket i sig og kun ser en ramme af mørke, er det
stadigt din eneste funktion at se det i ham/hende, han/hun ikke ser. Og
i denne seen bliver synet delt, der ser på
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i stedet for at se død.
25.20
Hvordan kunne Gudsrigets HerreFrue ikke være glad, hvis du værdsætter
HansHendes mesterværk? Hvad kunne HanHun gøre andet end at tilbyde tak
til dig, der elsker HansHendes SønDatter, som HanHun gør? Ville HanHun
ikke gøre dig bekendt med Sin kærlighed, hvis du bare deler HansHendes
lovprisning af det, HanHun elsker? Gud værdsætter
skabelsenmanifestationen som den perfekte FaderModer, som HanHun er. Og
så bliver HansHendes glæde gjort fuldstændig, når nogen som helst del af
HamHende slutter sig til HansHendes lovprisning ved at dele HansHendes
glæde. Denne broder/søster er HansHendes perfekte gave til dig. Og
HanHun er glad og taknemmelig, når du takker HansHendes perfekte
SønDatter for at være det, han/hun er. Og al HansHendes tak og glæde
lyser på dig, som ville fuldende HansHendes glæde sammen med HamHende.
Og således bliver din
fuldendt. Ikke én stråle af mørke kan blive set af de, der vil at gøre
deres FadersModers lykke fuldstændig og deres med HansHendes. Gud Selvs
taknemmelighed bliver frit tilbudt til enhver, der deler HansHendes
formål. Det er ikke HansHendes vilje at være alene. Og det er heller
ikke din.
25.21
Tilgiv din broder/søster, og du kan ikke adskille dig selv fra ham/hende
eller fra hans/hendes FaderModer. Du behøver
ingen tilgivelse, for de helt rene har aldrig syndet. Giv så det, HanHun
har givet dig, så du kan se HansHendes SønDatter som én, og takke
hans/hendes FaderModer, som HanHun takker dig. Tro heller ikke, at al
HansHendes lovprisning bliver givet ikke til dig. For det, du giver, er
HansHendes, og ved at give det lærer du at forstå, HansHendes gave til
dig. Og giv Helligånden det, Hun tilbyder FaderenModeren og
SønnenDatteren ligeligt. Intet har magt over dig undtagent HansHendes
Vilje og din, der kun udvider HansHendes Vilje. Det var til dette, du
blev skabtmanifesteret og din broder/søster med dig og ét med dig.
25.22
I er den samme, ligesom Gud selv er én og ikke delt i Sin Vilje. Og I må
have ét formål, eftersom HanHun gav det samme til jer begge. HansHendes
Vilje bliver bragt sammen efterhånden, som I slutter jer til viljen, at
I bliver gjort fuldstændige ved at tilbyde jeres broder/søster
fuldstændiggørelse. Se ikke i ham/hende den syndighed, han/hun ser, men
give ham/hende ære, så du kan værdsætte dig selv og ham/hende. Til hver
af jer er givet frelsens kraft, der undslipper fra mørke ind i lys, til
at være jeres at dele; at I kan se det som én, der aldrig har været
separat eller adskilt fra al Guds kærlighed som ligeligt givet.
25.23
I det omfang i hvilket du værdsætter skyld, i det omfang vil du opfatte
en verden, hvori angreb er retfærdiggjort. I det omfang i hvilket, du
anerkender, at skyld er meningsløs, i det omfang vil du opfatte, angreb
kan ikke blive retfærdiggjort.
Dette er i nøje overensstemmelse med synets grundlæggende lov: du ser
det, du tror, er der, og du tror det der, fordi du ønsker
det der. Opfattelse har ingen anden lov end dette. Resten stammer kun
fra dette for at holde det oppe og tilbyde det støtte. Dette er
opfattelsens form, tilpasset til denne verden fra Guds mere
grundlæggende lov, at kærlighed skabermanifesterer sig selv og intet
andet end sig selv.
25.24
Guds love gælder ikke direkte for en verden, opfattelse styrer, for en
sådan verden kunne ikke være blevet skabtmanifesteret af Sindet for
hvilket, opfattelse ingen mening har. Dog afspejles HansHendes love
overalt. Ikke, at den verden, hvor denne afspejling er, er virkelig
overhovedet. Kun fordi HansHendes SønDatter tror, at den er det, og at
HanHun ikke kunne lade sig selv blive adskilt fuldstændigt fra Sin
SønsDatters overbevisning. HanHun kunne ikke gå ind i Sin SønsDatters
sindssygdom med hamhende, men HanHun kunne sikre sig, at hanshendes
tilregnelighed gik derhen med hamhende, så hanhun ikke kunne gå tabt for
evigt i sit ønskes vanvid.
25.25
Opfattelse hviler på at vælge; viden gør det ikke. Viden har kun én lov,
fordi den kun har én SkaberManifestor. Men denne verden har to, der
lavede den, og de ser den ikke som den samme. For hver især har den et
forskellig formål, og for hver især er den et perfekt middel til at
tjene det mål, hvor hvilket den bliver opfattet. Af særlighed er den den
perfekte ramme til at sætte den i gang - den perfekte slagmark til at
føre dens krige, det perfekte ly for de illusioner, som den ville gøre
virkelige Ikke én opretholder den ikke i sin opfattelse; ikke én kan
ikke være fuldt berettiget.
25.26
Der er en anden Frembringer af verden, den samtidige Korrigerer af den
vanvittige overbevisning om, at noget som helst kunne blive fastlagt og
opretholdt uden en eller anden slags forbindelse, der stadigt holdt den
indenfor Guds love; ikke som loven selv opretholder universet, som Gud
skabtemanifesterede det, men i en eller anden form tilpasset behovet
Guds SønDatter tror, hanhun har. Korrigeret fejl er fejlens
afslutning. Og således har Gud stadigt beskyttet sin SønDatter, selv i
fejl. Der er et andet formål i den verden som fejl lavede, fordi den har
en anden Frembringer, Der kan forene dens mål med Hendes
SkabersManifestors formål. Efter Hendes opfattelse af verden bliver
intet set, der berettiger andet end tilgivelse og synet af perfekt
syndfrihed. Intet opstår uden at blive mødt med øjeblikkelig og
fuldstændig tilgivelse.
25.27
Intet forbliver et øjeblik til at skjule syndfriheden, der skinner
uændret hinsides de ynkelige forsøg på særlighed til at sætte den ud af
sindet, hvor den må være og lyse kroppen op i
stedet for den. Gudsrigets lamper er ikke for den til at vælge at
se dem, hvor den vil. Hvis den vælger at se dem et andet sted end deres
hjem, som om de oplyste et sted, hvor de aldrig kunne være, og du
er enig, må Frembringeren af verden rette din fejl, så du ikke forbliver
i mørke, hvor lamperne ikke er. Alle og enhver her er gået ind i mørke,
dog er ingen gået ind i det alene. [Ej heller behøver han/hun blive mere
end et øjeblik.] For han/hun er kommet med Gudsrigets Hjælp indeni sig,
rede til at føre ham/hende ud af mørket ind i lyset på et hvilket som helst tidspunkt.
25.28
Den tid, han/hun vælger, kan
være når som helst, for hjælp er der og afventer kun hans/hendes valg.
Og når han/hun vælger at benytte sig af det, der er givet ham/hende, så
vil han/hun se hver situation, som, han/hun troede før, var et middel
til at retfærdiggøre hans/hendes vrede vendte sig til en begivenhed, der
retfærdiggør hans/hendes kærlighed. Han/hun vil helt klart høre, at de
opfordringer til krig, han/hun hørte før, virkelig er opfordringer til
fred. Han/hun vil forstå, at der, hvor han/hun angreb, kun er et andet
alter, hvor han/hun med lige så stor lethed og langt mere lykke kan
skænke tilgivelse. Og han/hun vil genfortolke al fristelse som bare
endnu en chance til at bringe ham/hende glæde. Hvordan kan en
misforståelse være en synd? Lad alle din broders/søsters fejl være intet
for dig andet end en chance for dig til at se arbejdet fra den Hjælper,
givet dig til at se den verden, Hun lavede, i stedet for din.
25.29
Hvad er så berettiget? Hvad
ønsker du? For disse to spørgsmål er det samme. Og når du ser dem som
det samme, er dit valg foretaget. For det er at se dem som ét, der
bringer frigivelse fra troen på, der er
to måder at se på. Denne verden har meget at tilbyde din fred og mange
chancer for at udvide din egen tilgivelse. Således er dens formål for
de, der ønsker at se fred og tilgivelse nedstige på dem og tilbyde dem
lyset.
25.30
Frembringeren af blidhedens verden har perfekt magt til at udligne den
verden af vold og had, der synes at stå mellem dig og Hendes mildhed.
Den er ikke der i Hendes tilgivende øjne. Og derfor behøver det ikke
være der i dine. Synd er den fikserede overbevisning, opfattelse kan
ikke ændre sig. Det, der er blevet fordømt, er fordømt og fordømt
for evigt til at være utilgiveligt for evigt. Hvis så det bliver
tilgivet, må syndens opfattelse have været forkert. Og således bliver
forandring gjort mulig. Helligånden ser også det, Hun ser, som langt
hinsides chancen for forandring. Men på Hendes syn kan synd ikke trænge
ind, for synd er blevet korrigeret
af Hendes syn. Og så må det have været en fejl, ikke en synd. For det,
den hævdede, aldrig kunne ske, er sket. Synd bliver angribet af straf og
bevaret således. Men at tilgive den er at ændre dens tilstand fra fejl
til sandhed.
25.31
Guds SønDatter kunne aldrig synde, men hanhun kan ønske sig det, der
ville såre hamhende. Og hanhun har magten til at tænke, at hanhun kan
blive såret. Hvad kan dette være andet end en misforståelse af hamhende
selv? Er dette en synd eller en fejltagelse, tilgivelig eller ej? Har
hanhun brug for hjælp eller fordømmelse? Er det dit formål, at hanhun
bliver frelst eller fordømt? Glem ikke, at det, hanhun er for dig, vil
gøre dette valg til din
fremtid? For du foretager det nu, det øjeblik, hvor al tid bliver et
middel til at nå et mål. Foretag så dit valg. Men erkend, at i
dette valg er formålet med den verden, du ser, valgt og vil
være berettiget.
25.32
Sind, der er sluttet sammen og anerkender,
de er, kan ingen skyld føle. For de kan ikke angribe, og de glæder sig
over, at dette er således, da de ser deres tryghed i denne lykkelige
kendsgerning. Deres glæde er i den uskyld, de ser. Og således søger de
efter den, fordi det er deres formål at beskue den og glæde sig. Alle og
enhver søger efter det, der vil bringe ham/hende glæde, som han/hun
definerer den. Det er ikke målet som sådan, der varierer. Dog er det den
måde, hvorpå målet bliver set,
der gør valget af midler uundgåeligt og hinsides håbet om forandring,
medmindre målet bliver ændret. Og så bliver midlerne valgt endnu en
gang, da det, der vil bringe jubel, bliver defineret på en anden måde og
søgt efter anderledes.
25.33
Opfattelsens grundlæggende lov kunne således blive sagt, "Du vil juble
over det, du ser, fordi du ser det for at juble." Og medens du tænker, at lidelse og synd vil
bringe dig glæde, så længe vil de være der for dig at se på. Intet er
skadeligt eller gavnligt adskilt fra det, du ønsker. Det er dit ønske,
der gør det til det, det er, i dets virkninger på dig. Fordi du valgte det som et middel til at opnå disse samme virkninger ved at
tro på dem som værende bringerne af jubel og glæde. Selv i Gudsriget
gælder denne lov. Guds SønDatter skabermanifesterer for at bringe sig
glæde ved at dele sin FadersModers formål i sin egen
skabelsemanifestation, så hanshendes glæde kan blive forøget og Guds
sammen med hanshendes.
25.34
I frembringere af en verden, der ikke er sådan, find hvile og trøst i en
anden verden, hvor fred bor. Denne verden bringer du med dig til alle de
udmattede øjne og trætte hjerter, der ser på synd og anslår dens triste
refrain. Fra dig kan deres hvile komme. Fra dig kan en verden opstå, de
vil glæde sig over at se på, og hvor deres hjerter er glade. I dig er
der et syn, der strækker sig til dem alle og dækker dem i mildhed og
lys. Og i denne udvidende lysverden skubbes mørket, de troede, var der,
bort, indtil det ikke er andet end fjerne skygger, langt borte, ikke
længe at blive husket efterhånden, som solen skinner dem til intet. Og
alle deres "onde" tanker og "syndige" håb, deres drømme om skyld og
nådeløs hævn og ethvert ønske om at såre og dræbe og dø vil forsvinde
foran den sol, du bringer.
25.35
Ville du ikke gøre dette for Guds kærlighed? Og for dig
selv? For tænk, hvad det ville gøre for dig. Dine "onde" tanker,
der hjemsøger dig nu, vil synes stadigt fjernere og langt væk fra dig.
Og de går længere og længere væk, fordi solen i dig er steget op, så de
kan blive skubbet væk foran lyset. De bliver hængende et lille
stykke tid i fordrejede former for langt væk til genkendelse og er væk
for evigt. Og i sollyset vil du stå i stilhed, i uskyld og fuldstændigt
frygtløs. Og fra dig vil hvilen, du fandt, udvide sig, så din fred
aldrig kan falde bort og efterlade dig hjemløs. De, der tilbyder fred
til alle og enhver, har fundet et hjem i Gudsriget, verden ikke kan
ødelægge. For den er stor nok til at holde verden indeni sin fred.
25.36
I dig er hele Gudsriget. Hvert blad, der falder, bliver givet liv i dig.
Hver fugl, der nogensinde sang, synger igen i dig. Og enhver blomst, der
nogensinde har blomstret, har gemt sin parfume og sin yndighed til dig.
Hvilket mål kan erstatte Guds og HansHendes SønsDatters vilje om, at
Gudsriget bliver genoprettet til ham/hende, for hvem det blev
skabtmanifesteret som hans/hendes eneste hjem? Intet før og intet efter
det. Intet andet sted, ingen anden tilstand eller tid. Intet hinsides
eller tættere på. Intet andet. I en hvilken som helst form. Dette kan du
bringe til hele verden og alle de tanker, der kom ind i den og tog fejl
i et likke stykke tid. Hvor kunne dine egne fejl bedre blive bragt til
sandhed end af din villighed til at bringe Gudsrigets lys med dig
efterhånden, som du vandrer hinsides mørkets verden ind i lys?
25.37
Syndfrihedens tilstand er blot dette: Hele ønsket om at angribe er væk,
og derfor er der ingen grund til at opfatte Guds SønDatter som andet,
end det hanhun er. Behovet for skyld er væk, fordi det ikke har noget
formål, og er meningsløst uden syndens mål. Angreb og synd er bundet
sammen som én illusion, hver især er årsagen til og målet for og
retfærdiggøreren af den anden. Hver især er meningsløs alene, men synes
at trække en mening ud af den anden. Hver især afhænger af den anden,
uanset hvilken mening den synes at have. Og ingen kunne tro på den ene,
medmindre den anden var sandheden, for hver attesterer, den anden må
være sand.
25.38
Angreb gør Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til din
fjende og Gud sammen med Hende. Må du ikke være bange for "fjender" som
disse? Og må du ikke være bange for dig
selv? For du har såret dig selv og gjort dit Selv til din
"fjende". Og nu må du tro, at du ikke er dig, men noget fremmed for dig
selv og "noget andet", et "noget", der skal frygtes i stedet for elskes.
Hvem vil angribe noget som helst, han/hun opfatter som fuldstændigt
uskyldigt? Og hvem, fordi han/hun
ønsker at angribe, kan fejle i at tænke, at det må være skyldigt for at
fortjene ønsket og lade ham/hende være uskyldig? Og hvem ville se Guds
SønDatter som uskyldig og ønske hamhende død?
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden står foran jer begge,
hver gang I ser på hinanden. Hun er ikke gået, fordi jeres øjne er
lukkede. Men hvad er der at se ved at søge efter jeres
frelser/frelserinde og se Hende gennem synsløse øjne?
25.39
Det er ikke Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, du ser ved
at se således. Det er den "fjenden" forvekslet med
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, du ser på. Og hader,
fordi der ingen synd er i ham for dig at se på. Du hører heller ikke
hans/hendes sørgmodige råb, uændret i indhold, uanset i hvilken form
råbet bliver foretaget om, at du forener dig med ham/hende og slutter
dig sammen med ham/hende i uskyld og fred. Og dog, nedenunder egoets
sanseløse hyl, sådan er råbet,
som Gud har givet ham/hende, så du måske hører i ham/hende HansHendes
Råb til dig og svarer ved at give det tilbage til Gud, der er HansHendes
eget.
25.40
Guds SønDatter beder dig kun om dette - at du giver det tilbage til
hamhende, det tilkommer hamhende, så du kan tage del
i det sammen med hamhende. Alene har ingen af jer det. Sådan må det
forblive ubrugelig for begge. Sammen vil det give hver til hver især en
ligelig styrke til at redde den anden og redde sig selv sammen med
ham/hende. Tilgivet af dig, tilbyder din frelser/frelserinde dig frelse.
Fordømt af dig tilbyder han/hun dig død. I alle og enhver ser du ikke
andet end afspejlingen af det, du valgte ham/hende at være for dig. Hvis
du beslutter mod hans/hendes rette funktion, den eneste, han/hun har i
sandhed, berøver du ham/hende al den glæde, han/hun ville have fundet,
hvis han/hun udførte den rolle, Gud gav ham/hende. Men tro ikke
Gudsriget er mistet for ham/hende alene. Det kan heller ikke blive
genvundet, medmindre vejen bliver vist til ham/hende gennem dig, så du
kan finde den ved at gå ved hans/hendes side.
25.41
Det er intet offer, at han/hun bliver frelst, for ved hans/hendes frihed
vil du vinde din egen. At lade hans/hendes funktion blive opfyldt er
ikke andet end midlet til at lade din blive. Og så går du mod Gudsriget
eller mod helvede, men ikke alene. Hvor smuk hans/hendes syndfrihed vil
være, når du opfatter den! Og hvor stor vil din glæde være, når han/hun
er fri til at tilbyde dig synets gave, Gud gav ham/hende til dig!
Han/hun har intet andet behov end dette - at du tillader ham/hende
frihed til at fuldføre den opgave, Gud gav til ham/hende. Husk ikke
andet end dette - det, som han/hun gør, gør du sammen med ham/hende. Og
som du ser ham/hende, således definerer du den funktion, han/hun vil
have for dig, indtil du ser ham/hende anderledes og lader
ham/hende være det, Gud udpegede ham/hende til at være for dig.
25.42
Mod det had, som Guds SønDatter muligvis nærer mod sig selv, bliver Gud
troet at være uden magten til at frelse det fra helvedes smerte, HanHun
skabtemanifesterede. Men i den kærlighed, han/hun viser sig selv, bliver
Gud gjort fri til at lade Sin
Vilje blive gjort. I hver af jer ser du billedet på din egen
overbevisning om det, Guds vilje må være for dig. I din tilgivelse vil
du forstå HansHendes kærlighed til dig; gennem dine angreb vil du være
overbevist om, at HanHun hader dig og tænke, at Gudsriget må være
helvede. Se endnu en gang på din broder/søster, men ikke uden at forstå,
at han/hun er vejen til Gudsriget eller til helvede, som du opfatter
ham/hende. Men glem ikke dette - den rolle, du giver ham/hende, er givet
dig, og du vil vandre den vej, du udpegede for ham/hende, fordi det er din dom
over dig selv.
25.43
Guds nåde hviler blidt på tilgivende øjne, og alt det, de ser på, taler
om HamHende til beskueren. Han/hun kan ikke se noget ondt, intet i
verden at frygte, og ingen der er anderledes end ham/hende selv. Og når
han/hun elsker dem, så ser han/hun på sig selv med kærlighed og mildhed.
Han/hun ville ikke mere fordømme sig selv for sine fejl end at fordømme
en anden. Han er ikke hævnens dommer eller syndens revser. Venligheden i
hans/hendes blik hviler på ham/hende selv med al den ømhed, det tilbyder
andre. For han/hun ville kun helbrede og kun velsigne. Og når han/hun er
i overensstemmelse med det, Gud vil, har han/hun magten til at helbrede
og velsigne alle dem, han/hun ser på med Guds nåde i sit blik øjne.
25.44
Øjne bliver vant til mørke, og lyset fra den strålende dag virker
smertefuldt for øjnene, så længe vant til de svage virkninger, opfattet
i skumringen. Og de vender sig væk fra sollys og klarheden, det bringer
til det, de ser på. Dæmpet virker bedre - lettere at se og lettere
genkendt. På en eller anden måde synes det vage og mere uklare at være
lettere at se på; mindre smertefuldt for øjnene end det, der er helt
klart og utvetydigt. Dog, dette er ikke det, øjnene er til. Og hvem kan sige, at han/hun foretrækker mørket og fastholde,
han/hun ønsker at se? Ønsket om at se nedkalder Guds nåde på dine øjne og bringer lysets
gave, der gør syn muligt.
25.45
Vil du beskue din broder/søster? Gud er glad for at få dig til at se på
ham/hende. HanHun vil ikke, din frelser/frelserinde skal være uigenkendt
af dig. HanHun vil heller ikke, at han/hun forbliver uden den funktion,
som HanHun gav ham/hende. Lad ham/hende ikke mere være ensom, for de
ensomme er de, der ikke ser nogen funktion i verden for dem at udfylde,
intet sted, hvor de er behøvede, og intet mål, som kun de perfekt kan
opfylde.
25.46
Sådan er Helligåndens form for opfattelse af særlighed - Hendes brug af
det, du har lavet, til at helbrede i stedet for skade. Til hver især
giver Hun en særlig funktion i frelse, som han/hun alene kan udfylde -
en del for kun ham/hende. Planen er heller ikke færdig, før han/hun
finder sin særlige funktion og opfylder den del, der er tildelt
ham/hende til at fuldstændiggøre sig i en verden, hvor ufuldstændighed
regerer.
25.47
Her, hvor Guds love ikke er fremherskende i perfekt form, kan han/hun
alligevel gøre én perfekt
ting og træffe ét perfekt
valg. Og ved denne handling med særlig trofasthed overfor en, opfattet
som andet end ham/hende selv, lærer han/hun, at gaven blev givet til
ham/hende selv, og så må de
være ét. Tilgivelse er den eneste funktion, meningsfuld i tid. Den er
det middel, Helligånden bruger til at oversætte særlighed fra synd til
frelse. Tilgivelse er for alle. Men når den hviler på alle, er den
komplet, og enhver funktion i denne verden komplet med den. Så er tid
ikke mere.
25.48
Dog, mens i tid er der stadigt meget at gøre. Og hver må gøre det, der
er tildelt ham, for på hans/hendes del afhænger hele planen. Han/hun har
en særlig del i tid, for således valgte han/hun og ved at vælge den,
lavede han/hun den til sig selv. Hans/hendes ønske blev ikke nægtet, men
forandret i form for at lade den tjene hans/hendes broder/søster og
ham/hende selv og dermed blive et middel til at frelse i stedet for at
miste. Frelse er ikke andet end en påmindelse om, at denne verden ikke
er dit hjem; dens love er ikke påtvunget dig; dens værdier er ikke dine.
[Og intet, som du tænker, du ser i den, er virkelig der overhovedet.]
Og dette bliver set og forstået, når hver enkelt påtager sig sin del i
dens ophævelse, som han/hun gjorde i at lave den. Han/hun har midlerne
til begge, som han/hun altid havde. Den særlighed, han/hun valgte til at
såre sig selv, udnævnte Gud til at være midlet til hans/hendes frelse
fra det selvsamme øjeblik, valget blev truffet. Hans/hendes særlige synd
blev gjort til hans/hendes særlige nåde. Hans/hendes særlige had, blev
hans/hendes særlige kærlighed.
25.49
Helligånden behøver din særlige funktion, så Hendes kan blive opfyldt. Tro ikke,
du mangler en særlig værdi her. Du ønskede det, og det blev
givet dig. Alt det, du lavede kan tjene frelse let og godt. Guds
SønDatter kan intet valg foretage, Helligånden ikke kan anvende på
hans/hendes vegne og ikke
imod ham/hende selv. Kun i mørke forekommer din særlighed at være
angreb. I lyset ser du den som din særlige
funktion i planen til at frelse Guds SønDatter fra alle
angreb og lade ham/hende forstå, at han/hun er tryg, som han/hun altid
har været og vil forblive både i tid og evighed. Dette er funktionen,
givet hver enkelt af jer til hinanden. Så tag den blidt fra hinandens
hånd, og lad frelse blive opfyldt perfekt i jer begge. Gør denne ene
ting, så alting kan blive givet dig.
25.50
Og hvis Helligånden kan omdanne hver enkelt dom, som du har lagt på dig
selv, til en velsignelse, så kan den ikke være en synd. Synd er den ene
ting i hele verden, der ikke kan forandres. Den er uforanderlig. Og verden afhænger af dens
uforanderlighed. Verdens magi kan synes at skjule synds smerte for
syndere og bedrage med glitter og med svig. Dog ved hver enkelt, at
syndens omkostning er død. Og sådan er
det. For synd er en anmodning
om død, et ønske om at gøre denne verdens fundament så sikkert som
kærlighed, pålideligt som Gudsriget og så stærk som Gud Selv. Verden er
tryg imod kærlighed for alle og enhver, der tænker synd mulig. Den vil
heller ikke ændre sig. Dog, er
det muligt, det, Gud ikke skabtemanifesterede, skulle dele HansHendes
skabelsesmanifestations egenskaber, når det modsætter sig dem på enhver
måde?
25.51
Det kan ikke være, at "synderens" ønske om død er lige så stærk som Guds
vilje til liv. Grundlaget for en verden, som HanHun ikke lavede, kan
heller ikke være fast og sikkert ligesom Gudsriget. Hvordan kunne det
være, at helvede og Gudsriget er det samme? Og er det muligt, at det,
HanHun ikke ville, ikke kan blive ændret? Hvad er uforanderligt foruden
HansHendes Vilje? Og hvad kan dele Dens egenskaber undtagen Den Selv?
Hvilket ønske kan rejse sig mod HansHendes vilje og være uforanderligt?
Hvis du kunne indse, at intet er
uforanderligt andet end Guds vilje, ville dette kursus ikke være svært
for dig. For det er dette, som du ikke tror. Dog er der intet andet, du
kunne tro, hvis du bare kiggede på det, der virkeligt er.
25.52
Lad os gå tilbage til det, vi sagde før, og tænke mere omhyggeligt over
det. Det må være sådan, at enten er Gud vanvittig, eller denne verden er
et sted for vanvid. Ikke én af HansHendes tanker giver nogen som helst
mening overhovedet indeni denne verden. Og intet, som verden tror som
sandt, har nogen som helst betydning i HansHendes Sind overhovedet. Det,
der ikke giver mening og ingen betydning har, er sindssyge. Og det, der er vanvid, kan ikke være sandheden. Hvis én overbevisning så dybt værdsat her
var sand, så er enhver Tanke, Gud nogensinde havde, en illusion. Og hvis
kun én af HansHendes Tanker er sand, så er alle overbevisninger, verden
giver nogen som helst betydning, falske og giver ingen mening
overhovedet. Dette er det
valg, du foretager. Forsøg ikke at se det anderledes, og fordrej det
heller ikke til noget, det ikke er. For kun denne beslutning kan
du foretage. Resten er op til Gud og ikke til dig.
25.53
At retfærdiggøre én værdi, som verden opretholder, er at fornægte din
FadersModers tilregnelighed og din.
For Gud og HansHendes elskede SønDatter tænker ikke forskelligt. Og det
er deres tankes overensstemmelse, der gør SønnenDatteren til en
med-SkaberManifestor med det Sind, Hvis Tanke skabtemanifesterede
hamhende. Og hvis han/hun vælger at tro én tanke i modsætning til
sandheden, har han/hun besluttet, at han/hun ikke er sin FadersModers
SønDatter, fordi SønnenDatteren er vanvittig, og tilregnelighed må ligge
adskilt fra både FaderenModeren og SønnenDatteren. Dette tror
du. Tænk ikke, at denne overbevisning afhænger af den form, den
antager. Den, der tænker, verden er tilregnelig på nogen
som
helst måde, er retfærdiggjort i noget
som
helst, den tænker, eller bliver opretholdt af nogen som helst form for fornuft, mener, dette er sandt. Synd er
ikke virkelig, fordi FaderenModeren
og
SønnenDatteren ikke er sindsyge. Denne verden er meningsløs, fordi
den hviler på synd. Hvem kunne skabemanifestere det uforanderlige, hvis
det ikke hviler på sandhed?
25.54
Helligånden har magten til at ændre hele grundlaget for den verden, du
ser, til noget andet - et ikke sindsygt grundlag, hvorpå en tilregnelig
opfattelse kan blive baseret, en anden verden opfattet. Og én, hvori
intet bliver modsagt, der ville føre Guds SønDatter til tilregnelighed
og glæde. Intet vidner om død og grusomhed, om adskillelse og om
forskelle. For her opfattes alt som én, og ingen mister, så hver enkelt
kan vinde.
25.55
Afprøv alting, som du tror, mod denne betingelse. Og forstå, at alting,
der opfylder dette ene krav, er din tro værdig. Men intet andet. Det,
der ikke er kærlighed, er synd, og hver af dem opfatter den anden som
sindssyg og meningsløs. Kærlighed er grundlaget for en verden, opfattet
som fuldstændig vanvittig for syndere, der tror, deres er vejen til
tilregnelighed. Men synd er lige så sindssyg indeni kærlighedens syn,
hvis blide øjne ville se hinsides galskaben og hvile fredfyldt på
sandhed. Hver især ser en uforanderlig verden, da hver især definerer
den uforanderlige og evige sandhed om det, du er. Og hver afspejler et
syn på det, FaderenModeren og SønnenDatteren må være for at gøre det
synspunkt meningsfuldt og tilregneligt.
25.56
Din særlige funktion er den særlige form, hvori den kendsgerning, at Gud
ikke er sindssyg, forekommer mest fornuftig og meningsfuld for dig.
Indholdet er det samme. Formen er tilpasset til dine særlige behov og
til det særlige tidspunkt og sted, hvor du tror, du befinder dig, og
hvor du kan være fri af sted og tid, og alt det, du tror, må begrænse
dig. Guds SønDatter kan ikke være bundet af tid eller sted heller ikke
noget, Gud ikke ville. Dog, hvis HansHendes vilje bliver set som vanvid,
så kræver den form for tilregnelighed, der gør det mest acceptabelt for
de, der er sindsyge, et særligt valg. Dette valg kan heller ikke blive
truffet af de sindssyge, hvis problem er, deres valg er ikke frie og truffet
med fornuft i forstandens lys.
25.57
Det ville være vanvid at
betro frelse til de sindssyge. Fordi HanHun ikke er vanvittig, har Gud udpeget Èn lige så tilregnelig som
HamHende til at oprejse en mere tilregnelig verden til at møde synet for
alle, der valgte sindssygdom som sin frelse. Til denne Ene er valget
givet af form, bedst egnet til ham/hende; en, der ikke vil angribe den
verden, han/hun ser, men gå ind i den i stilhed og vise
ham/hende, han/hun er vanvittig. Denne Ene peger kun på et alternativ,
en anden måde at kigge på
det, han/hun har set før, og anerkender som den verden, hvori han/hun
lever og troede, han/hun forstod før.
25.58
Nu må han/hun sætte
spørgsmålstegn ved dette, fordi alternativets form er én, som han/hun
ikke kan fornægte eller overse eller fejle i at opfatte fuldstændigt
overhovedet. For hver især er hans/hendes særlige funktion designet til
at blive opfattet som mulig og mere og mere ønsket efterhånden som, den
beviser for ham/hende, at den
er et alternativ, han/hun virkelig ønsker.
Fra denne position tilbyder hans/hendes syndighed og al den synd,
han/hun ser i verden, ham/hende mindre og mindre - indtil han/hun kommer
til at forstå, at den koster
ham/hende hans/hendes tilregnelighed og står mellem ham/hende og et
hvilket som helst håb, han/hun har, om at være
tilregnelig. Han/hun bliver heller ikke efterladt uden undslippelse fra
vanvid, for han/hun har en særlig rolle i alle og enhvers undslippelse.
Han/hun kan ikke mere blive efterladt udenfor uden en særlig funktion i
håbet om fred, end FaderenModeren kunne overse sin SønDatter og gå forbi
hamhende i skødesløs tankeløshed.
25.59
Hvad er pålideligt bortset fra Guds kærlighed? Og hvor bor
tilregnelighed bortset fra i
HamHende? Den Ene, der taler for HamHende, kan vise dig dette i det
alternativ, Hun valgte specielt for dig. Det er Guds vilje, at du husker
dette og således dukker op fra dybeste sorg til perfekt glæde. Accepter
den funktion, der er blevet tildelt dig i Guds Egen plan om at vise Sine
SønnerDøtre, at helvede og Gudsrige er forskellige, ikke
det samme. Og at i Gudsriget er de
alle det samme uden de forskelle, der ville have lavet et helvede ud af
Gudsriget og et Gudsrige ud af helvede, hvis sådan sindssyge havde været
mulig.
25.60
Hele troen på, at nogen mister afspejler kun den underliggende
grundsætning, Gud, må være sindssyg. For i denne verden ser det ud til,
at én må vinde, fordi en
anden tabte. Hvis dette var
sandt, så var Gud bestemt vanvittig! Men hvad er denne overbevisning
bortset fra en form for den mere basale grundsætning "Synd er virkelig
og styrer verden"? For hver lille gevinst må en eller anden miste og
betale det nøjagtige beløb i blod og lidelse. For ellers ville det onde
sejre og ødelæggelse være den samlede pris for nogen som helst gevinst
overhovedet. Du, som tror, at Gud er vanvittig, se nøje på dette og
forstå, at det må være sådan, at enten Gud eller dette
må være sindsygt, men næppe begge.
25.61
Frelse er genfødslen af den idé, ingen kan
miste for, at nogen som helst kan vinde. Og alle må
vinde, hvis nogen som helst ville være en vinder. Her er tilregnelighed
genoprettet. Og på denne ene klippe af sandhed kan tro på Guds evige
tilregnelighed hvile i fuldkommen tillid og perfekt fred. Fornuft er
tilfredsstillet, for alle sindsyge overbevisninger kan blive korrigeret
her. Og synd må være umulig,
hvis dette er sandt. Dette er
den klippe, hvorpå frelse hviler, udsigtspunktet, hvorfra Helligånden
giver mening og retning til den plan, hvori din særlige funktion har en
rolle. For her bliver din særlige funktion gjort hel, fordi den deler
det heles funktion.
25.62
Husk, al fristelse er kun dette - en vanvittig overbevisning om, at Guds
sindssyge ville gøre dig tilregnelig og give dig det, du ønsker. At
enten Gud eller du må tabe til vanvid, fordi jeres mål ikke
kan blive forenet. Død kræver liv, men livet bliver ikke
opretholdt for enhver pris. Ingen kan lide for, at Guds vilje kan blive
opfyldt. Frelse er HansHendes vilje, fordi
du deler den. Ikke for dig alene, men for det Selv, der er Guds
SønDatter. Hanhun kan ikke miste, for hvis hanhun kunne, ville tabet være hanshendes
FadersModers, og i HamHende er intet tab muligt. Og dette er
tilregneligt, fordi det er
sandheden.
25.63
Helligånden kan bruge alt det, du giver Hende til din frelse. Men Hun
kan ikke bruge det, du tilbageholder, for Hun kan ikke tage det fra dig
uden din villighed. For hvis Hun gjorde det, ville du tro, at Hun vred
det fra dig mod din vilje. Og så ville du ikke lære, det er
din vilje at være uden det. Du behøver ikke give det til Hende
fuldstændigt villigt, for hvis du kunne, ville du ikke have noget behov
for Hende. Men dette har Hun behov for - at du foretrækker, at Hun tager
det i stedet for, at du beholder det for dig selv alene og erkender, at
det, der ikke bringer tab til nogen, ville du ikke kende. Så meget et
det nødvendigt at tilføje til den idé, at ingen kan miste for, at du kan
vinde. Og intet mere.
25.64
Her er det eneste princip, frelse behøver. Det er heller ikke
nødvendigt, at din tro på det er stærk, urokkelig og uden angreb fra
alle overbevisninger, modsat det. Du har ingen fast loyalitet. Men husk, frelse er ikke behøvet af de
frelste. Du bliver ikke opfordret til at gøre det, som én, der stadigt
er splittet imod sig selv, ville finde umuligt. Hav lidt tro på, at
visdom kunne blive fundet i sådan en sindstilstand. Men vær du
taknemmelig for, at kun lidt tro bliver bedt
dig om. Hvad andet end lidt
tro er tilbage på de, der stadigt tror på synd? Hvad kunne de vide om
Gudsriget og de frelstes retfærdighed?
25.65
Der er en type af retfærdighed i frelse, hvorom verden intet ved. For
verden er retfærdighed og hævn det samme, for syndere ser kun retfærdighed som deres straf,
måske opfyldt af en anden, men ikke undsluppet. Syndens love kræver
et offer. Hvem det måtte være, gør ingen forskel. Men død må være prisen
og må blive betalt. Dette er ikke retfærdighed, men sindssyge. Dog,
hvordan kunne retfærdighed blive defineret uden sindssyge, hvor
kærlighed betyder had, og død bliver set som sejr og triumf over evighed
og tidløshed og liv?
25.66
Du, der ikke kender retfærdighed, kan stadigt spørge og lære svaret.
Retfærdighed ser på alle på den samme måde. Det er ikke retfærdigt, at
én skulle mangle på grund af det, en anden har. For det er hævn uanset
hvilken form, den antager. Retfærdighed kræver intet offer, for et hvilket som helst offer bliver foretaget for, at
synden kan blive bevaret og beholdt. Det er en betaling, tilbudt som
syndens pris, men ikke den fulde pris. Resten bliver taget fra en anden
til at blive lagt ved siden af din lille betaling for at "sone" for
alt det, du vil beholde og ikke opgive. Således bliver ofret set som
delvist dig med en anden som langt den største del. Og i den totale
pris, jo større hans, jo mindre er din. Og retfærdighed, som er blind,
bliver tilfredsstillet ved at blive betalt, det betyder ikke noget af
hvem. Kan dette være retfærdighed? Gud kender intet til dette. Men retfærdighed
kender HanHun bestemt og
kender den godt. For HanHun er fuldstændig retfærdig overfor alle.
25.67
Hævn er fremmed for Guds sind, fordi
HanHun kender til retfærdighed. At være retfærdig er at være rimelig og
ikke være hævngerrig. Fairhed
og hævngerrighed er umulig, for hver især modsiger den anden og
benægter, at den er virkelig. Det er umuligt for dig at dele
Helligåndens retfærdighed med et sind, der kan forestille sig særlighed
overhovedet. Dog, hvordan kunne Hun være retfærdig, hvis Hun fordømmer
en synder for de forbrydelser, han/hun ikke lavede, men tænker, han/hun
gjorde? Og hvor ville retfærdighed være, hvis Hun krævede af dem, der er
besat af idéen om straf, at de lægger den til side uden hjælp og
opfatter, den ikke er sand? Det er ekstremt svært for de, der stadigt
tror på, synd er meningsfuld, at forstå Helligåndens retfærdighed.
25.68
De må tro, Hun deler deres
egen forvirring og kan ikke undgå den hævn, som deres egen tro på
retfærdighed må medføre. Og så frygter de Helligånden og opfatter Guds
"vrede" i Hende. De kan heller ikke stole på, Hun ikke vil slå dem ihjel
med lynnedslag revet ud af Gudsrigets "ild" fra Guds egen vrede hånd. De
tror virkeligt, at
Gudsriget er helvede og er
bange for kærlighed. Og dyb mistanke og skælven af frygt kommer over
dem, når de bliver fortalt, at de aldrig har syndet. Deres verden
afhænger af synds stabilitet. Og de opfatter "truslen" om det, Gud
kender som retfærdighed som værende mere ødelæggende for dem selv og for
deres verden end hævn, som de forstår og elsker.
25.69
Således tænker de på tabet af synd som en forbandelse. Og flygter fra
Helligånden, som om Hun var et sendebud fra helvede, sendt ovenfra med
forræderi og list for at arbejde på Guds hævn mod dem i en befriers og
vens forklædning. Hvad kunne Hun være for dem andet end en djævel klædt
i en engels kappe for at bedrage dem. Og hvilken undslippelse har Hun
for dem bortset fra en dør til helvede, der synes at se ud som
Gudsrigets port?
25.70
Dog kan retfærdighed ikke straffe de, der beder om straf, men har en
Dommer, Der ved, at de er helt uskyldige i sandhed. Med retfærdighed er
Hun bundet til at sætte dem fri og give dem al den ære, de fortjener og
har nægtet sig selv, fordi de ikke er rimelige og ikke kan forstå, at de
er uskyldige. Kærlighed er ikke forståelig for syndere, fordi de tænker,
at retfærdighed er adskilt fra kærlighed og står for noget andet.
25.71
Og således opfattes kærlighed som svag og hævn stærk. For kærlighed har
tabt, da dømmekraften forlod
dens side, og er for svag til at frelse fra straf. Men hævn uden
kærlighed har vundet i styrke
ved at være separat og adskilt fra kærlighed. Og hvad andet end hævn kan
nu hjælpe og frelse, mens kærlighed står svagt ved siden af med
hjælpeløse hænder, berøvet retfærdighed og livskraft og magtesløs
overfor at kunne redde? Hvad kan Kærlighed bede dig om, der tænker, at
alt dette er sandt? Kunne Hun med retfærdighed og kærlighed tro på, du,
i din forvirring, har meget at give? Du bliver ikke bedt om at stole
længe på Hende. Ikke længere end du ser det, Hun tilbyder dig, og det,
du anerkender, du ikke kunne give dig selv.
25.72
I Guds egen retfærdighed anerkender Hun alt, du fortjener, men forstår
også, at du ikke kan acceptere det til dig selv. Det er Hendes særlige
funktion at holde de gaver frem til dig, den uskyldige fortjener.
Og hver og en, som du accepterer, bringer glæde til Hende såvel som dig.
Hun ved, at Gudsriget bliver gjort rigere af hver enkelt, du accepterer.
Og Gud glæder sig, når HansHendes SønDatter modtager det, som kærlig
retfærdighed ved tilkommer ham/hende. For kærlighed og retfærdighed er ikke
forskellige. Fordi de er det
samme, står barmhjertighed ved Guds højre hånd og giver Guds SønDatter
magt til at tilgive sig selv
for synd.
25.73
For ham/hende, der fortjener alting, hvordan kan det forekomme, at noget
som helst holdes borte fra ham/hende? For det ville bestemt være
uretfærdigt og urimeligt overfor al den hellighed, der er i ham/hende,
uanset hvor meget han/hun ikke ved det. Gud kenden ingen uretfærdighed.
HanHun ville ikke lade Sin SønDatter at blive dømt af de, der søger
hans/hendes død og ikke kunne se hans/hendes værdi overhovedet. Hvilke
ærlige vidner kunne de indkalde til at tale på hans/hendes vegne? Og
hvem ville komme for at bønfalde for ham/hende og ikke imod hans/hendes
liv? Ingen retfærdighed ville blive givet ham/hende af dig. Dog sikrede
Gud, at retfærdighed ville blive ydet den SønDatter, som HanHun elsker og ville beskytte
mod al urimelighed, du måtte søge at tilbyde i troen på, hævn er
det, der tilkommer ham/hende.
25.74
Som særlighed ikke bekymrer sig om, hvem der betaler syndens pris, så
den bliver betalt, lægger Helligånden ikke mærke til hvem, der kigger på
uskyld omsider, forudsat at den bliver set og anerkendt. For bare ét
vidne er nok, hvis han/hun ser sandt. Enkel retfærdighed beder ikke om
mere. Af hver enkelt beder Helligånden om, han/hun vil være den ene, så
retfærdighed kan vende tilbage til kærlighed og der blive
tilfredsstillet. Hver særlig funktion, Hun tildeler, er kun for dette -
at hver enkelt lærer, at kærlighed og retfærdighed ikke er adskilte. Og
begge bliver styrket af deres forening med hinanden. Uden kærlighed er
retfærdighed forudindtaget og svag. Og kærlighed uden retfærdighed er
umulig. For kærlighed er rimelig og kan ikke tugte uden årsag. Hvilken
årsag kan være berettiget til
et angreb på den uskyldige? Så i retfærdighed korrigerer kærlighed fejl,
men ikke i hævn. For det ville være uretfærdigt overfor uskyld.
25.75
Du kan være et perfekt vidne til kærlighedens og
retfærdighedens magt, hvis du forstår, det er umuligt, Guds SønDatter
kunne fortjene hævn. Du behøver ikke opfatte under alle omstændigheder,
at dette er sandt. Du behøver heller ikke se på din oplevelse indeni
verden, som kun er skygger af alt, der virkelig
sker indeni dig selv. Den forståelse, du behøver, kommer ikke fra dig,
men fra et større Selv, så fantastisk og helligt, at Hun ikke kunne
tvivle på hanshendes uskyld. Din særlige funktion er et kald til
hamhende, så hanhun kan smile til dig, hvis syndfrihed hanhun deler.
Hanshendes forståelse vil være din.
Og således er Helligåndens særlige funktion blevet opfyldt. Guds
SønDatter har fundet et vidne til sin syndfrihed og ikke til sin synd.
Hvor lidt du behøver give Helligånden, så enkel retfærdighed kan blive
givet dig!
25.76
Uden upartiskhed er der ingen retfærdighed. Hvordan kan særlighed være
retfærdig? Døm ikke, fordi du ikke kan, ikke fordi du også er en elendig
synder. Hvordan kan den særlige virkeligt forstå, at retfærdighed er den samme for alle? At tage
fra én og give til en anden må være en uretfærdighed overfor dem begge,
eftersom de er ligeværdige i Helligåndens øjne. Deres FaderModer gav den
samme arv til begge. Den, der ville have mere eller mindre, er ikke klar
over, at han/hun har alt. Han/hun er ingen dommer over det, der må
tilkomme en anden, fordi han/hun mener, at han/hun mangler. Og så må
han/hun være misundelig og forsøge at tage bort fra den, han/hun dømmer.
Han/hun er ikke upartisk og kan ikke se rimeligt på en andens
rettigheder, fordi hans/hendes egne er blevet skjult for ham/hende.
25.77
Du har ret til hele universet
- til perfekt fred, fuldstændig befrielse fra alle syndens virkninger og
til det evige liv, glædesfyldt og fuldstændigt på enhver måde, som Gud
udpegede til Sin hellige SønDatter. Dette er den eneste retfærdighed,
Gudsriget kender, og alt hvad Helligånden bringer til jorden. Din
særlige funktion viser dig intet andet end, perfekt retfærdighed kan
sejre for dig. Og du er sikker mod hævn i alle former. Verden bedrager,
men den kan ikke erstatte Guds retfærdighed med en version, der er dens
egen. For kun kærlighed er
retfærdig og kan opfatte,
hvilken retfærdighed må tildeles Guds SønDatter. Lad kærlighed beslutte
og frygt aldrig for, at du i din urimelighed vil berøve dig selv det,
Guds retfærdighed har tildelt dig.
25.78
Hvad kan det være andet end hovmod at tro, at dine små fejl ikke kan
blive ophævet af Gudsrigets retfærdighed? Og hvad kunne dette betyde
andet end, at de er synder og ikke fejltagelser, for evigt ukorrigerbare
og skal blive mødt med hævn ikke med retfærdighed? Er du villig til at
blive befriet fra alle synds virkninger? Du kan ikke besvare dette, før
du ser alt det, svaret må medføre. For hvis du svarer "ja", betyder det,
at du vil forlade alle denne verdens værdier til fordel for Gudsrigets
fred. Ikke én synd ville du
beholde. Og ikke én tvivl om,
at dette er muligt, vil du have kær, så synd bliver holdt på plads. Du
mener, at sandhed har større værdi nu end alle
illusioner. Og du anerkender, at sandhed må blive afsløret for dig,
fordi du ikke ved, hvad den er.
25.79
At give modvilligt er ikke at vinde gaven, fordi du er modvillig i at acceptere
den. Den bliver gemt til dig, indtil modvilje mod at modtage den
forsvinder, og du vil den at blive givet dig. Guds retfærdighed
garanterer taknemmelighed, ikke frygt. Intet, du giver, bliver mistet
for dig eller nogen som helst, men værdsat og bevaret i Gudsriget, hvor
alle de skatte, givet til Guds SønDatter, bliver opbevaret for hamhende
og tilbudt hvem som helst, der bare rækker sin hånd frem i villighed til
at modtage dem. Skatten bliver heller ikke mindre efterhånden, som den
bliver givet ud. Hver gave tilføjer
kun til forsyningen. For Gud er rimelig. HanHun kæmper ikke mod Sin
SønsDatters modvilje mod at opfatte frelse som en gave fra HamHende. Dog
ville HansHendes retfærdighed ikke blive tilfredsstillet, før den er
modtaget af alle.
25.80
Vær sikker på, at et hvilket som helst svar på et problem, Helligånden
løser, vil altid vil være et, hvori ingen mister. Og dette må være
sandt, fordi Hun beder om intet offer fra nogen som helst. Et svar, der
kræver det mindste tab for nogen som helst, har ikke løst problemet, men
har føjet til det og gjort det større, sværere at løse og mere
urimeligt. Det er umuligt, Helligånden kunne se urimelighed som en
løsning. For Hende må det, der er urimeligt, blive korrigeret, fordi
det er urimeligt. Og enhver fejl er en opfattelse, hvori mindst én
bliver set urimeligt. Således bliver retfærdighed ikke tildelt Guds
SønDatter. Når nogen som helst bliver set som at lide tab, er han/hun
blevet fordømt. Og straf bliver det, der tilkommer ham/hende i stedet
for retfærdighed.
25.81
Synet af uskyld gør straf umulig og retfærdighed sikker. Helligåndens
opfattelse efterlader ingen grund til et angreb. Kun et tab
kunne retfærdiggøre angreb, og tab af nogen som helst art, kan Hun ikke
kan se. Verden løser problemer på en anden måde. Den ser en løsning som
en tilstand, hvori det bliver besluttet, hvem skal vinde, og hvem skal
tabe - hvor meget skal den ene tage, og hvor meget kan taberen stadig
forsvare.
25.82
Dog forbliver problemet stadigt uløst, for kun
retfærdighed kan oprette en tilstand, hvori der ingen taber er, ingen
efterladt uretfærdigt behandlet og berøvet, og således med grunde til
hævn. Problemløsning kan ikke være hævn, hvilket i bedste fald kan
bringe et andet problem tilføjet det første, hvori mordet ikke er
indlysende. Helligåndens problemløsning er måden hvorpå problemet ender.
Det er blevet løst, fordi det
er blevet mødt med retfærdighed. Indtil det er, vil det gentage sig,
fordi det endnu ikke er blevet løst. Princippet om, at retfærdighed
betyder, ingen kan miste, er afgørende for denne kurs. For mirakler afhænger
af retfærdighed. Ikke som den ses gennem denne verdens øjne, men som Gud
kender den, og som viden bliver afspejlet i det syn, Helligånden giver.
25.83
Ingen fortjener at tabe. Og
det, der ville være uretfærdigt overfor ham/hende, kan ikke forekomme.
Helbredelse må være for alle og enhver, fordi han/hun ikke fortjener et angreb af nogen som helst art.
Hvilken rækkefølge kan der være i mirakler, medmindre en eller anden
fortjener at lide mere og andre mindre? Og er
dette retfærdighed overfor de helt uskyldige? Et mirakel er retfærdighed. Det er ikke en særlig gave til nogle, til at blive
tilbageholdt fra andre som mindre værdige, mere fordømte og dermed
adskilte fra helbredelse. Hvem findes der, der kan være adskilt fra
frelse, hvis dens formål er
afslutningen på særlighed? Hvor er frelsens retfærdighed, hvis nogle
fejl er utilgivelige og berettiger hævn i stedet for helbredelse og
freds tilbagevenden?
25.84
Frelse kan ikke søge at hjælpe Guds SønDatter til at være mere urimelig,
end han/hun har søgt at være. Hvis mirakler, Helligåndens gave, blev
givet specielt til en udvalgt og speciel gruppe og holdt adskilt fra
andre som mindre fortjenende, så er Hun særlighedens allierede.
Det, Hun ikke kan opfatte, vidner Hun ikke om. Og alle er ligeværdigt
berettede til Hendes gave af helbredelse og udfrielse og fred. At give
et problem til Helligånden at løse for dig betyder, at du ønsker
det løst. At holde det for dig selv til at løse uden Hendes hjælp er at
beslutte, at det skulle forblive uafklaret, uforløst og varigt i dets
uretfærdigheds og angrebs magt. Ingen kan
være uretfærdige overfor dig, medmindre du først har besluttet at være
uretfærdig. Og så må problemer opstå for at blokere din vej, og fred
blive spredt af hadets vinde.
25.85
Medmindre, du tænker, at alle dine brødre/søstre har en ligeværdig ret
til mirakler sammen med dig, vil du ikke gøre krav på din ret til dem,
fordi du var uretfærdig overfor én med ligeværdige rettigheder. Søg at
fornægte, og du vil føle dig
fornægtet. Søg at berøve, og du er
blevet berøvet. Et mirakel kan aldrig
blive modtaget, fordi en anden ikke kunne modtage det. Kun
tilgivelse tilbyder mirakler. Og benådning må være retfærdig overfor
alle og enhver.
25.86
De små problemer, som du beholder og skjuler, bliver dine hemmelige
synder, fordi du ikke valgte at lade dem blive fjernet for dig. Og så
samler de støv og vokser, indtil de dækker alting, som du opfatter og
efterlader dig rimelig overfor ingen. Ikke én rettighed er du overbevist
om, du har. Og bitterhed, med retfærdiggjort hævn og barmhjertighed
mistet, dømmer dig som uværdig til tilgivelse. De utilgivne har
ingen barmhjertighed til at skænke en anden. Derfor må dit eneste ansvar
være at tage tilgivelse til dig selv. Det mirakel, du modtager, giver
du. Hver enkelt bliver en illustration af den lov, hvorpå frelse hviler
- at retfærdighed må blive gjort overfor alle, hvis nogen som helst skal
blive helbredt. Ingen kan tabe, og alle må få gavn af den.
25.87
Hvert enkelt mirakel er et eksempel på det, retfærdighed kan opnå, når
den bliver tilbudt ens til alle og enhver. Den bliver modtaget og givet
ligeligt. Det er bevidsthed om at, at give og modtage er det samme.
Fordi den ikke gør det samme ulig, ser den ingen forskelle, hvor ingen
findes. Og således er den det samme for alle og enhver, fordi den ikke
ser nogen forskelle i dem. Dens tilbud er universelt, og den underviser
kun i ét budskab:
25.88.Det, der er Guds, tilhører alle og enhver og tilkommer dem virkeligt.
26.1
I angrebets "dynamik" er ofring en nøgleide. Den er det omdrejninspunkt,
hvorpå al kompromis, alle
desperate forsøg på at slå en handel af, og alle konflikter opnår en
tilsyneladende balance. Den er symbolet på det centrale tema, at en
eller anden må miste. Dens fokus på kroppen er tydelig, for den er
altid et forsøg på at begrænse tab. Kroppen er i sig selv et offer - en opgivelse af magt
under navnet af at redde blot en smule til dig selv. At se en
broder/søster i en anden krop adskilt fra din er udtrykket for et ønske
om at se en lille del af ham/hende og ofre resten. Kig på verden, og du
vil intet se, knyttet til noget som helst andet ud over det selv. Alle
tilsyneladende enheder kan komme lidt nærmere eller gå lidt længere væk,
men kan ikke tilslutte sig.
26.2
Den verden, du ser, er baseret på "ofring" af enhed. Den er et billede
på en fuldstændig splittelse og total mangel på sammenslutning. Omkring
hver enhed er bygget en mur så tilsyneladende solid, at den ser ud som
om det, der er indeni, aldrig kan række udenfor, og det, der er ude,
aldrig kan række ind og slutte sig sammen med det, der er låst væk
indenfor muren. Hver del må ofre den anden del for at holde sig selv
komplet. For hvis de sluttede sig sammen, ville hver enkelt miste sin
egen identitet, og ved deres adskillelse opretholdes deres selver.
26.3
Det lidt, som kroppen indhegner, bliver
jeget, bevaret gennem ofring af al resten. Og al resten må miste
denne lille del og forblive ufuldstændig for at holde dens egen
identitet intakt. I denne opfattelse af dig selv ville tab af kroppen
bestemt være et offer. For synet af kroppe bliver tegnet på, at offer er
begrænset, og noget er stadigt tilbage til dig alene. Og for, at denne
smule kan tilhøre dig, er der placeret grænser på alting udenfor,
fuldstændigt ligesom de er på alting, du tænker, er dit. For at give og
modtage er det samme. Og at
acceptere grænserne for en krop er at påtvinge disse grænser på hver
broder/søster, som du ser. For du må se ham/hende, som du ser dig selv.
26.4
Kroppen er et tab og kan
bringes til at ofre sig. Og mens du ser din broder/søster som en krop
adskilt fra dig og separat i hans/hendes celle, kræver du offer af
ham/hende og dig. Hvilket
større offer kunne blive krævet end, at Guds SønDatter opfatter sig selv
uden sin FaderModer? Og hans/hendes FaderModer uden Sin SønDatter?
Alligevel kræver hvert offer, at de skal være adskilte og uden den
anden. Erindringen om Gud må
blive fornægtet, hvis noget som helst offer blive bedt om af nogen som
helst. Hvilket vidnesbyrd om Guds SønsDatters helhed bliver set indeni
en verden af adskilte kroppe, uanset hvor meget han/hun bevidner
sandheden? Han/hun er usynlig
i en sådan verden. Hans/hendes sang om forening og om kærlighed kan
heller ikke blive hørt overhovedet. Dog er det givet ham/hende at få
verden til at trække sig tilbage for hans/hendes sang og få synet af
ham/hende til at erstatte kroppens øjne.
26.5
De, der ville se vidnerne til sandhed i stedet for til en illusion,
beder blot om, at de måtte se et formål i verden, der giver den mening
og gør den meningsfuld. Uden din særlige funktion har
denne verden ingen mening for dig. Dog, den kan blive et skattekammer så
rigt og grænseløst som Gudsriget selv. Intet øjeblik passerer her, hvori
din broders/søsters hellighed ikke kan blive set at tilføje en grænseløs
forsyning til enhver mager rest og lille bitte stump lykke, som du
tildeler dig selv.
26.6
Du kan miste enheden af syne,
men kan ikke lave et offer ud
af dens virkelighed. Du kan heller ikke miste det, du ville ofre, og heller ikke afholde Helligånden fra
Hendes opgave med at vise dig, at det ikke er blevet mistet. Hør så den
sang, din broder/søster synger til dig. Og lad verden trække sig tilbage
og tag resten, som hans/hendes vidnesbyrd tilbyder på freds vegne. Men
døm ham/hende ikke, for du vil ingen Befrielsessang høre for dig selv og
heller ikke se det, den er givet ham/hende at vidne om, så du kan se det
og glæde dig med ham/hende. Gør ikke hans/hendes hellighed til et offer
for din tro på synd. Du ofrer din
uskyld med hans/hendes og dør hver gang, du ser i ham/hende en synd, der
fortjener død.
26.7
Dog, hvert øjeblik kan du blive genfødt og givet liv igen. Hans/hendes
hellighed giver liv til dig, der ikke kan dø, fordi hans/hendes
syndfrihed er kendt af Gud og kan ikke mere blive ofret af dig end lyset
i dig kan blive udslettet, fordi han/hun ikke ser det. Du, der ville
lave et offer ud af livet og få dine øjne og ører til at bære vidnesbyrd
om Guds og HansHendes hellige SønsDatters død, tænk ikke, at du har magt
til at gøre dem til det, Gud ikke ville, de skulle være. I Gudsriget er
Guds SønDatter ikke spærret inde i en krop og heller ikke ofret i
ensomhed til synd.
26.8
Og ligesom han/hun er i Gudsriget, således må han/hun være for evigt og
overalt. Han/hun er den samme for evigt - født igen hvert enkelt
øjeblik, uberørt af tid og langt hinsides rækkevidden af noget som
helst offer af liv eller død. For han/hun lavede ingen af dem, og kun én
blev givet ham/hende af Én, Der ved HansHendes gaver, aldrig kan lide
offer og tab. Guds retfærdighed hviler i blidhed på HansHendes SønDatter
og holder ham/hende tryg mod al uretfærdighed, verden ville lægge på
ham/hende. Kunne det være, at du
kunne gøre hans/hendes synder til virkelighed og ofre hans/hendes
FadersModers Vilje for ham/hende?
26.9
Fordøm ham/hende ikke ved at se ham/hende indeni det rådnende fængsel,
hvor han/hun ser sig selv. Det er din særlige funktion at sikre, døren
bliver åbnet, så han/hun kan komme frem for at skinne på dig og give dig
frihedens gave tilbage ved at modtage den af dig. Hvad er Helligåndens
særlige funktion andet end at frigive Guds hellige SønDatter fra den
fængslingl, han/hun lavede for at holde sig selv fra retfærdighed? Kunne
din funktion være en opgave adskilt og separat fra HansHendes Egen?
26.10
Det er ikke svært at forstå grundene til, at du ikke beder Helligånden
om at løse alle problemer for
dig. Hun har ikke større vanskeligheder med at løse nogle end andre.
Ethvert problem er det samme for Hende, fordi hver enkelt løses i samme
henseende og gennem den samme
tilgang. De aspekter, der behøver løsning, ændrer sig ikke, uanset
hvilken form problemet synes at antage. Et problem kan dukke op i de
mange former, og det vil gøre det, så længe problemet varer. Det tjener
intet formål at forsøge at løse det i en særlig form. Det vil gentage
sig og derefter gentage sig igen og endnu en gang, indtil det er blevet
besvaret for altid og ikke vil rejse sig igen i nogen som helst form. Og
først da er du frigivet fra det.
26.9
11 Helligånden tilbyder dig frigivelse fra ethvert
problem, som du tror, du har. De er det samme for Hende, fordi
hver enkelt, uanset den form det synes at antage, er et krav om, at
nogen lider tab og foretager et offer, som du måtte vinde. Og når
situationen bliver udarbejdet, så ingen mister, er problemet forsvundet,
fordi det var en fejl i opfattelse, der nu er blevet rettet. Én fejl er
ikke vanskeligere for Hende at bringe til sandhed end en anden. For der
er kun en fejl - hele idéen
om, at tab er muligt og kunne resultere i gevinst for nogen som helst.
Hvis dette var sandt, så ville Gud være urimelig, synd ville være mulig,
angreb være retfærdiggjort og hævn rimelig.
26.12
Denne ene fejl i nogen som helst form har én
korrektion. Der er intet tab; at tænke, der er, er en fejltagelse. Du har
ingen problemer, selvom du tænker, du har. Og alligevel kunne du ikke
tænke det, hvis du så dem forsvinde ét efter ét uden hensyntagen til
størrelse, kompleksitet eller sted og tid, eller nogen som helst
egenskab, som du opfatter, der får hver enkelt til at synes forskellig
fra resten. Tænk ikke de grænser, du påtvinger det, du ser, kan begrænse
Gud på nogen som helst måde.
26.13
Retfærdighedens mirakel kan rette alle
fejl. Ethvert problem er en
fejl. Den gør Guds SønDatter uret og er derfor ikke sand. Helligånden
vurderer ikke uretfærdigheder som store eller små eller mere eller
mindre. De har ingen egenskaber for Hende. De er fejltagelser, som Guds
SønDatter lider under, men unødvendigt. Og så tager Hun tornene og
naglene væk. Hun standser ikke for at bedømme, om såret er stort eller
lille. Hun foretager kun én dom - at såre Guds SønDatter må være urimeligt, og derfor er det ikke tilfældet.
26.14
Du, som tror, det er trygt kun at give nogle fejltagelser til at blive
korrigeret, mens du holder de andre for dig selv, husk dette:
retfærdighed er total. Der findes ikke sådan en ting som delvis
retfærdighed. Hvis Guds SønDatter er skyldig, så er hanhun fordømt, og
hanhun fortjener ingen barmhjertighed fra retfærdighedens Gud. Men bed
ikke Gud om at straffe hamhende, fordi du finder hamhende skyldig og
ville have hamhende til at dø. Gud tilbyder dig midlerne til at se
hanshendes uskyld. Ville det være rimeligt at straffe hamhende, fordi du
ikke vil kigge på det, der er at se? Hver gang du holder et problem for
dig selv at løse eller at dømme, at det er et, der ikke har nogen
løsning, har du gjort det storslået og hinsides håbet om helbredelse. Du
fornægter, retfærdighedens mirakel kan
være fair.
26.15
Hvis Gud er retfærdig, så kan der ingen problemer være, som retfærdighed
ikke kan løse. Men du tror, at nogle uretfærdigheder er rimelige og
gode og nødvendige for at bevare dig selv. Det er disse problemer, som
du tænker er storslåede og ikke kan blive løst. For der findes dem, du ønsker
skal lide tab, og ingen, som du ønsker skal blive skånet fra offer
fuldstændigt. Overvej endnu en gang din særlige funktion. Én
er givet dig til at se i hamhende hanshendes perfekte syndfrihed. Og du
vil intet offer bede hamhende om, fordi du ikke kunne ville, hanhun
lider tab. Retfærdighedens mirakel, du kalder frem, vil hvile på dig
lige så sikkert som på hamhende. Helligånden vil heller ikke være
tilfreds, før den er modtaget af alle og enhver. For det, du giver til
Hende, er alles og enhvers,
og ved din given det kan Hun sikre, at alle og enhver modtager det
ligeværdigt.
26.16
Tænk derefter på, hvor storslået din egen frigivelse vil blive, når du
er villig til at modtage korrektion for alle dine problemer. Du vil ikke
beholde ét, for smerte i nogen som helst form vil du ikke ønske. Og du
vil se hvert enkelt lille sår forløst foran Helligåndens blide syn. For
de er alle små i Hendes blide
øjne og ikke mere værd end bare et lille suk, før de forsvinder, for at
være for evigt ophævet og uerindret. Det, der engang syntes at være et
særligt problem, en fejltagelse uden en afhjælplning eller en lidelse
uden en kur, er blevet forvandlet til en universel velsignelse. Ofring
er væk. Og i dens sted kan Guds kærlighed blive husket og vil skinne al
hukommelse væk om ofring og tab.
26.17
Gud kan ikke blive husket, før retfærdighed bliver elsket i stedet for
frygtet. Hun kan ikke være uretfærdig overfor nogen som helst eller
noget som helst, fordi Hun ved, at alting, der er, tilhører HamHende og
vil for evigt være, som HanHun skabtemanifesterede det. Intet, HanHun
elsker, kan være andet end syndfrit og uden angreb. Din særlige funktion
åbner døren vidt op hinsides hvilken, erindringen om HansHendes
kærlighed er holdt fuldstændigt uberørt og ubesmittet. Og alt, du
behøver at gøre, er kun at ønske, at Gudsriget bliver givet dig i stedet
for helvede, og enhver bolt og barriere, der synes at holde døren
sikkert spærret og låst, vil bare falde væk og forsvinde. For det er
ikke din FadersModers Vilje, at du skulle tilbyde eller modtage mindre
end HanHun gav, da HanHun skabtemanifesterede dig i perfekt kærlighed.
26.18
Kompleksitet er ikke af Gud. Hvordan kunne den være, når alt det, HanHun
ved, er én? HanHun kender til én
skabelsemanifestation, én
virkelighed, én sandhed og kun én
SønDatter. Intet er i konflikt med énhed. Hvordan kunne der så være
kompleksitet i HamHende? Hvad er der at beslutte? For det er konflikt,
der gør valg muligt. Sandheden er enkel - den er én uden en modsætning.
Og hvordan kunne strid komme ind i dens enkle tilstedeværelse og bringe
kompleksitet, hvor énhed er? Sandheden træffer ingen beslutninger, for
der er intet at beslutte imellem. Og kun, hvis der var, kunne at vælge være et nødvendigt
skridt i fremgangen mod énhed. Det, der er alting, efterlader plads til
intet andet.
26.19
Dog, er denne størrelsesorden hinsides omfanget af denne læseplan. Det
er heller ikke nødvendigt, vi dvæler ved noget som helst, der ikke
umiddelbart kan blive fattet. Der er et grænseland af tanke, der står
mellem denne verden og Gudsriget. Det er ikke et sted, og når du når
frem, er det adskilt fra tid. Her er mødestedet, hvor tanker bliver
bragt sammen - hvor modstridende værdier mødes, og alle illusioner
bliver lagt ned ved siden af sandhed, hvor de bliver dømt til at være
usande. Dette grænseland er lige hinsides Gudsrigets port. Her bliver
enhver tanke gjort ren og helt enkel. Her bliver
synd fornægtet, og alting, der er, bliver modtaget i stedet.
26.20
Dette er rejsens slutning. Vi har henvist til den som den virkelige
verden. Og dog er der en modsigelse her i den forstand, at ordene
antyder en begrænset virkelighed, en delvis sandhed, et uddrag af
universet gjort sandt. Dette er, fordi viden ingen angreb foretager på
opfattelse. De bliver bragt sammen, og kun én fortsætter forbi porten,
hvor Énhed er. Frelse er et grænseland, hvor sted og tid og valg stadig
har mening, og dog kan det blive set, at de er midlertidige,
malplacerede, og ethvert valg er allerede foretaget.
26.21
Intet, som Guds SønDatter tror, kan blive ødelagt. Men det, der er sandt
for hamhende, må blive bragt til den sidste sammenligning, som hanhun
nogensinde vil foretage, den sidste vurdering, der vil være mulig, den
endelige dom over denne verden. Det er sandhedens dom over illusion, af
viden over opfattelse - den har ingen mening og findes ikke. Dette er
ikke din beslutning. Det er kun en enkel erklæring om en enkel
kendsgerning. Men i denne verden er
der ingen enkle kendsgerninger, fordi det, der er det samme, og det, der
er forskelligt forbliver uklart. Den ene væsentlige ting at overhovedet
foretage et valg om er denne sondring. Og her ligger forskellen mellem
verdenerne. I denne er valg gjort umuligt. I den virkelige verden er
valg forenklet.
26.22
Frelse stopper lige uden for Gudsriget, for kun opfattelse behøver
frelse. Gudsriget blev aldrig mistet og kan således ikke blive frelst.
Dog, hvem kan foretage et valg mellem at ønske Gudsriget og ønsket om
helvede, medmindre han/hun anerkender, de ikke er det samme? Denne forskel er det indlæringsmål, dette kursus
har fastsat. Det vil ikke gå hinsides dette mål. Dets eneste formål er
at undervise i, hvad der er det samme, og hvad der er anderledes ved at
give plads til at foretage det eneste valg, der kan
blive foretaget.
26.23
Der er intet grundlag for valg i denne komplekse og over-komplicerede
verden. For ingen forstår, hvad der er det samme og synes at vælge, hvor
der intet valg virkeligt er. Den virkelige verden er området for valg
gjort virkeligt, ikke i resultatet, men i opfattelsen af alternativer
til valg. At der er valg er
en illusion. Dog indeni denne ene ligger ophævelsen af
enhver illusion, denne ikke undtaget.
26.24
Er dette ikke som din særlige funktion, hvor adskillelsen bliver ophævet
ved ændring af formål i det, der engang var særlighed og nu er forening?
Alle illusioner er kun én. Og
i anerkendelsen af, dette er således, ligger evnen til at opgive alle
forsøg på at vælge mellem dem og gøre
dem forskellige. [Hvor enkelt er valget mellem to ting så klart uensartede.]
Der er ingen konflikt her. Intet offer er muligt i afståelsen fra en
illusion, anerkendt som sådan. Hvor al virkelighed er blevet trukket
tilbage fra det, der aldrig var sandt, kan det være svært at opgive og
vælge det, der må være sandt?
26.25
Tilgivelse i denne verden er tilsvarende Gudsrigets retfærdighed. Den
oversætter syndens verden til en enkel verden, hvor retfærdighed kan
blive genspejlet fra hinsides porten, bag hvilken total mangel på
grænser ligger. Intet i grænseløs kærlighed kunne behøve tilgivelse. Og
det, der er velgørenhed indeni verden, giver plads til enkel
retfærdighed forbi porten, der åbner sig ind i Gudsriget. Ingen
tilgiver, medmindre han/hun har troet på synd og stadigt er overbevist
om, at han/hun har meget at blive tilgivet. Tilgivelse bliver således
det middel hvormed, han/hun lærer, han/hun intet har gjort at tilgive.
Tilgivelse hviler altid på den, der tilbyder den, indtil han/hun ser sig
selv ikke have behov for den mere. Og således vender han/hun tilbage til
sin virkelige funktion med at skabemanifesterer, som hans/hendes
tilgivelse tilbyder ham/hende igen.
26.26
Tilgivelse gør syndens verden til en verden af glorværdighed,
vidunderlig at se. Hver blomst skinner i lys, og hver fugl synger af
Gudsrigets glæde. Der er ingen bedrøvelse, og der er ingen afsked her,
for alt er fuldstændigt tilgivet. Og det, der er blevet tilgivet, må
tilslutte sig, for intet står imellem for at holde dem separate og
adskilte. De syndfri må opfatte, at de er ét, for intet står imellem for
at skubbe den anden ud. Og i det rum, som synden efterlod ledigt,
slutter de sig sammen som én, gladeligt anerkendende det, der er en del
af dem, ikke er blevet holdt adskilt og separat.
26.27
Det hellige sted, hvorpå du står, er kun det rum, som synd har
efterladt. Og her ser du
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt opstå i dens plads.
Hvem kunne skue Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt
og ikke huske Hendes FaderModer, som HanHun virkelig er? Hvem kunne
frygte kærlighed og stå på den plads, hvor synd har efterladt et sted
for Gudsrigets alter til at stige op og tårne sig højt over verden og
række hinsides universet for at berøre hele skabelsensmanifestationens
hjerte? Hvad er Gudsriget andet end en sang af taknemmelighed og
kærlighed og lovprisning fra alt skabtmanifesteret til Kilden til dets
skabelsemanifestation? Det helligste af altre er opsat, hvor synd en
gang var troet at være. Og her kommer hvert lys i Gudsriget for at blive
genoptændt og forøget i glæde. For her blev det, der var mistet,
genoprettet til dem, og al deres udstråling gjort hel igen.
26.28
Tilgivelse bringer ingen små mirakler at lægge foran Gudsrigets port.
Her kommer SønnenDatteren af Gud Selv for at modtage hver enkelt gave,
der bringer ham/hende nærmere til hans/hendes hjem. Ikke én bliver
mistet, og ingen bliver værdsat mere end nogen som helst anden. Hver
enkelt minder ham/hende om hans/hendes FadersModers kærlighed lige så
sikkert som resten. Og hver enkelt underviser ham/hende i, at det,
han/hun frygtede, elsker han/hun mest. Hvad andet
end et mirakel kunne ændre hans/hendes sind, så han/hun forstår, at
kærlighed ikke kan blive
frygtet? Hvilket andet mirakel er der end dette? Og hvad andet behøver
der være for at få rummet mellem jer til at forsvinde?
26.29
Hvor synd engang blev opfattet, vil en verden rejse sig, der vil blive
et alter for sandheden, og du vil slutte dig til Gudsrigets lys der og synge deres sang af
taknemmelighed og lovprisning. Og når de kommer til dig for at blive
komplette, således vil du gå med dem. For ingen hører Gudsrigets sang og
forbliver uden en stemme, der tilføjer sin kraft til sangen og gør den
endnu sødere. Og hver enkelt slutter sig til at synge ved alteret, der
blev rejst indenfor det lille bitte sted, som synd erklærede var dens
eget. Og det, der var lille bitte den gang, er steget op til en
størrelseorden af sang, hvori universet har tilsluttet sig med kun en
enkelt stemme. Denne lille bitte plet af synd, der stadig står mellem
jer, tilbageholder den lykkelige åbning af Gudsrigets port. Hvor lille
er hindringen, der tilbageholder Gudsrigets rigdom fra dig! Og hvor stor
vil glæden i Gudsriget være, når du slutter dig til det mægtige kor til
Guds kærlighed!
26.30
En lille hindring kan bestemt synes stor for de, der ikke forstår, at
mirakler er alle det samme. Dog, undervisning, det er det, dette kursus
er til. Dette er dets eneste
formål, for kun det er alt, hvad der er at lære. Og du kan lære det på
mange forskellige måder. Al indlæring er en hjælp til eller hindring for
Gudsrigets port. Intet derimellem er muligt. Der er kun to lærere, der
peger på forskellige måder. Og du vil gå langs den vej, din valgte lærer
fører dig. Der er kun to retninger, du kan tage, så længe tid består, og
valg er meningsfuldt. For aldrig vil en anden vej blive lavet bortset
fra vejen til Gudsriget. Du vælger kun, om du vil gå mod
Gudsriget eller væk til intetsteds. Der er
intet andet at vælge.
26.31
Intet er nogensinde tabt andet end tid, der i sidste ende er [intet. Det
er] kun en lille hindring for evigheden, ganske meningsløs for verdens
virkelige Lærer. Dog, eftersom du virkelig tror på [dens virkelighed], hvorfor skulle du spilde den på
at gå intet steds, når den kan
blive brugt til at række efter et mål så højt, som indlæring kan opnå?
Tænk ikke, vejen til Gudsrigets port er vanskelig overhovedet. Intet, du
påtager dig med et bestemt formål og stor beslutsomhed og lykkelig
tillid ved at holde hinandens hånd og holde trit med Gudsrigets sang, er
vanskeligt at gøre. Men det er bestemt svært at vandre væk, alene og
elendig, ned ad en vej, der fører til intet, og som ikke har noget
formål.
26.32
Gud gav ikke Sin Lærer til at erstatte den, du lavede, for at være i
konflikt med den. Og det, HanHun ville erstatte, er blevet erstattet.
Tid varede kun et øjeblik i dit sind uden indflydelse på evigheden. Og
så er al tid passeret, og alting er nøjagtigt, som det var, før vejen
til intethed blev lavet. Tidens lille klik, hvori den første fejltagelse
blev begået, og dem alle indeni den ene fejltagelse, rummede også korrektionen
for den ene og alle dem, der kom indeni den første. Og i det lille bitte
øjeblik, var tiden borte, for det var alt, den nogensinde var. Det, Gud
gav svar på, er besvaret og er borte.
26.33
Til dig, der stadigt tror, du lever i tid og ikke ved, den er borte,
Helligånden vejleder dig stadigt gennem den uendeligt lille og
meningsløse labyrint, du stadigt opfatter i tid, skønt den for længe
siden er borte. Du tænker, du lever i det, der er fortid. Hver enkelt
ting du kigger på, så du kun et øjeblik for længe siden, før dens
uvirkelighed gav plads for sandhed. Ikke én illusion er stadigt
ubesvaret i dit sind. Usikkerhed blev bragt til sikkerhed for så længe
siden, at det virkelig er svært at holde den til dit hjerte, som om den
stadigt var foran dig.
26.34
Det lille bitte øjeblik du ville beholde og gøre evigt, passerede forbi
i Gudsriget for hurtigt for noget som helst at lagde mærke til, det var
kommet. Det, der forsvandt for hurtigt til at påvirke Guds SønsDatters
enkle viden, kan næppe stadigt være der for dig til at vælge som din
lærer. Kun i fortiden - en ældgammel fortid, for kort til at lave en
verden som svar på skabelsemanifestation - så denne verden ud til at
opstå. For meget længe siden, i et så lille bitte tidsinterval, at ikke
én tone i Gudsrigets sang blev mistet.
26.35
Dog, i hver enkelt utilgivende handling eller tanke, i enhver dom og i
al overbevisning om synd, bliver det ene øjeblik stadigt kaldt tilbage,
som om det kunne blive lavet igen i tid. Du holder en ældgammel
erindring foran dine øjne. Og han/hun, der lever i erindringer alene, er
ubevidst om, hvor han/hun er.
26.36
[Tilgivelse er den store frigivelse fra tid. Den er nøglen til at lære,
at fortiden er forbi. Vanvid taler ikke mere. Der er
ingen anden lærer og ingen anden
vej. For det, der er blevet ophævet, er ikke længere. Og hvem kan stå på
en fjern kyst og drømme sig over et hav til et sted og en tid, der for
længe siden er passeret forbi? Hvor virkelig
en hindring kan denne drøm være for, hvor han/hun virkelig er?
For dette er kendsgerning og ændrer sig ikke
uanset hvilke drømme, han/hun har. Dog kan han/hun stadig forestille sig, at han/hun er et andet sted og i en anden tid. I
det ekstreme kan han/hun vildlede sig selv med, at dette er sandt og fra
blot at forestille sig gå ind i overbevisning og vanvid, ganske
overbevist om, at hvor han/hun ville foretrække at være, er
han/hun.]
26.37
Er dette en hindring for det sted, hvorpå han/hun står? Er noget som helst ekko
fra fortiden, som han/hun måske hører, en kendsgerning for det, der er
der til at høre, hvor han/hun er nu? Og hvor meget kan hans/hendes egne
vrangforestillinger om tid og sted bevirke en ændring i, hvor han/hun
virkeligt er? Den utilgivne er en stemme, der kalder fra en fortid for
evigt passeret forbi. Og alting, der peger på den som virkelig, er ikke
andet end et ønske om, at det, der er væk, kunne blive gjort virkeligt
igen og set som her og nu i stedet for det, der virkeligt
er nu og her. Er dette en hindring for sandheden, fortiden er væk og kan
ikke blive givet tilbage til dig? Og ønsker
du det skræmmende øjeblik beholdt, hvor Gudsriget syntes at forsvinde,
og Gud blev frygtet og gjort til et symbol på dit had?
26.38
Glem rædselstiden, der er blevet korrigeret og ophævet for så længe
siden. Kan synd modstå Guds Vilje? Kan det være op til dig at se
fortiden og putte den i nuet? Du kan ikke gå tilbage. Og alting, der peger vejen i retningen af fortiden,
sætter dig ikke på andet end en mission, hvis resultat kun kan være
uvirkeligt. Således er den retfærdighed din evig elskende FaderModer har
sikret må komme til dig. Og fra din egen urimelighed overfor dig selv
har HanHun beskyttet dig. Du kan
ikke gå vild, fordi der ikke er nogen anden måde end HansHendes og
intetsteds kan du gå undtagen til HamHende.
26.39
Ville Gud tillade sin SønDatter at gå vild langs en vej, for længe siden
en erindring om tid, der er forbi? [Dette kursus vil kun lære dig det,
der er nu.] Et forfærdeligt øjeblik i en fjern fortid, nu fuldstændigt
korrigeret, er uden betydning eller værdi. Lad de døde og forsvundne
være fredfyldt glemte. Genopstandelse er kommet til at indtage sin
plads. Og nu er du en del af genopstandelse, ikke
af død. Ingen tidligere illusioner har magten til at holde dig på dødens
sted, en hvælving Guds SønDatter trådte ind i et øjeblik for
øjeblikkeligt at blive genoprettet til sin FadersModers perfekte
Kærlighed. Og hvordan kan hanhun blive holdt i lænker for længe siden
fjernet og borte for evigt fra hanshendes sind?
26.40
Den SønDatter, som Gud skabtemanifesterede, er så fri, som Gud
skabtemanifesterede hamhende. Hanhun blev genfødt det øjeblik, hanhun
valgte at dø i stedet for at leve. Og vil du ikke tilgive hamhende nu,
fordi hanhun begik en fejl i fortiden, som Gud ikke husker, og som ikke
er der? Nu skifter du frem og tilbage mellem fortid og nutid. Somme
tider virker fortiden virkelig, som om den var nutiden. Stemmer fra
fortiden bliver hørt og bliver derefter betvivlet. Du er som én, der
stadig hallucinerer, men mangler overbevisning om det, han/hun opfatter.
Dette er grænselandet mellem verdenerne, broen mellem fortiden og
nutiden. Her forbliver fortidens skygge, men stadigt bliver et nutidigt
lys svagt svagt anerkendt. Når det først er set, kan dette lys aldrig
blive glemt. Det må trække dig fra fortiden ind i nutiden, hvor du
virkelig er.
26.41
Skyggestemmerne ændrer ikke tidens eller evighedens love. De kommer fra
det, der er fortid og borte og hindrer ikke den sande eksistens af her
og nu. Den virkelige verden er den anden del af hallucinationen, tid og
død er virkelig og har eksistens, der kan blive
opfattet. Denne forfærdelige illusion blev fornægtet i ikke andet
end den tid, det tog for Gud at give sit svar på illusion for alle tider
og enhver omstændighed. Og så var den der ikke mere til at blive oplevet
som der.
26.42
Hver dag og hvert minut i hver dag og hvert øjeblik, som hvert minut
rummer, genoplever du kun det ene øjeblik, hvor rædslens tid blev
erstattet af kærlighed. Og så dør du hver dag for at leve igen, indtil
du krydser mellemrummet mellem fortid og nutid, som ikke er et mellemrum
overhovedet. Sådan er hvert enkelt liv - et tilsyneladende interval fra
fødsel til død og videre til liv igen, en gentagelse af et øjeblik forbi
for længe siden, der ikke kan blive
genoplevet. Og hele tiden ikke er andet end den vanvittige overbevisning
om, at det, der er forbi, stadigt er her og nu.
26.43
Tilgiv fortiden, og giv slip i den, for den er
væk. Du står ikke længere på det sted, der ligger mellem verdenerne. Du
er gået videre og har nået den verden, der ligger ved Gudsrigets port.
Der er ingen hindring for Guds Vilje eller noget som helst behov for, at
du igen gentager en rejse, der var ovre for længe siden. Se blidt på
hinanden og skue den verden, hvori opfattelsen af dit had er blevet
forvandlet til en verden af kærlighed.
26.44
Hvad som helst i denne verden, som, du er overbevist om, er godt og
værdifuldt og værd at stræbe efter, kan såre dig og vil gøre det. Ikke
fordi, det har magten til at såre, men bare fordi du har benægtet, det
ikke er andet end en illusion, og har gjort den virkelig. Og den er
virkelig for dig. Den er ikke
ingenting, og gennem dens opfattede virkelighed er den kommet ind i hele
verden af syge illusioner. Al tro på synd, på angrebs magt, på sår og
skade, på offer og død er kommet til dig. For ingen kan gøre én
illusion virkelig og stadig undslippe resten. For hvem kan vælge at
beholde dem, som han/hun foretrækker, og finde den tryghed, som
sandheden alene kan give? Hvem kan tro, illusioner er de samme og stadig
fastholde, at selv én er bedst?
26.45
Lev ikke jeres små liv i ensomhed med én illusion som jeres eneste
ven/veninde. Dette er intet venskab/venindeskab, Guds SønDatter værdigt,
heller ikke et, som hanhun kunne forblive tilfreds med. Dog, Gud har
givet hamhende en bedre Veninde i Hvem al magt på jorden og i Gudsriget
hviler. Den ene illusion, som du
tænker er ven, tildækker Hendes
nåde og majestæt for dig og holder Hendes venindeskab og tilgivelse fra
din indbydende omfavnelse. Uden Hende er du venneløs. Søg ikke en anden
ven/veninde til at indtage Hendes plads. Der er
ingen anden ven. Det, Gud udpegede, har ingen erstatning, for hvilken
illusion kan erstatte sandheden?
26.46
Den, der bor i skygger er bestemt alene, og ensomhed er ikke Guds Vilje.
Ville du tillade en skygge at tilrane sig den trone, som Gud udpegede
til din Veninde, hvis du bare indså, dens tomhed har efterladt din
tom og ubesat? Gør ingen illusion til ven, for hvis du gør, kan den ikke
andet end tage pladsen for Hende, som Gud har kaldt din Veninde. Og det
er Hende, der er din eneste
ven i sandhed. Hun bringer dig gaver, der ikke er af denne verden, og
kun Hun, til hvem de er blevet givet, kan sikre, at du modtager dem. Hun
vil anbringe dem på din trone, når du laver plads til Hende på Hendes.
26.47
Dette er et kursus i mirakler. Og som sådan må lovene om helbredelse
blive forstået, før formålet med kurset kan blive opnået. Lad os
genvurdere de principper, vi har dækket, og arrangere dem på en måde,
der opsummerer alt det, der må ske, for helbredelse kan blive mulig. For
når den først er mulig, må
den forekomme. Al sygdom kommer fra adskillelse. Når adskillelsen
fornægtes, forsvinder den. For den er væk så snart, idéen, der bragte
den, er blevet helbredt og blevet erstattet af tilregnelighed. Sygdom og
synd bliver set som virkning og årsag i et forhold, holdt skjult for
bevidsthed, så den kan blive omhyggeligt beskyttet mod fornuftens lys.
26.48
Skyld beder om straf, og dens
anmodning bliver tilstået - ikke i sandhed, men i skyggernes og
illusionernes verden, bygget på synd. Guds SønDatter opfatter det,
han/hun ville se, fordi opfattelse er
et opfyldt ønske. Opfattelsen forandrer sig, lavet til at indtage
pladsen for uforanderlig viden. Dog er sandhed uændret. Den kan ikke
blive opfattet, men kun kendt. Det, der bliver opfattet, antager mange
former, men ingen giver mening. Bragt til sandhed bliver dens
meningsløshed ganske åbenbar. Holdt adskilt fra sandhed, synes den at
have en mening og være virkelig.
26.49
Opfattelsens love er modsat sandhed, og det, der er sandt for viden, er
ikke sandt for noget som helst, der er adskilt fra den. Dog har Gud
givet svar på verden af sygdommme, der gælder for alle
dens former. Guds svar er evigt, skønt det fungerer i tid, hvor det er
behøvet. Dog, fordi det er af
Gud, påvirker tidens love ikke dets virkninger. Det er i denne verden,
men ikke en del af den. For det er virkeligt og bor, hvor al virkelighed
må være. Idéer forlader ikke deres kilde, og deres virkning ser kun ud
til at være adskilt fra dem. Idéer er af sindet. Det, der bliver
projiceret ud og synes at være ydre for sindet, er ikke udenfor
overhovedet, men en virkning af det, der er inde og ikke har forladt sin
kilde.
26.50
Guds svar ligger, hvor troen på synd må være, for kun der kan dens
virkninger blive fuldstændigt ophævet og uden årsag. Opfattelsens love
må blive vendt om, fordi de er
omvendinger af sandhedens love. Sandhedens love vil for evigt vil være
sande og kan ikke omvendes, dog kan de blive set som vendt på hovedet. Og dette må blive rettet, hvor illusionen
omvending ligger.
26.51
Det er umuligt, at én illusion er mindre medgørlig overfor sandhed, end
resten er. Men det er muligt,
at nogle bliver givet større værdi og mindre villigt tilbudt til sandhed
til helbredelse og til hjælp. Ingen illusion har nogen som helst sandhed
i sig. Dog ser det ud til, at nogle er mere sande end andre, selvom
dette helt klart ikke giver mening overhovedet. Alt det, et hierarki af
illusioner kan vise, er forkærlighed, ikke virkelighed. Hvilken relevans
har forkærlighed for sandheden? Illusioner er illusioner og er falske.
Din forkærlighed giver dem ingen virkelighed. Ikke én er sand på nogen
som helst måde, og alle må give efter med ligeværdig lethed det, Gud gav
som svar på dem alle. Guds Vilje er Èn. Og et hvilket som helst ønske,
der synes at gå imod HansHendes vilje, har intet fundament i sandheden.
26.52
Synd er ikke fejl, for den går hinsides korrektion til umulighed. Dog,
troen på, at den er virkelig, har fået nogle fejl til at synes for evigt
udenfor håb om helbredelse og de varige grunde til helvede. Hvis dette
var således, ville Gudsriget blive modarbejdet af sin egen modsætning,
lige så virkelig som det. Så ville Guds Vilje blive splittet i to, og
hele skabelsenmanifestationen blive underkastet lovgivningen af to
modstridende kræfter, indtil Gud bliver utålmodig, splitter verden fra
hinanden og går til angreb på Sig Selv. Således har HanHun mistet sin
forstand, proklameret synd har taget HansHendes virkelighed fra HamHende
og bragt HansHendes kærlighed omsider til at bøje sig for hævn. For et
sådant sindsygt billede kan et sindsygt forsvar blive forventet, men kan
ikke fastslå, at billedet må være sandt.
26.53
Intet giver mening, hvor ingen mening er. Og sandhed behøver
intet forsvar for at gøre den sand. Illusioner har ingen vidner og ingen
virkninger. Den, der ser på dem, bliver kun bedraget. Tilgivelse er den
eneste funktion her og tjener til at bringe den glæde, som denne verden
fornægter overfor ethvert aspekt af Guds SønDatter, hvor synd blev tænkt
at herske. Måske ser du ikke den rolle, tilgivelse spiller i at ende død
og alle overbevisninger, der rejser sig fra tåger af skyld.
26.54
Synder er overbevisninger, som du påtvinger mellem din broder/søster og
dig selv. De begrænser dig til tid og sted og giver dig en lille plads,
en anden lille plads til ham/hende. Denne skillen ad bliver symboliseret
i din opfattelse af en krop, der er klart adskilt og en ting for sig
selv. Dog, det, dette symbol repræsenterer, er kun dit ønske om at være
noget for dig selv og adskilt. Tilgivelse tager det væk,
der står mellem din broder/søster og dig selv. Det er ønsket om, at du
bliver sluttet sammen med ham/hende og ikke
adskilt. Vi kalder det "ønske", fordi det stadig forestiller sig andre
valgmuligher og endnu ikke har nået hinsides verdenen af valg
fuldstændigt.
26.55
Dog er dette ønske i tråd med Gudsrigets tilstand og ikke i modsætning
til Guds Vilje. Selvom det kommer kort ved langt fra at give dig din
fulde arv, fjerner det virkeligt
de forhindringer, som du har anbragt mellem Gudsriget, hvor du er, og
anerkendelse af hvor og hvad du er. Kendsgerninger er uændrede. Dog,
kendsgerninger kan blive fornægtet og dermed ukendte, skønt de var
kendte, før de blev
fornægtet.
26.56
Frelse, perfekt og fuldstændig, beder kun om et lille ønske om, at det,
der er sandt, er sandt; en lille smule villighed til at overse det, der
ikke er der; et lille suk, der taler for Gudsriget som en forkærlighed
frem for denne verden, som død og ødemark synes at herske over. Med
glædesfyldt svar vil skabelsenmanifestationen rejse sig indeni dig for
at erstatte den verden, du ser, med Gudsriget, fuldstændig perfekt og
komplet. Hvad er tilgivelse andet end en villighed til, sandhed er sand?
Hvad kan forblive uhelbredt og brudt af fra en Énhed, Der holder alle
ting indeni Sig Selv? Der er
ingen synd. Og ethvert mirakel er muligt det øjeblik, at Guds SønDatter
opfatter, at hanshendes ønsker og Guds Vilje er ét.
26.57
Hvad er Guds vilje? HanHun vil, HansHendes SønDatter har alting. Og
dette garanterede HanHun, da HanHun skabtemanifesterede hamhende som
alting. Det er umuligt, at noget som helst går tabt, hvis det, du har,
er det, du er. Dette er det mirakel, ved hvilket skabelsenmanifestationen blev
din funktion, delende den med Gud. Det bliver ikke forstået adskilt fra
HamHende og har derfor ingen mening i denne verden.
26.58
Her beder Guds SønDatter virkelig ikke om for meget, men alt for lidt.
Hanhun ville ofre sin egen identitet med alting for at finde en lille
skat, der var hanshendes egen. Og dette kan hanhun ikke gøre uden en
følelse af isolation, tab og ensomhed. Dette er den skat, hanhun har
søgt at finde. Og hanhun kunne kun være bange for den. Er frygt en skat?
Kan usikkerhed være det, du ønsker?
Eller er det en fejl ved din vilje og det, du virkelig
er? Lad os overveje det, fejlen er, så den kan blive rettet, ikke
beskyttet.
26.59
Synd er overbevisning om, angreb kan blive projiceret udenfor sindet,
hvor overbevisningen opstod. Her er den faste overbevisning om, at idéer
kan forlade deres kilde, gjort
virkelig og meningsfuld. Og fra denne fejl opstår syndens og ofringens
verden. Denne verden er et forsøg på at bevise din uskyld, mens du
værdsætter angreb. Dens fejlslag ligger i, at du stadigt føler dig skyldig, dog uden at forstå hvorfor. Virkninger bliver set som adskilte fra deres kilde og synes
at være hinsides din kontrol eller at forhindre. Det, der således bliver
holdt adskilt, kan aldrig
slutte sig til.
26.60
Årsag og virkning er én, ikke adskilte. Gud vil, at du lærer det, der
altid har været sandt - at HanHun skabtemanifesterede dig som en del af
HamHende, og dette må stadigt være sandt, fordi
idéer ikke forlader deres kilde. Sådan er skabelsensmanifestationens lov
- at hver enkelt idé, sindet undfanger, føjer
kun til dets overflod, tager
aldrig bort. Dette er lige så sandt for det, der bliver passivt ønsket
som det, der bliver sandt villet, for sindet kan ønske at blive
bedraget, men kan ikke få det til at være det, det ikke er. Og at tro,
idéer kan forlade deres kilde, er at invitere illusioner til at være
sande uden succes. For aldrig
vil succes være mulig i at forsøge at bedrage Guds SønDatter.
26.61
Miraklet bliver muligt, når årsag og konsekvens bliver bragt sammen,
ikke holdt adskilte. Helbredelse af virkning uden årsag kan kun skifte
virkninger til andre former. Og dette er ikke frigivelse. Guds SønDatter kunne aldrig blive tilfreds med
mindre end fuld frelse og flugt fra skyld. For ellers kræver hanhun
stadigt, at hanhun må foretage et eller andet offer og fornægter
således, at alting er hanshendes, ubegrænset af tab af nogen som helst
slags. Et lille bitte offer er nøjagtigt det samme i dets virkninger,
som hele idéen om ofring er. Hvis tab i nogen som helst form er mulig,
så er Guds SønDatter gjort ufuldstændig og er ikke sig selv. [Hanhun vil
heller ikke kende sig selv eller anerkende sin vilje.] Hanhun har
afsvoret sin FaderModer og sig selv og gjort dem begge til sine fjender
i had.
26.62
Illusioner tjener det formål, de blev lavet til at tjene. Og ud fra
deres formål når de frem til en hvilken som helst betydning, som de
synes til at have. Gud gav til alle illusioner, der blev lavet, et andet
formål, der kunne retfærdiggøre et mirakel, uanset hvilken form de
antog. I ethvert mirakel ligger al helbredelse, for Gud gav svar til dem
alle som én. Og det, der er et for HamHende, må være det samme. Hvis du
er overbevist om, at det, der er det samme, er anderledes, bedrager du
dig kun selv. Det, Gud kalder én, vil for evigt være én, ikke adskilt.
HansHendes Rige er forenet - således blev det skabtmanifesteret og således vil det
altid være.
26.63
Miraklet kalder kun på dit ældgamle navn, som du vil genkende, fordi
sandheden er i din erindring. Og i dette navn kalder din broder/søster
på sin frigivelse og din. Gudsriget skinner på Guds SønDatter. Fornægt
ham/hende ikke, så du kan blive løsladt. Hvert enkelt øjeblik bliver
Guds SønDatter genfødt, indtil hanhun vælger ikke at dø igen. I ethvert
ønske om at såre, vælger han/hun død i stedet for det, hans/hendes
FaderModer vil for ham/hende. Dog giver hvert øjeblik liv til ham/hende,
fordi hans/hendes FaderModer vil, at han/hun skulle leve.
26.64
I korsfæstelse er forløsning lagt, for helbredelse bliver ikke behøvet,
hvor der ingen smerte eller lidelse er. Tilgivelse er svaret på angreb
af en hvilken som helst slags. Så bliver angreb frataget dets
virkninger, og had bliver besvaret i kærlighedens navn. Til dig til
hvem, det er blevet givet at frelse Guds SønDatter fra korsfæstelse og
fra helvede og død, al ære være for evigt. For du har magt til at frelse
Guds SønDatter, fordi hans/hendes FaderModer ville, at det skulle være
sådan. Og i dine hænder ligger al frelse både til at blive tilbudt og
modtaget som én.
26.65
At bruge den magt, Gud har givet dig, som HanHun ville have den brugt,
er naturligt. Det er ikke hovmodigt at være som HanHun
skabtemanifesterede dig eller bruge det, HanHun gav til at besvare alle
HansHendes SønsDatters fejltagelser og sætte ham/hende fri. Men det er
hovmodigt at lægge den magt, som HanHun gav, til side og vælge et lille
meningsløst ønske i stedet for det, HanHun vil. Guds gave til dig er
grænseløs. Der er ingen omstændighed, den ikke kan besvare, og intet
problem som ikke bliver løst indeni dens nådige lys.
26.66
Vær i fred, hvor Gud vil have dig til at være, og vær det middel,
hvorved din broder/søster finder den fred, hvori dine ønsker bliver
opfyldt. Lad os forene os i at bringe velsignelse til syndens og dødens
verden. For det, der kan frelse hver enkelt af os, kan frelse os alle.
Der er ingen forskel blandt Guds SønnerDøtre. Ènheden, som særlighed
fornægter, frelser dem alle for det, der er ét, kan ikke have nogen
særlighed. Og alting tilhører hver enkelt af dem. Ingen ønsker ligger
mellem en broder/søster og hans/hendes egne. At få fra én er at berøve
dem alle. Og dog er at velsigne bare én at give velsignelse til dem alle
som én.
26.67
Dit ældgamle navn hører til alle og enhver ligesom deres til dig. Kald
din broders/søsters navn, og Gud vil svare, for på HamHende kalder du.
Kunne HanHun nægte at svare, når HanHun allerede har svaret alle, der påkalder HamHende? Et mirakel kan
ingen ændringer lave overhovedet. Men det kan gøre det, der altid har
været sandt, genkendelig for de, der ikke ved det. Og med denne lille
gave af sandhed, som blot får lov at være sig selv - tillade Guds
SønDatter at være sig selv og frigive hele skabelsenmanifestationen til
at påkalde Guds Navn som én.
26.68
Det ene tilbageværende problem, som du har, er, at du ser et interval
mellem det tidspunkt, hvor du tilgiver og vil modtage fordelene ved
tillid. Dette afspejler det lidt, du vil holde mellem jer, så du kan
være en lille smule adskilt. For tid og rum er én illusion, der antager
forskellige former. Hvis den er blevet projiceret hinsides dit sind,
tænker du på den som tid. Jo nærmere den bringes til, hvor den er, jo
mere tænker du på den i form af rum.
26.69
Der er en afstand, I ville holde adskilt fra hinanden, og dette rum ser
I som tid, fordi I stadigt tror, I er ydre for hinanden. Dette gør
tillid umulig. Og I kan ikke tro, at tillid ville løse ethvert problem nu.
Således tænker I det er mere sikkert at forblive lidt forsigtig og lidt
på vagt overfor interesser, opfattet som adskilte. Fra denne opfattelse
kan du ikke forestille dig at opnå det, tilgivelse tilbyder nu.
Det interval, du tænker, ligger mellem at give og modtagelse af gaven,
synes at være ét, hvori du ofrer og lider tab. Du ser senere frelse,
ikke øjeblikkelige resultater.
26.70
Frelse er øjeblikkelig.
Medmindre du opfatter den således, vil du være bange for den og tro, at
risikoen for tab er stor fra det tidspunkt, dens formål bliver gjort til
dit, og til dens virkninger vil komme til dig. I denne form er den fejl
stadigt tilsløret, der er kilden til frygt. Frelse ville udslette det rum, du stadigt ser mellem jer og lade jer
øjeblikkeligt blive som én. Og det er her,
du frygter, tabet ville ligge. Projicér ikke denne frygt på tid, for tid
er ikke den fjende, som du opfatter. Tid er ligeså neutral, som kroppen
er, undtagen i forhold til det, du ser den tjener til.
Hvis I stadigt holder et lille mellemrum mellem jer, ønsker I lidt tid,
hvori tilgivelse bliver tilbageholdt en stund. Dette får intervallet
mellem det tidspunkt, hvori tilgivelse bliver tilbageholdt og givet til
at synes farligt med rædsel retfærdiggjort.
26.71
Dog, er rummet mellem jer tydeligt nu
og kan ikke blive opfattet i fremtidig tid. Ikke mere kan det blive
overset, undtagen indenfor nutiden. Fremtidigt tab er ikke din frygt.
Men nuværende tilslutning er din rædsel. Hvem kan føle forladthed undtagen nu?
En fremtidig årsag har endnu ingen virkninger. Og derfor må det være, at
hvis du frygter, er der en nuværende
årsag. Og det er dette, der
behøver korrektion, ikke en fremtidig tilstand.
26.72
De planer, du laver for tryghed, er alle lagt for fremtiden, hvor du ikke
kan planlægge. Intet formål er blevet givet den endnu og det, der
vil ske har endnu ingen årsag. Hvem kan forudsige virkninger uden en
årsag? Og hvem kunne frygte virkninger, medmindre han/hun troede, de var
blevet forårsaget og dømt katastrofale nu?
Tro på synd vækker frygt og ser fremad, ligesom dens årsag ser tilbage,
men overser det, der er her
og nu. Dog, kun her og nu må dens årsag være, hvis dens virkninger
allerede er blevet bedømt som skræmmende. Og ved at overse dette, bliver
den beskyttet og holdt adskilt fra helbredelse. For et mirakel er nu.
Det står allerede her i nuværende nåde indeni det eneste tidsinterval,
som synd og frygt har overset, men som er alt, der er, angående tid.
Udarbejdelsen af al korrektion tager ingen tid overhovedet.
26.73
Dog kan accepten af
udarbejdelsen synes at tage for evigt. Ændringen af formål,
Helligånden bragte til dit forhold, har i sig alle virkninger, som du
vil se. De kan blive set på nu.
Hvorfor vente til de udfolder sig i tid og frygte, de måske ikke kommer,
selvom allerede der? Du er blevet fortalt, at alting bringer godt, der
kommer fra Gud. Og dog synes det som om, dette ikke er således. Godt i
katastrofes form er vanskeligt at have tillid til på forhånd. Der er
virkeligt heller ingen mening i denne idé.
26.74
Hvorfor skulle det gode fremtræde i ondskabs form? Og er det ikke
bedrag, hvis det gør? Dets årsag er her, hvis det dukker op overhovedet.
Hvorfor er dets virkninger så ikke tydelige? Hvorfor i fremtiden? Og du
søger at være tilfreds med suk og med "ræsonnement", du ikke forstår nu,
men vil en eller anden dag. Og så vil dets betydning være klar. Dette er
ikke fornuft, for det er uretfærdigt og antyder tydeligt straf, indtil
befrielsens tidspunkt er ved hånden. I betragtning af en ændring af
formål til det gode, er der ingen grund til et interval, hvori
katastrofen rammer, at blive opfattet som "god" en eller anden dag, men
nu i form af smerte. Dette er en ofring af nu,
der ikke kunne være den omkostning, Helligånden beder om for det, Hun
gav uden en omkostning overhovedet.
26.75
Dog, denne illusion har en årsag, som, selvom usand, allerede må være i
dit sind. Og denne illusion er kun én virkning, som den frembringer, og
én form, hvori dens resultat bliver opfattet. Dette tidsinterval, hvor
gengældelse opfattes som den form, hvori det "gode" optræder, er kun ét
aspekt af det lille rum, der ligger mellem jer, stadigt utilgivet.
26.76
Vær ikke tilfreds med fremtidig lykke. Det giver ingen mening, og er ikke
din retfærdige belønning. For du har årsag til frihed nu. Hvad tjener frihed i en fanges form? Hvorfor skulle udfrielse
være forklædt som død? Forsinkelse er meningsløs, og det "ræsonnement",
der ville fastholde, virkninger af nuværende årsag må blive udskudt,
indtil en fremtidig tid, er kun en benægtelse af, at konsekvens og årsag
må komme som ét. Se ikke på tiden, men på det lille rum mellem jer, der
stadigt skal udfries fra. Og lad ikke det være forklædt som tid og
således bevaret, fordi dets form bliver ændret, og det, det er, kan ikke blive genkendt. Helligåndens formål nu
er dit. Bør ikke Hendes lykke ligeså være din?
26.77
Tænk blot på, hvor hellig du må være, fra hvem Stemmen for Gud kærligt
kalder på din broder/søster, så du kan vække den stemme i ham/hende, der
svarer på din kalden! Og tænk på, hvor hellig han/hun må være, når din
egen frelse sover i ham/hende med hans/hendes frihed tilføjet! Lige
meget hvor meget, du ønsker, han/hun skal være fordømt, er Gud i
ham/hende. Og aldrig vil du vide, HanHun også er i dig, mens du angriber
HansHendes valgte hjem og kæmper med HansHendes vært. Se blidt på
ham/hende. Se med kærlige øjne på ham/hende, der bærer
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden inden i sig, så du kan
komme til at se hans/hendes glorværdighed og glæde dig over, at
Gudsriget ikke er adskilt fra dig.
26.78
Er det for meget at bede om lidt tillid til ham/hende, der bærer
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til dig, så du kan blive
tilgivet alle dine synder og efterladt uden en eneste en, du stadigt
værner om? Glem ikke, at en skygge holdt mellem din broder/søster og dig
selv, tilslører Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt
og erindringen om Gud. Og ville du bytte Dem for et ældgammelt had?
Jorden, hvorpå du står, er hellig grund på grund af Dem, Der, som de
står der med dig, har velsignet den med Deres uskyld og fred.
26.79
Hadets blod falmer for at lade græsset vokse sig grønt igen og lade
blomsterne være hvide og strålende i sommersolen. Det, der var et sted
for død, er nu blevet et levende tempel i en verden af lys. På grund
af Dem. Det er Deres Tilstedeværelse, der har løftet hellighed til igen
at indtage sin ældgamle plads på en ældgammel trone. På grund af Dem er
der skabtmanifesteret mirakler som græs og blomster på den golde jord,
som had havde afsvedet og lagt øde. Det, had har frembragt, har De
ophævet. Og nu står du på jord så hellig, Gudsriget bøjer sig for at slå
sig sammen med den og lave den som den selv. Skyggen af et ældgammelt
had er borte, og al den sygdom og visnen er borte for evigt fra det
land, hvor De er kommet.
26.80
Hvad er et hundrede eller et tusind år for Dem eller titusinder? Når De
kommer, er tidens formål opfyldt. Det, der aldrig var, passerer til
intethed, når De er kommet. Det, had gjorde krav på, bliver overgivet
til kærlighed, og frihed oplyser enhver levende ting og løfter den ind i
Gudsriget, hvor lysene vokser sig endnu lysere efterhånden, som hver
enkelt kommer hjem. Det ufuldstændige bliver gjort fuldstændigt igen, og
Gudsrigets glæde er blevet forøget, fordi det, der er dets eget, er
blevet genoprettet til det. Den blodige jord er renset, og de sindssyge
har afkastet deres beklædningsgenstande af sindssyge for at slutte sig
til Dem på jorden, hvorpå du står.
26.81
Gudsriget er taknemmeligt for denne gave af det, der har været
tilbageholdt så længe. For De er kommet for at samle Deres Egne. Det,
der har været låst, bliver åbnet; Det, der blev holdt adskilt fra lys
bliver holdt op, så lys kan skinne på det og ikke efterlade noget sted
eller nogen afstand til at være mellem Gudsrigets lys og verden.
26.82
Det helligste af alle steder på jorden er, hvor et ældgammelt had er
blevet en nuværende kærlighed. Og De kommer hurtigt til det levende
tempel, hvor der er oprettet et hjem til Dem. Der er intet helligere
sted i Gudsriget. Og De er kommet for at dvæle indeni templet tilbudt
Dem til at være Deres hvilested såvel som dit. Det, had har frigivet til
kærlighed, bliver det lyseste lys i Gudsrigets udstråling. Og alle
lysene i Gudsriget lysere vokser i taknemmelighed for det, der er blevet
genoprettet.
26.83
Omkring dig svæver engle kærligt for at holde alle formørkede tanker om
synd borte og holde lyset, hvor det er kommet ind. Dine fodspor lyser
verden op, for hvor du vandrer går tilgivelse gladeligt med dig. Ingen
på jorden tilbyder andet end tak til en, der har gendannet sit hjem og
beskyttet ham/hende mod bitter vinter og isnende kulde. Og skal
Gudsrigets HerreFrue og HansHendes SønDatter give mindre i
taknemmelighed over så meget mere?
26.84
Nu er den Levende Guds tempel genopbygget som vært for HamHende igen til
Hvem, det blev skabtmanifesteret. Hvor HanHun dvæler, dvæler HansHendes
SønDatter sammen med HamHende, aldrig adskilte. Og De giver tak for, at
De er velkomne omsider. Hvor, der stod et kors, står nu den opstandne
Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed, og ældgamle ar bliver
helbredt indeni HansHendes øjne. Et ældgammelt mirakel er kommet for at
velsigne og erstatte et ældgammelt fjendskab, der kom for at dræbe. I
blid taknemmelighed vender Gud FaderenModeren og SønnenDatteren tilbage
til det, der er Deres og vil for evigt være. Nu er Helligåndens formål
udført. For De er kommet! For De er kommet omsider!
26.85
Hvad er der så tilbage til at blive ophævet for dig for at kunne
virkeliggøre Deres Tilstedeværelse? Kun dette - du har et forskelligt
synspunkt på, hvornår angreb er retfærdiggjort, og når du opfatter, det
er urimeligt og ikke burde tillades. Når du opfatter det som urimeligt,
tror du, at et svar af vrede nu er retfærdigt. Og dermed ser du det, der
er det samme, som forskelligt. Forvirring er ikke begrænset. Hvis den
forekommer overhovedet, vil den være total. Og dens tilstedeværelse, i
en hvilken som helst form, vil skjule Deres Tilstedeværelse. De bliver
kendt med klarhed eller slet ikke. Forvirret opfattelse vil blokere
viden. Det er ikke et spørgsmål om størrelsen af forvirringen, eller
hvor meget den forstyrrer. Dens enkle tilstedeværelse lukker døren til
Deres og holder Dem ukendt der.
26.86
Hvad betyder det, hvis du opfatter angreb i visse former for at være
urimelige overfor dig? Det betyder, der må være nogle former, hvori du
tænker det rimeligt. For
hvordan kunne nogle ellers blive vurderet som urimelige? Nogle bliver så
givet mening og opfattet som fornuftige. Og kun nogle bliver set som
meningsløse. Og dette fornægter den kendsgerning, at alle er meningsløse - ligeligt uden en årsag eller konsekvens og kan
ikke have virkninger af nogen som
helst art. Deres Tilstedeværelse bliver tilsløret af et hvilket
som helst slør, der står mellem Deres skinnende uskyld og din bevidsthed
om, det er din egen, og den tilhører ligeligt
enhver levende ting sammen med dig. Gud begrænser ikke. Og det, der er
begrænset, kan ikke være
Gudsriget. Så det må være
helvede.
26.87
Urimelighed og angreb er én
fejltagelse, så fast sammenføjet, at hvor den ene bliver opfattet, må
den anden blive set. Du kan ikke blive
urimeligt behandlet. Den overbevisning om, du er, er ikke andet end en
anden form af idéen om, du er berøvet af en anden, ikke dig selv.
Projektion af ofrets årsag er ved roden af alting, opfattet som at være
urimeligt og ikke dine retfærdige tilkommender. Dog, er det dig,
der beder dig selv om dette i dyb uretfærdighed overfor Guds SønDatter.
Du har ingen fjende undtagen dig selv, og du er virkelig fjende overfor
hamhende, fordi du ikke kender hamhende som
dig selv. Hvad kan være mere uretfærdigt end at blive berøvet det,
hanhun er, fornægtet retten til at være sig selv og bedt om at ofre sin
FadersModers kærlighed og din, som noget, der ikke tillkommer hamhende?
26.88
Pas på fristelsen til at opfatte dig selv som uretfærdigt behandlet. I
dette synspunkt søger du at finde en uskyld, der ikke er Deres, men din
alene og på bekostning af en andens skyld. Kan uskyld blive købt ved at
give din skyld til en eller anden anden? Og er
dette uskyld, som dit angreb på ham/hende, forsøger at få? Er det ikke
gengældelse for dit eget angreb på den Guds SønDatter, du søger? Er det
ikke mere sikkert at tro, at du er uskyldig i dette og gjort til offer
på trods af din uskyld? Ligegyldigt hvilken måde skyldspillet bliver
spillet på, må der være tab.
En eller anden må miste sin uskyld for, at en eller anden anden kan tage
den fra ham/hende og gøre den til sin egen.
26.89
Du tænker, din broder/søster er urimelig overfor dig, fordi du tænker,
at én må være urimelig for at gøre den anden uskyldig. Og i dette spil
opfatter du ét formål med hele dit forhold. Og dette søger du at føje
til formålet givet det. Helligåndens formål er at lade Tilstedeværelsen
af dine hellige Gæster blive kendt for dig. Og til dette formål kan
intet blive tilføje, for
verden er formålsløs bortset fra dette. At tilføje eller tage bort fra
dette ene mål er kun at tage alt formål fra verden og fra dig selv. Og
hver enkelt urimelighed, som verden lader til at lægge på dig, har du
lagt på den ved at gøre den formålsløs uden den funktion, som Helligånden
ser. Og simpel retfærdighed er således blevet fornægtet for alle levende
ting på jorden.
26.90
Det, denne uretfærdighed gør mod dig, der dømmer uretfærdigt, og der
ser, som du har dømt, kan du ikke vurdere. Verden bliver dunkel og
truende, og ikke et spor af al den lykkelige funklen, som frelse bragte,
kan du opfatte til at lysne din vej. Og så ser du dig selv berøvet lys,
overgivet til mørket, urimeligt efterladt uden et formål i en meningsløs
verden. Verden er rimelig, fordi Helligånden har bragt uretfærdighed til
lyset indeni, og der er al urimelighed blevet løst og blevet erstattet
med retfærdighed og med kærlighed. Hvis du opfatter uretfærdighed noget
som helst sted, behøver du ikke sige andet end:
26.91 Ved dette fornægter
jeg virkelig FaderensModerens og SønnensDatterens nærvær.
Og jeg ville hellere kende
til Dem end at se uretfærdighed,
som Deres tilstedeværelse
skinner væk.
27.1
Ønsket om at blive urimeligt behandlet er et kompromisforsøg, der ville
kombinere angreb og uskyld. Hvem kan kombinere
det fuldstændigt uforenelige og lave en enhed af det, der aldrig kan
sammensluttes? Gå du den blide vej, og du vil intet ondt frygte og ingen
skygger om natten. Men anbring ingen rædselsymboler på din vej, ellers
vil du væve en tornekrone, hvorfra din broder/søster og du selv ikke vil
undslippe. Du kan ikke korsfæste dig selv alene. Og hvis du bliver
urimeligt behandlet, må han/hun lide den urimelighed, som du ser. Du kan
ikke ofre dig selv alene. For ofring er total. Hvis det kunne forekomme
overhovedet, ville det indebære hele Guds skabelsemanifestation og
FaderenModeren med ofringen af HansHendes elskede SønDatter.
27.2
I din frigørelse fra offer
bliver hans/hendes gjort manifest og vist som at være hans/hendes egen.
Men enhver smerte, du lider, ser du som bevis på, at han/hun er skyldig
i angreb. Således ville du få dig selv til at være tegnet på, at han/hun
har mistet sin uskyld og ikke behøver andet end at se på dig for at
erkende, at han/hun er blevet fordømt. Og det, der, for dig, har været
urimeligt, vil komme til ham/hende i retfærdighed. Den uretfærdige hævn,
som du lider under nu, tilhører ham, og når den hviler på ham/hende,
bliver du sat fri. Ønsk ikke at gøre dig selv til et levende symbol på
hans/hendes skyld, for du vil ikke undslippe den død, du har lavet til
ham/hende. Men i hans/hendes uskyld,
finder du din egen.
27.3
Når som helst du går med til at lide smerte, at blive berøvet, urimeligt
behandlet eller med behov for noget som helst, gør du ikke andet end at
anklage din broder/søster for angreb på Guds SønDatter. Du holder et
billede af din korsfæstelse foran hans/hendes øjne, så han/hun kan se,
at hans/hendes synder er skrevet i Gudsriget med dit blod og din død og
går forud for ham/hende og lukker porten af og fordømmer ham/hende til
helvede. Dog, dette er skrevet i helvede og ikke i Gudsriget, hvor du er
hinsides angreb og beviser hans/hendes uskyld. Billedet af dig selv, du
tilbyder ham/hende, viser du dig
selv og giver det hele din tro. Helligånden tilbyder dig at give
ham/hende et billede af dig selv, hvori der ingen smerte og ingen
bebrejdelser er overhovedet. Og det, der blev gjort til martyr på grund
af hans/hendes skyld, bliver det perfekte vidne til hans/hendes uskyld.
27.4
Vidnets magt er hinsides tro, fordi det bringer overbevisning i sit
kølvand. Vidnet bliver troet, fordi han/hun peger hinsides sig selv på
det, han/hun repræsenterer. En syg og lidende du repræsenterer ikke
andet end din broders/søsters skyld - det vidne, som du sender, så
han/hun ikke glemmer de skader, han/hun gav, som du sværger på, at
han/hun aldrig vil undslippe. Dette syge og triste billede accepterer du, hvis bare det kan tjene til at straffe ham/hende. De syge er
ubarmhjertige overfor alle og enhver, og i smitte søger de virkelig at
dræbe. Døden synes at være en let pris, hvis de kan sige: "Se mig,
broder/søster; ved din hånd dør jeg." For sygdom er vidnet til
hans/hendes skyld, og døden ville bevise, at hans/hendes fejltagelser må
være synder.
27.5
Sygdom er ikke andet end en "lille" død; en form for hævn endnu ikke
total. Dog taler den med sikkerhed for det, den repræsenterer. Det
dystre og bitre billede, du har sendt din broder/søster, har du
set på med dyb sorg. Og alting, som det har vist til ham/hende, har du
troet, fordi det bevidnede skylden i ham, som du opfattede og elskede.
Nu i hænderne gjort blide af Hendes berøring, lægger Helligånden et
billede af en anden dig. Det er stadigt et billede af en krop, for det,
du virkelig er, kan ikke
blive set eller afbildet. Dog er denne ikke blevet brugt til
angrebsformål og har derfor aldrig lidt af smerter overhovedet. Det
vidner om den evige sandhed, at du ikke kan blive
såret og peger hinsides den selv på både din uskyld og hans/hendes.
27.6
Vis dette til din
broder/søster, som vil se, at ethvert ar er helbredt og enhver tåre
tørret bort i latter og i kærlighed. Og han/hun vil se på sin tilgivelse
der og med helbredte øjne se hinsides den til den uskyld, som han/hun
ser i dig. Her er beviset på, at han/hun aldrig har syndet - at intet,
som hans/hendes vanvid bød ham/hende gøre, nogensinde blev gjort eller
nogensinde havde virkninger af nogen art; at ingen bebrejdelser, som
han/hun lagde på sit hjerte, nogensinde var retfærdiggjorte, og intet
angreb kan nogensinde røre ham/hende med det forgiftede og nådeløse stik
af frygt. Bevidn hans/hendes uskyld og ikke
hans/hendes skyld. Din
helbredelse er hans/hendes trøst, og hans/hendes helbred, fordi den beviser,
illusioner ikke er sande.
27.7
Det er ikke vilje til livet, men ønske om død, der er motivationen i
denne verden. Dens eneste formål er at bevise, skyld er virkelig. Ingen
verdslig tanke eller handling eller følelse har en anden motivation end
denne. Disse er vidnerne, der bliver fremkaldt til at blive troet og
give overbevisning til det system, de taler for og repræsenterer. Og
hver især har de mange stemmer, der taler til din broder/søster og dig
selv i forskellige tungemål. Og dog til begge er budskabet det samme.
Udsmykning af kroppen søger at vise, hvor dejlige vidnerne for skyld er.
Bekymringer for kroppen demonstrerer, hvor skrøbeligt og sårbart dit liv
er, hvor let ødelæggelse er af det, du elsker. Depression taler om død
og forfængelighed om virkelig bekymring over hvad som helst overhovedet.
Det stærkeste vidnesbyrd om frugtesløshed, der styrker alle de andre og
hjælper dem med at male det billede, hvori synd er berettiget, er sygdom
i en hvilken som helst form, den antager.
27.8
De syge har grund til hver enkelt af deres unaturlige ønsker og
underlige behov. For hvem kunne leve et liv, så hurtigt afskåret og ikke
påskønne værdien af forbigående glæder? Hvilke nydelser kan der være,
der vil vare? Er de skrøbelige ikke berettiget til at tro, at hvert
stjålet stump af nydelse er deres retmæssige betaling for deres små liv?
Deres død vil betale prisen for dem alle, hvad enten de nyder godt af
deres fordele eller ej. Enden på livet må komme, uanset hvilken måde
livet bliver brugt på. Og find så nydelse i det hurtigt forbipasserende
og flygtige.
27.9
Disse er ikke synder, men vidner til den mærkelige tro, at synd og død
er virkelige, og uskyld og synd vil ende på samme måde indeni gravens
afslutning. Hvis dette var sandt, ville der være grund til at forblive tilfreds med at søge efter
forbigående nydelser og værne om små fornøjelser, hvor du kan. Dog, i
dette billede bliver kroppen ikke opfattet som neutral og uden et
indbygget mål i den selv. For den bliver symbolet på bebrejdelse, tegnet
på skyld, hvis konsekvenser stadigt er der til at se, så årsagen kan
aldrig blive benægtet.
27.10
Din funktion er at vise din broder/søster, synd kan ingen årsag have.
Hvor nytteløst må det være for dig selv at se et billede af beviset på,
at det, din funktion er, aldrig kan være! Helligåndens billede ændrer
ikke kroppen til noget, den ikke er. Det tager kun alle tegn på anklage
og på bebrejdelse fra den. Afbilledet uden et formål bliver den hverken
set som syg eller rask eller dårlig eller god. Ingen grunde bliver
tilbudt, så den kan blive bedømt på nogen som helst måde overhovedet.
Den har intet liv, men den er heller ikke død. Den står adskilt fra al
oplevelse af frygt eller kærlighed. For nu vidner den ikke om noget
endnu, dens formål er åbent og sindet gjort frit igen til at vælge, hvad
den er til. Nu bliver den
ikke fordømt, men venter på, et formål bliver givet, så den kan udføre
den funktion, som den vil modtage.
27.11
I dette tomme rum, hvorfra syndens mål er blevet fjernet, er Gudsriget
fri til at blive husket. Her kan dens fred komme og perfekt helbredelse
indtage dødens sted. Kroppen kan blive et tegn på liv, et løfte om
forløsning og et åndedræt af udødelighed for dem, der er blevet syge af
at trække vejret i den stinkende duft af død. Lad den have helbredelse
som sit formål. Så vil den sende det budskab frem, den har modtaget, og
med dens sundhed og yndighed forkynde den sandhed og værdi, den
repræsenterer. Lad den modtage magten til at repræsentere et endeløst
liv, for evigt uangrebet. Og så skal dens budskab til din broder/søster
være: "Se mig, broder/søster; ved din hånd lever jeg."
27.12
Den enkle måde at lade dette blive opnået på er blot denne – ikke at
lade kroppen have noget formål fra fortiden, da du var sikker på, du
vidste, dens formål var at fremme skyld. For dette insisterer på, at dit
forkrøblede billede er et varigt tegn på det, det repræsenterer. Dette
efterlader ingen plads, hvor et andet syn, et andet formål, kan blive
givet den. Du kender ikke
dens formål. Du gav kun illusioner
et formål til en ting, du lavede, for at skjule din funktion for dig
selv. Denne ting uden et formål kan ikke skjule den funktion, som
Helligånden gav. Så lad dens formål og din funktion begge blive forsonet
omsider og set som et.
27.13
Er helbredelse skræmmende? For mange, ja. For anklager er en hindring
for kærlighed, og beskadigede kroppe er anklagere. De står fast i vejen
for tillid og fred og erklærer, at de skrøbelige ikke kan have nogen
tillid, og at de beskadigede ikke har nogen grunde til fred. Hvem, der
er blevet såret af sin broder/søster, kunne stadigt elske og stole på
ham/hende? Han/hun har angrebet og vil angribe igen. Beskyt ham/hende
ikke, fordi din beskadigede krop viser, at du må blive beskyttet mod
ham/hende. At tilgive kan være en velgørenhedshandling, men den
tilkommer ham/hende ikke. Han/hun kan få medlidenhed for sin skyld, men
ikke blive frikendt. Og hvis du tilgiver ham/hende hans/hendes
overtrædelser, føjer du bare til al den skyld, han/hun virkelig har
fortjent.
27.14
De uhelbredte kan ikke benåde. For de er vidnerne til, at benådning er uretfærdig.
De ville beholde konsekvenserne af den skyld, de overser. Dog, ingen kan
tilgive en synd, som han/hun tror, er virkelig. Og det, der har
konsekvenser, må være
virkeligt, fordi det, det har gjort, er der til at se. Tilgivelse er
ikke medlidenhed, der kun forsøger at benåde det, den ved, er sandheden.
Godt kan ikke blive byttet
for ondt, for tilgivelse fastlægger ikke først synd og tilgiver den så.
Hvem kan sige og mene, "Min broder/søster, du har såret mig, og dog,
fordi jeg er den bedste af os to, tilgiver jeg dig mit sår." HansHendes
benådning og dit sår kan ikke eksistere sammen. Det ene fornægter det
andet og må gøre det falsk.
27.15
At være vidne til synd og dog tilgive, det er et paradoks, som fornuft
ikke kan se. For det fastholder det, der er blevet gjort mod dig,
fortjener ingen benådning. Og ved at give den giver du din broder/søster
barmhjertighed, men bevarer beviset for, han/hun ikke virkeligt er
uskyldig. De syge forbliver anklagere. De kan ikke tilgive deres
brødre/søstre og lige så sig selv. For ingen, i hvem sand tilgivelse
hersker, kan lide. Han holder ikke beviset for synd foran sin
broders/søsters øjne. Og således må han/hun have overset det og fjernet
det fra sit eget. Tilgivelse kan ikke være for det ene og ikke for det
andet. Den, der tilgiver, er
helbredt. Og i hans/hendes helbredelse ligger beviset på, at han/hun har
benådet i sandhed og ikke beholder noget spor af fordømmelse, som
han/hun stadigt ville holde mod sig selv eller nogen som helst levende
ting.
27.16
Tilgivelse
er ikke virkelig, medmindre
den bringer en helbredelse til din broder/søster og dig selv. Du må bevidne, hans/hendes synder ingen indflydelse
havde på dig for at demonstrere, de ikke var virkelige. Hvordan kunne
han/hun ellers være skyldfri? Og hvordan kunne hans/hendes uskyld blive
retfærdiggjort, medmindre hans/hendes synder ikke har nogen virkning til
at berettige skyld? Synder er kun hinsides tilgivelse, fordi de ville
medføre virkninger, der ikke kan blive ophævet og fuldstændigt overset.
I deres ophævelse ligger beviset på, at de blot var fejl. Lad
dig selv blive helbredt, så du kan blive tilgivende og tilbyde din
broder/søster og dig selv frelse. En ødelagt krop viser, sindet ikke er
blevet helbredt. Et mirakel af helbredelse beviser, at adskillelse er
uden virkning. Det, du ville bevise for ham/hende, vil du tro.
Bevidnelsens magt kommer fra
din overbevisning. Og alting, du siger eller gør eller tænker, bevidner
kun om det, du underviser ham/hende i.
27.17
Din krop kan være middel til at undervise i, at den aldrig har lidt
smerter på grund af ham/hende. Og i sin helbredelse kan den give
ham/hende stumt vidnesbyrd om hans/hendes uskyld. Det er dette
vidnesbyrd, der kan tale med magt større end tusind tunger. For her er
hans/hendes tilgivelse bevist
for ham/hende. Et mirakel kan tilbyde ham/hende intet mindre, end det
har givet dig. Således viser din helbredelse, at dit sind er helbredt og
har tilgivet det, han/hun ikke gjorde. Og så er han/hun overbevist om,
at hans/hendes uskyld aldrig blev mistet og helbredt sammen med dig.
27.18
Således eophæver miraklet, alt det, som verden bevidner, aldrig kan
ophæves. Og håbløshed og død må forsvinde foran livets ældgamle fanfares
kalden. Denne kalden har magt langt hinsides det svage og elendige råb
om død og skyld. FaderensModerens ældgamle kalden på HansHendes
SønDatter og SønnensDatterens på til sit eget, vil endnu være den sidste
fanfare, som verden nogensinde vil høre. Broder/søster, der er ingen død. Og dette lærer du, når du ikke ønsker andet end at
vise din broder/søster, at du ikke har noget sår fra ham/hende. Han/hun
tror, dit blod er på hans/hendes hænder, og således står han/hun
fordømt. Dog er det givet dig at vise ham/hende med din helbredelse, at
hans/hendes skyld ikke er andet stoffet i en meningsløs drøm.
27.19
Hvor retfærdige mirakler er! For de skænker en ligeværdig gave af
fuldstændig befrielse fra skyld til din broder/søster og dig selv. Din
helbredelse frelser ham/hende fra smerte så vel som dig, og du er
helbredt, fordi du ønskede godt for ham/hende. Dette er den lov,
miraklet adlyder; at helbredelse ingen særlighed ser overhovedet. Den
kommer ikke fra medlidenhed, men fra kærlighed. Og kærlighed ville
bevise, al lidelse er ikke andet end en forfængelig forestilling, et
tåbeligt ønske uden virkning. Dit helbred er et resultat af dit ønske om
at se din broder/søster uden blod på hans/hendes hænder eller skyld på
hans/hendes hjerte, tynget af beviset for synd. Og det, du ønsker, bliver
givet dig at se.
27.20
"Omkostningerne" ved din sindsro er hans/hendes. Dette er den "pris",
som Helligånden og verden tolker forskelligt. Verden opfatter det som en
erklæring om den "kendsgerning", at din frelse
ofrer hans/hendes. Helligånden ved,
din helbredelse er hans/hendes vidne og kan ikke være adskilt fra
hans/hendes overhovedet. Så længe, som han/hun indvilliger i at lide,
vil du være uhelbredt. Dog kan du vise ham/hende, at hans/hendes lidelse
er formålsløs og helt uden årsag. Vis ham/hende din helbredelse, og
han/hun vil ikke indvillige i at lide mere. For hans/hendes uskyld er
blevet fastlagt i dit syn og hans/hendes. Og latter vil erstatte dit
suk, fordi Guds SønDatter huskede, at hanhun er
Guds SønDatter.
27.21
Hvem frygter så helbredelse? Kun de til hvem, deres brødre/søstre ofrer,
og smerte bliver set som at repræsentere deres egen sindsro. Deres
hjælpeløshed og svaghed repræsenterer grundene til, at de retfærdiggør
hans/hendes smerte. Det konstante stik af skyld, han/hun lider under,
tjener til at bevise, at han/hun er slave, men at de er frie. Den
konstante smerte, de lider under, demonstrerer, at de er fri, fordi
de holder ham/hende bundet. Og sygdom bliver ønsket for at forhindre et
skift i balance i ofret. Hvordan kunne Helligånden blive afskrækket et
øjeblik, endnu mindre, fra at argumentere mod et argument for sygdom som
dette? Og behøver din helbredelse blive forsinket, fordi du standser for
at lytte til sindssygdom?
27.22
[Korrektion er ikke din funktion. Den tilhører Èn, Der kender til retfærdighed, ikke
til skyld. Hvis du overtager korrektionens rolle, mister du tilgivelsens
funktion. Ingen kan tilgive, før han/hun lærer, korrektion er ikke
andet end at tilgive og aldrig
anklage. Alene kan du ikke se, at de er det samme, og derfor er korrektion ikke
af dig. Identitet og funktion er det samme, og ved
din funktion kender du dig selv. Og hvis du så forveksler din funktion
med en Andens funktion, må du
være forvirret om dig selv og hvem, du er. Hvad er adskillelsen andet
end et ønske om at tage Guds funktion fra HamHende og fornægte,
at den er HansHendes? Dog, hvis den ikke er HansHendes, er den ikke din,
for du må miste det, du ville tage bort.
27.23
[I et splittet sind må identitet synes at være delt. Ingen som helst kan heller ikke
opfatte en forenet funktion, der har modstridende formål og forskellige
mål. Korrektion, for et så splittet sind, må
være en måde at straffe synder på, som, du tænker, er dine, i en eller anden anden. Og således bliver han/hun dit offer, ikke
din broder/søster, forskellig
fra dig, i, at han/hun er mere
skyldig og således med behov for din korrektion som den mere uskyldige
end han/hun. Dette splitter hans/hendes funktion fra din og giver jer
begge en forskellig rolle. Og
så kan I ikke blive opfattet som en, og med én enkelt funktion ville det betyde
én fælles identitet med kun ét mål.
27.24
[Korrektion, du ville foretage, må
adskille, fordi det er den funktion, givet den af dig. Når du opfatter, korrektion er det samme som benådning, så ved du også, Helligåndens sind, og dit er
ét. Og så bliver din egen
Identitet fundet. Dog må Hun arbejde med det, der bliver givet Hende, og du tillader Hende kun i dit halve sind. Og således repræsenterer Hun den anden halvdel og synes at have et forskelligt formål fra det, du værdsætter, og som, du tænker, er
dit. Således synes din funktion delt,
med en halvdel i opposition
til en halvdel. Og disse to halvdele lader til at repræsentere en
splittelse indeni et selv opfattet som to.]
27.25
Overvej, hvordan denne selvopfattelse må strække sig, og overse ikke den
kendsgerning, at enhver tanke strækker sig, fordi det er
dens formål, der er det, det virkelig er. Fra en idé om selv som to
kommer der nødvendigvis et syn på funktion, splittet mellem de to. Og
det, du ville korrigere, er kun halvdelen af fejlen, som, du tænker,
er det hele. Din broders/søsters synder bliver det centrale mål for
korrektion for, at dine fejl og hans/hendes egne ikke bliver set som én.
Dine er fejltagelser, men hans/hendes er synder og ikke det samme som
dine. Hans/hendes fortjener straf, mens dine i rimelighed burde blive
overset.
27.26
I denne fortolkning af korrektion vil du ikke engang se dine egne fejl.
Korrektionens fokus er blevet anbragt udenfor dig selv på en, der ikke
kan være en del af dig, så længe denne opfattelse varer. Det, der bliver
fordømt, kan aldrig blive returneret til dets anklager, der hadede det
og stadigt hader det. Dette er din broder/søster, fokus for dit had,
uværdig til at være del af dig og således udenfor dig selv - den anden
halvdel, der bliver fornægtet. Og kun det, der bliver tilbage uden
hans/hendes tilstedeværelse, bliver opfattet som hele dig. For denne
resterende halvdel må Helligånden repræsentere den anden halvdel, indtil
du anerkender, den er den anden halvdel. Og dette gør Hun ved at give jer begge en
funktion, der er én, ikke forskellig.
27.27
Korrektion er funktionen givet begge, men ingen af jer alene. Og når
den bliver opfyldt som fælles, må den rette
fejltagelser i jer begge. Den kan ikke efterlade fejltagelser i den ene
uhelbredt og sætte den anden fri. Det er et delt formål, der ikke kan
blive fælles, og således kan det ikke være den funktion, som Helligånden
ser som Hendes. Og du kan trygt stole på, at Hun ikke vil udføre en
funktion, Hun ikke kan forstå og genkende som Sin. For kun således kan
Hun fastholde og bevare din intakt på trods af jeres adskilte syn på
det, jeres funktion er. Hvis Hun opretholdt splittet funktion, var du
bestemt fortabt. Hendes manglende evne til at se Sit mål splittet og
særskilt for jer hver især bevarer jeres Selv fra at blive gjort
opmærksom på nogen som helst anden funktion end Dens egen. Og således
bliver hebredelse givet jer begge.
27.28
Korrektion må blive overladt til En, Der ved, korrektion og tilgivelse
er det samme. Med et halvt sind bliver dette ikke forstået. Så overlad
korrektion til Sindet, der er forenet og fungerer som ét, fordi Det ikke er splittet i formål,
og der opfatter en enkelt funktion som Dets eneste.
Her bliver den funktion givet Det opfattet som at være Dets egen og ikke
adskilt fra det, Dets Giver opretholder, fordi
den er blevet fælles. I Hendes
accept af denne funktion ligger midlerne, hvorved dit sind bliver
forenet. Hendes eneste formål forener de halvdele af dig, som du
opfatter som adskilte. Og hver især tilgiver den anden, så han/hun kan
acceptere sin anden halvdel som del af sig.
27.29
Magt kan ikke modsætte sig. For modsættelsen ville svække den, og
svækket magt er en modsigelse i idéer. Svag styrke er meningsløs, og
magt brugt til at svække bliver anvendt til at begrænse. Og derfor må
den være begrænset og svag, fordi det er dens formål. Magt er
modsætningsløs for at kunne være sig selv. Ingen svaghed kan trænge ind
på den uden at ændre den til noget, den ikke er. At svække er at
begrænse og påtvinge en modsætning, der er i modstrid med det begreb,
den angriber. Og med dette slutter den idéen til et noget, den ikke er,
og gør den uforståelig. Hvem kan forstå et dobbelt begreb, såsom
"svækket magt" eller som "hadefuld kærlighed?"
27.30
Du har besluttet, at din broder/søster er et symbol på en "hadefuld
kærlighed", en "svækket magt" og frem for alt en "levende død". Og så
har han/hun ingen betydning for dig, for han/hun står for det, der er
meningsløst. Han/hun repræsenterer en dobbelt tanke, hvor halvdelen
bliver annulleret af den tilbageblevne halvdel. Dog, selv dette bliver
hurtigt modsagt af den halvdel, den annullerede, og så er de begge
borte. Og nu står han/hun for intet. Symboler, der kun repræsenterer
idéer, der ikke kan være, må stå for tomt rum og intethed. Dog kan
intethed og tomt rum ikke
være forstyrrelser. Det, der kan
forstyrre bevidstheden om virkeligheden, er troen på, at der er noget der.
27.31
Det billede af din broder/søster, som du ser, betyder ingenting. Der er
ingenting at angribe eller at fornægte, elske eller hade eller udstyre
med magt eller se som svag. Billedet er blevet fuldstændigt annulleret,
fordi det symboliserede en modætning, der annullerede tanken,
det repræsenterer. Og således har billedet ingen årsag overhovedet. Hvem
kan opfatte virkning uden en årsag? Hvad kan det årsagsløse være andet
end intethed? Billedet af din broder/søster, som du ser, er fuldstændigt
fraværende og har aldrig været. Så lad det tomme rum, det optager, blive
anerkendt som ledigt, og tiden
viet til at se på det, blive opfattet brugt til lediggang, en ubesat
tid.
27.32
Et tomt rum, der ikke bliver set som fyldt, et ubrugt tidsinterval, ikke
set som brugt og fuldt optaget, bliver en stille invitation til
sandheden til at komme ind og gøre sig hjemme. Ingen forberedelser kan
blive foretaget, der vil forøge invitationens virkeligt tiltrækning. For
det, du efterlader som ledigt, vil Gud udfylde, og hvor HanHun er, må
sandheden være. Usvækket magt uden modsætning er det,
skabelsemanifestation er. For dette er der
ingen symboler. Intet peger hinsides sandheden, for hvad kan stå for
mere end alting? Dog må sand ophævelse være venlig. Og således er den
første erstatning af dit billede et andet billede af en anden slags.
27.33
Ligesom intethed ikke kan blive afbildet, således er der intet symbol
for totaliteten. Virkeligheden bliver i sidste ende kendt uden en form,
uafbildet og uset. Tilgivelse er ikke endnu en magt kendt som helt fri
for grænser. Dog sætter den ingen grænser, du har valgt at påtvinge.
Tilgivelse er midlet, hvormed sandheden bliver repræsenteret
midlertidigt. Den lader Helligånden foretage ombytning af mulige
billeder indtil det tidspunkt, hvor hjælpemidler er meningsløse og
indlæring udført. Ingen indlæringshjælp har anvendelse, der kan strække
sig hinsides indlæringsmålet. Når dets mål er blevet opnået, er det
funktionsløst. Dog i læringsintervallet har det en brug, som du kan
frygte nu, men dog vil elske.
27.34
Billedet af din broder/søster, givet dig til at optage pladsen, så for
nyligt efterladt ubesat og ledigt vil ikke behøver forsvar af nogen som
helst salgs. For du vil give det overvældende forkærlighed. Forsink
heller ikke et øjeblik at beslutte, at det er det eneste, du ønsker. Det
står ikke for dobbeltbegreber. Selvom det kun er halvdelen af billedet
og er ufuldstændigt, er det indeni sig selv det samme. Den anden halvdel
af det, det repræsenterer, forbliver ukendt, men bliver ikke annulleret.
Og således er Gud ladt fri til Selv at tage det sidste skridt. [Til
dette behøver du ingen
billeder og ingen læremidler.] Og hvad der i sidste ende vil indtage stedet for
ethvert læremiddel, vil blot være.
Tilgivelse forsvinder og symboler falmer, og intet, som øjnene
nogensinde har set, eller ører har hørt, er tilbage til at blive
oplevet.
27.35
En Magt, fuldstændigt ubegrænset, er kommet, ikke for at ødelægge, men
for at modtage Sit eget. Der er intet valg af funktion noget som helst
sted. Det valg, du frygter at miste, havde du aldrig. Dog, kun dette ser
ud til at forstyrre den ubegrænsede magt og de eneste tanker, komplette
og lykkelige uden modsætning. Du kender ikke freden i magten, der intet
modsætter sig. Dog kan ingen anden slags være overhovedet. Giv velkomst
til magten hinsides tilgivelse og hinsides symbolenes og begrænsningens
verden. HanHun ville blot være,
og så er HanHun bare.
27.36
I stilhed bliver alle ting besvaret og ethvert problem bliver
stilfærdigt løst. I konflikt kan der ingen svar være
og ingen løsning, for dens formål er at gøre ingen løsning mulig og at
sikre, at intet svar vil være klart. Et problem, sat i konflikt, har
intet svar, for det bliver set på forskellige måder. Og det, der ville
være et svar fra ét synspunkt, er ikke et svar i et andet lys. Du er i konflikt. Således må det være klart, at du ikke kan besvare
noget som helst overhovedet, for konflikt har ingen begrænsede
virkninger. Dog, hvis Gud gav et svar, må der være en måde, hvorpå dine
problemer bliver løst, for det, HanHun vil, er allerede blevet gjort.
27.37
Således må det være, at tiden ikke er involveret, og ethvert problem kan
blive besvaret nu. Dog må det også være, at i din sindstilstand er
løsning umulig. Derfor må Gud have givet dig en måde at nå til en anden
sindstilstand på, hvor svaret allerede er der. Sådan er det hellige
øjeblik. Det er her, at alle dine problemer burde blive bragt og forladt.
Her hører de hjemme, for her er deres svar. [Og hvor dets svar er, må et
problem være enkelt og let blive løst.] Det må være meningsløst at
forsøge at løse et problem, hvor svaret ikke kan være. Dog, lige så
sikkert må det blive løst, hvis det bliver bragt der til, hvor svaret er.
27.38
Forsøg ingen problemer at løse andet end indenfor det hellige øjebliks
sikkerhed. For der vil problemet blive besvaret og løst. Udenfor vil der ingen løsning
være, for der er intet svar der, som kunne blive fundet. Intetsteds
udenfor bliver et enkelt simpelt spørgsmål stillet nogensinde. Verden
kan kun stille et dobbelt spørgsmål med mange svar, ud af hvilke ingen
af dem vil gøre det. Den stiller bestemt ikke et spørgsmål for at
blive besvaret, men kun for at generklære dens synspunkt. Alle spørgsmål
stillet indeni denne verden er ikke andet end en måde at kigge
på, ikke et spørgsmål stillet. Et spørgsmål stillet med had, kan ikke
blive besvaret, fordi det er et svar i sig selv. Et dobbelt spørgsmål
spørger og svarer, begge bevidner det samme i forskellig form.
27.39
Verden stiller kun ét spørgsmål. Det er dette: "Af disse illusioner, hvilke af dem er
sande? Hvilke fastlægger fred og tilbyder glæde? Og som kan bringe
undslippelse fra al den smerte, som denne verden er lavet af?" Uanset
hvilken form spørgsmålet tager, er dets formål det samme. Det spørger,
men for at fastlægge synd er virkelig og svarer i form af forkærlighed.
"Hvilken synd foretrækker du? Det er den, som du skulle vælge. De andre
er ikke sande. Hvad kan kroppen få, som du ville ønske mest af alt? Den
er din tjener og din ven. Men fortæl den, hvad du ønsker, og den vil
tjene dig kærligt og godt. " Og dette er ikke et spørgsmål, for det
fortæller dig, hvad du ønsker, og hvor du skal gå hen efter det. Det
efterlader ingen plads til at stille spørgsmålstegn ved dets
overbevisninger bortset fra, at det, det erklærer, tager spørgsmåls
form.
27.40
Et pseudo-spørgsmål har intet svar. Det dikterer
svaret, endog medens det spørger. Således er alle spørgsmålstegn indeni
verden en form for propaganda for det selv. Fuldstændigt ligesom
kroppens vidner ikke er andet end sanserne fra indeni den selv, således
er svarene på verdens spørgsmål indeholdt indeni spørgsmålene. Hvor
svarene repræsenterer spørgsmålene, tilføjer de intet nyt, og intet er
blevet lært.
27.41
Et ærligt spørgsmål er et indlæringsværktøj, der spørger om noget, du ikke
ved. Det sætter ikke betingelser for svar, men spørger blot, hvad svaret
burde være. Men ingen i en tilstand af konflikt er fri til at stille
dette spørgsmål, for han/hun ønsker ikke et ærligt svar, hvor konflikten
ender. Kun i det hellige øjeblik kan et ærligt spørgsmål blive ærligt
stillet. Og fra spørgsmålets mening kommer svarets meningsfuldhed. Her
er det muligt at adskille dine ønsker fra svaret, så det kan blive givet
dig og også blive modtaget.
Svaret bliver givet overalt. Dog er det kun her det kan blive hørt.
27.42
Et ærligt svar beder om intet offer, fordi det besvarer spørgsmål, sandt
stillet. Verdens spørgsmål spørger kun fra hvem, bliver ofring krævet,
og spørger ikke, om offer er meningsfuldt overhovedet. Og så, medmindre
svaret fortæller "fra hvem", vil det forblive ukendt, uhørt, og således
bliver spørgsmålet bevaret intakt, fordi det gav svaret til sig selv.
Det hellige øjeblik er det interval, hvori sindet er stille nok til at
høre et svar, der ikke er en følge indenfor det stillede spørgsmål. Det
tilbyder noget nyt og anderledes end spørgsmålet. Hvordan kunne det
blive besvaret, hvis det kun gentager sig selv?
27.43
Forsøg derfor ingen problemer at løse i en verden, hvori svaret er
blevet blokeret. Men bring problemet til det eneste sted, der rummer
svaret kærligt til dig. Her er de svar, der vil løse dine problemer,
fordi de står adskilt fra dem og ser det, der kan blive besvaret - hvad spørgsmålet er. Indeni verden rejser svarene blot et andet spørgsmål, skønt de
efterlader det første ubesvaret. I det hellige øjeblik kan du bringe
spørgsmålet til svaret og modtage svaret, der blev lavet til
dig.
27.44
Den eneste måde at helbrede på er at blive helbredt. Miraklet strækker
sig uden din hjælp, men du er behøvet for, at det kan begynde. Accepter
helbredelsens mirakel, og det vil gå frem på grund af det, det er.
Det er dets natur at strække sig det øjeblik, det bliver født. Og det
bliver født i det øjeblik, det bliver tilbudt og modtaget.
Ingen kan bede en anden om at blive helbredt. Men han/hun kan lade sig selv blive helbredt og således tilbyde den anden det, han/hun
har modtaget. Hvem kan skænke en anden det, han/hun ikke har? Og hvem
kan dele det, han/hun nægter sig selv? Helligånden taler til dig. Hun taler ikke til en aller anden anden. Dog, ved din lytten,
strækker Hendes stemme sig, fordi du har accepteret
det, Hun siger.
27.45
Sundhed er vidnesbyrdet om sundhed. Så længe det er ubevidnet, forbliver
det uden overbevisning. Når demonstreret, først da er det blevet bevist
og må fremtvinge
overbevisning. Ingen bliver helbredt gennem dobbeltbudskaber. Hvis du
kun ønsker at blive helbredt, helbreder du. Dit eneste
formål gør dette muligt. Men hvis du er bange for helbredelse, kan den
ikke komme gennem dig. Den eneste ting, der er nødvendig for en
helbredelse, er en mangel på frygt. De frygtsomme bliver ikke helbredt
og kan ikke helbrede. Dette betyder ikke, konflikten må være borte for
evigt fra dit sind. For hvis den var, ville der da ikke være behov for
helbredelse. Men det betyder bestemt,
hvis kun for et øjeblik, du elsker uden angreb. Et øjeblik er
tilstrækkeligt. Mirakler venter ikke på tid.
27.46
Det hellige øjeblik er miraklets opholdssted. Derfra fødes hvert enkelt
ind i denne verden som vidne til en sindstilstand, der har transcenderet
konflikt og er nået til fred. Den bærer trøst fra fredens sted ind på
slagmarken og demonstrerer, at krig har ingen virkning. For alle de sår,
som krig har søgt at bringe, bliver de sønderbrudte kroppe og de knuste
lemmer, de skrigene døemde og de tavse døde blidt løftet op og trøstet.
Der er ingen bedrøvelse, hvor
et mirakel er kommet for at helbrede. Og intet mere end blot ét
øjeblik af din kærlighed uden angreb er nødvendigt for, at alt dette
sker. I det ene øjeblik er du helbredt, og i det enkelte øjeblik bliver
al helbredelse gjort.
27.47
Hvad står adskilt fra dig, når du accepterer den velsignelse, som det
hellige øjeblik bringer? Vær ikke bange for velsignelse, for Den, Der
velsigner dig, elsker hele verden og efterlader ikke noget i verden, der
kunne blive frygtet. Men hvis du viger tilbage fra velsignelse, vil
verden bestemt synes skræmmende, for du har tilbageholdt dens fred og
trøst og efterladt den til at dø. Ville en verden, så bitterligt
berøvet, ikke blive kigget på som en fordømmelse af den, der kunne have
frelst den, men trådte tilbage, fordi han/hun var bange for at blive
helbredt? Alle de døendes øjne bringer bebrejdelse, og lidelse hvisker:
"Hvad er der at frygte?" Overvej dens spørgsmål vel. Det bliver bedt dig
om på dine vegne. En døende verden beder kun om, at du hviler et øjeblik
fra angreb på dig selv, så den bliver helbredt.
27.48
Kom til det hellige øjeblik og bliv helbredt, for intet, der er modtaget
der, bliver efterladt ved tilbagevender til verden. Og fra at blive
velsignet, vil du bringe velsignelse. Livet er givet dig til at give til
den døende verden. Og lidende øjne vil ikke længere anklage, men skinne
i tak til dig, som gav velsignelse. Det hellige øjebliks udstråling vil
oplyse dine øjne og give dem syn til at se hinsides al lidelse og se
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt i stedet.
Helbredelse erstatter
lidelse. Den, der ser på den ene, kan ikke opfatte den anden, for de kan
ikke begge være der. Og det, du ser, vil verden bevidne og vil vidne om.
27.49
Således er din helbredelse alt, hvad verden behøver for, at den kan
blive helbredt. Den behøver én
lektion, der er blevet lært perfekt. Og når du glemmer den, vil verden
minde dig blidt om det, du har undervist i. Ingen forstærkning vil dens
tak tilbageholde fra dig, der lader dig selv blive helbredt, så den kan
leve. Den vil fremkalde sine vidner for at vise
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt til dig, der
bragte synet til dem, hvorved de blev vidner til det. Anklagens verden
bliver erstattet af én, hvori alle øjne kærligt ser på den Ven, der
bragte dem deres frigivelse. Og lykkeligt vil din broder/søster opfatte
de mange venner, han/hun troede var fjender.
27.50
Problemer er ikke konkrete, men de antager konkrete former, og disse
konkrete former udgør verden. Og ingen forstår sine problemers natur.
Hvis han/hun gjorde, ville det ikke mere være der for ham/hende at se.
Selve dets natur er, at det ikke
er. Og således, medens han/hun opfatter det, kan
han/hun ikke opfatte det, som
det er. Men helbredelse er tydelig i konkrete tilfælde og generaliserer
for at inkludere dem alle. Dette er, fordi de virkelig er det samme på
trods af deres forskellige former. Al indlæring sigter mod overførsel,
der bliver komplet i to situationer, der bliver set som én, fordi kun
fælles elementer er der. Dog kan dette kun blive opnået af Èn, Der ikke
ser de forskelle, du ser. Den totale overførsel af din indlæring bliver
ikke foretaget af dig. Men den er blevet foretaget på trods af, at alle
de forskelle, du ser, overbeviser dig om, at de ikke kunne være
virkelige.
27.51
Din helbredelse vil udvide sig og vil blive bragt til problemer, som, du
troede, ikke var dine egne. Og det vil også blive åbenlyst, at dine
mange forskellige problemer vil blive løst efterhånden, som et hvilket
som helst af dem er blevet blevet undsluppet. Det kan ikke være deres
forskelle, der gjorde dette muligt, for indlæring springer ikke fra
situationer til deres modsætninger og bringer de samme resultater. Al
helbredelse må bevæge sig frem på en lovlig måde i overensstemmelse med
love, der er blevet korrekt opfattet, men aldrig krænket. Frygt du ikke
den måde, du opfatter dem på. Du tager fejl, men der er Èn indeni dig,
Der har ret.
27.52
Så overlad overførslen af din indlæring til Den Ene, Der virkelig
forstår dens love, og Som vil garantere, at de forbliver ukrænkede og
ubegrænsede. Din del er blot at anvende det, Hun har undervist dig i på
dig selv, og Hun vil gøre
resten. Og således vil magten af din indlæring blive bevist for dig af
alle de mange forskellige vidner, den finder. Din broder/søster vil
blive set først blandt dem, og hinsides hver enkelt er der et tusinde
mere. Hver enkelt kan synes at have et problem, der er forskelligt fra
resten. Dog bliver de løst sammen. Og deres fælles svar viser,
spørgsmålene ikke kunne have været adskilte.
27.53
Fred være med dig, til hvem helbredelse bliver tilbudt. Og du vil lære,
at fred bliver givet dig, når du accepterer helbredelsen for dig selv.
Dens totale værdi behøver ikke blive vurderet af dig for at lade dig
forstå, at du har nydt godt af den. Det, der skete i det øjeblik, hvori
kærlighed trådte ind uden angreb, vil forblive hos dig for evigt. Din
helbredelse vil være en af dens virkninger, ligesom din
broders/søsters vil. Overalt, hvor du går, vil du beskue dens
mangfoldiggjorte virkninger. Dog vil alle de vidner, som du beskuer,
være langt færre end alle, der virkelig er. Uendelighed kan ikke blive
forstået ved blot at optælle dens adskilte dele. Gud takker dig for din
helbredelse, for HanHun ved, at den er en kærlighedsgave til HansHendes
SønDatter, og derfor bliver den givet til HamHende.
27.54
Smerte demonstrerer, kroppen må være virkelig. Den er en høj,
tilslørende stemme, hvis skrig ville gøre det tavst, Helligånden siger,
og holde Hendes ord fra din bevidsthed. Smerter tvinger opmærksomhed,
trækker den væk fra Hende og fokuserer den på sig selv. Dens formål er
det samme som nydelse, for de er begge midler til at gøre kroppen
virkelig. Det, der deler et fælles formål, er det samme. Dette er
formålets lov, der forener alle de, der tager del i den indeni sig selv.
Nydelse og smerte er ligeligt uvirkelige, fordi deres formål ikke kan
blive opnået. Således er de midler for ingenting, for de har et mål uden
en mening. Og de deler den mangel på mening, som deres formål har.
27.55
Synd skifter fra smerte til nydelse og igen til smerte. For begge vidner
er det samme og bærer kun èt budskab: "Du er her indeni denne krop, og
du kan blive såret. Du kan også få nydelse, men kun med smertes pris."
Disse vidner ledsages af mange flere. Hvert enkelt virker forskellig,
fordi det har et andet navn, og således synes det at svare på en anden
lyd. Bortset fra dette er syndernes vidner ens. Kald nydelse smerte, og
den vil såre. Kald smerte en nydelse, og smerten bag nydelsen vil ikke
blive følt mere. Synds vidner skifter kun fra navn til navn efterhånden,
som én træder frem og en anden tilbage. Dog, hvilken er forrest gør
ingen forskel. Syndens vidner hører kun dødens kalden.
27.56
Denne krop, formålsløs i sig selv, indeholder alle dine minder og alle
dine håb. Du bruger dens øjne til at se, dens ører til at høre, og lader
det fortælle dig, hvad det er, den føler. Den
ved det ikke. Den fortæller dig kun de navne, du gav den til at
bruge, når du kalder vidnerne
til dens virkelighed frem. Du kan ikke vælge blandt dem hvilke, der er
virkelige, for en hvilken som helst du vælger er ligesom resten. Dette
navn eller det, men intet mere, vælger du. Du gør ikke et vidne sandt,
fordi du kaldte ham/hende ved sandheds navn. Sandheden bliver fundet i
ham/hende, hvis det er sandhed, han/hun repræsenterer.
Og ellers lyver han/hun, om du så ville kalde ham/hende ved Gud Selvs
hellige navn.
27.57
Guds Vidne ser ingen vidner imod
kroppen. HanHun hører heller ikke på vidnerne ved andre navne, der taler
på andre måder for dens virkelighed. HanHun ved,
den ikke er virkelig. For intet kunne rumme det, du tror, den rummer
indeni. Den kunne heller ikke fortælle en del af Gud selv, hvad den
burde føle, og hvad dens funktion er. Dog må HanHun elske hvad som
helst, du holder kær. Og for hvert enkelt vidne til kroppens død sender
HanHun et vidne til dit liv i HamHende, Der ingen død kender. Hvert
mirakel, HanHun bringer, er vidner om, at kroppen ikke er virkelig. Dens
smerter og nydelser helbreder HanHun ens, for alle syndens vidner erstatter virkeligt HansHendes.
27.58
Miraklet skelner ikke mellem de navne ved hvilke, syndens vidner bliver
kaldt. Det beviser kun, at det, de repræsenterer, ingen virkning har. Og
dette beviser det, fordi dets egne virkninger er kommet for at indtage
deres plads. Det betyder ikke noget ved hvilket navn, du kaldte din
lidelse. Den er ikke længere der. Den Ene, Der bringer miraklet,
opfattede dem alle som én og kaldte dem ved navn af frygt. Ligesom frygt
er vidne til død, således er miraklet vidnet til liv. Det er et vidne,
ingen kan fornægte, for det er virkningerne af liv, det bringer. De
døende lever, de døde står op, og smerte er forsvundet. Dog, et mirakel
taler ikke kun for sig selv, men det, det repræsenterer.
27.59
Kærlighed har også symboler i en verden af synd. Miraklet tilgiver,
fordi det står for det, der er tidligere tilgivelse, og er sandt. Hvor
tåbeligt og sindssygt det er at tænke, at et mirakel er bundet af love,
som det udelukkende kom for at ophæve! Syndens love har forskellige
vidner med forskellige styrker. Og de vidner om forskellige lidelser.
Dog for Den, Der sender mirakler frem for at velsigne verden, er et
lille stik af smerte, lidt verdslig nydelse og døden selv kun en enkelt
lyd – en kalden på helbredelse og et klagende råb om hjælp indeni en
verden af elendighed. Det er deres ensartethed,
at miraklet bevidner. Det er deres ensartethed, at det beviser.
27.60
De love, der kalder dem forskellige, er opløst og vist
som magtesløse. Formålet med et mirakel er at gennemføre dette. Og Gud
Selv har garanteret miraklers styrke for det, de vidner om. Vær vidner
til miraklet og ikke syndens love. Der er intet behov for at lide mere.
Men der er behov for, at du bliver helbredt, fordi verdens lidelse har
gjort den døv for dens frelse og udfrielse.
27.61
Verdens genopstandelse venter på din helbredelse og din lykke, så du kan
demonstrere verdens helbredelse. Det hellige øjeblik vil erstatte al
synd, hvis du blot bærer dets virkninger med dig. Og ingen vil vælge at
lide mere. Hvilken bedre funktion kunne du tjene end denne? Bliv
helbredt, så du kan helbrede, og lad ikke syndens love blive anvendt på
dig. Og sandheden vil blive åbenbaret for dig, der valgte at lade
kærligheds symboler indtage syndens plads.
27.62
Lidelse er et eftertryk på alt det, verden har gjort for at skade dig.
Her bliver verdens demente version af frelse tydeligt vist. Ligesom en
drøm om straf, hvori drømmeren er ubevidst om det, der bragte angrebet
mod ham/hende selv, ser han/hun sig selv angrebet uretfærdigt og af
noget ikke ham/hende selv. Han/hun er offeret for dette "noget andet",
en ting udenfor ham/hende selv for hvilket, han/hun ikke har nogen grund
til at blive holdt ansvarlig. Han/hun må være uskyldig, fordi han/hun
ikke ved, hvad han/hun gør, men hvad der gøres mod ham/hende. Dog er
hans/hendes eget angreb på ham/hende selv stadigt tydeligt, for det er
ham/hende, der bærer lidelsen. Og han/hun kan ikke undslippe, fordi dens
kilde bliver set uden for ham/hende selv.
27.63
Nu bliver du vist, du kan undslippe. Alt, hvad der er behøvet, er, du ser på problemet,
som det er, og ikke den måde,
du har opsat det på. Hvordan kunne der være en anden måde at løse et
problem på, der er meget enkelt, men er blevet tilsløret af tunge skyer
af komplikationer, der blev lavet for at holde
problemet uløst? Uden skyerne vil problemet dukke frem i al sin
primitive enkelhed. Valget vil ikke være svært, fordi problemet er
absurd, når set klart. Ingen har svært ved at beslutte sig til at lade
et simpelt problem blive løst, hvis det bliver set
som sårende for ham/hende og også meget let fjernet.
27.64
Det "ræsonnement", hvormed verden bliver lavet, hvorpå den hviler, ved
hvilket den bliver opretholdt, er simpelthen dette: "Du
er årsagen til det, jeg gør. Din tilstedeværelse retfærdiggør
mit raseri, og du eksisterer og tænker adskilt
fra mig. Så længe du angriber, må jeg være uskyldig. Og det, jeg lider
af, er dit angreb. " Ingen, der ser på dette "ræsonnement" nøjagtigt,
som det er, kunne fejle i at se, at det ikke er følgerigtigt, og det
giver ingen mening. Dog synes det fornuftigt, fordi det ser ud som om, verden sårede dig. Og således synes det som om, der
intet behov er for at gå hinsides det åbenlyse med hensyn til årsag.
27.65
Der er bestemt et behov.
Verdens undslippelse fra fordømmelse er et behov, som mennesker i verden
er sluttet sammen om at dele. Dog anerkender de ikke deres fælles behov.
For hver enkelt tænker, at hvis han/hun gør sin del, vil fordømmelsen
af verden hvile på ham/hende. Og det er dette, som han/hun opfatter at
være hans/hendes del i dens
udfrielse. Hævn må have et fokus. Ellers er hævnerens kniv i hans/hendes
egen hånd og rettet mod ham/hende selv. Og han/hun må se den i en andens
hånd, hvis han/hun ville være et offer for angreb, han/hun ikke valgte.
Og således lider han/hun under de sår en kniv, han/hun ikke holder, har
tilføjet ham/hende selv. Dette er formålet
med den verden, han/hun ser. Og således set på stiller verden de midler
til rådighed, hvormed dette formål synes at blive opfyldt.
27.66
Midlerne bevidner formålet, men er ikke selv en årsag. Årsagen vil
heller ikke blive ændret ved at se den adskilt fra dens virkninger.
Årsagen producerer
virkningerne, som derefter bærer vidnesbyrd om årsagen og ikke dem selv.
Se så hinsides virkninger. Det er ikke her årsagen til lidelse og synd
må ligge. Og dvæl ikke ved lidelsen og synd, for de er kun genspejlinger
af deres årsag.
27.67
Den rolle, du spiller i at redde verden fra fordømmelse, er din egen
undslippelse. Glem ikke, at vidnet for ondskabens verden ikke kan tale
for andet end det, der har set et behov for ondskab i verden. Og dette
er, hvor din skyld først blev skuet. I adskillelse fra din broder/søster
blev det første angreb på dig selv begyndt. Og det er dette verden bærer
vidnesbyrd om. Søg ikke en anden årsag eller kig blandt de mægtige
legioner af dens vidner efter dens ophævelse. De støtter
dens krav på din loyalitet. Det, der skjuler sandheden, er ikke, hvor du
skulle kigge, for at finde
sandheden. Vidnerne for synd står alle indeni ét lille rum. Og det er her
du finder årsagen til dit perspektiv på verden.
27.68
En gang var du ubevidst om det, årsagen til alting, verden lod til at
påtvinge dig, uinviteret og ubudent, virkelig måtte være. På én ting var
du sikker - af alle de mange årsager, du opfattede som bringende dig
smerte og lidelse, var din skyld ikke blandt dem. Du har heller ikke på
nogen som helst måde anmodet om dem for dig selv. Dette er sådan alle
illusioner bliver til. Den, der laver dem, ser ikke sig selv som lavende
dem, og deres virkelighed afhænger ikke af ham/hende. Uanset hvilken
årsag de har, er det noget ganske adskilt fra ham/hende, og det, han/hun
ser, er adskilt fra
hans/hendes sind. Han/hun kan ikke betvivle sine drømmes virkelighed,
fordi han/hun ikke ser den rolle, han/hun spiller i at lave dem og få
dem til at synes virkelige.
27.69
Ingen kan vågne fra en drøm, verden drømmer for
ham/hende. Han/hun bliver en del af en eller anden andens drøm. Han/hun
kan ikke vælge at vågne op fra en drøm, han/hun ikke lavede. Hjælpeløs
står han/hun, et offer for en drøm undfanget og værdsat af et adskilt
sind. Ligegyldig overfor ham/hende må dette sind bestemt være, så
tankeløst overfor hans/hendes fred og lykke, som vejret er eller
tidspunktet på dagen. Det elsker ham/hende ikke, men kaster ham/hende
som det vil ind i en hvilken som helst rolle, der tilfredsstiller dets
drøm. Så ringe er hans/hendes værd, at han/hun kun er en dansende
skygge, der hopper op og ned i henhold til et meningsløst komplot,
udtænkt indeni tomgangsdrømmen om verden.
27.70
Dette er det eneste billede, du kan se, det ene alternativ, du kan
vælge, den anden mulighed for årsag, hvis du ikke
er drømmeren af dine drømme. Og dette er det, du vælger, hvis du
fornægter, årsagen til lidelse er i dit
sind. Vær virkelig glad for det, for således er du den eneste
afgører af din skæbne i tid. Valget er dit at foretage mellem en sovende
død og drømme om det onde eller en lykkelig opvågnen og livsglæde. Hvad
kunne du vælge imellem andet end
liv eller død, vågne eller sove, fred eller krig, dine drømme eller din
virkelighed? Dog hvis valget virkeligt er givet dig, så må du se
årsagerne til de ting, du vælger mellem, nøjagtigt som
de er, og hvor de er. Hvilke valg kan blive truffet mellem to tilstande hvoraf
kun en bliver klart anerkendt? Hvem kunne være fri til at vælge mellem
virkninger, når kun en bliver set som op til ham/hende?
27.71
Et ærligt valg kunne aldrig blive opfattet som et, hvori valget er
splittet op mellem et lille bitte dig og en enorm verden med forskellige
drømme om sandheden i dig. Kløften mellem virkelighed og drømme ligger
ikke mellem at drømme om verden og det, du drømmer i hemmelighed. De
er ét. At drømme om verden er kun en del af din egen drøm, du gav væk og
så som om, begge dele var dens begyndelse og slutning. Dog blev den
begyndt af din hemmelige
drøm, som du ikke opfatter, selvom den forårsagede den del, du ser og
ikke betvivler, er virkelig. Hvordan kunne du betvivle den, medens du
ligger sovende og drømmer i hemmelighed om, at dens årsag er virkelig?
27.72
En broder/søster adskilt fra dig selv, en ældgammel fjende, en morder,
der forfølger dig om natten og planlægger din død, dog planlægger, at
den skal være vedvarende og langsom – om dette drømmer du. Dog
nedenunder denne drøm er endnu en anden, hvori du bliver morderen, den
hemmelige fjende, ådselsæderen og ødelæggeren ligeligt af din
broder/søster og verdenen. Her er årsagen
til lidelse, rummet mellem dine drømme og din virkelighed. Det lille
mellemrum, du ikke engang ser, fødestedet for illusioner og for frygt,
tiden for rædsel og for ældgammelt had, katastrofens øjeblik, alt er
her. Her er årsagen til
uvirkelighed. Og det er her, at den vil blive ophævet.
27.73
Du er drømmeren af
drømmeverdenen. Ingen anden årsag har den og vil heller ikke nogensinde
have. Intet mere skræmmende end en tomgangsdrøm har gjort Guds SønDatter
rædselslagen og fået hamhende til at tro, at hanhun har mistet sin
uskyld, fornægtet sin FaderModer og lavet krig mod sig selv. Så
skræmmende er drømmen, så tilsyneladende virkelig, hanhun kunne ikke
kunne vågne til virkeligheden uden rædslens sved og et skrig af dødelig
frygt, medmindre en blidere drøm gik forud for hans/hendes opvågnen og
tillod hans/hendes roligere sind byde velkommen, ikke at frygte, den
Stemme, der kalder med kærlighed for at vække hamhende. [En blidere
drøm, hvori hanshendes lidelse blev helbredt, og hvor hanshendes
broder/søster var hanshendes ven.] Gud ville, hanhun vågnede blidt og
med glæde. Og gav hamhende midler til at vågne uden frygt. Accepter
drømmen, HanHun gav i stedet for din. Det er ikke svært at ændre en
drøm, når først drømmeren er blevet anerkendt.
27.74
Hvil i Helligånden og tillad Hendes blide drømme at indtage pladsen for
dem, du drømte om rædsel og om frygt for død. Hun bringer tilgivende
drømme, hvori valget ikke er, hvem er morderen, og hvem skal være
offeret. I de drømme, Hun bringer, er
der ingen mord, og der er
ingen død. Drømmen om skyld falmer fra dit syn, selvom dine øjne er
lukkede. Et smil er kommet for at lysne dit sovende ansigt op. Søvnen er
fredelig nu, for disse er lykkelige drømme.
27.75
Drøm blødt om din syndfrie broder/søster, som forener sig med dig i
hellig uskyld. Og fra denne drøm vil Gudsrigets HerreFrue Selv vække sin
elskede SønDatter. Drøm om din broders/søsters venlighed i stedet for at
dvæle i dine drømme om hans/hendes fejltagelser. Vælg hans/hendes
tankefuldhed at drømme om i stedet for at opregne de sår, han/hun gav.
Tilgiv ham/hende hans/hendes illusioner og tak ham/hende for al den
hjælpsomhed, han/hun gav. Og børst ikke hans/hendes mange gaver til
side, fordi han/hun ikke er perfekt i dine drømme.
27.76
Hanhun repræsenterer sin FaderModer, Som du ser som tilbydende dig både
liv og død. Broder/søster, HanHun giver kun liv. Dog, det, du ser som
gaver, din broder/søster tilbyder, repræsenterer de gaver, du drømmer,
din FaderModer giver dig. Lad alle dine broders/søsters gaver blive set
i lys af godgørenhed og venlighed, tilbudt dig. Og lad ingen smerter
forstyrre din drøm om dyb værdsættelse af hans/hendes gaver til dig.
27.77
Kroppen er den centrale figur i verdens drømning. Der er ingen drøm uden
den, den eksisterer heller ikke uden drømmen, hvori den handler, som om
den var en person, til at blive set og blive troet. Den indtager den
centrale plads i enhver drøm, der fortæller historien om, hvordan den
blev lavet af andre kroppe, født ind i verdenen udenfor kroppen, lever
et lille stykke tid og dør for at blive forenet i støvet med andre
kroppe, der dør ligesom den selv. I den korte tid tildelt den at leve,
søger den efter andre kroppe som dens venner og fjender. Dens sikkerhed
er dens største bekymring. Dens bekvemmelighed er dens vejledende regel.
Den prøver at kigge efter nydelse og undgå de ting, der ville være
sårende. Frem for alt prøver den at undervise sig selv i, dens smerter
og glæder er forskellige og kan kendes fra hinanden.
27.78
Verdens drømning antager de mange former, fordi kroppen søger på de
mange måder at bevise, den er selvbestemmende og virkelig. Den putter
ting på sig selv, som den har købt med små metalskiver eller
papirstrimler, verden erklærer som værdifulde og gode. Den arbejder for
at få dem ved at gøre meningsløse ting og smider dem væk for meningsløse
ting, den ikke behøver og ikke engang ønsker. Den ansætter andre kroppe,
så de kan beskytte den og samle flere meningsløse ting, som den kan
kalde sine egne. Den ser sig omkring efter særlige kroppe, der kan dele
dens drøm. Nogle gange drømmer den, at den er en besejrer af kroppe
svagere end den selv. Men i nogle faser af drømmen er den slaven for
kroppe, der ville såre og torturere den.
27.79
Kroppens række af eventyr fra fødselstidspunktet til at dø er temaet for
enhver drøm, verden nogensinde har haft. "Helten" i denne drøm vil
aldrig ændre sig, ej heller vil dens formål. Selvom drømmen i sig selv
antager mange former og synes at vise en stor variation af steder og
begivenheder, hvori dens "helt" finder sig selv, har drømmen kun ét
formål, undervist i på de mange måder. Denne enkelte lektion prøver den
at undervise i igen og til stadighed igen, og endnu en gang i, at den er
årsag og ikke virkning. Og du er
dens virkning og kan ikke
være dens årsag.
27.80
Således er du ikke drømmeren, men drømmen. Og så vandrer du passivt ind
og ud af steder og begivenheder, som den
konstruerer. At dette er alt, hvad kroppen gør, er sandt, for den er
kun en figur i en drøm. Men hvem reagerer på figurer i en drøm,
medmindre han/hun ser dem som om, de var virkelige? I det øjeblik,
han/hun ser dem, som de er,
har de ikke flere virkninger på ham/hende, fordi han/hun forstår,
han/hun gav dem deres
virkninger ved at forårsage dem og få dem til at synes virkelige.
27.81
Hvor villig er du til at undslippe virkninger af alle de drømme, verden
nogensinde har haft? Er det dit ønske ingen drøm at lade fremstå som at
være årsagen til hvad, det er, du gør? Lad os så bare se på drømmens
begyndelse, for den del, du ser, er kun den anden del, hvis årsag ligger
i den første. Ingen sovende og drømmende i verden husker sit angreb på
sig selv. Ingen tror, der virkelig var en tid, hvor han/hun intet
kendte til en krop og aldrig kunne have forestillet sig denne verden som
virkelig. Han/hun ville straks have set, at disse idéer er én illusion,
for latterlig til noget som helst andet end at blive leet bort. Hvor
alvorlige de nu synes at være! Og ingen kan huske, hvornår de ville være
blevet mødt med latter og vantro.
27.82
Vi kan huske dette, hvis vi
bare ser direkte på deres årsag. Og vi vil se grundene til latter, ikke
en årsag til frygt. Lad os vende tilbage til drømmen, han/hun gav bort
til drømmeren, der opfatter drømmen som adskilt fra ham/hende selv og
gjort mod ham/hende. Ind i evigheden, hvor alle er én, krøb der en lille
bitte vanvittig idé, hvor Guds SønDatter huskede ikke at le. I
hanshendes glemsel blev tanken en seriøs idé og mulig både med mulig
gennemførsel og virkelige virkninger. Sammen kan vi le dem begge væk og
forstå, at tid ikke kan trænge ind på evigheden. Det er
en spøg at tænke, at tiden kan komme til at omgå evigheden, hvilket betyder, der er ingen tid.
27.83
En tidløshed, hvori tiden bliver gjort virkelig; en del af Gud, der kan
angribe den selv; en adskilt broder/søster som en fjende; et sind indeni
en krop, er alle former for cirkularitet, hvis afslutning begynder ved
dens begyndelse, ender ved dens årsag. Den verden, du ser, skildrer
nøjagtigt det, du troede, du gjorde. Bortset fra, at nu tror du, at det,
du gjorde, bliver gjort mod dig. Skylden for det, du troede, bliver
anbragt udenfor dig selv og på en skyldig verden, der drømmer dine
drømme og tænker dine tanker i stedet for dig. Den bringer sin hævn,
ikke din egen. Den holder dig snævert indesluttet indeni en krop, som
den straffer på grund af alle de syndige ting, kroppen gør indeni dens
drøm. Du har ingen magt til at få kroppen til at standse dens onde
gerninger, fordi du ikke lavede den og ikke kan kontrollere dens
handlinger eller dens formål eller dens skæbne.
27.84
Verden demonstrerer kun en ældgammel sandhed - du vil tro, at andre gør
mod dig nøjagtigt det, du
tænker, du gjorde mod dem. Men når du først er blevet vildledt til at
beskylde dem, vil du ikke se årsagen til det, de gør, fordi du ønsker
skylden at hvile på dem. Hvor barnlig er denne lunefulde enhed til at
beholde din uskyld ved at skubbe skyld udenfor dig selv, men aldrig give
slip! Det er ikke let at opdage spøgen, når dine øjne overalt omkring
dig ser dens tunge konsekvenser, men uden deres ubetydelige årsag. Uden
årsagen synes dens virkning bestemt alvorlig og trist. Dog følger de
kun. Og det er deres årsag,
der intet følger og kun er en spøg.
27.85
Med blid latter opfatter Helligånden årsagen og kigger ikke på
virkninger. Hvordan kunne Hun ellers rette din fejl, der helt har
overset årsagen? Hun beder dig om at bringe hver frygtelig virkning til
Hende, så I kan se sammen på dens tåbelige årsag og le sammen med Hende
et stykke tid. Du bedømmer virkninger, men Hun har bedømt deres årsag.
Og ved Hendes dom bliver virkninger fjernet. Måske kommer du med tårer,
men hører Hende sige, "Min broder/søster, Guds hellige SønDatter, se din
tomgangsdrøm, hvori dette kunne forekomme," og du vil forlade det
hellige øjeblik med din latter og din broders/søsters sluttet til
Hendes.
27.86
Frelsens hemmelighed er kun dette: at du
gør dette mod dig selv. Ligegyldigt hvilken form angrebet har, er dette
stadigt sandt. Hvem som helst, der indtager rollen som fjende og som
angriber, er dette stadigt sandheden. Uanset hvad, der synes at være
årsagen til en hvilken som helst smerte og lidelse, du føler, er dette
stadigt sandt. For du ville ikke reagere overhovedet på figurer i en
drøm, du vidste, at du
drømte. Lad dem være så hadefulde og så ondskabsfulde, som de kan være,
de kunne ingen virkning have på dig, medmindre du fejlede i at
anerkende, det er din drøm.
Denne enkelte lektion lært vil sætte dig fri fra lidelse, uanset hvilken
form den antager.
27.87
Helligånden vil gentage denne ene inkluderende lektion om udfrielse,
indtil den er blevet lært, uanset formen for lidelse, der bringer dig
smerte. Uanset hvilket sår du bringer Hende, vil Hun svare med denne
meget enkle sandhed. For dette ene svar tager årsagen til enhver form for sorg og for smerte væk. Formen påvirker
ikke Hendes svar overhovedet, for Hun ville kun lære dig den eneste
årsag til dem alle, uanset hvad deres form er. Og du vil forstå, at
mirakler afspejler den enkle erklæring,
27.88 Jeg
har gjort denne ting, og det er denne, jeg ville ophæve.
27.89
Bring så alle former for lidelse til Hende, Der ved, at hver enkelt er
som resten. Hun ser ingen forskelle, hvor ingen eksisterer, og han/hun
vil undervise dig i, hvordan hver enkelt bliver forårsaget. Ingen har en
forskellig årsag fra alle de andre, og de bliver alle sammen let ophævet
med kun en enkelt lektion, sandt lært. Frelse er en hemmelighed, kun du
har holdt borte fra dig selv. Universet forkynder det således. Dog giver
du ingen ommærksomhed til dets bevidnelser overhovedet. For de bevidner
den ting, du ikke ønsker at
vide. De synes at holde det hemmeligt for dig. Dog behøver du kun at
lære, du bare vælger, ikke at
lytte, ikke at se. Hvor anderledes vil du opfatte verden, når dette bliver
anerkendt! Når du tilgiver verden din skyld, vil du være fri af den. Dens uskyld kræver ikke din skyld, og ej heller hviler din skyldfrihed på dens synder.
27.90
Dette er det åbenlyse - en hemmelighed holdt fra ingen anden end dig
selv. Og det er dette, der har fastholdt dig adskilt fra verden og holdt
din broder/søster adskilt fra dig. Nu behøver du blot at lær, at I begge
er uskyldige eller skyldige. Den ene ting, der er umulig, er, at I
er forskellige fra hinanden; at de begge
er sande. Dette er den eneste hemmelighed endnu at lære. Og det
vil ikke være nogen hemmelighed, du er helbredt.
28.1
Miraklet gør ingenting. Alt hvad, det gør, er at ophæve.
Og dermed ophæver det forstyrrelsen af det, der er blevet gjort. Det
tilføjer ikke, men fjerner blot. Og det, det tager væk, er væk for længe
siden, men bliver holdt i erindringen og ser ud til at have
øjeblikkelige virkninger. Denne verden var forbi for længe siden. De
tanker, der lavede den, er ikke længere i sindet, der tænkte på dem og
elskede dem i et lille stykke tid. Miraklet viser kun, fortiden er væk,
og det, der i sandhed er væk, har ingen virkninger. At huske en årsag
kan kun producere illusioner om dens tilstedeværelse, ikke virkninger.
28.2
Alle virkningerne af skyld er her ikke mere. For skyld er forbi. I dens
afgang forsvandt dens konsekvenser uden årsag. Hvorfor ville du klamre
dig til den i erindringen, hvis du ikke begærede
dens virkninger? At huske er så selektiv som opfattelse, da det er dens
fortid. Det er opfattelsen af fortiden, som om den forekom nu og
stadig var der til at se. Hukommelse, ligesom opfattelse, er en
færdighed, fundet på af dig til at indtage pladsen af det, Gud gav i din
skabelsemanifestation. Og som alle de ting, du lavede, kan den blive
brugt til at tjene et andet formål og til at være middel til noget
andet. Den kan blive brugt til at helbrede og ikke til at såre, hvis du
ønsker det således.
28.3
Intet anvendt til helbredelse repræsenterer en indsats til at gøre noget
som helst overhovedet. Det er en anerkendelse af, at du ingen behov har,
der betyder, at noget må blive gjort. Det er en uselektiv erindring, der
ikke bliver brugt til at forstyrre sandhed. Alle ting, Helligånden kan
bruge til helbredelse, er blevet givet Hende uden det indhold og de
formål, som de er blevet lavet til. De er kun færdigheder uden en
anvendelse. De afventer deres
brug. De har ingen helligelse og intet mål.
28.4
Helligånden kan bestemt gøre brug af hukommelse, for Gud Selv er der.
Dog er dette ikke en erindring om tidligere begivenheder, men kun om en
nuværende tilstand. Du har så længe været vant til at tro, at erindring
kun rummer det, der er fortid, at det er svært for dig at indse, det er
en færdighed, der kan huske nu.
Begrænsningerne på at huske, som verden påtvinger den, er lige så enorme
som de, du lader verden påtvinge dig. Der er
ingen forbindelse af erindring til fortiden. Hvis du ville have den der,
så er den der. Men kun dit ønske
lavede forbindelsen, og kun du har holdt det til en del af tid, hvor
skyld stadigt ser ud til at blive hængende.
28.5
Helligåndens brug af hukommelse er helt adskilt fra tid. Hun søger ikke
at bruge den som et middel til at bevare fortiden, men snarere som en
måde at give slip i den på.
Erindring rummer det budskab, den modtager, og gør det, den bliver givet
at gøre. Den skriver ikke budskabet eller udpeger det, det er til.
Ligesom kroppen, er den formålsløs i sig selv. Og hvis den synes at
tjene til at værne om ældgammelt had og tilbyder dig billeder af
uretfærdigheder og sår, som du gemte, er dette det, du bad dens
budskaber om at være, og dette er det, den er. Forpligtet overfor dens
hvælvinger er historien om hele kroppens fortid skjult der. Alle de
mærkelige associationer, lavet for at holde fortiden i live, nutiden
død, bliver opbevaret indeni den, ventende på din ordre om, de bliver
bragt til dig og levet igen. Og således ser deres virkninger ud til at
blive forøget med tiden, der tog deres årsag bort.
28.6
Dog, tid er kun en anden fase af det, der ingenting gør. Den arbejder
hånd i hånd med alle de andre egenskaber, hvormed du søger at holde
sandheden om dig selv skjult. Tid tager hverken bort eller kan gendanne.
Og dog gør du mærkelig brug af den, som om fortiden havde forårsaget
nutiden, hvilket kun er en konsekvens, hvori ingen forandringer kan
blive gjort mulige, fordi dens årsag er borte. Dog må ændring have en
årsag, der vil vare, ellers varer den ikke ved. Ingen ændring kan blive
lavet i nuet, hvis dens årsag er fortid. Kun fortiden bliver holdt i
erindringen efterhånden, som du gør brug af den, og således er det en
måde at holde fortiden imod nuet på.
28.7
Husk ingenting, som du lærte
dig selv, for du blev dårligt undervist. Og hvem ville beholde en
meningsløs lektion i sit sind, når han/hun kan lære og kan bevare en
bedre? Når ældgamle minder om had dukker op, husk, at deres årsag er
væk. Og så kan du ikke forstå det, de er til. Lad ikke årsagen, som du
ville give dem nu være det, den var, der gjorde dem til det, de var
eller syntes at være. Vær glad for, at den er væk, for dette er det, du
ville blive benådet fra. Og se i stedet de nye virkninger af årsag
accepteret nu, med
konsekvenser her. De vil
overraske dig med deres yndighed. De ældgamle nye idéer, de bringer, vil
være de lykkelige konsekvenser af en årsag så ældgammel, at den langt
overgår den spændvidde af hukommelse, som din opfattelse ser.
28.8
Dette er Årsagen, Helligånden har husket for dig, når du ville glemme.
Den er ikke fortidig, fordi Hun ikke lod Den blive uerindret. Den har
aldrig ændret sig, fordi der aldrig var et tidspunkt, hvori Hun ikke
holdt Den sikkert i dit sind. Dens konsekvenser vil bestemt virke nye,
fordi du troede, at du ikke huskede deres Årsag. Dog var den aldrig
fraværende fra dit sind, for det var ikke din FadersModers Vilje, at
HanHun skulle være uerindret af Sin SønDatter.
28.9
Det, du husker, var aldrig.
Det kom fra årsagsløshed, som du forvekslede med årsag. Det kan kun
fortjene latter, når du lærer, du har husket konsekvenser, der var
årsagsløse og aldrig kunne
være virkninger. Miraklet minder dig om en Årsag for evigt
tilstedeværende, perfekt uberørt af tid og forstyrrelse - aldrig ændret
fra det, Den er. Og du er Dens
virkninger, så uforanderlig og så perfekt som Den Selv. Dens erindring
ligger ikke i fortiden og venter heller ikke på fremtiden. Den bliver
ikke åbenbaret i mirakler. De minder dig kun om, at Den ikke er borte.
Når du tilgiver Den for dine synder, vil Den ikke længere være
fornægtet.
28.10
Du, der har forsøgt at lægge en dom på din egen SkaberManifestor, kan
ikke forstå, det er ikke HamHende, der har lagt en dom på sin SønDatter.
Du ville fornægte HamHende HansHendes virkninger, dog er de aldrig
blevet fornægtet. Der var ingen tid, hvori HansHendes SønDatter kunne
blive fordømt for det, der var årsagsløst og imod HansHendes Vilje. Det,
din erindring ville bevidne, er kun frygten for Gud. HanHun har ikke
gjort den ting, du frygter. Lige så lidt har du. Og så er din uskyld
ikke blevet mistet. Du behøver ingen helbredelse for at blive helbredt.
I stilhed se i miraklet en lektion om at tillade, Årsag at have Sine egne
virkninger og intet gøre, der ville forstyrre.
28.11
Miraklet kommer stille ind i sindet, der stopper et øjeblik og er
stille. Det rækker blidt fra dén stille tid, og fra sindet det da
helbredte i stilhed til andre sind for at dele dets stilfærdighed. Og de
vil slutte sig til intet at gøre for at forhindre dets strålende
forlængelse tilbage ind i Sindet, Der forårsagede alle sind at være.
Født ud af deling, kan der ikke være nogen pause i tid til at forårsage
miraklet forsinkelse i at skynde sig til alle urolige sind og bringe dem
et øjeblik af stilhed, når erindringen om Gud vender tilbage til dem.
Deres egen erindring er stille nu, og det, der er kommet til at indtage
dens plads vil ikke blive fuldstændigt uerindret bagefter.
28.12
HanHun til Hvem tid bliver givet tilbyder tak for hvert stille øjeblik,
givet HamHende. For i det øjeblik bliver HansHendes erindring tilladt at
tilbyde alle dens skatte til Guds SønDatter til hvem, de er blevet
opbevaret. Hvor gladeligt tilbyder HanHun dem til den, til hvem HanHun
er blevet givet dem! Og hanshendes SkaberManifestor deler Sin tak, fordi
HanHun ikke ville blive berøvet sine virkninger. Øjeblikkets stilhed,
som HansHendes SønDatter accepterer, giver velkomst til evigheden og
HamHende og lader Dem komme ind, hvor De ville være. For i det øjeblik
gør Guds SønDatter intet, der ville gøre hamhende selv bange.
28.13
Hvor øjeblikkeligt erindringen af Gud opstår i det sind, der ingen frygt
har til at holde erindringen borte. Dets egen erindring er borte. Der er
ingen fortid til at holde dens skræmmende billede i vejen for glad
opvågning til nuværende fred. Evighedens trompeter giver genlyd gennem
hele stillheden, forstyrrer den dog ikke. Og det, der nu bliver husket,
er ikke frygt, men er snarere årsagen til, at frygt blev lavet til at
gøre uerindret og ophævet. Stillheden taler med blide lyde om kærlighed,
Guds SønDatter husker fra før, hanshendes egen erindring kom mellem
nutiden og fortiden for at lukke dem ude.
28.14
Nu er Guds SønDatter omsider bevidst om nuværende Årsag og Dens
godartede virkninger. Nu forstår han/hun, det, han/hun har lavet, er
årsagsløst og laver ingen virkninger overhovedet. Han/hun har intet
gjort. Og ved at se dette, forstår han/hun, at han/hun aldrig havde
behov for at gøre noget som helst og aldrig gjorde. HansHendes Årsag er dens virkninger. Der var aldrig en årsag ud over Den, der kunne
frembringe en anden fortid eller fremtid. Dens virkninger er
uforanderligt evige, hinsides frygt, og forbi syndens verden
fuldstændigt.
28.15
Hvad er blevet mistet ved at se det årsagsløse ikke? Og hvor er offer,
når erindringen om Gud er kommet for at indtage tabets sted? Hvilken
bedre måde at lukke den lille kløft mellem illusioner og virkelighed på
end ved at tillade erindringen om Gud at flyde over den og lave den til
en bro, et øjeblik vil være nok til at nå hinsides? For Gud har lukket
den med Sig Selv. HansHendes erindring er ikke forsvundet og har
efterladt en strandet SønDatter for evigt på en kyst, hvor han/hun kan
skimte en anden kyst, han/hun aldrig kan nå. Hans/hendes FaderModer vil,
at han/hun bliver løftet op og blidt båret over. HanHun har bygget
broen, og det er HamHende, der vil transportere sin SønDatter over den.
Frygt ikke for, at HanHun vil fejle i det, HanHun vil. Heller ikke, at
du bliver udelukket fra den Vilje, der er til dig.
28.16
Uden en årsag kan der ikke være nogen virkninger, og dog uden virkninger
er der ingen årsag. Årsagen til en årsag bliver lavet
af dens virkninger; FaderenModeren er er en fadermoder ved sin
SønDatter. Virkninger skabermanifesterer ikke deres årsag, men de
fastlægger dens årsag. SønnenDatteren giver således FaderModerskab til
sin SkaberManifestor og modtager den gave, som hanhun har givet
HamHende. Det er, fordi
hanhun er Guds SønDatter, at hanhun også må være en fadermoder, der
skabermanifesterer, som Gud skabtemanifesterede hamhende.
Skabelsensmanifestationens cirkel har ingen ende. Dens begyndelse og
dens slutning er den samme. Men i sig selv holder den hele
skabelsensmanifestationens univers uden begyndelse og uden en ende.
28.17
Fadermoderskab er skabelsemanifestation. Kærlighed må blive udstrakt. Renhed er
ikke indespærret. Det er den uskyldiges natur at være for evigt
uindespærret uden én barriere eller begrænsning. Således er renhed ikke
af kroppen. Den kan heller ikke blive fundet, hvor begrænsning er.
Kroppen kan blive helbredt af dens virkninger, der er lige så
ubegrænsede, som den selv er. Dog må al helbredelse blive til, fordi
sindet bliver anerkendt som ikke indeni kroppen, og dets uskyld er
ganske adskilt fra den, og hvor al helbredelse er. Så hvor er helbredelse? Kun hvor dens årsag
bliver givet dens virkninger. For sygdom er et meningsløst forsøg på at
give virkninger til årsagsløshed og få
den til at være en årsag.
28.18
Guds SønDatter forsøger altid i sygdom at gøre et forsøg på at gøre sig
selv sin årsag og ikke tillade sig selv at være sin FadersModers
SønDatter. På grund af dette umulige ønske tror han/hun ikke, at han/hun
er Kærligheds virkning og må være årsag på grund af det, han/hun er.
Helbredelsens årsag er den eneste Årsag til alting. Den har kun én
virkning. Og i denne erkendelse bliver årsagsløshed ingen virkninger
givet, og ingen bliver set. Et sind indeni en krop og en verden af
andre kroppe, hver enkelt med adskilte sind, er dine
"skabelsermanifestationer", du det "andet" sind, skabendemanifesterende
med virkninger ulig dig selv. Og som deres "fader/moder" må du være som
dem. Der er overhovedet intet som helst andet sket end, at du har lagt
dig til at sove og drømt en drøm, hvori du var en fremmed for dig selv
og ikke andet end en del af en andens drøm.
28.19
Miraklet vækker dig ikke, men viser dig kun, hvem drømmeren er.
Det underviser dig i, der er et valg af drømme, medens du stadigt sover,
afhængigt af formålet med din drømning. Ønsker du drømme om helbredelse
eller drømme om død? En drøm er som en erindring på den måde at forstå,
den viser det, du ønskede vist til dig. En tom lagerbygning med en åben dør rummer
alle dine stumper af erindringer og drømme. Dog, hvis du er drømmeren,
opfatter du i det mindste så meget - at du
har forårsaget drømmen og kan også acceptere en anden drøm. Men for
denne ændring i drømmens indhold, må det blive indset, at det er dig,
der drømte drømningen, som du ikke kan lide. Det er ikke andet end en
virkning, som du har
forårsaget, og du ville ikke være
årsag til denne virkning.
28.20
I drømme om mord og angreb er du offeret i en døende dræbt krop. Men i
tilgivende drømme bliver ingen bedt om at være offeret og den lidende.
Disse er de lykkelige drømme, miraklet bytter for dine egne. Det beder
dig ikke om at lave en anden - kun at du ser, du lavede den, du ville
bytte for denne. Denne verden er årsagsløs, ligesom enhver drøm er, som
nogen som helst har drømt indeni verden. Ingen planer er mulige, og
intet design eksisterer, der kunne blive fundet og forstået.
28.21
Hvad andet kunne blive forventet af en ting, der ingen årsag har? Dog,
hvis den ingen årsag har, har den intet formål. Du kunne måske forårsage
en drøm, men aldrig vil du give den virkelige virkninger. For det ville
ændre dens årsag, og det er dette, du ikke kan gøre. Drømmeren af en
drøm er ikke vågen, men ved ikke, han/hun sover. Han/hun ser illusioner
om sig selv som syg eller rask, deprimeret eller lykkelig, men uden en
stabil årsag med garanterede virkninger.
28.22
Miraklet fastslår, at du drømmer en drøm, og at dens indhold ikke er
sandt. Dette er et afgørende skridt i håndtering af illusioner. Ingen
er bange for dem, når han/hun opfatter, at han/hun fandt på dem. Frygten
blev holdt på plads, fordi
han/hun ikke så, at han/hun var forfatter til drømmen, og ikke en figur
i drømmen. Han/hun giver sig selv de konsekvenser, som han/hun drømmer,
han/hun gav sin broder/søster. Og det er ikke andet end dette, drømmen
har sammensat og har tilbudt ham/hende at vise ham/hende, at hans/hendes
ønsker er blevet udført. Således frygter han/hun sit
eget angreb, men ser det ved en andens hænder. Som offer lider
han/hun under dets virkninger, men ikke deres årsag. Han/hun forfattede
ikke sit eget angreb, og han/hun er uskyldig i det, han/hun forårsagede.
Miraklet gør intet andet end at vise ham/hende, at han/hun ikke har
gjort noget. Det, han/hun frygter, er årsag uden de konsekvenser, der
ville få det til at forårsage. Og således var det aldrig.
28.23
Adskillelsen begyndte med drømmen om, FaderenModeren blev berøvet Sine
virkninger og magtesløs over at fastholde dem, da HanHun ikke længere
var deres SkaberManifestor. I drømmen lavede drømmeren sig selv, men
det, han/hun lavede, har vendt sig imod ham/hende og påtaget sig rollen
som dets skabermanifestor, som drømmeren havde. Og ligesom han/hun
hadede sin skabermanifestor, således har figurerne i drømmen hadet
ham/hende. Hans/hendes krop er deres slave, som de misbruger, fordi de
motiver, han/hun har givet den, har de adopteret som deres egne. Og
hader den for den hævn, den ville tilbyde dem. Det er deres hævn mod
kroppen, der synes at bevise, at drømmeren ikke kunne være drømmens
frembringer. Virkning og årsag bliver først splittet og derefter vendt
om, så den virkning bliver en årsag; og årsagen virkningen.
28.24
Dette er adskillelsens endelige trin, med hvilket frelse, der fortsætter
med at gå den anden vej, begynder. Dette endelige trin er en virkning af det, der
er gået forud, der fremstår som en årsag. Miraklet er det første trin
til at give tilbage til årsag funktionen som årsag, ikke virkning. For
denne forvirring har frembragt drømmen, og så længe den varer, vil
opvågnen blive frygtet. Kaldet til at vågne vil heller ikke blive hørt,
fordi det synes at være kaldet til at frygt.
28.25
Ligesom hver lektion, som Helligånden anmoder dig om at lære, er
miraklet tydeligt. Det demonstrerer det, Hun ville have dig til at lære,
og viser dig, dets virkninger er det, du ønsker. I Hendes tilgivende drømme bliver virkningerne af dine
ophævet og hadede fjender opfattet som venner med barmhjertig hensigt.
Deres fjendtlighed bliver nu set som årsagsløs, fordi de ikke lavede
den. Og du kan acceptere rollen som den, der lavede deres had, fordi du
kan se, at det ikke har nogen virkning. Nu er du befriet fra så meget af
drømmen; verden er neutral, og de kroppe, der stadigt synes at bevæge
sig omkring som adskilte ting, behøver ikke at blive frygtet. Og så er
de ikke syge.
28.26
Miraklet giver årsagen til frygt tilbage til dig, der lavede den. Men
det viser også, at da det ingen virkning havde, er det ikke årsag, fordi
årsagens funktion er at have virkninger. Og hvor virkningerne er væk, er
der ingen årsag. Således bliver kroppen helbredt af mirakler, fordi de
viser, sindet lavede sygdom
og anvendte kroppen til at være offer eller virkning af det, det lavede.
Dog underviser halvdelen af lektionen ikke i det hele. Miraklet er
nytteløst, hvis du ikke lærer andet end, at kroppen kan blive helbredt,
for dette er ikke den lektion, det blev sendt for at undervise i.
Lektionen er, sindet var sygt, der troede, kroppen kunne være syg; at
projicere den skyld ud forårsagede ingenting og havde ingen virkninger.
28.27
Denne verden er fuld af mirakler. De står i skinnende stilhed ved siden
af enhver drøm om smerte og lidelse, om synd og skyld. De er drømmens
alternativ, valget til at være drømmeren snarere end fornægte den aktive
rolle med at finde på drømmen. Det er de glade virkninger af at tage
konsekvensen af sygdom tilbage til dens årsag. Kroppen bliver
frigjort, fordi sindet anerkender, "Dette bliver ikke gjort imod mig,
men jeg gør dette." Og
således bliver sindet frit til at foretage et andet valg i stedet.
Begyndende her fra, vil frelse fortsætte med at ændre forløbet af hvert
trin i nedstigningen til adskillelse, indtil alle trinene er blevet
opsporet, stigen er borte, og hele drømmen om verden er ophævet.
28.28
Det, der venter i perfekt sikkerhed hinsides frelse er ikke vores
anliggende. For du er knapt begyndt at tillade dine første usikre skridt
at blive ledt op ad stigen, adskillelse førte dig nedad. Miraklet alene
er dit anliggende i øjeblikket. Her er hvor, vi må begynde. Og efter at
være begyndt, vil vejen blive gjort rolig og enkel i opstigningen til at
vågne og afslutningen af drømmen. Når du accepterer et mirakel,
tilføjer du ikke din frygtdrøm til én, der allerede er ved at blive
drømt. Uden støtte vil drømmen blegne bort uden virkninger. For det er din støtte, der styrker den.
28.29
Intet sind er sygt, før et andet sind er indforstået med, at de er
adskilte. Og således er det deres fælles beslutning at være syge. Hvis du tilbageholder enighed og
accepterer den rolle, du
spiller i at gøre sygdom virkelig, kan det andet sind ikke projicere sin
skyld uden din hjælp til at lade det blive opfattet som separat og
adskilt fra dig. Således bliver kroppen ikke opfattet som syg af begge
jeres sind fra adskilte synspunkter. At forene sig med en
broders/søsters sind forhindrer årsagen til sygdom og opfattede virkninger. Helbredelse er
virkningerne af sind, der slutter sig sammen, da sygdom kommer fra
sind, der adskiller sig.
28.30
Miraklet gør intet nøjagtigt, fordi
sindene er sluttet sammen og ikke kan adskille. Dog i drømningen er
dette blevet vendt om, og adskilte sind bliver set som kroppe, der er
adskilte, og som ikke kan slutte sig sammen. Tillad ikke din
broder/søster at være syg, for hvis han/hun er, har du overladt
ham/hende til hans/hendes egen drøm ved at dele den med ham/hende.
Han/hun har ikke set sygdomsårsagen, hvor den er, og du har overset
kløften mellem jer, hvor sygdommen er blevet avlet. Således er I sluttet
sammen i sygdom for at bevare den lille kløft uhelbredt, hvor
sygdom omhyggeligt bliver holdt beskyttet, værdsat og opretholdt af fast
overbevisning for, at Gud ikke skulle komme og bygge bro over den lille
kløft, der fører til HamHende. Bekæmp ikke HansHendes komme med
illusioner, for det er HansHendes komme, som du ønsker over alt andet,
der ser ud til at glinse i drømmen.
28.31
Slutning på drømning er slutningen på frygt, og kærlighed var aldrig i
drømmenes verden. Kløften er lille. Dog rummer den pestilensens frø og enhver form for sygdom,
fordi den er et ønske om at holde adskilt og ikke sammenslutte. Og
således ser den ud til at give en årsag til sygdom, der ikke er dens årsag. Formålet
med kløften er den eneste årsag, som sygdom har. For den blev
skabtmanifesteret for at holde dig adskilt i en krop, som du ser som om,
den var årsagen til smerter.
28.32
Årsagen til smerte er adskillelse, ikke kroppen, som kun er dens
virkning. Dog er adskillelse kun et tomt rum, omsluttende intet, gørende
intet og så uvæsentlig som den tomme plads mellem krusningerne, som et
skib har lavet ved at passere forbi. Og dækket lige så hurtigt
efterhånden, som vand strømmer ind for at lukke kløften efterhånden, som
bølgerne i sammenslutningen dækker den. Hvor er kløften mellem bølgerne,
når de har sluttet sig sammen og tildækket det rum, der syntes at holde
dem adskilte et lille stykke tid? Hvor er grundene til sygdom, når
sindene har sluttet sig sammen for at lukke den lille kløft mellem dem,
hvor sygdommenes frø syntes at vokse?
28.33
Gud bygger broen, men kun i det rum, der er efterladt rent og ledigt af
miraklet. Sygdomsfrøene og skyldens skam kan HanHun ikke slå bro over,
for HanHun kan ikke ødelægge den fremmede vilje, som HanHun ikke skabte.
Lad dens virkninger være væk, og grib dem ikke med ivrige hænder for at
beholde dem for dig selv. Miraklet vil børste dem alle til side og
således lave plads til HamHende, Der vil at komme og bygge bro til
HansHendes SønsDatters tilbagevenden til HamHende Selv.
28.34
Tæl derefter sølv miraklerne og de gyldne drømme om lykke som alle de
skatte, du ville opbevare i verdens skattekammer. Døren er åben, ikke
for tyve, men for dine sultende brødre/søstre, der forvekslede skinnet
fra en rullesten med guld, og som opbevarede en bunke sne, der skinnede
som sølv. De har intet tilbage bag den åbne dør. Hvad er verden andet
end en lille kløft, opfattet som rivende evigheden fra hinanden og
brydende den op i dage og måneder og år? Og hvad er du, der lever indeni
verden, andet end et billede af Guds SønDatter i knuste stykker, hver
enkelt skjult indeni en adskilt og usikker lille smule ler?
28.35
Vær ikke bange, men lad din verden blive oplyst af mirakler. Og hvor
kløften blev set at stå mellem jer, slut dig til din broder/søster der.
Og sygdom vil blive set uden en årsag. Drømmen om helbredelse i tilgivelse ligger og viser
dig blidt, at du aldrig syndede. Miraklet ville intet bevis efterlade om
skyld til at bringe dig vidne på det, der aldrig var. Og i dit
skatkammer vil det lave en plads til velkomst af din FaderModer og dit
Selv. Døren er åben, så alle de kan komme, der ikke længere ville sulte
og ville nyde overflodens festmåltid, sat foran dem der. Og de ville
mødes med dine inviterede Gæster, miraklet har bedt om at komme til dig.
28.36
Dette er et festmåltid bestemt ulig dem, verdens drømning har vist. For
her, jo mere, at nogen som helst modtager, jo mere er tilbage til alle
resten at dele. Gæsterne har bragt ubegrænsede forsyninger med Sig. Og
ingen bliver berøvet eller kan berøve. Her er et festmåltid
FaderenModeren lægger sig foran sin SønDatter og deler det ligeligt med
hamhende. Og i Deres deling kan der ikke være
nogen kløft, hvori overflod formindskes og bliver mager. Her kan de
magre år komme ind ikke, for tid venter ikke på dette festmåltid, der
ingen ende har. For Kærlighed har dækket Sit bord i rummet, der syntes
at holde dine Gæster adskilt fra dig.
28.37
At acceptere Soningen for dig selv betyder ikke at give støtte til en
eller andens drøm om sygdom og om død. Det betyder, at du ikke deler
hans/hendes ønske om at adskille og lade ham/hende vende illusioner mod
sig selv. Du ønsker heller ikke, at de i stedet bliver vendt mod dig.
Således har de ingen
virkninger. Og du er fri af drømme om smerte, fordi du lader ham/hende
være det. Medmindre du hjælper ham/hende, vil du lide smerter sammen med
ham/hende, fordi dét er dit ønske. Og du bliver en figur i hans/hendes
drøm om smerte, ligesom han/hun i din. Således bliver I begge illusioner
og uden identitet. I could blive hvem som helst eller hvad som helst
afhængigt af, hvis onde drøm I deler. Du kan bare være sikker på én ting
- at du er ond, for du har del i drømme om frygt.
28.38
Der er en måde at finde sikkerhed på lige her
og nu. Afslå at være en del af skræmmende drømme, uanset hvilken form
de antager, for du vil miste identitet i dem. Du finder dig selv ved ikke at acceptere dem som forårsagende dig og
givende dig virkninger. Du står adskilt fra dem, men ikke adskilt fra
ham/hende, der drømmer dem. Således adskiller du drømmeren fra drømmen
og tilslutter dig den ene, men giver slip
i den anden. Drømmen er ikke andet end en illusion i sindet. Og med
sindet ville I forene jer,
men aldrig med drømmen. Det
er drømmen, du frygter, og ikke
sindet. Du ser dem som de samme, fordi du tror, at du
ikke er andet end en drøm. Og det, der er virkeligt, og det, der ikke er
andet end en illusion i dig selv, ved du ikke og kan ikke skelne fra
hinanden.
28.39
Ligesom dig tænker din broder/søster, han/hun er en drøm. Tag ikke del i
hans/hendes illusion af ham/hende selv, for din identitet afhænger af
hans/hendes virkelighed. Tænk snarere på ham/hende som et sind, hvori
illusioner stadigt varer ved, men som et sind, der er broder/søster til
dig. Han/hun er ikke broder/søster lavet af det, han/hun drømmer, ej
heller er hans/hendes krop, "helten/heltinden" i drømmen, din
broder/søster. Det er hans/hendes virkelighed,
der er din broder/søster, ligesom din er for ham/hende. Dit sind og
hans/hendes er sluttet sammen i broderskabet/søsterskabet. Hans/hendes
krop og hans/hendes drømme ser kun ud til at lave en lille kløft, hvor
dit er forbundet med hans/hendes.
28.40
Og dog, mellem jeres sind er der ingen kløft. At slutte sig til
hans/hendes drømme er således at møde ham/hende ikke, fordi hans/hendes
drøm ville adskille sig fra dig. Derfor, frigør ham/hende blot med din
påstand om broderskab/søsterskab og ikke med drømme om frygt. Lad
ham/hende anerkende, hvem han/hun er ved ikke at støtte hans/hendes
illusioner med din tro, for hvis du gør, vil du have tro på dine.
Med tro på dine, vil han/hun ikke blive sat fri, og du bliver holdt trælbundet til hans/hendes drøm. Og drømme om frygt
vil hjemsøge den lille kløft, beboet af intet andet end illusioner,
som I har støttet i hinandens sind.
28.41
Vær sikker på, at hvis du gør din del, vil han/hun gøre sin, for han/hun
vil slutte sig til dig, hvor du står. Kald ikke på ham/hende for at møde
dig i kløften mellem jer, eller du må tro, at det er din virkelighed
såvel som hans/hendes. Du kan
ikke gøre hans/hendes del, men dette gør
du, når du bliver en passiv figur i hans/hendes drøm i stedet for en
drømmer af dine egne. Identitet i drømme er meningsløs, fordi drømmeren
og drømmen er ét. Den, der deler
en drøm, må være den drøm,
han/hun deler, fordi en årsag bliver produceret ved at dele.
28.42
Du deler forvirring, og du er
forvirret, for i kløften eksisterer intet stabilt selv. Det, der er det
samme, synes forskelligt, fordi det, der er det samme, fremtræder som at
være uligt. Hans/hendes drømme er dine, fordi du lader
dem være det. Men hvis du tog dine egne bort, ville han/hun være fri af
dem og ligeså af sine egne. Dine drømme er vidner til hans/hendes, og
hans/hendes bevidner sandheden af dine. Dog, hvis du ser, der er
ingen sandhed i dine, vil hans/hendes drømme [forsvinde foran
hans/hendes øjne], og han/hun vil forstå det, der lavede
drømmen.
28.43
Helligånden er i begge jeres sind, og Hun er Èn, fordi der er ingen kløft, der
adskiller Hendes Énhed fra Den selv. Kløften mellem jeres kroppe betyder
ikke noget, for det, der er sluttet sammen i Hende, er altid ét. Ingen er syge, hvis en eller anden anden accepterer sin
forening med ham/hende. Hans/hendes ønske om at være et sygt og adskilt
sind kan ikke bestå uden et vidne eller en årsag. Og begge
er borte, hvis en eller anden vil at blive forenet med ham/hende.
Han/hun har drømme om, at han/hun var adskilt fra sin broder/søster,
der, ved at dele ikke hans/hendes drøm, har efterladt rummet mellem dem
ledigt. Og FaderenModeren kommer for at slutte sig til Sin SønDatter,
Helligånden tilsluttede sig.
28.44
Helligåndens funktion er at tage det ituslåede billede af Guds SønDatter
og putte brikkerne på plads igen. Dette hellige billede, fuldstændigt
helbredt, holder Hun frem til ethvert adskilt stykke, der tænker, det er
et billede i sig selv. Til hver enkelt tilbyder han/hun sin identitet,
som hele billedet repræsenterer, i stedet for bare et lille brudt
stykke, som han/hun insisterede på var ham/hende selv. Og når han/hun
ser dette billede, vil han/hun anerkende sig selv. Hvis du deler ikke
din broders/søsters onde drøm, er
dette billedet, som miraklet vil anbringe indeni den lille kløft,
efterladt rent fra alle sygdommens og syndens frø. Og her vil
FaderenModeren modtage Sin SønDatter, fordi HansHendes SønDatter var
nådig overfor sig selv.
28.45
Jeg takker Jer, FaderModer, vel vidende I vil komme og lukke hver lille
kløft, der ligger mellem de ituslåede stykker af din hellige SønDatter.
Jeres hellighed, komplet og perfekt, ligger i ethver af dem. Og de er
sluttet sammen, fordi det, der er i ét, er i dem alle. Hvor hellig er
det mindste sandskorn, når det bliver anerkendt som værende del af det
fuldstændiggjorte billede af Guds SønDatter! De former, de brudte
stykker synes at have, betyder intet. For helheden er i hver enkelt. Og
ethvert aspekt af Guds SønDatter er nøjagtigt det samme som enhver anden
del.
28.46
Slut dig ikke til din broders/søsters drømme, men slut dig til ham/hende,
og hvor du slutter dig til HansHendes SønDatter, er FaderenModeren. Hvem
søger erstatninger, når han/hun opfatter, han/hun ikke har mistet noget?
Hvem ville ønske at have
sygdommenes "fordele", når han/hun har modtaget den enkle lykke ved
sundhed? Det, Gud har givet, kan ikke være
et tab, og det, der ikke er af HamHende, har ingen virkninger. Hvad
ville du så opleve indeni kløften? Sygdommenes frø kommer fra
overbevisningen om, at der er glæde
i adskillelse, og at opgive den ville være et offer.
Men mirakler er resultatet, når du ikke insisterer på at se det i
kløften, der ikke er der. Din villighed til at give slip
i illusioner er alt, hvad Guds SønsDatters Helbreder har brug for. Hun
vil anbringe helbredelsens mirakel, hvor sygdommenes frø var. Og der vil
intet tab være, men kun gevinst.
28.47
Hvad er en fornemmelse af sygdom andet end en fornemmelse af
begrænsning? Af en splitten af og adskillelse fra? En
kløft opfattet mellem jer selv og det, der bliver opfattet som sundhed?
Det gode bliver set udenfor; det onde inde. Og således adskiller sygdom
os selv fra det gode og holder det onde inde. Gud er alternativet
til drømme om frygt. Den, der tager del i dem, kan aldrig tage del
i HamHende. Men de, der trækker deres sind tilbage fra at dele dem, deler
HamHende. Der er intet andet valg. Medmindre du deler det, kan intet
eksistere. Og du eksisterer, fordi Gud delte Sin vilje med dig, så HansHendes
skabelsemanifestation kunne skabemanifestere.
28.48
Det er delingen af de onde
drømme om had og ondskab, bitterhed og død, om synd og lidelse og smerte
og tab, der gør dem virkelige. Udelt bliver de opfattet som meningsløse.
Frygten er væk fra dem, fordi du ikke gav dem din støtte. Hvor frygt er
væk, der må kærlighed komme,
fordi der er kun disse
alternativer. Hvor den ene dukker op, forsvinder den anden. Og den, du
deler, bliver den eneste, du har. Du har den, som du accepterer, fordi
det er den eneste, du ønsker at have. Du deler ingen onde drømme, hvis du tilgiver
drømmeren og opfatter, at han/hun ikke er den drøm, han/hun lavede. Og
så kan han/hun ikke være en del af dine, hvorfra I begge
er fri. Tilgivelse adskiller drømmeren fra den onde drøm og sætter
ham/hende således fri.
28.49
Husk, hvis du deler en ond drøm, vil du tro, du er
den drøm, du deler. Og af frygt for den, vil du ikke ønske
at kende din egen Identitet, fordi du tænker, at den
er skræmmende. Og du vil
fornægte dit Selv og vandre på en fremmed jord, som din SkaberManifestor
ikke lavede, og hvor du synes at være noget, du ikke er. Du vil
føre krig mod dit Selv, der synes at være din fjende, og vil angribe din broder/søster som en del af det, du hader. Der er
intet kompromis. Du er dit Selv eller en illusion. Hvad kan der være
mellem illusion og sandheden? I en middelgrund, hvor du kan være en
ting, der ikke er, må du være en drøm, og kan ikke være sandheden.
28.50
Du har undfanget en lille kløft mellem illusioner og sandheden til at
være det sted, hvor al din sikkerhed ligger, og hvor dit Selv er trygt
skjult af det, du har lavet. Her er en verden fastlagt, der er syg, og
dette er den verden kroppens øjne opfatter. Her er de lyde, den hører -
de stemmer, som dens ører blev lavet til at høre. Dog, syn og lyde,
kroppen kan opfatte, er meningsløse. Den kan hverken se eller høre. Den
ved ikke, hvad det er at se,
hvad at lytte er til. Den er
lige så lidt i stand til at opfatte, som den kan dømme eller forstå
eller vide. Dens øjne er blinde; dens ører er døve. Den kan ikke tænke,
og så kan den ikke have virkninger.
28.51
Hvad er der, Gud skabtemanifesterede, til at være syg? Og hvad kan det,
HanHun ikke skabtemanifesterede, være? Lad ikke dine øjne beskue en
drøm, dine ører bære vidnesbyrd om illusion. De blev lavet til at se på
en verden, der ikke er der, for at høre de stemmer, der ikke kan lave
nogen lyd. Dog er der andre lyde og andre syn, der kan blive set og hørt og forstået. For øjne og ører er sanseløse
sanser, og det, de ser og hører, rapporterer de kun. Det er ikke dem,
der hører og ser, men dig,
der sammensætter ethvert forrevet stykke, hver enkelt sanseløs stump og
stykke af bevis og laver et vidne til den verden, du ønsker. Lad ikke
kroppens ører og øjne opfatte disse utallige fragmenter, set indeni den
kløft, som du forestillede dig, og lad dem overtale deres fremstiller
til, hans/hendes forestillinger er virkelige.
28.52
Skabelsemanifestation beviser virkelighed, fordi den deler den funktion,
alle skabelsemanifestation deler. Den er ikke lavet af små stumper af
glas, et stykke træ, en tråd eller to måske, alt sammen sammensat for at
bevidne dens sandhed. Virkeligheden er ikke afhængig af dette. Der er
ingen kløft, der adskiller sandheden fra drømme og fra illusioner.
Sandhed har ikke efterladt nogen plads til dem noget som helst sted
eller tidspunkt. For den fylder ethvert sted og hver gang og gør dem
fuldstændigt udelelige.
28.53
I, der tror, der er en lille kløft mellem jer, forstår ikke, at det er her, at I
bliver holdt som fanger i en verden, opfattet som eksisterende her. Den
verden, I ser, eksisterer ikke, fordi det sted, hvor I opfatter den, er
ikke virkeligt. Kløften er omhyggeligt skjult i tåge, og tågede billeder
rejser sig for at dække den med vage, usikre former og skiftende former,
for evigt uvæsentlige og usikre. Dog, i kløften er der ingenting.
Og der er ingen ærefrygtindgydende hemmeligheder og ingen mørklagte
grave, hvor rædsel stiger op fra dødens knogler. Se på den lille kløft,
og du beskuer syndens uskyld og tomhed, som du vil se indeni dig selv,
når du har mistet frygten for at anerkende
kærlighed.
28.54
Den, der straffer kroppen, er sindssyg. For her bliver den lille kløft
set, og alligevel er den her ikke. Den har heller ikke dømt sig selv og
gjort sig til at være det, den ikke er. Den forsøger ikke at gøre smerte
til glæde og at søge efter varig nydelse i støvet. Den fortæller dig
ikke, hvad dens formål er, og kan ikke forstå, hvad den er til. Den gør
ikke til offer, fordi den ikke har nogen vilje, ingen præferencer og
ingen tvivl. Den undrer sig ikke over, hvad den er. Og den behøver
derfor ikke at konkurrere. Den kan
blive gjort til offer, men kan
ikke føle sig selv som offer. Den accepterer ingen rolle, men gør
det, den bliver fortalt, uden angreb.
28.55
Det er i sandhed et meningsløst synspunkt at holde ansvarlig for syn en
ting, der ikke kan se, og bebrejde den for de lyde, du ikke kan lide,
selvom den ikke kan høre. Den lider ikke under den straf, du giver,
fordi den ingen følelse har. Den opfører sig på måder, du ønsker, men
foretager aldrig valget. Den bliver ikke født og dør ikke. Den kan kun
følge formålsløst på den sti, hvor den er blevet sat. Og hvis den sti
bliver ændret, vandrer den lige så let en anden vej. Den tager ikke
parti og dømmer ikke den vej, den rejser. Den opfatter ingen kløft,
fordi den ikke hader. Den kan blive brugt
til had, men den kan ikke blive lavet hadefuld derved.
28.56
Den ting, du hader og frygter og afskyr og ønsker,
kender kroppen ikke. Du sender den frem for at søge adskillelse og at
være en adskilt ting. Og så
hader du den, ikke for det, den er, men for de anvendelser, du har gjort
af den. Du skrumper fra det, den ser, og det, den hører, og hader dens
skrøbelighed og lidenhed. Og du foragter dens handlinger, men ikke dine
egne. Den ser og handler for dig. Den hører din
stemme. Og den er skrøbelig og lille efter dit
ønske. Den synes at straffe dig og fortjener således dit had for de
begrænsninger, den bringer dig. Dog har du gjort den til et symbol for
de begrænsninger, som du ønsker, dit sind
skal have og se og beholde.
28.57
Kroppen repræsenterer kløften
mellem den lille smule af sind, du kalder dit egen, og al resten af det,
der virkelig er dit. Du hader
det, dog tænker du, det er
dit selv, og at uden det ville dit selv være fortabt. Dette er det
hemmelige løfte, som du har aflagt sammen med enhver broder/søster, der
ville vandre adskilt. Dette er den hemmelige ed, du aflægger igen, når
som helst du opfatter dig selv angrebet. Ingen kan lide, hvis han/hun
ikke ser sig angrebet og tabende af angreb. Uerklæret og uhørt i bevidsthed er enhver sygdom.
Dog er den et løfte til en anden om at blive såret af ham/hende og at
angribe ham/hende til gengæld.
28.58
Sygdomme er vrede handlet ud på kroppen, så at den
vil lide smerter. Den er den åbenlyse virkning af det, der blev lavet i
hemmelighed, i overensstemmelse med en andens hemmelige ønske om at være
adskilt fra dig, ligesom du ville være adskilt fra ham/hende. Medmindre
I begge er enige om, at det
er jeres ønske, kan det ingen virkninger have. Hvem som helst, der
siger: "Der er ingen kløft
mellem mit sind og dit" har holdt Guds løfte, ikke hans/hendes lille
bitte ed om at være for evigt trofast indtil død. Og ved hans/hendes
helbredelse bliver hans/hendes broder/søster helbredt.
28.59
Lad dette være din aftale med hver enkelt - at du er et med ham/hende og
ikke adskilt. Og han/hun vil holde løftet, som du laver sammen med
ham/hende, fordi det er det, han/hun har lavet til Gud, som Gud har
lavet til ham/hende. Gud holder Sine løfter; HansHendes SønDatter holder
sine. I hanshendes skabelsemanifestation sagde hanshendes FaderModer, "I
er elsket af Os og Os af jer for evigt. Vær I perfekte som Os Selv, for
I kan aldrig være adskilte fra Os." HansHendes SønDatter husker ikke, at
hanhun svarede ”Jeg vil”, skønt hanhun blev født i det løfte. Dog minder
Gud hamhende om det, hver gang hanhun ikke deler et løfte om at være
syg, men lader sit sind blive helbredt og forenet. Hanshendes hemmelige
løfter er magtesløse foran Guds Vilje, Hvis løfter hanhun deler. Og det,
hanhun erstatter, er ikke hanshendes vilje, der har lavet et løfte af
sig selv til Gud.
28.60
Gud beder om intet, og HansHendes SønDatter, ligesom HamHende, behøver
bede om intet. For der er ingen mangler i hamhende. Et tomt rum, en
lille kløft, ville være en mangel. Og det er kun der, han/hun kunne
ønske sig noget, han/hun ikke har. Et rum, hvor Gud ikke er, en kløft
mellem FaderenModeren og SønnenDatteren er ikke Viljen af nogen af dem,
der har lovet at være én. Guds løfte er et løfte til HamHende Selv,
og der er ingen, der kunne være usand overfor det, HanHun vil som del af
det, HanHun er. Løftet om, at
der ikke er nogen kløft mellem HamHende Selv og det, HanHun er, kan ikke
være falsk. Hvilken vilje kan komme mellem det, der må
være et, og i Hvis helhed der ingen kløft kan være?
28.61
Det smukke forhold, du har med alle dine brødre/søstre, er en del af
dig, fordi det er en del af Gud Selv. Er du ikke syg, hvis du nægter dig
selv din helhed og dit helbred, Kilden til hjælp, Kaldet til helbredelse
og Kaldet til at helbrede? Din frelser/frelserinde venter på
helbredelse, og verden venter sammen med ham/hende. Du er heller ikke
adskilt fra den. For helbredelse vil være én eller overhovedet ikke, da
dens enhed er, hvor helbredelsen ligger. Hvad kunne være korrektionen
for adskillelse, andet end dens modsætning? Der er ingen middelgrund i
noget som helst aspekt af frelse. Du accepterer den fuldstændigt eller
accepterer den ikke. Det, der er uadskilt, må blive tilsluttet. Og det,
der er sluttet sammen, kan ikke være adskilt.
28.62
Enten er der en kløft mellem dig og din broder/søster, eller I er
som én. Der er intet ind imellem, intet andet valg og ingen loylitet at
splitte mellem de to. En splittet loyalitet er ikke andet end troløshed
overfor begge og får dig kun til i at snurre rundt og gribe usikkert
efter et hvilket som helst halmstrå, der synes at holde et løfte om
lettelse. Dog, hvem kan bygge sit hjem på et halmstrå og regne med det
som ly mod vinden? Kroppen kan blive gjort til et hjem som dette, fordi
den mangler fundament i sandheden. Og dog, fordi den gør, kan den ses som ikke
dit hjem, men blot som en hjælp til at hjælpe dig med at nå det hjem,
hvor Gud bor.
28.63
Med dette som formål er
kroppen helbredt. Den bliver ikke brugt til at vidne om adskillelsens og
sygdommens drøm. Den bliver heller ikke tomt beskyldt for det, den ikke
gjorde. Den tjener til at hjælpe helbredelsen af Guds SønDatter, og
til dette formål kan den ikke
være syg. Den vil ikke slutte
sig til et formål ikke dit eget, og du har valgt,
at den ikke skal være syg. Alle mirakler er baseret på dette valg og
givet dig det øjeblik, det er foretaget. Ingen former for sygdomme er
immune, fordi valget ikke kan træffes med hensyn til form. Valget af
sygdom synes at være en form,
dog er det ét, som er det modsatte. Og du
er syg eller rask i overensstemmelse hermed.
28.64
Men aldrig dig alene. Denne verden er ikke andet end drømmen om, at du
kan være alene og tænke uden
at påvirke dem, der er adskilt fra dig. At være alene må betyde, at du
er adskilt, og hvis du er, kan du ikke andet end at være syg. Dette synes at bevise, at du må være adskilt. Dog
alt, det betyder, er, at du prøvede at holde et løfte om at være tro mod
troløshed. Dog, trosløshed er
sygdom. Det er som huset, bygget på halmstrå. Det ser ud til at være
ganske solidt og tungt i sig selv. Dog kan dets stabilitet ikke blive
bedømt adskilt fra dets fundament. Hvis det hviler på halmstrå, er der
ikke behov for at spærre døren og låse vinduerne og gøre boltene fast.
Vinden vil vælter det, og
regn vil kommer og bringe
det ind i glemslen.
28.65
Hvilken mening er der i at søge at være tryg i det, der blev lavet
til fare og frygt? Hvorfor belaste det med yderligere låse og lænker og
tunge ankre, når dets svaghed ikke ligger i det selv, men i
skrøbeligheden af den lille kløft af intethed, hvorpå det står? Hvad kan
være trygt, der hviler på en skygge? Ville du bygge dit hjem på det, der
vil falde sammen under en fjers vægt?
28.66
Dit hjem er bygget på din broders/søsters sundhed, på hans/hendes lykke,
hans/hendes syndfrihed og alting, hans/hendes FaderModer lovede
ham/hende. Intet hemmeligt løfte, du har lavet i stedet, har rystet
hans/hendes hjems Grundlag. Vindene vil blæse på det, og regnen vil slå
imod det, men med ingen virkning. Verden vil vaske væk, og dog vil dette
hus stå for evigt, for dets styrke ligger ikke i det selv alene. Det er
en ark af sikkerhed, der hviler på Guds løfte om, at HansHendes
SønDatter er for evigt i sikkerhed i HamHende Selv. Hvilken kløft kan
lægge sig mellem trygheden i dette ly og dets Kilde? Herfra kan kroppen
blive set som det, den er og hverken mindre eller mere værdifuld end det
omfang, den kan bruges til at befri Guds SønDatter til hanshendes hjem.
Og med dette hellige formål er den gjort til et hjem for hellighed en
lille stund, fordi den deler din FadersModers Vilje med dig.
29.1
Der er ingen tid, intet sted, ingen tilstand, hvor Gud er fraværende.
Der er intet at frygte. Der er ingen måde, hvorpå en kløft kunne blive
opfattet i den helhed, der er HansHendes. Det kompromis, den mindste og
allermindste kløft ville repræsentere i HansHendes evige kærlighed, er
ganske umulig. For den ville betyde, HansHendes kærlighed kunne huse en
antydning af had; HansHendes blidhed til tider vende sig til angreb; og
HansHendes evige tålmodighed undertiden fejle. Alt dette er du
overbevist om, når du opfatter en kløft mellem din broder/søster og dig
selv. Hvordan kunne du så stole på HamHende? For HanHun må være
bedragerisk i Sin kærlighed. Så vær på vagt; lad HamHende ikke komme for
tæt på og efterlad en kløft mellem dig og HansHendes kærlighed,
hvorigennem du kan undslippe, hvis der er behov for at flygte for dig.
29.2
Her er frygten for Gud set mest tydelig. For kærlighed er
forræderisk for dem, der frygter, eftersom frygt og had aldrig kan være
adskilte. Ingen der hader er andet end bange for kærlighed og derfor må
han/hun være bange for Gud. Sikkert det er, at han/hun ikke ved, hvad
kærlighed betyder. Han frygter at elske og elsker at hader, og derfor
tænker han/hun, at kærlighed er skræmmende - had er kærlighed. Dette er
den konsekvens, den lille kløft må bringe for dem, der værner om den og
tænker, at den er deres frelse og deres håb.
29.3
Frygt for Gud! Den største forhindring, som fred må flyde over, er endnu
ikke borte. Resten er forbi, men denne er stadigt tilbage til at blokere
din sti og få vejen til lys til at synes mørk og skræmmende, farlig og
dyster. Du havde besluttet, at din broder/søster er din fjende. Somme
tider en ven/veninde måske forudsat, at jeres adskilte interesser gjorde
jeres venskab muligt i et stykke tid. Men ikke uden en kløft mellem jer,
så han/hun ikke forvandler sig til en fjende igen. [Lad ham/hende komme
tæt på dig, og du sprang tilbage; Da du nærmede dig, trak han/hun sig
øjeblikkeligt tilbage.] Et forsigtigt venskab, begrænset i omfang og
omhyggeligt afgrænset i mængde, blev den traktat, du havde lavet med
ham/hende. I delte en kvalificeret indirekte forståelse, hvori en
klausul om adskillelse var et punkt, som I begge var enige om at beholde
intakt. Og overtrædelse af dette blev tænkt på som at være et
traktatbrud, der ikke skulle være tilladt.
29.4
Kløften mellem jer er ikke et rum mellem to adskilte kroppe. Dette synes
kun at adskille jeres separate sind. Den er symbolet på et løfte lavet
om at mødes, når I foretrækker det, og skilles ad indtil I begge vælger
at mødes igen. Og så synes jeres kroppe at komme i kontakt og markere et
mødested at tilslutte jer. Men det er altid muligt at gå jeres adskilte
veje. Betinget af "retten" til at skilles, vil I gå med til at mødes fra
tid til anden og holde jer adskilt i intervaller af adskillelse, der
beskytter jer mod kærlighedens "offer". Kroppen frelser jer, for den
slipper væk fra total ofring og giver jer tid til igen at opbygge jeres
adskilte selv, som I er overbevist om formindskes efterhånden, som I
mødes.
29.5
Kroppen kunne ikke adskille
jeres sind, medmindre du ville have den til at være en årsag til
adskillelse og afstand set mellem jer. Således udstyrer du den med en
magt, der ikke ligger i den selv. Og heri ligger dens magt over dig. For nu tror du, at den afgør, hvornår I mødes og begrænser
jeres evne til at være i fællesskab med hinandens sind. Og nu fortæller
den dig, hvor du skal gå hen, og hvordan du skal gå derhen, hvad der er
muligt for dig at påtage dig, og hvad du ikke kan gøre. Den dikterer,
hvad dens helbred kan tolerere, og hvad der vil trætte den og gøre den
syg. Og dens "iboende" svagheder opsætter begrænsningerne for, hvad I
ville gøre, og holder jeres formål begrænset og svagt.
29.6
Kroppen vil tilpasse sig
dette, hvis du ville have den således. Den vil kun tillade begrænset
svælgen i "kærlighed" med mellemrum af had ind imellem. Og den vil tage
kommandoen over, hvornår ”elske”, og hvornår synke mere sikkert ind i
frygt. Den vil være syg, fordi du ikke ved, hvad det at elske betyder.
Og således må du misbruge
hver enkelt omstændighed og alle og enhver, du møder og se i dem et
formål ikke dit eget.
29.7
Det er ikke kærlighed, der beder om et offer. Men frygt kræver
kærlighedens ofring, for i kærligheds nærvær kan frygt ikke opholde sig.
For at opretholde had må
kærlighed blive frygtet og kun undertiden være til stede, undertiden
borte. Således bliver kærlighed set som forræderisk, fordi den synes at
komme og gå usikkert og ingen stabilitet tilbyde dig. Du ser ikke, hvor
begrænset og svag din loyalitet er, og hvor ofte du har krævet, at
kærlighed går bort og efterlader dig stilfærdigt alene i "fred."
29.8
Kroppen, uskyldig i et hvilket som helst mål, er din undskyldning for
varierende mål, du rummer, og
tvinger kroppen til at opretholde. Du frygter ikke dens svaghed, men
dens mangel på styrke eller
svaghed. Ville du anerkende, at intet står mellem jer? Vil du vide, der
er ingen kløft bag hvilken du kan skjule dig? Der er et chok, der kommer
de, der lærer, deres frelser/frelserinde er ikke deres fjende mere. Der
er en agtpågivenhed, der bliver vækket ved at lære, at kroppen ikke er
virkelig. Og der er overtoner af tilsyneladende frygt omkring det glade
budskab, "Gud er kærlighed."
29.9
Dog alt, hvad der sker, når kløften er væk, er evig fred. Intet mere end
det og intet mindre. Uden frygten for Gud, hvad kunne tilskynde dig til
at opgive HamHende? Hvilke legetøj eller pyntegenstande i kløften kunne
tjene til at holde dig tilbage et øjeblik fra HansHendes kærlighed?
Ville du tillade kroppen at sige "nej" til Gudsrigets kalden, hvis du
ikke var bange for at finde et tab af selv ved at finde Gud? Dog kan
dit Selv gå tabt ved at blive fundet?
29.10
Hvorfor ville du ikke opleve det som befrielse fra lidelse at lære, at
du er fri? Hvorfor ville du ikke hylde sandheden i stedet for at se på
den som en fjende? Hvorfor synes en let sti, så tydeligt markeret, den
er umuligt at fare vild på, tornet, rå og alt for vanskelig for dig at
følge? Er det ikke, fordi du ser den som vejen til helvede i stedet for
at se på den som en enkel måde uden et offer eller noget som helst tab,
at finde dig selv i Gudsriget og i Gud på? Indtil du anerkender, du
opgiver intet, indtil du forstår, der er
intet tab, vil du have noget fortrydelse over den vej, du har valgt. Og
du vil ikke se de mange gevinster, dit valg har tilbudt dig. Men selvom
du ikke ser dem, er de der. Deres årsag
er trådt i kraft, og de må være til stede, hvor deres årsag er trådt
ind.
29.11
Du har accepteret helbredelsens Årsag, og således må det være, du er
helbredt. Og blevet helbredt, må magten til at helbrede også nu være
din. Miraklet er ikke en adskilt ting, der sker pludseligt, som en
virkning uden en årsag. Det er heller ikke i sig selv en årsag. Men hvor
dets årsag er, må det være. Nu er det forårsaget, skønt endnu ikke
opfattet. Og dets virkninger er der, skønt endnu ikke set. Se indad nu,
og du vil ikke skue en grund til fortrydelse, men bestemt årsag til glad
jubel og håb om fred.
29.12
Det har været håbløst at
forsøge at finde håbet om fred på en slagmark. Det har
været nytteløst at forlange undslippelse fra synd og smerte over det,
der blev lavet til at tjene funktionen af at fastholde
synd og smerte. For smerte og synd er én illusion, ligesom had og frygt
er, angreb og skyld, kun én. Hvor de er årsagsløse, er deres virkninger
væk, og kærlighed må komme, hvor som helst de ikke er. Hvorfor jubler du
ikke? Du er fri for smerte og sygdom, elendighed og tab og alle
virkninger fra had og angreb. Ikke mere er smerte din ven og skyld din
gud, og du burde byde kærlighedens virkninger velkommen.
29.13
Din gæst er kommet. Du bad
HamHende, og HanHun kom. Du hørte HamHende ikke træde ind, for du bød
HamHende ikke fuldstændigt velkommen. Og dog kom HansHendes gaver med
HamHende. HanHun har lagt dem ved dine fødder og beder dig nu om, at du
vil kigge på dem og tage dem som dine egne. HanHun behøver
din hjælp til at give dem til alle, der vandrer adskilte i
overbevisningen om, de er adskilte og alene. De vil blive helbredt, når
du accepterer dine gaver, fordi din Dæst vil byde alle og enhver
velkommen, hvis fødder har rørt den hellige jord, hvorpå du står, og
hvor HansHendes gaver til dem er lagt.
29.14
Du ser ikke, hvor meget du nu kan give på grund af alting, du har
modtaget. Dog, HanHun, Der trådte ind, venter kun på, at du
kommer til, hvor du inviterede HamHende til at være. Der er intet andet
sted, hvor HanHun kan finde sin vært, eller hvor HansHendes vært kan
mødes med HamHende. Og intet andet sted kan HansHendes gaver af fred og
glæde og al den lykke, HansHendes tilstedeværelse bringer, blive opnået.
For de er der, hvor HanHun er, der bragte dem med Sig, så de kunne blive
dine. Du kan ikke se din Gæst, men du kan
se de gaver, HanHun bragte. Og når du kigger på dem, vil du tro,
HansHendes Tilstedeværelse må være der. For det, du nu kan gøre, kunne
ikke blive gjort uden den kærlighed og nåde, HansHendes Tilstedeværelse
rummer.
29.15
Sådan er den levende Guds løfte - HansHendes SønDatter har liv, og alt
levende er en del af hamhende, og intet andet har liv. Det, du
har givet "liv", er ikke levende og symboliserer kun dit ønske om at
være levende adskilt fra liv, levende i død, med død opfattet som liv og
levende død. Forvirring følger på forvirring her, for på forvirring har
denne verden været baseret, og der er intet andet, den hviler på. Dens
grundlag forandrer sig ikke, selvom den synes at være i konstant
forandring. Men hvad er det, bortset fra det forvirringens tilstand
virkeligt betyder? Stabilitet for de, der er forvirrede, er meningsløs,
og skift og forandring bliver loven, hvorpå de fastlægger deres liv.
29.16
Kroppen forandrer sig ikke. Den repræsenterer den større drøm, at
forandring er mulig. At forandre er at opnå en tilstand ulig den, du
befandt dig i før. Der er ingen forandring i udødelighed, og Gudsriget kender den ikke. Men
her på jorden har den et dobbelt formål, for den kan blive brugt til at
undervise i modsatrettede ting. Og de afspejler læreren, der underviser
i dem. Kroppen kan se ud til at ændre sig med tiden, med sygdom eller
med helbred og med begivenheder, der ser ud til at ændre den. Dog
betyder dette kun, sindet forbliver uændret i dets overbevisning om det,
formålet med kroppen er.
29.17
Sygdom er et krav om, at kroppen er en ting, den ikke er. Dens intethed
er garanti for, at den ikke kan være syg. I dit krav om, at den er mere end dette, ligger
idéen om sygdom. For det beder om, at Gud skal være mindre end alt det,
HanHun virkeligt er. Hvad bliver der da af dig, for det er
dig fra hvem, ofringen bliver bedt om? For HanHun bliver fortalt, at del
af HamHende ikke længere tilhører HamHende. HanHun må ofre dit selv, og
i HansHendes offer bliver du gjort til mere, og HanHun bliver
formindsket af tabet af dig. Og det, der er borte fra HamHende bliver
din gud og beskytter dig mod at være del af HamHende.
29.18
Den krop, der bliver bedt om at være en gud, vil blive angrebet, fordi
dens intethed ikke er blevet anerkendt. Og så ser den ud til at være en
ting med magt i sig selv. Som noget, kan den blive opfattet og tænkt at
føle og handle og holde dig i dens greb som fange af den selv. Og den
kan fejle i at være det, du forlangte, at den skulle være. Og du vil
hade den for dens lidenhed uopmærksom på, at fejlen ikke ligger i, at
den ikke er mere, end den burde være, men kun i din fejl i at opfatte,
at den er ingenting. Dog er dens intethed din frelse, hvorfra du ville
flygte.
29.19
Som "noget" bliver kroppen bedt om at være Guds fjende og erstatte det,
HanHun er med lidenhed og begrænsning og fortvivlelse. Det er HansHendes
tab, du fejrer, når du beskuer kroppen som en ting, du elsker, eller
kigger på den som en ting, du hader. For hvis HanHun er summen af
alting, eksisterer det, der ikke er i HamHende, ikke, og HansHendes
fuldstændiggørelse er dets
intethed. Din frelser/frelserinde er ikke død, og han/hun bor heller
ikke i det, der blev bygget som tempel til døden. Han/hun lever i Gud,
og det er dette, der gør ham/hende til frelser/frelserinde for dig og kun
dette. Hans/hendes krops intethed befrier din fra sygdom og fra død. For
det, der er dit, kan ikke være mere eller mindre end det, der er
han/hendes.
29.20
Fordøm din frelser/frelserinde ikke, fordi han/hun tror, han/hun er en
krop. For hinsides hans/hendes drømme er hans/hendes virkelighed. Men
han/hun må lære, han/hun er en frelser/frelserinde først, før han/hun
kan huske det, han/hun er. Og han/hun må frelse den, der ville blive
frelst. Hans/hendes lykke afhænger af at frelse dig. For hvem er
frelser/frelserinde, andet end den, der giver
frelse? Således lærer han/hun, den må være hans/hendes at give.
Medmindre han/hun giver, vil han/hun ikke vide, han/hun har, for at give
er beviset på at have. Kun
de, der tænker, at Gud bliver formindsket af deres styrke, kunne fejle i
at forstå, dette må være sådan. For hvem kunne give, medmindre han/hun har, og hvem kunne tabe ved at give
det, der må blive forøget
derved?
29.21
Tænker du, FaderenModeren mistede Sig Selv, da HanHun
skabtemanifesterede dig? Blev HanHun gjort svag, fordi HanHun delte Sin
kærlighed? Blev HanHun gjort ufuldstændig af din perfektion? Eller er du
beviset på, at HanHun er
perfekt og fuldstændig? Fornægt HamHende ikke HansHendes vidne i den
drøm, HansHendes SønDatter foretrækker frem for sin virkelighed. Han/hun
må blive frelser/frelserinde fra
den drøm, han/hun lavede, så han/hun kan blive fri for den. Han/hun må
se en eller anden anden som ikke
en krop, ét med sig uden den mur, verden har bygget for at holde adskilt
alle levende ting, der ved ikke, at de lever. Inden i drømmen om kroppe
og om død er endnu et tema for sandhed - ikke mere måske end bare en
lille bitte gnist, et rum af lys skabtmanifesteret i mørket, hvor Gud
stadigt skinner.
29.22
Du kan ikke vække dig selv. Dog kan du lade
dig selv blive vækket. Du kan overse din broders/søsters drømme. Så
perfekt kan du tilgive ham/hende hans/hendes illusioner, han/hun bliver
din frelser/frelserinde fra dine drømme. Og efterhånden, som du ser
ham/hende skinne i det rum af lys, hvor Gud opholder sig indeni mørket,
vil du se, at Gud Selv er, hvor hans/hendes krop er. Foran dette lys
forsvinder kroppen, da tunge skygger må vige for lys. Mørket kan ikke
vælge, at det forbliver. Lysets komme betyder,
det er borte. I herlighed vil du så se din broder/søster og forstå det,
der virkelig fylder kløften
så længe opfattet som holdende jer adskilt.
29.23
Der, på dens plads, har Guds Vidne fremlagt den blide vej af venlighed
overfor Guds SønDatter. Den, du tilgiver, bliver givet magt til at
tilgive dig dine illusioner. Af din friheds gave bliver den givet til
dig. Gør plads til kærlighed, som du ikke skabtemanifesterede, men som
du kan udvide. På jorden
betyder det at tilgive din broder/søster, så mørket kan blive løftet fra
dit sind. Når lyset er kommet til ham/hende gennem din tilgivelse, vil
han/hun ikke glemme sin frelser/frelserinde og efterlade ham/hende
ufrelst. For det var i dit
ansigt, han/hun så lyset, som han/hun ville holde ved siden af sig
efterhånden, som han/hun vandrer gennem mørket til det evigtvarende lys.
29.24
Hvor hellig er du, at Guds SønDatter kan være din frelser/frelserinde i
midten af drømme om ødemarker og katastrofe. Se, hvor ivrigt han/hun
kommer og træder til side fra tunge skygger, der har skjult ham/hende og
skinner på dig i taknemmelighed og kærlighed. Han/hun er sig selv, men
ikke sig selv alene. Og ligesom hans/hendes FaderModer mistede ikke del
af Sig i din skabelsemanifestation, således er lyset i ham/hende stadig
mere strålende, fordi du gav dit lys til ham/hende for at redde
ham/hende fra mørket. Og nu må lyset i dig være så strålende, som det
skinner i ham/hende. Dette er den gnist, der skinner indeni drømmen - at
du kan hjælpe ham/hende med at vågne og være sikker på, hans/hendes
vågne øjne hviler på dig. Og i hans/hendes glade frelse er du frelst.
29.25
Tror du, at sandheden kun kan være nogle
illusioner? De er drømme, fordi
de ikke er sande. Deres ligeligt manglende sandhed bliver grundlaget for
miraklet, hvilket betyder, at du har forstået, at drømme er drømme, og
at undslippelse ikke afhænger af drømmen, men kun af at vågne. Kunne det
være, at nogle drømme bliver beholdt, og andre vågnet fra? Valget er
ikke mellem hvilke drømme at beholde, men kun om du ønsker at leve i
drømme eller at vågne fra dem. Således er det; miraklet udvælger ikke
nogle drømme til at forblive urørt af dets godgørenhed. Du kan ikke
drømme nogle drømme og vågne fra nogle, for enten sover du eller er
vågen. Og drømning følger kun med en af disse.
29.26
De drømme, du tror, du kan lide, vil holde dig tilbage lige så meget som
de, hvori frygten bliver set. For hver
drøm er kun en drøm om frygt, uanset hvilken form den synes at antage.
Frygten ses indeni, udenfor eller begge dele. Eller den kan være
forklædt i behagelig form. Men aldrig er den fraværende i drømmen, for
frygt er materialet i drømme, hvoraf de alle er lavet. Deres form kan
forandre sig, men de kan ikke blive lavet af noget andet. Miraklet var
bestemt forræderisk, hvis det tillod dig stadigt at være bange, fordi du
ikke anerkendte frygt. Du
ville så ikke være villig til at vågne, for hvilket miraklet forbereder
vejen.
29.27
I enkleste form kan det blive sagt, angreb er en besvarelse af uopfyldt
funktion, som du opfatter
funktionen. Den kan være i dig eller en anden, men hvor den bliver
opfattet, vil det være der, den bliver angrebet. Depression eller
overfald må være temaet i enhver drøm, for de er lavet af frygt. Den
tynde forklædning af nydelse og af glæde, hvori de kan være pakket ind,
tilslører kun let den tunge klump af frygt, der er deres kerne. Og det
er dette, miraklet opfatter
og ikke indpakningen, hvori den er bundet.
29.28
Når du er vred, er det så ikke, fordi en eller anden har fejlet i at
udfylde den funktion, du tildelte ham? Og bliver dette ikke "grunden" til, dit angreb er
retfærdiggjort? De drømme, du tænker, du kan lide, er dem, hvori de
funktioner, du har givet, er blevet udfyldt, de behov, som du tilskriver
til dig, bliver opfyldt. Det betyder ikke noget, om de bliver opfyldt
eller blot ønsket. Det er idéen om, at de eksisterer,
hvorfra frygten opstår. Drømme bliver ikke ønsket mere eller mindre. De
bliver ønsket eller ej. Og hver enkelt repræsenterer en eller anden
funktion, som du har tildelt, et eller andet mål, som en begivenhed,
eller krop, eller en ting burde
repræsentere og burde opnå
for dig. Hvis det lykkes, tænker du, du kan lide drømmen. Hvis det
skulle fejle, tænker du, at drømmen er trist. Men uanset om det lykkes
eller fejler, er ikke dets kerne, men bare det spinkle betræk.
29.29
Hvor lykkelige dine drømme ville blive, hvis du ikke
var den, der gav den "passende" rolle til enhver figur, som drømmen
indeholder. Ingen kan fejle andet end din idé om ham/hende, og der er
intet andet forræderi end
dette. Kernen i drømme, Helligånden giver, er aldrig
en af frygt. Indpakningen ser muligvis ikke ud til at ændre sig, men
det, de betyder, har ændret sig, fordi de dækker noget andet. Opfattelse bliver
afgjort af deres formål på den måde at forstå, de synes at være det, de er til. En
skygge figur, der angriber, bliver en broder/søster, der giver dig en
chance for at hjælpe, hvis dette bliver drømmens funktion. Og drømme om
tristhed bliver således vendt til glæde.
29.30
Hvad er din broder/søster
til? Du ved det ikke, fordi din funktion er uklar for dig. Tilskriv ham/hende ikke en rolle, som
du forestiller dig, ville bringe lykke til dig. Og prøv ikke at skade
ham/hende, når han/hun fejler i at antage den rolle, som du tildelte
ham/hende i det, du drømmer, dit liv var beregnet til at være. Han/hun
beder om hjælp i enhver drøm, han/hun har, og du har hjælp at give
ham/hende, hvis du ser drømmens funktion, som Hun opfatter dens
funktion, Der kan udnytte alle drømme som midler til at tjene den
funktion, givet Hende. Fordi Hun elsker drømmeren ikke drømmen, bliver
hver enkelt drøm et tilbud om kærlighed. For i dens centrum er Hendes
kærlighed til dig, som oplyser en hvilken som helst form, den antager,
med kærlighed.
29.31
Der er et sted i dig, hvor hele denne verden er blevet glemt, hvor ingen
erindring om synd og illusion stadigt hænger. Der er et sted i dig, som
tiden har forladt, og ekkoer af evigheden bliver hørt. Der er et
hvilested så stille, ingen lyd undtagen en lovsang til Gudsriget stiger
op for at glæde Gud FaderenModeren og SønnenDatteren. Hvor begge
opholder sig, bliver De husket, begge. Og hvor De er, er Gudsriget og er
fred. Tænk ikke, at du kan forandre Deres hvilested. For din Identitet
hviler i Dem, og hvor De er, må du
for evigt være.
29.32
Gudsrigets uforanderlighed er i dig, så dybt inde i, at intet i denne
verden kan andet end passere forbi, ubemærket og uset. Den stille
uendelighed af endeløs fred omgiver dig blidt i dens bløde omfavnelse,
så stærk og stille, rolig i dens SkabersManifestors mægtighed; intet kan
trænge ind på den hellige SønDatter af Gud indeni. Her er den rolle,
Helligånden giver til dig, der venter på Guds SønDatter og ville skue
hamhende vågnet og være glad. Hanhun er en del af dig, og du af
hamhende, fordi hanhun er hanshendes FadersModers SønDatter og ikke til
noget som helst formål, du måtte se i hamhende. Intet bliver der bedt
dig om andet end at acceptere det uforanderlige og evige, der opholder
sig i hamhende, for din Identitet er der. Freden i dig kan kun blive
fundet i hamhende. Og enhver tanke om kærlighed, du tilbyder hamhende,
bringer dig kun nærmere din opvågnen til evig fred og til endeløs glæde.
29.33
Denne hellige SønDatter af Gud er som dig selv - spejlet af hanshendes
FadersModers kærlighed til dig, den bløde påmindelse om hanshendes
FadersModers kærlighed, ved hvilken hanhun blev skabtmanifesteret, og
der stadigt opholder sig i hamhende, ligesom den opholder sig i dig. Vær
meget stille og hør Guds stemme i hamhende, og lad den fortælle dig det,
hanshendes funktion er. Hanhun blev skabtmanifesteret, så du kunne blive
hel, for kun det komplette kan være en del af Guds færdiggørelse, Der
skabtemanifesterede dig.
29.34
Der er ingen gave, FaderenModeren beder dig om, andet end du kun ser i
hele skabelsenmanifestationen den strålende glorværdighed af HansHendes
gave til dig. Sku HansHendes SønDatter, HansHendes perfekte gave, i hvem
hanshendes FaderModer stråler for evigt, og til hvem hele
skabelsenmanifestationen er givet som hanshendes egen. Fordi han/hun har
den, bliver den givet dig, og hvor den ligger i ham/hende, sku din fred.
Den ro, der omgiver dig, bor i ham/hende, og fra denne ro kommer de
lykkelige drømme, hvori jeres hænder er sluttet sammen i uskyld. Disse
er ikke hænder, der griber fat i drømme om smerte. De holder intet
sværd, for de har sluppet taget i enhver forgæves illusion i verden. Og
værende tomme, modtog de i stedet en broders/søsters hånd, hvori
fuldstændigørelsen lå.
29.35
Hvis du blot kendte det strålende mål, der ligger hinsides tilgivelse,
ville du ikke holde fast ved nogen som helst tanke, uanset hvor let dens
berøring af ondt kan forekomme at være. For du ville forstå, hvor store
omkostningerne var ved at fastholde noget som helst, Gud ikke gav i
sind, der kan dirigere hånden til at velsigne og føre Guds SønDatter til
hanshendes FadersModers hus. Ville du ikke ønske at være en ven for ham/hende, skabtmanifesteret af hans/hendes
FaderModer som HansHendes hjem? Hvis Gud anser ham/hende værdig til Sig
Selv, ville du da angribe
ham/hende med hænder af had? Hvem ville lægge blodige hænder på
Gudsriget selv og håbe på at finde dets fred? Din broder/søster tænker,
han/hun holder dødens hånd. Tro ham/hende ikke. Men lær i stedet, hvor
velsignet er du, der kan befri ham/hende bare ved at tilbyde ham/hende
din.
29.36
En drøm er givet dig, hvori han/hun er din frelser/frelserinde, ikke din
fjende i had. En drøm er givet dig, hvori du har tilgivet ham/hende for
alle hans/hendes drømme om død - en drøm om håb, deler du med ham/hende
i stedet for at drømme onde adskilte drømme om had. Hvorfor synes, det
så svært at dele denne drøm? For medmindre Helligånden giver drømmen
dens funktion, blev den lavet til had og vil fortsætte i døds tjenester.
Hver enkelt form, den antager, kalder på død på en eller anden måde. Og
de, der tjener dødens herre, er kommet for at tilbede i en adskilt
verden, hver især med sit lille bitte spyd og rustne sværd for at holde
sine ældgamle løfter om at dø.
29.37
Sådan er frygtens kerne i enhver drøm, der er blevet holdt adskilt fra
brug af Hende, Der ser en anden funktion for en drøm. Når drømme bliver
delt, mister de angrebets og adskillelsens funktion, selvom det var for
dette, at enhver drøm blev lavet. Dog intet i drømmenes verden forbliver
uden håb om forandring og forbedring, for her er ikke, hvor
forandringsløshed bliver fundet. Lad os bestemt være glade for, at dette
er således, og søg ikke det evige i denne verden. Tilgivelse af drømme
er midlet til at træde til side fra drømning om en verden udenfor dig
selv. Og fører endelig hinsides alle drømme til freden i det
evigtvarende liv.
29.38
Hvor villig er du til at tilgive din broder/søster? Hvor meget ønsker du
fred i stedet for uendelig strid og elendighed og smerte? Disse
spørgsmål er de samme i forskellig form. Tilgivelse er din fred, for heri ligger slutningen på adskillelse og drømmen om
fare og ødelæggelse, synd og død; af vanvid og mord, sorg og tab. Dette
er "offeret" frelse beder om og gladeligt tilbyder fred i stedet for
dette.
29.39
Sværg ikke at dø, du hellige SønDatter af Gud! Du laver en handel, som
du ikke kan holde. Livets SønDatter kan ikke blive dræbt. Han/hun er
udødelig ligesom sin FaderModer. Det han/hun er, kan ikke blive lavet
om. Han/hun er den eneste ting i hele universet, der må være én. Det, der synes evigt, vil alt have en ende. Stjernerne
vil forsvinde, og nat og dag vil ikke være mere. Alle ting, der kommer
og går, tidevandene, årstiderne og mændenes/kvindernes liv; alle ting,
der ændrer sig med tid og blomstrer og falmer, vil ikke vende tilbage.
Hvor tid har sat en ende, er ikke hvor det evige er. Guds SønDatter kan
aldrig ændre sig efter det, mennesker har gjort hamhende til. Hanhun vil
være, som hanhun var, og som hanhun er, for tid udpegede ikke hanshendes
skæbne eller satte timen for hanshendes fødsel og død. Tilgivelse vil
ikke ændre hamhende. Dog venter tid på tilgivelse for, at tidens ting
kan forsvinde, fordi de ikke har nogen brugbarhed.
29.40
Intet overlever sit formål. Hvis det bliver undfanget til at dø, dø må
det, medmindre det ikke antager dette formål som sit eget. Ændring er
det eneste, der kan kan blive gjort til en velsignelse her, hvor
formålet ikke er fastlagt, uanset hvor uforanderligt det synes at være.
Tænk ikke, at du kan sætte et mål ulig Guds formål med dig og fastlægge
det som uforanderligt og evigt. Du kan give dig selv et formål, som du
ikke har. Men du kan ikke
fjerne magten til at skifte mening og se et andet formål der. Forandring
er den største gave, Gud gav til alt det, du ville gøre evigt, for at
sikre, at kun Gudsriget ikke ville forgå.
29.41
Du blev ikke født til at dø. Du kan ikke forandre dig, fordi din
funktion er blevet fastlagt af Gud. Alle andre mål er sat i tid og
forandring, så tiden kan blive bevaret, undtagen ét. Tilgivelse sigter ikke mod at beholde tid, men mod dens
slutning, når den ingen brugbarhed har. Dens formål sluttede; den er
borte. Og hvor den engang holdt tilsyneladende magt, er nu den funktion
genoprettet, som Gud oprettede for Sin SønDatter ved fuld bevidsthed.
Tid kan ikke gøre en ende på dens opfyldelse, heller ikke dens
uforanderlighed. Der er ingen død, fordi de levende deler den funktion,
deres SkaberManifestor gav til dem. Livets funktion kan ikke være at dø.
Den må være livets forlængelse, at den er som ét for evigt og for altid
uden ende.
29.42
Denne verden vil kun binde dine fødder og binde dine hænder og dræbe din
krop, hvis du tænker, at den blev lavet for at korsfæste Guds
SønDatter. For selvom den var en drøm om død, behøver du ikke lade den
stå for dette for dig. Lad dette
blive ændret, og intet andet end dette i verden må også blive ændret.
For intet her bliver andet end defineret som det, du anser det for. Hvor
dejlig er den verden, hvis formål er tilgivelse af Guds SønDatter! Hvor
fri for frygt, hvor fyldt med velsignelse og med lykke! Og sikke en
glædelig ting det er at dvæle lidt i ophold på et så lykkeligt sted! Det
kan heller ikke blive glemt i en sådan verden, det er
et lille stykke tid, indtil tidløshed kommer stilfærdigt for at indtage
tidens plads.
29.43
Søg ikke udenfor dig selv. For det vil fejle, og du vil græde hver gang
en afgud/afgudinde falder. Gudsriget kan ikke blive fundet, hvor det
ikke er, og der kan ingen fred være undtagen der. Hver afgud/afgudinde,
som du tilbeder, når Gud kalder, vil aldrig svare i HansHendes sted. Der
er intet andet svar, du kan
erstatte med og finde den lykke, HansHendes svar bringer. Søg ikke
udenfor dig selv. For al din smerte kommer simpelthen fra en forgæves
søgen efter det, du ønsker, og insisterer på, hvor det må blive fundet.
Hvad nu, hvis det ikke er der? Foretrækker du, at du har ret eller er
lykkelig? Vær du glad for, at du bliver fortalt, hvor lykke opholder sig
og ikke længere søger andre steder. Du vil
fejle. Men det er givet dig at kende sandheden og ikke at søge efter den
udenfor dig selv.
29.44
Ingen, der kommer her, må andet end stadigt have håb, en eller anden
vedvarende illusion eller en eller anden drøm om, at der er noget
udenfor ham/hende selv, der vil bringe lykke og fred til ham/hende. Hvis
alting er i ham/hende, kan dette ikke være således. Og derfor, ved
hans/hendes komme, fornægter han/hun sandheden om sig selv og søger
efter noget mere end alting,
som om en del af det var blevet skilt fra og fundet, hvor alt resten
ikke er. Dette er det formål, han/hun skænker kroppen - at den søger
efter det, han/hun mangler, og giver ham/hende det, der ville gøre
ham/hende selv komplet. Og således vandrer han/hun omkring uden mål og
med i søgen efter noget, som han/hun ikke kan finde, i overbevisningen
om, at han/hun er det, han/hun ikke er.
29.45
Den vedvarende illusion vil drive ham/hende til at opsøge tusind
afguder/afgudinder og at søge hinsides dem et tusind mere. Og hver
enkelt vil fejle ham/hende, alle undtagen én; for han/hun vil dø og
forstår ikke, den afgud/afgudinde, han/hun søger, er ikke andet end hans/hendes død. Dens form ser ud til at være
udenfor ham/hende selv. Dog søger han/hun at dræbe Guds SønDatter indeni
og bevise, at han/hun er besejrer/besejrerinde af ham/hende. Dette er
det formål, enhver afgud/afgudinde har, for denne, rollen, der blev
tilskrevet den, og dette, rollen, der ikke kan blive
udført.
29.46
Når som helst du forsøger at nå et mål, hvori kroppens forbedring blive
sat i rollen som hovedbegunstiget, prøver du at frembringe din død. For
du tror, at du kan lide mangel, og mangel er død. At ofre er at give op og således være uden og at have lidt
tab. Og ved denne given op, bliver livet givet afkald på. Søg ikke
udenfor dig selv. Søgningen indebærer, du ikke er hel indeni og frygter
for at se på din ødelæggelse og foretrækker at søge udenfor dig selv
efter det, du er.
29.47
Afguder/afgudinder må falde, fordi
de ikke har noget liv, og det, der er livløst, er
et tegn på død. Du kom for at dø, og hvad ville du forvente andet end at
opfatte de tegn på død, du søger? Ingen tristhed og ingen lidelse
forkynder et budskab andet end fundet af en afgud/afgudinde, der
repræsenterer en parodi på livet, der i dens livløshed er virkelig død,
undfanget som virkelig og givet levende form. Dog må hver især fejle og
smuldre og forfalde, fordi en form for død ikke kan være liv, og det,
der er ofret, kan ikke være helt.
29.48
Alle afguder/afgudinder i denne verden blev lavet for at holde sandheden
indeni fra at blive kendt af dig og for at opretholde loyalitet overfor
drømmen om, at du må finde det, der er udenfor dig selv, for at være
komplet og lykkelig. Det er forgæves at tilbede afguder/afgudinder i håb
om fred. Gud opholder sig indeni, og din færdiggørelse ligger i
HamHende. Ingen afgud/afgudinde indtager HansHendes plads. Håb ikke på
afguder/afgudinder. Søg ikke udenfor dig selv. Lad os glemme formålet
med den verden, fortiden har givet den. For ellers vil
fremtiden være som fortiden, og ikke andet end en række deprimerende
drømme, hvori alle afguder/afgudinder svigter dig én efter én, og du ser
død og skuffelse alle steder.
29.49
For at ændre alt dette og åbne en vej op for håb og frigivelse i det,
der så ud til at være en endeløs cirkel af fortvivlelse, behøver du ikke
andet end at beslutte, at du ikke kender
verdens formål. Du giver den mål, den ikke har, og således beslutter du,
hvad den er til. Du prøver at se i den et sted af afguder/afgudinder,
fundet udenfor dig selv, med magt til at fuldføre det, der er indeni,
ved at splitte det, du er, mellem de to. Du vælger
dine drømme, for de er det, du ønsker, opfattet som om det var blevet
givet dig. Dine afguder/afgudinder gør det, du ville have dem til at
gøre, og har den magt, du tilskriver dem. Og du forfølger dem forgæves i
drømmen, fordi du ønsker deres magt som din egen.
29.50
Dog hvor er drømme andet end i et sind, der sover? Og kan en drøm lykkes
i at lave de billeder, den projicerer udenfor sig selv, virkelige? Spar
tid, mine brødre/søstre; lær det, tid er til.
Og fremskynd afslutningen af afguder/afgudinder i en verden, gjort
trist og syg ved at se afguder/afgudinder der. Jeres hellige sind er
altre for Gud, og hvor HanHun er, kan ingen afguder/afgudinder være.
Frygten for Gud er ikke andet end frygten for tab af afguder/afgudinder.
Den er ikke frygten for tab af din virkelighed. Men du har lavet din
virkelighed til en afgud/afgudinde, som du må beskytte mod sandhedens
lys. Og hele verden bliver det middel, hvormed denne afgud/afgudinde kan
blive reddet. Frelse ser således ud til at true livet og tilbyde død.
29.51
Det er ikke således. Frelse søger at bevise, der er
ingen død, og kun liv.
Ofringen af død er intet mistet. En afgud/afgudinde kan
ikke indtage Guds sted. Lad HamHende minde dig om HansHendes
kærlighed til dig, og søg ikke at drukne HansHendes Stemme i messer af
dyb fortvivlelse til afguder/afgudinder af dig selv. Søg ikke udenfor
din FaderModer efter dit håb. For håb om lykke er ikke
fortvivlelse.
29.52
Hvad er en afgud/afgudinde? Tænker du, du ved det? For
afguder/afgudinder er uanerkendte som sådan og aldrig for det, de
virkelig er. Det er den eneste magt, som de har. Deres formål er uklart, og de bliver både frygtet og tilbedt, fordi
du ikke ved, hvad de er til, og hvorfor de er blevet lavet. Et
afgud/afgudinde er et billede af din broder/søster, som du ville
værdsætte mere end det, han/hun er. Afguder/afgudinder bliver lavet, så han/hun kan blive udskiftet,
uanset hvilken form de har. Og det er dette, der aldrig bliver opfattet
og anerkendt. Det være sig en krop eller en ting, et sted, en situation
eller en omstændighed, et genstand, ejet eller ønsket, eller en krævet
eller opnået ret, det er det samme.
29.53
Lad ikke deres form bedrage dig. Afguder/afgudinder er ikke andet end
erstatninger for din virkelighed. På en eller anden måde er du
overbevist om, de vil komplettere dit lille selv med sikkerhed i en
verden, opfattet som farlig, med kræfter, samlet mod din selvtillid og
fred i sindet. De har magten til at forsyne dig med det, du mangler og
føje den værdi til, som du ikke har. Ingen tror på afguder/afgudinder,
der ikke har gjort sig selv til slaver af lidenhed og tab. Og må således
søge hinsides sit lille selv efter styrke til at løfte sit hoved og stå
adskilt fra al den elendighed, verden afspejler. Dette er straffen for
ikke at kigge indad efter sikkerhed og stille ro, der befrier dig fra
verden og lader dig stå adskilt i ro og fred.
29.54
En afgud/afgudinde er et falskt indtryk eller en falsk tro – en eller
anden form for anti-Kristusbevidsthed/anti-Barmhjertighedsbevidsthed,
der udgør et kløft mellem
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og det, du ser. En
afgud/afgudinde er et ønske gjort håndgribeligt og givet form og således
opfattet som virkeligt og set udenfor sindet. Dog er den stadigt en
tanke og kan ikke forlade sindet, der er dens kilde. Formen er heller
ikke adskilt fra den idé, den repræsenterer. Alle former for
anti-Kristusbevidsthed/anti-Barmhjertighedsbevidsthed modsætter sig
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og falder ned foran
Hendes ansigt som et mørkt slør, der ser ud til at lukke dig ude fra
Hende, alene i mørke. Dog er lyset der. En sky slukker ikke solen. Et
slør kan ikke mere forvise det, det synes at adskille, heller ikke
formørke lyset selv en tøddel.
29.55
Denne verden af afguder/afgudinder er
et slør over Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt,
fordi dens formål er at
adskille din broder/søster fra dig selv. Et mørkt og skræmmende formål,
dog en tanke uden magten til at ændre ét græsstrå fra noget levende til
et tegn på død. Dens form er intetsteds, for dens kilde opholder sig
indeni dit sind, hvor Gud ikke opholder sig. Hvor er dette sted, hvor
det, der findes overalt, er blevet udelukket og holdt adskilt? Hvilken
hånd kunne blive holdt op for at blokere Guds vej? Hvis stemme kunne
gøre krav på, HanHun ikke kommer ind? Det "Mere end alting" er ikke en
ting, der får dig til at ryste og at vakle af frygt.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens fjende er intetsteds.
Han/hun kan ikke antage nogen form, hvori han/hun nogensinde vil være virkelig.
29.56
Hvad er en afgud/afgudinde? Ikke noget! Den må være overbevist om, før
den synes at komme til live og bliver givet
magt, så den kan blive frygtet. Dens liv og kraft er dens troendes
gave, og dette er det, miraklet genopretter til det, der har
liv og magt, værdig til Gudsrigets gave og evig fred. Miraklet
genopretter ikke sandheden, lyset har sløret imellem ikke slukket. Det
løfter blot sløret og lader
sandheden skinne det ubesværet, den er. Den behøver ikke tro for at være
den selv, for den er blevet
skabtmanifesteret, så den er.
Et afgud/afgudinde er fastlagt overbevisning, og når den bliver trukket
tilbage, "dør" afguden/afgudinden".
29.57
Dette er anti-Kristusbevidsthenden/anti-Barmhjertighedsbevidstheden -
den mærkelige idé, der er en magt efter almægtighed, et sted hinsides
det uendelige, en tid, der transcenderer det evige. Her er
afgudernes/afgudindernes verden sat af idéen om, denne magt og sted og
tid bliver givet form og former verdenen, hvor det umulige er sket. Her
kommer de dødsløse for at dø, de altomfattende for at lide tab, de
tidløse at blive gjort til slaver i tid. Her forandrer de
forandringsløse sig; Guds fred, for evigt givet til alle levende ting,
giver plads til kaos. Og Guds SønDatter, så perfekt, syndfri og så
kærlig som sin FaderModer, kom for at hade et lille stykke tid; for at
lide smerte og i sidste ende at dø.
29.58
Hvor er en afgud/afgudinde? Intetsteds! Kan der være en kløft i det, der
er uendeligt, et sted, hvor tiden kan afbryde evigheden? Et sted af
mørke, sat hvor alt er lys, en dyster alkove, adskilt fra det, der er
endeløst, har intet sted at
være. En afgud/afgudinde er hinsides, hvor Gud har sat alle ting for
evigt og ikke har efterladt nogen plads til noget som helst andet at
være undtagent HansHendes Vilje. Ingenting og intetsteds må en
afgud/afgudinde være, mens Gud er alting og alle steder.
29.59
Hvilket formål har en afgud/afgudinde da? Hvad er den til?
Dette er det eneste spørgsmål, der har de mange svar, hvert enkelt
afhængigt af den, til hvem spørgsmålet er blevet stillet. Verden tror
på afguder/afgudinder. Ingen kommer, medmindre han/hun tilbad dem og
stadigt forsøger at søge efter en, der dog måske kan tilbyde ham/hende
en gave, virkeligheden ikke indeholder. Hver enkelt tilbeder af
afguder/afgudinder nærer håb om, hans/hendes særlige guddomme vil give
ham/hende mere, end andre mænd/kvinder besidder. Det må
være mere. Det gør ikke rigtig noget, mere af hvad - mere skønhed, mere
intelligens, mere rigdom eller endnu mere lidelse og mere smerte. Men mere
af noget er en afgud/afgudinde til.
Og når én fejler, indtager en anden dens plads med håb om at finde mere
af noget andet. Bliv ikke bedraget af formerne, det "noget" antager. Et
afgud/afgudinde er et middel til at få mere.
Og det er dette, der er imod
Guds vilje.
29.60
Gud har ikke de mange SønnerDøtre, men kun Èn. Hvem kan have mere, og
hvem kan blive givet mindre? I Gudsriget ville Guds SønDatter blot le,
hvis afguder/afgudinder kunne trænge ind i hans/hendes fred. Det er for
hamhende, Helligånden taler og fortæller dig, afguder/afgudinder har
intet formål her. For mere end Gudsriget kan du aldrig få. Hvis
Gudsriget er indeni, hvorfor ville du søge efter afguder/afgudinder, der
ville gøre Gudsriget mindre, for at give dig mere, end Gud skænkede til
din broder/søster og til dig som ét med HamHende? Gud gav dig alt, der er. Og for at være sikker på, du ikke kunne miste
det, gav HanHun også det samme til enhver levende ting. Og således er
enhver levende ting en del af dig ligesom af HamHende Selv. Ingen
afgud/afgudinde kan fastlægge dig som mere
end Gud. Men du vil aldrig være tilfreds med at være mindre.
29.61
Afgudens/afgudindens slave er en villig
slave. For villig må han/hun være for at lade sig selv bøje sig ned i
tilbedelse for det, der intet liv har, og søge efter magt i de
magtesløse. Hvad skete der med den hellige SønDatter af Gud, at dette
kunne være hans/hendes ønske - at lade sig falde lavere end stenene på
jorden og vende sig mod afguder/afgudinder for, at de løfter ham/hende
op? Hør så din historie i den drøm, du lavede, og spørg dig selv, om det
ikke er sandheden, at du er overbevist om, at det ikke
er en drøm. En drøm om dom kom ind i sindet, som Gud skabtemanifesterede
perfekt som HamHende Selv. Og i den drøm blev Gudsriget ændret til
helvede, og Gud gjorde en fjende ud af sin SønDatter.
29.62
Hvordan kan Guds SønDatter vågne op fra drømmen? Det er en drøm om dom.
Så må han/hun ikke dømme, og han/hun vil
vågne. For drømmen vil synes at vare, mens han/hun er en del af den. Døm
ikke, for ham/hende, der dømmer, vil
have behov for afguder/afgudinder, der vil holde dommen tilbage
fra at hvile på ham/hende selv. Han/hun kan heller ikke kende det Selv,
han/hun har fordømt. Døm ikke, fordi du gør dig selv til en del af onde
drømme, hvor afguder/afgudinder er din "sande" identitet og din frelse
fra den dom, lagt i rædsel og skyld på dig selv.
29.63
Alle figurer i drømmen er afguder/afgudinder, lavet til at redde dig fra
drømmen. Dog, de er del af det, de er blevet lavet til at redde dig fra. Således holder
en afgud/afgudinde drømmen i live og forfærdelig, for hvem kunne ønske
sig én, medmindre han/hun var i rædsel og fortvivlelse? Og dette
repræsenterer afguden/afgudinden, og således er
tilbedelse af den tilbedelsen af fortvivlelse og rædsel og den drøm,
hvorfra de kommer. Dom er en uretfærdighed overfor Guds SønDatter, og
det er retfærdighed, at den, der dømmer hamhende, ikke vil undslippe den
straf, han/hun har pålagt sig selv indeni den drøm, han/hun lavede. Gud
kender til retfærdighed, ikke til straf. Men i drømmen om dom angriber
du og bliver fordømt og ønsker at være slaven af afguder/afgudinder,
der er bliver indskudt mellem din dom og den straf, den bringer.
29.64
Der kan ikke være nogen
frelse i drømmen efterhånden, som du drømmer den. For afguder/afgudinder
må være en del af den for at redde dig fra det, du er overbevist om,
du har opnået og har gjort for at gøre dig selv syndig og slukke lyset
i dig. Små børn, det er der. Du drømmer kun, og afguder/afgudinder er de
legetøj, du drømmer, du leger med. Hvem har brug for legetøj andet end
børn? De foregiver, de hersker over verden og giver deres legetøj magten
til at bevæge sig omkring og tale og tænke og føle og tale for dem.
Dog, alt, hvad deres legetøj ser ud til at gøre, er i sindet hos dem,
der leger med dem. Men de er ivrige efter at glemme, at de fandt på
drømmen, hvori deres legetøj er virkelige, og anerkender heller ikke,
deres ønsker er deres egne.
29.65
Mareridt er barnlige drømme. Legetøjerne har vendt sig mod barnet, der
troede, han/hun gjorde dem virkelige. Dog kan
en drøm angribe? Eller kan et
legetøj vokse sig stort og farligt og voldsomt og vildt? Dette er barnet
overbevist om, fordi han/hun frygter sine tanker og giver dem til
legetøjerne i stedet for. Og deres virkelighed bliver hans/hendes egen,
fordi de synes at redde ham/hende fra hans/hendes tanker. Dog holder de
hans/hendes tanker levende og virkelige, men set udenfor ham/hende selv,
hvor de kan vende sig mod ham/hende for hans/hendes forræderi imod dem.
Han/hun tænker, han/hun behøver
dem, så han/hun måske kan undslippe sine tanker, fordi han/hun tænker,
tankerne er virkelige. Og så laver han/hun et legetøj ud af hvad som
helst for at få sin verden til at forblive udenfor ham/hende selv, og
lege, at han/hun kun er en del af den.
29.66
Der er en tid, hvor barndom burde være passeret og forbi for evigt. Søg
ikke at beholde børns legetøj. Læg dem alle væk, for du har ikke behov
for dem mere. Drømmen om dom er en barneleg, hvori barnet bliver
faderen/moderen, magtfuld, men med et barns ringe visdom. Det, der sårer
ham/hende, bliver ødelagt; det, hjælper ham/hende, velsignet. Bortset
fra, at han/hun dømmer dette, ligesom et barn gør, der ikke ved, hvad
sårer, og hvad vil helbrede. Og dårlige ting synes at ske, og han/hun er
bange for alt det kaos, i en verden, han/hun tænker, er styret af de
love, han/hun lavede. Dog er den virkelige verden upåvirket, af den
verden, han/hun tænker, er virkelig. Dens love er heller ikke blevet
ændret, fordi han/hun ikke forstod.
29.67
Den virkelige verden er stadigt ikke andet end en drøm. Bortset fra,
figurerne er blevet ændret. De bliver ikke set som afguder/afgudinder,
der forråder. Det er en drøm, hvori ingen blive brugt til at erstatte
noget andet, heller ikke indskudt mellem de tanker, sindet undfanger, og
det, det ser. Ingen bliver brugt til noget, han/hun ikke er, for
barnlige ting er alle blevet lagt bort. Og det, der engang var en drøm
om dom, er nu blevet en drøm, hvor alt er glæde, fordi det er det formål,
som den har. Kun tilgivende drømme kan komme ind her, for tid er næsten
forbi. Og de former, der kommer ind i drømmen, bliver nu opfattet som
brødre/søstre, ikke i dom, men i kærlighed.
29.68
Tilgivende drømme behøver ikke vare ved. De er ikke lavet for at
adskille sindet fra det, det tænker. De søger ikke at bevise, drømmen
bliver drømt af en eller anden anden. Og i disse drømme bliver en melodi
hørt, som alle husker, selvom han/hun ikke har hørt den siden før, al
tid begyndte. Tilgivelse, når den er komplet, bringer tidløshed så når,
Gudsrigets sang kan blive hørt, ikke med ørerne, men med den hellighed,
der aldrig forlod alteret, der opholder sig for evigt dybt inde i Guds
SønDatter. Og når hanhun hører denne sang igen, ved hanhun, at hanhun
aldrig har hørt den ikke. Og hvor er tid, når drømme om dom er blevet
lagt væk?
29.69
Hver gang du føler frygt i nogen som helst form - og du er
frygtsom, hvis du ikke føler en dybt tilfredshed, en sikkerhed på hjælp,
en rolig forsikring om, Gudsriget går med dig - vær sikker på, at du
lavede en afgud/afgudinde og vær overbevist om, den vil forråde dig. For
nedenunder dit håb om, at den vil frelse dig, ligger skylden og smerten
over selvforræderi og usikkerhed, så dyb og bitter, at drømmen ikke
fuldstændig kan skjule hele din fornemmelse af undergang. Dit
selvforræderi må resultere i
frygt, for frygt er dom, helt
sikkert førende til den hektiske søgen efter afguder/afgudinder og død.
29.70
Tilgivende drømme minder dig om, at du lever i tryghed og ikke har
angrebet dig selv. Så smelter dine barnlige rædsler væk, og drømme
bliver et tegn på, at du har lavet en ny begyndelse, ikke et andet
forsøg på at tilbede afguder/afgudinder og beholde
angreb. Tilgivende drømme er venlige overfor alle, der figurerer i
drømmen. Og således bringer de drømmeren fuld frigørelse fra drømme om
frygt. Han/hun frygter ikke for sin dom, for han/hun har ikke dømt nogen
som helst og har heller ikke forsøgt at blive frigjort gennem dom fra
det, dom må påtvinge. Og hele tiden husker han/hun det, han/hun glemte,
da dom syntes at være måden at frelse ham/hende på fra dens straf.
30.1
Den nye begyndelse bliver nu fokus i læseplanen. Målet er klart, men nu
behøver du konkrete metoder til at nå det. Den hastighed, hvormed det
kan blive nået, afhænger af denne ene ting alene - din villighed til at
praktisere ethvert trin. Hver enkelt vil hjælpe en lille smule hver
gang, den bliver forsøgt. Og sammen vil disse trin føre dig fra drømme
om dom til tilgivende drømme og ud af smerte og frygt. De er ikke nye
for dig, men de er mere idéer end tankeregler for dig endnu. Så nu
behøver vi at praktisere dem et stykke tid, indtil de er de regler, som
du lever efter. Vi søger at gøre dem til vaner nu, så du vil have dem
rede til et hvilket som helst behov.
30.2
Beslutninger er kontinuerlige. Du ved ikke altid, hvornår du foretager
dem. Men med lidt praksis med dem, du anerkender, begynder et sæt at
forme sig, der leder dig gennem resten. Det er ikke klogt at lade dig
blive optaget af hvert trin, du tager. Det rette sæt, vedtaget bevidst
hver enkelt gang du vågner, vil bringe dig et godt stykke fremad. Og
hvis du finder modstand stærk og engagement svag, er du ikke rede. Bekæmp ikke dig selv. Men tænk på den slags dag, du ønsker, og
fortæl dig selv, der er en
måde, hvorpå selve denne dag kan ske netop sådan. Prøv så igen at have
den dag, du ønsker.
30..
3 Udgangspunktet begynder med dette:
30.4 I dag vil jeg ingen
beslutning tage på egen hånd.
30.5
Dette betyder, at du vælger ikke at være dommeren over, hvad du skal
gøre. Men det må også betyde, at du ikke vil dømme de situationer, hvor
du vil blive kaldet til at svare. For hvis du dømmer dem, har du opsat
reglerne for, hvordan du burde reagere på dem. Og så kan et andet svar
kun frembringe forvirring og usikkerhed og frygt.
30.6
Dette er dit store problem nu. Du beslutter dig stadigt og beslutter derefter
at spørge, hvad du burde gøre. Og det, du hører, løser muligvis ikke
problemet, som du så det først. Dette fører til frygt, fordi det modsiger det, du
opfatter, og således føler du dig angrebet. Og derfor vred. Der er
regler, hvorved dette ikke vil ske. Men det forekommer bestemt til at
begynde med, mens du lærer, hvordan at høre.
30.
7 Gennem hele dagen på et hvilket som helst tidspunkt du tænker på det
og har et roligt øjeblik til refleksion, fortæl dig selv igen den slags
dag, du ønsker, de følelser, du ville have, de ting, du ønsker skal ske
med dig, og de ting du ville opleve og sig,
30.8 Hvis jeg ingen
beslutning tager på egen hånd,
Dette er dagen, der vil blive givet
mig.
30.9
Disse to procedurer, godt praktiseret, vil tjene dig til at lade dig
blive ledet uden frygt, for modstand vil ikke først opstå og derefter
blive et problem i sig selv.
30.10
Men der vil stadig være tidspunkter, hvor du har dømt allerede. Nu vil
svaret provokere angreb, medmindre du hurtigt indstiller dit sind på at
ønske et svar, der vil virke. Vær sikker på, at dette er sket, hvis du
føler dig uvillig til at sidde ned og bede om at få svaret givet dig.
Dette betyder, du har
besluttet af dig selv og ikke kan se spørgsmålet.
Nu behøver du bruge en hurtig genoprettelse, før du spørger.
30.11
Husk endnu en gang den dag, du ønsker, og anerkend, at noget er sket,
der ikke er del af den. Indse så, at du har stillet et spørgsmål på egen
hånd og må have angivet et svar på dine vilkår. Så sig,
30.12
Jeg har
ingen spørgsmål. Jeg glemte det, jeg skulle beslutte.
30.13
Dette annullerer de betingelser, du har sat, og lader svaret vise dig
det, spørgsmålet virkelig må have været.
30.14
Prøv at overholde denne regel uden tøven på trods af din modstand. For
du er allerede blevet vred,
og din frygt for at blive svaret på en anden måde end den, din version
af spørgsmålet beder om, vil vinde momentum, indtil du er overbevist om,
den dag, du ønsker, er en, hvori du får dit
svar på dit spørgsmål. Og du
vil ikke få det, for det ville ødelægge dagen ved at frarøve dig det, du
virkelig ønsker. Dette kan
være meget hårdt at indse, når du først har besluttet de regler på egen
hånd, der lover dig en lykkelig dag. Dog kan denne beslutning stadigt
blive ophævet af enkle metoder, som du kan acceptere.
30.15
Hvis du er så uvillig til at modtage, du ikke engang kan give slip i dit
spørgsmål, kan du begynde at ombestemme dig med dette:
30.16
I det mindste kan jeg beslutte,
jeg ikke kan lide det, jeg
føler nu.
30.17
Så meget er åbenlyst og baner vejen for det næste lette trin.
30.18
Havende besluttet, at du ikke kan lide den måde, du føler på, hvad kunne
være lettere end at fortsætte med,
30.19
Og så håber
jeg, at jeg har taget fejl.
30.20
Dette virker imod fornemmelsen af modstand og minder dig om, at hjælp
ikke bliver påtvunget dig, men er noget, som du ønsker, og som du
behøver, fordi du ikke kan lide den måde, hvorpå du føler. Denne lille
bitte åbning vil være nok til at lade dig gå videre med bare nogle få
skridt, du behøver for at lade dig selv blive hjulpet.
30.21
Nu er du nået vendepunktet, fordi det er faldet dig ind, at du
vil vinde, hvis det, du har besluttet, ikke er sådan. Indtil dette punkt
er nået, vil du tro, at din lykke afhænger af at have
ret. Men så meget fornuft har du nu opnået - du ville være bedre
stillet, hvis du tog fejl.
30.22
Dette lille bitte gran af visdom vil være tilstrækkeligt til at føre dig
videre. Du er ikke tvunget, men håber blot at få en ting, du ønsker. Og
du kan sige med perfekt ærlighed,
30.23
Jeg ønsker
en anden måde at se dette på.
30.24
Nu har du skiftet mening om dagen og har husket det, du virkelig
ønsker. Dens formål er ikke længere blevet tilsløret af den
vanvittige tro på, du ønsker den med det mål at have ret, når du tager
fejl. Således er beredskabet til at bede bragt til din bevidsthed, for
du kan ikke være i konflikt, når du beder om det, du ønsker, og ser, at
det er dette, som du beder
om.
30.25
Dette sidste trin er ikke andet end en anerkendelse af manglende
modstand mod at blive hjulpet. Det er en erklæring om et åbent sind,
ikke sikkert endnu, men villigt til at blive vist:
30.26
Måske der
er en anden måde at se dette på.
Hvad kan jeg miste ved at
spørge?
30.27
Således kan du nu stille et spørgsmål, der giver mening, og så vil
svaret også give mening. Du vil heller ikke kæmpe imod det, for du ser,
at det er dig, der vil blive
hjulpet af det.
30.28
Det må være klart, at det er lettere at have en lykkelig dag, hvis du
forhindrer ulykkelighed fra at træde ind overhovedet. Men dette kræver
praktisering af reglerne, der vil beskytte dig mod frygtens hærgen. Når
dette er blevet opnået, er den sørgelige drøm om dom for evigt blevet
ophævet. Men i mellemtiden har du behov for at praktisere reglerne for
dens ophævelse. Lad os så overveje endnu en gang de allerførste af de
beslutninger, der bliver tilbudt her.
30.29
Vi sagde, at du kan begynde en lykkelig dag med beslutsomheden om ikke
at tage beslutninger på egen hånd. Dette synes at være en virkelig
beslutning i sig selv. Og dog, du kan ikke træffe beslutninger på egen hånd. Det eneste spørgsmål er
virkeligt, hvad du vælger at foretage dem med. Det er virkelig alt. Den
første regel er så ikke tvang, men en enkel erklæring om en enkel
kendsgerning. Du vil ikke foretage beslutninger på egen hånd, uanset
hvad du beslutter. For de bliver foretaget sammen med afguder/afgudinder
eller med Gud. Og du beder om hjælp fra
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden eller fra
anti-Kristusbevidstheden/anti-Barmhjertighedsbevidstheden, og den, du
vælger, vil slutte sig sammen med dig og fortælle dig, hvad du skal
gøre.
30.30
Din dag er ikke tilfældig. Den bliver bestemt af den, du vælger at leve
den med, og hvordan den ven/veninde, hvis råd du har søgt, opfatter din
lykke. Du beder altid om råd, før du kan beslutte noget som helst. Lad dette
blive forstået, og du kan se, der ikke kan være tvang her og heller ikke
grund til modstand, så du måske kan være fri. Der er
ingen frihed fra det, der må ske. Og hvis du tænker, der er, må du
tage fejl.
30.31
Den anden regel er ligeså ikke andet end en kendsgerning. For du og din
rådgiver/rådgiverinde må være enige om det, du ønsker, før det kan ske.
Det er er ikke andet end denne overenskomst, der tillader alle ting at
ske. Intet kan blive forårsaget uden nogen form for forening, det være
sig med en drøm om dom eller Stemmen for Gud. Beslutninger forårsager
resultater, fordi de ikke
bliver foretaget i isolation. De bliver foretaget af dig og din
rådgiver/rådgiverinde for dig selv og for verdenen ligeså. Den dag, du
ønsker, tilbyder du til verdenen, for det vil blive det, du har bedt om,
og vil forstærke din rådgivers styre i verden. Hvis rige er verden for
dig i dag? Hvilken slags dag vil du beslutte at have?
30.32
Der behøves kun to, der ville have lykke denne dag, at love den til hele
verden. Der behøves kun to til at forstå, at de ikke kan beslutte på
egen hånd at garantere den glæde, de bad om, vil blive fuldt ud delt.
For de har forstået den grundlæggende lov, der gør beslutning magtfuld
og giver den alle virkninger, som den nogensinde vil have. Der behøves
kun to. Disse to er sluttet sammen, før der kan
være en beslutning. Lad dette være den eneste påmindelse, som du husker,
og du vil få den dag, du ønsker, og give den til verden ved at have den
selv. Din dom er blevet løftet fra verden af din beslutning om en
lykkelig dag. Og som du har modtaget, således må du give.
30.33
Forstår du ikke at, at modsætte dig Helligånden er at bekæmpe dig
selv? Hun fortæller dig ikke om andet end din
vilje; Hun taler for dig. I
Hendes guddommelighed er ikke andet end din egen. Og alt det, Hun ved,
er ikke andet end din viden, gemt til dig, så du kan udføre din vilje
gennem Hende. Gud beder dig om at udføre din vilje. HanHun slutter sig til dig.
HanHun opsatte ikke sit Rige alene. Og selve Gudsriget repræsenterer
ikke andet end din vilje, hvor alting skabtmanifesteret er til dig.
Ingen livsgnist blev andet end skabtmanifesteret med dit glade samtykke,
som du ville have det til at være. Og ikke en eneste Tanke, som Gud
nogensinde har haft, ventede på andet end din velsignelse for at blive
født. Gud er ingen fjende af dig. HanHun beder ikke om mere end, at
HanHun hører dig kalde HamHende "Ven".
30.34
Hvor vidunderligt er det at gøre din vilje! For det er frihed. Der er
intet andet, der nogensinde burde blive kaldt ved friheds navn.
Medmindre du gør din vilje, er du ikke fri. Og ville Gud efterlade sin
SønDatter uden det, HanHun Selv har valgt? Gud sikrede kun, at du aldrig
ville miste din vilje, da HanHun gav dig Sit perfekte svar. Hør det nu,
så du kan blive mindet om HansHendes kærlighed og lære din vilje. Gud
ville ikke have Sin SønDatter gjort til fange af det, HanHun ikke
ønsker. HanHun slutter sig
til dig i at ville dig være fri. Og at modsætte sig HamHende er at
foretage et valg imod dig selv
og vælge, at du skal være
bundet.
30.35
Se endnu en gang på din fjende, den du valgte at hade i stedet for at
elske. For således blev hadet født ind i verden, og således blev
frygtens herredømme fastlagt der. Hør nu Gud tale til dig gennem Hende,
Der er HansHendes stemme og din ligeså, der minder dig om, at det ikke
er din vilje at hade og være en fange af frygt, en slave til døden, en
lille skabningmanifestation med et lille liv. Din vilje er grænseløs;
det er ikke din vilje, at den skal være bundet. Det, der ligger i dig,
har sluttet sig sammen med Gud Selv i hele skabelsensmanifestationens
fødsel. Husk HamHende, Der har skabtmanifesteret dig og gennem din vilje
skabtmanifesteret alting. Ikke én skabtmanifesteret ting giver dig andet
end tak, for det er ved din vilje, at den blev født. Ingen af Gudsrigets
lys skinner undtagent for dig, for det blev sat i Gudsriget ved din
vilje.
30.36
Hvilken årsag har du til vrede i en verden, der kun venter på din
velsignelse for at være fri? Hvis du var fange, kunne Gud Selv ikke være
fri. For det, der bliver gjort mod hamhende, som Gud elsker så meget,
bliver gjort mod Gud Selv. Tænk ikke, at HanHun vil at binde dig, Der
har gjort dig til medSkaberManifestor af universet sammen med HamHende.
HanHun ville ikke andet end at holde din vilje for evigt og for altid
ubegrænset.
30.37
Denne verden afventer den frihed, du vil give, når du har anerkendt, at
du er fri. Men du vil ikke
tilgive verden, før du har tilgivet HamHende, der gav din vilje til dig.
For det er ved din vilje,
verden bliver givet frihed. Du kan heller ikke være fri adskilt fra
HamHende, Hvis hellige Vilje du deler. Gud vender sig mod dig for at
bede om, verden bliver frelst, for ved din egen frelse bliver den
helbredt. Og ingen, går på jorden, må andet end være afhængig af din
beslutning om, at han/hun lærer, døden har ingen magt over ham/hende,
fordi han/hun deler din frihed efterhånden, som han/hun deler din vilje.
Det er din vilje at helbrede
ham/hende, og fordi du har besluttet det sammen med ham, bliver han/hun helbredt. Og nu er Gud tilgivet, for du
valgte at se på din broder/søster som en ven.
30.38
Afguder/afgudinder er ganske specifikke. Men din vilje er universel, da
du er ubegrænset. Og så har den ingen form, og dens indhold udtrykker
sig heller ikke på formbetingelser. Afguder/afgudinder er grænser. De er
overbevisningen om, at der er former, der vil bringe lykke, og at ved
at begrænse bliver alt opnået. Det er, som om du sagde, "Jeg har intet
behov for alting. Denne lille ting ønsker jeg, og den vil være som
alting for mig." Og dette må fejle i at tilfredsstille, fordi det er
din vilje, at alting skal være dit. Beslut dig for afguder/afgudinder,
og du beder om tab. Beslut for sandhed, og alting er
dit.
30.39
Det er ikke form, du søger. Hvilken form kan være en erstatning for Gud
FaderensModerens kærlighed? Hvilken form kan indtage pladsen for al
kærligheden i guddommeligheden i Gud SønnenDatteren? Hvilken
afgud/afgudinde kan lave to ud af det, der er én? Og kan
de ubegrænsede blive begrænset? Du ønsker
ikke en afgud/afgudinde. Det er ikke din vilje at have en. Den vil ikke
skænke dig den gave, du søger. Når du beslutter dig for formen af det,
du ønsker, mister du forståelsen for dets formål. Så ser du din vilje
indeni afguden/afgudinden, og reducerer den således til en bestemt form.
Dog, dette kunne aldrig være
din vilje, fordi det, der tager del i al skabelsemanifestation, ikke kan
være tilfreds med små idéer og små ting.
30.40
Bag søgningen efter enhvert afgud/afgudinde ligger længsel efter
færdiggørelse. Helhed har ingen form, fordi den er ubegrænset. At søge
efter en speciel person eller en ting at føje til dig for at gøre dig
selv komplet kan kun betyde, at du er overbevist om, at en eller anden
form mangler. Og ved at finde dette, vil du opnå færdiggørelse i en
form, du kan lide. Dette er formålet
med en afgud/afgudinde - at du ikke vil kigge hinsides den til kilden af
overbevisningen om, at du er ufuldstændig.
Kun hvis du havde syndet,
kunne dette være således. For synd er den idé, du er alene og adskilt
fra det, der er helt. Og det ville derfor være nødvendigt for søgning
efter helhed at blive udført hinsides grænserne for dig selv.
30.41
Det er aldrig afguden/afgudinden, du ønsker. Men det, du tænker, den
tilbyder dig, du bestemt ønsker dig og har retten
til at bede om. Det kunne heller ikke være muligt, det blev nægtet. Din
vilje til at være fuldstændig er ikke andet end Guds vilje, og dette
bliver givet dig ved at være
HansHendes. Gud kender ikke form. HanHun kan ikke svare dig i vendinger,
der ingen mening har. Og din vilje kunne ikke blive tilfredsstillet med
tomme former, ikke lavet til andet end at udfylde en kløft, der ikke er
der. Det er ikke dette, du ønsker.
Skabelsemanifestation giver ingen adskilt person og ingen adskilt ting
magten til at fuldende Guds SønDatter. Hvilken afgud/afgudinde kan blive
påkaldt til at give Guds SønDatter det, hanhun allerede har?
30.42
Færdiggørelse er Guds SønsDatters funktion . Hanhun har intet behov
for at søge efter den overhovedet. Hinsides alle afguder/afgudinder står
hanshendes hellige vilje til ikke at være andet end det, hanhun er. For
mere end helhed er meningsløst. Hvis der var ændringer i hamhende, hvis
hanhun kunne blive reduceret til nogen som helst form og begrænset til
det, der ikke er i hamhende, ville hanhun ikke være, som Gud
skabtemanifesterede hamhende. Hvilken afgud/afgudinde kan hanhun behøve
for at være sig selv? For kan hanhun give en del af sig væk? Det, der
ikke er helt, kan ikke gøre helt. Men det, der virkelig bliver bedt om,
kan ikke blive nægtet. Din
vilje er bevilget. Ikke i
nogen som helst form, der ville tilfredsstille dig ikke, men i hele den
fuldstændige, dejlige Tanke, Gud rummer om dig.
30.43
Intet, som, Gud kender ikke, eksisterer. Og det, HanHun kender,
eksisterer for evigt, uforanderligt. For tanker varer ved så længe som
sindet, der tænkte på dem, gør. Og i Guds sind er der ingen afslutning
eller et tidspunkt, hvor HansHendes Tanker var fraværende eller kunne
lide under ændringer. Tanker bliver ikke født og kan ikke dø. De deler
deres SkabersManifestors egenskaber, og de har heller ikke et liv
adskilt fra HansHendes. De tanker, du tænker, er i dit sind, ligesom
du er i Sindet, der tænkte
på dig. Og således er der ingen adskilte dele i det, der eksisterer
indeni Guds Sind. Det er for evigt ét, evigt forenet og i fred.
30.44
Tanker synes til at komme og gå. Dog, alt, hvad dettee betyder, er, at
du somme tider er bevidste om dem og somme tider ikke. En ikke husket
tanke bliver født igen for dig, når den vender tilbage til din
bevidsthed. Dog døde den ikke, da du glemte den. Den var altid der, men
du var ubevidst om den. Den Tanke, Gud rummer om dig, er fuldstændigt
uændret af din glemsel. Den vil altid være nøjagtigt, som den var, før
den tid, da du glemte, og vil være nøjagtigt den samme, når du husker.
Og den er det samme indeni intervallet, da du glemte den.
30.45
Guds tanker er langt hinsides alle forandringer og skinner for evigt. De
afventer ikke fødsel. De venter på velkomst og erindring. Den Tanke, Gud
rummer om dig, er som en stjerne, uforanderlig i en evig himmel. Så højt
i Gudsriget er den sat, at de, udenfor Gudsriget, ikke ved, den er der.
Alligevel skinner den stadigt og hvidt og dejligt gennem hele evigheden.
Der var ingen tid, den ikke var der; intet øjeblik, hvor dens lys blev
svagere eller mindre perfekt, var der nogensinde.
30.46
Den, der kender FaderenModeren, kender dette lys, for HanHun er den
evige himmel, der holder den tryg, for evigt løftet op og sikkert
forankret. Dens perfekte renhed afhænger ikke af, om den bliver set på
jorden eller ej. Himmelen omfavner den og holder den blødt på dens
perfekte sted, der er så langt fra jorden, som jorden er fra Gudsriget.
Det er ikke afstanden, heller ikke tiden, der holder denne stjerne
usynlig for jorden. Men de, der søger efter afguder/afgudinder, kan ikke
vide, denne stjerne er der.
30.47
Hinsides alle afguder/afgudinder er den Tanke, Gud rummer om dig
fuldstændigt upåvirket af verdens tummel og af rædsel, drømme om fødsel
og død, der her bliver drømt, de myriader af former, som frygt kan
antage; ganske uforstyrret, forbliver den Tanke, Gud rummer om dig,
nøjagtigt som den altid var. Omgivet af en stilhed så komplet, ingen lyd
af kamp kommer nær den mindste smule, hviler den i sikkerhed og perfekt
fred. Her er din eneste virkelighed holdt tryg, fuldstændig ubevidst om
hele den verden, der tilbeder afguder/afgudinder, og som ikke kender
Gud. I fuldkommen forvisning om dens uforanderlighed og dens hvile i
dens evige hjem, har Tanken, Gud rummer om dig, aldrig forladt dens
SkabersManifestors Sind, Som den kender, som dens SkaberManifestor ved,
at den er der.
30.48
Hvor kunne den tanke, Gud rummer om dig, eksistere andre steder, end
hvor du er? Er din virkelighed en ting adskilt fra dig og i en verden,
som din virkelighed intet ved om? Udenfor dig er der ingen evig himmel,
ingen uforanderlig stjerne og ingen virkelighed. Gudsrigets SønsDatters
sind i Gudsriget er, for der er FaderensModerens og SønnensDatterens
Sind sluttet sammen i skabelsemanifestationen, der ikke kan have nogen
ende. Du har ikke to virkeligheder, men én. Du kan heller ikke være
bevidst om mere end én. En afgud/afgudinde eller
den Tanke, Gud rummer om dig er din virkelighed. Glem så ikke, at
afguderne/afgudinderne må holde det skjult, du er, ikke fra Guds Sind,
men fra dit eget. Stjernen skinner stadigvæk; himlen har aldrig ændret
sig. Men du, den hellige SønDatter af Gud Selv, er ubevidst om din
virkelighed.
30.49
Du vil angribe det, der ikke
tilfredsstiller, og således vil du ikke se, at du har fundet på det. Du
bekæmper altid illusioner. For
sandheden bag dem er så dejlig og så stille i yndig blidhed, hvis du var
bevidst om den, ville du helt glemme forsvarsberedthed og kaste dig i
dens favn. Sandheden kunne aldrig blive angrebet. Og dette vidste du, da
du lavede afguder/afgudinder. De blev lavet, så dette måske kunne blive
glemt. Du angriber ikke andet end falske idéer og aldrig de sandfærdige.
Alle afguder/afgudinder er de falske idéer, du lavede til at udfylde den
kløft, du tænker, opstod mellem dig selv og det, der er sandt. Og du
angriber dem for de ting, du tror, de repræsenterer. Det, der ligger
hinsides dem, kan ikke blive angrebet.
30.50
De trættende, utilfredsstillende guder, du lavede, er opblæste
barnelegetøjer. Et barn bliver bange, når et træhoved springer op, når
en lukket æske pludselig bliver åbnet, eller når en blød og lydløs ulden
bjørn begynder at knirke, når han/hun tager fat i den. De regler,
han/hun lavede for kasser og for bjørne, har svigtet ham/hende og har
knækket hans/hendes "kontrol" over det, der omgiver ham/hende. Og
han/hun er bange, fordi han/hun troede, at reglerne beskyttede
ham/hende. Nu må han/hun lære, æskerne og bjørnerne bedrog ham/hende
ikke, brød ingen regler eller betød, at hans/hendes verden blev gjort
kaotisk og utryg. Han/hun tog fejl. Han/hun misforstod det, der gjorde
ham/hende tryg og troede, at det var forsvundet.
30.51
Kløften, der ikke er der, er fyldt med legetøj i utallige former. Og
hver enkelt ser ud til at bryde reglerne, du har fastsat for det. Det var
aldrig den ting, du troede. Det må fremstå som at bryde dine regler for
tryghed, eftersom reglerne var forkerte. Men du
er ikke i fare. Du kan le ad opspringende hoveder og knirkende legetøj,
ligesom det barn gør, der lærer, de ikke er nogen trussel mod ham/hende.
Dog, mens han/hun kan lide at lege med dem, opfatter han/hun dem stadig
som adlydende regler, som han/hun lavede for sin fornøjelses skyld. Så
der er stadigt regler, som de kan synes at bryde og skræmme ham/hende.
Dog, er han/hun prisgivet med
sit legetøj? Og kan de
repræsentere en trussel mod ham?
30.52
Virkelighed overholder Guds love og ikke de regler, du opsætter. Det er
HansHendes love, der garanterer din tryghed. Alle illusioner, som du
tror om dig selv, adlyder ingen love. De synes at danse lidt tid i overensstemmelse med de
regler, du har fastlagt for dem. Men så falder de og kan ikke rejse sig
igen. De er ikke andet end legetøj, mine børn. Sørg ikke over dem. Deres
dans bragte dig aldrig glæde. Men de var heller ikke ting til at skræmme
dig eller gøre dig tryg, hvis de adlød dine regler. De må hverken blive
værnet om eller angrebet, men blot betragtet som børns legetøj uden bare
en enkelt betydning i sig selv. Se én i dem, og du vil se dem alle. Se
ingen i dem, og de vil ikke røre dig.
30.53
bedrager, fordi de
er og ikke virkelighed.
Dvæl ikke ved dem i nogen som helst form. De tilslører kun
virkeligheden, og de bringer frygt, fordi
de skjuler sandheden. Angrib ikke det, du har lavet for at lade
dig blive bedraget, for således beviser du, at du er blevet bedraget. Angreb har
magt til at gøre illusioner virkelige. Dog, det, det gør, er ingenting.
Hvem kunne blive gjort bange af en magt, der ikke kan have virkelige
virkninger overhovedet? Hvad kan det være andet end en illusion, der får
ting til at se ud som den selv? Kig roligt på dens legetøj og forstå, at
de er afguder/afgudinder, som kun danser til forgæves ønsker. Giv dem
ikke din tilbedelse, for de er der ikke. Dog, det bliver ligeligt glemt
i angreb. Guds SønDatter behøver ingen forsvar mod sine drømme.
Hans/hendes afguder/afgudinder truer ham/hende ikke overhovedet.
Hans/hendes eneste fejltagelse er, at han/hun tænker dem virkelige. Hvad
kan illusionernes magt gøre?
30.54
Fremtrædelsesformer kan kun bedrage det sind, der ønsker
at blive bedraget. Og du kan foretage et simpelt valg, der for evigt vil
placere dig langt hinsides bedrag. Du behøver ikke bekymre dig om,
hvordan dette vil blive gjort, for dette kan du ikke forstå. Men du vil
forstå, at mægtige forandringer er blevet til hurtigt, når du beslutter
én meget enkel ting - du ønsker
ikke noget som helst, en afgud/afgudinde giver. For således erklærer
Guds SønDatter, at hanhun er fri for afguder/afgudinder. Og således er
hanhun fri.
30.55
Frelse er bestemt et paradoks! Hvad kunne den være undtagen en lykkelig
drøm? Den beder dig kun om, at du tilgiver alle ting, som ingen
nogensinde gjorde ved at overse det, der ikke er der, og ikke se på det
uvirkelige som virkelighed. Du bliver kun bedt om at lade din vilje ske
og ikke længere søge efter de ting, du ikke ønsker. Og du bliver bedt om
at lade dig selv være fri for alle drømme om det, du aldrig var, og ikke
søge mere at erstatte Guds Vilje med styrken i tomme ønsker.
30.56
Her begynder drømmen om adskillelse at falme og forsvinde. For her
begynder den kløft, der ikke er der, at blive opfattet uden det
rædsellegetøj, som du lavede. Intet mere end dette bliver der bedt om.
Vær bestemt glad for, frelse beder om så lidt, ikke så meget. Den beder
om ingenting i virkeligheden.
Og selv i illusioner beder den kun om tilgivelse som erstatning for
frygt. Sådan er den eneste regel for lykkelige drømme. Kløften bliver
tømt for frygtens legetøj, og så er dens uvirkelighed tydelig. Drømme er
til intet. Og Guds SønDatter kan intet behov have for dem. De tilbyder
hamhende ikke en eneste ting, som hanhun nogensinde kunne ønske. Hanhun
bliver udfriet fra illusioner af sin vilje og kun gendannet til det,
hanhun er. Hvad kunne Guds plan for hanshendes frelse være andet end et
middel til at give hamhende til HamHende Selv?
30.57
Den virkelige verden er den sindstilstand, hvori det eneste formål med
verden bliver set at være tilgivelse. Frygt er ikke dens mål, og undslippelse
fra skyld bliver dens mål. Værdien af tilgivelse bliver opfattet og
indtager pladsen for afguder/afgudinder, der ikke længere bliver søgt,
for deres "gaver" bliver ikke holdt kære. Ingen tomme regler bliver
opsat, og ingen krav bliver stillet til nogen som helst eller noget som
helst om at sno sig og passe ind i drømmen om frygt. I stedet er der et
ønske om at forstå alle skabtemanifesterede ting, som de virkeligt er.
Og det bliver erkendt, at alle ting først må blive tilgivet og derefter
forstået.
30.58
Her bliver det tænkt, at forståelse bliver erhvervet
ved angreb. Der er det klart, at ved angreb bliver forståelse mistet.
Tåbeligheden ved at forfølge skyld som mål bliver anerkendt fuldt ud. Og
afguder/afgudinder bliver ikke ønsket der, for skyld bliver forstået som
den eneste årsag til smerte i nogen som helst form. Ingen bliver fristet
af dens forgæves appelering, for lidelse og død er blevet opfattet som
ikke ønskede ting og ikke stræbt efter. Muligheden for frihed er blevet
begrebet og budt velkommen, og midlet ved hvilket den kan blive opnået,
kan nu blive forstået. Verden bliver et håbets sted, fordi dens eneste
formål er at være et sted, hvor håb om lykke kan blive opfyldt. Og ingen
står udenfor dette håb, fordi verden er forenet i overbevisningen om,
verdens formål er ét, som alle må dele, hvis håb skal blive mere end
bare en drøm.
30.59
Ikke endnu bliver Gudsriget helt husket, for tilgivelsens formål er
stadigt tilbage. Dog er alle sikre på, han/hun vil gå hinsides
tilgivelse, og han/hun bliver kun, indtil den er blevet gjort perfekt i
ham/hende selv. Han/hun har intet ønske om noget som helst andet end
dette. Og frygt er faldet væk, fordi han/hun er forenet i sit formål med
sig selv. Der er et håb om lykke i ham/hende, så sikkert og konstant,
han/hun næsten ikke kan blive og vente lidt længere med sine fødder
stadigt rørende ved jorden. Dog er han/hun glad for at vente, indtil
enhver hånd er sluttet til og ethvert hjerte gjort rede til at rejse sig
og gå med ham/hende. For således bliver han/hun gjort rede til det trin,
hvori al tilgivelse er blevet efterladt.
30.60
Det sidste trin er Guds, fordi det kun er Gud, Der kunne
skabemanifestere en perfekt SønDatter og dele Sit FaderModerskab med
hamhende. Ingen udenfor Gudsriget ved, hvordan det kan være for, at
forstå dette er Gudsriget selv. Selv den virkelige verden har stadigt
et formål nedenunder skabelsemanifestation og evighed. Men frygt er
borte, fordi dens formål er tilgivelse, ikke
afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse. Og således bliver Gudsrigets
SønDatter parat til at være sig selv og at huske, at Guds SønDatter ved
alting, hanshendes FaderModer forstår og forstår det perfekt sammen med
HamHende.
30.61
Den virkelige verden kommer stadigt til kort over dette, for dette er
Guds eget formål - kun HansHendes, og dog fuldstændig delt og perfekt
opfyldt. Den virkelige verden er en tilstand, hvori sindet har lært,
hvor let afguder/afgudinder går væk, når de stadigt bliver opfattet, men
ikke er ønsket. Hvor villigt sindet kan lade dem gå væk, når det har
forstået, at afguder/afgudinder er intet og intetsteds og er
formålsløse. For kun da kan skyld og synd blive set uden et formål og
som meningsløse.
30.62
Således bliver den virkelige verdens formål let bragt ind i bevidsthed
for at erstatte syndens og skyldens mål. Og alt, der stod mellem dit
billede af dig selv, og det du er, vasker tilgivelse gladeligt væk. Dog,
Gud behøver ikke at skabemanifestere sin SønDatter igen for, at det, der
er hanshendes, bliver givet tilbage til hamhende. Kløften mellem din
broder/søster og dig selv var aldrig
der. Og det, Guds SønDatter vidste i skabelsenmanifestationen, må
hanhun vide igen.
30.63
Når brødre/søstre slutter sig til et formål i frygtens verden, står de
allerede i udkanten af den virkelige verden. Måske ser de stadigt
tilbage og tænker, de ser en afgud/afgudinde, som de ønsker. Dog er
deres sti helt sikkert blevet sat væk fra afguder/afgudinder frem mod
virkelighed. For da de sluttede deres hænder sammen, var det
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens hånd, de tog, og de
vil se på Hende, Hvis hånd de holder.
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt bliver set på,
før FaderenModeren bliver husket. For HanHun må være uerindret, indtil
HansHendes SønDatter er nået hinsides tilgivelse til Guds kærlighed. Dog
bliver Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed
accepteret først. Og så vil den viden komme, De er Èn.
30.64
Hvor lyst og let er trinet over frygtens verdens snævre grænser, når du
har anerkendt, Hvis hånd du holder! Indeni din hånd er alting, du
behøver for at vandre væk fra frygt for evigt med perfekt selvtillid og
gå direkte videre og hurtigt nå til porten af Gudsrigets selv. For Hun,
hvis hånd du holder, ventede kun på, at du sluttede dig til Hende. Nu,
da du er kommet, ville Hun forsinke at vise dig vejen, som Hun må vandre
med dig? Hendes velsignelse ligger lige så sikkert på dig, som Hendes
FadersModers kærlighed hviler på Hende. Hendes taknemmelighed overfor
dig er hinsides din forståelse, for du har gjort Hende i stand til at
rejse sig fra lænker og gå sammen med dig til Hendes FadersModers hus.
30.65
Et ældgammelt had forsvinder fra verden. Og med det går alt had og al
frygt. Se ikke længere tilbage, for det, der ligger forude er alt, hvad
I nogensinde har ønsket i jeres hjerter. Opgiv verden! Men ikke for at
ofre. I ønskede den aldrig.
Hvilken lykke, I har søgt efter her, bragte jer ikke smerte? Hvilket
øjeblik af tilfredshed blev ikke købt for en frygtelig pris med
lidelsens mønter? Glæde har
ingen omkostninger. Den er din hellige ret, og det, du betaler for, er
ikke lykke. Bliv fremskyndet på din vej af ærlighed, og lad ikke dine
oplevelser her bedrage i tilbageblik. De var ikke fri for bitre
omkostninger og glædeløs konsekvens.
30.66
Se ikke tilbage, undtagen med ærlighed. Og når en afgud/afgudinde
frister dig, tænk på dette:
30. 67 Der var aldrig en
tid, en afgud/afgudinde bragte
Dig noget som helst andet end skyldens "gave".
Ikke én blev købt undtagen med smerteomkostninger,
Den blev heller aldrig betalt af dig alene.
30.68
Så vær barmhjertige overfor jeres broder/søster. Og vælg ikke tankeløst
en afgud/afgudinde ved at huske, at han/hun vil betale omkostningerne
lige så vel som jer. For han/hun vil blive forsinket, når I ser tilbage,
og I vil ikke opfatte, Hvis kærlige hånd I holder. Så se fremad og gå i
tillid med glade hjerter, der banker af håb og ikke dundrer af frygt.
30.69
Guds Vilje ligger for evigt i dem, hvis hænder er sluttet sammen. Indtil
de sluttede sig til, troede de, Hun var deres fjende. Men da de sluttede
sig til og delte et formål, var de frie til at lære, deres vilje er én.
Og således må Guds vilje nå til deres bevidsthed. De kan heller ikke
glemme længe, at den ikke er andet end deres egen.
30.70
Vrede er aldrig berettiget.
Angreb har intet fundament.
Det er her undslippelse fra frygt begynder og vil blive gjort komplet.
Her bliver den virkelige verden givet i bytte for rædseldrømme. For det
er på dette, tilgivelse hviler og ikke er andet end naturligt. Du bliver
ikke bedt om at tilbyde benådning, hvor angreb er fortjent og ville være
berettiget. For dette ville betyde, at du tilgiver en synd ved at overse
det, der virkelig er der. Dette er ikke benådning. For det ville antage,
at ved at reagere på en måde, der ikke er berettiget, ville din
benådning være svaret på angreb, der var blevet foretaget. Og således er
benådning upassende ved at blive bevilget, hvor det ikke passer sig.
30.71
Benådning er altid berettiget. Den har et sikkert
fundament. Du tilgiver ikke det utilgivelige eller overser et virkeligt
angreb, der kalder på straf. Frelse ligger ikke i at blive bedt om at
komme med unaturlige svar, der er upassende overfor det, der er
virkeligt. I stedet beder den blot om, at du reagerer passende på det,
der ikke er virkeligt, ved ikke at opfatte det, der ikke er sket. Hvis
benådning var uberettiget, ville du blive bedt om at ofre dine
rettigheder, når du gengælder angreb med tilgivelse. Men du bliver blot
bedt om at se tilgivelse som den naturlige reaktion på pinsel, der
hviler på fejl og således kalder på hjælp. Tilgivelse er det eneste
tilregnelige svar. Det forhindrer
dine rettigheder i at blive ofret.
30.72
Denne forståelse er den eneste ændring, der lader den virkelige verden
rejse sig for at indtage pladsen for drømme om rædsel. Frygt kan ikke
opstå, medmindre angreb er berettiget, og hvis det havde et virkeligt
fundament, ville benådning intet have. Den virkelige verden bliver
opnået, når du opfatter, grundlaget for tilgivelse er ganske virkeligt
og fuldt berettiget. Mens du anser den for at være en uberettiget gave,
må den opretholde den skyld, du ville "tilgive". Uberettiget tilgivelse
er angreb. Og det er alt, verden nogensinde kan give. Den benåder
"syndere" somme tider, men forbliver opmærksom på, at de har syndet. Og
således fortjener de ikke den tilgivelse, som den giver.
30.73
Dette er den falske tilgivelse, som verden bruger for at holde
fornemmelsen af synd i live. Og at anerkendende Gud er retfærdig,
synes det umuligt, HansHendes benådning kunne være virkelig. Således er
frygten for Gud det sikre resultat af at se benådning som ufortjent.
Ingen, der ser sig selv som skyldige, kan undgå frygten for Gud. Men
han/hun bliver frelst fra dette dilemma, hvis han/hun kan tilgive.
Sindet må tænke på sin SkaberManifestor, som det ser på det selv. Hvis
du kan se, din broder/søster fortjener benådning, har du lært,
tilgivelse er din ret lige så meget som hans/hendes. Du vil heller ikke
tænke, at Gud har en skræmmende dom til hensigt for dig, som din
broder/søster ikke fortjener. For det er sandheden, at du hverken kan
fortjene mere eller mindre end ham/hende.
30.74
Tilgivelse anerkendt som fortjent vil helbrede. Den giver miraklet dets
styrke til at overse illusioner. Det er således, du lærer, at du må også
blive tilgivet. Der kan ingen fremtrædelsesformer være, der ikke
kan blive overset. For hvis der var, ville det være nødvendigt, først må
der være en eller anden synd, der står hinsides tilgivelse. Der ville
være en fejl, der er mere end en fejltagelse - en særlig form for fejl,
der forbliver uforanderlig, evig og hinsides korrektion eller
undslippelse. Der ville være en fejl, der havde magten til at ophæve
skabelsemanifestation og at lave en verden, der kunne erstatte den og
ødelægge Guds Vilje. Kun hvis dette var muligt, kunne der være nogle
fremtrædelsesformer, der kunne modstå miraklet og ikke blive helbredt af
det.
30.75
Der er intet sikrere bevis på, afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse er det,
du ønsker, end en overbevisning om, der er nogle former for sygdom og
for glædesløshed, tilgivelse ikke kan helbrede. Dette betyder, at du
foretrækker at beholde nogle afguder/afgudinder og endnu ikke er parat
til at give slip på alle afguder/afgudinder. Og således tror du, at
nogle fremtrædelsesformer er virkelige og ikke fremtrædelsesformer
overhovedet. Bliv ikke bedraget af betydningen af en fast
overbevisning om, at nogle fremtrædelsesformer er sværere at se forbi,
end andre er. Det betyder altid, du tænker, tilgivelse må være begrænset. Og du har fastsat et
mål om delvis benådning og en begrænset undslippelse fra skyld for dig.
Hvad kan dette være undtagen en falsk tilgivelse af dig selv og alle og
envher, der synes adskilt fra dig?
30.76
Det må være sandt, miraklet kan helbrede alle
former for sygdom, eller det kan ikke helbrede. Dets formål kan ikke
være at bedømme, hvilke former er virkelige, og hvilke
fremtrædelsesformer er sande. Hvis én fremtrædelsesform må forblive
adskilt fra helbredelse, må én illusion være del af sandhed. Og du kunne
ikke undslippe al skyld, men kun nogle former af den. Du må tilgive Guds
SønDatter fuldstændigt. Eller
du vil beholde et billede af dig selv, der ikke er helt, og vil forblive
bange for at kigge indeni og finde undslippelse fra enhver
afgud/afgudinde der. Frelse hviler på tro, der kan
ikke være nogle former for skyld, som du ikke kan tilgive. Og så
kan der ikke være fremtrædelsesformer, der har erstattet sandheden om
Guds SønDatter.
30.77
Se på din broder/søster med villigheden til at se ham/hende, som han/hun
er. Og hold ikke en del af ham/hende udenfor din villighed til, at
han/hun bliver helbredt. At helbrede er at gøre hel. Og det, der er
helt, kan ingen manglende dele have, der er blevet holdt udenfor.
Tilgivelse hviler på at anerkende dette og at være glad for, der ikke
kan være nogle former for sygdom, som miraklet må mangle magten til at
helbrede.
30.78
Guds SønDatter er perfekt, eller hanhun kan ikke være
Guds SønDatter. Du vil heller ikke kende hamhende, hvis du tænker,
hanhun ikke fortjener undslippelsen fra skyld i alle
dens former og hele dens
konsekvens. Der er ingen anden måde at tænke på hamhende på end denne,
hvis du ville vide sandheden om dig selv:
30.79 Jeg takker jer,
FaderModer, for jeres perfekte SønDatter,
Og i hanshendes herlighed vil jeg se min egen.
30.80
Her er det glædesfyldte udsagn, at der er ingen former for ondskab, der
kan overvinde Guds Vilje - den glade anerkendelse, at det ikke er
lykkedes skyld, ved dit ønske, at gøre illusioner virkelige. Og hvad er
dette anden end en simpel erklæring om sandheden?
30.81
Se på din broder/søster med dette håb i dig, og vil du forstå, han/hun
ikke kunne begå en fejl, der kunne ændre sandheden i ham/hende. Det er
ikke vanskeligt at overse fejltagelser, der ikke er blevet givet nogen
virkning. Men det, du ser som havende magt til at lave en
afgud/afgudinde ud af Guds SønDatter, vil du ikke
benåde. For han/hun er blevet et udskåret billede for dig og et tegn på
død. Er dette din
frelser/frelserinde? Tager hans/hendes FaderModer fejl af Sin SønDatter?
Eller er du blevet bedraget
angående ham/hende, der er blevet givet dig til at helbrede, til din
frelse og udfrielse?
30.82
Ville Gud have overladt meningen med verden til din fortolkning? Hvis
HanHun havde, har den ingen
mening. For det kan ikke være, at mening ændrer sig konstant og dog er
sand. Helligånden ser på verden som med ét formål, uforanderligt
fastlagt. Og ingen situation kan påvirke dens mål, men må være i
overensstemmelse med det. For kun hvis dens mål kunne ændre sig med
enhver situation, kunne hver enkelt være åben for fortolkning, der er
anderledes, hver gang du tænker på den. Du tilføjer et element i det
manuskipt, du skriver, for hvert minut på dagen, og alt det, der sker
nu, betyder noget andet. Du fjerner et andet element, og enhver
betydning skifter tilsvarende.
30.83
Hvad afspejler dine manuskrifter andet end dine planer for det, dagen burde
være? Og således bedømmer du katastrofe og succes, går fremad, trækker
dig tilbage og gevinst og tab. Disse vurderinger bliver alle foretaget i
overensstemmelse med de roller, manuskriptet tildeler. Den kendsgerning,
de ingen mening har i sig selv, bliver demonstreret af den lethed,
hvormed disse etiketter bliver ændret til andre domme, truffet om
forskellige aspekter af oplevelse. Og når så ved at kigge tilbage, du
tænker, du ser en anden betydning i den, der gik forud. Hvad har du
virkelig gjort undtagent at vise, der var ingen mening der? Men du tildelte en mening i lyset af mål, der
ændrer sig med enhver betydning, skiftende, når de ændrer sig.
30.84
Kun et konstant formål kan udstyre begivenheder med stabil betydning.
Men det må give én betydning til dem alle. Hvis de bliver givet forskellige
betydninger, må det være sådan, at de ikke afspejler andet end
forskellige formål. Og dette er al den betydning, som de har. Kan dette
være betydning? Kan forvirring være det, betydning betyder? Opfattelse
kan ikke være i konstant forandring og tage højde for stabilitet i
betydning noget som helst sted. Frygt er en aldrig berettiget dom. Dens
tilstedeværelse har ingen anden betydning end at vise, du skrev et
frygtsomt manuskript og er tilsvaende bange for det. Men ikke fordi den
ting, du frygter, har skræmmende betydning i sig selv.
30.85
Et fælles formål er det eneste middel, hvormed opfattelse kan blive
stabiliseret og én fortolkning givet til verden og alle oplevelser her.
I dette fælles formål bliver én dom delt af alle og alt det, du ser. Du
behøver ikke at dømme, for du har lært, én betydning er blevet givet
alting, og du er glad for at se den overalt. Den kan ikke ændre sig, fordi
du ville opfatte den overalt, uændret af omstændigheder. Og så tilbyder
du den til alle begivenheder, og lader dem tilbyde dig stabilitet.
30.86
Undslippelse fra dom ligger simpelthen i dette - alle ting har kun et
formål, som du deler med hele verden. Og intet i verden kan være imod
det, for det tilhører alt, ligesom det tilhører dig. I ét enkelt formål
er afslutningen på alle idéer om ofring, der må antage et forskelligt
formål for den, der vinder, og ham/hende, der mister. Der kunne ingen
tanke om ofring være adskilt fra denne idé. Og det er denne idé om
forskellige mål, der får opfattelse til at skifte og betydning til at
ændre sig. I ét forenet mål bliver dette umuligt, for jeres enighed får
fortolkning til at stabilisere sig og vedvare.
30.87
Hvordan kan kommunikation virkelig blive fastlagt, så længe symbolerne,
der bliver anvendt, betyder forskellige ting? Helligåndens mål giver én
fortolkning, meningsfuld for dig og for din broder/søster. Således kan
du kommunikere med ham/hende og han/hun med dig. I symboler, som I begge
kan forstå, bliver ofringen af betydningen ophævet. Al ofring indebærer
tabet af din evne til at se forhold mellem begivenheder. Og kigget på
adskilt, har de ingen mening.
For der er intet lys, hvormed de kan blive set og forstået. De har intet
formål. Og det, de er til, kan ikke blive set. I en hvilken som helst
tanke om tab er der ingen
mening. Ingen har været enige med dig om det, det betyder. Det er en del
af et forvrænget manuskript, der ikke kan blive fortolket med mening.
Det må for evigt være uforståeligt. Dette er ikke kommunikation. Dine
mørke drømme er ikke andet end de meningsløse, isolerede manuskripter,
du skriver i søvne. Kig ikke på adskilte drømme efter mening. Kun drømme
om benådning kan blive delt. De betyder det samme for jer begge.
30.88
Fortolk ikke ud af ensomhed, for det, du ser, betyder intet. Det vil
skifte i det, det står for, og du vil tro, verden er et usikkert sted,
hvori du vandrer i fare og usikkerhed. Det er kun dine fortolkninger,
der mangler stabilitet, for de er ikke på linje med det, du virkelig er.
Dette er en tilstand så tilsyneladende utryg, at frygt må
opstå. Fortsæt ikke således, mine brødre/søstre. Vi har én Fortolker. Og gennem Hendes brug af symboler bliver vi sluttet
sammen, så de betyder det samme for os alle. Vores fælles sprog lader os
tale med alle vores brødre/søstre, og til at forstå sammen med dem,
tilgivelse er blevet givet til os alle, og således kan vi kommunikere
igen.
30.89
Fremtrædelsesformer bedrager men kan blive ændret. Virkeligheden er
forandringløs. Den bedrager ikke overhovedet, og hvis du fejler i at se
hinsides fremtrædelsesformer, bliver du bedraget. For alting, du ser, vil ændre sig, og dog
troede du det virkeligt før, og nu tænker du det virkeligt igen.
Virkelighed bliver således reduceret til form og er i stand til
forandring. Virkeligheden er forandringsløs. Det er dette, der gør den
virkelig og holder den adskilt fra alle
fremtrædelsesformer. Den må transcendere alle former for at være sig
selv. Den kan ikke ændre sig.
30.90
Miraklet er midlet til at demonstrere, at alle fremtrædelsesformer kan
ændre sig, fordi de er fremtrædelsesformer og ikke kan have den forandringsløshed
virkelighed indebærer. Miraklet bekræfter frelse fra fremtrædelsesformer
ved at vise, de kan ændre sig.
Din broder/søster har en forandringsløshed i sig hinsides både
fremtræden og bedrag. Det bliver tilsløret af skiftende syn på
ham/hende, som du opfatter som hans/hendes virkelighed. Den lykkelige drøm om
ham/hende antager formen af fremtræden af hans/hendes perfekte helbred,
hans/hendes perfekte frihed fra alle former for mangel og tryghed imod
katastrofe af alle typer. Miraklet er bevis på, han/hun ikke er bundet
af tab eller lidelse i nogen som helst form, fordi det så let kan blive
ændret. Dette demonstrerer, at
det aldrig var virkeligt og
ikke kunne stamme fra hans/hendes virkelighed. For den er forandringsløs
og har ingen virkninger, som noget som helst i Gudsriget eller på jorden
nogensinde kunne ændre. Men fremtrædelsesformer bliver vist at være
uvirkelige, fordi de ændrer
sig.
30.91
Hvad er fristelse andet end et ønske om at gøre illusioner virkelige?
Det synes ikke at være ønsket om, at ingen virkelighed er sådan. Dog er
det en påstand om, at nogle former for afguder/afgudinder har en
magtfuld tiltrækning, der gør dem sværere at modstå end dem, du ikke ønsker
skal have virkelighed. Så fristelse er intet andet end dette - en bøn
om, miraklet ikke rører nogle drømme, men holder deres uvirkelighed
tilsløret og giver dem virkelighed i stedet. Og Gudsriget giver intet
svar på bønnen, og miraklet kan heller ikke blive givet til dig til at
helbrede fremtrædelsesformer, du ikke kan lide. Du har fastlagt grænser.
Det, du beder om, bliver
givet dig, men ikke af Gud, Der ingen grænser kender. Du har begrænset dig
selv.
30.92
Virkelighed er forandringsløs. Mirakler viser kun det, du har indskudt
mellem virkelighed og din bevidsthed, er uvirkeligt og ikke griber ind
overhovedet. Omkostningerne ved troen, der må være nogle
fremtrædelsesformer hinsides håbet om forandring, er, at miraklet ikke
konsekvent kan komme fra dig. For du har bedt om, det bliver
tilbageholdt fra magten til at helbrede alle drømme. Der er intet
mirakel, du ikke kan få, når du ønsker
helbredelse. Men der er intet mirakel, der kan gives dig, medmindre du
ønsker det. Vælg det, du ville helbrede, og Hun, Der giver alle
mirakler, er ikke blevet givet frihed til at skænke Guds SønDatter sine
gaver. Når han/hun bliver fristet, fornægter han/hun virkelighed. Og
han/hun bliver den villige slave af det, han/hun valgte i stedet.
30.93
Fordi virkeligheden er
forandringsløs, er et mirakel allerede der for at helbrede alle ting,
der ændrer sig, og tilbyde dem til dig til at se på i lykkelig form,
blottet for frygt. Det vil blive givet dig til at se på din
broder/søster således. Men ikke så længe du ville have det anderledes i
nogle henseender. For dette betyder ikke andet end, du ikke ville have
ham/hende helbredt og hel.
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende er perfekt.
Er det dette, at du vil kigge på? Så lad der ikke være nogen drømme om
ham/hende, som du foretrækker frem for at se dette. Og du vil se
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende, fordi du lod
Hende komme til dig. Og når Hun har vist Sig for dig, vil du være
sikker på, at du er som Hende, for Hun er det ændringsløse i din
broder/søster og i dig.
30.94
Dette vil du kigge på, når du beslutter, der ikke er én
fremtrædelsesform, du ville beholde i stedet for det, din broder/søster
virkelig er. Lad ingen fristelse til at foretrække en drøm tillade
usikkerhed at træde ind her. Bliv ikke skyldig og bange, når du bliver
fristet af en drøm om det, han/hun er. Men giv den ikke magt til at
erstatte det forandringsløse i ham/hende i dit syn på ham/hende. Der er
ingen falske fremtrædelsesformer, der vil andet end falme bort, hvis du
anmoder om et mirakel i stedet. Der er ingen smerte, hvorfra han/hun
ikke bliver fri, hvis du kun ville have ham/hende til at være det,
han/hun er. Hvorfor skulle du frygte at se
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende? Du skuer
kun dit Selv i det, du ser.
Efterhånden, som han/hun bliver helbredt, bliver du gjort fri af skyld,
for hans/hendes fremtrædelsesform
er din egen for dig.
31.1
Hvor enkel er frelse! Alt, den siger, er, det, der aldrig var sandt, er
ikke sandt nu og vil aldrig blive det. Det umulige er ikke sket og kan
ingen virkninger have. Og det er det hele. Kan dette være svært at lære
for nogen som helst, der ønsker,
det skal være sandt? Kun uvillighed til at lære det, kunne gøre en så
let lektion vanskelig. Hvor svært er det at se, at det, der er falsk,
ikke kan være sandt, og det, der er sandt, ikke kan være falsk? Du kan
ikke længere sige, at du ikke oplever forskelle i falskt og sandt. Du er
blevet fortalt nøjagtigt, hvordan du skelner det ene fra det andet, og
præcist, hvad du skal gøre, hvis du bliver forvirret. Hvorfor fortsætter
du så med ikke at lære sådanne enkle ting?
31.2
Der er en grund. Men bland
ikke de enkle ting, frelse beder dig lære, sammen med vanskeligheder.
Den underviser kun i det meget indlysende. Den går videre fra én tydelig
lektion til den næste i lette trin, der blidt fører dig fra den ene til
den anden uden belastning overhovedet. Dette kan ikke være forvirrende,
dog er du forvirret. For på
en eller anden måde tror du, at det, der er fuldstændigt forvirret, er
lettere at lære og forstå. Det, I har lært jer selv, er en så gigantisk
indlæringspræstation, det er virkeligt utroligt. Men I gennemførte det,
fordi I ønskede det og holdt ikke pause i jeres flid for at bedømme, om
det var svært at lære eller for kompliceret til at begribe.
31.3
Ingen, der forstår det, du har lært, hvor omhyggeligt du har lært det,
og de smerter, du gennemgik, for at praktisere og gentage lektioner
uendeligt i enhver form, du kunne forestille dig dem, kunne nogensinde
betvivle magten i din indlæringsevne. Der er ingen større magt i verden.
Verden blev lavet af den og afhænger selv nu ikke af noget andet. De
lektioner, I har undervist jer selv i, er blevet så overindlært og
fikseret, de rejser sig som tunge gardiner for at tilsløre det enkle og
det indlysende. Sig ikke, du ikke kan lære dem.
For din magt til at lære er stærk nok til at undervise dig i, at din
vilje ikke er din egen, dine tanker ikke tilhører dig, og selv du er en
eller anden anden.
31.4
Hvem kunne fastholde, at lektioner såsom disse er lette? Dog har du lært
mere end dette. Du har fortsat med at tage ethvert skridt, ligegyldigt
hvor vanskeligt, uden klage, indtil en verden blev bygget, der passede
dig. Og enhver lektion, der udgør verden, opstår fra den første
indlæringspræstation – af en så enorm størrelsesorden, Helligåndens
Stemme synes lille og stille foran dens omfang. Verden begyndte med én
mærkelig lektion, der var magtfuld nok til at gøre Gud glemt og
HansHendes SønDatter en fremmed for sig selv i eksil fra hjemmet, hvor
Gud selv fastlagde hamhende. I, der har lært jer selv, Guds SønDatter er
skyldig, sig ikke, at I ikke kan lære de enkle ting, frelse lærer jer!
31.5
Indlæring er en evne, I lavede og gav jer selv. Den blev ikke lavet for
at udføre Guds Vilje, men for at opretholde et ønske om, at Den kunne
blive modsat sig, og at en vilje adskilt fra Den var endnu mere virkelig
end Den. Og dette har indlæring søgt at demonstrere, og du har lært det,
den blev lavet til at undervise i. Nu står din ældgamle overindlæring
ubøjelig foran sandhedens Stemme og underviser dig i, at Dens lektioner
ikke er sande, for svære at lære, for svære at se og for modsat det, der
virkeligt er sandt. Dog vil
du lære dem, for deres indlæring er det eneste formål med din
indlæringsevne, Helligånden ser i hele verden. Hendes enkle lektioner i
tilgivelse har en magt, der er mægtigere end din, fordi de kalder fra
Gud og fra dit Selv på dig.
31.6
Er dette en lille Stemme, så lille og stille, Den ikke kan rejse sig over den
sanseløse støj fra lyde, der ingen mening har? Gud ville ikke,
HansHendes SønDatter glemmer HamHende. Og magten i HansHendes Vilje er i
Stemmen, der taler for HamHende. Hvilken lektion vil du lære? Hvilket
udkomme er uundgåeligt, sikkert som Gud, og langt hinsides al tvivl og
alle spørgsmål? Kan det være, din lille indlæring, mærkelig i udkommet
og utrolig i vanskeligheder, vil modstå de enkle lektioner, der bliver
undervist dig i ethvert øjeblik af hver dag, siden tid begyndte og
indlæringen var blevet lavet?
31.7
Der er kun lektioner at lære. Hver har sit udkomme i en forskellig
verden. Og hver enkelt verden følger helt sikkert fra sin kilde. Det
sikre resultat af lektionen, at Guds SønDatter er skyldig, er den
verden, du ser. Det er en
verden af rædsel og fortvivlelse. Der er heller ikke håb om lykke i
den. Der er ingen plan for tryghed, du kan lave, der nogensinde vil
lykkes. Der er ingen glæde, som du kan søge efter her og håbe at finde.
Dog, dette er ikke det eneste udkomme, som din indlæring kan frembringe.
Hvor meget du end måske har overindlært din valgte opgave, er den
lektion, der afspejler Guds kærlighed, stadigt stærkere. Og du vil
lære, Guds SønDatter er uskyldig, og se en anden verden.
31.8
Udkommet af lektionen, at Guds SønDatter er skyldfri, er en verden,
hvori der ingen frygt er, og alt er oplyst af håb og funkler med en blid
venlighed. Intet kalder på dig med andet end en blød tiltrækning for at
blive din ven og lade det slutte sig sammen med dig. Og aldrig forbliver
en kalden uhørt, misforstået, heller ikke efterladt ubesvaret på det
selvsamme tungemål, hvormed kaldet blevet foretaget. Og du vil forstå,
at det var denne kalden, som alle og enhver og alting indeni verden altid har foretaget sig, men du havde ikke opfattet den, som den
var. Og nu ser du, at du tog fejl. Du var blevet bedraget af former,
kaldet var skjult i. Og så hørte du det ikke og havde mistet en ven, der
altid ønskede at være del af dig. Den bløde, evige kalden på hver del af
det hele af Guds skabelsemanifestation bliver hørt over hele den verden,
denne anden lektion bringer.
31.9
Der er ingen levende ting, der ikke deler den universelle vilje, at den
ville være hel, og at du ikke efterlader dens kalden uhørt. Uden dit
svar bliver den overladt til at dø, ligesom den bliver frelst fra døden,
når du har hørt dens kalden som den ældgamle kalden til liv og har
forstået, at den ikke er andet end din egen.
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig husker Gud med al
den sikkerhed, hvormed Hun kender HansHendes kærlighed. Men kun hvis
HansHendes SønDatter er uskyldig, kan HanHun være kærlighed. For Gud
ville bestemt være frygt, hvis hanhun, som HanHun skabtemanifesterede
uskyldig, kunne være en slave af skyld. Guds perfekte SønDatter husker
sin skabelsemanifestation. Men i skyld har hanhun glemt det, hanhun
virkelig er.
31.10
Frygt for Gud følger lige så sikkert fra lektionen, at HansHendes
SønDatter er skyldig, ligesom Guds kærlighed må blive husket, når
han/hun lærer sin uskyld. For had må være fader/moder til frygt og se på
dens fader/moder som på sig selv. Hvor du tager fejl, der fejler i at
høre kaldet, der ekkkoer forbi ethvert tilsyneladende kald på død, der
synger bag ethvert morderisk angreb og bønfalder om, at kærlighed
genopretter den døende verden! Du forstår ikke, Hvem der kalder på dig
hinsides hver enkelt form for had, hvert enkelt kalden på krig. Dog vil
du genkende Hende efterhånden, som du giver Hende svar på det sprog, som
Hun kalder med. Hun vil dukke up, når du har svaret Hende, og du vil i
Hende vide, at Gud er kærlighed.
31.11
Hvad er fristelse andet end et ønske om at foretage den forkerte
beslutning om det, du ville lære, og få et udkomme, som du ikke ønsker?
Den er en erkendelsen af, at den er en uønsket sindstilstand, der bliver
det middel, hvormed valget bliver genvurderet; et andet udkomme set som
foretrukket. Du bliver bedraget, hvis du tror, du ønsker katastrofe og
uenighed og smerte. Hør ikke kaldet på dette indeni dig selv. Men lyt
hellere til det dybere kald, der appellerer til fred og glæde, hinsides
det. Og hele verden vil give
dig glæde og fred. For som du hører, svarer du. Og se! Dit svar er
beviset på det, du lærte. Dets udkomme er den verden, du ser på.
31.12
Lad os være stille et øjeblik og glemme alle ting, vi nogensinde lærte,
alle tanker, vi havde, og enhver forudgående opfattelse, som vi rummer
om det, ting betyder, og det deres formål er. Lad os ikke huske vores
egne idéer om det, verden er til. Vi ved det ikke. Lad ethvert billede,
rummet af alle og enhver blive løsnet fra vores sind og fejet bort. Vær
uskyldig i at dømme, uopmærksom på nogen som helst tanker om ondt eller
om godt, der nogensinde har krydset dit sind om nogen som helst. Nu
kender vi ham/hende ikke. Men du er
fri til at lære om ham/hende og lære af ham/hende på ny. Nu er han/hun
født igen for dig, og du bliver født igen for ham/hende uden fortiden,
der dømte ham/hende til at dø, og du med ham/hende. Nu er han/hun fri
til at leve, ligesom du er fri, fordi en ældgammel indlæring døde og
efterlod en sted for sandhed til at blive genfødt.
31.13
En gammel lektion bliver ikke overvundet ved at modsætte sig den nye og
den gamle. Den bliver ikke besejret, så sandheden bliver kendt, eller
kæmpet imod for at tabe til sandheds tiltrækning. Der er intet slag,
der må blive forberedt, ingen tid til at blive brugt, og ingen planer,
der behøver at blive lagt for at bringe det nye ind. Der er en ældgammel kamp, ført mod
sandheden, men sandheden reagerer ikke. Hvem kunne blive såret i sådan
en krig, medmindre han/hun sårer sig selv? Han/hun har ingen fjende i
sandhed. Og kan han/hun blive angrebet af drømme?
31.14
Lad os genvurdere det igen, der synes at stå mellem dig og sandheden om
det, du er. For der er trin i dets opgivelse. Det første er en
beslutning, som du foretager.
Men bagefter bliver sandheden givet
dig. Du ville fastlægge
sandhed. Og efter dit ønske opsætter du to valg, der skal foretages hver
gang, du tænker, du må beslutte dig for noget som helst. Ingen af dem
er sande. De er heller ikke forskellige. Dog må vi se på dem begge, før
du kan kigge forbi dem til det ene alternativ, der er
et andet valg. Men ikke i drømme, du lavede, så dette muligvis blev
skjult for dig.
31.15
Det, du ville vælge mellem,
er ikke et valg og giver ikke andet end illusionen om, at det er frit,
for det vil have ét udkomme begge veje. Således er det virkelig ikke et
valg overhovedet. Lederen og følgeren dukker frem som adskilte roller,
hver især tilsyneladende besiddende fordele, I ikke ville ønske at
miste. Så i deres sammensmeltning ser der ud til at være håb om
tilfredshed og fred. I ser jer selv adskilt i begge disse roller, for
evigt splittet mellem de to. Og enhver ven eller fjende bliver et middel
til at hjælpe dig med at redde dig selv fra dette.
31.16
Måske kalder du det kærlighed. Måske tænker du, at det er berettiget
mord omsider. Du hader den, du gav lederens rolle, når du ville have
den, og du hader også, at han/hun ikke antager den somme tider, du
ønsker lade følgeren i dig opstå og give lederskabets rolle væk. Og det
er dette, du lavede din broder/søster til
og lærte at tænke, at dette er
hans/hendes formål. Medmindre han/hun tjener det, har han/hun ikke
udført den funktion, der blev givet ham/hende af dig. Og dermed
fortjener han/hun døden, fordi han/hun intet formål og ingen nytte har
for dig.
31.17
Og hvad med ham/hende? Hvad ønsker han/hun at få fra dig? Hvad kunne
han/hun ønske andet end det, du ønsker fra ham/hende? Heri er livet lige
så let som døden, for det, du vælger, vælger du lige så godt for
ham/hende. To kald laver du til ham/hende, ligesom han/hun til dig.
Mellem disse to er valg, fordi der fra dem er
et forskelligt udkomme. Hvis han/hun er lederen eller følgeren for dig,
betyder det ikke noget, for du har valgt død. Men hvis han/hun kalder på
død eller kalder på liv, på had eller på tilgivelse og på hjælp, er det
ikke det samme i udkomme. Hør det ene, og du er adskilt fra ham/hende og
er fortabt. Men hør det andet, og du slutter dig sammen med ham/hende,
og i dit svar bliver frelse fundet. Den stemme, du hører i ham/hende er
ikke andet end din egen. Hvad beder han/hun dig om? Og hør godt efter!
For han/hun beder om det, der kommer til dig, fordi du ser et billede af
dig selv og hører din
stemme bede om det, du ønsker.
31.18
Før du svarer, hold pause for at tænke på dette:
31.19 Svaret, som jeg
giver min broder/søster, er
Det jeg beder om. Og det jeg lærer
Om ham/hende er det, jeg lærer om mig selv.
31.20
Lad os så vente et øjeblik og være stille og glemme alting, vi troede,
vi hørte, og huske hvor meget, vi ikke ved. Denne broder/søster hverken
fører eller følger os, men går ved siden af os på den selvsamme vej.
Han/hun er ligesom os, så nær eller langt væk fra det, vi ønsker, som vi
vil lade ham/hende være. Vi får ingen gevinster, han/hun ikke får sammen
med os, og vi falder tilbage, hvis han/hun ikke går fremad. Tag ikke
hans/hendes hånd i vrede, men i kærlighed, for i hans/hendes fremgang
tæller du din egen. Og vi går adskilt langs vejen, medmindre du holder
ham/hende trygt ved din side.
31.21
Fordi han/hun er din lige i Guds kærlighed, vil du blive frelst fra alle
fremtrædelsesformer og svare
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, Der kalder på dig. Vær
stille og lyt. Tænk ikke ældgamle tanker. Glem de dystre lektioner, som
du lærte om denne SønDatter af Gud, der kalder på dig.
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kalder på alle med
ligelig ømhed, ser ingen ledere og ingen følgere og hører kun ét svar
til dem alle. Fordi Hun hører én stemme, kan Hun ikke høre et andet svar
end det, Hun gav, da Gud udnævnte Hende til sin eneste SønDatter.
31.22
Vær meget stille et øjeblik. Kom uden alle tanker om det, du nogensinde
har lært før, og læg alle billeder, du lavede, til side. Det gamle vil
falde væk foran det nye uden din modstand eller hensigt. Der vil ingen
angreb være på de ting, du tænkte var dyrebare og med behov for omsorg.
Der vil ingen angreb være på dit ønske om at høre et kald, der aldrig
blev foretaget. Intet vil såre dig på dette hellige sted, hvortil du
kommer for at lytte lydløst og lære sandheden om det, du virkelig
ønsker. Ikke mere end dette vil du blive bedt om at lære. Men
efterhånden, som du hører det, vil du forstå, du kun behøver at komme
væk uden de tanker, du ikke ønskede, og som aldrig var sande.
31.23
Tilgiv din broder/søster for alle fremtrædelsesformer, der ikke er andet
end gamle lektioner, som du har lært dig selv om syndigheden i dig.
Hør ikke andet end hans/hendes kald på barmhjertighed og frigivelse fra
alle de skræmmende billeder, han/hun rummer af det, han/hun er, og af
det, du må være. Han/hun er bange for at vandre med dig og tænker måske,
at en smule bagved, en smule foran, ville være et mere sikkert sted for
ham/hende at være. Kan du
gøre fremskridt, hvis du tænker det samme og kun går videre, når han/hun
ville træde tilbage og falde tilbage, når han/hun ville gå fremad? For
så glemmer du rejsens mål, der ikke er andet end at beslutte at vandre
sammen med ham, så hverken
føre an eller følge. Således er det en ej, I går sammen,
ikke alene. Og i dette valg bliver udkommet af indlæring forandret, for
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden bliver genfødt til jer
begge.
31.24
Et øjeblik tilbragt uden dine gamle idéer om, hvem din mægtigee ledsager
er, og det, han/hun burde bede om, vil være nok til at lade dette ske. Og du vil forstå,
at hans/hendes formål er det samme som dit. Han/hun beder om det, du
ønsker og behøver, ligesom dig. Det tager måske en forskellig form i
ham/hende, men det er ikke formen, du svarer på. Han/hun beder, og du
modtager, for I er kun kommet med ét formål - at I begge kan lære, I
elsker hinanden med en broders/søsters kærlighed. Og som en
broder/søster, må hans/hendes FaderModer være den samme som din,
eftersom han/hun er ligesom dig selv.
31.25
Sammen bliver jeres fælles arv husket og accepteret af jer begge. Alene
bliver den fornægtet af jer begge. Er det ikke tydeligt, at medens du
stadigt insisterer på at lede eller følge, tænker du, at du går alene
uden nogen ved din side? Dette er vejen til intetsteds, for lyset kan
ikke blive givet, mens du vandrer alene, og så kan du ikke se, hvilken
vej du går. Og således er der forvirring og en følelse af endeløs tvivl,
når du vakler frem og tilbage i mørket og alene. Dog er disse ikke andet
end fremtrædelsesformer af det, rejsen er, og hvordan den små blive
foretaget. For ved siden af dig er Èn, Der holder lyset foran dig, så
at hvert skridt bliver taget med sikkerhed og vished om vejen. Et blind
for øjnene kan bestemt tilsløre dit syn, men kan ikke få vejen selv til
at blive mørk. Og Hun, der rejser med dig, har
lyset.
31.26
Kun de selvanklagede fordømmer. Når du forbereder dig på at foretage et
valg, der vil resultere i forskellige udkommer, er der først en ting,
der må blive overindlært. Den må blive en besvarelsesvane så typisk for
alting, du gør, at den bliver dit første svar på al fristelse og på
enhver situation, der opstår. Lær denne, og lær den godt, for det er her
en forsinkelse af lykke bliver forkortet med en tidsspan, du ikke kan
forestille dig. Du hader aldrig din broder/søster for hans/hendes
synder, men kun for dine
egne. Uanset hvilken form hans/hendes synder ser ud til at antage,
skjuler de kun den kendsgerning, at du er overbevist om, de er dine og
derfor fortjener et "retfærdigt" angreb.
31.27
Hvorfor skulle hans/hendes synder være
synder, hvis du ikke var overbevist om, de ikke kunne blive tilgivet i
dig? Hvorfor er de virkelige i ham/hende, hvis du ikke var overbevist
om, at de er din virkelighed? Og hvorfor angriber du dem overalt,
medmindre du hader dig selv? Er du en synd? Du svarer "ja", når som helst du angriber, for med
angreb hævder du, at du er skyldig og må give, som du fortjener. Og hvad
kan du fortjene andet end det, du er?
Hvis du ikke var overbevist om, at du fortjente angreb, ville det aldrig
forekomme, at du giver angreb til nogen som helst andre overhovedet.
Hvorfor skulle du? Hvad ville gevinsten være for dig? Hvad kan
resultatet blive, som du ville ønske?
Og hvordan kunne mord bringe dig fordel?
31.28
Synder er i kroppe. De bliver ikke opfattet i sind. De bliver ikke set
som formål, men handlinger gør. Kroppe handler, og sind gør ikke. Og
derfor må kroppen være skyld i det, den gør. Den bliver ikke set som at
være en passiv ting, adlydende dine kommandoer uden at gøre noget af sig
selv overhovedet. Hvis du er synd, er
du en krop, for sindet handler ikke. Og formålet må være i kroppen, ikke
sindet. Kroppen må handle på egen hånd og motivere sig selv. Hvis du er
synd, låser du sindet inde i kroppen, og du giver dets formål til dets
fængselshus, der handler i stedet for det. En fangevogter følger ikke
ordrer, men påtvinger fangen
ordrer.
31.29
Dog er kroppen fange og ikke
sindet. Kroppen tænker ingen tanker. Den har ingen magt til at lære, at
benåde heller ikke slavebinde. Den giver ingen ordrer, som sindet
behøver at tjene og sætter heller ingen betingelser, som det må adlyde.
Den holder ikke andet end det villige sind, der ville opholde sig i den,
i fængsel. Den bliver syg ved det sinds befaling, der ville være dens
fange. Og den bliver gammel og dør, fordi sindet er sygt indeni det
selv. Indlæring er alt, hvad der forårsager forandring. Og således kunne
kroppen, hvor ingen indlæring kan forekomme, aldrig ændre sig, medmindre
sindet foretrækker, kroppen ændrer sig i dens fremtrædelsesform for at
passe til det formål, sindet har givet. For det kan
lære, og der bliver alle ændringer lavet.
31.30
Det sind, der tænker, det er en synd, har kun ét formål - at kroppen
skal være syndens kilde og holde det i det fængselshus, det valgte, og
vogte over det og holde det selv i skak, en sovende fange af de
snerrende hunde af had og ondskab, af sygdom og angreb, af smerte og
alder, af sorg og lidelse. Her bliver tankerne om ofring bevaret, for
her hersker skyld og beordrer, at verden skal være som den selv - et
sted, hvor ingenting kan finde barmhjertighed eller overleve frygtens
hærgen undtagen i mord og i død. For her bliver du gjort til synd, og
synd kan ikke opholde sig i de glade og de frie, for de er fjender, som
synd må dræbe. I døden blive synd bevaret, og de, der tænker, at de er
synd, mål dø for det, de tror, de er.
31.31
Lad os være glade for, du vil
se det, du er overbevist om, og at det er blevet givet dig at ændre
det, du er overbevist om. Kroppen vil ikke andet end følge. Den
kan aldrig lede dig, hvor du ikke ville være. Den vogter ikke over ikke
din søvn og forstyrrer heller ikke din opvågnen. Befri din krop fra
fængsling, og du vil ikke se nogen som fange af det, du er undsluppet.
Du vil ikke ønske at holde dine udvalgte fjender i skyld og heller ikke
holde dem i lænker til illusionen om en skiftende kærlighed, du tænker,
er venner.
31.32
De uskyldige løslader i taknemmelighed over deres
løsladelse. Og det, de ser, opretholder deres frihed fra fængsling og
død. Åbn dit sind for forandring, og der vil ingen ældgammel straf være,
afkrævet af din broder/søster eller
dig selv. For Gud har sagt, der er intet offer, der kan blive bedt om;
der er intet offer, der kan
blive foretaget.
31.33
Der er en tendens til at tro, at verden kan tilbyde trøst og
undslippelse fra problemer, som dens formål er at beholde.
Hvorfor skulle dette være sådan? Fordi den er et sted, hvor valg blandt
illusioner synes at være det eneste
valg. Og du har kontrol over dine valgs udkomme. Således tænker du, for
indenfor det smalle bånd fra fødsel til død bliver der givet dig lidt
tid til at bruge til dig alene, en tid, hvor alle og enhver er i
konflikt med dig, men du kan vælge, hvilken vej, der fører dig ud af
konflikt og væk fra vanskeligheder, der bekymrer dig ikke. Dog er
de din bekymring. Hvordan kan du så undslippe dem ved at efterlade
dem? Det, der må gå med dig, tager du med dig, uanset hvilken vej du
vælger at vandre langs.
31.34
Virkeligt valg er ingen
illusion. Men verden har ingen at tilbyde. Alle dens veje fører ikke til
andet end til skuffelse, intethed og død. Der er ingen valg i dens alternativer. Søg ikke undslippelse fra
problemer her. Verden blev lavet, så problemer ikke kunne blive
undsluppet. Bliv ikke bedraget af alle de forskellige navne, dens veje
er blevet givet. De har kun et mål. Og hver af dem er ikke andet end
midlet til at opnå det mål, for det er her, alle detn veje vil føre hen,
uanset hvor forskellige de synes at begynde, uanset hvor forskelligt de
ser ud til at gå hen. Deres ende er sikker, for der er intet valg blandt
dem. De vil alle sammen føre til død. På nogle rejser er du munter et
stykke tid, før dysterheden træder ind. Og på nogle bliver tornene
mærket med det samme. Valget er ikke, hvad vil enden være, men hvornår
den kommer.
31.35
Der er ikke noget valg, hvor enhver ende er sikker. Måske ville du
foretræke at prøve dem alle, før du virkeligt lærer, de er kun én. De
veje, denne verden kan tilbyde, ser ud til at være ganske store i antal,
men tiden må komme, hvor alle og enhver begynder at se, hvor lig de er
hinanden. Mænd/kvinder er døde af at se dette, fordi de ingen vej så,
undtagent de stier verden tilbød. Og ved at lære, de førte intetsteds,
mistede de deres håb. Og dog var dette den tid, de kunne have lært deres
største lektion. Alle må nå dette punkt og gå hinsides det. Det er
bestemt sandt, at der overhovedet intet valg er indeni verden. Men dette
er ikke lektionen i sig selv. Lektionen har et formål, og i dette
kommer du til at forstå, hvad det er til.
31.36
Hvorfor ville du søge at prøve en anden vej, en anden person eller et
andet sted, når du har lært måden, lektionen begynder på, men endnu ikke
opfatter det, den er til? Dens formål er svaret på den søgen, som alle
må gennemføre, der stadigt er overbevist om, at der er et andet svar at
finde. Lær nu, uden fortvivlelse, der er ingen håb om svar i verden. Men
bedøm ikke lektionen, der kun er begyndt
med dette. Søg ikke en anden vejviser i verden, der synes at pege på
endnu en vej. Kig ikke længere efter håb, hvor der ingen er. Gør din
indlæring hurtig nu, og
forstå du kun spilder tid, medmindre du går hinsides det, du har lært
til det, der endnu er at lære. For fra dette laveste punkt vil indlæring
føre til højder af lykke, hvori du ser formålet med lektionen skinne
klart og perfekt indenfor dit indlæringsgreb.
31.37
Hvem ville være villig til at blive vendt væk fra alle verdens veje,
medmindre han/hun forstod deres virkelige formålsløshed? Er det ikke
nødvendigt, at han/hun begynder med dette for at søge en anden vej i
stedet? For mens han/hun ser et valg, hvor der ingen er, hvilken
beslutningsmagt kan han/hun bruge? Den mægtigste frigørelse af magt må
begynde med at lære, hvor den virkelig har et brug. Og hvilken beslutning har magt, hvis den bliver anvendt i
situationer uden valg?
31.38
At lære, at verden kun kan tilbyde ét valg, uanset hvilken form det
måtte have, er begyndelsen på accept af, at der er et virkeligt
alternativ i stedet. At kæmpe imod dette trin er at besejre dit formål
her. Du kom ikke for at lære at finde en vej, verden ikke rummer.
Søgningen efter forskellige veje i verden er ikke andet end søgningen
efter forskellige former for sandhed. Og dette ville forhindre
sandheden i at blive nået.
31.39
Tænk ikke, at lykke nogensinde bliver fundet ved at følge en vej væk
fra den. Dette giver ingen mening og kan
ikke være vejen. Til dig, der synes at finde dette kursus for
svært at lære, lad mig gentage, at for at nå et mål må du bevæge dig
fremad i dets retning, ikke
væk fra det. Og hver vej, der fører den anden vej, vil ikke fremme
formålet i at blive fundet. Hvis dette
er vanskeligt at forstå, så er
dette kursus umuligt at lære. Men først da. For ellers er det en enkel
undevisning i det åbenlyse.
31.40
Der er et valg, som du har
magt til at foretage, når du har set de virkelige alternativer. Indtil
dette punkt er nået, har du
ingen valg, og du kan kun beslutte, hvordan du ville vælge endnu bedre
at bedrage dig selv igen. Dette kursus forsøger at undervise i intet
mere end, at beslutningsmagten ikke kan ligge i at vælge forskellige
former af det der stadigt er den samme
illusion og den samme
fejltagelse. Alle valg i verden afhænger af dette - du vælger mellem din
broder/søster og dig selv, og du vil vinde så meget, som han/hun vil
tabe, og det, du mister er det, der bliver giver ham/hende. Hvor aldeles
i modsætning til sandhed er dette, når lektionens formål er at undervise
i, at det, din broder/søster mister, har
du mistet, og det han/hun vinder, er det, der bliver givet dig.
31.41
HanHun har ikke forladt Sine Tanker! Men du glemte HansHendes
Tilstedeværelse og huskede ikke HansHendes Kærlighed. Ingen vej i verden
kan føre til HamHende, og intet verdenslig mål er et med HansHendes.
Hvilken vej i hele verden vil føre indad, når hver vej blev lavet for at
adskille rejsen fra det formål, den må
have, medmindre den ikke er bygget til andet en forgæves vandring? Alle
veje, der fører væk fra det, du er, vil føre dig til forvirring og
fortvivlelse. Dog har HanHun aldrig efterladt Sine Tanker til at dø uden
deres Kilde for evigt i dem selv. HanHun har ikke forladt Sine Tanker!
HanHun kunne ikke mere skilles fra dem, end de kunne holde HamHende ude.
I enhed med HamHende opholder de sig, og i deres Ènhed bliver begge
holdt komplette.
31.42
Der er ingen vej, der fører
væk fra HamHende. En rejse fra dig selv eksisterer ikke. Hvor tåbeligt og sindssygt det er at
tænke, at der kunne være en vej med sådan et mål! Hvor kunne den føre
hen? Og hvordan kunne du fås til at rejse på den og vandre der uden din
egen virkelighed som ét med dig? Tilgiv dig selv dit vanvid, og glem
alle meningsløse rejser og alle målløse mål. De har ingen mening. Du kan
ikke undslippe fra det, du er. For Gud er
barmhjertig og lod ikke Sin SønDatter forlade HamHende. For det HanHun
er, vær taknemmelig, for i det er din undslippelse fra vanvid og fra
død. Intet andet sted end hvor HanHun er, kan du
blive fundet. Der er ingen
sti, der ikke fører til HamHende.
31.43
Verdens indlæring er bygget på et begreb om selvet, tilpasset verdens
virkelighed. Det passer godt til den. For dette et billede er, der
passer en verden af skygger og illusioner. Her vandrer det hjemmevant,
hvor det, det ser, er ét med det. Opbygningen af et begreb om selvet
er den indlæring, verden er til.
Dette er dens formål - at du kommer uden et selv og laver et
efterhånden, som du går fremad. Og på det tidspunkt, du når "modenhed",
har du perfektioneret det til at møde verden på lige vilkår, ét med dens
krav.
31.44
Et begreb om selvet er lavet
af dig. Det bærer ingen
lighed med dig selv overhovedet. Det er en afgud/afgudinde, lavet til at
tage pladsen i din virkelighed som Guds SønDatter. Begrebet om selvet,
verdenen ville undervise i, er ikke den ting, det fremstår som at være.
For det er lavet til at tjene to formål, men kun et af disse kan sindet
anerkende. Det første præsenterer uskyldens ansigt, aspektet handlet på. Det er dette ansigt, der smiler og charmerer og endog synes at
elske. Det søger efter ledsagere, og det ser til tider med medlidenhed
på lidelsen og tilbyder somte tider trøst. Det er overbevist om, at det
er godt indeni en ond verden.
31.45
Dette aspekt kan blive vred, for verden er ond og er ikke i stand til at
yde den kærlighed og det husly, som uskyld fortjener. Og så er dette
ansigt ofte vådt af tårer over de uretfærdigheder, som verden giver dem,
der ville være gavmilde og gode. Dette aspekt laver aldrig det første
angreb. Men hver dag laver hundrede små ting små angreb på dets uskyld,
der provokerer det til irritation og til sidst får det til at åbne for
at fornærme og mishandle.
31.46
Uskyldens ansigt, som begrebet om selv bærer så stolt, kan tåle angreb i
selvforsvar, for er det ikke en velkendt kendsgerning, verden håndterer
forsvarsløs uskyld med hårdhændethed? Ingen, der laver et billede af sig
selv, udelader dette ansigt, for han/hun har brug for det. Den anden
side ønsker han/hun ikke at
se. Dog er det her verdens indlæring har fastsat sit syn, for det er her
verdens "virkelighed" er fastsat for at sørge for, at afguder/afgudinder
varer ved.
31.47
Nedenunder uskyldens ansigt er der en lektion om, at begrebet om selvet
blev lavet til at undervise med. Det er en lektion i en frygtelig
forskydning og en frygt så ødelæggende, at ansigtet, der smiler ovenover
den, for evigt må se væk, så det ikke opfatter det forræderi, det
skjuler. Lektionen underviser i dette: "Jeg er den ting, du lavede ud af
mig, og efterhånden, som du ser på mig, står du fordømt på grund af det,
jeg er." På dette begreb om selvet smiler verden med godkendelse, for
den garanterer, verdens veje er trygt bevaret, og de, der går på dem,
vil ikke undslippe.
31.48
Her er den centrale lektion, der sikrer, din broder/søster bliver
fordømt for evigt. For det, du er, er nu blevet hans/hendes synd. For
dette er ingen tilgivelse mulig. Det, han/hun gør, betyder ikke længere
noget, for din anklagende finger peger på ham/hende, urokkelig og
dødbringende i dens mål. Den peger på dig ligeså, men dette bliver holdt
stadigt dybere i tågerne under uskyldens ansigt. Og i disse indhyllede
hvælvinger bliver alle hans/hendes synder og dine bevaret og opbevaret i
mørke, hvor de ikke kan blive opfattet som fejl, hvilket lyset helt
sikkert ville vise. Du kan hverken blive bebrejdet for det, du er, og
kan heller ikke ændre de ting, det får dig til at gøre. Og I er hver
især symbolet på jeres synder for hinanden, lydløst og dog med uophørlig
uopsættelighed fordømmende jeres broder/søster for den hadede ting, I
er.
31.49
Begreber bliver lært. De er ikke naturlige. Adskilt fra indlæring,
eksiterer de ikke. De bliver ikke givet, og de må blive lavet. Ikke ét
af dem er sande, og mange kommer fra feberfantasier, brændvarme af had
og forvrængninger, født af frygt. Hvad er et begreb andet end en tanke,
som ophavsmanden giver sin egen mening? Begreber opretholder verden. Men
de kan ikke blive brugt til at demonstrere, verden er virkelig. For de
er alle lavet indeni verden, født i dens skygge, vokset på dens måder og
til sidst "modnet" i dens tanke. De er idéer om afguder/afgudinder,
malet med verdens pensler, der ikke kan lave ét enkelt billede, der
repræsenterer sandhed.
31.50
Et begreb om selvet er meningsløst, for ingen her kan se, hvad det er til,
og kan derfor ikke forestille sig, hvad det er.
Dog er al indlæring, som verden styrer, begyndt og endt med det ene
formål at lære dig dette begreb om dig selv, så du vil vælge at følge
denne verdens love og aldrig søge at gå ud hinsides dens veje og heller
ikke anerkende den måde, du ser dig selv på. Nu må Helligånden finde en
måde at hjælpe dig på til at se, dette begreb om selvet må blive
ophævet, hvis nogen som helst fred i sindet skal kunne blive givet dig.
Det kan heller ikke blive aflært undtagen af lektioner, målrettede til
at undervise i, at du er noget andet. For ellers ville du blive bedt om at bytte det, du nu tror,
med fuldstændigt tab af selv, og større rædsel ville opstå i dig.
31.51
Således er Helligåndens lektionsplaner arrangeret i lette trin, selv om
der til tider kan være en vis mangel på lethed og en vis stress, er der
ingen rystelser af det, der blev lært, men bare en genoversættelse af
det, der synes at være beviset på dets vegne. Lad os overveje, hvilket
bevis, der er for, at du er det, din broder/søster lavede ud af dig. For
selvom du endnu ikke opfatter, at dette er det, du tænker, har du helt
sikkert lært på nuværende tidspunkt, at du opfører
dig som om, det var. Reagerer han/hun for dig?
Og vidste han/hun nøjagtigt, hvad der ville ske? Kunne han/hun se din
fremtid og ordinere den, inden den kom, hvad du skulle gøre under alle
omstændigheder? Han må have lavet verden såvel som dig for at have sådan
forhåndsviden om de kommende ting.
31.52
At du er det, din broder/søster lavede ud af dig, synes højst
usandsynligt. Selv hvis han/hun gjorde det, hvem gav uskyldens ansigt
til dig? Er dette dit bidrag?
Hvem er så det "dig" der lavede det? Og hvem bliver bedraget af al din
godhed og angriber den således? Lad os glemme begrebets tåbelighed og
blot tænke på dette - der er to dele, i det, du selv tænker, du er. Hvis
den ene blev frembragt af din broder/søster, hvem var der til at lave
den anden? Og for hvem må noget blive holdt skjult? Hvis verden er ond,
er der stadigt intet behov for at skjule det, du
er lavet af. Hvem er der til at se? Og hvad andet end det, der bliver
angrebet, kunne have behov
for forsvar?
31.53
Måske er grunden til, at dette begreb må blive holdt i mørke, at i lyset
er den, der ikke ville tro, det var sandt, dig.
Og hvad ville ske med den verden, du kender, hvis alle dens
understøtninger blev fjernet? Dit begreb om verden afhænger
af dette begreb om selv. Og begge ville forsvinde, hvis et af dem
nogensinde blev gjort til genstand for tvivl. Helligånden søger ikke at
kaste dig ind i panik. Så Hun spørger, om blot et lille
spørgsmål måske kunne stilles.
31.54
Der er alternativer til den ting, som du må være. Du kan måske f.eks.
være den ting, du valgte, at få din broder/søster
til at være. Dette skifter begrebet om selvet fra det, der er
fuldstændigt passivt og giver i det mindste plads til aktivt valg og en
eller anden anerkendelse af, at samspil må have været trådt ind. Der er
en eller anden forståelse af, at du valgte for jer begge, og det,
han/hun repræsenterer, har betydning, der blev givet det af dig. Det
viser også nogle glimtvise syn af opfattelsens lov, at det, du ser,
afspejler tilstanden i opfatterens
sind. Dog, hvem var det, der foretog udvælgningen først? Hvis du er det,
du valgte din broder/søster skulle være, var der alternativer at vælge
imellem, og en eller anden må først have besluttet sig for at vælge det
ene og give slip i de andre.
31.55
Selv om dette trin har gevinster, nærmer det sig endnu ikke et
grundlæggende spørgsmål. Noget må være gået forud
for disse begreber om selvet. Og noget må have foretaget den indlæring,
der gav fik dem til at opstå. Dette kan heller ikke blive forklaret ud
fra det ene eller det andet synspunkt. Hovedfordelen ved at skifte til
det andet fra det første er, at du på en eller anden måde trådte ind i valget med din beslutning.
Men denne gevinst bliver betalt med næsten lige så stort tab, for nu
står du anklaget for at være
skyld i det, din broder/søster er. Og du må dele hans/hendes skyld,
fordi du valgte den for ham/hende i dit eget billede. Medens kun han/hun
var forræderisk før, må du nu blive fordømt sammen med ham/hende.
31.56
Begrebet om selvet har altid været verdens store beskæftigelse. Og alle
og enhver er overbevist om, at han/hun må finde svaret på gåden om sig
selv. Frelse kan blive set som intet mere end undslippelsen
fra begreber. Den beskæftiger sig ikke med sindets indhold, men med den
enkle erklæring, at det tænker.
Og det, der kan tænke, har valg og kan
blive vist, at forskellige tanker har forskellige konsekvenser. Så det
kan lære, at alt det, det tænker, afspejler den dybe forvirring, som det
føler for, hvordan det blev lavet, og hvad det er. Og vagt ser begrebet
om selvet ud til at svare på det, det ikke ved.
31.57
Søg ikke dit Selv i symboler. Der kan ikke være
noget begreb, der kan stå for det, du er. Hvad betyder det, hvilket
begreb du accepterer, mens du opfatter et selv, der samspiller med det
onde og reagerer på modbydelige ting? Dit begreb om dig selv vil stadigt
forblive ganske meningsløst. Og du vil ikke opfatte, at du ikke kan
samspille med andre end at dig selv. At se en skyldig verden er ikke
andet end tegnet på, din indlæring er blevet vejledt af verden, og du
beskuer den, som du ser dig selv. Begrebet om selvet favner alt det, du
ser på, og intet er udenfor denne opfattelse. Hvis du kan blive såret af
noget som helst, ser du et billede af dine hemmelige ønsker. Intet mere
end dette. Og i din lidelse af nogen som helst slags ser du dit eget
skjulte ønske om at dræbe.
31.58
Du vil lave mange begreber om selvet efterhånden, som indlæringen
skrider frem. Hver enkelt viser forandringerne i dine egne forhold
efterhånden, som din opfattelse af dig selv bliver forandret. Der vil
være noget forvirring hver gang, der er skift, men vær du taknemmelig
for, at verdens indlæring løsner sit greb om dit sind. Og vær du sikker
og lykkelig i tilliden til, at den vil forsvinde omsider og forlade dit
sind i fred. Anklagerens rolle vil dukke op mange steder og i de mange
former. Og hver enkelt vil synes at anklage dig.
Dog, vær ikke bange for, det ikke vil blive ophævet.
31.59
Verden kan ikke undervise i nogen billeder af dig, medmindre du ønsker
at lære dem. Der vil komme et tidspunkt, hvor alle billeder er
forsvundet, og du vil se, du ikke ved, hvad du er. Det er til dette
uforseglede og åbne sind, at sandhed vender tilbage, uhindret og
ubundet. Hvor begreberne om selvet er lagt af, bliver sandhed åbenbaret,
nøjagtigt som den er. Når
tvivl og spørgsmål er blevet rejst om ethvert begreb og blevet anerkendt
som foretaget uden formodninger, der ville udholde lyset, så er
sandheden ladt fri til at træde ind i sin helligdom, ren og fri for
skyld. Der er ingen erklæring, som verden er mere bange for at høre end
dette:
31.60 Jeg kender ikke
den ting, jeg er, og ved derfor ikke
hvad jeg gør, hvor jeg er, eller hvordan at kigge på verden
eller på mig selv.
31.61
Dog, i denne indlæring bliver frelse født. Og det, du er, vil fortælle
dig om Det Selv.
31.62
Du ser kødet eller anerkender Ånden. Der er intet kompromis mellem de
to. Hvis den ene er virkelig, må den anden være falsk, for det, der er
virkeligt, fornægter dets modsætning. Der er ikke noget andet valg i syn
end dette. Det, du beslutter i dette, afgør alt,
hvad du ser og tænker er virkeligt og holder som sandt. På dette ene
valg afhænger hele din verden, for her har du fastlagt det, du er, som
kød eller Ånd i din egen overbevisning. Hvis du vælger kød, vil du
aldrig undslippe kroppen som din egen virkelighed, for du har valgt, at
du ønsker det sådan. Men vælg
Ånden, og hele Gudsriget bøjer sig for at røre dine øjne og velsigne dit
hellige syn, så du måske ikke kan se kødets verden mere undtagen for at
helbrede og trøste og velsigne.
31.63
Frelse er ophævelse. Hvis du vælger at se kroppen, beskuer du en verden
af adskillelse, ikke-forbundne ting og begivenheder, der ikke giver
mening overhovedet. Denne her dukker op og forsvinder i døden; den der
bliver dømt til lidelse og tab. Og ingen er nøjagtigt, som han/hun var
et øjeblik tidligere, og han/hun vil heller ikke være den samme, som
han/hun nu er, et øjeblik senere. Hvem kunne have tillid, hvor så meget
forandring bliver set, for hvem er værdig, hvis han/hun ikke er andet
end støv? Frelse er ophævelse af alt dette. Og bestandighed opstår i
synet hos dem, hvis øjne frelse har frigivet fra at se på omkostningerne
ved at beholde skyld, fordi de valgte at give slip i den i stedet.
31.64
Frelse beder dig ikke om at beskue Ånden og ikke opfatte kroppen. Den
beder blot om, at dette skulle være dit valg.
For du kan se kroppen uden hjælp, men ikke forstå, hvordan se en verden
adskilt fra den. Det er din verden, frelse vil ophæve og lade dig se en
anden verden, dine øjne aldrig kunne finde. Vær ikke bekymret for, hvordan dette
nogensinde kunne være. Du forstår ikke, hvordan det, du ser, rejste sig
for at møde dit syn. For hvis du gjorde det, ville det være væk.
Uvidenhedens slør bliver trukket hen over det onde og det gode og må
blive passeret, for at begge kan forsvinde, så at opfattelse ingen
skjulesteder finder. Hvordan bliver dette gjort? Det bliver ikke gjort
overhovedet. Hvad kunne der være indeni universet, som Gud
skabtemanifesterede, der stadigt må blive gjort?
31.65
Kun i hovmod kunne du forestille dig, at du
må gøre vejen til Gudsriget tydelig. Midlet er givet dig til at se den
verden, der vil erstatte den, du lavede. Din vilje ske! I Gudsriget som
på jorden er dette for evigt sandt. Det gør ikke noget, hvor du er
overbevist om, du er, og heller ikke det, du tænker, sandheden om dig
selv virkelig må være. Det gør ingen forskel, hvad du kigger på, eller
hvad du vælger at føle eller tænke eller ønske. For Gud Selv har sagt:
"Din vilje ske." Og den bliver
gjort mod dig i overensstemmelse hermed.
31.66
Du, der er overbevist om, at du kan vælge at se Guds SønDatter, som du
ville have hamhende til at være, glem ikke, at intet begreb om dig selv
vil stå imod sandheden om det, du er. At ophæve sandhed ville være
umuligt. Men begreber er ikke vanskelige at ændre. Ét
syn, klart set, der ikke passer til billedet, som det blev opfattet før,
vil forandre verden for øjne, der lærer at se, fordi begrebet om selvet
har ændret sig. Er du
usårlig? Så er verden harmløs i dit syn. Tilgiver du?
Så er verden tilgivende, for du har tilgivet den dens overtrædelser, og
så ser den på dig med øjne, der ser som dine. Er du
en krop? Så bliver hele verden opfattet som forræderisk og ude på at
dræbe.
31.67
Er du en Ånd, dødløs og uden løftet om fordærvelse og syndens plet på
dig? Så bliver verden set som stabil, fuldt ud værdig til din tillid; et
lykkeligt sted at hvile i et stykke tid, hvor intet behøver at blive
frygtet, men kun elsket. Hvem er uvelkommen for den venlige af hjertet?
Og hvad kunne såre den sandt uskyldige? Din vilje bliver gjort, du
hellige barn af Gud. Det gør ikke noget, om du tænker, du er på jorden
eller i Gudsriget. Det, din FaderModer vil for dig, kan aldrig forandre
sig. Sandheden i dig forbliver lige så strålende som en stjerne, så ren
som lys, så uskyldig som Kærlighed selv. Og du er
værdig til, at din vilje bliver gjort!
31.68
Indlæring er forandring. Frelse søger ikke at bruge et middel endnu for
fremmed for din tænkning til at være en hjælp og heller ikke at foretage
den slags forandringer, du ikke kunne genkende. Begreber er nødvendige,
mens opfattelsen varer, og at ændre begreber er frelsens opgave. For den må handle i kontraster,
ikke i sandhed, som ikke har nogen modsætning og ikke kan ændre sig. I
denne verdens begreber er den skyldige "dårlig". den "gode" er uskyldig.
Og ingen her rummer andet end et begreb om sig selv, hvori han/hun
tæller det "gode" for at benåde sig for det "dårlige". Han/hun har
heller ikke tillid til det "gode" i nogen som helst og tror, at det
"dårlige" må lure bag ved. Dette begreb understreger forræderi, og
tillid bliver umulig. Det kunne heller ikke forandre sig, mens du
opfatter det "dårlige" i dig.
31.69
Du kunne ikke anerkende dine "onde" tanker, så længe som du ser værdi i angreb. Du
vil opfatte dem somme tider, men vil ikke se dem som meningsløse. Og så
kommer de i skræmmende form med indhold stadigt skjult for at ryste dit
sørgelig begreb om dig selv og formørke det med endnu en "forbrydelse".
Du kan ikke give dig selv din uskyld, for du er for forvirret over dig
selv. Men skulle én
broder/søster dæmre for dit syn som fuldstændig værdig til tilgivelse,
så bliver dit begreb om dig
selv fuldstændigt ændret. Dine
"onde" tanker er tilgivet med hans/hendes, fordi du lader dem alle
påvirke dig ikke. Ikke længere valgte du, at du skulle være tegnet på
ondskab og på skyld i ham/hende. Og efterhånden, som du gav din tillid
til det, der er godt i ham/hende, gav du det til det gode i dig.
31.70
Med hensyn til begreber er det således, du ser ham/hende som mere end
bare en krop, for det gode er aldrig det, kroppen synes at være.
Kroppens handlinger bliver opfattet som kommende fra den mere "basale"
del af dig og således også af ham/hende. Ved at fokusere på det gode i
ham/hende bliver kroppen gradvist mindre fremtrædende i dit syn og vil i
længden blive betragtet som lidt mere end bare en skygge, der kredser
rundt om det gode. Og dette vil være dit begreb om dig
selv, når du er nået verdenen hinsides det syn, dine øjne alene
kan tilbyde dig at se. For du vil ikke fortolke det, du ser, uden den
Hjælper, som Gud har givet dig. Og i Hendes syn er
der en anden verden.
31.71
Du lever i den verden lige så meget som i denne. For begge er begreber
om dig selv, der kan ombyttes, men aldrig opretholdt i fællesskab.
Kontrasten er langt større, end du tænker, for du vil elske dette
begreb om dig selv, fordi det ikke blev lavet til dig alene. Født som en
gave til en eller anden, ikke opfattet som dig selv, er den blevet givet
dig. For din tilgivelse,
tilbudt ham/hende, er nu blevet accepteret for jer begge.
31.72
Hav tro på ham/hende, der vandrer med dig, så at dit frygtsomme begreb
om dig selv måske kan ændre sig. Og se på det gode i ham/hende, så du
måske ikke bliver bange for dine "onde" tanker, fordi de ikke slører dit
syn på ham/hende. Og alt, dette skift kræver, er, at du er villig
til, at denne lykkelige forandring finder sted. Intet mere end dette,
bliver der bedt om. Husk på dets vegne, hvad begrebet om dig selv, som
du nu rummer, har bragt dig i dets kølvand, og byd den glade kontrast
tilbudt dig velkommen. Hold din hånd frem, så du kan få den gave af
venlig tilgivelse, som du tilbyder én, hvis behov for den er nøjagtig
det samme som dit. Og lad det grusomme begreb om dig selv blive ændret
til et, der bringer Guds fred.
31.73
Begrebet dig selv, som du nu rummer, ville garantere din funktion her
forbliver for evigt uopfyldt og ugjort. Og således dømmer det dig til en
bitter fornemmelse af dyb depression og nytteløshed. Dog behøver det
ikke at være fikseret, medmindre du vælger at fastholde det forbi håbet
om forandring og at holde det statisk og skjult indeni dit sind. Giv det
i stedet til Hende, Der forstår de ændringer, det har brug for, for at
lade det tjene den funktion, der er givet dig til at bringe dig fred, så
du kan tilbyde fred for at få den som din. Alternativer er i dit sind
til at bruge, og du kan se
dig selv på en anden måde. Ville du ikke hellere se på dig selv som nødvendig
for frelse af verden i stedet for som frelsens fjende?
31.74
Begrebet om selvet står som et skjold, en stille barrikade foran
sandheden og skjuler den for dit syn. Alle ting, du ser, er billeder,
fordi du ser på dem som gennem en barriere, der dæmper dit syn og
forvrider din vision, så at du ikke beskuer noget med klarhed. Lyset
bliver holdt fra alting, du ser. I det højeste skimter du en skygge af
det, der ligger hinsides. I det mindste ser du blot på mørket og
opfatter de rædselsvækkende forestillinger, der kommer fra skyldige
tanker og begreber født af frygt. Og det, du ser, er
helvede, for frygt er helvede. Alting, der er givet dig, er til
frigivelse - synet, visionen og den indre Vejleder leder dig alle ud af
helvede med dem, du elsker, ved siden af dig og universet med dem.
31.75
Besku din rolle indeni universet! For enhver del af sand
skabelsemanifestation har Kærlighedens og Livets HerreFrue overdraget al
frelse fra helvedes elendighed. Og for hver enkelt har HanHun
tilladt nåden at være en frelser/frelserinde for de hellige, der
specielt er betroet hans/hendes omsorg. Og dette lærer han/hun, når
først han/hun kigger på én
broder/søster, ligesom han/hun kigger på sig selv og ser spejlet af sig
selv i ham/hende. Således bliver begrebet om ham/hende selv lagt af, for
intet står mellem hans/hendes syn og det, han/hun ser på for at bedømme
det, han/hun beskuer. Og i dette ene syn ser han/hun
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og forstår, at
han/hun kigger på alle og enhver, når han/hun ser denne Ene. For der er
lys, hvor mørket var før, og nu bliver sløret løftet fra hans/hendes
syn.
31.76
Sløret over Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt,
frygten for Gud og for frelse og kærligheden til skyld og død, de er
alle forskellige navne på kun én fejl - at der er et rum mellem dig og
din broder/søster, holdt adskilt af en illusion om dig selv, der holder
ham/hende væk fra dig og dig væk fra ham/hende. Dommens sværd er det
våben, som du giver til illusionen om dig selv, så det måske kan kæmpe
for at beholde det rum, ubesat af kærlighed, der holder din
broder/søster væk. Dog, mens du holder dette sværd, må du opfatte
kroppen som dig selv, for du er bundet til adskillelse fra synet af
ham/hende, der holder spejlet til et andet syn på det, han/hun er og
således det, du må være.
31.77
Hvad er fristelsen andet end ønsket om at blive i helvede og elendighed?
Og hvad kunne dette give anledning til andet end et billede af dig selv,
der kan være elendig og
forblive i helvede og pinsel? Den, der har lært at se sin broder/søster
ikke som dette, har reddet sig
selv, og dermed er han/hun en frelser/frelserinde for resten. Til alle
og enhver har Gud betroet alting, fordi en delvis frelser/frelserinde
ville være en, der kun delvist er frelst. De hellige, som Gud har givet
hver enkelt af jer at frelse, er alle og enhver, du møder eller kigger
på uden at vide, hvem de er, alle dem, du så et øjeblik og glemte, og
dem, du kendte for længe siden, og dem, du endnu vil møde, de glemte og
de endnu ikke fødte. For Gud har givet dig sin SønDatter til at frelse
fra ethvert begreb, han/hun nogensinde har haft.
31.78
Dog, mens du ønsker at opholde dig i helvede, hvordan kunne du være
frelseren/frelserinden af Guds SønDatter? Hvordan ville du kende
hans/hendes hellighed, mens du ser ham/hende adskilt fra din? For
hellighed bliver set gennem hellige øjne, der ser på uskylden indeni og
derfor forventer at se den overalt. Og så kalder de det frem i alle og
enhver, de ser på, så han/hun måske kan være den, de forventer af
ham/hende. Dette er frelserens/frelserindens syn - at han/hun ser sin
uskyld i alt det, han/hun kigger på, og ser sin egen frelse overalt.
Han/hun rummer intet begreb om sig selv mellem sine rolige og åbne øjne
og det, han/hun ser. Han/hun bringer
lyset til det, han/hun kigger på, så han/hun måske kan se det, som det
virkelig er.
31.79
Uanset hvilken form fristelse synes at antage, afspejler den aldrig
andet end et ønske om at være et selv, som du ikke er. Og fra det ønske
opstår et begreb, der underviser i, at du er
den ting, du ønsker at være. Det vil forblive dit begreb om dig selv,
indtil ønsket, der affødte det, ikke længere bliver holdt kært. Men mens
du værner om det, vil du beskue din broder/søster i ligheden med det
selv, hvis billede ønsket avlede fra dig. For syn kan ikke
repræsentere andet end et ønske, fordi det ikke har magt til at
skabemanifestere. Dog kan det kigge med kærlighed eller kigge med had,
ikke afhængigt af andet end det enkle valg af, om du ville slutte dig
sammen med det, du ser, eller holde dig selv adskilt og separat.
31.80
Frelserens/frelserindens syn er lige så uskyldigt om det, din
broder/søster er, som det er fri af en hvilken som helst dom over dig
selv. Det ser ingen fortid i nogen som helst overhovedet. Og således
tjener det et fuldstændigt åbent sind, uoverskyet af gamle begreber og
parat til kun at kigge på det, nutiden rummer. Det kan ikke dømme, fordi
det ikke ved. Og anerkendende dette, spørger det blot: "Hvad er meningen
med det, jeg beskuer?" Så blive svaret givet. Og døren holdt åben for
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt til at skinne
på den, der i uskyld beder om at se hinsides gamle idéers og ældgamle
begrebers slør, holdt så længe og kært imod
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden syn i dig.
31.81
Så vær årvågen overfor fristelse og husk, at det ikke er andet end et
ønske, sindsygt og meningsløst, at lave dig selv til en ting, som du
ikke er. Og tænk også på den ting, som du ville være i stedet. Det er en
ting af vanvid, smerte og død; en ting med forræderi og sort
fortvivlelse, af svigtende drømme og intet tilbageværende håb undtagen
at dø og ende drømmen om frygt. Dette
er fristelse, intet mere end dette. Kan dette
være svært at vælge imod?
Overvej hvad fristelsen er og
se de virkelige alternativer, du vælger mellem. Der er
kun to. Bliv ikke bedraget af det, der ser ud som de mange valg. Der er
helvede eller Gudsriget, og af disse vælger du kun én.
31.82
Lad ikke verdens lys, givet til dig, være skjult for verden. Den behøver
lyset, for den er bestemt mørk, og mænd/kvinder fortvivler, fordi
frelserens/frelserindens syn bliver tilbageholdt, og det, de ser, er
død. Deres frelser/frelserinde står, uvidende og ukendt, og beskuer dem
med uåbnede øjne. Og de kan ikke se, før han/hun kigger på dem med
seende øjne og tilbyder dem tilgivelse sammen med sine egen. Kan du, til
hvem Gud siger, "Befri vores SønDatter!" blive fristet til ikke at
lytte, når du lærer, at det er dig,
for hvem HanHun beder om frigivelse? Og hvad andet end dette er, hvad
dette kursus ville undervise i? Og hvad andet end dette er der for dig
at lære?
31.83
Fristelse har én lektion, den ville undervise i i alle dens former, hvor
som helst den forekommer. Den ville overbevise Guds hellige SønDatter
om, hanhun er en krop, født i det, der må dø, ude af stand til at
undslippe dens skrøbelighed og bundet af det, den beordrer hamhende til
at føle. Den sætter grænserne for det, han/hun kan gøre; dens magt er
den eneste styrke, hanhun har; hanshendes greb kan ikke overskride dens
lille bitte rækkevidde. Ville du være
dette, hvis Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden dukkede op
for dig i al Sin glorværdighed, og ikke beder dig om andet end dette:
31.84 Vælg endnu en
gang, om du ville indtage din plads
blandt verdens frelsere/frelserinder eller ville
forblive i helvede og hold dine brødre/søstre der.
31.85
For Hun er kommet, og Hun
beder om dette.
31.86
Hvordan foretager du valget? Hvor let dette bliver forklaret! Du vælger
altid mellem din svaghed og
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens styrke i dig. Og det,
du vælger, er det, du tænker er virkeligt. Simpelthen, ved aldrig at
bruge svaghed til at dirigerer dine handlinger har du ingen magt givet
den. Og Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens lys i dig
bliver givet ansvaret for alting, du gør. For du har bragt din svaghed
til Hende, og Hun har givet dig Sin styrke i stedet.
31.87
Prøvelser er ikke andet end lektioner, som du fejlede i at lære,
præsenteret endnu en gang, så hvor du lavede et fejlagtigt valg før, kan
du nu foretage et bedre og således undslippe al smerte, som det, du
valgte før, har bragt til dig. I enhver vanskelighed, al nød og enhver
forvirring kalder Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden på dig
og siger blidt: "Min broder/søster, vælg igen." Hun ville ikke efterlade
én kilde til smerte uhelbredt og heller ikke lade noget som helst
billede være tilbage til at tilsløre sandheden. [Hun ville fjerne al
elendighed fra dig, hvem Gud skabtemanifesterede altre til glæde.] Hun
ville ikke efterlade jer trøstesløse, alene i drømme om helvede, men
ville frigøre jeres sind fra alting, der skjuler Hendes ansigt for jer.
Hendes hellighed er jeres, fordi Hun er den eneste
magt, der er virkelig i jer. Hendes styrke er jeres, fordi Hun er det
Selv, som Gud skabtemanifesterede som Sin eneste SønDatter.
31.88
De billeder, du laver, kan ikke
overvinde det, Gud Selv ville have dig til at være. Så vær aldrig bange
for fristelse, men se den som det, den er - endnu en chance til at vælge
igen og lade Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens styrke
vinde overhånd under alle omstændigheder og ethvert sted, du rejste et
billede af dig selv tidligere. For det, der ser ud til at skjule
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt er magtesløst
foran Hendes majestæt og forsvinder foran Hendes hellige syn. Verdens
frelsere/frelserinder, der ser som Hun, er blot dem, der valgte Hendes
styrke i stedet for deres egen svaghed, set adskilt fra Hende. De vil
forløse verden, for de er sluttet sammen i al Guds Viljes magt. Og det,
de vil, er kun det, HanHun
vil.
31.89
Så lær den lykkelige vane at reagere på al fristelse til at opfatte dig
selv som svag og elendig med disse ord:
31.90 Jeg er som Gud
skabtemanifesterede mig. HansHendes SønDatter kan intet lide. Og jeg
er HansHendes SønDatter.
31.91
Således bliver Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens styrke
inviteret til at sejre og erstatte al din svaghed med den styrke, der
kommer fra Gud, og som aldrig kan fejle. Og således er mirakler så
naturlige som frygt og kvaler syntes at være, før valget af hellighed
blev foretaget. For i dette valg er falske sondringer forsvundet,
illusoriske alternativer lagt af og intet tilbage til at forstyrre
sandhed.
31.92
Du er, som Gud
skabtemanifesterede dig, og det er enhver levende ting, du kigger på,
uanset hvilke billeder du ser. Det, du beskuer som sygdom og som smerte,
som svaghed og som lidelse og tab, er ikke andet end fristelse til at
opfatte dig selv forsvarsløs og i helvede. Giv ikke efter for dette, og
du vil se al smerte i enhver form, hvor som helst den forekommer, bare
forsvinde som dug for solen. Et mirakel er kommet for at helbrede Guds
SønDatter og lukke døren til hanshendes drømme om svaghed og åbne vejen
for hanshendes frelse og frigivelse. Vælg endnu en gang det, du ville
have hamhende til at være ved at huske, at ethvert valg, du foretager,
fastlægger din egen identitet, som du vil se den og være overbevist om,
den er.
31.93
Nægt mig ikke den lille gave, jeg beder om, når jeg til gengæld lægger
Guds fred og magt til at bringe denne fred til alle og enhver, der
vandrer i verden usikre, ensomme og i konstant frygt, foran
dine fødder. For det
er givet dig at slutte dig sammen med ham/hende og gennem
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig løfte sløret fra
hans/hendes øjne og lade ham/hende kigge på
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i sig. Mine
brødre/søstre i frelse, fejl ikke i at høre min stemme og lytte til mine
ord. Jeg beder om intet andet end jeres egen frigivelse. Der er intet sted for helvede i en verden, hvis
yndighed dog kan være så intens og så inkluderende, der kun er ét skridt
derfra til Gudsriget. Til jeres trætte øjne bringer jeg et syn af en
anden verden, så ny og ren og frisk, I vil glemme den smerte og sorg,
som I så før. Dog, dette et syn er, som I må dele med alle, I ser, for
ellers ser I det ikke. At give denne gave er måden hvorpå, I gør den til
jeres. Og Gud ordinerede i kærlig venlighed, at den skulle være
til jer.
31.94
Lad os være glade for, at vi kan vandre verden rundt og finde så mange
chancer til at opfatte en anden situation, hvor Guds gave endnu en gang
kan blive anerkendt som vores! Og således vil alle rester af helvede, de
hemmelige "synder" og skjult had være væk. Og al den yndighed, som de
skjulte, fremstår som Gudsrigets græsplæner for vores syn for at løfte
os højt over de tornede veje, vi rejste på, før
Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden dukkede op. Hør mig,
mine brødre/søstre, hør og slut jer til mig. Gud har ordineret, jeg kan
ikke kalde forgæves, og i HansHendes sikkerhed hviler jeg tilfreds. For
I vil høre, og I vil
vælge igen. Og i dette valg er alle og enhver frie.
31.95
Jeg takker Jer, FaderModer, for
disse hellige, der er mine brødre/søstre, ligesom de er Jeres
SønnerDøtre. Min tro på dem er Jeres. Jeg er lige så sikker på, at de
vil komme til mig, som I er sikre på det, de er og for evigt vil være.
De vil acceptere den gave, jeg tilbyder dem, fordi I gav den mig på
deres vegne. Og ligesom jeg ikke ville gøre andet end Jeres hellige
Vilje, således vil de vælge. Og jeg giver tak for dem. Frelsens sang
vil genlyde gennem verden med ethvert valg, de træffer. For vi er én i
formål, og helvedes afslutning er nær.
31.96 I glædesfyldt
velkomst er min hånd rakt ud til enhver broder/søster, der ville
slutte sig sammen med mig for at nå forbi fristelse, og som kigger med
fast beslutsomhed mod det lys, der skinner hinsides med perfekt
bestandighed. Giv mig mine egne, for de tilhører Jer. Og kan I fejle i
det, der ikke er andet end er Jeres vilje? Jeg giver Jer tak for det,
mine brødre/søstre er. Og efterhånden, som hver enkelt vælger at
slutte sig til mig, vokser takkesangen fra jorden til Gudsriget fra
små bitte spredte meloditråde til ét inkluderende kor fra en verden,
forløst fra helvede og takket være Jer.
31.97 Og nu siger vi
"Amen." For Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er kommet
for at dvæle i det opholdssted, I fastsatte for Hende, før tid var, i
rolig evighed. Rejsen lukker og slutter på det sted, hvor den
begyndte. Intet spor af den er tilbage. Ikke én illusion tillægges
tro, og ikke én plet af mørke er stadigt tilbage til at skjule
Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt for nogen som
helst. Jeres Vilje er gjort, fuldstændigt og perfekt, og al
skabelsemanifestation anerkender Jer og kender Jer som den eneste
Kilde, den har. Klart i Jeres Lighed skinner lyset frem fra alting,
der lever og bevæger sig i Jer. For vi er nået til, hvor vi alle
sammen er Èn, og vi er hjemme, hvor I ville have os til at være.