ET KURSUS I MIRAKLER, TEKSTEN, ORIGINALEN, DET NYE,
SET GENNEM ØJNENE PÅ PRINCIPPERNE FRA
TOTO DOKTRINEN – DEN NYE VERDENSORDEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et Kursus i Mirakler, originalen, teksten,
det nye er skabtmanifesteret af
Harishchandra Sharma ToTo og Solvejg Sharma ToTo


HarishChandra Sharma TuTuSolvejg Sharma TuTu

 

 

 

 

 

 

 

 

Forord til Et Kursus i Mirakler, originalen, det nye
set gennem øjnene på principperne fra
ToTo Doktrinen – Den Nye Verdensorden:


For at forstå ændringerne i den nye udgave af Et Kursus i Mirakler, kaldet EKIM, det nye udgivet af Verdens Service Kontoret for http://acim-ekim.org/, er der brug for en forklaring på, hvordan Kursets begreber er blevet ændret set gennem øjnene på principperne fra ToTo Doktrinen – Den Nye Verdensorden.

Et Kursus i Mirakler, originalen bruger udelukkende det maskuline princip til forklaring på, hvordan det Åndelige og det jordiske er forbundne, og ToTo Doktrinen – Den Nye Verdensorden bruger både det maskuline princip og det feminine princip til disse forklaringer.

ToTo Doktrinen – Den Nye Verdensorden opfatter det sammensmeltede maskuline og feminine princip som en individuel Ånd, der er en skabningsmanifestations personlige Gud, og i den personlige Gud opfattes det maskuline princip som skaberkraften og det feminine princip som manifestationskraften.

 

I nedenstående fire grafer opfattes de sorte områder som en illustration af det umanifesterede maskuline princip Gud Faderen som de to sorte fisk og Gud Sønnen som de to sorte cirkler, og til sammen udgør de det skabende princip.

De hvide områder opfattes som en illustration af det umanifesterede feminine princip Gudinde Moderen som de to hvide fisk og Gudinde Datteren som de to hvide cirkler, og til sammen udgør de det manifesterende princip.

 

På samme måde rummer menneskesønnen det skabende princip i form af Kærlighedens Sæd og menneskedatteren rummer det manifesterende princip i form af Kærlighedens Æg.

 

Gudinde Moderen og Gudinde Datteren bliver opfattet som det tilslørede feminine princip, Den Hellige Ånd, som Gud nu ønsker at løfte sløret fra, og som det manifesterende princip forstår Helligånden både the umanifeste og det manifeste og kan derfor oversætte det umanifeste til det manifeste, og det manifeste til det umanifeste.

Den anden graf er en illustration af arketypen, der er det energifelt, som rummer alle de individuelle Ånder, skabtmanifesteret af Gud, og det energifelt kaldes Gudsriget eller Åndsplanet.

Dette energifelt kaldes også den universelle og upersonlige Gud for alle individuelle Ånder og deres skabningermanifestationer, fordi arketypen ikke blot rummer en enkelt individuel Ånd, men alle individuelle Ånder og deres skabningersmanifestationer

Hver enkelt individuelle og personlige Ånd i arketypen er Guds SønDatter og rummer det sammensmeltede maskuline og feminine princip på samme måde som Gud selv, og alle Guds SønnerDøtre udgør til sammen SønDatterskabet, der er Gudsriget.


I arketypen bliver den individuelle Ånd betragtet som et individuelt og personligt mønster for hver enkelt Ånd, og sammenhængen mellem arketypen X og den enkelte del Y bliver opsat i ligningen:


X = (Y x Z) + S

 

idet man ganger Y med Z, der er antallet af delene og hertil lægger S, der er syntesen af dem, da syntesen af delene er større end summen af enkeltdelene, på samme måde som et vækkeur er mere end summen af sine individuelle dele, og denne arketype er, hvad menneskeheden i almindelighed henviser til som Gud.

 

Den tredje graf illustrerer det sammensmeltede maskuline og feminine princip i form af hjertet, der er fremhævet med rød farve, og som illustrerer énheden, der rummer varmen fra Gud Faderens, Gudinde Moderens, Gud Sønnens og Gudinde Datterens fælles hjerte, og de to områder uden for hjertet illustrerer individualiteten, der rummer Gud Faderens og Gud Sønnens og Gudinde Moderens og Gudinde Datterens kulde.

 

Den fjerde graf illustrerer Den Hellige Gral, den Absolutte Enhed, der rummer Hjertets Hjertes betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed i det sammensmeltede maskuline og feminine princip, fremhævet med rød farve.

Nedenstående fire grafer illustrerer dette:

DEN INDIVIDUELLE OG PERSONLIGE GUD: 
DET SAMMENSMELTEDE MASKULINE OG FEMININE PRINCIP
GUD FADEREN OG GUD SØNNEN OG GUDINDE MODEREN OG GUDINDE DATTEREN PÅ ÅNDSPLANET




DEN UNIVERSELLE OG UPERSONLIGE GUD: DET SAMMENSMELTEDE MASKULINE OG FEMININE PRINCIPS ARKETYPE


DET ABSOLUTTE HJERTE

 

 

DEN HELLIGE GRAL

 

 

Da et ønske opstod i en individuel Ånd om at se hanshendes Åndepartner, hanshendes Evigt Elskede i et nyt perspektiv, projicerede hanhun en spejlbillede af sig selv ud i Kærlighedens Hav, der er altets næring, i den begivenhed, der kaldes ‘the big bang’.

 

I denne kerne-spaltning blev det maskuline og det feminine princip adskilt i en ‘han’ og en ‘hun’, og i den individuelle Ånds skabelsemanifestion af Sjælsplanet opstod i de adskilte de fire grundlæggende følelser kærlighed, frygt, smerte og glæde.

På grund af adskillelsen opstod en frygt for at have mistet sin Åndepartner, sin Evigt Elskede i adskillelsens proces.

Denne frygt er Sjælsplanets grundlæggende smerte, men glæden genopstod, da de adskilte opdagede, at deres Åndepartner, deres Evigt Elskede stadigt befandt sig sammen med dem indeni Det Kosmiske Æg.

D
enne ‘han’ og denne ‘hun’ kaldes Sjælepartnere, og nedenfor findes to grafer, der først illustrerer to Sjælepartnere efterfulgt af en graf, der illustrerer Sjælepartnernes arketype, der kaldes Sjælsplanet eller Sjælsriget.

GUD FADEREN OG GUD SØNNEN OG GUDINDE MODEREN OG GUDINDE DATTEREN PÅ SJÆLSPLANET:
DE INDIVIDUELLE SJÆLEPARTNERE



SJÆLEPARTNERNES ARKETYPE


 

Ændringerne i sprogbruget vil således være:

Når det drejer sig om ‘Himmelen’ bruges i stedet ordet ‘Gudsriget’, hvis det drejer sig om Åndsplanet og ordet ‘Sjælsriget’, hvis det drejer sig om Sjælsplanet.

Desuden ændres ordet ‘Sjæl’ til ordene ‘individuel Ånd’ eller blot ‘Ånd’ på de steder, hvor det drejer sig om Åndsplanet, og ordet ’Sjæl’, hvor det drejer sig om Sjælsplanet.

 

I stedet for ordene Kristus Sind eller ordene Kristus/Kristi bruges ordet Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed, der er en betegnelse for barmhjertighedens bevidsthedstilstand, der kommer til udtryk i et menneske, der har en personlig kontakt med sin udvalgte Højere Magt, har overgivet sin vilje og sit liv til sin udvalgte Højere Magts omsorg og har opnået en åndeligt opvågnen til en tilstand af barmhjertighed overfor de, der stadigt lider.

 

For Gudsriget i stedet for ordet ’Han’  for Gud bruges ordet ‘HanHun’,  i stedet for Ham Selv bruges HamHende Selv, ‘FaderModer’ i stedet for ‘Fader’, ‘SønDatter’ i stedet for ‘Søn’ og ordet ‘SønDatterskabet’ i stedet for ‘Sønskabet’.

Derudover bruges ordet ‘SkaberManifestor’ i stedet for ‘Skaber’ for at inkludere det feminine princip, fordi det maskuline princip er Skaberen, og det feminine princip er Manifestoren, fuldstændigt ligesom det er på Jorden, hvor mandens sæd er den skabende kraft, og kvindens æg er den manifesterende kraft.

Stor begyndelsesbogstav bliver brugt for Gud, FaderenModeren som SkaberManifestor, og lille begyndelsesbogstav bliver brugt for skaberenmanifestoren, når det drejer sig om Gud, SønnenDatteren.

 

For SønDatterskabet i Gudsriget bruges ordet ‘hanhun’ med lille forbogstav for at vise, hvorvidt det drejer sig om ‘SønnenDatteren’, eller ‘FaderenModer’, der skrives med stort forbogstav som ‘HanHun’.

 

Ordet ‘HerrenFruen’ vil blive brugt i stedet for ‘Herren’.

Når det drejer sig om Sjælsplanet, bruges ordet ‘Han/Hun’ for Faderen/Moderen, der står for Han eller Hun eller for Han og Hun, da Han og Hun er blevet adskilt i ’the big bang’ og således er blevet til to i stedet for én på grund af kernespaltningen.

 

‘Han’ er den maskuline Sjæl, Gud Faderen og Gud Sønnen og ‘Hun’ er den feminine Sjæl Gudinde Moderen og Gudinde Datteren, og desuden bruges Skaberen/Manifestoren i stedet for Skaberen, hvor / også står enten for eller eller for og.

 

For at skelne mellem Gud Faderen og Gudinde Moderen, der skrives som ’Han/Hun, og Gud Sønnen og Gudinde Datteren på Sjælsplanet, er der brugt små bogstaver ‘han/hun’ for Gud Sønnen og Gudinde Datteren.

 

Det feminine princip Gudinde Moderen og Gudinde Datteren, der er ét både på Åndsplanet og på Sjælsplanet, bliver opfattet som Helligånden, og vil derfor blive henvist til som ‘Hun’ i stedet for ‘Han’, og når Hun nævnes som Guds Lærer vil lærer blive skrevet med stort L, og den feminine form ’Lærerinde’ vil blive brugt.

 

I alle sammenhænge, der drejer sig om mennesket, bruges ordene ‘manden/kvinden’, og hvor ordet ‘han’ er brugt, bruges ordene ‘han/hun’ i stedet.

______________________________________________________________

 

Nu findes der fire udgaver af et Kursus i Mirakler ud over den originale stenografiske tekst fra Helen Schucman.

En udgave af originalen, som den blev nedfældet mere eller mindre stenografisk af Helen
Schucman og renskrevet på skrivemaskine af og diskuteret med William T. Thetford findes i en redigeret udgave, udgivet af ’Foundation for inner peace’, som Helen Schucman sammen med Kenneth Wapnick valgte at redigere, så de områder af den originale udgave, som Helen Schucman ikke syntes skulle være der, blev fjernet, og den redigerede udgave kan findes gratis her:

https://acim.org/digital-editions/

Den originale version af Et Kursus i Mirakler fra JCIM, der står for Jesu Kursus i Mirakler, også kaldet originalen, kom for dagens lys efter, at ’Foundation for inner peace’ havde udgivet deres version, og JCIM gruppen påtog sig at skrive originalen ned ved at inkludere det, der var blevet bortredigeret af Helen Schucman og Kenneth Wapnick, og den udgave kan findes gratis her:

https://www.jcim.net/acim_us/Acim.php


Circle of Atonement lavede en kommenteret udgave af Kurset, der er forskellig fra Originalen, fordi den inkluderer Helen Schucmans håndskrevne noter fra de første fire kapitler omkring sex og personlige fejltagelser, der var blevet bortredigeret af Helen Schucman og Kenneth Wapnick, og de fire kapitler findes gratis på nedenstående link samt deres underoriginale noter på link nummer to:

 

https://drive.google.com/file/d/1z4t54On1IbLX0F_pcnoGKdxNIbQ39fL8/view

 

http://www.jcim.net/Images/Notes_Transcript.pdf

 

De ovenfor nævnte tekster inkluderer udelukkende de maskuline princip i forklaringerne på sammenhængen mellem det jordiske og det åndelige, og den nye udgave bruger originalen som grundlag til at inkludere det feminine princip til disse forklaringer, som de kommer til udtryk i ToTo Doktrinen – Den Nye Verdensorden, der er gratis til rådighed her:

http://totos-solfond.org/

 

Den nye udgave af Et Kursus i Mirakler kan findes gratis på nedenstående link, der indeholder originalen på engelsk og i dansk oversættelse samt den nye udgave både på dansk og engelsk, så den studerende har muligheden for at sammenligne den engelske original, plus den danske oversættelse af originalen med den engelske og danske version af den nye udgave, der findes her:

http://acim-ekim.org/


 

 

Forord til originalen, den nye

 

Dette kursus er en begyndelse, ikke en afslutning. Din Veninde går med dig. Du er ikke alene. Ingen, der påkalder på Hende, kan kalde forgæves. Uanset, hvad der plager dig, vær sikker på, at Hun har svaret og med glæde vil give det til dig, hvis du simpelthen henvender dig til Hende og beder Hende om det. Hun vil ikke tilbageholde noget svar, du har brug for, til noget som helst, der ser ud til at plage dig. Hun kender måden at løse alle problemer og opklare alle tvivl på. Hendes sikkerhed er din. Du har blot brug for at bede Hende om den, og den vil blive givet dig.

 

Du er lige så sikker på at komme hjem, som solens vej, der er lagt fast, inden den står op, er, efter den er gået ned, og i de halvt-oplyste timer ind imellem. Din vej er så sandeligt endnu mere sikker, for det kan ikke lade sig gøre at ændre kursen for dem, som Gud har kaldt til Sig. Adlyd derfor din vilje, og følg Hende, som du accepterede som din Stemme til at tale om det, du virkelig ønsker og virkeligt har brug for. Hendes er Stemmen for Gud og også din. Og således taler Hun om frihed og om sandhed. [1]

 

Med disse ord afslutter Et Kursus i Mirakler, det nye sin foreskrevne læseplan på 365 daglige lektioner, og det er også med disse ord, vi begynder vores studie.

 

Et Kursus i Mirakler (ofte bare kaldet "Kurset") er et selvstudium kursus til omskoling af det sind, der er Åndeligt snarere end religiøst i sit perspektiv. Selvom det bruger kristen terminologi, er det økumenisk i sin tilgang, og dets underliggende ontologi minder om gamle refræner, der gentager verdens mest hellige traditioner.

 

Kurset er pragmatisk i sin metode, og dets mål er et fredeligt sind: "Viden er ikke motivationen til at lære dette kursus. Fred er. [2] Ikke desto mindre understreger Kurset ofte dets enkelhed. [3]

 

Historien om Kurset begyndte, da, midt i et miljø med intens konkurrence og negative holdninger, den kliniske psykolog fra Columbia Universitet, dr. William T. Thetford, besluttede, at han havde fået nok, og erklærede til sin kollega, Dr. Helen Schucman, "Der må være en anden måde, og jeg er fast besluttet på at finde den." Dr. Schucman lovede at hjælpe ham.

 

Det, der fulgte, var et dramatisk forløb af vågne drømme for Schucman, som kulminerede i oktober 1965 med hendes oplevelse af en stemme, der talte tydeligt i hendes sind og sagde "Dette er et kursus i mirakler. Vær venlig at tage notater."

 

Med Thetfords støtte og hjælp til at transskribere hendes stenografi noter, skrev Schucman omkring femtenhundrede maskinskrevne sider ned af Et Kursus i Mirakler over en periode på syv år.

 

Schucman hævdede ikke selv at være forfatteren til ​​materialet. Som hun ofte forklarede, hørte hun en slags indre diktat, og hun følte sig tvunget til at skrive det ned, selvom hun til tider var uenig i indholdet og modsatte sig processen. Den stemme, der talte gennem Helen, identificerer sig helt klart som Jesus. Ikke desto mindre behøver man ikke være kristen og heller ikke at acceptere kristendommens traditionelle doktriner for at drage fordel af Kursets lære. Faktisk vil traditionelle kristne til at begynde med synes, at mange af de udtalelser, der er indeholdt i dette arbejde, er overraskende og måske utrolige. Vedholdenhed og åbensindethed vil ikke desto mindre blive belønnet.

 

Dikteringen af Et Kursus i Mirakler blev afsluttet i september 1972 og resulterede i tre bind - Teksten, Arbejdsbogen for Studerende og Brugervejledning for Lærere. Da udviklingen af ​​materialet skred frem, stod Schucman og Thetford ansigt til ansigt med den enorme opgave at organisere det originale maskinskrevne skrift (ofte kaldet "Urteksten") til det, der skulle blive Et Kursus i Mirakler. De delte Teksten ind i kapitler og sektioner og gav titler til hver enkelt, og de fjernede en hel del materiale fra de tidlige kapitler, materiale, som, de mente, var beregnet for dem personligt, ikke for Kurset. Den udgave, der blev resultatet af denne indsats, er den bog, du har i dine hænder.

 

Tekstmængden fra ​​den Originale Udgave har gennemgået en udviklingsproces siden 1972-manuskriptet af Et Kursus i Mirakler blev opdaget og frigivet på internettet i slutningen af ​​1999. I begyndelsen af ​​2000 trykkede Course in Miracle Society (CIMS) manuskriptet fra 1972 som Jesu Kursus i Mirakler. Distribution af denne bog blev suspenderet under opretholdelsen af ​​ophavsretstvister, der blev afsluttet i 2006.

 

I november 2006 blev den første trykning af den Originale Udgave frigivet (kaldet 2006-trykningen), der indeholder Arbejdsbogen for Studerende og Brugervejledning for lærere ud over Teksten. Trykningen i 2006 korrigerede adskillige typografiske fejl, stavefejl og afvigende tegnsætning, der havde vist sig i det originale manuskript fra 1972, og som blev gengivet i Jesu Course in Miracle-udgaven.

 

Der var en anden trykning i 2009 (kaldet 2009-trykningen), der fortsatte processen med at rette fejl i manuskriptet. I dette forehavende så redaktørerne for første gang tilbage på tidligere manuskripter og gendannet materiale, der syntes at være utilsigtet eller fejlagtigt udeladt ved genoptrykning. Denne genopretningsproces er fortsat gennem 2012, 2017 og 2018. Trykninger, der altid overholder det grundlæggende direktiv, "tro mod Kilden." Blandt forbedringerne, der begyndte med 2012-trykningen, var opdatering af afsnitsnummerering i kapitel 2, 9, 26 og 27, hovedsageligt nødvendiggjort af gendannelse af materiale fra et tidligere manuskript. Afsnit omnummerering er beskrevet i fodnoter, hvor relevant.

 

I sin fortsatte udvikling gengiver denne Originale Udgave trofast det originale udskrift af bogen, der var resultatet af samarbejdet mellem Schucman og Thetford, som mange mener var involveret med hinanden i det "hellige forhold" beskrevet i kapitel 17 til 22 i Teksten. Denne udgave bevarer det originale sprog for dikteringen af kapitlerne, som blev adresseret til de to samarbejdspartnere, da de arbejdede sammen om at fremstille manuskriptet. Senere redigering af manuskriptet ændrede fokus for disse vigtige kapitler og adresserer dem til en enkelt læser og fjernede den gensidighed, der er tydelig i den originale diktering.

 

Det ser ud til, at denne Originale Udgave er det, Schucman og Thetford oprindeligt havde til hensigt skulle være Et Kursus i Mirakler. Men i 1973 udtrykte Ken Wapnick, der havde sluttet sig til deres lille kreds og modtaget en kopi af manuskriptet fra 1972, imidlertid sin tro på, at der var behov for yderligere redigering. Thetford trak sig tilbage fra yderligere detaljeret redigeringsarbejde, og Schucman og Wapnick genoptog redigeringsprocessen. Sammen med ændringer i afsnit, tegnsætning, store bogstaver og afsnits-titler var der en hel del line-for-line redigering. Derudover blev ca. en femtedel af materialet i de første fem kapitler fjernet. Endelig blev der tilføjet et nyt afsnit, Præcisering af Udtryk. Den resulterende udgave, der blev udgivet i 1975 af Foundation for Inner Peace, blev det Kursus, som verden skulle blive bekendt med.

 

Selvom vi ærer den udgave af Kurset, tror vi, at den ekstra redigering resulterede både i et meningsskift og en ændring i værkets overordnede tone. Ved mødet med Schucman og Thetfords Originale Udgave, finder de studerende ofte frisk klarhed, når de læser dens ordlyd eller nye forståelse, når de støder på passager, der ikke var inkluderet i den senere udgave fra 1975. I tilfælde af redigering ser det ud til, at "mindre-er-bedst"​​-reglen gælder - jo mindre manipulation med den veltalende og omhyggeligt formulerede diktering, som Schucman modtog, jo bedre.

 

I denne Originale Udgave har vi været meget omhyggelige med at håndtere de redaktionelle problemer, der er præsenteret i det originale, skrivemaskine skrevne manuskript. Vores fokus har været på at gengive indholdet så tæt som muligt, som det oprindeligt blev givet til Schucman og Thetford. Det skal imidlertid bemærkes, at der er nogle få lejligheder, hvor vi stødte på materiale fra det oprindelige diktat, der lader til at være utilsigtet eller fejlagtigt droppet i den tidlige maskingenskrivning. I disse tilfælde har vi indsat de manglende linjer igen og noteret vores tilføjelse ved at anbringe det indsatte materiale i firkantede parenteser. Ellers har de eneste ændringer, der er blevet foretaget i det originale manuskript til Kurset som afsluttet af Schucman og Thetford, været at korrigere åbenlyse typografiske fejl og stavefejl, standardisere tegnsætning og store bogstaver og at formatere materialet til trykt offentliggørelse. Bortset fra den enkle afsnits- og paragraf-nummerering, som vi inkluderer for nem reference og navigation, er der ikke tilføjet eller udeladt noget fra værket.

 

Vi ville være forsømmelige, hvis vi undlod at anerkende den uselviske støtte, stillet til rådighed for the Course in Miracles Society af dets medlemmer og andre. Fra dets tidligste dage er Samfundets arbejde blevet muliggjort ved utrættelige bidrag fra arbejdskraft og gavmild økonomisk støtte fra mange enkeltpersoner, hvis eneste kompensation har været tilfredsstillelsen ved at fremme cirkuleringen af ​​dette hellige skrift i verden. Især offentliggørelsen af ​​denne udgave blev garanteret af et betydeligt tilskud fra et medlem, der ønsker at forblive anonym. Til disse støtter og alle vores medlemmer udtrykker vi en oprigtig "tak." Vi er meget taknemmelige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et Kursus i Mirakler

Indledning

 

1 Dette er et kursus i mirakler. Det er et påkrævet kursus. Kun tidspunktet, du tager det på, er frivillig. Fri vilje betyder ikke, at du kan fastlægge læseplanen. Det betyder bare, at du kan vælge det, du ønsker at tage på et bestemt tidspunkt.

 

2 Kurset sigter ikke mod at undervise i betydningen af kærlighed, for det er hinsides det, der kan undervises i. Det sigter imidlertid mod at fjerne blokeringerne overfor bevidstheden om kærlighedens tilstedeværelse, som er din naturlige arv. Det modsatte af kærlighed er frygt, men det, der er altomfattende, kan ikke have nogen modsætning.

3 Dette kursus kan derfor opsummeres meget enkelt på denne måde:

4 Intet virkeligt kan trues.
Intet uvirkeligt eksisterer.


5 Heri ligger Guds fred.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kapitel Et

Introduktion til Mirakler

 

I. Principper for Mirakler

 

1.1 Der er ingen rækkefølge efter sværhedsgrad blandt mirakler. Det ene er ikke ‘sværere’ eller ‘større’ end det andet. De er alle det samme. Alle udtryk for kærlighed er maksimale.

 

2.2 Mirakler som sådan betyder ikke noget. Det eneste, der betyder noget, er deres Kilde, Der er langt hinsides menneskelig bedømmelse.

3.3 Mirakler forekommer naturligt som udtryk for kærlighed. Det virkelige mirakel er kærligheden, der inspirerer dem. I denne forstand er alting, der kommer fra kærlighed, et mirakel.

4.4 Alle mirakler betyder liv, og Gud er Giveren af liv. HansHendes Stemme vil lede dig meget konkret. Du vil blive fortalt alt det, du behøver at vide.

 

5.5 Mirakler er vaner og bør være ufrivillige. De bør ikke være under bevidst kontrol. Bevidst udvalgte mirakler kan være vildledte.

 

6.6 Mirakler er naturlige. Når de ikke finder sted, er noget gået galt.

7.7 Mirakler er alles ret, men renselse er nødvendig først.

8.8 Mirakler er helbredelse, fordi de opfylder en mangel ved, at de bliver udført af dem, der midlertidig har mere, for dem, der midlertidigt har mindre.

 

9.9 Mirakler er en slags udveksling. Som alle udtryk for kærlighed, der altid er mirakuløse i den sande betydning, vender udvekslingen de fysiske love om. De bringer mere både til giveren og modtageren.

10.10 Brugen af mirakler som udstillinger for at indgyde tro er forkert, eller bedre, er en misforståelse af deres formål. De bliver virkeligt brugt for og af troende.

 

11.11 Bøn er miraklers medium. Bøn er det skabtesmanifesteredes naturlige kommunikation med SkaberenManifestoren. Gennem bøn modtages kærlighed, og gennem mirakler udtrykkes kærlighed.

 

12.12 Mirakler er tanker. Tanker kan repræsentere lavere-orden eller højere-orden virkelighed. Dette er den grundlæggende forskel mellem intellektualisering og tænkning. Den ene laver det fysiske og den anden skabermanifesterer det Åndelige, og vi tror på det, vi laver eller skabermanifesterer.

 

13.13 Mirakler er både begyndelser og afslutninger. De ændrer således den tidsmæssige orden. De er altid bekræftelser af genfødsel, der ser ud til at gå tilbage, men som virkeligt går fremad. De ophæver fortiden i nuet, og dermed frigiver de fremtiden.

14.14 Mirakler vidner om sandheden. De er overbevisende, fordi de opstår fra overbevisning. Uden overbevisning forfalder de til magi, som er tankeløs og derfor destruktiv, eller det er snarere den ukreativeumanifestive brug af sindet.

15.15 Hver dag burde vies til mirakler. Formålet med tid er at gøre manden/kvinden i stand til at lære at bruge den konstruktivt. Tid er således et undervisningsmiddel og et middel til et mål. Den vil ophøre, når den ikke længere er nyttig til at lette indlæring.

 

16.16 Mirakler er undervisningsmidler til at demonstrere, at det er lige så velsignet at give som at modtage. De forøger samtidigt giverens styrke og forsyner modtageren med styrke.

 

17.17 Mirakler er transcendensen af kroppen. De er pludselige skift ind i usynlighed, bort fra en fornemmelse af lavere-orden virkelighed. Det er derfor, de helbreder.

 

18.18 Et mirakel er en service. Det er den maksimale service, en person kan give til en anden. Det er en måde at elske din næste som dig selv på. Den, der handler, erkender samtidigt sin egen og sin næstes uvurderlige værdi.

 

19.19 [Mirakler gør Ånder til et i Kristusbevidstheden/Barmhjertigheden] De er afhængige af samarbejde, fordi SønDatterskabet er summen af alle de Ånder, Gud skabtemanifesterede. Mirakler hviler derfor på evighedens love, ikke på tid.

 

20.20 Mirakler genopvækker bevidstheden om, at Ånden, ikke kroppen, er sandhedens alter. Dette er anerkendelsen, der fører til miraklets helbredende kraft.

21.21 Mirakler er naturlige udtryk for fuldstændig tilgivelse. Gennem mirakler accepterer manden/kvinden Guds tilgivelse ved at give den videre til andre.

 

22.22 Mirakler er udelukkende forbundet med frygt på grund at den fejlagtige tro, at mørket kan skjule. Manden/kvinden tror, at det, han/hun ikke kan se, ikke eksisterer, og hans/hendes fysiske øjne kan ikke se i mørket. Dette er en meget primitiv løsning og har ført til benægtelse af det Åndelige Øje.

Undslippelsen fra mørket involverer to stadier:


A.23 Anerkendelsen af, at mørket ikke kan skjule. Dette trin medfører sædvanligvis frygt.

B.24 Anerkendelsen af, at der ikke er noget, du ønsker at skjule, selvom du kunne. Dette trin bringer undslippelse fra frygt.

23.25 Mirakler omarrangerer opfattelse og anbringer opfattelsens niveauer i sandt perspektiv. Dette helbreder på alle niveauer, fordi sygdom stammer fra at blande niveauerne sammen.

23.26 Når du er blevet villig til ikke at skjule noget, vil du ikke blot være villig til at indtræde i helligt fællesskab, men vil også forstå fred og glæde. Din forpligtelse er endnu ikke fuldstændig, og det er derfor, du stadigt har mere at lære end at lære fra dig. Når din ligevægt stabiliserer sig, vil du blive i stand til at lære fra dig lige så meget, som du lærer, og det vil give dig den rette balance. I mellemtiden husk på, at ingen indsats er spildt, for med mindre du husker dette, kan du ikke gøre brug af mine indsatser, som er grænseløse. Kun evigheden er virkelig. Hvorfor ikke bruge illusionen om tid konstruktivt.

 

24.27 Mirakler gør manden/kvinden i stand til at helbrede de syge og oprejse de døde, fordi han/hun selv skabtemanifesterede sygdom og død og kan afskaffe begge. Du er et mirakel i stand til at skabemanifestere på samme måde som din SkaberManifestor. Alt andet er kun dit eget mareridt og eksisterer ikke. Kun skabelsermanifestationer af lys er virkelige.

25.28 Mirakler er en del af en sammenhængende kæde af tilgivelse, som, når den er komplet, er Soningen. Denne proces fungerer hele tiden og i alle tidens dimensioner.

25.29 Jeg har ansvaret for Soningsprocessen, som jeg påtog mig at begynde. Når du tilbyder et mirakel til nogen som helst af mine brødre/søstre , gør du det for dig selv og mig. Grunden til, at du kommer før mig er, at jeg ikke har behov for mirakler for min egen Soning, men jeg står ved afslutningen i tilfælde af, at du midlertidigt fejler. Formålet med min del af Soningen er at annullere al mangel på kærlighed, som mænd/kvinder ellers ikke kunne rette op på. Ordet ‘synd’ bør ændres til ‘mangel på kærlighed’, fordi ‘synd’ er et menneskeskabtmenneskemanifesteret ord med trussel associationer, som han/hun selv har fundet på. Ingen virkelig trussel er involveret noget sted. Intet er vundet ved at skræmme jer selv, og det er meget destruktivt at gøre det.

26.30 Mirakler repræsenterer frihed fra frygt. ‘Soning’ betyder i virkeligheden ‘ophævelse’. Ophævelse af frygt er en væsentlig del af Soningsværdien af mirakler.

 

26.31 Formålet med Soningen er at gendanne alt til dig, eller rettere at gendanne din bevidsthed. Du blev givet alting, da du blev skabtmanifesteret ligesom alle andre blev. Når du er blevet gendannet til erkendelsen af din oprindelige tilstand, bliver du selv naturligt en del af Soningen. Efterhånden, som du deler min manglende evne til at tolerere manglende kærlighed i dig selv og andre, må du tilslutte dig Det Store Korstog for at rette op på det. Sloganet for Korstoget er ‘Lyt, lær og gør’: Lyt til min stemme, lær at ophæve fejl, og gør noget for at korrigere den. De to første er ikke nok. De virkelige medlemmer af mit parti er aktive arbejdere.

26.32 Kraften til at udføre mirakler tilhører dig. Jeg vil give mulighederne for at udføre dem, men du må være rede og villig, eftersom du allerede er i stand til det. At udføre dem vil føre til overbevisning om evnen, da overbevisning virkelig kommer ved hjælp af udførelse. Evnen er potentialet; opfyldelsen er dens udtryk; og Soningen er formålet.

 

27. 33 Et mirakel er en universel velsignelse fra Gud gennem mig til alle mine brødre/søstre og søstre. Det er den tilgivnes privilegium at tilgive.

 

27.34 Disciplene blev konkret bedt om at være HerrensFruens læger og om at helbrede andre. De blev også bedt om at helbrede sig selv og blev lovet, at jeg aldrig ville forlade dem eller svigte dem. Soning er Guds Børns naturlige profession, fordi de har bekendt sig til mig. “Gudsrige og jord skal forgå” betyder simpelthen, at de ikke fortsat vil eksistere som adskilte tilstande. Mit ord, som er genopstandelsen og lyset, skal ikke forgå, fordi lyset er evigt. Du er Guds værk, og HansHendes arbejde er helt og fuldt kærlighedsværdigt og helt og fuldt kærligt. Sådan skal en mand/kvinde tænke på sig selv i sit hjerte, fordi det er det, han/hun er.

 

28. 35 Mirakler er et middel til at organisere forskellige bevidsthedsniveauer.

 

28.36 Mirakler kommer fra det nedre eller underbevidste niveau. Åbenbaringer kommer fra det øvre eller overbevidste niveau. Det bevidste niveau er derimellem og reagerer enten på under-eller overbevidste impulser i forskellige forhold. Bevidsthed er det niveau, der engagerer sig i verden og er i stand til at reagere på begge dele. Uden egne impulser og primært en mekanisme til at fremkalde svar, kan den tage meget fejl.

 

28.37 Åbenbaring fremkalder fuldstændig, men midlertidig fravær af tvivl og frygt. Den repræsenterer den oprindelige form for kommunikation mellem Gud og HansHendes Ånder, og indebærer en ekstremt personlig følelse af nærhed med skabelsemanifestation, som manden/kvinden prøver på at finde i fysiske relationer. Fysisk nærhed kan ikke opnå dette. De underbevidste impulser fremkalder korrekte mirakler, som er ægte mellemmenneskelige, og som resulterer i virkelig nærhed med andre. Dette kan blive misforstået af en personlig egenrådig bevidsthed som impulser til fysisk tilfredsstillelse.

 

28.38 Åbenbaring forener Sjæle direkte med Gud. Mirakler forener [Sjæle] direkte med hinanden. Ingen af dem stammer fra bevidstheden, men begge opleves der. Dette er vigtigt, da bevidsthed er den tilstand, der fremkalder handling, selvom den ikke inspirerer den. Manden/kvinden er fri til at tro det, han/hun vælger, og det han/hun gør, vidner om det, han/hun tror. De dybere niveauer i hans/hendes underbevidsthed indeholder altid impulsen til mirakler, men det står ham/hende frit for at opfylde dets mere overfladiske niveauer, der er tættere på bevidstheden, med denne verdens impulser og til at identificere sig med dem. Dette resulterer i at nægte sig selv adgang til mirakelniveauet nedenunder. I bevidste handlinger bliver hans/hendes forhold så også overfladiske, og mirakelinspireret relatering bliver umulig.

 

29.39 Mirakler er en måde at optjene frihed fra frygt på.

 

29.40 Åbenbaring fremkalder en tilstand, hvor frygt allerede er blevet ophævet. Mirakler er således et middel, og åbenbaring er et mål. Mirakler er ikke afhængige af åbenbaring; de fremkalder den. Åbenbaring er intenst personlig og kan faktisk overhovedet ikke oversættes til bevidst indhold. Det er derfor, at ethvert forsøg på at beskrive den med ord sædvanligvis er uforståelig. Åbenbaring fremkalder kun oplevelse. Mirakler fremkalder på den anden side handling. Mirakler er mere nyttige nu på grund af deres upersonlige karakter. I denne fase af indlæring er det vigtigere at arbejde med mirakler, fordi frihed fra frygt ikke kan blive dig påtvunget.

 

30.41 Mirakler lovpriser Gud gennem mænd/kvinder. De lovpriser Gud ved at ære HansHendes skabelsermanifestationer og bekræfte deres perfektion. De helbredes, fordi de benægter kropsidentifikation og bekræfter Sjælsidentifikation. Ved at erkende Ånden justerer de niveauerne og ser dem i korrekt linje. Dette sætter Ånden i centrum, hvor individuelle Sjæle kan kommunikere direkte.

 

31.42 Mirakler bør inspirere taknemmelighed, ikke ærefrygt. Manden/kvinden bør takke Gud for det, han/hun virkelig er. Guds Børn er meget hellige, og miraklet ærer deres hellighed.

 

31.43 Guds skabelsermanifestationer mister aldrig deres hellighed, selvom den kan skjules. Miraklet afslører den og bringer den ind i lyset, hvor den hører hjemme. Hellighed kan aldrig virkelig blive skjult i mørke, men manden/kvinden kan bedrage sig selv angående den. Denne illusion gør ham/hende frygtsom, fordi han/hun i sit hjerte ved, at det er en illusion, og han/hun udfører enorme bestræbelser for at fastslå dens virkelighed. Miraklet anbringer virkeligheden, hvor den hører hjemme. Evig virkelighed tilhører kun Ånden, og miraklet anerkender kun sandheden. Det fordriver således mandens/kvindens illusioner om ham/hende selv og anbringer ham/hende i fællesskab med sig selv og Gud.

 

32.44 Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden inspirerer alle mirakler, der virkelig er forbøn. De griber ind i mandens/kvindens hellighed og gør hans/hendes opfattelser hellige. Ved at anbringe ham/hende uden for de fysiske love, hæver de ham/hende ind i den ophøjede ordens sfære. I denne orden er manden/kvinden perfekt.

 

32.45 Den individuelle Ånd mister aldrig sit fællesskab med Gud. Kun sindet behøver Soning. Miraklet tilslutter sig Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens Soning ved at anbringe sindet i Åndens tjeneste. Dette fastlægger sindets rette funktion og korrigerer dets fejl.

 

33.46 Mirakler ærer manden/kvinden, fordi han/hun er elsk-værdig. De fordriver illusioner om ham/hende og opfatter lyset i ham/hende. De soner således for hans/hendes fejl ved at befri ham/hende fra hans/hendes egne mareridt. De frigiver ham/hende fra et fængsel, hvor han/hun har fængslet sig selv, og ved at befri hans/hendes sind fra illusioner genopretter de hans/hendes tilregnelighed. Menneskets sind kan blive besat af illusioner, men hans/hendes Ånd er for evigt fri. Hvis et sind opfatter uden kærlighed, opfatter det en tom skal og er ubevidst om Ånden indeni den. Men Soningen genopretter den Sjælen til dens rette plads. Sindet, der tjener Ånden, er usårligt.

 

34.47 Mirakler genopretter [Sjælen] til dens fylde. Ved at sone for mangel etablerer de perfekt beskyttelse. Åndens styrke efterlader ingen plads til indtrængninger. De tilgivne er fyldt med Ånden, og de tilgiver til gengæld. Det er de befriedes pligt at befri deres brødre/søstre .

 

34.48 De tilgivne er Soningens middel. De, der er befriede af Kristusbevidstheden/Barmhjertigheden, skal være med til at befri deres brødre/søstre , for dette er Soningens plan. Mirakler er den måde hvorpå sind, der tjener Ånden, forener sig med Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden for at frelse eller befri alle Guds skabelsermanifestationer.

35.49 Mirakler er udtryk for kærlighed, men det følger ikke, at de altid vil have observerbare virkninger. Jeg er den eneste, der kan udføre mirakler i flæng, fordi jeg er Soningen. Du har en rolle i Soningen, som jeg vil diktere dig. Spørg mig, hvilke mirakler du bør udføre. Dette skåner dig for udmattelse, fordi du vil handle under direkte kommunikation.

36.50 Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrollerede mirakler er en del af Soningen, men Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-vejledning er personlig og fører til personlig frelse. Miraklers upersonlige karakter er en vigtig ingrediens, fordi dette gør det muligt for mig at kontrollere deres fordeling. Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-vejledning fører til den yderst personlige oplevelse af åbenbaring. Dette er derfor, det involverer personligt valg. En vejleder kontrollerer ikke, men han/hun instruerer dog, hvilket lader følgende være op til dig. ”Led os ikke ind i fristelse” betyder ”før os ud af vores egne fejl.” ”Tag dit kors på dig og følg mig” betyder, ”Anerkend dine fejl, og vælg at opgive dem ved at følge min vejledning.”

 

36.51 Husk, at fejl ikke virkeligt kan true sandheden, som altid kan modstå den. Kun fejlen er virkelig sårbar. Du er fri til at fastlægge dit rige, som det passer dig, men det rette valg er uundgåeligt, hvis du husker dette:

 

36.52 Ånden er i en tilstand af nåde for evigt.
Mandens/kvindens virkelighed er kun hans/hendes Ånd.

Derfor er en mand/kvinde i en tilstand af nåde for evigt.

 

36.53 Soning ophæver alle fejl i denne sammenhæng og rykker således den virkelige kilde til frygt op ved roden. Når som helst Guds forsikringer opleves som en trussel, skyldes det altid, at du forsvarer fejlplaceret og fejladresseret loyalitet. Det er det, projicering altid indebærer. Fejl er mangel på kærlighed. Når manden/kvinden projicerer dette over på andre, putter han/hun dem i fængsel, men kun i den udstrækning han/hun forstærker de fejl, de allerede har begået. Dette gør dem sårbare overfor andres fordrejninger, eftersom deres egen opfattelse af sig selv er fordrejet. Mirakelarbejderen kan kun velsigne og dermed ophæve deres fordrejninger og befri dem fra fængsel.

 

37.54 Mirakler er eksempler på ret tænkning. Kontakt med virkeligheden på alle niveauer bliver stærk og nøjagtig og tillader således korrekt afgrænsning af intra- og mellemmenneskelige grænser. Som et resultat er opfattelsen hos den, der handler, på linje med sandheden, som Gud skabtemanifesterede den.

 

38.55 Et mirakel er en korrektionsfaktor, der introduceres i falsk tænkning af mig. Det fungerer som en katalysator, der ryster fejlagtig opfattelse og omorganiserer den til det korrekte. Dette placerer manden/kvinden under Soningsprincippet, hvor hans/hendes opfattelse bliver helbredt. Indtil dette er indtruffet, er åbenbaring af den guddommelige orden umulig.

 

39.56 Det Åndelige øje er miraklernes mekanisme, fordi det, Det opfatter, er sandt. Det opfatter både Guds skabelsermanifestationer og mandens/kvindens skabelsermanifestationer. Blandt mandens/kvindens skabelsermanifestationer kan det også adskille det sande fra det falske ved hjælp af dets evne til at opfatte totalt snarere end selektivt. Det bliver således det rette instrument til virkelighedsafprøvning, som altid involverer den nødvendige sondring mellem det falske og det sande.

 

40.57 Miraklet opløser fejl, fordi det Åndelige øje identificerer fejl som falske eller uvirkelige. Dette er det samme som at sige, at ved at opfatte lys forsvinder mørket automatisk.

 

40.58 Mørke er mangel på lys, som synd er mangel på kærlighed. Det har ikke sine egne enestående egenskaber. Det er et eksempel på fejlslutningen om "knaphed", hvorfra kun fejl kan fortsætte. Sandhed er altid overflod. De, der opfatter og anerkender, at de har alt, har ikke behov for drevet adfærd af nogen som helst slags.

 

41.59 Miraklet anerkender alle mænd/kvinder som dine brødre/søstre  og mine. Det er en måde at opfatte Guds universelle mærke i dem på. Det særlige ved Guds SønnerDøtre stammer ikke fra udelukkelse men fra inkludering. Alle mine brødre/søstre  er specielle. Hvis de tror, at de er berøvet noget som helst, bliver deres opfattelse fordrejet. Når dette sker, hæmmes hele Guds familie eller SønDatterskabet i dets forhold. I sidste ende må hvert medlem af Guds familie vende tilbage. Miraklet kalder ham/hende til at vende tilbage, fordi det velsigner og ærer ham/hende, selvom han/hun måske er fraværende i Ånden.

 

41.60 “Gud bliver ikke spottet” er ikke en advarsel, men en beroligelse på dette punkt. Gud ville blive spottet, hvis nogen af ​​HansHendes skabelsermanifestationer manglede hellighed. Skabelsenmanifestationen er hel, og helhedens mærke er hellighed.

 

42.61 Helhed er det opfattelsesmæssige indhold i mirakler. De korrigerer eller soner således for den fejlagtige opfattelse af mangel hvor som helst.

 

42.62 Her begynder vi at foretage den grundlæggende sondring mellem mirakler og projicering. Stimulussen gå forud for responset og vil også afgøre den type respons, der fremkaldes. Adfærd er svar, så spørgsmålet “svar på hvad?” bliver afgørende. Da stimuli bliver identificeret gennem opfattelse, opfatter du først stimulussen og opfører dig dernæst derefter. Det følger således, at:

 

42.63 Som I forstår det,
således vil I opføre jer.

 

42.64 Den Gyldne Regel beder dig om at opføre dig mod andre, som du ville have dem til at opføre sig mod dig. Dette betyder, at opfattelsen af ​ ​begge må være nøjagtig. Den Gyldne Regel er reglen for passende opførsel. Du kan ikke opføre dig passende, medmindre du opfatter nøjagtigt, fordi passende adfærd afhænger af manglen på niveauforvirring. Tilstedeværelsen af ​​niveauforvirring resulterer altid i foranderlig virkeligheds-afprøvning og derfor i foranderlig adfærdsmæssig hensigtsmæssighed. Da du og din næste er ligeværdige medlemmer af den samme familie, som du opfatter begge, således vil du opføre dig overfor begge. Måden at opfatte Gylden Regel-opførsel på er at se ud fra opfattelsen af ​​din egen hellighed og opfatte andres hellighed.

 

42.65 Tomheden, frembragt af frygt, bør blive erstattet af kærlighed, fordi kærlighed og dens fravær er i samme dimension, og korrektion kan ikke blive foretaget, undtagen indenfor en dimension. Ellers har der været en niveau forvirring. Døden er en menneskelig bekræftelse af en tro på [had] eller niveau forvirring. Det er derfor, Bibelen siger, ”Der er ingen død”, og derfor jeg demonstrerede, at døden ikke findes. Jeg kom for at opfylde loven ved at genfortolke den. Loven selv, hvis den forstås korrekt, tilbyder kun beskyttelse til manden/kvinden. Det er de, der endnu ikke har ”ændret deres sind”, der indførte ”det brændende helvede” begreb i den.

 

42.66 Jeg forsikrer dig om, at jeg vil være vidne for enhver, der tillader mig det, og i et hvilket som helst omfang han/hun tillader det. Din bevidnelse demonstrerer din tro, og styrker den således. De, der vidner for mig, udtrykker gennem deres mirakler, at de har forladt troen på berøvelse til fordel for den overflod, de har lært, tilhører dem.

 

43.67 Et stort bidrag fra mirakler er deres styrke til at befri manden/kvinden fra hans/hendes fejlplacerede følelse af isolation, afsavn og mangel.

 

43.68 Mirakler er bekræftelser af SønDatterskab, som er en tilstand af fuldendelse og overflod. Hvad som helst, der er sandt og virkeligt er evigt og kan ikke forandre sig eller blive ændret. Ånden er derfor uforanderlig, fordi den allerede er perfekt, men sindet kan vælge det niveau, det vælger at tjene. Den eneste grænse, der er sat for dets valg, er, at det ikke kan tjene to mestre.

 

43.69 Sindet, hvis det vælger at gøre det, bliver et medium, hvormed Ånden skabermanifesterer langs linjen af dens egen skabelsemanifestation. Hvis det ikke frit vælger at gøre det, bevarer det sit kreativemanifestive potentiale, men placerer sig under tyrannisk snarere end ægte autoritativ kontrol. Som følge heraf putter det i fængsel, fordi sådan er tyranners diktater. At ændre dit sind betyder at stille det til rådighed for sand autoritet.

 

43.70 Miraklet er således et tegn på, at sindet har valgt at lade sig lede af Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i sin tjeneste. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens overflod er det naturlige resultat af at vælge at følge ham/hende. Alle overfladiske rødder må rykkes op, fordi de ikke er dybe nok til at opretholde dig. Illusionen om, at overfladiske rødder kan blive dybdegjort og således få dem til at holde, er en af de fordrejninger, hvorpå omvendingen af ​​den Gyldne Regel hviler. Når disse falske underbygninger opgives, opleves ligevægten midlertidigt som ustabil. Faktum er dog, at intet er mindre stabilt end en opfattelse, der vender på hovedet. Hvad som helst, der fastholder den på den måde, kan heller ikke bidrage til større stabilitet.

 

44.71 Mirakler opstår fra en mirakuløs sindstilstand. Ved at være én, går denne sindstilstand ud til enhver, selv uden mirakelarbejderens egen bevidsthed om det. Miraklernes upersonlige karakter skyldes, at Soningen i sig selv er én, der forener alle skabelsermanifestationer med deres SkaberManifestor.

 

45.72 Miraklet er et udtryk for en indre bevidsthed om Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og accept af Dens Soning. Sindet er da i en tilstand af nåde og bliver naturligvis imødekommende både overfor værten indeni og den fremmede udenfor. Ved at bringe den fremmede ind, bliver han/hun din broder/søster/søster.

 

46.73 Et mirakel mistes aldrig. Det berører mange mennesker, som du end ikke kender, og producerer sommetider uanede ændringer i kræfter, som du end ikke er opmærksom på. Det er ikke dit problem. Miraklet vil altid velsigne dig.

 

46.74 De mirakler, som du ikke bliver bedt om at udføre, har ikke mistet deres værdi. De er stadigt udtryk for din egen tilstand af nåde, men handlings-aspektet ved miraklet bør være Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrolleret på grund af Dens fuldstændige opmærksomhed på hele planen. Den upersonlige karakter af mirakel-sindethed sikrer din nåde, men kun Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er i en position til at vide, hvor nåde kan skænkes.

 

47.75 Mirakel-sindethed betyder mirakel-parathed. Parathed betyder, at du altid bør holde dine opfattelser retskafne, så du altid vil være klar, villig og handlekraftig. Disse er de væsentlige for ”at lytte, lære og gøre.” Du må være rede til at lytte, villig til at lære og være i stand til at gøre. Kun det sidste er ufrivilligt, fordi det er anvendelsen af ​​mirakler, der skal være Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrolleret. De to andre, som er de frivillige aspekter af mirakel-sindethed, er op til dig.

 

48.76 Ærefrygt er et upassende svar på mirakler.

 

48.77 Åbenbaring er bogstaveligt talt ubeskrivelig, fordi det er en oplevelse af uudsigelig kærlighed. Ærefrygt bør forbeholdes åbenbaring, som den er perfekt og korrekt anvendelig på. Den er ikke passende på mirakler, fordi en ærefrygtig tilstand er tilbedende. Det indebærer, at en af ​​en mindre orden

står foran en større. Dette er kun tilfældet, når en Ånd står foran sin SkaberManifestor. Individuelle Ånder er perfekte skabelsermanifestationer og oplever kun ærefrygt i Nærværet af SkaberenManifestoren af ​​perfektion.

 

48.78 Miraklet er på den anden side et tegn på kærlighed blandt ligestillede. Ligestillede kan ikke være nære ærefrygt for hinanden, fordi ærefrygt antyder ulighed. Det er derfor en upassende reaktion overfor mig. En ældre broder/søster/søster har ret til respekt for hans/hendes større erfaring og en rimelig mængde lydighed på grund af hans/hendes større visdom. Han/hun har også ret til kærlighed, fordi han/hun er en broder/søster/søster og også til hengivenhed, hvis han/hun er hengiven. Det er kun min hengivenhed, der giver mig ret til din. Der er intet ved mig, som du ikke kan opnå. Jeg har intet, der ikke kommer fra Gud. Den største forskel mellem os endnu er, at jeg ikke har noget andet. Dette efterlader mig i en tilstand af sand hellighed, som kun er et potentiale i dig.

 

48.79 ”Ingen kommer til Faderen uden gennem ​​mig” er blandt de mest misforståede udsagn i Bibelen. Det betyder ikke, at jeg på nogen måde er adskilt fra eller anderledes end dig undtagen angående tid, som ikke rigtig eksisterer overhovedet. Citatet er faktisk mere meningsfuldt, hvis det betragtes på en lodret snarere end en vandret akse. Med hensyn til det lodrette står manden/kvinden under mig, og jeg står under Gud. I processen med at "stige op" er jeg højere. Dette skyldes, at uden mig ville afstanden mellem Gud og manden/kvinden være for stor til, at I kan omslutte den

 

48.80 Jeg slår bro over afstanden som en ældre brodersøster til manden/kvinden på den ene side og som en SønDatter af Gud på den anden. Min hengivenhed overfor mine brødre/søstre  har placeret mig som ansvarlig for SønDatterskabet, som jeg kun kan fuldstændiggøre i den udstrækning, jeg kan dele det. Dette kan synes at modsige udsagnet, ”Jeg og min FaderModer er et,” men der er stadig adskilte dele i udsagnet til erkendelse af, at FaderenModeren er større. (Det oprindelige udsagn var "er af samme type"). Helligånden bringer åbenbaringer. Åbenbaringer er indirekte inspireret af mig, fordi jeg er tæt på Helligånden og er opmærksom på mine brødre/søstres/søstres åbenbaringsberedskab. Jeg kan således bringe mere ned til dem, end de kan trække ned til sig selv.

 

49. 81 Helligånden er det højeste kommunikationsmedium. Mirakler involverer ikke denne type af kommunikation, fordi de er midlertidige kommunikationsenheder. Når manden/kvinden vender tilbage til sin oprindelige form for kommunikation med Gud, er behovet for mirakler ovre. Helligånden formidler højere til lavere kommunikation og holder den direkte kanal fra Gud til menneske åben for åbenbaring. Åbenbaring er ikke gensidig. Den er altid fra Gud til menneske. Miraklet er gensidigt, fordi det involverer lighed.

 

50. 82 Miraklet er en indlæringsanordning, der mindsker behovet for tid. På det lodrette eller vandrette niveau synes anerkendelsen af ​​den sande ligestilling for alle medlemmer af SønDatterskabet at involvere næsten uendelig tid. Imidlertid indfører det pludselige skift fra en vandret til en lodret opfattelse, som miraklet indebærer, et interval, hvorfra den, der handler og modtageren begge dukker frem langt længere fremme i tid, end de ellers ville have været.

 

50.83 Miraklet har således den enestående egenskab at forkorte tiden ved at gøre det tidsrum, det optager, unødvendig. Der er intet forhold mellem den tid et mirakel tager og den tid det dækker. Det erstatter indlæring, der måske ville have taget tusinder af år.. Det gør dette med den underliggende anerkendelse af perfekt ligeværdighed og hellighed mellem den, der handler og modtageren, som miraklet hviler på.

 

50.84 Vi sagde før, at miraklet afskaffer tiden. Det gør dette med en proces til at kollapse den og dermed afskaffe visse intervaller indenfor den. Det gør det dog indenfor den større tidsmæssige sekvens. Det etablerer et tidsinterval udenfor mønsteret, som ikke er underlagt de sædvanlige love for tid. Kun i denne forstand er det tidløst. Ved at kollapse tid sparer det bogstaveligt taget tid. Meget på samme måde som sommertid gør det, omorganiserer det fordelingen af ​​lys.

 

51.85 Miraklet er den eneste enhed, som manden/kvinden har til rådighed til hans/hendes øjeblikkelige kontrol af tid. Kun åbenbaring transcenderer tiden og har slet ikke noget at gøre med tid.

 

51.86 Miraklet er meget ligesom kroppen, eftersom begge er indlæringsmidler, der sigter mod at muliggøre en tilstand, hvor de er unødvendige. Når den Individuelle Ånds oprindelige tilstand af direkte kommunikation er nået, tjener hverken kroppen eller miraklet noget formål. Mens han/hun tror, at han/hun er i en krop, kan manden/kvinden dog vælge mellem kærlighedsløse og mirakuløse udtrykskanaler. Han/hun kan lave en tom skal, men han/hun kan ikke lade være med udtrykke noget overhovedet. Han/hun kan vente, forsinke, lamme sig selv, reducere sin kreativitet/manifestivitet til næsten intet og endda indføre en udviklingsarrest eller endda en regression. Men han/hun kan ikke afskaffe sin kreativitet. Han/hun kan ødelægge sit kommunikationsmedium, men ikke sit potentiale.

 

51.87 Manden/kvinden blev ikke skabtmanifesteret af egen fri vilje alene. Kun det han/hun skaber/manifesterer, kan han/hun afgøre. Den mirakel-sindedes grundlæggende beslutning er ikke at vente på tiden længere end nødvendigt. Tid kan spilde såvel som blive spildt. Mirakelarbejderen accepterer derfor tidskontrolfaktoren med glæde, fordi han/hun erkender, at enhver kollaps af tid bringer alle mænd/kvinder tættere på den ultimative frigørelse fra tiden, hvori SønnenDatteren og FaderenModeren er et.

 

51.88 Ligeværdighed indebærer ikke ensartethed nu. Når alle anerkender, at han/hun har alt, er individuelle bidrag til SønDatterskabet ikke længere nødvendige. Når Soningen er blevet afsluttet, vil alle talenter blive delt af alle Guds SønnerDøtre. Gud er ikke partisk. Alle HansHendes børn har HansHendes fulde kærlighed, og alle HansHendes gaver gives frit til alle og enhver. ”Med mindre I bliver som små børn” betyder, at medmindre I helt og fuldt anerkender jeres fuldstændige afhængighed af Gud, kan I ikke kende SønnensDatterens virkelige kraft i hanshendes sande forhold til FaderenModeren.

 

51.89 Du, der ønsker fred, kan kun finde den ved hjælp af fuldstændig tilgivelse. Du har aldrig virkelig ønsket fred før, så der var ingen mening i at få fortalt, hvordan det kunne opnås. Ingen indlæring erhverves af nogen, medmindre han/hun ønsker lære det og på en eller anden måde tror, ​​at han/hun har behov for det. Selvom begrebet mangel ikke findes i ​​Guds skabelsemanifestation, er det meget tydeligt i menneskets skabelsermanifestationer. Det er rent faktisk den væsentlige forskel. Et behov indebærer mangel pr. definition. Det involverer erkendelsen af, at du ville have det bedre i en tilstand, der på en eller anden måde er forskellig fra den, du er i.

 

51.90 Indtil "adskillelsen", som er et bedre udtryk end "faldet", manglede der intet. Dette betød, at manden/kvinden overhovedet ikke havde behov. Hvis han/hun ikke havde berøvet sig selv, ville han/hun aldrig have oplevet dem. Efter adskillelsen blev behov den mest magtfulde kilde til motivation for menneskelig handling. Al adfærd er i det væsentlige motiveret af behov, men adfærd i sig selv er ikke en guddommelig egenskab. Kroppen er mekanismen for adfærd. Troen på, at han/hun kunne være i en bedre situation, er grunden til, at manden/kvinden har denne mekanisme til sin rådighed.

 

51.91 Hver og en handler i overensstemmelse med det særlige hierarki af behov, han/hun har fastlagt for sig selv. Hans/hendes hierarki afhænger på sin side af hans/hendes opfattelse af det, han/hun er - det vil sige det, han/hun mangler. En fornemmelse af adskillelse fra Gud er den eneste mangel, han/hun virkelig har brug for at rette op på. Denne fornemmelse af adskillelse ville aldrig være opstået, hvis han/hun ikke havde fordrejet sin opfattelse af sandheden og dermed opfattede sig selv som mangelfuld. Opfattelsen af et hvilket som helst behovshierarki opstod, fordi han/hun, efter at have begået denne grundlæggende fejl, allerede havde fragmenteret sig i niveauer med forskellige behov. Når han/hun integrerer, bliver han/hun én, og hans/hendes behov bliver ét i overensstemmelse hermed.

 

51,92 Forenet behov fremkalder forenet handling, fordi det fremkalder en mangel på ambivalens. Opfattelsen af et behovshierarki er en naturlig følge af den oprindelige fejl, at manden/kvinden kan være adskilt fra Gud, og dette nødvendiggør korrektion på sit eget niveau, før fejlen i opfattelsen af niveauer overhovedet kan rettes. Manden/kvinden kan ikke opføre sig effektivt, medens han/hun arbejder på spaltede niveauer. Mens han/hun gør det, må der imidlertid indføres korrektion nedefra og op. Dette skyldes, at han/hun nu opererer i rummet, hvor begreber som "op" og "ned" er meningsfulde. I sidste ende er rum lige så meningsløs som tid. Konceptet består virkelig af en ​​rum-tid tro.

 

51.93 Den fysiske verden eksisterer kun, fordi manden/kvinden kan bruge den til at korrigere sin vantro, som anbragte ham/hende i den oprindeligt. Han/hun kan aldrig selv kontrollere virkningerne af frygt, fordi han/hun lavede frygt og tror på det, han/hun lavede. Så i holdning, omend ikke i indhold, ligner han/hun så sin egen SkaberManifestor, Der har perfekt tro på Sine skabningermanifestationer, fordi HanHun skabtemanifesterede dem. Troen på en skabelsemanifestation fremkalder dens eksistens. Derfor kan en mand/kvinde tro på det, ingen andre mener er sandt. Det er sandt for ham/hende, fordi det blev lavet af ham/hende.

 

51.94 Ethvert aspekt af frygt bevæger sig fra en oppefra og ned opfattelse. De mere sandt kreativemanifestive vier deres bestræbelser på at rette opfattelsesmæssige fordrejninger. Den neurotiske vier sine til kompromis. Den psykotiske forsøger at undslippe ved at fastlægge sine egne fejl som den visse sandhed. Det er mest vanskeligt at befri ham/hende på almindelige måder, fordi han/hun er mere konsekvent i sin egen benægtelse af sandhed. Miraklet laver imidlertid ikke sådanne sondringer. Det korrigerer fejl, fordi de er fejl. Det næste punkt at huske på om mirakler er:

 

52.95 Miraklet skelner ikke mellem grader af fejlopfattelser. Det er en enhed til opfattelses-korrektion, effektiv fuldstændigt adskilt fra både graden eller retningen af ​​fejlen. Dette er dets sande vilkårlighed.

 

52.96 Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrollerede mirakler er kun selektive i den forstand, at de er rettet mod dem, der kan bruge dem på sig selv. Eftersom dette gør det uundgåeligt, at de vil strække dem ud til andre, bliver der svejset en stærk Soningskæde. Imidlertid tager Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrol overhovedet ikke hensyn til størrelsen af ​​selve miraklet, fordi begrebet størrelse findes på et niveau, der i sig selv er uvirkeligt. Eftersom miraklet sigter mod at genoprette bevidstheden om virkeligheden, ville det næppe være nyttigt, hvis det var bundet af de love, der styrer den fejl, det sigter mod at rette. Kun manden/kvinden begår denne type af fejl. Det er et eksempel på den tåbelige bestandighed, som hans/hendes egne falske overbevisninger har affødt.

 

52.97 Kraften og styrken i mandens/kvindens kreativemanifestive vilje skal forstås, før den virkelige betydning af benægtelse kan blive værdsat og opgivet. Det er ikke blot benægtelse. Det er en positiv misskabelsemismanifestation. Mens den, der lavede den, nødvendigvis tror på misskabelsenmismanifestationen, eksisterer den slet ikke på niveauet for sand skabelsemanifestion.

 

53.98 Miraklet sammenligner det, manden/kvinden har lavet med det højere plan af skabelsemanifestation, accepterer det, der er i overensstemmelse som sandt, og afviser det uharmoniske som falsk. Alle aspekter af frygt er usande, fordi de ikke findes på det højere kreativemanifestive plan, og de findes derfor slet ikke. I en hvilken som helst grad et menneske er villig til at lade sine overbevisninger underkaste denne prøve, i det omfang bliver opfattelser korrigeret.

 

53.99 Ved at sortere det falske fra det sande fortsætter miraklet efter de følgende linjer:

 

53.100 Hvis perfekt kærlighed driver frygt ud,
 Og hvis frygt findes,
Så er der ikke perfekt kærlighed.
Men kun perfekt kærlighed eksisterer virkeligt.
Hvis der er frygt,
skabermanifesterer det en tilstand, der ikke findes.

 

53.101 Tro dette, og du vil være fri. Kun Gud kan fastlægge denne løsning, og denne tro er HansHendes gave.

 

II. Forvrængninger af mirakelimpulser

 

53.102 Du er involveret i ubevidste fordrejninger, der producerer et tæt lag over mirakelimpulser, og dette gør det svært for dem at nå bevidstheden. Arten af ​​ethvert mellemmenneskeligt forhold er begrænset eller defineret af det, du ønsker, det skal gøre. Relatering er en måde at opnå et resultat på. Faren ved forsvar ligger i deres tilbøjelighed til stift at holde misforståelser på plads. Alle handlinger, der stammer fra omvendt tænkning, er bogstaveligt talt adfærdsmæssige udtryk for dem, der ikke ved, hvad de gør. En stiv holdning kan være ekstremt pålidelig, selvom den er vendt på hovedet. Jo mere konsekvent omvendt den er, jo mere pålidelig er den faktisk.

 

53.103 Imidlertid er gyldighed stadigt det ultimative mål, som pålidelighed kun kan tjene. Fjendtlighed, triumf, hævn, selvfornedrelse og alle slags udtryk for manglende kærlighed ses ofte meget tydeligt i fantasierne, der følger med dem. Men det er en dybtgående fejl at forestille sig, at fordi disse fantasier er så hyppige eller dukker op så pålideligt, at dette indebærer gyldighed. Husk, at selvom gyldighed indebærer pålidelighed, kan forholdet ikke vendes om. Du kan være fuldstændig pålidelig og tage helt fejl. Selvom et pålideligt instrument måler noget, hvilken nytte er det til, medmindre du opdager, hvad "noget" er? Så dette kursus vil koncentrere sig om gyldighed og lade pålidelighed falde naturligt på plads.

 

53.104 Sammenblanding af mirakelimpulser med fysiske impulser er en vigtig kilde til opfattelsesmæssig fordrejning, fordi den fremkalder snarere end at udjævne den grundlæggende niveauforvirring, der ligger til grund for opfattelsen hos ​​alle dem, der søger lykke med denne verdens instrumenter. Upassende fysiske impulser (eller fejldirigerede mirakelimpulser) resulterer i bevidst skyld hvis udtrykt og depression hvis benægtet. Al virkelig nydelse kommer fra at gøre Guds vilje. Dette er, fordi ikke at gøre det er en fornægtelse af selv. Benægtelse af fejl resulterer i projektion. Rettelse af fejl bringer frigørelse. "Led os ikke i fristelse" betyder "lad os ikke narre os selv til at tro, at vi kan forholde os til Gud i fred eller til vores brødre/søstre  med noget som helst ydre."

 

53.105 Guds barn, du blev skabtmanifesteret til at skabemanifestere det gode, det smukke og det hellige. Mist det ikke af syne. I et lille stykke tid må Guds kærlighed stadigt udtrykkes fra én krop til en anden, fordi det virkelige syn stadigt er så svagt. Alle kan bedst bruge deres krop til at udvide sin opfattelse, så han/hun kan se det virkelige syn. Dette syn er usynligt for det fysiske øje. Kroppens ultimative formål er at gøre sig unødvendig. At lære at gøre dette er den eneste virkelige grund til dens skabelsemanifestation.

 

53.106 Fantasier af enhver art er fordrejede former for tænkning, fordi de altid indebærer at forvrænge opfattelser ind i uvirkelighed. Fantasi er en fornedret form for syn. Syn og åbenbaring hænger tæt sammen, mens fantasi og projektion er tættere forbundet, fordi begge forsøger at kontrollere den ydre virkelighed i overensstemmelse med falske indre behov. Forvræng virkeligheden på nogen måde, og du oplever destruktivt. Virkeligheden gik tabt ved hjælp af tilranelse, som til gengæld fremkaldte tyranni. Jeg fortalte jer, at I nu er genoprettet til jeres tidligere rolle i Soningsplanen, men I må stadigt vælge frit at vie jer til den større genoprettelse. Så længe blot en enkelt slave er tilbage, der går på jorden, er jeres frigørelse ikke fuldstændig. Fuldstændig genoprettelse af SønDatterskabet er det eneste sande mål for de mirakel-sindede.

 

53.107 Ingen fantasier er sande. De er fordrejninger af opfattelse pr. definition. De er et middel til at lave falske associationer og at opnå nydelse fra dem. Manden/kvinden kan kun gøre dette, fordi han/hun er kreativmanifestiv. Men selv om han/hun kan opfatte falske associationer, kan han/hun aldrig gøre dem virkelige undtagen for sig selv. Manden/kvinden tror på det, han/hun skabermanifesterer. Hvis han/hun skabermanifesterer mirakler, vil han/hun være lige så stærk i sin tro på dem. Styrken i hans/hendes overbevisning vil derefter støtte mirakelmodtagerens tro. Og fantasier bliver fuldstændigt unødvendige, da virkelighedens fuldt ud tilfredsstillende karakter bliver tydelig for begge.

 

Kapitel To

Illusionen om adskillelse

I. Indledning

 

2:1 Dette afsnit omhandler et grundlæggende misbrug af viden, der i Bibelen kaldes årsagen til ”faldet” eller adskillelse. Der er nogle definitioner, som jeg bad dig om at tage fra ordbogen, der vil være nyttige her. De er noget usædvanlige, da de ikke er de første definitioner, der er givet. Ikke desto mindre burde det faktum, at hver af dem vises i ordbogen, være betryggende.

 

2.2 Projicerer (verbum): at udvide fremad eller ud.
Projekt (substantiv): en plan i sindet.
Verden: en naturlig storslået opdeling.

 

2.3 Vi vil senere henvise til projektion som relateret til både mental sundhed og mental sygdom. Vi har allerede observeret, at manden/kvinden kan skabemanifestere en tom skal, men han/hun kan ikke skabemanifestere ingenting overhovedet. Denne tomhed fremskaffer skærmen til misbrug af projektion.

 

2.4 Edens Have, der beskrives som en bogstavelig have i Bibelen,

var overhovedet ikke en egentlig have. Den var blot en mental tilstand af fuldstændig behovsmangel. Selv i den bogstavelige beretning er det bemærkelsesværdigt, at tilstanden før adskillelsen essentielt var en situation, hvor manden/kvinden ikke havde behov for noget. ”Videnstræet” er også en alt for bogstavelig figur. Disse begreber behøver at blive afklaret, før den virkelige betydning af adskillelsen eller "omvejen ind i frygt" kan forstås fuldt ud.

 

2.5 At "projicere" som defineret ovenfor er en grundlæggende egenskab ved Gud, som HanHun gav Sin SønDatter. I skabelsenmanifestationen projicerede Gud Sin kreativemanifestive evne fra Sig Selv til de Ånder, HanHun SkabteManifesterede, og HanHun gennemsyrede dem også med den samme kærlige vilje til at skabemanifestere. Den individuelle Ånd er ikke kun blevet skabtmanifesteret fuldt ud, men er også blevet skabtmanifesteret perfekt. Der er ingen tomhed i den. På grund af sin lighed med sin SkaberManifestor er den skabendemanifesterende. Intet barn af Gud kan miste denne evne, fordi den er iboende i det, hanhun er, men hanhun kan bruge den uhensigtsmæssigt. Når som helst projektion bruges uhensigtsmæssigt, indebærer det altid, at der eksisterer en vis tomhed eller mangel, og at det ligger i mandens/kvindens evne at placere sine egne idéer der i stedet for sandheden.

 

2.6 Hvis du nøje overvejer, hvad dette indebærer, vil det følgende blive ganske tydeligt:

 

2.7 For det første er antagelsen underforstået, at det Gud skabtemanifesterede kan blive ændret af mandens/kvindens sind.

 

2.8 For det andet accepteres begrebet om, at det, der er perfekt, kan gøres ufuldkomment eller mangelfuldt.

 

2.9 For det tredje accepteres troen på, at manden/kvinden kan fordreje Guds skabelsermanifestationer, inklusive ham/hende selv.

 

2.10 For det fjerde underforstås idéen om, at eftersom manden/kvinden selv kan skabemanifestere, er retningen for hans/hendes egen skabelsemanifestation op til ham/hende.

 

2.11 Disse forbundne forvrængninger repræsenterer et billede af det, der faktisk skete i adskillelsen. Intet af dette eksisterede før, og det findes faktisk ikke nu. Verden blev skabtmanifesteret som ”en naturlig storslået opdeling” eller som en projicering udad af Gud. Det er derfor, at alt det, HanHun skabtemanifesterede, er ligesom HamHende. Projektion, som udført af Gud, ligner meget den slags indre udstråling, som FaderensModerens Børn arver fra HamHende. Det er vigtigt at bemærke, at udtrykket “projicere udad” nødvendigvis indebærer, at den virkelige projektionskilde er indre. Dette er lige sandt for SønnenDatteren som for FaderenModeren.

 

2.12 Verden indeholdt, i den oprindelige betydning af begrebet, både den rette skabelsemanifestation af manden/kvinden af Gud og den rette skabelsemanifestation af manden/kvinden i hans/hendes retsindethed Sidstnævnte krævede, at manden/kvinden begavedes med fri vilje af Gud, fordi al kærlig skabelsemanifestation bliver frit givet. Intet i disse udsagn indebærer nogen form for involvering i niveauer eller faktisk intet som helst andet end én kontinuerlig linje af skabelsemanifestation, i hvilken alle aspekter er af samme type.

 

2.13 Da "slangens løgne" blev introduceret, blev de specielt kaldt "løgne", fordi de ikke er sande. Da manden/kvinden lyttede, var alt det, han/hun hørte, usandt. Han/hun behøver ikke fortsat at tro på det, der ikke er sandt, medmindre han/hun vælger at gøre det. Alle hans/hendes misskabelsermismanifestationer kan bogstaveligt talt forsvinde i ”et blink af et øje”, fordi de kun er visuelle misopfattelser. Mandens/kvindens Åndelige øje kan sove, men et sovende øje kan stadigt se. Det, der ses i drømme, synes at være meget virkeligt. Bibelen nævner, at ”Adam og Eva faldt i en dyb søvn,” og intetsteds er der nogen henvisning til deres opvågnen.

 

2.14 Mandens/kvindens historie i verden, som han/hun ser den, er endnu ikke præget af nogen ægte eller omfattende genopvågnen eller genfødsel. Dette er umuligt, så længe manden/kvinden projicerer i en Ånd af misskabelsemismanifestation. Det forbliver imidlertid stadigt indeni ham/hende at projicere, som Gud projicerede Sin Egen Ånd til ham/hende. I virkeligheden er dette hans/hendes eneste valg, fordi hans/hendes frie vilje blev givet ham/hende til hans/hendes egen glæde over at skabemanifestere det perfekte.

 

2.15 Al frygt kan i sidste ende reduceres til den grundlæggende misforståelse, at manden/kvinden har evnen til at tilrane sig Guds magt. Det kan kun understreges, at han/hun hverken kan eller har været i stand til at gøre dette. I denne kendsgerning ligger den virkelige begrundelse for hans/hendes undslippelse fra frygt. Undslippelsen bliver skabtmanifesteret af hans/hendes accept af Soningen, der anbringer ham/hende i en position til at indse, at hans/hendes egne fejl aldrig rigtig fandt sted. Da Adam/Eva faldt i den "dybe søvn", var han/hun i en tilstand til at kunne opleve mareridt, fordi han/hun sov. Hvis et lys pludselig tændes, mens nogen drømmer en bange drøm, kan han/hun i første omgang tolke selve lyset som en del af hans/hendes egen drøm og være bange for det. Men når han/hun imidlertid vågner op, opfattes lyset korrekt som frigørelsen fra drømmen, som ikke længere er virkelighed.

 

2.16 Det er helt åbenlyst, at denne forløsning ikke afhænger af den slags ”viden”, der ikke er andet end bedrageriske løgne. Den viden, der oplyser frem for at skjule, er den viden, der ikke blot sætter dig fri, men som også tydeligt viser dig, at du er fri. Uanset hvilke løgne du måtte tro, bekymrer det ikke miraklet, som kan helbrede en hvilken som helst af ​​dem med samme lethed. Det skelner ikke mellem misforståelser. Dets eneste forehavende er at skelne mellem sandheden på den ene side og alle slags fejl på den anden. Nogle mirakler kan synes at være af et større omfang end andre. Men husk det første punkt på dette kursus - at der ikke er nogen rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler.

 

2.17 I virkeligheden er du fuldstændig upåvirket af alle udtryk for manglende kærlighed. Disse kan enten være fra dig selv og andre eller fra dig selv til andre eller fra andre til dig. Fred er en egenskab i dig. Du kan ikke finde den udenfor. Al mental sygdom er en eller anden form for udvendig søgen. Mental sundhed er indre fred. Det giver dig mulighed for at forblive uforstyrret af mangel på kærlighed fra det udenfor og i stand til gennem dine egne mirakler at korrigere de ydre betingelser, som udspringer fra manglende kærlighed i andre.

II. Genfortolkningen af forsvar

 

2.18 Når du er bange for noget som helst, anerkender du dets magt til at skade dig. Husk, at hvor dit hjerte er, der er din skat også. Det betyder, at du tror på det, du værdsætter. Hvis du er bange, værdsætter du forkert. Menneskelig forståelse vil uundgåeligt værdsætte forkert, og at udstyre alle menneskelige tanker med samme magt vil uundgåeligt ødelægge fred. Det er derfor, Bibelen taler om ”Guds fred, der er hinsides forståelse.” Denne fred er fuldstændigt ude af stand til at blive rystet af menneskelige fejl af nogen som helst art. Den nægter noget som helst, der ikke er af Gud, evnen til at påvirke dig på nogen måde.

 

2.19 Dette er den passende brug af fornægtelse. Den bruges ikke til at skjule noget, men til at rette fejl. Den bringer alle fejl ud i lyset, og eftersom fejl og mørke er det samme, korrigerer den automatisk fejl. Sand benægtelse er en magtfuld beskyttelsesenhed. Du kan og bør benægte enhver tro på, at fejl kan skade dig. Denne form for benægtelse er ikke en hemmeligholdelsesenhed, men en korrektionsenhed. ”Retsindetheden” hos de tilregnelige er afhængige af det. Du kan gøre hvad som helst, jeg beder dig om. Jeg har bedt dig om at udføre mirakler og har gjort det klart, at mirakler er naturlige, korrigerende, helbredende og universelle. Der er intet godt, de ikke kan gøre, men de kan ikke udføres i en Ånd af tvivl.

 

2.20 Gud og de individuelle Ånder, HanHun skabtemanifesterede, er fuldstændigt afhængige af hinanden. Skabelsenmanifestationen af ​​de individuelle Ånder er allerede blevet perfekt udført, men skabelsenmanifestationen fra de individuelle Ånder er ikke. Gud skabtemanifesterede individuelle Ånder, så HanHun kunne stole på dem, fordi HanHun skabtemanifesterede dem perfekt. HanHun gav dem sin fred, så de ikke kunne rystes og ikke kunne bedrages. Hver gang du er bange, bliver du bedraget. Dit sind tjener ikke Ånden. Dette sulter bogstaveligt talt Ånden ved at nægte den dens daglige brød. Gud tilbyder udelukkende nåde. Dine ord skal kun afspejle barmhjertighed, fordi det er det, du har modtaget, og det er det, du bør give.

 

2.21 Retfærdighed er en midlertidig hjælp eller et forsøg på at lære manden/kvinden betydningen af ​​barmhjertighed. Dens fordømmende side opstår kun, fordi manden/kvinden er i stand til uretfærdighed, hvis det er det, hans/hendes sind skabermanifesterer. Du er bange for Guds Vilje, fordi du har brugt din egen vilje, som HanHun skabtemanifesterede i lighed med HansHendes egen, til at misskabemismanifestere. Det, du ikke er klar over, er, at sindet kun kan misskabemismanifestere, når det ikke er frit. Et fængslet sind er per definition ikke frit. Det er besat eller holdes tilbage af sig selv. Dets vilje er derfor begrænset og er ikke fri til at gøre sig gældende. Den virkelige betydning af "er samme type", som blev nævnt tidligere, er "er af ét sind eller én vilje." Når SønDatterskabets og FaderensModerens vilje er én, er deres perfekte overensstemmelse Gudsriget.

 

2.22 Benægtelse af fejl er et kraftfuldt forsvar for sandheden. Du vil bemærke, at vi har flyttet vægten fra den negative til den positive brug af benægtelse. Som vi allerede har sagt, er benægtelse ikke et rent negativt middel; den resulterer i positiv misskabelsemismanifestation. Det er den måde, psykisk syge anvender den på. Men husk din egen meget tidlige tanke – ”Undervurder aldrig benægtelsens magt.” I ”retsindethedens” tjeneste befrier benægtelse af fejl sindet og genindfører viljens frihed. Når viljen virkelig er fri, kan den ikke misskabemismanifestere, fordi den kun genkender sandheden.

 

2.23 Falsk projicering opstår som følge af falsk benægtelse, ikke af dens rette brug. Min egen rolle i Soningen er sand projicering; Jeg kan projicere bekræftelse af sandheden til dig. Hvis du projicerer fejl til mig eller til dig selv, griber du ind i processen. Min brug af projektion, som også kan være din, er ikke baseret på fejlagtig benægtelse. Den involverer imidlertid dog den meget magtfulde brug af benægtelse af fejl. Mirakelarbejderen er en, der accepterer min form for benægtelse og projektion, forener sine egne iboende evner til at benægte og projicere med min og pålægger sig selv og andre dem. Dette fastlægger den totale mangel på trusler noget som helst sted. Sammen kan vi så arbejde for den virkelige fredstid, der er evig.

 

2.24 Den upassende brug af forsvar anerkendes vidt og bredt, men deres passende anvendelse var endnu ikke tilstrækkeligt forstået. De kan virkelig skabemanifestere mandens/kvindens opfattelse både af sig selv og af verden. De kan fordreje eller korrigere afhængigt af det, du bruger dem til.

 

2.25 Benægtelse bør kun rettes mod fejl, og projektion bør kun forbeholdes sandheden. Du bør i sandhed give, som du i sandhed har modtaget. Den Gyldne Regel kan kun arbejde effektivt på dette grundlag.

               

2.26 Intellektualisering er et udtryk, der stammer fra sind-hjerne-forvirring. "Retsindethed" er den enhed, der forsvarer det rette sind og giver det kontrol over kroppen. "Intellektualisering" indebærer en spaltelse, mens "retsindighed" involverer helbredelse.

 

2.27 Tilbagetrækning anvendes korrekt i tjenesten til at trække sig ud af det meningsløse. Det er ikke en enhed til undslippelse, men til konsolidering. Der er kun Et Sind.

 

2.28 Adskillelse er meget lignende. Du bør udskille eller adskille dig selv fra fejl, men kun i forsvar for integration.

 

2.29 Ikke-tilknytning er i det væsentlige en svagere form for adskillelse.

 

2.30 Flugt kan udføres i en hvilken som helst retning, du vælger, men bemærk, at selve begrebet indebærer flugt fra noget. Flugt fra fejl er fuldstændigt passende.

 

2.31 Afstandtagen kan passende bruges som en måde at anbringe afstand mellem dig selv og det, du bør flygte fra.

 

2.32 Regression er et forsøg på at vende tilbage til din egen oprindelige tilstand. Den kan således bruges til at gendanne snarere end at vende tilbage til det mindre modne.

 

2.33 Sublimering bør være en omdirigering af indsatsen til det sublime.

 

2.34 Der er mange andre såkaldte “dynamiske” begreber, som er dybe fejl, væsentligst på grund af misbrug af forsvar. Blandt dem er begrebet forskellige niveauer af aspirationer, der faktisk er resultatet af niveauforvirring. Det vigtigste punkt, der skal forstås fra dette afsnit, er imidlertid, at du kan forsvare sandheden såvel som fejl og faktisk meget bedre.

 

2.35 Midlerne er lettere at afklare, når værdien af ​​selve målet er fastlagt. Enhver forsvarer sin egen skat. Du behøver ikke at bede ham/hende om at gøre det, fordi han/hun gør det automatisk. De virkelige spørgsmål er stadig tilbage. Hvad værdsætter du, og hvor meget værdsætter du det? Når du engang har lært at overveje disse to spørgsmål og at bringe dem ind i alle dine handlinger som de sande kriterier for adfærd, vil jeg have meget få vanskeligheder med at afklare midlerne. Du har ikke lært at være konsekvent i dette endnu. Jeg har derfor koncentreret mig om at vise dig, at midlerne er tilgængelige, når som helst du beder om det. Du kan dog spare meget tid, hvis du ikke forlænger dette trin unødvendigt. Det korrekte fokus vil forkorte det umådeligt.

 

2.36 Soningen er det eneste forsvar, der ikke kan bruges destruktivt. Det skyldes, at selvom alle til sidst må tilslutte sig den, er den ikke en enhed, der blev produceret af manden/kvinden. Soningsprincippet var i kraft længe før selve Soningen begyndte. Princippet var kærlighed, og Soningen i sig selv var en kærlighedshandling. Handlinger var ikke nødvendige før adskillelsen, fordi tid-rum troen ikke eksisterede. Det var først efter adskillelsen, at Soningens forsvar og de nødvendige betingelser for dens opfyldelse blev niveaulagt.

 

2.37 Det blev mere og mere tydeligt, at alle de forsvar, som manden/kvinden kan vælge at bruge konstruktivt eller destruktivt, ikke var nok til at redde ham/hende. Det blev derfor besluttet, at han/hun havde brug for et forsvar, der var så pragtfuldt, at han/hun ikke kunne misbruge det, selvom han/hun kunne afvise det. Hans/hendes valg kunne dog ikke omdanne det til et angrebsvåben, som er den iboende egenskab ved alle andre forsvar. Soningen bliver således det eneste forsvar, der ikke er et tveægget sværd.

 

2.38 Soningen begyndte faktisk længe før korsfæstelsen. Mange individuelle Ånder tilbød deres indsats på vegne af de adskilte, men de kunne ikke modstå styrken af ​​angrebet og måtte bringes tilbage. Engle kom også, men deres beskyttelse var ikke tilstrækkelig, fordi de adskilte ikke var interesseret i fred. De havde allerede delt deres sind og var tilbøjelige til at opdele yderligere snarere end at genintegrere. De niveauer, de introducerede i deres sind, vendte sig mod hinanden, og de fastlagde forskelle, opdelinger, spaltninger, spredninger og alle de andre begreber forbundet med de stigende spaltelser, som de producerede.

 

2.39 Da de ikke var i deres retsind, vendte de deres forsvar fra beskyttelse til overfald og handlede bogstaveligt sindssygt. Det var vigtigt at indføre en split-sikker enhed, der kun kunne bruges til at helbrede, hvis den overhovedet blev brugt. Soningen blev indbygget i rum-tid-troen for at sætte en grænse for behovet for troen og i sidste ende for at gøre indlæringen komplet. Soningen er den sidste lektion. Indlæringen selv, som de klasseværelser, hvori den forekommer, er midlertidige. Evnen til at lære har ingen værdi, når ændring af forståelse ikke længere er nødvendig. De evigt kreativemanifestive har intet at lære. Først efter adskillelsen var det nødvendigt at dirigere de kreativemanifestive kræfter til at lære, fordi ændret adfærd var blevet obligatorisk.

 

2.40 Mænd/kvinder kan lære at forbedre deres opførsel og kan også lære at blive bedre og bedre elever. Dette tjener til at bringe dem i tættere og tættere overensstemmelse med SønDatterskabet, men SønDatterskabet selv er en perfekt skabelsemanifestation, og perfektion er ikke et spørgsmål om grad. Kun mens der er forskellige grader, er indlæring meningsfuld. Mandens/kvindens "evolution" er blot en proces, hvor han/hun går videre fra den ene grad til den næste. Han/hun korrigerer sine tidligere fejltrin ved at gå fremad. Dette repræsenterer en proces, der faktisk er uforståelig på tidsmæssige vilkår, fordi han/hun vender tilbage, når han/hun går fremad.

 

2.41 Soningen er det middel, hvormed han/hun kan befri sig fra fortiden, efterhånden som han/hun går fremad. Den ophæver hans/hendes tidligere fejl, hvilket gør det unødvendigt for ham/hende at blive ved med at gå tilbage over sine skridt uden at fremme sin tilbagevenden. I denne forstand sparer Soningen tid, men ligesom miraklet, der tjener den, afskaffes den ikke. Så længe, der er behov for Soning, er der behov for tid. Men Soningen som et afsluttet niveau har et enestående forhold til tiden. Indtil Soningen er afsluttet, vil dens forskellige faser fortsætte indeni tiden, men hele Soningen står ved tidens ende. På dette tidspunkt er tilbagevendelsens bro blevet bygget.

 

2.42 Soningen er en total forpligtelse. Du tror stadig, at dette er forbundet med tab. Dette er den samme fejl, alle de adskilte begår på den ene eller den anden måde. De kan ikke tro, at et forsvar, der ikke kan angribe, er det bedste forsvar. Dette er det, der menes med ”de sagtmodige skal arve jorden.” De vil bogstaveligt talt overtage den på grund af deres styrke. Et tovejs forsvar er i sig selv svagt netop, fordi det har to kanter og kan vende sig mod selvet meget uventet. Denne tendens kan ikke kontrolleres undtagen af mirakler.

 

2.43 Miraklet vender Soningens forsvar til beskyttelsen af ​​det indre selv, som, når det bliver mere og mere sikkert, antager sit naturlige talent for at beskytte andre. Det indre selv kender sig selv som både en broder/søster/søster og en SønDatter. Du ved, at når forsvaret forstyrres, er der en periode med virkelig desorientering ledsaget af frygt, skyld og normalt en vaklen mellem angst og depression. Dette kursus er anderledes, fordi forsvaret ikke bliver forstyrret, men genfortolket, selvom du måske oplever det som den samme ting. Ved genfortolkning af forsvar tabes kun deres anvendelse til angreb. Da dette betyder, at de kun kan bruges på én måde, bliver de meget stærkere og meget mere pålidelige. De er ikke længere imod Soningen, men letter den meget.

 

2.44 Soningen kan kun accepteres indeni dig. Du har opfattet den stort set som udenfor indtil nu, og det er derfor, din oplevelse af den har været minimal. Genfortolkning af forsvar er vigtig for at frigive det indre lys. Siden adskillelsen er mandens/kvindens forsvar næsten udelukkende blevet brugt til at forsvare sig mod Soningen og således opretholde adskillelsen. Selv ser de generelt dette som et behov for at beskytte kroppen. De mange kropsfantasier, som mænds/kvinders sind beskæftiger sig med, stammer fra den forvrængede opfattelse af, at kroppen kan bruges som et middel til at opnå ”Soning.”

 

2.45 Det at opfatte kroppen som et tempel er kun det første skridt til at rette op på denne form for forvrængning. Det ændrer en del af misforståelsen, men ikke det hele. Dog erkendes det, at begrebet Soning på fysiske vilkår ikke er passende. Imidlertid er det næste trin at indse, at et tempel overhovedet ikke er en bygning. Dets virkelige hellighed ligger i det indre alter, som bygningen er bygget omkring. Den upassende vægt, som mænd/kvinder har lagt på smukke kirkebygninger, er et tegn på deres frygt for Soning og deres uvillighed til at nå selve alteret. Templets virkelige skønhed kan ikke ses med det fysiske øje. Det Åndelige øje på den anden side kan ikke se bygningen overhovedet, fordi det har perfekt syn. Det kan dog se alteret med perfekt klarhed.

 

2.46 For perfekt effektivitet hører Soningen til i centrum af det indre alter, hvor det ophæver adskillelsen og gendanner sindets helhed. Før adskillelsen var sindet usårligt overfor frygt, fordi frygt ikke eksisterede. Både adskillelsen og frygten er sindets misskabelsermismanifestationer, som må opløses. Dette er det, der menes med ”restaurering af templet.” Det betyder ikke genoprettelse af bygningen, men åbningen af ​​alteret for at modtage Soningen. Dette heler adskillelsen og placerer indeni manden/kvinden det ene forsvar mod alle adskillelse sind-fejl, der kan gøre ham/hende fuldstændig usårlig.

 

2.47 Accepten af Soningen af ​​alle er kun et spørgsmål om tid. Faktisk blev både tid og stof skabtmanifesteret til dette formål. Dette ser ud til at være i modstrid med den frie vilje på grund af uundgåeligheden af ​​den endelige beslutning. Hvis du gennemgår idéen omhyggeligt, vil du imidlertid indse, at dette ikke er sandt. Alt er begrænset på en eller anden måde af den måde, det skabtesmanifesteredes på. Fri vilje kan nøle og er i stand til enorm tøven. Men den kan ikke helt adskille sig fra sin SkaberManifestor, Der sætter grænserne for dens evne til at misskabemismanifestere i kraft af dens eget virkelige formål.

 

2.48 Misbrug af vilje skabermanifesterer en situation, der i det ekstreme bliver helt utålelig. Smertetærskler kan være høje, men de er ikke ubegrænsede. Til sidst begynder alle at indse, ligegyldigt hvor svagt, at der være en bedre måde. Efterhånden som denne erkendelse bliver mere fast etableret, bliver den et opfattelsesmæssigt vendepunkt. Dette genopvækker i sidste ende det Åndelige øje og svækker samtidig investeringen i fysisk syn. De skiftende investeringer i de to typer eller niveauer af opfattelse opleves sædvanligvis som konflikt i lang tid og kan blive meget akut, men resultatet er lige så sikkert som Gud.

 

2.49 Det Åndelige øje kan bogstaveligt talt ikke se fejl og søger blot Soning. Alle de løsninger, som de fysiske øjne søger, opløses i Dets syn. Det Åndelige øje, der ser indeni, indser med det samme, at alteret er blevet besmittet og behøver at blive repareret og beskyttet. Fuldstændig bevidst om det rette forsvar, passerer Det forbi alt andet, forbi fortidens fejl til sandheden. På grund af den virkelige styrke i Dets syn, trækker Det viljen ind i Dets tjeneste og tilskynder sindet til at være enig. Dette genindfører viljens sande kraft og gør den i stigende grad ude af stand til at tolerere forsinkelse. Sindet indser så med stigende sikkerhed, at forsinkelse kun er en måde at øge unødvendig smerte på, som det ikke behøver at tolerere overhovedet. Smertetærsklen falder i overensstemmelse hermed, og sindet bliver stadig mere følsomt overfor det, det engang ville have betragtet som en meget mindre indtrængen af ​​ubehag.

 

2.50 Guds Børn er berettiget til perfekt trøst, der kommer fra en følelse af perfekt tillid. Indtil de opnår dette, spilder de sig selv og deres sande skabendemanifesterende kræfter på unyttige forsøg på at gøre sig selv mere komfortable med upassende midler. Men de virkelige midler er allerede givet og involverer overhovedet ikke nogen indsats fra deres side. Deres egocentrering misopfatter normalt dette som personligt fornærmende, en fortolkning, der tydeligvis stammer fra deres misforståelse af sig selv. Egocentrering og helligt fællesskab kan ikke eksistere sammen. Selv udtrykkene er modstridende.

 

2.51 Soningen er den eneste gave, der er værdig til at blive tilbudt til Guds alter. Dette er på grund af den uvurderlige værdi af selve alteret. Det blev skabtmanifesteret perfekt og er helt værdigt til at modtage perfektion. Gud er ensom uden HansHendes Ånder, og de er ensomme uden HamHende. Mænd/kvinder må lære at opfatte verden som et middel til at helbrede adskillelsen. Soningen er garantien for, at de i sidste ende vil have succes.

III. Helbredelse som frigørelse fra frygt

 

2.52 Vægten vil nu være på helbredelse. Miraklet er midlet, Soningen er princippet, og helbredelse er resultatet. De, der taler om ”helbredelsens mirakel”, kombinerer to virkelighedsordner uhensigtsmæssigt. Helbredelse er ikke et mirakel. Soningen eller det endelige mirakel er et middel, mens enhver form for helbredelse er et resultat. Den type fejl, som Soning anvendes på, er uden betydning. I det væsentlige er al helbredelse frigørelse fra frygt. For at påtage dig dette, kan du ikke være bange for dig selv. Du forstår ikke helbredelse på grund af din egen frygt.

 

2.53 Et vigtigt trin i Soningsplanen er at opløse fejl på alle niveauer. Sygdom, som virkelig er "ikke-ret-sindethed," er resultatet af niveau forvirring i den forstand, at den altid indebærer en tro på, at det, der er galt på et niveau, kan have negativ indflydelse på et andet. Vi har konstant omtalt mirakler som middel til at korrigere niveauforvirring, og alle fejl må rettes på det niveau, hvor de forekommer. Kun sindet er i stand til at fejle. Kroppen kan handle fejlagtigt, men det er kun fordi den reagerer på forkert tanke. Kroppen kan ikke skabemanifestere, og troen på, at den kan, en fundamental fejl, producerer alle fysiske symptomer.

 

2.54 Al fysisk sygdom repræsenterer en tro på magi. Hele forvrængningen, der skabtemanifesterede magi, hviler på troen på, at der er en skabendemanifesterende evne i stof, som sindet ikke kan kontrollere. Denne fejl kan antage to former – det kan blive troet, at sindet kan misskabemismanifestere i kroppen, eller at kroppen kan misskabemismanifestere i sindet. Hvis det er forstået, at sindet, som er det eneste skabelsesniveau, ikke kan skabemanifestere ud over sig selv, behøver ingen af de to typer af forvirring at forekomme.

 

2.55 Årsagen til, at kun sindet kan skabemanifestere, er mere indlysende, end det måske umiddelbart er tydeligt. Den individuelle Ånd er blevet skabtmanifesteret. Kroppen er en indlæringsanordning for sindet. Indlæringsanordninger er ikke lektioner i sig selv. Deres formål er kun at gøre tænkningen lettere for den studerende. Det højeste, en fejlagtig brug af en indlæringsanordning kan gøre, er at undlade at fremme indlæring. Det har i sig selv ingen magt til at introducere faktiske indlæringsfejl.

 

2.56 Kroppen, hvis den forstås korrekt, deler Soningens usårlighed overfor tveægget anvendelse. Dette er ikke, fordi kroppen er et mirakel, men fordi den ikke iboende er åben for fejlfortolkning. Kroppen er kun et faktum i menneskelig oplevelse. Dens evner kan blive og er ofte overvurderet. Det er imidlertid næsten umuligt at benægte dens eksistens. De, der gør det, engagerer sig i en særlig uværdig form for benægtelse. Udtrykket "uværdig" indebærer her simpelthen, at det ikke er nødvendigt at beskytte sindet ved at benægte den uopmærksomme. [Der er næppe tvivl om, at sindet kan misskabemismanifestere.] Hvis man benægter dette uheldige aspekt af sindets magt, benægter man også selve magten.

 

2.57 Alle materielle midler, som manden/kvinden accepterer som løsninger på kropslig sygdom, er kun generklæringer af magiske principper. Det var det første niveau af fejlen at tro, at kroppen skabtemanifesterede sin egen sygdom. Det er et andet fejltrin at forsøge på at helbrede den gennem ikke-kreativeikke-manifestive midler. Det følger imidlertid ikke, at brugen af ​​disse meget svage korrigerende anordninger er ond. Nogle gange har sygdommen et tilstrækkeligt stort greb om et sind til at gøre en person utilgængelig for Soning. I dette tilfælde kan det være klogt at anvende en kompromis-tilgang til sind og krop, hvor noget udefra midlertidigt giver helbredende tro.

 

2.58 Dette er, fordi den sidste ting, der kan hjælpe den ikke-ret-sindede, eller den syge, er en forøgelse af frygt. De er allerede i en frygtsvækket tilstand. Hvis de uhensigtsmæssigt udsættes for et ”ufortyndet” mirakel, kan de måske gå brat ind i panik. Dette forekommer især sandsynligt, når omvendt opfattelse har skabtmanifesteret troen på, at mirakler er skræmmende.

 

 

2.59 Værdien af ​​Soningen ligger ikke i den måde, hvorpå den udtrykkes. Faktisk, hvis den i sandhed bruges, vil den uundgåeligt blive udtrykt på en hvilken som helst måde, der er mest nyttig for modtageren. Dette betyder, at et mirakel, for at opnå dets fulde effektivitet, må udtrykkes i et sprog, som modtageren kan forstå uden frygt. Det følger ikke på nogen måde, at dette er det højeste kommunikationsniveau, som han/hun er i stand til. Det betyder dog, at det er det højeste kommunikationsniveau, som han/hun er i stand til nu. Hele målet med miraklet er at hæve kommunikationsniveauet og ikke at pålægge regression i den upassende forstand på det.

 

2.60 Før mirakelarbejdere er rede til at påtage sig deres funktion i denne verden, er det vigtigt, at de fuldt ud forstår frygten for frigørelse. Ellers fremmer de uforvarende troen på, at frigørelse er at blive puttet i fængsel, en tro, der er meget fremherskende. Denne misopfattelse opstod fra den underliggende fejlopfattelse, at skade kan blive begrænset til kroppen. Dette var på grund af den meget større frygt for, at sindet kan skade sig selv. Ingen af ​​fejlene er virkelig meningsfulde, fordi sindets misskabelsermismanifestationer ikke rigtigt eksisterer. Denne erkendelse er en langt bedre beskyttelsesanordning end nogen som helst form for niveauforvirring, fordi den introducerer korrektion på fejlens niveau.

 

2.61 Det er vigtigt at huske, at kun sindet kan skabemanifestere. Underforstået i dette er den naturlige følge, at korrektion hører til på tankeniveauet. For at gentage en tidligere erklæring og udvide den noget er den individuelle Ånd allerede perfekt og kræver derfor ikke korrektion. Kroppen findes ikke rigtig, undtagen som en indlæringsanordning for sindet. Denne indlæringsanordning er ikke underlagt egne fejl, fordi den blev skabtmanifesteret, men den er ikke skabendemanifesterende. Så det burde være indlysende at korrigere skaberenmanifestoren eller tilskynde den til at opgive sin misskabelsemismanifestation er den eneste anvendelse af kreativemanifestive evner, der i sandhed er meningsfuld.

 

2.62 Magi er essentielt tankeløs eller den misskabendemismanifesterende brug af sindet. Fysiske medikamenter er former for ”besværgelser.” De, der er bange for at bruge sindet til helbredelse, bør ikke forsøge at gøre det. Selve den kendsgerning, at de er bange, har gjort dem sårbare over for misskabelsemismanifestation. De vil derfor sandsynligvis misforstå nogen som helst helbredelse, de måtte fremkalde, og fordi egocentrering og frygt normalt forekommer sammen, måske ikke være i stand til at acceptere den virkelige Kilde til helbredelsen. Under disse forhold er det mere trygt for dem midlertidigt at stole på fysiske helbredelses-anordninger, fordi de ikke kan misforstå dem som deres egne skabelsermanifestationer. Så længe deres følelse af sårbarhed vedvarer, bør de afskærmes fra endog at forsøge mirakler.

 

2.63 Vi har allerede sagt, at miraklet er et udtryk for mirakel-sindethed. Mirakel-sindethed betyder blot ret-sindethed i den forstand, som vi nu bruger det. De ret-sindede hverken ophøjer eller nedgør mirakelarbejderens eller mirakelmodtagerens sind. Som en skabendemanifesterende handling behøver miraklet imidlertid ikke at afvente modtagerens ret-sindethed. I virkeligheden er dets formål at genoprette ham/hende til hans/hendes rette sind. Det er imidlertid vigtigt, at mirakelarbejderen er i sit rette sind, ellers vil han/hun være ud af stand til at genindføre ret-sindethed i en anden.

 

2.64 Den healer, der er stoler på sin egen parathed, bringer sin forståelse i fare. Han/hun er fuldstændigt tryg, så længe han/hun er helt ubekymret om sin parathed, men opretholder en bestandig tillid til min. Hvis dine mirakelarbejdende tendenser ikke fungerer korrekt, er det altid, fordi frygt har trængt sig ind i din ret-sindethed og bogstaveligt talt har forstyrret den. Alle former for ikke-ret-sindethed er resultatet af afvisning af at acceptere Soningen for dig selv. Hvis mirakelarbejderen virkeligt accepterer den, anbringer han/hun sig selv i en position til at erkende, at de, der har brug for at blive helbredt, simpelthen er dem, der ikke har indset, at ret-sindethed er helbredelse.

 

2.65 Mirakelarbejderens eneste ansvar er at acceptere Soningen for sig selv. Dette betyder, at han/hun anerkender, at sindet er det eneste skabendemanifesterende niveau, og at dets fejl bliver helbredt af Soningen. Når han/hun først accepterer dette, kan hans/hendes sind kun blive helbredt. Ved at nægte sit sind ethvert destruktivt potentiale og genindføre dets rent konstruktive kræfter, har han/hun anbragt sig selv i en position, hvor han/hun kan opløse andres niveauforvirring. Budskabet, han/hun så giver andre, er sandheden, at deres sind er konstruktive på samme måde, og at deres misskabelsermismanifestationer ikke kan skade dem. Ved at bekræfte dette frigiver mirakelarbejderen sindet fra at overvurdere sin egen indlæringsanordning (kroppen) og gendanner sindet til dets sande position som den studerende.

 

2.66 Det bør igen understreges, at kroppen ikke lærer mere end den skabermanifesterer. Som en indlæringsanordning følger den blot den studerende, men hvis den falskt bliver udstyret med selvinitiativ, bliver det en alvorlig hindring for selve indlæringen, som den skal lette. Kun sindet er i stand til illumination. Den individuelle Ånd er allerede illumineret, og kroppen i sig selv er for kompakt. Sindet kan imidlertid bringe sin illumination til kroppen ved at erkende, at kompaktheden er det modsatte af intelligens og er derfor utilbøjelig til uafhængig indlæring. Den bringes imidlertid let i overensstemmelse med et sind, der har lært at se hinsides kompakthed mod lys.

2.67 Korrigerende indlæring begynder altid med vækningen af det Åndelige øje og vender sig bort fra troen på fysisk syn. Årsagen til, at dette så ofte indebærer frygt, er, fordi manden/kvinden er bange for det, hans/hendes Åndelige øje vil se. Vi sagde før, at det Åndelige øje ikke kan se fejl og kun er i stand til at se ud over den til Soningens forsvar. Der er ingen tvivl om, at det Åndelige øje virkeligt fremkalder ekstremt ubehag ved det, det ser. Dog det, manden/kvinden glemmer, er, at ubehaget ikke er det endelige resultat af dets opfattelse. Når det Åndelige øje får lov til at se på besmittelsen af alteret, ser det også øjeblikkeligt hen mod Soningen.

 

2.68 Intet, som det åndelige øje opfatter, kan fremkalde frygt. Alt, der er resultatet af nøjagtig åndelig bevidsthed, kanaliseres blot mod korrektion. Ubehag vækkes kun for at bringe behovet for korrektion til bevidstheden med magt. Det, det fysiske øje ser, er ikke korrigerende, og det kan heller ikke korrigeres med nogen anordning, der kan ses fysisk. Så længe et menneske tror på det, hans/hendes fysiske syn fortæller ham/hende, vil al hans/hendes korrigerende opførsel blive fejlagtig. Det virkelige syn er skjult, fordi manden/kvinden ikke kan udholde at se sit eget besmittede alter. Men eftersom alteret er blevet besmittet, bliver hans/hendes tilstand dobbelt farlig, medmindre det bliver opfattet.

 

2.69 Frygten for helbredelse opstår i sidste ende fra en manglende vilje til at acceptere den utvetydige kendsgerning, at helbredelse er nødvendig. Manden/kvinden er ikke villig til at se på det, han/hun har gjort mod sig selv. Helbredelse er en evne, der er lånt ud til manden/kvinden efter adskillelsen, før hvilken den var fuldstændig unødvendig. Som alle aspekter af rum-tid-troen, er helbredelses-evnen midlertidig. Så længe tiden fortsætter, er der imidlertid brug for helbredelse som et middel til menneskelig beskyttelse. Dette skyldes, at helbredelse hviler på næstekærlighed, og næstekærlighed er en måde at opfatte en andens perfektion på, selvom han/hun ikke selv kan opfatte den.

               

2.70 De fleste af de højere begreber, som manden/kvinden er i stand til nu, er tidsafhængige. Næstekærlighed er virkelig en svagere afspejling af en meget mere magtfuld kærlighedsomslutning, der er langt ud over nogen som helst form for næstekærlighed, som manden/kvinden endnu kan forestille sig. Næstekærlighed er væsentlig for ret-sindethed i den begrænsede forstand, som ret-sindethed nu kan opnås. Næstekærlighed er en måde at se på en anden på, som om han/hun allerede var gået langt hinsides sine faktiske resultater i tid. Da hans/hendes egen tænkning er fejlagtig, kan han/hun ikke se Soningen for sig selv, ellers ville han/hun ikke have behov for næstekærlighed. Den næstekærlighed, der tildeles ham/hende, er både en anerkendelse af, at han/hun er svag, og en anerkendelse af, at han/hun kunne være stærkere.

 

2.71 Den måde, hvorpå begge disse opfattelser er anført, indebærer klart deres afhængighed af tid, hvilket gør det ganske tydeligt, at næstekærlighed ligger indenfor de menneskelige begrænsninger, dog mod dens højere niveauer. Vi sagde før, at kun åbenbaring overskrider tiden. Miraklet, som et udtryk for sand menneskelig næstekærlighed, kan højst forkorte tiden. Det må imidlertid forstås, at når som helst et menneske tilbyder et mirakel til en anden, forkorter han/hun lidelsen for begge. Dette introducerer en korrektion i hele optegnelsen, der korrigerer såvel med tilbagevirkende kraft som fremadskridende.

 

IV. Frygt som mangel på kærlighed.

 

2.72 Du tror, ​ "at være bange" er ufrivilligt, noget hinsides din kontrol. Dog har jeg fortalt dig flere gange, at kun konstruktive handlinger bør være ufrivillige. Vi har sagt, at Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrol kan overtage alt det, der ikke betyder noget, mens Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-vejledning kan dirigere alt det, der gør, hvis du vælger det således. Frygt kan ikke være Kristusbevidstheds/Barmhjertigheds-kontrolleret, men den kan være selvkontrolleret. Den forhindrer mig i at kontrollere den. Korrektionen er derfor et spørgsmål om din vilje, fordi dens tilstedeværelse viser, at du har hævet det uvæsentlige til et højere niveau, end det berettiger til. Du har således bragt det under din vilje, hvor det ikke hører hjemme. Det betyder, at du føler dig ansvarlig for det. Niveauforvirringen her er indlysende.

 

2.73 Årsagen til, at jeg ikke kan kontrollere frygt for dig, er, at du forsøger at hæve det rette indhold af lavere orden virkelighed til sindets niveau. Jeg fostrer ikke niveau forvirring, men du kan vælge at rette den. Du ville ikke tolerere sindssyg opførsel fra din side og ville næppe komme frem med den undskyldning, at du ikke kunne gøre for det. Hvorfor skulle du tolerere sindssyg tænkning? Der er en forvirring her, som du ville have godt af at se klart på. Du tror, ​​at du er ansvarlig for det, du gør, men ikke for det, du tænker. Sandheden er, at du er ansvarlig for det, du tænker, fordi det kun er på dette niveau, du kan udøve valg.

 

2.74 Det, du gør, kommer fra det, du tænker. Du kan ikke adskille dig fra sandheden ved at "give" selvbestemmelse til adfærd. Denne styres automatisk af mig, så snart du placerer det, du tænker under min vejledning. Når som helst du er bange, er det et sikkert tegn på, at du har tilladt dit sind at misskabemismanifestere eller ikke har tilladt mig at vejlede det. Det er meningsløst at tro, at kontrol af resultatet af forkert tænkning kan resultere i helbredelse. Når du er bange, har du villet forkert. Derfor føler du dig ansvarlig for det. Du må ændre dit sind, ikke din opførsel, og dette er et spørgsmål om vilje.

 

2.75 Du har ikke brug for vejledning undtagen på sindsniveau. Korrektion hører kun til på det niveau, hvor skabelsemanifestation er mulig. Udtrykket betyder ikke noget på symptomniveauet, hvor det ikke kan fungere. Korrektion af frygt er dit ansvar. Når du beder om frigørelse fra frygt, antyder du, at det ikke er tilfældet. I stedet bør du bede om hjælp til de forhold, der har frembragt frygt. Disse forhold indebærer altid en adskilt sindsvillighed. På det niveau kan du gøre for det. Du er alt for tolerant overfor at lade sindet vandre og godkender dermed passivt dets misskabelsermismanifestationer. Det særlige resultat betyder ikke noget, men den grundlæggende fejl gør det. Korrektionen er altid den samme. Før du vil at gøre noget som helst, så spørg mig, om din vilje er i overensstemmelse med min. Hvis du er sikker på, at den er det, vil der ikke være nogen frygt.

 

2.76 Frygt er altid et tegn på belastning, der opstår, når som helst viljen til at gøre er i konflikt med det, du gør. Denne situation opstår på to måder:

 

2.77 For det første kan du ville at gøre modstridende ting, enten samtidigt eller efter hinanden. Dette fremkalder konfliktadfærd, som er utålelig for dig selv, fordi den del af viljen, der ønsker at gøre noget andet, er rasende.

 

2.78 For det andet kan du opføre dig, som du synes, du bør, men uden at gøre det helt villigt. Dette fremkalder konsekvent opførsel, men indebærer stor belastning indeni selvet.

 

2.79 I begge tilfælde er viljen og opførslen ude af overensstemmelse, hvilket resulterer i en situation, hvori du gør det, du ikke vil. Dette vækker en følelse af tvang, der normalt producerer raseri. Raseriet invaderer derefter sindet og projicering i den forkerte betydning vil sandsynligvis følge. Depression eller angst er næsten sikker.

 

2.80 Husk, at når som helst der er frygt, skyldes det, at du ikke har besluttet dig. Din vilje er spaltet, og din opførsel bliver uundgåeligt svingende. Korrigering på adfærdsniveau kan flytte fejlen fra den første til den anden type belastning beskrevet ovenfor, men vil ikke udslette frygt. Det er muligt at nå en tilstand, hvor du bringer din vilje under min vejledning uden meget bevidst indsats, men dette indebærer vanemønstre, som du endnu ikke har udviklet pålideligt. Gud kan ikke bede om mere end du vil. Styrken til at gøre kommer fra din egen udelte vilje til at gøre. Der er ingen belastning i at gøre Guds vilje, så snart du anerkender, at det også er din egen.

 

2.81 Lektionen her er ganske enkel, men særligt velegnet til at blive overset. Jeg vil derfor gentage den og opfordre dig til at lytte. Kun dit sind kan frembringe frygt. Det gør det, når det er i konflikt med det, det vil, og derved frembringes en uundgåelig belastning, fordi villen og gøren bliver uharmonisk. Dette kan ikke korrigeres ved bedre gøren, men det kan blive korrigeret af højere villen.

 

2.82 Det første korrigerende trin er vid først, at dette er et udtryk for frygt. Så sig til dig selv, at du på en eller anden måde må have villet ikke at elske, ellers kunne den frygt, der opstår ved adfærd-vilje konflikt, ikke være opstået. Så er hele processen intet andet end en række pragmatiske trin i den større proces med at acceptere Soningen som selve midlet. Disse trin kan sammenfattes som følger:

 

2.1.83 Vid først, at dette er frygt.

 

2.2.84 Frygt opstår fra manglende kærlighed.             

 

2.3.85 Det eneste middel mod manglende kærlighed er perfekt kærlighed.

 

2.4.86 Perfekt kærlighed er Soningen.

 

2.87 Vi har understreget, at miraklet eller Soningens udtryk altid er et tegn på virkelig respekt fra den værdige til den værdige. Dette værd bliver genoprettet af Soningen. Så det er indlysende, at når du er bange, har du placeret dig selv i en position, hvor du har brug for Soning, fordi du har foretaget dig noget kærlighedsløst, har villet uden kærlighed. Dette er netop den situation, hvortil Soningen blev tilbudt. Behovet for lægemidlet inspirerede dets oprettelse. Så længe du kun anerkender behovet for lægemidlet, vil du blive ved med at være bange. Så snart du afhjælper det, har du imidlertid også afskaffet frygt. Sådan forekommer sand helbredelse.

 

2.88 Alle oplever frygt, og ingen nyder den. Dog kræver det meget lidt ret-tænkning at indse, hvorfor frygt dukker op. Meget få mennesker sætter pris på sindets virkelige kraft, og ingen er fuldt ud klar over den hele tiden. Men hvis nogen håber at skåne sig selv for frygt, er der nogle ting, han/hun må indse og indse fuldt ud. Sindet er en meget magtfuld skabermanifestor, og det mister aldrig sin kreativemanifestive kraft. Det sover aldrig. Hvert øjeblik skabermanifesterer det og altid, som du vil. Mange af dine almindelige udtryk afspejler dette. Når du f.eks. Siger:  "Giv det ikke en tanke," antyder du, at hvis du ikke tænker på noget, vil det ikke have nogen indflydelse på dig. Og det er sandt nok.

 

2.89 På den anden side illustrerer mange andre udtryk tydeligt den fremherskende manglende bevidsthed om tanke-kraft. For eksempel siger du ”Bare en strøtanke” og mener, at den tanke ikke har nogen virkning. Du taler også om nogle handlinger som "tankeløse", hvilket betyder, at hvis personen havde tænkt, ville han/hun ikke opføre sig, som han/hun gjorde. Mens udtryk som "tænke stort" giver en vis anerkendelse af tankens kraft, kommer det stadigt ikke i nærheden af ​​sandheden. Du forventer ikke at vokse, når du siger det, fordi du ikke virkelig tror, ​​at du vil.

 

2.90 Det er svært at anerkende, at tanke og tro kombineres til et strømstød, der bogstaveligt talt kan flytte bjerge. Ved første øjekast ser det ud til, at det blot er hovmodigt at tro en sådan magt om dig selv, men det er ikke den egentlige grund til, at du ikke tror på den. Folk foretrækker at tro, at deres tanker ikke kan udøve virkelig kontrol, fordi de bogstaveligt talt er bange for dem. Mange psykoterapeuter forsøger at hjælpe mennesker, der fx er bange for deres dødsønsker ved at afskrive ønskets kraft. De forsøger endda at "befri" patienten ved at overtale ham/hende til, at han/hun kan tænke, hvad han/hun vil, uden nogen virkelig virkning overhovedet.

 

2.91 Der er et rigtigt dilemma her, som kun de sandt ret-sindede kan undslippe. Dødsønsker dræber ikke i fysisk forstand, men de dræber virkeligt åndelig bevidsthed. Al destruktiv tænkning er farlig. Givet et dødsønske har et menneske intet andet valg end at handle på tanken eller at opføre sig i modsætning til den. Han/hun vælger således kun mellem mord og frygt. Den anden mulighed er, at han/hun nedskriver kraften i sin tanke. Dette er den sædvanlige psykoanalytiske tilgang. Det mindsker virkeligt skyld, men med den omkostning at gøre tænkning impotent. Hvis du tror, ​​at det, du tænker, er ineffektivt, kan du ophøre med at være for bange for det, men du vil sandsynligvis næppe respekterer det.

 

2.92 Verden er fuld af eksempler på, hvordan mennesket har nedskrevet sig selv, fordi personen er bange for sine egne tanker. I nogle former for sindssyge glorificeres tankerne, men det er kun, fordi den underliggende nedskrivning var for effektiv til at kunne tolereres. Sandheden er, at der ikke er nogen "strø" tanker. Al tænkning producerer form på et eller andet niveau. Årsagen til, at folk er bange for ESP og så ofte reagerer imod det, er, fordi de ved, at tanker kan skade dem. Deres egne tanker har gjort dem sårbare.

 

2.93 Du, der konstant klager over frygt, fortsætter med at skabemanifestere den. Jeg fortalte dig før, at du ikke kan bede mig om at befri dig fra frygt, fordi jeg ved, at den ikke findes, men du gør ikke. Hvis jeg blot greb ind mellem dine tanker og deres resultater, ville jeg manipulere med en grundlæggende lov om årsag og virkning, den mest grundlæggende lov, der er i denne verden. Jeg ville næppe hjælpe, hvis jeg nedskrev kraften i din egen tænkning. Dette ville være i direkte modstrid mod formålet med dette kursus. Det er meget mere nyttigt at minde dig om, at du ikke beskytter dine tanker omhyggeligt med undtagelse af en lille del af dagen og noget inkonsekvent, selv da. Du føler måske på dette tidspunkt, at det ville kræve et mirakel at gøre dig i stand til at gøre dette, hvilket er helt sandt.

 

2.94 Mænd/kvinder er ikke vant til mirakuløs tænkning, men de kan trænes til at tænke på den måde. Alle mirakelarbejdere har brug for den slags træning. Jeg kan ikke lade dem efterlade deres sind ubeskyttet, ellers vil de ikke være i stand til hjælpe mig. Mirakelarbejde indebærer en fuldstændig forståelse af tankens kraft og virkelig undgåelse af misskabelsemismanifestation. Ellers vil et mirakel være nødvendigt for at rette sindet selv ind i den rette retning, en cirkulær proces, der næppe ville fremkalde den tidskollaps, som miraklet var beregnet til. Det ville heller ikke fremkalde den sunde respekt for sand årsag og virkning, som enhver mirakelarbejder må have.

 

2.95 [Mirakler kan ikke befri mirakelarbejderen fra frygt]. Både mirakler og frygt kommer fra tanker, og hvis du ikke var fri til at vælge det ene, ville du heller ikke være fri til at vælge det andet. Ved at vælge miraklet har du afvist frygt. I har været bange for Gud, for mig, for jer selv og for praktisk talt alle dem, I kender på et eller andet tidspunkt. Det er fordi, I har misforstået eller misskabtmismanifesteret mig og tror på det, I har lavet. I ville aldrig have gjort dette, hvis I ikke var bange for jeres egne tanker. De sårbare er essentielt misskaberemismanifesterere, fordi de misopfatter skabelsemanifestation.

 

2.96 Du bliver ved med at tro på, at når du ikke bevidst holder øje med dit sind, er det uopmærksomt. Det er imidlertid på tide at overveje hele ​​det ubevidste eller ”uovervågede” sinds verden. Dette kan godt skræmme dig, fordi det er kilden til frygt. Det uovervågede sind er ansvarlig for hele indholdet af det ubevidste, der ligger over mirakelniveauet. Alle psykoanalytiske teoretikere har ydet et vist bidrag i denne forbindelse, men ingen af ​​dem har set det i dets sande helhed. De har alle begået én fælles fejl ved, at de forsøgte at afdække ubevidst indhold. Du kan ikke forstå ubevidst aktivitet med disse udtryk, fordi "indhold" kun gælder for de mere overfladiske ubevidste niveauer, som individet selv bidrager til. Dette er det niveau, på hvilket han/hun let kan introducere frygt og sædvanligvis gør.

 

2.97 Når manden/kvinden misskabermismanifesterer, smerter han/hun. Årsag og virkningsprincippet her er midlertidigt en virkelig fremskynder. Faktisk er "Årsag" et udtryk, der korrekt tilhører Gud, og "Virkning", som også bør skrives med stort, er HansHendes SønDatter. Dette indebærer et sæt af årsags- og virkningsforhold, der er helt forskellige fra dem, som manden/kvinden introducerede i sine egne misskabelsermismanifestationer. De fundamentale modstandere i den virkeligt grundlæggende konflikt er skabelsemanifestation og misskabelsemismanifestation. Al frygt er underforstået i det andet, ligesom al kærlighed er iboende i det første. På grund af denne forskel, er den grundlæggende konflikt en mellem kærlighed og frygt.

 

2.98 Det er allerede blevet sagt, at manden/kvinden mener, at han/hun ikke kan kontrollere frygt, fordi han/hun selv skabtemanifesterede den. Hans/hendes tro på den ser ud til at fjerne den fra hans/hendes kontrol per definition. Alligevel er ethvert forsøg på at løse den grundlæggende konflikt gennem begrebet mesterskab over frygt meningsløst. Faktisk gør det frygtens magt gældende ved den enkle antagelse, at den behøver at blive mestret. Den væsentlige løsning hviler udelukkende på mesterskab over kærlighed. I mellemtiden er fornemmelsen af ​​konflikt uundgåelig, eftersom manden/kvinden har placeret sig selv i en mærkværdigt ulogisk position. Han/hun tror på magten i det, der ikke findes.

 

2.99 To begreber, der ikke kan eksistere sammen, er "intet" og "alt." I den grad én bliver troet på, er den anden blevet benægtet. I konflikten er frygt virkelig ingenting, og kærlighed er alt. Dette skyldes, at når lyset kommer ind i mørket, er mørket afskaffet. Det, manden/kvinden tror, ​​er sandt for ham/hende. I denne forstand har adskillelsen fundet sted, og at benægte dette er blot at misbruge benægtelse. At koncentrere sig om fejl er imidlertid blot et yderligere misbrug af forsvar. Den rigtige korrektionsprocedure er at anerkende fejl midlertidigt, men kun som et tegn på, at øjeblikkelig korrektion er obligatorisk. Dette fastlægger en sindstilstand, hvor Soningen kan blive accepteret uden forsinkelse.

 

2.100 Det bør dog understreges, at der i sidste ende ikke er noget kompromis muligt mellem alt og intet. Tid er i det væsentlige en anordning, hvorpå alle kompromiser i denne henseende kan blive opgivet. Den ser ud til at være blevet afskaffet gradvist, fordi tiden i sig selv indebærer et begreb om intervaller, som ikke rigtigt findes. Den fejlagtige brug af skabelsenmanifestationen gjorde dette nødvendigt som en korrigerende anordning. ”Og Gud elskede verden så meget, at HanHun gav sin enbårne SønDatter, så enhver, der tror på hamhende, ikke skal fortabes, men have evigt liv” behøver kun en lille korrektion for at være fuldstændig meningsfuld i denne sammenhæng. Der skulle stå, "HanHun gav den til Sin enbårne SønDatter."

 

2.101 Det skal især bemærkes, at Gud kun har én SønDatter. Hvis alle de individuelle Ånder, som Gud skabtemanifesterede, er HansHendes SønnerDøtre, så enhver individuel Ånd være en integreret del af hele SønDatterskabet. Du finder ikke begrebet, at helheden er større end dens dele, vanskelig at forstå. Du bør derfor ikke have for meget besvær med at forstå dette.

 

2.102 SønDatterskabet i dets énhed transcenderer bestemt summen af ​​dets dele. Dette er imidlertid skjult, så længe nogen som helst af ​​dets dele mangler. Det er derfor konflikten i sidste ende ikke kan løses, før alle dele af SønDatterskabet er vendt tilbage. Først da kan betydningen af ​​helhed i den sande forstand forstås fuldt ud.

 

2.103 Enhver del af SønDatterskabet kan tro på fejl eller ufuldstændighed, hvis hanhun vælger det. Hvis hanhun gør det, tror hanhun imidlertid på eksistensen af ​​intethed. Korrektionen af ​​denne fejl er Soningen. Vi har allerede kort fortalt om at være rede, men der er nogle yderligere punkter, der måske kan være nyttige her. At være rede er intet andet end forudsætningen for fuldbyrdelse. De to bør ikke forveksles. Så snart en tilstand af at være rede opstår, er der normalt en vis vilje til at fuldende, men dette er på ingen måde nødvendigvis udelt. Tilstanden indebærer ikke mere end et potentiale for et viljesskift.

 

2.104 Tillid kan ikke udvikle sig fuldt ud, før mesterskab er blevet opnået. Vi har allerede forsøgt at rette den grundlæggende fejl, at frygt kan mestres og har understreget, at kun kærlighed kan mestres. Du har kun bekræftet dit beredskab. Mesterskab over kærlighed involverer en meget mere fuldstændig tillid, end nogen af ​​jer har opnået. Beredskabet er dog i det mindste et tegn på, at du tror, at dette er muligt. Det er kun begyndelsen på selvtillid. I tilfælde af, at dette misforstås til at antyde, at en enorm mængde tid er nødvendig mellem beredskab og mesterskab, lad mig minde dig om, at tid og rum er under min kontrol.

 

2.105 En af de vigtigste måder, hvorpå manden/kvinden kan korrigere sin magi-mirakel-forvirring, er at huske, at han/hun ikke skabtemanifesterede sig selv. Han/hun har en tilbøjelighed til at glemme dette, når han/hun bliver egocentreret, og dette anbringer ham/hende i en position, hvor troen på magi i en eller anden form er praktisk talt uundgåelig. Hans/hendes vilje til at skabemanifestere blev givet ham/hende af hans/hendes egen SkaberManifestor, Der udtrykte den samme vilje i Sin skabelsemanifestation. Da kreativ evne ligger i sindet, er alt det, manden/kvinden skabermanifesterer nødvendigvis et spørgsmål om vilje. Det følger også, at uanset hvad han/hun skabermanifesterer, er det virkeligt i hans/hendes egne øjne, men ikke nødvendigvis i Guds øjne. Denne grundlæggende skelnen fører os direkte ind i den virkelige betydning af Den Sidste Dom.

 

VI. Betydningen af ​​Den Sidste Dom

 

2.106 Den sidste dom er et af de største trusselbegreber i manden/kvindens opfattelse. Dette er kun, fordi han/hun ikke forstår den. Dom er ikke en væsentlig egenskab ved Gud. Manden/kvinden bragte udelukkende dom ind på grund af adskillelsen. Efter adskillelsen var der imidlertid en plads til at dømme som en af de mange indlæringsanordninger, der var nødt til at blive indbygget i hele planen. Ligesom adskillelsen skete over mange millioner af år, vil Den Sidste Dom strække sig over en lignende lang periode og måske endnu længere. Dens længde afhænger imidlertid af effektiviteten af ​​den nuværende fremskyndelse.

 

2.107 Vi har ofte bemærket, at miraklet er en anordning til at forkorte men ikke til at afskaffe tid. Hvis et tilstrækkeligt antal mennesker hurtigt bliver virkeligt mirakelsindede, kan forkortelsesprocessen være næsten uendelig. Det er dog vigtigt, at disse individer frigør sig fra frygt hurtigere, end det normalt ville være tilfældet, fordi de må dukke ud af konflikten, hvis de skal bringe fred til andre sind.

 

2.108 Den Sidste Dom betragtes generelt som en procedure, der udføres af Gud. Faktisk vil den blive udført af mennesker med min hjælp. Det er en endegyldig helbredelse snarere end et møde med straf, hvor meget mennesker måske end synes, at straf er fortjent. Straf er et begreb i fuldstændig modstrid mod ret-sindethed. Målet med Den Sidste Dom er at gendanne ret-sindethed for manden/kvinden.

 

2.109 Den Sidste Dom kan kaldes en proces med ret bedømmelse. Det betyder simpelthen, at alle mennesker endelig vil komme til at forstå det, der er værdigt, og det, der ikke er. Herefter kan deres evne til at vælge rettes med rimelighed. Indtil denne skelnen er lavet, kan svingningen mellem fri eller fængslet vilje kun fortsætte. Det første skridt mod frihed indebære en sortering af det falske fra det sande. Dette er udelukkende en opdelingsproces i den konstruktive forstand og afspejler den sande betydning af Apokalypsen. Manden/kvinden vil i sidste ende se på sine egne skabelsermanifestationer og vil kun at bevare det, der er godt, ligesom Gud selv så på det, HanHun havde skabtmanifesteret og vidste, at det var godt.

 

2.110 På dette tidspunkt kan viljen begynde at se med kærlighed på sine egne skabelsermanifestationer på grund af deres store værdighed. Sindet vil uundgåeligt forstøde sine misskabelsermismanifestationer, som uden sindets tro ikke vil eksistere længere. Udtrykket "Sidste Dom" er skræmmende, ikke kun fordi det er blevet fejlagtigt projiceret over på Gud, men også på grund af associationen af "sidste" til døden. Dette er et fremragende eksempel på omvendt opfattelse. Hvis betydningen af ​​Den Sidste Dom rent faktisk er blevet objektivt undersøgt, er det tydeligt, at den i virkeligheden er døren til livet.

 

2.111 Ingen, der lever i frygt, er virkeligt levende. Hans/hendes egen sidste dom kan ikke rettes mod ham/hende selv, fordi han/hun ikke er sin egen skabelsemanifestation. Han/hun kan dog anvende den meningsfuldt og til enhver tid på alt det, han/hun har skabtmanifesteret og kun bevare det gode i sin hukommelse. Kun dette er det, hans/hendes ret-sindethed kan diktere. Formålet med tiden er udelukkende at ”give ham/hende tid” til at opnå denne dom. Det er hans/hendes egen perfekte bedømmelse af hans/hendes egne skabelsermanifestationer. Når alt det, han/hun beholder, er elsk-værdigt, er der ingen grund for frygt til at blive hos ham/hende. Dette er hans/hendes del i Soningen.

Kapitel Tre

Genoptræning af Sindet.

I. Indledning:

 

3.1 Dette er et kursus i sindstræning. Al indlæring involverer opmærksomhed og studier på et eller andet niveau. Nogle af de senere dele af kurset hviler meget tungt på disse tidligere sektioner for ikke at sige kræver deres studier. Du har også brug for dem til forberedelse. Uden dette kan du blive alt for bange for at gøre konstruktivt brug af det, når det uventede virkeligt sker. Når du imidlertid studerer disse tidligere sektioner, vil du begynde at se nogle af deres følgevirkninger, der vil blive forstærket betydeligt senere.

 

3.2 Grunden til, at et solidt fundament er nødvendigt, er den forvirring mellem frygt og ærefrygt, som vi allerede har henvist til, og som så mange mennesker har. Du vil huske, at vi sagde, at ærefrygt er upassende i forbindelse med Guds SønnerDøtre, fordi du ikke burde opleve ærefrygt i dine ligestilledes nærvær. Det blev dog også understreget, at ærefrygt er en passende reaktion i din SkabersManifestors Nærvær. Jeg har været omhyggelig med at afklare min egen rolle i Soningen uden hverken at overdrive eller underdrive den. Jeg har også forsøgt at gøre det samme i forbindelse med din. Jeg har understreget, at ærefrygt ikke er en passende reaktion overfor mig på grund af vores iboende ligeværdighed.

 

3.3 Nogle af de senere trin i dette kursus involverer dog en mere direkte tilnærmelse til Gud Selv. Det ville være særdeles uklogt at begynde på disse trin uden omhyggelig forberedelse ellers vil ærefrygt blive blandet sammen med frygt, og oplevelsen vil være mere traumatisk end lyksalig. Helbredelse er af Gud i sidste ende. Midlerne er ved at blive grundigt forklaret for dig. Åbenbaring kan undertiden løfte sløret for slutningen for dig, men for at nå den er midlerne nødvendige.

 

II. Særlige principper for mirakelarbejdere

 

3.4 Miraklet afskaffer behovet for lavere orden bekymringer. Da det er et uden-for-mønsteret tidsinterval, gælder de almindelige hensyn til tid og rum ikke. Når du udfører et mirakel, vil jeg arrangere, at både tid og rum tilpasser sig til det.

 

3.5 En klar skelnen mellem det, der er blevet skabtmanifesteret og det, der bliver skabtmanifesteret, er væsentlig. Alle former for korrektion (eller helbredelse) hviler på denne grundlæggende korrektion i niveauopfattelse.

 

3.6 En anden måde at udtrykke ovenstående punkt på er: Forveksl aldrig ret-med-forkert-sindethed. At besvare enhver form for misskabelsemismanifestation med noget som helst andet end et ønske om at helbrede (eller et mirakel) er et udtryk for denne forvirring.

 

3.7 Miraklet er altid en benægtelse af denne fejl og en bekræftelse af sandheden. Kun ret-sindethed kan skabemanifestere på en måde, der har nogen virkelig virkning. Pragmatisk har det, der ikke har nogen virkelig virkning, ingen virkelig eksistens. Dets virkning er derfor tomhed. At være uden væsentligt indhold gør projicering i ukorrekt forstand mulig.

 

3.8 Miraklets niveaujusteringskraft fremkalder den rette opfattelse af helbredelse. Indtil dette er sket, kan helbredelse ikke forstås. Tilgivelse er en tom gestus, medmindre den medfører korrektion. Uden denne er den i det væsentlige fordømmende snarere end helbredende.

 

3.9 Mirakuløs tilgivelse er kun korrektion. Den har intet element af dom overhovedet. ”FaderModer, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør” vurderer på ingen måde det, de gør. Den er strengt begrænset til en appel til Gud om at helbrede deres sind. Der er ingen henvisning til resultatet af deres fejl-tanke. Den gør ikke noget.

 

3.10 Det bibelske påbud, ”Vær af ét sind” er udsagnet om åbenbarings-parathed. Mit eget påbud, "Gør dette til minde om mig" er anmodningen om samarbejde fra mirakelarbejdere. Det bør bemærkes, at de to udsagn ikke er i samme virkeligheds-rækkefølge. Sidstnævnte involverer en tidsbevidsthed, da at huske indebærer at huske fortiden i nuet. Tiden er under min ledelse, men Tidløshed hører Gud alene til. I tiden eksisterer vi for og med hinanden. I tidløshed sameksisterer vi med Gud.

 

III. Soning uden Offer

 

3.11 Der er et andet punkt, der må være fuldstændigt klart, inden enhver resterende frygt, der stadigt kan være forbundet med mirakler, bliver helt grundløs. Korsfæstelsen fastlagde ikke Soningen. Opstandelsen gjorde det. Dette er et punkt, som mange meget oprigtige kristne har misforstået. Ingen, der er fri for knapheds-fejlen, kunne på nogen måde begå denne fejl. Hvis korsfæstelsen bliver set på fra et omvendt synspunkt, ser det bestemt ud, som om Gud tillod og endda opmuntrede en af ​​HansHendes SønnerDøtre til at lide, fordi hanhun var god. Mange præster prædiker dette hver dag.

 

3.12 Denne særligt uheldige fortolkning, der opstod som følge af de samlede fejlprojektioner fra et stort antal af mine kommende tilhængere, har ført til, at mange mennesker er bitterligt bange for Gud. Dette særligt anti-religiøse begreb indgår i mange religioner, og dette er hverken sket ved et uheld eller ved en tilfældighed. Alligevel bliver den virkeligt Kristne nødt til at standse op og spørge: ”Hvordan kunne dette være?” Er det sandsynligt, at Gud Selv ville være i stand til den form for tankegang, som HansHendes egne ord tydeligt har sagt, er uværdige for manden/kvinden?

 

3.13 Det bedste forsvar er som altid ikke at angribe en andens holdning, men snarere at beskytte sandheden. Det er uklogt at acceptere noget som helst begreb, hvis du skal vende en hel referenceramme om for at retfærdiggøre det. Denne procedure er smertefuld i dens mindre anvendelser og ægte tragisk på massebasis. Forfølgelse er et hyppigt resultat, der gennemføres for at retfærdiggøre den forfærdelige fejlopfattelse, at Gud Selv forfulgte Sin egen SønDatter for frelsens skyld. Selve ordene er meningsløse.

 

3.14 Det har været særligt vanskeligt at overvinde dette, selvom fejlen i sig selv ikke er sværere at overvinde end nogen anden fejl, men mænd/kvinder var uvillige til at opgive denne på grund af dens fremtrædelsesforms "undslippelses"-værdi. I mildere former siger en forælder: ”Dette smerter mig mere end det smerter dig,” og føler sig frikendt fra at slå et barn. Kan du tro, at FaderenModeren virkelig tænker på denne måde? Det er så vigtigt, at al sådan tænkning fjernes, at vi må være meget sikre på, at intet af denne art forbliver i dit sind. Jeg blev ikke straffet, fordi du var slem. Den helt godartede lektion, som Soningen lærer, går tabt, hvis den er besmittet med denne form for forvrængning i nogen som helst form.

 

3.15 ”Hævnen er min, siger Herren,” er et strengt karmisk synspunkt. Det er en virkelig misforståelse af sandheden, hvorigennem manden/kvinden tilskriver Gud sin egen ”onde” fortid. Den "onde samvittighed" fra fortiden har intet at gøre med Gud. HanHun skabtemanifesterede den ikke, og HanHun opretholder den ikke. Gud tror ikke på karmisk gengældelse. HansHendes Guddommelige Sind skabermanifesterer ikke på den måde. HanHun holder ikke en mands/kvindes onde handlinger mod ham/hende selv. Er det så sandsynligt, at HanHun ville holde imod nogen som helst, det onde, som en anden gjorde?

 

3.16 Vær meget sikker på, at du anerkender, hvor fuldstændig umulig denne antagelse virkelig er, og hvordan den udelukkende opstår som følge af forkert projektion. Denne type fejl er ansvarlig for en række relaterede fejl, herunder troen på, at Gud afviste manden/kvinden og tvang ham/hende ud af Edens Have. Den er også ansvarlig for det faktum, at du fra tid til anden måske tror, at jeg vildleder dig. Jeg har gjort alt for at bruge ord, der næsten er umulige at fordreje, men manden/kvinden er meget opfindsom, når det kommer til at fordreje symboler.

 

3.17 Gud selv er ikke symbolsk; HanHun er kendsgerning. Også Soningen er helt uden symbolik. Den er fuldstændig klar, fordi den eksisterer i lyset. Kun mandens/kvindens forsøg på at hylle den i mørke har gjort den utilgængelig for den uvillige og tvetydig for den til dels villige. Soningen selv udstråler intet andet end sandheden. Derfor er den indbegrebet af harmløshed og afkaster kun velsignelse. Den kunne ikke gøre dette, hvis den stammede fra andet end perfekt uskyld. Uskyld er visdom, fordi den ikke er opmærksom på det onde, der ikke findes. Den er dog perfekt opmærksom på alt det, der er sandt.

 

3.18 Opstandelsen demonstrerede, at intet kan ødelægge sandheden. Gud kan modstå en hvilken som helst form for ondskab, fordi lys afskaffer alle former for mørke. Soningen er således den perfekte lektion. Den er den endegyldige demonstration af, at alle de andre lektioner, som jeg underviste i, er sande. Manden/kvinden bliver frigjort fra alle fejl, hvis han/hun tror på dette. Den deduktive tilgang til undervisning accepterer den generalisering, der gælder for alle enkelte tilfælde i stedet for at opbygge generaliseringen efter at have analyseret adskillige enkeltstående tilfælde adskilt. Hvis du kan acceptere den ene generalisering nu, er der ikke behov for at lære mange mindre lektioner.

 

3.19 Intet kan sejre over en SønDatter af Gud, der giver sin individuelle Ånd over i sin FadersModers hænder. Ved at gøre dette vågner sindet op fra sin søvn, og [den individuelle Ånd] husker sin SkaberManifestor. Al fornemmelse af adskillelse forsvinder, og niveauforvirring forsvinder. Guds SønDatter er en del af den Hellige Treenighed, men Treenigheden selv er Én. Der er ingen forvirring indenfor dens niveauer, fordi de er af Èt Sind og Èn Vilje. Dette eneste formål skabermanifesterer perfekt integration og indfører Guds fred. Dog kan dette syn kun opfattes af den sandt uskyldige.

 

3.20 Fordi deres hjerter er rene, forsvarer de uskyldige sand opfattelse i stedet for at forsvare sig mod den. Eftersom de forstår Soningens lektie, er de uden vilje til at angribe, og derfor ser de i sandhed. Dette er det, Bibelen mener, når den siger: ”Når HanHun viser sig (eller bliver opfattet), bliver vi som HamHende, for vi skal se HamHende som HanHun er.”

 

3.21 Offer er en opfattelse, der er helt ukendt for Gud. Den opstår udelukkende fra frygt. Dette er særligt uheldigt, fordi bange mennesker er tilbøjelige til at være ondskabsfulde. At ofre en anden på nogen som helst måde er en klar overtrædelse af Guds eget påbud om, at manden/kvinden bør være barmhjertig, endog som sin FaderModer i Gudsriget. Det har været svært for mange kristne at indse, at dette bud (eller denne opgave) også gælder for dem selv. Gode ​​lærere/lærerinder terroriserer aldrig deres studerende. At terrorisere er at angribe, og dette resulterer i afvisning af det, læreren tilbyder. Resultatet er indlæringsfejl.

 

3.22 Jeg er korrekt blevet omtalt som ”Guds Lam, der fjerner verdens synder.” De, der præsenterer lammet som blodbestænkt, en alt for udbredt fejl, forstår ikke symbolets betydning. Korrekt forstået er det en meget enkel lignelse, der blot taler om min uskyld. Løven og lammet, der lægger sig ned sammen, henviser til det faktum, at styrke og uskyld ikke er i konflikt, men lever naturligt i fred. ”Salige er de rene i hjertet, for de skal se Gud” er en anden måde at sige det samme på.

 

3.23 Der har været nogle menneskelige uenigheder om karakteren af at se i forhold til hjernens integrerende kræfter. Korrekt forstået, drejer emnet sig om spørgsmålet om, hvorvidt kroppen eller sindet kan se (eller forstå). Dette er ikke virkeligt åbent for diskussion overhovedet. Kroppen er ikke i stand til at forstå, og kun sindet kan opfatte noget som helst. Et rent sind kender sandheden, og dette er dets styrke. Det kan ikke angribe kroppen, fordi det anerkender nøjagtigt, hvad kroppen er. Dette er det, ”et sundt sind i et sundt legeme” virkelig betyder. Det forveksler ikke ødelæggelse med uskyld, fordi det forbinder uskyld med styrke, ikke med svaghed.

 

3.24 Uskyld er ude af stand til at ofre noget som helst, fordi det uskyldige sind har alting og kun stræber mod at beskytte sin helhed. Dette er grunden til at det ikke kan fejlprojicere. Det kan kun ære manden/kvinden, fordi ære er den sandt elskedes naturlige hilsen på andre, der er som dem. Lammet fjerner kun verdens synder i den forstand, at uskyldens tilstand, eller nåde, er én, hvor Soningens betydning er fuldstændig tydelig. Guds uskyld er HansHendes SønsDatters sande sindstilstand. I denne tilstand ser mandens/kvindens sind virkeligt Gud, og fordi han/hun ser HamHende som HanHun er, ved han/hun, at Soningen, ikke ofring, er den eneste passende gave til hans/hendes eget alter, hvor intet undtagen perfektion i sandhed hører til. Den uskyldiges forståelse er sandhed. Det er derfor, deres altre er virkeligt strålende.

 

IV. Mirakler som Nøjagtig Opfattelse

 

3.25 Vi har gentagne gange erklæret, at de grundlæggende begreber, der er henvist til i dette kursus, ikke er spørgsmål om grad. Visse grundlæggende begreber kan ikke forstås meningsfuldt i form af sameksisterende polariteter. Det er umuligt at forestille sig lys og mørke eller alt og intet som polariteter. De er alle sande eller alle falske. Det er væsentligt, at du indser, at adfærd er uberegnelig, indtil en fast forpligtelse til det ene eller det anden laves.

 

3.26 En fast forpligtelse til mørke eller intethed er umulig. Ingen har nogensinde levet, der ikke har oplevet noget lys og nogle ting. Dette gør, at alle virkeligt ikke er i stand til at benægte sandheden fuldstændigt, selvom han generelt bedrager sig selv i denne forbindelse. Det er derfor, de, der stort set lever i mørke og tomhed, aldrig finder nogen varig trøst. Uskyldighed er ikke en delvis egenskab. Den er ikke et virkeligt forsvar, før den er total. Når den er delvis, er den kendetegnet ved den samme uberegnelige natur, der gælder for andre tveæggede forsvar.

 

3.27 De delvist uskyldige er tilbøjelige til at være temmelig dumme til tider. Det er først, når deres uskyld bliver et ægte synspunkt, der er universelt i dets anvendelse, at det bliver visdom. Uskyldig (eller sand) opfattelse betyder, at du aldrig misopfatter og altid ser sandt. Mere enkelt betyder det, at du aldrig ser det, der ikke rigtig findes. Når du mangler tillid til det, nogen vil gøre, bekræfter du din tro på, at han/hun ikke er ved sine fulde fem. Dette er næppe en mirakelbaseret fortolkningsramme. Det har også den katastrofale virkning at benægte miraklets skabendemanifesterende kraft.

 

3.28 Miraklet opfatter alt som det er. Hvis intet andet end sandheden eksisterer (og dette er virkeligt et overflødig udsagn, fordi det, der ikke er sandt, ikke kan eksistere), kan ret-sindet seen ikke se andet end perfektion. Vi har sagt mange gange, at kun det, Gud skabermanifesterer, eller det, manden/kvinden skabermanifesterer med den samme vilje, har nogen virkelig eksistens. Dette er så alt det, de uskyldige kan se. De lider ikke af de adskiltes forvrængninger​​. Måden at korrigere alle sådanne forvrængninger på er at trække din tro tilbage fra dem og kun investere den i det, der er sandt.

 

3.29 Du kan ikke godkende det ugyldige. Jeg ville foreslå, at du frivilligt opgiver alle sådanne forsøg, fordi de kun kan være uberegnelige. Hvis du er villig til at godkende det, der er sandt i alt det, du opfatter, vil du gøre det sandt for dig. Sandheden overvinder alle fejl. Dette betyder, at hvis du opfatter sandt, ophæver du misforståelser i dig selv og i andre samtidigt. Fordi du ser dem, som de er, tilbyder du dem din egen godkendelse af deres sandhed. Dette er den helbredelse, som miraklet aktivt fremmer.

 

V. Opfattelse versus Viden

 

3.30 Vi har understreget opfattelse og har sagt meget lidt om erkendelse indtil nu, fordi du er forvirret over forskellen mellem dem. Årsagen til, at vi har behandlet erkendelse så lidt, er, fordi du må få dine opfattelser gjort klare, før du kan vide noget som helst. At vide er at være sikker. Usikkerhed betyder blot, at du ikke ved det. Viden er magt, fordi den er sikker, og sikkerhed er styrke. Opfattelse er blot midlertidig. Den er en egenskab ved rum-tid-opfattelsen og er derfor underlagt frygt eller kærlighed. Fejl-opfattelse frembringer frygt, og ægte opfattelser frembringer kærlighed. Ingen af ​​dem skabermanifesterer sikkerhed, fordi al opfattelse varierer. Det er derfor, det ikke er viden.

 

3.31 Sand opfattelse er grundlaget for viden, men viden er bekræftelsen af ​​sandheden. Alle jeres vanskeligheder stammer i sidste ende fra det faktum, at I ikke genkender eller kender jer selv, hinanden eller Gud. At genkende betyder at ”kende igen”, hvilket antyder, at du kendte før. Du kan se på mange måder, fordi opfattelse involverer forskellige fortolkninger, og det betyder, at den ikke er hel. Miraklet er en måde at opfatte på, ikke at vide på. Det er det rette svar på et spørgsmål, og du stiller ikke spørgsmål overhovedet, når du ved.

 

3.32 At stille spørgsmål til illusioner er det første skridt til at opløse dem. Miraklet eller det "rette svar" korrigerer dem. Eftersom opfattelser forandrer sig, er deres afhængighed af tid indlysende. De er underlagt forbigående tilstande, og dette indebærer nødvendigvis variation. Hvordan du opfatter til enhver tid bestemmer det, du gør, og handling ske i tid. Viden er tidløs, fordi vished ikke er tvivlrådig. Du ved, hvornår du er ophørt med at stille spørgsmål.

 

3.33 Det spørgende sind opfatter sig selv i tid og søger derfor efter fremtidige svar. Det ikke-spørgende sind er lukket, fordi det mener, at fremtiden og nutiden vil være den samme. Dette fastlægger en uændret tilstand eller stagnation. Det er normalt et forsøg på at modvirke en underliggende frygt for, at fremtiden vil være værre end nutiden, og denne frygt hæmmer tendensen til overhovedet at stille spørgsmål.

 

3.34 Visioner er den naturlige opfattelse af det Åndelige øje, men de er stadigt korrektioner. Det Åndelige øje er symbolsk og derfor ikke en vidensanordning. Det er imidlertid et middel til ret opfattelse, der bringer det ind i miraklets passende domæne. Korrekt sagt er ”et syn af Gud” et mirakel snarere end en åbenbaring. Den kendsgerning, at opfattelse overhovedet er involveret, fjerner oplevelsen fra Gudsriget for viden. Derfor varer syn ikke ved.

 

3.35 Bibelen instruerer dig i at "kende dig selv" eller at være sikker. Sikkerhed er altid af Gud. Når du elsker nogen, har du opfattet ham/hende, som han/hun er, og det gør det muligt for dig at kende ham/hende. Det er dog først, når du genkender ham/hende, at du kan kende ham/hende. Medens du stiller spørgsmål om Gud, antyder du tydeligt, at du ikke kender HamHende. Sikkerhed kræver ikke handling. Når du siger, at du handler på grundlag af viden, blander du virkelig opfattelse og erkendelse sammen. Viden bringer den mentale styrke til kreativ tænkning, men ikke til ret gøren. Opfattelse, mirakler og gøren er tæt forbundne. Viden er resultatet af åbenbaring og fremkalder kun tanke. Opfattelse involverer kroppen, endog i dens mest åndeliggjorte form. Viden kommer fra alteret indeni og er tidløs, fordi den er sikker. At opfatte sandheden er ikke det samme som at vide den.

 

3.36 Hvis I angriber fejl i hinanden, vil I skade jer selv. I kan ikke genkende hinanden, når I angriber. Angreb bliver altid gjort mod en fremmed. Du gør ham/hende til en fremmed ved at misopfatte ham/hende, så du ikke kan kende ham/hende. Det er, fordi du har gjort ham/hende til en fremmed, at du er bange for ham/hende. Opfat ham/hende korrekt, så du kan kende ham/hende. Ret opfattelse er nødvendig, før Gud kan kommunikere direkte til HansHendes egne altre, som HanHun har oprettet i Sine SønnerDøtre. Der kan HanHun kommunikere Sin sikkerhed, og HansHendes viden vil bringe fred uden tvivl.

 

3.37 Gud er ikke en fremmed for Sine SønnerDøtre, og HansHendes SønnerDøtre er ikke fremmede for hinanden. Viden går forud for både opfattelse og tid og vil i sidste ende erstatte dem. Det er den virkelige betydning af den bibelske beskrivelse af Gud som ”Alfa og Omega, Begyndelsen og Slutningen.” Det forklarer også citatet, ”Før Abraham [Adam] var Jeg er.” Opfattelse kan og må stabiliseres, men viden er stabil. ”Frygt Gud og overhold HansHendes bud” skulle være ”Kend Gud og accepter HansHendes sikkerhed.” Der er ingen fremmede i HansHendes skabelsemanifestation. For at skabemanifestere som HanHun skabtemanifesterede, kan du kun skabemanifestere det, du ved og accepterer som dit. Gud kender Sine Børn med perfekt sikkerhed. HanHun skabtemanifesterede dem ved at kende dem. HanHun genkendte dem perfekt. Når de ikke genkender hinanden, genkender de ikke HamHende.

 

VI. Konflikt og Egoet

 

3.38 [Ånden ved, elsker, and skabermanifesterer. Disse er dens entydige funktioner.] De evner, som manden/kvinden nu besidder, er kun skygger af hans/hendes virkelige styrker. Alle hans/hendes funktioner er tvetydige og åbne for spørgsmål eller tvivl. Det er, fordi han/hun ikke er sikker på, hvordan han/hun vil bruge dem. Han/hun er derfor ude af stand til viden, da han/hun er usikker. Han/hun er også ude af stand til at vide, fordi han/hun kan opfatte kærlighedsløst. Han/hun kan ikke skabemanifestere sikkert, fordi hans/hendes opfattelse bedrager [og illusioner er ikke rene]. Opfattelse eksisterede ikke, før adskillelsen havde introduceret grader, aspekter og intervaller. Ånden har ingen niveauer, og al konflikt opstår fra begrebet niveauer. [Krige opstår, hvor nogle opfatter andre, som om de var på et andet niveau. Alle mellemmenneskelige konflikter opstår fra denne fejlslutning]. Kun niveauerne i Treenigheden er i stand til enhed. De niveauer, som manden/kvinden skabtemanifesterede ved adskillelsen, kan kun være i konflikt. Dette er, fordi de hovedsageligt er meningsløse for hinanden.

 

3.39 Freud indså dette perfekt, og det er derfor, at han forestillede sig de forskellige niveauer i hans syn på psyken som for evigt uforsonlige. De var konflikt-tilbøjelige per definition, fordi de ønskede forskellige ting og adlød forskellige principper. I vores billede af psyken er der et ubevidst niveau, der korrekt kun består af mirakelevnen, og som burde være under min ledelse. Der er også et bevidst niveau, som opfatter eller er opmærksom på impulser både fra det ubevidste og det overbevidste. Bevidsthed er således niveauet for opfattelse, men ikke for viden. Igen, at opfatte er ikke at vide.

 

3.40 Bevidsthed var den første spaltelse, som manden/kvinden introducerede i sig selv. Han/hun blev en opfatter snarere end en skabermanifesterer i den sande forstand. Bevidsthed er korrekt identificeret som egoets domæne. Egoet er et mand/kvinde-skabtmanifesteret forsøg på at opfatte sig selv, som han/hun ønskede at være snarere end, som han/hun er. Dette er et eksempel på den skabtmanifesteret-skabermanifestor forvirring, vi har talt om før. Dog kan manden/kvinden kun kende sig selv, som han/hun er, fordi det er alt, han/hun kan være sikker på. Alt andet er åbent for spørgsmål.

 

3.41 Egoet er spørgsmålsafdelingen i efter-adskillelsens psyke, som manden/kvinden skabtemanifesterede for sig selv. Det er i stand til at stille gyldige spørgsmål, men ikke til at opfatte gyldige svar, fordi disse er kognitive og ikke kan blive opfattet. De uendelige spekulationer om betydningen af sindet har ført til betydelig forvirring, fordi sindet er forvirret. Kun Èn-Sindethed er uden forvirring. Et adskilt eller delt sind være forvirret; det er usikkert per definition. Det er nødt til være i konflikt, fordi det er ude af overensstemmelse med sig selv.

 

3.42 Intrapersonel konflikt opstår fra det samme grundlag som mellemmenneskelig konflikt. En del af psyken opfatter en anden del som på et andet niveau og forstår den ikke. Dette gør delene fremmede for hinanden uden genkendelse. Dette er essensen i ​​den frygt-tillbøjelige tilstand, I hvilken angreb altid er mulig. Manden/kvinden har al mulig grund til at føle sig bange, som han/hun opfatter sig selv. Det er derfor han/hun kan ikke undslippe fra frygt, før han/hun ved, at han/hun ikke gjorde og ikke kunne skabemanifestere sig selv. Han/hun kan aldrig gøre sine misopfattelser gyldige. Hans/hendes skabelsemanifestation er hinsides hans/hendes egen fejl, og det er derfor, han/hun til sidst vælge at helbrede adskillelsen.

 

3.43 Retsindethed skal ikke forveksles med det vidende sind, fordi det kun kan anvendes på ret opfattelse. Du kan være ret-sindet eller forkert-sindet, og selv dette er underlagt grader, en kendsgerning, der tydeligt viser en mangel på tilknytning til viden. Begrebet "ret-sindethed" bruges korrekt som korrektion for "forkert-sindethed", og gælder for den sindstilstand, der fremkalder nøjagtig opfattelse. Det er mirakuløst, fordi det helbreder misopfattelse, og dette er virkelig et mirakel i betragtning af, hvordan manden/kvinden opfatter sig selv.

 

3.44 Opfattelse involverer altid noget misbrug af vilje, fordi det involverer sindet i områder med usikkerhed. Sindet er meget aktiv, fordi det har viljestyrke. Da det ville adskillelsen, ville det at opfatte. Indtil da ville det kun at vide. Bagefter ville det tvetydigt, og den eneste vej ud af tvetydighed er klar opfattelse. Sindet vender kun tilbage til sin rette funktion, når det vil at vide. Dette placerer det i Åndens tjeneste, hvor opfattelse er meningsløs. Det overbevidste er det niveau i sindet, der vil dette.

 

3.45 Sindet valgte at opdele sig selv, da det ville at skabemanifestere både dets egne niveauer og evnen til at opfatte, men det kunne ikke adskille sig selv helt fra Ånden, fordi det er fra Ånden, at det får sin fulde kraft til at skabemanifestere. Selv ved misskabelsemismanifestation bekræfter viljen sin Kilde, ellers ville den blot ophøre med at være til. Dette er umuligt, fordi den er del af Ånden, som Gud skabtemanifesterede, og som derfor er evig.

 

3.46 Evnen til at opfatte gjorde kroppen mulig, fordi du må opfatte noget og med noget. Dette er grunden til at opfattelse involverer en udveksling eller oversættelse, som viden ikke har brug for. Opfattelsens fortolkende funktion, faktisk en forvrænget form for skabelsemanifestation, tillod derefter manden/kvinden at fortolke kroppen som ham/hende selv, hvilket, selv om det var deprimerende, var et forsøg på at undslippe fra den konflikt, han/hun havde fremkaldt. Det overbevidste, der ved, kunne ikke blive forenet med dette tab af magt, fordi det er ude af stand til mørke. Det er derfor, det næsten blev utilgængeligt for sindet og fuldstændigt utilgængeligt for kroppen.

 

3.47 Derefter blev det overbevidste opfattet som en trussel, fordi lys afskaffer virkeligt mørke blot ved at fastslå den kendsgerning, at det ikke er der. Sandheden vil altid overvinde fejl i denne forstand. Dette er overhovedet ikke en aktiv ødelæggelsesproces. Vi har allerede understreget, at viden ikke gør noget som helst. Den kan blive opfattet som en angriber, men den kan ikke angribe. Det, manden/kvinden opfatter som dens angreb, er blot hans/hendes egen vage anerkendelse af det faktum, at det altid kan blive husket og aldrig er blevet ødelagt.

 

3.48 Gud og Ånderne, HanHun skabtemanifesterede, forbliver i sikkerhed og ved derfor, at der ikke findes nogen misskabelsemismanifestation. Sandheden kan ikke håndtere uvillige fejl, fordi den ikke vil at blive blokeret. Jeg var en mand, der huskede Ånden og dens viden, og som en mand forsøgte jeg ikke at modvirke fejl med viden så meget som at rette fejl fra bunden og op. Jeg demonstrerede både kroppens magtesløshed og sindets kraft. Ved at forene min vilje med min SkabersManifestors vilje huskede jeg naturligvis Ånden og dens eget virkelige formål.

 

3.49 Jeg kan ikke forene din vilje med Guds for dig, men jeg kan slette alle misopfattelser fra dit sind, hvis du vil bringe det under min vejledning. Kun dine misopfattelser står i vejen for dig. Uden dem er dit valg sikkert. Tilregnelig opfattelse fremkalder tilregnelig vælgen. Soningen var en handling baseret på sand opfattelse. Jeg kan ikke vælge for dig, men jeg kan hjælpe dig med at foretage dit eget rette valg. ”Mange er kaldede, men få er udvalgte ”skal forstås,“ Alle kaldes, men få vælger at lytte. Derfor vælger de ikke ret.

 

3.50 De “udvalgte ”er kun dem, der vælger ret tidligere. Dette er den virkelige betydning af Gudsrigets fremskyndelse. Stærke viljer kan gøre dette nu, og I vil finde hvile for jeres Sjæle. Gud kender jer kun i fred, og dette er jeres virkelighed.

VII. Sikkerhedstabet

 

3.51 Vi sagde før, at de evner, som manden/kvinden besidder, kun er skygger af hans/hendes virkelige styrker, og at den indtrængen af ​​evnen til at opfatte, der er fordømmende i sagens natur, først blev introduceret efter adskillelsen. Ingen har været sikker på noget som helst siden. Du vil imidlertid også huske, at jeg gjorde det klart, at opstandelsen var midlet til tilbagevendingen af viden, som blev opnået af foreningen af ​​min vilje med FaderensModerens. Vi kan nu foretage en sondring, der i høj grad vil lette klarheden i vores efterfølgende erklæringer.

 

3.52 Siden adskillelsen er ordene "skabemanifestere" og "lave" i høj grad blevet blandet sammen. Når du laver noget, gør du det ud af en følelse af mangel eller behov. Hvad som helst, der bliver lavet, bliver lavet med et bestemt formål og har ingen ægte generaliserbarhed. Når du laver noget for at udfylde en opfattet mangel, hvilket naturligvis er årsagen til, at du ville ønske at lave noget som helst, antyder du stiltiende, at du tror på adskillelse. At vide, som vi ofte har observeret, fører ikke til gøren overhovedet.

 

3.53 Forvirringen mellem din egen skabelsemanifestation og det, du skabermanifesterer, er så dybtgående, at det er blevet bogstaveligt talt umuligt for dig at vide noget som helst. Viden er altid stabil, og det er helt tydeligt, at mennesker ikke er det. Ikke desto mindre er de fuldstændigt stabile som Gud skabtemanifesterede dem. I denne forstand er de uenige i Guds idé om skabelsenmanifestationen, når deres opførsel er ustabil. Manden/kvinden kan gøre dette, hvis han/hun vælger det, men han/hun ville næppe ønske at gøre det, hvis han/hun var ved sine fulde fem. Det problem, der generer dig mest, er det grundlæggende spørgsmål, som manden/kvinden konstant stiller sig selv, men som overhovedet ikke kan rettes behørigt til ham/hende selv. Han/hun bliver ved med at spørge sig selv, hvad han/hun er. Dette antyder, at svaret ikke kun er et, som han/hun kender, men er også et, det er op til ham/hende at levere.

 

3.54 Manden/kvinden kan ikke opfatte sig selv korrekt. Han/hun har intet billede. Ordet "billede" er altid opfattelsesrelateret og ikke et produkt af viden. Billeder er symbolske og står for noget andet. Den nuværende vægt på at "ændre dit billede" anerkender blot opfattelsens kraft, men det antyder også, at der ikke er noget at vide. At vide er ikke åben for fortolkning. Det er muligt at "fortolke" mening, men dette er altid åbent for fejl, fordi det henviser til opfattelsen af ​​mening. Sådanne helt unødvendige kompleksiteter er resultatet af mandens/kvindens forsøg på at betragte sig selv som både adskilt og uadskilt på samme tid. Det er umuligt at påtage sig en forvirring så grundlæggende som dette uden at engagere sig i yderligere forvirring.

 

3.55 Metodisk set har mandens/kvindens sind været meget kreativ, men som det altid viser sig, når metode og indhold bliver adskilt, er det ikke blevet anvendt til noget som helst andet end et forsøg på at undslippe et grundlæggende og helt uundgåeligt dødvande. Denne form for tænkning kan ikke resultere i et kreativtmanifestivt resultat, selvom det har resulteret i betydelig opfindsomhed. Det er dog bemærkelsesværdigt, at denne opfindsomhed næsten fuldstændigt har adskilt ham/hende fra viden. Viden kræver ikke opfindsomhed. Når vi siger ”sandheden skal sætte dig fri”, mener vi, at al denne form for tænkning er spild af tid, men at du er fri for behovet for at engagere dig i det, hvis du er villig til at give slip i det.

 

3.56 Bøn er en måde at bede om noget på. Bøn er mediet for mirakler, men den eneste meningsfulde bøn er om tilgivelse, fordi de, der er blevet tilgivet, har alt. Når først tilgivelse er blevet accepteret, bliver bøn i sædvanlig forstand fuldstændig meningsløs. I bund og grund er en bøn om tilgivelse intet andet end en anmodning om, at vi må blive i stand til kan anerkende noget, vi allerede har. Ved at vælge at opfatte i stedet for at vide, anbragte manden/kvinden sig selv i en position, hvor han/hun kun kunne ligne sin FaderModer ved mirakuløs opfattelse. Han/hun har mistet den viden om, at han/hun selv er et mirakel. Mirakuløs skabelsemanifestation var hans/hendes Kilde og også hans/hendes virkelige funktion.

 

3.57 “Gud skabtemanifesterede manden/kvinden i Sit eget billede og sin egen lighed” er korrekt i betydningen, men ordene er åbne for betydelig fejlfortolkning. Dette undgås imidlertid, hvis "billede" forstås som at betyde "tanke" og "lighed" betragtes som "af en lignende kvalitet." Gud skabtemanifesterede virkeligt Ånden i Sin egen Tanke og af en kvalitet som HansHendes egen. Der er intet andet. Opfattelse, på den anden side, er umulig uden en tro på "mere" og "mindre." Opfattelse på ethvert niveau involverer udvælgelse og er ude af stand til at organisere uden det. I alle former for opfattelse er der en fortsat proces med at acceptere og afvise eller organisere og omorganisere, at skifte og ændre fokus. Vurdering er en væsentlig del af opfattelsen, fordi domme udføres for udvælgelse.

 

3.58 Hvad sker der med opfattelser, hvis der ikke er nogen domme, og der intet andet er end perfekt ligeværdighed? Opfattelse bliver umulig. Sandhed kan kun være kendt. Den er al sammen lige sand, og at kende nogen som helst del af den er at kende den hele. Kun opfattelse involverer delvis bevidsthed. Viden overskrider alle de love, der styrer opfattelse, fordi delvis viden er umulig. Den er al sammen én og har ingen adskilte dele. Du, der virkelig er ét med den, har kun brug for at kende dig selv, og din viden er fuldendt. At kende Guds mirakel er at kende HamHende.

 

3.59 Tilgivelse er helbredelsen af ​​opfattelsen af ​​adskillelse. Korrekt opfattelse af hinanden er nødvendig, fordi sind har villet at se sig selv som adskilte. Hver individuel Ånd kender Gud fuldstændigt. Det er den individuelle Ånds mirakuløse kraft. Den kendsgerning, at hver enkelt har denne kraft fuldstændigt, er en kendsgerning, der er helt fremmed for menneskelig tænkning, som er, at hvis nogen som helst har alting, er der intet tilbage. Guds mirakler er lige så fuldendte som HansHendes Tanker, fordi de er HansHendes Tanker.

 

3.60 Så længe opfattelse varer, har bøn en plads. Eftersom opfattelse hviler på mangel, har de, der opfatter, ikke fuldstændigt accepteret Soningen og overgivet sig til sandheden. Opfattelse er en adskilt tilstand, og en opfatter har virkeligt brug for helbredelse. Helligt fællesskab, ikke bøn, er den naturlige tilstand for dem, der ved. Gud og HansHendes mirakler er uadskillelige. Hvor virkeligt smukke er Guds Tanker, der lever i HansHendes lys! Din værdi er hinsides opfattelse, fordi den er hinsides tvivl. Se ikke dig selv i forskellige lys. Kend dig selv i det Ene Lys, hvor det mirakel, der er dig, er fuldstændigt tydelig.

 

VIII. Dom og Autoritetsproblemet.

 

3.61 Vi har allerede drøftet Den Sidste Dom i nogle omend utilstrækkelige detaljer. Efter Den Sidste Dom vil der ikke være flere. Dette er kun symbolsk i den forstand, at alle er meget bedre stillet uden dom. Når Bibelen siger: ”Døm ikke, at I ikke skal blive dømt”, betyder det blot, at hvis du overhovedet dømmer andres virkelighed, vil du være ude af stand til at undgå at dømme din egen. Valget at dømme hellere end at vide var årsagen til tabet af fred. Dom er den proces hvorpå opfattelse, men ikke kognition, hviler. Vi har drøftet dette før med hensyn til selektiviteten i opfattelse og påpeget, at bedømmelse er dens åbenlyse forudsætning.

 

3.62 Dom involverer altid afvisning. Det er ikke en evne, der kun understreger de positive aspekter af det, der dømmes, hvad enten det er indeni eller udenfor selvet. Det, der imidlertid er blevet opfattet og afvist - eller bedømt og fundet for let - forbliver i det ubevidste, fordi det er blevet opfattet. En af de illusioner, som manden/kvinden lider af, er troen på, at det, han/hun dømte imod, ikke har nogen virkning. Dette kan ikke være sandt, medmindre han/hun også mener, at det, han/hun dømte mod, ikke eksisterer. Han/hun tror tydeligvis ikke på dette, ellers ville han/hun ikke have dømt imod det. Det betyder ikke noget i sidste ende, om du dømmer rigtigt eller forkert. Uanset hvad anbringer du din tro i det uvirkelige. Dette kan ikke undgås i nogen som helst form for bedømmelse, fordi det antyder den tro, at virkeligheden er din at vælge fra.

 

3.63 I har ingen idé om den enorme befrielse og den dybe fred, der kommer fra at møde jer selv og jeres brødre/søstre  fuldstændigt uden dom. Når I anerkender det, I og jeres brødre/søstre  er, vil I indse, at det er uden mening at dømme dem på nogen som helst måde. Faktisk bliver deres betydning mistet af jer netop, fordi I dømmer dem. Al usikkerhed stammer fra en fuldstændig falsk tro på, at I er under tvang til at dømme. I har ikke brug for dom for at organisere jeres liv, og I har bestemt ikke brug for den til at organisere jer selv. I nærvær af viden suspenderes al dom automatisk, og dette er den proces, der gør det muligt for anerkendelse at erstatte opfattelse.

 

3.64 Manden/kvinden er meget bange for alt det, han/hun har opfattet, men har nægtet at acceptere. Han/hun tror, at fordi han/hun har nægtet at acceptere det, har han/hun mistet kontrol over det. Det er derfor, at han/hun ser det i mareridt eller i behagelige forklædninger i det, der ser ud til at være hans/hendes lykkeligere drømme. Intet, som du har nægtet at acceptere, kan bringes ind i bevidstheden. Det følger ikke deraf, at det er farligt, men det følger virkeligt, at du har gjort det farligt.

 

3.65 Når du føler dig træt, er det kun fordi du har bedømt dig selv som i stand til at være træt. Når du griner ad nogen, skyldes det, at du har bedømt ham/hende som foragtelig. Når du griner ad dig selv, vil du ualmindeligt sandsynligt grine ad andre om ikke andet, fordi du ikke kan tåle tanken om at være mere foragtelig, end de er. Alt dette får dig til at føle dig træt, fordi det i det væsentlige er nedslående. I er ikke virkeligt i stand til at være trætte, men I er meget i stand til at trætte jer selv. Presset fra ​​konstant domfældelse er praktisk talt utålelig. Det er en underlig ting, at nogen som helst evne, der er så svækkende, skulle være så dybt værdsat.

 

3.66 Dog, hvis du ønsker at være virkelighedens forfatter, hvilket alligevel er fuldstændigt umuligt, vil du insistere på at holde fast i dom. Du vil også bruge udtrykket med betydelig frygt og tro på, at dommen en dag vil blive brugt mod dig. I en hvilken som helst grad den bliver brugt mod dig, skyldes kun din tro på dens effektivitet som et forsvarsvåben for din egen autoritet. Spørgsmålet om autoritet er virkelig et spørgsmål om forfatterskab. Når et individ har et "autoritetsproblem", er det altid fordi han/hun tror, at han/hun er forfatteren af ​​sig selv, projicerer sin vrangforestilling over på andre og opfatter derefter situationen som en, hvori folk bogstaveligt talt kæmper mod ham/hende om hans/hendes forfatterskab. Dette er den grundlæggende fejl hos alle dem, der tror, ​​at de har tilegnet sig Guds magt.

 

3.67 Troen er meget skræmmende for dem, men besværer næppe Gud. HanHun er imidlertid ivrig efter at opløse den, ikke for at straffe Sine Børn, men kun fordi HanHun ved, at den gør dem ulykkelige. Individuelle Ånder blev givet deres sande Forfatterskab, men mænd/kvinder foretrak at være anonyme, da de valgte at adskille sig fra deres Forfatter. Ordet "autoritet" har været et af deres mest frygtede symboler lige siden. Autoritet er blevet brugt til stor grusomhed, fordi, da de var usikre på deres sande Forfatterskab, troede mænd/kvinder, at deres skabelsemanifestation var anonym. Dette har efterladt dem i en position, hvor det lyder meningsfuldt at overveje muligheden af, at de må have skabt sig selv.

 

3.68 Striden om forfatterskab har efterladt en sådan usikkerhed i mænds/kvinders sind, at nogle endda har tvivlet på, om de overhovedet eksisterer. På trods af den tilsyneladende modsigelse i denne position er den i én forstand mere holdbar end det synspunkt, at de skabtemanifesterede sig selv. I det mindste anerkender det den kendsgerning, at noget sandt forfatterskab er nødvendigt for eksistens.

 

3.69 Kun de, der overgiver ethvert ønske om at afvise, kan vide, at deres egen afvisning er umulig. Du har ikke tilegnet dig Guds magt, men du har mistet den. Heldigvis, når du mister noget, betyder det ikke, at dette "noget" er væk. Det betyder blot, at du ikke ved, hvor det er. Eksistensen er ikke afhængig af din evne til at identificere den endog ej heller til at placere den. Det er fuldstændigt muligt at se på virkeligheden uden dom og blot vide, at den er der.

 

3.70 Fred er den individuelle Ånds naturlige arv. Alle er frie til at afvise at acceptere sin arv, men han/hun er ikke fri til at fastslå, hvad hans/hendes arv er. Problemet, som alle må beslutte, er det grundlæggende spørgsmål om forfatterskab. Al frygt kommer i sidste ende og undertiden via meget luskede ruter fra fornægtelsen af Forfatterskab. Krænkelsen er aldrig mod Gud, men kun mod de, der fornægter HamHende. At fornægte HansHendes Forfatterskab er at nægte dem selv grunden til deres egen fred således, at de kun ser sig selv stykkevis. Denne mærkelige opfattelse er autoritetsproblemet.

 

3.71 Der er ingen mand/kvinde, der ikke føler, at han/hun er sat i fængsel på en eller anden måde. Hvis dette er resultatet af hans/hendes egen fri vilje, må han/hun se på sin vilje, som om den ikke var fri, ellers ville det åbenlyse cirkulære ræsonnement involveret i hans/hendes position være ganske åbenlyst. Fri vilje føre til frihed. Dom putter altid i fængsel, fordi den adskiller virkelighedsdele i overensstemmelse med de meget ustabile skalaer for ønsker. Ønsker er ikke kendsgerninger pr. definition. At ønske er at antyde, at villen ikke er tilstrækkelig. Dog tror ingen, ​​at det, der ønskes, er lige så virkeligt som det, der er villet. I stedet for: ”Søg først Gudsriget”, sig ”Vil først Gudsriget”, og du har sagt: ”Jeg ved, hvad jeg er, og jeg vil at acceptere min egen arv.”

IX. Skabelsemanifestation Versus Selvbilledet

 

3.72 Ethvert tankesystem må have et begyndelsespunkt. Det begynder med enten at lave eller at skabemanifestere en forskel, som vi allerede har drøftet. Deres lighed ligger i deres magt som fundamenter. Deres forskelle ligger i det, der hviler på dem. Begge er hjørnesten i trossystemer, som mænd/kvinder lever efter. Det er en fejltagelse at tro, at et tankesystem, der er baseret på løgne, er svagt. Intet skabt af et Guds Barn er uden magt. Det er væsentligt at indse dette, for ellers forstår I ikke, hvorfor I har så mange problemer med dette kursus, og vil være ude af stand til at undslippe fra de fængsler, som I har lavet til jer selv.

 

3.73 I kan ikke løse autoritetsproblemet ved at afskrive jeres sinds magt. At gøre det er at bedrage dig selv, og dette vil såre dig, fordi du kender sindets styrke. Du ved også, at du ikke kan svække det mere end du kan svække Gud. "Djævelen" er et skræmmende begreb, fordi han/hun betragtes som ekstremt magtfuld og ekstremt aktiv. Han/hun opfattes som en kraft i kamp med Gud, kæmpende med HamHende om besiddelse af de individuelle Ånder, HanHun skabtemanifesterede. Han/hun bedrager ved hjælp af løgne og bygger sine egne Riger, hvori alting er i direkte modstrid med Gud. Alligevel tiltrækker han/hun mænd/kvinder snarere end frastøder dem, og de bliver set som villige til at ”sælge” ham/hende deres individuelle Ånd til gengæld for gaver, de anerkender, ikke er af nogen virkelig værdi.

 

3.74 Dette giver absolut ingen mening. Hele billedet er et, hvori manden/kvinden handler på en måde, som han/hun selv indser er selvdestruktiv, men som han/hun ikke vælger at rette og derfor opfatter årsagen som udenfor hans/hendes kontrol. Vi har drøftet faldet eller adskillelsen før, men dens betydning må forstås klart uden symboler. Adskillelsen er ikke symbolsk. Det er en del af virkeligheden eller et tankesystem, der er virkeligt nok i tid, dog ikke i evigheden. Al tro er virkelig for den troende.

 

3.75 Frugten af ​​kun ét træ var "forbudt" for manden/kvinden i hans/hendes symbolske have. Men Gud kunne ikke have forbudt det, for ellers kunne det ikke være blevet spist. Hvis Gud kender Sine Børn, og jeg kan forsikre dig om, at det gør HanHun, ville HanHun have sat dem i en position, hvor deres egen ødelæggelse var mulig? Det ”træ”, der var forbudt, blev kaldt ”videnstræet.” Dog skabtemanifesterede Gud viden og gav den frit til Sine skabelsermanifestationer. Symbolikken her er blevet givet mange fortolkninger, men du kan være sikker på, at enhver fortolkning, der ser enten Gud eller HansHendes skabelsermanifestationer som i stand til at ødelægge deres eget formål, tager fejl.

 

3.76 At spise af frugten fra ​​kundskabens træ er et symbolsk udtryk for at indbygge evnen til selvskabelseselvmanifestation i selvet. Dette er den eneste forstand, hvori Gud og HansHendes individuelle Ånder ikke er medskaberemedmanifestorer. Troen på, at de er, er underforstået i ”selv-opfattelse”, et begreb, nu gjort acceptabelt ved hjælp af dets svaghed og forklaret med en tendens fra selvet til at skabemanifestere et billede af det selv. Dets frygt aspekt tilskrives ofte frygt for gengældelse fra en "fader/moderfigur", en særligt mærkelig idé i betragtning af, at ingen bruger udtrykket til at henvise til den fysiske fader/moder. Det henviser til et billede af en fader/moder i forhold til et billede af selvet

 

3.77 Billeder bliver opfattet, ikke kendt. Viden kan ikke bedrage, men opfattelse kan. Manden/kvinden kan opfatte sig selv som selvskabende, men han/hun kan ikke gøre mere end at tro det. Han/hun kan ikke gøre det sandt. Og som vi sagde før, når du endelig opfatter korrekt, kan du kun være glad for, at du ikke kan. Men indtil da er troen på, at du kan den centrale grundsten i dit tankesystem, og alle dine forsvar bliver brugt til at angribe idéer, der muligvis bringer det frem i lyset. I tror stadigt, at I er billeder af jeres egen skabelsemanifestation. Jeres sind er adskilte fra jeres individuelle Ånder på dette punkt, og der er ingen løsning, mens I tror på den ene ting, der bogstaveligt talt er utænkelig. Det er derfor, I ikke kan skabemanifestere og er fyldt med frygt for det, I laver.

 

3.78 Sindet kan gøre troen på adskillelse meget virkelig og meget skræmmende, og denne tro er "djævelen." Den er magtfuld, aktiv, destruktiv og klart i modsætning til Gud, fordi den bogstaveligt talt benægter HansHendes FaderskabModerskab. Undervurder aldrig kraften i denne benægtelse. Se på jeres liv og se det, djævelen har lavet. Men vid, at denne fremstilling helt sikkert vil blive opløst i sandhedens lys, fordi dens fundament er en løgn.

 

3.79 Din skabelsemanifestation af Gud er det eneste fundament, der ikke kan blive rystet, fordi lyset er i det. Dit udgangspunkt er sandhed, og du må vende tilbage til denne begyndelse. Meget er blevet opfattet siden da, men intet andet er sket. Det er derfor jeres Individuelle Ånder stadigt har fred, selvom jeres sind er i konflikt. I er endnu ikke gået langt nok tilbage, og det er derfor, I bliver så frygtsomme. Efterhånden, som I nærmer jer begyndelsen, føler I frygten over ødelæggelsen af jeres tankesystem i jer, som om det var frygten for døden. Der er ingen død, men der er en tro på døden.

 

7.80 Bibelen siger, at den gren, der ikke bærer nogen frugt, vil blive skåret af og vil visne væk. Vær glad! Lyset vil skinne fra det sande Livsgrundlag, og dit eget tankesystem vil stå korrigeret. Det kan ikke stå anderledes. Du, som frygter frelse, vil virkeligt døden. Liv og død, lys og mørke, viden og opfattelse er uforenelige. At tro, at de kan forenes, er at tro, at Gud og manden/kvinden ikke kan. Kun énheden i viden er konfliktløs. Dit Rige er ikke af denne verden, fordi det blev givet dig fra hinsides denne verden. Kun i denne verden er idéen om et autoritetsproblem meningsfuld. Verden bliver ikke efterladt ved død, men ved sandhed, og sandhed kan blive kendt af alle dem, som Gudsriget blev skabt for og som det venter på.

Kapitel Fire

Roden til ​​Alt Ondt

I. Indledning:

 

4.1 Bibelen siger, at du bør gå med en broder/søster dobbelt så langt, som han/hun beder om. Den foreslår bestemt ikke, at du sætter ham/hende tilbage på hans/hendes rejse. Hengivenhed overfor en broder/søster kan heller ikke sætte dig tilbage. Den kan kun føre til gensidig fremgang. Resultatet af ægte hengivenhed er inspiration, et ord, der korrekt forstået, er det modsatte af træthed. At være træt er at være ånd-løs, men at være inspireret er at være i ånden. At være egocentrisk er at være ånd-løs, men at være Selvcentreret i den rette forstand er at være inspireret eller i Ånden. De virkeligt inspirerede er oplyste og kan ikke tåle at være i mørke.

 

4.2 Du kan tale fra Ånden eller fra egoet, nøjagtigt som du vælger. Hvis du taler fra Ånden, har du valgt "at være stille og vide, at Jeg er Gud." Disse ord er inspirerede, fordi de kommer fra viden. Hvis du taler fra egoet, fraskriver du dig viden i stedet for at bekræfte den og gør dermed dig selv ånd-løs. Begynd ikke på tåbelige rejser, fordi de virkelig er forgæves. Egoet ønsker dem måske, men den individuelle Ånd kan ikke gå i gang med dem, fordi den for evigt er uvillig til at forlade sit fundament.

               

4.3 Rejsen til korset skulle være den sidste tåbelige rejse for ethvert sind. Dvæl ikke ved den, men bortvis den som gennemført. Hvis du kan acceptere den som din egen sidste tåbelige rejse, er du også fri til at deltage i min genopstandelse. Menneskelig levevis er faktisk blevet unødvendigt spildt på en gentagelses-tvangshandling. Den udspiller adskillelsen igen og igen, tabet af magt, egoets tåbelige rejse i et forsøg på reparation og endelig korsfæstelsen af ​​kroppen eller døden.

 

4.4 Gentagelses-tvangshandlinger kan være endeløse, medmindre de bliver opgivet med en viljeshandling. Foretag ikke den patetiske menneskelige fejl med at ”klæbe fast til det gamle forrevne kors.” Det eneste budskab fra korsfæstelsen var, at vi kan overvinde korset. Medmindre du gør dette, er du fri til at korsfæste dig selv, så ofte du vælger. Men dette er ikke det Evangelium, jeg havde til hensigt at tilbyde dig. Vi har en anden rejse at påtage os, og hvis du vil læse disse lektioner omhyggeligt, vil de hjælpe til med at forberede dig til at påtage dig den.

II. Ret Undervisning og Ret Indlæring

 

4.5 Vi har talt om mange forskellige menneskelige symptomer, og på dette niveau er der næsten en uendelig variation. Der er imidlertid kun én årsag til dem alle. Autoritetsproblemet er ”roden til alt ondt. " Penge er blot en af dets mange afspejlinger og de er et rimeligt repræsentativt eksempel på den type af tankegang, der stammer fra det. Idéen om at købe og sælge indebærer nøjagtigt den slags udveksling, som den individuelle Ånd overhovedet ikke kan forstå, fordi dens forsyning altid er rigelig og alle dens krav er fuldt ud opfyldt.

 

4.6 Ethvert symptom, som egoet har lavet, indebærer en modsigelse i vilkår. Dette er, fordi sindet er spaltet mellem egoet og den individuelle Ånd, så hvad som helst egoet laver er ufuldstændigt og selvmodsigende. Denne uholdbare stilling er resultatet af autoritetsproblemet, som, fordi det accepterer den ene utænkelige tanke som dets forudsætning, kun kan frembringe idéer, der er utænkelige. Udtrykket ”bekende” bruges ganske ofte i Bibelen. At bekende er at identificere sig med en idé og tilbyde idéen til andre til at blive deres egen. Idéen mindskes ikke; den bliver stærkere.

 

4.7 En god lærer/lærerinde tydeliggør sine egne idéer og styrker dem ved at undervise i dem. Lærer/lærerinde og elev er ens i læreprocessen. De er i den samme rækkefølge af indlæring, og medmindre de deler deres lektioner, vil de mangle overbevisning. En god lærer/lærerinde må tro på de idéer, han/hun bekender sig til, men han/hun må opfylde en anden betingelse; han/hun må også tro på de studerende, som han/hun tilbyder sine idéer. Mange står vagt ved deres idéer, fordi de ønsker at beskytte deres tankesystemer, som de er, og indlæring betyder forandring. Forandring er altid skræmmende for de adskilte, fordi de ikke kan forestille sig det som en forandring i retning  af helbredelse af adskillelsen. De opfatter det altid som en forandring i retning af yderligere adskillelse, fordi adskillelsen var deres første oplevelse af forandring.

4.8 Du tror, ​​at hvis du ikke tillader nogen forandring at indgå i dit ego, vil din individuelle Ånd finde fred. Denne dybtgående forvirring er kun mulig, hvis man hævder, at det samme tankesystem kan stå på to fundamenter. Intet kan nå den individuelle Ånd fra egoet, og intet fra den individuelle Ånd kan styrke egoet eller mindske konflikten indeni det. Egoet er en modsigelse. Mandens/kvindens selv og Guds Selv er i modsætning. De er modsatte i skabelsemanifestation, i vilje og i resultat. De er grundlæggende uforenelige, fordi den individuelle Ånd ikke kan opfatte, og egoet kan ikke vide. De er derfor ikke i kommunikation og kan aldrig være i kommunikation. Ikke desto mindre kan egoet lære, fordi dets skabermanifestor kan blive vildledt, men kan ikke lave det fuldstændigt livløse ud af det liv givne. Den individuelle Ånd behøver ikke at blive undervist, men egoet skal.

 

4.9 Den ultimative grund til, at indlæring opfattes som skræmmende, er, at indlæring virkelig fører til afgivelse af egoet (ikke ødelæggelse) til den individuelle Ånds lys. Dette er den ændring, som egoet frygte, fordi det ikke deler min næstekærlighed. Min lektion var som jeres, og fordi jeg lærte den, kan jeg undervise i den. Jeg angriber aldrig jeres egoer, men jeg prøver virkeligt at lære jer, hvordan deres tankesystem(er) opstod. Når jeg minder jer om jeres sande skabelsemanifestation, kan jeres egoer ikke andet end at reagere med frygt.

 

4.10 Undervisning og indlæring er dine største styrker nu, fordi du skifte sindelag og hjælpe andre med at skifte deres. Det er meningsløst at nægte at tolerere forandring, fordi du tror, at du kan dokumentere, at adskillelsen ikke har fundet sted. Drømmeren, der tvivler på sin drøms virkelighed, mens han/hun stadigt drømmer, helbreder ikke rigtigt niveau-spaltningen. Du har drømt om et adskilt ego, og du har troet på en verden, der hviler på det. Dette er meget virkeligt for dig. Du kan ikke ophæve dette ved ikke at gøre noget og ikke at forandre dig.

 

4.11 Hvis du/I er villig/e til at give afkald på rollen som beskytter[/e] af dit/jeres tankesystem[/er] og åbner [det/dem] for mig, vil jeg korrigere [det/dem] meget blidt og føre dig hjem. Enhver god lærer/lærerinde håber at give sine elever så meget af sin egen tænkning, at de en dag ikke længere behøver ham/hende. Dette er det ene virkelige mål for forælderen, læreren/lærerinden og terapeuten. Dette mål vil ikke blive opnået af dem, der tror, ​​at de vil miste deres barn eller elev eller patient, hvis de får succes. Det er umuligt at overbevise egoet om dette, fordi det strider mod alle dets egne love. Men husk, at love er oprettet for at beskytte fortsættelsen af det system, som lovgiveren tror på.

 

4.12 Det er naturligt nok for egoet at prøve at beskytte sig selv, når du først har lavet det, men det er ikke naturligt for dig at ønske adlyde dets love, medmindre du tror på dem. Egoet kan ikke træffe dette valg på grund af karakteren af ​​dets oprindelse. Du kan det på grund af karakteren af din. Egoer kan støde sammen i enhver situation, men individuelle Ånder kan ikke støde sammen overhovedet. Hvis du opfatter en lærer/lærerinde som blot et "større ego", vil du være bange, fordi at forstørre et ego er at forøge adskillelses-angst. Jeg vil undervise med dig og leve med dig, hvis du vil tænke med mig, men mit mål vil altid være til sidst at frigøre dig fra behovet for en lærer/lærerinde.

 

4.13 Dette er det modsatte af den ego-orienterede lærers/lærerindes mål. Han/hun er optaget af virkningen af ​​hans/hendes ego på andre egoer og fortolker derfor deres samspil som et middel til ego-bevarelse. Jeg ville ikke være i stand til at vie mig til undervisning, hvis jeg troede på dette, og du vil ikke være en hengiven lærer, så længe du vedligeholder det. Jeg bliver konstant opfattet som en lærer, der enten skal ophøjes eller afvises, men jeg accepterer ingen af ​​opfattelserne for mig selv.

 

4.14 Din værdi bliver ikke fastlagt af din undervisning eller din indlæring. Din værdi blev fastlagt af Gud. Så længe du bestrider dette, vil alting, du gør, være frygtsomt, især en hvilken som helst situation, der egner sig til "overlegenhed-underlegenhed"-vildfarelsen. Lærere/lærerinder må være tålmodige og gentage deres lektioner, indtil de er lært. Jeg er villig til at gøre dette, fordi jeg har ingen ret til at fastsætte dine indlæringsgrænser for dig. Endnu en gang - intet, du gør eller tænker eller ønsker eller laver, er nødvendigt for at fastlægge din værdi. Dette punkt kan ikke diskuteres undtagen i vrangforestillinger. Dit ego står aldrig på spil, fordi Gud ikke skabtemanifesterede det. Din individuelle Ånd står aldrig på spil, fordi HanHun gjorde. Nogen som helst forvirring på dette punkt er en vrangforestilling, og ingen form for hengivenhed er mulig, så længe denne vildfarelse varer.

 

4.15 Egoet prøver at udnytte alle situationer til former for ros for det selv for at blive i stand til overvinde dets tvivl. Det vil være tvivlrådigt for evigt, eller rettere, så længe du tror på det. Du, der lavede det, kan ikke have tillid til det, fordi du ved, at det ikke er virkeligt. Den eneste tilregnelige løsning er ikke at forsøge at ændre virkeligheden, som virkelig er et frygtsomt forsøg, men at se den, som den er. Du er en del af den virkelighed, der står uændret hinsides dit egos rækkevidde, men let indenfor din Ånds rækkevidde. Når du er bange, vær stille og vid, at Gud er virkelig, og at du er HansHendes elskede SønDatter, som HanHun er godt tilfreds med. Lad ikke dit ego bestride dette, fordi egoet ikke kan vide, hvad der er så langt uden for dets rækkevidde, som du er.

 

4.16 Gud er ikke frygtens forfatter. I er. I har derfor valgt at skabemanifestere i modsætning til HamHende, og I har lavet frygt til jer selv. I har ikke fred, fordi I ikke opfylder jeres funktion. Gud gav jer et meget ophøjet ansvar, som I ikke opfylder. I ved dette, og I er bange. Faktisk har jeres egoer valgt at være bange i stedet for at opfylde den. Når I vågner op, vil I ikke være i stand til at forstå dette, fordi det bogstaveligt talt er utroligt. Tro ikke det utrolige nu. Ethvert forsøg på at forøge dets troværdighed er blot at udsætte det uundgåelige.

 

4.17 Ordet "uundgåelig" er skræmmende for egoet, men glædeligt for den individuelle Ånd. Gud er uundgåelig, og du kan ikke undgå HamHende mere end, HanHun kan undgå dig. Egoet er bange for den individuelle Ånds glæde, for når du først har oplevet den, trækker du al beskyttelse tilbage fra egoet og bliver helt uden investering i frygt. Din investering er stor nu, fordi frygt er et vidne til adskillelsen, og dit ego glæder sig, når du bevidner det. Lad det bag dig! Lyt ikke til det, og bevar det ikke. Lyt kun til Gud, Der er lige så ude af stand til at bedrag som de individuelle Ånder, HanHun skabtemanifesterede.

 

4.18 Frigør jer selv, og frigør andre. Præsenter ikke et falsk og uværdigt billede af jer selv overfor andre, og accepter ikke selv et sådant billede af dem. Egoet har bygget et lurvet og ubeskyttet hjem til dig, fordi det ikke kan bygge anderledes. Forsøg ikke at få dette forarmede hus til at stå. Dets svaghed er din styrke. Kun Gud kunne oprette et hjem, der er værdigt til HansHendes skabelsermanifestationer, der har valgt at efterlade det tomt med deres egen frasigelse. Alligevel vil HansHendes hjem stå for evigt og er rede til dig, når du vælger at gå ind i det. På dette kan du være helt sikker. Gud er lige så ude af stand til at skabemanifestere det forgængelige som egoet er til at lave det evige.

 

4.19 Fra jeres egoer kan I ikke gøre noget for at redde jer selv eller andre, men fra ​​jeres Ånd kan I gøre alt for at frelse begge. Ydmyghed er en lektion for egoet, ikke for den individuelle Ånd. Den individuelle Ånd er hinsides ydmyghed, fordi den anerkender sin udstråling og med glæde kaster sit lys overalt. De sagtmodige skal arve jorden, fordi deres egoer er ydmyge, og dette giver dem bedre opfattelse. Den individuelle Ånd, hvis skønhed og værdighed er langt hinsides tvivl, hinsides opfattelse, og som står for evigt som kendemærket for Guds kærlighed til HansHendes skabninger, som er HamHende og kun HamHende fuldstændigt værdige, har Gudsriget som ret. Intet andet er tilstrækkeligt værdigt til at være en gave til en skabelsemanifestation af Gud Selv.

 

4.20 Jeg vil stå i stedet for dit ego, hvis du ønsker det, men aldrig for din individuelle Ånd. En fader/moder kan trygt efterlade et barn hos en ældre broder/søster, der har vist sig ansvarlig, men dette indebærer ingen forvirring om barnets oprindelse. Broderen/søsteren kan beskytte barnets krop og hans/hendes ego, der er meget tæt forbundne, men han/hun forveksler ikke sig selv med FaderenModeren, fordi han/hun gør dette, selvom barnet måske gør. Jeg kan blive betroet din krop og dit ego, simpelthen fordi dette gør det muligt for dig ikke at være bekymret for dem og lader mig lære dig deres uvigtighed. Jeg kunne ikke forstå deres vigtighed for dig, hvis jeg ikke en gang selv var blevet fristet til at tro på dem.

 

4.21 Lad os påtage os at lære denne lektion sammen, så vi kan blive fri for dem sammen. Jeg har brug for hengivne lærere/lærerinder, der deler mit mål med at helbrede sindet. Den individuelle Ånd er langt hinsides behovet for din beskyttelse eller min. Husk dette:

 

4.22 I denne verden behøver du ikke have prøvelser,

fordi jeg har overvundet verden.

 

4.23 Det er derfor, du skulle være ved godt mod.

 

III. Egoet og falsk autonomi

 

4.24 Du har spurgt på det seneste, hvordan Sjælen nogensinde kunne have lavet egoet. Dette er et fuldstændigt rimeligt spørgsmål; faktisk det bedste spørgsmål, du kunne stille. Der er imidlertid ingen grund til at give et historisk svar, fordi fortiden ikke betyder noget i menneskelige udtryk, og historien ville ikke eksistere, hvis de samme fejl ikke blev gentaget i nuet. Abstrakt tanke gælder for viden, fordi viden er fuldstændig upersonlig, og eksempler er uvedkommende for at kunne forstå den. Opfattelse er imidlertid altid specifik og derfor ganske konkret.

 

4.25 Hver mand/kvinde laver et ego til sig selv, selvom det er udsat for enorm variation på grund af dets ustabilitet, og et for alle han/hun opfatter, der er lige så foranderlige. Deres samspil er en proces, der bogstaveligt talt ændrer dem begge, fordi de hverken blev skabt af eller med det uforanderlige. Det er særligt vigtigt at indse, at denne ændring kan og også sker lige så let, når samspillet finder sted i sindet, som når den involverer fysisk tilstedeværelse. At tænke på et andet ego er lige så effektivt til at ændre relativ opfattelse som fysisk samspil. Der kunne ikke være noget bedre eksempel på den kendsgerning, at egoet er en idé, dog ikke en virkelighedsbaseret tanke.

 

4.26 Din egen nuværende tilstand er et godt eksempel på, hvordan Sjælen lavede egoet. Du har virkelig viden nogle gange, men når du smider den væk, er det som om, du aldrig havde den. Denne egenrådighed er så tydelig, at man kun behøver at opfatte den for at se, at det virkeligt sker. Hvis det kan forekomme på den måde i nuet, hvorfor er det så overraskende, at det skete på den måde i fortiden? Psykologi hviler på princippet om kontinuitet i adfærd. Overraskelse er en rimeligt svar på det ukendte, men næppe på noget, der er sket med en sådan vedholdenhed. Jeg bruger din nuværende tilstand [som et eksempel] på, hvordan sindet kan fungere forudsat, at du fuldt ud anerkender, at det ikke behøver at fungere på den måde. Hvorfor er du overrasket over, at noget skete i den vage fortid, når det så klart sker lige nu?

 

4.27 Du glemmer den kærlighed, dyr har til deres eget afkom og behovet, de føler, for at beskytte dem. Dette er fordi de betragter dem som en del af sig selv. Ingen fornægter noget, han/hun betragter som en meget virkelig del af sig selv. Mennesket reagerer på sit ego meget ligesom, Gud gør på Sine individuelle Ånder: med kærlighed, beskyttelse og stor godgørenhed. Mandens/kvindens reaktion på det selv, han/hun lavede, er slet ikke overraskende. Faktisk kopierer det på mange måder hvordan han/hun en dag vil reagere på hans/hendes virkelige skabelsermanifestationer, der er lige så tidløse, som han/hun er. Spørgsmålet er ikke, hvordan manden/kvinden reagerer på sit ego, men det han/hun tror, han/hun er.

 

4.28 Tro er en egofunktion, og så længe din oprindelse er åben for tro overhovedet, betragter du den virkeligt fra et ego synspunkt. [Det er derfor Bibelen citerer mig for at sige ”Du tror på Gud, tro også på mig”. Tro gælder virkeligt for mig, for jeg er egoets lærer] Når undervisning ikke længere er nødvendig, vil du blot kende Gud. Troen på, at der er en anden måde, er den mest ophøjede idé, som egotænkning er i stand til. Det er, fordi det indeholder en antydning af anerkendelse af, at egoet ikke er selvet. Undergravning af egoets tankesystem blive opfattet som smertefuldt, selvom dette er alt andet end sandt. Babyer skriger i raseri, hvis du tager en kniv eller en saks væk, selvom de måske kan skade sig selv, hvis du ikke gør det. Hastighedsforøgelsen har placeret dig i samme position.

 

4.29 I er ikke forberedt, og i denne forstand er I babyer. I har ingen fornemmelse for virkelig selvbevarelse og vil meget sandsynlig beslutte, at I har brug for nøjagtigt det, der ville skade jer mest. Uanset om du ved det nu eller ej, har du imidlertid villet at samarbejde i en samordnet og meget prisværdig indsats for at blive både ufarlige og hjælpsomme, to egenskaber, der gå sammen. Jeres holdninger, endog til dette, er nødvendigvis konfliktfyldte, fordi alle holdninger er egobaserede. Dette vil ikke vare ved. Vær tålmodige et stykke tid og husk, at resultatet er så sikkert som Gud.

 

4.30 Kun de, der har en virkelig og vedvarende fornemmelse af overflod, kan være sandt godgørende. Dette er helt indlysende, når du overvejer de involverede begreber. For egoet betyder at give noget som helst, at du klarer dig uden det. Når du forbinder given med opofrelse, giver du kun, fordi du tror, ​​at du på en eller anden måde får noget bedre, så du kan klare dig uden den ting, du giver. "At give for at få" er en uundgåelig lov for egoet, som altid bedømmer sig selv i forhold til andre egoer og derfor hele tiden er optaget af knaphedsprincippet, der gav anledning til det. Dette er betydningen af ​​Freuds ”virkelighedsprincip”, da Freud tænkte på egoet som meget svagt og udplyndret og kun i stand til at fungere som en ting med behov.

 

4.31 Egoets ”virkelighedsprincip” er ikke virkeligt overhovedet. Egoet er tvunget til at opfatte andre egoers "virkelighed", fordi det ikke kan fastlægge virkeligheden af det selv. Faktisk er hele opfattelsen af ​​andre egoer som virkelige kun et forsøg på at overbevise det selv om, at det er virkeligt. "Selvværd" i ego-udtryk betyder intet andet end, at egoet har vildledt sig selv til at acceptere dets virkelighed og er derfor midlertidigt mindre på rov. Denne "selvtillid" er altid sårbar over for stress, et udtryk, der faktisk henviser til en tilstand, hvor vrangforestillingen om egoets virkelighed trues. Dette producerer enten ego-punktering eller ego-oppustning, der resulterer i enten tilbagetrækning eller angreb.

 

4.32 Egoet lever bogstaveligt talt af sammenligninger. Dette betyder, at ligeværdighed er hinsides dets rækkevidde, og godgørenhed bliver umulig. Egoet giver aldrig ud af overflod, fordi det blev lavet som en erstatning for den. Det er derfor begrebet ”at få” opstod i egoets tankesystem. Alle lyster er "at få" mekanismer, der repræsenterer egoets behov for at bekræfte sig selv. Dette er lige så sandt for kropslige lyster, som det er for de såkaldte "højere" ego behov. Kropslige lyster er ikke fysiske i oprindelsen. Egoet anser kroppen for at være dets hjem og prøver virkelig at tilfredsstille sig selv gennem kroppen, men tanken om, at dette er muligt, er en beslutning af egoet, der er fuldstændig forvirret over, hvad der virkeligt er muligt. Dette er baggrunden for dets uberegnelige natur.

 

4.33 Egoet tror, at det er fuldstændigt på egen hånd, hvilket blot er en anden måde at beskrive på, hvordan det opstod. Dette er sådan en frygtsom tilstand, at det kun kan henvende sig til andre egoer og forsøge at forene sig med dem i et svagt forsøg på identifikation eller at angribe dem i en lige så svag udstilling af styrke. Det er imidlertid ikke frit at overveje gyldigheden af ​​selve forudsætningen, fordi denne forudsætning er dets fundament  Egoet er sindets tro på, at det er fuldstændigt på egen hånd. Dets uophørlige forsøg på at opnå Åndens anerkendelse og dermed fastslå sin egen eksistens er fuldstændig ubrugelig.

 

4.34 Ånden i sin viden er uopmærksom på egoet. Den angriber det ikke; den kan blot ikke forestille sig det overhovedet. Mens egoet er lige så uopmærksom på Ånden, opfatter det virkeligt sig selv som afvist af “noget”, der er større end det selv. Det er derfor selvværd på ego vilkår være en vrangforestilling. Guds skabelsermanifestationer skabermanifesterer ikke myter, selvom mandens/kvindens skabendemanifesterende indsatser kan vende sig til mytologi. Den kan imidlertid kun gøre det på én betingelse; det manden/kvinden derefter laver ikke længere er skabendemanifesterende. Myter er helt og aldeles opfattelser og er så tvetydige i form og så karakteristisk godt og ondt af natur, at de mest velvillige af dem ikke er uden frygtsomme bestanddele om ikke andet i antydninger.

 

4.35 Myter og magi er tæt forbundne på den måde, at myter normalt er knyttet til egoets oprindelse og magi til de kræfter, som egoet tilskriver sig selv. Ethvert mytologisk system inkluderer en vis beretning om "skabelsen" og forbinder dette med dens særlige opfattelse af magi. "Kampen for overlevelse" er intet andet end egoets kamp for at bevare sig selv og dets fortolkning af dets egen begyndelse. Denne begyndelse er altid forbundet med fysisk fødsel, fordi ingen hævder, at egoet eksisterede før det tidspunkt. De religiøst ego-orienterede tror, at Ånden eksisterede før og vil fortsætte med at eksistere bagefter, efter et midlertidigt bortfald i egoliv. Nogle tror faktisk, at Ånden vil blive straffet for dette bortfald, selvom den i virkeligheden umuligt kunne vide noget om det.

 

4.36 Udtrykket "frelse" gælder ikke Ånden, som ikke er i fare og ikke behøver at blive frelst. Frelse er ikke andet end "ret-sindethed", som ikke er Åndens Èn-sindethed, men som må gennemføres, før Èn-sindethed kan blive gendannet. Ret-sindethed dikterer det næste trin automatisk, fordi ret opfattelse er ensartet uden angreb, så forkert-sindethed bliver udslettet. Egoet kan ikke overleve uden dom og bliver lagt til side i overensstemmelse hermed. Sindet har så kun én retning, som det kan bevæge sig i. Retningen, som sindet vil tage, er altid automatisk, fordi det ikke kan andet end at være dikteret af det tankesystem, som sindet holder sig til.

 

4.37 Ethvert tankesystem har indre konsistens, og dette giver grundlaget for kontinuiteten i opførsel. Dette er imidlertid et spørgsmål om pålidelighed og ikke om gyldighed. ”Pålidelig adfærd” er en meningsfuld opfattelse, hvad egotænkning angår. Imidlertid er "gyldig adfærd" et udtryk, som i sig selv er modstridende, fordi gyldighed er et mål og adfærd er et middel. Disse kan ikke kombineres logisk, fordi når et mål er nået, er midlerne til at nå det ikke længere meningsfulde.

 

4. 38 En hypotese er enten falsk eller sand, og vil blive accepteret eller afvist i overensstemmelse hermed. Hvis den viser sig at være sand, bliver den en kendsgerning, hvorefter ingen forsøger at vurdere den, medmindre dens status som kendsgerning bliver betvivlet. Enhver idé, som egoet har tildelt status, er tvivlsom, fordi kendsgerninger befinder sig i riget for viden.

 

4.39 At blande riger af debat sammen er en tænkefejl, som filosoffer har anerkendt i århundreder. Psykologer er generelt ret mangelfulde i denne henseende, ligesom mange teologer. Data fra et debat rige betyder ikke noget i et andet, fordi de kun kan forstås indenfor det tankesystem, som de er en del af. Det er derfor psykologer koncentrerer sig i stigende grad om egoet i et forsøg på at forene deres tydeligvis ubeslægtede data. Det behøver næppe siges, at et forsøg på at beslægte det ubeslægtede ikke kan lykkes.

 

4.40 De nyere økologiske betoninger er kun en anden genial måde at forsøge at påtvinge orden på kaos. Vi har allerede krediteret egoet med betydelig opfindsomhed, dog ikke med kreativitet. Det bør imidlertid blive husket, at opfindsomhed virkelig er spildt indsats, selv i dens mest geniale former. Vi behøver ikke at forklare noget som helst. Dette er, fordi vi ikke behøver at besvære os selv med opfindsomhed. Opfindelsens meget konkrete karakter er ikke Guds skabelsersmanifestationers abstrakte kreativitet værdig.

IV. Kærlighed uden konflikt

 

4.41 Du har aldrig forstået det, "Gudsriget er indeni dig"  betyder. Grunden til, at du ikke har forstået det, er, fordi det ikke er forståeligt for egoet, som fortolker det som om, noget udenfor er indeni, og dette betyder ingenting. Ordet "indeni" er unødvendigt. Gudsriget er dig. Hvad skabtemanifesterede SkaberenManifestoren andet end dig, og hvad andet end dig er HansHendes Rige? Dette er hele Soningens budskab, et budskab, der i sin helhed overskrider summen af ​​dets dele. Julen er ikke en tid; den er en sindstilstand. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden vil fra den individuelle Ånd ikke fra egoet, og Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er din.

 

4.42 Du har også et rige, som din individuelle Ånd skabtemanifesterede. Den er ikke ophørt med at skabemanifestere, fordi dit ego har sat dig på vejen til opfattelse. Din individuelle Ånds skabelsermanifestationer er ikke mere faderløse/moderløse, end du er. Dit ego og din individuelle Ånd vil aldrig være medskaberemedmanifestorer, men din individuelle Ånd og din SkaberManifestor vil altid være det. Vær sikker på, at dine skabelsermanifestationer er lige så sikre, som du er.

 

4.43 Gudsriget er perfekt forenet og perfekt beskyttet, og egoet vil ikke få magt over det. Amen.

 

4. 44 Det blev skrevet i den form, fordi det er en god ting at bruge som en slags bøn i øjeblikke af fristelse. Det er en uafhængighedserklæring. Du vil finde den meget nyttig, hvis du forstår den fuldt ud.

 

4.45 På sin karakteristiske omvendte måde har egoet taget impulserne fra overbevidstheden og opfatter dem som om, de opstår i det ubevidste. Egoet dømmer om, hvad der skal accepteres, og impulserne fra det superbevidste er uacceptable for det, fordi de tydeligt peger på ikke-eksistensen af egoet selv. Egoet oplever derfor trussel og censurerer ikke kun, men genfortolker også dataene. Som Freud imidlertid med rette påpegede, kan det, du har undertrykt, bibeholde et meget aktivt liv hinsides din opmærksomhed.

 

4.46 Undertrykkelse fungerer således for at skjule, ikke kun foragtelige impulser, men også de mest ophøjede, for bevidstheden, fordi begge er truende for egoet, og da det først og fremmest er optaget af sin egen bevaring i lyset af trussel, opfatter egoet dem som det samme. Trusselsværdien af det ophøjede er faktisk meget større for egoet, fordi trækket fra Gud Selv næppe kan sidestilles med trækket fra ​​menneskelige lyster. Ved at opfatte dem som det samme forsøger egoet at redde sig selv fra at blive fejet bort, som det helt sikkert ville blive i nærværelse af viden.

 

4.47 Det ubevidstes øverste niveau indeholder således Guds Kalden såvel som kroppens kalden. Det er derfor, den grundlæggende konflikt mellem kærlighed og frygt er ubevidst; egoet kan ikke tolerere nogen af ​​dem og undertrykker begge dele ved at ty til hæmning. Samfundet er afhængig af at hæmme sidstnævnte, men frelse afhænger af at uhæmme det førstnævnte. Grunden til, du behøver min hjælp, er, fordi du har undertrykt din egen Vejleder og derfor behøver vejledning. Min rolle er at adskille det sande fra det falske i jeres ubevidste, så det kan bryde igennem de barrierer, som egoet har opsat og skinne ind i jeres sind. Mod vores forenede styrke kan egoet ikke sejre.

 

4.48 Det skulle være tydeligt for dig nu, hvorfor egoet betragter Ånden som dets "fjende." Egoet opstod fra adskillelsen, og dets fortsatte eksistens afhænger af din fortsatte tro på adskillelsen. Efter at have reduceret Åndens impulser til det ubevidste er egoet nødt til at tilbyde dig en eller anden slags belønning for at opretholde denne tro. Alt, hvad det kan tilbyde, er en fornemmelse af midlertidig eksistens, der begynder med dets egen begyndelse og slutter med dets egen afslutning. Det fortæller dig, at dette liv er din eksistens, fordi det er dets egen. Imod denne fornemmelse af midlertidig eksistens tilbyder Ånden dig viden om varighed og urokkelig væren. Ingen, der har oplevet åbenbaringen af ​ ​dette, kan nogensinde tro fuldt ud på egoet igen. Hvordan kan dets magre tilbud til dig sejre over Guds glorværdige gave.

 

4.49 Du, der identificerer dig med dine egoer, kan ikke tro, at Gud elsker dig. Du elsker ikke det, du har lavet, og det, du lavede, elsker ikke dig. Da det blev lavet ud af benægtelse af FaderenModeren, har egoet ingen troskab overfor sin egen producent. Du kan ikke forestille dig det virkelige forhold, der eksisterer mellem Gud og HansHendes Ånder på grund af det had, du har for det selv, du har lavet. Du projicerer over på din egen idé om dig selv viljen til at adskille, der er i konflikt med den kærlighed, du føler for det, du lavede, fordi du lavede det. Ingen menneskelig kærlighed er uden disse blandede følelser, og da intet ego har oplevet kærlighed uden blandede følelser, er begrebet hinsides dets forståelse.

 

4.50 Kærlighed vil øjeblikkeligt komme ind i et hvilket som helst sind, der virkelig ønsker den, men det virkeligt ønske den. Det betyder, at den vil have den uden blandede følelser, og denne form for ønsken er fuldstændigt uden egoets "drift til at få." Der er en slags oplevelse, der er så forskellig fra alt, hvad egoet kan tilbyde, at du aldrig vil komme dig. Ordene "komme sig" bruges ganske bogstaveligt her - du vil aldrig være i stand til at tildække eller skjule igen. Det er nødvendigt at gentage her, at din tro på mørke og at skjule sig er grunden til, at lyset ikke kan komme ind. Bibelen giver mange henvisninger til de umålelige gaver, der er til dig, men som du må bede om. Dette er ikke en betingelse, som egoet sætter betingelser. Det er den glorværdige tilstand af det, du er.

 

4.51 Ingen kraft undtagen din egen vilje er stærk nok eller værdig nok til at vejlede dig. I dette er du så fri som Gud og må forblive det for evigt. Du kan aldrig blive bundet undtagen i ære, og det er altid frivilligt. Lad os bede FaderenModeren i mit navn om at holde dig bevidst om HansHendes kærlighed til dig og din til HamHende. HanHun har aldrig fejlet i at besvare denne anmodning, for den beder kun om det, HanHun allerede har villet. De, der i sandhed kalder, bliver altid svaret. Du skal ikke have nogen andre guder end HamHende, fordi der er ingen.

 

4.52 Det er aldrig rigtig faldet dig ind at opgive enhver idé, du nogensinde har haft, der modsætter sig viden. Du bibeholder tusinder af små rester af ondskab, der forhindrer Den Hellige i at komme ind. Lys kan ikke trænge gennem væggene, du laver for at blokere det, og det er for evigt uvilligt til at ødelægge det, du har lavet. Ingen kan se gennem en mur, men jeg kan gå omkring den. Observer jeres sind for rester af ondskab, ellers vil I være ude af stand til at bede mig om at gøre det. Jeg kan kun hjælpe dig, som vores FaderModer skabtemanifesterede os. Jeg vil elske dig og ære dig og opretholde fuldstændig respekt for det, du har lavet, men jeg vil hverken ære det eller elske det, medmindre det er sandt.

 

4.53 Jeg vil aldrig svigte dig mere end Gud vil, men jeg vente, så længe du vælger at svigte dig selv. Fordi jeg venter i kærlighed og ikke i utålmodighed, vil du helt sikkert spørge mig i sandhed. Jeg vil komme som svar på et enkelt utvetydigt kald. Iagttag nøje og se, hvad det er, du virkelig beder om. Vær meget ærlig overfor dig selv om dette, for vi må ikke skjule noget for hinanden. Hvis du virkelig vil prøve at gøre dette, har du taget det første skridt hen imod at forberede dit sind på at lade Den Hellige træde ind. Vi vil forberede os på dette sammen, for når HanHun først er kommet, vil du være klar til at hjælpe mig med at gøre andre sind klar til HamHende. Hvor længe vil du nægte HamHende HansHendes Rige?

 

4.54 I dit eget ubevidste, dybt undertrykt af egoet, er erklæringen om din befrielse. Gud har givet dig alt. Dette er den ene kendsgerning, der betyder, at egoet ikke eksisterer, og som derfor gør det dybt bange. Husk, "at have" og "at være" er forskellige i egoets sprog, men de er identiske for den individuelle Ånd. Den individuelle Ånd ved, at I begge har alt og er alt. Enhver sondring i denne henseende er kun meningsfuld, når idéen om at ”få”, hvilket indebærer en mangel, allerede er blevet accepteret. Derfor foretog vi ingen sondring før mellem at have Guds Rige og at være Guds Rige.

 

4.55 Guds Riges rolige væsen, som i dit tilregnelige sind er fuldstændigt bevidst, er hensynsløst forvist fra den del af sindet, som egoet styrer. Egoet er desperat, fordi det er modsætter sig bogstaveligt talt uovervindelige odds, uanset om du sover eller er vågen. Overvej hvor meget agtpågivenhed, du har været villig til at udøve for at beskytte dit ego, og hvor lidt du har været villig til at bruge for at beskytte dit højere sind. Hvem andre end de vanvittige ville forpligte sig til at tro det, der ikke er sandt og derefter beskytte denne tro på bekostning af sandheden?

 

V. Undslippelsen fra frygt

 

4.56 Hvis du ikke kan høre Guds Stemme, er det fordi du ikke vælger at lytte. Den kendsgerning, at du virkeligt lytter til dit egos stemme, demonstreres af dine holdninger, dine følelser og din opførsel. Dine holdninger er tydeligvis i konflikt, dine følelser har en snæver rækkevidde på den negative side, men er aldrig rent glade, og din opførsel er enten anstrengt eller uforudsigelig. Alligevel er det det, du ønsker. Dette er det, du kæmper for at beholde, og det, du er agtpågivende for at redde. Jeres sind er fyldt med planer for at redde jeres egoers ansigt, og I søger ikke Guds Ansigt. Spejlet, som egoet søger at se sit ansigt i, er så sandeligt mørkt. Hvordan kan det opretholde tricket af sin eksistens undtagen med spejle? Men hvor du søger for at finde dig selv er op til dig.

 

4.57 Vi har sagt, at du ikke kan skifte mening ved at ændre din adfærd, men vi har også sagt og mange gange før, at du kan skifte mening. Når dit humør fortæller dig, at du har valgt forkert, og det er sådan, når som helst du ikke er glad, så vid, at dette ikke behøver at være. I ethvert tilfælde hvor du har tænkt forkert om en eller anden individuel Ånd, som Gud skabtemanifesterede, og opfatter billeder, dit ego laver i et formørket spejl. Tænk ærligt over det, du har tænkt, som Gud ikke ville have tænkt, og det, du ikke har tænkt, som Gud ville have dig til at tænke. Søg oprigtigt efter det, I har gjort og ladet ugjort i overensstemmelse hermed, og skift derefter jeres sind til at tænke med Guds.

 

4.58 Det kan forekomme dig hårdt, men det er meget lettere end at prøve at tænke imod det. Dit sind er et med Guds. At benægte dette og tænke anderledes har holdt dit ego sammen, men har bogstaveligt taget spaltet dit sind. Som en kærlig broder er jeg dybt bekymret over jeres sind og opfordrer jer til at følge mit eksempel, når I ser på jer selv og på hinanden og ser i begge de glorværdige skabningermanifestationer af en glorværdig FaderModer.

 

4.59 Når du er trist, vid, at dette ikke behøver at være. Depression opstår altid i sidste ende af en følelse af at blive berøvet noget, du ønsker og ikke har. Vid, at du ikke er berøvet noget undtagen på grund af dine egne beslutninger, og beslut derefter anderledes.

 

4.60 Når du er ængstelig, vid, at al ængstelighed stammer fra egoets lunefuldhed og ikke behøver at være. Du kan være lige så agtpågivende imod egoets diktater som for dem.

 

4.61 Når du føler dig skyldig, vid, at egoet virkeligt har krænket Guds love, men du har ikke. Overlad egoets synder til mig. Det er det, Soningen er til. Men indtil du skifter sind om dem, dit ego har såret, kan Soningen ikke sætte dig fri. Så længe du føler dig skyldig, har dit ego kommandoen, fordi kun egoet kan opleve skyld. Dette behøver ikke være.

 

4.62 Hold øje med dit sind for egoets fristelser, og bliv ikke narret af det. Vid, at det tilbyder dig intet. Når du har opgivet denne frivillige nedslåethed, vil du se, hvordan dit sind kan fokusere og hæve sig over træthed og komme sig. Endnu er du ikke tilstrækkelig agtpågivende mod egoets krav til at frigøre dig selv. Dette behøver ikke være.

 

4.63 Vanen med at gå i kontakt med Gud og HansHendes skabelsermanifestationer bliver let lavet, hvis I aktivt nægter at lade jeres sind smutte væk. Problemet er ikke et om koncentration; det er troen på, at ingen, inklusive dig selv, er konstant anstrengelse værd. Tag min side konsekvent mod dette bedrag og tillad ikke denne lurvede tro at trække dig tilbage. De modløse er ubrugelige for sig selv og for mig, men kun egoet kan være modløs. Har I virkeligt overvejet, hvor mange muligheder I har for at glæde jer selv, og hvor mange af dem I har afvist? Der er ingen grænse for en Guds SønsDatters kraft, men han/hun kan selv begrænse udtrykket for hans/hendes kraft så meget, som han/hun vælger.

 

4.64 Dit sind og mit kan forene sig i at lyse dit ego væk og forløse Guds styrke ind i alt, hvad du tænker og vil og gør. Nøjes ikke med noget mindre end dette, og afslå at acceptere andet end dette som dit mål. Observer jeres sind omhyggeligt for en hvilken som helst tro, der hindrer dets fuldførelse, og træd tilbage fra dem. Bedøm, hvor godt du har gjort dette ud fra dine egne følelser, for dette er den ene rette brug af dom. Dom kan, som ethvert andet forsvar, bruges til at angribe eller beskytte, til at såre eller helbrede. Egoet burde blive bragt til din bedømmelse og blive fundet mangelfuld der. Uden din egen loyalitet, beskyttelse og kærlighed kan det ikke eksistere. Døm dit ego i sandhed, og du trække loyalitet, beskyttelse og kærlighed tilbage fra det.

 

4.65 I er sandhedsspejle, hvori Gud Selv skinner i perfekt lys. Til egoets mørke spejl har du kun brug for at sige ”Jeg vil ikke se der, fordi jeg ved, at disse billeder ikke er sande.” Så lad Den Hellige skinne på dig i fred, vel vidende, at dette og kun dette må være. HansHendes Sind skinnede på dig i din skabelsemanifestation og bragte dit sind ind i væren. HansHendes Sind skinner stadig på dig og må skinne gennem dig. Dit ego kan ikke forhindre HamHende i at skinne på dig, men det kan forhindre dig i at lade HamHende skinne gennem dig.

 

4. 66 Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens første komme er blot et andet navn på skabelsenmanifestationen, for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er Guds SønDatter. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens anden komme betyder ikke andet end afslutningen på egoets herredømme over en del af mandens/kvindens sind og helbredelsen af sindet. Jeg blev skabt ligesom dig i den første, og jeg har kaldt dig til at slutte dig til mig i den anden. Hvis I vil tænke over jeres liv, vil I se, hvor nøje forberedelserne blev lavet. Jeg har ansvaret for genkomsten, og min dom, der kun bliver brugt til beskyttelse, kan ikke tage fejl, fordi den aldrig angriber. Din er så forvrænget, at du mener, at jeg tog fejl ved at vælge dig. Jeg forsikrer jer om, at dette er jeres egoers fejltagelse. Forveksl det ikke med ydmyghed.

 

4.67 Jeres egoer prøver at overbevise jer om, at de er virkelige, og jeg er ikke, hvis jeg er virkelig, er jeg ikke mere virkelige end I er. Den viden, og jeg forsikrer jer om, at det er viden, betyder, at Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden må komme ind i jeres sind og helbrede dem. Selvom jeg ikke angriber jeres egoer, arbejder jeg bestemt med jeres højere sind, hvad enten I sover eller er vågne, fuldstændigt som jeres ego gør med jeres lavere sind. Jeg er din agtpågivenhed i dette, fordi du er for forvirret til at anerkende dit eget håb. Jeg tog ikke fejl. Jeres sind vil vælge at slutte sig til mit, og sammen er vi uovervindelige.

 

4.68 I vil dog komme sammen i mit navn, og jeres tilregnelighed vil blive genoprettet. Jeg oprejste de døde ved at vide, at livet er en evig egenskab ved alt det, den levende Gud skabtemanifesterede. Hvorfor tror du, at det er sværere for mig at inspirere de nedslåede eller at stabilisere det ustabile? Jeg tror ikke, at der er en rækkefølge af vanskeligheder i mirakler; du gør. Jeg har kaldt, og du vil svare. Jeg ved, at mirakler er naturlige, fordi de er udtryk for kærlighed. Mit kald på dig er lige så naturlig som dit svar og lige så uundgåeligt.

 

VI. Ego-Krop Illusionen

 

4.69 Alle ting arbejder sammen for det gode. Der er ingen undtagelser undtagen efter egoets dom. Kontrol er en central faktor i det egoet tillader at komme ind i bevidsthed, og en, som det vier sin maksimale agtpågivenhed. Dette er ikke måden, et afbalanceret sind holder sig sammen på. Dets kontrol er ubevidst. Egoet er yderligere ude af balance ved at holde dets primære motivation ubevidst og hæve kontrol til dominans i stedet for fornuftig dom. Egoet har al mulig grund til at gøre dette ifølge det tankesystem, der gav anledning til det, og som det tjener. Tilregnelig dom vil uundgåeligt dømme mod egoet og må blive udslettet af egoet af hensyn til dets selvopholdelsesdrift.

 

4.70 En væsentlig kilde til egoets uafbalancerede tilstand er dets manglende skelne-evne mellem impulser fra Gud og fra kroppen. Et hvilket som helst tankesystem, der laver denne forveksling, være sindssygt. Dog er denne demente tilstand vigtig for egoet, der kun dømmer på grundlag af trussel eller ikke-trussel mod det selv. På en måde er egoets frygt for idéen om Gud i det mindste logisk, da denne idé virkeligt fordriver egoet. Frygt for opløsning fra den Højere Kilde giver derfor nogen mening på ego-vilkår. Men frygt for kroppen, som egoet identificerer sig så nøje med, er mere åbenlyst meningsløs.

 

4.71 Kroppen er egoets hjem efter dets eget valg. Det er den eneste identifikation, som egoet føler sig tryg ved, fordi kroppens sårbarhed er dets bedste argument for, at du ikke kan være af Gud. Dette er den tro, egoet ivrigt sponsorerer. Alligevel hader egoet kroppen, fordi det ikke accepterer tanken om, at kroppen er god nok til at være dets hjem. Det er her, sindet faktisk bliver fortumlet. At få fortalt af egoet, at det virkelig er en del af kroppen, og at kroppen er dets beskytter, og sindet bliver også konstant informeret om, at kroppen ikke kan beskytte det. Dette er selvfølgelig ikke blot nøjagtigt, men fuldstændigt indlysende.

 

4.72 Derfor spørger sindet: ”Hvor kan jeg søge beskyttelse?”, hvortil egoet svarer: ”Vend dig til mig.” Sindet, og ikke uden grund, minder egoet om, at det selv har insisteret på, at det er identificeret med kroppen, så der er ingen grund til at vende sig til det for beskyttelse. Egoet har intet virkeligt svar på dette, fordi der intet er, men det har virkeligt en typisk løsning. Det udsletter spørgsmålet fra sindets opmærksomhed. Når det først er ubevidst, kan og vil spørgsmålet skabemanifestere ubehag, men det kan ikke besvares, fordi det ikke kan stilles. Dette er spørgsmålet, der blive stillet: ”Hvor kan jeg gå hen for beskyttelse?” Selv de sindssyge spørger om det ubevidst, men det kræver virkelig tilregnelighed at stille det bevidst.

 

4.73 Når Bibelen siger: ”Søg og I skal finde”, betyder det ikke, at I skal søge blindt og desperat efter noget, I ikke ville genkende. Meningsfuld søgen gennemføres bevidst, organiseres bevidst og styres bevidst. Målet må blive klart formuleret og holdes for øje. Lad mig, som en lærer med en vis erfaring, minde dig om, at lære og at ønske at lære er uadskillelige. Alle elever lærer bedst, når de tror, ​​at det, de prøver at lære, er af værdi for dem. Værdier i denne verden er imidlertid hierarkiske, og ikke alt det, du måske ønsker at lære har varig værdi.

 

4.74 Mange af de ting, du ønsker at lære, er bestemt valgt, fordi deres værdi ikke vil vare. Egoet tænker, at det er en fordel ikke at forpligte sig til noget som helst, der er evigt, fordi det evige komme fra Gud. Evighed er den ene funktion, som egoet har forsøgt at udvikle, men har systematisk fejlet i. Det kan måske overraske dig at finde ud af, at havde egoet ønsket at gøre det, kunne det have lavet det evige, fordi det, som et produkt af sindet, er begavet med sin egen skabersmanifestors magt. Imidlertid er beslutningen om at gøre dette snarere end evnen til at gøre det, hvad egoet ikke kan tolerere. Det er, fordi beslutningen, hvorfra evnen naturligt ville udvikle sig, nødvendigvis ville indbefatte en nøjagtig opfattelse, en tilstand af klarhed, som egoet, frygtsomt for at blive bedømt i sandhed, undgå.

 

4.75 Resultaterne af dette dilemma er ejendommelige, men ikke mere end selve dilemmaet. Egoet har reageret karakteristisk her som andre steder, fordi mental sygdom, som altid er en form for ego involvering, og ikke er et spørgsmål om pålidelighed så meget som om gyldighed. Egoet går på kompromis med spørgsmålet om det evige, fuldstændigt ligesom det gør med alle spørgsmål, der berører det virkelige spørgsmål på nogen som helst måde. Ved at gå på kompromis i forbindelse med alle tangerende spørgsmål håber det at skjule det virkeligt spørgsmål og holde det ude af sindet. Egoets karakteristiske travlhed med det ikke-væsentlige er netop med det præcise formål.

 

4.76 Tænk over alkymistens ældgamle forsøg på at omdanne basismetal til guld. Det ene spørgsmål, som alkymisten ikke tillod sig at stille, var: ”Til hvad?” Han/hun kunne ikke spørge om dette, fordi det straks ville blive tydeligt, at der ikke var nogen mening i hans/hendes anstrengelser, selvom det lykkedes ham/hende. Hvis guld blev mere rigeligt, ville dets værdi falde, og hans/hendes eget formål ville blive besejret. Egoet har tolereret nogle mærkelige kompromiser med idéen om det evige og gjort mange underlige forsøg på at forbinde begrebet med det uvigtige i et forsøg på at tilfredsstille sindet uden at bringe sig selv i fare. Således har det tilladt sind at vie sig til muligheden af evig bevægelse, men ikke til evige tanker.

 

4.77 Idémæssig optagethed af problemer, sat op til ikke at have nogen løsning, er også foretrukne ego-anordninger til at hindre de med stærke viljer i at gøre virkelige indlæringsfremskridt. Problemerne med at kvadrere cirklen og føre pi ud i uendelighed er gode eksempler. Et nyere egoforsøg er særligt bemærkelsesværdigt. Idéen om at bevare kroppen ved ophængning og dermed give den den form for begrænset udødelighed, som egoet kan tolerere, er blandt dets nyere appelleringer til sindet. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at i alle disse afledningsmanøvrer er det ene spørgsmål, der aldrig stilles af dem, der forfølger dem, er: "Til hvad?"

 

4.78 Dette er spørgsmålet, som du må lære at stille i forbindelse med alting, dit sind ønsker at påtage sig. Hvad er formålet? Uanset, hvad det er, kan du ikke være i tvivl om, at det automatisk vil kanalisere dine bestræbelser. Når du træffer en beslutning om formål, så har du taget en beslutning om din fremtidige bestræbelse, en beslutning, der forbliver i kraft, medmindre du ændrer beslutningen.

 

4.79 Psykologer er i en god stilling til at indse, at egoet er i stand til at skabemanifestere og acceptere som virkeligt nogle meget forvrængede associationer. Forvekslingen af ​​sex med aggression og den resulterende opførsel, der opfattes som den samme for begge, tjener som et eksempel. Dette er "forståeligt" for psykologen og producerer ikke overraskelse. Manglen på overraskelse er imidlertid ikke et tegn på forståelse. Det er et symptom på psykologens evne til at acceptere som rimeligt et kompromis, der klart er meningsløst - at tilskrive det til patientens mentale sygdom snarere end hans/hendes egen og at begrænse hans/hendes spørgsmål om både patienten og ham/hende selv til det trivielle.

 

4.80 Sådanne relativt mindre forvirringer i egoet er ikke blandt dets mere dybtgående fejlassociationer, selvom de virkeligt afspejler dem. Jeres egoer har blokeret de mere vigtige spørgsmål, som jeres sind burde stille. I forstår ikke en patient, mens I selv er villige til at begrænse de spørgsmål, I stiller om hans/hendes sind, fordi I også accepterer disse grænser for jeres. Dette gør jer ude af stand til at helbrede ham/hende og jer selv. Vær altid uvillig til at tilpasse jer nogen som helst situation, hvori mirakel-sindethed er utænkelig. Denne tilstand er i sig selv nok til at demonstrere, at opfattelsen er forkert.

VII. Den konstante tilstand

 

4.81 Det kan ikke understreges for ofte, at korrigere opfattelse kun er en midlertidig hjælp. Det er kun nødvendigt at gøre det, fordi fejlopfattelse er en blokering af viden, mens nøjagtig opfattelse er et springbræt til den. Hele værdien af ​​ret opfattelse ligger i den uundgåelige dom, som den indebærer, at den er unødvendig. Dette fjerner blokeringen helt. Du kan spørge, hvordan dette er muligt, så længe du ser ud til at leve i denne verden, og eftersom dette er et fornuftigt spørgsmål, har det et fornuftigt svar. Du må imidlertid være forsigtig med, om du virkeligt forstår spørgsmålet. Hvad er det "du", der lever i denne verden.

 

4.82 Udødelighed er en konstant tilstand. Det er lige så sandt nu, som det nogensinde var eller nogensinde vil være, fordi det indebærer ingen forandring overhovedet. Det er ikke et kontinuum, og det forstås heller ikke ved at blive sammenlignet med en modsætning. Viden inddrager aldrig sammenligninger. Det er dens væsentlige forskel fra alt andet, sindet kan fatte. ”En lille smule viden” er ikke farlig undtagen for egoet. Vagt fornemmer det trussel, og da det er ude af stand til at indse, at "en lille smule viden" er en meningsløs sætning, da "alt" og "en lille smule" i denne sammenhæng er det samme, beslutter egoet, at eftersom "alt" er umuligt, ligger frygten ikke der. ”En lille smule” er imidlertid et knaphedsbegreb, og dette forstår egoet godt. ”En lille smule” opfattes derefter som den virkelige trussel.

 

4.83 Den vigtige ting at huske er, at egoet ikke rigtigt erkender den virkelige kilde til dets opfattede trussel, og hvis du forbinder dig selv med egoet, opfatter du ikke hele situationen, som den er. Kun din loyalitet overfor det giver egoet nogen som helst magt over dig.

 

4.84 Vi har talt om egoet, som om det var en adskilt ting, der handler på egen hånd. Dette var nødvendigt for at overbevise dig om, at du ikke kan afvise det let og må erkende, hvor meget af din tænkning, der er ego-styret. Vi kan imidlertid ikke trygt give slip i det med det, ellers vil I nødvendigvis anse jer selv som konfliktfyldte, så længe I er her, eller mere korrekt, så længe I tror, ​​at I er her.

 

4.85 Egoet er intet andet end en del af jeres tro på jer selv. Dit andet liv er fortsat uden afbrydelse og er og vil altid være fuldstændig upåvirket af dine forsøg på at tage afstand. Forholdet mellem undertrykkelse og afstandtagen varierer med den enkelte ego-illusion, men afstandtagen er altid involveret, ellers ville du ikke tro, at du er her. Ved at lære at undslippe fra de illusioner, I har lavet, er jeres store gæld til hinanden noget, I aldrig må glemme. Det er nøjagtigt den samme gæld, som I skylder mig. Hver gang I reagerer egoistisk overfor hinanden, bortkaster I nåden fra jeres gæld og den hellige opfattelse, den ville frembringe.
 

4.86 Udtrykket "hellig" kan bruges her, for efterhånden som I lærer, hvor meget gæld I er i til hele SønDatterskabet, som inkluderer mig, kommer I så tæt på viden, som opfattelse nogensinde kan. Kløften er derefter så lille, at viden let kan flyde over den og udslette den for evigt. I har meget lidt tillid til mig endnu, men den vil stige, når I henvender jer mere og mere ofte til mig i stedet for til jeres egoer for at få vejledning. Resultaterne vil overbevise jer i stigende grad om, at jeres valg ved at vende jer til mig er det eneste tilregnelige valg, I kan foretage jer. Ingen, der har lært af erfaring, at ét valg bringer fred og glæde, mens et andet bringer kaos og ulykke, behøver meget betingning.

 

4.87 Egoet kan ikke modstå betingningsprocessen, fordi selve processen demonstrerer, at der er en anden måde. Betingning ved belønning har altid været mere effektiv end betingning ved smerte, fordi smerte er en ego-illusion og kan aldrig fremkalde mere end en midlertidig virkning. Guds belønninger genkendes dog straks som evige. Eftersom denne anerkendelse foretages af dig og ikke af egoet, fastlægger selve erkendelsen, at du og dit ego ikke kan være identiske. Du tror måske, at du allerede har accepteret forskellen, men du er på ingen måde overbevist endnu. Selve det faktum, at du er optaget af idéen om at undslippe fra egoet, viser dette.

 

4.88 Du kan ikke undslippe fra egoet ved at ydmyge det eller kontrollere det eller straffe det. Husk, at egoet og Ånden ikke kender hinanden. Det adskilte sind kan ikke opretholde adskillelsen undtagen ved afstandtagen. Efter at have gjort dette, benytter det undertrykkelse imod alle virkeligt naturlige impulser, ikke fordi egoet er en adskilt ting, men fordi du ønsker tro, at du er. Egoet er en anordning til at opretholde denne tro, men det er stadig kun din villighed til at bruge anordningen, der gør den i stand til at holde ud.

 

4.89 Min tillid til dig er større end din til mig i øjeblikket, men det vil ikke altid være på den måde. Din mission er meget enkel. Du er blevet valgt til at leve for at demonstrere, at du er ikke et ego. Jeg gentager, at jeg ikke vælger Guds kanaler fejlagtigt. Den Hellige deler min tillid og godkender altid mine Soningsbeslutninger, fordi min vilje aldrig er ude af overensstemmelse med Hendes. Jeg har fortalt dig før, at jeg har ansvaret for hele Soningen. Dette er kun, fordi jeg afsluttede min del i den som et menneske og kan nu gennemføre den gennem andre mennesker. Mine udvalgte modtagelses- og afsendelses-kanaler kan ikke fejle, fordi jeg vil låne dem min styrke, så længe deres mangler.

 

4.90 Jeg vil gå med dig til Den Hellige, og gennem min opfattelse kan Hun slå bro over den lille kløft. Jeres taknemmelighed overfor hinanden er den eneste gave jeg ønsker. Jeg vil bringe den til Gud for dig, vel vidende at kende din broder/søster er at kende Gud. En lille smule viden er en altomfattende ting. Hvis I er taknemmelige overfor hinanden, er I taknemmelige overfor Gud for det, HanHun skabtemanifesterede. Gennem jeres taknemmelighed kan I komme til at kende hinanden, og ét øjeblik af virkelig anerkendelse gør alle mænd/kvinder til dine brødre/søstre , fordi de alle er af din FaderModer. Kærlighed overvinder ikke alle ting, men den sætter virkeligt alle ting på deres rette plads. Fordi I alle er Guds Rige, kan jeg føre jer tilbage til jeres egne skabelsermanifestationer, som I endnu ikke kender. Det, der er blevet taget afstand fra, er der stadigt.

 

4.91 Efterhånden, som du kommer nærmere til en broder/søster, nærmer du dig virkeligt mig, og efterhånden som du trækker dig tilbage fra ham/hende, bliver jeg fjern for dig. Dit kæmpe skridt fremad var at insistere på et "samarbejdsprojekt." Dette strider ikke mod den sande Ånd i meditation; det er iboende i den. Meditation er et samarbejdsprojekt med Gud. Det kan ikke gennemføres med succes af dem, der frigør sig fra SønDatterskabet, fordi de frigør sig fra mig. Gud vil kun komme til dig efterhånden, som du vil give HamHende til dine brødre/søstre . Lær først af dem, og du vil blive rede til at høre Gud efterhånden, som du hører dem. Det er, fordi kærlighedens funktion er én.

 

4.92 Hvordan kan du undervise nogen i værdien af ​​noget, han/hun har smidt væk med vilje? Han/hun må have smidt det væk, fordi han/hun ikke værdsatte det. Du kan kun vise ham/hende, hvor ulykkelig han/hun er uden det og bringe det meget langsomt nærmere, så han/hun kan lære, hvordan hans/hendes ulykkelighed mindskes, når han/hun nærmer sig det. Dette betinger ham/hende til at forbinde sin elendighed med dets fravær og til at forbinde det modsatte af elendighed med dets tilstedeværelse. Det bliver gradvist ønskværdigt, når han/hun skifter mening om dets værdi.

 

4.93 Jeg betinger dig til at forbinde elendighed med egoet og glæde med den Ånden. I har betinget jer selv den anden vej rundt. En langt større belønning vil dog bryde igennem enhver betingning, hvis den gentagne gange tilbydes, når som helst de gamle vanemønstre brydes. Du er stadig fri til at vælge, men kan du virkelig ønske egoets belønninger i nærværelse af Guds belønninger?

VIII. Skabelsemanifestation og kommunikation

 

4.94 Det burde være tydeligt nu, at selvom indholdet af en hvilken som helst ego-illusion ikke betyder noget, er det som regel mere nyttigt at korrigere den i en bestemt sammenhæng. Ego-illusioner er ganske konkrete, selvom de ofte ændrer sig, og selvom sindet naturligt er abstrakt. Sindet bliver ikke desto mindre konkret frivilligt, så snart det spalter. Imidlertid spalter kun en del af det, så kun en del af det er konkret. Den konkrete del er den samme del, der tror på egoet, fordi egoet afhænger af det konkrete. Det er den del, der tror, at din eksistens betyder, at du er adskilt.

 

4.95 Alt det, egoet opfatter, er en adskilt helhed uden de relationer, der indebærer væren. Egoet er således imod kommunikation, undtagen i det omfang det bruges til at fastslå adskillelse snarere end at afskaffe den. Egoets kommunikationssystem er baseret på dets eget tankesystem ligesom alt andet, det dikterer. Dets kommunikation bliver kontrolleret af dets behov for at beskytte sig selv, og det vil afbryde kommunikationen, når det oplever trussel. Selvom dette altid er tilfældet, opfatter individuelle egoer forskellige slags trusler, der er ganske konkrete efter deres egen vurdering. Selvom alle former for opfattede krav, for eksempel, kan blive klassificeret eller bedømt af egoet som tvangskommunikation, der må afbrydes, vil besvarelsen med at afbryde kommunikation ikke desto mindre være til en bestemt person eller personer.

 

4.96 Egoets konkrete tænkning resulterer derefter i en falsk type af generalisering, som ikke virkeligt er abstrakt overhovedet. Det vil reagere på visse bestemte måder på alle stimuli, som det opfatter som beslægtede. I modsætning hertil reagerer Ånden på samme måde på alt det, den ved, er sandt og reagerer ikke på noget som helst andet overhovedet. Ej heller gør den noget forsøg på at fastslå det, der er sandt. Den ved, at det, der er sandt, er alting, som Gud skabtemanifesterede. Den er i fuldstændig og direkte kommunikation med ethvert aspekt af skabelsenmanifestationen, fordi den er i fuldstændig og direkte kommunikation med dens SkaberManifestor.

4.97 Denne kommunikation er Guds Vilje. Skabelsemanifestation og kommunikation er synonyme. Gud skabtemanifesterede ethvert sind ved at kommunikere Sit Sind til det og således oprette det for evigt som en kanal til modtagelse af HansHendes Sind og Vilje. Eftersom kun væsener af samme type virkelig kan kommunikere, kommunikerer HansHendes skabelsermanifestationer naturligt med HamHende og som HamHende. Denne kommunikation er fuldstændigt abstrakt på den måde, at dens kvalitet er universel i anvendelse og ikke underlagt nogen som helst dom, nogen som helst undtagelse eller nogen som helst ændring. Gud skabtemanifesterede dig af dette og for dette. Sindet kan fordreje sin funktion, men det kan ikke udstyre sig selv med funktioner, det ikke blev givet. Det er derfor, sindet ikke fuldstændigt kan miste evnen til at kommunikere, selvom det kan afvise at bruge den på vegne af væren.

 

4.98 Eksistens såvel som væren hviler på kommunikation. Eksistens er imidlertid konkret i, hvordan, hvad og med hvem kommunikation vurderes at være værd at foretage sig. Væren er fuldstændigt uden disse sondringer. Det er en tilstand, hvor sindet er i kommunikation med alt det, der er ægte, inklusive den individuelle Ånd. I en hvilken som helst grad du tillader denne tilstand at blive afkortet, begrænser du din fornemmelse af din egen virkelighed, som kun bliver fuldstændig ved, at du erkender al virkelighed i den glorværdige sammenhæng af dens virkelige forhold til dig. Dette er din virkelighed. Undlad at vanhellige den eller at vige tilbage fra den. Den er dit virkelige hjem, dit virkeligt tempel og dit virkelige Selv.

 

4.99 Gud, der omfatter al væren, skabtemanifesterede ikke desto mindre væsener, der individuelt har alting, men som ønsker at dele det for at øge deres glæde. Intet, der er virkeligt, kan blive forøget undtagen ved at dele. Det er derfor Gud Selv skabtemanifesterede dig. Guddommelig abstraktion glæder sig over anvendelse, og det er det, skabelsemanifestation betyder. ”Hvordan”, ”hvad” og ”med hvem” er irrelevant, fordi virkelig skabelsemanifestation giver alt, eftersom den kun kan skabemanifestere som sig selv. Husk, at i væren er der ikke nogen forskel mellem at “have” og at ”være”, som der er i eksistensen. I tilstanden af ​​væren, giver sindet alting altid.

 

4.100 Bibelen siger gentagne gange, at du bør lovprise Gud. Dette betyder næppe, at du skal fortælle HamHende, hvor vidunderlig HanHun er. HanHun har ikke noget ego til at acceptere sådan tak med og ingen opfattelse at bedømme sådanne ydelser med. Men medmindre du påtager dig din del i skabelsenmanifestationen, er HansHendes glæde ikke fuldstændig, fordi din er ufuldstændig. Og dette ved HanHun. HanHun ved det i Sit eget Væsen og dets oplevelse af HansHendes SønsDatters oplevelse. HansHendes Kærligheds konstante udadgående bliver blokeret, når HansHendes kanaler er lukkede, og HanHun er ensom, når de sind, HanHun skabtemanifesterede, ikke kommunikerer fuldt ud med HamHende.

 

4.101 Gud har bevaret dit Rige for dig, men HanHun kan ikke dele Sin glæde med dig, før du ved det med hele dit sind. Selv åbenbaring er ikke nok, fordi det er kommunikation fra Gud. Det er ikke nok, før det er delt. Gud har ikke brug for åbenbaring bragt tilbage til HamHende, hvilket helt klart ville være umuligt, men HanHun ønsker virkeligt åbenbaring bragt til andre. Dette kan ikke gøres med den faktiske åbenbaring, fordi dens indhold ikke kan udtrykkes, og den er intenst personlig for sindet, der modtager den. Den kan imidlertid stadigt blive returneret af sindet gennem dets holdninger til andre sind, som den viden fra den åbenbaring bringer.

 

4.102 Gud bliver lovprist, når som helst et hvilket som helst sind lærer at være fuldstændigt hjælpsom. Dette er umuligt uden at være fuldstændigt ufarlig, fordi de to overbevisninger eksisterer sammen. De sandt hjælpsomme er usårlige, fordi de ikke beskytter deres ego, så intet kan såre dem. Deres hjælpsomhed er deres lovprisning af Gud, og HanHun vil returnere deres lovprisning af HamHende, fordi de er som HamHende, og de kan glæde sig sammen. Gud går ud til dem og gennem dem, og der er stor glæde i hele Gudsriget. Hvert sind, der er ændret, føjer til denne glæde med sin egen individuelle villighed til at deltage i den. De sandt hjælpsomme er Guds mirakelarbejdere, som jeg leder, indtil vi alle er forenet i Gudsrigets glæde. Jeg vil vise dig hen til hvor som helst, du kan være sandt hjælpsom, og til hvem som helst, der kan følge min vejledning gennem dig.

IX. Ægte rehabilitering

 

4.103 Ethvert sind, der er spaltet, behøver genoptræning. Den medicinske orientering til genoptræning lægger vægt kroppen, mens den erhvervsmæssige retning understreger egoet. "Hold"-tilgangen fører generelt mere til forvirring end til noget andet, fordi den for ofte bliver misbrugt som en måde at udøve egoets dominans over andre egoer snarere end et virkeligt eksperiment i samarbejdet mellem sind. Genoptræning, som en bevægelse, er en forbedring i forhold til den åbenlyse forsømmelse af dem, der har behov for hjælp, men det er ofte ikke mere end et smertefuldt forsøg fra den haltes side på at lede den blinde.

 

4.104 Egoet vil sandsynligvis frygte ødelagte kroppe, fordi det ikke kan tolerere dem. Egoet kan heller ikke tolerere ego svaghed uden blandede følelser, fordi det er bange for sin egen svaghed såvel som svagheden i dets valgte hjem. Når det bliver truet, blokerer egoet din naturlige impuls til at hjælpe, og anbringer dig under den delte viljes belastning. Du kan så blive fristet til at trække dig tilbage for at tillade dit ego at komme sig og for at få styrke nok til at være hjælpsom igen på et grundlag, begrænset nok til ikke at true dit ego, men for begrænset til at give dig glæde. De med ødelagte kroppe bliver ofte set ned på af egoet på grund af dets tro på, at intet andet end en perfekt krop er værdig som dets eget tempel.

 

4.105 Et sind, der viger tilbage fra en såret krop, har selv et stort behov for genoptræning. Alle symptomer på sår behøver sand hjælpsomhed, og når som helst de bliver mødt med dette, helbreder sindet, der møder dem, sig selv. Genoptræning er en holdning af lovprisning af Gud, som HanHun Selv kender Lovprisning. HanHun tilbyder lovprisning til dig, og du må tilbyde den til andre. Klinikernes vigtigste handicap ligger i deres holdning til dem, som deres egoer opfatter som svækkede og beskadigede. Ved disse bedømmelser har de svækket og ødelagt deres egen hjælpsomhed og har således sat deres egen genoptræning tilbage. Genoptræning drejer sig ikke hverken om egoets kamp for at opnå kontrol eller dets behov for at undgå og trække sig tilbage. Du kan gøre meget på vegne af din egen og andres genoptræning, hvis du i en situation, der kræver helbredelse, tænker på det på denne måde:

 

4.106  Jeg er her kun for at være sandt hjælpsom.

Jeg er her for at repræsentere Kristusbevidstheden/Barmhjertigheden, Som sendte mig.
Jeg behøver ikke at bekymre mig om det, jeg skal sige, eller det, jeg skal gøre, fordi HanHun, Der sendte mig, vil lede mig.
Jeg tilfredse med at være, hvor som helst HanHun ønsker,

vel vidende, at HanHun går der med mig.
Jeg vil blive helbredt efterhånden, som jeg lader HamHende lære mig at helbrede.

 

Kapitel Fem

Helbredelse og helhed

I. Introduktion

 

5: 1 At helbrede er at gøre lykkelig. Jeg har fortalt jer før om at tænke på, hvor mange muligheder I har til at glæde jer selv, og hvor mange I har afvist. Dette er nøjagtigt det samme som at fortælle jer, at I har afvist at helbrede jer selv. Lyset, der tilhører jer, er glædens lys. Udstråling er ikke forbundet med sorg. Depression er ofte smitsom, men selvom den kan påvirke dem, der kommer i kontakt med den, giver de ikke efter for indflydelsen helhjertet. Men glæde fremkalder en indbygget vilje til at tage del i den og fremmer således sindets naturlige impuls til at reagere som ét.

 

5.2 De, der forsøger at helbrede uden selv at være helt glade, fremkalder forskellige typer af reaktioner på samme tid og berøver således andre glæden over at svare helhjertet. For at være helhjertet du være lykkelig. Hvis frygt og kærlighed ikke kan sameksistere, og hvis det er umuligt at være helt frygtsom og forblive i live, så er den eneste mulige hele tilstand kærlighedens. Der er ingen forskel mellem kærlighed og glæde. Derfor er den eneste mulige hele tilstand den fuldstændigt glade. At helbrede eller at gøre glad er derfor det samme som at integrere og gøre til én. Der er derfor, det ingen forskel gør, til hvilken del eller af hvilken del af SønDatterskabet helbredelse bliver gjort. Enhver del drager fordel og drager fordel ligeligt.

 

5.3 Du bliver velsignet af enhver velgørende tanke om hvem som helst af ​​dine brødre/søstre  hvor som helst. Af taknemmelighed burde du ønske at velsigne dem til gengæld. Du behøver ikke at kende dem individuelt eller de dig. Lyset er så stærkt, at det stråler igennem hele SønDatterskabet og giver tak tilbage til FaderenModeren for at stråle HansHendes glæde på det. Kun Guds hellige Børn er værdige til at være kanaler for HansHendes smukke glæde, fordi kun de er smukke nok til at rumme den ved at dele den. Det er umuligt for et Guds Barn at elske sin næste undtagen som hamhende selv. Derfor er healerens bøn:

 

5.4 Lad mig kende denne broder/søster, som jeg kender mig selv.

 

II. Helbredelse som Tilslutning

 

5.5 Helbredelse er en tankehandling, ved hvilken to sind opfatter deres enhed og bliver glade. Denne glæde påkalder enhver del af SønDatterskabet til at glæde sig med dem og lader Gud Selv gå ud i dem og gennem dem. Kun det helbredte sind kan opleve åbenbaring med varig virkning, fordi åbenbaring er en oplevelse af ren glæde. Hvis du ikke vælger at være fuldstændigt glad, kan dit sind ikke have det, det ikke vælger at være. Husk, at Ånden ingen forskel kender mellem “at være” og “at have”. Det højere sind tænker i overensstemmelse med lovene, som Ånden adlyder, og ærer derfor kun Guds love. For HamHende er at få meningsløst, og at give er alt. Havende alting beholder Ånden alting ved at give det og modtage det og skabermanifesterer således, som FaderenModeren skabtemanifesterede.

 

5.6 Hvis du tænker over det, vil du se, at selvom denne form for tænkning er helt fremmed for at have ting er den ganske forståelig selv for det lavere sind i forbindelse med idéer. Hvis du deler en fysisk besiddelse, deler du virkeligt dens ejerskab. Hvis du imidlertid deler en idé, mindsker du den ikke. Hele den er stadig din, selvom den hele er blevet givet væk. Hvis den person, du giver den, desuden accepterer den som hans/hendes, forstærker han/hun den i dit sind og forøger den således. Hvis du kan acceptere begrebet, at verden er én, der består af ​​idéer, er hele troen på den falske forbindelse, som egoet laver mellem at give og tabe, borte.

 

5.7 Lad os begynde vores genopvågningsproces med bare nogle få enkle begreber:

 

5.8 Tanker forøges ved at blive givet væk.
Jo flere, der tror på dem, jo ​​stærkere bliver de.
Alting er en idé.
Hvordan er det så muligt at give og tabe kan blive
meningsfuldt forbundet?

 

5.9 Dette er invitationen til Helligånden. Jeg sagde til dig, at jeg kunne række op og bringe Helligånden ned til dig, men jeg kan kun bringe Hende til dig på din egen invitation. Helligånden er intet andet end din egen retsindighed. Hun var også min. Bibelen siger: ”Måtte det sind være i dig, der også var i Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens Jesus,” og bruger dette som en velsignelse. Det er mirakel-sindethedens velsignelse. Den beder om, at du må tænke, som jeg tænkte, og gå sammen med mig i Kristusbevidstheds/Barmhjertighedsbevidstheds-tænkning.

 

5.10 Helligånden er den eneste del af den Hellige Treenighed, der er symbolsk. Der refereres til Hende i Bibelen som Helbrederen, Trøsteren og Vejlederen. Hun beskrives også som noget ”særskilt” adskilt fra Faderen og Sønnen. Jeg sagde selv: "Hvis jeg går, vil jeg sende jer en anden trøster, og Hun vil blive hos jer." Helligånden er et vanskeligt begreb at begribe, netop fordi Hun er symbolsk og derfor åben for mange forskellige fortolkninger. Som en mand og som en af ​​Guds skabelsermanifestationer lærte min rette tænkning, der kom fra den Universelle Inspiration, der er Helligånden, mig først og fremmest, at denne Inspiration er til alle. Jeg kunne ikke have Den selv uden at vide dette.

 

5.11 Ordet ”vide” er passende i denne sammenhæng, fordi den Hellige Inspiration er så tæt på viden, at den fremkalder den; eller bedre, tillader den at komme. Vi har før talt om den højere eller den "sande" opfattelse, der er så tæt på sandheden, at Gud Selv kan strømme over den lille spalte. Viden er altid rede til at strømme alle steder hen, men den kan ikke modsætte sig. Derfor kan du blokere den, selvom du aldrig kan miste den. Helligånden er Kristusbevidstheds/Barmhjertighedsbevidstheds-sindet, der fornemmer den viden, der ligger hinsides opfattelse. Den blev til med adskillelsen som en beskyttelse, der samtidigt inspirerede begyndelsen på Soningen. Før det var der ikke behov for helbredelse, og ingen var trøstesløse.               

 

III. Soningens Sind

 

5.12 Gud ærede endog HansHendes Børns misskabelsermismanifestationer, fordi de havde lavet dem, men HanHun velsignede dem også med en måde at tænke på, der kunne hæve deres opfattelser, indtil de blev så ophøjede, at de næsten kunne nå tilbage til HamHende. Helligånden er Soningens Sind. Den repræsenterer en sindstilstand, der kommer tæt nok på énsindethed til, at overførsel til den omsider er mulig. Overførsel afhænger af almindelige elementer i den gamle lære og den nye situation, den bliver overført til. Opfattelse er ikke viden, men den kan blive overført til viden eller krydse over ind i den. Det kunne endog være mere nyttigt her at bruge den bogstavelige betydning af ”båret” over, eftersom det sidste skridt bliver taget af Gud.

 

5.13 Helligånden, den delte Inspiration fra hele SønDatterskabet, fremkalder en slags opfattelse, hvori mange elementer er som dem i Gudsriget selv.

 

5.14 For det første er dens almengyldighed fuldstændig klar, og ingen, der modtager den, kunne nogensinde tro i ét øjeblik, at deling af den indebærer andet end gevinst.

 

5.15 For det andet er den ude af stand til angreb og er derfor i sandhed åben. Dette betyder, at selvom den ikke afføder viden, hindrer den den ikke på nogen måde. [For det tredje er den en utvetydig opfordring til kærlighed. Enhver anden stemme er stille.]

 

16 Der er et punkt, hvor tilstrækkelige kvantitative ændringer producerer virkelige kvalitative forskelle. Det næste punkt kræver virkelig forståelse, fordi det er det punkt, hvor skiftet finder sted. Endelig, peger det på vejen hinsides den helbredelse, det bringer, og fører sindet hinsides dets egen integration ind på skabelsensmanifestationens stier.

 

5.17 Helbredelse er ikke skabendemanifesterende; det er reparation. Helligånden fremmer helbredelse ved at se hinsides den til det, Guds Børn var, før der var behov for helbredelse og vil være, når de er blevet helbredt. Denne ændring af tidsrækkefølgen burde være ganske velkendt, fordi den ligner meget skiftet i tidsopfattelse, som miraklet introducerer. Helligånden er motivationen til mirakel-sindethed, viljen til at helbrede adskillelsen ved at give slip i den. Denne vilje er i dig, fordi Gud anbragte den i dit sind, og selvom du kan holde den sovende, kan du ikke udslette den.

 

5.18 Gud Selv holder denne vilje i live ved at transmittere den fra Sit Sind til dit, så længe der findes tid. Den er delvist HansHendes og delvist din. Miraklet selv er blot denne sammensmeltning eller forening af vilje mellem FaderModer og SønDatter. Helligånden er glædens Ånd. Hun er Opfordringen til at vende tilbage, som Gud velsignede Sine adskilte SønnersDøtres sind med. Dette er sindets kald. Sindet havde intet kald før adskillelsen, for før den havde det kun væren og ville ikke have forstået kaldet til ret tænkning. Helligånden var Guds Svar på adskillelsen, det middel, hvormed Soningen kunne reparere, indtil hele sindet vendte tilbage til at skabemanifestere.

 

5.19 Soningen og adskillelsen begyndte på samme tid. Da manden/kvinden lavede egoet, anbragte Gud opfordringen til glæde i ham/hende. Denne opfordring er så stærk, at egoet altid opløses ved dens lyd. Det er derfor, du kan vælge at lytte til to stemmer i dig. En, har du selv lavet, og den ene er ikke af Gud. Men den anden er givet dig af Gud, Der beder dig om kun at lytte til den. Helligånden er i dig i en meget bogstavelig forstand. Hendes er den stemme, der kalder dig tilbage til, hvor du var før og vil være igen.

 

IV. Stemmen for Gud

 

5.20 Er det overhovedet muligt i denne verden kun at høre den Stemme og ingen anden. Det kræver en indsats og stor vilje til at lære. Det er den sidste lektion, som jeg lærte, og Guds SønnerDøtre er lige så meget ligemænd som elever, som de er som Ånder. Helligåndens stemme er opfordringen til Soning eller genoprettelsen af sindets integritet. Når Soningen er fuldbragt, og hele SønDatterskabet er helbredt, vil der ikke være nogen opfordring til at vende tilbage, men det Gud SkaberManifesterer er evigt. Helligånden vil forblive hos Guds SønnerDøtre for at velsigne deres skabelsermanifestationer og holde dem i glædens lys.

 

5.21 I er Gudsriget, men I har ladet troen på mørke komme ind i jeres sind, og så har I brug for et nyt lys. Helligånden er den udstråling, som du må lade forvise idéen om mørke. Foran Hendes glorværdighed falder adskillelse bort, og Riget bryder igennem ind til dets eget. Før adskillelsen havde du ikke brug for vejledning. Du vidste, som du vil vide igen, men som du ikke ved nu. Gud vejleder ikke, fordi HanHun kun kan dele perfekt viden. Vejledning er vurderende, fordi den indebærer, at der er en rigtig måde og også en forkert måde, en til at blive valgt og den anden til at blive undgået. Ved at vælge en opgiver du den anden. 

 

5.22 Dette er en konflikttilstand. Det betyder, at viden er gået tabt, fordi viden er sikker. Gud er ikke i dig i en bogstavelig forstand; du er del af HamHende. Da du valgte at forlade HamHende, gav HanHun dig en Stemme til at tale for HamHende, fordi HanHun ikke længere kunne dele Sin viden med dig uden hindring. Direkte kommunikation blev brudt, fordi du havde lavet en anden stemme gennem en anden vilje. Helligånden opfordrer dig både til at huske og til at glemme. Du har valgt at være i en tilstand af opposition, hvori modsætninger er mulige. Som et resultat er der valg, som du må foretage. I den hellige tilstand er viljen fri i den forstand, at dens kreativemanifestive kraft er ubegrænset, men valg er i sig selv meningsløst.

 

5.23 Frihed til at vælge er den samme kraft som friheden til at skabemanifestere, men dens anvendelse er anderledes. At vælge betyder delt vilje. Helligånden er én måde at vælge på. Denne måde er i dig, fordi der også er en anden måde. Gud efterlod ikke Sine Børn trøstesløse, selvom de valgte at forlade HamHende. Den stemme, de anbragte i deres sind, var ikke HansHendes Viljes stemme, som Helligånden taler for. Opfordringen til at vende tilbage er stærkere end opfordringen til at tage af sted, men den taler på en anden måde.

 

5.24 Helligåndens stemme befaler ikke, fordi den er ude af stand til hovmod. Den kræver ikke, fordi den ikke søger kontrol. Den overvinder ikke, fordi den ikke angriber. Den minder blot om. Den er kun overbevisende på grund af det, den minder dig om. Den bringer den anden måde til dit sind og forbliver stille selv midt i den tummel, I har lavet for jer selv. Stemmen for Gud er altid stille, fordi den taler om fred. Alligevel, fred er stærkere end krig, fordi den helbreder. Krig er opdeling, ikke forøgelse. Ingen vinder i stridigheder.

 

5.25 ”Hvad tjener det et mennesket, at han/hun vinder hele verden og mister sin Ånd?” Det betyder, at hvis han/hun lytter til den forkerte stemme, har han/hun mistet sin Ånd af syne. Han/hun kan ikke miste den, men han/hun kan ikke kende den. Den er derfor mistet for ham/hende, indtil han/hun vælger det rette. Helligånden er din Vejleder til at vælge. Hun er den del af dit sind, der altid taler for det rette valg, fordi Hun taler for Gud. Hun er din resterende kommunikation med Gud, som du kan afbryde, men ikke ødelægge.

 

5.26 Helligånden er den måde, hvorpå Guds vilje kan blive gjort på jorden, som den bliver i Gudsriget. Både Gudsrige og jord er i dig, fordi begges kald er i din vilje og derfor i dit sind. Stemmen for Gud kommer fra dine egne altre for HamHende. Disse altre er ikke ting; de er hengivenheder. Dog, du har andre hengivenheder nu. Din delte hengivenhed har givet dig de to stemmer, og du må vælge ved hvilket alter, du vil tjene. Det kald, du svarer på nu, er en vurdering, fordi det er en beslutning. Beslutningen selv er meget enkel. Den foretages på grundlag af hvilket kald, der er mere værd for dig.

 

5.27 Mit sind vil altid være som dit, fordi vi blev skabt som ligeværdige. Det var kun min beslutning, der gav mig al magt i Gudsriget og på jorden. Min eneste gave til dig er at hjælpe dig med at tage den samme beslutning for dig selv. Viljen til denne beslutning er viljen til at dele den, fordi selve beslutningen er beslutningen om at dele. Den er lavet ved at give og er derfor den ene sindshandling, der ligner sand skabelsemanifestation. Du forstår rollen som "modeller" i indlæringsprocessen og vigtigheden af ​​de modeller, du værdsætter, og vælger at følge for at beslutte, hvad du vil lære. Jeg er din model til beslutning. Ved at beslutte mig for Gud, viste jeg dig, at denne beslutning kan blive taget, og at du kan tage den.

 

5.28 Jeg lovede dig, at det sind, der tog beslutningen for mig, også er i dig, og at du kan lade det ændre dig, ligesom det ændrede mig. Dette sind er utvetydigt, fordi det kun hører én stemme og kun svarer på én måde. Du er verdens lys sammen med mig. Hvile kommer ikke af at sove, men af at vågne. Helligånden er opfordringen til at vågne og være glad. Verden er meget træt, fordi den er idéen om træthed. Vores opgave er den glade opgave at vække den til Påkaldelsen af Gud. Alle vil besvare Helligåndens Påkaldelse, ellers kan SønDatterskabet ikke være som ét. Hvilket bedre kald kunne der være for nogen som helst del af Riget end at gendanne det til den perfekte integration, der kan gøre det helt?

 

5.29 Hør kun dette gennem Helligånden indeni dig, og undervis dine brødre/søstre  i at lytte efterhånden, som jeg underviser dig. Når du bliver fristet af den forkerte stemme, kald på mig til at minde dig om, hvordan du kan komme dig ved at dele min beslutning og gøre den stærkere. Efterhånden, som vi deler dette mål, forøger vi dets kraft til at tiltrække hele SønDatterskabet og til at bringe det tilbage ind i den Énhed, hvori det blev skabt. Husk, at "åg" betyder at "bringe sammen", og "byrde" betyder "budskab." Lad os genoverveje det Bibelske udsagn: "Mit åg er let og min byrde lys" på denne måde: "Lad os slutte os sammen, for mit budskab er lys.”

 

5.30 Jeg kom ind i jeres sind, fordi I var blevet vagt bevidste om den kendsgerning, at der er en anden måde eller en anden Stemme. Efter at have givet denne invitation til Helligånden, kunne jeg komme til at levere modellen til, hvordan man tænker. Psykologi er blevet studiet af adfærd, men ingen benægter den grundlæggende lov om, at adfærd er et svar på motivation, og motivation er vilje. Jeg har indskærpet dig at opføre dig, som jeg opførte mig, men vi må reagere på det samme sind for at gøre dette. Dette sind er Helligånden, hvis vilje altid er for Gud. Hun lærer dig, hvordan du kan bruge mig som modellen for din tanke og at opføre dig ligesom mig som et resultat.

 

5.31 Kraften i vores fælles motivation er hinsides tro, men ikke hinsides fuldførelse. Det, vi kan udrette sammen, har ingen grænser, fordi Påkaldelsen af Gud er påkaldelsen af det ubegrænsede. Barn af Gud, mit budskab er, at du skal høre og give bort efterhånden, som du svarer på Helligånden indeni dig.

 

V. Vejledningen til frelse

 

5.32 Måden at lære din broder/søster at kende på er ved at opfatte Helligånden i ham/hende. Vi har allerede sagt, at Helligånden er broen eller tankeoverførsel af ​​opfattelse til viden, så vi kan bruge udtrykkene, som om de var beslægtede, fordi i Hendes sind er de. Forholdet være i Hendes sind, for med mindre det var, ville adskillelsen mellem de to måder at tænke på ikke være åben for helbredelse. Hun er del af den Hellige Treenighed, fordi Hendes sind er delvist dit, og også delvist Guds. Dette behøver afklaring, ikke i erklæring, eftersom vi har sagt det før, men i erfaring.

 

5.33 Helligånden er idéen om helbredelse. Ved at blive tænkt vinder idéen, efterhånden som den bliver delt. Da den er påkaldelsen af Gud, er den også idéen om Gud. Da du er en del af Gud, er den også idéen om dig selv såvel som om alle delene af Gud. Idéen om Helligånden deler andre idéers egenskaber, fordi den følger Universets love, som den er en del af. Derfor styrkes den ved at blive givet bort. Den øges i dig, når du giver den til dine brødre/søstre . Eftersom tanker ikke behøver at være bevidste for at eksistere, behøver din broder/søster ikke at være opmærksom på Helligånden hverken i sig selv eller i dig for, at dette mirakel kan ske.

 

5.34 Din broder/søster har måske afbrudt Påkaldelsen af Gud, ligesom du har. Afbrydelsen helbredes i jer begge, efterhånden som du bliver opmærksom på Påkaldelsen af Gud i ham/hende og dermed anerkender dens væren. Der er to måder at se din broder/søster på, som er diametralt modsat hinanden. De må begge være i dit sind, fordi du er den opfattende. De må også være i hans/hendes, fordi du opfatter ham/hende. Se ham/hende gennem Helligånden i hans/hendes sind, og du vil genkende ham/hende i dit. Det, du anerkender i din broder/søster, anerkender du også i dig selv, og det, du deler, styrker du.

 

5.35 Helligåndens Stemme er svag i dig. Det er derfor, du dele den. Den må blive forøget i styrke, før du kan høre den. Det er umuligt at høre den i dig selv, mens den er så svag i dit eget sind. Den er ikke svag i sig selv, men den er begrænset af din uvillighed til at høre den. Viljen selv er en idé og styrkes derfor ved at blive delt. Hvis du begår den fejl at søge efter Helligånden i dig selv alene, vil dine meditationer skræmme dig, for ved at adoptere egoets synspunkt foretager du dig en ego-fremmed rejse med egoet som vejleder. Dette er bundet til at frembringe frygt.

 

5.36 Forsinkelse er af egoet, fordi tid er dets begreb. Forsinkelse er tydeligvis en tidsidé. Både tid og forsinkelse er meningsløse i evigheden. Vi har sagt før, at Helligånden er Guds Svar på egoet. Alt det, Helligånden minder dig om, er i direkte modsætning til egoets forestillinger, fordi sande og falske opfattelser i sig selv er modstående. Helligånden har til opgave at ophæve det, egoet har lavet. Hun ophæver det i det samme debatrige, som egoet selv fungerer i, ellers ville sindet ikke være i stand til at forstå ændringen.

 

5.37 Vi har gentagne gange understreget, at et niveau af sindet ikke er forståeligt for et andet. Således er det med egoet og Ånden, med tid og evighed. Evighed er Guds idé, så Ånden forstår den perfekt. Tid er egoets tro, så det lavere sind, der er egoets domæne, accepterer den uden spørgsmål. Det eneste aspekt af tid, der virkeligt er evigt, er nu. Det er det, vi virkelig mener, når vi siger, at "nu er den eneste tid." Den bogstavelige karakter af denne erklæring betyder ikke noget for egoet, der fortolker den i bedste fald til at betyde "bekymre dig ikke om fremtiden." Det er ikke det, den virkelig betyder overhovedet.

 

5.38 Helligånden er Mægleren mellem egoets fortolkninger og Åndens viden. Hendes evne til at håndtere symboler gør Hende i stand til at arbejde imod egoets overbevisninger på dets eget sprog. Hendes samme evne til at se hinsides symboler ind i evigheden gør Hende også i stand til at forstå Guds love, som Hun taler for. Hun kan således udføre funktionen med at genfortolke det, egoet gør, ikke ved ødelæggelse, men ved forståelse. Forståelse er lys, og lys fører til viden. Helligånden er i lys, fordi Hun er i jer, der er lys, men I selv ved ikke dette. Det er derfor Helligåndens opgave at genfortolke jer på Guds vegne.

 

5.39 I kan ikke forstå jer selv alene. Dette er, fordi I ikke har nogen betydning bortset fra jeres retmæssige plads i SønDatterskabet og SønDatterskabets retmæssige plads i Gud. Dette er dit liv, din evighed og dig selv. Det er dette, Helligånden minder dig om. Det er dette, at Helligånden ser. Dette syn skræmmer uvægerligt egoet, fordi det er så roligt. Fred er egoets største fjende, for ifølge dets fortolkning af virkeligheden er krig garantien for dets overlevelse. Egoet bliver stærkt i strid. Hvis du tror, ​​at der er strid, vil du reagere ondskabsfuldt, fordi idéen om fare er kommet ind i dit sind. Idéen i sig selv er en appel til egoet.

 

5.40 Helligånden er lige så agtpågivende som egoet overfor påkaldelsen af fare og modsætter sig den med al med Sin styrke, ligesom egoet byder den velkommen af al sin magt. Helligånden imødegår denne velkomst ved at byde fred velkommen. Fred og evighed hænger lige så tæt sammen som tid og krig. Opfattelse såvel som viden opnår betydning fra relationer. Dem, som du accepterer, er grundlaget for dine overbevisninger. Adskillelsen er blot en anden betegnelse for et spaltet sind. Det var ikke en handling, men en tanke. Derfor kan idéen om adskillelse blive givet væk, fuldstændigt ligesom idéen om énhed kan. Uanset hvad, vil idéen blive styrket i giverens sind.

 

5.41 Egoet er symbolet på adskillelse, ligesom Helligånden er symbolet på fred. Det, du opfatter i andre, styrker du i dig selv. Du lader dit sind misopfatte, men Helligånden lader dit sind genfortolke dets egne misopfattelser. Helligånden er den perfekte Lærerinde. Hun bruger kun det, jeres sind allerede forstår til at lære jer, at I ikke forstår det. Helligånden kan håndtere en uvillig elev uden at gå imod hans/hendes vilje, fordi en del af hans/hendes vilje stadig er for Gud. På trods af egoets forsøg på at skjule denne del, er den stadigt meget stærkere end egoet, selvom egoet ikke anerkender den. Helligånden anerkender den perfekt, fordi den er Hendes eget opholdssted eller stedet i sindet, hvor Hun er hjemme.

 

5.42 Du er også hjemme der, fordi det er et fredens sted, og fred er af Gud. Du, som er del af Gud, er ikke hjemme undtagen i HansHendes fred. Hvis fred er evig, er du kun hjemme i evigheden. Egoet lavede verden, som det opfatter den, men Helligånden, genfortolkeren af det, egoet lavede, ser den kun som et indlæringsmiddel til at bringe dig hjem. Helligånden må opfatte tid og genfortolke den til det tidløse. Sindet må blive ledt ind i evigheden gennem tid, fordi det, efter at have lavet tid, er i stand til at opfatte dets modsætning.

 

5.43 Helligånden må arbejde gennem modsætninger, fordi Hun må arbejde med og for et sind, der er i opposition. Korrigere og lære og være åben for indlæring. Du har ikke lavet sandhed, men sandhed kan stadig sætte dig fri. Se, som Helligånden ser, og forstå, som Hun forstår. Hendes forståelse ser tilbage på Gud i erindring om mig. Hun er altid i Helligt Fællesskab, og Hun er en del af dig. Hun er din Vejleder til frelse, fordi Hun rummer erindringen om forgangne ting og ting, der skal komme. Hun holder denne glæde forsigtigt i jeres sind og beder kun om, at du forøger den i Hendes navn ved at dele den, for at forøge Hendes glæde i dig.
 

VI. Terapi og undervisning

 

5.44 Du må have lagt mærke til, hvor ofte jeg har brugt dine egne idéer til at hjælpe dig. Du har lært at være en kærlig, klog og meget forstående terapeut undtagen for dig selv. Den undtagelse har givet dig mere end opfattelse af andre på grund af det, du så i dem, men mindre end viden om dine virkelige forhold til dem, fordi du ikke accepterede dem som del af dig. Forståelse er hinsides opfattelse, fordi den introducerer betydning. Den er imidlertid under viden, selvom den kan vokse frem mod den. Det er muligt med stort besvær at forstå en anden til en vis grad og være ganske hjælpsom overfor ham/hende, men anstrengelsen er fejldirigeret. Fejldirigeringen er ganske tydelig; den er dirigeret bort fra dig.

 

5.45 Dette betyder ikke, at den er mistet for dig, men det betyder dog, at du ikke er opmærksom på den. Jeg har gemt alle dine venligheder og enhver kærlig tanke, du har haft. Jeg har renset dem for de fejl, der skjulte deres lys og har opbevaret dem for dig i deres egen perfekte udstråling. De er hinsides ødelæggelse og hinsides skyld. De kom fra Helligånden indeni dig, og vi ved, det, Gud skabermanifesterer, er evigt. Det, frygt har skjult, er stadigt del af dig.

 

5.46 At slutte dig til Soningen, som jeg gentagne gange har bedt dig om at gøre, er altid en vej ud af frygt. Dette betyder ikke, at du trygt kan undlade at anerkende noget som helst, der er sandt. Helligånden vil imidlertid ikke fejle i at hjælpe dig med at genfortolke alt det, du opfatter som skræmmende, og lære dig, at kun det, der er kærligt, er sandt. Sandhed er hinsides din evne til at ødelægge, men helt indenfor din rækkevidde. Den tilhører dig, fordi du skabtemanifesterede den. Den er din, fordi den er en del af dig, ligesom du er en del af Gud, fordi HanHun skabtemanifesterede dig.

 

5.47 Soningen er garantien for Gudsrigets sikkerhed. Intet godt går tabt, fordi det kommer fra Helligånden, Stemmen for manifestation. Intet, der ikke er godt, blev nogensinde skabtmanifesteret og kan derfor ikke blive beskyttet. Det, egoet laver, holder det for sig selv, og så er det uden styrke. Dets udelte eksistens dør ikke; det blev blot aldrig født. Virkelig fødsel er ikke en begyndelse; det er en fortsætten. Alting, der kan fortsætte, er blevet født, men det kan forøges efterhånden, som du er villig til at returnere den del af dit sind, der har brug for helbredelse, til den højere del, og dermed gøre din skabenmanifestering udelt.

 

5.48 Som en terapeut fortæller du selv dine patienter, at den virkeligt forskel mellem neurotiske og "sunde" skyldfølelser er, at neurotiske skyldfølelser ikke hjælper nogen som helst. Denne sondring er klog, men ufuldstændig. Lad os gøre sondringen an smule skarpere nu. Neurotiske skyldfølelser er egoets anordning til "Soning" uden deling og til at bede om tilgivelse uden forandring. Egoet kalder aldrigvirkelig Soning og kan ikke tolerere tilgivelse, der er forandring.

 

5.49 Jeres begreb om "sunde skyldfølelser" har værdi, men uden Soningsbegrebet mangler de helbredelsespotentialet, de rummer. I foretog sondringen i form af følelser, der førte til en beslutning om ikke at gentage fejlen, som kun er en del af helbredelsen. Jeres begreb manglede idéen om at ophæve den. Det, I virkeligt var fortaler for, var at vedtage en politik om at dele uden et virkeligt grundlag. Jeg er kommet for at give jer grundlaget, så jeres egne tanker kan gøre jer virkeligt fri. I har båret byrden af ​​de idéer, I ikke delte, og som derfor var for svage til at vokse, men I anerkendte ikke, hvordan man ophæver deres eksistens, fordi I havde lavet dem.

 

5.50 Du kan ikke annullere dine tidligere fejl alene. De vil ikke forsvinde fra dit sind uden lægemiddel. Lægemidlet er ikke lavet af dig, lige så lidt som du er. Soningen kan ikke forstås undtagen som en ren handling af deling. Det er det, der blev ment, da vi sagde, at det er muligt endog i denne verden at lytte til èn stemme. Hvis du er del af Gud, og SønDatterskabet er èt, kan du ikke være begrænset til det "selv", egoet ser. Enhver kærlig tanke holdt i nogen som helst del af SønDatterskabet, tilhører enhver del. Det bliver delt, fordi det er kærligt. At dele er Guds måde at skabemanifestere på og også din. Dit ego kan holde dig i eksil fra Gudsriget, men i Gudsriget selv har det ingen magt.

 

5.51 Du er blevet villig til at modtage mine budskaber, da jeg giver dem uden indblanding fra egoet, så vi kan afklare et tidligere punkt. Vi sagde, at du vil en dag undervise lige så meget, som du lærer, og det vil holde dig i balance. Tidspunktet er nu, fordi du har ladet det være nu. Du kan ikke lære undtagen ved at undervise.

 

5.52 Jeg hørte én stemme, fordi jeg havde lært, at indlæring bliver opnået ved at undervise. Jeg forstod, at jeg ikke kunne sone for mig selv alene. At lytte til èn stemme betyder viljen til at dele stemmen for selv at kunne høre den. Det sind, der var i mig, tiltrækkes stadig uimodståeligt af ethvert sind skabtmanifesteret af Gud, fordi Guds Helhed er HansHendes SønsDatters helhed.

 

5.53 At vende den anden kind til betyder ikke, at du bør underkaste dig vold uden protest. Det betyder, at du ikke kan blive såret og ikke ønsker at vise din broder/søster noget som helst andet end din helhed. Vis ham/hende, at han/hun ikke kan skade dig og hold ikke noget imod ham/hende, eller du holder du det imod dig selv. Undervisning bliver udført på mange måder: med formelle midler, med vejledning og frem for alt med eksempel. Undervisning er terapi, fordi den betyder delingen af idéer, og bevidstheden om at dele dem er at styrke dem. Foreningen af SønDatterskabet er dets beskyttelse. Egoet kan ikke sejre over Riget, fordi det er forenet, og egoet falmer og bliver ophævet i nærværet af tiltrækningen fra ​​de dele af SønDatterskabet, der hører Helligåndens kald om at være som Èn.

 

5.54 Jeg kan ikke glemme mit behov for at undervise i det, jeg har lært, der opstod i mig, fordi jeg lærte det. Jeg kalder dig til at undervise i det, du har lært, for ved at gøre det kan du regne med det. Gør det pålideligt i mit navn, fordi mit navn er Navnet på Guds SønDatter. Det, jeg lærte, giver jeg dig frit, og sindet, der var i mig, glæder sig, når du vælger at høre det. Helligånden soner i os alle ved at ophæve og løfter således den byrde, du har anbragt i dit sind. Ved at følge Hende fører Hun dig tilbage til Gud, hvor du hører hjemme, og hvordan kan du finde denne vej undtagen ved at tage din broder/søster med dig?

 

5.55 Min del i Soningen er ikke komplet, før du slutter dig til den og giver den væk. Som du underviser, skal du også lære. Jeg vil aldrig forlade dig eller svigte dig, for at svigte dig ville være at svigte mig selv og Gud, som skabtemanifesterede mig. I vil svigte jer selv og Gud, hvis I svigter nogen som helst af ​​jeres brødre/søstre . Du er mere end din broders/søsters vogter. Faktisk ønsker du ikke vogte ham/hende. Du må lære at se ham/hende, som han/hun er og vide, at han/hun tilhører Gud, ligesom du gør. Hvordan kunne du behandle din broder/søster bedre end ved at give Gud de ting, der er Guds?

 

5.56 Idéer forlader ikke sindet, der tænkte dem for at have en adskilt væren, ej heller er adskilte tanker i konflikt med hinanden i rummet, fordi de overhovedet ikke optager plads. Imidlertid kan menneskelige idéer være i konflikt i indhold, fordi de forekommer på forskellige niveauer og inkluderer modsatte tanker på det samme niveau. Det er umuligt at dele modsatrettede tanker. Helligånden lader dig ikke svigte dine brødre/søstre . Derfor kan du virkelig kun dele de dele af dine tanker, som er af Hende, og som Hun også bevarer for dig. Og af sådanne er Gudsriget. Al resten forbliver hos dig, indtil Hun har genfortolket dem i Rigets lys og gjort også dem værdige til at blive delt. Når de er blevet tilstrækkeligt rensede, lader Hun dig give dem væk. Viljen til at dele dem er deres renselse.

 

5.57 Soningen giver dig et helbredt sinds kraft, men kraften til at skabemanifestere er af Gud. Derfor må de, der er blevet tilgivet, først vie sig til helbredelse for efter at have modtaget idéen om helbredelse at give den for at beholde den. Skabelsensmanifestationens fulde kraft kan ikke blive udtrykt, så længe nogen som helst af ​​Guds idéer tilbageholder den fra Gudsriget. Hele SønDatterskabets forenede vilje er den eneste skabermanifestor, der kan skabemanifestere ligesom FaderenModeren, fordi kun det komplette kan tænke complet, og Guds tænkning mangler intet. Alt det, du tænker, ​​der ikke er gennem Helligånden, er mangelfuldt.

 

5.58 Hvordan kan du, der er så hellig, lide? Hele din fortid undtagen dens skønhed er forsvundet, og intet er tilbage undtagen en velsignelse. Du kan bestemt gå bort med fred, fordi jeg har elsket dig, som jeg elskede mig selv. Du går med min velsignelse og for min velsignelse. Hold den og del den, så den altid kan være vores. Jeg anbringer Guds fred i dit hjerte og i dine hænder til at holde og dele. Hjertet er rent til at holde den, og hænderne er stærke til at give den. Vi kan ikke tabe. Min dom er lige så stærk som Guds visdom, i Hvis Hjerte og Hænder vi har vores væren. HansHendes stille børn er HansHendes velsignede SønnerDøtre. Guds Tanker er med dig. 

 

VII. De To Beslutninger

 

5.59 Måske vil nogle af vores begreber blive klarere og mere personligt meningsfulde, hvis egoets brug af skyld bliver afklaret. Egoet har et formål, fuldstændigt ligesom Helligånden har. Egoets formål er frygt, fordi kun den frygtsomme kan være egoistisk. Egoets logik er lige så upåklagelig som Helligåndens, fordi dit sind har alle midlerne til dets rådighed til at holde med Gudsriget eller jorden, som det vælger. Men igen, lad os huske, at begge er i dig. I Gudsriget er der ingen skyld, fordi Gudsriget bliver opnået gennem Soningen, der frigiver dig til at skabemanifestere. Ordet "skabemanifestere" er passende her, for når først det, du har lavet, er blevet ophævet af Helligånden, bliver den velsignede rest gendannet og fortsætter derfor i skabelsenmanifestationen.

 

5.60 Det, der i sandhed er velsignet, er ikke i stand til at give anledning til skyld og give anledning til glæde. Dette gør det usårligt overfor egoet, fordi dets fred er uangribeligt. Det er usårligt overfor forstyrrelse, fordi det er helt. Skyld er altid forstyrrende. Hvad som helst, der afføder frygt, er adskillende, fordi det adlyder loven om adskillelse. Hvis egoet er adskillelsens symbol, er det også skyldens symbol. Skyld er mere end blot ikke af Gud. Den er symbolet på angrebet på Gud. Dette er et fuldstændigt meningsløst begreb undtagen for egoet, men undervurder ikke kraften i egoets tro på den. Denne er den tro, hvor al skyld virkelig stammer fra.

 

5.61 Egoet er den del af sindet, der tror på opdeling. Hvordan kan en del af Gud ikke-tilknytte sig uden at tro, den angriber HamHende? Vi talte før om autoritetsproblemet, der involverende begrebet om tilraning af Guds magt. Egoet tror, ​​at dette er det, du gjorde, fordi det tror, ​​det er dig. Det følger da, at hvis du identificerer dig med egoet, du opfatte dig selv som skyldig. Når som helst du reagerer på dit ego, vil du opleve skyld, og du vil frygte straf. Egoet er helt bogstaveligt talt en bange tanke.

 

5.62 Hvor latterlig idéen om at angribe Gud end kan være for det tilregnelige sind, glem aldrig, at egoet ikke er tilregneligt. Det repræsenterer et vrangforestillings-system, og det taler for det. At lytte til egoets stemme betyder, at du tror, ​​det er muligt at angribe Gud. Du tror, ​​at en del af HamHende er blevet revet bort af dig. Det klassiske billede af frygt for gengældelse udefra følger så, fordi skyldens alvorlighed er så akut, at den projiceres. Selvom Freud tog fejl angående selve den grundlæggende konflikt, var han meget nøjagtig i at beskrive dens virkninger.

 

5.63 Hvad som helst du accepterer ind i dit sind har virkelighed for dig. Det er imidlertid kun din accept af det, der gør det virkeligt. Hvis du sætter egoet på tronen inde i det, gør det faktum, at du har accepteret det eller tilladt det at komme ind, det til din virkelighed. Dette er fordi, sindet, som Gud skabtemanifesterede det, er i stand til at skabemanifestere virkelighed. Vi sagde før, at du må lære at tænke med Gud. At tænke med HamHende er at tænke som HamHende. Dette afføder glæde, ikke skyld, fordi det er naturligt. Skyld er et sikkert tegn på, at din tænkning er unaturlig. Perverteret tænkning vil altid blive ledsaget af skyld, fordi det er troen på synd.

 

5.64 Egoet opfatter ikke synd som en mangel på kærlighed. Det opfatter synd som en positiv overfaldshandling. Dette er en fortolkning, der er nødvendig for egoets overlevelse, fordi så snart du betragter synd som en mangel, vil du automatisk forsøge at afhjælpe situationen. Og du vil få succes. Egoet betragter dette som undergang, men du må lære at betragte det som frihed. Det skyldfri sind kan ikke lide. Når det er tilregneligt, helbreder det kroppen, fordi det er blevet helbredt. Det tilregnelige sind kan ikke forestille sig sygdom, fordi det ikke kan forestille sig at angribe nogen som helst eller noget som helst.

 

5.65 Vi sagde tidligere, at sygdom er en form for magi. Det kunne være bedre at sige, at det er en form for magisk løsning. Egoet tror, ​​at ved at straffe det selv vil det formindske Guds straf. Dog, selv i dette er det hovmodigt. Det tilskriver Gud en straffende hensigt og overtager derefter denne hensigt som dets egen beføjelse. Det prøver på at tilrane sig alle Guds funktioner, som det opfatter dem, fordi det anerkender, at kun fuldstændig troskab kan blive regnet med.

 

5.66 Egoet kan ikke modsætte sig Guds love mere end, du kan, men det kan fortolke dem i overensstemmelse med, hvad det ønsker, fuldstændigt ligesom du kan. Det er derfor, spørgsmålet: "Hvad ønsker du virkeligt?" må blive besvaret. Du besvarer det virkeligt hvert minut og hvert sekund, og hvert beslutningsøjeblik er en dom, der er alt andet end virkningsløs. Dens virkninger følger automatisk, indtil beslutningen bliver ændret. Dette bliver gentaget her, fordi du ikke har lært det. Men igen, din beslutning kan blive ophævet såvel som gjort. Husk dog, at alternativerne er uforanderlige.

 

5.67 Helligånden, ligesom egoet, er en beslutning. Sammen udgør de alle de alternativer, som sindet kan acceptere og adlyde. Egoet og Helligånden er de eneste valg, der er åbne for dig. Gud skabtemanifesterede den ene, og så kan du ikke udrydde den. Du lavede den anden, og så kan du. Kun det, Gud skabermanifesterer, er uafvendeligt og uforanderligt. Det, du har lavet, kan altid blive ændret, for når du ikke tænker som Gud, tænker du virkeligt overhovedet ikke. Vrangforestillinger er ikke rigtige tanker, selvom du kan tro på dem. Men du tager fejl. Tankens funktion kommer fra Gud og er i Gud. Som del af HansHendes tanke kan du ikke tænke adskilt fra HamHende.

 

5.68 Irrationel tanke er en tanke-forstyrrelse. Gud Selv beordrer din tanke, fordi din tanke blev skabt af HamHende. Skyldfølelser er altid et tegn på, at du ikke ved dette. De viser også, at du tror, ​​du kan tænke adskilt fra Gud og ønsker det. Hver tankeforstyrrelse bliver ledsaget af skyld ved dens fremkomst og bliver opretholdt af skyld i dens fortsættelse. Skyld er uundgåelig for dem, der tror, at de beordrer deres egen tanke og derfor må adlyde dens ordrer. Dette får dem til at føle sig ansvarlige for deres sindsfejl uden at anerkende, at de ved at acceptere dette ansvar virkelig reagerer uansvarligt. Hvis mirakelarbejderens eneste ansvar er at acceptere Soningen for sig selv, og jeg forsikrer jer om, at det er det, kan ansvaret for det, der er Sonet for, ikke være jeres.

 

5.69 Dilemmaet kan ikke blive løst, undtagen ved at acceptere løsningen med ​​at ophæve. Du ville være ansvarlig for virkningerne af al din forkerte tænkning, hvis den ikke kunne blive ophævet. Formålet med Soningen er at redde fortiden, kun i renset form. Hvis du accepterer midlet mod en tankeforstyrrelse, og det et middel, hvis effektivitet er hinsides tvivl, hvordan kan dens symptomer forblive der? Du har grund til at stille spørgsmålstegn ved gyldigheden af ​​symptomkur, men ingen tror, ​​at symptomerne kan forblive der, hvis den underliggende årsag bliver fjernet.

VIII. Tid og Evighed

 

5.70 Den fortsatte vilje til at forblive adskilt er den eneste mulige grund til fortsatte skyldfølelser. Vi har sagt dette før, men vi understregede ikke de destruktive resultater af denne beslutning på det tidspunkt. En hvilken som helst beslutning af sindet vil påvirke både adfærd og oplevelse. Det, du vil, forventer du. Dette er ikke en vrangforestilling. Dit sind skabermanifesterer virkeligt din fremtid, og det kan vende det tilbage til fuld skabelsemanifestation et hvilket som helst øjeblik, hvis det først accepterer Soningen. Det vil også vende tilbage til fuld skabelsemanifestation i det øjeblik, det har gjort det. Efter at have opgivet dets tankeforstyrrelse, bliver den korrekte rækkefølge af tanke ganske tydelig.

 

5.71 Gud i Sin viden venter ikke, men HansHendes Rige mangler noget, mens du venter. Alle Guds SønnerDøtre venter på din tilbagevenden, fuldstændigt ligesom du venter på deres. Forsinkelse betyder ikke noget i evigheden, men det er tragisk i tid. Du har valgt at være i tid hellere end i evighed og har derfor ændret din tro på din tilstand. Imidlertid er dit valg både frit og foranderligt. Du hører ikke til i tid. Din plads er kun i evigheden, hvor Gud Selv anbragte dig for evigt.

 

5.72 Skyldfølelser er tidens bevarere. De fremkalder frygt for fremtidig gengældelse eller forladthed og sikrer således, at fremtiden vil forblive som fortiden. Dette er egoets kontinuitet og giver det en falsk følelse af sikkerhed gennem den tro, at du ikke kan undslippe fra det. Men du kan og . Gud tilbyder dig evighedens kontinuitet i bytte. Når du vælger at foretage dette bytte, bytter du samtidig skyld for glæde, ondskabsfuldhed for kærlighed og smerte for fred. Min rolle er kun at fjerne din viljes lænke og gøre den fri. Dit ego kan ikke acceptere denne frihed og vil modsætte sig din frie beslutning i ethvert muligt øjeblik og på enhver mulig måde. Og som dets producent ved du, hvad det kan gøre, fordi du gav det kraften til at gøre det.

 

5.73 Sindet kender virkeligt sin kraft, fordi sindet virkeligt kender Gud. Husk Riget altid, og husk, at du, der er en del af Riget, ikke kan gå tabt. Det sind, der var i mig, er i dig, for Gud skabermanifesterer med perfekt retfærdighed. Lad Helligånden minde dig om HansHendes retfærdighed altid og lad mig lære dig at dele den med dine brødre/søstre . Hvordan kan chancen for at kræve det for dig selv ellers blive givet dig? Det, du ikke forstår, er, at de to stemmer taler for forskellige fortolkninger af den samme ting samtidig, eller næsten samtidig, for egoet taler altid først. Alternative fortolkninger var unødvendige, indtil den første blev lavet, og det at tale var i sig selv unødvendigt, før egoet blev lavet.

 

5.74 Egoet taler i dom, og Helligånden vender dets beslutninger om, meget ligesom Højesteretten har magten til at vende de lavere domstoles afgørelser om angående denne verdens love. Egoets beslutninger er altid forkerte, fordi de er baseret på en fuldstændig fejlslutning, som de blev lavet til at opretholde. Intet, egoet opfatter, bliver fortolket korrekt. Ikke blot citerer det Skriften for dets formål, men det fortolker endog Skriften som et vidne for det selv. Bibelen er en skræmmende ting for egoet på grund af dets fordomsfulde dom. Da det opfatter den som skræmmende, fortolker det den frygtsomt. Efter at have gjort dig bange, appellerer du ikke til Højesteret, fordi du tror, at dens dom ville være imod dig.

 

5.75 Vi behøver kun at citere nogle få eksempler for at se, hvordan egoets fortolkninger har vildledt dig. Et yndlings ego citat er "Som du sår, således skal du høste." Et andet er "Hævnen er vores, siger HerrenFruen." Endnu et er "Jeg vil hjemsøge fædrenesmødrenes synder op til tredje og fjerde generation,” og også ”Det onde skal omkomme.” Der er mange andre, men hvis du vil lade Helligånden genfortolke disse i Hendes eget lys, vil de være tilstrækkelige.

 

5.76 ”Som du sår, således skal du høste” betyder blot, at det, du tror er værd at dyrke, vil du dyrke i dig selv. Din vurdering af hvad, der er værdigt, gør det værdigt for dig. ”Hævnen er vores, siger HerrenFruen” forklares let, hvis du husker, at idéer kun øges ved at blive delt. Dette citat understreger derfor det faktum, at hævn ikke kan deles. Giv den derfor til Helligånden, som vil ophæve den i dig, fordi den ikke hører hjemme i dit sind, som er en del af Gud.

 

5.77 ”Jeg vil hjemsøge fædrenes synder op til tredje og fjerde generation,” som fortolket af egoet, er særligt ondskabsfuld. Den bruges faktisk som et forsøg på at garantere dets overlevelse hinsides det selv. Faktisk betyder citatet bare, at Helligånden i senere generationer bibeholder kraften til at fortolke det korrekt, som tidligere generationer har tænkt og således frigøre deres tanker fra evnen til at frembringe frygt noget som helst sted i SønDatterskabet. ”Det onde skal forsvinde” er kun en kendsgerning, hvis ordet ”forsvinde” forstås korrekt. Enhver kærlighedsløs tanke blive ophævet. Selv ordet "blive ophævet" er frygteligt for egoet, der fortolker "jeg er ophævet" som "jeg er ødelagt."

 

5.78 Egoet vil ikke blive ødelagt, fordi det er del af din tanke, men fordi det ikke er skabendemanifesterende og derfor ikke delende, vil det blive fuldstændigt genfortolket for at frigøre dig fra frygt. Den del af din tanke, som du har givet til egoet, vil blot vende tilbage til Riget, hvor dit hele sind hører hjemme. Egoet er en form for anholdelse, men anholdelse er blot forsinkelse. Det involverer ikke begrebet straf, selvom egoet byder denne fortolkning velkommen. Du kan forsinke færdiggørelsen af ​​Riget, men du kan ikke indføre begrebet angreb i det.

 

5.79 Da jeg sagde: ”Jeg er kommet som et lys ind i verden”, kom jeg helt sikkert for at dele lyset med dig. Husk den symbolske henvisning, vi lavede før til egoets mørke glas, og husk også, at vi sagde: "Se ikke der." Det er stadig sandt, at "hvor du ser for at finde dig selv er op til dig." Højesteret vil ikke fordømme dig. Den vil blot afvise sagen mod dig. Der kan ikke være nogen sag mod et Guds Barn og ethvert vidne til skyld i Guds skabningermanifestationer bærer falske vidnesbyrd til Gud Selv.

 

5.80 Appeller gladeligt alt det, du tror, til Guds egen Højesteret, fordi den taler for HamHende og taler derfor sandt. Den vil afvise sagen mod dig, uanset hvor omhyggeligt du har opbygget den. Sagen er måske idiotsikker, men den er ikke Gud-sikker. Stemmen for Gud vil ikke høre den overhovedet, fordi Hun kun kan vidne sandt. Hendes dom vil altid være "Dit er Riget", fordi Hun blevet givet dig for at minde dig om det, du er.

 

5.81 Jeres tålmodighed med hinanden er jeres tålmodighed med jer selv. Er et Guds Barn ikke tålmodighed værd? Jeg har vist dig uendelig tålmodighed, fordi min vilje er vores FadersModers, fra Hvem jeg lærte om uendelig tålmodighed. HansHendes Stemme var i mig, som den er i dig, talende for tålmodighed overfor SønDatterskabet i dens SkabersManifestors navn. Det, du har brug for at lære nu, er, at kun uendelig tålmodighed kan fremkalde øjeblikkelige virkninger. Dette er måden, hvorpå tiden byttes for evigheden. Uendelig tålmodighed kalder på uendelig kærlighed, og ved at producere resultater nu gør den tid unødvendig.

5.82 At sige, at tiden er midlertidig, er blot overflødigt. Vi har gentagne gange sagt, at tid er en indlæringsenhed, der vil blive afskaffet, når den ikke længere er nyttig. Helligånden, Der taler for Gud i tid, ved også, at tid er meningsløs. Hun minder dig om dette i hvert forbipasserende øjeblik af tid, fordi det er Hendes specielle funktion at returnere dig til evigheden og blive der for at velsigne dine skabelsermanifestationer der. Hun er den eneste velsignelse, du virkelig kan give, fordi Hun er så sandt velsignet, og fordi Hun er blevet givet dig så frit af Gud, må du give Hende, som du modtog Hende.

IX. Den evige fiksering


5.83 Idéen om "sat" er blandt de bedre psykologiske begreber. Faktisk bruges det ret ofte i Bibelen og også i dette kursus med mange forskellige udtryk. For eksempel: "Gud vil fastholde ham/hende i fuldendt fred, hvis sind er fastholdt (eller sat) på HamHende," en erklæring, der betyder, at Guds fred er sat i Helligånden, fordi Hun er fikseret på Gud. Hun er også fikseret i dig. Du er således fikseret i Guds fred. Begrebet "fiksering" er også meget nyttigt, som Freud forstod perfekt. Uheldigvis mistede han sin forståelse, fordi han var bange, og som du ved alt for godt, er frygt uforenelig med god dømmekraft. Frygt forvrænger tænkning og uordentliggør derfor tanke.


5.84 Freuds tankesystem var ekstremt genialt, fordi Freud var ekstremt genial, og et sind udstyre dets tanker med dets egne egenskaber. Dette er dets iboende styrke, selvom det muligvis misbruger sin magt. Freud mistede meget af den potentielle værdi af sit tankesystem, fordi han ikke inkluderede sig selv i det. Dette er en afstandtagende tilstand, fordi tænkeren afskærer sig selv fra sine tanker. Freuds tanke var så konfliktfyldt, at han ikke kunne have opretholdt sin mentale sundhed, som han så den uden afstandtagen. Det er derfor, at de mange modsigelser, der er ganske tydelige i hans tænkning, blev stadigt mindre synlige for ham. En mand, der ved, hvad fiksering virkelig betyder og alligevel ikke giver efter for den, er forfærdeligt bange.


5.85 Fiksering er trækket fra Gud, som dit sind er fikseret på grund af Helligåndens uigenkaldelige sathed. "Uigenkaldelig" betyder "kan ikke kaldes tilbage eller omdirigeres." Den uigenkaldelige natur af Helligåndens sathed er grundlaget for Hendes utvetydige stemme. Helligånden skifter aldrig mening. Tankens klarhed kan ikke forekomme under vaklende betingelser. Medmindre et sind er fikseret på dets formål, er det ikke klart. Klarhed betyder bogstaveligt talt lysets tilstand, og oplysning er forståelse. Oplysning står under opfattelse, fordi du har benægtet den som det virkelige tankegrundlag. Dette er grundlaget for alle vrangforestillings-systemer.


5.86 Begrebet fiksering, som Freud så det, har en række indlærings-fordele. For det første anerkender det, at mennesket kan blive fikseret på et punkt i udvikling, der ikke stemmer overens med et punkt i tid. Dette kunne klart have været et middel til virkelig frigørelse fra tidstroen, hvis Freud havde forfulgt det med et åbent sind. Freud led imidlertid hele sit liv af at nægte at tillade evigheden at dæmre for hans sind og virkeligt oplyse det. Som et resultat overså han nu fuldstændigt og så blot kontinuiteten i fortid og fremtid.


5.87 For det andet, selvom Freud fejlfortolkede det, Helligånden fortalte ham, eller bedre, mindede ham om, var han for ærlig til at benægte mere, end det var nødvendigt for at holde hans frygt indenfor tålelige grænser, som han opfattede situationen. Derfor understregede han, at det punkt i udviklingen, hvor sindet er fikseret, er mere virkeligt for det selv end den ydre virkelighed, som det er uenig i. Dette kunne igen have været en magtfuld frisættelses-mekanisme, hvis Freud ikke havde besluttet at involvere det i et stærkt forsvars-system, fordi han opfattede det som et angreb.


5.88 For det tredje, selvom Freud fortolkede fiksering som involverende uigenkaldelige "farepunkter", som sindet altid kunne regressere til, kan begrebet også blive fortolket som et uigenkaldeligt kald til tilregnelighed, som sindet ikke kan miste. Freud selv kunne ikke acceptere denne fortolkning, men igennem hele hans tankesystem forblev "truslen" om fiksering der og kunne aldrig blive elimineret af noget som helst levende menneske. Hovedsageligt var dette grundlaget for Freuds pessimisme, personligt så vel som teoretisk. Han prøvede ethvert middel, hans meget opfindsomme sind kunne udtænke, for at fastlægge en form for terapi, der kunne gøre sindet i stand til at undslippe fra fiksering for evigt, selvom han vidste, dette var umuligt.


5.89 Denne viden plagede Freuds tro på hans eget tankesystem ved enhver vending, fordi han både var en ærlig mand og en healer. Han var derfor kun delvis sindssyg og var ude af stand til at opgive håbet om frisættelse, selvom han ikke kunne klare det. Årsagen til denne mængde af detaljer er, at du er i samme position. Du blev for evigt fikseret på Gud i din skabelsemanifestation, og denne fikserings træk er så stærk, at du aldrig vil overvinde den. Årsagen er fuldstændigt tydelig. Fikseringen er på et niveau så højt, at den ikke kan blive overvundet. Du bliver altid trukket tilbage til din SkaberManifestor, fordi du tilhører HamHende.


5.90 Tror du virkelig, at du kan lave en stemme, der kan drukne HansHendes? Tror du virkelig, at du kan udtænke et tankesystem, der kan adskille dig fra HansHendes? Tror du virkelig, at du kan planlægge din tryghed og glæde bedre, end HanHun kan? Du behøver hverken være forsigtig eller uforsigtig; du behøver kun at kaste dine bekymringer på HamHende, fordi HanHun drager omsorg for dig. Du er i HansHendes omsorg, fordi HanHun elsker dig. HansHendes Stemme minder dig altid om, at alt håb er dit på grund af HansHendes omsorg. Du kan ikke vælge at undslippe HansHendes omsorg, fordi det ikke er HansHendes Vilje, men du kan vælge at acceptere HansHendes omsorg og bruge den uendelige kraft fra HansHendes omsorg for alle dem, HanHun skabtemanifesterede med den.

 

5.91 Der har været mange healere, der ikke helbredte sig selv. De har ikke flyttet bjerge med deres tro, fordi deres tro ikke var hel. Nogle af dem har til tider helbredt de syge, men de har ikke rejst de døde. Med mindre healeren helbreder sig selv, tror han/hun ikke på, at der ikke er nogen rækkefølge efter sværhedsgrad ved mirakler. Han/hun har ikke lært, at ethvert sind, Gud skabtemanifesterede, er ligeligt værdigt til at blive helbredt, fordi Gud skabtemanifesterede det helt. Du bliver blot bedt om at returnere sindet til Gud, som HanHun skabtemanifesterede det. HanHun beder dig kun om det, HanHun gav vel vidende, at denne given vil helbrede dig. Tilregnelighed er helhed, og dine brødre/søstres/søstres tilregnelighed er din.

 

5.92 Hvorfor skulle du lytte til de endeløse utilregnelige krav, som du tror, der bliver stillet til dig, når du ved, at Stemmen fra Gud Selv er i dig? Gud betroede dig Sin Ånd og beder dig om at betro HamHende din. HanHun vil at holde den i fuldendt fred, fordi du er af ét sind og én ånd med HamHende. At udelukke dig selv fra Soningen er egoets sidste fortvivlede forsvar for dets egen eksistens. Det afspejler både egoets behov for at adskille og din villighed til at holde med dets adskilthed. Denne villighed betyder, at du ikke ønsker at blive helbredt.

 

5.93 Men tiden er nu. I er ikke blevet bedt om at udarbejde planen for frelse selv, for, som jeg fortalte jer før, midlet er ikke lavet af jer. Gud Selv gav jer den perfekte korrektion for alt det, I har lavet, der ikke er i overensstemmelse med HansHendes hellige Vilje. Jeg har gjort HansHendes plan fuldstændigt tydelig for jer og har også fortalt jer om jeres del i HansHendes plan, og hvor presserende det er, at I opfylder den. Der er tid til forsinkelse, men der behøver ikke være det. Gud græder ved "ofringen" af HansHendes Børn, der tror, ​​de er tabt for HamHende.

 

5.94 Jeg har allerede fortalt dig, at når som helst du ikke er fuldstændigt glædesfyldt, skyldes det, at du har reageret med en mangel på kærlighed overfor en eller anden individuel Ånd, som Gud skabtemanifesterede. Ved at opfatte dette som "synd", bliver du forsvarsberedt, fordi du forventer angreb. Beslutningen om at reagere på denne måde er imidlertid din og kan derfor blive ophævet. Den kan ikke blive ophævet af anger i den sædvanlige forstand, fordi dette indebærer skyld. Hvis du tillader dig selv at føle dig skyldig, vil du forstærke fejlen snarere end at tillade den bliver ophævet for dig.

 

5.95 Beslutninger kan ikke være vanskelige. Dette er indlysende, hvis du indser, at du allerede må have truffet en beslutning om ikke at være fuldstændigt glædesfyldt, hvis det er sådan, du føler. Derfor er det første skridt til at ophæve at anerkende, at du aktivt besluttede forkert, men kan lige så aktivt beslutte noget andet. Vær meget faste overfor jer selv i dette, og hold jer selv fuldt ud opmærksomme på den kendsgerning, at ophæve processen, der ikke kommer fra jer, ikke desto mindre er indeni jer, fordi Gud placerede den der. Jeres del er blot at returnere jeres tænkning til det punkt, hvor fejlen blev begået og overgive den til Soningen i fred. Sig det følgende til jer selv så oprigtigt, som I kan, idet I husker, at Helligånden vil besvare jeres mindste invitation fuldt ud:

 

5.96 Jeg må have besluttet forkert, fordi jeg ikke har fred.

Jeg tog beslutningen selv, men jeg kan også beslutte noget andet.

Jeg vil beslutte noget andet, fordi jeg ønsker at have fred.

Jeg føler mig ikke skyldig, fordi Helligånden vil ophæve alle konsekvenserne af  min forkerte beslutning, hvis jeg vil lade Hende.

Jeg vil at lade Hende ved at tillade Hende at beslutte for Gud for Mig.

 

Kapitel Seks:

Angreb og frygt

I. Introduktion

 

6.1 Forholdet mellem vrede og angreb er indlysende, men den uundgåelige forbindelse mellem vrede og frygt er ikke altid så klar. Vrede indebærer altid projicering af adskillelse, som i sidste ende må accepteres som helt ens eget ansvar. Vrede kan ikke forekomme, medmindre du tror, at du er blevet angrebet, at dit angreb var berettiget, og at du på ingen måde er ansvarlig. I betragtning af disse tre fuldstændigt irrationelle forudsætninger følger den lige så irrationelle konklusion, at en broder/søster er værdig til angreb i stedet for kærlighed. Hvad kan forventes fra vanvittige forudsætninger andet end en vanvittig konklusion?

 

6.2 Måden at ophæve en sindssyg konklusion på er at overveje tilregneligheden i de forudsætninger, den hviler på. Du kan ikke blive angrebet; angreb har ingen retfærdiggørelse; og du er ansvarlig for det, du tror. Du er blevet bedt om at tage mig som din model for indlæring, da et ekstremt eksempel er en særlig nyttig indlæringsenhed. Alle underviser og underviser hele tiden. Dette er et ansvar, som han/hun nødvendigvis påtager sig i det øjeblik, han/hun overhovedet accepterer nogen som helst forudsætning, og ingen kan organisere sit liv uden noget som helst tankesystem. Når han/hun først har udviklet et tankesystem af en hvilken som helst art, lever han/hun efter det og underviser i det.

 

6.3 I er blevet udvalgt til at undervise i Soningen, netop fordi I har været ekstreme eksempler på loyalitet overfor jeres tankesystemer og derfor har udviklet kapaciteten til loyalitet. Den er bestemt blevet fejlplaceret, men den er en form for tro, som I selv har været villige til at omdirigere. Du kan ikke tvivle på styrken i din hengivenhed, når du overvejer, hvor trofast du har overholdt den. Det var helt tydeligt, at du allerede havde udviklet evnen til at følge en bedre model, hvis du kunne acceptere den.

 

II. Korsfæstelsens budskab

 

6.4 For undervisningsformål lad os overveje korsfæstelsen igen. Vi har ikke dvælet ved den før på grund af dens frygtsomme bibetydninger. Den eneste vægt, vi lagde på den, var, at den ikke var en form for straf. Intet kan imidlertid virkeligt blive forklaret udelukkende med negative udtryk. Der er en positiv fortolkning af korsfæstelsen, der er fuldstændig blottet for frygt og derfor  fuldstændigt godartet i det, den underviser i, hvis den bliver forstået korrekt. Korsfæstelsen er intet andet end et ekstremt eksempel. Dens værdi, ligesom værdien af ​​en hvilken som helst undervisningsenhed, ligger udelukkende i den type indlæring, den letter. Den kan blive og er blevet misforstået. Dette er kun, fordi de frygtsomme er tilbøjelige til at opfatte frygtsomt.

 

6.5 Jeg har allerede fortalt dig, at du altid kan påkalde mig til at dele min beslutning og dermed gøre den stærkere. Jeg fortalte dig også, at korsfæstelsen var den sidste tåbelige rejse, som SønDatterskabet behøver at foretage sig, og at den burde betyde frigørelse fra frygt for hvem som helst, der forstår den. Selvom vi kun understregede genopstandelsen før, blev formålet med korsfæstelsen, og hvordan den faktisk førte til opstandelsen, ikke forklaret på det tidspunkt. Ikke desto mindre har den et bestemt bidrag at yde til jeres egne liv, og hvis I vil overveje den uden frygt, vil den hjælpe jer til at forstå jeres egen rolle som lærere/lærerinder.

 

6.6 I har reageret i årevis, som om I var blevet korsfæstet. Dette er en markant tendens hos de adskilte, der altid afviser at overveje det, de har gjort mod sig selv. Projektion betyder vrede, vrede fostrer overfald, og overfald fremmer frygt. Den virkelige betydning af korsfæstelsen ligger i den tilsyneladende intensitet af angrebet fra nogle af Guds SønnerDøtre på en anden. Dette er selvfølgelig umuligt og må blive forstået fuldt ud som en umulighed. Faktisk, medmindre, den bliver fuldt ud forstået som kun det, kan jeg ikke tjene som en virkelig model for indlæring.

 

6.7 Overfald kan i sidste ende kun foretages på kroppen. Der er næppe tvivl om, at en krop kan angribe en anden og endda kan ødelægge den. Dog, hvis ødelæggelse i sig selv er umulig, så kan alt det, der er forgængeligt, ikke være virkeligt. Derfor retfærdiggør dens ødelæggelse ikke vrede. I det omfang, du tror, ​​at den gør det, må du acceptere falske forudsætninger og undervise andre i dem. Det budskab, korsfæstelsen havde til formål at lære fra sig, var, at det ikke er nødvendigt at opfatte nogen som helst form for overgreb som forfølgelse, fordi du ikke kan blive forfulgt. Hvis du reagerer med vrede, må du sidestille dig selv med det forgængelige og ser derfor sindssygt på dig selv.

 

6.8 Jeg har gjort det fuldstændigt klart, at jeg er som dig, og du er som mig, men vores grundlæggende lighed kan kun blive demonstreret gennem fælles beslutning. I er frie til at opfatte jer selv som forfulgte, hvis I vælger det. Imidlertid kan I måske huske på, når I virkeligt vælger at reagere på den måde, at jeg blev forfulgt efter verdens bedømmelse og ikke delte denne vurdering af mig selv. Og fordi jeg ikke delte den, styrkede jeg den ikke. Derfor tilbød jeg en anden fortolkning af angreb og en, som jeg virkeligt ønsker at dele med jer. Hvis I vil tro på den, vil I hjælpe mig med at undervise i den.

 

6.9 Vi har sagt tidligere: "Som du underviser, således skal du lære." Hvis du reagerer, som om du er forfulgt, underviser du i forfølgelse. Dette er ikke en lektion, som Guds SønnerDøtre burde ønske at undervise i, hvis de skal virkeliggøre deres egen frelse. Undervis i stedet i din egen perfekte immunitet, som er sandheden i dig, og vid, at den ikke kan blive angrebet. Beskyt den ikke selv, ellers har du troet, at den er angribelig. Du bliver ikke bedt om at blive korsfæstet, der var en del af mit eget undervisningsbidrag. Du bliver blot bedt om at følge mit eksempel ansigt til ansigt med langt mindre ekstreme fristelser til at misopfatte og til ikke falskt at acceptere dem som retfærdiggørelser af vrede.

 

6.10 Der kan ikke være nogen retfærdiggørelse for det uberettigede. Tro ikke, at der er, og undervis ikke i, at der er. Husk altid, at det, du tror, vil du lære fra dig. Tro med mig, og vi vil blive ligeværdige som lærere. Din genopstandelse er din genopvågning. Jeg er modellen for genfødsel, men genfødsel i sig selv er blot det, der gryer i jeres sind om det, der allerede er i dem. Gud Selv anbragte det der, og så er det sandt for evigt. Jeg troede på det og gjorde det derfor sandt for mig for evigt. Hjælp mig med at lære vores brødre/søstre  det i Guds Riges navn, men tro først, at det er sandt for dig, ellers vil du undervise galt.

 

6.11 Mine brødre/søstre  sov under den såkaldte "kval" i haven, men jeg kunne ikke være vred på dem, fordi jeg havde lært, at jeg ikke kunne blive forladt. Peter svor, at han aldrig ville fornægte mig, men han gjorde det tre gange. Han tilbød dog at forsvare mig med sværdet, Hvilket jeg naturligvis afslog, da jeg overhovedet ikke havde brug for kropslig beskyttelse. Jeg er ked af det, når mine brødre/søstre  ikke deler min beslutning om kun at høre én stemme, fordi det svækker dem som lærere/lærerinder og som elever. Dog ved jeg, at de ikke virkeligt kan forråde sig selv eller mig, og at det stadig er på dem, jeg må bygge min kirke.

 

6.12 Der er intet valg i dette, fordi kun I kan være grundlaget for Guds kirke. En kirke er, hvor der er et alter, og tilstedeværelsen af ​​alteret er det, der gør det til en kirke. En hvilken som helst kirke, der ikke inspirerer kærlighed, har et skjult alter, der ikke tjener det formål, Gud havde til hensigt. Jeg må grundlægge HansHendes kirke på jer, fordi I, der accepterer mig som en model, er bogstaveligt talt mine disciple. Disciple er tilhængere, men hvis modellen, de følger, har valgt at frelse dem fra smerter i alle henseender, er de sandsynligvis ukloge i ikke at følge ham/hende.

 

6.13 Jeg valgte både for jeres skyld og min at demonstrere, at det mest uhyrlige angreb, som egoet bedømte det, ikke gjorde noget. Som verden dømmer disse ting, men ikke som Gud kender dem, blev jeg forrådt, forladt, slået, revet og til sidst dræbt. Det var fuldstændigt tydeligt, at dette kun var på grund af andres projektion, fordi jeg ikke havde skadet nogen og havde helbredt mange. Vi er stadigt ligeværdige som elever, selvom vi ikke behøver at have ligeværdige erfaringer. Helligånden er glad, når du kan lære nok af mine til at blive genopvækket af dem. Det var deres eneste formål, og det er den eneste måde, hvorpå jeg kan opfattes som Vejen, Sandheden og Lyset.

 

6.14 Når I kun hører én stemme, bliver I aldrig opfordret til offer. Tværtimod, ved at gøre jer selv i stand til at høre den Hellige Ånd i andre, kan I lære fra deres erfaringer og opnå gevinst fra dem uden at opleve dem selv. Det er, fordi Helligånden er én, og alle og enhver, der lytter, bliver uundgåeligt ledt til at demonstrere Hendes måde overfor alle. Du bliver ikke forfulgt og ej heller blev jeg. Du bliver ikke bedt om at gentage mine oplevelser, fordi Helligånden, Som vi deler, gør dette unødvendigt. For at bruge mine oplevelser konstruktivt, skal du imidlertid stadigt følge mit eksempel på, hvordan de skal opfattes.

 

6.15 Mine brødre/søstre  og dine er konstant engagerede i at retfærdiggøre det uberettigede. Min eneste lektion, som jeg må undervise i, som jeg lærte den, er, at ingen opfattelse, der er ude af overensstemmelse med Helligåndens dom, kan blive retfærdiggjort. Jeg påtog mig at vise, at dette var sandt i et meget ekstremt tilfælde, blot fordi det ville tjene som et godt undervisningsmiddel for dem, hvis fristelser til at give efter for vrede og overfald ikke ville være så ekstreme. Jeg vil med Gud, at ingen af ​​HansHendes SønnerDøtre skulle lide.

 

6.16 Husk, at Helligånden er kommunikationsforbindelsen mellem Gud FaderenModeren og HansHendes adskilte SønnerDøtre. Hvis du vil lytte til Hendes Stemme, vil du vide, at du hverken kan såre eller blive såret, og at mange har behov for din velsignelse til at hjælpe dem med at høre dette selv. Når du kun opfatter dette behov i dem og ikke reagerer på nogen som helst andre, vil du have lært af mig og være lige så ivrig efter at dele din lærdom, som jeg er. Korsfæstelsen kan ikke blive delt, fordi den er symbolet på projektion, men genopstandelsen er symbolet på deling, fordi genopvågningen af ​​enhver SønDatter af Gud er nødvendig for at gøre SønDatterskabet i stand til at kende dets helhed. Kun dette er viden.

 

6.17 Korsfæstelsens budskab er fuldstændigt tydelig:

 

    6.18 Undervis kun i kærlighed, for det er det, du er.

 

6.19 Hvis du fortolker korsfæstelsen på nogen som helst anden måde, bruger du den som et våben til overfald i stedet for som en påkaldelse af fred, som den var beregnet til. Apostlene misforstod det ofte og altid af samme grund, der får hvem som helst til at misforstå noget som helst. Deres egen ufuldkomne kærlighed gjorde dem sårbare overfor projektion, og ud af deres egen frygt talte de om ”Guds vrede” som HansHendes gengældelsesvåben. De kunne heller ikke tale om korsfæstelsen fuldstændigt uden vrede, fordi deres egen fornemmelse af skyld havde gjort dem vrede.

 

6.20 Der er to grelle eksempler på omvendt tænkning i Det Nye Testamente, hvis hele evangelium kun er budskabet om kærlighed. Disse er ikke som de adskillige smuttere ind i utålmodighed, som jeg lavede. Jeg havde lært Soningsbønnen, som jeg også kom for at undervise i, for godt til at engagere mig i omvendt tænkning selv. Hvis apostlene ikke havde følt sig skyldige, kunne de aldrig have citeret mig som at sige: "Jeg kommer ikke for at bringe fred, men et sværd." Dette er helt klart det modsatte af alt det, jeg underviste i.

 

6.21 Ej heller kunne de have beskrevet mine reaktioner på Judas, som de gjorde, hvis de virkelig havde forstået mig. De ville have indset, at jeg ikke kunne have sagt: "Forråder du Menneskesønnen med et kys?" medmindre jeg troede på forræderi. Hele korsfæstelsens budskab var ganske enkelt, at jeg ikke gjorde. Den "straf", som jeg siges at have fremkaldt på Judas, var en lignende omvending. Judas var min broder og en Søn af Gud, lige så meget en del af SønDatterskabet som mig selv. Var det sandsynligt, at jeg ville fordømme ham, nbebrejdelse  helstder, og Guds Sm helstår jeg var rede til at demonstrere, at fordømmelse er umulig?

 

6.22 Jeg er apostlene meget taknemmelig for deres undervisning og fuldt ud opmærksom på omfanget af deres hengivenhed overfor mig. Efterhånden, som du læser deres undervisninger, husk ikke desto mindre, at jeg selv fortalte dem, at der var meget, de ville forstå senere, fordi de ikke var helt rede til at følge mig på det tidspunkt. Jeg understreger kun dette, fordi jeg ikke ønsker, at du tillader nogen som helst frygt at komme ind i det tankesystem frem mod hvilket, jeg vejleder dig. Jeg kalder ikke på martyrer, men på lærere/lærerinder. Ingen bliver "straffet" for synder, og Guds SønnerDøtre er ikke syndere.

 

6.23 Et hvilket som helst begreb om "straf" involverer projicering af bebrejdelse og forstærker idéen om, at bebrejdelse er retfærdiggjort. Den opførsel, det resulterer i, er en lektion i bebrejdelse, ligesom al opførsel underviser i de overbevisninger, der motiverer den. Korsfæstelsen var et kompleks af opførsler, der opstod ud af klart modsatrettede tankesystemer. Som sådan var den det perfekte symbol på konflikt mellem egoet og Guds SønDatter. Konflikten er lige så virkelig nu, og også dens lektioner har samme virkelighed, når de bliver lært. Jeg har ikke brug for taknemmelighed mere end, jeg havde brug for beskyttelse, men du har brug for at udvikle din svækkede evne til at være taknemmelig, ellers kan du ikke værdsætte Gud. HanHun har ikke brug for din værdsættelse, men du har.

 

6.24 Du kan ikke elske det, du ikke værdsætter, og frygt gør værdsættelse umulig. Når som helst du er bange for det, du er, værdsætter du det ikke og vil derfor afvise det. Som et resultat underviser du i afvisning. Kraften fra Guds SønnerDøtre fungerer hele tiden, fordi de blev skabt som skaberemanifestorer. Deres indflydelse på hinanden er uden grænser og bruges til deres fælles frelse. Hver enkelt må lære at undervise i, at alle former for afvisning er fuldstændigt meningsløse. Adskillelsen er forestillingen om afvisning. Så længe du underviser i dette, tror du stadig på det. Dette er ikke som Gud tænker, ​​og du må tænke, som HanHun tænker, ​​hvis du skal komme til at kende HamHende igen.

 

III. Anvendelserne af projicering

 

6.25 En hvilken som helst spaltning i vilje involvere en afvisning af en del af den, og dette er troen på adskillelse. Guds helhed, som er HansHendes fred, kan ikke værdsættes undtagent af et helt sind, der anerkender helheden i Guds skabelsemanifestation og ved denne anerkendelse kender dens SkaberManifestor. Udelukkelse og adskillelse er synonyme, ligesom adskillelse og afstandtagen. Vi har sagt før, at adskillelsen var og er afstandtagen, og også, at når det først var sket, blev projektion dets hovedforsvar eller den indretning, der holder den i gang. Årsagen er imidlertid måske ikke så klar, som du tror.

 

6.26 I egoets brug af projektion, som vi tydeligvis henviser til, forkaster du det, du projicerer, og derfor tror du ikke, det er dit. Du udelukker dig selv med selve erklæringen, du fremsætter om, at du er forskellig fra den, du projicerer på. Eftersom du også har dømt imod det, du projicerer, fortsætter du med at angribe det, fordi du allerede har angrebet det ved at projicere det. Ved at gøre dette ubevidst prøver du på at holde den kendsgerning udenfor bevidsthed, at du må have angrebet dig selv først og forestiller dig således, at du har gjort dig selv tryg.

 

6.27 Projektion vil altid såre dig. Den forstærker din tro på dit eget spaltede sind, og dens eneste formål er at holde adskillelsen i gang. Det er udelukkende egoets indretning til at få dig til at føle dig anderledes end dine brødre/søstre  og adskilt fra dem. Egoet retfærdiggør dette på det fuldstændige falske grundlag, at det får dig til at synes "bedre", end de er, og skjuler dermed din ligestilling med dem endnu mere. Projektion og angreb er uundgåeligt beslægtede, fordi projektion altid er et middel til at retfærdiggøre angreb. Vrede uden projektion er umulig.

 

6.28 Egoet bruger projektion udelukkende til at fordreje din opfattelse både af dig selv og dine brødre/søstre . Processen begynder med at udelukke noget [du tror] findes i dig, som du ikke ønsker, og fører direkte til at udelukke dig fra dine brødre/søstre . Vi har imidlertid lært, at der er en anden anvendelse af projektion. Enhver af egoets evner har et bedre modstykke, fordi dets evner bliver styret af sindet, der har en bedre Stemme. Helligånden anvender projektion ligesom egoet, men eftersom deres mål er modsatrettede, er resultatet det også.

 

6.29 Helligånden begynder med at opfatte dig som perfekt. Viden om denne perfektion deles, Hun anerkender den i andre og styrker den således i begge. I stedet for vrede vækker dette kærlighed til begge, fordi det fastslår inkludering. Ved at opfatte ligeværdighed, opfatter Helligånden ligeværdige behov. Dette inviterer Soning automatisk, fordi Soning er det ene behov, som i denne verden er universelt. At opfatte dig selv på denne måde er den eneste måde, hvorpå du kan finde lykke i verden. Det er, fordi det er anerkendelsen af, at du ikke er i denne verden, for verden er ulykkelig.

 

6.30 Hvordan kan du ellers finde glæde på et glædesløst sted, undtagen ved at indse, at du ikke er der? Du kan ikke være noget som helst sted, som Gud ikke anbragte dig, og Gud skabtemanifesterede dig som en del af HamHende. Det er både hvor du er, og hvad du er. Det er fuldstændigt uforanderligt. Det er fuldstændig inkludering. Du kan ikke ændre det nu eller nogensinde. Det er for evigt sandt. Det er ikke en tro, men en kendsgerning. Hvad som helst, Gud skabtemanifesterede, er lige så sandt, som HanHun er. Dets sandhed ligger kun i dets fuldendte inkludering i HamHende, Som alene er perfekt. At benægte dette på nogen som helst måde er at benægte dig selv og HamHende, eftersom det er umuligt at acceptere den ene uden den anden.

 

6.31 Helligåndens opfattelse af den perfekte ligeværdighed er det nøjagtige sidestykke til Guds vidende om den perfekte ligeværdighed. Egoets opfattelse har intet sidestykke i Gud, men Helligånden forbliver broen mellem opfattelse og viden. Ved at gøre dig i stand til at bruge opfattelse på en måde, der paralleller viden, vil du i sidste ende møde den og vide den. Egoet ville foretrække at tro, at dette møde er umuligt, dog er det din opfattelse, som Helligånden vejleder. Du kan måske huske, at det menneskelige øje opfatter parallelle linjer, som om de mødes i det fjerne, hvilket er det samme som i fremtiden, hvis tid og rum er én dimension. Din opfattelse vil slutte, hvor den begyndte. Alting mødes i Gud, fordi alt blev skabt af HamHende og i HamHende.

 

6.32 Gud skabtemanifesterede Sine SønnerDøtre ved at strække Sin tanke udad og fastholde udvidelsen af Sin tanke i Sit sind. Alle HansHendes tanker er således perfekt forenede indeni dem selv og med hinanden, fordi de hverken blev skabtmanifesteret delvist eller til dels. Helligånden gør jer i stand til at opfatte denne helhed nu. I kan ikke mere bede for jer selv alene, end I kan finde glæde for jer selv alene. Bøn er generklæringen om inkludering, styret af Helligånden under Guds love. Gud skabtemanifesterede dig til at skabemanifestere. Du kan ikke udvide HansHendes Rige, før du kender til dets helhed.

 

6.33 Tanker begynder i tænkerens sind, hvorfra de strækker sig udad. Dette er lige så sandt for Guds tænkning, som det er for jeres. Fordi jeres sind er spaltede, kan I også opfatte så vel som at tænke. Dog kan opfattelse ikke undslippe sindets grundlæggende love. Du opfatter fra dit sind og strækker din opfattelse udad. Selvom opfattelse af en hvilken som helst art er unødvendig, lavede du den, og Helligånden kan derfor bruge den godt. Hun kan inspirere opfattelse og føre den mod Gud ved at gøre den parallel med Guds måde at tænke på og således garantere deres endelige møde. Denne konvergens synes kun at være langt ude i fremtiden, fordi dit sind ikke er i fuldendt tilpasning til idéen og derfor ikke ønsker det nu.

 

6.34 Helligånden bruger tid, men tror ikke på den. Da Hun kommer fra Gud, bruger Hun alt til det gode, men Hun tror ikke på det, der ikke er sandt. Da Helligånden er i jeres sind, må jeres sind også være i stand til kun at tro på det, der er sandt. Helligånden kan kun tale for dette, fordi Hun taler for Gud. Hun fortæller dig om at lade hele dit sind vende tilbage til Gud, fordi det aldrig har forladt HamHende. Hvis det aldrig har forladt HamHende, behøver du kun at opfatte det, som det er, for at være returneret. Den fulde bevidsthed om Soningen er således anerkendelsen af, at adskillelsen aldrig fandt sted. Egoet kan ikke sejre imod dette, fordi det er en udtrykkelig erklæring om, at egoet aldrig opstod.

 

6.35 Egoet kan acceptere idéen om, at tilbagevenden er nødvendig, fordi det så let kan få idéen til at synes så vanskelig. Dog fortæller Helligånden dig, at selv tilbagevenden er unødvendig, fordi det, der aldrig skete, ikke kan indebære noget som helst problem. Det følger imidlertid ikke, at du ikke kan gøre idéen om tilbagevenden både nødvendig og vanskelig. Det er imidlertid helt klart, at de perfekte ikke behøver noget og ikke kan opleve perfektion som en vanskelig præstation, fordi det er det, de er.

 

6.36 Dette er den måde, hvorpå du opfatte Guds skabelsermanifestationer og bringe alle dine opfattelser ind i den ene parallelle linje, som Helligånden ser. Denne linje er den direkte kommunikationslinje med Gud og lader dit sind konvergere med HansHendes. Der er ingen konflikt noget som helst sted i denne opfattelse, fordi det betyder, at al opfattelse bliver vejledt af Helligånden, Hvis sind er fikseret på Gud. Kun Helligånden kan løse konflikter, fordi kun Helligånden er konfliktfri. Hun opfatter kun det, der er sandt i dit sind og strækker sig kun udad til det, der er sandt i andre sind.

 

6.37 Forskellen mellem egoets brug af projektion og projektion, som Helligånden bruger den, er meget enkel. Egoet projicerer for at udelukke og derfor for at vildlede. Helligånden projicerer ved at genkende Sig selv i ethvert sind og opfatter dem således som ét. Intet er i konflikt med denne opfattelse, fordi det, Helligånden opfatter, er det samme. Hvor som helst Hun ser hen, ser Hun sig selv, og fordi Hun er forenet, tilbyder Hun altid hele Gudsriget. Dette er det ene budskab, Gud gav til Hende, og som Hun må tale for, fordi det er det, Hun er. Guds fred ligger i det budskab, og således ligger Guds fred i dig.

 

6.38 Gudsrigets store fred skinner i dit sind for evigt, men det må skinne udad for at gøre dig bevidst om det. Helligånden blev givet dig med perfekt upartiskhed, og kun ved at opfatte Hende upartisk kan du opfatte Hende overhovedet. Egoet er legion, men Helligånden er Én. Intet mørke opholder sig noget som helst sted i Gudsriget, men din del er kun at tillade, at intet mørke opholder sig i dit eget sind. Denne tilpasning til lys er ubegrænset, fordi den er på linje med verdens lys. Hver af os er verdens lys, og ved at forene vores sind i dette lys forkynder vi Gudsriget sammen og som én.

 

IV. Afståelse fra angreb

 

6.39 Vi har brugt mange ord som synonyme, der normalt ikke betragtes som det samme. Vi begyndte med at have og at være og har for nylig brugt andre. At høre og at være er eksempler til hvilke vi også kan tilføje at undervise og at være, at lære og at være og frem for alt at projicere og at være. Dette skyldes, som vi har sagt før, at enhver idé begynder i tænkerens sind og strækker sig udad. Derfor er det, der strækker sig ud fra sindet, stadigt i det, og fra det, det strækker ud, ved det noget om sig selv. Det er dets naturlige talent. Ordet "ved" er korrekt her, selvom egoet ikke ved og ikke beskæftiger sig med væren overhovedet.

 

6.40 Helligånden holder stadigt viden tryg ved hjælp af Hendes upartiske opfattelse. Ved intet at angribe udgør Hun ingen forhindring overhovedet for Guds kommunikation. Således bliver væren aldrig truet. Jeres Gudlignende sind kan aldrig blive besmittet. Egoet var aldrig og vil aldrig blive en del af det, men gennem egoet kan I høre og undervise og lære det, der ikke er sandt. Fra dette, som I har lavet, har I lært jer selv at tro, at I ikke er det, I er. I kan ikke undervise i det, I ikke har lært, og det I underviser i, styrker I i jer selv, fordi I deler det. Hver lektion I underviser i, lærer I.

 

6.41 Det er derfor I kun må undervise i én lektion. Hvis I selv skal være konfliktfri, må I kun lære af Helligånden og kun undervise fra Hende. I er kun kærlighed, men da I benægtede dette, lavede I det, I er til noget, I skal lære. Vi sagde før, at korsfæstelsens budskab var: "Undervis kun i kærlighed, for det er det, I er." Dette er den ene lektion, der er perfekt forenet, fordi det er den eneste lektion, der er én. Kun ved at undervise i det, kan I lære det. "Sådan som du underviser, således vil du lære." Hvis det er sandt, og det er bestemt sandt, må du aldrig glemme, at det, du underviser i, underviser dig. Det, du projicerer, tror du.

 

6.42 Den eneste virkelige tryghed ligger i kun at projicere Helligånden, for, når du ser Hendes blidhed i andre, opfatter dit eget sind sig selv som helt ufarligt. Når det først kan acceptere dette fuldt ud, ser det ikke behovet for at beskytte sig selv. Guds beskyttelse går så op for det og forsikrer det om, at det er fuldstændigt trygt for evigt. De fuldkomment trygge er helt godartede. De velsigner, fordi de ved, at de er velsignede. Uden ængstelse er sindet fuldstændigt venligt, og fordi det projicerer godhed, er det velgørende.

 

6.43 Tryghed er den fuldstændige afståelse fra angreb. Intet kompromis er muligt i dette. Undervis i angreb i nogen som helst form, og du har lært det, og det vil såre dig. Din indlæring er dog ikke udødelig, og du kan aflære den ved ikke at undervise i den. Eftersom du ikke kan ikke undervise, ligger din frelse i at undervise i det stik modsatte af alt det, egoet tror. Dette er sådan, du vil lære sandheden, der vil sætte dig fri dig og fastholde dig sådan efterhånden, som andre lærer det af ​​dig. Den eneste måde at have fred på er at undervise i fred. Ved at lære det gennem projektion bliver det en del af det, du ved, fordi du kan ikke undervise i det, du har taget afstand fra.

 

6.44 Kun således kan du vinde den viden tilbage, som du smed væk. En idé, som du deler, må du have. Den vågner i dig gennem undervisningens overbevisning. Husk, at hvis undervisning er væren og indlæring er væren, så er undervisning indlæring. Alt det, du underviser i, lærer du. Undervis kun i kærlighed, og lær, at kærlighed er din, og at du er kærlighed.

 

V. Det eneste svar

 

6.45 Husk, at Helligånden er Svaret, ikke spørgsmålet. Egoet taler altid først, fordi det er lunefuldt og ikke vil dets skabermanifestor godt. Det er, fordi det tror, og det korrekt, at dets skabermanifestor måske trækker sin støtte tilbage fra det når som helst. Hvis det mente dig det godt, ville det være glad, som Helligånden ville være glad, når Hun har bragt dig hjem, og du ikke længere behøver Hendes vejledning. Egoet betragter ikke sig selv som en del af dig. Heri ligger dets primære opfattelsesfejl, fundamentet for hele dets tankesystem.

 

6.46 Da Gud skabtemanifesterede dig, gjorde HanHun dig til en del af HamHende. Det er derfor, at angreb indenfor Gudsriget er umulig. Du lavede egoet uden kærlighed, og så elsker det ikke dig. Du kunne ikke forblive indenfor Gudsriget uden kærlighed, og eftersom Gudsriget er kærlighed, tror du, at du er uden det. Dette gør egoet i stand til at betragte sig selv som adskilt og udenfor dets skabermanifestor og således at kunne tale for den del af dit sind, der tror, at du er adskilt og udenfor Gudssindet. Egoet rejste så det første spørgsmål, der nogensinde blev stillet, men et, det aldrig kan besvare. Det spørgsmål, "Hvad er du?" var begyndelsen på tvivl.

 

6.47 Egoet har aldrig besvaret nogen som helst spørgsmål siden, selvom det har stillet virkeligt mange. Egoets mest opfindsomme aktiviteter har aldrig gjort andet end at tilsløre spørgsmålet, fordi du har svaret, og egoet er bange for dig. Du kan ikke forstå konflikten, før du fuldt ud forstår én grundlæggende kendsgerning, som egoet ikke ved. Helligånden taler ikke først, men Hun svarer altid. Alle har kaldt Hende til hjælp på et eller andet tidspunkt og på en eller anden måde og er blevet svaret. Eftersom Helligånden svarer sandt, svarer Hun for aller tider, hvilket betyder, at alle og enhver har svaret nu.

 

6.48 Egoet kan ikke høre Helligånden, men det tror virkeligt, ​​at en del af det samme sind, der lavede det, er imod det. Det fortolker dette som en retfærdiggørelse til at angribe sin skabermanifestor. Det tror, at det bedste forsvar er angreb og ønsker, at du skal tro det. Medmindre du virkeligt tror det, vil du ikke holde med det, og egoet føler, at det har hårdt brug for allierede, dog ikke brødre/søstre . Når det opfatter noget, der er fremmed for det selv i dit sind, vender egoet sig til kroppen, ikke til sindet, som dets allierede, fordi kroppen ikke er en del af dig. Dette gør kroppen til egoets ven. Det er en alliance baseret på adskillelse ærligt talt. Hvis du holder med denne alliance, vil du være bange, fordi du holder med en alliance af frygt.

 

6.49 Egoet og kroppen konspirerer imod jeres sind, og fordi egoet indser, at dets "fjende" kan gøre en ende på dem begge blot ved at vide, at de ikke er en del af ham/hende, deltager de sammen i angrebet. Dette er måske den mærkværdigste opfattelse af alle, hvis du overvejer, hvad det virkelig indebærer. Egoet, der ikke er virkeligt, forsøger at overbevise sindet, der er virkeligt, om, at sindet er dets egen indlæringsenhed, og at indlæringsenheden er mere virkelig end det er. Ingen ved sine fulde fem kunne på nogen måde tro dette, og ingen ved sine fulde fem tror det virkeligt.

 

6.50 Hør derefter Helligåndens ene svar på alle de spørgsmål, som egoet rejser. Du er et Barn af Gud, en uvurderlig del af HansHendes Rige, som HanHun skabtemanifesterede som en del af HamHende. Intet andet findes, og kun dette er virkeligt. Du har valgt en søvn, hvori du har haft dårlige drømme, men søvnen er ikke virkelig, og Gud opfordrer dig til at vågne. Der vil ikke være noget tilbage af din drøm, når du hører HamHende, fordi du vil være vågen. Dine drømme har indeholdt mange af egoets symboler, og de har forvirret dig. Det var dog kun, fordi du sov og ikke vidste det. Når du vågner, vil du se sandheden omkring dig og i dig, og du vil ikke længere tro på drømme, fordi de ikke vil have nogen virkelighed for dig.

 

6.51 Gudsriget og alt det, du har skabt der, vil dog have stor virkelighed for dig, fordi de er smukke og sande. I Gudsriget er det helt sikkert, hvor du er, og hvad du er. Der er ingen tvivl der, fordi det første spørgsmål aldrig blev stillet. Efter endeligt at være blevet fuldstændigt besvaret, har det aldrig været til. Udelukkende Væren bor i Gudsriget, hvor alt lever i Gud uden spørgsmål. Tiden, der blev brugt på at stille spørgsmålstegn i drømmen, har givet plads til skabelsemanifestation og til dens evighed.

 

6.52 Du er lige så sikker som Gud, fordi du er lige så sand, som HanHun er, men det, der engang var helt sikkert i jeres sind er kun blevet til evnen til sikkerhed. Indførelsen af ​​evner i væren var begyndelsen på usikkerhed, fordi evner er potentialer, ikke præstationer. Jeres evner er fuldstændigt ubrugelige i nærvær af Guds præstationer og også af jeres. Præstationer er resultater, der er blevet opnået. Når de er perfekte, er evner meningsløse. Det er underligt, at det perfekte nu må perfektioneres. Det er faktisk umuligt. I må imidlertid huske, at når I anbragte jer selv i en umulig situation, troede I, at det umulige var muligt.

 

6.53 Evner må udvikles, ellers kan du ikke bruge dem. Dette er ikke sandt for noget som helst, som Gud skabtemanifesterede, men det er den bedst mulige løsning på det, du har lavet. I en umulig situation kan du udvikle dine evner til det punkt, hvor de kan få dig ud af den. Du har en Vejleder til, hvordan du kan udvikle dem, men du har ingen kommandør undtagen dig selv. Dette overlader dig ansvaret for Gudsriget med både en Vejleder til at finde det og et middel til at beholde det. Du har en model at følge, der vil styrke din kommando og aldrig forringe den på nogen måde. Du bevarer derfor den centrale plads i dit opfattede slaveri, en kendsgerning, som i sig selv viser, at du ikke er slavebundet.

 

6.54 Du er kun i en umulig situation, fordi du troede, det var muligt at være i en. Du ville være i en umulig situation, hvis Gud viste dig din perfektion og beviste for dig, at du tog fejl. Dette ville demonstrere, at de perfekte var utilstrækkelige i at bringe sig selv til bevidstheden om deres perfektion og dermed holde med troen på, at de, der har alt, har brug for hjælp og derfor er hjælpeløse. Dette er den slags "ræsonnement", som egoet engagerer sig i, men Gud, Der ved, at HansHendes skabelsermanifestationer er perfekte, fornærmer dem ikke. Dette ville være lige så umuligt som egoets opfattelse af, at det har fornærmet HamHende.

 

6.55 Det er derfor, Helligånden aldrig beordrer. At beordre er at antage ulighed, som Helligånden påviser ikke findes. Troskab overfor lokaliteter er en lov i sindet, og alt det, Gud skabtemanifesterede, er tro mod HansHendes love. Troskab mod andre love er også mulig, dog ikke fordi lovene er sande, men fordi I lavede dem. Hvad ville være vundet, hvis Gud beviste for dig, at du har tænkt sindssygt? Kan Gud miste HansHendes egen sikkerhed? Vi har ofte erklæret, at det, du underviser i, er du. Ville du have Gud til at lære dig, at du har syndet? Hvis HanHun konfronterede det selv, du lavede, med den sandhed, HanHun skabtemanifesterede for dig, hvad kunne du være andet end bange? Du ville betvivle din tilregnelighed, som er den ene ting, hvori du kan finde tilregneligheden, HanHun gav dig.

 

6.56 Gud underviser ikke. At undervise er at antyde en mangel, som Gud ved ikke er der. Gud er ikke i konflikt. Undervisning sigter mod forandring, men Gud skabtemanifesterede kun det uforanderlige. Adskillelsen var ikke et tab af perfektion, men en kommunikationsfejl. En barsk og højrøstet form for kommunikation opstod som egoets stemme. Den kunne ikke splintre Guds fred, men den kunne splintre din. Gud udslettede den ikke, for at udrydde den ville være at angribe den. Når HanHun blev afhørt, afhørte HanHun ikke. HanHun gav blot Svaret. HansHendes Svar er din Lærerinde.

 

a. For at have, giv alt til alle

 

6.57 Som en hvilken som helst god Lærerinde ved Helligånden virkeligt mere end du gør nu, men Hun underviser kun for at gøre dig ligeværdig med Hende. Det er fordi, du allerede havde undervist forkert efter, at du havde troet det, der ikke var sandt. Du troede ikke på din egen perfektion. Kunne Gud lære dig, at du havde lavet et spaltet sind, når HanHun kun kender dit sind som helt? Det, Gud virkeligt ved, er, at HansHendes kommunikationskanaler ikke er åbne for HamHende, så HanHun ikke kan overføre Sin Glæde og vide, at HansHendes Børn er fuldstændigt glade. Dette er en løbende proces, ikke i tid, men i evigheden. Guds strækken sig udad, dog ikke HansHendes fuldstændighed, bliver blokeret, når SønDatterskabet ikke kommunikerer med HamHende som én. Så HanHun tænkte: "Vores Børn sover og skal vækkes."

 

6.58 Hvordan kan du vække børn bedre og mere venligt end med en blid stemme, der ikke vil skræmme dem, men blot vil minde dem om, at natten er forbi, og lyset er kommet? Du oplyser dem ikke om, at mareridtene, der skræmte dem så slemt, ikke var virkelige, fordi børn tror på magi. Du forsikrer dem bare om, at de er trygge nu. Derefter træner du dem til at erkende forskellen mellem at sove og være vågen, så de vil forstå, at de ikke behøver at være bange for drømme. Når dårlige drømme så kommer, vil de selv påkalde lyset til at fordrive dem.

 

6.59 En klog lærer/lærerinde underviser gennem tilgang, ikke undgåelse. Han/hun understreger ikke det, du må undgå for at undslippe skade så meget som det, du har brug for at lære for at få glæde. Dette er endog sandt for verdens lærere/lærerinden. Tænk på den forvirring, et barn ville opleve, hvis han/hun fik fortalt, "Gør ikke dette, fordi det måske kan skade dig og gøre dig utryg, men hvis du gør det, vil du undslippe skade og være tryg, og så vil du ikke være bange." Alt dette kunne blive inkluderet i bare tre ord: "Gør kun det!" Denne enkle erklæring er helt klar, let forståelig og meget let husket.

 

6.60 Helligånden konkretiserer aldrig fejl, fordi Hun ikke skræmmer børn, og de, der mangler visdom, er børn. Dog, besvarer Hun altid deres kalden, og Hendes pålidelighed gør dem mere sikre. Børn blander virkeligt fantasi og virkelighed sammen, og de er bange, fordi de ikke kender forskel. Helligånden skelner ikke mellem drømme. Hun skinner dem blot væk. Hendes lys er altid opfordringen til at vågne, uanset hvad du har drømt om. Intet varigt ligger i drømme, og Helligånden, der skinner med lyset fra Gud Selv, taler kun for det, der varer for evigt.

 

6.61 Når din krop og dit ego og dine drømme er borte, vil du vide, at du vil vare for evigt. Mange mener, at dette bliver opnået gennem døden, men intet bliver opnået gennem døden, fordi døden er intet. Alting bliver opnået gennem livet, og livet er af sindet og i Sindet. Kroppen hverken lever eller dør, fordi den ikke kan indeholde dig, som er livet. Hvis vi deler det samme sind, kan du overvinde døden, fordi jeg gjorde det. Døden er et forsøg på at løse konflikter ved overhovedet ikke at være villig til det. Som enhver anden umulig løsning, som egoet forsøger, vil det ikke virke.

 

6.62 Gud lavede ikke kroppen, fordi den er forgængelig og derfor ikke af Gudsriget. Kroppen er symbolet på det, du tror, ​​du er. Den er helt klart en adskillelsesenhed og findes derfor ikke. Helligånden tager som altid det, du har lavet, og oversætter det til en indlæringsenhed for dig. Igen, som altid, genfortolker Hun det, egoet bruger som et argument for adskillelse til en demonstration imod den. Hvis sindet kan helbrede kroppen, men kroppen ikke kan helbrede sindet, må sindet være stærkere. Ethvert mirakel demonstrerer dette.

 

6.63 Vi har sagt, at Helligånden er motivationen for mirakler. Dette skyldes, at Hun altid fortæller dig, at kun sindet er virkeligt, eftersom kun sindet kan blive delt. Kroppen er adskilt og kan derfor ikke være en del af dig. At være af ét sind er meningsfuldt, men at være af én krop er meningsløst. Efter sindets love er kroppen således meningsløs. For Helligånden er der ingen rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler. Dette er velkendt nok for dig nu, men det er endnu ikke blevet troværdigt. Derfor forstår du det ikke og kan ikke bruge det.

 

6.64 Vi har for meget at udrette på Gudsrigets vegne til at lade dette afgørende begreb smutte væk. Det er en virkelig grundsten i tankesystemet, jeg underviser i og ønsker, at du underviser i. Du kan ikke udføre mirakler uden at tro på det, fordi det er en tro på fuldendt ligeværdighed. Kun en ligeværdig gave kan blive tilbudt Guds ligeværdige SønnerDøtre, og det er fuld værdsættelse. Intet mere og intet mindre. Uden en rækkevidde er en rækkefølge af vanskeligheder meningsløs, og der må ikke være nogen rækkevidde i det, I tilbyder hinanden.

 

6.65 Helligånden, der fører til Gud, oversætter kommunikation til væren, ligesom Hun i sidste ende oversætter opfattelse til viden. [Du mister ikke det, du kommunikerer.] Egoet bruger kroppen til angreb, til nydelse og til stolthed. Vanviddet i denne opfattelse gør den virkeligt til en frygtsom én. Helligånden ser kun kroppen som et middel til kommunikation, og fordi kommunikation er at dele, bliver den til fællesskab. Du kan muligvis hævde, at frygt såvel som kærlighed kan blive kommunikeret og kan derfor blive delt. Dog er dette ikke så virkeligt, som det lyder. De, der kommunikerer frygt, fremmer angreb, og angreb afbryder altid kommunikationen, hvilket gør den umulig.

 

6.66 Egoer slutter sig virkeligt sammen i midlertidig loyalitet, men altid for det hver enkelt kan få hver for sig. Helligånden kommunikerer kun det, hver enkelt kan give til alle. Hun tager aldrig noget tilbage, fordi Hun ønsker, at du beholder det. Derfor begynder Hendes lære med lektionen:

 

6.67 For at have, giv alt til alle.

 

6.68 Dette er et meget indledende trin, og det eneste du selv må tage. Det er ikke engang nødvendigt, at du fuldfører trinnet selv, men det er nødvendigt, at du vender dig i den retning. Ved at have valgt at gå den vej, placerer du dig selv som ansvarlig for rejsen, hvor du og kun du må blive ved med at være.

 

6.69 Dette trin synes til at forværre konflikten snarere end at løse den, fordi det er begyndelsestrinnet til at vende din opfattelse om og vende den med den rette side opad. Dette er i konflikt med den omvendte opfattelse, som du endnu ikke har forladt, ellers ville ændringen i retning ikke have været nødvendig. Nogle mennesker bliver på dette trin i meget lang tid og oplever meget akut konflikt. På dette tidspunkt prøver mange at acceptere konflikten hellere end at tage det næste skridt mod dens løsning. Efter at have taget det første skridt, vil de imidlertid blive hjulpet. Når de først har valgt det, de ikke kan fuldføre alene, er de ikke længere alene.

 

b. For At Have Fred,  Undervis I Fred for at Lære Det

 

6.70 Alle de adskilte har en grundlæggende frygt for gengældelse og forladthed. Dette er, fordi de tror på angreb og afvisning, så dette er det, de opfatter og underviser i og lærer. Disse sindssyge begreber er helt klart resultatet af deres egen afstandtagen og projektion. Det, I underviser i, er I, men det er helt tydeligt, at I kan undervise forkert og derfor undervise jer selv forkert. Mange troede, at jeg angreb dem, selvom det var helt tydeligt, at jeg ikke gjorde det. En sindssyg elev lærer underlige lektioner.

 

6.71 Det, du må forstå, er, at når du ikke deler et tankesystem, svækker du det. De, der tror på det, opfatter derfor dette som et angreb på dem. Dette skyldes, at alle identificerer sig med deres tankesystem, og ethvert tankesystem centrerer sig om det, du tror, ​​du er. Hvis tankesystemets centrum er sandt, udvider kun sandheden sig ud fra det. Men hvis en løgn er dets centrum, fortsætter kun bedrag fra det. Alle gode lærere/lærerinder indser, at kun grundlæggende ændring vil vare ved, men de begynder ikke på dette plan. At styrke motivation til forandring er deres første og vigtigste mål. Det er også deres sidste og endelige.

 

6.72 At forøge motivation til forandring i eleven er alt, hvad en lærer/lærerinde behøver gøre for at garantere forandring. Dette er, fordi en ændring i motivation er en ændring af sindet, og dette vil uvægerligt frembringe grundlæggende ændringer, fordi sindet er grundlæggende. Så det første trin i omvendings- eller ophævelsesprocessen er at ophæve at få-begrebet. I overensstemmelse med det var Helligåndens første lektion "for at have, giv alt til alle." Vi sagde, at dette er egnet til at øge konflikten midlertidigt, og vi kan klarlægge dette endnu mere nu.

 

6.73 På dette tidspunkt opfattes ligeværdigheden mellem "have" og "være" endnu ikke. Indtil det gør, synes "at have" at være det modsatte af "at være". Derfor synes den første lektion at indeholde en modsigelse, da den læres af et modstridende sind. Dette betyder modstridende motivation, og lektionen kan derfor ikke blive lært konsekvent endnu. Desuden projicerer elevens sind sin egen spaltning og opfatter således ikke konsekvente sind i andre, hvilket gør ham/hende mistroisk overfor deres motivation. Dette er den virkelige årsag til, at den første lektion i mange henseender er den sværeste at lære. Stadigt i høj grad opmærksom på egoet i sig selv og primært reagerende på egoet i andre, bliver han/hun undervist i at reagere på begge, som om det, han/hun virkeligt tror, ikke er sandt.

 

6.74 Omvendt som altid opfatter egoet den første lektion som sindssyg. Faktisk er dette dets eneste alternativ her, eftersom det andet, der ville være meget mindre acceptabelt for det, tydeligvis ville være, at det er sindssygt. Så egoets vurdering er forudbestemt af det, det er, dog ikke mere sådan end noget som helst andet tankeprodukt. Den grundlæggende forandring vil stadig ske med ændringen af sindet i tænkeren. I mellemtiden gør den stigende klarhed i Helligåndens Stemme det umuligt for den studerende ikke at lytte. I et stykke tid modtager han/hun så virkeligt modstridende beskeder og accepterer begge. Dette er den klassiske "dobbeltbinding" i kommunikation.

 

6.75 Vejen ud af konflikt mellem to modsatte tankesystemer er helt klart at vælge et og opgive det andet. Hvis du identificerer dig med dit tankesystem, og du ikke kan undslippe dette, og hvis du accepterer to tankesystemer, som er i fuldstændig uoverensstemmelse, er ro i sindet umulig. Hvis du underviser i begge dele, hvilket du helt sikkert vil gøre, så længe du accepterer begge, underviser du i konflikt og lærer det. Dog, du ønsker virkeligt fred, ellers ville du ikke have påkaldt Freden Stemme til at hjælpe dig. Hendes lektion er ikke sindssyg; konflikten er.

 

6.76 Der kan ikke være nogen konflikt mellem tilregnelighed og utilregnelighed. Kun én er sand, og derfor er kun én virkelig. Egoet prøver at overbevise dig om, at det er op til dig at bestemme, hvilken stemme der er sand, men Helligånden lærer dig, at sandheden blev skabtmanifesteret af Gud, og din beslutning kan ikke ændre den. Efterhånden, som I begynder at erkende Helligåndens Stemmes stille magt, og dens perfekte konsekvens, det dæmre for jeres sind, at I prøver at ophæve en beslutning, der blev taget uigenkaldeligt for jer. Det er derfor vi foreslog før, at der var hjælp til at minde jer selv om at tillade Helligånden ‘beslutte sig for Gud for jer.

 

6.77 Du bliver ikke bedt om at foretage sindssyge beslutninger, selvom du er fri til at tro, at du er. Det imidlertid være sindssygt at tro, at det er op til dig at beslutte, hvad Guds skabelsermanifestationer er. Helligånden opfatter konflikten nøjagtigt, som den er. Derfor er Hendes anden lektion:

 

6.78 For at have fred, undervis i fred for at lære det.

 

6.79 Dette er stadigt et indledende trin, da det at have og at være stadigt ikke er sidestillet. Det er imidlertid mere avanceret end det første trin, der virkeligt kun er en tankeomvending. Det andet trin er en positiv bekræftelse af det, du ønsker. Dette er så et skridt i retningen ud af konflikt, eftersom det betyder, at alternativer er blevet taget i betragtning, og ét er blevet valgt som mere ønskværdigt.

 

6.80 Ikke desto mindre indebærer vurderingen "mere ønskværdig" stadigt, at det ønskværdige har grader. Selvom dette trin er vigtigt for den endelige beslutning, er det derfor helt klart ikke den endelige. Det er klart på dette tidspunkt, at den manglende rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler endnu ikke er blevet accepteret, fordi intet er vanskeligt, der er ønsket fuldt ud. At ønske fuldt ud er at skabemanifestere, og skabelsemanifestation kan ikke være vanskelig, hvis Gud Selv skabtemanifesterede dig som en skabermanifestor. Så det andet trin er stadigt opfattelsesmæssigt, selvom det er et kæmpe skridt hen imod den forenede opfattelse, der er parallel med Guds viden.

 

6.81 Efterhånden, som du tager dette trin og fastholder denne retning, vil du skubbe dig frem mod centrum af ​​dit tankesystem, hvor den grundlæggende ændring vil finde sted. Du er kun i begyndelsen af dette trin nu, men du er begyndt på denne måde ved at erkende, at kun en måde er mulig. Du erkender endnu ikke dette konsekvent, og derfor er dine fremskridt sporadiske, men det andet trin er lettere end det første, fordi det følger. Selve det faktum, at du har accepteret det, er en demonstration af din voksende bevidsthed om, at Helligånden vil føre dig videre.

c. Vær Kun Årvågen overfor Gud og HansHendes Rige

 

6.82 For din egen frelse må du være kritisk, eftersom din frelse er afgørende for hele SønDatterskabet. Vi sagde tidligere, at Helligånden er vurderende og være det. Alligevel strækker Hendes vurdering sig ikke hinsides dig, ellers ville du dele den. I dit sind og kun i dit sind sorterer Hun det sande fra det falske og lærer dig at bedømme hver tanke, som du tillader at komme ind i dit sind, i lyset af det, Gud anbragte der. Hvad end, der er er i overensstemmelse med dette lys, beholder Hun for at styrke Riget i dig. Det, der delvist er i overensstemmelse med sandheden, accepterer og renser Hun. Men det, der er fuldstændigt ude af overensstemmelse, afviser Hun ved at dømme imod det. Dette er således, Hun holder Riget fuldstændigt konsekvent og fuldstændigt forenet.

 

6.83 Det, du imidlertid må huske, er, at det, Helligånden afviser, accepterer egoet. Dette er, fordi de grundlæggende er uenige om alting, eftersom de er grundlæggende uenige om, hvad du er. Egoets overbevisninger i dette afgørende spørgsmål varierer, og det er derfor, det fremmer forskellige sindsstemninger. Helligånden varierer aldrig på dette punkt, og derfor er den eneste sindsstemning, Hun fremkalder, glæde. Hun beskytter den ved at afvise alt det, der ikke giver glæde, og derfor kan Hun alene holde dig fuldstændigt glad.

 

6.84 Helligånden lærer ikke jeres sind at være kritisk overfor andre sind, fordi Hun ikke ønsker, I underviser i fejl og lærer dem selv. Hun ville næppe være konsekvent, hvis Hun tillod dig at styrke det, du må lære at undgå. Så i tænkerens sind er Hun fordømmende, men kun for at forene sindet, så det kan opfatte uden dom. Dette gør sindet i stand til at undervise uden dom og derfor at lære at være uden dom. Ophævelsen er kun nødvendig i dit sind, så du ikke kan projicere falsk. Gud Selv har fastlagt det, du kan projicere med fuldendt sikkerhed. Derfor er Helligåndens tredje lektion:

 

6.85 Vær kun agtpågivende overfor Gud og HansHendes Rige.

 

6.86 Dette er et stort skridt frem mod grundlæggende forandring. Dog er det stadigt en lektion i tankeomvendelse, eftersom det indebærer, at der er noget, du må være på vagt imod. Det er kommet langt forud fra den første lektion, der først og fremmest var en omvending og også fra den anden, som i det væsentlige var identificeringen af ​​det, der er mere ønskværdigt. Dette trin, der følger fra det andet, som det andet følger fra det første, lægger vægt på modsætningen mellem det ønskværdige og det uønskværdige. Det gør derfor det ultimative valg uundgåeligt.

 

6.87 Mens det første trin ser ud til at forøge konflikten, og det andet trin stadig indebærer den til en vis grad, kræver dette en konsekvent indsats imod den. Vi sagde allerede, at du kan være lige så agtpågivende imod egoet som for det. Denne lektion underviser ikke kun i, at du kan være det, men at du være det. Den beskæftiger sig ikke med rækkefølgen af vanskeligheder, men med en éntydig prioritet for agtpågivenhed. Dette trin er utvetydigt på den måde, at det underviser i, at der ikke må være nogen undtagelser, selvom det ikke benægter, at fristelsen til at lave undtagelser vil forekomme. Så her kaldes der på din konsekvens på trods af kaos. Dog kan kaos og konsekvens ikke eksistere side om side længe eftersom, de er gensidigt udelukkende.

 

6.88 Så længe, som du må være agtpågivende mod noget, anerkender du imidlertid ikke denne gensidige udelukkelse og rummer troen på, at du kan vælge enten det ene eller det andet. Ved at undervise i det man skal vælge, vil Helligånden i sidste ende være i stand til at lære dig, at du slet ikke behøver at vælge. Dette vil til sidst befri din vilje fra valg og dirigere den mod skabelsemanifestation indenfor Gudsriget. At vælge gennem Helligånden, vil føre dig til Gudsriget. Du skabermanifesterer af det, du er, men dette er det, du må lære. Måden at lære det på er iboende i det tredje trin, der bringer de lektioner sammen, der er underforstået i de andre og går hinsides dem mod virkelig integration.

 

6.89 Hvis I kun tillader jer selv at have det i jeres sind, Gud anbragte der, anerkender I virkeligt jeres sind, som Gud skabtemanifesterede det. Derfor accepterer I det som det er. Eftersom, det er helt, underviser du i fred, fordi du tror på det. Det sidste trin vil stadigt blive taget for dig af Gud, men med det tredje trin har Helligånden klargjort dig til Gud. Hun gør dig klar til oversættelsen af ​​at have til at være med selve karakteren af de trin, du må tage med Hende.

 

6.90 Du lærer først, at have hviler på at give og ikke på at få. Derefter lærer du, at du lærer det, du underviser i, og at du ønsker at lære fred. Dette er betingelsen for at identificere sig med Gudsriget, eftersom det er tilstanden af Gudsriget. Du har troet, at du er uden Gudsriget og har derfor udelukket dig selv fra det i din tro. Det er derfor vigtigt at lære dig, at du må være inkluderet, og at troen på, at du ikke er, er det eneste, som du må udelukke.

 

6.91 Det tredje trin er således en beskyttelse af jeres sind og tillader jer kun at identificere jer med centeret, hvor Gud anbragte alteret til HamHende Selv. Vi har allerede sagt, at altre er overbevisninger, men Gud og HansHendes skabelsermanifestationer er hinsides tro, fordi de er hinsides spørgsmål. Stemmen for Gud taler kun for tro hinsides spørgsmål, som er forberedelsen til væren uden spørgsmål. Så længe troen på Gud og HansHendes Rige bliver angrebet af en hvilken som helst tvivl i jeres sind, er HansHendes perfekte præstation ikke tydelig for jer. Derfor må I være agtpågivende på Guds vegne. Egoet taler imod HansHendes skabelsemanifestation og fremkalder derfor virkeligt tvivl. Du kan ikke gå hinsides tro, før du tror fuldt ud.

 

6.92 Overførsel, som er udvidelse, er et indlæringsmål for, fordi det er dets målbare resultat. Dette betyder imidlertid ikke, at det, det overfører til, er målbart. Tværtimod, medmindre det overfører til hele SønDatterskabet, der er umåleligt, fordi det blev skabtmanifesteret af den Umålelige, selve indlæringen være ufuldstændig. At undervise hele SønDatterskabet uden undtagelse demonstrerer, at I opfatter dets helhed og har lært, at det er ét. Nu må I være agtpågivende ved at holde dets enhed i jeres sind, for hvis I lader tvivl komme ind, mister I bevidstheden om dets helhed og vil være ude af i stand til at undervise i det.

 

6.93 Gudsrigets helhed afhænger ikke af din opfattelse, men din bevidsthed om dets helhed gør. Det er kun din bevidsthed, der har brug for beskyttelse, eftersom din væren ikke kan blive angrebet. Dog kan en virkelig følelse af væren ikke blive din, medens du er tvivlrådig om det, du er. Det er derfor, at

agtpågivenhed er væsentlig. Tvivl om væren må ikke komme ind i dit sind, ellers kan du ikke vide, hvad du er med sikkerhed. Sikkerhed er af Gud til dig. Agtpågivenhed er ikke nødvendig for sandhed, men den er nødvendigt mod illusioner.

 

6.94 Sandhed er uden illusioner og derfor indenfor Gudsriget. Alt udenfor Gudsriget er illusion, men du må lære at acceptere sandheden, fordi du smed den væk. Du så derfor dig selv som om du var uden den. Ved at lave et andet Rige, som I værdsatte, holdt I ikke kun Guds Rige i jeres sind og anbragte således en del af jeres sind udenfor det. Det, du har lavet, har således delt din vilje og givet dig et sygt sind, der blive helbredt. Din agtpågivenhed imod denne sygdom er måden at helbrede den på. Når først dit sind er helbredt, udstråler det sundhed og underviser derved i helbredelse. Dette fastslår dig som en lærer/lærerinde, der underviser ligesom mig. Agtpågivenhed var påkrævet af mig lige så meget som af dig, men husk, at de, der vil lære det samme, må være enige om det, de tror.

 

6.95 Så det tredje trin er en erklæring om det, du ønsker at tro og indebærer en villighed til at give afkald på alt andet. Jeg fortalte dig, at du lige var begyndt på det andet trin, men jeg fortalte dig også, at det tredje følger det. Helligånden vil gøre dig i stand til at fortsætte, hvis du følger Hende. Din agtpågivenhed er tegnet på, at du ønsker, at Hun vejleder dig. Agtpågivenhed kræver anstrengelse, men kun for at lære dig, at anstrengelse i sig selv er unødvendig. Du har udøvet stor anstrengelse for at bevare det, du lavede, fordi det ikke var sandt. Derfor må du nu vende din anstrengelse imod det. Kun dette kan annullere behovet for anstrengelse og påkalde den væren, som du både har og er. Denne anerkendelse er fuldstændigt uden anstrengelse, eftersom den allerede er sand og ingen beskyttelse behøver. Den er i Guds fuldendte tryghed. Derfor er indbefatning fuldstændig, og skabelsenmanifestationen er uden grænser.

 

Kapitel Syv:

Gudsrigets Bestandighed

I. Introduktion

 

7.1 Både Guds og HansHendes skabningersmanifestationers skabendemanifesterende kraft er ubegrænset, men de er ikke i gensidigt forhold. Du kommunikerer virkeligt fuldt ud med Gud, som HanHun gør med dig. Dette er en løbende proces, hvori du deler, og fordi du deler den, er du inspireret til at skabemanifestere ligesom Gud. Dog er du i skabelsemanifestation ikke i gensidigt forhold til Gud, eftersom HanHun skabtemanifesterede dig, men du skabtemanifesterede ikke HamHende. Vi har allerede sagt, at kun i denne henseende adskiller din kreative kraft sig fra HansHendes. Selv i denne verden er der en parallel. Forældre giver fødsel til børn, men børn giver ikke fødsel til forældre. De giver imidlertid virkeligt fødsel til deres børn og giver således fødsel, som deres forældre gør.

 

7.2 Hvis du skabtemanifesterede Gud, og HanHun skabtemanifesterede dig, kunne Gudsriget ikke vokse gennem sin egen kreativemanifestive tanke. Skabelsemanifestation ville derfor være begrænset, og I ville ikke være medskaberemedmanifestorer sammen med Gud. Som Guds skabendemanifesterende Tanke går videre fra HamHende til dig, således må din skabendemanifesterende tanke gå videre fra dig til dine skabningermanifestationer. Kun på denne måde kan al kreativmanifestiv kraft strække sig udad. Guds præstationer er ikke dine. Men dine er ligesom HansHendes. HanHun skabtemanifesterede SønDatterskabet, og du forøger det. Du har magten til at føje til Gudsriget, men ikke til at føje til SkaberenManifestoren af ​​Gudsriget. Du gør krav på denne magt, når du kun forbliver agtpågivende overfor Gud og HansHendes Rige. Ved at acceptere denne magt som din, har du lært at være den, du er.

 

7.3 Dine skabningermanifestationer hører til i dig, ligesom du hører til i Gud. Du er del af Gud, som dine sønnerdøtre er del af HansHendes sønnerdøtre. At skabemanifestere er at elske. Kærlighed strækker sig udad simpelthen, fordi den ikke kan blive styret. Da den er ubegrænset stopper den ikke. Den skabermanifesterer for evigt, men ikke i tid. Guds skabningermanifestationer har altid været, fordi HanHun altid har været. Dine skabningermanifestationer har altid været, fordi du kun kan skabemanifestere, som Gud skabermanifesterer. Evigheden er din, fordi HanHun skabtemanifesterede dig evig.

 

II. Forhandling versus helbredelse

 

7.4 Egoet kræver gensidige rettigheder, fordi det er rivaliserende snarere end elskende. Det er altid villigt til at indgå en "handel", men det kan ikke forstå at, at være ligesom en anden betyder, at ingen handler er mulige. For at opnå må du give, ikke forhandle. At forhandle er at begrænse given, og dette er ikke Guds Vilje. At ville med Gud er at skabemanifestere som HamHende. Gud begrænser ikke Sine gaver på nogen måde. Du er HansHendes gaver, og derfor skal dine gaver være som HansHendes. Dine gaver til Gudsriget må være som HansHendes gaver til dig.

 

7.5 Jeg gav kun kærlighed til Riget, fordi jeg troede, at det var det, jeg var. Det, du tror, du er, afgør dine gaver, og hvis Gud skabtemanifesterede dig ved at udvide sig selv som dig, kan du kun udvide dig selv, som HanHun gjorde. Kun glæde forøges for evigt, eftersom glæde og evighed er uadskillelige. Gud strækker sig udad hinsides grænser og hinsides tid, og I, som er medskaberemedmanifestorer med HamHende, strækker HansHendes Rige ud for evigt og hinsides grænse. Evigheden er skabelsesmanifestations uudslettelige stempel. De evige er i fred og glæde for evigt.

 

7.6 At tænke som Gud er at dele HansHendes sikkerhed om det, du er, og at skabemanifestere som HamHende er at dele den perfekte kærlighed, HanHun deler med dig. Til dette fører Helligånden dig, så din glæde kan blive komplet, fordi Guds Rige er helt. Vi har sagt, at det sidste skridt i genopvågningen af ​​viden bliver taget af Gud. Dette er sandt, men det er svært at forklare med ord, fordi ord er symboler, og intet, der er sandt, behøver at blive forklaret. Helligånden har imidlertid opgaven med at oversætte det nytteløse til det nytterige, det meningsløse til det meningsfulde og det midlertidige til det tidløse. Hun kan derfor fortælle dig noget om dette sidste trin, selvom dette ene må du selv vide, eftersom ved det ved du, hvad du er. Dette er dit væsen.

 

7.7 Gud tager ikke skridt, fordi HansHendes præstationer ikke er gradvise. HanHun underviser ikke, fordi HansHendes skabelsermanifestationer er uforanderlige. HanHun gør intet sidst, fordi HanHun skabtemanifesterede først og for altid. Det må forstås, at ordet "først", som anvendt på HamHende, ikke er et tidsbegreb. HanHun er først i den forstand, at HanHun er den første i Den Hellige Treenighed selv. HanHun er den Primære SkaberManifestor, fordi HanHun skabtemanifesterede Sine medskaberemedmanifestorer. Fordi HanHun gjorde det, gælder tiden hverken for HamHende eller for det, HanHun skabtemanifesterede. Det "sidste skridt", som Gud vil tage, var derfor sandt i begyndelsen, er sandt nu og vil være sandt for evigt.

 

7.8 Det, der er tidløst, er der altid, fordi dets væren er evigt uforanderlig. Det forandrer sig ikke ved forøgelse, fordi det for evigt blev skabtmanifesteret til at forøge. Hvis du opfatter det som ikke forøgende, ved du ikke, hvad det er. Du ved heller ikke, hvad der skabtemanifesterede det, eller Hvem HanHun er. Gud afslører ikke dette for dig, fordi det aldrig blev skjult. HansHendes Lys blev aldrig tilsløret, fordi det er HansHendes Vilje at dele det. Hvordan kan det, der er delt fuldt ud, blive tilbageholdt og derefter afsløret?

 

7.9 At helbrede er den eneste slags tænkning i denne verden, der ligner Guds Tanke, og på grund af de elementer, som de deler, kan overføre til den. Når en broder/søster opfatter sig selv som syg, opfatter han/hun sig selv som ikke hel og derfor i nød. Hvis du også ser ham/hende på denne måde, ser du ham/hende, som om han/hun var fraværende fra Gudsriget eller adskilt fra det, og tilslører således Gudsriget selv for jer begge. Sygdom og adskillelse er ikke af Gud, men Gudsriget er. Hvis du tilslører Gudsriget, opfatter du det, der ikke er af Gud.

III. Sindets Love

 

7.10 At helbrede er så at korrigere opfattelse i din broder/søster og dig selv ved at dele Helligånden med ham/hende. Dette anbringer jer begge indeni Gudsriget og gendanner dets helhed i jeres sind. Dette parallellerer skabelsemanifestation, fordi det forener ved at forøge og integrerer ved at udvide. Det, du projicerer, tror du. Dette er en uforanderlig sindets lov i denne verden såvel som i Gudsriget. Imidlertid er indholdet anderledes i denne verden, fordi de tanker, den styrer, er meget forskellige fra tankerne i Gudsriget. Love må tilpasses omstændighederne, hvis de skal opretholde orden.

 

7.11 Det fremragende karaktertræk ved sindets love, som de fungerer i denne verden, er, at ved at adlyde dem - og jeg forsikrer dig om, at du adlyde dem - kan du nå frem til diametralt modsatte resultater. Dette er, fordi lovene har tilpasset sig denne verdens omstændigheder i hvilken, der bliver troet på diametralt modsatte resultater. Sindets love styrer tanker, og du reagerer virkeligt på to modstridende stemmer. Du har hørt mange argumenter på "frihedernes" vegne, der bestemt ville have været frihed, hvis manden/kvinden ikke havde valgt at kæmpe for dem. Det er derfor, de opfatter "friheder" som mange i stedet for som én. Alligevel er argumentet, der ligger under forsvaret for frihed, fuldt ud gyldigt. Fordi det er sandt, burde det ikke blive kæmpet for, men det burde holdes med.

 

7.12 De, der er imod frihed, tror, ​​at dens udfald vil skade dem, hvilket ikke kan være sandt. Men de, der er for frihed, selvom de er vildledt i hvordan forsvare den, holder med den ene ting i denne verden, der er sand. Når som helst nogen som helst kan lytte retfærdigt til begge sider af et hvilket som helst problem, vil han/hun træffe den rette beslutning. Dette er fordi han/hun har svaret. Konflikt kan synes at være mellemmenneskelig, men den være indrepersonlig først.

 

7.13 Udtrykket "indrepersonligt" er et egobegreb, fordi "personligt" antyder "af en person" og ikke af andre. "mellemmenneskeligt" har en lignende fejl ved, at det henviser til noget, der eksisterer mellem forskellige eller adskilte mennesker. Da vi talte tidligere om åbenbaringens ekstremt personlige natur, fulgte vi straks denne erklæring op med en beskrivelse af de uundgåelige udfald af åbenbaringen med hensyn til deling. En person opfatter sig selv som adskilt hovedsageligt, fordi hans/hendes opfattelse af sig selv er som afgrænset af en krop. Kun hvis han/hun opfatter sig selv som et sind, kan dette blive overvundet. Så er han/hun fri til at bruge udtryk som "indremental" og "mellemmental" uden at se dem som forskellige eller modstridende, fordi sind kan være i perfekt overensstemmelse.

 

7.14 Udenfor Gudsriget er loven, der hersker indeni det, tilpasset til "det, du projicerer, tror du." Dette er dens undervisningsform, eftersom undervisning udenfor Gudsriget er obligatorisk, fordi indlæring er nødvendig. Denne form af loven indebærer tydeligt, at du vil lære, hvad du er, fra det, du har projiceret på andre, og derfor tror, de er. I Gudsriget er der ingen undervisning eller indlæring, fordi der ikke er nogen tro. Der er kun vished. Gud og HansHendes SønnerDøtre ved, i sikkerheden fra væren, at det, du projicerer, er du. Den form af loven er ikke tilpasset overhovedet, da det er skabelsesmanifestationsloven. Gud Selv skabtemanifesterede loven ved at skabemanifesterer ved den. Og HansHendes SønnerDøtre, der skabermanifesterer som HamHende, følger den med glæde, da de ved, at forøgelsen af ​​Gudriget afhænger af den, ligesom deres egen skabelsemanifestation gjorde.

 

7.15 Love må kommunikeres, hvis de skal være nyttige. I virkeligheden må de oversættes for dem, der taler et andet sprog. Ikke desto mindre ændrer en god oversætter aldrig betydningen af det, han/hun oversætter, selvom han/hun må ændre formen på det. Faktisk er hele hans/hendes formål at ændre formen, så den oprindelige betydning bliver fastholdt. Helligånden er oversætteren af Guds love for dem, der ikke forstår dem. I kunne ikke gøre dette selv, fordi konflikt-ramte sind ikke kan være tro mod én betydning og derfor vil ændre betydningen for at bevare formen.

 

7.16 Helligåndens formål med at oversætte er naturligvis nøjagtigt det modsatte. Hun oversætter kun for at bevare den oprindelige betydning i alle henseender og på alle sprog. Derfor modsætter Hun sig forskelle i form som meningsfulde, og understreger altid, at disse forskelle ikke betyder noget. Betydningen af ​​Hendes budskab er altid det samme, og kun betydningen betyder noget. Guds skabelsesmanifestationslov i perfekt form indebærer ikke brugen af ​​sandhed til at overbevise HansHendes SønnerDøtre om sandhed. Udvidelsen af ​​sandheden, som er Gudsrigets lov, hviler kun på viden om det, sandhed er. Dette er jeres arv og kræver slet ikke ikke nogen indlæring, men da I gjorde jer selv arveløse, blev I elever.

 

7.17 Ingen sætter spørgsmålstegn ved den intime forbindelse mellem indlæring og hukommelse. Indlæring er umulig uden hukommelse, da den ikke kan være konsekvent, medmindre den bliver husket. Der er derfor Helligånden er en lektion i at huske. Vi sagde tidligere, at Hun underviser i at huske og i at glemme, men glemme aspektet er kun for at gøre huskningen konsekvent. Du glemmer for at huske bedre. Du vil ikke forstå Hendes oversættelser, mens du lytter til to måder at opfatte dem på. Derfor må du glemme eller give afkald på den ene for at forstå den anden. Dette er den eneste måde, du kan lære konsekvens på, så du endelig kan blive konsekvent.

 

7.18 Hvad kan Gudsrigets perfekte konsekvens betyde for de forvirrede? Det er tydeligt, at forvirring forstyrrer betydning og forhindrer derfor eleven i at værdsætte den. Der er ingen forvirring i Gudsriget, fordi der kun er én betydning. Denne betydning kommer fra Gud og er Gud. Fordi den også er dig, deler du den og stækker den ud, som din SkaberManifestor gjorde. Dette behøver ingen oversættelse, fordi det er perfekt forstået, men det har brug for udvidelse, fordi det betyder udvidelse. Kommunikation er fuldendt direkte og fuldendt forenet. Den er helt uden belastning, fordi intet uharmonisk nogensinde kommer ind. Det er derfor, det er Guds Rige. Det tilhører HamHende og er derfor ligesom HamHende. Det er dets virkelighed, og intet kan angribe det.

 

IV. Den Samlede Læseplan

 

7.19 At helbrede er at befri fuldstændigt. Vi sagde engang, at der ikke er nogen rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler, fordi de alle er maksimale udtryk for kærlighed. Denne har ingen rækkefølge overhovedet. Det ikke-maksimale synes kun at have en rækkefølge. Dette er, fordi det synes at være meningsfuldt at måle det fra det maksimale og identificere dets position ved, hvor meget det ikke er der. Det betyder faktisk ikke noget. Det er som negative tal på den måde, at begrebet kan blive brugt teoretisk, men det har ingen praktisk anvendelse. Det er rigtigt, at hvis du lægger tre æbler på bordet og derefter tager dem væk, er de tre æbler der ikke. Men det er ikke sandt, at bordet nu er minus tre æbler. Hvis der intet er på bordet, betyder det ikke noget, hvad der var der med hensyn til mængde. "Intet" er hverken større eller mindre på grund af det, der er fraværende.

 

7.20 Det er derfor, "alt" og "intet" er dikotomier uden rækkevidde. Dette er fuldstændigt tydeligt i overvejelser om psykologiske prøver for maksimal ydeevne. Du kan ikke fortolke resultaterne overhovedet, medmindre du antager enten maksimal motivation eller ingen motivation overhovedet. Kun på disse to betingelser kan du med gyldighed sammenligne svar, og du antage det førstnævnte, for hvis det sidstnævnte var sandt, ville personen ikke gøre noget som helst. Givet variabel motivation vil han/hun gøre noget, men du kan ikke forstå, hvad det er.

 

7.21 Resultaterne af sådanne prøver vurderes relativt ud fra antagelsen om

maksimal motivation, men dette er, fordi vi har at gøre med evner, hvor udviklingsgraden er meningsfuld. Dette betyder ikke, at det, evnen bruges til, nødvendigvis enten er begrænset eller delt. En ting er dog sikker - evner er potentialer for indlæring, og du vil anvende dem til det, du ønsker lære. Indlæring er anstrengelse, og anstrengelse betyder vilje. Vi har brugt udtrykket "evner" i flertal, fordi evner begyndte med egoet, der opfattede dem som potentialer for at udmærke sig. Sådan oplever egoet dem stadigt og bruger dem.

 

7.22 Egoet ønsker ikke at lære alle og enhver alt det, det har lært, fordi det ville være nederlag for dets formål. Derfor lærer det ikke virkeligt noget overhovedet. Helligånden lærer dig at bruge det, egoet har lavet, til at undervise i det modsatte af det, egoet har lært. Den slags indlæring er lige så irrelevant som den særlige evne, der blev anvendt indlæringen. Du kunne ikke have et bedre eksempel på Helligåndens samlede formål end dette kursus. Helligånden har taget meget alsidige områder af din indlæring og anvendt dem til en samlet læseplan. Den kendsgerning, at dette ikke var egoets grund til at lære, er fuldstændigt irrelevant.

 

7.23 Du lavede indsatsen for at lære, og Helligånden har et samlet mål for al indsats. Hun tilpasser egoets potentialer for at udmærke sig til potentialer for at gøre lige. Dette gør dem unyttige til egoets formål, men meget nyttige for Hendes. Hvis forskellige evner anvendes længe nok på ét mål, bliver evnerne selv forenede. Dette er, fordi de bliver kanaliseret i én retning eller på én måde. I sidste ende bidrager de så alle til ét resultat og ved at gøre det, bliver deres lighed snarere end deres forskelle understreget. Du kan udmærke dig på mange forskellige måder, men du kan kun gøre ligeén måde. Ligeværdighed er pr. definition ikke en variabel tilstand.

 

7.24 Det er derfor, at du vil blive i stand til at udføre alle aspekter af dit arbejde med lethed, når du har lært dette kursus. For egoet ser der ikke ud til at være nogen forbindelse, fordi egoet er diskontinuerligt. Alligevel underviser Helligånden i én lektion og anvender den på alle individer i alle situationer. Da Hun er konfliktfri, maksimerer Hun alle anstrengelser og alle resultater. Ved Selv at undervise i Guds Riges kraft lærer Hun dig, at al magt er din. Dens anvendelse betyder ikke noget. Den er altid maksimal. Din agtpågivenhed fastslår den ikke som din, men den gør dig i stand til at bruge den altid og på alle måder.

 

7.25 Da jeg sagde: "Jeg er altid med dig", mente jeg det bogstaveligt. Jeg er ikke fraværende fra nogen som helst i nogen som helst situation. Fordi jeg altid er med dig, er du vejen og sandheden og lyset. Du lavede ikke denne kraft, mere end jeg gjorde. Den blev skabt til at blive delt og kan derfor ikke blive meningsfuldt opfattet som tilhørende nogen som helst på bekostning af en anden. En sådan opfattelse gør den meningsløs ved at eliminere eller overse dens virkelige og eneste betydning.

 

V. Anerkendelsen af ​​Sandheden

 

7.26 Guds betydning venter i Gudsriget, fordi det var der, HanHun placerede den. Den venter ikke i tid. Den hviler blot i Gudsriget, fordi den hører til der, ligesom du gør. Hvordan kan I, som er Guds betydning, opfatte jer selv som fraværende fra den? I kan kun se jer selv som adskilt fra jeres betydning ved at opleve jer selv som uvirkelige. Dette er derfor, egoet er sindssygt; det underviser i, at du ikke er det, du er. Dette er så selvmodsigende, at det helt klart er umuligt. Det er derfor en lektion, som du ikke virkeligt kan lære og derfor heller ikke rigtig kan undervise i. Alligevel underviser du altid. Du derfor lige så vel undervise i noget andet, selvom egoet ikke ved, hvad det er.

 

7.27 Så egoet bliver altid ophævet og mistænker virkeligt dine motiver. Dit sind kan ikke blive forenet i loyalitet overfor egoet, fordi sindet ikke tilhører det. Dog det, der er "forræderisk" for egoet, er trofast mod fred. Egoets "fjende" er derfor din ven. Vi sagde tidligere, at egoets ven ikke er en del af dig, eftersom egoet opfatter det selv som i krig og derfor med behov for allierede. Du, som ikke er i krig, må se efter brødre/søstre  og anerkende alle, som du ser som brødre/søstre , fordi kun ligemænd har fred.

 

7.28 Fordi Guds ligeværdige SønnerDøtre har alt, kan de ikke konkurrere. Dog, hvis de opfatter nogen som helst af ​​deres brødre/søstre  som noget som helst andet end deres fuldendt ligeværdige, er idéen om konkurrence kommet ind i deres sind. Undervurder ikke dit behov for at være agtpågivende imod denne idé, fordi alle dine konflikter kommer fra den. Det er troen på, at modstridende interesser er mulige, og derfor har du accepteret det umulige som sandt. Hvordan er det anderledes end at sige, at du opfatter dig selv som uvirkelig?

 

7.29 At være i Gudsriget er blot at fokusere din fulde opmærksomhed det. Så længe du tror, ​​at du kan deltage i noget, der ikke er sandt, accepterer du konflikt som dit valg. Er det virkeligt et valg? Det synes at være det, men synes at være og virkelighed er næppe det samme. Du, som er Gudsriget, er ikke optaget af synes at være. virkelighed er din, fordi du er virkelighed. Dette er sådan, at have og at være i sidste ende forenes, ikke i Gudsriget, men i jeres sind. Alteret dér er den eneste virkelighed. Alteret er fuldstændigt klart i tanke, fordi det er en afspejling af perfekt Tanke. Det ser kun brødre/søstre , fordi det kun ser i Dets eget lys.

 

7.30 Gud har Selv tændt jeres sind og holder jeres sind tændt med Sit lys, fordi HansHendes lys er det, jeres sind er. Gud har Selv tændt jeres sind, og I blev svaret. Svaret ophæver blot spørgsmålet ved at fastslå den kendsgerning at, at sætte spørgsmålstegn ved virkeligheden er meningsløst. Det er derfor Helligånden aldrig stiller spørgsmål. Hendes eneste funktion er at ophæve det tvivlsomme og således føre til sikkerhed. De sikre er fuldstændigt rolige, fordi de ikke er i tvivl. De rejser ikke spørgsmål, fordi ingen tvivlsomt indtræder i deres sind. Dette holder dem i perfekt sindsro, fordi dette er det, de deler, velvidende hvad de er.

 

7.31 Som det så ofte er blevet sagt, er helbredelse både en kunst og en videnskab. Den er en kunst, fordi den afhænger af inspiration i den forstand, hvori vi allerede har brugt betegnelsen. Inspiration er det modsatte af nedslående og betyder derfor at gøre glad. De nedslåede er deprimerede, fordi de tror, ​​at de bogstaveligt talt er "uden Ånden", hvilket er en illusion. Du putter ikke Ånden i dem ved at inspirere dem, fordi det ville være magi og ville derfor ikke være virkelig helbredelse. Du anerkender imidlertid virkeligt den Ånd, der allerede er der, og genopvækker den derved. Dette er grunden til at healeren er en del af genopstandelsen og livet. Ånden er ikke sovende i de syges sind, men den del af sindet, der kan opfatte den og være glad, er.

 

7.32 Helbredelse er også en videnskab, fordi den adlyder love fra Gud, Hvis love er sande. Fordi de er sande, er de fuldstændigt pålidelige og derfor universelle i anvendelse. Videnskabs virkelige mål er hverken forudsigelse ej heller kontrol, men kun forståelse. Dette er, fordi den ikke fastlægger de love, den søger, kan ikke opdage dem gennem forudsigelse og har overhovedet ingen kontrol over dem. Videnskab er ikke andet end en tilnærmelse til det, der allerede er. Ligesom inspiration kan den blive misforstået som magi og vil blive det, når som helst den bliver udført som adskilt fra det, der allerede er, og bliver opfattet som et middel til at fastlægge det. At tro, at dette er muligt, er at tro, at du kan gøre det. Dette kan kun være egoets stemme.

 

7.33 Sandhed kan kun blive anerkendt og behøver kun at blive anerkendt. Inspiration er af Ånden, og sikkerhed er af Gud i overensstemmelse med HansHendes love. Begge kommer derfor fra den samme kilde, da inspiration kommer fra Stemmen for Gud, og sikkerhed kommer fra love af Gud. Helbredelse kommer ikke direkte fra Gud, Der kender HansHendes skabninger som perfekt helhed. Alligevel er helbredelse [ikke desto mindre] af Gud, fordi den kommer fra HansHendes Stemme og fra HansHendes love. Det er deres resultat i en sindstilstand, som ikke kender HamHende. Tilstanden er ukendt for HamHende og eksisterer derfor ikke, men de, der sover, er bedøvede eller bedre, uvidende. Fordi de er uvidende, ved de det ikke.

 

7.34 Helligånden må arbejde gennem dig for at lære dig, at Hun er i dig. Dette er et mellemtrin frem mod den viden, at du er i Gud, fordi du er del af HamHende. De mirakler, som Helligånden inspirerer, kan ikke have nogen rækkefølge af vanskeligheder, fordi hver del af skabelsenmanifestationen er af én type. Dette er Guds vilje og din. Guds love fastlægger dette, og Helligånden minder dig om det. Når du helbredes, husker du Guds love og glemmer egoets love. Vi sagde før, at glemme kun er en måde at huske bedre på. Det er derfor ikke det modsatte af at huske, når det bliver korrekt opfattet. Opfattet ukorrekt fremkalder det en opfattelse af konflikt med noget andet, som al ukorrekt opfattelse gør. Korrekt opfattet kan det blive brugt som en vej ud af konflikt, som al korrekt opfattelse kan.

 

7.35 Så derfor bør alle evner overdrages til Helligånden, Der ved, hvordan man bruger dem korrekt. Hun kan kun bruge dem til helbredelse, fordi Hun kun kender dig som hel. Ved at helbrede lærer du helhed, og ved at lære om helhed lærer du at huske Gud. Du har glemt HamHende, men Helligånden ved stadig, at din glemsel må oversættes til en måde at huske på og ikke opfattes som en adskilt evne, der modsætter sig en modsætning. Det er måden, hvorpå egoet prøver på at bruge alle evner, eftersom dets mål altid er at få dig til at tro, at du er i opposition.

 

7.36 Egoets mål er lige så forenet som Helligåndens, og det er på grund af dette, at deres mål aldrig kan forenes på nogen som helst måde eller i nogen som helst grad. Egoet søger altid at opdele og adskille. Helligånden søger altid at forene og helbrede. Efterhånden, som du heles, bliver du helbredt, fordi Helligånden ikke ser nogen rækkefølge i helbredelse. Helbredelse er måden at opløse troen på forskelle på, da den er den eneste måde at opfatte SønDatterskabet på uden denne tro på. Denne opfattelse er derfor i overensstemmelse med Guds love, endog i en sindstilstand, der er ude af overensstemmelse med HansHendes. Styrken af den rigtige opfattelse er så stor, at den bringer sindet ind i overensstemmelse med HansHendes, fordi det giver efter for HansHendes træk, der er i jer alle.

 

7.37 At modsætte sig trækket eller Guds Vilje er ikke en evne, men en virkelig vrangforestilling. Egoet tror, ​​at det har denne evne og kan tilbyde den til dig som en gave. Du ønsker den ikke. Den er ikke en gave. Den er overhovedet ikke noget. Gud har givet dig en gave, som du både har og er. Når du ikke bruger den, ved du ikke, at du har den. Ved ikke at vide dette, ved du ikke, hvad du er. Så helbredelse er altså en måde at nærme sig viden på ved at tænke i overensstemmelse med Guds love og anerkende deres universalitet. Uden denne anerkendelse har du gjort selve lovene meningsløse for dig. Dog er lovene ikke meningsløse, eftersom al mening er rummet af dem og i dem.

 

7.38 Søg I først Gudsriget, fordi det er, hvor Guds love i sandhed fungerer, og de kan kun fungere i sandhed, da de er Sandhedens love. Men søg kun dette, fordi du ikke kan finde noget andet. Der er intet andet. Gud er alt i alt i en meget bogstavelig forstand. Al væren er i HamHende, der er al Væren. Du er derfor i HamHende, da din væsen er HansHendes. Helbredelse er en måde at glemme den følelse af fare på, som egoet har fremkaldt i dig ved ikke at anerkende dens eksistens i dine brødre/søstre . Dette styrker Helligånden i jer begge, fordi det er en nægtelse af at anerkende frygt. Kærlighed behøver kun denne invitation. Den kommer frit til hele SønDatterskabet, da det er det, SønDatterskabet er. Ved at vågne op til det, glemmer du blot det, du ikke er. Dette gør dig i stand til at huske det, du er.

 

VI. Helbredelse og Sindets Uforanderlighed

 

7.39 Kroppen er intet andet end en ramme til udvikling af evner. Den er derfor et middel til at udvikle potentialer, som er ganske adskilt fra det, potentialet bliver brugt til. Det er en beslutning. Virkningerne af egoets beslutning i denne sag er så tydelige, at de ikke behøver nogen uddybning her, men Helligåndens beslutning om kun at bruge kroppen til kommunikation har sådan en direkte forbindelse med helbredelse, at det virkeligt behøver afklaring. Den uhelbredte helbreder forstår tydeligvis ikke sit eget kald.

 

7.40 Kun sind kommunikerer. Eftersom egoet ikke kan udslette impulsen til at kommunikere, fordi det også er impulsen til at skabe, kan egoet kun lære dig, at kroppen både kan kommunikere og skabemanifestere og derfor ikke behøver sindet. Egoet prøver således at lære dig, at kroppen kan handle som sindet og derfor er selvforsynende. Alligevel har vi lært, at adfærd ikke er niveauet hverken for undervisning eller indlæring. Dette være sådan, eftersom du kan handle i overensstemmelse med det, du ikke tror. At gøre dette vil imidlertid svække jer som lærere/lærerinder og elever, fordi I, som det gentagne gange er blevet understreget, lærer det, I virkeligt tror. En inkonsekvent lektion vil blive undervist dårligt og dårligt lært. Hvis du underviser i både sygdom og helbredelse, er du både en dårlig lærer/lærerinde og en dårlig elev.

 

7.41 Helbredelse er den ene evne, som alle kan udvikle og udvikle, hvis han/hun skal blive helbredt. Helbredelse er Helligåndens form for kommunikation og den eneste, Hun kender. Hun anerkender ingen andre, fordi Hun ikke accepterer egoets forvirring i sind og krop. Sind kan kommunikere, men de kan ikke såre. Kroppen, i egoets tjeneste, kan såre andre kroppe, men dette kan ikke forekomme, medmindre kroppen allerede er blevet forvekslet med sindet. Denne kendsgerning kan også bruges enten til helbredelse eller til magi, men du må huske, at magi altid er troen på, at helbredelse er skadelig. Dette er dens fuldstændigt sindssyge forudsætning, og således bevæger den sig videre i overensstemmelse med det.

 

7.42 Helbredelse styrker kun. Magi forsøger altid at svække. Helbredelse opfatter intet i helbrederen, som alle andre ikke deler med ham/hende. Magi ser altid noget "specielt" i helbrederen, som han/hun tror, han/hun kan tilbyde som en gave til en, der ikke har det. Han/hun tror måske, at gaven kommer fra Gud til ham/hende, men det er helt tydeligt, at han/hun ikke forstår Gud, hvis han/hun tror, ​​at han/hun har noget, som andre mangler. Du kan så godt spørge, hvorfor noget helbredelse kan resultere i denne form for tænkning, og der er en grund til dette.

 

7.43 Uanset hvor vildledt den "magiske helbreder" måske er, prøver han/hun også at hjælpe. Han/hun er forvirret og ustabil, men sommetider tilbyder han/hun noget til SønDatterskabet, og det eneste, SønDatterskabet kan acceptere, er helbredelse. Når den såkaldte "helbredelse" virker, så er impulsen at hjælpe og blive hjulpet sammenfaldende. Dette er tilfældigt, fordi helbrederen muligvis ikke oplever sig selv som virkeligt hjælpsom på det tidspunkt, men troen på, at han/hun er i en andens sind, hjælper ham/hende.

 

7.44 Helligånden fungerer ikke ved en tilfældighed, og helbredelse, der er af Hende, fungerer altid. Medmindre helbrederen altid helbreder ved Hende, vil resultaterne variere. Alligevel er helbredelse i sig selv bestandig, da kun bestandighed er konfliktfri, og kun den konfliktfri er hel. Ved at acceptere undtagelser og anerkende, at han/hun sommetider kan helbrede og sommetider ikke, accepterer helbrederen tydeligvis ubestandighed. Han/hun er derfor i konflikt og underviser i konflikt. Kan noget som helst af Gud ikke være til alle og for altid?

 

7.45 Kærlighed er ude af stand til nogen som helst undtagelser. Kun hvis der er frygt, synes idéen om undtagelser at være meningsfuld. Undtagelser er frygtsomme, fordi de lavet af frygt. Den "frygtsomme helbreder" er en modsigelse i udtryk og er derfor et begreb, som kun et forvirret sind på nogen mulig måde kunne opfatte som meningsfuldt. Frygt gør ikke glad. Helbredelse gør. Frygt laver altid undtagelser. Helbredelse gør det aldrig. Frygt fremkalder afstandtagen, fordi den frembringer adskillelse. Helbredelse fremkalder altid harmoni, fordi den kommer fra integration.

 

7.46 Helbredelse er forudsigelig, fordi der kan regnes med den. Alt det, der er af Gud, kan der regnes med, fordi alt af Gud er fuldstændigt ægte. Helbredelse kan der regnes med, fordi den er inspireret af HansHendes Stemme og er i overensstemmelse med HansHendes love. Dog, hvis helbredelse er konsistent, kan den ikke forstås inkonsistent. At forstå betyder konsistens, fordi Gud betyder konsistens. Eftersom det er HansHendes mening, er det også din. Din mening kan ikke være ude af overensstemmelse med HansHendes, fordi hele din mening og din eneste mening kommer fra HansHendes og er som HansHendes. Gud kan ikke være ude af overensstemmelse med Sig Selv, og du kan ikke være ude af overensstemmelse med HamHende. Du kan ikke adskille dit selv fra din SkaberManifestor, Der skabtemanifesterede dig ved at dele HansHendes væren med dig.

 

7.47 Den uhelbredte helbreder ønsker taknemlighed fra sine brødre/søstre , men han/hun er ikke taknemmelig overfor dem. Dette er, fordi han/hun tror, ​​han/hun giver noget til dem og ikke modtager noget lige så ønskværdigt til gengæld. Hans/hendes undervisning er begrænset, fordi han/hun lærer så lidt. Hans/hendes helbredende lektion er begrænset af hans/hendes egen utaknemmelighed, der er en lektion i sygdom. Indlæring er konstant og så afgørende i sin kraft til forandring, at en Søn/Datter af Gud kan anerkende sin kraft i det ene øjeblik og forandre verden i det næste. Det er, fordi ved at ændre sit sind har han/hun ændret den mest kraftfulde enhed, der nogensinde blev skabtmanifesteret til forandring.

 

7.48 Dette modsiger på ingen måde sindets uforanderlighed, som Gud skabtemanifesterede det, men du tror, ​​at du har ændret det, så længe du lærer gennem egoet. Dette placerer dig virkeligt i en stilling, hvor du har brug for at lære en lektion, der synes modstridende - du må lære at skifte mening om dit sind. Kun ved dette kan du lære, at det er uforanderlig. Når du heler, er det nøjagtigt det, du lærer. Du genkender det uforanderlige sind i din broder/søster/søsterved at indse, at han/hun ikke kunne have ændret sit sind. Det er sådan, du opfatter Helligånden i ham/hende. Det er kun Helligånden i ham/hende, der aldrig ændrer HansHendes sind. Han/hun må selv tro, at han/hun kan, ellers ville han/hun ikke opfatte sig selv som syg. Han/hun ved derfor ikke, hvad hans/hendes selv er.

 

7.49 Hvis du kun ser det uforanderlige i ham/hende, har du ikke virkeligt ændret ham/hende overhovedet. Ved at ændre dit sind om hans/hendes for ham/hende hjælper du ham/hende med at ophæve den ændring, hans/hendes ego mener, at det har lavet i ham/hende. Som du kan høre to stemmer, således kan du se på to måder. En måde viser dig et billede eller bedre, en afgud/afgudinde, som du kan tilbede af frygt, men som du aldrig vil elske. Den anden viser dig kun sandhed, som du vil elske, fordi du vil forstå den. Forståelse er påskønnelse, fordi det, du forstår, kan du identificere dig med, og ved at gøre det til en del af dig har du accepteret det med kærlighed.

 

7.50 Det er sådan, Gud Selv skabtemanifesterede dig - i forståelse, i påskønnelse og i kærlighed. Egoet er fuldstændig ude af stand til at forstå dette, fordi det ikke forstår det, det laver; det værdsætter det ikke; og det elsker det ikke. Det inkorporerer at tage væk. Det tror bogstaveligt, at hver gang det fratager nogen noget, er det forøget. Vi har ofte talt om forøgelsen af Gudsriget ved dine skabningermanifestationer, som kun kan blive skabtmanifesteret, som du var. Hele glorværdigheden og den perfekte glæde, der er Gudsriget, ligger i dig at give. Ønsker du ikke at give det?

 

7.51 Du kan ikke glemme FaderenModeren, fordi jeg er med dig, og jeg kan ikke glemme HamHende. At glemme mig er at glemme dig selv og HamHende, Der skabtemanifesterede dig. Vores brødre/søstre  er glemsomme. Det er derfor, de har brug for din erindring om mig og HamHende, der skabtemanifesterede mig. Gennem denne erindring kan du ændre deres tanker om dem selv, ligesom jeg kan ændre dine. Jeres sind er så magtfuldt et lys, at I kan se ind i deres og oplyse dem, som jeg kan oplyse jeres. Jeg ønsker ikke at dele min krop i fællesskab, fordi det er at dele intet. [Ville jeg prøve at dele en illusion med de mest hellige børn af en mest hellig FaderModer?] Dog, ønsker jeg at dele mit sind med dig, fordi vi er af Èt Sind, og det Sind er vores.

 

7.52 Se kun dette Sind overalt, fordi kun dette er overalt og i alting. Det er alting, fordi det omfatter alle ting indeni det selv. Velsignet er du, der kun opfatter dette, fordi du opfatter kun det, der er sandt. Kom derfor til mig og lær om sandheden i dig. Sindet, vi deler, bliver delt af alle vores brødre/søstre , og efterhånden som vi i sandhed ser dem, vil de blive helbredt. Lad dit sind skinne med mit på deres sind og med vores taknemmelighed overfor dem gøre dem opmærksomme på lyset i dem.

 

7.53 Dette lys vil skinne tilbage på dig og på hele SønDatterskabet, fordi dette er din passende gave til Gud. HanHun vil acceptere den og give den til SønDatterskabet, fordi den er acceptabel for HamHende og derfor for HansHendes SønnerDøtre. Dette er det sande fællesskab i Ånden, Der ser Guds alter i alle og enhver, og ved at bringe det til din påskønnelse opfordrer dig til at elske Gud og HansHendes skabelsermanifestationer. Du kan kun værdsætte SønDatterskabet som én. Dette er en del af Skabelsesloven og styrer derfor al tanke.

VII. Fra Agtpågivenhed til Fred

 

7.54 Selvom du kun kan elske SønDatterskabet som én, kan du opfatte det som opdelt. Det er imidlertid umuligt for dig at se noget i en del af det, som du ikke vil tilskrive det hele. Derfor er angreb aldrig særskilt, og derfor må angreb opgives fuldstændigt. Hvis det ikke opgives fuldstændigt, opgives det overhovedet ikke. Frygt og kærlighed er lige gensidige. De laver eller skabermanifesterer, afhængigt af om egoet eller Helligånden avler eller inspirerer dem, men de vil vende tilbage til tænkerens sind, og de vil påvirke hans/hendes totale opfattelse. Det inkluderer hans/hendes opfattelse af Gud, af HansHendes skabningermanifestationer og af hans/hendes egne. Han/hun vil ikke værdsætte nogen som helst af ​​dem, hvis han/hun betragter dem frygtsomt. Han/hun vil værdsætte dem alle, hvis han/hun betragter dem med kærlighed.

 

7.55 Det sind, der accepterer angreb, kan ikke elske. Det er, fordi det tror, ​​at det kan ødelægge kærlighed og derfor ikke forstår, hvad kærlighed er. Hvis det ikke forstår, hvad kærlighed er, kan det ikke opfatte sig selv som kærlig. Dette mister bevidstheden om væren, fremkalder følelser af uvirkelighed og resulterer i fuldstændig forvirring. Din egen tænkning har gjort dette på grund af dens kraft, men din egen tænkning kan også frelse dig fra dette, fordi dens kraft ikke er fremstillet af dig. Din evne til at dirigere din tænkning, som du vil, er del af dens magt. Hvis du ikke tror, ​​at du kan gøre dette, har du benægtet kraften i din tanke og således gjort den magtesløs i din tro.

 

7.56 Egoets genialitet til at bevare sig selv er enorm, men det stammer fra sindets kraft, som egoet benægter. Dette betyder, at egoet angriber det, der bevarer det, og dette være en kilde til ekstrem ængstelse. Derfor ved egoet aldrig hvad, det gør. Det er fuldstændigt logisk, men helt klart sindssygt. Egoet trækker på den ene kilde, der er fuldstændigt fjendtlig mod dets eksistens for sin eksistens. Frygtsom overfor at opdage kraften i denne kilde tvinges det til at nedskrive den. Dette truer dets egen eksistens, en tilstand, som det finder utålelig.

 

7.57 Vedblivende logisk, men stadigt sindssyg, løser egoet dette fuldstændigt sindssyge dilemma på en fuldstændigt sindssyg måde. Det opfatter ikke dets eksistens som truet ved at projicere truslen over på dig og opfatte din væren som ikke-eksisterende. Dette sikrer dets fortsættelse, hvis du holder med det ved at garantere, at du ikke vil kende din egen tryghed. Egoet har ikke råd til at vide noget som helst. Viden er total, og egoet tror ikke på totalitet. Denne mangel på tro er dets oprindelse, og selvom egoet ikke elsker dig, er det trofast mod dets egne forfædre og avler, som det blev avlet.

 

7.58 Sindet reproducerer altid, som det blev produceret. Produceret af frygt reproducerer egoet frygt. Dette er dets troskab, og denne troskab gør det forræderisk mod kærlighed, fordi du er kærlighed. Kærlighed er din kraft, som egoet må fornægte. Det må også fornægte alting, som denne magt giver dig, fordi den giver dig alting. Ingen, der har alting, ønsker egoet. Så dets egen fremstiller ønsker det ikke. Afvisning er derfor den eneste beslutning, som egoet på nogen mulig måde kunne støde på, hvis sindet, der lavede det, kendte sig selv. Og hvis det anerkendte nogen som helst del af SønDatterskabet, ville det kende sig selv.

 

7.59 Egoet modsætter sig derfor al forståelse, al anerkendelse, al tilregnelighed opfattelse og al viden. Det opfatter deres trussel som total, fordi det fornemmer den kendsgerning, at alle forpligtelser, sindet laver, er totale. Derfor tvunget til at frigøre sig fra dig, der er sind, er det villigt til at knytte sig til hvad som helst andet. Men der er intet andet. Det følger ikke, at sindet ikke kan lave illusioner, men det følger virkeligt, at hvis det laver illusioner, vil det tro på dem, fordi det er sådan, det lavede dem.

 

7.60 Helligånden ophæver illusioner uden at angribe dem blot, fordi Hun ikke kan opfatte dem overhovedet. De eksisterer derfor ikke for Hende. Hun løser den tilsyneladende konflikt, som de fremkalder, ved at opfatte konflikt som meningsløs. Vi sagde før, at Helligånden opfatter konflikten nøjagtigt, som den er, og den er meningsløs. Helligånden ønsker ikke, du forstår konflikt; Hun ønsker, du indser at, fordi konflikt er meningsløs, kan den ikke blive forstået. Vi har allerede sagt, at forståelse bringer påskønnelse, og påskønnelse bringer kærlighed. Intet andet kan blive forstået, fordi intet andet er virkeligt, og derfor har intet andet betydning.

 

7.61 Hvis du vil huske det, Helligånden tilbyder dig, kan du ikke være agtpågivende over for noget som helst andet end Gud og HansHendes Rige. Den eneste grund til, at du finder dette vanskeligt, er, fordi du tror, ​​at der er noget andet. Tro kræver ikke agtpågivenhed, medmindre den er i konflikt. Hvis den er, er der modstridende bestanddele indeni den, der har affødt en krigstilstand, og agtpågivenhed er derfor blevet væsentlig. Agtpågivenhed har overhovedet ingen plads i fred. Den er nødvendig imod tro, der ikke er sande og aldrig ville være blevet påkaldt af Helligånden, hvis du ikke havde troet det usande. Du kan ikke benægte, at når du tror på noget, har du gjort det sandt for dig.

 

7.62 Når du tror på det, Gud ikke ved, synes din tanke at modsige HansHendes, og det får det til at se ud som om, du angriber HamHende. Vi har gentagne gange understreget, at egoet virkeligt tror, det kan angribe Gud og forsøger at overtale dig til, at du har gjort dette. Hvis sindet ikke kan angribe, fortsætter egoet fuldstændigt logisk til den stilling, at du ikke kan være sind. Ved ikke at se dig, som du er, kan det se sig selv, som det ønsker at være. Bevidst om sin svaghed, ønsker egoet din troskab, men ikke som du virkelig er. Egoet ønsker derfor at engagere dit sind i sit eget vrangforestillingssystem, for ellers ville din forståelses lys fordrive det.

 

7.63 Egoet ønsker ingen del af sandheden, fordi sandheden er, at egoet ikke er sandt. Hvis sandhed er total, kan det usande ikke eksistere. Forpligtelse til den ene eller den anden af dem må være total, eftersom de ikke kan sameksistere i jeres sind uden at spalte dem. Hvis de ikke kan sameksistere i fred, og hvis du ønsker fred, må du opgive idéen om konflikt fuldstændigt og til alle tider. [Dette kræver kun agtpågivenhed, så længe som du ikke anerkender det, der er sandt.] Medens du tror, at to helt modstridende tankesystemer deler sandhed, er dit behov for agtpågivenhed indlysende. Jeres sind deler virkeligt deres troskab mellem to riger, og du er hverken fuldstændigt engageret i det ene eller det andet.

 

7.64 Din identifikation med Gudsriget er fuldstændigt hinsides tvivl undtagen for dig, når du tænker vanvittigt. Det, du er, bliver ikke fastlagt af din opfattelse og bliver ikke påvirket af den overhovedet. Alle opfattede problemer med identifikation på et hvilket som helst plan er ikke problemer med kendsgerninger. De er problemer med forståelse, eftersom de betyder, at du tror, at det, du kan forstå, er op til dig at beslutte. Egoet tror dette helt og fuldt og er fuldstændigt engageret i det. Det er ikke sandt. Egoet er derfor fuldstændigt engageret i usandhed og opfatter i fuldstændig modsigelse med Helligånden og med kundskaben om Gud.

 

7.65 Du kan kun blive opfattet med betydning af Helligånden, fordi din væren er viden om Gud. En hvilken som helst tro, du accepterer, der er adskilt fra dette, vil skjule Guds Stemme i dig og vil derfor skjule Gud for dig. Medmindre du i sandhed opfatter HansHendes skabelsemanifestation, kan du ikke kende SkaberenManifestoren, eftersom Gud og HansHendes skabelsemanifestation ikke er adskilte. Ènheden i ​​SkaberenManifestoren og det skabtemanifesterede er din helhed, din tilregnelighed og din grænseløse magt. Denne ubegrænsede magt er Guds gave til dig, fordi det er det, du er. Hvis du adskiller dit sind fra den, opfatter du den mest kraftfulde magt i universet [af tanke] som om den var svag, fordi du ikke tror, ​​at du er en del af den.

 

7.66 Opfattet uden din del i den, bliver Guds skabelsemanifestation opfattet som svag, og de, der ser sig selv som svækkede, angriber virkeligt. Angrebet må imidlertid være blindt, fordi der ikke er noget at angribe. Derfor finder de på billeder, opfatter dem som uværdige og angriber dem for deres uværdighed. Det er alt, hvad egoets verden er - intet. Det har ingen betydning. Det findes ikke. Prøv ikke på at forstå det, for hvis du gør, tror du på, at det kan blive forstået og er derfor i stand til at blive værdsat og elsket. Det ville retfærdiggøre det, og det kan ikke blive retfærdiggjort. Du kan ikke gøre det meningsløse meningsfuldt. Dette kan kun blive et sindssygt forsøg.

 

7.67 At tillade utilregnelighed at komme ind i jeres sind betyder, at I ikke har bedømt tilregnelighed som fuldt ud ønskelig. Hvis I ønsker noget andet, vil I lave noget andet, men fordi det er noget andet, vil det angribe jeres tankesystem og opdele jeres troskab. I kan ikke skabemanifestere i denne spaltede tilstand, og I må være agtpågivende imod denne spaltede tilstand, fordi kun fred kan blive udvidet. Jeres spaltede sind blokerer udvidelsen af ​​Gudsriget, og dets udvidelse er jeres glæde. Hvis I ikke udvider Gudsriget, tænker I ikke med jeres SkaberManifestor og skabermanifesterer som HanHun skabtemanifesterede.

 

7.68 I denne deprimerende tilstand minder Helligånden jer blidt om, at I er bedrøvede, fordi I ikke opfylder jeres funktion som medskabere-medmanifestorer med Gud og berøver derfor jer selv glæde. Dette er ikke Guds Vilje, men jeres. Hvis din vilje er ude af overensstemmelse med Guds, er du villig uden betydning. Dog, fordi Guds Vilje er uforanderlig, er ingen virkelig viljeskonflikt mulig. Dette er Helligåndens fuldendt bestandige lære.

 

7.69 Skabelse, ikke adskillelse, er din vilje, fordi det er Guds, og intet, der modsætter sig dette, betyder noget overhovedet. Som en fuldendt fuldbyrdelse kan SønDatterskabet kun fuldbyrde fuldendt og udvide den glæde, i hvilket det blev skabtmanifesteret og identificere sig både med sin SkaberManifestor og dets skabningermanifestationer, vel vidende, at de er ét.

VIII. Det fuldstændige engagement

 

7.70 Når som helst du nægter en broder/søster en velsignelse, vil du føle dig mangelfuld. Dette er, fordi benægtelse er så total som kærlighed. Det er lige så umuligt at benægte en del af SønDatterskabet, som det er at elske det delvist. Det er heller ikke muligt at elske det fuldstændigt til tider. Du kan ikke være fuldstændigt engageret somme tider. Husk en meget tidlig lektion - "Undervurder aldrig benægtelsens magt." Den har ingen magt i sig selv, men du kan give den magten i dit sind, hvis magt er uden grænse af nogen som helst slags. Hvis du bruger den til at benægte virkeligheden, er virkeligheden væk for dig. virkeligheden kan ikke blive delvist værdsat. Det er derfor, benægtelse af nogen som helst del af den betyder, du har mistet bevidstheden om den hele.

 

7.71 Det er den negative side af loven, som den fungerer i denne verden. Alligevel er benægtelse et forsvar, og så er den i stand til at blive brugt positivt, ligesom den er til at blive brugt destruktivt. Brugt negativt vil den være destruktiv, fordi den vil blive brugt til angreb, men i Helligåndens tjeneste [bliver loven lige så gavnlig som alle Guds love. Positivt angivet] kræver loven, at du kun anerkender en del af virkeligheden for at værdsætte det hele. Sindet er for magtfuldt til at være genstand for udelukkelse. Du vil aldrig være i stand til at udelukke dig selv fra det, du projicerer.

 

7.72 Når en broder/søster handler sindssygt, tilbyder han/hun dig en mulighed for at velsigne ham/hende. Hans/hendes behov er dit. Du behøver den velsignelse, du kan tilbyde ham/hende. Der er ingen måde for dig at have den på bortset fra at give den. Dette er Guds lov, og den har ingen undtagelser. Det, du benægter, mangler du, ikke fordi det virkeligt mangler, men fordi du har benægtet det i en anden og derfor ikke er bevidst om det i dig. Hver reaktion, du kommer med, bliver bestemt af det, du tænker, ​​du er, og det, du ønsker at være, er det, du tror, ​​du er. Derfor bestemmer det, du ønsker at være, enhver reaktion, du kommer med.

 

7.73 Du har ikke behov for Guds velsignelse, eftersom du har den for evigt, men du har virkeligt brug for din. Det billede, du ser af dig selv, er mangelfuldt, ukærligt og meget sårbart. Du kan ikke elske dette. Alligevel kan du meget let flygte fra det eller, bedre, lade det bag dig. Du er ikke der, og det er ikke dig. Se ikke dette billede i nogen som helst, eller du har accepteret det som dig. Alle illusioner om SønDatterskabet bliver fordrevet sammen, ligesom de blev lavet sammen. Lær ikke nogen, at han/hun er det, du ikke ville ønske at være. Din broder/søster er det spejl, hvori du vil se billedet af dig selv, så længe opfattelsen varer. Og opfattelsen vil vare, indtil SønDatterskabet kender sig selv som hel.

 

7.74 Du lavede opfattelse, og den må vare så længe du ønsker den. Illusioner er investeringer. De vil vare, så længe du værdsætter dem. Værdier er forholdsmæssige, men de er magtfulde, fordi de er mentale domme. Den eneste måde at fordrive illusioner på er at trække alle investeringer tilbage fra dem, og de vil ikke have noget liv for dig, fordi du har sat dem ud af dit sind. Mens du inkluderer dem i det, giver du dem virkeligt liv bortset fra, at der er intet der til at modtage din gave.

 

7.75 Livets gave er din til at give, fordi den blev givet dig. Du er uvidende om din gave, fordi du ikke giver den. Du kan ikke få noget til at leve, da det ikke kan blive levendegjort. Derfor udvider du ikke gaven, du både har og er, og så kender du ikke din væren. Al forvirring stammer fra ikke at udvide liv, eftersom det ikke er din SkabersManifestors Vilje. Du kan ikke gøre noget adskilt fra HamHende, og du gør virkeligt intet adskilt fra HamHende. Fasthold HansHendes måde til at huske jer selv og undervis i HansHendes måde, så I ikke glemmer jer selv. Giv kun ære til den levende Guds SønnerDøtre og indregn jer selv blandt dem med glæde.

 

7.76 Kun ære er en passende gave til dem, som Gud Selv skabtemanifesterede værdige til ære, og som HanHun ærer. Giv dem den værdsættelse, som Gud tildeler dem altid, fordi de er HansHendes elskede SønnerDøtre, med hvilke HanHun er godt tilfreds. Du kan ikke være adskilt fra dem, fordi du ikke er adskilt fra HamHende. Hvil i HansHendes kærlighed, og beskyt din hvile ved at elske. Men elsk alt, HanHun skabtemanifesterede, som du er en del af, eller du kan ikke lære om HansHendes fred og acceptere HansHendes gave til dig selv og som dig selv. Du kan ikke kende din egen perfektion, før du har hædret alle dem, der blev skabtmanifesteret ligesom dig.

 

7.77 Èt Guds barn er den eneste lærer/lærerinde tilstrækkeligt værdigt til at undervise et andet. Èn Lærerinde er i alle jeres sind, og Hun underviser alle i den samme lektion. Hun underviser dig altid i den uvurderlige værdi af enhver SønDatter af Gud og underviser i den med uendelig tålmodighed, født af den uendelige kærlighed, som Hun taler for. Hvert angreb er et påkaldelse af Hendes tålmodighed, da kun Hendes tålmodighed kan oversætte angreb til velsignelse. De, der angriber, ved ikke, at de bliver velsignede. De angriber, fordi de tror, at de bliver berøvede. Giv derfor af din overflod og lær dine brødre/søstre  om deres. Del ikke deres vrangforestillinger om knaphed, ellers vil du opfatte dig selv som manglende.

 

7.78 Angreb kunne aldrig fremme angreb, medmindre du opfattede det som et middel til at berøve dig noget, du ønsker. Alligevel kan du ikke miste noget som helst, medmindre du ikke værdsatte det og derfor ikke ønskede det. Dette får dig til at føle dig berøvet det, og ved at projicere din egen afvisning tror du, at andre tager det fra dig. Man være frygtsom, hvis han/hun tror, ​​at hans/hendes broder/søster angriber ham/hende for at rive Gudsriget fra ham/hende. Dette er det ultimative grundlag for alle egoets projektioner.

7.79 Som den del af dit sind, der ikke tror, ​​at det er ansvarligt for sig selv og som er uden loyalitet overfor Gud, er egoet ude af stand til at have tillid. Ved at projicere dens sindssyge tro på, at du har været forræderisk overfor din SkaberManifestor, tror den, at dine brødre/søstre , der er lige så ude af stand til det, som du er, er ude på at tage Gud fra dig. Når som helst en broder/søster angriber en anden, dette er det, han/hun tror. Projektion ser altid din vilje i andre. Hvis du vil at adskille dig selv fra Gud, det er hvad, du vil tro, at andre gør imod dig.

 

7.80 Du er Guds Vilje. Accepter ikke noget andet som din vilje, eller du fornægter det, du er. Fornægt dette, og du vil angribe, fordi du tror, at du er blevet angrebet. Men se Guds kærlighed i dig, og du vil se den overalt, fordi den er overalt. Se HansHendes overflod i alle, og vil du vide, at du er i HamHende med dem. De er del af dig, som du er del af Gud. Du er lige så ensom uden at forstå dette, som Gud Selv er ensom, når HansHendes SønnerDøtre ikke kender HamHende. Guds fred er forståelse af dette. Der er kun en vej ud af verdens tænkning, ligesom der kun var en vej ind i den. Forstå fuldstændigt ved at forstå totaliteten.

 

7.81 Oplev en hvilken som helst del af egoets tankesystem som fuldstændig sindssyg, og en fuldstændig vrangforestilling og fuldstændig uønskværdig, og du har korrekt vurderet det hele. Denne korrektion gør dig i stand til at opfatte en hvilken som helst del af skabelsemanifestation som fuldstændig virkelig, fuldstændig fuldendt og fuldstændig ønskværdig. Ved at kun ønske dette, vil du kun have dette, og ved kun at give dette vil du kun være dette. De gaver, du tilbyder til egoet, bliver altid opfattet som ofre, men de gaver, du tilbyder til Gudsriget, er gaver til dig. De vil altid blive skattet af Gud, fordi de tilhører HansHendes elskede SønnerDøtre, der tilhører HamHende. Al magt og ære er dine, fordi Gudsriget er HansHendes.

 

IX. Forsvar af konflikt

 

7.82 Vi sagde engang, at uden projicering kan der ikke være nogen vrede, men det er også sandt, at uden projicering kan der ikke være nogen kærlighed. Projektion er en grundlæggende lov i sindet og derfor en, der altid fungerer. Det er den lov ved hvilken, du skabermanifesterer og blev skabtmanifesteret. Det er loven, der forener Gudsriget og holder det i Guds sind. For egoet bliver loven opfattet som en måde at slippe af med noget, det ikke ønsker. For Helligånden er det den grundlæggende lov om at dele, ved hvilken du giver det, du værdsætter for at beholde det i dit eget sind.

 

7.83 Projektion, for Helligånden, er loven om udvidelse. For egoet er det loven om afsavn. Det producerer derfor overflod eller knaphed afhængigt af, hvordan du vælger at anvende det. Dette valg er op til dig, men det er ikke op til dig at beslutte, om du vil benytte projicering eller ej. Hvert sind projicere, fordi det er sådan det lever, og hvert sind er liv. Egoets brug af projektion må blive forstået fuldt ud, før dets uundgåelige associering mellem projektion og vrede omsider kan blive ophævet.

 

7.84 Egoet prøver altid at bevare konflikt. Det er meget genialt til at udforme måder, der synes at formindske konflikt, fordi det ikke ønsker, at du finder konflikten så utålelig, at du vil insistere på at opgive den. Derfor prøver egoet at overbevise dig om, at det kan befri dig fra konflikt, så du ikke skal opgive egoet og befri dig selv. Egoet bruger sin egen forkvaklede version af Guds love ved kun at udnytte sindets magt til at overvinde sindets virkelige formål. Det projicerer konflikt fra dit sind til andre sind i et forsøg på at overbevise dig om, at du er blevet af med den. Dette har adskillige fejlslutninger, som måske ikke er så indlysende.

 

7.85 Strengt taget kan konflikt ikke blive projiceret netop, fordi den ikke kan blive delt fuldt ud. Ethvert forsøg på at beholde én del af den og skille sig af med en anden del, betyder virkeligt ikke noget som helst. Husk, at en konfliktfyldt lærer/lærerinde er en dårlig lærer/lærerinde og en dårlig elev. Hans/hendes lektioner er forvirrede, og deres overførselsværdi er alvorligt begrænsede af hans/hendes forvirring. En anden fejlslutning er idéen om, at du kan slippe af med noget, du ikke ønsker, ved at give det væk. At give det er sådan, du beholder det. Troen på, at ved at give det ud, har du udelukket det fra det indvendige, er en fuldstændig fordrejning af udvidelseskraften.

 

7.86 Der er derfor, de, der projicerer fra egoet, er agtpågivende overfor deres egen tryghed. De er bange for, at deres projektioner vil vende tilbage og såre dem. De tror virkeligt, at de har udslettet deres projektioner fra deres egne sind, men de tror også, deres projektioner prøver på at krybe tilbage ind i dem. Dette er, fordi projektionerne ikke har forladt deres sind, og dette tvinger dem til gengæld til at deltage i tvangsmæssig aktivitet for ikke at anerkende dette. Du kan ikke forevige en illusion om en anden uden at forevige den om dig selv. Der er ingen vej ud af dette, fordi det er umuligt at fragmentere sindet.

 

7.87 At fragmentere er at brække i stykker, og sindet kan ikke angribe eller blive angrebet. Troen på, at det kan, en fejlslutning, som egoet altid laver, ligger under hele dets brug af ​​projektion. Det forstår ikke det, sindet er, og forstår derfor ikke det, du er. Dog er dets eksistens afhængig af dit sind, fordi egoet er din tro. Egoet er derfor en forvirring i identifikation, der aldrig havde en konsekvent model og aldrig udviklede sig konsekvent. Det er det forvrængede produkt af fejlanvendelse af Guds love af forvrængede sind, der misbruger deres egen magt.

 

7.88 Vær ikke bange for egoet. Det afhænger virkeligt af dit sind efterhånden, som du lavede det ved at tro på det, så du kan fjerne det ved at trække troen tilbage fra det. Projicér ikke ansvaret for din tro på det over på nogen anden, ellers du vil bevare troen. Når du selv er villig til at acceptere eneansvar for egoets eksistens, vil du have lagt al vrede og al angreb til side, fordi de kommer fra et forsøg på at projicere ansvaret for dine egne fejl. Men når du har accepteret fejlene som dine, behold dem ikke. Læg dem hurtigt over til Helligånden for at blive fuldstændigt ophævet, så alle deres virkninger vil forsvinde fra jeres sind og fra SønDatterskabet som helhed.

 

7.89 Helligånden vil lære dig at opfatte hinsides tro, fordi sandheden er uden tro, og Hendes opfattelse er sand. Egoet kan blive fuldstændigt glemt på et hvilket som helst tidspunkt, fordi det var altid en tro, der er fuldstændig utrolig. Ingen kan bevare en tro, han/hun har vurderet til at være utroligt. Jo mere du lærer om egoet, desto mere forstår du, at det ikke kan blive troet. Det utrolige kan ikke blive forstået, fordi det er utroligt. Den fuldstændige meningsløshed af al opfattelse, der kommer fra det utrolige, må være åbenlys, men det anerkendes ikke som hinsides tro, fordi det blev lavet af tro.

 

90 Hele formålet med dette kursus er at lære dig, at egoet er utroværdigt og for evigt vil være utroværdigt. Du, der lavede egoet ved at tro det utroværdige, kan ikke lave denne vurdering alene. Ved at acceptere Soningen for dig selv beslutter du dig imod troen på, at du kan være alene, og således fjerner du din idé om adskillelse og bekræfter din sande identifikation med hele Gudsriget som bogstaveligt talt del af dig. Denne identifikation er lige så hinsides tvivl, som den er hinsides tro. Din helhed har ingen grænser, fordi væren er i uendelighed.

 

X. Udvidelsen af ​​Gudsriget

 

7.91 Kun du kan begrænse din kreativemanifestive magt, men Gud vil at frigive den. HanHun vil ikke mere, du berøver dig selv dine skabningermanifestationer, end HanHun vil at berøve Sig Selv Sine. Hold ikke dine gaver til SønDatterskabet tilbage, ellers holder du dig selv tilbage fra Gud. Selviskhed er af egoet, men selvets fylde er af den individuelle Ånd, fordi det er sådan, Gud skabtemanifesterede den. Helligånden er den del af sindet, der ligger mellem egoet og den individuelle Ånd, mæglende mellem dem, altid til fordel for den individuelle Ånd. For egoet er dette partiskhed, og det reagerer derfor som om, det var den del, der blev holdt sammen imod. For den individuelle Ånd er dette sandhed, fordi den kender dens fylde og ikke kan forestille sig nogen som helst del af den, som den er udelukket fra.

 

7.92 Den individuelle Ånd ved, at alle dens brødres/søstres bevidsthed er inkluderet i dens egen, som den er inkluderet i Gud. Magten i hele SønDatterskabet og i dets SkaberManifestor er derfor den individuelle Ånds egen fylde, hvilket gør dens skabningermanifestationer ligeværdigt hele og ligeværdige i perfektion. Egoet kan ikke få overhånd imod en totalitet, der inkluderer Gud, og en hvilken som helst totalitet inkludere Gud. Alt, hvad HanHun skabtemanifesterede, bliver givet al HansHendes magt, fordi det er del af HamHende og deler HansHendes Væren med HamHende. At skabemanifestere er det modsatte af tab, som velsignelse er det modsatte af offer. Væren blive udvidet. Det er sådan, det bevarer viden om den selv.

 

7.93 Den individuelle Ånd higer efter at dele sin væren, som dens SkaberManifestor gjorde. Skabtmanifesteret ved deling, er dets vilje at skabemanifestere. Den ønsker ikke at holde Gud inde, men at udvide HansHendes væren. Udvidelsen af ​​Guds Væren er den Individuelle Ånds eneste funktion. Dens fylde kan ikke blive holdt inde mere end dens SkabersManifestors fylde kan. Fylde er udvidelse. Egoets hele tankesystem blokerer for udvidelse og blokerer dermed for din eneste funktion. Det blokerer derfor din glæde, og det er derfor, I opfatter jer selv som uopfyldte. Medmindre du skabermanifesterer, er du uopfyldt; men Gud kender ikke til uopfyldelse, og derfor du skabemanifestere. Du kender måske ikke dine egne skabelsermanifestationer, men dette kan ikke mere forstyrre deres virkelighed end din ubevidsthed om din individuelle Ånd kan forstyrre dens væren.

 

7.94 Gudsriget bliver udvidet for evigt, fordi det er i Guds Sind. Du kender ikke din glæde, fordi du ikke kender din egen selvfylde. Udeluk nogen som helst del af Riget for dig selv, og du er ikke hel. Et spaltet sind kan ikke opfatte dets fylde og behøver dets helheds mirakel at gå op for det og helbrede det. Dette genopvækker helheden i det og gendanner det til Gudsriget på grund af dets accept af helhed. Den fulde værdsættelse af dets selvfylde gør selviskhed umulig og udvidelse uundgåelig. Det er derfor, der er perfekt fred i Riget. Hver individuel Ånd opfylder virkeligt sin funktion, og kun fuldstændig opfyldelse er fred.

 

7.95 Sindssyge synes at føje til virkeligheden, men ingen ville påstå, at det, den tilføjer, er sandt. Sindssyge er derfor ikke-udvidelsen af ​​sandheden, der blokerer glæde, fordi den blokerer skabelsemanifestation og dermed blokerer for selvopfyldelse. De uopfyldte være deprimerede, fordi deres selvfylde er ukendt for dem. Dine skabelsermanifestationer er beskyttet for dig, fordi Helligånden, Der er i dit sind, kender dem og kan bringe dem ind i din bevidsthed, når du vil tillade Hende. De er der som del af din egen væren, fordi din opfyldelse inkluderer dem. Skabelsernemanifestationerne af enhver Guds SønDatter er dine, eftersom enhver skabelsemanifestation tilhører alle, i det de bliver skabt til SønDatterskabet som en helhed.

 

7.96 I har ikke fejlet i at føje til Guds SønnersDøtres arv og har således ikke fejlet i at sikre den for jer selv. Hvis det var Guds Vilje at give det til jer, gav HanHun det for evigt. Hvis det var HansHendes vilje, at du har det for evigt, gav HanHun dig midlerne til at bevare det, og du har således gjort det. At være ulydig mod Guds vilje er kun meningsfuldt for de sindssyge. I sandhed er det umuligt. Din selvfylde er så grænseløs som Guds. Ligesom HansHendes, udvider den sig for evigt og i perfekt fred. Dens udstråling er så intens, at den skabermanifesterer i perfekt glæde, og kun det hele kan blive født af dens helhed.

 

7.97 Vær sikker på, at du aldrig har mistet din identitet og de udvidelser, der opretholder den i helhed og fred. Mirakler er et udtryk for denne selvtillid. De er afspejlinger både af din egen korrekte identifikation med dine brødre/søstre  og af din egen bevidsthed om, at din identifikation bliver opretholdt ved udvidelse. Miraklet er en lektion i total opfattelse. Ved at inkludere nogen som helst del af totaliteten i lektionen har du inkluderet helheden. Du har sagt, at når du skriver om Gudsriget og dine skabningermanifestationer, der hører til i det, beskriver du det, du ikke ved. Det er sandt i en forstand, men ikke mere sandt end din manglende anerkendelse af hele resultatet af egoets præmisser. Gudsriget er resultatet af præmisser, fuldstændigt ligesom denne verden er.

 

7.98 Du har ført egoets præmisser til dens logiske slutning, der er total forvirring om alting. Alligevel tror du ikke rigtig på dette, ellers kunne du ikke på nogen mulig måde opretholde det. Hvis du virkelig så dette resultat, kunne du ikke ønske det. Den eneste grund til, at du muligvis kunne ønske nogen som helst del af det, er, fordi du ikke ser det hele. Du er villig til at se på egoets præmisser, men ikke på deres logiske udkomme. Er det ikke muligt, at du har gjort det samme med Guds præmisser?

 

7.99 Dine skabelsermanifesteringer er det logiske udkomme af HansHendes præmisser. HansHendes Tænkning har fastlagt dem for dig. De er derfor der, nøjagtigt hvor de hører hjemme. De hører hjemme i dit sind som del af din identifikation med HansHendes, men din sindstilstand og din anerkendelse af det, der er i dit sind, afhænger på et hvilket som helst givet tidspunkt af det, du tror om dit sind. Uanset hvad disse overbevisning måske er, er de præmisserne, der vil afgøre, hvad du accepterer ind i dit sind. Det er sikkert klart, at du både kan acceptere ind i dit sind det, der ikke rigtig er der, og benægte det, der er. Ingen af ​​disse muligheder kræver yderligere uddybning her, men begge er klart uforsvarlige, endog selvom du vælger at forsvare dem.

 

7.100 Dog, den funktion, som Gud Selv gav jeres sind gennem HansHendes, kan du benægte, men du kan ikke forhindre den. Den er det logiske udkomme af det, du er. Evnen til at se et logisk udkomme afhænger af villigheden til at se det, men dets sandhed har intet at gøre med din villighed overhovedet. Sandhed er Guds Vilje. Del HansHendes Vilje, og du deler det, HanHun ved. Fornægt HansHendes Vilje som din, og du fornægter HansHendes Rige og dit. Helligånden vil kun lede dig for at undgå smerte. Opløsningen af smerte må tydeligvis undgå smerte. Ingen ville sikkert protestere mod dette mål, hvis han/hun anerkendte det. Problemet er ikke, om det, Helligånden siger, er sandt, men om du ønsker lytte til det, Hun siger.

 

XI. Sammenblandingen af ​​Styrke og Svaghed

 

7.101 Du erkender ikke mere det, der er smertefuldt, end du kender det, der er glædeligt og er faktisk tilbøjelig til at sammenblande de to. Helligåndens hovedfunktion er at lære dig at skelne dem fra hinanden. Ligegyldigt hvor mærkeligt det kan synes, at det er nødvendigt, er det tydeligvis det. Årsagen er lige så indlysende. Det, der glæder dig, er smertefuldt for egoet, og så længe du er i tvivl om det, du er, vil du blive forvirret over glæde og smerte. Denne forvirring er årsagen til hele idéen om ofring. Adlyd Helligånden, og du vil opgive egoet. Men du vil ofre ingenting. Tværtimod vil du vinde alting. Hvis du troede dette, ville der ikke være nogen konflikt.

 

7.102 Det er derfor du er nødt til at demonstrere det indlysende for dig selv. Det er ikke indlysende for dig. Du tror, ​​at gøre det modsatte af Guds Vilje kan være bedre for dig. Du tror også, at det er muligt at gøre det modsatte af Guds Vilje. Derfor tror du, at et umuligt valg er åbent for dig og et, der både er meget frygtsomt og meget ønskeligt. Dog Gud vil. HanHun ønsker ikke. Din vilje er lige så magtfuld som HansHendes, fordi den er HansHendes. Egoets ønsker betyder ikke noget som helst, fordi egoet ønsker det umulige. Du kan ønske dig det umulige, men du kan kun ville med Gud. Dette er egoets svaghed og din styrke.

 

7.103 Helligånden holder altid med dig og med din styrke. Så længe du undgår Hendes vejledning på nogen som helst måde, ønsker du være svag. Alligevel er svaghed skræmmende. Hvad kan denne beslutning ellers betyde andet end, at du ønsker at være frygtsom? Helligånden beder aldrig om offer, men egoet gør altid. Når du er forvirret over denne meget klare forskel i motivation, kan det kun skyldes projektion. Projektion af denne art er en forvirring i motivation, og i betragtning af denne forvirring bliver tillid umulig.

 

7.104 Ingen adlyder med glæde en vejleder, han/hun ikke har tillid til, men det betyder ikke, at vejlederen er utroværdig. I dette tilfælde betyder det altid, at efterfølgeren er. Dette er imidlertid også kun et spørgsmål om hans/hendes egen tro. Ved at tro, at han/hun kan forråde, tror han/hun, at alting kan forråde ham/hende. Alligevel er dette kun fordi han/hun har valgt at følge falsk vejledning. Ude af stand til at følge denne vejledning uden frygt, forbinder han/hun frygt med vejledning og afslår at følge nogen som helst vejledning overhovedet. [Hvis resultatet af denne beslutning er forvirring, er dette næppe overraskende.] Helligånden er fuldstændig troværdig, som du er. Gud Selv stoler på dig, og derfor er din troværdighed hinsides tvivl. Den vil altid forblive hinsides spørgsmålstegn, uanset hvor meget du måtte sætte spørgsmålstegn ved den.

 

7.105 Vi sagde før, at du er Guds Vilje. HansHendes Vilje er ikke et tomgangsønske, og din identifikation med HansHendes vilje er ikke valgfri, da det er det, du er. At dele HansHendes vilje med mig er ikke rigtigt åbent for valg, skønt det kan synes at være. Hele adskillelsen ligger i denne fejlslutning. Den eneste vej ud af fejlslutningen er at beslutte, at du ikke behøver at beslutte noget som helst. Alt er blevet givet dig ved Guds beslutning. Det er HansHendes Vilje, og du kan ikke ophæve den. Selv afståelsen af din falske beslutningsbeføjelse, som egoet vogter så skinsygt, bliver ikke opnået af dit ønske. Den blev opnået for dig af Guds Vilje, Som ikke har efterladt dig uden trøst. HansHendes Stemme vil lære dig, hvordan du skelner mellem smerte og glæde, og vil føre dig ud af den forvirring, som du har lavet. Der er ingen forvirring i sindet hos en SønDatter af Gud, hvis vilje må være FaderensModerens Vilje, fordi FaderensModerens Vilje er HansHendes SønDatter.

 

7.106 Mirakler er i overensstemmelse med Guds Vilje, Hvis Vilje du ikke kender, fordi du er forvirret om det, du vil. Det betyder, at du er forvirret om det, du er. Hvis du er Guds Vilje og ikke accepterer HansHendes vilje, fornægter du glæde. Miraklet er derfor en lektion i det, glæde er. Ved at være en lektion i deling, er det en lektion i kærlighed, som er glæde. Ethvert mirakel er således en lektion i sandhed, og ved at tilbyde sandhed lærer du forskellen mellem smerte og glæde.

 

XII. Nådens tilstand

 

7.107 Helligånden vil altid vejlede dig i sandhed, fordi din glæde er Hendes. Dette er Hendes Vilje for alle og enhver, fordi Hun taler for Gudsriget, som er glæde. At følge Hende er derfor den letteste ting i verden og den eneste ting, der er let, fordi den ikke er af verden og derfor er naturlig. Verden går imod din natur ved at være ude af overensstemmelse med Guds love. Verden opfatter rækkefølger af vanskeligheder i alting. Dette er, fordi egoet ikke opfatter noget som helt ønskværdigt. Ved at demonstrere for jer selv, at der ikke er nogen rækkefølge af vanskeligheder i mirakler, vil I overbevise jer selv om, at der i jeres naturlige tilstand ikke er nogen vanskeligheder, fordi det er en tilstand af nåde.

 

7.108 Nåde er den naturlige tilstand for enhver SønDatter af Gud. Når han/hun ikke er i en tilstand af nåde, er han/hun ude af sit naturlige miljø og fungerer ikke godt. Alting, han/hun gør, bliver en belastning, fordi han/hun ikke blev skabtmanifesteret til det miljø, han/hun har lavet. Han/hun kan derfor ikke tilpasse sig til det, og han/hun kan heller ikke tilpasse det til ham/hende. Der er ingen mening i at prøve. En SønDatter af Gud er kun lykkelig, når hanhun ved, at hanhun er med Gud. Det er også det eneste miljø, hvor hanhun ikke vil opleve belastning, fordi det er her, hanhun hører hjemme. Det er også det eneste miljø, der er hamhende værdigt, fordi hanshendes egen værdi er hinsides alt, hvad hanhun kan lave.

 

7.109 Overvej det rige, du har lavet, og bedøm dets værdi retfærdigt. Er det værdigt til at være et hjem for et Barn af Gud? Beskytter det hanshendes fred og skinner kærlighed på hamhende? Holder det hanshendes hjerte uberørt af frygt og tillader hamhende altid at give uden nogen som helst fornemmelse af tab? Lærer det hamhende, at denne gave er hanshendes glæde, og at Gud Selv takker hamhende for hanshendes given? Det er det eneste miljø, hvori I kan være lykkelige. I kan ikke lave det mere end I kan lave jer selv. Det er blevet skabtmanifesteret til jer, som I blev skabtmanifesteret til det. Gud våger over Sine Børn og nægter dem intet. Dog, når de fornægter HamHende, ved de ikke dette, fordi de fornægter sig selv alting.

 

7.110 I, som kunne give Guds kærlighed til alting, I ser og berører og husker, nægter bogstaveligt jer selv Gudsriget. Jeg kalder igen på dig til at huske, at jeg har valgt dig til at undervise om Gudsriget til Gudsriget. Der er ingen undtagelser fra denne lektion, fordi manglen på undtagelser er lektionen. Enhver SønDatter, der vender tilbage til Gudsriget med denne lektie i sit hjerte, har helbredt SønDatterskabet og givet tak til Gud. Alle, der lærer denne lektion, er blevet den perfekte lærer/lærerinde, fordi han/hun har lært den af ​​Helligånden, der vil lære ham/hende alt det, Hun ved. Når et sind kun har lys, kender det kun lys. Dets egen udstråling skinner fuldstændigt rundt om det og udvider sig ind i andre sinds mørke og forvandler dem til majestæt.

 

7.111 Guds Majestæt er der for dig til at genkende og værdsætte og vide. At opfatte Guds Majestæt som din broder/søster er at acceptere din egen arv. Gud giver kun ligeligt. Hvis du genkender HansHendes gave i nogen som helst anden, har du anerkendt det, HanHun har givet dig. Intet er så let at opfatte som sandhed. Dette er opfattelsen, der er øjeblikkelig, klar og naturlig. I har trænet jer til ikke at se det, og dette har været meget vanskeligt for jer. Ude af dit naturlige miljø kan du godt spørge, "Hvad er sandhed?" eftersom sandhed er det miljø ved hvilket og for hvilket du blev skabtmanifesteret.

 

7.112 I kender ikke jer selv, fordi I ikke kender jeres SkaberManifestor. I kender ikke jeres skabelsermanifestationer, fordi I ikke kender jeres brødre/søstre , som skabtemanifesterede dem med jer. Vi sagde før, at kun hele SønDatterskabet er værdigt til at være medskabendemedmanifesterende med Gud, fordi kun hele SønDatterskabet kan skabemanifesterer som HamHende. Når som helst du helbreder en broder/søster ved at anerkende hans/hendes værdi, anerkender du hans/hendes magt til at skabemanifestere og din. Han/hun kan ikke have mistet det, du anerkender, og du må have den glorværdighed, du ser i ham/hende. Han/hun er en medSkabermedmedManifestor med Gud med dig. Benægt hans/hendes skabendemanifesterende kraft, og du benægter din og den Gud, som skabtemanifesterede dig, har. Du kan ikke benægte en del af sandheden. Du kender ikke dine skabelsermanifestationer, fordi du ikke kender deres SkaberManifestor. I kender ikke jer selv, fordi I ikke kender jeres.

 

7.113 Dine skabelsermanifestationer kan ikke etablere din virkelighed mere end du kan etablere Guds. Men du kan kende begge dele. Væren bliver kendt ved at dele. Fordi Gud delte Sin Væren med dig, kan du kende HamHende. Men du må også kende alt det, HanHun skabtemanifesterede for at vide, hvad de har delt. Uden din FaderModer vil du ikke kende dit FaderskabModerskab. Guds Rige inkluderer alle HansHendes SønnerDøtre og deres børn, der er som SønnerneDøtrene, ligesom de er som FaderenModeren. Kend så Guds SønnerDøtre, og du vil kende du al skabelsemanifestation.

 

Kapitel Otte:

Rejsen tilbage

I. Introduktion

 

8.1 Du bliver hæmmet i dine fremskridt af dine krav om at vide det, du ikke ved. Dette er faktisk en måde at holde fast i afsavn på. Du kan ikke med rimelighed protestere mod at følge instruktioner i et kursus for viden på grund af, at du ikke ved. Behovet for kurset er underforstået i din protest. Viden er ikke motivationen for at lære dette kursus. Fred er. Som forudsætningen for viden fred blive lært. Dette er kun, fordi de, der er i konflikt, ikke er fredelige, og fred er betingelsen for viden, fordi det er betingelsen for Gudsriget.

 

8.2 Viden vil blive genoprettet, når du opfylder dets betingelser. Dette er ikke en handel, lavet af Gud, Der ikke laver nogen handler. Det er blot resultatet af dit misbrug af HansHendes love på vegne af en vilje, der ikke er HansHendes. Viden er HansHendes vilje. Hvis du modsætter dig HansHendes Vilje, hvordan kan du have viden? Jeg har fortalt dig, hvad viden tilbyder dig, men det er tydeligt, at du ikke betragter dette som helt ønskværdigt. Hvis du gjorde, ville du næppe være villig til at smide det væk så let, når egoet beder om din loyalitet. Egoets afledning synes at forstyrre din indlæring, men egoet har ingen magt til at aflede dig, medmindre du giver det magten.

 

8.3 Egoets stemme er en hallucination. Du kan ikke forvente, at det siger: "Jeg er ikke virkelig." Hallucinationer er unøjagtige opfattelser af virkeligheden. Dog bliver du ikke bedt om at fordrive dem alene. Du bliver blot bedt om at vurdere dem med hensyn til deres resultater for dig. Hvis du ikke ønsker dem på grundlag af tab af fred, vil de blive fjernet fra dit sind for dig. Hver reaktion på egoet er en opfordring til krig, og krig fratager dig virkeligt fred. Dog, i denne krig er der ingen modstander. Dette er genfortolkningen af ​​virkelighed, som du må gøre for at sikre fred, og den eneste, du nogensinde behøver at foretage.

 

II. Studieplanens retning

 

8.4 De, som du opfatter som modstandere er del af din fred, som du opgiver ved at angribe dem. Hvordan kan du have det, du opgiver? Du deler for at have, men du opgiver det ikke selv. Når du opgiver fred, udelukker du dig selv fra den. Dette er en betingelse, der er så fremmed for Gudsriget, at du ikke kan forstå den tilstand, der hersker indeni det. Din fortidige indlæring må have lært dig de forkerte ting simpelthen, fordi det ikke har gjort dig lykkelig. På dette grundlag alene burde der stilles spørgsmålstegn ved dets værdi.

 

8.5 Hvis indlæring sigter mod forandring, og det er altid dens formål, er du tilfreds med de forandringer, din indlæring har bragt dig? Utilfredshed med indlæringsresultater må være et tegn på indlæringsfejl, eftersom det betyder, at du ikke fik det, du ønsker. Soningens læseplan er det modsatte af den læseplan, I selv har fastlagt, men det er resultatet også. Hvis resultatet af din har gjort dig ulykkelig, og hvis du ønsker en anden, er en forandring af læseplanen tydeligvis nødvendig.

 

8.6 Den første ændring, der må indføres, er en ændring i retning. Et meningsfuldt pensum kan ikke være inkonsekvent. Hvis det er planlagt af to lærere/lærerinder, der hver især tror på diametralt modsatte idéer, kan det ikke blive integreret. Hvis det bliver udført af disse to lærere/lærerinden samtidigt, forstyrrer hver især blot den anden. Dette fører til udsving, men ikke til forandring. De svingende har ingen retning. De kan ikke vælge én, fordi de ikke kan give afkald på den anden, selv hvis den anden ikke findes. Deres modstridende læseplan lærer dem, alle retninger findes og giver dem ingen begrundelse til at vælge.

 

8.7 Den fuldstændige meningsløshed i sådan en læseplan må anerkendes fuldt ud, før en virkelig ændring en retning bliver mulig. Du kan ikke lære samtidigt fra to lærere/lærerinder, der er fuldstændigt uenige om alting. Deres fælles læseplan præsenterer en umulig indlæringsopgave. De lærer dig fuldstændigt forskellige ting på fuldstændigt forskellige måder, der kunne være mulige bortset fra den afgørende kendsgerning, at begge lærer dig om dig selv. Din virkelighed er upåvirket af begge, men hvis du lytter til begge, vil dit sind blive spaltet om, hvad din virkelighed er.

 

III. Begrundelsen for valg

 

8.8 Der er en begrundelse for valg. Kun én Lærerinde ved, hvad din virkelighed er. Hvis indlæring, der er formålet med læseplanen, må du lære det af Hende. Egoet ved ikke, hvad det prøver på at undervise i. Det prøver at lære dig, hvad du er, uden at vide det. Egoet er kun ekspert i forvirring. Det forstår ikke noget som helst andet. Som lærer/lærerinde er det således fuldstændigt forvirret og fuldstændigt forvirrende. Selv hvis du kunne se fuldstændigt bort fra Helligånden, hvilket er ganske umuligt, kunne du ikke lære noget af egoet, fordi egoet ikke ved noget.

 

8.9 Er der nogen som helst mulig grund til at vælge en lærer/lærerinde som denne? Giver den fuldstændige tilsidesættelse af noget som helst, det underviser i, noget andet end mening? Er dette læreren/lærerinden til hvem, en SønDatter af Gud bør henvende sig for at finde sig selv? Egoet har aldrig givet dig et fornuftigt svar på noget som helst. Simpelthen på grundlag af din egen oplevelse med egoets undervisning, burde dette alene ikke diskvalificere det som din fremtidige lærer/lærerinde? Dog har egoet gjort mere skade på din indlæring end dette alene. Indlæring er glædesfyldt, hvis det fører dig ad din naturlige vej og letter udviklingen af ​​det, du har. Når du bliver undervist imod din natur, vil du imidlertid miste ved din indlæring, fordi din indlæring vil sætte dig i fængsel. Din vilje er i din natur og kan derfor ikke gå imod den.

 

8.10 Egoet kan ikke lære dig noget, så længe din vilje er fri, fordi du ikke vil lytte til det. Det er ikke din vilje at være fængslet, fordi din vilje er fri. Det er derfor egoet er fornægtelse af fri vilje. Det er aldrig Gud, der tvinger dig, fordi HanHun deler Sin Vilje med dig. HansHendes stemme underviser kun i HansHendes Vilje, men det er ikke Helligåndens lektion, fordi det er det, du er. Den lektion er, at din vilje og Guds ikke kan være ude af overensstemmelse, fordi de er ét. Dette er at ophæve alting, egoet prøver at undervise i. Det er ikke kun retningen for læseplanen, der skal være uden konflikt, men også indholdet.

 

8.11 Egoet ønsker at lære dig, at du ønsker at modsætte dig Guds Vilje. Denne unaturlige lektion kan ikke blive lært, men forsøget på at lære den er en krænkelse af din egen frihed og gør dig bange for din vilje, fordi den er fri. Helligånden modsætter sig en hvilken som helst fængsling af Guds SønsDatters vilje i viden om, at SønnensDatterens vilje er FaderensModerens. Helligånden fører dig støt langs frihedens vej og lærer dig, hvordan tilsidesætte eller se hinsides alting, der ville holde dig tilbage.

 

8.12 Vi sagde før, at Helligånden lærer dig forskellen mellem smerte og glæde. Det er det samme som at sige, at Hun lærer dig forskellen mellem fængsling og frihed. Du kan ikke lave denne skelnen uden Hende. Det er, fordi du har lært dig selv, at fængsling er frihed. At tro på dem som det samme, hvordan kan du se forskel på dem? Kan du bede den del af dit sind, der lærte dig at tro, at de er de samme, om at lære dig forskellen mellem dem?

 

8.13 Helligåndens undervisning tager kun én retning og har kun ét mål. Hendes retning er frihed, og Hendes mål er Gud. Alligevel kan Hun ikke forestille sig Gud uden dig, fordi det ikke er Guds Vilje at være uden dig. Når du har lært, at din vilje er Guds, kunne du ikke mere ville at være uden HamHende end HanHun kunne være uden dig. Dette er frihed, og dette er glæde. Nægt dig selv dette, og du nægter virkeligt Gud HansHendes Rige, fordi HanHun skabtemanifesterede dig til dette. Da vi sagde: "Al magt og glorværdighed er din, fordi Gudsriget er HansHendes," var dette, hvad vi mente.

 

8.14 Guds Vilje er uden grænser, og al magt og glorværdighed ligger indeni den. Den er ubegrænset i styrke og i kærlighed og i fred. Den har ingen grænser, fordi dens udvidelse er ubegrænset, og den omfatter alle ting, fordi den skabtemanifesterede alle ting. Ved at skabemanifestere alle ting, gjorde den dem til en del af sig selv. Du er Guds vilje, fordi det er sådan, du blev skabtmanifesteret. Fordi din SkaberManifestor kun skabermanifesterer som Sig selv, er du som HamHende. Du er en del af HamHende, der er al magt og ære og er derfor lige så ubegrænset som HanHun  er.

 

8.15 Til hvad andet undtagen al magt og ære kan Helligånden appellere for at genoprette Gudsriget? Så Hendes appel er blot til det Gudsriget er og til dets egen anerkendelse af, hvad det er. Når du anerkender dette, bringer du automatisk anerkendelsen til alle, fordi du har anerkendt alle. Ved din anerkendelse vækker du deres, og gennem deres bliver din udvidet. Opvågning løber let og med glæde gennem Gudsriget som svar på Guds Kald. Dette er den naturlige reaktion fra enhver SønDatter af Gud på hanshendes SkabersManifestors Stemme, fordi det er Stemmen for hanshendes skabelsermanifestationer og for hanshendes egen udvidelse.

 

IV. Det hellige møde

 

8.16 Ære være til Gud i det højeste og til dig, fordi HanHun har villet det således. Bed, og det skal blive givet dig, fordi det allerede er blevet givet. Bed om lys og lær, at du er lys. Hvis du ønsker forståelse og enlightenment, vil du lære det, fordi din vilje til at lære det er din beslutning om at lytte til Lærerinden, der kender til lys og derfor kan lære det til dig. Der er ingen grænse for jeres indlæring, fordi der ingen begrænsning er for jeres sind. Der er ingen begrænsning på Hendes vilje til at undervise, fordi Hun blev skabtmanifesteret [af ubegrænset vilje] til at undervise. Da Hun kender Sin funktion perfekt, vil Hun at udfylde den perfekt, fordi det er Hendes glæde og din.

 

8.17 At opfylde Guds Vilje perfekt er den eneste glæde og fred, der kan blive kendt fuldt ud, fordi det er den eneste funktion, der kan blive erfaret fuldt ud. Når dette er gennemført, så er der ingen anden erfaring. Dog vil ønsket om anden oplevelse blokere dens gennemførelse, fordi Guds Vilje ikke kan blive påtvunget dig, da den er en oplevelse af fuldstændig villighed. Helligånden ved, hvordan man underviser i dette, men du gør ikke. Det er derfor, du har brug for Hende, og derfor Gud gav Hende til dig. Kun Hendes undervisning vil frigive din vilje til Guds ved at forene den med HansHendes magt og ære og etablere dem som dine. Du deler dem, som Gud deler dem, fordi dette er det naturlige resultat af deres væsen.

 

8.18 FaderensModerens og SønnensDatterens Vilje er én tilsammen ved deres udvidelse. Deres udvidelse er resultatet af deres énhed og holder deres énhed sammen ved at udvide deres fælles vilje. Dette er perfekt skabelsemanifestation af det perfekt skabtemanifesterede i forening med Perfekt SkaberManifestor. FaderenModeren give FaderskabModerskab til Sin SønDatter, fordi HansHendes eget FaderskabModerskab må blive udvidet udad. Du, der hører til i Gud, har den hellige funktion at udvide HansHendes FaderskabModerskab ved ikke at anbringe nogen grænser for det. Lad Helligånden lære dig, hvordan du kan gøre dette, for du vil vide, hvad det betyder af Gud selv.

 

8.19 Når du møder nogen som helst, husk, det er et hellig møde. Når du ser ham/hende, vil du se dig selv. Som du behandler ham/hende, vil du behandle dig selv. Som du tænker om ham/hende, vil du tænke om dig selv. Glem aldrig dette, for i ham/hende vil du finde dig selv eller miste dig selv af syne. Når som helst to Guds SønnerDøtre mødes, bliver de givet en ny chance for frelse. Forlad ikke nogen uden at give frelse til ham/hende og modtage den selv, for jeg er altid der med dig i erindring om dig.

 

8.20 Målet med læseplanen, uanset hvilken lærer/lærerinde du vælger, er, kend dig selv. Der er intet andet at lære. Alle leder efter sig selv og efter den magt og ære, han/hun tror, ​​han/hun har mistet. Når som helst du er sammen med hvem som helst, har du endnu en mulighed for at finde dem. Din magt og ære er i ham/hende, fordi de er dine. Egoet prøver at finde dem i dig selv, fordi det ikke ved, hvor det skal søge. Helligånden lærer dig, at hvis du kun ser på dig selv, kan du ikke finde dig selv, fordi det ikke er det, du er.

 

8.21 Når som helst du er sammen med en broder/søster, lærer du, hvad du er, fordi du underviser i det, du er. Han/hun vil svare enten med smerte eller med glæde, afhængigt af hvilken lærer/lærerinde du følger. Han/hun vil blive fængslet eller løsladt efter din beslutning, og det vil du også. Glem aldrig dit ansvar overfor ham/hende, fordi det er dit ansvar over for dig selv. Giv ham/hende hans/hendes plads i Gudsriget, og du vil have din. Gudsriget kan ikke findes alene, og I, som er Gudsriget, kan ikke finde jer selv alene.

 

8.22 For at opnå målet med læseplanen kan du ikke lytte til egoet. Dets formål er at forkaste dets eget mål. Egoet ved ikke dette, fordi det ikke ved noget. Men du kan vide dette, og du vil vide det, hvis du er villig til at se på, hvad egoet har gjort dig til. Dette er dit ansvar, for når først du virkelig har gjort dette, vil du acceptere Soningen for dig selv. Hvilket andet valg kunne du foretage? Når du har truffet dette valg, vil du begynde at lære og forstå, hvorfor du har troet, at når du mødte en anden, havde du tænkt, at han/hun var en anden. Og hvert hellig møde, i hvilket du går ind fuldt ud, vil lære dig, dette ikke er tilfældet.

 

8.23 Du kan kun støde på en del af dig selv, fordi du er en del af Gud, Der er alting. HansHendes magt og ære er overalt, og du kan ikke blive udelukket fra dem. Egoet underviser i, at din styrke er i dig alene. Helligånden underviser i, at al styrke er i Gud og derfor i dig. Gud vil, at ingen lider. HanHun vil virkeligt ikke, at nogen som helst skal lide på grund af en forkert beslutning, inklusive dig. Det er derfor, HanHun har givet dig midlerne til at ophæve den. Gennem HansHendes magt og ære bliver alle dine forkerte beslutninger ophævet, hvorved du og dine brødre/søstre  fuldstændigt frigøres fra enhver fængslingstanke, som nogen som helst del af SønDatterskabet har accepteret. Forkerte beslutninger har ingen magt, fordi de ikke er sande. Det fængsel, som de synes at producere, er ikke mere sandt, end de er.

 

8.24 Magt og ære hører Gud alene til. Det gør du også. Gud giver hvad som helst, der tilhører til HamHende, fordi HanHun giver af Sig Selv, og alting tilhører til HamHende. At give af dig selv er den funktion, HanHun gav dig. At opfylde det perfekt vil lære dig, hvad du har af HamHende, og dette vil lære dig, hvad du er i HamHende. Du kan ikke være magtesløs i at gøre dette, fordi dette er din magt. Ære er Guds gave til dig, fordi det er det, HanHun er. Se denne ære overalt for at lære, hvad du er.

 

V. Verdens lys

 

8.25 Hvis Guds Vilje for dig er fuldstændig fred og glæde, så medmindre du kun oplever dette, må du afvise at anerkende HansHendes Vilje. HansHendes Vilje vakler ikke, da den er uforanderlig for evigt. Når du ikke har fred, kan det kun være, fordi du ikke tror, ​​at du er i HamHende. Alligevel er HanHun alt i alt. HansHendes fred er fuldstændig, og du må være inkluderet i den. HansHendes love styrer dig, fordi de styrer alting. Du kan ikke fritage dig selv fra HansHendes love, selvom du kan være ulydig overfor dem. Dog, hvis du gør det, og kun hvis du gør det, vil du føle dig ensom og hjælpeløs, fordi du nægter dig selv alt.

 

8.26 Jeg er kommet som et lys ind i en verden, der virkeligt nægter sig selv alt. Det gør den simpelthen ved at tage afstand fra alt. Det er derfor en illusion af isolering, opretholdt af frygt for den samme ensomhed, som er dens illusion. Jeg har fortalt dig, at jeg er med dig altid, endda til verdens ende. Det er derfor, jeg er verdens lys. Hvis jeg er med dig i verdens ensomhed, er ensomheden borte. Du kan ikke opretholde illusionen om ensomhed, hvis du ikke er alene. Mit formål er så at overvinde verden. Jeg angriber den ikke, men mit lys må fordrive den på grund af det, den er.

 

8.27 Lys angriber ikke mørke, men det skinner det virkeligt væk. Hvis mit lys går med dig overalt, skinner du det væk med mig. Lyset bliver vores, og du kan ikke blive i mørke mere end mørke kan blive, hvor som helst du går. Erindringen om mig er erindringen om dig selv og HamHende, Der sendte mig til dig. Du var i mørke, indtil Guds vilje blev udført fuldstændigt af nogen som helst del af SønDatterskabet. Da dette blev gjort, blev det perfekt udført af alle. Hvordan kunne det ellers blive perfekt gennemført? Min mission var simpelthen at forene SønDatterskabets vilje med FaderensModerens Vilje ved selv at være opmærksom på FaderensModerens vilje. Dette er den bevidsthed, jeg kom for at give dig, og dit problem med at acceptere det er denne verdens problem. At fordrive det er frelse, og i denne forstand er jeg verdens frelse.

 

8.28 Verden må foragte og forkaste mig, fordi verden er troen på, at kærlighed er umulig. Dine reaktioner på mig er verdens reaktioner på Gud. Hvis du accepterer den kendsgerning, at jeg er med dig, fornægter du verden og accepterer Gud. Min vilje er HansHendes, og din vilje til at høre mig er beslutningen om at høre HansHendes stemme og holde dig til HansHendes vilje. Som Gud sendte mig til dig, sådan vil jeg sende dig til andre, og jeg vil gå til dem med dig, så vi kan lære dem [forening og fred].

 

8.29 Tror du ikke, at verden har brug for fred lige så meget, som du har? Ønsker du ikke give den til verden lige så meget, som du ønsker at modtage den? For medmindre du gør, vil du ikke modtage den. Hvis du vil have den af os, du give den. Rehabilitering kommer ikke fra nogen som helst andre. Du kan have vejledning udefra, men du må acceptere den indefra. Vejledningen må [blive] det, du ønsker, ellers vil den være meningsløs for dig. Derfor er rehabilitering et samarbejdsforetagende.

 

8.30 Jeg kan fortælle dig, hvad du skal gøre, men dette vil ikke hjælpe dig, medmindre du samarbejder ved at tro, at jeg ved, hvad der skal gøres. Først da vil dit sind vælge at følge mig. Uden din vilje kan du ikke blive rehabiliteret. Motivation til at blive helbredt er den afgørende faktor i rehabilitering. Uden dette beslutter du dig imod helbredelse, og dit veto mod min vilje for dig gør helbredelse umulig. Hvis helbredelse er vores fælles vilje, kan du ikke blive helbredt medmindre vores viljer er forenede. Dette er indlysende, når du overvejer, hvad helbredelse er til. Helbredelse er den måde, hvorpå adskillelsen bliver overvundet. Adskillelse overvindes af forening. Den kan ikke blive overvundet ved at adskille.

 

8.31 Viljen til at forene må være entydig, ellers er viljen selv delt eller ikke hel. Din vilje er midlet, ved hvilket du bestemmer din egen tilstand, fordi vilje er mekanismen for beslutning. Den er den magt, hvormed du adskiller eller forener og oplever smerte eller glæde i overensstemmelse hermed. My vilje kan ikke overvinde din, fordi din er lige så magtfuld som mine. Hvis det ikke var tilfældet, ville Guds SønnerDøtre ikke være ligeværdige. Alle ting er mulige gennem vores forenede vilje, men min vilje alene kan ikke hjælpe dig. Din vilje er lige så fri som min, og Gud Selv ville ikke gå imod den. Jeg kan ikke ville det, Gud ikke vil. Jeg kan tilbyde dig min vilje til at gøre din uovervindelig ved denne deling, men jeg kan ikke modsætte mig din uden at konkurrere med den og derved krænke Guds Vilje for dig.

 

8.32 Intet, som Gud skabtemanifesterede kan modsætte sig din vilje, ligesom intet, Gud skabtemanifesterede, kan modsætte sig HansHendes. Gud gav din vilje dens magt, som jeg kun kan anerkende til ære for HansHendes. Hvis du ønsker at være som mig, vil jeg hjælpe dig til at vide, at vi er ens. Hvis du ønsker at være anderledes, vil jeg vente, indtil du ombestemmer dig. Jeg kan undervise dig, men kun du kan vælge at lytte til min undervisning. Hvordan kan det være anderledes, hvis Guds Rige er frihed? Frihed kan ikke blive lært af tyranni af nogen art, og den perfekte ligeværdighed af alle Guds SønnerDøtre kan ikke blive anerkendt gennem én viljes herredømme over en anden. Guds SønnerDøtre er ligeværdige i vilje, da alt er deres FadersModers Vilje. Dette er den eneste lektion, jeg kom for at undervise i vel vidende, at den er sand.

 

8.33 Når din vilje ikke er min, er den ikke vores FadersModers. Dette betyder, at du har sat din i fængsel og ikke har ladet den være fri. Af jer selv kan I ikke gøre noget, fordi i jer selv er I ingenting. Jeg er ingenting uden FaderenModeren, og du er ingenting uden mig, for ved at fornægte FaderenModeren fornægter du dig selv. Jeg vil altid huske dig, og i min erindring af dig ligger din erindring af dig selv. I vores erindring af hinanden anden ligger vores erindring af Gud, og i denne erindring ligger din frihed, fordi din frihed er i HamHende. Så tilslut dig til mig i lovprisning af HamHende og dig, som HanHun skabtemanifesterede. Dette er vores taknemlighedsgave til HamHende, som HanHun vil dele med alle HansHendes skabningermanifestationer, til hvem HanHun giver det ligeligt, der er acceptabelt for HamHende. Fordi det er acceptabelt for HamHende, er det frihedens gave, som er HansHendes vilje for alle HansHendes SønnerDøtre. Ved at tilbyde frihed, vil du blive fri.

 

8.34 Frihed er den eneste gave, du kan tilbyde Guds SønnerDøtre, da det er en anerkendelse af det, de er, og det, HanHun er. Frihed er skabelsemanifestation, fordi det er kærlighed. Det, du søger at sætte i fængsel, elsker du ikke. Derfor, når du søger at sætte nogen som helst i fængsel, inklusive dig selv, elsker du ikke ham/hende, og du kan ikke identificere dig med ham/hende. Når du sætter dig selv i fængsel, mister du af syne din sande identifikation med mig og med FaderenModeren. Din identifikation er med FaderenModeren og med SønnenDatteren. Det kan ikke være med den ene og ikke med den anden. Hvis du er del af den ene, må du være del af den anden, fordi de er den ét.

 

8.35 Den Hellige Treenighed er hellig, fordi den er én. Hvis du udelukker dig selv fra denne forening, opfatter du den Hellige Treenighed som adskilt. Du må være inkluderet i Den, fordi Den er alting. Medmindre du indtager din plads i Den og udfylder din funktion som del af Den, er Den lige så berøvet som du er. Ingen del af Den kan blive sat i fængsel, hvis Dens sandhed skal blive kendt. Kan du blive adskilt fra din identifikation og have fred? Afstandtagen er ikke en løsning; den er en vrangforestilling. De vildfarne tror, at sandheden vil angribe dem, og derfor ser de den ikke, fordi de foretrækker vrangforestillingen. Ved at bedømme sandhed som noget, de ikke ønsker, opfatter de bedrag og blokerer viden.

 

8.36 Hjælp dem ved at tilbyde dem din samlede vilje på deres vegne, som jeg tilbyder dig min på dine. Alene kan vi ikke gøre noget, men sammen smelter vores viljer sammen til noget, hvis magt er langt hinsides magten i dens adskilte dele. Ved ikke at være adskilt, bliver Guds vilje etableret i vores og som vores. Denne Vilje er uovervindelig, fordi den er udelt. SønDatterskabets udelte vilje er den perfekte SkaberManifestor, da den er fuldstændigt i Guds billede, Hvis Vilje den er. Du kan ikke blive fritaget fra den, hvis du skal komme til at forstå det, den er, og det, du er. Ved at adskille din vilje fra min, fritager du dig selv fra Guds Vilje, som er dig selv.

 

8.37 At helbrede er stadigt at gøre hel. Derfor er at helbrede at forene sig med de, der er som dig, fordi det at anerkende denne lighed er at anerkende FaderenModeren. Hvis din perfektion er i HamHende og kun i HamHende, hvordan kan du vide det uden at anerkende HamHende? Anerkendelse af Gud er anerkendelsen af ​​dig selv. Der er ingen adskillelse mellem Gud og HansHendes skabelsemanifestation. Du vil lære dette efterhånden, som du lærer, at der ikke er nogen adskillelse af din vilje og min. Lad Guds kærlighed skinne på dig ved din accept af mig. Min virkelighed er din og HansHendes. Ved at slutte din vilje til min, tilkendegiver du din bevidsthed om, at Guds Vilje er en.

 

8.38 Guds Énhed og vores er ikke adskilt, fordi HansHendes Énhed omslutter vores. At slutte dig sammen med mig er at genoprette HansHendes magt til dig, fordi vi deler den. Jeg tilbyder dig kun anerkendelsen af HansHendes magt i dig, men i den ligger al sandhed. Når vi forener os, forener vi os med HamHende. Ære være foreningen af Gud og HansHendes hellige SønnerDøtre! Al ære ligger i dem, fordi de er forenede. Miraklerne, vi laver, bærer vidnesbyrd om FaderensModerens Vilje for HansHendes SønDatter og om vores glæde ved at forene os med HansHendes Vilje for os.

 

8.39 Når du forener dig med mig, forener du dig uden egoet, fordi jeg har forsaget egoet i mig selv og kan derfor ikke forene mig med dit. Vores forening er derfor måden til at give afkald på egoet i dig selv. Sandheden i os begge er hinsides egoet. Ved at ville det er du gået hinsides det mod sandhed. Vores succes med at transcendere egoet garanteres af Gud, og jeg kan dele [min perfekte tillid til HansHendes løfte, fordi jeg ved, at HanHun gav mig] denne tillid for os begge og os alle. Jeg bringer Guds fred tilbage til alle HansHendes Børn, fordi jeg modtog den af ​​HamHende for os alle. Intet kan sejre mod vores forenede vilje, fordi intet kan sejre mod Guds. Ville du kende Guds Vilje for dig? Bed mig om det, der ved det for dig, og du vil finde det. Jeg vil intet nægte dig, da Gud intet nægter mig.

 

8.40 Vores er simpelthen rejsen tilbage til Gud, Der er vores hjem. Når som helst frygt trænger ind noget som helst sted langs vejen til fred, er det altid, fordi egoet har forsøgt at slutte sig til rejsen med os og ikke kan gøre det. Da det fornemmer nederlag og vredes over det, betragter egoet sig selv som afvist og bliver hævngerrig. Du er usårlig overfor dets gengældelse, fordi jeg er med dig. På denne rejse har du valgt mig som dine ledsagere i stedet for egoet. Prøv ikke på at holde fast i begge, ellers vil du prøve at gå i forskellige retninger og vil fare vild.

 

8.41 Egoets måde er ikke min, men den er heller ikke din. Helligånden har én vejledning til alle sind, og den, Hun lærte mig, er din. Lad os ikke tabe Hendes vejledning af syne gennem illusioner, for kun illusioner om en anden vejledning kan skjule den ene, som Guds Stemme taler for i os alle. Giv aldrig egoet magten til at blande sig i rejsen, fordi det ingen har, [og] rejsen er vejen til det, der er sandt. Lad al vildledning bagud og ræk hinsides alle egoets forsøg på at holde dig tilbage. Jeg går foran dig, fordi jeg er hinsides egoet. Ræk derfor ud efter min hånd, fordi du ønsker at transcendere egoet. Min vilje vil aldrig mangle, og hvis du ønsker at dele den, vil du det. Jeg giver den villigt og gladeligt, fordi jeg har brug for dig lige så meget, som du har brug for mig.

 

VI. Den Fælles Beslutnings Magt

 

8.42 Vi er SønDatterskabets fælles vilje fra, hvis helhed er for alle. Vi begynder rejsen tilbage med at begive os af sted sammen og samler vores brødre/søstre , når vi fortsætter sammen. Hver gevinst i vores styrke tilbydes til alle, så de også kan lægge deres svaghed til side og føje deres styrke til os. Guds velkomst venter på os alle, og HanHun vil byde os velkommen, som jeg byder dig velkommen. Glem ikke Guds Rige for noget som helst, verden har at tilbyde. Verden kan intet tilføje til Guds og HansHendes hellige SønsDatters magt og ære, men den kan blinde SønnerneDøtrene for FaderenModeren, hvis de beskuer den. Du kan ikke beskue verden og kende Gud. Kun én er sand.

 

8.43 Jeg er kommet for at fortælle dig, at valget af det, der er sandt, ikke er dit. Hvis det var, ville I have ødelagt jer selv. Dog, Gud ville ikke ødelæggelsen HansHendes skabelsermanifestationer, da HanHun havde skabtmanifesteret dem til evigheden. HansHendes Vilje har frelst jer, ikke fra jer selv, men fra jeres illusioner om jer selv. HanHun har frelst jer for jer selv. Lad os lovprise HamHende, som verden fornægter, for over HansHendes Rige har den ingen magt. Ingen, der er skabtmanifesteret af Gud, kan finde glæde i noget som helst andet undtagen det evige. Det er ikke, fordi han/hun er berøvet noget som helst andet, men fordi intet andet er ham/hende værdigt. Det, Gud og HansHendes SønnerDøtre skabermanifesterer, er evigt, og i dette og kun i dette er deres glæde.

 

8.44 Lyt til historien om den fortabte søn, og lær, hvad Guds skat er og din: Denne søn af en kærlig FaderModer forlod sit hjem og troede, at han spildte alt for intet af nogen som helst værdi, selvom han ikke vidste dets værdiløshed på det tidspunkt. Han skammede sig over at vende tilbage til sin fader, fordi han troede, at han havde såret ham. Men da han kom hjem, bød faderen ham velkommen med glæde, fordi kun sønnen selv var hans faders skat. Han ønskede intet andet.

 

8.45 Gud ønsker kun Sin SønDatter, fordi HansHendes SønDatter er HansHendes eneste skat. Du ønsker dine skabningermanifestationer, som HanHun ønsker Sine. Dine skabningermanifestationer er din gave til den Hellige Treenighed, skabtmanifesteret i taknemlighed for din skabelsemanifestation. De forlader dig ikke mere, end du har forladt din SkaberManifestor, men de udvider din skabelsemanifestation, som Gud udvidede sig til dig. Kan skabelsernemanifestationerne af Gud Selv finde glæde i det, der ikke er virkeligt? Og hvad er virkeligt bortset fra Guds skabningermanifestationer og dem, der er skabtmanifesteret ligesom HansHendes? Dine skabningermanifestationer elsker dig, som din individuelle Ånd elsker din FaderModer for skabelsensmanifestationens gave. Der er ingen anden gave, som er evig, og derfor er der ingen anden gave, der er sand.

 

8.46 Hvordan kan du så acceptere noget som helst andet eller give noget som helst andet og forvente glæde til gengæld? Og hvad andet end glæde ville du ønske? Du lavede hverken dig selv eller din funktion. Du tog kun beslutningen om at være uværdig til begge. Dog, kunne du ikke gøre dig selv uværdig, fordi du er Guds skat. Det, HanHun værdsætter, er værdifuldt. Der kan ikke være nogen tvivl om dets værdi, fordi dets værdi ligger i, at Gud deler Sig Selv med det og fastlægger dets værdi for evigt.

 

8.47 Din funktion er at føje til Guds skat ved at skabemanifestere din. HansHendes Vilje til dig er HansHendes vilje for dig. HanHun ville ikke holde skabelsemanifestation tilbage fra dig, fordi HansHendes glæde er i den. Du kan ikke finde glæde bortset fra, som Gud gør det. HansHendes glæde ligger i at skabemanifestere dig, og HanHun udvider Sit FaderskabModerskab til dig, så du kan udvide dig selv, som HanHun gjorde. Du forstår ikke dette, fordi du ikke forstår HamHende. Ingen, der ikke kender sin funktion, kan forstå det, og ingen kan kende sin funktion, medmindre han/hun ved, hvem han/hun er. Skabelsemanifestation er Guds Vilje. HansHendes Vilje skabtemanifesterede dig til at skabemanifesterer. Din vilje blev ikke skabtmanifesteret adskilt fra HansHendes, og så vil den, som HanHun vil.

 

8.48 En "uvillig vilje" betyder ikke noget, [fordi det er] en selvmodsigelse i udtryk, der faktisk ikke efterlader noget. [Du kan kun gøre dig selv magtesløs på en måde, der overhovedet ikke har nogen betydning.] Når du tror, ​​at du er uvillig til at ville med Gud, tænker du ikke. Guds vilje er tanke. Den kan ikke blive modsagt af tanke. Gud modsiger ikke Sig Selv, og HansHendes SønnerDøtre, der er som HamHende, kan ikke modsige sig selv eller HamHende. Dog er deres tanke så magtfuld, at de endog kan putte Guds SønsDatters sind i fængsel, hvis de vælger således. Dette valg gør SønnensDatterens funktion ukendt for hamhende, men aldrig for hanshendes SkaberManifestor. Og fordi den ikke er ukendt for hanshendes SkaberManifestor, kan den for evigt kendes af hamhende.

 

8.49 Der er intet andet spørgsmål, du nogensinde bør spørge dig selv om - "Ønsker jeg at kende min FadersModers Vilje for mig?" HanHun vil ikke skjule den. HanHun har afsløret den for mig, fordi jeg bad HamHende om det og lærte om det, HanHun allerede havde givet. Vores funktion er at fungere sammen, for adskilt fra hinanden kan vi ikke fungere overhovedet. Hele Guds SønsDatters magt ligger i os alle, men ikke i nogen som helst af ​​os alene. Gud ville ikke have os til at være alene, fordi HanHun ikke vil at være alene. Det er derfor HanHun skabtemanifesterede sin SønDatter og gav hamhende magten til at skabemanifestere med HamHende.

 

8.50 Vores skabningermanifestationer er lige så hellige, som vi er, og vi er SønnerDøtre af Gud Selv og derfor så hellige, som HanHun er. Gennem vores skabelsermanifestationer udvider vi vores kærlighed og forøger således den Hellige Tre-enigheds glæde. Du forstår ikke dette af en meget enkel grund. I, der er Guds egen skat, betragter ikke jer selv som værdifulde. I betragtning af denne tro kan I ikke forstå noget som helst. Jeg deler den viden med Gud kundskaben om den værdi, HanHun tillægger på dig. Min hengivenhed for dig er af HamHende, og er født af min viden om mig selv og HamHende. Vi kan ikke blive skilt ad. De, som Gud har forenet, kan ikke blive skilt ad, og Gud har forenet alle Sine SønnerDøtre med Sig Selv. Kan du blive skilt ad fra dit liv og dit væsen?

 

8.51 Rejsen til Gud er blot genopvækkelsen af ​​viden om, hvor du altid er, og hvad du er for evigt. Det er en rejse uden afstand til et mål, der aldrig har ændret sig. Sandhed kan kun blive oplevet. Den kan ikke blive beskevet, og den kan ikke blive forklaret. Jeg kan gøre dig opmærksom på sandheds betingelser, men oplevelsen er af Gud. Sammen kan vi imødekomme dens betingelser, men sandheden vil gå op for dig af den selv.

 

8.52 Hvad Gud har villet for dig, er dit. HanHun har givet Sin Vilje til Sin skat, hvis skat det er. Dit hjerte ligger, hvor din skat er, som HansHendes gør. Du, der er elsket af Gud, er fuldt ud velsignet. Lær dette af os, og befri den hellige vilje for alle de, der er så velsignede som du er.

 

VII. Kommunikation og Ego-Krop Ligningen

 

8.53 Angreb er altid fysisk. Når angreb i nogen som helst form kommer ind i dit sind, sidestiller du dig selv med en krop. Dette er egoets fortolkning af kroppen. Du behøver ikke at angribe fysisk for at acceptere denne fortolkning. Du accepterer den simpelthen ved at tro, at angreb kan skaffe dig noget, du ønsker. Hvis du ikke troede på dette, ville idéen om angreb ingen appel have for dig. Når du sidestiller dig selv med en krop, vil du altid opleve depression. Når et Guds Barn tænker på sig selv på denne måde, bagatelliserer han/hun sig selv og ser sine brødre/søstre  som bagatelliseret på samme måde. Eftersom han/hun kun kan finde sig selv i dem, har han/hun afskåret sig fra frelse.

 

8.54 Husk, at Helligånden kun tolker kroppen som et kommunikationsmiddel. Da den er kommunikationsforbindelsen mellem Gud og HansHendes adskilte SønnerDøtre, fortolker Helligånden alt det, du har lavet i lyset af det, HanHun er. Egoet adskiller gennem kroppen. Helligånden rækker gennem den til andre. Du opfatter ikke dine brødre/søstre , som Helligånden gør, fordi du ikke fortolker deres kroppe og din udelukkende som et middel til at slutte dig sammen med deres sind og forene dem med dine og mine. Denne fortolkning af kroppen vil ændre dit sind fuldstændigt om dens værdi. I sig selv har den ingen.

 

8.55 Hvis du bruger kroppen til angreb, er den skadelig for dig. Hvis du kun bruger den til at nå sindet hos dem, der tror, ​​de er kroppe og lærer dem gennem kroppen, at dette ikke er således, vil du begynde at forstå magten i sindet, der er i jer begge. Hvis du bruger kroppen til dette og kun til dette, kan du ikke bruge den til angreb. I tjenesten med at forene bliver den en smuk lektion i fællesskab, der har værdi indtil fællesskab er. Dette er Guds måde at gøre ubegrænset på, hvad du har begrænset. Helligånden ser ikke kroppen, som du gør, fordi Hun ved, at den eneste virkelighed, noget som helst kan have, er den tjeneste, den kan yde Gud på vegne af den funktion, HanHun har givet den.

 

8.56 Kommunikation afslutter adskillelse. Angreb fremmer den. Kroppen er smuk eller grim, hellig eller brutal, hjælpsom eller skadelig i overensstemmelse med anvendelsen, den bliver brugt til. Og i en andens krop vil du se brugen, som du har anvendt din til. Hvis kroppen for dig bliver et middel, som du giver Helligånden til at bruge på vegne af foreningen af SønDatterskabet, vil du ikke se noget fysisk andet end, som det er. Brug det til sandhed, og du vil se det i sandhed. Misbrug det, og du vil misforstå det, fordi du allerede har gjort det ved at misbruge det. Fortolk noget som helst adskilt fra Helligånden, og du vil have mistillid til det. Dette vil føre dig til had og angreb og tab af fred.

 

8.57 Dog kommer alt tab kun fra din egen misforståelse. Tab af nogen som helst art er umulig. Når du ser på en broder/søster som en fysisk enhed, bliver hans/hendes magt og ære mistet for dig, og det gør din også. Du har angrebet ham/hende, men du have angrebet dig selv først. Se ham/hende ikke på denne måde af hensyn til din egen frelse, som må bringe ham/hende hans/hendes. Tillad ham/hende ikke forklejne sig selv i dit sind, men giv ham/hende frihed fra hans/hendes tro på lidenhed og således undslippelse fra din. Som del af dig er han/hun hellig. Som en del af me er du det. At kommunikere med en del af Gud Selv er at nå hinsides Gudsriget til dets SkaberManifestor gennem HansHendes stemme, som HanHun har oprettet som del af dig.

 

8.58 Glæd jer så over, at af jer selv kan I ikke gøre noget. I er ikke af jer selv. HanHun af Hvem du er, har villet din magt og ære for dig, med hvilken du perfekt kan fuldføre HansHendes hellige Vilje for dig, når du selv vil det således. HanHun har ikke trukket Sine gaver tilbage fra dig, men du har trukket dem tilbage fra HamHende. Lad ingen Guds SønDatter forblive skjult for HansHendes navns skyld, fordi HansHendes navn er dit.

 

8.59 Husk, at Bibelen siger, "Ordet (eller tanken) blev gjort til kød." Strengt taget er dette umuligt, eftersom det ser ud til at involvere oversættelsen af én virkelighedsorden til en anden. Forskellige virkelighedsordner ser bare ud til at eksistere, ligesom forskellige rækkefølger af mirakler gør. Tanke kan ikke blive gjort til kød undtagen ved tro, eftersom tanke ikke er fysisk. Dog, tanke er kommunikation, for hvilken kroppen kan blive brugt. Dette er den eneste naturlige anvendelse, som den kan blive sat til. At bruge kroppen unaturligt er at miste Helligåndens formål af syne og således forvirre målet med Hendes læseplan.

 

8.60 Der er intet så frustrerende for en elev som at blive placeret i en læseplan, som han/hun ikke kan lære. Hans/hendes følelse af tilstrækkelighed lider, og han/hun blive deprimeret. At komme ansigt til ansigt med en umulig indlæringssituation, uanset hvorfor den er umulig, er den mest deprimerende ting i verden. Faktisk er det i sidste ende derfor, verden er deprimerende. Helligåndens læseplan er aldrig deprimerende, fordi den er en glædens læseplan. Hver gang reaktionen på indlæring er depression, er det kun fordi målet med læseplanen er blevet mistet af syne.

 

8.61 I verden opfattes ikke engang kroppen som hel. Dens formål bliver set som opdelt i mange funktioner, der har ringe eller intet forhold til hinanden, så den ser ud til at være styret af kaos. Vejledt af egoet er den. Vejledt af Helligånden er den ikke. Den bliver kun et middel, ved hvilket den del af sindet, du har adskilt fra din Ånd, kan nå hinsides dens forvrængninger og vende tilbage til Ånden. Egoets tempel bliver således Helligåndens tempel, hvor hengivenhed til Hende erstatter hengivenhed til egoet. I denne forstand bliver kroppen et tempel for Gud, fordi HansHendes Stemme bor i det ved at dirigere anvendelsen, som det bliver brugt til.

 

8.62 Helbredelse er resultatet af at bruge kroppen udelukkende til kommunikation. Eftersom dette er naturligt, helbreder den ved at gøre hel, der også er naturligt. Al sind er hel, og troen på, at en del af det er fysisk eller ikke sind, er en opdelt (eller syg) fortolkning. Sind kan ikke blive gjort fysisk, men det kan blive gjort synligt gennem det fysiske, hvis det bruger kroppen til at gå hinsides sig selv. Ved at række ud, udvider sindet sig selv. Det stopper ikke ved kroppen, for hvis det gør det, bliver det blokeret i dets formål. Et sind, der er blokeret, har tilladt sig selv at være sårbart overfor angreb, fordi det har vendt sig mod sig selv.

 

8.63 Fjernelsen af blokeringerne er så den eneste måde at garantere hjælp og helbredelse på. Hjælp og helbredelse er de normale udtryk for et sind, der arbejder gennem kroppen, men ikke i den. Hvis sindet tror, ​​at kroppen er dets mål, vil det fordreje sin opfattelse af kroppen og ved at blokere dets egen udvidelse hinsides den, vil det fremkalde sygdom ved at fremme adskillelse. At opfatte kroppen som en adskilt enhed kan ikke andet end fremme sygdom, fordi det ikke er sandt. Et kommunikationsmedium mister nytten, hvis det bruges til noget andet. At bruge et kommunikationsmiddel som et middel til angreb er en åbenlys forvirring i formål.

 

8.64 At kommunikere er at sammenslutte og at angribe er at adskille. Hvordan kan du gøre begge samtidig med den samme ting og ikke lide? Opfattelse af kroppen kan kun blive forenet med ét formål. Dette frigiver sindet fra fristelsen til at se kroppen i mange lys og overgiver den udelukkende til Det Ene Lys, Hvori den overhovedet virkeligt kan blive forstået. At forveksle en indlæringsenhed med en læseplans mål er en grundlæggende forveksling. Indlæring kan næppe blive bremset af dens egne hjælpemidler med hverken håb om at forstå hjælpemidlerne eller indlæringens virkelige formål. Indlæring må føre hinsides kroppen for genindførelsen af sindets magt i den. Dette kan kun blive opnået, hvis sindet udvider sig til andre sind og ikke bremser sig selv i dets udvidelse.

 

8.65 Bremsningen af sindets udvidelse er årsagen til al sygdom, fordi kun udvidelse er sindets funktion. Det modsatte af glæde er depression. Når din indlæring fremmer depression i stedet for glæde, kan du ikke lytte til Guds glade Lærerinde, og du må lære galt. At se en krop som noget som helst andet end et middel til ren udvidelse er at begrænse dit sind og skade dig selv. Sundhed er derfor ikke andet end forenet formål. Hvis kroppen bliver bragt under sindets formål, bliver kroppen hel, fordi sindets formål er ét. Angreb kan kun være et formodet formål med kroppen, fordi adskilt fra sindet har kroppen intet formål overhovedet.

 

8.66 Du er ikke begrænset af kroppen, og tanke kan ikke blive gjort til kød. Dog, kan sindet blive manifesteret gennem kroppen, hvis det går hinsides den og ikke fortolker den som en begrænsning. Hver gang du ser en anden som begrænset til eller af kroppen, påtvinger du dig selv denne grænse. Er du villig til at acceptere dette, når hele dit formål med indlæring burde være at undslippe fra begrænsninger? At opfatte kroppen som et middel til angreb af nogen som helst slags og endda underholde den mulighed, at glæde på nogen mulig måde kunne blive resultatet, er et éntydigt tegn på en dårlig elev. Han/hun har accepteret et indlæringsmål i åbenlys modsætning til læseplanens samlede formål og har forstyrret sin evne til at acceptere dens formål som sit eget.

 

8.67 Glæde er forenet formål, og et forenet formål er kun Guds. Når dit er forenet, er det HansHendes. Bland dig i HansHendes formål, og du har behov for frelse. Du har fordømt dig selv, men fordømmelse er ikke af Gud. Derfor er den ikke sand. Ikke mere end nogen som helst af resultaterne af din fordømmelse. Når du ser en broder/søster som en krop, fordømmer du ham/hende, fordi du har fordømt dig selv. Dog hvis al fordømmelse er uvirkelig, og den være uvirkelig, eftersom den er en form for angreb, så kan den ikke have nogen resultater.

 

8.68 Tillad ikke jer selv at lide under resultaterne af det, der ikke er sandt. Befri jeres sind fra troen på, at dette er muligt. I dets fuldstændige umulighed og din fulde bevidsthed om dets fuldstændige umulighed ligger dit eneste håb om frigivelse. Men hvilket andet håb ville du ønske dig? Frihed fra illusioner ligger kun i ikke at tro på dem. Der er intet angreb, men der er ubegrænset kommunikation og derfor ubegrænset magt og helhed. Helhedens styrke er udvidelse. Arrester ikke din tanke i denne verden, og du vil åbne dit sind for skabelsemanifestation i Gud.

 

VIII. Kroppen som Middel eller Mål

 

8.69 Holdninger til kroppen er holdninger hen imod angreb. Egoets definitioner af alting er barnlige og altid baseret på, hvad det mener, en ting er til. Dette er, fordi det er ude af stand til ægte generaliseringer og sidestiller det, det ser, med den funktion, det tilskriver det. Det sidestiller det ikke med, hvad det er. For egoet er kroppen til at angribe med. Ved at sidestille dig med kroppen lærer det dig, at du er til angribe med, fordi det er det, det tror. Kroppen er så ikke kilden til sit eget helbred. Kroppens tilstand ligger udelukkende i din fortolkning af dens funktion.

 

8.70 Grunden til, at definitioner med hensyn til funktion er ringere, er, at de godt kan være unøjagtige. Funktioner er del af væren, da de opstår fra den, men forholdet er ikke gensidigt. Helheden definerer virkeligt delen, men delen definerer ikke helheden. Dette er lige så sandt for viden, som det er for opfattelse. Grunden til, at vide delvist er at vide fuldstændigt, er på grund af den grundlæggende forskel mellem viden og opfattelse. I opfattelse er helheden opbygget af dele, der kan adskilles og samles igen i forskellige konstellationer. Viden ændrer sig aldrig, så dens konstellation er permanent. De eneste områder, hvori del-helhed forhold har nogen som helst betydning, er dem, hvori ændring er mulig. Der er ingen forskel mellem helheden og delen, hvor forandring er umulig.

 

8.71 Kroppen eksisterer i en verden, der synes at indeholde to stemmer, der kæmper om dens besiddelse. I denne opfattede konstellation bliver kroppen opfattet som i stand til at flytte sin kontrol fra den ene til den anden, hvilket muliggør opfattelsen af både sundhed og sygdom. Egoet laver en grundlæggende sammenblanding af midler og mål, som det altid gør. Ved at anse kroppen som et mål har egoet ingen virkelig brug for den, fordi den ikke er et mål. Du må have lagt mærke til en bemærkelsesværdig egenskab ved ethvert mål, som egoet har accepteret som sit eget. Når du har opnået det, har det ikke tilfredsstillet dig. Det er derfor, egoet bliver tvunget til at skifte fra det ene mål til det anden uden ophør, så du vil fortsætte med at håbe, at det dog kan tilbyde dig noget.

 

8.72 Det har været særligt vanskeligt at overvinde egoets tro på kroppen som et mål, fordi dette er ensbetydende med troen på angreb som en mål. Egoet har en virkelig investering i sygdom. Hvis du er syg, hvordan kan du protestere mod egoets faste overbevisning om, at du ikke er usårlig? Dette er et særligt tiltalende argument fra egoets synspunkt, fordi det skjuler det åbenlyse angreb, der ligger til grund for sygdommen. Hvis du accepterede dette og også besluttede dig imod angreb, kunne du ikke give dette falske vidne til egoets standpunkt.

 

8.73 Det er svært at opfatte sygdom som et falskt vidne, fordi du ikke indser, at det er helt ude af overensstemmelse med det, du ønsker. Dette vidne ser ud til at være uskyldig og troværdig, fordi du ikke alvorligt har krydsforhørt ham/hende. Hvis du gjorde, ville du ikke betragte sygdom som sådan et stærkt vidne på vegne af egoets synspunkter.

 

8.74 En mere ærlig erklæring ville være som følger: De, der ønsker egoet, er forudbestemt til at forsvare det. Derfor bør deres valg af vidner være under mistanke fra begyndelsen. Egoet påkalder ikke vidner, der ville være uenige i dets sag, ej heller gør Helligånden. Vi har sagt, at dom er Helligåndens funktion og en, som Hun er perfekt udrustet til at udføre. Egoet, som dommer, giver alt andet end en upartisk dom. Når egoet påkalder et vidne, har det allerede gjort vidnet til en allieret.

 

8.75 Det er stadig sandt, at kroppen ikke har nogen funktion af sig selv, fordi den ikke er et mål. Egoet fastlægger den imidlertid som et mål, fordi den som sådan vil miste sin sande funktion. Dette er formålet med alting, egoet gør. Dets eneste mål er at miste altings funktion af syne. En syg krop giver ingen mening. Den kunne ikke give mening, fordi sygdom er ikke det, kroppen er til. Sygdom er kun meningsfuld, hvis de to grundlæggende forudsætninger, på hvilke egoets fortolkning af kroppen hviler, er sande. Helt konkret er det, at kroppen er til angreb, og at du er en krop. Uden disse forudsætninger er sygdom fuldstændig ufattelig.

 

8.76 Sygdom er en måde at demonstrere på, at du kan blive såret. Den er et vidnesbyrd om din skrøbelighed, din sårbarhed og dit ekstreme behov for at være afhængig af ydre vejledning. Egoet bruger dette som dets bedste argument for dit behov for dets vejledning. Det dikterer endeløse forskrifter for at undgå katastrofale resultater. Helligånden, der er fuldstændigt opmærksom på de samme data, gider ikke at analysere dem overhovedet. Hvis dataene er meningsløse, er der ingen grund til at overveje dem. Sandheds funktion er at indsamle data, der er sande. Der er ingen mening i at forsøge at lave mening ud af meningsløse data. Hvilke som helst måder, du håndterer dem på, resulterer i intet. Jo mere komplicerede resultaterne bliver, desto sværere kan det muligvis være at anerkende deres intethed, men det er ikke nødvendigt at undersøge alle mulige resultater, som forudsætningerne giver anledning til, for at bedømme dem i sandhed.

 

8.77 En indlæringsenhed er ikke en lærer/lærerinde. Den kan ikke fortælle dig, hvordan du har det. Du ved ikke, hvordan du har det, fordi du har accepteret egoets forvirring, og du tror, ​​at en læringsenhed kan fortælle dig, hvordan du har det. Sygdom er blot et andet eksempel på din insistering på at bede om vejledning fra en lærer/lærerinde, der ikke kender svaret. Egoet er ude af stand til at vide, hvordan du har det. Da vi sagde, at egoet ikke ved noget som helst, sagde vi den ene ting om egoet, der er fuldstændigt sandt. Men der er en naturlig følge; hvis viden er væren, og egoet ikke har nogen viden, så har egoet ingen væren.

 

8.78 Du kunne godt spørge, hvordan stemmen fra noget, der ikke findes, kan være så insisterende. Har du alvorligt overvejet den forvrængende kraft af noget, du ønsker, selvom det ikke er sandt? Du har haft mange tilfælde af, hvordan det, du ønsker, kan fordreje det, du ser og hører. Ingen kan betvivle egoets dygtighed til at opbygge falske sager. Ej heller kan nogen som helst betvivle din villighed til at lytte, indtil du ikke vil tolerere noget som helst andet end sandhed. Når du lægger egoet til side, vil det være borte. Helligåndens Stemme er så høj som din villighed til at lytte. Den kan ikke være højere uden at krænke din vilje, som Helligånden forsøger at befri, men aldrig kommandere.

 

8.79 Helligånden lærer dig at bruge din krop til kun at nå dine brødre/søstre , så Hun kan undervise i Sit budskab gennem dig. Dette vil helbrede dem og derfor helbrede dig. Alting, brugt i overensstemmelse med dets funktion, som Helligånden ser det, kan ikke være sygt. Alting brugt anderledes er. Tillad ikke kroppen at være et spejl af et spaltet sind. Lad den ikke være et billede af din egen opfattelse af lidenhed. Lad den ikke afspejle din vilje til at angribe. Sundhed er den naturlige tilstand af hvad som helst, hvis fortolkning bliver overladt til Helligånden, Der ikke opfatter noget angreb på noget som helst. Sundhed er resultatet af at give afkald på alle forsøg på at bruge kroppen kærlighedsløst. Sundhed er begyndelsen på det passende perspektiv på livet under vejledning af den ene Lærerinde, Der ved, hvad livet er, da den er Stemmen for Livet Selv.

 

IX. Helbredelse som Korrigeret Opfattelse

 

8.80 Vi sagde engang, at Helligånden er Svaret. Hun er Svaret på alting, fordi Hun ved, hvad svaret på alting er. Egoet ved ikke, hvad et virkeligt spørgsmål er, selvom det stiller et endeløst antal. Dog, du kan lære dette efterhånden, som du lærer at stille spørgsmålstegn ved egoets værdi og således fastlægger din evne til at vurdere dets spørgsmål. Når egoet frister dig til sygdom, bed ikke Helligånden om at helbrede kroppen, for dette ville blot være at acceptere egoets tro på, at kroppen er det passende mål for helbredelse. Bed snarere Helligånden om at lære dig den rette opfattelse af kroppen, for opfattelse alene kan blive forvrænget. Kun opfattelse kan være syg, fordi kun opfattelse kan være forkert.

 

8.81 Forkert opfattelse er forvrænget villen, der ønsker, ting skal være, som de ikke er. Altings virkelighed er fuldstændigt harmløs, fordi fuldstændig harmløshed er betingelsen for dens virkelighed. Det er også betingelsen for din bevidsthed om dens virkelighed. Du behøver ikke at søge virkelighed. Den vil søge dig og finde dig, når du opfylder dens betingelser. Dens betingelser er en del af det, den er. Og kun denne del er op til dig. Resten er af den selv. Du behøver at gøre så lidt, fordi den er så magtfuldt, at din lille del vil bringe det hele til dig. Så accepter din lille del, og lad det hele blive dit.

 

8.82 Helhed helbreder, fordi den er af sindet. Alle former for sygdom, endog død, er fysiske udtryk for frygten for at vågne op. De er forsøg på at forstærke bevidstløshed af frygt for bevidsthed. Dette er en ynkelig måde at prøve på ikke at vide ved at gøre evnerne til at vide ineffektive. "Hvil i fred" er en velsignelse for de levende, ikke de døde, fordi hvile kommer fra at vågne, ikke fra at sove. Søvn er tilbagetrækning; at vågne er tilslutning. Drømme er illusioner om tilslutning, der påtager sig egoets forvrængninger om det, tilslutning betyder, hvis du sover under dets vejledning. Dog, kan Helligånden også finde anvendelse for søvn og kan bruge drømme på vegne af at vågne, hvis du vil lade Hende.

 

8.83 Hvordan du vågner, er er et tegn på, hvordan du har brugt søvn. Hvem gav du den til? Under hvilken lærer/lærerinde anbragte du den? Når som helst du vågner nedslået, var det ikke af Helligånden. Kun når du vågner med glæde, har du udnyttet søvn i overensstemmelse med Helligåndens formål. Du kan bestemt være "søvndrukken", men det er altid fordi du har misbrugt den på vegne af sygdom. Søvn er ikke mere en form for død end, at død er en form for bevidstløshed. Bevidstløshed er umulig. Du kan kun hvile i fred, fordi du er vågen.

 

8.84 Helbredelse er befrielse fra frygten for at vågne og erstatningen af viljen til at vågne. Viljen til at vågne er viljen til at elske, eftersom al helbredelse indebærer at erstatte frygt med kærlighed. Helligånden kan ikke skelne mellem grader af fejl, for hvis Hun underviste i, at én form for sygdom er mere alvorlig end en anden, ville Hun undervise i, at en fejl kan være mere virkelig end en anden. Hendes funktion er kun at skelne mellem det falske og det sande og erstatte det falske med det sande.

 

8.85 Egoet, der altid svækker viljen, ønsker at adskille kroppen fra sindet. Dette er et forsøg på at ødelægge det, men alligevel tror egoet faktisk, at det beskytter det. Dette er, fordi egoet tror, ​​at sind er farligt, og at gøre sindsløst er at helbrede. Men at gøre sindsløs er umuligt, eftersom det ville betyde at gøre intet ud af det Gud skabtemanifesterede. Egoet foragter svaghed, selvom det gør alt for at fremkalde den. Egoet ønsker kun det, det hader. For egoet er dette fuldstændigt fornuftigt. Da det tror på magten i angreb, ønsker egoet angreb.

 

8.86 Du er sikkert begyndt at indse, at dette er et meget praktisk kursus, der  mener nøjagtigt, hvad det siger. Det samme gør Bibelen, hvis den bliver forstået korrekt. Der har været en udpræget tendens fra mange af Bibelens tilhængere og også dens oversættere til at være fuldstændigt bogstavelig om frygt og dens virkninger, men ikke om kærlighed og dens resultater. Således betyder "helvedesild" "at brænde", men at rejse de døde bliver symbolsk. Faktisk er det især henvisningerne til resultaterne af kærlighed, der burde blive taget bogstaveligt, fordi Bibelen er om kærlighed, da den er om Gud.

 

8.87 Bibelen formaner dig til at være perfekt, til at helbrede alle fejl, til ikke at tænke på kroppen som adskilt og til at udføre alle ting i mit navn. Dette er ikke mit navn alene, for vores er en delt identifikation. Navnet på Guds SønDatter er ét, og du bliver formanet til at udføre kærlighedens værker, fordi vi deler denne énhed. Vores sind er hele, fordi de er ét. Hvis du er syg, trækker du dig tilbage fra mig. Dog, du kan ikke trække dig tilbage fra mig alene. Du kan kun trække dig tilbage fra dig selv og mig.

 

8.88 Jeg ville ikke bede dig om at gøre de ting, du ikke kan gøre, og det er umuligt, at jeg kunne gøre ting, du ikke kan gøre. I betragtning af dette og i betragtning af dette ganske bogstaveligt, kan der ikke være noget, der forhindrer dig i at gøre nøjagtigt det, jeg beder om, og alting, der argumenterer for, at du gør det. Jeg giver dig ingen grænser, fordi Gud ikke lægger nogen på dig. Når du begrænser dig selv, er vi ikke af ét sind, og det er sygdom. Dog, sygdom ikke af kroppen, men af ​​sindet. Alle former for dysfunktion er blot tegn på, at sindet har delt sig og ikke accepterer et forenet formål.

 

8.89 Så foreningen af formål er Helligåndens eneste måde at helbrede på. Dette er, fordi det er det eneste niveau på hvilket, helbredelse betyder noget. Genindførelse af mening i et kaotisk tankesystem er den eneste måde at helbrede det på. Vi har sagt, at din opgave kun er at opfylde betingelserne for mening, eftersom mening i sig selv er af Gud. Dog, er din tilbagevenden til mening væsentlig for HansHendes, fordi din mening er del af HansHendes. Så din helbredelse er del af HansHendes helbred, eftersom den er del af HansHendes Helhed. HanHun kan ikke miste dette, men du kan ikke kende den. Alligevel er den stadig HansHendes vilje for dig, og HansHendes vilje bestå for evigt og i alle ting.

 

X. Accepten af virkeligheden

 

8.90 Frygt for Guds Vilje er en af ​​de mærkeligste overbevisninger, som det menneskelige sind nogensinde har lavet. Dette kunne ikke på nogen mulig måde have fundet sted, medmindre sindet allerede var dybt spaltet, hvilket gjorde det muligt for sindet at være bange for det, det virkeligt er. Det er åbenlyst, at virkeligheden ikke kan "true" andet end illusioner, eftersom virkeligheden kun kan opretholde sandheden. Selve den kendsgerning, at Guds Vilje, som er det, du er, bliver opfattet som skræmmende af dig, viser, at du er bange for det, du er. Så det er ikke Guds vilje, som du er bange for, men din. Din vilje er ikke egoets, og det er derfor, egoet er imod dig. Det, der synes at være frygt for Gud, er virkelig kun frygten for din egen virkelighed.

 

8.91 Det er umuligt at lære noget som helst konsekvent i en tilstand af panik. Hvis formålet med dette kursus er at lære, hvad du er, og hvis du allerede har besluttet, at det, du er, er skræmmende, det følge, at du ikke vil lære dette kursus. Dog, du kan måske huske, at grunden til kurset er, at du ikke ved, hvem du er. Hvis du ikke kender din virkelighed, hvordan ville du vide, om det er skræmmende eller ej?

 

8.92 Foreningen af ​​sandhed og frygt, som højst ville være meget kunstig, er særligt upassende i sindet hos de, der ikke ved, hvad sandhed er. Alt, hvad denne type af forening betyder, er, at du vilkårligt udstyrer noget helt hinsides din bevidsthed med noget, du ikke ønsker. Det er således indlysende, at du dømmer noget, som du er fuldstændigt ubevidst om. Du har opsat denne mærkelige situation, så det er fuldstændigt umuligt at undslippe fra den uden en Vejleder, der virkeligt ved, hvad din virkelighed er. Formålet med denne Vejleder er blot at minde dig om, hvad du ønsker. Hun forsøger ikke at tvinge en fremmed vilje over på dig. Hun gør blot enhver mulig indsats inden for de grænser, du pålægger Hende, for at genoprette din egen vilje i din bevidsthed.

 

8.93 Du har sat din vilje i fængsel i dit ubevidste, hvor den forbliver tilgængelig, men ikke kan hjælpe dig. Da vi sagde, at Helligåndens funktion er at sortere det sande ud fra det falske i din ubevidste, mente vi, at Hun har magten til at undersøge det nærmere, du har skjult og opfatte Guds Vilje der. Hendes opfattelse af denne Vilje kan gøre den virkelig for dig, fordi Hun er i dit sind, og derfor er Hun din virkelighed. Så hvis Hendes opfattelse af dit sind bringer dets virkelighed til dig, lærer Hun dig virkeligt, hvad du er.

 

8.94 Den eneste kilde til frygt i denne hele proces kan kun være det, du tror, ​​du mister. Dog, er det kun det, Helligånden ser, du på nogen mulig måde kan have. Vi har understreget de mange gange, at Helligånden aldrig vil påkalde dig til at ofre noget som helst. Men hvis I selv beder jer selv om ofringen af ​​virkeligheden, Helligånden minde jer om, at dette ikke er Guds Vilje, fordi det ikke er jeres. Der er ingen forskel mellem din vilje og Guds. Hvis I ikke havde spaltede sind, ville I anerkende, at villen er frelse, fordi det er kommunikation. Det er umuligt at kommunikere i fremmede tunger. Du og din SkaberManifestor kan kommunikere gennem skabelsenmanifestationen, fordi det, og kun det, er jeres fælles Vilje.

 

8.95 Delte viljer kommunikerer ikke, fordi de taler for forskellige ting til det samme sind. Dette mister evnen til at kommunikere, simpelthen fordi forvirret kommunikation ikke betyder noget som helst. Et budskab kan ikke siges at være blevet formidlet, medmindre det giver mening. Hvor fornuftige kan dine budskaber være, når du beder om det, du ikke ønsker? Dog, så længe, som du er bange for din vilje, er dette præcist det, du vil bede om. Du insisterer måske på, at Helligånden ikke svarer dig, men det kunne måske være klogere at overveje, hvilken slags spørger du er.

 

8.96 Du beder ikke kun om det, du ønsker. Dette er udelukkende, fordi du er bange for, at du måske vil modtage det, og det ville du. Det er virkeligt derfor, du fortsætter med at spørge læreren/lærerinden, som umuligt kunne lære dig din vilje. Af ham/hende kan du aldrig lære den, og dette giver dig en illusion af tryghed. Dog, kan du ikke være tryg mod sandhed, men kun i den. virkelighed er den eneste tryghed. Din vilje er din frelse, fordi den er den samme som Guds. Adskillelsen er intet andet end troen på, at den er anderledes.

 

8.97 Intet sind kan tro, at dets vilje er stærkere end Guds. Så hvis et sind tror, ​​at dets vilje er forskellig fra HansHendes, kan det kun beslutte, at der er ingen Gud, eller at Guds Vilje er skræmmende. Det førstnævnte gør rede for ateisten og det sidstnævnte for martyren. Martyrdom antager de mange former, kategorien inkluderer alle doktriner, der fastholder, at Gud kræver ofre af nogen som helst art. Begge grundlæggende typer af sindssyg beslutning vil fremkalde panik, fordi ateisten tror, ​​at han/hun er alene, og martyren tror, ​​at Gud korsfæster ham/hende. Begge frygter virkelig forladthed og repressalier, men ateisten er mere reaktiv mod forladthed og martyren mod repressalier.

 

8.98 Ateisten hævder, at Gud har forladt ham/hende, men han/hun er ligeglad. Han/hun vil imidlertid blive meget bange og dermed meget vred, hvis nogen som helst antyder, at Gud ikke har forladt ham/hende. Martyren, på den anden side, er mere bevidst om skyld og tror på, at straf er uundgåelig og forsøger at lære sig selv at kunne lide den. Sandheden er ganske enkelt, at ingen ønsker hverken at blive forladt eller få repressalier. Mange mennesker søger begge, men det er stadig sandt, at de ikke ønsker dem. Kan du bede Helligånden om "gaver" som disse og forvente rent faktisk at modtage dem? [Helligånden er fuldstændig ude af stand til at give dig noget som helst, der ikke kommer fra Gud. Hendes opgave er ikke at lave noget som helst til dig.] Hun kan ikke få dig til at ønske noget, du ikke ønsker. Når du beder den Universelle Giver om det, du ikke ønsker, beder du om det, der ikke kan blive givet, fordi det aldrig blev skabtmanifesteret. Det blev aldrig skabtmanifesteret, fordi det aldrig var din vilje for dig.

 

8.99 I sidste ende må alle huske Guds Vilje, fordi i sidste ende må alle anerkende sig selv. Denne anerkendelse er anerkendelsen af, at hans/hendes vilje og Guds er én. I sandheds nærvær er der ingen vantro og ingen ofre. I virkelighedens tryghed er frygt fuldstændig meningsløs. At benægte det, der er, kan kun synes at være skræmmende. Frygt kan ikke være virkelig uden en årsag, og Gud er den eneste Årsag. Gud er kærlighed, og du ønsker HamHende virkelig. Dette er din vilje. Bed om dette, og du vil blive besvaret, fordi du vil kun bede om det, der tilhører dig.

 

8.100 Når du beder Helligånden om det, der ville såre dig, kan Hun ikke svare, fordi intet kan såre dig, og derfor beder du om ingenting. Et hvilket som helst ønske, der stammer fra egoet, er et ønske om intet, og at bede om det er ikke en anmodning. Det er blot en benægtelse i form af en anmodning. Helligånden er ikke optaget af form overhovedet og er kun bevidst om mening. Egoet kan ikke bede Helligånden om noget som helst, fordi der er fuldstændig kommunikationsfejl mellem dem. Dog, du kan bede Helligånden om alting, fordi dine anmodninger er virkelige, fordi de er af din vilje. Ville Helligånden benægte Guds vilje? Og kunne Hun fejle i at anerkende det i HansHendes SønnerDøtre?

 

8.101 Den energi, du trækker tilbage fra skabelsenmanifestationen, bruger du på frygt. Dette er ikke, fordi din energi er begrænset, men fordi du har begrænset den. Du anerkender ikke det enorme spild af energi, som du bruger på at benægte sandhed. Hvad ville du sige om én, der vedholdende forsøgte det umulige og troede på, at opnå det er succes? Troen på, at du have det umulige for at være lykkelig, er fuldstændigt i modstrid med skabelsesmanifestationsprincippet. Gud kunne ikke ville, at lykke afhang af det, du aldrig kunne have.

 

8.102 Det kendsgerning, at Gud er kærlighed, kræver ikke tro, men den kræver virkeligt accept. Det er bestemt muligt for dig at benægte kendsgerninger, selvom det er umuligt for dig at forandre dem. Hvis du holder dine hænder over dine øjne, vil du ikke se, fordi du griber ind i lovene om at se. Hvis du benægter kærlighed, vil du ikke kende den, fordi dit samarbejde er loven om dens væren. Du kan ikke ændre love, du ikke lavede, og lovene om lykke blev skabtmanifesteret for dig, ikke af dig.

 

8.103 Forsøg af enhver art på at benægte det, der er, er skræmmende, og hvis de er stærke, vil de fremkalde panik. Villen imod virkelighed, skønt umulig, kan blive gjort til et meget vedvarende mål, selvom du ikke ønsker det. Men overvej resultatet af denne mærkelige beslutning. Du vier dit sind til det, du ikke ønsker. Hvor virkelig kan denne hengivenhed være? Hvis du ikke ønsker det, blev det aldrig skabtmanifesteret. Hvis det aldrig blev skabtmanifesteret, er det intet. Kan du virkelig vie dig selv til intet?

 

8.104 Gud i HansHendes hengivenhed for dig skabtemanifesterede dig viet til alting og gav dig det, du er viet til. Ellers ville du ikke være blevet skabtmanifesteret perfekt. virkelighed er alting, og derfor har du alting, fordi du er virkelig. Du kan ikke lave det uvirkeligt, fordi fraværet af virkelighed er skræmmende, og frygt kan ikke blive skabtmanifesteret. Så længe, som du tror, ​​at frygt er mulig, vil du ikke skabemanifestere. At modsætte sig virkelighedens ordener gør virkeligheden meningsløs, og virkeligheden er mening.

 

8.105 Så husk, at Guds Vilje er allerede mulig, og intet andet vil nogensinde være. Dette er den enkle accept af virkelighed, fordi kun dette er virkeligt. Du kan ikke fordreje virkelighed og vide, hvad den er. Og hvis du virkeligt forvrænger virkeligheden, vil du opleve ængstelse, depression og i sidste ende panik, fordi du prøver at gøre dig selv uvirkelig. Når du føler disse ting, prøv ikke at se hinsides dig selv efter sandhed, for sandhed kan kun være indeni dig. Sig derfor

 

    8.106 Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er i mig, og hvor Den er, Gud være,

         for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er del af HamHende.

 

XI. Svaret på Bøn

 

8.107 Alle, der nogensinde har forsøgt at bruge bøn til at anmode om noget, har oplevet, hvad der ser ud til at være fiasko. Dette er ikke kun sandt i forbindelse med bestemte ting, der måske kunne være skadelige, men også i forbindelse med anmodninger, der er i nøje overensstemmelse med dette kursus. Især sidstnævnte kunne måske fortolkes som "bevis" på, at kurset ikke mener det, det siger. Du må imidlertid huske, at kurset erklærer og gentagne gange, at dets formål er undslippelsen fra frygt.

 

8.108 Så lad os antage, at det, du anmoder Helligånden om, er det, du virkelig ønsker, men du er stadig bange for det. Skulle dette være tilfældet, ville din opnåelse af det ikke længere være det, du ønsker, selvom det er. Dette redegør for, hvorfor visse bestemte former for helbredelse ikke bliver opnået, selvom tilstanden af ​​helbredelse bliver. Det sker hyppigt, at et individ beder om fysisk helbredelse, fordi han/hun er bange for kropslig skade. På samme tid, hvis han/hun blev helbredt fysisk, ville truslen imod hans/hendes tankesystem imidlertid være betydeligt mere skræmmende for ham/hende end dens fysiske udtryk. I dette tilfælde beder han/hun ikke rigtig om frigivelse fra frygt, men om fjernelsen af et symptom, som han/hun har valgt. Denne anmodning er derfor ikke om helbredelse overhovedet.

 

8.109 Bibelen understreger, at alle bønner bliver besvaret, og dette må være sandt, hvis ingen indsats bliver spildt. Selve den kendsgerning, at man har bedt Helligånden om noget som helst, vil sikre et svar. Dog, er det lige så sikkert, at ingen besvarelse givet af Helligånden vil nogensinde vil være én, der ville forøge frygt. Det er muligt, at Hendes svar ikke vil blive hørt overhovedet. Det er imidlertid umuligt, at det vil gå tabt. Der er mange svar, som du allerede har modtaget, men endnu ikke har hørt. Jeg forsikrer dig om, at de venter på dig. Det er med bestemthed sandt, at ingen indsats bliver spildt.

 

8.110 Hvis du ville vide, dine bønner bliver besvaret, tvivl aldrig på en Guds SønDatter. Stil ikke spørgsmålstegn ved hamhende, og forvir hamhende ikke, for din tro på hamhende er din tro på dig selv. Hvis du ville kende Gud og HansHendes Svar, tro på os, hvis tro på dig ikke kan blive rystet. Kan du i sandhed bede Helligånden om noget og betvivle din broder/søster? Tro på, at hans/hendes ord er sande på grund af sandheden, der er i ham. Du vil forene dig med sandheden i ham/hende, og hans/hendes ord vil være sande. Som du hører ham/hende, vil du høre os. At lytte til sandhed er den eneste måde, du kan høre den på nu og endelig vide den.

 

8.111 Det budskab, din broder/søster giver dig, er op til dig. Hvad siger han/hun til dig? Hvad ville du have ham/hende til at sige? Din beslutning om ham/hende afgør det budskab, du modtager. Husk, at Helligånden er i ham/hende, og Hendes Stemme taler til dig gennem ham/hende. Hvad kan så hellig en broder/søster fortælle dig undtagen sandhed? Men lytter du til den? Din broder/søster ved måske ikke, hvem han/hun er, men der er et lys i hans/hendes sind, som virkeligt ved det. Dette lys kan skinne ind i dine, gøre hans/hendes ord sande og gøre dig i stand til at høre dem. Hans/hendes ord er Helligåndens svar til dig. Er din tro på ham/hende stærk nok til at lade dig høre?

 

8.112 Frelse er af din broder/søster. Helligånden udvider sig fra dit sind til hans/hendes og svarer dig. Du kan ikke høre Guds Stemme i dig selv alene, fordi du ikke er alene. Og HansHendes svar er kun til den, du er. Du vil ikke vide tilliden, jeg har til dig, medmindre du udvider den. Du vil ikke have tillid til Helligåndens vejledning eller tro, at den er til dig, medmindre du hører den i andre. Det må være til din broder/søster, fordi det er til dig. Ville Gud have skabtmanifesteret en Stemme til dig alene? Kunne du høre HansHendes svar, undtagen hvis HanHun svarer alle Guds SønnerDøtre? Hør det fra din broder/søster, du ville have mig til at høre fra dig, for du vil ikke ønske for mig at blive bedraget.

 

8.113 Jeg elsker dig for sandheden i dig, som Gud gør. Dine bedrag kan måske bedrage dig, men de kan ikke bedrage mig. Da jeg ved, hvad du er, kan jeg ikke tvivle på dig. Jeg hører kun Helligånden i dig, der taler til mig gennem dig. Hvis du vil høre mig, hør mine brødre/søstre , i hvilke Guds Stemme taler. Svaret på alle bønner ligger i dem. Du vil blive svaret efterhånden, som du hører svaret i alle og enhver. Lyt ikke til noget som helst andet, ellers vil du ikke høre sandhed.

 

8.114 Tro på dine brødre/søstre , fordi jeg tror på dig, og du vil lære, at min tro på dig er berettiget. Tro på mig ved at tro på dem af hensyn til det, Gud gav dem. De vil svare dig, hvis du lærer at bede dem om sandhed. Bed ikke om velsignelser uden at velsigne dem, for kun på denne måde kan du lære, hvor velsignet du er. Ved at følge denne måde leder du virkeligt efter sandheden i dig. Dette er ikke at gå hinsides dig selv, men mod dig selv. Hør kun Guds Svar i HansHendes SønnerDøtre, og du er blevet besvaret.

 

8.115 At betvivle er at vælge side imod eller at angribe. At tro er at acceptere og at holde med. At tro er ikke at være godtroende, men at acceptere og værdsætte. Det, du ikke tror, ​​værdsætter du ikke, og du kan ikke være taknemmelig for det, du ikke værdsætter. Der er en pris, du vil betale for dom, fordi dom er fastsætningen af en pris. Og når du fastsætter den, vil du betale den.

 

8.116 Hvis at betale bliver ligestillet med at , vil du sætte prisen lavt, men kræve et højt afkast. Du vil have glemt [at, at fastsætte pris er at værdsætte, så], at dit afkast står i forhold til din bedømmelse af værdi. Hvis betaling er associeret med at give, kan det ikke blive opfattet som tab, og det gensidige forhold mellem at give og modtage vil blive anerkendt. Prisen vil så blive sat højt på grund af værdien af ​​afkastet. Prisen for at er at miste værdien af ​​syne, hvilket gør det uundgåeligt, at du ikke vil værdsætte det, du modtager. Værdisæt det lidt, og du vil ikke værdsætte det og vil ikke ønske det.

 

8.117 Så glem aldrig, at du har sat værdien på det, du modtager, og har prissat det efter det, du giver. At tro, at det er muligt at få meget for lidt, er at tro, at du kan forhandle med Gud. Guds love er altid retfærdige og fuldkommen konsekvente. Ved at give modtager du. Men at modtage er at acceptere, ikke at få. Det er umuligt ikke at have, men det er muligt ikke at vide, du har. Anerkendelsen af ​​at have er villigheden til at give, og kun ved denne villighed kan du anerkende det, du har. Det, du giver, er derfor den værdi, du tillægger det, du har, da det er det nøjagtige mål for den værdi, du tillægger det. Og dette er til gengæld målet for, hvor meget du ønsker det.

 

8.118 Så du kan bede fra Helligånden kun ved at give til Hende, og du kan give til Hende kun, hvor du ser Hende. Hvis du ser Hende i alle og enhver, overvej, hvor meget du vil bede Hende om, og hvor meget du vil modtage. Hun vil ikke nægte dig noget, fordi du ikke har nægtet Hende noget, og så kan du dele alting. Dette er måden og den eneste måde at få Hendes svar på, fordi Hendes svar er alt, hvad du kan bede om og ønske. Så sig til alle og enhver,

 

    8.119 Fordi jeg vil at kende mig selv, ser jeg dig som Guds SønDatter

        og min broder/søster.

 

Kapitel Ni:

Korrektion af Fejl

I. Introduktion

 

9.1 Egoets agtpågivenhed overfor de fejl, som andre egoer laver, er ikke den slags årvågenhed, Helligånden ville have dig til at opretholde. Egoer er kritiske med hensyn til den type af "fornuft", de står for. De forstår denne slags fornuft, fordi den er fornuftig for dem. For Helligånden giver den ingen mening overhovedet. For egoet er det venligt og rigtigt og godt at pege på fejl og "korrigere" dem. Dette giver perfekt mening for egoet, som er fuldstændigt ubevidst om om, hvad fejl er, og hvad korrektion er.

 

9.2 Fejl er af egoet, og korrektion af fejl af en hvilken som helst art ligger udelukkende i frasigelsen af egoet. Når du korrigerer en broder/søster, fortæller du ham/hende, at han/hun tager fejl. Han/hun giver muligvis ingen mening på det tidspunkt, og det er sikkert, at hvis han/hun taler fra egoet, vil han/hun ikke give mening. Men din opgave er stadig at fortælle ham/hende, at han/hun har ret. Du vil ikke fortælle ham/hende dette verbalt, hvis han/hun taler tåbeligt, fordi han/hun behøver korrektion på et andet niveau, eftersom hans/hendes fejl er på et andet niveau. Han/hun har stadigt ret, fordi han/hun er en SønDatter af Gud. Hans/hendes ego tager altid fejl, uanset hvad det siger eller gør.

 

9.3 Hvis du påpeger fejlene i din broders/søsters ego, må du se gennem dit, fordi Helligånden ikke opfatter hans/hendes fejl. Dette må være sandt, hvis der overhovedet ikke er nogen kommunikation mellem egoet og Helligånden. Egoet giver ingen mening, og Helligånden forsøger ikke at forstå noget, der opstår fra det. Da Hun ikke forstår det, dømmer Hun ikke det, for Hun ved, at intet, det afføder, betyder noget som helst.

II. Tilregnelighed og Opfattelse

 

9.4 Når du overhovedet reagerer på fejl, lytter du ikke til Helligånden. Hun har blot set bort fra dem, og hvis du deltager i dem, hører du ikke Hende. Hvis du ikke hører Hende, lytter du bestemt til dit ego og giver lige så lidt mening som den broder/søster, hvis fejl du opfatter. Dette kan ikke være korrektion. Dog er det mere end blot mangel på korrektion af ham/hende. Det er at opgive korrektion i dig selv.

 

9.5 Når en broder/søster opfører sig sindssygt, kan du kun helbrede ham/hende ved at opfatte tilregneligheden i ham/hende. Hvis du opfatter hans/hendes fejl og accepterer dem, accepterer du dine. Hvis du ønsker at overgive dine til Helligånden, må du gøre dette med hans/hendes. Med mindre dette bliver den ene måde, hvorpå du håndterer alle fejl, kan du ikke forstå, hvordan alle fejl bliver ophævet. Hvordan er dette forskelligt fra at fortælle dig, at det, du underviser i, lærer du? Din broder/søster har lige så ret som du har, og hvis du tror, ​​han/hun tager fejl, fordømmer du dig selv.

 

9.6 Du kan ikke korrigere dig selv. Er det så muligt for dig at korrigere en anden? Dog, du kan se ham/hende i sandhed, fordi det er muligt for dig at se dig selv i sandhed. Det er ikke op til dig at ændre ham/hende, men blot at acceptere ham/hende som han/hun er. Hans/hendes fejl kommer ikke fra den sandhed, der er i ham/hende, og kun denne sandhed er din. Hans/hendes fejl kan ikke ændre dette og kan overhovedet ikke have nogen virkning på sandheden i dig. At opfatte fejl hos nogen som helst og reagere på dem, som om de var virkelige, er at gøre dem virkelige for dig. Du vil ikke undslippe at betale prisen for dette, ikke fordi du bliver straffet for det, men fordi du følger den forkerte vejleder og vil fare vild.

 

9.7 Din broders/søsters fejl er ikke af ham/hende mere, end dine er af dig. Accepter hans/hendes fejl som virkelige, og du har angrebet dig selv. Hvis du ville finde din vej og beholde den, se kun sandhed ved siden af ​​dig, for I går sammen. Helligånden i dig tilgiver alle ting i dig og i din broder/søster. Hans/hendes fejl bliver tilgivet med dine. Soning er ikke mere adskilt end kærlighed. Soning kan ikke være adskilt, fordi den kommer fra kærlighed. Et hvilket som helst forsøg, du gør for at korrigere en broder/søster, betyder, at du mener, at korrektion ved dig er mulig, og dette kan kun være egoets hovmod. Korrektion er af Gud, Der ikke kender til hovmod. Helligånden tilgiver alt, fordi Gud skabtemanifesterede alting.

 

9.8 Påtag dig ikke HansHendes funktion, ellers vil du glemme din. Accepter kun helbredelsens funktion i tid, fordi det er det, tid er til. Gud gav dig funktionen at skabemanifestere i evighed. Du behøver ikke at lære dette, men du behøver bestemt at lære at ønske det, og til dette blev al indlæring lavet. Dette er Helligåndens gode brug af en evne, som du ikke behøver, men som du har lavet. Giv den til Hende! Du ved ikke, hvordan du kan bruge den. Hun vil lære dig, hvordan du kan se dig selv uden fordømmelse ved at lære at se på alting uden den. Fordømmelse vil så ikke være virkelig for dig, og alle dine fejl vil blive tilgivet.

III. Soning som en Lektion i Deling

 

9.9 Soning er for alle, fordi den er måden at ophæve den tro på, at noget som helst er til dig alene. At tilgive er at overse. Se så hinsides fejl, og lad ikke din opfattelse hvile den, for du vil tro det, din opfattelse rummer. Accepter som sandt kun det, din broder/søster er, hvis du ville kende dig selv. Opfat det han/hun ikke er, og du kan ikke vide, hvad du er, fordi du ser ham/hende falskt. Husk altid, at din identitet bliver delt, og at deling er dens virkelighed.

 

9.10 Du har en rolle at spille i Soningen, men Soningsplanen er hinsides dig. Du ved ikke, hvordan du kan overse fejl, ellers du vil ikke lave dem. Det ville blot være en yderligere fejl at tænke enten at du ikke laver dem, eller at du kan rette dem uden en Vejleder til korrektion. Og hvis du ikke følger denne Vejleder, vil dine fejl ikke blive rettet. Planen er ikke din, på grund af dine begrænsede idéer om, hvad du er. Denne begrænsning er, hvor alle fejl opstår. Måden til at ophæve dem på er derfor ikke af dig, men for dig.

 

9.11 Soningen er en lektion i deling, som bliver givet dig, fordi du har glemt, hvordan du kan gøre det. Helligånden minder dig blot om det, der er din naturlige evne. Ved at genfortolke evnen til angreb, som du virkeligt lavede, til evnen til at dele, oversætter Hun det, du har lavet, til det, Gud skabtemanifesterede. Hvis du ville gennemføre dette gennem Hende, kan du ikke se på dine evner gennem egoets øjne, ellers du vil dømme dem, som det gør. Al deres skadelighed ligger i dets dom. Al deres hjælpsomhed ligger i Helligåndens dom.

 

9.12 Egoet har også en plan for tilgivelse, fordi du beder om en, dog ikke af den rette lærer/lærerinde. Egoets plan giver naturligvis ingen mening og vil ikke virke. Ved at følge den vil du blot anbringe dig selv i en umulig situation, til hvilken egoet altid fører dig. Egoets plan er først at få dig til at se fejl, og derefter overse den. Men hvordan kan du overse det, du har gjort virkelig? Ved at se det tydeligt har du gjort det virkeligt og kan ikke overse det.

 

9.13 Dette er hvor egoet bliver tvunget til at appellere til "mysterier" og begynder at insistere på, at du må acceptere det meningsløse for at redde dig selv. Mange har forsøgt at gøre dette i mit navn og glemt, at mine ord giver perfekt mening, fordi de kommer fra Gud. De er lige så fornuftige nu som de nogensinde var, fordi de taler om idéer, der er evige. Tilgivelse, der bliver lært af mig, bruger ikke frygt til at ophæve frygt. Den gør heller ikke det uvirkelige virkeligt og ødelægger det derefter.

 

9.14 Tilgivelse gennem Helligånden ligger simpelthen i at se hinsides fejl fra begyndelsen og dermed holde den uvirkelig for dig. Lad ikke nogen som helst tro på dens virkelighed komme ind i jeres sind overhovedet, ellers vil du også tro, at du må ophæve det, du har lavet, for at blive tilgivet. Det, der ingen virkning har, eksisterer ikke, og for Helligånden er virkningerne af fejl fuldstændigt ikke-eksisterende. Ved støt og konsekvent at annullere alle dets virkninger alle steder og i alle henseender underviser Hun i, at egoet ikke eksisterer og beviser det. Følg så Hendes undervisning i tilgivelse, fordi tilgivelse er Hendes funktion, og Hun ved, hvordan man udfører den perfekt. Det er det, vi mente, da vi engang sagde, at mirakler er naturlige, og når de ikke forekommer, er noget gået galt.

 

9.15 Mirakler er blot tegnet på din villighed til at følge Helligåndens plan for frelse i anerkendelse af den kendsgerning, at du ikke ved, hvad den er. Hendes arbejde er ikke din funktion, og medmindre du accepterer dette, kan du ikke lære det, din funktion er. Funktionsforvirringen er så typisk for egoet, at du burde være ganske fortrolig med den nu. Egoet tror, at alle funktioner tilhører det, selvom det ikke har nogen idé om, hvad de er. Dette er mere end blot forvirring. Det er en særlig farlig kombination af pompøsitet og forvirring, der gør det sandsynligt, at egoet vil angribe hvem som helst og hvad som helst uden nogen grund overhovedet. Dette er nøjagtigt, hvad egoet gør. Det er fuldstændigt uforudsigeligt i sine svar, fordi det ikke har nogen idé om, hvad det opfatter.

 

9.16 Hvis man ikke har nogen idé om, hvad der sker, hvor passende kan du forvente, at han/hun reagerer? Du kunne måske stadig spørge dig selv, uanset hvordan du kan redegøre for reaktionerne, hvorvidt de placerer egoet i en meget sund position som vejlederen for dine. Det synes absurd at skulle understrege gentagne gange, at egoets kvalifikationer som vejleder er entydigt uheldige, og at det er et bemærkelsesværdigt dårligt valg som lærer/lærerinde i frelse. Dog, dette spørgsmål, så latterligt som det synes at være, er virkelig det afgørende spørgsmål i hele adskillelsesfantasien. Hvem som helst, der vælger en fuldstændig sindssyg vejleder, selv være fuldstændigt sindssyg.

 

9.17 Det er ikke sandt, at du ikke ved, vejlederen er sindssyg. Du ved det, fordi jeg ved det, og du har bedømt det efter samme standard, som jeg har. Egoet lever bogstaveligt talt på lånt tid, og dets dage er talte. Frygt ikke for den Sidste Dom, men byd den velkommen og vent ikke, for egoets tid er lånt fra din evighed. Dette er Den Genkomne, som blev lavet for dig efterhånden, som den Første blev skabtmanifesteret. Genkomsten er blot tilbagevenden af ​​fornuft. Kan dette på nogen mulig måde være skræmmende?

 

9.18 Hvad andet end fantasi kan være skræmmende, og ingen vender sig til fantasi, medmindre han/hun er desperat efter at finde tilfredsstillelse i virkeligheden. Dog er det sikkert, at han/hun aldrig vil finde tilfredshed i fantasi, så hans/hendes eneste håb er at skifte mening om virkeligheden. Kun hvis beslutningen om, at virkeligheden er skræmmende, er forkert, kan Gud have ret. Og jeg forsikrer dig om, at Gud har ret. Vær derfor glad for, at du har taget fejl, men dette var kun, fordi du ikke vidste, hvem du var. Havde du husket, kunne du ikke mere have taget fejl, end Gud kan. Det umulige kan kun ske i fantasi. Når du søger efter virkelighed i fantasier, vil du ikke finde den. Fantasi-symbolerne er af egoet, og af disse vil du finde mange. Men se ikke efter mening i dem. De har ikke mere mening end de fantasier ind i hvilke, de blev vævet.

 

9.19 Eventyr kan være behagelige eller skræmmende, smukke eller grimme, men ingen kalder dem sande. Børn kan måske tro på dem, og så er historierne sande for dem i et stykke tid. Dog når virkeligheden gryr, er fantasierne borte. Virkeligheden er ikke borte i mellemtiden. Genkomsten er bevidstheden om virkelighed, ikke dens tilbagevenden. Se, mine børn, virkelighed er her. Den tilhører dig og mig og Gud og er fuldstændigt tilfredsstillende for os alle. Kun denne bevidsthed helbreder, fordi det er bevidstheden om sandheden.

 

IV. Den Uhelbredte Helbreder

 

9.20 Egoets plan for tilgivelse er langt mere udbredt end Guds. Dette er, fordi den bliver udført af uhelbredte helbredere og derfor er af egoet. Lad os betragte den uhelbredte helbreder mere omhyggeligt. Per definition forsøger han/hun at give, hvad han/hun ikke har modtaget. Hvis han/hun er en teolog, kan han/hun måske begynde med den forudsætning, "Jeg er en elendig synder, og det er du også." Hvis han/hun er en psykoterapeut, vil han/hun mere sandsynligt begynde med den lige så utrolige idé, at han/hun virkelig tror på angreb, og det gør patienten også, men det betyder ikke noget i begge tilfælde.

 

9.21 Vi har gentagne gange erklæret, at egoets overbevisninger ikke kan blive delt, og det er derfor, de er uvirkelige. Så hvordan kan "afdækningen" af dem gøre dem virkelige? Enhver helbreder, der leder i fantasier efter sandhed, være uhelbredt, fordi han/hun ikke ved, hvor han/hun skal lede efter sandheden, og har derfor ikke har svaret på helbredelsesproblemet. Der er en fordel ved at bringe mareridt ind i bevidsthed, men kun for at undervise i at de ikke er virkelige, og at hvad som helst de indeholder, er meningsløst. Den uhelbredte helbreder kan ikke gøre dette, fordi han/hun ikke tror på det.

 

9.22 Alle uhelbredte helbredere følger egoets plan for tilgivelse i en eller anden form. Hvis de er teologer, fordømmer de sandsynligvis sig selv, underviser i fordømmelse og er fortalere for en meget bange løsning. Ved at projicere fordømmelse over på Gud får de HamHende til at virke hævngerrig og frygter HansHendes straf. Det, de har gjort, er blot at identificere sig med egoet og ved klart at opfatte, hvad det gør, fordømme sig selv på grund af denne dybtgående forvirring. Det er forståeligt, at der har været et oprør mod dette begreb, men at oprør mod det stadigt er at tro på det. Oprørets form er derfor forskellig, men ikke indholdet.

 

9.23 De nyere former af egoets plan er lige så uhjælpsomme som de ældre, fordi form ikke betyder noget for Helligånden og derfor ikke betyder noget overhovedet. I følge de nyere former af egoets plan fortolker terapeuten egoets symboler i mareridtet og bruger dem derefter til at bevise, at mareridtet er virkeligt. Efter at have gjort det virkelig, forsøger han/hun derefter at fjerne dens virkninger ved at afskrive vigtigheden af drømmeren. Dette ville være en helbredende tilgang, hvis drømmeren blev korrekt identificeret som uvirkelig. Dog hvis drømmeren bliver sidestillet med sindet, bliver sindets korrigerende kraft gennem Helligånden benægtet.

 

9.24 Det er bemærkelsesværdigt, at dette er en selvmodsigelse, endog i egoets udtryk, og en, som det normalt virkeligt bemærker, selv i dens forvirring. Hvis måden til at modvirke frygt på er at reducere frygterens betydning, hvordan kan dette opbygge egoets styrke? Disse fuldstændigt selvindlysende uoverensstemmelser redegør for, hvorfor ingen, undtagen i visse stiliserede verbale beretninger, kan forklare, hvad der sker i psykoterapi. Intet rigtigt gør. Intet virkeligt er sket med den uhelbredte helbreder, og han/hun lærer af sin egen undervisning.

 

9.25 Fordi hans/hendes ego er involveret, forsøger det altid at få en vis støtte fra situationen. Ved at prøve på at få noget for sig selv ved den uhelbredte helbreder ikke, hvordan man giver, og kan følgelig ikke dele. Han/hun kan ikke korrigere, fordi han/hun ikke arbejder korrigerende. Han/hun mener, at det er op til ham/hende at lære patienten, hvad der er virkeligt, men han/hun ved det ikke selv. Så hvad burde der ske? Da Gud sagde: "Lad der være lys," var der lys. Kan du finde lys ved at analysere mørket, som psykoterapeuterne gør eller som teologen ved at anerkende mørke i dig selv og lede efter et fjernt lys til at fjerne det, mens du understreger afstanden?

 

9.26 Helbredelse er ikke mystisk. Intet vil ske, medmindre du forstår det, da lys er forståelse. En "elendig synder" kan ikke blive helbredt uden magi, ej heller kan et "uvigtigt sind" værdsætte sig selv uden magi. Så begge former af egoets tilgang må derfor ankomme til en blindgyde, den karakteristiske "umulige situation", til hvilken egoet altid fører. Det kan være nyttigt at påpege for en patient, hvor han/hun er på vej, men pointen går tabt, medmindre han/hun kan ændre sin retning. Terapeuten kan ikke gøre dette for ham/hende, men han/hun kan heller ikke gøre dette for sig selv.

 

9.27 Det eneste meningsfulde bidrag, terapeuten kan yde, er at præsentere et eksempel på én, hvis retning er ændret for ham/hende, og som ikke længere tror på mareridt af nogen som helst art. Lyset i hans/hendes sind vil derfor svare spørgeren, som må beslutte med Gud, at der er lys, fordi han/hun ser det. Og ved hans/hendes anerkendelse ved terapeuten, det er der. Det er sådan, opfattelse i sidste ende bliver oversat til viden. Mirakelarbejderen begynder med at opfatte lys og oversætter sin opfattelse til sikkerhed ved konstant at udvide det og acceptere dets anerkendelse. Dets virkninger forsikrer ham/hende om, at det er der.

 

9.28 Terapeuten helbreder ikke; han/hun lader helbredelse være til. Han/hun kan pege på mørke, men han/hun kan ikke bringe lys af sig selv, for lys er ikke af ham/hende. Dog, at være der for ham/hende, må det også være der for hans/hendes patient. Helligånden er den eneste terapeut. Hun gør helbredelse fuldstændigt klar i en hvilken som helst situation, hvori Hun er Vejledningen. Den menneskelige terapeut kan kun lade Hende opfylde sin funktion. Hun behøver ingen hjælp til dette. Hun vil fortælle dig nøjagtigt, hvad du skal gøre for at hjælpe nogen som helst, Hun sender til dig for at få hjælp, og vil tale med ham/hende gennem dig, hvis du ikke blander dig. Husk, at du vælger en vejleder til hjælp, og at det forkerte valg ikke vil hjælpe. Men husk også, at det rigtige valg vil. Stol på Hende, for hjælp er Hendes funktion, og Hun er af Gud.

 

9.29 Når du vækker andre sind til Helligånden gennem Hende og ikke dig selv, vil du forstå, at du ikke adlyder denne verdens love, men at de love, du adlyder, virker. "Det gode er det, der virker" er en sund, dog utilstrækkelig, erklæring. Kun det gode kan virke. Intet andet fungerer overhovedet. Dette kursus er en vejledning til adfærd. Da det er en meget direkte og meget enkel indlæringssituation giver det dig den Vejleder, der fortæller dig, hvad du skal gøre. Hvis du gør det, vil du se, at det virker. Dets resultater er mere overbevisende end dets ord. De vil overbevise dig om, at ordene er sande. Ved at følge den rette Vejleder lærer du den enkleste af alle lektioner -

 

    9.30 Ved deres frugter skal I kende dem,

       og de skal kende sig selv.

 

V. Helligåndens Bevidsthed

 

9.31 Hvordan kan du i stigende grad blive bevidst om Helligånden i dig undtagen ved Hendes virkninger? Du kan ikke se Hende med dine øjne eller høre Hende med dine ører. Så hvordan kan du opfatte Hende overhovedet? Hvis du inspirerer til glæde, og andre reagerer på dig med glæde, selvom du ikke selv oplever glæde, der være noget i dig, der er i stand til at frembringe den. Hvis det er i dig og kan frembringe glæde, og hvis du ser, at det virkeligt frembringer glæde i andre, du tage afstand fra det i dig selv.

 

9.32 Det forekommer dig, at Helligånden ikke bestandigt frembringer glæde i dig udelukkende, fordi du ikke bestandigt vækker glæde i andre. Deres reaktioner på dig er dine bedømmelser af Hendes bestandighed. Når du er inkonsekvent, vil du ikke altid give anledning til glæde, og så vil du ikke altid anerkende Hendes bestandighed. Det, du tilbyder din broder/søster/søster, tilbyder du Hende, fordi Hun ikke kan gå hinsides dit tilbud i Hendes given. Dette er ikke, fordi Hun begrænser Sin given, men blot fordi du har begrænset din modtagen. Viljen til at modtage er viljen til at acceptere.

 

9.33 Hvis dine brødre/søstre  er en del af dig, vil du acceptere dem? Kun de kan lære dig, hvad du er, og din indlæring er resultatet af det, du lærte dem. Det, du kalder på i dem, kalder du på i dig selv. Og når du kalder på det i dem, bliver det virkeligt for dig. Gud har kun én SønDatter, og kender dem alle som én. Kun Gud Selv er mere end dem, men de er ikke mindre end HanHun er. Ville du vide, hvad dette betyder? Hvis det, du gør mod min broder/søster, gør du mod mig, og hvis du gør alting for dig selv, fordi vi er del af dig, tilhører alt det, vi gør, lig så godt dig. Enhver Ånd, Gud skabtemanifesterede, er del af dig og deler sin glorværdighed med dig. Hanshendes Glorværdighed tilhører hamhende, men den er lige så meget din. Så du kan ikke være mindre herlig end hanhun er.

 

9.34 Gud er kun mere end dig, fordi HanHun skabtemanifesterede dig, men ikke engang dette ville HanHun holde fra dig. Derfor kan du skabemanifestere som HanHun gjorde, og din dissociation vil ikke ændre dette. Hverken Guds lys eller dit er dæmpet, fordi du ikke ser. Fordi SønDatterskabet skabemanifestere som en, husker du skabelsenmanifestationen, hver gang du anerkender en del af skabelsenmanifestationen. Hver del, du husker, føjer til din helhed, fordi hver del er hel. Helhed er udelelig, men du kan ikke lære om din helhed, før du ser den overalt. Du kan kun kende dig selv, som Gud kender sin SønDatter, for viden bliver delt med Gud. Når du vågner i HamHende, vil du kende din storhed ved at acceptere HansHendes grænseløshed som din, men i mellemtiden vil du dømme den, når du dømmer dine brødre/søstre  og accepterer den efterhånden, som du accepterer deres.

 

9.35 Du er endnu ikke vågen, men du kan lære, hvordan du kan vågne op. Helligånden lærer dig ganske enkelt at vække andre. Når du ser dem vågne, lærer du, hvad opvågning betyder, og fordi du har villet at vække dem, vil deres taknemmelighed og deres påskønnelse af det, du har givet dem, lære dig dets værdi. De bliver vidner til din virkelighed, ligesom I blev skabtemanifesterede vidner til Guds. Dog, når SønDatterskabet kommer sammen og accepterer dets enhed, vil det blive kendt af dets skabningermanifestationer, der vidner om dets virkelighed, som SønnenDatteren gør for FaderensModerens.

 

9.36 Mirakler har ingen plads i evigheden, fordi de er reparerende. Dog, medens du stadigt behøver helbredelse, er dine mirakler de eneste vidner til din virkelighed, som du kan anerkende. Du kan ikke udføre et mirakel for dig selv, fordi mirakler er en måde at give accept på og at modtage den. Med tiden kommer at give først, skønt de er samtidige i evigheden, hvor de ikke kan blive adskilt. Når du har lært, at de er de samme, er behovet for tid forbi.

 

9.37 Evigheden er én tid, dens eneste dimension er "altid". Dette kan dog ikke betyde noget for dig, før du husker Guds åbne arme og endelig kender HansHendes åbne sind. Som HamHende er du "altid" i HansHendes sind og med et sind som HansHendes. I dit åbne sind er dine skabelsermanifestationer, i perfekt kommunikation født af perfekt forståelse. Kunne du blot acceptere en af ​​dem, ville du ikke have noget som helst, verden har at tilbyde. Alt andet ville være totalt meningsløst. Guds mening er ufuldstændig uden dig, og du er ufuldstændig uden dine skabelsermanifestationer. Accepter din broder/søster i denne verden og accepter intet andet, for i ham/hende vil du finde du dine skabelsermanifestationer, fordi han/hun skabtemanifesterede dem med dig. Du vil aldrig vide, at du er medskabermedmanifestor med Gud, før du lærer, at din broder/søster er en medskabermedmanifestor med dig.

 

VI. Frelse og Guds vilje

 

9.38 Guds Vilje er din frelse. Ville HanHun ikke have givet dig midlerne til at finde den? Hvis HanHun vil dig at have den, må HanHun have gjort det muligt og meget let at få den. Dine brødre/søstre  er overalt. Du behøver ikke at søge langt borte efter frelse. Hvert minut og hvert sekund giver dig en chance for at frelse dig selv. Mist ikke disse chancer, ikke fordi de ikke vil vende tilbage, men fordi forsinkelse af glæde er unødvendig. Gud vil dig perfekt lykke nu. Er det muligt, at dette ikke også er din vilje? Og er det muligt, at dette ikke også er dine brødre/søstres/søstres vilje?

 

9.39 Overvej derefter, at i denne fælles vilje er I alle forenede og kun i denne. Der vil være uenighed om hvad som helst andet, men ikke om dette. Så dette er, hvor fred bor. Og du bor i fred, når du beslutter således. Alligevel kan du ikke bo i fred, medmindre du accepterer Soningen, fordi Soningen er vejen til fred. Grunden er meget enkel og så indlysende, at den ofte bliver overset. Det er, fordi egoet er bange for det indlysende, eftersom det indlysende er det væsentligste kendetegn ved virkeligheden. Dog, du kan ikke overse det, medmindre du ikke kigger efter.

 

9.40 Det er fuldstændigt tydeligt, at hvis Helligånden ser med kærlighed på alt, hvad Hun opfatter, ser Hun med kærlighed på dig. Hendes vurdering af dig er baseret på Hendes viden om, hvad du er, og så vurderer Hun dig i sandhed. Og denne vurdering være i dit sind, fordi Hun er det. Egoet er også i dit sind, fordi du har accepteret det der. Dets vurdering af dig er imidlertid den nøjagtige modsætning til Helligåndens, fordi egoet ikke elsker dig. Det er ubevidst om, hvad du er, og fuldstændig mistillidsfuld overfor alt, hvad det opfatter, fordi dets egne opfattelser er så skiftende. Egoet er derfor i stand til mistænksomhed i bedste fald og ondskabsfuldhed i værste fald. Det er dets rækkevidde. Det kan ikke overskride den på grund af dets usikkerhed. Og det kan aldrig gå hinsides den, fordi det aldrig kan være sikker.

 

9.41 Du har så to modstridende bedømmelser af dig selv i dit sind, og de kan ikke begge være sande. Du er endnu ikke klar over, hvor fuldstændigt forskellige disse vurderinger er, fordi du ikke forstår, hvor ophøjet Helligåndens opfattelse af dig virkelig er. Hun bliver ikke bedraget af noget, du gør, fordi Hun aldrig glemmer, hvad du er. Egoet bliver bedraget af alt, hvad du gør, også når du svarer Helligånden, for på sådanne tidspunkter forøges dets forvirring. Egoet vil derfor særligt sandsynligt angribe dig, når du reagerer kærligt, fordi det har vurderet dig som ukærlig, og du går imod dets dom.

 

9.42 Egoet vil begynde at angribe dine motiver, så snart de bliver klart ude af overensstemmelse med dets opfattelse af dig. Dette er, når det brat skifter fra mistænksomhed til ondskabsfuldhed, eftersom dets usikkerhed er forøget. Dog er det helt sikkert meningsløst at angribe til gengæld. Hvad kan dette betyde bortset fra, at du er enig i egoets vurdering af, hvad du er? Hvis du er villig til at se dig selv som ukærlig, vil du ikke være lykkelig. Du fordømmer dig selv og derfor betragte dig selv som utilstrækkelig. Ville du henvende dig til egoet for at at få hjælp til at undslippe fra en følelse af utilstrækkelighed, det har frembragt og må opretholde for dets eksistens? Kan du undslippe dets vurdering af dig ved at bruge dets metoder til at holde dette billede intakt?

 

9.43 Du kan ikke vurdere et vanvittigt trossystem indefra. Dets eget rækkevidde udelukker dette. Du kan kun gå hinsides det, se tilbage fra et punkt, hvor tilregnelighed eksisterer, og se kontrasten. Kun ved denne kontrast kan sindssygdommen blive bedømt som sindssyg. Med Guds pragt i dig har du valgt at være lille og beklage dig over din lidenhed. Indeni det system, der dikterede dette valg, er klagesangen uundgåelig. Din lidenhed tages for givet der, og du spørger ikke, "Hvem gav tilladelse?" Spørgsmålet er meningsløst i egoets tankesystem, fordi det åbner hele tankesystemet for spørgsmålstegn.

 

9.44 Vi sagde før, at egoet ikke ved, hvad et virkeligt spørgsmål er. Mangel på viden af en hvilken som helst art er altid forbundet med uvillighed til at vide og producerer en fuldstændig mangel på viden, simpelthen fordi viden er total. Ikke at stille spørgsmålstegn ved din lidenhed er derfor at fornægte al viden og holde egoets hele tankesystem intakt. Du kan ikke beholde en del af et tankesystem, fordi der kun kan blive sat spørgsmålstegn ved dets fundament. Og dette må der sættes spørgsmålstegn ved hinsides det, fordi indeni det, står dets fundament virkeligt. Helligånden dømmer mod virkeligheden af egoets tankesystemet blot, fordi Hun ved, at dets fundament ikke er sandt. Derfor betyder intet, der opstår fra det, noget. Helligånden dømmer enhver tro, du rummer efter, hvor den kommer fra. Hvis den kommer fra Gud, ved Hun, den er sand. Hvis den ikke gør, ved Hun, at den er meningsløs.

 

9.45 Når som helst du sætter spørgsmålstegn ved din værdi, sig:

 

    9.46 Gud Selv er ufuldstændig uden mig.

 

9.47 Husk dette, når egoet taler, og du vil ikke høre det. Sandheden om dig er så ophøjet, at intet uværdigt for Gud er dig værdigt. Så vælg, hvad du ønsker på disse vilkår, og accepter ikke noget, som du ikke ville tilbyde Gud som fuldt ud passende for HamHende, for du ønsker ikke noget som helst andet. Returner din del af HamHende, og HanHun vil give dig hele HamHende Selv i bytte for din returnering af det, der hører til HamHende og gør HamHende komplet.

 

VII. Storslåethed og Pompøsitet

 

9.48 Storslåethed er af Gud og kun af HamHende. Derfor er den i dig. Når som helst du bliver opmærksom på den, uanset hvor svag den er, forlader du egoet automatisk, for i tilstedeværelsen af Guds storslåethed bliver egoets meningsløshed fuldstændigt tydelig. Selvom det ikke forstår dette, tror egoet, at dets "fjende" har slået til og forsøger at tilbyde gaver for at få dig til at vende tilbage til dets "beskyttelse". Selvoppustethed af ​​egoet er dets alternativ til Guds storslåethed. Hvilket vil du vælge?

 

9.49 Pompøsitet er altid et dække for fortvivlelse. Det er uden håb, fordi det er ikke virkeligt. Det er et forsøg på at modvirke din lidenhed, baseret på troen på, at lidenhed er virkelig. Uden denne tro er grandiositet meningsløs, og du kunne umuligt ønske den. Essensen af ​​grandiositet er konkurrenceevne, fordi den altid indebærer angreb. Den er et vildfarent forsøg på at overgå, men ikke at ophæve. Vi sagde før, at egoet vakler mellem mistænksomhed og ondskabsfuldhed. Det forbliver mistænksomt, så længe du fortvivler over dig selv. Det skifter til ondskabsfuldhed, når du ikke vil tåle selvfornedrelse og søger lettelse. Så tilbyder det dig en illusion af angreb som en løsning.

 

9.50 Egoet kender ikke forskellen mellem storslåethed og grandiositet, fordi det ikke kender forskellen mellem mirakelimpulser og dets eget ego-fremmede forestillinger. Jeg sagde engang, at egoet er opmærksom på trussel, men skelner ikke mellem to fuldstændigt forskellige typer af trusler mod dets eksistens. Dets egen dybtgående fornemmelse af sårbarhed gør det ude af stand til at dømme undtagen med hensyn til angreb. Når det oplever trussel, er dets eneste beslutning om at skulle angribe nu eller trække sig tilbage for at angribe senere. Hvis du accepterer dets tilbud om grandiositet, vil det angribe øjeblikkeligt, Hvis du ikke gør det, vil det vente.

 

9.51 Egoet er kan ikke røre sig i tilstedeværelsen af Guds storslåethed, fordi HansHendes storslåethed fastslår din frihed. Selv den svageste antydning af din virkelighed driver bogstaveligt talt egoet ud af dit sind på grund af fuldstændig mangel på investering i det. Storslåethed er helt uden illusioner, og fordi den er virkelig, er den uafviseligt overbevisende. Alligevel vil overbevisningen om virkeligheden ikke forblive hos dig, medmindre du ikke tillader egoet at angribe den. Egoet vil gøre alt for at komme sig og mobilisere sine energier mod din frigivelse. Det vil fortælle dig, at du er sindssyg og argumentere for, at storslåethed ikke kan være en virkelig del af dig på grund af den lidenhed, som det tror på.

 

9.52 Dog, din storslåethed er ikke en vrangforestilling, fordi du ikke har lavet det. Du har lavet grandiositet og er bange for den, fordi den er en form for angreb, men din storslåethed er af Gud, Som skabtemanifesterede den ud af HansHendes Kærlighed. Fra din storslåethed kan du kun velsigne dig, fordi din storslåethed er din overflod. Ved velsignelse holder du den i dit sind, beskytter den mod illusioner og fastholder dig selv i Guds Sind. Husk altid, at du ikke kan være nogen som helst andre steder undtagen i Guds Sind. Når du glemmer dette, vil du fortvivle, og du vil angribe.

 

9.53 Egoet afhænger udelukkende af din vilje til at tåle det. Hvis du er villig til at se på din storslåethed, kan du ikke fortvivle, og derfor kan du ikke ønske egoet. Din storslåethed er Guds svar på egoet, fordi den er sand. Lidenhed og storslåethed kan ikke sameksistere, og det er heller ikke muligt for dem at veksle i din bevidsthed. Lidenhed og grandiositet kan og veksle i din bevidsthed, eftersom begge er usande og derfor er på samme niveau. Eftersom der er niveauet for skift, opleves det som skiftende, og ekstremer er dets væsentligste karakteristika.

 

9.54 Sandhed og lidenhed er benægtelser af hinanden, fordi storslåethed er sandhed. Sandhed vakler ikke; den er altid sand. Når storslåethed smutter væk fra dig, har du erstattet den med noget, du har lavet. Måske er det troen på lidenhed; måske er det troen på grandiositet. Dog, den være sindssyge, fordi den ikke er sand. Din storslåethed vil aldrig bedrage dig, men dine illusioner vil det altid. Illusioner er bedrag. Du kan ikke sejre, men du er ophøjet. Og i din ophøjede tilstand søger du andre som dig og glæder dig med dem.

 

9.55 Det er let at skelne storslåethed fra grandiositet, fordi kærlighed bliver gengældt, men stolthed gør ikke. Stolthed vil ikke frembringe mirakler og berøver derfor dig dine sande vidner til din virkelighed. Sandhed er ikke uklar eller skjult, men dens tydelighed for dig ligger i den glæde, du bringer til dens vidner, der viser den til dig. De attesterer din storslåethed, men de kan ikke attestere stolthed, fordi stolthed bliver ikke delt. Gud ønsker, at du beskuer det, HanHun skabtemanifesterede, fordi det er HansHendes glæde.

 

9.56 Kan din storslåethed være hovmodig, når Gud Selv vidner om den? Og hvad kan være virkeligt, som ikke har nogen vidner? Hvad godt kan der komme ud af det? Og hvis intet godt kan komme ud af det, kan Helligånden ikke bruge det. Det, Hun ikke kan forvandle til Guds vilje, eksisterer slet ikke. Pompøsitet er vildfarende, fordi den bruges til at erstatte din storslåethed. Men hvad Gud har skabtmanifesteret kan ikke erstattes. Gud er ufuldstændig uden dig, fordi HansHendes storslåethed er total, og du kan ikke mangle i den.

 

9.57 Du er fuldstændigt uerstattelig i Guds sind. Ingen andre kan udfylde din del i Det, og mens du efterlader din del i Det tomt, venter dit evige sted blot på din tilbagevenden. Gud minder dig gennem Sin stemme om Det, og Gud Selv holder dine udvidelser sikre inden i Det. Alligevel kender du dem ikke, før du vender tilbage til dem. Du kan ikke erstatte Gudsriget, og du kan ikke erstatte dig selv. Gud, Der kender din værdi, ville ikke have det sådan, og så er det ikke sådan. Din værdi ligger i Guds sind og derfor ikke i dit alene. At acceptere dig selv som Gud skabtemanifesterede dig kan ikke være hovmod, fordi det er fornægtelse af hovmod. At acceptere din lidenhed er hovmod, fordi det betyder, at du mener, din vurdering af dig selv er sandere end Guds.

 

9.58 Men hvis sandheden er udelelig, må din vurdering af dig selv være Guds. Du fastlagde ikke din værdi, og den behøver intet forsvar. Intet kan angribe den eller sejre over den. Den varierer ikke. Det er bare. Spørg Helligånden, hvad den er, og Hun vil fortælle dig det, men vær ikke bange for Hendes svar, for det kommer fra Gud. Det er et ophøjet svar på grund af dets Kilde, men Kilden er sand og det er Dens svar også. Lyt og stil ikke spørgsmålstegn ved det, du hører, for Gud bedrager ikke. HanHun ville have dig til at erstatte egoets tro på lidenhed med HansHendes eget ophøjede svar på spørgsmålet om dit væsen, så du kan holde op med at stille spørgsmålstegn ved det og kende det for det, det er.

 

VIII. Skabelsensmanifestationens Inklusivitet

 

9.59 Intet hinsides dig selv kan gøre dig bange eller kærlig, fordi intet er hinsides dig. Tid og evighed er begge i dit sind og vil være i konflikt, indtil du udelukkende opfatter tid som et middel til at genvinde evigheden. Du kan ikke gøre dette, så længe du tror, ​​at noget som helst, der sker med dig, er forårsaget af faktorer udenfor dig selv. Du må lære, at tiden udelukkende er til din rådighed, og at intet i verden kan tage dette ansvar fra dig. Du kan overtræde Guds love i din fantasi, men du kan ikke undslippe dem. De blev etableret til din beskyttelse og er lige så ukrænkelige som din sikkerhed.

 

9.60 Gud skabtemanifesterede intet ud over ​​dig, og intet ud over ​​dig eksisterer, for du er en del af HamHende. Hvad andet end HamHende kan eksistere? Intet hinsides HamHende kan ske, fordi intet andet end HamHende er virkelig. Dine skabelsermanifestationer føjer til HamHende, ligesom du gør, men intet bliver tilføjet, der er anderledes, fordi alting har altid været. Hvad kan oprive dig bortset fra det flygtige, og hvordan kan det flygtige være virkeligt, hvis du er Guds eneste skabningmanifestation, og HanHun skabtemanifesterede dig evig? Din hellige vilje fastlægger alt, hvad der sker med dig. Hver reaktion, du har på alting, du opfatter, er op til dig, fordi din vilje afgør din opfattelse af det.

 

9.61 Gud skifter ikke Sin Mening om dig, for HanHun ikke er usikker på Sig Selv. Og det, HanHun ved, kan blive kendt, fordi HanHun ikke kun Selv ved det. HanHun skabtemanifesterede dig til Sig Selv, men HanHun gav dig kraften til at skabemanifestere for dig selv, så du kunne være som HamHende. Det er derfor din vilje hellig. Kan noget som helst overgå Guds kærlighed? Så kan noget som helst overgå din vilje? Intet kan nå dig fra hinsides den, for når du er i Gud, omfatter du alt. Tro dette, og du vil erkende, hvor meget der er op til dig. Når noget som helst truer din fred i sindet, spørg dig selv,

 

    9.62 Har Gud ændret mening om mig?

 

9.63 Accepter derefter HansHendes beslutning, for den er helt bestemt uforanderlig, og nægt at skifte mening om dig selv. Gud vil aldrig beslutte imod dig, ellers ville HanHun beslutte imod sig selv.

 

9.64 Grunden til, at I ikke kender jeres skabelsermanifestationer, er simpelthen, at I ville beslutte imod dem, så længe jeres sind er spaltede, og at angribe det, I har skabtmanifesteret, er umuligt. Men husk, at det er lige så umuligt for Gud. SkabelsesManifestationsloven er, at du elsker dine skabningermanifestationer som dig selv, fordi de er del af dig. Alt, hvad der blev skabtmanifesteret, er derfor fuldstændigt trygt, fordi Guds love beskytter det med HansHendes kærlighed. En hvilken som helst del af dit sind, der ikke ved dette, har forvist sig selv fra viden, fordi det ikke har opfyldt dens betingelser.

 

9.65 Hvem kunne have gjort dette andet end dig? Anerkend dette med glæde, for i denne anerkendelse ligger erkendelsen af, at din forvisning ikke er af Gud og derfor ikke eksisterer. Du er hjemme i Gud og drømmer om eksil, men er fuldstændig i stand til at vågne til virkeligheden. Er det din vilje at gøre det? Du ved fra din egen oplevelse, at det, du ser i drømme, synes du, er virkeligt, så længe du sover. Men i det øjeblik, du vågner, ved du, at alt det, der syntes at ske, overhovedet ikke skete. Du synes ikke, at dette er mystisk, selvom alle de love, du vågnede op til, blev overtrådt, mens du sov. Er det ikke muligt, at du blot skiftede fra en drøm til en anden uden virkeligt at vågne op?

 

9.66 Ville du gide forene det, der skete i modstridende drømme, eller ville du afvise begge to sammen, hvis du opdagede, at virkeligheden er i overensstemmelse med ingen af ​​dem? Du kan ikke huske at være vågen. Når du hører Helligånden, føler du dig bare bedre tilpas, fordi kærlighed synes mulig for dig, men du husker endnu ikke, at det engang var sådan. Og det er i denne erindring, at du vil vide, at det kan blive sådan igen. Det, der er muligt, er endnu ikke opnået. Dog, det, der engang har været, er sådan nu, hvis det er evigt. Når du husker, vil du vide, at det, du husker, er evigt og derfor er nu.

 

9.67 Du vil huske alting i det øjeblik, du ønsker det fuldstændigt, for hvis at ønske fuldstændigt er at skabemanifestere, vil du have villet adskillelsen væk og samtidig givet dit sind tilbage til din SkaberManifestor og dine skabningermanifestationer. Når du kender dem, vil du ingen ønsker have om at sove, men kun viljen til at vågne og være glad. Drømme vil være umulige, fordi du ønsker udelukkende sandhed, og når det omsider er din vilje, vil den være din.

 

IX. Beslutningen om at Glemme

 

9.68 Medmindre du ved noget, kan du ikke tage afstand fra det. Viden går derfor forud for afstandtagen, og afstandtagen er intet andet end en beslutning om at glemme. Det, der er blevet glemt, ser derefter ud til at være skræmmende, men kun fordi afstandtagen var et angreb på sandheden. Du er bange, fordi du har glemt. Og du har erstattet din viden med en bevidsthed om drømme, fordi du er bange for din afstandtagen, ikke for det, du har taget afstand fra. Selv i denne verdens terapi ophører det med at være skræmmende, når afstandtaget materiale bliver accepteret, for sindets love holder altid.

 

9.69 Dog, at opgive afstandtagen fra ​​virkeligheden bringer mere end blot mangel på frygt. I denne beslutning ligger glæde og fred og skabelsensmanifestationens glorværdighed. Tilbyd Helligånden udelukkende din vilje til at huske, for Hun opbevarer viden om Gud og dig selv for dig og venter på din accept. Opgiv med glæde alting, der står i vejen for din erindring, for Gud er i din hukommelse, og HansHendes stemme vil fortælle dig, at du er en del af HamHende, når du er villig til at huske HamHende og kende din egen virkelighed igen. Lad intet i denne verden forsinke din erindring om HamHende, for i denne erindring er kundskaben om dig selv.

 

9.70 At huske er blot at gendanne det til dit sind, der allerede er der. Du laver ikke det, du husker; du accepterer blot igen det, der er lavet, men blev afvist. Evnen til at acceptere sandhed i denne verden er det opfattelsesmæssige modstykke til at skabemanifestere i Gudsriget. Gud vil gøre Sin del, hvis du vil gøre din, og HansHendes gengæld i bytte for din er ombytningen af viden for opfattelse. Intet er hinsides HansHendes Vilje til dig. Men tilkendegiv din vilje til at huske HamHende og se! HanHun vil give dig alt bare for at spørge.

 

9.71 Når du angriber, fornægter du dig selv. Du lærer konkret dig selv, at du ikke er det, du er. Din benægtelse af virkeligheden hindrer accepten af Guds gave, fordi du har accepteret noget andet i dens plads. Hvis du forstår, at misbrug af forsvar altid udgør et angreb på sandhed, og sandhed er Gud, vil du indse, hvorfor dette altid er skræmmende. Hvis du yderligere anerkender, at du er del af Gud, vil du forstå, hvorfor det er, at du altid angriber dig selv først.

 

9.72 [Alt angreb er selvangreb. Det kan ikke være noget som helst andet. Opstående fra din egen beslutning om ikke at være det, du er, er det et angreb på din identifikation. Angreb er således den måde, hvorpå din identifikation bliver mistet, fordi, når du angriber, har du glemt det, du er. Og hvis din virkelighed er Guds, husker du ikke HamHende, når du angriber. Dette er ikke fordi HanHun er væk, men fordi du er villig til aktivt ikke at huske HamHende.]

 

9.73 Hvis du indså den fuldstændige ødelæggelse, dette laver af din ro i sindet, kunne du ikke lave sådan en vanvittig beslutning. Du gør det kun, fordi du stadig tror, ​​at det kan skaffe dig noget, du ønsker. Det følger således, at du ønsker noget andet end fred i sindet, men du har ikke overvejet, hvad det må være. Dog, det logiske resultat af din beslutning er fuldstændigt klart, hvis du vil se på det. Ved at beslutte imod din virkelighed har du gjort dig selv agtpågivende imod Gud og HansHendes Rige. Og det er denne agtpågivenhed, der gør dig bange for at huske HamHende.

 

9.74 Du har ikke angrebet Gud, og du elsker HamHende virkeligt. Kan du ændre din virkelighed? Ingen kan ville at ødelægge sig selv. Når du tror, ​​du angriber dig selv, er det et sikkert tegn på, at du hader, hvad du tror, ​​du er. Og dette, og kun dette, kan blive angrebet af dig. Det, du tror, ​​du er, kan være hadefuld, og det, dette underlige billede får dig til at gøre, kan være meget ødelæggende. Dog er ødelæggelsen ikke mere virkelig end billedet, selvom de, der laver afguder/afgudinder, virkeligt tilbeder dem. Afguderne/afgudinderne er intet, men deres tilbedere er Guds SønnerDøtre i sygdom.

 

9.75 Gud ville have dem frigjort fra deres sygdom og tilbage til HansHendes Sind. HanHun vil ikke begrænse din magt til at hjælpe dem, fordi HanHun har givet den til dig. Vær ikke bange for den, for den er din frelse. Hvilken anden Trøster kan der være for Guds syge børn end HansHendes kraft gennem dig? Husk, at det ikke gør noget, hvor i SønDatterskabet HanHun bliver accepteret. HanHun bliver altid accepteret for alle, og når dit sind modtager HamHende, vågner erindringen om HamHende igennem hele SønDatterskabet. Helbred dine brødre/søstre ved simpelthen at acceptere Gud for dem.

 

9.76 Jeres sind er ikke adskilte, og Gud har kun én kanal til helbredelse, fordi HanHun kun har en SønDatter. HansHendes resterende kommunikationsled med alle HansHendes Børn forener dem med hinanden og dem med HamHende. At være opmærksom på dette er at helbrede dem, fordi det er bevidstheden om, at ingen er adskilte, så er ingen syge. At tro, at en Guds SønDatter kan være syg, er at tro, at en del af Gud kan lide. Kærlighed kan ikke lide, fordi den ikke kan angribe. Erindringen om kærlighed bringer derfor usårlighed med sig.

 

9.77 Hold ikke med sygdom i nærværelse af en Guds SønDatter tilstedeværelse, selvom han/hun tror på den, for din accept af Gud i ham/hende anerkender Guds kærlighed, som han/hun har glemt. Din anerkendelse af ham/hende som del af Gud lærer ham/hende sandheden om ham/hende selv, som han/hun benægter. Ville du styrke hans/hendes benægtelse af Gud og dermed miste dig selv af syne? Eller vil du minde ham/hende om hans/hendes helhed og huske din SkaberManifestor med ham/hende? At tro, at en Guds SønDatter er syg, er at tilbede den samme afgud/afgudinde, som han/hun gør. Gud skabtemanifesterede kærlighed, ikke afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse. Alle former for afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse er karikaturer af skabelsemanifestation, undervist i af syge sind, der er for spaltede til at vide, at skabelsenmanifestationen deler magt og tilraner sig den aldrig. Sygdom er afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse, fordi den er troen på, at magt kan blive taget fra dig. Dog er dette umuligt, fordi du er del af Gud, Som er al magt.

 

9.78 En syg gud være en afgud/afgudinde, lavet i billedet af det, den, der lavede den, mener, at han/hun er. Og det er virkeligt nøjagtigt det, egoet opfatter i en SønDatter af Gud; en syg gud, selvskabtselvmanifesteret, selvtilstrækkelig, meget ond og meget sårbar. Er dette afguden/afgudinden, du ville tilbede? Er dette billedet, du ville være på vagt for at frelse? [Er du virkelig bange for at miste dette?] Se roligt på den logiske konklusion af egoets tankesystem, og bedøm, om dets tilbud virkelig er det, du ønsker, for dette er, hvad det tilbyder dig. For at opnå dette er du villig til at angribe dine brødre/søstres/søstres guddommelighed og således miste din egen af syne. Og du er villig til at holde den skjult og beskytte denne afgud/afgudinde, som du tror vil frelse dig fra de farer, som afguden/afgudinden selv står for, men som ikke findes.

 

9.79 Der er ingen afgudsdyrkere/afgudsdyrkerinder i Gudsriget, men der er stor påskønnelse for enhver Ånd, som Gud skabtemanifesterede på grund af den rolige viden om, at hver enkelt er del af HamHende. Guds SønDatter kender ingen afguder/afgudinder, men hanhun kender virkeligt sin FaderModer. Sundhed i denne verden er modstykket til værdi i Gudsriget. Det er ikke min fortjeneste, at jeg bidrager til jer men min kærlighed, for I værdsætter ikke jer selv. Når du ikke værdsætter dig selv, bliver du syg, men min værdsættelse af dig kan helbrede dig, fordi værdien af ​​Guds SønDatter er en. Da jeg sagde: "Min fred giver jeg til dig," mente jeg det. Fred kom fra Gud gennem mig til dig. Den var til dig, selvom du ikke bad om den.

 

9.80 Når en broder/søster er syg, er det, fordi han/hun ikke beder om fred og derfor ikke ved, at han/hun har den. Accepten af fred er fornægtelse af illusion, og sygdom er en illusion. Dog har enhver SønDatter Gud magten til at fornægte illusioner et hvilket som helst sted i Gudsriget blot ved at fornægte dem fuldstændigt i sig selv. Jeg kan helbrede dig, fordi jeg kender dig. Jeg kender din værdi for dig, og det er denne værdi, der gør dig hel. Et helt sind er ikke afgudsdyrkende/afgudsindedyrkende og kender ikke til modstridende love. Jeg vil helbrede dig blot fordi jeg kun har ét budskab, og det er sandt. Din tro på det vil gøre dig hel, når du har tro på mig.

 

9.81 Jeg bringer ikke Guds budskab med bedrag, og du vil lære dette efterhånden, som du lærer, at du altid modtager så meget, som du accepterer. Du kunne acceptere fred nu for alle og enhver, du møder, og tilbyde dem perfekt frihed fra alle illusioner, fordi du hørte. Men hav ingen andre guder end HamHende, ellers vil du ikke høre. Gud er ikke jaloux på de guder, du laver, men du er. Du ville frelse dem og tjene dem, fordi du tror, ​​at de lavede dig. Du tror, ​​de er din FaderModer, fordi du har projiceret over på dem den skræmmende kendsgerning, at du lavede dem til at erstatte Gud. Dog, når de synes at tale til dig, husk, at intet kan erstatte Gud, og at ligegyldigt hvilke erstatninger, du har forsøgt dig med, er de intet

 

9.82 Så ganske enkelt tror du måske, at du er bange for intethed, men du er virkeligt bange for ingenting. Og i den bevidsthed bliver du helbredt. Du vil høre den gud, du lytter til. Du lavede sygdoms gud, og ved at lave ham/hende gjorde du dig selv i stand til at høre ham/hende. Dog, skabtemanifesterede du ham/hende ikke, fordi han/hun ikke er FaderensModerens Vilje. Han/hun er derfor ikke evig og vil blive ophævet for dig i det øjeblik du angiver din villighed til kun at acceptere det evige. Hvis Gud kun har en SønDatter, er der kun en Gud. Du deler virkeligheden med HamHende, fordi virkeligheden ikke er delt. At acceptere andre guder end HamHende er at placere andre billeder foran dig selv.

 

9.83 Du er ikke klar over, hvor meget du lytter til dine guder, og hvor på vagt du er på deres vegne. Alligevel findes de kun, fordi du ærer dem. Anbring ære, hvor den er passende, og fred vil være din. Det er din arv fra din virkelige FaderModer. Du kan ikke lave din fadermoder, og den fadermoder, du lavede, lavede ikke dig. Ære er ikke passende for illusioner, for at ære dem er at ære ingenting. Dog er frygt heller ikke passende for dem, for intet kan ikke være skræmmende. Du har valgt at frygte kærlighed på grund af dens perfekte harmløshed, og på grund af denne frygt, har du været villig til at opgive din egen perfekte hjælpsomhed og din egen perfekte Hjælp.

 

9.84 Kun ved Guds alter vil du finde fred. Og dette alter er i dig, fordi Gud anbragte det der. HansHendes stemme kalder stadigt på dig om at vende tilbage, og Hun vil blive hørt, når du ikke anbringer andre guder foran HamHende. Du kan opgive sygdommens gud for dine brødre/søstre ; faktisk er du nødt til at gøre det, hvis du giver ham/hende op for dig selv. For hvis du ser ham/hende noget som helst sted, har du accepteret ham/hende. Og hvis du accepterer ham/hende, vil du bøje dig og tilbede ham/hende, fordi han/hun blev lavet som Guds erstatning. Han/hun er troen på, at du kan vælge hvilken gud, der er virkelig. Selvom det er fuldstændigt tydeligt, at dette ikke har noget at gøre med virkeligheden, er det lige så tydeligt, at det har alting at gøre med virkeligheden, som du opfatter den.

 

X. Magi versus Mirakler

 

9.85 Al magi er en form for forening af det uforenelige. Al religion er anerkendelsen af, at det uforenelige ikke kan forenes. Sygdom og perfektion er uforenelige. Hvis Gud skabtemanifesterede dig perfekt, er du perfekt. Hvis du tror, ​​du kan være syg, har du anbragt andre guder foran HamHende. Gud er ikke i krig med sygdommens gud, du lavede, men du er. Han/hun er symbolet for villen imod Gud, og du er bange for ham/hende, fordi han/hun ikke kan blive forenet med Guds Vilje. Hvis du angriber ham/hende, vil du gøre ham/hende virkelig for dig. Men hvis du afslår at tilbede ham/hende i en hvilken som helst form, han/hun muligvis viser sig for dig, og hvor som helst du tror, ​​du ser ham/hende, vil han/hun forsvinde ind i den intethed, som han/hun blev lavet af.

 

9.86 Virkeligheden kan kun gry i et uforplumret sind. Den er der altid til at blive accepteret, men dens accept afhænger af din vilje til at have den. At kende virkeligheden må involvere viljen til at bedømme uvirkelighed for det, den er. Dette er den rette anvendelse af selektiv opfattelse. At overse intethed er blot at bedømme den korrekt, og på grund af din evne til at vurdere den sandt, at give slip i den. Viden kan ikke gry i et sind, fuldt af illusioner, fordi sandhed og illusioner er uforenelige. Sandhed er hel og kan ikke blive kendt af del af et sind.

 

9.87 SønDatterskabet kan ikke blive opfattet som delvist syg, fordi at opfatte det på den måde er ikke at opfatte det overhovedet. Hvis SønDatterskabet er ét, er det ét i alle henseender. Ènhed kan ikke blive delt. Hvis du opfatter andre guder, er dit sind spaltet, og du vil ikke være i stand til at begrænse spaltelsen, fordi spaltelsen er tegnet på, at du har fjernet en del af dit sind fra Guds Vilje, og det betyder, at det er ude af kontrol. At være ude af kontrol er at være uden fornuft, og sindet bliver ufornuftigt uden fornuft. Dette er blot et spørgsmål om definition. Ved at definere sindet forkert, opfatter du det som forkert fungerende.

 

9.88 Guds love vil holde jeres sind fredfyldte, fordi fred er HansHendes vilje, og HansHendes love er etablerede for at opretholde den. HansHendes er frihedens love, men dine er trældommens love. Da frihed og trældom er uforenelige, kan deres love ikke forstås sammen. Guds love arbejder kun for dit gode, og der er ingen andre love ud over HansHendes. Alt andet er blot lovløst og derfor kaotisk. Dog, Gud Selv har beskyttet alt, hvad HanHun skabtemanifesterede med Sine love. Derfor eksisterer alt det, der ikke er under dem, ikke. "Kaoslove" er per definition meningsløse. Skabelsemanifestation er fuldstændig lovlig, og det kaotiske er uden betydning, fordi det er uden Gud. Du har givet din fred til de guder, du lavede, men de er der ikke for at tage den fra dig, og du er ikke i stand til at give den til dem.

 

9.89 Du ​​er ikke fri til at opgive frihed, men kun at fornægte den. Du kan ikke gøre det, Gud ikke havde til hensigt, for det, HanHun ikke havde til hensigt, sker ikke. Dine guder bringer ikke kaos; du begaver dem med kaos og accepterer det af dem. Alt dette har aldrig været. Intet andet end Guds love har nogensinde fungeret, og intet andet end HansHendes Vilje vil nogensinde være. I blev skabtmanifesteret gennem HansHendes love og med HansHendes Vilje, og jeres skabelsesmanifestationsmåde etablerede jer som SkabereManifestorer. Det, du har lavet er så uværdigt af dig, at du næppe kunne ønske det, hvis du var villig til at se det, som det er. Du ser overhovedet intet. Og dit syn vil automatisk se hinsides det til det, der er i dig og hele vejen rundt omkring dig. Virkeligheden kan ikke bryde igennem de forhindringer, du indskyder, men den vil omslutte dig fuldstændigt, når du giver slip i dem.

 

9.90 Når du har oplevet Guds beskyttelse, bliver fremstilling af afguder/afgudinder utænkelig. Der er ingen mærkelige billeder i Guds Sind, og det, der ikke er i HansHendes Sind kan ikke være i dit, fordi du er af Èt Sind, og det Sind tilhører HamHende. Det er dit, fordi det tilhører HamHende, for ejerskab er at dele for HamHende. Og hvis det er sådan for HamHende, er det sådan for dig. HansHendes definitioner er HansHendes love, for med dem etablerede HanHun universet som det, det er. Ingen falske guder, du forsøger at indskyde mellem dig selv og din virkelighed, påvirker sandhed overhovedet. Fred er din, fordi Gud skabtemanifesterede dig. Og HanHun skabtemanifesterede intet andet.

 

9.91 Miraklet er handlingen af en Guds SønDatter, der har lagt alle falske guder til side, og som opfordrer sine brødre/søstre  til at gøre det samme. Det er en troshandling, fordi det er anerkendelsen af, at hanshendes broder/søster kan gøre det. Det er et kald på Helligånden i hans/hendes sind, et kald på Hende, der styrkes ved denne sammenføjning. Fordi mirakelarbejderen har hørt Hende, styrker han/hun Hendes stemme i en syg broder/søster ved at svække hans/hendes tro på sygdom, som han/hun ikke deler. Kraften fra ét sind kan skinne ind i et andet, fordi alle Guds lamper blev oplyst af den samme gnist. Den er overalt, og den er evig.

 

9.92 I mange er kun gnisten tilbage, for de Store Stråler er skjult. Dog, Gud har holdt gnisten i live, så strålerne aldrig kan glemmes helt. Hvis du kun ser den lille gnist, vil du lære om det større lys, for strålerne er der usete. At opfatte gnisten vil helbrede, men at kende lyset vil skabe. Dog, i tilbagevendingen må det lille lys blive anerkendt først, for adskillelsen var en nedstigning fra storhed til lidenhed. Men gnisten er stadig lige så ren som det store lys, fordi den er det tiloversblevne kald af skabelsemanifestation. Sæt al din tro ind på det, og Gud Selv vil svare dig.

XI. Fornægtelsen af Gud

 

9.93 Sygdomsgudens ritualer er underlige og meget krævende. Glæde er aldrig tilladt, for depression er tegn på troskab til ham/hende. Depression betyder, at du har afsvoret Gud. Mænd/kvinder er bange for blasfemi, men de ved ikke, hvad det betyder. De er ikke klar over, at det at fornægte Gud er at fornægte deres egen identitet, og i denne forstand er syndens løn død. Den forstand er meget bogstavelig; livsfornægtelse opfatter dens modsætning, da alle former for fornægtelse erstatter det, der er med det, der ikke er. Ingen kan virkeligt gøre dette, men at du kan tro, du kan og tro, at du har gjort det, er hinsides diskussion.

 

9.94 Glem dog ikke, at fornægte Gud vil uundgåeligt resultere i projektion, og du vil tro, at andre og ikke du selv har gjort dette mod dig. Du vil modtage det budskab, du afgiver, fordi det er det budskab, du ønsker. Du tror muligvis, at du dømmer dine brødre/søstre  efter de budskaber, de giver dig, men du har dømt dem efter det budskab, du giver dem. Tilskriv ikke dem din fornægtelse af glæde, ellers kan du ikke se gnisten i dem, der kunne bringe glæde til dig. Det er fornægtelsen af ​​gnisten, der bringer depression, og når som helst du ser dine brødre/søstre  uden den, fornægter du virkeligt Gud.

 

9.95 Troskab mod Gudsfornægtelsen er egoets religion. Sygdommens gud kræver tydeligvis fornægtelse af helbred, fordi sundhed er i direkte modstrid med dens egen overlevelse. Men overvej, hvad det betyder for dig. Medmindre du er syg, kan du ikke beholde de guder, du lavede, for kun i sygdom kunne du på nogen mulig måde ønske dem. Så blasfemi er selvdestruktiv, ikke Gud-destruktiv. Det betyder, at du er villig til ikke at kende dig selv for at kunne være syg. Dette er det offer, som din gud kræver, for efter at have lavet ham/hende ud af din sindssygdom, er han/hun en sindssyg idé. Han/hun har mange former, men selvom han/hun muligvis synes at være de mange forskellige ting, er han/hun kun én idé – fornægtelsen af Gud.

 

9.96 Sygdom og død trådte ind i Guds SønsDatters sind imod hanshendes vilje. "Angrebet på Gud" fik HansHendes SønDatter til at tro, at hanhun var FaderModerløs, og ud af hanshendes depression lavede hanhun depressionens gud. Dette var hanshendes alternativ til glæde, fordi hanhun ikke ville acceptere den kendsgerning, at selvom hanhun var en skabermanifestor, var hanhun blevet skabtmanifesteret. Dog er SønnenDatteren hjælpeløs uden FaderenModeren, Der alene er hanshendes hjælp. Vi sagde før, at af jer selv kan I ikke gøre noget, men I er ikke af jer selv. Hvis I var det, ville det, I har lavet, være sandt, og I kunne aldrig undslippe.

 

9.97 Det er fordi I ikke lavede jer selv, at I behøver at blive foruroliget af intet. Jeres guder er intet, fordi jeres FaderModer ikke skabtemanifesterede dem. Du kan ikke lave SkabereManifestorer, der er forskellige fra din SkaberManifestor noget som helst mere, end HanHun kunne have skabtmanifesteret en SønDatter, der var forskellig fra HamHende. Hvis skabelsenmanifestationen er at dele, kan den ikke skabemanifestere det, der er forskelligt fra den selv. Den kan kun dele det, den er. Depression er isolation, og den kunne derfor ikke være blevet skabtmanifesteret.

 

9.98 Guds SønDatter, du har ikke syndet, men du har taget meget fejl. Dog, dette kan blive rettet, og Gud vil hjælpe dig vel vidende, at du ikke kunne synde mod HamHende. Du fornægtede HamHende, fordi du elskede HamHende, vel vidende at hvis du anerkendte din kærlighed til HamHende, kunne du ikke fornægte HamHende. Din fornægtelse af HamHende betyder derfor, at du elsker HamHende, og at du ved, at HanHun elsker dig. Husk, at det, du fornægter, må du have kendt. Og hvis du accepterer fornægtelse, kan du acceptere dens fortrydelse.

 

9.99 Din FaderModer har ikke fornægtet dig. HanHun gør ikke gengæld, men HanHun opfordrer dig virkeligt til at vende tilbage. Når du tror, ​​at HanHun ikke har besvaret din kalden, har du ikke besvaret HansHendes. HanHun kalder på dig fra enhver del af SønDatterskabet på grund af HansHendes kærlighed til sin SønDatter. Hvis du hører HansHendes budskab, har HanHun svaret dig, og du vil lære af HamHende, hvis du hører ordentligt efter. Guds kærlighed er i alting, HanHun skabtemanifesterede, for HansHendes SønDatter er alle steder. Se med fred på dine brødre/søstre , og Gud vil komme farende ind i dit hjerte i taknemlighed for din gave til HamHende.

 

9.100 Vend dig ikke til sygdomens gud for helbredelse, men kun til kærlighedens Gud, for helbredelse er anerkendelsen af HamHende. Når du anerkender HamHende, vil du vide, at HanHun aldrig er ophørt med at anerkende dig, og at i HansHendes anerkendelse af dig ligger dit Væren. Du er ikke syg, og du kan ikke dø. Men du kan forveksle dig selv med ting, der gør. Husk dog, at gøre dette er blasfemi, for det betyder, at du ser uden kærlighed på Gud og HansHendes skabelsemanifestation, hvorfra HanHun ikke kan adskilles. Kun det evige kan blive elsket, for kærlighed dør ikke. Det, der er af Gud, er HansHendes for evigt, og du er af Gud. Ville HanHun tillade Sig Selv at lide? Og ville HanHun tilbyde sin SønDatter noget, der ikke er acceptabelt for HamHende?

 

9.101 Hvis du vil acceptere dig selv, som Gud skabtemanifesterede dig, vil du være ude af stand til at lide. Dog, for at gøre dette må du anerkende HamHende som din SkaberManifestor. Dette er ikke, fordi du ellers vil blive straffet. Det er kun fordi din anerkendelse af din FaderModer er anerkendelsen af dig selv, som du er. Din FaderModer skabtemanifesterede dig helt uden synd, helt uden smerter og helt uden lidelse af nogen som helst art. Hvis du fornægter HamHende, bringer du synd, smerte og lidelse ind i dit eget sind på grund af den magt, HanHun gav det. Dit sind er i stand til at skabemanifestere verdener, men det kan også fornægte, hvad det skabermanifesterer, fordi det er frit.

 

9.102 Du er ikke bevidst om, hvor meget du har nægtet dig selv, og hvor meget Gud i Sin kærlighed ikke ville have det således. Alligevel ville HanHun ikke forstyrre dig, fordi HanHun ikke ville kende sin SønDatter, hvis han/hun ikke var fri. At forstyrre dig ville være at angribe HamHende selv, og Gud er ikke sindssyg. Da du fornægtede HamHende, var du sindssyg. Ville du have HamHende til at dele din sindssyge? Gud vil aldrig ophøre med at elske Sin SønDatter, og HansHendes SønDatter vil aldrig ophøre med at elske HamHende. Det var betingelsen for HansHendes SønsDatters skabelsemanifestation, fastlagt for evigt i Guds sind. At vide det er tilregnelighed. At benægte det er utilregnelighed. Gud gav Sig Selv til dig i din skabelsemanifestation, og HansHendes gaver er evige. Vil du nægte dig selv for HamHende?

 

9.103 Ud af dine gaver til HamHende vil Gudsriget blive genoprettet til HansHendes SønDatter. HansHendes SønDatter fjernede sig selv fra sin gave ved at nægte at acceptere det, der var blevet skabtmanifesteret til hamhende, og det hanhun selv havde skabtmanifesteret i hanshendes FadersModers Navn. Gudsriget venter på hanshendes tilbagevenden, for det blev skabtmanifesteret som bolig for Guds SønDatter. Du er ikke hjemme noget som helst andet sted eller under nogen som helst andre vilkår. Nægt ikke dig selv den glæde, der blev skabtmanifesteret til dig til fordel for den elendighed, du har lavet til dig selv. Gud har givet dig midlerne til at ophæve det, du har lavet. Hør, og du vil lære, hvad du er.

 

9.104 Hvis Gud kender Sine børn som fuldstændig syndfri, er det blasfemisk at opfatte dem som skyldige. Hvis Gud kender sine børn som helt uden smerter, er det blasfemisk at opfatte lidelse noget som helst sted. Hvis Gud ved, at HansHendes børn er fuldstændigt glade, er det blasfemisk at føle sig deprimeret. Alle disse illusioner og de mange andre former, som blasfemi kan antage, er afvisning af at acceptere skabelsenmanifestationen, som den er. Hvis Gud skabtemanifesterede sin SønDatter perfekt, er det sådan, du må lære at se hamhende for at lære af hanshendes virkelighed. Og som del af SønDatterskabet, er det sådan, du må se dig selv for at lære af din.

 

9.105 Opfat ikke noget som helst, Gud ikke skabtemanifesterede, eller du fornægter HamHende. HansHendes er det eneste FaderskabModerskab, og det er kun dit, fordi HanHun har givet det til dig. Dine gaver til dig selv er meningsløse, men dine gaver til dine skabningermanifestationer er som HansHendes, fordi de er givet i HansHendes navn. Det er derfor, dine skabelsermanifestationer lige så virkelige som HansHendes. Dog må det virkelige FaderskabModerskab anerkendes, hvis den virkelige SønDatter skal blive kendt. Du tror, ​​at de syge ting, som du har lavet, er dine virkelige skabelsermanifestationer, fordi du tror, ​​at de syge billeder, du opfatter, er Guds SønnerDøtre.

 

9.106 Kun hvis du accepterer Guds FaderskabModerskab, vil du have noget som helst, fordi HansHendes FaderskabModerskab gav dig alting. Det er derfor, at fornægte HamHende er at fornægte dig selv. Hovmod er fornægtelse af kærlighed, fordi kærlighed deler og hovmod tilbageholder. Så længe begge forekommer dig at være ønskværdige, vil begrebet valg, som ikke er af Gud, forblive hos dig. Selvom dette ikke er sandt i evighed, er det sandt i tid, så længe tid varer i jeres sind, vil der være valg. Tid selv var dit valg.

 

9.107 Hvis du ville huske evigheden, må du lære kun at se på det evige. Hvis I tillader jer selv at blive optaget af det tidsmæssige, lever I i tiden. Som altid bliver dit valg bestemt af det, du værdsætter. Tid og evighed kan ikke begge være virkelige, fordi de modsiger hinanden. Hvis du kun vil accepterer det, der er tidløst som virkeligt, vil du begynde at forstå evighed og gøre den til din.

 

Kapitel Ti:

Gud og ego

I. Introduktion

 

10.1 Enten er Gud eller egoet sindssyge. Hvis du vil undersøge beviserne på begge sider retfærdigt, vil du indse, at dette må være sandt. Hverken Gud eller egoet foreslår et delvist tankesystem. Hver er indvendigt konsekvent, men de er diametralt modsatte i alle henseender, så at delvis troskab er umulig. Husk også, at deres resultater er lige så forskellige som deres grundlag, og deres grundlæggende uforenelige natur kan ikke blive forenet med dine vaklinger frem og tilbage. Intet levende er faderløstmoderløst, for livet er skabelsemanifestation. Derfor er din beslutning altid et svar på spørgsmålet, "Hvem er min fadermoder?" Og du vil være trofast mod den fadermoder, du vælger.

 

10.2 Dog, hvad ville du sige til nogen, der virkelig troede, at dette spørgsmål indebar konflikt? Hvis du lavede egoet, hvordan kan egoet have lavet dig? Autoritetsproblemet forbliver den eneste kilde til opfattet konflikt, fordi egoet blev lavet ud af Guds SønsDatters ønske om, at være fadermoder til HamHende. Egoet er altså intet andet end et vrangforestillingssystem, hvori du lavede din egen fadermoder. Tag ikke fejl af dette. Det lyder vanvittigt, når det bliver sagt med perfekt ærlighed, men egoet ser aldrig på, hvad det gør med perfekt ærlighed. Dog, det er det dets sindssyge forudsætning, som bliver omhyggeligt skjult i den mørke hjørnesten af dets tankesystem. Og enten er egoet, som du lavede, din fadermoder, ellers vil dets hele tankesystemet ikke stå.

 

II. Projektion versus Udvidelse

 

10.3 Du har lavet med projektion, men Gud har skabtmanifesteret med udvidelse. Hjørnestenen i Guds skabelsemanifestation er dig, for HansHendes tankesystem er lys. Husk de stråler, der er usete der. Jo mere du nærmer dig centrum af HansHendes tankesystem, jo ​​klarere bliver lyset. Jo nærmere du kommer [grundlaget for] egoets tankesystem, jo ​​mørkere og mere uklar bliver vejen. Alligevel er selv den lille gnist i dit sind nok til at lysne den. Bring frygtløst dette lys med dig og hold det tappert op til fundamentet i egoets tankesystem. Vær villig til at bedømme det med perfekt ærlighed. Åbn terrorens mørke hjørnesten, hvorpå det hviler, og og bring den ud i lyset. Der vil du se, at det hviler på meningsløshed, og at alting, du har været bange for, var baseret på intet.

 

10.4 Min broder/søster, du er del af Gud og del af mig. Når du omsider har set på egoets fundament uden at krympe, vil du også have set på vores. Jeg kommer til dig fra vores FaderModer for at tilbyde dig alting igen. Afvis det ikke for at holde en mørk hjørnesten skjult, for dens beskyttelse vil ikke frelse dig. Jeg giver dig lampen, og jeg vil gå med dig. Du vil ikke foretage denne rejse alene. Jeg vil føre dig til din sande FaderModer, Der har brug for dig, ligesom jeg har. Vil du ikke besvare kærlighedens kald med glæde?

 

10.5 Du har lært du behøver helbredelse. Ville du bringe noget som helst andet til SønDatterskabet, anerkendende dit behov for helbredelse for dig selv? For i dette ligger begyndelsen på viden, det fundament på hvilket Gud vil hjælpe dig med at bygge det tankesystem igen, som du deler med HamHende. Ikke én sten, som du anbringer på det vil blive andet end velsignet af HamHende, for du vil gendanne HansHendes SønsDatters hellige bolig, hvor HanHun vil, at HansHendes SønDatter skal være, og hvor HanHun er. Uanset i hvilken del af Guds SønDatters sind, du gendanner denne virkelighed, gendanner du den til dig selv. For du bor i Guds Sind med din broder/søster, for Gud Selv ville ikke være alene.

 

10.6 At være alene er at være adskilt fra uendeligheden, men hvordan kan det være, hvis uendelig ikke har nogen ende? Ingen kan være hinsides det ubegrænsede, fordi det, der ikke har nogen grænser, må være overalt. Der er ingen begyndelser og ingen afslutninger i Gud, Hvis univers er HamHende Selv. Kan du udelukke dig selv fra universet eller fra Gud, Der er universet? Jeg og min FaderModer er et med dig, for du er del af os. Tror du virkelig, at en del af Gud kan blive manglet eller mistet af HamHende?

 

10.7 Hvis du ikke var en del af Gud, ville HansHendes Vilje ikke blive forenet. Kan dette tænkes? Kan en del af HansHendes sind indeholde intet? Hvis din plads i HansHendes Sind ikke kan udfyldes af nogen undtagen dig, og din udfyldning af den var din skabelsemanifestation, ville der være et tomt sted i Guds sind uden dig. Udvidelse kan ikke blive blokeret, og den har ingen tomrum. Den fortsætter for evigt, ligegyldigt hvor meget den bliver benægtet. Din benægtelse af dens virkelighed standser den i tid, men ikke i evighed. Det er derfor, at dine skabelsermanifestationer ikke er ophørt med at blive udvidet, og derfor så meget venter på din hjemkomst.

 

10.8 Det er kun muligt at vente i tid, men tid har ingen mening. Du, der lavede forsinkelse, kan lade tid bag dig ved blot at anerkende, at hverken begyndelser eller afslutninger blev skabtmanifesteret af Den Evige, Som ikke anbragte nogen grænser på HansHendes skabelsemanifestation, ej heller på dem, der skabermanifesterer som HamHende. Du ved ikke dette, simpelthen fordi du har prøvet at begrænse det, HanHun skabtemanifesterede, og så tror du, at al skabelsemanifestation er begrænset. Så hvordan kunne du så kende dine skabningermanifestationer, når du har benægtet uendelighed? Universets love tillader ikke modsigelse. Det, der gælder for Gud, gælder for dig. Hvis du tror, ​​ du er fraværende fra Gud, vil du tro, at HanHun er fraværende fra dig.

 

10.9 Uendelighed er meningsløs uden dig, og du er meningsløs uden Gud. Der er ingen ende på Gud og HansHendes SønDatter, for vi er universet. Gud er ikke ufuldstændig, og HanHun er ikke barnløs. Fordi HanHun ikke ville at være alene, skabtemanifesterede HanHun en SønDatter som Sig Selv. Nægt HamHende ikke HansHendes SønDatter, for din uvillighed til at acceptere HansHendes FaderskabModerskab har nægtet dig for dit. Se HansHendes skabelsermanifestationer som HansHendes SønDatter, for dine blev skabtmanifesteret til ære for HamHende. Kærlighedens univers stopper ikke, fordi du ikke ser det, og dine lukkede øjne har ikke mistet evnen til at se. Se på HansHendes skabelsesmanifestations glorværdighed, så vil du lære, hvad Gud har opbevaret for dig.

 

10.10 Gud har givet dig et sted i HansHendes Sind, der er dit for evigt. Alligevel kunne du kun beholde det ved at give det, som det blev givet dig. Kunne du være alene der, hvis det blev givet dig, fordi Gud ikke ville at være alene? Guds sind kan ikke blive formindsket. Det kan kun blive udvidet, og alt, hvad HanHun skabermanifesterer, har som funktion at skabemanifestere. Kærlighed begrænser ikke, og hvad den skabermanifesterer er ikke begrænset. At give uden grænse er Guds Vilje for dig, fordi kun dette kan bringe dig den glæde, som er HansHendes, og som HanHun vil at dele med dig. Din kærlighed er lige så grænseløs som HansHendes, fordi den er HansHendes.

 

10.11 Kunne nogen del af Gud være uden HansHendes kærlighed, og kunne nogen del af HansHendes kærlighed blive tilbageholdt? Gud er din arv, fordi HansHendes ene gave er HamHendeselv. Hvordan kan du give undtagen ligesom HamHende, hvis du ville kende HansHendes gave til dig? Så giv uden grænse og uden ende for at lære, hvor meget HanHun har givet dig. Din evne til at acceptere HamHende afhænger af din villighed til at give, som HanHun giver. Dit FaderskabModerskab og din FaderModer er et. Gud ville at skabemanifestere, og din vilje er HansHendes. Så det følger, at du vil at skabemanifestere, eftersom din vilje følger af HansHendes. Og som en udvidelse af HansHendes Vilje, må din være den samme.

 

10.12 Dog, hvad du vil, ved du ikke. Dette er ikke underligt, når du indser at, at "benægte" er at "ikke vide." Guds Vilje er, at du er HansHendes SønDatter. Ved at benægte dette benægtede du din egen vilje og ved derfor ikke, hvad den er. Grunden til, at du må spørge, hvad Guds Vilje er i alting, er kun, fordi det er din. Du ved ikke, hvad den er, men Helligånden husker den for dig. Spørg Hende derfor, hvad Guds Vilje er for dig, og Hun vil fortælle dig din. Det kan ikke gentages for ofte, at du ikke kender den. Hver gang det, Helligånden fortæller dig, ser ud til at være et tvangsindgreb, er det kun, fordi du ikke anerkender din egen vilje.

 

10.13 Egoets projektion får det til at se ud, som om Guds Vilje er udenfor dig selv og derfor ikke din. I denne fortolkning er det muligt for Guds Vilje og din at være i konflikt. Gud kan så synes at kræve af dig, hvad du ikke ønsker at give, og dermed berøve dig det, du ønsker. Ville Gud, der kun ønsker din vilje, være i stand til dette? Din vilje er HansHendes liv, som HanHun har givet dig. Selv i tid kan du ikke leve adskilt fra HamHende, for søvn er ikke død. Det, HanHun skabtemanifesterede kan sove, men det kan ikke dø. Udødelighed er HansHendes Vilje for HansHendes SønDatter og HansHendes SønsDatters vilje for hamhende selv. Guds SønDatter kan ikke ville død for sig selv, fordi hanshendes FaderModer er Liv og HansHendes SønDatter er som HamHende. Skabelsemanifestation er din vilje, fordi det er HansHendes.

 

10.14 Du kan ikke være lykkelig, medmindre du gør det, du i sandhed vil, og du kan ikke ændre dette, fordi det er uforanderligt. Det er uforanderligt ved Guds Vilje og din, for ellers ville HansHendes vilje ikke være blevet udvidet. Du er bange for at kende Guds Vilje, fordi du tror, den ikke er din. Denne tro er din hele sygdom og din hele frygt. Ethvert symptom på sygdom og frygt opstår her, fordi dette er den tro, der får dig til at ønske ikke kende den. Når du tror på dette, skjuler du dig i mørke og benægter, at lyset er i dig.

 

10.15 Du bliver kun bedt om at stole på Helligånden, fordi Hun taler for dig. Hun er Stemmen for Gud, men glem aldrig, at Gud ikke ville at være alene. HanHun deler Sin Vilje med dig; HanHun pådutter dig den ikke. Husk altid, at det, HanHun giver, rummer HanHun, så intet, HanHun giver, kan modsige HamHende. Du, der deler HansHendes liv, må dele det for at kende det, for at dele er at vide. Velsignet er du, der lærer at, at høre din FadersModers Vilje er at kende din egen. For det er din vilje at være som HamHende, Hvis Vilje det er, at det skal være således. Guds Vilje er, at HansHendes SønDatter er én og forenet med HamHende i HansHendes Énhed. Derfor er helbredelse begyndelsen på erkendelsen, at din vilje er HansHendes.

 

III. Viljen til helbredelse

 

10.16 Hvis sygdom er adskillelse, er viljen til heling og til at blive helbredt det første skridt mod anerkendelsen af det, du i sandhed ønsker. Ethvert angreb er et skridt væk fra dette, og enhver helbredende tanke bringer det nærmere. Guds SønDatter har både FaderModer og SønDatter, fordi hanhun er både FaderModer og SønDatter. At forene have og være er kun at forene din vilje med HansHendes, for HanHun vil dig HamHende selv. Og du vil dig selv til HamHende, fordi, i din perfekte forståelse af HamHende, du ved, der kun er Èn Vilje. Men når du angriber nogen som helst del af Gud og HansHendes Rige, er din forståelse ikke perfekt, og det, du vil, er derfor tabt for dig.

 

10.17 Helbredelse bliver således en lektion i forståelse, og jo mere du praktiserer den, jo bedre lærer/lærerinde og studerende bliver du. Hvis du har benægtet sandhed, hvilke bedre vidner til dens virkelighed kunne du have end dem, der er blevet helbredt af den? Vær sikker på at regne dig selv blandt dem, for i din villighed til at slutte sig til dem er din helbredelse opnået. Ethvert mirakel, som du opnår, taler til dig om Guds FaderskabModerskab. Enhver helbredende tanke, som du accepterer, enten fra din broder/søster eller i dit eget sind, lærer dig, at du er Guds SønDatter. I enhver sårende tanke, du rummer, hvor som helst du opfatter den, ligger benægtelsen af ​​Guds FaderskabModerskab og dit SønDatterskab.

 

10.18 Og benægtelse er så total som kærlighed. Du kan ikke benægte en del af dig selv, fordi resten vil synes at være uintegreret og derfor uden mening. Og da den er uden mening for dig, vil du ikke forstå den. At benægte mening være at fejle i at forstå. Du kan kun helbrede dig selv, for kun Guds SønDatter behøver helbredelse. Han/hun behøver den, fordi han/hun ikke forstår sig selv og derfor ikke ved, hvad han/hun gør. Efter at have glemt sin vilje, ved han/hun ikke, hvad han/hun ønsker.

 

10.19 Helbredelse er et tegn på, at han/hun ønsker at gøre hel. Og denne vilje åbner hans/hendes egne ører for Helligåndens Stemme, hvis budskab er helhed. Hun vil gøre dig i stand til at gå langt hinsides den helbredelse, du ville påtage dig, for ved siden af ​​din lille villighed til at gøre hel, lægger Hun Sin egen komplette Vilje og gør din hel. Hvad kan Guds SønDatter ikke udrette med Guds FaderskabModerskab i sig? Og alligevel må invitationen komme fra dig, for du har helt sikkert lært, at den, du inviterer som din gæst, vil være hos dig.

 

10.20 Helligånden kan ikke tale med en uvelkommende vært, fordi Hun vil ikke blive hørt. Den Evige Gæst bliver, men Hendes stemme bliver svag i fremmed selskab. Hun har brug for din beskyttelse, men kun fordi din omsorg er et tegn på, at du ønsker Hende. Tænk en anelse som Hende, og den lille gnist bliver et flammende lys, der fylder dit sind, så Hun bliver din eneste gæst. Hver gang du beder egoet om at komme ind, mindsker du Hendes velkomst. Hun vil blive, men du har allieret dig imod Hende. Uanset hvilken rejse du vælger at foretage, vil Hun gå med dig og vente. Du kan trygt stole på Hendes tålmodighed, for Hun kan ikke forlade en del af Gud. Alligevel har du brug for langt mere end tålmodighed.

 

10.21 Du vil aldrig hvile, før du kender din funktion og opfylder den, for kun i dette kan din vilje og din FadersModers være fuldstændigt sammenføjet. At have HamHende er at være som HamHende, og HanHun har givet sig selv til dig. Du, der har Gud, være som Gud, for HansHendes funktion blev din med HansHendes gave. Inviter denne viden tilbage til jeres sind, og lad intet, der vil skjule den, komme ind. Gæsten, som Gud sendte jer, vil lære jer, hvordan I kan gør dette, hvis I blot vil anerkende den lille gnist og er villige til at lade den vokse. Jeres vilje behøver ikke være perfekt, fordi HansHendes er. Hvis I blot vil tilbyde HamHende et lille sted, vil HanHun lysne det så meget, at I med glæde vil udvide det. Og ved denne udvidelse vil I begynde at huske skabelsenmanifestationen.

 

10.22 Ville du være gidsel for egoet eller være vært for Gud? Du vil kun acceptere den, du inviterer. Du er fri til at bestemme, hvem der skal være din gæst, og hvor længe han/hun skal blive hos dig. Alligevel er dette ikke virkelig frihed, for det afhænger stadigt af, hvordan du ser det. Helligånden er der, selvom Hun ikke kan hjælpe dig uden din invitation, og egoet er intet, uanset om du inviterer det ind eller ej. Virkelig frihed afhænger af at byde virkeligheden velkommen, og af dine gæster er det kun Hende, der er virkelig. Vid da hvem der bor med dig blot ved at anerkende det, der allerede er der, og vær ikke tilfreds med indbildte trøstere, for Talskvinden for Gud er i dig.

 

IV. Fra mørke til lys

 

10.23 Når du er træt, husk, du har såret dig selv. Din Trøster vil hvile dig, men du kan ikke. Du ved ikke hvordan, for hvis du gjorde, kunne du aldrig være blevet træt. Medmindre I har skadet jer selv, kunne I aldrig lide på nogen som helst måde, for det er ikke Guds Vilje for HansHendes SønDatter. Smerte er ikke af HamHende, for HanHun kender intet til angreb, og HansHendes fred omgiver dig stille. Gud er meget stille, for der er ingen konflikt i HamHende. Konflikt er roden til alt ondt, for den ser ikke, hvem den angriber, da den er blind. Alligevel angriber den altid Guds SønDatter, og Guds SønDatter er dig.

 

10.24 Guds SønDatter har virkelig brug for trøst, for han/hun ved ikke, hvad han/hun gør og tror, hans/hendes vilje er ikke hans/hendes egen. Riget er hanshendes, og alligevel vandrer hanhun hjemløst. Hjemme i Gud er hanhun ensom, og midt mellem alle sine brødre/søstre er hanhun venneløs. Ville Gud lade dette være virkeligt, hvis HanHun ikke Selv ville være alene? Og hvis din vilje er HansHendes, kan det ikke være sandt om dig, fordi det ikke er sandt om HamHende. Åh, mine børn, hvis I vidste, hvad Gud vil for jer, ville jeres glæde være fuldstændig! Og det, HanHun vil er sket, for det var altid sandt.

 

10.25 Når lyset kommer, og du har sagt: "Guds vilje er min," vil du se en sådan skønhed, at du vil vide, at den ikke er af dig. Ud af din glæde vil du skabemanifestere skønhed i HansHendes navn, for din glæde kunne ikke mere tilbageholdes end HansHendes. Den dystre, lille verden vil forsvinde i intethed, og dit hjerte vil være så fyldt med glæde, at det vil springe ind i Gudsriget og ind i Guds Tilstedeværelse. Jeg kan ikke fortælle jer, hvordan dette vil være, for jeres hjerter er ikke klar. Alligevel kan jeg fortælle jer og minde jer ofte om, at det, Gud vil for sig selv, vil HanHun for jer, og det, HanHun vil for jer, er jeres.

 

10.26 Vejen er ikke svær, men den er meget anderledes. Din er smertens vej, som Gud ikke ved noget om. Den vej er virkelig svær og meget ensom. Frygt og sorg er dine gæster, og de går med dig og bor hos dig undervejs. Men den mørke rejse er ikke Guds SønDatters vej. Gå i lyset og se ikke de mørke ledsagere, for de er ikke egnede ledsagere for Guds SønDatter, der blev skabtmanifesteret af lys og i lys. Det Store Lys omgiver dig altid og skinner ud fra dig. Hvordan kan du se de mørke ledsagere i et lys som dette? Hvis du ser dem, er det kun fordi du fornægter lyset. Men fornægt dem i stedet, for lyset er her, og vejen er klar.

 

10.27 Gud skjuler intet for sin SønDatter, selvom HansHendes SønDatter ville skjule sig selv. Alligevel kan Guds SønDatter ikke skjule sin glorværdighed, for Gud vil hamhende at være herlig og gav hamhende det lys, der skinner i hamhende. Du farer aldrig vild, for Gud leder dig. Når du vandrer, foretager du kun en rejse, der ikke er virkelig. De mørke ledsagere, den mørke vej, er alle illusioner. Drej dig mod lyset, for den lille gnist i dig er del af et lys så stort, at det kan feje dig ud af alt mørke for evigt. For din FaderModer er din SkaberManifestor, og du er som HamHende.

 

10.28 Lysets børn kan ikke bo i mørke, for mørke er ikke i dem. Lad dig ikke narre af de mørke trøstere, og lad dem aldrig komme ind i Guds SønsDatters sind, for de har ikke noget at gøre i HansHendes tempel. Når du er fristet til at fornægte HamHende, husk, at der er ingen andre guder, som du kan anbringe foran HamHende og accepter HansHendes Vilje for dig i fred. For ellers kan du ikke acceptere den.

 

10.29 Kun Guds Talskvinde kan trøste dig. I stilheden i Hendes tempel venter Hun på at give dig den fred, der er din. Giv Hendes fred, så du muligvis kan træde ind i templet og finde den ventende på dig. Men vær hellig i Guds Tilstedeværelse, ellers vil du ikke vide, at du er der. For det, der i forskelligt fra Gud, kan ikke komme ind i HansHendes sind, fordi det ikke var HansHendes tanke og derfor ikke tilhører HamHende. Og jeres sind må være lige så rene som HansHendes, hvis I ville vide, hvad der hører til jer. Vogt HansHendes tempel omhyggeligt, for HanHun selv bor der og er der i fred. Du kan ikke komme ind i Guds Tilstedeværelse med de mørke ledsagere ved siden af ​​dig, men du kan heller ikke komme ind alene.

 

10.30 Alle dine brødre/søstre  må komme ind med dig, for indtil du har accepteret dem, kan du ikke komme ind. For du kan ikke forstå Helhed, medmindre du er hel, og ingen del af SønnenDatteren kan blive udelukket, hvis han/hun vil kende sin FadersModers Helhed. I dit sind kan du acceptere hele SønDatterskabet og velsigne det med det lys, som din FaderModer gav det. Så vil du være værdig til at bo i templet med HamHende, fordi det er din vilje at ikke være alene. Gud velsignede sin SønDatter for evigt. Hvis du vil velsigne hamhende i tid, vil du være i evigheden. Tid kan ikke adskille dig fra Gud, hvis du bruger den på vegne af det evige.

 

V. Guds SønsDatters arv

 

10.31 Glem aldrig, at SønDatterskabet er din frelse, for SønDatterskabet er din Ånd. Som Guds skabelsemanifestation, er det dit, og da det tilhører dig, er det HansHendes. Din Ånd har ikke brug for frelse, men dit sind behøver at lære, hvad frelse er. Du bliver ikke frelst fra noget som helst, men du er frelst til glorværdighed. Glorværdighed er din arv, givet din Ånd af dens SkaberManifestor, så du kan udvide den. Dog, hvis du hader en del af din egen Ånd, bliver hele din forståelse mistet, fordi du ser på det, Gud skabtemanifesterede som dig selv uden kærlighed. Og eftersom det, HanHun skabtemanifesterede, er en del af HamHende, nægter du HamHende HansHendes plads i HansHendes eget alter.

 

10.32 Kunne du prøve på at gøre Gud hjemløs og vide, at du er hjemme? Kan SønnenDatteren fornægte FaderenModeren uden at tro, at FaderenModeren har fornægtet hamhende? Guds love gælder kun for din beskyttelse, og de gælder aldrig forgæves. Det, du oplever, når du fornægter din FaderModer, er stadig for din beskyttelse, for din viljes kraft kan ikke blive formindsket uden Guds indgriben imod den, og nogen som helst begrænsning af din magt er ikke Guds Vilje. Se derfor kun på den magt, som Gud gav til at frelse dig ved at huske, at den er din, fordi den er HansHendes, og slut dig sammen med dine brødre/søstre  i HansHendes fred.

 

10.33 Din Ånds fred ligger i dens grænseløshed. Begræns den fred, du deler, og din egen Ånd være ukendt for dig. Hvert alter for Gud er en del af din Ånd, fordi det lys, HanHun skabtemanifesterede, er et med HamHende. Ville du afskære en broder/søster fra det lys, der er dit? Du ville ikke gøre det, hvis du indså, at du kun kan formørke dit eget sind. Når du bringer ham/hende tilbage, så vil dit sind vende tilbage. Det er Guds lov til beskyttelse af HansHendes SønsDatters helhed.

 

10.34 Kun du kan fratage dig selv noget som helst. Modsæt dig ikke denne erkendelse, for det er i sandhed begyndelsen på lysets daggry. Husk også, at benægtelsen af ​​denne enkle kendsgerning antager mange former, og disse må du lære at genkende og modstå standhaftigt og uden undtagelse. Dette er et afgørende trin i genopvågningen. Begyndelsesfaserne af denne tilbageførsel er ofte ret smertefulde for efterhånden, som skyld bliver trukket tilbage fra det ydre, er der en stærk tendens til at holde den indeni. Det er først vanskeligt til at begynde med at indse, at dette er nøjagtigt det samme, for der er ingen forskel på indenfor og udenfor.

 

10.35 Hvis dine brødre/søstre  er en del af dig, og du bebrejder dem for dit afsavn, bebrejder du virkeligt dig selv. Og du kan ikke bebrejde dig selv uden at bebrejde dem. Det er derfor, bebrejdelse må blive ophævet og ikke omfordelt. Læg den hos dig selv, og du kan ikke kende dig selv, for kun egoet bebrejder overhovedet. Selvbebrejdelse er derfor ego-identifikation og et lige så stærkt ego-forsvar som at bebrejde andre. Du kan ikke træde ind i Guds Tilstedeværelse, hvis du angriber HansHendes SønDatter. Når HansHendes SønDatter løfter sin stemme i lovprisning af hans/hendes SkaberManifestor, vil han/hun høre sin FadersModers Stemme. Dog kan SkaberenManifestoren ikke blive lovprist uden HansHendes SønDatter, for deres glorværdighed er delt, og de bliver lovprist sammen.

 

10.36 Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er ved Guds alter og venter på at byde HansHendes SønDatter velkommen. Men kom helt uden fordømmelse, for ellers vil du tro, at døren er stænget, og du ikke kan komme ind. Døren er ikke stænget, og det er umuligt for dig at være ude af stand til at komme ind på det sted, hvor Gud ville have dig til at være. Men elsk dig selv med Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed, for således elsker din FaderModer dig. Du kan afslå at komme ind, men du kan ikke stænge den dør, som Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden holder åbent. Kom til mig, der holder den åben for dig, for mens jeg lever, kan den ikke blive lukket, og jeg lever for evigt. Gud er mit liv og dit, og intet nægtes HansHendes SønDatter af Gud. Husk at, at fornægte er at afslå at acceptere, og alting venter kun på din accept.

 

10.37 Ved Guds alter venter Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden på genoprettelse af Sig Selv i dig. Gud kender Sin SønDatter så fuldstændigt skyldfri som HamHende Selv, og HanHun bliver kontaktet gennem værdsættelsen af ​​HansHendes SønDatter. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden venter på din accept af HamHende som dig selv og HansHendes helhed som din. For Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er Guds SønDatter, der lever i sin SkaberManifestor og skinner med HansHendes glorværdighed. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er udvidelsen af ​​Guds kærlighed og yndighed, så perfekt som hanshendes SkaberManifestor og i fred med HamHende.

 

10.38 Velsignet er Guds SønDatter, hvis udstråling er af hanshendes FaderModer, og hvis glorværdighed hanhun vil at dele, som hanshendes FaderModer deler det med hamhende. Der er ingen fordømmelse i SønnenDatteren, for der er ingen fordømmelse i FaderenModeren. Når han/hun deler FaderensModerens perfekte kærlighed, må SønnenDatteren dele det, der tilhører HamHende, for ellers kender hanhun ikke FaderenModeren eller SønnenDatteren. Fred være med jer, der hviler i Gud, og i hvem hele SønDatterskabet hviler.

VI. Egoets dynamik

 

10.39 Ingen kan undslippe fra illusioner, medmindre han/hun ser på dem, for ikke at se er den måde, de bliver beskyttet på. Det er intet behov for at vige tilbage fra illusioner, for de kan ikke være farlige. Vi er klar til at se nærmere på egoets tankesystem, fordi vi sammen har den lampe, der vil fordrive det, og eftersom du indser, du ikke ønsker det, du være klar. Lad os være meget rolige i at gøre dette, for vi leder kun ærligt efter sandhed. Egoets "dynamik" vil være vores lektion i et stykke tid, for vi må først se på dette for at se hinsides det eftersom, du har gjort det virkeligt. Vi vil sammen ophæve denne fejl stille og roligt og derefter se hinsides den til sandheden.

 

10.40 Hvad er helbredelse andet end fjernelsen af alt, der står i vejen for viden? Og hvordan kan man ellers fordrive illusioner undtagen ved at se direkte på dem uden at beskytte dem? Vær derfor ikke bange for det, du vil se på, er kilden til frygt, men du har helt sikkert lært på nuværende tidspunkt, at frygt ikke er virkelig. Vi har allerede accepteret den kendsgerning, at dens virkninger kan blive fordrevet blot ved at benægte deres virkelighed. Det næste trin er selvfølgelig at anerkende, at det, der ikke har nogen virkninger, ikke eksisterer. Love fungerer ikke i et tomrum, og det, der fører til ingenting, er ikke sket. Hvis virkeligheden bliver genkendt på dens forlængelse, kan det, der udvider sig til intet, ikke være virkeligt.

 

10.41 Så vær ikke bange for at se på frygt, for den kan ikke blive set. Klarhed opløser forvirring pr. definition, og at se mørke gennem lys fordrive det. Lad os begynde denne lektion i "egodynamikker" med at forstå, at selve udtrykket ikke betyder noget som helst. Faktisk indeholder det nøjagtigt den modsigelse i udtryk, der gør det meningsløst. "Dynamik" indebærer magten til at gøre noget, og hele adskillelsesfalskheden ligger i troen på, at egoet har magten til at gøre noget som helst. Egoet er skræmmende for dig, fordi du tror dette. Dog, sandheden er meget enkel:

 

    10.42 Al magt er af Gud. Det der ikke er af HamHende, har

       ingen magt til at gøre noget som helst.

 

10.43 Når vi så ser på egoet, overvejer vi ikke dynamikker, men vrangforestillinger. Vi kan helt sikkert betragte et vrangforestillingssystem uden frygt, for det kan ikke have nogen virkning, hvis dets kilde ikke er sand. Frygt bliver mere åbenlyst uhensigtsmæssigt, hvis man anerkender egoets mål, som er så klart meningsløst, at en hvilken som helst indsats, der udøves på dets vegne, nødvendigvis bliver brugt på intet. Egoets mål er ganske udtrykkeligt ego autonomi. Så fra begyndelsen er dets formål at være adskilt, nok i sig selv og uafhængigt af nogen som helst kraft andet end dets egen. Dette er derfor, det er adskillelsens symbol.

 

10.44 Enhver idé har et formål, og dens formål er altid den naturlige forlængelse af det, den er. Alting, der stammer fra egoet, er det naturlige resultat af dets centrale tro, og måden at opløse dets resultater på er blot at anerkende, at deres kilde ikke er naturlig, da den er ude af overensstemmelse med din sande natur. Vi sagde engang, at ville i modsætning til Gud er ønsketænkning og ikke virkelig villen. HansHendes Vilje er én, fordi forlængelsen af ​​HansHendes Vilje ikke kan være forskellig fra den selv. Så den virkelige konflikt, du oplever, er mellem egoets tomgangsønsker og Guds Vilje, som du deler. Kan dette være en virkelig konflikt?

 

10.45 Din er skabelsensmanifestationens uafhængighed, ikke autonomi. Hele din kreativemanifestive funktion ligger i din fuldstændige afhængighed af Gud, Hvis funktion HanHun deler med dig. Ved HansHendes villighed til at dele den blev HanHun lige så afhængig af dig, som du er af HamHende. Tilskriv ikke egoets hovmod til HamHende, Der ikke vil at være uafhængig af dig. HanHun har inkluderet dig i Sin autonomi. Kan du tro, at autonomi er meningsfuld adskilt fra HamHende? Troen på egoautonomi koster dig viden om din afhængighed af Gud, hvori din frihed ligger. Egoet ser al afhængighed som truende og har endda forvrænget din længsel efter Gud til et middel til at etablere det selv. Men lad dig ikke blive narret af dets fortolkning af din konflikt.

 

10.46 Ego angriber altid på vegne af adskillelse. Da det tror, at det har magten til at gøre dette, gør det intet andet, fordi dets mål om autonomi er ikke andet. Egoet er fuldstændigt forvirret over virkeligheden, men det mister ikke sit mål af syne. Det er meget mere agtpågivende, end du er, fordi det er fuldstændigt sikker på sit formål. Du er forvirret, fordi du ikke kender dit.

 

10.47 Det, du må lære at erkende, er, at det sidste, egoet ønsker, at du indser, er, at du er bange for det. For hvis egoet giver anledning til frygt, formindsker det din uafhængighed og svækker din magt. Dog, dets eneste krav på din loyalitet er, at det kan give magt til dig. Uden denne tro ville du overhovedet ikke lytte til det. Hvordan kan dets eksistens så fortsætte, hvis du indser, at ved at acceptere det, bagatelliserer du virkeligt dig selv og berøver dig selv magten?

 

10.48 Egoet kan og giver dig tilladelse til at anse dig selv for at være hoven, vantro, "lethjertet" fjern, følelsesmæssigt overfladisk, afstumpet, uengageret og endda desperat, men ikke virkeligt bange. At formindske frygt, men ikke dens opløsning, er egoets konstante indsats og er bestemt den færdighed, hvori det er meget genialt. Hvordan kan det prædike adskillelse uden at opretholde den gennem frygt, og ville du lytte til det, hvis du anerkendte, at dette er, hvad det gør?

 

10.49 Din anerkendelse af, at uanset hvad, der ser ud til at adskille dig fra Gud, kun er frygt, uanset hvilken form den antager og helt bortset fra, hvordan egoet ønsker, du oplever den, er derfor den grundlæggende egotrussel. Dets drøm om autonomi bliver rystet i sin grundvold af denne opmærksomhed. For selvom du måske kan se en falsk idé om uafhængighed, vil du ikke acceptere frygtens omkostning, hvis du anerkender den. Dog, dette er omkostningen, og egoet kan ikke formindske den. For hvis du overser kærlighed, overser du dig selv, og du frygte uvirkelighed, fordi du har fornægtet dig selv. Ved at tro, at du med succes har angrebet sandhed, tror du, at angreb har magt. Så meget enkelt er du blevet bange for dig selv. Og ingen ville at lære det, han/hun tror, ville ødelægge ham/hende.

 

10.50 Hvis egoets mål om autonomi kunne blive opnået, kunne Guds formål blive besejret, og dette er umuligt. Kun ved at lære, hvad frygt er, kan du endelig lære at skelne det mulige fra det umulige og det falske fra det sande. I følge egoets undervisning kan dets mål nås, og Guds formål kan det ikke. I følge Helligåndens undervisning bliver kun Guds formål opfyldt, og det er allerede gennemført.

 

10.51 Gud er lige så afhængig af dig, som du er af HamHende, fordi HansHendes autonomi omfatter din og derfor er ufuldstændig uden den. Du kan kun fastlægge din autonomi ved at identificere dig med HamHende og opfylde din funktion, som den eksisterer i sandhed. Egoet tror ​​at, at opnå dets mål er lykke. Men det er givet dig at vide, at Guds funktion er din, og lykke ikke kan blive fundet adskilt fra jeres fælles vilje. Indse blot, at egoets mål, som du har forfulgt meget flittigt, kun har bragt dig frygt, og det bliver svært at holde fast i, at frygt er lykke.

 

10.52 Holdt oppe af frygt, dette er hvad egoet ville have dig til at tro. Dog er Guds SønDatter ikke sindssyg og kan ikke tro det. Lad ham/hende bare anerkende det, og han/hun vil ikke acceptere det. For kun de vanvittige ville vælge frygt i stedet for kærlighed, og kun de sindssyge kunne tro, at kærlighed kan blive opnået med angreb. Men de tilregnelige ved, at kun angreb kunne frembringe frygt, hvorfra Guds kærlighed fuldstændigt beskytter dem.

 

10.53 Egoet analyser; Helligånden accepterer. Værdsættelsen af ​​helhed kommer kun gennem accept, for at analysere betyder at udskille. Forsøget på at forstå totalitet ved at nedbryde den er tydeligvis egoets karakteristiske modstridende tilgang til alting. Glem aldrig, at egoet tror, ​​at magt, forståelse og sandhed ligger i adskillelse, og for at fastlægge denne tro det angribe. Ubevidst om, at den tro ikke kan blive fastlagt og besat af overbevisningen om, at adskillelse er frelse, angriber egoet alting, det opfatter, ved at bryde det op i små og adskilte dele uden meningsfulde forhold og således uden mening. Egoet vil altid erstatte mening med kaos, for hvis adskillelse er frelse, er harmoni trussel.

 

10.54 Egoets fortolkning af opfattelsens love er og ville være nødt til at være den nøjagtige modsætning til Helligåndens. Egoet fokuserer på fejl og overser sandhed. Det gør enhver fejl, det opfatter, virkelig, og konkluderer med karakteristisk cirkulær logik, at på grund af fejltagelsen må konsekvent sandhed være meningsløs. Så er det næste skridt indlysende. Hvis konsekvent sandhed er meningsløs, må inkonsekvens være sand, hvis sandhed har mening. Ved at holde fejl tydeligt i sindet og beskytte det, det har gjort virkeligt, fortsætter egoet med det næste skridt i sit tankesystem - denne fejl er virkelig, og sandhed er fejl.

 

10.55 Egoet gør ikke noget forsøg på at forstå dette, og det er tydeligvis ikke forståeligt, men egoet gør ethvert forsøg på at demonstrere det, og dette gør det konstant. Ved at analysere for at angribe mening, lykkes det egoet at overse den og sidde tilbage med en række fragmenterede opfattelser, som det forener til fordel for det selv. Så dette bliver det univers, det opfatter. Og det er dette univers, der til gengæld bliver dets demonstration af dets egen virkelighed.

 

10.56 Undervurder ikke appellen i egoets demonstrationer for dem, der ville lytte. Selektiv opfattelse vælger sine vidner omhyggeligt, og dens vidner er konsekvente. Sagen til fordel for sindssyge er stærk for den sindssyge. For ræsonnementet slutter ved dens begyndelse, og intet tankesystem overskrider dens kilde. Alligevel kan ræsonnement uden mening ikke demonstrere noget som helst, og de, der bliver overbevist af det, være vildledte. Kan egoet undervise i sandhed, når det overser sandheden? Kan det opfatte, hvad det har benægtet? Dets vidner attesterer virkeligt dets benægtelse, men næppe det, det har benægtet! Egoet ser direkte på FaderenModeren og ser HamHende ikke, for det har fornægtet HansHendes SønDatter.

 

10.57 Ville du huske FaderenModeren? Accepter HansHendes SønDatter, og du vil huske HamHende. Intet kan demonstrere, at HansHendes SønDatter er uværdig, for intet kan bevise, at en løgn er sand. Det, du ser af HansHendes SønDatter gennem egoets øjne er en demonstration af, at HansHendes SønDatter ikke eksisterer, men hvor SønnenDatteren er, FaderenModeren være. Accepter det, Gud ikke benægter, og HanHun vil demonstrere dets sandhed. Vidnerne for Gud står i HansHendes lys og beskuer det, HanHun skabtemanifesterede. Deres stilhed er tegnet på, at de har set Guds SønDatter, og i Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens nærvær har de ikke behov for at demonstrere noget, for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden taler til dem om Sig Selv og om sin FaderModer. De er tavse, fordi Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden taler til dem, og det er Hendes ord, de taler.

 

10.58 Hver broder/søster, du møder, bliver et vidne for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden eller for egoet, afhængigt af det, du opfatter i ham/hende. Alle overbeviser dig om det, du ønsker at opfatte og om virkeligheden i det Rige, du har valgt til din årvågenhed. Alt, hvad du opfatter, er et vidne om det tankesystem, du ønsker skal være sandt. Hver broder/søster har magten til at frigive dig, hvis du vil at være fri. Du kan ikke acceptere falske vidner om ham/hende, medmindre du har fremkaldt falske vidner imod ham/hende. Hvis han/hun ikke taler om Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til dig, talte du ikke om Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til ham/hende. Du hører kun din egen stemme, og hvis Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden taler gennem dig, vil du høre Hende.

VII. Erfaring og opfattelse

 

10.59 Det er umuligt ikke at tro det, du ser, men det er lige så umuligt at se det, du ikke tror. Opfattelser er bygget op på grundlag af erfaring, og erfaring fører til overbevisninger. Det er ikke før, overbevisninger er fastlagte, at opfattelser stabiliseres. Faktisk ser du derefter virkeligt det, du tror. Det var det, jeg mente, da jeg sagde: "Velsignede er I, som ikke har set og stadigt tror," for de, der tror på genopstandelsen, vil se den. Genopstandelsen er Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens fuldstændige sejr over egoet, ikke ved angreb, men ved transcendens. For Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden hæver sig sikkert over egoet og alle dets gerninger og stiger op til FaderenModeren og HansHendes Rige.

 

10.60 Ville du deltage i genopstandelsen eller korsfæstelsen? Ville du fordømme dine brødre/søstre  eller befri dem? Ville du transcendere dit fængsel og stige op til FaderenModeren? For disse spørgsmål er alle det samme og bliver besvaret samlet. Der har været meget forvirring omkring det, opfattelse betyder, fordi det samme ord bruges både om bevidsthed og om fortolkning af bevidsthed. Dog kan du ikke være bevidst uden fortolkning, og det, du opfatter, er din fortolkning. Dette kursus er fuldstændigt klart. Du ser det ikke klart, fordi du fortolker imod det og tror derfor ikke på det. Og hvis overbevisning afgør opfattelse, opfatter du ikke, hvad det betyder, og accepterer det derfor ikke.

 

10.61 Dog fører forskellige oplevelser til forskellige overbevisninger [og med dem forskellige opfattelser. For opfattelser bliver lært med overbevisninger,] og erfaring underviser. Jeg fører dig til en ny slags erfaring, som du vil blive mindre og mindre villig til at benægte. At lære af Kristusbevidstheden/Barmhjertigheden er let for at opfatte med Hende involverer overhovedet ingen belastning. Hendes opfattelse er din naturlige bevidsthed, og det er kun fordrejninger, som du introducerer, der trætter dig. Lad Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig fortolke for dig, og prøv ikke på at begrænse det, du ser, med snævre overbevisninger, som er uværdige for Guds SønDatter. For indtil Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kommer til Sin Ret, vil Guds SønDatter se sig selv som FaderløsModerløs.

 

10.62 Jeg er din opstandelse og dit liv. Du lever i mig, fordi du lever i Gud. Og alle og enhver lever i dig, som du lever i alle og enhver. Kan du så opfatte uværdighed i en broder/søster og ikke opleve det i dig selv? Og kan du opfatte det i dig selv og ikke opfatte det i Gud? Tro på genopstandelsen, fordi den er blevet gennemført, og den er gennemført i dig. Dette er lige så sandt nu, som det nogensinde vil være, for genopstandelsen er Guds Vilje, der ikke kender tid og ingen undtagelser. Men lav ingen undtagelser selv, ellers vil du ikke opfatte det, der er blevet opnået for dig. For vi stiger sammen op til FaderenModeren, som det var i begyndelsen, er nu og altid vil være, for sådan er ​​Guds SønsDatters natur, som hanshendes FaderModer skabtemanifesterede hamhende.

 

10.63 Undervurder ikke hengivenhedens magt i Guds SønDatter og heller ikke den magt den gud, hanhun tilbeder, har over hamhende. For hanhun anbringer sig selv ved sin guds alter, hvad enten det er den gud, hanhun har skabtmanifesteret, eller den Gud, der skabtemanifesterede hamhende. Det er derfor, at hanshendes slaveri så komplet som hanshendes frihed, for hanhun vil kun adlyde den gud, hanhun accepterer. Korsfæstelsens gud kræver, at hanhun korsfæster, og hanshendes tilbedere adlyder. I hanshendes navn korsfæster de sig selv i den tro, at Guds SønsDatters kraft er født af ofre og smerte. Opstandelsens Gud kræver intet, for HanHun vil ikke at tage noget bort. HanHun kræver ikke lydighed, for lydighed indebærer underkastelse. HanHun ville kun have dig til at lære din egen vilje og følge den, ikke i en Ånd af ​​offer og underkastelse, men i frihedens glæde.

 

10.64 Genopstandelse må tvinge din troskab med glæde, fordi den er glædens symbol. Hele dens overbevisende kraft ligger i den kendsgerning, at den repræsenterer det, du ønsker at være. Friheden til at efterlade alt det, der sårer dig og ydmyger dig og skræmmer dig, kan ikke blive påtvunget dig, men det kan blive tilbudt dig gennem Guds nåde. Og du kan acceptere den af HansHendes nåde, for Gud er HansHendes SønDatter nådig og accepterer hamhende uden spørgsmål som Sin egen. Hvem er så din egen? FaderenModeren har givet dig alt det, der er HansHendes, og HanHun selv er din med dem. Vogt over dem i deres genopstandelse, for ellers vil du ikke vågne i Gud, trygt omgivet af det, der er dit for evigt.

 

10.65 Du vil ikke finde fred, før du har fjernet naglerne fra Guds SønsDatters hænder og taget den sidste torn fra hanshendes pande. Guds kærlighed omgiver HansHendes SønDatter, som korsfæstelsesguden fordømmer. Undervis ikke i, at jeg døde forgæves. Undervis hellere i, at jeg ikke døde ved at demonstrere, at jeg lever i dig. For at ophæve korsfæstelsen af ​​Guds SønDatter er forløsningens arbejde, hvori alle har en del af samme værdi. Gud dømmer ikke sin skyldløse SønDatter. Efter at have givet Sig Selv til hamhende, hvordan kunne det være anderledes?

 

10.66 Du har naglet dig selv til et kors og anbragt en tornekrone på dit eget hoved. Alligevel kan du ikke korsfæste Guds SønDatter, for Guds Vilje kan ikke dø. HansHendes SønDatter er blevet forløst fra sin egen korsfæstelse, og du kan ikke give dén til døden, som Gud har givet evigt liv. Drømmen om korsfæstelse ligger stadig tungt på dine øjne, men det, du ser i drømme er ikke virkeligheden. Mens du opfatter Guds SønDatter som korsfæstet, sover du. Og så længe du tror, ​​at du kan korsfæste hamhende, har du kun mareridt. Du, som er begyndt at vågne, er stadigt opmærksom på drømme og har endnu ikke glemt dem. Forglemmelsen af ​​drømme og bevidstheden om Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kommer med vækningen af andre, der kan dele din forløsning.

 

10.67 Du vil vågne op til dit eget råb, for Råbet til at vågne er indeni dig. Hvis jeg lever i dig, er du vågen. Dog, du må se de værker, jeg udfører gennem dig, ellers vil du ikke opfatte, at jeg har lavet dem til dig. Sæt ikke grænser for det, du tror, jeg kan gøre gennem dig, ellers vil du ikke acceptere det, jeg kan gøre for dig. For det er allerede gjort, og medmindre du giver alt det, du har modtaget, vil du ikke vide, at din Forløser lever, og at du er vågnet sammen med HamHende. Forløsning erkendes kun ved at dele den.

 

10.68 Guds SønDatter er frelst. Bring blot denne bevidsthed til SønnenDatteren, og vil du have en del i forløsningen lige så værdifuld som min. For din del må være ligesom min, hvis du lærer den af mig. Hvis du mener, at din er begrænset, begrænser du min. Der er ingen rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler, fordi alle Guds SønnerDøtre er af samme værdi, og deres ligeværdighed er deres énhed. Hele Guds kraft er i hver del af HamHende, og intet modstridende mod HansHendes Vilje er hverken stort eller småt. Det, der ikke findes, har ingen størrelse og intet mål. For Gud er alle ting mulige. Og til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er det givet at være ligesom FaderenModeren.

 

VIII. Problemet og svaret

 

10.69 Verden, som du opfatter den, kan ikke være skabtmanifesteret af FaderenModeren, for verden er ikke, som du ser den. Gud skabtemanifesterede kun den evige, og alt det, du ser, er letfordærveligt. Derfor må der være en anden verden, som du ikke ser. Bibelen taler om en ny Himmel og en ny jord, men dette kan ikke være bogstaveligt talt sandt, for det evige er ikke genskabtgenmanifesteret. At opfatte på ny er blot at opfatte igen underforstået, at du før eller i mellemrummet ikke oplevede overhovedet. Hvad er da den verden, der venter på din opfattelse, når du ser den?

 

10.70 Enhver kærlig tanke, som Guds SønDatter nogensinde har haft, er evig. De, som hanshendes sind opfattede i denne verden, er verdens eneste virkelighed. De er stadig opfattelser, fordi hanhun stadigt tror, at hanhun er adskilt. Alligevel er de evige, fordi de er kærlige. Og da de er kærlige, er de som FaderenModeren og kan derfor ikke dø. Den virkelige verden kan faktisk blive opfattet. Alt, hvad der er nødvendigt, er en vilje til ikke at opfatte noget andet. For hvis du opfatter både godt og ondt, accepterer du både det falske og det sande og skelner ikke mellem dem.

 

10.71 Egoet ser noget godt, men aldrig kun godt. Det er derfor, dets opfattelser er så variable. Det afviser ikke helt godhed, for det kunne du ikke acceptere, men det tilføjer altid noget, der ikke er virkeligt til det virkelige, og blander derved illusion og virkelighed sammen. For opfattelser kan ikke være delvist sande. Hvis du tror på sandhed og illusion, kan du ikke sige, hvilken er sand. For at fastslå din personlige autonomi prøvede du på at skabemanifestere ulig din FaderModer, idet du troede, at det, du lavede, var i stand til at være ulig HamHende. Dog er alt i det, du har lavet, der er sandt, som HamHende. Kun dette er den virkelige verden, og at opfatte kun dette vil føre dig til det virkelige Gudsrige, fordi det vil gøre dig i stand til at forstå det.

 

10.72 Opfattelsen af ​​godhed er ikke viden, men benægtelsen af ​​det modsatte af godhed gør dig i stand til at opfatte en tilstand, hvori modsætninger ikke eksisterer. Og dette er betingelsen for viden. Uden denne bevidsthed har du ikke opfyldt dens betingelser, og indtil du gør det, vil du ikke vide, at den allerede er din. I har lavet de mange idéer, som I har anbragt mellem jer selv og jeres SkaberManifestor, og disse overbevisninger er verden, som I opfatter den. Sandhed er ikke fraværende her, men den er tilsløret. Du kender ikke forskellen på det, du har lavet og det, Gud skabtemanifesterede, og så kender du ikke forskellen på det, du har lavet og det, du har skabtmanifesteret.

 

10.73 At tro, at du kan opfatte den virkelige verden, er at tro, at du kan kende dig selv. Du kan kende Gud, fordi det er HansHendes vilje at være kendt. Den virkelige verden er alt, hvad Helligånden har frelst for dig ud af det, du har lavet, og kun at opfatte dette er frelse, fordi det er erkendelsen, at virkeligheden er kun det, der er sandt.

 

10.74 Dette er et meget enkelt kursus. Måske føler du ikke, at et kursus, der i sidste ende ikke underviser i andet end, at kun virkeligheden er sand, er nødvendigt. Men tror du på det? Når du har opfattet den virkelige verden, vil du erkende, at du ikke troede på den. Dog vil den hurtighed, hvormed din nye og eneste virkelige opfattelse vil blive oversat til viden, kun give dig et øjeblik til at indse, at denne dom er sand.

 

10.75 Og så bliver alting, du lavede, glemt, det gode og det dårlige, det falske og det sande. For når Gudsrige og jord bliver ét, vil selv den virkelige verden forsvinde fra dit syn. Enden på verden er ikke dens ødelæggelse, men dens oversættelse til Gudsriget. Genfortolkningen af ​​verden er overførslen af ​​al opfattelse til viden. Bibelen fortæller jer, at I skal blive som små børn. Små børn anerkender, at de ikke forstår det, de opfatter, og derfor spørger de, hvad det betyder. Lav ikke den fejl at tro, at du forstår det, du opfatter, for dets betydning er gået tabt for dig. Alligevel har Helligånden frelst dets mening for dig, og hvis du vil lade Hende fortolke det for dig, vil Hun gendanne det, du har kastet bort. Så længe du tror, ​​at du kender dens betydning, vil du ikke se noget behov for at spørge Hende om det.

 

10.76 Du kender ikke betydningen af ​​noget som helst, du opfatter. Ikke én eneste tanke, du rummer, er helt sand. Anerkendelsen af ​​dette er din faste begyndelse. Du bliver ikke vildledt; du har overhovedet ikke accepteret nogen vejleder. Instruktion i opfattelse er dit store behov, for du forstår intet. Anerkend dette, men accepter det ikke, for forståelse er din arv. Opfattelser bliver lært, og du er ikke uden en Lærerinde. Dog afhænger jeres vilje til at lære af Hende af jeres vilje til at stille spørgsmålstegn ved alting, I har lært af jer selv, for I, som har lært galt, burde ikke være jeres egne lærere/lærerinder.

 

10.77 Ingen kan tilbageholde sandheden undtagent fra sig selv. Alligevel vil Gud ikke afvise det svar, Hun gav dig. Spørg så om, hvad der er dit, men som du ikke lavede, og forsvar ikke dig selv mod sandheden. Du lavede problemet, som Gud har besvaret. Stil derfor jer selv bare ét enkelt spørgsmål -

 

    10.78 Ønsker jeg problemet, eller ønsker jeg svaret?

 

10.79 Beslut dig for svaret, og du vil få det, for du vil se det, som det er, og det er dit allerede.

 

10.80 Du klager over, at dette kursus ikke er tilstrækkeligt konkret til, at du kan forstå det og bruge det. Alligevel har det været meget konkret, og du har ikke gjort det, det konkret taler for. Dette er ikke et kursus i at lege med idéer, men i deres praktiske anvendelse. Intet kunne være mere konkret end at blive fortalt meget klart, at hvis du spørger, vil du modtage. Helligånden vil besvare ethvert konkret problem, så længe du tror, ​​at problemer er konkrete. Hendes svar er både de mange og ét, så længe du tror, ​​at det ene er de mange. Indse, at du er bange for Hendes konkretisering af frygt for det, du tror, ​​det vil kræve af dig. Dog, kun ved at spørge lærer du, at intet, der er af Gud, kræver noget som helst af dig. Gud giver; HanHun tager ikke.

 

10.81 Du nægter at spørge, fordi du tror, ​​at spørge er at tage, og du opfatter det ikke som deling. Helligånden vil kun give dig det, der er dit, og vil ikke tage noget til gengæld. For det, der er dit, er alting, og du deler det med Gud. Dette er dets virkelighed. Ville Helligånden, Som vil kun at genoprette, være i stand til at misfortolke det spørgsmål, du må stille for at lære Hendes svar at kende?

 

10.82 Du har hørt svaret, men du har misforstået spørgsmålet. Du har troet at, at spørge om vejledning af Helligånden er at bede om afsavn. Guds små børn, I forstår ikke jeres FaderModer. I tror på en verden, der tager, fordi I tror, ​​at I kan klare jer ved at tage. Og med den opfattelse har I mistet den virkelige verden af ​​syne. I er bange for verden, som I ser den, men den virkelige verden er stadig jeres bare ved at bede om den. Benægt den ikke for dig selv, for den kan kun frigøre dig. Intet af Gud vil slavebinde HansHendes SønDatter, som HanHun skabtemanifesterede fri, og hvis frihed er beskyttet af HansHendes Væren.

 

10.83 Velsignet er du, som vil bede om Guds sandhed uden frygt, for kun således kan du lære, at HansHendes svar er befrielsen fra frygt. Smukke Guds barn, du beder kun om det, jeg lovede dig. Tror du, jeg ville bedrage dig? Gudsriget er inden i dig. Tro på, at sandheden er i mig, for jeg ved, at den er i dig. Guds SønnerDøtre har intet, som de ikke deler. Bed om sandhed om nogen som helst SønDatter af Gud, og du har bedt mig om den. Ingen af ​​os har ikke svaret svaret i sig at give til enhver, der beder  hamhende om den. Bed Guds SønDatter om hvad som helst, og hanshendes FaderModer vil svare dig, for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden bliver ikke bedraget i sin FaderModer, og Hendes FaderModer bliver ikke bedraget i Hende.

 

10.84 Så lad dig ikke bedrage i din broder/søster og se kun hans/hendes kærlige tanker som hans/hendes virkelighed, for ved at benægte, at hans/hendes sind er spaltet, vil du helbrede dit. Accepter ham/hende, som hans/hendes FaderModer accepterer ham/hende og helbred ham/hende til Kristusbevidstheden/barmhjertighedsbevidstheden, for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er hans/hendes helbredelse og din. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er Guds SønDatter, der på ingen måde er adskilt fra sin FaderModer, hvis tanker alle er lige så kærlige som hanshendes FadersModers Tanke, hvormed hanhun blev skabtmanifesteret. Bliv ikke bedraget i Guds SønDatter, for derved du blive bedraget i dig selv. Og når du bliver bedraget i dig selv, bliver du bedraget i din FaderModer, i Hvem intet bedrag er muligt.

 

10.85 I den virkelige verden er der ingen sygdom, for der er ingen adskillelse og ingen opdeling. Kun kærlige tanker bliver anerkendt, og fordi ingen er uden din hjælp, går Guds Hjælp med dig overalt. Efterhånden, som du bliver villig til at acceptere denne Hjælp ved at bede om den, vil du give den, fordi du ønsker den. Intet vil være hinsides din helbredende kraft, fordi intet vil blive nægtet din enkle anmodning. Hvilke problemer vil ikke forsvinde i nærværet fra Guds svar? Bed så for at lære om din broders/søsters virkelighed, fordi det er det, du vil opfatte i ham/hende, og du vil se din skønhed afspejlet i ham/hende.

 

10.86 Accepter ikke din broders/søsters variable opfattelse af sig selv, for hans/hendes spaltede sind er dit, og du vil ikke acceptere din helbredelse uden hans/hendes. For du deler den virkelige verden efterhånden, som du deler Gudsriget, og hans/hendes helbredelse er din. At elske dig selv er at helbrede dig selv, og du kan ikke opfatte en del af dig som syg og opnå dit eget mål. Broder/søster, vi kommer os sammen efterhånden, som vi lever sammen og elsker sammen. Bliv ikke bedraget i Guds SønDatter, for hanhun er ét med sig selv og ét med sin FaderModer. Elsk hamhende, der er elsket af sin FaderModer, og du vil lære om FaderensModerens Kærlighed til dig.

 

10.87 Hvis du opfatter fornærmelse i en broder/søster, fjern fornærmelsen fra dit sind, for du er fornærmet af Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og er bedraget i Hende. Helbred i Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og vær ikke fornærmet af Hende, for der er ingen fornærmelser i Hende. Hvis det, du opfatter, fornærmer dig, er du fornærmet i dig selv og fordømmer Guds SønDatter, som Gud ikke fordømmer. Lad Helligånden fjerne al krænkelse af Guds SønDatter mod hamhende selv og opfat ingen andre andet end gennem Hendes vejledning, for Hun ville frelse dig fra al fordømmelse. Accepter Hendes helbredende kraft og brug den for alle, Hun sender dig, for Hun vil at helbrede Guds SønDatter, i hvem Hun ikke er bedraget.

 

10.88 Børn opfatter skræmmende spøgelser og uhyrer og drager, og de er rædselsslagne. Dog, hvis de spørger nogen, de stoler på, om den virkelige betydning af det, de opfatter, og er villige til at give slip i deres fortolkninger til fordel for virkeligheden, følger deres frygt med dem. Når et barn bliver hjulpet til at oversætte sit "spøgelse" til et gardin, hans/hendes "uhyre" til en skygge og hans/hendes "drage" til en drøm, er han/hun ikke længere bange og ler glad ad sin egen frygt. I, mine børn, er bange for jeres brødre/søstre  og for jeres FaderModer og jer selv. Men I er kun bedraget i dem.

 

10.89 Spørg Lærerinden af virkelighed om det, de er, og ved at høre Hendes svar, du også vil le ad dine former for frygt og erstatte dem med fred. For frygt ligger ikke i virkelighed, men i sindet hos børn, der ikke forstår virkelighed. Det er kun deres mangel på forståelse, der skræmmer dem, og når de lærer at opfatte sandt, er de ikke bange. Og på grund af dette vil de bede om sandhed igen, når de er bange. Det er ikke dine brødre/søstres/søstres virkelighed, eller din FadersModers eller dig selv, der gør dig bange. Du ved ikke, hvad de er, og så opfatter du dem som spøgelser og uhyrer og drager. Spørg Den Ene, Der ved det, om deres virkelighed, og Hun vil fortælle dig, hvad de er. For du forstår dem ikke, og fordi du bliver bedraget af det, du ser, behøver du virkeligheden til at fordrive din frygt.

 

10.90 Ville du ikke bytte din frygt for sandhed, hvis udvekslingen er din blot ved at bede om den? For hvis Gud ikke er bedraget i dig, kan du kun blive bedraget i dig selv. Dog kan du lære sandheden om dig selv af Helligånden, som vil lære dig, at som del af Gud er bedrag i dig umulig. Når du opfatter dig selv uden bedrag, vil du acceptere den virkelige verden i stedet for den falske, du har lavet. Og så vil din FaderModer læne dig ned til dig og tage det sidste skridt for dig ved at hæve dig til HamHende Selv.

 

Kapitel Elleve:

Guds plan for frelse

I. Introduktion

 

11.1 Du er blevet fortalt ikke at gøre fejl virkelig, og måden at gøre dette på er meget enkel. Hvis du ønsker at tro på fejl, ville du være nødt til at gøre den virkelig, fordi den ikke er sand. Men sandhed er virkelig i sig selv, og for at tro på sandhed behøver du ikke gøre noget. Forstå, at du ikke reagerer på stimuli, men på stimuli, som du fortolker dem. Din fortolkning bliver således retfærdiggørelsen for svaret. Det er derfor, analysering af andres motiver er farlig for dig. Hvis du beslutter, at en eller anden virkelig prøver at angribe dig eller forlade dig eller gøre dig til slave, vil du reagerer, som om han/hun faktisk havde gjort det, fordi du har gjort hans/hendes fejl virkelig for dig. At fortolke fejl er at give den magt, og efter at have gjort dette vil du overse sandheden.

 

11.2 Egomotivationens analyse er meget kompliceret, meget tilslørende og aldrig uden risiko for din egen egoinvolvering. Hele processen repræsenterer et tydeligt forsøg på at demonstrere din egen evne til at forstå det, du opfatter. Dette bliver vist med den kendsgerning, at du reagerer på dine fortolkninger, som om de var korrekte og styrer dine reaktioner adfærdsmæssigt, men ikke følelsesmæssigt. Dette er ganske tydeligt en mental spaltelse, hvori du har angrebet dit sinds integritet og sat ét plan inden i det op mod et andet.

 

II. Helligåndens dom

 

11.3 Der er kun én fortolkning af al motivation, der giver mening. Og fordi det er Helligåndens dom, kræver det overhovedet ingen indsats fra din side. Enhver kærlig tanke er sand. Alt andet er en bøn om helbredelse og hjælp. Det er det, det er, uanset hvilken form det antager. Kan nogen som helst blive retfærdiggjort i at reagere med vrede på et bøn om hjælp? Intet svar kan være passende undtagen villigheden til at give det til ham/hende, for dette og kun dette er det, han/hun beder om. Tilbyd ham/hende noget som helst andet, og du påtager dig retten til at angribe hans/hendes virkelighed ved at fortolke den, som du finder passende.

 

11.4 Måske er faren ved dette for dit eget sind endnu ikke helt tydelig for dig, men dette betyder på ingen måde, at det ikke er fuldstændigt tydeligt. Hvis du fastholder, at en bøn om hjælp er noget andet, vil du reagere på noget andet, og dit svar vil være upassende for virkeligheden, som den er, men ikke for din opfattelse af den. Dette er dårlig virkelighedsafprøvelse per definition. Der er intet til at forhindre dig i at anerkende alle råb om hjælp som nøjagtigt det, de er, andet end dit eget opfattede behov for at angribe. Det er kun dette, der gør dig villig til at deltage i endeløse "kampe" med virkeligheden, hvori du nægter virkeligheden behovet for helbredelse ved at gøre det uvirkeligt. Du ville ikke gøre dette for andet end din uvillighed til at opfatte virkeligheden, som du tilbageholder for dig selv.

 

11.5 Det er helt sikkert et godt råd at bede dig om ikke at dømme det, du ikke forstår. Ingen med en personlig investering er et pålideligt vidne, for sandheden for ham/hende er blevet det, han/hun ønsker, den skal være. Hvis du er uvillig til at opfatte en bøn om hjælp som det, den er, er det, fordi du er uvillig til at give hjælp og at modtage den. Analysen af ​​egoets "virkelige" motivation svarer til inkvisitionen i moderne form, for i begge bliver en broders/søsters fejl "afsløret", og han/hun bliver derefter angrebet for hans/hendes eget bedste. Hvad kan dette være andet end projektion? For hans/hendes fejl, som de straffede ham/hende for, lå i fortolkningen hos hans/hendes fortolkere.

 

11.6 Når som helst du fejler i at anerkende et råb om hjælp, afslår du hjælp. Ville du fastholde, at du ikke behøver den? Dog dette er det, du fastholder, når du afslår at anerkende en broders/søsters bøn, for kun ved at besvare hans/hendes bøn kan du blive hjulpet. Nægt ham/hende din hjælp, og du vil ikke opfatte Guds svar til dig. Helligånden har ikke brug for din hjælp til at fortolke motivation, men du har virkeligt brug for Hendes. Kun værdsættelse er et passende svar til din broder/søster. Han/hun fortjener taknemmelighed både for hans/hendes kærlige tanker og hans/hendes bønner om hjælp, for begge er i stand til at bringe kærlighed ind i din bevidsthed, hvis du opfatter dem sandt. Og al din fornemmelse af belastning kommer fra dine forsøg på ikke bare at gøre dette.

 

11.7 Så hvor enkel er Guds plan for frelse. Der er kun ét svar på virkeligheden, for virkeligheden fremkalder overhovedet ingen konflikt. Der er kun én Lærerinde i virkelighed, Der forstår det, den er. Hun ændrer ikke Mening om virkelighed, fordi virkelighed ikke ændrer sig. Selvom dine fortolkninger af virkelighed er meningsløse i din delte tilstand, forbliver Hendes konsekvent sand. Hun giver dem til dig, fordi de er til dig. Forsøg ikke at "hjælpe" en broder/søster på jeres måde, for I kan ikke hjælpe jer selv. Men hør hans/hendes råb om Guds hjælp, så vil du erkende dit eget behov for FaderenModeren.

 

11.8 Din fortolkning af din broders/søsters behov er din fortolkning af dit. Ved at give hjælp beder du om den, og hvis du kun opfatter dette ene behov i dig selv, vil du blive helbredt. For du vil anerkende Guds svar, som du ønsker, det skal være, og hvis du ønsker det i sandhed, vil det virkelig blive dit. Enhver bøn, du besvarer i Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens navn, bringer erindringen om din FaderModer nærmere til din bevidsthed. Så af hensyn til dit behov hør ethvert råb om hjælp som det, det er, så Gud kan svare dig.

 

11.9 Ved at anvende Helligåndens fortolkning af andres reaktioner mere og mere konsekvent vil du opnå en stigende bevidsthed om, at Hendes kriterier er lige så anvendelige overfor dig. For at anerkende frygt er ikke nok til at undslippe fra den, selvom anerkendelsen er nødvendig for at påvise behovet for undslippelse. Helligånden må stadigt oversætte det til sandhed. Hvis du blev efterladt med frygt efter at have erkendt den, ville du have taget et skridt væk fra virkelighed, ikke hen mod den. Dog, har vi gentagne gange understreget behovet for at anerkende frygt og møde den uden forklædning som et afgørende trin i ophævelsen af ​​egoet. Overvej, hvor godt Helligåndens fortolkning af andres motiver så vil tjene dig.

 

11.10 Efter at have lært dig kun at acceptere kærlige tanker i andre og betragte alt andet som en bøn om hjælp, har Hun lært dig, at frygt er en bøn om hjælp. Dette er det, anerkendelsen af den virkelig betyder. Hvis du ikke beskytter den, vil Hun genfortolke den. Det er den ultimative værdi for dig ved at lære at opfatte angreb som et råb på kærlighed. Vi har helt sikkert lært, at frygt og angreb uundgåeligt er forbundne. Hvis kun angreb fremkalder frygt, og hvis du ser angreb som det råb på hjælp, som det er, frygtens uvirkelighed gå op for dig. For frygt er et råb om kærlighed i ubevidst anerkendelse af det, der er blevet nægtet.

 

III. Miraklers mekanisme

 

11.11 Frygt er et symptom på din dybe fornemmelse af tab. Hvis, når du oplever det i andre, du lærer at levere det tabte, bliver den grundlæggende årsag til frygt fjernet. Dermed underviser du dig selv i, at frygt ikke eksisterer i dig, for du har i dig selv midlet til at fjerne den og har demonstreret dette ved at give den. Frygt og kærlighed er de eneste følelser, som du er i stand til. Den ene er falsk, for den blev lavet af benægtelse, og benægtelse afhænger af den virkelige tro på det, der benægtes, for dets egen eksistens.

 

11.12 Ved at fortolke frygt korrekt som en positiv bekræftelse af den underliggende tro, den maskerer, undergraver du dens opfattede anvendelighed ved at gøre den ubrugelig. Forsvar, der overhovedet ikke fungerer, kasseres automatisk. Hvis du hæver det, frygt skjuler, til en klar, utvetydig overvægt, bliver frygt meningsløs. Du har fornægtet dens magt til at skjule kærlighed, som var dens eneste formål. Masken, som du har trukket hen over kærlighedens ansigt, er forsvundet.

 

11.13 Hvis du ville se på kærlighed, som er verdens virkelighed, hvordan bedre kunne du gøre det end ved at anerkende ethvert forsvar imod den som den underliggende bøn om den? Og hvordan kunne du bedre lære om dens virkelighed end ved at besvare bønnen om den ved at give den? Helligåndens fortolkning af frygt fordriver den virkeligt, for bevidstheden om sandhed kan ikke blive benægtet. Således erstatter Helligånden frygt med kærlighed og oversætter fejl til sandhed. Og således vil du lære af Hende hvordan erstatte din drøm om adskillelse med énhedens kendsgerning. For adskillelsen er kun fornægtelse af forening og, korrekt fortolket, vidner om din evige viden om, at forening er sand.

 

11.14 Mirakler er blot oversættelsen af ​​benægtelse til sandhed. Hvis at elske sig selv er at helbrede sig selv, elsker de, der er syge, ikke sig selv. Derfor beder de om den kærlighed, der ville helbrede dem, men som de nægter sig selv. Hvis de kendte sandheden om sig selv, kunne de ikke være syge. Mirakelarbejderens opgave bliver således at fornægte sandheds fornægtelse. De syge må helbrede sig selv, for sandheden er i dem. Dog, efter at have tilsløret den, må lyset i et andet sind skinne ind i deres, fordi det lys er deres.

 

11.15 Lyset i dem skinner lige stærkt, uanset tætheden af ​​tågen, der tilslører det. Hvis du ikke giver tågen nogen magt til at tilsløre lyset, har den ingen, for den har kun magt, fordi Guds SønDatter gav magt til den. Hanhun må selv trække den magt tilbage og huske, at al magt er af Gud. Du kan huske dette for hele SønDatterskabet. Tillad ikke din broder/søster ikke at huske, for hans/hendes glemsomhed er din. Men din erindring er hans/hendes, for Gud kan ikke blive husket alene. Dette er det, du har glemt. At opfatte din broders/søsters helbredelse som din helbredelse er således måden at huske Gud på. For du glemte dine brødre/søstre med HamHende, og Guds svar på din glemsel er blot måden at huske på.

 

11.16 Opfat ikke i sygdom andet endnu et råb om kærlighed og tilbyd din broder/søster det, han/hun tror, han/hun ikke kan tilbyde sig selv. Ligegyldigt hvilken sygdom er der kun ét middel. Du vil blive gjort hel efterhånden, som du laver hel, for at opfatte i sygdom bønnen om helbred er at anerkende i had bønnen om kærlighed. Og at give en broder/søster det, han/hun virkelig ønsker, er at tilbyde det til dig selv, for din FaderModer vil dig at kende din broder/søster som dig selv. Besvar hans/hendes råb om kærlighed, og dit er besvaret. Helbredelse er Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed til sin FaderModer og til hamhende selv.

 

11.17 Husk det, vi sagde om de små børns bange opfattelser, der skræmmer dem, fordi de ikke forstår dem. Hvis de beder om oplysning og accepterer den, forsvinder deres frygt, men hvis de skjuler deres mareridt, vil de beholde dem. Det er let at hjælpe et usikkert barn, for han/hun erkender, at han/hun ikke ved, hvad hans/hendes opfattelse betyder. Dog, du tror, at du virkeligt ved det. Små børn, I skjuler jeres hoveder under dække af de tunge tæpper, I har lagt på jer selv. I skjuler jeres mareridt i mørket af jeres egen sikkerhed og afslår at åbne jeres øjne og se på dem.

 

11.18 Lad os ikke gemme mareridt, for de er ikke passende tilbud til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og så er de ikke passende gaver til dig. Fjern tæpperne og se på det, du er bange for. Kun foregribelsen vil skræmme dig, for intethedens virkelighed kan ikke være skræmmende. Lad os ikke udsætte dette, for din drøm om had vil ikke forlade dig uden hjælp, og hjælp er her. Lær at være stille i midten af tumult, for stilhed er afslutningen på strid, og dette er rejsen til fred. Se direkte på hvert billede, der rejser sig for at forsinke dig, for målet er uundgåeligt, fordi det er evigt. Målet om kærlighed er ikke andet end din ret, og den tilhører dig på trods af din præference.

 

11.19 Du ønsker stadigt det, Gud vil, og intet mareridt kan besejre et Guds Barn i hans/hendes formål. For dit formål blev givet dig af Gud, og du må fuldende det, fordi det er HansHendes Vilje. Vågn op og husk dit formål, for det er din vilje at gøre det. Det, der er blevet opnået for dig, være dit. Lad ikke dit had stå i vejen for kærlighed, for intet kan modstå Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed til Hendes FaderModer eller hans/hendes Faders kærlighed til Hende.

 

11.20 En lille stund, og du vil se mig, for jeg er ikke skjult, fordi du gemmer dig. Jeg vil vække dig så sikkert, som jeg selv vågnede, for jeg vågnede for dig. I min genopstandelse er din frigivelse. Vores mission er at undslippe korsfæstelse, ikke genløsning. Stol på min hjælp, for jeg vandrede ikke alene, og jeg vil vandre med dig, som vores FaderModer vandrede med mig. Vidste du ikke, at jeg vandrede med HamHende i fred? Og betyder det ikke, at fred går med os på rejsen?

 

11.21 Der er ingen frygt i perfekt kærlighed. Vi vil kun lave dét perfekt til dig, der allerede er perfekt i dig. Du frygter ikke det ukendte, men det kendte. Du vil ikke fejle i din mission, fordi jeg ikke fejlede i min. Giv mig kun en lille smule tillid i navnet på den komplette tillid, jeg har til dig, og vi vil let opnå målet af perfektion sammen. For perfektion er og kan ikke blive benægtet. At benægte benægtelse af perfektion er ikke så vanskeligt som benægtelsen af sandhed, og det, vi kan udrette sammen, blive troet, når du ser det som gennemført.

 

11.22 Du, som har forsøgt at forvise kærlighed, har ikke haft succes, men du, der vælger at forvise frygt, vil få succes. HerrenFruen er med dig, men du ved det ikke. Dog lever din Forløser og bor i dig i den fred ud af hvilken, hanhun blev skabtmanifesteret. Ville du ikke udveksle denne bevidsthed med bevidstheden om din frygt? Når vi har overvundet frygt - ikke ved at skjule den, ikke ved at formindske den, ikke ved at benægte dens fulde betydning på nogen måde - er dette det, du virkelig vil se. Du kan ikke lægge forhindringen for virkeligt syn bort uden at se på den, for at lægge midler bort betyder at dømme imod. Hvis du vil se, vil Helligånden dømme og dømme sandt. Hun kan ikke skinne det bort, du holder skjult, for du har ikke tilbudt det til Hende, og Hun kan ikke tage det fra dig.

 

11.23 Vi går derfor i gang med et organiseret, velstruktureret og omhyggeligt planlagt program med det formål at lære at tilbyde Helligånden alt det, du ikke ønsker. Hun ved, hvad Hun skal gøre med det. Du ved ikke, hvordan du bruger det, Hun ved. Hvad som helst, der bliver åbenbaret for Hende, der ikke er af Gud, er væk. Dog, må du afsløre det for dig selv med perfekt villighed, for ellers forbliver Hendes viden nytteløs for dig. Hun vil bestemt ikke undlade at hjælpe dig, da hjælp er Hendes eneste formål. Har du ikke større grund til at frygte verden, som du opfatter den, end at se på årsagen til frygt og give slip i den for evigt?

 

IV. Investeringen i virkelighed

 

11.24 Jeg spurgte engang, om du var villig til at sælge alt, hvad du har, og give det til de fattige og følge mig. Dette var det, jeg mente: Hvis du ikke havde investeret i noget i denne verden, kunne du lære de fattige, hvor deres skat er. De fattige er blot de, der har investeret forkert, og de er virkeligt fattige! Fordi de er i nød, er det givet dig at hjælpe dem, da du er iblandt dem. Overvej, hvor perfekt din lektion ville blive lært, hvis du var uvillig til at dele deres fattigdom. For fattigdom er mangel, og der er kun én mangel, da der kun er et behov.

 

11.25 Antag, at en broder/søster insisterer på at få dig til at gøre noget, du mener, ​​du ikke ønsker at gøre. Selve kendsgerningen af hans/hendes insisteren skulle fortælle dig, at han/hun mener, at frelse ligger i det. Hvis du insisterer på at afslå og oplever et hurtigt svar af modstand, tror du, at din frelse ligger i ikke at gøre det. Så du begår den samme fejl, som han/hun gør, og gør hans/hendes fejl virkelig for jer begge. Insistering betyder investering, og det, du investerer i, er altid forbundet med din forestilling om frelse. Spørgsmålet er altid dobbelt – for det første, hvad skal frelses, og for det andet, hvordan kan det blive frelst?

 

11.26 Hver gang du bliver vred på en broder/søster, uanset af hvilken grund, tror du på, at egoet skal reddes og reddes med angreb. Hvis han/hun angriber, er du enig i denne tro, og hvis du angriber, forstærker du den. Husk, at de, der angriber, er fattige. Deres fattigdom beder om gaver, ikke om yderligere forarmelse. Du, der kunne hjælpe dem, handler helt sikkert destruktivt, hvis du accepterer deres fattigdom som din. Hvis du ikke havde investeret, som de havde gjort, ville det aldrig falde dig ind at overse deres behov.

 

11.27 Anerkend det, der ikke betyder noget, og hvis dine brødre/søstre beder dig om noget "skandaløst", gør det, fordi det ikke betyder noget. Afslå og din modstand fastslår, at det virkeligt betyder noget for dig. Det er derfor kun dig, der har gjort anmodningen skandaløs, for intet kan blive bedt dig om, og enhver anmodning fra en broder/søster er til dig. Hvorfor skulle du insistere på at nægte ham/hende det? For at gøre det er at nægte dig selv og forarme begge. Han/hun beder om frelse, som du gør. Fattigdom er af egoet og aldrig af Gud. Ingen "skandaløs" anmodning kan blive gjort fra én, der anerkender det, der er værdifuldt og ikke ønsker at acceptere noget som helst andet.

 

11.28 Frelse er til sindet, og den bliver opnået gennem fred. Dette er den eneste ting, der kan blive frelst, og den eneste måde at frelse det på. Noget som helst andet svar end kærlighed stammer fra en forvirring om frelsen af "hvad" og "hvordan", og dette er det eneste svar. Mist aldrig dette af syne, og tillad aldrig dig selv at tro et øjeblik, at der er et andet svar. For du vil helt sikkert placere dig blandt de fattige, som ikke forstår, at de bor i overflod, og at frelse er kommet.

 

11.29 At identificere dig med egoet er at angribe dig selv og gøre dig selv fattig. Det er derfor, alle, der identificerer sig med egoet, føler sig berøvede. Det, han/hun så oplever er depression eller vrede, men det, han/hun gjorde er at udveksle sin selvkærlighed med selvhad og gøre sig bange for sig selv. Han/hun indser ikke dette. Selv hvis han/hun er fuldstændig opmærksom på angst, opfatter han/hun ikke dens kilde som sin egen ego-identifikation, og han/hun prøver altid at håndtere den ved at lave en form for vanvittigt "arrangement" med verden. Han/hun opfatter altid denne verden som udenfor sig selv, for dette er afgørende for hans/hendes tilpasning. Han/hun er ikke klar over, at han/hun laver denne verden, for der er ingen verden udenfor ham/hende.

 

11.30 Hvis kun Guds SønsDatters kærlige tanker er verdens virkelighed, den virkelige verden være i hanshendes sind. Hanshendes vanvittige tanker må også være i hanshendes sind, men en indre konflikt af denne størrelsesorden kan hanhun ikke tolerere. Et spaltet sind er truet, og anerkendelsen af, at det omfatter helt modsatte tanker i sig selv, er utålelig. Derfor projicerer sindet spaltelsen, ikke virkeligheden. Alt det, du opfatter som den ydre verden, er kun dit forsøg på at opretholde din ego-identifikation, for alle tror, at identifikation er frelse. Dog, overvej det, der er sket, for tanker har virkeligt konsekvenser for tænkeren.

 

11.31 Du er på kant med verden, som du opfatter den, fordi du mener, den er fjendtlig overfor dig. Dette er en nødvendig konsekvens af det, du har gjort. Du har projiceret det udad, der er fjendtlig overfor det, der er indre, og derfor ville du være nødt til at opfatte det på denne måde. Det er derfor, du må indse, at dit had er i dit sind og ikke udenfor det, før du kan slippe af med det, og derfor du slippe af med det, før du kan opfatte verden, som den virkelig er.

 

11.32 Vi sagde engang, at Gud så elskede verden, at HanHun gav den til sin enbårne SønDatter. Gud elsker virkeligt den virkelige verden, og de, der opfatter dens virkelighed, kan ikke se dødens verden. For død er ikke af den virkelige verden i hvilken, alting er evigt. Gud gav dig den virkelige verden i bytte for den, du lavede ud af dit spaltede sind, og som er symbolet på død. For hvis I virkelig kunne adskille jer selv fra Guds Sind, ville I dø, og den verden, I opfatter, er en verden af ​​adskillelse.

 

11.33 Du var endog villig til at acceptere døden for at fornægte din FaderModer. Dog, ville HanHun ikke have det således, og så er det ikke således. Du kunne stadigt ikke ville imod HamHende, og det er derfor, du ingen kontrol har over den verden, du lavede. Det er ikke en verden af ​​vilje, fordi den bliver styret af ønsket om at være i ulig HamHende, og dette ønske er ikke vilje. Den verden, du lavede, er derfor totalt kaotisk, styret af vilkårlige og meningsløse "love" og uden mening af nogen som helst slags. For den blev lavet af det, du ikke ønsker, projiceret fra dit sind, fordi du var bange for det.

 

11.34 Dog er denne verden kun i sindet hos den, der lavede den sammen hans/hendes virkelige frelse. Tro ikke, den er udenfor dig selv, for kun ved at anerkende, hvor den er, vil du få kontrol over den. For du har virkeligt kontrol over dit sind, eftersom sindet er beslutningsmekanismen. Hvis du vil anerkende, at alle angreb, som du opfatter, er i dit eget sind og intet andet sted, vil du omsider have placeret dets kilde, og hvor det begyndte, må det slutte. For på dette samme sted ligger også frelse. Guds alter, hvor Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden bor, er der.

 

11.35 Du har besmittet alteret, men ikke verden. Dog har Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden lagt Soningen på alteret til dig. Bring din opfattelse af verden til dette alter, for det er alteret for sandhed. Der vil du se dit syn forandret, og der vil du lære at se i sandhed. Fra dette sted, hvor Gud og HansHendes SønDatter bor i fred, og hvor du er velkommen, vil du se ud i fred og skue verden i sandhed. Dog, for at finde stedet, må du opgive din investering i verden, som du har projiceret den, så Helligånden kan projicere den virkelige verden til dig fra Guds alter.

 

V. Søger og finder

 

11.36 Egoet er sikker på, at kærlighed er farlig, og dette er altid dets centrale undervisning. Det udtrykker det aldrig på denne måde; tværtimod, alle, der tror, ​​at egoet er frelse, er intenst engageret i søgen efter kærligheden. Dog, selvom egoet tilskynder til søgningen meget aktivt, laver det ét forbehold - find den ikke. Dets dikter kan således opsummeres simpelthen som "Søg og find ikke." Dette er det ene løfte, som egoet holder frem til dig, og det ene løfte, det vil holde. For egoet forfølger sit mål med fanatisk insistering, og dets virkelighedsafprøvning, selvom den er alvorligt forringet, er fuldstændig bestandig.

 

11.37 Den søgning, som egoet påtager sig, er derfor bestemt til at mislykkes. Og eftersom det også underviser i, at det er din identifikation, fører dets vejledning dig til en rejse, der må ende med en opfattelse af selvforskyldt nederlag. For egoet kan ikke elske, og i dets hektiske søgen efter kærlighed søger det, hvad det er bange for at finde. Søgningen er uundgåelig, fordi egoet er en del af dit sind, og på grund af dets kilde er egoet ikke helt spaltet fra, ellers kunne det slet ikke blive troet. For det er dit sind, der tror på det og giver eksistens til det. Dog er det også dit sind, der har magten til at nægte egoets eksistens til det, og du vil helt sikkert gøre det, når du indser nøjagtigt, hvad den rejse er, som egoet sætter dig på.

 

11.38 Det er sikkert indlysende, at ingen ønsker at finde det, der fuldstændigt ville besejre ham/hende. Ude af stand til at elske ville egoet være totalt utilstrækkeligt i kærlighedens tilstedeværelse, for det kunne ikke samspille overhovedet. Du ville være nødt til at opgive egoets vejledning, for det ville være helt tydeligt, at det ikke havde lært dig den reaktion, du behøver. Egoet vil derfor fordreje kærligheden og lære dig, at kærlighed kalder på de svar, som egoet kan undervise i. Så følg dets undervisning, og du vil søge efter kærlighed, men vil ikke genkende den.

 

11.39 Indser du, at egoet må sætte dig på en rejse, der ikke kan føre til andet end en følelse af nytteløshed og depression? At søge og ikke finde er næppe glædesfyldt. Er dette det løfte, du vil holde? Helligånden tilbyder dig et andet løfte og et, der vil føre til glæde. For Hendes løfte er altid: "Søg, og du vil finde," og under Hendes vejledning kan du ikke blive besejret. Hendes er rejsen til fuldbyrdelse, og det mål, Hun sætter foran dig, vil Hun give dig. For Hun vil aldrig vildlede Guds SønDatter, som Hun elsker med FaderensModerens kærlighed.

 

11.40 Du vil påtage dig en rejse, fordi du ikke er hjemme i denne verden. Og du vil søge efter dit hjem, uanset om du ved, hvor det er, eller ikke. Hvis du tror, ​​det er udenfor dig selv, vil søgningen være forgæves, for du vil søge det, hvor det ikke er. Du ved ikke, hvordan du ser indeni dig selv, for du tror ikke, at dit hjem er der. Dog, Helligånden ved det for dig, og Hun vil vejlede dig til dit hjem, fordi det er Hendes mission. Efterhånden, som Hun udfører sin mission, lærer Hun dig din, for din mission er den samme som Hendes. Ved at lede dine brødre/søstre hjem følger du blot Hende.

 

11.41 Sku den Vejleder, din FaderModer gav dig, så du kunne lære, du har evigt liv. For død er ikke din FadersModers vilje eller din, og det, der er sandt, er FaderensModerens Vilje. Du betaler ingen pris for livet, for det blev givet dig, men du betaler virkeligt en pris for døden og en meget tung én. Hvis døden er din skat, vil du sælge alt det andet for at købe den. Og du vil tro, at du har købt den, fordi du har solgt alt andet. Dog, du kan ikke sælge Gudsriget. Din arv kan hverken blive købt eller solgt. Der kan ingen arveløse dele være af SønDatterskabet, for Gud er hel, og alle HansHendes udvidelser er som HamHende.

 

11.42 Soningen var ikke prisen for vores helhed, men det var prisen for din bevidsthed om din helhed. For det, du valgte at "sælge", var nødt til at blive opbevaret for dig, eftersom du ikke kunne "købe" det tilbage. Dog, må du investere i det, ikke med penge, men med din Ånd. For Ånd er vilje og vilje er Gudsrigets "pris". Din arv venter kun på anerkendelsen af, at du er blevet forløst. Helligånden leder dig ind i evigt liv, men du må opgive din investering i død, ellers vil du ikke se liv, selvom det er overalt rundt om dig.

 

VI. Det tilregnelige pensum

 

11.43 Kun kærlighed er stærk, fordi den er uopdelt. De stærke angriber ikke, fordi de ikke ser behov for at gøre det. Inden idéen om angreb kan komme ind i dit sind, må du have opfattet dig selv som svag. Fordi du havde angrebet dig selv og troet, at angrebet var effektivt, anskuer du dig selv som svækket. Uden længere at opfatte dig selv og alle dine brødre/søstre som ligestillede og betragte dig selv som svagere, forsøger du at "ligestille" den situation, du har lavet. Du bruger angreb til at gøre det, fordi du tror, at angreb lykkedes i at svække dig.

 

11.44 Det er derfor, anerkendelsen af ​​din egen usårlighed er så vigtig i gendannelsen af ​​din sundhed. For hvis du accepterer din usårlighed, anerkender du, at angreb ingen virkning har. Selvom du har angrebet dig selv og meget brutalt, vil du demonstrere, at intet skete. Derfor, ved at angribe har du ikke gjort noget som helst. Når du først indser dette, er der ikke længere nogen som helst mening i angreb, for det virker åbenbart ikke og kan ikke beskytte dig. Dog, anerkendelsen af ​​din usårlighed har mere end negativ værdi. Hvis dine angreb på dig selv har fejlet i at svækket dig, er du stadig stærk. Du har derfor intet behov for at "ligestille" situationen for at fastslå din styrke.

 

11.45 Du vil aldrig indse den fuldstændige nytteløshed af angreb undtagen ved at erkende, at dit angreb på dig selv ingen virkning havde. For andre reagerer virkeligt på angreb, hvis de opfatter det, og hvis du prøver at angribe dem, vil du være ude af stand til at undgå at fortolke dette som forstærkning. Det eneste sted, hvor du kan annullere al forstærkning, er i dig selv. For du er altid det første punkt i dit angreb, og hvis dette aldrig har været, har det ingen konsekvenser.

 

11.46 Helligåndens kærlighed er din styrke, for din er opdelt og derfor ikke virkelig. Du kunne ikke stole på din egen kærlighed, når du har angrebet den. Du kan ikke lære perfekt kærlighed med et spaltet sind, fordi et spaltet sind har gjort sig selv til en dårlig elev. Du prøvede at gøre adskillelsen evig, fordi du ville beholde egenskaberne ved skabelsenmanifestationen med dit eget indhold. Dog er skabelsenmanifestationen ikke af dig, og dårlige elever har brug for særlig undervisning. I har læringshandicapper i en meget bogstavelig forstand.

 

11.47 Der er områder i dine indlæringsevner, der er så forringede, at du kun kan bevæge dig frem under konstant, tydelig ledelse, leveret af en Lærer, Der kan transcendere dine begrænsede ressourcer. Hun bliver din ressource, fordi du, af dig selv, ikke kan lære. Den indlæringssituation, hvori du anbragte dig self, er umulig, og i denne situation kræver du helt klart en speciel Lærer og en særlig læseplan. Dårlige elever er ikke gode valg for lærere/lærerinder, hverken for dem selv eller for nogen som helst anden. Du vil næppe henvende dig til dem for at etablere læseplanen ved hvilken, de kan undslippe fra deres begrænsninger. Hvis de forstod det, der er hinsides dem, ville de ikke være handicappede.

 

11.48 Du kender ikke ​​kærlighedens betydning, og det er dit handicap. Forsøg ikke at lære jer selv det, I ikke forstår, og prøv ikke at opsætte læseplansmål, hvor jeres klart har fejlet. Dit indlæringsmål har været ikke at lære, og dette kan ikke føre til succesfuld indlæring. Du kan ikke overføre det, du ikke har lært, og forringelsen af ​​evnen til at generalisere er en afgørende indlæringsfejl. Ville du spørge dem, der har fejlet i at lære, hvad hjælpemidler til indlæring er til? De ved det ikke. For hvis de kunne fortolke hjælpemidlerne korrekt, ville de have lært af dem.

 

11.49 Vi har sagt, at egoets regel er: "Søg og find ikke." Oversat til læseplans begreber er dette det samme som at sige, "Prøv at lære, men lykkes ikke." Resultatet af dette læseplansmål er indlysende. Ethvert legitimt undervisningshjælpemiddel, enhver virkelig instruktion og enhver fornuftig vejledning til indlæring vil blive misfortolket. For de er alle sammen til fremme af indlæring, som dette mærkelige læseplansmål er imod. Hvis du prøver at lære, hvordan du ikke lærer og bruger undervisningsmålet til at besejre det selv, hvad kan du forvente andet end forvirring? Læreplanen giver ikke mening.

 

11.50 Denne form for "indlæring" har i den grad svækket dit sind, at du ikke kan elske, for den læseplan, du har valgt, er imod kærlighed og beløber sig til et kursus i, hvordan man angriber sig selv. Et nødvendigt mindre, der supplerer dette store læseplansmål, er at lære, hvordan man ikke overvinder den spaltelse, der gjorde dette mål troværdigt. Og du kan ikke overvinde det, for al din indlæring er på dets vegne. Dog, din vilje taler imod din indlæring, ligesom din indlæring taler imod din vilje, og så kæmper du imod indlæring og succes, for det er din vilje. Men du erkender endog ikke nu, at der er noget, du virkeligt vil at lære, og at du kan lære det, fordi det er din vilje at gøre det.

 

11.51 Du, som har forsøgt at lære det, du ikke vil, bør samle mod, for selv om den læseplan, du opsætter for dig selv, helt sikkert er deprimerende, er den bare latterlig, hvis du ser på den. Er det muligt, at måden at nå et mål på er ikke at nå det? Træd nu tilbage som jeres egne lærere. Denne fratræden vil ikke føre til depression. Den er blot resultatet af en ærlig vurdering af det, I har lært jer selv, og af de indlæringsresultater, der har resulteret i. Under de rette indlæringsbetingelser, som I hverken kan tilvejebringe eller forstå, vil I blive fremragende elever og lærere. Men det er ikke således endnu og vil ikke være det, før hele indlæringssituationen, som du har opsat den, er vendt om.

 

11.52 Dit indlæringspotentiale, korrekt forstået, er grænseløst, fordi det vil føre dig til Gud. Du kan undervise i vejen til HamHende og lære den, hvis du følger den Lærer, Der kender den og Hendes læseplan, for at lære den. Læseplanen er fuldstændig entydig, fordi målet ikke er opdelt, og midlerne og slutningen er i komplet overensstemmelse. Du har kun brug for at tilbyde udelt opmærksomhed. Alt andet vil blive givet dig. For det er din vilje til at lære ordentligt, og intet kan modsætte sig Guds SønsDatters vilje. Hanshendes indlæring er lige så ubegrænset som hanhun er.

 

VII. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn

 

11.53 Egoet prøver at lære dig at vinde hele verden og miste din egen Ånd. Helligånden lærer, at du ikke kan miste din Ånd, og at der ikke er nogen gevinst i verden, for i sig selv tjener den intet. At investere i noget uden fortjeneste er helt sikkert at forarme dig selv, og omkostningen er høj. Ikke alene er der ingen fortjeneste i investeringen, men omkostningen for dig er enorm. For denne investering koster dig verdens virkelighed ved at fornægte din og giver dig intet til gengæld. Du kan ikke sælge din Ånd, men du kan sælge din bevidsthed om den. Du kan ikke opfatte din Ånd, men du vil ikke kende den, mens du opfatter noget som helst andet som mere værdifuldt.

 

11.54 Helligånden er din styrke, fordi Hun opfatter intet andet end din Ånd som dig. Hun er fuldstændig opmærksom på, at I ikke kender jer selv og fuldstændig opmærksom på at lære jer, hvad I er. Fordi Hun elsker dig, vil Hun med glæde lære dig det, Hun elsker, for Hun vil at dele det. Da Hun altid husker dig, kan Hun ikke lade dig glemme din værdi. For FaderenModeren ophører aldrig med at minde Hende om Sin SønDatter, og Hun ophører aldrig med at minde HansHendes SønDatter om FaderenModeren. Gud er i din hukommelse på grund af Hende. Du valgte at glemme din FaderModer, men du ville ikke at gøre det, og derfor kan du beslutte anderledes. Som det var min beslutning, således er det også din.

 

11.55 Du ønsker ikke verden. Den eneste ting af værdi i den er en hvilken som helst del af den, du ser på med kærlighed. Dette giver den den eneste virkelighed, den nogensinde vil have. Dens værdi er ikke i den selv, men din er i dig. Som selvværdi kommer fra selvudvidelse, således kommer opfattelsen af ​​selvværdi fra projicering af kærlige tanker udad. Gør verden virkelig for dig selv, for den virkelige verden er Helligåndens gave, og så tilhører den dig.

 

11.56 Korrektion er for alle, der ikke kan se. At åbne de blindes øjne er Helligåndens mission, for Hun ved, at de ikke har mistet deres syn, men blot sover. Hun ville vække dem fra søvnens glemsel til erindringen om Gud. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens øjne er åbne, og Hun vil se på hvad som helst, du ser på, med kærlighed, hvis du accepterer Hendes syn som dit.

 

11.57 Helligånden bevarer Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn for enhver Guds SønDatter, der sover. I Hendes øjne er Guds SønDatter perfekt, og Hun længes efter at dele sit syn med dig. Hun vil vise dig den virkelige verden, fordi Gud gav dig Gudsriget. Gennem Hende kalder din FaderModer sin SønDatter til at huske. Vækningen af ​​HansHendes SønDatter begynder med hanshendes investering i den virkelige verden, og på denne måde lærer hanhun at geninvestere i sig selv. For virkelighed er et med FaderenModeren og SønnenDatteren, og Helligånden velsigner den virkelige verden i deres navn.

 

11.58 Når du har set denne virkelige verden, som du helt sikkert vil gøre, vil du huske os. Dog, må du lære omkostningen ved at sove og afvise at betale den. Først da vil du beslutte at vågne. Og så vil den virkelige verden springe op for dit syn, for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden har aldrig sovet. Han/Hun venter på at blive set, for Han/Hun har aldrig mistet dig af syne. Han/Hun ser stille på den virkelige verden, som Han/Hun ville dele med dig, fordi Han/Hun kender til FaderensModerens kærlighed til Ham/Hende. Og vidende dette, ville Han/Hun give dig det, der er dit. I perfekt fred venter Han/Hun på dig ved sin FadersModers alter og holder FaderensModerens kærlighed frem til dig i det stille lys af Helligåndens velsignelse. For Helligånden vil føre alle hjem til sin FaderModer, hvor Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden venter som hans/hendes Selv.

 

11.59 Ethvert Guds barn er ét i Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, for hans/hendes væsen er i Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, som Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens er i Gud. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed til dig er Hans/Hendes kærlighed til Hans/Hendes FaderModer, som Han/Hun kender, fordi Han/Hun kender Hans/Hendes FadersModers kærlighed til Ham/Hende. Når Helligånden omsider har ført dig til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden ved alteret for Hendes FaderModer, smelter opfattelse ind i viden, fordi opfattelse er blevet så hellig, at dens overførsel til hellighed kun er dens naturlige udvidelse. Kærlighed overføres til kærlighed uden indblanding, for situationerne er identiske. [Kun evnen til at foretage denne overførsel er produktet af indlæring.] Efterhånden, som du opfatter flere og flere fælles elementer i alle situationer, forøges overførslen af ​​din træning under Helligåndens vejledning og bliver generaliseret. Gradvist lærer du at anvende den på alle og alt, for dens anvendelighed er universel. Når dette er blevet opnået, er opfattelse og viden blevet så ens, at de deler ​​Guds loves forening.

 

11.60 Det, der er ét, kan ikke blive opfattet som adskilt, og fornægtelsen af adskillelsen er genindførelse af viden. Ved Guds alter bliver Guds SønsDatters hellige opfattelse af så oplyst, at lys strømmer ind i den, og Guds SønsDatters Ånd skinner i FaderensModerens Sind og bliver ét med det. Meget blidt skinner Gud på Sig Selv og elsker udvidelsen af Sig Selv, som er HansHendes SønDatter. Verden har intet formål efterhånden, som den smelter ind i Guds formål. For den virkelige verden er gledet stille ind i Gudsriget, hvor alt evigt i den altid har været. Der forener Forløseren og den forløste sig i perfekt kærlighed til Gud og til hinanden. Gudsriget er dit hjem, og væren i Gud må også være i dig.

VIII. Vejledningen til mirakler

 

11.61 Mirakler demonstrerer, at indlæring har fundet sted under den rette vejledning, for indlæring er usynlig, og det, der er blevet lært, kan kun blive genkendt på dets resultater. Dets generalisering demonstreres efterhånden, som du bruger det i flere og flere situationer. Du vil anerkende, at du har lært, at der ikke er nogen rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler, når du har anvendt dem i alle situationer. Der er ingen situation for hvilken mirakler ikke gælder, og ved at anvende dem i alle situationer vil du vinde den virkelige verden. For i denne hellige opfattelse vil du blive gjort hel, og Soningen udstråler fra din accept af den for dig selv til alle og enhver, Helligånden sender dig til for din velsignelse. I ethvert Guds Barn ligger HansHendes velsignelse, og i din velsignelse af Guds børn er HansHendes velsignelse til dig.

 

11.62 Enhver i verden må spille sin rolle i verdens forløsning for at anerkende, at verden er blevet forløst. Du kan ikke se det usynlige. Dog, hvis du ser dets virkninger, ved du, det må være der. Ved at opfatte, hvad det gør, anerkender du dets væsen. Og ved det, det gør, lærer du, hvad det er. Du kan ikke se dine evner, men du vinder tillid til deres eksistens efterhånden, som de gør dig i stand til at handle. Og resultaterne af dine handlinger, kan du se.

 

11.63 Helligånden er usynlig, men du kan se resultaterne af Hendes Tilstedeværelse, og gennem dem vil du lære, at Hun er der. Det, Hun gør dig i stand til at gøre, er tydeligvis ikke af denne verden, for mirakler krænker enhver virkelighedslov, som denne verden bedømmer det. Enhver lov om tid og rum, om størrelse og masse, om forudsigelighed og kontrol bliver transcenderet, for det, Helligånden gør dig i stand til at gøre, er klart hinsides dem alle. Ved at opfatte Hendes resultater, vil du forstå, hvor Hun må være, og til sidst vide, hvad Hun er.

 

11.64 Du kan ikke se Helligånden, men du kan se Hendes manifestationer. Og medmindre du gør det, vil du ikke indse, Hun er der. Mirakler er Hendes vidner og taler for Hendes Tilstedeværelse. Det, du ikke kan se, bliver kun virkeligt for dig gennem de vidner, der taler for det. For du kan være bevidst om det, du ikke kan se, og det kan blive overbevisende virkeligt for dig efterhånden, som dets tilstedeværelse bliver manifesteret gennem dig. Gør Helligåndens arbejde, for du har del i Hendes funktion. Da din funktion i Gudsriget er skabelsemanifestation, så er din funktion på jorden helbredelse. Gud deler Sin funktion med dig i Gudsriget, og Helligånden deler Sin med dig på jorden.

 

11.65 Så længe, som du tror, ​​du har to funktioner, så længe vil du behøve korrektion. For denne tro er ødelæggelsen af fred, et mål i direkte modstrid med Helligåndens formål. Du ser det, du forventer, og du forventer det, du inviterer. Din opfattelse er resultatet af din invitation, der kommer til dig efterhånden, som du sendte bud efter den. Hvis manifestationer ville du se? Om hvis tilstedeværelse ville du være overbevist? For du vil tro på det, du manifesterer, og som du ser ud, således vil du også se ind. To måder at se verden på er i dit sind, og din opfattelse vil afspejle den vejledning, du valgte.

 

11.66 Jeg er manifestationen af ​​Helligånden, og når du ser mig, vil det være fordi du har inviteret Hende. For Hun vil sende dig Sine vidner, hvis du blot vil se på dem. Husk altid, at du ser det, du søger, for det, du søger, vil du finde. Egoet finder det, det søger, og kun det. Det finder ikke kærlighed, for det er ikke det, det søger. Dog, søgen og finden er det samme, og hvis du søger efter to mål, vil du finde dem, men ingen af ​​dem vil du genkende. For du vil tænke, de er de samme, fordi du ønsker dem begge. Sindet stræber altid efter integration, og hvis det er spaltet og ønsker at beholde spalten, vil det tro, at det har ét mål ved at gøre det til ét.

 

11.67 Vi sagde før, at det, du projicerer, er op til dig, men det er ikke op til dig, om at projicere, for projektion er en sindslov. Opfattelse er projektion, og du ser ind, før du ser ud. Når du ser ind, vælger du vejlederen for det at se, og ser du ud og beskuer hans/hendes vidner. Det er derfor du finder det, du søger. Det, du ønsker i dig selv, vil du gøre manifest ved projektion, og du vil acceptere det fra verden, fordi du anbragte det der ved at ønske det.

 

11.68 Når du tænker, ​​du projicerer det, du ikke ønsker, er det stadigt, fordi du virkeligt ønsker det. Dette fører direkte til dissociation, for det repræsenterer accept af to mål, hver opfattet på et forskelligt sted, adskilt fra hinanden, fordi du gjorde dem forskellige. Sindet ser derefter en opdelt verden udenfor sig selv, men ikke indeni. Dette giver det en illusion af integritet og gør det i stand til at tro, at det forfølger ét mål. Så længe, som du opfatter verden som spaltet, bliver du ikke helbredt. For at blive helbredt er at forfølge ét mål, fordi du kun har accepteret ét og kun ønsker ét.

 

11.69 Når du kun ønsker kærlighed, vil du intet andet se. Den modstridende natur af de vidner, du opfatter, er blot afspejlingen af ​​dine modstridende invitationer. I har set på jeres sind og accepteret modstand der ved at have søgt den der. Men tro ikke derefter, at vidnerne for modstanden er sande, for de vidner kun om din beslutning om virkeligheden og giver det budskab tilbage til dig, du gav dem. Kærlighed bliver genkendt af dens budbringere. Hvis du gør kærlighed manifest, vil dens budbringere komme til dig, fordi du inviterede dem.

 

11.70 Beslutningskraften er din eneste resterende frihed som fange af denne verden. Du kan beslutte at se det rigtigt. Det, du gjorde den til, er ikke dens virkelighed, for dens virkelighed er kun det, du gav den. Du kan ikke virkeligt give andet end kærlighed til nogen som helst eller noget som helst, og du kan heller ikke modtage noget som helst andet fra dem. Hvis du tror, ​​du har modtaget noget som helst andet, er det fordi du har set indeni og troet, at du så kraften til at give noget andet indeni dig selv. Det var kun denne beslutning, der bestemte, hvad du fandt, for det var beslutningen om det, du søgte.

 

11.71 Du er bange for mig, fordi du så ind og er bange for det, du så. Dog kunne du ikke have set virkeligheden, for dit sinds virkelighed er den yndigste af Guds skabelsermanifestationer. Kommende udelukkende fra Gud, kunne dets kraft og storhed kun bringe dig fred, hvis du virkelig så på det. Hvis du er bange, er det, fordi du så noget, der ikke er der. Dog, på det samme sted kunne du have set på mig og alle dine brødre/søstre i den perfekte sikkerhed i det Sind, der skabtemanifesterede os. For vi er der i freden fra FaderenModeren, som vil projicere sin fred gennem dig.

 

11.72 Når du har accepteret din mission om at projicere fred, vil du finde den, for ved at gøre den manifest, vil du se den. Dens hellige vidner vil omgive dig, fordi du kaldte på dem, og de vil komme til dig. Jeg har hørt dit kald, og jeg har besvaret det, men du vil ikke se på mig eller høre det svar, som du søgte. Det er, fordi du endnu ikke kun ønsker det. Dog, efterhånden som jeg bliver mere virkelig for dig, vil du lære, at du virkeligt kun ønsker det. Og du vil se mig efterhånden, som du ser indad, og vi vil sammen se på verden, som Gud skabtemanifesterede den. Gennem Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens øjne eksisterer der kun den virkelige verden og kan blive set. Som du beslutter dig, således vil du se. Og alt det, du ser, vidner kun om din beslutning.

 

11.73 Når du ser indad og ser mig, vil det være fordi du har besluttet at manifestere sandheden. Og når du manifesterer den, vil du se den både udenfor og indeni, for du vil se den udenfor, fordi du først så den indeni. Alt, hvad du beskuer udenfor, er en dom over det, du beskuede indeni. Hvis det er din bedømmelse, vil den være forkert, for dom er ikke din funktion. Hvis det er Helligåndens dom, vil den være rigtig, for dom er Hendes funktion. I deler Hendes funktion ved kun ved at dømme, som Hun gør, uden at reservere nogen dom overhovedet for jer selv. For I vil dømme imod jer selv, men Hun vil dømme for jer.

 

11.74 Husk så, at når som helst du ser udad og reagerer ugunstigt på det, du ser, har du dømt dig selv uværdig og har dømt dig selv til døden. Dødsstraffen er egoets ultimative mål, for det tror fuldt ud på, at du er en kriminel, som fortjener døden, ligesom Gud ved, du fortjener livet. Dødsstraffen forlader aldrig egoets sind, for det er det, det altid reserverer til dig til slut. Ønsker at dræbe dig som det endelige udtryk for dets følelse for dig, lader det dig leve men afvente døden. Det vil plage dig, mens du lever, men dets had er ikke tilfredsstillet, før du dør. For din ødelæggelse er det eneste mål, som det arbejder mod, og det eneste mål med hvilket, det vil være tilfreds.

 

11.75 Egoet er ikke en forræder mod Gud, mod Hvem forræderi er umuligt, men det er en forræder mod dig, der tror, ​​du har været forræderisk overfor din FaderModer. Det er derfor, opløsningen af ​​skyld er en væsentlig del af Helligåndens undervisning. For så længe du føler dig skyldig, lytter du til egoets stemme, der fortæller dig, at du har været forræderisk mod Gud og derfor fortjener død. Du vil tro, at død kommer fra Gud og ikke fra egoet, fordi, ved at forveksle dig selv med egoet, tror du, at du ønsker død. Og fra det, du ønsker, frelser Gud dig ikke.

 

11.76 Når du bliver fristet til at give efter for ønsket om død, husk, at jeg ikke døde. Du vil indse, at dette er sandt, når du ser indad og ser mig. Ville jeg have overvundet døden for mig selv alene? Og ville evigt liv være blevet givet mig af FaderenModeren, medmindre HanHun også havde givet det til dig? Når du lærer at gøre mig manifest, vil du aldrig se døden. For du vil have set på det dødsløse i dig selv, og du vil kun se det evige efterhånden, som du ser ud på en verden, der ikke kan dø.

 

IX. Virkelighed og Forløsning

 

11.77 Tror du virkelig, at du kan dræbe Guds SønDatter? FaderenModeren har skjult Sin SønDatter sikkert indeni sig Selv og holdt hamhende langt væk fra dine destruktive tanker, men du kender hverken FaderenModeren eller SønnenDatteren på grund af dem. Du angriber den virkelige verden hver dag og hver time og hvert minut, og dog er du overrasket over, at du ikke kan se den. Hvis du søger kærlighed for at angribe den, vil du aldrig finde den. For hvis kærlighed at dele, hvordan kan du finde den undtagen gennem den selv? Tilbyd den, og den vil komme til dig, fordi den drages til sig selv. Men tilbyd angreb, og den vil forblive skjult, for den kan kun leve i fred.

 

11.78 Guds SønDatter er så tryg som sin FaderModer, for SønnenDatteren kender sin FadersModers beskyttelse og kan ikke frygte. Hanshendes FadersModers kærlighed holder hamhende i perfekt fred, og da hanhun intet behøver, beder hanhun om intet. Dog er hanhun langt fra dig, hvis Selv hanhun er, for du valgte at angribe hamhende, og hanhun forsvandt fra dit syn ind i sin FaderModer. Hanhun forandrede sig ikke, men du gjorde. For et spaltet sind og alle dets gerninger blev ikke skabtmanifesteret af FaderenModeren og kunne ikke leve i viden om HamHende.

 

11.79 Da du lavede det, der ikke er sandt synligt, blev det, der er sandt, usynligt. Dog kan det ikke være usynligt i sig selv, for Helligånden ser det med perfekt klarhed. Det er usynligt for dig, fordi du ser på noget andet. Dog er det ikke mere op til dig at beslutte, hvad der er synligt og hvad der er usynligt, end det er op til dig at beslutte, hvad virkeligheden er. Det, der kan blive set, er det, Helligånden ser. Definitionen af ​​virkelighed er Guds, ikke din. HanHun skabtemanifesterede den, og HanHun ved, hvad den er. I, som vidste, har glemt det, og medmindre HanHun havde givet jer en måde at huske på, ville I have fordømt jer selv til glemsel.

 

11.80 På grund af din FadersModers kærlighed kan du aldrig glemme HamHende, for ingen kan glemme det, Gud selv anbragte i hans/hendes hukommelse. Du kan fornægte det, men du kan ikke miste det. En Stemme vil besvare ethvert spørgsmål, du stiller, og et Syn vil korrigere opfattelsen af ​​alting, du ser. For det, du har gjort usynlig, er den eneste sandhed, og det, du ikke har hørt, er det eneste svar. Gud ville genforene dig med dig selv og ikke forlade dig i din tilsyneladende pine. Du venter kun på HamHende og ved det ikke. Dog skinner HansHendes erindring i jeres sind og kan ikke blive udslettet. Det er ikke mere fortid end fremtid, da det er for evigt for altid.

 

11.81 Du behøver kun at bede om denne erindring, og du vil huske. Dog kan erindringen om Gud ikke skinne i et sind, der har gjort den usynlig og ønsker at opretholde det sådan. For erindringen om Gud kan kun gry et sind, der vil at huske, og som har givet afkald på det sindsyge ønske om at kontrollere virkeligheden. I, der ikke engang kan kontrollere jer selv, burde næppe stræbe efter at kontrollere universet. Men se på det, du har gjort det til, og glæd dig over, at det ikke er således. SønDatter af Gud, vær ikke tilfreds med intet! Det, der ikke er virkeligt, kan ikke blive set og har ingen værdi. Gud kunne ikke tilbyde Sin SønDatter det, der ikke har nogen værdi, og HansHendes SønDatter kunne heller ikke modtage det. Du blev forløst i samme øjeblik, du troede, at du havde forladt HamHende.

 

11.82 Alt det, du lavede, har aldrig været og er usynligt, fordi Helligånden ikke ser det. Dog, det Hun virkeligt ser er dit til at beskue, og gennem Hendes syn bliver din opfattelse helbredt. Du har gjort det usynlige til den eneste sandhed, som denne verden rummer. Værdsættende intet, har du søgt intet og fundet intet. Ved at gøre intet virkeligt for dig har du set det. Men det er der ikke. Og Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er usynlig for jer på grund af det, I har gjort synligt for jer selv. Dog betyder det ikke noget, hvor meget afstand du har prøvet at indskyde mellem din bevidsthed og sandhed. Guds SønDatter kan blive set, fordi hanshendes syn bliver delt. Helligånden ser på hamhende og ser intet andet i dig. Det, der er usynligt for dig, er perfekt for Hendes øjne og omfatter det alt sammen. Hun har husket dig, fordi Hun ikke glemte FaderenModeren.

 

11.83 Du så på det uvirkelige og fandt fortvivlelse. Dog, ved at søge det uvirkelige, hvad andet kunne du finde? Den uvirkelige verden er en ting af fortvivlelse, for den kan aldrig være. Og du, der deler Guds Væsen med HamHende, kunne aldrig være tilfreds uden virkelighed. Det, Gud ikke gav dig, har ingen magt over dig, og kærlighedens tiltrækning til kærlighed forbliver uimodståelig. For det er kærlighedens funktion at forene alle ting i sig selv og at holde alle ting sammen ved at udvide sin helhed.

 

11.84 Den virkelige verden blev givet dig af Gud i kærligt bytte for den verden, du lavede, og som du ser. Men tag den fra Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens hånd og se på den. Dens virkelighed vil gøre alt andet usynligt, for at beskue den er total opfattelse. Og efterhånden, som du ser på den, vil du huske, at det altid var sådan. Intethed vil blive usynlig, for du vil omsider have set sandt. Forløst opfattelse bliver let oversat til viden, for kun opfattelse er i stand til fejl, og opfattelse har aldrig været. Ved at være korrigeret giver den plads til viden, der for evigt er den eneste virkelighed. Soningen er ikke andet end vejen tilbage til det, der aldrig blev mistet. Din FaderModer kunne ikke ophøre med at elske Sin SønDatter.

X. Skyldfrihed og Usårlighed

 

11.85 Hvis du ikke følte dig skyldig, kunne du ikke angribe, for fordømmelse er roden til angreb. Det er ét sinds fordømmelse af et andet som uværdig til kærlighed, og som fortjener straf. Men heri ligger spaltelsen. For det sind, der dømmer opfatter sig selv som adskilt fra det sind, der bliver dømt, idét det tror, ​​at ved at straffe et andet vil det undslippe straf. Alt dette er kun sindets vilfarne forsøg på at fornægte sig selv og undslippe fornægtelsens straf. Det er ikke et forsøg på at opgive fornægtelse, men på at holde fast ved den. For det er skyld, der har skjult FaderenModeren for dig, og det er skyld, der har drevet dig vanvittig.

 

11.86 Accepten af skyld ind i Guds SønsDatters sind var begyndelsen på adskillelsen, ligesom accepten af Soningen er dens afslutning. Den verden, du ser, er vrangforestillingssystemet for de, der er gjort vanvittige af skyld. Se omhyggeligt på denne verden, og vil du indse, at dette er således. For denne verden er symbolet på straf, og alle de love, der ser ud til at styre den, er love om død. Børn bliver født ind i den gennem smerte og i smerte. Deres vækst ledsages af lidelse, og de lærer om sorg og adskillelse og død. Deres sind er fanget i deres hjerne, og dets kræfter forfalder, hvis deres kroppe bliver såret. De ser ud til at elske, men alligevel forlader de og bliver forladt. De ser ud til at miste det, de elsker, måske den mest sindsyge tro af alle. Og deres kroppe visner og gisper og bliver lagt i jorden og ser ikke ud til at være mere. Ikke en af ​​dem har troet andet end, at Gud er grusom.

 

11.87 Hvis dette var den virkelige verden, ville Gud være grusom. For ingen fader/moder kunne udsætte sine børn dette som prisen for frelse og være kærlige. Kærlighed dræber ikke for at frelse. Hvis den gjorde, ville angreb være frelse, og dette er egoets fortolkning, ikke Guds. Kun skyldens verden kunne forlange dette, for kun de skyldige kunne forestille sig det. Adams "synd" kunne have rørt ingen af ​​jer, havde I ikke havde troet, at det var FaderenModeren, Der drev ham ud af paradis. For i den tro blev FaderensModerens viden mistet, eftersom kun de, der ikke forstår HamHende, kunne tro det.

 

11.88 Denne verden er et billede på korsfæstelsen af ​​Guds SønDatter. Og indtil du indser, at Guds SønDatter ikke kan blive korsfæstet, er dette den verden, du vil se. Dog, du vil ikke indse dette, før du accepterer den evige kendsgerning, at Guds SønDatter er ikke skyldig. Hanhun fortjener kun kærlighed, fordi hanhun kun har givet kærlighed. Hanhun kan ikke blive fordømt, fordi hanhun aldrig har fordømt. Soningen er den sidste lektion, hanhun har brug for at lære, for den lærer hamhende, at hanhun aldrig har syndet og ikke har behov for frelse.

 

11.89 For længe siden sagde vi, at Helligånden deler målet for alle gode lærere/lærerinder, hvis ultimative mål er at gøre sig selv unødvendige ved at lære deres elever alt det, de ved. Helligånden vil kun dette, for da Hun deler FaderensModerens kærlighed til HansHendes SønDatter, vil Hun at fjerne al skyld fra hanshendes sind, så hanhun kan få lov at huske sin FaderModer i fred. For fred og skyld er modsætninger, og FaderenModerenkan kun blive husket i fred. Kærlighed og skyld kan ikke sameksistere, og at acceptere den ene er at fornægte den anden. Skyld skjuler Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden for dit syn, for den er fornægtelse af ​​Guds SønsDatters skyldfrihed.

 

11.90 I denne mærkelige verden, som du har lavet, har Guds SønDatter syndet. Hvordan kunne du så se ham? Ved at gøre hamhende usynlig rejste gengældelsens verden sig i den sorte sky af skyld, som du accepterede, og du har den kær. For Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens skyldfrihed er beviset på, at egoet aldrig var og aldrig kan være. Uden skyld har egoet intet liv, og Guds SønDatter er uden skyld. Efterhånden, som I ser på jer selv og dømmer det, I gør ærligt, som I er blevet bedt om at gøre, kan I blive fristet til at undre jer over, hvordan I kan være skyldfri.

 

11.91 Dog, overvej dette: Du er ikke skyldfri i tid, men i evighed. Du har "syndet" i fortiden, men der er ingen fortid. Altid har ingen retning. Tid ser ud til at gå i én retning, men når du når dens ende, vil den rulle sig op som et langt tæppe, der har spredt sig langs fortiden bag dig, og vil forsvinde. Så længe du tror, ​​at Guds SønDatter er skyldig, vil du gå langs dette tæppe og tro, at det fører til døden. Og rejsen vil virke lang og grusom og meningsløs, for sådan er den.

 

11.92 Den rejse, som Guds SønDatter har sat sig selv på, er bestemt tåbelig, men rejsen, som hanshendes FaderModer sætter hamhende på, er én af befrielse og glæde. FaderenModeren er ikke grusomme, og HansHendes SønDatter kan ikke såre sig selv. Den gengældelse, hanhun frygter, og som hanhun ser, vil aldrig røre hamhende, for selv om hanhun tror på den, ved Helligånden, den ikke er sand. Helligånden står ved ​​tidens ende, hvor du må være, fordi Hun er med dig. Hun har altid opløst alting, der er uværdigt for Guds SønDatter, for sådan var Hendes mission, givet Hende af Gud. Og det, Gud giver, har altid været.

 

11.93 Du vil se mig efterhånden, som du lærer, Guds SønDatter er skyldfri. Hanhun har altid søgt sin skyldfrihed, og hanhun har fundet den. For alle søger at undslippe fra det fængsel, han/hun har lavet, og vejen til at finde frigivelse bliver ikke nægtet ham/hende. Da den er i ham/hende, har han/hun fundet den. Når han/hun finder den er det kun et spørgsmål om tid, og tid er ikke andet end en illusion. For Guds SønDatter er skyldfri nu, og lysstyrken af hanshendes renhed skinner uberørt for evigt i Guds sind. Guds SønDatter vil altid være som hanhun blev skabtmanifesteret. Fornægt din verden og døm hamhende ikke, for hanshendes evige skyldfrihed er i hanshendes FadersModers sind og beskytter hamhende for evigt.

 

11.94 Når I har accepteret Soningen for jer selv, vil I indse, at der ikke er nogen skyld i Guds SønDatter. Og kun når du ser på hamhende som skyldfri, kan du forstå hanshendes enhed. For idéen om skyld medfører en tro på fordømmelse fra én til en anden og projicering af adskillelse i stedet for enhed. Du kan kun fordømme dig selv, og ved at gøre det kan du ikke vide, at du er Guds SønDatter. Du har fornægtet betingelsen for hanshendes Væren, der er hanshendes perfekte skyldfrihed. Ud af kærlighed blev hanhun skabtmanifesteret, og i kærlighed bor hanhun. Godhed og barmhjertighed har altid fulgt hamhende, for hanhun har altid udvidet sin FadersModers kærlighed.

 

11.95 Efterhånden, som du opfatter de hellige ledsagere, der rejser med dig, vil du indse, at der er ikke nogen rejse, men kun en opvågning. Guds SønDatter, der sover ikke, har opretholdt troen med sin FaderModer for dig. Der er ingen vej at rejse på og ingen tid at rejse igennem. For Gud venter ikke på sin SønDatter i tid, er for evigt uvillig til at være uden hamhende. Og sådan har det altid været. Lad Guds SønsDatters hellighed skinne væk den sky af ​​skyld, der mørkner dit sind, og ved at acceptere hanshendes renhed som din, lær af hamhende, at den er din.

 

11.96 Du er usårlig, fordi du er skyldfri. Du kan kun holde fast ved fortiden gennem skyld. For skyld fastslår, at du vil blive straffet for det, du har gjort, og er derfor afhængig af en-dimensionel tid, der går ud fra fortid til fremtid. Ingen, der tror dette kan forstå, hvad altid betyder. Og derfor må skyld berøve dig værdsættelsen af ​​evighed. Du er udødelig, fordi du er evig og altid være nu. Så skyld er en måde at holde fortid og fremtid i jeres sind på for at sikre egoets kontinuitet. For hvis det, der har været vil blive straffet, bliver egoets kontinuitet garanteret. Dog, garantien for din kontinuitet er Guds, ikke egoets. Og udødelighed er det modsatte af tiden, for tid går bort, mens udødelighed er konstant.

 

11.97 At acceptere Soningen lærer dig, hvad udødelighed er, for ved at acceptere din skyldfrihed lærer du, at fortiden aldrig har været, og så er fremtiden unødvendig. Fremtiden i tid er altid forbundet med bod, og kun skyld kan fremkalde en fornemmelse af behov for bod. At acceptere ​​Guds SønsDatters skyldfrihed som din er derfor Guds måde at minde dig om HansHendes SønDatter på og det, hanhun er i sandhed. For Gud har aldrig fordømt sin SønDatter, og som skyldfri er hanhun evig.

 

11.98 Du kan ikke fordrive skyld ved at gøre den virkelig og derefter Sone for den. Dette er egoets plan, som det tilbyder i stedet for at fordrive den. Egoet tror på soning gennem angreb og er fuldt ud forpligtet til den vanvittige opfattelse, at angreb er frelse. Og du, der værdsættet skyld, må også tro det, for hvordan anderledes end ved at identificere dig med egoet, kunne du holde det kært, du ikke ønsker?

 

11.99 Egoet lærer dig at angribe dig selv, fordi du er skyldig, og dette må forøge skylden, for skyld er resultatet af angreb. Så i egoets undervisning er der ingen undslippelse fra skyld. For angreb gør skyld virkelig, og hvis den er virkelig, er der ingen måde at overvinde den på. Helligånden fordriver den simpelthen gennem den rolige anerkendelse af, at den har aldrig været. Når Hun ser på Guds skyldlfri SønDatter, ved Hun, at dette er sandt. Og fordi, det er sandt for dig, kan du ikke angribe dig selv, for uden skyld er angreb umuligt. Så du er frelst, fordi Guds SønDatter er skyldfri. Og fordi du er helt ren, er du usårlig.

 

Kapitel Tolv:

Skyldens Problem

I. Introduktion

 

12.1 Det ultimative formål med projektion, som egoet bruger den, er altid at slippe af med skyld. Dog forsøger egoet, karakteristisk, kun at slippe af med skyld fra dets synspunkt, for lige meget hvor meget egoet ønsker at bevare skyld, finder du den utåleligt, eftersom skyld står i vejen for din erindring af Gud, Hvis træk er så stærkt, at du kan ikke modstå det. Så på dette punkt sker der den dybeste spaltelse af alle, for hvis du skal bevare skyld, som egoet insisterer på, kan du ikke være dig. Kun ved at overtale dig til, at det er dig, kunne egoet på nogen mulig måde påvirke dig til at projicere skyld og derved fastholde den i dit sind.

 

12.2 Dog, overvej, hvor mærkelig en løsning egoets arrangement er. Du projicerer skyld for at slippe af med den, men du skjuler den faktisk bare. Du oplever virkeligt skyldfølelser, men du har ingen idé om, hvorfor. Tværtimod forbinder du dem med et underligt sortiment af ego-idealer, som egoet hævder, du har fejlet. Dog har du ingen idé om, at du fejler Guds SønDatter ved at se hamhende som skyldig. Ved at tro at du ikke længere er dig, indser du ikke, at du fejler dig selv.

 

II. Korsfæstelse af skyld

 

12.3 Den mørkeste af dine skjulte hjørnesten holder din tro på skyld fra din bevidsthed. For på det mørke og hemmelige sted er erkendelsen af, at du har forrådt Guds SønDatter ved at dømme hamhende til døden. Du har end ikke mistanke om, at denne morderiske, men vanvittige, idé ligger skjult der, for egoets destruktive trang er så intens, at intet mindre end korsfæstelsen af ​​Guds SønDatter i sidste ende kan tilfredsstille det. Det ved ikke, hvem Guds SønDatter er, fordi det er blindt. Dog, lad det opfatte skyldfrihed overalt, og det vil forsøge at ødelægge den, fordi det er bange.

 

12.4 Meget af egoets mærkelige opførsel kan direkte tilskrives til dets definition af skyld. For egoet er de skyldfri skyldige. De, der ikke angriber, er dets "fjender", fordi de, ved ikke at værdsætte dets fortolkning af frelse, er i en fremragende position til at give slip i det. De har nærmet sig den mørkeste og dybeste hjørnesten i egoets fundament, og selvom egoet kan modstå, du stiller spørgsmålstegn ved alt andet, beskytter det denne ene hemmelighed med sit liv, for dets eksistens afhænger virkeligt af at holde denne hemmelighed. Så det er denne hemmelighed, som vi må se roligt på, for egoet kan ikke beskytte dig mod sandhed, og i dens tilstedeværelse fordrives egoet.

 

12.5 I sandheds rolige lys, lad os anerkende, at du tror, ​​du har korsfæstet Guds SønDatter. Du har ikke indrømmet denne "frygtelige" hemmelighed, fordi du stadigt ønsker at korsfæste hamhende, hvis du kunne finde hamhende. Dog har ønsket skjult hamhende for dig, fordi det er meget skræmmende, og du er bange for at finde hamhende. Du har håndteret dette ønske om at dræbe dig selv ved ikke at vide, hvem du er og identificere dig med noget andet. Du har projiceret skyld blindt og uden at skelne, men du har ikke afsløret dens kilde. For egoet ønsker virkeligt at dræbe dig, og hvis du identificerer dig med det, må du tro, dets mål er dit.

 

12.6 Vi sagde engang, at korsfæstelsen er symbolet på egoet. Da det blev konfronteret med Guds SønsDatters virkelige skyldfrihed, forsøgte det virkeligt at dræbe hamhende, og grunden, det gav, var, at skyldfrihed er blasfemisk overfor Gud. For egoet er egoet gud, og skyldfrihed blive fortolket som den endelige skyld, der fuldt ud retfærdiggør mord. Du forstår endnu ikke, at al din frygt for dette kursus i sidste ende stammer fra denne fortolkning, men hvis du vil overveje dine reaktioner på det, vil du blive mere og mere overbevist om, at dette er tilfældet.

 

12.7 Dette kursus har udtrykkeligt erklæret, at dets mål for dig er lykke og fred. Alligevel er du bange for det. Du er blevet fortalt igen og igen, at det vil gøre dig fri, men alligevel reagerer du som om, det prøver at sætte dig i fængsel. Det meste af tiden afviser du det, men du afviser ikke egoets tankesystem. Du har set dets resultater, og du mangler stadigt tillid til det. Du så tro at ved ikke at lære kurset, beskytter du dig selv. Og du indser ikke, at det kun er din skyldfrihed, der kan beskytte dig.

 

12.8 Soningen er altid blevet fortolket som befrielsen fra skyld, og dette er korrekt, hvis det bliver forstået. Dog, selv når jeg har fortolket det for dig, har du afvist det og har ikke accepteret det for dig selv. Du har anerkendt egoets nytteløshed og dets tilbud, men selvom du ikke ønsker egoet, ser du ikke på alternativet med glæde. Du er bange for frigørelse, og du tror, ​​det vil dræbe dig. Tag ikke fejl af dybden af ​​din frygt. For du tror, ​​at i sandhedens nærvær vil du angribe dig selv og ødelægge dig selv.

 

12.9 Små børn, det er ikke sådan. Din "skyldige hemmelighed" er intet, og hvis du bare vil bringe den til lyset, vil lyset fordrive den. Og så vil ingen mørk sky forblive mellem dig og erindringen af din FaderModer, for du vil huske HansHendes skyldfri SønDatter, der ikke døde, fordi hanhun er udødelig. Og du vil se, at du blev forløst med hamhende og aldrig er blevet adskilt fra hamhende. I denne forståelse ligger din erindring, for det er anerkendelsen af ​​kærlighed uden frygt. Der vil være stor glæde i Gudsriget ved din hjemkomst, og glæden vil være din. For den forløste menneskesøn/menneskedatter er Guds skyldfri SønDatter, og at genkende hamhende er din forløsning.

 

III. Frygten for Forløsning

 

12.10 Du kan måske undre dig over, hvorfor det er så afgørende, at du ser på dit had og indser dets fulde omfang. Du kan måske også tænke, at det ville være let nok for Helligånden at vise det til dig og fordrive det uden behovet for, at du selv hæver det til bevidsthed. Dog, er der endnu en komplikation, som du har indsat mellem dig selv og Soningen, som du endnu ikke indser. Vi har sagt, at ingen vil tåle frygt, hvis han/hun erkender den. Dog, i din uorganiserede tilstand, er du ikke bange for frygt. Du kan ikke lide den, men det er ikke dit ønske om at angribe, der virkeligt skræmmer dig. Du er ikke alvorligt forstyrret af din fjendtlighed. Du holder den stkjult, fordi du er mere bange for det, den dækker over.

 

12.11 Du kunne se på selv egoets mørkeste hjørnesten uden frygt, hvis du ikke troede, at uden egoet, ville du finde noget inde i dig selv, du frygter endnu mere. Du er ikke bange for korsfæstelse. Din virkeligt skræk er for forløsning. Under egoets mørke fundament er erindringen om Gud, og det er denne, du virkeligt er bange for. For denne erindring vil øjeblikkeligt genoprette dig til dit rette sted, og det er dette sted, som du har søgt at forlade.

 

12.12 Din frygt for angreb er intet sammenlignet med din frygt for kærlighed. Du ville være villig til endog at se på dit brutale ønske om at dræbe Guds SønDatter, hvis du ikke troede, at det redder dig fra kærlighed. For dette ønske forårsagede adskillelsen. Du har beskyttet det, fordi du ikke ønsker adskillelsen helbredt, og du indser, at ved at fjerne den mørke sky, der skjuler det, ville din kærlighed til din FaderModer tvinge dig til at besvare HansHendes kald og springe ind i Gudsriget. Du tror, ​​at angreb er frelse til at forhindre dig i dette. For stadig dybere end egoets fundament, og meget stærkere end det nogensinde vil være, er din intense og brændende kærlighed til Gud og HansHendes til dig. Dette er det, du virkelig vil skjule.

 

12.13 Ærligt talt, er det ikke sværere for dig at sige "Jeg elsker" end "Jeg hader"? Du forbinder kærlighed med svaghed og had med styrke, og din egen virkelige magt forekommer dig at være din virkelige svaghed. For du kunne ikke kontrollere dit glade svar på kærlighedens kald, hvis du hørte det, og hele den verden, du tror, ​​du kontrollerer, ville forsvinde. Så Helligånden ser ud til at angribe din fæstning, for du ville holde Gud ude, og HanHun vil ikke at være udelukket.

 

12.14 Du har bygget hele dit sindsyge trossystem, fordi du tror, ​​du ville være hjælpeløs i Guds Nærvær, og du ville redde dig selv fra HansHendes kærlighed, fordi du tror, ​​den ville knuse dig til intet. Du er bange for, at den vil feje dig bort fra dig selv og gøre dig lille. For du tror, ​​at størrelsesorden ligger i trods, og at angreb er storslåethed. Du tror, ​​du har lavet en verden, som Gud ville ødelægge; og ved at elske HamHende, hvilket du gør, ville du smide denne verden væk, hvilket du ville. Derfor har du brugt verden til at tildække din kærlighed, og jo dybere du går ind i sortheden i egoets fundament, jo tættere kommer du på den kærlighed, der er skjult der. Og det er dette, der skræmmer dig.

 

12.15 Du kan acceptere sindssyge, fordi du har lavet den, men du kan ikke acceptere kærlighed, fordi du ikke gjorde. I ville hellere være slaver af korsfæstelsen end Guds SønnerDøtre i forløsning. For din individuelle død er mere værdsat end din levende enhed, og det, der er givet dig, er ikke så kært som det, du lavede. Du er mere bange for Gud end for egoet, og kærlighed kan ikke komme ind, hvor den ikke er velkommen. Men had kan, for det træder ind  efter sin vilje og er ligeglad med din.

 

12.16 Årsagen til, at du må se på dine vrangforestillinger og ikke holde dem skjult, er, at de ikke hviler på deres eget fundament. I skjul ser de ud til at gøre det, og således synes de at være selvbærende. Dette er den grundlæggende illusion på  hvilken, de hviler. For nedenunder dem og skjult, så længe de bliver skjult, er det kærlige sind, der troede, det lavede dem i vrede. Og smerten i dette sind er så tydelig, når den bliver afdækket, at dets behov for helbredelse ikke kan blive nægtet. Ikke alle de tricks og lege, du tilbyder det, kan helbrede det, for her er den virkelige korsfæstelse af Guds SønDatter.

 

12.17 Og alligevel er han/hun ikke korsfæstet. Her er både hans/hendes smerte og hans/hendes helbredelse, for Helligåndens syn er barmhjertigt, og Hendes lægemiddel er hurtigt. Skjul ikke lidelse for Hendes syn, men bring det med glæde til Hende. Læg foran Hendes evige tilregnelighed al din smerte og lad Hende helbrede dig. Lad ikke nogen som helst plet af smerte være skjult for Hendes lys og undersøg jeres sind omhyggeligt for nogen som helst tanker, som I måske frygter at afdække. For Hun vil helbrede enhver lille tanke, som du har beholdt til at såre dig selv, rense den for dens lidenhed og genoprette den til Guds storhed.

 

12.18 Nedenunder al din grandiositet, som du har så kær, er dit virkeligt råb om hjælp. For du kalder på kærlighed til din FaderModer, ligesom din FaderModer kalder dig til Sig Selv. På det sted, som du har skjult, vil du kun forene dig med FaderenModeren i kærlig erindring af HamHende. Du vil finde dette sted af sandhed efterhånden, som du ser det i dine brødre/søstre, for selvom de muligvis bedrager sig selv, længes de ligesom dig efter den storhed, der er i dem. Og når du opfatter det, vil du byde det velkommen, og det vil være dit. For storhed er Guds SønsDatters ret, og ingen illusioner kan tilfredsstille ham/hende eller frelse ham/hende fra det, han/hun er. Kun hans/hendes kærlighed er virkelig, og han/hun vil kun være tilfreds med sin virkelighed.

 

12.19 Frels ham/hende fra hans/hendes illusioner, så du måske kan acceptere din FadersModers storhed i fred og glæde. Men undtag ingen fra din kærlighed, eller du vil skjule et mørkt sted i dit sind, hvor Helligånden ikke er velkommen. Og du vil undtage dig selv for Hendes helbredende kraft, for ved ikke at tilbyde total kærlighed, vil du ikke blive helbredt fuldstændigt. Helbredelse må være så fuldstændig som frygt, for kærlighed kan ikke komme ind, hvor der er én plet af frygt til at spolere dens velkomst.

 

12.20 I, der foretrækker specielhed frem for sundhed, kunne ikke opnå den i jeres rette sind. Du havde fred, indtil du bad om særlig fordel. Og Gud gav den ikke, for anmodningen var fremmed for HamHende, og du kunne ikke bede om dette fra en FaderModer, der i sandhed elskede Sin SønDatter. Derfor lavede du HamHende til en ukærlig FaderModer og krævede det af HamHende, kun en sådan FaderModer kunne give. Og Guds SønsDatters fred blev knust, for han/hun forstod ikke længere sin FaderModer. Han/hun frygtede det, han/hun havde lavet, men endnu mere frygtede han/hun sin virkelige FaderModer efter at have angrebet sin egen strålende ligestilling med HamHende.

 

12.21 I fred behøvede han/hun intet og bad om intet. I krig krævede han/hun alt og fandt intet. For hvordan kunne kærlighedens blidhed svare på hans/hendes krav undtagen ved at gå bort i fred og vende tilbage til FaderenModeren? Hvis SønnenDatteren ikke ønskede at blive i fred, kunne hanhun ikke blive overhovedet. For et formørket sind kan ikke leve i lyset, og det må søge et sted med mørke, hvor det kan tro, at det er, hvor det ikke er. Gud tillod ikke dette at ske. Dog forlangte du, at det skete, og troede derfor, at det var sådan.

 

12.22 At "udvælge" er at "gøre alene" og således gøre ensom. Gud gjorde ikke dette mod dig. Kunne HanHun gøre dig adskilt og vide, at din fred ligger i HansHendes Enhed? HanHun nægtede dig kun din anmodning om smerte, for lidelse er ikke af HansHendes skabelsemanifestation. Efter at have givet dig skabelsemanifestation, kunne HanHun ikke tage den fra dig. HanHun kunne kun besvare din sindsyge anmodning med et tilregneligt svar, der ville bo hos dig i din sindssyge. [Og dette gjorde HanHun. Ingen, der hører HansHendes svar, vil andet end opgive sindssyge.] For HansHendes svar er referencepunktet hinsides illusioner, hvorfra du kan se tilbage på dem og se dem som sindsyge. Men søg dette sted, og du vil finde det, for kærlighed er i dig og vil føre dig der.

IV. Helbredelse og tid

 

12.23 Og nu burde grunden til, hvorfor du er bange for dette kursus, være åbenbar. For dette er et kursus om kærlighed, fordi det er om dig. Du er blevet fortalt, at din funktion i denne verden er helbredelse, og at din funktion i Gudsriget er skabelsemanifestation. Egoet underviser i, at din funktion på jorden er ødelæggelse, og at du overhovedet ikke har nogen funktion i Gudsriget. Det ville således ødelægge dig her og begrave dig her og ikke efterlade dig nogen arv bortset fra det støv, som det tror, ​​du er lavet af. Så længe det er rimeligt tilfreds med dig efter det egen logik, giver det dig glemsel. Når det bliver åbenlyst brutal, tilbyder det dig helvede.

 

12.24 Dog, hverken glemsel eller helvede er så uacceptable for dig som Gudsriget. For din definition af Gudsriget er helvede og glemsel, og det virkelige Gudsrige er den største trussel, ​​du kunne opleve, tror du. For helvede og glemsel er idéer, som du har fundet på, og du er fast besluttet på at demonstrere deres virkelighed for at fastslå din. Hvis der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres virkelighed, tror du, at det bliver på din. For du tror, ​​at angreb er din virkelighed, og at din ødelæggelse er det endelige bevis på, at du havde ret.

 

12.25 Under omstændighederne ville det ikke være mere ønskeligt at have taget fejl, endog bortset fra den kendsgerning at du tog fejl? Selvom der måske kunne blive argumenteret for, at døden antyder, der var liv, ville ingen hævde, at den beviser, at der er liv. Selv det forgangne liv, som døden muligvis kunne antyde, kun kunne have været nytteløst, hvis det skulle komme til dette, og behøver dette for at bevise, at det var. Du stiller spørgsmålstegn ved Gudsriget, men du stiller ikke spørgsmålstegn ved dette. Du kunne komme dig og blive helbredt, hvis du virkeligt satte spørgsmålstegn ved det. Og selvom du ikke kender Gudsriget, kunne det måske ikke være mere ønskeligt end døden? Du har været lige så selektiv i dine spørgsmål som i din opfattelse. Et åbent sind er mere ærligt end dette.

 

12.26 Egoet har en meget mærkelig forestilling om tid, og det er med denne forestilling, at din afhøring godt kan begynde. Egoet investerer kraftigt i fortiden og tror i sidste ende, at fortiden er det eneste aspekt af tid, der er meningsfuldt. Du vil huske, at vi sagde, at dets understregning af skyld gør det i stand til at sikre dets kontinuitet ved at lave fremtiden ligesom fortiden og således undgå nutiden. Med forestillingen om at betale for fortiden i fremtiden, bliver fortiden bestemmeren af fremtiden, hvilket gør dem kontinuerlige uden en mellemliggende nutid. For egoet bruger kun nutiden som en kort overgang til fremtiden, hvori det bringer fortiden til fremtiden ved at fortolke nutiden på fortidens betingelser.

 

12.27 Nu har ingen betydning for egoet. Nuet minder det blot om fortidige smerter, og det reagerer på nutiden som om den var fortiden. Egoet kan ikke tolerere befrielse fra fortiden, og selvom fortiden ikke er mere, prøver egoet at bevare dens billede ved at reagere som om den var nutid. Således dikterer det reaktioner på dem, du møder nu, ud fra et fortidigt synspunkt og skjuler deres nuværende virkelighed. Hvis du i virkeligheden følger egoets diktater, vil du reagere på dine brødre/søstre, som om de var en anden, og dette vil helt sikkert forhindre dig i at opfatte dem, som de er. Og du vil modtage budskaber fra dem ud fra din egen fortid, fordi du, ved at gøre den virkelig i nuet, forbyder dig selv at give slip i den. Du nægter således dig selv det budskab om frigørelse, som hver broder/søster tilbyder dig nu.

 

12.28 De skyggeagtige figurer fra fortiden er netop dem, du må undslippe fra. For de er ikke virkelige og har ingen magt over dig, medmindre du bringer dem med dig. De bærer smertepunkterne i jeres sind og instruerer jer om at angribe i nuet med gengældelse for en fortid, der ikke er mere. Og denne beslutning er en om ​​fremtidig smerte. Medmindre du lærer, at fortidig smerte er en vrangforestilling, vælger du en fremtid af illusioner og mister de uendelige muligheder, som du kunne finde til frigørelse i nuet. Egoet ville bevare dine mareridt og forhindre dig i at vågne op og forstå, at de er forbi.

 

12.29 Vil du anerkende et hellig møde, hvis du blot opfatter det som et møde med din egen fortid? For du møder ingen, og delingen af frelse, der gør mødet helligt, er udelukket fra dit syn. Helligånden underviser i, at du altid møder dig selv, og mødet er helligt, fordi du er. Egoet underviser i, at du altid møder din fortid, og fordi dine drømme ikke var hellige, kan fremtiden ikke være det, og nuet er uden mening. Det er indlysende, at Helligåndens opfattelse af tid er den nøjagtigt modsatte af egoets. Årsagen er lige så klar, for de opfatter målet med tid som diametralt modsat.

 

12.30 Helligånden fortolker tidens formål som at gøre behovet for den unødvendigt. Således anser Hun tidens funktion som midlertidig og kun til at tjene Hendes undervisningsfunktion, der per definition er midlertidig. Hendes understregning ligger derfor på det eneste aspekt af tid, der kan udvide sig til det uendelige, for nu er den nærmeste tilnærmelse til evighed, som denne verden tilbyder. Det er i nuets virkelighed, uden fortid eller fremtid, begyndelsen på værdsættelsen af ​​evigheden ligger. For kun nu er her, og det præsenterer mulighederne for de hellige møder, hvor frelse kan blive fundet.

 

12.31 Egoet, på den anden side, betragter tidens funktion som en til udvidelse af det selv i stedet for af evighed, for ligesom Helligånden fortolker egoet målet om tid som dets eget. Kontinuiteten af fortid og fremtid under dets ledelse er det eneste formål, som egoet opfatter i tid, og det lukker af for nutiden, så der ikke kan opstå et hul i dets egen kontinuitet. Dets kontinuitet ville så holde dig i tid, mens Helligånden ville befri dig fra den. Det er Hendes fortolkning af midlerne til frelse, som du må lære at acceptere, hvis du ville dele Hendes mål om frelse for dig.

 

12.32 Du vil også fortolke tidens funktion, ligesom du fortolker din. Hvis du accepterer din funktion i tidens verden som helbredelse, vil du kun understrege det aspekt af tid, hvori helbredelse kan forekomme. For helbredelse kan ikke blive gennemført i fortiden og blive gennemført i nuet for at frigive fremtiden. Denne fortolkning binder fremtiden til nutiden og udvider nutiden snarere end fortiden. Men hvis du fortolker din funktion som ødelæggelse, vil du miste nutiden af synes og holde fast i fortiden for at sikre en destruktiv fremtid. Og tid vil være, som du fortolker den, for i sig selv er den intet.

 

V. De to følelser

 

12.33 Vi har sagt, at du kun har to følelser, kærlighed og frygt. Den ene er uforanderlig men udveksles kontinuerligt ved at blive tilbudt af det evige til det evige. I denne udveksling bliver den udvidet, for den udvides efterhånden, som den bliver givet. Den anden har mange former, for indholdet af individuelle illusioner adskiller sig meget. Dog, har de én ting til fælles - de er alle sindssyge. De bliver lavet af syn, der ikke bliver set, og lyde, der ikke bliver hørt. De udgør en privat verden, der ikke kan blive delt. For de er kun meningsfulde for den, der lavede den, og så har de ingen betydning overhovedet. I denne verden bevæger den, der lavede den, sig alene, for kun han/hun opfatter dem.

 

12.34 Hver enkelt befolker sin verden med figurer fra sin individuelle fortid, og det er på grund af dette, at private verdener virkeligt er forskellige. Dog, var de figurer, han/hun ser, aldrig virkelige, for de består kun af hans/hendes reaktioner på hans/hendes brødre/søstre og inkluderer ikke deres reaktioner på ham/hende. Derfor ser han/hun ikke, at han/hun lavede dem, og at de ikke er hele. For disse figurer har ingen vidner, da de kun bliver opfattet i ét adskilt sind.

 

12.35 Det er gennem disse mærkelige og skyggeagtige figurer, de sindssyge forholder sig til deres sindsyge verden. For de ser kun dem, der minder dem om disse billeder, og det er til dem, at de forholder sig. Således kommunikerer de med de, der ikke er der, og det er dem, der svarer dem, og ingen hører deres svar undtagen ham/hende, der kaldte på dem, og han/hun alene tror, ​​at de svarede ham/hende. Projektion laver opfattelse, og du kan ikke se hinsides den. Igen og igen har mænd/kvinder angrebet hinanden, fordi de i dem så en skyggefigur i deres egen private verden. Og således er det, at du først angribe dig selv, for det, du angriber, er ikke i andre. Dets eneste virkelighed er i dit eget sind, og ved at angribe andre angriber du bogstaveligt talt det, der ikke er der.

 

12.36 De vildfarne kan være meget destruktiv, for de anerkender ikke, at de har fordømt sig selv. De ønsker ikke at dø, dog vil de ikke give slip i fordømmelse. Og så skilles de ind i deres private verdener, hvor alt er uordnet, og hvor det der er indeni ser ud til at være udenfor. Dog, det, der er indeni de ikke ser, for deres brødres/søstres virkelighed kan de ikke se.

 

12.37 Du har kun to følelser, men alligevel reagerer du i din private verden på hver af dem, som om de var den anden. For kærlighed kan ikke blive i en verden adskilt fra hinanden, hvor den ikke anerkendes, når den kommer. Hvis du ser dit eget had som din broder/søster, ser du ikke ham/hende. Alle nærmer sig det, han/hun elsker og viger tilbage fra det, han/hun frygter. Og du reagerer med frygt på kærlighed og trækker dig væk fra den. Dog, frygt tiltrækker dig, og ved at tro den er kærlighed, kalder du den til dig selv. Din private verden er fyldt med de frygtfigurer, du har inviteret ind i den, og al den kærlighed, som dine brødre/søstre tilbyder dig, ser du ikke. Efterhånden, som du ser med åbne øjne på din verden, det falde dig ind, at du har trukket dig tilbage ind i sindssygdom.

 

12.38 Du ser det, der ikke er der, og du hører det, der er lydløst. Dine adfærdsmæssige manifestationer af følelser er det modsatte af det, følelserne er. Du kommunikerer ikke med nogen, og du er så isoleret fra virkeligheden, som om du var alene i hele universet. I din galskab overser du virkeligheden fuldstændigt, og du ser kun dit eget spaltede sind overalt, hvor du ser hen. Gud kalder dig, og du hører ikke, for du er optaget af din egen stemme. Og Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn er ikke i dit syn, for du ser udelukkende på dig selv.

 

12.39 Små børn, ville I tilbyde jeres FaderModer dette? For hvis du tilbyder det til dig selv, tilbyder du det virkeligt til HamHende. Og HanHun vil ikke give det tilbage, for det er dig uværdigt, fordi det er HamHende uværdigt. Dog, HanHun ville befri dig fra det og sætte dig fri. HansHendes tilregnelige svar fortæller dig, at det, du har tilbudt dig selv, ikke er sandt, men HansHendes tilbud til dig har aldrig forandret sig. Du, der ikke ved, hvad du gør, kan lære, hvad sindssyge er og se hinsides den. Det er givet dig at lære, hvordan fornægte sindssyge og komme ud af din private verden i fred.

 

12.40 Du vil se alt det, du fornægtede i dine brødre/søstre, fordi du fornægtede det i dig selv. For du vil elske dem, og ved at nærme dig dem, vil du trække dem til dig selv og opfatte dem som vidner til din virkelighed, som du deler med Gud. Jeg er med dem, ligesom jeg er med dig, og vi vil trække dem fra deres private verdener for efterhånden, som vi bliver forenet, således ville vi forene os med dem. FaderenModeren byder os alle velkommen med glæde, og glæde er det, vi burde tilbyde HamHende. For alle Guds SønnerDøtre er givet dig til hvem, Gud gav sig Selv. Og det er Gud til Hvem du må tilbyde dem for at anerkende HansHendes gave til dig.

 

12.41 Syn afhænger af lys, og du kan ikke se i mørke. Dog, i mørket i den private søvnverden ser du drømme, selvom dine øjne er lukkede. Og det er her det, du ser, bliver lavet. Men giv slip i mørket, og alt du lavede, vil du ikke længere se, for synet af det afhænger af at fornægte syn. Dog, fra at fornægte syn følger det ikke, at du ikke kan se. Men dette er det, fornægtelse gør, for med den accepterer du sindssyge, idét du tror, ​​du kan lave en privat verden og styre dine egne opfattelser. Dog, for dette lys blive udelukket. Drømme forsvinder, når lyset er kommet, og du kan se.

 

12.42 Søg ikke syn gennem dine øjne, for du lavede din måde at se, så du måske kunne se i mørke, og i dette, bliver du bedraget. Hinsides dette mørke og dog stadigt indeni dig er Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn, Der ser på alle i lys. Dit syn kommer fra frygt som Hendes fra kærlighed. Og Hun ser for dig som dit vidne til den virkelige verden. Hun er Helligåndens manifestation, der altid ser på den virkelige verden og kalder dens vidner frem og trækker dem til dig. For Hun elsker det, Hun ser indeni dig, og Hun ville udvide det. Og Hun vil ikke vende tilbage til FaderenModeren, før Hun har udstrakt din opfattelse endog til HamHende. Og der er opfattelse ikke mere, for Hun har returneret dig til FaderenModeren med Sig.

 

12.43 Du har kun to følelser, og én lavede du, og én blev givet dig. Hver især er en måde at se på, og forskellige verdener opstår fra deres forskellige syn. Se gennem det syn, der er givet dig, for gennem Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn skuer hanhun sig selv. Og når hanhun ser det, hanhun er, kender hanhun sin FaderModer. Hinsides dine mørkeste drømme, ser hanhun Guds skyldfri SønDatter indeni dig, skinnende med perfekt udstråling, der er udæmpet af dine drømme. Og dette vil du se efterhånden, som du ser med hamhende, for hanshendes syn er hanshendes kærlighedsgave til dig, givet hamhende af FaderenModeren til dig.

 

12.44 Helligånden er det lys, hvori Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden står åbenbaret. Og alle, der ville skue Hende, kan se Hende, for de har bedt om lys. De vil heller ikke se Hende alene, for Hun er ikke mere alene, end de er. Fordi de så SønnenDatteren, er de steget i hamhende til FaderenModeren. Og alt dette vil de forstå, fordi de så indeni og så Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden hinsides mørket i sig og genkendte Hende. I Hendes syns tilregnelighed, så de på sig selv med kærlighed, idet de så sig selv, som den Hellige Ånd ser dem. Og med dette syn af sandheden i dem kom al verdens skønhed til at skinne på dem.

 

VI. At finde nuet

 

12.45 At opfatte virkelig er at være bevidst om al virkelighed gennem din egen bevidsthed. Men for dette kan ingen illusioner rejse sig for at møde dit syn, for hele virkeligheden efterlader ingen plads til nogen som helst fejl. Det betyder, at du kun opfatter en broder/søster, som du ser ham/hende nu. Hans/hendes fortid har ingen virkelighed i nuet, og du kan ikke se den. Dine tidligere reaktioner på ham/hende er der heller ikke, og hvis det er dem, som du reagerer på nu, ser du ikke andet end et billede af ham/hende, som du lavede og værdsætter i stedet for ham/hende. I dit forhør af illusioner, spørg dig selv, om det virkeligt er tilregneligt at opfatte det, der var, nu. Hvis du husker fortiden, når du ser på din broder/søster, vil du være ude af stand til at opfatte den virkelighed, der er nu.

 

12.46 Du betragter det som "naturligt" at bruge din tidligere erfaring som referencepunkt, hvorfra du kan bedømme nutiden. Dog, dette er unaturligt, fordi det er vildledende. Når du har lært at se på alle og enhver uden nogen henvisning overhovedet til fortiden, hverken hans/hendes eller din, som du opfattede den, vil du blive i stand til at lære af det, du ser nu. For fortiden kan ikke kaste nogen skygge for at formørke nutiden, medmindre du er bange for lys. Og kun hvis du er, ville du vælge at bringe dette mørke med dig, og ved at holde det i dit sind se det som en mørk sky, der tilslører dine brødre/søstre og skjuler deres virkelighed for dit syn.

 

12.47 Dette mørke er i dig. Kristusbevidstheden/Barmhjertigshedsbevidstheden, åbenbaret for dig nu, har nu ingen fortid, for Hun er uforanderlig, og i Hendes uforanderlighed ligger din frigivelse. For hvis Hun er, som Hun blev skabtmanifesteret, er der ingen skyld i Hende. Ingen sky af skyld er opstået til at skjule Hende, og Hun står åbenbaret i alle og enhver, du møder, fordi du ser Hende gennem Hende Selv. At blive født igen er at give slip i fortiden og se uden fordømmelse på nutiden. For den sky, der skjuler Guds SønDatter for dig, er fortiden, og hvis du ville have den fortid overstået og borte, må du ikke se den nu. Hvis du ser det nu i dine vrangforestillinger, er den ikke gået fra dig, selvom den ikke er der.

 

12.48 Tid kan frigive såvel som fængsle afhængigt af hvis fortolkning af den, du bruger. Fortid, nutid og fremtid er ikke kontinuerlige, medmindre du påtvinger dem kontinuitet. Du kan opfatte dem som kontinuerlige og lave dem sådan for dig. Men vær ikke narret og derefter tro på, at dette er sådan det er, for at tro, at virkeligheden er det, du ville have den til at være i overensstemmelse med dit brug af den, er en vrangforestilling. Du ville ødelægge tidens kontinuitet ved at bryde den op i fortid, nutid og fremtid at hensyn til dine egne formål. Du ville forudse fremtiden på baggrund af din tidligere erfaring og planlægge for den i overensstemmelse hermed. Dog, ved at gøre det, justerer du fortid og fremtid og tillader ikke miraklet, der kunne gribe ind imellem dem, at befri dig til at blive født på ny.

 

12.49 Miraklet gør det muligt for dig at se din broder/søster uden hans/hendes fortid og således opfatte ham/hende som født på ny. Hans/hendes fejl er alle fortid, og ved at opfatte ham/hende uden dem frigiver du ham/hende. Og eftersom hans/hendes fortid er din, deler du denne frigivelse. Lad ingen mørk sky fra din fortid skjule ham/hende for dig, for sandheden ligger kun i nuet, og du vil finde den, hvis du søger den der. Du har set efter den, hvor den ikke er, og har derfor ikke fundet den. Så lær at søge den, hvor den er, og den vil gry for øjne, der ser. Din fortid blev lavet i vrede, og hvis du bruger den til at angribe nutiden, vil du ikke se den frihed, som nutiden rummer. Dom og fordømmelse er bag dig, og medmindre du bringer dem med dig, vil du se, at du er fri af dem.

 

12.50 Se kærligt på nutiden, for den rummer de eneste ting, der for evigt er sande. Al helbredelse ligger inden i den, fordi dens kontinuitet er virkelig. Den udvider sig til alle aspekter af bevidsthed på samme tid og gør dem således i stand til at nå hinanden. Nutiden er før tid var og vil være, når tid ikke er mere. I den er alt det, der er evigt, og det er ét. Deres kontinuitet er tidløs, og deres kommunikation er ubrudt, for de er ikke adskilt af fortiden. Kun fortiden kan adskille, og den er intetsteds.

 

12.51 Nuet tilbyder dig dine brødre/søstre i det lys, der ville forene dig med dem og befri dig fra fortiden. Så ville du holde fortiden imod dem? For hvis du gør, vælger du at forblive i mørket, der ikke er der, og afviser at acceptere det lys, der bliver tilbudt dig. For det perfekte syns lys bliver frit givet, som det frit bliver modtaget og kan kun blive accepteret uden grænser. I denne ene stille tidsdimension, der ikke ændrer sig, og hvor der ikke er noget syn af det, du var, ser du på Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og kalder Hendes vidner til at skinne på dig, fordi du kaldte dem frem. Og de vil ikke benægte sandheden i dig, fordi du så efter den i dem og fandt den der.

 

12.52 Nu er frelsens tid, for nu er frigivelsen fra tid. Ræk ud til alle dine brødre/søstre og rør dem med Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens berøring. I tidløs forening med dem er din kontinuitet, ubrudt, fordi den bliver der fuldstændigt. Guds skyldfri SønDatter er kun lys. Der er intet mørke i hamhende noget som helst sted, for hanhun er hel. Kald på alle dine brødre/søstre til at bevidne om hans/hendes helhed, ligesom jeg kalder på dig til at forene dig med mig. Hver stemme har en del i forløsningens sang, glædesalmen og taksigelse for lyset til SkaberenManifestoren af ​​lys. Det hellige lys, der skinner frem fra Guds SønDatter, er vidnesbyrdet om, at hanshendes lys er af hanshendes FaderModer.

 

12.53 Skin på dine brødre/søstre i erindring om din SkaberManifestor, for du vil huske HamHende efterhånden, som du kalder vidnerne til HansHendes skabelsemanifestation frem. De, som du helbreder bær vidnesbyrd om din helbredelse, for i deres helhed vil du se din egen. Og efterhånden, som dine salmer af ros og glæde stiger op til din SkaberManifestor, vil HanHun returnere din tak i HansHendes klare svar på din kalden. For det kan aldrig være, at HansHendes SønDatter kaldte på HamHende og forblev ubesvaret. HansHendes kalden på dig er ikke andet end din kalden på HamHende. Og i HamHende bliver du svaret af HansHendes fred.

 

12.54 Lysets børn, I ved ikke, at lyset er i jer. Dog, vil I finde det gennem dets vidner, for havende givet lys til dem, vil de returnere det. Enhver du ser i lys bringer dit lys tættere på din egen bevidsthed. Kærlighed fører altid til kærlighed. De syge, der beder om kærlighed, er taknemmelige for den, og i deres glæde skinner de med hellig tak. Og dette tilbyder de dig, der gav dem glæde. De er dine vejledere til glæde, for at have modtaget den af ​​dig ville de beholde den. Du har fastlagt dem som vejledere til fred, for du har gjort den manifest i dem. Og ved at se den, kalder dens skønhed dig hjem.

 

12.55 Der er et lys, som denne verden ikke kan give. Dog, du kan give det, som det blev givet dig. Og efterhånden, som du giver det, skinner det frem for at kalde dig fra verden og følge det. For dette lys vil tiltrække dig, som intet i denne verden kan gøre. Og du vil lægge verden til side og finde en anden. Denne anden verden er lys af kærlighed, som du har givet den. Og her vil alting minde dig om din FaderModer og HansHendes Hellige SønDatter. Lys er ubegrænset og spreder sig over denne verden i stille glæde. Alle de, du bragte med dig, vil skinne på dig, og du vil skinne på dem i taknemmelighed, fordi de bragte dig her. Dit lys vil slutte dig til deres i en kraft, så overbevisende, at det vil trække de andre ud af mørket efterhånden, som du ser på dem.

 

12.56 At vågne op til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden følger kærlighedens love fra din frie vilje og ud af stille anerkendelse af sandheden i dem. Lysets tiltrækning må trække dig villigt, og villighed er kendetegnet ved at give. De, der accepterer kærlighed fra dig, bliver dine villige vidner til den kærlighed, du gav dem, og det er de, der holder den ud til dig. I søvn er du alene, og din bevidsthed er snævret ind til dig selv. Og det er derfor mareridtene kommer. Du drømmer om isolation, fordi dine øjne er lukkede. Du ser ikke dine brødre/søstre, og i mørket kan du ikke se på det lys, du gav til dem.

 

12.57 Og dog er kærlighedens love ikke suspenderede, fordi du sover. Og du har fulgt dem gennem alle dine mareridt og har været trofast i din given, for du var ikke alene. Selv i søvne har Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden beskyttet dig og sikret den virkelige verden til dig, når du vågner. I dit navn har Hun givet for dig og givet dig de gaver, Hun gav. Guds SønDatter er stadig lige så kærlig som hanshendes FaderModer. Til stadighed med sin FaderModer har hanhun ingen fortid adskilt fra HamHende. Så hanhun er aldrig ophørt med at være sin FadersModers vidne og sit eget. Selvom hanhun sov, forlod Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn hamhende ikke. Og sådan er det, at hanhun kan kalde vidner sig, der lærer hamhende, at hanhun aldrig sov.

 

VII. Opnåelse af den Virkelige Verden

 

12.58 Sid stille og se på den verden, du ser, og fortæl dig selv,

 

    12.59 Den virkelige verden er ikke sådan. Den har ingen bygninger, og

        der er ingen gader, hvor folk går alene og adskilt.

        Der er ingen butikker, hvor folk køber en endeløs liste af

        ting, de ikke har brug for. Den er ikke oplyst med kunstigt lys,

        og natten kommer ikke over den. Der er ingen dag, der lyser op

        og bliver dunkel. Der er intet tab. Intet er der andet end det, der skinner,

        og skinner for evigt.

 

12.60 Den verden, du ser, må blive fornægtet, for synet af den koster dig en anden slags syn. Du kan ikke se begge verdener, for hver af dem involverer en anden slags seen og afhænger af det, du værdsætter. Synet af én er muligt, fordi du har fornægtet den anden. Begge er ikke sande, dog enhver af dem vil forekomme dig at være lige virkelig i den udstrækning, du holder den kær. Og dog er deres magt ikke den samme, fordi deres virkelige tiltrækning til dig er ulige.

 

12.61 Du ønsker ikke virkeligt den verden, du ser, for den har skuffet dig siden tiden begyndte. De hjem, du byggede, har aldrig beskyttet dig. De veje, du lavede, har ført dig ingen steder hen, og ingen by, som du byggede, har modstået det smuldrende overfald af tid. Intet du lavede har andet end dødsmærket på sig. Hold det ikke kært, for det er gammelt og træt og klar til at vende tilbage til støv endog, medens du lavede det. Denne smertende verden har ikke magten til at røre ved den levende verden overhovedet. Du kunne ikke give den det, og selvom du så vender dig i tristhed fra den, kan du ikke finde i den vejen, der fører væk fra den ind i en anden verden.

 

12.62 Dog, den virkelige verden har kraften til at røre ved dig selv her, fordi du elsker den. Og det, du kalder på med kærlighed, vil komme til dig. Kærlighed svarer altid, da den ikke er i stand til at fornægte et råb om hjælp eller ikke at høre skrigene af smerte, der stiger op til den fra alle dele af denne mærkelige verden, du lavede, men ikke ønsker. Den eneste anstrengelse, du behøver at gøre dig for at give denne verdern væk i glad bytte for det, du ikke lavede, er villighed til lære, at den, du lavede, er falsk.

 

12.63 Du har taget fejl af verden, fordi du har fejlbedømt dig selv. Fra et så fordrejet referencepunkt, hvad kunne du se? Alt syn begynder med den opfattende, der bedømmer, hvad der er sandt og hvad der er falsk. Og det, han/hun dømmer som falsk, ser han/hun ikke. Du, der ville dømme virkeligheden, kan ikke se den, for når som helst dom kommer ind, er virkeligheden gledet væk. Ude af sindet er ude af syne, fordi det, der bliver fornægtet er der, men bliver ikke anerkendt. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er der stadigt, selvom du ikke kender Hende. Hendes væsen afhænger ikke af din anerkendelse. Hun lever inde i dig i den stille nutid og venter på, at du lægger fortiden bag dig og går ind i den verden, Hun holder frem til dig i kærlighed.

 

12.64 Ingen i denne distraherede verden har set andet end nogle glimt af den anden verden omkring ham/hende. Dog, medens han/hun stadig tillægger sin egen værdi, vil han/hun fornægte synet den anden verden og fastholde, at han/hun elsker det, han/hun ikke elsker, og ikke følge den vej, som kærligheden udpeger. Kærlighed leder med glæde! Og når du følger HamHende, vil du glæde dig over, at du har fundet HansHendes selskab og lært af HamHende om den glade rejse hjem. Du venter ikke på andet end dig selv. At overgive denne bedrøvede verden og udveksle dine fejl med Guds fred er ikke andet end din vilje. Og Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden vil altid tilbyde dig Guds Vilje i anerkendelse af, at du deler den med HamHende.

 

12.65 Det er Guds vilje, at intet rører HansHendes SønDatter undtagen HamHende Selv, og intet andet kommer hamhende nær. Hanhun er lige så sikret mod smerte som Gud Selv, Der våger over hamhende i alt. Verden omkring hamhende skinner med kærlighed, fordi Gud anbragte hamhende i Sig Selv, hvor smerte ikke er, og kærlighed omgiver hamhende uden ende eller fejl. Forstyrrelse af hanshendes fred kan aldrig hænde. I perfekt tilregnelighed ser hanhun på kærlighed, for den er overalt omkring hamhende og inden i hamhende. Hanhun fornægte smertens verden i det øjeblik, han/hun opfatter kærlighedens arme omkring sig. Og fra dette tryghedspunkt ser hanhun stilfærdigt omkring sig og anerkender, at verden er ét med hamhende.

 

12.66 Guds fred overgår kun din forstand i fortiden. Dog, her er den, og du kan forstå den nu. Gud elsker sin SønDatter for evigt, og HansHendes SønDatter gengælder sin FadersModers kærlighed for evigt. Den virkelige verden er vejen, der fører dig til erindring af denne ene ting, der er helt sandt og fuldstændigt din. For alt andet har du lånt dig selv i tid, og det vil falme. Men denne ene ting er altid din, da den er Guds gave til Sin SønDatter. Din eneste virkelighed blev givet dig, og ved den skabtemanifesterede Gud dig som ét med HamHende.

 

12.67 Du vil først drømme om fred og derefter vågne op til den. Din første udveksling af det, du har lavet med det, du ønsker, er udvekslingen af mareridt til de lykkelige drømme om kærlighed. I disse ligger dine sande opfattelser, for Helligånden korrigerer drømmeverdenen, hvor alle opfattelse er. Viden behøver ingen korrektion. Dog fører kærlighedens drømme til viden. I dem ser du intet skræmmende, og på grund af dette er de den velkomst, at du tilbyder viden. Kærlighed venter på velkomst, ikke på tid, og den virkelige verden er ikke andet end din velkomst af det, der altid var. Derfor er glædens kald i den, og dit glade svar er din opvågning til det, du ikke har mistet. Så lovpris FaderenModeren for den perfekte tilregnelighed af HansHendes mest hellige SønDatter.

 

12.68 Din FaderModer ved, at du ikke behøver noget. I Gudsriget er dette således, for hvad kunne du behøve i evigheden? I din verden har du virkeligt brug for ting, fordi det er en verden af ​​knaphed i hvilken, du befinder dig, fordi du mangler. Dog kan du finde dig selv i en sådan verden? Uden Helligånden ville svaret være nej. Dog på grund af Hende er svaret et glad ja! Som mægler mellem de to verdener ved Hun, hvad du behøver, og hvad der ikke vil skade dig. Ejerskab er et farligt begreb, hvis det bliver overladt til dig. Egoet vil have ting til frelse, for besiddelse er dets lov. Besiddelse for sin egen skyld er egoets grundlæggende trosbekendelse, en grundlæggende hjørnesten i kirkerne, som det byggede til sig selv. Og ved dets alter kræver det, at du lægger alle de ting, det forlanger, du får fat i uden at efterlade nogen glæde af dem til dig.

 

12.69 Alting, egoet fortæller dig, at du behøver, vil såre dig. For selvom egoet indtrængende opfordrer dig igen og igen til at , efterlader det dig intet, for det du får, vil det kræve af dig. Og endog fra selve de hænder, der greb fat i det, vil det blive fravristet dig og slynget ned i støvet. For hvor egoet ser frelse, ser det adskillelse, og så mister du alt det, du har fået i dets navn. Spørg derfor ikke jer selv, hvad I behøver, for I ved det ikke, og jeres råd til jer selv vil såre jer. For det, du tror, ​​du behøver, vil kun tjene til at stramme din verden op imod lyset og gøre dig uvillig til at stille spørgsmålstegn ved den værdi, som denne verden virkelig kan have for dig.

 

12.70 Kun Helligånden ved, hvad du behøver. For Hun vil give dig alle ting, der ikke blokerer vejen til lyset. Og hvad andet kunne du have brug for? I tidens løb giver Hun dig alle de ting, du behøver at have, og vil forny dem så længe, som du har brug for dem. Hun vil ikke tage noget fra dig så længe, som du har noget som helst behov for det. Og dog ved Hun, at alt det, du behøver, er midlertidigt og vil ikke vare længere end til, du træder til side for alle dine behov og lærer, at de alle sammen, er blevet opfyldt. Derfor har Hun ingen investering i de ting, som Hun leverer, undtagen at sikre sig, at du ikke vil bruge dem til at blive hængende i tid. Hun ved, at du ikke er hjemme der, og Hun vil ikke forsinke at vente på din glade hjemkomst.

 

12.71 Overlad derefter dine behov til Hende. Hun vil levere dem uden at lægge nogen vægt på dem overhovedet. Det, der kommer til dig, fra Hende, kommer sikkert, for Hun vil sikre, det aldrig kan blive en mørk plet, skjult i dit sind og fastholdt for at såre dig. Under Hendes vejledning vil du rejse let og rejse med lethed, for Hendes syn er altid på rejsens afslutning, der er Hendes mål. Guds SønDatter er ikke en rejsende gennem ydre verdener. Uanset hvor hellig hanshendes opfattelse måtte blive, rummer ingen verden udenfor hamhende selv hanshendes arv. Indeni sig selv har hanhun ingen behov, for lys behøver intet andet end at skinne i fred og fra det selv at lade strålene udvide sig i stilhed til uendelighed.

 

12.72 Når som helst du bliver fristet til at foretage en tåbelig rejse, der ville føre væk fra lys, husk det, du virkelig ønsker og sig,

 

    12.73 Helligånden fører mig til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden,

       og hvor ellers ville jeg gå?

       Hvilket behov har jeg andet end at vågne i Hende?

 

12.74 Følg derefter Hende i glæde med tro på, at Hun vil føre dig sikkert gennem alle farer, som denne verden sætter foran dig, til din sindsro. Knæl ikke foran altrene for at ofre og søg ikke det, du helt sikkert vil miste. Stil jer tilfredse med det, I lige så sikkert vil beholde og vær ikke rastløse, for I påtager jer en stille rejse til Guds fred, hvor HanHun ville have jer til at være i stilhed.

 

12.75 I mig har du allerede overvundet enhver fristelse, der ville holde dig tilbage. Vi går sammen på vejen til stilhed, der er Guds gave. Hold mig kær, for hvad andet end dine brødre/søstre kan du behøve? Vi vil genoprette til dig den fred i sindet, som vi må finde sammen. Helligånden vil lære dig at vågne op til os og dig selv. Dette er det eneste virkelige behov at opfylde i tid. Frelse fra verden ligger kun her. Min fred giver jeg dig. Tag den af mig i glad udveksling for alt, verden har tilbudt, blot for at tage væk. Og vi vil sprede den som et lysslør over verdens bedrøvede ansigt, hvor vi skjuler vores brødre/søstre fra verden og den fra dem.

 

12.76 Vi kan ikke synge forløsningens salme alene. Vores opgave er ikke afsluttet, før jeg har løftet enhver stemme med min. Og dog er den ikke min, for, som den er min gave til dig, således var den også FaderensModerens gave til mig, givet os gennem HansHendes Ånd. Lyden af den vil forvise sorg fra sindet af Guds allerhelligste SønDatter, hvor den ikke kan bo. Helbredelse i tid er behøvet, for glæde kan ikke fastlægge sit evige styre, hvor sorg bor. Du bor ikke her, men i evigheden. Du rejser kun i drømme, mens du er sikkert hjemme. Giv tak til enhver del af dig, som du har lært, hvordan den skal huske dig. Således giver Guds SønDatter tak til sin FaderModer for sin renhed.

 

Kapitel Tretten:

Fra opfattelse til viden

I. Introduktion

 

13.1 Al terapi er frigivelse fra fortiden. Der er derfor, Helligånden er den eneste terapeut. Hun underviser i, at fortiden ikke eksisterer, en kendsgerning, der hører til sfæren for viden, og som derfor ingen i verden ved. Det ville bestemt være umuligt at være i verden med denne viden. For sindet, der ved dette utvetydigt, ved også, at det bor i evigheden og bruger overhovedet ikke nogen opfattelse. Det overvejer derfor ikke, hvor det er, fordi begrebet "hvor" ikke betyder noget for det. Det ved, at det er overalt, ligesom det har alting og for evigt.

 

13.2 Den meget virkelige forskel mellem opfattelse og viden bliver ganske tydelig, hvis du overvejer dette: Der er intet delvist ved viden. Ethvert aspekt er helt, og derfor er intet aspekt adskilt. Du er et aspekt af viden ved at være i Guds Sind, Der kender dig. Al viden må være din, for i dig er al viden. Opfattelse på sit højeste er aldrig komplet. Selv ​​Helligåndens opfattelse, så perfekt som opfattelsen kan være, er uden mening i Gudsriget. Opfattelse kan nå overalt under Hendes vejledning, for Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn ser alt i lys. Dog vil ingen opfattelse, hvor hellig den end er, vare evigt.

II. Helbredelsens rolle

 

13.3 Så perfekt opfattelse har de mange elementer til fælles med viden, hvilket gør overførsel til den mulig. Dog, det sidste skridt må blivet taget af Gud, fordi det sidste skridt i din forløsning, der ser ud til at være i fremtiden, blev gennemført af Gud i din skabelsemanifestation. Adskillelsen har ikke afbrudt den. Skabelsemanifestion kan ikke blive afbrudt. Adskillelsen er blot en fejlagtigt formulering af virkeligheden uden nogen virkning overhovedet. Miraklet, uden en funktion i Gudsriget, er nødvendigt her. Aspekter af virkeligheden kan stadigt blive set, og de vil erstatte aspekter af uvirkelighed. Aspekter af virkelighed kan blive set i alting og overalt. Dog er det kun Gud, der kan samle dem sammen ved at krone dem som ét med evighedens sidste gave.

 

13.4 Adskilt fra FaderenModeren og SønnenDatteren, har Helligånden ingen funktion. Hun er ikke adskilt fra nogen af dem, siden Hun er i begge sind og ved, at Sind er ét. Hun er en Guds tanke, og Gud har givet Hende til dig, fordi Hun ikke har nogen tanker, som HanHun ikke deler. Hendes budskab taler om tidløshed i tid, og det er derfor, Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn ser på alt med kærlighed. Dog, selv Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn er ikke Hendes virkelighed. De gyldne aspekter af virkeligheden, der springer frem under Hendes kærlige blik, er delvise glimt af Gudsriget, der ligger hinsides dem.

 

13.5 Dette er skabelsensmanifestationens mirakel; at den er én for evigt. Ethvert mirakel, du tilbyder til Guds SønDatter, er ikke andet end den sande opfattelse af et aspekt af helheden. Selvom hvert aspekt er det hele, kan du ikke vide dette, før du ser, at hvert aspekt er det samme, opfattet i det samme lys og derfor ét. Enhver, set uden fortiden bringer dig således nærmere til ​​tidens ende ved at bringe helbredt og helbredende syn ind i mørket og gøre verden i stand til at se. For lys må komme ind i den formørkede verden for at gøre Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn mulig endog her. Hjælp Hende med at give sin gave af lys til alle, der tror, ​​de vandrer i mørket, og lad Hende samle dem i sit stille syn, der gør dem til én.

 

13.6 De er alle den samme; alle smukke og ligeværdige i deres hellighed. Og Hun vil tilbyde dem til sin FaderModer, som de blev tilbudt til Hende. Der er ét mirakel, ligesom der er én virkelighed. Og ethvert mirakel, du laver, indeholder dem alle, da ethvert aspekt af den virkelighed, du ser, smelter stille ind i Guds Ene virkelighed. Det eneste mirakel, der nogensinde var, er Guds aller helligste SønDatter, skabtmanifesteret i den Ene virkelighed, der er hanshendes FaderModer. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn er Hendes gave til dig. Hendes væren er Hendes FadersModers gave til Hende.

 

13.7 Vær du tilfreds med helbredelse, for Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens gave kan du skænke, og din FadersModers gave kan du ikke miste. Tilbyd Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens gave til alle og overalt, for mirakler, tilbudt Guds SønDatter gennem Helligånden, afstemmer dig med virkeligheden. Helligånden kender din del i forløsningen, og hvem der søger dig, og hvor de kan findes. Viden er langt hinsides dit individuelle anliggende. I, der er en del af det og det hele, behøver kun at indse, at det er af FaderenModeren, ikke af jer. Jeres rolle i forløsningen fører jer til den ved at genoprette dens enhed i jeres sind.

 

13.8 Når du har set dine brødre/søstre som dig selv, vil du blive frigivet til viden, når du har lært at befri dig selv af Hende, Der kender til frihed. Foren dig med os under Hendes hellige banner af Hendes undervisning, og efterhånden som vi vokser i styrke, vil Guds SønsDatters magt bevæge sig i os, og vi vil ikke efterlade nogen uberørt og ingen efterladt alene. Og pludselig vil tiden være forbi, og vi vil alle forene os i Gud FaderensModerens evighed. Det hellige lys, du så udenfor dig selv i ethvert mirakel, du tilbød dine brødre/søstre, vil blive returneret til dig. Og vidende, at lyset er i dig, vil dine skabningermanifestationer være der med dig, som du er i din FaderModer.

 

13.9 Efterhånden, som mirakler i denne verden forener dig med dine brødre/søstre, således fastlægger dine skabningermanifestationer dit FaderskabModerskab i Gudsriget. I er vidnerne til Guds FaderskabModerskab, og HanHun har givet jer magten til at skabemanifestere vidner til jeres FaderskabModerskab i Gudsriget. Det mirakel, som Gud skabtemanifesterede, er perfekt, ligesom de mirakler, som du skabtemanifesterede i HansHendes navn. De behøver ingen helbredelse, og heller ikke dig, når du kender dem.

 

13.10 Dog i denne verden er din perfektion ubevidnet. Gud ved det, men du gør ikke, og derfor deler du ikke HansHendes bevidning af den. Du vidner heller ikke for HamHende, for virkeligheden bliver bevidnet om som én. Gud venter din bevidning af HansHendes SønDatter og af HamHende Selv. De mirakler, du laver på jorden, bliver løftet op til Gudsriget og til HamHende. De vidner om det, du ikke ved, og efterhånden som de når Gudsrigets porte, vil Gud åbne dem. For aldrig ville HanHun efterlade Sin egen elskede SønDatter udenfor dem og hinsides Sig Selv.

 

III. Skyggen af ​​skyld

 

13.11 Skyld forbliver den eneste ting, der skjuler FaderenModeren, for skyld er angrebet på HansHendes SønDatter. De skyldige fordømmer altid og efter at have gjort det, vil de fordømme ved forbinde fremtiden med fortiden, som det er egoets lov. Troskab mod denne lov slipper intet lys ind, for den kræver troskab mod mørke og forbyder opvågning. Egoets love er strenge, og overtrædelser straffes hårdt. Giv derfor ingen lydighed til dets love, for de er straffelove. Og de, der følger dem, tror, ​​at de er skyldige, og derfor de fordømme. Mellem fremtiden og fortiden må Guds love gribe ind, hvis I ville befri jer selv. Soning står mellem dem som en lampe, der skinner så lyst, at mørkets lænke, i hvilken I har bundet jer selv, vil forsvinde.

 

13.12 Befrielse fra skyld er at ophæve egoet fuldstændigt. Gør ingen bange, for hans/hendes skyld er din, og ved at adlyde egoets barske kommandoer frembringer du dets fordømmelse af dig selv, og du vil ikke undslippe den straf, det tilbyder dem, der adlyder det. Egoet belønner troskab til det med smerte, for tro på det er smerte. Og tro kan kun blive belønnet i overensstemmelse med den overbevisning, hvori troen blev anbragt. Tro laver ovebevisningens magt, og hvor den bliver investeret, afgør dens belønning. For tro bliver altid givet til det, der bliver værdsat, og det, der bliver værdsat, bliver sendt tilbage til dig.

 

13.13 Verden kan kun give dig det, du gav den, for værende intet andet end din egen projektion har den ingen anden betydning end den, du fandt i den og anbragte din tro i. Vær tro mod mørket og du vil ikke se, fordi din tro vil blive belønnet, som du gav den. Du vil acceptere din skat, og hvis du anbringer din tro i fortiden, vil fremtiden være som den. Lige meget, hvad du holder som kært, tænker du, er dit. Magten i din værdisættelse vil lave det sådan.

 

13.14 Soning bringer en omvurdering af alting, du værdsætter, for den er midlet ved hvilket, Helligånden kan adskille det falske og det sande, som du har accepteret ind i dit sind uden at skelne. Derfor kan du ikke værdsætte det ene uden det andet, og skyld er blevet lige så sand for dig som uskyld. Du tror ikke, at Guds SønDatter er skyldfri, fordi du ser fortiden og ser hamhende ikke. Når du fordømmer en broder/søster, siger du: "Jeg, der var skyldig, vælger at forblive sådan." Du har fornægtet hans/hendes frihed, og ved at gøre det har du fornægtet vidnet til din. Du kunne lige så let have befriet ham/hende fra fortiden og løftet den sky af skyld fra hans/hendes sind, der binder ham/hende til den. Og i hans/hendes frihed ville din egen have været.

 

13.15 Læg ikke hans/hendes skyld på ham/hende, for hans/hendes skyld ligger i hans/hendes hemmelighed, at han/hun tænker, ​​at han/hun har gjort dette mod dig. Ville du så lære ham/hende, at han/hun har ret i sin vrangforestilling? Idéen om, at den skyldfri SønDatter af Gud kan angribe sig selv og gøre sig skyldig er sindsyg. I nogen som helst form, i nogen som helst, tro dette ikke. For synd og fordømmelse er det samme, og troen på det ene er troen på det andet og og nedkalder straf i stedet for kærlighed. Intet kan retfærdiggøre sindssyge, og at nedkalde straf over dig selv må være sindssygt.

 

13.16 Se derfor ingen som skyldige, og du vil bekræfte skyldfrihedens sandhed om skyldfrihed overfor dig selv. I enhver fordømmelse, som du tilbyder Guds SønDatter, ligger overbevisningen om din egen skyld. Hvis du ville have Helligånden til at gøre dig fri af den, accepterer Hendes tilbud om Soning for alle dine brødre/søstre. For så lærer du, at det er sandt for dig. Husk altid, at det er umuligt at fordømme Guds SønDatter delvist. De, som du ser som skyldige, bliver vidnerne til skyld i dig, og du vil se den der, for den er der, indtil den bliver ophævet. Skyld er altid i dit eget sind, der har fordømt sig selv. Projicer den ikke, for mens du gør det, kan den ikke blive ophævet. Med enhver, du sætter fri fra skyld, stor er glæden i Gudsriget, hvor vidnerne til dit faderskab/moderskab glæder sig.

 

13.17 Skyld gør dig blind, for mens du ser én plet af skyld indeni dig, vil du ikke se lyset. Og ved at projicere den virker verden mørk og indhyllet i din skyld. Du kaster et mørkt slør over den og kan ikke se den, fordi du ikke kan se indad. Du er bange for det, du ville se der, men det er ikke der. Tingen, du frygter, er væk. Hvis du ville kigge indad, ville du kun se Soningen, skinnende i stilhed og i fred på alteret til for din FaderModer.

 

13.18 Vær ikke bange for at kigge indad. Egoet fortæller dig, alt er sort af skyld indeni dig og beder dig om ikke at kigge. I stedet byder det dig se på dine brødre/søstre og se skylden i dem. Dog, dette kan du ikke gøre uden at forblive blind. For de, der ser deres brødre/søstre i mørket og skyldige i det mørke, hvori de indhyller dem, er for bange for at se på lyset indeni. Indeni dig er ikke det, du tror, ​​der er, og det, du sætter din lid til.

 

13.19 Inde i dig er det hellige tegn på perfekt tro, som din FaderModer har på dig. HanHun værdsætter ikke dig, som du gør. HanHun kender Sig Selv og kender sandheden i dig. HanHun ved, der er ingen forskel, for HanHun kender ikke til forskelle. Kan du se skyld, hvor Gud ved, at der er perfekt uskyld? Du kan fornægte HansHendes viden, men du kan ikke ændre den. Så se på det lys, HanHun anbragte indeni dig, og lær, at det, du frygtede, var der, er blevet erstattet med kærlighed.

 

IV. Frigivelse og genoprettelse

 

13.20 Du er vant til forestillingen om, at sindet kan se smertens kilde, hvor den ikke er. Den tvivlsomme tjeneste af forskydning er at skjule den virkelige kilde til din skyld og holde din opmærksomhed fra den fulde opfattelse af, at den er sindssyg. Forskydning bliver altid opretholdt af illusionen om, at kilden, hvorfra opmærksomheden bliver afledt, må være sand og må være skræmmende, ellers ville du ikke have forskudt skylden til det, du troede var mindre skræmmende. Du er derfor med kun lidt modstand villig til at se på alle slags "kilder" under bevidstheden, forudsat at de ikke er den dybere kilde, som de slet ikke har et reelt forhold til.

 

13.21 Sindssyge idéer har ingen virkelige forhold, for det er derfor, de er sindssyge. Intet virkeligt forhold kan hvile på skyld eller end ikke rumme en plet af den til at ødelægge dets renhed. For alle forhold, som skyld har berørt, bliver ikke brugt til andet end at undgå det personlige og skylden. Sikke mærkelige forhold har du lavet med dette mærkelige formål! Og du glemte, at virkelige forhold er hellige og ikke kan blive brugt af dig overhovedet. De bliver kun brugt af Helligånden, og det er det, der gør dem rene. [Hvis du forskyder din skyld til dem, kan Helligånden ikke bruge dem.] For ved at have foregrebet det til dine egne formål, du skulle have givet Hende, kan Hun ikke bruge dem til din frigivelse. Ingen, der ville forene sig på nogen som helst måde med nogen som helst for hans/hende egen frelse, vil finde den i det underlige forhold. Det bliver ikke delt, og derfor er det ikke virkeligt.

 

13.22 I enhver forening med en broder/søster, hvor du søger at lægge din skyld på ham/hende eller dele den med ham/hende eller opfatte hans/hendes egen, vil du føle dig skyldig. Du vil heller ikke finde tilfredsstilelse og fred sammen med ham/hende, fordi din forening med ham/hende ikke er virkelig. Du vil se skyld i det forhold, fordi du anbragte den der. Det er uundgåeligt, at de, der lider af skyld, vil forsøge at forskyde den, fordi de virkelig tror på den. Dog, selvom de lider, vil de ikke se indad og give slip i den. De kan ikke vide, de elsker og kan ikke forstå, hvad at elske er. Deres hovedbeskæftigelse er at opfatte skyldens kilde udenfor dem selv hinsides deres egen kontrol.

 

13.23 Når du fastholder, at du er skyldig, men kilden ligger i fortiden, ser du ikke indad. Fortiden er ikke i dig. Dine mærkværdige associationer giver ingen mening i nuet. Dog lader du dem stå mellem dig og dine brødre/søstre, til hvem du ingen virkelige forhold finder overhovedet. Kan du forvente at bruge dine brødre/søstre som et middel til at "løse" fortiden og stadigt se dem, som de virkeligt er? Frelse bliver ikke fundet af de, der bruger deres brødre/søstre til at løse problemer, der ikke er der. Du ønskede ikke frelse i fortiden. Ville du påtvinge dine tomgangsønsker på nuet og håbe på at finde frelse nu?

 

13.24 Så beslut ikke at være, som du var. Brug intet forhold til at holde dig i fortiden, men med hver enkelt hver dag bliv født igen. Et minut, endog mindre, vil være nok til at befri dig fra fortiden og i fred give dit sind over til Soningen. Når alle er velkomne hos dig, som du ville have dig selv til at være velkommen hos din FaderModer, vil du ikke se nogen skyld i dig. For du vil have accepteret Soningen, der skinnede i dig hele tiden, mens du drømte om skyld og ikke ville se indad og se den.

 

13.25 Så længe du tror, ​​at skyld er berettiget på nogen som helst måde i nogen som helst, for noget som helst han/hun end måtte gøre, vil du ikke kigge indad, hvor du altid ville finde Soning. Enden på skyld vil aldrig komme, så længe du mener, der er en grund til den. For du må lære, at skyld altid er totalt sindssyg og ikke har nogen grund. Helligånden søger ikke at fordrive virkeligheden. Hvis skyld var virkelig, ville Soning ikke være det. Formålet med Soning er at fordrive illusioner og ikke at fastslå dem som virkelige og derefter tilgive dem.

 

13.26 Helligånden holder ikke illusioner i dit sind for at skræmme dig og vise dem som skræmmende for dig for at demonstrere det, Hun har frelst dig fra. Det, Hun har frelst dig fra, er væk. Giv ingen virkelighed til skyld og se ingen grund til den. Helligånden gør det, Gud ville have Hende til at gøre, og har altid gjort det. Hun har set adskillelse, men kender til forening. Hun underviser i helbredelse, men Hun kender også til skabelsemanifestation. Hun ville have dig til at se og undervise som Hun gør og gennem Hende. Men det, Hun ved, ved du ikke, selvom det er dit.

 

13.27 Nu er det givet dig at helbrede og undervise, at gøre det, der vil ske, nu. Endnu er det ikke nu. Guds SønDatter tror, ​​at han/hun er mistet i skyld, alene i en mørk verden, hvor smerte presser overalt på ham/hende udefra. Når han/hun har kigget indad og set stråleglansen der, vil han/hun huske, hvor meget hans/hendes FaderModer elsker ham/hende. Og det vil virke utroligt, at han/hun nogensinde har troet, at hans/hendes FaderModer elskede ham/hende ikke og kiggede på ham/hende som fordømt. Det øjeblik du indser, skyld er sindssyg, fuldstændig uberettiget og fuldstændig uden grund, vil du ikke frygte at se på Soningen og acceptere det fuldstændigt.

 

13.28 I, der har været ubarmhjertige overfor jer selv, husker ikke jeres FadersModers kærlighed. Og når I kigger uden barmhjertighed på jeres brødre/søstre, kan I ikke huske, hvor meget I elsker HamHende. Dog er det for evigt sandt. I skinnende fred indeni dig er den perfekte renhed i hvilken, du blev skabtmanifesteret. Frygt ikke for at se på den dejlige sandhed i dig. Kig gennem skyen af skyld, der dæmper dit syn, og kig forbi mørket til det hellige sted, hvor du vil se lyset. Alteret til din FaderModer er lige så rent som HanHun, Der rejste det til Sig Selv. Intet kan holde dig fra det, Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden ville have dig til at se. Hendes Vilje er som Hendes FadersModers, og Hun tilbyder barmhjertighed til ethvert Guds Barn, ligesom Hun ville have dig til at gøre.

 

13.29 Befri fra skyld, som du ville blive befriet. Der er ingen anden måde at kigge indad på og se kærlighedens lys skinne så støt og så sikkert, som Gud Selv altid har elsket sin SønDatter. Og som HansHendes SønDatter elsker HamHende. Der er ingen frygt i kærlighed, for kærlighed er skyldfri. Du, der altid har elsket din FaderModer, kan ingen frygt have af nogen som helst grund for at se indad og se din hellighed. Du kan ikke være, som du troede, du var. Din skyld er uden årsag, fordi den ikke er i Guds Sind, hvor du er. Og dette er årsag, som Helligånden ville genoprette til dig. Hun ville kun fjerne illusioner. Alt andet ville Hun have dig til at se. Og i Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn ville Hun vise dig den perfekte renhed, der for evigt er indeni Guds SønDatter.

 

13.30 Du kan ikke indgå i virkelige forhold med nogen som helst af ​​Guds SønnerDøtre, medmindre du elsker dem alle og ligeligt. Kærlighed er ikke speciel. Hvis du udskiller del af SønDatterskabet til din kærlighed, påtvinger du alle dine forhold skyld og gør dem uvirkelige. Du kan kun elske, som Gud elsker. Forsøg ikke at elske ulig HamHende, for der er ingen kærlighed adskilt fra HansHendes. Indtil du anerkender, at dette er sandt, vil du ingen idé have om det, kærlighed er. Ingen, der fordømmer en broder/søster, kan se sig selv som skyldfri i Guds fred. Hvis han/hun er skyldfri og har fred og ser det ikke, er han/hun forvildet og har ikke set på sig selv. Til ham/hende siger jeg:

 

13.31 Skue Guds SønDatter og se på hanshendes renhed og
vær stille. I stilhed kig på hanshendes hellighed og tilbyd tak

til hanshendes FaderModer, at ingen skyld nogensinde har rørt hamhende.             

 

13.32 Ingen illusion, som du nogensinde har holdt imod hamhende, har berørt hanshendes uskyld på nogen som helst måde. Hanshendes skinnende renhed, helt uberørt af skyld og helt kærlig, er lys indeni dig. Lad os se på hamhende sammen og elske hamhende. For i vores kærlighed til hamhende er din skyldfrihed. Men se på dig selv, og glæde og værdsættelse af det, du ser, vil forvise skyld for evigt. Jeg takker Jer, FaderModer for renheden af ​​Jeres mest hellige SønDatter, som I har skabtmanifesteret skyldfri for evigt.

 

13.33 Som for dig er min tro og min tiltro centreret på det, jeg værdsætter. Forskellen er, at jeg kun elsker det, som Gud elsker sammen med mig, og på grund af dette værdsætter jeg jer hinsides den værdi, som I fastsætter på jer selv, endog op til den værdi, som Gud har tillagt jer. Jeg elsker alt det, HanHun skabtemanifesterede, og al min tro og min tiltro, tilbyder jeg det. Min tro på dig er stærk ligesom al den kærlighed, jeg giver min FaderModer. Min tillid til dig er uden grænser og uden frygt for, at du ikke vil høre mig. Jeg takker FaderenModerenfor din dejlighed og for de mange gaver, som du vil lade mig tilbyde til Gudsriget til ære for dets helhed, der er af Gud.

 

13.34 Priset være eder, der gør FaderenModeren til et med HansHendes egen SønDatter. Alene er vi alle ringe, men sammen skinner vi med en lysstyrke så intens, at ingen af ​​os alene kan endog tænke på det. Foran Gudsrigets strålende udstråling smelter skyld bort og, forvandlet til venlighed, vil den aldrig mere være det, den var. Hver reaktion, som du oplever, vil være så renset, at den er passende som en lovsang af ros til din FaderModer. Se kun lovprisning af HamHende i det, HanHun har skabtmanifesteret, for HanHun vil aldrig ophøre med sin lovprisning af dig. Forenet i denne lovprisning står vi foran Gudsrigets porte, hvor vi helt sikkert vil træde ind i vores skyldfrihed. Gud elsker dig. Kunne jeg da mangle tro på dig og elske HamHende perfekt?

 

13.35 Glemsomhed og søvn og endda død bliver egoets bedste råd til at håndtere den opfattede og barske indtrængen af ​​skyld på fred. Dog ser ingen sig selv i konflikt og hærget af en grusom krig, medmindre han/hun tror, at begge modstandere i krigen er virkelige. Ved at tro på dette, må han/hun flygte, for sådan en krig ville helt sikkert afslutte hans/hendes sindsro og således ødelægge ham/hende. Dog, hvis han/hun blot kunne indse, krigen er mellem magter, der er virkelige og uvirkelige magter, kunne han/hun se på sig selv og se sin frihed. Ingen finder sig hærget og revet i stykker i uendelige kampe, som han/hun selv opfatter som helt uden mening.

 

13.36 Gud ville ikke have sin SønDatter kampberedt, og derfor er HansHendes SønsDatters indbildte "fjende", som han/hun lavede, fuldstændig uvirkelig. Du prøver blot at undslippe en bitter krig, som du er undsluppet fra. Krigen er borte. For du har hørt frihedens hymne stige op til Gudsriget. Glæde og fryd tilhører til Gud for din frigivelse, fordi du ikke lavede den. Dog, ligesom du ikke lavede frihed, således lavede du ikke en krig, der kunne true frihed. Intet destruktivt var nogensinde eller vil komme. Krigen, skylden, fortiden er gået bort som ét ind i den uvirkelighed, hvorfra de kom.

 

V. Gudsrigets garanti

 

13.37 Når vi alle er forenede i Gudsriget, vil du intet værdsætte, som du værdsætter her. For intet, som du værdsætter her, værdsætter du helt, og så værdsætter du det ikke overhovedet. Værdi er, hvor Gud anbragte den, og værdien af det, Gud værdsætter, kan ikke blive bedømt, for den er blevet fastlagt. Den er fuldt ud værdi. Den kan kun blive værdsat eller ej. At værdsætte den delvist er at ikke kende dens værdi. I Gudsriget er alt det, Gud værdsætter og intet andet. Gudsriget er perfekt utvetydig. Alt er klart og lyst og fremkalder ét svar. Der er intet mørke, og der er ingen kontrast. Der er ingen variation. Der er ingen afbrydelse. Der er en følelse af fred så dyb, at ingen drøm i denne verden nogensinde har bragt en svag forestilling om det, den er.


13.38 Intet i denne verden kan give denne fred, for intet i denne verden bliver delt fuldt ud. Perfekt opfattelse kan kun vise dig det, der er i stand til at blive delt fuldt ud. Den kan også vise dig resultaterne af deling, mens du stadig husker resultaterne af ikke at dele. Helligånden peger stilfærdigt på kontrasten vel vidende, at du omsider vil lade Hende om at dømme om forskellen for dig og tillade Hende at demonstrere hvilket, der være sandt. Hun har perfekt tro på din endelige dom, fordi Hun ved, at Hun vil udføre den for dig. At tvivle på dette ville være at tvivle på, at Hendes mission vil blive opfyldt. Hvordan er dette muligt, når Hendes mission er af Gud?

 

13.39 I, hvis sind er formørkede af tvivl og skyld, husk dette: Gud gav Helligånden til jer og gav Hende den mission at fjerne enhver tvivl og ethvert spor af skyld, som HansHendes kære SønDatter har lagt på sig selv. Det er umuligt, at denne mission kan fejle. Intet kan forhindre det, Gud ville have gennemført fra gennemførelse. Uanset hvad dine reaktioner på Helligåndens Stemme måtte være, uanset hvilken stemme du vælger at lytte til, uanset hvilke mærkelige tanker, der måtte falde dig ind, bliver Guds Vilje gjort. Du vil finde den fred, som HanHun har etableret dig i, fordi HanHun ikke ændrer Sit Sindelag. HanHun er ufravigelig som den fred, hvori du bor, og som Helligånden minder dig om.

 

13.40 Du vil ikke huske forandring og skift i Gudsriget. Du har kun brug for kontrast her. Kontrast og forskelle er nødvendige undervisningsmidler, for med dem lærer du det, du skal undgå, og det, du skal søge. Når du har lært dette, finder du svaret, der får behovet for nogen som helst forskelle til at forsvinde. Sandhed kommer af sin egen vilje til sit eget. Når du har lært, at du tilhører sandhed, vil den flyde let over dig uden en forskel af nogen som helst art. For du behøver ingen kontrast til at hjælpe dig med at indse, at dette er det, du ønsker, og kun dette. Frygt ikke, Helligånden vil fejle i det, som din FaderModer har givet Hende at gøre. Guds Vilje kan fejle i intet.

 

13.41 Tro kun på denne ene ting, og det vil være tilstrækkeligt: ​​Gud Vil, du er i Gudsriget, og intet kan holde dig fra det eller det fra dig. Dine vildeste misopfattelser, dine mærkelige forestillinger, dine sorteste mareridt betyder alle sammen intet. De vil ikke sejre over den fred, Gud vil for dig. Helligånden vil genoprette din tilregnelighed, fordi sindssyge ikke er Guds Vilje. Hvis det er tilstrækkeligt for HamHende, er det nok for dig. Du vil ikke beholde det, Gud ville have fjernet, fordi det afbryder kommunikationen med dig, med hvem HanHun ville kommunikere. HansHendes Stemme vil blive hørt.

 

13.42 Den kommunikationsforbindelse, som Gud selv anbragte indeni jer, forbindende jeres sind med HansHendes, kan ikke blive brudt. Du kan måske tro, at du ønsker den brudt, og denne tro griber virkeligt forstyrrende ind i den dybe fred, i hvilken den søde og konstante kommunikation, som Gud ville dele med dig, bliver kendt. Dog kan HansHendes kanaler til at række ud ikke blive lukket helt og adskilt fra HamHende. Fred vil blive din, fordi HansHendes fred stadigt flyder til dig fra HamHende, hvis vilje er fred. Du har den nu. Helligånden vil lære dig, hvordan du man bruger den og ved at projicere den at lære at den er i dig.

 

13.43 Gud ville dig Gudsriget og vil altid ville intet andet. Helligånden kender kun til HansHendes Vilje. Der er ingen chance for, at Gudsriget ikke vil blive dit, for Gud er sikker, og det, HanHun vil, er lige så sikkert, som HanHun er. Du vil lære frelse, fordi du vil lære, hvordan man kan frelse. Det vil ikke være muligt at undtage dig selv fra det, Helligånden vil at undervise dig i. Frelse er så sikker som Gud. HansHendes sikkerhed er tilstrækkelig. Lær, at selv det mørkeste mareridt, der forstyrrede sindet hos Guds sovende SønDatter, rummer ingen magt over hamhende. Hanhun vil lærer lektionen om opvågning. Gud våger over ham, og lys omgiver hamhende.

 

13.44 Kan Guds SønDatter fortabe sig i drømme, når Gud har anbragt indeni hamhende den glade kalden om at vågne og være glad? Hanhun kan ikke adskille sig selv fra det, der er i hamhende. Hanshendes søvn vil ikke modstå kaldet til at vågne. Forløsningens mission vil blive opfyldt så sikkert, som skabelsenmanifestationen vil forblive uforandret gennem hele evigheden. Du behøver ikke at vide, at Gudsriget er din for at gøre det således. Det er således. Dog, må Guds Vilje blive accepteret som din vilje for at vide det.

 

13.45 Helligånden kan ikke fejle i at ophæve for dig alt det, du har lært, der underviser dig i, at det, der ikke er sandt, må blive forenet med sandheden. Dette er den forsoning, hvormed egoet ville erstatte din forsoning med tilregnelighed og med fred. Helligånden har en helt anden form for forsoning for dig i Sit Sind, og én, som Hun vil udvirke så sikkert, som egoet ikke vil udvirke det, det forsøger.

 

13.46 Fejlslag er af egoet, ikke af Gud. Fra HamHende kan du ikke vandre bort, og der er ingen mulighed for, at den plan, som Helligånden tilbyder alle til frelse af alle, ikke vil blive perfekt fuldført. Du vil blive forløst, og du vil ikke huske noget som helst, du lavede, der ikke blev skabtmanifesteret til dig og af dig til gengæld. For hvordan kan du huske det, der aldrig var sandt eller ikke huske det, der altid har været? Det er denne forsoning med sandhed og kun sandhed, hvori Gudsrigets fred ligger.

 

VI. Vidnesbyrdet om mirakler

 

13.47 Ja, du er i sandhed velsignet. Dog, i denne verden ved du det ikke. Men du har midlerne til at lære det og se det ganske tydeligt. Helligånden bruger logik så let og så godt som egoet bortset fra, at Hendes konklusioner ikke er sindssyge. De tager en retning stik modsat og peger lige så tydeligt på Gudsriget, som egoet peger på mørke og død. Vi har fulgt meget af egoets logik og har set dets logiske konklusioner. Og efter at have set dem, har vi indset, at de ikke kan blive set i andet end i illusioner, for alene der synes deres tilsyneladende klarhed at blive set tydeligt. Lad os nu vende os bort fra dem og følge den enkle logik ved hvilken, Helligånden lærer dig de enkle konklusioner, der taler for sandhed og kun sandhed.

 

13.48 Hvis du er velsignet og ikke ved det, behøver du at lære, det må være sådan. Viden bliver der ikke undervist i, men dens betingelser må blive erhvervet, for det er dem, der er blevet smidt væk. Du kan lære at velsigne og kan ikke give det, du ikke har. Hvis du så tilbyder velsignelse, den være kommet først til dig selv. Og du må også have accepteret den som din, for hvordan kunne du ellers give den væk?

 

13.49 Det er derfor dine mirakler tilbyder dig vidnesbyrdet om, at du er velsignet. Hvis det, du tilbyder, er fuldstændig tilgivelse, du have givet slip i skyld, accepteret Soningen for dig selv og lært, at du er skyldfri. Hvordan kunne du lære det, der er blevet gjort for dig, men som du ikke ved, medmindre du gør det, du ville være nødt til at gøre, hvis det var blevet gjort for dig? Indirekte bevis på sandhed er nødvendige i en verden lavet af benægtelse og uden retning. Du vil opfatte behovet for dette, hvis du vil indse at, at benægte er beslutningen om ikke at vide. Verdens logik derfor føre til intet, for dens mål er intet.

 

13.50 Hvis du beslutter intet andet at have og give og være end en drøm, du dirigere dine tanker ind i glemsel. Og hvis du har og giver og er alting, og alt dette er blevet fornægtet, er dit tankesystem lukket og helt adskilt fra sandheden. Dette er en sindssyg verden og undervurder ikke det faktiske omfang af dens sindssyge. Der er ikke noget område i din opfattelse, som den ikke har berørt, og din drøm er hellig for dig. Det er derfor Gud anbragte Helligånden i dig, hvor du anbragte drømmen.

 

13.51 At se er altid udad. Var dine tanker helt af dig, ville det tankesystem, som du lavede, for evigt være mørkt. De tanker, som sindet fra Guds SønDatter projicerer, har al den magt, hanhun giver til dem. De tanker, hanhun deler med Gud, er hinsides hanshendes tro, men dem, hanhun lavede, er hanshendes trossystem. Og det er disse og ikke sandheden, som hanhun har valgt at forsvare og elske. De vil ikke blive taget fra hamhende. Men de kan blive opgivet af hamhende, for Kilden til deres ophævelse er i hamhende. Der er intet i verden til at undervise hamhende i, at verdens logik er totalt sindssyg og fører til intet. Dog, i hamhende, der lavede denne sindssyge logik, er der Èn, Der ved, at den fører til intet, for HanHun ved alt.

 

13.52 En hvilken som helst retning, der fører dig, hvor Helligånden fører dig ikke, går ingen steder hen. Hvad som helst, du fornægter, som Hun ved er sandt, har du nægtet dig selv, og Hun må derfor undervise dig i ikke at fornægte det. Ophævelse er indirekte, som at handle er. Du blev kun skabtmanifesteret til at skabemanifestere, hverken til at se eller gøre. Disse er ikke andet end indirekte udtryk for viljen til at leve, der er blevet blokeret af det lunefulde og uhellige indfald om død og mord, som din FaderModer delte ikke med dig. I har sat jer selv den opgave at dele det, der ikke kan blive delt. Og selvom du tror, ​​det er muligt at lære at gøre dette, vil du ikke tro alt det, der er muligt at lære at gøre.

 

13.53 Helligånden må derfor begynde Sin undervisning ved at vise dig det, du aldrig kan lære. Hendes budskab er ikke indirekte, men Hun må introducere den enkle sandhed i et tankesystem, der er blevet så fordrejet og så komplekst, at du ikke kan se, at det betyder intet. Hun ser blot på dets fundament og afviser det. Men I, der ikke kan ophæve det, I har lavet [og heller ikke undslippe den tunge byrde af dets sløvhed, der ligger på jeres sind], kan ikke se igennem det. Det bedrager jer, fordi I valgte at bedrage jer selv. De, der vælger at blive bedraget, vil blot angribe direkte tilgange, der ville synes ikke at være andet end angreb på bedrag og at slå til det.

 

VII. Den Lykkelige Elev

 

13.54 Helligånden behøver en lykkelig elev, i hvem Hendes mission kan blive lykkeligt fuldført. Du, der er standhaftigt viet til elendighed, må først erkende, at du er elendig tilpas og ikke lykkelig. Helligånden kan ikke undervise uden denne kontrast, for du tror, ​​at elendighed er lykke. Dette har forvirret dig så meget, at du har påtaget dig at lære at gøre det, du aldrig kan gøre, i den tro, at medmindre du lærer det, vil du ikke blive lykkelig. Du erkender ikke, at det fundament, hvorpå dette højst ejendommelige indlæringsmål afhænger, betyder absolut ingenting. Det giver virkeligt mening for dig.

 

13.55 Tro ikke på noget, og du vil finde den "skat", som du søgte. Dog vil du føje endnu en byrde til dit allerede tyngede sind, eller du ville ikke have søgt en anden. Du vil tro, at intet er af værdi og vil værdsætte det. Et lille stykke glas, et støvfnug, en krop eller en krig er ét for dig. For hvis du værdsætter én ting, lavet af ingenting, har du troet, at ingenting kan være dyrebar, og at du kan lære, hvordan du kan gøre det usande sandt.

 

13.56 Helligånden, der ser, hvor du er, men ved, du er et andet sted, begynder Sin lektion i enkelhed med den grundlæggende undervisning i, at sandhed er sand. Dette er den sværeste lektion, du nogensinde vil lære, og i sidste ende den eneste. Enkelhed er meget vanskelig for fordrejede sind. Overvej alle de fordrejninger, du har lavet af ingenting - alle de mærkelige former og følelser og handlinger og reaktioner, som du har vævet ud af det. Intet er så fremmed for dig som den enkle sandhed, og intet er du mindre tilbøjelig til at lytte til. Kontrasten mellem det, der er sandt, og det, der ikke er, er helt tydelig, men du ser den ikke.

 

13.57 Det enkle og det åbenlyse er ikke tydeligt for de, der ville lave paladser og kongelige rober af ingenting i den tro, de er konger med gyldne kroner på grund af dem. Alt dette ser Helligånden og underviser simpelthen i, at alt dette ikke er sandt. Til disse ulykkelige elever, der ikke ville undervise sig selv i noget og bedrage sig selv til at tro, at det er ikke ingenting, siger Helligånden med standhaftig stilfærdighed:

 

13.58 Sandheden er sand. Intet andet betyder noget, intet andet er virkeligt,

        og alting ud over den ​​er der ikke. Lad Os lave den ene

        sondring for dig, som du ikke kan foretage, men behøver at lære.

        Din tro på ingenting bedrager dig. Tilby din tro til mig,

og jeg vil anbringe den blidt på det hellige sted, hvor den hører til.

        Du vil ingen bedrag finde der, men kun den enkle sandhed.

        Og du vil elske den, fordi du vil forstå den.

 

13.59 Ligesom dig lavede Helligånden ikke sandhed. Ligesom Gud ved Hun, det er sandt. Hun bringer sandhedens lys ind i mørket og lader det skinne på dig. Og efterhånden, som det skinner, ser dine brødre/søstre det, og når de indser, at dette lys ikke er det, du har lavet, ser de i dig mere, end du ser. De vil være lykkelige elever i den lektion, som dette lys bringer dem, fordi det lærer dem frigørelse fra ingenting og fra alle ingentings værker. De tunge lænker, der ser ud til at binde dem til fortvivlelse, ser de ikke som ingenting, før du bringer lyset til dem. Og ser de, lænkerne er forsvundet, og så de have været ingenting. Og du vil se det sammen med dem. Fordi du underviste dem i glæde og befrielse, vil de blive dine lærere i frigivelse og glæde.

 

13.60 Når du underviser nogen som helst i, at sandheden er sand, lærer du det sammen med ham/hende. Og så lærer du, at det, der forekom at være sværest, var det letteste. Lær at være lykkelige elever. Du vil aldrig lære at gøre ingenting til alting. Dog se, at dette har været dit mål, og anerkend, hvor tåbeligt det har været. Vær glad for, at det er ophævet, for når du ser på det med enkel ærlighed, bliver det ophævet. Vi sagde før, "Vær ikke tilfreds med intet," for du har troet, at intet kunne tilfredsstille dig. Det er ikke sådan.

 

13.61 Hvis du ville være en lykkelig elev, må du lægge alting, som du har lært over til Helligånden for at blive aflært af dig. Og derefter begynde at lære de glade lektioner, der kommer hurtigt på det faste fundament, at sandheden er sand. For det, der er bygget der, er sandt og bygget på sandhed. Indlæringens univers vil åbne sig foran dig i al sin nådige enkelhed. Med sandhed foran dig, vil du ikke se tilbage.

 

13.62 Den lykkelige elev opfylder betingelserne for at lære her, da han/hun også opfylder betingelserne for viden i Gudsriget. Alt dette ligger i Helligåndens plan om at befri dig fra fortiden og åbne vejen til frihed for dig. For sandhed er sand. Hvad andet kunne nogensinde være det eller var det nogensinde? Denne enkle lektion rummer nøglen til den mørke dør, som, du tror, er låst for evigt. Du lavede denne dør af ingenting, og bag den er ingenting. Nøglen er kun lyset, der skinner alle skikkelser og former og frygt for ingenting bort. Accepter denne nøgle til frihed fra Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens hænder, Der giver den til dig, så du kan få lov til at slutte dig til Hende i den hellige opgave at bringe lys til mørke. For ligesom dine brødre/søstre indser du ikke, at lyset er kommet og befriede dig fra mørkets søvn.

 

13.63 Beskue dine brødre/søstre i deres frihed og lær af dem hvordan at være fri af mørke. Lyset i dig vil vække dem, og de vil ikke forlade dig sovende. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn bliver givet i det selvsamme øjeblik, at dette bliver opfattet. Hvor alting er klart, er det alt sammen helligt. Stilfærdigheden i dets enkelhed er så overbevisende, at du vil erkende, at det er umuligt at benægte den enkle sandhed. For der er intet andet. Gud er overalt, og HansHendes SønDatter er i HamHende med alting. Kan hanhun synge sorgens requiem, når dette er sandt?

 

VIII. Beslutningen om skyldfrihed

 

13.64 Indlæring vil svare til motivation, og indblandingen i din motivation for indlæring er nøjagtig den samme som den, der forstyrrer al din tænkning. Den lykkelige elev kan ikke føle sig skyldig i at lære. Dette er så vigtigt for indlæring, at det aldrig bør blive glemt. Den skyldfri elev lærer så let, fordi hans/hendes tanker er frie. Dog indebærer dette erkendelsen af, at skyld er indblanding, ikke frelse, og ikke tjener nogen nyttig funktion overhovedet.

 

13.65 I er vant til at bruge skyldfrihed blot for at opveje skyldens smerte og ser ikke på den som havende værdi i sig selv. I mener, at skyld og skyldfrihed begge har værdi, hver især repræsenterende en flugt fra det, den anden ikke tilbyder jer. I ønsker ikke den ene eller den anden af dem alene, for uden begge dele ser I ikke jer selv som hele og derfor lykkelige. Dog er I kun hele i jeres skyldfrihed, og kun i jeres skyldfrihed kan I være lykkelige. Der er ingen konflikt her. At ønske sig skyld på nogen som helst måde, i nogen som helst form, vil fortabe forståelsen af værdien af ​​jeres skyldfrihed og skubbe den ud af jeres syn.

 

13.66 Der er intet kompromis, som du kan lave med skyld og undslippe den smerte, som kun skyldfrihed lindrer. Indlæring er at leve her, som at skabemanifestere er at være i Gudsriget. Når som helst skyldens smerte synes at tiltrække dig, husk, at hvis du giver efter for den, beslutter du dig mod din lykke og vil ikke lære hvordan være lykkelig. Sig derfor blidt til dig selv, men med overbevisningen, født af kærligheden til Gud og til HansHendes SønDatter,

 

    13.67 Det, jeg oplever, vil jeg manifestere.

       Hvis jeg er skyldfri, har jeg intet at frygte.

       Jeg vælger at vidne om min accept af Soningen,

       ikke om dets afvisning.

       Jeg ville acceptere min skyldfrihed ved at gøre den manifest

       og dele den.

       Lad mig bringe fred til Guds SønDatter fra hanshendes FaderModer.

 

13.68 Hver dag, hver time og minut, endog hvert sekund, vælger du mellem korsfæstelsen og opstandelsen, mellem egoet og Helligånden. Egoet er valget af skyld; Helligånden er beslutningen om skyldfrihed. Beslutningsmagten er alt, hvad der er dit. Det, du kan vælge mellem, er fastlagt, fordi der ingen alternativer er bortset fra mellem sandhed og illusion. Og der er ingen overlapning mellem dem, fordi de er modsætninger, der ikke kan forenes og kan ikke begge være sande. Du er skyldig eller skyldfri, bundet eller fri, lykkelig eller ulykkelig.

 

13.69 Miraklet underviser dig i, at du har valgt skyldfrihed, frihed og glæde. Det er ikke en årsag, men en virkning. Det er det naturlige resultat af at vælge det rette, være vidne for din lykke, der kommer fra at vælge at være fri for skyld. Alle, du tilbyder helbredelse, returnerer den. Alle, du angriber, beholder det og værner om det ved at holde det imod dig. Om han/hun gør dette eller gør det ikke, vil ikke gøre nogen forskel; du vil tænke, han/hun gør det. Det er umuligt at tilbyde det, du ikke ønsker, uden denne straf. Omkostningerne ved at give er at modtage. Enten er det en straf, som du lider under, eller det lykkelige køb af en skat at holde kær.

 

13.70 Der bliver aldrig bedt om nogen straf af Guds SønDatter undtagen ved ​​hamhende selv og af hamhende selv. Hver chance givet hamhende til at helbrede er en anden mulighed for at erstatte mørke med lys og frygt med kærlighed. Hvis hanhun afviser det, binder hanhun sig til mørket, fordi hanhun ikke valgte at befri sin broder/søster og gå ind i lyset sammen med ham/hende. Ved at give magt til intet smed hanhun den glade mulighed væk for at lære, at intet ingen magt har. Og ved ikke at fordrive mørket blev hanhun bange for mørke og for lys. Glæden ved at lære, at mørket ingen magt har over Guds SønDatter, er den lykkelige lektion, Helligånden underviser i og ville have dig til at undervise sammen med Hende. Det er Hendes glæde at undervise i det, som det vil blive din.

 

13.71 Måden at undervise i denne enkle lektion på er blot denne: skyldfrihed er usårlighed. Lav derfor din usårlighed åbenbar for alle, og undervis ham/hende i, at uanset hvad han/hun måtte prøve at gøre mod dig, viser din perfekte frihed fra troen på, at du kan blive skadet, ham, at han/hun er skyldfri. Han/hun kan intet gøre, der kan såre dig, og ved at nægte at tillade ham/hende at tænke, han/hun kan, underviser du ham/hende i, at Soningen, som du har accepteret for dig selv, også er hans/hendes. Der er intet at tilgive. Ingen kan såre Guds SønDatter. Hanshendes skyld er helt uden årsag, og det, der er uden årsag, kan ikke eksistere.

 

13.72 Gud er den eneste Årsag, og skyld er ikke af HamHende. Undervis ingen i, han/hun har såret dig, for hvis du gør, lærer du dig selv, at det, der ikke er af Gud, har magt over dig. Det årsagsløse kan ikke være. Attester ikke til det og foster ikke troen på det i noget som helst sind. Husk altid, at sind er et, og årsag er en. Du vil kun lære kommunikation med denne enhed, når du lærer at fornægte det årsagsløse og acceptere Guds Årsag som din. Den magt, som Gud har givet til sin SønDatter, er HansHendes, og intet andet kan HansHendes SønDatter se eller vælge at se på uden at pålægge sig selv skyldens straf i stedet for al den lykkelige undervisning, Helligånden med glæde ville tilbyde ham/hende.

 

13.73 Hver gang du beslutter at tage beslutninger for dig selv, tænker du destruktiv, og beslutningen vil være forkert. Den vil såre dig på grund af beslutningsbegrebet, der førte til den. Det er ikke sandt, at du kan tage beslutninger af dig selv eller for dig selv. Ingen Guds SønsDatters tanke kan være adskilt eller isoleret i dens virkninger. Hver beslutning bliver lavet for hele SønDatterskabet, dirigeret ind og ud og påvirkende en konstellation større end noget som helst, du nogensinde har drømt om. De, der accepterer Soningen, er usårlige. Men de, der tror, ​​de er skyldige, vil reagere på skyld, fordi de tror, ​​den er frelse, og vil ikke afvise at se den og vil holde med den. [De tror, ​​at forøge skyld er selvbeskyttelse.] Og de vil fejle i at forstå den enkle kendsgerning, at det, de ikke ønsker, såre dem.

 

13.74 Alt dette opstår, fordi de ikke tror, ​​at det, de ønsker, er godt. Dog blev vilje givet dem, fordi den er hellig og vil bringe dem alt det, de har brug for, til at komme lige så naturligt som fred, der ikke kender nogen grænser. Der er intet, deres vilje ikke forsyner dem med, der giver dem noget som helst af værdi. Dog, fordi de ikke forstår deres vilje, forstår Helligånden den stilfærdigt for dem og giver dem det, de vil have, uden anstrengelse, belastning eller den umulige byrde af at skulle beslutte det, de ønsker og har brug for, alene.

 

13.75 Det vil aldrig ske, at du bliver nødt til at tage beslutninger for dig selv. Du er ikke berøvet hjælp og Hjælp, der kender svaret. Ville du være tilfreds med lidt, der er alt det, du alene kan tilbyde dig selv, når Hun, Der giver dig alt, simpelthen vil tilbyde det til dig? Hun vil aldrig spørge, hvad du har gjort for at gøre dig værdig til Guds gave. Spørg derfor ikke jer selv om det. Accepter i stedet Hendes svar, for Hun ved, at du er værdig til alting, Gud vil for dig. Prøv ikke at undslippe Guds gave, som Hun så frit og med glæde tilbyder dig. Hun tilbyder dig ikke andet end det, Gud gav Hende til dig. Du behøver ikke beslutte, om du fortjener det eller ej. Gud ved, at du gør.

 

13.76 Vil du fornægte sandheden i Guds beslutning og sætte din ynkelige bedømmelse af dig selv i stedet for HansHendes rolige og urokkelige værdsættelse af HansHendes SønDatter? Intet kan ryste Guds overbevisning om den perfekte renhed af alt det, HanHun skabtemanifesterede, for det er fuldstændigt rent. Beslut dig ikke imod det, for da det er af HamHende, det være sandt. Fred bor i ethvert sind, der stilfærdigt accepterer den plan, som Gud har fastsat for hans/hendes Soning, og giver afkald på hans/hendes egen. Du ved ikke noget om frelse, for du forstår den ikke. Tag ingen beslutninger om, hvad den er, eller hvor den ligger, men spørg Helligånden om alt og overlad alle beslutninger til Hendes blide vejledning.

 

13.77 Den, Der kender den plan fra Gud, som Gud ville have dig til at følge, kan lære dig det, den er. Kun Hendes visdom er i stand til at vejlede dig til at følge den. Enhver beslutning, du påtager dig alene, betegner ikke andet end, at du ville definere det, frelse er, og det, du ville blive frelst fra. Helligånden ved, at al frelse er undslippelse fra skyld. Du har ingen anden "fjende", og mod denne mærkværdige forvrængning af Guds SønsDatters renhed er Helligånden din eneste veninde. Hun er den stærke beskytter af din uskyld, der sætter dig fri. Og det er Hendes beslutning at ophæve alt det, der ville skjule din uskyld for dit uoverskyede sind.

 

13.78 Lad Hende derfor være den eneste Vejleder, som du vil følge til frelse. Hun kender vejen og fører dig med glæde på den. Med Hende vil du ikke fejle i at lære, at det, Gud vil for dig, er din vilje. Uden Hendes vejledning vil du tænke, at du ved alene og vil beslutte imod din fred lige så sikkert, som du tog den forkerte beslutning ved nogensinde at tænke, at frelse lå i dig alene. Frelse er af Hende til Hvem, Gud gav den til, til dig. Hun har ikke glemt det. Glem Hende ikke, og Hun vil foretage enhver beslutning for dig, for din frelse og Guds fred i dig.

 

13.79 Forsøg ikke at vurdere værdien af ​​Guds SønDatter, som HanHun skabtemanifesterede hellig, for at gøre det er at vurdere hanshendes FaderModer og dømme imod HamHende. Og du vil føle dig skyldig over denne fantaserede forbrydelse, som ingen i denne verden eller Gudsriget på nogen mulig måde kunne begå. Guds Ånd underviser kun i, at "synden" ved selvudskiftning på Guds trone ikke er en kilde til skyld. Det, der ikke kan ske, kan ikke have nogen virkninger at frygte. Vær stille i din tro på Hende, Der elsker dig og vil føre dig ud af sindssygdom. Vanvid er måske dit valg, men ikke din virkelighed. Glem aldrig kærligheden fra Gud, Der har husket dig. For det er helt umuligt, at HanHun nogensinde kunne lade sin SønDatter falde fra HansHendes elskende sind, hvori hanhun blev skabtmanifesteret, og hvor hanshendes opholdssted blev fastlagt i perfekt fred for evigt.

 

13.80 Sig kun til den Hellige Ånd: "Beslut for mig", og det er gjort. For Hendes beslutninger er afspejlinger af det, Gud ved om dig, og i dette lys bliver fejl af nogen som helst slags umulige. Hvorfor ville du kæmpe så hektisk for at forudse alt det, du ikke kan vide, når al viden ligger bag enhver beslutning, som Helligånden træffer for dig? Lær af Hendes visdom og Hendes kærlighed og undervis i Hendes svar til alle, der kæmper i mørket. For du beslutter for dem og for dig selv.

 

13.81 Hvor nådig er det at beslutte alle ting gennem Hende, Hvis upartiske kærlighed bliver givet ligeligt på samme måde til alle! Hun efterlader dig ingen udenfor dig selv, alene uden dig. Og så giver Hun dig det, der er dit, fordi din FaderModer ville have, du deler det med HamHende. I alting bliv ledt af Hende og genovervej ikke. Stol på, at Hun vil svare hurtigt, sikkert og med kærlighed til alle, der på nogen som helst måde vil blive berørt af beslutningen. Og det vil alle blive. Ville du påtage dig eneansvaret for at beslutte det, der kun kan bringe godt til alle? Ville du vide dette?

 

13.82 I underviste jer selv i den mest unaturlige vane med ikke at kommunikere med jeres SkaberManifestor. Alligevel forbliver du i tæt kommunikation med HamHende og med alting, der er i HamHende, som det er indeni dig selv. Aflær isolation gennem HansHendes kærlige vejledning og lær om al den lykkelige kommunikation, som du har smidt væk, men ikke kunne miste.

 

13.83 Når som helst du er i tvivl om, hvad du burde gøre, tænk på Hendes Tilstedeværelse i dig og fortæl dig selv dette og kun dette:

 

    13.84 Hun leder mig og kender vejen, som jeg ikke kender.

       Dog vil Hun aldrig holde det fra mig, Hun ville have mig til at lære.

       Og derfor stoler jeg på, at Hun vil kommunikere alt det til mig

       Hun ved for mig.

 

13.85 Lad Hende så undervise dig stilfærdigt i, hvordan du kan opfatte din skyldfrihed, der allerede er der.

 

IX. Frelsens Vej

 

13.86 Når du accepterer en broders/søsters skyldfrihed, vil du se Soningen i ham/hende. For ved at forkynde den i ham/hende, gør du den til din, og du vil se det, du søgte. Du vil ikke se symbolet på din broders/søsters skyldfrihed skinne indeni ham, mens du stadig tror, ​​at den ikke er der. Hans/hendes skyldfrihed er din Soning. Tilstå ham/hende den, og du vil se sandheden i det, du har anerkendt. Dog, sandhed bliver først tilbudt for at blive modtaget, endog ligesom Gud først gav den til Sin SønDatter. Den første i tid betyder ingenting, men den Første i evighed er Gud FaderenModeren, Der er både Først og Én. Hinsides den Første er der ingen anden, for der er ingen rækkefølge, ingen anden eller tredje og intet andet end den Første.

 

13.87 Du, der tilhører den Første Årsag, skabtmanifesteret af HamHende som HamHende Selv og en del af HamHende, er mere end blot skyldfri. Den skyldfri tilstand er kun den tilstand, hvori det, der ikke er der, er blevet fjernet fra det uordnede sind, som troede, det var. Denne tilstand, og kun denne, må du nå med Gud ved siden af ​​dig. For indtil du gør det, vil du stadigt tro, at du er adskilt fra HamHende. Du kan føle HansHendes Tilstedeværelse ved siden af ​​dig, men kan ikke vide, at du er ét med HamHende. Dette behøver der ikke at blive undervist. Lærdom gælder kun den tilstand, hvor det sker af sig selv.

 

13.88 Når du har ladet alt det, der skjulte sandheden i dit mest hellige sind, blive ophævet for dig og står i nåde foran din FaderModer, vil HanHun give Sig Selv til dig, som HanHun altid har gjort. At give Sig Selv er alt, hvad HanHun kender, og det er således al viden. For det, HanHun ved ikke, kan ikke være til og kan derfor ikke blive givet. Bed om ikke at blive tilgivet, for dette er allerede blevet gennemført. Bed snarere om at lære hvordan at tilgive og gendanne det, der altid var, til dit utilgivende sind. Soning bliver virkelig og synlig for dem, der bruger den. På jorden er dette din eneste funktion, og du må lære, at det er alt, du ønsker at lære.

 

13.89 I ​​vil føle jer skyldige, indtil I lærer dette. For i sidste ende, uanset hvilken form den antager, opstår jeres skyld fra jeres fejlslag i at opfylde jeres funktion i Guds Sind med alle jeres. Kan I undslippe denne skyld ved at fejle i at udføre jeres funktion her? I behøver ikke forstå skabelsemanifestation for at gøre det, der må blive gjort, før den viden ville være meningsfuld for jer. Gud nedbryder ingen barrierer; HanHun lavede dem heller ikk. Når du frigiver dem, er de væk. Gud vil ikke fejle og har heller aldrig gjort det i noget som helst.

 

13.90 Beslut, at Gud har ret, og du tager fejl af dig selv. HanHun skabtemanifesterede dig ud af Sig Selv, men stadigt indeni Sig. HanHun ved, hvad du er. Husk, at der ikke er nogen anden efter HamHende. Der kan derfor ikke være nogen som helst uden HansHendes Hellighed eller nogen som helst uværdig til HansHendes perfekte Kærlighed. Fejl ikke i din funktion med at elske på et kærlighedsløst sted, lavet ud af mørke og bedrag, for således bliver mørke og bedrag ophævet. Svigt ikke dig selv, men tilbyd i stedet til Gud og dig HansHendes skyldfri SønDatter. For denne lille gave af påskønnelse af HansHendes kærlighed vil Gud Selv bytte din gave til HansHendes.

 

13.91 Før du foretager nogen som helst beslutninger for dig selv, husk, at du har besluttet imod din funktion i Gudsriget og overvej omhyggeligt, om du ønsker at foretage beslutninger her. Din funktion her er kun at beslutte imod at beslutte, hvad du ønskser i anerkendelse af, at du ikke ved det. Hvordan kan du så beslutte, hvad du burde gøre? Overlad alle beslutninger til den Ene, Der taler for Gud og for din funktion, som Hun kender den. Så vil Hun undervise dig i at fjerne den forfærdelige byrde, du har lagt på dig selv, ved at elske Guds SønDatter ikke og prøve at undervise hamhende i skyld i stedet for kærlighed. Opgiv dette hektiske og sindssyge forsøg, der snyder dig for glæden ved at leve sammen med din Gud og FaderModer og vågne op med glæde til HansHendes kærlighed og hellighed, der går sammen efterhånden, som sandheden i dig gør dig til ét med HamHende.

 

13.92 Når du har lært at bestemme dig med Gud, bliver alle beslutninger lige så lette og lige så rigtige som et åndedræt. Der er ingen anstrengelse, og du vil blive ført så blidt, som om du blev båret langs en stille sti om sommeren. Kun din egen vilje synes at gøre det svært at beslutte. Helligånden vil ikke udsætte at besvare hvert eneste af dine spørgsmål overhovedet om, hvad du skal gøre. Hun ved det. Og Hun vil fortælle dig det og derefter gøre det for dig. Du, der er træt, kunne måske overveje, om dette ikke er mere afslappende end søvn. For du kan bringe din skyld ind i søvn, men ikke ind i dette.

 

Kapitel Fjorten:

At bringe illusioner til sandheden

I. Introduktion

 

14.1 Medmindre du er skyldfri, kan du ikke kende Gud, Hvis vilje er, at du kender HamHende. Derfor du være skyldfri. Dog, hvis du ikke accepterer de nødvendige betingelser for at kende HamHende, har du fornægtet HamHende og anerkender HamHende ikke, selvom HanHun er overalt omkring dig. HanHun kan ikke blive kendt uden Sin SønDatter, hvis skyldfrihed er betingelsen for at kende HamHende. At acceptere HansHendes SønDatter som skyldig er fornægtelse af FaderenModeren så komplet, at viden bliver fejet bort fra anerkendelse i selve det sind, hvori Gud Selv har anbragt den. Hvis du bare ville lytte og lære, hvor umuligt dette er! Udstyr ikke HamHende med egenskaber, du forstår. Du lavede HamHende ikke, og noget som helst, som du forstår, er ikke af HamHende.

 

14.2 Din opgave er ikke at lave virkelighed. Den er her uden, du laver den, men ikke uden dig. I, som har smidt jer selv væk og værdsat Gud så lidt, hør mig tale for HamHende og for jer selv. I kan ikke forstå, hvor meget jeres FaderModer elsker jer, for der er ingen parallel i jeres oplevelse af verden til at hjælpe jer med at forstå det. Der er intet på jorden, med hvilket I kan sammenligne den, og intet, I nogensinde har følt adskilt fra HamHende, der ligner den på mindste måde. I kan end ikke give en velsignelse med perfekt blidhed. Kunne I vide noget om En, Der giver for evigt, og Som ikke kender til andet undtagen at give?

 

14.3 Gudsrigets Børn lever i lyset af deres FadersModers velsignelse, fordi de ved, at de er syndfri. Soningen blev etableret som et middel til at genoprette skyldfrihed for sindet, der har fornægtet den og dermed fornægtet Gudsriget for det selv. Soning underviser dig i Guds SønsDatters sande tilstand. Den underviser dig ikke i det, du er, eller det, din FaderModer er. Helligånden, Der husker dette for dig, underviser dig bare i, hvordan du fjerner de blokeringer, der står mellem dig og det, du ved. Hendes hukommelse er din. Hvis du husker det, du har lavet, husker du intet. Erindring af virkeligheden er i Hende og derfor i dig.

 

II. Skyld og Skyldfrihed

 

14.4 De skyldfri og de skyldige er fuldstændigt ude af stand til at forstå hinanden. Hver opfatter den anden ligesom sig selv, hvilket gør dem ude af stand til at kommunikere, fordi hver ser den anden forskellig fra den måde, han/hun ser sig selv på. Gud kan kun kommunikere til Helligånden i dit sind, fordi kun Hun deler viden om det, du er, med Gud. Og kun Helligånden kan svare Gud for dig, for kun Hun ved, hvad Gud er. Alt andet, som du har placeret indeni dit sind, kan ikke eksistere, for det, der ikke er i kommunikation med Guds Sind, har aldrig været. Kommunikation med Gud er liv. Intet udover det er til overhovedet.

 

14.5 Den eneste del af dit sind, der har virkelighed, er den del, der stadigt forbinder dig med Gud. Ville du have det hele forvandlet til et strålende budskab om Guds Kærlighed til at dele med alle de ensomme, der fornægtede HamHende med dig? Gud gør dette muligt. Vil du fornægte HansHendes længsel efter at være kendt? Du længes efter HamHende, som HanHun efter dig. Dette er for evigt uforanderligt. Så accepter det uforanderlige. Lad dødens verden bag dig, og vend stille og roligt tilbage til Gudsriget. Der er intet af værdi her og alting af værdi der. Lyt til Helligånden og til Gud gennem Hende. Hun taler om dig til dig. Der er ingen skyld i dig, for Gud er velsignet i Sin SønDatter, ligesom SønnenDatteren er velsignet i HamHende.

 

14.6 Enhver af jer har en særlig rolle at spille i Soningen, men budskabet, givet enhver af jer at dele, er altid det samme - Guds SønDatter er skyldfri. Hver enkelt underviser forskelligt i budskabet og lærer det forskelligt. Dog, indtil han/hun underviser i det og lærer det, vil han/hun lide under smerten fra ​​en vag bevidsthed om, at hans/hendes sande funktion forbliver uopfyldt i ham/hende. Skyldbyrden er tung, men Gud ville ikke have dig bundet af den. HansHendes plan for din opvågning er lige så perfekt, som din er fejlbarlig. Du ved ikke, hvad du gør, men Hun, Der ved, er med dig. Hendes blidhed er din, og al den kærlighed, du deler med Gud, holder Hun opbevaret for dig. Hun ville undervise dig i intet andet end at være lykkelig.

 

14.7 Velsignede SønDatter af en fuldstændigt velsignende FaderModer, glæde blev skabtmanifesteret til dig. Hvem kan fordømme den, Gud har velsignet? Der er intet i Guds sind, der ikke deler HansHendes skinnende uskyld. Skabelsemanifestation er den naturlige udvidelse af perfekt renhed. Dit eneste kald her er at hengive dig selv med aktiv villighed til fornægtelsen af skyld i alle dens former. At anklage er ikke at forstå. Soningens lykkelige elever bliver uskyldens lærere/lærerinder, som alt det, Gud skabtemanifesterede, har ret til. Nægt dem ikke det, der tilkommer dem, for du vil ikke tilbageholde det fra dem alene.

 

14.8 Gudsrigets arv er Guds SønsDatters ret, givet hamhende i hanshendes skabelsemanifestation. Prøv ikke på at stjæle den fra hamhende, for ellers vil du bede om skyld og vil opleve den. Beskyt hanshendes renhed mod enhver tanke, der ville stjæle den bort og holde den fra hanshendes øjesyn. Bring uskyld til lyset som svar på Soningens kald. Tillad aldrig renhed at forblive skjult, men skin de tunge slør af skyld bort, indeni hvilke Guds SønDatter har skjult sig selv fra sit eget syn. Vi er alle tilsluttet Soningen her, og intet andet kan forene os i denne verden. Så vil adskillelsesverdenen glide væk, og fuld kommunikation blive genoprettet mellem FaderenModeren og SønnenDatteren.

 

14.9 Miraklet anerkender den skyldfrihed, der være blevet nægtet for at producere behov for helbredelse. Tilbagehold ikke denne glade anerkendelse, for håb om lykke og frigivelse fra lidelse af enhver art ligger i den. Hvem er der, som ikke ønsker at være fri for smerte? Han/hun har måske endnu ikke lært, hvordan udveksle sin skyld for uskyld eller indset, at kun i denne udveksling kan frihed fra smerte blive hans/hendes. Dog, de, der har fejlet i at lære, behøver undervisning, ikke angreb. At angribe dem, der har behov for undervisning, er at fejle i at lære fra dem.

 

14.10 Lærere/lærerinder i uskyld har sluttet sig sammen og indtager deres rolle i Soningens samlede læseplan, hver på sin egen måde. Der er ingen enhed i indlæringsmål bortset fra dette. Der er ingen konflikt i denne læseplan, der har ét mål ligegyldigt, hvordan det bliver undervist. Enhver indsats, gjort på dens vegne, bliver tilbudt med det ene formål at frigive fra skyld til Guds og HansHendes skabelsesmanifestations evige ære. Og enhver undervisning, der peger på dette, peger direkte på Gudsriget og på Guds fred. Der er ingen smerte, ingen prøvelse, ingen frygt, som undervisning i dette kan fejle i at overvinde. Magten fra Gud Selv selv understøtter denne undervisning og garanterer dens grænseløse resultater.

 

14.11 Slut dine egne anstrengelser til den magt, der ikke kan fejle, resultere i fred. Ingen kan være uberørt af undervisning sådan som denne. Du vil ikke se dig selv hinsides Guds magt, hvis du kun underviser i dette. Du vil ikke være undtaget fra virkningerne af denne helligste lektion, der kun søger at genoprette det, der er det rette for Guds skabelsemanifestation. Fra alle og enhver, som du indrømmer befrielse fra skyld, vil du uundgåeligt lære din uskyld. Soningens cirkel har ingen ende. Og du vil finde en stadigt stigende tillid til din sikre inkludering i det, der er til alle i enhver, du bringer indenfor dens sikkerhed og dens perfekte fred.

 

14.12 Så fred være med enhver, der bliver lærer/lærerinde i fred. For fred er anerkendelsen af ​​perfekt renhed, fra hvilken ingen er udelukket. Indenfor dens hellige cirkel er alle og enhver, som Gud skabtemanifesterede som sin SønDatter. Glæde er dens forenende egenskab med ingen ladt tilbage udenfor til at lide under skyld alene. Guds magt trækker alle til dens sikre omfavnelse af kærlighed og forening. Stå stilfærdigt indeni denne cirkel og tiltræk alle torturede sind til at slutte sig sammen med dig i dens freds sikkerhed og hellighed. Vær med mig indeni den som lærere/lærerinder i Soning, ikke i skyld.

 

14.13 Velsignet er du, der underviser med mig. Vores magt kommer ikke af os, men af ​​vores FaderModer. I skyldfrihed kender vi HamHende, som HanHun kender os skyldfri. Jeg står indeni cirklen og kalder dig til fred. Undervis i fred med mig og stå med mig på hellig grund. Husk for alle og enhver din FadersModers magt, som HanHun har givet ham/hende. Tro ikke, at du ikke kan undervise i HansHendes perfekte fred. Stå ikke udenfor, men slut dig til mig indenfor. Fejl ikke i det eneste formål, til hvilket min undervisning kalder dig. Genopret til Gud HansHendes SønDatter, som HanHun skabtemanifesterede hamhende ved at undervis hamhende i hanshendes uskyld.

 

14.14 Korsfæstelsen spillede ingen rolle i Soningen. Kun opstandelsen blev min del i den. Den er symbolet på frigivelsen fra skyld af skyldfrihed. Den, du opfatter som skyldig, ville du korsfæste. Dog genopretter du skyldfrihed til hvem som helst, du ser som skyldfri. Korsfæstelse er altid egoets mål. Det ser som skyldig, og med dets fordømmelse ville det dræbe. Helligånden ser kun skyldfrihed, og i Sin mildhed ville Hun frigøre fra frygt og genoprette kærlighedens regeringstid. Kærlighedens magt er i Hendes mildhed, der er af Gud, og derfor ikke kan korsfæste eller lide korsfæstelse. Templet, du gendanner, bliver dit alter, for det blev genopbygget gennem dig. Og alt det, du giver til Gud, er dit. Således skabermanifesterer HanHun, og således må du genoprette.

 

14.15 Hver enkelt, du ser, anbringer du indeni Soningens hellige cirkel eller efterlader udenfor ved at bedømme ham/hende egnet til korsfæstelse eller til genløsning. Hvis du bringer ham/hende ind i renhedens circel, vil du hvile der sammen med ham/hende. Hvis du efterlader ham/hende udenfor, slutter du dig til ham/hende der. Døm ikke undtagen i stilheden, der ikke er af dig. Nægt at acceptere nogen som helst som uden Soningens velsignelse, og bring ham/hende ind i den ved at velsigne ham/hende. Hellighed må blive delt, for deri ligger alting, der gør den hellig. Kom med glæde til den hellige cirkel og se ud i fred på alle, der tror, ​​de er udenfor. Kast ingen ud, for dette er det, han/hun søger sammen med dig. Kom, lad os slutte os til ham/hende i det hellige sted for fred, som er til os alle, forenet som én indeni fredens årsag.

 

III. Ud af mørket

 

14.16 Den rejse, vi foretager sammen, er udvekslingen af mørke for lys, uvidenhed for forståelse. Intet, du forstår, er skræmmende. Det er kun i mørke og i uvidenhed, at du opfatter det skræmmende, og du viger bort fra det til yderligere mørke. Og dog er det kun det skjulte, der kan skræmme, ikke for det, det er, men for dets skjulthed. Det uklare er skræmmende, fordi du ikke forstår dens betydning. Hvis du gjorde det, ville det være klart, og du ville ikke længere være i mørket. Intet har skjult værdi, for det, der er skjult, kan ikke deles, og således er dets værdi ukendt. Det skjulte bliver holdt adskilt, men værdien ligger altid i fælles forståelse. Det, der er skjult, kan ikke blive elsket, og så det blive frygtet.

 

14.17 Det stille lys, i hvilket Helligånden bor indeni dig, er blot perfekt åbenhed, hvori intet er skjult, og derfor er intet skræmmende. Angreb vil altid give efter for kærlighed, hvis det bliver bragt til kærlighed, ikke skjult for den. Der er ikke noget mørke, som kærlighedens lys ikke vil fordrive, medmindre det er skjult for kærlighedens gavnlighed. Det, der holdes adskilt fra kærlighed kan ikke dele dets helbredende magt, fordi det er blevet skilt fra og holdt i mørke. Mørkets vagtposter våger omhyggeligt over det, og du, der lavede disse vogtere af illusioner ud af intet, er nu bange for dem.

 

14.18 Ville du fortsætte med at give indbildt magt til disse mærkelige idéer om tryghed? De er hverken trygge eller utrygge. De beskytter ikke; de angriber heller ikke. De gør overhovedet ingenting, da de er ingenting overhovedet. Som vogtere over mørke og over uvidenhed, skal du kun se på dem med frygt, for det, de holder tilsløret, er skræmmende. Men giv slip i dem, og det, der var skræmmende, vil ikke være det længere. Uden tilsløringens beskyttelse er kun kærlighedens lys tilbage, for kun dette har betydning og kan leve i lys. Alt andet forsvinde.

 

14.19 Død giver efter for liv simpelthen, fordi ødelæggelse ikke er sand. Skyldfrihedens lys skinner skyld væk, fordi, når de bliver bragt sammen, sandheden gøre falskheden af ​​dens modsætning fuldstændig tydelig. Hold ikke skyld og skyldlfrihed adskilte, for din tro på, at du kan have dem begge, er meningsløs. Alt, hvad du har gjort ved at holde dem adskilte, er at miste deres betydning ved at blande dem sammen med hinanden. Og så indser du ikke, at kun den ene betyder noget, og den anden er fuldkommen uden mening af nogen som helst art.

 

14.20 Du har fortolket adskillelsen som et middel, som du har lavet for at bryde din kommunikation med din FaderModer. Helligånden genfortolker den som et middel til at genoprette det, der ikke er blevet brudt, men er blevet gjort tilsløret. Alle ting, du lavede, er nyttige for Hende til Hendes mest hellige formål. Hun ved, du ikke er adskilt fra Gud, men Hun opfatter meget i dit sind, der lader dig tro, du er. Alt dette og intet andet ville Hun adskille fra dig. Beslutningsmagten, som du lavede i stedet for magten til at skabemanifestere, ville Hun undervise dig i at bruge på dine vegne. I, der lavede den til at korsfæste jer selv, må lære af Hende, hvordan man anvender den til genoprettelsens hellige sag.

 

14.21 Du, der taler i mørke og luskede symboler, forstår ikke det sprog, du har lavet. Det har ingen betydning, for dets formål er ikke kommunikation, men snarere afbrydelse af kommunikation. Hvis formålet med sprog er kommunikation, hvordan kan dette tungemål betyde noget som helst? Dog, selv denne mærkelige og snoede indsats for at kommunikere gennem ikke at kommunikere rummer nok af kærlighed til at gøre den meningsfuld, hvis dens fortolker ikke er den, der lavede det. Du, der lavede det, udtrykker kun konflikt, hvorfra Helligånden ville frigive dig. Overlad det, du ville kommunikere, til Hende. Hun vil fortolke det for dig med perfekt klarhed, for Hun ved med Hvem, du er i perfekt kommunikation.

 

14.22 Du ved ikke, hvad du siger, og så ved du ikke, hvad der bliver sagt til dig. Dog opfatter din Fortolker betydningen af dit fremmede sprog. Hun vil ikke forsøge at kommunikere det meningsløse. Men Hun vil udskille alt det der har betydning, droppe resten og tilbyde din ægte kommunikation til de, der ville kommunikere lige så sandt med dig. Du taler to sprog samtidigt, og det føre til uforståelighed. Dog, hvis det ene ikke betyder noget og det andet alting, er kun det ene muligt med kommunikationsformål. Det andet forstyrrer det bare.

 

14.23 Helligåndens funktion er udelukkende kommunikation. Derfor må Hun fjerne hvad som helst, der forstyrrer den for at genoprette den. Hold derfor ingen kilde til forstyrrelse fra Hendes øjesyn, for Hun vil ikke angribe dine vagtposter. Men bring dem til Hende, og lad Hendes blidhed lære dig, at de ikke er skræmmende i lyset og ikke kan tjene til at bevogte de mørke døre, bag hvilke intet er omhyggeligt skjult overhovedet. Vi må åbne alle døre og lade lyset komme strømmende igennem. Der er ingen skjulte kamre i Guds tempel. Dets porte er åbne på vid gab for at hilse HansHendes SønDatter. Ingen kan fejle i at komme, hvor Gud har kaldt ham/hende, hvis han/hun ikke lukker døren selv for sin FadersModers velkomst.

 

IV. Opfattelse Uden Bedrag

 

14.24 Hvad ønsker du? Lys eller mørke, viden eller uvidenhed er dine, men ikke begge. Modsætninger må blive bragt sammen og ikke holdt adskilte. For deres adskillelse er kun i dit sind, og de bliver forsonet af forening, ligesom du bliver. I forening alt det, der ikke er virkeligt, forsvinde, for sandhed er forening. Ligesom mørket forsvinder i lys, således  svinder uvidenhed bort, når viden gryr. Opfattelse er det medium, ved hvilket uvidenhed bliver bragt til viden. Dog må opfattelsen være uden bedrag, for ellers bliver den uvidenhedens budbringer snarere end en hjælper i søgen efter sandhed.

 

14.25 Søgningen efter sandhed er kun den ærlige søgen efter alting, der forstyrrer sandheden. Sandhed er. Den kan hverken blive mistet eller søgt eller fundet. Den er der hvor som helst, du er, da den er indeni dig. Dog kan den blive anerkendt eller ikke anerkendt, virkelig eller falsk for dig. Hvis du skjuler den, bliver den uvirkelig for dig, fordi du skjulte den og omgav den med frygt. Under hver hjørnesten af frygt, på hvilken du har opført dit sindsyge trossystem, ligger sandheden skjult. Dog kan du ikke vide dette for ved at skjule sandhed i frygt, ser du ingen grund til at tro, jo mere du ser på frygt, jo mindre ser du den, og jo klarere bliver det, den skjuler.

 

14.26 Det er ikke muligt at overbevise de uvidende om, at de ved. Fra deres synspunkt er det ikke sandt. Dog er det sandt, fordi Gud ved det. Disse er helt klart modsatte synspunkter på det, de "uvidende" er. For Gud er uvidende umuligt. Det er derfor ikke et synspunkt overhovedet, men kun en tro på noget, der ikke findes. Det er kun denne tro, som de uvidende har, og med den tager de fejl sig selv. De har defineret sig selv, eftersom de ikke blev skabtmanifesteret. Deres skabelsemanifestation var ikke et synspunkt, men snarere en sikkerhed. Usikkerhed bragt til sikkerhed opretholder ikke nogen som helst overbevisning om virkeligheden.

 

14.27 Du må have bemærket, at vægten har været på at bringe det, der er uønskværdigt til det ønskværdige; det, du ikke ønsker til det, du gør. Du vil indse, at frelse må komme til dig på denne måde, hvis du overvejer det, spaltelse er. Splittelse er en fordrejet tankesproces, hvorved to trossystemer, der ikke kan sameksistere, begge bliver opretholdt. Det er blevet anerkendt, at hvis de blev bragt sammen, ville deres fælles accept blive umulig. Men hvis én bliver holdt i mørke for den anden, synes deres adskillelse at holde dem begge i live og ligeværdige i deres virkelighed. Deres sammenføjning bliver således kilden til frygt, for hvis de mødes, accept blive trukket tilbage fra en af ​​dem.

 

14.28 Du kan ikke have dem begge, for hver fornægter den anden. Adskilt bliver denne kendsgerning mistet af syne, for hver, på et adskilt sted, kan blive udstyret med fast tro. Bring dem sammen, og kendsgerningen om deres fuldstændige uforenelighed bliver øjeblikkeligt åbenbar. Èn vil forsvinde, fordi den anden bliver set på samme sted. Lys kan ikke træde ind i mørket, når et sind tror på mørket og ikke vil give slip i det. Sandhed kæmper ikke mod uvidenhed, og kærlighed angriber ikke frygt. Det, der ikke behøver nogen beskyttelse, forsvarer sig ikke. Forsvar er din fremstilling. Gud kender den ikke. Helligånden bruger kun forsvar på sandheds vegne fordi du lavede dem imod den. Hendes opfattelse af dem i henhold til Hendes formål ændrer dem blot til en kalden det, du har angrebet med dem.

 

14.29 Forsvar, ligesom alting du lavede, må blidt blive vendt til dit eget bedste, oversat af Helligånden fra midler til selvdestruktion til midler til bevarelse og frigivelse. Hendes opgave er mægtig, men Guds magt er med Hende. Derfor er det så let for Hende, at det blev fuldført i det øjeblik, det blev givet Hende til dig. Forsink ikke jer selv i jeres tilbagevenden til fred ved at undre jer over, hvordan Hun kan opfylde det, Gud har givet Hende at gøre. Overlad det til Hende, Der ved. Du bliver ikke bedt om selv at udføre mægtige opgaver. Du bliver blot bedt om at gøre den smule, Hun foreslår dig at gøre, ved kun at have den smule tillid til Hende ved at tro, at hvis Hun beder om det, kan du gøre det. Du vil se, hvor let alt det, Hun beder om, kan blive udført.

 

14.30 Helligånden beder dig kun om dette - bring enhver hemmelighed til Hende, du har låst bort fra Hende. Åbn enhver dør for Hende og bed Hende om at træde ind i mørket og lysne væk. På din anmodning træder Hun ind med glæde. Hun bringer lyset til mørket, hvis du gør mørket åbent for Hende. Men det, du skjuler, kan Hun ikke se på. For Hun ser for dig, og medmindre du ser med Hende, kan Hun ikke se. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn er ikke for Hende alene, men for Hende med dig. Bring derfor alle dine mørke og hemmelige tanker til Hende og se på dem med Hende. Hun holder lyset, og du mørket. De kan ikke sameksistere, når I begge ser på dem sammen. Hendes dom sejre, og Hun vil give den til dig efterhånden, som du tilslutter din opfattelse til Hendes. At slutte dig sammen med Hende i at se er den måde, hvorpå du lærer at dele fortolkningen af ​​opfattelse, der fører til viden, med Hende.

 

14.31 Du kan ikke se alene. At dele opfattelse med Hende, Som Gud har givet dig, underviser dig i at anerkende det, du ser. Det er anerkendelsen af, at intet, du ser, betyder noget som helst alene. At se sammen med Hende vil vise dig, at al mening, inklusive din, ikke kommer fra dobbelt syn, men fra den blide sammensmeltning af alting til én betydning, én følelse og ét formål. Gud har ét formål, som Hun deler med dig. Det eneste syn, som Helligånden tilbyder dig, vil bringe denne enhed til dit sind med en klarhed og en lysstyrke så intens, du ikke kunne ønske, at hele verden ikke accepterer det, Gud ville have, du har. Besku din vilje, accepter den som Hendes, med al Hendes kærlighed som din. Al ære til dig gennem Hende og gennem Hende til Gud.

 

14.32 I mørket har du tilsløret den glorværdighed, Gud gav dig og den magt, HanHun skænkede sin skyldfri SønDatter. Alt dette ligger skjult i ethvert mørklagt sted, indhyllet i skyld og i den mørke fornægtelse af uskyld. Bag de mørke døre, som du har lukket, ligger ingenting, fordi ingenting kan skjule Guds gave. Det er lukningen af ​​dørene, der forstyrrer anerkendelsen af ​​Guds magt, der skinner i dig. Forvis ikke magt fra dit sind, men lad alt det, der ville skjule din glorværdighed, blive bragt til Helligåndens dom og der ophævet. Den, Hun ville frelse til glorværdighed, bliver frelst til den. Hun har lovet FaderenModeren, at du, gennem Hende, ville blive frigivet fra lidenhed til glorværdighed. Til det, Hun lovede Gud, er Hun fuldstændig tro, for Hun delte med Gud det løfte, som blev givet Hende at dele med dig.

 

14.33 Hun deler det stadigt for dig. Alting, der lover noget andet, stort eller småt, uanset hvor meget eller hvor lidt værdsat, vil Hun erstatte med det ene løfte, givet til Hende til at lægge på alteret til din FaderModer og HansHendes SønDatter. Intet alter står for Gud uden HansHendes SønDatter. Og intet bragt der, der ikke er lige værdigt til begge, vil andet end blive erstattet af gaver, fuldstændigt acceptable for FaderModer og SønDatter. Kan du tilbyde skyld til Gud? Du kan så ikke tilbyde den til HansHendes SønDatter. For de er ikke adskilte, og gaver til den ene bliver tilbudt den anden.

 

14.34 Du kender ikke Gud, fordi du ikke ved dette. Og dog kender du virkeligt Gud og også dette. Alt dette er trygt indeni dig, hvor Helligånden skinner. Hun skinner ikke i opdeling, men på mødestedet, hvor Gud, forenet med Sin SønDatter, taler til sin SønDatter gennem Hende. Kommunikation mellem det, der ikke kan blive opdelt, kan ikke ophøre. Det hellige mødested for den useparerede FaderModer og HansHendes SønDatter ligger i Helligånden og i dig. Al indblanding i den kommunikation, som Gud Selv vil med Sin SønDatter, er ganske umulig her. Ubrudt og uafbrudt kærlighed flyder konstant mellem FaderenModeren og SønnenDatteren, som begge ville have det til at være. Og sådan er det.

 

14.35 Lad jeres sind ikke vandre gennem mørklagte korridorer, væk fra lysets centrum. I kan måske vælge at føre jer selv på afveje, men I kan kun blive bragt sammen af den Vejleder, udnævnt til jer. Hun vil helt sikkert føre jer til, hvor Gud og HansHendes SønDatter venter på jeres anerkendelse. De er sammen om at give jer enhedens gave, foran hvilken al adskillelse forsvinder. Foren jer med det, I er. I kan ikke tilslutte jer noget som helst bortset fra virkelighed. Guds glorværdighed og HansHendes SønsDatters tilhører jer i sandhed. De har ingen modsætning, og intet andet kan I skænke jer selv.

 

14.36 Der er ingen erstatning for sandhed. Og sandhed vil gøre dette klart for dig efterhånden, som du bliver bragt ind på det sted, hvor du må mødes med sandhed. Og der til må du blive ført gennem blid forståelse, der ikke kan føre til noget andet sted. Hvor Gud er, der er du. Sådan er sandheden. Intet kan ændre den viden, givet til dig af Gud, til uvidenhed. Alt det, Gud skabtemanifesterede, kender dets SkaberManifestor. For dette er, hvordan skabelsenmanifestationen gennemføres af SkaberenManifestoren og af HansHendes skabelsermanifestationer. På det hellige mødested er FaderenModeren og HansHendes skabningermanifestationer sammensluttet, og HansHendes SønsDatters skabelsermanifestationer sammen med dem. Der er ét led, der slutter dem alle sammen, holdende dem i den enhed, ud af hvilken skabelsemanifestation sker.

 

14.37 Det led, med hvilket FaderenModeren slutter sig til de, HanHun giver magten til at skabemanifestere som HamHende, kan aldrig blive opløst. Gudsriget selv er forening med hele skabelsenmanifestationen og med dens Ene SkaberManifestor. Og Gudsriget forbliver Guds Vilje for dig. Læg ingen andre gaver end dette på dine altre, for intet kan sameksistere ved siden af det. Her bliver dine magre tilbud bragt sammen med Guds gave, og kun det, der er FaderenModeren værdigt, vil blive accepteret af SønnenDatteren, til hvem det var beregnet. Til den, Gud giver Sig Selv, er HanHun givet. Dine små gaver vil forsvinde på alteret, hvor HanHun har anbragt Sin Egen.

 

V. Anerkendelsen af ​​hellighed

 

14.38 Soningen gør ikke hellig. I blev skabtmanifesteret hellige. Den bringer blot vanhellighed til hellighed eller det, I lavede til det, I er. At bringe ​​sandhed og illusion sammen, egoet til Gud er Helligåndens eneste funktion. Hold ikke det, I laver, fra jeres FaderModer, for at skjule det har kostet jer viden om HamHende og jer selv. Kundskaben er tryg, men hvori er din tryghed adskilt fra den? At lave tid til at indtage tidløshedens plads lå i beslutningen om ikke at være, som du var. Således blev sandhed gjort til fortid, og nutiden blev viet til illusion. Og fortiden blev også ændret og indskudt mellem det, der altid var og nu. Den fortid, som du husker, var aldrig og repræsenterer kun benægtelsen af det, der altid var.

 

14.39 At bringe egoet til Gud er kun at bringe fejl til sandheden, hvor den står korrigeret, fordi den er det modsatte af det, den møder, og bliver ophævet, fordi modsigelsen ikke længere kan opretholdes. Hvor længe kan modsigelse opretholdes, når dens umulige natur bliver klart afsløret? Det, der forsvinder i lys, bliver ikke angrebet. Det forsvinder blot, fordi det ikke er sandt. Forskellige virkeligheder er meningsløse, for virkelighed må være én. Den kan ikke ændre sig med tid eller humør eller tilfældighed. Dens uforanderlighed er det, der gør den virkelig. Dette kan ikke blive ophævet. Ophævelse er for uvirkelighed. Og denne virkelighed er nok for dig.

 

14.40 Bare ved at være det, den er, befrier sandhed dig fra alting, som den ikke er. Soningen er så blid, du kun behøver at hviske til den, og al dens kraft vil skynde sig til din assistance og støtte. Du er ikke skrøbelig med Gud ved siden af ​​dig. Dog uden HamHende er du intet. Soningen tilbyder dig Gud. Den gave, som du afslog, bliver holdt af HamHende i dig. HansHendes Ånd holder den der for dig. Gud har ikke forladt Sit alter, selvom HansHendes tilbeder anbragte andre guder på det. Templet er stadig helligt, for Tilstedeværelsen, der dvæler indeni det, er Hellighed.

 

14.41 I templet venter Hellighed stilfærdigt på tilbagevenden af ​​dem, der elsker den. Tilstedeværelsen ved, at de vil vende tilbage til renhed og til nåde. Guds nåde vil tage dem blidt ind og dække alle deres fornemmelser af smerte og tab med den udødelige forsikring om deres FadersModers kærlighed. Der vil frygt for død blive erstattet med livsglæde. For Gud er Liv, og de bor i Liv. [Liv er lige så hellig som Helligheden, med hvilken det blev skabtmanifesteret.] Hellighedens Tilstedeværelse lever i alting, der lever, for Hellighed skabtemanifesterede liv og efterlader ikke det, Det skabtemanifesterede hellig som Den Selv.

 

14.42 I denne verden kan du blive et pletfrit spejl, i hvilket din SkabersManifestors hellighed skinner frem fra dig og hele vejen rundt omkring dig. Du kan afspejle Gudsriget her. Dog ingen afspejlinger af billeder af andre guder må svække spejlet, der ville rumme Guds afspejling i sig. Jorden kan afspejle Gudsriget eller helvede; Gud eller egoet. Du behøver kun at efterlade spejlet rent og frit for alle de billeder af skjult mørke, du har tegnet på det. Gud vil skinne på det af sig selv. Kun den klare afspejling af HamHende Selv kan blive opfattet på det. Afspejlinger bliver set i lys. I mørke er de tilslørede, og deres betydning synes kun at ligge i skiftende fortolkninger snarere end i dem selv.

 

14.43 Afspejlingen af ​​Gud behøver ingen fortolkning. Den er klar. Rens bare spejlet, og det budskab, der skinner frem fra det, spejlet holder frem til alle at se på, kan ingen fejle i at forstå. Det er budskabet, som Helligånden holder til spejlet, der er i Hende. Hun anerkender det, fordi Hun er blevet undervist i Sit behov for det, men ved ikke, hvor Hun skal se for at finde det. Så lad Hende se det i dig og dele det med dig.

 

14.44 Kunne du blot i et enkelt øjeblik erkende helbredelsens magt, som afspejlingen af ​​Gud, der skinner i dig, kan bringe til hele verden, kunne du ikke vente med at gøre dit sinds spejl rent til at modtage billedet af den hellighed, der helbreder verden. Billedet af hellighed, der skinner i dit sind, er ikke tilsløret og vil ikke forandre sig. Dens betydning for dem, der ser på den, er ikke tilsløret, for enhver opfatter den som det samme. Alle bringer deres forskellige problemer til dens helbredende lys, men alle deres problemer bliver kun mødt med helbredelse der.

 

14.45 Hellighedens reaktion på en hvilken som helst form for fejl er altid den samme. Der er ingen modsigelse i det, hellighed fremkalder. Dets eneste svar er helbredelse uden hensyntagen til det, der bliver bragt til det. De, der har lært kun at tilbyde helbredelse på grund af afspejlingen af ​​hellighed i dem, er rede til Gudsriget omsider. Der er hellighed ikke en afspejling, men snarere den faktiske tilstand af det, der kun var spejlet til dem her. Gud er intet billede, og HansHendes skabelsermanifestationer, som del af HamHende, rummer HamHende i sig i sandhed. De afspejler ikke blot sandhed, for de er sandhed.

 

VI. Skiftet til mirakler

 

14.46 Når ingen opfattelse står mellem Gud og HansHendes skabelsermanifestationer, eller mellem HansHendes Børn og deres egne, må viden om skabelsemanifestation fortsætte for evigt. De afspejlinger, som I accepterer i  jeres sinds spejl i tid, bringer kun evigheden nærmere eller fjernere. Men evigheden i sig selv er hinsides al tid. Ræk ud af tiden og rør ved den ved hjælp af dens afspejling i dig. Og du vil vende dig fra tid til hellighed så sikkert, som afspejlingen af ​​hellighed kalder enhver til at lægge al skyld til side. Afspejl Gudsrigets fred her og bring denne verden til Gudsriget. For afspejlingen af ​​sandhed trækker enhver til sandhed, og efterhånden, som de går ind i den, lader de alle afspejlinger bag sig.

 

14.47 I Gudsriget bliver virkeligheden delt og ikke afspejlet. Ved at dele dens afspejling her bliver dens sandhed den eneste opfattelse, Guds SønDatter accepterer. Og således gryr erindringen om hanshendes FaderModer i hamhende, og hanhun kan ikke længere være tilfreds med andet end sin egen virkelighed. Du, på jorden, har intet begreb om grænseløshed, for den verden, du synes at leve i, er en verden af ​​grænser. I denne verden er det ikke sandt, at noget som helst uden en rækkefølge af vanskeligheder kan forekomme. Miraklet har derfor en enestående funktion og er motiveret af en enestående Lærerinde, Der bringer en anden verdens love til denne ene. Miraklet er den eneste ting, du kan gøre, der transcenderer orden, idét det ikke er baseret på forskelle, men på lighed.

 

14.48 Mirakler er ikke i konkurrence, og antallet af dem, du kan lave, er grænseløst. De kan være samtidige og talrige som legioner. Dette er ikke svært at forstå, når du først forestiller dig dem som mulige overhovedet. Det, der er vanskeligere at begribe, er den manglende rækkefølge af vanskeligheder, der stempler miraklet som noget, der skal komme andetsteds fra, ikke herfra. Fra verdens synspunkt er dette umuligt. Du har oplevet mangel på konkurrence blandt dine tanker, som, selvom de kan være i konflikt, kan falde dig ind sammen og i stort antal. Du er så vant til dette, at det kan give dig ringe overraskelse.

 

14.49 Dog, du er også vant til at klassificere nogle af dine tanker som vigtigere, større eller bedre, klogere eller mere produktive og værdifulde end andre. Og dette er sandt om tankerne, der krydser sindet for de, der tror, ​​de lever adskilte. For nogle er overvejelser om Gudsriget, mens andre er motiverede af egoet, som kun synes at tænke. Resultatet er et vævende, skiftende mønster, der aldrig hviler og aldrig er stille. Det skifter uophørligt over dit sinds spejl, og Gudsrigets genspejlinger varer kun et øjeblik og bliver svage efterhånden, som mørket udsletter dem. Hvor der var lys, fjerner mørket det på et øjeblik, og skiftende mønstre af lys og mørke fejer konstant over jeres sind.

 

14.50 Den smule tilregnelighed, der stadigt er tilbage, bliver holdt sammen af ​​en fornemmelse af orden, som du fastlægger. Dog, selve den kendsgerning, at du kan gøre dette og bringe en hvilken som helst orden ind i kaos, viser dig, at du ikke er et ego, og at mere end et ego være i dig. For egoet er kaos, og hvis det var hele dig, ville ingen orden overhovedet være mulig. Dog, selvom den orden, I pålægger jeres sind, begrænser egoet, begrænser den også jer. At ordne er at dømme og at arrangere ved dom. [Derfor er det ikke din funktion, men Helligåndens.] Det vil synes svært for dig at lære, at du ikke har noget grundlag overhovedet for at ordne dine tanker. Denne lektion underviser Helligånden i ved at give dig skinnende eksempler for at vise dig, at din måde at ordne på er forkert, men at en bedre måde bliver tilbudt dig.

 

14.51 Miraklet tilbyder nøjagtigt det samme svar på ethvert råb om hjælp. Det dømmer ikke råbet. Det anerkender blot det, det er, og svarer i overensstemmelse hermed. Det overvejer ikke, hvilket råb er højere eller større eller vigtigtigere. Du kan undre dig over, hvordan du, der stadig er bundet til dom, kan blive bedt om at gøre det, der ikke kræver din egen dom. Svaret er meget enkelt. Guds magt, og ikke din, fremkalder mirakler. Miraklet selv er kun vidnesbyrdet om, at du har Guds magt i dig. Det er grunden til, at miraklet giver ligeværdig velsignelse til alle, der tager del i det, og det er også grunden til, at alle og enhver tager del i det. Guds magt er grænseløs. Og da den altid er maksimal, tilbyder den alting til enhvert råb fra hvem som helst. Her er der ingen rækkefølge af vanskeligheder. Et råb om hjælp bliver givet hjælp.

 

14.52 Den eneste dom involveret overhovedet, er Helligåndens eneste opdeling i to kategorier - den ene af kærlighed og den anden råbet på kærlighed. Du kan ikke trygt lave denne opdeling, for du er alt for forvirret til enten at anerkende kærlighed eller til at tro, at alt andet ikke er andet end et behov for kærlighed. Du er for bundet til form og ikke til indhold. Det, du anser for indhold, er ikke indhold overhovedet. Det er kun form og intet andet. For du reagerer ikke på det, en broder/søster virkelig tilbyder dig, men kun på den særlige opfattelse af hans/hendes tilbud, med hvilken egoet bedømmer det.

 

14.53 Egoet er ude af stand til at forstå indhold og er fuldstændigt ligeglad med det. For egoet, hvis formen er acceptabel, indholdet være det. Ellers vil det angribe formen. I, der tror, ​​I forstår noget af sindets dynamik, lad mig forsikre jer om, at I ved intet om det overhovedet. For af jer selv kunne I ikke vide noget om det. Undersøgelsen af ​​egoet er ikke studiet af sindet. Faktisk nyder egoet studiet af det selv og anerkender fuldt ud engagementet fra studerende, der ville analysere det, og godkende dets vigtighed. Dog, studerer de kun form med meningsløst indhold. For deres lærer er meningsløs, skønt omhyggelig med at skjule denne kendsgerning bag en masse ord, der lyder imponerende, men som mangler nogen som helst konsekvent fornuft, når de bliver sat sammen.

 

14.54 Dette er karakteristisk for egoets domme. Separat ser de ud til at holde, men sæt dem sammen, og det tankesystem, der opstår ved at sammenslutte dem, er usammenhængende og fuldstændigt kaotisk. For form er ikke nok til at give mening, og den underliggende mangel på indhold gør et sammenhængende system umuligt. Adskillelse forbliver derfor egoets valgte tilstand. For ingen kan alene dømme egoet sandt. Dog, når to eller flere slår sig sammen om at søge efter sandhed, kan egoet ikke længere forsvare dets mangel på indhold. Foreningens kendsgerning fortæller dem, det ikke er sandt.

 

14.55 Det er umuligt at huske Gud i hemmelighed og alene. For at huske HamHende betyder, du er ikke alene og villig til at huske det. Tag ingen tanke for dig selv, for ingen tanke, du rummer, er for dig selv. Hvis du ville huske din FaderModer, lad Helligånden ordne dine tanker og giv kun det svar, med hvilket Hun svarer dig. Alle søger efter kærlighed, som du gør, og ved det ikke, medmindre han/hun slutter sig sammen med dig i at søge efter den. Hvis I foretager den søgen sammen, bringer I et lys med jer så magtfuldt, at det, I ser, bliver givet mening. Den ensomme rejse mislykkes, fordi den har udelukket det, den ville finde.

 

14.56 Ligesom Gud kommunikerer med den Hellige Ånd i dig, således oversætter Helligånden HansHendes kommunikationer gennem dig, så du kan forstå dem. Gud har ingen hemmelige kommunikationer, for alting ved HamHende er fuldstændig åbent og frit tilgængelig for alle, er til alle. Intet lever i hemmelighed, og det, du ville skjule for Helligånden, er ingenting. Hver fortolkning, du ville lægge på en broder/søster, er meningsløs. Lad Helligånden vise ham/hende til dig og undervise dig både i hans/hendes kærlighed og behov for kærlighed. Hverken hans/hendes sind eller dit rummer mere end disse to tanker.

 

14.57 Miraklet er erkendelsen af, at dette er sandt. Hvor der er kærlighed, må din broder/søster give den til dig på grund af det, den er. Men hvor, der er behov for kærlighed, må du give den på grund af det, du er. For længe siden sagde vi, at dette kursus vil undervise dig i det, du er, og gendanne din identitet for dig. Vi har allerede lært, at denne identitet bliver delt. Miraklet bliver midlet til at dele den. Ved at levere din identitet, hvor som helst den ikke bliver anerkendt, vil du anerkende den. Og Gud Selv, Der vil være sammen med Sin SønDatter for evigt, vil velsigne enhver anerkendelse af HansHendes SønDatter med al den kærlighed, HanHun rummer for hamhende. Magten i al HansHendes kærlighed vil heller ikke være fraværende fra noget som helst mirakel, du tilbyder HansHendes SønDatter. Hvordan kan der så være en rækkefølge af vanskeligheder blandt dem?

 

VII. Sandhedsprøven

 

14.58 Dog er det væsentlige at lære, at du ikke ved. Viden er magt, og al magt er af Gud. I, der har prøvet på at beholde magt for jer selv, har mistet den. I har stadig magten, men I har anbragt så meget mellem den og jeres bevidsthed om den, at I ikke kan bruge den. Alting, I har lært jer selv, har gjort jeres magt mere og mere tilsløret for jer. I ved ikke, hvad den er eller hvor. I har lavet en efterligning af magt og en fremvisning af styrke så ynkelig, at den svigte jer. For magt er ikke en tilsyneladende styrke, og sandhed er hinsides efterligning af nogen som helst slags. Dog er alt det, der står mellem dig og Guds magt i dig, ikke andet end din indlæring af det falske og dine forsøg på at ophæve det sande.

 

14.59 Så vær villig til at lade det hele blive ophævet, og vær glad for, at I ikke er bundet til det for evigt. For I har lært jer selv, hvordan putte Guds SønDatter i fængsel, en lektion så utænkelig, at kun de sindssyge i den dybeste søvn endog kunne drømme om det. Kan Gud lære hvordan ikke at være Gud? Og kan HansHendes SønDatter, givet al magt af HamHende, lære at være magtesløs? Hvad har I undervist jer selv i, som I på nogen mulig måde foretrækker at beholde i stedet for det, I har, og det, I er?

 

14.60 Soning underviser jer i, hvordan undslippe for evigt fra alting, I har undervist jer selv i, i fortiden ved kun at vise jer det, I er nu. Indlæring er blevet gennemført, før dens virkninger bliver manifesterede. Indlæring er derfor i fortiden, men dens indflydelse afgør nutiden ved at give den en hvilken som helst betydning, den har for jer. Jeres indlæring giver ingen mening i nutiden overhovedet. Intet, I nogensinde har lært, kan hjælpe jer med at forstå nutiden eller lære jer at ophæve fortiden. Jeres fortid er det, I har undervist jer selv i. Giv slip i det hele. Forsøg ikke at forstå nogen som helst begivenhed eller noget som helst eller nogen som helst i dens lys, for mørkets lys, i hvilket I prøver på at se, kan kun tilsløre.

 

14.61 Anbring overhovedet ingen tillid i mørke til at oplyse din forståelse, for hvis du gør, modsiger du lyset og tror derved, du ser mørket. Dog, mørket kan ikke blive set, for det er intet andet end en tilstand, i hvilken det at se bliver umuligt. I, der endnu ikke har bragt alt mørket, som I har undervist jer selv i til lyset i jer, kan næppe bedømme sandheden og værdien af ​​dette kursus. Dog forlod Gud jer ikke. Og så har I en anden lektion, sendt fra HamHende, allerede lært for ethvert Barn af lys af Hende, til Hvem Gud gav den. Denne lektion skinner af Guds glorværdighed, for i den ligger HansHendes magt, som HanHun så gladeligt deler med Sin SønDatter.

 

14.62 Lær om HansHendes lykke, som er din. Men for at udføre dette, må alle dine mørke lektioner blive bragt villigt til sandhed og med glæde lagt ned af hænder åbne for at modtage, ikke lukkede for at tage. Hver mørk lektion, som du bringer til Hende, Der underviser i lys, vil Hun acceptere fra dig, fordi du ikke ønsker den. Og Hun vil med glæde udveksle hver enkelt for den lyse lektion, Hun har lært for dig. Tro aldrig på, at nogen som helst lektion, du har lært adskilt fra Hende, betyder noget.

 

14.63 I har én prøve, så sikker som Gud, til at anerkende, om det, I lærte, er sandt. Hvis I er fuldstændigt fri for frygt af nogen som helst slags, og hvis alle de, der mødes med eller endog tænker på jer, tager del i jeres perfekte fred, så kan I være sikre på, at I har lært Guds lektion og ikke jeres. Medmindre alt dette er sandt, er der mørke lektioner i jeres sind, der skader og hindrer jer og alle omkring jer. Fraværet af perfekt fred betyder kun én ting: I tror, I ikke vil det for Guds SønDatter, hanshendes FaderModer vil for hamhende. Enhver mørk lektion underviser i dette i en eller anden form. Og enhver lys lektion, med hvilken Helligånden vil erstatte de mørke, du ikke accepterer og skjuler, underviser dig i, at du vil med FaderenModeren og HansHendes SønDatter.

 

14.64 Vær ikke bekymret for, hvordan I kan lære en lektion så fuldstændigt forskellig fra alting, I har lært jer selv. Hvordan ville I vide det? Jeres del er meget enkel. I behøver kun at anerkende, at alting, I lærte, ønsker I ikke. Bed om at blive undervist, og brug ikke jeres erfaringer til at bekræfte det, I har lært. Når jeres fred bliver truet eller forstyrret på nogen som helst måde, sig til jer selv,

 

    14.65 Jeg ved ikke hvad noget som helst, inklusive dette, betyder.

       Og så ved jeg ikke, hvordan jeg skal reagere på det.

     Og jeg vil ikke bruge min egen fortidige indlæring som lyset til at vejlede mig nu.

 

14.66 Ved denne afvisning af at forsøge at undervise dig selv i det, du ikke ved, vil den Vejleder, Som Gud har givet dig, tale til dig. Hun vil indtage Sin retmæssige plads i din bevidsthed, i det øjeblik du forlader den og tilbyder den til Hende.

 

14.67 Du kan ikke være din vejleder til mirakler, for det er dig, der gjorde dem nødvendige. Og fordi du gjorde det, er de midler, du kan regne med til mirakler, blevet leveret til dig. Guds SønDatter kan ikke lave noget behov, hanshendes FaderModer ikke vil opfylde, hvis hanhun men henvender sig til HamHende den mindste smule. Dog kan HanHun ikke tvinge sin SønDatter til at vende sig til HamHende og forblive Sig Selv. Det er umuligt, at Gud mister Sin identitet, for hvis HanHun gjorde det, ville du miste din. Og når HanHun er din, kan HanHun ikke ændre sig selv, for din identitet er uforanderlig. Miraklet anerkender HansHendes uforanderlighed ved at se HansHendes SønDatter, som hanhun altid var, og ikke som hanhun ville gøre sig selv til. Miraklet bringer de virkninger, som kun skyldfrihed kan bringe, og fastlægger således den kendsgerning, at skyldfrihed må være.

 

14.68 Hvordan kan du, så fast bundet til skyld og forpligtet til at forblive det, fastlægge din skyldfrihed for dig selv? Det er umuligt. Men vær sikker på, at du er villig til at anerkende, at det er umuligt. Det er kun, fordi du tror, ​​at du kan styre en lille del eller håndtere bestemte aspekter af dit liv alene, at Helligåndens vejledning er begrænset. Således ville du gøre Hende upålidelig og bruge denne indbildte upålidelighed som en undskyldning for at holde visse mørke lektioner fra Hende. Og ved at begrænse den vejledning, som du ville acceptere, er du ude af stand til at regne med mirakler til at besvare alle dine problemer for dig.

 

14.69 Tror du, at det, Helligånden ville have dig til at give, ville Hun tilbageholde for dig? Du har ingen problemer, som Hun ikke kan løse ved at tilbyde dig et mirakel. Mirakler er til dig. Og enhver frygt eller smerte eller prøvelse, du har, er blevet ophævet. Hun har bragt dem alle til lys efter at have accepteret dem i stedet for dig og anerkendt, de aldrig var. Der er ingen mørke lektioner, Hun ikke allerede har lettet for dig. De lektioner, I ville undervise jer selv i, har Hun allerede korrigeret. De findes ikke i Hendes sind overhovedet. For fortiden binder Hende ikke og binder derfor ikke dig. Hun ser ikke tid, som du gør. Og hvert mirakel, Hun tilbyder dig, korrigerer dit brug af tid og gør den til Hendes.

 

14.70 Hun, der har befriet dig fra fortiden, ville undervise dig i, du er fri af den. Hun ville bare have dig til at acceptere Hendes præstationer som dine, fordi Hun lavede dem for dig. Og fordi Hun gjorde det, er de dine. Hun har gjort dig fri af det, du lavede. Du kan fornægte Hende, men du kan ikke påkalde Hende forgæves. Hun giver altid det, Hun har lavet i dit sted. Hun ville lægge Sin lyse undervisning så fast i dit sind, at ingen mørke lektioner kan blive i det, Hun har fastlagt som helligt ved Sin Tilstedeværelse. Tak Gud, at Hun er der og arbejder gennem dig. Og alle Hendes værker er dine. Hun tilbyder dig et mirakel med hver eneste du lader Hende lave gennem dig.

 

14.71 Guds SønDatter vil altid være udelelig. Ligesom vi bliver holdt som èn i Gud, således lærer vi som én i HamHende. Guds Lærer er så lig Sin SkaberManifestor som HansHendes SønDatter er, og gennem Sin Lærer forkynder Gud Sin Énhed og Sin SønsDatters. Lyt i stilhed, og hæv ikke din stemme mod Hende. For Hun underviser i enhedens mirakel, og foran Hendes lektioner forsvinder opdeling. Undervis som Hende her, og du vil huske, at du altid har skabtmanifesteret som din FaderModer. Skabelsensmanifestationens mirakel er aldrig ophørt, og har det hellige stempel af udødelighed på sig. Dette er Guds Vilje for al skabelsemanifestation, og al skabelsemanifestation tilslutter sig i at ville det.

 

14.72 De, der altid husker, at de intet ved, men som er villige til at lære alting, vil lære det. Men når som helst de stoler på sig selv, vil de ikke lære. De har ødelagt deres motivation til at lære ved at tænke, de allerede ved. Tænk ikke, du forstår noget som helst, før du har bestået prøven om perfekt fred, for fred og forståelse går sammen og kan aldrig blive fundet alene. Hver bringer den anden med sig, for det er Guds lov, de ikke er adskilte. De er årsag og virkning, hver for den anden, så hvor den ene er fraværende, kan den anden ikke være.

 

14.73 Kun de, der ser, de ikke kan vide, medmindre virkningen af ​​forståelse er hos dem, kan virkelig lære overhovedet. Og for dette må det være fred, de ønsker, og intet andet. Når som helst du tror, ​​du ved, vil fred vige fra dig, fordi du har forladt Fredens Lærer. Når som helst du fuldt ud indser, at du ikke ved, vil fred vende tilbage, for du vil have inviteret Hende til at gøre det ved at opgive egoet på Hendes vegne. Påkald ikke egoet for noget som helst. Det er kun dette, som du behøver. Helligånden vil af Sig Selv fylde alle sind, der således gør plads til Hende.

 

14.74 Hvis du ønsker fred, må du forlade angrebets lærer. Fredens Lærer vil aldrig forlade dig. Du kan svigte Hende, men Hun vil aldrig gøre gengæld, for Hendes tro på dig er Hendes forståelse. Den er lige så fast som Hendes tro på Hendes SkaberManifestor, og Hun ved, at troen på Hendes SkaberManifestor omfatte tro på HansHendes skabelsemanifestation. I denne konsistens ligger Hendes hellighed, som Hun ikke kan opgive, for det er ikke Hendes Vilje at gøre det. Med din perfektion for øje altid, giver Hun fredens gave til enhver, der opfatter behovet for fred, og som ville have den. Gør plads til fred, og den vil komme. For forståelse er i dig, og fra den fred komme.

 

14.75 Guds kraft, fra hvilken de begge opstår, er din lige så sikkert, som den er HansHendes. Du tror, ​​du kender HamHende ikke, kun fordi det, alene, er umuligt at kende HamHende. Dog se de mægtige værker, som HanHun vil lave gennem dig, og du må være overbevist om, at du lavede dem gennem HamHende. Det er umuligt at fornægte Kilden til virkninger så kraftige, at de ikke kunne være af dig. Giv plads til HamHende, så finder du dig selv så fyldt med magt, at intet vil sejre mod din fred. Og dette vil være den prøven, ved hvilken du anerkender, at du har forstået det.

 

Kapitel Femten:

Tidens formål

I. Introduktion

 

15.1 Kan du forestille dig, hvad det betyder ingen sorger at have, ingen frygt, ingen bekymringer, men blot at være perfekt rolig og stille hele tiden? Dog det er det, tid er til - at lære kun det og intet andet. Guds Lærerinde kan ikke være tilfreds med Sin undervisning, før den udgør hele din indlæring. Hun har ikke opfyldt sin undervisningsfunktion, før du er blevet en så konsekvent elev, at du kun lærer af Hende. Når dette er sket, vil du ikke længere behøve en lærerinde eller tid til at lære i.

 

15.2 En kilde til opfattet modløshed, fra hvilken du lider, er din tro på, at dette tager tid, og at resultaterne af Helligåndens undervisning er langt ude i fremtiden. Sådan er det ikke. For Helligånden bruger tid på sin egen måde og er ikke bundet af den. [Tid er Hendes ven i undervisning. Den spilder Hende ikke, som den gør dig.] Og alt det spild, som tiden synes at bringe med sig, skyldes kun din identifikation med egoet, der bruger tid til at støtte sin tro på ødelæggelse. Egoet, ligesom Helligånden, bruger tid til at overbevise dig om uundgåeligheden af ​​målet og slutningen på ​​undervisning. For egoet er målet død, der er dets slutning. Men for Helligånden er målet liv, der ikke har nogen slutning.

 

II. Brug af Tid

 

15.3 Egoet er tidens allierede, men ikke en ven. For det er lige så mistillidsfuld overfor døden, som det er overfor livet, og det, det ønsker for dig, kan det ikke tolerere. Egoet vil ønsker dig død, men ikke sig selv. Resultatet af dets mærkelige religion må derfor være overbevisningen om, at det kan forfølge dig hinsides graven. Og ud af dets uvillighed til at lade dig finde fred, selv i den død, det ønsker for dig, tilbyder det dig udødelighed i helvede. Det taler til dig om Gudsriget, men forsikrer dig om, at Gudsriget ikke er til dig. Hvordan kan de skyldige håbe på Gudsriget? Troen på helvede er uundgåelig for de, der identificerer sig med egoet. Deres mareridt og deres frygt er alle forbundet med det.

 

15.4 Egoet underviser i, at helvede er i fremtiden, for dette er det, al dets undervisning er rettet mod. Helvede er dets mål, for selvom egoet sigter mod død og opløsning som en slutning, tror det ikke på det. Dødsmålet, som det higer efter for dig, efterlader det utilfredsstillet. Ingen, der følger egoets undervisning, er uden dødsfrygten. Dog, hvis døden blot blev tænkt på at være en ende på smerte, ville den være frygtet? Vi har set dette mærkelige paradoks i egoets tankesystem før, men aldrig så tydeligt som her. For egoet må synes at holde frygt væk fra dig for at beholde din troskab. Dog må det fremkalde frygt for at bevare sig selv.

 

15.5 Igen prøver egoet, og lykkes alt for ofte i at gøre begge dele ved at bruge dissociation, at holde dets modstridende mål sammen, så de ser ud til at blive forenet. Egoet underviser således: Død er slutningen, hvad angår håb om Gudsriget. Dog, fordi du og det selv ikke kan blive adskilt, og fordi det ikke kan forestille sig det egen død, vil det stadigt forfølge dig, fordi skyld er evig. Sådan er egoets version af udødelighed. Og det er denne, egoets version af tid understøtter.

 

15.6 Egoet underviser i, at Gudsriget er her og nu, fordi fremtiden er helvede. Selv når det angriber så vildt, at det prøver på at tage livet af en eller anden, der hører det midlertidigt som den eneste stemme, taler det om helvede selv til ham/hende. For det fortæller ham/hende, at helvede er her og byder ham/hende at springe fra helvede ind i glemsel. Den eneste tid, egoet tillader

nogen som helst at se på med en vis grad af sindsligevægt, er fortiden. Og selv der, er dens eneste værdi, at den ikke er mere.

 

15.7 Hvor dyster og fortvivlet er egoets brug af tid! Og hvor frygtindgydende! For nedenunder dets fanatiske insistering på, at fortiden og fremtiden skal være den samme, er skjult en langt mere lumsk trussel mod fred. Egoet reklamerer ikke for sin endelige trussel, for det ville have dets tilbedere til stadigt at tro, at det kan tilbyde undslippelse fra det. Men troen på skyld føre til troen på helvede og gør det altid. Den eneste måde, på hvilken egoet tillader frygten for helvede at blive oplevet, er at bringe helvede her, men altid som en forsmag på fremtiden. For ingen, der betragter sig selv som fortjenende helvede, kan tro, at straf vil ende i fred.

15.8 Helligånden underviser således: Der er intet helvede. Helvede er kun det, egoet har lavet ud af nutiden. Troen på helvede er det, der forhindrer dig i at forstå nutiden, fordi du er bange for den. Helligånden fører lige så støt til Gudsriget, som egoet driver til helvede. For Helligånden, Der kun kender nutiden, bruger den til at ophæve den frygt, med hvilken egoet ville gøre nutiden ubrugelig. Der er ingen undslippelse fra frygt i egoets brug af tid. For tiden er, ifølge dets undervisning, intet andet end et undervisningsmiddel til forøgelse af skyld, indtil den bliver altomfattende og kræver hævn for evigt.

 

15.9 Helligånden ville ophæve alt dette nu. Frygt er ikke af nutiden, men kun af fortiden og fremtiden, der ikke eksisterer. Der er ingen frygt i nuet, når hvert øjeblik står klart og adskilt fra fortiden uden, at dens skygge når ud og ind i fremtiden. Hvert øjeblik er en ren, uplettet fødsel, i hvilket Guds SønDatter dukker frem fra fortiden ind i nutiden. Og nutiden udvider sig for evigt. Den er så smuk og så ren og fri for skyld, at intet andet end lykke er der. Intet mørke bliver husket, og udødelighed og glæde er nu.

 

15.10 Denne lektion tager ingen tid. For hvad er tiden uden en fortid og fremtid? Det har taget tid at vildlede dig så fuldstændigt, men det tager ingen tid overhovedet at være det, du er. Begynd at praktisere Helligåndens brug af tid som et undervisningsmiddel til lykke og fred. Tag selve dette øjeblik, nu, og tænk på det som alt, der er af tid. Intet kan nå dig her ud af fortiden, og det er her du er fuldstændig frikendt, fuldstændigt fri og helt uden fordømmelse. Fra dette hellige øjeblik, hvori hellighed blev født igen, vil du gå frem i tiden uden frygt og uden nogen fornemmelse af forandring med tiden.

 

15.11 Tiden er ufattelig uden forandring, dog ændres hellighed ikke. Lær fra dette øjeblik mere end blot, helvede ikke findes. I dette forløsende øjeblik ligger Gudsriget. Og Gudsriget vil ikke forandre sig, for fødslen ind i den hellige nutid er frelse fra forandring. Forandring er en illusion, undervist i af de, der ikke kunne se sig selv som skyldfri. Der er ingen forandring i Gudsriget, fordi der ingen forandring er i Gud. I det hellige øjeblik, i hvilket du ser dig selv som skinnende af frihed, vil du huske Gud. For at huske HamHende er at huske frihed.

 

15.12 Når som helst du bliver fortvivlet ved tanken om, hvor lang tid det vil tage at skifte sindelag så fuldstændigt, spørg dig selv: "Hvor længe er et øjeblik?" Kunne du ikke give så kort en tid til Helligånden til din frelse? Hun beder ikke om mere, for Hun har intet behov for mere. Det tager langt længere at undervise dig i, hvordan at blive villig til at give Hende dette end for Hende at bruge dette lille bitte øjeblik til at tilbyde dig hele Gudsriget. Til gengæld for dette øjeblik står Hun klar til at give dig erindringen om evigheden.

 

15.13 Du vil aldrig give dette hellige øjeblik til Helligånden på din frigivelses vegne, så længe du er uvillig til at give det til dine brødre/søstre på deres. For det øjeblik af hellighed bliver delt og kan ikke være dit alene. Husk så, når du bliver fristet til at angribe en broder/søster, at hans/hendes øjeblik af frigørelse er dit. Mirakler er de øjeblikke af frigivelse, du tilbyder og vil modtage. De bekræfter din villighed til at blive frigivet og til at tilbyde tid til Helligånden til Hendes brug af den. Hvor længe er et øjeblik? Det er lige så kort for din broder/søster, som det er for dig. Praktiser at give dette velsignede øjeblik af frihed til alle, der er slavebundet af tid, og gør således tid til deres ven for dem. Helligånden giver deres velsignede øjeblik til dig gennem din given af det. Når du giver det, tilbyder Hun det til dig.

 

15.14 Vær ikke uvillig til at give det, du ville modtage af Hende, for du slutter dig til Hende i at give. I den krystalklare renhed af den befrielse, du giver, er din øjeblikkelige undslippelse fra skyld. Du være hellig, hvis du tilbyder hellighed. Hvor længe er et øjeblik? Så længe som det tager at genoprette perfekt tilregnelighed, perfekt fred og perfekt kærlighed til enhver, til Gud og til dig selv. Så længe som det tager at huske udødelighed og dine udødelige skabelsermanifestationer, der deler det med dig. Så længe som det tager at bytte helvede for Gudsriget. Længe nok til at transcendere al egoets gøren og stige op til din FaderModer.

 

15.15 Tid er din ven, hvis du overlader den til Helligånden at bruge. Hun behøver kun meget lidt for at genoprette hele Guds magt til dig. Hun, Der transcenderer tid for dig, forstår det, tid er til. Hellighed ligger ikke i tid, men i evighed. Der var aldrig et øjeblik, hvori Guds SønDatter kunne miste sin renhed. Hanshendes uforanderlige tilstand er hinsides tid, for hanshendes renhed forbliver for evigt hinsides angreb og uden variabilitet. Tid står stille i hanshendes hellighed og ændrer sig ikke. Og så er den ikke længere tid overhovedet. For fanget i Guds skabelsesmanifestions eneste, evige hellige øjeblik, forvandles den til for evigt. Giv det evige øjeblik, så evighed kan blive husket for dig i det skinnende øjeblik af perfekt frigivelse. Tilbyd det hellige øjebliks mirakel gennem Helligånden, og lad Hende give det til dig til Hende.

 

III. Tid og Evighed

 

15.16 Soningen er i tid, men ikke for tid. Værende i dig, er den evig. Det, der rummer erindringen af Gud, kan ikke være bundet af tid. Lige så lidt kan du. For medmindre Gud er bundet, kan du ikke være det. Et øjeblik, tilbudt til Helligånden, bliver tilbudt Gud på dine vegne, og i det øjeblik vil du vågne blidt i HamHende. I det velsignede øjeblik vil du give slip på al din tidligere lærdom, og Helligånden vil hurtigt tilbyde dig hele fredens lektion. Hvad kan tage tid, når alle forhindringer for indlæring er blevet fjernet? Sandhed er så langt hinsides tiden, at det hele sker med det samme. For da den blev skabtmanifesteret én, afhænger dens enhed ikke af tid overhovedet.

 

15.17 Vær ikke bekymret over tid, og frygt ikke for det øjeblik af hellighed, der vil fjerne al frygt. For fredens øjeblik er evigt, fordi det er fuldstændigt uden frygt. Det vil komme, da det er den lektion, Gud giver dig gennem den Lærerinde, HanHun har udpeget til at oversætte tid til evighed. Velsignet er Guds Lærerinde, Hvis glæde det er at undervist Guds hellige SønDatter i hanshendes hellighed. Hendes glæde er ikke indeholdt i tid. Hendes undervisning er til dig, fordi Hendes glæde er din. Gennem Hende står du foran Guds alter, hvor Hun blidt oversætter helvede til Gudsriget. For det er kun i Gudsriget, at Gud ville have dig til at være.

 

15.18 Hvor længe kan det tage at være, hvor Gud ville have dig? For du er, hvor du for evigt har været og for evigt vil være. Alt det, du har, har du for evigt. Det velsignede øjeblik når ud til at omfatte tid, da Gud udvider Sig Selv til at omfatte dig. I, der har tilbragt dage, timer og endda år med at lænke jeres brødre/søstre til jeres egoer i et forsøg på at støtte det og opretholde dets svaghed, opfatter ikke styrkens Kilde. I det hellige øjeblik vil du fjerne alle dine brødres/søstres lænker og afslå at støtte deres svaghed eller din egen.

 

15.19 Du er ikke bevidst om, hvor meget du har misbrugt dine brødre/søstre ved at se dem som kilder til egoetstøtte. Som et resultat vidner de for egoet i din opfattelse og synes at give grunde til ikke at give slip i det. Dog er de langt stærkere og meget mere overbevisende vidner for Helligånden. Og de støtter Hendes styrke. Det er derfor dit valg, om de støtter egoet eller Helligånden i dig. Og du vil vide, hvad du har valgt ved deres reaktioner. En Guds SønDatter, der er blevet frigivet gennem Helligånden i en broder, bliver altid anerkendt, hvis frigivelsen er fuldstændig. Han/hun kan ikke blive fornægtet. Så længe du forbliver usikker, kan det kun være, fordi du ikke har givet fuldstændig frigivelse. Og på grund af dette har du ikke givet ét eneste øjeblik fuldstændigt til Helligånden. For når du har, vil du være sikker på, du har. Du vil være sikker, fordi vidnet for Hende vil tale så tydeligt om Hende, at du vil høre og forstå.

 

15.20 Du vil tvivle, indtil du hører ét vidne, som du fuldstændig har frigivet gennem Helligånden. Og så vil du ikke tvivle mere. Det hellige øjeblik er endnu ikke sket for dig. Dog vil det, og du vil anerkende det med perfekt sikkerhed. Ingen Guds gave anerkendes på nogen som helst anden måde. Du kan praktisere det hellige øjebliks mekanik og vil lære meget af at gøre det. Dog dets skinnende og glitrende glans, som bogstaveligt talt vil blinde dig for denne verden med dets eget syn, kan du ikke levere. Og her er det ; alt i dette øjeblik komplet, gennemført og givet fuldstændigt.

 

15.21 Begynd nu på at praktisere din lille del i at udskille det hellige øjeblik. Du vil modtage meget konkrete instruktioner efterhånden, som du går fremad. At lære at udskille dette enkelte sekund og begynde at opleve det som tidløst er at begynde at opleve dig selv som ikke adskilt. Frygt ikke, at du ikke vil blive givet hjælp til dette. Guds Lærerinde og Hendes lektion vil støtte din styrke. Det er kun din svaghed, der vil gå væk fra dig i denne praksis, for det er praktiseringen af ​​Guds magt i dig. Brug den bare i ét øjeblik, og du vil aldrig fornægte den igen. Hvem kan fornægte Tilstedeværelsen af den, universet bøjer sig for i påskønnelse og glæde? Foran anerkendelsen af ​​universet, som vidner om Den, dine tvivl forsvinde.

 

IV. Lidenhed Versus Storhed

 

15.22 Vær ikke tilfreds med lidenhed, men vær sikker på, du forstår det, lidenhed er, og hvorfor du aldrig kunne være tilfred med den. Lidenhed er det tilbud, du gav dig selv. Du tilbød denne i stedet for storhed, og du accepterede den. Alting i denne verden er småt, fordi det er en verden lavet af lidenhed i den mærkelige tro, at lidenhed kan tilfredsstille dig. Når du stræber efter noget som helst i denne verden i den tro, at det vil bringe dig fred, nedgør du dig selv og blinder dig selv for glorværdighed. Lidenhed og glorværdighed er de valg, der er åbne for din stræben og din årvågenhed. Du vil altid vælge den ene på bekostning af den andet.

 

15.23 Dog, det, du ikke indser, hver gang du vælger, er, at dit valg er din vurdering af dig selv. Vælg lidenhed, og du vil ikke have fred, for du vil have dømt dig selv uværdig til den. Og ligegyldigt hvad du tilbyder som erstatning er en alt for dårlig gave til at tilfredsstille dig. Det er afgørende, at du accepterer kendsgerningen og accepterer det med glæde, at der ikke er nogen form for lidenhed, der nogensinde kan tilfredsstille dig. Du er fri til at prøve så mange, som du ønsker, men alt, hvad du vil gøre, er at forsinke din hjemkomst. For du vil kun være tilfreds med storhed, der er dit hjem.

 

15.24 Der er et dybt ansvar, du skylder dig selv, og et, som du må lære at huske hele tiden. Lektionen vil synes hård til at begynde med, men du vil lære at elske den, når du indser, at den er sand og udgør en hyldest til din magt. Du, der har søgt og fundet lidenhed, husk dette: Enhver beslutning, som du træffer, stammer fra det, du tror, ​​du er, og repræsenterer den værdi, du pålægger dig selv. Tro det småtte kan tilfredsstille dig og ved at begrænse dig selv, vil du ikke blive tilfreds. For din funktion er ikke lille, og det er kun ved at finde din funktion og opfylde den, at du kan undslippe fra lidenhed.

 

15.25 Der er ingen tvivl om det, din funktion er, for Helligånden ved, hvad den er. Der er ingen tvivl om dens storhed, for den når dig gennem Hende fra Storhed. Du behøver ikke at stræbe efter den, fordi du har den. Al din stræben må være rettet imod lidenhed, for det kræver virkeligt årvågenhed at beskytte din storhed i denne verden. At fastholde din storhed i fuldkommen bevidsthed i en verden af ​​lidenhed er en opgave, det småtte ikke kan påtage sig. Dog, det bliver bedt om af dig i hyldest til din storhed og ikke din lidenhed. Det bliver heller ikke bedt om af dig alene.

 

15.26 Guds magt vil støtte enhver indsats, du laver på HansHendes kære SønsDatters vegne. Søg efter det småtte, og du nægter dig selv HansHendes magt. Gud vil ikke, at HansHendes SønDatter er tilfreds med mindre end alting. For HanHun er ikke tilfreds uden HansHendes SønDatter, og HansHendes SønDatter kan ikke være tilfreds med mindre, end hanshendes FaderModer har givet hamhende. Vi spurgte dig en gang før, "Ville du være gidsel for egoet eller vært for Gud?" Lad dette spørgsmål blive stillet dig af Helligånden i dig, hver gang du træffer en beslutning. For enhver beslutning, du træffer, besvarer virkeligt dette og inviterer sorg eller glæde i overensstemmelse hermed.

 

15.27 Da Gud gav Sig Selv til dig i din skabelsemanifestation, etablerede HanHun dig som vært for HamHende for evigt. HanHun har ikke forladt dig, og du har ikke forladt HamHende. Alle dine forsøg på at benægte HansHendes størrelsesorden og gøre HansHendes SønDatter til gidsel for egoet kan ikke gøre den lille, Gud har sluttet til Sig. Hver beslutning, du træffer, er for Gudsriget eller for helvede og vil bringe dig bevidsthed om det, du besluttede dig for. Helligånden kan rumme jeres størrelsesorden, ren for al lidenhed, klar og i perfekt sikkerhed i jeres sind, uberørt af enhver lille gave, lidenhedens verden ville tilbyde jer. Men for dette kan du ikke gå imod Hende i det, Hun vil for dig.

 

15.28 Beslut for Gud gennem Hende. For lidenhed og troen på, at du kan være tilfreds med lidenhed, er de beslutninger, du har truffet om dig selv. Magten og glorværdigheden, der ligger i dig fra Gud, er for alle, der, ligesom du, opfatter sig selv som små og har bedraget sig selv til at tro, at lidenhed kan blive blæst op af dem til en følelse af storhed, der kan tilfredsstille dem. Giv hverken lidenhed eller accepter den. Al ære tilkommer Guds vært. Din lidenhed bedrager dig, men din storhed er af HamHende, Der bor i dig, og i Hvem du bor. Så rør ingen med lidenhed i Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens navn, evig vært  for Hendes FaderModer.

 

15.29 På denne årstid (jul), der fejrer fødslen af ​​hellighed ind i denne verden, slut dig til mig, der besluttede for hellighed for dig. Det er vores opgave sammen at genoprette bevidstheden om storhed for værten, som Gud udpegede til Sig Selv. Det er hinsides al din lidenhed at give Guds gave, men ikke hinsides dig. For Gud ville give Sig Selv gennem dig. HanHun rækker fra dig til alle og enhver og hinsides alle og enhver til HansHendes SønsDatters skabelsermanifestationer, men uden at forlade dig. Langt hinsides din lille verden, men stadigt i dig, udvider HanHun sig for evigt. Dog bringer HanHun alle Sine udvidelser til dig som vært for HamHende.

 

15.30 Er det et offer at lade lidenhed bag dig og ikke vandre forgæves? Det er ikke offer at vågne til glorværdighed. Men det er et offer at acceptere noget som helst mindre end glorværdighed. Lær at du være værdig til Fredens Prins/Prinsesse, født i dig til ære for HamHende, Hvis vært er du. Du ved ikke, hvad kærlighed betyder, fordi du har forsøgt at købe den med små gaver og dermed værdsat den for lidt til at være i stand til at forstå dens størrelsesorden. Kærlighed er ikke lille, og kærlighed bor i dig, for du er vært for HamHende. Foran den storhed, der bor i dig, glider din dårlige værdsættelse af dig selv og alle de små tilbud, du har givet, ind i intet. Hellige Barn af Gud, hvornår vil du lære, at kun hellighed kan tilfredsstille dig og give dig fred?

 

15.31 Husk, at du ikke lærer for dig selv alene, ikke mere end jeg gjorde. Det er, fordi jeg lærte for dig, at du kan lære af mig. Jeg ville kun lære dig det, der er dit, så at vi sammen kan erstatte den lurvede lidenhed, der binder Guds vært til skyld og svaghed med den glade bevidsthed om den glorværdighed, der er i ham/hende. Min fødsel i dig er din opvågnen til storhed. Byd mig velkommen, ikke ind i en krybbe, men ind i alteret til hellighed, hvor hellighed bor i perfekt fred. Mit Rige er ikke af denne verden, fordi det er i dig. Og du er af din FaderModer. Lad os slutte os sammen i at ære dig, der må forblive for evigt hinsides lidenhed.

 

15.32 Beslut med mig, der har besluttet at leve med dig. Jeg vil, som min FaderModer vil, vidende, at HansHende Vilje er konstant og i fred for evigt med Sig Selv. Du vil være tilfreds med intet andet end HansHendes Vilje. Accepter intet mindre, erindrende at alting, jeg lærte, er dit. Det, min FaderModer elsker, elsker jeg, som HanHun gør, og jeg kan ikke mere acceptere det, det ikke er, end HanHun kan. Og du kan heller ikke. Når I har lært at acceptere det, I er, vil I ikke lave flere gaver at tilbyde jer selv, for I vil vide, at I er komplette, har brug for intet og ude af stand til at acceptere noget som helst for jer selv. Men I vil gladeligt give efter at have modtaget. Guds vært behøver ikke søge at finde noget som helst.

 

15.33 Hvis du er fuldstændig villig til at overlade frelse til Guds plan og uvillig til selv at forsøge at gribe efter fred, vil frelse blive givet dig. Dog tænk ikke, du kan erstatte din plan med HansHendes. Slut dig hellere sammen med mig i HansHendes, så vi kan løslade alle dem, der ville være bundet, og sammen forkynde, at Guds SønDatter er vært for HamHende. Således vil vi lade ingen glemme det, du ville huske. Og således vil du huske det.

 

15.34 Fremkald i alle kun erindringen om Gud og Gudsriget, som er i ham/hende. For hvor du ville hjælpe din broder/søster til at være, der vil du tro, du er. Hør ikke hans/hendes påkaldelse af helvede og lidenhed, men kun hans/hendes påkaldelse af Gudsriget og storhed. Glem ikke, at hans/hendes påkaldelse er din, og svar ham/hende med mig. Guds magt er for evigt på HansHendes værts side, for den beskytter kun den fred, i hvilken HanHun bor. Læg ikke lidenhed foran HansHendes hellige alter, der hæver sig over stjernerne og endog når til Gudsriget på grund af det, der er givet det.

V. At Praktisere Det Hellige Øjeblik

 

15.35 Dette kursus er ikke hinsides øjeblikkelig indlæring, medmindre du foretrækker at tro, at Guds vilje tager tid. Og dette betyder kun, at du ville hellere forsinke anerkendelsen af, at HansHendes Vilje er således. Det hellige øjeblik er dette og ethvert. Det, du ønsker, skal være det, er det. Det, du ikke ville have, det skal være det, er mistet for dig. Du må beslutte, hvornår det er. Forsink det ikke. For hinsides fortiden og fremtiden, i hvilke du ikke vil finde den, står det i skinnende parathed til din accept. Dog kan du ikke bringe det ind i glad bevidsthed, mens du ikke ønsker det, for det rummer hele løsladelsen fra lidenhed.

 

15.36 Din praksis må derfor hvile på din villighed til at give slip i al lidenhed. Det øjeblik, hvori storhed vil gry for dig, er kun så langt væk som dit ønske om den. Så længe, som du ikke ønsker den og værdsætter lidenhed i stedet, med så meget er den langt fra dig. Med så meget, som du ønsker den, vil du bringe den nærmere. Tænk ikke, at du kan finde frelse på din egen måde og den. Overgiv enhver plan, som du har lavet for din frelse i bytte for Guds. HansHendes Vilje tilfredsstiller dig, og der er intet andet, der kan bringe dig fred. For fred er af Gud og af ingen anden foruden HamHende.

 

15.37 Vær ydmyg foran HamHende og alligevel stor i HamHende. Og værdsæt ingen plan af egoets foran Guds plan. For du efterlader tom din plads i HansHendes plan, som du må opfylde, hvis du ville slutte dig til mig med din beslutning om ikke at deltage i nogen som helst plan andre end HansHendes. Jeg kalder dig til at opfylde din hellige del i den plan, som HanHun har givet verden til dens løsladelse fra lidenhed. Gud ville have Sin vært til at være i perfekt frihed. Enhver troskab overfor en plan til frelse, der er adskilt fra HamHende, formindsker værdien af ​​HansHendes Vilje for jer i jeres egne sind. Og dog er det dit sind, der er værten for HamHende.

 

15.38 Ville du lære, hvor perfekt og ubesmittet det hellige alter, som din FaderModer har anbragt Sig Selv på, er? Dette vil du anerkende i det hellige øjeblik, i hvilket du villigt og med glæde overgiver enhver anden plan end HansHendes. For der ligger fred, fuldstændigt ren, fordi du har været villig til at opfylde dens betingelser. Du kan gøre krav på det hellige øjeblik på et hvilket som helst tidspunkt og hvor som helst, du ønsker det. I din praksis, prøv at overgive enhver plan, du har accepteret til at finde storhed i lidenhed. Den er ikke der. Brug det hellige øjeblik til kun at anerkende, at du alene ikke kan vide, hvor den er, og kun kan bedrage dig selv.

 

15.39 Jeg står indeni det hellige øjeblik så tydelig, som du ville have mig. Og den udstrækning, i hvilken du lærer at være villig til at acceptere mig, er målestokken for den tid, hvori det hellige øjeblik vil være dit. Jeg kalder på dig til at gøre det hellige øjeblik dit øjeblikkeligt, for løsladelsen fra lidenhed i sindet hos Guds vært afhænger af villighed og ikke af tid. Årsagen til, at dette kursus er enkelt, er, at sandhed er enkel. Kompleksitet er af egoet og er intet andet end egoets forsøg på at tilsløre det åbenlyse.

 

15.40 Du kunne leve for evigt i det hellige øjeblik, begynde nu, og nå til evighed, og af en meget enkel grund. Tilslør ikke enkeltheden af ​​denne grund, for hvis du gør, vil det kun være, fordi du foretrækker ikke at anerkende den og ikke at give slip. Den enkle grund, enkelt udtrykt, er denne: Det hellige øjeblik er et tidspunkt, hvori du modtager og giver perfekt kommunikation. Dette betyder imidlertid, at det er et tidspunkt, hvori dit sind er åbent, både til at modtage og give. Det er anerkendelsen, at alle sind er i kommunikation. Den søger derfor at forandre intet, men blot at acceptere alting.

 

15.41 Hvordan kan du gøre dette, når du ville foretrække at have private tanker og beholde dem? Den eneste måde, du kunne gøre det, er at fornægte den perfekte kommunikation, der gør det hellige øjeblik til det, det er. Du tror, ​​at det er muligt at huse tanker, du ikke ville dele, og at frelse ligger i at holde dine tanker for dig selv alene. For i private tanker, kun kendt af dig selv, tænker du, du finder en måde at beholde det, du ville have alene og dele det, du ville dele. Og så undrer du dig over, hvorfor det er, at du ikke er i fuld kommunikation med dem omkring dig og med Gud, Der omgiver jer alle sammen.

 

15.42 Hver tanke, at du ville holde skjult, lukker kommunikation af, fordi du ville have det sådan. Det er umuligt at anerkende perfekt kommunikation, medens at afbryde kommunikation rummer værdi for dig. Spørg jer selv ærligt, "Ville jeg ønske at have perfekt kommunikation, og er jeg fuldstændig villig til at give slip i alting, der forstyrrer den, for evigt?" Hvis svaret er nej, så er Helligåndens parathed til at give den til dig ikke nok til at gøre den din, for du er ikke rede til at dele den med Hende. Og den kan ikke komme ind i et sind, der har besluttet at modsætte sig den. For det hellige øjeblik bliver givet og modtaget med ligeværdig villighed, da det er accepten af den ene Vilje, der styrer al tanke.

 

15.43 Den nødvendige betingelse for det hellige øjeblik kræver ikke, at du ingen tanker har, der ikke er rene. Men den kræver virkelig, at du ingen har, du ville beholde. Uskyld er ikke lavet af dig. Den blkver givet dig det øjeblik, du ville have den. Dog ville den ikke være Soning, hvis der ikke var noget behov for Soning. Du vil ikke være i stand til at acceptere perfekt kommunikation, så længe du ville skjule den for dig selv. For det, du ville skjule, er skjult for dig.

 

15.44 Så prøv i din praksis kun at være agtpågivende overfor bedrag og søg ikke at beskytte de tanker, du ville beholde for dig selv. Lad Helligåndens renhed skinne dem væk og bringe al din opmærksomhed til parathed til den renhed, Hun tilbyder dig. Således vil Hun gøre dig rede til at anerkende, at du er vært for Gud og gidsel for ingen og intet.

VI. Det Hellige Øjeblik og Specielle Forhold

 

15.45 Det hellige øjeblik er Helligåndens mest nyttige indlæringsenhed til at undervise dig i kærlighedens betydning. For dets formål er at suspendere dom fuldstændigt. Dom hviler altid på fortiden, for fortidig erfaring er det grundlag, på hvilket du dømmer. Dom bliver umulig uden fortiden, for uden den forstår du ikke noget som helst. Du ville intet forsøg gøre på at dømme, fordi det ville være ganske tydeligt for dig, at du ikke ved, hvad noget som helst betyder. Du er bange for dette, fordi du tror, ​​at uden egoet ville alt være kaos. Dog forsikrer jeg dig om, at uden egoet ville alt være kærlighed.

 

15.46 Fortiden er egoets vigtigste indlæringsenhed, for det er i fortiden, at du lærte at definere dine egne behov og erhvervede metoder til at imødekomme dem på dine egne betingelser. Vi sagde før, at begrænse kærlighed til en del af SønDatterskabet er at bringe skyld ind i dine forhold og således gøre dem uvirkelige. Hvis du søger at udskille bestemte aspekter af totaliteten og søger dem for at imødekomme dine fantaserede behov, forsøger du at bruge adskillelse til at frelse dig. Hvordan kunne skyld så ikke træde ind? For adskillelse er kilden til skyld, og at appellere til den om frelse er at tro, du er alene. At være alene er at være skyldig. For at opleve dig selv som alene er at fornægte FaderensModerens og HansHendes SønsDatters enhed og således at angribe virkeligheden.

 

15.47 Du kan ikke elske dele af virkeligheden og forstå det, kærlighed betyder. Hvis du ville elske anderledes end Gud, Der ikke kender nogen speciel kærlighed, hvordan kan du forstå den? At tro, at specielle forhold med speciel kærlighed kan tilbyde dig frelse, er troen på, at adskillelse er frelse. For det er Soningens fuldstændige ligeværdighed, i hvilken frelse ligger. Hvordan kan du beslutte, at specielle aspekter af SønDatterskabet kan give dig mere end andre? Fortiden har lært dig dette. Dog underviser det hellige øjeblik dig i, det er ikke således.

 

15.48 På grund af skyld har alle specielle forhold nogle elementer af frygt i sig. Og dette er derfor, de skifter og ændrer sig så ofte. De er ikke baseret på uforanderlig kærlighed alene. Og kærlighed, hvor frygt er trådt ind, kan ikke afhænges af, fordi den ikke er perfekt. I Sin funktion som Fortolker af det, du har lavet, bruger Helligånden specielle forhold, som du har valgt til at støtte egoet, som en indlæringsoplevelse, der peger på sandhed. Igennem Hendes undervisning bliver ethvert forhold en lektion i kærlighed.

 

15.49 Helligånden ved, ingen er speciel. Alligevel opfatter Hun også, at du har lavet specielle forhold, som Hun ville rense og ikke lade dig ødelægge. Uanset hvor uhellig grunden til, du har lavet dem, kan være, kan Hun oversætte dem til hellighed ved at fjerne så meget frygt, som du vil lade Hende. Du kan anbringe et hvilket som helst forhold under Hendes pleje og være sikker på, at det ikke vil resultere i smerte, hvis du tilbyder Hende din villighed til ikke at lade det tjene andre behov end Hendes. Al skylden i det opstår fra dit brug af det. Al kærligheden fra Hendes. Vær derfor ikke bange for at give slip på dine fantaserede behov, der ville ødelægge forholdet. Dit eneste behov er Hendes.

 

15.50 Et hvilket som helst forhold, som du ville erstatte med et andet, er ikke blevet tilbudt Helligånden til Hendes brug. Der er ingen erstatning for kærlighed. Hvis du ville forsøge at erstatte et aspekt af kærlighed med et andet, har du tillagt det ene mindre værdi og det andet mere. Du har ikke kun adskilt dem, men du har også dømt imod begge. Dog havde du dømt imod dig selv først, ellers ville du aldrig have forestillet dig, at du havde brug for dem, som de ikke var. Medmindre du havde set dig selv som uden kærlighed, kunne du ikke have dømt dem så lig dig i mangel.

 

15.51 Egoets brug af forhold er så fragmenteret, at det ofte går endnu længere - en del af et aspekt passer dets formål, mens det foretrækker forskellige dele af et andet aspekt. Således sammensætter det virkeligheden efter dets egen lunefulde smag og tilbyder et billede til din søgen, hvis lighed ikke eksisterer. For der er intet i Gudsriget eller på jorden, som det ligner, og det ligegyldigt, hvor meget du søger efter dets virkelighed, så kan du ikke finde det, fordi det ikke er virkeligt.

 

15.52 Alle på jorden har formet specielle forhold, og selvom dette ikke er sådan i Gudsriget, ved Helligånden, hvordan bringe et strejf af Gudsriget til dem her. I det hellige øjeblik er ingen speciel, for dine personlige behov trænger sig ikke ind på nogen for at gøre dem anderledes. Uden værdier fra fortiden, ville du se dem alle som det samme og ligesom dig selv. Du ville heller ikke se nogen adskillelse mellem dig selv og dem. I det hellige øjeblik ser du i ethvert forhold, hvad det vil være, når du kun opfatter nutiden.

 

15.53 Gud kender dig nu. HanHun husker intet, da HanHun altid har kendt dig nøjagtigt, som HanHun kender dig nu. Det hellige øjeblik svarer til HansHendes viden ved at bringe al opfattelse ud af fortiden og således fjerne den referenceramme, du har opbygget, til at dømme dine brødre/søstre. Når denne er væk, erstatter Helligånden den med Hendes referenceramme. Hendes referenceramme er simpelthen Gud. Helligåndens tidløshed ligger kun her. For i det hellige øjeblik, fri af fortiden, ser du, at kærlighed er i dig, og du har intet behov for at se uden og snuppe det skyldigt der fra, hvor du troede, det var.

 

15.54 Alle dine forhold bliver velsignet i det hellige øjeblik, fordi velsignelsen ikke er begrænset. I det hellige øjeblik vinder SønDatterskabet som ét. Og forenet i din velsignelse, bliver det ét for dig. Betydningen af kærlighed er den betydning, Gud gav til den. Giv den nogen som helst betydning adskilt fra HansHendes, og det bliver umuligt at forstå den. Gud elsker enhver broder/søster, ligesom HanHun elsker dig - hverken mindre eller mere. HanHun har ligeligt brug for dem alle, og det har du også. I tid er du blevet bedt om at tilbyde mirakler, som Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden instruerer, og lade Helligånden bringe til dig dem, der søger dig. Dog, i det hellige øjeblik forener du dig direkte med Gud, og alle dine brødre/søstre slutter sig til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden. De, der er sammensluttet i Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, er på ingen måde adskilte. For Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er det Selv, SønDatterskabet deler, ligesom Gud deler Sit Selv med Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden.

 

15.55 Tænker du, at du kan dømme Guds Selv? Gud har skabtmanifesteret det hinsides dom ud fra HansHendes behov for at udvide Sin Kærlighed. Med kærlighed i dig har du intet behov undtagent at udvide den. I det hellige øjeblik er der ingen behovskonflikter, for der er kun ét. For det hellige øjeblik når til evigheden og til Guds Sind. Og det er kun der, kærlighed har betydning, og kun der kan den blive forstået.

 

15.56 Det er umuligt at bruge et forhold på bekostning af et andet og ikke lide skyld. Og det er lige så umuligt at fordømme dele af et forhold og finde fred inde i det. Under Helligåndens undervisning bliver alle forhold set som totale forpligtelser, dog er de ikke i konflikt med hinanden på nogen som helst måde. Perfekt tro på hvert enkelt for dets evne til at tilfredsstille dig fuldstændigt opstår kun fra perfekt tro på dig selv. Og dette kan du ikke have, mens skyld vedbliver. Og der vil være skyld, så længe du accepterer muligheden og værdsætter det, at du kan gøre en broder/søster til det, han/hun ikke er, fordi du ville have ham/hende sådan.

 

15.57 Du har så lidt tro på dig selv, fordi du er uvillig til at acceptere den kendsgerning, at perfekt kærlighed er i dig. Og så søger du det udenfor, du ikke kan finde udenfor. Jeg tilbyder dig min perfekte tro på dig i stedet for al din tvivl. Men glem ikke, at min tro må være lige så perfekt i alle dine brødre/søstre som i dig, ellers ville det være en begrænset gave til dig. I det hellige øjeblik deler vi vores tro på Guds SønDatter, fordi vi sammen anerkender, at hanhun er helt værdig til den, og i vores påskønnelse af hanshendes værdi kan vi ikke tvivle på hanshendes hellighed. Og så elsker vi hamhende.

 

VII. Det Hellige Øjeblik og Guds love

 

15.58 Al adskillelse forsvinder efterhånden, som hellighed bliver delt. For hellighed er magt, og ved at dele den vinder den i styrke. Hvis du søger efter tilfredsstillelse ved at tilfredsstille dine behov, som du opfatter dem, må du tro, at styrke kommer fra en anden, og det, du vinder, mister han/hun. En eller anden må altid tabe, hvis du opfatter dig selv som svag. Dog er der en anden fortolkning af forhold, der transcenderer begrebet om tab af magt fuldstændigt.

 

15.59 Du finder det ikke svært ved at tro at, når en anden påkalder Gud for kærlighed, forbliver din påkaldelse lige stærk. Du tror heller ikke, at ved Guds svar til ham/hende, bliver dit håb om svar formindsket. Tværtimod er du langt mere tilbøjelig til at betragte hans/hendes succes som vidne til muligheden for din. Det er, fordi du anerkender, uanset hvor svagt, at Gud er en idé, og så bliver din tro på HamHende styrket ved at dele. Det, du finder svært at acceptere, er den kendsgerning, at du, ligesom din FaderModer, er en idé. Og ligesom HamHende kan du give dig selv fuldstændigt, helt uden tab og kun med gevinst.

 

15.60 Heri ligger fred, for her er der ingen konflikt. I knaphedens verden har kærlighed ingen betydning, og fred er umulig. For gevinst og tab bliver begge accepteret, og derfor er ingen opmærksom på, at perfekt kærlighed er i ham/hende. I det hellige øjeblik anerkender du idéen om kærlighed i dig og forener denne idé med det Sind, der tænkte den og ikke kunne give afkald på den. Ved at holde den inden i det selv var der intet tab. Det hellige øjeblik bliver således en lektion i hvordan at holde alle dine brødre/søstre i dit sind uden at opleve tab, men færdiggørelse. Fra dette følger det, at du kun kan give. Og dette er kærlighed, for dette alene er naturligt under Guds love.

 

15.61 I det hellige øjeblik råder Guds love, og kun de har betydning. Denne verdens love holder op med at have nogen som helst betydning overhovedet. Når Guds SønDatter accepterer Guds love som det, hanhun med glæde vil, er det umuligt, at hanhun er bundet eller begrænset på nogen som helst måde. I dette øjeblik er hanhun så fri, som Gud ville have hamhende til at være. For det øjeblik hanhun afslår at blive bundet, bliver hanhun ikke bundet.

 

15.62 I det hellige øjeblik sker intet, der ikke altid har været. Kun det slør, der har været trukket hen over virkeligheden, bliver løftet. Intet har forandret sig. Dog kommer bevidstheden om uforanderlighed hurtigt, når tidssløret bliver skubbet til side. Ingen, der endnu ikke har oplevet løftet af sløret og har følt sig trukket uimodståeligt ind i lyset bag det, kan have tro på kærlighed uden frygt. Dog giver Helligånden dig denne tro, fordi Hun tilbød den til mig, og jeg accepterede den. Frygt ikke, det hellige øjeblik vil blive nægtet dig, for jeg nægtede det ikke. Og gennem mig gav Helligånden det til dig, som du vil give det. Lad intet behov, som du opfatter, tilsløre dit behov for dette. For i det hellige øjeblik vil du anerkende det eneste behov, aspekterne af Guds SønDatter deler ligeligt, og ved denne anerkendelse vil du sllutte dig til mig i at tilbyde det, der er behøvet.


15.63 Det er gennem os, at fred vil komme. Slut dig sammen med mig i idéen om fred, for i idéer kan sindet kommunikere. Hvis du ville give dig selv, ligesom din FaderModer giver Sit Selv, vil du lære at forstå selvhed. Og deri bliver kærligheds betydning forstået. Men husk, at forståelse er af sindet og kun af sindet. Viden er derfor af sindet, og dens betingelser er i sindet med den. Hvis du ikke kun var en idé og intet andet, kunne du ikke være i fuld kommunikation med alt, der nogensinde var. Dog, så længe du foretrækker at være noget andet, eller du ville forsøge at være intet andet og noget andet sammen, vil du ikke huske kommunikationens sprog, som du kender perfekt.

 

15.64 I det hellige øjeblik bliver Gud husket, og sproget for kommunikation med alle dine brødre/søstre bliver husket med HamHende. For kommunikation bliver husket sammen, ligesom sandhed bliver. Der er ingen udelukkelse i det hellige øjeblik, fordi fortiden er borte, og med den forsvinder hele grundlaget for udelukkelse. Uden dens kilde forsvinder udelukkelse. Og dette tillader din og alle dine brødre/søstres Kilde at erstatte den i din bevidsthed. Gud og Guds magt vil tage deres retmæssige plads i dig, og du vil opleve den fulde kommunikation af idéer med idéer. Gennem din evne til at gøre dette vil du lære det, du være, for du vil begynde at forstå det, din SkaberManifestor er, og det HansHendes skabelsemanifestation er sammen med HamHende.

 

VIII. Det Hellige Øjeblik og Kommunikation

 

15.65 Hinsides det specielle kærlighedsforholds ringe tiltrækning og altid tilsløret af det er FaderensModerens magtfulde tiltrækning til HansHendes SønDatter. Der er ingen anden kærlighed, der kan tilfredsstille dig, fordi der er ingen anden kærlighed. Dette er den eneste kærlighed, der bliver fuldt ud givet og fuldt ud gengældt. Da den er komplet, beder den om intet. Da den er helt ren, har alle, der tilsluttede sig den, alt. Dette er ikke grundlaget for noget som helst forhold, i hvilket egoet træder ind. For ethvert forhold, egoet går i gang med, er specielt. Egoet etablerer kun forhold for at noget. Og det ville holde giveren bundet til sig gennem skyld.

 

15.66 Det er umuligt for egoet at indgå i noget som helst forhold uden vrede, for egoet tror, ​​at vrede laver venner. Dette er ikke dets erklæring, men det er dets formål. For egoet tror virkelig, at det kan få og beholde ved at gøre skyldig. Dette er dets eneste tiltrækning; en tiltrækning så svag, at den ikke ville have noget greb overhovedet, bortset fra at ingen anerkender det. For egoet ser altid ud til at tiltrække gennem kærlighed og har overhovedet ingen tiltrækning for nogen som helst, der opfatter, at det tiltrækker gennem skyld.

 

15.67 Skyldens syge tiltrækning må blive anerkendt for det, den er. For da den er blevet gjort virkelig for dig, er det afgørende at se klart på den og at trække din investering i den tilbage ved at lære at give slip i den. Ingen ville vælge at give slip på det, han/hun tror har værdi. Dog har skyldens tiltrækning kun værdi for dig, fordi du ikke har set på det, den er, og har bedømt den i fuldstændigt mørke. Efterhånden, som vi bringer den frem i lyset, vil dit eneste spørgsmål være, hvorfor det var, du nogensinde ønskede den. Du har intet at tabe ved at se åben-øjet på dette, for grimhed så som dette hører ikke til i dit hellige sind. Guds vært kan ingen virkelig investering have her.

 

15.68 Vi sagde før, at egoet forsøger at bevare og øge skyld, men på sådan en måde, at du ikke anerkender, hvad det ville gøre imod dig. For det er egoets grundlæggende doktrin, at det, du gør mod andre, er du undsluppet. Egoet ønsker ingen det godt. Dog afhænger dets overlevelse af din tro på, at du er undtaget fra dets onde hensigter. Det rådgiver derfor, at hvis du er vært for det, vil det gøre dig i stand til at rette den vrede, som det indeholder udad, og således beskytte dig. Og dermed går det i gang med en endeløs, ulønsom kæde af specielle forhold, smedet ud af vrede og viet til kun én sindsyg tro - at jo mere vrede du investerer udenfor dig selv, jo tryggere bliver du.

 

15.69 Det er denne kæde, der binder Guds SønDatter til skyld, og det er denne kæde, Helligånden ville fjerne fra hanshendes hellige sind. For kæden af vildskab hører ikke til omkring Guds udvalgte vært, som ikke kan gøre sig selv til vært for egoet. I hanshendes løsladelses navn og i Hendes navn, Der ville løslade hamhende, lad os se nærmere på de forhold, som egoet konstruerer, og lad den Hellige Ånd dømme dem sandt. For det er sikkert, at hvis du ser på dem, vil du med glæde tilbyde dem til Hende. Det, Hun kan lave ud af dem, ved du ikke, men du vil blive villig til at finde ud af først, om du er villig til at forstå det, du har lavet ud af dem.

 

15.70 På en eller anden måde er ethvert forhold, som egoet laver, baseret på idéen om, at ved at ofre det selv bliver det større. ”Ofret”, som det anser for at være renselse, er faktisk roden til dets bitre fortørnelse. For det ville langt hellere foretrække at angribe direkte og undgå at forsinke det, det virkelig ønsker. Dog anerkender egoet "virkelighed", som det ser den, og anerkender, at ingen kunne fortolke direkte angreb som kærlighed. Dog, at gøre skyldig er direkte angreb, men det ser ikke ud til at være det. For de skyldige forventer angreb, og efter at have bedt om det, bliver de tiltrukket af det.

 

15.71 I disse sindsyge forhold ser tiltrækningen af ​​det, du ikke ønsker, at være meget stærkere end tiltrækningen til ​​det, du gør. For hver enkelt tænker, ​​at han/hun har ofret noget for den anden og hader ham/hende for det. Dog, det er det, han/hun tænker, ​​han/hun ønsker. Han/hun er ikke forelsket i den anden overhovedet. Han/hun tror blot, han/hun er forelsket i opofrelse. Og for denne opofrelse, som han/hun krævede af sig selv, forlanger han/hun, den anden accepterer skylden og ligeledes ofrer sig. Tilgivelse bliver umulig, for egoet tror ​​at, at tilgive en anden er at miste ham/hende. For det er kun med angreb uden tilgivelse, at egoet kan sikre den skyld, der holder alle dets forhold sammen.

 

15.72 Dog ser de kun ud at være sammen. For forhold betyder for egoet kun, at kroppe er sammen. Det er altid fysisk nærhed, som egoet kræver, og det protesterer ikke imod, hvor sindet går hen, eller hvad det tænker, for dette synes uvigtig. Så længe kroppen er der til at modtage sin ofring, er det tilfreds. For egoet er sindet privat, og kun kroppen kan blive delt. Idéer er grundlæggende uden betydning, undtagen når de bringer en andens krop nærmere eller fjernere. Og det er på disse vilkår, som det vurderer idéer som gode eller dårlige. Det, der gør en anden skyldig og fastholder ham/hende gennem skyld, er "godt." Det, der løslader ham/hende fra skyld, er "dårligt", fordi han/hun ikke længere ville tro, at kroppe kommunikerer, og så ville han/hun være "væk".

 

15.73 Lidelse og opofrelse er de gaver, med hvilke egoet ville "velsigne" alle foreninger. Og de, der bliver forenet ved dets alter, accepterer lidelse og opofrelse som prisen for forening. I deres vrede forbindelser, født af frygten for ensomhed og alligevel viet til fortsættelsen af ensomhed, søger de lettelse for skyld ved at forøge den i den anden. For de tror, ​​at dette formindsker den i dem. Den anden ser altid ud til at angribe og såre dem, måske på små måder, måske "ubevidst", dog aldrig uden krav om opofrelse. Raseriet i de, der blev sammenføjet ved egoets alter, overskrider langt din bevidsthed om det. For det, egoet virkeligt ønsker, er du ikke klar over.

 

15.74 Når som helst du er vred, kan du være sikker på, at du har dannet et specielt forhold, som egoet har "velsignet", for vrede er dets velsignelse. Vrede antager mange former, men den kan ikke længe bedrage dem, der vil lære, at kærlighed ikke bringer skyld overhovedet, og det, der bringer skyld, kan ikke være kærlighed og være vrede. Al vrede er intet andet end et forsøg på at få en eller anden til at føle sig skyldig, og dette forsøg er det eneste grundlag, som egoet accepterer for specielle forhold. Skyld er det eneste behov, egoet har, og så længe du identificerer dig med det, vil skyld forblive tiltrækkende for dig.

 

15.75 Dog, husk dette- at være sammen med en krop er ikke kommunikation. Og hvis du tror, det er, vil du føle dig skyldig over kommunikation og vil være bange for at høre Helligånden, da du erkender dit eget behov for at kommunikere i Hendes stemme. Helligånden kan ikke undervise gennem frygt. Og hvordan kan Hun kommunikere med dig, mens du tror ​​at, at kommunikere er at gøre dig selv alene? Det er klart sindssygt at tro, at ved at kommunikere vil I blive forladt. Og dog tror I virkelig på det. For I tror, ​​at jeres sind må blive holdt private, eller I vil miste dem, og hvis jeres kroppe er sammen, forbliver jeres sind jeres egne. Foreningen af kroppe bliver således den måde, hvorpå I ville holde sind adskilte. For kroppe kan ikke tilgive. De kan kun gøre, som sindet anviser.

 

15.76 Illusionen om kroppens selvbestemmelse og dens evne til at overvinde ensomhed er kun virkningen af egoets plan til at fastlægge dets egen selvbestemmelse. Så længe du tror, ​​at det at være sammen med en krop er samvær, vil du blive tvunget til at forsøge at holde din broder/søster i hans/hendes krop, holdt der af skyld. Og du vil se tryghed i skyld og fare i kommunikation. For egoet vil altid undervise i, at ensomhed bliver løst af skyld, og at kommunikation er årsagen til ensomhed. Og på trods af den indlysende sindssyge i denne lektion, har du lært den.

 

15.77 Tilgivelse ligger i kommunikation lige så sikkert som fordømmelse ligger i skyld. Det er Helligåndens undervisningsfunktion at instruere de, der tror, ​​at kommunikation er fordømmelse i, at kommunikation er frelse. Og Hun vil gøre det, for Guds magt i Hende og dig er forbundet i et virkeligt forhold, så helligt og så stærkt, at det kan overvinde selv dette uden frygt. Det er gennem det hellige øjeblik, at det, der ser umuligt ud, bliver udført, hvilket gør det indlysende, at det ikke er umuligt. I det hellige øjeblik rummer skyld ingen tiltrækning, eftersom kommunikation er blevet genoprettet. Og skyld, hvis eneste formål er at afbryde kommunikation, har ingen funktion her.

 

15.78 Her er der ingen fortielse og ingen private tanker. Villigheden til at kommunikere trækker kommunikation til sig og overvinder ensomhed fuldstændigt. Der er komplet tilgivelse her, for der er intet ønske om at udelukke nogen som helst fra din færdiggørelse i pludselig anerkendelse af værdien af ​​hans/hendes del i den. I beskyttelsen af din helhed bliver alle inviteret og budt velkomne. Og du forstår, at din færdiggørelse er Guds, Hvis eneste behov er at have dig til at være færdiggjort. For din færdiggørelse gør dig til HansHendes i din bevidsthed. Og her er det, at du oplever dig selv, som du blev skabtmanifesteret, og som du er.

 

IX. Det Hellige Øjeblikkelig og Virkelige Forhold

 

15.79 Det hellige øjeblik erstatter ikke behovet for at lære, for Helligånden må ikke forlade dig som din Lærerinde, før det hellige øjeblik har strakt sig langt hinsides tid. Til sådan en undervisningsopgave som Hendes, må Hun bruge alting i denne verden til din frigivelse. Hun må holde med ethvert tegn eller symbol på din villighed til at lære det af Hende, sandheden må være. Hun er hurtig til at udnytte hvad som helst, du tilbyder Hende på vegne af dette. Hendes interesse i og omsorg for dig er grænseløs. I lyset af din frygt for tilgivelse, som Hun opfatter lige så klart, som Hun ved, at tilgivelse er frigivelse, vil Hun undervise dig i at huske, at tilgivelse ikke er tab, men din frelse. Og at i komplet tilgivelse, i hvilken du erkender, at der intet er at tilgive, bliver du frikendt fuldstændigt.

 

15.80 Hør Hende med glæde, og lær af Hende, at I ikke har brug for specielle forhold overhovedet. I søger kun det i dem, I har smidt væk. Og gennem dem vil I aldrig lære værdien af ​​det, I har kastet til side, men som I stadigt ønsker af hele jeres hjerte. Lad os slutte os sammen om at gøre det hellige øjeblik til alt det, der er, ved at ønske, at det skal være alt, der er. Guds SønDatter har sådan et stort behov for din villighed til at stræbe efter dette, at du ikke kan forestille dig et behov så stort. Besku det eneste behov, som Gud og HansHendes SønDatter deler og vil at møde sammen. Du er ikke alene i dette. Dine skabelsersmanifestationers vilje påpkalder dig til at dele din vilje med dem. Så vend dig i fred fra skyld til Gud og dem.

 

15.81 Forhold dig kun til det, der aldrig vil forlade dig, og det du aldrig kan forlade. Ensomheden i Guds SønDatter er hanshendes FadersModers ensomhed. Afslå ikke bevidstheden om jeres færdiggørelse, og søg ikke at genoprette den til jer selv. Frygt ikke at overgive forløsning til din Forløsers kærlighed. Hun vil ikke fejle dig, for Hun kommer fra Èn, Der ikke kan fejle. Accepter din fornemmelse af at fejle som intet andet end en fejl i, hvem du er. For den hellige vært for Gud er hinsides fejl, og intet, som hanhun vil, kan blive nægtet. Du er for evigt i et forhold så helligt, at det opfordrer alle og enhver til at undslippe fra ensomhed og slutte sig til dig i din kærlighed. Og hvor du er, skal alle og enhver søge efter og finde dig der.

 

15.82 Tænk bare et øjeblik på dette: Gud gav SønDatterskabet til jer for at sikre jeres perfekte skabelsemanifestation. Dette var HansHendes gave, for da HanHun ikke tilbageholdt Sig Selv fra jer, tilbageholdt HanHun ikke sin skabelsemanifestation. Intet, der nogensinde blev skabtmanifesteret, er andet end jeres. Jeres forhold er til universet. Og dette univers, da det er af Gud, er langt hinsides den lille bitte sum af alle de adskilte kroppe, I opfatter. For alle dets dele er sluttet sammen i Gud gennem Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, hvor de bliver ligesom deres FaderModer. For Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kender ingen adskillelse fra Sin FaderModer, Der er Hendes eneste forhold, i hvilket Hun giver, som Hendes FaderModer giver til Hende.

 

15.83 Helligånden er Guds forsøg på at befri dig fra det, HanHun ikke forstår. Og på grund af Kilden til forsøget, vil det lykkes. Helligånden beder dig om at reagerer, som Gud gør, for Hun ville lære dig det, du ikke forstår. Gud ville reagere på ethvert behov, uanset hvilken form det antager. Og så har HanHun holdt denne kanal åben for at modtage Sin kommunikation til dig og din med HamHende. Gud forstår ikke dit problem med kommunikation, for HanHun deler det ikke med dig. Det er kun dig, der tror, ​​at det er forståeligt.

 

15.84 Helligånden ved, at det ikke er forståeligt, og alligevel forstår Hun det, fordi du har lavet det. I Hende alene ligger bevidstheden om det, Gud ikke kan vide, og det, du ikke forstår. Det er Hendes hellige funktion at acceptere dem begge og ved at fjerne ethvert element af uoverensstemmelse at slutte dem sammen til ét. Hun vil gøre dette, fordi det er Hendes funktion. Overlad derfor det, der ser ud til at være umuligt, til Hende, Der ved, det være muligt, fordi det er Guds Vilje. Og lad Hende, hvis undervisning kun er af Gud, undervise dig i den eneste mening med forhold. For Gud skabtemanifesterede det eneste forhold, der har mening, og det er HansHendes forhold til dig.

 

15.85 Ligesom egoet ville begrænse din opfattelse af dine brødre/søstre til kroppen, således ville Helligånden frigive dit syn og lade dig se de Store Stråler skinne fra dem så ubegrænsede, at de når til Gud. Det er dette skift i syn, der bliver opnået i det hellige øjeblik. Dog er det nødvendigt for dig at lære præcist det, dette skift indebærer, så du vil blive villig til at gøre det permanent. I betragtning af denne villighed vil det ikke forlade dig, for det er permanent. For når du først har accepteret det som den eneste opfattelse, du ønsker, bliver det oversat til viden af ​​den rolle, som Gud Selv spiller i Soningen, for det er det eneste skridt i den, HanHun forstår. Derfor vil der ikke være nogen forsinkelse i dette, når du er rede til det. Gud er rede nu, men du er ikke.

 

15.86 Vores opgave er kun at fortsætte så hurtigt som muligt den nødvendige proces med at se direkte på al forstyrrelsen og se den nøjagtigt, som den er. For det er umuligt at anerkende det som helt uden tilfredsstillelse, du tror, ​​du ønsker. Kroppen er symbolet på egoet, ligesom egoet er symbolet på adskillelsen. Og begge er intet andet end forsøg på at begrænse kommunikation og derved gøre den umulig. For kommunikation må være ubegrænset for at  kunne have mening, og berøvet mening vil den ikke tilfredsstille dig fuldstændigt. Dog forbliver den det eneste middel, hvormed du kan etablere virkelige forhold.

 

15.87 Virkelige forhold har ingen grænser, da de er blevet etableret af Gud. I det hellige øjeblik, hvor de Store Stråler erstatter kroppen i bevidsthed, bliver anerkendelsen af forhold uden grænser givet til dig. Men for at se dette er det nødvendigt at opgive enhver brug, egoet har for kroppen og at acceptere den kendsgerning, at egoet har intet formål, du ville dele med det. For egoet ville begrænse enhver til en krop til dets formål, og så længe du tror, ​​det har et formål, vil du vælge at bruge de midler, hvormed det forsøger at vende dets formål til gennemførelse. Dette vil aldrig blive gennemført. Dog har du helt sikkert anerkendt, at egoet, hvis mål er helt igennem uopnåelige, vil stræbe efter dem af al sin magt og vil gøre det med den styrke, du har givet det.

 

15.88 Det er umuligt at dele jeres styrke mellem Gudsriget og helvede, Gud og egoet og frigive jeres magt til skabelsemanifestation, der er det eneste formål, med hvilket den blev givet jer. Kærlighed ville altid give forøgelse. Begrænsning bliver krævet af egoet, repræsenterende dets krav om at gøre lidt og virkningsløst. Begræns jeres syn på en broder/søster til hans/hendes krop, som I vil gøre, så længe som I ikke vil befri ham/hende fra den, og I har fornægtet hans/hendes gave til jer. Hans/hendes krop kan ikke give den. Og søg den ikke gennem jeres. Dog er jeres sind allerede sammenhængende, og deres forening behøver kun at blive accepteret, og ensomheden i Gudsriget er væk.

 

15.89 Hvis du bare ville lade Helligånden fortælle dig om Guds kærlighed til dig og behovet, som dine skabelsermanifestationer har for at være sammen med dig for evigt, ville du opleve det eviges tiltrækning. Ingen kan høre Hende tale om dette og forblive villig til at blive hængende her længe. For det er din vilje at være i Gudsriget, hvor du er færdiggjort og stille i sådanne trygge og kærlige forhold, at nogen som helst begrænsning er umulig. Ville du ikke bytte dine små forhold med dette? For kroppen er lille og begrænset, og kun de, som du ville se uden de grænser, egoet ville pålægge dem, kan tilbyde dig frihedens gave.

 

15.90 Du har ingen opfattelse af de grænser, du har anbragt på din opfattelse, og ingen idé om al den yndighed, du kunne se. Men dette må du huske – skyldens tiltrækning modsætter sig Guds tiltrækning. For dig forbliver HansHendes tiltrækning ubegrænset, men fordi din magt, der er HansHendes, er lige så stor som HansHendes, kan du vende dig bort fra kærlighed. Det, du investerer i skyld, trækker du tilbage fra Gud. Og dit syn vokser sig svagt og tåget og begrænset, for du har forsøgt at skille FaderenModeren fra SønnenDatteren og begrænse deres kommunikation. Søg ikke Soning i yderligere adskillelse. Og begræns ikke dit syn af Guds SønDatter til det, der griber ind i hanshendes løsladelse, og det Helligånden må ophæve for at sætte hamhende fri. For hanshendes tro på grænser har fængslet hamhende.

 

15.91 Når kroppen holder op med at tiltrække dig, og når du ingen værdi anbringer i den som et middel til at få noget som helst, så vil der ikke være nogen indblanding i kommunikation, og dine tanker vil være lige så frie som Guds. Efterhånden, som du lader Helligånden undervise dig i, hvordan du kun bruger kroppen til kommunikationsformål og giver afkald på dens brug til adskillelse og angreb, som egoet ser i den, vil du lære, du intet behov har for en krop overhovedet. I det hellige øjeblik er der ingen kroppe, og du oplever kun Guds tiltrækning. Ved at accepterer den som udelt, slutter du dig fuldstændigt til HamHende på et øjeblik. [For du ville ingen grænser anbringe på din forening med HamHende.] Virkeligheden i dette forhold bliver den eneste sandhed, du nogensinde kunne ønske dig. Al sandhed er her.

 

X. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens Tid

 

15.92 Det er i din magt i tid at udsætte den perfekte forening af FaderenModeren og SønnenDatteren. For i denne verden står skyldens tiltrækning virkeligt mellem dem. Hverken tid eller årstid betyder noget i evigheden. Men her er det Helligåndens funktion at bruge dem begge, dog ikke som egoet bruger dem. Dette er årstiden, hvor du ville fejre min fødsel ind i verden. Dog ved du ikke, hvordan man gør det. Lad Helligånden undervise dig, og lad mig fejre din fødsel gennem Hende. Den eneste gave, jeg kan acceptere fra dig, er den gave, jeg gav til dig. Befri mig, som jeg vil din befrielse. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid fejrer vi sammen, for den har ingen mening, hvis vi er fra hinanden.

 

15.93 Det hellige øjeblik er i sandhed Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid. For i dette befriende øjeblik er der ikke lagt nogen skyld på Guds SønDatter, og hanshendes ubegrænsede magt er således genoprettet til hamhende. Hvilken anden gave kan du tilbyde mig, når jeg kun vil tilbyde dig denne? Og at se mig er at se mig i alle og enhver og tilbyde alle og enhver den gave, du tilbyder mig. Jeg er lige så ude af stand til at modtage offer, som Gud er, og ethvert offer du beder dig selv om, beder du mig om. Lær nu, at ofre af nogen som helst slags ikke er andet end en begrænsning pålagt det at give. Og ved denne begrænsning har du begrænset accept af den gave, jeg tilbyder dig.

 

15.94 Vi, der er én, kan ikke give hver for sig. Når du er villig til at acceptere vores forhold som ægte, vil skyld ingen tiltrækning rumme for dig. For i vores forening, vil du acceptere alle vores brødre/søstre. Foreningens gave er den eneste gave, som jeg blev født til at give. Giv den til mig, så du kan få den. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid er den tid, der er fastlagt til frihedens gave, tilbudt til alle. Og ved din accept af den, har du tilbudt den til alle. Det er i din magt at gøre denne årstid hellig, for det er i din magt at lade Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid være nu.

 

15.95 Det er muligt at gøre dette på én gang, fordi det kun er ét skift i opfattelse, der er nødvendig, for du lavede kun én fejltagelse. Den ser ud som de mange, men den er alt sammen den samme. For selvom egoet antager mange former, er det altid den samme idé. Det, der ikke er kærlighed, er altid frygt og intet andet. Det er ikke nødvendigt at følge frygt gennem alle de kredsløb, med hvilke den graver under jorden og gemmer sig i mørke for at dukke op i former, der er helt forskellige fra det, det er. Dog er det nødvendigt at undersøge hver enkelt, så længe du ville beholde princippet, der styrer dem alle. Når du bliver villig til at betragte dem, ikke som adskilte, men som forskellige manifestationer af den samme idé, og én du ikke ønsker, forsvinder de sammen. Idéen er simpelthen denne - du tror, ​​at det er muligt at være vært for egoet eller gidsel for Gud. Dette er det valg, du tror, ​​du har, og den beslutning, som du tror, at du må tage.

 

15.96 Du ser ingen andre alternativer, for du kan ikke acceptere den kendsgerning, at ofring ingenting får. Ofring er så væsentlig for dit tankesystem, at frelse adskilt fra ofring ingenting betyder for dig. Din sammenblanding af ofring og kærlighed er så dybtgående, at du ikke kan forestille dig kærlighed uden ofring. Og det er dette, som du må se på - ofring er angreb, ikke kærlighed. Hvis du bare ville acceptere denne ene idé, ville din frygt for kærlighed forsvinde. Skyld kan ikke vare ved, når idéen om ofring er fjernet. For hvis der er ofring, som du er overbevist om, må en eller anden betale, og en eller anden må få. Og det eneste spørgsmål, der må afgøres, er, hvor meget er prisen for at få hvad.

 

15.97 Som vært for egoet tror du, at du kan give al din skyld væk, ligegyldigt hvad du tænker, og købe fred. Og betalingen ser ikke ud til at være din. Selvom det er indlysende, at egoet virkeligt kræver betaling, ser det aldrig ud at kræve den af dig. For du er uvillig til at anerkende, at egoet, som du inviterede, kun er forræderisk overfor de, der tror, ​​de er dets vært. Egoet vil aldrig lade dig opfatte dette, eftersom denne anerkendelse ville gøre det hjemløs. For når denne anerkendelse gryr tydeligt, vil du ikke blive bedraget af nogen som helst form, egoet antager for at beskytte sig selv mod dit syn.

 

15.98 Hver form vil kun blive anerkendt som et dække over den eneste idé, der skjuler sig bag dem alle - at kærlighed kræver ofring og er derfor uadskillelig fra angreb og frygt. Og denne skyld er prisen for kærlighed, der må blive betalt med frygt. Så hvor skræmmende er Gud da blevet for dig, og hvor stort et offer tror du, at HansHendes kærlighed forlanger! For total kærlighed ville forlange total ofring. Og så ser egoet ud til at forlange mindre af dig end Gud og bliver af de to bedømt som det mindste af to onder, den ene må frygtes lidt, men den anden må blive ødelagt. For du ser kærlighed som ødelæggende, og dit eneste spørgsmål er, hvem der skal ødelægges, du eller en anden? Du søger at besvare dette spørgsmål i dine specielle forhold, i hvilke du både er ødelægger og delvist ødelagt, men med idéen om ikke at være i stand til at være hverken det ene eller det andet fuldstændig. Og dette, tror du, frelser dig fra Gud, Hvis totale kærlighed fuldstændigt ville ødelægge dig.

 

15.99 Du tror, ​​at alle udenfor dig selv kræver din ofring, men du ser ikke, at kun du kræver ofring og kun af dig selv. Dog er kravet om ofring så brutalt og så skræmmende, at du ikke kan acceptere det, hvor det er. Men den virkelige pris for ikke at acceptere dette har været så stor, at du har givet Gud bort hellere end at se på det. For hvis Gud ville forlange total ofring af dig, tænkte du det som mere sikkert at projicere HamHende udad og væk fra dig og ikke være vært for HamHende. Til HamHende tilskrev du egoets forræderi og inviterede det til at indtage HansHendes plads for at beskytte dig mod HamHende. Og du anerkender ikke, at det er det, du inviterede ind, der ville ødelægge dig og virkeligt forlanger total ofring af dig. Ingen delvis ofring vil berolige denne brutale gæst, for det er en indtrænger, der kun ser ud til at tilbyde venlighed, men altid for at gøre ofringen komplet.

 

15.100 Det vil ikke lykkes dig at være delvist gidsel for egoet, for det rummer ingen gode tilbud og ville intet levne dig. [Du kan heller ikke være delvis vært for det.] Du bliver nødt til at vælge mellem total frihed og total trældom, for der er ingen andre alternativer end disse. Du har prøvet mange kompromiser i forsøget på at undgå at anerkende den ene beslutning, der må blive truffet. Og dog er det anerkendelsen af ​​beslutningen, nøjagtigt som den er, der gør beslutningen så let! Frelse er enkel, da den er af Gud og derfor meget let at forstå. Forsøg ikke at projicere den fra dig og se den udenfor dig selv. I dig er både spørgsmålet og svaret - kravet om ofring og Guds fred.

 

XI. Afslutningen på Ofringen

 

15.101 Frygt ikke for at anerkende hele idéen om ofring som udelukkende lavet af dig. Og søg ikke tryghed ved at forsøge at beskytte dig selv der, hvor den ikke er. Dine brødre/søstre og din FaderModer er blevet meget skræmmende for dig. Og du ville forhandle med dem for nogle få specielle forhold, i hvilke du tror, ​​du ser nogle smuler af tryghed. Forsøg ikke længere at holde dine tanker og den Tanke, der er blevet givet dig, adskilt. Når de bliver bragt sammen og opfattet, hvor de er, er valget mellem dem ikke andet end en blid opvågning og så enkelt som at åbne dine øjne for dagslys, når du ikke har mere behov for søvn.

 

15.102 Julens tegn er en stjerne, et lys i mørke. Se det ikke uden for dig selv, men skinnende i Gudsriget indeni og accepter det som tegnet på, tiden for Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens er kommet. Hun kommer og kræver ingenting. Ingen ofring af nogen som helst slags af nogen som helst bliver der bedt af Hende. I Hendes Tilstedeværelse mister hele tanken om ofring al mening. For Hun er Vært for Gud. Og du behøver bare at invitere Hende ind, Der allerede er der, ved at erkende, at Hendes Vært er Èn, og ingen tanke, fremmed for Hendes Énhed, kan være hos Hende der. Kærlighed må være total for at byde Hende velkommen, for Tilstedeværelsen af ​​Hellighed skabermanifesterer den hellighed, der omgiver den. Ingen frygt kan røre ved værten, der vugger Gud i tiden for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, for Værten er lige så hellig som den Perfekte Uskyld, som Hun beskytter, og Hvis magt beskytter Hende.

 

15.103 Giv denne Jul Helligånden alting, der ville såre dig. Lad dig selv blive helbredt fuldstændigt, så du kan slutte dig til Hende i helbredelse, og lad os fejre vores frigivelse sammen ved at frigive alle og enhver sammen med os. Efterlad intet, for frigivelse er total, og når du har accepteret den med mig, vil du give den med mig. Al smerte og ofring og lidenhed vil forsvinde i vores forhold, der er lige så uskyldigt som vores forhold til vores FaderModer og lige så magtfuldt. Smerte vil blive bragt til os og forsvinde i vores tilstedeværelse, og uden smerte kan der ikke være nogen ofring. Og uden ofring der være kærlighed.

 

15.104 Du, der tror, ​​at ofring er kærlighed, må lære, at ofring er adskillelse fra kærlighed. For ofring bringer skyld, så sikkert som kærlighed bringer fred. Skyld er ofringens betingelse, ligesom fred er betingelsen for bevidstheden om dit forhold til Gud. Gennem skyld udelukker du din FaderModer og dine brødre/søstre fra dig selv. Gennem fred inviterer du dem tilbage og indser, at de er, hvor din invitation byder dem. Det, du udelukkede fra dig selv, synes skræmmende, for du udstyrede det med frygt og prøvede at kaste det ud, selvom det var del af dig. Hvem kan opfatte del af sig selv som afskyelig og leve i sig selv i fred? Og hvem kan prøve at løse den opfattede konflikt mellem Gudsriget og helvede i sig ved at kaste Gudsriget ud og give det helvedes egenskaber uden at opleve sig selv som ufuldstændig og ensom?

 

15.105 Så længe som du opfatter kroppen som din virkelighed, så længe vil du opfatte dig selv som ensom og berøvet. Og så længe vil du også opleve dig selv som et offer for ofring, retfærdiggjort i ofring af andre. For hvem kunne kaste Gudsriget og dets SkaberManifestor til side uden fornemmelse af ofring og tab? Og hvem kan lide ofring og tab uden at forsøge at genoprette sig selv? Dog, hvordan kunne I selv udrette dette, når grundlaget for jeres forsøg er troen på afsavnets virkelighed? For afsavn fostrer angreb, da det er troen på, at angreb er berettiget. Og så længe du ville bevare afsavnet, bliver angreb frelse, og ofring bliver kærlighed.

 

15.106 Således er det, at i al din søgen efter kærlighed, søger du ofring og finder den. Dog finder du ikke kærlighed. Det er umuligt at fornægte det, kærlighed er, og stadigt anerkende den. Meningen med ​​kærlighed ligger i det, du har kastet udenfor dig selv, og det har ingen mening overhovedet adskilt fra dig. Det er det, du foretrak at beholde, der ikke har nogen mening, mens alt det, du ville holde borte, rummer hele ​​universets mening og holder universet sammen i dets mening. For medmindre universet var sammensluttet i dig, ville det være adskilt fra Gud, og at være uden HamHende er at være uden mening.

 

15.107 I det hellige øjeblik bliver kærlighedens betingelse opfyldt, for sind er sluttet sammen uden kroppens indblanding, og hvor der er kommunikation, er der fred. Fredens Prinsesse blev født for at genoprette kærlighedens tilstand ved at undervise i, at kommunikation forbliver ubrudt, selvom kroppen bliver ødelagt forudsat, at du ikke ser kroppen som det nødvendige middel til kommunikation. Og hvis du forstår denne lektion, vil du indse, at ofringen af kroppen er at ofre ingenting, og kommunikation, der være af sindet, kan ikke blive ofret. Hvor er offer da?

 

15.108 Den lektion, jeg blev født til at undervise i og stadigt ville undervise alle mine brødre/søstre i, er, at ofring er ingen steder og kærlighed er alle steder. For kommunikation omfavner alting, og i den fred, den genopretter, kommer kærlighed af ​​sig selv. Lad ingen fortvivlelse formørke Julens glæde, for Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid er meningsløs adskilt fra glæde. Lad os være med til at fejre fred ved ingen ofring at kræve af nogen som helst, for så vil du tilbyde mig den kærlighed, jeg tilbyder dig. Hvad kan være mere glædeligt end at opfatte, at vi er berøvet intet? Sådan er budskabet i Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid, som jeg giver dig, så du kan give det og give det tilbage til FaderenModeren, Der gav det til mig. For i Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid gendannes kommunikation, og Hun slutter sig til os i fejringen af ​​HansHendes SønsDatters skabelsemanifestation.

 

15.109 Gud tilbyder tak til den hellige vært, der ville modtage HamHende og lade HamHende træde ind og være der, hvor HanHun ville være. Og ved din velkomst byder HanHun dig velkommen ind i Sig Selv, for det, der er indeholdt i dig, der byder HamHende velkommen, bliver tilbagegivet til HamHende. Og vi fejrer blot HansHendes Helhed, når vi byder HamHende velkommen ind i os selv. De, der modtager FaderenModeren, er et med HamHende, da de er vært for HamHende, Der skabtemanifesterede dem. Og ved at tillade HamHende at træde ind, træder erindringen om FaderenModeren ind med HamHende, og med HamHende husker de det eneste forhold, de nogensinde havde og nogensinde ønsker at have.

 

15.110 Dette er den weekend, hvori et nyt år vil blive født fra Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tid. Jeg har perfekt tro på dig til at gøre alt det, du vil udrette. Intet vil mangle, og du vil gøre komplet og ikke ødelægge. Sig og forstå dette:

 

    15.111 Jeg giver dig til Helligånden som del af mig selv.

        Jeg ved, at du vil blive frigivet, medmindre jeg ønsker at

        bruge dig til at sætte mig selv i fængsel.

        I min friheds navn vil jeg din frigivelse,

        Fordi jeg erkender, at vi vil blive frigivet sammen.

 

15.112 Så vil året begynde med glæde og frihed. Der er meget at gøre, og vi er blevet forsinket længe. Accepter det hellige øjeblik efterhånden, som dette år bliver født, og indtag din plads, så længe efterladt uopfyldt, i den Store Opvågning. Gør dette år anderledes ved at gøre det hele til det samme. Og lad alle dine forhold blive gjort hellige for dig. Dette er vores vilje. Amen.

 

Kapitel Seksten:

Illusions tilgivelse

I. Introduktion

 

16.1 At indleve sig betyder ikke at tilslutte sig lidelse, for det er den, du må afvise at forstå. Det er egoets fortolkning af indlevelse og bliver altid brugt til at danne et specielt forhold, i hvilket lidelsen bliver delt. Kapaciteten til indlevelse er meget nyttig for Helligånden, forudsat at du lader Hende bruge den på Sin måde. [Hendes måde er meget anderledes.] Hun forstår ikke lidelse og ville have dig til at undervise i, den ikke er forståelig. Når Hun forholder sig gennem dig, forholder Hun sig ikke gennem egoet til et andet ego. Hun tilslutter sig ikke smerte vel vidende, at helbredelse af smerte ikke bliver opnået ved vrangforestillede forsøg på at træde ind i den og lette den ved at dele vrangforestillingen.

 

16.2 Det klareste bevis på, at indlevelse, som egoet bruger den, er ødelæggende, ligger i den kendsgerning, at den kun bliver anvendt til visse typer problemer og på visse mennesker. Disse udvælger det og slutter sig til. Og det slutter sig aldrig til undtagent for at styrke sig selv. [Efter at have identificeret sig med, hvad det tror, det forstår, ser det sig selv og ville forøge sig selv ved at dele det, der er ligesom det selv.] Misforstå ikke denne manøvre; egoet indlever sig altid for at svække, og at svække er altid at angribe. Du ved ikke, hvad indlevelse betyder. Dog kan du være sikker på dette - hvis du blot vil sidde stille og lade Helligånden forholde sig gennem dig, vil du indføle dig med styrke, og I vil begge vinde i styrke og ikke i svaghed.

 

16.3 Din del er kun at huske dette - du ønsker ikke noget som helst, du værdsætter, at komme af forholdet. Du vil hverken skade det eller helbrede det på din egen måde. Du ved ikke, hvad helbredelse er. Alt det, du har lært om indlevelse, er fra fortiden. Og der er intet fra fortiden, som du ville dele, for der er intet der, som du ville beholde. Brug ikke indlevelse til at gøre fortiden virkelig og således forevige den. Træd blidt til side, og lad helbredelsen blive gjort for dig. Hold kun én tanke for øje og mist den ikke af syne, uanset hvor fristet du måtte være til at dømme nogen som helst situation og afgøre dit svar ved at dømme den. Fokuser kun dit sind på dette:

 

    16.4 Jeg er ikke alene, og jeg ville ikke påtvinge

      fortiden på min Gæst.

      Jeg har inviteret HamHende, og HanHun er her.

     Jeg behøver intet gøre andet end ikke at gribe ind.

 

II. Sand Indlevelse

 

16.5 Sand indlevelse er er af Hende, Der ved, hvad den er. Du lærer Hendes fortolkning af den, hvis du lader Hende bruge din evne til styrke og ikke til svaghed. Hun vil ikke svigte dig, men vær sikker på, at du ikke svigter Hende. Ydmyghed er kun styrke i denne forstand - at anerkende og acceptere den kendsgerning, at du ikke ved, er at anerkende og acceptere den kendsgerning, at Hun bestemt ved det. Du er ikke sikker på, at Hun vil gøre Sin del, fordi du aldrig har gjort din fuldstændigt. Du vil ikke vide, hvordan du kan reagere på det, du ikke forstår. Bliv ikke fristet i dette, og giv ikke efter for egoets triumferende brug af indlevelse til dets herliggørelse.

 

16.6 Svaghedens triumf er ikke det, du ville tilbyde en broder/søster. Og dog kender du ingen anden triumf end denne. Dette er ikke viden, og den form for indlevelse, der ville frembringe dette, er så fordrejet, at den ville sætte det i fængsel, den ville frigive. De uforløste kan ikke forløse, dog har de en Forløser. Forsøg ikke at undervise Hende. Du er den studerende; Hun Lærerinden. Bland ikke din rolle sammen med Hendes, for dette vil aldrig bringe fred til nogen som helst. Tilbyd din indfølingsevne til Hende, for det er Hendes opfattelse og Hendes styrke, som du ville dele. Og lad Hende tilbyde dig Hendes styrke og Hendes opfattelse til at blive delt gennem dig.

 

16.7 Betydningen af ​​kærlighed går tabt i et hvilket som helst forhold, der ser på svaghed og håber at finde kærlighed der. Kærlighedens magt, der er dens betydning, ligger i Guds styrke, der svæver over det og lydløst velsigner det ved at omslutte det med helbredende vinger. Lad dette være, og prøv ikke at erstatte dit "mirakel" med dette. Vi sagde engang, at hvis en broder/søster beder dig om en tåbelig ting, så gør det. Men vær sikker på, at dette ikke betyder at gøre en tåbelig ting, der ville skade enten ham/hende eller dig, for det, der ville skade den ene vil skade den anden. Tåbelige anmodninger er tåbelige af den enkle grund, at de er i konflikt, fordi de indeholder et element af specielhed. Kun Helligånden anerkender tåbelige behov såvel som virkelige. Og Hun vil undervise dig i, hvordan man opfylder begge uden at miste nogen af dem.

 

16.8 Du vil kun forsøge at gøre dette i hemmelighed. Og du vil tænke at ved at opfylde den enes behov, skader du ikke en anden, fordi du holder dem adskilte og hemmelige for hinanden. Det er ikke måden, for det fører ikke til lys og sandhed. Ingen behov vil blive efterladt uopfyldte længe, hvis du overlader dem alle til Hende, Hvis funktion er at opfylde dem. Det er Hendes funktion og ikke din. Hun vil ikke opfylde dem hemmeligt, for Hun ville dele alt det, du giver gennem Hende. Og det er derfor, Hun giver det.

 

16.9 Det, du giver gennem Hende, er til hele SønDatterskabet, ikke til en del af det. Overlad Hende Hendes funktion, for Hun vil opfylde den, hvis du bare beder Hende om at gå ind i dine forhold og velsigne dem for dig.

 

III. Hellighedens Enormitet

 

16.10 Du synes stadigt, at hellighed er vanskelig, fordi du ikke kan se, hvordan den kan udvides til at omfatte alle. Og du har lært, at den omfatte alle for at være hellig. Bekymre jer ikke om udvidelsen af ​​hellighed, for ​​miraklernes natur forstår I ikke. I laver dem heller ikke. Det er deres udvidelse, langt ud over de grænser, I opfatter, der demonstrerer, at I ikke laver dem. Hvorfor skulle I bekymre jer om, hvordan miraklet udvider sig til hele SønDatterskabet, når I ikke forstår miraklet selv? Èn egenskab er ikke vanskeligere at forstå, end helheden er. Hvis mirakler findes overhovedet, ville deres egenskaber være nødt til at være mirakuløse, da de er en del af dem.

 

16.11 Der er en tendens til at fragmentere og derefter at være bekymret over sandheden i blot en lille del af helheden. Og dette er kun en måde at undgå på eller at se bort fra helheden til det, du tror, ​​du måske er bedre i stand til at forstå. For dette er kun en anden måde, hvorpå du stadigt vil prøve at holde forståelse for dig selv. En bedre og langt nyttigere måde at tænke på mirakler på er denne: Du forstår dem ikke, hverken delvist eller helt. Dog har du lavet dem. Derfor kan din forståelse ikke være nødvendig. Dog er det stadigt umuligt at udføre det, du ikke forstår. Og så må der være noget i dig, der virkeligt forstår.

 

16.12 For jer kan miraklet ikke virke naturligt, fordi det, I har gjort for at såre jeres sind, har gjort dem så unaturlige, at de ikke husker det, der er naturligt for dem. Og når I bliver fortalt om det, kan I ikke forstå det. Anerkendelsen af ​​delen som hel og helheden i hver del er fuldkommen naturlig. For det er den måde, Gud tænker på, og det, der er naturligt for HamHende, er naturligt for jer. Helt naturlig opfattelse ville øjeblikkeligt vise jer, at rækkefølge af ​​vanskeligheder ved mirakler er ganske umulig, for det indebærer en modsigelse af det, mirakler betyder. Og hvis I kunne forstå deres betydning, kunne deres egenskaber næppe forårsage jer forvirring.

 

16.13 Du har lavet mirakler, men det er ganske tydeligt, at du ikke har lavet dem alene. Du har fået succes, når som helst du har nået et andet sind og sluttet dig sammen med det. Når to sind slutter sig sammen til ét og deler én idé ligeligt, er det første led i bevidstheden om SønDatterskabet som ét blevet foretaget. Når du har lavet denne sammenslutning, som Helligånden byder dig, og har tilbudt Hende at bruge den, sådan som Hun ved hvordan, gør Hendes naturlige opfattelse af din gave Hende i stand til at forstå den, og dig til at bruge Hendes forståelse på dine vegne. Det er umuligt at overbevise dig om virkeligheden af det, der klart er blevet gennemført gennem din villighed, så længe du tror, ​​at du forstå det, for ellers er det ikke virkeligt.

 

16.14 Du tror, at din mangel på forståelse er et tab for dig, og så er du uvillig til at tro, at det, der er sket, er sandt. Men kan du virkeligt tro, at alt det, der er sket, ikke er sket, selvom du ikke forstår det? Dog er dette din holdning. Du ville have perfekt tro på Helligånden og på virkningerne af Hendes undervisning, hvis du ikke var bange for at anerkende det, Hun lærte dig. For denne anerkendelse betyder, at det, der er sket, forstår du ikke, men at du er villig til at acceptere det, fordi det er sket.

 

16.15 Hvordan kan tro på virkeligheden være din, mens du er besluttet på at gøre den uvirkelig? Og er du virkeligt tryggere ved at opretholde uvirkeligheden af ​​det, der er sket, end du ville være ved gladeligt at acceptere det for det, det er, og give tak for det? Ær sandheden, der er blevet givet dig, og vær glad for, du ikke forstår den. Mirakler er naturlige for Gud og for Den, Der taler for HamHende. For Hendes opgave er at oversætte miraklet til den viden, som det repræsenterer, og som er tabt for dig. Lad Hendes forståelse af miraklet være nok for dig, og vend dig ikke bort fra alle de vidnesbyrd, som Hun har givet dig om Hendes virkelighed.

 

16.16 Intet bevis vil overbevise dig om sandheden af det, du ikke ønsker. Dog er dit forhold til Hende virkeligt og er blevet demonstreret. Betragt ikke dette med frygt, men med glæde. Den, du kaldte på, er med dig. Byd Hende velkommen og ær Hendes vidnesbyrd, der bringer dig de glade budskaber om, Hun er kommet. Det er sandt, nøjagtigt som du frygter, at at anerkende Hende er at fornægte alt det, du tror, ​​du ved. Men det var aldrig sandt. Hvilken gevinst er der for dig ved at klamre dig til det og fornægte bevis for sandhed? For du er kommet for tæt på sandheden til at give afkald på den nu, og du vil give efter for dens uimodståelige tiltrækning. Du kan udskyde dette nu, men kun et lille stykke tid. Guds vært har kaldt på dig, og du har hørt det. Aldrig mere vil du være fuldstændig villig til ikke at lytte.

 

16.17 Dette er glædens år, i hvilket din lytning vil forøges, og fred vil vokse med dens forøgelse. Det Helliges magt og angrebets svaghed er begge blevet bragt til bevidsthed. Og dette er opnået i sind, fast overbevist om, at hellighed er svaghed og angreb er magt. Burde dette ikke være et tilstrækkeligt mirakel til at undervise dig i, at din Lærerinde ikke er af dig? Men husk også, at når som helst du har lyttet til Hendes fortolkning, har resultaterne bragt dig glæde. Ville du foretrække resultaterne af din fortolkning, når du ærligt overvejer det, de har været? Gud vil dig bedre. Kunne du ikke se med større velgørenhed på hvem, Gud elsker med perfekt kærlighed?

 

16.18 Fortolk ikke imod Guds kærlighed, for du har de mange vidnesbyrd, der taler om den så tydeligt, at kun de blinde og døve kunne fejle i at se og høre dem. Dette år, beslut ikke at fornægte det, der er blevet givet dig af Gud. [Vågn op og del det], for det er den eneste grund til, HanHun har kaldt på dig. HansHendes Stemme har talt tydeligt, og dog har du så lidt tro på det, du har hørt, fordi du har foretrukket at sætte endnu større lid til den katastrofe, du har lavet. Lad os i dag beslutte sammen at acceptere de glade budskaber om, at katastrofe ikke er virkelig, og at virkelighed ikke er katastrofe.

 

16.19 Virkeligheden er tryg og sikker og fuldstændig venlig overfor alle og enhver og alting. Der er ingen større kærlighed end at acceptere dette og være glad. For kærlighed beder kun om, at du er lykkelig og vil give dig alting, der skaber lykke. Du har aldrig givet noget som helst problem til Helligånden, Hun ikke har løst for dig, ej heller vil du nogensinde gøre det. Du har aldrig prøvet at løse noget som helst selv og været succesrig. Er det ikke på tide, du bragte disse kendsgerninger sammen og fandt mening i dem?

 

16.20 Dette er året til anvendelsen af de idéer, der er blevet givet dig. For de idéer er mægtige kræfter, der skal anvendes og ikke blive holdt passivt hen. De har allerede bevist deres magt tilstrækkeligt til, at du kan fæste lid til dem og ikke til deres fornægtelse. Invester i sandhed i dette år, og lad den arbejde i fred. Tro på det, der har tro på dig. Tænk på det, du virkeligt har set og hørt, og anerkend det. Kan du være alene med vidnesbyrd som disse?

 

IV. Undervisningens Belønning

 

16.21 Du har undervist godt, og dog har du ikke lært, hvordan du kan acceptere komforten ved din undervisning. Hvis du vil overveje det, du har undervist i, og hvor fremmed det er for det, du troede, du vidste, vil du blive tvunget til at anerkende, at din Lærerinde kom fra hinsides dit tankesystem og kunne således se retfærdigt på det og opfatte, det var usandt. Og Hun må have gjort det ud fra et meget anderledes tankesystem og et med intet til fælles med dit. For det, Hun har undervist i, og det, du har undervist i gennem Hende, har bestemt intet til fælles med det, du underviste i, før Hun kom. Og resultaterne har været at bringe fred, hvor der var smerte, og lidelse er forsvundet for at blive erstattet af glæde.

 

16.22 Du har undervist i frihed, men du har ikke lært at være fri. Vi sagde engang: "Ved deres frugter skal I kende dem, og de skal kende sig selv." For det er sikkert, at du dømmer dig selv i overensstemmelse med din undervisning. Egoets undervisning producerer øjeblikkelige resultater, fordi dets beslutninger øjeblikkeligt bliver accepteret som dit valg. Og denne accept betyder, at du er villig til at bedømme dig selv i overensstemmelse hermed. Årsag og virkning er meget tydelige i egoets tankesystem, fordi al din indlæring er rettet mod at oprette forholdet mellem dem. Og ville du ikke have tro på det, du så flittigt har lært dig selv at tro? Dog, husk hvor meget omhu du har udøvet i at vælge dets vidnesbyrd og i at undgå dem, der talte sandhedens sag og dens virkninger.

 

16.23 Viser den kendsgerning dig ikke, at du ikke har lært det, du underviser i ved, at du ikke opfatter SønDatterskabet som én? Og viser det dig ikke også, at du ikke betragter dig selv som en? For det er umuligt at undervise med succes fuldstændigt uden overbevisning, og det er lige så umuligt, at overbevisning er udenfor dig. Du kunne aldrig have undervist i frihed, medmindre du virkeligt troede på den. Og det må være sådan, at det, du underviste i, kom fra dig selv. Og dog, dette Selv kender du tydeligvis ikke og anerkender Det ikke, selvom Det fungerer. Det, der fungerer, må være der. Og det er kun, hvis du benægter, hvad Det har gjort, at du på nogen mulig måde kunne benægte Dets Tilstedeværelse.

 

16.24 Dette er et kursus i, hvordan du kan kende dig selv. Du har undervist i det, du er, men ikke ladet det, du er, undervise dig. Du har været meget omhyggelig med at undgå det indlysende og ikke at se det virkelige årsags- og virkningsforhold, der er fuldstændigt tydeligt. Dog inden i dig er alting, du underviste i. Hvad kan det være, der ikke har lært det? Det må være dette, der virkeligt er udenfor dig selv, ikke efter din egen projektion, men i sandhed. Og det er dette, som du har taget ind, der ikke er dig. Det, I accepterer i Jeres sind, ændrer dem ikke virkeligt. Illusioner er kun tro på det, der ikke er der. Og den tilsyneladende konflikt mellem sandhed og illusion kan kun blive løst ved at adskille dig selv fra illusionen og ikke fra sandhed.

 

16.25 Din undervisning har allerede gjort dette, for Helligånden er del af dig. Skabtmanifesteret af Gud forlod Hun hverken Gud eller HansHendes skabelsemanifestation. Hun er både Gud og dig, ligesom du er Gud og Hende sammen. For Guds svar på adskillelsen føjede mere til dig, end du prøvede på at tage bort. HanHun beskyttede både dine skabelsermanifestationer og dig sammen og holdt det ét med dig, du ville udelukke. Og de vil indtage pladsen for det, du tog ind til at erstatte dem. De er ganske virkelige som en del af det Selv, du ikke kender. Og de kommunikerer til dig gennem Helligånden, og deres magt og taknemmelighed overfor dig for deres skabelsemanifestation tilbyder de med glæde til din undervisning om dig selv, som er deres hjem. Du, der er vært for Gud, er også vært for dem. For intet virkeligt har nogensinde forladt dets SkabersManifestors sind. Og det, der ikke er virkeligt, var aldrig der.

 

16.26 Du er ikke to selver i konflikt. Hvad er hinsides Gud? Hvis du, der rummer HamHende, og som HanHun rummer, er universet, må alt andet være udenfor, hvor der intet er. Du har undervist i dette, og fra langt væk i universet, men ikke hinsides dig selv, har vidnerne til din undervisning samlet sig for at hjælpe dig med at lære. Deres taknemmelighed har sluttet sig sammen med din og Guds for at styrke din tro på det, du underviste i. For det, du underviste i, er sandt. Alene står du udenfor din undervisning og adskilt fra den. Men med dem må du lære, at du kun underviste dig selv og lærte af den overbevisning, du delte med dem.

 

16.27 I år vil du begynde at lære og få indlæring til at svare til undervisning. Du har valgt dette ved din egen villighed til at undervise. Selvom du så ud til at lide for det, vil glæden ved at undervise dog blive din. For glæden ved at undervise er i den studerende, der tilbyder den til læreren i taknemmelighed og deler den med ham/hende. Efterhånden, som du lærer, vil din taknemmelighed over for dit Selv, Der underviser dig i det, hanhun er, vokse og hjælpe dig med at ære hamhende. Og du vil lære hanshendes magt og styrke og renhed og elske hamhende, som hanshendes FaderModer gør. Hanshendes Rige har ingen grænser og ingen ende, og der er intet i hamhende, der ikke er perfekt og evigt. Alt dette er dig, og intet udenfor dette er dig.

 

16.28 Til dit allerhelligste Selv tilkommer al lovprisning for det, du er, og for det hanhun er, Der skabtemanifesterede dig, som du er. Før eller senere må alle bygge bro over den kløft, som han/hun forestiller sig findes mellem hans/hendes selver. Hver enkelt bygger denne bro, der bærer ham/hende hen over kløften, så snart han/hun er villig til at gøre en lille indsats på vegne af at danne bro over den. Hans/hendes lille indsats bliver magtfuldt suppleret af Gudsrigets styrke og af den forenede vilje fra alle, der gør Gudsriget til det, det er, ved at være forenet indeni det. Og således bliver den, der ville krydse over, bogstaveligt talt transporteret der.

 

16.29 Din bro er bygget stærkere end du tror, og din fod er plantet fast på den. Frygt ikke for, at tiltrækningen af dem, der står på den anden side og venter på dig, ikke vil trække dig sikkert over. For du vil komme, hvor du ville være, og hvor dit Selv venter dig.

V. Illusion og Kærlighedens virkelighed

 

16.30 Vær ikke bange for at se på det specielle hadforhold, for friheden ligger i at se på det. Det ville være umuligt ikke at kende meningen med ​​kærlighed hvis det ikke var for dette. For det specielle kærlighedsforhold, i hvilket betydningen af ​​kærlighed går tabt, indgås udelukkende for at opveje hadet, men ikke for at give slip i det. Din frelse vil opstå tydeligt foran dine åbne øjne efterhånden, som du ser på dette. Du kan ikke begrænse had. Det specielle kærlighedsforhold vil ikke opveje det, men vil blot drive det under jorden og ud af syne. Det er afgørende at bringe det til syne og intet forsøg  gøre på at skjule det. For det er forsøget på at afbalancere had med kærlighed, der gør kærlighed meningsløs for dig. Omfanget af den spaltning, der ligger i dette, indser du ikke. Og indtil du gør det, vil spaltningen forblive uerkendt og derfor uhelbredt.

 

16.31 Hadsymbolerne mod kærlighedssymbolerne udspiller en konflikt, der ikke eksisterer. For symboler står for noget andet, og symbolet på kærlighed er uden mening, hvis kærlighed er alting. Du vil gå gennem denne sidste ophævelse ganske uskadt og vil omsider dukke frem som dig selv. Dette er det sidste trin i parathed til Gud. Vær ikke uvillig nu. Du er for for tæt på, og du vil krydse broen i perfekt sikkerhed, roligt oversat fra krig til fred. For illusionen om kærlighed vil aldrig tilfredsstille, men dens virkelighed, der venter dig på den anden side, vil give dig alting.

 

16.32 Det særlige kærlighedsforhold er et forsøg på at begrænse de ødelæggende virkninger af had ved at finde et tilflugtssted i stormen af skyld. Det gør intet forsøg på at hæve sig over stormen op i sollyset. Tværtimod understreger det skyld udenfor tilflugtsstedet ved at forsøge at opbygge barrikader mod det og holde sig indeni dem. Det specielle kærlighedsforhold bliver ikke opfattet som en værdi i sig selv, men som et sikkert sted, hvor had spaltes fra og holdes adskilt. Den specielle kærlighedspartner er kun acceptabel, så længe han/hun tjener dette formål. Had kan komme ind og er bestemt velkommen i nogle aspekter af forholdet, men det bliver stadigt holdt sammen af ​​illusionen om kærlighed. Hvis illusionen forsvinder, afbrydes forholdet eller bliver utilfredsstillende på grund af desillusionering.

 

16.33 Kærlighed er ikke en illusion. Den er en kendsgerning. Hvor desillusionering er mulig, var der ikke kærlighed, men had. For had er en illusion, og det, der kan forandre sig, var aldrig kærlighed. Det er sikkert, at de, der vælger nogle bestemte som partnere i noget som helst aspekt af at leve og bruger dem til et hvilket som helst formål, som de ikke ville dele med andre, prøver at leve med skyld snarere end at af den. Dette er det valg, de ser. Og for dem er kærlighed kun en flugt fra døden. De søger den desperat, men ikke i den fred, hvor den med glæde stilfærdigt ville komme til dem. Og når de finder, dødsfrygten stadigt er over dem, mister kærlighedsforholdet illusionen om, at det er, hvad det ikke er. For da er barrikaderne mod den brudt, frygt vælder ind og had triumferer.

 

16.34 Der er ingen kærlighedstriumfer. Kun had beskæftiger sig med "kærlighedens triumf" overhovedet. Illusionen om kærlighed kan triumfere over illusionen om ​​had, men altid for den pris at gøre begge til illusioner. Så længe illusionen om ​​had varer, så længe vil kærligheden være en illusion for dig. Og så er det eneste valg, der forbliver muligt, hvilken illusion, du foretrækker. Der er ingen konflikt i valget mellem sandhed og illusion. Set på disse vilkår ville ingen tøve. Men konflikt kommer ind i det øjeblik, valget ser ud til at være et mellem illusioner, for dette valg betyder ikke noget. Hvor ét valg er lige så farligt som det andet, beslutningen være en af fortvivlelse.

 

16.35 Din opgave er ikke at søge efter kærlighed, men blot at søge og finde alle de barrierer indeni dig selv, som du har opbygget imod den. Det er ikke nødvendigt at søge efter det, der er sandt, men det er nødvendigt at søge efter det, der er falsk. Hver illusion består af frygt, uanset hvilken form den tager. Og forsøget på at undslippe fra én illusion ind i en anden mislykkes. Hvis du søger kærlighed udenfor dig selv, kan du være sikker på, at du opfatter had indeni og er bange for det. Dog vil fred aldrig komme fra illusionen om kærlighed, men kun fra dens virkelighed.

 

16.36 Anerkend dette, for det er sandt, og sandhed blive anerkendt, hvis den skal kunne skelnes fra illusion: Det særlige kærlighedsforhold er et forsøg [på at bringe kærlighed ind i adskillelse. Og som sådan er det intet andet end et forsøg på] at bringe kærlighed ind i frygt og gøre den virkelig i frygt. I grundlæggende krænkelse af kærlighedens betingelse ville det særlige kærlighedsforhold udrette det umulige. Hvor andet end i illusion kunne dette blive gjort? Det er afgørende, at vi ser meget nøje nøjagtigt på, hvad det er, du tror, ​​du kan gøre for at løse dilemmaet, der forekommer dig meget virkeligt, men som ikke findes. Du er kommet meget tæt på sandhed, og kun dette står mellem dig og broen, der fører dig ind i den.

 

16.37 Gudsriget venter lydløst, og dine skabelsermanifestationer rækker deres hænder ud for at hjælpe dig med at krydse den og byde dem velkommen. For det er dem, du søger. Du søger kun efter din egen kompletering, og det er dem, der gør dig komplet. Det specielle kærlighedsforhold er kun en lurvet erstatning for det, der gør dig hel i sandhed, ikke i illusion. Dit forhold til dem er uden skyld, og dette gør dig i stand til for at se på alle dine brødre/søstre med taknemmelighed, fordi dine skabelsermanifestationer blev skabtmanifesteret i forening med dem. Accept af dine skabningermanifestationer er accepten af skabelsensmanifestationens enhed, uden hvilken du aldrig kunne blive komplet. Ingen specialhed kan tilbyde dig det, Gud har givet, og det, du er sluttet sammen med HamHende om at give.

 

16.38 På den anden side af broen er din kompletering, for du vil være helt i Gud, ville intet specielt, men kun at være helt ligesom HamHende, kompleterende HamHende med din kompletering. Frygt ikke for at krydse over til fredens og den perfekte helligheds opholdssted. Kun der bliver kompletteringen af ​​Gud og HansHendes SønDatter oprettet for evigt. Søg ikke efter dette i illusionens dystre verden ​, hvor intet er sikkert, og hvor alting fejler i at tilfredsstille. I Guds navn vær fuldstændigt villig til at opgive alle illusioner. I et hvilket som helst forhold, hvor du er fuldstændig villig til at acceptere kompletering, og kun dette, der er Gud gjort komplet og HansHendes SønDatter med HamHende.

 

16.39 Den bro, der fører til forening i dig selv, føre til viden, for den blev bygget med Gud ved siden af ​​dig og vil føre dig direkte til HamHende, hvor din kompletering hviler fuldt ud forenelig med HansHendes. Hver illusion, som du accepterer i dit sind ved at bedømme den som opnåelig, fjerner din egen følelse af kompletering og fornægter således din FadersModers helhed. Enhver fantasi, hvad enten den er om kærlighed eller had, berøver dig viden, for fantasier er det slør, som sandhed er skjult bag. For at løfte sløret, der ser ud til at være så mørkt og tungt, er det kun nødvendigt at værdsætte sandhed hinsides al fantasi og at være fuldstændigt uvillig til at nøjes med illusion i stedet for sandhed .

 

16.40 Ville du ikke gå gennem frygt til kærlighed? For sådan ser rejsen ud til  at være. Kærlighed kalder, men had ville have dig til at blive. Hør ikke hadets kalden, og se ingen fantasier [for din kompletering ligger i sandhed og intet andet sted]. Se i hadets kalden og i enhver fantasi, der opstår for at forsinke dig, intet andet end råbet om hjælp, der uophørligt stiger op fra dig til din SkaberManifestor. Ville HanHun ikke svare dig, hvis kompletering er HansHendes? HanHun elsker dig helt uden illusion, ligesom du må elske. For kærlighed er helt uden illusion og derfor helt uden frygt. Den, Gud husker være hel. Og Gud har aldrig glemt, hvad der gør HamHende hel. I din kompletering ligger erindringen om HansHendes helhed og HansHendes taknemmelighed til dig for HansHendes kompletering. I HansHendes forbindelse med dig ligger både HansHendes manglende evne til at glemme og din evne til at huske. I HamHende er din villighed til at elske tilsluttet al kærligheden til Gud, Der ikke har glemt dig.

 

16.41 Din FaderModer kan ikke mere glemme sandheden i dig, end du kan fejle i at huske den. Helligånden er broen til HamHende, lavet af din villighed til at forene dig med HamHende og skabtmanifesteret af HansHendes glæde i forening med dig. Rejsen, der syntes at være endeløs, er næsten komplet, for det, der er endeløst, er meget nær. Du har næsten anerkendt det. Vend dig sammen med mig fast væk fra alle illusioner nu, og lad intet stå i vejen for sandhed. Vi vil tage den sidste tåbelige rejse væk fra sandhed sammen, og derefter går vi sammen direkte til Gud i glædeligt svar på HansHendes kalden på HansHendes kompletering.

 

16.42 Hvis specielle forhold af nogen som helst art ville hindre Guds kompletering, kan de have værdi for dig? Det, der ville gribe ind mod Gud, gribe ind mog dig. Kun i tid ser ingriben mod Guds kompletering ud til at være mulig. Broen, som HanHun ville bære dig hen over, løfter dig fra tid ind i evighed. Vågn fra tid og besvar frygtløst kaldet fra HamHende, Der gav dig evighed i din skabelsemanifestation. På denne side af broen til tidløshed forstår du ingenting. Men når du træder let over den, holdt oppe af tidløshed, bliver du ledt direkte til Guds Hjerte. I dets centrum, og kun der, er du tryg for evigt, fordi du er komplet for evigt. Der er ingen slør, som Guds kærlighed i os til sammen ikke kan løfte. Vejen til sandhed er åben. Følg den med mig.

 

VI. Specialhed og Skyld

 

16.43 For at se på det specielle forhold er det nødvendigt først at indse, at det indebærer en stor mængde smerte. Ængstelse, fortvivlelse, skyld og angreb indgår alle i det, opdelt i perioder, hvori de synes at være borte. Alle disse må forstås for det, de er. Uanset hvilken form de antager, er de altid et angreb på selvet for at gøre den anden skyldig. Vi har talt om dette før, men der er nogle aspekter af det, der virkelig bliver forsøgt, som vi ikke har berørt.

 

16.44 Meget enkelt er forsøget på at gøre skyldig altid rettet mod Gud. For egoet ville have, at du ser ham/hende og ham/hende alene som skyldig, og dermed efterlader SønDatterskabet åbent for angreb og ubeskyttet mod det. Det specielle kærlighedsforhold er egoets vigtigste våben til at holde dig fra Gudsriget. Det ser ikke ud til at være et våben, men hvis du overvejer, hvordan du værdsætter det og hvorfor, vil du indse, hvad det må være. Det særlige kærlighedsforhold er egoets mest pralede gave, og en, der har den største appel for dem, der er uvillige til at opgive skyld. Egoets "dynamik" er tydeligst her, for da det regner med tiltrækningen i ​​dette tilbud, er fantasierne, der centrerer sig omkring det, ofte ganske åbne. Her bliver de sædvanligvis bedømt til at være acceptable og endda naturlige. Ingen betragter det som besynderligt at elske og hade samtidigt, og selv de, der tror, ​​at had er synd, føler sig blot skyldige og retter det ikke.

 

16.45 Dette er adskillelsens "naturlige" tilstand, og de, der lærer, at det ikke er naturligt overhovedet, ser ud til at være de unaturlige. For denne verden er det modsatte af Gudsriget, da den er lavet til at være dets modsætning, og alt her antager en retning nøjagtigt modsat af det, der er sandt. I Gudsriget, hvor meningen med kærlighed er kendt, er kærlighed det samme som forening. Her, hvor illusionen om kærlighed bliver accepteret i kærligheds sted, opfattes kærlighed som adskillelse og udelukkelse.

 

16.46 Det er i det specielle forhold, født af det skjulte ønske om speciel kærlighed fra Gud, at egoets had sejrer. For det specielle forhold er afkaldet på Guds kærlighed og forsøget på at sikre for selvet den specialhed, som HanHun fornægtede. Det er afgørende for bevarelsen af ​​egoet, at du tror, denne specialhed ikke er helvede, men Gudsriget. For egoet ville aldrig have du ser, at adskillelse kun kan være tab, da det er den eneste betingelse, hvori Gudsriget ikke kan være.

 

16.47 For alle er Gudsriget kompletering. Der kan ikke være nogen uenighed om dette, fordi både egoet og Helligånden accepterer det. De er imidlertid komplet uenige om det, kompletering er, og hvordan den bliver opnået. Helligånden ved, at kompletering ligger først i forening og derefter i udvidelsen af ​​forening. For egoet ligger kompleteringen i sejr og i udvidelsen af ​​"sejren", endda til den endelige sejr over Gud. I dette ser det selvets ultimative frihed, for intet ville være tilbage til at forstyrre det. Dette er dets idé om Gudsriget. Fra dette følger det, at forening, der er en tilstand, hvori egoet ikke kan blande sig, være helvede.

 

16.48 Det specielle forhold er en mærkelig og unaturlig egoindretning for at sammenføje helvede og Gudsriget og gøre dem uskelnelige fra hinanden. Og forsøget på at finde begge verdeners fantaserede "bedste" har blot ført til fantasier om begge og til den manglende evne til at opfatte hver af ​​dem, som den er. Det specielle forhold er denne forvirrings sejr. Det er en slags forening, hvorfra forening er udelukket, og grundlaget for forsøget på forening hviler på udelukkelse. Hvilket bedre eksempel kunne der være på egoets leveregel, "Søg men find ikke?"

 

16.49 Mest mærkværdig af alle er den selvopfattelse, som egoet fremmer i det specielle forhold. Dette "selv" søger forholdet for at gøre sig selv komplet. Dog, når det finder det specielle forhold, i hvilket det tror, ​​det kan udrette dette, giver det sig selv væk og forsøger at "bytte" sig selv for en andens selv. Dette er ikke forening, for der er ingen forøgelse og ingen udvidelse. Hver partner prøver at ofre det selv, han/hun ikke ønsker, for et, han/hun tror, ​​han/hun ville foretrække. Og han/hun føler sig skyldig i den "synd" at tage og intet af værdi at give til gengæld. For hvor meget værdi kan han/hun tillægge et selv, som han/hun ville give væk for at få et bedre et?

 

16.50 Det "bedre" selv, egoet søger, er altid et, der er mere specielt. Og hvem som helst, der ser ud til at besidde et specielt selv, bliver "elsket" for det, der kan blive taget fra ham/hende. Hvor begge partnere ser dette specielle selv i hinanden, ser egoet "en forening lavet i Gudsriget." For ingen af ​​dem vil anerkende, at han/hun har bedt om helvede, og derfor vil han/hun ikke blande sig i egoets illusion om Gudsriget, som det tilbød ham/hende for at blande sig i Gudsriget. Dog, hvis alle illusioner er lavet af frygt, og de kan være lavet af intet andet, er Gudsrigets illusion ikke andet end en "tiltrækkende" form for frygt, hvori skylden bliver begravet dybt og rejser sig i "kærlighedens"form.

 

16.51 Helvedes tiltrækning ligger kun i skyldens frygtelige tiltrækning, som egoet holder frem til dem, der sætter deres lid til lidenhed. Overbevisningen om lidenhed ligger i ethvert specielt forhold, for kun de, der mangler noget, kunne værdsætte specialhed. Kravet om specialhed og opfattelsen af ​​at give specialhed som en kærlighedshandling ville gøre kærlighed hadefuld. Og det specielle forholds virkelige formål, i nøje overensstemmelse med egoets mål, er at tilintetgøre virkeligheden og erstatte den med illusion. For egoet er selv en illusion, og kun illusioner kan være vidnesbyrd til dets "virkelighed".

 

16.52 Hvis du opfattede det specielle forhold som en sejr over Gud, ville du så ønske det? Lad os ikke tænke på dets skræmmende natur eller på den skyld, det må medføre, eller på den bedrøvelse og den ensomhed. For dette er kun egenskaber fi hele adskillelsens religion og den totale sammenhæng, hvori det menes at forekomme. Det centrale tema i dets litani til ofring er, at Gud må dø, så du kan leve. Og det er dette tema, der bliver handlet ud i det specielle forhold. Gennem døden af dit selv, tror du, du kan angribe et andet selv og snuppe det fra den anden til at erstatte det selv, som du foragter. Og du foragter det, fordi du ikke tror, ​​det tilbyder den specialhed, som du forlanger. Og da du hader det, har du gjort det lille og uværdigt, fordi du er bange for det.

 

16.53 Hvordan kan du give ubegrænset magt til det, du tror, ​​du har angrebet? Så skræmmende er sandheden blevet for dig, at medmindre den er svag og lille, [og uværdig til værdi], ville du ikke vove at se på den. Du tror, det er mere sikkert at udstyre det lille selv, som du har lavet, med magt, du har fravristet sandhed, sejret over den og efterladt den hjælpeløs. Se hvordan dette ritual bliver udspillet nøjagtigt i det specielle forhold. Et alter bliver rejst mellem to adskilte mennesker, på hvilket hver især forsøger at dræbe sit selv og på hans/hendes krop oprejse et andet selv, der tager sin magt fra hans/hendes død. Om og om igen bliver dette ritual udspillet. Og det bliver aldrig afsluttet, og vil heller aldrig blive afsluttet. For ritualet af kompletering kan ikke komplettere, og livet opstår ikke fra døden, ej heller Gudsriget fra helvede.

 

16.54 Hver gang nogen som helst form for specielt forhold frister dig til at søge efter kærlighed i ritualer, husk at kærlighed er indhold og ikke form af nogen som helst slags. Det specielle forhold er et form ritual, der sigter mod at hæve formen til at indtage Guds plads på bekostning af indhold. Der er ingen mening i formen, og der vil aldrig blive det. Det specielle forhold må blive anerkendt for det, det er - et meningsløst ritual, hvori styrke udvindes fra Guds død og investeret i HansHendes morder som tegnet på, at form har sejret over indhold og kærlighed har mistet sin betydning. Ville du ønske dette kunne være muligt, bortset endog fra dets indlysende umulighed? For hvis det var muligt, ville du have gjort dig selv hjælpeløs. Gud er ikke vred. HanHun kunne blot ikke lade dette ske. Du kan ikke ændre HansHendes sind.

 

16.55 Ingen ritualer, som du har opsat, hvori dødedansen glæder dig, kan bringe døden til evigheden. Ej heller kan din udvalgte erstatning for Guds helhed have nogen som helst indflydelse på den overhovedet. Se i det specielle forhold intet andet end et meningsløst forsøg på at rejse andre guder foran HamHende og ved at tilbede dem at skjule deres lillbittehed og HansHendes storhed. I din kompleterings navn ønsker du ikke dette. For enhver afgud/afgudinde, som du hæver til at anbringe foran HamHende, står foran dig i stedet for det, du er.

 

16.56 Frelse ligger i den enkle kendsgerning, at illusioner ikke er skræmmende, fordi de ikke er sande. De ser kun ud til at være skræmmende i den udstrækning, i hvilken du fejler i at anerkende dem for det, de er, og du vil fejle i at gøre dette i det omfang, hvori du ønsker, de er sande. Og i samme udstrækning fornægter du sandhed, og således gør du dig selv ude af stand til at foretage det enkle valg mellem sandhed og illusion, Gud og fantasi. Husk dette, og du vil ingen vanskeligheder have med at opfatte beslutningen, præcist som det, den er, og intet mere.

 

16.57 Kernen i adskillelsesbedraget ligger simpelthen i fantasien om ødelæggelse af kærligheds betydning. Og medmindre kærligheds betydning bliver genoprettet for dig, kan du ikke kende dig selv, der deler dens betydning. Adskillelse er kun beslutningen om ikke at kende dig selv. Hele dets tankesystem er en omhyggelig konstrueret indlæringsoplevelse designet til at føre væk fra sandhed og ind i fantasi. Dog for enhver indlæring, der ville såre dig, tilbyder Gud dig korrektion og komplet undslippelse fra alle dens konsekvenser. Beslutningen om at lytte til dette kursus eller ej og følge det er kun valget mellem sandhed og illusion. For her er sandhed adskilt fra illusion og ikke forvekslet med den overhovedet.

 

16.58 Hvor enkelt bliver dette valg, når det kun bliver opfattet, som det er. For kun fantasier gjorde forvirring ved at vælge mulig, og de er fuldstændigt uvirkelige. Dette år er således tiden til at tage den letteste beslutning, der nogensinde har konfronteret dig og også den eneste. Du vil krydse broen ind i  virkelighed simpelthen, fordi du vil anerkende, at Gud er på den anden side, og intet overhovedet er her. Det er umuligt ikke at tage den naturlige beslutning, når dette er erkendt.

 

VII. Broen til Den Virkelige Verden

 

16.59 Søgningen efter det specielle forhold er tegnet på, at du sidestiller dig selv med egoet og ikke med Gud. For det specielle forhold har kun værdi for egoet. Medmindre et forhold har speciel værdi, har det ingen betydning for egoet, og det opfatter al kærlighed som speciel. Dog, dette kan ikke være naturligt, for det er ulig forholdet mellem Gud og HansHendes SønDatter, og alle forhold, der er ulig dette, må være unaturlige. For Gud skabtemanifesterede kærlighed, som HanHun ville have den, og gav den, som den er. Kærlighed har ingen betydning, undtagen som dens SkaberManifestor definerede den ved HansHendes Vilje. Det er umuligt at definere den anderledes og forstå den.

 

16.60 Kærlighed er frihed. At søge efter den ved at anbringe dig selv i trældom er at adskille dig selv fra den. For Guds kærlighed, søg ikke længere forening i adskillelse eller frihed i trældom! Efterhånden, som du frigiver, vil du også blive frigivet. Glem dette ikke, ellers vil kærlighed være ud af stand til at finde dig og trøste dig. Der er en måde, på hvilken Helligånden beder om din hjælp, hvis du ville have Hendes. Det hellige øjeblik er Hendes mest nyttige værktøj til at beskytte dig mod skyldens tiltrækning, den virkelige tillokkelse i det specielle forhold. Du anerkender ikke, at dette er dets virkelige tiltrækning, for egoet har lært dig, at frihed ligger i det. Dog, jo nærmere du ser på det specielle forhold, jo tydeligere bliver det, at det fostre skyld og derfor sætte i fængsel.

 

16.61 Det specielle forhold er fuldstændigt uden betydning uden en krop. Og hvis du værdsætter det, må du også værdsætte kroppen. Og det, du værdsætter, vil du beholde. Det specielle forhold er et redskab til at begrænse dig selv til en krop og til at begrænse din opfattelse af andre til deres. De Store Stråler ville fastlægge den totale mangel på det specielle forholds værdi, hvis de blev set. For ved at se dem, ville kroppen forsvinde, fordi dens værdi ville gå tabt. Og så ville hele din investering i at se den blive trukket tilbage fra den. Du ser den verden, du værdsætter.

 

16.62 På denne side af broen ser du en verden af ​​adskilte kroppe, der søger at slutte sig til hinanden i adskilte foreninger og blive ét ved at miste. Når to individer forsøger at blive ét, prøver de at formindske deres storhed. Hver ville fornægte sin magt, for den adskilte forening udelukker universet. Langt mere bliver efterladt udenfor, end der ville blive taget ind. For Gud bliver efterladt udenfor og intet taget ind. Hvis én sådan forening blev lavet i perfekt tro, ville universet træde ind i det. Dog, det specielle forhold, som egoet søger, inkluderer endog ikke ét helt individ. For egoet ønsker kun en del af ham/hende og ser kun denne del og intet andet.

 

16.63 På den anden side af broen er der så anderledes! I noget tid bliver kroppen stadigt set, men ikke udelukkende som den bliver set her. For den lille gnist, der holder de Store Stråler indeni sig, er også synlig, og denne gnist kan ikke blive begrænset længe af lidenhed. Når du først har krydset broen, bliver værdien af ​​kroppen så formindsket i dit syn, at du ikke vil se noget behov overhovedet for at forstørre den. For du vil indse, at den eneste værdi, som kroppen har, er at gøre dig i stand til at bringe dine brødre/søstre til broen med dig og blive frigivet sammen der.

 

16.64 Broen selv er intet andet end en overgang i dit perspektiv på virkeligheden. På denne side er alt det, du ser, groft forvrænget og fuldstændigt ude af perspektiv. Det, der er småt og ubetydeligt, bliver forstørret, og det, der er stærkt og magtfuldt, skåret ned til lidenhed. I overgangen er der en periode med forvirring, hvori en følelse af virkelig desorientering ser ud til at dukke op. Men frygt det ikke, for det betyder intet andet end, at du har været villig til at give slip på din forvredne referenceramme, der så ud til at holde din verden sammen. Denne referenceramme er bygget omkring det specielle forhold. Uden denne illusion kan der ikke være nogen mening, du stadigt ville søge her.

 

16.65 Frygt ikke, at du pludselig vil blive løftet op og kastet ind i virkeligheden. Tid er venlig, og hvis du bruger den virkelighed, vil den blidt holde trit med dig i din overgang. Det presserende ligger kun i at flytte jeres  sind fra deres faste position her. Dette vil ikke efterlade dig hjemløs og uden en referenceramme. Perioden med desorientering, der går forud for den faktiske overgang, er langt kortere end den tid, det tog at fæstne jeres sind så fast til illusioner. Forsinkelse vil kun skade dig nu mere end før, fordi du indser, det er forsinkelse, og at undslippelse fra smerte virkelig er mulig. Find håb og trøst snarere end fortvivlelse i dette: Du kunne ikke længere finde endog kærlighedens illusion i noget som helst specielt forhold her. For du er ikke længere helt sindssyg, og du vil anerkende skylden over selvforrådelse som det, den er.

 

16.66 Intet, du søger at styrke i det specielle forhold, er virkelig del af dig. Og du kan ikke beholde en del af tankesystemet, der lærte dig, det var virkeligt og forstå Tanken, der virkeligt ved, hvad du er. I har tilladt Tanken om jeres virkelighed at komme ind i jeres sind, og fordi I inviterede den, vil den blive hos jer. Din kærlighed til den vil ikke tillade dig at forråde dig selv, og du kunne ikke indgå i et forhold, hvor den ikke kunne gå med dig, for du ville ikke være adskilt fra den.

 

16.67 Vær glad for, at du er undsluppet den hån af frelse, som egoet tilbød dig, og se ikke tilbage med længsel på den parodi, det lavede ud af dine forhold. Nu behøver ingen at lide, for du er kommet for langt til at give efter for illusionen om skyldens skønhed og hellighed. Kun den helt sindssyge kunne se på død og lidelse, sygdom og fortvivlelse og se det sådan. Det, skyld har smedet er grimt, skræmmende og meget farligt. Se ingen illusion om sandhed og skønhed der. Og vær du taknemmelig for, at der er et sted, hvor sandhed og skønhed venter på dig. Gå videre for at møde dem med glæde, og lær, hvor meget der venter dig for den enkle villighed til at opgive intet, fordi det er intet.

 

16.68 Det nye perspektiv, du vil opnå ved at gå over, vil være forståelsen af, hvor Gudsriget er. Herfra ser det ud til at være udenfor og over broen. Dog, når du går over for at slutte dig til det, vil det slutte sig til dig og blive et med dig. Og du vil tænke med glad forbløffelse, at for alt dette opgav du intet! Gudsrigets glæde, der ikke har nogen grænse, bliver forøget med hvert lys, der vender tilbage for at indtage sin retmæssige plads indeni det. Vent ikke længere af kærlighed til Gud og dig. Og måtte det hellige øjeblik fremskynde din vej, som det helt sikkert vil gøre, hvis du bare lader det komme til dig.

 

16.69 Helligånden beder kun om denne lille hjælp fra dig. Når som helst dine tanker vandrer til et specielt forhold, der stadigt tiltrækker dig, gå med Hende ind i et hellig øjeblik og lad Hende frigive dig der. Hun behøver kun din villighed til at dele Hendes perspektiv for at give det til dig fuldstændigt. Og din villighed behøver ikke være fuldstændig, fordi Hendes er perfekt. Det er Hendes opgave at Sone for din uvillighed med Sin perfekte tro, og det er Hendes tro, du deler med Hende der. Ud af din anerkendelse af din manglende villighed til din frigivelse bliver Hendes perfekte villighed givet dig. Påkald Hende, for Gudsriget er til Hendes tjeneste. Og lad Hende påkalde Gudsriget for dig.

 

VIII. Enden på Illusioner

 

16.70 Det er umuligt at give slip i fortiden uden at give afkald på det specielle forhold. For det specielle forhold er et forsøg på at handle ud på fortiden og ændre den. Indbildte krænkelser, erindret smerte, fortidige skuffelser, opfattede uretfærdigheder og berøvelser kommer alle ind i det specielle forhold, der bliver en måde, hvorpå du søger at genoprette dit sårede selvværd. Hvilket grundlag ville du have til at vælge en speciel partner uden fortiden? Ethvert sådant valg bliver foretaget på grund af noget "ondt" i fortiden, som du klynger dig til, og for hvilken en anden må sone.

 

16.71 Det specielle forhold tager hævn over fortiden. Ved at søge at fjerne lidelse fra fortiden overser det nutiden i dets optagethed af fortiden og dets totale engagement i den. Intet specielt forhold bliver oplevet i nuet. Fortidens skygger omslutter det og gør det til det, det er. Det har ingen betydning i nuet, og hvis det intet betyder nu, kan det ikke have nogen virkelig betydning overhovedet. Hvordan kan du ændre fortiden undtagen i fantasien? Og hvem kan give dig det, du synes, fortiden berøvede dig? Fortiden er intet. Forsøg ikke at lægge skylden for berøvelse på den, for fortiden er borte. Du kan virkelig ikke give slip i det, der allerede er borte. Det må derfor være, at du opretholder illusionen om, at det ikke er borte, fordi du synes, det tjener et eller andet formål, som du ønsker opfyldt. Og det må også være, at dette formål ikke kunne blive opfyldt i nuet, men kun i fortiden.

 

16.72 Undervurder ikke intensiteten af ​​egoets drivkraft mod at tage hævn over fortiden. Den er fuldstændigt vild og fuldstændig sindssyg. For egoet husker alting, som du har gjort, der krænkede det og søger at gøre gengæld mod dig. De fantasier, det bringer til de specielle forhold, det vælger til at handle dets had ud, er fantasier om din ødelæggelse. For egoet holder fortiden imod dig, og i din undslippelse fra fortiden ser det sig selv berøvet den hævn, det tror, at du så retfærdig fortjener. Dog, uden dit samarbejde i din egen ødelæggelse kunne egoet ikke holde dig til fortiden.

 

16.73 I det specielle forhold tillader du din ødelæggelse være. At dette er sindssygt er indlysende. Men det, der er mindre indlysende for dig, er, at nutiden er ubrugelig for dig, mens du forfølger egoets mål som dets allierede. Fortiden er borte; søg ikke at bevare den i det specielle forhold, der binder dig til den og ville undervise dig i, at frelse er fortid, og at du må vende tilbage til fortiden for at finde frelse. Der er ingen fantasi, der ikke indeholder drømmen om gengældelse for fortiden. Ville du handle drømmen ud eller give slip i den?

 

16.74 I det specielle forhold ser det ikke til at være en handlen ud af hævn, som du søger. Og selv når hadet og vildskaben kortvarigt bryder igennem ind i bevidstheden, bliver illusionen om kærlighed ikke dybtgående rystet. Dog, den eneste ting, som egoet aldrig tillader at nå bevidsthed, er, at det specielle forhold er at handle ud af hævn over dig selv. Men hvad ellers kunne det være? Ved at søge det specielle forhold, ser du ikke efter glorværdighed i dig selv. Du har fornægtet, at den er der, og forholdet bliver din erstatning for den. Og hævn bliver din erstatning for Soning, og undslippelsen fra hævn bliver dit tab.

 

16.75 Mod egoets sindsyge forestilling om frelse lægger Helligånden blidt det hellige øjeblik. Vi sagde tidligere, at Helligånden må undervise gennem sammenligninger og bruge modsætninger til at pege på sandheden. Det hellige øjeblik er det modsatte af egoets fastlagte tro på frelse gennem hævn for fortiden. I det hellige øjeblik bliver det accepteret, at fortiden er borte, og med dens bortgang er drivkraften til hævn blevet rykket op med rode og er forsvundet. Stillheden og freden i nu omslutter dig med perfekt blidhed. Alting er væk undtagen sandheden.

 

16.76 I en tid forsøger du måske at bringe illusioner ind i det hellige øjeblik for at hindre din fulde bevidsthed om den komplette forskel i alle henseender mellem din oplevelse af sandhed og illusion. Dog vil du ikke forsøge dette længe. I det hellige øjeblik vil Helligåndens magt sejre, fordi du sluttede dig til Hende. De illusioner, du bringer med dig, vil svække oplevelsen af ​​Hende et stykke tid og vil forhindre dig i at fastholde oplevelsen i dit sind. Dog, det hellige øjeblik er evigt, og dine illusioner om tid vil ikke forhindre det tidløse i at være det, det er, ej heller dig fra at opleve det, som det er.

 

16.77 Det, Gud har givet dig er i sandhed givet og vil i sandhed blive modtaget. For Guds gaver har ingen virkelighed adskilt fra din modtagelse af dem. Din modtagelse fuldender HansHendes given. Du vil modtage, fordi det er HansHendes vilje at give. HanHun gav det hellige øjeblik til at blive givet dig, og det er umuligt, at du modtager det ikke, fordi HanHun gav det. Når HanHun ville, at HansHendes SønDatter skulle være fri, var HansHendes SønDatter fri. I det hellige øjeblik er HansHendes påmindelse om, at HansHendes SønDatter altid vil være nøjagtigt, som hanhun blev skabtmanifesteret. Og alting, Helligånden underviser dig i, er for at minde dig om, at du har modtaget det, Gud har givet dig.

 

16.78 Der er intet, du kan holde mod virkeligheden. Alt, der må blive tilgivet, er de illusioner, du har holdt mod dine brødre/søstre. Deres virkelighed har ingen fortid, og kun illusioner kan blive tilgivet. Gud holder intet imod nogen som helst, for HanHun er ude af stand til illusioner af nogen som helst slags. Frigiv dine brødre/søstre fra deres illusioners slaveri ved at tilgive dem for de illusioner, som du opfatter i dem. Således vil du lære, at du er blevet tilgivet, for det er dig, der tilbød dem illusioner. I det hellige øjeblik bliver dette gjort for dig i tid for at bringe dig til Gudsrigets den sande tilstand.

 

16.79 Husk, at du altid vælger mellem sandhed og illusion - mellem den virkelige Soning, der ville helbrede, og egoets "soning", der ville ødelægge. Guds magt og al HansHendes Kærlighed uden grænser vil støtte dig, når du kun søger din plads i Soningens plan, opstået af HansHendes Kærlighed. Vær en forbundsfælle med Gud og ikke med egoet i at søge efter, hvordan Soning kan komme til dig. HansHendes hjælp er tilstrækkelig, for HansHendes Sendebud forstår, hvordan Gudsriget kan genoprettes til dig og anbringe al din investering i frelse i dit forhold til HamHende.

 

16.80 Søg og find HansHendes budskab i det hellige øjeblik, hvor alle illusioner bliver tilgivet. Derfra udvider miraklet sig til at velsigne alle og enhver og løse alle problemer, hvad enten de bliver opfattet som store eller små, mulige eller umulige. Der er ingenting, der ikke vil give HamHende og HansHendes majestæt plads. At tilslutte sig et tæt forhold til HamHende er at acceptere forhold som virkelige og gennem deres virkelighed at overgive alle illusioner til gengæld for virkeligheden i dit forhold til Gud. Priset være dit forhold til HamHende og ingen anden. Sandheden ligger her og intet andet sted. Du vælger dette eller ingenting.

 

     16.81 Tilgiv os vores illusioner, FaderModer, og hjælp os til at acceptere vores sande forhold til Jer, hvor der ikke er nogen illusioner, og hvor ingen nogensinde kan komme ind. Vores hellighed er Jeres. Hvad kan der være i os, der har brug for tilgivelse, når Jeres er perfekt? Glemsomhedens søvn er kun uvilligheden til at huske Jeres tilgivelse og Jeres Kærlighed. Lad os ikke vandre ind i fristelse, for Guds SønsDatters fristelse er ikke Jeres Vilje. Og lad os kun modtage det, I har givet og kun acceptere dette ind i de sind, som I skabtemanifesterede, og som I elsker.

Amen.

 

Kapitel Sytten:

Tilgivelse og helbredelse

I. Introduktion

 

17.1 Guds SønsDatters forræderi ligger kun i illusioner, og alle hanshendes "synder" er ikke andet end hanshendes egen forestilling. Hanshendes virkelighed er for evigt syndfri. Hanhun behøver ikke blive tilgivet, men vækket. I sine drømme har hanhun forrådt sig selv, sine brødre/søstre og sin Gud. Dog, det, der sker i drømme, er ikke virkeligt blevet gjort. Det er umuligt at overbevise drømmeren om, at dette er således, for drømme er det, de er, på grund af deres illusion om virkeligheden. Kun ved at vågne findes den fulde frigørelse fra dem, for først da bliver det fuldstændigt tydeligt, at de ikke havde nogen indflydelse på virkeligheden overhovedet og ikke forandrede den. Fantasier forandrer virkeligheden. Det er deres formål. De kan ikke gøre det i virkeligheden, men de kan gøre det i sindet, der ville have virkeligheden anderledes.

 

17.2 Så det er kun dit ønske om at ændre virkeligheden, der er skræmmende, for ved dit ønske tror du, at du har gennemført det, du ønsker. Denne mærkelige position anerkender på en måde din magt. Dog, ved at fordreje den og vie den til "ondt", gør det den også uvirkelig. Du kan ikke være trofast mod to mestre, der beder dig om modstridende ting. Det, du bruger i fantasi, nægter du til sandhed. Dog, det, du giver til sandhed at bruge for dig, er i sikkerhed for fantasi.

 

II. Fantasi og Forvrænget Opfattelse

 

17.3 Når du fastholder, at der må være sværhedsgrader i mirakler, er alt, hvad du mener, at der er nogle ting, du ville tilbageholde fra sandhed. Du tror kun, ​​at sandhed ikke kan håndtere dem, fordi du ville holde dem fra sandhed. Meget enkelt, opstår din mangel på tro på den magt, der helbreder al smerte, fra dit ønske om at tilbageholde nogle aspekter af virkelighed til fantasien. Hvis du blot indså, hvad dette må gøre mod din værdsættelse af helheden! Det, du forbeholder dig selv, tager du væk fra HamHende, Der ville befri dig. Medmindre du giver det tilbage, er det uundgåeligt, at dit perspektiv på virkeligheden bliver forvredet og ukorrigeret.

 

17.4 Så længe, som du ville have det således, så længe vil illusionen om sværhedsgrader i mirakler forblive hos dig. For du har fastlagt denne orden af virkeligheden ved at give noget af den til én lærer og noget til en anden. Og så lærer du at håndtere en del af sandheden på én måde og den anden del på en anden måde. At fragmentere sandhed er at ødelægge den ved at gøre den meningsløs. Virkelighedsordener er et perspektiv uden forståelse, en referenceramme for virkeligheden, som den overhovedet ikke kan blive sammenlignet med.

 

17.5 Tror du, at du kan bringe sandhed til fantasi og lære, hvad sandhed betyder fra illusioners perspektiv? Sandhed har ingen betydning i illusion. Referencerammen for dens betydning må være den selv. Når du prøver at bringe sandhed til illusioner, prøver du på at gøre illusioner virkelige og beholde dem ved at retfærdiggøre din tro på dem. Men at give illusioner til sandhed er at gøre sandhed i stand til at undervise i, at illusionerne er uvirkelige og således gøre dig i stand til at undslippe fra dem. Hold ikke én idé til side fra sandheden, eller du fastlægger ordener af virkelighed, der må sætte dig fængsel. Der er ingen orden i virkelighed, fordi alting der er sandt.

 

17.6 Vær derfor villig til at give alt, du har holdt udenfor sandheden, til Hende, der kender sandheden og i Hvem, alt bliver bragt til sandhed. [Frelse fra adskillelse vil være komplet eller vil ikke være overhovedet.] Vær ikke bekymret om noget som helst bortset fra din villighed til at få dette gennemført. Hun vil gennemføre det; ikke du. Men glem ikke dette: Når du bliver forstyrret og mister din ro i sindet, fordi en anden forsøger at løse sine problemer gennem fantasi, afviser du at tilgive dig selv for netop dette samme forsøg. Og du holder jer begge væk fra sandhed og fra frelse. Efterhånden, som du tilgiver ham/hende, genopretter du til sandhed det, der er blevet fornægtet af jer begge. Og du vil se tilgivelse, hvor du har givet den.

 

III. Den Tilgivne Verden

 

17.7 Kan du forestille dig, hvor smukke de, du tilgiver, vil se ud for dig? I ingen fantasi har du nogensinde set noget som helst så dejligt. Intet, du ser her, sovende eller vågen, nærmer sig sådan dejlighed. Og intet vil du værdsætte sammenlignet med dette eller holde så kær. Intet, som du husker, der fik dit hjerte til at synge af glæde, har nogensinde bragt dig en lille del af den lykke, dette syn vil bringe dig. For du vil se Guds SønDatter. Du vil skue den skønhed, som Helligånden elsker at se på, og som Hun takker FaderenModeren for. Hun blev skabtmanifesteret til at se dette for dig, indtil du lærer at se det for dig selv. Og al Hendes undervisning fører til at se den og give tak med Hende.

 

17.8 Denne dejlighed er ikke en fantasi. Det er den virkelige verden, lys og ren og ny med alting glitrende under den åbne sol. Intet er skjult her, for alting er blevet tilgivet, og der er ingen fantasier til at skjule sandheden. Broen mellem denne verden og dette er så lille og så let at krydse, at du ikke kunne tro, den er mødestedet for verdener så forskellige. Dog, denne lille bro er den stærkeste ting, der berører denne verden overhovedet. Dette lille skridt, så lille, at det har undgået din opmærksomhed, er et skridt gennem tid ind i evighed og hinsides al grimhed ind i skønhed, der vil fortrylle dig og aldrig vil ophøre med at få dig til at undre dig over dens perfektion.

 

17.9 Dette skridt, det mindste nogensinde taget af noget som helst, er stadigt den største bedrift af alle i Guds plan for Soning. Alt andet bliver lært, men dette bliver givet, komplet og helt perfekt. Ingen andre end HamHende, Der planlagde frelse, kunne fuldføre det således. Den virkelige verden, i dens dejlighed, lærer du at nå. Fantasier bliver alle ophævet, og ingen og intet forbliver stadigt bundet af dem, og ved din egen tilgivelse bliver du fri til at se. Dog, det, du ser, er kun det, du har lavet, med ​​din tilgivelses velsignelsen på det. Og med denne sidste velsignelse af Guds SønDatter på hamhende selv, har den virkelige opfattelse, født af det nye perspektiv, hanhun har lært, tjent sit formål.

 

17.10 Stjernerne vil forsvinde i lys, og solen, der åbnede verden op for skønhed, vil forsvinde. Opfattelse vil blive meningsløs, når den er blevet perfektioneret, for alting, der er blevet brugt til indlæring, vil ikke have nogen funktion. Intet vil nogensinde ændre sig; ingen skift eller skygger, ingen forskelle, ingen variationer, der gjorde opfattelse mulig, vil forekomme. Opfattelsen af ​​den virkelige verden vil være så kort, at du dårligt nok vil have tid til at takke Gud for den. For Gud vil tage det sidste skridt hurtigt, når du har nået den virkelige verden og er blevet gjort klar til HamHende.

 

17.11 Den virkelige verden bliver opnået simpelthen ved fuldstændig tilgivelse af den gamle, den verden, du ser uden tilgivelse. Den Store Forvandler af opfattelse vil påtage sig sammen med dig den omhyggelige søgning i sindet, der lavede denne verden, og afdække for dig de tilsyneladende grunde til, at du lavede den. I lyset af den virkelige grund, som Hun bringer efterhånden, som du følger Hende, vil Hun vise dig, at der ikke er nogen grund her overhovedet. Hver plet, Hendes begrundelse berører, vokser sig levende i skønhed, og det, der forekom at være grimt i mørket fra din manglende grund, bliver pludselig frigivet til dejlighed. Selv ikke det, Guds SønDatter lavede i sindssyge kunne være uden en skjult gnist af skønhed, som mildhed kunne frigive.

 

17.12 Al denne skønhed vil rejse sig for at velsigne dit syn efterhånden, som du ser på verden med tilgivende øjne. For tilgivelse forvandler bogstaveligt talt syn og lader dig se den virkelige verden nå stilfærdigt og blidt hen over kaos og fjerne alle illusioner, der havde forvredet din opfattelse og fikseret den på fortiden. Det mindste blad bliver en ting at undre sig over og et græsblad et tegn på Guds perfektion. Fra den tilgivne verden bliver Guds SønDatter let løftet ind i sit hjem. Og der ved hanhun, at hanhun altid har hvilet der i fred. Selv frelse vil blive en drøm og forsvinder fra hanshendes sind. For frelse er slutningen på drømme og vil med afslutningen af ​​drømmen ingen betydning have. Hvem, vågen i Gudsriget, kunne drømme om, at der nogensinde kunne være behov for frelse?

 

17.13 Hvor meget ønsker du frelse? Den vil give dig den virkelige verden, skælvende af beredskab til at blive givet dig. Helligåndens iver efter at give dig dette er så intens, Hun ville ikke vente, selvom Hun venter i tålmodighed. Mød Hendes tålmodighed med din utålmodighed over forsinkelse i at møde Hende. Gå ud med glæde for at mødes med din Forløser og gå med Hende i tillid ud af denne verden og ind i den virkelige verden af ​​skønhed og tilgivelse.

 

IV. Fortidens Skygger

 

17.14 At tilgive er blot kun at huske de kærlige tanker, du gav i fortiden, og de, der blev givet dig. Alt resten må blive glemt. Tilgivelse er en selektiv erindring, der ikke er baseret på din udvælgelse. For de skyggefigurer, du ville gøre udødelige, er "fjender" af virkeligheden. Vær villig til at tilgive Guds SønDatter for det, hanhun ikke gjorde. Skyggefigurerne er de vidner, du bringer med dig for at demonstrere, hanhun gjorde det, hanhun ikke gjorde. Fordi du bragte dem, vil du høre dem. Og I, der beholdt dem efter jeres eget valg, forstår ikke, hvordan de kom ind i jeres sind, og hvad deres formål er.

 

17.15 De repræsenterer det onde, som du tror blev gjort mod dig. Du bringer dem kun med dig, så du kan tilbagegive ondt med ondt i håb om, at deres vidnesbyrd vil gøre dig i stand at tænke bevidst om skyld om en anden og ikke skade dig selv. De taler så klart for adskillelsen, at ingen, der ikke var besat af at beholde adskillelse, kunne høre dem. De tilbyder dig ”grundene” til, hvorfor du skulle gå ind i uhellige alliancer, der støtter egoets mål og gør dine forhold til vidner til dets magt. Det er disse skyggefigurer, der ville gøre egoet helligt i dit syn og undervise dig i det, du gør for at holde det sikkert, virkeligt er kærlighed.

 

17.16 Skyggefigurerne taler altid for hævn, og alle forhold, hvori de går ind, er fuldstændigt sindssyge. Uden undtagelse har disse forhold som deres formål udelukkelsen af ​​sandheden om den anden og om dig selv. Dette er derfor, du ser det i begge, der ikke er der, og gør begge til hævnens slaver. Og derfor tiltrækker hvad som helst dig, der minder dig om dine tidligere klager, uanset hvor forvredne de associationer, hvorved du kommer til erindringen, kan være, og se for dig ud til at gå under kærlighedens navn. Og i sidste instans bliver derfor alle sådanne forhold forsøget på forening gennem kroppen, for kun kroppe kan blive set som midler til hævn. At kroppe er centrale i alle uhellige forhold er indlysende. Din egen erfaring har lært dig dette. Men det, du ikke indser, er alle de grunde, der er til at at gøre forholdet uhelligt. For uhellighed søger at styrke sig selv, ligesom hellighed gør, ved at samle det til sig, det opfatter som ligesom det selv.

 

17.17 I det uhellige forhold er det ikke den andens krop, med hvilken forening bliver forsøgt, men kroppene af ​​de, der ikke er der. Selv den andens krop, allerede en alvorligt begrænset opfattelse af ham/hende, er ikke det centrale fokus, som den er eller i sin helhed. Det, der kan blive brugt til fantasier om hævn, og det, der lettest kan blive forbundet med de, på hvem hævn virkelig søges, bliver det centreret på og adskilt fra som værende de eneste dele af værdi. Hvert skridt, der tages i at lave, opretholde og afbryde ​​det uhellige forhold er en bevægelse mod yderligere fragmentering og uvirkelighed. Skyggefigurerne indtræder mere og mere, og den, i hvem de ser ud til at være, formindskes i betydning.

 

17.18 Tid er virkeligt uvenlig overfor det uhellige forhold. For tid er grusom i egoets hænder, ligesom den er venlig, når den bruges til mildhed. Det uhellige forholds tiltrækning begynder at falme og at blive udsat for spørgsmålstegn næsten med det samme. Når det først er dannet, må tvivl komme ind, fordi dets formål er umuligt. De eneste af sådanne forhold, der bibeholder fantasierne, der centrerer sig på dem, er de, der er blevet drømt om, men ikke er blevet lavet overhovedet. Hvor, der ikke er kommet nogen virkelighed ind, er der intet til at trænge ind på drømmen om lykke. Dog, overvej hvad dette betyder - jo mere virkelighed, der indgår i det uhellige forhold, jo mindre tilfredsstillende bliver det. Og jo mere fantasierne kan omfatte, jo større synes tilfredsheden at være.

 

17.19 Det uhellige forholds " idéal" bliver således et, hvori den andens virkelighed ikke kommer ind overhovedet til at "ødelægge" drømmen. Og jo mindre den anden virkelig bringer til det, jo "bedre" bliver det. Således bliver forsøget på forening en måde at udelukke endog den, som foreningen blev søgt med. For det blev dannet for at få ham/hende ud af det og slutte sig sammen med fantasier i uafbrudt "lykke". Hvordan kan Helligånden bringe Sin fortolkning af kroppen som et middel til kommunikation i forhold, hvis eneste formål er adskillelse fra virkelighed? Det, tilgivelse er, gør Hende i stand til det.

 

17.20 Hvis alle andre end kærlige tanker er blevet glemt, er det, der er tilbage, evigt. Og den forvandlede fortid er lavet ligesom nutiden. Fortiden er ikke længere i konflikt med nu. Denne kontinuitet udvider nutiden ved at forøge dens virkelighed og dens værdi i din opfattelse af den. I disse kærlige tanker er gnisten af ​​skønhed skjult i det uhellige forholds grimhed, hvori hadet bliver husket, dog der for at komme til live efterhånden, som forholdet bliver givet til Hende, Der giver det liv og skønhed. Det er derfor, Soning centrerer sig på fortiden, der er kilden til adskillelse, og hvor den må blive ophævet. For adskillelse må blive korrigeret, hvor den blev lavet. Egoet forsøger at "løse" dets problemer, ikke ved deres kilde, men hvor de ikke blev lavet. Og således forsøger det at garantere, at der ikke vil være nogen løsning.

 

17.21 Helligånden vil kun  at gøre Sine beslutninger komplette og perfekte, og derfor søger og finder Hun problemers kilde, hvor den er og ophæve den der. Og med hvert trin i Hendes ophævelse bliver adskillelsen mere og mere ophævet og forening bragt nærmere. Hun er ikke forvirret overhovedet over nogen som helst "grunde" til adskillelse. Alt, hvad Hun opfatter ved adskillelse, er, at den må blive ophævet. Lad Hende afdække den skjulte gnist af skønhed i dine forhold og vise den til dig. Dens dejlighed vil tiltrække dig så meget, at du vil være uvillig til nogensinde at miste den af syne igen. Og du vil lade det forvandle forholdet, så du kan se det mere og mere. For du vil ønske det mere og mere og bliver til stadighed mere uvillig til at lade den være skjult for dig. Og du vil lære at søge efter og fastlægge betingelser, hvori denne skønhed kan blive set.

 

17.22 Alt dette vil du med glæde gøre, hvis du bare lader Hende holde gnisten foran dig for at oplyse din vej og gøre den tydelig for dig. Guds SønDatter er én, Hvem, Gud har sat sammen som én, egoet kan ikke bryde fra  hinanden. Hellighedens gnist må være sikker, uanset hvor skjult den måtte være i ethvert forhold. For SkaberenManifestoren af ​​det ene forhold har ikke efterladt nogen del af det uden HamHende Selv.

 

17.23 Dette er den eneste del af forholdet, Helligånden ser, fordi Hun ved, at kun dette er sandt. Du har gjort forholdet uvirkeligt og derfor uhellig ved at se det, hvor det ikke er, og som det ikke er. Giv fortiden til Hende, Der kan skifte mening om den for dig. Men vær først sikker på, at du fuldt ud indser det, du har fået fortiden til at repræsentere og hvorfor.

 

17.24 Kort fortalt er fortiden nu din retfærdiggørelse til at indgå en vedvarende, uhellig alliance med egoet mod nutiden. For nutiden er tilgivelse. Derfor bliver de forhold, som den uhellige alliance dikterer, ikke opfattet eller følt som nu. Dog er den referenceramme, som nutiden bliver henvist til for at få mening, en illusion om fortiden, hvori de elementer, der passer til formålet med den uhellige alliance, bliver bevaret og alle de andre sluppet fri. Og det, der således er sluppet fri er al den sandhed, fortiden nogensinde kunne tilbyde til nutiden som vidner for dens virkelighed, mens det, der bliver beholdt, kun vidner om drømmenes virkelighed.

 

17.25 Det er stadig op til dig at vælge at være villig til at slutte dig til sandhed eller illusion. Men husk at, at vælge den ene er at give slip på den anden. Den, du vælger, vil du udstyre med skønhed og virkelighed, fordi valget afhænger af det, du værdsætter mere. Skønhedens gnist eller grimhedens slør, den virkelige verden eller skyldens og frygtens verden​​, sandhed eller illusion, frihed eller slaveri - det er alt sammen det samme. For du kan aldrig vælge undtagen mellem Gud og egoet. Tankesystemer er kun sande eller falske, og alle deres attributter kommer simpelthen fra det, de er. Kun Guds Tanker er sande. Og alt det, der følger fra dem, kommer fra det, de er, og er lige så sandt som den hellige Kilde, hvorfra de kom.

 

17.26 Mine hellige brødre/søstre, jeg ville indgå i alle jeres forhold og træde ind mellem jer og jeres fantasier. Lad mit forhold til dig være virkeligt for dig, og lad mig bringe virkelighed til din opfattelse af dine brødre/søstre. De blev ikke skabtmanifesteret for at gøre jer i stand til at såre jer selv gennem dem. De blev skabtmanifesteret for at skabemanifestere med dig. Dette er sandheden, som jeg ville skyde ind mellem jer og jeres vanvids mål. Vær ikke adskilt fra mig, og lad ikke Soningens hellige formål gå tabt for dig i drømme om hævn. Forhold, hvori sådanne drømme bliver næret har udelukket mig. Lad mig komme ind i Guds Navn og bringe dig fred, så du kan tilbyde fred til mig.

 

V. Opfattelse og de To Verdener

 

17.27 Gud fastlagde Sit forhold til dig for at gøre dig lykkelig, og intet, du gør, der ikke deler HansHendes formål, kan være virkeligt. Guds formål tilskrevet noget som helst er dets eneste funktion. På grund af HansHendes årsag til at skabemanifestere HansHendes forhold til dig, blev forholdenes funktion for evigt "at gøre lykkelig." Og intet andet. For at opfylde denne funktion forholder du dig til dine skabningermanifestationer som Gud til Sine. For intet, Gud skabtemanifesterede, er adskilt fra lykke, og intet, Gud skabtemanifesterede, ville andet end udvide lykke, som dets SkaberManifestor gjorde. Uanset hvad, der udfører denne funktion ikke, kan ikke være virkelig.

 

17.28 I denne verden er det umuligt at skabemanifestere, dog er det muligt at gøre lykkelig. Vi har sagt gentagne gange, at Helligånden ikke ville berøve dig dine specielle forhold, men ville forvandle dem. Og det er alt, hvad der menes med, at Hun vil genoprette den funktion til dem, som Gud har givet dem. Den funktion, du har givet dem, er tydeligvis ikke at gøre lykkelig. Men det hellige forhold deler Guds formål snarere end at sigte mod at erstatte det. Ethvert specielt forhold, som du har lavet, er en erstatning for Guds Vilje og glorifiserer din i stedet for HansHendes på grund af den vildfarelse, at de er forskellige.

 

17.29 Du har lavet meget virkelige forhold, endog i denne verden, som du ikke anerkender simpelthen, fordi du har hævet deres erstatninger til en sådan overvægt, at når sandheden kalder på dig, som den gør konstant, svarer du med en erstatning. Ethvert specielt forhold, som I nogensinde har påtaget jer, har som dets grundlæggende formål det mål at besætte jeres sind så fuldstændigt, at I ikke vil høre sandhedens kald. På en måde var det specielle forhold egoets svar på skabelsenmanifestationen af ​​Helligånden, Der var Guds svar på adskillelsen. For selv om egoet ikke forstod det, der var blevet skabtmanifesteret, var det opmærksom på trussel.

 

17.30 Hele forsvarssystemet, som egoet udviklede for at beskytte adskillelsen mod Helligånden, var som svar på den gave med hvilken, Gud velsignede det, og med Sin velsignelse gjorde det muligt for det at blive helbredt. Denne velsignelse holder i sig selv sandheden om alting. Og sandheden er, at Helligånden er i et tæt forhold til dig, fordi i Hende bliver dit forhold til Gud genoprettet til dig. Forholdet til Hende er aldrig blevet brudt, fordi Helligånden ikke har været adskilt fra nogen siden adskillelsen. Og gennem Hende er alle dine hellige forhold blevet omhyggeligt bevaret for at tjene Guds formål for dig.

 

17.31 Egoet er hyperårvågent overfor trussel, og den del af dit sind, hvori egoet blev accepteret, er meget ængstelig for at bevare sin fornuft, som det ser den. Det indser ikke, at det er fuldstændigt sindsygt. Og du må indse, nøjagtigt hvad det betyder, hvis du ville blive genoprettet til tilregnelighed. De sindssyge beskytter deres tankesystemer, men de gør det sindssygt. Og alle deres forsvar er lige så sindssyge som det, de skulle forestille at beskytte. Adskillelsen har intet i sig, ingen del, ingen "grund" og ingen egenskab, der ikke er sindssyg. Og dens "beskyttelse" er en del af den, lige så sindssyg som den hele. Det specielle forhold, der er dens hovedforsvar, må derfor være sindssyg.

 

17.32 Du har nu blot få vanskeligheder med at indse, at tankesystemet, som det specielle forhold beskytter, kun er et system af vrangforestillinger. Du anerkender, i det mindste i generelle vendinger, at egoet er sindsygt. Dog forekommer det specielle forhold dig stadig på en eller anden måde at være "anderledes." Dog har vi set langt nærmere på det end mange andre aspekter af egoets tankesystem, som du har været mere villig til at give slip på. Mens dette ene er tilbage, vil du ikke give slip i de andre. For dette ene er ikke anderledes. Behold dette, og du har beholdt det hele.

 

17.33 Det er væsentligt at indse, at alle forsvar gør det, de ville forsvare. Det underliggende grundlag for deres effektivitet er, at de tilbyder det, de forsvarer. Det, de forsvarer, bliver anbragt i dem til opbevaring, og når de arbejder, bringer de det til dig. Ethvert forsvar fungerer ved at give gaver, og gaven er altid en miniature af det tankesystem, forsvaret beskytter, anbragt i en gylden ramme. Rammen er meget detaljeret, helt besat med juveler og dybt udskåret og poleret. Dens formål er at være af værdi i sig selv og at aflede din opmærksomhed fra det, den omslutter. Men rammen uden billedet, kan du ikke have. Forsvar fungerer for at få dig til at tro, du kan.

 

17.34 Det specielle forhold har den mest imponerende og vildledende ramme af alle de forsvar, egoet bruger. Dets tankesystem bliver tilbudt her, omgivet af en ramme så tung og så detaljeret, at billedet næsten bliver udslettet af dens imponerende struktur. Ind i rammen er vævet alle typer af fantasifulde og fragmenterede illusioner om kærlighed, opsat med drømme om ofring og selvforherligelse og sammenflettet med forgyldte tråde af selvdestruktion. Glitteret af blod skinner som rubiner, og tårerne er facetteret som diamanter og glimter i det svage lys, hvori tilbudet bliver fremsat.

 

17.35 Se på billedet. Lad ikke rammen distrahere dig. Denne gave bliver givet dig til din forbandelse, og hvis du tager den, vil du tro, at du er forbandet. Du kan ikke få rammen uden billedet. Det, du værdsætter er rammen, for der ser du ingen konflikt. Dog er rammen kun indpakningen af konfliktens gave. Rammen er ikke gaven. Bliv ikke narret af de mest overfladiske aspekter af dette tankesystem, for disse aspekter omslutter helheden, komplet i ethvert aspekt. Døden ligger i denne glitrende gave. Lad ikke dit blik dvæle ved rammens hypnotiske skinnen. Se på billedet, og indse, at død bliver tilbudt dig.

 

17.36 Det er derfor, det hellige øjeblik er så vigtigt i sandheds forsvar. Sandheden selv behøver intet forsvar, men du behøver bestemt forsvar mod din egen accept af dødens gave. Når du, der er sandhed, accepterer en idé så farlig for sandhed, truer du sandhed med ødelæggelse. Og dit forsvar må nu gennemføres for at holde sandhed hel. Gudsrigets magt, Guds kærlighed, Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tårer og Hendes evige Ånds glæde mobiliseres for at forsvare dig mod dit eget angreb. For du angriber Dem, da du er en del af Dem, og De må redde dig, for De elsker Sig Selv.

 

17.37 Det hellige øjeblik er en miniature af Gudsriget, sendt dig fra Gudsriget. Det er også et billede, sat i en ramme. Dog, hvis du accepterer denne gave, vil du ikke se rammen overhovedet, fordi gaven kun kan blive accepteret gennem din villighed til at fokusere al din opmærksomhed på billedet. Det hellige øjeblik er en miniature af evigheden. Det er et billede af tidløshed, sat i en ramme af tid. Hvis du fokuserer på billedet, vil du indse, at det kun var rammen, der fik dig til at tro, det var et billede. Uden rammen bliver billedet set som det, det repræsenterer. For ligesom hele egoets tankesystem ligger i dets gaver, således ligger hele Gudsriget i dette øjeblik, lånt fra evigheden og sat i tid til dig.

 

17.38 To gaver bliver tilbudt dig. Hver er komplet og kan ikke blive delvist accepteret. Hver er et billede af alt det, du kan få, set meget anderledes. Du kan ikke sammenligne deres værdi ved at sammenligne et billede med en ramme. Det må kun være billederne, at du sammenligner, ellers er sammenligningen helt uden mening. Husk, at det er billedet, der er gaven. Og kun på dette grundlag er du virkelig fri til at vælge. Se på billederne. Begge to. Et er et lille bitte billede, svært at se overhovedet under de tunge skygger fra dets enorme og uproportionerede indramning. Den anden er let indrammet og ophængt i lys, dejligt at se på som det, det er.

 

17.39 Du, der har prøvet så hårdt og stadigt prøver på at passe det bedre billede ind i den forkerte ramme og således kombinere det, der ikke kan blive kombineret, accepter dette og være glad: disse billeder er hver især indrammet perfekt for det, de repræsenterer. Et er indrammet til at være ude af fokus og ikke set. Det andet er indrammet med perfekt klarhed. Billedet af mørke og af død bliver mindre overbevisende efterhånden, som du finder det frem midt i dets indpakning. Efterhånden, som hver eneste meningsløs sten, der ser ud til at skinne i mørket fra rammen, bliver udsat for lys, bliver den kedelig og livløs og ophører med at distrahere dig fra billedet. Og til sidst ser du på billedet selv, og ser omsider, at det, ubeskyttet af rammen, ikke har nogen mening.

 

17.40 Det andet billede er indrammet let, for tiden kan ikke rumme evigheden. Der er ingen distraktion her. Billedet af Gudsriget og evigheden bliver mere overbevisende efterhånden, som du ser på det. Og nu med virkelig sammenligning kan en forvandling af begge billeder ske omsider. Og hver bliver givet sin retmæssige plads, når begge bliver set i forhold til hinanden. Det mørke billede, bragt til lys, bliver ikke opfattet som skræmmende, men den kendsgerning, at det bare er et billede, bliver bragt til klarhed omsider. Og det, du ser der, vil du anerkende, som det er - et billede af det, du troede var virkeligt og intet mere. For hinsides dette billede ser du ingenting.

 

17.41 Billedet af lys, i tydelig og umiskendelig kontrast, bliver forvandlet til det, der ligger hinsides billedet. Efterhånden, som du ser på dette, indser du, at det er ikke et billede, men en virkelighed. Dette er ikke en forestillet repræsentation af et tankesystem, men Tanken Selv. Det, den repræsenterer er der. Rammen falmer blidt, og Gud rejser sig i din erindring og tilbyder dig hele skabelsenmanifestationen i bytte for dit lille billede, helt uden værdi og helt frataget mening.

 

17.42 Når Gud stiger ind på Sin retmæssige plads og du på din, vil du igen opleve betydningen af ​​forhold og vide, at det er sandt. Lad os sammen stige op i fred til FaderenModeren ved at give HamHende opstigning i vores sind. Vi vil vinde alting ved at give HamHende magten og æren og ingen illusioner holde om, hvor de er. De er i os gennem HansHendes opstigning. Det HanHun har givet, er HansHendes. Det lyser i hver del af HamHende som i helheden. Hele virkeligheden i dit forhold til HamHende ligger i vores forhold til hinanden. Det hellige øjeblik skinner ens på alle forhold, for i det er de et. For her er kun helbredelse, allerede komplet og perfekt. For her er Gud, og hvor HanHun er, kan kun det perfekte og komplette være.

 

VI. Det Helbredte Forhold

 

17.43 Det hellige forhold er det hellige øjebliks udtryk i livet i denne verden. Ligesom alting om frelse er det hellige øjeblik et praktisk middel, bevidnet af dets resultater. Det hellige øjeblik fejler aldrig. Oplevelsen af ​​det bliver altid følt. Dog, uden udtryk bliver det ikke husket. Det hellige forhold er en konstant påmindelse om den oplevelse, hvori forholdet blev det, det er. Og ligesom det uhellige forhold er en fortsættende hymne af had i lovprisning af dets ophavsmand, så er det hellige forhold en lykkelig Lovsang til Forløseren af forhold.

 

17.44 Det hellige forhold, et vigtigt skridt mod opfattelsen af ​​den virkelige verden, bliver lært. Det er det gamle uhellige forhold, forvandlet og set på ny. Det hellige forhold er en fænomenal undervisningspræstation. I alle dets aspekter efterhånden, som det begynder, udvikler sig og bliver fuldført, repræsenterer det tilbageførslen af ​​det uhellige forhold. Vær trøstet i dette - den eneste vanskelige fase er begyndelsen. For her skifter målet med forholdet brat til den nøjagtige modsætning af det, det var. Dette er det første resultat af at tilbyde forholdet til Helligånden til brug for Hendes formål.

 

17.45 Denne invitation bliver accepteret øjeblikkeligt, og Helligånden spilder ingen tid på at introducere de praktiske resultater af at bede Hende komme ind. Straks erstatter Hendes mål dit. Dette bliver opnået meget hurtigt, men det får forholdet til at virke forstyrret, splittet og endda ret bekymrende. Årsagen er ganske tydelig. For forholdet, som det er, er ude af trit med dets eget mål og klart uegnet til det formål, der er blevet accepteret for det. I dets uhellige tilstand var dit mål alt, hvad der så ud til at give det mening. Nu ser det ud til ikke at give mening. Mange forhold er blevet afbrudt på dette tidspunkt, og forfølgelsen af ​​det gamle mål genetableres i et andet forhold. For når først det uhellige forhold har accepteret hellighedens mål, kan det aldrig mere blive det, det var.

 

17.46 Egoets fristelse bliver ekstremt intens med dette skift i mål. For forholdet er ikke endnu blevet ændret tilstrækkeligt til at gøre dets tidligere mål fuldstændigt uden tiltrækning, og dets struktur bliver "truet" af anerkendelsen af ​​dets uhensigtsmæssighed til at opfylde dets nye formål. Konflikten mellem forholdets mål og struktur er så åbenlys, at de ikke kan sameksistere. Dog, nu vil målet ikke blive ændret. Fastsat i det uhellige forhold, er der ingen retning bortset fra at ændre forholdet til at passe til målet. Indtil denne lykkelige løsning bliver set og accepteret som den eneste vej ud af konflikten, ser forholdet ud til at være alvorligt anstrengt.

 

17.47 Det ville ikke være venligere at ændre målet langsommere, for kontrasten ville blive skjult og egoet givet tid til at genfortolke ethvert langsomt skridt i overensstemmelse med dets smag. Kun et radikalt skift i formålet kunne fremkalde et fuldstændig tankeskift om, hvad hele forholdet er til. Når denne ændring udvikler sig og endelig gennemføres, bliver det stadig mere velgørende og gladt. Men i begyndelsen opleves situationen som meget usikker. Et forhold, påtaget sig af to personer til deres uhellige formål, har pludselig hellighed som sit mål. Efterhånden, som disse to kontemplerer deres forhold set ud fra dette nye formål, er de uundgåeligt forfærdede. Deres opfattelse af forholdet kan endog blive ganske uorganiseret. Og dog tjener den tidligere organisation af deres opfattelse ikke længere det formål, de har aftalt at opfylde.

 

17.48 Dette er tiden for tro. Du lader dette mål blive sat for dig. Det var en troshandling. Forlad ikke tro, nu da troens belønninger bliver introduceret. Hvis du troede, at Helligånden var der for at acceptere forholdet, hvorfor ville du nu ikke stadigt tro, at Hun er der for at rense det, Hun har taget under Sin vejledning? Tro på hinanden i det, der ikke ser ud til at være andet end en prøvelsens tid. Målet er sat. Og jeres forhold har tilregnelighed som sit formål. For nu befinder I jer i et sindsygt forhold, anerkendt som sådan i lyset af dets mål.

 

17.49 Nu rådgiver egoet således - erstat for dette et andet forhold, hvori jeres tidligere mål var ganske passende. I kan kun undslippe fra jeres pine ved at slippe af med hinanden. I behøver ikke at skilles fuldstændigt, hvis I vælger ikke at gøre det. Men I må udelukke større fantasiområder fra hinanden for at redde jeres tilregnelighed. Hør ikke dette nu! Tro på Hende, Der svarede dig. Hun hørte. Har Hun ikke været meget tydelig i sit svar? Du er ikke helt sindssyg nu. Kan du benægte, at Hun har givet dig en meget tydelig erklæring? Nu beder Hun om tro lidt længere, selv i forvirring. For denne vil forsvinde, og du vil se retfærdiggørelsen af din tro dukke frem for at give dig skinnende overbevisning. Forlad ikke Hende eller hinanden nu. Dette forhold er blevet genfødt som helligt.

 

17.50 Accepter med glæde det, du ikke forstår, og lad det blive forklaret for dig efterhånden, som du opfatter dets formål arbejde i det med at gøre det helligt. I vil finde mange lejligheder til at bebrejde hinanden for jeres forholds "fiasko", for det vil til tider se ud til ikke at have noget formål. En følelse af formålsløshed vil komme for at hjemsøge jer og minde jer om alle de måder, hvorpå I engang søgte efter tilfredsstillelse og troede, at I fandt den. Glem ikke nu den elendighed, I fandt i virkeligheden, og pust ikke nu liv ind i jeres svigtende egoer. For jeres forhold er ikke blevet forstyrret. Det er gemt.

 

17.51 I er meget nye i frelsens måder og tror, ​​at I er faret vild. Jeres måde er mistet, men tro ikke, dette er tab. Husk i jeres nykommerhed, at I er begyndt igen sammen. Og tag hinandens hånd for at gå sammen ad en vej, der er langt mere velkendt, end I nu tror. Er det ikke helt sikkert, at I vil huske et mål uændret gennem  hele evigheden? For I har valgt alt andet end Guds mål, hvorfra jeres sande hensigt aldrig var fraværende.

 

17.52 Gennem hele SønDatterskabet bliver Frihedens sang hørt i glædesfyldt ekko over dit valg. Du har sluttet dig sammen med de mange i det hellige øjeblik, og de har sluttet sig sammen med dig. Tro ikke, dit valg vil efterlade dig trøstesløs, for Gud Selv har velsignet dit hellige forhold. Deltag i HansHendes velsignelse, og hold ikke din tilbage på det. For alt, hvad det behøver nu, er din velsignelse, så du kan se, at i den hviler frelse. Fordøm frelse ikke, for den er kommet til dig. Og byd den velkommen sammen, for den er kommet for at slutte jer sammen i et forhold, hvori hele SønDatterskabet sammen er velsignet.

 

17.53 I påtog jer sammen at invitere Helligånden ind i jeres forhold. Hun kunne ikke være kommet ind på anden måde. Selvom I måske har begået de mange fejl siden da, har I også gjort jer enorme anstrengelser for at hjælpe Hende til at udføre Sit arbejde. Og Hun har ikke manglet nogen påskønnelse af alt det, I har gjort for Hende. Hun ser heller ikke fejlene overhovedet. Har I på samme måde været taknemmelige overfor hinanden? Har I konsekvent værdsat den gode indsats og overset fejl? Eller har jeres påskønnelse flakket og vokset sig svag i det, der ser ud til at være fejlenes lys? I går nu ind i en kampagne for at bebrejde hinanden for ubehaget i den situation, hvori I befinder jer. Og ved denne mangel på tak og taknemlighed gør I jer ude af stand til at udtrykke det hellige øjeblik, og dermed mister I det af syne.

 

17.54 Oplevelsen af ​​et øjeblik, uanset hvor overbevisende det måtte være, bliver let glemt, hvis du tillader tid til at lukke sig over det. Det må blive holdt skinnende og nåderigt i din bevidsthed om tid, men ikke skjult indeni den. Øjeblikket forbliver. Men hvor er du? At takke hinanden er at værdsætte det hellige øjeblik og således gøre det muligt for dets resultater at blive accepteret og delt. At angribe hinanden er ikke at miste øjeblikket, men at gøre det magtesløst i dets virkninger. I har modtaget det hellige øjeblik, men I har etableret en tilstand, hvori I ikke kan bruge det. Som et resultat er I ikke klar over, at det stadigt er med jer. Og ved at afskære jer selv fra dets udtryk, har I nægtet jer selv dets fordel. I forstærker dette hver gang I angriber hinanden, for angrebet må blinde jer overfor jer selv. Og det er umuligt at fornægte jer selv og anerkende det, der er blevet givet og modtaget af jer.

 

17.55 I står sammen i sandheden selvs hellige nærvær. Her er målet sammen med jer. Tror ikke I, målet selv med glæde vil arrangere midlerne til dets gennemførelse? Det er blot denne samme uoverensstemmelse mellem formålet, der er blevet accepteret, og midlerne, som de står nu, der ser ud til at få jer til at lide, men der gør Gudsriget glad. Hvis Gudsriget var udenfor jer, kunne I ikke deltage i dets glæde. Dog, fordi det er indeni, er glæden også jeres. I er sluttet sammen i formål, men forbliver stadig adskilt og splittede angående midlerne.

 

17.56 Dog, målet er fastlagt, fast og uforanderligt, og midlerne vil helt sikkert falde på plads, fordi målet er sikkert. Og I vil dele SønDatterskabets glæde over, at det er sådan. Efterhånden, som I begynder at anerkende og acceptere de gaver, I så frit har givet hinanden, vil I også acceptere virkningerne af det hellige øjeblik og bruge dem til at korrigere alle jeres fejl og befri jer fra deres resultater. Og ved at lære dette, vil I også have lært, hvordan I frigiver hele SønDatterskabet og tilbyder det med glæde og taksigelse til Hende, Der gav jer jeres Hende frigivelse, og Som ville udvide den gennem jer.

 

VII. Praktisk tilgivelse

 

17.57 Den praktiske anvendelse af Helligåndens formål er overordentligt enkel, men den er utvetydig. For at være enkel, den faktisk være entydig. Det enkle er blot det, der let bliver forstået, og for dette er det indlysende, at det må være klart. Opsætningen af ​​Helligåndens mål er generel. Nu vil Hun arbejde med dig for at gøre det konkret [for anvendelse er konkret]. Der er visse meget konkrete retningslinjer, Hun forsyner en hvilken som helst situation med, men husk, at du endnu ikke indser deres universelle anvendelse. Derfor er det vigtigt på dette tidspunkt at bruge dem i hver situation adskilt, indtil du mere sikkert kan se hinsides enhver situation med en forståelse langt bredere, end du nu besidder.

 

17.58 I en hvilken som helst situation, hvori du er usikker, er den første ting at overveje ganske enkelt: "Hvad, ønsker jeg, skal komme ud af dette? Hvad er det til?" Afklaringen af ​​målet hører til i begyndelsen, for det er dette, der bestemmer udfaldet. I egoets procedure er dette vendt om. Situationen bliver bestemmeren af udfaldet, der kan være hvad som helst. Årsagen til denne uorganiserede tilgang er indlysende. Egoet ved ikke, hvad det ønsker skal komme ud af det. Det er opmærksomt på det, det ikke ønsker, men kun det. Det har ikke intet positivt mål overhovedet.

 

17.59 Uden et klart positivt mål, fastsat i begyndelsen, ser situationen blot ud til at ske og giver ingen mening, før den allerede er sket. ser du tilbage på den og prøver på at stykke sammen, hvad den må have betydet. Og du vil tage fejl. Ikke alene er din dom i fortiden, men du har ingen idé om, hvad der burde ske. Der blev ikke fastsat noget mål, hvormed midlerne kan bringes på linje. Og nu er den eneste dom tilbage at foretage, om egoet kan lide det eller ej - er det acceptabelt, eller kalder det på hævn? Fraværet af et kriterium for udkommet fastsat i forvejen gør forståelse tvivlsom og evaluering umulig.

 

17.60 Værdien i ​​at beslutte på det på forhånd, du ønsker skal ske, er simpelthen at du vil opfatte situationen som et middel til at det til at ske. Du vil derfor gøre dig enhver anstrengelse for at overse det, der forstyrrer gennemførelsen af ​​dit mål og koncentrere dig om alting, der hjælper dig med at opfylde det. Det er ganske bemærkelsesværdigt, at denne tilgang har bragt dig nærmere til Helligåndens udsortering af sandhed og falskhed. Det sande bliver det, der kan blive brugt til at opfylde målet. Det falske bliver det unyttige fra dette synspunkt. Situationen har nu mening, men kun fordi målet har gjort det meningsfuldt.

 

17.61 Sandhedens mål har yderligere praktiske fordele. Hvis situationen bliver brugt til sandhed og tilregnelighed, dens resultat være fred. Og dette er helt bortset fra det, resultatet er. Hvis fred er betingelsen for sandhed og tilregnelighed og ikke kan være uden dem, hvor der er fred er, de være. Sandhed kommer af sig selv. Hvis du oplever fred, er det, fordi sandheden er kommet til dig, og du vil se udfaldet i sandhed, for bedrag kan ikke sejre over dig. Og du vil anerkende resultatet, fordi du har fred. Her igen ser du det modsatte af egoets måde at se på, for egoet tror, situationen bringer oplevelsen. Helligånden ved, at situationen er, som målet bestemmer den, og bliver oplevet i overensstemmelse med målet.

 

17.62 Sandhedens mål kræver tro. Tro er underforstået i accepten af Helligåndens formål, og denne tro er altomfattende. Hvor sandhedens mål er fastsat, der tro være. Helligånden ser situationen som en helhed. Målet fastlægger den kendsgerning, at alle, der er involveret i det, vil spille hans/hendes rolle i dets gennemførelse. Dette er uundgåeligt. Ingen vil fejle i noget som helst. Dette synes at bede om tro hinsides dig og hinsides det, du kan give. Dog er dette kun set fra egoets synspunkt, for egoet tror på at "løse" konflikt gennem opsplitning, og opfatter ikke situationen som en helhed. Derfor søger det at opsplitte dele af situationen og håndtere dem adskilt, for det tror på adskillelse og ikke på helhed.

 

17.63 Konfronteret med ethvert aspekt af situationen, der synes at være vanskelig, vil egoet forsøge at tage dette aspekt andetsteds og løse det der. Og det vil se ud til at være en succes bortset fra, at dette forsøg er i konflikt med enheden og skjule sandhedens mål. Og fred vil ikke blive oplevet undtagen i fantasien. Sandhed er ikke kommet, fordi tro er blevet fornægtet og holdt tilbage fra det sted, hvor den med rette hørte til. Således mister du forståelsen af ​​den situation, sandhedens mål ville bringe. For fantasiløsninger bringer kun oplevelsens illusionen, og fredens illusion er ikke betingelsen, hvori sandheden kan træde ind.

 

17.64 Erstatningerne for aspekter af situationen er vidnerne på din manglende tro. De demonstrerer, at du ikke troede, at situationen og problemet var på samme sted. Problemet var manglen på tro, og det er dette, du demonstrerer, når du fjerner det fra dets kilde og anbringer det et andet sted. Som et resultat ser du ikke problemet. Hvis du ikke havde manglet troen på, det kunne blive løst, ville problemet være borte. Og situationen ville have været meningsfuld for dig, fordi indblandingen i måden at forstå forstå på ville være blevet fjernet. At flytte problemet andetsteds er at beholde det. For du fjerner dig selv fra det og gør det uløseligt.

 

VIII. Behovet for tro

 

17.65 Der er intet problem i nogen som helst situation, som tro ikke vil løse. Der er intet skift i noget som helst aspekt af problemet, der ikke vil gøre løsning umulig. For hvis du flytter en del af problemet andetsteds, må ​​problemets betydning gå tabt, og løsningen på problemet er iboende dets betydning. Er det ikke muligt, at alle dine problemer er blevet løst, men du har fjernet dig fra løsningen? Dog, tro må være, hvor noget er blevet gjort, og hvor du ser det gjort. En situation er et forhold, der er sammenføjningen af tanker. Hvis problemer bliver opfattet, er det fordi, tankerne bliver bedømt til at være i konflikt. Men hvis målet er sandhed, er dette umuligt. Nogle idéer om kroppe må være trådt ind, for sind kan ikke angribe.

 

17.66 Tanken om kroppe er tegnet på troløshed, for kroppe kan ikke løse noget. Og det er deres indtrængen på forholdet, en fejl i dine tanker om situationen, som så bliver retfærdiggørelse af din mangel på tro. Du vil lave denne fejl, men vær ikke bekymret over det overhovedet. Fejlen betyder ikke noget. Troløshed bragt til tro vil aldrig forstyrre sandheden. Men troløshed brugt mod sandhed vil altid ødelægge troen. Hvis du mangler tro, bed om, at den bliver genoprette, hvor den blev mistet, og søg ikke at få godtgørelse for det andet sted, som om du uretfærdigt var blevet frataget den.

 

17.67 Kun det, du ikke har givet, mangler i enhver situation. Men husk dette: Hellighedens mål blev fastsat for dit forhold og ikke af dig. Du fastsatte det ikke, fordi hellighed ikke kan blive set undtagen gennem tro, og jeres forhold var ikke helligt, fordi jeres tro på hinanden var så begrænset og lidt. Jeres tro må vokse for at opfylde det mål, der er fastsat. Målets virkelighed vil fremkalde dette, for du vil se, at fred og tro ikke vil komme adskilt. Hvilken situation kan I være i uden tro og forblive trofaste overfor hinanden?

 

17.68 Enhver situation, hvori du finder dig selv, er kun et middel til at opfylde formålet, fastsat for dit forhold. Se det som noget andet, og du er troløse. Brug ikke din troløshed. Lad den træde ind og se roligt på den, men brug den ikke. Troløshed er illusionens tjener og fuldstændig tro mod sin mester. Brug den, og den fører dig direkte til illusioner. Bliv ikke fristet af det, den tilbyder dig. Den blander sig ikke i målet, men i værdien af ​​målet for dig. Accepter ikke illusionen om fred, den tilbyder, men se på dens tilbud og anerkend, at det er illusion.

 

17.69 Målet med illusion er lige så tæt knyttet til trosløshed som tro til sandhed. Hvis du mangler tro på nogen som helst til at opfylde, og det perfekt, hans/hendes del i en hvilken som helst situation, på forhånd viet til sandhed, er din vielse delt. Og så har I været troløse overfor hinanden og brugt jeres troløshed mod hinanden. Intet forhold er helligt, medmindre dets hellighed går med det alle steder. Efterhånden, som hellighed og tro går hånd i hånd, således må dens tro gå overalt med den. Målets virkelighed vil fremkalde og udføre ethvert mirakel, behøvet for dets opfyldelse. Intet for småt eller for enormt, for svagt eller for overbevisende, men det vil blidt blive vendt til dets anvendelse og formål. Universet vil tjene det med glæde, da det tjener universet. Men bland dig ikke.

 

17.70 Magten, fastsat i dig, i hvem Helligåndens mål er blevet etableret, er så langt hinsides din lille forestilling om det uendelige, at du ikke har nogen idé om, hvilken storslået styrke, der går med dig. Og du kan bruge denne i perfekt sikkerhed. Dog, for all dens magt, så stor, at den når forbi stjernerne og til universet, der ligger hinsides dem, kan din lille troløshed gøre den ubrugelig, hvis du ville bruge troløsheden i stedet.

 

17.71 Dog, tænk på dette, og lær årsagen til troløshed: Du tror, ​​du holderdet imod den anden, han/hun har gjort dig. Men det, du virkelig beskylder ham/hende for, er det, du gjorde mod ham/hende. Det er ikke hans/hendes fortid, men din du holder imod ham/hende. Og du mangler tro på ham/hende på grund af det, du var. Dog, du er lige så uskyldig i det, du var, som han/hun er. Det, der aldrig var, er årsagsløst og er ikke der til at blande sig i sandhed. Der er ingen grund til troløshed, men der er en Årsag til tro. Den Årsag er trådt ind i en hvilken som helst situation, der deler Dens formål. Sandhedens lys skinner fra situationens centrum og berører enhver, situationens formål kalder på. Den kalder på enhver. Der er ingen situation, der ikke involverer hele dit forhold i alle aspekter og komplet i enhver del. Du kan ikke efterlade noget af dig selv udenfor det og holde situationen hellig. For det deler formålet med hele dit forhold og får sin betydning fra det.

 

17.72 Træd ind i hver enkelt situation med den tro, som I giver hinanden, eller I er troløse overfor jeres eget forhold. Din tro vil kalde på de andre til at dele dit formål, da det samme formål fremkaldte troen i dig. Og du vil se de midler, du engang anvendte til at føre dig til illusioner, forvandlet til midler til sandhed. [Sandhed kræver tro, og tro SkaberManifestor plads til sandhed.] Da Helligånden ændrede formålet med dit forhold ved at udveksle dit for Hendes, blev målet, Hun placerede der, udvidet til enhver situation, hvori du træder ind eller nogensinde vil træde ind i. Og enhver situation blev således frigjort fortiden, hvilket ville have gjort den formålsløs.

 

17.73 Du påkalder tro på grund af HamHende, Der går med dig i enhver situation. Du er ikke længere helt sindssyg, heller ikke længere alene. For ensomhed i Gud må være en drøm. Du, hvis forhold deler Helligåndens mål, er adskilt fra ensomhed, fordi sandheden er kommet. Dens påkaldelse af tro er stærk. Brug ikke din troløshed imod den, for den påkalder dig til frelse og til fred.

 

IX. Betingelserne for tilgivelse

 

17.74 Det hellige øjeblik er intet andet end et specielt tilfælde eller et ekstremt eksempel på det, det var meningen, enhver situation skulle være. Den betydning, som Helligåndens formål har givet det, bliver også givet til enhver situation. Det fremkalder den samme udsættelse af troløshed, tilbageholdt og ladt uudnyttet tilbage, så tro kan svare på sandhedens kalden. Det hellige øjeblik er det lysende eksempel, den klare og utvetydige demonstration af betydningen af ​​ethvert forhold og enhver situation, set som en helhed. Tro har accepteret ethvert aspekt af situationen, og troløshed har ikke påtvunget nogen som helst udelukkelse på den. Det er en situation med perfekt fred, simpelthen fordi du har lader den være det, den er.

 

17.75 Denne enkle høflighed er alt, hvad Helligånden beder dig om. Lad sandhed være det, den er. Grib ikke ind i den, angrib den ikke, afbryd ikke dens komme. Lad den omfatte enhver situation og bringe dig fred. Du bliver ikke engang bedt om tro, for sandhed beder ikke om noget. Lad den træde ind, og det vil fremkalde og sikre dig den tro, du behøver for fred. Men rejs dig ikke imod den, for mod din opposition kan den ikke komme.

 

17.76 Ville du ikke lave et hellig øjeblik ud af enhver situation? For sådan er troens gave, frit givet  hvor som helst troløshed bliver lagt til side ubrugt. Og så er magten i Helligåndens formål frit til at blive brugt i stedet. Denne magt forvandler øjeblikkeligt alle situationer til et sikkert og kontinuerligt middel til at fastlægge Hendes formål og demonstrere dets virkelighed. Det, der er blevet demonstreret, har påkaldt tro og er blevet givet den. Nu bliver det en kendsgerning, hvorfra tro ikke længere kan tilbageholdes. Anstrengelsen ved at afvise tro overfor sandhed er enorm og langt større, end du er klar over. Men at besvare sandhed med tro indebærer ingen belastning overhovedet.

 

17.77 For dig, der har anerkendt din Forløsers kalden, synes belastningen ved​​ikke at besvare Hendes kalden større end før. Dette er ikke således. Tidligere var belastningen der, men du tilskrev den noget andet i troen på, at "noget andet" frembragte den. Dette var aldrig sandt. For det, dette "noget andet" frembragte, var sorg og depression, sygdom og smerte, mørke og vage forestillinger om terror, kolde fantasier af frygt og brændende drømme om helvede. Og det var intet andet end den utålelige belastning ved at nægte at give tro til sandhed og se dens indlysende virkelighed.

 

17.78 Således var korsfæstelsen af ​​Guds SønDatter. Hanshendes troløshed gjorde dette mod hamhende. Tænk omhyggeligt, før du lader dig selv bruge trosløshed mod hamhende. For hanhun er opstanden, og du har accepteret årsagen til hanshendes opvågnen som din. Du har indtaget din rolle i hanshendes forløsning, og du er nu fuldt ansvarlig overfor hamhende. Svigt hamhende ikke nu, for det er blevet givet dig at indse det, din mangel på tro på hamhende må betyde for dig. Hanshendes frelse er dit eneste formål. Se kun dette i enhver situation, og det vil være et middel til kun at bringe dette.

 

17.79 Da I accepterede sandhed som målet for jeres forhold, blev I givere af fred lige så sikkert, som jeres FaderModer gav fred til jer. For fredens mål kan ikke blive accepteret adskilt fra dens betingelser, og I havde tro på det, for ingen accepterer det, han/hun ikke tror er virkeligt. Jeres formål er ikke ændret og vil ikke ændre sig, for I accepterede det, der aldrig kan ændres. Og intet, som det behøver for at være uforanderligt for evigt, kan I nu tilbageholde fra det. Jeres frigivelse er vis. Giv som I har modtaget. Og demonstrer, at I er steget langt hinsides en hvilken som helst situation, der kunne holde jer tilbage og holde jer adskilt fra HamHende, Hvis kalden i besvarede.

 

Kapitel Atten:

Drømmen og virkeligheden

I. Introduktion

 

18.1 At erstatte er at acceptere i stedet for. Hvis du blot ville overveje nøjagtigt, hvad dette indebærer, ville du straks opfatte, hvor meget det er i strid med det mål, Helligånden har givet dig og ville fuldbyrde for dig. At erstatte er at vælge mellem, give afkald på én til fordel for den anden. Til dette særlige formål bliver én bedømt som mere værdifuld, og den anden bliver erstattet af ham/hende. Forholdet, hvori udskiftningen fandt sted, er således spaltet, og dets formål spaltet i overensstemmelse hermed. At spalte er at udelukke, og erstatning er det stærkeste forsvar, egoet har, for adskillelse.

 

18.2 Helligånden bruger aldrig erstatninger. Hvor egoet opfatter én personlighed som en erstatning for en anden, ser Helligånden dem sammenføjede og udelelige. Hun dømmer ikke mellem dem vel vidende, de er én. Da de er forenede, er de én, fordi de er den samme. Erstatning er helt klart en proces, hvori de bliver opfattet som forskellige. Èn ville forene; den anden adskillle. Intet kan komme imellem det, Gud har sammenføjet, og det Helligånden ser som ét. Men alting synes at komme mellem de splittede forhold, egoet sponsorerer for at tilintetgøre.

 

18.3 Den ene følelse, i hvilken erstatning er umulig, er kærlighed. Frygt indebærer erstatning per definition, for den er kærlighedens erstatning. Frygt er både en splittet og en splittende følelse. Den synes at antage de mange former, og hver synes at kræve en anden form for at handle ud for at opnå tilfredsstillelse. Selvom dette ser ud til at indføre en ganske skiftende opførsel, ligger en langt mere alvorlig virkning i den spaltede opfattelse, hvorfra denne opførsel stammer. Ingen bliver set som komplet. Kroppen bliver understreget med særlig vægt på visse dele og bruges som standard til sammenligning for enten at acceptere eller afvise egnethed til at handle en særlig form for frygt ud på.

 

II. Erstatning som et Forsvar

 

18.4 Du, der tror, ​​at Gud er frygt, lavede kun én erstatning. Den har antaget de mange former, fordi den var erstatning af sandhed med illusion, af helhed med spaltning. Den er blevet så splintret og underopdelt og delt igen, igen og igen, at det nu er næsten umuligt at opfatte, at den engang var én, og stadigt er det, den var. Den ene fejl, der bragte sandhed til illusion, uendelighed til tid og liv til død, var alt, hvad du nogensinde lavede. Din hele verden hviler på den. Alting, du ser, afspejler den, og ethvert specielt forhold, som du nogensinde har lavet, er del af den.

 

18.5 Du har udtrykt overraskelse over at høre, hvor meget anderledes er virkeligheden fra det, du ser. Du erkender ikke størrelsesordenen af ​​den ene fejl. Den var så enorm og så fuldstændigt utrolig, at fra den var en verden af total uvirkelighed nødt til at dukke frem. Hvad andet kunne komme fra den? Dens spaltede aspekter er skræmmende nok efterhånden, som du begynder at se på dem. Men intet, du har set, begynder at vise dig størrelsesordenen af den oprindelige fejl, der syntes at kaste dig ud af Gudsriget for at splintre viden i meningsløse stumper af usammenhængende opfattelser og tvinge dig til yderligere erstatninger.

 

18.6 Det var den første projektion af fejl udad. Verden opstod for at skjule den og blev den skærm, hvorpå den blev projiceret og trukket mellem dig og sandheden. For sandhed udvider sig indad, hvor idéen om tab er meningsløs og kun forøgelse er tænkelig. Synes du virkelig, det er mærkeligt, at en verden, hvor alt er bagvendt og vendt på hovedet, opstod fra denne? [Det var uundgåeligt.] For sandhed, bragt til dette, kunne kun forblive i ro og ikke tage nogen del i al den vanvittige projicering ved hvilken, denne verden blev lavet. Kald det ikke for synd, men vanvid, for sådan var det, og sådan forbliver det stadigt. Iklæd den ikke skyld, for skyld antyder, den blev gennemført i virkeligheden. Og frem for alt, vær ikke bange for den. Når du synes at se en eller anden forvredet form af den oprindelige fejl opstå for at skræmme dig, siger du blot, "Gud er ikke frygt, men kærlighed," og den vil forsvinde.

 

18.7 Sandheden vil frelse dig. Den har ikke ladt dig tilbage til at gå ud i den vanvittige verden og således gå fra dig. Indad er tilregnelighed; sindssyge er udenfor dig. Du tror bare, ​​det er den anden vej rundt; at sandhed er udenfor og fejl og skyld indeni. Dine små meningsløse erstatninger, berørt af sindssyge og hvirvlende let afsted på en vanvittig kurs som fjer, der danser sindssygt i vinden, har ingen substans. De smelter og blandes sammen og skilles i skiftende og totalt meningsløse mønstre, der ikke behøver at blive bedømt overhovedet. At bedømme dem individuelt er meningsløst. Deres små bitte forskelle i form er overhovedet ingen forskelle. Ingen af ​​dem betyder noget. Det, har de til fælles og intet andet. Dog, hvad andet er nødvendigt for at gøre dem alle ens?

 

18.8 Giv slip i dem alle, dansende i vinden, hvirvlende og drejende, til de forsvinder af syne, langt, langt udenfor dig. Og vend dig mod den statelige ro indeni, hvor den levende Gud, du aldrig har forladt, og som aldrig har forladt dig, hviler i hellig stillhed. Helligånden tager dig blidt ved hånden og sporer din vanvittige rejse udenfor dig selv tilbage sammen med dig og fører dig blidt tilbage til sandheden og sikkerheden indeni. Hun bringer alle dine sindssyge projektioner og dine vilde erstatninger, som du har anbragt udenfor dig, til sandheden. Således omvender Hun sindssyge og genopretter dig til tilregnelighed.

 

18.9 I jeres forhold, hvor Hun har taget ansvaret for alting efter jeres anmodning, har Hun sat kursen indad til den sandhed, I deler. I den vanvittige verden udenfor jer kan intet blive delt, men kun erstattet, og deling og erstatning har intet til fælles i virkelighed. Indeni jer selv elsker I hinanden med en perfekt kærlighed. Her er hellig grund, hvori ingen erstatning kan komme ind, og hvor kun sandheden om hinanden kan være. Her er I forenet i Gud, lige så meget sammen som I er med HamHende. Den oprindelige fejl er ikke kommet ind her og vil heller aldrig. Her er den strålende sandhed, som Helligånden har forpligtet jeres forhold overfor. Lad Hende bringe det her, hvor I vil have det til at være. Giv Hende bare lidt tro på hinanden til at hjælpe Hende med at vise jer, at ingen erstatning, I lavede for Gudsriget, kan holde jer fra det. I jer er ingen adskillelse, og ingen erstatning kan holde jer fra hinanden. Jeres virkelighed var Guds skabelsemanifestation og har ingen erstatning.

 

18.10 I er så fast sammenføjet i sandhed, at kun Gud er der. Og HanHun ville aldrig acceptere noget andet i stedet for jer. Han elsker jer begge, ligeværdigt og som én. Og som HanHun elsker jer, således er I. I er ikke sluttet sammen i illusioner, men i den Tanke så hellig og så perfekt, at illusioner ikke kan være der for at formørke det hellige sted, hvori I står sammen. Gud er med jer, mine brødre/søstre. Lad os sllutte os sammen med HamHende i fred og taknemmelighed og acceptere HansHendes gave som vores mest hellige og perfekte virkelighed, som vi deler i HamHende.

 

11 Gudsriget er genoprettet til hele SønDatterskabet gennem jeres forhold, for i det ligger SønDatterskabet, helt og smukt, sikker i jeres kærlighed. Gudsriget er trådt stille ind, for alle illusioner er blidt bragt til sandheden i jer, og kærlighed har skinnet på jer og velsignet jeres forhold til sandheden. Gud og hele HansHendes skabelsemanifestation er kommet ind i det sammen. Hvor dejligt og hvor helligt er jeres forhold med sandheden skinnende på det! Gudsriget beskuer det og glæder sig over, at I har ladet det komme til jer. [Og Gud Selv er glad for, at Jeres forhold er, som det blev skabtmanifesteret.] Universet i jer står med jer, sammen. Og Gudsriget ser med kærlighed på det, der er sammenføjet i det sammen med dets SkaberManifestor.

 

18.12 Den, Gud har kaldet, burde ikke høre nogen erstatninger. Deres kalden er ikke andet end et ekko af den oprindelige fejl, der rystede Gudsriget. Og hvad blev der af fred i dem, der hørte? Vend tilbage med mig til Gudsriget ved at gå sammen ud af denne verden og gennem en anden til den dejlighed og glæde, den anden rummer indeni sig. Ville du yderligere svække og bryde det fra hinanden, der allerede er nedbrudt og håbløst? Er det her, du ville lede efter lykke? Eller vil du ikke foretrække at helbrede det, der er blevet nedbrudt og deltage i at gøre det helt, der er blevet hærget af adskillelse og sygdom?

 

18.13 I er blevet kaldt sammen til den helligste funktion, som denne verden ville indeholde. Det er den eneste, der ingen grænser har og rækker ud til hver nedbrudt del af SønDatterskabet med helbredelse og forenende trøst. Dette bliver tilbudt dig i dit hellige forhold. Accepter det her, og du vil give, ligesom du har accepteret. Guds fred bliver givet dig med det glødende formål, hvori du deltager. Det hellige lys, der bragte jer sammen, må udvide sig, da du accepterede det.

III. Grundlaget for drømmen

 

18.14 Opstår der ikke en verden, der synes at være virkelig, i drømme? Dog, tænk på det, denne verden er. Den er helt klart ikke den verden, du så, før du sov. Den er snarere en forvrængning af verden, kun planlagt omkring det, du ville have forestrukket. Her er du "fri" til at lave om på det, der syntes at angribe dig og ændre det til en hyldest til dit ego, der blev rasende over "angrebet." Dette ville ikke være dit ønske, medmindre du så dig selv som ét med egoet, der altid ser på sig selv og derfor på dig som under angreb og meget sårbar overfor det.

 

18.15 Drømme er kaotiske, fordi de bliver styret af dine modstridende ønsker, og derfor har de ingen bekymringer om det, der er sandt. De er det bedste eksempel, du kunne have på, hvordan opfattelse kan blive brugt til at erstatte sandhed med illusioner. Du tager dem ikke alvorligt, når du vågner op, fordi den kendsgerning, at virkeligheden bliver så uhyrligt krænket i dem, bliver tydelig. Dog er de en måde at se verden på og ændre den til at passe egoet bedre. De giver slående eksempler både på egoets manglende evne til at tolerere virkeligheden og din vilje til at ændre virkeligheden på dets vegne.

 

18.16 Du finder ikke forskellene mellem det, du ser i søvne og ved opvågnen forstyrrende. Du anerkender, at det, du ser ved opvågnen, er udslettet i drømme. Dog forventer du ikke, det er væk, ved opvågnen. I drømme arrangerer du alting. Folk bliver det, som du ville have dem til at være, og det, de gør, beordrer du. Ingen grænse for erstatning bliver lagt på dig. Et stykke tid ser det ud som om, verden blev givet dig til at gøre den til det, du vil. Du indser ikke, at du angriber den ved at prøve på at sejre over den og få den til at tjene dig.

 

18.17 Drømme er opfattelsesmæssige raserianfald, hvori du bogstaveligt talt skrigr: "Jeg ønsker det således!" Og således ser det ud til at være. Og dog kan drømmen ikke undslippe sin oprindelse. Vrede og frygt gennemsyrer den, og på et øjeblik bliver illusionen om ​​tilfredshed invaderet af illusionen om ​​rædsel. For drømmen om din evne til at kontrollere virkeligheden ved at erstatte den med en verden, som du foretrækker, er rædselsvækkende. Dine forsøg på at udslette virkeligheden er meget skræmmende, men dette er du ikke villig til at acceptere. Og så erstatter du det med fantasien om, at virkelighed er skræmmende, ikke det, du ville gøre mod den. Og således bliver skyld gjort virkelig.

 

18.18 Drømme viser dig, at du har magten til at lave en verden, som du ville have den til at være og at, fordi du ønsker den, ser du den. Og mens du ser den, tvivler du ikke på, at den er virkelig. Dog, her er en verden tydeligvis indeni dit sind, der synes at være udenfor. Du reagerer ikke på den, som om du lavede den, og du indser heller ikke, at de følelser, som drømmen producerer, må komme fra dig. Det er figurerne i drømmen, og det, de gør, der ser ud til at lave drømmen. Du indser ikke, at du får dem til at handle ud for dig, for hvis du gjorde, ville skylden ikke være deres, og illusionen om tilfredshed ville være væk. I drømme er disse funktioner ikke tilslørede. Du synes at vågne, og drømmen er væk. Dog det, du undlader at erkende, er, at det, der forårsagede drømmen, ikke er borte med den.

 

18.19 Dit ønske om at lave en anden verden, der ikke er virkelig, forbliver hos dig. Og det, du ser ud til at vågne op til, er ikke andet end en anden form af denne samme verden, som du ser i drømme. Al din tid bliver brugt på at drømme. Dine sovende og dine vågne drømme har forskellige former, og det er alt. Deres indhold er det samme. De er din protest mod virkeligheden og din fastlagte og sindsyge idé om, at du kan ændre den. I dine vågne drømme har det specielle forhold [et specielt sted. Det er det middel, hvormed du prøver at opfylde dine sovende drømme. Fra dette vågner du ikke. Det specielle forhold] er din beslutsomhed til at holde dit greb om uvirkelighed og at forhindre dig selv i at vågne. Og så længe du ser mere værdi i at sove end i at vågne, vil du ikke give slip på den.

 

18.20 Helligånden, altid praktisk i Hendes visdom, accepterer dine drømme og bruger dem som midler til at vågne op. Du ville have brugt dem til at forblive i søvn. Vi sagde engang, at den første forandring, før drømme forsvinder, er, at jeres drømme om frygt bliver forandret til glade drømme. Det er det Helligånden gør i jeres specielle forhold. Hun ødelægger det ikke og snupper det heller ikke væk fra jer. [Men Hun bruger det anderledes som en hjælp til at gøre Hendes formål virkelig for jer.] Jeres specielle forhold vil forblive, ikke som en kilde til smerte og skyld, men som en kilde til glæde og frihed. Det vil ikke være for jer alene, for deri lå dets elendighed. Ligesom dets uhellighed holdt det som en adskilt ting, vil dets hellighed blive et tilbud til alle.

 

18.21 Jeres specielle forhold vil være et middel til at ophæve skyld hos alle, velsignede gennem jeres hellige forhold. Det vil være en lykkelig drøm, og en, som I vil dele med alle, der kommer indenfor jeres synsvidde. Gennem dét vil velsignelsen, som Helligånden har lagt på det, blive udvidet. Tænk ikke, at Hun har glemt nogen som helst i det formål, Hun har givet jer. Og tænk ikke, at Hun har glemt jer, til hvem Hun gav gaven. Hun bruger alle, der påkalder Hende som midler til frelse af alle. Og Hun vil vække alle gennem jer, der tilbød jeres forhold til Hende. Hvis I dog blot erkendte Hendes taknemmelighed! Eller min gennem Hendes! For vi er sammenføjede som i ét formål, da vi er af Ét Sind sammen med Hende.

 

18.22 Lad ikke drømmen få magt til at lukke jeres øjne. Det er ikke mærkeligt, at drømme kan lave en verden, der er uvirkelig. Ønsket om at lave den er utroligt. Jeres forhold er blevet et, hvori ønsket er blevet fjernet, fordi dets formål er blevet ændret fra et af ​​drømme til et af ​​sandhed. I er ikke sikre på dette, fordi I tænker, ​​det måske er dette, der er drømmen. I er så vant til at vælge mellem drømme, I ikke ser, at I omsider har foretaget valget mellem sandheden og alle illusioner.

 

18.23 Dog, Gudsriget er sikkert. Dette er ingen drøm. Dets komme betyder, at I har valgt sandhed, og det er kommet, fordi I har været villige til at lade jeres specielle forhold opfylde dets betingelser. I jeres forhold har Helligånden blidt lagt den virkelige verden - den verden af ​​lykkelige drømme, hvorfra opvågnen er så let og så naturlig. For efterhånden, som jeres sovende og jeres vågne drømme repræsenterer de samme ønsker i jeres sind, således sammenføjes den virkelige verden og Gudsrigets sandhed med Guds vilje. Drømmen om at vågne bliver let overført til dens virkelighed. For denne drøm kommer fra jeres vilje sluttet sammen med Guds Vilje. Og det, denne Vilje ville have gennemført, er aldrig ikke blevet gjort.


IV. Lys i drømmen

 

18.24 I, som har brugt jeres liv på at bringe sandhed til illusion, virkelighed til fantasi, har vandret drømmenes vej. For I er gået fra vågen til sovende og videre og videre til en endnu dybere søvn. Hver drøm har ført til andre drømme, og enhver fantasi, der syntes at bringe et lys ind i mørket, gjorde kun mørket dybere. Jeres mål var mørke, hvori ingen stråle af lys kunne træde ind. Og I søgte en sorthed så komplet, at I kunne skjule jer for sandhed for evigt i fuldstændig sindssyge. Det, I glemte, var ganske enkelt, at Gud ikke kan ødelægge Sig Selv. Lyset er i jer. Mørke kan dække det, men kan ikke slukke det.

 

18.25 Efterhånden, som lyset kommer nærmere, vil I haste ind i mørke, skrumpe væk fra sandheden, somme tider trække jer tilbage til de mindre former for frygt og somme tider til ren rædsel. Men I vil gå fremad, fordi jeres mål er at gå fremad fra frygt til sandhed. I ved dette. Det mål, som I accepterede, er videns mål, for hvilket I tilkendegav jeres villighed. Frygt synes at leve i mørke, og når I er bange, er I trådt tilbage. Lad os derefter hurtigt slutte os til et øjeblik af lys, og det vil være nok til at minde jer om, at jeres mål er lys. Sandhed har hastet for at møde jer, siden I påkaldte den.

 

18.26 Hvis I vidste Hvem, som I har valgt,  der vandrer ved siden af ​​jer på denne måde, ville frygt være umulig. I ved det ikke, fordi rejsen ind i mørket har været lang og grusom, og I er gået dybt ind i den. En lille flimren af jeres øjenlåg, lukket så længe, ​​har endnu ikke været tilstrækkelig til at give jer tillid til jer selv, så længe foragtet. I går mod kærlighed, stadigt hadende den og frygteligt bange for dens dom over jer. Og I er ikke klar over, at I ikke er bange for kærlighed, men kun for det, I har gjort den til. I går fremad mod kærligheds betydning og væk fra alle illusioner, som I har omgivet den med. Når I trækker jer tilbage fra alle illusionener, forøges jeres frygt, for der er ringe tvivl om, at det, I tænker, ​​den betyder, er skræmmende. Dog, hvad er det for os, der rejser sikkert og meget hurtigt væk fra frygt?

 

18.27 I, der holder hinandens hånd, holder også min, for da I sluttede jer sammen med hinanden, var I ikke alene. Tror I, at jeg ville efterlade jer i mørket, I accepterede at forlade sammen med mig? I jeres forhold er denne verdens lys. Og frygt må forsvinde foran jer nu. Bliv ikke fristet til at bortsnuppe den tro, I har tilbudt hinanden. I vil kun lykkes i at skræmme jer selv. Gaven er givet for evigt, for Gud Selv modtog den. I kan ikke tage den tilbage. I har accepteret Gud. Jeres forholds hellighed er fastlagt i Gudsriget. I forstår ikke det, I accepterede, men husk, at jeres forståelse ikke er nødvendig. Alt, hvad der var nødvendigt, var blot ønsket om at forstå. Dette ønske var ønsket om at være hellig. Guds vilje er tilstået  jer. For I ønsker det eneste, I nogensinde havde eller nogensinde var.

 

18.28 Hvert øjeblik, som vi tilbringer sammen, vil lære jer, at dette mål er muligt og vil styrke jeres ønske om at nå det. Og i jeres ønske ligger dets gennemførelse. Jeres ønske er nu i fuldkommen overensstemmelse med al Helligåndens Viljes magt. Ingen små, vaklende fodtrin, som I måtte tage, kan adskille Jeres ønske fra Hendes vilje og fra Hendes styrke. Jeg holder jeres hånd lige så sikkert, som I indvilligede i at tage hinandens. I vil ikke skilles, for jeg står sammen med jer og vandrer sammen med jer i jeres fremgang mod sandheden. Og hvor vi går, bærer vi Gud med os.

 

18.29 I jeres forhold er I sammen med mig i at bringe Gudsriget til Guds SønDatter, der gemte sig i mørke. I har været villige til at bringe mørket til lys, og denne villighed har givet styrke til alle, der ville forblive i mørke. De, der ville se, vil se. Og de vil slutte sig sammen med mig i at føre deres lys ind i mørket, når mørket i dem bliver tilbudt lyset og bliver fjernet for evigt. Mit behov for jer, sluttet sammen med mig i jeres forholds hellige lys, er jeres behov for frelse. Ville jeg ikke give jer det, I gav mig? For da I sluttede jer sammen med hinanden, svarede I mig.

 

18.30 I, der nu er bringere af frelse, har den funktion at bringe lys til mørke. Mørket i jer er blevet bragt til lys. Bær det tilbage til mørket fra det hellige øjeblik, hvortil I bragte det. Vi bliver gjort hele i vores ønske om at gøre hele. Lad ikke tid bekymre jer, for al den frygt, som I oplever, er virkelig fortid. Tid er blevet genjusteret for at hjælpe os med at gøre det sammen, jeres adskilte fortider ville hindre. I er gået forbi frygt, for to sind kan ikke tilslutte sig ønsket om kærlighed uden kærligheds tilslutning til dem.

 

18.31 Der er ikke èt lys i Gudsriget, der ikke går med jer. Ikke én stråle, der skinner for evigt i Guds Sind, skinner ikke også på jer. Gudsriget har tilsluttet sig jer på jeres vej til Gudsriget. Når sådant et stort lys har sluttet sig til jer for at give jeres ønskes lille gnist Gud Selvs magt, kan I forblive i mørke? I kommer hjem sammen efter en lang og meningsløs rejse, som I foretog adskilte, og som førte intetsteds hen. I har fundet hinanden og vil oplyse hinandens vej. Og fra dette lys vil de Store Stråler udvide sig ud i mørket og fremad til Gud for at skinne fortiden væk og således gøre plads til HansHendes evige Tilstedeværelse, hvor alt stråler i lyset.

 

V. Den lille villighed

 

18.32 Det hellige øjeblik er resultatet af din beslutsomhed om at være hellig. Det er svaret. Ønsket og villigheden til at lade det komme går forud for dets komme. I forbereder kun jeres sind på det i omfanget af anerkendelse af, at I ønsker det over alt andet. Det er ikke nødvendigt, at I gør mere; det er bestemt nødvendigt, at I indser, at I ikke kan gøre mere. Forsøg ikke at give Helligånden det, Hun ikke beder om, ellers vil du føje egoet til Hende og blande de to sammen. Hun beder kun om lidt. Det er Hende, der tilføjer storheden og mægtigheden. Hun slutter sig sammen med dig for at gøre det hellige øjeblik langt større, end du kan forstå. Det er din erkendelse af, at du behøver at gøre så lidt, der gør Hende i stand til at give så meget.

 

18.33 Stol ikke på dine gode hensigter. De er ikke nok. Men stol stiltiende på din villighed uanset hvad som helst, der ellers måtte komme ind. Koncentrer dig kun om dette og vær ikke forstyrret af, at skygger omgiver det. Det er derfor, du kom. Hvis du kunne komme uden dem, ville du ikke behøve det hellige øjeblik. Kom ikke til det med hovmod ved at antage, at du må opnå den tilstand, dets komme bringer med sig. Det hellige øjebliks mirakel ligger i din villighed til at lade det være det, det er. Og i din villighed til dette ligger også din accept af dig selv, som det var meningen, du skulle være.

 

18.34 Ydmyghed vil aldrig bede om, at du forbliver tilfreds med lidenhed. Men den kræver virkeligt, at du ikke er tilfreds med mindre end storhed, der ikke kommer af dig. Din vanskelighed med det hellige øjeblik opstår fra din fikserede overbevisning om, at du ikke er værdig til det. Og hvad er dette andet end beslutningen om at være det, som du ville gøre dig selv til? Gud skabtemanifesterede ikke sin bolig HamHende uværdig. Og hvis du tror, ​​at HanHun ikke kan komme ind, hvor HanHun vil at være, må du blande dig i HansHendes vilje. Du behøver ikke, at villighedens styrke kommer fra dig, men kun fra HansHendes Vilje.

 

18.35 Det hellige øjeblik kommer ikke fra din lille villlighed alene. Det er altid resultatet af din lille villighed kombineret med Guds Viljes ubegrænsede magt. Du har taget fejl i at tænke, at det er nødvendigt at forberede dig selv til HamHende. Det er umuligt at lave hovmodige forberedelser til hellighed og ikke tro, at det er op til dig at fastlægge betingelserne for fred. Gud har fastlagt dem. De venter ikke på din villighed til det, de er. Din villighed er kun behøvet for at gøre det muligt at undervise dig i det, de er. Hvis du fastholder, at du er uværdig til at lære dette, blander du dig i lektionen ved at tro, at du gør eleven anderledes. Du lavede ikke eleven, og du kan heller ikke gøre ham/hende anderledes. Ville du først lave et mirakel selv og derefter forvente, at ét bliver lavet for dig?

 

18.36 Du stiller blot spørgsmålet. Svaret er givet. Forsøg ikke at besvare det, men modtag blot svaret, som det er givet. I forberedelse til det hellige øjeblik, forsøg ikke at gøre dig selv hellig for at være rede til at modtage det. Det er ikke andet end at forveksle din rolle med Guds. Soning kan ikke komme til de, der mener, at de først må sone, men kun til de, der tilbyder intet andet end simpel villighed til at gøre plads til det. Renselse er af Gud alene og derfor til dig. Snarere end at forsøge at forberede dig selv til HamHende, prøv at tænke således:

 

    18.37 Jeg, der er vært for Gud, er HamHende værdig.

       HanHun, der fastlagde Sin bolig i mig, skabtemanifesterede den

       som HanHun ville have den til at være.

       Det er ikke nødvendigt, at jeg gør den rede til HamHende,

Men kun, at jeg ikke blander mig i HansHendes plan om at genoprette til mig min egen bevidsthed om min parathed, der er evig.

       Jeg behøver ingenting at tilføje til HansHendes plan.

       Men for at modtage den, må jeg være villig til ikke at erstatte den med

      min egen i stedet for den.

 

18.38 Og det er alt. Tilføj mere, og du vil blot tage den smule bort, der bliver bedt om. Husk, du lavede skyld, og at din plan om at undslippe fra skyld har været at bringe Soning til den og gøre frelse skræmmende. Og det er kun frygt, at du vil tilføje, hvis du forbereder dig på kærlighed. Forberedelsen til det hellige øjeblik tilhører Hende, Der giver det. Overgiv jer selv til Hende, Hvis funktion er frigivelse. Antag ikke Hendes funktion for Hende. Giv Hende kun det, Hun beder om, så du kan lære, hvor lille din del er, og hvor stor er Hendes.

 

18.39 Det er dette, der gør det hellige øjeblik så let og så naturligt. Du gør det vanskeligt, fordi du insisterer på, der må være mere, du behøver gøre. [Du finder det svært at acceptere den idé, at du behøver give så lidt for at modtage så meget.] Og det er meget svært for dig at indse, at det ikke er personligt fornærmende, at dit bidrag og Helligåndens er i et så ekstremt misforhold. Du er stadigt overbevist om, at din forståelse er et magtfuldt bidrag til sandheden og gør den til det, den er. Dog har vi understreget, at du behøver ingenting at forstå. Frelse er let, bare fordi den ikke beder om noget, du ikke kan give lige nu.

 

18.40 Glem ikke, at det har været din beslutning at gøre alting, der er naturligt og let for dig, umuligt. Det, du tror, er umuligt, vil blive til, hvis Gud vil det, men du vil forblive ganske uopmærksom på det. Hvis du tror, det hellige øjeblik er vanskeligt for dig, er det, fordi du er blevet voldgiftsmand/kvinde for det, der er muligt, og forbliver uvillig til at give plads til Én, Der ved. Hele troen på rækkefølge af vanskeligheder ved mirakler er centreret om dette. Alting, Gud vil, er ikke kun muligt, men er allerede sket. Og det er derfor, fortiden er forbi. Den skete aldrig i virkeligheden. Kun i jeres sind, der troede, den gjorde, er dens ophævelse nødvendig.

 

VI. Den Lykkelige Drøm

 

18.41 Forbered dig ikke på ophævelsen det, der aldrig var. Hvis du allerede forstod forskellen mellem sandhed og illusion, ville Soningen ikke have nogen betydning. Det hellige øjeblik, dit hellige forhold, Helligåndens undervisning og alle de midler, hvormed frelse bliver opnået, ville ikke have noget formål. For de er alle ikke andet end aspekter af planen om at ændre dine drømme om frygt til lykkelige drømme, hvorfra du let vågner til viden. Gør ikke dig selv ansvarlig for dette, for du kan ikke skelne mellem fremskridt og tilbagetog. Nogle af dine største fremskridt har du bedømt som fiaskoer, og nogle af dine dybeste tilbagetog har du vurderet som succes.

 

18.42 Nærm dig aldrig det hellige øjeblik efter, at du har prøvet at fjerne al frygt og had fra dit sind. Det er déts funktion. Forsøg aldrig at overse din skyld, før du beder om Helligåndens hjælp. Det er Hendes funktion. Din del er kun at tilbyde Hende en lille villighed til at lade Hende fjerne al frygt og had og at blive tilgivet. På din lille tro sluttet sammen med Hendes forståelse vil Hun bygge din del i Soningen og sørge for, at du let opfylder den. Og med Hende vil du bygge en stige, plantet på troens faste klippe og stigende op til Gudsriget. Du vil heller ikke bruge den til at stige op til Gudsriget alene.

 

18.43 Gennem dit hellige forhold, genfødt og velsignet i ethvert helligt øjeblik, som du ikke arrangerer, vil tusinder stige op til Gudsriget sammen med dig. Kan du planlægge dette? Eller kunne I forberede jer selv på sådan en funktion? Dog er det muligt, fordi Gud vil det. HanHun vil heller ikke skifte Mening om det. Midlerne og formålet tilhører begge HamHende. Du har accepteret én; den anden leveres. Et formål som dette uden midlerne er utænkeligt. HanHun vil forsyne hvem som helst, der deler HansHendes formål, med midlerne

 

18.44 Lykkelige drømme går i opfyldelse, ikke fordi de er drømme, men kun fordi de er lykkelige. Og derfor må de være kærlige. Deres budskab er, "Din vilje ske," og ikke, "Jeg ønsker det anderledes." Samstemningen af ​​midler og mål er et forehavende, umuligt for dig at forstå. Du forstår ikke engang, at du har accepteret Helligåndens formål som dit eget, og du ville blot bringe uhellige midler til dets gennemførelse. Den lille tro, det behøvede for at ændre formålet, er alt, hvad der kræves, for at modtage midlerne og bruge dem.

 

18.45 Det er ingen drøm at elske din broder/søster som dig selv. Dit hellige forhold er heller ikke en drøm. Alt, der er tilbage af drømme indeni det, er, at det stadigt er et specielt forhold. Dog er det meget nyttigt for Helligånden, Der har en særlig funktion her. Det vil blive den lykkelige drøm, gennem hvilken Hun kan sprede glæde til tusinder og atter tusinder, der tror, ​​at kærlighed er frygt, ikke lykke. Lad Hende fuldføre den funktion, som Hun gav til jeres forhold ved at acceptere det for dig, og intet ville mangle, der ville gøre det til det, som Hun ville have det til at være.

 

18.46 Når du føler, dit forholds hellighed bliver truet af noget som helst, stop øjeblikkeligt og tilbyd Helligånden din villighed på trods af frygt for at lade Hende udveksle dette øjeblik med det hellige, som du hellere ville have. Hun vil aldrig fejle i dette. Men glem ikke, at dit forhold er ét, og derfor må det være således, at hvad som helst, der truer den enes fred, er den samme trussel for den anden. Sammenslutningens magt og dens velsignelse ligger i den kendsgerning, at det nu er umuligt for nogen af ​​jer at opleve frygt alene eller at forsøge at håndtere den alene. Tro aldrig, at dette er nødvendigt eller endog muligt. Dog, ligesom dette er umuligt, er det lige så umuligt, at det hellige øjeblik kommer til den ene af ​​jer uden også til den anden. Og det vil komme til begge på anmodning af den ene af jer.

 

18.47 Uanset hvem, der er mest tilregnelig på det tidspunkt, hvor truslen bliver opfattet, burde huske, hvor dyb hans/hendes gæld er til den anden, og hvor meget taknemmelighed, der bliver skyldt til ham/hende, og være glad for, at han/hun kan betale sin gæld ved at bringe lykke til begge. Lad ham/hende huske dette og sige:

 

18.48 Jeg ønsker dette hellige øjeblik for mig selv

At jeg kan dele det med min broder/søster, som jeg elsker.

Det er ikke muligt, at jeg kan have det uden ham/hende, eller han/hun uden mig

Dog er det fuldstændigt muligt for os at dele det nu.

Og derfor vælger jeg dette øjeblik som det at ville tilbyde Helligånden

Så Hendes velsignelse kan nedstige på os og bevare os begge i fred.

 

VII. Drømme og kroppen

 

18.49 Der er ingenting udenfor dig. Det er det, du i sidste ende må lære, for det er i den erkendelse, at Gudsriget bliver genoprettet for dig. For Gud skabtemanifesterede kun dette, og HanHun hverken veg fra det eller efterlod det adskilt fra Sig Selv. Gudsriget er bostedet for Guds SønDatter, der ikke forlod sin FaderModer og ikke bor adskilt fra HamHende. Gudsriget er ikke et sted eller en tilstand. Det er blot en bevidsthed om perfekt Enhed og viden om, at der er intet andet; intet udenfor denne Enhed og intet andet indeni.

 

18.50 Hvad kunne Gud give andet end viden om HamHende Selv? Hvad andet er der at give? Troen på, at I kunne give og få noget andet, noget udenfor jer selv, har kostet jer bevidstheden om Gudsriget og tabet af jeres Identitet. Og I har gjort en mærkeligere ting, end I endnu er klar over. I har fordrevet jeres skyld fra jeres sind til jeres kroppe. Dog, en krop kan ikke være skyldig, for den kan ikke gøre noget af sig selv. I, der tror, ​​at I hader jeres kroppe, bedrager jer selv. I hader jeres sind, for skyld er kommet ind i dem, og de ville forblive adskilte, hvilket de ikke kan gøre.

 

18.51 Sind er sammensluttede; kroppe er det ikke. Kun ved at tildele sindet kroppens egenskaber ser adskillelse ud til at være mulig. Og det er sindet, der ser ud til at være splintret og privat og alene. Dets skyld, der holder det adskilt, bliver projiceret over på kroppen, der lider og dør, fordi den bliver angrebet for at fastholde adskillelsen i sindet og ikke lade det vide dets identitet. Sind kan ikke angribe, men det kan lave fantasier og dirigerer kroppen til at handle dem ud. Dog er det aldrig det, kroppen gør, der ser ud til at tilfredsstille. Medmindre sindet tror, ​​kroppen rent faktisk handler dets fantasier ud, vil det angribe kroppen ved at forøge projektionen af dets skyld på den.

 

18.52 I dette er sindet tydeligvis vrangforestillende. Det kan ikke angribe, men det fastholder, det kan, og bruger det, det gør, til at såre kroppen for at bevise, at det kan. Sindet kan ikke angribe, men det kan bedrage sig selv. Og det er alt, hvad det gør, når det tror, det har angrebet kroppen. Det kan projicere sin skyld, men det vil ikke slippe af med den gennem projektion. Og selvom det klart kan misopfatte kroppens funktion, kan det ikke ændre dens funktion fra det, Helligånden fastlægger den til at være. Kroppen blev ikke lavet af kærlighed. Dog fordømmer kærlighed den ikke og kan bruge den kærligt, respektere det Guds SønDatter har lavet og bruge det til at redde hamhende fra illusioner.

 

18.53 Ville du ikke have instrumenterne til adskillelse genfortolket som midler til frelse og brugt til kærlighedsformål? Ville du ikke støtte og byde velkommen skiftet fra fantasier om hævn til befrielse fra dem? Din opfattelse af kroppen kan tydeligvis være syg, men projicer ikke dette over på kroppen. For dit ønske om at gøre dét ødelæggende, der ikke kan ødelægge, kan ikke have nogen virkelig virkning overhovedet. Og det, Gud skabtemanifesterede, er kun det, HanHun ville have det til at være, da det er HansHendes Vilje. Du kan ikke lave HansHendes Vilje ødelæggende. Du kan lave fantasier, hvori din vilje er i konflikt med HansHendes, men det er alt.

 

18.54 Det er sindssygt at bruge kroppen som syndebuk for skyld, dirigere dens angreb og beskylde den for det, du ønskede, den skulle gøre. Det er umuligt at handle fantasier ud. For det er stadigt fantasierne, du ønsker, og de har intet at gøre med det, kroppen gør. Den drømmer ikke om dem, og de gør den kun til en belastning, hvor den kunne være en fordel. For fantasier har gjort din krop til din "fjende", svag, sårbar og forræderisk, værdig til det had, som du investerer i den. Hvordan har dette tjent dig? Du har identificeret dig med denne ting, du hader, instrumentet til hævn og den opfattede kilde til din skyld. Du har gjort dette til en ting, der ikke har nogen betydning, ved at forkynde, at den er Guds SønsDatters bolig og vende den mod hamhende.

 

18.55 Dette er den vært for Gud, som du har lavet. Og hverken Gud eller HansHendes allerhelligste SønDatter kan træde ind i en bolig, der nærer had, og hvor du har sået hævnens, voldens og dødens frø. Denne ting, du lavede til at tjene din skyld, står mellem dig og andre sind. Sindene er sammensluttede, men du identificerer dig ikke med dem. Du ser dig selv låst inde i et adskilt fængsel, fjernet og ikke til at nå, lige så ude af stand til at række ud som at blive nået. Du hader dette fængsel, du har lavet, og ville ødelægge det. Men du ville ikke undslippe fra det og efterlade det uskadt uden din skyld på det.

 

18.56 Dog kun således kan du undslippe. Hævnens hjem er ikke dit; det sted, du afsatte til at huse din had, er ikke et fængsel, men en illusion om dig selv. Kroppen er en grænse, pålagt den universelle kommunikation, der er en evig egenskab ved sindet. Men kommunikationen er indre. [Den består ikke af forskellige dele, der når hinanden.] Sind når til det selv. Det går ikke ud. Indeni det selv har det ingen grænser, og der er intet udenfor det. [Det omfatter alting.] Det omfatter dig fuldstændigt; dig indeni det, og det indeni dig. Der er intet andet noget som helst sted eller nogensinde.

 

18.57 Kroppen er udenfor dig og synes kun at omgive dig, afskære dig fra andre og holde dig adskilt fra dem [og dem fra dig]. Den er der ikke. Der er ingen barriere mellem Gud og HansHendes SønDatter, ej heller kan HansHendes SønDatter blive skilt fra sig selv undtagen i illusioner. Dette er ikke hanshendes virkelighed, skønt hanhun mener, at det er. Dog, dette kunne kun være, hvis Gud tog fejl. Gud ville have været nødt til at skabemanifestere anderledes og have adskilt Sig Selv fra Sin SønDatter for at gøre dette muligt. HanHun ville have været nødt til at skabemanifestere forskellige ting og at fastlægge forskellige virkelighedsordener, hvoraf kun nogle var kærlighed. Dog, kærlighed må være for evigt ligesom den selv, uforanderlig for evigt og for evigt uden alternativ. Og således er det. Du kan ikke anbringe en barriere rundt omkring dig selv, fordi Gud anbragte ingen mellem Sig Selv og dig.

 

18.58 Du kan række din hånd ud og nå til Gudsriget. I, hvis hænder er sluttet sammen, er begyndt at nå hinsides kroppen, men ikke udenfor jer selv, for at nå jeres fælles Identitet sammen. Kunne dette være udenfor jer? Hvor Gud ikke er? Er HanHun en krop, og skabtemanifesterede HanHun dig, som HanHun ikke er, og hvor HanHun ikke kan være? Du er omgivet udelukkende af HamHende. Hvilken grænse kan der være på dig, som HanHun omfatter? Alle har oplevet det, han/hun ville kalde en fornemmelse af at blive flyttet hinsides sig selv. Denne følelse af befrielse overgår langt den drøm om frihed, der nogle gange opleves i specielle forhold. Det er en fornemmelse af faktisk undslippelse fra begrænsninger.

 

18.59 Hvis du vil overveje det, denne "transport" virkelig indebærer, vil du indse, at det er en pludselig ubevidsthed om kroppen og en tilslutning til dig selv og noget andet, hvori dit sind udvider sig til at omfatte det. Det bliver del af dig efterhånden, som du forener dig med det. Og begge bliver hele, da ingen af ​​dem bliver opfattet som adskilte. Det, der virkeligt sker, er, at du har opgivet illusionen om en begrænset bevidsthed og mistet din frygt for forening. Kærligheden, der øjeblikkeligt erstatter den, udvider sig til det, der har befriet dig og forener sig med det. Og medens dette varer, er du ikke usikker på din Identitet og ville ikke begrænse den. Du er undsluppet fra frygt til fred og stiller ikke spørgsmål om virkeligheden, men accepterer den blot. Du har accepteret dette i stedet for kroppen og har ladet dig selv være ét med noget hinsides den, simpelthen ved ikke at lade dit sind blive begrænset af den.

 

18.60 Dette kan forekomme uanset den fysiske afstand, der ser ud til at være mellem dig og det, du tilslutter dig, af jeres respektive positioner i rummet og af jeres forskelle i størrelse og tilsyneladende kvalitet. Tid er ikke relevant; det kan forekomme med noget fortidigt, nutidigt eller forventet. Dette "noget" kan være hvad som helst og hvor som helst - en lyd, et syn, en tanke, en erindring og endog en generel idé uden konkret henvisning. Dog i hvert tilfælde tilsluttede du dig det uden forbehold, fordi du elsker det og ville være sammen med det. Og så skynder du dig at møde det, lader dine begrænsninger smelte bort, suspenderer alle de "love", din krop adlyder, og sætter dem blidt til side.

 

18.61 Der er ingen vold i denne undslippelse overhovedet. Kroppen bliver ikke angrebet, men simpelthen korrekt opfattet. Den begrænser dig ikke, blot fordi du ikke ville have det således. Du bliver ikke rigtig "løftet ud" af den; den kan ikke indeholde dig. Du går hen, hvor du ville være, vinder, taber ikke, en fornemmelse af selv. I disse øjeblikke af befrielse fra fysiske restriktioner oplever du meget af det, der sker i det hellige øjeblik; løftelsen af tids- og rumbarrierer, den pludselige oplevelse af fred og glæde og frem for alt manglen på bevidsthed om kroppen og spørgsmålstegnet ved om alt dette er muligt eller ej.

 

18.62 Det er muligt, fordi du ønsker det. Den pludselige udvidelse af selvet, der finder sted med dit ønske om det, er den uimodståelige appel, som det hellige øjeblik rummer. Det påkalder dig til at være dig selv indeni dets trygge omfavnelse. Der er lovene for grænser løftet for dig for at byde dig velkommen til sindets åbenhed og frihed. Kom til dette tilflugtssted, hvor du kan være dig selv i fred. Ikke gennem ødelæggelse, ikke gennem at "bryde ud", men blot ved en stilfærdig "indsmeltning." For fred vil slutte sig til dig der, simpelthen fordi du har været villig til at give slip på grænserne, du har pålagt kærligheden, og sluttet dig til den, hvor den er, og hvor den førte dig hen som svar på dens blide kalden til at være i fred.

 

VIII. Jeg behøver ikke gøre noget

 

18.63 Du har stadigt for meget tro på kroppen som en kilde til styrke. Hvilke planer laver du, der ikke involverer dens velbefindende eller beskyttelse eller nydelse på en eller anden måde? Dette gør den til et mål og ikke et middel i din fortolkning, og dette betyder altid, du stadigt finder synd tiltrækkende. Ingen, der stadig accepterer synd som sit mål, accepterer Soning for sig selv,. Du har således ikke opfyldt dit eneste ansvar. Soning bydes ikke velkommen af ​​de, der foretrækker smerte og ødelæggelse.

 

18.64 Du har gjort store fremskridt og prøver virkelig at gøre endnu mere, men der er en ting, du aldrig har gjort - ikke et eneste øjeblik har du fuldstændigt glemt kroppen. Den er til tider blegnet for dit syn, men den er endnu ikke fuldstændigt forsvundet. Du bliver ikke bedt om at lade dette ske i mere end et øjeblik; dog er det i dette øjeblik, at Soningens mirakel sker. Bagefter vil du se kroppen igen, men aldrig helt på samme måde. Og hvert øjeblik, du bruger uden bevidsthed om den, giver dig et andet syn på den, når du vender tilbage.

 

18.65 I intet enkelt øjeblik findes kroppen overhovedet. Den bliver altid husket eller forventet, men aldrig oplevet lige nu. Kun debs fortid og fremtid får den til at virke virkelig. Tid styrer den fuldstændigt, for synd er aldrig nærværende. I et hvilket som helst enkelt øjeblik ville tiltrækningen til skyld blive oplevet som smerte og intet andet og ville blive undgået. Det har ingen tiltrækningskraft nu. Hele dens tiltrækningskraft er indbildt og må derfor blive tænkt på som i fortiden eller i fremtiden.

 

18.66 Det er umuligt at acceptere det hellige øjeblik uden forbehold, medmindre du bare for et øjeblik er villig til at se ingen fortid eller fremtid. Du kan ikke forberede dig på det uden at placere det i fremtiden. Frigivelse bliver givet dig det øjeblik, du ønsker det. Mange har tilbragt en livstid med forberedelse og har virkelig opnået deres øjeblikke af succes. Dette kursus forsøger ikke at undervise i mere end de lærte i tid, men det sigter bestemt mod at spare tid. Du forsøger at følge en meget lang vej til det mål, du har accepteret. Det er ekstremt vanskeligt at opnå Soning ved at kæmpe mod synd. [Enorm anstrengelse bliver brugt i forsøget på at helliggøre det, der bliver hadet og foragtet.] Ej heller er en livstid med kontemplation og lange perioder med meditation rettet mod løsrivelse fra kroppen nødvendig. Alle sådanne forsøg vil i sidste ende lykkes på grund af deres formål. Dog er midlerne trættende og meget tidskrævende, for de ser alle hen til fremtiden efter frigørelse fra en tilstand af nutidig uværdighed og utilstrækkelighed.

 

18.67 Din måde vil være anderledes, ikke i formål, men i midler. Et helligt forhold er et middel til at spare tid. Et øjeblik tilbragt sammen genopretter universet for jer begge. Du er forberedt. Nu har du kun brug for at huske, du behøver ikke gøre noget. Det ville være langt mere indbringende nu blot at koncentrere dig om dette end at overveje, hvad du burde gøre. Når fred kommer omsider til dem, der brydes med fristelse og kæmper mod at give efter for ​​synd; når lyset omsider kommer ind i sindet givet til kontemplation; eller når målet omsider bliver nået af nogen som helst, kommer det altid med blot én lykkelig erkendelse: "Jeg behøver ikke at gøre noget."

 

18.68 Her er den ultimative frigivelse, som alle en dag vil finde på sin egen måde, på sit eget tidspunkt. Vi har ikke brug for dette tidspunkt. Tid er blevet sparet tid for jer, fordi I er sammen. Dette er det specielle middel, dette kursus bruger til at spare tid for jer. I gør ikke brug af kurset, hvis I insisterer på at gøre brug af midler, der har tjent andre godt og forsømmer det, der blev lavet til jer. Spar tid for os med kun denne ene forberedelse og praksis uden at gøre noget som helst andet. "Vi behøver ikke gøre noget" er en erklæring om troskab, en sandt udelt loyalitet. Tro det i bare et øjeblik, og du vil opnå mere end givet af et århundrede af kontemplation eller af kamp mod fristelse.

 

18.69 At gøre noget som helst involverer kroppen. Og hvis du anerkender, du intet behøver at gøre, har du trukket kroppens værdi tilbage fra dit sind. Her er den hurtige og åbne dør, gennem hvilken du smutter forbi århundreders anstrengelser og undslipper fra tid. Dette er den måde, hvorpå synd mister al tiltrækning lige nu. For her er tid fornægtet, og fortid og fremtid borte. Den, der intet behøver gøre, har intet behov for tid. At gøre intet er at hvile og lave et sted indeni dig, hvor kroppens aktivitet ophører med at kræve opmærksomhed. Ind i dette sted kommer den Hellige Ånd, og bor der. Hun vil forblive, når du glemmer, og kroppens aktiviteter vender tilbage til at optage dit bevidste sind.

 

18.70 Dog vil der altid være dette hvilested, som du kan vende tilbage til. Og du vil være mere opmærksom på dette stille centrum i stormen end al dens rasende aktivitet. Dette stille centrum, hvori du ikke gør noget, vil forblive hos dig og give dig hvile midt i enhver travl handling, som du bliver sendt til. For fra dette centrum vil du blive styret til, hvordan du bruger kroppen syndfrit. Det er dette centrum, hvorfra kroppen er fraværende, som vil fastholde den sådan i din bevidsthed om det.


IX. Formålet med kroppen

 

18.71 Det er kun bevidstheden om kroppen, der får kærlighed til at virke begrænset. For kroppen er en begrænsning af kærlighed. Troen på begrænset kærlighed var dens oprindelse, og den blev lavet for at begrænse det ubegrænsede. Tænk ikke, at dette blot er i overført betydning, for det blev gjort for at begrænse jer. Kan I, der ser jer selv indeni et krop, kende jer selv som en idé? Alt det, I genkender, identificerer I med det udvendige, noget udenfor det selv. I kan endog ikke tænke på Gud uden en krop eller en eller anden form, I tænker, ​​I genkender.

 

18.72 Kroppen kan ikke vide. Og mens du begrænser din bevidsthed til dens små bitte sanser, vil du ikke se den storhed, der omgiver dig. Gud kan ikke komme ind i en krop, og du kan heller ikke slutte dig til HamHende der. Begrænsning på kærlighed vil altid synes at lukke HamHende ude og at holde dig adskilt fra HamHende. Kroppen er et lille bitte stakit omkring en lille del af en strålende og komplet idé. Den tegner en cirkel, uendeligt lille, omkring et meget lille afsnit af Gudsriget, splintret fra helheden erklærende, at indeni den er dit rige, hvor Gud ikke kan komme ind.

 

18.73 Indeni dette rige hersker egoet og grusomt. Og for at forsvare dette lille støvkorn byder det dig at kæmpe imod universet. Dette brudstykke af dit sind er sådan en lille bitte del af det, at, kunne du bare værdsætter det hele, ville du øjeblikkeligt se, at det er som den mindste solstråle mod solen eller som den svageste krusning på havets overflade. I dens forbløffende hovmod har denne lille bitte solstråle besluttet, den er solen; denne næsten umærkelige krusning hylder sig selv som havet. Tænk, hvor alene og bange er denne lille tanke, denne uendeligt lille illusion, der holder sig adskilt overfor universet. Solen bliver solstrålens "fjende", der ville fortære den, og havet forfærder den lille krusning og ønsker at sluge den.

 

18.74 Dog er hverken sol eller hav overhovedet klar over al denne mærkelige og meningsløse aktivitet. De fortsætter bare, uopmærksomme på, at de er frygtede og hadede af et lille udsnit af sig selv. Selv det udsnit går ikke tabt for dem, for det kunne ikke overleve adskilt fra dem. Og det, den tænker, den er, ændrer på ingen måde dens totale afhængighed af dem for dens væren. Dens hele eksistens forbliver stadigt i dem. Uden solen ville solstrålen være væk; krusningen uden havet er utænkelig.

 

18.75 Således er den mærkværdige stilling, hvori de, i en verden beboet af kroppe, synes at være. Hver krop synes at huse et adskilt sind, en løsrevet tanke, der lever alene og på ingen måde er sluttet sammen med den Tanke, hvormed den blev skabtmanifesteret. Hvert lille brudstykke synes at være selvtilstrækkeligt og har brug for hinanden til nogle ting, men er på ingen måde fuldstændigt afhængige af deres eneste SkaberManifestor for alting og behøver helheden til at give sig nogen som helst mening, for i sig selv betyder de intet. Ej heller har de noget som helst liv adskilt og i sig selv.

 

18.76 Ligesom med solen og havet fortsætter dit Selv, uopmærksom på, at denne lille del betragter sig selv som dig. Den mangler ikke; den kunne ikke eksistere, hvis den var adskilt, ej heller ville helheden være hel uden den. Den er ikke et adskilt rige, styret af en idé om adskillelse fra resten. Et hegn omgiver det heller ikke, forhindrende det i at slutte sig sammen med resten og holde det adskilt fra dets SkaberManifestor. Dette lille aspekt er ikke anderledes end helheden og er til stadighed med den og som ét med den. Det fører ikke et adskilt liv, fordi dets liv er den énhed, hvori dets væren blev skabtmanifesteret.

 

18.77 Accepter ikke dette lille indhegnede aspekt som dig selv. Solen og havet er som intet ved siden af det, ​​du er. Solstrålen stråler kun i sollyset, og krusningen danser, mens den hviler på havet. Dog er hverken solen eller havet den magt, der hviler i dig. Ville du forblive indeni dit lille rige, en stakkels konge/dronning, en bitter hersker over alt det, han/hun kan overskue, der ser på intet, dog, som stadigt ville dø for at forsvare det? Dette lille selv er ikke dit rige. Hvælvet højt over det og omgivende det med kærlighed er den strålende helhed, der tilbyder al sin lykke og sit dybe indhold til enhver del. Det lille aspekt, som du tror, ​​du har skilt fra, er ingen undtagelse.

 

18.78 Kærlighed kender ingen kroppe og når ud til alting, der er skabtmanifesteret som den selv. Dens totale mangel på grænse er dens mening. Den er fuldstændig upartisk i sin given og omfatter kun for at bevare og holde det fuldstændigt, den ville give. I dit lille bitte rige har du så lidt! Burde det så ikke være der, at du ville påkalde kærlighed til at komme ind? Se på ørkenen, tør og uproduktiv, sveden og glædeløs, der udgør dit lille rige. Og indse det liv og den glæde, som kærlighed ville bringe til det, hvor den kommer fra, og hvor den ville vende tilbage med dig.

 

18.79 Guds Tanke omgiver dit lille rige og venter ved afspærringen, du byggede, på at komme indenfor og skinne på den ufrugtbare jord. Se hvordan liv dukker op overalt! Ørkenen bliver en have, grøn og dyb og stille, tilbydende hvile til dem, der er faret vild og vandrer i støvet. Giv dem et tilflugtssted, udarbejdet af kærlighed til dem, hvor den en gang var en ørken. Og enhver, du byder velkommen, vil bringe kærlighed med sig fra Gudsriget til dig. De træder ind, én efter én, i dette hellige sted, men de vil ikke drage afsted, som de var kommet; alene. Den kærlighed, de bragte med sig, vil blive hos dem, ligesom den vil blive hos dig. Og under dens velgørenhed vil din lille have udvide sig og række ud til alle, der tørster efter levende vand, men er blevet for trætte til at fortsætte alene.

 

18.80 Gå ud og find dem, for de bringer dit Selv med sig. Og før dem blidt til din stille have og modtag deres velsignelse der. Så vil den vokse og udvide sig over ørkenen og ikke efterlade nogle ensomme små riger, der er låst væk fra kærlighed og efterladende dig indeni. Og du vil genkende dig selv og se din lille have blidt forvandlet til Gudsriget med al dets SkabersManifestors kærlighed skinnende over det. Det hellige øjeblik er din invitation til kærlighed, at gå ind i dit dystre og glædeløse rige og at omdanne det til en have med fred og velkomst.

 

18.81 Kærlighedens svar er uundgåeligt. Det vil komme, fordi du kom uden kroppen og ingen forhindringer indsatte, der ville forstyrre dens glade komme. I det hellige øjeblik beder du kun kærlighed om det, den tilbyder enhver, hverken mindre eller mere. Når du beder om alting, vil du modtage det. Og dit skinnende Selv vil løfte det lille bitte aspekt, som du prøvede på at skjule for Gudsriget lige ind i Gudsriget. Ingen del af kærlighed kalder forgæves på helheden. Ingen Guds SønDatter forbliver udenfor HansHendes FaderModerskab.

 

18.82 Vær sikker på dette - kærlighed er indgået i dit specielle forhold og indgået fuldt ud på din svage anmodning. I anerkender ikke, at kærlighed er kommet, fordi I endnu ikke har givet slip på alle de forhindringer, I holder op imod hinanden. Og I vil ikke være i stand til at byde kærlighed velkommen adskilt. I kunne ikke mere kende Gud alene, end HanHun kender dig uden din broder/søster. Men sammen kunne I ikke mere være uvidende om kærlighed, end kærlighed ikke kunne kende jer eller fejle i at genkende sig selv i jer.

 

18.83 Du er nået til afslutningen af ​​en ældgammel rejse, endnu ikke klar over, at den er forbi. Du er stadigt slidt og træt, og ørkenens støv ser stadig ud til at sløre dine øjne og holde dig synsløs. Dog er HanHun, Som du bød velkommen, kommet til dig og ville byde dig velkommen. HanHun har ventet længe på at give dig dette. Modtag det nu af HamHende, for HanHun ville have, at du kender HamHende. Kun en lille mur af støv står stadigt mellem jer. Pust let på det og med glad latter, og det vil falde bort. Og gå ind i haven, kærlighed har gjort klar til jer begge.


X. Vrangforestillings-tankesystemet

 

18.84 Du er blevet bedt om at bringe mørket til lyset og skyld til hellighed. Og du har også fået at vide, at fejl må blive rettet ved dens kilde. Derfor er det den lille bitte del af dig selv, den lille tanke, der synes spaltet fra og adskilt, som Helligånden har brug for. Resten er fuldt ud i Guds varetægt og behøver ingen vejledning. Dog, denne vilde og vrangforestillende tanke behøver hjælp, fordi den i sine vrangforestillinger tænker, at den er Guds SønDatter, hel og almægtig, enehersker over det rige, den adskilte for med vanvid at tyrannisere det til lydighed og slaveri.

 

18.85 Dette er den lille del af dig, du tænker, ​​du stjal fra Gudsriget. Giv den tilbage til Gudsriget. Gudsriget har ikke mistet den, men du har mistet Gudsriget af syne. Lad Helligånden fjerne den fra det visne rige, hvori du satte den ud, omgivet af mørke, beskyttet af angreb og forstærket af had. Indenfor dets barrikader er stadigt et lille bitte fragment af Guds SønDatter, fuldendt og hellig, fredfyldt og uvidende om det, du tænker, omgiver den. Vær du ikke adskilt, for Den, Der omgiver det, har bragt forening til dig og givet dit lille tilbud af mørke tilbage til det evige Lys.

 

18.86 Hvordan bliver dette gjort? Det er ekstremt enkelt, da det er baseret på det, dette lille rige virkeligt er. De golde sande, mørket og livløsheden bliver kun set gennem kroppens øjne. Dens syn er forvrænget, og budskaberne, den overfører til dig, der lavede den for at begrænse din bevidsthed, er små og begrænsede og så fragmenterede, de er meningsløse. Fra kroppenes verden, lavet af sindssyge, synes sindssyge budskaber at blive sendt tilbage til sindet, der lavede den. Og disse budskaber vidner om denne verden og erklærer den som sand. For du sendte disse budbringere ud for at bringe dette tilbage til dig.

 

18.87 Alt det, disse budskaber videregiver til dig, er helt ydre. Der er ingen budskaber, der taler om det, der ligger nedenunder, for det er ikke kroppen, der kunne tale om dette. Dens øjne opfatter det ikke; dens sanser forbliver ganske uopmærksomme på det; dens tunge kan ikke videregive dets budskaber. Dog kan Gud bringe dig derhen, hvis du er villig til at følge Helligånden gennem tilsyneladende rædsel og at stole på, at Hun ikke vil forlade dig og efterlade dig der. For det er ikke Hendes formål at skræmme dig, men kun dit. Du er alvorligt fristet til at forlade Hende ved den ydre ring af frygt, men Hun ville føre dig sikkert gennem og langt hinsides.

 

18.88 Frygtens cirkel ligger lige under det niveau, kroppen ser, og synes at være hele fundamentet, som verden er grundlagt på. Her er alle illusionerne, alle de fordrejede tanker, alle de vanvittige angreb, raseriet, hævn og forræderi, der blev lavet for at holde skylden på plads, så verden kunne rejse sig fra den og holde den skjult. Dens skygge stiger til overfladen, nok til at holde dens mest ydre manifestationer i mørke og til at bringe fortvivlelse og ensomhed til den og holde den glædeløs. Dog er dens intensitet tilsløret af dens tunge tildækninger og holdt adskilt fra det, der blev lavet til at holde den skjult. Kroppen kan ikke se denne, for kroppen opstod fra denne til dens beskyttelse, der altid må afhænge af at holde den uset. Kroppens øjne ser aldrig på den. Dog vil de se det, den dikterer.

 

18.89 Kroppen vil forblive skyldens budbringer og vil handle, som den anviser, når du tror, ​​at skyld er virkelig. For skyldens virkelighed er den illusion, der ser ud til at gøre den tung og uigennemsigtig, uigennemtrængelig og et virkeligt grundlag for egoets tankesystem. Dens tyndhed og gennemsigtighed er ikke indlysende, før du ser lyset bag den. Og så ser du den som et skrøbeligt slør foran lyset.

 

18.90 Denne tungt-forekommende barriere, dette kunstige gulv, der ligner klippe, er som en banke af lave mørke skyer, der ser ud til at være en fast mur foran solen. Dens uigennemtrængelige fremtræden er helt og holdent en illusion. Den giver blødt efter for bjergtoppene, der rejser sig over den, og har ingen magt overhovedet til at holde nogen som helst tilbage, der er villig til at klatre over den og se solen. Den er ikke stærk nok til at stoppe en knaps fald og heller ikke at tilbageholde en fjer. [Intet kan hvile på den, for den er ikke andet end en illusion af et fundament.] Prøv bare at røre ved den, og den forsvinder; forsøg at forstå den, og dine hænder holder ingenting.

 

18.91 Dog, i denne skybanke er det let at se en hel verden rejse sig. En fast bjergkæde, en sø, en by, alle rejser sig i din fantasi, og fra skyerne vender budbringerne af din opfattelse tilbage til dig forsikrende dig om, at det hele er der. Figurer skiller sig ud og bevæger sig omkring, handlinger synes virkelige, og former dukker op og skifter fra yndighed til det groteske. Og frem og tilbage går de, så længe du ville lege børne-fantasiens leg. Dog, ligegyldigt hvor længe du leger den, og uanset hvor meget fantasi du bringer til den, forveksler du den ikke med verden nedenunder og søger heller ikke at gøre den virkelig.

 

18.92 Således skulle det være med de mørke skyldskyer, ikke mere uigennemtrængelige og uden mere substans. Du vil ikke give dig selv blå mærker fra dem ved at rejse igennem. Lad din Vejleder lære dig deres usubstantielle karakter efterhånden, som Hun fører dig forbi dem, for under dem er en verden af ​​lys, hvorpå de inger skygger kaster. Deres skygger ligger på verden hinsides dem, endnu længere væk fra lyset. Dog, fra dem til lyset kan deres skygger ikke falde.

 

18.93 Denne verden af ​​lys, denne cirkel af lysstyrke, er den virkelige verden, hvor skyld mødes med tilgivelse. Her ses verden udenfor på ny uden skyldens skygge på den. Her er du tilgivet, for her har du tilgivet alle og enhver. Her er den nye opfattelse, hvor alting er lyst og skinnende af uskyld, vasket i tilgivelsens vande og renset for enhver ond tanke, du havde lagt på den. Her er der intet angreb på Guds SønDatter, og du er velkommen. Her er din uskyld, ventende på at beklæde dig og beskytte dig og gøre dig klar til det sidste trin i rejsen indad. Her er de mørke og tunge skyldbeklædninger lagt ned og blidt erstattet af renhed og kærlighed.

 

18.94 Dog, selv tilgivelse er ikke slutningen. Tilgivelse gør yndig, men den skabermanifesterer ikke. Den er kilden til helbredelse, men den er kærlighedens budbringer og ikke dens Kilde. Herhen bliver du ført, så Gud Selv kan tage det sidste skridt uhindret, for her forstyrrer intet kærligheden og lader den være sig selv. Et skridt hinsides dette hellige sted [af tilgivelse], et skridt endnu længere indad, men det ene du ikke kan tage, transporterer dig til noget helt andet. Her er lyskilden - intet opfattet, tilgivet eller forvandlet, men kun kendt.

 

XI. Drømmens Bortgang

 

18.95 Dette kursus vil føre til viden, men viden i sig selv er stadigt hinsides omfanget af vores læseplan. Der er heller ikke noget som helst behov for os for at prøve på at tale om det, der for evigt må ligge hinsides ord. Vi behøver kun at huske, at hvem som helst, der opnår den virkelige verden, som lærdom ikke kan gå hinsides, vil gå hinsides den, men på en anden måde. Hvor lærdom ender, der begynder Gud, for lærdom slutter foran HamHende, Som er fuldendt, hvor HanHun begynder, og hvor der er ingen ende. Det er ikke op til os at dvæle ved det, der ikke kan opnås. Der er for meget at lære. Beredskabet til kundskab må stadigt blive opnået.

 

18.96 Kærlighed bliver ikke lært. Dens mening ligger i den selv. Og indlæring slutter, når du har anerkendt alt det, den ikke er. Det er forstyrrelsen; det er den, der behøver at blive ophævet. Kærlighed bliver ikke lært, fordi der aldrig var et tidspunkt, hvori du ikke kendte den. Lærdom er nytteløs i Tilstedeværelsen af din SkaberManifestor, Hvis anerkendelse af dig og din af HamHende transcenderer så langt al lærdom, at alting, du lærte, er meningsløst, erstattet for evigt af viden om kærlighed og dens eneste mening.

 

18.97 Dit forhold er blevet rykket op med rode fra skyggernes verden, og dets uhellige formål er blevet sikkert bragt gennem skyldbarrierer, vasket med tilgivelse og sat skinnende og fast rodfæstet i lysets verden. Derfra kalder det dig til at følge kursen, det tog, løftet højt over mørket og blidt anbragt foran Gudsrigets porte. Det hellige øjeblik, hvori I blev forenet, er kun kærlighedens budbringer, sendt fra hinsides tilgivelse for at minde dig om alt det, der ligger hinsides den. Dog er det gennem tilgivelse, at den vil blive husket.

 

18.98 Og når erindringen om Gud er kommet til dig på tilgivelsens hellige sted, vil du intet andet huske, og hukommelse vil være lige så ubrugelig som lærdom, for dit eneste formål vil være at skabemanifestere. Dog, dette kan du ikke vide, før enhver opfattelse er blevet rengjort og renset og endelig fjernet for evigt. Tilgivelse fjerner kun det usande, løfter skyggerne fra verden og bærer den trygt og sikkert indeni sin blidhed til den lyse verden af ​​ny og ren opfattelse. Der er dit formål nu. Og det er der, fred venter på dig.

 

Kapitel Nitten:

Hinsides Kroppen

I. Introduktion

 

19.1 Vi sagde før, at når en situation er blevet viet fuldstændigt til sandheden, er fred uundgåelig. Dens opnåelse er det kriterium, ved hvilket vielsens helhed kan antages sikkert. Dog sagde vi også, at fred uden tro vil aldrig blive opnået, for det, der vies fuldstændigt til sandhed, som dets eneste mål bliver bragt til sandhed af tro. Denne tro omfatter alle involverede, for kun således bliver situationen opfattet som meningsfuld og som en helhed. Og alle må være involverede i den, for ellers er din tro begrænset og din vielse ufuldstændig.

 

19.2 Enhver situation, korrekt forstået, bliver en mulighed for at helbrede Guds SønDatter. Og hanhun bliver helbredt, fordi du tilbød hamhende tro, gav hamhende til Helligånden og frisatte hamhende fra ethvert krav, dit ego ville stille til hamhende. Således ser du hamhende fri, og i dette syn deltager Helligånden. Og eftersom Hun deltager i det, har Hun givet det, og således helbreder Hun gennem dig. Det er denne slutten dig til Hende i et fælles formål, der gør dette formål virkeligt, fordi du gør det helt. Og dette er helbredende. Kroppen bliver helbredt, fordi du kom uden den og sluttede sig til Sindet, hvori al helbredelse hviler.

 

II. Helbredelse og Sindet

 

19.3 Kroppen kan ikke helbrede, fordi den ikke kan gøre sig selv syg. Den behøver ingen helbredelse. Dens sundhed eller sygdom afhænger udelukkende af, hvordan sindet opfatter den, og det formål, som sindet ville bruge den til. Og det er indlysende, at et fragment af sindet kan se sig selv som adskilt fra det Universelle Formål. Når dette forekommer, bliver kroppen dets våben, der bruges imod dette Formål for at demonstrere "kendsgerningen", at adskillelse har fundet sted. Kroppen bliver således illusionens instrument og handler i overensstemmelse hermed; ser det, der ikke er der, hører det, sandhed aldrig har sagt, og opfører sig sindsygt, sat i fængsel af sindssyge.

 

19.4 Overse ikke vores tidligere erklæring om, at troløshed fører direkte til illusioner. For troløshed er opfattelsen af ​​en broder/søster som en krop, og kroppen kan ikke blive brugt til foreningsformål. Hvis så du ser din broder/søster som en krop, har du fastlagt en tilstand, hvori forening med ham/hende bliver umulig. Din trosløshed overfor ham/hende har adskilt dig fra ham/hende og holdt jer begge adskilt fra at blive helbredt. Din troløshed har således modsat sig Helligåndens formål og bragt illusioner centreret om kroppen til at stå imellem jer. Og kroppen vil synes at være syg, for du har gjort den til en "fjende" af helbredelse og modsætningen til sandheden.

 

19.5 Det kan ikke være vanskeligt at indse, at tro må være det modsatte af troløshed. Dog er forskellen mindre indlysende om, hvordan de fungerer, skønt den følger direkte fra den grundlæggende forskel på det, de er. Troløshed ville altid begrænse og angribe; tro ville fjerne alle begrænsninger og gøre hel. Troløshed ville ødelægge og adskille; tro ville forene og helbrede. Troløshed ville indskyde illusioner mellem Guds SønDatter og hanshendes SkaberManifestor; tro ville fjerne alle forhindringer, der ser ud til at rejse sig imellem dem. Troløshed er fuldstændigt viet til illusioner; tro fuldstændigt til sandhed. Delvis vielse er umulig. Sandhed er fraværet af illusion; illusion fraværet af sandhed.

 

19.6 Begge kan ikke være sammen eller opfattes på samme sted. At vie dig selv til begge er at opsætte et mål for evigt umuligt at opnå, for del af det bliver søgt gennem kroppen, tænkt som et middel til at udsøge virkelighed gennem angreb, mens den anden del ville helbrede og derfor påkalde sindet og ikke kroppen. Det uundgåelige kompromis er troen på, at kroppen må blive helbredt, og ikke sindet. For dette delte mål har givet begge en ligeværdig virkelighed, der kun kunne være mulig, hvis sindet er begrænset til kroppen og opdelt i små dele af tilsyneladende helhed, men uden forbindelse. Dette vil ikke skade kroppen, men det vil holde det vildledende tankesystem i sindet.

 

19.7 Så her er helbredelse behøvet. Og det er her, at helbredelse er. For Gud gav ikke helbredelse adskilt fra sygdom og fastlagde heller ikke kure, hvor sygdom ikke kan være. De er sammen, og når de bliver set sammen, bliver alle forsøg på at holde både sandhed og illusion i sindet, hvor begge må være, set som vielse til illusion og bliver opgivet, når bragt til sandheden og ses som totalt uforsonlige med sandheden i enhver respekt eller på nogen måde.

 

19.8 Sandhed og illusion har ingen forbindelse. Dette vil forblive sandt for evigt ligegyldigt, hvor meget du søger at forbinde dem. Men illusioner er altid forbundne, ligesom sandhed er. Hver især er forenet, et komplet tankesystem, men helt frakoblet hinanden. Hvor der ingen overlapning er, der må adskillelsen være fuldstændig. Og at opfatte dette er at erkende, hvor adskillelse er, og hvor den må blive helbredt. Resultatet af en idé er aldrig adskilt fra dens kilde. Idéen om adskillelse producerede kroppen og forbliver forbundet med den, hvilket gør den syg på grund af dens identifikation med den. Du tror, ​​du beskytter kroppen ved at skjule denne forbindelse, for denne tilsløring synes at holde din identifikation sikker mod sandhedens "angreb".

 

19.9 Hvis du bare forstod, hvor meget denne mærkelig tilsløring har såret dit sind, og hvor forvirret din egen identifikation er blevet på grund af den! Du ser ikke, hvor stor ødelæggelsen er, forårsaget af din troløshed. For troløshed er et angreb, der synes at blive retfærdiggjort af dens resultater. For ved at tilbageholde tro ser du det, der er uværdigt til den og kan ikke se hinsides barrieren til det, der er forbundet med dig.

 

19.10 At have tro er at helbrede. Det er tegnet på, at du har accepteret Soningen for dig selv og derfor ville dele den. Ved tro tilbyder du frihedens gave fra fortiden, som du modtog. Du bruger ikke noget, din broder/søster har gjort før til at fordømme ham/hende nu. Du vælger frit at overse hans/hendes fejl ved at se forbi alle barrierer mellem dig selv og hans/hendes og se dem som en. Og i den ene ser du din tro er fuldt ud retfærdiggjort. Der er ingen begrundelse for troløshed, men tro er altid berettiget.

 

19.11 Tro er det modsatte af frygt, lige så meget en del af kærlighed, som frygt er af angreb. Tro er anerkendelse af forening. Det er den nådige anerkendelse af alle og enhver som en SønDatter af din allerkærligste FaderModer, elsket af HamHende ligesom dig og derfor elsket af dig som dig selv. Det er HansHendes kærlighed, der forener jer, og for HansHendes kærlighed ville du holde ingen adskilt fra din. Hver enkelt fremtræder, ligesom han/hun bliver opfattet i det hellige øjeblik, forenet i jeres formål om at blive frigivet fra skyld. Du så Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende, og han/hun blev helbredt, fordi du så på det, der gør tro for evigt retfærdiggjort i alle og enhver.

 

19.12 Tro er Guds gave gennem Hende, Som Gud har givet dig. Troløshed ser på Guds SønDatter og dømmer hamhende uværdig til tilgivelse. Men gennem troens øjne bliver Guds SønDatter set som allerede tilgivet, fri for al den skyld, hanhun lagde på sig selv. Tro ser hamhende kun nu, fordi den ikke ser efter fortiden for at dømme ham, men ville kun se det i hamhende, den ville se i dig. Den ser ikke gennem kroppens øjne og ser heller ikke på kroppe for sin retfærdiggørelse. Den er budbringeren af ​​den nye opfattelse, sendt ud for at samle vidner til dens komme og for at sende deres budskaber tilbage til dig. Tro bliver lige så let byttet med viden, som den virkelige verden gør. For tro opstår fra den Hellige Ånds opfattelse og er tegnet på, at du deler den med Hende. Tro er en gave, du tilbyder til Guds SønDatter gennem Hende, og den er fuldstændig lige så acceptabel for Hendes FaderModer som for Hende. Og derfor tilbudt dig.

 

19.13 Jeres hellige forhold med dets nye formål tilbyder jer tro at give til hinanden. Jeres troløshed havde fordrevet jer fra hinanden, og derfor erkendte I ikke frelse i hinanden. Dog forener troen jer i den hellighed, I ser, ikke gennem kroppens øjne, men i synet af Hende, Der sluttede sig til jer og i Hvem I er forenet. Nåde bliver ikke givet til en krop, men til et sind. Og sindet, der modtager den, ser øjeblikkeligt hinsides kroppen og ser det hellige sted, hvor det blev helbredt. Der er alteret, hvor nåden blev givet, hvori det står. Tilbyder I så nåde og velsignelse til hinanden, for I står ved det samme alter, hvor nåde blev lagt til jer begge. Og bliv I helbredt af nåde sammen, så I kan blive helbredt gennem tro.

 

19.14 I det hellige øjeblik står I foran alteret, Gud har rejst til Sig Selv og jer begge. Læg trosløsheden til side og kom til det sammen. Der vil I se jeres forholds mirakel, som det blev lavet igen gennem tro. Og der er det, at I vil indse, at der er ingenting, tro ikke kan tilgive. Ingen fejl forstyrrer dens rolige syn, der bringer helbredelsens mirakel med samme lethed til dem alle. For det, kærlighedens budbringere er sendt for at gøre, gør de, sendende de glade tidener tilbage om, at det blev gjort for jer, der står sammen foran alteret, hvorfra de blev sendt ud.

 

19.15 Ligesom troløshed vil holde jeres små riger golde og adskilte, således vil tro hjælpe Helligånden med at forberede jorden til den helligste have, som Hun ville lave ud af den. For tro bringer fred, og således påkalder den sandhed til at komme ind og lave det yndigt, der allerede er gjort klar til yndighed. Sandhed følger tro og fred og fuldender processen med at gøre det yndigt, som de påbegynder. For tro er stadigt et indlæringsmål, der ikke længere er nødvendigt, når lektionen er blevet lært. Dog, sandhed for for evigt.

 

19.16 Lad din vielse være til det evige og lær, hvordan du ikke forstyrrer det og gør det til slave af tid. For det, du tror, ​​du gør mod det evige, gør du mod dig. Den, Gud skabtemanifesterede som Sin SønDatter er slave af intet og er herrefrue hele tiden sammen med sin SkaberManifestor. Du kan lave en slave ud af en krop, men en idé er fri, ude af stand til at blive holdt i fængsel eller begrænset på nogen som helst måde undtagen af ​​sindet, der tænkte den. For den forbliver forbundet med sin kilde, der er dens fangevogter eller dens befrier i overensstemmelse med det, den vælger som sit formål for sig selv.

 

III. Synd Versus Fejl

 

19.17 Det er væsentligt, at fejl ikke bliver forvekslet med "synd", og det er denne sondring, der gør frelse mulig. For fejl kan blive rettede og det forkerte gjort rigtigt. Men synd, hvis den var mulig, ville være uigenkaldelig. Troen på synd er nødvendigvis baseret på den faste overbevisning om, at sind, ikke kroppe, kan angribe. Og dermed er sindet skyldigt og vil forblive det for evigt, medmindre et sind, der ikke er del af det, kan give det syndsforladelse. Synd kræver straf ligesom fejl kræver korrektion, og overbevisningen om, at straf er korrektion, er helt klart sindssyg.

 

19.18 Synd er ikke en fejl, for synd indebærer et hovmod, som idéen om fejl mangler. At synde ville være at krænke virkeligheden og at lykkes med det. Synd er bekendtgørelsen om, at angreb er virkeligt og skyld er retfærdiggjort. Den antager, at Guds SønDatter er skyldig og således er lykkedes i at miste sin uskyld og gøre sig selv til det, Gud ikke skabtemanifesterede. Således bliver skabelsemanifestation set som ikke evig, og Guds Vilje er åben for modstand og nederlag. Synd er den "store illusion", der ligger under al egoets grandiositet. For med den bliver Gud selv ændret og gjort ufuldstændig.

 

19.19 Guds SønDatter kan tage fejl; hanhun kan bedrage sig selv; hanhun kan endda vende sindets magt mod sig selv. Men hanhun kan ikke synde. Der er intet, hanhun kan gøre, som virkelig ville ændre hanshendes virkelighed på nogen måde eller gøre hamhende virkelig skyldig. Det er det, synd ville gøre, for sådan er dens formål. Dog, for al den vilde sindssyge indbygget i hele idéen om synd, er den umulig. For syndens løn er død, og hvordan kan den udødelige dø?

 

19.20 Et vigtigt grundsætning i egoets sindsyge religion er, at synd er ikke fejl, men sandhed, og det er uskyld, der ville bedrage. Renhed bliver set som hovmod, og accept af selvet som syndigt bliver opfattet som hellighed. Og det er denne doktrin, der erstatter ​​Guds SønsDatters virkelighed, som hanshendes FaderModer skabtemanifesterede hamhende og ville, at hanhun skulle være for evigt. Er dette ydmyghed? Eller er det snarere et forsøg på at vride skabelsemanifestation væk fra sandhed og holde den adskilt?

 

19.21 Et hvilket som helst forsøg på at genfortolke synd som fejl er altid uforsvarligt for egoet. Idéen om synd er fuldstændig hellig for dets tankesystem og ganske utilgængelig undtagen gennem ærbødighed og ærefrygt. Det er det mest "hellige" begreb i egoets system - yndig og magtfuld, fuldstændigt sand og nødvendigvis beskyttet med ethvert forsvar til dets rådighed. For her ligger dets "bedste" forsvar, som alle de andre tjener. Her er dets rustning, dets beskyttelse og det grundlæggende formål med det specielle forhold efter dets fortolkning.

 

19.22 Det kan absolut siges, at egoet lavede sin verden på synd. Kun i sådan en verden kunne alt være vendt på hovedet. Dette er den underlige illusion, der får skyldskyene til at virke tunge og uigennemtrængelige. Fastheden, denne verdens grundlag synes at have, bliver fundet i dette. For synd har ændret skabelsemanifestation fra en Guds Idé til et idéal, egoet ønsker; en verden, det hersker over, lavet af kroppe, sindsløs og i stand til fuldstændig fordærv og forfald. Hvis dette er en fejltagelse, kan den let blive ophævet af sandhed. En hvilken som helst fejl kan blive rettet, hvis det overlades til sandhed at bedømme den. Men hvis fejltagelsen bliver givet status som sandhed, hvad kan den da blive bragt til? Syndens "hellighed" bliver holdt på plads blot med denne mærkelige anordning. Som sandhed er den ukrænkelig, og alting bliver bragt til den til domfældelse. Som en fejltagelse må den blive bragt til sandhed. Det er umuligt at have tro på synd, for synd er troløshed. Dog er det muligt at have tro på, at en fejltagelse kan blive rettet.

 

19.23 Der er ingen sten i hele egoets kampberedte fæstning stærkere forsvaret end tanken om, at synd er virkelig - det naturlige udtryk for det, Guds SønDatter har gjort sig selv til at være, og det, hanhun er. For egoet er dette ingen fejltagelse. For dette er dets virkelighed; dette er den "sandhed", hvorfra flugt altid vil være umulig. Dette er hanshendes fortid, hanshendes nutid og hanshendes fremtid. For hanhun har på en eller anden måde formået at fordærve sin FaderModer og ændret HansHendes Sind fuldstændigt. Så sørg over Guds død, Som synden har dræbt! Og dette ville være egoets ønske, som det tror i sin galskab, at det har opnået.

 

19.24 Ville du ikke hellere, at alt dette ikke er andet end en fejltagelse, fuldstændig korrigerbar, og så let undsluppet fra, at dens hele korrektion er som at gå gennem en tåge ind i solen? For det er alt, hvad det er. Måske ville du blive fristet til at være enig med egoet om, at det er langt bedre at være syndig end at tage fejl. Men tænk dig omhyggeligt om, inden du tillader dig selv at træffe dette valg. Tag ikke let på dette, for det er valget melle, helvede eller Gudsriget.

 

IV. Syndens Uvirkelighed

 

19.25 Skyldens tiltrækning findes i synd, ikke i fejl. Synd vil blive gentaget på grund af denne tiltrækning. Frygt kan blive så akut, at synden bliver nægtet udhandlen, men mens skylden forbliver tiltrækkende, vil sindet lide og ikke give slip i tanken om synd. For skyld kalder stadigt på den, og sindet hører den og higer efter den, og gør sig selv til en villig fange til dens syge appellering. Synd er en idé om ondskab, der ikke kan blive rettet og vil være ønskværdig for evigt. Som en væsentlig del af det, egoet tænker, du er, vil du altid ønske den. Og kun en hævner med et sind, forskelligt fra dit eget, kunne slå den ud gennem frygt.

 

19.26 Egoet tror ikke, det er muligt, at kærlighed, ikke frygt, virkeligt bliver påkaldt af synd og altid svarer. For egoet bringer synd til frygt og kræver straf. Dog er straf kun en anden form for beskyttelse af skyld, for det, der fortjener straf, må virkelig være blevet gjort. Straf er altid den store bevarer af synd og behandler den med respekt og ærer dens enormhed. Det, der må blive straffet, må være sandt. Og det, der er sandt, være evigt og vil blive gentaget i det uendelige. For det, du tror, er virkeligt, ønsker du og vil ikke give slip i det. En fejl, på den anden side, er ikke attraktiv. Det, du ser klart, som en fejl ønsker du rettet.

 

19.27 Somme tider kan en synd blive gentaget igen og igen med åbenlyst ubehagelige resultater, men uden at miste sin tillokkelse. Og pludselig ændrer du dens status fra en synd til en fejl. Nu vil du ikke gentage den; du vil blot standse og vil give slip i den, medmindre skylden bliver tilbage. For så vil du blot ændre syndens form ved at medgive, at den var en fejl, men fastholde den som urettelig. Dette er ikke virkeligt en ændring i din opfattelse, for det er synd, der kalder på straf, ikke fejl. Helligånden kan ikke straffe synd. Fejl anerkender Hun og ville rette dem alle, som Gud betroede Hende at gøre. Men synd kender Hun ikke, og Hun kan heller ikke anerkende fejl, der ikke kan blive rettet. For en fejl, der ikke kan blive rettet, er meningsløs for Hende.

 

19.28 Fejl er til at rette, og de kræver intet andet. Det, der råber på straf, må råbe på ingenting. Enhver fejltagelse være et råb på kærlighed. Så hvad er synd? Hvad kunne den være andet end en fejltagelse, du ville holde skjult - et råb om hjælp, som du ville holde uhørt og således ubesvaret? I tid ser Helligånden klart, at Guds SønDatter kan begå fejl. I dette deler du Hendes syn. Dog deler du ikke Hendes anerkendelse af forskellen mellem tid og evighed. Og når rettelse er afsluttet, er tid evighed.

 

19.29 Tid er som en nedadgående spiral, der synes at rejse nedad fra en lang, ubrudt linje langs et andet plan, som der på ingen måde bryder linjen eller forstyrrer dens jævne kontinuitet. Langs spiralen virker det som om linjen må være blevet brudt. Dog, ved linjen er dens helhed tydelig. Set fra spiralen bliver alting misopfattet, men når du nærmer dig linjen, indser du, at den overhovedet ikke blev påvirket af faldet ind på et andet plan. Dog fra planet ser linjen ud til at være afbrudt. Og dette er kun en fejl i opfattelse, der let kan blive rettet i sindet, selvom kroppens øjne ingen ændring vil se. Øjnene ser mange ting, sindet retter, og du svarer ikke på øjenes illusioner, men på sindets rettelser.

 

19.30 Du ser linjen som brudt, og når du skifter til forskellige aspekter af spiralen, ser linjen anderledes ud. Dog, i dit sind er En, Der ved, at den er ubrudt og for evigt uforanderlig. Denne Ene kan lære dig hvorledes at se anderledes på tid og se hensides den, men ikke mens du tror på synd. På fejl, ja; for denne kan blive rettet af sindet. Men synd er troen på, at din opfattelse er uforanderlig, og at sindet må acceptere det som sandt, det bliver fortalt gennem den. Hvis det ikke adlyder, dømmes sindet som sindsygt. Den eneste magt, der kunne ændre opfattelse, bliver således holdt magtesløs, holdt fast til kroppen af ​​frygten for ændret opfattelse, som dens lærer, der er ét med den, ville bringe.

 

19.31 Når du bliver fristet til at tro, at synd er virkelig, husk dette: Hvis synd er virkelig, er både Gud og du det ikke. Hvis skabelsemanifestation er udvidelse, må SkaberenManifestoren have udvidet Sig Selv, og det er umuligt, at det, der er en del af HamHende, er helt i modsætning til resten. Hvis synd er virkelig, må Gud være i krig med Sig Selv. HanHun må være splittet og sønderevet mellem godt og ondt - delvis tilregnelig og delvis sindsyg. For HanHun må have skabtmanifesteret det, der vil at ødelægge HamHende og har magten til at gøre det. Er det ikke lettere at tro, at du har taget fejl, end at tro på dette?

 

19.32 Mens du tror, ​​at din virkelighed eller din broders/søsters er afgrænset af en krop, vil du tro på synd. Mens du tror, ​​at kroppe kan forene sig, vil du finde skyld tiltrækkende og tro, at synd er dyrebar. For troen på, at kroppe begrænser sind, fører til en opfattelse af verden, hvori beviset for adskillelse synes at være overalt. Og Gud og HansHendes skabelsemanifestation synes at være splittet ad og væltet. For synd ville bevise, det, Gud skabtemanifesterede helligt, ikke kunne overvinde den eller forblive sig selv foran syndens magt. Synd bliver opfatttet som mægtigere end Gud, foran hvilken Gud Selv må bøje sig og tilbyde Sin skabelsemanifestation til dens sejrherre/sejrfrue. Er dette ydmyghed eller vanvid?

 

19.33 Hvis synd var virkelig, ville den for evigt være hinsides håb om helbredelse. For der ville være en magt hinsides Guds, der er i stand til at lave en anden vilje, der kunne angribe HansHendes Vilje og overvinde den og give HansHendes SønDatter en vilje adskilt fra HansHendes og stærkere. Og hver enkelt del af Guds opsplittede skabelsemanifestation ville have en anden vilje i modsætning til HansHendes og i evig modstand mod HamHende og mod hinanden. Dit hellige forhold har som sit formål nu det mål at bevise, at dette er umuligt. Gudsriget har smilet til det, og troen på synd er blevet rykket op rode i dets kærligheds smil. Du ser den stadigt, fordi du ikke indser, at dens fundament er borte. Dens kilde er blevet fjernet, og så kan den kun blive værdsat et lille stykke tid, før den forsvinder. Kun vanen med at lede efter den er stadigt tilbage.

 

19.34 Og dog ser du med Gudsrigets smil på dine læber og Gudsrigets velsignelse i dit syn. Du vil ikke se den længe. For i den nye opfattelse korrigerer sindet den, når den synes at blive set, og den bliver usynlig. Og fejl bliver hurtigt anerkendt og hurtigt givet til korrektion for at blive helbredt, ikke skjult. I vil blive helbredt for synd og alle dens ødelæggelser det øjeblik, at I ikke giver den nogen magt over jer hver især. Og I vil hjælpe hinanden med at overvinde fejl ved med glæde at frisætte hinanden fra troen på synd.

 

19.35 I det hellige øjeblik vil I se Gudsrigets smil stråle mod jer begge. Og I vil stråle mod hinanden i glad anerkendelse af den nåde, der er blevet givet jer. For synd vil ikke sejre over en forening, Gudsriget har smilet til. Din opfattelse blev helbredt i det hellige øjeblik, Gudsriget gav dig. Glem det, du har set, og løft dine øjne i tro til det, du nu kan se. Barriererne mod Gudsriget vil forsvinde foran dit hellige syn, for du, som var synsløs, er blevet givet syn, og du kan se. Se ikke efter det, der er blevet fjernet, men efter den glorværdighed, der er blevet gendannet for dig at se.

 

19.36 Se på jeres Forløser, og sku det, Hun ville vise jer i hinanden, og lad ikke synd opstå igen til at blinde jeres øjne. For synd ville holde jer adskilt, men jeres Forløser ville have jer til at se på hinanden som jer selv. Jeres forhold er nu et tempel for helbredelse - et sted, hvor alle de trætte kan komme og finde hvile. Her er hvilen, der venter på alle efter rejsen. Og den bliver bragt nærmere til alle af jeres forhold.

 

19.37 Efterhånden, som denne fred udvider sig fra dybt inde i jer selv til at omfavne hele SønDatterskabet og give det hvile, vil den støde på mange hindringer. Nogle af dem vil du prøve at påtvinge. Andre vil synes at stamme andetsteds fra - fra dine brødre/søstre og fra forskellige aspekter af verden udenfor. Dog vil fred blidt dække dem, udvidende sig forbi fuldstændigt uhindret. Udvidelsen af ​​Helligåndens formål fra jeres forhold til andre for at bringe dem blidt ind er allerede begyndt. Dette er den måde, hvorpå Hun vil bringe midler og mål på linje. Den fred, Hun lagde dybt inde i jer begge, vil stilfærdigt udvide sig til alle aspekter af jeres liv, omgivende jer begge med glødende lykke og den rolige bevidsthed om fuldstændig beskyttelse. Og I vil bære dens budskab af kærlighed og sikkerhed og frihed til enhver, der nærmer sig jeres tempel, hvor helbredelse venter på ham/hende.

 

19.38 I vil ikke vente med at give ham/hende dette, for I vil kalde på ham/hende, og han/hun vil svare jer, anerkendende i jeres kalden Guds kalden. Og I vil trække ham/hende ind og give ham/hende hvile, som den blev givet jer. Alt dette vil I gøre. Dog, må den fred, der allerede ligger dybt inde i, først udvide sig og flyde over de forhindringer, I anbragte foran den. Dette vil I gøre, for intet, påtaget sammen med Helligånden, forbliver uafsluttet. I kan virkelig være sikker på intet, I ser udenfor jer, men på ​​dette kan I være sikre: Helligånden beder jer om at tilbyde Hende et hvilested, hvor I vil hvile i Hende. Hun svarede jer og gik ind i jeres forhold. Ville I ikke nu gengælde Hendes elskværdighed og indgå i et forhold til Hende? For det er Hende, der tilbød jeres forhold hellighedens gave, uden hvilken det ville have været umuligt for evigt at værdsætte hinanden.

 

19.39 Den taknemmelighed, I skylder Hende, beder Hun kun om, at I modtager for Hende. Og når I ser med blid elskværdighed på hinanden, skuer I virkeligt Hende. For I ser, hvor Hun er og ikke adskilt fra Hende. I kan ikke se Helligånden, men I kan se jeres brødre/søstre sandt. Og lyset i dem viser jer alt det, I har brug for at se. Når freden i jer er blevet udvidet til at omfatte alle og enhver, vil Helligåndens funktion her blive fuldført. Hvilket behov er der så for at se? Når Gud har taget det sidste skridt Selv, vil Helligånden samle al jeres tak og taknemlighed, som I har tilbudt Hende og lægge dem blidt foran Sin SkaberManifestor i HansHendes hellige SønsDatters navn. Og FaderenModeren vil acceptere dem i Sit navn. Hvilket behov er der for at se i nærværelses af HansHendes taknemmelighed?

V. Hindringer for Fred.

a. Den Første Hindring:

Ønsket om at Slippe Af Med Den

 

19.40 Den første hindring, som fred må flyde over, er jeres ønske om at slippe af med den. For den kan ikke udvide sig, medmindre I beholder den. I er det centrum, hvorfra den stråler udad for at kalde de andre ind. I er dens hjem, dens rolige opholdssted, hvorfra den blidt rækker ud, men den forlader jer aldrig. Hvis I ville gøre den hjemløs, hvordan kan den da blive indeni Guds SønDatter? Hvis den ville sprede sig over hele skabelsenmanifestationen, må den begynde med jer og fra jer nå til alle og enhver, der kalder, og bringe ham/hende hvile ved at tilslutte sig jer.

 

19.41 Hvorfor ville I ønske fred hjemløs? Hvad tænker I, at den må skille sig af med for at bo hos jer? Hvad synes den omkostning at være, I er så uvillige til at betale? Den lille barriere af sand står stadig mellem jer. Vil I forstærke den nu? I bliver ikke bedt om at give slip i den for jer selv alene. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden beder jer om det for Hende selv. Hun ville bringe fred til alle og enhver, og hvordan kan Hun gøre dette undtagen gennem jer? Ville I lade en lille sandbanke, en mur af støv, en lille bitte tilsyneladende barriere stå mellem jeres brødre/søstre og frelse? Og dog, det er det denne lille rest af angreb på hinanden, I stadigt værdsætter, og som er den første hindring, freden i jer støder på, i dens fremadskriden. Denne lille mur af had ville stadigt modsætte sig Guds vilje og holde den begrænset.

 

19.42 Helligåndens formål hviler i fred indeni jer. Dog er I stadigt uvillige til at lade den slutte sig til jer fuldstændigt. I modsætter jer stadigt Guds vilje bare lidt. Og den smule er en begrænsning, I ville anbringer på det hele. Guds Vilje er Én, ikke de mange. Den har ingen modsætning, for der er ingen ved siden af den. Det, I stadigt ville indeholde bag jeres lille barriere og holde adskilt fra hinanden, synes mægtigere end universet, for det ville holde universet og dets SkaberManifestor tilbage. Denne lille mur ville skjule Gudsrigets formål og holde det fra Gudsriget.

 

19.43 Ville I støde frelse væk fra frelsens giver? For sådan er I blevet. Fred kunne ikke mere gå bort fra jer end fra Gud. Frygt ikke for denne lille forhindring. Det kan ikke tilbageholde Guds vilje. Fred vil flyde over den og slutte sig til jer uden hindring. Frelse kan ikke blive tilbageholdt fra jer. Den er jeres formål. I kan ikke ville adskilt fra dette. I har intet formål adskilt fra hinanden, heller ikke adskilt fra det, I bad Helligånden om at dele med jer. Den lille mur vil falde bort lige så stille under fredens vinger! For fred vil sende sine budbringere fra jer til hele verden. Og barrierer vil falde væk, før deres ankomst, så let som de, som I ville indskyde, vil blive overvundet.

 

19.44 At overvinde verden er ikke vanskeligere end at overvinde jeres lille mur. For i jeres forholds mirakel, uden denne barriere, er ethvert mirakel indeholdt. Der er ingen sværhedsgrader for mirakler, for de er alle de samme. Hver især er en blid sejr for kærligheds tiltrækning over skylds tiltrækning. Hvordan kan dette fejle i at blive opnået, når som helst det bliver foretaget? Skyld kan ingen virkelige barrierer rejse mod den. Og alt det, der ser ud til at stå mellem jer, må falde bort på grund af den tiltrækning, I besvarede. For fra jer, der svarede, ville Hun, der svarede jer, kalde. Hendes hjem er i jeres hellige forhold. Prøv ikke på at stå mellem Hende og Hendes hellige formål, for det er jeres. Men lad Hende lige så stille udvide miraklet i jeres forhold til alle og enhver, indeholdt i det efterhånden, som det blev givet.

 

19.45 Der er en tyssen i Gudsriget, en lykkelig forventning, en lille pause af glæde i anerkendelse af rejsens afslutning. For Gudsriget kender jer godt, ligesom I kender Gudsriget. Ingen illusioner står imellem jer nu. Se ikke på den lille mur af skygger. Solen er stået op over den. Hvordan kan en skygge holde dig fra solen? Lige så lidt kan skygger holde jer tilbage fra lyset, hvori illusioner slutter. Ethvert mirakel er bare afslutningen på en illusion. Sådan var rejsen; sådan dens afslutning. Og i sandhedens mål, som I accepterede, må alle illusioner slutte.

 

19.46 Det lille sindsyge ønske om at slippe af med HamHende, Som I inviterede ind, og skubbe HamHende ud, producere konflikt. Efterhånden, som I ser på verden, kan dette lille ønske, hevet op med rode og flydende formålsløst omkring, lande og kortvarigt slå sig ned på noget, for det har intet formål nu. Før Helligånden trådte ind for at bo hos jer, syntes det at have et mægtigt formål; den fikserede og uforanderlige vielse til synd og dens resultater. Nu er det formålsløst, meningsløst vandrende omkring, forårsagende intet mere end små bitte afbrydelser i kærligheds tiltrækning.

 

19.47 Denne fjer af et ønske, denne lille bitte illusion, denne mikroskopiske rest af troen på synd, er alt, der er tilbage af det, der engang syntes at være verden. Det er ikke længere en ubønhørlig barriere for fred. Dets meningsløse omkringflakken får dets resultater til at forekomme mere uberegnelige og uforudsigelige end før. Dog, hvad kunne være mere ustabilt end et fast organiseret vrangforestillingssystem? Dets tilsyneladende stabilitet er dets gennemgribende svaghed, der udvider sig ud over alting. Den omskiftelighed, som den lille rest fremkalder, antyder blot dens begrænsede resultater.

 

19.48 Hvor mægtig kan en lille fjer være foran sandhedens store vinger? Kan den modsætte sig en ørns flugt eller hindre sommerens fremskridt? Kan den forstyrre virkningen af ​​sommersol på en have, dækket af sneen? Se blot hvor let dette lille fnug bliver løftet op og båret væk, for aldrig for at vende tilbage, og skil jer af med det med glæde, ikke fortrydelse. For det er intet i sig selv og stod for ingenting, da I havde større tro på dets beskyttelse. Vil I ikke hellere hilse sommersolen end rette jeres blik mod et forsvindende snefnug og ryste ved erindringen af vinterens kulde?

Skyldens Tiltrækning

 

19.49 Skylds tiltrækning frembringer frygt for kærlighed, for kærlighed ville aldrig se på skyld overhovedet. Det er kærlighedens natur kun at se på sandheden, for der ser den sig selv, som den ville forene sig med i hellig forening og fuldendelse. Ligesom kærlighed må se forbi frygt, således må frygt ikke se kærlighed. For kærlighed indeholder afslutningen på skyld så sikkert, som frygt afhænger af den. Kærlighed bliver kun tiltrukket af kærlighed. Da den overser skyld fuldstændigt, ser den ingen frygt. Da den er helt uden angreb, kunne den ikke være bange. Frygt tiltrækkes af det, kærlighed ikke ser, og hver især tror, ​​at det, den anden ser på, ikke findes. Frygt ser på skyld med nøjagtig den samme hengivenhed, som kærlighed ser på sig selv. Og hver især har budbringere, som de sender ud, og som vender tilbage til dem med budskaber, skrevet på det sprog, som deres gåen ud blev spurgt i.

 

19.50 Kærligheds budbringere bliver blidt sendt ud og vender tilbage med budskaber om kærlighed og blidhed. Frygtens budbringere bliver hårdhændet beordret til at opsøge skyld og værdsætte enhver rest af ondskab og af synd, som de kan finde, og med trussel om dødssmerter ikke at miste nogen af ​​dem og lægge dem respektfuldt foran deres herre/frue og mester/mesterinde. Opfattelse kan ikke adlyde to mestre/mesterinder, der hver især beder om budskaber om forskellige ting på forskellige sprog. Det, frygt ville ernære sig med, overser kærlighed. Det, frygt forlanger, kan kærlighed endog ikke se.

 

19.51 Den voldsomme tiltræking, som skyld rummer for frygt, er fuldstændigt fraværende fra kærligheds blide opfattelse. Det, kærlighed ville se på, er meningsløst for frygt og ganske usynligt. Forhold i denne verden er resultatet af, hvordan verden bliver set. Og dette afhænger af hvilken følelse, der blev påkaldt, til at sende dens budbringere ud for at se på den og vende tilbage med ord om det, de så. Frygts budbringere bliver trænet gennem rædsel, og de skælver, når deres herre/frue påkalder dem til at tjene ham/hende. For frygt er nådeløs, selv over for dens venner. Dens budbringere stjæler skyldbetyngede løs i sulten søgen efter skyld, for de bliver holdt kolde og sultende og gjort ondskabsfulde af deres herre/frue, der kun tillader dem at spise af det, de vender tilbage til ham/hende med. Ingen lille snert af skyld undslipper deres sultne øjne. Og i deres vilde søgen efter synd, kaster de sig over enhver levende ting, de ser, og bærer den skrigende til deres herre/frue til at blive fortæret.

 

19.52 Send ikke disse vilde budbringere ind i verden for at fæste på den og for at forgribe sig på virkeligheden. For de vil bringe dig ord om knogler og hud og kød. De er blevet lært at søge efter det fordærvelige og vende tilbage med bugen fyldt med ting, forfaldne og rådnede. For dem er sådanne ting smukke, fordi de ser ud til at dæmpe deres vilde hungersmerter. For de er panikslagne af frygtsmerten og ville afværge straffen fra ham/hende, der sender dem ud ved at tilbyde ham/hende det, de holder af.

 

19.53 Helligånden har givet dig kærligheds budbringere at sende i stedet for dem, du trænede, gennem frygt. De er lige så ivrige efter at give det tilbage til dig, de holder af, som de andre er. Hvis du sender dem ud, vil de kun se det skyldfri og det smukke, det blide og det venlige. De vil være lige så omhyggelige med ikke at lade nogen lille handling af velgørenhed, intet lille bitte udtryk for tilgivelse, intet lille åndedræt af kærlighed undslippe deres opmærksomhed. Og de vil vende tilbage med alle de lykkelige ting, de fandt, for at dele dem kærligt med dig. Vær ikke bange for dem. De tilbyder dig frelse. Deres er budskaberne om sikkerhed, for de ser verden som venlig.

 

19.54 Hvis du kun sender de budbringere ud, Helligånden giver dig, uden at ønske nogen andre budskaber end deres, vil du ikke se frygt mere. Verden vil blive forvandlet foran dit syn, renset for al skyld og blødt børstet med skønhed. Verden indeholder ingen frygt, som du ikke pålagde den. Og ingen, du ikke kan bede kærlighedens budbringere om at fjerne fra den, og stadigt se den. Helligånden har givet jer Hendes budbringere til at sende til hinanden og give det tilbage til hver enkelt, kærlighed ser. De er blevet givet til at erstatte de sultne hunde af frygt, du sendte i stedet. Og de går ud for at markere afslutningen på frygt.

 

19.55 Også kærlighed ville sætte et gilde foran dig på et bord dækket med en pletfri dug, sat op i en stille have, hvor ingen anden lyd end sang og en blød glædesfyldt hvisking nogensinde bliver hørt. Dette er et gilde, der ærer jeres hellige forhold, og hvortil alle bydes velkommen som en æret gæst. Og i et helligt øjeblik siges nådens bøn af alle i fællesskab, når de samles i blidhed foran fællesskabets bord. Og jeg vil slutte mig til jer der, som jeg lovede for længe siden og stadigt lover. For i jeres nye forhold er jeg blevet budt velkommen. Og hvor jeg bliver budt velkommen, der er jeg.

 

19.56 Jeg bliver budt velkommen i nådens tilstand, hvilket betyder, at I omsider har tilgivet mig. For jeg blev symbolet på jeres synd, og derfor måtte jeg dø i stedet for jer. For egoet betyder synd død, og således bliver Soning opnået gennem mord. Frelse bliver set på som en måde, hvorpå Guds SønDatter blev dræbt i stedet for jer.

 

19.57 Dog ville jeg tilbyde jer min krop, jer, som jeg elsker, vel vidende dens lidenhed? Eller vil jeg lære jer, at kroppe ikke kan holde os adskilte? Min var af ingen større værdi end jeres; intet bedre middel til kommunikation af frelse, men ikke dens Kilde. Ingen kan dø for nogen som helst, og døden Soner ikke for synd. Dog kan I leve for at vise, den ikke er virkelig. Kroppen synes at være symbolet på synd, medens I tror, ​​at den kan skaffe jer det, I ønsker. Medens I tror, ​​at den kan give jer nydelse, vil I også tro, at den kan bringe jer smerte.

 

19.58 At tænke, I kunne blive tilfredsstillede og lykkelige med så lidt, er at såre jer selv og at begrænse den lykke, I ville have, påkalder smerte til at udfylde jeres magre lager og gøre jeres liv fuldkomne. Dette er fuldkommengørelse, som egoet ser det. For skyld kryber ind, hvor lykke er blevet fjernet og erstatter den. Fællesskab er en anden form for fuldkommengørelse, der går hinsides skyld, fordi den går hinsides kroppen.

V. Hindringer for fred

b. Den Anden Hindring:

Troen på, Kroppen er Værdifuld på Grund af Det, den Tilbyder

 

19.59 Vi sagde, at fred først må overvinde forhindringen fra dit ønske om at slippe af med den. Hvor skyldens tiltrækning hersker, er fred ikke ønsket. Den anden forhindring, som fred må flyde over, og tæt forbundet med den første, er troen på, at kroppen er værdifuld for det, den tilbyder. For her bliver skyldens tiltrækning manifesteret i kroppen og set i den.

 

19.60 Dette er den værdi, som du tror, ​​at fred ville frarøve dig. Dette er det, du tror, at den ville fratage dig og efterlade dig hjemløs. Og det er for dette, du vil nægte fred et hjem. Dette "offer", føler du, er for stort at foretage, for meget at bede dig om.

 

19.61 Er det et offer eller en frigivelse? Hvad har kroppen virkeligt givet dig, der retfærdiggør din mærkelige tro på, at i den ligger frelse? Ser du ikke, at dette er troen på død? Her er fokus på opfattelsen af ​​Soning som mord. Her er kilden til idéen om, at kærlighed er frygt. Helligåndens budbringere bliver sendt langt hinsides kroppen, og kalder sindet til at deltage i helligt fællesskab og være i fred. Sådan er det budskab, som jeg gav dem til dig.

 

19.62 Det er kun frygtens budbringere, der ser kroppen, for de søger efter det, der kan lide. Er det et offer at blive fjernet fra det, der kan lide? Helligånden kræver ikke, at du ofrer håbet om kroppens nydelser; den har intet håb om nydelse. Men den kan heller ikke bringe dig frygt for smerte. Smerte er det eneste "offer", Helligånden beder om, og dette ville Hun fjerne.

 

19.63 Fred bliver kun udvidet fra dig til det evige, og den rækker ud fra det evige i dig. Den flyder hen over alt andet. Den anden forhindring er ikke mere solid end den første. For du vil hverken slippe af med fred eller begrænse den. Hvad er disse forhindringer, som du vil indskyde mellem fred og dens fremadskriden andet end barrierer, du anbringer mellem din vilje og dens fuldbyrdelse? Du ønsker fællesskab, ikke frygtens gilde. Du ønsker frelse, ikke skyldens smerte. Og du ønsker, din FaderModer, ikke en lille klump ler, skal være dit hjem. I dit hellige forhold er din FadersModers SønDatter. Hanhun har ikke mistet fællesskabet med HamHende eller med sig selv. Da I blev enige om at slutte jer til hinanden, erkendte I, dette er således. Dette har ingen omkostning, men det har sat fri fra omkostning.

 

19.64 Du har betalt meget dyrt for dine illusioner, og intet, du har betalt for, bragte dig fred. Er du ikke glad for, at Gudsriget ikke kan blive ofret, og offer kan du ikke blive bedt om? Der er ingen hindring, som du kan anbringe foran vores forening, for i dit hellige forhold er jeg der allerede. Vi vil besejre alle forhindringer sammen, for vi står indenfor portene og ikke udenfor. Hvor let portene bliver åbnet indefra for at lade freden gå igennem til at velsigne den trætte verden! Kan det være vanskeligt for os at gå forbi barrierer sammen, når du har tilsluttet dig det ubegrænsede? Afslutningen på skyld er i dine hænder at give. Vil I stoppe nu for at se efter skyld i hinanden?

 

19.65 Lad mig være et symbol for dig på skyldens afslutning, og se på hinanden, som I ville se på mig. Tilgiv mig alle de synder, du tænker, ​​Guds SønDatter begik. Og i lyset af din tilgivelse, vil hanhun huske, hvem hanhun er, og glemme det, der aldrig var. Jeg beder om din tilgivelse, for hvis du er skyldig, således må jeg være det. Men hvis jeg besejrede skyld og overvandt verden, var du med mig. Ville du i mig se symbolet på skyld eller afslutningen på ​​skyld og huske, at det, jeg betegner for dig, ser du indeni dig selv?

 

19.66 Fra dit hellige forhold forkynder sandhed sandheden, og kærlighed ser på sig selv. Frelse flyder fra dybt inde i det hjem, du tilbød min FaderModer og mig. Og vi er der sammen i det stille fællesskab, hvori FaderenModeren og SønnenDatteren er sammensluttet. Oh, kom I trofaste til den hellige forening af FaderenModeren og SønnenDatteren i jer! Og hold dig ikke adskilt fra det, der bliver tilbudt jer i taknemmelighed for at give fred dens hjem i Gudsriget. Udsend til hele verden det glade budskab om afslutningen på ​​skyld, og hele verden vil svare. Tænk på din lykke efterhånden, som alle tilbyder dig vidnesbyrd om syndens afslutning og viser dig, at dens magt er borte for evigt. Hvor kan skyld være, når troen på synd er borte? Og hvor er døden, når dens store fortaler ikke bliver hørt mere?

 

19.67 Tilgiv mig dine illusioner, og sæt mig fri for straf for det, jeg ikke har gjort. Så vil I lære den frihed at kende, som jeg underviste i, ved at undervise hinanden i frihed og således sætte mig fri. Jeg er indeni jeres hellige forhold, dog ville I spærre mig inde bag de forhindringer, I rejser mod frihed og blokere min vej til jer. Dog er det ikke muligt at holde Èn væk, Der allerede er der. Og i HamHende er det muligt, at vores fællesskab, hvori vi er sammensluttede allerede, vil være den nye opfattelses fokus, der bringer lys til hele verden, indeholdt i dig.

Nydelse og Smerte

 

19.68 Din lille del er kun at give Helligånden hele idéen om ofring. Og at acceptere den fred, Hun gav i stedet uden de grænser, der ville holde dens udvidelse tilbage og således ville begrænse din bevidsthed om den. For det, Hun giver, må blive udvidet, hvis du vil have dets ubegrænsede magt og bruge den til Guds SønsDatters frigivelse. Det er ikke dette, du ville af med, og når du har den, kan du ikke begrænse den. Hvis fred er hjemløs, er du det også, og det er jeg også. Og HanHun, Der er vores hjem, er hjemløs med os. Er dette din vilje? Ville du for evigt være en vandrerer i søgen efter fred? Ville du investere dit håb om fred og lykke i det, der må mislykkes?

 

19.69 Troen på det evige er altid retfærdiggjort, for det evige er for evigt venlig, uendelig i dets tålmodighed og fuldstændig kærlig. Det vil acceptere dig fuldstændigt og give dig fred. Dog kan det kun forene sig med det, der allerede har fred i dig, udødeligt som det selv. Kroppen kan hverken give dig fred eller tummel; hverken smerte eller glæde. Den er et middel og ikke et mål. Den har intet formål i sig selv, men kun det, der gives til den. Kroppen vil synes at være, hvad som helst, der er midlerne til at nå det mål, du tildeler den. Kun sindet kan opsætte et formål, og kun sindet kan se midlerne til dets gennemførelse og retfærdiggøre dens anvendelse. Fred og skyld er begge sindets tilstande, der kan opnås. Og disse tilstande er hjemstedet for den følelse, der kaldte dem frem og derfor er forenelig med dem. Men tænk du, hvilken det er, der er forenelig med dig.

 

19.70 Her er dit valg, og det er frit. Men alt det, der ligger i det, vil kommer med det, og det, du tænker, ​​du er, kan aldrig være adskilt fra det. Kroppen er den store tilsyneladende forråder af tro. I den ligger desillusionering og troløshedens frø, men kun hvis du beder den om det, den ikke kan give. Kan din fejltagelse være rimelig grund til depression og desillusionering og til gengældelsesangreb på det, du tænker, har svigtet dig? Brug ikke din fejl som begrundelse for din troløshed. Du har ikke syndet, men du har taget fejl i det, der er trofast. Og korrektion af din fejltagelse vil give dig grunde til tro.

 

19.71 Det er umuligt at søge nydelse gennem kroppen og ikke finde smerte. Det er væsentligt, at dette forhold bliver forstået, for det er et, egoet ser som bevis på synd. Det er egentlig slet ikke straffende. Det er ikke andet end det uundgåelige resultat af at sidestille dig selv med kroppen, der er invitationen til smerte. For det indbyder frygt til at komme ind og blive dit formål. Skyldens tiltrækning komme ind sammen med den, og uanset hvad, frygt dirigerer kroppen til at gøre, er derfor smertefuldt. Det vil dele alle illusioners smerte, og illusionen om nydelse vil være det samme som smerte.

 

19.72 Er dette ikke uundgåeligt? Under frygtens ordrer vil kroppen søge efter skyld og tjene sin herre/frue, hvis tiltrækning til skyld opretholder hele illusionen om dens eksistens. Dette er således smertens tiltrækning. Styret af denne opfattelse bliver kroppen smertens tjener og søger den pligtopfyldende og adlyder tanken om, at smerte er nydelse. Det er denne idé, der ligger under hele egoets store investering i kroppen. Og det er dette sindssyge forhold, som det holder skjult og dog lever af. Dig underviser det i, at kroppens nydelse er lykke. Dog, til sig selv hvisker det, "Det er død."

 

19.73 Hvorfor skulle kroppen være noget som helst for dig? Det, den er lavet af, er bestemt ikke dyrebart. Og lige så sikkert har den ingen følelse. Den overfører til dig de følelser, som du ønsker. Som et hvilket som helst andet kommunikationsmiddel modtager og sender kroppen de budskaber, den bliver givet. Den har ingen følelse for dem. Al den følelse, som de bliver udstyret med, bliver givet af afsenderen og modtageren. Egoet og Helligånden anerkender begge dette, og begge anerkender også, at her er afsenderen og modtageren den samme. Helligånden fortæller dig dette med glæde. Egoet skjuler det, for det ville holde dig ubevidst om det. Hvem ville sende budskaber om had og angreb, hvis han/hun bare forstod, at han/hun sender dem til sig selv? Hvem vil anklage, gøre skyldig og fordømme sig selv?

 

19.74 Egoets budskaber bliver altid sendt væk fra dig i den tro, at en anden end dig selv lider under dit budskab om angreb og skyld. Og selvom du lider, vil en anden dog lide mere. Den store bedrager anerkender, at dette ikke er således, men som "fjenden" af fred, opfordrer den dig indtrængende til at udsende alle dine budskaber om had og befri dig selv. Og for at overbevise dig om, at dette er muligt, byder den kroppen at søge efter smerte i angreb på en anden, kalde det nydelse og tilbyde det til dig som frihed fra angreb.

 

19.75 Hør ikke dets galskab, og tro ikke, det umulige er sandt. Glem ikke, at egoet har viet kroppen til syndens mål og anbringer i den hele sin tro på, at dette kan blive gennemført. Dens bedrøvede disciple synger kontinuerligt kroppens pris i højtidelig fejring af egoets styre. Ikke én må tro andet end, at give efter for skyldens tiltrækning er flugten fra smerte. Ikke én må betragte kroppen som andet end sig selv, uden hvilken han/hun ville dø, og dog indeni hvilken hans/hendes død er lige så uundgåelig.

 

19.76 Det er ikke givet til egoets disciple at indse, at de har viet sig til døden. Frihed bliver tilbudt dem, men de har ikke accepteret den, og det, der bliver tilbudt, må også blive modtaget for i sandhed at blive givet. For Helligånden er også et kommunikationsmiddel, modtagende fra FaderenModeren og tilbydende sine budskaber til SønnenDatteren. Ligesom egoet er Helligånden både afsenderen og modtageren. For det, der bliver sendt gennem Hende vender tilbage til Hende og søger sig selv undervejs og finder det, det søger. Således finder egoet den død, det søger, og senden den tilbage til dig.

V. Hindringer for fred

c. Den Tredje Forhindring:

Dødens Tiltrækning

 

19.77 Til dig, i hvis specielle forhold Helligånden trådte ind, er det givet at befri og blive befriet fra vielsen til død. For det blev tilbudt dig, og du accepterede. Dog må du lære endnu mere om denne mærkelige hengivenhed, for den indeholder den tredje af forhindringerne, som freden må flyde over. Ingen kan dø, medmindre han/hun vælger død. Det, der synes at være frygt for død, er virkelig dens tiltrækning. Skyld er også frygtet og frygtsom. Dog kunne den overhovedet ikke have noget greb undtagen over dem, der er tiltrukket af den og opsøger den. Og sådan er det med død. Lavet af egoet falder dets mørke skygge over alle levende ting, fordi egoet er livets "fjende".

 

19.78 Og dog kan en skygge ikke dræbe. Hvad er en skygge for de levende? De går bare forbi, og den er borte. Men hvad med dem, hvis vielse er til det ikke at leve - de sortdrapede "syndere", egoets sorgfulde kor, som trasker så tungt væk fra livet, trækker deres lænker og marcherer i den langsomme procession, der ærer deres dystre herre/frue, dødens herre/frue? Rør ved nogen som helst af ​​dem med tilgivelsens blide hænder og iagttag lænkerne falde bort sammen med dine. Se ham/hende kaste den sorte kåbe til side, han/hun bar til sin begravelse og hør ham/hende le ad døden. Dommen, synd ville lægge på ham/hende, kan han/hun undslippe gennem din tilgivelse.

 

19.79 Dette er intet hovmod. Det er Guds Vilje. Hvad er umuligt for dig, der valgte HansHendes Vilje som din? Hvad er død for dig? Din vielse er ikke til død eller til dens herre/frue. Da du accepterede Helligåndens formål i stedet for egoets, gav du afkald på død og byttede den for liv. Vi ved, at en idé ikke forlader sin kilde. Og død er resultatet af den tanke, vi kalder egoet så sikkert, som liv er resultatet af Guds Tanke.

 

Den Ufordærvede Krop

 

19.80 Fra egoet kom synd og skyld og død, i modsætning til liv og uskyld og til Gud Selvs Vilje. Hvor kan sådan modsætning ligge andet end i de sindsyges syge sind, viet til vanvid og sat imod Gudsrigets fred? Én ting er sikker - Gud, Der hverken skabtemanifesterede synd eller død, vil ikke, at du skal være bundet af dem. HanHun kender hverken synd eller dens resultater. De indhyllede figurer i begravelsesprocessen marcherer ikke til ære for deres SkaberManifestor, Hvis Vilje det er, de lever. De følger ikke den; de modsætter sig den.

 

19.81 Og hvad er den sortdrapede krop, de ville begrave? En krop, som de viede til døden, et symbol på fordærvelse, et offer til synd, tilbudt til synd at ernære sig af og holde sig selv i live med - en ting fordømt, forbandet af den, der lavede den og begrædt af enhver sørgende, der ser på den som sig selv. Du, som tror, ​​du har dømt Guds SønDatter til dette, er hovmodig. Men du, der ville sætte hamhende fri, ærer ikke andet end hanshendes SkabersManifestors Vilje. Syndens hovmod, skyldens stolthed, adskillelsens gravsted - alle er del af din uerkendte vielse til død. Skyldens glimmer, du lagde på kroppen, ville dræbe den. For det, egoet elsker, dræber det for dets lydighed. Men det, der adlyder det ikke, det kan ikke dræbe.

 

19.82 Du har en anden vielse, som vil holde kroppen ufordærvet og perfekt, så længe den er nyttig for dit hellige formål. Kroppen dør ikke mere, end den kan føle. Den gør ingenting. I sig selv er den hverken fordærvet eller ufordærvet. Den er ingenting. Den er resultatet af en lille bitte vanvittig idé om fordærvethed, der kan blive korrigeret. For Gud har besvaret denne sindssyge idé med Sin egen, et Svar, der ikke forlod HamHende og derfor bringer SkaberenManifestoren til ethvert sinds bevidsthed, der hørte HansHendes Svar og accepterede det.

 

19.83 Du, der er viet til det ufordærvede, er gennem din accept blevet givet magten til at sætte fri fra fordærvelse. Hvilken bedre måde at undervise i det første og grundlæggende princip i et kursus om mirakler end ved at vise dig, at det ene, der synes at være det sværeste, kan blive gennemført først? Kroppen kan ikke andet end at tjene dit formål. Som du ser på den, således vil den synes at være. Død, var den sand, ville være den endelige og fuldstændige afbrydelse af kommunikation, der er egoets mål.

 

19.84 De, der frygter døden, ser ikke, hvor ofte og hvor højt de kalder på den og byder den komme for at redde dem fra kommunikation. For død bliver set som sikkerhed, den store mørke frelser/frelserinde fra sandhedens lys, svaret på Svaret, lyddæmperen af den Stemme, der taler for Gud. Dog er tilbagetrækningen til død ikke enden på konflikt. Kun Guds svar er dens ende. Forhindringen for din tilsyneladende kærlighed til død, som fred må flyde over, synes at være meget stor. For i den ligger skjult alle egoets hemmeligheder, alle dets mærkelige redskaber til bedrag, alle dets syge idéer og underlige forestillinger. Her er den endelige ende på foreningen, sejren lavet af egoet over skabelsemanifestation, livløshedens sejr over Livet Selv.

 

19.85 Under den støvede kant af dets forvrængede verden ville egoet lægge Guds SønDatter, dræbt på dets ordrer, bevis på hanshendes forfald, at Gud Selv er magtesløs foran egoets mægtighed, ude af stand til at beskytte det liv, som HanHun skabtemanifesterede mod egoets vilde ønske om at dræbe. Mine brødre/søstre, børn af vores FaderModer, dette er en drøm om død. Der er ingen begravelse, ingen mørke altre, ingen dystre befalinger eller fordrejede ritualer af fordømmelse, til hvilke kroppen fører dig. Bed ikke om frigivelse af den. Men befri den fra de nådeløse og ubønhørlige ordrer, du har pålagt den, og tilgiv den for det, du beordrede den at gøre. I dens ophøjelse befalede du den at dø, for kun død kunne besejre livet. Og hvad andet end sindssyge kunne se på Guds nederlag og tro det virkeligt?

 

19.86 Frygt for død vil forsvinde efterhånden, som dens tiltrækning bliver overgivet til kærlighedens virkelige tiltrækning. Enden på synd, der putter sig stille i i jeres forholds sikkerhed, beskyttet af jeres forening, rede til at vokse til en mægtig styrke for Gud, er meget nær. Frelsens barndom er omhyggeligt beskyttet af kærlighed, bevaret fra enhver tanke, der ville angribe den og stilfærdigt gjort klar til at opfylde den mægtige opgave, for hvilken den blev givet til dig. Dit nyfødte formål bliver plejet af engle, værdsat af Helligånden og beskyttet af Gud Selv. Det behøver ikke din beskyttelse; det er dit. For det er dødsfrit, og inden i det ligger dødens ende.

 

19.87 Hvilken fare kan angribe den fuldkomment uskyldige? Hvad kan angribe de skyldløse? Hvilken frygt kan komme ind og forstyrre syndfrihedens fred? Det, der er blevet givet jer, selv i dets spæde barndom, er i fuld kommunikation med Gud og jer. I dets bittesmå hænder holder det i perfekt sikkerhed ethvert mirakel, I vil udføre, rakt ud til jer. Livets mirakel er tidløst, født i tid, men ernæret i evighed. Sku dette spædbarn, som I gav et hvilested med jeres tilgivelse af hinanden, og se i det Guds Vilje. Her blive baben fra ​​Bethlehem genfødt. Og alle, der giver ham husly, vil følge ham, ikke til korset, men til Genopstandelsen og Livet.

 

19.88 Når noget som helst synes at være en kilde til frygt for dig, når nogen som helst situation slår dig med rædsel og får din krop til at skælve, og den kolde sved af frygt kommer over den, husk, at det er altid af én grund - egoet har opfattet det som en symbol for frygt, et tegn på synd og død. Husk så, at hverken tegn eller symbol burde blive forvekslet med kilde, for de må stå for noget andet end sig selv. Deres mening kan ikke ligge i dem, men må blive søgt i det, de repræsenterer. Og de kan således betyde alting eller ingenting i overensstemmelse med sandheden eller idéens falskhed, som de afspejler. Konfronteret med en så tilsyneladende usikkerhed om mening, bedøm den ikke. Husk det hellige Nærvær af den Ene, givet til dig til at være dommens Kilde. Giv det til Hende at dømme for dig og sig:

 

    19.89 Tag dette fra mig og se på det, og døm det for mig.

        Lad mig ikke se det som et tegn på synd og død

        Heller ikke bruge det til ødelæggelse.

       Lær mig hvordan ikke at gør det til en forhindring for fred,

       Men lade Dig bruge det for mig til at lette dens komme.

V. Hindringer for fred

d. Den Fjerde Forhindring:

Frygt for Gud

 

19.90 Hvad ville du se uden frygt for død? Hvad ville du føle og tænke, hvis død ikke rummede nogen tiltrækning for dig? Meget enkelt, vil du huske din FaderModer. SkaberenManifestoren af ​​liv, Kilden til alting, der lever, universets FaderModer og universers univers og alting, der ligger endog hinsides dem, ville du huske. Og efterhånden, som denne erindring stiger op i dit sind, må fred stadig overvinde en sidste hindring, hvorefter frelse er fuldbragt, og Guds SønDatter fuldstændigt genoprettet til tilregnelighed. For her ender din verden virkeligt.

 

19.91 Den fjerde forhindring til at blive overvundet, hænger som et tungt slør foran Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt. Dog, når Hendes ansigt stiger hinsides det, skinnende af glæde, fordi Hun er i sin FadersModers kærlighed, vil fred let børste sløret til side og løbe for at møde Hende og slutte sig til Hende omsider. For dette mørke slør, der synes at få ansigtet af Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden Selv til at ligne en spedalsks, og de lyse stråler fra Hendes FadersModers kærlighed, der oplyser Hendes ansigt med glorværdighed, fremtræder som strømme af blod, falmer i det flammende lys hinsides det, når frygt for død er borte.

 

19.92 Dette er det mørkeste slør, opretholdt af troen på død og beskyttet af dens tiltrækning. Vielsen til død og til dens herredømme er ikke andet end den højtidelige ed, det løfte aflagt i hemmelighed til egoet om aldrig at løfte dette slør, ikke til at nærme sig det eller endog at have mistanke om, at det er der. Dette er den hemmelige handel, lavet med egoet om at holde det, der ligger hinsides sløret, for evigt udslettet og uerindret. Her er dit løfte om aldrig at tillade forening at kalde dig ud af adskillelse; det store hukommelsestab, hvor erindringen om Gud synes helt glemt; spaltningen af dit Selv fra dig - frygten for Gud, det sidste trin i din dissociation.

 

19.93 Se hvordan troen på død synes at "redde" dig. For hvis dette er borte, hvad kan du frygte andet end livet? Det er dødens tiltrækning, der får livet til at synes at være grimt, grusomt og tyrannisk. Du er ikke mere bange for døden end for egoet. Disse er dine valgte venner. For i din hemmelige overenskomst med dem er du gået med til aldrig at lade frygten for Gud blive ophævet, så du kunne se på Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og slutte dig til Hende i Hendes FaderModer.

 

19.94 Enhver forhindring, som fred må flyde over, bliver overvundet på nøjagtigt samme måde; frygten, der rejste den, giver efter for kærligheden nedenunder, og så er frygten borte. Og sådan er det også med dette. Ønsket om at slippe af med fred og drive Helligånden bort fra dig falmer i tilstedeværelsen af den stille anerkendelse af, at du elsker Hende. Ophøjelsen af ​​kroppen bliver opgivet til fordel for Ånden, som du elsker, som du aldrig kunne elske kroppen. Og dødens tiltrækning bliver mistet for evigt efterhånden, som kærlighedens tiltrækning rører på sig og kalder på dig. Fra hinsides hver enkelt af forhindringerne for kærlighed har Kærlighed Selv kaldt, og hver især af dem er blevet overvundet af magten i tiltrækningen af ​​det, der ligger hinsides. Dit ønske om frygt syntes at holde dem på plads. Dog, da du hørte kærlighedens stemme hinsides dem, svarede du, og de forsvandt.

 

19.95 Og nu står du i rædsel foran det, du svor aldrig at se på. Dine øjne ser ned og husker dit løfte til dine "venner". Syndens "yndighed", skyldens sarte tiltrækning, det "hellige" voksbillede af død og frygt for hævn fra egoet, du svor i blod ikke at forlade, rejser sig alle og byder dig ikke at løfte dine øjne. For du indser, at hvis du ser på dette og lader sløret blive løftet, vil de være væk for evigt. Alle dine "venner", dine "beskyttere" og dit "hjem" vil forsvinde. Intet, som du husker nu, vil du huske.

 

19.96 Det ser ud for dig som om, verden fuldstændigt vil forlade dig, hvis du bare løfter dine øjne. Dog er alt, der vil ske, du vil forlade verden for evigt. Dette er genetablering af din vilje. Se på den åbenøjet, og du vil aldrig mere tro på, at du er prisgivet ting hinsides dig, kræfter, du ikke kan kontrollere, og tanker, der kommer til dig mod din vilje. Det er din vilje at se på dette. Intet vanvittigt ønske, ingen ubetydelig impuls til at glemme igen, intet stik af frygt eller den kolde sved af tilsyneladende død kan stå imod din vilje. For det, der tiltrækker dig hinsides sløret er også dybt indeni dig, uadskilt fra det og fuldstændigt et.

Løftelsen af Sløret

 

19.97 Glem ikke, at I kom så langt sammen. Og det var bestemt ikke egoet, der førte jer hertil. Ingen forhindring for fred kan blive besejret ved dets hjælp. Det åbner ikke sine hemmeligheder op og byder jer at se på dem dem og gå hinsides dem. Det ville ikke have jer til at se dets svaghed og lære, at det ingen magt har til at holde jer fra sandheden. Vejlederen, der bragte jer her til forbliver med jer, og når I løfter jeres øjne, vil I være rede til at se på rædsel uden nogen frygt overhovedet. Men løft først jeres øjne og se på hinanden i uskyld, født af fuldstændig tilgivelse af hinandens illusioner og gennem troens øjne, som ikke ser dem.

 

19.98 Ingen kan se uforfærdet på frygt for Gud, medmindre han/hun har accepteret Soningen og lært, at illusioner ikke er virkeligt. Ingen kan stå foran denne forhindring alene, for han/hun kunne ikke være nået så langt, medmindre hans/hendes broder/søster gik ved siden af ​​ham/hende. Og ingen ville turde se på den uden fuldstændig tilgivelse af sin broder/søster i sit hjerte. Stå du her en tid og skjælv ikke. Du vil være rede. Lad os slutte os sammen i et hellig øjeblik, her på dette sted, hvor formålet, givet i et hellig øjeblik, har ført dig. Og lad os slutte os til troen på, at Hun, Der bragte os her sammen, vil tilbyde dig den uskyld, du behøver, og at du vil acceptere den for min kærlighed og Hendes.

 

19.99 Det er heller ikke muligt at se på dette for tidligt. Dette er det sted, som alle må komme til, når han/hun er rede. Når han/hun først har fundet sin broder/søster, er han/hun rede. Dog, blot at nå stedet er ikke nok. En rejse uden et formål er stadig meningsløs, og selv når den er forbi, synes den ikke at give mening. Hvordan kan du vide, at den er forbi, medmindre du indser, dens formål er gennemført? Her, med rejsens ende foran dig, ser du dens formål. Og det er her du vælger, om du vil se på den eller vandre videre, kun for at vende tilbage og træffe valget igen.

 

19.100 At se på frygten for Gud har virkeligt behov nogen forberedelse. Kun de tilregnelige kan se på skarpt-tegnet sindssyge og rablende galskab med medlidenhed og medfølelse, men ikke med frygt. For kun hvis de deltager i den, virker den skræmmende, og I deltager i den, indtil I ser på hinanden med perfekt tro og kærlighed og ømhed. Foran fuldstændig tilgivelse, står I stadigt utilgivende. I er bange for Gud, fordi I frygter hinanden. De, I ikke tilgiver, frygter I. Og ingen når kærlighed med frygt ved siden af ​​sig.

 

19.101 Denne broder/søster, der står ved siden af ​​dig, synes stadigt at være en fremmed. Du kender ham/hende ikke, og din fortolkning af ham/hende er meget skræmmende. Og du angriber ham/hende stadigt for at holde det, der synes at være dig selv uskadt. Dog, i hans/hendes hænder er din frelse. Du ser hans/hendes galskab, som du hader, fordi du deler den. Og al den medlidenhed og tilgivelse, der ville helbrede den, giver efter for frygt. Brødre/søstre, I har brug for tilgivelse af hinanden, for I vil deltage i vanvid eller i Gudsriget sammen. Og I vil løfte jeres øjne i tro sammen eller slet ikke.

 

19.102 Ved siden af ​​hver af jer er en, der tilbyder jer Soningens kalk, for Helligånden er i ham/hende. Ville du holde hans/hendes synder mod ham/hende eller acceptere hans/hendes gave til dig? Er denne giver af frelse din ven eller fjende? Vælg hvilken han/hun er ved at huske, at du vil modtage af ham/hende i overensstemmelse med dit valg. Han/hun har i sig magten til at tilgive dine synder, som du har for ham/hende. Ingen kan give det til sig selv alene. Og dog står din frelser/frelserinde ved siden af ​​hver enkelt. Lad ham/hende være det, han/hun er, og søg ikke at gøre kærlighed til en fjende.

 

19.103 Sku din Ven, Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, Der står ved siden af ​​dig. Hvor hellig og hvor smuk Hun er! Du troede, at han/hun syndede, fordi du kastede syndens slør på ham/hende for at skjule hans/hendes yndighed. Alligevel holder han/hun tilgivelse ud til dig for at dele sin hellighed. Denne "fjende", denne "fremmede" tilbyder dig stadig frelse som sin ven. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens "fjender", syndens tilbedere, ved ikke, Hvem de angriber. Dette er din broder/søster, korsfæstet af synd og ventende på at blive sat fri fra smerte. Ville du ikke tilbyde ham/hende tilgivelse, når kun han/hun kan tilbyde den til dig? Til sin forløsning vil han/hun give dig din lige så sikkert, som Gud skabtemanifesterede enhver levende ting og elsker den. Og han/hun vil give den sandt, for den vil blive både tilbudt og modtaget.

 

19.104 Der er ingen Gudsrigets nåde, som I ikke kan tilbyde hinanden og modtage fra jeres helligste Veninde. Lad ham/hende ikke tilbageholde den, for ved at modtage den tilbyder I den. For han/hun vil modtage det af jer, I har modtaget af ham/hende. Der er givet jer forløsning til at give hinanden og således modtage den. Den, I tilgiver er fri, og det, du giver, deler du. Tilgiv de synder, din broder/søster mener, han/hun har begået, og al den skyld, I mener, ​​I ser i ham.

 

19.105 Her er opstandelsens hellige sted, som vi kommer til igen; som vi vender tilbage til indtil forløsningen er gennemført og modtaget. Tænk på, hvem din broder/søster er, før du ville fordømme ham/hende. Og tilbyd Gud tak for, at han/hun er hellig og er blevet givet hellighedens gave til dig. Slut dig sammen med ham/hende i glæde og fjern alle spor af skyld fra hans/hendes forstyrrede og torturerede sind. Hjælp ham/hende med at løfte den tunge byrde af synd, du lagde på ham/hende, og han/hun accepterede som sin egen, og smid den let og med glad latter væk fra ham/hende. Tryk den ikke som torne mod hans/hendes pande, og nagl ham/hende heller ikke på den uforløst og håbløs.

 

19.106 Giv hinanden tro, for tro og håb og barmhjertighed er dine at give. Ind i hænderne, der giver gaven, bliver der givet. Se på din broder/søster og se i ham/hende den Guds gave, du ville modtage. Det er næsten påske, tiden til genopstandelse. Lad os give hinanden forløsning og tage del i den, så vi kan hæve os som én i genopstandelse og ikke adskille os i død. Sku frihedens gave som jeg gav Helligånden til jer begge. Og vær I frie sammen, når I tilbyder Helligånden den samme gave. Og ved at give den, modtag den af Hende til gengæld for det, I gav. Hun fører jer og mig sammen, så vi kunne mødes her på dette hellige sted og træffe den samme beslutning.

 

19.107 Befri din broder/søster her, ligesom jeg befriede dig. Giv ham/hende den samme gave og se heller ikke på ham/hende med fordømmelse af nogen som helst art. Se ham/hende som skyldfri, ligesom jeg ser på dig, og overse de synder, han/hun tror, ​​han/hun ser indeni sig selv. Tilbyd hinanden frihed og fuldstændig frigørelse fra synd her i haven for tilsyneladende smerte og død. Så vil vi sammen forberede vejen til ​​Guds SønsDatters genopstandelse og lade hamhende rejse sig igen til glad erindring af hanshendes FaderModer, Der ingen synd kender, ingen død, men kun evigt liv.

 

19.108 Sammen vil vi forsvinde ind i Tilstedeværelsen hinsides sløret, ikke for at gå tabt, men fundet; ikke for at blive set, men kendt. Og vide, intet i den plan, Gud har fastlagt for frelse, vil blive ladt ugjort. Dette er rejsens formål, uden hvilket rejsen er meningsløs. Her er Guds fred, givet dig for evigt af HamHende. Her er den hvile og ro, som du søger, årsagen til rejsen fra dens begyndelse. Gudsriget er den gave, I skylder hinanden, den taknemmelighedsgæld, som du tilbyder til Guds SønDatter som tak for det, hanhun er, og det hanshendes FaderModer skabtemanifesterede hamhende til at være.

 

19.109 Tænk omhyggeligt over, hvordan du ville se på giveren af ​​denne gave, for som du ser på ham/hende, sådan vil gaven i sig selv synes at være. Som han/hun bliver set, enten som giveren af skyld eller frelse, sådan vil hans/hendes tilbud blive set og sådan modtaget. De korsfæstede giver smerter, fordi de har smerte. Men de forløste giver glæde, fordi de er blevet helbredt for smerte. Alle giver, som han/hun modtager, men han/hun må vælge det, det vil være, som han/hun modtager. Og han/hun vil erkende sit valg ved det, han/hun giver, og det der gives ham/hende. Ej heller er det givet til noget i helvede eller Gudsriget at blande sig i hans/hendes beslutning.

 

19.110 Du er nået så langt, fordi rejsen var dit valg. Og ingen påtager sig at gøre det, han/hun tror er meningsløst. Det, du havde tro på, er stadigt trofast og våger over dig med tro så blid, dog så stærk, at det ville løfte dig langt hinsides sløret og anbringe Guds SønDatter trygt indeni hanshendes FadersModers sikre beskyttelse. Her er det eneste formål, der giver denne verden og den lange rejse gennem denne verden, en hvilken som helst mening, der ligger i dem. Ud over dette er de meningsløse. I står sammen, stadigt uden overbevisning om, de har et formål. Dog er det givet dig at se dette formål i din hellige Veninde og erkende, at det er dit eget.

 

Kapitel tyve:

Løftet om opstandelsen

I. Introduktion

 

20.1 Dette er Palmesøndag, fejringen af sejr og accepten af sandheden. Lad os ikke tilbringe denne hellige uge med at ruge over korsfæstelsen af Guds SønDatter, men lykkeligt i fejringen af hanshendes befrielse. For påske er tegnet på fred, ikke smerte. En ihjelslået Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed har ingen mening. Men en opstanden Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed bliver symbolet på Guds SønsDatters tilgivelse af hamhende selv; tegnet på, hanhun ser på sig selv som helet og hel.

II. Hellig uge

 

20.2 Denne uge begynder med palmer og slutter med liljer, det hvide og hellige tegn på, Guds SønDatter er uskyldig. Lad intet mørkt tegn på korsfæstelse komme mellem rejsen og dens formål; mellem accepten af sandheden og dens udtryk. Denne uge fejrer vi liv, ikke død. Og vi ærer Guds SønsDatters perfekte renhed og ikke hanshendes synder. Tilbyd hinanden liljegaven, ikke tornekronen; kærlighedens gave og ikke frygtens "gave". I står ved siden af ​​hinanden, torne i den ene hånd og liljer i den anden, usikre på, hvad I skal give. Slut jer nu til mig og smid tornene væk og tilbyd liljerne til at erstatte dem. Denne påske ville jeg gerne have din tilgivelses gave, tilbudt af dig til mig og givet tilbage af mig til dig.

 

20.3 Vi kan ikke blive forenet i korsfæstelse og i død. Genopstandelsen kan heller ikke være fuldstændig, før din tilgivelse hviler i Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden sammen med min. En uge er kort, og dog er denne hellige uge symbolet på hele rejsen, Guds SønDatter har påtaget sig. Hanhun begyndte med tegnet på sejr og løftet om genopstandelsen allerede givet til hamhende. Lad hamhende ikke vandre ind i korsfæstelsens fristelse og forsinke hamhende der. Hjælp hamhende til at gå i fred hinsides den med lyset fra hanshendes egen uskyld til at oplyse hanshendes vej til hanshendes forløsning og frigivelse. Hold hamhende ikke tilbage med torne og nagler, når hanshendes forløsning er så nær. Men lad hvidheden fra din skinnende gave af liljer fremskynde hanshendes vej til genopstandelse.

 

20.4 Påske er ikke fejringen af ​​syndens pris, men af dens afslutning. Hvis du ser glimt af Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt bag sløret, der kigger mellem de snehvide kronblade på de liljer, du har modtaget og givet som din gave, vil I se hinandens ansigt og genkende det. Jeg var en fremmed, og du tog mig ind uden at vide, hvem jeg var. Dog, på grund af din gave af liljer vil du vide. I din tilgivelse af denne fremmede, ukendt for dig og dog din ældgamle Ven, ligger hanshendes frigivelse og din forløsning med hamhende. Påsketiden er en tid af glæde og ikke af sorg. Se på din opstandne Ven/veninde og fejr hanshendes hellighed sammen med mig. For påske er din frelses tid sammen med min.

III. Torne og Liljer

 

20.5 Se på alle nipsgenstandene, lavet til at hænge på kroppen eller til at dække den eller til dens anvendelse. Se alle de nytteløse ting lavet for dens øjne til at se på. Tænk på de mange tilbud, lavet til dens nydelse og husk, at alle disse blev lavet for at få det til at virke dejligt, du hader. Ville du anvende denne forhadte ting til at trække din broder/søster til dig og til at tiltrække hans/hendes krops øjne? Lær, at du kun tilbyder ham/hende en krone af torne uden at anerkende den for det, den er, og prøver at retfærdiggøre din egen fortolkning af dens værdi med hans/hendes accept. Dog erklærer gaven hans/hendes værdiløshed for dig, da hans/hendes accept og glæde anerkender den manglende værdi, han/hun tillægger sig selv.

 

20.6 Gaver bliver ikke lavet gennem kroppe, hvis de bliver givet og modtaget sandt. For kroppe kan hverken tilbyde eller acceptere; række ud eller tage. Kun sindet kan værdsætte, og kun sindet beslutter, hvad det ville modtage og give. Og enhver gave, det tilbyder, afhænger af, hvad det ønsker. Det vil smykke sit udvalgte hjem mest omhyggeligt og gøre det klar til at modtage de gaver, det ønsker, ved at tilbyde dem til de, der kommer til dets udvalgte hjem, eller de, det ville tiltrække til det. Og der vil de udveksle deres gaver, tilbyde og modtage det, deres sind bedømmer til at være værdige til dem.

 

20.7 Hver gave er en bedømmelse af modtageren og giveren. Ingen ser andet i sit udvalgte hjem end et alter for sig selv. Ingen søger andet end at tiltrække tilbedere til det, han/hun har anbragt på det, der gør det deres hengivenhed værdigt. Og hver især har sat et lys på sit altar, så de kan se det, han/hun har lagt på det, og tage det til deres eget. Her er den værdi, som du tillægger din broder/søster og dig selv. Her er din gave til begge; din dom over Guds SønDatter for det, han/hun er. Glem ikke, at det er til din frelser/frelserinde, gaven bliver tilbudt. Giv ham/hende torne, og du bliver korsfæstet. Tilbyd ham/hende liljer, og det er dig selv, du befrier.

 

20.8 Jeg har stort behov for liljer, for Guds SønDatter har ikke tilgivet mig. Og kan jeg tilbyde hamhende tilgivelse, når hanhun tilbyder mig torne? For hamhende, der tilbyder nogen som helst torne, er stadigt imod mig, og hvem er hel uden hamhende? Vær du hanshendes ven for mig, så jeg kan blive tilgivet, og du kan se på Guds SønDatter som hel. Men se du først på alteret i dit udvalgte hjem og se det, du har lagt på det for at tilbyde mig. Hvis det er torne, hvis spidser skinner skarpt i et blodrødt lys, er kroppen dit valgte hjem, og det er adskillelse, som du tilbyder mig. Og dog er tornerne borte. Se du endnu nærmere på dem nu, og du vil se, dit alter ikke længere er det, det var.

 

20.9 Du ser stadigt med kroppens øjne, og de kan kun se torne. Dog har du bedt om og modtaget et andet syn. De, der accepterer Helligåndens formål som deres eget, deler også Hendes syn. Og det, der sætter Hende i stand til at se Hendes formål skinne frem fra hvert alter nu, er dit såvel som Hendes. Hun ser ingen fremmede, kun dybt elskede og elskende venner. Hun ser ingen torne, men kun liljer, der skinner i den blide glød af fred, der skinner på alting, Hun ser på og elsker.

 

20.10 Se med forskellige øjne på hinanden denne Påske. I har tilgivet mig. Og dog kan jeg ikke bruge jeres gave af liljer, mens I ikke ser dem. I kan heller ikke bruge det, jeg har givet, medmindre I deler det. Helligåndens syn er ingen tomgangsgave, intet legetøj til at smide rundt med et stykke tid og så lagt til side. Lyt og hør dette omhyggeligt, og tænk heller ikke på det som en drøm - en skødesløs tanke at lege med eller et legetøj, som du vil samle op fra tid til anden og derefter lægge væk. For hvis du gør det, vil det være sådan for dig.

 

20.11 Du har nu synet til at se forbi alle illusioner. Det er blevet givet dig ingen torner at se, ingen fremmede og ingen forhindringer for fred. Frygt for Gud er intet for dig nu. Hvem er bange for at se på illusioner vel vidende, at hans/hendes frelser/frelserinde står ved siden af ​​ham/hende? Sammen med ham/hende er dit syn blevet den største magt, som Gud Selv kunne give til at ophæve illusionen. For det Gud gav Helligånden, har du modtaget. Guds SønDatter ser hen til dig for sin frigivelse. For du har bedt om og er blevet givet styrken til at se på denne sidste forhindring og ingen torne eller nagler se til at korsfæste Guds SønDatter og krone hamhende dødens konge. Dit udvalgte hjem er på den anden side, hinsides sløret. Det er blevet omhyggeligt forberedt til dig, og det er rede til at modtage dig nu. Du vil ikke se det med kroppens øjne. Dog, alt hvad du har brug for, har du.

 

20.12 Dit hjem har kaldt på dig, siden tid begyndte, og du har heller aldrig helt fejlet i at høre. Du hørte, men vidste ikke, hvordan se heller ikke hvor. Og nu ved du det. I dig ligger den viden rede til at blive afsløret og befriet for al den rædsel, der holdt den skjult. Der er ingen frygt i kærlighed. Påskens sang er det glade refrain, Guds SønDatter blev aldrig korsfæstet. Lad os løfte vores øjne sammen, ikke i frygt, men tro. Og der vil ikke være nogen frygt i os, for i vores syn vil ingen illusioner være - kun en vej til Gudsrigets åbne dør, hjemmet vi deler i stilhed, og hvor vi lever sammen i blidhed og fred som én.

 

20.13 Ville du ikke have din hellige broder/søster til føre dig derhen? Hans/hendes uskyld vil oplyse din vej, tilbyde dig dens ledelys og sikre beskyttelse og skinne fra det hellige alter indeni ham/hende, hvor du lagde liljer af tilgivelse. Lad ham/hende være som frelseren/frelserinden fra illusioner for dig, og se på ham/hende med det nye syn, der ser på liljer og bringer dig glæde. Vi går hinsides frygtens slør og oplyser hinandens vej. Den hellighed, der fører os, er indeni os, ligesom vores hjem er. Så vil vi finde det, det var meningen, vi skulle finde gennem Hende, Der leder os.

 

20.14 Dette er vejen til Gudsriget og til Påskefreden, hvori vi deltager i glad bevidsthed om, at Guds SønDatter er opstanden fra fortiden og er vågnet til nutiden. Nu er hanhun fri, ubegrænset i sit fællesskab med alt, der er indeni hamhende. Nu er hanshendes liljers uskyld uberørt af skyld og perfekt beskyttet både mod det kolde gys af frygt og skyldens visnende sygdom. Din gave har reddet hamhende fra torne og nagler, og hanshendes stærke arm er fri til at vejlede dig sikkert gennem dem og hinsides. Gå med med glæde med hamhende nu, for frelseren/frelserinden fra illusioner er kommet for at hilse dig og føre dig hjem med hamhende.

 

20.15 Her er din frelser/frelserinde og din ven, befriet fra korsfæstelse gennem dit syn og fri til at lede dig nu, hvor hanhun ville være. Hanhun vil ikke forlade dig og ej heller svigte frelseren/frelserinden fra hanshendes smerte. Og med glæde vil I gå uskyldens vej sammen og synge efterhånden, som I ser Gudsrigets åbne dør og anerkender det hjem, der kaldte på jer. Giv med glæde til hinanden friheden og styrken til at føre jer derhen. Og kom foran hinandens hellige alter, hvor styrken og friheden venter på at tilbyde og modtage den lyse bevidsthed, der fører jer hjem. Lampen er tændt i jer begge for hinanden. Og ved de hænder, der gav det til hinanden, skal I begge blive ført forbi frygt til kærlighed.


IV. Synd som en
Tilpasning

 

20.16 Troen på synd er en tilpasning. Og en tilpasning er en forandring; et skift i opfattelse eller en tro på, at det, der var sådan før, er blevet gjort anderledes. Enhver tilpasning er derfor en forvrængning og kalder på forsvar for at opretholde den mod virkeligheden. Viden kræver ingen tilpasning og går faktisk tabt, hvis noget som helst skift eller en ændring bliver foretaget. For dette formindsker den øjeblikkeligt til blot og bar opfattelse - en måde at se på, hvori sikkerhed bliver mistet og tvivl er indtrådt. Til denne svækkede tilstand er tilpasninger nødvendige, fordi de ikke er sande. Hvem behøver at tilpasse sig sandheden, som kun kalder på det, han/hun er, for at forstå?

 

20.17 Tilpasninger af en hvilken som helst art er af egoet. For det er egoets faste tro, at alle forhold afhænger af tilpasninger for at gøre dem til det, det ville have dem til at være. Direkte forhold, hvori der ikke er indblandinger, bliver altid set som farlige. Egoet er alle forholds selvudnævnte mægler og foretager de tilpasninger, det skønner nødvendige, og indskyder dem mellem dem, der ville mødes for at holde dem adskilt og forhindre deres forening. Det er denne studerede indblanding, der gør det vanskeligt for dig at erkende dit hellige forhold for det, det er.

 

20.18 De hellige blander sig ikke sandheden. De er ikke bange for den, for det er indeni sandheden, de anerkendte deres hellighed og glædede sig over det, de så. De kiggede direkte på den uden at forsøge at tilpasse sig den eller den til dem. Og således de, at den var i dem uden først at beslutte, hvor de ville have den til at være. Deres seen stillede blot et spørgsmål, og det var det, de så, der svarede dem. Du laver verden og tillpasser dig til den og den til dig. Der er heller ingen forskel mellem dig selv og den efter din opfattelse, der lavede dem begge.

 

20.19 Et enkelt spørgsmål er dog tilbage og behøver et svar. Kan du lide det, du har lavet - en verden med mord og angreb, hvorigennem du træder på din frygtsomme vej gennem konstante farer, alene og bange, og håber højst, at døden vil vente lidt længere, før den overmander dig, og du forsvinder? Du fandt på dette. Det er et billede af det, du tror, ​​du er, af hvordan du ser dig selv. En morder er bange, og de, der dræber, frygter døden. Alle disse er ikke andet end de frygtsomme tanker hos de, der ville tilpasse sig en verden, gjort skræmmende af deres tilpasninger. Og de ser ud med sorg fra det, der er bedrøvet indeni, og ser tristheden der.

 

20.20 Har du ikke undret dig over, hvordan verden virkelig er? Hvordan den ville se ud gennem lykkelige øjne? Den verden, du ser, er ikke andet end en dom over dig selv. Den er der ikke overhovedet. Dog lægger bedømmelse en dom på den, retfærdiggør den og gør den virkelig. Sådan er den verden, du ser - en dom over dig selv og foretaget af dig. Dette sygelige billede af dig selv bliver omhyggeligt bevaret af egoet, hvis billede det er, og som det elsker, og anbragte udenfor dig i verden. Og til denne verden må du tilpasse dig, så længe du tror, ​​dette billede er udenfor og har dig prisgivet dets barmhjertighed. Denne verden er ubarmhjertig, og hvis den var udenfor dig, burde du bestemt være frygtsom. Dog var det dig, der lavede den ubarmhjertig, og nu, hvis ubarmhjertighed synes at se tilbage på dig, kan det blive rettet.

 

20.21 Hvem, i et hellig forhold, kan længe forblive uhellig? Den verden, de hellige ser, er ét med dem, ligesom den verden, egoet ser på, er som det selv. Den verden, de hellige ser, er smuk, fordi de ser deres uskyld i den. De fortalte den ikke, hvad den var; de foretog ikke tilpasninger til at passe til deres ordrer. De spurgte den blidt og hviskede: "Hvad er du?" Og Hun, Der våger over al opfattelse, svarede. Tag ikke verdens dom som svar på spørgsmålet "Hvad er jeg?"

 

20.22 Verden tror på synd, men den tro, der lavede den, som du ser den, er ikke udenfor dig. Forsøg ikke at få Guds SønDatter til at tilpasse sig sin sindssyge. Der er en fremmed i hamhende, der vandrede skødesløst ind i sandhedens hjem, og som vil vandre bort. Han/hun kom uden et formål, men han/hun vil ikke forblive foran det skinnende lys, som Helligånden tilbød, og du accepterede. For der bliver den fremmede hjemløs, og du er velkommen.

 

20.23 Spørg ikke denne forbipasserende fremmed: "Hvad er jeg?" Han/hun er den eneste ting i hele universet, der ikke ved det. Dog er det ham/hende, du spurgte, og det er til hans/hendes svar, at du ville tilpasse dig. Denne ene vilde tanke, heftig i sit hovmod og dog så lille bitte og så meningsløs, den glider ubemærket gennem sandhedens univers, bliver din vejleder. Til den vender du dig for at spørge om meningen med ​​universet. Og den ene blinde ting i hele det seende univers af sandhed spørger du: "Hvordan skal jeg se på Guds SønDatter?"

 

20.24 Beder I om bedømmelse fra det, der fuldstændigt er berøvet dømmekraft? Og hvis I har, ville I tro på svaret og tilpasse jer til det, som om det var sandheden? Den verden, I ser på, er svaret, det gav jer, og I har givet det magt til at tilpasse verden til at gøre dets svar sandt. I spurgte dette pust af vanvid om meningen med ​​jeres uhellige forhold og tilpassede det efter dets sindssyge svar. Hvor lykkelig gjorde det jer? Mødtes I med glæde for at velsigne Guds SønDatter og takke hamhende for al den lykke, som hanhun holdt ud til jer? Anerkendte I hinanden som Guds evige gave til jer? Så I den hellighed, der skinnede i jer begge for at velsigne den anden? Det er formålet med jeres hellige forhold. Spørg ikke den ene ting om midlerne til dets opnåelse, der stadigt ville have det til at være uhelligt. Giv det ingen magt til at tilpasse midlerne og målet.

 

20.25 Fanger, bundet med tunge lænker i årevis, sultede og afmagrede, svage og udmattede og med øjne så længe kastet ned i mørke, de ikke husker lyset, springer ikke op i glæde det øjeblik, de bliver gjort frie. Det tager et stykke tid for dem at forstå det, frihed er. I famlede kun svagt i støvet og fandt hinandens hånd, usikre på om I skulle give slip eller gribe fat i det liv, I for længst har glemt. Forstærk dit greb og løft dine øjne op til din stærke ledsager, i hvem meningen med ​​din frihed ligger. Han/hun syntes at være korsfæstet ved siden af ​​dig. Og dog forblev hans/hendes hellighed uberørt og perfekt, og med ham/hende ved siden af ​​dig skal du på denne dag træde ind sammen med ham/hende i Paradiset og kende Guds fred.

 

20.26 Sådan er min vilje for jer begge og for hver af jer for hinanden og for jer selv. Her er der kun hellighed og sammenføjning uden grænser. For hvad er Gudsriget andet end forening, direkte og perfekt og uden frygtens slør på den? Her er vi ét og ser med perfekt blidhed på hinanden og på os selv. Her bliver alle tanker om nogen som helst adskillelse mellem os umulige. I, som var fanger i adskillelse, er nu gjort frie i Paradis. Og her ville jeg forene mig med jer, mine venner/veninder, mine brødre/søstre og mit Selv. Jeres gave til hinanden har givet mig sikkerheden på, vores forening vil være snart.

 

20.27 Del så denne tro med mig og vid, at den er retfærdiggjort. Der er ingen frygt i perfekt kærlighed, fordi den ingen synd kender, og den må se på andre som på den selv. Seende med næstekærlighed indeni, hvad kan den frygte udenfor? De uskyldige ser sikkerhed, og de rene i hjertet ser Gud indeni HansHendes SønDatter og vender sig til SønnenDatteren for, at hanhun skal føre dem til FaderenModeren. Og hvor ellers ville de gå hen andet end, hvor de vil være? Hver af jer vil nu føre den anden til FaderenModeren ligeså sikkert som Gud skabtemanifesterede sin SønDatter hellig og fastholdt hamhende sådan. I din broder/søster er lyset fra Guds evige løfte om din udødelighed. Se ham/hende som syndfri, og der kan ingen frygt være i dig.

 

V. Indtrædelse i Arken

 

20.28 Intet kan såre dig, medmindre du giver det magten til at gøre det. For du giver magt, som denne verdens love fortolker at give - når du giver, mister du. Det er ikke op til dig at give magt overhovedet. Magt er af Gud, givet af HamHende og genopvækket af Helligånden, Der ved, at når du giver, får du. Hun giver ingen magt til synd, og derfor har den ingen; heller ikke til dens resultater, som denne verden ser dem - sygdom og død og elendighed og smerte. Disse ting har ikke fundet sted, fordi Helligånden ser dem ikke og giver ingen magt til deres tilsyneladende kilde. Således ville Hun holde dig fri af dem. Uden illusion om det, du er, giver Helligånden blot alt til Gud, Der allerede har givet og modtaget alt det, der er sandt. Det usande, har HanHun hverken modtaget eller givet.

 

20.29 Synd har ingen plads i Gudsriget, hvor dens resultater er fremmede og ikke kan komme ind mere end deres kilde kan. Og deri ligger jeres behov for at se jeres broder/søster syndfri. I ham/hende er Gudsriget. Se synd i ham/hende i stedet, og Gudsriget bliver mistet for jer. Men se ham/hende, som han/hun er, og det, der er jeres, skinner fra ham/hende til jer. Jeres frelser/frelserinde giver jer kun kærlighed, men det, I ville modtage af ham/hende, er op til jer. Det ligger i ham/hende at overse alle jeres fejltagelser, og deri ligger hans/hendes egen frelse. Og sådan er det med jeres. Frelse er en lektion i at give, som Helligånden fortolker den. Den er genopvågningen af ​​Guds love i sindene, der har fastlagt andre love og givet dem magt til at håndhæve det, Gud ikke skabtemanifesterede.

 

20.30 Jeres sindsyge love blev lavet for at garantere, at I ville begå fejltagelser og give dem magt over jer ved at acceptere deres resultater som jeres rette løn. Hvad kunne dette være andet end galskab? Og er det dette, du ville se indeni din frelser/frelserinde fra sindssyge? Han/hun er lige så fri fra dette, som du er, og i den frihed, du ser i ham/hende, ser du din egen. For dette deler I. Det, Gud har givet, følger HansHendes love og HansHendes alene. Det er heller ikke muligt for dem, der følger dem, at lide resultaterne fra nogen som helst anden kilde.

 

20.31 De, der vælger frihed, vil kun opleve dens resultater. Deres magt er af Gud, og de vil kun give den til hvad, Gud har givet at dele med dem. Intet andet end dette kan berøre dem, for de ser kun dette ved at dele deres magt efter Guds Vilje. Og således er deres frihed fastlagt og opretholdt. Den opretholdes gennem al fristelse til at indespærre og blive indespærret. Det er af dem, der lærte om frihed, at du burde spørge, hvad frihed er. Spørg ikke spurven, hvordan ørnen svæver, for dem med små vinger har ikke accepteret magten for sig selv til at dele med dig.

 

20.32 De syndfri giver, som de modtog. Se så syndfrihedens magt indeni din broder/søster, og del med ham/hende magten i frigivelsen fra synd, du tilbød ham/hende. For hver enkelt, der vandrer på denne jord i tilsyneladende ensomhed, er givet en frelser/frelserinde, hvis særlige funktion her er at befri ham/hende og således befri sig selv. I adskillelsesverdenen bliver hver enkelt udnævnt, selvom de alle er det samme. Dog, de, der ved, at de alle er det samme, behøver ikke frelse. Og hver enkelt finder sin frelser/frelserinde, når han/hun er rede til at stå ansigt til ansigt med Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og se Hende syndfri.

 

20.33 Planen er ikke af dig, heller ikke behøver du være optaget af noget som helst undtagen den del, der er blevet givet dig at lære. For Hun, der kender resten, vil sørge for det uden din hjælp. Men tænk ikke, at Hun ikke har brug for din del til at hjælpe Hende med resten. For i din del ligger det hele, uden hvilket ingen del er komplet, ej heller bliver det hele komplet uden din del. Fredens ark betrædes to og to, dog går en anden verdens begyndelse sammen med dem. Hvert helligt forhold må træde her ind for at lære dets specielle funktion i Helligåndens plan, nu da det deler Hendes formål. Og efterhånden, som dette formål bliver opfyldt, rejser der sig en ny verden, hvor synd ikke kan komme ind, og hvor Guds SønDatter kan træde ind uden frygt, og hvor hanhun hviler et stykke tid for at glemme indespærringen og huske friheden. Hvordan kan hanhun træde ind for at hvile og huske uden dig? Med mindre du er der, er hanhun ikke komplet. Og det er hanshendes færdiggørelse, som hanhun husker der.

 

20.34 Dette er formålet givet dig. Tænk ikke, at jeres tilgivelse af hinanden kun tjener jer to alene. For hele den nye verden hviler i hænderne på hver to, der kommer ind her for at hvile. Og mens de hviler, skinner Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt på dem, og de husker Guds love, glemmer alle resten og længes kun efter at have HansHendes love perfekt opfyldt i sig og alle deres brødre/søstre. Tænker du, når dette er blevet opnået, at du vil hvile uden dem? Du kunne ikke mere efterlade en af ​​dem udenfor, end jeg kunne efterlade dig og glemme del af mig selv.

 

20.35 Du kan undre dig over, hvordan du kan være fredfyldt, når, medens du er i tid, der er der så meget, der må blive gjort, før vejen til fred er åben. Måske synes dette umuligt for dig. Men spørg dig selv, om det er muligt, at Gud ville have en plan for din frelse, der ikke virker. Når først du accepterer HansHendes plan som den eneste funktion, du ville opfylde, vil der intet andet være, Helligånden ikke vil arrangere for dig uden, du behøver at anstrenge dig.

 

20.36 Hun vil gå foran dig og gøre din vej lige og ingen sten efterlade på din vej at snuble over og ingen forhindringer til at blokere dig. Intet, du behøver, vil blive nægtet dig. Ikke én tilsyneladende vanskelighed vil andet end smelte væk, før du når den. Du behøver intet at tænke på, kan være skødesløs med alt undtagen det eneste formål, som du ville opfylde. Som det blev givet dig, således vil dets opfyldelse være. Guds garanti vil holde mod alle forhindringer, for den hviler på vished og ikke uforudsethed. Den hviler på dig. Og hvad kan være mere sikkert end en Guds SønDatter?

 

VI. Forkyndere af Evigheden

 

20.37 I denne verden kommer Guds SønDatter tættest på sig selv i et hellig forhold. Der begynder hanhun at finde den vished, hanshendes FaderModer har i hamhende. Og der finder hanhun sin funktion med at genoprette sin FadersModers love til det, der blev holdt udenfor dem og finde det, der var mistet. Kun i tid kan noget som helst gå tabt og aldrig tabt for evigt. Således slutter delene af Guds SønDatter sig gradvist sammen i tid, og med hver sammenføjning bliver afslutningen af ​​tid bragt nærmere. Ethvert mirakel af sammenslutning er en mægtig forkynder af evigheden. Ingen, der har et enkelt formål, forenet og sikkert, kan være bange. Ingen, der deler hanshendes formål med hamhende, kan ikke være ét med hamhende.

 

20.38 Hver enkelt forkynder af evighed synger om syndens og frygtens afslutning. Hver enkelt taler i tid om det, der er langt hinsides den. To stemmer, hævet sammen, kalder på alles hjerter og lader dem slå som ét. Og i det enkle hjerteslag bliver kærlighedens enhed forkyndt og givet velkomst. Fred til dit hellige forhold, som har magten til at holde Guds SønsDatters enhed sammen. I giver til hinanden for alle og enhver, og i jeres gave bliver alle gjort glade. Glem ikke, Hvem, der har givet jer de gaver, I giver, og gennem jeres ikke forglemmelse vil I huske dette, Hvem der gav gaverne til Hende at give dig.

 

20.39 Det er umuligt at overvurdere din broders/søsters værdi. Kun egoet gør dette, men alt det, det betyder, er, at det vil have den anden for sig selv og derfor værdsætter ham/hende for lidt. Det, der er uvurderligt, kan tydeligvis ikke blive vurderet. Anerkender du den frygt, der opstår fra det meningsløse forsøg på at dømme det, der ligger så langt hinsides din dom, du end og ikke kan se det? Døm ikke det, der er usynligt for dig, ellers vil du aldrig se det, men vent med tålmodighed på dets komme. Det vil blive givet dig at se din broders/søsters værdi, når alt, hvad du ønsker for ham/hende, er fred. Og det, du ønsker for ham/hende, vil du modtage.

 

20.40 Hvordan kan du vurdere værdien af ​​ham/hende, der tilbyder fred til dig? Hvad ville du ønske bortset hans/hendes tilbud? Hans/hendes værdi er blevet fastlagt af hans/hendes FaderModer, og du vil anerkende den efterhånden, som du modtager hans/hendes FadersModers gave gennem ham/hende. Det, der er i ham/hende vil skinne så lyst i dit taknemmelige syn, at du bare vil elske ham/hende og være glad. Du vil ikke tænke på at dømme ham/hende, for hvem ville se Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og dog insistere på, at dom stadig har mening? For denne insistering er af dem, der ikke ser. Syn eller dom er dit valg, men aldrig begge disse.

 

20.41 Din broders/søsters krop er lige så lidt nyttig for dig, som den er for ham/hende. Når den kun bliver brugt, som Helligånden underviser, har den ingen funktion, for sindene behøver ikke kroppen til at kommunikere. Synet, der ser kroppen, har intet brug, der tjener formålet med et hellig forhold. Og mens I ser på hinanden således, er midlerne og målet ikke blevet bragt på linje. Hvorfor skulle det tage så mange hellige øjeblikke at lade dette blive gennemført, når ét ville være nok? Der er kun ét. Det lille åndedræt af evighed, der løber gennem tiden som gyldent lys, er alle det samme - intet før det, intet bagefter.

 

20.42 Du ser på hvert helligt øjeblik som et forskelligt punkt i tid. Det ændrer sig aldrig. Alt det, det nogensinde rummede eller nogensinde vil rumme, er her lige nu. Fortiden tager intet fra det, og fremtiden vil ikke føje mere til. Her er så alting. Her er dit forholds yndighed med midler og mål i perfekt harmoni allerede. Her er den perfekte tro på, at I en dag vil tilbyde det til hinanden allerede tilbudt jer. Og her er den grænseløse tilgivelse I vil give hinanden allerede givet; Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt, du dog vil se på er allerede set.

 

20.43 Kan du vurdere giveren af ​​en gave som denne? Vil du bytte denne gave med nogen som helst anden? Denne gave får Guds love til at vende tilbage til din erindring. Og blot ved at huske dem, må de love, der holdt dig som fange af smerte og død, blive glemt. Dette er ingen gave, som din broders/søsters krop tilbyder dig. Sløret, der skjuler gaven, skjuler ham/hende ligeså. Han/hun er gaven, og dog ved han/hun det ikke. Ikke mere gør du. Og dog, hav tro på, at Hun, Der ser gaven i jer begge, vil tilbyde og modtage den for jer begge. Og gennem Hendes syn vil I se den, og gennem Hendes forståelse anerkende den og elske den som jeres egen.

 

20.44 Vær fortrøstningsful og føl Helligånden våger over dig i kærlighed og perfekt tillid til det, Hun ser. Hun kender Guds SønDatter og deler hanshendes FadersModers sikkerhed på, universet hviler i hanshendes blide hænder i sikkerhed og i fred. Lad os nu overveje det, hanhun skal lære for at dele sin FadersModers tillid til hamhende. Hvad er hanhun, at SkaberenManifestoren af ​​universet skulle tilbyde det til hamhende og vide, at det hviler i sikkerhed? Hanhun ser ikke på sig selv, som hanshendes FaderModer kender hamhende. Og dog er det umuligt, at Guds tillid kunne være fejlplaceret.

 

 

VII. Helligåndens tempel

 

20.45 Meningen med ​​Guds SønDatter ligger udelukkende i hanshendes forhold til hanshendes SkaberManifestor. Hvis den lå andetsteds, ville den hvile på tilfældigheder, men der er intet andet. Og dette er fuldstændigt kærligt og for evigt. Dog har Guds SønDatter opfundet et uhellig forhold mellem sig selv og sin FaderModer. Hanshendes virkelige forhold er et af ​​perfekt forening og ubrudt kontinuitet. Det, hanhun lavede, er partielt, selvcentreret, brudt op i brudstykker og fuld af frygt. Det, skabtmanifesteret af hanshendes FaderModer, er fuldstændigt selvomfattende og selvudvidende. Den, hanhun lavede, er fuldstændigt selvdestruktiv og selvbegrænsende.

 

20.46 Intet kan vise kontrasten bedre end oplevelsen af ​​både et hellig og et uhellig forhold. Det første er baseret på kærlighed og hviler på den, roligt og uforstyrret. Kroppen trænger sig ikke ind på det. Et hvilket som helst forhold, hvori kroppen træder ind, er ikke baseret på kærlighed, men på afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse. Kærlighed ønsker at blive kendt, fuldstændig forstået og delt. Den har ingen hemmeligheder; intet som den ville holde adskilt og skjule. Den går i sollys, åbenøjet og rolig, i smilende velkomst og i oprigtighed så enkel og så tydelig, at den ikke kan misforstås. Men afguder/afgudinder deler ikke.

 

20.47 Afguder/afgudinder modtager, men giver aldrig tilbage. De kan blive elsket, men kan ikke elske. De forstår ikke det, de bliver tilbudt, og et hvilket som helst forhold, de indtræder i, har mistet sin mening. De lever i hemmeligholdelse, hader sollyset og er lykkelige i kroppens mørke, hvor de kan skjule sig og holde deres hemmeligheder skjulte sammen med sig. Og de har ingen forhold, for ingen andre er velkomne der. De smiler til ingen, og de, der smiler til dem, ser de ikke.

 

20.48 Kærlighed har ingen mørklagte templer, hvor mysterier bliver holdt tilslørede og skjult for solen. Den søger ikke efter magt, men efter forhold. Kroppen er egoets valgte våben til at søge magt gennem forhold. Og dets forhold må være uhellige, for det, de er, ser det ikke engang. Det ønsker dem udelukkende på grund af de tilbud, som dets afguder/afgudinder trives på. Resten smider det bare væk, for alt, hvad det kunne tilbyde, bliver set som værdiløs. Hjemløst søger egoet så mange kroppe, som det kan samle sig til at anbringe sine afguder/afgudinder i og fastlægge dem som templer for det selv.

 

20.49 Helligåndens tempel er ikke en krop, men et forhold. Kroppen er en isoleret plet af mørke; et skjult hemmeligt værelse, et lille sted af meningsløst mysterium, en meningsløs indhegning omhyggeligt beskyttet, dog skjuler den intet. Her undslipper det uhellige forhold virkeligheden og søger efter krummer for at holde sig selv i live. Her hen ville det slæbe dets brødre/søstre og holde dem her i dets afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse. Her er det "sikkert", for her kan kærlighed ikke komme ind. Helligånden bygger ikke sine templer, hvor kærlighed aldrig kan være. Ville Hun, Der ser Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt, vælge som Sit hjem det eneste sted i hele universet, hvor det ikke kan blive set?

 

20.50 Du kan ikke gøre kroppen til Helligåndens tempel, og den vil aldrig blive kærlighedens sæde. Den er afgudsdyrkerens/afgudsdyrkerindens hjem og kærlighedens fordømmelse. For her er kærlighed gjort skræmmende og håb forladt. Selv afguderne/afgudinderne, der bliver tilbedt her, bliver indhyllet i mystik og holdt adskilt fra de, der tilbeder dem. Dette er templet viet til intet forhold og ingen tilbagevenden. Her bliver adskillelsens "mysterium" opfattet med ærefrygt og holdt i ærbødighed. Det, Gud ikke ville have til at være, bliver her holdt "sikkert" fra HamHende. Men det, du ikke indser, er det, du frygter indeni din broder/søster og ikke ville se i ham/hende, er det, der får Gud til at virke skræmmende for dig og holdt ukendt.

 

20.51 Afgudsdyrkere/afgudsdyrkerinder vil altid være bange for kærlighed, for intet truer dem så alvorligt som kærlighedens tilnærmelse. Lad kærligheden komme dem nær og overse kroppen, som den helt sikkert vil gøre, og de trækker sig tilbage i frygt, og føler at det tilsyneladende faste fundament i deres tempel begynder at ryste og løsne sig. Brødre/søstre, I skælvede med dem. Dog det, I frygter, er ikke andet end undslippelse. Dette sted af mørke er ikke jeres hjem. Jeres tempel er ikke truet. I er ikke længere afgudsdyrkere/afgudsdyrkerinder. Helligåndens formål ligger sikkert i jeres forhold og ikke i jeres kroppe. I er undsluppet kroppen. Hvor I er, kan kroppen ikke komme ind, for Helligånden har opsat sit tempel der.

 

20.52 Der er ingen grader i forhold. De enten er eller ikke. Et uhellig forhold er intet forhold. Det er en tilstand af isolation, der synes at være det, det ikke er. Ikke mere end det. Det øjeblik, hvor den vanvittige idé om at gøre dit forhold til Gud uhelligt, syntes at være muligt, blev alle dine forhold gjort meningsløse. I det uhellige øjeblik blev tiden født og kroppe lavet til at huse den vanvittige idé og give den illusionen af virkelighed. Og således syntes den at have et hjem, der holdt sammen et lille stykke tid og forsvandt. For hvad kunne huse denne vanvittige idé mod virkeligheden andet end et øjeblik?

 

20.53 Afguder/afgudinder forsvinde og ikke efterlade sig spor efter deres afgang. Deres tilsyneladende magts uhellige øjeblik er skrøbeligt, ligesom et snefnugs er, men uden dets yndighed. Er dette den erstatning, du ønsker, for det hellige øjebliks evige velsignelse og dets ubegrænsede godgørenhed? Er det uhellige forholds ondsindethed​​, så tilsyneladende magtfuldt og så bittert misforstået og så investeret i en falsk tiltrækning det, du foretrækker frem for det hellige øjeblik, der tilbyder dig fred og forståelse? Så læg kroppen til side, transcender den stilfærdigt og hæv dig til at byde det velkommen, du virkelig ønsker. Og fra Hendes hellige tempel se du ikke tilbage på det, du er vågnet op af. For ingen illusioner kan tiltrække de sind, der har transcenderet dem og efterladt dem langt bagude.

 

20.54 Det hellige forhold afspejler det sande forhold, som Guds SønDatter har med sin FaderModer i virkeligheden. Helligånden hviler indeni det med den sikkerhed, det vil vare evigt. Dets faste fundament bliver for evigt opretholdt af sandhed, og kærlighed skinner på det med det blide smil og den ømme velsignelse, det tilbyder dets egne. Her byttes det uhellige øjeblik med glæde for det helliges sikre tilbagevenden. Her er vejen til sande forhold blidt holdt åbent, gennem hvilken I går sammen, taknemmeligt efterladende kroppen bag jer og hvilende i de Evige Arme. Kærlighedens arme er åbne for at modtage jer og give jer fred for evigt.

 

20.55 Kroppen er egoets afgud/afgudinde; troen på synd gjort til kød og derefter projiceret udad. Dette producerer det, der synes at være en mur af kød omkring sindet, og  holder det som fange på et lille bitte sted af rum og tid, forpligtet til død og kun givet et øjeblik til at sukke og sørge og dø til ære for sin herre/frue. Og dette uhellige øjeblik synes at være livet; et øjeblik af fortvivlelse, en lille ø med tørt sand,  berøvet vand og indstillet usikkert på glemsel. Her stopper Guds SønDatter kortvarigt for at tilbyde sin hengivenhed til dødens afguder/afgudinder og derefter gå videre. Og her er hanhun mere død end levende. Dog er det også her, hanhun vælger igen mellem afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse og kærlighed.

 

20.56 Her bliver det givet hamhende at vælge at bruge dette øjeblikkelig til at hylde kroppen eller lade sig selv blive givet frihed fra den. Her kan hanhun acceptere det hellige øjeblik, tilbudt hamhende til at erstatte det uhellige, hanhun valgte før. Og her kan hanhun lære, forhold er hanshendes frelse og ikke hanshendes undergang. Du, der lærer dette, kan stadigt være bange, men du er ikke gjort ubevægelig. Det hellige øjeblik er af større værdi for dig nu end dets uhellige tilsyneladende modstykke, og du har lært, at du virkelig kun ønsker ét. Dette er ikke tiden til tristhed. Måske forvirring, men næppe modløshed.

 

20.57 Du har et virkeligt forhold, og det har mening. Det er så lig dit virkelige forhold til Gud, som ligeværdige ting er lig hinanden. Afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse er fortid og meningsløs. Måske frygter I hinanden lidt endnu; måske forbliver en skygge af frygt for Gud hos dig. Dog, hvad er det for de, der er blevet givet ét ægte forhold hinsides kroppen? Kan de længe blive holdt tilbage fra at se på Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt? Og kan de længe tilbageholde erindringen om deres forhold til deres FaderModer fra sig selv og holde erindringen om HansHendes kærlighed adskilt fra deres bevidsthed?


VIII. Overensstemmelsen mellem ​​midler og
mål

 

20.58 Vi har sagt meget om uoverensstemmelser mellem midler og mål, og hvordan disse må blive bragt på linje, før dit hellige forhold kun kan bringe dig glæde. Men vi har også sagt, midlerne til at opfylde Helligåndens mål vil komme fra den samme Kilde, som Hendes formål gør. Da det er så enkelt og direkte, har dette kursus intet i sig, der ikke stemmer overens. De tilsyneladende uoverensstemmelser eller dele, du finder vanskeligere end andre, er blot symptomer på områder, hvor midler og mål stadigt er uoverensstemmende. Og dette fremkalder stort ubehag. Dette behøver ikke være sådan. Dette kursus kræver næsten intet af dig. Det er umuligt at forestille sig ét, der beder om så lidt eller kunne tilbyde mere.

 

20.59 Den periode med ubehag, der følger den pludselige ændring i et forhold fra synd til hellighed, burde nu næsten være forbi. I det omfang du stadigt oplever det, afviser du at overlade midlerne til Hende, Der ændrede formålet. Du anerkender, du ønsker målet. Er du ikke også villig til at acceptere midlerne? Hvis du ikke er, lad os indrømme, at du er inkonsekvent. Et formål bliver opnået med midler, og hvis du ønsker et formål, må du også være villig til at ønske midlerne. Hvordan kan man være oprigtig og sige: ”Jeg vil have dette frem for alt andet, og dog ønsker jeg ikke lære midlerne til at få det”?

 

20.60 For at opnå målet bad Helligånden virkeligt om lidt. Hun beder ikke om mere for også at give midlerne. Midlerne er underordnet målet. Og når du tøver, er det, fordi formålet skræmmer dig og ikke midlerne. Husk dette, for ellers vil du begå den fejl at tro, midlerne er vanskelige. Dog, hvordan kan de være vanskelige, hvis de blot bliver givet dig? De garanterer målet, og de er perfekt på linje med det. Før vi ser lidt nærmere på dem, husk, at hvis du tænker, de er umulige, er dit ønske om formålet blevet rystet. For hvis et mål er muligt at nå, må midlerne til at gøre det også være mulige.

 

20.61 Det er umuligt at se din broder/søster som syndfri og dog se på ham/hende som en krop. Er dette ikke fuldkommen i overensstemmelse med målet om hellighed? For hellighed er blot resultatet af at lade syndens virkninger blive løftet, så det, der altid var sandt, bliver anerkendt. At se en syndfri krop er umuligt, for hellighed er positiv, og kroppen er blot neutral. Den er ikke syndig, men heller ikke syndfri. Som intet, som den er, kan kroppen ikke meningsfuldt blive udstyret med Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens eller egoets egenskaber. Begge må være en fejl, for begge anbringer egenskaberne, hvor de ikke kan være. Og begge må blive ophævet for sandhedens formål.

 

20.62 Kroppen er det middel, ved hvilket egoet prøver at få det uhellige forhold til at virke virkeligt. Det uhellige øjeblik er kroppenes tid. Men formålet her er synd. Den kan ikke blive opnået andet end i illusion, og således er illusionen om en broder/søster som krop helt i overensstemmelse med uhellighedens formål. På grund af denne overensstemmels forbliver midlerne udenfor tvivl, så længe målet bliver værdsat. Syn tilpasser sig ønske, for syn er altid sekundært i forhold til ønsket. Og hvis du ser kroppen, har du valgt dom og ikke syn. For syn, ligesom forhold, har ingen grader. Du enten ser eller ej.

 

20.63 Den, der ser en broders/søsters krop, har lagt en dom på ham/hende og ser ham/hende ikke. Han/hun ser ham/hende ikke rigtig som syndig; han/hun ser ham/hende ikke overhovedet. I syndens mørke er han/hun usynlig. Han/hun kan kun forestilles i mørket, og det er her, de illusioner, du rummer om ham/hende, ikke bliver holdt opmod hans/hendes virkelighed. Her bliver illusioner og virkelighed holdt adskilte. Her bliver illusioner aldrig bragt til sandhed og altid skjult for den. Og her i mørket bliver din broders/søsters virkelighed fantaseret som en krop i uhellige forhold med andre kroppe, der tjener syndens sag et øjeblik, før han/hun dør.

 

20.64 Der er bestemt en forskel på denne forfængelige forestilling og syn. Forskellen ligger ikke i dem, men i deres formål. Begge er kun et middel, hver især passende til målet, som det anvendes til. Ingen af dem kan tjene den andens formål, for hver enkelt er et valg af formål, anvendt på dets vegne. Hver især er meningsløst uden målet, som det var beregnet til, og det er heller ikke værdsat som en adskilt ting adskilt fra hensigten. Midlerne virker virkelige, fordi målet bliver værdsat. Og dom har ingen værdi, medmindre målet er synd.

 

20.65 Kroppen kan ikke blive set på, undtagen gennem dom. At se kroppen er tegnet på, at du mangler syn og har fornægtet de midler, Helligånden tilbyder dig til at tjene Hendes formål. Hvordan kan et hellig forhold opnå sit formål gennem syndens midler? Dom, lærte du dig selv; syn læres af Hende, Der ville ophæve din undervisning. Hendes Syn kan ikke se kroppen, fordi det ikke kan se på synd. Og således fører det dig til virkeligheden. Din hellige broder/søster, hvis syn er din befrielse, er ingen illusion. Forsøg ikke at se ham/hende i mørke, for dine forestillinger om ham/hende vil virke ægte der. Du lukkede dine øjne for at udelukke ham/hende. Således var dit formål, og så længe dette formål synes at have nogen som helst mening, vil midlerne til at opnå det blive vurderet som værd at se, og så vil du ikke se.

 

20.66 Dit spørgsmål burde ikke være: "Hvordan kan jeg se min broder/søster uden kroppen?" Spørg kun: "Ønsker jeg virkelig at se ham/hende syndfri?" Og efterhånden, som du spørger, glem ikke, at hans/hendes syndfrihed er din undslippelse fra frygt. Frelse er Helligåndens mål. Midlet er syn. For det, den seende ser på, er syndfrit. Ingen, der elsker, kan dømme, og det, han/hun ser er fri for fordømmelse. Og det, han/hun ser, lavede han/hun ikke, for det blev givet ham/hende at se ligesom synet, der gjorde hans/hendes seen mulig.

 

 

IX. Syndfrihedens Syn

 

20.67 Syn vil først komme til dig i glimt, men de vil være nok til at vise dig det, der er givet dig, der ser din broder/søster syndfri. Sandhed bliver genoprettet til dig gennem dit ønske, som den blev mistet for dig gennem dit ønske om noget andet. Åbn det hellige sted, som du lukkede af ved at værdsætte dette "noget andet", og det, der aldrig blev mistet, vil stilfærdigt vende tilbage. Det er blevet frelst for dig. Syn ville ikke være nødvendigt, var dom ikke blevet lavet. Ønsk nu dens hele ophævelse, og det bliver gjort for dig.

 

20.68 Ønsker du ikke at kende din egen identitet? Ville du ikke lykkeligt bytte dine tvivl med sikkerhed? Ville du ikke villigt være fri for elendighed og lære igen om glæde? Dit hellige forhold tilbyder alt dette til dig. Som det blev givet dig, således vil dets virkning være. Og da dets hellige formål ikke blev lavet af dig, er det middel, hvormed dets lykkelige afslutning er din, heller ikke af dig. Glæd dig over det, der er dit, blot ved at bede om det, og tænk ikke, at du behøver lave midler eller mål. Alt dette bliver givet dig, som ikke ville se din broder/søster som andet end syndfri. Alt dette er givet og venter kun på dit ønske om at modtage det. Syn bliver givet frit til de, der beder om at se.

 

20.69 Din broders/søsters syndfrihed bliver givet dig i skinnende lys til at se på med Helligåndens syn og til at finde glæde i sammen med Hende. For fred vil komme til alle, der beder om den med et virkeligt ønske og oprigtighed i formål, delt med Helligånden og ét med Hende om det, frelse er. Så vær villig til at se din broder/søster syndfri, så Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kan rejse sig foran dit syn og give dig glæde. Og anbring ingen værdi i din broders/søsters krop, som fastholder ham/hende i illusioner om det, han/hun er. Det er hans/hendes ønske at se sin syndfrihed, som det er dit. Og velsign Guds SønDatter i dit forhold, og se heller ikke det i hamhende, du har gjort hamhende til.

 

20.70 Helligånden garanterer, at det, Gud ville og gav jer, skal være jeres. Dette er jeres formål nu, og synet, der gør det jeres, er rede til at blive givet. I har synet, der gør det muligt for hver enkelt at se kroppen ikke. Og når I ser på hinanden, vil I se et alter for jeres FaderModer, helligt som Gudsriget, der lyser med strålende renhed og glitrende af de skinnende liljer, I lagde på det. Hvad kan I værdsætte mere end dette? Hvorfor tror I, at kroppen er et bedre hjem, et mere sikkert husly for Guds SønDatter? Hvorfor vil I hellere se på den end på sandheden? Hvordan kan ødelæggelsesmotoren blive foretrukket og valgt til at erstatte det hellige hjem, Helligånden tilbyder, hvor Hun vil bo sammen med jer?

 

20.71 Kroppen er tegnet på svaghed, sårbarhed og tab af magt. Kan sådan en frelser/frelserinde hjælpe dig? Ville du henvende dig i din fortvivlelse og dit behov for hjælp til de hjælpeløse? Er det ynkeligt lille det perfekte valg at kalde på for styrke? Dom vil synes at gøre din frelser/frelserinde svag. Dog er det dig, der har brug for hans/hendes styrke. Der er intet problem, ingen begivenhed eller situation, ingen forvirring, som syn ikke vil løse. Alt bliver forløst, når det bliver set på med syn. For dette er ikke dit syn og bringer med sig de love, der er elsket af Hende, Hvis syn det er.

 

20.72 Alting, set på med syn, falder blidt på plads i overensstemmelse med lovene, bragt til det af Hendes rolige og sikre syn. Målet for alting, Hun ser på, er altid sikkert. For det vil opfylde Hendes formål, set i utilpasset form og perfekt egnet til at imødekomme det. Ødelæggelsestrang bliver mildhed, og synd bliver vendt til velsignelse under Hendes blide blik. Hvad kan kroppens øjne opfatte med magt til at korrigere? Dens øjne tilpasser sig til synd ude af stand til at overse den i nogen form og ser den overalt, i alting. Se gennem dens øjne, og alting vil stå fordømt foran dig. Alt det, der kunne frelse dig, vil du aldrig se. Dit hellige forhold, kilden til din frelse, vil blive berøvet mening, og dets helligste formål frarøvet midler til dets fuldførelse.

 

20.73 Dom er kun et legetøj, et indfald, det meningsløse middel til at spille dødens tomgangsspil i din fantasi. Men syn sætter alle ting på plads og bringer dem blidt indenfor Gudsrigets loves venlige svingning. Hvad nu, hvis du anerkendte, denne verden er en hallucination? Hvad nu, hvis du virkelig forstod, at du fandt på den? Hvad nu, hvis du indså, at de, der ser ud til at gå rundt i den for at synde og dø, angribe og myrde og ødelægge sig selv, er fuldstændigt uvirkelige? Kunne du have tro på det, du ser, hvis du accepterede dette? Og ville du se det?

 

20.74 Hallucinationer forsvinder, når de bliver anerkendt for det, de er. Dette er helbredelsen og midlet. Tro dem ikke, og de er borte. Og alt, du behøver at gøre, er at erkende, at du gjorde dette. Når du først accepterer denne enkle kendsgerning og tager den magt til dig selv, du gav dem, bliver du befriet fra dem. En ting er sikker - hallucinationer tjener et formål, og når dette formål ikke længere opretholdes, forsvinder de. Derfor er spørgsmålet aldrig, om du ønsker dem, men altid, ønsker du det formål, som de tjener? Denne verden ser ud til at rumme mange formål, hver enkelt forskelligt og med forskellige værdier. Dog er de alle de samme. Igen er der ingen grader andet end et tilsyneladende hierarki af værdier.

 

20.75 Kun to formål er mulige. Og ét er synd, det andet hellighed. Intet er der imellem, og hvilket, du vælger, afgør det, du ser. For det, du ser, er blot, hvordan du vælger at nå dit mål. Hallucinationer tjener til at opfylde vanviddets mål. De er de midler ved hvilke den ydre verden, projiceret indefra, tilpasser sig til synd og synes at være vidne til dens virkelighed. Det er stadigt sandt, at intet er udenfor. Dog på ingenting bliver alle projektioner lavet. For det er projektionen, der giver "ingenting" al den mening, som den rummer.

 

20.76 Det, der ikke har nogen mening, kan ikke blive opfattet. Og mening kigger altid indeni at finde sig selv og se ud. Al mening, som du giver verden udenfor, må således afspejle det syn, du så indeni; eller bedre, hvis du så overhovedet eller blot dømte imod. Syn er det middel, hvorved Helligånden oversætter dine mareridt til glade drømme; dine vilde hallucinationer, der viser dig alle de skræmmende resultater af fantaseret synd til de stille og beroligende syn med hvilke, Hun ville erstatte dem. Disse blide syn og lyde bliver set lykkeligt på og hørt med glæde. De er Hendes erstatning for alle de frygtindgydende syn og skrigende lyde, egoets formål bragte til din rædselslagne bevidsthed. De træder væk fra synd, minder dig om, at det ikke er virkeligheden, der skræmmer dig, og at de fejl, som du lavede, kan blive rettet.

 

20.77 Når du har set på det, der syntes frygtindgydende og set det forandre sig til syn af yndighed og fred; når du har set på scener med vold og død og iagttaget dem forandre sig til rolige syn af haver under åbne himler, med klart, livgivende vand, der løber lykkeligt ved siden af ​​dem i dansende bække, der aldrig tørrer ud, hvem behøver at overtale dig til at acceptere synets gav? Og efter syn, hvem er der, som kunne afvise det, der må komme efter? Tænk lige et øjeblik bare på dette - du kan beskue den hellighed, Gud gav Sin SønDatter. Og du behøver aldrig at tro, at der er noget andet for dig at se.

 

 

Kapitel Enogtyve:

Det indre billede

I. Introduktion

 

21.1 Projektion laver opfattelse. Den verden, du ser, er det, du gav den, intet mere end det. Men selvom det ikke er mere end det, er det ikke mindre. Derfor, for dig, er den vigtig. Den er vidnet til din sindstilstand, det udvendige billede af en indre tilstand. Som en mand/kvinde tænker, således opfatter han/hun den. Derfor, forsøg ikke at ændre verden, men ville at skifte mening om verden. Opfattelse er et resultat, ikke en årsag. Og det er derfor, en rækkefølge af ​​vanskeligheder ved mirakler er meningsløs. Alting, set på med syn, er helbredt og helligt. Intet opfattet uden det betyder ikke noget som helst. Og hvor der ingen mening er, er der kaos.

 

21.2 Forbandelse er din dom over dig selv, og dette vil du projicere på verden. Se den som forbandet, og alt det, du ser, er det, du gjorde for at såre Guds SønDatter. Hvis du beskuer ulykke og katastrofe, prøvede du på at korsfæste hamhende. Hvis du ser hellighed og håb, sluttede du dig til Guds vilje om at sætte hamhende fri. Der er ikke noget valg, der ligger mellem disse to beslutninger. Og du vil se vidnet til det valg, du har lavede, og lære fra dette at anerkende hvilket et, du valgte. [Den verden, du ser, viser dig kun, hvor meget glæde du har tilladt dig selv at se i dig og acceptere som din. Og hvis dette er dens betydning, så må magten til at give den glæde ligge indeni dig.]

II. Den Fantaserede Verden

 

21.3 Glem aldrig, den verden, de synsløse "ser" må være fantaseret, for hvordan, den virkelig ser ud, er ukendt for dem. De må udlede det, der kunne blive set, fra for evigt indirekte beviser og rekonstruere deres konklusioner efterhånden, som de snubler og falder på grund af det, de ikke anerkendte, eller gå uskadte gennem åbne døre, som, de troede, var lukkede. Og sådan er det med dig. Du ser ikke. Dine stikord til konklusioner er forkerte, og så snubler du og falder ned på de sten, du ikke anerkendte, men fejler i at være bevidst om, at du kan gå gennem de døre, du troede var lukkede, men som står åbne foran ikke seende øjne og venter på at byde dig velkommen.

 

21.4 Hvor tåbeligt det er at forsøge at bedømme det, der kunne blive set i stedet. Det er ikke nødvendigt at fantasere sig til, hvordan verden må se ud. Den må blivet set, før du anerkender den for det, den er. Du kan blive vist hvilke døre, der er åbne, og du kan se, hvor sikkerhed ligger og hvilken vej, der fører til mørke, hvilken til lys. Dom vil altid give dig falske retninger, men syn viser dig, hvor gå hen. Hvorfor skulle du gætte?

 

21.5 Det er intet behov at lære gennem smerte. Og blide lektioner bliver erhvervet glædesfyldt og bliver husket med glæde. Det, der giver jer lykke, ønsker I at lære og ikke glemme. Det er ikke dette, I ville fornægte. Jeres spørgsmål er, om de midler, hvormed dette kursus bliver lært, vil bringe til jer den glæde, det lover. Hvis I troede, det ville, ville indlæringen af ​​det ikke være noget problem. I er ikke glade elever endnu, fordi I stadigt er usikre på, om syn giver jer mere end dom gør, og I har lært, at begge kan I ikke få.

 

21.6 De blinde bliver vant til deres verden ved hjælp af deres tilpasning til den. De tror, ​​de ved, hvordan de skal finde rundt i den. De lærte det, ikke gennem glade lektioner, men gennem den strenge nødvendighed af grænser, de troede, de ikke kunne overvinde. Og stadigt tror de på dette og har disse lektioner kære og klynger sig til dem, fordi de ikke kan se. De forstår ikke lektionerne holder dem blinde. Dette tror de ikke. Og så beholder de den verden, de lærte at "se" i deres fantasi, i troen på, at deres valg er den eller ingenting. De hader den verden, de lærte gennem smerte. Og alting, de tænker, er i den, tjener til at minde dem om, at de er ufuldstændige og bittert underpriviligerede.

 

21.7 Således definerer de deres liv, og hvor de bor, og tilpasser sig det, som de tror, ​​de skal, bange for at miste det lidt, som de har. Og sådan er det med alle, der ser kroppen som alt, hvad de har, og som alle deres brødre/søstre har. De prøver at nå hinanden, og de fejler og fejler igen. Og de tilpasser sig ensomhed, da de tror på ​​at, at beholde kroppen er at redde det lidt, som de har. Lyt og prøv at tænke over, om du husker det, vi vil tale om nu.

 

21.8 Lyt - måske fanger du en antydning af en ældgammel tilstand, ikke helt glemt; vagt, måske, og dog ikke fuldstændigt ubekendt, som en sang, hvis navn længe er glemt, og de omstændigheder hvori du hørte den fuldstændigt ikke husket. Ikke hele sangen er blevet hos dig, men bare et lille melodistump, ikke knyttet til noget personligt eller et sted eller noget som helst andet. Men du husker fra bare lige denne lille del, hvor yndig var sangen, hvor vidunderlige omgivelserne hvori du hørte den, og hvordan du elskede de, der var der og lyttede sammen med dig.

 

21.9 Noderne er ingenting. Dog har du holdt dem hos dig, ikke for dem selv, men som en blød påmindelse om det, der ville få dig til at græde, hvis du huskede, hvor kært det var for dig. Du kunne huske, dog er du bange, da du tror, du ville miste den verden, du lærte siden da. Og dog ved du, at intet i den verden, du lærte, er dig halvt så kært som dette. Lyt og se, om du husker en ældgammel sang, du kendte for så længe siden og holdt mere kær end nogen som helst melodi, du lærte dig selv at værdsætte siden.

 

21.10 Hinsides kroppen, hinsides solen og stjernerne, forbi alting, du ser og dog på en eller anden måde bekendt, er en bue af gyldent lys, der udvider sig efterhånden, som du ser ind i en stor og skinnende cirkel. Og hele cirklen fyldes med lys foran dine øjne. Kanterne på cirklen forsvinder, og det, der er i den, er ikke længere indeholdt overhovedet. Lyset udvider sig og dækker alting, udvider sig til uendelighed, skinner for evigt og uden brud eller begrænsning noget som helst sted. Indeni den er alting sluttet sammen i perfekt kontinuitet. Det er heller ikke muligt at forestille sig, at noget som helst kunne være udenfor, for der er ingen steder, at dette lys ikke er.

 

21.11 Dette er synet af Guds SønDatter, som du kender godt. Her er synet af hamhende, der kender sin FaderModer. Her er erindringen om det, du er - en del af dette, med det hele indeni og sluttet sammen med alt lige så sikkert, som alt er sluttet sammen i dig. Accepter det syn, der kan vise dig dette og ikke kroppen. Du kender den ældgamle sang og kender den godt. Intet vil nogensinde være så kært for dig som denne ældgamle salme [af kærlighed], Guds SønDatter stadigt synger til sin FaderModer.

 

21.12 Og nu kan de blinde se, for den samme sang, de synger til ære for deres SkaberManifestor, giver også lovprisning til dem. Den blindhed, som de lavede, vil ikke modstå erindringen om denne sang. Og de vil se på synet af Guds SønDatter og huske, hvem hanhun er, de synger om. Hvad er et mirakel andet end denne erindring? Og hvem er der, i hvem denne erindring ikke ligger? Lyset i én vækker det i alle. Og når I ser det i hinanden, vil I huske det for alle.

 

 

III. Ansvaret For Syn

 

21.13 Vi har gentaget hvor lidt, der bliver bedt dig om om for at lære dette kursus. Det er den samme lille villighed, du behøver, for at få hele dit forhold forvandlet til glæde; den lille gave, du tilbyder til Helligånden, for hvilken Hun giver dig alt; det meget lidt, frelse hviler på; det lille bitte tankeskift, hvormed korsfæstelsen bliver ændret til genopstandelse. Og da det er sandt, er det så enkelt, at det ikke kan fejle i at blive fuldstændigt forstået. Afvist ja, men ikke tvetydigt. Og hvis du vælger imod det nu, vil det ikke være, fordi det er uklart, men snarere at denne lille omkostning efter din vurdering syntes at være for meget til at betale for fred.

 

21.14 Dette er den eneste ting, du behøver at gøre for syn, lykke, frisættelse fra smerte og den komplette undslippelse fra synd, alt sammen kan blive givet dig. Sig kun dette, men mén det uden forbehold, for her ligger frelsens magt:

 

    21.15 Jeg er ansvarlig for det, jeg ser. Jeg valgte de følelser, jeg oplever, og jeg besluttede det mål, jeg ville opnå. Og alting, der ser ud til at ske med mig, bad jeg om og modtog, som jeg havde bedt om.

 

21.16 Bedrag ikke dig selv længere med, at du er hjælpeløs i lyset af det, der bliver gjort mod dig. Anerkend bare, at du har taget fejl, og alle virkninger af dine fejl vil forsvinde.

 

21.17 Det er umuligt, at Guds SønDatter blot bliver drevet af begivenheder udenfor hamhende. Det er umuligt, at de begivenheder, der kommer til hamhende, ikke var hanshendes valg. Hanshendes beslutningsmagt er bestemmeren i enhver situation, hanhun synes at finde sig selv i ved tilfældighed eller uheld. Ingen ulykke eller tilfældighed er mulig i universet, som Gud skabtemanifesterede det, udenfor hvilket der ikke er noget. Lid, og du besluttede, at synd var dit mål. Vær lykkelig, og du gav beslutningsmagten til Hende, der må beslutte sig for Gud for dig. Dette er den lille gave, du tilbyder til Helligånden, og endog denne gav Hun dig til at give dig selv. For med denne gave er du givet magten til at frigive din frelser/frelserinde, så han/hun kan give frelse til dig.

 

21.18 Giv derfor ikke dette lille tilbud modstræbende. Tilbagehold det, og du beholder verden, som du nu ser den. Giv den væk, og alting, du ser, går væk med den. Aldrig blev så meget givet for så lidt. I det hellige øjeblik bliver denne udveksling gennemført og opretholdt. Her er den verden, du ikke ønsker bragt til den, du gør. Og her bliver den, du gør, givet dig, fordi du ønsker den. Dog for dette må magten i din ønsken først blive anerkendt. Du må acceptere dens styrke og ikke dens svaghed. Du må opfatte, at det, der er stærkt nok til at lave en verden, kan give slip i den og kan acceptere korrektion, hvis det er villigt til at se, at det var forkert.

 

21.19 Den verden, du ser, er kun tomgangsvidnet til, at du havde ret. Dette vidne er sindsygt. Du trænede det i dets vidnesbyrd, og da det gav det tilbage til dig, lyttede du og overbeviste dig selv om, at det, det så, var sandt. Du gjorde dette mod dig selv. Se kun dette, og du vil også se, hvor cirkulær er begrundelsen, på hvilken din "seen" hviler . Dette blev ikke givet dig. Dette var din gave til dig og til din broder/søster. Så vær villig til at få den taget fra ham/hende og blive erstattet med sandhed. Og efterhånden, som du ser på forandringen i ham/hende, vil det blive givet dig at se det i dig selv.

 

21.20 Måske ser du ikke behovet for dig til at give dette lille tilbud. Så se nærmere på det, det er. Og se ganske enkelt i det hele ombytningen af ​​adskillelse med frelse. Alt det, egoet er, er en idé om, at det er muligt, at ting kunne ske med Guds SønDatter uden hanshendes vilje og dermed uden hanshendes SkabersManifestors Vilje, Hvis Vilje ikke kan blive adskilt fra hanshendes egen.

 

21.21 Dette er Guds SønsDatters erstatning for hanshendes vilje, et vanvittigt oprør mod det, der må for evigt være. Dette er erklæringen om, at hanhun har magten til at gøre Gud magtesløs og således tage den for sig selv og efterlade sig selv uden det, Gud har villet for hamhende. Dette er den vanvittige idé, I har helligjort på jeres altre, og som I tilbeder. Og noget som helst, der truer dette, synes at angribe jeres tro, for her er den investeret. Tænk ikke, at I er troløse, for jeres tro på og tillid til dette er virkeligt stærk.

 

21.22 Helligånden kan let nok give dig tro på hellighed og syn til at se den. Men du har ikke efterladt alteret åbent og ubesat, hvor gaverne hører hjemme. Hvor de skulle være, har du opsat dine afguder/afgudinder til noget andet. Denne anden vilje, der ser ud til at fortælle dig det, der må ske, gav du virkelighed. Og det, der ville vise dig andet, må derfor synes uvirkeligt. Alt, hvad der bliver bedt dig om, er at give plads til sandhed. Du bliver ikke bedt om at lave eller gøre det, der ligger hinsides din forståelse. Alt, hvad du bliver bedt om at gøre, er at lade det komme ind; blot for at stoppe din indblanding i det, der vil ske af sig selv; helt enkelt at anerkende igen tilstedeværelsen af ​​det, du troede, du gav væk.

 

21.23 Vær villig et øjeblik til at lade dine altre være fri for det, du anbragte på dem, og det, der virkelig er der, kan du ikke fejle i at se. Det hellige øjeblik er ikke et øjeblik af skabelsemanifestation, men af ​​anerkendelse. For anerkendelse kommer af syn og udsat dom. Kun da er det muligt at kigge indad og se det, der være der, klart synligt og fuldstændigt uafhængigt af indblanding og dom. Ophævelse er ikke din opgave, men det er op til dig at byde den velkommen eller ej. Tro og ønske går hånd i hånd, for alle tror på det, han/hun ønsker.

 

21.24 Vi har allerede sagt, at ønsketænkning er, hvordan egoet håndterer det, det ønsker for at lave det sådan. Der er ingen bedre demonstration af ønskets magt og derfor af tro, for at få dets mål til at synes virkelige og mulige. Tro på det uvirkelige fører til tilpasninger af virkeligheden for at få den til at passe til vanvidddets mål. Syndens mål fører til opfattelsen af ​​en skræmmende verden for at retfærdiggøre dens formål. Det, du ønsker, vil du se. Og hvis dets virkelighed er falsk, vil du opretholde det ved ikke at indse alle de justeringer, du har indført for at gøre det sådan.

 

21.25 Når syn bliver fornægtet, bliver sammenblanding af årsag og virkning uundgåelig. Formålet bliver nu at holde årsagen til virkningen uklar og få virkning til at fremtræde som værende en årsag. Denne tilsyneladende uafhængighed af virkning gør det mulig at betragte den som stående for sig selv og i stand til at tjene som en årsag til de begivenheder og følelser, dens ophavsmand/kvinde mener, den forårsager. For længe siden talte vi om dit ønske om at skabemanifestere din egen SkaberManifestor og være fadermoder og ikke SønDatter til HamHende. Dette er det samme ønske. SønnenDatteren er virkningen, hvis årsag hanhun ville fornægte. Og så synes hanhun at være årsagen, der producerer virkelige virknnger. Intet kan have virkninger uden en årsag, og at forveksle de to er blot at fejle i at forstå dem begge.

 

21.26 Det er lige så nødvendigt, at du anerkender, du lavede den verden, du ser, som at du anerkender, at du ikke skabtemanifesterede dig selv. De er den samme fejltagelse. Intet, ikke skabtmanifesteret af din SkaberManifestor, har nogen som helst indflydelse på dig. Og hvis du tror det, ​​du har lavet, kan fortælle dig, hvad du ser og føler og anbringe din tro på dets evne til at gøre det, fornægter du din SkaberManifestor og tror, ​​at du lavede dig selv. For hvis du tror, ​​at den verden, du lavede, har magt til at gøre dig til det, den vil, forveksler du SønDatter og FaderModer, virkning og Kilde.

 

21.27 SønnenDatterens skabelsermanifestationer er som hanshendes FadersModers. Dog ved at skabemanifestere dem bedrager SønnenDatteren ikke sig selv med, at hanhun er uafhængig af sin Kilde. Hanshendes forening med Den er Kilden til hanshendes skabelsemanifestation. Adskilt fra denne har hanhun ingen magt til at skabemanifestere, og det, hanhun laver er meningsløst. Det ændrer intet i skabelsemanifestation, “og er fuldstændigt afhængigt af vanviddet hos ham/hende, der lavede det, og kan ikke tjene til at retfærdiggøre vanviddet”. Din broder/søster tror, ​​at han/hun lavede verden sammen med dig. Således fornægter han/hun skabelsemanifestation. Sammen med dig tænker han/hun, den verden, han/hun lavede, lavede ham/hende. Således benægter han/hun, at han/hun lavede den.

 

21.28 Dog er sandheden, at I blev begge skabtmanifesteret af en kærlig FaderModer, Der skabtemanifesterede jer sammen og som én. Se det, der "beviser" andet, og du fornægter hele din virkelighed. Men indrøm, at alt det, der ser synes at stå mellem jer og holder jer fra hinanden og adskilt fra jeres FaderModer, har I lavet i hemmelighed, og frisættelsens øjeblik er kommet til jer. Alle dens virkninger er væk, fordi dens kilde er blevet afdækket. Det er dens tilsyneladende uafhængighed af dens kilde, der holdt dig som fange. Dette er den samme vildledning som, at du er uafhængig af Kilden, af hvilken du blev skabtmanifesteret og aldrig har forladt.

 

IV. Tro, Overbevisning og Syn

 

21.29 Alle specielle forhold har synd som deres mål. For de er forhandlinger med virkeligheden, som den tilsyneladende forening bliver tilpasset. Glem ikke dette - at forhandle er at sætte en grænse, og en hvilken som helst broder/søster med hvem, du har et begrænset forhold, hader du. Du kan forsøge at beholde forhandlingen i "retfærdighedens" navn, sommetider forlange betaling af dig selv, måske oftere af den anden. I "retfærdighedens" navn forsøger du således at lette den skyld, der kommer fra forholdets accepterede formål. Og det er derfor, Helligånden må forandre dets formål for at gøre det nyttigt for Hende og uskadeligt for jer.

 

21.30 Hvis du accepterer denne forandring, har du accepteret idéen om at gøre plads til sandheden. Kilden til synd er væk. Du kan forestille dig, at du stadigt oplever dens virkninger, men det er ikke dit formål, og du ønsker den ikke længere. Ingen tillader et formål at blive udskiftet, mens han/hun ønsker det, for intet er så værdsat og beskyttet, som er et mål, sindet accepterer. Dette vil det følge, grumt eller lykkeligt, men altid med tro og med den vedholdenhed, som troen uundgåeligt bringer. Troens kraft bliver aldrig anerkendt, hvis den bliver anbragt i synd. Men den bliver altid anerkendt, hvis den bliver anbragt i kærlighed.

 

21.31 Hvorfor er det mærkeligt for dig, at tro kan flytte bjerge? Dette er bestemt en lille bedrift for en sådan magt. For tro kan holde Guds SønDatter i lænker, så længe hanhun tror, ​​hanhun er i lænker. Og når hanhun bliver befriet fra dem, vil det simpelthen være fordi hanhun ikke længere tror på dem og trækker troen tilbage på, at de kan fastholde hamhende og anbringer den i sin frihed i stedet. Det er umuligt at anbringe ligeværdig tro i modsatte retninger. Den tro, du giver synd, tager du væk fra hellighed. Og det, du tilbyder hellighed, er blevet fjernet fra synd.

 

21.32 Tro og overbevisning og syn er de midler, hvormed målet om hellighed bliver nået. Gennem dem fører Helligånden dig til den virkelige verden og væk fra alle illusioner, hvor din tro blev lagt. Dette er Hendes retning, den eneste, Hun nogensinde ser. Og når du vandrer omkring, minder Hun dig om, at der er kun én. Hendes tro og Hendes overbevisning og syn er alle sammen til dig. Og når du har accepteret dem fuldstændigt i stedet for dine, vil du ikke længere have brug for dem. For tro og syn og overbevisning er kun meningsfulde, før sikkerhedstilstanden bliver nået. I Gudsriget er de ukendte. Dog bliver Gudsriget nået gennem dem.

 

21.33 Det er umuligt, at Guds SønDatter mangler tro, men hanhun kan vælge, hvor hanhun ville have den. Troløshed er ikke en mangel på tro, men tro på ingenting. Tro givet til illusioner mangler ikke magt, for med det tror Guds SønDatter, at hanhun er magtesløs. Således er hanhun troløs overfor sig selv, men stærk i tro på sine illusioner om sig selv. For tro, opfattelse og overbevisning lavede du som middel til at miste sikkerhed og finde synd. Denne vanvittige retning var dit valg, og med din tro på det, du valgte, lavede du det, du ønskede.

 

21.34 Helligånden har et brug for alle midler til synd, hvormed du søgte at finde den. Men når Hun bruger dem, fører de væk fra synd, fordi Hendes formål ligger i den modsatte retning. Hun ser de midler, du bruger, men ikke det formål, som du har lavet dem til. Hun ville ikke tage dem fra dig, for Hun ser deres værdi som et middel til det, Hun vil for dig. Du lavede opfattelse for, at du kunne få lov til at vælge blandt dine brødre/søstre og lede efter synd med dem. Helligånden ser opfattelse som et middel til at undervise dig i, at synet af et helligt forhold er alt, hvad du ønsker at se. Så vil du give din tro til hellighed og ønske og tro på den på grund af dit ønske.

 

21.35 Tro og overbevisning bliver knyttet til syn, da alle de midler, der engang tjente synd, nu omdirigeres til hellighed. For det, du tænker, er synd, er begrænsning, og den, du prøver at begrænse til kroppen, hader du, fordi du frygter. I din afvisning af at tilgive ham/hende, ville du fordømme ham/hende til kroppen, fordi midlet til synd er dyrebart for dig. Og så har kroppen din tro og din overbevisning. Men hellighed ville sætte din broder/søster fri og fjerne had ved at fjerne frygt, ikke som et symptom, men ved dens kilde.

 

21.36 De, der ville befri deres brødre/søstre fra kroppen, kan ingen frygt have. De har afstået fra midlet til synd ved at vælge at lade alle begrænsninger blive fjernet. Når de ønsker at se på deres brødre/søstre i hellighed, går overbevisningens og troens magt langt hinsides kroppen, understøtter syn og hindrer det ikke. Men først valgte de at anerkende, hvor meget deres tro havde begrænset deres forståelse af verden, og ønsker at anbringe dens magt et andet sted, hvis et andet synspunkt blev givet dem. Miraklerne, der følger denne beslutning, bliver også født af tro. For alle, der vælger at se bort fra synd, bliver givet syn og bliver ført til hellighed.

 

21.37 De, der tror på synd, tænke, Helligånden beder om offer, for det er sådan, de tænker, deres formål bliver opfyldt. Brødre/søstre, Helligånden ved, at offer intet bringer. Hun laver ingen handelsaftaler. Og hvis du søger at begrænse Hende, vil du hade Hende, fordi du er bange. Gaven, som Hun har givet dig, er mere end noget som helst andet, der står på denne side af Gudsriget. Øjeblikket for dens anerkendelse er nær. Slut i din bevidsthed til det, der allerede er blevet sammensluttet. Den tro, I giver hinanden, kan opnå dette. For Hun, Der elsker verden, ser den for dig uden én plet af synd på den og i uskylden, der gør synet af den lige så smukt som Gudsriget.

 

21.38 Din tro på offer har givet det stor magt i dit syn bortset fra, du ikke indser, du ikke kan se på grund af det. For offer må blive afkrævet en krop af en anden krop. Sindet kunne hverken bede om eller modtage det fra sig selv. Lige så lidt kunne kroppen. Hensigten er i sindet, der prøver at bruge kroppen til at udføre de midler til synd, som sindet tror på. Således er sammenslutningen af sind og krop en uundgåelig tro for de, der værdsætter synd. Og således er offer uvægerligt et middel til begrænsning og dermed til had.

 

21.39 Tror du, Helligånden er optaget af dette? Hun giver ikke det, det er Hendes formål at føre dig fra. Du tænker, ​​Hun ville berøve dig for dit bedste. Men "bedste" og "berøvelse" er modsætninger og kan ikke meningsfuldt slutte sig sammen på nogen som helst måde. Det er som at sige, at månen og solen er én, fordi de kommer med nat og dag, og derfor de være sammensluttet. Dog er synet af den ene ikke andet end tegnet på, den anden forsvandt ud af syne. Det er heller ikke muligt, at det, der giver lys, er ét med det, der afhænger af mørke for at blive set. Ingen af dem kræver offer af den anden. Dog, på den andens fravær afhænger de hver især.

 

21.40 Kroppen blev lavet til at være et offer til synd, og i mørket bliver den stadigt set sådan. Dog i lysets syn bliver den set på ganske anderledes. Du kan have tro på den til at tjene Helligåndens mål og give den magt til at tjene som middel til at hjælpe de blinde til at se. Men i deres seen, ser de forbi den, ligesom du gør. Den tro og den overbevisning, du gav den, tilhører hinsides. Du gav opfattelse og overbevisning og tro fra sind til krop. Lad dem nu blive givet tilbage til det, der frembragte dem, og stadigt kan bruge dem til at frelse sig selv fra det, det lavede.

V. Frygten for at se indad

 

21.41 Helligånden vil aldrig lære dig, at du er syndig. Fejl vil Hun rette, men dette gør ingen bange. Du er virkeligt bange for at se indad og se den synd, du tror, er der. Dette ville du ikke være bange for at indrømme. Frygt i forbindelse med synd bedømmer egoet til at være ganske passende og smiler godkendende. Det har ingen frygt for at lade dig føle dig skamfuld. Det tvivler ikke på din tro og tro på synd. Dets templer ryster ikke på grund af dette. Din tro på, at synd er der, vidner ikke om andet end dit ønske om, at den skal være der at se. Dette synes blot at være kilden til frygt.

 

21.42 Husk, at egoet ikke er alene. Dets styre er behersket, og dets ukendte "fjende", Hvem det ikke engang kan se, frygter det. Højt fortæller egoet dig ikke at se indad, for hvis du gør det, vil dine øjne lyse på synd, og Gud vil slå dig blind. Dette tror du, og så ser du ikke efter. Dog dette er ikke egoets skjulte frygt, heller ikke din, der tjener det. Virkeligt højrøstet erklærer egoet, at det er - for højt og for ofte. For nedenunder dette konstante råb og denne hektiske proklamering er egoet ikke sikker på, det er sådan. Nedenunder din frygt for at se indad på grund af synd er endnu en frygt og en, der får egoet til at skælve.

 

21.43 Hvad hvis du så indad og ingen synd så? Dette "skræmmende" spørgsmål er et, egoet aldrig stiller. Og du, der spørger det nu, truer egoets hele forsvarssystem for alvorligt til, at det vil besvære sig med at foregive, det er din ven. De, der har sluttet sig sammen med deres brødre/søstre, har frigjort sig fra deres tro på, at deres identitet ligger i egoet. Et helligt forhold er et, hvori du slutter dig til det, der er en del af dig i sandhed. Og din tro på synd er allerede blevet rystet, og du er heller ikke helt uvillig nu til at se indad og ikke se den.

 

21.44 Din befrielse er stadigt kun delvis - stadigt begrænset og ufuldstændig, dog født indeni dig. Ikke helt vanvittig, har du været villig til at se på meget af din sindssyge og anerkende dens vanvid. Din tro bevæger sig indad, forbi sindssyge og videre til fornuft. Og det, din fornuft fortæller dig nu, ville egoet ikke høre. Helligåndens formål blev accepteret af den del af dit sind, som egoet ikke kender til. Du gjorde heller ikke. Og dog er denne del, som du nu identificerer dig med, ikke bange for at se på sig selv. Den kender ingen synd. Hvordan kunne den ellers være blevet villig til at se Helligåndens formål som sit eget?

 

21.45 Denne del har set din broder/søster og genkendt ham/hende fuldstændigt siden tiden begyndte. Og den ønskede intet andet end at slutte sig sammen med ham/hende og at være fri igen, som den engang var. Den har ventet på frihedens fødsel, frigørelsens accept, for at komme til dig. Og nu anerkender du, at det ikke var egoet, der sluttede sig til Helligåndens formål, og så der være noget andet. Tro ikke, at dette er vanvid. For dette fortæller din fornuft dig, og det følger perfekt fra det, du allerede har lært.

 

21.46 Der er ingen inkonsekvens i det, Helligånden underviser i. Dette er de tilregneliges ræsonnement. I har opfattet egoets galskab og er ikke blevet gjort bange, fordi I ikke valgte at tage del i det. Nogle gange bedrager det jer stadigt. Dog, i jeres mere tilregnelige øjeblikke, vækker dets skrålen ingen rædsel i jeres hjerter. For I har indset, at alle de gaver, det ville trække tilbage fra jer i raseri over jeres "formastelige" ønske om at kigge indenad, ønsker I ikke. Et par resterende nipsgenstande ser stadigt ud til at skinne og fange jeres øje. Alligevel ville I ikke "sælge" Gudsriget for at få dem.

 

21.47 Og nu er egoet bange. Dog det, det hører med rædsel, hører den anden del som den sødeste musik - den sang, den længtes efter at høre, siden egoet først kom ind i jeres sind. Egoets svaghed er dens styrke. Frihedens sang, der synger en anden verdens lovprisninger, bringer håb om fred til den. For den husker Gudsriget, og nu ser den, at Gudsriget omsider er kommet til jorden, hvorfra egoets styre har holdt det ude så længe. Gudsriget er kommet, fordi det fandt et hjem i jeres forhold på jorden. Og jorden kan ikke længere beholde det, der er blevet givet Gudsriget som dets eget.

 

21.48 Se blidt på hinanden, og husk, egoets svaghed bliver åbenbaret i begge jeres syn. Det, det ville holde adskilt, har mødtes og sluttet sig sammen, og ser frygtløst på egoet. Små børn, uskyldige i synd, følger med glæde vejen til sikkerhed. Bliv ikke tilbageholdt af frygtens sindssyge insistering på, at sikkerhed ligger i tvivl. Dette har ingen mening. Hvad gør det dig, hvor højt det bliver proklameret? Det meningsløse bliver ikke gjort meningsfuldt af gentagelse og højtråben. Den stille vej er åben. Følg den med glæde og spørg ikke om det, der må være sådan.

VI. Fornuft og Opfattelse

 

21.49 Opfattelse vælger og laver den verden, du ser. Den udvælger bogstaveligt talt det, som sindet dikterer. Lovene om størrelse og form og lysstyrke ville måske holde, hvis andre ting var ligeværdige. De er ikke ligeværdige. For det, du leder efter, er du langt mere tilbøjelig til at opdage end det, du foretrækker at overse. Den stille lille Guds Stemme for Gud bliver ikke druknet af alle egoets hæse skrig og meningsløse rablen til de, der ønsker at høre det. Opfattelse er et valg og ikke en kendsgerning. Men af ​​dette valg afhænger langt mere, end du måske indser endnu. For på den stemme, du vælger at høre, og på de syn, du vælger at se, afhænger hele din tro helt og holdent på det, du er. Opfattelse er kun et vidne til dette og aldrig til virkelighed. Dog kan den vise dig de betingelser, hvori bevidsthed om virkeligheden er mulig, eller de hvor den aldrig kunne være.

 

21.50 Virkelighed behøver intet samarbejde fra dig for at være sig selv. Men din bevidsthed om den har brug for din hjælp, fordi den er dit valg. Lyt til det egoet siger, og se det, det dirigerer dig til at se, og det er sikkert, at du vil se dig selv som lille bitte, sårbar og bange. Du vil opleve depression, en fornemmelse af værdiløshed og følelser af forgængelighed og uvirkelighed. Du vil tro, at du er hjælpeløst bytte for kræfter langt hinsides din egen kontrol og langt mere magtfulde end dig. Og du vil tro, den verden, du lavede, dirigerer din skæbne. For dette vil være din tro. Men tro aldrig, fordi det er din tro, det gør det til virkelighed.

 

21.51 Der er et andet syn og en anden Stemme, hvori din frihed ligger og kun venter på dit valg. Og hvis du anbringer din tro i dem, vil du opfatte et andet Selv i dig. Dette andet selv ser mirakler som naturlige. De er lige så enkle og naturlige for Det som at trække vejret er for kroppen. De er det indlysende svar på kaldet på hjælp, det eneste, Det laver. Mirakler synes unaturlige for egoet, fordi det ikke forstår, hvordan adskilte sind kan påvirke hinanden. De kunne heller ikke gøre det. Men sind kan ikke være adskilte. Dette andet Selv er fuldstændigt klar over dette. Og således erkender Det, at mirakler ikke påvirker en andens sind, kun Dets eget. [De ændrer altid dit sind.] Der er intet andet.

 

21.52 Du indser ikke hele omfanget af, hvordan idéen om adskillelse har grebet ind i fornuft. Fornuft ligger i det andet Selv, du har afskåret fra din bevidsthed. Og intet, du har tilladt at blive i den, er i stand til fornuft. Hvordan kan det fragment af sindet, der er blottet for fornuft, forstå det, fornuft er eller begribe de oplysninger, den ville give? Alle typer af spørgsmål kan opstå i det, men hvis det grundlæggende spørgsmål stammer fra fornuft, vil det ikke stille det. Ligesom alt, der stammer fra fornuft, er det grundlæggende spørgsmål indlysende, enkelt og forbliver ustillet. Men tro ikke, fornuft ikke kunne besvare det.

 

21.53 Guds plan for din frelse kunne ikke være blevet fastlagt uden din vilje og dit samtykke. Den må være blevet accepteret af Guds SønDatter, for det, Gud vil for hamhende, hanhun modtage. For Gud vil ikke adskilt fra hamhende, og Guds Vilje venter heller ikke på tid for at blive gennemført. Derfor må det, der tilsluttede sig Guds Vilje, være i dig nu, da det er evigt. Du må have afsat et sted, hvori Helligånden kan bo, og hvor Hun er. Hun må have været der, siden behovet for Hende opstod og blev opfyldt i det samme øjeblik. Sådanne ting ville din fornuft fortælle dig, hvis du lyttede. Dog er en sådan ting tydeligvis ikke egoets "ræsonnement". Dens fremmede natur er for egoet et bevis på, at du ikke vil finde svaret der. Dog, hvis det må være sådan, må det eksistere. Og hvis det eksisterer for dig og har din frihed som det formål, givet til det, må du være fri til at finde den.

 

21.54 Guds plan er enkel - aldrig cirkulær og aldrig selvdestruktiv. HanHun har ingen Tanker bortset fra den Selv-udvidende, og i denne må din vilje være inkluderet. Således må der være en del af dig, der kender HansHendes vilje og deler den. Det er ikke meningsfuldt at spørge, om det, der må være sådan, er sådan. Men det er meningsfuldt at spørge, hvorfor du er ubevidst om det, der er sådan, for dette må have et svar, hvis Guds plan for din frelse er fuldstændig. Og den må være fuldstændig, fordi dens Kilde ikke kender til ufuldstændighed. Hvor ville svaret være andet end i Kilden? Og hvor er du andet end der, hvor dette samme svar er? Din identitet, lige så meget en sand virkning af denne samme Kilde, som svaret er, må derfor være sammen og den samme.

 

21.55 Åh ja, du ved dette og mere end dette alene. Dog, truer en hvilken som helst del af viden adskillelse lige så meget som den hele. Og den hele vil komme med en hvilken som helst del. Her er den del, du kan acceptere. Det, fornuft peger på for dig, kan du se, fordi vidnerne på dets vegne er klare. Kun de fuldstændigt sindssyge kan se bort fra dem, og du er gået forbi dette. Fornuft, i dens egen ret, er et middel, der tjener Helligåndens formål. Den bliver ikke genfortolket og omdirigeret fra syndens mål, som de andre bliver. For fornuft er hinsides egoets rækkevidde af midler.

 

21.56 Tro og opfattelse og tiltro kan blive fejlplaceret og tjene den store bedragers behov lige så godt som sandhed. Men fornuft har overhovedet ingen plads i vanvid, og den kan heller ikke tilpasses, så den passer til dets formål. Tro og tiltro er stærke i vanvid og leder opfattelse mod det, sindet har værdsat. Men fornuft går ikke ind i dette overhovedet. For opfattelsen ville falde bort øjeblikkeligt, hvis fornuft blev anvendt. Der er ingen fornuft i sindssyge, for den afhænger fuldstændigt af fornufts fravær. Egoet bruger den aldrig, fordi det ikke indser, at den eksisterer. De delvist sindssyge har adgang til den, og kun de har behov for den. Viden afhænger ikke af den, og vanvid holder den ude.

 

21.57 Den del af sind, hvor fornuft ligger, blev viet af din vilje i forening med din FadersModers til at ophæve sindssyge. Her blev Helligåndens formål både accepteret og opnået på én gang. Fornuft er fremmed for sindssyge, og de, der bruger den, har fået et middel, som ikke kan blive anvendt på synd. Viden er langt hinsides opnåelse af nogen som helst art. Men fornuft kan tjene til at åbne døre, du lukkede imod den.

 

21.58 Du er kommet meget tæt på dette. Tro og tiltro har skiftet, og du har stillet det spørgsmål, som egoet aldrig vil stille. Fortæller din fornuft dig ikke nu, spørgsmålet må være kommet fra noget, som du ikke kender, men må tilhøre dig? Tro og tiltro, opretholdt af fornuft, kan ikke fejle i at føre til ændret opfattelse. Og i denne ændring er der lavet plads til syn. Syn udvider sig hinsides det selv, ligesom det formål, det tjener, gør, og alle midlerne til dets opnåelse.

 

VII. Fornuft og Korrektion

 

21.59 Fornuft kan ikke se synd, men kan se fejl, og fører til deres korrektion. Den værdsætter ikke dem, men deres korrektion. Fornuft vil også fortælle dig, når du tror, du synder, kalder du på hjælp. Dog, hvis du ikke accepterer den hjælp, du kalder på, vil du ikke tro, at den er din at give. Og så vil du ikke give den og således opretholde troen. For ukorrigerede fejl af nogen som helst art bedrager dig angående den magt, der er i dig til at lave korrektion. Hvis den kan korrigere, og du ikke tillader den at gøre det, nægter du dig selv og din broder/søster den. Og hvis han/hun deler denne samme tro, vil I begge tro, at I er forbandede. Dette kan du skåne ham/hende og dig selv for. Fornuften ville ikke gøre plads til korrektion i dig alene.

 

21.60 Korrektion kan ikke blive accepteret eller nægtet af dig uden din broder/søster. Synd ville hævde, den kan. Dog fortæller fornuft dig, at du ikke kan se din broder/søster eller dig selv som syndige og stadigt opfatte den anden som uskyldig. Hvem ser på sig selv som skyldig og ser en syndfri verden? Og hvem kan se en syndig verden og se på sig selv adskilt fra den? Synd ville hævde, du må være adskilt. Men fornuft fortæller dig, at dette må være forkert. Hvis du er tilsluttet, hvordan kunne det ske, at du har private tanker? Og hvordan kunne tanker, der indgår i dem, der synes at være dine alene ingen virkning have overhovedet på det, der er dit? Hvis sind er sluttet sammen, er dette umuligt.

 

21.61 Ingen kan tænke kun for sig selv, da Gud ikke tænker uden sin SønDatter. Kun hvis begge var i kroppe, kunne dette være sådan. Et sind kunne heller ikke tænke kun for sig selv, medmindre kroppen var sindet. For kun kroppe kan være adskilte og derfor uvirkelige. Vanviddets hjem kan ikke være fornuftens hjem. Dog, det er let at forlade vanviddets hjem, hvis du ser fornuft. Du forlader ikke sindssyge ved at gå et andet sted hen. Du forlader den simpelthen ved at acceptere fornuft, hvor vanvid var. Vanvid og fornuft ser de samme ting, men det er sikkert, at de ser forskelligt på dem.

 

21.62 Vanvid er et angreb på fornuft, der driver den ud af sindet og indtager dens plads. Fornuft angriber ikke, men indtager stilfærdigt vanviddets plads og erstatter vanvid, hvis det er den sindssyges vilje at lytte til den. Men de sindssyge kender ikke deres vilje. For de tror, ​​de ser kroppen og lader deres vanvid fortælle dem, den er ægte. Fornuft ville være ude af stand til dette. Og hvis du ville forsvare kroppen mod din fornuft, vil du ikke forstå kroppen eller dig selv.

 

21.63 Kroppen adskiller dig ikke fra din broder/søster, og hvis du tror, ​​den gør, er du sindssyg. Men vanvid har et formål og tror, det også har midlerne til at gøre sit formål virkeligt. At se kroppen som en barriere mellem det, fornuft fortæller, du være tilsluttet, må være sindssyge. Du kunne heller ikke se den, hvis du hørte fornuftens stemme. Hvad kan der være, der står mellem det, der er kontinuerligt? Og hvis der ikke er noget imellem, hvordan kan det, der indgår i en del holdes væk fra andre dele? Fornuft ville fortælle dig dette. Men tænk over det, du må erkende, hvis det er tilfældet.

 

21.64 Hvis du vælger synd i stedet for helbredelse, ville du dømme Guds SønDatter til det, der aldrig kan blive korrigeret. Du fortæller ham/hende med dit valg, at han/hun er fordømt - adskilt fra dig og fra hans/hendes FaderModer for evigt og uden håb om tryg tilbagevenden. Du underviser ham/hende i dette, og du vil lære af ham/hende nøjagtigt det, du underviste i. For du kan kun undervise ham/hende i, at han/hun er, som du ville have ham/hende, og det, du vælger, han/hun er, er kun dit valg for dig. Dog, tro ikke, dette er skræmmende. At du er sluttet sammen med ham/hende er en blot og bar kendsgerning, ikke en fortolkning. Hvordan kan en kendsgerning være skræmmende, medmindre den er i uoverensstemmelse med det, du holder mere kært end sandheden? Fornuft vil fortælle dig, at denne kendsgerning er din frigivelse. Hverken din broder/søster eller du selv kan blive angrebet alene. Men ingen af ​​jer kan acceptere et mirakel i stedet uden, den anden bliver velsignet af det og helbredt for smerte.

 

21.65 Fornuft, ligesom kærlighed, ville berolige dig og søger at ikke gøre dig bange. Magten til at helbrede Guds SønDatter er givet dig, fordi han/hun være ét med dig. Du er ansvarlig for, hvordan han/hun ser sig selv. Og fornuft fortæller dig, at den er givet dig til at ændre hele hans/hendes sind, som er ét med dig, på bare et øjeblik. Og et hvilket som helst øjeblik tjener til at bringe fuldstændig korrektion af hans/hendes fejl og gøre ham/hende hel. Det øjeblik, som du vælger at lade dig selv blive helbredt, i det samme øjeblik bliver hele hans/hendes frelse set som komplet med din. Fornuft er givet dig for at forstå, at dette er således. For fornuft, venlig, ligesom det formål, den er midlet til, fører støt væk fra vanvid mod sandhedens mål. Og her vil du lægge byrden ved at fornægte sandhed ned. Dette er den byrde, der er frygtelig og ikke sandheden.

 

21.66 At I er sammensluttet, er din frelse - Gudsrigets gave, ikke frygtens gave. Synes Gudsriget at være en byrde for dig? I vanvid, ja. Og dog, det vanvid ser, må fordrives med fornuft. Fornuft forsikrer dig om, at Gudsriget er det, du ønsker, og alt hvad du ønsker. Lyt til Hende, Der taler med fornuft og bring din fornuft på linje med Hendes. Vær villig til at lade fornuft være det middel, hvormed Hun vil instruere dig i, hvordan du kan efterlade sindssygdom. Skjul dig ikke bag sindssyge for at undslippe fra fornuft. Det, vanvid ville skjule, holder Helligånden stadig frem til alle og enhver til at se på med glæde.

 

21.67 Du er din broders/søsters frelser/frelserinde. Han/hun er din. Fornuft taler bestemt lykkeligt om dette. Denne nådige plan blev givet kærlighed af Kærlighed. Og det, Kærlighed planlægger er ligesom Den Selv i dette: Værende forenet, ville Den have dig til at lære det, du må være. Og værende ét med Den, må det være givet dig at give det, Den har givet og stadigt giver. Brug kun et øjeblik på den glade accept af det, der er givet dig at give din broder/søster, og lær med ham/hende det, der er blevet givet jer begge. At give er ikke mere velsignet end at modtage. Men heller ikke mindre.

 

21.68 Guds SønDatter bliver altid velsignet som én. Og når hanshendes taknemmelighed går ud til dig, der velsignede hamhende, vil fornuft fortælle dig, at det ikke kan være, du står adskilt fra velsignelse. Den taknemmelighed, hanhun tilbyder dig, minder dig om den tak, din FaderModer giver dig for at fuldende HamHende. Og her alene fortæller fornuft dig, at du kan forstå det, du må være. Din FaderModer er lige så tæt på dig som din broder/søster er. Dog, hvad er der, der kunne være nærmere dig end dit Selv?

 

21.69 Den magt, du har over Guds SønDatter, er ikke en trussel mod hanshendes virkelighed. Den vidner kun om den. Hvor kunne hanshendes frihed ligge i andet end hamhende selv, hvis hanhun allerede er fri? Og hvem kunne binde hamhende andre end hamhende selv, hvis hanhun fornægter sin frihed? Gud hånes ikke; lige så lidt kan HansHendes SønDatter blive fængslet undtagen efter hanshendes eget ønske. Og det er efter hanshendes eget ønske, at hanhun bliver befriet. Sådan er hanshendes styrke og ikke hanshendes svaghed. Hanhun er prisgivet sin egen barmhjertighed. Og hvor hanhun vælger at være barmhjertig, der er hanhun fri. Men hvor hanhun vælger at fordømme i stedet, der bliver hanhun holdt som fange, ventende i lænker på sin benådning af sig selv for at sætte sig fri.

VIII. Opfattelse og ønsker

 

21.70 Ser du ikke, at al din elendighed stammer fra den underlige tro på, at du er magtesløs? At være hjælpeløs er synds pris. Hjælpeløshed er syndens betingelse - det ene krav, som den forlanger tro på. Kun de hjælpeløse kunne tro på det. Enormitet appellerer ikke til andre end de små. Og kun de, der først tror, ​​at de er små, kunne se tiltrækning der. Forræderi mod Guds SønDatter er forsvaret for dem, der ikke identificerer sig med hamhende. Og du er for hamhende eller imod hamhende; enten elsker du hamhende eller angriber hamhende, beskytter hanshendes enhed eller ser hamhende knust og dræbt af dit angreb.

 

21.71 Ingen tror, ​​at Guds SønDatter er magtesløs. Og de, der ser sig selv som hjælpeløse, tro, at de ikke er Guds SønDatter. Hvad kan de være bortset hanshendes fjende? Og hvad kan de gøre andet end at misunde hamhende hanshendes magt og med deres misundelse gøre sig selv bange for den? Dette er de mørke, tavse og bange, alene og ikke kommunikerende, bange for, Guds SønsDatters magt vil slå dem ihjel, og de rejser deres hjælpeløshed op mod hamhende. De slutter sig til de magtesløses hær for at føre deres krig af hævn, bitterhed og trods mod hamhende for at gøre hamhende til ét med dem. Fordi de ikke ved, at de er ét med hamhende, ved de ikke, hvem de hader. De er bestemt en bedrøvelig hær, hver især vil lige så sandsynligt angribe sin broder/søster eller vende sig mod sig selv, som at huske, de troede, de havde en fælles sag.

 

21.72 Vilde og højtlydte og stærke synes de mørke at være. Dog kender de ikke deres fjende bortset fra, de hader ham/hende. I had er de kommet sammen, men har ikke sluttet sig sammen med hinanden. For havde de gjort det, ville had være umuligt. De magtesløses hær må blive opløst i styrkes tilstedeværelse. De, der er stærke, er aldrig forræderriske, fordi de intet behov har for at drømme om magt og at handle deres drøm ud. Hvordan ville en hær handle i drømme? På en hvilken som helst måde overhovedet. Den kunne blive set angribe hvem som helst med hvad som helst. Drømme har ingen fornuft i sig. En blomst bliver til et forgiftet spyd, et barn bliver en kæmpe, og en mus brøler som en løve. Og kærlighed bliver vendt til had lige så let. Dette er ingen hær, men et galehus. Det, der ser synes at være et planlagt angreb, er en dårekiste.

 

21.73 De magtesløses hær er bestemt svag. Den har ingen våben, og den har ingen fjende. Ja, den kan løbe verden over ende og søge en fjende. Men den kan aldrig finde det, der ikke er der. Ja, den kan drømme, den fandt en fjende, men dette vil ændre sig, endog medens den angriber, så den løber straks for at finde en anden og falder aldrig til ro i sejr. Og medens den løber, vender den sig mod sig selv, og tænker, at den fangede et glimt af den store fjende, der altid undslippe dens mordiske angreb ved at blive til noget andet. Hvor forræderisk fremstår denne fjende, der ændrer sig, så det endog er umuligt at genkende ham/hende!

 

21.74 Dog, had må have et mål. Der kan ikke være nogen tro på synd uden en fjende. Ville den, der tror på synd, turde tro, han/hun ikke har nogen fjende? Kunne han/hun indrømme, at ingen gjorde ham/hende magtesløs? Fornuft ville helt sikkert byde ham/hende ikke længere søge det, der ikke er der til at finde. Dog, først må han/hun være villig til at opfatte en verden, hvor den ikke er. Det er ikke nødvendigt, at han/hun forstår, hvordan han/hun kan se den. Han/hun burde heller ikke prøve. For hvis han/hun fokuserer på det, han/hun ikke kan forstå, vil han/hun kun understrege sin hjælpeløshed og lade synd fortælle ham/hende, at hans/hendes fjende må være ham/hende selv. Men lad ham/hende kun stille sig selv disse spørgsmål, som han/hun må beslutte sig om for at få det gjort for sig:

 

    21.75 Ønsker jeg en verden, jeg regerer i stedet for en, der regerer mig?

       Ønsker jeg en verden, hvor jeg er magtfuld i stedet for hjælpeløs?

       Ønsker jeg en verden, hvor jeg ingen fjender har og ikke kan synde?

       Og ønsker jeg at se det, jeg fornægtede, fordi det er sandheden?

 

21.76 Du har allerede besvaret de tre første spørgsmål, men endnu ikke det sidste. For dette ene virker stadigt skræmmende og forskelligt fra de andre. Dog ville fornuft forsikre dig om, de er alle det samme. Vi sagde, at dette år ville understrege ensartetheden af ​​ting, der er det samme. Dette sidste spørgsmål, der bestemt er det sidste, du behøver at beslutte dig for, synes stadigt at rumme en trussel, resten har mistet for dig. Og denne indbildte forskel vidner om din tro på, at sandhed måske er den fjende, du muligvis endnu finder. Her vil det så synes at være det sidste tilbageværende håb om at finde synd og ikke acceptere magt.

 

21.77 Glem ikke, at valget mellem sandhed eller synd, magt eller hjælpeløshed er valget mellem at angribe eller helbrede. For helbredelse kommer af magt og angreb af hjælpeløshed. Den, du angriber, kan du ikke ønske at helbrede. Og den, du ville have helbredt, må være den, du valgte til at være beskyttet mod angreb. Og hvad er denne beslutning andet end valget om at se ham/hende gennem kroppens øjne eller lade ham/hende blive åbenbaret for dig gennem syn? Hvordan denne beslutning fører til dens virkninger, er ikke dit problem. Men det, du ønsker at se, være dit valg. Dette er et kursus i årsag og ikke virkning.

 

21.78 Overvej omhyggeligt dit svar på det sidste spørgsmål, du stadigt har efterladt ubesvaret. Og lad din fornuft fortælle dig, at det blive besvaret og er besvaret i de andre tre. Og så vil det være klart for dig, at når du ser på syndens virkninger i nogen som helst form, er alt, hvad du behøver at  gøre simpelthen at spørge dig selv,

 

    21.79 Er dette det, jeg ville se? Ønsker jeg dette?

 

21.80 Dette er din eneste beslutning; denne er betingelsen for det, der sker. Den er uden betydning for, hvordan det sker, men ikke hvorfor. Du har kontrol over dette. Og hvis du vælger at se en verden uden en fjende, hvori du ikke er hjælpeløs, vil midlerne til at se den blive givet dig.

 

21.81 Hvorfor er det sidste spørgsmål så vigtigt? Fornuft vil fortælle dig hvorfor. Det er det samme som de andre tre undtagen i tid. De andre er beslutninger, der kan blive taget og derefter opgivet og taget igen. Men sandhed er konstant og indebærer en tilstand, hvor vaklen er umulig. Du kan ønske en verden, du regerer, der ikke regerer dig, og skifte mening. Du kan ønske at bytte din hjælpeløshed for magt og miste dette samme ønske, når et lille glimt af synd tiltrækker dig. Og du kan ønske at se en syndfri verden og lade en "fjende" friste dig til at bruge kroppens øjne og ændre det, du ønsker.

 

21.82 I indhold er alle spørgsmålene det samme. For hver enkelt spørger, om du er villig til at bytte syndens verden for det, Helligånden ser, da det er dette, syndens verden fornægter. Og derfor ser de, der ser på synd, fornægtelsen af ​​den virkelige verden. Dog tilføjer det sidste spørgsmål ønsket om bestandighed i dit ønske om at se den virkelige verden, så det ønske bliver det eneste, du har. Ved at besvare det sidste spørgsmål med "ja" tilføjer du oprigtighed til de beslutninger, du allerede har truffet til alle de andre. For først da har du givet afkaldt på muligheden for at skifte mening igen. Når det er dette, du ikke ønsker, er resten besvaret fuldt ud.

 

21.83 Hvorfor tror du, at du er usikker på om, de andre er blevet besvaret? Kunne det være nødvendigt, de bliver stillet så ofte, hvis de var? Indtil den sidste beslutning er blevet truffet, er svaret både "ja" og "nej." For du har svaret "ja" uden at opfatte, at "ja" betyde "ikke nej." Ingen beslutter sig imod sin lykke, men han/hun kan gøre det, hvis han/hun ikke ser, han/hun gør det. Og hvis han/hun ser sin lykke som altid omskiftelig, nu dette, nu det og nu en flygtig skygge knyttet til intet, beslutter han/hun sig bestemt imod den.

 

21.84 Flygtig lykke eller lykke i foranderlig form, der skifter med tid og sted, er en illusion, der ingen mening har. Lykke være konstant, fordi den bliver opnået ved at opgive ønsket om ukonstant. Glæde kan ikke blive opfattet undtagen gennem konstant syn. Og konstant syn kan kun blive givet de, der ønsker sig bestandighed. Magten i Guds SønsDatters ønske forbliver beviset på, at han/hun tager fejl, der ser sig selv som hjælpeløs. Ønsk hvad du vil, og du vil se på det og tænke det virkeligt. Ingen tanke har andet end magten til at frigive eller dræbe. Og ingen kan forlade tænkerens sind eller efterlade ham/hende upåvirket.

 

IX. Den indre skift

 

21.85 Så er tanker farlige? For kroppe, ja! De tanker, der ser ud til at dræbe, er de, der lærer tænkeren, at han/hun kan blive dræbt. Og så dør han/hun på grund af det, han/hun lærte. Han/hun går fra liv til død, det endegyldige bevis på, at han/hun værdsatte ukonstant mere end konstant. Han/hun tænkte bestemt, han/hun ønskede lykke. Dog ønskede han/hun den ikke, fordi den var sandheden og derfor være konstant.

 

21.86 Glædens bestandighed er en tilstand, ganske fremmed for din forståelse. Dog, hvis du endog kunne forestille dig det, den må være, ville du ønske den, selvom du forstår den ikke.

 

21.87 Lykkens bestandighed har ingen undtagelser - ingen ændringer af nogen som helst art. Den er urokkelig, ligesom Guds kærlighed for HansHendes skabelsemanifestation er. Sikker på sit syn, ligesom dens SkaberManifestor er på det, HanHun ved, ser den på alting og ser, det er det samme. Den ser ikke det flygtige, for den ønsker, at alt skal være som den selv og se den sådan. Intet har magt til at forvirre dens bestandighed, fordi dens eget ønske ikke kan blive rokket. Den kommer lige så sikkert til dem, der ser, det endegyldige spørgsmål er nødvendigt for resten, da fred må komme til de, der vælger at helbrede og ikke at dømme.

 

21.88 Fornuft vil fortælle dig, at du ikke kan bede om lykke ukonstant. For hvis det, du ønsker, du modtager, og lykke er konstant, så behøver du kun bede om den én gang for at have den altid. Og hvis du ikke har den altid, bad du ikke om den, da den er det, den er. For ingen fejler i at bede om sit ønske fra noget, som han/hun mener, rummer et løfte om magten til at give det. Han/hun tager muligvis fejl i det, han/hun beder om, hvor og hvad. Dog vil han/hun bede, fordi ønske er en anmodning, en bøn om og lavet af én, som Gud Selv aldrig vil fejle i at besvare. Gud har allerede givet ham/hende alt det, han/hun virkeligt ønsker. Dog, det han/hun ikke er sikker på, kan Gud ikke give. For han/hun ønsker det ikke, mens han/hun forbliver usikker, og Guds given må være ufuldstændig, medmindre den bliver modtaget.

 

21.89 Du, der fuldfører Guds vilje og er HansHendes lykke, hvis vilje er magtfuld som HansHendes, en magt, der ikke er mistet i dine illusioner, tænk omhyggeligt over, hvorfor det skulle være, at du endnu ikke har besluttet, hvordan du vil besvare det endegyldige spørgsmål. Dit svar på de andre har gjort det muligt at hjælpe dig med kun at være delvist sindsyg. Og dog er det det endegyldige, der virkeligt spørger, om du er villig til at være fuldstændigt tilregnelig.

 

21.90 Hvad er det hellige øjeblik andet end Guds opfordring til dig om at anerkende det, HanHun har givet dig? Her er den store opfordring til fornuft; bevidstheden om det, der altid er der til at se, den lykke, der altid kunne være din. Her er den konstante fred, du kunne opleve for evigt. Her er det, fornægtelse har nægtet afsløret for dig. For her er det endegyldige spørgsmål allerede besvaret, og det, du beder om, givet. Her er fremtiden nu, for tid er magtesløs på grund af dit ønske om det, der aldrig vil ændre sig. For du har bedt om, at intet står mellem helligheden i dit forhold og din bevidsthed om dets hellighed.

 

Kapitel Toogtyve:

Frelse og det hellige forhold

I. Introduktion

 

22.1 Hav medlidenhed med jer selv, så længe slavebundet. Glæd jer, de, som Gud har sammensluttet, er kommet sammen og behøver ikke længere se på synd adskilt. Ingen to kan se på synd sammen, for de kunne aldrig se den på samme sted og tid. Synd er en strengt individuel opfattelse, set i den anden, dog troet af hver især at være indeni ham/hende selv. Og hver enkelt af dem synes at lave en forskellige fejl, og én den anden ikke kan forstå. Brødre/søstre, det er den samme, lavet af den samme og tilgivet den, der lavede den, på samme måde.

 

22.2 Jeres forholds hellighed tilgiver jer begge og ophæver virkningerne af ​​det, I begge troede og så. Og med deres bortgang er behovet for synd forsvundet med dem. Hvem har brug for synd? Kun de ensomme og alene, der ser deres brødre/søstre forskellige fra dem selv. Det er denne forskel, set, men ikke virkelig, der får behovet for synd, ikke virkeligt, men set, til at synes berettiget. Og alt dette ville være virkeligt, hvis synd var det. For et uhellig forhold er baseret på forskelle, hvor hver især tænker, at den anden har det, han/hun ikke har. De kommer sammen, hver især for at fuldkommengøre sig selv og berøve den anden. De bliver, indtil de tror, ​​der ikke er noget tilbage at stjæle, og går så videre. Og så vandrer de gennem en verden af ​​fremmede ulig dem selv og lever med deres kroppe, måske under et fælles tag, der huser ingen af dem - i det samme værelse og og en verden fra hinanden.

 

22.3 Et helligt forhold begynder fra en anderledes forudsætning. Hver især har kigget indeni og ingen mangel set. Ved at acceptere sin færdiggørelse ville han/hun udvide den ved at slutte sig sammen med en anden, hel som sig selv. Han/hun ser ingen forskel mellem disse selver, for forskelle er kun af kroppen. Derfor kigger han/hun ikke på noget, han/hun ville tage. Han/hun fornægter ikke sin egen virkelighed, fordi den er sandheden. Lige under Gudsriget står han/hun, men tæt nok til ikke at vende tilbage til jorden. For dette forhold har Gudsrigets hellighed. Hvor langt hjemmefra kan et forhold, så lig Gudsriget, være?

 

22.4 Tænk en gang, hvad et hellig forhold kan undervise i! Her bliver troen på forskelle ophævet. Her er troen på forskelle skiftet til lighed. [Og her bliver synet af forskelle omdannet til syn.] Og fornuft kan nu kan føre jer til jeres forenings logiske konklusion. Den må udvide sig hinsides den selv, som I rakte ud hinsides kroppen for at lade jer blive sluttet sammen. Den må række ud hinsides sig selv, som I rakte ud hinsides kroppen for at lade jer blive sammenføjet. Og nu udvider ligheden, som du så, sig, og fjerner til sidst al følelse af forskelle, så at ligheden, der ligger nedenunder dem alle bliver åbenbar. Her er den gyldne cirkel, hvor du anerkender Guds SønDatter. For det, der er født ind i et hellig forhold, kan aldrig ende.

 

II. Det hellige forholds budskab

 

22.5 Lad fornuft tage et endnu et skridt. Hvis du angriber den, Gud ville helbrede og hader den, HanHun elsker, så har du og din SkaberManifestor en forskellig vilje. Dog hvis du er HansHendes Vilje, det, du så må tro, er, at du ikke er dig selv. Du kan virkelig tro dette, og du gør det. Og du har tillid til dette og ser meget bevis på dets vegne. Og hvor, undrer du dig, opstår din mærkelige uro, din fornemmelse af at være frakoblet og din hjemsøgende frygt for manglende mening med dig selv? Det er, som om du vandrede ind uden en plan af nogen som helst art bortset fra at vandre væk, for kun det synes sikkert.

 

22.6 Dog, vi har hørt en meget lignende beskrivelse tidligere, men den var ikke af dig. Og dog, denne mærkelige idé, som den virkeligt nøjagtigt beskriver, tror du, er dig. Fornuft ville fortælle dig, at den verden, du ser gennem øjne, der ikke er dine, ingen mening have for dig. Hvem ville syn sådan som dette sende sine meddelelser tilbage til? Helt sikkert ikke dig, hvis syn er fuldstændig uafhængigt af øjnene, der ser på verden. Hvis dette ikke er dit syn, hvad kan det vise dig? Hjernen kan ikke fortolke det, dit syn ser. Dette ville du forstå. Hjernen fortolker kroppen, som den er en del af. Men det, den siger, kan du ikke forstå. Dog, har du lyttet til den. Og længe og hårdt prøvede du at forstå dens budskaber. Du indså ikke, det er umuligt at forstå det, der fejler fuldstændigt i at nå dig.

 

22.7 Du har overhovedet ingen budskaber modtaget, du forstår. For du har lyttet til det, der aldrig kan kommunikere overhovedet. Tænk, hvad der så skete. Ved at fornægte det, du er, og være fast i troen på, at du er noget andet, blev dette "noget andet", som du har lavet til at være dig selv, dit syn. Dog må det være det "noget andet", der ser, og som ikke dig, forklarer sit syn til dig. Dit syn ville naturligvis gøre dette ganske unødvendigt. Dog, hvis dine øjne er lukkede, og du har påkaldt denne ting til at lede dig ved at bede den om at forklare dig den verden, den ser, har du ingen grund til ikke at lytte eller mistænke, at det, den fortæller dig, ikke er sandt. Fornuft ville fortælle dig, at det ikke kan være sandt, fordi du ikke forstår det. Gud har ingen hemmeligheder. HanHun fører dig ikke gennem en verden af ​​elendighed og venter på at fortælle dig i ​​rejsens slutning, hvorfor HanHun gjorde dette mod dig.

 

22.8 Hvad kunne være hemmeligt for Guds vilje? Dog tror du, at du har hemmeligheder. Hvad kunne dine hemmeligheder være bortset fra en anden vilje, der er din egen, adskilt fra HansHendes? Fornuft ville fortælle dig, dette er ingen hemmelighed, der behøver at blive skjult som en synd. Men bestemt en fejl! Lad ikke din frygt for synd beskytte den mod korrektion, for skyldens tiltrækning er kun frygt. Her er den følelse, som du lavede, uanset hvad den måtte se ud til at være. Dette er hemmeligholdelsens følelsen af ​​private tanker og af kroppen. Dette er den ene følelse, der modsætter sig kærlighed og altid fører til syn af forskelle og tab af lighed. Her er den ene følelse, der holder dig blind, afhængig af det selv, du tror, ​​du lavede til at lede dig gennem den verden, det lavede til dig.

 

22.9 Dit syn blev givet dig sammen med alting, du kan forstå. Du vil ikke opfatte noget problem med at forstå det, dette syn fortæller dig, for alle og enhver ser kun det, han/hun tror, ​​han/hun er. Og det, dit syn ville vise dig, vil du forstå, fordi det er sandheden. Kun dit syn kan formidle det til dig, du kan se. Det når dig direkte uden et behov for at blive fortolket for dig. Det, der behøver fortolkning, være fremmed. Det vil heller aldrig blive gjort forståeligt af en tolk, du ikke kan forstå.

 

22.10 Af alle de budskaber, du har modtaget og fejlet i at forstå, er dette kursus alene åbent for din forståelse og kan blive forstået. Dette er dit sprog. Du forstår det dog ikke endnu, fordi hele din kommunikation er kun som en babys. De lyde en baby laver, og det, han/hun hører, er meget upålideligt, og det betyder forskellige ting for ham/hende på forskellige tidspunkter. Hverken de lyde, han/hun hører, eller synene, han/hun ser, er endnu stabile. Men det, han/hun hører og ikke forstår, vil blive hans/hendes modersmål, hvorigennem han/hun vil kommunikere med dem omkring sig, og de med ham/hende. Og de mærkelige, skiftende, dem, han/hun ser om sig, vil blive hans/hendes trøstere for ham/hende, og han/hun vil anerkende sit hjem og se dem der sammen med sig.

 

22.11 Så i ethvert helligt forhold bliver evnen til at kommunikere i stedet for at adskille genfødt. Dog er et hellig forhold, selv for et så nyligt genfødt fra et uhellig forhold, dog mere ældgammelt end den gamle illusion, som det nu har erstattet, ligesom en baby i sin genfødsel. Dog i dette spædbarn bliver dit syn givet tilbage til dig, og han/hun vil tale det sprog, I begge kan forstå. Han/hun bliver ikke ernæret af det "noget andet", du troede var dig. Han/hun blev ikke givet der, og blev heller ikke modtaget af noget som helst andet end dig selv. For ingen to mennesker kan forene sig undtagen gennem Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, Hvis syn ser dem som én.

 

22.12 Tænk, hvad der er givet jer, mine hellige brødre/søstre. Dette barn vil lære jer det, I ikke forstår, og gør det tydeligt. For hans/hendes vil ikke være nogen fremmed tunge. Han/hun vil ingen tolk behøve til dig, for det var dig, der lærte ham/hende det, han/hun ved, fordi du vidste det. Han/hun kunne ikke komme til nogen som helst andre end dig, aldrig til "noget som helst andet." Hvor Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er trådt ind, er ingen alene, for aldrig kunne Hun finde et hjem i de adskilte. Dog må Hun blive genfødt ind i sit gamle hjem, så tilsyneladende nyt og dog så gammelt som Hun, en lille bitte nykommer, afhængig af helligheden i jeres forhold for at kunne lade Hende leve.

 

22.13 Vær sikker på, Gud ikke betroede sin SønDatter til den uværdige. Intet andet end det, der er en del af HamHende, er værdigt til at blive tilsluttet. Det er heller ikke muligt, at noget som helst, der ikke er del af HamHende, kan tilslutte sig. Kommunikationen må være blevet genoprettet for de, der tilslutter sig, for dette kunne de ikke gøre gennem kroppe. Hvad har så sluttet sig til dem? Fornuft vil fortælle jer, at de må have set hinanden gennem et syn, ikke af kroppen, og kommunikeret på et sprog, kroppen ikke taler. Ej heller kunne det være et skræmmende syn eller en skræmmende lyd, der blidt drog dem ind i én. Snarere så hver især i den anden et perfekt husly, hvor hans/hendes Selv kunne blive genfødt i sikkerhed og i fred. Sådan sagde hans/hendes fornuft til ham/hende; sådan troede han, fordi det var sandheden.

 

22.14 Her er den første direkte opfattelse, som du har lavet. Du lavede den gennem bevidsthed ældre end opfattelse og dog genfødt på bare et øjeblik. For hvad er tid for det, der altid var sådan? Tænk, hvad det øjeblik bragte - anerkendelsen af, at det "noget andet", du troede var dig, er en illusion. Og sandhed kom øjeblikkeligt for at vise dig, hvor dit Selv må være. Det er fornægtelse af illusioner, der påkalder sandhed, for at fornægte illusioner er at anerkende, at frygt er meningsløs. Ind i det hellige hjem, hvor frygt er magtesløs, træder kærlighed heldigvis, taknemmelig for, den er ét med dig, der tilsluttede dig for at lade den komme ind.

 

22.15 Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kommer til det, der er ligesom Hende Selv, ikke anderledes. For Hun bliver altid draget til sig selv. Hvad er så lig Hende som et hellig forhold? Og det, der drager jer sammen, drager Hende til jer. Her er Hendes sødme og Hendes blide uskyld beskyttet mod angreb. Og her kan Hun vende tilbage med tillid, for tro på hinanden er altid tro på Hende. I har virkelig ret i at kigge på hinanden som Hendes udvalgte hjem, for her vil I med Hende og med Hendes FaderModer. Dette er jeres FadersModers Vilje for jer og jeres med HansHendes. Og hvem, der bliver draget til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, bliver draget til Gud, så sikkert som begge bliver draget til ethvert helligt forhold, hjemmet, forberedt til dem efterhånden, som jorden bliver vendt til Gudsriget.

III. Din Broders/Søsters syndfrihed

 

22.16 Det modsatte af illusioner er ikke desillusionering, men sandhed. Kun for egoet, for hvilket sandhed er meningsløs, ser de ud til at være de eneste alternativer og forskellige fra hinanden. I sandhed, de er det samme. Begge bringer den samme mængde elendighed, skønt hver enkelt synes at være måden at miste den elendighed på, den anden bringer. Hver illusion bærer smerter og lidelser i de mørke folder af den tunge klædning med hvilken, den skjuler sin intethed. Dog, i disse mørke og tunge klædninger er de, der søger illusioner tildækket og skjult fra sandheds glæde.

 

22.17 Sandhed er det modsatte af illusioner, fordi den tilbyder glæde. Hvad andet end glæde kunne være det modsatte af elendighed? At forlade én slags elendighed og søge en anden er næppe en undslippelse. At ændre illusioner er ingen ændring at lave. Søgning efter glæde i elendighed er meningsløst, for hvordan kunne glæde blive fundet i elendighed? Alt hvad, der er muligt i ​​elendighedens mørke verden, er at vælge nogle aspekter ud af den, se dem som anderledes og definere forskellen som glæde. Dog, at opfatte en forskel, hvor ingen findes, vil helt sikkert fejle i at gøre en forskel.

 

22.18 Illusioner bærer kun skyld og lidelse, sygdom og død til deres troende. Den form, hvori de bliver accepteret, er betydningsløs. Ingen form for elendighed kan i fornuftens øjne blive forvekslet med glæde. Glæde er evig. Du kan bestemt være sikker på, at nogen som helst tilsyneladende lykke, der ikke varer, virkeligt er frygt. Glæde vender sig ikke til sorg, for det evige kan ikke ændre sig. Men sorg kan blive vendt til glæde, for tid giver efter for det evige. Kun det tidløse må forblive uændret, men alting i tid kan ændre sig med tid. Dog, hvis ændringen er virkelig og ikke fantaseret, må illusioner give efter for sandhed og ikke for andre drømme, der blot er lige så uvirkelige. Dette er ingen forskel.

 

22.19 Fornuft vil fortælle dig, at den eneste måde at undslippe fra elendighed på er ved at anerkende den og gå den anden vej. Sandhed er det samme og elendighed det samme, men de er forskellige fra hinanden på enhver måde, i ethvert tilfælde og uden undtagelse. At tro, at en undtagelse kan eksistere, er at forveksle det, der er det samme, med det, der er forskelligt. En illusion, værdsat og forsvaret mod sandheden, gør al sandhed meningsløs og alle illusioner virkelige. Således er troens magt. Det kan ikke gå på kompromis. Og tro på uskyld er tro på synd, hvis troen udelukker én levende ting og holder den adskilt fra dens tilgivelse.

 

22.20 Både fornuft og egoet vil fortælle dig dette, men det, de laver ud af det, er ikke det samme. Egoet vil forsikre dig nu, at det er umuligt for dig ingen skyld at se i nogen som helst. Og hvis dette syn er det eneste middel, hvormed undslippelse fra skyld kan blive opnået, så må troen på synd være evig. Dog, fornuft ser dette på en anden måde, for fornuft ser kilden til en idé som det, der vil gøre den sand eller falsk. Dette må være sådan, hvis idéen er ligesom dens kilde. Derfor siger fornuft, hvis undslippelse fra skyld blev givet til Helligånden som Hendes formål, og af Èn for Hvem intet, HanHun vil, kan være umuligt, er midlerne til dets opnåelse mere end mulige. De være der, og du må have dem.

 

22.21 Dette er en afgørende periode i dette kursus, for her må adskillelsen af egoet​​ og dig blive gjort fuldstændig. For hvis du har midlerne til at lade Helligåndens formål blive gennemført, kan de blive brugt. Og gennem deres brug vil du opnå tro på dem. Dog, for egoet må dette være umuligt, og ingen påtager sig at gøre det, der intet håb rummer om nogensinde at blive gjort. Du ved, at det, din SkaberManifestor vil, er muligt, men det, du lavede, tror, det ikke er tilfældet. Nu må du vælge mellem dig selv og en illusion om dig selv. Ikke begge, men én. Der er ingen mening i at forsøge at undgå denne ene beslutning. Den foretages. Tro og overbevisning kan falde til begge sider, men fornuft fortæller dig, at elendighed ligger kun på den ene side og glæde på den anden.

 

22.22 Forlad nu ikke hinanden. For I, der er den samme, vil ikke beslutte alene eller forskelligt. Enten giver I hinanden liv eller død; enten er I hinandens frelser/frelserinde eller hans/hendes dommer ved at tilbyde ham/hende fristed eller fordømmelse. Dette kursus vil blive troet fuldstændigt eller overhovedet ikke. For det er fuldstændigt sandt eller fuldstændigt falskt og kan ikke blive troet delvist. Og du vil enten undslippe fuldstændigt fra elendighed eller overhovedet ikke. Fornuft vil fortælle dig, at der er ingen mellemgrund, hvor du kan stoppe usikkert og vente med at vælge mellem Gudsrigets glæde og helvedes elendighed. Indtil du vælger Gudsriget, er du i helvede og elendighed.

 

22.23 Der er ingen del af Gudsriget, du kan tage og væve ind i illusioner. Der er heller ikke én illusion, du kan træde ind i Gudsriget med. En frelser/frelserinde kan ikke være en dommer og barmhjertighed ikke fordømmelse. Og syn kan ikke forbande, men kun velsigne. Den, hvis funktion er at frelse, vil frelse. Hvordan han/hun vil gøre det er hinsides din forståelse, men hvornår må være dit valg. For tid du lavede, og tid du kan befale over. Du er ikke mere en slave af tid end af den verden, du har lavede.

 

22.24 Lad os se nærmere på hele illusionen om, at det, du lavede, har magt til at slavebinde den, der lavede det. Dette er den samme tro, der medførte adskillelsen. Det er den meningsløse idé, at tanker kan forlade tænkerens sind, være forskellige fra det og i modsætning til det. Hvis dette var sandt, ville tanker ikke være sindets forlængelser, men dets fjender. Og her ser vi igen en anden form af den samme grundlæggende illusion, vi har set de mange gange før. Kun hvis det var muligt, kunne Guds SønDatter forlade sin FadersModers sind, lave sig selv anderledes og modsætte sig HansHendes Vilje, ville det være muligt, at det selv, hanhun lavede og alt det, det lavede, kunne være hanshendes herre/frue.

 

22.25 Besku den store projektion, men se på den med beslutningen om, at den må være helbredt og ikke med frygt. Intet, du har lavet, har nogen som helst magt over dig medmindre, du stadigt ville være adskilt fra din SkaberManifestor og med en vilje i modsætning til HansHendes. For kun hvis du ville tro, at HansHendes SønDatter kunne være HansHendes fjende, synes det muligt, at det, du lavede, er dit. Du ville fordømme HansHendes glæde til elendighed og gøre HamHende anderledes. Og al den elendighed, du lavede, har været din egen. Er du ikke glad for at finde ud af, det ikke er sandt? Er det ikke velkomne nyheder at høre, ikke en af ​​de illusioner, som du lavede, har erstattet sandheden?

 

22.26 Kun dine tanker har været umulige. Frelse kan ikke være det. Det er umuligt at se på din frelser/frelserinde som din fjende og genkende ham/hende. Dog er det muligt at genkende ham/hende for det, han/hun er, hvis Gud ville have det sådan. Det, Gud har givet til dit hellige forhold, er der. For Det, HanHun gav Helligånden at give til dig, gav Hun. Ville du ikke se på den frelser/frelserinde, der er blevet givet dig? Og ville du ikke med taknemmelighed udveksle bøddelens funktion, du gav ham/hende for den, han/hun har i sandhed? Modtag det fra ham/hende Gud har givet ham/hende til dig, ikke det, du prøvede at give dig selv.

 

22.27 Hinsides de kroppe, som du indskød mellem jer, og skinnende i det gyldne lys, der når det fra den lyse endeløse cirkel, der udvider sig for evigt, er dit hellige forhold, elsket af Gud Selv. Hvor stille det hviler i tid og dog hinsides, udødeligt dog på jorden. Hvor stor den magt der ligger i det. Tiden venter på dets vilje, og jorden ville være, som det ville have den til at være. Her er ingen adskilt vilje eller ønsket om, at noget som helst skal være adskilt. Dets vilje har ingen undtagelser, og det, det vil, er sandt. Hver illusion, bragt til dets tilgivelse, bliver blidt overset og forsvinder. For i dets centrum er Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden blevet genfødt til at oplyse sit hjem med syn, der overser verden. Ville du ikke have, dette hellige hjem til også at være dit? Ingen elendighed er her, men kun glæde.

 

22.28 Alt, du behøver gøre for at dvæle i stilhed her med Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, er at dele Hendes syn. Hurtigt og med glæde bliver Hendes syn givet til hvem som helst, der er villig til at se sin broder/søster syndfri. Og ingen kan forblive hinsides denne villighed, hvis I ville blive frigivet fuldstændigt fra alle synds virkninger. Ville du have delvis tilgivelse for dig selv? Kan du nå Gudsriget, mens en enkelt synd stadigt frister dig til at forblive i elendighed? Gudsriget er perfekt renheds hjem, og Gud skabtemanifesterede det til dig. Se på din hellige broder/søster, syndfri som dig selv, og lad ham/hende lede dig derhen.

 

IV. Fornuft og det hellige forhold

 

22.29 Indførelsen af ​​fornuft i egoets tankesystem er begyndelsen til dets ophævelse. For fornuft og egoet er modsatrettede. Det er heller ikke muligt for dem at sameksistere i din bevidsthed. Og fornufts mål er at gøre enkelt og derfor indlysende. Du kan se fornuft. Dette er ikke en leg med ord, for her er begyndelsen på et syn, der har mening. Syn er fornuft ganske bogstaveligt. Hvis det ikke er kroppens syn, det blive forstået. For det er enkelt, og det, der er indlysende, og er ikke tvetydigt. Det kan blive forstået. Og her skilles fornuft og egoet for at gå deres forskellige veje.

 

22.30 Egoets hele fortsættelse afhænger af dets overbevisning om, at du ikke kan lære dette kursus. Del denne tro, og fornuft vil ikke være i stand til at se dine fejl og gøre plads for deres korrektion. Fornuft ser gennem fejl ved at fortælle dig, det, du troede, var virkeligt, ikke er det. Fornuft kan se forskellen mellem synd og fejltagelser, fordi den ønsker korrektion. Derfor fortæller den dig, det, du troede, var ukorrigerbart, kan blive korrigeret, og således må det have været en fejl. Egoets modstand mod korrektion fører til dets fikserede overbevising om synd og ignorering af fejl. Det ser på intet, der kan blive rettet. Således fordømmer egoet og fornuft frelser/frelserinde.

 

22.31 Fornuft er ikke frelse i sig selv, men det giver plads til fred og bringer dig til en sindstilstand, hvori frelse kan blive givet dig. Synd er en blokering, fastlagt som en tung port, låst og uden en nøgle, på tværs af vejen til fred. Ingen, der ser på den uden fornuftens hjælp, ville prøve at passere den. Kroppens øjne beskuer den som solid granit, så tyk, at det ville være vanvid at forsøge at passere den. Dog, fornuft ser let gennem den, fordi den er en fejl. Den form, den tager, kan ikke skjule dens tomhed for fornufts øjne.

 

22.32 Kun fejlens form tiltrækker egoet. Det betyder, den ikke genkender og ikke ved, om den er der eller ej. Alting, som kroppens øjne kan se, er en fejltagelse, en fejl i opfattelse, et forvrænget fragment af helheden uden den mening, som det hele ville give. Og dog kan fejltagelser, uanset deres form, blive rettet. Synd er kun fejl i en special form, som egoet ærer. Det ville bevare alle fejl og gøre dem til synder. For her er dets egen stabilitet, dets tunge anker i den skiftende verden, det lavede - klippen, på hvilken dets kirke er bygget, og hvor dets tilbedere er bundet til kroppe og mener, kroppens frihed er deres egen.

 

22.33 Fornuft vil fortælle dig, at fejlens form ikke er det, der gør den til en fejltagelse. Hvis det, fejlen skjuler, er en fejltagelse, kan formen ikke forhindre korrektion. Kroppens øjne ser kun form. De kan ikke se hinsides det, de blev lavet til at se. Og de blev lavet til at se på fejl og ikke se forbi den. Deres opfattelse er bestemt mærkelig, for de kan kun se illusioner, ude af stand til at se hinsides syndens granitblok, og de standser ved den ydre form af ingenting. For denne forvrængede form for syn, det ydre af alting, er muren, der står mellem dig og sandheden, helt sand. Dog, hvordan kan syn, der standser ved intethed, som om den var en solid mur, virkeligt se? Det bliver holdt tilbage af form ved at være blevet lavet til at garantere, at intet andet end form vil blive opfattet.

 

22.34 Disse øjne, lavet til ikke at se, vil aldrig se. For idéen, de repræsenterer, forlod ikke den, der lavede den, og det er den, der lavede den, der ser igennem dem. Hvad var målet for den, der lavede den, andet end ikke at se? Til dette er kroppens øjne perfekte midler, men ikke til at se. Se, hvordan kroppens øjne hviler på udvendige ting og ikke kan gå hinsides. Iagttag, hvordan de standser ved intethed ude af stand til at gå hinsides formen til mening. Intet så blændende som opfattelse af form. For synet af form betyder, forståelse er blevet tilsløret.

 

22.35 Kun fejltagelser har forskellige former, og således kan de bedrag. Du kan ændre form, fordi den ikke er sand. Den kunne ikke være virkelighed, fordi den kan blive ændret. Fornuft vil fortælle dig, at hvis form ikke er virkelighed, må den være en illusion og ikke er der at se. Og hvis du ser den, må du tage fejl, for du ser det, der ikke kan være virkeligt, som om det var. Det, der ikke kan se hinsides det, der ikke er der, være forvrænget opfattelse og må opfatte illusioner som sandheden. Kunne den så genkende sandheden?

 

22.36 Lad ikke ​​hans/hendes fejltagelsers form holde dig fra ham/hende, hvis hellighed er din. Lad ikke synet om hans/hendes hellighed, synet af hvilket ville vise dig din tilgivelse, blive holdt fra dig af det, kroppens øjne kan se. Lad din bevidsthed om din broder/søster ikke blive blokeret af din opfattelse af hans/hendes synder og hans/hendes krop. Hvad er der i ham/hende, som du ville angribe, undtagen det, du forbinder med hans/hendes krop, som du tror kan synde? Hinsides hans/hendes fejl er hans/hendes hellighed og din frelse. Du gav ham/hende ikke hans/hendes hellighed, men prøvede at se dine synder i ham/hende for at redde dig selv. Og dog er hans/hendes hellighed din tilgivelse. Kan du blive frelst ved at syndiggøre den, hvis hellighed er din frelse?

 

22.37 Et hellig forhold, uanset hvor nyfødt, må værdsætte hellighed over alt andet. Uhellige værdier vil producere forvirring og i bevidsthed. I et uhellig forhold værdsættes hver enkelt, fordi han/hun synes at retfærdiggøre den andens synd. Han/hun ser det indeni den anden, der tvinger ham/hende til at synde mod sin vilje. Og således lægger han/hun sine synder på den anden og bliver tiltrukket af ham/hende for at forevige sine synder. Og således må det blive umuligt for hver isære at se sig selv som forårsagende synd med sit ønske om at virkelig have synd. Dog, fornuft ser et hellig forhold, som det er - en fælles sindstilstand, hvor begge med glæde giver fejl til korrektion, så begge lykkeligt kan blive helbredt som én.

V. Vejens Forgrening

 

22.38 Når du kommer til det sted, hvor forgreningen på vejen er ganske synlig, kan du ikke gå fremad. Du gå enten den ene eller den anden vej. For nu, hvis du går lige frem, som du gik før, du nåede til forgreningen, vil du ingen steder gå hen. Hele formålet med at komme så langt var at beslutte, hvilken gren du vil tage nu. Den måde, du kom på, betyder ikke længere noget. Den kan ikke længere tjene dig. Ingen, der når så langt, kan tage den forkerte beslutning, men han/hun kan forsinke. Og der er ingen del af rejsen, der synes mere håbløs og forgæves end at stå, hvor vejen forgrener sig, og ikke beslutte sig for hvilken vej at gå.

 

22.39 Det er kun de første par skridt langs den rigtige vej, der synes hårde, for du har valgt, selvom du stadig måske tror, ​​du kan gå tilbage og tage det andet valg. Dette er ikke således. Et valg, truffet med Gudsrigets magt til at opretholde det, kan ikke blive ophævet. Din vej er besluttet. Der vil intet være, du ikke vil blive fortalt, hvis du anerkender dette.

 

22.40 Og så står du her på dette hellige sted foran syndens slør, der hænger mellem dig og Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt. Lad det blive løftet! Løft det sammen, for det er kun et slør, der står mellem jer. Hver især alene vil se det som en solid blokering eller indse, hvor tyndt forhænget er, der adskiller jer nu. Dog, det er næsten forbi i din bevidsthed, og fred har nået dig selv her foran sløret. Tænk, hvad der vil ske efter! Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed vil oplyse jeres ansigter og skinne fra dem ind en formørket verden, der behøver lyset. Og fra dette hellige sted vil Hun vende tilbage sammen med dig og ikke forlade det eller dig. I vil blive Hendes budbringere og give Hende tilbage til sig selv.

 

22.41 Tænk på den yndighed, som du vil se, der vandrer med Hende! Og tænk, hvor smukke hver af jer vil se ud for den anden! Hvor lykkelige I vil være sammen efter sådan en lang og ensom rejse, hvor I vandrede alene. Gudsrigets porte, åbne for dig nu, vil du nu åbne for de sorgfulde. Og ingen, der ser på Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig, vil andet end glæde sig. Hvor smukt synet er, du så hinsides sløret, som du vil bringe til at oplyse de trætte øjne på dem, der er så trætte nu, som du engang var. Hvor taknemmelige vil de være for at se dig komme blandt dem ved at tilbyde Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens tilgivelse til at fordrive deres tro på synd.

 

22.42 Enhver fejltagelse, du begår, vil den anden, blidt have rettet for dig, for i hans/hendes syn er din yndighed hans/hendes frelse, som han/hun ville beskytte mod skade. Og hver især vil være den andens stærke beskytter mod alting, der synes at opstå mellem jer. Så skal I vandre i verden med mig, hvis budskab endnu ikke er blevet givet til alle og enhver. For I er her for at lade det blive modtaget. Guds tilbud er stadig åbent, dog afventer det accept. Fra jer, der har accepteret det, er det modtaget. I jeres sammensluttede hænder er det trygt givet, for I, der deler det, er blevet dets villige vogtere og beskyttere.

 

22.43 Til alle, der deler Guds kærlighed, bliver nåden givet til at være giverne af det, de har modtaget. Og så lærer de, at den er deres for evigt. Alle barrierer forsvinder før deres ankomst efterhånden, som enhver forhindring, der syntes at rejse sig og blokere deres vej før, omsider blev overvundet,. Dette slør, I løfter sammen, åbner vejen til sandhed for mere end jer. De, der ville lade illusioner blive løftet fra deres sind, er denne verdens frelsere/frelserinder, der vandrer gennem verden sammen med deres Forløser og bærer Hendes budskab om håb og frihed og frisættelse fra lidelse til alle, der behøver et mirakel til at frelse sig.

 

22.44 Hvor let er det at tilbyde dette mirakel til alle og enhver! Ingen, der har modtaget det for sig selv, kunne finde det svært. For ved at modtage det, lærte han/hun, at det ikke blev givet ham/hende alene. Sådan er ​​et helligt forholds funktion - at modtage sammen og give, som I har modtaget. Når det står foran sløret, virker det stadigt vanskeligt. Men ræk jeres sammenføjede hænder ud og rør ved denne tungt-udseende blokering, og I vil lære, hvor let jeres fingre glider gennem dens intethed. Det er ingen solid mur. Og kun en illusion står mellem jer og det hellige Selv, I deler.

VI. Svaghed og forsvarsevne

 

22.45 Hvordan overvinder man illusioner? Helt sikkert ikke med magt eller vrede eller ved at modsætte sig dem på nogen som helst måde. Blot ved at lade fornuft fortælle jer, at de modsiger virkelighed. De går imod det, der må være sandt. Modstanden kommer fra dem og ikke fra virkeligheden. Virkeligheden modsætter sig intet. Det, der blot er, behøver intet forsvar og tilbyder intet. Kun illusioner behøver forsvar på grund af svaghed. Og hvordan kan det være vanskeligt at gå sandhedens vej, når kun svaghed griber ind? I er de stærke i denne tilsyneladende konflikt. Og I behøver intet forsvar. Alting, der behøver forsvar, ønsker du ikke, for noget som helst, der behøver forsvar, svækker dig.

 

22.46 Overvej det, egoet ønsker forsvar for - altid for at retfærdiggøre det, der går imod sandheden, trodser fornuft og ingen mening giver. Kan dette blive retfærdiggjort? Hvad kan dette være undtagen en invitation til sindssyge til at redde dig fra sandheden? Og hvad ville du blive frelst fra andet end det, du frygter? Overbevisning om synd behøver stort forsvar og enorme omkostninger. Alt det, Helligånden tilbyder, må blive forsvaret sig imod og ofret. For synd er hugget ind i en blok ud af din fred og lagt mellem dig og dens tilbagevenden. Dog, hvordan kan fred være så fragmenteret? Den er stadig hel, og intet er blevet taget fra den.

 

22.47 Se, hvordan midlerne og onde drømmes materiale er intet. I sandhed står I sammen med intet derimellem. Gud holder jeres hænder, og hvad kan adskille dem, HanHun har sluttet sig sammen med som ét med HamHende? Det er din FaderModer, som du ville forsvare dig mod. Dog, det forbliver umuligt at holde kærligheden ude. Gud hviler med dig i stilhed, uforsvaret og fuldstændig uforsvarende, for alene i denne stille tilstand er styrke og magt. Her kan ingen svaghed komme ind, for her er intet angreb og derfor ingen illusioner. Kærlighed hviler i sikkerhed. Kun usikkerhed kan være forsvarsberedt. Og al usikkerhed er tvivl om dig selv.

 

22.48 Hvor svag er frygt - hvor lille og hvor meningsløs! Hvor ubetydelig foran den stille styrke hos de, som kærlighed har sluttet sig til! Dette er din "fjende" - en bange mus, der ville angribe universet. Hvor sandsynligt er det, at det vil lykkes? Kan det være vanskeligt at se bort fra dens svage skrig, der fortæller om dens almagt og ville drukne salmen af ​​ros til dets SkaberManifestor, som ethvert hjerte i hele universet for evigt synger om som ét? Hvilken er den stærkere? Er det denne lille bitte mus eller alt det, Gud skabtemanifesterede? I er ikke sluttet sammen af denne mus, men af ​​Guds Vilje. Og kan en mus forråde den, Gud har tilsluttet sig?

 

22.49 Hvis du bare anerkendte hvor lidt, der står mellem dig og din bevidsthed om din forening! Bliv ikke bedraget af de illusioner, det præsenterer i størrelse og tykkelse, vægt, soliditet og fasthed i fundamentet. Ja, for kroppens øjne ser det ud som et enormt solidt legeme, urokkeligt som et bjerg er. Dog, indeni dig er der en Kraft, som ingen illusioner kan modstå. Dette legeme synes kun at være urokkelig; denne Kraft er i sandhed uimodståelig. Hvad må der så ske, når de kommer sammen? Kan illusionen om urokkelighed blive forsvaret længe mod det, der stilfærdigt er passeret igennem og gået hinsides?

 

22.50 Glem ikke, når du føler behovet opstå for at blive forsvarsberedt overfor noget som helst, har du identificeret dig selv med en illusion. Og føl derfor, at du er svag, fordi du er alene. Dette er prisen for alle illusioner. Ikke én hviler på andet end troen på, at du er adskilt. Ikke én, der ikke synes at stå tung og solid og urokkelig mellem dig og din broder/søster. Og ikke én, som sandheden ikke kan passere hen over med lethed og så let, at du må være overbevist om, på trods af det du troede, den var, at den er ingenting. Hvis I tilgiver hinanden, dette ske. For det er jeres uvillighed til at overse det, der synes at stå mellem jer, der får den til at se uigennemtrængelig ud og forsvarer illusionen om dens urokkelighed.

VII. Frihed og Helligånden

 

22.51 Ønsker du frihed for kroppen eller for sindet? For begge kan du ikke have. Hvilken værdsætter du? Hvilken er dit mål? For én ser du som middel; den anden, mål. Og én må tjene den anden og føre til dens dominans og øge dens vigtighed ved at formindske sin egen. Midler tjener målet, og efterhånden som afslutningen bliver nået, formindskes værdien af ​​midlerne, fuldstændigt overskygget, når de bliver anerkendt som funktionsløse. Ingen længes efter andet end frihed og prøver at finde den. Dog vil han/hun søge efter den, hvor han/hun tror, ​​den er og kan blive fundet. Han/hun vil tro det muligt af sind eller krop, og han/hun vil få den anden til at tjene sit valg som middel til at finde den.

 

22.52 Hvor kroppens frihed er blevet valgt, bruges sindet som middel, hvis værdi ligger i dets evne til at finde på måder at opnå kroppens frihed på. Dog har kroppens frihed ingen mening, og således bliver sindet viet til at tjene illusioner. Dette er en situation så modstridende og så umulig, at hvem som helst, der vælger dette, ingen idé har om hvad, der er værdifuldt. Men selv i denne forvirring, så dybtgående, at den ikke kan beskrives, venter Helligånden i blid tålmodighed, så sikker på resultatet, som Hun er sikker på sin SkabersManifestors kærlighed. Hun ved, at denne vanvittige beslutning blev taget af en, som er Hendes SkaberManifestor så kær, som kærlighed er for den selv.

 

22.53 Bliv ikke forstyrret overhovedet ved at tænke på, hvordan Hun kan ændre rollen for midler og mål så let i det, som Gud elsker og ville have fri for evigt. Men vær du snarere taknemmelig for, at du kan være middel til at tjene Hendes mål. Dette er den eneste tjeneste, der fører til frihed. For at tjene dette mål må kroppen blive opfattet som syndfri, fordi målet er syndfrihed. Manglen på modsigelse gør den bløde overgang fra middel til mål så let som skiftet fra had til taknemmelighed foran tilgivende øjne. I vil blive helliggjort af hinanden ved kun at bruge jeres kroppe til at tjene det syndfrie. Og det vil være umuligt for jer at hade det, der tjener det, I ville helbrede.

 

22.54 Dette hellige forhold, yndigt i dets uskyld, mægtigt i styrke og flammende med et lys langt lysere end solen, der oplyser den himmel, du ser, er valgt af din FaderModer som et middel til HansHendes egen plan. Vær taknemmelig for, at det overhovedet ikke tjener din. Intet, betroet til det, kan blive misbrugt, og intet givet det vil blive andet end brugt. Dette hellige forhold har magten til at helbrede al smerte, uanset dens form. Ingen af ​​jer kan tjene alene overhovedet. Kun i jeres forenede vilje ligger helbredelse. For her er din helbredelse, og her vil du acceptere Soning. Og i din helbredelse bliver SønDatterskabet helbredt, fordi jeres viljer er sluttet sammen.

 

22.55 Foran et hellig forhold er der ingen synd. Fejlens form bliver ikke længere set, og fornuft, sluttet sammen med kærlighed, ser stille på al forvirring ved blot at observere, "Dette var en fejltagelse." Og så korrigerer den samme Soning, du accepterede i dit forhold, fejlen og lægger en del af Gudsriget på dens plads. Hvor velsignet er du, der lader denne gave blive givet! Hver del af Gudsriget, som du bringer, bliver givet dig. Og hvert tomt sted i Gudsriget, som du fylder igen med det Evige Lys, du bringer, skinner nu på dig. Midlerne til syndfrihed kan ingen frygt kende, fordi de kun bærer kærlighed med sig.

 

22.56 Børn af fred, lyset er kommet til jer. Det lys, I bringer, genkender I ikke, og dog vil I huske det. Hvem kan nægte sig selv det syn, han/hun bringer til andre? Og hvem ville fejle i at anerkende en gave, som han/hun lod blive lagt i Gudsriget gennem sig selv? Den blide tjeneste, som du giver Helligånden, er tjeneste til dig selv. Du, som nu er Hendes middel, må elske alt det, Hun elsker. Og det, du bringer, er din erindring om alt det, der er evigt. Intet spor af noget som helst i tid kan forblive længe i sind, der tjener det tidløse. Og ingen illusion kan forstyrre freden i et forhold, der er blevet midlet til fred.

 

22.57 Når I har set på hinanden med fuldstændig tilgivelse, hvorfra ingen fejl bliver udelukket, og intet holdt skjult, hvilken fejl kan der være noget som helst sted, du ikke kan overse? Hvilken form for lidelse kunne blokere dit syn og forhindre dig i at se forbi den? Og hvilken illusion kunne der være, du ikke vil anerkende som en fejltagelse - en skygge, gennem hvilken du vandrer fuldstændig uforfærdet? Gud ville intet lade forstyrre de viljer, der er HansHendes, og de vil erkende, at deres vilje er HansHendes, fordi de tjener HansHendes Vilje og tjener den villigt. Og kunne erindring om det, de er, blive forsinket længe?

 

22.58 I vil se jeres værdi gennem hinandens øjne, og hver enkelt bliver sat fri efterhånden, som han/hun skuer sin frelser/frelserinde i stedet for angriberen, som han/hun troede var der. Gennem denne frigivelse bliver verden frigivet. Dette er din del i at bringe fred. For du har spurgt, hvad din funktion er her og er blevet svaret. Forsøg ikke at ændre det eller erstatte det med et andet mål. [Dette blev givet dig og kun dette.] Accepter dette og tjen det villigt, for hvad Helligånden gør med de gaver, I giver hinanden, hvem Hun tilbyder dem, og hvor og hvornår er op til Hende. Hun vil skænke dem, hvor de bliver modtaget og hilst velkommen. Hun vil bruge enhver af dem til fred. Ej heller vil ét lille smil eller villighed til at overse den mindste fejl blive mistet for nogen som helst.

 

22.59 Hvad kan det være andet end universel velsignelse at se på det, din FaderModer elsker med godgørenhed? Udvidelse af tilgivelse er Helligåndens funktion. Overlad dette til Hende. Lad din sag kun være, at du giver Hende det, der kan blive udvidet. Gem ingen mørke hemmeligheder, som Hun ikke kan bruge, men tilbyd Hende de små bitte gaver, Hun kan udvide for evigt. Hun vil tage hver enkelt og gøre den til en stærk kraft for fred. Hun vil ikke tilbageholde nogen velsignelse fra den eller begrænse den på nogen som helst måde. Hun vil tilslutte den til al den magt, som Gud har givet Hende til at gøre hver lille kærlighedsgave til en kilde til helbredelse for alle og enhver. Hver lille gave, du tilbyder til den anden, lyser verden op. Vær ikke bekymret over mørke; kig væk fra det og mod hinanden. Og lad mørket blive fordrevet af Hende, Der kender lyset og lægger det blidt i hvert stille smil af tro og tillid med hvilke, I velsigner hinanden.

 

22.60 Af din indlæring afhænger verdens velfærd. Og det er kun hovmod, der ville fornægte din viljes magt. Tror du, Guds vilje er magtesløs? Er dette ydmyghed? Du ser ikke det, denne tro har gjort. Du ser dig selv som sårbar, skrøbelig og let ødelagt og prisgivet utallige angribere mere magtfulde end dig. Lad os se direkte på, hvordan denne fejl blev til, for her ligger det tunge anker begravet, der synes at holde frygten for Gud på plads, urokkelig og solid som en klippe. Medens dette forbliver, således vil det synes at være.

 

22.61 Hvem kan angribe Guds SønDatter og ikke angribe hanshendes FaderModer? Hvordan kan Guds SønDatter være svag og skrøbelig og let ødelagt, medmindre hanshendes FaderModer er det? Du ser ikke, at enhver synd og enhver fordømmelse, som du opfatter og retfærdiggør, er et angreb på din FaderModer. Og det er derfor, det ikke er sket, og heller ikke kunne være virkeligt. Du ser ikke, at dette er dit forsøg, fordi du tror, FaderenModeren og SønnenDatteren er adskilte. Og du tro, at de er adskilte på grund af frygt. For det synes tryggere at angribe en anden eller dig selv end at angribe den store SkaberManifestor af universet, hvis magt du kender.

 

22.62 Hvis du var ét med Gud og anerkendte denne enhed, ville du vide, at HansHendes magt er din. Men du vil ikke huske dette, mens du mener, at angreb af nogen som helst art betyder noget som helst. Dette er uberettiget i enhver form, fordi det ikke har nogen mening. Den eneste måde, det kunne blive retfærdiggjort på, er, hvis hver af jer var adskilt fra den anden, og alle var adskilte fra jeres SkaberManifestor. For først da ville det være muligt at angribe en del af skabelsenmanifestationen uden helheden, SønnenDatteren uden FaderenModeren, og at angribe en anden uden dig selv eller såre dig selv, uden den anden føler smerte. Og denne overbevisning ønsker du. Dog, hvori ligger dens værdi bortset fra ønsket om at angribe i sikkerhed? Angreb er hverken sikkert eller farligt. Det er umuligt. Og dette er således, fordi universet er ét. Du ville ikke vælge angreb på dets virkelighed, hvis det ikke var væsentligt at angribe for at se det [adskilt fra dets SkaberManifestor]. Og således synes det som om, kærligheden kunne angribe og blive frygtsom.

 

22.63 Kun de anderledes kan angribe. Så du konkluderer, fordi du kan angribe, du være anderledes. Dog forklarer Helligånden dette anderledes. Fordi du ikke er anderledes, kan du ikke angribe. Hver position er en logisk konklusion, hvis kun de anderledes kan angribe. Hver især kunne opretholdes, men aldrig begge. Det eneste spørgsmål at besvare for at beslutte, hvilket må være sandt, er, om du er anderledes. Fra positionen af det, du forstår, synes du at være det og kan derfor angribe. Af alternativerne synes dette mere naturligt og mere i tråd med din oplevelse. Og derfor er det nødvendigt, at du har andre oplevelser mere i tråd med sandhed for at lære dig det, der er naturligt og sandt.

 

22.64 Dette er dit hellige forholds funktion. For det, den ene tænker, vil den anden opleve sammen med ham/hende. Hvad kan dette betyde bortset fra, at jeres sind er ét? Se ikke med frygt på denne lykkelige kendsgerning, og tænk ikke, at den lægger en tung byrde på dig. For når du har accepteret det med glæde, vil du indse, at dit forhold er en afspejling af SkaberensManifestorens og HansHendes SønsDatters forening. For kærlige sind er der ingen adskillelse. Og enhver tanke i den ene bringer glæde til den anden, fordi de er den samme. Glæde er ubegrænset, fordi hver enkelt lysende tanke af kærlighed udvider sin væren og skabermanifestor mere af den selv. Der er ingen forskel noget som helst sted i den, for enhver tanke er ligesom sig selv.

 

22.65 Lyset, der slutter sig til dig, skinner gennem hele universet, og fordi det slutter sig til dig, så gør det dig til ét med din SkaberManifestor. Og i HamHende er hele skabelsenmanifestationen sluttet sammen. Ville du fortryde, at du ikke kan frygte alene, når dit forhold også kan undervise i, at kærlighedens kraft er der, hvilket gør al frygt umulig? Forsøg ikke at beholde lidt af egoet med denne gave. For den blev givet dig til at blive brugt og ikke skjult. Det, der underviser dig i, du ikke kan adskille, fornægter egoet. Lad sandhed bestemme, om du er anderledes eller den samme, og undervise dig i, hvilken er sand.

 

Kapitel Treogtyve:

Krigen Mod Dig Selv

I. Introduktion

 

23.1 Ser du ikke, det modsatte af skrøbelighed og svaghed er syndfrihed? Uskyld er styrke, og intet andet er stærkt. De syndfri kan ikke frygte, for synd af nogen som helst slags er svaghed. Den opvisning af ​​styrke angreb ville bruge til at dække skrøbelighed, skjuler den ikke, for hvordan kan det uvirkelige blive skjult? Ingen er stærke, der har en fjende, og ingen kan angribe, medmindre han/hun tror, ​​han/hun har det. Troen på fjender er derfor troen på svaghed, og det, der er svagt er ikke Guds Vilje. At være i modsætning til det er dets "fjende". Og Gud bliver frygter som en modstridende vilje.

 

23.2 Hvor mærkelig bliver denne krig imod dig selv bestemt! Du vil tro, at alting, du bruger til synd, kan såre dig og blive din fjende. Og du vil kæmpe imod det og prøve på at svække det på grund af dette; og du vil tro, at det lykkedes og angribe igen. Det er lige så sikkert, at du vil frygte det, du angriber, ligesom det er sikkert, at du vil elske det, du opfatter som syndfrit. Han/hun vandrer i fred, der rejser syndfrit langs vejen, kærlighed viser ham/hende. For kærlighed vandrer med ham/hende der og beskytter ham/hende mod frygt. Og han/hun vil kun se de syndfri, der ikke kan angribe.

 

23.3 Gå du i glorværdighed med dit hovede holdt højt og frygt intet ondt. De uskyldige er trygge, fordi de deler deres uskyld. Intet, de ser, er skadeligt, for deres bevidsthed om sandheden frigiver alting fra illusionen om skadelighed. Og det, der syntes skadeligt, står nu skinnende i deres uskyld, sat fri fra synd og frygt og lykkeligt givet tilbage til kærlighed. De deler kærlighedens styrke, fordi de så på uskyld. Og enhver fejl forsvandt, fordi de ikke så den. Den, der søger efter glorværdighed finder den, hvor den er. Hvor kunne det være andet end i den uskyldige?

 

23.4 Lad ikke de små forstyrrere trække dig til lidenhed. Der kan ikke være nogen tiltrækning til skyld i uskyld. Tænk, hvilken lykkelig verden du vandrer i med sandhed ved siden af ​​dig! Giv ikke denne verden af frihed op for et lille suk af tilsyneladende synd eller et lille bitte røre fra skylds tiltrækning. Ville du lægge Gudsriget til side for alle disse meningsløse forstyrrelser? Din skæbne og dit formål er langt hinsides dem på det rene sted, hvor lidenhed ikke eksisterer. Dit formål er afvigende fra lidenhed af nogen som helst slags. Og det er derfor i modstrid med synd.

 

23.5 Lad os ikke lade lidenhed lede Guds SønDatter i fristelse. Hanshendes glorværdighed er hinsides den, umålelig og tidløs som evighed. Lad ikke tid trænge ind på dit syn på hamhende. Lad hamhende ikke være bange og alene i sin fristelse, men hjælp hamhende til at hæve sig over den og opfatte det lys, hanhun er en del af. Din uskyld vil oplyse vejen til hanshendes, og således bliver din beskyttet og opretholdt i din bevidsthed. For hvem kan kende hanshendes glorværdighed og opfatte det småtte og det svage i hamhende? Hvem kan vandre skælvende i en frygtsom verden og indse, at Gudsrigets glorværdighed skinner på hamhende?

 

23.6 Intet omkring dig er andet end en del af dig. Se kærligt på det og se Gudsrigets lys i det. Så vil du forstå alt, der er givet dig. I venlig tilgivelse vil verden glitre og skinne, og alting, du engang troede syndigt, vil nu blive genfortolket som del af Gudsriget. Hvor smukt det er at vandre ren og forløst og lykkelig gennem en verden med bittert behov for den forløsning, som din uskyld skænker til den! Hvad kan du værdsætte mere end dette? For her er din frelse og din frihed. Og den må være fuldkommen, hvis du ville anerkende den.

II. De Uforenelige Overbevisninger

 

23.7 Erindringen om Gud kommer til det stille sind. Den kan ikke komme, hvor der er konflikt, for et sind i krig mod sig selv husker ikke evig mildhed. Krigens midler er ikke fredens midler, og det, det krigeriske vil huske, er ikke kærlighed. Krig er umulig, medmindre tro på sejr bliver værdsat. Konflikt indeni dig må antyde, at du tror, ​​egoet har magt til at være sejrrig. Hvorfor ville du ellers identificere dig med det? Du er sikkert klar over, at egoet er i krig med Gud. Sikkert det er, det har ingen fjende. Dog, lige så sikkert dets fikserede tro er på, det har en fjende, som det må overvinde og vil lykkes i.

 

23.8 Indser du ikke, en krig mod dig selv ville være en krig mod Gud? Er sejr tænkelig? Og hvis den var, er dette en sejr, som du ville ønske? Guds død, hvis den var mulig, ville være din død. Er dette en sejr? Egoet marcherer altid for at besejre, fordi det mener, at sejr over dig er mulig. Og Gud mener noget andet. Dette er ingen krig - kun de vanvittige tror på, Guds vilje kan blive angrebet og omstyrtet. Du kan identificere dig med denne overbevisning, men aldrig vil den blive mere end vanvid. Og frygt vil regere i vanvid og vil synes at have erstattet kærlighed der. Dette er konfliktens formål. Og for de, der mener, at det er muligt, synes midlerne virkelige.

 

23.9 Vær sikker på, at det er umuligt, Gud og egoet, eller du selv og det nogensinde vil mødes. I synes at mødes og lave jeres mærkelige aftaler af grunde, der ingen mening har. For jeres overbevisninger mødes på kroppen, egoets udvalgte hjem, som, du tror, er dit. I mødes ved en fejltagelse - en fejl i din selvvurdering. Egoet slutter sig sammen med en illusion om dig selv, du deler med det. Og dog kan illusioner ikke slutte sig sammen. De er det samme, og de er intet. Deres sammenføjning ligger i intethed; to er lige så meningsløse som en eller som et tusinde. Egoet slutter sig sammen med ingenting ved at være ingenting. Den sejr, det søger, er meningsløs, som den selv er.

 

23.10 Brødre/søstre, krigen mod jer selv er næsten forbi. Rejsens afslutning er fredens sted. Ville du ikke nu acceptere den fred, tilbudt dig her? Denne "fjende", du bekæmpede som en indtrængende på din fred, bliver her forvandlet foran dit syn til giveren af din fred. Din "fjende" var Gud selv, for Hvem enhver konflikt, triumf og angreb af nogen som helst slags alle er ukendte. HanHun elsker dig perfekt, fuldstændigt og for evigt. Guds SønDatter i krig med sin SkaberManifestor er en tilstand, der er så latterlig, som naturen brølende mod vinden i vrede og erklærerende, at den ikke er en del af den selv mere.

 

23.11 Kunne naturen på nogen mulig måde fastlægge dette og gøre det sandt? Det er heller ikke op til dig at sige, hvad der skal være en del af dig, og hvad der bliver holdt adskilt. Krigen mod dig selv blev iværksat for at undervise Guds SønDatter i, at hanhun ikke er sig selv og ikke sin FadersModers SønDatter. For dette erindringen om hanshendes FaderModer blive glemt. Den bliver glemt i kroppens liv, og hvis du tror, ​​du er en krop, vil du tro, du har glemt den. Dog, sandhed kan aldrig blive glemt af den selv, og du har ikke glemt det, du er. Kun en mærkelig illusion om dig selv, et ønske om at sejre over det, du er, husker ikke.

 

23.12 Krigen mod dig selv er ikke andet end slaget mellem to illusioner ved at kæmpe for at gøre dem forskellige fra hinanden i den tro, den, som sejrer, vil være sand. Der er ingen konflikt mellem dem og sandheden. De er heller ikke forskellige fra hinanden. Begge er ikke sande. Og det gør ikke noget, hvilken form de tager. Det, der lavede dem, er sindssygt, og de forbliver del af det, der lavede dem. Vanvid rummer ingen trussel mod virkeligheden og har ingen indflydelse på den. Illusioner kan ikke sejre over sandhed og kan heller ikke true den på nogen som helst måde. Og den virkelighed, som de fornægter, er ikke en del af dem.

 

23.13 Det, du husker, er en del af dig. For du være som Gud skabtemanifesterede dig. Sandhed kæmper ikke mod illusioner, og illusioner kæmper heller ikke mod sandheden. Illusioner kæmper kun med sig selv. Da de er brudt i stykker, bryder de i stykker. Men sandheden er udelelig og langt hinsides deres lille rækkevidde. Du vil huske det, du ved, når du har lært, du ikke kan være i konflikt. En illusion om dig selv kan kæmpe med en anden, men krigen mellem to illusioner er en tilstand, hvor intet sker. Der er ingen sejrherre/frue, og der er ingen sejr. Og sandheden står strålende adskilt fra konflikt, uberørt og stille i Guds fred.

 

23.14 Konflikt må være mellem to kræfter. Den kan ikke eksistere mellem en magt og intethed. Der er intet, du kunne angribe, der ikke er en del af dig. Og ved at angribe det, laver du dig selv til to illusioner i konflikt med hinanden. Og dette sker, når som helst du ser på noget som helst, som Gud skabtemanifesterede med noget som helst andet end kærlighed. Konflikt er frygtsom, for den er fødslen af ​​frygt. Dog, det, der er født af ingenting, kan ikke vinde virkeligheden gennem kamp. Hvorfor ville du fylde din verden med konflikter med dig selv? Lad al denne galskab blive ophævet for dig og vend dig i fred til erindringen Gud, der stadigt skinner i dit stille sind.

 

23.15 Se, hvordan illusioners konflikt forsvinder, når den bliver bragt til sandhed! For den virker kun virkelig, så længe den bliver set som krig mellem modstridende sandheder, sejrherren/fruen som den sandere, den mere virkelige og overvinderen af illusionen, der var mindre virkelig, gjort til en illusion af nederlag. Konflikt er således valget mellem illusioner for at krone den ene som virkelig, den anden overvundet og foragtet. Her vil FaderenModeren aldrig blive husket. Dog kan ingen illusion invadere HansHendes hjem og drive HamHende ud af det, HanHun elsker for evigt. Og det, HanHun elsker, må være for evigt stille og i fredeligt, fordi det er HansHendes hjem. Og I, der er HansHendes elskede, er ingen illusioner ved at være lige så sande og hellige som HamHende selv.

 

23.16 Stillheden i din sikkerhed på HamHende og dig selv er hjem for jer begge, der bor som én og ikke adskilt. Åbn døren til HansHendes helligste hjem, og lad tilgivelse feje alle spor væk af troen på synd, der holder Gud hjemløs og HansHendes SønDatter med HamHende. I er ikke fremmede i Guds hus. Byd din brodersøster velkommen til det hjem, hvor Gud har sat hamhende i sindsro og fred og bor hos hamhende. Illusioner har ingen plads, hvor kærlighed opholder sig og beskytter dig mod alt det, der ikke er sandt. Du bor i fred så grænseløs som dens SkaberManifestor, og alting bliver givet de, der ville huske HamHende. Over HansHendes hjem våger den Hellige Ånd, sikker på, at dets fred aldrig kan blive forstyrret.

 

23.17 Hvordan kan Guds hvilested vende sig mod sig selv og søge at besejre Den, der bor der? Og tænk, hvad der sker, når Guds hus opfatter sig selv som delt. Alteret forsvinder, lyset bliver svagt, Den Helliges tempel bliver et syndens hus. Og intet bliver husket undtagen illusioner. Illusioner kan komme i konflikt, fordi deres former er forskellige. Og de kæmper kun for at fastslå hvilken form, der er sand.

 

23.18 Illusion møder illusion; sandheden den selv. Mødet mellem illusioner fører til krig. Fred, der ser på sig selv, udvider sig. Krig er den tilstand, hvor frygt bliver født og vokser og søger at dominere. Fred er den tilstand, hvor kærlighed bor og søger at dele sig selv. Konflikt og fred er modsætninger. Hvor den ene opholder sig, kan den anden ikke være; hvor den ene går, forsvinder den anden. Således bliver erindringen om Gud tilsløret i sind, der er blevet illusions slagmark. Dog, langt hinsides denne meningsløse krig, skinner den, rede til at blive husket, når du er på fredens side.

III. Kaos’ Love

 

23.19 Kaos’ "love" kan blive bragt til lyset, men aldrig forstået. Kaotiske love er næppe meningsfulde og derfor ude fra fornufts sfære. Dog, de set ud til at udgøre en forhindring for fornuft og for sandhed. Lad os så se roligt på dem, så vi kan se hinsides dem og forstå det, de er, ikke det, de ville opretholde. Det er væsentligt, det bliver forstået, hvad de er til, fordi det er deres formål at gøre meningsløs og angribe sandheden. Her er de love, der styrer den verden, du lavede. Og dog styrer de ingenting og behøver ikke at blive brudt; bare set på og gået hinsides.

 

23.20 Den første kaotiske lov er, at sandheden er forskellig for alle og enhver. Som alle disse principper fastholder denne, at hver af dem er adskilte og har et forskelligt sæt af tanker, der skiller ham/hende fra andre. Dette princip udvikler sig fra den overbevisning, der er et hierarki af illusioner; nogle er mere værdifulde og derfor sande. Hver enkelt fastlægger dette for sig selv og gør det sandt med sit angreb på det, en anden værdsætter. Og dette bliver retfærdiggjort, fordi værdierne er forskellige, og de, der rummer dem, synes at være ulige og derfor fjender.

 

23.21 Tænk på, hvordan dette synes at forstyrre miraklers første princip. For dette fastlægger grader af sandhed blandt illusioner og får det til at se ud som om, nogle af dem er sværere at overvinde end andre. Hvis det blev erkendt, at de alle er det samme og ligeligt usande, ville det så være let at forstå, at mirakler gælder dem alle. Fejl af en hvilken som helst slags kan blive rettet, fordi de er usande. Når bragt til sandhed i stedet for til hinanden, forsvinder de blot. Ingen del af ingenting kan være mere modstandsdygtig overfor sandheden end en anden.

 

23.22 Den anden kaoslov, virkeligt kær for enhver tilbeder af synd, er, at hver enkelt må synde og derfor fortjener angreb og død. Dette princip, tæt knyttet til det første, er kravet om, at fejl kalder på straf og ikke korrektion. For ødelæggelsen af ​​den, der begår fejlen, anbringer ham/hende hinsides korrektion og hinsides tilgivelse. Det, han/hun har gjort, bliver således fortolket som en uigenkaldelig dom over ham/hende selv, som Gud Selv er magtesløs over at overvinde. Synd kan ikke blive eftergivet i følge den tro, at Guds SønDatter kan begå fejl, for hvilke hanshendes egen ødelæggelse bliver uundgåelig.

 

23.23 Tænk, hvad dette synes at gøre ved forholdet mellem FaderenModeren og SønnenDatteren. Nu virker det som om, at de aldrig kan være ét igen. For én må altid blive fordømt og af den anden. Nu er de forskellige og fjender. Og deres forhold er et af modstand, ligesom SønnensDatterens adskilte aspekter kun mødes for at være i konflikt, men ikke for at slutte sig sammen. Én bliver svag, den anden stærk af hans/hendes nederlag. Og frygt for Gud og for hinanden virker nu som fornuftig, virkeliggjort af det, Guds SønDatter har gjort både mod sig selv og sin SkaberManifestor. Hovmodet, på hvilke kaosloverne bygger, kunne ikke være mere synligt, end det fremgår her.

 

23.24 Her er et princip, der ville definere det, SkaberenManifestoren af ​​virkelighed må være; det, HanHun må tænke, og det, HanHun må tro; og hvordan HanHun må svare ved at tro på det. Det bliver endog ikke set som nødvendigt, at HanHun bliver spurgt om sandheden i det, der er blevet fastlagt for HansHendes tro. HansHendes SønDatter kan fortælle HamHende dette, og HanHun har kun valget mellem at tage hanshendes ord for det eller tage fejl. Dette fører direkte til den tredje absurde overbevisning, der synes at gøre kaos evigt. For hvis Gud ikke kan tage fejl, må HanHun acceptere sin SønsDatters tro på det, HanHun er, og hade hamhende for det.

 

23.25 Se, hvordan frygten for Gud bliver styrket af dette tredje princip. Nu bliver det umuligt at henvende sig til HamHende efter hjælp i elendighed. For nu er HanHun blevet "fjenden", Der forårsagede den og til Hvem appel er nytteløs. Frelse kan heller ikke ligge indeni SønnenDatteren, i hvem ethvert aspekt synes at være i krig med HamHende og retfærdiggjort i dets angreb. Og nu er konflikt gjort uundgåelig og hinsides Guds hjælp. Og nu må frelse forblive umulig, fordi frelseren/frelserinden er blevet fjenden.

 

23.26 Der kan ingen frigivelse være og ingen undslippelse. Soning bliver således en myte, og hævn, ikke tilgivelse, bliver Guds vilje. Der fra, hvor alt dette begynder, er ingen hjælp, der kan lykkes, i sigte. Kun ødelæggelse kan blive udfaldet. Og Gud Selv synes at holde med den for at overvinde Sin SønDatter. Tro ikke, egoet vil gøre dig i stand til at unslippe fra det, det ønsker. Det er funktionen i ​​dette kursus, der ikke værdsætter det, egoet værner om.

 

23.27 Egoet værdsætter kun det, det tager. Dette fører til den fjerde kaoslov, som, hvis de andre bliver accepteret, må være sand. Denne tilsyneladende lov er overbevisningen, du har, om det, du har taget. Dermed bliver andres tab din gevinst, og dermed undlader den at anerkende, at du aldrig kan tage væk, undtagen fra dig selv. Dog må alle andre love føre til dette. For fjender giver ikke villigt til hinanden, og de vil heller ikke forsøge at dele de ting, de værdsætter. Og det, dine fjender ville holde fra dig, må være værd at have, bare fordi de holder det skjult for dit syn.

 

23.28 Alle vanviddets mekanismer bliver set dukke frem her: "fjenden", gjort stærk ved at gemme den værdifulde arv, der skulle være din; din retfærdige position, og angreb for det, der er blevet tilbageholdt, og det uundgåelige tab, fjenden må lide for at redde dig selv. Således bedyrer de skyldige deres "uskyld." Var de ikke tvunget til dette modbydelige angreb af fjendens skrupelløse opførsel, ville de kun svare med venlighed. Men i en brutal verden kan de venlige ikke overleve, så de må tage eller blive taget fra.

 

23.29 Og nu er der et vagt ubesvaret spørgsmål, endnu ikke "forklaret". Hvad er denne dyrebare ting, denne uvurderlige perle, denne skjulte hemmelige skat, der skal kæmpes om med retfærdig harme fra denne mest forræderiske og listige fjende? Det må være det, du ønsker, men aldrig fandt. Og nu "forstår" du grunden til, hvorfor du ikke fandt det. For det blev taget fra dig af denne fjende og skjult, hvor du ikke ville tænke på at lede. Han/hun skjulte det i sin krop og gjorde det for at dække over sin skyld, skjulestedet for det, der tilhører dig. Nu må hans/hendes krop blive ødelagt og ofret, så du kan det, der tilhører dig. Hans/hendes forræderi kræver hans/hendes død, så du kan leve. Og du angriber kun i selvforsvar.

 

23.30 Men hvad er det du ønsker, der behøver hans/hendes død? Kan du være sikker på, dit morderiske angreb er retfærdiggjort, medmindre du ved, hvad det er til? Og her kommer et sidste kaos princip til undsætning. Det rummer det, der er en erstatning for kærlighed. Dette er "magien", der vil kurere al din smerte; den manglende faktor i dit vanvid, der gør det "tilregneligt". Dette er grunden til, at du må angribe. Her er det, der gør din hævn berettiget. Besku, utilsløret, egoets hemmelige gave, revet fra din broders/søsters krop, skjult der i ondskab og i had for den, som gaven tilhører. Han/hun ville berøve dig den hemmelige ingrediens, der ville give mening til dit liv. Erstatningen for kærlighed, født af jeres fjendskab for hinanden, må være frelse. Den har ingen erstatning, og der er kun en. Og alle dine forhold har kun det formål at gribe den og gøre den til din egen.

 

23.31 Aldrig bliver din besiddelse gjort fuldstændig. Og aldrig vil din broder/søster ophøre med sit angreb på dig for det, du stjal. Ej heller vil Gud afslutte sin hævn mod begge, for i HansHendes vanvid må HanHun have denne erstatning for kærlighed og dræbe jer begge. Du, som tror, ​​at du går i tilregnelighed med fødderne på fast grund og gennem en verden, hvor mening kan blive fundet, overvej dette: [Disse er de love, på hvilke din "tilregnelighed" ser ud til at hvile.] Disse er de principper, der får jorden under dine fødder til at synes fast. Og det er her du leder efter mening. Disse er de love, du lavede til din frelse. De holder den erstatning for Gudsriget, som du foretrækker, på plads. Dette er deres formål; de blev lavet til dette. Der er ingen grund til at spørge, hvad de betyder. Det er åbenlyst. Vanviddets midler må være sindssyge. Er du så sikker på, at du indser, målet er vanvid?

 

23.32 Ingen ønsker vanvid, ej heller klynger nogen som helst sig til sit vanvid, hvis han/hun ser, at det er det, det er. Det, der beskytter vanvid, er overbevisningen om, at det er sandt. Det er sindssygens funktion at indtage sandhedens plads. Den må blive set som sandhed for at blive troet. Og hvis den er sandheden, må det modsatte, der var sandheden før, være vanvid nu. Sådan en omvending, fuldstændigt vendt om, med galskab tilregnelig, illusioner sande, angreb en venlighed, had kærlighed og mord velsignelse, er målet, som kaoslovene tjener. Dette er midlerne med hvilke Guds love ser ud til at være vendt om. Her ser syndens love ud til at holde kærlighed fanget og lade synd gå fri.

 

23.33 Dette synes ikke at være målene med kaos, for med den store omvending forekommer de at være lovene for orden. Hvordan kunne det ikke være sådan? Kaos er lovløshed og har ingen love. For at blive troet, må dets tilsyneladende love blive opfattet som virkelige. Deres vanvids mål må blive set som tilregnelighed. Og frygt, med askegrå læber og synsløse øjne, blinde og frygtelige at se på, bliver løftet til kærlighedens trone, dens døende besejrer, dens erstatning, frelseren/frelserinden fra frelse. Hvor yndig får frygtens love døden til at fremstå! Giv tak til helten/heltinden på kærligheds trone, der reddede Guds SønDatter fra frygt og død!

 

23.34 Og dog, hvordan kan det være, at love som disse kan blive troet? Der er en mærkelig indretning, der gør det muligt. Ej heller er den ukendt; vi har set, hvordan den ser ud til at fungere de mange gange før. I sandhed fungerer den ikke, dog i drømme, hvor kun skygger spiller de store roller, synes den mest magtfuld. Ingen kaoslov kunne fremtvinge overbevisning andet end eftertrykket på form og tilsidesættelse af indhold. Ingen, der mener, at en af ​​dem er sand, ser det, den siger. Nogle former, den antager, synes at have mening, og det er alt.

 

23.35 Hvordan kan nogle former for mord ikke betyde død? Kan et angreb i nogen som helst form være kærlighed? Hvilken form for fordømmelse er en velsignelse? Hvem gør sin frelser/frelserinde magtesløs og finder frelse? Lad ikke angrebets form på ham/hende bedrage dig. Du kan ikke søge at skade ham/hende og blive frelst. Hvem kan finde tryghed mod angreb ved at vende sig mod sig selv? Hvordan kan det betyde noget, hvilken form dette vanvid antager? Det er en dom, der besejrer sig selv og fordømmer, det, den siger, den ønsker at frelse. Bliv ikke bedraget, når vanvid tager en form, som du synes er yndig. Det, der har din ødelæggelse til hensigt, er ikke din ven.

 

23.36 Du ville fastholde og tænke det sandt, at du ikke tror på disse meningsløse love eller handler på dem. Og når du ser på det, de siger, kan de ikke blive troet. Brødre/søstre, I tror virkeligt på dem. For hvordan kunne I ellers opfatte den form, de antager med indhold som dette? Kan nogen som helst form af dette være holdbar? Dog, tror I dem for den form, de antager, og anerkender ikke indholdet. Det ændrer sig aldrig. Kan du male lyserøde læber på et skelet, klæde det i yndighed, klappe det og forkæle det og få det til at leve? Og kan du være tilfreds med en illusion om, at du lever?

 

23.37 Der er ikke noget liv uden for Gudsriget. Hvor Gud skabtemanifesterede liv, der må livet være. I nogen som helst tilstand adskilt fra Gudsriget er livet illusion. I bedste fald synes det at være ligesom livet; i værste fald ligesom døden. Dog, begge er domme om det, der ikke er liv, ligeværdige i deres unøjagtighed og mangel på mening. Liv, ikke i Gudsriget, er umuligt, og det, der ikke er i Gudsriget, er ikke nogen som helst steder. Udenfor Gudsriget står kun illusionernes konflikter; meningsløse, umulige og hinsides al fornuft og dog opfattede som en evig barriere mod Gudsriget. Illusioner er kun former. Deres indhold er aldrig sande.

 

23.38 Kaosloverne styrer alle illusioner. Deres former er i konflikt og får det til at synes ganske muligt at værdsætte nogle over de andre. Dog hviler hver især lige så sikkert på den overbevisning, kaoslovene er ordenens love, ligesom de andre. Hver enkelt opretholder disse love fuldstændigt og tilbyder en bestemt bevidnelse om, at disse love er sande. De tilsyneladende blidere former af angrebet er ikke mindre sikre i deres bevidnelse eller deres resultater. Sikkert det er, illusioner vil bringe frygt på grund af den overbevisning, som de indebærer, ikke på grund af deres form. Og mangel på tro på kærlighed i nogen som helst form vidner om kaos som virkelighed.

 

23.39 Fra troen på synd troen på kaos følge. Det er, fordi det følger, at det synes at være en logisk konklusion - et gyldigt trin i ordnet tanke. Trinene til kaos følger virkeligt pænt fra deres udgangspunkt. Hver er en forskellig form i udviklingen af ​​sandheds omvending, der fører stadigt dybere ind i rædsel og væk fra sandhed. Tro ikke, ét trin er mindre end et andet, og at tilbagevending fra ét er lettere. Hele nedstigningen fra Gudsriget ligger i hver enkelt. Og hvor din tænkning begynder, der må den ende.

 

23.40 Brødre/søstre, tag ikke ét skridt i nedstigningen til helvede. For efter at have taget ét, vil du ikke anerkende resten for det, de er. Og de vil følge. Angreb i nogen som helst form har anbragt din fod på den snoede trappe, der fører fra Gudsriget. Dog, et hvilket som helst øjeblik er det muligt at få dette ophævet. Hvordan kan du vide, om du valgte trappetrinene til Gudsriget eller vejen til helvede? Ganske let. Hvordan har du det? Er fred i din bevidsthed? Er du sikker på hvilken vej, du går? Og er du sikker på, Gudsrigets mål kan blive nået? Hvis ikke, går du alene. Bed så din Veninde om at være sammen med dig og give dig sikkerhed på, hvor du går.

 

 

IV. Frelse Uden Kompromis

 

23.41 Er det ikke sandt, at du ikke genkender nogle af de former, angreb kan antage? Hvis det er sandt, angreb i nogen som helst form vil såre dig og vil gøre det lige så meget som i en anden form, som du virkeligt genkender, så må det følge, at du ikke altid genkender kilden til smerte. Angreb i en hvilken som helst form er lige ødelæggende. Dets formål ændrer sig ikke. Dets eneste hensigt er mord, og hvilken form for mord tjener til at dække den massive skyld og hektiske frygt for straf, morderen må føle? Han/hun kan benægte at han/hun er en morder og retfærdiggøre sin brutalitet med smil, når han/hun angriber. Dog vil han/hun lide og se på sine hensigter i mareridt, hvor smilene er væk, og hvor formålet rejser sig for at imødekomme hans/hendes rædselsslagne bevidsthed og stadigt forfølge ham/hende. For ingen tænker på mord og undslipper skylden, tanken indebærer. Hvis hensigten er død, hvad betyder den form, den tager?

 

23.42 Er døden i nogen som helst form, hvor yndig og velgørende den måske ser ud til at være, en velsignelse og et tegn, som Stemmen for Gud taler gennem dig til din broder/søster? Indpakningen laver ikke den gave, du giver. En tom æske, uanset hvor smuk og blidt givet, indeholder stadig intet. Og hverken modtageren eller giveren er længe bedraget. Tilbagehold tilgivelse fra din broder/søster, og du angriber ham/hende. Du giver ham/hende intet og modtager kun af ham det, du gav.

 

23.43 Frelse er intet kompromis af nogen som helst slags. At gå på kompromis er kun at acceptere en del af det, du ønsker - at tage lidt og opgive resten. Frelse opgiver intet. Den er fuldstændig for alle. Lad blot idéen om at gå på kompromis, træde ind, og bevidstheden om frelsens formål bliver mistet, fordi det ikke bliver anerkendt. Det bliver fornægtet, hvor kompromis er blevet accepteret, for kompromis er overbevisningen om, frelse er umulig. Det ville fastholde, at du kan angribe lidt, elske lidt og kende forskellen. Således underviser det i, at lidt af det samme stadigt kan være anderledes, og dog forblive det samme, intakt som et. Giver dette mening? Kan det blive forstået?

 

23.44 Dette kursus er let netop, fordi det ikke indgår kompromis. Dog synes det vanskeligt for de, der stadig mener, at kompromis er muligt. De ser ikke, at hvis det er, er frelse et angreb. Dog er det sikkert, at overbevisningen om, at frelse er umulig, ikke kan opretholde en stille, rolig tillid til, den er kommet. Tilgivelse kan ikke blive tilbageholdt en smule. Det er heller ikke muligt at angribe dette og elske dette og forstå tilgivelse. Ville du ikke ønske at anerkende angreb på din fred i hvilken som helst form, hvis det kun således bliver umuligt, at du mister den af syne? Den kan blive fastholdt skinnende foran dit syn, for evigt klar og aldrig ude af syne, hvis du ikke forsvarer den.

 

23.45 De, der tror, at fred kan blive forsvaret, og at angreb er berettiget på dens vegne, kan ikke opfatte den ligger indeni dem. Hvordan kunne de vide det? Kunne de acceptere tilgivelse side om side med overbevisningen om, at mord antager nogle former, hvor deres fred bliver frelst? Ville de være villige til at acceptere den kendsgerning, deres brutale formål er rettet mod dem selv? Ingen forener sig med fjender eller er ét med dem i formål. Og ingen går på kompromis med en fjende, men hader ham/hende stadigt for det, han/hun holdt tilbage fra ham/hende.

 

23.46 Forveksl ikke våbenhvile med fred eller kompromis med undslippelse fra konflikt. At være sat fri fra konflikt betyder, at den er forbi. Døren er åben; du har forladt slagmarken. Du er ikke blevet hængende der i krybende håb, fordi kanonerne er stille et øjeblik, og det ikke er åbenlyst, at frygten, der hjemsøger dødens sted, ikke vil vende tilbage. Der er ingen sikkerhed på en slagmark. Du kan se ned på den i sikkerhed ovenfra og ikke blive berørt. Men indefra den, kan du ingen sikkerhed finde. Ikke ét træ, der stadigt står tilbage, vil beskytte dig. Ikke én illusion om beskyttelse står imod troen på mord. Her står kroppen, splittet mellem det naturlige ønske om at kommunikere og den unaturlige hensigt om at myrde og at dø. Tror du, den form, som mord antager, kan tilbyde sikkerhed? Kan skyld være fraværende fra en slagmark? [Forbliv ikke i konflikt, for der er ingen krig uden angreb.]

 

V. Frygten for Livet

 

23.47 Frygt for Gud er frygt for liv og ikke for død. Dog er HanHun det eneste sikre sted. I HamHende er ingen angreb, og ingen illusion i nogen som helst form forfølger Gudsriget. Gudsriget er fuldstændigt sandt. Ingen forskelle kommer ind, og det, der er det samme, kan ikke være i konflikt. Du bliver ikke bedt om at kæmpe imod dit ønske om mord. Men du bliver bedt om at indse, den form det antager, skjuler den samme hensigt. Og det er dette du frygter og ikke formen. Det, der ikke er kærlighed, er mord. Det, der ikke er kærligt, være et angreb. Enhver illusion er et angreb på sandhed, og enhver udøver vold mod idéen om kærlighed, fordi den synes at være af ligeværdig sandhed.

 

23.48 Hvad kan være ligeværdigt med sandheden, dog forskelligt? Mord og kærlighed er uforenelige. Dog, hvis de begge er sande, så må de være det samme og ikke til at skelne fra hinanden. Således vil de være for dem, der ser Guds SønDatter som en krop. For det er ikke kroppen, der er ligesom SønnensDatterens SkaberManifestor. Og det, der er livløst, kan ikke være Livets SønDatter. Hvordan kan en krop blive udvidet til at rumme universet? Kan den skabemanifestere og være det, den skabermanifesterer? Og kan den tilbyde sine skabningermanifestationer alt det, den er, og aldrig lide tab?

 

23.49 Gud deler ikke sin funktion med en krop. HanHun gav funktionen til at skabemanifestere til sin SønDatter, fordi den er HansHendes egen. Det er ikke syndigt at tro, SønnensDatterens funktion er mord, men det er sindssyge. Det, der er det samme, kan ikke have en forskellig funktion. Skabelsemanifestation er midlet til Guds udvidelse, og det, der er HansHendes, må også være HansHendes SønsDatters. Enten er FaderenModeren og SønnenDatteren mordere, eller ingen af dem er det. Liv laver ikke død ved at skabemanifestere som det selv.

 

23.50 Jeres forholds yndige lys er som Guds kærlighed. Det kan endnu ikke påtage sig den hellige funktion, Gud gav sin SønDatter, for jeres tilgivelse af hinanden er endnu ikke fuldstændig, og så kan den ikke udvides til at omfatte hele skabelsenmanifestationen. Hver form for mord og angreb, der stadig tiltrækker dig, og som du ikke anerkender for det, den er, begrænser helbredelse og de mirakler, du har magten til at udstrække til alle. Dog forstår Helligånden hvordan øge dine små gaver og gøre dem mægtige. Hun forstår også, hvordan dit forhold er hævet over slagmarken, ikke i den mere. Dette er din del - at indse, at mord i en hvilken som helst form ikke er din vilje. At overse slagmarken er nu dit formål.

 

23.51 Bliv løftet op og fra et højere sted se ned på den. Derfra vil dit perspektiv være ganske anderledes. Her midt i den virker den bestemt virkelig. Her har du valgt at være en del af den. Her er mord dit valg. Dog, ovenfra er valget mirakler i stedet for mord. Og det perspektiv, der kommer fra dette valg, viser dig, at slaget ikke er virkeligt og undsluppet med lethed. Kroppe kan kæmpe, men formers sammenstød er meningsløse. Og det er forbi, når du indser, at det aldrig blev begyndt. Hvordan kan en kamp blive opfattet som intethed, når du engagerer dig i den? Hvordan kan miraklers sandhed bliver anerkendt, hvis mord er dit valg?

 

23.52 Når fristelsen til at angribe stiger op for at gøre dit sind formørket og morderisk, husk, at du kan se slaget ovenfra. Selv i former du ikke genkender, kender du tegnene. Der er et dolkestik af smerte, et stik af skyld og frem for alt et tab af fred. Dette ved du godt. Når det dukker op, forlad ikke dit sted højt oppe, men vælg hurtigt et mirakel i stedet for mord. Og Gud selv og alle Gudsrigets lys vil blidt læne sig mod dig og holde dig oppe. For du har valgt at forblive der, hvor HanHun ville have dig, og ingen illusion kan angribe Guds fred sammen med HansHendes SønDatter.

 

23.53 Se ingen fra slagmarken, for der ser du på ham/hende intetsteds fra. Du har intet referencepunkt at kigge fra, hvor mening kan blive givet til det, du ser. For kun kroppe kunne angribe og myrde, og hvis dette er dit formål, må du være ét med dem. Kun et formål forener, og de, der deler et formål, har et sind som ét. Kroppen har intet formål og må være alene-stående. Nedefra kan den den ikke  blive overvundet. Ovenfra er begrænsningerne, den udøver på dem i kamp, ​​forsvundet og ikke opfattet. Kroppen står mellem FaderenModeren og Gudsriget, som HanHun skabtemanifesterede til sin SønDatter, fordi den ingen formål har.

 

23.54 Tænk, hvad der bliver givet de, der deler deres FadersModers formål, og som ved, at det er deres! De vil ingenting mangle. Sorg af nogen som helst slags er ufattelig. Kun det lys, de elsker, er i bevidsthed, og kun kærlighed skinner på dem for evigt. Det er deres fortid, deres nutid og deres fremtid, altid det samme, for evigt fuldstændigt og fuldstændigt delt. De ved, det er umuligt, deres lykke nogensinde kunne lide forandringer af nogen som helst slags. Måske tror du, slagmarken kan tilbyde noget, som du kan vinde. Kan det være noget som helst, der tilbyder dig en perfekt rolighed og en fornemmelse af kærlighed så dyb og stille, at intet strejf af tvivl nogensinde kan skæmme din sikkerhed? Og den vil vare for evigt?

 

23.55 De med Guds styrke i deres bevidsthed kunne aldrig tænke på kamp. Hvad kunne de opnå andet end tab af deres perfektion? For alting, kæmpet for på slagmarken, er af kroppen - noget, den synes at tilbyde eller at eje. Ingen, der ved, at han/hun har alt, kunne søge efter begrænsning, ej heller kunne han/hun værdsætte kroppens tilbud. Erobringens sanseløshed er ganske åbenlys fra den stille sfære over slagmarken. Hvad kan være i konflikt med alting? Og hvad er der, der tilbyder mindre, dog kunne blive ønsket mere? Hvem, med Guds kærlighed opretholdende ham/hende, kunne finde valget mellem mirakler eller mord svært at foretage?

 

Kapitel Fireogtyve:

Særlighed og Adskillelse

I. Introduktion

 

24.1 Glem ikke, at motivationen til dette kursus er opnåelsen og opretholdelsen af fredens tilstand. Givet denne tilstand er sindet stille, og den tilstand, hvori Gud bliver erindret bliver opnået. Det er ikke nødvendigt at fortælle HamHende det, HanHun skal gøre. HanHun vil ikke fejle. Hvor HanHun kan komme ind, der er HanHun allerede. Og kan det være, at HanHun ikke kan komme ind, hvor HanHun vil at være? Fred vil være din, fordi det er HansHendes Vilje. Kan du tro, en skygge kan holde den Vilje tilbage, der holder universet sikkert? Gud venter ikke på, illusioner tillader HamHende være sig selv. Lige så lidt HansHendes SønDatter. De er. Og hvilken illusion, som i tomgang synes at flyde mellem dem, har magten til at besejre det, der er Deres Vilje?

 

24.2 At lære dette kursus kræver villighed til at stille spørgsmålstegn ved enhver værdi, du rummer. Ikke én kan blive holdt skjult og tilsløret, for det vil bringe din indlæring i fare. Ingen overbevisning er neutral. Hver eneste har magten til at diktere hver enkelt beslutning, du foretager. For en beslutning er en konklusion baseret på alt det, du tror. Den er udfaldet af overbevisning og følger den lige så sikkert som lidelse følger skyld og frihed syndfrihed. Der er ingen erstatning for fred. Det, Gud SkaberManifesterer, har intet alternativ. Sandheden opstår fra det, HanHun ved. Og dine beslutninger kommer fra dine overbevisninger, så sikkert som al skabelsemanifestation opstod i HansHendes sind på grund af det, HanHun ved.

 

II. Særlighed som en Erstatning For Kærlighed

 

24.3 Kærlighed er udvidelse. At tilbageholde den mindste gave er ikke at kende kærligheds formål. Kærlighed tilbyder alt for evigt. Hold blot én overbevisning tilbage, ét tilbud og kærlighed er væk, fordi du bad en erstatning om at indtage dens plads. Og nu må krig, erstatningen for fred, komme med det eneste alternativ, som du kan vælge for kærlighed. Dit valg af det har givet det al den virkelighed, det synes at have.

 

24.4 Overbevisninger vil aldrig åbent angribe hinanden, fordi modstridende resultater er umulige. Men en uerkendt overbevisning er en beslutning om at føre krig i hemmelighed, hvor resultaterne af konflikten bliver holdt ukendte og aldrig bragt til fornuft for at blive betragtet som fornuftige eller ej. Og mange meningsløse resultater er blevet nået, og meningsløse beslutninger er blevet truffet og holdt skjult for at blive overbevisninger, nu givet magt til at dirigere alle efterfølgende beslutninger. Tag du ikke fejl af disse skjulte krigeres magt til at afbryde din fred. For den er prisgivet dem, så længe du beslutter at efterlade den der. Fredens hemmelige fjender, din mindste beslutning om at vælge angreb i stedet for kærlighed, uerkendt og hurtig til at udfordre dig til kamp og til vold langt mere indbefattende end du tror, ​​er der efter dit valg. Fornægt ikke deres tilstedeværelse eller deres frygtelige resultater. Alt, hvad der kan fornægtes, er deres virkelighed, men ikke deres udkomme.

 

24.5 Alt det, der nogensinde bliver værdsat som en skjult overbevisning, der skulle forsvares, dog ikke anerkendes, er tro på særlighed. Dette antager de mange former, men støder altid sammen med virkeligheden i Guds skabelsemanifestation og med den storslåethed, som HanHun gav sin SønDatter. Hvad ellers kunne retfærdiggøre angreb? For hvem kunne hade én, hvis Selv er hans/hendes, og som han/hun kender? Kun den særlige kunne have fjender, for de er forskellige og ikke den samme. Og forskel af nogen som helst slags påtvinger virkelighed ordner og et behov for at dømme, der ikke kan undslippes.

 

24.6 Det, Gud skabtemanifesterede, kan ikke blive angrebet, for der er ingenting i universet ulig det selv. Men det, der er forskelligt, påkalder dom, og denne må komme fra én "bedre", en person, der ikke er i stand til at ligne det, han/hun fordømmer, hævet "over" det, syndfri i sammenligning med det. Og således bliver særlighed et middel og mål på en gang. For særlighed adskiller ikke kun, men tjener som grunde, hvorfra angreb på dem, der synes "under" den særlige, er "naturlige" og "retfærdige". De særlige føler sig svage og skrøbelige på grund af forskelle, for det, der ville gøre dem særlige, er deres fjende. Dog beskytter de dets fjendskab og kalder det ”ven”. På dets vegne kæmper de mod universet, for intet i verden værdsætter de mere.

 

24.7 Særlighed er de forkerte beslutningers store diktator. Her er den store illusion om det, du er, og det din broder/søster er. Og her er det, der må gøre kroppen kær og værd at bevare. Særlighed må blive forsvaret. Illusioner kan angribe den, og de gør. For det, din broder/søster må blive for at opretholde din særlighed er en illusion. Han/hun, der er "værre" end dig, må blive angrebet, så din særlighed kan leve på hans/hendes nederlag. For særlighed er triumf, og dens sejr er hans/hendes nederlag og skam. Hvordan kan han/hun leve med alle dine synder på ham/hende? Og hvem andre må være hans/hendes besejrer end du?

 

24.8 Ville det være muligt for dig at hade din broder/søster, hvis du var ligesom ham/hende? Kunne du angribe ham/hende, hvis du indså, du rejser med ham/hende til et mål, der er det samme? Ville du ikke hjælpe ham/hende med at nå det på enhver måde, du kunne, hvis hans/hendes opnåelse af det blev opfattet som dit? Du er hans/hendes fjende i særlighed; hans/hendes ven i et fælles formål. Særlighed kan aldrig dele, for den afhænger af mål, som du alene kan nå. Og han/hun må aldrig nå det, ellers er dit mål i fare. Kan kærlighed have mening, hvor målet er triumf? Og hvilken beslutning kan træffes for dette, der ikke vil såre dig? Din broder/søster er din ven, fordi hans/hendes FaderModer skabtemanifesterede ham/hende ligesom dig. Der er ingen forskel. I er blevet givet hinanden, så kærlighed kan blive udvidet, ikke afskåret fra hinanden. Det, du beholder, er mistet for dig. Gud gav jer begge HamHende Selv, og at huske dette er nu det eneste formål, som I deler. Og så er det det eneste, I har.

 

24.9 Kunne I angribe hinanden, hvis I valgte ingen særlighed at se mellem jer af nogen som helst slags? Se retfærdigt på hvad som helst, der kun får jer til at give hinanden delvis velkomst eller vil lade jer tænke, at I er bedre stillet adskilt. Er det ikke altid din overbevisning, din særlighed bliver begrænset af dit forhold? Og er ikke dette den "fjende", der gør jer begge til illusioner for hinanden?

 

24.10 Frygten for Gud og for hinanden kommer fra hver enkelt uerkendt overbevisning om særlighed. For hver især kræver den anden bøjer sig for den imod hans/hendes vilje. Og Gud selv må ære den eller lide under din hævn. Hver stik af ondskabsfuldhed eller dolkestik af had eller ønske om at adskille opstår her. For her bliver det formål, som I deler, tilsløret for jer begge. I ville modsætte jer dette kursus, fordi det underviser i, I er ens. I har intet formål, der ikke er det samme, og intet, jeres FaderModer ikke deler med jer. For jeres forhold er blevet renset for særlige mål. Og ville I nu besejre hellighedens mål, som Gudsriget gav det? Hvilket perspektiv kan det særlige have, der ikke ændrer sig med hvert tilsyneladende slag, hver ringeagt eller lyst til dom over det selv?

 

24.11 De, der er særlige, forsvare illusioner mod sandheden. For hvad er særlighed andet end et angreb på Guds Vilje? Du elsker din broder/søster ikke, medens det er dette, du ville forsvare imod ham/hende. Dette er det, han/hun angriber, og du beskytter. Her er kamppladsen, som du fører imod ham/hende. Her må han/hun være din fjende og ikke din ven. Der kan aldrig være fred blandt de forskellige. Han/hun er din ven/veninde, fordi I er det samme.

III. Særlighedens Forræderi

 

24.12 Sammenligning må være en ego-indretnomg, for kærlighed laver ingen. Særlighed foretager altid sammenligninger. Den bliver fastlagt af en mangel, set i en anden, og vedligeholdt ved at søge efter og holde klart for øje, alle mangler, den kan opfatte. Dette søger den, og dette ser den på. Og altid, ville den, den således formindsker, være din frelser/frelserinde, havde du ikke valgt at gøre ham/hende som en lille bitte målestok for din særlighed i stedet. Imod den lidenhed, du ser i ham/hende, står du som høj og statelig, ren og ærlig, pur og ubesudlet i sammenligning med det, du ser. Du forstår heller ikke, det er dig selv, at du formindsker således.

 

24.13 Forfølgelse af særlighed er altid på bekostning af fred. Hvem kan angribe sin frelser/frelserinde og skære ham/hende ned og dog anerkende hans/hendes stærke støtte? Hvem kan forringe hans/hendes almægtighed, dog dele hans/hendes magt? Og hvem kan bruge ham/hende som målestokken for lidenhed og blive befriet fra begrænsninger? Du har en funktion i frelse. Jagten på den vil give dig glæde. Men jagten på ​​særlighed bringe dig smerte. Her er et mål, der ville besejre frelse og således stride imod Guds Vilje. At værdsætte særlighed er at værdsætte en fremmed vilje, for hvilken illusionerne om dig selv er mere dyrebare end sandheden.

 

24.14 Særlighed er tanken om synd virkeliggjort. Synd er umulig endog at forestille sig uden denne base. For synd opstod fra den ud af intethed; en ond blomst med ingen rødder overhovedet. Her er den selvlavede "frelser/frelserinde", "skaberenmanifestoren", der skabermanifesterer ulig FaderenModeren, og som lavede HansHendes SønDatter i lighed med den selv og ikke i lighed med HamHende. Hans/hendes "særlige" sønner/døtre er mange, aldrig ét, hver især i eksil fra sig selv og fra HamHende af Hvem de er en del. De elsker heller ikke den Ènhed, Der skabtemanifesterede dem som ét med HamHende. De valgte deres særlighed i stedet for Gudsriget og i stedet for fred og pakkede den omhyggeligt ind i synd for at holde den "tryg" fra sandhed.

 

24.15 Du er ikke særlig. Hvis du tror, du er og ville forsvare din særlighed mod sandheden i det, du virkeligt er, hvordan kan du kende sandheden? Hvilket svar, som Helligånden giver, kan nå dig, når det er din særlighed, som du lytter til, og som spørger og svarer? Dens lille bitte svar, lydløst i melodien, der strømmer fra Gud til dig, evigt i kærlig lovprisning af det, du er, er alt, hvad du lytter til. Og den enorme sang om ære af og kærlighed til det, du er, synes tavs og uhørt foran dens "mægtighed." Du anstrenger dine ører for at høre dens lydløse stemme, og dog er Gud Selvs Kalden lydløs for dig.

 

24.16 Du kan forsvare din særlighed, men aldrig vil du høre Guds stemme ved siden af den. De taler et forskelligt sprog, og de falder på forskellige ører. For hver særlige én er et forskelligt budskab og et med forskellig betydning sandheden. Dog, hvordan kan sandheden være forskellig for hver enkelt? De særlige budskaber, de særlige hører, overbeviser dem om, at de er forskellige og adskilte – hver især i sine særlige synder og "tryg" fra kærlighed, som ikke ser hans/hendes særlighed overhovedet. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens syn er deres "fjende", for det ser ikke det, de ville se på, og det ville vise dem, at den særlighed, de tror, ​​de ser, er en illusion. Hvad ville de se i stedet?

 

24.17 Guds SønsDatters skinnende udstråling – så lig hanshendes FaderModer, at erindingen om HamHende øjeblikkeligt springer op i sindet. Og med denne erindring husker SønnenDatteren sine egne skabningermanifestationer, så lig hamhende, som hanhun er sin FaderModer. Og hele den verden, han/hun har lavet, og al hans/hendes særlighed og alle de synder, han/hun rummede til dens forsvar mod ham/hende selv, forsvinder, når hans/hendes sind accepterer sandheden om ham/hende selv efterhånden, som den vender tilbage til sin plads. Dette er sandheds eneste "omkostning": du vil ikke længere se det, der aldrig var, ej heller høre det, der ingen lyd laver. Er det et offer at opgive ingenting og at modtage Guds kærlighed for evigt?

 

24.18 Du, der har lænket din frelser/frelserinde til din særlighed og givet den hans/hendes plads, husk dette: Han/hun har ikke mistet magten til at tilgive dig alle de synder, du tror, ​​du anbragte mellem ham/hende og den funktion af frelse, der blev givet ham/hende til dig. Du vil heller ikke ændre hans/hendes funktion noget som helst mere, end du kan ændre sandheden i ham/hende og i dig selv. Men vær du sikker på, at sandheden er nøjagtigt den samme i begge. Den giver ingen forskellige budskaber og har én betydning. Og det er en, I begge kan forstå, og én, der bringer frigivelse til jer begge. Her står din broder/søster med nøglen til Gudsriget i sin hånd rakt ud til dig. Lad ikke drømmen om særlighed forblive mellem jer. Det, der er ét, er sluttet sammen i sandhed.

 

24.19 Tænk på den yndighed, som du vil se indeni dig selv, når du har set på ham/hende som på en ven. Han/hun er særlighedens fjende, men kun ven af det, der er virkeligt i dig. Ikke ét angreb, du troede, at du lavede på ham/hende, har taget den gave fra ham/hende, som Gud ville have ham/hende give dig. Hans/hendes behov for at give den er lige så stort som dit for at få den. Lad ham/hende tilgive dig al din særlighed og gøre dig hel i tankerne og ét med ham/hende. Han/hun venter kun på din tilgivelse, så han/hun kan give den tilbage til dig. Det er ikke Gud, Der har fordømt sin SønDatter. Men kun dig for at redde hanshendes særlighed og dræbe hanshendes Selv.

 

24.20 Du er kommet langt på vej til sandheden - for langt til at vakle nu. Blot et skridt mere, og ethver spor af Gudsfrygt smelter væk i kærlighed. Din broders/søsters særlighed og din er fjender og bundet i had til at dræbe hinanden og fornægte, de er det samme. Dog er det ikke illusioner, der har nået denne sidste hindring, der ser ud til at gøre Gud og HansHendes Rige så fjerne, at de ikke kan nås. Her på dette hellige sted står sandhed virkeligt og venter på at modtage jer begge i stille velsignelse og i fred så virkelig og så omfattende, at intet står udenfor. Efterlad alle illusioner om dig selv uden for dette sted, som du kommer til i håb og ærlighed.

 

24.21 Her er din frelser/frelserinde fra din særlighed. Han/hun har brug for din accept af ham/hende selv som del af dig, som du har for hans/hendes. I er så lig med Gud, som Gud er for Sig Selv. HanHun er ikke særlig, for HanHun ville ikke beholde en del af det, HanHun er, for sig selv, ikke givet til HansHendes SønDatter, men beholdt for HamHende alene. Og det er dette, du frygter, for hvis HanHun ikke er særlig, så villede HanHun sin SønDatter være som HamHende, og din broder/søster er ligesom dig. Ikke særlig, men besidder af alt inklusive dig.

 

24.22 Giv ham/hende kun det, han/hun har ved at huske, at Gud gav Sig Selv til jer begge med ligeværdig kærlighed, så begge kunne dele universet med HamHende, Der valgte, at kærlighed aldrig kunne blive delt og holdt adskilt fra det, den er og må for evigt være. Du er din broders/søsters; en del af kærlighed blev ikke nægtet ham/hende. Men kan det være, at du har mistet, fordi han/hun er fuldstændig? Det, der er blevet givet ham/hende, gør dig fuldstændig, som det gør ham/hende. Guds kærlighed gav dig til ham/hende og ham/hende til dig, fordi HanHun gav Sig Selv. Det, der er det samme som Gud, er ét med HamHende. Og kun særlighed kunne få sandheden om Gud og dig som én til at synes som alt andet end Gudsriget og håbet om fred omsider i syne.

 

24.23 Særlighed er forræderiets segl på kærlighedens gave. Uanset hvad der tjener dens formål må blive givet for at dræbe. Ingen gave, der bærer dens segl, tilbyder andet end forræderi til giver og modtager. Ikke et blik fra øjne, den tilslører, ser på andet end synet af død. Ikke én, der tror på dens styrke søger efter andet end handler og efter kompromis, der ville fastlægge synd som kærligheds erstatning og tjene den trofast. Og intet forhold, der holder dens formål kært, klæber til andet end mord som trygheds våben og den store forsvarer af alle illusioner mod kærlighedens "trussel".

 

24.24 Håbet om særlighed får det til at synes muligt, Gud lavede kroppen som fængselshuset, der holder HansHendes SønDatter fra HamHende. For det kræver et særligt sted, Gud ikke kan komme ind og et skjulested, hvor ingen er velkomne andre end dit lille bitte selv. Intet er helligt her andet end for dig og dig alene, adskilt og adskilt fra alle dine brødre/søstre, tryg mod al indtrængen ​​på illusioner af tilregnelighed, sikre mod Gud og sikre mod evigtvarende konflikt. Her er de helvedesporte, du lukkede for dig selv, for at regere dit særlige rige i vanvid og i ensomhed, adskilt fra Gud, borte fra sandhed og fra frelse.

 

24.25 Den nøgle, du smed bort, gav Gud din broder/søster, hvis hellige hænder ville tilbyde den til dig, når du var rede til at acceptere HansHendes plan for din frelse i stedet for din. Hvordan kunne dette beredskab blive nået andet end ved synet af al din elendighed og bevidstheden om, at din plan havde slået fejl og vil for evigt fejle i at bringe dig fred og glæde af nogen som helst slags? Gennem denne fortvivlelse rejser du nu, men dog er det kun en illusion af fortvivlelse. Særlighedens død er ikke din død, men din opvågnen til evigt liv. Du dukker kun ud af en illusion om det, du er, til accepten af dig selv, som Gud skabtemanifesterede dig.

IV. Tilgivelse af særlighed

 

24.26 Tilgivelse er afslutningen på særlighed. Kun illusioner kan blive tilgivet, og så forsvinder de. Tilgivelse er frigivelse fra alle illusioner, og det er derfor, det er umuligt kun at tilgive delvist. Ingen, der klynger sig til en illusion, kan se sig selv som syndfri, for han/hun holder stadigt én fejl for sig selv som yndig. Og så kalder han/hun den "utilgivelig" og får den til at synde. Hvordan kan han/hun så give sin tilgivelse fuldstændigt, når han/hun ikke ville modtage den for sig selv? For det er helt sikkert, at han/hun ville modtage den fuldstændigt i det øjeblik, han/hun gav den således. Og dermed ville hans/hendes hemmelige skyld forsvinde, tilgivet af ham/hende selv.

 

24.27 Uanset hvilken form for særlighed du værner om, har du lavet synd. Ukrænkelig står den, stærkt forsvaret med al din sølle magt mod Guds Vilje. Og således står den imod dig selv; din fjende, ikke Guds. Således ser den ud til at splitte dig fra Gud og gøre dig adskilt fra HamHende som dens forsvarer. Du ville beskytte det, Gud skabtemanifesterede ikke. Og dog, denne afgud/afgudinde, der synes at give dig magt, har taget den bort. For du har givet din broders/søsters førstefødselsret til den, efterladt ham/hende alene og utilgivet og dig selv i synd ved siden af ​​ham, begge i elendighed foran afguden/afgudinden, der kan frelse dig ikke.

 

24.28 Det er ikke dig, der er så sårbar og åben for angreb, så bare et ord, en lille hvisken, som du ikke kan lide, en omstændighed, der ikke passer dig, eller en begivenhed, som du ikke forventede, forstyrrer din verden og kaster den ud i kaos . Sandhed er ikke skrøbelig. Illusioner efterlader den fuldstændigt uberørt [og uforstyrret]. Men særlighed er ikke sandheden i dig. Den kan blive bragt ud af balance af hvad som helst. Det, der hviler på intet, kan aldrig være stabilt. Uanset hvor stort og opblæst, det ser ud til at være, må det stadigt vende og dreje og hvirvle rundt med enhver brise.

 

24.29 Uden fundament er intet sikkert. Ville Gud have efterladt sin SønDatter i en sådan tilstand, hvor sikkerhed ingen betydning har? Nej, HansHendes SønDatter er sikker og hviler på HamHende. Det er din særlighed, der bliver angrebet af alt det, der kan gå og ånder eller kryber eller kravlet eller endda lever overhovedet. Intet er sikkert mod dens angreb, og den er sikker mod intet. Den vil for evigt og for altid være utilgivende, for det er det, den er - et hemmeligt løfte om, at det, Gud ønsker for dig, aldrig vil være, og at du vil modsætte dig HansHendes Vilje for evigt. Ej heller er det muligt, at de to nogensinde kan være det samme, mens særlighed står som et flammende sværd af død mellem dem og gør dem til "fjender".

 

24.30 Gud beder om din tilgivelse. HanHun ville ingen adskillelse have som en fremmed vilje, der rejser sig mellem det HanHun vil for dig og det, du vil. De er den samme, for ingen af ​​dem vil særlighed. Hvordan kunne de ville døden af kærligheden selv? Dog er de magtesløse overfor at lave angreb illusioner. De er ikke kroppe; som Èt Sind venter de på, alle illusioner bliver bragt til dem og efterladt. Frelse udfordrer end ikke døden. Og Gud Selv, Der ved, at død ikke er din vilje, må sige, "Din vilje ske", fordi du tror, ​​at det er.

 

24.31 Tilgiv den store SkaberManifestor af universet, Livets Kilde, af kærlighed og hellighed, den perfekte SønsDatters perfekte FaderModer for dine illusioner om din særlighed. Her er det helvede, du valgte til at være dit hjem. HanHun valgte ikke dette for dig. Bed ikke HamHende om at træde ind i dette. Vejen er spærret for kærlighed og og for frelse. Dog, hvis du sætter din broder/søster fri fra helvedes dybder, har du tilgivet HamHende, Hvis Vilje det er, du hviler for evigt i fredens arme i perfekt tryghed og uden varmen og ondskaben fra en eneste tanke om særlighed til at skade din hvile. Tilgiv Den Hellige den særlighed, HanHun ikke kunne give, og som du lavede i stedet.

 

24.32 De særlige sover alle sammen, omgivet af en verden af ​​yndighed, de ikke ser. Frihed og fred og glæde står der ved siden af ​​den båre, de sover på, og kalder dem til at komme frem og vågne op fra deres drøm om død. Dog hører de intet. De er fortabt i drømme om særlighed. De hader den kalden, der ville vække dem, og de forbander Gud, fordi HanHun ikke gjorde deres drøm til virkelighed. Forband Gud og dø, men ikke ved HamHende, Der ikke lavede døden, men kun i drømmen. Åbn dine øjne en lille smule; se den frelser/frelserinde, Gud gav til dig, så du kunne kigge på ham/hende og give ham/hende hans/hendes førstefødselsret tilbage. Den er din.

 

24.33 Særlighedens slaver vil dog blive frie. Sådan er Guds og HansHendes SønsDatters Vilje. Ville Gud fordømme Sig Selv til helvede og til fordømmelse? Og vil du, at dette gøres mod din frelser/frelserinde? Gud påkalder dig fra ham/hende til at slutte dig til HansHendes Vilje for at redde jer begge fra helvede. Se på naglernes aftryk på hans/hendes hænder, som han/hun rækker ud efter din tilgivelse. Gud beder om din barmhjertighed overfor HansHendes SønDatter og HamHende Selv. Nægt dem den ikke. De beder dig ikke om andet, end din vilje bliver gjort. De søger din kærlighed, så du kan elske dig selv. Elsk ikke din særlighed i stedet for dem. Aftrykket af ​​nagler er også på dine hænder. Tilgiv din FaderModer. Det var ikke HansHendes Vilje, at du blev korsfæstet.

V. Særlighed og Frelse

 

24.34 Særlighed er en mangel på tillid til nogen som helst bortset fra dig selv. Tro bliver investeret i dig selv alene. Alt andet bliver din fjende - frygtet og angrebet, dødbringende og farlig, hadet og kun værdig til ødelæggelse. Uanset hvilken mildhed det tilbyder er bare bedrag, men dets had er virkeligt. I fare for ødelæggelse må det dræbe, og du bliver draget til det for at dræbe det først. Og sådan er skyldens tiltrækning. Her er død tronet som frelser/frelserinde; korsfæstelse er nu indfrielse, og frelse kan kun betyde ødelæggelse af verden, undtagen dig selv.

 

24.35 Hvad kunne formålet med kroppen være andet end særlighed? Og det er dette, der gør den skrøbelig og hjælpeløs i dens eget forsvar. Den blev udtænkt for at gøre dig skrøbelig og hjælpeløs. Adskillelsens mål er dens forbandelse. Dog har kroppe ikke noget mål. Formål er af sindet. Og sind kan forandre sig, som de ønsker. Det, de er og alle deres egenskaber, kan de ikke forandre. Men det, de rummer som formål, kan blive forandret, og kropstilstande må skifte i overensstemmelse hermed. Af sig selv kan kroppen ingenting gøre. Se den som middel til at såre, og den er såret. Se den som middel til helbredelse, og den er helbredt.

 

24.36 Du kan kun skade dig selv. Dette er ofte blevet gentaget, men er vanskeligt at begribe endnu. For sindets hensigt om særlighed, er det umuligt. Dog, for dem, der ønsker at helbrede og ikke angribe, er det ganske indlysende. Angrebets formål er i sindet, og dets virkninger bliver kun følt, hvor det er. Sind er heller ikke begrænset; således må det være, at skadeligt formål sårer sindet som helhed. Intet kunne give mindre mening for særlighed. Intet kunne give mere mening for mirakler. For mirakler er blot ændring af formål fra sår til helbredelse.

 

24.37 Dette skift i formål "bringer" virkeligt særlighed i fare, men kun i den forstand, at alle illusioner bliver "truet" af sandheden. De vil ikke stå sig foran den. Dog, hvilken trøst har nogensinde været i dem, at du ville beholde den gave, som din FaderModer beder om fra HamHende, og give den der i stedet? Givet til HamHende er universet dit. Tilbudt til dem kan ingen gaver blive givet tilbage. Det, du har givet særlighed, har efterladt dig bankerot og dit skattekammer ufrugtbart og tomt med en åben dør, der inviterer alting, der ville forstyrre din fred til at træde ind og ødelægge.

 

24.38 For længe siden sagde vi, overvej ikke midlerne ved hvilke frelse bliver opnået, ej heller hvordan opnå den. Men overvej bestemt og overvej grundigt, om det er dit ønske, at du kan få lov at se din broder/søster syndfri. For særlighed må svaret være "nej." En syndfri broder/søster er dens fjende, mens synd, hvis den var mulig, ville være dens ven. Din broders/søsters synder ville retfærdiggøre den selv og give den mening, som sandhed fornægter. Alt, der er virkeligt, proklamerer hans/hendes syndfrihed. Alt, der er falsk, proklamerer, hans/hendes synder som virkelige. Hvis han/hun er syndig, så er din virkelighed ikke virkelig, men bare en drøm om særlighed, der varer et øjeblik og smuldrer til støv.

 

24.39 Forsvar ikke denne meningsløse drøm, hvor Gud er berøvet det, HanHun elsker, og du forbliver hinsides frelse. Kun dette er sikkert i denne skiftende verden, der ikke har nogen mening i virkeligheden: når fred ikke er fuldstændigt hos dig, og når du lider af smerte af nogen som helst slags, har du skuet en vis synd i din broder/søster og har glædet dig over det, du troede, var der. Din særlighed syntes tryg på grund af det. Og således frelste du det, du udnævnte til at være din frelser/frelserinde og korsfæstede i stedet den, som Gud har givet dig. Så er du bundet til ham/hende, for I er en. Og så er særlighed også hans/hendes "fjende" og lige så din.

 

VI. Drømmens Opløsning

 

24.40 Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig er meget stille. Hun ser på det, Hun elsker og kender det som Sig Selv. Og således glæder Hun sig over det, Hun ser, fordi Hun ved, at det er et med Hende og med Hendes FaderModer. Særlighed finder også glæder i det, den ser, selvom det ikke er sandt. Dog det, du søger efter, er en kilde til glæde, som du forestiller dig det. Det, du ønsker, er sandt for dig. Ej heller er det muligt, at du kan ønske dig noget og mangle tro på, at det er sådan. At ønske gør virkeligt, så sikkert som vilje skabermanifesterer. Et ønskes magt opretholder illusioner lige så stærkt som kærligheden udvider sig, bortset fra at den ene bedrager; den anden helbreder.

 

24.41 Der er ingen drøm om særlighed - uanset hvor skjult eller forklædt formen, uanset hvor yndig den kan synes at være, uanset hvor fintfølende den tilbyder håb om fred og undslippelse fra smerte - hvori du ikke lider af din fordømmelse. I drømme bliver virkning og årsag byttet rundt, for her tror den, der laver drømmen, at det, han/hun lavede, sker med ham/hende. Han/hun indser ikke, at han/hun plukkede en tråd herfra, en stump derfra og vævede et billede ud af ingenting. For delene hører ikke sammen, og helheden bidrager intet til delene for at give dem mening.

 

24.42 Hvor kunne din fred opstå fra andet end fra tilgivelse? Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig ser kun på sandheden og ser ingen fordømmelse, den kunne behøve for tilgivelse. Hun har fred, fordi Hun ingen synd ser. Identificer dig med Hende, og hvad har Hun, som du ikke har? Hun er dine øjne, dine ører, dine hænder, dine fødder. Hvor blide er de syn, Hun ser, de lyde, Hun hører. Hvor smuk Hendes hånd, der holder Hendes broders/søsters, og hvor kærligt Hun går ved siden af ​​ham/hende, viser ham/hende det, der kan ses og høres, og hvor han/hun ikke ser noget, og der ingen lyd er at høre.

 

24.43 Dog lad din særlighed dirigere hans/hendes vej, og du vil følge. Og begge vil vandre i fare, hver især opsat på, i de synsløses mørke skov, uoplyst af andet end de bitte små skiftende glimt, der gnistrer et øjeblik fra syndens ildfluer og derefter gå ud, at føre den anden til en navnløs afgrund og kaste ham/hende derned. For hvad kan særlighed glæde sig over andet end at dræbe? Hvad søger den efter andet end synet af død? Hvor fører den hen andet end til ødelæggelse? Dog tro ikke, at den så på din broder/søster først, ej heller hadede ham/hende, før den hadede dig. Synden, dens øjne ser i ham/hende og elsker at se på, så den i dig og ser stadigt på med glæde. Dog, er det glæde at se på forfald og vanvid og tro, denne smuldrende ting, med kød allerede løsnet fra knoglen og synsløse huller som øjne, er som dig selv?

 

24.44 Glæd dig over, du har ingen øjne at se med, ingen ører til at lytte med og ingen hænder at holde eller fødder til at vejlede. Vær glad for, at kun Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kan låne dig Hendes, mens du har behov for dem. De er også illusioner, lige så meget som dine. Og dog, fordi de tjener et andet formål, bliver styrken deres formål rummer, givet dem. Og det, de ser og hører og holder og fører bliver givet lys, som du kan føre, ligesom du blev ført.

 

24.45 Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig er meget stille. Hun ved, hvor I går hen, og Hun fører dig derhen med blidhed og velsignelse hele vejen. Hendes kærlighed til Gud erstatter al den frygt, du troede, du så indeni dig selv. Hendes hellighed viser dig Hende Selv i ham/hende, hvis hånd du holder, og som du fører til Hende. Og det, du ser, er ligesom dig selv. For hvad andet end Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er der at se og høre og elske og følge hjem? Hun så først på dig, men anerkendte, at du ikke var fuldstændig. Og så søgte Hun efter din færdiggørelse i hver enkelt levende ting, som Hun skuer og elsker. Og søger det stadigt, så hver især kan tilbyde dig Guds kærlighed.

 

24.46 Dog er Hun stille, for Hun ved, at kærlighed er i dig nu og sikkert holdt i dig af den samme hånd, der holder din broders/søsters i din egen. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens hånd holder alle Hendes brødre/søstre i Hende selv. Hun giver dem syn til deres synsløse øjne og synger for dem om Gudsriget, så deres ører ikke mere kan høre lyden af ​​kamp og død. Hun rækker gennem dem og strækker sin hånd ud, så alle og enhver kan velsigne alle levende ting og se deres hellighed. Og Hun glæder sig over, at disse syn er dine at se på sammen med Hende og dele Hendes glæde. Hendes perfekte mangel på særlighed tilbyder Hun dig, så du kan redde alle levende ting fra døden, og modtage fra hver enkelt livets gave, som din tilgivelse tilbyder dit Selv. Synet af Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er alt, hvad der er at se. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens sang er alt, hvad der er at høre. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens hånd er alt, hvad der er at holde. Der er ingen rejse andet end at vandre med Hende.

 

24.47 Du, der ville være tilfreds med særlighed og søge frelse i en krig med kærlighed, overvej dette: Gudsrigets hellige Frue er Selv kommet ned til dig for at tilbyde dig din egen færdiggørelse. Det, der er Hendes, er dit, for din færdiggørelse er Hendes Egen. HanHun, der ikke ville at være uden sin SønDatter, kunne aldrig ville, at du er broderløs/søsterløs. Og ville HanHun give en broder/søster til dig, undtagen hvis han/hun var så perfekt som dig selv og fuldstændigt så lig HamHende i hellighed som du må være?

 

24.48 Der må være tvivl, før der kan være konflikt. Og enhver tvivl må være om dig selv. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er ikke i tvivl, og fra Hendes sikkerhed kommer Hendes ro. Hun vil bytte sin sikkerhed for al din tvivl, hvis du er enig i, at Hun er ét med dig, og at denne Ènhed er endeløs, tidløs og inden for din rækkevidde, fordi dine hænder er Hendes. Hun er inden i dig, dog går Hun ved siden af dig og foran og fører an på vejen, som Hun må gå for at finde Sig Selv fuldstændig. Hendes stilhed bliver din sikkerhed. Og hvor er tvivl, når sikkerhed er kommet?

VII. Frelse fra frygt

 

24.49 Foran din broders/søsters hellighed er verden stille, og freden nedstiger på den i mildhed og velsignelse, så fuldstændig, at ikke et spor af konflikt stadigt er tilbage til at hjemsøge dig i nattens mørke. Hun er din frelserinde fra frygtens drømme. Hun er helbredelsen af ​​din fornemmelse af offer og frygt for, at det, du har, vil sprede sig med vinden og blive til støv. I Hende er din forsikring om, at Gud er her og med dig nu. Da Hun er det, Hun er, kan du være sikker på, at Gud er kendbar og vil blive kendt for dig. For HanHun kunne aldrig forlade Sin Egen skabelsemanifestation. Og tegnet på, at dette er sådan ligger i din broder/søster, tilbudt dig, så al din tvivl om dig selv kan forsvinde foran hans/hendes hellighed. Se i ham/hende Guds skabelsemanifestation. For i ham/hende venter hans/hendes FaderModer på din anerkendelse af, at HanHun skabtemanifesterede dig som en del af Sig.

 

24.50 Uden dig ville der være en mangel i Gud, et ufuldstændigt Gudsrige, en SønDatter uden en FaderModer. Der ville intet univers være og ingen virkelighed. For det, Gud vil, er helt og del af HamHende, fordi HansHendes Vilje er Én. Intet levende, der ikke er del af HamHende, og intet er levende andet end i HamHende. Din broders/søsters hellighed viser dig, at Gud er ét med ham/hende og dig - at det, han/hun har, er dit, fordi du ikke er adskilt fra ham/hende ej heller fra hans/hendes FaderModer.

 

24.51 Intet er mistet for dig i hele universet. Intet, som Gud skabtemanifesterede, har HanHun fejlet i at lægge kærligt foran dig som dit for evigt. Og ingen tanke indeni HansHendes sind er fraværende fra din eget. Det er HansHendes vilje, du deler HansHendes kærlighed til dig og ser på dig selv så kærligt som HanHun udtænkte dig, før verden begyndte, og som HanHun stadigt kender dig. Gud skifter ikke Mening om Sin SønDatter med forbipasserende omstændigheder, der ingen betydning har i evigheden, hvor HanHun bor og du sammen med HamHende. Din broder/søster er, som HanHun skabtemanifesterede ham/hende. Og det er dette, der frelser dig fra en verden, som HanHun skabte ikke.

 

24.52 Glem ikke, at helbredelsen af ​​Guds SønDatter er alt, hvad verden er til. Det er det eneste formål, Helligånden ser i den, og således det eneste, den har. Indtil du ser helbredelsen af SønnenDatteren som alt, du ønsker at blive fuldført af verden, af tid og alle fremtrædener, vil du ikke kende FaderenModeren ej heller dig selv. For du vil bruge verden til det, der ikke er dens formål, og vil ikke undslippe dens love om vold og død. Dog er det givet dig at være hinsides dens love i alle henseender, på alle måder og under enhver omstændighed, i al fristelse til at opfatte det, der ikke er der, og al overbevisning om, Guds SønDatter kan lide smerte, fordi hanhun ser sig selv som hanhun ikke er.

 

24.53 Se på din broder/søster, og sku i ham/hende hele omvendingen af ​​de love, der synes at herske i denne verden. Se i hans/hendes frihed din, for sådan er det. Lad ikke hans/hendes særlighed skjule sandheden i ham, for ikke en lov om død du binder ham/hende til, vil du undslippe. Og ikke en synd, du ser i ham/hende holder jer begge andet end i helvede. Dog vil hans/hendes perfekte syndfrihed frisætte jer begge, for hellighed er ganske upartisk med én dom, lavet for alt, den ser på. Og den er lavet, ikke af den selv, men gennem den Stemme, der taler for Gud i alting, der lever og deler Hendes Væsen.

 

24.54 Det er Hendes syndfrihed, som øjne, der ser, kan kigge på. Det er Hendes yndighed, de ser i alting. Og det er Hende, de kigger efter overalt og finder intet syn eller sted eller tidspunkt, hvor Hun ikke er. Indeni din broders/søsters hellighed, den perfekte ramme for din frelse og verdens, er den lysende erindring om HamHende i Hvem din broder/søster lever og dig sammen med ham/hende. Lad ikke dine øjne blive blændet af det slør af særlighed, der skjuler Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt for ham, og dig ligeså. Og lad frygten for Gud ikke længere holde det syn, det var hensigten du skulle se, fra dig. Din broders/søsters krop viser ikke Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til dig. Hun er sat frem indeni hans/hendes hellighed.

 

24.55 Vælg så hans/hendes krop eller hans/hendes hellighed som det, du ønsker at se, og det, du vælger, er dit at se på. Dog vil du vælge det i talløse situationer og gennem tid, der synes at have ingen ende, indtil sandheden er din beslutning. For evigheden er ikke genvundet af stadigt flere fornægtelser af Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende. Og hvor er din frelse, hvis han/hun ikke er andet end en krop? Hvor er din fred andet end i hans/hendes hellighed? Og hvor er Gud selv andet end i den del af HamHende, for evigt nedsat i din broders/søsters hellighed, så du måske kan se sandheden om dig selv omsider sat frem under betingelser, du genkendte og forstod?

 

24.56 Din broders/søsters hellighed er sakramente og velsignelse af dig. Hans/hendes fejl kan ikke tilbageholde Guds velsignelse fra ham/hende selv, ej heller dig, der ser ham/hende sandt. Hans/hendes fejl kan forårsage forsinkelser, som det er givet dig at tage fra ham/hende, så begge kan afslutte en rejse, der aldrig er blevet begyndt og ingen ende behøver. Det, der aldrig var, er ikke en del af dig. Dog vil du tænke, det er, indtil du indser, at den ikke er en del af ham/hende, der står ved siden af ​​dig. Han/hun er spejlet af dig selv, hvori du ser den dom, du har afsagt over jer begge. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig beskuer hans/hendes hellighed. Din særlighed ser på hans/hendes krop og beskuer ham/hende ikke.

 

24.57 Se ham/hende som det, han/hun er, så din udfrielse ikke må vente længe. En meningsløs vandring, uden et formål og uden opnåelse af nogen som helst slags, er alt, det andet valg kan tilbyde dig. Forgæveshed i funktion, ikke opfyldt, vil hjemsøge dig, mens din broder/søster ligger og sover, indtil det, der er blevet tildelt dig, er gjort, og han/hun er opstået fra fortiden. Han/hun, der fordømte sig selv, og dig ligeså, er givet dig at redde fra fordømmelse sammen med dig. Og begge skal se Guds glorværdighed i HansHendes SønDatter, som du forvekslede med kød og bundet til love, der ingen magt har over ham/hende overhovedet.

 

24.58 Ville du ikke med glæde indse, disse love ikke er for dig? Så se ham/hende ikke som en fange af dem. Det kan ikke være, at det, der styrer en del af Gud, ikke gælder for al resten. Du anbringer dig selv under de love, du ser som regerende ham/hende. Tænk så, hvor stor Guds kærlighed til dig må være, at HanHun har givet dig en del af Sig Selv at redde fra smerte og give dig lykke. Og betvivl aldrig, at din særlighed vil forsvinde foran Guds Vilje, Der elsker hver enkelt del af Sig Selv med ligeværdig kærlighed [og omsorg]. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig kan se din broder/søster sandt. Ville du beslutte imod den hellighed, Hun ser?

 

24.59 Særlighed er den funktion, som du gav dig selv. Den står for dig alene, som selvskabtmanifesteret, selvvedligeholdt, med behov for intet og usammensluttet med noget som helst ud over kroppen. I dens øjne er du et adskilt univers med al magten til at holde sig selv fuldstændig indeni sig selv, med hver indgang lukket mod indtrængen og hvert vindue spærret mod lyset. Altid angrebet og altid rasende, med vrede altid fuldt ud retfærdiggjort, har du forfulgt dette mål med årvågenhed, du aldrig troede at ville opgive og anstrengelse, som du aldrig troede at holde op med. Og al denne dystre beslutsomhed var for dette - du ønskede, særlighed skulle være sandheden.

 

24.60 Nu bliver du blot bedt om, at du forfølger et andet mål med langt mindre agtpågivenhed - med lidt anstrengelse og med lidt tid og med Guds magt, der opretholder det og lover succes. Dog af de to er det denne ene, du finder er vanskeligere. ’Opofrelsen’ af selvet forstår du, ej heller bedømmer du denne omkostning for høj. Men en lille bitte villighed, et nik til Gud, en hilsen til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig, finder du en trættende og kedsommelig byrde, for tung til at blive båret. Dog, til vielsen til sandheden som Gud fastlagde den, bliver der ingen ofre bedt om, ingen belastning kaldt frem, og al Gudsrigets magt og selve sandhedens magt bliver givet for at forsyne dig med midlerne og garantere målets opfyldelse.

 

24.61 Du, der tror, ​​det lettere at se din broders/søsters krop end hans/hendes hellighed, vær sikker på, at du forstår det, der lavede denne dom. Her bliver særlighedens stemme hørt tydeligt ved at dømme mod Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og fremsætte det formål, du kan opnå, og det du ikke kan gøre. Glem ikke, at denne dom skal gælde for det, du gør med den som din allierede. For det, du gør gennem Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden ved den ikke. For Hende giver denne dom overhovedet ingen mening, for kun det, Hendes FaderModer vil, er muligt, og der er intet alternativ at se for Hende. Ud af Hendes mangel på konflikt kommer din fred. Og fra Hendes formål kommer midlerne til ubesværet gennemførelse og hvile.

VIII. Mødestedet

 

24.62 Hvor bittert forsvarer alle, bundet til denne verden, den særlighed, han/hun ønsker skal være sandheden! Hans/hendes ønske er lov for ham/hende, og han/hun adlyder. Intet, hans/hendes særlighed forlanger, tilbageholder han/hun. Intet, den behøver, nægter han/hun den, han/hun elsker. Og mens den kalder på ham/hende, hører han/hun ingen anden Stemme. Ingen anstrengelse er for stor, ingen omkostning for meget, ingen pris for høj til at frelse hans/hendes særlighed fra den mindste ringeagt, det allermindste angreb, den hviskede tvivl, antydningen af trussel eller alt andet end den dybeste ærbødighed. Dette er din søndatter, elsket af dig, som du er af din FaderModer. Dog står den på pladsen for dine skabningermanifestationer, der er søndatter for dig, så du kan dele Guds FaderModerskab og ikke snuppe det fra HamHende. Hvad er denne søndatter, som du har lavet til at være din styrke? Hvad er dette jordbarn, på hvilket en sådan kærlighed bliver ødslet? Hvad er denne parodi på Guds skabelsemanifestation, der tager dines plads? Og hvor er de, nu hvor Guds vært har fundet en anden søndatter, som han/hun foretrækker frem for dem?

 

24.63 Erindringen om Gud skinner ikke alene. Det, der er indeni din broder/søster, indeholder stadigt hele skabelsenmanifestationen, alt skabtmanifesteret og skabendemanifesterende, født og endnu ufødt, stadigt i fremtiden eller tydeligvis gået forbi. Det, der er i ham/hende er uforanderligt, og din uforanderlighed bliver genkendt i dens anerkendelse. Helligheden i dig tilhører ham/hende. Og ved, at du ser den i ham/hende, vender den tilbage til dig. Al den hyldest, du har givet særlighed, tilhører ham/hende og vender således tilbage til dig. Al den kærlighed og omsorg, den stærke beskyttelse, tanken dag og nat, den dybe bekymring, den magtfulde overbevisning om, dette er dig, tilhører ham/hende. Intet, du gav til særlighed tilkommer andet end ham/hende. Og intet, der tilkommer ham/hende, tilkommer ikke også dig.

 

24.64 Hvordan kan du kende dit værd, mens særlighed kræver dig i stedet? Hvordan kan du fejle i at kende det i hans/hendes hellighed? Forsøg ikke at gøre din særlighed sandheden, for hvis den var, ville du virkelig være fortabt. Vær snarere taknemlig for, det er givet dig at se hans/hendes hellighed, fordi det er sandheden. Og det, der er sandt i ham/hende, må være lige så sandt i dig.

 

24.65 Spørg dig selv om dette: kan du beskytte sindet? Kroppen, ja, en smule - ikke mod tiden, men midlertidigt. Og meget, du tror, du frelser, sårer du. Hvad ville du frelse det for? For i det valg ligger både dets sundhed og skade, Frels det for at vise dig, som madding for at fange en anden fisk, for at huse din særlighed i bedre stil eller væve en ramme af yndighed omkring din had, og du fordømmer det til forfald og død. Og hvis du ser dette formål i din broders/søsters, sådan er din fordømmelse af din egen. Så væv hellere en ramme af hellighed omkring ham/hende, så sandheden kan skinne på ham/hende og give dig sikkerhed mod forfald.

 

24.66 FaderenModeren holder det, HanHun skabtemanifesterede, trygt. Du kan ikke røre det med de falske idéer, du lavede, fordi de ikke blev skabtmanifesteret af dig. Lad ikke dine tåbelige lyster skræmme dig. Det, der er udødeligt, kan ikke blive angrebet; det, der kun er midlertidigt har ingen virkning. Kun det formål, du ser i det, har betydning, og hvis det er sandt, hviler dets tryghed sikkert. Hvis ikke, har det intet formål og er middel til intet. Hvad som helst, der bliver opfattet som middel til sandhed, tager del i dens hellighed og hviler i lys lige så sikkert som den selv. Ej heller vil det lys gå ud, når det er borte. Dets hellige formål gav det udødelighed ved at sætte et andet lys i Gudsriget, hvor dine skabningermanifestationer anerkender en gave fra dig, som et tegn på, at du ikke har glemt dem.

 

24.67 Prøven af alt på jorden er simpelthen dette: "Hvad er det til?" Svaret gør det til det, det er for dig. Det har ingen mening i sig selv, dog kan du give virkelighed til det i overensstemmelse med det formål, du tjener. Her er du kun middel sammen med det. Gud er et Middel såvel som et Mål. I Gudsriget er midler og mål et og et med HamHende. Dette er sand skabelsesmanifestations tilstand, der ikke findes indeni tid, men i evighed. For ingen her er dette beskriveligt. Ej heller er der nogen som helst måde at lære på, hvad denne tilstand betyder. Ikke før du går forbi al indlæring til det Givne; Ikke før du igen laver et hellig hjem for dine skabningermanifestationer, bliver det forstået.

 

24.68 En medSkaberManifestor med FaderenModeren må have en søndatter. Dog, må denne søndatter være blevet skabtmanifesteret som hamhende selv. Et perfekt væsen, altomfattende og altomfattet, intet at tilføje og intet taget fra - ikke født af størrelse, ej heller vægt, ej heller tid, ej heller holdt til grænser eller usikkerheder af nogen som helst slags. Her forener midlerne og målet sig som en, ej heller har denne ene nogen som helst ende overhovedet. Alt dette er sandt, og dog har det ingen mening for nogen som helst, der stadig tilbageholder en ulært lektie i sin erindring, en tanke med et formål, der stadig er usikkert, eller et ønske med et delt mål.

 

24.69 Dette kursus gør intet forsøg på at undervise i det, der ikke let kan læres. Dets omfang overstiger ikke dit eget, bortset fra at sige, det, der er dit, vil komme til dig, når du er rede. Her er midler og mål adskilt, fordi de blev lavet således og opfattet således. Og derfor behandler vi dem som om, de var. Det er væsentligt, at det bliver husket, at al opfattelse stadig er på hovedet, indtil dens formål er blevet forstået. Opfattelse synes ikke at være et middel. Og det er dette, der gør det svært at begribe hele omfanget af dens afhængighed af det, du tror, den tjener til. Opfattelse synes at undervise dig i det, du ser. Dog bevidner den kun det, du underviste i. Den er det ydre billede af et ønske - et billede, som du ønskede skulle være sandt.

 

24.70 Se på dig selv, og du vil se en krop. Se på denne krop i et andet lys, og den ser anderledes ud. Og uden et lys synes den at være væk. Dog er du beroliget med, at den er der, fordi du stadig kan føle den med dine hænder og høre den bevæge sig. Her er et billede, som du ønsker skal være dig selv. Den er midlet til at gøre dit ønske til virkelighed. Den giver øjnene, som du ser på den med, hænderne, der føler den, og ørerne hvormed du lyttede til de lyde, den laver. Den beviser sin egen virkelighed for dig.

 

24.71 Således bliver kroppen gjort til en teori om dig selv uden forholdsregler lavet som bevis hinsides den selv og ingen undslippelse indenfor dens syn. Dens kurs er sikker, når set gennem dens egne øjne. Det vokser og visner, blomstrer og dør. Og du kan ikke forestille dig adskilt fra den. Du brændemærker det syndig, og du hader dens handlinger og dømmer den som ond. Dog hvisker din særlighed, "Her er vores egen elskede søndatter, med hvem jeg er godt tilfreds." Således bliver "sønnendatteren" midlet til at tjene sin "fadersmoders" formål. Ikke identisk med, ikke engang ligesom, men stadigt et middel til at tilbyde det til "faderenmoderen", han/hun ønsker. Sådan er travestien på Guds skabelsemanifestation. For som HansHendes SønsDatters skabelsemanifestation gav HamHende glæde og vidne til HansHendes kærlighed og delte HansHendes formål, således vidner kroppen om den idé, der lavede den og taler for dens virkelighed og sandhed.

 

24.72 Og således blev to sønnerdøtre lavet, og begge lader til at vandre på denne jord uden et mødested og intet sammentræf. Èn ser du udenfor dig selv, din egen elskede søndatter. Den anden hviler indeni, sin FadersModers SønDatter, indeni din broder/søster, ligesom hanhun er i dig. Forskellen ligger ikke i, hvordan de ser ud, ej heller hvor de går hen, endog ej heller hvad de gør. De har et forskelligt formål. Det er dette, der slutter dem sammen med deres lige og adskiller hver især fra alle aspekter med et forskelligt formål. Guds SønDatter bevarer sin FadersModers Vilje. Menneskets søndatter opfatter en fremmed vilje og ønsker, det var sådan. Og således tjener hans/hendes opfattelse hans/hendes ønske ved at give det sandheds fremtrædelsesform. Dog kan opfattelse tjene et andet mål. Den er ikke bundet til særlighed, men af ​​dit valg. Og det er givet dig at tage et andet valg og bruge opfattelse til et anderledes formål. Og det, du ser vil tjene det formål godt og bevise dets egen virkelighed for dig.

Kapitel Femogtyve:

Kuren

I. Introduktion

 

25.1 Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig bebor ikke en krop. Dog, Hun er i dig. Og således må det være, at du ikke er indeni en krop. Det, der er indeni dig, kan ikke være udenfor. Og det er sikkert, at du ikke kan være adskilt fra det, der er i selve centeret i dit liv. Det, der giver dig liv, kan ikke huses i død. Lige så lidt kan du. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er indenfor en ramme af hellighed, hvis eneste formål er at blive synliggjort for dem, der ikke kender Hende, så Hun kan opfordre dem til at komme til Hende og se Hende, hvor de troede, deres kroppe var. Så vil deres kroppe smelte væk, så de kan indramme Hendes hellighed i dem.

 

25.2 Ingen, der bærer Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i sig, kan fejle i at genkende Hende overalt. Undtagen i kroppe. Og så længe de tror, ​​de er i kroppe, hvor de tænker, ​​de er, kan Hun ikke være der. Og så bærer de Hende uden at vide det og gør Hende ikke manifest. Og således anerkender de Hende ikke, hvor Hun er. Menneskesønnen/datteren er ikke den opstandne Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed. Dog bor Guds SønDatter nøjagtigt, hvor han/hun er og vandrer med ham/hende indeni sin hellighed, så tydelig at se som hans/hendes særlighed bliver fremvist indeni hans/hendes krop.

 

25.3 Kroppen behøver ingen helbredelse. Men sindet, der tænker, ​​det er en krop, er bestemt sygt! Og det er her Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden fremsætter kuren. Hendes formål omslutter kroppen med Hendes lys og fylder den med den hellighed, der skinner fra Hende. Og intet, som kroppen siger eller gør, laver andet end at gøre Hende manifest. For de, der kender Hende ikke, bærer den Hende i blidhed og kærlighed for at helbrede deres sind. Sådan er den mission, som din broder/søster har til dig. Og sådan må det være, at din mission er til ham/hende.

II. Den Udpegede Opgave

 

25.4 Det kan ikke være, at det er svært at udføre den opgave, som Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden udpegede dig til at udføre, da det er Hende, Der udfører den. Og i udførelsen af den vil du lære, kroppen kun synes at være midlet til at gøre det. For Sindet er Hendes. Og så må det være dit. Hendes hellighed dirigerer kroppen gennem det sind, der er ét med Hende. Og du er manifesteret for din hellige broder/søster, som han/hun er for dig. Her er den hellige Kristusbevidstheds/Barmhjertighedsbevidstheds møde med Sig Selv; ej heller bliver nogen som helst forskelle opfattet som at stå mellem Hendes helligheds aspekter, der mødes og slutter sig sammen og hæver Hende op til Hendes FaderModer, hel og ren og værdig til HansHendes evige kærlighed.

 

25.5 Hvordan kan du manifestere Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig, medmindre du ser på hellighed og ser Hende der? Opfattelse fortæller dig, at du er manifesteret i det, du ser. Besku kroppen, og du vil tro, at du er der. Og enhver krop, du ser på, minder dig om dig selv - din syndighed, din ondskab og frem for alt din død. Og ville du ikke foragte den, der fortæller dig dette og i stedet søge hans/hendes død? Budskabet og budbringeren er én. Og du se din broder/søster som dig selv. Indrammet i hans/hendes krop vil du se din syndighed, hvori du står fordømt. Sat i hans/hendes hellighed, proklamerer Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende sig selv som dig.

 

25.6 Opfattelse er et valg af det, du ønsker, du selv skal være - den verden, du ønsker at leve i, og den tilstand, hvori du mener, ​​dit sind vil være tilfreds og tilfredsstillet. Den vælger, hvor du mener, din tryghed ligger, ved din beslutning. Den åbenbarer dig for dig selv, som du ville have dig til at være. Og den er altid trofast mod dit formål, som den aldrig adskiller sig fra eller giver den mindste bevidnelse til noget som helst, formålet i dit sind ikke fastholder. Opfattelse er en del af det, det er dit formål at beskue, for midler og mål er aldrig adskilte. Og således lærer du det, der synes at have et adskilt liv, ikke har noget.

 

25.7 Du er midlet for Gud - ikke adskilt, ej heller med et liv adskilt fra HansHendes. HansHendes Liv er manifesteret i dig, der er HansHendes SønDatter. Hvert aspekt af HamHende Selv er indrammet i hellighed og perfekt renhed, i himmelsk forelskelse og så fuldstændig, at det kun ønsker, at det kan frigive alt det, det ser på til sig selv. Dets udstråling skinner gennem enhver krop, som det ser på, og børster alt dens mørke til lys blot ved at se forbi det til lyset. Sløret bliver løftet gennem dets blidhed, og intet skjuler Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt for dets beskuere. Og I står begge der foran Hende nu for at lade Hende trække det slør til side, der ser ud til at holde jer og adskilte.

 

25.8 Eftersom I tror, ​​at I er adskilte, præsenterer Gudsriget også sig selv for jer som adskilt. Ikke, at den er i sandhed, men at den forbindelse, der er blevet givet jer til at slutte jer til sandheden, kan nå jer gennem det, I forstår. FaderModer og SønDatter og Helligånd er som én, som alle dine brødre/søstre slutter sig til som én i sandhed. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og Hendes FaderModer har aldrig været adskilte, og Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden bor indeni din forståelse i den del af dig, der deler Hendes FadersModers Vilje. Helligånden forbinder den anden del, det lille bitte vanvittige ønske om at være adskilt, anderledes og særlig til Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden for at gøre enheden tydelig for det, der virkelig er ét. I denne verden bliver dette ikke forstået, men kan blive undervist i.

 

25.9 Helligånden tjener Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens formål i dit sind, så at særlighedens mål kan blive rettet, hvor fejlen ligger. Fordi Hendes formål stadigt er ét med både FaderenModeren og SønnenDatteren, kender Hun Guds vilje og det, du virkelig vil. Men dette bliver forstået af sind opfattet som et, bevidst om, det er et og således oplevet. Det er Helligåndens funktion at undervise dig i, hvordan denne enhed bliver oplevet, det, du må gøre, så det kan blive oplevet, og hvor du skulle gå hen for at gøre det.

 

25.10 Alt dette noterer sig tid og sted, som om de var forskellige, for mens du tænker, at en del af dig er adskilt, er begrebet om enhed forbundet som én, meningsløst. Det er indlysende, at et så splittet sind aldrig kunne være underviseren af en Ènhed, der forener alle ting indeni sig selv. Og så må Det, der er indeni dette sind og virkeligt forener alle ting til sammen, være dets Underviser. Dog må det bruge det sprog, som dette sind kan forstå i den tilstand, som det tror, ​​det er i. Og Det må bruge al indlæring til at overføre illusioner til sandheden, tage alle falske idéer om det, du er, og føre dig hinside dem til den sandhed, der er hinsides dem. Alt dette kan ganske enkelt blive reduceret til dette:

 

    25.11 Det, der er det samme, kan ikke være forskelligt,

       Og det, der er ét kan ikke have adskilte dele.

III. Frelseren Fra Mørket

 

25.12 Er det ikke tydeligt, at det, kroppens øjne opfatter, fylder dig med frygt? Måske tror du, at du finder et håb om tilfredshed der. Måske har du lyst til at opnå nogen fred og tilfredshed i verden, som du opfatter den. Dog må det være tydeligt, at udkommet ikke ændrer sig. På trods af dine håb og ønsker, altid er fortvivlelse resultatet. Og der er ingen undtagelse, ej heller vil der nogensinde være. Den eneste værdi, som fortiden kan rumme, er, at du lærer, at den ikke gav dig nogen belønninger, som du ville ønske at beholde. For kun således vil du blive villig til at give afkald på den og have den til at gå bort for evigt.

 

25.13 Er det ikke mærkeligt, at du stadig værner om et håb om tilfredsstillelse fra den verden, du ser? På ingen måde på noget som helst tidspunkt eller sted har noget som helst andet end frygt og skyld været din belønning. Hvor længe er nødvendig for, at du indser, chancen for forandring i denne henseende er næppe værd at forsinke ændringer for, der kan resultere i et bedre udkomme. For én ting er sikker - den måde, du ser og længe har set på, giver ingen støtte at basere dine fremtidige forhåbninger på og ingen forslag til succes overhovedet. At anbringe dine forhåbninger, hvor ingen håb ligger, gøre dig håbløs. Dog er denne håbløshed dit valg, mens du ville søge efter håb, hvor intet nogensinde bliver fundet.

 

25.14 Er det ikke også sandt, at du har fundet noget håb adskilt fra dette - noget glimtende, ubestandigt, vaklende, dog dunkelt set, at håbefuldhed er berettiget af grunde, der ikke er i denne verden? Og dog kan dit håb om, at de stadigt kan være her, stadigt forhindre dig i at opgive den håbløse og ulønnende opgave, du har sat dig selv. Kan det give mening at fastholde den fikserede overbevisning, at der er grund til at opretholde forfølgelsen af ​​det, der altid har fejlet med begrundelsen, at det pludselig vil lykkes og bringe det, det aldrig har bragt før?

 

25.15 Dets fortid har fejlet. Vær glad for, at det er borte indeni dit sind til at formørke det, der er der. Tag ikke formen for indhold, for formen er kun et middel til indhold. Og rammen er kun et middel til at holde billedet op, så at det kan blive set. En ramme, der skjuler billedet, har intet formål. Det kan ikke være en ramme, hvis det er den, du ser. Uden billedet er rammen uden dens betydning. Dens formål er at fremhæve billedet fra og ikke den selv.

 

25.16 Hvem hænger en tom ramme på en væg og står foran den i dyb ærbødighed, som om et mesterværk var der til at se? Dog, hvis du ser din broder/søster som en krop, er det kun dette, du gør. Det mesterværk, som Gud har sat indeni denne ramme, er alt, der er at se. Kroppen rummer det et stykke tid uden at tilsløre det på nogen som helst måde. Dog, det, Gud har skabtmanifesteret, behøver ingen ramme, for det, HanHun har skabtmanifesteret, støtter og indrammer HanHun indeni Sig Selv. HansHendes mesterværk tilbyder HanHun dig at se. Og ville du hellere se rammen i stedet for dette? Og overhovedet ikke se billedet?

 

25.17 Helligånden er den ramme, Gud satte rundt om den del af HamHende, som du ville se som adskilt. Dog er dens ramme sluttet sammen med dens SkaberManifestor, ét med HamHende og med HansHendes mesterværk. Dette er dens formål, og du laver ikke rammen til billedet, når du vælger at se den på dens plads. Den ramme, som Gud har givet det, tjener ikke andet end HansHendes formål, ikke dit adskilt fra HansHendes. Det er dit adskilte formål, der tilslører billedet og værner om rammen i stedet for det. Dog har Gud sat Sit mesterværk ind i en ramme, der vil holde for evigt, når din er smuldret til støv. Men tro du ikke, billedet er ødelagt på nogen som helst måde. Det, Gud skabermanifester, er sikkert mod al fordærvelse, uændret og perfekt i evighed.

 

25.18 Accepter Guds ramme i stedet for din, så vil du se mesterværket. Se på dets yndighed og forstå Sindet, der tænkte det, ikke i kød og blod, men i en ramme så yndig som Det Selv. Dens hellighed oplyser den syndfrihed, som mørkets ramme skjuler og kaster et slør af lys hen over billedets ansigt, som kun reflekterer lyset, der skinner fra det til dets SkaberManifestor. Tænk ikke, dette ansigt nogensinde blev formørket, fordi du så det i en ramme af død. Gud holdt det sikkert, så du måske kunne se på det og se den hellighed, som HanHun har givet det.

 

25.19 Indeni mørket, se frelseren/frelserinden fra mørket og forstå din broder/søster, som hans/hendes FadersModers Sind viser ham/hende til dig. Han/hun vil træde frem fra mørket, når du ser på ham/hende, og du vil ikke se mørket mere. Mørket rørte ham/hende ikke, ej heller dig, der bragte ham/hende frem for dig til at se på. Hans/hendes syndfrihed afbilder kun din. Hans/hendes blidhed bliver din styrke, og begge vil med glæde kigge indeni og se den hellighed, der må være der på grund af det, du kiggede på i ham/hende. Han/hun er den ramme, i hvilken din hellighed er sat, og det, Gud gav ham/hende, må blive givet dig. Hvor meget han/hun end overser mesterværket i sig og kun ser en ramme af mørke, er det stadigt din eneste funktion at se det i ham/hende, han/hun ikke ser. Og i denne seen bliver synet delt, der ser på Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i stedet for at se død.

 

25.20 Hvordan kunne Gudsrigets HerreFrue ikke være glad, hvis du værdsætter HansHendes mesterværk? Hvad kunne HanHun gøre andet end at tilbyde tak til dig, der elsker HansHendes SønDatter, som HanHun gør? Ville HanHun ikke gøre dig bekendt med Sin kærlighed, hvis du bare deler HansHendes lovprisning af det, HanHun elsker? Gud værdsætter skabelsenmanifestationen som den perfekte FaderModer, som HanHun er. Og så bliver HansHendes glæde gjort fuldstændig, når nogen som helst del af HamHende slutter sig til HansHendes lovprisning ved at dele HansHendes glæde. Denne broder/søster er HansHendes perfekte gave til dig. Og HanHun er glad og taknemmelig, når du takker HansHendes perfekte SønDatter for at være det, han/hun er. Og al HansHendes tak og glæde lyser på dig, som ville fuldende HansHendes glæde sammen med HamHende. Og således bliver din fuldendt. Ikke én stråle af mørke kan blive set af de, der vil at gøre deres FadersModers lykke fuldstændig og deres med HansHendes. Gud Selvs taknemmelighed bliver frit tilbudt til enhver, der deler HansHendes formål. Det er ikke HansHendes vilje at være alene. Og det er heller ikke din.

 

25.21 Tilgiv din broder/søster, og du kan ikke adskille dig selv fra ham/hende eller fra hans/hendes FaderModer. Du behøver ingen tilgivelse, for de helt rene har aldrig syndet. Giv så det, HanHun har givet dig, så du kan se HansHendes SønDatter som én, og takke hans/hendes FaderModer, som HanHun takker dig. Tro heller ikke, at al HansHendes lovprisning bliver givet ikke til dig. For det, du giver, er HansHendes, og ved at give det lærer du at forstå, HansHendes gave til dig. Og giv Helligånden det, Hun tilbyder FaderenModeren og SønnenDatteren ligeligt. Intet har magt over dig undtagent HansHendes Vilje og din, der kun udvider HansHendes Vilje. Det var til dette, du blev skabtmanifesteret og din broder/søster med dig og ét med dig.

 

25.22 I er den samme, ligesom Gud selv er én og ikke delt i Sin Vilje. Og I må have ét formål, eftersom HanHun gav det samme til jer begge. HansHendes Vilje bliver bragt sammen efterhånden, som I slutter jer til viljen, at I bliver gjort fuldstændige ved at tilbyde jeres broder/søster fuldstændiggørelse. Se ikke i ham/hende den syndighed, han/hun ser, men give ham/hende ære, så du kan værdsætte dig selv og ham/hende. Til hver af jer er givet frelsens kraft, der undslipper fra mørke ind i lys, til at være jeres at dele; at I kan se det som én, der aldrig har været separat eller adskilt fra al Guds kærlighed som ligeligt givet.

IV. Opfattelsens Grundlæggende Lov

 

25.23 I det omfang i hvilket du værdsætter skyld, i det omfang vil du opfatte en verden, hvori angreb er retfærdiggjort. I det omfang i hvilket, du anerkender, at skyld er meningsløs, i det omfang vil du opfatte, angreb kan ikke blive retfærdiggjort. Dette er i nøje overensstemmelse med synets grundlæggende lov: du ser det, du tror, er der, og du tror det der, fordi du ønsker det der. Opfattelse har ingen anden lov end dette. Resten stammer kun fra dette for at holde det oppe og tilbyde det støtte. Dette er opfattelsens form, tilpasset til denne verden fra ​​Guds mere grundlæggende lov, at kærlighed skabermanifesterer sig selv og intet andet end sig selv.

 

25.24 Guds love gælder ikke direkte for en verden, opfattelse styrer, for en sådan verden kunne ikke være blevet skabtmanifesteret af Sindet for hvilket, opfattelse ingen mening har. Dog afspejles HansHendes love overalt. Ikke, at den verden, hvor denne afspejling er, er virkelig overhovedet. Kun fordi HansHendes SønDatter tror, ​​at den er det, og at HanHun ikke kunne lade sig selv blive adskilt fuldstændigt fra Sin SønsDatters overbevisning. HanHun kunne ikke gå ind i Sin SønsDatters sindssygdom med hamhende, men HanHun kunne sikre sig, at hanshendes tilregnelighed gik derhen med hamhende, så hanhun ikke kunne gå tabt for evigt i sit ønskes vanvid.

 

25.25 Opfattelse hviler på at vælge; viden gør det ikke. Viden har kun én lov, fordi den kun har én SkaberManifestor. Men denne verden har to, der lavede den, og de ser den ikke som den samme. For hver især har den et forskellig formål, og for hver især er den et perfekt middel til at tjene det mål, hvor hvilket den bliver opfattet. Af særlighed er den den perfekte ramme til at sætte den i gang - den perfekte slagmark til at føre dens krige, det perfekte ly for de illusioner, som den ville gøre virkelige Ikke én opretholder den ikke i sin opfattelse; ikke én kan ikke være fuldt berettiget.

 

25.26 Der er en anden Frembringer af verden, den samtidige Korrigerer af den vanvittige overbevisning om, at noget som helst kunne blive fastlagt og opretholdt uden en eller anden slags forbindelse, der stadigt holdt den indenfor Guds love; ikke som loven selv opretholder universet, som Gud skabtemanifesterede det, men i en eller anden form tilpasset behovet Guds SønDatter tror, hanhun har. Korrigeret fejl er ​​fejlens afslutning. Og således har Gud stadigt beskyttet sin SønDatter, selv i fejl. Der er et andet formål i den verden som fejl lavede, fordi den har en anden Frembringer, Der kan forene dens mål med Hendes SkabersManifestors formål. Efter Hendes opfattelse af verden bliver intet set, der berettiger andet end tilgivelse og synet af perfekt syndfrihed. Intet opstår uden at blive mødt med øjeblikkelig og fuldstændig tilgivelse.

 

25.27 Intet forbliver et øjeblik til at skjule syndfriheden, der skinner uændret hinsides de ynkelige forsøg på særlighed til at sætte den ud af sindet, hvor den må være og lyse kroppen op i stedet for den. Gudsrigets lamper er ikke for den til at vælge at se dem, hvor den vil. Hvis den vælger at se dem et andet sted end deres hjem, som om de oplyste et sted, hvor de aldrig kunne være, og du er enig, må Frembringeren af verden rette din fejl, så du ikke forbliver i mørke, hvor lamperne ikke er. Alle og enhver her er gået ind i mørke, dog er ingen gået ind i det alene. [Ej heller behøver han/hun blive mere end et øjeblik.] For han/hun er kommet med Gudsrigets Hjælp indeni sig, rede til at føre ham/hende ud af mørket ind i lyset på et hvilket som helst tidspunkt.

 

25.28 Den tid, han/hun vælger, kan være når som helst, for hjælp er der og afventer kun hans/hendes valg. Og når han/hun vælger at benytte sig af det, der er givet ham/hende, så vil han/hun se hver situation, som, han/hun troede før, var et middel til at retfærdiggøre hans/hendes vrede vendte sig til en begivenhed, der retfærdiggør hans/hendes kærlighed. Han/hun vil helt klart høre, at de opfordringer til krig, han/hun hørte før, virkelig er opfordringer til fred. Han/hun vil forstå, at der, hvor han/hun angreb, kun er et andet alter, hvor han/hun med lige så stor lethed og langt mere lykke kan skænke tilgivelse. Og han/hun vil genfortolke al fristelse som bare endnu en chance til at bringe ham/hende glæde. Hvordan kan en misforståelse være en synd? Lad alle din broders/søsters fejl være intet for dig andet end en chance for dig til at se arbejdet fra den Hjælper, givet dig til at se den verden, Hun lavede, i stedet for din.

 

25.29 Hvad er så berettiget? Hvad ønsker du? For disse to spørgsmål er det samme. Og når du ser dem som det samme, er dit valg foretaget. For det er at se dem som ét, der bringer frigivelse fra troen på, der er to måder at se på. Denne verden har meget at tilbyde din fred og mange chancer for at udvide din egen tilgivelse. Således er dens formål for de, der ønsker at se fred og tilgivelse nedstige på dem og tilbyde dem lyset.

 

25.30 Frembringeren af ​​blidhedens verden har perfekt magt til at udligne den verden af ​​vold og had, der synes at stå mellem dig og Hendes mildhed. Den er ikke der i Hendes tilgivende øjne. Og derfor behøver det ikke være der i dine. Synd er den fikserede overbevisning, opfattelse kan ikke ændre sig. Det, der er blevet fordømt, er fordømt og fordømt for evigt til at være utilgiveligt for evigt. Hvis så det bliver tilgivet, må syndens opfattelse have været forkert. Og således bliver forandring gjort mulig. Helligånden ser også det, Hun ser, som langt hinsides chancen for forandring. Men på Hendes syn kan synd ikke trænge ind, for synd er blevet korrigeret af Hendes syn. Og så må det have været en fejl, ikke en synd. For det, den hævdede, aldrig kunne ske, er sket. Synd bliver angribet af straf og bevaret således. Men at tilgive den er at ændre dens tilstand fra fejl til sandhed.

 

25.31 Guds SønDatter kunne aldrig synde, men hanhun kan ønske sig det, der ville såre hamhende. Og hanhun har magten til at tænke, at hanhun kan blive såret. Hvad kan dette være andet end en misforståelse af hamhende selv? Er dette en synd eller en fejltagelse, tilgivelig eller ej? Har hanhun brug for hjælp eller fordømmelse? Er det dit formål, at hanhun bliver frelst eller fordømt? Glem ikke, at det, hanhun er for dig, vil gøre dette valg til din fremtid? For du foretager det nu, det øjeblik, hvor al tid bliver et middel til at nå et mål. Foretag så dit valg. Men erkend, at i dette valg er formålet med den verden, du ser, valgt og vil være berettiget.

V. Sammenslutning af Sind

 

25.32 Sind, der er sluttet sammen og anerkender, de er, kan ingen skyld føle. For de kan ikke angribe, og de glæder sig over, at dette er således, da de ser deres tryghed i denne lykkelige kendsgerning. Deres glæde er i den uskyld, de ser. Og således søger de efter den, fordi det er deres formål at beskue den og glæde sig. Alle og enhver søger efter det, der vil bringe ham/hende glæde, som han/hun definerer den. Det er ikke målet som sådan, der varierer. Dog er det den måde, hvorpå målet bliver set, der gør valget af midler uundgåeligt og hinsides håbet om forandring, medmindre målet bliver ændret. Og så bliver midlerne valgt endnu en gang, da det, der vil bringe jubel, bliver defineret på en anden måde og søgt efter anderledes.

 

25.33 Opfattelsens grundlæggende lov kunne således blive sagt, "Du vil juble over det, du ser, fordi du ser det for at juble." Og medens du tænker, ​​at lidelse og synd vil bringe dig glæde, så længe vil de være der for dig at se på. Intet er skadeligt eller gavnligt adskilt fra det, du ønsker. Det er dit ønske, der gør det til det, det er, i dets virkninger på dig. Fordi du valgte det som et middel til at opnå disse samme virkninger ved at tro på dem som værende bringerne af jubel og glæde. Selv i Gudsriget gælder denne lov. Guds SønDatter skabermanifesterer for at bringe sig glæde ved at dele sin FadersModers formål i sin egen skabelsemanifestation, så hanshendes glæde kan blive forøget og Guds sammen med hanshendes.

 

25.34 I frembringere af en verden, der ikke er sådan, find hvile og trøst i en anden verden, hvor fred bor. Denne verden bringer du med dig til alle de udmattede øjne og trætte hjerter, der ser på synd og anslår dens triste refrain. Fra dig kan deres hvile komme. Fra dig kan en verden opstå, de vil glæde sig over at se på, og hvor deres hjerter er glade. I dig er der et syn, der strækker sig til dem alle og dækker dem i mildhed og lys. Og i denne udvidende lysverden skubbes mørket, de troede, var der, bort, indtil det ikke er andet end fjerne skygger, langt borte, ikke længe at blive husket efterhånden, som solen skinner dem til intet. Og alle deres "onde" tanker og "syndige" håb, deres drømme om skyld og nådeløs hævn og ethvert ønske om at såre og dræbe og dø vil forsvinde foran den sol, du bringer.

 

25.35 Ville du ikke gøre dette for Guds kærlighed? Og for dig selv? For tænk, hvad det ville gøre for dig. Dine "onde" tanker, der hjemsøger dig nu, vil synes stadigt fjernere og langt væk fra dig. Og de går længere og længere væk, fordi solen i dig er steget op, så de kan blive skubbet væk foran lyset. De bliver hængende et lille stykke tid i fordrejede former for langt væk til genkendelse og er væk for evigt. Og i sollyset vil du stå i stilhed, i uskyld og fuldstændigt frygtløs. Og fra dig vil hvilen, du fandt, udvide sig, så din fred aldrig kan falde bort og efterlade dig hjemløs. De, der tilbyder fred til alle og enhver, har fundet et hjem i Gudsriget, verden ikke kan ødelægge. For den er stor nok til at holde verden indeni sin fred.

 

25.36 I dig er hele Gudsriget. Hvert blad, der falder, bliver givet liv i dig. Hver fugl, der nogensinde sang, synger igen i dig. Og enhver blomst, der nogensinde har blomstret, har gemt sin parfume og sin yndighed til dig. Hvilket mål kan erstatte Guds og HansHendes SønsDatters vilje om, at Gudsriget bliver genoprettet til ham/hende, for hvem det blev skabtmanifesteret som hans/hendes eneste hjem? Intet før og intet efter det. Intet andet sted, ingen anden tilstand eller tid. Intet hinsides eller tættere på. Intet andet. I en hvilken som helst form. Dette kan du bringe til hele verden og alle de tanker, der kom ind i den og tog fejl i et likke stykke tid. Hvor kunne dine egne fejl bedre blive bragt til sandhed end af din villighed til at bringe Gudsrigets lys med dig efterhånden, som du vandrer hinsides mørkets verden ind i lys?

VI. Syndfrihedens Tilstand

 

25.37 Syndfrihedens tilstand er blot dette: Hele ønsket om at angribe er væk, og derfor er der ingen grund til at opfatte Guds SønDatter som andet, end det hanhun er. Behovet for skyld er væk, fordi det ikke har noget formål, og er meningsløst uden syndens mål. Angreb og synd er bundet sammen som én illusion, hver især er årsagen til og målet for og retfærdiggøreren af den anden. Hver især er meningsløs alene, men synes at trække en mening ud af den anden. Hver især afhænger af den anden, uanset hvilken mening den synes at have. Og ingen kunne tro på den ene, medmindre den anden var sandheden, for hver attesterer, den anden være sand.

 

25.38 Angreb gør Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til din fjende og Gud sammen med Hende. Må du ikke være bange for "fjender" som disse? Og må du ikke være bange for dig selv? For du har såret dig selv og gjort dit Selv til din "fjende". Og nu må du tro, at du ikke er dig, men noget fremmed for dig selv og "noget andet", et "noget", der skal frygtes i stedet for elskes. Hvem vil angribe noget som helst, han/hun opfatter som fuldstændigt uskyldigt? Og hvem, fordi han/hun ønsker at angribe, kan fejle i at tænke, at det må være skyldigt for at fortjene ønsket og lade ham/hende være uskyldig? Og hvem ville se Guds SønDatter som uskyldig og ønske hamhende død? Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden står foran jer begge, hver gang I ser på hinanden. Hun er ikke gået, fordi jeres øjne er lukkede. Men hvad er der at se ved at søge efter jeres frelser/frelserinde og se Hende gennem synsløse øjne?

 

25.39 Det er ikke Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, du ser ved at se således. Det er den "fjenden" forvekslet med Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, du ser på. Og hader, fordi der ingen synd er i ham for dig at se på. Du hører heller ikke hans/hendes sørgmodige råb, uændret i indhold, uanset i hvilken form råbet bliver foretaget om, at du forener dig med ham/hende og slutter dig sammen med ham/hende i uskyld og fred. Og dog, nedenunder egoets sanseløse hyl, sådan er råbet, som Gud har givet ham/hende, så du måske hører i ham/hende HansHendes Råb til dig og svarer ved at give det tilbage til Gud, der er HansHendes eget.

 

25.40 Guds SønDatter beder dig kun om dette - at du giver det tilbage til hamhende, det tilkommer hamhende, så du kan tage del i det sammen med hamhende. Alene har ingen af jer det. Sådan må det forblive ubrugelig for begge. Sammen vil det give hver til hver især en ligelig styrke til at redde den anden og redde sig selv sammen med ham/hende. Tilgivet af dig, tilbyder din frelser/frelserinde dig frelse. Fordømt af dig tilbyder han/hun dig død. I alle og enhver ser du ikke andet end afspejlingen af det, du valgte ham/hende at være for dig. Hvis du beslutter mod hans/hendes rette funktion, den eneste, han/hun har i sandhed, berøver du ham/hende al den glæde, han/hun ville have fundet, hvis han/hun udførte den rolle, Gud gav ham/hende. Men tro ikke Gudsriget er mistet for ham/hende alene. Det kan heller ikke blive genvundet, medmindre vejen bliver vist til ham/hende gennem dig, så du kan finde den ved at gå ved hans/hendes side.

 

25.41 Det er intet offer, at han/hun bliver frelst, for ved hans/hendes frihed vil du vinde din egen. At lade hans/hendes funktion blive opfyldt er ikke andet end midlet til at lade din blive. Og så går du mod Gudsriget eller mod helvede, men ikke alene. Hvor smuk hans/hendes syndfrihed vil være, når du opfatter den! Og hvor stor vil din glæde være, når han/hun er fri til at tilbyde dig synets gave, Gud gav ham/hende til dig! Han/hun har intet andet behov end dette - at du tillader ham/hende frihed til at fuldføre den opgave, Gud gav til ham/hende. Husk ikke andet end dette - det, som han/hun gør, gør du sammen med ham/hende. Og som du ser ham/hende, således definerer du den funktion, han/hun vil have for dig, indtil du ser ham/hende anderledes og lader ham/hende være det, Gud udpegede ham/hende til at være for dig.

 

25.42 Mod det had, som Guds SønDatter muligvis nærer mod sig selv, bliver Gud troet at være uden magten til at frelse det fra helvedes smerte, HanHun skabtemanifesterede. Men i den kærlighed, han/hun viser sig selv, bliver Gud gjort fri til at lade Sin Vilje blive gjort. I hver af jer ser du billedet på din egen overbevisning om det, Guds vilje må være for dig. I din tilgivelse vil du forstå HansHendes kærlighed til dig; gennem dine angreb vil du være overbevist om, at HanHun hader dig og tænke, at Gudsriget må være helvede. Se endnu en gang på din broder/søster, men ikke uden at forstå, at han/hun er vejen til Gudsriget eller til helvede, som du opfatter ham/hende. Men glem ikke dette - den rolle, du giver ham/hende, er givet dig, og du vil vandre den vej, du udpegede for ham/hende, fordi det er din dom over dig selv.

VII. Den Særlige Funktion

 

25.43 Guds nåde hviler blidt på tilgivende øjne, og alt det, de ser på, taler om HamHende til beskueren. Han/hun kan ikke se noget ondt, intet i verden at frygte, og ingen der er anderledes end ham/hende selv. Og når han/hun elsker dem, så ser han/hun på sig selv med kærlighed og mildhed. Han/hun ville ikke mere fordømme sig selv for sine fejl end at fordømme en anden. Han er ikke hævnens dommer eller syndens revser. Venligheden i hans/hendes blik hviler på ham/hende selv med al den ømhed, det tilbyder andre. For han/hun ville kun helbrede og kun velsigne. Og når han/hun er i overensstemmelse med det, Gud vil, har han/hun magten til at helbrede og velsigne alle dem, han/hun ser på med Guds nåde i sit blik øjne.

 

25.44 Øjne bliver vant til mørke, og lyset fra den strålende dag virker smertefuldt for øjnene, så længe vant til de svage virkninger, opfattet i skumringen. Og de vender sig væk fra sollys og klarheden, det bringer til det, de ser på. Dæmpet virker bedre - lettere at se og lettere genkendt. På en eller anden måde synes det vage og mere uklare at være lettere at se på; mindre smertefuldt for øjnene end det, der er helt klart og utvetydigt. Dog, dette er ikke det, øjnene er til. Og hvem kan sige, at han/hun foretrækker mørket og fastholde, han/hun ønsker at se? Ønsket om at se nedkalder Guds nåde på dine øjne og bringer lysets gave, der gør syn muligt.

 

25.45 Vil du beskue din broder/søster? Gud er glad for at få dig til at se på ham/hende. HanHun vil ikke, din frelser/frelserinde skal være uigenkendt af dig. HanHun vil heller ikke, at han/hun forbliver uden den funktion, som HanHun gav ham/hende. Lad ham/hende ikke mere være ensom, for de ensomme er de, der ikke ser nogen funktion i verden for dem at udfylde, intet sted, hvor de er behøvede, og intet mål, som kun de perfekt kan opfylde.

 

25.46 Sådan er Helligåndens form for opfattelse af særlighed - Hendes brug af det, du har lavet, til at helbrede i stedet for skade. Til hver især giver Hun en særlig funktion i frelse, som han/hun alene kan udfylde - en del for kun ham/hende. Planen er heller ikke færdig, før han/hun finder sin særlige funktion og opfylder den del, der er tildelt ham/hende til at fuldstændiggøre sig i en verden, hvor ufuldstændighed regerer.

 

25.47 Her, hvor Guds love ikke er fremherskende i perfekt form, kan han/hun alligevel gøre én perfekt ting og træffe ét perfekt valg. Og ved denne handling med særlig trofasthed overfor en, opfattet som andet end ham/hende selv, lærer han/hun, at gaven blev givet til ham/hende selv, og så de være ét. Tilgivelse er den eneste funktion, meningsfuld i tid. Den er det middel, Helligånden bruger til at oversætte særlighed fra synd til frelse. Tilgivelse er for alle. Men når den hviler på alle, er den komplet, og enhver funktion i denne verden komplet med den. Så er tid ikke mere.

 

25.48 Dog, mens i tid er der stadigt meget at gøre. Og hver må gøre det, der er tildelt ham, for på hans/hendes del afhænger hele planen. Han/hun har en særlig del i tid, for således valgte han/hun og ved at vælge den, lavede han/hun den til sig selv. Hans/hendes ønske blev ikke nægtet, men forandret i form for at lade den tjene hans/hendes broder/søster og ham/hende selv og dermed blive et middel til at frelse i stedet for at miste. Frelse er ikke andet end en påmindelse om, at denne verden ikke er dit hjem; dens love er ikke påtvunget dig; dens værdier er ikke dine. [Og intet, som du tænker, ​​du ser i den, er virkelig der overhovedet.] Og dette bliver set og forstået, når hver enkelt påtager sig sin del i dens ophævelse, som han/hun gjorde i at lave den. Han/hun har midlerne til begge, som han/hun altid havde. Den særlighed, han/hun valgte til at såre sig selv, udnævnte Gud til at være midlet til hans/hendes frelse fra det selvsamme øjeblik, valget blev truffet. Hans/hendes særlige synd blev gjort til hans/hendes særlige nåde. Hans/hendes særlige had, blev hans/hendes særlige kærlighed.

 

25.49 Helligånden behøver din særlige funktion, så Hendes kan blive opfyldt. Tro ikke, du mangler en særlig værdi her. Du ønskede det, og det blev givet dig. Alt det, du lavede kan tjene frelse let og godt. Guds SønDatter kan intet valg foretage, Helligånden ikke kan anvende på hans/hendes vegne og ikke imod ham/hende selv. Kun i mørke forekommer din særlighed at være angreb. I lyset ser du den som din særlige funktion i planen til at frelse Guds SønDatter fra alle angreb og lade ham/hende forstå, at han/hun er tryg, som han/hun altid har været og vil forblive både i tid og evighed. Dette er funktionen, givet hver enkelt af jer til hinanden. Så tag den blidt fra hinandens hånd, og lad frelse blive opfyldt perfekt i jer begge. Gør denne ene ting, så alting kan blive givet dig.

VIII. Omdannelse af Dommen

 

25.50 Og hvis Helligånden kan omdanne hver enkelt dom, som du har lagt på dig selv, til en velsignelse, så kan den ikke være en synd. Synd er den ene ting i hele verden, der ikke kan forandres. Den er uforanderlig. Og verden afhænger af dens uforanderlighed. Verdens magi kan synes at skjule synds smerte for syndere og bedrage med glitter og med svig. Dog ved hver enkelt, at syndens omkostning er død. Og sådan er det. For synd er en anmodning om død, et ønske om at gøre denne verdens fundament så sikkert som kærlighed, pålideligt som Gudsriget og så stærk som Gud Selv. Verden er tryg imod kærlighed for alle og enhver, der tænker synd mulig. Den vil heller ikke ændre sig. Dog, er det muligt, det, Gud ikke skabtemanifesterede, skulle dele HansHendes skabelsesmanifestations egenskaber, når det modsætter sig dem på enhver måde?

 

25.51 Det kan ikke være, at "synderens" ønske om død er lige så stærk som Guds vilje til liv. Grundlaget for en verden, som HanHun ikke lavede, kan heller ikke være fast og sikkert ligesom Gudsriget. Hvordan kunne det være, at helvede og Gudsriget er det samme? Og er det muligt, at det, HanHun ikke ville, ikke kan blive ændret? Hvad er uforanderligt foruden HansHendes Vilje? Og hvad kan dele Dens egenskaber undtagen Den Selv? Hvilket ønske kan rejse sig mod HansHendes vilje og være uforanderligt? Hvis du kunne indse, at intet er uforanderligt andet end Guds vilje, ville dette kursus ikke være svært for dig. For det er dette, som du ikke tror. Dog er der intet andet, du kunne tro, hvis du bare kiggede på det, der virkeligt er.

 

25.52 Lad os gå tilbage til det, vi sagde før, og tænke mere omhyggeligt over det. Det må være sådan, at enten er Gud vanvittig, eller denne verden er et sted for vanvid. Ikke én af HansHendes tanker giver nogen som helst mening overhovedet indeni denne verden. Og intet, som verden tror som sandt, har nogen som helst betydning i HansHendes Sind overhovedet. Det, der ikke giver mening og ingen betydning har, er sindssyge. Og det, der er vanvid, kan ikke være sandheden. Hvis én overbevisning så dybt værdsat her var sand, så er enhver Tanke, Gud nogensinde havde, en illusion. Og hvis kun én af HansHendes Tanker er sand, så er alle overbevisninger, verden giver nogen som helst betydning, falske og giver ingen mening overhovedet. Dette er det valg, du foretager. Forsøg ikke at se det anderledes, og fordrej det heller ikke til noget, det ikke er. For kun denne beslutning kan du foretage. Resten er op til Gud og ikke til dig.

 

25.53 At retfærdiggøre én værdi, som verden opretholder, er at fornægte din FadersModers tilregnelighed og din. For Gud og HansHendes elskede SønDatter tænker ikke forskelligt. Og det er deres tankes overensstemmelse, der gør SønnenDatteren til en med-SkaberManifestor med det Sind, Hvis Tanke skabtemanifesterede hamhende. Og hvis han/hun vælger at tro én tanke i modsætning til sandheden, har han/hun besluttet, at han/hun ikke er sin FadersModers SønDatter, fordi SønnenDatteren er vanvittig, og tilregnelighed må ligge adskilt fra både FaderenModeren og SønnenDatteren. Dette tror du. Tænk ikke, at denne overbevisning afhænger af den form, den antager. Den, der tænker, verden er tilregnelig på nogen som helst måde, er retfærdiggjort i noget som helst, den tænker, eller bliver opretholdt af nogen som helst form for fornuft, mener, dette er sandt. Synd er ikke virkelig, fordi FaderenModeren og SønnenDatteren ikke er sindsyge. Denne verden er meningsløs, fordi den hviler på synd. Hvem kunne skabemanifestere det uforanderlige, hvis det ikke hviler på sandhed?

 

25.54 Helligånden har magten til at ændre hele grundlaget for den verden, du ser, til noget andet - et ikke sindsygt grundlag, hvorpå en tilregnelig opfattelse kan blive baseret, en anden verden opfattet. Og én, hvori intet bliver modsagt, der ville føre Guds SønDatter til tilregnelighed og glæde. Intet vidner om død og grusomhed, om adskillelse og om forskelle. For her opfattes alt som én, og ingen mister, så hver enkelt kan vinde.

 

25.55 Afprøv alting, som du tror, mod denne betingelse. Og forstå, at alting, der opfylder dette ene krav, er din tro værdig. Men intet andet. Det, der ikke er kærlighed, er synd, og hver af dem opfatter den anden som sindssyg og meningsløs. Kærlighed er grundlaget for en verden, opfattet som fuldstændig vanvittig for syndere, der tror, ​​deres er vejen til tilregnelighed. Men synd er lige så sindssyg indeni kærlighedens syn, hvis blide øjne ville se hinsides galskaben og hvile fredfyldt på sandhed. Hver især ser en uforanderlig verden, da hver især definerer den uforanderlige og evige sandhed om det, du er. Og hver afspejler et syn på det, FaderenModeren og SønnenDatteren må være for at gøre det synspunkt meningsfuldt og tilregneligt.

 

25.56 Din særlige funktion er den særlige form, hvori den kendsgerning, at Gud ikke er sindssyg, forekommer mest fornuftig og meningsfuld for dig. Indholdet er det samme. Formen er tilpasset til dine særlige behov og til det særlige tidspunkt og sted, hvor du tror, ​​du befinder dig, og hvor du kan være fri af sted og tid, og alt det, du tror, må begrænse dig. Guds SønDatter kan ikke være bundet af tid eller sted heller ikke noget, Gud ikke ville. Dog, hvis HansHendes vilje bliver set som vanvid, så kræver den form for tilregnelighed, der gør det mest acceptabelt for de, der er sindsyge, et særligt valg. Dette valg kan heller ikke blive truffet af de sindssyge, hvis problem er, deres valg er ikke frie og truffet med fornuft i forstandens lys.

 

25.57 Det ville være vanvid at betro frelse til de sindssyge. Fordi HanHun ikke er vanvittig, har Gud udpeget Èn lige så tilregnelig som HamHende til at oprejse en mere tilregnelig verden til at møde synet for alle, der valgte sindssygdom som sin frelse. Til denne Ene er valget givet af form, bedst egnet til ham/hende; en, der ikke vil angribe den verden, han/hun ser, men gå ind i den i stilhed og vise ham/hende, han/hun er vanvittig. Denne Ene peger kun på et alternativ, en anden måde at kigge på det, han/hun har set før, og anerkender som den verden, hvori han/hun lever og troede, han/hun forstod før.

 

25.58 Nu han/hun sætte spørgsmålstegn ved dette, fordi alternativets form er én, som han/hun ikke kan fornægte eller overse eller fejle i at opfatte fuldstændigt overhovedet. For hver især er hans/hendes særlige funktion designet til at blive opfattet som mulig og mere og mere ønsket efterhånden som, den beviser for ham/hende, at den er et alternativ, han/hun virkelig ønsker. Fra denne position tilbyder hans/hendes syndighed og al den synd, han/hun ser i verden, ham/hende mindre og mindre - indtil han/hun kommer til at forstå, at den koster ham/hende hans/hendes tilregnelighed og står mellem ham/hende og et hvilket som helst håb, han/hun har, om at være tilregnelig. Han/hun bliver heller ikke efterladt uden undslippelse fra vanvid, for han/hun har en særlig rolle i alle og enhvers undslippelse. Han/hun kan ikke mere blive efterladt udenfor uden en særlig funktion i håbet om fred, end FaderenModeren kunne overse sin SønDatter og gå forbi hamhende i skødesløs tankeløshed.

 

25.59 Hvad er pålideligt bortset fra Guds kærlighed? Og hvor bor tilregnelighed bortset fra i HamHende? Den Ene, der taler for HamHende, kan vise dig dette i det alternativ, Hun valgte specielt for dig. Det er Guds vilje, at du husker dette og således dukker op fra dybeste sorg til perfekt glæde. Accepter den funktion, der er blevet tildelt dig i Guds Egen plan om at vise Sine SønnerDøtre, at helvede og Gudsrige er forskellige, ikke det samme. Og at i Gudsriget er de alle det samme uden de forskelle, der ville have lavet et helvede ud af Gudsriget og et Gudsrige ud af helvede, hvis sådan sindssyge havde været mulig.

 

25.60 Hele troen på, at nogen mister afspejler kun den underliggende grundsætning, Gud, må være sindssyg. For i denne verden ser det ud til, at én må vinde, fordi en anden tabte. Hvis dette var sandt, så var Gud bestemt vanvittig! Men hvad er denne overbevisning bortset fra en form for den mere basale grundsætning "Synd er virkelig og styrer verden"? For hver lille gevinst må en eller anden miste og betale det nøjagtige beløb i blod og lidelse. For ellers ville det onde sejre og ødelæggelse være den samlede pris for nogen som helst gevinst overhovedet. Du, som tror, ​​at Gud er vanvittig, se nøje på dette og forstå, at det må være sådan, at enten Gud eller dette må være sindsygt, men næppe begge.

 

25.61 Frelse er genfødslen af den idé, ingen kan miste for, at nogen som helst kan vinde. Og alle vinde, hvis nogen som helst ville være en vinder. Her er tilregnelighed genoprettet. Og på denne ene klippe af sandhed kan tro på Guds evige tilregnelighed hvile i fuldkommen tillid og perfekt fred. Fornuft er tilfredsstillet, for alle sindsyge overbevisninger kan blive korrigeret her. Og synd være umulig, hvis dette er sandt. Dette er den klippe, hvorpå frelse hviler, udsigtspunktet, hvorfra Helligånden giver mening og retning til den plan, hvori din særlige funktion har en rolle. For her bliver din særlige funktion gjort hel, fordi den deler det heles funktion.

 

25.62 Husk, al fristelse er kun dette - en vanvittig overbevisning om, at Guds sindssyge ville gøre dig tilregnelig og give dig det, du ønsker. At enten Gud eller du må tabe til vanvid, fordi jeres mål ikke kan blive forenet. Død kræver liv, men livet bliver ikke opretholdt for enhver pris. Ingen kan lide for, at Guds vilje kan blive opfyldt. Frelse er HansHendes vilje, fordi du deler den. Ikke for dig alene, men for det Selv, der er Guds SønDatter. Hanhun kan ikke miste, for hvis hanhun kunne, ville tabet være hanshendes FadersModers, og i HamHende er intet tab muligt. Og dette er tilregneligt, fordi det er sandheden.

IX. Frelsens princip

 

25.63 Helligånden kan bruge alt det, du giver Hende til din frelse. Men Hun kan ikke bruge det, du tilbageholder, for Hun kan ikke tage det fra dig uden din villighed. For hvis Hun gjorde det, ville du tro, at Hun vred det fra dig mod din vilje. Og så ville du ikke lære, det er din vilje at være uden det. Du behøver ikke give det til Hende fuldstændigt villigt, for hvis du kunne, ville du ikke have noget behov for Hende. Men dette har Hun behov for - at du foretrækker, at Hun tager det i stedet for, at du beholder det for dig selv alene og erkender, at det, der ikke bringer tab til nogen, ville du ikke kende. Så meget et det nødvendigt at tilføje til den idé, at ingen kan miste for, at du kan vinde. Og intet mere.

 

25.64 Her er det eneste princip, frelse behøver. Det er heller ikke nødvendigt, at din tro på det er stærk, urokkelig og uden angreb fra alle overbevisninger, modsat det. Du har ingen fast loyalitet. Men husk, frelse er ikke behøvet af de frelste. Du bliver ikke opfordret til at gøre det, som én, der stadigt er splittet imod sig selv, ville finde umuligt. Hav lidt tro på, at visdom kunne blive fundet i sådan en sindstilstand. Men vær du taknemmelig for, at kun lidt tro bliver bedt dig om. Hvad andet end lidt tro er tilbage på de, der stadigt tror på synd? Hvad kunne de vide om Gudsriget og de frelstes retfærdighed?

 

25.65 Der er en type af retfærdighed i frelse, hvorom verden intet ved. For verden er retfærdighed og hævn det samme, for syndere ser kun retfærdighed som deres straf, måske opfyldt af en anden, men ikke undsluppet. Syndens love kræver et offer. Hvem det måtte være, gør ingen forskel. Men død må være prisen og må blive betalt. Dette er ikke retfærdighed, men sindssyge. Dog, hvordan kunne retfærdighed blive defineret uden sindssyge, hvor kærlighed betyder had, og død bliver set som sejr og triumf over evighed og tidløshed og liv?

 

25.66 Du, der ikke kender retfærdighed, kan stadigt spørge og lære svaret. Retfærdighed ser på alle på den samme måde. Det er ikke retfærdigt, at én skulle mangle på grund af det, en anden har. For det er hævn uanset hvilken form, den antager. Retfærdighed kræver intet offer, for et hvilket som helst offer bliver foretaget for, at synden kan blive bevaret og beholdt. Det er en betaling, tilbudt som syndens pris, men ikke den fulde pris. Resten bliver taget fra en anden til at blive lagt ved siden af ​​din lille betaling for at "sone" for alt det, du vil beholde og ikke opgive. Således bliver ofret set som delvist dig med en anden som langt den største del. Og i den totale pris, jo større hans, jo mindre er din. Og retfærdighed, som er blind, bliver tilfredsstillet ved at blive betalt, det betyder ikke noget af hvem. Kan dette være retfærdighed? Gud kender intet til dette. Men retfærdighed kender HanHun bestemt og kender den godt. For HanHun er fuldstændig retfærdig overfor alle.

 

25.67 Hævn er fremmed for Guds sind, fordi HanHun kender til retfærdighed. At være retfærdig er at være rimelig og ikke være hævngerrig. Fairhed og hævngerrighed er umulig, for hver især modsiger den anden og benægter, at den er virkelig. Det er umuligt for dig at dele Helligåndens retfærdighed med et sind, der kan forestille sig særlighed overhovedet. Dog, hvordan kunne Hun være retfærdig, hvis Hun fordømmer en synder for de forbrydelser, han/hun ikke lavede, men tænker, han/hun gjorde? Og hvor ville retfærdighed være, hvis Hun krævede af dem, der er besat af idéen om straf, at de lægger den til side uden hjælp og opfatter, den ikke er sand? Det er ekstremt svært for de, der stadigt tror på, synd er meningsfuld, at forstå Helligåndens retfærdighed.

 

25.68 De tro, Hun deler deres egen forvirring og kan ikke undgå den hævn, som deres egen tro på retfærdighed må medføre. Og så frygter de Helligånden og opfatter Guds "vrede" i Hende. De kan heller ikke stole på, Hun ikke vil slå dem ihjel med lynnedslag revet ud af Gudsrigets "ild" fra Guds egen vrede hånd. De tror virkeligt, ​​at Gudsriget er helvede og er bange for kærlighed. Og dyb mistanke og skælven af frygt kommer over dem, når de bliver fortalt, at de aldrig har syndet. Deres verden afhænger af synds stabilitet. Og de opfatter "truslen" om det, Gud kender som retfærdighed som værende mere ødelæggende for dem selv og for deres verden end hævn, som de forstår og elsker.

 

25.69 Således tænker de på tabet af synd som en forbandelse. Og flygter fra Helligånden, som om Hun var et sendebud fra helvede, sendt ovenfra med forræderi og list for at arbejde på Guds hævn mod dem i en befriers og vens forklædning. Hvad kunne Hun være for dem andet end en djævel klædt i en engels kappe for at bedrage dem. Og hvilken undslippelse har Hun for dem bortset fra en dør til helvede, der synes at se ud som Gudsrigets port?

 

25.70 Dog kan retfærdighed ikke straffe de, der beder om straf, men har en Dommer, Der ved, at de er helt uskyldige i sandhed. Med retfærdighed er Hun bundet til at sætte dem fri og give dem al den ære, de fortjener og har nægtet sig selv, fordi de ikke er rimelige og ikke kan forstå, at de er uskyldige. Kærlighed er ikke forståelig for syndere, fordi de tænker, at retfærdighed er adskilt fra kærlighed og står for noget andet.

 

25.71 Og således opfattes kærlighed som svag og hævn stærk. For kærlighed har tabt, da dømmekraften forlod dens side, og er for svag til at frelse fra straf. Men hævn uden kærlighed har vundet i styrke ved at være separat og adskilt fra kærlighed. Og hvad andet end hævn kan nu hjælpe og frelse, mens kærlighed står svagt ved siden af med hjælpeløse hænder, berøvet retfærdighed og livskraft og magtesløs overfor at kunne redde? Hvad kan Kærlighed bede dig om, der tænker, at alt dette er sandt? Kunne Hun med retfærdighed og kærlighed tro på, du, i din forvirring, har meget at give? Du bliver ikke bedt om at stole længe på Hende. Ikke længere end du ser det, Hun tilbyder dig, og det, du anerkender, du ikke kunne give dig selv.

 

25.72 I Guds egen retfærdighed anerkender Hun alt, du fortjener, men forstår også, at du ikke kan acceptere det til dig selv. Det er Hendes særlige funktion at holde de gaver frem til dig, den uskyldige fortjener. Og hver og en, som du accepterer, bringer glæde til Hende såvel som dig. Hun ved, at Gudsriget bliver gjort rigere af hver enkelt, du accepterer. Og Gud glæder sig, når HansHendes SønDatter modtager det, som kærlig retfærdighed ved tilkommer ham/hende. For kærlighed og retfærdighed er ikke forskellige. Fordi de er det samme, står barmhjertighed ved Guds højre hånd og giver Guds SønDatter magt til at tilgive sig selv for synd.

 

25.73 For ham/hende, der fortjener alting, hvordan kan det forekomme, at noget som helst holdes borte fra ham/hende? For det ville bestemt være uretfærdigt og urimeligt overfor al den hellighed, der er i ham/hende, uanset hvor meget han/hun ikke ved det. Gud kenden ingen uretfærdighed. HanHun ville ikke lade Sin SønDatter at blive dømt af de, der søger hans/hendes død og ikke kunne se hans/hendes værdi overhovedet. Hvilke ærlige vidner kunne de indkalde til at tale på hans/hendes vegne? Og hvem ville komme for at bønfalde for ham/hende og ikke imod hans/hendes liv? Ingen retfærdighed ville blive givet ham/hende af dig. Dog sikrede Gud, at retfærdighed ville blive ydet den SønDatter, som HanHun elsker og ville beskytte mod al urimelighed, du måtte søge at tilbyde i troen på, hævn er det, der tilkommer ham/hende.

 

25.74 Som særlighed ikke bekymrer sig om, hvem der betaler syndens pris, så den bliver betalt, lægger Helligånden ikke mærke til hvem, der kigger på uskyld omsider, forudsat at den bliver set og anerkendt. For bare ét vidne er nok, hvis han/hun ser sandt. Enkel retfærdighed beder ikke om mere. Af hver enkelt beder Helligånden om, han/hun vil være den ene, så retfærdighed kan vende tilbage til kærlighed og der blive tilfredsstillet. Hver særlig funktion, Hun tildeler, er kun for dette - at hver enkelt lærer, at kærlighed og retfærdighed ikke er adskilte. Og begge bliver styrket af deres forening med hinanden. Uden kærlighed er retfærdighed forudindtaget og svag. Og kærlighed uden retfærdighed er umulig. For kærlighed er rimelig og kan ikke tugte uden årsag. Hvilken årsag kan være berettiget til et angreb på den uskyldige? Så i retfærdighed korrigerer kærlighed fejl, men ikke i hævn. For det ville være uretfærdigt overfor uskyld.

 

25.75 Du kan være et perfekt vidne til kærlighedens og retfærdighedens magt, hvis du forstår, det er umuligt, Guds SønDatter kunne fortjene hævn. Du behøver ikke opfatte under alle omstændigheder, at dette er sandt. Du behøver heller ikke se på din oplevelse indeni verden, som kun er skygger af alt, der virkelig sker indeni dig selv. Den forståelse, du behøver, kommer ikke fra dig, men fra et større Selv, så fantastisk og helligt, at Hun ikke kunne tvivle på hanshendes uskyld. Din særlige funktion er et kald til hamhende, så hanhun kan smile til dig, hvis syndfrihed hanhun deler. Hanshendes forståelse vil være din. Og således er Helligåndens særlige funktion blevet opfyldt. Guds SønDatter har fundet et vidne til sin syndfrihed og ikke til sin synd. Hvor lidt du behøver give Helligånden, så enkel retfærdighed kan blive givet dig!

 

25.76 Uden upartiskhed er der ingen retfærdighed. Hvordan kan særlighed være retfærdig? Døm ikke, fordi du ikke kan, ikke fordi du også er en elendig synder. Hvordan kan den særlige virkeligt forstå, at retfærdighed er den samme for alle? At tage fra én og give til en anden må være en uretfærdighed overfor dem begge, eftersom de er ligeværdige i Helligåndens øjne. Deres FaderModer gav den samme arv til begge. Den, der ville have mere eller mindre, er ikke klar over, at han/hun har alt. Han/hun er ingen dommer over det, der må tilkomme en anden, fordi han/hun mener, at han/hun mangler. Og så må han/hun være misundelig og forsøge at tage bort fra den, han/hun dømmer. Han/hun er ikke upartisk og kan ikke se rimeligt på en andens rettigheder, fordi hans/hendes egne er blevet skjult for ham/hende.

 

25.77 Du har ret til hele universet - til perfekt fred, fuldstændig befrielse fra alle syndens virkninger og til det evige liv, glædesfyldt og fuldstændigt på enhver måde, som Gud udpegede til Sin hellige SønDatter. Dette er den eneste retfærdighed, Gudsriget kender, og alt hvad Helligånden bringer til jorden. Din særlige funktion viser dig intet andet end, perfekt retfærdighed kan sejre for dig. Og du er sikker mod hævn i alle former. Verden bedrager, men den kan ikke erstatte Guds retfærdighed med en version, der er dens egen. For kun kærlighed er retfærdig og kan opfatte, hvilken retfærdighed må tildeles Guds SønDatter. Lad kærlighed beslutte og frygt aldrig for, at du i din urimelighed vil berøve dig selv det, Guds retfærdighed har tildelt dig.

X. Gudsrigets Retfærdighed

 

25.78 Hvad kan det være andet end hovmod at tro, at dine små fejl ikke kan blive ophævet af Gudsrigets retfærdighed? Og hvad kunne dette betyde andet end, at de er synder og ikke fejltagelser, for evigt ukorrigerbare og skal blive mødt med hævn ikke med retfærdighed? Er du villig til at blive befriet fra alle synds virkninger? Du kan ikke besvare dette, før du ser alt det, svaret må medføre. For hvis du svarer "ja", betyder det, at du vil forlade alle denne verdens værdier til fordel for Gudsrigets fred. Ikke én synd ville du beholde. Og ikke én tvivl om, at dette er muligt, vil du have kær, så synd bliver holdt på plads. Du mener, at sandhed har større værdi nu end alle illusioner. Og du anerkender, at sandhed må blive afsløret for dig, fordi du ikke ved, hvad den er.

 

25.79 At give modvilligt er ikke at vinde gaven, fordi du er modvillig i at acceptere den. Den bliver gemt til dig, indtil modvilje mod at modtage den forsvinder, og du vil den at blive givet dig. Guds retfærdighed garanterer taknemmelighed, ikke frygt. Intet, du giver, bliver mistet for dig eller nogen som helst, men værdsat og bevaret i Gudsriget, hvor alle de skatte, givet til Guds SønDatter, bliver opbevaret for hamhende og tilbudt hvem som helst, der bare rækker sin hånd frem i villighed til at modtage dem. Skatten bliver heller ikke mindre efterhånden, som den bliver givet ud. Hver gave tilføjer kun til forsyningen. For Gud er rimelig. HanHun kæmper ikke mod Sin SønsDatters modvilje mod at opfatte frelse som en gave fra HamHende. Dog ville HansHendes retfærdighed ikke blive tilfredsstillet, før den er modtaget af alle.

 

25.80 Vær sikker på, at et hvilket som helst svar på et problem, Helligånden løser, vil altid vil være et, hvori ingen mister. Og dette må være sandt, fordi Hun beder om intet offer fra nogen som helst. Et svar, der kræver det mindste tab for nogen som helst, har ikke løst problemet, men har føjet til det og gjort det større, sværere at løse og mere urimeligt. Det er umuligt, Helligånden kunne se urimelighed som en løsning. For Hende må det, der er urimeligt, blive korrigeret, fordi det er urimeligt. Og enhver fejl er en opfattelse, hvori mindst én bliver set urimeligt. Således bliver retfærdighed ikke tildelt Guds SønDatter. Når nogen som helst bliver set som at lide tab, er han/hun blevet fordømt. Og straf bliver det, der tilkommer ham/hende i stedet for retfærdighed.

 

25.81 Synet af uskyld gør straf umulig og retfærdighed sikker. Helligåndens opfattelse efterlader ingen grund til et angreb. Kun et tab kunne retfærdiggøre angreb, og tab af nogen som helst art, kan Hun ikke kan se. Verden løser problemer på en anden måde. Den ser en løsning som en tilstand, hvori det bliver besluttet, hvem skal vinde, og hvem skal tabe - hvor meget skal den ene tage, og hvor meget kan taberen stadig forsvare.

 

25.82 Dog forbliver problemet stadigt uløst, for kun retfærdighed kan oprette en tilstand, hvori der ingen taber er, ingen efterladt uretfærdigt behandlet og berøvet, og således med grunde til hævn. Problemløsning kan ikke være hævn, hvilket i bedste fald kan bringe et andet problem tilføjet det første, hvori mordet ikke er indlysende. Helligåndens problemløsning er måden hvorpå problemet ender. Det er blevet løst, fordi det er blevet mødt med retfærdighed. Indtil det er, vil det gentage sig, fordi det endnu ikke er blevet løst. Princippet om, at retfærdighed betyder, ingen kan miste, er afgørende for denne kurs. For mirakler afhænger af retfærdighed. Ikke som den ses gennem denne verdens øjne, men som Gud kender den, og som viden bliver afspejlet i det syn, Helligånden giver.

 

25.83 Ingen fortjener at tabe. Og det, der ville være uretfærdigt overfor ham/hende, kan ikke forekomme. Helbredelse må være for alle og enhver, fordi han/hun ikke fortjener et angreb af nogen som helst art. Hvilken rækkefølge kan der være i mirakler, medmindre en eller anden fortjener at lide mere og andre mindre? Og er dette retfærdighed overfor de helt uskyldige? Et mirakel er retfærdighed. Det er ikke en særlig gave til nogle, til at blive tilbageholdt fra andre som mindre værdige, mere fordømte og dermed adskilte fra helbredelse. Hvem findes der, der kan være adskilt fra frelse, hvis dens formål er afslutningen på særlighed? Hvor er frelsens retfærdighed, hvis nogle fejl er utilgivelige og berettiger hævn i stedet for helbredelse og freds tilbagevenden?

 

25.84 Frelse kan ikke søge at hjælpe Guds SønDatter til at være mere urimelig, end han/hun har søgt at være. Hvis mirakler, Helligåndens gave, blev givet specielt til en udvalgt og speciel gruppe og holdt adskilt fra andre som mindre fortjenende, så er Hun særlighedens allierede. Det, Hun ikke kan opfatte, vidner Hun ikke om. Og alle er ligeværdigt berettede til Hendes gave af helbredelse og udfrielse og fred. At give et problem til Helligånden at løse for dig betyder, at du ønsker det løst. At holde det for dig selv til at løse uden Hendes hjælp er at beslutte, at det skulle forblive uafklaret, uforløst og varigt i dets uretfærdigheds og angrebs magt. Ingen kan være uretfærdige overfor dig, medmindre du først har besluttet at være uretfærdig. Og så må problemer opstå for at blokere din vej, og fred blive spredt af hadets vinde.

 

25.85 Medmindre, du tænker, ​​at alle dine brødre/søstre har en ligeværdig ret til mirakler sammen med dig, vil du ikke gøre krav på din ret til dem, fordi du var uretfærdig overfor én med ligeværdige rettigheder. Søg at fornægte, og du vil føle dig fornægtet. Søg at berøve, og du er blevet berøvet. Et mirakel kan aldrig blive modtaget, fordi en anden ikke kunne modtage det. Kun tilgivelse tilbyder mirakler. Og benådning må være retfærdig overfor alle og enhver.

 

25.86 De små problemer, som du beholder og skjuler, bliver dine hemmelige synder, fordi du ikke valgte at lade dem blive fjernet for dig. Og så samler de støv og vokser, indtil de dækker alting, som du opfatter og efterlader dig rimelig overfor ingen. Ikke én rettighed er du overbevist om, du har. Og bitterhed, med retfærdiggjort hævn og barmhjertighed mistet, dømmer dig som uværdig til tilgivelse. De utilgivne har ingen barmhjertighed til at skænke en anden. Derfor må dit eneste ansvar være at tage tilgivelse til dig selv. Det mirakel, du modtager, giver du. Hver enkelt bliver en illustration af den lov, hvorpå frelse hviler - at retfærdighed må blive gjort overfor alle, hvis nogen som helst skal blive helbredt. Ingen kan tabe, og alle må få gavn af den.

 

25.87 Hvert enkelt mirakel er et eksempel på det, retfærdighed kan opnå, når den bliver tilbudt ens til alle og enhver. Den bliver modtaget og givet ligeligt. Det er bevidsthed om at, at give og modtage er det samme. Fordi den ikke gør det samme ulig, ser den ingen forskelle, hvor ingen findes. Og således er den det samme for alle og enhver, fordi den ikke ser nogen forskelle i dem. Dens tilbud er universelt, og den underviser kun i ét budskab:

 

    25.88.Det, der er Guds, tilhører alle og enhver og tilkommer dem  virkeligt.

 

Kapitel Seksogtyve:

Overgangen

I. Introduktion

 

26.1 I angrebets "dynamik" er ofring en nøgleide. Den er det omdrejninspunkt, hvorpå al kompromis, alle desperate forsøg på at slå en handel af, og alle konflikter opnår en tilsyneladende balance. Den er symbolet på det centrale tema, at en eller anden må miste. Dens fokus på kroppen er tydelig, for den er altid et forsøg på at begrænse tab. Kroppen er i sig selv et offer - en opgivelse af magt under navnet af at redde blot en smule til dig selv. At se en broder/søster i en anden krop adskilt fra din er udtrykket for et ønske om at se en lille del af ham/hende og ofre resten. Kig på verden, og du vil intet se, knyttet til noget som helst andet ud over det selv. Alle tilsyneladende enheder kan komme lidt nærmere eller gå lidt længere væk, men kan ikke tilslutte sig.

II. Enhedens "ofring"

 

26.2 Den verden, du ser, er baseret på "ofring" af enhed. Den er et billede på en fuldstændig splittelse og total mangel på sammenslutning. Omkring hver enhed er bygget en mur så tilsyneladende solid, at den ser ud som om det, der er indeni, aldrig kan række udenfor, og det, der er ude, aldrig kan række ind og slutte sig sammen med det, der er låst væk indenfor muren. Hver del må ofre den anden del for at holde sig selv komplet. For hvis de sluttede sig sammen, ville hver enkelt miste sin egen identitet, og ved deres adskillelse opretholdes deres selver.

 

26.3 Det lidt, som kroppen indhegner, bliver jeget, bevaret gennem ofring af al resten. Og al resten må miste denne lille del og forblive ufuldstændig for at holde dens egen identitet intakt. I denne opfattelse af dig selv ville tab af kroppen bestemt være et offer. For synet af kroppe bliver tegnet på, at offer er begrænset, og noget er stadigt tilbage til dig alene. Og for, at denne smule kan tilhøre dig, er der placeret grænser på alting udenfor, fuldstændigt ligesom de er på alting, du tænker, er dit. For at give og modtage er det samme. Og at acceptere grænserne for en krop er at påtvinge disse grænser på hver broder/søster, som du ser. For du må se ham/hende, som du ser dig selv.

 

26.4 Kroppen er et tab og kan bringes til at ofre sig. Og mens du ser din broder/søster som en krop adskilt fra dig og separat i hans/hendes celle, kræver du offer af ham/hende og dig. Hvilket større offer kunne blive krævet end, at Guds SønDatter opfatter sig selv uden sin FaderModer? Og hans/hendes FaderModer uden Sin SønDatter? Alligevel kræver hvert offer, at de skal være adskilte og uden den anden. Erindringen om ​​Gud blive fornægtet, hvis noget som helst offer blive bedt om af nogen som helst. Hvilket vidnesbyrd om Guds SønsDatters helhed bliver set indeni en verden af ​​adskilte kroppe, uanset hvor meget han/hun bevidner sandheden? Han/hun er usynlig i en sådan verden. Hans/hendes sang om forening og om kærlighed kan heller ikke blive hørt overhovedet. Dog er det givet ham/hende at få verden til at trække sig tilbage for hans/hendes sang og få synet af ham/hende til at erstatte kroppens øjne.

 

26.5 De, der ville se vidnerne til sandhed i stedet for til en illusion, beder blot om, at de måtte se et formål i verden, der giver den mening og gør den meningsfuld. Uden din særlige funktion har denne verden ingen mening for dig. Dog, den kan blive et skattekammer så rigt og grænseløst som Gudsriget selv. Intet øjeblik passerer her, hvori din broders/søsters hellighed ikke kan blive set at tilføje en grænseløs forsyning til enhver mager rest og lille bitte stump lykke, som du tildeler dig selv.

 

26.6 Du kan miste enheden af syne, men kan ikke lave et offer ud af dens virkelighed. Du kan heller ikke miste det, du ville ofre, og heller ikke afholde Helligånden fra Hendes opgave med at vise dig, at det ikke er blevet mistet. Hør så den sang, din broder/søster synger til dig. Og lad verden trække sig tilbage og tag resten, som hans/hendes vidnesbyrd tilbyder på freds vegne. Men døm ham/hende ikke, for du vil ingen Befrielsessang høre for dig selv og heller ikke se det, den er givet ham/hende at vidne om, så du kan se det og glæde dig med ham/hende. Gør ikke hans/hendes hellighed til et offer for din tro på synd. Du ofrer din uskyld med hans/hendes og dør hver gang, du ser i ham/hende en synd, der fortjener død.

 

26.7 Dog, hvert øjeblik kan du blive genfødt og givet liv igen. Hans/hendes hellighed giver liv til dig, der ikke kan dø, fordi hans/hendes syndfrihed er kendt af Gud og kan ikke mere blive ofret af dig end lyset i dig kan blive udslettet, fordi han/hun ikke ser det. Du, der ville lave et offer ud af livet og få dine øjne og ører til at bære vidnesbyrd om Guds og HansHendes hellige SønsDatters død, tænk ikke, at du har magt til at gøre dem til det, Gud ikke ville, de skulle være. I Gudsriget er Guds SønDatter ikke spærret inde i en krop og heller ikke ofret i ensomhed til synd.

 

26.8 Og ligesom han/hun er i Gudsriget, således må han/hun være for evigt og overalt. Han/hun er den samme for evigt - født igen hvert enkelt øjeblik, uberørt af tid og langt hinsides rækkevidden af ​​noget som helst offer af liv eller død. For han/hun lavede ingen af dem, og kun én blev givet ham/hende af Én, Der ved HansHendes gaver, aldrig kan lide offer og tab. Guds retfærdighed hviler i blidhed på HansHendes SønDatter og holder ham/hende tryg mod al uretfærdighed, verden ville lægge på ham/hende. Kunne det være, at du kunne gøre hans/hendes synder til virkelighed og ofre hans/hendes FadersModers Vilje for ham/hende?

 

26.9 Fordøm ham/hende ikke ved at se ham/hende indeni det rådnende fængsel, hvor han/hun ser sig selv. Det er din særlige funktion at sikre, døren bliver åbnet, så han/hun kan komme frem for at skinne på dig og give dig frihedens gave tilbage ved at modtage den af ​​dig. Hvad er Helligåndens særlige funktion andet end at frigive Guds hellige SønDatter fra den fængslingl, han/hun lavede for at holde sig selv fra retfærdighed? Kunne din funktion være en opgave adskilt og separat fra HansHendes Egen?

III. Fejlformerne

 

26.10 Det er ikke svært at forstå grundene til, at du ikke beder Helligånden om at løse alle problemer for dig. Hun har ikke større vanskeligheder med at løse nogle end andre. Ethvert problem er det samme for Hende, fordi hver enkelt løses i samme henseende og gennem den samme tilgang. De aspekter, der behøver løsning, ændrer sig ikke, uanset hvilken form problemet synes at antage. Et problem kan dukke op i de mange former, og det vil gøre det, så længe problemet varer. Det tjener intet formål at forsøge at løse det i en særlig form. Det vil gentage sig og derefter gentage sig igen og endnu en gang, indtil det er blevet besvaret for altid og ikke vil rejse sig igen i nogen som helst form. Og først da er du frigivet fra det.

 

26.9 11 Helligånden tilbyder dig frigivelse fra ethvert problem, som du tror, ​​du har. De er det samme for Hende, fordi hver enkelt, uanset den form det synes at antage, er et krav om, at nogen lider tab og foretager et offer, som du måtte vinde. Og når situationen bliver udarbejdet, så ingen mister, er problemet forsvundet, fordi det var en fejl i opfattelse, der nu er blevet rettet. Én fejl er ikke vanskeligere for Hende at bringe til sandhed end en anden. For der er kun en fejl - hele idéen om, at tab er muligt og kunne resultere i gevinst for nogen som helst. Hvis dette var sandt, så ville Gud være urimelig, synd ville være mulig, angreb være retfærdiggjort og hævn rimelig.

 

26.12 Denne ene fejl i nogen som helst form har én korrektion. Der er intet tab; at tænke, der er, er en fejltagelse. Du har ingen problemer, selvom du tænker, ​​du har. Og alligevel kunne du ikke tænke det, hvis du så dem forsvinde ét efter ét uden hensyntagen til størrelse, kompleksitet eller sted og tid, eller nogen som helst egenskab, som du opfatter, der får hver enkelt til at synes forskellig fra resten. Tænk ikke de grænser, du påtvinger det, du ser, kan begrænse Gud på nogen som helst måde.

 

26.13 Retfærdighedens mirakel kan rette alle fejl. Ethvert problem er en fejl. Den gør Guds SønDatter uret og er derfor ikke sand. Helligånden vurderer ikke uretfærdigheder som store eller små eller mere eller mindre. De har ingen egenskaber for Hende. De er fejltagelser, som Guds SønDatter lider under, men unødvendigt. Og så tager Hun tornene og naglene væk. Hun standser ikke for at bedømme, om såret er stort eller lille. Hun foretager kun én dom - at såre Guds SønDatter være urimeligt, og derfor er det ikke tilfældet.

 

26.14 Du, som tror, det er trygt kun at give nogle fejltagelser til at blive korrigeret, mens du holder de andre for dig selv, husk dette: retfærdighed er total. Der findes ikke sådan en ting som delvis retfærdighed. Hvis Guds SønDatter er skyldig, så er hanhun fordømt, og hanhun fortjener ingen barmhjertighed fra retfærdighedens Gud. Men bed ikke Gud om at straffe hamhende, fordi du finder hamhende skyldig og ville have hamhende til at dø. Gud tilbyder dig midlerne til at se hanshendes uskyld. Ville det være rimeligt at straffe hamhende, fordi du ikke vil kigge på det, der er at se? Hver gang du holder et problem for dig selv at løse eller at dømme, at det er et, der ikke har nogen løsning, har du gjort det storslået og hinsides håbet om helbredelse. Du fornægter, retfærdighedens mirakel kan være fair.

 

26.15 Hvis Gud er retfærdig, så kan der ingen problemer være, som retfærdighed ikke kan løse. Men du tror, ​​at nogle uretfærdigheder er rimelige og gode og nødvendige for at bevare dig selv. Det er disse problemer, som du tænker er storslåede og ikke kan blive løst. For der findes dem, du ønsker skal lide tab, og ingen, som du ønsker skal blive skånet fra offer fuldstændigt. Overvej endnu en gang din særlige funktion. Én er givet dig til at se i hamhende hanshendes perfekte syndfrihed. Og du vil intet offer bede hamhende om, fordi du ikke kunne ville, hanhun lider tab. Retfærdighedens mirakel, du kalder frem, vil hvile på dig lige så sikkert som på hamhende. Helligånden vil heller ikke være tilfreds, før den er modtaget af alle og enhver. For det, du giver til Hende, er alles og enhvers, og ved din given det kan Hun sikre, at alle og enhver modtager det ligeværdigt.

 

26.16 Tænk derefter på, hvor storslået din egen frigivelse vil blive, når du er villig til at modtage korrektion for alle dine problemer. Du vil ikke beholde ét, for smerte i nogen som helst form vil du ikke ønske. Og du vil se hvert enkelt lille sår forløst foran Helligåndens blide syn. For de er alle små i Hendes blide øjne og ikke mere værd end bare et lille suk, før de forsvinder, for at være for evigt ophævet og uerindret. Det, der engang syntes at være et særligt problem, en fejltagelse uden en afhjælplning eller en lidelse uden en kur, er blevet forvandlet til en universel velsignelse. Ofring er væk. Og i dens sted kan Guds kærlighed blive husket og vil skinne al hukommelse væk om ofring og tab.

 

26.17 Gud kan ikke blive husket, før retfærdighed bliver elsket i stedet for frygtet. Hun kan ikke være uretfærdig overfor nogen som helst eller noget som helst, fordi Hun ved, at alting, der er, tilhører HamHende og vil for evigt være, som HanHun skabtemanifesterede det. Intet, HanHun elsker, kan være andet end syndfrit og uden angreb. Din særlige funktion åbner døren vidt op hinsides hvilken, erindringen om HansHendes kærlighed er holdt fuldstændigt uberørt og ubesmittet. Og alt, du behøver at gøre, er kun at ønske, at Gudsriget bliver givet dig i stedet for helvede, og enhver bolt og barriere, der synes at holde døren sikkert spærret og låst, vil bare falde væk og forsvinde. For det er ikke din FadersModers Vilje, at du skulle tilbyde eller modtage mindre end HanHun gav, da HanHun skabtemanifesterede dig i perfekt kærlighed.

IV. Grænselandet

 

26.18 Kompleksitet er ikke af Gud. Hvordan kunne den være, når alt det, HanHun ved, er én? HanHun kender til én skabelsemanifestation, én virkelighed, én sandhed og kun én SønDatter. Intet er i konflikt med énhed. Hvordan kunne der så være kompleksitet i HamHende? Hvad er der at beslutte? For det er konflikt, der gør valg muligt. Sandheden er enkel - den er én uden en modsætning. Og hvordan kunne strid komme ind i dens enkle tilstedeværelse og bringe kompleksitet, hvor énhed er? Sandheden træffer ingen beslutninger, for der er intet at beslutte imellem. Og kun, hvis der var, kunne at vælge være et nødvendigt skridt i fremgangen mod énhed. Det, der er alting, efterlader plads til intet andet.

 

26.19 Dog, er denne størrelsesorden hinsides omfanget af denne læseplan. Det er heller ikke nødvendigt, vi dvæler ved noget som helst, der ikke umiddelbart kan blive fattet. Der er et grænseland af tanke, der står mellem denne verden og Gudsriget. Det er ikke et sted, og når du når frem, er det adskilt fra tid. Her er mødestedet, hvor tanker bliver bragt sammen - hvor modstridende værdier mødes, og alle illusioner bliver lagt ned ved siden af ​​sandhed, hvor de bliver dømt til at være usande. Dette grænseland er lige hinsides Gudsrigets port. Her bliver enhver tanke gjort ren og helt enkel. Her bliver synd fornægtet, og alting, der er, bliver modtaget i stedet.

 

26.20 Dette er rejsens slutning. Vi har henvist til den som den virkelige verden. Og dog er der en modsigelse her i den forstand, at ordene antyder en begrænset virkelighed, en delvis sandhed, et uddrag af universet gjort sandt. Dette er, fordi viden ingen angreb foretager på opfattelse. De bliver bragt sammen, og kun én fortsætter forbi porten, hvor Énhed er. Frelse er et grænseland, hvor sted og tid og valg stadig har mening, og dog kan det blive set, at de er midlertidige, malplacerede, og ethvert valg er allerede foretaget.

 

26.21 Intet, som Guds SønDatter tror, kan blive ødelagt. Men det, der er sandt for hamhende, må blive bragt til den sidste sammenligning, som hanhun nogensinde vil foretage, den sidste vurdering, der vil være mulig, den endelige dom over denne verden. Det er sandhedens dom over illusion, af viden over opfattelse - den har ingen mening og findes ikke. Dette er ikke din beslutning. Det er kun en enkel erklæring om en enkel kendsgerning. Men i denne verden er der ingen enkle kendsgerninger, fordi det, der er det samme, og det, der er forskelligt forbliver uklart. Den ene væsentlige ting at overhovedet foretage et valg om er denne sondring. Og her ligger forskellen mellem verdenerne. I denne er valg gjort umuligt. I den virkelige verden er valg forenklet.

 

26.22 Frelse stopper lige uden for Gudsriget, for kun opfattelse behøver frelse. Gudsriget blev aldrig mistet og kan således ikke blive frelst. Dog, hvem kan foretage et valg mellem at ønske Gudsriget og ønsket om helvede, medmindre han/hun anerkender, de ikke er det samme? Denne forskel er det indlæringsmål, dette kursus har fastsat. Det vil ikke gå hinsides dette mål. Dets eneste formål er at undervise i, hvad der er det samme, og hvad der er anderledes ved at give plads til at foretage det eneste valg, der kan blive foretaget.

 

26.23 Der er intet grundlag for valg i denne komplekse og over-komplicerede verden. For ingen forstår, hvad der er det samme og synes at vælge, hvor der intet valg virkeligt er. Den virkelige verden er området for valg gjort virkeligt, ikke i resultatet, men i opfattelsen af ​​alternativer til valg. At der er valg er en illusion. Dog indeni denne ene ligger ophævelsen af ​ ​enhver illusion, denne ikke undtaget.

 

26.24 Er dette ikke som din særlige funktion, hvor adskillelsen bliver ophævet ved ændring af formål i det, der engang var særlighed og nu er forening? Alle illusioner er kun én. Og i anerkendelsen af, dette er således, ligger evnen til at opgive alle forsøg på at vælge mellem dem og gøre dem forskellige. [Hvor enkelt er valget mellem to ting så klart uensartede.] Der er ingen konflikt her. Intet offer er muligt i afståelsen fra en illusion, anerkendt som sådan. Hvor al virkelighed er blevet trukket tilbage fra det, der aldrig var sandt, kan det være svært at opgive og vælge det, der være sandt?

V. Hvor Synd Er Forsvundet

 

26.25 Tilgivelse i denne verden er tilsvarende Gudsrigets retfærdighed. Den oversætter syndens verden til en enkel verden, hvor retfærdighed kan blive genspejlet fra hinsides porten, bag hvilken total mangel på grænser ligger. Intet i grænseløs kærlighed kunne behøve tilgivelse. Og det, der er velgørenhed indeni verden, giver plads til enkel retfærdighed forbi porten, der åbner sig ind i Gudsriget. Ingen tilgiver, medmindre han/hun har troet på synd og stadigt er overbevist om, at han/hun har meget at blive tilgivet. Tilgivelse bliver således det middel hvormed, han/hun lærer, han/hun intet har gjort at tilgive. Tilgivelse hviler altid på den, der tilbyder den, indtil han/hun ser sig selv ikke have behov for den mere. Og således vender han/hun tilbage til sin virkelige funktion med at skabemanifesterer, som hans/hendes tilgivelse tilbyder ham/hende igen.

 

26.26 Tilgivelse gør syndens verden til en verden af ​​glorværdighed, vidunderlig at se. Hver blomst skinner i lys, og hver fugl synger af Gudsrigets glæde. Der er ingen bedrøvelse, og der er ingen afsked her, for alt er fuldstændigt tilgivet. Og det, der er blevet tilgivet, må tilslutte sig, for intet står imellem for at holde dem separate og adskilte. De syndfri må opfatte, at de er ét, for intet står imellem for at skubbe den anden ud. Og i det rum, som synden efterlod ledigt, slutter de sig sammen som én, gladeligt anerkendende det, der er en del af dem, ikke er blevet holdt adskilt og separat.

 

26.27 Det hellige sted, hvorpå du står, er kun det rum, som synd har efterladt. Og her ser du Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt opstå i dens  plads. Hvem kunne skue Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og ikke huske Hendes FaderModer, som HanHun virkelig er? Hvem kunne frygte kærlighed og stå på den plads, hvor synd har efterladt et sted for Gudsrigets alter til at stige op og tårne sig højt over verden og række hinsides universet for at berøre hele skabelsensmanifestationens hjerte? Hvad er Gudsriget andet end en sang af taknemmelighed og kærlighed og lovprisning fra alt skabtmanifesteret til Kilden til dets skabelsemanifestation? Det helligste af altre er opsat, hvor synd en gang var troet at være. Og her kommer hvert lys i Gudsriget for at blive genoptændt og forøget i glæde. For her blev det, der var mistet, genoprettet til dem, og al deres udstråling gjort hel igen.

 

26.28 Tilgivelse bringer ingen små mirakler at lægge foran Gudsrigets port. Her kommer SønnenDatteren af Gud Selv for at modtage hver enkelt gave, der bringer ham/hende nærmere til hans/hendes hjem. Ikke én bliver mistet, og ingen bliver værdsat mere end nogen som helst anden. Hver enkelt minder ham/hende om hans/hendes FadersModers kærlighed lige så sikkert som resten. Og hver enkelt underviser ham/hende i, at det, han/hun frygtede, elsker han/hun mest. Hvad andet end et mirakel kunne ændre hans/hendes sind, så han/hun forstår, at kærlighed ikke kan blive frygtet? Hvilket andet mirakel er der end dette? Og hvad andet behøver der være for at få rummet mellem jer til at forsvinde?

 

26.29 Hvor synd engang blev opfattet, vil en verden rejse sig, der vil blive et alter for sandheden, og du vil slutte dig til Gudsrigets lys der og synge deres sang af taknemmelighed og lovprisning. Og når de kommer til dig for at blive komplette, således vil du gå med dem. For ingen hører Gudsrigets sang og forbliver uden en stemme, der tilføjer sin kraft til sangen og gør den endnu sødere. Og hver enkelt slutter sig til at synge ved alteret, der blev rejst indenfor det lille bitte sted, som synd erklærede var dens eget. Og det, der var lille bitte den gang, er steget op til en størrelseorden af sang, hvori universet har tilsluttet sig med kun en enkelt stemme. Denne lille bitte plet af synd, der stadig står mellem jer, tilbageholder den lykkelige åbning af Gudsrigets port. Hvor lille er hindringen, der tilbageholder Gudsrigets rigdom fra dig! Og hvor stor vil glæden i Gudsriget være, når du slutter dig til det mægtige kor til Guds kærlighed!

VI. Den lille hindring

 

26.30 En lille hindring kan bestemt synes stor for de, der ikke forstår, at mirakler er alle det samme. Dog, undervisning, det er det, dette kursus er til. Dette er dets eneste formål, for kun det er alt, hvad der er at lære. Og du kan lære det på mange forskellige måder. Al indlæring er en hjælp til eller hindring for Gudsrigets port. Intet derimellem er muligt. Der er kun to lærere, der peger på forskellige måder. Og du vil gå langs den vej, din valgte lærer fører dig. Der er kun to retninger, du kan tage, så længe tid består, og valg er meningsfuldt. For aldrig vil en anden vej blive lavet bortset fra vejen til Gudsriget. Du vælger kun, om du vil gå mod Gudsriget eller væk til intetsteds. Der er intet andet at vælge.

 

26.31 Intet er nogensinde tabt andet end tid, der i sidste ende er [intet. Det er] kun en lille hindring for evigheden, ganske meningsløs for verdens virkelige Lærer. Dog, eftersom du virkelig tror på [dens virkelighed], hvorfor skulle du spilde den på at gå intet steds, når den kan blive brugt til at række efter et mål så højt, som indlæring kan opnå? Tænk ikke, vejen til Gudsrigets port er vanskelig overhovedet. Intet, du påtager dig med et bestemt formål og stor beslutsomhed og lykkelig tillid ved at holde hinandens hånd og holde trit med Gudsrigets sang, er vanskeligt at gøre. Men det er bestemt svært at vandre væk, alene og elendig, ned ad en vej, der fører til intet, og som ikke har noget formål.

 

26.32 Gud gav ikke Sin Lærer til at erstatte den, du lavede, for at være i konflikt med den. Og det, HanHun ville erstatte, er blevet erstattet. Tid varede kun et øjeblik i dit sind uden indflydelse på evigheden. Og så er al tid passeret, og alting er nøjagtigt, som det var, før vejen til intethed blev lavet. Tidens lille klik, hvori den første fejltagelse blev begået, og dem alle indeni den ene fejltagelse, rummede også korrektionen for den ene og alle dem, der kom indeni den første. Og i det lille bitte øjeblik, var tiden borte, for det var alt, den nogensinde var. Det, Gud gav svar på, er besvaret og er borte.

 

26.33 Til dig, der stadigt tror, ​​du lever i tid og ikke ved, den er borte, Helligånden vejleder dig stadigt gennem den uendeligt lille og meningsløse labyrint, du stadigt opfatter i tid, skønt den for længe siden er borte. Du tænker, ​​du lever i det, der er fortid. Hver enkelt ting du kigger på, så du kun et øjeblik for længe siden, før dens uvirkelighed gav plads for sandhed. Ikke én illusion er stadigt ubesvaret i dit sind. Usikkerhed blev bragt til sikkerhed for så længe siden, at det virkelig er svært at holde den til dit hjerte, som om den stadigt var foran dig.

 

26.34 Det lille bitte øjeblik du ville beholde og gøre evigt, passerede forbi i Gudsriget for hurtigt for noget som helst at lagde mærke til, det var kommet. Det, der forsvandt for hurtigt til at påvirke Guds SønsDatters enkle viden, kan næppe stadigt være der for dig til at vælge som din lærer. Kun i fortiden - en ældgammel fortid, for kort til at lave en verden som svar på skabelsemanifestation - så denne verden ud til at opstå. For meget længe siden, i et så lille bitte tidsinterval, at ikke én tone i Gudsrigets sang blev mistet.

 

26.35 Dog, i hver enkelt utilgivende handling eller tanke, i enhver dom og i al overbevisning om synd, bliver det ene øjeblik stadigt kaldt tilbage, som om det kunne blive lavet igen i tid. Du holder en ældgammel erindring foran dine øjne. Og han/hun, der lever i erindringer alene, er ubevidst om, hvor han/hun er.

 

26.36 [Tilgivelse er den store frigivelse fra tid. Den er nøglen til at lære, at fortiden er forbi. Vanvid taler ikke mere. Der er ingen anden lærer og ingen anden vej. For det, der er blevet ophævet, er ikke længere. Og hvem kan stå på en fjern kyst og drømme sig over et hav til et sted og en tid, der for længe siden er passeret forbi? Hvor virkelig en hindring kan denne drøm være for, hvor han/hun virkelig er? For dette er kendsgerning og ændrer sig ikke uanset hvilke drømme, han/hun har. Dog kan han/hun stadig forestille sig, at han/hun er et andet sted og i en anden tid. I det ekstreme kan han/hun vildlede sig selv med, at dette er sandt og fra blot at forestille sig gå ind i overbevisning og vanvid, ganske overbevist om, at hvor han/hun ville foretrække at være, er han/hun.]

 

26.37 Er dette en hindring for det sted, hvorpå han/hun står? Er noget som helst ekko fra fortiden, som han/hun måske hører, en kendsgerning for det, der er der til at høre, hvor han/hun er nu? Og hvor meget kan hans/hendes egne vrangforestillinger om tid og sted bevirke en ændring i, hvor han/hun virkeligt er? Den utilgivne er en stemme, der kalder fra en fortid for evigt passeret forbi. Og alting, der peger på den som virkelig, er ikke andet end et ønske om, at det, der er væk, kunne blive gjort virkeligt igen og set som her og nu i stedet for det, der virkeligt er nu og her. Er dette en hindring for sandheden, fortiden er væk og kan ikke blive givet tilbage til dig? Og ønsker du det skræmmende øjeblik beholdt, hvor Gudsriget syntes at forsvinde, og Gud blev frygtet og gjort til et symbol på dit had?

 

26.38 Glem rædselstiden, der er blevet korrigeret og ophævet for så længe siden. Kan synd modstå Guds Vilje? Kan det være op til dig at se fortiden og putte den i nuet? Du kan ikke gå tilbage. Og alting, der peger vejen i retningen af fortiden, sætter dig ikke på andet end en mission, hvis resultat kun kan være uvirkeligt. Således er den retfærdighed din evig elskende FaderModer har sikret må komme til dig. Og fra din egen urimelighed overfor dig selv har HanHun beskyttet dig. Du kan ikke gå vild, fordi der ikke er nogen anden måde end HansHendes og intetsteds kan du gå undtagen til HamHende.

 

26.39 Ville Gud tillade sin SønDatter at gå vild langs en vej, for længe siden en erindring om tid, der er forbi? [Dette kursus vil kun lære dig det, der er nu.] Et forfærdeligt øjeblik i en fjern fortid, nu fuldstændigt korrigeret, er uden betydning eller værdi. Lad de døde og forsvundne være fredfyldt glemte. Genopstandelse er kommet til at indtage sin plads. Og nu er du en del af genopstandelse, ikke af død. Ingen tidligere illusioner har magten til at holde dig på dødens sted, en hvælving Guds SønDatter trådte ind i et øjeblik for øjeblikkeligt at blive genoprettet til sin FadersModers perfekte Kærlighed. Og hvordan kan hanhun blive holdt i lænker for længe siden fjernet og borte for evigt fra hanshendes sind?

 

26.40 Den SønDatter, som Gud skabtemanifesterede, er så fri, som Gud skabtemanifesterede hamhende. Hanhun blev genfødt det øjeblik, hanhun valgte at dø i stedet for at leve. Og vil du ikke tilgive hamhende nu, fordi hanhun begik en fejl i fortiden, som Gud ikke husker, og som ikke er der? Nu skifter du frem og tilbage mellem fortid og nutid. Somme tider virker fortiden virkelig, som om den var nutiden. Stemmer fra fortiden bliver hørt og bliver derefter betvivlet. Du er som én, der stadig hallucinerer, men mangler overbevisning om det, han/hun opfatter. Dette er grænselandet mellem verdenerne, broen mellem fortiden og nutiden. Her forbliver fortidens skygge, men stadigt bliver et nutidigt lys svagt svagt anerkendt. Når det først er set, kan dette lys aldrig blive glemt. Det må trække dig fra fortiden ind i nutiden, hvor du virkelig er.

 

26.41 Skyggestemmerne ændrer ikke tidens eller evighedens love. De kommer fra det, der er fortid og borte og hindrer ikke den sande eksistens af her og nu. Den virkelige verden er den anden del af hallucinationen, tid og død er virkelig og har eksistens, der kan blive opfattet. Denne forfærdelige illusion blev fornægtet i ikke andet end den tid, det tog for Gud at give sit svar på illusion for alle tider og enhver omstændighed. Og så var den der ikke mere til at blive oplevet som der.

 

26.42 Hver dag og hvert minut i hver dag og hvert øjeblik, som hvert minut rummer, genoplever du kun det ene øjeblik, hvor rædslens tid blev erstattet af kærlighed. Og så dør du hver dag for at leve igen, indtil du krydser mellemrummet mellem fortid og nutid, som ikke er et mellemrum overhovedet. Sådan er hvert enkelt liv - et tilsyneladende interval fra fødsel til død og videre til liv igen, en gentagelse af et øjeblik forbi for længe siden, der ikke kan blive genoplevet. Og hele tiden ikke er andet end den vanvittige overbevisning om, at det, der er forbi, stadigt er her og nu.

 

26.43 Tilgiv fortiden, og giv slip i den, for den er væk. Du står ikke længere på det sted, der ligger mellem verdenerne. Du er gået videre og har nået den verden, der ligger ved Gudsrigets port. Der er ingen hindring for Guds Vilje eller noget som helst behov for, at du igen gentager en rejse, der var ovre for længe siden. Se blidt på hinanden og skue den verden, hvori opfattelsen af ​​dit had er blevet forvandlet til en verden af ​​kærlighed.

 

VII. Den Udnævnte Veninde

 

26.44 Hvad som helst i denne verden, som, du er overbevist om, er godt og værdifuldt og værd at stræbe efter, kan såre dig og vil gøre det. Ikke fordi, det har magten til at såre, men bare fordi du har benægtet, det ikke er andet end en illusion, og har gjort den virkelig. Og den er virkelig for dig. Den er ikke ingenting, og gennem dens opfattede virkelighed er den kommet ind i hele verden af ​​syge illusioner. Al tro på synd, på angrebs magt, på sår og skade, på offer og død er kommet til dig. For ingen kan gøre én illusion virkelig og stadig undslippe resten. For hvem kan vælge at beholde dem, som han/hun foretrækker, og finde den tryghed, som sandheden alene kan give? Hvem kan tro, illusioner er de samme og stadig fastholde, at selv én er bedst?

 

26.45 Lev ikke jeres små liv i ensomhed med én illusion som jeres eneste ven/veninde. Dette er intet venskab/venindeskab, Guds SønDatter værdigt, heller ikke et, som hanhun kunne forblive tilfreds med. Dog, Gud har givet hamhende en bedre Veninde i Hvem al magt på jorden og i Gudsriget hviler. Den ene illusion, som du tænker er ven, tildækker Hendes nåde og majestæt for dig og holder Hendes venindeskab og tilgivelse fra din indbydende omfavnelse. Uden Hende er du venneløs. Søg ikke en anden ven/veninde til at indtage Hendes plads. Der er ingen anden ven. Det, Gud udpegede, har ingen erstatning, for hvilken illusion kan erstatte sandheden?

 

26.46 Den, der bor i skygger er bestemt alene, og ensomhed er ikke Guds Vilje. Ville du tillade en skygge at tilrane sig den trone, som Gud udpegede til din Veninde, hvis du bare indså, dens tomhed har efterladt din tom og ubesat? Gør ingen illusion til ven, for hvis du gør, kan den ikke andet end tage pladsen for Hende, som Gud har kaldt din Veninde. Og det er Hende, der er din eneste ven i sandhed. Hun bringer dig gaver, der ikke er af denne verden, og kun Hun, til hvem de er blevet givet, kan sikre, at du modtager dem. Hun vil anbringe dem på din trone, når du laver plads til Hende på Hendes.

VIII. Genvurdering af Principper

 

26.47 Dette er et kursus i mirakler. Og som sådan må lovene om helbredelse blive forstået, før formålet med kurset kan blive opnået. Lad os genvurdere de principper, vi har dækket, og arrangere dem på en måde, der opsummerer alt det, der må ske, for helbredelse kan blive mulig. For når den først er mulig, den forekomme. Al sygdom kommer fra adskillelse. Når adskillelsen fornægtes, forsvinder den. For den er væk så snart, idéen, der bragte den, er blevet helbredt og blevet erstattet af tilregnelighed. Sygdom og synd bliver set som virkning og årsag i et forhold, holdt skjult for bevidsthed, så den kan blive omhyggeligt beskyttet mod fornuftens lys.

 

26.48 Skyld beder om straf, og dens anmodning bliver tilstået - ikke i sandhed, men i skyggernes og illusionernes verden, bygget på synd. Guds SønDatter opfatter det, han/hun ville se, fordi opfattelse er et opfyldt ønske. Opfattelsen forandrer sig, lavet til at indtage pladsen for uforanderlig viden. Dog er sandhed uændret. Den kan ikke blive opfattet, men kun kendt. Det, der bliver opfattet, antager mange former, men ingen giver mening. Bragt til sandhed bliver dens meningsløshed ganske åbenbar. Holdt adskilt fra sandhed, synes den at have en mening og være virkelig.

 

26.49 Opfattelsens love er modsat sandhed, og det, der er sandt for viden, er ikke sandt for noget som helst, der er adskilt fra den. Dog har Gud givet svar på verden af sygdommme, der gælder for alle dens former. Guds svar er evigt, skønt det fungerer i tid, hvor det er behøvet. Dog, fordi det er af Gud, påvirker tidens love ikke dets virkninger. Det er i denne verden, men ikke en del af den. For det er virkeligt og bor, hvor al virkelighed må være. Idéer forlader ikke deres kilde, og deres virkning ser kun ud til at være adskilt fra dem. Idéer er af sindet. Det, der bliver projiceret ud og synes at være ydre for sindet, er ikke udenfor overhovedet, men en virkning af det, der er inde og ikke har forladt sin kilde.

 

26.50 Guds svar ligger, hvor troen på synd må være, for kun der kan dens virkninger blive fuldstændigt ophævet og uden årsag. Opfattelsens love må blive vendt om, fordi de er omvendinger af ​​sandhedens love. Sandhedens love vil for evigt vil være sande og kan ikke omvendes, dog kan de blive set som vendt på hovedet. Og dette må blive rettet, hvor illusionen omvending ligger.

 

26.51 Det er umuligt, at én illusion er mindre medgørlig overfor sandhed, end resten er. Men det er muligt, at nogle bliver givet større værdi og mindre villigt tilbudt til sandhed til helbredelse og til hjælp. Ingen illusion har nogen som helst sandhed i sig. Dog ser det ud til, at nogle er mere sande end andre, selvom dette helt klart ikke giver mening overhovedet. Alt det, et hierarki af illusioner kan vise, er forkærlighed, ikke virkelighed. Hvilken relevans har forkærlighed for sandheden? Illusioner er illusioner og er falske. Din forkærlighed giver dem ingen virkelighed. Ikke én er sand på nogen som helst måde, og alle må give efter med ligeværdig lethed det, Gud gav som svar på dem alle. Guds Vilje er Èn. Og et hvilket som helst ønske, der synes at gå imod HansHendes vilje, har intet fundament i sandheden.

 

26.52 Synd er ikke fejl, for den går hinsides korrektion til umulighed. Dog, troen på, at den er virkelig, har fået nogle fejl til at synes for evigt udenfor håb om helbredelse og de varige grunde til helvede. Hvis dette var således, ville Gudsriget blive modarbejdet af sin egen modsætning, lige så virkelig som det. Så ville Guds Vilje blive splittet i to, og hele skabelsenmanifestationen blive underkastet lovgivningen af to modstridende kræfter, indtil Gud bliver utålmodig, splitter verden fra hinanden og går til angreb på Sig Selv. Således har HanHun mistet sin forstand, proklameret synd har taget HansHendes virkelighed fra HamHende og bragt HansHendes kærlighed omsider til at bøje sig for hævn. For et sådant sindsygt billede kan et sindsygt forsvar blive forventet, men kan ikke fastslå, at billedet må være sandt.

 

26.53 Intet giver mening, hvor ingen mening er. Og sandhed behøver intet forsvar for at gøre den sand. Illusioner har ingen vidner og ingen virkninger. Den, der ser på dem, bliver kun bedraget. Tilgivelse er den eneste funktion her og tjener til at bringe den glæde, som denne verden fornægter overfor ethvert aspekt af Guds SønDatter, hvor synd blev tænkt at herske. Måske ser du ikke den rolle, tilgivelse spiller i at ende død og alle overbevisninger, der rejser sig fra tåger af skyld.

 

26.54 Synder er overbevisninger, som du påtvinger mellem din broder/søster og dig selv. De begrænser dig til tid og sted og giver dig en lille plads, en anden lille plads til ham/hende. Denne skillen ad bliver symboliseret i din opfattelse af en krop, der er klart adskilt og en ting for sig selv. Dog, det, dette symbol repræsenterer, er kun dit ønske om at være noget for dig selv og adskilt. Tilgivelse tager det væk, der står mellem din broder/søster og dig selv. Det er ønsket om, at du bliver sluttet sammen med ham/hende og ikke adskilt. Vi kalder det "ønske", fordi det stadig forestiller sig andre valgmuligher og endnu ikke har nået hinsides verdenen af valg fuldstændigt.

 

26.55 Dog er dette ønske i tråd med Gudsrigets tilstand og ikke i modsætning til Guds Vilje. Selvom det kommer kort ved langt fra at give dig din fulde arv, fjerner det virkeligt de forhindringer, som du har anbragt mellem Gudsriget, hvor du er, og anerkendelse af hvor og hvad du er. Kendsgerninger er uændrede. Dog, kendsgerninger kan blive fornægtet og dermed ukendte, skønt de var kendte, før de blev fornægtet.

 

26.56 Frelse, perfekt og fuldstændig, beder kun om et lille ønske om, at det, der er sandt, er sandt; en lille smule villighed til at overse det, der ikke er der; et lille suk, der taler for Gudsriget som en forkærlighed frem for denne verden, som død og ødemark synes at herske over. Med glædesfyldt svar vil skabelsenmanifestationen rejse sig indeni dig for at erstatte den verden, du ser, med Gudsriget, fuldstændig perfekt og komplet. Hvad er tilgivelse andet end en villighed til, sandhed er sand? Hvad kan forblive uhelbredt og brudt af fra en Énhed, Der holder alle ting indeni Sig Selv? Der er ingen synd. Og ethvert mirakel er muligt det øjeblik, at Guds SønDatter opfatter, at hanshendes ønsker og Guds Vilje er ét.

 

26.57 Hvad er Guds vilje? HanHun vil, HansHendes SønDatter har alting. Og dette garanterede HanHun, da HanHun skabtemanifesterede hamhende som alting. Det er umuligt, at noget som helst går tabt, hvis det, du har, er det, du er. Dette er det mirakel, ved hvilket skabelsenmanifestationen blev din funktion, delende den med Gud. Det bliver ikke forstået adskilt fra HamHende og har derfor ingen mening i denne verden.

 

26.58 Her beder Guds SønDatter virkelig ikke om for meget, men alt for lidt. Hanhun ville ofre sin egen identitet med alting for at finde en lille skat, der var hanshendes egen. Og dette kan hanhun ikke gøre uden en følelse af isolation, tab og ensomhed. Dette er den skat, hanhun har søgt at finde. Og hanhun kunne kun være bange for den. Er frygt en skat? Kan usikkerhed være det, du ønsker? Eller er det en fejl ved din vilje og det, du virkelig er? Lad os overveje det, fejlen er, så den kan blive rettet, ikke beskyttet.

 

26.59 Synd er overbevisning om, angreb kan blive projiceret udenfor sindet, hvor overbevisningen opstod. Her er den faste overbevisning om, at idéer kan forlade deres kilde, gjort virkelig og meningsfuld. Og fra denne fejl opstår syndens og ofringens verden. Denne verden er et forsøg på at bevise din uskyld, mens du værdsætter angreb. Dens fejlslag ligger i, at du stadigt føler dig skyldig, dog uden at forstå hvorfor. Virkninger bliver set som adskilte fra deres kilde og synes at være hinsides din kontrol eller at forhindre. Det, der således bliver holdt adskilt, kan aldrig slutte sig til.

 

26.60 Årsag og virkning er én, ikke adskilte. Gud vil, at du lærer det, der altid har været sandt - at HanHun skabtemanifesterede dig som en del af HamHende, og dette må stadigt være sandt, fordi idéer ikke forlader deres kilde. Sådan er skabelsensmanifestationens lov - at hver enkelt idé, sindet undfanger, føjer kun til dets overflod, tager aldrig bort. Dette er lige så sandt for det, der bliver passivt ønsket som det, der bliver sandt villet, for sindet kan ønske at blive bedraget, men kan ikke få det til at være det, det ikke er. Og at tro, idéer kan forlade deres kilde, er at invitere illusioner til at være sande uden succes. For aldrig vil succes være mulig i at forsøge at bedrage Guds SønDatter.

 

26.61 Miraklet bliver muligt, når årsag og konsekvens bliver bragt sammen, ikke holdt adskilte. Helbredelse af virkning uden årsag kan kun skifte virkninger til andre former. Og dette er ikke frigivelse. Guds SønDatter kunne aldrig blive tilfreds med mindre end fuld frelse og flugt fra skyld. For ellers kræver hanhun stadigt, at hanhun må foretage et eller andet offer og fornægter således, at alting er hanshendes, ubegrænset af tab af nogen som helst slags. Et lille bitte offer er nøjagtigt det samme i dets virkninger, som hele idéen om ofring er. Hvis tab i nogen som helst form er mulig, så er Guds SønDatter gjort ufuldstændig og er ikke sig selv. [Hanhun vil heller ikke kende sig selv eller anerkende sin vilje.] Hanhun har afsvoret sin FaderModer og sig selv og gjort dem begge til sine fjender i had.

 

26.62 Illusioner tjener det formål, de blev lavet til at tjene. Og ud fra deres formål når de frem til en hvilken som helst betydning, som de synes til at have. Gud gav til alle illusioner, der blev lavet, et andet formål, der kunne retfærdiggøre et mirakel, uanset hvilken form de antog. I ethvert mirakel ligger al helbredelse, for Gud gav svar til dem alle som én. Og det, der er et for HamHende, må være det samme. Hvis du er overbevist om, at det, der er det samme, er anderledes, bedrager du dig kun selv. Det, Gud kalder én, vil for evigt være én, ikke adskilt. HansHendes Rige er forenet - således blev det skabtmanifesteret og således vil det altid være.

 

26.63 Miraklet kalder kun på dit ældgamle navn, som du vil genkende, fordi sandheden er i din erindring. Og i dette navn kalder din broder/søster på sin frigivelse og din. Gudsriget skinner på Guds SønDatter. Fornægt ham/hende ikke, så du kan blive løsladt. Hvert enkelt øjeblik bliver Guds SønDatter genfødt, indtil hanhun vælger ikke at dø igen. I ethvert ønske om at såre, vælger han/hun død i stedet for det, hans/hendes FaderModer vil for ham/hende. Dog giver hvert øjeblik liv til ham/hende, fordi hans/hendes FaderModer vil, at han/hun skulle leve.

 

26.64 I korsfæstelse er forløsning lagt, for helbredelse bliver ikke behøvet, hvor der ingen smerte eller lidelse er. Tilgivelse er svaret på angreb af en hvilken som helst slags. Så bliver angreb frataget dets virkninger, og had bliver besvaret i kærlighedens navn. Til dig til hvem, det er blevet givet at frelse Guds SønDatter fra korsfæstelse og fra helvede og død, al ære være for evigt. For du har magt til at frelse Guds SønDatter, fordi hans/hendes FaderModer ville, at det skulle være sådan. Og i dine hænder ligger al frelse både til at blive tilbudt og modtaget som én.

 

26.65 At bruge den magt, Gud har givet dig, som HanHun ville have den brugt, er naturligt. Det er ikke hovmodigt at være som HanHun skabtemanifesterede dig eller bruge det, HanHun gav til at besvare alle HansHendes SønsDatters fejltagelser og sætte ham/hende fri. Men det er hovmodigt at lægge den magt, som HanHun gav, til side og vælge et lille meningsløst ønske i stedet for det, HanHun vil. Guds gave til dig er grænseløs. Der er ingen omstændighed, den ikke kan besvare, og intet problem som ikke bliver løst indeni dens nådige lys.

 

26.66 Vær i fred, hvor Gud vil have dig til at være, og vær det middel, hvorved din broder/søster finder den fred, hvori dine ønsker bliver opfyldt. Lad os forene os i at bringe velsignelse til syndens og dødens verden. For det, der kan frelse hver enkelt af os, kan frelse os alle. Der er ingen forskel blandt Guds SønnerDøtre. Ènheden, som særlighed fornægter, frelser dem alle for det, der er ét, kan ikke have nogen særlighed. Og alting tilhører hver enkelt af dem. Ingen ønsker ligger mellem en broder/søster og hans/hendes egne. At få fra én er at berøve dem alle. Og dog er at velsigne bare én at give velsignelse til dem alle som én.

 

26.67 Dit ældgamle navn hører til alle og enhver ligesom deres til dig. Kald din broders/søsters navn, og Gud vil svare, for på HamHende kalder du. Kunne HanHun nægte at svare, når HanHun allerede har svaret alle, der påkalder HamHende? Et mirakel kan ingen ændringer lave overhovedet. Men det kan gøre det, der altid har været sandt, genkendelig for de, der ikke ved det. Og med denne lille gave af sandhed, som blot får lov at være sig selv - tillade Guds SønDatter at være sig selv og frigive hele skabelsenmanifestationen til at påkalde Guds Navn som én.

 

IX. Frelsens øjeblikkelighed

 

26.68 Det ene tilbageværende problem, som du har, er, at du ser et interval mellem det tidspunkt, hvor du tilgiver og vil modtage fordelene ved tillid. Dette afspejler det lidt, du vil holde mellem jer, så du kan være en lille smule adskilt. For tid og rum er én illusion, der antager forskellige former. Hvis den er blevet projiceret hinsides dit sind, tænker du på den som tid. Jo nærmere den bringes til, hvor den er, jo mere tænker du på den i form af rum.

 

26.69 Der er en afstand, I ville holde adskilt fra hinanden, og dette rum ser I som tid, fordi I stadigt tror, I er ydre for hinanden. Dette gør tillid umulig. Og I kan ikke tro, at tillid ville løse ethvert problem nu. Således tænker I det er mere sikkert at forblive lidt forsigtig og lidt på vagt overfor interesser, opfattet som adskilte. Fra denne opfattelse kan du ikke forestille dig at opnå det, tilgivelse tilbyder nu. Det interval, du tænker, ​​ligger mellem at give og modtagelse af gaven, synes at være ét, hvori du ofrer og lider tab. Du ser senere frelse, ikke øjeblikkelige resultater.

 

26.70 Frelse er øjeblikkelig. Medmindre du opfatter den således, vil du være bange for den og tro, at risikoen for tab er stor fra det tidspunkt, dens formål bliver gjort til dit, og til dens virkninger vil komme til dig. I denne form er den fejl stadigt tilsløret, der er kilden til frygt. Frelse ville udslette det rum, du stadigt ser mellem jer og lade jer øjeblikkeligt blive som én. Og det er her, du frygter, tabet ville ligge. Projicér ikke denne frygt på tid, for tid er ikke den fjende, som du opfatter. Tid er ligeså neutral, som kroppen er, undtagen i forhold til det, du ser den tjener til. Hvis I stadigt holder et lille mellemrum mellem jer, ønsker I lidt tid, hvori tilgivelse bliver tilbageholdt en stund. Dette får intervallet mellem det tidspunkt, hvori tilgivelse bliver tilbageholdt og givet til at synes farligt med rædsel retfærdiggjort.

 

26.71 Dog, er rummet mellem jer tydeligt nu og kan ikke blive opfattet i fremtidig tid. Ikke mere kan det blive overset, undtagen indenfor nutiden. Fremtidigt tab er ikke din frygt. Men nuværende tilslutning er din rædsel. Hvem kan føle forladthed undtagen nu? En fremtidig årsag har endnu ingen virkninger. Og derfor må det være, at hvis du frygter, er der en nuværende årsag. Og det er dette, der behøver korrektion, ikke en fremtidig tilstand.

 

26.72 De planer, du laver for tryghed, er alle lagt for fremtiden, hvor du ikke kan planlægge. Intet formål er blevet givet den endnu og det, der vil ske har endnu ingen årsag. Hvem kan forudsige virkninger uden en årsag? Og hvem kunne frygte virkninger, medmindre han/hun troede, de var blevet forårsaget og dømt katastrofale nu? Tro på synd vækker frygt og ser fremad, ligesom dens årsag ser tilbage, men overser det, der er her og nu. Dog, kun her og nu må dens årsag være, hvis dens virkninger allerede er blevet bedømt som skræmmende. Og ved at overse dette, bliver den beskyttet og holdt adskilt fra helbredelse. For et mirakel er nu. Det står allerede her i nuværende nåde indeni det eneste tidsinterval, som synd og frygt har overset, men som er alt, der er, angående tid. Udarbejdelsen af al korrektion tager ingen tid overhovedet.

 

26.73 Dog kan accepten af udarbejdelsen synes at tage for evigt. Ændringen af ​​formål, Helligånden bragte til dit forhold, har i sig alle virkninger, som du vil se. De kan blive set på nu. Hvorfor vente til de udfolder sig i tid og frygte, de måske ikke kommer, selvom allerede der? Du er blevet fortalt, at alting bringer godt, der kommer fra Gud. Og dog synes det som om, dette ikke er således. Godt i katastrofes form er vanskeligt at have tillid til på forhånd. Der er virkeligt heller ingen mening i denne idé.

 

26.74 Hvorfor skulle det gode fremtræde i ondskabs form? Og er det ikke bedrag, hvis det gør? Dets årsag er her, hvis det dukker op overhovedet. Hvorfor er dets virkninger så ikke tydelige? Hvorfor i fremtiden? Og du søger at være tilfreds med suk og med "ræsonnement", du ikke forstår nu, men vil en eller anden dag. Og så vil dets betydning være klar. Dette er ikke fornuft, for det er uretfærdigt og antyder tydeligt straf, indtil befrielsens tidspunkt er ved hånden. I betragtning af en ændring af formål til det gode, er der ingen grund til et interval, hvori katastrofen rammer, at blive opfattet som "god" en eller anden dag, men nu i form af smerte. Dette er en ofring af nu, der ikke kunne være den omkostning, Helligånden beder om for det, Hun gav uden en omkostning overhovedet.

 

26.75 Dog, denne illusion har en årsag, som, selvom usand, allerede må være i dit sind. Og denne illusion er kun én virkning, som den frembringer, og én form, hvori dens resultat bliver opfattet. Dette tidsinterval, hvor gengældelse opfattes som den form, hvori det "gode" optræder, er kun ét aspekt af det lille rum, der ligger mellem jer, stadigt utilgivet.

 

26.76 Vær ikke tilfreds med fremtidig lykke. Det giver ingen mening, og er ikke din retfærdige belønning. For du har årsag til frihed nu. Hvad tjener frihed i en fanges form? Hvorfor skulle udfrielse være forklædt som død? Forsinkelse er meningsløs, og det "ræsonnement", der ville fastholde, virkninger af nuværende årsag må blive udskudt, indtil en fremtidig tid, er kun en benægtelse af, at konsekvens og årsag må komme som ét. Se ikke på tiden, men på det lille rum mellem jer, der stadigt skal udfries fra. Og lad ikke det være forklædt som tid og således bevaret, fordi dets form bliver ændret, og det, det er, kan ikke blive genkendt. Helligåndens formål nu er dit. Bør ikke Hendes lykke ligeså være din?

X. For De Er Kommet

 

26.77 Tænk blot på, hvor hellig du må være, fra hvem Stemmen for Gud kærligt kalder på din broder/søster, så du kan vække den stemme i ham/hende, der svarer på din kalden! Og tænk på, hvor hellig han/hun må være, når din egen frelse sover i ham/hende med hans/hendes frihed tilføjet! Lige meget hvor meget, du ønsker, han/hun skal være fordømt, er Gud i ham/hende. Og aldrig vil du vide, HanHun også er i dig, mens du angriber HansHendes valgte hjem og kæmper med HansHendes vært. Se blidt på ham/hende. Se med kærlige øjne på ham/hende, der bærer Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden inden i sig, så du kan komme til at se hans/hendes glorværdighed og glæde dig over, at Gudsriget ikke er adskilt fra dig.

 

26.78 Er det for meget at bede om lidt tillid til ham/hende, der bærer Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden til dig, så du kan blive tilgivet alle dine synder og efterladt uden en eneste en, du stadigt værner om? Glem ikke, at en skygge holdt mellem din broder/søster og dig selv, tilslører Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og erindringen om Gud. Og ville du bytte Dem for et ældgammelt had? Jorden, hvorpå du står, er hellig grund på grund af Dem, Der, som de står der med dig, har velsignet den med Deres uskyld og fred.

 

26.79 Hadets blod falmer for at lade græsset vokse sig grønt igen og lade blomsterne være hvide og strålende i sommersolen. Det, der var et sted for død, er nu blevet et levende tempel i en verden af ​​lys. På grund af Dem. Det er Deres Tilstedeværelse, der har løftet hellighed til igen at indtage sin ældgamle plads på en ældgammel trone. På grund af Dem er der skabtmanifesteret mirakler som græs og blomster på den golde jord, som had havde afsvedet og lagt øde. Det, had har frembragt, har De ophævet. Og nu står du på jord så hellig, Gudsriget bøjer sig for at slå sig sammen med den og lave den som den selv. Skyggen af ​​et ældgammelt had er borte, og al den sygdom og visnen er borte for evigt fra det land, hvor De er kommet.

 

26.80 Hvad er et hundrede eller et tusind år for Dem eller titusinder? Når De kommer, er tidens formål opfyldt. Det, der aldrig var, passerer til intethed, når De er kommet. Det, had gjorde krav på, bliver overgivet til kærlighed, og frihed oplyser enhver levende ting og løfter den ind i Gudsriget, hvor lysene vokser sig endnu lysere efterhånden, som hver enkelt kommer hjem. Det ufuldstændige bliver gjort fuldstændigt igen, og Gudsrigets glæde er blevet forøget, fordi det, der er dets eget, er blevet genoprettet til det. Den blodige jord er renset, og de sindssyge har afkastet deres beklædningsgenstande af sindssyge for at slutte sig til Dem på jorden, hvorpå du står.

 

26.81 Gudsriget er taknemmeligt for denne gave af det, der har været tilbageholdt så længe. For De er kommet for at samle Deres Egne. Det, der har været låst, bliver åbnet; Det, der blev holdt adskilt fra lys bliver holdt op, så lys kan skinne på det og ikke efterlade noget sted eller nogen afstand til at være mellem Gudsrigets lys og verden.

 

26.82 Det helligste af alle steder på jorden er, hvor et ældgammelt had er blevet en nuværende kærlighed. Og De kommer hurtigt til det levende tempel, hvor der er oprettet et hjem til Dem. Der er intet helligere sted i Gudsriget. Og De er kommet for at dvæle indeni templet tilbudt Dem til at være Deres hvilested såvel som dit. Det, had har frigivet til kærlighed, bliver det lyseste lys i Gudsrigets udstråling. Og alle lysene i Gudsriget lysere vokser i taknemmelighed for det, der er blevet genoprettet.

 

26.83 Omkring dig svæver engle kærligt for at holde alle formørkede tanker om synd borte og holde lyset, hvor det er kommet ind. Dine fodspor lyser verden op, for hvor du vandrer går tilgivelse gladeligt med dig. Ingen på jorden tilbyder andet end tak til en, der har gendannet sit hjem og beskyttet ham/hende mod bitter vinter og isnende kulde. Og skal Gudsrigets HerreFrue og HansHendes SønDatter give mindre i taknemmelighed over så meget mere?

 

26.84 Nu er den Levende Guds tempel genopbygget som vært for HamHende igen til Hvem, det blev skabtmanifesteret. Hvor HanHun dvæler, dvæler HansHendes SønDatter sammen med HamHende, aldrig adskilte. Og De giver tak for, at De er velkomne omsider. Hvor, der stod et kors, står nu den opstandne Kristusbevidsthed/Barmhjertighedsbevidsthed, og ældgamle ar bliver helbredt indeni HansHendes øjne. Et ældgammelt mirakel er kommet for at velsigne og erstatte et ældgammelt fjendskab, der kom for at dræbe. I blid taknemmelighed vender Gud FaderenModeren og SønnenDatteren tilbage til det, der er Deres og vil for evigt være. Nu er Helligåndens formål udført. For De er kommet! For De er kommet omsider!

XI. Den Resterende Opgave

 

26.85 Hvad er der så tilbage til at blive ophævet for dig for at kunne virkeliggøre Deres Tilstedeværelse? Kun dette - du har et forskelligt synspunkt på, hvornår angreb er retfærdiggjort, og når du opfatter, det er urimeligt og ikke burde tillades. Når du opfatter det som urimeligt, tror du, at et svar af vrede nu er retfærdigt. Og dermed ser du det, der er det samme, som forskelligt. Forvirring er ikke begrænset. Hvis den forekommer overhovedet, vil den være total. Og dens tilstedeværelse, i en hvilken som helst form, vil skjule Deres Tilstedeværelse. De bliver kendt med klarhed eller slet ikke. Forvirret opfattelse vil blokere viden. Det er ikke et spørgsmål om størrelsen af forvirringen, eller hvor meget den forstyrrer. Dens enkle tilstedeværelse lukker døren til Deres og holder Dem ukendt der.

 

26.86 Hvad betyder det, hvis du opfatter angreb i visse former for at være urimelige overfor dig? Det betyder, der må være nogle former, hvori du tænker det rimeligt. For hvordan kunne nogle ellers blive vurderet som urimelige? Nogle bliver så givet mening og opfattet som fornuftige. Og kun nogle bliver set som meningsløse. Og dette fornægter den kendsgerning, at alle er meningsløse - ligeligt uden en årsag eller konsekvens og kan ikke have virkninger af nogen som helst art. Deres Tilstedeværelse bliver tilsløret af et hvilket som helst slør, der står mellem Deres skinnende uskyld og din bevidsthed om, det er din egen, og den tilhører ligeligt enhver levende ting sammen med dig. Gud begrænser ikke. Og det, der er begrænset, kan ikke være Gudsriget. Så det være helvede.

 

26.87 Urimelighed og angreb er én fejltagelse, så fast sammenføjet, at hvor den ene bliver opfattet, må den anden blive set. Du kan ikke blive urimeligt behandlet. Den overbevisning om, du er, er ikke andet end en anden form af idéen om, du er berøvet af en anden, ikke dig selv. Projektion af ofrets årsag er ved roden af alting, opfattet som at være urimeligt og ikke dine retfærdige tilkommender. Dog, er det dig, der beder dig selv om dette i dyb uretfærdighed overfor Guds SønDatter. Du har ingen fjende undtagen dig selv, og du er virkelig fjende overfor hamhende, fordi du ikke kender hamhende som dig selv. Hvad kan være mere uretfærdigt end at blive berøvet det, hanhun er, fornægtet retten til at være sig selv og bedt om at ofre sin FadersModers kærlighed og din, som noget, der ikke tillkommer hamhende?

 

26.88 Pas på fristelsen til at opfatte dig selv som uretfærdigt behandlet. I dette synspunkt søger du at finde en uskyld, der ikke er Deres, men din alene og på bekostning af en andens skyld. Kan uskyld blive købt ved at give din skyld til en eller anden anden? Og er dette uskyld, som dit angreb på ham/hende, forsøger at få? Er det ikke gengældelse for dit eget angreb på den Guds SønDatter, du søger? Er det ikke mere sikkert at tro, at du er uskyldig i dette og gjort til offer på trods af din uskyld? Ligegyldigt hvilken måde skyldspillet bliver spillet på, der være tab. En eller anden må miste sin uskyld for, at en eller anden anden kan tage den fra ham/hende og gøre den til sin egen.

 

26.89 Du tænker, din broder/søster er urimelig overfor dig, fordi du tænker, at én må være urimelig for at gøre den anden uskyldig. Og i dette spil opfatter du ét formål med hele dit forhold. Og dette søger du at føje til formålet givet det. Helligåndens formål er at lade Tilstedeværelsen af dine hellige Gæster blive kendt for dig. Og til dette formål kan intet  blive tilføje, for verden er formålsløs bortset fra dette. At tilføje eller tage bort fra dette ene mål er kun at tage alt formål fra verden og fra dig selv. Og hver enkelt urimelighed, som verden lader til at lægge på dig, har du lagt på den ved at gøre den formålsløs uden den funktion, som Helligånden ser. Og simpel retfærdighed er således blevet fornægtet for alle levende ting på jorden.

 

26.90 Det, denne uretfærdighed gør mod dig, der dømmer uretfærdigt, og der ser, som du har dømt, kan du ikke vurdere. Verden bliver dunkel og truende, og ikke et spor af al den lykkelige funklen, som frelse bragte, kan du opfatte til at lysne din vej. Og så ser du dig selv berøvet lys, overgivet til mørket, urimeligt efterladt uden et formål i en meningsløs verden. Verden er rimelig, fordi Helligånden har bragt uretfærdighed til lyset indeni, og der er al urimelighed blevet løst og blevet erstattet med retfærdighed og med kærlighed. Hvis du opfatter uretfærdighed noget som helst sted, behøver du ikke sige andet end:

 

26.91 Ved dette fornægter jeg virkelig FaderensModerens og SønnensDatterens nærvær.

Og jeg ville hellere kende til Dem end at se uretfærdighed,

som Deres tilstedeværelse skinner væk.

 

Kapitel Syvogtyve:

Kroppen og Drømmen

I. Introduktion

 

27.1 Ønsket om at blive urimeligt behandlet er et kompromisforsøg, der ville kombinere angreb og uskyld. Hvem kan kombinere det fuldstændigt uforenelige og lave en enhed af det, der aldrig kan sammensluttes? Gå du den blide vej, og du vil intet ondt frygte og ingen skygger om natten. Men anbring ingen rædselsymboler på din vej, ellers vil du væve en tornekrone, hvorfra din broder/søster og du selv ikke vil undslippe. Du kan ikke korsfæste dig selv alene. Og hvis du bliver urimeligt behandlet, må han/hun lide den urimelighed, som du ser. Du kan ikke ofre dig selv alene. For ofring er total. Hvis det kunne forekomme overhovedet, ville det indebære hele Guds skabelsemanifestation og FaderenModeren med ofringen af HansHendes elskede SønDatter.

 

27.2 I din frigørelse fra offer bliver hans/hendes gjort manifest og vist som at være hans/hendes egen. Men enhver smerte, du lider, ser du som bevis på, at han/hun er skyldig i angreb. Således ville du få dig selv til at være tegnet på, at han/hun har mistet sin uskyld og ikke behøver andet end at se på dig for at erkende, at han/hun er blevet fordømt. Og det, der, for dig, har været urimeligt, vil komme til ham/hende i retfærdighed. Den uretfærdige hævn, som du lider under nu, tilhører ham, og når den hviler på ham/hende, bliver du sat fri. Ønsk ikke at gøre dig selv til et levende symbol på hans/hendes skyld, for du vil ikke undslippe den død, du har lavet til ham/hende. Men i hans/hendes uskyld, finder du din egen.

II. Billedet af korsfæstelsen

 

27.3 Når som helst du går med til at lide smerte, at blive berøvet, urimeligt behandlet eller med behov for noget som helst, gør du ikke andet end at anklage din broder/søster for angreb på Guds SønDatter. Du holder et billede af din korsfæstelse foran hans/hendes øjne, så han/hun kan se, at hans/hendes synder er skrevet i Gudsriget med dit blod og din død og går forud for ham/hende og lukker porten af og fordømmer ham/hende til helvede. Dog, dette er skrevet i helvede og ikke i Gudsriget, hvor du er hinsides angreb og beviser hans/hendes uskyld. Billedet af dig selv, du tilbyder ham/hende, viser du dig selv og giver det hele din tro. Helligånden tilbyder dig at give ham/hende et billede af dig selv, hvori der ingen smerte og ingen bebrejdelser er overhovedet. Og det, der blev gjort til martyr på grund af hans/hendes skyld, bliver det perfekte vidne til hans/hendes uskyld.

 

27.4 Vidnets magt er hinsides tro, fordi det bringer overbevisning i sit kølvand. Vidnet bliver troet, fordi han/hun peger hinsides sig selv på det, han/hun repræsenterer. En syg og lidende du repræsenterer ikke andet end din broders/søsters skyld - det vidne, som du sender, så han/hun ikke glemmer de skader, han/hun gav, som du sværger på, at han/hun aldrig vil undslippe. Dette syge og triste billede accepterer du, hvis bare det kan tjene til at straffe ham/hende. De syge er ubarmhjertige overfor alle og enhver, og i smitte søger de virkelig at dræbe. Døden synes at være en let pris, hvis de kan sige: "Se mig, broder/søster; ved din hånd dør jeg." For sygdom er vidnet til hans/hendes skyld, og døden ville bevise, at hans/hendes fejltagelser må være synder.

 

27.5 Sygdom er ikke andet end en "lille" død; en form for hævn endnu ikke total. Dog taler den med sikkerhed for det, den repræsenterer. Det dystre og bitre billede, du har sendt din broder/søster, har du set på med dyb sorg. Og alting, som det har vist til ham/hende, har du troet, fordi det bevidnede skylden i ham, som du opfattede og elskede. Nu i hænderne gjort blide af Hendes berøring, lægger Helligånden et billede af en anden dig. Det er stadigt et billede af en krop, for det, du virkelig er, kan ikke blive set eller afbildet. Dog er denne ikke blevet brugt til angrebsformål og har derfor aldrig lidt af smerter overhovedet. Det vidner om den evige sandhed, at du ikke kan blive såret og peger hinsides den selv på både din uskyld og hans/hendes.

 

27.6 Vis dette til din broder/søster, som vil se, at ethvert ar er helbredt og enhver tåre tørret bort i latter og i kærlighed. Og han/hun vil se på sin tilgivelse der og med helbredte øjne se hinsides den til den uskyld, som han/hun ser i dig. Her er beviset på, at han/hun aldrig har syndet - at intet, som hans/hendes vanvid bød ham/hende gøre, nogensinde blev gjort eller nogensinde havde virkninger af nogen art; at ingen bebrejdelser, som han/hun lagde på sit hjerte, nogensinde var retfærdiggjorte, og intet angreb kan nogensinde røre ham/hende med det forgiftede og nådeløse stik af frygt. Bevidn hans/hendes uskyld og ikke hans/hendes skyld. Din helbredelse er hans/hendes trøst, og hans/hendes helbred, fordi den beviser, illusioner ikke er sande.

 

27.7 Det er ikke vilje til livet, men ønske om død, der er motivationen i denne verden. Dens eneste formål er at bevise, skyld er virkelig. Ingen verdslig tanke eller handling eller følelse har en anden motivation end denne. Disse er vidnerne, der bliver fremkaldt til at blive troet og give overbevisning til det system, de taler for og repræsenterer. Og hver især har de mange stemmer, der taler til din broder/søster og dig selv i forskellige tungemål. Og dog til begge er budskabet det samme. Udsmykning af kroppen søger at vise, hvor dejlige vidnerne for skyld er. Bekymringer for kroppen demonstrerer, hvor skrøbeligt og sårbart dit liv er, hvor let ødelæggelse er af det, du elsker. Depression taler om død og forfængelighed om virkelig bekymring over hvad som helst overhovedet. Det stærkeste vidnesbyrd om frugtesløshed, der styrker alle de andre og hjælper dem med at male det billede, hvori synd er berettiget, er sygdom i en hvilken som helst form, den antager.

 

27.8 De syge har grund til hver enkelt af deres unaturlige ønsker og underlige behov. For hvem kunne leve et liv, så hurtigt afskåret og ikke påskønne værdien af ​​ forbigående glæder? Hvilke nydelser kan der være, der vil vare? Er de skrøbelige ikke berettiget til at tro, at hvert stjålet stump af nydelse er deres retmæssige betaling for deres små liv? Deres død vil betale prisen for dem alle, hvad enten de nyder godt af deres fordele eller ej. Enden på livet må komme, uanset hvilken måde livet bliver brugt på. Og find så nydelse i det hurtigt forbipasserende og flygtige.

 

27.9 Disse er ikke synder, men vidner til den mærkelige tro, at synd og død er virkelige, og uskyld og synd vil ende på samme måde indeni gravens afslutning. Hvis dette var sandt, ville der være grund til at forblive tilfreds med at søge efter forbigående nydelser og værne om små fornøjelser, hvor du kan. Dog, i dette billede bliver kroppen ikke opfattet som neutral og uden et indbygget mål i den selv. For den bliver symbolet på bebrejdelse, tegnet på skyld, hvis konsekvenser stadigt er der til at se, så årsagen kan aldrig blive benægtet.

 

27.10 Din funktion er at vise din broder/søster, synd kan ingen årsag have. Hvor nytteløst må det være for dig selv at se et billede af beviset på, at det, din funktion er, aldrig kan være! Helligåndens billede ændrer ikke kroppen til noget, den ikke er. Det tager kun alle tegn på anklage og på bebrejdelse fra den. Afbilledet uden et formål bliver den hverken set som syg eller rask eller dårlig eller god. Ingen grunde bliver tilbudt, så den kan blive bedømt på nogen som helst måde overhovedet. Den har intet liv, men den er heller ikke død. Den står adskilt fra al oplevelse af frygt eller kærlighed. For nu vidner den ikke om noget endnu, dens formål er åbent og sindet gjort frit igen til at vælge, hvad den er til. Nu bliver den ikke fordømt, men venter på, et formål bliver givet, så den kan udføre den funktion, som den vil modtage.

 

27.11 I dette tomme rum, hvorfra syndens mål er blevet fjernet, er Gudsriget fri til at blive husket. Her kan dens fred komme og perfekt helbredelse indtage dødens sted. Kroppen kan blive et tegn på liv, et løfte om forløsning og et åndedræt af udødelighed for dem, der er blevet syge af at trække vejret i den stinkende duft af død. Lad den have helbredelse som sit formål. Så vil den sende det budskab frem, den har modtaget, og med dens sundhed og yndighed forkynde den sandhed og værdi, den repræsenterer. Lad den modtage magten til at repræsentere et endeløst liv, for evigt uangrebet. Og så skal dens budskab til din broder/søster være: "Se mig, broder/søster; ved din hånd lever jeg."

 

27.12 Den enkle måde at lade dette blive opnået på er blot denne – ikke at lade kroppen have noget formål fra fortiden, da du var sikker på, du vidste, dens formål var at fremme skyld. For dette insisterer på, at dit forkrøblede billede er et varigt tegn på det, det repræsenterer. Dette efterlader ingen plads, hvor et andet syn, et andet formål, kan blive givet den. Du kender ikke dens formål. Du gav kun illusioner et formål til en ting, du lavede, for at skjule din funktion for dig selv. Denne ting uden et formål kan ikke skjule den funktion, som Helligånden gav. Så lad dens formål og din funktion begge blive forsonet omsider og set som et.

III. Frygten for helbredelse

 

27.13 Er helbredelse skræmmende? For mange, ja. For anklager er en hindring for kærlighed, og beskadigede kroppe er anklagere. De står fast i vejen for tillid og fred og erklærer, at de skrøbelige ikke kan have nogen tillid, og at de beskadigede ikke har nogen grunde til fred. Hvem, der er blevet såret af sin broder/søster, kunne stadigt elske og stole på ham/hende? Han/hun har angrebet og vil angribe igen. Beskyt ham/hende ikke, fordi din beskadigede krop viser, at du må blive beskyttet mod ham/hende. At tilgive kan være en velgørenhedshandling, men den tilkommer ham/hende ikke. Han/hun kan få medlidenhed for sin skyld, men ikke blive frikendt. Og hvis du tilgiver ham/hende hans/hendes overtrædelser, føjer du bare til al den skyld, han/hun virkelig har fortjent.

 

27.14 De uhelbredte kan ikke benåde. For de er vidnerne til, at benådning er uretfærdig. De ville beholde konsekvenserne af den skyld, de overser. Dog, ingen kan tilgive en synd, som han/hun tror, er virkelig. Og det, der har konsekvenser, være virkeligt, fordi det, det har gjort, er der til at se. Tilgivelse er ikke medlidenhed, der kun forsøger at benåde det, den ved, er sandheden. Godt ​​kan ikke blive byttet for ondt, for tilgivelse fastlægger ikke først synd og tilgiver den . Hvem kan sige og mene, "Min broder/søster, du har såret mig, og dog, fordi jeg er den bedste af os to, tilgiver jeg dig mit sår." HansHendes benådning og dit sår kan ikke eksistere sammen. Det ene fornægter det andet og gøre det falsk.

 

27.15 At være vidne til synd og dog tilgive, det er et paradoks, som fornuft ikke kan se. For det fastholder det, der er blevet gjort mod dig, fortjener ingen benådning. Og ved at give den giver du din broder/søster barmhjertighed, men bevarer beviset for, han/hun ikke virkeligt er uskyldig. De syge forbliver anklagere. De kan ikke tilgive deres brødre/søstre og lige så sig selv. For ingen, i hvem sand tilgivelse hersker, kan lide. Han holder ikke beviset for synd foran sin broders/søsters øjne. Og således må han/hun have overset det og fjernet det fra sit eget. Tilgivelse kan ikke være for det ene og ikke for det andet. Den, der tilgiver, er helbredt. Og i hans/hendes helbredelse ligger beviset på, at han/hun har benådet i sandhed og ikke beholder noget spor af fordømmelse, som han/hun stadigt ville holde mod sig selv eller nogen som helst levende ting.

 

 27.16 Tilgivelse er ikke virkelig, medmindre den bringer en helbredelse til din broder/søster og dig selv. Du må bevidne, hans/hendes synder ingen indflydelse havde på dig for at demonstrere, de ikke var virkelige. Hvordan kunne han/hun ellers være skyldfri? Og hvordan kunne hans/hendes uskyld blive retfærdiggjort, medmindre hans/hendes synder ikke har nogen virkning til at berettige skyld? Synder er kun hinsides tilgivelse, fordi de ville medføre virkninger, der ikke kan blive ophævet og fuldstændigt overset. I deres ophævelse ligger beviset på, at de blot var fejl. Lad dig selv blive helbredt, så du kan blive tilgivende og tilbyde din broder/søster og dig selv frelse. En ødelagt krop viser, sindet ikke er blevet helbredt. Et mirakel af helbredelse beviser, at adskillelse er uden virkning. Det, du ville bevise for ham/hende, vil du tro. Bevidnelsens magt kommer fra din overbevisning. Og alting, du siger eller gør eller tænker, bevidner kun om det, du underviser ham/hende i.

 

27.17 Din krop kan være middel til at undervise i, at den aldrig har lidt smerter på grund af ham/hende. Og i sin helbredelse kan den give ham/hende stumt vidnesbyrd om hans/hendes uskyld. Det er dette vidnesbyrd, der kan tale med magt større end tusind tunger. For her er hans/hendes tilgivelse bevist for ham/hende. Et mirakel kan tilbyde ham/hende intet mindre, end det har givet dig. Således viser din helbredelse, at dit sind er helbredt og har tilgivet det, han/hun ikke gjorde. Og så er han/hun overbevist om, at hans/hendes uskyld aldrig blev mistet og helbredt sammen med dig.

 

27.18 Således eophæver miraklet, alt det, som verden bevidner, aldrig kan ophæves. Og håbløshed og død må forsvinde foran livets ældgamle fanfares kalden. Denne kalden har magt langt hinsides det svage og elendige råb om død og skyld. FaderensModerens ældgamle kalden på HansHendes SønDatter og SønnensDatterens på til sit eget, vil endnu være den sidste fanfare, som verden nogensinde vil høre. Broder/søster, der er ingen død. Og dette lærer du, når du ikke ønsker andet end at vise din broder/søster, at du ikke har noget sår fra ham/hende. Han/hun tror, dit blod er på hans/hendes hænder, og således står han/hun fordømt. Dog er det givet dig at vise ham/hende med din helbredelse, at hans/hendes skyld ikke er andet stoffet i en meningsløs drøm.

 

27.19 Hvor retfærdige mirakler er! For de skænker en ligeværdig gave af fuldstændig befrielse fra skyld til din broder/søster og dig selv. Din helbredelse frelser ham/hende fra smerte så vel som dig, og du er helbredt, fordi du ønskede godt for ham/hende. Dette er den lov, miraklet adlyder; at helbredelse ingen særlighed ser overhovedet. Den kommer ikke fra medlidenhed, men fra kærlighed. Og kærlighed ville bevise, al lidelse er ikke andet end en forfængelig forestilling, et tåbeligt ønske uden virkning. Dit helbred er et resultat af dit ønske om at se din broder/søster uden blod på hans/hendes hænder eller skyld på hans/hendes hjerte, tynget af beviset for synd. Og det, du ønsker, bliver givet dig at se.

 

27.20 "Omkostningerne" ved din sindsro er hans/hendes. Dette er den "pris", som Helligånden og verden tolker forskelligt. Verden opfatter det som en erklæring om den "kendsgerning", at din frelse ofrer hans/hendes. Helligånden ved, din helbredelse er hans/hendes vidne og kan ikke være adskilt fra hans/hendes overhovedet. Så længe, som han/hun indvilliger i at lide, vil du være uhelbredt. Dog kan du vise ham/hende, at hans/hendes lidelse er formålsløs og helt uden årsag. Vis ham/hende din helbredelse, og han/hun vil ikke indvillige i at lide mere. For hans/hendes uskyld er blevet fastlagt i dit syn og hans/hendes. Og latter vil erstatte dit suk, fordi Guds SønDatter huskede, at hanhun er Guds SønDatter.

 

27.21 Hvem frygter så helbredelse? Kun de til hvem, deres brødre/søstre ofrer, og smerte bliver set som at repræsentere deres egen sindsro. Deres hjælpeløshed og svaghed repræsenterer grundene til, at de retfærdiggør hans/hendes smerte. Det konstante stik af skyld, han/hun lider under, tjener til at bevise, at han/hun er slave, men at de er frie. Den konstante smerte, de lider under, demonstrerer, at de er fri, fordi de holder ham/hende bundet. Og sygdom bliver ønsket for at forhindre et skift i balance i ofret. Hvordan kunne Helligånden blive afskrækket et øjeblik, endnu mindre, fra at argumentere mod et argument for sygdom som dette? Og behøver din helbredelse blive forsinket, fordi du standser for at lytte til sindssygdom?

 

27.22 [Korrektion er ikke din funktion. Den tilhører Èn, Der kender til retfærdighed, ikke til skyld. Hvis du overtager korrektionens rolle, mister du tilgivelsens funktion. Ingen kan tilgive, før han/hun lærer, korrektion er ikke andet end at tilgive og aldrig anklage. Alene kan du ikke se, at de er det samme, og derfor er korrektion ikke af dig. Identitet og funktion er det samme, og ved din funktion kender du dig selv. Og hvis du så forveksler din funktion med en Andens funktion, du være forvirret om dig selv og hvem, du er. Hvad er adskillelsen andet end et ønske om at tage Guds funktion fra HamHende og fornægte, at den er HansHendes? Dog, hvis den ikke er HansHendes, er den ikke din, for du må miste det, du ville tage bort.

 

27.23 [I et splittet sind identitet synes at være delt. Ingen som helst kan heller ikke opfatte en forenet funktion, der har modstridende formål og forskellige mål. Korrektion, for et så splittet sind, være en måde at straffe synder på, som, du tænker, er dine, i en eller anden anden. Og således bliver han/hun dit offer, ikke din broder/søster, forskellig fra dig, i, at han/hun er mere skyldig og således med behov for din korrektion som den mere uskyldige end han/hun. Dette splitter hans/hendes funktion fra din og giver jer begge en forskellig rolle. Og så kan I ikke blive opfattet som en, og med én enkelt funktion ville det betyde én fælles identitet med kun ét mål.

 

27.24 [Korrektion, du ville foretage, adskille, fordi det er den funktion, givet den af dig. Når du opfatter, korrektion er det samme som benådning, så ved du også, Helligåndens sind, og dit er ét. Og så bliver din egen Identitet fundet. Dog må Hun arbejde med det, der bliver givet Hende, og du tillader Hende kun i dit halve sind. Og således repræsenterer Hun den anden halvdel og synes at have et forskelligt formål fra det, du værdsætter, og som, du tænker, er dit. Således synes din funktion delt, med en halvdel i opposition til en halvdel. Og disse to halvdele lader til at repræsentere en splittelse indeni et selv opfattet som to.]

 

27.25 Overvej, hvordan denne selvopfattelse må strække sig, og overse ikke den kendsgerning, at enhver tanke strækker sig, fordi det er dens formål, der er det, det virkelig er. Fra en idé om selv som to kommer der nødvendigvis et syn på funktion, splittet mellem de to. Og det, du ville korrigere, er kun halvdelen af ​​fejlen, som, du tænker, er det hele. Din broders/søsters synder bliver det centrale mål for korrektion for, at dine fejl og hans/hendes egne ikke bliver set som én. Dine er fejltagelser, men hans/hendes er synder og ikke det samme som dine. Hans/hendes fortjener straf, mens dine i rimelighed burde blive overset.

 

27.26 I denne fortolkning af korrektion vil du ikke engang se dine egne fejl. Korrektionens fokus er blevet anbragt udenfor dig selv på en, der ikke kan være en del af dig, så længe denne opfattelse varer. Det, der bliver fordømt, kan aldrig blive returneret til dets anklager, der hadede det og stadigt hader det. Dette er din broder/søster, fokus for dit had, uværdig til at være del af dig og således udenfor dig selv - den anden halvdel, der bliver fornægtet. Og kun det, der bliver tilbage uden hans/hendes tilstedeværelse, bliver opfattet som hele dig. For denne resterende halvdel må Helligånden repræsentere den anden halvdel, indtil du anerkender, den er den anden halvdel. Og dette gør Hun ved at give jer begge en funktion, der er én, ikke forskellig.

 

27.27 Korrektion er funktionen givet begge, men ingen af ​​jer alene. Og når den bliver opfyldt som fælles, den rette fejltagelser i jer begge. Den kan ikke efterlade fejltagelser i den ene uhelbredt og sætte den anden fri. Det er et delt formål, der ikke kan blive fælles, og således kan det ikke være den funktion, som Helligånden ser som Hendes. Og du kan trygt stole på, at Hun ikke vil udføre en funktion, Hun ikke kan forstå og genkende som Sin. For kun således kan Hun fastholde og bevare din intakt på trods af jeres adskilte syn på det, jeres funktion er. Hvis Hun opretholdt splittet funktion, var du bestemt fortabt. Hendes manglende evne til at se Sit mål splittet og særskilt for jer hver især bevarer jeres Selv fra at blive gjort opmærksom på nogen som helst anden funktion end Dens egen. Og således bliver hebredelse givet jer begge.

 

27.28 Korrektion må blive overladt til En, Der ved, korrektion og tilgivelse er det samme. Med et halvt sind bliver dette ikke forstået. Så overlad korrektion til Sindet, der er forenet og fungerer som ét, fordi Det ikke er splittet i formål, og der opfatter en enkelt funktion som Dets eneste. Her bliver den funktion givet Det opfattet som at være Dets egen og ikke adskilt fra det, Dets Giver opretholder, fordi den er blevet fælles. I Hendes accept af denne funktion ligger midlerne, hvorved dit sind bliver forenet. Hendes eneste formål forener de halvdele af dig, som du opfatter som adskilte. Og hver især tilgiver den anden, så han/hun kan acceptere sin anden halvdel som del af sig.

IV. Det Umuliges Symbol

 

27.29 Magt kan ikke modsætte sig. For modsættelsen ville svække den, og svækket magt er en modsigelse i idéer. Svag styrke er meningsløs, og magt brugt til at svække bliver anvendt til at begrænse. Og derfor må den være begrænset og svag, fordi det er dens formål. Magt er modsætningsløs for at kunne være sig selv. Ingen svaghed kan trænge ind på den uden at ændre den til noget, den ikke er. At svække er at begrænse og påtvinge en modsætning, der er i modstrid med det begreb, den angriber. Og med dette slutter den idéen til et noget, den ikke er, og gør den uforståelig. Hvem kan forstå et dobbelt begreb, såsom "svækket magt" eller som "hadefuld kærlighed?"

 

27.30 Du har besluttet, at din broder/søster er et symbol på en "hadefuld kærlighed", en "svækket magt" og frem for alt en "levende død". Og så har han/hun ingen betydning for dig, for han/hun står for det, der er meningsløst. Han/hun repræsenterer en dobbelt tanke, hvor halvdelen bliver annulleret af den tilbageblevne halvdel. Dog, selv dette bliver hurtigt modsagt af den halvdel, den annullerede, og så er de begge borte. Og nu står han/hun for intet. Symboler, der kun repræsenterer idéer, der ikke kan være, må stå for tomt rum og intethed. Dog kan intethed og tomt rum ikke være forstyrrelser. Det, der kan forstyrre bevidstheden om virkeligheden, er troen på, at der er noget der.

 

27.31 Det billede af din broder/søster, som du ser, betyder ingenting. Der er ingenting at angribe eller at fornægte, elske eller hade eller udstyre med magt eller se som svag. Billedet er blevet fuldstændigt annulleret, fordi det symboliserede en modætning, der annullerede tanken, det repræsenterer. Og således har billedet ingen årsag overhovedet. Hvem kan opfatte virkning uden en årsag? Hvad kan det årsagsløse være andet end intethed? Billedet af din broder/søster, som du ser, er fuldstændigt fraværende og har aldrig været. Så lad det tomme rum, det optager, blive anerkendt som ledigt, og tiden viet til at se på det, blive opfattet brugt til lediggang, en ubesat tid.

 

27.32 Et tomt rum, der ikke bliver set som fyldt, et ubrugt tidsinterval, ikke set som brugt og fuldt optaget, bliver en stille invitation til sandheden til at komme ind og gøre sig hjemme. Ingen forberedelser kan blive foretaget, der vil forøge invitationens virkeligt tiltrækning. For det, du efterlader som ledigt, vil Gud udfylde, og hvor HanHun er, sandheden være. Usvækket magt uden modsætning er det, skabelsemanifestation er. For dette er der ingen symboler. Intet peger hinsides sandheden, for hvad kan stå for mere end alting? Dog må sand ophævelse være venlig. Og således er den første erstatning af dit billede et andet billede af en anden slags.

 

27.33 Ligesom intethed ikke kan blive afbildet, således er der intet symbol for totaliteten. Virkeligheden bliver i sidste ende kendt uden en form, uafbildet og uset. Tilgivelse er ikke endnu en magt kendt som helt fri for grænser. Dog sætter den ingen grænser, du har valgt at påtvinge. Tilgivelse er midlet, hvormed sandheden bliver repræsenteret midlertidigt. Den lader Helligånden foretage ombytning af mulige billeder indtil det tidspunkt, hvor hjælpemidler er meningsløse og indlæring udført. Ingen indlæringshjælp har anvendelse, der kan strække sig hinsides indlæringsmålet. Når dets mål er blevet opnået, er det funktionsløst. Dog i læringsintervallet har det en brug, som du kan frygte nu, men dog vil elske.

 

27.34 Billedet af din broder/søster, givet dig til at optage pladsen, så for nyligt efterladt ubesat og ledigt vil ikke behøver forsvar af nogen som helst salgs. For du vil give det overvældende forkærlighed. Forsink heller ikke et øjeblik at beslutte, at det er det eneste, du ønsker. Det står ikke for dobbeltbegreber. Selvom det kun er halvdelen af ​​billedet og er ufuldstændigt, er det indeni sig selv det samme. Den anden halvdel af det, det repræsenterer, forbliver ukendt, men bliver ikke annulleret. Og således er Gud ladt fri til Selv at tage det sidste skridt. [Til dette behøver du ingen billeder og ingen læremidler.] Og hvad der i sidste ende vil indtage stedet for ethvert læremiddel, vil blot være. Tilgivelse forsvinder og symboler falmer, og intet, som øjnene nogensinde har set, eller ører har hørt, er tilbage til at blive oplevet.

 

27.35 En Magt, fuldstændigt ubegrænset, er kommet, ikke for at ødelægge, men for at modtage Sit eget. Der er intet valg af funktion noget som helst sted. Det valg, du frygter at miste, havde du aldrig. Dog, kun dette ser ud til at forstyrre den ubegrænsede magt og de eneste tanker, komplette og lykkelige uden modsætning. Du kender ikke freden i magten, der intet modsætter sig. Dog kan ingen anden slags være overhovedet. Giv velkomst til magten hinsides tilgivelse og hinsides symbolenes og begrænsningens verden. HanHun ville blot være, og så er HanHun bare.

V. Det stille svar

 

27.36 I stilhed bliver alle ting besvaret og ethvert problem bliver stilfærdigt løst. I konflikt kan der ingen svar være og ingen løsning, for dens formål er at gøre ingen løsning mulig og at sikre, at intet svar vil være klart. Et problem, sat i konflikt, har intet svar, for det bliver set på forskellige måder. Og det, der ville være et svar fra ét synspunkt, er ikke et svar i et andet lys. Du er i konflikt. Således må det være klart, at du ikke kan besvare noget som helst overhovedet, for konflikt har ingen begrænsede virkninger. Dog, hvis Gud gav et svar, må der være en måde, hvorpå dine problemer bliver løst, for det, HanHun vil, er allerede blevet gjort.

 

27.37 Således må det være, at tiden ikke er involveret, og ethvert problem kan blive besvaret nu. Dog må det også være, at i din sindstilstand er løsning umulig. Derfor må Gud have givet dig en måde at nå til en anden sindstilstand på, hvor svaret allerede er der. Sådan er det hellige øjeblik. Det er her, at alle dine problemer burde blive bragt og forladt. Her hører de hjemme, for her er deres svar. [Og hvor dets svar er, må et problem være enkelt og let blive løst.] Det må være meningsløst at forsøge at løse et problem, hvor svaret ikke kan være. Dog, lige så sikkert må det blive løst, hvis det bliver bragt der til, hvor svaret er.

 

27.38 Forsøg ingen problemer at løse andet end indenfor det hellige øjebliks sikkerhed. For der vil problemet blive besvaret og løst. Udenfor vil der ingen løsning være, for der er intet svar der, som kunne blive fundet. Intetsteds udenfor bliver et enkelt simpelt spørgsmål stillet nogensinde. Verden kan kun stille et dobbelt spørgsmål med mange svar, ud af hvilke ingen af ​​dem vil gøre det. Den stiller bestemt ikke et spørgsmål for at blive besvaret, men kun for at generklære dens synspunkt. Alle spørgsmål stillet indeni denne verden er ikke andet end en måde at kigge på, ikke et spørgsmål stillet. Et spørgsmål stillet med had, kan ikke blive besvaret, fordi det er et svar i sig selv. Et dobbelt spørgsmål spørger og svarer, begge bevidner det samme i forskellig form.

 

27.39 Verden stiller kun ét spørgsmål. Det er dette: "Af disse illusioner, hvilke af dem er sande? Hvilke fastlægger fred og tilbyder glæde? Og som kan bringe undslippelse fra al den smerte, som denne verden er lavet af?" Uanset hvilken form spørgsmålet tager, er dets formål det samme. Det spørger, men for at fastlægge synd er virkelig og svarer i form af forkærlighed. "Hvilken synd foretrækker du? Det er den, som du skulle vælge. De andre er ikke sande. Hvad kan kroppen få, som du ville ønske mest af alt? Den er din tjener og din ven. Men fortæl den, hvad du ønsker, og den vil tjene dig kærligt og godt. " Og dette er ikke et spørgsmål, for det fortæller dig, hvad du ønsker, og hvor du skal gå hen efter det. Det efterlader ingen plads til at stille spørgsmålstegn ved dets overbevisninger bortset fra, at det, det erklærer, tager spørgsmåls form.

 

27.40 Et pseudo-spørgsmål har intet svar. Det dikterer svaret, endog medens det spørger. Således er alle spørgsmålstegn indeni verden en form for propaganda for det selv. Fuldstændigt ligesom kroppens vidner ikke er andet end sanserne fra indeni den selv, således er svarene på verdens spørgsmål indeholdt indeni spørgsmålene. Hvor svarene repræsenterer spørgsmålene, tilføjer de intet nyt, og intet er blevet lært.

 

27.41 Et ærligt spørgsmål er et indlæringsværktøj, der spørger om noget, du ikke ved. Det sætter ikke betingelser for svar, men spørger blot, hvad svaret burde være. Men ingen i en tilstand af konflikt er fri til at stille dette spørgsmål, for han/hun ønsker ikke et ærligt svar, hvor konflikten ender. Kun i det hellige øjeblik kan et ærligt spørgsmål blive ærligt stillet. Og fra spørgsmålets mening kommer svarets meningsfuldhed. Her er det muligt at adskille dine ønsker fra svaret, så det kan blive givet dig og også blive modtaget. Svaret bliver givet overalt. Dog er det kun her det kan blive hørt.

 

27.42 Et ærligt svar beder om intet offer, fordi det besvarer spørgsmål, sandt stillet. Verdens spørgsmål spørger kun fra hvem, bliver ofring krævet, og spørger ikke, om offer er meningsfuldt overhovedet. Og så, medmindre svaret fortæller "fra hvem", vil det forblive ukendt, uhørt, og således bliver spørgsmålet bevaret intakt, fordi det gav svaret til sig selv. Det hellige øjeblik er det interval, hvori sindet er stille nok til at høre et svar, der ikke er en følge indenfor det stillede spørgsmål. Det tilbyder noget nyt og anderledes end spørgsmålet. Hvordan kunne det blive besvaret, hvis det kun gentager sig selv?

 

27.43 Forsøg derfor ingen problemer at løse i en verden, hvori svaret er blevet blokeret. Men bring problemet til det eneste sted, der rummer svaret kærligt til dig. Her er de svar, der vil løse dine problemer, fordi de står adskilt fra dem og ser det, der kan blive besvaret - hvad spørgsmålet er. Indeni verden rejser svarene blot et andet spørgsmål, skønt de efterlader det første ubesvaret. I det hellige øjeblik kan du bringe spørgsmålet til svaret og modtage svaret, der blev lavet til dig.

VI. Det Helbredende Eksempel

 

27.44 Den eneste måde at helbrede på er at blive helbredt. Miraklet strækker sig uden din hjælp, men du er behøvet for, at det kan begynde. Accepter helbredelsens mirakel, og det vil gå frem på grund af det, det er. Det er dets natur at strække sig det øjeblik, det bliver født. Og det bliver født i det øjeblik, det bliver tilbudt og modtaget. Ingen kan bede en anden om at blive helbredt. Men han/hun kan lade sig selv blive helbredt og således tilbyde den anden det, han/hun har modtaget. Hvem kan skænke en anden det, han/hun ikke har? Og hvem kan dele det, han/hun nægter sig selv? Helligånden taler til dig. Hun taler ikke til en aller anden anden. Dog, ved din lytten, strækker Hendes stemme sig, fordi du har accepteret det, Hun siger.

 

27.45 Sundhed er vidnesbyrdet om sundhed. Så længe det er ubevidnet, forbliver det uden overbevisning. Når demonstreret, først da er det blevet bevist og fremtvinge overbevisning. Ingen bliver helbredt gennem dobbeltbudskaber. Hvis du kun ønsker at blive helbredt, helbreder du. Dit eneste formål gør dette muligt. Men hvis du er bange for helbredelse, kan den ikke komme gennem dig. Den eneste ting, der er nødvendig for en helbredelse, er en mangel på frygt. De frygtsomme bliver ikke helbredt og kan ikke helbrede. Dette betyder ikke, konflikten må være borte for evigt fra dit sind. For hvis den var, ville der da ikke være behov for helbredelse. Men det betyder bestemt, hvis kun for et øjeblik, du elsker uden angreb. Et øjeblik er tilstrækkeligt. Mirakler venter ikke på tid.

 

27.46 Det hellige øjeblik er miraklets opholdssted. Derfra fødes hvert enkelt ind i denne verden som vidne til en sindstilstand, der har transcenderet konflikt og er nået til fred. Den bærer trøst fra fredens sted ind på slagmarken og demonstrerer, at krig har ingen virkning. For alle de sår, som krig har søgt at bringe, bliver de sønderbrudte kroppe og de knuste lemmer, de skrigene døemde og de tavse døde blidt løftet op og trøstet. Der er ingen bedrøvelse, hvor et mirakel er kommet for at helbrede. Og intet mere end blot ét øjeblik af din kærlighed uden angreb er nødvendigt for, at alt dette sker. I det ene øjeblik er du helbredt, og i det enkelte øjeblik bliver al helbredelse gjort.

 

27.47 Hvad står adskilt fra dig, når du accepterer den velsignelse, som det hellige øjeblik bringer? Vær ikke bange for velsignelse, for Den, Der velsigner dig, elsker hele verden og efterlader ikke noget i verden, der kunne blive frygtet. Men hvis du viger tilbage fra velsignelse, vil verden bestemt synes skræmmende, for du har tilbageholdt dens fred og trøst og efterladt den til at dø. Ville en verden, så bitterligt berøvet, ikke blive kigget på som en fordømmelse af den, der kunne have frelst den, men trådte tilbage, fordi han/hun var bange for at blive helbredt? Alle de døendes øjne bringer bebrejdelse, og lidelse hvisker: "Hvad er der at frygte?" Overvej dens spørgsmål vel. Det bliver bedt dig om på dine vegne. En døende verden beder kun om, at du hviler et øjeblik fra angreb på dig selv, så den bliver helbredt.

 

27.48 Kom til det hellige øjeblik og bliv helbredt, for intet, der er modtaget der, bliver efterladt ved tilbagevender til verden. Og fra at blive velsignet, vil du bringe velsignelse. Livet er givet dig til at give til den døende verden. Og lidende øjne vil ikke længere anklage, men skinne i tak til dig, som gav velsignelse. Det hellige øjebliks udstråling vil oplyse dine øjne og give dem syn til at se hinsides al lidelse og se Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt i stedet. Helbredelse erstatter lidelse. Den, der ser på den ene, kan ikke opfatte den anden, for de kan ikke begge være der. Og det, du ser, vil verden bevidne og vil vidne om.

 

27.49 Således er din helbredelse alt, hvad verden behøver for, at den kan blive helbredt. Den behøver én lektion, der er blevet lært perfekt. Og når du glemmer den, vil verden minde dig blidt om det, du har undervist i. Ingen forstærkning vil dens tak tilbageholde fra dig, der lader dig selv blive helbredt, så den kan leve. Den vil fremkalde sine vidner for at vise Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt til dig, der bragte synet til dem, hvorved de blev vidner til det. Anklagens verden bliver erstattet af én, hvori alle øjne kærligt ser på den Ven, der bragte dem deres frigivelse. Og lykkeligt vil din broder/søster opfatte de mange venner, han/hun troede var fjender.

 

27.50 Problemer er ikke konkrete, men de antager konkrete former, og disse konkrete former udgør verden. Og ingen forstår sine problemers natur. Hvis han/hun gjorde, ville det ikke mere være der for ham/hende at se. Selve dets natur er, at det ikke er. Og således, medens han/hun opfatter det, kan han/hun ikke opfatte det, som det er. Men helbredelse er tydelig i konkrete tilfælde og generaliserer for at inkludere dem alle. Dette er, fordi de virkelig er det samme på trods af deres forskellige former. Al indlæring sigter mod overførsel, der bliver komplet i to situationer, der bliver set som én, fordi kun fælles elementer er der. Dog kan dette kun blive opnået af Èn, Der ikke ser de forskelle, du ser. Den totale overførsel af din indlæring bliver ikke foretaget af dig. Men den er blevet foretaget på trods af, at alle de forskelle, du ser, overbeviser dig om, at de ikke kunne være virkelige.

 

27.51 Din helbredelse vil udvide sig og vil blive bragt til problemer, som, du troede, ikke var dine egne. Og det vil også blive åbenlyst, at dine mange forskellige problemer vil blive løst efterhånden, som et hvilket som helst af dem er blevet blevet undsluppet. Det kan ikke være deres forskelle, der gjorde dette muligt, for indlæring springer ikke fra situationer til deres modsætninger og bringer de samme resultater. Al helbredelse må bevæge sig frem på en lovlig måde i overensstemmelse med love, der er blevet korrekt opfattet, men aldrig krænket. Frygt du ikke den måde, du opfatter dem på. Du tager fejl, men der er Èn indeni dig, Der har ret.

 

27.52 Så overlad overførslen af ​​din indlæring til Den Ene, Der virkelig forstår dens love, og Som vil garantere, at de forbliver ukrænkede og ubegrænsede. Din del er blot at anvende det, Hun har undervist dig i på dig selv, og Hun vil gøre resten. Og således vil magten af din indlæring blive bevist for dig af alle de mange forskellige vidner, den finder. Din broder/søster vil blive set først blandt dem, og hinsides hver enkelt er der et tusinde mere. Hver enkelt kan synes at have et problem, der er forskelligt fra resten. Dog bliver de løst sammen. Og deres fælles svar viser, spørgsmålene ikke kunne have været adskilte.

 

27.53 Fred være med dig, til hvem helbredelse bliver tilbudt. Og du vil lære, at fred bliver givet dig, når du accepterer helbredelsen for dig selv. Dens totale værdi behøver ikke blive vurderet af dig for at lade dig forstå, at du har nydt godt af den. Det, der skete i det øjeblik, hvori kærlighed trådte ind uden angreb, vil forblive hos dig for evigt. Din helbredelse vil være en af ​​dens virkninger, ligesom din broders/søsters vil. Overalt, hvor du går, vil du beskue dens mangfoldiggjorte virkninger. Dog vil alle de vidner, som du beskuer, være langt færre end alle, der virkelig er. Uendelighed kan ikke blive forstået ved blot at optælle dens adskilte dele. Gud takker dig for din helbredelse, for HanHun ved, at den er en kærlighedsgave til HansHendes SønDatter, og derfor bliver den givet til HamHende.

VII. Formålet med Smerte

 

27.54 Smerte demonstrerer, kroppen må være virkelig. Den er en høj, tilslørende stemme, hvis skrig ville gøre det tavst, Helligånden siger, og holde Hendes ord fra din bevidsthed. Smerter tvinger opmærksomhed, trækker den væk fra Hende og fokuserer den på sig selv. Dens formål er det samme som nydelse, for de er begge midler til at gøre kroppen virkelig. Det, der deler et fælles formål, er det samme. Dette er formålets lov, der forener alle de, der tager del i den indeni sig selv. Nydelse og smerte er ligeligt uvirkelige, fordi deres formål ikke kan blive opnået. Således er de midler for ingenting, for de har et mål uden en mening. Og de deler den mangel på mening, som deres formål har.

 

27.55 Synd skifter fra smerte til nydelse og igen til smerte. For begge vidner er det samme og bærer kun èt budskab: "Du er her indeni denne krop, og du kan blive såret. Du kan også få nydelse, men kun med smertes pris." Disse vidner ledsages af mange flere. Hvert enkelt virker forskellig, fordi det har et andet navn, og således synes det at svare på en anden lyd. Bortset fra dette er syndernes vidner ens. Kald nydelse smerte, og den vil såre. Kald smerte en nydelse, og smerten bag nydelsen vil ikke blive følt mere. Synds vidner skifter kun fra navn til navn efterhånden, som én træder frem og en anden tilbage. Dog, hvilken er forrest gør ingen forskel. Syndens vidner hører kun dødens kalden.

 

27.56 Denne krop, formålsløs i sig selv, indeholder alle dine minder og alle dine håb. Du bruger dens øjne til at se, dens ører til at høre, og lader det fortælle dig, hvad det er, den føler. Den ved det ikke. Den fortæller dig kun de navne, du gav den til at bruge, når du kalder vidnerne til dens virkelighed frem. Du kan ikke vælge blandt dem hvilke, der er virkelige, for en hvilken som helst du vælger er ligesom resten. Dette navn eller det, men intet mere, vælger du. Du gør ikke et vidne sandt, fordi du kaldte ham/hende ved sandheds navn. Sandheden bliver fundet i ham/hende, hvis det er sandhed, han/hun repræsenterer. Og ellers lyver han/hun, om du så ville kalde ham/hende ved Gud Selvs hellige navn.

 

27.57 Guds Vidne ser ingen vidner imod kroppen. HanHun hører heller ikke på vidnerne ved andre navne, der taler på andre måder for dens virkelighed. HanHun ved, den ikke er virkelig. For intet kunne rumme det, du tror, ​​den rummer indeni. Den kunne heller ikke fortælle en del af Gud selv, hvad den burde føle, og hvad dens funktion er. Dog må HanHun elske hvad som helst, du holder kær. Og for hvert enkelt vidne til kroppens død sender HanHun et vidne til dit liv i HamHende, Der ingen død kender. Hvert mirakel, HanHun bringer, er vidner om, at kroppen ikke er virkelig. Dens smerter og nydelser helbreder HanHun ens, for alle syndens vidner erstatter virkeligt HansHendes.

 

27.58 Miraklet skelner ikke mellem de navne ved hvilke, syndens vidner bliver kaldt. Det beviser kun, at det, de repræsenterer, ingen virkning har. Og dette beviser det, fordi dets egne virkninger er kommet for at indtage deres plads. Det betyder ikke noget ved hvilket navn, du kaldte din lidelse. Den er ikke længere der. Den Ene, Der bringer miraklet, opfattede dem alle som én og kaldte dem ved navn af frygt. Ligesom frygt er vidne til død, således er miraklet vidnet til liv. Det er et vidne, ingen kan fornægte, for det er virkningerne af liv, det bringer. De døende lever, de døde står op, og smerte er forsvundet. Dog, et mirakel taler ikke kun for sig selv, men det, det repræsenterer.

 

27.59 Kærlighed har også symboler i en verden af ​​synd. Miraklet tilgiver, fordi det står for det, der er tidligere tilgivelse, og er sandt. Hvor tåbeligt og sindssygt det er at tænke, at et mirakel er bundet af love, som det udelukkende kom for at ophæve! Syndens love har forskellige vidner med forskellige styrker. Og de vidner om forskellige lidelser. Dog for Den, Der sender mirakler frem for at velsigne verden, er et lille stik af smerte, lidt verdslig nydelse og døden selv kun en enkelt lyd – en kalden på helbredelse og et klagende råb om hjælp indeni en verden af elendighed. Det er deres ensartethed, at miraklet bevidner. Det er deres ensartethed, at det beviser.

 

27.60 De love, der kalder dem forskellige, er opløst og vist som magtesløse. Formålet med et mirakel er at gennemføre dette. Og Gud Selv har garanteret ​​miraklers styrke for det, de vidner om. Vær vidner til miraklet og ikke syndens love. Der er intet behov for at lide mere. Men der er behov for, at du bliver helbredt, fordi verdens lidelse har gjort den døv for dens frelse og udfrielse.

 

27.61 Verdens genopstandelse venter på din helbredelse og din lykke, så du kan demonstrere verdens helbredelse. Det hellige øjeblik vil erstatte al synd, hvis du blot bærer dets virkninger med dig. Og ingen vil vælge at lide mere. Hvilken bedre funktion kunne du tjene end denne? Bliv helbredt, så du kan helbrede, og lad ikke syndens love blive anvendt på dig. Og sandheden vil blive åbenbaret for dig, der valgte at lade kærligheds symboler indtage syndens plads.

VIII. Illusionen af ​​lidelse

 

27.62 Lidelse er et eftertryk på alt det, verden har gjort for at skade dig. Her bliver verdens demente version af frelse tydeligt vist. Ligesom en drøm om straf, hvori drømmeren er ubevidst om det, der bragte angrebet mod ham/hende selv, ser han/hun sig selv angrebet uretfærdigt og af noget ikke ham/hende selv. Han/hun er offeret for dette "noget andet", en ting udenfor ham/hende selv for hvilket, han/hun ikke har nogen grund til at blive holdt ansvarlig. Han/hun må være uskyldig, fordi han/hun ikke ved, hvad han/hun gør, men hvad der gøres mod ham/hende. Dog er hans/hendes eget angreb på ham/hende selv stadigt tydeligt, for det er ham/hende, der bærer lidelsen. Og han/hun kan ikke undslippe, fordi dens kilde bliver set uden for ham/hende selv.

 

27.63 Nu bliver du vist, du kan undslippe. Alt, hvad der er behøvet, er, du ser på problemet, som det er, og ikke den måde, du har opsat det på. Hvordan kunne der være en anden måde at løse et problem på, der er meget enkelt, men er blevet tilsløret af tunge skyer af komplikationer, der blev lavet for at holde problemet uløst? Uden skyerne vil problemet dukke frem i al sin primitive enkelhed. Valget vil ikke være svært, fordi problemet er absurd, når set klart. Ingen har svært ved at beslutte sig til at lade et simpelt problem blive løst, hvis det bliver set som sårende for ham/hende og også meget let fjernet.

 

27.64 Det "ræsonnement", hvormed verden bliver lavet, hvorpå den hviler, ved hvilket den bliver opretholdt, er simpelthen dette: "Du er årsagen til det, jeg gør. Din tilstedeværelse retfærdiggør mit raseri, og du eksisterer og tænker adskilt fra mig. Så længe du angriber, må jeg være uskyldig. Og det, jeg lider af, er dit angreb. " Ingen, der ser på dette "ræsonnement" nøjagtigt, som det er, kunne fejle i at se, at det ikke er følgerigtigt, og det giver ingen mening. Dog synes det fornuftigt, fordi det ser ud som om, verden sårede dig. Og således synes det som om, der intet behov er for at gå hinsides det åbenlyse med hensyn til årsag.

 

27.65 Der er bestemt et behov. Verdens undslippelse fra fordømmelse er et behov, som mennesker i verden er sluttet sammen om at dele. Dog anerkender de ikke deres fælles behov. For hver enkelt tænker, ​​at hvis han/hun gør sin del, vil fordømmelsen af ​​verden hvile på ham/hende. Og det er dette, som han/hun opfatter at være hans/hendes del i dens udfrielse. Hævn må have et fokus. Ellers er hævnerens kniv i hans/hendes egen hånd og rettet mod ham/hende selv. Og han/hun må se den i en andens hånd, hvis han/hun ville være et offer for angreb, han/hun ikke valgte. Og således lider han/hun under de sår en kniv, han/hun ikke holder, har tilføjet ham/hende selv. Dette er formålet med den verden, han/hun ser. Og således set på stiller verden de midler til rådighed, hvormed dette formål synes at blive opfyldt.

 

27.66 Midlerne bevidner formålet, men er ikke selv en årsag. Årsagen vil heller ikke blive ændret ved at se den adskilt fra dens virkninger. Årsagen producerer virkningerne, som derefter bærer vidnesbyrd om årsagen og ikke dem selv. Se så hinsides virkninger. Det er ikke her årsagen til lidelse og synd må ligge. Og dvæl ikke ved lidelsen og synd, for de er kun genspejlinger af deres årsag.

 

27.67 Den rolle, du spiller i at redde verden fra fordømmelse, er din egen undslippelse. Glem ikke, at vidnet for ondskabens verden ikke kan tale for andet end det, der har set et behov for ondskab i verden. Og dette er, hvor din skyld først blev skuet. I adskillelse fra din broder/søster blev det første angreb på dig selv begyndt. Og det er dette verden bærer vidnesbyrd om. Søg ikke en anden årsag eller kig blandt de mægtige legioner af dens vidner efter dens ophævelse. De støtter dens krav på din loyalitet. Det, der skjuler sandheden, er ikke, hvor du skulle kigge, for at finde sandheden. Vidnerne for synd står alle indeni ét lille rum. Og det er her du finder årsagen til dit perspektiv på verden.

 

27.68 En gang var du ubevidst om det, årsagen til alting, verden lod til at påtvinge dig, uinviteret og ubudent, virkelig måtte være. På én ting var du sikker - af alle de mange årsager, du opfattede som bringende dig smerte og lidelse, var din skyld ikke blandt dem. Du har heller ikke på nogen som helst måde anmodet om dem for dig selv. Dette er sådan alle illusioner bliver til. Den, der laver dem, ser ikke sig selv som lavende dem, og deres virkelighed afhænger ikke af ham/hende. Uanset hvilken årsag de har, er det noget ganske adskilt fra ham/hende, og det, han/hun ser, er adskilt fra hans/hendes sind. Han/hun kan ikke betvivle sine drømmes virkelighed, fordi han/hun ikke ser den rolle, han/hun spiller i at lave dem og få dem til at synes virkelige.

 

27.69 Ingen kan vågne fra en drøm, verden drømmer for ham/hende. Han/hun bliver en del af en eller anden andens drøm. Han/hun kan ikke vælge at vågne op fra en drøm, han/hun ikke lavede. Hjælpeløs står han/hun, et offer for en drøm undfanget og værdsat af et adskilt sind. Ligegyldig overfor ham/hende må dette sind bestemt være, så tankeløst overfor hans/hendes fred og lykke, som vejret er eller tidspunktet på dagen. Det elsker ham/hende ikke, men kaster ham/hende som det vil ind i en hvilken som helst rolle, der tilfredsstiller dets drøm. Så ringe er hans/hendes værd, at han/hun kun er en dansende skygge, der hopper op og ned i henhold til et meningsløst komplot, udtænkt indeni tomgangsdrømmen om verden.

 

27.70 Dette er det eneste billede, du kan se, det ene alternativ, du kan vælge, den anden mulighed for årsag, hvis du ikke er drømmeren af dine drømme. Og dette er det, du vælger, hvis du fornægter, årsagen til lidelse er i dit sind. Vær virkelig glad for det, for således er du den eneste afgører af din skæbne i tid. Valget er dit at foretage mellem en sovende død og drømme om det onde eller en lykkelig opvågnen og livsglæde. Hvad kunne du vælge imellem andet end liv eller død, vågne eller sove, fred eller krig, dine drømme eller din virkelighed? Dog hvis valget virkeligt er givet dig, så må du se årsagerne til de ting, du vælger mellem, nøjagtigt som de er, og hvor de er. Hvilke valg kan blive truffet mellem to tilstande hvoraf kun en bliver klart anerkendt? Hvem kunne være fri til at vælge mellem virkninger, når kun en bliver set som op til ham/hende?

 

27.71 Et ærligt valg kunne aldrig blive opfattet som et, hvori valget er splittet op mellem et lille bitte dig og en enorm verden med forskellige drømme om sandheden i dig. Kløften mellem virkelighed og drømme ligger ikke mellem at drømme om verden og det, du drømmer i hemmelighed. De er ét. At drømme om verden er kun en del af din egen drøm, du gav væk og så som om, begge dele var dens begyndelse og slutning. Dog blev den begyndt af din hemmelige drøm, som du ikke opfatter, selvom den forårsagede den del, du ser og ikke betvivler, er virkelig. Hvordan kunne du betvivle den, medens du ligger sovende og drømmer i hemmelighed om, at dens årsag er virkelig?

 

27.72 En broder/søster adskilt fra dig selv, en ældgammel fjende, en morder, der forfølger dig om natten og planlægger din død, dog planlægger, at den skal være vedvarende og langsom – om dette drømmer du. Dog nedenunder denne drøm er endnu en anden, hvori du bliver morderen, den hemmelige fjende, ådselsæderen og ødelæggeren ligeligt af ​​din broder/søster og verdenen. Her er årsagen til lidelse, rummet mellem dine drømme og din virkelighed. Det lille mellemrum, du ikke engang ser, fødestedet for illusioner og for frygt, tiden for rædsel og for ældgammelt had, katastrofens øjeblik, alt er her. Her er årsagen til uvirkelighed. Og det er her, at den vil blive ophævet.

 

27.73 Du er drømmeren af drømmeverdenen. Ingen anden årsag har den og vil heller ikke nogensinde have. Intet mere skræmmende end en tomgangsdrøm har gjort Guds SønDatter rædselslagen og fået hamhende til at tro, at hanhun har mistet sin uskyld, fornægtet sin FaderModer og lavet krig mod sig selv. Så skræmmende er drømmen, så tilsyneladende virkelig, hanhun kunne ikke kunne vågne til virkeligheden uden rædslens sved og et skrig af dødelig frygt, medmindre en blidere drøm gik forud for hans/hendes opvågnen og tillod hans/hendes roligere sind byde velkommen, ikke at frygte, den Stemme, der kalder med kærlighed for at vække hamhende. [En blidere drøm, hvori hanshendes lidelse blev helbredt, og hvor hanshendes broder/søster var hanshendes ven.] Gud ville, hanhun vågnede blidt og med glæde. Og gav hamhende midler til at vågne uden frygt. Accepter drømmen, HanHun gav i stedet for din. Det er ikke svært at ændre en drøm, når først drømmeren er blevet anerkendt.

 

27.74 Hvil i Helligånden og tillad Hendes blide drømme at indtage pladsen for dem, du drømte om rædsel og om frygt for død. Hun bringer tilgivende drømme, hvori valget ikke er, hvem er morderen, og hvem skal være offeret. I de drømme, Hun bringer, er der ingen mord, og der er ingen død. Drømmen om skyld falmer fra dit syn, selvom dine øjne er lukkede. Et smil er kommet for at lysne dit sovende ansigt op. Søvnen er fredelig nu, for disse er lykkelige drømme.

 

27.75 Drøm blødt om din syndfrie broder/søster, som forener sig med dig i hellig uskyld. Og fra denne drøm vil Gudsrigets HerreFrue Selv vække sin elskede SønDatter. Drøm om din broders/søsters venlighed i stedet for at dvæle i dine drømme om hans/hendes fejltagelser. Vælg hans/hendes tankefuldhed at drømme om i stedet for at opregne de sår, han/hun gav. Tilgiv ham/hende hans/hendes illusioner og tak ham/hende for al den hjælpsomhed, han/hun gav. Og børst ikke hans/hendes mange gaver til side, fordi han/hun ikke er perfekt i dine drømme.

 

27.76 Hanhun repræsenterer sin FaderModer, Som du ser som tilbydende dig både liv og død. Broder/søster, HanHun giver kun liv. Dog, det, du ser som gaver, din broder/søster tilbyder, repræsenterer de gaver, du drømmer, din FaderModer giver dig. Lad alle dine broders/søsters gaver blive set i lys af godgørenhed og venlighed, tilbudt dig. Og lad ingen smerter forstyrre din drøm om dyb værdsættelse af hans/hendes gaver til dig.

 

IX. Drømmens "Helt"

 

27.77 Kroppen er den centrale figur i verdens drømning. Der er ingen drøm uden den, den eksisterer heller ikke uden drømmen, hvori den handler, som om den var en person, til at blive set og blive troet. Den indtager den centrale plads i enhver drøm, der fortæller historien om, hvordan den blev lavet af andre kroppe, født ind i verdenen udenfor kroppen, lever et lille stykke tid og dør for at blive forenet i støvet med andre kroppe, der dør ligesom den selv. I den korte tid tildelt den at leve, søger den efter andre kroppe som dens venner og fjender. Dens sikkerhed er dens største bekymring. Dens bekvemmelighed er dens vejledende regel. Den prøver at kigge efter nydelse og undgå de ting, der ville være sårende. Frem for alt prøver den at undervise sig selv i, dens smerter og glæder er forskellige og kan kendes fra hinanden.

 

27.78 Verdens drømning antager de mange former, fordi kroppen søger på de mange måder at bevise, den er selvbestemmende og virkelig. Den putter ting på sig selv, som den har købt med små metalskiver eller papirstrimler, verden erklærer som værdifulde og gode. Den arbejder for at få dem ved at gøre meningsløse ting og smider dem væk for meningsløse ting, den ikke behøver og ikke engang ønsker. Den ansætter andre kroppe, så de kan beskytte den og samle flere meningsløse ting, som den kan kalde sine egne. Den ser sig omkring efter særlige kroppe, der kan dele dens drøm. Nogle gange drømmer den, at den er en besejrer af kroppe svagere end den selv. Men i nogle faser af drømmen er den slaven for ​​kroppe, der ville såre og torturere den.

 

27.79 Kroppens række af eventyr fra fødselstidspunktet til at dø er temaet for enhver drøm, verden nogensinde har haft. "Helten" i denne drøm vil aldrig ændre sig, ej heller vil dens formål. Selvom drømmen i sig selv antager mange former og synes at vise en stor variation af steder og begivenheder, hvori dens "helt" finder sig selv, har drømmen kun ét formål, undervist i på de mange måder. Denne enkelte lektion prøver den at undervise i igen og til stadighed igen, og endnu en gang i, at den er årsag og ikke virkning. Og du er dens virkning og kan ikke være dens årsag.

 

27.80 Således er du ikke drømmeren, men drømmen. Og så vandrer du passivt ind og ud af steder og begivenheder, som den konstruerer. At dette er alt, hvad kroppen gør, er sandt, for den er kun en figur i en drøm. Men hvem reagerer på figurer i en drøm, medmindre han/hun ser dem som om, de var virkelige? I det øjeblik, han/hun ser dem, som de er, har de ikke flere virkninger på ham/hende, fordi han/hun forstår, han/hun gav dem deres virkninger ved at forårsage dem og få dem til at synes virkelige.

 

27.81 Hvor villig er du til at undslippe virkninger af alle de drømme, verden nogensinde har haft? Er det dit ønske ingen drøm at lade fremstå som at være årsagen til hvad, det er, du gør? Lad os så bare se på drømmens begyndelse, for den del, du ser, er kun den anden del, hvis årsag ligger i den første. Ingen sovende og drømmende i verden husker sit angreb på sig selv. Ingen tror, ​​der virkelig var en tid, hvor han/hun intet kendte til en krop og aldrig kunne have forestillet sig denne verden som virkelig. Han/hun ville straks have set, at disse idéer er én illusion, for latterlig til noget som helst andet end at blive leet bort. Hvor alvorlige de nu synes at være! Og ingen kan huske, hvornår de ville være blevet mødt med latter og vantro.

 

27.82 Vi kan huske dette, hvis vi bare ser direkte på deres årsag. Og vi vil se grundene til latter, ikke en årsag til frygt. Lad os vende tilbage til drømmen, han/hun gav bort til drømmeren, der opfatter drømmen som adskilt fra ham/hende selv og gjort mod ham/hende. Ind i evigheden, hvor alle er én, krøb der en lille bitte vanvittig idé, hvor Guds SønDatter huskede ikke at le. I hanshendes glemsel blev tanken en seriøs idé og mulig både med mulig gennemførsel og virkelige virkninger. Sammen kan vi le dem begge væk og forstå, at tid ikke kan trænge ind på evigheden. Det er en spøg at tænke, at tiden kan komme til at omgå evigheden, hvilket betyder, der er ingen tid.

 

27.83 En tidløshed, hvori tiden bliver gjort virkelig; en del af Gud, der kan angribe den selv; en adskilt broder/søster som en fjende; et sind indeni en krop, er alle former for cirkularitet, hvis afslutning begynder ved dens begyndelse, ender ved dens årsag. Den verden, du ser, skildrer nøjagtigt det, du troede, du gjorde. Bortset fra, at nu tror du, at det, du gjorde, bliver gjort mod dig. Skylden for det, du troede, bliver anbragt udenfor dig selv og på en skyldig verden, der drømmer dine drømme og tænker dine tanker i stedet for dig. Den bringer sin hævn, ikke din egen. Den holder dig snævert indesluttet indeni en krop, som den straffer på grund af alle de syndige ting, kroppen gør indeni dens drøm. Du har ingen magt til at få kroppen til at standse dens onde gerninger, fordi du ikke lavede den og ikke kan kontrollere dens handlinger eller dens formål eller dens skæbne.

 

27.84 Verden demonstrerer kun en ældgammel sandhed - du vil tro, at andre gør mod dig nøjagtigt det, du tænker, ​​du gjorde mod dem. Men når du først er blevet vildledt til at beskylde dem, vil du ikke se årsagen til det, de gør, fordi du ønsker skylden at hvile på dem. Hvor barnlig er denne lunefulde enhed til at beholde din uskyld ved at skubbe skyld udenfor dig selv, men aldrig give slip! Det er ikke let at opdage spøgen, når dine øjne overalt omkring dig ser dens tunge konsekvenser, men uden deres ubetydelige årsag. Uden årsagen synes dens virkning bestemt alvorlig og trist. Dog følger de kun. Og det er deres årsag, der intet følger og kun er en spøg.

 

27.85 Med blid latter opfatter Helligånden årsagen og kigger ikke på virkninger. Hvordan kunne Hun ellers rette din fejl, der helt har overset årsagen? Hun beder dig om at bringe hver frygtelig virkning til Hende, så I kan se sammen på dens tåbelige årsag og le sammen med Hende et stykke tid. Du bedømmer virkninger, men Hun har bedømt deres årsag. Og ved Hendes dom bliver virkninger fjernet. Måske kommer du med tårer, men hører Hende sige, "Min broder/søster, Guds hellige SønDatter, se din tomgangsdrøm, hvori dette kunne forekomme," og du vil forlade det hellige øjeblik med din latter og din broders/søsters sluttet til Hendes.

 

27.86 Frelsens hemmelighed er kun dette: at du gør dette mod dig selv. Ligegyldigt hvilken form angrebet har, er dette stadigt sandt. Hvem som helst, der indtager rollen som fjende og som angriber, er dette stadigt sandheden. Uanset hvad, der synes at være årsagen til en hvilken som helst smerte og lidelse, du føler, er dette stadigt sandt. For du ville ikke reagere overhovedet på figurer i en drøm, du vidste, at du drømte. Lad dem være så hadefulde og så ondskabsfulde, som de kan være, de kunne ingen virkning have på dig, medmindre du fejlede i at anerkende, det er din drøm. Denne enkelte lektion lært vil sætte dig fri fra lidelse, uanset hvilken form den antager.

 

27.87 Helligånden vil gentage denne ene inkluderende lektion om udfrielse, indtil den er blevet lært, uanset formen for lidelse, der bringer dig smerte. Uanset hvilket sår du bringer Hende, vil Hun svare med denne meget enkle sandhed. For dette ene svar tager årsagen til enhver form for sorg og for smerte væk. Formen påvirker ikke Hendes svar overhovedet, for Hun ville kun lære dig den eneste årsag til dem alle, uanset hvad deres form er. Og du vil forstå, at mirakler afspejler den enkle erklæring,

 

    27.88 Jeg har gjort denne ting, og det er denne, jeg ville ophæve.

 

27.89 Bring så alle former for lidelse til Hende, Der ved, at hver enkelt er som resten. Hun ser ingen forskelle, hvor ingen eksisterer, og han/hun vil undervise dig i, hvordan hver enkelt bliver forårsaget. Ingen har en forskellig årsag fra alle de andre, og de bliver alle sammen let ophævet med kun en enkelt lektion, sandt lært. Frelse er en hemmelighed, kun du har holdt borte fra dig selv. Universet forkynder det således. Dog giver du ingen ommærksomhed til dets bevidnelser overhovedet. For de bevidner den ting, du ikke ønsker at vide. De synes at holde det hemmeligt for dig. Dog behøver du kun at lære, du bare vælger, ikke at lytte, ikke at se. Hvor anderledes vil du opfatte verden, når dette bliver anerkendt! Når du tilgiver verden din skyld, vil du være fri af den. Dens uskyld kræver ikke din skyld, og ej heller hviler din skyldfrihed på dens synder.

 

27.90 Dette er det åbenlyse - en hemmelighed holdt fra ingen anden end dig selv. Og det er dette, der har fastholdt dig adskilt fra verden og holdt din broder/søster adskilt fra dig. Nu behøver du blot at lær, at I begge er uskyldige eller skyldige. Den ene ting, der er umulig, er, at I er forskellige fra hinanden; at de begge er sande. Dette er den eneste hemmelighed endnu at lære. Og det vil ikke være nogen hemmelighed, du er helbredt.

 

Kapitel Otteogtove:

Ophævelsen af frygt

I. Introduktion

 

28.1 Miraklet gør ingenting. Alt hvad, det gør, er at ophæve. Og dermed ophæver det forstyrrelsen af det, der er blevet gjort. Det tilføjer ikke, men fjerner blot. Og det, det tager væk, er væk for længe siden, men bliver holdt i erindringen og ser ud til at have øjeblikkelige virkninger. Denne verden var forbi for længe siden. De tanker, der lavede den, er ikke længere i sindet, der tænkte på dem og elskede dem i et lille stykke tid. Miraklet viser kun, fortiden er væk, og det, der i sandhed er væk, har ingen virkninger. At huske en årsag kan kun producere illusioner om dens tilstedeværelse, ikke virkninger.

 

28.2 Alle virkningerne af skyld er her ikke mere. For skyld er forbi. I dens afgang forsvandt dens konsekvenser uden årsag. Hvorfor ville du klamre dig til den i erindringen, hvis du ikke begærede dens virkninger? At huske er så selektiv som opfattelse, da det er dens fortid. Det er opfattelsen af ​​fortiden, som om den forekom nu og stadig var der til at se. Hukommelse, ligesom opfattelse, er en færdighed, fundet på af dig til at indtage pladsen af det, Gud gav i din skabelsemanifestation. Og som alle de ting, du lavede, kan den blive brugt til at tjene et andet formål og til at være middel til noget andet. Den kan blive brugt til at helbrede og ikke til at såre, hvis du ønsker det således.

 

28.3 Intet anvendt til helbredelse repræsenterer en indsats til at gøre noget som helst overhovedet. Det er en anerkendelse af, at du ingen behov har, der betyder, at noget må blive gjort. Det er en uselektiv erindring, der ikke bliver brugt til at forstyrre sandhed. Alle ting, Helligånden kan bruge til helbredelse, er blevet givet Hende uden det indhold og de formål, som de er blevet lavet til. De er kun færdigheder uden en anvendelse. De afventer deres brug. De har ingen helligelse og intet mål.

II. Den nuværende hukommelse

 

28.4 Helligånden kan bestemt gøre brug af hukommelse, for Gud Selv er der. Dog er dette ikke en erindring om tidligere begivenheder, men kun om en nuværende tilstand. Du har så længe været vant til at tro, at erindring kun rummer det, der er fortid, at det er svært for dig at indse, det er en færdighed, der kan huske nu. Begrænsningerne på at huske, som verden påtvinger den, er lige så enorme som de, du lader verden påtvinge dig. Der er ingen forbindelse af erindring til fortiden. Hvis du ville have den der, så er den der. Men kun dit ønske lavede forbindelsen, og kun du har holdt det til en del af tid, hvor skyld stadigt ser ud til at blive hængende.

 

28.5 Helligåndens brug af hukommelse er helt adskilt fra tid. Hun søger ikke at bruge den som et middel til at bevare fortiden, men snarere som en måde at give slip i den på. Erindring rummer det budskab, den modtager, og gør det, den bliver givet at gøre. Den skriver ikke budskabet eller udpeger det, det er til. Ligesom kroppen, er den formålsløs i sig selv. Og hvis den synes at tjene til at værne om ældgammelt had og tilbyder dig billeder af uretfærdigheder og sår, som du gemte, er dette det, du bad dens budskaber om at være, og dette er det, den er. Forpligtet overfor dens hvælvinger er historien om hele kroppens fortid skjult der. Alle de mærkelige associationer, lavet for at holde fortiden i live, nutiden død, bliver opbevaret indeni den, ventende på din ordre om, de bliver bragt til dig og levet igen. Og således ser deres virkninger ud til at blive forøget med tiden, der tog deres årsag bort.

 

28.6 Dog, tid er kun en anden fase af det, der ingenting gør. Den arbejder hånd i hånd med alle de andre egenskaber, hvormed du søger at holde sandheden om dig selv skjult. Tid tager hverken bort eller kan gendanne. Og dog gør du mærkelig brug af den, som om fortiden havde forårsaget nutiden, hvilket kun er en konsekvens, hvori ingen forandringer kan blive gjort mulige, fordi dens årsag er borte. Dog må ændring have en årsag, der vil vare, ellers varer den ikke ved. Ingen ændring kan blive lavet i nuet, hvis dens årsag er fortid. Kun fortiden bliver holdt i erindringen efterhånden, som du gør brug af den, og således er det en måde at holde fortiden imod nuet på.

 

28.7 Husk ingenting, som du lærte dig selv, for du blev dårligt undervist. Og hvem ville beholde en meningsløs lektion i sit sind, når han/hun kan lære og kan bevare en bedre? Når ældgamle minder om had dukker op, husk, at deres årsag er væk. Og så kan du ikke forstå det, de er til. Lad ikke årsagen, som du ville give dem nu være det, den var, der gjorde dem til det, de var eller syntes at være. Vær glad for, at den er væk, for dette er det, du ville blive benådet fra. Og se i stedet de nye virkninger af årsag accepteret nu, med konsekvenser her. De vil overraske dig med deres yndighed. De ældgamle nye idéer, de bringer, vil være de lykkelige konsekvenser af en årsag så ældgammel, at den langt overgår den spændvidde af hukommelse, som din opfattelse ser.

 

28.8 Dette er Årsagen, Helligånden har husket for dig, når du ville glemme. Den er ikke fortidig, fordi Hun ikke lod Den blive uerindret. Den har aldrig ændret sig, fordi der aldrig var et tidspunkt, hvori Hun ikke holdt Den sikkert i dit sind. Dens konsekvenser vil bestemt virke nye, fordi du troede, at du ikke huskede deres Årsag. Dog var den aldrig fraværende fra dit sind, for det var ikke din FadersModers Vilje, at HanHun skulle være uerindret af Sin SønDatter.

 

28.9 Det, du husker, var aldrig. Det kom fra årsagsløshed, som du forvekslede med årsag. Det kan kun fortjene latter, når du lærer, du har husket konsekvenser, der var årsagsløse og aldrig kunne være virkninger. Miraklet minder dig om en Årsag for evigt tilstedeværende, perfekt uberørt af tid og forstyrrelse - aldrig ændret fra det, Den er. Og du er Dens virkninger, så uforanderlig og så perfekt som Den Selv. Dens erindring ligger ikke i fortiden og venter heller ikke på fremtiden. Den bliver ikke åbenbaret i mirakler. De minder dig kun om, at Den ikke er borte. Når du tilgiver Den for dine synder, vil Den ikke længere være fornægtet.

 

28.10 Du, der har forsøgt at lægge en dom på din egen SkaberManifestor, kan ikke forstå, det er ikke HamHende, der har lagt en dom på sin SønDatter. Du ville fornægte HamHende HansHendes virkninger, dog er de aldrig blevet fornægtet. Der var ingen tid, hvori HansHendes SønDatter kunne blive fordømt for det, der var årsagsløst og imod HansHendes Vilje. Det, din erindring ville bevidne, er kun frygten for Gud. HanHun har ikke gjort den ting, du frygter. Lige så lidt har du. Og så er din uskyld ikke blevet mistet. Du behøver ingen helbredelse for at blive helbredt. I stilhed se i miraklet en lektion om at tillade, Årsag at have Sine egne virkninger og intet gøre, der ville forstyrre.

 

28.11 Miraklet kommer stille ind i sindet, der stopper et øjeblik og er stille. Det rækker blidt fra dén stille tid, og fra sindet det da helbredte i stilhed til andre sind for at dele dets stilfærdighed. Og de vil slutte sig til intet at gøre for at forhindre dets strålende forlængelse tilbage ind i Sindet, Der forårsagede alle sind at være. Født ud af deling, kan der ikke være nogen pause i tid til at forårsage miraklet forsinkelse i at skynde sig til alle urolige sind og bringe dem et øjeblik af stilhed, når erindringen om Gud vender tilbage til dem. Deres egen erindring er stille nu, og det, der er kommet til at indtage dens plads vil ikke blive fuldstændigt uerindret bagefter.

 

28.12 HanHun til Hvem tid bliver givet tilbyder tak for hvert stille øjeblik, givet HamHende. For i det øjeblik bliver HansHendes erindring tilladt at tilbyde alle dens skatte til Guds SønDatter til hvem, de er blevet opbevaret. Hvor gladeligt tilbyder HanHun dem til den, til hvem HanHun er blevet givet dem! Og hanshendes SkaberManifestor deler Sin tak, fordi HanHun ikke ville blive berøvet sine virkninger. Øjeblikkets stilhed, som HansHendes SønDatter accepterer, giver velkomst til evigheden og HamHende og lader Dem komme ind, hvor De ville være. For i det øjeblik gør Guds SønDatter intet, der ville gøre hamhende selv bange.

 

28.13 Hvor øjeblikkeligt erindringen af Gud opstår i det sind, der ingen frygt har til at holde erindringen borte. Dets egen erindring er borte. Der er ingen fortid til at holde dens skræmmende billede i vejen for glad opvågning til nuværende fred. Evighedens trompeter giver genlyd gennem hele stillheden, forstyrrer den dog ikke. Og det, der nu bliver husket, er ikke frygt, men er snarere årsagen til, at frygt blev lavet til at gøre uerindret og ophævet. Stillheden taler med blide lyde om kærlighed, Guds SønDatter husker fra før, hanshendes egen erindring kom mellem nutiden og fortiden for at lukke dem ude.

 

28.14 Nu er Guds SønDatter omsider bevidst om nuværende Årsag og Dens godartede virkninger. Nu forstår han/hun, det, han/hun har lavet, er årsagsløst og laver ingen virkninger overhovedet. Han/hun har intet gjort. Og ved at se dette, forstår han/hun, at han/hun aldrig havde behov for at gøre noget som helst og aldrig gjorde. HansHendes Årsag er dens virkninger. Der var aldrig en årsag ud over Den, der kunne frembringe en anden fortid eller fremtid. Dens virkninger er uforanderligt evige, hinsides frygt, og forbi syndens verden fuldstændigt.

 

28.15 Hvad er blevet mistet ved at se det årsagsløse ikke? Og hvor er offer, når erindringen om Gud er kommet for at indtage tabets sted? Hvilken bedre måde at lukke den lille kløft mellem illusioner og virkelighed på end ved at tillade erindringen om Gud at flyde over den og lave den til en bro, et øjeblik vil være nok til at nå hinsides? For Gud har lukket den med Sig Selv. HansHendes erindring er ikke forsvundet og har efterladt en strandet SønDatter for evigt på en kyst, hvor han/hun kan skimte en anden kyst, han/hun aldrig kan nå. Hans/hendes FaderModer vil, at han/hun bliver løftet op og blidt båret over. HanHun har bygget broen, og det er HamHende, der vil transportere sin SønDatter over den. Frygt ikke for, at HanHun vil fejle i det, HanHun vil. Heller ikke, at du bliver udelukket fra den Vilje, der er til dig.

 

III. Omvending af Virkning og Årsag

 

28.16 Uden en årsag kan der ikke være nogen virkninger, og dog uden virkninger er der ingen årsag. Årsagen til en årsag bliver lavet af dens virkninger; FaderenModeren er er en fadermoder ved sin SønDatter. Virkninger skabermanifesterer ikke deres årsag, men de fastlægger dens årsag. SønnenDatteren giver således FaderModerskab til sin SkaberManifestor og modtager den gave, som hanhun har givet HamHende. Det er, fordi hanhun er Guds SønDatter, at hanhun også må være en fadermoder, der skabermanifesterer, som Gud skabtemanifesterede hamhende. Skabelsensmanifestationens cirkel har ingen ende. Dens begyndelse og dens slutning er den samme. Men i sig selv holder den hele skabelsensmanifestationens univers uden begyndelse og uden en ende.

 

28.17 Fadermoderskab er skabelsemanifestation. Kærlighed må blive udstrakt. Renhed er ikke indespærret. Det er den uskyldiges natur at være for evigt uindespærret uden én barriere eller begrænsning. Således er renhed ikke af kroppen. Den kan heller ikke blive fundet, hvor begrænsning er. Kroppen kan blive helbredt af dens virkninger, der er lige så ubegrænsede, som den selv er. Dog må al helbredelse blive til, fordi sindet bliver anerkendt som ikke indeni kroppen, og dets uskyld er ganske adskilt fra den, og hvor al helbredelse er. Så hvor er helbredelse? Kun hvor dens årsag bliver givet dens virkninger. For sygdom er et meningsløst forsøg på at give virkninger til årsagsløshed og få den til at være en årsag.

 

28.18 Guds SønDatter forsøger altid i sygdom at gøre et forsøg på at gøre sig selv sin årsag og ikke tillade sig selv at være sin FadersModers SønDatter. På grund af dette umulige ønske tror han/hun ikke, at han/hun er Kærligheds virkning og må være årsag på grund af det, han/hun er. Helbredelsens årsag er den eneste Årsag til alting. Den har kun én virkning. Og i denne erkendelse bliver årsagsløshed ingen virkninger givet, og ingen bliver set. Et sind indeni en krop og en verden af ​​andre kroppe, hver enkelt med adskilte sind, er dine "skabelsermanifestationer", du det "andet" sind, skabendemanifesterende med virkninger ulig dig selv. Og som deres "fader/moder" må du være som dem. Der er overhovedet intet som helst andet sket end, at du har lagt dig til at sove og drømt en drøm, hvori du var en fremmed for dig selv og ikke andet end en del af en andens drøm.

 

28.19 Miraklet vækker dig ikke, men viser dig kun, hvem drømmeren er. Det underviser dig i, der er et valg af drømme, medens du stadigt sover, afhængigt af formålet med din drømning. Ønsker du drømme om helbredelse eller drømme om død? En drøm er som en erindring på den måde at forstå, den viser det, du ønskede vist til dig. En tom lagerbygning med en åben dør rummer alle dine stumper af erindringer og drømme. Dog, hvis du er drømmeren, opfatter du i det mindste så meget - at du har forårsaget drømmen og kan også acceptere en anden drøm. Men for denne ændring i drømmens indhold, må det blive indset, at det er dig, der drømte drømningen, som du ikke kan lide. Det er ikke andet end en virkning, som du har forårsaget, og du ville ikke være årsag til denne virkning.

 

28.20 I drømme om mord og angreb er du offeret i en døende dræbt krop. Men i tilgivende drømme bliver ingen bedt om at være offeret og den lidende. Disse er de lykkelige drømme, miraklet bytter for dine egne. Det beder dig ikke om at lave en anden - kun at du ser, du lavede den, du ville bytte for denne. Denne verden er årsagsløs, ligesom enhver drøm er, som nogen som helst har drømt indeni verden. Ingen planer er mulige, og intet design eksisterer, der kunne blive fundet og forstået.

 

28.21 Hvad andet kunne blive forventet af en ting, der ingen årsag har? Dog, hvis den ingen årsag har, har den intet formål. Du kunne måske forårsage en drøm, men aldrig vil du give den virkelige virkninger. For det ville ændre dens årsag, og det er dette, du ikke kan gøre. Drømmeren af en drøm er ikke vågen, men ved ikke, han/hun sover. Han/hun ser illusioner om sig selv som syg eller rask, deprimeret eller lykkelig, men uden en stabil årsag med garanterede virkninger.

 

28.22 Miraklet fastslår, at du drømmer en drøm, og at dens indhold ikke er sandt. Dette er et afgørende skridt i håndtering af ​​illusioner. Ingen er bange for dem, når han/hun opfatter, at han/hun fandt på dem. Frygten blev holdt på plads, fordi han/hun ikke så, at han/hun var forfatter til drømmen, og ikke en figur i drømmen. Han/hun giver sig selv de konsekvenser, som han/hun drømmer, han/hun gav sin broder/søster. Og det er ikke andet end dette, drømmen har sammensat og har tilbudt ham/hende at vise ham/hende, at hans/hendes ønsker er blevet udført. Således frygter han/hun sit eget angreb, men ser det ved en andens hænder. Som offer lider han/hun under dets virkninger, men ikke deres årsag. Han/hun forfattede ikke sit eget angreb, og han/hun er uskyldig i det, han/hun forårsagede. Miraklet gør intet andet end at vise ham/hende, at han/hun ikke har gjort noget. Det, han/hun frygter, er årsag uden de konsekvenser, der ville få det til at forårsage. Og således var det aldrig.

 

28.23 Adskillelsen begyndte med drømmen om, FaderenModeren blev berøvet Sine virkninger og magtesløs over at fastholde dem, da HanHun ikke længere var deres SkaberManifestor. I drømmen lavede drømmeren sig selv, men det, han/hun lavede, har vendt sig imod ham/hende og påtaget sig rollen som dets skabermanifestor, som drømmeren havde. Og ligesom han/hun hadede sin skabermanifestor, således har figurerne i drømmen hadet ham/hende. Hans/hendes krop er deres slave, som de misbruger, fordi de motiver, han/hun har givet den, har de adopteret som deres egne. Og hader den for den hævn, den ville tilbyde dem. Det er deres hævn mod kroppen, der synes at bevise, at drømmeren ikke kunne være drømmens frembringer. Virkning og årsag bliver først splittet og derefter vendt om, så den virkning bliver en årsag; og årsagen virkningen.

 

28.24 Dette er adskillelsens endelige trin, med hvilket frelse, der fortsætter med at gå den anden vej, begynder. Dette endelige trin er en virkning af det, der er gået forud, der fremstår som en årsag. Miraklet er det første trin til at give tilbage til årsag funktionen som årsag, ikke virkning. For denne forvirring har frembragt drømmen, og så længe den varer, vil opvågnen blive frygtet. Kaldet til at vågne vil heller ikke blive hørt, fordi det synes at være kaldet til at frygt.

 

28.25 Ligesom hver lektion, som Helligånden anmoder dig om at lære, er miraklet tydeligt. Det demonstrerer det, Hun ville have dig til at lære, og viser dig, dets virkninger er det, du ønsker. I Hendes tilgivende drømme bliver virkningerne af dine ophævet og hadede fjender opfattet som venner med barmhjertig hensigt. Deres fjendtlighed bliver nu set som årsagsløs, fordi de ikke lavede den. Og du kan acceptere rollen som den, der lavede deres had, fordi du kan se, at det ikke har nogen virkning. Nu er du befriet fra så meget af drømmen; verden er neutral, og de kroppe, der stadigt synes at bevæge sig omkring som adskilte ting, behøver ikke at blive frygtet. Og så er de ikke syge.

 

28.26 Miraklet giver årsagen til frygt tilbage til dig, der lavede den. Men det viser også, at da det ingen virkning havde, er det ikke årsag, fordi årsagens funktion er at have virkninger. Og hvor virkningerne er væk, er der ingen årsag. Således bliver kroppen helbredt af mirakler, fordi de viser, sindet lavede sygdom og anvendte kroppen til at være offer eller virkning af det, det lavede. Dog underviser halvdelen af ​​lektionen ikke i det hele. Miraklet er nytteløst, hvis du ikke lærer andet end, at kroppen kan blive helbredt, for dette er ikke den lektion, det blev sendt for at undervise i. Lektionen er, sindet var sygt, der troede, kroppen kunne være syg; at projicere den skyld ud forårsagede ingenting og havde ingen virkninger.

 

28.27 Denne verden er fuld af mirakler. De står i skinnende stilhed ved siden af ​​enhver drøm om smerte og lidelse, om synd og skyld. De er drømmens alternativ, valget til at være drømmeren snarere end fornægte den aktive rolle med at finde på drømmen. Det er de glade virkninger af at tage konsekvensen af ​​sygdom tilbage til dens årsag. Kroppen bliver frigjort, fordi sindet anerkender, "Dette bliver ikke gjort imod mig, men jeg gør dette." Og således bliver sindet frit til at foretage et andet valg i stedet. Begyndende her fra, vil frelse fortsætte med at ændre forløbet af hvert trin i nedstigningen til adskillelse, indtil alle trinene er blevet opsporet, stigen er borte, og hele drømmen om verden er ophævet.

IV. Aftalen om at blive medlem

 

28.28 Det, der venter i perfekt sikkerhed hinsides frelse er ikke vores anliggende. For du er knapt begyndt at tillade dine første usikre skridt at blive ledt op ad stigen, adskillelse førte dig nedad. Miraklet alene er dit anliggende i øjeblikket. Her er hvor, vi må begynde. Og efter at være begyndt, vil vejen blive gjort rolig og enkel i opstigningen til at vågne og afslutningen af ​​drømmen. Når du accepterer et mirakel, tilføjer du ikke din frygtdrøm til én, der allerede er ved at blive drømt. Uden støtte vil drømmen blegne bort uden virkninger. For det er din støtte, der styrker den.

 

28.29 Intet sind er sygt, før et andet sind er indforstået med, at de er adskilte. Og således er det deres fælles beslutning at være syge. Hvis du tilbageholder enighed og accepterer den rolle, du spiller i at gøre sygdom virkelig, kan det andet sind ikke projicere sin skyld uden din hjælp til at lade det blive opfattet som separat og adskilt fra dig. Således bliver kroppen ikke opfattet som syg af begge jeres sind fra adskilte synspunkter. At forene sig med en broders/søsters sind forhindrer årsagen til sygdom og opfattede virkninger. Helbredelse er virkningerne af ​​sind, der slutter sig sammen, da sygdom kommer fra sind, der adskiller sig.

 

28.30 Miraklet gør intet nøjagtigt, fordi sindene er sluttet sammen og ikke kan adskille. Dog i drømningen er dette blevet vendt om, og adskilte sind bliver set som kroppe, der er adskilte, og som ikke kan slutte sig sammen. Tillad ikke din broder/søster at være syg, for hvis han/hun er, har du overladt ham/hende til hans/hendes egen drøm ved at dele den med ham/hende. Han/hun har ikke set sygdomsårsagen, hvor den er, og du har overset kløften mellem jer, hvor sygdommen er blevet avlet. Således er I sluttet sammen i sygdom for at bevare den lille kløft uhelbredt, hvor sygdom omhyggeligt bliver holdt beskyttet, værdsat og opretholdt af fast overbevisning for, at Gud ikke skulle komme og bygge bro over den lille kløft, der fører til HamHende. Bekæmp ikke HansHendes komme med illusioner, for det er HansHendes komme, som du ønsker over alt andet, der ser ud til at glinse i drømmen.

 

28.31 Slutning på drømning er slutningen på frygt, og kærlighed var aldrig i drømmenes verden. Kløften er lille. Dog rummer den pestilensens frø og enhver form for sygdom, fordi den er et ønske om at holde adskilt og ikke sammenslutte. Og således ser den ud til at give en årsag til sygdom, der ikke er dens årsag. Formålet med kløften er den eneste årsag, som sygdom har. For den blev skabtmanifesteret for at holde dig adskilt i en krop, som du ser som om, den var årsagen til smerter.

 

28.32 Årsagen til smerte er adskillelse, ikke kroppen, som kun er dens virkning. Dog er adskillelse kun et tomt rum, omsluttende intet, gørende intet og så uvæsentlig som den tomme plads mellem krusningerne, som et skib har lavet ved at passere forbi. Og dækket lige så hurtigt efterhånden, som vand strømmer ind for at lukke kløften efterhånden, som bølgerne i sammenslutningen dækker den. Hvor er kløften mellem bølgerne, når de har sluttet sig sammen og tildækket det rum, der syntes at holde dem adskilte et lille stykke tid? Hvor er grundene til sygdom, når sindene har sluttet sig sammen for at lukke den lille kløft mellem dem, hvor sygdommenes frø syntes at vokse?

 

28.33 Gud bygger broen, men kun i det rum, der er efterladt rent og ledigt af miraklet. Sygdomsfrøene og skyldens skam kan HanHun ikke slå bro over, for HanHun kan ikke ødelægge den fremmede vilje, som HanHun ikke skabte. Lad dens virkninger være væk, og grib dem ikke med ivrige hænder for at beholde dem for dig selv. Miraklet vil børste dem alle til side og således lave plads til HamHende, Der vil at komme og bygge bro til HansHendes SønsDatters tilbagevenden til HamHende Selv.

 

28.34 Tæl derefter sølv miraklerne og de gyldne drømme om lykke som alle de skatte, du ville opbevare i verdens skattekammer. Døren er åben, ikke for tyve, men for dine sultende brødre/søstre, der forvekslede skinnet fra en rullesten med guld, og som opbevarede en bunke sne, der skinnede som sølv. De har intet tilbage bag den åbne dør. Hvad er verden andet end en lille kløft, opfattet som rivende evigheden fra hinanden og brydende den op i dage og måneder og år? Og hvad er du, der lever indeni verden, andet end et billede af Guds SønDatter i knuste stykker, hver enkelt skjult indeni en adskilt og usikker lille smule ler?

 

28.35 Vær ikke bange, men lad din verden blive oplyst af mirakler. Og hvor kløften blev set at stå mellem jer, slut dig til din broder/søster der. Og sygdom vil blive set uden en årsag. Drømmen om helbredelse i tilgivelse ligger og viser dig blidt, at du aldrig syndede. Miraklet ville intet bevis efterlade om skyld til at bringe dig vidne på det, der aldrig var. Og i dit skatkammer vil det lave en plads til velkomst af din FaderModer og dit Selv. Døren er åben, så alle de kan komme, der ikke længere ville sulte og ville nyde overflodens festmåltid, sat foran dem der. Og de ville mødes med dine inviterede Gæster, miraklet har bedt om at komme til dig.

 

28.36 Dette er et festmåltid bestemt ulig dem, verdens drømning har vist. For her, jo mere, at nogen som helst modtager, jo mere er tilbage til alle resten at dele. Gæsterne har bragt ubegrænsede forsyninger med Sig. Og ingen bliver berøvet eller kan berøve. Her er et festmåltid FaderenModeren lægger sig foran sin SønDatter og deler det ligeligt med hamhende. Og i Deres deling kan der ikke være nogen kløft, hvori overflod formindskes og bliver mager. Her kan de magre år komme ind ikke, for tid venter ikke på dette festmåltid, der ingen ende har. For Kærlighed har dækket Sit bord i rummet, der syntes at holde dine Gæster adskilt fra dig.

V. Den Større Sammenføjning

 

28.37 At acceptere Soningen for dig selv betyder ikke at give støtte til en eller andens drøm om sygdom og om død. Det betyder, at du ikke deler hans/hendes ønske om at adskille og lade ham/hende vende illusioner mod sig selv. Du ønsker heller ikke, at de i stedet bliver vendt mod dig. Således har de ingen virkninger. Og du er fri af drømme om smerte, fordi du lader ham/hende være det. Medmindre du hjælper ham/hende, vil du lide smerter sammen med ham/hende, fordi dét er dit ønske. Og du bliver en figur i hans/hendes drøm om smerte, ligesom han/hun i din. Således bliver I begge illusioner og uden identitet. I could blive hvem som helst eller hvad som helst afhængigt af, hvis onde drøm I deler. Du kan bare være sikker på én ting - at du er ond, for du har del i drømme om frygt.

 

28.38 Der er en måde at finde sikkerhed på lige her og nu. Afslå at være en del af skræmmende drømme, uanset hvilken form de antager, for du vil miste identitet i dem. Du finder dig selv ved ikke at acceptere dem som forårsagende dig og givende dig virkninger. Du står adskilt fra dem, men ikke adskilt fra ham/hende, der drømmer dem. Således adskiller du drømmeren fra drømmen og tilslutter dig den ene, men giver slip i den anden. Drømmen er ikke andet end en illusion i sindet. Og med sindet ville I forene jer, men aldrig med drømmen. Det er drømmen, du frygter, og ikke sindet. Du ser dem som de samme, fordi du tror, ​​at du ikke er andet end en drøm. Og det, der er virkeligt, og det, der ikke er andet end en illusion i dig selv, ved du ikke og kan ikke skelne fra hinanden.

 

28.39 Ligesom dig tænker din broder/søster, han/hun er en drøm. Tag ikke del i hans/hendes illusion af ham/hende selv, for din identitet afhænger af hans/hendes virkelighed. Tænk snarere på ham/hende som et sind, hvori illusioner stadigt varer ved, men som et sind, der er broder/søster til dig. Han/hun er ikke broder/søster lavet af det, han/hun drømmer, ej heller er hans/hendes krop, "helten/heltinden" i drømmen, din broder/søster. Det er hans/hendes virkelighed, der er din broder/søster, ligesom din er for ham/hende. Dit sind og hans/hendes er sluttet sammen i broderskabet/søsterskabet. Hans/hendes krop og hans/hendes drømme ser kun ud til at lave en lille kløft, hvor dit er forbundet med hans/hendes.

 

28.40 Og dog, mellem jeres sind er der ingen kløft. At slutte sig til hans/hendes drømme er således at møde ham/hende ikke, fordi hans/hendes drøm ville adskille sig fra dig. Derfor, frigør ham/hende blot med din påstand om broderskab/søsterskab og ikke med drømme om frygt. Lad ham/hende anerkende, hvem han/hun er ved ikke at støtte hans/hendes illusioner med din tro, for hvis du gør, vil du have tro på dine. Med tro på dine, vil han/hun ikke blive sat fri, og du bliver holdt trælbundet til hans/hendes drøm. Og drømme om frygt vil hjemsøge den lille kløft, beboet af intet andet end ​​illusioner, som I har støttet i hinandens sind.

 

28.41 Vær sikker på, at hvis du gør din del, vil han/hun gøre sin, for han/hun vil slutte sig til dig, hvor du står. Kald ikke på ham/hende for at møde dig i kløften mellem jer, eller du må tro, at det er din virkelighed såvel som hans/hendes. Du kan ikke gøre hans/hendes del, men dette gør du, når du bliver en passiv figur i hans/hendes drøm i stedet for en drømmer af dine egne. Identitet i drømme er meningsløs, fordi drømmeren og drømmen er ét. Den, der deler en drøm, må være den drøm, han/hun deler, fordi en årsag bliver produceret ved at dele.

 

28.42 Du deler forvirring, og du er forvirret, for i kløften eksisterer intet stabilt selv. Det, der er det samme, synes forskelligt, fordi det, der er det samme, fremtræder som at være uligt. Hans/hendes drømme er dine, fordi du lader dem være det. Men hvis du tog dine egne bort, ville han/hun være fri af dem og ligeså af sine egne. Dine drømme er vidner til hans/hendes, og hans/hendes bevidner sandheden af dine. Dog, hvis du ser, der er ingen sandhed i dine, vil hans/hendes drømme [forsvinde foran hans/hendes øjne], og han/hun vil forstå det, der lavede drømmen.

 

28.43 Helligånden er i begge jeres sind, og Hun er Èn, fordi der er ingen kløft, der adskiller Hendes Énhed fra Den selv. Kløften mellem jeres kroppe betyder ikke noget, for det, der er sluttet sammen i Hende, er altid ét. Ingen er syge, hvis en eller anden anden accepterer sin forening med ham/hende. Hans/hendes ønske om at være et sygt og adskilt sind kan ikke bestå uden et vidne eller en årsag. Og begge er borte, hvis en eller anden vil at blive forenet med ham/hende. Han/hun har drømme om, at han/hun var adskilt fra sin broder/søster, der, ved at dele ikke hans/hendes drøm, har efterladt rummet mellem dem ledigt. Og FaderenModeren kommer for at slutte sig til Sin SønDatter, Helligånden tilsluttede sig.

 

28.44 Helligåndens funktion er at tage det ituslåede billede af Guds SønDatter og putte brikkerne på plads igen. Dette hellige billede, fuldstændigt helbredt, holder Hun frem til ethvert adskilt stykke, der tænker, det er et billede i sig selv. Til hver enkelt tilbyder han/hun sin identitet, som hele billedet repræsenterer, i stedet for bare et lille brudt stykke, som han/hun insisterede på var ham/hende selv. Og når han/hun ser dette billede, vil han/hun anerkende sig selv. Hvis du deler ikke din broders/søsters onde drøm, er dette billedet, som miraklet vil anbringe indeni den lille kløft, efterladt rent fra alle sygdommens og syndens frø. Og her vil FaderenModeren modtage Sin SønDatter, fordi HansHendes SønDatter var nådig overfor sig selv.

 

28.45 Jeg takker Jer, FaderModer, vel vidende I vil komme og lukke hver lille kløft, der ligger mellem de ituslåede stykker af din hellige SønDatter. Jeres hellighed, komplet og perfekt, ligger i ethver af dem. Og de er sluttet sammen, fordi det, der er i ét, er i dem alle. Hvor hellig er det mindste sandskorn, når det bliver anerkendt som værende del af det fuldstændiggjorte billede af Guds SønDatter! De former, de brudte stykker synes at have, betyder intet. For helheden er i hver enkelt. Og ethvert aspekt af Guds SønDatter er nøjagtigt det samme som enhver anden del.

 

28.46 Slut dig ikke til din broders/søsters drømme, men slut dig til ham/hende, og hvor du slutter dig til HansHendes SønDatter, er FaderenModeren. Hvem søger erstatninger, når han/hun opfatter, han/hun ikke har mistet noget? Hvem ville ønske at have sygdommenes "fordele", når han/hun har modtaget den enkle lykke ved sundhed? Det, Gud har givet, kan ikke være et tab, og det, der ikke er af HamHende, har ingen virkninger. Hvad ville du så opleve indeni kløften? Sygdommenes frø kommer fra overbevisningen om, at der er glæde i adskillelse, og at opgive den ville være et offer. Men mirakler er resultatet, når du ikke insisterer på at se det i kløften, der ikke er der. Din villighed til at give slip i illusioner er alt, hvad Guds SønsDatters Helbreder har brug for. Hun vil anbringe helbredelsens mirakel, hvor sygdommenes frø var. Og der vil intet tab være, men kun gevinst.

 

VI. Alternativet til Drømme om Frygt

 

28.47 Hvad er en fornemmelse af sygdom andet end en fornemmelse af begrænsning? Af en splitten af og adskillelse fra? En kløft opfattet mellem jer selv og det, der bliver opfattet som sundhed? Det gode bliver set udenfor; det onde inde. Og således adskiller sygdom os selv fra det gode og holder det onde inde. Gud er alternativet til drømme om frygt. Den, der tager del i dem, kan aldrig tage del i HamHende. Men de, der trækker deres sind tilbage fra at dele dem, deler HamHende. Der er intet andet valg. Medmindre du deler det, kan intet eksistere. Og du eksisterer, fordi Gud delte Sin vilje med dig, så HansHendes skabelsemanifestation kunne skabemanifestere.

 

28.48 Det er delingen af ​​de onde drømme om had og ondskab, bitterhed og død, om synd og lidelse og smerte og tab, der gør dem virkelige. Udelt bliver de opfattet som meningsløse. Frygten er væk fra dem, fordi du ikke gav dem din støtte. Hvor frygt er væk, der kærlighed komme, fordi der er kun disse alternativer. Hvor den ene dukker op, forsvinder den anden. Og den, du deler, bliver den eneste, du har. Du har den, som du accepterer, fordi det er den eneste, du ønsker at have. Du deler ingen onde drømme, hvis du tilgiver drømmeren og opfatter, at han/hun ikke er den drøm, han/hun lavede. Og så kan han/hun ikke være en del af dine, hvorfra I begge er fri. Tilgivelse adskiller drømmeren fra den onde drøm og sætter ham/hende således fri.

 

28.49 Husk, hvis du deler en ond drøm, vil du tro, du er den drøm, du deler. Og af frygt for den, vil du ikke ønske at kende din egen Identitet, fordi du tænker, at den er skræmmende. Og du vil fornægte dit Selv og vandre på en fremmed jord, som din SkaberManifestor ikke lavede, og hvor du synes at være noget, du ikke er. Du vil føre krig mod dit Selv, der synes at være din fjende, og vil angribe din broder/søster som en del af det, du hader. Der er intet kompromis. Du er dit Selv eller en illusion. Hvad kan der være mellem illusion og sandheden? I en middelgrund, hvor du kan være en ting, der ikke er, må du være en drøm, og kan ikke være sandheden.

 

28.50 Du har undfanget en lille kløft mellem illusioner og sandheden til at være det sted, hvor al din sikkerhed ligger, og hvor dit Selv er trygt skjult af det, du har lavet. Her er en verden fastlagt, der er syg, og dette er den verden kroppens øjne opfatter. Her er de lyde, den hører - de stemmer, som dens ører blev lavet til at høre. Dog, syn og lyde, kroppen kan opfatte, er meningsløse. Den kan hverken se eller høre. Den ved ikke, hvad det er at se, hvad at lytte er til. Den er lige så lidt i stand til at opfatte, som den kan dømme eller forstå eller vide. Dens øjne er blinde; dens ører er døve. Den kan ikke tænke, og så kan den ikke have virkninger.

 

28.51 Hvad er der, Gud skabtemanifesterede, til at være syg? Og hvad kan det, HanHun ikke skabtemanifesterede, være? Lad ikke dine øjne beskue en drøm, dine ører bære vidnesbyrd om illusion. De blev lavet til at se på en verden, der ikke er der, for at høre de stemmer, der ikke kan lave nogen lyd. Dog er der andre lyde og andre syn, der kan blive set og hørt og forstået. For øjne og ører er sanseløse sanser, og det, de ser og hører, rapporterer de kun. Det er ikke dem, der hører og ser, men dig, der sammensætter ethvert forrevet stykke, hver enkelt sanseløs stump og stykke af bevis og laver et vidne til den verden, du ønsker. Lad ikke kroppens ører og øjne opfatte disse utallige fragmenter, set indeni den kløft, som du forestillede dig, og lad dem overtale deres fremstiller til, hans/hendes forestillinger er virkelige.

                                                                                     

28.52 Skabelsemanifestation beviser virkelighed, fordi den deler den funktion, alle skabelsemanifestation deler. Den er ikke lavet af små stumper af glas, et stykke træ, en tråd eller to måske, alt sammen sammensat for at bevidne dens sandhed. Virkeligheden er ikke afhængig af dette. Der er ingen kløft, der adskiller sandheden fra drømme og fra illusioner. Sandhed har ikke efterladt nogen plads til dem noget som helst sted eller tidspunkt. For den fylder ethvert sted og hver gang og gør dem fuldstændigt udelelige.

 

28.53 I, der tror, der er en lille kløft mellem jer, forstår ikke, at det er her, at I bliver holdt som fanger i en verden, opfattet som eksisterende her. Den verden, I ser, eksisterer ikke, fordi det sted, hvor I opfatter den, er ikke virkeligt. Kløften er omhyggeligt skjult i tåge, og tågede billeder rejser sig for at dække den med vage, usikre former og skiftende former, for evigt uvæsentlige og usikre. Dog, i kløften er der ingenting. Og der er ingen ærefrygtindgydende hemmeligheder og ingen mørklagte grave, hvor rædsel stiger op fra dødens knogler. Se på den lille kløft, og du beskuer syndens uskyld og tomhed, som du vil se indeni dig selv, når du har mistet frygten for at anerkende kærlighed.

 

VII. De Hemmelige Løfter

 

28.54 Den, der straffer kroppen, er sindssyg. For her bliver den lille kløft set, og alligevel er den her ikke. Den har heller ikke dømt sig selv og gjort sig til at være det, den ikke er. Den forsøger ikke at gøre smerte til glæde og at søge efter varig nydelse i støvet. Den fortæller dig ikke, hvad dens formål er, og kan ikke forstå, hvad den er til. Den gør ikke til offer, fordi den ikke har nogen vilje, ingen præferencer og ingen tvivl. Den undrer sig ikke over, hvad den er. Og den behøver derfor ikke at konkurrere. Den kan blive gjort til offer, men kan ikke føle sig selv som offer. Den accepterer ingen rolle, men gør det, den bliver fortalt, uden angreb.

 

28.55 Det er i sandhed et meningsløst synspunkt at holde ansvarlig for syn en ting, der ikke kan se, og bebrejde den for de lyde, du ikke kan lide, selvom den ikke kan høre. Den lider ikke under den straf, du giver, fordi den ingen følelse har. Den opfører sig på måder, du ønsker, men foretager aldrig valget. Den bliver ikke født og dør ikke. Den kan kun følge formålsløst på den sti, hvor den er blevet sat. Og hvis den sti bliver ændret, vandrer den lige så let en anden vej. Den tager ikke parti og dømmer ikke den vej, den rejser. Den opfatter ingen kløft, fordi den ikke hader. Den kan blive brugt til had, men den kan ikke blive lavet hadefuld derved.

 

28.56 Den ting, du hader og frygter og afskyr og ønsker, kender kroppen ikke. Du sender den frem for at søge adskillelse og at være en adskilt ting. Og hader du den, ikke for det, den er, men for de anvendelser, du har gjort af den. Du skrumper fra det, den ser, og det, den hører, og hader dens skrøbelighed og lidenhed. Og du foragter dens handlinger, men ikke dine egne. Den ser og handler for dig. Den hører din stemme. Og den er skrøbelig og lille efter dit ønske. Den synes at straffe dig og fortjener således dit had for de begrænsninger, den bringer dig. Dog har du gjort den til et symbol for de begrænsninger, som du ønsker, dit sind skal have og se og beholde.

 

28.57 Kroppen repræsenterer kløften mellem den lille smule af sind, du kalder dit egen, og al resten af det, der virkelig er dit. Du hader det, dog tænker du, det er dit selv, og at uden det ville dit selv være fortabt. Dette er det hemmelige løfte, som du har aflagt sammen med enhver broder/søster, der ville vandre adskilt. Dette er den hemmelige ed, du aflægger igen, når som helst du opfatter dig selv angrebet. Ingen kan lide, hvis han/hun ikke ser sig angrebet og tabende af angreb. Uerklæret og uhørt i bevidsthed er enhver sygdom. Dog er den et løfte til en anden om at blive såret af ham/hende og at angribe ham/hende til gengæld.

 

28.58 Sygdomme er vrede handlet ud på kroppen, så at den vil lide smerter. Den er den åbenlyse virkning af det, der blev lavet i hemmelighed, i overensstemmelse med en andens hemmelige ønske om at være adskilt fra dig, ligesom du ville være adskilt fra ham/hende. Medmindre I begge er enige om, at det er jeres ønske, kan det ingen virkninger have. Hvem som helst, der siger: "Der er ingen kløft mellem mit sind og dit" har holdt Guds løfte, ikke hans/hendes lille bitte ed om at være for evigt trofast indtil død. Og ved hans/hendes helbredelse bliver hans/hendes broder/søster helbredt.

 

28.59 Lad dette være din aftale med hver enkelt - at du er et med ham/hende og ikke adskilt. Og han/hun vil holde løftet, som du laver sammen med ham/hende, fordi det er det, han/hun har lavet til Gud, som Gud har lavet til ham/hende. Gud holder Sine løfter; HansHendes SønDatter holder sine. I hanshendes skabelsemanifestation sagde hanshendes FaderModer, "I er elsket af Os og Os af jer for evigt. Vær I perfekte som Os Selv, for I kan aldrig være adskilte fra Os." HansHendes SønDatter husker ikke, at hanhun svarede ”Jeg vil”, skønt hanhun blev født i det løfte. Dog minder Gud hamhende om det, hver gang hanhun ikke deler et løfte om at være syg, men lader sit sind blive helbredt og forenet. Hanshendes hemmelige løfter er magtesløse foran Guds Vilje, Hvis løfter hanhun deler. Og det, hanhun erstatter, er ikke hanshendes vilje, der har lavet et løfte af sig selv til Gud.

 

VIII. Det smukke forhold

 

28.60 Gud beder om intet, og HansHendes SønDatter, ligesom HamHende, behøver bede om intet. For der er ingen mangler i hamhende. Et tomt rum, en lille kløft, ville være en mangel. Og det er kun der, han/hun kunne ønske sig noget, han/hun ikke har. Et rum, hvor Gud ikke er, en kløft mellem FaderenModeren og SønnenDatteren er ikke Viljen af nogen af dem, der har lovet at være én. Guds løfte er et løfte til HamHende Selv, og der er ingen, der kunne være usand overfor det, HanHun vil som del af det, HanHun er. Løftet om, at der ikke er nogen kløft mellem HamHende Selv og det, HanHun er, kan ikke være falsk. Hvilken vilje kan komme mellem det, der være et, og i Hvis helhed der ingen kløft kan være?

 

28.61 Det smukke forhold, du har med alle dine brødre/søstre, er en del af dig, fordi det er en del af Gud Selv. Er du ikke syg, hvis du nægter dig selv din helhed og dit helbred, Kilden til hjælp, Kaldet til helbredelse og Kaldet til at helbrede? Din frelser/frelserinde venter på helbredelse, og verden venter sammen med ham/hende. Du er heller ikke adskilt fra den. For helbredelse vil være én eller overhovedet ikke, da dens enhed er, hvor helbredelsen ligger. Hvad kunne være korrektionen for adskillelse, andet end dens modsætning? Der er ingen middelgrund i noget som helst aspekt af frelse. Du accepterer den fuldstændigt eller accepterer den ikke. Det, der er uadskilt, må blive tilsluttet. Og det, der er sluttet sammen, kan ikke være adskilt.

 

28.62 Enten er der en kløft mellem dig og din broder/søster, eller I er som én. Der er intet ind imellem, intet andet valg og ingen loylitet at splitte mellem de to. En splittet loyalitet er ikke andet end troløshed overfor begge og får dig kun til i at snurre rundt og gribe usikkert efter et hvilket som helst halmstrå, der synes at holde et løfte om lettelse. Dog, hvem kan bygge sit hjem på et halmstrå og regne med det som ly mod vinden? Kroppen kan blive gjort til et hjem som dette, fordi den mangler fundament i sandheden. Og dog, fordi den gør, kan den ses som ikke dit hjem, men blot som en hjælp til at hjælpe dig med at nå det hjem, hvor Gud bor.

 

28.63 Med dette som formål er kroppen helbredt. Den bliver ikke brugt til at vidne om adskillelsens og sygdommens drøm. Den bliver heller ikke tomt beskyldt for det, den ikke gjorde. Den tjener til at hjælpe helbredelsen af ​​Guds SønDatter, og til dette formål kan den ikke være syg. Den vil ikke slutte sig til et formål ikke dit eget, og du har valgt, at den ikke skal være syg. Alle mirakler er baseret på dette valg og givet dig det øjeblik, det er foretaget. Ingen former for sygdomme er immune, fordi valget ikke kan træffes med hensyn til form. Valget af sygdom synes at være en form, dog er det ét, som er det modsatte. Og du er syg eller rask i overensstemmelse hermed.

 

28.64 Men aldrig dig alene. Denne verden er ikke andet end drømmen om, at du kan være alene og tænke uden at påvirke dem, der er adskilt fra dig. At være alene må betyde, at du er adskilt, og hvis du er, kan du ikke andet end at være syg. Dette synes at bevise, at du må være adskilt. Dog alt, det betyder, er, at du prøvede at holde et løfte om at være tro mod troløshed. Dog, trosløshed er sygdom. Det er som huset, bygget på halmstrå. Det ser ud til at være ganske solidt og tungt i sig selv. Dog kan dets stabilitet ikke blive bedømt adskilt fra dets fundament. Hvis det hviler på halmstrå, er der ikke behov for at spærre døren og låse vinduerne og gøre boltene fast. Vinden vil vælter det, og regn vil kommer og bringe det ind i glemslen.

 

28.65 Hvilken mening er der i at søge at være tryg i det, der blev lavet til fare og frygt? Hvorfor belaste det med yderligere låse og lænker og tunge ankre, når dets svaghed ikke ligger i det selv, men i skrøbeligheden af ​​den lille kløft af intethed, hvorpå det står? Hvad kan være trygt, der hviler på en skygge? Ville du bygge dit hjem på det, der vil falde sammen under en fjers vægt?

 

28.66 Dit hjem er bygget på din broders/søsters sundhed, på hans/hendes lykke, hans/hendes syndfrihed og alting, hans/hendes FaderModer lovede ham/hende. Intet hemmeligt løfte, du har lavet i stedet, har rystet hans/hendes hjems Grundlag. Vindene vil blæse på det, og regnen vil slå imod det, men med ingen virkning. Verden vil vaske væk, og dog vil dette hus stå for evigt, for dets styrke ligger ikke i det selv alene. Det er en ark af sikkerhed, der hviler på Guds løfte om, at HansHendes SønDatter er for evigt i sikkerhed i HamHende Selv. Hvilken kløft kan lægge sig mellem trygheden i dette ly og dets Kilde? Herfra kan kroppen blive set som det, den er og hverken mindre eller mere værdifuld end det omfang, den kan bruges til at befri Guds SønDatter til hanshendes hjem. Og med dette hellige formål er den gjort til et hjem for hellighed en lille stund, fordi den deler din FadersModers Vilje med dig.

 

Kapitel Niogtyve:

Opvågningen

I. Introduktion

 

29.1 Der er ingen tid, intet sted, ingen tilstand, hvor Gud er fraværende. Der er intet at frygte. Der er ingen måde, hvorpå en kløft kunne blive opfattet i den helhed, der er HansHendes. Det kompromis, den mindste og allermindste kløft ville repræsentere i HansHendes evige kærlighed, er ganske umulig. For den ville betyde, HansHendes kærlighed kunne huse en antydning af had; HansHendes blidhed til tider vende sig til angreb; og HansHendes evige tålmodighed undertiden fejle. Alt dette er du overbevist om, når du opfatter en kløft mellem din broder/søster og dig selv. Hvordan kunne du så stole på HamHende? For HanHun må være bedragerisk i Sin kærlighed. Så vær på vagt; lad HamHende ikke komme for tæt på og efterlad en kløft mellem dig og HansHendes kærlighed, hvorigennem du kan undslippe, hvis der er behov for at flygte for dig.

 

29.2 Her er frygten for Gud set mest tydelig. For kærlighed er forræderisk for dem, der frygter, eftersom frygt og had aldrig kan være adskilte. Ingen der hader er andet end bange for kærlighed og derfor han/hun være bange for Gud. Sikkert det er, at han/hun ikke ved, hvad kærlighed betyder. Han frygter at elske og elsker at hader, og derfor tænker han/hun, at kærlighed er skræmmende - had er kærlighed. Dette er den konsekvens, den lille kløft må bringe for dem, der værner om den og tænker, at den er deres frelse og deres håb.

 

29.3 Frygt for Gud! Den største forhindring, som fred må flyde over, er endnu ikke borte. Resten er forbi, men denne er stadigt tilbage til at blokere din sti og få vejen til lys til at synes mørk og skræmmende, farlig og dyster. Du havde besluttet, at din broder/søster er din fjende. Somme tider en ven/veninde måske forudsat, at jeres adskilte interesser gjorde jeres venskab muligt i et stykke tid. Men ikke uden en kløft mellem jer, så han/hun ikke forvandler sig til en fjende igen. [Lad ham/hende komme tæt på dig, og du sprang tilbage; Da du nærmede dig, trak han/hun sig øjeblikkeligt tilbage.] Et forsigtigt venskab, begrænset i omfang og omhyggeligt afgrænset i mængde, blev den traktat, du havde lavet med ham/hende. I delte en kvalificeret indirekte forståelse, hvori en klausul om adskillelse var et punkt, som I begge var enige om at beholde intakt. Og overtrædelse af dette blev tænkt på som at være et traktatbrud, der ikke skulle være tilladt.

 

II. Lukningen af Kløften

 

29.4 Kløften mellem jer er ikke et rum mellem to adskilte kroppe. Dette synes kun at adskille jeres separate sind. Den er symbolet på et løfte lavet om at mødes, når I foretrækker det, og skilles ad indtil I begge vælger at mødes igen. Og så synes jeres kroppe at komme i kontakt og markere et mødested at tilslutte jer. Men det er altid muligt at gå jeres adskilte veje. Betinget af "retten" til at skilles, vil I gå med til at mødes fra tid til anden og holde jer adskilt i intervaller af adskillelse, der beskytter jer mod kærlighedens "offer". Kroppen frelser jer, for den slipper væk fra total ofring og giver jer tid til igen at opbygge jeres adskilte selv, som I er overbevist om formindskes efterhånden, som I mødes.

 

29.5 Kroppen kunne ikke adskille jeres sind, medmindre du ville have den til at være en årsag til adskillelse og afstand set mellem jer. Således udstyrer du den med en magt, der ikke ligger i den selv. Og heri ligger dens magt over dig. For nu tror du, at den afgør, hvornår I mødes og begrænser jeres evne til at være i fællesskab med hinandens sind. Og nu fortæller den dig, hvor du skal gå hen, og hvordan du skal gå derhen, hvad der er muligt for dig at påtage dig, og hvad du ikke kan gøre. Den dikterer, hvad dens helbred kan tolerere, og hvad der vil trætte den og gøre den syg. Og dens "iboende" svagheder opsætter begrænsningerne for, hvad I ville gøre, og holder jeres formål begrænset og svagt.

 

29.6 Kroppen vil tilpasse sig dette, hvis du ville have den således. Den vil kun tillade begrænset svælgen i "kærlighed" med mellemrum af had ind imellem. Og den vil tage kommandoen over, hvornår ”elske”, og hvornår synke mere sikkert ind i frygt. Den vil være syg, fordi du ikke ved, hvad det at elske betyder. Og således du misbruge hver enkelt omstændighed og alle og enhver, du møder og se i dem et formål ikke dit eget.

 

29.7 Det er ikke kærlighed, der beder om et offer. Men frygt kræver kærlighedens ofring, for i kærligheds nærvær kan frygt ikke opholde sig. For at opretholde had kærlighed blive frygtet og kun undertiden være til stede, undertiden borte. Således bliver kærlighed set som forræderisk, fordi den synes at komme og gå usikkert og ingen stabilitet tilbyde dig. Du ser ikke, hvor begrænset og svag din loyalitet er, og hvor ofte du har krævet, at kærlighed går bort og efterlader dig stilfærdigt alene i "fred."

 

29.8 Kroppen, uskyldig i et hvilket som helst mål, er din undskyldning for varierende mål, du rummer, og tvinger kroppen til at opretholde. Du frygter ikke dens svaghed, men dens mangel på styrke eller svaghed. Ville du anerkende, at intet står mellem jer? Vil du vide, der er ingen kløft bag hvilken du kan skjule dig? Der er et chok, der kommer de, der lærer, deres frelser/frelserinde er ikke deres fjende mere. Der er en agtpågivenhed, der bliver vækket ved at lære, at kroppen ikke er virkelig. Og der er overtoner af tilsyneladende frygt omkring det glade budskab, "Gud er kærlighed."

 

29.9 Dog alt, hvad der sker, når kløften er væk, er evig fred. Intet mere end det og intet mindre. Uden frygten for Gud, hvad kunne tilskynde dig til at opgive HamHende? Hvilke legetøj eller pyntegenstande i kløften kunne tjene til at holde dig tilbage et øjeblik fra HansHendes kærlighed? Ville du tillade kroppen at sige "nej" til Gudsrigets kalden, hvis du ikke var bange for at finde et tab af selv ved at finde Gud? Dog kan dit Selv gå tabt ved at blive fundet?

 

III. Gæsterne kommer

 

29.10 Hvorfor ville du ikke opleve det som befrielse fra lidelse at lære, at du er fri? Hvorfor ville du ikke hylde sandheden i stedet for at se på den som en fjende? Hvorfor synes en let sti, så tydeligt markeret, den er umuligt at fare vild på, tornet, rå og alt for vanskelig for dig at følge? Er det ikke, fordi du ser den som vejen til helvede i stedet for at se på den som en enkel måde uden et offer eller noget som helst tab, at finde dig selv i Gudsriget og i Gud på? Indtil du anerkender, du opgiver intet, indtil du forstår, der er intet tab, vil du have noget fortrydelse over den vej, du har valgt. Og du vil ikke se de mange gevinster, dit valg har tilbudt dig. Men selvom du ikke ser dem, er de der. Deres årsag er trådt i kraft, og de må være til stede, hvor deres årsag er trådt ind.

 

29.11 Du har accepteret helbredelsens Årsag, og således må det være, du er helbredt. Og blevet helbredt, må magten til at helbrede også nu være din. Miraklet er ikke en adskilt ting, der sker pludseligt, som en virkning uden en årsag. Det er heller ikke i sig selv en årsag. Men hvor dets årsag er, må det være. Nu er det forårsaget, skønt endnu ikke opfattet. Og dets virkninger er der, skønt endnu ikke set. Se indad nu, og du vil ikke skue en grund til fortrydelse, men bestemt årsag til glad jubel og håb om fred.

 

29.12 Det har været håbløst at forsøge at finde håbet om fred på en slagmark. Det har været nytteløst at forlange undslippelse fra synd og smerte over det, der blev lavet til at tjene funktionen af ​​at fastholde synd og smerte. For smerte og synd er én illusion, ligesom had og frygt er, angreb og skyld, kun én. Hvor de er årsagsløse, er deres virkninger væk, og kærlighed må komme, hvor som helst de ikke er. Hvorfor jubler du ikke? Du er fri for smerte og sygdom, elendighed og tab og alle virkninger fra had og angreb. Ikke mere er smerte din ven og skyld din gud, og du burde byde kærlighedens virkninger velkommen.

 

29.13 Din gæst er kommet. Du bad HamHende, og HanHun kom. Du hørte HamHende ikke træde ind, for du bød HamHende ikke fuldstændigt velkommen. Og dog kom HansHendes gaver med HamHende. HanHun har lagt dem ved dine fødder og beder dig nu om, at du vil kigge på dem og tage dem som dine egne. HanHun behøver din hjælp til at give dem til alle, der vandrer adskilte i overbevisningen om, de er adskilte og alene. De vil blive helbredt, når du accepterer dine gaver, fordi din Dæst vil byde alle og enhver velkommen, hvis fødder har rørt den hellige jord, hvorpå du står, og hvor HansHendes gaver til dem er lagt.

 

29.14 Du ser ikke, hvor meget du nu kan give på grund af alting, du har modtaget. Dog, HanHun, Der trådte ind, venter kun på, at du kommer til, hvor du inviterede HamHende til at være. Der er intet andet sted, hvor HanHun kan finde sin vært, eller hvor HansHendes vært kan mødes med HamHende. Og intet andet sted kan HansHendes gaver af fred og glæde og al den lykke, HansHendes tilstedeværelse bringer, blive opnået. For de er der, hvor HanHun er, der bragte dem med Sig, så de kunne blive dine. Du kan ikke se din Gæst, men du kan se de gaver, HanHun bragte. Og når du kigger på dem, vil du tro, HansHendes Tilstedeværelse må være der. For det, du nu kan gøre, kunne ikke blive gjort uden den kærlighed og nåde, HansHendes Tilstedeværelse rummer.

 

29.15 Sådan er den levende Guds løfte - HansHendes SønDatter har liv, og alt levende er en del af hamhende, og intet andet har liv. Det, du har givet "liv", er ikke levende og symboliserer kun dit ønske om at være levende adskilt fra liv, levende i død, med død opfattet som liv og levende død. Forvirring følger på forvirring her, for på forvirring har denne verden været baseret, og der er intet andet, den hviler på. Dens grundlag forandrer sig ikke, selvom den synes at være i konstant forandring. Men hvad er det, bortset fra det forvirringens tilstand virkeligt betyder? Stabilitet for de, der er forvirrede, er meningsløs, og skift og forandring bliver loven, hvorpå de fastlægger deres liv.

 

29.16 Kroppen forandrer sig ikke. Den repræsenterer den større drøm, at forandring er mulig. At forandre er at opnå en tilstand ulig den, du befandt dig i før. Der er ingen forandring i udødelighed, og Gudsriget kender den ikke. Men her på jorden har den et dobbelt formål, for den kan blive brugt til at undervise i modsatrettede ting. Og de afspejler læreren, der underviser i dem. Kroppen kan se ud til at ændre sig med tiden, med sygdom eller med helbred og med begivenheder, der ser ud til at ændre den. Dog betyder dette kun, sindet forbliver uændret i dets overbevisning om det, formålet med kroppen er.

 

29.17 Sygdom er et krav om, at kroppen er en ting, den ikke er. Dens intethed er garanti for, at den ikke kan være syg. I dit krav om, at den er mere end dette, ligger idéen om sygdom. For det beder om, at Gud skal være mindre end alt det, HanHun virkeligt er. Hvad bliver der da af dig, for det er dig fra hvem, ofringen bliver bedt om? For HanHun bliver fortalt, at del af HamHende ikke længere tilhører HamHende. HanHun må ofre dit selv, og i HansHendes offer bliver du gjort til mere, og HanHun bliver formindsket af tabet af dig. Og det, der er borte fra HamHende bliver din gud og beskytter dig mod at være del af HamHende.

 

29.18 Den krop, der bliver bedt om at være en gud, vil blive angrebet, fordi dens intethed ikke er blevet anerkendt. Og så ser den ud til at være en ting med magt i sig selv. Som noget, kan den blive opfattet og tænkt at føle og handle og holde dig i dens greb som fange af den selv. Og den kan fejle i at være det, du forlangte, at den skulle være. Og du vil hade den for dens lidenhed uopmærksom på, at fejlen ikke ligger i, at den ikke er mere, end den burde være, men kun i din fejl i at opfatte, at den er ingenting. Dog er dens intethed din frelse, hvorfra du ville flygte.

 

29.19 Som "noget" bliver kroppen bedt om at være Guds fjende og erstatte det, HanHun er med lidenhed og begrænsning og fortvivlelse. Det er HansHendes tab, du fejrer, når du beskuer kroppen som en ting, du elsker, eller kigger på den som en ting, du hader. For hvis HanHun er summen af ​​alting, eksisterer det, der ikke er i HamHende, ikke, og HansHendes fuldstændiggørelse er dets intethed. Din frelser/frelserinde er ikke død, og han/hun bor heller ikke i det, der blev bygget som tempel til døden. Han/hun lever i Gud, og det er dette, der gør ham/hende til frelser/frelserinde for dig og kun dette. Hans/hendes krops intethed befrier din fra sygdom og fra død. For det, der er dit, kan ikke være mere eller mindre end det, der er han/hendes.

 

IV. Guds Vidner

 

29.20 Fordøm din frelser/frelserinde ikke, fordi han/hun tror, ​​han/hun er en krop. For hinsides hans/hendes drømme er hans/hendes virkelighed. Men han/hun må lære, han/hun er en frelser/frelserinde først, før han/hun kan huske det, han/hun er. Og han/hun må frelse den, der ville blive frelst. Hans/hendes lykke afhænger af at frelse dig. For hvem er frelser/frelserinde, andet end den, der giver frelse? Således lærer han/hun, den må være hans/hendes at give. Medmindre han/hun giver, vil han/hun ikke vide, han/hun har, for at give er beviset på at have. Kun de, der tænker, at Gud bliver formindsket af deres styrke, kunne fejle i at forstå, dette må være sådan. For hvem kunne give, medmindre han/hun har, og hvem kunne tabe ved at give det, der må blive forøget derved?

 

29.21 Tænker du, FaderenModeren mistede Sig Selv, da HanHun skabtemanifesterede dig? Blev HanHun gjort svag, fordi HanHun delte Sin kærlighed? Blev HanHun gjort ufuldstændig af din perfektion? Eller er du beviset på, at HanHun er perfekt og fuldstændig? Fornægt HamHende ikke HansHendes vidne i den drøm, HansHendes SønDatter foretrækker frem for sin virkelighed. Han/hun må blive frelser/frelserinde fra den drøm, han/hun lavede, så han/hun kan blive fri for den. Han/hun må se en eller anden anden som ikke en krop, ét med sig uden den mur, verden har bygget for at holde adskilt alle levende ting, der ved ikke, at de lever. Inden i drømmen om kroppe og om død er endnu et tema for sandhed - ikke mere måske end bare en lille bitte gnist, et rum af lys skabtmanifesteret i mørket, hvor Gud stadigt skinner.

 

29.22 Du kan ikke vække dig selv. Dog kan du lade dig selv blive vækket. Du kan overse din broders/søsters drømme. Så perfekt kan du tilgive ham/hende hans/hendes illusioner, han/hun bliver din frelser/frelserinde fra dine drømme. Og efterhånden, som du ser ham/hende skinne i det rum af lys, hvor Gud opholder sig indeni mørket, vil du se, at Gud Selv er, hvor hans/hendes krop er. Foran dette lys forsvinder kroppen, da tunge skygger må vige for lys. Mørket kan ikke vælge, at det forbliver. Lysets komme betyder, det er borte. I herlighed vil du så se din broder/søster og forstå det, der virkelig fylder kløften så længe opfattet som holdende jer adskilt.

 

29.23 Der, på dens plads, har Guds Vidne fremlagt den blide vej af venlighed overfor Guds SønDatter. Den, du tilgiver, bliver givet magt til at tilgive dig dine illusioner. Af din friheds gave bliver den givet til dig. Gør plads til kærlighed, som du ikke skabtemanifesterede, men som du kan udvide. På jorden betyder det at tilgive din broder/søster, så mørket kan blive løftet fra dit sind. Når lyset er kommet til ham/hende gennem din tilgivelse, vil han/hun ikke glemme sin frelser/frelserinde og efterlade ham/hende ufrelst. For det var i dit ansigt, han/hun så lyset, som han/hun ville holde ved siden af ​​sig efterhånden, som han/hun vandrer gennem mørket til det evigtvarende lys.

 

29.24 Hvor hellig er du, at Guds SønDatter kan være din frelser/frelserinde i midten af drømme om ødemarker og katastrofe. Se, hvor ivrigt han/hun kommer og træder til side fra tunge skygger, der har skjult ham/hende og skinner på dig i taknemmelighed og kærlighed. Han/hun er sig selv, men ikke sig selv alene. Og ligesom hans/hendes FaderModer mistede ikke del af Sig i din skabelsemanifestation, således er lyset i ham/hende stadig mere strålende, fordi du gav dit lys til ham/hende for at redde ham/hende fra mørket. Og nu må lyset i dig være så strålende, som det skinner i ham/hende. Dette er den gnist, der skinner indeni drømmen - at du kan hjælpe ham/hende med at vågne og være sikker på, hans/hendes vågne øjne hviler på dig. Og i hans/hendes glade frelse er du frelst.

 

V. Drømme Roller

 

29.25 Tror du, at sandheden kun kan være nogle illusioner? De er drømme, fordi de ikke er sande. Deres ligeligt manglende sandhed bliver grundlaget for miraklet, hvilket betyder, at du har forstået, at drømme er drømme, og at undslippelse ikke afhænger af drømmen, men kun af at vågne. Kunne det være, at nogle drømme bliver beholdt, og andre vågnet fra? Valget er ikke mellem hvilke drømme at beholde, men kun om du ønsker at leve i drømme eller at vågne fra dem. Således er det; miraklet udvælger ikke nogle drømme til at forblive urørt af dets godgørenhed. Du kan ikke drømme nogle drømme og vågne fra nogle, for enten sover du eller er vågen. Og drømning følger kun med en af ​​disse.

 

29.26 De drømme, du tror, du kan lide, vil holde dig tilbage lige så meget som de, hvori frygten bliver set. For hver drøm er kun en drøm om frygt, uanset hvilken form den synes at antage. Frygten ses indeni, udenfor eller begge dele. Eller den kan være forklædt i behagelig form. Men aldrig er den fraværende i drømmen, for frygt er materialet i drømme, hvoraf de alle er lavet. Deres form kan forandre sig, men de kan ikke blive lavet af noget andet. Miraklet var bestemt forræderisk, hvis det tillod dig stadigt at være bange, fordi du ikke anerkendte frygt. Du ville så ikke være villig til at vågne, for hvilket miraklet forbereder vejen.

 

29.27 I enkleste form kan det blive sagt, angreb er en besvarelse af uopfyldt funktion, som du opfatter funktionen. Den kan være i dig eller en anden, men hvor den bliver opfattet, vil det være der, den bliver angrebet. Depression eller overfald må være temaet i enhver drøm, for de er lavet af frygt. Den tynde forklædning af nydelse og af glæde, hvori de kan være pakket ind, tilslører kun let den tunge klump af frygt, der er deres kerne. Og det er dette, miraklet opfatter og ikke indpakningen, hvori den er bundet.

 

29.28 Når du er vred, er det så ikke, fordi en eller anden har fejlet i at udfylde den funktion, du tildelte ham? Og bliver dette ikke "grunden" til, dit angreb er retfærdiggjort? De drømme, du tænker, du kan lide, er dem, hvori de funktioner, du har givet, er blevet udfyldt, de behov, som du tilskriver til dig, bliver opfyldt. Det betyder ikke noget, om de bliver opfyldt eller blot ønsket. Det er idéen om, at de eksisterer, hvorfra frygten opstår. Drømme bliver ikke ønsket mere eller mindre. De bliver ønsket eller ej. Og hver enkelt repræsenterer en eller anden funktion, som du har tildelt, et eller andet mål, som en begivenhed, eller krop, eller en ting burde repræsentere og burde opnå for dig. Hvis det lykkes, tænker du, du kan lide drømmen. Hvis det skulle fejle, tænker du, at drømmen er trist. Men uanset om det lykkes eller fejler, er ikke dets kerne, men bare det spinkle betræk.

 

29.29 Hvor lykkelige dine drømme ville blive, hvis du ikke var den, der gav den "passende" rolle til enhver figur, som drømmen indeholder. Ingen kan fejle andet end din idé om ham/hende, og der er intet andet forræderi end dette. Kernen i drømme, Helligånden giver, er aldrig en af ​​frygt. Indpakningen ser muligvis ikke ud til at ændre sig, men det, de betyder, har ændret sig, fordi de dækker noget andet. Opfattelse bliver afgjort af deres formål på den måde at forstå, de synes at være det, de er til. En skygge figur, der angriber, bliver en broder/søster, der giver dig en chance for at hjælpe, hvis dette bliver drømmens funktion. Og drømme om tristhed bliver således vendt til glæde.

 

29.30 Hvad er din broder/søster til? Du ved det ikke, fordi din funktion er uklar for dig. Tilskriv ham/hende ikke en rolle, som du forestiller dig, ville bringe lykke til dig. Og prøv ikke at skade ham/hende, når han/hun fejler i at antage den rolle, som du tildelte ham/hende i det, du drømmer, dit liv var beregnet til at være. Han/hun beder om hjælp i enhver drøm, han/hun har, og du har hjælp at give ham/hende, hvis du ser drømmens funktion, som Hun opfatter dens funktion, Der kan udnytte alle drømme som midler til at tjene den funktion, givet Hende. Fordi Hun elsker drømmeren ikke drømmen, bliver hver enkelt drøm et tilbud om kærlighed. For i dens centrum er Hendes kærlighed til dig, som oplyser en hvilken som helst form, den antager, med kærlighed.

 

VI. Den Uforanderlige Bolig

 

29.31 Der er et sted i dig, hvor hele denne verden er blevet glemt, hvor ingen erindring om synd og illusion stadigt hænger. Der er et sted i dig, som tiden har forladt, og ekkoer af evigheden bliver hørt. Der er et hvilested så stille, ingen lyd undtagen en lovsang til Gudsriget stiger op for at glæde Gud FaderenModeren og SønnenDatteren. Hvor begge opholder sig, bliver De husket, begge. Og hvor De er, er Gudsriget og er fred. Tænk ikke, at du kan forandre Deres hvilested. For din Identitet hviler i Dem, og hvor De er, må du for evigt være.

 

29.32 Gudsrigets uforanderlighed er i dig, så dybt inde i, at intet i denne verden kan andet end passere forbi, ubemærket og uset. Den stille uendelighed af endeløs fred omgiver dig blidt i dens bløde omfavnelse, så stærk og stille, rolig i dens SkabersManifestors mægtighed; intet kan trænge ind på den hellige SønDatter af Gud indeni. Her er den rolle, Helligånden giver til dig, der venter på Guds SønDatter og ville skue hamhende vågnet og være glad. Hanhun er en del af dig, og du af hamhende, fordi hanhun er hanshendes FadersModers SønDatter og ikke til noget som helst formål, du måtte se i hamhende. Intet bliver der bedt dig om andet end at acceptere det uforanderlige og evige, der opholder sig i hamhende, for din Identitet er der. Freden i dig kan kun blive fundet i hamhende. Og enhver tanke om kærlighed, du tilbyder hamhende, bringer dig kun nærmere din opvågnen til evig fred og til endeløs glæde.

 

29.33 Denne hellige SønDatter af Gud er som dig selv - spejlet af hanshendes FadersModers kærlighed til dig, den bløde påmindelse om hanshendes FadersModers kærlighed, ved hvilken hanhun blev skabtmanifesteret, og der stadigt opholder sig i hamhende, ligesom den opholder sig i dig. Vær meget stille og hør Guds stemme i hamhende, og lad den fortælle dig det, hanshendes funktion er. Hanhun blev skabtmanifesteret, så du kunne blive hel, for kun det komplette kan være en del af Guds færdiggørelse, Der skabtemanifesterede dig.

 

29.34 Der er ingen gave, FaderenModeren beder dig om, andet end du kun ser i hele skabelsenmanifestationen den strålende glorværdighed af HansHendes gave til dig. Sku HansHendes SønDatter, HansHendes perfekte gave, i hvem hanshendes FaderModer stråler for evigt, og til hvem hele skabelsenmanifestationen er givet som hanshendes egen. Fordi han/hun har den, bliver den givet dig, og hvor den ligger i ham/hende, sku din fred. Den ro, der omgiver dig, bor i ham/hende, og fra denne ro kommer de lykkelige drømme, hvori jeres hænder er sluttet sammen i uskyld. Disse er ikke hænder, der griber fat i drømme om smerte. De holder intet sværd, for de har sluppet taget i enhver forgæves illusion i verden. Og værende tomme, modtog de i stedet en broders/søsters hånd, hvori fuldstændigørelsen lå.

 

29.35 Hvis du blot kendte det strålende mål, der ligger hinsides tilgivelse, ville du ikke holde fast ved nogen som helst tanke, uanset hvor let dens berøring af ondt kan forekomme at være. For du ville forstå, hvor store omkostningerne var ved at fastholde noget som helst, Gud ikke gav i sind, der kan dirigere hånden til at velsigne og føre Guds SønDatter til hanshendes FadersModers hus. Ville du ikke ønske at være en ven for ham/hende, skabtmanifesteret af hans/hendes FaderModer som HansHendes hjem? Hvis Gud anser ham/hende værdig til Sig Selv, ville du da angribe ham/hende med hænder af had? Hvem ville lægge blodige hænder på Gudsriget selv og håbe på at finde dets fred? Din broder/søster tænker, ​​han/hun holder dødens hånd. Tro ham/hende ikke. Men lær i stedet, hvor velsignet er du, der kan befri ham/hende bare ved at tilbyde ham/hende din.

 

29.36 En drøm er givet dig, hvori han/hun er din frelser/frelserinde, ikke din fjende i had. En drøm er givet dig, hvori du har tilgivet ham/hende for alle hans/hendes drømme om død - en drøm om håb, deler du med ham/hende i stedet for at drømme onde adskilte drømme om had. Hvorfor synes, det så svært at dele denne drøm? For medmindre Helligånden giver drømmen dens funktion, blev den lavet til had og vil fortsætte i døds tjenester. Hver enkelt form, den antager, kalder på død på en eller anden måde. Og de, der tjener dødens herre, er kommet for at tilbede i en adskilt verden, hver især med sit lille bitte spyd og rustne sværd for at holde sine ældgamle løfter om at dø.

 

29.37 Sådan er frygtens kerne i enhver drøm, der er blevet holdt adskilt fra brug af Hende, Der ser en anden funktion for en drøm. Når drømme bliver delt, mister de angrebets og adskillelsens funktion, selvom det var for dette, at enhver drøm blev lavet. Dog intet i drømmenes verden forbliver uden håb om forandring og forbedring, for her er ikke, hvor forandringsløshed bliver fundet. Lad os bestemt være glade for, at dette er således, og søg ikke det evige i denne verden. Tilgivelse af drømme er midlet til at træde til side fra drømning om en verden udenfor dig selv. Og fører endelig hinsides alle drømme til freden i det evigtvarende liv.

 

VII. Tilgivelse og fred

 

29.38 Hvor villig er du til at tilgive din broder/søster? Hvor meget ønsker du fred i stedet for uendelig strid og elendighed og smerte? Disse spørgsmål er de samme i forskellig form. Tilgivelse er din fred, for heri ligger slutningen på adskillelse og drømmen om fare og ødelæggelse, synd og død; af vanvid og mord, sorg og tab. Dette er "offeret" frelse beder om og gladeligt tilbyder fred i stedet for dette.

 

29.39 Sværg ikke at dø, du hellige SønDatter af Gud! Du laver en handel, som du ikke kan holde. Livets SønDatter kan ikke blive dræbt. Han/hun er udødelig ligesom sin FaderModer. Det han/hun er, kan ikke blive lavet om. Han/hun er den eneste ting i hele universet, der være én. Det, der synes evigt, vil alt have en ende. Stjernerne vil forsvinde, og nat og dag vil ikke være mere. Alle ting, der kommer og går, tidevandene, årstiderne og mændenes/kvindernes liv; alle ting, der ændrer sig med tid og blomstrer og falmer, vil ikke vende tilbage. Hvor tid har sat en ende, er ikke hvor det evige er. Guds SønDatter kan aldrig ændre sig efter det, mennesker har gjort hamhende til. Hanhun vil være, som hanhun var, og som hanhun er, for tid udpegede ikke hanshendes skæbne eller satte timen for hanshendes fødsel og død. Tilgivelse vil ikke ændre hamhende. Dog venter tid på tilgivelse for, at tidens ting kan forsvinde, fordi de ikke har nogen brugbarhed.

 

29.40 Intet overlever sit formål. Hvis det bliver undfanget til at dø, dø må det, medmindre det ikke antager dette formål som sit eget. Ændring er det eneste, der kan kan blive gjort til en velsignelse her, hvor formålet ikke er fastlagt, uanset hvor uforanderligt det synes at være. Tænk ikke, at du kan sætte et mål ulig Guds formål med dig og fastlægge det som uforanderligt og evigt. Du kan give dig selv et formål, som du ikke har. Men du kan ikke fjerne magten til at skifte mening og se et andet formål der. Forandring er den største gave, Gud gav til alt det, du ville gøre evigt, for at sikre, at kun Gudsriget ikke ville forgå.

 

29.41 Du blev ikke født til at dø. Du kan ikke forandre dig, fordi din funktion er blevet fastlagt af Gud. Alle andre mål er sat i tid og forandring, så tiden kan blive bevaret, undtagen ét. Tilgivelse sigter ikke mod at beholde tid, men mod dens slutning, når den ingen brugbarhed har. Dens formål sluttede; den er borte. Og hvor den engang holdt tilsyneladende magt, er nu den funktion genoprettet, som Gud oprettede for Sin SønDatter ved fuld bevidsthed. Tid kan ikke gøre en ende på dens opfyldelse, heller ikke dens uforanderlighed. Der er ingen død, fordi de levende deler den funktion, deres SkaberManifestor gav til dem. Livets funktion kan ikke være at dø. Den må være livets forlængelse, at den er som ét for evigt og for altid uden ende.

 

29.42 Denne verden vil kun binde dine fødder og binde dine hænder og dræbe din krop, hvis du tænker, ​​at den blev lavet for at korsfæste Guds SønDatter. For selvom den var en drøm om død, behøver du ikke lade den stå for dette for dig. Lad dette blive ændret, og intet andet end dette i verden må også blive ændret. For intet her bliver andet end defineret som det, du anser det for. Hvor dejlig er den verden, hvis formål er tilgivelse af Guds SønDatter! Hvor fri for frygt, hvor fyldt med velsignelse og med lykke! Og sikke en glædelig ting det er at dvæle lidt i ophold på et så lykkeligt sted! Det kan heller ikke blive glemt i en sådan verden, det er et lille stykke tid, indtil tidløshed kommer stilfærdigt for at indtage tidens plads.

 

VIII. Den Vedvarende Illusion

 

29.43 Søg ikke udenfor dig selv. For det vil fejle, og du vil græde hver gang en afgud/afgudinde falder. Gudsriget kan ikke blive fundet, hvor det ikke er, og der kan ingen fred være undtagen der. Hver afgud/afgudinde, som du tilbeder, når Gud kalder, vil aldrig svare i HansHendes sted. Der er intet andet svar, du kan erstatte med og finde den lykke, HansHendes svar bringer. Søg ikke udenfor dig selv. For al din smerte kommer simpelthen fra en forgæves søgen efter det, du ønsker, og insisterer på, hvor det må blive fundet. Hvad nu, hvis det ikke er der? Foretrækker du, at du har ret eller er lykkelig? Vær du glad for, at du bliver fortalt, hvor lykke opholder sig og ikke længere søger andre steder. Du vil fejle. Men det er givet dig at kende sandheden og ikke at søge efter den udenfor dig selv.

 

29.44 Ingen, der kommer her, må andet end stadigt have håb, en eller anden vedvarende illusion eller en eller anden drøm om, at der er noget udenfor ham/hende selv, der vil bringe lykke og fred til ham/hende. Hvis alting er i ham/hende, kan dette ikke være således. Og derfor, ved hans/hendes komme, fornægter han/hun sandheden om sig selv og søger efter noget mere end alting, som om en del af det var blevet skilt fra og fundet, hvor alt resten ikke er. Dette er det formål, han/hun skænker kroppen - at den søger efter det, han/hun mangler, og giver ham/hende det, der ville gøre ham/hende selv komplet. Og således vandrer han/hun omkring uden mål og med i søgen efter noget, som han/hun ikke kan finde, i overbevisningen om, ​​at han/hun er det, han/hun ikke er.

 

29.45 Den vedvarende illusion vil drive ham/hende til at opsøge tusind afguder/afgudinder og at søge hinsides dem et tusind mere. Og hver enkelt vil fejle ham/hende, alle undtagen én; for han/hun vil dø og forstår ikke, den afgud/afgudinde, han/hun søger, er ikke andet end hans/hendes død. Dens form ser ud til at være udenfor ham/hende selv. Dog søger han/hun at dræbe Guds SønDatter indeni og bevise, at han/hun er besejrer/besejrerinde af ham/hende. Dette er det formål, enhver afgud/afgudinde har, for denne, rollen, der blev tilskrevet den, og dette, rollen, der ikke kan blive udført.

 

29.46 Når som helst du forsøger at nå et mål, hvori kroppens forbedring blive sat i rollen som hovedbegunstiget, prøver du at frembringe din død. For du tror, ​​at du kan lide mangel, og mangel er død. At ofre er at give op og således være uden og at have lidt tab. Og ved denne given op, bliver livet givet afkald på. Søg ikke udenfor dig selv. Søgningen indebærer, du ikke er hel indeni og frygter for at se på din ødelæggelse og foretrækker at søge udenfor dig selv efter det, du er.

 

29.47 Afguder/afgudinder må falde, fordi de ikke har noget liv, og det, der er livløst, er et tegn på død. Du kom for at dø, og hvad ville du forvente andet end at opfatte de tegn på død, du søger? Ingen tristhed og ingen lidelse forkynder et budskab andet end fundet af en afgud/afgudinde, der repræsenterer en parodi på livet, der i dens livløshed er virkelig død, undfanget som virkelig og givet levende form. Dog må hver især fejle og smuldre og forfalde, fordi en form for død ikke kan være liv, og det, der er ofret, kan ikke være helt.

 

29.48 Alle afguder/afgudinder i denne verden blev lavet for at holde sandheden indeni fra at blive kendt af dig og for at opretholde loyalitet overfor drømmen om, at du må finde det, der er udenfor dig selv, for at være komplet og lykkelig. Det er forgæves at tilbede afguder/afgudinder i håb om fred. Gud opholder sig indeni, og din færdiggørelse ligger i HamHende. Ingen afgud/afgudinde indtager HansHendes plads. Håb ikke på afguder/afgudinder. Søg ikke udenfor dig selv. Lad os glemme formålet med den verden, fortiden har givet den. For ellers vil fremtiden være som fortiden, og ikke andet end en række deprimerende drømme, hvori alle afguder/afgudinder svigter dig én efter én, og du ser død og skuffelse alle steder.

 

29.49 For at ændre alt dette og åbne en vej op for håb og frigivelse i det, der så ud til at være en endeløs cirkel af fortvivlelse, behøver du ikke andet end at beslutte, at du ikke kender verdens formål. Du giver den mål, den ikke har, og således beslutter du, hvad den er til. Du prøver at se i den et sted af afguder/afgudinder, fundet udenfor dig selv, med magt til at fuldføre det, der er indeni, ved at splitte det, du er, mellem de to. Du vælger dine drømme, for de er det, du ønsker, opfattet som om det var blevet givet dig. Dine afguder/afgudinder gør det, du ville have dem til at gøre, og har den magt, du tilskriver dem. Og du forfølger dem forgæves i drømmen, fordi du ønsker deres magt som din egen.

 

29.50 Dog hvor er drømme andet end i et sind, der sover? Og kan en drøm lykkes i at lave de billeder, den projicerer udenfor sig selv, virkelige? Spar tid, mine brødre/søstre; lær det, tid er til. Og fremskynd afslutningen af ​​afguder/afgudinder i en verden, gjort trist og syg ved at se afguder/afgudinder der. Jeres hellige sind er altre for Gud, og hvor HanHun er, kan ingen afguder/afgudinder være. Frygten for Gud er ikke andet end frygten for tab af afguder/afgudinder. Den er ikke frygten for tab af din virkelighed. Men du har lavet din virkelighed til en afgud/afgudinde, som du må beskytte mod sandhedens lys. Og hele verden bliver det middel, hvormed denne afgud/afgudinde kan blive reddet. Frelse ser således ud til at true livet og tilbyde død.

 

29.51 Det er ikke således. Frelse søger at bevise, der er ingen død, og kun liv. Ofringen af død er intet mistet. En afgud/afgudinde kan ikke indtage Guds sted. Lad HamHende minde dig om HansHendes kærlighed til dig, og søg ikke at drukne HansHendes Stemme i messer af dyb fortvivlelse til afguder/afgudinder af dig selv. Søg ikke udenfor din FaderModer efter dit håb. For håb om lykke er ikke fortvivlelse.

 

IX. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og antikrist

 

29.52 Hvad er en afgud/afgudinde? Tænker du, du ved det? For afguder/afgudinder er uanerkendte som sådan og aldrig for det, de virkelig er. Det er den eneste magt, som de har. Deres formål er uklart, og de bliver både frygtet og tilbedt, fordi du ikke ved, hvad de er til, og hvorfor de er blevet lavet. Et afgud/afgudinde er et billede af din broder/søster, som du ville værdsætte mere end det, han/hun er. Afguder/afgudinder bliver lavet, så han/hun kan blive udskiftet, uanset hvilken form de har. Og det er dette, der aldrig bliver opfattet og anerkendt. Det være sig en krop eller en ting, et sted, en situation eller en omstændighed, et genstand, ejet eller ønsket, eller en krævet eller opnået ret, det er det samme.

 

29.53 Lad ikke deres form bedrage dig. Afguder/afgudinder er ikke andet end erstatninger for din virkelighed. På en eller anden måde er du overbevist om, de vil komplettere dit lille selv med sikkerhed i en verden, opfattet som farlig, med kræfter, samlet mod din selvtillid og fred i sindet. De har magten til at forsyne dig med det, du mangler og føje den værdi til, som du ikke har. Ingen tror på afguder/afgudinder, der ikke har gjort sig selv til slaver af lidenhed og tab. Og må således søge hinsides sit lille selv efter styrke til at løfte sit hoved og stå adskilt fra al den elendighed, verden afspejler. Dette er straffen for ikke at kigge indad efter sikkerhed og stille ro, der befrier dig fra verden og lader dig stå adskilt i ro og fred.

 

29.54 En afgud/afgudinde er et falskt indtryk eller en falsk tro – en eller anden form for anti-Kristusbevidsthed/anti-Barmhjertighedsbevidsthed, der udgør et kløft mellem Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og det, du ser. En afgud/afgudinde er et ønske gjort håndgribeligt og givet form og således opfattet som virkeligt og set udenfor sindet. Dog er den stadigt en tanke og kan ikke forlade sindet, der er dens kilde. Formen er heller ikke adskilt fra den idé, den repræsenterer. Alle former for anti-Kristusbevidsthed/anti-Barmhjertighedsbevidsthed modsætter sig Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden og falder ned foran Hendes ansigt som et mørkt slør, der ser ud til at lukke dig ude fra Hende, alene i mørke. Dog er lyset der. En sky slukker ikke solen. Et slør kan ikke mere forvise det, det synes at adskille, heller ikke formørke lyset selv en tøddel.

 

29.55 Denne verden af afguder/afgudinder er et slør over Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt, fordi dens formål er at adskille din broder/søster fra dig selv. Et mørkt og skræmmende formål, dog en tanke uden magten til at ændre ét græsstrå fra noget levende til et tegn på død. Dens form er intetsteds, for dens kilde opholder sig indeni dit sind, hvor Gud ikke opholder sig. Hvor er dette sted, hvor det, der findes overalt, er blevet udelukket og holdt adskilt? Hvilken hånd kunne blive holdt op for at blokere Guds vej? Hvis stemme kunne gøre krav på, HanHun ikke kommer ind? Det "Mere end alting" er ikke en ting, der får dig til at ryste og at vakle af frygt. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens fjende er intetsteds. Han/hun kan ikke antage nogen form, hvori han/hun nogensinde vil være virkelig.

 

29.56 Hvad er en afgud/afgudinde? Ikke noget! Den må være overbevist om, før den synes at komme til live og bliver givet magt, så den kan blive frygtet. Dens liv og kraft er dens troendes gave, og dette er det, miraklet genopretter til det, der har liv og magt, værdig til Gudsrigets gave og evig fred. Miraklet genopretter ikke sandheden, lyset har sløret imellem ikke slukket. Det løfter blot sløret og lader sandheden skinne det ubesværet, den er. Den behøver ikke tro for at være den selv, for den er blevet skabtmanifesteret, så den er. Et afgud/afgudinde er fastlagt overbevisning, og når den bliver trukket tilbage, "dør" afguden/afgudinden".

 

29.57 Dette er anti-Kristusbevidsthenden/anti-Barmhjertighedsbevidstheden - den mærkelige idé, der er en magt efter almægtighed, et sted hinsides det uendelige, en tid, der transcenderer det evige. Her er afgudernes/afgudindernes verden sat af idéen om, denne magt og sted og tid bliver givet form og former verdenen, hvor det umulige er sket. Her kommer de dødsløse for at dø, de altomfattende for at lide tab, de tidløse at blive gjort til slaver i tid. Her forandrer de forandringsløse sig; Guds fred, for evigt givet til alle levende ting, giver plads til kaos. Og Guds SønDatter, så perfekt, syndfri og så kærlig som sin FaderModer, kom for at hade et lille stykke tid; for at lide smerte og i sidste ende at dø.

 

29.58 Hvor er en afgud/afgudinde? Intetsteds! Kan der være en kløft i det, der er uendeligt, et sted, hvor tiden kan afbryde evigheden? Et sted af mørke, sat hvor alt er lys, en dyster alkove, adskilt fra det, der er endeløst, har intet sted at være. En afgud/afgudinde er hinsides, hvor Gud har sat alle ting for evigt og ikke har efterladt nogen plads til noget som helst andet at være undtagent HansHendes Vilje. Ingenting og intetsteds må en afgud/afgudinde være, mens Gud er alting og alle steder.

 

29.59 Hvilket formål har en afgud/afgudinde da? Hvad er den til? Dette er det eneste spørgsmål, der har de mange svar, hvert enkelt afhængigt af den, til hvem spørgsmålet er blevet stillet. Verden tror på afguder/afgudinder. Ingen kommer, medmindre han/hun tilbad dem og stadigt forsøger at søge efter en, der dog måske kan tilbyde ham/hende en gave, virkeligheden ikke indeholder. Hver enkelt tilbeder af afguder/afgudinder nærer håb om, hans/hendes særlige guddomme vil give ham/hende mere, end andre mænd/kvinder besidder. Det være mere. Det gør ikke rigtig noget, mere af hvad - mere skønhed, mere intelligens, mere rigdom eller endnu mere lidelse og mere smerte. Men mere af noget er en afgud/afgudinde til. Og når én fejler, indtager en anden dens plads med håb om at finde mere af noget andet. Bliv ikke bedraget af formerne, det "noget" antager. Et afgud/afgudinde er et middel til at få mere. Og det er dette, der er imod Guds vilje.

 

29.60 Gud har ikke de mange SønnerDøtre, men kun Èn. Hvem kan have mere, og hvem kan blive givet mindre? I Gudsriget ville Guds SønDatter blot le, hvis afguder/afgudinder kunne trænge ind i hans/hendes fred. Det er for hamhende, Helligånden taler og fortæller dig, afguder/afgudinder har intet formål her. For mere end Gudsriget kan du aldrig få. Hvis Gudsriget er indeni, hvorfor ville du søge efter afguder/afgudinder, der ville gøre Gudsriget mindre, for at give dig mere, end Gud skænkede til din broder/søster og til dig som ét med HamHende? Gud gav dig alt, der er. Og for at være sikker på, du ikke kunne miste det, gav HanHun også det samme til enhver levende ting. Og således er enhver levende ting en del af dig ligesom af HamHende Selv. Ingen afgud/afgudinde kan fastlægge dig som mere end Gud. Men du vil aldrig være tilfreds med at være mindre.

 

X. Den Tilgivende Drøm

 

29.61 Afgudens/afgudindens slave er en villig slave. For villig må han/hun være for at lade sig selv bøje sig ned i tilbedelse for det, der intet liv har, og søge efter magt i de magtesløse. Hvad skete der med den hellige SønDatter af Gud, at dette kunne være hans/hendes ønske - at lade sig falde lavere end stenene på jorden og vende sig mod afguder/afgudinder for, at de løfter ham/hende op? Hør så din historie i den drøm, du lavede, og spørg dig selv, om det ikke er sandheden, at du er overbevist om, ​​at det ikke er en drøm. En drøm om dom kom ind i sindet, som Gud skabtemanifesterede perfekt som HamHende Selv. Og i den drøm blev Gudsriget ændret til helvede, og Gud gjorde en fjende ud af sin SønDatter.

 

29.62 Hvordan kan Guds SønDatter vågne op fra drømmen? Det er en drøm om dom. Så må han/hun ikke dømme, og han/hun vil vågne. For drømmen vil synes at vare, mens han/hun er en del af den. Døm ikke, for ham/hende, der dømmer, vil have behov for afguder/afgudinder, der vil holde dommen tilbage fra at hvile på ham/hende selv. Han/hun kan heller ikke kende det Selv, han/hun har fordømt. Døm ikke, fordi du gør dig selv til en del af onde drømme, hvor afguder/afgudinder er din "sande" identitet og din frelse fra den dom, lagt i rædsel og skyld på dig selv.

 

29.63 Alle figurer i drømmen er afguder/afgudinder, lavet til at redde dig fra drømmen. Dog, de er del af det, de er blevet lavet til at redde dig fra. Således holder en afgud/afgudinde drømmen i live og forfærdelig, for hvem kunne ønske sig én, medmindre han/hun var i rædsel og fortvivlelse? Og dette repræsenterer afguden/afgudinden, og således er tilbedelse af den tilbedelsen af ​​fortvivlelse og rædsel og den drøm, hvorfra de kommer. Dom er en uretfærdighed overfor Guds SønDatter, og det er retfærdighed, at den, der dømmer hamhende, ikke vil undslippe den straf, han/hun har pålagt sig selv indeni den drøm, han/hun lavede. Gud kender til retfærdighed, ikke til straf. Men i drømmen om dom angriber du og bliver fordømt og ønsker at være slaven af ​​afguder/afgudinder, der er bliver indskudt mellem din dom og den straf, den bringer.

 

29.64 Der kan ikke være nogen frelse i drømmen efterhånden, som du drømmer den. For afguder/afgudinder må være en del af den for at redde dig fra det, du er overbevist om, ​​du har opnået og har gjort for at gøre dig selv syndig og slukke lyset i dig. Små børn, det er der. Du drømmer kun, og afguder/afgudinder er de legetøj, du drømmer, du leger med. Hvem har brug for legetøj andet end børn? De foregiver, de hersker over verden og giver deres legetøj magten til at bevæge sig omkring og tale og tænke og føle og tale for dem. Dog, alt, hvad deres legetøj ser ud til at gøre, er i sindet hos dem, der leger med dem. Men de er ivrige efter at glemme, at de fandt på drømmen, hvori deres legetøj er virkelige, og anerkender heller ikke, deres ønsker er deres egne.

 

29.65 Mareridt er barnlige drømme. Legetøjerne har vendt sig mod barnet, der troede, han/hun gjorde dem virkelige. Dog kan en drøm angribe? Eller kan et legetøj vokse sig stort og farligt og voldsomt og vildt? Dette er barnet overbevist om, fordi han/hun frygter sine tanker og giver dem til legetøjerne i stedet for. Og deres virkelighed bliver hans/hendes egen, fordi de synes at redde ham/hende fra hans/hendes tanker. Dog holder de hans/hendes tanker levende og virkelige, men set udenfor ham/hende selv, hvor de kan vende sig mod ham/hende for hans/hendes forræderi imod dem. Han/hun tænker, han/hun behøver dem, så han/hun måske kan undslippe sine tanker, fordi han/hun tænker, tankerne er virkelige. Og så laver han/hun et legetøj ud af hvad som helst for at få sin verden til at forblive udenfor ham/hende selv, og lege, at han/hun kun er en del af den.

 

29.66 Der er en tid, hvor barndom burde være passeret og forbi for evigt. Søg ikke at beholde børns legetøj. Læg dem alle væk, for du har ikke behov for dem mere. Drømmen om dom er en barneleg, hvori barnet bliver faderen/moderen, magtfuld, men med et barns ringe visdom. Det, der sårer ham/hende, bliver ødelagt; det, hjælper ham/hende, velsignet. Bortset fra, at han/hun dømmer dette, ligesom et barn gør, der ikke ved, hvad sårer, og hvad vil helbrede. Og dårlige ting synes at ske, og han/hun er bange for alt det kaos, i en verden, han/hun tænker, er styret af de love, han/hun lavede. Dog er den virkelige verden upåvirket, af den verden, han/hun tænker, er virkelig. Dens love er heller ikke blevet ændret, fordi han/hun ikke forstod.

 

29.67 Den virkelige verden er stadigt ikke andet end en drøm. Bortset fra, figurerne er blevet ændret. De bliver ikke set som afguder/afgudinder, der forråder. Det er en drøm, hvori ingen blive brugt til at erstatte noget andet, heller ikke indskudt mellem de tanker, sindet undfanger, og det, det ser. Ingen bliver brugt til noget, han/hun ikke er, for barnlige ting er alle blevet lagt bort. Og det, der engang var en drøm om dom, er nu blevet en drøm, hvor alt er glæde, fordi det er det formål, som den har. Kun tilgivende drømme kan komme ind her, for tid er næsten forbi. Og de former, der kommer ind i drømmen, bliver nu opfattet som brødre/søstre, ikke i dom, men i kærlighed.

 

29.68 Tilgivende drømme behøver ikke vare ved. De er ikke lavet for at adskille sindet fra det, det tænker. De søger ikke at bevise, drømmen bliver drømt af en eller anden anden. Og i disse drømme bliver en melodi hørt, som alle husker, selvom han/hun ikke har hørt den siden før, al tid begyndte. Tilgivelse, når den er komplet, bringer tidløshed så når, Gudsrigets sang kan blive hørt, ikke med ørerne, men med den hellighed, der aldrig forlod alteret, der opholder sig for evigt dybt inde i Guds SønDatter. Og når hanhun hører denne sang igen, ved hanhun, at hanhun aldrig har hørt den ikke. Og hvor er tid, når drømme om dom er blevet lagt væk?

 

29.69 Hver gang du føler frygt i nogen som helst form - og du er frygtsom, hvis du ikke føler en dybt tilfredshed, en sikkerhed på hjælp, en rolig forsikring om, Gudsriget går med dig - vær sikker på, at du lavede en afgud/afgudinde og vær overbevist om, den vil forråde dig. For nedenunder dit håb om, at den vil frelse dig, ligger skylden og smerten over selvforræderi og usikkerhed, så dyb og bitter, at drømmen ikke fuldstændig kan skjule hele din fornemmelse af undergang. Dit selvforræderi resultere i frygt, for frygt er dom, helt sikkert førende til den hektiske søgen efter afguder/afgudinder og død.

 

29.70 Tilgivende drømme minder dig om, at du lever i tryghed og ikke har angrebet dig selv. Så smelter dine barnlige rædsler væk, og drømme bliver et tegn på, at du har lavet en ny begyndelse, ikke et andet forsøg på at tilbede afguder/afgudinder og beholde angreb. Tilgivende drømme er venlige overfor alle, der figurerer i drømmen. Og således bringer de drømmeren fuld frigørelse fra drømme om frygt. Han/hun frygter ikke for sin dom, for han/hun har ikke dømt nogen som helst og har heller ikke forsøgt at blive frigjort gennem dom fra det, dom må påtvinge. Og hele tiden husker han/hun det, han/hun glemte, da dom syntes at være måden at frelse ham/hende på fra dens straf.

 

Kapitel Tredive:

Den Nye Begyndelse

I. Introduktion

 

30.1 Den nye begyndelse bliver nu fokus i læseplanen. Målet er klart, men nu behøver du konkrete metoder til at nå det. Den hastighed, hvormed det kan blive nået, afhænger af denne ene ting alene - din villighed til at praktisere ethvert trin. Hver enkelt vil hjælpe en lille smule hver gang, den bliver forsøgt. Og sammen vil disse trin føre dig fra drømme om dom til tilgivende drømme og ud af smerte og frygt. De er ikke nye for dig, men de er mere idéer end tankeregler for dig endnu. Så nu behøver vi at praktisere dem et stykke tid, indtil de er de regler, som du lever efter. Vi søger at gøre dem til vaner nu, så du vil have dem rede til et hvilket som helst behov.

 

II. Regler for beslutning

 

30.2 Beslutninger er kontinuerlige. Du ved ikke altid, hvornår du foretager dem. Men med lidt praksis med dem, du anerkender, begynder et sæt at forme sig, der leder dig gennem resten. Det er ikke klogt at lade dig blive optaget af hvert trin, du tager. Det rette sæt, vedtaget bevidst hver enkelt gang du vågner, vil bringe dig et godt stykke fremad. Og hvis du finder modstand stærk og engagement svag, er du ikke rede. Bekæmp ikke dig selv. Men tænk på den slags dag, du ønsker, og fortæl dig selv, der er en måde, hvorpå selve denne dag kan ske netop sådan. Prøv så igen at have den dag, du ønsker.

 

30.. 3 Udgangspunktet begynder med dette:

 

    30.4 I dag vil jeg ingen beslutning tage på egen hånd.

 

30.5 Dette betyder, at du vælger ikke at være dommeren over, hvad du skal gøre. Men det må også betyde, at du ikke vil dømme de situationer, hvor du vil blive kaldet til at svare. For hvis du dømmer dem, har du opsat reglerne for, hvordan du burde reagere på dem. Og så kan et andet svar kun frembringe forvirring og usikkerhed og frygt.

 

30.6 Dette er dit store problem nu. Du beslutter dig stadigt og beslutter derefter at spørge, hvad du burde gøre. Og det, du hører, løser muligvis ikke problemet, som du så det først. Dette fører til frygt, fordi det modsiger det, du opfatter, og således føler du dig angrebet. Og derfor vred. Der er regler, hvorved dette ikke vil ske. Men det forekommer bestemt til at begynde med, mens du lærer, hvordan at høre.

 

30. 7 Gennem hele dagen på et hvilket som helst tidspunkt du tænker på det og har et roligt øjeblik til refleksion, fortæl dig selv igen den slags dag, du ønsker, de følelser, du ville have, de ting, du ønsker skal ske med dig, og de ting du ville opleve og sig,

 

    30.8 Hvis jeg ingen beslutning tager på egen hånd,

     Dette er dagen, der vil blive givet mig.

 

30.9 Disse to procedurer, godt praktiseret, vil tjene dig til at lade dig blive ledet uden frygt, for modstand vil ikke først opstå og derefter blive et problem i sig selv.

 

30.10 Men der vil stadig være tidspunkter, hvor du har dømt allerede. Nu vil svaret provokere angreb, medmindre du hurtigt indstiller dit sind på at ønske et svar, der vil virke. Vær sikker på, at dette er sket, hvis du føler dig uvillig til at sidde ned og bede om at få svaret givet dig. Dette betyder, du har besluttet af dig selv og ikke kan se spørgsmålet. Nu behøver du bruge en hurtig genoprettelse, før du spørger.

 

30.11 Husk endnu en gang den dag, du ønsker, og anerkend, at noget er sket, der ikke er del af den. Indse så, at du har stillet et spørgsmål på egen hånd og må have angivet et svar på dine vilkår. Så sig,

 

30.12 Jeg har ingen spørgsmål. Jeg glemte det, jeg skulle beslutte.

 

30.13 Dette annullerer de betingelser, du har sat, og lader svaret vise dig det, spørgsmålet virkelig må have været.

 

30.14 Prøv at overholde denne regel uden tøven på trods af din modstand. For du er allerede blevet vred, og din frygt for at blive svaret på en anden måde end den, din version af spørgsmålet beder om, vil vinde momentum, indtil du er overbevist om, ​​den dag, du ønsker, er en, hvori du får dit svar på dit spørgsmål. Og du vil ikke få det, for det ville ødelægge dagen ved at frarøve dig det, du virkelig ønsker. Dette kan være meget hårdt at indse, når du først har besluttet de regler på egen hånd, der lover dig en lykkelig dag. Dog kan denne beslutning stadigt blive ophævet af enkle metoder, som du kan acceptere.

 

30.15 Hvis du er så uvillig til at modtage, du ikke engang kan give slip i dit spørgsmål, kan du begynde at ombestemme dig med dette:

 

30.16 I det mindste kan jeg beslutte, jeg ikke kan lide det, jeg føler nu.

 

30.17 Så meget er åbenlyst og baner vejen for det næste lette trin.

 

30.18 Havende besluttet, at du ikke kan lide den måde, du føler på, hvad kunne være lettere end at fortsætte med,

 

30.19 Og så håber jeg, at jeg har taget fejl.

 

30.20 Dette virker imod fornemmelsen af ​​modstand og minder dig om, at hjælp ikke bliver påtvunget dig, men er noget, som du ønsker, og som du behøver, fordi du ikke kan lide den måde, hvorpå du føler. Denne lille bitte åbning vil være nok til at lade dig gå videre med bare nogle få skridt, du behøver for at lade dig selv blive hjulpet.

 

30.21 Nu er du nået vendepunktet, fordi det er faldet dig ind, at du vil vinde, hvis det, du har besluttet, ikke er sådan. Indtil dette punkt er nået, vil du tro, at din lykke afhænger af at have ret. Men så meget fornuft har du nu opnået - du ville være bedre stillet, hvis du tog fejl.

 

30.22 Dette lille bitte gran af visdom vil være tilstrækkeligt til at føre dig videre. Du er ikke tvunget, men håber blot at få en ting, du ønsker. Og du kan sige med perfekt ærlighed,

 

30.23 Jeg ønsker en anden måde at se dette på.

 

30.24 Nu har du skiftet mening om dagen og har husket det, du virkelig ønsker. Dens formål er ikke længere blevet tilsløret af den vanvittige tro på, du ønsker den med det mål at have ret, når du tager fejl. Således er beredskabet til at bede bragt til din bevidsthed, for du kan ikke være i konflikt, når du beder om det, du ønsker, og ser, at det er dette, som du beder om.

 

30.25 Dette sidste trin er ikke andet end en anerkendelse af manglende modstand mod at blive hjulpet. Det er en erklæring om et åbent sind, ikke sikkert endnu, men villigt til at blive vist:

 

30.26 Måske der er en anden måde at se dette på.
Hvad kan jeg miste ved at spørge?

 

30.27 Således kan du nu stille et spørgsmål, der giver mening, og så vil svaret også give mening. Du vil heller ikke kæmpe imod det, for du ser, at det er dig, der vil blive hjulpet af det.

 

30.28 Det må være klart, at det er lettere at have en lykkelig dag, hvis du forhindrer ulykkelighed fra at træde ind overhovedet. Men dette kræver praktisering af reglerne, der vil beskytte dig mod frygtens hærgen. Når dette er blevet opnået, er den sørgelige drøm om dom for evigt blevet ophævet. Men i mellemtiden har du behov for at praktisere reglerne for dens ophævelse. Lad os så overveje endnu en gang de allerførste af de beslutninger, der bliver tilbudt her.

 

30.29 Vi sagde, at du kan begynde en lykkelig dag med beslutsomheden om ikke at tage beslutninger på egen hånd. Dette synes at være en virkelig beslutning i sig selv. Og dog, du kan ikke træffe beslutninger på egen hånd. Det eneste spørgsmål er virkeligt, hvad du vælger at foretage dem med. Det er virkelig alt. Den første regel er så ikke tvang, men en enkel erklæring om en enkel kendsgerning. Du vil ikke foretage beslutninger på egen hånd, uanset hvad du beslutter. For de bliver foretaget sammen med afguder/afgudinder eller med Gud. Og du beder om hjælp fra Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden eller fra anti-Kristusbevidstheden/anti-Barmhjertighedsbevidstheden, og den, du vælger, vil slutte sig sammen med dig og fortælle dig, hvad du skal gøre.

 

30.30 Din dag er ikke tilfældig. Den bliver bestemt af den, du vælger at leve den med, og hvordan den ven/veninde, hvis råd du har søgt, opfatter din lykke. Du beder altid om råd, før du kan beslutte noget som helst. Lad dette blive forstået, og du kan se, der ikke kan være tvang her og heller ikke grund til modstand, så du måske kan være fri. Der er ingen frihed fra det, der må ske. Og hvis du tænker, ​​der er, må du tage fejl.

 

30.31 Den anden regel er ligeså ikke andet end en kendsgerning. For du og din rådgiver/rådgiverinde må være enige om det, du ønsker, før det kan ske. Det er er ikke andet end denne overenskomst, der tillader alle ting at ske. Intet kan blive forårsaget uden nogen form for forening, det være sig med en drøm om dom eller Stemmen for Gud. Beslutninger forårsager resultater, fordi de ikke bliver foretaget i isolation. De bliver foretaget af dig og din rådgiver/rådgiverinde for dig selv og for verdenen ligeså. Den dag, du ønsker, tilbyder du til verdenen, for det vil blive det, du har bedt om, og vil forstærke din rådgivers styre i verden. Hvis rige er verden for dig i dag? Hvilken slags dag vil du beslutte at have?

 

30.32 Der behøves kun to, der ville have lykke denne dag, at love den til hele verden. Der behøves kun to til at forstå, at de ikke kan beslutte på egen hånd at garantere den glæde, de bad om, vil blive fuldt ud delt. For de har forstået den grundlæggende lov, der gør beslutning magtfuld og giver den alle virkninger, som den nogensinde vil have. Der behøves kun to. Disse to er sluttet sammen, før der kan være en beslutning. Lad dette være den eneste påmindelse, som du husker, og du vil få den dag, du ønsker, og give den til verden ved at have den selv. Din dom er blevet løftet fra verden af din beslutning om en lykkelig dag. Og som du har modtaget, således må du give.

 

III. Viljens Frihed

 

30.33 Forstår du ikke at, at modsætte dig Helligånden er at bekæmpe dig selv? Hun fortæller dig ikke om andet end din vilje; Hun taler for dig. I Hendes guddommelighed er ikke andet end din egen. Og alt det, Hun ved, er ikke andet end din viden, gemt til dig, så du kan udføre din vilje gennem Hende. Gud beder dig om at udføre din vilje. HanHun slutter sig til dig. HanHun opsatte ikke sit Rige alene. Og selve Gudsriget repræsenterer ikke andet end din vilje, hvor alting skabtmanifesteret er til dig. Ingen livsgnist blev andet end skabtmanifesteret med dit glade samtykke, som du ville have det til at være. Og ikke en eneste Tanke, som Gud nogensinde har haft, ventede på andet end din velsignelse for at blive født. Gud er ingen fjende af dig. HanHun beder ikke om mere end, at HanHun hører dig kalde HamHende "Ven".

 

30.34 Hvor vidunderligt er det at gøre din vilje! For det er frihed. Der er intet andet, der nogensinde burde blive kaldt ved friheds navn. Medmindre du gør din vilje, er du ikke fri. Og ville Gud efterlade sin SønDatter uden det, HanHun Selv har valgt? Gud sikrede kun, at du aldrig ville miste din vilje, da HanHun gav dig Sit perfekte svar. Hør det nu, så du kan blive mindet om HansHendes kærlighed og lære din vilje. Gud ville ikke have Sin SønDatter gjort til fange af det, HanHun ikke ønsker. HanHun slutter sig til dig i at ville dig være fri. Og at modsætte sig HamHende er at foretage et valg imod dig selv og vælge, at du skal være bundet.

 

30.35 Se endnu en gang på din fjende, den du valgte at hade i stedet for at elske. For således blev hadet født ind i verden, og således blev frygtens herredømme fastlagt der. Hør nu Gud tale til dig gennem Hende, Der er HansHendes stemme og din ligeså, der minder dig om, at det ikke er din vilje at hade og være en fange af frygt, en slave til døden, en lille skabningmanifestation med et lille liv. Din vilje er grænseløs; det er ikke din vilje, at den skal være bundet. Det, der ligger i dig, har sluttet sig sammen med Gud Selv i hele skabelsensmanifestationens fødsel. Husk HamHende, Der har skabtmanifesteret dig og gennem din vilje skabtmanifesteret alting. Ikke én skabtmanifesteret ting giver dig andet end tak, for det er ved din vilje, at den blev født. Ingen af Gudsrigets lys skinner undtagent for dig, for det blev sat i Gudsriget ved din vilje.

 

30.36 Hvilken årsag har du til vrede i en verden, der kun venter på din velsignelse for at være fri? Hvis du var fange, kunne Gud Selv ikke være fri. For det, der bliver gjort mod hamhende, som Gud elsker så meget, bliver gjort mod Gud Selv. Tænk ikke, at HanHun vil at binde dig, Der har gjort dig til medSkaberManifestor af universet sammen med HamHende. HanHun ville ikke andet end at holde din vilje for evigt og for altid ubegrænset.

 

30.37 Denne verden afventer den frihed, du vil give, når du har anerkendt, at du er fri. Men du vil ikke tilgive verden, før du har tilgivet HamHende, der gav din vilje til dig. For det er ved din vilje, verden bliver givet frihed. Du kan heller ikke være fri adskilt fra HamHende, Hvis hellige Vilje du deler. Gud vender sig mod dig for at bede om, verden bliver frelst, for ved din egen frelse bliver den helbredt. Og ingen, går på jorden, må andet end være afhængig af din beslutning om, at han/hun lærer, døden har ingen magt over ham/hende, fordi han/hun deler din frihed efterhånden, som han/hun deler din vilje. Det er din vilje at helbrede ham/hende, og fordi du har besluttet det sammen med ham, bliver han/hun helbredt. Og nu er Gud tilgivet, for du valgte at se på din broder/søster som en ven.

 

IV. Hinsides Alle Afguder/Afgudinder

 

30.38 Afguder/afgudinder er ganske specifikke. Men din vilje er universel, da du er ubegrænset. Og så har den ingen form, og dens indhold udtrykker sig heller ikke på formbetingelser. Afguder/afgudinder er grænser. De er overbevisningen om, at der er former, der vil bringe lykke, og at ved at begrænse bliver alt opnået. Det er, som om du sagde, "Jeg har intet behov for alting. Denne lille ting ønsker jeg, og den vil være som alting for mig." Og dette må fejle i at tilfredsstille, fordi det er din vilje, at alting skal være dit. Beslut dig for afguder/afgudinder, og du beder om tab. Beslut for sandhed, og alting er dit.

 

30.39 Det er ikke form, du søger. Hvilken form kan være en erstatning for Gud FaderensModerens kærlighed? Hvilken form kan indtage pladsen for al kærligheden i guddommeligheden i Gud SønnenDatteren? Hvilken afgud/afgudinde kan lave to ud af det, der er én? Og kan de ubegrænsede blive begrænset? Du ønsker ikke en afgud/afgudinde. Det er ikke din vilje at have en. Den vil ikke skænke dig den gave, du søger. Når du beslutter dig for formen af det, du ønsker, mister du forståelsen for dets formål. Så ser du din vilje indeni afguden/afgudinden, og reducerer den således til en bestemt form. Dog, dette kunne aldrig være din vilje, fordi det, der tager del i al skabelsemanifestation, ikke kan være tilfreds med små idéer og små ting.

 

30.40 Bag søgningen efter enhvert afgud/afgudinde ligger længsel efter færdiggørelse. Helhed har ingen form, fordi den er ubegrænset. At søge efter en speciel person eller en ting at føje til dig for at gøre dig selv komplet kan kun betyde, at du er overbevist om, at en eller anden form mangler. Og ved at finde dette, vil du opnå færdiggørelse i en form, du kan lide. Dette er formålet med en afgud/afgudinde - at du ikke vil kigge hinsides den til kilden af overbevisningen om, at du er ufuldstændig. Kun hvis du havde syndet, kunne dette være således. For synd er den idé, du er alene og adskilt fra det, der er helt. Og det ville derfor være nødvendigt for søgning efter helhed at blive udført hinsides grænserne for dig selv.

 

30.41 Det er aldrig afguden/afgudinden, du ønsker. Men det, du tænker, den tilbyder dig, du bestemt ønsker dig og har retten til at bede om. Det kunne heller ikke være muligt, det blev nægtet. Din vilje til at være fuldstændig er ikke andet end Guds vilje, og dette bliver givet dig ved at være HansHendes. Gud kender ikke form. HanHun kan ikke svare dig i vendinger, der ingen mening har. Og din vilje kunne ikke blive tilfredsstillet med tomme former, ikke lavet til andet end at udfylde en kløft, der ikke er der. Det er ikke dette, du ønsker. Skabelsemanifestation giver ingen adskilt person og ingen adskilt ting magten til at fuldende Guds SønDatter. Hvilken afgud/afgudinde kan blive påkaldt til at give Guds SønDatter det, hanhun allerede har?

 

30.42 Færdiggørelse er Guds SønsDatters funktion ​​. Hanhun har intet behov for at søge efter den overhovedet. Hinsides alle afguder/afgudinder står hanshendes hellige vilje til ikke at være andet end det, hanhun er. For mere end helhed er meningsløst. Hvis der var ændringer i hamhende, hvis hanhun kunne blive reduceret til nogen som helst form og begrænset til det, der ikke er i hamhende, ville hanhun ikke være, som Gud skabtemanifesterede hamhende. Hvilken afgud/afgudinde kan hanhun behøve for at være sig selv? For kan hanhun give en del af sig væk? Det, der ikke er helt, kan ikke gøre helt. Men det, der virkelig bliver bedt om, kan ikke blive nægtet. Din vilje er bevilget. Ikke i nogen som helst form, der ville tilfredsstille dig ikke, men i hele den fuldstændige, dejlige Tanke, Gud rummer om dig.

 

30.43 Intet, som, Gud kender ikke, eksisterer. Og det, HanHun kender, eksisterer for evigt, uforanderligt. For tanker varer ved så længe som sindet, der tænkte på dem, gør. Og i Guds sind er der ingen afslutning eller et tidspunkt, hvor HansHendes Tanker var fraværende eller kunne lide under ændringer. Tanker bliver ikke født og kan ikke dø. De deler deres SkabersManifestors egenskaber, og de har heller ikke et liv adskilt fra HansHendes. De tanker, du tænker, ​​er i dit sind, ligesom du er i Sindet,  der tænkte på dig. Og således er der ingen adskilte dele i det, der eksisterer indeni Guds Sind. Det er for evigt ét, evigt forenet og i fred.

 

30.44 Tanker synes til at komme og gå. Dog, alt, hvad dettee betyder, er, at du somme tider er bevidste om dem og somme tider ikke. En ikke husket tanke bliver født igen for dig, når den vender tilbage til din bevidsthed. Dog døde den ikke, da du glemte den. Den var altid der, men du var ubevidst om den. Den Tanke, Gud rummer om dig, er fuldstændigt uændret af din glemsel. Den vil altid være nøjagtigt, som den var, før den tid, da du glemte, og vil være nøjagtigt den samme, når du husker. Og den er det samme indeni intervallet, da du glemte den.

 

30.45 Guds tanker er langt hinsides alle forandringer og skinner for evigt. De afventer ikke fødsel. De venter på velkomst og erindring. Den Tanke, Gud rummer om dig, er som en stjerne, uforanderlig i en evig himmel. Så højt i Gudsriget er den sat, at de, udenfor Gudsriget, ikke ved, den er der. Alligevel skinner den stadigt og hvidt og dejligt gennem hele evigheden. Der var ingen tid, den ikke var der; intet øjeblik, hvor dens lys blev svagere eller mindre perfekt, var der nogensinde.

 

30.46 Den, der kender FaderenModeren, kender dette lys, for HanHun er den evige himmel, der holder den tryg, for evigt løftet op og sikkert forankret. Dens perfekte renhed afhænger ikke af, om den bliver set på jorden eller ej. Himmelen omfavner den og holder den blødt på dens perfekte sted, der er så langt fra jorden, som jorden er fra Gudsriget. Det er ikke afstanden, heller ikke tiden, der holder denne stjerne usynlig for jorden. Men de, der søger efter afguder/afgudinder, kan ikke vide, denne stjerne er der.

 

30.47 Hinsides alle afguder/afgudinder er den Tanke, Gud rummer om dig fuldstændigt upåvirket af verdens tummel og af rædsel, drømme om fødsel og død, der her bliver drømt, de myriader af former, som frygt kan antage; ganske uforstyrret, forbliver den Tanke, Gud rummer om dig, nøjagtigt som den altid var. Omgivet af en stilhed så komplet, ingen lyd af kamp kommer nær den mindste smule, hviler den i sikkerhed og perfekt fred. Her er din eneste virkelighed holdt tryg, fuldstændig ubevidst om hele den verden, der tilbeder afguder/afgudinder, og som ikke kender Gud. I fuldkommen forvisning om dens uforanderlighed og dens hvile i dens evige hjem, har Tanken, Gud rummer om dig, aldrig forladt dens SkabersManifestors Sind, Som den kender, som dens SkaberManifestor ved, at den er der.

 

30.48 Hvor kunne den tanke, Gud rummer om dig, eksistere andre steder, end hvor du er? Er din virkelighed en ting adskilt fra dig og i en verden, som din virkelighed intet ved om? Udenfor dig er der ingen evig himmel, ingen uforanderlig stjerne og ingen virkelighed. Gudsrigets SønsDatters sind i Gudsriget er, for der er FaderensModerens og SønnensDatterens Sind sluttet sammen i skabelsemanifestationen, der ikke kan have nogen ende. Du har ikke to virkeligheder, men én. Du kan heller ikke være bevidst om mere end én. En afgud/afgudinde eller den Tanke, Gud rummer om dig er din virkelighed. Glem så ikke, at afguderne/afgudinderne må holde det skjult, du er, ikke fra Guds Sind, men fra dit eget. Stjernen skinner stadigvæk; himlen har aldrig ændret sig. Men du, den hellige SønDatter af Gud Selv, er ubevidst om din virkelighed.

 

V. Sandheden Bag Illusioner

 

30.49 Du vil angribe det, der ikke tilfredsstiller, og således vil du ikke se, at du har fundet på det. Du bekæmper altid illusioner. For sandheden bag dem er så dejlig og så stille i yndig blidhed, hvis du var bevidst om den, ville du helt glemme forsvarsberedthed og kaste dig i dens favn. Sandheden kunne aldrig blive angrebet. Og dette vidste du, da du lavede afguder/afgudinder. De blev lavet, så dette måske kunne blive glemt. Du angriber ikke andet end falske idéer og aldrig de sandfærdige. Alle afguder/afgudinder er de falske idéer, du lavede til at udfylde den kløft, du tænker, opstod mellem dig selv og det, der er sandt. Og du angriber dem for de ting, du tror, ​​de repræsenterer. Det, der ligger hinsides dem, kan ikke blive angrebet.

 

30.50 De trættende, utilfredsstillende guder, du lavede, er opblæste barnelegetøjer. Et barn bliver bange, når et træhoved springer op, når en lukket æske pludselig bliver åbnet, eller når en blød og lydløs ulden bjørn begynder at knirke, når han/hun tager fat i den. De regler, han/hun lavede for kasser og for bjørne, har svigtet ham/hende og har knækket hans/hendes "kontrol" over det, der omgiver ham/hende. Og han/hun er bange, fordi han/hun troede, at reglerne beskyttede ham/hende. Nu må han/hun lære, æskerne og bjørnerne bedrog ham/hende ikke, brød ingen regler eller betød, at hans/hendes verden blev gjort kaotisk og utryg. Han/hun tog fejl. Han/hun misforstod det, der gjorde ham/hende tryg og troede, at det var forsvundet.

 

30.51 Kløften, der ikke er der, er fyldt med legetøj i utallige former. Og hver enkelt ser ud til at bryde reglerne, du har fastsat for det. Det var aldrig den ting, du troede. Det må fremstå som at bryde dine regler for tryghed, eftersom reglerne var forkerte. Men du er ikke i fare. Du kan le ad opspringende hoveder og knirkende legetøj, ligesom det barn gør, der lærer, de ikke er nogen trussel mod ham/hende. Dog, mens han/hun kan lide at lege med dem, opfatter han/hun dem stadig som adlydende regler, som han/hun lavede for sin fornøjelses skyld. Så der er stadigt regler, som de kan synes at bryde og skræmme ham/hende. Dog, er han/hun prisgivet med sit legetøj? Og kan de repræsentere en trussel mod ham?

 

30.52 Virkelighed overholder Guds love og ikke de regler, du opsætter. Det er HansHendes love, der garanterer din tryghed. Alle illusioner, som du tror om dig selv, adlyder ingen love. De synes at danse lidt tid i overensstemmelse med de regler, du har fastlagt for dem. Men så falder de og kan ikke rejse sig igen. De er ikke andet end legetøj, mine børn. Sørg ikke over dem. Deres dans bragte dig aldrig glæde. Men de var heller ikke ting til at skræmme dig eller gøre dig tryg, hvis de adlød dine regler. De må hverken blive værnet om eller angrebet, men blot betragtet som børns legetøj uden bare en enkelt betydning i sig selv. Se én i dem, og du vil se dem alle. Se ingen i dem, og de vil ikke røre dig.

 

30.53  bedrager, fordi de er  og ikke virkelighed. Dvæl ikke ved dem i nogen som helst form. De tilslører kun virkeligheden, og de bringer frygt, fordi de skjuler sandheden. Angrib ikke det, du har lavet for at lade dig blive bedraget, for således beviser du, at du er blevet bedraget. Angreb har magt til at gøre illusioner virkelige. Dog, det, det gør, er ingenting. Hvem kunne blive gjort bange af en magt, der ikke kan have virkelige virkninger overhovedet? Hvad kan det være andet end en illusion, der får ting til at se ud som den selv? Kig roligt på dens legetøj og forstå, at de er afguder/afgudinder, som kun danser til forgæves ønsker. Giv dem ikke din tilbedelse, for de er der ikke. Dog, det bliver ligeligt glemt i angreb. Guds SønDatter behøver ingen forsvar mod sine drømme. Hans/hendes afguder/afgudinder truer ham/hende ikke overhovedet. Hans/hendes eneste fejltagelse er, at han/hun tænker dem virkelige. Hvad kan illusionernes magt gøre?

 

30.54 Fremtrædelsesformer kan kun bedrage det sind, der ønsker at blive bedraget. Og du kan foretage et simpelt valg, der for evigt vil placere dig langt hinsides bedrag. Du behøver ikke bekymre dig om, hvordan dette vil blive gjort, for dette kan du ikke forstå. Men du vil forstå, at mægtige forandringer er blevet til hurtigt, når du beslutter én meget enkel ting - du ønsker ikke noget som helst, ​​en afgud/afgudinde giver. For således erklærer Guds SønDatter, at hanhun er fri for afguder/afgudinder. Og således er hanhun fri.

 

30.55 Frelse er bestemt et paradoks! Hvad kunne den være undtagen en lykkelig drøm? Den beder dig kun om, at du tilgiver alle ting, som ingen nogensinde gjorde ved at overse det, der ikke er der, og ikke se på det uvirkelige som virkelighed. Du bliver kun bedt om at lade din vilje ske og ikke længere søge efter de ting, du ikke ønsker. Og du bliver bedt om at lade dig selv være fri for alle drømme om det, du aldrig var, og ikke søge mere at erstatte Guds Vilje med styrken i tomme ønsker.

 

30.56 Her begynder drømmen om adskillelse at falme og forsvinde. For her begynder den kløft, der ikke er der, at blive opfattet uden det rædsellegetøj, som du lavede. Intet mere end dette bliver der bedt om. Vær bestemt glad for, frelse beder om så lidt, ikke så meget. Den beder om ingenting i virkeligheden. Og selv i illusioner beder den kun om tilgivelse som erstatning for frygt. Sådan er den eneste regel for lykkelige drømme. Kløften bliver tømt for frygtens legetøj, og så er dens uvirkelighed tydelig. Drømme er til intet. Og Guds SønDatter kan intet behov have for dem. De tilbyder hamhende ikke en eneste ting, som hanhun nogensinde kunne ønske. Hanhun bliver udfriet fra illusioner af sin vilje og kun gendannet til det, hanhun er. Hvad kunne Guds plan for hanshendes frelse være andet end et middel til at give hamhende til HamHende Selv?

 

VI. Det Eneste Formål

 

30.57 Den virkelige verden er den sindstilstand, hvori det eneste formål med verden bliver set at være tilgivelse. Frygt er ikke dens mål, og undslippelse fra skyld bliver dens mål. Værdien af ​​tilgivelse bliver opfattet og indtager pladsen for afguder/afgudinder, der ikke længere bliver søgt, for deres "gaver" bliver ikke holdt kære. Ingen tomme regler bliver opsat, og ingen krav bliver stillet til nogen som helst eller noget som helst om at sno sig og passe ind i drømmen om frygt. I stedet er der et ønske om at forstå alle skabtemanifesterede ting, som de virkeligt er. Og det bliver erkendt, at alle ting først må blive tilgivet og derefter forstået.

 

30.58 Her bliver det tænkt, at forståelse bliver erhvervet ved angreb. Der er det klart, at ved angreb bliver forståelse mistet. Tåbeligheden ved at forfølge skyld som mål bliver anerkendt fuldt ud. Og afguder/afgudinder bliver ikke ønsket der, for skyld bliver forstået som den eneste årsag til smerte i nogen som helst form. Ingen bliver fristet af dens forgæves appelering, for lidelse og død er blevet opfattet som ikke ønskede ting og ikke stræbt efter. Muligheden for frihed er blevet begrebet og budt velkommen, og midlet ved hvilket den kan blive opnået, kan nu blive forstået. Verden bliver et håbets sted, fordi dens eneste formål er at være et sted, hvor håb om lykke kan blive opfyldt. Og ingen står udenfor dette håb, fordi verden er forenet i overbevisningen om, verdens formål er ét, som alle må dele, hvis håb skal blive mere end bare en drøm.

 

30.59 Ikke endnu bliver Gudsriget helt husket, for tilgivelsens formål er stadigt tilbage. Dog er alle sikre på, han/hun vil gå hinsides tilgivelse, og han/hun bliver kun, indtil den er blevet gjort perfekt i ham/hende selv. Han/hun har intet ønske om noget som helst andet end dette. Og frygt er faldet væk, fordi han/hun er forenet i sit formål med sig selv. Der er et håb om lykke i ham/hende, så sikkert og konstant, han/hun næsten ikke kan blive og vente lidt længere med sine fødder stadigt rørende ved jorden. Dog er han/hun glad for at vente, indtil enhver hånd er sluttet til og ethvert hjerte gjort rede til at rejse sig og gå med ham/hende. For således bliver han/hun gjort rede til det trin, hvori al tilgivelse er blevet efterladt.

 

30.60 Det sidste trin er Guds, fordi det kun er Gud, Der kunne skabemanifestere en perfekt SønDatter og dele Sit FaderModerskab med hamhende. Ingen udenfor Gudsriget ved, hvordan det kan være for, at forstå ​​dette er Gudsriget selv. Selv den virkelige verden har stadigt et formål nedenunder skabelsemanifestation og evighed. Men frygt er borte, fordi dens formål er tilgivelse, ikke afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse. Og således bliver Gudsrigets SønDatter parat til at være sig selv og at huske, at Guds SønDatter ved alting, hanshendes FaderModer forstår og forstår det perfekt sammen med HamHende.

 

30.61 Den virkelige verden kommer stadigt til kort over dette, for dette er Guds eget formål - kun HansHendes, og dog fuldstændig delt og perfekt opfyldt. Den virkelige verden er en tilstand, hvori sindet har lært, hvor let afguder/afgudinder går væk, når de stadigt bliver opfattet, men ikke er ønsket. Hvor villigt sindet kan lade dem gå væk, når det har forstået, at afguder/afgudinder er intet og intetsteds og er formålsløse. For kun da kan skyld og synd blive set uden et formål og som meningsløse.

 

30.62 Således bliver den virkelige verdens formål let bragt ind i bevidsthed for at erstatte syndens og skyldens mål. Og alt, der stod mellem dit billede af dig selv, og det du er, vasker tilgivelse gladeligt væk. Dog, Gud behøver ikke at skabemanifestere sin SønDatter igen for, at det, der er hanshendes, bliver givet tilbage til hamhende. Kløften mellem din broder/søster og dig selv var aldrig der. Og det, Guds SønDatter vidste i skabelsenmanifestationen, må hanhun vide igen.

 

30.63 Når brødre/søstre slutter sig til et formål i frygtens verden, står de allerede i udkanten af ​​den virkelige verden. Måske ser de stadigt tilbage og tænker, ​​de ser en afgud/afgudinde, som de ønsker. Dog er deres sti helt sikkert blevet sat væk fra afguder/afgudinder frem mod virkelighed. For da de sluttede deres hænder sammen, var det Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens hånd, de tog, og de vil se på Hende, Hvis hånd de holder. Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt bliver set på, før FaderenModeren bliver husket. For HanHun må være uerindret, indtil HansHendes SønDatter er nået hinsides tilgivelse til Guds kærlighed. Dog bliver Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens kærlighed accepteret først. Og så vil den viden komme, De er Èn.

 

30.64 Hvor lyst og let er trinet over frygtens verdens snævre grænser, når du har anerkendt, Hvis hånd du holder! Indeni din hånd er alting, du behøver for at vandre væk fra frygt for evigt med perfekt selvtillid og gå direkte videre og hurtigt nå til porten af Gudsrigets selv. For Hun, hvis hånd du holder, ventede kun på, at du sluttede dig til Hende. Nu, da du er kommet, ville Hun forsinke at vise dig vejen, som Hun må vandre med dig? Hendes velsignelse ligger lige så sikkert på dig, som Hendes FadersModers kærlighed hviler på Hende. Hendes taknemmelighed overfor dig er hinsides din forståelse, for du har gjort Hende i stand til at rejse sig fra lænker og gå sammen med dig til Hendes FadersModers hus.

 

30.65 Et ældgammelt had forsvinder fra verden. Og med det går alt had og al frygt. Se ikke længere tilbage, for det, der ligger forude er alt, hvad I nogensinde har ønsket i jeres hjerter. Opgiv verden! Men ikke for at ofre. I ønskede den aldrig. Hvilken lykke, I har søgt efter her, bragte jer ikke smerte? Hvilket øjeblik af tilfredshed blev ikke købt for en frygtelig pris med lidelsens mønter? Glæde har ingen omkostninger. Den er din hellige ret, og det, du betaler for, er ikke lykke. Bliv fremskyndet på din vej af ærlighed, og lad ikke dine oplevelser her bedrage i tilbageblik. De var ikke fri for bitre omkostninger og glædeløs konsekvens.

 

30.66 Se ikke tilbage, undtagen med ærlighed. Og når en afgud/afgudinde frister dig, tænk på dette:

 

   30. 67 Der var aldrig en tid, en afgud/afgudinde bragte

        Dig noget som helst andet end skyldens "gave".

        Ikke én blev købt undtagen med smerteomkostninger,

        Den blev heller aldrig betalt af dig alene.

 

30.68 Så vær barmhjertige overfor jeres broder/søster. Og vælg ikke tankeløst en afgud/afgudinde ved at huske, at han/hun vil betale omkostningerne lige så vel som jer. For han/hun vil blive forsinket, når I ser tilbage, og I vil ikke opfatte, Hvis kærlige hånd I holder. Så se fremad og gå i tillid med glade hjerter, der banker af håb og ikke dundrer af frygt.

 

30.69 Guds Vilje ligger for evigt i dem, hvis hænder er sluttet sammen. Indtil de sluttede sig til, troede de, Hun var deres fjende. Men da de sluttede sig til og delte et formål, var de frie til at lære, deres vilje er én. Og således må Guds vilje nå til deres bevidsthed. De kan heller ikke glemme længe, ​​at den ikke er andet end deres egen.

 

VII. Tilgivelsens Berettigelse

 

30.70 Vrede er aldrig berettiget. Angreb har intet fundament. Det er her undslippelse fra frygt begynder og vil blive gjort komplet. Her bliver den virkelige verden givet i bytte for rædseldrømme. For det er på dette, tilgivelse hviler og ikke er andet end naturligt. Du bliver ikke bedt om at tilbyde benådning, hvor angreb er fortjent og ville være berettiget. For dette ville betyde, at du tilgiver en synd ved at overse det, der virkelig er der. Dette er ikke benådning. For det ville antage, at ved at reagere på en måde, der ikke er berettiget, ville din benådning være svaret på angreb, der var blevet foretaget. Og således er benådning upassende ved at blive bevilget, hvor det ikke passer sig.

 

30.71 Benådning er altid berettiget. Den har et sikkert fundament. Du tilgiver ikke det utilgivelige eller overser et virkeligt angreb, der kalder på straf. Frelse ligger ikke i at blive bedt om at komme med unaturlige svar, der er upassende overfor det, der er virkeligt. I stedet beder den blot om, at du reagerer passende på det, der ikke er virkeligt, ved ikke at opfatte det, der ikke er sket. Hvis benådning var uberettiget, ville du blive bedt om at ofre dine rettigheder, når du gengælder angreb med tilgivelse. Men du bliver blot bedt om at se tilgivelse som den naturlige reaktion på pinsel, der hviler på fejl og således kalder på hjælp. Tilgivelse er det eneste tilregnelige svar. Det forhindrer dine rettigheder i at blive ofret.

 

30.72 Denne forståelse er den eneste ændring, der lader den virkelige verden rejse sig for at indtage pladsen for drømme om rædsel. Frygt kan ikke opstå, medmindre angreb er berettiget, og hvis det havde et virkeligt fundament, ville benådning intet have. Den virkelige verden bliver opnået, når du opfatter, grundlaget for tilgivelse er ganske virkeligt og fuldt berettiget. Mens du anser den for at være en uberettiget gave, må den opretholde den skyld, du ville "tilgive". Uberettiget tilgivelse er angreb. Og det er alt, verden nogensinde kan give. Den benåder "syndere" somme tider, men forbliver opmærksom på, at de har syndet. Og således fortjener de ikke den tilgivelse, som den giver.

 

30.73 Dette er den falske tilgivelse, som verden bruger for at holde fornemmelsen af synd i live. Og at anerkendende Gud er retfærdig, synes det umuligt, HansHendes benådning kunne være virkelig. Således er frygten for Gud det sikre resultat af at se benådning som ufortjent. Ingen, der ser sig selv som skyldige, kan undgå frygten for Gud. Men han/hun bliver frelst fra dette dilemma, hvis han/hun kan tilgive. Sindet må tænke på sin SkaberManifestor, som det ser på det selv. Hvis du kan se, din broder/søster fortjener benådning, har du lært, tilgivelse er din ret lige så meget som hans/hendes. Du vil heller ikke tænke, at Gud har en skræmmende dom til hensigt for dig, som din broder/søster ikke fortjener. For det er sandheden, at du hverken kan fortjene mere eller mindre end ham/hende.

 

30.74 Tilgivelse anerkendt som fortjent vil helbrede. Den giver miraklet dets styrke til at overse illusioner. Det er således, du lærer, at du må også blive tilgivet. Der kan ingen fremtrædelsesformer være, der ikke kan blive overset. For hvis der var, ville det være nødvendigt, først må der være en eller anden synd, der står hinsides tilgivelse. Der ville være en fejl, der er mere end en fejltagelse - en særlig form for fejl, der forbliver uforanderlig, evig og hinsides korrektion eller undslippelse. Der ville være en fejl, der havde magten til at ophæve skabelsemanifestation og at lave en verden, der kunne erstatte den og ødelægge Guds Vilje. Kun hvis dette var muligt, kunne der være nogle fremtrædelsesformer, der kunne modstå miraklet og ikke blive helbredt af det.

 

30.75 Der er intet sikrere bevis på, afgudsdyrkelse/afgudsindedyrkelse er det, du ønsker, end en overbevisning om, der er nogle former for sygdom og for glædesløshed, tilgivelse ikke kan helbrede. Dette betyder, at du foretrækker at beholde nogle afguder/afgudinder og endnu ikke er parat til at give slip på alle afguder/afgudinder. Og således tror du, at nogle fremtrædelsesformer er virkelige og ikke fremtrædelsesformer overhovedet. Bliv ikke bedraget af betydningen af ​​en fast overbevisning om, at nogle fremtrædelsesformer er sværere at se forbi, end andre er. Det betyder altid, du tænker, tilgivelse må være begrænset. Og du har fastsat et mål om delvis benådning og en begrænset undslippelse fra skyld for dig. Hvad kan dette være undtagen en falsk tilgivelse af dig selv og alle og envher, der synes adskilt fra dig?

 

30.76 Det må være sandt, miraklet kan helbrede alle former for sygdom, eller det kan ikke helbrede. Dets formål kan ikke være at bedømme, hvilke former er virkelige, og hvilke fremtrædelsesformer er sande. Hvis én fremtrædelsesform må forblive adskilt fra helbredelse, må én illusion være del af sandhed. Og du kunne ikke undslippe al skyld, men kun nogle former af den. Du må tilgive Guds SønDatter fuldstændigt. Eller du vil beholde et billede af dig selv, der ikke er helt, og vil forblive bange for at kigge indeni og finde undslippelse fra enhver afgud/afgudinde der. Frelse hviler på tro, der kan ikke være nogle former for skyld, som du ikke kan tilgive. Og så kan der ikke være fremtrædelsesformer, der har erstattet sandheden om Guds SønDatter.

 

30.77 Se på din broder/søster med villigheden til at se ham/hende, som han/hun er. Og hold ikke en del af ham/hende udenfor din villighed til, at han/hun bliver helbredt. At helbrede er at gøre hel. Og det, der er helt, kan ingen manglende dele have, der er blevet holdt udenfor. Tilgivelse hviler på at anerkende dette og at være glad for, der ikke kan være nogle former for sygdom, som miraklet må mangle magten til at helbrede.

 

30.78 Guds SønDatter er perfekt, eller hanhun kan ikke være Guds SønDatter. Du vil heller ikke kende hamhende, hvis du tænker, ​​hanhun ikke fortjener undslippelsen fra skyld i alle dens former og hele dens konsekvens. Der er ingen anden måde at tænke på hamhende på end denne, hvis du ville vide sandheden om dig selv:

 

    30.79 Jeg takker jer, FaderModer, for jeres perfekte SønDatter,

       Og i hanshendes herlighed vil jeg se min egen.

 

30.80 Her er det glædesfyldte udsagn, at der er ingen former for ondskab, der kan overvinde Guds Vilje - den glade anerkendelse, at det ikke er lykkedes skyld, ved dit ønske, at gøre illusioner virkelige. Og hvad er dette anden end en simpel erklæring om sandheden?

 

30.81 Se på din broder/søster med dette håb i dig, og vil du forstå, han/hun ikke kunne begå en fejl, der kunne ændre sandheden i ham/hende. Det er ikke vanskeligt at overse fejltagelser, der ikke er blevet givet nogen virkning. Men det, du ser som havende magt til at lave en afgud/afgudinde ud af Guds SønDatter, vil du ikke benåde. For han/hun er blevet et udskåret billede for dig og et tegn på død. Er dette din frelser/frelserinde? Tager hans/hendes FaderModer fejl af Sin SønDatter? Eller er du blevet bedraget angående ham/hende, der er blevet givet dig til at helbrede, til din frelse og udfrielse?

 

VIII. Den Nye Fortolkning

 

30.82 Ville Gud have overladt meningen med verden til din fortolkning? Hvis HanHun havde, har den ingen mening. For det kan ikke være, at mening ændrer sig konstant og dog er sand. Helligånden ser på verden som med ét formål, uforanderligt fastlagt. Og ingen situation kan påvirke dens mål, men må være i overensstemmelse med det. For kun hvis dens mål kunne ændre sig med enhver situation, kunne hver enkelt være åben for fortolkning, der er anderledes, hver gang du tænker på den. Du tilføjer et element i det manuskipt, du skriver, for hvert minut på dagen, og alt det, der sker nu, betyder noget andet. Du fjerner et andet element, og enhver betydning skifter tilsvarende.

 

30.83 Hvad afspejler dine manuskrifter andet end dine planer for det, dagen burde være? Og således bedømmer du katastrofe og succes, går fremad, trækker dig tilbage og gevinst og tab. Disse vurderinger bliver alle foretaget i overensstemmelse med de roller, manuskriptet tildeler. Den kendsgerning, de ingen mening har i sig selv, bliver demonstreret af den lethed, hvormed disse etiketter bliver ændret til andre domme, truffet om forskellige aspekter af oplevelse. Og når så ved at kigge tilbage, du tænker, du ser en anden betydning i den, der gik forud. Hvad har du virkelig gjort undtagent at vise, der var ingen mening der? Men du tildelte en mening i lyset af mål, der ændrer sig med enhver betydning, skiftende, når de ændrer sig.

 

30.84 Kun et konstant formål kan udstyre begivenheder med stabil betydning. Men det må give én betydning til dem alle. Hvis de bliver givet forskellige betydninger, må det være sådan, at de ikke afspejler andet end forskellige formål. Og dette er al den betydning, som de har. Kan dette være betydning? Kan forvirring være det, betydning betyder? Opfattelse kan ikke være i konstant forandring og tage højde for stabilitet i betydning noget som helst sted. Frygt er en aldrig berettiget dom. Dens tilstedeværelse har ingen anden betydning end at vise, du skrev et frygtsomt manuskript og er tilsvaende bange for det. Men ikke fordi den ting, du frygter, har skræmmende betydning i sig selv.

 

30.85 Et fælles formål er det eneste middel, hvormed opfattelse kan blive stabiliseret og én fortolkning givet til verden og alle oplevelser her. I dette fælles formål bliver én dom delt af alle og alt det, du ser. Du behøver ikke at dømme, for du har lært, én betydning er blevet givet alting, og du er glad for at se den overalt. Den kan ikke ændre sig, fordi du ville opfatte den overalt, uændret af omstændigheder. Og så tilbyder du den til alle begivenheder, og lader dem tilbyde dig stabilitet.

 

30.86 Undslippelse fra dom ligger simpelthen i dette - alle ting har kun et formål, som du deler med hele verden. Og intet i verden kan være imod det, for det tilhører alt, ligesom det tilhører dig. I ét enkelt formål er afslutningen på alle idéer om ofring, der må antage et forskelligt formål for den, der vinder, og ham/hende, der mister. Der kunne ingen tanke om ofring være adskilt fra denne idé. Og det er denne idé om forskellige mål, der får opfattelse til at skifte og betydning til at ændre sig. I ét forenet mål bliver dette umuligt, for jeres enighed får fortolkning til at stabilisere sig og vedvare.

 

30.87 Hvordan kan kommunikation virkelig blive fastlagt, så længe symbolerne, der bliver anvendt, betyder forskellige ting? Helligåndens mål giver én fortolkning, meningsfuld for dig og for din broder/søster. Således kan du kommunikere med ham/hende og han/hun med dig. I symboler, som I begge kan forstå, bliver ofringen af betydningen ophævet. Al ofring indebærer tabet af din evne til at se forhold mellem begivenheder. Og kigget på adskilt, har de ingen mening. For der er intet lys, hvormed de kan blive set og forstået. De har intet formål. Og det, de er til, kan ikke blive set. I en hvilken som helst tanke om tab er der ingen mening. Ingen har været enige med dig om det, det betyder. Det er en del af et forvrænget manuskript, der ikke kan blive fortolket med mening. Det må for evigt være uforståeligt. Dette er ikke kommunikation. Dine mørke drømme er ikke andet end de meningsløse, isolerede manuskripter, du skriver i søvne. Kig ikke på adskilte drømme efter mening. Kun drømme om benådning kan blive delt. De betyder det samme for jer begge.

 

30.88 Fortolk ikke ud af ensomhed, for det, du ser, betyder intet. Det vil skifte i det, det står for, og du vil tro, verden er et usikkert sted, hvori du vandrer i fare og usikkerhed. Det er kun dine fortolkninger, der mangler stabilitet, for de er ikke på linje med det, du virkelig er. Dette er en tilstand så tilsyneladende utryg, at frygt opstå. Fortsæt ikke således, mine brødre/søstre. Vi har én Fortolker. Og gennem Hendes brug af symboler bliver vi sluttet sammen, så de betyder det samme for os alle. Vores fælles sprog lader os tale med alle vores brødre/søstre, og til at forstå sammen med dem, tilgivelse er blevet givet til os alle, og således kan vi kommunikere igen.

 

IX. Forandringsløs Virkelighed

 

30.89 Fremtrædelsesformer bedrager men kan blive ændret. Virkeligheden er forandringløs. Den bedrager ikke overhovedet, og hvis du fejler i at se hinsides fremtrædelsesformer, bliver du bedraget. For alting, du ser, vil ændre sig, og dog troede du det virkeligt før, og nu tænker du det virkeligt igen. Virkelighed bliver således reduceret til form og er i stand til forandring. Virkeligheden er forandringsløs. Det er dette, der gør den virkelig og holder den adskilt fra alle fremtrædelsesformer. Den må transcendere alle former for at være sig selv. Den kan ikke ændre sig.

 

30.90 Miraklet er midlet til at demonstrere, at alle fremtrædelsesformer kan ændre sig, fordi de er fremtrædelsesformer og ikke kan have den forandringsløshed virkelighed indebærer. Miraklet bekræfter frelse fra fremtrædelsesformer ved at vise, de kan ændre sig. Din broder/søster har en forandringsløshed i sig hinsides både fremtræden og bedrag. Det bliver tilsløret af skiftende syn på ham/hende, som du opfatter som hans/hendes virkelighed. Den lykkelige drøm om ham/hende antager formen af fremtræden af hans/hendes perfekte helbred, hans/hendes perfekte frihed fra alle former for mangel og tryghed imod katastrofe af alle typer. Miraklet er bevis på, han/hun ikke er bundet af tab eller lidelse i nogen som helst form, fordi det så let kan blive ændret. Dette demonstrerer, at det aldrig var virkeligt og ikke kunne stamme fra hans/hendes virkelighed. For den er forandringsløs og har ingen virkninger, som noget som helst i Gudsriget eller på jorden nogensinde kunne ændre. Men fremtrædelsesformer bliver vist at være uvirkelige, fordi de ændrer sig.

 

30.91 Hvad er fristelse andet end et ønske om at gøre illusioner virkelige? Det synes ikke at være ønsket om, at ingen virkelighed er sådan. Dog er det en påstand om, at nogle former for afguder/afgudinder har en magtfuld tiltrækning, der gør dem sværere at modstå end dem, du ikke ønsker skal have virkelighed. Så fristelse er intet andet end dette - en bøn om, miraklet ikke rører nogle drømme, men holder deres uvirkelighed tilsløret og giver dem virkelighed i stedet. Og Gudsriget giver intet svar på bønnen, og miraklet kan heller ikke blive givet til dig til at helbrede fremtrædelsesformer, du ikke kan lide. Du har fastlagt grænser. Det, du beder om, bliver givet dig, men ikke af Gud, Der ingen grænser kender. Du har begrænset dig selv.

 

30.92 Virkelighed er forandringsløs. Mirakler viser kun det, du har indskudt mellem virkelighed og din bevidsthed, er uvirkeligt og ikke griber ind overhovedet. Omkostningerne ved troen, der må være nogle fremtrædelsesformer hinsides håbet om forandring, er, at miraklet ikke konsekvent kan komme fra dig. For du har bedt om, det bliver tilbageholdt fra magten til at helbrede alle drømme. Der er intet mirakel, du ikke kan få, når du ønsker helbredelse. Men der er intet mirakel, der kan gives dig, medmindre du ønsker det. Vælg det, du ville helbrede, og Hun, Der giver alle mirakler, er ikke blevet givet frihed til at skænke Guds SønDatter sine gaver. Når han/hun bliver fristet, fornægter han/hun virkelighed. Og han/hun bliver den villige slave af det, han/hun valgte i stedet.

 

30.93 Fordi virkeligheden er forandringsløs, er et mirakel allerede der for at helbrede alle ting, der ændrer sig, og tilbyde dem til dig til at se på i lykkelig form, blottet for frygt. Det vil blive givet dig til at se på din broder/søster således. Men ikke så længe du ville have det anderledes i nogle henseender. For dette betyder ikke andet end, du ikke ville have ham/hende helbredt og hel. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende er perfekt. Er det dette, at du vil kigge på? Så lad der ikke være nogen drømme om ham/hende, som du foretrækker frem for at se dette. Og du vil se Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende, fordi du lod Hende komme til dig. Og når Hun har vist Sig for dig, vil du være sikker på, at du er som Hende, for Hun er det ændringsløse i din broder/søster og i dig.

 

30.94 Dette vil du kigge på, når du beslutter, der ikke er én fremtrædelsesform, du ville beholde i stedet for det, din broder/søster virkelig er. Lad ingen fristelse til at foretrække en drøm tillade usikkerhed at træde ind her. Bliv ikke skyldig og bange, når du bliver fristet af en drøm om det, han/hun er. Men giv den ikke magt til at erstatte det forandringsløse i ham/hende i dit syn på ham/hende. Der er ingen falske fremtrædelsesformer, der vil andet end falme bort, hvis du anmoder om et mirakel i stedet. Der er ingen smerte, hvorfra han/hun ikke bliver fri, hvis du kun ville have ham/hende til at være det, han/hun er. Hvorfor skulle du frygte at se Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i ham/hende? Du skuer kun dit Selv i det, du ser. Efterhånden, som han/hun bliver helbredt, bliver du gjort fri af skyld, for hans/hendes fremtrædelsesform er din egen for dig.

 

Kapitel Enogtredive:

Frelsens Enkelhed

I. Introduktion

 

31.1 Hvor enkel er frelse! Alt, den siger, er, det, der aldrig var sandt, er ikke sandt nu og vil aldrig blive det. Det umulige er ikke sket og kan ingen virkninger have. Og det er det hele. Kan dette være svært at lære for nogen som helst, der ønsker, det skal være sandt? Kun uvillighed til at lære det, kunne gøre en så let lektion vanskelig. Hvor svært er det at se, at det, der er falsk, ikke kan være sandt, og det, der er sandt, ikke kan være falsk? Du kan ikke længere sige, at du ikke oplever forskelle i falskt og sandt. Du er blevet fortalt nøjagtigt, hvordan du skelner det ene fra det andet, og præcist, hvad du skal gøre, hvis du bliver forvirret. Hvorfor fortsætter du så med ikke at lære sådanne enkle ting?

 

31.2 Der er en grund. Men bland ikke de enkle ting, frelse beder dig lære, sammen med vanskeligheder. Den underviser kun i det meget indlysende. Den går videre fra én tydelig lektion til den næste i lette trin, der blidt fører dig fra den ene til den anden uden belastning overhovedet. Dette kan ikke være forvirrende, dog er du forvirret. For på en eller anden måde tror du, at det, der er fuldstændigt forvirret, er lettere at lære og forstå. Det, I har lært jer selv, er en så gigantisk indlæringspræstation, det er virkeligt utroligt. Men I gennemførte det, fordi I ønskede det og holdt ikke pause i jeres flid for at bedømme, om det var svært at lære eller for kompliceret til at begribe.

 

31.3 Ingen, der forstår det, du har lært, hvor omhyggeligt du har lært det, og de smerter, du gennemgik, for at praktisere og gentage lektioner uendeligt i enhver form, du kunne forestille dig dem, kunne nogensinde betvivle magten i din indlæringsevne. Der er ingen større magt i verden. Verden blev lavet af den og afhænger selv nu ikke af noget andet. De lektioner, I har undervist jer selv i, er blevet så overindlært og fikseret, de rejser sig som tunge gardiner for at tilsløre det enkle og det indlysende. Sig ikke, du ikke kan lære dem. For din magt til at lære er stærk nok til at undervise dig i, at din vilje ikke er din egen, dine tanker ikke tilhører dig, og selv du er en eller anden anden.

 

31.4 Hvem kunne fastholde, at lektioner såsom disse er lette? Dog har du lært mere end dette. Du har fortsat med at tage ethvert skridt, ligegyldigt hvor vanskeligt, uden klage, indtil en verden blev bygget, der passede dig. Og enhver lektion, der udgør verden, opstår fra den første indlæringspræstation – af en så enorm størrelsesorden, Helligåndens Stemme synes lille og stille foran dens omfang. Verden begyndte med én mærkelig lektion, der var magtfuld nok til at gøre Gud glemt og HansHendes SønDatter en fremmed for sig selv i eksil fra hjemmet, hvor Gud selv fastlagde hamhende. I, der har lært jer selv, Guds SønDatter er skyldig, sig ikke, at I ikke kan lære de enkle ting, frelse lærer jer!

 

31.5 Indlæring er en evne, I lavede og gav jer selv. Den blev ikke lavet for at udføre Guds Vilje, men for at opretholde et ønske om, at Den kunne blive modsat sig, og at en vilje adskilt fra Den var endnu mere virkelig end Den. Og dette har indlæring søgt at demonstrere, og du har lært det, den blev lavet til at undervise i. Nu står din ældgamle overindlæring ubøjelig foran sandhedens Stemme og underviser dig i, at Dens lektioner ikke er sande, for svære at lære, for svære at se og for modsat det, der virkeligt er sandt. Dog vil du lære dem, for deres indlæring er det eneste formål med din indlæringsevne, Helligånden ser i hele verden. Hendes enkle lektioner i tilgivelse har en magt, der er mægtigere end din, fordi de kalder fra Gud og fra dit Selv på dig.

 

31.6 Er dette en lille Stemme, så lille og stille, Den ikke kan rejse sig over den sanseløse støj fra lyde, der ingen mening har? Gud ville ikke, HansHendes SønDatter glemmer HamHende. Og magten i HansHendes Vilje er i Stemmen, der taler for HamHende. Hvilken lektion vil du lære? Hvilket udkomme er uundgåeligt, sikkert som Gud, og langt hinsides al tvivl og alle spørgsmål? Kan det være, din lille indlæring, mærkelig i udkommet og utrolig i vanskeligheder, vil modstå de enkle lektioner, der bliver undervist dig i ethvert øjeblik af hver dag, siden tid begyndte og indlæringen var blevet lavet?

 

31.7 Der er kun lektioner at lære. Hver har sit udkomme i en forskellig verden. Og hver enkelt verden følger helt sikkert fra sin kilde. Det sikre resultat af lektionen, at Guds SønDatter er skyldig, er den verden, du ser. Det er en verden af ​​rædsel og fortvivlelse. Der er heller ikke håb om lykke i den. Der er ingen plan for tryghed, du kan lave, der nogensinde vil lykkes. Der er ingen glæde, som du kan søge efter her og håbe at finde. Dog, dette er ikke det eneste udkomme, som din indlæring kan frembringe. Hvor meget du end måske har overindlært din valgte opgave, er den lektion, der afspejler Guds kærlighed, stadigt stærkere. Og du vil lære, Guds SønDatter er uskyldig, og se en anden verden.

 

31.8 Udkommet af lektionen, at Guds SønDatter er skyldfri, er en verden, hvori der ingen frygt er, og alt er oplyst af håb og funkler med en blid venlighed. Intet kalder på dig med andet end en blød tiltrækning for at blive din ven og lade det slutte sig sammen med dig. Og aldrig forbliver en kalden uhørt, misforstået, heller ikke efterladt ubesvaret på det selvsamme tungemål, hvormed kaldet blevet foretaget. Og du vil forstå, at det var denne kalden, som alle og enhver og alting indeni verden altid har foretaget sig, men du havde ikke opfattet den, som den var. Og nu ser du, at du tog fejl. Du var blevet bedraget af former, kaldet var skjult i. Og så hørte du det ikke og havde mistet en ven, der altid ønskede at være del af dig. Den bløde, evige kalden på hver del af det hele af Guds skabelsemanifestation bliver hørt over hele den verden, denne anden lektion bringer.

 

31.9 Der er ingen levende ting, der ikke deler den universelle vilje, at den ville være hel, og at du ikke efterlader dens kalden uhørt. Uden dit svar bliver den overladt til at dø, ligesom den bliver frelst fra døden, når du har hørt dens kalden som den ældgamle kalden til liv og har forstået, at den ikke er andet end din egen. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig husker Gud med al den sikkerhed, hvormed Hun kender HansHendes kærlighed. Men kun hvis HansHendes SønDatter er uskyldig, kan HanHun være kærlighed. For Gud ville bestemt være frygt, hvis hanhun, som HanHun skabtemanifesterede uskyldig, kunne være en slave af skyld. Guds perfekte SønDatter husker sin skabelsemanifestation. Men i skyld har hanhun glemt det, hanhun virkelig er.

 

31.10 Frygt for Gud følger lige så sikkert fra lektionen, at HansHendes SønDatter er skyldig, ligesom Guds kærlighed må blive husket, når han/hun lærer sin uskyld. For had må være fader/moder til frygt og se på dens fader/moder som på sig selv. Hvor du tager fejl, der fejler i at høre kaldet, der ekkkoer forbi ethvert tilsyneladende kald på død, der synger bag ethvert morderisk angreb og bønfalder om, at kærlighed genopretter den døende verden! Du forstår ikke, Hvem der kalder på dig hinsides hver enkelt form for had, hvert enkelt kalden på krig. Dog vil du genkende Hende efterhånden, som du giver Hende svar på det sprog, som Hun kalder med. Hun vil dukke up, når du har svaret Hende, og du vil i Hende vide, at Gud er kærlighed.

 

31.11 Hvad er fristelse andet end et ønske om at foretage den forkerte beslutning om det, du ville lære, og få et udkomme, som du ikke ønsker? Den er en erkendelsen af, at den er en uønsket sindstilstand, der bliver det middel, hvormed valget bliver genvurderet; et andet udkomme set som foretrukket. Du bliver bedraget, hvis du tror, ​​du ønsker katastrofe og uenighed og smerte. Hør ikke kaldet på dette indeni dig selv. Men lyt hellere til det dybere kald, der appellerer til fred og glæde, hinsides det. Og hele verden vil give dig glæde og fred. For som du hører, svarer du. Og se! Dit svar er beviset på det, du lærte. Dets udkomme er den verden, du ser på.

 

31.12 Lad os være stille et øjeblik og glemme alle ting, vi nogensinde lærte, alle tanker, vi havde, og enhver forudgående opfattelse, som vi rummer om det, ting betyder, og det deres formål er. Lad os ikke huske vores egne idéer om det, verden er til. Vi ved det ikke. Lad ethvert billede, rummet af alle og enhver blive løsnet fra vores sind og fejet bort. Vær uskyldig i at dømme, uopmærksom på nogen som helst tanker om ondt eller om godt, der nogensinde har krydset dit sind om nogen som helst. Nu kender vi ham/hende ikke. Men du er fri til at lære om ham/hende og lære af ham/hende på ny. Nu er han/hun født igen for dig, og du bliver født igen for ham/hende uden fortiden, der dømte ham/hende til at dø, og du med ham/hende. Nu er han/hun fri til at leve, ligesom du er fri, fordi en ældgammel indlæring døde og efterlod en sted for sandhed til at blive genfødt.

 

II. Illusionen om en Fjende

 

31.13 En gammel lektion bliver ikke overvundet ved at modsætte sig den nye og den gamle. Den bliver ikke besejret, så sandheden bliver kendt, eller kæmpet imod for at tabe til sandheds tiltrækning. Der er intet slag, ​​der må blive forberedt, ingen tid til at blive brugt, og ingen planer, der behøver at blive lagt for at bringe det nye ind. Der er en ældgammel kamp, ført mod sandheden, men sandheden reagerer ikke. Hvem kunne blive såret i sådan en krig, medmindre han/hun sårer sig selv? Han/hun har ingen fjende i sandhed. Og kan han/hun blive angrebet af drømme?

 

31.14 Lad os genvurdere det igen, der synes at stå mellem dig og sandheden om det, du er. For der er trin i dets opgivelse. Det første er en beslutning, som du foretager. Men bagefter bliver sandheden givet dig. Du ville fastlægge sandhed. Og efter dit ønske opsætter du to valg, der skal foretages hver gang, du tænker, ​​du må beslutte dig for noget som helst. Ingen af dem er sande. De er heller ikke forskellige. Dog må vi se på dem begge, før du kan kigge forbi dem til det ene alternativ, der er et andet valg. Men ikke i drømme, du lavede, så dette muligvis blev skjult for dig.

 

31.15 Det, du ville vælge mellem, er ikke et valg og giver ikke andet end illusionen om, at det er frit, for det vil have ét udkomme begge veje. Således er det virkelig ikke et valg overhovedet. Lederen og følgeren dukker frem som adskilte roller, hver især tilsyneladende besiddende fordele, I ikke ville ønske at miste. Så i deres sammensmeltning ser der ud til at være håb om tilfredshed og fred. I ser jer selv adskilt i begge disse roller, for evigt splittet mellem de to. Og enhver ven eller fjende bliver et middel til at hjælpe dig med at redde dig selv fra dette.

 

31.16 Måske kalder du det kærlighed. Måske tænker du, at det er berettiget mord omsider. Du hader den, du gav lederens rolle, når du ville have den, og du hader også, at han/hun ikke antager den somme tider, du ønsker lade følgeren i dig opstå og give lederskabets rolle væk. Og det er dette, du lavede din broder/søster til og lærte at tænke, at dette er hans/hendes formål. Medmindre han/hun tjener det, har han/hun ikke udført den funktion, der blev givet ham/hende af dig. Og dermed fortjener han/hun døden, fordi han/hun intet formål og ingen nytte har for dig.

 

31.17 Og hvad med ham/hende? Hvad ønsker han/hun at få fra dig? Hvad kunne han/hun ønske andet end det, du ønsker fra ham/hende? Heri er livet lige så let som døden, for det, du vælger, vælger du lige så godt for ham/hende. To kald laver du til ham/hende, ligesom han/hun til dig. Mellem disse to er valg, fordi der fra dem er et forskelligt udkomme. Hvis han/hun er lederen eller følgeren for dig, betyder det ikke noget, for du har valgt død. Men hvis han/hun kalder på død eller kalder på liv, på had eller på tilgivelse og på hjælp, er det ikke det samme i udkomme. Hør det ene, og du er adskilt fra ham/hende og er fortabt. Men hør det andet, og du slutter dig sammen med ham/hende, og i dit svar bliver frelse fundet. Den stemme, du hører i ham/hende er ikke andet end din egen. Hvad beder han/hun dig om? Og hør godt efter! For han/hun beder om det, der kommer til dig, fordi du ser et billede af dig selv og hører din stemme bede om det, du ønsker.

 

31.18 Før du svarer, hold pause for at tænke på dette:

 

    31.19 Svaret, som jeg giver min broder/søster, er

        Det jeg beder om. Og det jeg lærer

        Om ham/hende er det, jeg lærer om mig selv.

 

31.20 Lad os så vente et øjeblik og være stille og glemme alting, vi troede, vi hørte, og huske hvor meget, vi ikke ved. Denne broder/søster hverken fører eller følger os, men går ved siden af ​​os på den selvsamme vej. Han/hun er ligesom os, så nær eller langt væk fra det, vi ønsker, som vi vil lade ham/hende være. Vi får ingen gevinster, han/hun ikke får sammen med os, og vi falder tilbage, hvis han/hun ikke går fremad. Tag ikke hans/hendes hånd i vrede, men i kærlighed, for i hans/hendes fremgang tæller du din egen. Og vi går adskilt langs vejen, medmindre du holder ham/hende trygt ved din side.

 

31.21 Fordi han/hun er din lige i Guds kærlighed, vil du blive frelst fra alle fremtrædelsesformer og svare Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden, Der kalder på dig. Vær stille og lyt. Tænk ikke ældgamle tanker. Glem de dystre lektioner, som du lærte om denne SønDatter af Gud, der kalder på dig. Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden kalder på alle med ligelig ømhed, ser ingen ledere og ingen følgere og hører kun ét svar til dem alle. Fordi Hun hører én stemme, kan Hun ikke høre et andet svar end det, Hun gav, da Gud udnævnte Hende til sin eneste SønDatter.

 

31.22 Vær meget stille et øjeblik. Kom uden alle tanker om det, du nogensinde har lært før, og læg alle billeder, du lavede, til side. Det gamle vil falde væk foran det nye uden din modstand eller hensigt. Der vil ingen angreb være på de ting, du tænkte var dyrebare og med behov for omsorg. Der vil ingen angreb være på dit ønske om at høre et kald, der aldrig blev foretaget. Intet vil såre dig på dette hellige sted, hvortil du kommer for at lytte lydløst og lære sandheden om det, du virkelig ønsker. Ikke mere end dette vil du blive bedt om at lære. Men efterhånden, som du hører det, vil du forstå, du kun behøver at komme væk uden de tanker, du ikke ønskede, og som aldrig var sande.

 

31.23 Tilgiv din broder/søster for alle fremtrædelsesformer, der ikke er andet end gamle lektioner, som du har lært dig selv om syndigheden i dig. Hør ikke andet end hans/hendes kald på barmhjertighed og frigivelse fra alle de skræmmende billeder, han/hun rummer af det, han/hun er, og af det, du må være. Han/hun er bange for at vandre med dig og tænker måske, at en smule bagved, en smule foran, ville være et mere sikkert sted for ham/hende at være. Kan du gøre fremskridt, hvis du tænker det samme og kun går videre, når han/hun ville træde tilbage og falde tilbage, når han/hun ville gå fremad? For så glemmer du rejsens mål, der ikke er andet end at beslutte at vandre sammen med ham, så hverken føre an eller følge. Således er det en ej, I går sammen, ikke alene. Og i dette valg bliver udkommet af indlæring forandret, for Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden bliver genfødt til jer begge.

 

31.24 Et øjeblik tilbragt uden dine gamle idéer om, hvem din mægtigee ledsager er, og det, han/hun burde bede om, vil være nok til at lade dette ske. Og du vil forstå, at hans/hendes formål er det samme som dit. Han/hun beder om det, du ønsker og behøver, ligesom dig. Det tager måske en forskellig form i ham/hende, men det er ikke formen, du svarer på. Han/hun beder, og du modtager, for I er kun kommet med ét formål - at I begge kan lære, I elsker hinanden med en broders/søsters kærlighed. Og som en broder/søster, må hans/hendes FaderModer være den samme som din, eftersom han/hun er ligesom dig selv.

 

31.25 Sammen bliver jeres fælles arv husket og accepteret af jer begge. Alene bliver den fornægtet af jer begge. Er det ikke tydeligt, at medens du stadigt insisterer på at lede eller følge, tænker du, at du går alene uden nogen ved din side? Dette er vejen til intetsteds, for lyset kan ikke blive givet, mens du vandrer alene, og så kan du ikke se, hvilken vej du går. Og således er der forvirring og en følelse af endeløs tvivl, når du vakler frem og tilbage i mørket og alene. Dog er disse ikke andet end fremtrædelsesformer af det, rejsen er, og hvordan den små blive foretaget. For ved siden af ​​dig er Èn, Der holder lyset foran dig, så at hvert skridt bliver taget med sikkerhed og vished om vejen. Et blind for øjnene kan bestemt tilsløre dit syn, men kan ikke få vejen selv til at blive mørk. Og Hun, der rejser med dig, har lyset.

 

III. De Selvanklagede

 

31.26 Kun de selvanklagede fordømmer. Når du forbereder dig på at foretage et valg, der vil resultere i forskellige udkommer, er der først en ting, der må blive overindlært. Den må blive en besvarelsesvane så typisk for alting, du gør, at den bliver dit første svar på al fristelse og på enhver situation, der opstår. Lær denne, og lær den godt, for det er her en forsinkelse af lykke bliver forkortet med en tidsspan, du ikke kan forestille dig. Du hader aldrig din broder/søster for hans/hendes synder, men kun for dine egne. Uanset hvilken form hans/hendes synder ser ud til at antage, skjuler de kun den kendsgerning, at du er overbevist om, de er dine og derfor fortjener et "retfærdigt" angreb.

 

31.27 Hvorfor skulle hans/hendes synder være synder, hvis du ikke var overbevist om, de ikke kunne blive tilgivet i dig? Hvorfor er de virkelige i ham/hende, hvis du ikke var overbevist om, at de er din virkelighed? Og hvorfor angriber du dem overalt, medmindre du hader dig selv? Er du en synd? Du svarer "ja", når som helst du angriber, for med angreb hævder du, at du er skyldig og må give, som du fortjener. Og hvad kan du fortjene andet end det, du er? Hvis du ikke var overbevist om, at du fortjente angreb, ville det aldrig forekomme, at du giver angreb til nogen som helst andre overhovedet. Hvorfor skulle du? Hvad ville gevinsten være for dig? Hvad kan resultatet blive, som du ville ønske? Og hvordan kunne mord bringe dig fordel?

 

31.28 Synder er i kroppe. De bliver ikke opfattet i sind. De bliver ikke set som formål, men handlinger gør. Kroppe handler, og sind gør ikke. Og derfor må kroppen være skyld i det, den gør. Den bliver ikke set som at være en passiv ting, adlydende dine kommandoer uden at gøre noget af sig selv overhovedet. Hvis du er synd, er du en krop, for sindet handler ikke. Og formålet må være i kroppen, ikke sindet. Kroppen må handle på egen hånd og motivere sig selv. Hvis du er synd, låser du sindet inde i kroppen, og du giver dets formål til dets fængselshus, der handler i stedet for det. En fangevogter følger ikke ordrer, men påtvinger fangen ordrer.

 

31.29 Dog er kroppen fange og ikke sindet. Kroppen tænker ingen tanker. Den har ingen magt til at lære, at benåde heller ikke slavebinde. Den giver ingen ordrer, som sindet behøver at tjene og sætter heller ingen betingelser, som det må adlyde. Den holder ikke andet end det villige sind, der ville opholde sig i den, i fængsel. Den bliver syg ved det sinds befaling, der ville være dens fange. Og den bliver gammel og dør, fordi sindet er sygt indeni det selv. Indlæring er alt, hvad der forårsager forandring. Og således kunne kroppen, hvor ingen indlæring kan forekomme, aldrig ændre sig, medmindre sindet foretrækker, kroppen ændrer sig i dens fremtrædelsesform for at passe til det formål, sindet har givet. For det kan lære, og der bliver alle ændringer lavet.

 

31.30 Det sind, der tænker, det er en synd, har kun ét formål - at kroppen skal være syndens kilde og holde det i det fængselshus, det valgte, og vogte over det og holde det selv i skak, en sovende fange af de snerrende hunde af had og ondskab, af sygdom og angreb, af smerte og alder, af sorg og lidelse. Her bliver tankerne om ofring bevaret, for her hersker skyld og beordrer, at verden skal være som den selv - et sted, hvor ingenting kan finde barmhjertighed eller overleve frygtens hærgen undtagen i mord og i død. For her bliver du gjort til synd, og synd kan ikke opholde sig i de glade og de frie, for de er fjender, som synd må dræbe. I døden blive synd bevaret, og de, der tænker, ​​at de er synd, mål dø for det, de tror, ​​de er.

 

31.31 Lad os være glade for, du vil se det, du er overbevist om, ​​og at det er blevet givet dig at ændre det, du er overbevist om. Kroppen vil ikke andet end følge. Den kan aldrig lede dig, hvor du ikke ville være. Den vogter ikke over ikke din søvn og forstyrrer heller ikke din opvågnen. Befri din krop fra fængsling, og du vil ikke se nogen som fange af det, du er undsluppet. Du vil ikke ønske at holde dine udvalgte fjender i skyld og heller ikke holde dem i lænker til illusionen om en skiftende kærlighed, du tænker, er venner.

 

31.32 De uskyldige løslader i taknemmelighed over deres løsladelse. Og det, de ser, opretholder deres frihed fra fængsling og død. Åbn dit sind for forandring, og der vil ingen ældgammel straf være, afkrævet af din broder/søster eller dig selv. For Gud har sagt, der er intet offer, der kan blive bedt om; der er intet offer, der kan blive foretaget.

 

IV. Det Virkelige Alternativ

 

31.33 Der er en tendens til at tro, at verden kan tilbyde trøst og undslippelse fra problemer, som dens formål er at beholde. Hvorfor skulle dette være sådan? Fordi den er et sted, hvor valg blandt illusioner synes at være det eneste valg. Og du har kontrol over dine valgs udkomme. Således tænker du, for indenfor det smalle bånd fra fødsel til død bliver der givet dig lidt tid til at bruge til dig alene, en tid, hvor alle og enhver er i konflikt med dig, men du kan vælge, hvilken vej, der fører dig ud af konflikt og væk fra vanskeligheder, der bekymrer dig ikke. Dog er de din bekymring. Hvordan kan du så undslippe dem ved at efterlade dem? Det, der må gå med dig, tager du med dig, uanset hvilken vej du vælger at vandre langs.

 

31.34 Virkeligt valg er ingen illusion. Men verden har ingen at tilbyde. Alle dens veje fører ikke til andet end til skuffelse, intethed og død. Der er ingen valg i dens alternativer. Søg ikke undslippelse fra problemer her. Verden blev lavet, så problemer ikke kunne blive undsluppet. Bliv ikke bedraget af alle de forskellige navne, dens veje er blevet givet. De har kun et mål. Og hver af dem er ikke andet end midlet til at opnå det mål, for det er her, alle detn veje vil føre hen, uanset hvor forskellige de synes at begynde, uanset hvor forskelligt de ser ud til at gå hen. Deres ende er sikker, for der er intet valg blandt dem. De vil alle sammen føre til død. På nogle rejser er du munter et stykke tid, før dysterheden træder ind. Og på nogle bliver tornene mærket med det samme. Valget er ikke, hvad vil enden være, men hvornår den kommer.

 

31.35 Der er ikke noget valg, hvor enhver ende er sikker. Måske ville du foretræke at prøve dem alle, før du virkeligt lærer, de er kun én. De veje, denne verden kan tilbyde, ser ud til at være ganske store i antal, men tiden må komme, hvor alle og enhver begynder at se, hvor lig de er hinanden. Mænd/kvinder er døde af at se dette, fordi de ingen vej så, undtagent de stier verden tilbød. Og ved at lære, de førte intetsteds, mistede de deres håb. Og dog var dette den tid, de kunne have lært deres største lektion. Alle må nå dette punkt og gå hinsides det. Det er bestemt sandt, at der overhovedet intet valg er indeni verden. Men dette er ikke lektionen i sig selv. Lektionen har et formål, og i dette kommer du til at forstå, hvad det er til.

 

31.36 Hvorfor ville du søge at prøve en anden vej, en anden person eller et andet sted, når du har lært måden, lektionen begynder på, men endnu ikke opfatter det, den er til? Dens formål er svaret på den søgen, som alle må gennemføre, der stadigt er overbevist om, at der er et andet svar at finde. Lær nu, uden fortvivlelse, der er ingen håb om svar i verden. Men bedøm ikke lektionen, der kun er begyndt med dette. Søg ikke en anden vejviser i verden, der synes at pege på endnu en vej. Kig ikke længere efter håb, hvor der ingen er. Gør din indlæring hurtig nu, og forstå du kun spilder tid, medmindre du går hinsides det, du har lært til det, der endnu er at lære. For fra dette laveste punkt vil indlæring føre til højder af lykke, hvori du ser formålet med lektionen skinne klart og perfekt indenfor dit indlæringsgreb.

 

31.37 Hvem ville være villig til at blive vendt væk fra alle verdens veje, medmindre han/hun forstod deres virkelige formålsløshed? Er det ikke nødvendigt, at han/hun begynder med dette for at søge en anden vej i stedet? For mens han/hun ser et valg, hvor der ingen er, hvilken beslutningsmagt kan han/hun bruge? Den mægtigste frigørelse af magt må begynde med at lære, hvor den virkelig har et brug. Og hvilken beslutning har magt, hvis den bliver anvendt i situationer uden valg?

 

31.38 At lære, at verden kun kan tilbyde ét valg, uanset hvilken form det måtte have, er begyndelsen på accept af, at der er et virkeligt alternativ i stedet. At kæmpe imod dette trin er at besejre dit formål her. Du kom ikke for at lære at finde en vej, verden ikke rummer. Søgningen efter forskellige veje i verden er ikke andet end søgningen efter forskellige former for sandhed. Og dette ville forhindre sandheden i at blive nået.

 

31.39 Tænk ikke, at lykke nogensinde bliver fundet ved at følge en vej væk fra den. Dette giver ingen mening og kan ikke være vejen. Til dig, der synes at finde dette kursus for svært at lære, lad mig gentage, at for at nå et mål må du bevæge dig fremad i dets retning, ikke væk fra det. Og hver vej, der fører den anden vej, vil ikke fremme formålet i at blive fundet. Hvis dette er vanskeligt at forstå, så er dette kursus umuligt at lære. Men først da. For ellers er det en enkel undevisning i det åbenlyse.

 

31.40 Der er et valg, som du har magt til at foretage, når du har set de virkelige alternativer. Indtil dette punkt er nået, har du ingen valg, og du kan kun beslutte, hvordan du ville vælge endnu bedre at bedrage dig selv igen. Dette kursus forsøger at undervise i intet mere end, at beslutningsmagten ikke kan ligge i at vælge forskellige former af det der stadigt er den samme illusion og den samme fejltagelse. Alle valg i verden afhænger af dette - du vælger mellem din broder/søster og dig selv, og du vil vinde så meget, som han/hun vil tabe, og det, du mister er det, der bliver giver ham/hende. Hvor aldeles i modsætning til sandhed er dette, når lektionens formål er at undervise i, at det, din broder/søster mister, har du mistet, og det han/hun vinder, er det, der bliver givet dig.

 

31.41 HanHun har ikke forladt Sine Tanker! Men du glemte HansHendes Tilstedeværelse og huskede ikke HansHendes Kærlighed. Ingen vej i verden kan føre til HamHende, og intet verdenslig mål er et med HansHendes. Hvilken vej i hele verden vil føre indad, når hver vej blev lavet for at adskille rejsen fra det formål, den have, medmindre den ikke er bygget til andet en forgæves vandring? Alle veje, der fører væk fra det, du er, vil føre dig til forvirring og fortvivlelse. Dog har HanHun aldrig efterladt Sine Tanker til at dø uden deres Kilde for evigt i dem selv. HanHun har ikke forladt Sine Tanker! HanHun kunne ikke mere skilles fra dem, end de kunne holde HamHende ude. I enhed med HamHende opholder de sig, og i deres Ènhed bliver begge holdt komplette.

 

31.42 Der er ingen vej, der fører væk fra HamHende. En rejse fra dig selv eksisterer ikke. Hvor tåbeligt og sindssygt det er at tænke, at der kunne være en vej med sådan et mål! Hvor kunne den føre hen? Og hvordan kunne du fås til at rejse på den og vandre der uden din egen virkelighed som ét med dig? Tilgiv dig selv dit vanvid, og glem alle meningsløse rejser og alle målløse mål. De har ingen mening. Du kan ikke undslippe fra det, du er. For Gud er barmhjertig og lod ikke Sin SønDatter forlade HamHende. For det HanHun er, vær taknemmelig, for i det er din undslippelse fra vanvid og fra død. Intet andet sted end hvor HanHun er, kan du blive fundet. Der er ingen sti, der ikke fører til HamHende.

 

V. Selvopfattelse Versus Selv

 

31.43 Verdens indlæring er bygget på et begreb om selvet, tilpasset verdens virkelighed. Det passer godt til den. For dette et billede er, der passer en verden af ​​skygger og illusioner. Her vandrer det hjemmevant, hvor det, det ser, er ét med det. Opbygningen af ​​et begreb om selvet er den indlæring, verden er til. Dette er dens formål - at du kommer uden et selv og laver et efterhånden, som du går fremad. Og på det tidspunkt, du når "modenhed", har du perfektioneret det til at møde verden på lige vilkår, ét med dens krav.

 

31.44 Et begreb om selvet er lavet af dig. Det bærer ingen lighed med dig selv overhovedet. Det er en afgud/afgudinde, lavet til at tage pladsen i din virkelighed som Guds SønDatter. Begrebet om selvet, verdenen ville undervise i, er ikke den ting, det fremstår som at være. For det er lavet til at tjene to formål, men kun et af disse kan sindet anerkende. Det første præsenterer uskyldens ansigt, aspektet handlet . Det er dette ansigt, der smiler og charmerer og endog synes at elske. Det søger efter ledsagere, og det ser til tider med medlidenhed på lidelsen og tilbyder somte tider trøst. Det er overbevist om, at det er godt indeni en ond verden.

 

31.45 Dette aspekt kan blive vred, for verden er ond og er ikke i stand til at yde den kærlighed og det husly, som uskyld fortjener. Og så er dette ansigt ofte vådt af tårer over de uretfærdigheder, som verden giver dem, der ville være gavmilde og gode. Dette aspekt laver aldrig det første angreb. Men hver dag laver hundrede små ting små angreb på dets uskyld, der provokerer det til irritation og til sidst får det til at åbne for at fornærme og mishandle.

 

31.46 Uskyldens ansigt, som begrebet om selv bærer så stolt, kan tåle angreb i selvforsvar, for er det ikke en velkendt kendsgerning, verden håndterer forsvarsløs uskyld med hårdhændethed? Ingen, der laver et billede af sig selv, udelader dette ansigt, for han/hun har brug for det. Den anden side ønsker han/hun ikke at se. Dog er det her verdens indlæring har fastsat sit syn, for det er her verdens "virkelighed" er fastsat for at sørge for, at afguder/afgudinder varer ved.

 

31.47 Nedenunder uskyldens ansigt er der en lektion om, at begrebet om selvet blev lavet til at undervise med. Det er en lektion i en frygtelig forskydning og en frygt så ødelæggende, at ansigtet, der smiler ovenover den, for evigt må se væk, så det ikke opfatter det forræderi, det skjuler. Lektionen underviser i dette: "Jeg er den ting, du lavede ud af mig, og efterhånden, som du ser på mig, står du fordømt på grund af det, jeg er." På dette begreb om selvet smiler verden med godkendelse, for den garanterer, verdens veje er trygt bevaret, og de, der går på dem, vil ikke undslippe.

 

31.48 Her er den centrale lektion, der sikrer, din broder/søster bliver fordømt for evigt. For det, du er, er nu blevet hans/hendes synd. For dette er ingen tilgivelse mulig. Det, han/hun gør, betyder ikke længere noget, for din anklagende finger peger på ham/hende, urokkelig og dødbringende i dens mål. Den peger på dig ligeså, men dette bliver holdt stadigt dybere i tågerne under uskyldens ansigt. Og i disse indhyllede hvælvinger bliver alle hans/hendes synder og dine bevaret og opbevaret i mørke, hvor de ikke kan blive opfattet som fejl, hvilket lyset helt sikkert ville vise. Du kan hverken blive bebrejdet for det, du er, og kan heller ikke ændre de ting, det får dig til at gøre. Og I er hver især symbolet på jeres synder for hinanden, lydløst og dog med uophørlig uopsættelighed fordømmende jeres broder/søster for den hadede ting, I er.

 

31.49 Begreber bliver lært. De er ikke naturlige. Adskilt fra indlæring, eksiterer de ikke. De bliver ikke givet, og de må blive lavet. Ikke ét af ​​dem er sande, og mange kommer fra feberfantasier, brændvarme af had og forvrængninger, født af frygt. Hvad er et begreb andet end en tanke, som ophavsmanden giver sin egen mening? Begreber opretholder verden. Men de kan ikke blive brugt til at demonstrere, verden er virkelig. For de er alle lavet indeni verden, født i dens skygge, vokset på dens måder og til sidst "modnet" i dens tanke. De er idéer om afguder/afgudinder, malet med verdens pensler, der ikke kan lave ét enkelt billede, der repræsenterer sandhed.

 

31.50 Et begreb om selvet er meningsløst, for ingen her kan se, hvad det er til, og kan derfor ikke forestille sig, hvad det er. Dog er al indlæring, som verden styrer, begyndt og endt med det ene formål at lære dig dette begreb om dig selv, så du vil vælge at følge denne verdens love og aldrig søge at gå ud hinsides dens veje og heller ikke anerkende den måde, du ser dig selv på. Nu må Helligånden finde en måde at hjælpe dig på til at se, dette begreb om selvet må blive ophævet, hvis nogen som helst fred i sindet skal kunne blive givet dig. Det kan heller ikke blive aflært undtagen af lektioner, målrettede til at undervise i, at du er noget andet. For ellers ville du blive bedt om at bytte det, du nu tror, med fuldstændigt tab af selv, og større rædsel ville opstå i dig.

 

31.51 Således er Helligåndens lektionsplaner arrangeret i lette trin, selv om der til tider kan være en vis mangel på lethed og en vis stress, er der ingen rystelser af det, der blev lært, men bare en genoversættelse af det, der synes at være beviset på dets vegne. Lad os overveje, hvilket bevis, der er for, at du er det, din broder/søster lavede ud af dig. For selvom du endnu ikke opfatter, at dette er det, du tænker, har du helt sikkert lært på nuværende tidspunkt, at du opfører dig som om, det var. Reagerer han/hun for dig? Og vidste han/hun nøjagtigt, hvad der ville ske? Kunne han/hun se din fremtid og ordinere den, inden den kom, hvad du skulle gøre under alle omstændigheder? Han må have lavet verden såvel som dig for at have sådan forhåndsviden om de kommende ting.

 

31.52 At du er det, din broder/søster lavede ud af dig, synes højst usandsynligt. Selv hvis han/hun gjorde det, hvem gav uskyldens ansigt til dig? Er dette dit bidrag? Hvem er så det "dig" der lavede det? Og hvem bliver bedraget af al din godhed og angriber den således? Lad os glemme begrebets tåbelighed og blot tænke på dette - der er to dele, i det, du selv tænker, du er. Hvis den ene blev frembragt af din broder/søster, hvem var der til at lave den anden? Og for hvem må noget blive holdt skjult? Hvis verden er ond, er der stadigt intet behov for at skjule det, du er lavet af. Hvem er der til at se? Og hvad andet end det, der bliver angrebet, kunne have behov for forsvar?

 

31.53 Måske er grunden til, at dette begreb må blive holdt i mørke, at i lyset er den, der ikke ville tro, det var sandt, dig. Og hvad ville ske med den verden, du kender, hvis alle dens understøtninger blev fjernet? Dit begreb om verden afhænger af dette begreb om selv. Og begge ville forsvinde, hvis et af ​​dem nogensinde blev gjort til genstand for tvivl. Helligånden søger ikke at kaste dig ind i panik. Så Hun spørger, om blot et lille spørgsmål måske kunne stilles.

 

31.54 Der er alternativer til den ting, som du må være. Du kan måske f.eks. være den ting, du valgte, at få din broder/søster til at være. Dette skifter begrebet om selvet fra det, der er fuldstændigt passivt og giver i det mindste plads til aktivt valg og en eller anden anerkendelse af, at samspil må have været trådt ind. Der er en eller anden forståelse af, at du valgte for jer begge, og det, han/hun repræsenterer, har betydning, der blev givet det af dig. Det viser også nogle glimtvise syn af opfattelsens lov, at det, du ser, afspejler tilstanden i opfatterens sind. Dog, hvem var det, der foretog udvælgningen først? Hvis du er det, du valgte din broder/søster skulle være, var der alternativer at vælge imellem, og en eller anden må først have besluttet sig for at vælge det ene og give slip i de andre.

 

31.55 Selv om dette trin har gevinster, nærmer det sig endnu ikke et grundlæggende spørgsmål. Noget må være gået forud for disse begreber om selvet. Og noget må have foretaget den indlæring, der gav fik dem til at opstå. Dette kan heller ikke blive forklaret ud fra det ene eller det andet synspunkt. Hovedfordelen ved at skifte til det andet fra det første er, at du på en eller anden måde trådte ind i valget med din beslutning. Men denne gevinst bliver betalt med næsten lige så stort tab, for nu står du anklaget for at være skyld i det, din broder/søster er. Og du må dele hans/hendes skyld, fordi du valgte den for ham/hende i dit eget billede. Medens kun han/hun var forræderisk før, må du nu blive fordømt sammen med ham/hende.

 

31.56 Begrebet om selvet har altid været verdens store beskæftigelse. Og alle og enhver er overbevist om, at han/hun må finde svaret på gåden om sig selv. Frelse kan blive set som intet mere end undslippelsen fra begreber. Den beskæftiger sig ikke med sindets indhold, men med den enkle erklæring, at det tænker. Og det, der kan tænke, har valg og kan blive vist, at forskellige tanker har forskellige konsekvenser. Så det kan lære, at alt det, det tænker, afspejler den dybe forvirring, som det føler for, hvordan det blev lavet, og hvad det er. Og vagt ser begrebet om selvet ud til at svare på det, det ikke ved.

 

31.57 Søg ikke dit Selv i symboler. Der kan ikke være noget begreb, der kan stå for det, du er. Hvad betyder det, hvilket begreb du accepterer, mens du opfatter et selv, der samspiller med det onde og reagerer på modbydelige ting? Dit begreb om dig selv vil stadigt forblive ganske meningsløst. Og du vil ikke opfatte, at du ikke kan samspille med andre end at dig selv. At se en skyldig verden er ikke andet end tegnet på, din indlæring er blevet vejledt af verden, og du beskuer den, som du ser dig selv. Begrebet om selvet favner alt det, du ser på, og intet er udenfor denne opfattelse. Hvis du kan blive såret af noget som helst, ser du et billede af dine hemmelige ønsker. Intet mere end dette. Og i din lidelse af nogen som helst slags ser du dit eget skjulte ønske om at dræbe.

 

31.58 Du vil lave mange begreber om selvet efterhånden, som indlæringen skrider frem. Hver enkelt viser forandringerne i dine egne forhold efterhånden, som din opfattelse af dig selv bliver forandret. Der vil være noget forvirring hver gang, der er skift, men vær du taknemmelig for, at verdens indlæring løsner sit greb om dit sind. Og vær du sikker og lykkelig i tilliden til, at den vil forsvinde omsider og forlade dit sind i fred. Anklagerens rolle vil dukke op mange steder og i de mange former. Og hver enkelt vil synes at anklage dig. Dog, vær ikke bange for, det ikke vil blive ophævet.

 

31.59 Verden kan ikke undervise i nogen billeder af dig, medmindre du ønsker at lære dem. Der vil komme et tidspunkt, hvor alle billeder er forsvundet, og du vil se, du ikke ved, hvad du er. Det er til dette uforseglede og åbne sind, at sandhed vender tilbage, uhindret og ubundet. Hvor begreberne om selvet er lagt af, bliver sandhed åbenbaret, nøjagtigt som den er. Når tvivl og spørgsmål er blevet rejst om ethvert begreb og blevet anerkendt som foretaget uden formodninger, der ville udholde lyset, så er sandheden ladt fri til at træde ind i sin helligdom, ren og fri for skyld. Der er ingen erklæring, som verden er mere bange for at høre end dette:

 

     31.60 Jeg kender ikke den ting, jeg er, og ved derfor ikke

        hvad jeg gør, hvor jeg er, eller hvordan at kigge på verden

        eller på mig selv.

 

31.61 Dog, i denne indlæring bliver frelse født. Og det, du er, vil fortælle dig om Det Selv.

 

VI. Anerkender Ånden

 

31.62 Du ser kødet eller anerkender Ånden. Der er intet kompromis mellem de to. Hvis den ene er virkelig, må den anden være falsk, for det, der er virkeligt, fornægter dets modsætning. Der er ikke noget andet valg i syn end dette. Det, du beslutter i dette, afgør alt, hvad du ser og tænker er virkeligt og holder som sandt. På dette ene valg afhænger hele din verden, for her har du fastlagt det, du er, som kød eller Ånd i din egen overbevisning. Hvis du vælger kød, vil du aldrig undslippe kroppen som din egen virkelighed, for du har valgt, at du ønsker det sådan. Men vælg Ånden, og hele Gudsriget bøjer sig for at røre dine øjne og velsigne dit hellige syn, så du måske ikke kan se kødets verden mere undtagen for at helbrede og trøste og velsigne.

 

31.63 Frelse er ophævelse. Hvis du vælger at se kroppen, beskuer du en verden af ​​adskillelse, ikke-forbundne ting og begivenheder, der ikke giver mening overhovedet. Denne her dukker op og forsvinder i døden; den der bliver dømt til lidelse og tab. Og ingen er nøjagtigt, som han/hun var et øjeblik tidligere, og han/hun vil heller ikke være den samme, som han/hun nu er, et øjeblik senere. Hvem kunne have tillid, hvor så meget forandring bliver set, for hvem er værdig, hvis han/hun ikke er andet end støv? Frelse er ophævelse af alt dette. Og bestandighed opstår i synet hos dem, hvis øjne frelse har frigivet fra at se på omkostningerne ved at beholde skyld, fordi de valgte at give slip i den i stedet.

 

31.64 Frelse beder dig ikke om at beskue Ånden og ikke opfatte kroppen. Den beder blot om, at dette skulle være dit valg. For du kan se kroppen uden hjælp, men ikke forstå, hvordan se en verden adskilt fra den. Det er din verden, frelse vil ophæve og lade dig se en anden verden, dine øjne aldrig kunne finde. Vær ikke bekymret for, hvordan dette nogensinde kunne være. Du forstår ikke, hvordan det, du ser, rejste sig for at møde dit syn. For hvis du gjorde det, ville det være væk. Uvidenhedens slør bliver trukket hen over det onde og det gode og må blive passeret, for at begge kan forsvinde, så at opfattelse ingen skjulesteder finder. Hvordan bliver dette gjort? Det bliver ikke gjort overhovedet. Hvad kunne der være indeni universet, som Gud skabtemanifesterede, der stadigt må blive gjort?

 

31.65 Kun i hovmod kunne du forestille dig, at du må gøre vejen til Gudsriget tydelig. Midlet er givet dig til at se den verden, der vil erstatte den, du lavede. Din vilje ske! I Gudsriget som på jorden er dette for evigt sandt. Det gør ikke noget, hvor du er overbevist om, ​​du er, og heller ikke det, du tænker, sandheden om dig selv virkelig må være. Det gør ingen forskel, hvad du kigger på, eller hvad du vælger at føle eller tænke eller ønske. For Gud Selv har sagt: "Din vilje ske." Og den bliver gjort mod dig i overensstemmelse hermed.

 

31.66 Du, der er overbevist om, ​​at du kan vælge at se Guds SønDatter, som du ville have hamhende til at være, glem ikke, at intet begreb om dig selv vil stå imod sandheden om det, du er. At ophæve sandhed ville være umuligt. Men begreber er ikke vanskelige at ændre. Ét syn, klart set, der ikke passer til billedet, som det blev opfattet før, vil forandre verden for øjne, der lærer at se, fordi begrebet om selvet har ændret sig. Er du usårlig? Så er verden harmløs i dit syn. Tilgiver du? Så er verden tilgivende, for du har tilgivet den dens overtrædelser, og så ser den på dig med øjne, der ser som dine. Er du en krop? Så bliver hele verden opfattet som forræderisk og ude på at dræbe.

 

31.67 Er du en Ånd, dødløs og uden løftet om fordærvelse og syndens plet på dig? Så bliver verden set som stabil, fuldt ud værdig til din tillid; et lykkeligt sted at hvile i et stykke tid, hvor intet behøver at blive frygtet, men kun elsket. Hvem er uvelkommen for den venlige af hjertet? Og hvad kunne såre den sandt uskyldige? Din vilje bliver gjort, du hellige barn af Gud. Det gør ikke noget, om du tænker, ​​du er på jorden eller i Gudsriget. Det, din FaderModer vil for dig, kan aldrig forandre sig. Sandheden i dig forbliver lige så strålende som en stjerne, så ren som lys, så uskyldig som Kærlighed selv. Og du er værdig til, at din vilje bliver gjort!

 

VII. Frelserens/Frelserindens Syn

 

31.68 Indlæring er forandring. Frelse søger ikke at bruge et middel endnu for fremmed for din tænkning til at være en hjælp og heller ikke at foretage den slags forandringer, du ikke kunne genkende. Begreber er nødvendige, mens opfattelsen varer, og at ændre begreber er frelsens opgave. For den må handle i kontraster, ikke i sandhed, som ikke har nogen modsætning og ikke kan ændre sig. I denne verdens begreber er den skyldige "dårlig". den "gode" er uskyldig. Og ingen her rummer andet end et begreb om sig selv, hvori han/hun tæller det "gode" for at benåde sig for det "dårlige". Han/hun har heller ikke tillid til det "gode" i nogen som helst og tror, ​​at det "dårlige" må lure bag ved. Dette begreb understreger forræderi, og tillid bliver umulig. Det kunne heller ikke forandre sig, mens du opfatter det "dårlige" i dig.

 

31.69 Du kunne ikke anerkende dine "onde" tanker, så længe som du ser værdi i angreb. Du vil opfatte dem somme tider, men vil ikke se dem som meningsløse. Og så kommer de i skræmmende form med indhold stadigt skjult for at ryste dit sørgelig begreb om dig selv og formørke det med endnu en "forbrydelse". Du kan ikke give dig selv din uskyld, for du er for forvirret over dig selv. Men skulle én broder/søster dæmre for dit syn som fuldstændig værdig til tilgivelse, så bliver dit begreb om dig selv fuldstændigt ændret. Dine "onde" tanker er tilgivet med hans/hendes, fordi du lader dem alle påvirke dig ikke. Ikke længere valgte du, at du skulle være tegnet på ondskab og på skyld i ham/hende. Og efterhånden, som du gav din tillid til det, der er godt i ham/hende, gav du det til det gode i dig.

 

31.70 Med hensyn til begreber er det således, du ser ham/hende som mere end bare en krop, for det gode er aldrig det, kroppen synes at være. Kroppens handlinger bliver opfattet som kommende fra den mere "basale" del af dig og således også af ham/hende. Ved at fokusere på det gode i ham/hende bliver kroppen gradvist mindre fremtrædende i dit syn og vil i længden blive betragtet som lidt mere end bare en skygge, der kredser rundt om det gode. Og dette vil være dit begreb om dig selv, når du er nået verdenen hinsides det syn, dine øjne alene kan tilbyde dig at se. For du vil ikke fortolke det, du ser, uden den Hjælper, som Gud har givet dig. Og i Hendes syn er der en anden verden.

 

31.71 Du lever i den verden lige så meget som i denne. For begge er begreber om dig selv, der kan ombyttes, men aldrig opretholdt i fællesskab. Kontrasten er langt større, end du tænker, ​​for du vil elske dette begreb om dig selv, fordi det ikke blev lavet til dig alene. Født som en gave til en eller anden, ikke opfattet som dig selv, er den blevet givet dig. For din tilgivelse, tilbudt ham/hende, er nu blevet accepteret for jer begge.

 

31.72 Hav tro på ham/hende, der vandrer med dig, så at dit frygtsomme begreb om dig selv måske kan ændre sig. Og se på det gode i ham/hende, så du måske ikke bliver bange for dine "onde" tanker, fordi de ikke slører dit syn på ham/hende. Og alt, dette skift kræver, er, at du er villig til, at denne lykkelige forandring finder sted. Intet mere end dette, bliver der bedt om. Husk på dets vegne, hvad begrebet om dig selv, som du nu rummer, har bragt dig i dets kølvand, og byd den glade kontrast tilbudt dig velkommen. Hold din hånd frem, så du kan få den gave af venlig tilgivelse, som du tilbyder én, hvis behov for den er nøjagtig det samme som dit. Og lad det grusomme begreb om dig selv blive ændret til et, der bringer Guds fred.

 

31.73 Begrebet dig selv, som du nu rummer, ville garantere din funktion her forbliver for evigt uopfyldt og ugjort. Og således dømmer det dig til en bitter fornemmelse af dyb depression og nytteløshed. Dog behøver det ikke at være fikseret, medmindre du vælger at fastholde det forbi håbet om forandring og at holde det statisk og skjult indeni dit sind. Giv det i stedet til Hende, Der forstår de ændringer, det har brug for, for at lade det tjene den funktion, der er givet dig til at bringe dig fred, så du kan tilbyde fred for at få den som din. Alternativer er i dit sind til at bruge, og du kan se dig selv på en anden måde. Ville du ikke hellere se på dig selv som nødvendig for frelse af verden i stedet for som frelsens fjende?

 

31.74 Begrebet om selvet står som et skjold, en stille barrikade foran sandheden og skjuler den for dit syn. Alle ting, du ser, er billeder, fordi du ser på dem som gennem en barriere, der dæmper dit syn og forvrider din vision, så at du ikke beskuer noget med klarhed. Lyset bliver holdt fra alting, du ser. I det højeste skimter du en skygge af det, der ligger hinsides. I det mindste ser du blot på mørket og opfatter de rædselsvækkende forestillinger, der kommer fra skyldige tanker og begreber født af frygt. Og det, du ser, er helvede, for frygt er helvede. Alting, der er givet dig, er til frigivelse - synet, visionen og den indre Vejleder leder dig alle ud af helvede med dem, du elsker, ved siden af ​​dig og universet med dem.

 

31.75 Besku din rolle indeni universet! For enhver del af sand skabelsemanifestation har Kærlighedens og Livets HerreFrue overdraget al frelse fra helvedes elendighed. Og for hver enkelt har HanHun tilladt nåden at være en frelser/frelserinde for de hellige, der specielt er betroet hans/hendes omsorg. Og dette lærer han/hun, når først han/hun kigger på én broder/søster, ligesom han/hun kigger på sig selv og ser spejlet af sig selv i ham/hende. Således bliver begrebet om ham/hende selv lagt af, for intet står mellem hans/hendes syn og det, han/hun ser på for at bedømme det, han/hun beskuer. Og i dette ene syn ser han/hun Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt og forstår, at han/hun kigger på alle og enhver, når han/hun ser denne Ene. For der er lys, hvor mørket var før, og nu bliver sløret løftet fra hans/hendes syn.

 

31.76 Sløret over Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt, frygten for Gud og for frelse og kærligheden til skyld og død, de er alle forskellige navne på kun én fejl - at der er et rum mellem dig og din broder/søster, holdt adskilt af en illusion om dig selv, der holder ham/hende væk fra dig og dig væk fra ham/hende. Dommens sværd er det våben, som du giver til illusionen om ​​dig selv, så det måske kan kæmpe for at beholde det rum, ubesat af kærlighed, der holder din broder/søster væk. Dog, mens du holder dette sværd, må du opfatte kroppen som dig selv, for du er bundet til adskillelse fra synet af ham/hende, der holder spejlet til et andet syn på det, han/hun er og således det, du må være.

 

31.77 Hvad er fristelsen andet end ønsket om at blive i helvede og elendighed? Og hvad kunne dette give anledning til andet end et billede af dig selv, der kan være elendig og forblive i helvede og pinsel? Den, der har lært at se sin broder/søster ikke som dette, har reddet sig selv, og dermed er han/hun en frelser/frelserinde for resten. Til alle og enhver har Gud betroet alting, fordi en delvis frelser/frelserinde ville være en, der kun delvist er frelst. De hellige, som Gud har givet hver enkelt af jer at frelse, er alle og enhver, du møder eller kigger på uden at vide, hvem de er, alle dem, du så et øjeblik og glemte, og dem, du kendte for længe siden, og dem, du endnu vil møde, de glemte og de endnu ikke fødte. For Gud har givet dig sin SønDatter til at frelse fra ethvert begreb, han/hun nogensinde har haft.

 

31.78 Dog, mens du ønsker at opholde dig i helvede, hvordan kunne du være frelseren/frelserinden af Guds SønDatter? Hvordan ville du kende hans/hendes hellighed, mens du ser ham/hende adskilt fra din? For hellighed bliver set gennem hellige øjne, der ser på uskylden indeni og derfor forventer at se den overalt. Og så kalder de det frem i alle og enhver, de ser på, så han/hun måske kan være den, de forventer af ham/hende. Dette er frelserens/frelserindens syn - at han/hun ser sin uskyld i alt det, han/hun kigger på, og ser sin egen frelse overalt. Han/hun rummer intet begreb om sig selv mellem sine rolige og åbne øjne og det, han/hun ser. Han/hun bringer lyset til det, han/hun kigger på, så han/hun måske kan se det, som det virkelig er.

 

31.79 Uanset hvilken form fristelse synes at antage, afspejler den aldrig andet end et ønske om at være et selv, som du ikke er. Og fra det ønske opstår et begreb, der underviser i, at du er den ting, du ønsker at være. Det vil forblive dit begreb om dig selv, indtil ønsket, der affødte det, ikke længere bliver holdt kært. Men mens du værner om det, vil du beskue din broder/søster i ligheden med det selv, hvis billede ønsket avlede fra dig. For syn kan ikke repræsentere andet end et ønske, fordi det ikke har magt til at skabemanifestere. Dog kan det kigge med kærlighed eller kigge med had, ikke afhængigt af andet end det enkle valg af, om du ville slutte dig sammen med det, du ser, eller holde dig selv adskilt og separat.

 

31.80 Frelserens/frelserindens syn er lige så uskyldigt om det, din broder/søster er, som det er fri af en hvilken som helst dom over dig selv. Det ser ingen fortid i nogen som helst overhovedet. Og således tjener det et fuldstændigt åbent sind, uoverskyet af gamle begreber og parat til kun at kigge på det, nutiden rummer. Det kan ikke dømme, fordi det ikke ved. Og anerkendende dette, spørger det blot: "Hvad er meningen med det, jeg beskuer?" Så blive svaret givet. Og døren holdt åben for Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt til at skinne på den, der i uskyld beder om at se hinsides gamle idéers og ældgamle begrebers slør, holdt så længe og kært imod Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden syn i dig.

 

31.81 Så vær årvågen overfor fristelse og husk, at det ikke er andet end et ønske, sindsygt og meningsløst, at lave dig selv til en ting, som du ikke er. Og tænk også på den ting, som du ville være i stedet. Det er en ting af vanvid, smerte og død; en ting med forræderi og sort fortvivlelse, af svigtende drømme og intet tilbageværende håb undtagen at dø og ende drømmen om frygt. Dette er fristelse, intet mere end dette. Kan dette være svært at vælge imod? Overvej hvad fristelsen er og se de virkelige alternativer, du vælger mellem. Der er kun to. Bliv ikke bedraget af det, der ser ud som de mange valg. Der er helvede eller Gudsriget, og af disse vælger du kun én.

 

31.82 Lad ikke verdens lys, givet til dig, være skjult for verden. Den behøver lyset, for den er bestemt mørk, og mænd/kvinder fortvivler, fordi frelserens/frelserindens syn bliver tilbageholdt, og det, de ser, er død. Deres frelser/frelserinde står, uvidende og ukendt, og beskuer dem med uåbnede øjne. Og de kan ikke se, før han/hun kigger på dem med seende øjne og tilbyder dem tilgivelse sammen med sine egen. Kan du, til hvem Gud siger, "Befri vores SønDatter!" blive fristet til ikke at lytte, når du lærer, at det er dig, for hvem HanHun beder om frigivelse? Og hvad andet end dette er, hvad dette kursus ville undervise i? Og hvad andet end dette er der for dig at lære?

 

VIII. Vælg Endnu Engang

 

31.83 Fristelse har én lektion, den ville undervise i i alle dens former, hvor som helst den forekommer. Den ville overbevise Guds hellige SønDatter om, hanhun er en krop, født i det, der må dø, ude af stand til at undslippe dens skrøbelighed og bundet af det, den beordrer hamhende til at føle. Den sætter grænserne for det, han/hun kan gøre; dens magt er den eneste styrke, hanhun har; hanshendes greb kan ikke overskride dens lille bitte rækkevidde. Ville du være dette, hvis Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden dukkede op for dig i al Sin glorværdighed, og ikke beder dig om andet end dette:

 

    31.84 Vælg endnu en gang, om du ville indtage din plads

        blandt verdens frelsere/frelserinder eller ville

        forblive i helvede og hold dine brødre/søstre der.

 

31.85 For Hun er kommet, og Hun beder om dette.

 

31.86 Hvordan foretager du valget? Hvor let dette bliver forklaret! Du vælger altid mellem din svaghed og Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens styrke i dig. Og det, du vælger, er det, du tænker er virkeligt. Simpelthen, ved aldrig at bruge svaghed til at dirigerer dine handlinger har du ingen magt givet den. Og Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens lys i dig bliver givet ansvaret for alting, du gør. For du har bragt din svaghed til Hende, og Hun har givet dig Sin styrke i stedet.

 

31.87 Prøvelser er ikke andet end lektioner, som du fejlede i at lære, præsenteret endnu en gang, så hvor du lavede et fejlagtigt valg før, kan du nu foretage et bedre og således undslippe al smerte, som det, du valgte før, har bragt til dig. I enhver vanskelighed, al nød og enhver forvirring kalder Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden på dig og siger blidt: "Min broder/søster, vælg igen." Hun ville ikke efterlade én kilde til smerte uhelbredt og heller ikke lade noget som helst billede være tilbage til at tilsløre sandheden. [Hun ville fjerne al elendighed fra dig, hvem Gud skabtemanifesterede altre til glæde.] Hun ville ikke efterlade jer trøstesløse, alene i drømme om helvede, men ville frigøre jeres sind fra alting, der skjuler Hendes ansigt for jer. Hendes hellighed er jeres, fordi Hun er den eneste magt, der er virkelig i jer. Hendes styrke er jeres, fordi Hun er det Selv, som Gud skabtemanifesterede som Sin eneste SønDatter.

 

31.88 De billeder, du laver, kan ikke overvinde det, Gud Selv ville have dig til at være. Så vær aldrig bange for fristelse, men se den som det, den er - endnu en chance til at vælge igen og lade Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens styrke vinde overhånd under alle omstændigheder og ethvert sted, du rejste et billede af dig selv tidligere. For det, der ser ud til at skjule Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt er magtesløst foran Hendes majestæt og forsvinder foran Hendes hellige syn. Verdens frelsere/frelserinder, der ser som Hun, er blot dem, der valgte Hendes styrke i stedet for deres egen svaghed, set adskilt fra Hende. De vil forløse verden, for de er sluttet sammen i al Guds Viljes magt. Og det, de vil, er kun det, HanHun vil.

 

31.89 Så lær den lykkelige vane at reagere på al fristelse til at opfatte dig selv som svag og elendig med disse ord:

 

31.90 Jeg er som Gud skabtemanifesterede mig. HansHendes SønDatter kan intet lide. Og jeg er HansHendes SønDatter.

 

31.91 Således bliver Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens styrke inviteret til at sejre og erstatte al din svaghed med den styrke, der kommer fra Gud, og som aldrig kan fejle. Og således er mirakler så naturlige som frygt og kvaler syntes at være, før valget af hellighed blev foretaget. For i dette valg er falske sondringer forsvundet, illusoriske alternativer lagt af og intet tilbage til at forstyrre sandhed.

 

31.92 Du er, som Gud skabtemanifesterede dig, og det er enhver levende ting, du kigger på, uanset hvilke billeder du ser. Det, du beskuer som sygdom og som smerte, som svaghed og som lidelse og tab, er ikke andet end fristelse til at opfatte dig selv forsvarsløs og i helvede. Giv ikke efter for dette, og du vil se al smerte i enhver form, hvor som helst den forekommer, bare forsvinde som dug for solen. Et mirakel er kommet for at helbrede Guds SønDatter og lukke døren til hanshendes drømme om svaghed og åbne vejen for hanshendes frelse og frigivelse. Vælg endnu en gang det, du ville have hamhende til at være ved at huske, at ethvert valg, du foretager, fastlægger din egen identitet, som du vil se den og være overbevist om, den er.

 

31.93 Nægt mig ikke den lille gave, jeg beder om, når jeg til gengæld lægger Guds fred og magt til at bringe denne fred til alle og enhver, der vandrer i verden usikre, ensomme og i konstant frygt, foran dine fødder. For det er givet dig at slutte dig sammen med ham/hende og gennem Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i dig løfte sløret fra hans/hendes øjne og lade ham/hende kigge på Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden i sig. Mine brødre/søstre i frelse, fejl ikke i at høre min stemme og lytte til mine ord. Jeg beder om intet andet end jeres egen frigivelse. Der er intet sted for helvede i en verden, hvis yndighed dog kan være så intens og så inkluderende, der kun er ét skridt derfra til Gudsriget. Til jeres trætte øjne bringer jeg et syn af en anden verden, så ny og ren og frisk, I vil glemme den smerte og sorg, som I så før. Dog, dette et syn er, som I må dele med alle, I ser, for ellers ser I det ikke. At give denne gave er måden hvorpå, I gør den til jeres. Og Gud ordinerede i kærlig venlighed, at den skulle være til jer.

 

31.94 Lad os være glade for, at vi kan vandre verden rundt og finde så mange chancer til at opfatte en anden situation, hvor Guds gave endnu en gang kan blive anerkendt som vores! Og således vil alle rester af helvede, de hemmelige "synder" og skjult had være væk. Og al den yndighed, som de skjulte, fremstår som Gudsrigets græsplæner for vores syn for at løfte os højt over de tornede veje, vi rejste på, før Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden dukkede op. Hør mig, mine brødre/søstre, hør og slut jer til mig. Gud har ordineret, jeg kan ikke kalde forgæves, og i HansHendes sikkerhed hviler jeg tilfreds. For I vil høre, og I vil vælge igen. Og i dette valg er alle og enhver frie.

 

31.95 Jeg takker Jer, FaderModer, for disse hellige, der er mine brødre/søstre, ligesom de er Jeres SønnerDøtre. Min tro på dem er Jeres. Jeg er lige så sikker på, at de vil komme til mig, som I er sikre på det, de er og for evigt vil være. De vil acceptere den gave, jeg tilbyder dem, fordi I gav den mig på deres vegne. Og ligesom jeg ikke ville gøre andet end Jeres hellige Vilje, således vil de vælge. Og jeg giver tak for dem. Frelsens sang vil genlyde gennem verden med ethvert valg, de træffer. For vi er én i formål, og helvedes afslutning er nær.

 

31.96 I glædesfyldt velkomst er min hånd rakt ud til enhver broder/søster, der ville slutte sig sammen med mig for at nå forbi fristelse, og som kigger med fast beslutsomhed mod det lys, der skinner hinsides med perfekt bestandighed. Giv mig mine egne, for de tilhører Jer. Og kan I fejle i det, der ikke er andet end er Jeres vilje? Jeg giver Jer tak for det, mine brødre/søstre er. Og efterhånden, som hver enkelt vælger at slutte sig til mig, vokser takkesangen fra jorden til Gudsriget fra små bitte spredte meloditråde til ét inkluderende kor fra en verden, forløst fra helvede og takket være Jer.

 

31.97 Og nu siger vi "Amen." For Kristusbevidstheden/Barmhjertighedsbevidstheden er kommet for at dvæle i det opholdssted, I fastsatte for Hende, før tid var, i rolig evighed. Rejsen lukker og slutter på det sted, hvor den begyndte. Intet spor af den er tilbage. Ikke én illusion tillægges tro, og ikke én plet af mørke er stadigt tilbage til at skjule Kristusbevidsthedens/Barmhjertighedsbevidsthedens ansigt for nogen som helst. Jeres Vilje er gjort, fuldstændigt og perfekt, og al skabelsemanifestation anerkender Jer og kender Jer som den eneste Kilde, den har. Klart i Jeres Lighed skinner lyset frem fra alting, der lever og bevæger sig i Jer. For vi er nået til, hvor vi alle sammen er Èn, og vi er hjemme, hvor I ville have os til at være.